FRA INDHOLDET - Antifascistisk Forum · 25/11/2010 · FRA INDHOLDET: Leder: Integration og virkelighed En hyldest til bødlerne! Fascismen skal bekæmpes i cyberspace Lov sikrer

FRA INDHOLDET:

Leder: Integration ogvirkelighed

En hyldest til bødlerne!

Fascismen skal bekæmpes i cyberspace

Lov sikrer killingers barndom – hvad med børnenes?

Spor i natten

Refleksioner over ord og holdninger

Vore kulturbærendeinstitutioner afmonteres

En fane vender hjem efter en 73 år lang rejse

Hvad vil “Foreningen Oprør”?

Drøm eller mareridt – efter nullernes årti

Statsterroristen og Sofa-Krigeren

Styrk demokratiet – bryd terrorlovene

En tidligere modstandsmandsberetninger

Politiske dyr isamfundsreservater

Gå til modstand...

JANUAR KVARTAL 2010

NR. 1

2 l Antifascistisk Forum nr. 6

Udgivet af:Foreningen Antifascistisk Forum

Ledelse:Formand og politisk red.: Anton NielsenAnsvarsh. redaktør: Flemming HybertMedl. af redaktionen: Egon LaugesenKasserer: Dennie Ditzel

ISSN nr.: 1903–5152

Grafisk design: Karen HedegaardTryk: Kailow GraphicFotos: Arbejderen Forside: Leo Scherfig

Abonnement: 200 kr. pr. år (4 nr.)Giro nr.: 3627 – 10320879

Løssalg: 50 kr.

Henvendelse om Antifascistisk Forum til:Anton Nielsen, Møllevej 17, 3650 ØlstykkeMail: [email protected]. 47 17 90 69

Oplag: 400 eksemplarer

Eftertryk og citater er tilladt under forud-sætning af korrekt og fuldstændig kilde-angivelse, herunder af forfatternavnet.

Antifascistisk Forums redaktion står ikkei alle tilfælde inde for indholdet i debragte artikler. Artiklerne bringes, fordiredaktionen finder, at artiklerne kvalifi-ceret bidrager til en bedre erkendelse afde emner og problemstillinger, der falderind under tidsskriftets formål.

Deadline næste nummer: 29. april 2010

Leder

Integration og virkelighed”Jeg tror ethvert barn kan drømme udenat kunne læse – men for at opfylde sinedrømme og for at udleve sine drømme,må danske børn først lære at læse. Ogdet skal de lære! For vi har brug for al-le. Det gælder også de mange, der harvalgt Danmark til, og som ikke i gene-rationer har været slægts- eller skæbne-bestemt til at være danskere Om blot engeneration vil omkring en halv milliondanskere have en ikke vestlig bag-grund. Vi får brug for hver eneste afjer.” (Statsministerens nytårstale.)

Men han må have glemt at tage sinintegrationsminister i ed, eller ogsåhavde hun lukket for fjernsynet, dastatsministeren bød det nye år velkom-men.

For blot få uger inde i det nye årbarslede integrationsminister BirtheRønn Hornbech med et nyt sæt stram-ninger, hvis eneste formål er at forvær-re flygtningenes og indvandrernes for-hold.

”Der skal være gulerod for de ud-lændinge, der gør det rigtige. De skalhurtigere kunne få permanent opholds-tilladelse. Men der vil være pisk til deudlændinge, der ikke vil gøre en rigtigindsats,” lød hendes forsinkede nytårs-hilsen.

Dagen efter udtalte en rystet BenteMidtgaard ledende socialrådgiver fra”Rehabiliterings- og Forskningscentretfor Torturofre”: ”At piske torturofre

fremmer ikke integration. Tværtimodhar torturofre og andre traumatiseredeflygtninge brug for beskyttelse, behand-ling og den tryghed, som en permanentopholdstilladelse medvirker til at give.”

Det turde være indlysende for et-hvert humant tænkende, anstændigtmenneske. Men det er det ikke for mi-nisteren eller hendes åndsfæller og tro-faste støtter i Dansk Folkeparti. De harhelt andre mål, og skyer – som den ak-tuelle sag endnu engang viser – intetmiddel for at nå deres mål.

Det begyndte for efterhånden mange år si-den i 1994 – dengang Rasmussen d. 1fra folketingets talerstol – henvendt tilDansk Folkeparti sagde: ”I bliver aldrig stuerene.”

Imens var hans partifælle Ritt Bjer-regaard, en række socialdemokratiskeborgmestre på Københavns vestegn ogVenstres Rønn Hornbech i fuld gangmed at lufte den indre svinehund. I før-ste omgang gjaldt det straffelovens § 266 b – racismeparagraffen – somforbyder ”at true, nedværdige og for-håne” andre mennesker for deres race,religion og politiske opfattelse.

Paragraf 266b var, mente Ritt Bjer-regaard “latterlig, nedværdigende ogbetænkelig”, og derfor, forstod man,måtte den fjernes. Samtidig var vor nu-værende integrationsminister ude medriven. Hun erklærede rent ud, at loven

var et ”misfoster.” Mens den nu afdødekonservative politiker, Lars P. Gammel-gaard mente, at § 266b var: ”… et uri-meligt indgreb i den grundlovssikredeytringsfrihed.”

Der er sket meget siden, og nu erder – som Jyllands Posten, regeringenog Dansk Folkeparti dagligt demonstre-rer – ubegrænset ytringsfrihed for denindre svinehund. Beskidte racistiske ogfremmedfjendske holdninger luftes of-fentligt. Intet er dem helligt. Skam erdem ukendt. ”Vi i Danmark sidder ikkeog ryster i bukserne af angst for, atmus limerne skal komme og tage os.Men vi afskyr intolerante, totalitære sy-stemer som islam,” (Ole Hyltoft ”Eks-trablladet9 februar 2009.).

Imens indføres overvågningssam-fundet og forfølgelsen af anderledestænkende tager til. Retssikkerheden ersnart ikke eksisterende. Hemmeligeretssager en kendsgerning. PET tillæg-ges stadig flere beføjelser. Politibrutali-tet er en daglig begivenhed. Menneskersom støtter frihedskamp, udråbes somterrorister og slæbes for retten. Den po-litiske proces er alene skuespil for fol-ket – tomt og forløjet. Et demokrati un-der afvikling.

”Vendekåber og Usselrygge,råder nu i Danmarks land,men den fremtid de kan bygge, er bygning rejst på sand.”

(Hans Kirk 1941)

Antifascistisk Forum nr. 6 l 3

En hyldest til bødlerne!At historien vendes på hovedet og at mænd og kvinder, der har begåetforbrydelser mod menneskeheden bliver hædret som fædrelandetsforsvarere og hædersmænd, er ikke kun et dansk fænomen. Her tænkes bl.a. på Uffe Ellemann Jensens tale ved monumentet i Rigafor faldne danske Frikorpssoldater.

Af Allan Christiansen

Også i Spanien hylder man”hædersmændene”I Valencia har byrådet medborgmesteren, Rita BarberáNolla i spidsen besluttet atrejse et monument på byenskirkegård ”til minde om al-le, som gav deres liv for detSpanien, som de anså forbedst”.

Hvilket i realiteten bety-der, at de tusinder at ofre forfrankismen*, som er begra-vet her, skal fjernes, for atder kan blive rejst et monu-ment for deres mordere, – de kriminelle, som deltog istatskuppet den 18. juli1936, og som er skyld i hun -drede tusinder af menne-skers død som følge af krig,sult, nedskydning, tortur,mord, henrettelser uden ret-tergang, epidemier, fængsel,sygdomme – misgerninger,der normalt henregnes underforbrydelser mod menneske-heden.

Efter at byrådet opdage-de seks fællesgrave på kirke-gården, som til sammendækker et areal på 41 000m2, har man forsøgt at skjuleog ødelægge disse sidstefællesgrave ved at anlæggemere end 1.000 gravnicheroven på dem og bortfjerneofrenes jordiske rester sam-men med jord og murbrok-ker for at blive brugt til for-

skellige anlægsarbejder.For ligeledes at fjerne

opmærksomheden fra de ti-tusinder af ofre i disse grave,forsøgte den katolske kirkeat udlægge et røgslør, ved attale om at ville bygge ”DeHellige Martyrers Basilika”,populært kaldet ”makrohel-ligdommen” her.

Bøddel og offer De demonstrationer og søgs-mål, som familierne i ”Fo -rummet for Valencias Erin-dring” og andre organisatio-ner har gennemført sammenmed tusinder af mennesker,og som har formået at stop-

pe anlæggelsen at såvelgrav nicherne som ”makro-helligdommen”, synes ikkeat have haft nogen indvirk-ning for byrådets beslutnin-ger, hvad det sidste udspilviser.

Ydermere ser borgme-ster og det øvrige byrådstort på den kendsgerning,at fascismens ofre efter me-re end 30 års ”demokrati”ikke er blevet rehabiliteret,ligesom de ansvarlige ogmedskyldige i det frankisti-ske folkemord ikke er blevetretsforfulgt.

Som topmålet på mang-lende respekt fornærmer by-

rådet ofrene ved over deresjordiske rester at ville an-lægge et monument for athylde deres bødler og sættebødler og ofre i samme bås.De glemmer – eller vil ikkeforstå, at de kriminelle for-svarere af fascismen aldrigkan sammenlignes med dem,som faldt for friheden, al-menvellet og den samfunds-mæssige legalitet.

Frankisme, eller om manvil, fascisme er en yderstfarlig og smitsom bacille, såmenneske vær årvågent!

* frankisme er en (Franco)spansk variant af fascismen

Kirkegården i Valencia med fællesgravområdet.


Fascismen skal bekæmpes i cyberspace

Af Gert Poder

★ Stadig flere danske lærereer udsat for, at deres eleverikke tror på beretningerneom nazisternes folkedrabunder Anden Verdenskrig.Eleverne bruger ikke længe-re historiebøgerne, når desøger deres informationer.De går på internettet.

Her kan de blandt andetlæse, at der ganske vist fand-tes nogle arbejdslejre i Nazi-Tyskland, men at det er løgn,at der fandt systematisk ud-ryddelse sted, og at det nær-mest var folks egen skyld, atde døde.

Cyberspace vrimler medportaler, oprettet af denyder ste højrefløj i Danmark.En del af dem benægter di-rekte jøde- og kommunist -udryddelserne før og underkrigen. Andre “nøjes” medat være nationalistiske, mengiver alligevel plads til ind-læg fra holocaust-benægtere,de såkaldte revisionister, derisær støtter sig på historiker-ne David Irving og ErnstZündel.

holocaust.dkFor at standse denne udvik-ling har afdelingen for holo-caust- og folkedrabsforsk-ning på Dansk Institut forInternationale Studier (DIIS)nu lanceret en ny hjemmesi-de, www.holocaust.dk. Denskal fortælle sandheden omholocaust og advare elever-ne mod at tro på de oplys-ningerne, som historie-revi-sionisterne bruger til at bevi-se deres påstande med.

– Vi hører stadig oftere

fra lærere, at de har haft op-levelser med elever, som an-fægtede, at holocaust over-hovedet har fundet sted, el-ler udfordrede lærerne på,om omfanget af folkedrabetvar så stort, som der står iskolebøgerne, siger TineBrøndum, projektmedarbej-der i DIIS til Kristeligt Dag-blad.

I artiklen den 23. januarglæder hun sig især over, atdet er lykkedes at få enadresse på hjemmesiden,som anbringer den øverst pålisten, når man søger på or-det “holocaust”.

HadesiderDer er da heller ikke ret me-get ellers at glæde sig over ikampen mod synspunkter,der benægter folkedrab, ogsom desuden hænger jøder,muslimer og homo-sexuelleud og beskylder dem for atstå bag alt ondt i denne ver-den.

En række undersøgelserviser, at den rabiate højrefløjhar formået at bruge cyber -space til at lufte deres fasci-stiske synspunkter, stort setuden at blive modsagt. Deter en udvikling, der har ståetpå et stykke tid, uden at no-gen rigtig har reageret påden.

I perioden januar til juli2008 undersøgte analysehu-set Cision, hvad der egentligblev drøftet på de danskeblogs. De fandt frem til, atdet mest populære emne påde mest populære blogs var“kritik af Islam”. Nok såvigtigt betegnede analysenfem af de ti mest populære

blogs som “stærkt højreori-enterede” med den stærkt ra-cistiske hjemmesidewww.UriasPosten.dk øverstpå listen. På tredje- og fjer-depladserne følger de mindstlige så fremmedfjendskeSnaphanen og Hodjas Blog.

