Fra knaphed og fysisk arbejde - til overflod og - dr.dk€¦ · 2. At spise efter årstiden A) De nordiske grøntsager, frugt og urter vokser langsomt og køligt. Det giver dem tid

1. Nordiske råvarer

2. At spise efter årstiden

3. Maskinparken

4. Food-miles

5. Flere æg - mindre bøfkød

6. Smagen af Norden

7. Ny Nordisk måltidskultur

8. Fremstil Ny Nordisk Hverdagsmad

9. Madpakker og børns livretter

10. Kender du råvaren?

11. Dagskost efter kostråd i Ny Nordisk Hverdagsmad

12. Den nordiske sødme

13. Spis med alle sanserne

14. Spis gul sne

15. Rejsedagbog fra et æble

16. Fra bål til mikrobølgeovn

17. Kartoffelsortering

18. Fra knaphed og fysisk arbejde - til overflod og musearm

19. Har du fået dine 30 minutter?

1 Maj-Britt Berndtsson 2012MUMS - www.dr.dk/mums

2 Maj-Britt Berndtsson 2012

1. Nordiske råvarer A) På bordet ligger et udvalg af nordiske råvarer.

Kan I genkende råvarerne på bordet?

Start med at kategorisere efter kategorierne i Råvarelab: grøntsager, rodfrugter, frugt og bær, korn og nødder, urter og svampe,æg/mælk,fisk/kød.

I skal nu navngive råvarerne (I kan hente hjælp i Råvarelab).

Fremstil en oversigt som denne. Tag billeder af råvarerne og sæt ind:

B) Råvarerne bruges i forskellige retter.

I skal komme med forslag til, hvad de forskellige råvarer kan bruges til.

Diskuter jeres forslag og fremstil evt. en af retterne.

MUMS - www.dr.dk/mums

2. At spise efter årstiden

A) De nordiske grøntsager, frugt og urter vokser langsomt og køligt. Det giver dem tid til at udvikle en særlig god smag. Vi skal spise sæsonens råvarer i stedet for at importere fra lande langt væk, så vi ikke skal belaste miljøet med energi til transport.

Iskalfindehøstsæsonenfordeskandinaviskeråvareri Råvarelab. Sæt dem ind på et årshjul.

B) Mange afgrøder kan holde sig i mange måneder, hvis de opbevareskorrekt.Undersøghvordankartofler,gulerødder, kål og æbler skal opbevares.

C) Om vinteren kan der i Norden kun dyrkes agurk, salat og tomat i opvarmede drivhuse (eller de skal transporteres mange tusind km for at komme hertil)

I skal fremstille en vintersalat uden at bruge salat, tomat og agurk. I må vælge mellem de vintergrøntsager, nødder og bær jeres lærer har lagt frem.

Find oplysninger om jeres råvarer i Råvarelab. Friske krydderurter kan erstattes af pesto eller urtesalt, der er gemt på glas fra sommeren.

SefxfilmklippetiNordisk mad i 100 år - 2010’erne - “Ukrudt og grønt”.



Opskrift på pesto:

2 bundter friske krydderurter køres i foodprocessor med 2 dl koldpresset rapsolie, salt og 3 spsk. æbleeddike, kommes på små beholdere og fryses. Kan også tilsættes nødder og hvidløg.

Opskrift på urtesalt:

2 bundter krydderurter køres i foodprocessor med 2 dl groft salt, bredes ud til tørre i solen og kommes i glas. (Kan også tilsættes hyldeblomster)


3. Maskinparken

A) Da der kom elektricitet i køkkenet, var der mange processer i madlavningen, der blev meget lettere. Har I fulgt tidslinjen i Nordisk mad i 100 år, har I set, hvordan køleskab og fryser kom ind i køkkenet i 1950’erne. Der er kommet mange nye apparater til siden 1950’erne. Nogle af de nye apparater står desværre i skabene og bliver aldrig brugt. Undersøg om I har nogle af følgende apparater hjemme:

- Ismaskine

- Saftpresser

- Æbleskivebager

- Foodprocessor

- Blender

- Minihakker

- Håndmixer

Find også ud af hvornår apparatet sidst blev brugt, og hvorfor det måske ikke bliver brugt så tit.

