FOR SPECIALUNDERVISNING RESSOURCETILDELINGSMODEL - … · ny struktur for specialundervisning i stevns kommune I det følgende præsenteres en række forhold, der vedrører implementeringen

Bilag 1

RESSOURCETILDELINGSMODEL

FOR SPECIALUNDERVISNING

2

INDHOLDSFORTEGNELSEIndholdsfortegnelse .................................................................................................................................................2

Baggrund ................................................................................................................................................................. 3

Overordnet beskrivelse af central model, men en decentralisering af specialrækkerne ...................................3

Socioøkonomi.......................................................................................................................................................4

Socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer .......................................................................................5

Tager højde for elevernes baggrundsforhold ...................................................................................................5

Beregnet for prøvekarakterer i 9. klasse ..........................................................................................................5

Socioøkonomi – Folkeskolerne i Stevns Kommune .........................................................................................5

Bemærkninger til socioøkonomisk faktor..........................................................................................................6

Ny struktur for specialundervisning i stevns kommune............................................................................................7

Proces i forhold til elever, der modtager specialundervisning på andre skoler end deres distriktsskole .............7

Økonomiske konsekvenser ..................................................................................................................................9

Forudsætninger for tildeling: .............................................................................................................................9

Beregninger for vægtningen af socioøkonomiske faktorer i fordelingsnøglen..................................................9

Reguleringen af den samlede pulje til specialundervisningen........................................................................11

Øvrige tildelinger og vikar ...............................................................................................................................12

Regulering af priser ........................................................................................................................................12

Beregning af klassestørrelserne.....................................................................................................................12

Etablering af en bufferpulje.............................................................................................................................12

Befordring af specialelever .............................................................................................................................13

Afregning mellem skolerne – skæringsdatoer. ...............................................................................................13

Mål og rammeaftale ........................................................................................................................................13

Frit skolevalg ......................................................................................................................................................14

Personalemæssige forhold ................................................................................................................................15

Tidsplan for implementering...............................................................................................................................15

Handlinger i relation til tidsplanen...................................................................................................................15

Høring og efterfølgende beslutningsproces .......................................................................................................16

Opsamling.............................................................................................................................................................. 16

Bilag 1.................................................................................................................................................................... 17

3

BAGGRUND

Stevns Kommune anser klassefællesskabet som en afgørende forudsætning for den enkelte elevs trivsel og udvikling og har derfor inklusion som en særlig prioritet. Flere elever skal kunne rummes inden for den almene undervisning og opleve, at de er en værdifuld deltager i skolens sociale og faglige fællesskaber.

Dette er forankret i ”Stevns Kommunes skolepolitik 2014-2020” og skal også danne afsæt for implementeringen af en eventuel ny ressourcetildelingsmodel for specialundervisningstilbud.

På børneudvalgets møde i maj 2017, sag 312, besluttede Børneudvalget overordnede principper for fremtidig økonomisk tildeling for specialundervisningsområdet, som Center for Børn & Læring kunne tage udgangspunkt i en videre dialog med skolerne.

I august 2017 blev der afholdt en drøftelse af emnet på de tre folkeskolers lokal-MED-møder. Efter input fra lokal-MED blev der afholdt et heldagsmøde om emnet den 7. september 2017. Her blev der udarbejdet flere mulige modeller for fremtidens struktur.

På Børneudvalgets møde den 26. september 2017, indstillede Børn & Læring, at

1. BU træffer afgørelse om, hvilken tildelingsmodel til specialundervisningstilbud, der skal arbejdes videre med.

2. BU træffer afgørelser om specifikke principper, som den valgte model vil skulle tilpasses med inden udsendelse i høring.

Børneudvalget besluttede, at Center for Børn & Læring uddyber samt arbejder videre med en implementeringsplan for Central model, men en decentralisering af specialrækkerne – Central model, men en decentralisering af specialrækkerne, som dette notat redegør for.

En ny ressourcetildelingsmodel skal fortsat sikre, at alle elever modtager velkvalificeret undervisningstilbud, der bygger på et tæt samarbejde mellem folkeskolerne og Center for Børn & Læring.

Notatet indeholder først en overordnet beskrivelse af Central model, men en decentralisering af specialrækkerne. Derefter udfoldes en beskrivelse af en række forhold, der gør sig gældende i forhold til implementeringen af central model, men en decentralisering af specialrækkerne.

OVERORDNET BESKRIVELSE AF CENTRAL MODEL, MEN EN DECENTRALISERING AF SPECIALRÆKKERNE

Implementeringen af Central model, men en decentralisering af specialrækkerne – Central model, men en decentralisering af specialrækkerne i Stevns Kommune giver den enkelte skoleleder beslutningskompetencen samt det økonomiske ansvar for indsatser i specialklasser på folkeskolerne. Hver distriktsskole vil få anvist midler til specialundervisningstilbud ud fra en fordelingsnøgle, der vægter elevantal og socioøkonomiske faktorer. Samtidig etableres en ”buffer” pulje, der understøtter større forandringstiltag.1

Central model, men en decentralisering af specialrækkerne vil medføre, at den enkelte skoleleder i hver af de 3 skoledistrikter fremover alene vil skulle varetage Kommunalbestyrelsens kompetence i forhold til at henvise en elev til specialpædagogisk bistand2, herunder også henvisning af eleven til en anden

1 Dette uddybes under kapitlet ”Økonomiske konsekvenser”2 Modellen indebærer ikke ændringer i den hidtidige praksis for henholdsvis dagskolen, ungdomsdagsskolen og Solstrålen. Disse specialtilbud vil stadig få bevilling ud fra en grundnormering, og pladsanvisningen vil finde sted i Visitationsudvalget.

4

specialklasse i kommunen end distriktsskolens tilbud. Den enkelte skoleleder vil således fremover have ansvaret for kommunalbestyrelsens uddelegerede beslutningskompetence

Af bekendtgørelsen om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, nr. 693 af 20/06/2014 fremgår følgende:

§4. Beslutning om at henvise en elev til specialpædagogisk bistand inden for skolens rammer træffes af skolens leder. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at henvise en elev til specialpædagogisk bistand i en anden skole i kommunen end distriktsskolen.

