Embed Size (px)
Citation preview
FORSVARSMINISTERIETSKLIMAREGNSKAB
2016
2
3
MED FORSVARSMINISTERIETSKLIMAREGNSKAB 2016
MARKERER VI BEGYNDELSENPÅ EN NY GRØN STRATEGIFOR MINISTEROMRÅDET
4 Foto: Flyvevåbnets Fototjeneste
5
Med Forsvarsministeriets Klimaregnskab 2016 markerer vi begyndelsen på en ny grøn strategi for ministerområdet: Forsvarsministeriets miljø- og energistrategi 2016-2020. I den nye strategi opstilles en række fokusområder. Fokusområde 5: Miljø- og energipolitik, miljø- og energiledelse samt klimaregnskab, indeholder mål om udgivelsen af årlige klimaregnskaber.
Klimaregnskaberne danner fundamentet for implementeringen af energiledelse ef-ter ISO 50001 og etablerer samtidig baselines og baggrundsinformation til målsæt-ningen om nedbringelse af Forsvarsministeriets udledninger af CO2, NOx, SO2 og PM10. Dette arbejde kræver pålidelige data, hvorfor vi kontinuerligt arbejder på at øge datakvaliteten og skabe et retvisende billede over Forsvarsministeriets klima-påvirkninger.
I Forsvarsministeriets miljø- og energistrategi 2016-2020 er målsætningerne blandt andet, at vi:
• Inden udgangen af 2020 har reduceret energiforbruget i den opvarmede bygningsmasse med minimum 20 % i forhold til 2006.• Inden udgangen af 2020 har energiledelse efter den internationale standard ISO 50001.
Forsvarsministeriets Klimaregnskab 2016 viser et let øget energiforbrug i 2016. Vi vil intenst arbejde på, at vi i næste års klimaregnskab kan vise, at vi fik bremset stigningen, og at den generelle tendens for energiforbruget er nedadgående på vej mod målet for 2020.
I takt med at vi kortlægger vores energiforbrug stadigt mere grundigt, har vi nu mulighed for at dykke dybere ned i Forsvarsministeriets data. Vi vil inddele ener-giforbruget fra skibe, fly, køretøjer og bygninger i endnu mindre grupper, så vi kan analysere på specifikke effektiviseringsmuligheder for hver gruppering. Derfor er jeg overbevist om, at implementeringen af energiledelse er vejen frem. Systemet lægger ikke kun op til en kortlægning og reducering af Forsvarsministeriets ener-giforbrug. Det fastsætter også, at vi kommer med løbende forbedringsforslag til denne reducering.
FORORD
Med venlig hilsen
Hans Jørgen HøyerDirektør for Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
6 Foto: Flyvevåbnets Fototjeneste
7
INDHOLDSFORTEGNELSE
Forord .......................................................................................................... 5
Resumé / Summary .................................................................................. 8/9
Indledning ................................................................................................... 11 Læsevejledning ...................................................................................... 13 Myndighedsafgrænsning ....................................................................... 13
Datakvalitet ................................................................................................ 14 Drivmidler ............................................................................................. 14 Køle- & slukningsmidler ......................................................................... 14 Etablissementer .................................................................................... 14 Tjensterejser ......................................................................................... 15 Konklusion ............................................................................................. 15
Forsvarsministeriets klimapåvirkning ....................................................... 16
Scopes ........................................................................................................ 22
Drivmidler .................................................................................................. 28
Køle- & slukningsmidler .............................................................................. 34
Etablissementer ......................................................................................... 36
Tjenesterejser ............................................................................................ 44
Bilag ........................................................................................................... 49 Bilag 1: Emissionsfaktorer .................................................................... 51 Bilag 2: Regnskabsdata ......................................................................... 58
8
Forsvarsministeriet første klimaregnskab blev udarbejdet i 2012, og siden da er klimaregnskaberne blevet løbende forbedret. I 2014 blev metoden til indsamling af data ændret, og det er denne metode, der fortsat benyttes. Datagrundlag og opgø-relsesmetode forsøges fortsat præciseret og udviklet. Siden det første klimaregn-skab er der kommet stadig mere fokus på Forsvarsministeriets ressourceforbrug og udledning af klimagasser.
Forsvarsministeriets Klimaregnskab 2016 bygger på et tilsvarende datagrundlag som i 2015, mens beregningen af emissioner fra fjernvarme er blevet forbedret. I 2016-regnskabet bliver 50 % af fjernvarmeforbruget beregnet ud fra emissionsdata fra de enkelte fjernvarmeværker i stedet for på baggrund af et landsgennemsnit.
I 2016 udledte Forsvarsministeriet ca. 300.000 tons CO2-e, hvilket er en mindre stigning i forhold til 2015 og på niveau med udledningen i 2014. Udledningen af CO2-e fordeles med 10 % fra elforbrug, 10 % fra opvarmning, 71 % fra forbrug af drivmidler, 5 % fra køle- og slukningsmidler og 4 % fra tjenesterejser.
Forbruget af drivmidler er stadig den største kilde i Forsvarsministeriets udledning af CO2-e. Forbruget er stabilt, og udledningerne er stort set uændrede i den regi-strerede periode.
Med Forsvarsministeriets Klimaregnskab 2016 er CO2-udledningerne fra køle- og slukningsmidler adskilt fra etablissementsdriften, og klimaregnskabet viser en stig-ning i klimapåvirkningen fra køle- og slukningsmidlerne.
Energiforbruget på Forsvarsministeriets etablissementer er steget i forhold til 2015, og samtidig er den leverede elektricitet blevet mindre vedvarende. Begge faktorer er årsager til, at udledningen af CO2-e fra etablissementsdriften er steget. Det betyder, at Forsvarsministeriet er kommet længere fra målsætningen om en 20 % reduktion i energiforbruget i 2020. I 2016 er forbruget af fossile brændsler til opvarmning blevet reduceret. Det er sket gennem konverteringer fra fossile brændsler til vedva-rende energikilder.
De ansatte i Forsvarsministeriets koncern rejser mere med fly end tidligere. Rejse-aktiviteten er steget med ca. 15 % i forhold til 2015. Dette medfører en stigning i udledningen af CO2 fra tjenesterejser.
Forsvarsministeriet rapporterer også på udledningerne af SO2, NOx og PM10. Udled-ningen af SO2 er faldet i 2016 til ca. 85 tons, og det er stadig forbruget af F-75 ma-rinediesel, der udleder den største andel. Udledningerne af NOx og PM10 er begge steget. Der er udledt ca. 254 tons NOx i 2016, hvoraf størstedelen stammer fra F-54 diesel, og 8,7 tons PM10, hvor stigningen er afledt af en øget brug af biomasse til opvarmning af Forsvarsministeriets etablissementer.
RESUMÉ
9
The first carbon account for the Danish Ministry of Defense (MoD) was published in 2012, and since then the climate accounts have been continually improved. In 2014 the data collection method was changed to that, which is still being used at present. The data foundation and calculation methods are continually developed upon. Since the first climate account, there has been an increased focus on the MoD resource consumption and greenhouse gas emission.
The MoD climate account for 2016 is created using a similar data foundation to that of 2015, whilst emission calculations from central heating have been improved.50 % of the central heating consumption is calculated based on emission data from the specific central heating stations instead of based on a countrywide average.
I 2016 the MoD produced approx. 300.000 tonnes CO2-e, which is an increase compared to 2015 and on level with the emission in 2014. CO2-e emissions are divided by 10 % from electricity consumption, 10 % from heating, 71 % from consumption of transportation fuels, 5 % from refrigerant and fire extinction products, and 4 % from work related travels.
The consumption of transportation fuels is still the largest source of CO2-e emissions in the MoD. The consumption remains stable, and emissions are essentially constant throughout the registered period.
In the MoD carbon account for 2016 the CO2 emissions from refrigerant and fire extinction products are separated from building operations, and the climate account shows an increased climate impact from refrigerant and fire extinction products.
The energy consumption from the MoD building mass has increased in 2016 in comparison with 2015, and at the same time the electricity consumption has become less sustainable. Both factors contribute to the increase in CO2-e emissions from building operations. This means that the MoD has taken a step back from the goal of reducing energy consumption by 20 % before 2020. In 2016 the consumption of fossil-based fuels for heating was reduced. This has been achieved through the conversion from fossil fuels to green energy sources.
The MoD staff travels more by airplane than previously. Travel activities have increased by approx. 15 % compared to 2015. This presents an increase in CO2 emissions from travel activities.
The MoD also reports on the emission of SO2, NOx and PM10. Emissions of SO2 decreased in 2016 to approx. 85 tonnes, with the emissions from F-75 marine diesel still being the largest sources of emissions. Emissions of NOx and PM10 have both increased. Approx. 254 tonnes NOx have been emitted in 2016, mostly stemming from F-54 diesel, along with 8.7 tonnes PM10, where the increase is due to an increased use of biofuels for heating of MoD buildings.
SUMMARY
10
Drivmidler, vand: 32 mio. literCO²-e: 85.000 tons
Drivmidler, luft: 40 mio. literCO²-e: 106.000 tons
Drivmidler, jord: 8 mio. literCO²-e: 21.000 tons
Elforbrug: 120 GWhCO²-e: 31.000 tons
Bygningsareal: 2.4 mio. m²Heraf opvarmet: 1.7 mio. m²
CO²-e: 61.000 tons
Tjenesterejser, bil: 19 mio. kmCO²-e: 3.000 tons
11
INDLEDNING
Forsvarsministeriets Klimaregnskab 2016 redegør for luftforureningen samt de væsentligste kilder til udledning af klimagasser fra Forsvarsministeriets aktiviteter. Forsvarsministeriets aktiviteter dækker over såvel administrative aktiviteter (fx kontordrift og tjenesterejser), processer (fx værksteder og radarer) samt operationer udført af enhederne under Forsvarsministeriet – Hæren, Flyvevåbnet, Søværnet, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen. Klimaregnskabet viser resultaterne af den indsats, som Forsvarsministeriet gør på klimaområdet og skaber samtidig et overblik over, hvor indsatsen bør prioriteres fremadrettet. Klimaregnskabet udgør et redskab i Forsvarsministeriets arbejde med at reducere klimapåvirkningerne afledt af opgaveløsningen på Forsvarsministeriets område. Klimaregnskabet synliggør tillige effekten af Forsvarsministeriets opfyldelse af målene sat i Forsvarsministeriets miljø- og energistrategi 2016-2020.
Forsvarsministeriet benytter The Greenhouse Gas Protocol Corporate Standard (GHG Protokollen) til rapportering af klimapåvirkningerne. GHG Protokollen er en international anerkendt standard til opgørelse og indrapportering af drivhusgasser. Energiforbruget bliver i GHG Protokollen inddelt i tre Scopes alt efter, hvor direkte kontrol en virksomhed har over sin klimapåvirkning.