B) Hvis apparaterne ikke bliver brugt så tit, bruger de ikke energi, men da de blev fremstillet, gik der både energi og råstoffer til.

I skal bruge et af apparaterne og fremstille en dessert. Opskrifter får I af læreren.



C) GåpåjagtidissefilmklipiNordisk mad i 100 år og findderedskaberogapparaterderbruges:

1900-1949: “Madpakken” - han sidder i et køkken i 1992 og fortæller. Hvad kan I se i baggrunden?

50’erne: “Mænd på madkursus”

60’erne og 70’erne: “Kvinder vil ind til byerne”

80’erne: “Hjemkundskab”



4. Food miles A) Food miles angiver den afstand, fødevarer transporteres fra producent til konsument. Transport over lange afstande er energikrævende og belaster miljøet med udledning af CO2. Nordiske råvarer har kort transportvej.

I skal undersøge, hvor frugten i supermarkedet kommer fra (Find produktionslandet med Google Earth og zoom ind)

Lastbil: 1000 kg CO2 pr. ton pr. km

Fly: 0,4 kg CO2 pr. ton pr. km

Skib: 0,01 kg CO2 pr. ton pr. km


B) Råvarer med en lav food miles kan godt have været energi- krævende på andre måder, fx hvis de er produceret i opvarmede drivhuse eller nedfrosset.

I skal afgøre, om det er sæson for de nordiske frugter, I fandt i supermarkedet. (nogle af frugterne kan I læse om i Råvarelab)

C) Rabarbersæsonen er i april-juni og august-oktober i Norden.

DiskuterhvadIvilgøremeddenneopskriftpåRabarbertrifli i januar måned, hvis I er food miles bevidste:

http://viskalspise.dk/opskrifter/kager-desserter/rabarbertrif li-floedeskum.html

Sæsonenforandrenordiskefrugterogbærkanfindesi Råvarelab. Frugter og grøntsager, der dyrkes på friland (eller i drivhuse der ikke opvarmes), er i sæson, når de er modne.


http://viskalspise.dk/opskrifter/kager-desserter/rabarbertrifli-floedeskum.html

http://viskalspise.dk/opskrifter/kager-desserter/rabarbertrifli-floedeskum.html


5. Flere æg - mindre bøfkød

A) En af anbefalingerne fra Ny Nordisk Hverdagsmad (NNH) er, at vi skal spise mindre oksekød. Begrundelserne er bl.a., at vi skal nedsætte det høje forbrug af oksekød, der har et højt energi- og ressourceforbrug, og vælge mere bæredygtige proteinkilder.Detanbefalesderforatspiseflerebælgfrugter og økologiske æg.

Hvor meget røræg kan der laves, hvis det skal svare til én hakkebøf på 100 g, når vi beregner ud fra miljøbelastning?

I kan se tallene for råvarerne i Klimapyramiden. Brug tallene og beregn mængden af røræg.

Download Klimakogebogen og slå op på side 11. http://fvm.dk/klimakogebog/

Fremstil maden og stil op ved siden af hinanden så forskellen fremtræder visuelt. (husk at tage billeder af det)

Startmedatvejeetægogfindudaf,hvormangeægder skal bruges.

(Det kan godt være, at I skal være mange for at løse opgaven)


Opskrift: 1 portion røræg

Først skal I piske 2 æg godt med 2 spsk. koldt vand. Derefter smelter I 1 tsk. smør ved lav varme i en gryde og kommer æggemassen i. Skrab hele tiden langsomt den stivnede æggemasse af bunden og hen til en side. Når I kan se at al æggemassen er stivnet, er rørægget færdigt. Tag gryden fra varmen.

Print også en visuel udgave af klimapyramiden til køleskabet her: http://www.dr.dk/undervisning_flash/klima/CO2_pyramide_low.pdf

B) Røræg kan smages til med forskellige urter og grøntsager efter årstiden. I sommerhalvåret er der mange friske krydderurter at vælge mellem. I vinterhalvåret må der trækkes på forrådet fx papirtynde smørristede gulerodsskiver eller hjemmelavet pesto fra sommerens høst.

