FORDØJELSESSYSTEMET 2 LEKTION 13 · Fordøjelsessystemet Tyktarmen (Colon eller intestinum crassum) Defækationsmekanismen En refleks der udløses af nerver sv. til endetarmen Refleksen

FORDØJELSESSYSTEMET 2

LEKTION 13

Nima Kalbasi, DDS

Anatomi og fysiologi, bog 2

Dagens emner

Svælget

Spiserøret

Halsbrand

Mavesækken

Mavesårmedicin

Optagelse af alkohol

Opkastning

Tolvfingertarmen

Pancreas

Galdeblæren og galdedannelsen

Tyndtarmen

Tyktarmen

Leveren

Leverens funktioner

Fordøjelsessystemet


Svælget (pharynx)

Synkningprocessen starter med at tungen skubber fødebollen opad og bagud i mundsvælget.

Synkningsrefleksen udløses

Den bløde gane lukker for næsesvælget

Strubelåget lukker for luftrøret

Svælget deler sig i hhv. luftrør og spiserør


Spiserøret (esophagus)

Ca. 25 cm langt rør

Opbygget af muskulatur

Muskulaturen udfører peristaltiske bevægelser

Transport af fødebollen fra svælget til mavesækken





Slimstof (mucin): frigøres fra slimhinden i esofagus

Det letter fødepassagen

Slimhinden er dækket af flerlaget pladeepitel

I nærheden af mavesækken: enlaget cylinderepitel



Det første stykke: ligger bag struben (posterior)

Derefter søger esofagus ned i brysthulen: bag struben

Nederst i brysthulen: kontakt til legemspulsåren (aorta

thoracica)

Passage igennem diafragma (hiatus esophagus)

Kontakt til mavemunden, cardia




Mavesækken (ventriculus, gaster)

En udvidelse på fordøjelseskanalen

Et midlertidigt fordøjelses- og oplagringssted

Mavetømning foregår i små portioner

Efter endt mekanisk og kemisk bearbejdning tømmes 1-

2 milliliter føde ind i tolvfingertarmen


Mavesækken (ventriculus)

Inddeling i 3 overordnede dele og 2 åbninger

Fundus

Corpus

Antrum

Åbningerne

Cardia (mavemunden)

Pylorus (maveporten)

Derudover 2 kurvaturer

Lille kurvatur

Store kurvatur


Mavesækken

(ventriculus)

3 lag muskulatur

God til at ælte føden

Ved maveporten:

Dannes en ringmuskel

Styrer mavetømnings-

hastighed



Størrelse

Afhængig af fyldningsgraden

Tom: en stor grillpølse da den er sammenkrøllet

Ædegilde: kan indeholde 1½ liter føde

Kirtler

Hovedceller: pepsinogen, et forstadie til proteinspaltende pepsin

Parietalceller: danner saltsyre og intrinsic factor

Bægerceller: produktion af mucin (slimstof)

G-celler: produktion af Gastrin


Mavesækken

(ventriculus)



Regulation

N. vagus, parasympatikus stimulerer mavesækken til at

producere ventrikelsekret

Hormonel: føde i kontakt med antrum, frigørelse af gastrin

Gastrin frisættes til blodbanen og når frem til parietalceller og

hovedceller

Saltsyre og intr. Factor: dannes af parietalceller og sekretionen

reguleres enten af gastrin eller ACH fra parasympaticus

Histamin: kontrollerer parietalceller og fremmer effekten af ACH

og gastrin. Histaminreceptorer af type 2 (H2)



Mavesækken

(ventriculus)


Mavesækken

(ventriculus)



Styring i øvrigt:

Peristaltik: opreguleres af ACH (parasympatikus)

Peristaltik: Gastrin

Peristaltik: udspilning af mavesækken

Øget peristaltik øget tømning



Styring i øvrigt:

Peristaltik og sekretion samt tømningen styres ligeledes via

nervesystemet

Parasympatikus: fald i aktivitet fører til hæmning af ventriklen

Sympatikus: stigende aktivitet fører til hæmning af ventriklen

ANS: smerte, sorg, depression, frygt, aggression og vrede påvirker

ventrikel tømningen



Tolvfingertarmen:

Ved tilstedeværelse af fedt og mavesyre i duodenum eller

ved udspilning af denne hæmmes ventriklen

Sekretin og cholecystokinin: sekreres i duodenum.