Som ringe i vandetIfølge kommunikationskon-sulent i Cision, KristineFjord Tolborg, er det et gen-nemgående træk, at højreori-enterede bloggere bruger defascistiske hjemmesider tilat “rette” på nyheder fra demere traditionelle nyhedskil-der, som de ofte beskylderfor at være “venstredrejede”.

– I blogmediet har defundet et sted, hvor de selvkan komme til orde og ud-veksle deres synspunktermed ligesindede – uden atblive udsat for politisk kor-rekthed, udtalte hun til Com-puterworld i september2008.

Hun peger på det faktum,at det er god bloggerskik atlinke tilbage, når man vide-rebringer en historie på sinegen blog. Og det har ifølgehende haft betydning for ud-bredelsen af disse “hade-si-der”.

– De højreorienteredebloggere finder helt sikkerthistorier hos hinanden ogstyrker dermed hinandensposition ved at linke, kon-kluderede hun i artiklen.

Fascistisk selvforståelseSelv om det kan være enkvalmende oplevelse at sur-fe rundt blandt disse livsha-deres udgydelser, så er det

en ganske lærerig tur i Fas -ci land. Først og fremmestafslører en hurtig skimming,at fascisterne opbygger de-res eksistensberettigelse pågrundlag af en række myter.

Fælles for disse myter er,at de i bund og grund går udpå, at nogle har mere ret tilat være dansker end andre,og at dem der ikke har ret tilat være en del af folkefæl-lesskabet – det Hitler kaldteVolksgenossenschaft – ikkeer rigtige mennesker, og der-for ikke skal behandles somsådan.

Det er derfor en fast delaf fascisternes selvforståel-se, at de kæmper mod totali-tarisme og for ytringsfrihedmod en jødisk-kommuni-stisk konspiration, hvis for-mål er at true racerenhedenog tillade homoseksuel ogmuslimsk nedbrydning af“Folkehjemmeet”.

Dernæst at disse folke-fjender forfølger de stakkelssandhedssøgende nationaledemokrater skånselsløst, enforfølgelse der rækker heltind i den borgerlige regeringog socialdemokratiet. Foreksempel kan man på en afdisse blogs læse, at regerin-gens skattestop er et sociali-stisk skalkeskjul!

Et godt eksempel på den-ne medieparanoia er Urias-Postens egen forklaring påsin eksistens.”Det er der fle-re grunde til, men først ogfremmest fordi de danskemedier anskuer Verden medrøde eller lyserøde briller,hvor konservatisme ellersynspunkter der ligger tilhøjre for midten typisk kun

Det vrimler med islamofober, jødehadere, anti-kommunister, homofober ognationalfascister på internettet. Nogle holder sig til deres egne netportaler, andreinficerer de store dagblades blogs. Det skal der gøres noget ved.


bruges som skældsord. Tildet kan jeg kun sige: Festener slut.”

RødfascismenEn anden grundfæstet myteer, at der ikke eksisterer høj-reekstremisme. Der findeskun venstreekstremister, el-ler rødfascister, som de kal-des. Hovedfjenden er ANTI-FA, og på www.Balder.orgkan man finde en lang listeover “Den ekstreme venstre-fløj”. Den indeholder ifølgebloggen navnene på “Auto-nome rødfascister, BZ’ere,antifascister og andet godt-folk på den ekstreme ven-strefløj, og tilføjer: “Vi an-dre vil nok snarere kaldedem facistoide bøller”.

Efter at hjemmesidenRuthsvenner lagde navne ogadresser ud på firmaer, derhavde assisteret ved nedriv-ningen af Ungdomshuset,kunne man på Balder Bloglæse en rasende protest medoverskriften “Pest over Eu-ropa. Den ekstreme venstre-fløj viser sit grimme fjæs”.Ungdomshuset blev i øvrigtbetegnet som “den kommu-nistiske kommandobunker”.

Danmarks Nationale FrontEn af de mere giftige nazi-portaler er www.dk.alterme-dia.dk, der ved nærmere ef-tersyn viser sig at blive til i

samarbejde med DanmarksNationale Front, der for etstykke tid siden afløste dennedlagte Dansk Front. Herfinder man også en henvis-ning til endnu en nazi-portal,www.junikredsen.dk, der erde danske nationalfascistersblog i Århus. Her kan manblandt andet læse følgendehistorie, skrevet af Junikred-sen den 18. august, 2008,med overskriften:

Århus Antifa – et tæske-hold under opbygning. Denfortsætter:

I Århus er der omkringEnhedslisten ved at blive op-bygget et regulært tæske-hold. Gruppen kaldes interntÅrhus Antifa.

Altermedia fremstår nær-mest sober og mediemæssigkorrekt, indtil man begynderat se nærmere på indholdetaf dens artikler, og det ernetop et af problemerne medfascisternes fremtræden. Dersynes at finde en stadig for-fining og professionaliseringsted, der gør det svært forisær unge skoleelever ogstuderende at se kritisk påindholdet.

Højreorienterede webstederForfatteren Tørk Haxt hau senhar i december-udgaven afKritisk Debat skrevet om dehøjreorienterede websteder.Her gennemgår han en ræk-ke af de mere kendte, hvorafflere har været nævnt her.

Et af de mere politiskkorrekte portaler er nettids-skriftet www.sappho.dk, derfungerer som talerør forTrykkefrihedsselskabets is-lamofobiske kampagne medformanden Lars Hedegaard ispidsen. Det er også forbun-det med en uofficiel kaffe-klub, Giordano Bruno Sel-skabet, hvor det vrimler medkendisser på den politiskehøjrefløj.

Da bloggeren Leif Nør-

holm skrev en artikel omselskabet, fik han blandt an-det følgende kommentar fraen Søren Troy Larsen, derudtrykker de danske nazi-sters selvforståelse gansketydeligt:

Din sidestilling af DFmed White Pride og DNSB,og din identifikation af sundreligionskritik (islam) medhøjreekstremisme, viser, atdu enten er rablende snot-dum eller en lille pjattet ogsnotforkælet møgunge, hø-jest 16 år og stadig skrigen-de grøn bag ørene. Det kanogså være – og det er egent-lig det mest nærliggende – atdu er begge dele.

Og så blot til oplysning:Giordano Bruno blev brændtpå bålet som kætter, fordihan tillod sig at forholde sigkritisk til religionen (katoli-cismen) og dens verdensbil-lede. I dit barnagtige og for-dummede perspektiv, varhan altså højreekstremist.Religionen, inkvisitionen,derimod så det modsatte, alt-så humanistiske venstreori-enterede der bare kæmpedeen retfærdig kamp mod høj-reekstremismens kritik-ty-ranni.

Bliv ved med det, dinsinke, så kan det være det endag lykkes dig og dine ven-ner, at få genindført religio-nen (islam) som styreformtil stor fortrydelse for allehøjreekstremister, der elskerliv, udfoldelse tanke- ogytringsfrihed.

Du ender måske ligefremmed at blive imam, ja, ellerstormufti i et sådant dødsri-ge, dit kæmpekvaj.

Tjek dem selv opEn række organisationer,blandt andet DEMOS, hargjort sit til at bringe de nazi-stiske og islamofobiskehjemmesider frem i lyset. Enaf de mest grundige finder

man på den nu nedlagte por-tal www.flix.dk under titlenCyberspace: Højreekstre-misme i Danmark.

Det er en ganske grundiggennemgang af især natio-nalistiske portaler, der må-ske, måske ikke har nogetmed Dansk Folkeparti at gø-re. Den er skrevet af syno-nymet Aldel i marts 2006,men den giver et glimrendeoverblik.

Den omfatter følgendehjemmesider og organisatio-ner: islaminfo.dk, sponseretaf Foreningen Dansk Kultur,Skolevold.dk styret af denanti-semitiske Karsten HoltLarsen, RadioOasen.dk –Danmarks eneste racistiskelokalradio, radioholger.dkejet af Kaj Vilhelmsen ogdømt efter racismeparagraf-fen, faelleslisten.dk repræ-senterer Fælleslisten modindvandring, patriot.dk derdiskuterer betydningen af et-nisk forskellighed, lilliput-information.dk mener atDanmark bliver overtaget af“de fremmede” om 40-50 år,sharia.dk er lavet af Lands-foreningen Nej til Sharia,nomos.dk er et nationalt-konservativt tidsskrift,Dansk Selskab for Fri Histo-risk Forsknings hjemmesideholocaust.nu er folkedrabs-benægternes spydspids, ogPolemiken.dk er stedet, hvorden rablende gale Kim Poul-sen, der kalder sig KIMPOraser ud.

Som et kuriosum kanman også finde DEMOS pålisten med følgende kom-mentar: Foreningen Demoshar overtaget den danske afdeling af Fighters+Lovers(red.: som er politianmeldt)og forhandler T-shirts medbefrielsesbevægelsernesFARC og PFLP’s logoer.

Det kan åbenbart væresvært at kende forskel påven og fjende.

Hitler og Mussolini – 2 ko ry -fæer, der har kostet menne-skeheden dyrt.


Lov sikrer killingers barndom – hvad

Af Anton Nielsen

★ Ovenstående stod at læse,efter justitsministeriet havdeudsendt en bekendtgørelse,som sikrede kommende ge-nerationer af kattekillingeret trygt killinge-liv hjemmehos mor. Alle glædede sig.Dyrevelfærden havde tagetet stort skridt frem. Der varikke et øje tørt. Men er detikke en smule proportions-forvridning? Hvad medmenneskebørnene?

Men heldigvis kunne in-denrigs- og socialminister,Karen Ellemann kort eftermeddele, at:” Vi er gået igang med at hjælpe udsattebørn.. Det var vel også på ti-den – ja vel nærmest forsent. Men reformen – Bar-nets Reform – er omfattendeog indeholder en række ini-tiativer over for udsatte børni Danmark,” sagde ministe-ren, hvorefter hun skubbedeansvaret for ”reformens ”gennemførelse over på kom-munerne.

Julehjælp 2009Vi er sikkert mange, somstadig husker diskussionenom de mange, som henvend-te sig til de frivillige hjælpe-organisationer for at få madpå bordet juleaften. Her fikvi en prøve på Karen Elle-manns sociale forståelse,som unægtelig stillede etstort spørgsmålstegn vedhendes indsigt og vilje til atkomme de svageste i vortsamfund til hjælp.

I et interview med dehjemløses blad ”Hus Forbi”,udtalte hun bl.a.:

”Den stigende efter-spørgsel på julehjælp er ud-tryk for, at de svagest stille-de danskere er blevet bedretil at bruge de glimrende til-bud som de frivillige tilby-der.” Hun var ikke i stand til,sagde hun, at:”… bedømmeom der var flere eller færre iden gruppe, der har brug forhjælp fra de frivillige organi-sationer.”

I øvrigt mente ministerenikke, at: “… stigningen i fat-tigdom og arbejdsløshed erreel, men skyldes en kam-pagne i Ekstrabladet, somhar fået alle mulige til at sø-ge om julehjælp.” Hver me-gen uvidenhed om socialeforhold kan samfundet ac-ceptere fra en socialmini-ster?

Fattige børn – jeg kenderdem ikke250.000 danskere lever un-der OECD’s fattigdoms-grænse på 250,- kroner omdagen efter skat. Men det synes ikke at plage regerin-gen – måske snarere tvært-imod.

Da socialminister KarenEllemann blev spurgt, omder findes fattige børn iDanmark, svarede hun: “Dethar jeg meget svært ved atforestille mig. Og jeg villemeget gerne møde dem.”Hun tilføjede at, efter hen-des mening ”handler fattig-dom om andet end penge.”

Så der findes ingen fatti-ge børn i Danmark, ifølgeministeren, kun forældresom ikke kan administrerederes økonomi. Det er mini-sterens budskab til de stadig

flere arbejdsløse, som ikkekan få pengene til at slå til.

Og som det ikke var nok,så fremturer hun: ”Vi insi-sterer på, at det kunne beta-le sig at arbejde, og derforskal ydelserne ikke være såstore, at vi får en fattigdoms-fælde. Vi har børnefamiliey-delser, fripladser til børne-pasning, særlige børnetil-skud og så videre til at gørelivet til at leve for dem.”

– Her i juletiden – fort-sætter intervieweren – bliverdu fra flere sider bebrejdet,at så mange familier må sø-ge hjælp til højtiden – og detdrejer sig om flere familier,der falder ind under trangs -kriterierne for at få Jule-hjælp.

”Vi står jo midt i en fi-nanskrise, så det er klart.Men alle rammes jo af den.”(Politiken 20.12.09.)