Forsvarsministeriet arbejder målrettet på at gøre klimaregnskaberne retvisende ved at forbedre, ikke kun datakvaliteten, men også datatilgængeligheden og detaljeringsniveauet. Klimaregnskabet for 2016 er beregnet efter de samme grundprincipper som klimaregnskabet for 2015 og med et tilsvarende omfang af Scope 3-opgørelser. Dette gør de to klimaregnskaber direkte sammenlignelige. Der er dog sket udvikling og præcisering på enkelte områder. Særligt på to felter er de beregninger, der ligger til grund for Forsvarsministeriets Klimaregnskab 2016, forbedret. Det første gælder fjernvarmeforbruget, der dækker ca. 57 % af Forsvarsministeriets forbrug til opvarmning. På de fem etablissementer med det største forbrug af fjernvarme er de faktiske miljødata fra de pågældende forsyningsselskaber benyttet i stedet for et landsgennemsnit. De fem etablissementer dækker tilsammen tæt på 50 % af Forsvarsministeriets samlede fjernvarmeforbrug. Den anden præcisering omhandler beregningen af Forsvarsministeriets indirekte klimapåvirkninger fra taxakørsel foretaget med rammeaftaleleverandøren. I stedet for at benytte et landsgennemsnit for personbiler til beregning af udledninger fra taxakørsel, har Forsvarsministeriet fået adgang til mere præcise data vedrø-rende brændstofforbruget for den benyttede bilpark. Disse to områder bidrager til et forbedret datagrundlag og dermed til at give et mere præcist billede af Forsvarsministeriets klimapåvirkning.
12 Foto: Flyvevåbnets Fototjeneste
13
Læsevejledning
Forsvarsministeriets Klimaregnskab 2016 indledes med en oversigt over Forsvars-ministeriets samlede klimapåvirkning, hvorefter følger en mere detaljeret gennem-gang af forbruget af drivmidler, køle- og slukningsmidler, energiforbruget fra etablis-sementsdriften og Forsvarsministeriets forbrug af tjenesterejser. Fra 2016 er der et øget fokus på klimapåvirkningerne fra køle- og slukningsmidler ved at udskille dem fra etablissementsdriften. Klimaregnskabet indeholder herudover to bilag, som gi-ver mere detaljerede oplysninger om, hvordan beregningerne er gennemført, og på hvilken baggrund de er foretaget.
• Bilag 1: Emissionsfaktorer• Bilag 2: Regnskabsdata
Når betegnelsen etablissement benyttes i dette klimaregnskab, henvises der til alle lokaliteter, bygninger og anlæg, som benyttes af Forsvarsministeriets styrelser og myndigheder. I opgørelsen af arealer og medarbejdere er Forsvarsministeriets opgaveløsning i Grønland og på Færøerne inkluderet, mens energiforbruget fra de bygninger, som Forsvarsministeriet råder over i Grønland og på Færøerne, ikke er medregnet. Dette udgør en mindre fejlkilde, som dog vurderes at være minimal i forhold til Forsvarsministeriets samlede aktiviteter.
Myndighedsafgrænsning
Forsvarsministeriets Klimaregnskab 2016 dækker samtlige styrelser og myndighe-der under Forsvarsministeriet i henhold til Figur 1.
FIGUR 1
Organisationsdiagram over Forsvarsministeriets underlagte styrelser og myndigheder i 2016
Øvrige myndigheder
StyrelserForsvarsministerietsdepartement
AdjundantstabForsvarets Auditørkorps
Værnsfælles Forsvarskommando
Hjemmeværnskommandoen
Beredskabsstyrelsen
Forsvarets Efterretningstjeneste
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Personalestyrelse
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse
Jagtkaptajn
14
Dette kapitel redegør for, hvorledes de benyttede data til Forsvarsministeriets Klimaregnskab 2016 bliver genereret. Sammenholdt med en vurdering af, hvor præ-cise de anvendte data er, vil dette give et indtryk af validiteten af de samlede resul-tater i klimaregnskabet.
Drivmidler
Opgørelsen af drivmiddelforbrug er sat lig den mængde brændstof, som indkøbes af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og fordeles til de operative enheder. Opgørelsen dækker over forbrug af drivmidler til Forsvarsministeriets egne fly, skibe og operative køretøjer. Puljekøretøjer tæller ligeledes med i denne kategori. Emissionerne fra drivmidlerne bliver beregnet ud fra en gennemsnitsvurdering af drivmidlerne. Herved menes, at det samme drivmiddel vurderes til at have samme udledning uanset, hvordan det benyttes, og i hvilken situation det benyttes. Emissioner fra fx F-34, der benyttes til både fastvingede fly og helikoptere, vil derved blive beregnet med samme faktorer uanset hvilken kapacitet, der har benyttet drivmidlet.
Data er præcise under forudsætning af, at alt indkøbt brændstof forbruges. Omkring årsskifterne vil der forekomme nogle mindre unøjagtigheder i forhold til indkøbt det ene år og forbrugt det næste år. Unøjagtighederne vil dog udlignes over årene. Data på drivmiddelforbrug vurderes til at være af høj kvalitet.
Køle- og slukningsmidler
Mængden af køle- og slukningsmidler, som forbruges i Forsvarsministeriets koncern, bliver ligeledes oplyst af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, mens Beredskabsstyrelsen oplyser deres forbrug af slukningsmidler. Beregninger af emissioner fra køle- og slukningsmidler er baseret på Intergovernmental Panel on Climate Changes Assement Report.
Tilsvarende som med drivmidler, er der sat lighedstegn mellem indkøb og forbrug, og data vurderes til at være af høj kvalitet.
Etablissementer
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse opgør energiforbruget fra etablissements-driften. Hovedparten af Forsvarsministeriets elforbrug bliver fjernaflæst og afregnet i henhold til det faktiske forbrug. Den resterende del, som primært forekommer i tilfælde, hvor Forsvarsministeriet har lejet sig ind i en bygning med flere lejere, bliver afregnet med en fastsat andel af forbruget baseret på, hvor stor en del af bygningen Forsvarsministeriet anvender.
Vand- og varmeforbruget bliver udtrukket via kunde-login fra de forskellige leverandørers
DATAKVALITET
15
hjemmesider. Oplysningerne bliver derefter valideret gennem en gennemgang af de forbrugsregninger, som Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse modtager.
Modsat tidligere år er der i Forsvarsministeriets Klimaregnskab 2016 beregnet individuelle emissionsfaktorer på de fem største fjernvarmeleverandører til Forsvarsministeriets etablissementer. De fem fjernvarmeværker er:
• HOFOR (Hovedstadsområdets Forsyningsselskab)• SK (Slagelse og Korsør Forsyning)• Aalborg Forsyning• Fredericia Fjernvarme• Frederikshavn Fjernvarme
Data i denne kategori vurderes at være af høj kvalitet.
Tjenesterejser
Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse genererer en opgørelse over tjenesterejser foretaget i Forsvarsministeriets koncern på baggrund af rejser afsluttet i rejsestyringsmodulet. Opgørelserne bygger på udgifter omregnet til personkm. Under nogle rejseposteringer bliver økonomien fra transport blandet sammen med andre udgifter i forbindelse med rejsen. I denne blandede postering benytter Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse stikprøver og erfaring til at fordele disse udgifter ud til rejsedata, der kan benyttes i Forsvarsministeriets Klimaregnskab 2016.
Det antages, at puljebiler, lejede biler samt private biler i gennemsnit kører som en bil i energiklasse B. Det antages endvidere, at der køres 75 % på motorvej, 15 % på landevej og 10 % bykørsel. Tilsvarende antagelser lå til grund for beregningerne de foregående år.
Data i denne kategori vurderes at være af middel kvalitet, og konklusionerne er ikke så dokumenterbare som for de øvrige kategorier. Opgørelsesmetoden er tilsvarende metoden anvendt de to foregående år. Tendensen i rejseaktivitet vil derfor være retvisende.
Konklusion
Samlet set vurderes data anvendt i Forsvarsministeriets Klimaregnskab 2016 at være af høj kvalitet og give et retvisende billede af Forsvarsministeriets klimapåvirkning. Der tages dog et mindre forbehold for opgørelserne fra tjenesterejser, hvor data p.t. er mindre valide.
Forsvarsministeriets Interne Revision har foretaget review af Forsvarsministeriets indberetning til Energistyrelsen vedrørende offentligt Energiforbrug, og har vurderet, at opgørelsesmetoden er i overensstemmelse med Energistyrelsens Cirkulære nr. 8477 af 2. juli 2014 om energieffektivisering i statens institutioner, samt opgørelserne er dokumenterbare.
16
Figur 2
0
50
100
150
200
250
300
350
Figur 4
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
Figur 5
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
Figur 11 Figur 12
0
50.000
100.000
150.000
200.000
Figur 7
Figur10
Figur14
0
5.000
10.000
15.000
20.000
25.000
30.000
35.000
Figur 16
0
2
4
6
8
10
12
Figur 17
0
50
100
150
200
250
300
350
Figur 18
0
3.000
6.000
9.000
12.000
15.000
Figur 19
0
50
100
150
200
Figur 21
0
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
70.000
80.000
Figur 8
0
2.000
4.000
6.000
8.000
10.000
Figur 6
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
Figur 3
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
350.000
0
20
40
60
80
100
0
1
2
3
4
5
0
20
40
60
80
100
Figur 9
0
20
40
60
80
100
Figur 13
0
20
40
60
80
100
0
50.000.000
100.000.000
150.000.000
200.000.000
250.000.000
Figur 15
0
500
1000
1500
2000
2500
3000
Figur 20
0
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
70.000
80.000
Figur 22
0
50.000.000
100.000.000
150.000.000
200.000.000
250.000.000
300.000.000
350.000.000
400.000.000
Figur 23
0
20.000.000
40.000.000
60.000.000
80.000.000
100.000.000
Figur 24
0
3.000.000
6.000.000
9.000.000
12.000.000
15.000.000
2014
2015
2016
FORSVARSMINISTERIETSKLIMAPÅVIRKNING
FIGUR 2
Udvikling i energiforbruget fra etablissementer [GWh]
Kapitlet giver et samlet overblik over udviklingen i Forsvarsministeriets udledning af CO²-e.
