for STUDIEORDNING Plan, By og Proces og - RUC.dk · og teknologisk forandring i lokalsamfund, med særligt fokus på formidlings og kommunikative udfordringer. 3 • Skat på et videnskabeligt

STUDIEORDNING forPlan, By og ProcesogKommunikation

CAN D.SOC.

ROSKILDE U1IVERSITET

Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- ogkandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fællesregler at 27.september 2012 med senere ændringer.

1. Om uddannelsen

1.1 Formàl

1.2 Kompetenceprofil1.3 Hovedområdetilknytning1.4 Normering

1.5 Titel1.6 Stud ienævn1.7 Censorkorpstilknytn ing

2. Adgangskrav og ment

2.1 Adgangskrav2.2 Ment2.3 Forhåndsmerit

3. Uddannelsens elementer3.1 Kurser

3.2 Projekter

3.3 Projektorienteret praktikfonløb3.4 Speciale

4. Uddannelsens opbygning4.1 Skematisk oversigt4.2 Anbefalet studieforløb

5. Uddannelsen5.1 1. semester5.2 2. semester5.3 3. semester

5.44. semester - specialet6. Generelle bestemmelser

6.1 Tilmelding/framelding og omprøve6.2 Særlige prevevilkår

6.3 Faglige udvælgelseskriterier6.4 Beståelseskrav6.5 Frist for afslutning af uddannelse

7. Dispensation og klageadgang7.1 Dispensation

7.2 Klageadgang8. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmetser

8.1 Ikrafttræden

8.2 Overgangsregler9. Adgangskrav

9.1 Retskrav

9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser

2

1. Om uddannelsen

Kandidatuddannelsen cand.soc. i Plan, By og Proces og Kommunikation er en tværfaglig uddannelse, som består afstudier af to selvstændige fag, hvoraf Plan, By og Proces udgør fag i og Kommunikation udgør fag 2.

1.1 Formål

Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.soc. i Plan, By og Proces og Kommunikation er at videreudvikteden studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for samfundsvidenskabelige planlægningsteorier ogplanlægningsparadigmer. Uddannelsen skat give den studerende kvalifikationer til at varetage analyse- og planopgaveri lokalområder og i forLængelse af dette være i stand til at udarbejde konkrete kommunikationsstrategier. Denstuderende får praktiske, vidensmæssige, metodiske og teoretiske forudsætninger for selvstændigt at kunne planlægge,administrere, tilrettelægge og vurdere kommunikations- og informationsopgaver for virksomheder, institutioner,foreninger og lign. Den studerende bliver i stand til at identificere, formidle, og kommunikere med relevantemålgrupper, interessenter og aktører, herunder i deltagelses- og konfliktsituationer. Den studerende tilegner sig videnom udvikling, forhandling, design, implementering og formidling i og af planprocesser, -strategier og interventioner, derinvolverer og henvender sig til alle relevante interessenter. Den studerende skal med udgangspunkt i den nyesteforskning og på et tværfagligt grundlag blive i stand til at vurdere og omsætte viden tit analyser og design af planer ogprocesser inden for planfelter som by-, regional- og statslig planlægning, byfornyetse, lokatsamfundsarbejde, samt tildesign af forskellige plantyper, med særligt fokus på formidling og interesseinddrage[se med særligt henblik på atkvalificere til arbejde inden for

• Planlægning af byen og regionaludvikling i såvel offentligt som privat regi. Herunder kommuner, regioner,statslige og andre offentlige planmyndigheder, byfornyetsessekretariater, boligselskaber, private rådgivere,byudviklingsselskaber, sociale entreprenører samt forsknings- og undervisningsinstitutioner.

• Udviklings-, analyse- og formidlingsopgaver i konsulentfirmaer, kommuner, interesseorganisationer, oginstitutioner, der beskæftiger sig med byer, byplanlægning,deltagelsesprocesser og interessehåndtering iforbindelse med plan- og byudviklingsprocesser.

• Intern og ekstern strategisk organisationskommunikation og kampagnestyring i såvel offentlig som privat regi,særligt i relation til byfornyelse pg planlægningsprojekter.

Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde enfors ke rud dannelse.

Uddannelsen udbydes på dansk.Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet.

1.2 Kompetenceprofil.

Kombinationskandidatuddannelsen cand.soc. i Plan, By og Proces og Kommunikation giver den studerende følgendekompetencer:

Viden:• Forskningsbaseret indsigt i samfundsmæssige og lovgivningsmæssige rammer for by- og lokaludvikling, samt

videnskabelige teorier og metoder til vidensindsamting, analyse og design af planer og planprocesser.• Viden om proaktive udviklingsstrategier for lokalsamfund, byer og regioner, der bygger på sociale, økologiske

og demokratiske værdier ud fra nyeste forskning.• Forståelse for teoretiske, metodiske og praktiske problemer i kommunikation. Herunder viden om praktiske,

metodiske og teoretiske forudsætninger for udarbejdelse af konkrete kommunikationsstrategier.• Forståelse for hvordan landskaber, rum og steder produceres, konsumeres og mobiliseres gennem

repræsentationer.• Forståelse for hvordan kommunikationsteorier og metoder kan anvendes til målgruppeinddragetse og

målrettet kommunikation i forbindelse med udarbejdelse af lokale plan- og udviklingsprojekter.• Videnskabeligt grundlag for at identificere problemstillinger og gennemføre analyser af politik, planlægning

og teknologisk forandring i lokalsamfund, med særligt fokus på formidlings og kommunikative udfordringer.

3

• Skat på et videnskabeligt grundlag kunne reflektere og vurdere over fagområdernes viden og metoder samtkunne identificere videnskabelige problemstillinger i relation til bLa. planlægningsstrategier ogkommunikative udfordringer.

Færdigheder:• Udvælge og anvende begreber og metoder inden for plantægningsteori, participation, byudviktingsteori mv. i

analyser af udviktingstiltag og evner til at omsætte teorierne til konkrete løsningsmodeller ogformidlingsaktiviteter.

• Skat kunne analysere vilkår og kontekst for kommunikation i og fra organisationer og institutioner og imellemindividuelle aktører, og ud fra dette på et tværfagligt grundlag designe samlede kommunikationsstrategier.

• Anvende, vurdere og vælge imellem planlægningsteorier og —metoder til at analysere og designe planer ogplanprocesser inden for bæredygtig udvikling og planlægning af beboelse, mobilitet, velfærd, erhvervs- oghandelsliv; inden for by-, kommune-, og regionsplanlægning.

• Indsamte, vurdere og anvende viden og data fra såvel videnskabelige som andre relevante kilder til formidling,planlægning og design af konkrete løsninger.

• Formidle forskningsbaseret viden og indgå i dialog med såvel eksperter som lægfotk i formulering afproblemstillinger og i opstilling og vurdering af løsningsforslag og handtestrategier.

Kompetencer:• Planlægge, forestå og samarbejde om arbejdsopgaver, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye

løsningsmodetler. Herunder arbejde tværfagligt og inkorporere kommunikationsstrategier.• Styre arbejds- og udviklingssituationer i relation til by- og lokalsamfunds-planlægning, regionsplanlægning og

mobilitetsplanlægning - herunder indsatser, der går på tværs at statslige og kommunale sektorforvaltnings ogressortopdelinger og forskellige skalaer.

• Identificere, formidle, og kommunikere med relevante måtgrupper, interessenter og aktører, i deltagelses- ogkonfliktsituationer.

• Udføre dybdegående analyser, indgå i faglige teams og i at involvere parter i håndteringen at problemer indenfor arbejdsområder, som angår samLede kommunikations- og planlægningsstrategier.

• Selvstændigt at igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt arbejde. Herunder styre og lede tværfagligeprojekter og påtage sig professionelt ansvar.

• Selvstændigt tage ansvar for egen fagLig udvikling og specialisering.

1.3 Hovedområdetilknytning

Uddannelsen hører under det samfundsvidenskabelige hovedområde. Uddannelseselementerne forKommunikation hører under det humanistiske hovedområde.

1.4 Normering

Kombinationskandidatuddannelsen cand.soc. i Plan, By og Proces og Kommunikation er en 2-årig uddannelse normerettil 120 ECTS.

1.5 Titel.

cand.soc. i Plan, By og Proces og KommunikationMaster of Science (MSc) in Social sciences in Planning Studies and Communication Studies

1.6 Stud ienævn

Uddannelsen hører under Studienævn for Planlægning og Geografi.

4

1.7 Censorkorpstilknytning

Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for teksam, teknologisk samfundsvidenskabelig planlægning.Uddannelseselementer for Kommunikation hører under censorkorpset for kommunikation, journalistik og performancedesign.

2. Adgangskrav og ment

2.1 Adgangskrav

Se bilag

2.2 Ment

Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, atbeståede uddannelseselementer, jf. uddannelsesbekendtgørelsen, træder i stedet for uddannelseselementer i en andenuddannelse på samme niveau efter uddanneLsesbekendtgørelsen. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståedeuddannetseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet foruddannelseselementer i henhold til uddanne[sesbekendtgørelsen.Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf.Kandidatadgangsbekendtgørelsen.

2.3 Forhåndsmerit

Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet elleren anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet omforhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer.

Godkendelse af forhåndsmenit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til atfremsende dokumentation for, om uddanne[seselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriteredeuddannelseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kanindhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffedokumentationen.

Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelsesetementer er beståede, godkenderRoskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet.

Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriteredeuddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen afforhåndsmeritten.

3. Uddannelsens el.ementer

3.1 Kurser

Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden foruddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der errelevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning,casearbejde, workshops mm.

5

3.2 Projekter

Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere denstuderendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne.Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen.Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-8 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerendeinden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at enstuderende udarbejder et projekt eller eksamineres alene.

3.3 Projektorienteret praktikforløb

En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligtrelevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele at det ordinæreuddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bla. omfatter udarbejdelse at en praktikprojektrapport,er normeret til 15 ECTS. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen denstuderende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling at ansøgningen sikre, at den studerende gennem detprojektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer tit de kompetencer, der kanopnås gennem det ordinære uddannelsesforløb.

3.4 Speciale

Kombinationskandidatuddannetsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres vedudarbejdelse at et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvendevidenskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerendeskat dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på etvidenskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt ispeciatet. Med speciatet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademiskundersøgelse tit fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarendeakademisk undersøgelses- og skriveproces.

4. Uddannelsens opbygning

4.1 Skematisk oversigt

Speciale30 ECTS

FAGI FAGI FAG 2SECTS IOEC’FS j I5ECTS

4.2 Anbefalet studieforløb

For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold tilstudieplantægning, anbefales følgende studiefortøb:1. semester Plan, By og Proces:

FAG23OECTS

6

• Kursus: Vilkår for og perspektiver på planlægning (10 ECTS)• Kursus: Metoder til planlægning (5 ECTS)

• Projekt: Fagprojekt (15 ECTS)

2. semester Kommunikation:

• kursus i Strategisk kommunikation (5 ECTS)• To valgfrie kurser med en samlet vægt på 10 ECTS, hvoraf det ene kan være et værkstedskursus• Projekt i Strategisk kommunikation i en faglig kontekst I (15 ECTS)

3. semester Plan, By og Proces og Kommunikation:Plan, By og Proces:

• Kursus: Metoder i kontekst (5 ECTS)• Kursus: Planlægning i kontekst (10 ECTS)

Kommunikation:• Projekt: Kommunikation (15 ECTS)

4. semester:• Tværfagligt speciale (30 ECTS)

5. Uddannelsen

5.1 1. semester

FormålFormålet med semesteret er en indføring i de sociale, politiske, kulturelle, økonomiske og teknologiske vilkår forplanlægning og centrale metoder og redskaber i forskellige plantyper og processer. Den studerende skal kunneanvende eller afprøve sin teoretiske viden gennem at omsætte den til analyser eller design af planprocesser og planerinden for et eller fLere af fagets planlægnings- og genstandsfetter. I semesterets projektarbejde skat den studerendekunne omsætte relevante teorier og metoder til analyser eller design af planprocesser og planer inden for fagetsforskellige genstands- og praksisfelter.

Uddannelseselementer i 1. semesterSemesteret omfatter:

• Kursus: Vilkår for og perspektiver på planlægning (10 ECTS)• Kursus: Metoder til planlægning (5 ECTS)• Projekt: Fagprojekt (15 ECTS)

Titel Vilkår for og perspektiver på planlægning (Plan, By og Proces)

Type Obligatorisk kursus

ECTS-normering 10 ECTS

VidenForskningsbaseret viden om sociale, politiske, kulturelle, økonomiske ogteknologiske vilkår for planlægning.

Færdigheder• Kan indgå i tværfaglige, komplekse og forhandlingsbaserede

Læringsudbytte/ . , .

planprocesser, herunder at kunne indga arbejdet med at nitere,bedømmelseskriterier . . .

koordinere og mptementere strategier pa baggrund at enhelhedsforståelse at planfaglige problemkomplekser.

• Kan indgå tværfaglig analytisk i planarbejdet med brug af diversetekniske og designorienterede formidlingsredskaber.

Kompetencer

7

Overordnet indhold

Undervisnings- og arbejdsform

• Til at indgå i dialog mellem ofte konfliktuelle parter for at finde frem tilfælles handlingsforslag.

• Til systematisk at fremstille problemstillingers vidensgrundlag oghandlingsrammer.

• Til at formidle strategier, ideer og viden, hvor brug af diverse visuellefremstillingsmæssige muligheder udnyttes.

Kurset sigter mod, at den studerende oparbejder en kritisk og kvalificeret indsigt ide komplekse sociale, politiske, kulturelle, økonomiske og teknologiske vilkår forplanlægning og planprocesser.

Derudover skal den studerende opnå praktiske færdigheder inden forstrategiudvikling og aktionsforskningsmetoder til inddragelse af forskelligeaktører, interessenter og hverdagslivserfaringer.

Kurset lægger ligeledes vægt på, at der opnås praktiske færdigheder ianvendelsen at planfaglige analyse, informations- og designmetoder.

Kurset er opbygget således, at især forelæsninger og læsegrupper giver denstuderende mulighed for at fordybe sig i relevante teorier. Dette søges afprøvet ogudviklet i workshops, hvor de studerende opfordres til at afprøve diverse visuelleteknikker til formidling.

Forelæsninger, læsegruppearbejde, workshops og laboratoriearbejde (designlab).

Opgaven er en skriftlig reviewopgave, der består i at diskutere dele afkursuslitteraturen samt at relatere det til enten (a) projektarbejdetsproblemformulering eller (b) til en selvvaLgt problemstilling uden forprojektarbejdet, men med udgangspunkt i kurset.

Der tilstræbes ikke nogen entydig form på en review opgave, men følgendepunkter kan med fordel indgå:

• Motivation at valget af den/de teorier, begreber og tilgange/ metoder,der inddrages i review opgaven.

• Gennemgang og diskussion at teorier og begreber, deres udsagnskraft,styrker og svagheder, kontekstualitet, samt relation til andre beslægtedeteorier.

• En kritisk diskussion at teoriernes og begrebernes analytiskefrugtbarhed, udsagnskraft og relevans i forhold til projektetsproblemfelt/det selvvalgte problem.

• Skitse til eller overvejelser over teorier og begrebers konkreteanvendelse i projektet/det selvvalgte problem, herunder gernehvorledes en uddybet analyse kan bygges op fx i form at en uddybet ogkommenteret disposition.

Omfang af opgaven baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusivforside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag er følgende:

1 person max 8 normalsider2 personer max 14 normalsider3-4 personer max 20 normalsider5 personer og derover max 25 normalsider

Gruppeprøve eller individuel prøve

Opgaven skal afleveres en uge efter kursets afslutning og kan med fordeludarbejdes i tilknytning til projektet.

Prøveform

8

Review opgaven er individuel, men kan udformes gruppevis, hvis de individuellebidrag klart angives. Opgave skrevet i grupper kan have fælles indledning ogafslutning.

Bedømmelse 7-trins-skalaen

Censur Ingen

Titel Metoder tiL p[an[ægn ing (Plan, By og Proces)



Viden• Forskningsbaseret viden om centrale metoder og redskaber i forskellige

plantyper og planprocesser.Færdigheder

• Beherske planfaglige redskaber og metoder, herunder process-, design-og visualiseringsteknikker, og være i stand til at vurdere og vælgeLæringsudbytte/anvendelsen at disse redskaber og metoder i konkrete

bedømmetseskriterierplanlægningskontekster.

• I at kunne anvende metoder til design og visualisering af strategier,visioner, planer og planprocesser bl.a. brug af designlab.

Kompetencer• Til at omsætte viden til analyser eller design af planprocesser og planer

inden for et eller flere at fagets planlægnings- og genstandsfelter.

Kurset introducerer studerende til forskellige metoder for facilitering afidégenererings-, dialog- og inddragelsesprocesser. Kurset giver studerende indbliki designteori og -metoder samt værktøjer til selv at anvende disse i deres

Overordnet indhold opgaveløsning. Måt.et er at give studerende en teoretisk såvel som praktiskforståelse at baggrunden for, intentionerne i og anvendelsen atdeltagelsesmetoder og designmetoder som feks. afprøvning og prototyping medfokus på at udvikle nye, ofte disruptive og innovative løsninger.

Forelæsninger, gruppearbejde og workshops.Undervisnings- og arbejdsform

Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse defineret som 80 % fremmøde tilkursets undervisning samt fremlæggelse i det afsluttende fremlæggelsesseminar.Der forventes herudover generel aktiv deltagelse. Hvis de studerende ikke

Prøveform opfylder disse betingelser for at bestå kurset udgør omproven en essay-opgave på10 normatsider (2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside,indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag, hvor kursuslitteratur skalinddrages, for at kunne bestå kurset.

Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve

Bedømmelse Bestået/Ikke bestået

Censur Ingen

Titel Fagprojekt (Plan, By og Proces)

Type Projekt


VidenLæringsudbytte/ • Om centrale områder at videnskabelig planteori eller praktiskebedømmelseskriterier planfelter og planprocesser baseret på international forskning på

højeste niveau.

9

Om hvordan man kan identificere og diskutere det til grund for analyseneller designets Liggende datamateriate.

Færdigheder

Til selvstændigt, og på et tværvidenskabeligt grundlag, at gennemføreen tilbundsgående undersøgelse af en planfaglig problemstilling medenten et mere teoretisk-analytisk eller et mere praktiskanvendelsesorienteret sigte.Til at udtrykke sig klart og differentieret under anvendelse af relevantefaglige begreber og i overensstemmelse med videnskabelige krav ognormer.