I skal nu vælge tilbehør til rørægget. Tag billeder af jeres ret, smag på den og beskriv den med få ord.


http://www.dr.dk/undervisning_flash/klima/CO2_pyramide_low.pdf


C) Saml alle billeder og beskrivelser i en lille “kogebog”, fx i et online mindmap.

D) Test, hvor meget CO2, der er i dit indkøb:

I kan teste, hvor meget et indkøb i supermarkedet koster i CO2. Prøv spillet her:

http://www.dr.dk/php/aktualitet/philippe/flash_mysql/test.html


http://www.dr.dk/php/aktualitet/philippe/flash_mysql/test.html


6. Smagen af Norden

A) DeflestenordiskeråvarerkenderI,menderersikkertogså nogle, der er nye for jer. Råvarerne er valgt fra Råvarelab, hvorIkanfindeflereoplysningeromdem.

I skal undersøge de forskellige nordiske råvarer, jeres lærer har lagt frem og beskrive:

• Synssansen: farve, form, størrelse

• Lugtesansen: duft

• Smagssansen: smag*) (Leg med grundsmagene i Smagsløget)

• Følesansen: mundfølelse (blød-hård-sprød-glat - - )

• Høresansen: lyd når du tygger (fx om den knaser)

(Nogle af råvarerne kan spises rå, andre skal I tilberede efter opskrifter, I får af læreren.)

*) I kan bruge ord som disse:

Grundsmag: sødt, surt, salt, bittert, umami

Konsistens: blød, sej, grynet, cremet, sprød

Duft: frisk, sødlig, syrlig, muggen, krydret

Smagsstyrke: meget mild, mild, medium, stærk, meget stærk



B) Kan du smage forskel? Prøv at sammenligne danske frilandstomater og udenlandske tomater.

• Beskriv tomatens: farve, form, størrelse, duft

• Skær tomaten over og beskriv kødets farve og duft

• Smag på tomaten og beskriv grundsmag, konsistens, smagsstyrke

• Lyt til tomaten beskriv lyden, når du banker på den med en negl, lyden når du tager en bid.

(Kilde: Smagens Dag 2011, Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen)



7. Ny Nordisk Madkultur

A) I forslaget til måltidsstrukturen i Ny Nordisk Hverdagsmad tænker man, at der til aftensmåltiderne serveres en hovedret og enten en dessert eller en forret.

Hovedretterne i aftensmåltiderne over en periode på 14 dage

• 1 vegetardag

•1kød-el.fiskesuppedag

• 1 vegetarsuppedag

• 7 køddage (hver anden dag)

•1pålægsdag,medfiskellerkød

•3fiskedage

Læg en madplan efter denne struktur for de næste 14 dage. Brug Råvarelab og Smagsløget og vælg blandt de nordiske råvarer.



B) Det er nemt og overskueligt at købe ind og undgå madspild, når måltiderne er planlagt.

Udformenflot14-dagesmenu,gernemedfotos.

Opskrifter kan fx hentes: http://viskalspise.dk/tema/ny-nordisk-hverdagsmad.html


http://viskalspise.dk/tema/ny-nordisk-hverdagsmad.html


8. Fremstil Ny Nordisk Hverdagsmad A) Principperne for Ny Nordisk Hverdagsmad

1. Mere frugt og grønt hver dag (meget mere: bær, kål, rodfrugter,bælgfrugter,kartoflerogkrydderurter)

2. Mere fuldkorn – især havre, rug og byg

3. Mere mad fra havet og søerne

4. Kød af højere kvalitet, men mindre af det

5. Mere mad fra de vilde landskaber

6. Vælg økologisk hver gang du kan

7. Undgå tilsætningsstoffer i maden

8. Flere måltider tættere på sæsonen

9. Mere hjemmelavet mad

10. Smid mindre ud



Spørg jeres lærer hvilken ret I skal lave, det afhænger af årstid, økonomi og hvor lang tid I har til at lave maden:

1) Kartoffelsuppe med stenbiderrogn og cremefraiche

2) Spidskålsalat med koldrøget laks og mormordressing

3) Frikadelle med kartoffel løg og løvstikke

4) Sursød lammefrikassé med beder og nye løg

5) Kylling i bouillon med korn og skvalderkål

6) Rødbedetatar med stegt kyllingelever og æble

7) Sild med spinat og pære hvidkålssalat

8) Fiskefrikadeller med grov remoulade

9) Cremet korn med urter og bacon

Ikanfindeopskrifternepå:





9. Madpakker og børns livretter A) I Nordisk mad i 100 år kan I se børn spise madpakker i skolen. De har ikke altid været spændende, men når børnene var rigtig sultne, var det dejligt med en god leverpostejmad. Smørrebrødet stammer fra vores Vikingefortid og er virkelig Nordisk Mad.

