2
Fortatter Jens Andersen Præstevang Kirke Denne dag, et liv - et foredrag om Astrid Lindgren Forfatter Maria Helleberg Gørløse Kirke Leonora Christine - Forræder? Forfulgt uskyldighed? Forfatter og journalist Tom Buk-Swienty Nr. Herlev Kirke Kaptajn Dinesen - På sporet af Karen Blixens eventyrlige far Forfatter og professor Birgitte Possing Uvelse Kirke Uden Omsvøb Bodil Koch, verdens første kvindelige kirkeminister Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Fælles foredragsrække i Hillerød og omegns kirker, efterår 2015 HVER GENERATION har brug for at kunne kaste sit eget blik på historien og genfortælle den, hvad enten den handler om krig og nederlag, smukke samfundsudviklinger eller de enkelte mennesker, der skabte fundamentet for det, vi lever i. Efterårets fire foredrag har alle har en person og livshistorie som udgangspunkt. Mennesker, der hver på deres vis har sat et aftryk i den fælles danske selvforståelse. Mennesker, hvis liv og skæbne er vedkommende - også på lang tids afstand. Alle er velkomne Gratis adgang

Foredragsrække i Hillerød Provsti efteråret 2015

Embed Size (px)

DESCRIPTION

 

Citation preview

Fortatter Jens Andersen – Præstevang Kirke

Denne dag, et liv - et foredrag om Astrid Lindgren

Forfatter Maria Helleberg – Gørløse Kirke

Leonora Christine - Forræder? Forfulgt uskyldighed?

Forfatter og journalist Tom Buk-Swienty – Nr. Herlev Kirke

Kaptajn Dinesen - På sporet af Karen Blixens eventyrlige far

Forfatter og professor Birgitte Possing – Uvelse Kirke Uden Omsvøb – Bodil Koch, verdens første kvindelige kirkeminister

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb

Fælles foredragsrække i Hillerød og omegns kirker, efterår 2015

HVER GENERATION har brug for at kunne kaste sit eget blik på historien

og genfortælle den, hvad enten den handler om krig og nederlag, smukke

samfundsudviklinger eller de enkelte mennesker, der skabte fundamentet for det, vi

lever i.

Efterårets fire foredrag har alle har en person og livshistorie som udgangspunkt.

Mennesker, der hver på deres vis har sat et aftryk i den fælles danske

selvforståelse. Mennesker, hvis liv og skæbne er vedkommende - også på lang tids

afstand.

Alle er velkomne – Gratis adgang

Torsdag d. 3. september kl. 19.30 i Præstevang Kirke:

Denne dag, et liv - et foredrag om Astrid Lindgren

Med udgangspunkt i sin Astrid Lindgren-biografi Denne dag, et liv går

Jens Andersen bag om forfatterskabets facade, og fortæller om den elskede

børnebogsforfatters kampe, nederlag og sejre, drømme og depressioner. Og

han belyser hendes splittede forhold til berømmelse, rigdom, ensomhed,

magt - og mænd.

Vi skal høre om barndommen i Vimmerby, og om den purunge mors

dramatiske fødsel og adskillelse fra lille Lasse i København i 1926.

Selvfølgelig hører vi også om skikkelser som Pippi, Emil, Grynet, Brødrene

Løvehjerte og Ronja Røverdatter og om, hvordan hun pludselig - i 1976 -

væltede Olof Palmes regering og ved som ene kvinde (og pensionist) at

kaste sig ud i en politisk kamp for fred, bedre miljø, dyrebeskyttelse og

børns rettigheder.

„Jeg lever løs og synes, at vi skal behandle hver dag, som om den var den

eneste, man havde,” sagde Astrid Lindgren, der døde som 94-årig i 2002.

Mottoet Denne dag, et liv mødte hun første gang som ung oprørsk pige i

1925, og de ord fulgte hende gennem resten af århundredet som en ledetråd

i vores uforskammet korte liv: Grib det, nyd det, brug det!

Torsdag d. 1. oktober kl. 19.30 i Gørløse Kirke

Leonora Christine - Forræder? Forfulgt uskyldighed?

Ingen af delene, hævder Maria Helleberg.

Leonora Christine var en af de første politikere i Danmark. Men som sin

mand, Corfitz Ulfeldt, en forrygende dårlig politiker. Hun var imod

enevælden, men ønskede selv nærmest uindskrænket magt.

Hun var hverken kongelig, adelig eller borgerlig. Derfor havnede hun i en

form for 1600-tallets gidseltagning. I næsten 22 år overlevede hun, fysisk

og psykisk, på mindre plads, end de fleste moderne danskere har på deres

badeværelse. Ud af den arrogante politiker voksede en sælsomt moderne

kvinde. Mest af alt på grund af kontakten til de kvinder fra samfundets

bund, som dumpede ned i hendes celle. For dem var død, elendighed,

smerte og berøvelse hverdag.

Onsdag d. 28. oktober kl. 19.30 i Nr. Herlev kirke

På sporet af Karen Blixens eventyrlige far

Tom Buk-Swienty beretter om Karen Blixens eventyrlige far, Kaptajn

Dinesen, der ved Dybbøl stod helt fremme på den forreste skanse den 18.

april 1864.

Dinesen, søn af en mægtig godsejer, var kriger, eventyrer og jæger og blev

en kendt forfatter, inden han døde som 49-årig. Tom Buk-Swienty fortæller

om Kaptajn Dinesens fire krige – 1864; den franske-tyske 1870-71;

Pariserkommunen 1871 og den tyrkisk-russiske 1877-78 – og om årene som

pelsjæger, hvor Dinesen lærte en af USA’s sidste frie indianerstammer at

kende, inden han på Rungstedlund stiftede familie.

På overfladen syntes Kaptajn Dinesens liv at være idyl. Han fik fem smukke

børn med sin Ingeborg og var på vej til at få et stort gennembrud som

forfatter. Men en dag i slutningen af marts 1895 endte det brat. I sin research

har Tom Buk-Swienty fundet breve og dokumenter, der kaster nyt lys over

hans mystiske død.

Tirsdag d. 24. november kl. 19.30 i Uvelse Kirke:

Uden Omsvøb – et foredrag om Bodil Koch, verdens første kvindelige

kirkeminister

Med udgangspunkt i sin Bodil Koch-biografi Uden Omsvøb præsenterer

Birgitte Possing kirke- og kulturminister, mor, hustru og teolog Bodil

Koch. Som politiker og minister havde hun humor og myndighed og

optrådte alligevel anti-autoritært.

Under Den Kolde Krig mellem Øst og Vest talte hun om at tø op, i stedet

for at fryse ned. Hun brød gang på gang de diplomatiske spilleregler – og

blev dog modtaget med åbne arme som kristen, humanist, modernist og

fortaler for kvindernes frigørelse. Hun brændte for sin tro, reformerede

folkekirken og bragte kunst og ånd ind i politik. Hun var socialdemokrat,

men bekæmpede enhver form for ’isme’, både til højre til venstre i dansk og

international politik. Politik var for hende ’en forpligtelse over for

medmennesket’. Hvad ville hun, og hvorfor havde hun så enestående appel

og fik så stor gennemslagskraft i brede kredse? Birgitte Possing giver med

ord og billeder nogle af svarene.