Kompetencer• Til selvstændigt at begrunde og diskutere den valgte faglitteraturs

relevans og værdi i forhold til belysningen af den valgte problemstillingog den valgte planpraksis.

• Til selvstændigt at kunne identificere og diskutere indholdet i analysereller designs datamateriale.

• Til at formidle og diskutere projektets resultater og forslag på envidenskabelig måde.

• Til at demonstrere anvendelse af planfaglige redskaber og metoder,herunder design- og visualiseringsteknikker.

Den studerende skal omsætte relevante teorier og metoder til analyser ellerdesign af planprocesser og planer indenfor fagets forskellige genstands- og

Overordnet indholdpraksisfelter.

Undervisnings- og arbejdsform Gruppearbejde

Projektet bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven er en gruppeprøve fordeltagerne i projektet. Eksaminationen foregår som en samtale mellem destuderende, eksaminator og censor. De studerende eksamineres medudgangspunkt i hele projektrapporten og på en måde så individuel bedømmelseer mulig. Som udgangspunkt for eksaminationen fremlægger hvert gruppemedlemet oplæg af maks. 5 minutters varighed om et afgrænset tema i relation tilprojektet.

Omfang af projektrapporten, baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side,eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag, erfølgende:

Prøveformi person max 70 normatsider2 personer max 85 normatsider3 personer max 100 normalsider4 personer max 115 normalsider5 personer og derover max 130 normalsider

Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation.Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtligepræstation.

Prøvens omfang er 30 minutter per studerende inkl. votering.

Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve


Censur Ekstern

5.2 2. semester

Formål

At gøre den studerende i stand til at sammenkoble sin Plan, by og proces faglige indsigt med Kommunikations faglighed.Herunder at gøre den studerende i stand til at arbejde tværfagligt og udarbejde samlede planer og planstrategier ud fratilegnet faglig indsigt og metodiske redskaber på Kommunikation.Uddannelseselementer i 2. semesterSemesteret omfatter:

• Et obligatorisk kursus i Strategisk kommunikation (5 ECTS)• To valgfrie kurser med en samlet vægt på 10 ECTS, hvoraf det ene kan være et værkstedskursus• Et projekt i Strategisk kommunikation i en faglig kontekst 1(15 ECTS)

Projektet kan efter godkendelse i studienævnet erstattes af et projektorienteret praktikforløb (15 ECTS).Der kan ikke gennemføres praktik i Kommunikation både i 2. og i 3. semester.

Tite[ Strategisk kommunikation (Kommunikation)

Seneste ændring 1september 2016

Undervisningssprog Dansk



Viden• Indsigt i og overblik over nye teoretiske og metodiske retninger, der kan

bidrage til at forstå betingelserne for strategisk kommunikation• Indblik i de komplekse problemer og udfordringer der knytter sig til

planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og vurdering af strategiskkommunikation, i et stadigt skriftende og globalt medielandskab

Færdigheder• Færdighed i at definere, analysere og evaluere effekten af strategisk

kommunikation.Læringsudbytte/ . . . . .

• Færdighed i at afdække kommunikatonsproblemer, identificerebedømmelseskriterier .

interessenter og beskrive problemernes art, intensitet, og omfang, samtfærdighed i at forklare årsagerne til disse problemer og kortlægge deresmulige konsekvenser.

• Færdighed i at udvælge og anvende relevante teoretiske og metodisketilgange til at analyse af organisationers brug at strategiskkommunikation.

Kompetencer• Kompetence i selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig

udvikling og specialisering inden for strategisk kommunikation

Studiet af strategisk kommunikation handler om, hvordan organisationer og andreaktører arbejder strategisk med deres interne og eksterne kommunikation. Det eren tværfaglig disciplin, der trækker på teorier inden for kommunikation, management, marketing, branding og kultur.

I løbet af kurset bliver de studerende introduceret til de centrale teorier, modellerOverordnet indhold og begreber inden for strategisk kommunikation.

Kurset vil ud over teori også præsentere cases og eksempler fra forskellige typeraf organisationer.

Målet med kurset er at gøre de studerende i stand til at analysere organisationersog andre aktørers strategiske kommunikationog kommunikative udfordringer,

11

kortlægge interessenters roller og engagement, udvikle strategier for intern ogekstern kommunikation, samt anbefale og planlægge strategiskekommunikationstiltag.

Kurset kan bestå af en blanding af forelæsninger, diskussioner, peer feedback ogøvelser (bLa.som hjemmearbejde i grupper). Det er organiseret omkring en rækketemaer som fastlægges i kursusplanen for det konkrete kursus. Emaerne for det

Undervisnings- og arbejdsformaktuelle kursusudbud vil fremga ved kursets start

En individuel, bunden skriftlig hjemmeopgave på 5 normalsider å 2.400 tryk-enheder (inkl, mellemrum). Forside, indholdsfortegnelse, referenceliste ogeventuelle bilag medregnes ikke.De nærmere krav til den skriftlige hjemmeopgave fastlægges i den konkrete

Prøveformkursusplan ved kursets start.

Den skriftlige hjemmeopgave afleveres oriline senest en uge efter kursusafslutningen.

Gruppepreve eller individuel prøve Individuel

Hjælpemidler til eksamen Alle


Censur Ingen

Tidsmæssig placering Ved kursusafslutning

TiteLKursus med hovedvægten på viden, teori og research-metoder(Kommunikation)



Valgfrit kursusType

De kurser, som udbydes i det aktuelle semester, fremgår af <kursus.ruc.dk>.


Viden• Viden om et afgrænset emneområde inden for kommunikation,

information og medier, herunder viden om aktuelle metoder som kananvendes til undersøgelse af emneområdet

• Kendskab til aktuelle og centrale teorier samt kommunikationsfagligebegreber og termer af relevans for emneområdet

FærdighederLæringsudbytte/ • Færdigheder i at analysere en konkret problemstilling ibedømmelseskriterier kommunikationsfaglige termer

• Færdigheder i anvendelse af relevant teori på en konkretkommunikationsfaglig problemstilling

• Færdigheder i anvendelse at relevante metoder til undersøgelse at denkommunikationsfaglige problemstilling

Kompetencer• Kompetence til at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og

specialisering i arbejdet inden for emneområdet

Kurserne indeholder præsentation og kritisk diskussion samt afprøvning at videnOverordnet indhold om et afgrænset emneområde af relevans for kommunikation og information i en

faglig kontekst, herunder præsentation og diskussion begreber, teorier og under

12

søgelsesmetoder. I kurserne indgår vejledning om den aktuelle faglitteratur ogandre kilder.

Holdundervisning: en blanding af læreroplæg, diskussion, øvelser, studenteroplægUndervisnings- og arbejdsform og forberedelse hjemme, bLa. i form afhjemmeopgaver.

Der forventes aktiv deltagelse i undervisningen.

En individuel bunden skriftlig hjemmeopgave på 5 normalsider å 2.400 tryk-enheder (inkl, mellemrum). Forside, indholdsfortegnelse, referenceliste ogeventuelle bilag medregnes ikke.

Prøveform

Den skriftlige hjemmeopgave afleveres oonline senest en uge efterkurs usa fs lutn ing.

Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel

Hjælpemidler til eksamen Alle


Censur Ingen

Titel. Værkstedskursus med mundtLig prøve (Kommunikation)



Valgfrit kursus

TDer vil være tale om kurser som f.eks. “mundtlig retorik”,” mundtlig præsentation

YPømed ‘powerpoint’-stette”, “produktion og præsentation af en poster”, “videoproduktion”,”lydproduktion” eller anden audio-visuel produktion. De kurser, somudbydes i det aktuelle semester, fremgår af <kursus.ruc.dk>.


Viden• Viden om et afgrænset udsnit af relevant faglitteratur og praktiske

metoder,, som anvendes i forbindelse med det aktuelle medie• Kendskab til gængse fremstillingsformer og de æstetiske og etiske

problemer og muligheder, der knytter sig til det aktuelle medieFærdigheder

• Færdigheder i selvstændigt at planlægge og udarbejde et medieproduktLæringsudbytte/til specifikke malgrupper.

bedømmelseskriterier . . . .

• Færdighed i at arbejde pa en gang kreativt skabende og kritisk refleksivtmed egen praksis

• Færdighed i at analysere og håndtere de problemer, der knytter sig tilkommunikation af viden til forskellige målgrupper.

Kompetencer• Kompetencer til at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og

specialisering i arbejdet inden for emneområdet

Kurserne indeholder præsentation og kritisk diskussion af praktiske metoder ogmedier, som anvendes i strategisk kommunikation, samt indovning af de nodven

Overordnet indhold dige færdigheder. kurserne indgår vejledning om den aktuelle faglitteratur ogandre kilder og deres anvendelse i praksis.

Holdundervisning: en blanding af læreroplæg, diskussion, øvelser, studenteroplægUndervisnings- og arbejdsform .

og forberedelse hjemme, bla, i form af hjemmeopgaver.

Aktiv tilfredsstillende deltagelse i mindst 80 % af undervisningen.Forudsætninger for at kunne ga til . . .