Dagbladet Politiken den 20.december 2009 lød over-skriften på forsiden:

Fattigdom bider sig fast iDanmark.

De dårligst stillede bør-

nefamilier er sakket håbløstbagud, fastslår Rockwool-fonden i en ny undersøgelse.

Det var et signal fra vir-kelighedens verden – verde-nen uden for socialministeri-et. Her ser alt anderledes ud:”Siden 2002 er antallet afbørn, der lever i relativ fat-tigdom steget, så omkring60.000 børn lever i fattig-dom.” Men ministeren ken-der dem ikke. Det kan ikkeundre. Det passer som fod ihose med regeringens poli-tik, som vi har oplevet densiden 2001.

Nogen vil måske stadighuske Eva Kjer Hansen arro-gante bemærkning, som komlige fra hendes sorte hjerte”Uligheden er der. Og ulig-heden må gerne blive større– det er den som driver sam-fundet videre.”

Eller en velfærdsmini-ster, Karen Jespersen, somgerne så flygtninge og ind-vandre anbragt på en øde ø,så man altid kunne få fat idem, når de skulle ekspede-res ud af landet. Eller BirtheRønn Hornbech, eller Bertel

Man har allerede i Danmark flere officerer til soldater-ne, end der er pædagoger til børnene i en børnehave. Al-ligevel har man på mindre end et halvt år fyret over 15mio. kr. af til en hvervekampagne til officerskolerne. Fal-der der bare fem centimeter sne i det danske vinterland,skal man høre på endeløse beretninger om militære bæl-tekøretøjer, der frelser gamle og unge. I alle tog ser mansoldater i camouflagefarver og store støvler. Præster sen-der uden blusel konfirmandhold på natøvelse hos hjem-meværnet. Hele mediebilledet emmer af militarisme somaldrig før.

Geert Grønnegaard, civilingeniør og medlem af Aldrig Mere Krig, f.1934

“Justitsministeriet har gjort det strafbart at fjerne killinger fra deres mor, før de er 12 uger. Ellers får killingerne en forkert adfærd, lyder det fra DyrenesBeskyttelses internat i Hillerød.” (Frederiksborg Amtsavis 24.11.09.)

“

”


med børnenes?

Haarder – eller, eller … ræk-ken af krænkende og ned-sættende udtalelser er uen-delig.

Men kattekillingerne harfået det bedre under den nu-værende regering!!

Fra drømmefabrikken”Vi har vores egen danskedrøm. Om et frit, et lige ogretfærdigt Danmark. Om etrespektfuldt og tolerantDanmark, hvor der er pladstil hver enkelt. På hver en-keltes egne præmisser (…)Om blot en generation vilomkring en halv milliondanskere have en ikke-vest-lig baggrund. Vi får brug forhver eneste af jer.” (Frastatsministerens nytårstale.)

Det lød jo godt, hvis ikke

det lige var for, at vi noglestykker – ja faktisk rigtigmange – som stadig huskederydningen af Brorsons Kir-ke. Deriblandt de 21 børnsom med vidt opspærredeøjne så deres forældre blivebrutalt lagt i håndjern og førtbort.

Og vi havde heller ikkeglemt – hvad statsministerenmuligvis havde – at det ikkesluttede i Brorson Kirken,men at integrations- og ju-stitsministeriet – på trods afprotester fra opbragte borge-re, menneskerettighedsorga-nisationer og FN – fortsattesin umenneskelige politikmod mennesker, som havdemistet alt.

En ny psykiatrisk under-søgelse af de 21 irakiske

børn, viser at de 20 af de 21børn fra Brorsons Kirke li-der af svære psykiske trau-mer, som vil følge dem re-sten af livet, hvis ikke derbliver grebet ind nu. For atgive børnene den fornødnero, er det mindste man kangøre at give dem, og deresfamilier såkaldt ”humanitærtophold”. I skrivende stundrejses der krav om det i fol-ketinget, men det er der ikkeflertal for.

”Vi får brug for hvereneste af jer,” sagde statsmi-nisteren. Så meget for hansord! Løgn over løgn.

Børn i fængselOfficielt flygtede 18 børn tilDanmark sidste år og havne-de i dansk fængsel – måskeflere, som man ”glemte” iforbifarten.

Myndighedernes opfør-sel var og er sigende, herfraskulle man ikke vente sig re-spekt og tolerance. Detvar/er ikke den danske drøm– men den danske virkelig-hed under VKOs regimente.Og det unægtelig noget heltandet.

”Hvis personer over 15år rejser ind i Danmark påfalske papirer uden at søgeasyl og senere træffes meddisse falske papirer, så erdet et strafbart forhold.”(Johan Reimann, nyudnævntdirektør for Københavns Po-liti.)

”Jeg må først bede omnoget dokumentation. Hvemer det? Hvad er det for no-gen der skulle sidde i VestreFængsel? (Birthe RønnHorn bech, integrationsmini-ster)

”Fængslet er brændt fastinde i mit hoved,” sagdeteenageren Ragl Lah Hassan– iraker og sunni-muslim –

som flygtede da hans foræl-dre og søskende blev dræbt– til pressen, da han omsiderslap ud af Vestre Fængsel idecember 2009.

Samtidig har man i ju-stitsministeriet arbejdetihærdigt på at efterkommeDansk Folkepartis krav omnedsættelse af den kriminel-le lavalder. Straf, straf, straf– det er tidens mantra. Så ju-stitsminister Brian Mikkel-sen nåede efter en mindre”tænkepause” til, at han stil-ler forslag om nedsættelse afden kriminelle lavalder til 14år. Så nu kan man som14årig idømmes op til 16 årsfængsel.

Men det må Dansk Fol-keparti så affinde sig med.Men som bekendt: Kommertid kommer råd – og det varjo under alle omstændighe-der en begyndelse. Så monikke det går?

”Der skal ikke gives ra-bat,” sagde Dansk Folkepar-tis retsordfører: ”Kan manfinde ud af at slå folk ihjel,må man også kunne forståsin straf.” Javel!

Så lad det gå videre tilchefen for terroristerne iNATO. Han som med enløgn sendte Danmark i kriguden at spørge det danskefolk. Sig det til regeringenog til den flæbende krigsmi-nister og hans udsendte mor-dere i Afghanistan. Sig dettil McCharty i justitsministe-riet, så han forstår, at mod-standen mod politistaten ik-ke ophører, fordi han forføl-ger mennesker, som kæmperfor frihed og solidaritet.Tværtimod!

Og sidst men ikkemindst, hr. justitsminister,Brian Mikkelsen: Hold fing-rene fra vore børn – hold digtil kattekillingerne.

Ingen tryghed og velfærd

Tryghed og velfærd


Spor i natten”En sidste ære til den navnløse”ved ubådsbunkeren Valentin i nazisternesNeuengamme udelejr, Bremen Farge,efteråret 2009 med Horserød-Stutthofforeningen/FIR

Oplæst 9. november 2009 i Aalborg vedfakkeltoget “Aldrig mere en krystalnat”.

Af Helle Nielsen

Spor i natten

gå ud i den store mørke natog find dine spor af virkelighederder kryber langs med jorden, usetemen mærkede

cortex cerebripolus frontalisspor af dele af mennesketforsvundet

spor af dele af menneskerfundettote im bunkereinbetoniert

stivnedestørknedebrændte, usetefandt du dine spor

herfra halvtreds meterfremmefra en portpå muren længst henne

springer lyset indskarpladt og fritfra en ung partisan klædt i hvidt

mærkede du det mærkedeunderligtmærkede du da slet ikkesporét kan jeg fortælle, detdu fandt i murenvar mord

gå nu hen til de åbne døregå nu hen og stil jer i hver af demfor de som gjorde denne hæslige gerninger på vej tilbage i nat, igen.

Jesper Klein

Ordet selvcensur husker jeg fradengang en Herr Erhard Ja-cobsen skiftede fra at væresocialdemokrat til at bliveborgerlig. Han angreb pæda-gogerne – hvilket ikke gavnoget særligt resultat, mende fik dog sagen for og blevlagt for folkeligt had, for en-hver familie har jo sin”skæv benede Hassan”, og dadet ikke kunne være famili-ens skyld, så måtte det væreskolen, der svigtede.

Nu har vi alle sammenfået en ”Hassan” i nærhe-den. ”Hassan” kan sagtensbebrejdes at have en helt an-den kultur. I sin tid lukkedede muslimske lande sig inde,fordi de fandt den vestligekultur forrået og tåbelig. I de800 år de var væk, udvikledevores ”lejr” sig gevaldigt,mens de holdt fast i de gam-le dyder.

Vi føler os som storebrori det forhold, og de skal par-tout være som os, ellers kande få bank. Jyllands-Postenhavde som bekendt sin heltegen måde at tugte dem på,ved at de skulle hånes og yd-myges, så kunne de lære atvære ordentlige danskere.

Hidtil havde man nøje-des med at smide bomber ihovedet på dem – det var deutroligt vant til. Men det atgenere deres Gud, det gjordedem dybt ondt i sjælen.

Så vigtigt var det vel hel-ler ikke at få dem pisket medord og tegninger. Havde detikke været klogere at lempedem igennem al den fine ud-vikling, vi selv har gennem-

gået? På den måde opstodder en masse pjat på grundaf ”ligegyldigheder”.

Vi måtte holde fast i vo-res ytringsfrihed. Det var detvigtigste for den nye spids-borgerlighed, som vi så rarthavde arbejdet os ud af i detforrige århundrede.

Spidsborgerligheden tog fat.Minimalstaten startede medat fyre alle de gamle medar-bejdere i statsinstitutionerne.Og dét selvom alle de so -cial demokratiske embeds-mænd meget nemt lod siggøre til venstrefolk, det varjo en del af embedet.

Ytringsfriheden blev ennødvendighed. Det havde vis’gu ikke tænkt på før!

Den førnævnte Jacobsentalte om alsidighed. Når denene mening var hørt, såskulle den anden (især denborgerlige) også høres. Fikman til opgave at lave nogetom atomkraft, skulle manspørge: ”Skal det være foreller imod?” – ”Begge de-

le”, skulle svaret så lyde.Nu er det øjensynligt

muhamedanismen, som pi-ner på.

Jeg tror ikke, der er no-gen i kunstnerkredse, der harnoget decideret mod Islam.De plejer at være relativt fri-sindede og åbne, hvad angåranderledes tænkende. KurtWestergaard har da bare fåetden opgave at tegne Mu-hammed, hvilket han hargjort uden at ane, at hanskulle blive én af Verdensmest forfulgte personer.

Næ, det er folk med poli-tisk ærinde, de meget oftefølger flertallets Svinehund,når det gælder noget, manikke rigtigt forstår. Det gæl-der jo også kunst, der ermange, der anser ting for”entartet” uden at de af dengrund behøver at være nazi-ster.

Engang var det ”Rote Armé”man frygtede. Nu frygterman islamiske terrorrister.Og det er særdeles forstå-

eligt. Det, som jeg ikke be-griber, er alle de foranstalt-ninger, vi gør mod os selv.Nu skal man bogstaveligttalt undersøges i ”hoved ogrøv” for at tage en indenrigs-flyver til Bornholm.

Man kan uden at blinkelave terrorlove. Med dem ihånden kan man stik imoddanske retsprincipper udle-vere en dansker til USA.Hvis ”kællingen” er skyldig,skal hun have sin straf. Menhvad skal al det besvær ogtumult til for?

Politikerne påpeger nog-le farer. De påstår, at de kansikre os mod dem. Og så for-venter de, at vi til gengældstemmer på dem.

Der er vist i dag ikke retmange, der vil gå voldsomtind for det repræsentativedemokrati, hvor man vælgerfolk, der virkeligt vil gøre enindsat for en idé og ikke ba-re lefle for at få stemmer.

Demokratiets største fareer jo, at flertallet aldrig hareller rettere får ret. Men i de”nye tider” lefler man skam-løst for folket. Man taler detefter munden, men i realite-ten drejer det sig om højereseertal, flere stemmer oggodt med ”grunker” i kassen– i deres egen vel at mærke.Så skide værd med kvalitetog velfærd – eller sæt ethvilket som helst ord, derengang var positivt ladet,ind i stedet for.

Så længe folk siger til hinan-den: ”Nej, du tager ikke dettøj på. Hvad må naboen ikketænke?” – har vi vel altid enform for selvcensur.


Refleksioner over ord og holdninger!