El
[GWh]
Graddagekorrigeret
varme [GWh]
Total energiforbrug
[GWh]
17
Figur 2
0
50
100
150
200
250
300
350
Figur 4
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
Figur 5
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
Figur 11 Figur 12
0
50.000
100.000
150.000
200.000
Figur 7
Figur10
Figur14
0
5.000
10.000
15.000
20.000
25.000
30.000
35.000
Figur 16
0
2
4
6
8
10
12
Figur 17
0
50
100
150
200
250
300
350
Figur 18
0
3.000
6.000
9.000
12.000
15.000
Figur 19
0
50
100
150
200
Figur 21
0
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
70.000
80.000
Figur 8
0
2.000
4.000
6.000
8.000
10.000
Figur 6
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
Figur 3
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
350.000
0
20
40
60
80
100
0
1
2
3
4
5
0
20
40
60
80
100
Figur 9
0
20
40
60
80
100
Figur 13
0
20
40
60
80
100
0
50.000.000
100.000.000
150.000.000
200.000.000
250.000.000
Figur 15
0
500
1000
1500
2000
2500
3000
Figur 20
0
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
70.000
80.000
Figur 22
0
50.000.000
100.000.000
150.000.000
200.000.000
250.000.000
300.000.000
350.000.000
400.000.000
Figur 23
0
20.000.000
40.000.000
60.000.000
80.000.000
100.000.000
Figur 24
0
3.000.000
6.000.000
9.000.000
12.000.000
15.000.000
Figur 2
0
50
100
150
200
250
300
350
Figur 4
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
Figur 5
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
Figur 11 Figur 12
0
50.000
100.000
150.000
200.000
Figur 7
Figur10
Figur14
0
5.000
10.000
15.000
20.000
25.000
30.000
35.000
Figur 16
0
2
4
6
8
10
12
Figur 17
0
50
100
150
200
250
300
350
Figur 18
0
3.000
6.000
9.000
12.000
15.000
Figur 19
0
50
100
150
200
Figur 21
0
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
70.000
80.000
Figur 8
0
2.000
4.000
6.000
8.000
10.000
Figur 6
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
Figur 3
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
350.000
0
20
40
60
80
100
0
1
2
3
4
5
0
20
40
60
80
100
Figur 9
0
20
40
60
80
100
Figur 13
0
20
40
60
80
100
0
50.000.000
100.000.000
150.000.000
200.000.000
250.000.000
Figur 15
0
500
1000
1500
2000
2500
3000
Figur 20
0
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
70.000
80.000
Figur 22
0
50.000.000
100.000.000
150.000.000
200.000.000
250.000.000
300.000.000
350.000.000
400.000.000
Figur 23
0
20.000.000
40.000.000
60.000.000
80.000.000
100.000.000
Figur 24
0
3.000.000
6.000.000
9.000.000
12.000.000
15.000.000
2014 2015 2016
FIGUR 2.1
Udvikling i drivmiddelforbruget [mio. l]
FIGUR 2.2
Udvikling i forbruget af køle- og slukningsmidler [tons]
2014 2015 2016
18
Figur 2
0
50
100
150
200
250
300
350
Figur 4
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
Figur 5
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
Figur 11 Figur 12
0
50.000
100.000
150.000
200.000
Figur 7
Figur10
Figur14
0
5.000
10.000
15.000
20.000
25.000
30.000
35.000
Figur 16
0
2
4
6
8
10
12
Figur 17
0
50
100
150
200
250
300
350
Figur 18
0
3.000
6.000
9.000
12.000
15.000
Figur 19
0
50
100
150
200
Figur 21
0
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
70.000
80.000
Figur 8
0
2.000
4.000
6.000
8.000
10.000
Figur 6
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
Figur 3
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
350.000
0
20
40
60
80
100
0
1
2
3
4
5
0
20
40
60
80
100
Figur 9
0
20
40
60
80
100
Figur 13
0
20
40
60
80
100
0
50.000.000
100.000.000
150.000.000
200.000.000
250.000.000
Figur 15
0
500
1000
1500
2000
2500
3000
Figur 20
0
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
70.000
80.000
Figur 22
0
50.000.000
100.000.000
150.000.000
200.000.000
250.000.000
300.000.000
350.000.000
400.000.000
Figur 23
0
20.000.000
40.000.000
60.000.000
80.000.000
100.000.000
Figur 24
0
3.000.000
6.000.000
9.000.000
12.000.000
15.000.000
FIGUR 2.3
Udvikling i rejste kilometer til tjenesterejser [mio. km]
For figur 2, 2.1, 2.2 og 2.3
Forbrug Enhed 2014 2015 2016
Elforbrug [GWh] 115,0 118,4 119,9
Graddagekorrigeret varmeforbrug [GWh] 230,6 203,3 211,8
Total energiforbrug fra etablissementer [GWh] 345,6 321,7 331,7
Forbrug af drivmidler [mio. l] 82,4 81,3 81,2
Forbrug af køle- og slukningsmidler [tons] 3,8 4,4 4,0
Forbrug på rejseaktiviteter [mio. km] 74,0 81,6 94,1
Elforbruget har været stigende siden 2014. Det er en tendens, der skal vendes, hvis Forsvarsministeriet skal nå målsætningen om at reducere energiforbruget med 20 % frem mod udgangen af 2020. Varmeforbruget faldt i 2015, men er steget igen i 2016. Det er for tidligt at indikere en bestemt tendens, men en målrettet indsats vil sikre en positiv udvikling. Drivmiddelforbruget ligger i et stabilt leje med en svag nedadgående tendens. Forbruget af køle- og slukningsmidler ligger også indenfor normale rammer. Til gengæld er der en klar stigning i brugen af tjenesterejser.
2014 2015 2016
19
Figur 2
0
50
100
150
200
250
300
350
Figur 4
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
Figur 5
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
Figur 11 Figur 12
0
50.000
100.000
150.000
200.000
Figur 7
Figur10
Figur14
0
5.000
10.000
15.000
20.000
25.000
30.000
35.000
Figur 16
0
2
4
6
8
10
12
Figur 17
0
50
100
150
200
250
300
350
Figur 18
0
3.000
6.000
9.000
12.000
15.000
Figur 19
0
50
100
150
200
Figur 21
0
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
70.000
80.000
Figur 8
0
2.000
4.000
6.000
8.000
10.000
Figur 6
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
Figur 3
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
350.000
0
20
40
60
80
100
0
1
2
3
4
5
0
20
40
60
80
100
Figur 9
0
20
40
60
80
100
Figur 13
0
20
40
60
80
100
0
50.000.000
100.000.000
150.000.000
200.000.000
250.000.000
Figur 15
0
500
1000
1500
2000
2500
3000
Figur 20
0
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
70.000
80.000
Figur 22
0
50.000.000
100.000.000
150.000.000
200.000.000
250.000.000
300.000.000
350.000.000
400.000.000
Figur 23
0
20.000.000
40.000.000
60.000.000
80.000.000
100.000.000
Figur 24
0
3.000.000
6.000.000
9.000.000
12.000.000
15.000.000
Tjenesterejser
Køle- og slukningsmilder
Drivmidler
Varmeforbrug
Elforbrug
FIGUR 3
Udvikling i udledning af CO²-e [tons CO²-e]
Udledning af CO²-e Enhed 2014 2015 2016
Elforbrug [tons CO²-e] 34.889 23.669 30.552
Opvarmning [tons CO²-e] 35.315 32.603 30.491
Drivmidler [tons CO²-e] 214.244 212.036 211.621
Køle- og slukningsmidler [tons CO²-e] 8.638 12.233 14.203
Tjenesterejser [tons CO²-e] 11.082 11.325 12.575
Udledning af CO²-e [tons CO²-e] 304.168 291.867 299.442
Forsvarsministeriets udledning af CO2-e er steget i 2016 i forhold til niveauet i 2015. Det fremgår, at det er elforbruget, forbruget af køle- og slukningsmidler samt tjenesterejser, der er årsag til stigningen. Indsatsen med omlægning af fossile brændsler til vedvarende energi og fjernvarme er den primære årsag til den faldende udledning af CO2-e fra opvarmning ved et ellers øget varmeforbrug.
2014 2015 2016
20
FIGUR 4
Emissioner fra Forsvarsministeriets samlede aktiviteter [kg]
Emissioner Enhed 2014 2015 2016
SO² [kg] 90.164 92.538 85.285
NOx [kg] 221.257 247.763 253.829
PM10 [kg] 6.444 5.969 8.718
Stigningerne i emissionerne kan tilskrives tre faktorer. Et øget energiforbrug, flere og/eller længere flyrejser og omlægning fra naturgas til flisfyr på Flyvestation Karup. Flisfyret giver flere emissioner, da naturgas har en renere forbrænding. Derved vil et flisfyr reducere CO2-udledningen, men øge udledningen af fx PM10.
Figur 2
0
50
100
150
200
250
300
350
Figur 4
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
Figur 5
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
Figur 11 Figur 12
0
50.000
100.000
150.000
200.000
Figur 7
Figur10
Figur14
0
5.000
10.000
15.000
20.000
25.000
30.000
35.000
Figur 16
0
2
4
6
8
10
12
Figur 17
0
50
100
150
200
250
300
350
Figur 18
0
3.000
6.000
9.000
12.000
15.000
Figur 19
0
50
100
150
200
Figur 21
0
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
70.000
80.000
Figur 8
0
2.000
4.000
6.000
8.000
10.000
Figur 6
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
Figur 3
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
350.000
0
20
40
60
80
100
0
1
2
3
4
5
0
20
40
60
80
100
Figur 9
0
20
40
60
80
100
Figur 13
0
20
40
60
80
100
0
50.000.000
100.000.000
150.000.000
200.000.000
250.000.000
Figur 15
0
500
1000
1500
2000
2500
3000
Figur 20
0
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
70.000
80.000
Figur 22
0
50.000.000
100.000.000
150.000.000
200.000.000
250.000.000
300.000.000
350.000.000
400.000.000
Figur 23
0
20.000.000
40.000.000
60.000.000
80.000.000
100.000.000
Figur 24
0
3.000.000
6.000.000
9.000.000
12.000.000
15.000.000
2014
2015
2016
SO2 NOx PM10
21Foto: Flyvevåbnets Fototjeneste
22
SCOPESTanken bag at inddele Forsvarsministeriets klimapåvirkninger i grupper efter, hvor direkte indflydelse Forsvarsministeriets aktiviteter har på udledningerne, er at få et overblik over, hvor der er størst potentiale i at sætte ind med henblik på at reducere CO²-udledningerne.
Scopes viser alene Forsvarsministeriets udledning af CO²-e og forholder sig ikke til SO², NOx og PM10.