Henvisnings/visitationskompetencen er således lovgivningsmæssigt delt imellem

- Skolelederne, der har beslutningskompetencen i forhold til indsatser på egen skole og- Kommunalbestyrelsen, der har beslutningskompetencen i forhold til tilbud uden for skoledistrikt.

Den nuværende tildeling af ressourcer til specialundervisning i Stevns Kommune er karakteriseret ved, at kommunalbestyrelsens beslutningskompetence er delegeret til Visitationsudvalget for Center for Børn & Læring3. Hvis en decentral tildelingsmodel vælges, vil kommunalbestyrelsens beslutningskompetence fremover blive uddelegeret til skolelederen. Der vil være en indfasningsperiode, hvor der stadig er stort samarbejde mellem de enkelte skoleledere og det hidtidige visitationsudvalg om dette, for at kunne diskutere ny praksis med henblik på vidensdeling og fælles aftaler..

En ny fordeling af beslutningskompetence og finansieringsansvar til skolelederne vil kræve en indfasningsperiode, hvor Visitationsudvalget i sin nuværende form vejleder skolelederne i deres nye funktion, bidrager med faglig sparring og sikrer opbygning af et nyt samarbejdsforum på tværs af skoledistrikterne.

Det overordnede formål med indfasningen af en ny ressourcetildelingsmodel baseret på central model, men en decentralisering af specialrækkerne er at sikre faglige stærke undervisningsmiljøer for alle børn, der går i det enkelte skoledistrikt inden for de afsatte økonomiske midler.

Ved at placere det faglige og økonomiske ansvar hos skolelederen, sigter modellen at give den enkelte folkeskole en større fleksibilitet i henhold til at anvende de tildelte midler. Det vil sige, at specialundervisningstilbuddene skolerne i mellem vil være karakteriseret som generelle tilbud, der kan rumme alle former for pædagogiske udfordringer. Eleverne vil blive optaget på egen distriktsskole og det vil være op til den enkelte skoleleder at vurdere, hvordan specialundervisningstilbuddet til den enkelte elev skal udformes. Dette vil sikre inkluderende læringsmiljøer, hvor dette er muligt. Endvidere vil modellen give folkeskolerne anledning til at trække og styrke egne specialpædagogiske kompetencer og erfaringer.

Den nye ressourcetildelingsmodel forventes at træde i kraft med virkning fra skoleåret 2018/19. Det vil sige, at de kommende nye visitationer til skoleåret 2018/19 bliver afviklet efter den nye model med en overgangsperiode.

Modsat den nuværende model, vil en decentral ressourcetildeling til specialundervisningstilbud i Stevns Kommune betyde, at den overvejende del af de tildelte ressourcer til specialundervisning vil blive lagt ud på skolerne. Skolerne afregner på tværs af hinanden når pladserne tilknyttet tilbuddene bliver benyttet. Solstrålen, Dagskolen og Ungdomsdagskolen samt eksterne kommunale tilbud er ikke omfattet af modellen.

3Visitationsudvalget består af centerchef for Børn og Læring, leder af PPR, folkeskolekonsulent, jurist, de 3 skoleledere samt ledere af dagskolen og ungdomsdagskolen. Centerchef er formand for Visitationsudvalget.

5

Socioøkonomi

I forslaget til en decentral tildelingsmodel for specialundervisning vil midlerne blive fordelt efter socioøkonomi, hvor der tages udgangspunkt i socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer.

Socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer

Den socioøkonomiske reference viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold har klaret afgangsprøverne.

Den socioøkonomiske reference for grundskolekarakterer er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Begrebet "socioøkonomisk" refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens ”reference” fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer.

Tager højde for elevernes baggrundsforhold

Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, etnisk oprindelse og forældrenes uddannelse og indkomst – altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på.

Ved at sammenligne den socioøkonomiske reference med skolens faktiske karakterer, kan man få et billede af, om skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold.

Beregnet for prøvekarakterer i 9. klasse

De socioøkonomiske referencer er beregnet for samtlige grundskoler, undtaget specialskoler, med 9. kl. prøvekarakterer for mindst fem elever. Beregningen er dels sket i hvert prøve-fag/prøvedisciplin og dels for et gennemsnit af de bundne prøvefagskarakterer (ekskl. dansk orden).

Beregningerne er nu opdateret for prøvetermin 2015/2016. Desuden er der foretaget en samlet beregning for de tilhørende tre-årige perioder.

Socioøkonomi – Folkeskolerne i Stevns Kommune

Udviklingen i den socioøkonomiske reference for folkeskolerne i Stevns Kommune er følgende (3 års-perioder):

6

5,4

5,6

5,8

6,0

6,2

6,4

6,6

6,8

7,0

7,2

Skoleår 2007/2008-2009/2010

Skoleår 2008/2009-2010/2011

Skoleår 2009/2010-2011/2012

Skoleår 2010/2011-2012/2013

Skoleår 2011/2012-2013/2014

Skoleår 2012/2013-2014/2015

Skoleår 2013/2014-2015/2016

Strøby-skolen

6,5 6,5 6,3 6,5 6,5 6,7 7,0

St. HeddingeSkole

6,1 6,1 6,1 6,1 6,0 5,9 6,1

Hother-skolen

6,4 6,3 6,1 6,0 6,1 6,4 6,2

Udviklingen i Socioøkonomisk reference - 3 års perioderKa

rakt

erer

Den socioøkonomiske reference (3 års perioder) er brugt til de forskellige forslag til tildelingsmodeller på specialundervisningsområdet, som en socioøkonomisk faktor (Strøbyskolen = faktor 1):

0,9400,9600,9801,0001,0201,0401,0601,0801,1001,1201,1401,160

Skoleår 2007/2008-2009/2010

Skoleår 2008/2009-2010/2011

Skoleår 2009/2010-2011/2012

Skoleår 2010/2011-2012/2013

Skoleår 2011/2012-2013/2014

Skoleår 2012/2013-2014/2015

Skoleår 2013/2014-2015/2016

Strøby-skolen

1,000 1,000 1,000 1,000 1,000 1,000 1,000

St. HeddingeSkole

1,066 1,066 1,033 1,066 1,083 1,136 1,148

Hother-skolen

1,016 1,032 1,033 1,083 1,066 1,047 1,129

Udviklingen i socioøkonomisk faktor - 3 års perioderStrøbyskolen = Faktor 1

Soci

oøko

nom

isk

fakt

or

7

I beregningerne for central model, men en decentralisering af specialrækkerne er der taget udgangspunkt i det samlede elevtal og ganget med den økonomiske faktor i 1. til 5. potens til fordeling af budgetmidler efter socioøkonomi.