Via blodbanen hæmmer ventriklens peristaltik og sekretion

Via blodbanen regulerer bugspytkirtlen


Opkast (Vomitus)

Center for brækningsrefleks: i den forlængede marv

Brækning er et beskyttelses mekanisme

Tilstande og situationer: Kraftige bevægelser skaber ”konflikt” mellem syncenter og

ligevægtscenter (begge er med til at støtte vores balance)

Medikamenter: morfinpræparater eller digitalis

Graviditet: hormonelle forandringer

Voldsomme påvirkninger: stærke smerter, psykisk shock eller synet af noget ulækkert

Hjerneskade eller sygdomme i hjernen: øget tryk i kraniet

Forsnævringer i fordøjelseskanalens øvre dele

Hernia eller brok: stop i passagen igennem fordøjelseskanalen


Tolvfingertarmen (duodenum)

Chymus behandlet i ventriklen kan passere over i

duodenum når m. sphincter pylori åbner sig.

Duodenum: er 25 cm lang

Udgør det første stykke af tyndtarmen

U- eller V-formet

Begynder med en udvidelse (bulbus duodeni)


Tolvfingertarmen

(duodenum)



Papilla vateri

En forhøjning midt på duodenum

Udførelsesgange fra leveren og bugspytkirtlen udmunder her

Følgende produceres i duodenum slimhinde:

Enterokinase

Aktiverer enzymet trypsinogen som så omdannes til trypsin

Trypsin er proteinspaltende

Enterokinase aktiverer enzymerne udenfor gangsystemet i pankreas



Sekretin:

Frisætter fordøjelsesenzymerne sammen med CCK

Dannes i duodenum slimhinde og via blodbanen når frem til pankreas

Stimulerer frigørelse af bugspyt

Bugspyt, udover fordøjelsesenzymer, indeholder bikarbonat

bikarbonat neutraliserer mavesyren

Galdgangene: stimulerer dannelsen af bikarbonat i slimhinden

Neutralisation af mavesyren



CCK:

Stimulerer både galdeproduktion og galdeblærens tømning

Fremmer fordøjelsen især ved fedtrig chymus i duodenum

Stimulerer ringmusklen i papilla vareti til at afslappes

gladudtømningen befordres

Stimulerer produktionen af bugspyt




Pankreas

(bugspytkirtlen)

Et aflangt organ

lokaliseret under og

bagved mavesækken

En kirtel der

indeholder både

endokrine og

eksokrine celler


Pankreas (bugspytkirtlen)

Eksokrin pankreas:

bikarbonat ioner: neutraliserer mavesyren

Fordøjelsesenzymer

Udskilles til duodenum via ductus pancreaticus der sammen

med ductus choledochus udmunder i papilla vateri

Fordøjelsesenzymer spalter fedt, kulhydrat, protein og

nukleinsyre (DNA)

Disse stoffer spaltes til fedtsyrer, monoglycerid,

monosakkarider, aminosyrer og nukleotider


Pankreas (bugspytkirtlen)

Eksokrin pankreas:

Fordøjelsesenzymer

Frigøres i en inaktiv form

Enzymet enterokinase aktiverer enzymerne

Fordøjelses

systemet



Galdeblæren: en pæreformet sæk

7-10 cm lang

Ligger i en fordybning på undersiden af leveren

Galdeblæren opbevarer galden

Den tømmer indholdet i forbindelse med et måltid

Galdblæren kan opkoncentrere galden

CCK stimulerer galde frigørelsen





Galde dannes i leveren

½ l pr. døgn

Er sammensat af

Galdesalte

Kolesterol

Lecitin

Galdefarvestoffer

Spormetaller

mineraler



Galdesaltene

Emulgere fødens fedtstoffer

findeler store fedtdråber til mindre

Kolesterol

Indgår i dannelsen af galdesalte

Findes også som fri form

De galdesalte og kolesterol der udtømmes under

fordøjelsen genoptages i tyndtarmen

Dette kaldes det enterohepatiske kredsløb


Galdeblæren og

galdedannelsen



Lecitin: et fosfolipid

Har betydning for dannelsen af neurotransmitteren ACH

Galdefarvestoffet (bilirubin)

Nedbrydningsproduktet af hæm-del af hæmoglobin

Makrofager fagocyterer udslidte røde blodlegemer

Levercellerne opsuger bilirubin fra blodet og det frigøres til

galden

Bilirubin er normalt gult men i tarmen omdannes farven til brunt


Tyndtarmen (intestinum tenue)