Aktiv deltagelse indebærer f.eks. deltagelse i diskussioner og øvelser,eksamenudarbejdelse og fremlæg-gelse af opgaver, studenteroplæg og lign.

13

De nærmere krav til den aktive, tilfredsstillende deLtagelse afhænger af kursetsindhold og mål, og fremgår af beskrivelsen af det konkrete kursus i

Hvis kravet om tilfredsstillende aktiv deltagelse ikke er opfyldt, bruges eteksamensforsøg og den studerende tilmeldes et værkstedskursus medmundtlig prøve det efterfølgende semester

Prøveformen er en mundtlig prøve hvori der indgår en mundtlig præstation somkan omfatte et produkt (poster, ‘powerpoint’-præsentation eller lign) med kritiskrefleksion og efterfølgende diskussion, eller fremlæggelse af en produktion medkritisk refleksion og efterfølgende diskussion.

PrøveformPrøveformen skal muliggøre en ndividuel bedømmelse af den enkeltestuderende.

Prøven har en varighed af 30 min, inkl. votering



Censur Ingen

Tite[ Værkstedsku rsus med skrift[ig prøve (Kommunikation)



Valgfrit kursus

TDer vil være tale om kurser som f.eks. “Journalistisk formidling”, “Akademisk

YP0skrivning”, “Udforming og tilrettelæggelse af foldere, pjecer, plakater og Lign.”“Web-formidling” “Digital publicering og Lign. De kurser, som udbydes i detaktuelle semester, fremgår af .ckursus.ruc.dk>.


Viden• Viden om et afgrænset udsnit af relevant faglitteratur og praktiske

metoder, som anvendes i forbindelse med det aktuelle medie• Kendskab til gængse fremstillingsformer og de æstetiske og etiske

problemer og muligheder, der knytter sig til det aktuelle medieFærdigheder

• Færdigheder i selvstændigt at planlægge og udarbejde et medieproduktLæringsudbytte/ . .

til specifikke malgrupperbedømmelseskriterier . . . , . .• Færdighed i at arbejde pa en gang kreativt skabende og kritisk refleksivt

med egen praksis.• Færdighed i at analysere og håndtere de problemer, der knytter sig til

kommunikation af viden til forskellige målgrupper.Kom petencer

• Kompetencer til at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling ogspecialisering i arbejdet inden for emneområdet

Kurserne indeholder præsentation og kritisk diskussion af praktiske metoder ogmedier som anvendes i strategisk kommunikation, samt indøvning af de nødven

Overordnet indhold dige færdigheder. I kurserne indgår vejledning om den aktuelle faglitteratur ogandre kilder og deres anvendelse i praksis.

Holdundervisning: en blanding af læreroplæg, diskussion, øvelser, studenteroplægog forberedelse hjemme, bl.a. i form af hjemmeopgaver.


14

Aktiv tilfredsstillende deltagelse i mindst 80 % at undervisningen.Aktiv deltagelse indebærer feks, deltagelse i diskussioner og øvelser,udarbejdelse og fremlæg-gelse at opgaver, studenteroplæg og lign.De nærmere krav til den aktive, tilfredsstillende deltagelse afhænger af kursets

Forudsætninger for at kunne ga tilindhold og mal, og fremgar af beskrivelsen at det konkrete kursus

eksamen

Hvis kravet om tilfredsstillende aktiv deltagelse ikke er opfyldt, bruges eteksamensforsøg og den studerende tilmeldes et værkstedskursus med skriftligprøve det efterfølgende semester

Prøveformen er en individuel skriftlig prøve (hjemmeopgave), hvori der indgår eteller flere skriftbaserede produkter (journalistiske artikler, faglige artikler,fotdere,pjecer, plakater, web-sider m.v.) suppleret med en kortfattet kritisk refleksion overarbejdets mål og resultat på alt 5 normalsider å 2.400 trykenheder (inkl.Mellemrum). Forside, indholdsfortegnelse, referenceliste og de fremlagte

Prøveformprodukter medregnes ikke.

Den skriftlige hjemmeopgave afleveres i online senest en uge efterk u rsu sa fs Lutn ingen.



Censur Ingen- --

TtProjekt i strategisk kommunikation i en faglig kontekst I

i e(Kommunikation)

Type Projekt


Viden• Forskningsbasereret viden om de teoretiske, metodiske og praktiske

pro-blemer og muligheder, der knytter sig til strategisk kommunikationi en faglig kontekst i og fra institutioner, virksomheder og foreninger, tiludvalgte målgrupper og mellem forskellige aktørgrupper

• Forskningsbaseret viden om begreber, teorier og metoder med særligthenblik på planlægning og tilrettelæggelse atkommunikationsmateriale og/eller kommunikations- oginformationsprocesser

• Forskningsbaseret viden om og evne til at reflektere på et højt teoretiskniveau over kommunikation og information som samfundsmæssig ogkulturel aktivitet

Læringsudbytte/ • Teoretisk og praktisk viden om fremstillingsmæssige og æstetiskebedømmelseskriterier problemer i arbejdet med strategisk kommunikation i en faglig kontekst,

herunder problemer, der i særlig grad knytter sig til den eller deforudsatte målgrupper

Færdigheder• Skal demonstrere beherskelse af begreber, teorier og metoder, samt

videreudvikling af praktiske færdigheder i forbindelse med planlægning,tilrettelæggelse og vurdering af kommunikations- ognformationsprocesser og/eller produktion af kommunikationsmateriale

• Skal kunne planlægge, designe og vurdere et produkt, der sigter modkommunikation at viden til en eller flere nærmere afgrænsedemålgrupper

• Skal kunne tilrettelægge, gennemføre og vurdere en kommunikationseller informationsproces, der sigter mod formidling at eller

15

kommunikation om viden tit en eller flere nærmere afgrænsedemålgrupper eller mellem forskellige aktørgrupper

• Skat kunne foretage empiriske målgruppeanalyser og afprøvning medbrugere af et eller flere formidlingsprodukter, dele af produkter og/ellerkommunikations- og informationsaktiviteter

Kompetencer• Skat selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre

kommunikationsindsatser samt indgå i produktionshold i samarbejdemed andre, herunder professionelle teknikere og producenter

• Skat kunne rådgive virksomheders og foreningers ledetser om dennødvendige indsats på kommunikations- og informationsområdet

• Skat kunne håndtere og styre komplekse og uforudsigeligekommunikationsplanlægningsstrategier som forudsætter nye10 sn i n gs modeller

• Skat selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglige udvikling ogspeciatisering inden for kommunikationsområdet

Projekt om et selvvatgt problem i relation til strategisk kommunikation i en fagligkontekst. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende i overensstemmelsemed kravene til læringsudbytte og evt, nærmere afgrænsede emner og temaersom studienævnet har fastsat.

Overordnet indholdProjektet kan være overvejende teoretisk eller indeholde et eller flere eksemplerpå planlægning, gennemførelse og vurdering af en selvstændig produktion, ellerselvstændig tilrettelæggelse, gennemførelse og vurdering af en kommunikationsproces.

Projektet udføres normalt som gruppeprojekt med 2-6 deltagere, men studielederen kan i særlige tilfælde tillade at en studerende udarbejder et projekt ellereksamineres alene.

Projektet afsluttes med udarbejdelsen at en skriftlig projektrapport.

Projektrapporten har et anbefalet omfang på 45 normalsider, dog maksimalt 60sider. En normalside er 2.400 trykenheder (inkl. mellerum). Forside, indhotdsfortegnelse, referenceliste og eventuelle bilag medregnes ikke.

Hvis projektet omfatter et kommunikationsprodukt eller dokumentation at enproces, er det anbefalede omfang af den skriftlige rapport 30 normalsider ogmaksimalt 45 sider.

Hvis projektet omfatter en produktion eller en kommunikationsproces, skalUndervisnings- og arbejdsform . . .

rapporten indeholde en redegørelse for de teoretiske og praktiske overvejelserforbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og eventuel vurdering at produktet/processen, og for de erfaringer, der er gjort gennem arbejdet.

Projektrapporten skal være skrevet på et i det væsentlige idiomatisk, grammatiskog ortografisk korrekt dansk, fremstillingen skal være klar og overskuelig, litteraturhenvisninger og andre noter skal være fyldestgørende og i overensstemmelsemed god praksis. De(n) studerende skal demonstrere beherskelse af en funktioneltypografi og layout. Valget af itlustrationsmateriale skal være hensigtsmæssigt iforhold til projektets indhold og form.

I produktioner, der indeholder skriftlig eller mundtlig tekst, lægges der vægt på, atden sproglige fremstilling svarer tit kommunikationens indhold og formål, her-under målgruppens forudsætninger, og at den overholder normale formkrav medhensyn tit grammatik og retskrivning henholdsvis udtale.

Prøveform

16

Mundtlig projekteksamen med udgangspunkt projektrapporten og eventueltsupplerende materiale (produkt eller procesdokumentation).

Under prøven afsættes op til 5 min, per studerende til en selvvalgt, forberedtpræsentation med afsæt i det fælles projektarbejde. Prøven forløber derudoversom en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor under ledelse afeksaminator.

Under eksaminationen skal det sikres, at alle eksaminander på lige vilkår fårmulighed for at demonstrere deres kendskab til det fælles projekt og for at visederes faglige niveau i relation til det forventede læringsudbytte.

Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation.Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af den fælles projektrapport mv. og denmundtlige præstation.

Prøvens længde, inkl. votering og tilbagemelding fastsættes som følger:• i eksaminand: 30 minutter• 2 eksaminander: 60 minutter• 3 eksaminander: 75 minutter• 4 eksaminander: 90 minutter• 5 eksaminander: 105 minutter• 6 eksaminander: 120 minutter

Hvis der er mere end 6 deltagere, kan studielederen beslutte at gruppen opdeles.Hvis de eksamineres samlet, tillægges 15 min, for hver yderligere studerende.


Hjælpemidler til eksamen Præsentationsudstyr


Censur Ekstern

Tite[ Projektorienteret praktikforløb (Kommunikation)

Type Projektorienteret praktikforløb


Viden• Skal opnå viden om og kunne identificere, hvordan

kommunikationsfagets teorier, begreber og metoder kan bruges til atbeskrive, forstå, analysere, vurdere og ændre praksis

• Skal kunne reflektere over, hvordan valg af forskellige analyse- og/ellerkommunikationsstrategier kan få betydning for opgaveløsningen

• Skal kunne udvikle nye forståelser og ny viden i mødet mellemkommunikationsfagets teorier, metoder og begreber og fagområdetspraksis

Læringsudbytte/ • Skal kunne identificere kommunikationsfaglige problemstiltinger ibedømmelseskriterier konkrete praksissammenhænge, og få indsigt i, hvordan den

organisatoriske og ressourcemæssige kontekst har betydning foropgaveløsningen

Færdigheder• Skal kunne anvende og vurdere kommunikationsfagets metoder til at

producere, vælge og beskrive empiri, herunder reflektere over egenrolle i frembringelse af analysemateriale

• Skal kunne beskrive, kategorisere, analysere og diskutere konkretepraktiske problemstillinger ved hjælp af kommunikationsfagets teorier,begreber og metoder

17

Overordnet indhold


• Skal kunne vurdere og opstille ændringsforslag til konkret praksis påbaggrund at teoretisk og analytisk baseret viden

• Skal kunne formidle forskningsbaseret viden om kommunikation ogdiskutere professionelle kommuni kationsproblemstiltinger på etvidenskabeligt grundlag med både fagfæller og ikke-specialister

Kompetencer• Skal kunne reflektere over nødvendige kommunikationsfaglige

kompetencer for deltagelse i, løsning at eller forståelse af konkretepraksisopgaver/-problemstillinger

• Skal kunne reflektere over egen læreproces og læringsudbytte i forholdtil læringsmåtene for modulet, herunder hvordan egne handlinger ipraktiktorløbet i samspil med de organisatoriske vilkår på praktikstedetfik betydning for faglig og social involvering

• Skal kunne evaluere og reflektere over, hvordan hidtidig opnået viden,færdigheder og kompetencer gennem studiet har kunnet anvendes iarbejdet med praktikprojektets praksisopgaver/problemstillinger

Gennemførelse at praktik på en fagligt relevant arbejdsplads med henblik påførstehåndskendskab til typiske arbejdsopgaver, og med henblik på nærmereerfaringer om sammenhængen mellem praksis og det akademiske indhold iuddanne IsenDet anbefales stærkt, at studerende, der har praktik på 1. semester (fag 1) ellerandet semester (fag 2) vælger at bruge semesterets valgkursus på detpraktikunderstøttende kursus “Kommunikation i praksis” (værkstedskursus medmundtlig eksamen). På kurset får den studerende klædt på til at skrivepraktikrapporten og vejledning heri.Tages praktik på 3.semester anbefales det, at den studerende deltager ikursusgangene, selvom de ikke kan få ECTS point for det, fordi det understøtterprojektarbejdet.

Praktikarbejdet tilrettelægges i samarbejde med praktikværten.

I forbindelse med praktikforløbet tilbyder Kommunikation etpraktikunderstøttende kursus. Gennem aftale med praktikstedet sikres det, at denstuderende har mulighed for at følge dette kursus.

I tilknytning til praktikken udarbejdes en praktikrapport, hvor den studerendebeskriver de fagligt relevante elementer at de problemstillinger, vedkommendehar arbejdet med, og hvor den studerende reflekterer over de erfarede praksisser ifeltet, egen faglig tæring i tilknytning tit disse, samt relationen til og mellempraksis og forskning på området.

Hvis der er flere studerende i samme praktikforløb, kan de udarbejde en fællespraktikrapport.

Praktikrapporten skal være mellem 25-35 normalsider. En normalside er 2.400trykenheder (inkl. mellerum). Forside, indholdsfortegnelse, referenceliste ogeventuelle bilag medregnes ikke.

Hertil kommer eventuelt supplerende materiale, som dokumenterer produkter og!eller processer. Dette kan have karakter at en portfolio med produkter og/ellerbeskrivelser at processer, der er blevet arbejdet med i det projektorienteredepraktikforløb.

Praktikrapporten skal være skrevet på et i det væsentlige idiomatisk, grammatiskog ortografisk korrekt dansk, fremstillingen skal være klar og overskuelig, litteraturhenvisninger og andre noter skal være fyldestgørende og i overensstemmelsemed god praksis. De(n) studerende skal demonstrere beherskelse at en funktionel

18

typografi og layout. Valget af illustrationsmateriale skal være hensigtsmæssigt iforhold til projektets indhold og form.

Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en praktikrapport og eventuelt supplerende materiale (produkt eller procesdokumention).

Under prøven afsættes op til 5 min, til en selvvalgt, forberedt præsentation medafsæt i praktikforløbet og praktikrapporten. Prøven forløber derudover som ensamtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor under ledelse afeksaminator.

Under eksaminationen skal det sikres eksaminanden får mulighed for at demonstrere sit kendskab til praktikprojektet og for at vise sit faglige niveau i relation til

Prøveform det forventede læringsudbytte

Der er afsat 30 minutter til eksaminationen, inkl. votering og tilbagemelding.

Hvis der deltager flere studerende, afholdes prøven som en gruppepreve og derafsætte 30 minutter for hver af de 2 første studerende, og derefter 15 minutter forhver yderligere studerende.

Der foretages en individuel bedømmelse at den enkelte studerendes præstation.Bedømmelsen er en samlet bedømmelse at projektrapporten mv. og den mundtlige præstation.




Censur Ekstern

5.3 3. semester

Det 3. semester består at uddannelsesaktiviter på både Plan, By og Proces og Kommunikation.

FormålSemesterets formål er at den studerende opnår kompetence til at forholde sig videnskabeligt retlekteret til en selvvalgtplanfaglig problemstilling inden for et særligt område at planteori eller planpraksis. Den studerende skal selvstændigtvære i stand til at gennemføre en analyse ud fra videnskabelige kriterier eller kunne opstille videnskabeligt begrundedehandleforskrifter eller design inden for et planfagligt problemfelt, i relation til Kommunikations fagligheder, og indenfordette kunne syntetisere og fortolke enke[tdele til helheder. Den studerende skal endvidere være i stand til at arbejdevidenskabeligt reflekteret og metodisk avanceret med en planteoretisk eller planpraktisk problemstilling og kunneinddrage sin viden fra Kommunikation.

Uddannelsesetementer i 3. semesterSemesteret omfatter:Plan, By og Proces:

• Kursus: Metoder i kontekst (5 ECTS)• Valgfrit kursus (10 ECTS):

o Planlægning i kontekst (10 ECTS), der udbydes som fast kursuso Kurset kan erstattes med 10 ECTS studieaktivitet på øvrige fag på Roskilde Universitet eller anden

uddannelsesinstitution. Der skal i hvert tilfælde søges om torhåndsgodkendelse i studienævnet.Kommunikation:

• Et projektarbejde i Strategisk kommunikation i en faglig og international kontekst II (15 ECTS) eller• Et projektorienteret praktikforløb (15 ECTS) efter ansøgning til studienævnet.

Der kan ikke gennemføres praktik i Kommunikation både i 2. og i 3. semester.

19

Tite[ Metoder i kontekst (P[an, By og Proces)



Viden• Forskningsbaseret viden om og kendskab til centrale metoder og

redskaber, der indgår i planprocesser og disses anvendelse.Færdigheder

• Til at anvende metoder og redskaber i tværfaglige, komplekse ogforhandlingsbaserede planprocesser, herunder at kunne indgå i arbejdetmed at kunne initiere, koordinere og implementere planprocesser på

Læringsudbytte/baggrund at en helhedsforstaelse at et planfagligt problemkompleks.

bedømmelseskriterier .

• Til at udtrykke sig klart og differentieret under anvendelse af relevantefaglige begreber og i overensstemmelse med videnskabelige krav ognormer.

Kompetencer• Den studerende kan indgå tværfagligt analytisk i planarbejdet.• Den studerende kan forstå og videreformidle en bred vifte af metodiske

redskaber, herunder andre fagligheders tilgang til planlægningsfeltet.

Overordnet forståelse af og erfaring med forskellige metoders muligheder ogOverordnet indhoLd .

begrænsninger i pLanpraksis.

Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger, gruppearbejde og workshops.

Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse defineret som 80 % fremmøde tilkursets undervisning samt fremlæggelse i det afsluttende fremlæggelsesseminar.Der forventes herudover generel aktiv deltagelse. Hvis de studerende ikke

Prøveform opfylder disse betingelser for at bestå kurset udgør omprøven en essay-opgave på10 normalsider (2400 anslag inkl, mellemrum pr. side), eksklusiv forside,indholdsfortegnelse, Litteraturliste og eventuelle bilag, hvor kursuslitteratur skalinddrages, for at kunne bestå kurset.

Gruppepreve eller individuel prøve Individuel

Bedømmelse Bestået/Ikke bestået

Censur Ingen

TiteL PI.an[ægning i kontekst (PLan, By og Proces)

Type Valgkursus


Viden• Viden om teoretiske og praksisnære byplanmæssige problemstillinger,

herunder problemstillinger knyttet til planfelter som fx bæredygtighed,mobilitet, byer og boliger. Problemstillingerne kan knyttes an til bådenationale og internationale skalaer

FærdighederLæringsudbytte/ • Til at erhverve teoretisk viden med henblik på at kunne indgå ibedømmelseskriterier tværfaglige, komplekse og forhandlingsbaserede planprocesser,

herunder at kunne indgå i arbejdet med at kunne initiere, koordinere ogimplementee planprocesser på baggrund af en helhedsforståelse atplanfaglige problemkomplekser.

• Tit at udtrykke sig klart og differentieret under anvendelse at relevantefaglige begreber og i overensstemmelse med videnskabelige krav ognormer

20

• til at perspektivere resultaterne af en studeret planfagligproblemstilling i en større faglig, professionel eller samfundsmæssigsammenhæng

Kompetencer• Den studerende kan indgå tværfagligt analytisk i planarbejde• Den studerende har evne til systematisk at fremstille problemstillingers

vidensgrundlag, problernstillinger og handlingsramrner

Kurset giver dybere indsigt og viden inden for særlige områder af videnskabeligplanteori eller særlige praktiske planfelter og planprocessr og de kompleksevilkår herfor. Kurset opbygges med fælles kursusgange for alle studerende samtmax 3 tematiske kursusgange. De fælles kursusgange har fokus på samarbejde

Overordnet indhold . .

med praksis ud fra teoretiske og metodiske perspektiver og de tematiskekursusgange dykker dybere ned i temaer såsom feks, byer, boliger, mobilitet ellerbæredygtighed. De tematiske kursusgange fastsættes i begyndelsen af kurset,baseret på de studerendes interesser, i samarbejde med underviser.

Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger, workshop og gruppearbejde.

Opgaven er en skriftlig reviewopgave, der består i at diskutere dele afkursuslitteraturen samt at relatere det til enten (a) projektarbejdetsproblemformulering eller (b) til en selvvalgt problemstilling uden forprojektarbejdet, men med udgangspunkt i kurset.Der tilstræbes ikke nogen entydig form på en review opgave, men følgendepunkter kan med fordel indgå:

• Motivation af valget af den/de teorier, begreber og tilgange/metoder,der inddrages i review opgaven.

• Gennemgang og diskussion at teorier og begreber, deres udsagnskraft,styrker og svagheder, kontekstualitet, samt relation til andre beslægtedeteorier.

• En kritisk diskussion af teoriernes og begrebernes analytiskefrugtbarhed, udsagnskraft og relevans i forhold til projektetsproblemfelt/det selvvalgte problem.

Prøveform • Skitse til eller overvejelser over teorier og begrebers konkreteanvendelse i projektet/det selvvalgte problem, herunder gernehvorledes en uddybet analyse kan bygges op fx i form at en uddybet ogkommenteret disposition.

Omfang at opgaven baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusivforside, indholdsfortegneLse, litteraturliste og eventuelle bilag er følgende:1 person max 8 normalsider2 personer max 14 normalsider3-5 personer max 20 normalsider5 og derover max 25 normalsiderOpgaven skal afleveres en uge efter kursets afslutning og kan med fordeludarbejdes i tilknytning til projektet.

Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeeksamen


Censur Ingen

TitelProjekt i strategisk kommunikation I en faglig kontekst, II(Kommunikation)


Type Projekt

21

ECTS-normering .15 ECTS

Viden• Forskningsbasereret viden om de teoretiske, metodiske og praktiske

problemer og muligheder, der knytter sig tit strategisk kommunikation ien faglig kontekst i og fra institutioner, virksomheder og foreninger, tiludvalgte målgrupper og mellem forskellige aktørgrupper

• Forskningsbaseret viden om begreber, teorier og metoder med særligthenblik på planlægning og tilrettelæggelse afkommunikationsmateriale og/eller kommunikations- oginformationsprocesser

• Forskningsbaseret viden om og evne til at reflektere på et højt teoretiskniveau over kommunikation og information som samfundsmæssig ogkulturel aktivitet

• Teoretisk og praktisk viden om fremstiUingsmæssige og æstetiskeproblemer i arbejdet med strategisk kommunikation i en faglig kontekst,herunder problemer, der i særlig grad knytter sig til den eller deforudsatte målgrupper

Færdigheder• Skal demonstrere beherskelse af begreber, teorier og metoder, samt

videreudvikling af praktiske færdigheder i forbindelse med planlægning,tilrettelæggelse og vurdering af kommunikations- og

Læringsudbytte/ informationsprocesser og/ eller produktion af kommunikationsmaterialebedømmelseskriterier • Skal kunne planlægge, designe og vurdere et produkt der sigter mod

kommunikation af viden til en eller flere nærmere afgrænsedemå Igru pper

• Skal kunne tilrettelægge, gennemføre og vurdere en kommunikationseller informationsproces der sigter mod formidling af ellerkommunikation om viden til en eller flere nærmere afgrænsedemålgrupper eller mellem forskellige aktørgrupper

• Skal kunne foretage empiriske målgruppeanalyser og afprøvning medbrugere af et eller flere formidlingsprodukter, dele af produkter og/ellerkommunikations- og informationsaktiviteter

Kompetencer

• Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemførekommunikationsindsatser samt indgå i produktionshotd i samarbejdemed andre, herunder professionelle teknikere og producenter

• Skal kunne rådgive virksomheders og foreningers ledelser om dennødvendige indsats på kommunikations- og informationsområdet

• Skat kunne håndtere og styre komplekse og uforudsigeligekommunikationsplanlægningsstrategier som forudsætter nyeløsningsmodelter

• Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling ogspecialisering inden for kommunikationsområdet

Projekt om et selvvalgt problem i relation til strategisk kommunikation i en fagligkontekst. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende i overensstemmelsemed kravene til læringsudbytte og evt, nærmere afgrænsede emner og temaersom studienævnet har fastsat. Projektet skal med hensyn til emne og problemstilling adskille sig væsentligt fra projektet i 2. Semester, og der lægges vægt på at

Overordnet indhold kravene tit emneva[g, problemstilling og teoretisk/metodisk tilgang svarer tilplaceringen i studieforløbet.Projektet kan være overvejende teoretisk eller indeholde et eller flere eksemplerpå planlægning, gennemførelse og vurdering af en selvstændig produktion, ellerselvstændig tilrettelæggelse, gennemførelse og vurdering af en kommunikationsproces.

Projektet udføres normalt som gruppeprojekt med 2-6 deltagere, menUndervisnings- og arbejdsform . . . .

studielederen kan særlige tilfælde tillade at en studerende udarbejder et projekt

22

alene og/eller eksamineres alene.

Projektet afsluttes med udarbejdelsen at en skriftlig projektrapport.Projektrapporten har et anbefalet omfang på 45 normalsider, dog maksimalt 60sider. En normalside er 2.400 trykenheder (inkl. mellerum). Forside, indholdsfortegnelse, referenceliste og eventuelle bilag medregnes ikke.

Hvis projektet omfatter et kommunikationsprodukt eller dokumentation af enproces, er det anbefalede omfang at den skriftlige rapport 30 normalsider ogmaksimalt 45 sider.

Hvis projektet omfatter en produktion eller en kommunikationsproces, skalrapporten indeholde en redegørelse for de teoretiske og praktiske overvejelser iforbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og eventuel vurdering at produktet/processen, og for de erfaringer, der er gjort gennem arbejdet.

Projektrapporten skal være skrevet på et i det væsentlige idiomatisk, grammatiskog ortografisk korrekt dansk, fremstillingen skal være klar og overskuelig, litteraturhenvisninger og andre noter skat være fyldestgørende og i overensstemmelsemed god praksis. De(n) studerende skat demonstrere beherskelse at en funktioneltypografi og layout. Valget af itlustrationsmateriale skal være hensigtsmæssigt iforhold tit projektets indhold og form.

I produktioner der indeholder skriftlig eller mundtlig tekst, lægges der vægt på atden sproglige fremstilling svarer til kommunikationens indhold og formåL herunder målgruppens forudsætninger, og at den overholder normale formkrav medhensyn tit grammatik og retskrivning henholdsvis udtale.

Mundtlig projekteksamen med udgangspunkt i projektrapporten og eventueltsupplerende materiale (produkt eller procesdokumentation).Under prøven afsættes op til 5 min, per studerende til en selvvalgt, forberedtpræsentation med afsæt i det fælles projektarbejde. Prøven forløber derudoversom en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor under ledelse ateksaminator.

Under eksaminationen skal det sikres, at alle eksaminander på lige vilkår fårmulighed for at demonstrere deres kendskab til det fælles projekt og for at visederes faglige niveau i relation til det forventede læringsudbytte.