Sefilmklippenefra1900-1949“Madpakken”og“Sundskolemad” og fra 80’erne “Børns livretter”.

SmørenmadpakkesomKøbenhavnskebørnfikiklippet “Sund skolemad”.

B) Hvad spiser børn i dag til frokost? Hvad er jeres livretter?

Diskuter jeres livretter, når det gælder madpakker og fremstil jeres allerbedste madpakke med Nordiske råvarer.

Find råvarerne i Råvarelab og husk at den skal indeholde gode ting til hjernearbejdet i skolen. (se Udfordringerne i Råvarelab: “Få mere energi” og “Kom igennem den mørke vinter”)



10. Kender du råvaren? A) I en undersøgelse af elever i 2. klasse kendte alle børnene kartoffel, gulerod, løg og agurk, men allerede ved champignon og broccoli begyndte nogle at falde fra, og derefter var det kun få, der kunne genkende grøntsagerne.

Hvad hedder disse 10 råvarer, som jeres lærer har lagt frem? Kom først med jeres forslag og kontroller derefter resultatet i Råvarelab.

Find råvarerne i Råvarelab og husk at den skal indeholde gode ting til hjernearbejdet i skolen. (se Udfordringerne i Råvarelab: “Få mere energi” og “Kom igennem den mørke vinter”)



11. Dagskost efter kostråd i Ny Nordisk Hverdagsmad

*) Grundlag for Ny Nordisk Hverdagsmad


http://www.foodoflife.dk/Opus/wp/~/media/Foodoflife/docs/pdf/opus/WP%201/100823_Grundlag%20for%20Ny%20Nordisk%20Hverdagsmad_Pressem%C3%B8de.ashx


Tabel 4: Oversigt over gennemsnitlig dagligt indtag af råvarer i de enkelte principper der tegner NNH, sammenholdt med danskernes gennemsnitlige daglige indtag og Kostrådene 2005. Alle tal er opgjort på baggrund af de energijusterede indtag (pr. 10 MJ) for alle personer i alderen 4-75 år

A) I tabellen kan I bl.a. læse, at vi skal have mere end 300 g frugt om dagen og at 50-100g af det skal være bær. Se billedgalleriet: http://samvirke.dk/billedgallerier/gallerier/bruge-ny-nor disk-mad.html

Vælg råvarer i Råvarelab og vej dem af så de passer med anbefalingerne og fordel dem til 3 hovedmåltider og to mellemmåltider. Kom med forslag til tilberedning. Fremstil fx en wix.com hjemmeside med billeder og anbefalinger.


http://samvirke.dk/billedgallerier/gallerier/bruge-ny-nordisk-mad.html

http://samvirke.dk/billedgallerier/gallerier/bruge-ny-nordisk-mad.html

http://www.wix.com/


12. Den nordiske sødme A) Den nordiske honning dufter og smager af de lokale blomster, der blomstrer i det kølige forår og den lette sommer.

Smag på honning fra forskellige lokaliteter. Kom lidt honning på et stykke dejligt nybagt grovbrød med lidt smør på. Mums! Besøg Smagsløget og afprøv den søde grundsmag.

B) Nordiske bær og frugter får en særlig duft og smag af at vokse langsomt og længe i det kølige klima. Når de plukkes, når de er rigtig modne, er smagen og syrligheden helt vidunderlig. De kan spises, straks de er modne, eller vi kan gemme sødmen til vinter.

Smag på de friske bær og frugter og lav en dessert.

Opskriften afhænger af, hvilke bær og frugter I har, spørg jeres lærer eller søg på www.dr.dk/mad.