Kan inddeles i tre dele: Duodenum, jejunum og ileum

Jejunum og ileum er tilsammen ca. 2,5 m. lang

Tonus: basale spændingstilstand hos levende mennesker

Tarmens muskulatur

Andet muskulatur

Hovedopgaver

Fordøjelse

Optagelse af næringsstoffer

Viderebefordring af reststoffer



Hjælp til fordøjelse

1 l bugspyt

½ l galde

2 l tarmsaft

Transport af væske den modsatte vej over i blodbanen

Lidt større en de 3½ l

Peristaltikken

Føden blandes sammen med enzymerne

Forstsat transport mod ileocoekalstedet


Tyndtarmen

(intestinum tenue)



Fordøjelse:

Kulhydrat, protein, nukleinsyrer (DNA og RNA) og fedt

Lumen:

Enlaget cylinderepitel med mikrovilli

Her produceres enzymer der spalter det ovnnævnte



Kulhydrat fordøjelse

Enzymer spalter disakkarider

Disakkaridaser spalter disakkarider til monosakkarider

Glukose og frugtose

Herefter kan sukkerstoffer passere igennem slimhinden og

ind i blodbanen



Proteinfordøjelse

Enzymer der spalter proteinelementer

Paptidaser spalter kontere stykker af proteiner (peptider)

Peptider skæres op i aminosyrer der kan passere ind over

tarmens slimhinde og ind til blodet



Nukelinsyrefordøjelse

I duodenum nedbryder nukleaser DNA og RNA til

nukleotider

Enzymer i tyndtarmen nedbryder disse yderligere


Tyndtarmen

(intestinum tenue)



Fedtfordøjelse

Galden emulgerer fedtet til mindre dråber

En forøget overflade gør arbejdet nemmere for enzymet lipase

Fedtstof

Kaldes triglycerid (glycerol og tre fedtsyrekæder)

Monoglycerid: triglycerid minus to fedtsyrekæder

Lipase og galde

Omdanner fedtstofferne til fedtsyrer to monoglycerider

De korte fedtsyrekæder optages direkte igennem

tyndtarmsslimhinden



Monoglycerider og de lange fedtsyrekæder Galdesaltene slutter en ring om monoglyceriderne og fedtsyrerne

Det kaldes en micelle og fungerer som transportør

Micelle kommer i kontakt med tyndtarmsslimhinde

Indholdet siver ind i slimhindens epitelceller

I epitelcellerne sammensættes bestanddelene igen til komplette triglycerider

Nu dannes der Chylomikroner

Chylomikroner er ret store og kan derfor ikke passere kapillærvæggen

De tømmes baglæns ud af epitelet ved eksocytose

De optages af lymfekarrene




Vitamin B12 optagelse

Kobles til intrinsic factor og vandrer med føden

I bunden af tyndtarmen bringes vitaminet over i blodbanen

Perniciøs anæmi

Blodmangel betinget af mangel på vit. B12 eller intrinsic factor


Tyktarmen (Colon eller intestinum crassum)

Et rør på ca. 6 cm i diameter

Ca. 120 cm

Coecum, første del

En blindt endende bule

Appendix springer her fra

Appendix indeholder lymfoidt væv

Derudover tre dele plus et S-formet stykke



Colon ascendens (opadstigende)

Colon transversum (tværgående)

Colon descendens (nedadgående)

Colon sigmoideum (S-formet)

Rectum (endetarmen)





Sekretion og absorption er betydelig mindre end

tyndtarmen

Funktion: oplagring og opkoncentrering af ufrodøjede

rester forud for defækation

Chymus passerer ileocoekalstedet og en ringmuskel

Ringmusklen er normalt lukket

Chymus opkoncentreres ved at tyktarmen absorberer

væske og elektrolytter



Væskebalance

Indtagelse af 2 liter væske om dagen

8 liter fordøjelsessaft

Sammenlagt 10 liter væske ender ud i tarmens hulrum

9½ liter vil være genoptaget inden chymus lukkes ind i

colon

0,4 liter absorberes i tyktarmen

0,1 liter forlader kroppen sammen med fæces



Peristaltikken

Rytmisk svarende til de cirkulært forløbende fibre

Langsomt forløbende

Fæces er 18-24 timer undervejs at blive dannet

3-4 gange i døgnet udløses der en kraftig peristaltisk bølge

De er med til at fylde endetarmen med afføring

Endetarmen udspiles og det udløser afføringstrangen (1-2

gange pr. døgn)



Defækationsmekanismen

En refleks der udløses af nerver sv. til endetarmen

Refleksen udløser sammentrækninger i endetarmen og afslapning af både den ydre og indre ringmuskel i anus