Tilforstyrrelse

af-samfunds-

ordenen

Det er først i dette årtusind, vi er begyndt at bruge ord som empati,stigmatisering og selvcensur. Vi skiftede jo også stil dengang. Nu skulle vi være

en privatiserende minimalstat med kultur- og værdikamp (også nye ord).


Vore kulturbærende institutioner”… Samfundet kan i stedet dyrke fysisk styrke, magt, sejr og succes. Det kalder man en bananrepublik. Den kan udvikles helt demokratisk.”

Af Mogens Japsen

★ Lad os starte med at slåen ting fast, der kan lette påforståelsen også for denneartikels emne.

Kapitalismen og den ka-pitalistiske økonomi er langtmere styrende og dynamiskend tidligere tiders mere stil-lestående systemer. Og denpræger alle livets forhold –også kulturlivet.

I Det kommunistiskeManifest er det formuleretsåledes: “Borgerskabet harunder dets klasseherredøm-me – der endnu ikke har va-ret i 100 år – skabt mere om-fattende og kolossale pro-duktionskræfter end alle fo-regående generationer til-sammen … Hvilket tidligereårhundrede anede, at sådan-ne produktivkræfter lå gemti samfundets skød.”

Den fortsatte effektivi -sering har præget kapitalis-mens økonomier frem til idag. Bestemt ikke uden pro-blemer, men linien har –uanset de mange op- og ned-ture – været klar, effektiv ogskruppelløs.

Det kapitalistiske økono-miske system er baseret påen meget skæv fordeling afejendoms- og ledelsesretten.Den skæve fordeling af res-sourcer er en central betin-gelse for en række andreskæve fordelinger som foreksempel fordelingen af ind-tægter, politisk magt, uddan-nelse, kulturelle goder, sund-hedsbehandlinger og socialprestige.

Disse uligheder er grund-laget for den centrale kon-flikt i de kapitalistiske sam-

fund mellem borgerskab ogarbejderklasse.

Kapitalismen et dogmeKapitalismen er faktisk sådominerende og prægende,at vi alle gang på gang mågribe os selv i at ty til kapi-talismens forklaringsmodel-ler. Det er dem vi fodresmed hele tiden og i alle for-hold, og dem vi derfor letkommer til at bruge.

Det går så vidt, at det isamfundsdebatten er bleveten art religiøst dogme, atløsningen af de store sam-fundsproblemer afhænger afbefolkningens evne til at le-ve op til den internationalekapitalismes barske betin-gelser for at give virksomhe-derne i vort land mulighedfor at stå sig i den internatio-nale konkurrence. Sammeproblemer og krav ses i enlang række andre lande.Enorme beløb flyttes fra sta-ten til banker og erhvervslivfor at sikre det kapitalistiskesamfunds overlevelse. Somdet blev sagt under miljøtop-mødet i København, hvismiljøet havde været en bank,havde det straks fået en øko-nomisk hjælpepakke.

Kapitalismen befindersig for tiden i en systemkri-se, der bl.a. giver sig udslagi omfattende arbejdsløshed,voksende, egentlige fattig-domsproblemer, tab af ar-bejdspladser til udlandet, etstigende antal tvangsauktio-ner, konkurser, en resultatløsklimakonference, krav omlønnedgang osv.

Med disse problemer føl-ger en række andre proble-mer.

I Danmark er regeringenved at afmontere vore vel-færdsgoder og en rækkemenneskerettigheder. Densåkaldte terrorbekæmpelse(der bruges til mangt og me-get) lægger sammen medhemmelig bevisførelse, lan-ge straffe og tilbageholdel-ser, overvågning, øgede be-føjelser til politiet og efter-retningstjenesterne osv. detdanske demokrati i en spæn-detrøje.

Og inden for det offentli-ge skæres der ind til benetfor at finde besparelser. Deter jo dyrt med alle de bank-pakker, landbrugspakker ogskattelettelser til de rige. Setil Grækenland, hvor dengræ ske regering (efter at væ-re rådet hertil af EU) harkræ vet, at alle offentligt an-satte skal gå klækkeligt ned iløn.

Elendigheden rammerselvsagt også hele kulturom-rådet. Her præger lukningeraf institution efter institutionhele billedet. Støtteordnin-ger fjernes eller beskæres.Kultur er en luksus, borger-ne sagtens kan undvære ellernyde i mindre portioner.Hertil kommer, at den kanvære farlig. Den kan få be-folkningen til at tænke ogføle anderledes end elitenønsker.

Nogle betragtninger overkulturens betydningI et avisinterview i dagbladetInformation stiller avisen enrække personer, som delta-ger aktivt i det danske kul-turliv, nogle spørgsmål omkulturen.

Det ene lyder således:

”Hvorfor skal velfærdsstatenbetale penge til kultur?”

Forfatter Suzanne Brøg-ger svarer således: ”Det skalden heller ikke. Samfundetkan i stedet dyrke fysiskstyrke, magt, sejr og succes.Det kalder man en banan -republik og den kan udvikleshelt demokratisk.”

På et (sidste) spørgsmål,der lyder således: ”Hvemskal kulturen forsvare sigimod i dag?” svarer hun:”Hvis vi for alvor slap mar-kedskræfternes ild løs i kul-turens have, ville de sjæld-neste, de mest kostbare ogde mest helsebringendeplanter visne og dø.”

Man kan vist tillade sigat sige, at nær sagt alle stats-dannelser betaler penge tilkultur. Totalitære og antide-mokratiske stater gør det forat få kontrol over borgernesbevidsthed og indskrænkederes horisont. Den demo-kratiske velfærdsstat støttervel (ideelt set) kulturen afmodsatrettede grunde, nem-lig for at lade fantasien, kre -a tiviteten og mangfoldighe-den folde sig ud, og for atudvide borgernes viden, ind-sigt og horisont og for atstøtte enhver form for re-fleksion.

Et kunst- og kulturløstsamfund vil blive et umen-neskeligt sted at leve. Somskuespiller Henning Jensensiger i samme avisartikel:”Kunst og kultur er vores næ-ring, vores sjæl, vores ånd –ikke en slagmark for dårligsmag og kynisk udnyttelse.”

Vore bibliotekers situationEfter at have læst artiklen i


afmonteresdagbladet Information vilman gerne vide, hvordandanske politikere ser på kul-turen. Vide om politikerne erenige i, at et kunst- og kul-turløst samfund vil blive etumenneskeligt sted at leve.

Lad os se på biblioteker-ne. Hvad er folkebiblioteker-nes formål?

I Folkebibliotekslovens § 1hedder det:

Stk. 1. Folkebiblioteker-nes formål er at fremme op-lysning, uddannelse og kul-turel aktivitet ved at stillebøger, tidsskrifter, lydbøgerog andre egnede materialertil rådighed såsom musikbæ-rende materialer og elektro-niske informationsressour-cer, herunder internet ogmultimedier,

Stk. 2. Folkebiblioteker-ne skal bestræbe sig på atstille videogrammer til rå-dighed,

Stk. 3 Folkebibliotekerneformidler kommunal ogstatslig information og infor-mation om samfundsforholdi øvrigt.

Folkebibliotekerne drives afkommunerne.

Normalt plejer man –kortfattet – at sige, at biblio-tekerne skal være i stand tilat fremme demokrati, livs-lang læring og kulturel akti-vitet. Og det er de kommu-nale politikere forpligtet af.Der har hidtil på tværs af allepartier (med en enkelt undta-gelse) været enighed om, atbibliotekerne er centrale kul-turbærende institutioner, somikke kan und væres.

BesparelserIkke desto mindre er biblio-tekernes antal siden kommu-

nalreformen blevet reduceretmed 131 biblioteker, hvorafnogle få sikkert kan begrun-des.

Herudover pålægges bib-liotekerne over hele landetmeget store besparelser årefter år. Budgetterne er såle-des blevet reduceret med 9%over tre år og bibliotekerneskal hvert år gennemføre enbesparelse på 2% (grønt hø -stermetoden). På alle biblio-teker er der sket en kraftigreduktion i de årlige indkøbaf bøger og andre materialer.Protesterne mod lukningernehar mange steder været om-fattende. Alle aldersgrupperhar deltaget i protesterne,men lige meget har det hjul-pet. Et enkelt sted valgteborgerne efterfølgende selvat drive det lokale bibliotek.Det er klart, at den løsningikke er gangbar ret mangesteder.

Men hvordan ser kultur-ministeren på folkebibliote-kerne? Efter hendes meninger folkebibliotekerne enhjørnesten i dansk kultur -politik, og hun har fremhæ-vet, at bibliotekerne er etområde, hun vil sætte fokuspå. Hun mener, at der skaliværksættes et udvalgsarbej-de, der skal pege frem modet lovforberedende udvalg,idet den nuværende har run-det sin 10 års fødselsdag.

Disse udsagn fra ministe-rens side betragtes som po -sitive blandt bibliotekarer,men der er grund til at manetil forsigtighed over for enså stor positivitet. Dels tageret sådant lovarbejde flere år,i løbet af hvilke de kommu-nale politikere uden tvivl vilfortsætte deres besparelser. I den debat, der for tiden rul-ler om bibliotekernes frem-

tid og opgaver, har ministe-ren fundet det nødvendigt atpege på, at hun er bekymretover, at der er et fald i antal-let af lånere. Hun mener, atdet er noget, der må tages al-vorligt med henblik på ud-formningen af en ny lov. Behovet for nye strukturerkan ikke udelukkes. Hun harsvært ved at se, hvordanman kan komme uden omflere nedlæggelser og sam-menlægninger. Det er tilsy-neladende ikke faldet mini-steren ind, at det faldendeantal lånere blandt andet ogmåske navnlig hænger sam-men med faldet i antal bib-lioteker. For mange menne-sker bliver afstanden sim-pelthen for lang mellemhjem og bibliotek.

Hvad bør bibliotekerne stå for?Bibliotekerne bør (også) ifremtiden være den kultur -institution, der har det mestomfattende og brede tilbudaf informationer af enhverart, med koncert- og møde-faciliteter, læsesal og studie-rum, rolige, fælles læserummv.. Bibliotekerne skal ikkealene være et sted, hvor mankan låne bøger. Alle kultur-bærende teknologier skal

som udgangspunkt stilles tilrådighed for borgerne. Kul-turelle arrangementer, debat-møder mv. skal iværksættes,gerne baseret på et bruger-styret panel.

Også borgerservice ogintegrationsaktiviteter skalvære en naturlig del af bib-liotekernes ”udbud”.

Bibliotekerne skal værehjørnestenen i fremtidens vi-denssamfund både i det fysi-ske biblioteks udformningog i den virtuelle formidling.Et lokalt kulturcenter.

Løsningen på, hvordanman får vor tids politikere tilat øge bibliotekernes bevil-linger dramatisk, vil ikkealene forudsætte en ny rege-ring, anderledes tænkendeog vidende politikere og etbetydeligt pres fra borgerne.

Det er tvivlsomt, om po-litikerne kan se nødvendig-heden af at modvirke denlangsomt snigende opbyg-ning af en bananrepublik,der finder sted netop nu idisse år.

Men det er klart. Et uvi-dende folk er lettere at mani-pulere med end et videndeog engageret folk, som gørsig tanker om samfundets vi-dere udvikling og samfun-dets prioriteringer.

Kapitalisternesprænges.Samfundet strenges.


En fane vender hjem efter en 73 år

Af Allan Christiansen, Formand for foreningen”Venner af De Internatio -nale Brigader, Spanien1936–1939”

★ Blot 6 uger efter borger-krigens udbrud ankom deførste 4 danskere – de trebrødre Åge, Kai og HaraldNielsen og Hans Petersen –til Barcelona, efter en langog besværlig rejse på cykelned gennem Europa, hvor deblev indrulleret i ”CenturionThälmann”. I alt deltog mel-lem 500 og 550 danskere iborgerkrigen på republik-kens side.

Den fortrukne rejserutefra Danmark til Spanien gikfra Esbjerg med damperen”A.P. Bernsdorff” til belgi-

ske eller franske havne, her-fra via Paris til Perpignan ogherefter til fods over Pyre -næ erne til Figueres, ellermed skib fra Marseille tilBarcelona. Ud over disse ru-ter afmønstrede mange sø-folk, når deres skib anløbspansk havn, og meldte sigtil de Internationale Briga-der.

Der var danskere i alle 5brigader og højere stabe,men størstedelen af de dan-ske frivillige var indrulleret idet skandinaviske kompagnii XI. Internationale Brigades3. Bataljon ”Ernst Thälmann.

