Illustreret med 250 oprindelige Flora Danica-tavler

Lindhardt og Ringhof i samarbejde med Statens Naturhistoriske MuseumKøbenhavn MMXIV

Fortællingen om

Henning Knudsen

flora_danica_intro.indd 3 22/09/14 20.15

Flora Danica

Copyright © Henning Knudsen og Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, 2014

1. udgave, 1. oplagISBN: 978-87-11-33781-3ISBN særudgave: 978-87-11-32067-9

Forfatter: Henning KnudsenRedaktion: Signe Wulff

Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Rasmus Koch Studio

Bogen er sat med Adobe Caslon Pro

Illustrationer: Statens Naturhistoriske MuseumRepro: Highlight A/STrykkeri: Balto Print

Printed in Lithuania 2014

Udgivet af:Lindhardt og Ringhof Vognmagergade 111148 København KTelefon 36 15 66 00

www.lindhardtogringhof.dk

Lindhardt og Ringhof – et selskab i Egmont

Kopiering fra denne bog må finde sted på institutioner og virksomheder, der har indgået aftale med COPY-DAN, men kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Institutioner og virksomheder, der ikke har indgået aftale med COPY-DAN, skal ved ønske om kopiering henvende sig til Lindhardt og Ringhof.

Forlaget ønsker at takke følgende fonde for støtte til bogen:

Ny Carlsbergfondet15. Juni FondenKonsul Georg Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond

flora_danica_intro.indd 4 22/09/14 20.15

112

Fra alle vore riger

Hvid Foldblad (Veratrum album)

Veratrum album. Tavle 1120, 1794. M. Vahl. Liljefamilien. Én norsk art, ingen danske arter.

Hvid Foldblad er en stor, statelig plante, der vokser i krat og på enge i det nordligste Norge, Finland, Kolahalvøen og videre østpå i det nordlige Rusland og Sibirien. Martin Vahl fandt den ved Hopseidet i det nordligste Norge. Længere østpå findes den betydeligt længere mod syd.

Hvid Foldblad, som også kaldes Hvid Nyserod, er flerårig med store blomsterstande af små, gulhvide, meget regelmæs-sige blomster, typisk for liljefamilien. Navnet Veratrum er afledt af røddernes sorte farve (vere: sandt, atra: sort), mens album (hvid) er et dårligt valgt navn til denne gulgrønne art.

Hele planten er stærkt giftig. Roden kaldes hvid nyserod efter dens brug i nysepulver og som afføringsmiddel. Nysepulver bruges nu kun inden for spøg og skæmt og indeholder næppe Veratrum. Tidligere mente man, at anvendelse af nysepulver kunne rense hjernen ved psykisk sygdom. Det hævdedes også, at nogle indianerstammer brugte Hvid Foldblad, når de skulle vælge ny høvding: Kandidaterne indtog Hvid Fold-blad, og nu kunne tilskuerne vente i spænding. Hvem kunne holde sig længst og havde dermed den stærkeste mave?

Den nærtstående Julerose (Helleborus niger) er en almindelig haveplante fra Alperne, som leverer sort nyserod. Begge slags rødder indeholder hjerteglykosider og giftige alkaloider.

flora_danica_plancher_02.indd 112 22/09/14 20.18

flora_danica_plancher_02.indd 113 22/09/14 20.18

114

Fra alle vore riger

Almindelig Akeleje(Aquilegia vulgaris)

Aquilegia vulgaris. Tavle 695, 1777. O. F. Müller.Ranunkelfamilien. Indslæbt i Norge og Danmark.

Akeleje er velkendt fra haver, hvor man ved med sikkerhed, den er plantet ind, men den findes nogle få steder på Born-holm, hvor den muligvis kan være vildtvoksende.

Den ejendommelige blomst, som til sidst vender oversiden nedad og de fem sporer opad, er nem at kende. Slægtningen Ridderspore (s. 206) har kun en spore. Andre slægtninge – der også plantes i haver – er Have-Stormhat (s. 226), Erantis (s. 230) og Julerose (Helleborus niger). De er alle giftige.

En tidligere udbredt akelejesnaps indeholdt ikke Akeleje, men hed kun sådan på grund af anvendelsen af den smukke blomst som reklame.

Eksemplaret på tavlen er fundet ”i norske lunde”.

flora_danica_plancher_02.indd 114 22/09/14 20.18

flora_danica_plancher_02.indd 115 22/09/14 20.19

116

Fra alle vore riger

Fjeld-Valmue(Papaver radicatum)

Papaver nudicaule. Tavle 41, 1761.G. C. Oeder.Valmuefamilien. 10 norske arter, tre i Danmark.

Fjeld-Valmue er en karakterart, når man kommer til arktiske og alpine områder. Den vokser gerne alene mellem sten og skifre og er i blomstringstiden meget iøjnefaldende med sine svovlgule blomster. Den har levet isoleret i de norske fjelde i så mange år, at bestandene er begyndt at fjerne sig genetisk fra hinanden, så nogle bjergkæder har sin egen underart.

Eksemplaret her er fra Vårstigen ved Kongsvold i Dovre og hører til underarten ovatilobum (tidligere dovrense). Fænomenet med geografisk tætte, men alligevel i praksis veladskilte bestande, kendes både fra isolerede bjergtoppe og fra isolerede dale, omringet af spærrende bjerge. Man kender til mindst en håndfuld småarter af Fjeld-Valmue i de norske fjelde fra syd til nord.

flora_danica_plancher_02.indd 116 22/09/14 20.19

flora_danica_plancher_02.indd 117 22/09/14 20.19

118

Fra alle vore riger

Arktisk Alperose(Rhododendron lapponicum)

Azalea lapponica. Tavle 966, 1790.G. C. Oeder. Lyngfamilien. Én grønlandsk art, findes ikke i Danmark.