I forbindelse med tildelingen af budgetmidler, vil der blive taget udgangspunkt i den seneste socioøkonomiske reference for 3 års perioder.

Det vil sige, at for skoleår 2018/2019 vil der blive taget udgangspunkt i den socioøkonomiske reference for skoleår 2013/2014 til skoleår 2015/2016 (3 års perioder).

Bemærkninger til socioøkonomisk faktor

Fordelen ved at benytte socioøkonomisk faktor er, at der tages højde for forskelle i elevgrundlaget i de forskellige skoledistrikter. Ulempen er, at den socioøkonomiske faktor ikke nødvendigvis viser det præcise behov i distriktet. Derfor er der i modellerne både beregnet en socioøkonomisk faktor i 1. til 5. potens.

8

NY STRUKTUR FOR SPECIALUNDERVISNING I STEVNS KOMMUNE

I det følgende præsenteres en række forhold, der vedrører implementeringen af en tildelingsmodel, hvor skolelederens finansieringsansvar og beslutningskompetence følges ad.

Proces i forhold til elever, der modtager specialundervisning på andre skoler end deres distriktsskole

Stevns Kommune er inddelt geografisk i tre skoledistrikter. Der ligger én folkeskole i hvert skoledistrikt, som pt. har. følgende specialtilbud:

Organiseret MålgruppeRegnbuen Strøbyskolen Elever i 0.kl. – 9.kl. som har sociale og faglige

vanskeligheder, primært på grund af autisme i middelsvær grad. Foranstaltningen er også til børn med andre vanskeligheder bl.a. udpræget angst. Regnbuen rummer ikke voldsomme udadreagerende børn.

Specialklasserækken Store Heddinge skole

Elever i 0.kl. – 9.kl. (med mulighed for et 10. skoleår med eksamen i 9.kl.), som har generelle indlæringsvanskeligheder eller mere specifikke faglige vanskeligheder af middelsvær grad. Eleverne kan have andre sekundære problemer, men de er ikke voldsomt udadreagerende.

H-klassen Hotherskolen Elever i 0.kl. – 9.kl. (med mulighed for et 10. skoleår og eksamen på 9. klasse niveau), som har generelle indlæringsvanskeligheder eller mere specifikke faglige vanskeligheder af middelsvær grad. For to år siden blev der oprettet en autismespekter/angst klasse svarende til Regnbuens målgruppe (pga. to års ventetid i Regnbuen). Denne børnegruppe går stadig i H.

Dagskolen Hotherskolen Overvejende normaltbegavede elever i 0.kl. – 7.kl. med sociale, adfærdsmæssige og emotionelle problemstillinger. Der kan være tale om elever med ADHD eller omsorgssvigtede børn, tidligt skadede børn. Eleverne har ofte indlæringsvanskeligheder, de trives ikke i almen klasser og er hyppigt voldsomme og udadreagerende.

Ungdomsdagskolen Ungdomsskolen Overvejende normaltbegavede børn i 8.-10. kl. med sociale, adfærdsmæssige og følelsesmæssige vanskeligheder, som ikke trives eller kan rummes i en almindelig folkeskole.

Solstrålen Strøbyskolen Børn med autismeaspekter og vanskeligheder af svær grad.

9

Overblik over egne elever i distriktet og hvor mange elever, der modtager specialundervisning pr. 24. august 2017

Hother StrøbyStore Heddinge I alt

% alle skoler

Elever i distriktet 672 1.008 938 2.618 100,0%

Almen (distriktskole) 349 719 523 1.591 60,8%

Specialundervisning i alt: 52 24 57 133 5,1%

Regnbuen 3 7 7

Specialklasserækken 0 2 14

Ekstra støtte egne tilbud 1 6

H-klassen 19 1 5

Dagskole 10 6 12

Ungdomsdagskole 11 1 11

Solstrålen 3 1 0

Magnoliegården 1 1

Uden for kommunen 4 6 1

Privatskole 210 195 292 697 26,6%

Efterskole 4 5 5 14 0,5%

Anden folkeskole i kommunen 25 15 29 69 2,6%Frit skolevalg over kommunegrænsen 21 31 7 59 2,3%

Hjemmeundervisning 0 4 2 6 0,2%

plejebørn i kommunen 11 15 23 49 1,9%

Elever på skolen i alt 408 806 574 1.788 68,3%

Elever i distriktetAlle elever med adresse i skoledistriktet. incl. elever fra andre kommuner med adresse og undervisning på Magnoliegården og andre opholdssteder/skoler.

Almen (distriktsskole)Elever med adresse i distriktet og indmeldt på distriktsskolen

SpecialundervisningElever eksklusive plejebørn, som er visiteret til specialundervisningstilbud, med adresse i skoledistriktet.

PrivatskoleElever med adresse i distriktet og indmeldt på privatskole.

EfterskoleElever med adresse i distriktet og indmeldt på efterskole (til og med 9. klasse)

Anden folkeskole i kommunenElever med adresse i distriktet, der har inden for kommunen har valgt anden skole end distriktsskolen.

Frit skolevalg over kommunegrænsenElever med adresse i distriktet, der har valgt folkeskole i anden kommune.

HjemmeundervisningElever med adresse i distriktet, som bliver hjemmeundervist.

10

Plejebørn i kommunenElever fra andre kommuner, som har adresse på Magnoliegåren og andre opholdssteder/skoler.

For at sikre klassefællesskaberne samt elevernes faglighed og trivsel, vil nuværende elever, der modtager et specialundervisningstilbud uden for eget skoledistrikt ikke blive tvangsflyttet.