Der foretages en individuel bedømmelse at den enkelte studerendes præstation.Bedømmelsen er en samlet bedømmelse at den fælles projektrapporten mv. og

Prøveform den mundtlige præstation.

Ved bedømmelsen lægges der vægt på, at det faglige niveau afspejler kravene tilprogressiori i uddannelsen.

Prøvens længde, inkl. votering og tilbagemelding fastsættes som følger:• i eksaminand: 30 minutter• 2 eksaminander: 60 minutter• 3 eksaminander: 75 minutter• 4 eksaminander: 90 minutter• 5 eksaminander: 105 minutter• 6 eksaminander: 120 minutter

Hvis der er mere end 6 deltagere, kan studielederen beslutte at gruppen opdeles.Hvis de eksamineres samlet, tillægges 15 min, for hver yderligere studerende.


Hjælpemidler til eksamen Præsentationsudstyr.

23


________

jCensur Ekstern

Titel Projektorienteret praktikforløb (Kommunikation)

Type Projektorienteret praktikforløb


Viden• Skal opnå viden om og kunne identificere, hvordan

kommunikationsfagets teorier, begreber og metoder kan bruges tit atbeskrive, forstå, analysere, vurdere og ændre praksis

• Skal kunne reflektere over, hvordan valg af forskellige analyse- og/ellerkommunikationsstrategier kan få betydning for opgaveløsningen

• Skal kunne udvikle nye forståelser og ny viden i mødet mellemkommunikationsfagets teorier, metoder og begreber og fagområdetspraksis

• Skal kunne identificere kommunikationsfaglige problemstillinger ikonkrete praksissammenhænge, og få indsigt i, hvordan denorganisatoriske og ressourcemæssige kontekst har betydning foropgavelasningen

Færdigheder• Skal kunne anvende og vurdere kommunikationsfagets metoder til at

producere, vælge og beskrive empiri, herunder reflektere over egenrolle i frembringelse af analysemateriale

Læringsudbytte/ • Skal kunne beskrive, kategorisere, analysere og diskutere konkretebedømmelseskriterier praktiske problemstillinger ved hjælp af kommunikationsfagets teorier,

begreber og metoder• Skal kunne vurdere og opstille ændringsforslag til konkret praksis på

baggrund af teoretisk og analytisk baseret viden• Skal kunne formidle forskningsbaseret viden om kommunikation og

diskutere professionelle kommunikationsproblemstillinger på etvidenskabeligt grundlag med både fagfæller og ikke-specialister

Kompetencer

• Skal kunne reflektere over nødvendige kommunikationsfagligekompetencer for deltagelse i, løsning af eller forståelse af konkretepraksisopgaver/-problemstillinger

• Skal kunne reflektere over egen læreproces og læringsudbytte i forholdtil læringsmålene for modulet, herunder hvordan egne handlinger ipraktikforlobet i samspil med de organisatoriske vilkår på praktikstedetfik betydning for faglig og social involvering

• Skal kunne evaluere og reflektere over, hvordan hidtidig opnået viden,færdigheder og kompetencer gennem studiet har kunnet anvendes iarbejdet med praktikprojektets praksisopgaver/problemstillinger

Gennemførelse af praktik på en fagligt relevant arbejdsplads med henblik påførstehåndskendskab til typiske arbejdsopgaver, og med henblik på nærmereerfaringer om sammenhængen mellem praksis og det akademiske indhold iuddannelsen.Det anbefales stærkt, at studerende, der har praktik på 1. semester (fag 1) ellerandet semester (fag 2) vælger at bruge semesterets valgkursus på detOverordnet indhold

,,praktikunderstøttende kursus Kommunikation i praksis (værkstedskursus medmundtlig eksamen). På kurset får den studerende klædt på til at skrivepraktikrapporten og vejledning heri.Tages praktik på 3.semester anbefales det, at den studerende deltager ikursusgangene, selvom de ikke kan få ECTS point for det, fordi det understøtterprojektarbejdet.

24

Praktikarbejdet tilrettelægges i samarbejde med praktikværten.

I forbindelse med praktikforløbet tilbyder Kommunikation etpraktikunderstøttende kursus, Gennem aftale med praktikstedet sikres det, at denstuderende har mulighed for at følge dette kursus.

I tilknytning til praktikken udarbejdes en praktikrapport, hvor den studerendebeskriver de fagligt relevante elementer at de problemstillinger, vedkommendehar arbejdet med, og hvor den studerende reflekterer over de erfarede praksisser ifeltet, egen faglig læring i tilknytning til disse, samt relationen til og mellempraksis og forskning på området.

Hvis der er flere studerende i samme praktikfor[øb, kan de udarbejde en fællespraktikrapport.

Undervisnings- og arbejdsformPraktkrapporten skal være mellem 25-35 normalsider. En normalside er 2.400trykenheder (inkl. mellerum). Forside, inciholdsfortegnelse, referenceliste ogeventuelle bilag medregnes ikke.

Hertil kommer eventuelt supplerende materiale, som dokumenterer produkter og!eller processer. Dette kan have karakter at en portfolio med produkter og/ellerbeskrivelser af processer, der er blevet arbejdet med i det projektorienteredepraktikforløb.

Praktikrapporten skal være skrevet på et i det væsentlige idiomatisk, grammatiskog ortografisk korrekt dansk, fremstillingen skal være klar og overskuelig, Litteraturhenvisninger og andre noter skal være fyldestgørende og i overensstemmeLsemed god praksis. De(n) studerende skal demonstrere beherskelse at en funktioneltypografi og layout. Valget at illustrationsmateriale skal være hensigtsmæssigt iforhold til projektets indhold og form.

Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en praktikrapport og eventuelt supplerende materiale (produkt eller procesdokumention).

Under prøven afsættes op til 5 min, til en selvvalgt, forberedt præsentation medafsæt i praktikforløbet og praktikrapporten. Prøven forløber derudover som ensamtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor under ledelse afeksaminator.

Under eksaminationen skal det sikres eksaminanden får mulighed for at demonstrere sit kendskab til praktikprojektet og for at vise sit faglige niveau i relation til

Prøveform det forventede læringsudbytte

Der er afsat 30 minutter til eksaminationen, inkl. votering og tilbagemelding.

Hvis der deltager flere studerende, afholdes prøven som en gruppeprøve og derafsætte 30 minutter for hver at de 2 første studerende, og derefter 15 minutter forhver yderligere studerende.

Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation.Bedømmelsen er en samlet bedømmelse at projektrapporten mv. og den mundtlige præstation.




Censur Ekstern

25

5.4 4. semester - speciatet

Specialet er normeret til 30 ECTS. Specialet skrives med udgangspunkt i Plan, By og Proces og kan være tværfagligt.Specialet skrives på Plan, By og Process undervisnings- og eksamenssprog. Studielederen skal godkendeopgaveformuleringen for specialet, og studielederen fastsætter samtidig en afleveringsfrist, jf. tilme[dingsreglerne’.Specialet skal være ledsaget af et resumé på et fremmedsprog. Hvis specialet er skrevet på et fremmedesprog, bortsetfra norsk og svensk, kan resumét skrives på dansk. Specialearbejdet, der som udgangspunkt foregår i grupper, afslutteruddannelsen. Studienævnet kan dog dispensere fra dette, når det er begrundet i usædvanlige forhold, eller når et ellerflere forudgående uddannelseselementer ikke er bestået.

Viden• Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse af og refleksion over egen

speciateundersøgelses placering i det faglige felt.• Identifikation af videnskabelige problemstillinger og kritisk forholden sig til videnskabelig viden.• Viden om den akademiske genre og den akademiske målgruppe samt forståelse af den samlede

kommunikationssitutation som specialet indgår i.Færdigheder

• Færdigheder i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset,faglig og relevant problemstilling.

• Færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligtgrundlag.

• Færdighed i at forholde sig kritisk til og vælge kilder, litteratur, teori og metoder.• Færdighed i at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter for det akademiske

d isku rsfæltesskab.• Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk

må Igru ppe.

Kompetencer• Kompetencer i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk

undersøgelses- og skriveproces.• Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og specialisering.

Specialeafhandlingen må maksimalt udgøre 80 sider + 15 sider pr. studerende (2400 anslag, inkl, mellemrum pr. side),eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, resumé, litteraturliste og bilag.

BedømmelseVed bedømmelse af specialet kan følgende bedømmelsesformer anvendes:1. bedømmelse udelukkende på grundlag af specialet, eller2. samlet bedømmelse af specialet og en mundtlig prøveDen studerende vælger bedømmelsesformen. Rektor kan dog godkende, at der i studieordningen fastsættesbestemmelser om anvendelse af en fast bedømmelsesform. Bedømmelsesformen kan gøres afhængig af, om specialet erudarbejdet af en gruppe eller af en enkelt person.Specialer skrevet af en gruppe, skal det være individualiseret ved aflevering, hvis én eller flere studerende i gruppenønsker at få specialet bedømt udelukkende på grundlag af specialet (punkt 1). Individualiseringen skal være reel ogvise, hvilken studerende, der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis specialet ikke er individualiseret, skal der istedet afholdes en mundtlig specialeprøve, hvor bedømmelsen foretages som en samlet bedømmelse af specialet ogden mundtlige prøve (punkt 2).Ved bedømmelsen af specialeafhandlingen skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes stave-og formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kandispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse - medmindre stave- ogformuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål.