Det var danskerne i dettekompagni, der i foråret 1937tog initiativet til at indsamlemidler til en fane, der fik in-skriptionen ”Til D.K.P. fra

Den 18. juli 1936 gjorde højreorienterede ogfascistiske officerer – under ledelse af bl.a. Franco –oprør mod Spaniens demokratisk valgte folke fronts -regering, med støtte fra storgodsejere, industri -kapitalen og ikke mindst den katolske kirke. Denspanske befolkning greb til våben mod det fascistiskekupforsøg og dermed var borgerkrigen en realitet.

Kopien af originalfanedugen i 3⁄4-størrelse rejser med hjem.

”Generalerne” foran De Internationale Brigaders symbol,den 3-takkede stjerne, ceremonien er til ende.

Den gamle fanedug på vej hjem. Yderst til højre præsidentenfor den spanske forening, Àngel Rojo, herefter byen Rivas Va-ciamadrids borgmester. Den 3-takkede stjerne i baggrundener De Internationale Brigaders stjerne afsløret ved Arganda-broen i 1996 i anledning af 60-året for udbuddet af borger-krigen. I dag er den flyttet til en park i Rivas Vaciamadrid.

Fanen er kommet hjem, fra venstre: præsident Àngel Rojo ogMarcos har netop fået overrakt fanedugen.


lang rejse danske frontkæmpere i denspanske folkearmé”.

Fanen blev overbragtDanmarks KommunistiskeParti, DKP, af en kurér. Denskulle dels være en hilsenfra de frivillige til kammera-terne derhjemme – dels varfanen en påmindelse om, atrepublikken fortsat havdebrug for international solida-ritet.

Fanen hang i en årrækkepå 1. sal i DKP’s partihus iAbsalonsgade i Odense.Hvordan den var havnet ipartihuset i Odense, har manikke kunnet spore. Måske erden blevet bortloddet tilDKP på Fyn i forbindelsemed oprydninger i partihuseti Dronningens Tværgade iKøbenhavn i 50-erne eller60-erne.

Efter de mange år i ”røgog damp” falmede fanen ogsyningerne gik i stykker. Enkvinde, som var ansat påpartikontoret, broderede denop en enkelt gang, men om-kring 1987 var den så fal-met, at den blev lagt op påloftet.

Den skulle dog ikke havelov til at forsvinde på dennemåde, så der blev oprettet enmindre komite, med henblikpå at få fanen restaureret oghængt op igen. Da komiteenhenvendte sig til ”OdenseMuseers tekstilkonserve-ring”, syntes konservatorer-ne, at det ville være bedre atbevare fanen som den var –”Den har jo hængt og manetde unge ved parti-møderne,også mens den falmede” –var deres argument, og derihavde de jo ret!

Komiteen blev i stedetenige om, at få lavet en kopiaf originalen i 3⁄4 størrelse oghænge den op i lokalet mel-

lem fotoplancherne af Leninog Martin Andersen-Nexø.

Men dermed er den gam-le fanes rejse ikke endt. I1996 kontaktede en af komi-teens stiftere ”De danskespaniensfrivilliges Fore -ning” og overrakte forenin-gens formand fanen med or-dene: ”Fanen kommer fraSpanien og nu er det vist påtide, at den kommer tilbagetil Spanien”.

Siden har fanen været iSpanien flere gange og re-præsenteret de danske spani-ensfrivillige ved forskelligearrangementer. I dette forårer det 14 år siden Forenin-gen fik overrakt fanen, og 73år siden den begyndte sinlange rejse. Fanens lange ogbegivenhedsrige rejse slut-tet, den er nu vendt tilbagetil Spanien, sandsynligvisfor altid.

Den 28. oktober 2009blev fanen officielt overrakttil repræsentanter for denspanske forening i byen Ri-vas Vacia-madrid

Rivas Vacia-madrid lig-ger 14 km. sydøst for Ma-drid, her er der planer om atbygge et museum viet tilkampene for forsvaret afMadrid, og her vil fanen fåden plads den fortjener.

Vi håber og tror på, atden vil fortælle historien omde danskere, der rejste tilSpanien for skulder vedskulder med spanske folk atkæmpe for et frit og demo-kratisk Spanien.

Den skal også være enpåmindelse om, at mere end200 danskere ligger begraveti Spaniens jord – ingen vedhvor!

Men af bl.a. deres blodskal frihedens blomster en-gang spire af Spaniens jord.

Den danske fanedug komhjem til Spanien i rette tid

★ Den 12. november 1989døde Dolores Ibárruri, LaPasionaria – det XX. år-hundredes blomst.

I anledning af 20-året forhendes død blev der, den 12.november, afholdt en cere-moni til hendes ære ved gra-ven. “Vores” fane fik den

ære at ligge på hendes gravsammen med Republikkensog Spaniens KommunistiskePartis, PCE’s faner. En ære,der ville have glædet de dan-ske spaniensfrivillige, som idag alle er døde og har fun-det deres sidste hvilested ihenholdsvis Spanien ogDanmark.

La Pasionaria sagde bl.a.ved afskedsmarchen – i Bar-celona i oktober 1938 – tilDen Internationale Brigadesmænd og kvinder: “Vi vil al-drig glemme jer, og når fre-dens blomster, som flettessammen med Den spanskeRepubliks laurbærkrans,blomstrer, da kom tilbage”.

De kom tilbage, de blevhyldet. Nu er også deres fa-ne kommet tilbage.


Hvad vil ”Foreningen Oprør”?Antifascistisk Forum har bedt ”Foreningen Oprør” om at gøre redefor Foreningens baggrund og virke. Sascha Iversen, talsperson i”Foreningen Oprør” har sendt følgende indlæg.

”Oprør”s start ”Oprør” blev startet som enreaktion mod den USA-lede-de krig mod terror. Da EUallerede en måned efter 11.september lancerede en så-kaldt anti-terrorpakke, varden danske regering ikke sentil at følge efter med vedta-gelsen af en terrorismepara-graf i straffeloven.* Den så-kaldte krig mod terror gørdet umuligt at samarbejdemed og/eller støtte de grup-per og personer, som befin-der sig på EU’s terrorliste**.Heriblandt er adskilligegrupper og personer, somvenstrefløjen altid har sam-arbejdet med eller støttet.

For at forsvare retten tilat støtte befrielseskamp ogretten til solidaritet blev”Op rør” startet i 2004 og hari dag omkring 700 medlem-mer.

”Oprørs” vigtigste for-mål er at forsvare frihedentil at udføre politisk arbejdeog retten til at gøre mod-stand mod undertrykkelse ogsocial uretfærdighed i Dan-mark – og i resten af verden.Derfor er ”Oprør” modstan-der af ”krigen imod terror”.

Vi kom for alvor på avi-sernes forsider, både de na-tionale og internationale, daForeningen officielt stodfrem og fortalte, at den hav-de givet penge til de to befri-elsesbevægelser PFLP ogFARC. Efterfølgende bleven af ”Oprørs” talspersoner,Patrick McManus, tiltalt afden danske justitsministerLene Espersen for bl.a. athave støttet terrorisme. Se-

nere udsendte ”Oprør” enappel på diverse hjemmesi-der, hvorefter politiet valgtebl.a. at kræve, at ”DagbladetArbejderen” fjernede denneappel fra deres hjemmeside.

At det kun var PatrickMcManus, man valgte at an-klage viser, hvor lidt meningdette system giver. ”Oprør”var og er et kollektiv, og haraldrig haft mindre end 4talspersoner, hvor alle be-slutninger tages på de må-nedlige stormøder. Derud-over havde alle medlemmer-ne jo underskrevet den op -rindelige indsamling.

Når justitsministeriet kunvalgte at anklage én, må detses som et udtryk for enskræmmekampagne, men og-så et udtryk for, at man ikkevidste, hvordan man skullehåndtere problemet. Hvordanville systemet ikke udstillesig selv, hvis det havde valgtat anklage alle 700 medlem-mer af ”Oprør” eller nogle afde andre bevægelser, eksem-pelvis Horserød-Stutthof-Foreningen, som jo også offi-cielt gik ud og sagde, at dehavde doneret penge tilPFLP. Spørgsmålet er så, omen anklage mod gamle mod-standsfolk og/eller 700 perso-ner ville være for vanskeligen sag at vinde, og at justits-ministeren derfor i stedetvalgte at satse på én person?

Straffeloven og terrorpakkenMed ændringen af straffelo-ven i 2002, den såkaldte’terrorpakke’, blev grund-læggende demokratiske ret-tigheder indskrænket. I 2006

blev den igen revideret, ogflere rettigheder blev ind-skrænket under påskud afterrorbekæmpelse, selvomeksperter og politikere varog er enige om, at mindredemokrati ikke forebyggerterrorisme, snarere tvært-imod.

Terrorlovgivningen harbl.a. givet politiet lov til atudspionere borgere, bl.a.tjekke telefoner og compute-re – kynikere kan sige, at dethar de altid gjort, nu er detså bare blevet lovligt.

Er terrorpakken begyn-delsen til en politistat? Og erlømmelpakken ikke endnu etskridt på vejen? En af de al-vorligste konsekvenser kanvære, at vi begynder at cen-surere os selv, når vi arbej-der politisk for at forandresamfundet i en positiv ret-ning. Så snart vi begynder atarbejde anderledes, formule-re os forsigtigere eller helttie stille for at undgå proble-mer, så har vi gjort os selv tilofre for ’krigen mod terror’.Yt ringsfriheden reduceres tilat gælde for dem, der er eni-ge i regeringens politik, der-for er det ekstra vigtigt, atder er organisationer, somkonstant udfordrer og bliverved med at udfordre de re-striktive lovgivninger, så vo-res tilkæmpede rettigheder idet mindste ikke dør i stil-hed.

Da terrorpakken blevvedtaget i 2002, forsikredejustitsministeren, at den kunville blive brugt imod alvor-lige forbrydelser. Men harvirkeligheden ikke vist no-

get andet siden? Bliver ter-rorlovens ordlyd, om aktivi-teter, ikke alt for ofte tolketsom terrorisme?

Om Greenpeace havdebegået en alvorlig forbrydel-se, da terrorloven blev brugtimod dem, er svær at se. Veden protestaktion mod gen -splejsning i 2003, havde ak-tivister trængt ind i Landbru-gets Hovedkvarter og hængtet kæmpebanner op. Green-peace blev tiltalt som ansvar-lig. Normalt ville den slagsaktioner have udløst bøder tilhver enkelt aktivist, men herville anklagemyndighedenhave afprøvet, om selve or-ganisationen kunne straffesfor handlinger udført afmedlemmer og sympatisøreraf Greenpeace. Dommerenfulgte anklageskriftet ogdømte Greenpeace som or-ganisation efter terrorloven.

Retssagerne mod ”Fighters + Lovers” og ”Oprør”Sagen mod ”Fighters + Lo-vers” var den sag, der af-gjorde om PFLP og FARCvar terrorbevægelser og ikkebefrielsesbevægelser. Herblev det, nok ikke så over -raskende ved Landsret ogHøjesteret afgjort, at bådePFLP og FARC var terror -bevægelser, og derfor blevalle tiltalte, med undtagelseaf én, dømt.

Landsretten gav ubetin-gede straffe, men Højesteretgjorde dommene betingede,idet rækkevidden af lovenog terrorbegrebet blev vur-deret som upræcist.

Retssagen mod ”Oprør”

har hermed fået en andenkarakter end det oprindeligeformål. Oprindelig var det jonetop formålet at gøre op-mærksom på, at både PFLPog FARC er befrielsesbevæ-gelser, og at det ikke burdevære ulovligt at støtte dem,men da dette nu allerede erblevet afgjort ved Højeste-ret, har sagen fået en andenmere konkret og teknisk ka-rakter.

Det vil sige, at det i selvesagen ikke længere er etspørgsmål om befrielses-kamp kontra terrorisme, menkun et skyldsspørgsmål. Alt-så skal politiet bevise, attalspersonen Patrick McMa-nus har overført penge, ogom appellen er en opfor-dring til terrorisme.

Retten til solidaritet og væbnet kamp”Oprør” blev dog ikke kunstartet for at værne om yt -ringsfriheden og bevarelsenaf de basale politiske rettig-heder i Danmark. Et af devigtigste aspekter var/er ret-ten til solidaritet, også medbevægelser, der fører væbnetkamp.