I forhold til de elever, der modtager specialundervisning Regnbuen, Strøbyskolen, som er Stevns Kommunes mest specialiseret tilbud, igangsætter Center for Børn & Læring en dialog med forældre. I dens nuværende form er Regnbuen både et behandlings- og undervisningstilbud. Idet central model, men en decentralisering af specialrækkerne sigter efter at skabe generelle specialundervisningstilbud på tværs af Stevns Kommune, vil det betyde, at Regnbuen udelukkende bliver et undervisningstilbud i takt med implementeringsprocessen. Det vil således formentlig kræve planlægning vedrørende skoleskift for den enkelte elev. Der påtænkes ikke gennemført skoleskift for nuværende elever i specialklasser, med mindre der er samtykke fra forældre, eller der er stærktvejende pædagogiske og udviklingsmæssige begrundelser for et skoleskift. Dialogen med relevante forældre tænkes gennemført i første halvår af skoleåret 2018/2019

Processerne omkring Regnbuen og Stevns Kommunes andre specialtilbud skal gennemføres således, at både forældre og elever oplever medinddragelse og gennemsigtighed.

I en ny struktur for specialundervisningstilbuddene i Stevns Kommune, indgår der potentiale i at knytte specialundervisning og den almene undervisning tættere på hinanden, således at strukturen for specialundervisningen er med til at udvikle lærere og pædagogers kompetencer samt understøtte Stevns Kommunes målsætning om et styrket inklusionsindsats.

Økonomiske konsekvenser

I central model, men en decentralisering af specialrækkerne fordeles midlerne til folkeskolerne efter socioøkonomi og i forhold til antallet af elever i almen- og specialklasser i det enkelte skoledistrikt. Hvis en elev, der har behov for specialundervisning, bliver henvist til en anden specialklasse end i eget skoledistrikt, sker der betaling mellem folkeskolerne.

Forudsætninger for tildeling:

Ingen fast normering til specialklasser. Folkeskolerne opretter de klasser, der er behov for inden for de tildelte midler. Ligeledes på almenområdet tildeles alle elever 8 årlige timer pr. elev i budget 2018, idet det kan være sværere at skelne mellem almen- og specialelever ved ressourcetildelingen.

Som udgangspunkt er der ikke behandling i specialklasserne. Central pulje til f.eks. tilflyttere i løbet af året, ind- og udslusningsaktiviteter mv. Følgende midler fordeles efter socioøkonomi i forhold til det samlede elevtal på skolen:

o Tildeling til specialklasser (excl. pulje til behandlingskrævende elever)o VIS-timero Pulje til enkeltintegrationo Ind- og udslusningsaktiviteter

Øvrige personaleudgifter fordeles forholdsmæssigt i forhold til lønsummen. Administration overføres, så der sker samme tildeling til almen- og specialelever. Drift og aktiviteter overføres, så der sker samme tildeling til almen- og specialelever.

Beregninger for vægtningen af socioøkonomiske faktorer i fordelingsnøglen

Herunder er indsat 3 eksempler, hvorledes socioøkonomi kan vægtes i tildelingsmodel. Vægtningen af

11

socioøkonomi ift. elevtal er stigende fra eksempel til eksempel. Vægtningen øges ved, at den socioøkonomiske faktor sættes hhv. i andet, i tredje og fjerde , når påvirkning af denne på elevtallet udregnes. Hvis den socioøkonomiske faktor for et skoledistrikt eksempelvis er 1,10, så vil faktoren sat i andet være 1.1 * 1,1 = 1,21. Hvis den sætte i tredje potens vil den være 1,1 * 1,1 *1,1 = 1,331. Jo højere potens den socioøkonomiske faktor sættes i, desto højere påvirkning af denne faktor i forhold til elevtallet, når midler til specialundervisning skal fordeles mellem skolerne.

Konkret vil det for fordeling mellem de tre skoler i Stevns Kommune betyde, at en høj vægtning af socioøkonomisk faktor i fordelingsnøglen, medfører at Store Heddinge Skole og Hotherskolen modtager en højere andel af de samlede midler. I forlængelse heraf vil Strøbyskolen, der har den laveste socioøkonomiske faktor, modtage en lavere andel af de samlede midler til området, jo højere den sociooøkomiske faktor vægtes.

Herunder er illustrerer hvilken fordelingsnøglefaktor, der med de kendte tal vil blive gældende med socioøkonomien vægtet i hhv. 2., 3. og 4 potens.

Effekt for den økonomiske tildeling til hvert enkelt skole ud fra kendte tal er indsat som bilag bagerst i dette dokument.

Soc.økonomi i 2. potens

Nøgletal Socioøko.

faktor

Forv. elevtalskoleår

2018/2019Forv. elevtalskoledistrikt

Fordelings-nøgle -

Soc.øko.Strøbyskolen 1,000 773 768 768Store Heddinge Skole 1,148 564 573 755Hotherskolen 1,129 432 428 546I alt 1.769 1.769 2.068



faktor



Fordelings-nøgle -




faktor



Fordelings-nøgle -


Center for Børn & Læring er ikke bekendt med datamæssigt belæg for, hvad den ”korrekte” vægtning af socioøkonomi skal være, for at denne kan forudsige et stigende behov for specialundervisning set i forhold til elevernes socioøkonomiske baggrund. Valg af vægtning af socioøkonomisk faktor er dermed et politisk valg i forhold til fordelingspolitikken mellem de kommunale folkeskoler.

Se Bilag 1 for beregninger på de økonomiske konsekvenser for de enkelte skoler.

12

Reguleringen af den samlede pulje til specialundervisningen

Nedenstående viser ressourcer til egne tilbud og hvad der er medtaget i forslag til ny fordeling i central model, men en decentralisering af specialrækkerne.

Ressourcer til specialundervisning - Egne tilbud (undervisning og behandling)I 1000 kr.