C) Vilde bær er særlige bærere af den nordiske sødme, og sødmen kan gemmes til vinter, hvis bærrene syltes, eller der koges saft af dem:

I skal fremstille syltetøj af vilde bær fx brombær, hyben, havtorn, mirabeller, tyttebær, blåbær eller tranebær, saft af hyldebær eller sirup af slåen.

Opskriften afhænger af, hvilke bær og frugter I har, spørg jeres lærer eller søg på www.dr.dk/mad.


http://www.dr.dk/mad

http://www.dr.dk/mad


13. Spis med alle sanserne A) De nordiske grøntsager, frugter og urter vokser langsomt og køligt. Det giver dem tid til at udvikle en særlig god smag. Deflesteafgrøderharkunenhøstsæson,dvs.tidspunkthvor man kan høste modne afgrøder.

Vi oplever maden gennem vores sanser: udseende, mundfølelse, smag, duft og lyd. I Smagsløget kan I afprøve jeres viden om de fem grundsmage sødt, surt, salt, bittert og umami.



Kan du smage forskel? Prøv at sammenligne danske æbler og udenlandske æbler.

• Beskriv æblet: farve, form størrelse, duft udenpå

• Skær et stykke æble af og beskriv kødets farve og duft

• Smag på æblet og beskriv fasthed, sprødhed og smag

• Lyt til æblet beskriv lyden, når du banker på det med en kno, og knaselyden når du tager en bid.

(Undersøg også om æblet er belagt med voks: skrab forsigtig med urtekniven over skallen, - voks er et hvidt lag)

I kan bruge ord som disse:

Grundsmag: sødt, surt, salt, bittert, umami

Konsistens: blød, sej, grynet, cremet, sprød

Duft: frisk, sødlig, syrlig, muggen, krydret

Smagsstyrke: meget mild, mild, medium, stærk, meget stærk

(kilde: Smagens Dag 2011, Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen)



14. Spis gul sne A) I kostanbefalingerne skal vi spise mere frugt og grønt. Men det behøver bestemt ikke være kedeligt. Her er der også en mulighed for at stoppe madspild: I stedet for at kassere æbler og pærer, der ser lidt kedelige ud, kan de blive til dejlig slush ice.

Fremstil en lækker slush ice: Skræl frugten og fjern kernehus og stilk. Skær den i mindre stykker og kom i blenderen med en håndfuld isterninger. Kør til det ligner dejlig slush ice.

B) En god måde at lære nye råvarer at kende er at lave lidt sjov og spas.

Prøv en slush ice med persille, spinatblade, en stilk blegselleri eller andet grønt. Find oplysninger i Råvarelab om nordiske urter og grøntsager, og prøv jer frem til I har en superlækker grøn slush ice. Tag et billede og giv den et navn. Del opskriften med dine kammerater.

Alt kan ske, når det er jul,

og selvom vores sne er gul,

(Citat: Anden - Anders Matthesen)



15. Rejsedagbog fra et æble A) Danskere spiser 50 kg æbler i gennemsnit om året - kun 1/3 er danske æbler! Æblerne i supermarkedet kommer nogle gange fra den anden side af jorden.

Jeres lærer giver jer nogle æbler. Find ud af hvor de kommerfra.MarkérdetpåGoogleEarthogfindensejlrute tilDanmark.Hvorlangtharjeresæblerrejst?KanIfinde producentens æbleplantage på Google Earth og zoome ind? (Hvis I prøver med den danske frugt-ø Fejø, kan I se æbletræerne)

B) Det er sundt at spise æbler

Find æbler i Råvarelab og undersøg hvad de betyder for din sundhed ved at klikke på de fremhævede kropsdele på torsoen.

C) Hvordan har de klaret den lange rejse? Æbler fra Sydafrika vil ofte blive behandlet med Smart-fresh, så modningen stopper, eller de belægges med et tyndt lag voks, så deres overfladebliveruigennemtrængelig.Detransporteresi køleskibe.

Ikanfremstillesenanimeretfilm,fotostoryeller online-tegneserie(fx Pixton.com), hvor æblerne udstyres med øjne og hatte og kommer rejsende til skolen.



