FREDERIKSSUDRUTE - C97 200 m - Ballerup...FREDERIKSSUDRUTE - C97 BALLERUP 15 min. MLV 25 min. 200 m HUSUM TORV 10 min. BELLAH 20 min. 150 m Helhedsplan for promovering af Supercykelsti

FREDERIKSSUNDRUTEN - C97 BALLERUP 15 min. MÅLØV 25 min.200 m

HUSUM TORV 10 min. BELLAHØJ 20 min.150 m

Helhedsplan for promovering af Supercykelsti i Frederikssundfin-geren, Rute 9716. december 2014

2

Helhedsplan for promovering af Supercykelsti i Frederikssundfingeren, Rute 97Redaktion og grafisk tilrettelæggelse NIRAS A/S forBycirklens sekretariat 2014 og Herlev KommuneFoto: NIRAS, DSB, Supercykelsti sek. Bycirklens infrastrukturgruppe

© Bycirklens sekretariat 2014 Publikationen kan citeres med kildeangivelse

Forord 3Indledning 4Målgrupperne 6Baggrund og historik 8Præsentation af ruten og dens opland 10Trafikal baggrundsviden 12Resume af erfaringsopsamlingen 16Servicetiltag og deres forventede effekter 20Handlingsplan for kommunerne 42Det videre arbejde 60

Indhold

3

Forord

Borgmester Borgmester Borgmester BorgmesterThomas Gyldal Petersen Jesper Würtzen Willy R. Eliasen John Schmidt AndersenHerlev Kommune Ballerup Kommune Egedal Kommune Frederikssund Kommune

Frederikssundrutens forløb gennem Frederikssundfingeren

Bycirkelkommunerne vil gøre Frederikssundfingeren til fremti-dens cykelfinger.

Det er det overordnede sigte med det cykelprojekt som kom-munerne Frederikssund, Egedal, Ballerup og Herlev - med støtte fra Region Hovedstaden - star-tede allerede i efteråret 2010.

I Frederikssundfingeren skal cyklen være et helt naturligt valg som transportmiddel. Dels fordi det er sundt, miljøvenligt og oplevelsesrigt, og dels fordi

det markerer Frederikssundfin-geren som et fremtidsrettet sted at bo, arbejde og drive virksom-hed.

Derfor har de fire kommuner ud-arbejdet fælles cykelstrategi, der skal medvirke til at cyklisterne får stadig bedre vilkår. Strate-gien fastlægger visioner, mål og indsatsområder for den fælles indsats.

Visionen er at i Frederikssund-fingeren skal det være oplagt, sikkert og lækkert at cykle.

Det er i denne sammenhæng man skal se ”Helhedsplan for promovering af supercykelsti i Frederikssundfingeren, Rute 97”. Fordi supercykelstien, rute 97 en vigtig brik i den overordnede strategi.

Vi håber at helhedsplanen vil kunne inspirere ikke blot byrå-dene i de 4 kommuner i by-cirklen - men alle kommuner i hovedstadsområdet – til at gøre en ekstra indsats for cyklismen.

4

Helhedsplanens indholdHelhedsplan er sammensat af en række af-snit der beskæftiger sig med en med forskel-ligt indhold. For at danne overblik er der på modstående side et kort overblik over hvad de enkelte afsnit omhandler.

5

Projektets overordnede formål er ganske enkelt at få flere til at bru-ge cyklen og gøre cyklen til det naturlige valg over alt i Frederiksund-fingeren. Helhedsplanens vision er derfor ”Frederikssundsruten”, su¬per nemt at bruge cyklen, …sammen med S-toget. Det skal være nemt og komfor¬tabelt at være cyklist i Frede¬rikssundfingeren. Derfor vil vi forbedre kvaliteten af rute 97, ved at tilbyde relevant informa¬tion til brugerne, og vi vil frem¬me mulighed for at kombi-nere cykel og kollektiv transport, ved at henvise til tilbuddene imel-lem hinanden.

Frederiksundruten eller rute 97 tager udgangspunkt i den fælles strategi for cykling som Bycirklen har udarbejdet og indgår derfor i et større netværk af cykelstier. I 2013 startede arbejdet med selve Fre-deriksundruten og herunder projektet ”promovering af Frederiksund-ruten”. Slutproduktet fra denne proces er denne helhedsplan. Selve processen omkring udarbejdelsen af helhedsplanen startede i juni 2014 og bygger videre på erfaringer fra andre Supercykelstier samt ideer fra en workshop med inddragelse af kommunale forvaltninger, Sekretariatet for Supercykelstier og Cyklistforbundet.

Frederiksundruten er 37 km lang og løber parallelt med S-banen i det meste af Frederiksundfingeren. Ruten er unik sammenlignet med de andre supercykelstier, da den betjener de centrale bykerner og stationer langs ruten, hvor de eksisterende supercykelstier typisk følge de større veje. Oplandet langs ruten er ligeledes en unik blan-ding af åbent land, boligbebyggelse og erhvervsområder.

Frederiksundruten er den 3. Supercykelsti og Helhedsplanen har der-for kunne drage på erfaringer fra de 2 eksisterende Supercykelstier med henblik på at finde de servicetiltag der egner sig bedst til at pro-movere ruten. Samtidig er der også draget på erfaringer fra lignende transportkoncepter som for eksempel Superstoppesteder i Helsingør. Erfaringerne viser især at information og identitetsskabelse gennem letgenkendelige skilte er vigtigt for oplevelsen af ruten.

For bedre at kunne målrette den bedst egnede servicetiltag til de enkelte kommuners handlingsplaner er der valgt nogle målgrupper. De 4 målgrupper er; Cykelpendler over korte afstande, cykelpendler over lange afstande, fritidscyklisten og S-togspassageren. Bilisten er valgt fra da de dels er dækket implicit at de øvrige målgrupper og dels ikke er relevante for dette projekt.

På baggrund af den indsamlede viden fra erfaringer og workshops er der udarbejdet et idekatalog med bud på servicetiltag der kan medvirke til at promoverer ruten. Servicetiltagene kan overordnet inddeles i permanente tiltag i form af skilte, dynamiske standere og S-cykelstationer, og midlertidige tiltag i form af kampanger og merc-handise.

Handlingsplanen beskriver mere konkret hvordan visionsdelen rent praktisk implementeres langs ruten som helhed og i de enkelte kom-muner.

Vision

Baggrund

Ruten

Erfaring

Målgrupper

Servicetiltag

Handlingsplan

6

IndledningKommunalt samarbejde om promovering af supercykel-stien FrederikssundrutenDenne helhedsplan er et re-sultat af samarbejdet mellem parterne i Bycirkel-samarbejdet (Frederikssund, Egedal og Bal-lerup kommuner) samt Herlev Kommune. Bycirklen og Herlev Kommune har gennem de sidste ca. 5 år arbejdet målrettet på at udvikle og forbedre mulig-hederne for cyklisterne i Fre-derikssundfingeren på tværs af kommunerne. Dette arbejde skal ses i sammenhæng med andre temaer som kollektiv trafik og udvikling af det overordnede vejnet i Frederikssundfingeren, og skal således ses som en del af en samlet strategi for at forbedre tilgængeligheden og mobiliteten i Frederikssundfinge-ren for alle transportformer, men med et særligt fokus på kollektiv trafik og cyklisme.

Bycirklen og Herlev Kommune besluttede i 2012 en Strategi forcyklismen i Frederikssundfinge-ren, som bl.a. indeholdt pla-nerne for etablering af det der er ved at blive til Supercykelstirute 97 Frederikssundruten. Selve supercykelstien mellem København og Frederikssund bliver klar i 2016/17. For at få stien brugt så meget som muligt, er der brug for en omfattende promovering og skiltning, der kan supplere de initiativer, som gennemføres i supercykelsti-regi. Det kan være til og fra stationerne, til og fra større bolig- og erhvervs-områder m.m. F.eks. i form af information til cyklisterne om afgangstider for S-tog og kam-pagner på rute 97. Det er dette arbejde, der er beskrevet i denne helhedsplan. Helhedsplanen giver således et samlet bud på visioner og fy-siske tiltag til promovering af den kommende supercykelsti i Frederikssundfingeren.

”Frederikssundsruten”,

super nemt at bruge cyklen,

…sammen med S-toget.

7

Igen afsted på cyklen denne morgen. Ud langs banen på

Frederikssundruten. Hør lærken og se på infoskærmen, at

du har 11 minutter til at nå til Stenløse St., inden tog til ar-

bejdet kører. Ind foran stationen og lige spænde skruer og

bolte på cyklen, inden den sættes på plads under taget på

den kameraovervågede cykelparkeringsplads. Ud på perro-

nen, og dér kommer toget. På cykel, til tiden.

Arbejdet med HelhedsplanenArbejdet med Helhedsplanen blev startet op i maj 2014. Første fase af projektet var udarbejdelse af en erfaringsop-samling, som blev færdiggjort i august 2014. Erfaringsopsam-lingen er kort resumeret i denne helhedsplan, og den var afsæt for en workshop i september om arbejdet med kommunika-tion i forhold til cyklisterne m.fl. Resultatet af workshoppen har dannet grundlag for struktu-rering af helhedsplanen og for idekataloget til servicetiltag. Sekretariatet for Supercykelstier har løbende været inddraget gennem møder, materialer og feedback.

Helhedsplanens opbygning og indhold Helhedsplanen er opdelt i to dele, hvoraf den første del er en visionsdel, som favner hele ru-ten, og som også omfatter kort-lægning og analyser af ruten. Den første del af helhedsplanen

indeholder også Idekataloget til servicetiltag, som er den ene af leverancerne i projektet. Anden del er selve handlings-planen, som skal understøtte den praktiske implementering af helhedsplanen. Der er formu-leret en specifik handlingsplan for hver kommune, således at handlingsplanen kan ”stå alene” og fungere som planlægnings- og styringsværktøj i de enkelte kommuner fremover. Dette er også en leverance fra projektet.

Vision ”Frederikssundsruten”, su-per nemt at bruge cyklen, …

sammen med S-toget.Det skal være nemt og komfor-tabelt at være cyklist i Frede-rikssundfingeren. Det gør vi bl.a. ved at etablere Frederikssund-ruten, men det skal også være nemt at bruge den. Derfor vil vi forbedre kvaliteten af rute 97, ved at tilbyde relevant informa-tion til brugerne, og vi vil frem-me mulighed for at kombinere

cykel og kollektiv transport, ved at henvise til tilbuddene imellem hinanden.

MissionDen grundlæggende mission for arbejdet med cyklisme i Frede-rikssund fingeren handler natur-ligvis om at få flere til at bruge cyklen. Men en supercykelsti gør det ikke alene. Derfor er der brug for at stien bliver suppleret med relevant information, både om stien og om destinationer i forbindelse med stien, f.eks. S-togs stationerne undervejs. En god information om f.eks. næste S-togs afgange eller henvisnin-ger til supercykelstien i dens nærområde vil forbedre denne cykelsti’s regionale betydning.Det er også vores forventning at disse tiltag kan lokke flere til at bruge cykel til cykelpendling over længere afstande, bl.a. fordi det kollektive trafiktilbud er et reelt alternativ, hvis cyklen punkterer, eller himlen åbner sig i et regnskyl.


super nemt at bruge cyklen,

…sammen med S-toget.

8

MålgrupperneDen primære målgruppe for Supercykelstierne generelt er cyklisten, som pendler over en vis afstand. Servicetiltagene på Frederikssundruten forholder sig til alle potentielle brugere af stien. I arbejdet er der derfor formuleret 4 målgrupper, som dækker over forskellige præ-ferencer. For alle målgrupper gælder, at servicetiltagene skal udvikle og fastholde brugen af cyklen.

Det er bevidst fravalgt at medta-ge ”bilisten” som en målgruppe. Dels er bilisten implicit dækket af de øvrige målgrupper, som gerne skulle vokse med tidligere bilister, dels er bilisten ikke så relevant for dette projekt, hvor den primære relation er cykel/tog kombinationen.

Cykelpendler over korte af-stande (< 5 km)De ”korte” cykelpendlere adskil-ler sig ikke meget fra de ”lange” cykelpendlere. De er vanemen-nesker, og meget afhængige af

deres cykel. Cykler til arbejde stort set hver dag, ikke stor for-skel over året. De ”korte” cykelpendlere reg-ner det ikke for noget at cykle. De tager cyklen, fordi det er en vane og det nemmeste. Kører oftest alene.

Har ofte ærinder på vejen ud/hjem, f.eks. hente/bringe, ind-køb mv.

Der er ikke lavet store under-søgelser af, hvad der motiverer og hvad der virker fremmende for den ”korte cykelpendler”. De adspurgte peger på de (sædvan-lige) infrastrukturelle/trafiksik-kerhedsmæssige aspekter i form af forbedrede cykelstier.

Kombinationen med kollektiv transport er ikke umiddelbart så interessant for denne mål-gruppe, i stedet bør fokus være på at øge målgruppens brug af supercykelstien.

9

Cykelpendler over lange af-stande (> 5 km)De ”lange” cykelpendlere er de-dikerede, cykler til arbejde 4-5 gange/ugen. Ikke stor forskel over året.