Her skal det gøres helt

klart, at der ikke er nogen i”Oprør”, som synes, at civileofre er i orden. Men samtidigmå vi så også definere begre-bet civile ofre. Her er vi ikkealtid enige i magthavernesdefinition. Eksempelvis i Pa-læstina kan man spørge sigselv, om bosættere – som harmilitære vagter, der skyderpå og dræber palæstinensere– er civile? Og kan man no-gensinde undgå civile tab –på begge sider –, når der ertale om en væbnet konflikt?Eller skal de besatte, de un-dertrykte, bare sætte sig nedog sige: ”Se, vi er ikke ter -rorister, vi gør ikke mod -stand...”, og dermed tro ogvente på ”Vestens” frelse?

Dette er måske firkantetsat op, men vi står i dag iden situation, hvor dem, dersidder på magten – og vilgøre alt for ikke at miste den– har besluttet, hvem der erde onde, og hvem der er degode. Ud fra den beslutninghar de også bestemt, hvemder må bære og bruge våben,og hvem der ikke må. Da vi– stadig – lever i en imperi-alistisk og kapitalistisk ver-den, er det meget logisk, atvores kammerater bliver

stemplet som terrorister.For os, der i mange år

har støttet disse bevægelser(PFLP og FARC), er detuacceptabelt, at befrielses-kamp bliver udlagt som ter-rorisme, og at solidaritet erstrafbart, dog er det ikkeoverraskende. Illegitime re-gimer og besættelsesmagterhar altid defineret mod-stands- og befrielsesbevæ-gelser som terrorister. Bådeillegitime regimer – som deti Columbia – og besættelses-magter – som Israel – støttesinternationalt af regeringer,oftest af politiske og strate-giske interesser. Enhver or-ganisation, som bekæmperdisse interesser, betragtessom ’illegal’.

FARC’s og PFLP’s pla-cering på ’terrorlisterne’ eringen tilfældighed. Måletmed at terrorstemple PFLPer at kriminalisere en folke-lig og væbnet modstand modårtiers besættelse af Palæsti-na. Ligeledes er terrorstemp-lingen af FARC en krimina-lisering af opgøret modstatslig vold og korruption iColombia.

Krigen imod terror, oglovgivningen omkring den,

er et af imperialismens in-strumenter til at understryk-ke og bekæmpe befrielses-og modstandsbevægelser.Derudover er det for atsvæk ke og kriminalisere en-hver progressiv organisa-tion/bevægelse/mennesker,der kæmper imod det her-skende system, i dette tilfæl-de imperialismen og kapita-lismen.

Som det kan ses af deførnævnte retssager, dommeog tiltalen imod ”Oprør” bli-ver krigen imod terror brugttil at kriminalisere politiskeaktivister.

Fremtiden for “Oprør”Hvad ”Oprør” vil gøre ifremtiden er svært at forud-sige. Én ting er dog sikkert,at uanset hvad dommen bli-ver, så skal vi fortsat kæmpeimod kriminaliseringen afpolitiske bevægelser. For vimå huske på, at selvom tals-personen Patrick McManusbliver frikendt, vil PFLP ogFARC – og mange andre afvores kammerater – stadigstå på terrorlisten, og her-hjemme vil der stadig væreangreb på og indskrænknin-ger af vores tilkæmpede ret-tigheder og politiske aktivi-teter. Så vi må blive vedmed at råbe op, skrive artik-ler, demonstrere og kæmpefor retten til frihed og retfær-dighed!

Længe leve deninternationale solidaritet!

Frihedskamp er ikketerrorisme!

For retten til modstand!

* Straffelovens paragraf 114a-h

** henvisning til www.state-watch.org/terrorlists/docs/EUterrorlist-May-06.pdf



“Nuller står altid til højre, hvis de vil blive til noget.” (Johannes Rau, tysk politiker)

Af Anton Nielsen

★ Mange undrede sig givet-vis, da ”Bankpakke 1” i ok-tober 2008 så dagens lys. 35milliarder blev hevet op afden høje hat til de nødliden-de pengeinstitutter. Der vartilsyneladende penge nok.

Men da ”Bankpakke 2”så dagens lys i januar 2009med socialdemokraternes ogSFs fulde tilslutning, var detslut med at undre sig. Mangefik den grimme tanke, at no-get skummelt var under op-sejling.

Det blev bekræftet den 1.maj 2009, da man udvidedepakken yderligere. Det varda ”Danske Bank bad om atfå staten som aktionær.”

”Helt uden forudgåendeoffentlig diskussion blev så-dan en gigantisk ideologiskhegnspæl flyttet,” skrev enrystet kommentator i dagbla-det Politiken.

Forløbet om den danskebankpakke 1 i oktober 2008er stadig mørklagt, men iStorbritannien begynder densande historie at kommefrem. Landet var få timer fraet sammenbrud, hvor mili-tæret måtte sættes ind. Denye britiske oplysninger etalvorligt spørgsmål til dedanske politikere,” slutterkommentatoren (Pol. 11.okt. 09.)

Spørgsmålet er endnu ik-ke besvaret!

”Bankpakke 2” var/er etlån på 100 milliarder kronerfra den danske stat til dendanske banksektor. En kapi-

talindsprøjtning kaldte mandet. Det var ingen overdri-velse. Bankpakke 1 og 2 beløber sig alt i alt til:135.000.000.000,- kroner.En grove masse penge.

Men dér sluttede det ik-ke: Samtidig vedtog manskattelettelser til landets ri-geste. De kan aldrig få detfor godt. Danske Banks di-rektør Peter Straarup – idaglig tale Gebyrgribben –fik en skattelettelse på465.000,- kroner, mens enfolkepensionist alt i alt fikca. 200,- kroner mere udbe-talt pr. måned fra 1. januar2010. Alt er således på sinrette plads. Klassesamfundetlever og har det godt. Der erintet nyt under solen.

Men nu skal der spares –nu går den ikke længere. Tildet formål kommer regerin-gen i den nærmeste fremtidmed en plan, som lægger optil nulvækst i kommunerneog regionerne. En plan sommed statsgaranti vil betydenedskæringer og endnu flerefyringer i det offentlige. Fat-tigdommen vil brede sig tilnye lag i befolkningen.

Men det er nødvendigt,siger regeringen. Statens un-derskud stiger og stiger, detkan ikke fortsætte. Sparekra-venes gennemførelse over -lader man naturligvis til kri-sens ofre – folk med livslangerfaring i at spinke og spare– som f.eks. de arbejdsløse,enlige mødre, bistandsmod-tagerne, folkepensionister,flygtninge og indvandre ogden slags.

Tilbage står det sto-re spørgsmål: Hvor ihimlens navn kom allebankmilliarderne fra?Hvor har de væretgemt? Var der overho-vedet dækning, hvis eneller flere banker gik rabun-dus? Eller var det gået sompå Island, hvor den island -ske befolkning, nu skal beta-le for nogle skruppelløsespekulanters vilde dans omguldkalven.

Er der flere pengetanke,kunne man også spørge?Skjulte skatteyder-milliar-der, som vi almindelige dø-delige ikke kender til? Må-ske rester fra tidligere fi-nansminister Thor Pedersensstorhedstid, dengang hanuden at blinke erklærede, atvi ” over tid vil komme til ateje hele verden.”

For almindelige menne-sker er det ikke altid lige tilat forstå regeringens modsi-gende erklæringer: Ikkemindst på baggrund af rege-ringens ustandselige ned-skæringer og den stigendearbejdsløshed, og selvfølge-lig landets skrantende øko-nomi med røde tal på bund-linien.

Nu er Danmarks økono-mi ikke længere så fanta-stisk, og et offentligt over-skud på 100 milliarder kro-ner er på forunderlig visvendt til et underskud i sam-me størrelsesorden.

Den globale finanskriseer fortsat en realitet, og ”enny global recession er ligeom hjørnet med øget infla-

tion til følge”, advarede Ver-densbankens cheføkonom,Justin Lin for nylig i dansktv.

Når man i dag ser på dendanske regeringens rund-håndethed over for finans -kapitalen, minder det mereom de berygtede pyramide-spil end om en såkaldt ”an-svarlige politik”.

Den danske drømPå Venstres landsmøde iOdense (21. november 09)kom statsministeren ind på”den amerikanske drøm”.Han opfordrede sine med-lemmer til at søge ”den ame-rikanske drøm” i Danmark –at søge ”den danske drøm”.

Han havde været på In-ternettet, betroede han lands-mødedeltagerne, hvor hanved hjælp af Google havdesøgte løsningen på Dan-marks problemer. På bag-grund af indlæg på nettetnåede han frem til, at ”dendanske drøm” handler om:

”Rigdom, frihed og rime-lighed.

”Vi skal være så rige,som vi kan blive, uden vimister så meget som et hjer-teslags fokus på, at de sva-geste også skal være med,”forklarede han.

I 10 bud gjorde statsmi-nister Lars Løkke Rasmus-

Drøm eller mareridt – efter nullernes årti


sen i sin nytårstale op medpessimismen og nederlags-stemning. En historisk præ-station – et vendepunkt? – erhans optræden blevet kaldt.

Som Moses med stentav-lerne stod han frem for altfolket med sine 10 bud til enanderledes fremtid i det bor-gerlige paradis – Danmark

Han beskrev Danmarksom ”verdens lykkeligsteland”, men understregede, atdet ikke er nogen naturlovfor fremtiden. Hvad han såmente med det?

Derfor handler det, fort-satte han, om ”bindende,operationelle” mål om høje-re BNP per indbygger, flereiværksættere, højere arbejds-udbud, bedre testresultaterfor skolebørnene, ét univer-sitet i Europas top 10, højeremiddellevetid, større energi-effektivitet, bedre integra-tion, mindre kriminalitet ogstærkere økonomi.”

”Det er mit bud på målfor 2020”, tilføjede den vi-sionære statsminister, LarsLøkke Rasmussen.

Det lyder flot, men for-bandet hult, og har intet medvirkeligheden at gøre.

Det var i oktober 2009. I januar 2010 er visionerneglemt. Helt glemt – borte hartaget ”Den danske drøm”.

Nu bliver der smalhals I januar mødtes regeringensmedlemmer for at lægge rådop mod den dårligst stillededel af befolkningen. ”Manmå indstille sig på smalhalsi den offentlige velfærd i denkommende tid,” lød budska-bet fra Havreholm Slot.

”Det er af afgørende be-tydning, at vi får sat gang iarbejdet med at skabe ba-lance i kassekreditten igen,”

Hvor stor den præciseregning til f.eks. regeringensufinansierede skattelettelsertil de rige og til de voldsomtstigende militærudgifter, er,

kan der endnu kun skønnesom. Men sikkert er det, atdet ikke er ikke gratis at væ-re besættelsesmagt. 20 milli-arder kroner lød krigsbud-gettet på for året 2009.

Det nye militærforlig –som bærer SFs underskrift –øger udgifterne med tre pro-cent, siger de – men detkommer næppe til at holde,hvis Danmark fortsat skalføre krig i Afghanistan. Og det vil forligspartierne –inklusive SF. Samtidig stårman foran indkøb af nyekampfly til en foreløbig prispå 135 millioner kroner pr.stk.

Sagt lige ud: De har ikkestyr på noget som helst.

Så først når man har fo-relagt det såkaldte konver-gensprogram – en redegørel-se for underskuddet for EU,kan man udtale sig om denendelige regnings størrelse.Herefter stiller EU sine kravtil regeringen i Region Nord,som klapper hælene sammenog parerer ordre.

I parentes bemærket ud-gør det offentlige underskudi dag 6 procent af BNP.

Regeringens sociale krigmod størstedelen af befolk-ningen er ikke af ny dato.Men nu skærpes den. Mannærmer sig målet – minimal-staten. Nu tages grovfilenfrem: Nye nedskæringerventer: Dagpengene står forskud, det samme gør bi-standshjælpen, folkepensio-nen og SU.

Nulvækst i kommunerne,hvilket betyder yderligerenedskæringer og fyringer,som vi i skrivende stund(20.januar) ser det på syge-husene. Efter dem kommerfolkeskolen gymnasierne,universiteterne – slut meddrømmeriet om et universi-tet i europæisk top 10 hr.statsminister – derefter yder-ligere lukning af bibliotekerog museer osv. osv.

Ret og rimelighedHvem er de vigtigste mod-standere ud over de tidligerenævnte? Manden der fremfor nogen skal fører spare -kniven er forhenværende be-skæftigelses-minister, nuvæ-rende finansminister ClausHjort Frederiksen. Mandensom blev hevet frem i lysetaf journalist, Jesper Tynellfra radioens P1. Det viste sig– ikke overraskende – at hani en række forhold bevidsthavde brudt loven, bestiltmisvisende tal, slettet bela-stende dokumenter og i øv-rigt vildledt Folketinget.