16. Fra bål til mikrobølgeovn A) Når I har besøgt tidslinjen Nordisk mad i 100 år, har I set komfurerogkogepladerimangefilmklip.Opvarmninger nødvendigt for mange madvarer, så de bliver lettere at spise og fordøje.

I skal fremstille suppe og brød og æbledessert i en teknologisk tidsrejse og vurdere, om det er blevet nemmere at lave mad, og om det smager bedre.

• Åbent ildsted: byg et bål i haven og lav bålmad

• Brændekomfur:undersøghvorderfindesetbrændekomfur i nærheden, I kan få lov til at bruge.

• El-Komfur

• Mikrobølgeovn

Iharfølgenderåvarertiljeresrådighed:løg,kartofler, rodfrugter, kål, krydderurter, røget bacon, gær, grahamsmel, hvedemel, smør, æbler, æg, salt. Jeres lærer kan give jer andre ting, der passer med de aktuelle opskrifter.

I det åbne ildsted var det lettest at bage pandebrød, og retterne blev fremstillet en ad gangen.

Kålsuppe: Hæng suppegryden over ilden og skær bacon i tern og steg i gryden til fedtet er afsmeltet. Tilsæt det hakkede løg og steg et par minutter. Derefter tilsættes vand, skrælledeudskårnerodfrugterogdenfintskårnekål.Tilsæt hakkede friske krydderurter. Lad det koge til alt er mørt.



Lune pandebrød med brændenælder: Bland 3 dl hvedemel med 1 dl grahamsmel, tilsæt 1 tsk. bagepulver og lidt salt og bland godt rundt. Tilsæt ca. 2 dl vand og 1 dl skoldede hakkede brændenældeskud. Ælt ogformbollerdertrykkesfladeogstegespå bålpander.

Æbler på bål: sæt æblet på en pind og bag over bål.

Brændekomfuret gjorde det muligt at bage rigtige boller og atfremstilleflereretteradgangen.Opskrifterpå grøntsagssuppe, grahamsboller og æbledessert fås hos jeres lærer.



Mikrobølgeovnen opvarmer vandmolekylerne i maden, og der dannes derfor ikke stegeskorpe.

Suppe: Skær alle grøntsager i små tern (ca. 300 g) og læg demienfladmikrobølgeovnsskål.Kom2dlvandoveroggiv det 5 min ved fuld effekt. Purer grøntsagerne i en blender og kom tilbage i skålen med 1½ dl vand, hakkede krydderurter og smør og giv det 4 minutter på fuld effekt.

Brød kan kun laves i en mikrobølgeovn, hvis den har grillfunktion.

50 g smør og ½ dl vand kommes i mikrobølgeovnsskålen og gives 45 sek. ved fuld effekt. Der tilsættes 2 dl vand og heri udrøres ½ pakke gær. I væsken udrøres 2 dl grahamsmel og 6 dl hvedemel, 1 tsk. salt, 1 tsk. sukker og ælt det godt igennem på bordet. Læg dejen tilbage i skålen og hæv i mikrobølgeovnen i 15 sek. fuld effekt - derefter hviletid 8 min - afslut med 5 sek. på fuld effekt. Form nu 9 boller af dejen og læg på bagepapir på en bageplade. Sæt bagepladen i mikrobølgeovnen på en rist og bag på en kombination af grill og 100 W mikrobølger i 15 min.

Bagte æbler: Fjern stilk og kernehus fra 4 æbler, uden at der bliver hul hele vejen igennem. Stil dem tæt sammen i et mikroovnsfad. Kom honning i æblerne og ½ dl vand i skålen. Dæk med låg og mikrobølg 3-4 min ved fuld effekt.



17. Kartoffelsortering A) Siden1980’erneharvispistfærrekartoflertilfordelfor ris og pasta. Se videoklippet 80’ernes mad på tidslinjen i Nordisk Mad i 100 år.

Menkartoflererfuldeafgodekulhydrater,vitaminerog mineraler, de dyrkes lokalt og kræver kun lidt energi at fremstille og opbevare. Anbefalingerne er, at vi spiser kartofler4gangeomugen.

Kartoflererikkekedelige.Defåsimangeforskelligesorter, der smager forskelligt og bruges til forskellige retter.