Næsten alle cykler alene, det opfattes som mere fleksibelt. Dog ønsker pendlere med >12 km ofte at følges med nogen. De sociale aspekter er således vigtige for en del af de ”lange” cykelpendlere, hvilket kan pege på, at organisering af selvsty-rende teams kan have lige så stor betydning, som de infra-strukturelle opgraderinger (et eksempel er ”cykel-toget”, som kører ad Farumruten).

Konkret nævnes flg. forhold at have betydning for den ”lange cykelpendler”:• infrastrukturelle aspekter i

form af bedre/direkte cykel-stier,

• cykelmedtagning i kollektiv transport (både s-tog og bus)

• jo længere afstand, jo mere ”luksuriøst cykeludstyr”, og jo større betydning har også bade-/omklædningsfaciliteter på arbejdspladsen.

FritidscyklistenFritidscyklisten omfatter den bruger, der anvender cyklen i forbindelse med fritidsformål, altså til idrætsaktiviteter, rekrea-tive ture mv.

Komfort betyder meget for fritidscyklisten; det skal være nemt – både ift. synlighed og ift. tilgængelighed. Målgruppen er meget følsom overfor vejrmæs-sige udsving.

Det sociale aspekt betyder me-get for målgruppen; man følges ofte ad i mindre grupper.

S-togspassagerenS-togspassageren har en gen-nemsnitlig rejselængde på ca.

12 km (Transportvaneundersø-gelsen). For de fleste togpassagerer er S-toget et alternativ til bilen, og kødannelser på vejene – og tidsforbruget forbundet her-med - er det tungeste argument for at anvende S-toget. En stor andel af togpassagerer nævner miljøhensyn og frihed, som år-sag til transportmiddelvalget – i høj grad parametre, som cyklen også indfrier. Over halvdelen af alle S-togs-pendlere bor og arbejder inden for 1 km fra stationen.

Cyklen anvendes som tilbrin-gertransport af knap ¼ af tog-pendlerne; cyklen spiller således allerede en væsentlig rolle i dag.Følgende parametre er nævnt at have betydning for øget brug af cykel i relation til togrejser: • direkte og skiltede cykelstier, • sikre kryds, • tilstrækkelig cykelparkering

ved stationer.

10

Ruten og oplandetFrederikssundrutenDen 37 km lange rute løber pa-rallelt med S-banen i det meste af Frederikssundsfingeren, og binder dermed byerne sammen. Dette er unikt, sammenlignet med de øvrige stier i supercykel-stinettet, som fortrinsvis følger de større veje, og derfor ikke betjener de centrale bykerner el-ler stationer. Rutens startpunkt er Frederiks-sund Station. Syd for Frederiks-sund løber den i eget stitracé syd for S-banen. I Ølstykke føres den under banen til nord-siden af S-banen, til Ølstykke Station og videre ad den eksi-sterende Stationsvej. I Stenløse føres ruten i eget tracé helt parallelt med banen til Egedal og Stenløse Station og videre mod Veksø. Øst for Kildedal Station føres stien op til Frederikssunds-vej, og løber parallelt hermed på resten af ruten mod København.

OplandeI hele rutens opland er der større koncentrationer af ar-bejdspladser og uddannelses-institutioner; koncentrationen øges, jo tættere på København. De fire handleplaner omfatter en mere detaljeret kortlægning på kommuneniveau.

11

Typer af oplandeRuten gennemløber både åbent land og byområder. Særligt på delstrækningerne Frederikssund-Ølstykke, Stenløse-Veksø og Veksø-Måløv er der lange åbne stræk med meget begrænset bebyggelse undervejs.

De bymæssige områder har for-skellig karakter. Alle er stations-byer, med en større eller mindre grad af bytæthed og funktioner.

Der er en generel tendens til, at boligbebyggelse omkranser S-togslinjen, mens erhvervsom-råderne er koncentreret langs det overordnede vejnet omkring Frederikssundsvej.

I helhedsplanen opereres med forskellige oplandstyper:

Boligområder, med en relativt intensiv boligbebyggelse.

Erhvervsområder, med en rela-tivt høj koncentration af arbejds-pladser/uddannelsespladser.

Overordnet placering af oplandeDen overordnede placering af oplande er vist på ovenstående kort.

Frederikssundruten og de største oplande og destinationer.

S

Erhvervsområder

Uddannelse

S-togs Stationer

Kultur og sport

12

Baggrund og historik BaggrundBycirklen har udarbejdet en fæl-les strategi, der medvirker til, at cyklen bliver det naturlige valg overalt i Frederikssundfinge-ren. Strategien beskriver et net af cykelruter både langs og på tværs af Frederikssundfingeren, som skal gøre det oplagt, sikkert og lækkert at cykle til skoler og uddannelsessteder, til stationer og arbejdspladser, mellem de forskellige byer og ud i naturen.

Strategien beskriver bl.a. kon-kret forslaget om en pendlerrute mellem Frederikssund og Herlev. Det er denne rute, der nu bliver til Rute 97 – Frederikssundruten. Frederikssundruten indgår i det samlede netværk for Supercy-kelstier, som forbinder byområ-der i Region Hovedstaden.

I 2013 startede arbejdet med Frederikssundruten og den 10. maj 2014 kunne den første etape mellem Frederikssund og Ølstykke tages i brug. Den sam-lede supercykelsti mellem Kø-benhavn og Frederikssund bliver klar i 2016/17.

Frederikssundruten og kollektiv trafikBehovet for en helhedsplan for servicetiltag er udsprunget af et ønske om at optimere brugen af den kommende supercykelsti mellem København og Frederiks-sund.

For at optimere brugen af stien er der brug for en omfattende skiltning til/fra stationerne og til/fra større boligområder, er-hvervsområder m.m. langs sti-en. I skiltningen kan f.eks. også indgå information om afgangs-tider og relevante kampagner på Frederikssundruten. I denne helhedsplan opstilles bl.a. for-slag til, hvordan den traditionelle vejvisning kan suppleres, så in-formationen rammer flest mulige brugere af ruten.

13

Bycirklen har i 2012 besluttet en cykelstrategi. Cykelstrategien er bl.a. udgangspunktet for arbejdet med etableringen af Frede-rikssundruten.

Proces indtil nuHelhedsplanen er slutproduktet for projektet ”Promovering af Frederikssundruten”. Projektet er et samarbejde i Bycirklens infrastrukturgruppe om særlige servicetiltag.

Projektet startede op i juni 2014 med en erfaringsopsamling, med det formål at indsamle vi-den om, hvordan information til brugerne er håndteret på andre Supercykelstier. Der er efterfølgende afholdt en idéud-viklingsworkshop med inddra-gelse af interessenter fra øvrige forvaltninger i kommunerne, fra Sekretariatet for Supercykelstier og Cyklistforbundet. Idéud-viklingsworkshoppen havde til formål at tilvejebringe ideer til, hvilken information, der er rele-vant at præsentere for nogle på forhånd definerede målgrupper, og hvordan denne information præsenteres bedst muligt i form af servicetiltag.

De konkrete udsagn fra work-shoppen er efterfølgende syste-matiseret. De overordnede te-maer, der er kommet med, er:

• Den samlede rejsetid fra A til B, gerne undervejs på ruten.

• Cykling er motion, så kom bare ud af din bil.

• Belønning af cyklisten, nudging

• Cyklister i toget. Kan jeg nå toget? Hvordan kom-mer jeg hjem fra denne station?

• Synligt Supercykelsti brand, gerne suppleret med henvisninger, som man kender fra motorve-jene.

Temaerne indgår som en del af de konkrete servicetiltag og som en del af handlingsplan.

14

Erfaringer fra eksisterende Supercykelstier Generelt skal Supercykelstier leve op til nogle kvalitetsmål, bl.a. i forhold til tilgængelighed til/fra stien. Synlighed er en væ-sentlig parameter for, at brugen optimeres.

Supercykelstierne er afmærket med det hvid/orange ”C”-logo. Logoet indgår i alle skilte rela-teret til stinettet for at tydelig-gøre, hvor Supercykelstierne er, og hvor de fører hen.

På de to eksisterende Super-cykelstier, Albertslundruten og Farumruten, er den informative skiltning i høj grad fokuseret på selve stien, styrkelse af den-nes identitet og vejvisning til de umiddelbare destinationer, stien fører til.

Skiltningen langs ruten består hovedsagelig af blå skilte, som vist på øverste figur på næste side. Skiltningen ligner allerede

Resume af erfaringsopsamlingen

kendt cykelrute-skiltning. Skiltet på figuren indeholder således både supercykelsti-vejvisning (øverst) og skiltning af den re-gionale cykelrute 58. Eneste for-skel, der indikerer, at man er på en supercykelsti, er, at skiltet er forsynet med det orange C-logo. Ud over de længere vejvisnings-mål er der skiltet til en række arbejdspladser og studieskoler undervejs på ruten.

Som vejvisning og identitetsska-belse for Albertslundruten blev der ved rutens etablering udlagt en orange stribe på stien over størstedelen af dennes længde. Dette har dog kun fra Vejdirek-toratets side været tilladt som et midlertidigt tiltag. Som yder-ligere information til cyklisterne, er der på de centrale stykker af stien opsat nedtællingssignaler, der informerer cyklisten om, hvornår der bliver grønt i det næstkommende kryds.

15

Der er gennemført evalueringer af de to etablerede Supercykel-stier. Evaluering af Albertslund-ruten viser, at der generelt er en øget tilfredshed med forhol-dende på ruten; bl.a. er andelen af brugere, der er tilfredse med skiltning langs ruten, steget fra 64% til 77%. Evalueringen viser også, at netop skiltning og vejvisning er et punkt, som mange brugere ønsker forbedret betragteligt. Skiltene anses at være for små, og især C-symbo-let og den orange farve fremstår svagt for brugerne. Evaluering af Farumruten pågår i øjeblikket.

På baggrund af evalueringerne må det konstateres, at den benyttede skiltning på de eksi-sterende ruter ikke i tilfredsstil-lende omfang formår hverken at give brugeren information om destinationer, eller at skabe et særligt supercykelsti-udseende. Der er heller ikke på ruterne opsat skiltning fra nærområder til stien, ligesom der ikke er information om togafgange, som kunne være relevant ved ek-sempelvis Flintholm Station på Albertslundruten.

Stillede forbedringsforslag til SupercykelstierneSekretariatet for Supercykelstier har udarbejdet flere publikatio-ner, som udstikker idé-koncepter for stiernes identitet og funktio-nalitet.

Fælles for publikationerne er, at de samler op på brugernes krav om bedre og lettere forståelig skiltning, og en højere grad af identitet og ”Super”-fornemmel-se på stierne. Der rettes meget fokus på større brug af den orange farve og Supercykelstier-nes C-logo, for at styrke vej-visningen og fornemmelsen af at være på supercykelsti. Den orange farve bør i højere grad være en del af skiltningen, for at afvige mere fra eksisterende cy-kelruteskiltning – f.eks. gennem maling/tape på skiltestandere. Servicekataloget foreslår des-uden, at der i højere grad benyt-

Skiltning på Albertslundruten

Markering af ruteforløb med orange afmærkning

Nedtælling i cyklistsignal

16

tes orange farve langs ruten, i det omfang det er muligt, f.eks. gennem orange beplantning.Desuden opstilles forskellige forslag til en mere omfattende skiltning af destinationer; enten gennem konventionel tavleaf-mærkning eller ved afmærkning på asfalten. Der stilles også for-slag til i højere grad at benytte afarter af C-symbolet i form af pileafmærkning på asfalten, der gør cyklister opmærksomme på, hvornår de skal dreje.

Lignende transportkoncepter Også fra andre transportkoncep-ter er der høstet erfaringer om synliggørelse og promovering.Superstoppesteder i Helsingør er et projekt i ret lille skala, der har fokusereret på at skabe mere komfortable venteforhold ved bussen. Stoppestederne benytter i høj grad kendte infor-mationsformer gennem nedtæl-lingsmoduler, der viser tiden til næste bus-afgang og opsatte

tavler med trafikkort. Ved superstoppestederne er der fokuseret på at forbedre forhold for passagerer, der ønsker at kombinere den kollektive trans-port med cyklen. Der er etable-ret overdækket cykelparkering ved stoppene, der udstyres med cykelpumpe og drikkefontæne. Der er desuden opsat tavle med cykelkort over kommunen ved siden af det normale kort med buslinjer.

Der er ikke arbejdet fokuseret på at give superstoppestederne et specielt identitetsgivende udseende, og de fremstår derfor ikke nævneværdigt anderledes end andre større stoppesteder i nærområdet.

Movias +WAY-koncept er et noget større projekt, der i mere omfattende grad skal styrke bustransportens fremkommelig-hed og komfort – og i særdeles-hed skal gøre højklasset kol-lektiv transport mere synligt og

17

integreret i bybilledet. +WAY er i øjeblikket planlagt eller under anlæg i såvel København som Roskilde og Køge.

Specielt projektet i Roskilde er interessant, hvad angår informa-tion til den rejsende. Projektet omfatter eksisterende buslinjer, og der er arbejdet med, at tra-fiktilbuddet har en klar identitet med stor synlighed og sammen-hæng til bylivet.