Budget 20182017 p/l

Medtaget i Central model, men

en decentralisering af specialrækkerne

Fællespuljer 2.592 1.454Ind- og udslusningsaktiviteter Lønninger 112 112Øvrige personaleudgifter (AES, befordring mv.) 0 0Pulje til enkeltintegration Lønninger 1.341 1.341Øvrige personaleudgifter (AES, befordring mv.) 1 1Ekstra støtte egne tilbud Lønninger 1.137 Øvrige personaleudgifter (AES, befordring mv.) 1 Strøbyskolen 4.683 3.573Solstrålen (Autismetilbud) Lønninger 1.030 Øvrige personaleudgifter (AES, befordring mv.) 2 Administration (kontorhold mv.) 2 Drift og aktiviteter 76 Regnbuen Lønninger 2.505 2.505Øvrige personaleudgifter (AES, befordring mv.) 8 8Administration (kontorhold mv.) 7 7Drift og aktiviteter 48 48Støttetimer (VIS) Lønninger 909 909Øvrige personaleudgifter (AES, befordring mv.) 1 1Ekstern konsulent (psykolog) Lønninger 95 95Store Heddinge Skole 2.350 2.350Specialklasserækken Lønninger 1.386 1.386Øvrige personaleudgifter (AES, befordring mv.) 7 7Administration (kontorhold mv.) 6 6Drift og aktiviteter 41 41Støttetimer (VIS) Lønninger 909 909Øvrige personaleudgifter (AES, befordring mv.) 1 1Hotherskolen 4.014 4.014H-klasserne Lønninger 3.001 3.001Øvrige personaleudgifter (AES, befordring mv.) 9 9Administration (kontorhold mv.) 13 13Drift og aktiviteter 81 81Støttetimer (VIS) Lønninger 909 909Øvrige personaleudgifter (AES, befordring mv.) 1 1Stevns Dagskole 5.029 0Lønninger 4.549 Øvrige personaleudgifter (AES, befordring mv.) 17 Administration (kontorhold mv.) 24 Drift og aktiviteter 439

13

Ungdomsdagsskolen 3.748 0Lønninger 3.032 Lønninger - Opnormering fra 20 til 24 elever 415 Øvrige personaleudgifter (AES, befordring mv.) 2 Administration (kontorhold mv.) 22 Drift og aktiviteter 277 Total 22.416 11.391

Bygningsdrift er ikke medtaget.

Øvrige tildelinger og vikar

Vikardækningen er medregnet i tildelingen.

Regulering af priser

Fremskrivningsprocenter godkendt i forbindelse med budgettet. Efter en evaluering4 tages der stilling til løbende proces for fremskrivning af den samlede økonomi til området.

Beregning af klassestørrelserne

Modellen kan være sårbar over for løbende skift mellem elever, der går i henholdsvis specialklasser og almenklasser, da beslutningskompetencen for dette nu er uddelegeret til den enkelte skoleleder. Dette, da elever der ved skæringsdato for tildeling til almenklasser er registreret som hjemhørende i almenklasserne, efterfølgende kan rokeres til specialklasser af skoleledelsen. Sådanne rokeringer kan medføre tildeling til flere almenklasser end der er belæg for.

Tildeling til almenklasserne for det kommende skoleår vil fortsat finde sted på baggrund af elevtal i marts. Ved tildeling vil Center for Børn og Læring gennemgå elevtallene seks måneder op til tildelingen til almenklasserne. Dette er med henblik på at kortlægge bevægelser i elevmønstre mellem henholdsvis almenklasser og specialklasser, som måtte give anledning til, at de skal uddybes af distriktsskolen.

Etablering af en bufferpulje

For at støtte den enkelte folkeskoles økonomi, vil der blive afsat en centralpulje, der skal fungere som en buffer i forhold til overgangen mellem den nuværende og en kommende struktur for specialundervisningsområdet.

Puljen vil både opretholde kvaliteten i specialtilbuddene, dække eventuelle tilflytninger af familier med børn med særlige behov og støtte skoler, der modtager elever fra mere omfattende specialtilbud eller modtager et signifikant antal børn fra børnehaverne med særlige behov.

I afsnittet ”Tidsplan for implementering”, viser tabel 1., at implementeringen af modellen understøttes af en central pulje, der mindskes gradvis i takt med, at implementeringsprocessen skrider frem.

Det anbefales, at ansvaret for udmøntningen af bufferpuljen tildeles Centerchef for Børn & Læring.

Regnbuen er både et undervisnings- og behandlingstilbud, men i central model, men en decentralisering af specialrækkerne vil det fremadrettet kun være et undervisningstidbud. Særligt tilskud til behandlingskrævende elever i specialklasser eller almenklasser, vil fremover blive tildelt af visitationsudvalget. Tildelingen fastsættes på baggrund af en konkret vurdering af elevens faglige og

4 Se afsnittet ”Tidsplan for implementering”.

14

sociale behov. Endvidere vil tildelingen blive holdt op i mod omkostningen ved at skulle anvise specialiseret skoletilbud med integreret behandlingstilbud uden for regi af de kommunale folkeskoler. Der vil dermed i højere grad blive benyttet en helhedsorienteret tilgang på tværs af kommunens egne driftsenheder og eksterne specialiserede tilbud, når behandlingstilbud er påkrævet. Det er Center for Børn og Lærings forventning, at en sådan praksis på sigt vil medføre besparelser inden for det samlede område, uden at kvaliteten af tilbud sænkes.

Befordring af specialelever

Den nye model vil medføre en besparelse på befordring af elever mellem skoledistrikterne. En eventuel besparelse på transport kan tilgå skolerne. Det foreslås, at der tages stilling til dette i forbindelse med budgetbehandlingerne.

Afregning mellem skolerne – skæringsdatoer.

Tildeling af ressourcer til fagpersonale (0.-9. klasser) sker på baggrund af faktisk elevtal og et skøn den 1. marts til de kommende klasser.

Tildeling til øvrige elevbaserede områder, sker på grundlag af antal elever pr. 1. marts forud for skoleårets start.

Der foretages ikke efterfølgende regulering af tildelingen til elevbaserede områder. På klassetildelingen kan ske ændringer, hvis der sker større afvigelser i elevtallet. Dette sker kun efter forudgående behandling i Børneudvalget.

Tildeling af ressourcer til undervisningsmaterialer, øvrige materialer, aktivitetsudgifter mm. sker på baggrund af antal elever i 0. klasse til 9. klasse, pr. 15. august forud for budget- og regnskabsåret.