Engang for mange år si-den i en verden, var hanutvivlsomt blevet stillet foren Rigsret og dømt for sineforbrydelser, men ikke i da-gens Danmark, er det åben-bart det nærmeste man kankomme på et ridderslag.

Bag ham står den nye be-skæftigelsesminister, IngerStøjbjerg – dum som en dørmen støjende, som navnetindicerer – men som totaltmangler forståelse for demennesker, hun er sat til atvære minister for.

Socialministeren, KarenEllemann Kharabian Jensener formodentlig arveligt be-lastet. Det er synd for hende.Men det undskylder ikkehendes totale mangel på so-cial indsigt, som hun offent-lig afslørede i julen 2009, daglædede sig over at, ”såmange havde fundet vej tilde private organisationer” –Kirkens Korshær og Frel-sens Hær og andre – somudleverer julehjælp til vær-digt trængende. Hun har en”plan kaldet ”Barnets Re-form” – den skal man næppeforvente sig noget godt af.

Kharabian navnet skyl-des hendes første mand, somvar armenier. Hun ophørtemed at bruge navnet i 2008– måske brød Dansk Folke-parti sig ikke om det?

Kulturministeren – Cari-na Christensen – har slået sigop på, at ”Folk skal havemulighed for at sige nejtak.” Det betyder for hende,at bøgerne skal smides ud afbibliotekerne. Hun har endnuikke dekreteret bogbrændin-ger, men det kan naturligviskomme. Hun har naturligvisogså en plan for sine fremti-dige meriter, så tag jer i agt.”Kultur for alle”, kalder hunplanen. Den skal iføl ge hen-de handle om, at ”styrke ennational identitetsfølelsegennem kulturen,” men hunvil ikke proppe den ned i hal-sen på folk. De skal bare vi-de, hvad de siger nej til.”

Med sig har de hele detborgerlige establishment i oguden for regeringen, som i”nullernes årti” har levet heltop til idealerne: At snyde ef-ter evne og nyde efter begær.

Kendte navne – enkelte ifængsel pt., men det forrin-ger åbenbart ikke kvaliteten– som: Stein Bagger, PeterStraarup og Peter Brixtofte –helt sammenlignelige medde islandske ”ekspansions -vikinger”. Og videre: Hen-ning Dyremose, Cepos,Mus solini-klonen Søren Es-persen, Straf-Brian, Don Ø,Christopher Arzrouni ogmange flere, som med fyndog klem sluttede op bag da”systemskiftet” skete i 2001.

Øverst på listen står An-ders Fogh Rasmussen, tidli-ge skatteminister, fyret for atfifle med regnskaberne, si-den – for lang og tro tjenesteudnævnt til statsminister,hvor han endnu engang brødloven, da han sendte vortland i krig i Irak. Slutteligudnævnt til leder af terror-banden NATO.

Så rot jer sammen alle I,som de har udset til at betalefor deres fejlagtige og aso-ciale politik. Vi siger nej!!Det er nu sammenholdetskal stå sin prøve.


Digt

Statsterroristen og Sofa-KrigerenAf Henrik S. Holck

Statsterroristen er Statsansat, han får Løn for at være Ansvarlig,alligevel fraskriver han sig ethvert ansvar.Med Løgnen om Idealisme fører han en Sort/hvid krig fra sit Skrivebord,med ham på den rigtige side af Skrivebordet, og Fjenden på den forkerte.

Statsterroristen udøver fra sin magtposition en løbende kontrol og overvågningaf alle de Borgere, som ikke vil ligne Statsmagtens Slaver, de som ønsker at tænke selv.De fredelige, de som ikke vil denne krig som Statsterroristen fører,er potientielt mistænkelige, selvom de opfører sig som humanister, er de sikkert terrorister.

Ved at pege ud og plante utrygheden mellem mennesker, går Statsterroristen fri,ved at opfinde en usynlig Fjende, ønsker han at skjule sig selv, og hellige sin Forbrydelse.Statsterroristen vil aldrig opnå en fri verden – medMasseMord, Tortur, Ødelæggelse og Lemlæstelse– vil han blive værre end det han tror at bekæmpe, sin egen værste Fjende.

Sofa-Krigeren er Hykleriets Medsammensvorne, uden Mod og med en Svag Karakter,stiver han sig af, ved at hidse sig op mod den Indbildte Fjende.Sofa-Krigeren er en nervesvækket Neurotiker, der som offer for Frygtens giftige Propaganda,går foran hele Hæren, og råber ned med Fjenden! – i sine egne tanker ...

Men tanker er ikke toldfrie, og handlinger giver konsekvenser, det er Skæbnen for Bukkene,som råber på Krigen, med blod på Hænderne, med MasseMord , Klyngebomber og Fosforbomberpå Samvittigheden. Ødelagte Liv – Børn, Kvinder, Mænd. Udryddede landsbyer. Forsvundne familier.Er man overhovedet et Menneske – når man ikke forstår hvad Lidelse er? Er de uden Hjerte –?

Med en fortsat Krigsførelse fordobles Lidelserne, Dag for dag svinder Undskyldningen og Ondskaben vokser.Indtil den time, hvor Ofrenes blod rinder i sådan en mængde, at det bliver som en flodbølge,der skyller ind over Bødlernes strande – og de vil drukne selv i deres uskyldige ofres Blod.

Et Land er ophørt med at være et Demokrati når det har bekendt sig til Militarismen!Militarisme er ikke en nødvendig Frihedskamp, som både Danskere og Palæstinensere og Irakerehar ført mod en indtrængende Fjende.Militarisme er en Totalitær stat, hvor en politisk Elite fører Angrebskrig mod en fremmed Suveræn Stat.Kendetegnet på denne begyndende Fascisme, dette Kynismens Diktatur, er Falske oplysninger, Bevidst Løgn og Mani-pulation med den offentlige mening. Fastholdelsen af Krigen på ulovligt grundlag er Forbrydelsens Fuldbyrdelse.Det er retssamfundets opløsning, civilrettighedernesafskaffelse, og som Krigens Metoder i strid medMenneskerettigheder og Folkeretten!

Statsterroristen sover sin fredelige Ministersøvn,mens hans handlinger i en by langt borte, skaber dødog ødelæggelse!Sofa-Krigeren betragter verden fra et sikkert sted,mens han råber op med store ord og destruktive meninger.Og imens deres ord skaber Dommedag for andre Mennesker, der lever ude i den Virkelige Verden –går både Statsterroristen og SofaKrigeren langsomt til grunde, ikke som et Menneske, men som etNatsort væsen i Gudsforladt Mørke – alene, i sinmoralske opløsning, går de deres undergang i møde.

Hvornår vil de vågne op –?

Henrik S. Holck, digter, maler og

billedhugger.

For international solidaritet:

Styrk demokratiet – bryd terrorlovene Januar 2010

Til Justitsminister Brian MikkelsenTil Deres orientering.

Undertegnede personer støtter PFLPs humanitære arbejde økonomisk med i alt 1885,- kr. , som en beskeden hjælp til det palæ-stinensiske folk efter Israels massakre i Gaza.

Jeg tilslutter mig hermed også Horserød-Stutthof Foreningens igangværende civile ulydigheds-kampagne, som er vendt modde udemokratiske terrorlove og terrorlister – for retten til solidaritet med kæmpende folk over hele jorden.

NB: Med nedenstående 55 underskrifter har i alt 207 personer foreløbig tilsluttet sig ovenstående.

Med venlig hilsenf/ Horserød Stutthof Foreningen

Anton Nielsen/formand.

Ejner Olgenkjær, Claus Olsen, Søren Gilberg, Janni Milsted, Jørgen S. Nielsen, Jan Munk Petersen, Christine Thulsen, KlausFink, Ingrid Schlm, Inge Brand, Kisse Poulsen, Carl Lundin Jensen, John Hobtgaard, Lars Røms, Brückmann, CordonMcClji nor, Nina Jones, Jimmi Jensen, J.M. Sevene, Marianne Maass, Mikael Betzer, Tinne Hansen, Bjarke Christensen, SvenOlsen, Rose Christensen, Tønner Jørgensen, B. Sørensen, Martin Osterlin, Anders Fenger, Hanne Svensson, Lars-Bo Søren-sen, Carsten Thor Bryld , Jan Hass, Rene Pukenkamp, Sara Willemoes , Ida Rump, Susanne Rump, Niels-Holger Nielsen, Ton-ny Warming, Jørgen Nielsen, Thom Joensen, Sonja E. Nielsen, Krista Sørensen, Käte Peterson, Jens Bjerregaard, Johny Mor-tensen, Birte Pedersen, Lis Sobel, Donis Høgh, Anders Kristensen, Kirsten Johannesen, Grethe Kyllingsbæk, Bjørn Jakholm.


Annonce:


En tidligere modstandmands beretninger2 Tekster skrevet i 2004 – gælder budskabet også i dag? (Uddrag)

Af Aage Staffe

Propaganda – den indre,sorte svinehund – terrorIgennem århundreder ermenneskehedens børn blevetfyldt med fordomme og my-ter af folk, der taler de sortesvinehundes sprog.

Mange får uhumskheder-ne ind med modermælken,forstået på den måde, at mani vidt forskellige sammen-hænge pø om pø får små til-syneladende uskyldige for-domme præsenteret.

Som regel for ubetyde -lige, for meningsløse til, atman i øjeblikket reagerer, re-flekterer, for pludselig at op-dage, hov, har du nu også ta-get det til dig, som dit eget?

Mange lærer aldrig atlytte, lærer aldrig at skelnemellem de ofte bittesmå nu-ancer, fordi det ofte er tilsy-neladende pæne mennesker,der serverer uhyrlighederne;ofte på en så tilsløret måde,at man udover at være i godtræning skal være ret skarp-sindig for at skille skidt frakanel.

Mange kan ikke indse ogforstå, at de har en rolle –har medansvar og bør handlederefter. De føler sig ubety-delige – de har ingen indfly-delse – det nytter alligevelikke – de har givet op på for-hånd.

Efter Hitlers magtoverta-gelse i 1933 sneg flere ogflere ord sig umærkeligt indi min dagligdag. Hvis vidrenge spillede med kuglerog der blev snydt, var detblevet almindeligt at sige,Du jøder. Din jødesmovs.

Som barn vidste jeg ikke,hvad en jøde var. Det var na-zipropagandaen, der havde

sneget sig ind. Vi forbandtikke mere med disse begre-ber, end hvis vi hånede medbetegnelser, som du er ånds -svag, eller du er en brilleabe.

Husk Göebbels ord:“Propaganden skal gennem-syre den, som propagandaenskal nå, uden at denne be-mærker den.”

I Nazityskland krævedesikke den store skarpsindig-hed. Gik du på gaderne,mød tes du overalt af plaka-ter og bannere, der indoktri-nerede budskaberne. Lukke-de du op for radioen tordne-de militærmusik og propa-ganda ud.

I skoler, på arbejdsplad-ser fyldtes du med propa-ganda.

Du skulle møde op til destore parader og er vel somde fleste blevet grebet af de-res imponerende pragt og afstemningen, hvis du ikke li-gefrem blev hyptoniseret.Det er en almen menneske-lig reaktion, at blive hidsetop af mange menneskersskrål og skrig, hvad entendet er i en demonstration el-ler til en fodboldkamp.

Betegnelse massehysteri– suggestion.

Den nazistiske propagan-da var systematisk og djæ-velsk dygtigt gennemført ognetop dette, at man tudedebørn og unge ørerne fulde,kan være noget af forklarin-gen på vanviddet.

Hvorfor henvender jeg mig til dig?Med mine egne til tider retklare, slet skjulte holdningersom baggrund lægges factsfrem. For nogen vil de virkestødende – firkantede – en -øjede og provokerende.

Dette sidste erså absolut ogsåhensigten. Kom-mer man i den si-tuation, at manskal træffe en be-slutning, der fårkonsekvenser ikkeblot for en selv,men også for med-borgere lettes denvidere forretnings-gang, hvis manmed et vågent sindhar lært at skelnemellem skidt, snotog kanel. Altsålært at analysereden indre svine-hunds sorte tale oghar fundet sit ståsted.

Jeg prædiker ikke, menforsøger at pirre den enkel-tes nysgerrighed og forsøgerat hjælpe til en forøgelse afselvstændig tankevirksom-hed.

Da jeg var færdig med atskrive mine erindringer, sadjeg og var ved at falde i svi-me over, at jeg fra barnsbenkonsekvent havde været forikkevold – imod krig, menfor at gøre en krigs skade-virkninger mindre, alligevelgreb til det paradoksale –nemlig med våben – atsmad re, lemlæste og slå folkihjel.