Identitet og synlighed knytter sig især til stoppestederne, der i højere grad vil få udseende og funktion som små stationer: rigeligt udrustet med stati-onsfaciliteter som billettering, elektronisk information om afgangstider og overdækket cy-kelparkering, der sikrer nem og overskuelig passagerudveksling.

Konklusioner på erfaringsop-samlingen Erfaringerne fra de etablerede Supercykelstier - især Alberts-lundstien – viser, at det ”at kunne finde vej” er vigtigt for cyklisterne. Det forekommer at være et helt grundlæggende for-hold, men ikke desto mindre var dette en udfordring for Alberts-lundruten i begyndelsen.

Fra erfaringer fra andre trans-portkoncepter kan konkluderes, at ”identitetsskabelse” omkring stien kan være med til at lette formidlingen. Dette kan f.eks. tage afsæt i ”C”-et, som allerede forbindes med Supercykelstier af mange brugere.

I Movias +Way koncept er der arbejdet med et hierarki i de-stinationerne, så de kan under-støtte orienteringen.

Ud fra de undersøgte koncepter er der ikke fundet nyskabende løsninger for formidling af in-formation til cyklister. Hverken i forhold til medie (app, faste skilte, digital skiltning eller kam-pagneskiltning) eller i forhold til relevans, når man lige ser bort fra den grundlæggende ruteaf-mærkning.

Superstoppested i Helsingør (Helsingør Kommune)

Illustration af integreret +WAY stoppested (Movia)

Indvielsen af Albertslundruten forbi Damhussøen

18

Supercykelstierne og FrederikssundrutenServicetiltagene er i sig selv ikke i stand til at ændre ret meget på de transportvaner, borgerne har. Servicetiltagene skal un-derstøtte den samlede oplevelse af, at lige præcis denne sti er en supercykelsti. Der er med andre ord en stor kommunikationsop-gave i at sikre, at de servicetil-tag man tilbyder, understøtter oplevelsen af supercykelsti.

For at skabe et så klart bil-lede af det, man har skabt eller skal ”sælge” (i dette tilfælde en supercykelsti med særligt gode muligheder for kombination med S-tog), er det afgørende, at man altid tager afsæt i den samme fortælling. Det sikrer, at man som modtager altid nikker gen-kendende til de budskaber, der kommer om Frederikssundruten. Det er oftest meget ressource-krævende at opbygge et bredt kendskab til en fortælling, men når det angår Supercykelstier,

er der allerede en bredt kendt fortælling at bygge videre på.

Supercykelstierne har ikke en entydig og besluttet fortælling, men den kan beskrives omkring, at det skal være nemt, komfor-tabelt og trygt at komme til og fra arbejde på Supercykelstier1. Denne fortælling er også grund-læggende for Frederikssundru-ten. Hvis man begynder på en ny fortælling, mister man vær-dien af at have Supercykelstier som fundament. Det budskab, der skal være, er, at denne su-percykelsti, Frederikssundruten, kan ”noget mere”. Derfor skal fortællingen om Frederikssund-ruten drage nytte af associa-tioner til Supercykelstierne, og samtidigt fortælle om det, der gør Frederikssundruten særlig.

1 Supercykelsti i hovedstadsre-gionen, Maj 2014

Servicetiltag og deres sammenhæng

19

Grundfortællingen for Frederiks-sundruten er derfor:

”Frederikssundsruten”, su-per nemt at bruge cyklen, …sammen med S-toget.

Frederikssundrutens fortælling kan bruges af de øvrige Super-cykelstier til at nuancere for-tællingen og underbygge den. F.eks. kan et tilbagespil til alle Supercykelstier være, at man kan være sikker på at det er hurtigt og komfortabelt, for man kan altid supplere cyklen med toget, som på Frederikssundru-ten.Særlige muligheder, som servicetiltagene skal under-byggeDet, at man på Frederikssund-ruten, kan kombinere cykel og tog, giver nogle muligheder og styrkepositioner, som skal bæres igennem af servicetiltagene:


super nemt at bruge

cyklen, …sammen med

S-toget.

• Det er muligt at tilpasse sin cykelafstand i kombination med S-toget.

• Supercykelstien er mere brugervenlig for alle cykli-ster. Især den ”almindelige” cyklist.

• Frederikssundruten har sær-lige servicetiltag, som gør det nemt at kombinere cykel og S-tog.

Selvom det ikke fremgår direkte af grundfortællingen så går fart-temaet igen i en del af service-tiltagene. Dette er helt bevidst, fordi Frederikssundruten i lange stræk gennemløber åbent land, hvor fart bliver en væsentlig parameter for valg af transport-middel. I tæt by er fart-temaet mindre relevant, fordi det her skal vurderes i forhold til trafik-sikkerhed og så alle brugere af stien føler sig imødekommet.

Servicetiltagene skal under-bygge og støtte fortællingen om ”Frederikssundsruten”, super nemt at bruge cyklen, …sammen med S-toget. Det gøres ved at tilbyde:

1. Information til cyklister om S-tog.

2. Forsæt med samme fart til næste station.

3. Supercykelsti eller S-toget, hvad er hurtigst i dag.

4. S-Cykel stationer5. Merchandise6. Kampagner i boligområder 7. Kampagner i erhvervsområ-

der og på virksomheder8. Kampagner i S-toget og på

Stationer9. Kampagne, Test et nyt servi-

cetiltag10. Kampagner rettet mod nye

cyklister

20

Permanent servicetiltag

Info til cyklister om S-tog Her anføres konkrete eksempler på, hvordan information kan formidles mellem cyklister og s-tog.

Dynamisk standerPå Farumruten er der allerede i dag en stander, der – udover at være cykelbarometer – også viser afgangstider for s-toget på Farum St. Standeren er placeret på selve Farumruten, i krydset Frederiksborgvej/Farum Hoved-gade (med videre adgang til Farum St.). Standeren er stra-tegisk velplaceret i tilknytning til et større busknudepunkt med tilhørende overdækket cykelpar-kering.

Den dynamiske stander giver cyklisten mulighed for at træffe et velinformeret valg ift. at skulle fortsætte på cykel eller kombinere rejsen med s-tog. Den dynamiske stander kan designes helt afhængig af spe-cifikke behov. Da standeren er tænkt som informationsled mel-

lem s-tog og cyklisten, bør den som minimum give information om næste afgangstid (realtid) på den nærliggende station, i begge retninger. Dette kan udvides til også at infomere om den næst-kommende afgang.

Standeren kan samtidig indgå som en permanent trafiktælle-station (cykeltrafik) i den pågæl-dende kommune.

Skærm med realtidsinforma-tionBarometer-løsningen er en forholdsvis dyr investering, da den også omfatter cykeltællings-modulet. Realtidsinformation kan formidles via en mere enkel skærm, som kun viser realtids-informationer om togafgange fra den nærliggende station.

Skærmen giver, på samme måde som barometeret, cyklisten mulighed for at trække et velin-formeret valg ift. den fortsatte rejse.

Skitse til udformning af nedtællingstander på Frede-rikssundruten

21

Traditionelt skiltEn stander kræver en vis grad af urbanisering ift. el-forsyning og indsamling af baggrundsdata. I det åbne land kan et alternativ til at formidle information mel-lem cyklister og s-tog, være et mere traditionelt informations-skilt.

Det gængse store S-togsskilt giver denne funktion, i sin simp-leste form (vejvisning).Standeren kan suppleres med flere (”døde”) informationer, f.eks. køreplanoplysninger, cy-kelrutekort i nærområdet mv. dette

DriftUdstyr med realtidsinformation har de driftsmæssige fordele, at informationen opdaterer sig selv, og derved ikke skal vedligehol-des i samme grad som de tradi-tionelle skilte/standere, f.eks. i forbindelse med køreplansskift eller andre ændringer i togsyste-met.

Til gengæld er der en større fleksibilitet indlagt i de traditio-nelle skilte/standere, hvis man ønsker at ændre, hvilken infor-mation der kommunikeres ud.

Etablering og økonomiDen dynamiske stander en for-holdsvis dyr investering, både i indkøb og i anlæg. Udover strømforsyning skal barometeret indhente data fra nedgravede spoler, som registrerer antal-let af cyklister. Der skal knyttes forbindelse til s-togsystemet via en online computer. Erfaringer fra Farumruten angiver et prisni-veau på ca. 120.000 kr./stander.Investeringsbehovet for skærme er erfaringsvist væsentligt min-dre, 20-25% af prisen for stan-deren.

EffektServicetiltaget har en meget klar effekt ift. synliggørelse og promovering af selve supercy-kelstien og muligheden for kom-binationsrejser med s-tog, både

ift. brugerne og andre trafikant-grupper. Dette kan indirekte medføre en overflytning af bru-gere til supercykelstien. Dette er dog vanskeligt at kvantificere.

MålgruppeServicetiltaget henvender sig til alle 3 cyklistmålgrupper: cy-kelpendlere over både korte og lange afstande, samt ”fritidscyk-listerne”.

Dynamisk stander på Farumruten i krydset Frederiksborgvej/Stavnsholtvej

22


Forsæt med samme fart til næste S-togDette servicetiltag har til op-gave at hjælpe cyklisten frem til næste stationen i tide til at nå S-toget. Det er både i for-hold til at give information om cyklistens hastighed og s-togets afgangstider.

Den interaktive cykelrute Cyklistens fart registreres på en tilbagelagt strækning. På et skilt informeres cyklisten dels om sin hastighed, dels om sin rejsetid til næste station, hvis den målte gennemsnitshastighed oprethol-des.Skiltet kombineres med realtids-information om S-toget. F.eks. ”Du har 3 minutter til Ølstykke Station, S-toget kører om 5 min”.

Servicetiltaget kan gøres enk-lere ved at undlade realtids-modulet, og istedet blot at vise afgangstiderne for S-tog fra næste station, kombineret med

information om afstanden til den pågældende station.

Dette servicetiltag kan opsættes flere steder undervejs på ruten, med forskellige stationer som destinationsvisninger.

Hold fartenCyklisten kan hjælpes med at holde sit tempo ved at opstille faste skilte med ur og tid/hastig-hed relation. Dette kan ses som et mere simpelt alternativ til ovennævnte. F.eks. kan man over en stræk-ning på 5 km opstille et sådan et skilt for hver km. Skiltene udsty-res med ure, så man kan holde øje med tiden. Dette service-tiltag kan motivere cyklisten til at forsøge at komme hurtigere frem hver dag.

Servicetiltaget kan ligeledes udvikles til en mere avanceret udgave, hvor cyklisten cykler om

23

kap med en fiktiv ”digital hare”. ”Haren” markeres af lyspullerter for hver 100 m. Pullerterne lyser i en serieforbindelse i 3-5 s ad gangen, så cyklisten hele tiden holdes op mod en på forhånd defineret hastighed. Den kan f.eks. startes på et panel umid-delbart efter et skarpt sving eller et lyssignal, hvor man alligevel er nede i fart. Dette system kendes fra løberuten i Sønder-marken.

Fartlege mod sig selvKombineres dette servicetiltag med en app-løsning, kan tilta-get suppleres med statistiske funktioner, som giver cyklisten information om, hvor hurtigt cyklisten tilbagelagde samme strækning i går. Man kan også få præsenteret sin tid i forhold til kendte personers tilsvarende tider. Der findes allerede en lang række Apps med denne funktio-nalitet f.eks. Endomondo, ...

DriftDette servicetiltag kan antage mange konkrete former med forskellige driftsniveauer: Skiltevisningerne med realtids-informationer kræver stort set ikke driftsmæssige opdateringer.

Det simple system kræver stort set ikke mere drift end et alm. skilt.

Den mest drifttunge udgave er den ”digitale hare”. Her skal der løbende testes og udskiftes lyskilder. Selve teknologien bag er dog relativ simpel. En app-løsning kræver drift af en it-infrastruktur.

Etablering og økonomiUdover indkøb af skilte og ud-viklingsomkostninger, kræver servicetiltaget anlæg af nedgra-vede spoler eller brug af blue-tooth teknologi, som registrerer cyklisternes hastighed.

Jo mere teknilogibaseret løsnin-gen er, jo mere omkostnings-tungt bliver det. Det er i det lys, at der ligeledes er beskrevet nogle alternative, mere simple løsninger. Alternativerne kan eventuelt etableres i form af en kampag-ne, se side 30.

EffektServicetiltaget har en klar effekt ift. promovering af selve super-cykelstien og muligheden for at kombinere cykel og S-tog. Til-taget vil endvidere virke stærkt motiverende langs mere åbne delstrækninger.

MålgruppeServicetiltaget henvender sig til alle tre cyklistmålgrupper: cykelpendlere over både korte og lange afstande, samt ”fritids-cyklisterne”.

Skitse til simpel ”Hold farten” skiltning langs Frederikssundruten.

24


Supercykelsti eller S-toget - hvad er hurtigst i dagDette servicetiltag skal tilbyde forskellige informationstiltag, som skal motivere cyklister til at benytte supercykelstien oftere eller over et længere stykke.