Der foretages ikke efterfølgende regulering af tildelingen.

For elever der af kapacitetsmæssige eller faglige årsager er anvist specialundervisningstilbud på anden kommunal skole end distriktsskolen, vil dette skulle afregnes direkte mellem de involverede skoler kvartalmæssigt. I overgangsfasen til ny model, tages der udgangspunkt i den gennemsnitlige elevpris, der er kendt for de enkelte specialundervisningstilbud.

Endelig model for intern afregning skal fastsættes i forbindelse med evaluering af modellen.

Mål og rammeaftale

Tildelingen til specialundervisning indgår i skolernes mål- og rammeaftale sammen med almenområdet. Det skal bemærkes, at udgifterne til almen- og specialundervisning (specialklasser mv.) på skolerne ikke adskilles i regnskabet.

På baggrund af den nye model, hvor visiteringen til Stevns Dagskole, Ungdomsdagsskolen og Solstrålen fortsat ikke er inden for skolernes kompetence, men finder sted via central Visitationsudvalg, vil der fremadrettet være mål- og rammeaftale inden for følgende områder:

Strøbyskolen - Almen- og specialundervisning- Skolefritidsordning

Store Heddinge skole

- Almen- og specialundervisning - Skolefritidsundervisning

15

Hotherskolen - Almen- og specialundervisning - Skolefritidsordning

Ungdomsskolen - Almen Ungdomsskole, SSP mv. - Ung Stevns Fritid

Stevns Dagskole - Ledelsen er en del af Hotherskolens ramme

Ungdomsdagsskolen - Ledelsen er en del af Ungdomsskolens ramme

Solstrålen - Ledelsen er en del af Strøbyskolens ramme

Overførsel af over-/underskud vises særskilt på skole og skolefritidsordning/klub, men den procentvise overførsel ses samlet i forhold til overførselsadgang, hvor der maksimalt må være et overskud på 5 % og et maksimalt underskud på 2,5 % af budgetrammen.

Frit skolevalg

I Stevns Kommune er alle børn i udgangspunktet tilknyttet en distriktsskole. Jævnfør Folkeskoleloven er alle elever garanteret frit skolevalg. Det betyder i praksis, at forældre frit kan vælge en anden skole i eller uden for kommunen til deres børn, herunder børn der har behov for specialundervisningstilbud:

§ 36. Et barn kan efter forældrenes anmodning, jf. § 54, indskrives i folkeskolen fra begyndelsen af det kalenderår, hvor det fylder 5 år.Stk.2. Til hver skole hører et skoledistrikt, der kan være større eller mindre for de enkelte klassetrin. Et barn optages i skolen i det distrikt, hvor det bor eller opholder sig, jf. dog stk.3, § 3, stk.2, § 5, stk.7, og § 22.

En fuldt implementeret ressourcetildelingsmodel på baggrund af central model, men en decentralisering af specialrækkerne vil medføre, at det er skolelederen, på baggrund af en pædagogisk-psykologisk vurdering, der foretager den skriftlige indstilling af en elev til specialundervisning. En henvisning til specialundervisning er midlertidig og elevens udvikling og behov for specialpædagogisk bistand følges og vurderes løbende. Mindst én gang om året tages der stilling til, om den specialpædagogiske bistand til den pågældende elev skal fortsætte, ændres eller ophøre.

Skolen kan vurdere om den specialpædagogiske bistand skal bestå af et inkluderende tilbud på skolen eller om bistanden skal bestå af et specialtilbud uden for den almene skole.

En elev kan henvises til en anden skole, hvis det ved en pædagogisk-psykologisk vurdering viser sig, at elevens specialundervisningsbehov har ændret sig. Jævnført folkeskolelovens § 36, Stk. 3, er det dog en forudsætning, at den valgte skole har et relevant tilbud i forhold til barnets særlige behov, og at der er plads i tilbuddet på skolen:

§ 36, Stk.3. Forældre har krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg i bopælskommunen eller i en anden kommune, under forudsætning af, at det kan ske inden for de rammer, kommunalbestyrelsen i skolekommunen har fastsat i henhold til § 40, stk. 2. Det samme gælder, hvis forældrene ønsker, at barnet skifter skole under skoleforløbet, herunder til distriktsskolen. Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige tilfælde træffe beslutning om suspension af det frie skolevalg efter 1. og 2. pkt., jf. § 40, stk. 2, nr. 4. Hvis det

16

ikke er muligt at imødekomme alle ønsker om optagelse i en anden skole end distriktsskolen, sker optagelse efter retningslinjer fastsat af kommunalbestyrelsen i skolekommunen for, hvilke børn der skal optages først.

En ressourcetildelingsmodel med afsæt i central model, men en decentralisering af specialrækkerne vil betyde, at hvis en specialklasseelev flytter til en anden distriktsskole i Stevns Kommune, forbliver betalingsforpligtelsen for resten af skoleåret på den skole, hvor eleven er indskrevet ved skoleårets start.

For elever der flytter i et skoleår, hvor der ikke har været anvist specialundervisning på den fraflyttede skole, men det ønskes tilbudt på dne tilflyttede skole, vil anvisningen skulle afgøres i centralt visitationsudvalg. I en række situationer, vil der kunne være økonomisk gevinst for den tilflyttede skole ved at anvise specialundervisning, og sende regning videre til fraflytterskolen. For at undgå mistanke om dette forhold, foreslås disse visitationer foretaget i det centrale visitationsudvalg.

Personalemæssige forhold

En ændring af strukturen for specialundervisningsområdet vil medføre ændringer i forhold til både skoleledere, lærere og pædagoger. Ved fuld indfasning af modellen vil Center for Børn & Læring i samarbejde med de relevante faglige organisationer og de tre skoler igangsætte processer for, hvordan der skal tages hensyn til folkeskolernes behov for specialpædagogiske og faglige kompetencer.

Center for Børn & Læring forventer, at en styrket inklusion af elever med særlige behov i den almene undervisning vil betyde, at både lærere og pædagoger fortsat skal klædes godt på med viden og redskaber til at styrke arbejdet med inkluderende fællesskaber.