23
Figur 2
0
50
100
150
200
250
300
350
Figur 4
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
Figur 5
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
Figur 11 Figur 12
0
50.000
100.000
150.000
200.000
Figur 7
Figur10
Figur14
0
5.000
10.000
15.000
20.000
25.000
30.000
35.000
Figur 16
0
2
4
6
8
10
12
Figur 17
0
50
100
150
200
250
300
350
Figur 18
0
3.000
6.000
9.000
12.000
15.000
Figur 19
0
50
100
150
200
Figur 21
0
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
70.000
80.000
Figur 8
0
2.000
4.000
6.000
8.000
10.000
Figur 6
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
Figur 3
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
350.000
0
20
40
60
80
100
0
1
2
3
4
5
0
20
40
60
80
100
Figur 9
0
20
40
60
80
100
Figur 13
0
20
40
60
80
100
0
50.000.000
100.000.000
150.000.000
200.000.000
250.000.000
Figur 15
0
500
1000
1500
2000
2500
3000
Figur 20
0
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
70.000
80.000
Figur 22
0
50.000.000
100.000.000
150.000.000
200.000.000
250.000.000
300.000.000
350.000.000
400.000.000
Figur 23
0
20.000.000
40.000.000
60.000.000
80.000.000
100.000.000
Figur 24
0
3.000.000
6.000.000
9.000.000
12.000.000
15.000.000
Præcis som de foregående år er det Scope 1, der er den primære faktor i For-svarsministeriets klimapåvirkning. Scope 1 står for ca. 80 % af Forsvarsministeriets CO2-udledning, primært gennem drivmiddelforbruget. Det betyder dog ikke, at der ikke også bør gøres en indsats på Scope 2 og Scope 3 for at nedsætte klimagasud-ledningen fra Forsvarsministeriets myndighedsområde. Forklaringer på de enkelte Scopes er kort beskrevet i de respektive kapitler senere i klimaregnskabet.
Scope 1 indeholder Forsvarsministeriets direkte klimapåvirkninger. Scope 1 er drivmidler, køle- og slukningsmidler samt individuel opvarmning af Forsvarsministeriets etablissementer.
Scope 2 er Forsvarsministeriets indirekte klimapåvirkninger gennem indkøb af fx el og fjernvarme.
Scope 3 kunne bl.a. indeholde transport foretaget af eksterne leverandører og indkøbte services fra fx leverandører af Facility Management. I Forsvarsministeriets Klimaregnskab 2016 er det indtil videre kun tjenesterejser, der bliver medregnet i Scope 3.
Scope Enhed 2014 2015 2016
Scope 1 [tons CO²-e] 243.879 241.743 241.092
Scope 2 [tons CO²-e] 49.207 38.799 45.775
Scope 3 [tons CO²-e] 11.082 11.325 12.575
FIGUR 5
Udviklingen af udledningen af CO²-e fordelt på Scopes [tons CO²-e]
2014
2015
2016
Scope 1 Scope 2 Scope 3
24
Figur 2
0
50
100
150
200
250
300
350
Figur 4
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
Figur 5
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
Figur 11 Figur 12
0
50.000
100.000
150.000
200.000
Figur 7
Figur10
Figur14
0
5.000
10.000
15.000
20.000
25.000
30.000
35.000
Figur 16
0
2
4
6
8
10
12
Figur 17
0
50
100
150
200
250
300
350
Figur 18
0
3.000
6.000
9.000
12.000
15.000
Figur 19
0
50
100
150
200
Figur 21
0
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
70.000
80.000
Figur 8
0
2.000
4.000
6.000
8.000
10.000
Figur 6
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
Figur 3
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
350.000
0
20
40
60
80
100
0
1
2
3
4
5
0
20
40
60
80
100
Figur 9
0
20
40
60
80
100
Figur 13
0
20
40
60
80
100
0
50.000.000
100.000.000
150.000.000
200.000.000
250.000.000
Figur 15
0
500
1000
1500
2000
2500
3000
Figur 20
0
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
70.000
80.000
Figur 22
0
50.000.000
100.000.000
150.000.000
200.000.000
250.000.000
300.000.000
350.000.000
400.000.000
Figur 23
0
20.000.000
40.000.000
60.000.000
80.000.000
100.000.000
Figur 24
0
3.000.000
6.000.000
9.000.000
12.000.000
15.000.000
FIGUR 6
Udvikling af emissioner af CO²-e fordelt på Scope 1 [tons CO²-e]
i 2016 udgjorde udledningen fra drivmidler en dominerende del af den samlede udledning på stort set uændret niveau i forhold til de to tidligere år.
Udledningen af klimagasser fra kølemidler er steget, mens udledningen fra indivi-duel opvarmning er faldet.
2014
2015
2016
Køle-
midler
Sluknings-
midler
Driv-
midler
Individuel
varmeproduktion
25
Figur 2
0
50
100
150
200
250
300
350
Figur 4
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
Figur 5
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
Figur 11 Figur 12
0
50.000
100.000
150.000
200.000
Figur 7
Figur10
Figur14
0
5.000
10.000
15.000
20.000
25.000
30.000
35.000
Figur 16
0
2
4
6
8
10
12
Figur 17
0
50
100
150
200
250
300
350
Figur 18
0
3.000
6.000
9.000
12.000
15.000
Figur 19
0
50
100
150
200
Figur 21
0
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
70.000
80.000
Figur 8
0
2.000
4.000
6.000
8.000
10.000
Figur 6
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
Figur 3
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
350.000
0
20
40
60
80
100
0
1
2
3
4
5
0
20
40
60
80
100
Figur 9
0
20
40
60
80
100
Figur 13
0
20
40
60
80
100
0
50.000.000
100.000.000
150.000.000
200.000.000
250.000.000
Figur 15
0
500
1000
1500
2000
2500
3000
Figur 20
0
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
70.000
80.000
Figur 22
0
50.000.000
100.000.000
150.000.000
200.000.000
250.000.000
300.000.000
350.000.000
400.000.000
Figur 23
0
20.000.000
40.000.000
60.000.000
80.000.000
100.000.000
Figur 24
0
3.000.000
6.000.000
9.000.000
12.000.000
15.000.000
FIGUR 7
Udvikling af emissioner af CO²-e fordelt på Scope 2 [tons CO²-e]
Der er sket en mindre stigning i forbruget af både el og fjernvarme i løbet af 2016 i forhold til 2015. Samtidig er elproduktionen blevet mindre vedvarende i 2016 efter rekordvindåret i 2015. Samlet set giver dette den markante stigning i CO2-udledningen fra Scope 2. Det er et strategisk fokusområde at udfase fossile brændsler til opvarmning af Forsvarsministeriets bygninger, hvor det er muligt og rentabelt. Det er derfor naturligt, at fjernvarmeforbruget er stigende. I kapitlet vedrørende etablissementer er det afdækket, at CO2-udledning fra fjernvarme teoretisk set ville være ca. 1.000 tons større, hvis det ikke var for den mere præcise opgørelse af fjernvarme fra Forsvarsministeriets fem største fjernvarmeleverandører.
2014
2015
2016
Elforbrug Fjernvarme
26 Foto: Flyvevåbnets Fototjeneste
27
FIGUR 8
Udvikling af emissioner af CO²-e fordelt på Scope 3 [tons CO²-e]
Scope 3 er stadig det Scope, der bidrager mindst til Forsvarsministeriets klima-påvirkning, selvom rejseaktiviteten fortsat er stigende. Det er specifikt antallet og/eller omfanget af flyrejser, der stiger.
Figur 2
0
50
100
150
200
250
300
350
Figur 4
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
Figur 5
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
Figur 11 Figur 12
0
50.000
100.000
150.000
200.000
Figur 7
Figur10
Figur14
0
5.000
10.000
15.000
20.000
25.000
30.000
35.000
Figur 16
0
2
4
6
8
10
12
Figur 17
0
50
100
150
200
250
300
350
Figur 18
0
3.000
6.000
9.000
12.000
15.000
Figur 19
0
50
100
150
200
Figur 21
0
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
70.000
80.000
Figur 8
0
2.000
4.000
6.000
8.000
10.000
Figur 6
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
Figur 3
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
350.000
0
20
40
60
80
100
0
1
2
3
4
5
0
20
40
60
80
100
Figur 9
0
20
40
60
80
100
Figur 13
0
20
40
60
80
100
0
50.000.000
100.000.000
150.000.000
200.000.000
250.000.000
Figur 15
0
500
1000
1500
2000
2500
3000
Figur 20
0
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
70.000
80.000
Figur 22
0
50.000.000
100.000.000
150.000.000
200.000.000
250.000.000
300.000.000
350.000.000
400.000.000
Figur 23
0
20.000.000
40.000.000
60.000.000
80.000.000
100.000.000
Figur 24
0
3.000.000
6.000.000
9.000.000
12.000.000
15.000.000
2014
2015
2016
Bil og taxa Flyrejser
28
DRIVMIDLER
FIGUR 9
Udviklingen i forbruget af drivmidler [mio. l]
I Forsvarsministeriets klimaregnskab dækker opgørelsen af drivmidler over de indkøbte brændstoffer, der benyttes af Forsvarsministeriets materiel til operative aktiviteter. Brændstoffer til opvarmning er ikke inkluderet. Undtaget er dog diesel-generatorer (og/eller tilsvarende) i lejre med danske udsendte, som fx opvarmning af Siriuspatruljens stationer i Grønland. NATO-indkøbt brændstof til fx F-16 fly på mission i udlandet og udstationerede på internationale luftbaser er inkluderet.
Det samlede forbrug af drivmidler er stort set uændret, og der er kun sket mindre variationer i forbruget af drivmidler i de sidste par år. Den største forskel ligger i, at der er sket en mindre omlægning i typerne af forbrugte drivmidler. Udviklingen i drivmiddelforbruget viser, at der bliver forbrugt mere F-34 brændstof til fastvingede fly og helikoptere, og mindre JET A-1 og F-35 som brændstof til hhv. fastvingede fly og helikopter samt F-44 som helikopterbrændstof.
F-18, F-34, F-35 og JET A-1 benyttes hovedsageligt til fastvingede fly og helikoptere, mens F-44 kun benyttes til helikoptere. F-54 og F-67 anvendes primært af køretøjer, og endeligt bruger Søværnets skibe primært F-75.
Figur 2
0
50
100
150
200
250
300
350
Figur 4
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
Figur 5
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
Figur 11 Figur 12
0
50.000
100.000
150.000
200.000
Figur 7
Figur10
Figur14
0
5.000
10.000
15.000
20.000
25.000
30.000
35.000
Figur 16
0
2
4
6
8
10
12
Figur 17
0
50
100
150
200
250
300
350
Figur 18
0
3.000
6.000
9.000
12.000
15.000
Figur 19
0
50
100
150
200
Figur 21
0
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
70.000
80.000
Figur 8
0
2.000
4.000
6.000
8.000
10.000
Figur 6
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
Figur 3
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
350.000
0
20
40
60
80
100
0
1
2
3
4
5
0
20
40
60
80
100
Figur 9
0
20
40
60
80
100
Figur 13
0
20
40
60
80
100
0
50.000.000
100.000.000
150.000.000
200.000.000
250.000.000
Figur 15
0
500
1000
1500
2000
2500
3000
Figur 20
0
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
70.000
80.000
Figur 22
0
50.000.000
100.000.000
150.000.000
200.000.000
250.000.000
300.000.000
350.000.000
400.000.000
Figur 23
0
20.000.000
40.000.000
60.000.000
80.000.000
100.000.000
Figur 24
0
3.000.000
6.000.000
9.000.000
12.000.000
15.000.000
F-75
F-54
F-44
JET A-1
F-35
F-34
201620152014
29
FIGUR 10
Fordeling af drivmiddelforbruget
Kapaciteter:
• Luft (flytyper)• Vand (skibstyper)• Jord (jordbaserede køretøjer)
De indkøbte drivmidler bliver forbrugt efter stort set samme mønster som i de foregå-ende år. Forskellen består primært i, at fastvingede fly og helikoptere har benyttet en lidt større andel drivmiddel og skibene en lidt mindre andel. Dette afspejles i den mindre forskydning af benyttede drivmidler, mens det samlede drivmiddelforbrug er uændret.