Servicetiltaget skal præsentere information, der gør det muligt for cyklisten at træffe et in-formeret valg om sin fortsatte rejse.

Samlet real-rejsetidDen information, der præsen-teres på en skærm, er samlede rejsetider til særlige destinatio-ner for en gennemsnitlig cyklist. Skærmen kan videreudvikles med information om køretid til samme destination for andre transportmidler, f.eks. S-tog og bil. Dette kan gøres ved at hente data fra S-togssystemet og eventuelt Vejdirektoratets trafikinformationssystem via online computer. På visualise-ringen ovenfor er informationen vist for rejserelationen Måløv St. til Herlev Hospital.

Skiltet kunne f.eks. opsættes ved krydset Måløv Byvej (Frede-rikssundsvej i Måløv) og Måløv Stationspl. Her kan der i indad-gående side opstilles en in-foskærm, der oplyser rejsetider til Herlev Hospital, hvis brugeren alene tager supercykelstien, tager S-tog og bus, kombine-rer cykel og S-tog, eller endelig anvender bil.

Det er særdeles vanskeligt for en cyklist at konkurrere direkte med S-togets køretider, men skal man blot lidt væk fra en S-togs station ”i den anden ende”, er konkurrencen og sammenlig-ningen relevant. I myldretiden er det sandsyn-ligvis også muligt at konkurrere med bilens rejsetider.

25

Samlet rejsetid til Herlev Hospital: rejsetiden for Supercykelsti er en fast rejsetid pba. gennemsnitsfart; rejsetiden for S-tog og bus er et opslag hvert 1 min på Rejseplanens realtid; rejsetiden for S-tog/cykel er et opslag hvert 1 min på Rejseplanens realtid + fast rejsetid pba. gennemsnitsfart; rejsetid for bil er et opslag på Google, VD eller via COWI Citysence).

Samme oplysninger kan f.eks. også præsenteres på følgende strækninger:

• Herlev Hovedgade -> Nør-rebro St. (den S-togsrejsende skal via Flintholm St. for at skifte)

• Nørrebro St. -> Herlev Ho-spital (evt. suppleret med et rent bustidsforbrug også)

• Stenløse/Egedal -> Lautrup-gård (langs morgenbilkøen på Frederikssundsvej)

• Måløv St. -> Stenløse St. (hvor cyklistens tidsforbrug kun er 20 min. mere end toget)

DriftInfoskærmen med samlet real-rejsetid kræver drift i form af en IT-service, som leverer informa-tion til skærmen. Derudover er der elforbrug samt almindeligt vedligehold.

Etablering og økonomiDette servicetiltag er forholdsvis omkostningstungt. Derudover vil den første udgave skulle dække en etableringsomkostning, som dog efterfølgende kan udnyttes af de øvrige.

EffektDette servicetiltag er direkte rettet mod at levere informa-tion om rejsetid for den samlede rejse undervejs; men det spiller med på alle de øvrige temaer, der kom ud af ideudviklings-workshoppen.

MålgruppeDen primære målgruppe for dette servicetiltag vurderes at være den ”korte” cykelpendler, som kan bruge tiltaget til at ”knække” cykelturen undervejs.

26


S-Cykel Station På en række S-togstationer skabes særligt gode forhold for cyklister, der vil kombinere cykel og S-tog.

Det er ikke prioriteret hvilke, men det kunne være de sta-tioner, der har en tilstrækkelig bymæsighed til at kunne skabe grundlag for et højt serviceni-veau. Det kunne være Frederiks-sund, Ølstykke, Egedal, Sten-løse, Måløv, Ballerup og Herlev.

Hvad er en S-cykel station? S-cykelstationerne skal tilbyde:

• Cykelservice. På de stationer, der har et potentielt kundegrundlag, kan kommunerne udleje eller udbyde lokaler til etablering af en cykelsmed. Formålet er at tilbyde mulighed for let tilgængelige cykelrepara-tioner, mens man lader sig transportere videre på rejsen med toget.

På de mindre travle stationer opstilles et ”værktøjsmodul”; en stander, der indeholder det mest basale værktøj og luftpumpe (evt. billede fra Farum). Dette kan eventuelt udvides til også at omfatte en automat eller en lille sek-tion i den lokale kiosk, hvor der kan købes cykelslanger, vand mv.

• God, sikret og tilstræk-kelig cykel parkering.Fra erfaringsopsamlingen vedrørende cykelparkering ved stoppesteder vides, at de parametre, der betyder noget for brugen af cykel-parkeringen, er: - minimal afstand fra cykelparkering til perroner; - cykelparkering i høj kvalitet, gerne aflåst og overdækket; - tilstrækkeligt antal pladser minimerer risi-koen for anarkistisk parke-ring. Der kan evt. overvejes overvågning.

27

• Tilgængelighed. Tilgængeligheden til/fra stationerne (og gerne helt til perronerne) skal priorite-res. Dette kan eksempelvis ske ved at etablere mere direkte stiforbindelser, lave ramper til at trække cyklen op ad trapper, ordentlig og tilstrækkelig belysning.

• Skiltning/infoskærme. Perronerne på S-togstatio-nerne er allerede i dag forsy-net med realtidsinformation om togafgangene. Denne information bør udvides, så der også i forbindelse med f.eks. indgangen til cykelpar-keringen opstilles infoskær-me med information om næste togafgange. Herved oplyses cyklisterne om deres tidsmæssige råderum. Dette skal suppleres med tilstrækkelig skiltning, som viser vej til/fra supercykel-stien og til/fra faciliteterne på S-cykelstationen.

DriftS-Cykelstationerne er ikke nød-vendigvis behæftet med en øget driftsindsats, da tiltagene egent-lig blot er en opgradering af forhold, som allerede eksisterer på stationen.

Udstyr med realtidsinformation har de driftsmæssige fordele, at informationen opdaterer sig selv, og derved ikke skal vedligehol-des i samme grad som de tradi-tionelle skilte/standere, f.eks. i forbindelse med køreplansskift eller andre ændringer i togsyste-met. Der er dog større fleksibilitet indlagt i de traditionelle skilte/standere, hvis man ønsker at ændre, hvilken information, der kommunikeres ud.

Etablering og økonomiTiltagene kræver varierende investeringsbehov, afhængigt af det pågældede projektomfang. Et værktøjsmodul kan anskaffes for 5-6.000 kr. Opgradering af

cykelparkering koster 2-8.000 kr./p-plads. Dertil kommer om-kostninger til informations- og vejvisningsskilte.

Faciliteterne på S-Cykelstatio-nerne bør afstemmes med antal-let af brugere. Man kan forestille sig to forskellige koncepter, hvor den ”lille pakke” omfatter mere basale servicetiltag, mens den ”store pakke” tilbyder nogle eks-tra faciliteter.

EffektServicetiltaget har en meget klar effekt ift. synliggørelse og promovering af selve super-cykelstien og muligheden for kombinationsrejser med s-tog, både ift. brugerne og andre tra-fikantgrupper. Dette kan indi-rekte medføre en overflytning af brugere til supercykelstien.

MålgruppeServicetiltaget henvender sig til alle fire målgrupper.

Frederikssund Station er en af de stationer på Frederikssundbanen, som er blevet opgradret mhp. at skabe bedre forhold for cyklisterne.

28

Midlertidigt servicetiltag

MerchandiseMan kan skabe en gruppe af lo-yale brugere af Supercykelstier. Disse brugere er vigtige ambas-sadører for ruten og er med at til fortælle om og viderebringe budskabet om Frederikssundru-ten.

Denne gruppe kan dannes og holdes loyale ved f.eks. at gøre brug af ”nudging”. Altså små instalationer og tiltag der får folk til at ændre adfær og i højere-grad vælge Supercykelstien frem for andre alernativer. Det kan være gennem tilfredsstillelsen af, at ”i dag kom jeg endnu hur-tigere frem”, eller det kan være gennem egentlige belønnings-programmer, som man f.eks. kender det fra supermarkeder-nes bonusprogrammer.

På Frederikssundruten kunne det naturligt handle om at uddele reklamegaver i form af cykeltøj eller gadgets. De kunne naturligt uddeles i forbindelse med kam-pagner, men her er der stor ri-

siko for, at man ikke rammer de loyale brugere. I stedet kan man gennemføre kampagner a la ”Vi cykler på arbejde”. Dokumenta-tion for gennemførelse belønnes med en cykeltrøje, og måske kan vindere eller ”superbrugere” opnå nogle virkelig luksusvarer, som f.eks. et carbon cykelstel eller lignende.

CykeltøjCykeltøj og gadgets har to funk-tioner: De er i første række en belønning til de loyale cyklister, og i anden række en levende reklamesøjle for Frederikssund-ruten. Servicetiltag, som er så direkte kommunikationsrettede som dette, skal have et meget velovervejet set-up.

Udgangspunktet er som tidligere beskrevet Supercykelsti-kon-ceptet. Derfor skal den orange farve dominere, evt. påført

29

”C”et. Derefter kan der nok godt skabes loyale cyklister, også de-dikeret Frederikssundruten. Tøj og gadgets kan da forsynes med en kort tekst, som viser, at det ikke bare er en Supercykelsti-rytter, men endda en Frederiks-sundrute-rytter.

Her på siden er vist skitser til merchandise, der både kan erhverves gennem konkurrencer og eventuelt også gennem lo-kale cykelhandlere. På den måde kan man trække opmærksomhe-den om Frederikssundruten ind i nærområdet.

DriftMerchandise kræver i princippet ikke drift, men får servicetiltaget en mere permanent karakter, vil der følge et ansvar for produkti-on og oplagring af merchandise.

Etablering og økonomiMerchandise skal designes og produceres. Hvis det anvendes som belønning/gaver, er det ikke forbundet med indtægter, og der vil derfor være en udgift, hver gang lageret skal fyldes op. Hvis merchandiset sælges, er der risiko for, at det ikke bliver solgt, og man kan derfor omme til at stå med et tab. Investe-ringen kan skrues op og ned efter behov og muligheder. I den forbindelse er det vigtigt at gøre opmærksom på at man ikke må tjene penge på merchandise som offentlig organisation.

EffektDet servicetiltag har effekt som nudging element. Herudover er det med til at skabe synlighed om Supercykelstierne generelt og Frederikssundruten i særde-leshed.

MålgruppeMålgruppen for dette service-tiltag er de loyale brugere. Det er typisk også dem, der cykler længere end 5 km på ruten, og dermed også den gruppe, som er central for det generelle Supercykelsti-koncept.

Cykelhjem med tekst ”Frederikssundruten”

Cykeltøj med tekst ”Frederikssundruten”

Cykelbriller

Målgruppen for synligheden er dem, der overvejer at prøve at stille bilen til fordel for cyklen. De vil til stadighed blive mindet om, at der er en Frederikssund-rute til rådighed.

30


Kampagner i boligområderDette afsnit præsenterer et kon-kret eksempel på, hvordan man kan nå ud med budskabet om Frederikssundruten til boligom-råder med det formål at synlig-gøre stien mest muligt.

Kampagnetiltaget kan med for-del samles i en ”startkampagne-pakke” der på sigt også kan bruges i forbindelse med etable-ringen af andre Supelcylkelstier.

Kampagnens sammensætningEn kampagne i et boligområde i Frederikssundfingeren skal tage udgangspunkt i grund-fortællingen om at Frederiks-sundruten, super nemt at bruge cyklen,sammen med S-toget. Formålet med kampagnen er at få nye brugere til ruten. Den kan suppleres med generelle Super-cykelsti-budskaber om motion og eksklusive cykelruter, men hele tiden med fortællingen om, at lige præcis langs Frederiks-sundruten er det ekstra nemt at cykle.

Kampagnen kan løbende gen-nemføres i boligområder, og skal helst uden videre kunne genbru-ges i det næste boligområde.

MedieKampagnen kan gennemføres på en lang række platforme samti-digt. De kunne omfatte:

Traditionelle skilte ved udkør-selsveje fra større boligområder, f.eks. som de nuværende Sik-ker Trafik-skilte i vejsider. Skil-tene skal have et budskab, som understøtter grundfortællingen. Det kan f.eks. være ”Ved du, at Frederikssundsruten får dig til Ølstykke på 15 min?”, eller ”Mo-tion – denne vej” med en tilhø-rende simpel vejvisning.

Uddeling af foldere til hus-stande eller trafikanter i et område. Udover at indeholde de generelle budskaber, kan fol-dere omfatte mere uddybende og lokalspecifik information, f.eks. om forbindelser mellem boligområdet og Frederikssund-

31

ruten. Den kan også fortælle om faciliteterne ved den nærmeste S-Cykelstation, eller nogle af de andre servicetiltag.

Annoncering i lokalaviser og lokale digitale medier kan sup-plere og understøtte skilte- og folderkampagnen. Inden man modtager folderen eller ser skiltet, har man således mødt fortællingen om Frederiks-sundruten. Man genkender den allerede, selvom man endnu ikke ved noget om den. Det gør modtageren mere åben for at modtage budskaberne.