En konkret faglig opkvalificering af folkeskolernes medarbejdere er en nødvendig forudsætning for at kunne kvalitetssikre både almene- og specialundervisningstilbud i Stevns Kommune. Kompetenceudviklingsplanen for Stevnsskolerne 2018-2022 vil derfor have fokus på opkvalificeringen af didaktiske og pædagogiske tilgange til håndtering af specialpædagogiske problemstillinger.

Tidsplan for implementering

For at sikre at både elever, forældre, lærere, pædagoger og skoleledere oplever en gennemsigtig overgang mellem nuværende og kommende ressourcetildelingsmodel, anbefaler Center for Børn & Læring, at implementeringsprocessen igangsættes hurtigst muligt.

Handlinger i relation til tidsplanen

Nedenstående tabel viser et forslag til tidsplan for implementering, hvor udmøntningen af den økonomiske model foregår over en 3-årig periode med forventet fuld udmøntning i skoleår 2020/21. I skoleår 2018/19 og 2019/20 er der afsat en større bufferpulje, som blandt andet kan udjævne uhensigtsmæssige store ændringer skoleårene i mellem på de enkelte skoler.

Nuværende model

Kommende model

Datoer År Eksisterende elever

Bufferpulje Elevantal + socioøkonomiske faktorer

Skoleår 1 60 % 20 % 20 %

17

2018/19

Skoleår 2019/20

2 40 % 20 % 40 %

Skoleår 2020/21

3 0 % ? % ?% (men tæt på 100 %)

Tabel 1.forslag til udmøntningen af bufferpuljen

Forvaltningen lægger op til en inkluderende implementeringsproces, hvor der sikres tæt dialog mellem Center for Børn og Læring og folkeskolerne. En detaljeret implementeringsplan vil således blive udarbejdet, baseret på inputs fra skoleledelserne, såfremt indstillingen godkendes på politisk niveau. Fra Center for Børn og Lærings side vil der blandt andet være fokus på løbende evaluering af fremdriften, f.eks. som et fast punkt på de månedlige skoleledermøder.

I implementeringsperioden vil Center for Børn & Læring én gang årligt, ved skoleårets afslutning, udarbejde en opsamlende evaluering af, hvordan modellen lever op til målet om en styrket inklusionsindsats i Stevns Kommune. På baggrund af de årlige evalueringer, vil de konkrete procentsatser for skoleår 2020/21 og de efterfølgende skoleår blive fastsat.

Høring og efterfølgende beslutningsproces

14.11.17 Børneudvalget behandler forslag til implementeringen af central model, men en decentralisering af specialrækkerne

15.11.17 Sendes i høring i skolebestyrelserne

27.11.17 Sidste frist for høringssvar

05.12.17 Endelig godkendelse i Børneudvalget

En godkendelse af en tildelingsmodel vil efterfølgende blive indarbejdet i ”Ressourcestyringsmodellen for undervisning og fritid”.

OPSAMLING Central model, men en decentralisering af specialrækkerne – Central model, men en decentralisering af specialrækkerne sigter at styrke inklusionsindsatsen i Stevns Kommune. Med fokus på, at alle elever fortsat skal modtage velkvalificeret undervisning, vil en implementering af central model, men en decentralisering af specialrækkerne betyde, at de enkelte specialundervisningstilbud på distriktsskolerne går fra at være karakteriseret som specifikke tilbud til at være generelle tilbud, der kan rumme alle former for (special)pædagogiske problemstillinger.

Det er forventeligt, at generelle specialtilbud vil øge fleksibiliteten i henseende til skoleledelsens anvendelse af de tildelte midler samt medføre få befordringsudgifter. Endvidere er det også forventeligt, at modellen vil øge fleksibiliteten i forhold til det pædagogiske personales kompetencer og elevernes konkrete behov. Med central model, men en decentralisering af specialrækkerne ligger der potentialer i at sammensætte unikke specialundervisningstilbud for den enkelte elev på baggrund af en faglig praksisinvolveret sparring mellem almenområdet og specialundervisningsområdet. Viden om specialundervisning vil udvikles i samspil med almenområdet.

Det er dog vigtigt, at det altid er barnets behov, der er udgangspunktet for den særlige indsats, den enkelte

18

distriktsskole tilbyder.

Central model, men en decentralisering af specialrækkerne vil medføre, at målgruppespecialiseringen på den enkelte distriktsskole vil blive reduceret, hvilket modsvares af at øge fokus på at sikre, at den enkelte skole har et vidensniveau omkring elever med særlige behov samt et fælles udgangspunkt for det pædagogiske arbejde.

Afsluttende er det også forventeligt, at en ny struktur for specialundervisningsområdet vil medføre et behov for at vejlede skolelederne i forhold til det økonomiske ansvar og udformning af specialtilbuddene. Sammen med Center for Børn og Læring vil PPR have en afgørende rolle ved at understøttende med faglig viden om og sparring.

Bilag 1

BILAG 1

Beregninger på de økonomiske konsekvenser - Forudsætninger

Der er foretaget beregninger på tildeling af specialundervisningsmidler ved socioøkonomi i 1. til 5. potens, med en implementeringsplan, der forløber sig over 3 år og med fuld udmøntning i år 3. For at kunne sammenligne tallene er der taget udgangspunkt i samme elevtal i alle årene, herunder ingen hjemtagning af specialklasseelever fra de andre skoler.

I beregninger for alle årene er der taget udgangspunkt i følgende:

Elevtal i skoledistriktet (Almen- og specialklasser)

Strøbyskolen 768 eleverStore Heddinge Skole 573 eleverHotherskolen 428 eleverI alt 1.769 elever

Elevtal i specialklasser og tilhørende skoledistrikt

Elever i specialklasserpr. 26. oktober 2017

Strøby-skolen

St. HeddingeSkole

Hother-skolen I alt

Strøbyskolen - Regnbuen 7 6 3 16

Store Heddinge Skole - Specialklasserækken 2 19 1 22

Hotherskolen - H-klasserne 2 6 19 27

I alt 11 31 23 65

Betaling mellem skolerne for elever i specialklasser

Betaling for specialtilbud Hele kr.