Figur 2
0
50
100
150
200
250
300
350
Figur 4
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
Figur 5
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
Figur 11 Figur 12
0
50.000
100.000
150.000
200.000
Figur 7
Figur10
Figur14
0
5.000
10.000
15.000
20.000
25.000
30.000
35.000
Figur 16
0
2
4
6
8
10
12
Figur 17
0
50
100
150
200
250
300
350
Figur 18
0
3.000
6.000
9.000
12.000
15.000
Figur 19
0
50
100
150
200
Figur 21
0
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
70.000
80.000
Figur 8
0
2.000
4.000
6.000
8.000
10.000
Figur 6
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
Figur 3
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
350.000
0
20
40
60
80
100
0
1
2
3
4
5
0
20
40
60
80
100
Figur 9
0
20
40
60
80
100
Figur 13
0
20
40
60
80
100
0
50.000.000
100.000.000
150.000.000
200.000.000
250.000.000
Figur 15
0
500
1000
1500
2000
2500
3000
Figur 20
0
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
70.000
80.000
Figur 22
0
50.000.000
100.000.000
150.000.000
200.000.000
250.000.000
300.000.000
350.000.000
400.000.000
Figur 23
0
20.000.000
40.000.000
60.000.000
80.000.000
100.000.000
Figur 24
0
3.000.000
6.000.000
9.000.000
12.000.000
15.000.000
Luft – 50 %
Jord – 10 %
Vand – 40 %
30
Figur 2
0
50
100
150
200
250
300
350
Figur 4
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
Figur 5
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
Figur 11 Figur 12
0
50.000
100.000
150.000
200.000
Figur 7
Figur10
Figur14
0
5.000
10.000
15.000
20.000
25.000
30.000
35.000
Figur 16
0
2
4
6
8
10
12
Figur 17
0
50
100
150
200
250
300
350
Figur 18
0
3.000
6.000
9.000
12.000
15.000
Figur 19
0
50
100
150
200
Figur 21
0
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
70.000
80.000
Figur 8
0
2.000
4.000
6.000
8.000
10.000
Figur 6
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
Figur 3
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
350.000
0
20
40
60
80
100
0
1
2
3
4
5
0
20
40
60
80
100
Figur 9
0
20
40
60
80
100
Figur 13
0
20
40
60
80
100
0
50.000.000
100.000.000
150.000.000
200.000.000
250.000.000
Figur 15
0
500
1000
1500
2000
2500
3000
Figur 20
0
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
70.000
80.000
Figur 22
0
50.000.000
100.000.000
150.000.000
200.000.000
250.000.000
300.000.000
350.000.000
400.000.000
Figur 23
0
20.000.000
40.000.000
60.000.000
80.000.000
100.000.000
Figur 24
0
3.000.000
6.000.000
9.000.000
12.000.000
15.000.000
FIGUR 11
Opgørelse af Forsvarsministeriets emissioner fra forbruget af drivmidler [kg]
2014
2015
2016
SO2 NOx PM10
Figur 2
0
50
100
150
200
250
300
350
Figur 4
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
Figur 5
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
Figur 11 Figur 12
0
50.000
100.000
150.000
200.000
Figur 7
Figur10
Figur14
0
5.000
10.000
15.000
20.000
25.000
30.000
35.000
Figur 16
0
2
4
6
8
10
12
Figur 17
0
50
100
150
200
250
300
350
Figur 18
0
3.000
6.000
9.000
12.000
15.000
Figur 19
0
50
100
150
200
Figur 21
0
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
70.000
80.000
Figur 8
0
2.000
4.000
6.000
8.000
10.000
Figur 6
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
Figur 3
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
350.000
0
20
40
60
80
100
0
1
2
3
4
5
0
20
40
60
80
100
Figur 9
0
20
40
60
80
100
Figur 13
0
20
40
60
80
100
0
50.000.000
100.000.000
150.000.000
200.000.000
250.000.000
Figur 15
0
500
1000
1500
2000
2500
3000
Figur 20
0
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
70.000
80.000
Figur 22
0
50.000.000
100.000.000
150.000.000
200.000.000
250.000.000
300.000.000
350.000.000
400.000.000
Figur 23
0
20.000.000
40.000.000
60.000.000
80.000.000
100.000.000
Figur 24
0
3.000.000
6.000.000
9.000.000
12.000.000
15.000.000
FIGUR 12
Opgørelse af udledningen af CO²-e fra Forsvarsministeriets forbrug af drivmidler [kg CO²-e]
2014 2015 2016
31Foto: Flyvevåbnets Fototjeneste
32
FIGUR 13
Drivmiddelforbruget fordelt på de 10 største kapaciteter i Forsvarsministeriet [mio. l]
De 10 største kapaciteter står for ca. 80 % af drivmiddelforbruget, hvilket er til-svarende sidste år. Den største variation på kapacitetsniveauet er på ABSALON-klassen, hvor støtteskibet ESBERN SNARE har været delvist ude af drift på grund af et hovedeftersyn. THETIS- og IVER HUITFELDT-klasserne har til gengæld sejlet mere, end de gjorde i 2015.
Kapaciteter: • Luft (flytyper): F-16 (Kampfly), C130J Hercules (Transportfly), CL-604 Challenger og EH101 Helikopter.
• Vand (skibstyper): IVER HUITFELDT-, THETIS-, ABSALON-, DIANA- OG KNUD RASMUSSEN-klassen.
• Jord (jordbaserede køretøjer): BUS VL (8 personers bus).
Figur 2
0
50
100
150
200
250
300
350
Figur 4
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
Figur 5
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
Figur 11 Figur 12
0
50.000
100.000
150.000
200.000
Figur 7
Figur10
Figur14
0
5.000
10.000
15.000
20.000
25.000
30.000
35.000
Figur 16
0
2
4
6
8
10
12
Figur 17
0
50
100
150
200
250
300
350
Figur 18
0
3.000
6.000
9.000
12.000
15.000
Figur 19
0
50
100
150
200
Figur 21
0
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
70.000
80.000
Figur 8
0
2.000
4.000
6.000
8.000
10.000
Figur 6
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
Figur 3
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
350.000
0
20
40
60
80
100
0
1
2
3
4
5
0
20
40
60
80
100
Figur 9
0
20
40
60
80
100
Figur 13
0
20
40
60
80
100
0
50.000.000
100.000.000
150.000.000
200.000.000
250.000.000
Figur 15
0
500
1000
1500
2000
2500
3000
Figur 20
0
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
70.000
80.000
Figur 22
0
50.000.000
100.000.000
150.000.000
200.000.000
250.000.000
300.000.000
350.000.000
400.000.000
Figur 23
0
20.000.000
40.000.000
60.000.000
80.000.000
100.000.000
Figur 24
0
3.000.000
6.000.000
9.000.000
12.000.000
15.000.000
BUS VL
CL-604 Challenger
DIANA-klassen
EH101 Helikopter
C130J Hercules
KNUD RASMUSSEN-klassen
ABSALON-klassen
THETIS-klassen
IVER HUITFELDT-klassen
F-16
Andre
33
FIGUR 14
Drivmiddelforbruget fordelt på de 10 største kapaciteter i Forsvarsministeriet [%]
Figuren viser, hvilke kapaciteter der har det største drivmiddelforbrug. Som tidligere år er det F-16 kampflyene samt skibene, der dominerer forbruget af drivmidler.
Figur 2
0
50
100
150
200
250
300
350
Figur 4
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
Figur 5
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
Figur 11 Figur 12
0
50.000
100.000
150.000
200.000
Figur 7
Figur10
Figur14
0
5.000
10.000
15.000
20.000
25.000
30.000
35.000
Figur 16
0
2
4
6
8
10
12
Figur 17
0
50
100
150
200
250
300
350
Figur 18
0
3.000
6.000
9.000
12.000
15.000
Figur 19
0
50
100
150
200
Figur 21
0
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
70.000
80.000
Figur 8
0
2.000
4.000
6.000
8.000
10.000
Figur 6
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
Figur 3
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
350.000
0
20
40
60
80
100
0
1
2
3
4
5
0
20
40
60
80
100
Figur 9
0
20
40
60
80
100
Figur 13
0
20
40
60
80
100
0
50.000.000
100.000.000
150.000.000
200.000.000
250.000.000
Figur 15
0
500
1000
1500
2000
2500
3000
Figur 20
0
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
70.000
80.000
Figur 22
0
50.000.000
100.000.000
150.000.000
200.000.000
250.000.000
300.000.000
350.000.000
400.000.000
Figur 23
0
20.000.000
40.000.000
60.000.000
80.000.000
100.000.000
Figur 24
0
3.000.000
6.000.000
9.000.000
12.000.000
15.000.000
BUS VL – 1 %
CL-604 Challenger – 3 %
DIANA-klassen – 4 %
EH101 Helikopter – 4 %
C130J Hercules – 5 %
KNUD RASMUSSEN-klassen – 6 %
ABSALON-klassen – 7 %
THETIS-klassen – 8 %
IVER HUITFELDT-klassen – 10 %
F-16 – 31 %
Andre – 21 %
34
Figur 2
0
50
100
150
200
250
300
350
Figur 4
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
Figur 5
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
Figur 11 Figur 12
0
50.000
100.000
150.000
200.000
Figur 7
Figur10
Figur14
0
5.000
10.000
15.000
20.000
25.000
30.000
35.000
Figur 16
0
2
4
6
8
10
12
Figur 17
0
50
100
150
200
250
300
350
Figur 18
0
3.000
6.000
9.000
12.000
15.000
Figur 19
0
50
100
150
200
Figur 21
0
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
70.000
80.000
Figur 8
0
2.000
4.000
6.000
8.000
10.000
Figur 6
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
Figur 3
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
350.000
0
20
40
60
80
100
0
1
2
3
4
5
0
20
40
60
80
100
Figur 9
0
20
40
60
80
100
Figur 13
0
20
40
60
80
100
0
50.000.000
100.000.000
150.000.000
200.000.000
250.000.000
Figur 15
0
500
1000
1500
2000
2500
3000
Figur 20
0
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
70.000
80.000
Figur 22
0
50.000.000
100.000.000
150.000.000
200.000.000
250.000.000
300.000.000
350.000.000
400.000.000
Figur 23
0
20.000.000
40.000.000
60.000.000
80.000.000
100.000.000
Figur 24
0
3.000.000
6.000.000
9.000.000
12.000.000
15.000.000
KØLE- OG SLUKNINGSMIDLER
FIGUR 15
Udvikling i forbruget af køle- og slukningsmidler [kg]
Forsvarsministeriet benytter kølemidler i de operative køretøjer, skibe og luftfartøjer. Der er tale om lukkede systemer. I klimaregnskabet for 2016 er det mængden af indkøbte køle- og slukningsmidler, der danner baggrund for opgørelsen af forbruget. Slukningsmidler benyttes kun ved reel brand i fly, hvor andre slukningsmidler ikke kan benyttes.