DriftKampagner kan gennemføres som projekter, og der er der-for stort set ikke drift. Dog kan gentagende projekter med det samme indhold, f.eks. kampag-ne i boligområde 1 efterfulgt af kampagne i boligområde 2 osv., få karakter af drift. Her er det meget vigtigt, at det ikke bliver til egentlig drift, hvilket man kan

sikre ved hele tiden at evaluerere og derefter prioritere indsatsen.

Etablering og økonomiUdgifter til etablering afhænger naturligvis af ambitionsniveauet. Der er mulighed for at bruge gan-ske få ressourcer for at få skudt kampagnen igang. Omvendt kan der bruges rigtigt mange ressour-cer, hvis det helt store maskineri sættes i sving.

EffektSynlighed og kendskab til tilbud-det om Frederikssundruten er den centrale effekt af dette servicetil-tag.

MålgruppeKampagnen henvender sig pri-mært til bilister, og i anden række dem, der allerede cykler over korte distancer.

Eksempel på kampagneskilt i boligområder (sikkertrafik.dk)

32


Kampagner i erhvervsområderDette servicetiltag er konkrete eksempler på, hvordan man kan nå ud med budskabet om Frede-rikssundruten til virksomheder-nes ansatte med det formål at synliggøre stien mest muligt.

Virksomhederne, store som små, er ofte udfordret af, at de ikke er i stand til at opfylde behov for p-plads til biler. Virk-somhederne har derfor et meget konkret incitament til at deltage i dette arbejde, nemlig reduktion i udgifter og arealer til p-pladser.

Kampagnens sammensætningEn kampagne i en virksomhed i Frederikssundfingeren skal tage udgangspunkt i grundfortælling om ”Frederikssundruten, super nemt at bruge cyklen, …sammen med S-toget”. Kampagnen skal få nye brugere til ruten, den kan suppleres med generelle Super-cykelsti-budskaber om motion og eksklusive cykelruter, men hele tiden med fortællingen om,

at lige præcis langs Frederiks-sundruten er det ekstra nemt.

Kampagnen kan løbende gen-nemføres i virksomheder, og skal helst uden videre kunne genbruges i den næste virksom-hed.

MedieMedarbejderne på en virksom-hed er en meget præcis mål-gruppe. Man kan levere meget målrettet information til virk-somheder om muligheden for at benytte Frederikssundruten. Der findes allerede en række kam-pagner rettet mod virksomhe-ders ansatte i regi af Mobilty Ma-nagement, alle med det formål at reducere billismen. I disse virksomheder er der allerede et samarbejde at bygge videre på.

Kampagnen i forhold til ansatte på en virksomhed kan i princip-pet følge opbygningen for bolig-områder, og kan således også gennemføres på en lang række

33

platforme samtidigt. De kunne være:

Traditionelle skilte ved ud-kørsler fra virksomhederne og ved udgange til offentlig trans-port, f.eks. som de nuværende Sikker Trafik-skilte i vejsider, el-ler på infoskærme i virksomhe-dernes reception. Skiltene skal ligesom i boligområderne have et budskab, som understøt-ter grundfortællingen. Det kan f.eks. være ”Ved du, at Frede-rikssundsruten får dig til Øl-stykke på 15 min?”, eller ”Motion – denne vej” med en tilhørende simpel vejvisning.

Uddeling af flyers og kantine-skilte. Information på virksom-hedernes intranet kan under-støtte skilte- og flyer-kampagne. Inden man modtager folderen eller ser skiltet, har man mødt fortællingen om Frederikssund-fingeren, og man genkender al-lerede fortællingen, selvom man ikke egentlig ikke ved noget om

den endnu. Det gør modtage-ren mere åben for at modtage budskaberne. Kampagnen kan evt. kombineres med fysiske servicetiltag/-faciliteter i de en-kelte virksomheder.

DriftVirksomhedskampagner kan - ligesom for boligområderne - gennemføres som projekter, og er derfor stort set ikke forbundet med drift. Dog kan gentagende projekter med det samme ind-hold, f.eks. kampagne i en virk-somhed efterfulgt af kampagne i den næste virksomhed osv., få karakter af drift. Her er det me-get vigtigt, at det ikke bliver til drift, hvilket man kan sikre ved hele tiden at evaluere og deref-ter prioritere indsatsen.

Etablering og økonomiUdgifter til etablering afhænger naturligvis af ambitionsniveauet. Der er mulighed for at bruge gan-ske få ressourcer for at få skudt kampagnen igang. Omvendt kan

der bruges rigtigt mange ressour-cer, hvis det helt store maskineri sættes i sving.

EffektSynlighed og kendskab til til-buddet om Frederikssundruten er den centrale effekt af dette servicetiltag.

MålgruppeKampagnen henvender sig ho-vedsageligt til bilister og i anden række S-togspassagerer.

Visualisering af kampagne på arbejdspladser. Her i form af rejsetid information ved en udgang.

34


Kampagner i S-togDette servicetiltag er konkrete eksempler på, hvordan stien synliggøres mest muligt over for S-togspassagerer

Kampagnens sammensætningEn kampagne overfor S-togs-passagerer skal naturligvis tage afsæt i fortællingen om mulig-heden for at kombinere cyklen og S-toget. Det er budskabet om, at Frederikssundruten er en unik mulighed og et reelt og attraktivt alternativ på en del af den rejse, modtageren er i gang med.

Kampagnen kan afvikles med mellemrum for at motivere nye potentielle cyklister.

En mulighed er, at man per-manent oplyser om Frederiks-sundruten i S-togets linjedisplay ligesom det er kendt idag med information om andre toglinjer, metroen og A- og S-busser.

Kampagner i S-toget kan udar-bejdes i samarbejde med DSB. Alternativt kan der købes rekla-metid på infoskærmene.

MedieKampagner i S-toget kan gøre brug af tre platforme: Infoskær-me i kupeerne, linjedisplayet og skiltning på perroner.

Infoskærme i S-toget og skilt-ning/plakater på perronerne kan give det samme budskab. Der er to måder at kommunikere bud-skabet på. Den ene er i form af film, der ”reklameagtigt” fortæl-ler om fordelene ved Frederiks-sundruten og kommunikerer ”Frederikssundruten, super nemt at bruge cyklen, … sammen dem S-toget.” Den anden mulighed er at signalere, at det er ”nemt at cykle”, ved blot at oplyse konkret om f.eks. destinationer langs Frederikssundruten mel-lem næste og efterfølgende sta-tion. Det kan f.eks. gøres i den form, der ligner den information

35

om tog- og busafgange, man får, når man nærmer sig en af de store stationer. Skilte/plakater på perronerne kan fortælle om de samme destinationer, og kan anvise ruter dertil. På perronen er der typisk også tid til, at man kan modtage mere uddybende information.

Endeligt er der teknisk mulighed for at vise ”Cykelruter herfra: Frederikssundruten – Rute 97” i forlængelse af ”Tog herfra”, og ”Bus herfra”. Eksempel på en løbetekst for Ølstykke St. kunne være ”Tog herfra: C, Bus herfra: 600S, Cykelruter herfra: Frede-rikssundruten – Rute 97”

DriftLigesom med de øvrige kampag-ner kan de gennemføres som projekter, og er derfor stort ikke forbundet med drift.

Etablering og økonomiDSB S-tog tager typisk 10.000 – 15.000 kr. for et 3 måneders spot på de interne skærme i S-togene.

EffektLigesom flere af de øvrige kam-pagner er det synligheden, der er den primære effekt af servi-cetiltaget.

MålgruppeMålgruppen for dette servicetil-tag er S-togspassagerer, både med og uden egen cykel i S-toget. Hvis ikke man som tog-passager ikke umiddelbart kan reagere på budskabet, fordi man ikke har sin cykel med, kan man jo medtage den dagen efter.

Der er mulighed for at tage cyklen med i S-toget, også i mydre-tiden

”Cykelruter herfra: Frederikssundrute” kunne placeres i linje-display over cykelparkeringen i S-toget.

DSB er ved at forøge cykelkapaciteten i S-togene.

36


TEST af mulige servicetiltagDette servicetiltag skal give mulighed for at vurdere de nye uafprøvede servicetiltag, der er i denne helhedsplan. Samtidigt kan det være med til at skabe opmærksomhed omkring Frede-rikssundruten.

Kampagnens sammensætningKampagnen skal fortælle det budskab, at ”Nu gør vi det igen, endnu nemmere at cykle… sammen med S-toget”. Dette budskab er rygraden i kampag-nen, men det suppleres med budskaberne fra de enkelte nye servicetiltag. Dvs. at man f.eks. kan gennemføre en kampagne om servicetiltaget ”Supercykelsti eller S-toget, hvad er hurtigst i dag?”. Kampagnen kan indehol-de midlertidige udgaver af den faste skiltning, henvisninger til hvor skiltningen står, og hvordan den kan bruges, og evaluerende interview eller spørgeskemaer til cyklisterne. Det er henvisnin-gerne til servicetiltaget, der er

kerne i kampagnen, og det er her, man kan sende budskabet om ”nu igen”. MedieKampagnen er tænkt som en low-tech afprøvning af ideer til servicetiltag. Derfor er mediet også helt overvejende midlerti-dig skiltning.

Disse skilte rammer kun cykli-ster, der tilfældigvis kører forbi dem. Der er naturligvis mulig-hed for at nå ud til flere, ved at bruge skiltene til at henvise til de steder, hvor afprøvningen er sat op, og dermed til Frede-rikssundruten. Derfor kan man forsøge at supplere med pres-sedækning eller annoncering i lokale medier. Det vil få karakter af generel omtale af Frederiks-sundruten, og derfor skal man være ekstra opmærksom på, at budskabet er at ”Det er nemt at bruge cyklen, … sammen med S-tog”, selvom man konkret ar-bejder på en enkelt servicetiltag.

37

Kommunikationen kan suppleres med en idé-shop, hvor brugerne kan kommentere servicetiltage-ne eller komme med nye idéer.

DriftLigesom med de øvrige kampag-ner kan disse kampagner gen-nemføres som projekter, og de er derfor stort set ikke forbundet med drift.

Etablering og økonomiKampagnerne er udsprunget af ideen om at reducere om-kostningerne til at opstarte og afprøve et bestemt servicetiltag. Det er derfor en forudsætning, at der ikke skal anvendes store ressourcer. Alternativt kan man i stedet etablere servicetiltaget i sin optimale form.

EffektSynlighed og kendskab til tilbud-dene langs Frederikssundruten er den centrale effekt af dette servicetiltag.

MålgruppeKampagnen henvender sig ho-vedsageligt til cyklister. Til dem, der allerede cykler langt, hand-ler det om at underbygge deres loyalitet ved at vise, at det er på Frederikssundruten/Supercykel-stierne, at de nye muligheder bliver skabt. For de cyklister, der ”kun” cykler lokalt, kan service-tiltaget være en mulighed for at få dem til at øge cykleíngen på Frederikssundruten.

Midlertidige udgaver af den faste skiltning, der fortæller det budskab, at ”Nu gør vi det igen, endnu nemmere at cykle… sammen med S-toget”

38


Kampagner til nye cyklisterKampagnens sammensætningKampagnen skal som de øvrige kampagnetiltag tage udgangs-punkt i grundfortællingen om Frederikssundruten. At denne er supernem at bruge – både alene og i kombination med S-toget. Hvor de øvrige kampagner primært fokuserer på bolig-arbejdssted transporten, skal denne kampagne synliggøre de rekreative destinationer, der kan opleves i rutens opland. Og hvilke rekreative destinationer, der kan opleves, hvis aktions-radien øges med brugen af s-toget. Nyetablerede familier har som udgangspunkt ikke et fast transport mønster og ved at skabe kendskab til ruten gen-nem de rekreative tilbud kan man måske påvirke dem til også at anvende ruten til til bolig-arbejdsstedtransporten. Kampagnen kan f.eks. tage et lokalhistorisk udgangspunkt: at Supercykelstien løber i et gam-mel vejtracé kan give luft til en

rute med kulturhistoriske ople-velser.

MedieKampagnen kræver et lokalt tilsnit, men det overordnede koncept bør være ens for alle kommunerne.

Kampagnen kan gennemføres på en lang række parallelle plat-forme. Det kunne omfatte:

Vedlægges foldere i velkomst-breve til nye borgere. Dette kan eventuelt være en permanent del af informationen til nye bor-gere.

Skiltning på supercykelstien med henvisning til rekreative oplevel-ser.

Opslag og eventuel udstilling på de lokale biblioteker eller bor-gerportaler, som fortæller om ruten og de rekreative oplevel-ser i dennes opland.

39

Foldere om rutebeskrivelser. Foldere kan indeholde mere ud-dybende og lokalspecifik infor-mation, f.eks. om lokalhistoriske anekdoter, velbeliggende raste-pladser mv.

Den bør også fortælle om super-cykelstien generelt, og nogle af de andre servicetiltag.

Annoncering i lokalaviser og lokale digitale medier kan sup-plere og understøtte skilte- og folderkampagnen. Inden man modtager folderen eller ser skiltet, har man mødt fortællin-gen om Frederikssundfingeren, og man genkender den allerede, selvom man ikke ved noget om den endnu. Det gør modtageren mere åben for at modtage bud-skaberne.

DriftKampagner kan gennemføres som projekter, og er derfor stort set ikke forbundet med drift.