Noglekartoflerergodeatmoseogkogeudisupper,dekaldes meledekartofler.Andreskalbevareformenefterkogningfxi kartoffelsalat,dekaldesvoksagtigekartofler.



Man kan ikke se på en rå kartoffel, om den er melet eller voksagtig,menmeledekartoflerharlidthøjeremassefyldeend voksagtigekartofler.

Fremstil en opløsning af 1 kop salt og 11 kopper vand. Kom allekartofleropivandet.Hvisdealleflyder,tilsættes lidt vand til nogle synker til bunds. Synker de alle til bunds,tilsættessalttilnogleflyder.

Sorterkartofleridemeledeogdevoksagtigeogkogdemi to gryder.

Smag på dem og forsøg at mose dem.

Forklaring:Næringenikartoflerkommerfrastivelse,somliggersom ægformede stivelseskorn i forrådscellerne. Forrådscellerne er omgivet af en cellevæg, og mellem cellerne er der en vandholdig midt-lamel, der holder cellerne sammen.

Om en kartoffel er melet eller voksagtige afhænger af cellevæggene og midt-lamellen - især evnen til at holdepåvand.Nårdemeledekartoflererkogt,skiller forrådscellerne let ad. De er derfor gode til kartoffelmos.

Modsatmeddevoksagtigekartofler,hvorforråds- cellerne efter kogning forbliver sammenhængende, og de er derfor næsten umulige at mose.



18. Fra knaphed og fysisk arbejde - til overflod og musearm A) NårIserfilmklippetLandbrugetshistorieiNordisk mad i 100 år er det tydeligt, at det krævede hårdt fysisk arbejde at drive et landbrug, før det blev fuldt mekaniseret som i dag. Husholdningerne krævede også meget arbejde - bare tænk på det arbejde det var at vaske i hånden. Ja, børnene hjalp til, og når de havde fri, legede de ude hele året.

Det krævede, at måltiderne indeholdt mange kalorier. Derfor valgte man fødevarer, der indeholdt meget fedt, da 1 g kulhydrat kun indeholder 17kJ/g(4kcal/g), hvorimod fedt indeholder 37kJ/g (8,8kcal/g). ½ stykke med fedt indeholder næsten dobbelt så meget energi som ½ stykke med kartoffel. Da der skulle mættes mange munde, valgte man billige råvarer.

SefilmklippetiNordisk mad i 100 år - “Sund skolemad i 1940”



Skrivophvadskolebørnenefiktilfrokost,smørmadpakkenog dæk op med mælk og æble. Beregn energi indholdet.

B) Idaghardeflesteikkenogetkrævendefysiskarbejde. Vi bliver transporteret rundt og sidder timer ved PC og TV. Men spiser vi mindre?

I skal se i Nordisk mad i 100 år og bruge oplysningerne i Fakta i 1950’erne.

Hvorfor tror I, at 47 % af den voksne befolkning er overvægtige?

Har I nogle forslag til, hvad I selv kan gøre for at holde jer sunde.

I kan besvare opgaven med fx før og efter billeder.



19. Har du fået dine 30 minutter? A) De 8 kostråd handler selvfølgelig meget om mad og drikke, men det 8. råd handler om motion. Se de 8 kostråd i Nordisk mad i 100 år. Det er ikke nok at spise sundt og holde sig slank - derbskal også fysisk aktivitet til.

Iskalfindepåsjoveudendørslege,Ikanlege,såIvirkelig mærker, at I er aktive og i bevægelse. (I må gerne blive forpustede og få røde kinder)

Giv legene navne efter nordiske råvarer, fx “den heldige kartoffel”, “blåbærløbet”, “pisk eller gulerod”.

Der kan indgå råvarer i legen fx kartoffelløb, hvis det ikkeerklamt.(fiskedammedrigtigesilderklamt)

I Råvarelab og i SmagsløgetkanIfindenavnepånordiske råvarer.

B) Se i Råvarelab – Tag en udfordring hvad I skal spise for at få større muskler. Find på en leg med råvarens navn, der kan give jer større benmuskler.


Documents

Fra knaphed og fysisk arbejde - til overflod og - dr.dk€¦ · 2. At spise efter årstiden A) De nordiske grøntsager, frugt og urter vokser langsomt og køligt. Det giver dem tid