Slukningsmidler
Halon 1211
Halon 1301
Kølemidler
Hexaflourpropan
R134
R22
R404A
R407C
R410A
2014
2015
2016
Hal
on 1
2 1
1
Hal
on 1
30
1
R1
34
R2
2
R4
04
A
R4
07
C
R41
0A
Hex
aflou
r-pro
pan
35
Figur 2
0
50
100
150
200
250
300
350
Figur 4
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
Figur 5
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
Figur 11 Figur 12
0
50.000
100.000
150.000
200.000
Figur 7
Figur10
Figur14
0
5.000
10.000
15.000
20.000
25.000
30.000
35.000
Figur 16
0
2
4
6
8
10
12
Figur 17
0
50
100
150
200
250
300
350
Figur 18
0
3.000
6.000
9.000
12.000
15.000
Figur 19
0
50
100
150
200
Figur 21
0
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
70.000
80.000
Figur 8
0
2.000
4.000
6.000
8.000
10.000
Figur 6
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
Figur 3
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
350.000
0
20
40
60
80
100
0
1
2
3
4
5
0
20
40
60
80
100
Figur 9
0
20
40
60
80
100
Figur 13
0
20
40
60
80
100
0
50.000.000
100.000.000
150.000.000
200.000.000
250.000.000
Figur 15
0
500
1000
1500
2000
2500
3000
Figur 20
0
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
70.000
80.000
Figur 22
0
50.000.000
100.000.000
150.000.000
200.000.000
250.000.000
300.000.000
350.000.000
400.000.000
Figur 23
0
20.000.000
40.000.000
60.000.000
80.000.000
100.000.000
Figur 24
0
3.000.000
6.000.000
9.000.000
12.000.000
15.000.000
FIGUR 16
Udledning af CO²-e fra Forsvarsministeriets forbrug af køle- og slukningsmidler [tons CO²-e]
Stigningen i udledning af CO2-e fra kølemidler skyldes primært det øgede forbrug af R404A, som er det kølemiddel, der benyttes af Forsvarsministeriet, der har den højeste udledning af CO2-e.
Den store forskel i forbruget af kølemidlet R404A skyldes, at der har været en utæthed i kølesystemet på de tre skibe. Fejlene er rettet, og derved forventes forbruget af R404A at falde tilbage i normalt leje i 2017. Den anden bemærkningsværdige ændring er i forbruget af Halon 1211. Det store fald i forbruget i 2016 skyldes, at Halon 1211 er under udfasning i Forsvarsministeriets myndighedsområde med undtagelse af håndslukkere til fly og fastmonterede i fly.
Kølemidler Slukningsmidler
2014
2015
2016
36
ETABLISSEMENTER
Det er et mål i Forsvarsministeriets miljø- og energistrategi 2016-2020, at energi-forbruget i den opvarmede bygningsmasse reduceres inden udgangen af 2020 med minimum 20 % i forhold til 2006.
Energiforbruget fra etablissementsdriften er steget siden 2015. Stigningen forekommer på både elforbruget og varmeforbruget. Ved varmeforbruget er stigningen sket både i det faktiske og i det graddagekorrigerede forbrug. Undersøger man tallene nærmere, kan man se, at der er tale om en generel stigning, der forekom-mer på de fleste af Forsvarsministeriets etablissementer.
Forbrug Enhed 2014 2015 2016
Elforbrug [GWh] 115,0 118,4 119,9
Graddagekorrigeret varmeforbrug [GWh] 230,6 203,3 211,7
Total energiforbrug etablissementer [GWh] 345,6 321,7 331,7
Figur 2
0
50
100
150
200
250
300
350
Figur 4
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
Figur 5
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
Figur 11 Figur 12
0
50.000
100.000
150.000
200.000
Figur 7
Figur10
Figur14
0
5.000
10.000
15.000
20.000
25.000
30.000
35.000
Figur 16
0
2
4
6
8
10
12
Figur 17
0
50
100
150
200
250
300
350
Figur 18
0
3.000
6.000
9.000
12.000
15.000
Figur 19
0
50
100
150
200
Figur 21
0
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
70.000
80.000
Figur 8
0
2.000
4.000
6.000
8.000
10.000
Figur 6
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
Figur 3
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
350.000
0
20
40
60
80
100
0
1
2
3
4
5
0
20
40
60
80
100
Figur 9
0
20
40
60
80
100
Figur 13
0
20
40
60
80
100
0
50.000.000
100.000.000
150.000.000
200.000.000
250.000.000
Figur 15
0
500
1000
1500
2000
2500
3000
Figur 20
0
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
70.000
80.000
Figur 22
0
50.000.000
100.000.000
150.000.000
200.000.000
250.000.000
300.000.000
350.000.000
400.000.000
Figur 23
0
20.000.000
40.000.000
60.000.000
80.000.000
100.000.000
Figur 24
0
3.000.000
6.000.000
9.000.000
12.000.000
15.000.000
FIGUR 17
Udvikling i energiforbruget på Forsvarsministeriets etablissementer [GWh]
2014
2015
2016
El
[GWh]
Graddagekorrigeret
varme [GWh]
Total energi-
forbrug [GWh]
37
TABEL 1
Årsværk og opvarmet bygningsmasse i Forsvarsministeriet
Basisdata Enhed 2014 2015 2016
Årsværk [antal] 20.670 22.021 22.902
Opvarmet bygningsmasse [m²] 1.544.000 1.771.121 1.750.609
38
Figur 2
0
50
100
150
200
250
300
350
Figur 4
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
Figur 5
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
Figur 11 Figur 12
0
50.000
100.000
150.000
200.000
Figur 7
Figur10
Figur14
0
5.000
10.000
15.000
20.000
25.000
30.000
35.000
Figur 16
0
2
4
6
8
10
12
Figur 17
0
50
100
150
200
250
300
350
Figur 18
0
3.000
6.000
9.000
12.000
15.000
Figur 19
0
50
100
150
200
Figur 21
0
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
70.000
80.000
Figur 8
0
2.000
4.000
6.000
8.000
10.000
Figur 6
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
Figur 3
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
350.000
0
20
40
60
80
100
0
1
2
3
4
5
0
20
40
60
80
100
Figur 9
0
20
40
60
80
100
Figur 13
0
20
40
60
80
100
0
50.000.000
100.000.000
150.000.000
200.000.000
250.000.000
Figur 15
0
500
1000
1500
2000
2500
3000
Figur 20
0
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
70.000
80.000
Figur 22
0
50.000.000
100.000.000
150.000.000
200.000.000
250.000.000
300.000.000
350.000.000
400.000.000
Figur 23
0
20.000.000
40.000.000
60.000.000
80.000.000
100.000.000
Figur 24
0
3.000.000
6.000.000
9.000.000
12.000.000
15.000.000
Nøgletal Enhed 2014 2015 2016
El/årsværk [kWh] 5.565 5.375 5.237
Varme/årsværk [kWh] 11.156 9.234 9.245
CO²-e/årsværk [kg] 14.690 13.254 13.075
FIGUR 18
Udvikling i forbrug pr. årsværk
2014
2015
2016
El/årsværk
[kWh]
Varme/årsværk
[kWh]
CO²-e/årsværk
[kg]
39
Figur 2
0
50
100
150
200
250
300
350
Figur 4
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
Figur 5
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
Figur 11 Figur 12
0
50.000
100.000
150.000
200.000
Figur 7
Figur10
Figur14
0
5.000
10.000
15.000
20.000
25.000
30.000
35.000
Figur 16
0
2
4
6
8
10
12
Figur 17
0
50
100
150
200
250
300
350
Figur 18
0
3.000
6.000
9.000
12.000
15.000
Figur 19
0
50
100
150
200
Figur 21
0
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
70.000
80.000
Figur 8
0
2.000
4.000
6.000
8.000
10.000
Figur 6
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
Figur 3
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
350.000
0
20
40
60
80
100
0
1
2
3
4
5
0
20
40
60
80
100
Figur 9
0
20
40
60
80
100
Figur 13
0
20
40
60
80
100
0
50.000.000
100.000.000
150.000.000
200.000.000
250.000.000
Figur 15
0
500
1000
1500
2000
2500
3000
Figur 20
0
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
70.000
80.000
Figur 22
0
50.000.000
100.000.000
150.000.000
200.000.000
250.000.000
300.000.000
350.000.000
400.000.000
Figur 23
0
20.000.000
40.000.000
60.000.000
80.000.000
100.000.000
Figur 24
0
3.000.000
6.000.000
9.000.000
12.000.000
15.000.000
Nøgletal Enhed 2014 2015 2016
El/m² [kWh] 75 67 69
Varme/m² [kWh] 149 115 121
CO²-e/m² [kg] 197 165 171
FIGUR 19
Udvikling i forbrug pr. m²
2014
2015
2016
El/m²
[kWh]
Varme/m²
[kWh]
CO2-e/m²
[kg]
40
FIGUR 20
Udvikling i udledning af CO²-e fra Forsvarsministeriets etablissementer [tons CO²-e]
Udledningerne fra el er steget, da der har været en mindre andel af vedvarende energi i den danske elproduktion i 2016 på 51 % i forhold til 58 % i 2015. Ca. 25 % af elektriciteten i det danske elnet produceres fra naturgas, affald, biomasse, bio-gas, olie og atomkraft gennem import af el fra Sverige og Tyskland. Denne andel er forholdsvis konstant, hvorimod de resterende 75 % produceres fra kul og vind. Da vindens andel varierer kraftigt, bliver kullets andel tilsvarende varierende. Derved bliver den samlede danske elproduktion betydelig mere eller mindre afhængig af vindkraftens andel. Da der var mindre vind i 2016 end i 2015, stiger CO2-intensite-ten i elektriciteten. Dette er årsag til, at Forsvarsministeriets CO2-udledning fra el er steget i forhold til 2015 sammen med det svagt stigende forbrug.