Etablering og økonomiUdgifter til kampagnen afhæn-ger naturligvis af ambitionsni-veauet. Der er mulighed for at bruge ganske få ressourcer, men man kan også godt bruge rigtigt mange, hvis man sætter det helt store maskineri i gang. Typisk kan mange ildsjæle hverves til at komme med input til eventu-elle udstillinger og historiefor-tællinger. Kampagnen kan eventuelt knyt-tes op på www.cyclistic.dk

EffektSynlighed og kendskab til til-buddet om Frederikssundruten er den centrale effekt af dette servicetiltag.

MålgruppeKampagnen henvender sig til familier og tilflyttere, som findes inden for alle målgrupper. Kam-pagnen er især relevant ift. de store byudviklingsområder ved Vinge, Egedal og Kildedal.

Uden for Myldretiderne er der plads til andre cyklister end pendlerne.

40

Handlingsplan for hver kommuneDe følgende afsnit beskriver en handlingsplan for hver kommu-ne, for hvordan de enkelte kom-muner potentielt kan anvende servicetiltagene.

Kommunerne skal bruge hand-lingsplanen som et konkret værktøj til prioritering af im-plementeringen af de enkelte servicetiltag. Dvs. at den hand-lingsplan, som ligger for hver kommune skaber en ramme for de investeringer, der skal laves i servicetiltaget - udover hvad der i øvrigt investeres i Frede-rikssundruten i form af stian-læg, belysning og de generelle servicetiltag som cykelpumper, ”almindelige” cykelbarometre, fodstøtter og ruteskiltning.

Fordelen ved at samle alle de servicetiltag, der foreslås i for-hold til at bruge cyklen, …sam-men med S-toget, er at de bliver koordineret på tværs af hele ruten. Det sikrer også, at ruten opleves ensartet for brugerne: når man kommer til en S-cykel station, er der de samme tilbud, om det er i Herlev eller Egedal.

41

Handlingsplanens indholdHandlingsplanen for hver kom-mune indeholder en beskrivelse af situationen i kommunen, herunder hvilke målgrupper, der er til stede, og overfor hvilke målgrupper indsatsen priorite-res. Herefter beskrives, hvordan servicetiltagene prioriteres, og principperne for hvordan kom-munen vil prioritere indsatsen.

Sidste del er så en helt konkret beskrivelse af hvordan, hvor og hvornår servicetiltagene anven-des. Det er denne sidste del, der kan anvendes som styrings-værktøj i de enkelte kommuner.

Helhedsplanen i det politiske arbejde Helhedsplanen er en plan, som udstikker, hvor kommunerne gerne vil hen med deres ar-bejde. Det er ikke i sig selv en aftale om prioritering af de nødvendige midler til imple-mentering, men det er på den anden side et tydelig signal om, at kommunerne netop gerne vil prioritere midler til at gennem-føre helhedsplanen, hvis de er til stede. Derfor skal prioritering af indsatsen naturligvis indgå i de almindelige budgetprioriteringer.

Cykelparkering umiddelbart i forbindelse med Fredrikssund Station.

42

Hvilke typer boligområder domi-nerer, hvor?De store boligområder med til-knytning til Frederikssundruten er beliggende i Frederikssund by og Slangerup. Boligområderne har en mere udflydende afgræsning, end de typiske forstadskommuner længere inde i fingeren.

På sigt sker der en markant byudvik-ling i Vinge.

Hvilke typer erhvervsområder dominerer, hvor?I den nordlige del af Frederikssund er erhvervsområderne fordelt over bymidten, Haldor Topsøe, industri-område nord samt Frederikssund Hospital. I det sydlige Frederikssund ligger erhvervsområdet Pedersholm. På sigt vil der ske en markant er-hvervsudvikling i det nordlige Vinge. I Slangerup er erhvervsområderne blandet med de øvrige byfunktioner.

Handlingsplan for

Frederikssund KommuneMålgrupperDe målgrupper, der har særligt fokus i Frederikssund Kommune i forbin-delse med supercykelsstien, er de målgrupper med potentielt lange rejser, dvs. cykelpendlere > 5 km og togpassageren. Dette begrundes i, at pendlere, der skal bruge supercy-kelstien i Frederikssund, antages at have forholdsvis lange rejseafstande, qua kommunens beliggenhed i finge-ren.

De ”rekreative cyklister” har ligeledes et særligt fokus i kommunen, da Fre-derikssund Kommune er begunstiget af store kulturhistoriske attraktioner og naturoplevelser.

Servicetiltag rettet mod cy-kelpendlere og fritidscyklister vil blive prioriteret i det videre arbejde med helhedsplanen.

43

Hvilke cykelruter og kollektive forbindelser er der, hvor? Frederikssund St. er beliggende cen-tralt i bymidten i Frederikssund, og er endestation for S-togslinje H. I for-bindelse med byudviklingen af Vinge, etableres en S-togsstation her.

Den nationale cykelrute 2 gennem-løber det nordlige Frederikssund og videre til Hornsherred. Den regionale cykelrute 40, ”Fjordstien”, løber fra Frederikssund langs Roskilde Fjord og Isefjorden.

Langs A6, Roskildevej, til Slangerup er der netop anlagt en dobbeltrettet cykelsti i eget tracé.

Hvilket forløb har stien?Stien forløber fra Frederikssund Bymidte og S-station langs vej gen-nem et stort boligområde og videre i eget tracé og åbent land langs med s-banen til Ølstykke St. På sigt etab-leres s-station, beboelse og erhverv ved Vinge. Stien går igennem rekrea-tive arealer og har også fra bymidten i Frederikssund videre adgang til rekreative arealer.

Fra Slangerup er der via A6 tilkobling til stien ved Ølstykke.

Stien føres under Frederikssundvej lige vest for Vinge.

Hvordan er relationen til S-Toget?Stien løber langs s-toget i hele Frederikssund Kommune, og der er således potentielt vældig gode skifteforhold mellem s-tog og cykel. Rute 97 har startpunkt på selve Frederikssund St. I Vin-ge planlægges tæt adgang fra stien til den kommende station. Frederikssund St. har særdeles gode forhold for cyklister. For-holdene omkring stationen er i 2013 opgraderet med et øget antal overdækket cykelparke-ringspladser, mulighed for aflåst cykelparkering og servicetiltag i form af luftpumper.

Det antages, at Vinge St. anlæg-ges med samme standarder for cyklister.

Servicetiltag overordnetServicetiltagene i Frederiks-sund Kommune prioriteres ud fra de udpegede målgrupper: cykelpendlere, togpassagerer og fritidscyklister. Der er særligt fokus på at få folk til at cykle mere, derfor skal servicetilta-gene i særlig grad understøtte disse brugere.

For de to målgrupper, cykel-pendlere og togpassagerer, er tid en væsentlig faktor - rejseti-den mellem A og B skal være så kort som muligt. På stien gen-nem Frederikssund Kommune er der lange lige stræk, hvor der kan cykles uhindret.

For de rekreative cyklister vil komforten og ”smidigheden” i rejsen være i højsædet, og der skal således også tilbydes tiltag, der understøtter dette.

Generelt ønsker vi at arbejde for, at den kommende Vinge St.

Større oplande og øvrige stier langs Fredrikssundruten i Frederikssund Kommune

44

også bliver en S-Cykelstation, med muligheder og faciliteter, der forkæler cyklisterne.

For cykelpendlerne og togpas-sagererne har vi derfor valgt at prioritere det permanente servicetiltag, der tilbyder real-tidsinformation i form af nedtæl-ling til næste togafgang. Dette tiltag udpeges, fordi det langs de lange åbne stræk, kan mo-tivere cyklisterne og give dem kvalificerede oplysninger for valg af deres videre rejseform – altså om det tidsmæssigt kan betale sig for cyklisten at skifte transportmiddel. Endvidere forstærker det sammenhængen mellem Rute 97 og s-toget, og kan således potentielt medvirke til en overflytning af passagerer herimellem.

Med den kommende byudvikling i Vinge synes det oplagt også at prioritere det kampagneser-vicetiltag, der målretter sig nye cyklister. Dette er en helt op-lagt mulighed for at fange nye borgere og arbejdspladser, og oplyse dem om muligheden for sunde transportvaner i form af

kombineret s-tog og cykel – in-den de er kommet ind i vanerne med at benytte bilen.

Prioritering af servicetiltag

S-cykel station Den kommende Vinge St. får et stort opland. At stationen og bydelen er ny, giver en helt unik mulighed for at præge transportvanerne i området fra starten og inden indbyggere/ansatte har fået fastlåste trans-portvaner. Det skal prioriteres, at sammenhængen mellem stien og perronerne forenkles så me-get som muligt, at der tilbydes topmoderne og sikret cykelpar-kering, enkel og tilstrækkelig information om vejvisning og togafgangsinformationer, repa-rationsstander mv.

Tænkes disse forhold med i stationsdesignet fra starten, er mer-investeringen ikke nødven-digvis særlig stor.

Nedtællingsstandere Frederikssund Kommune vil prioritere servicetiltaget i forbin-delse med at cyklisten passerer

S-tog ved den nye stibro i Vinge til Frederikssundruten.

45

at man ikke skal stå at vente længe på toget, da man så ople-ver at tabe tid, man kunne have cyklet i, i stedet for.

Kampagner til nye cyklister Med udviklingen af den kom-mende Vinge bydel er det oplagt, at Frederikssund Kom-mune gennemfører kampagner overfor potentielle nye cyklister i kommunen. Det kan gøres på mange forskellige måder. Vel-komstbreve vedlagt foldere med oplysninger om stien og dens mange fordele, er en nem måde at komme ud til mange poten-tielle brugere på. ”Nye cyklister” skal tænkes bredt, og kampagner kan også målrettes fritidscyklister/cykel-turister, hvor der opstilles skilte på strategiske lokaliteter, med oplysninger om oplevelser/at-traktioner i nærheden. F.eks. kan der ved Frederikssund St. opstilles skilt med kort og vej-visning til turistinformation og øvrige cykelruter.

Servicetiltag der ikke priori-teres i Frederikssund Kom-mune….

s-togstationerne i kommunen1 (kun den kommende Vinge St., det giver ikke mening at benytte nedtællingsstander ved Frede-riksund St.). Dette for at styrke cyklisternes handlemuligheder og relation til s-toget. Vi vil ger-ne synliggøre muligheden for at kunne “knække ruten” og gøre det endnu nemmere at bruge supercykelstien “- lige som du har lyst”. Det handler om at fjerne den psykologiske barriere, der kan være forbundet med at cykle langt, i dårligt vejr, eller for den ikke stedkendte. Ved at skilte til stationerne med nedtællings-standere får alle cyklisterne på ruten en psykologisk livline til at skifte transportmiddel, de kan bruge hvis de har behov. Overvejer man at benytte toget som cyklist, er det helt centralt, 1 Den kommende Vinge St. Det giver ikke mening at skilte til Frederiks-sund St. Oplagt også at skilte til Ølstykke St. fra A6, men den station er beliggende i Egedal Kommune.

Servicetiltag langs eller i forbindelse med Frederikssundruten i Frederikssund Kommune

46

Handlingsplan for

Egedal KommuneSituationen• Hvilke målgrupper er til

stede/prioriterer vi i vores indsats?

• Hvilket opland er der i kom-munen?

• Hvilket forløb har stien?

Prioritering af servicetiltag• Sådan prioritere vi servicetil-

tagene• Her vil vi prioritere servicetil-

tagene

47

Større oplande og øvrige stier langs Fredrikssundruten i Egedal Kommune

48

Servicetiltag i Egedal Kom-mune• Sådan bruger vi helt konkret

servicetiltagene

49

Plan uden indhold

Servicetiltag langs eller i forbindelse med Frederikssundruten i Egedal Kommune

50

Handlingsplan for

Ballerup KommuneMålgruppernePå side 18 beskrives de særlige målgrupper for denne helheds-plan. Af de målgrupper har cykelpendlere >< 5 km og fritidscyklister et særligt fokus i Ballerup Kommune. Dette sker klarest gennem Supercykelsti-samarbejdet hvor Ballerup Kom-mune er med i 3 Supercykelstis-projekter.

Fra Ballerup Kommunes cy-kelregnskab (2010) ved vi at cyklens andel af ture til/fra ar-bejde eller uddannelse i Ballerup Kommune er på 14%, når man ser bort fra cyklisternes bopæl og alene ser på, hvordan de kommer til arbejds- eller uddan-nelsessted beliggende i Ballerup. Af disse pendlere er der en høj andel der kommer vi Ballerup Byvej / den kommende Super-cykelsti, fordi deres mål ligger i forbindelse hermed. Derfor er cykelpendleren særlig prioriteret som målgruppe i Ballerup Kom-mune. Centralt står at skabe

bedre forhold for cykelpendlerne hvis flere “skal op på cyklen”. Dette nedbringer CO2udlednin-gen, nedsætter forureningen fra trafikken og øger sundheden hos både dem der bor og arbejder i kommunen.