Arktisk Alperose er nok bedre kendt under slægtsnavnet Rhododendron. I Skandinavien findes den kun i Norge i et mindre område i Norges højeste fjelde ved Gudbrands dalen. Den er mere udbredt nord for polarcirklen. I Grønland findes den på kalkrige lokaliteter til 79° N.

Efter Müllers død i 1785 blev Vahl tilbudt at fortsætte som udgiver af Flora Danica. Selv om både Oeder og Müller, der var norsk gift, havde rejst i Norge for at finde planter til Flora Danica, mente Vahl, at der var mere at hente. I 1787 tog han af sted med det mål at komme hele vejen til Nord-kap. Turen gik fra København til Christiania (Oslo), derfra nordpå til Gudbrandsdalen og mod nordvest gennem dalen til byen Lom, der ligger ved foden af Norges højeste fjelde i Jotunheimen og Dovre. Efter at have botaniseret omkring byen og på fjeldene, skulle turen gå videre til Bergen, hvorfra han skulle med en sjægte (en snekke) mod nord til Tromsø. Under opholdet i Lom tog Vahl på tur i fjeldene og skrev senere begejstret (1792): ”Den mest sjeldne, snart sagt af alle Norske Planter, Azalea lapponica, var Belønning nok for at have arbejdet sig henimod Toppen af et høit Fjeld giennem Snee og Moradser. Fornøielsen over at have en gang faaet see denne Plante levende, forøgedes ikke lidet ved at den saa let kunne undgaaet mig, da allene tvende Busker fandtes paa dette Sted”.

Arktisk Alperose var tidligere den eneste Rhododendron-art i Norden, men nu har man slået den tidligere slægt Post (Ledum) ind under Rhododendron, således at der er to arter i Norden. I Europa findes to andre arter i Alperne og Pyrenæerne, men hvis man vil se udbredte skovagtige bevoksninger af Rhododendron, skal man til det østlige Asien og især Himalaya. Her finder man mange arter på de fugtige skråninger. I alt kendes ca. 1.000 arter.

flora_danica_plancher_02.indd 118 22/09/14 20.19

flora_danica_plancher_02.indd 119 22/09/14 20.20

120

Fra alle vore riger

Ulvelav(Letharia vulpina)

Lichen vulpinus.Tavle 226, 1764. G. C. Oeder.Skivelavordenen. Én norsk art, findes ikke i Danmark.

Ulvelav har fået sit videnskabelige navn af den svenske bota-niker Linné, og det anvendes direkte oversat til dansk og norsk. Den har fået sit navn, fordi den tidligere blev anvendt til at dræbe ulve med. Laven er giftig, og man dræbte ulve ved at pulverisere planten og gemme dette pulver i kød, man lagde ud til ulvene, der spiste det og døde.

Den giftige substans hedder vulpinsyre efter laven. Et andet middel, der har været brugt mod ulve, er Stormhat (på engelsk Wolfsbane).

Ulvelav kendes på sin buskede vækst på fyrretræer og på sin skriggule farve. Den findes ikke i Danmark, men nordpå i Skandinavien, hvor den dog er sjælden. Voksestedet er døde, ofte afbarkede stammer og grene af fyrretræer, sjældnere på andre træer, ofte nær skovgrænsen. Eksemplaret her blev fundet i Romsdal i fylket Møre og Romsdal sydvest for Trønde lagen. Tidligere blev den også brugt til at farve tøj gult.

flora_danica_plancher_02.indd 120 22/09/14 20.20

flora_danica_plancher_02.indd 121 22/09/14 20.21

Fortællingen om Flora Danica er  historien om Danmarks mest ambitiøse udgivelse nogensinde.

Fra midten af 1700-tallet var oplysningstiden på sit højeste. Filosofien og naturvidenskaben fik gunstige vilkår under Frederik 5., der besluttede, at alle konge-rigets planter og deres anvendelsesmuligheder skulle beskrives i en samlet flora: Flora danica. Målet var, at man gennem kendskab til de vildtvoksende planter kunne udnytte de lokale ressourcer optimalt til gavn for rigets økonomi.

Det var en både ambitiøs og dyr ide. Kongeriget var enormt. Der skulle samles ind fra hertugdømmer-ne Slesvig og Holsten i syd over dobbeltmonarkiet Danmark-Norge, til Færøerne, Island og Grønland i nord. Første hæfte udkom i 1761, men projektet forløb mildest talt ikke uden forhindringer. Det kom til at tage over 120 år, og hele seks kongers tålmodighed måtte på en alvorlig prøve, før man i 1883 kunne sende det sidste hæfte til tryk. Med 3240 håndkolorerede tavler er Flora danica ver-dens største farveflora. Henning Knudsen fra Statens Naturhistoriske Museum (KU) fortæller her levende om de videnskabsfolk, tegnere og kobberstikkere, der skabte værket, om dramaer i samtiden – og naturligvis om den fantastiske danske flora.

HENNING KNUDSEN

Lindhardt og Ringhofwww.lindhardtogringhof.dk

114423_cover_01.indd All Pages 19/09/14 15.07