I Forsvarsministeriets Klimaregnskab 2016 er udledningen af klimagasser fra de fem største leverandører af fjernvarme til Forsvarsministeriets etablissementer ind-hentet fra fjernvarmeleverandørernes miljødeklarationer og benyttet i stedet for et landsgennemsnit. Derved præciseres klimapåvirkningerne i forhold til 2016.
På Forsvarsministeriets etablissementer steg udledningen af CO2-e i 2016 til en udledning på ca. 61.000 tons CO2-e. Denne stigning stammer i høj grad fra en fal-dende andel af vedvarende energi i elnettet. Etablissementernes udledning af CO2-e fordeles med ca. 50 % fra forbruget af elektricitet, ca. 25 % fra fjernvarme, ca. 20 % fra naturgas og ca. 5 % fra fyringsolie.
Figur 2
0
50
100
150
200
250
300
350
Figur 4
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
Figur 5
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
Figur 11 Figur 12
0
50.000
100.000
150.000
200.000
Figur 7
Figur10
Figur14
0
5.000
10.000
15.000
20.000
25.000
30.000
35.000
Figur 16
0
2
4
6
8
10
12
Figur 17
0
50
100
150
200
250
300
350
Figur 18
0
3.000
6.000
9.000
12.000
15.000
Figur 19
0
50
100
150
200
Figur 21
0
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
70.000
80.000
Figur 8
0
2.000
4.000
6.000
8.000
10.000
Figur 6
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
Figur 3
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
350.000
0
20
40
60
80
100
0
1
2
3
4
5
0
20
40
60
80
100
Figur 9
0
20
40
60
80
100
Figur 13
0
20
40
60
80
100
0
50.000.000
100.000.000
150.000.000
200.000.000
250.000.000
Figur 15
0
500
1000
1500
2000
2500
3000
Figur 20
0
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
70.000
80.000
Figur 22
0
50.000.000
100.000.000
150.000.000
200.000.000
250.000.000
300.000.000
350.000.000
400.000.000
Figur 23
0
20.000.000
40.000.000
60.000.000
80.000.000
100.000.000
Figur 24
0
3.000.000
6.000.000
9.000.000
12.000.000
15.000.000
2014 2015 2016
41
Tabel 2 viser den forskel, der forekommer ved at benytte de præcise emissionsdata for de fem største fjernvarmeleverandører til Forsvarsministeriet mod at have benyt-tet landsgennemsnittet for forbruget fra de samme fem leverandører.
TABEL 2
Forskellen mellem præciseringen af fjernvarmeværkernes udledninger og standardudledningen
Udledning Enhed Præciseret (anvendt) Gennemsnit
CO²-e [tons] 15.157 16.209
SO² [kg] 17.202 26.151
NOx [kg] 24.961 34.040
PM10 [kg] 1.917 1.621
42
Figur 2
0
50
100
150
200
250
300
350
Figur 4
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
Figur 5
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
Figur 11 Figur 12
0
50.000
100.000
150.000
200.000
Figur 7
Figur10
Figur14
0
5.000
10.000
15.000
20.000
25.000
30.000
35.000
Figur 16
0
2
4
6
8
10
12
Figur 17
0
50
100
150
200
250
300
350
Figur 18
0
3.000
6.000
9.000
12.000
15.000
Figur 19
0
50
100
150
200
Figur 21
0
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
70.000
80.000
Figur 8
0
2.000
4.000
6.000
8.000
10.000
Figur 6
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
Figur 3
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
350.000
0
20
40
60
80
100
0
1
2
3
4
5
0
20
40
60
80
100
Figur 9
0
20
40
60
80
100
Figur 13
0
20
40
60
80
100
0
50.000.000
100.000.000
150.000.000
200.000.000
250.000.000
Figur 15
0
500
1000
1500
2000
2500
3000
Figur 20
0
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
70.000
80.000
Figur 22
0
50.000.000
100.000.000
150.000.000
200.000.000
250.000.000
300.000.000
350.000.000
400.000.000
Figur 23
0
20.000.000
40.000.000
60.000.000
80.000.000
100.000.000
Figur 24
0
3.000.000
6.000.000
9.000.000
12.000.000
15.000.000
FIGUR 21
Emissioner fra Forsvarsministeriets etablissementer [kg]
Udledning Enhed 2014 2015 2016
CO²-e [tons] 69.711 56.273 61.043
NOx [kg] 62.832 59.598 59.705
PM10 [kg] 2.977 2.682 5.395
SO² [kg] 31.747 32.605 25.316
Ændringerne i udledningerne ser umiddelbart iøjnefaldende ud, men som tidligere nævnt skyldes ændringerne i udledningen af CO2 naturlige variationer i det danske elnet. Ændringerne i SO2, NOx og PM10 skyldes hovedsageligt to forhold. Det ene er præciseringen af udregninger af emissioner på fjernvarmen, hvor der er lavet specifikke beregninger fra de fem største fjernvarmeleverandører til Forsvarsmini-steriet gennem fjernvarmeværkernes miljødeklarationer. Den anden ændring er en omlægning fra naturgas til flisfyr på Flyvestation Karup. I forhold til naturgas har biomasse en mindre CO2-belastning, men til gengæld udleder biomasse en del flere partikler og NOx.
I 2016 kom 66 % af Forsvarsministeriets elforbrug fra vedvarende kilder. Omkring 2 % af Forsvarsministeriets elforbrug bliver dækket af Forsvarsministeriets egne solcelleanlæg.
2014
2015
2016
SO2 NOx PM10
43
Figur 2
0
50
100
150
200
250
300
350
Figur 4
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
Figur 5
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
Figur 11 Figur 12
0
50.000
100.000
150.000
200.000
Figur 7
Figur10
Figur14
0
5.000
10.000
15.000
20.000
25.000
30.000
35.000
Figur 16
0
2
4
6
8
10
12
Figur 17
0
50
100
150
200
250
300
350
Figur 18
0
3.000
6.000
9.000
12.000
15.000
Figur 19
0
50
100
150
200
Figur 21
0
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
70.000
80.000
Figur 8
0
2.000
4.000
6.000
8.000
10.000
Figur 6
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
Figur 3
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
350.000
0
20
40
60
80
100
0
1
2
3
4
5
0
20
40
60
80
100
Figur 9
0
20
40
60
80
100
Figur 13
0
20
40
60
80
100
0
50.000.000
100.000.000
150.000.000
200.000.000
250.000.000
Figur 15
0
500
1000
1500
2000
2500
3000
Figur 20
0
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
70.000
80.000
Figur 22
0
50.000.000
100.000.000
150.000.000
200.000.000
250.000.000
300.000.000
350.000.000
400.000.000
Figur 23
0
20.000.000
40.000.000
60.000.000
80.000.000
100.000.000
Figur 24
0
3.000.000
6.000.000
9.000.000
12.000.000
15.000.000
FIGUR 22
Udvikling mod målsætningen om 20 % reduktion af etablissementernes energiforbrug
Energiforbrug i forhold til strategimål
Forsvarsministeriet har sat som mål at reducere energiforbruget i den opvarmede bygningsmasse med 20 % inden udgangen af 2020 målt i forhold til 2006. Reduk-tionen er på nuværende tidspunkt på 15,3 %. Der udestår således en reduktion af energiforbruget på 18 GWh i løbet af de næste fire år.
Energi [kWh]
2020 reduktionsmål
2006 2014 2015 2016
44
Figur 2
0
50
100
150
200
250
300
350
Figur 4
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
Figur 5
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
Figur 11 Figur 12
0
50.000
100.000
150.000
200.000
Figur 7
Figur10
Figur14
0
5.000
10.000
15.000
20.000
25.000
30.000
35.000
Figur 16
0
2
4
6
8
10
12
Figur 17
0
50
100
150
200
250
300
350
Figur 18
0
3.000
6.000
9.000
12.000
15.000
Figur 19
0
50
100
150
200
Figur 21
0
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
70.000
80.000
Figur 8
0
2.000
4.000
6.000
8.000
10.000
Figur 6
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
Figur 3
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
350.000
0
20
40
60
80
100
0
1
2
3
4
5
0
20
40
60
80
100
Figur 9
0
20
40
60
80
100
Figur 13
0
20
40
60
80
100
0
50.000.000
100.000.000
150.000.000
200.000.000
250.000.000
Figur 15
0
500
1000
1500
2000
2500
3000
Figur 20
0
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
70.000
80.000
Figur 22
0
50.000.000
100.000.000
150.000.000
200.000.000
250.000.000
300.000.000
350.000.000
400.000.000
Figur 23
0
20.000.000
40.000.000
60.000.000
80.000.000
100.000.000
Figur 24
0
3.000.000
6.000.000
9.000.000
12.000.000
15.000.000
TJENESTEREJSER
FIGUR 23
Udvikling af tjenesterejser [personkm]
Tjenesterejser omhandler alle former for administrative rejseaktiviteter i Forsvars-ministeriets regi. Administrative tjenesterejser inkluderer ikke transport af soldater og materiel, hverken indenfor eller udenfor landets grænser, hvilket i muligt omfang opgøres under kapitlet om drivmidler.
i 2016 ses en samlet stigning i antallet af personkm for tjenesterejser på 27 %. Stigningen ses særligt inden for lange flyrejser udenfor EU, som er steget med 33 % siden 2015. Øget forbrug af fossile brændstoffer på tjenesterejser medfører en stigning i CO2-udledningen.
Transportmiddel Enhed 2014 2015 2016
Bil [personkm] 18.488.152 17.935.793 18.223.708
Fly [personkm] 55.514.214 63.686.802 75.301.472
Taxa [personkm] Ikke opgjort 581.081 585.742
Fly
Taxa
Bil
2014 2015 2016
45Foto: Flyvevåbnets Fototjeneste
46 Foto: Flyvevåbnets Fototjeneste
47
Figur 2
0
50
100
150
200
250
300
350
Figur 4
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
Figur 5
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
Figur 11 Figur 12
0
50.000
100.000
150.000
200.000
Figur 7
Figur10
Figur14
0
5.000
10.000
15.000
20.000
25.000
30.000
35.000
Figur 16
0
2
4
6
8
10
12
Figur 17
0
50
100
150
200
250
300
350
Figur 18
0
3.000
6.000
9.000
12.000
15.000
Figur 19
0
50
100
150
200
Figur 21
0
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
70.000
80.000
Figur 8
0
2.000
4.000
6.000
8.000
10.000
Figur 6
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
Figur 3
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
350.000
0
20
40
60
80
100
0
1
2
3
4
5
0
20
40
60
80
100
Figur 9
0
20
40
60
80
100
Figur 13
0
20
40
60
80
100
0
50.000.000
100.000.000
150.000.000
200.000.000
250.000.000
Figur 15
0
500
1000
1500
2000
2500
3000
Figur 20
0
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
70.000
80.000
Figur 22
0
50.000.000
100.000.000
150.000.000
200.000.000
250.000.000
300.000.000
350.000.000
400.000.000
Figur 23
0
20.000.000
40.000.000
60.000.000
80.000.000
100.000.000
Figur 24
0
3.000.000
6.000.000
9.000.000
12.000.000
15.000.000
FIGUR 24
Udvikling i CO²-udledningen fra tjenesterejser [tons CO²]
Forskellen i CO2-udledningen fra personbiler mellem 2014 og 2016 skyldes primært en ændring i beregningsmetoden, da det antages, at biler kører længere på literen i 2016, end antagelsen var, at biler generelt gjorde i 2014, og at puljebilerne i Forsvarsministeriets koncern løbende bliver udskiftet med nyere modeller. Faldet i udledningen fra taxakørsel stammer fra en mere præcis opgørelse af data vedrørende de biltyper, der benyttes af Forsvarsministeriets anvendte taxaselskab på Finansministeriets Rammeaftale. Udledningen af CO2 fra flyrejser stiger proportionelt med den øgede rejsemængde med fly, hvilket er forventeligt.