Fritidscyklisten har ligeledes et særligt fokus i Ballerup Kommu-ne. I forbindelse med Frederiks-sundsruten er det interessant fordi Ballerup geografisk ligger dér hvor den sammenhængende forstadsdannelse stopper. Natu-ren åbner op, mod det sjælland-ske morænebakkeland som er et oplagt cykeltursområde. Der er ca. 25 kilometer rekreative cykelruter hvilket svarer til cirka halvdelen af det samlede cykel-stinet i Ballerup Kommune. Servicetiltag rettet mod cy-kelpendlere og fritidscyklister vil blive prioriteret i det videre arbejde med helhedsplanen.

51

Hvilke typer boligområder domi-nere, hvor?Bebyggelsesmæssigt strækker Ballerup kommune sig fra åbent land med fritliggende gårde, over større fritliggende bebyg-gelser, til forstaden Måløv. I Ballerup starter/ eller slutter, den forstadssammenhængende bydannelse med mange bebyg-gelser af bymæssig karakter, som eksempelvis Egebjerggård. I Skovlunde ligger store almen-nyttige bebyggelser fra bl.a. midten af 1960erne samt et stort parcelhuskvarter.

Hvilke typer erhvervsområder dominere, hvor?Ligeledes er der to store er-hvervsområder, Lautrupgård og Skovlunde Erhvervspark, begge nås nemt via Frederikssundsru-ten. Der er fortrinsvis tale om IT og vidensarbejdspladser.

Hvilke cykelruter og kollektive forbindelser er der, hvor? Ballerup Kommune har 5 S-

togsstationer der betjener kom-munen. Malmparken er spo-radgangen til erhvervsområdet Lautrupparken. Ballerup St. er den centrale trafikfordelingssta-tion i kommunen med tilhørende stor busholdeplads/ forbindelser med ca. 14.000 daglige pend-lere.

Hvilket forløb har stien?Frederikssundsrutens forløb i Ballerup Kommune ( kommende fra vest) starter i eget tracé i åbent land. Herefter fortsæt-ter den via Kildedal station hvor den føres igennem en til formå-let etableret tunnel. Herefter fortsætter den langs Ballerup byvej,til Herlev Kommune.

Hvordan er relationen til S-Toget?Den kommende Supercykelstis relation til S-toget er god i Bal-lerup Kommune. Især hvor stien går i åbent land løber den side om side med banen. Dette gør omskiftningen særlig nem ved

Kildedal - og Måløv Station. Ved Ballerup Station forløber Super-cykelstien et stykke fra stationen af Ballerup Byvej for at opnå tæt forbindelse til Lautrupgård. Lautrupgård er Ballerup Kommu-nes største erhvervsområde og dermed et mål for mange cy-kelpendlere og ligeledes her det størst overflytningspotentiale er.

Generelt har alle stationerne gode cykelforhold. Kildedal st. har Danmarks først parker og rejs anlæg. Der er aflåst cykel-parkering på alle stationerne i kommunen.

Servicetiltag overordnetServicetiltagene i Ballerup Kom-mune prioriteres ud fra de to målgrupper: Pendlere, og fritids-cyklister. Der er særligt fokus på at få folk til at cykle mere, der-for skal servicetiltagene i særlig grad understøtte disse brugere. I Ballerup Kommune anerkender vi dem der cykelpendler og især dem der cykelpendler langt. For

Større oplande og øvrige stier langs Fredrikssundruten i Ballerup Kommune

52

alle disse personer er tid en vig-tig faktor. Rejsetiden mellem A og B skal være så kort som det er tilladeligt. Der er en række forskellige cykler; El-, racer- og liggecykler der understøtter kort rejsetid fordi de kan cykle hurtigt. Derfor skal infrastruktu-ren i Ballerup Kommune tilgo-dese dette hvor det er muligt. På Frederikssundsruten er der lange stræk hvor der kan cykles uden afbrydelser, og med plads til overhanlinger. Frederikssundsruten er også forbindelse til en del af de re-kreative cykelruter, eksempelvis mountainbikeruten. Man kan argumentere for at Frederiks-sundsruten selv er en rekreativ rute fra Kildedal station, hvor den kører i eget tracé - mod Egedal Kommune. Permanent Skærm med realtids-information (nedtælling til togaf-gang) er gode hvis man ikke er stedkendt, eller har behov for trygheden i at man kan vælge en anden transportform hvis det er for hårdt at cykle langt. Lige-ledes kan det for +5km pendle-ren være en option hvis vejret er for dårligt, eller andet. Det vigtige er REALtids information - så man ikke skal stå at vente. Dette er afgørende for cyklisten for at afveje om det kan betale sig at skifte transportmiddel.


S-cykel stationBallerup Station er det stort trafikknudepunkt for skift mel-lem S-tog, regional og lokalbus-ser. Derfor giver det mening at Ballerup S-tog St. bliver S-cykel station. Cykelparkeringsområ-derne på Ballerup st. blev gen-nemgået og der blev foretaget en generel renovering i 2010. Ballerup st. har i alt 1583 cy-kelparkeringspladser hvoraf 144 er overdækkede og der er også 189 aflåste cykelparkeringsplad-ser tiltænkt pendlerne. Der er en cykelpumpe i en reklamestander. Der er cykelhandler for enden af perronen i gågaden. Der er ca. 50 meter til trappen til perronen og elevator. Her tilbydes repara-tioner fra dag til dag. Det vur-

deres at der for en relativt lille investering kunne opnås meget. Herunder nedtællingsskærme ved tunnelen, reperationsstan-der – evt. med integreret pum-pe, skiltning.

NedtællingsstandereBallerup Kommune vil priorite-rer servicetiltagene i forbindelse med at cyklisten passerer s-togsstationerne. Det er typisk i forbindelse med kryds - i begge retninger. Dette for at styrke cyklisternes handlemuligheder og relation til s-toget. Vi vil ger-ne synliggøre muligheden for at kunne “knække ruten” og gøre det endnu nemmere at bruge Supercykelstien “- lige som du har lyst”.

Det handler om at fjerne den psykologiske barrierer der kan være forbundet med at cykle langt, i dårligt vejr, eller for den ikke stedkendte. Ved at skilte til stationerne med nedtællings-standere får alle cyklisterne på ruten en psykologisk livline de kan bruge hvis de har behov. Overvejer man at benytte toget som cyklist, er det helt centralt at man ikke skal stå at vente længe på toget, da man så ople-ver at tabe tid, man kunne have cyklet i, i stedet for. Nedtæl-lingsstandere vil stå i forbindel-se med passage af stationerne i kommunen.

Merchandise Ballerup Kommune kunne fore-stille sig at være med til at give pendlere enten til eller fra kom-munen merchandise gennem et lignende koncept som ”Test en el-cykel” hvor deltagerne regi-strerer deres data. Man kunne så skabe forskellige kategorier, flest kilometer pr. måned/ år, flest cykeldage m.v.

Det vil give unikke muligheder i forhold til udvikling af Ballerup Kommunes digitale cykelviden og kommunikation. En ”tur registrende app” eller udvidelse af den eksistende app ”Cykel-Planen” vil skulle udvikles i samarbejde med Sekretariat for Supercykelstier. Formålet er at skabe brugbart statistisk data til kommunen GIS og digitale

53

driftsprioriteringsværktøjer. Her er vigtige muligheder for at opnå synergi, hvis vi ville kunne trække på disse brugere i forbin-delse med fokusgrupper, spørgs-mål, registrering af cykelforhold m.m. i forhold til pendlernes behov. Centralt er det at der er tale om eksklusiv merchandise, af den højeste kvalitet uanset hvilken målgruppe der vælges at fokuserer på. Ellers opnås der ikke kritisk interesse.

Kampagner rettet mod erhvervs-områdetHer kan Ballerup Kommune naturligt fortsætte arbejdet med at nedbringe biltrafikken i er-hvervsområderne som vi alle-rede i dag har fokus på.

Test af mulige service tiltag.En oplagt mulighed for at udvik-le og afprøve nye tiltag der for-bedrer cyklisternes oplevelse af cykel-inventar, kampagner m.v. Her ville også være mulighed for at kunne trække på brugerne

beskrevet i afsnittet ”Merchan-dise”. På den måde kan Ballerup Kommune få et bedre indblik i effekten af eventuelle større investeringer.

Servicetiltag der ikke priori-teres i Ballerup KommuneKampagner til nye cyklisterBallerup kommune mener at VisitNordsjælland varetager opgaven om kommunikationen rekreativcyklisme i et større perspektiv på fornemmeste vis. Derfor vil Ballerup Kommune ikke prioritere dette indsatsom-råde. Kampagner i S-togDSB S-tog har allerede kampag-ner der fokuserer på koblingen mellem cykel og tog og hvilke rejsemål/ seværdigheder der nemt kan nås med denne kob-ling. Dvs. at der allerede bliver vist fra toget og ud mod cykel-stierne. Ballerup Kommune me-ner derfor ikke at der er behov for yderligere promovering af dette p.t.

Kampagner i boligområderBallerup Kommune anerkender potentialet for en kampagne i boligområderne, men mener man får mere ud af at gå efter erhvervsområderne. Dette skyl-des kommunens store indpend-ling, samt legitimiteten i at dis-kutere arbejde-hjem transporten i modsætning til fritidstrans-porten. Derfor er Kampagner i boligområder mindre attraktive for Ballerup Kommune. Supercykelsti eller S-toget - hvad er hurtigst i dagTiltaget virker kompliceret og dyrt, i forhold til simplere og bil-ligere løsninger også beskrevet i publikationen.Forsæt med samme fart til næ-ste S-togFor mange målstrækninger er en svaghed i dette tiltag. Bal-lerup kommune mener at der skal være præcise informationer, placeret strategiske steder med kort til toget. Således risikerer man ikke at overkommunikere, eller give for meget information.

Servicetiltag langs eller i forbindelse med Frederikssundruten i Ballerup Kommune

54

Handlingsplan for

Herlev KommuneMålgrupperneHerlev Kommune er i forhold til resten af kommunerne i Bycirk-len en tæt bykommune. Der-for handler Herlev Kommunes arbejde med supercykelstierne især om at forbedre forholdene for de mange daglige pendlere. Det er således cyklister, der er fokus på, uanset om de cykler kort eller langt. Derudover ligger der en mulighed for at støtte de rejsende der kommer med S-toget til Kommunen, så de bedst muligt kan komme frem til deres destination. Det er således i før-ste række pendlercyklisterne og i anden række S-togs passage-rene som er Herlev Kommunes målgrupper.

Herlev Kommune vil prioritere de servicetiltag som er rettet mod disse målgrupper. Det er servicetiltag der kan støtte disse målgruppers forsat brug af cykel som primær transportmiddel, samt at flytte flere pendlere over i disse grupper.

Hvilke typer boligområder domi-nere, hvor?Herlev Kommune er en relativt tæt bebygget forstadskommune. Der er store områder med villa bebyggelse, men i to områder er boligbebyggelsen meget tæt. Omkring Herlev Bymidte er der et varieret udbud af lejligheder, både i størrelse og ejerform, og i Hjortespring ligger to store almene boligområder.

Frederikssundruten løber lige gennem Herlev Bymidte, mens der er 3-4 km til boligområderne i Hjortespring. På den baggrund fokuseres indsatsen i og om-kring Herlev Bymidte.

Af arbejdspladser i kommunen er Herlev Hospital det absolut største med 3.000 ansatte og mange besøgende dagligt. Der-udover trækker Herlev Gymna-sium og Herlev Erhvervsskole mange pendlere.

55

Hvilke cykelruter og kollektive forbindelser er der, hvor? Herlev Kommune har én S-togs-station, Herlev Station. Denne station er til gengæld en meget vigtig station for den kollektive trafik i hele hovedstadsområdet. I den vestlige del af kommunen ligger den regionale cykelsti 65 og i den østlige del af kom-munen ligger den regionale cykelsti 62. Begge stier løber på tværs af Frederikssundruten. I forbindelse med etablering af letbanen i Herlev Ringvej blive der også etableret en Supercy-kelsti langs Herlev Ringvej. Der kommer således til at være en tværgående rekreativ forbin-delse og en tværgående pendler forbindelse. Krydset ved Herlev Ringvej er et særligt knudepunkt for både cykel og kollektivtrafik. Derfor skal der et særligt fokus på dette sted.

Hvilke målgrupper dominere hvor i kommunen? Den tætte bebyggelse i Herlev Kommune og de relativt korte afstand i kommunen som hel-hed gør, at der sandsynligvis er mange der pendler under 5 km i Herlev Kommune.

De pendlere, der cykler over 5 km, har ikke et særligt ud-gangsområde i Kommunen. Til gengæld vil der være mange pendlere, som enten kører gen-nem Herlev eller som har mål i Herlev.

Målgruppen S-togspassagerer er naturligvis knyttet til Herlev Station, som ligger umiddelbart sydøst for Herlev Bymidte.

Hvilket forløb har stien?Frederikssundsrutens forløb i Herlev Kommune følger gennem hele kommunen Herlev Hoved-gade som cykelsti på begge si-der af vejen. Undervejs passeres 6 lysreguleringer. Især krydset

ved Herlev Ringvej (Ring3) er stort og har stor betydning for afvikling af biltrafikken i Herlev Kommune.