Den inderste er sammensat af glat muskulatur

Den yderste af skeletmuskulatur

Desuden øges peristaltikken i colon sigmoideum

Defækation understøttes normalt af en dyb indånding

Bugvæggens muskler trækker sig sammen

Trykket i abdomen øges og defækationen sættes i gang

Fordøjelses-

systemet

Tyktarmen

(Colon)




Defækationstrangen svinder ved manglende

defækation

Fæces

150 g udskilles pr. døgn

100 g vand og 50 g fast materiale

Fast materiale

Bakterier, cellulose (fiber), afstødte slimhindeceller,

galdefarvestof og uoptagelige salte



Blindtarmsbetændelse

Smertebillede

Divertikler

Sækformede udposninger på colons væg

Hæmorider

Åreknuder i venerne i endetarmens slimhinde pga. bl.a.

forstoppelse og graviditet


Leveren (hepar)

Udfylder øverste højre del af bughulen

Farven er rødbrun med en glat overflade (peritoneum)

Ligamenter holder leveren på plads

Den store højre leverlap og den lidt mindre leverlap

ligger under diafragma


Leveren (hepar)


Leveren (hepar)

Blodforsyning

Dobbelt blodforsyning

Vena portae (portåren)

Leverer næringsrige men venøst blod fra mavetarmkanalen

Betegnes den funktionelle blodforsyning

Indeholder stoffer som leveren skal bearbejde

75% af blodgennemstrømingen

A. hepatica

Det øvrige blod

En gren af aorta

Forsyner leveren med ilt og næring

Betegnes den nutritive blodforsyning

25% af blodgennemstrømingen, men 50% af leverens ilt forbrug


Leveren (hepar)


Leveren (hepar)

Blodforsyning

Blodet forlader leveren via venae hepaticae til v. cava inf.

Mikroskopisk opbygning

Leverlobulus: lille femkant eller sekskant

Glisonske tirader: ligger mellem fem- og sekskanterne

Indeholder en lille gren fra v. portae, en lille gren fra a. hepatica

og en lille galdegang


Leveren (hepar)


Leveren (hepar)

Lever lobulus:

Blodet løber fra kanten og ind mod centrum

Galden løber den modsatte vej

Galdegangene

Galden opsamles via en fælles galdegang: ductus hepaticus

forbindelse til vesica fellea igennem ductus cysticus

Nedadtil fortsætter galdegangen i ductus choleductus

Til sidst ender den i papilla vateri


Leveren (hepar)


Leveren (hepar)


Leveren (hepar)

Funktioner Aktivering/inaktivering

Endokrine hormoner bliver nedbrudt og inaktiveret i leveren

Ved leversygdomme vil hormonerne hobes op i blodbanen

D-vitamin er oprindeligt inaktivt

Aktiveres af leveren

Nedbrydning af forskellige giftstoffer F.x. alkohol

Nedbrydningshastigheden er afhængig af personens muskelmasse (indtagelse af føde, regelmæssigt forbrug)

Medikamenter

Ved møde med et medikament vil leveren øge sin omsætning af det pågældende stof

Visse medikamenter skal indtages i større og større dåser


Leveren (hepar)

Depot funktion

Glukose oplagres som glykogen

Fedtstoffer, jern, kobber, blod samt A-, B12-, D-, E- og K-

vitaminer oplagres i leveren

Produktionsvirksomhed

Plasmaproteiner

Albumin

Fibrinogen

Protrombin

globulin


Leveren (hepar)

Plasmaproteinerne fungerer som transportproteiner for

fedtstoffer, hormoner, vitaminer, metaller

Andre plasmaproteiner indgår i koagulationsprocessen

Fibrinogen og protrombin

Proteinerne opretholder der kolloidosmotiske tryk


Leveren (hepar)

Regulationsfunktion

Overskudsglukose oplagres i leveren som glykogen

Ved glukose mangel frigives glykogen

Næringsstofomsætning

Aminosyrer, monosakkariger og små fedtsyrer

De aminosyrer der ikke bruges til nydannelse af protein vil

indgå i energiomsætningen

Glukoneogenese: Aminosyrer kan omdannes til glukose i leveren


Leveren (hepar)

Disse aminosyrer vil få fraspaltet en aminogruppe

Denne gruppe omdannes til ammoniak

Og senere til urinstof der udskilles via nyrerne

Ketonstoffer: mellemprodukter af fedtforbrændingen

Ved faste kan supplere eksempelvis nerveceller

Documents

FORDØJELSESSYSTEMET 2 LEKTION 13 · Fordøjelsessystemet Tyktarmen (Colon eller intestinum crassum) Defækationsmekanismen En refleks der udløses af nerver sv. til endetarmen Refleksen