Transportmiddel Enhed 2014 2015 2016
Bil [tons CO²] 3.171.000 2.534.837 2.575.527
Fly [tons CO²] 7.911.000 8.698.371 9.923.440
Taxa [tons CO²] Ikke opgjort 91.811 76.115
2014 2015 2016
Taxa
Fly
Bil
48
49
BILAG
50 Foto: Flyvevåbnets Fototjeneste
Bilag 1
EMISSIONSFAKTORER
Elforbruget er opgjort i kWh, og der regnes med en gennemsnitlig sammensætning af el oplyst fra Energinet.dk. 125 % - metoden er den, af Energistyrelsen anbefalede, metode der benyttes til at adskille emissioner fra el- og varmeproduktion fra et kraftvarmeanlæg. Der påregnes 5 % transmissionstab i emissionerne, men ikke i forbruget. Den andel strøm, som Forsvarsministeriets solceller producerer og sender ud på nettet, er fratrukket Forsvarsministeriets elforbrug i beregningen af emmissionerne.
Udledning fra el Enhed 2014 2015 2016
CO²-e [kg CO²-e/kWh] 0,307 0,205 0,260
CO² [kg CO²/kWh] 0,303 0,202 0,256
SO² [kg SO²/kWh] 0,00005 0,00004 0,00004
NOx [kg NOx/kWh] 0,00020 0,00016 0,00018
PM10 [kg PM10/kWh] 0,0000105 0,0000053 0,0000105
TABEL 3
Emissioner fra el
51
52
Udledning frafjernvarme Enhed 2014 2015 2016
CO²-e [kg CO²-e/kWh] 0,15 0,15 0,15
CO² [kg CO²/kWh] 0,15 0,15 0,15
SO² [kg SO²/kWh] 0,00024 0,00024 0,00024
NOx [kg NOx/kWh] 0,00032 0,00032 0,00032
PM10 [kg PM10/kWh] 0,000015 0,000015 0,000015
Udledning frafjernvarme Enhed HOFOR SK Aalborg Fredericia Fr.havn
CO²-e [kg CO²-e/kWh] 0,099 0,207 0,091 0,124 0,344
CO² [kg CO²/kWh] 0,098 0,207 0,091 0,124 0,332
SO² [kg SO²/kWh] 0,00002 0,00026 0,00000 0,00000 0,00003
NOx [kg NOx/kWh] 0,00011 0,00030 0,00002 0,00014 0,00027
PM10 [kg PM10/kWh] 0,000006 0,000018 0,000000 0,000001 0,000171
TABEL 4
Emissioner fra fjernvarme, landsgennemsnit
Forureningsfaktorerne for fjernvarme stammer fra Energistyrelsens opgørelseaf et landsgennemsnit for de danske fjernvarmeværker.
Emissioner fra de 5 største varmeværker
53
Udledning Årstal 2014 2015 2016 2014 2015 2016 2014 2015 2016
CO²-e[kg CO²-e
/kWh]0,220 0,220 0,22 0,289 0,289 0,289 0,001 0,001 0,001
CO²[kg CO² /
kWh]0,219 0,219 0,219 0,288 0,288 0,288 0,000 0,000 0,000
SO²[kg SO² /
kWh]0,000002 0,000002 0,000002 0,000303 0,000303 0,000303 0,000031 0,000031 0,000031
NOx[kg NOx /
kWh]0,000181 0,0000985 0,0000985 0,000181 0,000181 0,000181 0,000434 0,000434 0,000434
PM10[kg PM10 /
kWh]0,0000004 0,0000004 0,0000004 0,0000180 0,0000180 0,0000180 0,0001480 0,0001480 0,0001480
Enhed Naturgas Gasolie Biomasse
TABEL 5
Emissioner fra individuel opvarmning
TABEL 6
Graddagekorrektion
Udledningerne af forurening er baseret på Aarhus Universitets opgørelseaf luftforurening.
Graddagetallet, som anvendes til at korrigere varmeforbruget, er oplystaf Danmarks Meteorologiske Institut som et landsgennemsnit.
Graddage Enhed 2014 2015 2016
Normalår Gradtimer 3.382 3.382 3.382
Pågældende år Gradtimer 2.665 2.921 2.998
Korrektionsfaktor Gradtimer 1,2690 1,1578 1,1281
Reelt varmeforbrug [kWh] 187.673.728 179.292.633 190.999.659
Korrigeret varmeforbrug [kWh] 230.592.210 203.344.608 211.794.285
54
Slukningsmidler Enhed 2014 2015 2016
Halon 1211 [kg CO²-e/kg] 1.750 1.750 1.750
Halon 1301 [kg CO²-e/kg] 6.290 6.290 6.290
Kølemidler Enhed 2014 2015 2016
Hexaflourpropan [kg CO²-e/kg] 6.300 6.300 6.300
R134 [kg CO²-e/kg] 1.300 1.300 1.300
R22 [kg CO²-e/kg] 1.810 1.810 1.810
R404A [kg CO²-e/kg] 3.943 3.943 3.943
R407C [kg CO²-e/kg] 1.624 1.624 1.624
R410A [kg CO²-e/kg] 1.924 1.924 1.924
TABEL 8
Emissioner fra slukningsmidler
TABEL 7
Emissioner fra kølemidler
Udregningen af udledningen af CO2-e for kølemidler kommer fra Intergovernmental Panel on Climate Change’s Assesment Report 5.
55
Udledningen af CO2-e fra drivmidler er beregnet ud fra gennemsnitsbetragtninger af indholdet i drivmidlerne. Det har ikke været muligt at beregne emissioner ud fra, hvorledes drivmidlerne er blevet brugt.
Drivmiddel Enhed SO² NOx PM10 CO²-e
F-34 [kg CO²-e/liter] 0,00020 – – 3,100
F-35 [kg CO²-e/liter] 0,00020 – – 3,100
JET A-1 [kg CO²-e/liter] 0,00020 – – 3,100
F-44 [kg CO²-e/liter] 0,00020 – – 3,120
F-54 [kg CO²-e/liter] 0,00002 0,02130 0,00047 3,020
F-67 [kg CO²-e/liter] 0,00005 0,00158 0,00005 3,140
F-75 [kg CO²-e/liter] 0,00180 – – 3,180
F-76 [kg CO²-e/liter] 0,00180 – – 3,180
TABEL 9
Emissioner fra drivmidler
56
Emissionerne bygger på gennemsnitsbetragtninger for indholdet i diesel og benzin for bilerne, mens Forsvarsministeriet får oplyst CO2-udledning for flyrejser gennem Forsvarsministeriets rejsemodul.
Transport-middel Enhed CO² SO² NOx PM10 CO²-e
Privatbil [kg/km] 0,141 0,00000 0,00038 0,00000 0,141
Lejet bil [kg/km] 0,141 0,00000 0,00038 0,00000 0,141
Taxa [kg/km] 0,156 0,00000 0,00069 0,00000 0,158
Flyindenrigs
[kg/km] 0,243 0,00009 0,00083 – 0,243
Flyudenrigs EU
[kg/km] 0,091 0,00003 0,00059 – 0,091
Fly udenrigs andre
[kg/km] 0,076 0,00002 0,00039 – 0,076
Færge [kg/km] 127,000 – – – 127,000
Togindenrigs
[kg/km] 0,025 0,00000 0,00014 0,00000 0,025
Togudenrigs
[kg/km] 0,025 0,00000 0,00014 0,00000 0,025
TABEL 10
Emissioner fra tjenesterejser
57Foto: Flyvevåbnets Fototjeneste
Bilag 2
REGNSKABSDATA
58
Stamdata
Medarbejdere Antal årsværk 20.670 22.021 22.902
Bruttoetageareal [m²] 2.480.000 2.444.576 2.419.630
Opvarmet areal [m²] 1.544.000 1.771.121 1.750.609
Enhed 2014 2015 2016
Etablissementer
Vandforbrug [m³] 512.396 519.368 513.405
Elforbrug [kWh] 115.032.379 118.360.713 119.931.253
Fjernvarme -ikke graddagekorrigeret
[kWh] 95.455.770 100.866.113 108.062.231
Individuel opvarmning - ikke graddagekorrigeret
[kWh] 92.217.959 78.426.520 82.937.428
Totalt varmeforbrug -ikke graddagekorrigeret
[kWh] 187.673.729 179.292.633 190.999.659
Totalt varmeforbrug - graddagekorrigeret
[kWh] 230.592.211 203.344.608 211.794.285
Udledning af CO²-efra etablissementer
[tons CO²-e] 70.204 56.273 61.043
Samlet energiforbrug [kWh] 345.624.590 321.705.320 331.725.538
TABEL 11
Regnskabsdata
(Fortsættes på næste side)
Enhed 2014 2015 2016
Tjenesterejser total [km] 74.002.366 81.622.595 94.110.922
Tjenesterejser fly [km] 55.514.214 63.686.802 75.301.472
Tjenesterejser bil [km] 18.488.152 17.935.793 18.809.450
Udledning af CO²-e fratjenesterejser
[tons CO²-e] 11.082 11.325 12.575
Nøgletal
Total udledning af CO²-e [tons] 304.168 291.867 299.442
Total udledning af CO²-e pr. årsværk
[tons CO²-e/årsværk]
15 13 13
Total udledning af CO²-e pr. m²
[tons CO²-e/ opvarmet m²]
0,3 0,2 0,2
Køle- ogslukningsmidler
Udledning af CO²-e frakøle- og slukningsmidler
[tons CO²-e] 8.638 12.233 14.203
Drivmidler
Drivmidler [liter] 82.413.235 81.336.825 81.212.425
Udledning af CO²-e fra drivmidler
[tons CO²-e] 214.244 212.036 211.621
Regnskabsdata (fortsat)
59
FORSVARSMINISTERIETS KLIMAREGNSKAB 2016