Resumeet skal indgå i specialebedømmelsen med vægten 5%.

Specialet bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur.

26

6. Generetl.e bestemmetser

Generelle bestemmelser vedr, eksamen, prøver og anden bedømmelse, herunder regler for klager over eksamener oganden bedømmelse, mv. findes på universitetets hjemmeside. http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddannelse/

6.1 Tilmelding/framelding og omprøve

Den studerende skal selv tilmelde sig det kommende semesters studieaktiviteter. Universitetet vil dog tilmelde enstuderende, der ikke har gennemført uddannelsen på normeret tid til de resterende aktiviteter eller prøver i detfølgende semester, jf. tilmeldingsog eksamensordningen.Regler om tilmelding, framelding og omprøve - og evt, dispensationsmuligheder - fastsættes i universitetets tilmeldingsog eksamensordning.

6.2 Særlige prøvevilkår

Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, studerende med et andet modersmål end dansk eller studerende med tilsvarende vanskeligheder, kan tilbydes særlige prøvevilkår, såfremt det vurderes, at dette er nødvendigt forat ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker ensænkning af prøvens niveau.

6.3 Faglige udvælge[seskriterier

Hvis der er flere studerende, der ønsker at gennemføre et givent kursus mm., end der er pladser, benyttes følgendeudvælgelseskriterier:Lodtrækning.

6.4 Beståelseskrav

Studerende der ikke består mindst 45 ECTS i et studieår, vil blive udmeldt. De nærmere regler, herunder omdispensation, fremgår af universitetets eksmatrikuleringsregler.

6.5 Frist for afslutning af uddannelse

Den studerende skal have afsluttet sin uddannelse inden for studienormeringen + 1 år efter at være påbegyndtuddannelsen. De nærmere regler om dispensation fremgår af universitetets generelle regler om eksmatrikulering. Disseregler indeholder også nærmere vilkår, herunder overgangsregler for studerende der er optaget før 1. september 2016.En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt, studieaktivitet der udgår af uddannelsesudbuddet, kan senestgennemfører 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddet ophørte.For studleaktiviteter, der ikke længere udbydes gælder: En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt aktivitet, kansenest gennemføre 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddets ophør.

7. Dispensation og klageadgang

7.1 Dispensation

Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene erfastsat af stud ienævnet.

27

7.2 Klageadgang

Studienævnets afgørelser i henhold til denne studieordning kan indbringes for rektor, når klagen vedrører retligespørgsmål. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelseog Internationalisering ([email protected]).Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede danske uddannelseselementerog forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for et meritankenævn,når klagen vedrører den faglige vurdering, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om ment iuniversitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag,afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisening ([email protected]).Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede udenlandskeuddannelseselementer kan herudover indbringes for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører den faglige vurdering (jf.lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer mv.). Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag,afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og nternationa[isering ([email protected])Rektors afgørelse af retlige spørgsmål kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelse.

8. Ikrafttræde[ses- og overgangsbestemmelser

8.1 ikrafttræden

Studieordningen træder i kraft den 1. september 2015 og gælder for alle kandidatstuderende, som er optaget pr 1.september 2015 eller senere.

8.2 Overgangsreg[er

Godkendt i Studienævn for Planlægning og Geografi d. 9. december 2014

Godkendt af Rektor Hanne Leth Andersen den 31. august 2016.

9. Adgangskrav

9.1 Retskrav

Har du gennemført en Humanistisk-teknologisk eller Samfundsvidenskabeligbacheloruddannelse på RUC i Plan, By ogProces og Kommunikation, har du retskrav på at blive optaget på kandidatuddannelsen i Plan, By og Proces ogKommunikation (cand.soc. i Plan, By og Proces og Kommunikation).For at udnytte dit retskrav til at blive optaget på en kandidatuddannelse i Plan, By og Proces og Kommunikation , skal dusøge ind på kandidatuddannelsen i direkte forlængelse af din bacheloruddannetse. Det vil sige, du skal søge optag iløbet af dit sidste semester på din bacheloruddannelse. Ansøgningsfristen er den 1. april for studiestart i september ogden 1. november for studiestart i februar.

Søger du efter ansøgningsfristen, kan du kun blive optaget, hvis der er ledige pladser på uddannelsen.

28

9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC

Humanistiske bacheloruddannelser

Kommunikation og ArbejdslivKommunikation og Kultur og SprogmødestudierKommunikation og VirksomhedsstudierKommunikation og Politik og AdministrationKommunikation og Socialvidenskab

Humanistisk-teknologiske bacheloruddannelser

Geografi og KommunikationTeksam og KommunikationPlan, By og Proces og Performance designPlan, By og Proces og Politik og AdministrationPlan, By og Proces og SocialvidenskabPlan, By og Proces og Sundhedsfremme og SundhedsstrategierPlan, By og Proces og TeksamPlan, By og Proces og Geografi

Naturvidenskabelige bacheloruddannelser

Geografi og KommunikationTeksam og Kommunikation

SamfundsvidenskabeLige bacheloruddannetser

Geografi og KommunikationArbejdslivstudier og KommunikationTeksam og KommunikationVirksomhedsstudier og KommunikationPolitik og Administration og KommunikationSocia[videnskab og KommunikationPlan, By og Proces og Performance designPlan, By og Proces og Politik og AdministrationPlan, By og Proces og SocialvidenskabPlan, By og Proces og Sundhedsfremme og SundhedsstrategierPlan, By og Proces og TeksamPlan, By og Proces og Geografi

9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter

Copenhagen Business School (CBS)

Business Administration and SociologyBusiness Language and CultureHA (fil), Erhvervsøkonomi — FilosofiInternational Business and Politics

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

29

Arktisk TeknotogiBygningsdesignDesign og InnovationMi tj øteknotogiProduktion og KonstruktionTrafik og Transport

IT-Universitetet (ITU)

Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5.

Københavns Universitet (KU)

AntropotogiGeografi med GeoinformatikGeotogi og GeoscienceHistorieLandskabsarkitekturSociotogiStatskundskabInformationsvidenskab og KulturformidtingNaturressourcer

Syddansk Universitet (SDU)Design og KutturøkonomiEuropæiske StudierIntegreret DesignLærings- og OplevetsesteknologiMi tjøp[a n tægn ingMitjøteknotogiSociotogi og KutturanatyseStatskundskabVe[færdste knotogi

Aarhus Universitet (AU)

MedievidenskabInformationsvidenskabDigitat design-IT, æstetik og interaktionAntropotogiHistorieStatskundskabUddannetsesvidenskabÆstetik og Kuttur

Aatborg Universitet (AAU)

Kommunikation og digitate medierArkitektur og DesignBy, Energi og MitjøptantægningByggeri og AntægGeografiHistorieInfrastrukturLand i nspektø rvi denska bLanguage and internationat studiesPolitik og Administration

30

Produkt og Design PsykologiSociotogiSamfundsfagSundhedsteknotogiTeknoantropotogiBæredygtigt designGlobale forretningssystemerDet Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og KonserveringIngen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5.Arkitektskolen ÅrhusIngen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5.Designskoten Koldingngen adgangsgivende bacheloruddannetser, se dog punkt 5.

Danmarks designskoleIngen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5.Færøernes Universitet (Fréôskaparsetur Føroya)Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5.

9.4 Adgangsgivende professionsbache[oruddanne[ser

For at btive optaget med en professionsbachetor skat du bestå 10 ECTS-point sommersupptering på RUC før du kanstarte på setve kandidatuddannetsen. Du kan btive optaget med føtgende uddannetser:Offenttig administrationFo[keskoletærer med samfundsfag som linjefag

9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bache[oruddanne[ser

Har du en anden bachetoruddannetse end dem, der står i dette bitag, kan du stadig søge om optagelse påkandidatuddannetsen i fag 1 og fag 2. For at blive optaget, skat du have en bacheloruddannetse med kvalifikationer, dersvarer til en af de adgangsgivende uddannelserNår du har søgt, vil universitetet tave en vurdering af det faglige indhotd i din bacheloruddannetse. Hvis de vurderer, atdin bachetoruddannetse kvatificerer dig tit at komme ind, så kan du btive optaget på kandidatuddannetsen.Universitetet kan beslutte, at du skat gennemføre faglig supplering på op tit 10 ECTS for at blive optaget. Du skatgennemføre og bestå suppteringen inden studiestart på kandidatuddannetsen.

9.6 Ansøgere uden bacheloruddannetser

Har du ikke en bachetoruddannetse, kan du som udgangspunkt ikke blive optaget på en kandidatuddannelse. Du kandog søge hvis du opfytder føtgende kriterier:

• Du har uddannetsesmæssige kvatifikationer på bachelorniveau.• Du skat have gennemført minimum 180 ECTS-point på en fagtig retevant uddannetse.• Uddannetsen skal være sammenhængende og der skat være progression i uddannetsen.

Det er universitetet, der laver en konkret vurdering af dine faglige kvatifikationer.

31

Documents

for STUDIEORDNING Plan, By og Proces og - RUC.dk · og teknologisk forandring i lokalsamfund, med særligt fokus på formidlings og kommunikative udfordringer. 3 • Skat på et videnskabeligt