Lønninger 103.483

Øvrige personaleudgifter 259

Administration 401

Drift og aktiviteter 2.352

I alt 106.495

Både elevtallet almenklasser og elever i specialklasser vil ændre sig over årene og hermed give en anden tildeling. Herudover vil den socioøkonomiske faktor også ændre sig, idet der tages udgangspunkt i den sidste 3-årige gennemsnitlige socioøkonomiske reference. I disse beregninger er der udgangspunkt i den gennemsnitlige socioøkonomiske reference for skoleår 2013/2014 til 2015/2016.

Tidsplan for implementering

I beregningerne er der taget udgangspunkt i en implementeringsperiode over 3 år med fuld udmøntning i år 3. Se implementeringsforudsætninger på side 14.

Bilag 1

20

Bilag 1

21

Beregning på tildeling – Socioøkonomi i 2. potens

Oprindelig tildeling til specialundervisning:

Oprindelig tildeling - Budget 2018I 1000 kr. - 2017 p/l

Strøby-skolen

St. HeddingeSkole

Hother-skolen Fælles I alt

Lønninger 2.600 1.386 3.001 6.987

Øvrige personaleudgifter 9 8 10 27

Administration (kontorhold mv.) 7 6 13 26

Drift og aktiviteter 48 41 81 170

Tildeling i alt - Specialklasser 2.664 1.441 3.105 0 7.210

VIS-timer 909 909 909 2.727

Pulje til enkeltintegration 1.342 1.342

Fordeling af pulje til enkeltintegration i 2017 296 537 509 -1.342 0

Ind- og udslusningsaktiviteter 112 112

Tildeling i alt - Øvrig midler 1.205 1.446 1.418 112 4.181

Tildeling - Total 3.869 2.887 4.523 112 11.391

Øvrig tildeling pr. elev (8 årlige timer) til alle elever 83 114 140 337

Total til fordeling efter ny model 3.786 2.773 4.383 112 11.054

Tildeling ved fuld udmøntning i år 3:

Central model, men en decentralisering af specialrækkerne - Ny tildeling - Fuld udmøntningI 1000 kr. - 2017 p/l

Strøby-skolen

St. HeddingeSkole


Lønninger

- Bufferpulje 553 553

- Fordeling efter socioøkonomi 3.823 3.756 2.716 10.296

Øvrige personaleudgifter

- AES og befordring 10 9 7 26

Øvrige udgifter

- Administration - elever i skoledistriktet 4 12 9 26

- Drift og aktiviteter - elever i skoledistriktet 26 73 54 153

Tildeling i alt inden betaling mellem skolerne 3.863 3.851 2.786 553 11.054

Strøbyskolen - Regnbuen 958 -639 -319 0

St. Heddinge Skole - Specialklasserækkerne -213 319 -106 0

Hotherskolen - H-klasserne -213 -639 852 0

Betaling mellem skolerne 532 -958 426 0 0

Tildeling i alt efter betaling mellem skolerne 4.396 2.893 3.212 553 11.054

Forskel - Inden betaling mellem skolerne 77 1.078 -1.597 441 0

Bilag 1

22

Forskel - Efter betaling mellem skolerne 610 120 -1.171 441 0Overblik over tildelingen efter betaling mellem skolerne fra år 1 til 3 (implementeringsperioden):

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

3.500

4.000

4.500

5.000

Oprindelig tildeling - Budget 2018

År 1 - Skoleår 2018/2019

År 2 - Skoleår 2019/2020

År 3 - Skoleår 2020/2021

Strøby-skolen

3.786 3.220 3.381 4.396

St. HeddingeSkole

2.773 2.290 2.339 2.893

Hother-skolen

4.383 3.333 3.124 3.212

Fælles 112 2.211 2.211 553

Tildeling - Socioøkonomi i 2. potens

I 100

0 kr

.

Bilag 1

23




Strøby-skolen

St. HeddingeSkole


Lønninger 2.600 1.386 3.001 6.987





VIS-timer 909 909 909 2.727





Tildeling - Total 3.869 2.887 4.523 112 11.391





Strøby-skolen

St. HeddingeSkole


Lønninger





Øvrige udgifter









Forskel - Inden betaling mellem skolerne -232 1.285 -1.494 441 0

Bilag 1

24

Forskel - Efter betaling mellem skolerne 300 326 -1.068 441 0Overblik over tildelingen efter betaling mellem skolerne fra år 1 til 3 (implementeringsperioden):

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

3.500

4.000

4.500

5.000


År 1 - Skoleår 2018/2019

År 2 - Skoleår 2019/2020

År 3 - Skoleår 2020/2021

Strøby-skolen

3.786 3.155 3.250 4.086

St. HeddingeSkole

2.773 2.333 2.426 3.099

Hother-skolen

4.383 3.355 3.167 3.315

Fælles 112 2.211 2.211 553


I 100

0 kr

.

Bilag 1

25




Strøby-skolen

St. HeddingeSkole


Lønninger 2.600 1.386 3.001 6.987





VIS-timer 909 909 909 2.727





Tildeling - Total 3.869 2.887 4.523 112 11.391





Strøby-skolen

St. HeddingeSkole


Lønninger





Øvrige udgifter









Forskel - Inden betaling mellem skolerne -529 1.487 -1.398 441 0

Bilag 1

26

Forskel - Efter betaling mellem skolerne 3 528 -972 441 0Overblik over tildelingen efter betaling mellem skolerne fra år 1 til 3 (implementeringsperioden):

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

3.500

4.000

4.500

5.000


År 1 - Skoleår 2018/2019

År 2 - Skoleår 2019/2020

År 3 - Skoleår 2020/2021

Strøby-skolen

3.786 3.093 3.125 3.789

St. HeddingeSkole

2.773 2.376 2.510 3.301

Hother-skolen

4.383 3.375 3.207 3.411

Fælles 112 2.211 2.211 553


I 100

0 kr

.

Bilag 1

27

Documents

FOR SPECIALUNDERVISNING RESSOURCETILDELINGSMODEL - … · ny struktur for specialundervisning i stevns kommune I det følgende præsenteres en række forhold, der vedrører implementeringen