Efter krigen kunne jegtjene en mindre bondegårdsom officer, men gik i sme-delære igen til den usle hyreaf 10.- kr. pr. uge.

Mit budskab er klokkeklart: – Den, der ikke kender hi-

storien, er dømt til at gen-tage dens fejltagelser.

– Vold – krig er en forbry-delse – krige har kun ta -bere.

Den gamle mands erfaringer, at det eneste virksommemiddel mod vold – mod krig– mod terror er et sandt de-mokrati. Findes det? Ikkefikst og færdigt – faldet nedfra himlen med Dannebrog.

Et demokrati er et pro-dukt, som skabes af detsborgere. Det er et spejlbille-de af borgernes kvaliteter?Eller sagt på anden vis –borgernes passivitet målt iDet tavse flertals størrelse.

Vore politikere manipu-lerer lige akkurat så langt,som borgerne tillader det.Mit liv har absolut ikke væ-ret en dans på roser, menmålt i kvalitet har det væretgodt. Jeg kan se mine børnog børnebørn i øjnene, jegkan gå til spejlet. Hvor man-ge kan det? For mig har derværet en nøje sammenhængmellem livsholdninger oglivskvalitet.

Teksterne kan findes på www.aage-staffe.dk underhenholdsvis Tema 8 kapitel 4side 75 og Tema 5 kapitel 8side 200.

Eksempel på nutidig propaganda

Boganmeldelse

Politiske dyr i samfundsreservater★ I december 2009 har For-laget Arbejderen i bogformudgivet en flot samling afsatiriske digte og tekster afdigteren og skribenten KlausHaase. Bogen, som indehol-der 33 tekster og er på 64 si-der, omhandler på humori-stisk vis menneskets rolle ogplacering i det kapitalistiskeklassesamfunds univers.

Klaus Haase afdækkerpå skæmtsom måde uhyrlig-hederne og absurditeterne iden virkelighed som er ka-pitalismen iboende. Finans-krisen, bankvæsenet, bolig-spekulanterne, terrorlovgiv-

ningen og retsvæsenet erblot nogen af de områder,som køres gennem Haasesvridemaskine.

I andre dele af bogenstekster gøres op med den –for vort samfund bekvem-me- fordom og myte, atmenneskets plads og rolle isamfundet nærmest er gene-tisk bestemt.

Bogen tekster giver ikkenogen direkte opskrift på,samfundsomvæltningensmetode, men implicit kom-mer forståelsen af dens nød-vendighed til udtryk.

En af teksterne har såle-

des som overskrift: ”Goderåd til en der ikke har for-stand på politik”. Heri op-remses mangfoldige godegrunde til nødvendighedenaf, at vi hver især blander osi netop politik.

Konklusionen på nævntetekst er derfor temmeligkonsekvent:

”Du siger du ikke harforstand på politik.

Så gør noget ved din for-stand”.

Bogen kan erhverves påForlaget Arbejderen for dennette sum af 75 kr.

Aktion: Åbn ArkiverneEfterretningstjenesterne – såvel Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets efterretningstjeneste (FE) – får stadig vide-re beføjelser. Hver dag sine stramninger af lovgivningen. En terrorlovgivning der i store træk er en afskrift af den amerikanskePatriot Act. Lømmelpakker og visitationszoner, knivlove osv. Alt handler om straf, straf og mere straf. Politiske modstanderekriminaliseres.

Folketingets flertal påstår, at vi lever i en retsstat. Men er det rigtigt, når aflytning uden dommerkendelse er normal praksis?Når folk kan slæbes for retten uden den anklagede, eller hans forsvarer kan få anklagen eller sagens akter at se. Det er politi-statsmetoder, som der må sættes en stopper for. Begynd med dig selv, og kræv aktindsigt i din registrering hos PET.

Tilslut dig!

Da jeg ved, at PET – ulovligt og i strid med regeringserklæringen af 30.september 1968 – har registreret danskestatsborgere, deriblandt undertegnede, forlanger jeg aktindsigt i de registreringer, som PET har på min person.

Navn/cpr-nummer:

Adresse:

Sendes til: Politiets Efterretningstjeneste, Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg

Med venlig hilsenf/ Horserød Stutthof Foreningen Inger Nielsen. Tonny Warming, Sisse Knudsen



Gå til modstand...Klimatopmødet i december blev endnu et skridt mod politistat og fascisme i Danmark.Varslede fredelige demonstrationer blev af Regeringen brugt som undskyldning formere overvågning, højere straffe samt nye borgerkrigsøvelser i gaderne.

Af Henning Jakobsen

★ Siden terrorlovens vedta-gelse i 2002 har Danmark iet raskt tempo bevæget signed af en glidebane, hvordemokratiske rettighederdag for dag afvikles.

Klimatopmødet i Køben-havn i december blev anled-ning til en yderligere skær-pelse af denne afvikling. Detskete ikke mindst gennemFolketingets hastebehand-ling og vedtagelse af den så-kaldte Lømmelpakke.

Den trådte i kraft 3. de-cember på trods af ugevis affolkelige protester og indsi-gelser fra jurister, humani-ster og demokrater. Tidsram-men for såkaldt forebyggen-de, ”administrativ frihedsbe-røvelse”, det vil sige tilbage-holdelse uden skyggen afanklage eller bevis, blev satop fra 6 til 12 timer.

Straframmen for at for-styrre politiets arbejde, f.eks.ved at tillade sig at opholdesig på det forkerte sted pådet forkerte tidspunkt, blevændret fra bødestraf til 40dages fængsel. Formåletsyntes klart; at tage modetfra enhver, som måtte havelyst til at bruge deres demo-kratiske ret til at demonstre-re for en mere solidarisk verden under klima top -mødet.

Politiet øvede til kommende slagOg politiet var ikke sen til athonorere folketingsflertalletsforventninger. Tusindvis afpolitifolk blev fragtet til Kø-

benhavn, politibiler blev lånti Sverige, Tyskland, Hol-land, Belgien og Frankrig,dog var det kun på de tyskeaf slagsen, hvor man havdegjort sig den ulejlighed atoverdække det lokale ord forpoliti (Polizei) med danskepolitiklistermærker. Åben-bart frygtede man, at nogenfik mindelser om det danskepolitis samarbejde med dentyske besættelsesmagt underAnden Verdenskrig.

En vandkanon var ogsåblevet indkøbt til klimatop-mødet. Hjemmeværnet blevnaturligvis også indsat ogblev bl.a. set posteret foranPolitikens Hus. De borgerli-ge mediers påvirkningsmo-nopol var således som altid itrygge hænder. Op mod1500 mennesker – unge somgamle, mænd som kvinder,munke som ateister – blevanholdt under klimatopmø-det, de fleste vilkårligt understore masseanholdelser. Sær-lige fangebure var opstillet iValby til formålet.

Ved den største af masse-anholdelserne blev hundred-vis af fredelige demonstran-ter afskåret, omringet, an-holdt og placeret på denfrostkolde asfalt i timevis.Langt de fleste blev dog løs-ladt efter nogle yderligere ti-mer i fangeburene, da der ik-ke var noget at komme efter.

PolitistatsmetoderDer var dog undtagelser,hvor nok så fredelige de-monstranter ikke blev løs-ladt den efterfølgende dag.

Èn af de mest markante

af slagsen var den 17. de-cember, hvor bl.a. flerestatsledere deltog i en galla-middag hos dronningen. Ak-tivister fra miljøorganisatio-nen Greenpeace havde listetsig ind – ad hoveddøren – ogudfoldet et banner, med de-res krav til politikerne omhandling i stedet for snak, tilære for den fremmødte pres-se. Dette indbragte fireGreen peace-aktivister en va-retægtsfængsling i 20 dage,før de blev løsladt efter athave tilbragt Jul og Nytår iet dansk fængsel.

Løsladelsen fandt sted

efter massivt pres fra såvelbefolkning som parlamenta-rikere i ind- og udland. Ale-ne i Spanien, hvor den eneaf aktivisterne kommer fra,indsamledes 50.000 under-skrifter mod fængslingerne –og fra Norge til Argentinablev der protesteret mod dedanske politistatsmetoder.Endvidere er der blevet af-sløret en omfattende brug aftelefonaflytning mod poten-tielle demonstranter.

Vi er ikke kriminelleAfslutningen på klimatop-mødet har imidlertid ikke


KALENDERHUSK AT:

Lørdag den 6. marts:Generalforsamling i Horserød-Stutthof Foreningen.Afholdes i 3F Trekronergade 26, 2500 Valby fra kl. 12.00.

Mandag den 8. marts:Kvindernes internationale kampdag

Mandag den 15. marts:Domsafsigelse i sagen mod Oprør.

Lørdag den 1. maj Majmøder i hele landet. Se lokalpressen.

Tirsdag den 4. majBefrielsen fejres over hele landet. I København med fakkel-tog gennem Istedgade.

Som Bølger af Hav2 binds-værk af Anton Nielsen udkommer. Bogen er en be-retning om mennesker i Danmark gennem 200 år.

I den anledning afholdes der reception i Bygge-, Jord- ogMiljøarbejdernes Fagforening i København fra kl. 15.00–17.00. Alle er velkomne.

Kassen lækker...Husk at betale dit abonnement

for 2010!

Venligst redaktionen

gjort problemerne mindre.De fleste af politikerne errejst hjem, hvor de kom fra,men Lømmelpakken er herendnu.

Mange har imidlertidindset, at det gælder kampenfor vores frihed. Initiativet”Væk med Lømmelpakken”har stået bag flere store de-monstrationer op til vedta-gelsen af Lømmepakken. Pådagen, hvor den trådte ikraft, den 3. december 2009,gik et stort sørgeoptog fraChristiansborg Slotsplads tilFolkets Park på Nørrebrounder parolen ”Ytrings- ogforsamlingsfriheden er død”.

Men kampen for frihedendøde ikke her, lige så lidt somunder politiets borgerkrigs-manøvrer i Københavns ga-der under klimatopmødet.

Et initiativ for demokra-tiske rettigheder arrangerededen 21. januar i år et kam-pagnemøde under overskrif-

ten ”Vi er ikke kriminelle”. I indkaldelsen til mødetfremgår det, at der ikke kuner sket et angreb på klimabe-vægelsen, men også en kul-mination i tilbagerulningenaf frihedsrettigheder, somhar fundet sted gennem ter-rorpakker, Lømmelpakke,politiets fremfærd, oprettelseaf permanente visitationszo-ner og brugen af varetægts-fængsling som straf. Detfremgår også, at det er initia-tivets målsætning at tilba ge -erobre retten til at demon-strere og til civil ulydighed.

Ifølge Dagbladet Arbej-deren den 28. januar 2010kan der fra dette initiativ for-ventes en kampagne med de-batmøder om demokrati ogretspolitik samt aktioner ogstøttefester, ligesom initiati-vets kampagne vil fokuserepå retssagerne mod nogle afde mange anholdte klima -aktivister i marts måned.

Generalforsamling i Antifascistisk ForumForeningen Antifascistisk Forum afholdergeneralforsamling torsdag den 18. marts klokken 18.30.Mødet afholdes i Bogcafeen, Frederikssundsvej 64.

Dagsorden:1. Valg af dirigent og referent2. Beretning for den forløbne periode3. Fremtidigt arbejde4. Økonomi og regnskab5. Valg af ledelse6. Eventuelt

På gensyn den 18. marts!Bestyrelsen

UdstillingKunstnersammenslutningen Maj ‘93 holdt i perioden 3. februar – 13. februar en megetflot udstilling i Helligåndshuset på Amagertorv i København. Udstillingen omfattedeblandt andet billedvæv som skulpturer, grafik og malerier. Nedenfor gengives et lilleudpluk af den omfattende udstilling, som i øvrigt var meget velbesøgt.

Kunstnersammenslutningen Maj ‘93 består af: Lena Bidstrup, Jørgen Buch, Buller Hermansen, Al-fred Friis, Jørgen Tang Holbek, Søren Birk Pedersen,Ejvind Schaldemose, Marianne Schepelern, ChristineScherfig, Aage Schmidt og Kirsten Antonie Sørensen.

Jørgen Buch: 1. maj

Alfred Friis: U.T.

Søren Birk Pedersen: På den anden side

Jørgen Tang Holbek: Landskab med figurer

Documents

FRA INDHOLDET - Antifascistisk Forum · 25/11/2010 · FRA INDHOLDET: Leder: Integration og virkelighed En hyldest til bødlerne! Fascismen skal bekæmpes i cyberspace Lov sikrer