Hvordan er relationen til S-toget?Frederikssundruten har ”kun” relation til S-toget en gang i Herlev Kommune. Det er ved Herlev Station, som til gengæld er en af de vigtigste skiftemu-ligheder mellem Frederikssund-ruten og S-toget. Det skyldes at S-tog og Frederikssundruten ikke følger samme rute i retning mod København efter Herlev. Frederikssundruten forsætter langs Frederikssundsvej i retning mod Nørrebro, mens S-toget forsætter mod Vanløse og Valby. Herlev Station har således et stort opland i Brønshøj og Hu-sum via Frederikssundruten.Fra Frederikssundruten til Herlev Station er der tre mulige ruter, som vist på det lille kort. Dette giver mulighed for at informere cyklister på Frederikssundruten

Større oplande og øvrige stier langs Fredrikssundruten i Herlev Kommune

56

om S-toget både i retning mod Frederikssund og København.

Hvilke stationer, og hvor cykel venlige er de? Herlev Station har store over-dækkede cykelparkeringer på begge side af stationen. Der er opstillet flere cykelpumper. Adgangen til stationen er via tramper, og trapper/elevator.Servicetiltag overordnet

Hvilke, hvordan og overfor hvem prioriterer vi hvilke servicetiltag. Servicetiltagene i Herlev Kom-mune prioriteres ud fra de tre målgrupper: Cykelpendlere både over og under 5 km, og S-togs-pasagere. Der er både fokus på at få folk til at cykle mere, og på at få flere til at kombinere S-tog til Herlev Station og forsætte på cykel.

I Herlev Kommune prioriteres de mange der allerede i dag bruger cyklen. De skal fasthol-des på cykel, og der skal blive flere der vælge at cykle. Mulig-heden for at kombinere cykel og S-tog i Herlev er således et ekstra servicetilbud til dem der cykler. Det betyder at service-tiltag som Information om S-tog og S-cykel Station er dem der vil blive prioriteret. Kampagner der understøtter servicetiltag er også relevante f.eks. i forhold til Herlev Hospital. Det kan også

omhandle information om den samlede rejse tid til relevante destinationer. Da bebyggelses- og vejstrukturen i Herlev er rela-tiv tæt, vil det ikke være rele-vant at prioritere servicetiltag, der handler om fart.


S-cykel station i krydset Herlev Hovedgade og Herlev RingvejI krydset Herlev Hovedgade og Herlev Ringvej skal de gode cyklistforhold udvikles i takt med at supercykelstien langes Herlev Hovedgade og Herlev Ringvej udvikles. I krydset opsættes der skiltning mod forskellige desti-nationer på Frederikssundruten. I krydset kan der eventuelt op-sættes infotavler om hele super-cykelstinettet.

S-cykel station ved Herlev St.Herlev Station skal forsat priori-teres, så de gode cyklist forhold udvikles. Der opsættes skilte, som på en enkelt måde guider cyklisterne til Frederikssundru-ten. Gerne i designet fra HOE, som vist ovenfor.

NedtællingsstandereDynamiske nedtællingsstandere for visning af S-togstider på supercykelstien vil blive en af krumtapperne i at skabe gode forhold for de cyklister, der ønsker at kombinere cykel og S-tog. I Herlev er der ikke direkte

FREDERIKSSUNDRUTEN - C97 BALLERUP 15 min. MÅLØV 25 min.200 m

HUSUM TORV 10 min. BELLAHØJ 20 min.150 m

57

visuel kontakt mellem S-toget og Frederikssundruten. Derfor vil disse standere få to funktio-ner, nemlig at fortælle cyklisten at der nu er en station, og at der er så og så lang tid til toget kører. En stander opstilles i udadgå-ende retning umiddelbart før krydset med Stations Alleen, således at cyklister kan fange S-toget via Stationsalleen. Til-svarende skal der mindst stå en stander umiddelbart før Toggan-gen i retning mod Nørrebro, så cyklister kan vælge Toggangen til Herlev st. . Der kan evt. også opstilles en ved Engløbet, så man kan benytte den lidt kortere vej under Herlev Ringvej.

Kampagner rettet mod Boligom-råderne og Erhvervsområder.Kampagner målrettet bolig og erhverv skal søges gennemført via kommunens hjemmeside og gennem Herlev Bladet. Endvide-re kan der opsættes midlertidige vejskilte i områderne.

Kampagner til Erhvervsom-råder bør der skabe fokus på kampagner målrettet elever på Erhvervsskolen og Gymnasiet. Eksempelvis ved at oplyse ele-verne om de samlede rejsetider fra skolerne til relevante desti-nation i forhold til deres bopæl. Det kan gøres i kantiner, ankom-stområder og via skolerne alm. digitale kommunikation.Kampagner til Herlev Hospital bør afvente til Supercykelstien langs Ring 3 åbner sammen med Letbanen.

Kampagner i S-togS-togpassagerer skal inden de ankommer til Herlev Station orienteres om Frederikssundru-tens fortræffeligheder. Indslag på infoskærmene i S-toget kan, i stil med ”10 min fra … finder du…”-indslagene, fortælle om Frederikssundsrutens mulighed for at komme nemt til Bellahøj, DTU Ballerup eller helt til Måløv.

Servicetiltag langs eller i forbindelse med Frederikssundruten i Herlev Kommune

Servicetiltag der ikke priori-teres i Herlev KommuneEn række Servicetiltag priorite-res ikke, da de fokusere på at cyklisten skal kører hurtigt. Det er ikke nødvendigvis en god ide i tætte byområder. Det gælder servicetiltagene: • Forsæt med samme fart til

næste S-tog• Supercykelsti eller S-tog –

Hvad er hurtigst i dag.

Andre servicetiltag prioriteres ikke fordi de ikke direkte kan kobles til en af målgrupperne el-ler den fysik som ruten forløber i. Det gælder kampagnetilta-gene:• Merchandise• Test af mulige servicetiltag• Nye cyklisterDe sidste tre kampagner udeluk-kes dog ikke, men skal eventuelt gennemføres sammen med de øvrige kommune langs Frede-rikssundruten.

58

Igennem arbejdet med de en-kelte kommuners handlingspla-ner er det blevet klart at især to servicetiltag, S-cykel station og nedtællingsstandere, er relevante at prioritere. Alle fire kommuner at valgt at prioritere arbejdet med netop disse to ser-vicetiltag. Det er også oplagt at der er store gevinster ved at de fire kommuner udvikler disse to servicetiltag i fællesskab. Dette giver både god mening i forhold til at deles om udviklingsudgif-terne, og i forhold til at opnå at Frederikssundruten opleves som en sammenhængende rute.

Bycirklens fælles indsats retter sig mod de lange rejse, om det er i kombination mellem cykel og tog eller cykel hele vejen. Dette fokus har bycirklen bl.a. fastlagt i Cykelstrategien. S-cykel stationer og Nedtællings-standere er begge service tiltag der retter sig mod de lange rejser. Den konkrete anvendeles

og placering er beskrevet under de enkelte kommuners hand-lingsplaner, men udvikling af det præcise design, bedste økono-miske løsning og den tekniske løsning er ikke udtømmende be-skrevet i helhedsplanen. Derfor vil bycirklen søge at gennemføre udvikling og evt. fælles indkøb af nedtællingsstandere, og en beskrivelse af et serviceniveau for en S-cykel station, skitsering af de en enkelte S-cykel statio-ner, og evt. fælles indkøb.

Endelig har Bycirklen også mu-lighed for at løfte den generelle markedsføring af Frederiks-sundruten. Igen med fokus på de lange rejser, kan Bycirklen udvikle en ”Kampagne-pakke”. Kommunerne har i deres hand-lingsplaner mest fokus på er-hvervsområderne, og Bycirklens indsat skal understøtte kom-munernes arbejde. Derfor skal kampagne-pakke være rettet mod virksomheder og ansatte.

Handlingsplan for

Bycirklens infrastruktur-gruppe

59


S-cykel station.Bicirklens infrastrukturgruppe, vil udarbejde detaljerede prin-cipper for udformning og krav til S-cykel stationers indhold og udformning. Infrastrukturgrup-pen skal i fællesskab udvikle konkrete skitser til udformning og aptering af de S-cykel statio-ner, som kommunerne har valgt at prioriterer. Infrastrukturgrup-pen skal i fællesskab undersøge om og i givet fald hvilke gevin-ster der er ved at etablere alle S-cykelstationer i fællesskab og om der kan findes den nødven-dige finansiering.

NedtællingsstandereBycirklens infrastrukturgruppe, vil udarbejde en detaljeret be-skrivelse for udformning og krav til nedtællingsstanderen som er beskrevet i servicetiltaget ”information til cyklister om S-toget”. Beskrivelsen skal afklare de tekniske og designmæssige problemstillinger, herunder skal beskrives hvordan data indhen-tes, hvordan standerne energi-forsynes og hvilken information der skal fremgå af en stander. Infrastrukturgruppen kan evt. afslutte arbejdet med et udbud til indkøb af kommunernes stan-dere til ruten.

KampagnerBircirklens Infrastrukturgruppe, vil udarbejde kampagneplan og materiale til kampagner rettet mod virksomhederes ansatte i udpegede erhvervsområder. Kampagnerne skal tage afsæt i Super Cykelsti konceptet og suppleres med Frederikssund-ruten vision. Kampagnerne kan evt. udarbejdes med hjælp fra en kommunikationsrådgiver.

60

Det videre arbejdeMed Helhedsplanen er vi nået til...Bycirklen og Herlev Kommune har gennem de seneste 5 år arbejdet målrettet på at udvikle og forbedre mulighederne for cyklisterne i Frederikssundfinge-ren - på tværs af de kommunale skel.I 2012 besluttede Bycirklen og Herlev Kommune en strategi for cyklismen i Frederikssund-fingeren, som bl.a. formulerede planerne for etablering af super-cykelsti i Frederikssundfingeren.

Med denne helhedsplan er der bygget et lag ovenpå, hvor Bycirklen og kommunerne for-holder sig til selve brugen af Frederikssundsruten, og hvordan stien promoveres mest muligt overfor relevante målgrupper. Det helt overordnede formål - i tråd med cykelstrategien - er at få så mange over på cyklen, som muligt.

Etablering af Frederiksundru-ten forsætterUdvikling af Frederikssund-rutens infrastruktur er færdig i 2016/17. Parallelt med det påbegydnte anlægsarbejde har kommunerne med denne hel-hedsplan fået et redskab til at prioritere midler til promovering og skiltning i forbindelse med stien. Handleplanerne afspejler de enkelte kommuners særskilte karakteristika og politikker, hvor de forskellige prioriterede servi-cetiltag understøtter dette. Det er således op til kommu-nerne selv at føre handlingspla-nerne ud i livet.

Finansiering og prioritering går igangMed færdiggørelsen af helheds-planen har kommunerne enkelt-vis eller i samarbejde et stærkt fundamant til at prioritere egne midler og søge støtte hos f.eks. Stat eller Region til gennemfø-relse af helhedsplanens initiati-ver.

61

UdviklingTiltagene er prioriteret i de en-kelte kommuner, men den over-ordnede tilgang til promovering og skiltning af Frederikssund-ruten er formuleret fælles for Bycirklen og Herlev Kommuner. Dette resulterer i fælles løsnin-ger med ensartet udseende og design - alt med det samme formål, nemlig at øge bruge af cyklen.

Det kan være vanskeligt at ud-pege fælles tiltag for Bycirklen og Herlev Kommune, fordi kom-munerne geografiske kontekst er så forskellig, som den er - spændende fra åbent land til tæt by. Fælles er dog, at Frederiks-sundruten forløber helt parallelt med S-toget, og det er dette fælles særlige vilkår, der skal formidles ens i kommunerne.

Helhedsplanen og handlingspla-nerne heri kan ”stå selv”, men kan også opfattes som oplæg

til videre bearbejdning, hvor Bycirklen og Herlev Kommune f.eks. kan vælge at arbejde videre med nogle fælles temaer for at understøtte helhedsople-velsen.

EtableringNår de enkelte servicetiltag skal etableres eller for kampagner-nes vedkommende gennemføres er der en oplagt mulighed for at samarbejde. Det reducere udgif-ter til planlægning, udvikling og indkøb af servicetiltagene.

Det vil vi gøreVil vil:• forsætte koordineringen af

etablering af servicetiltag langs ruten, dette gælder f.eks. Den dynamiske ned-tællingsstander.

• gennemføre indkøb i sam-

arbejde, når prioriteringen praktisk giver muliged for koordinering.

• løbende evaluere og udvikle på kataloget over servicetil-tag, og evt. tilpasse hand-lingsplanerne.

Sådan kan andre Supercykel-stier udnytte Helhedsplanen. De øvrige Supercykelstier kan udmiddelbart gøre brug af servi-cetiltagkataloget. Helhedsplanen er også en meto-disk gennemgang af de forhold der er relevante at overveje in-den man vælger at gennemføre de enkeltee servicetiltag

Antydninger af nedtællingstander ved Novo Nordisk Park og Frederikssundruten.

Documents

FREDERIKSSUDRUTE - C97 200 m - Ballerup...FREDERIKSSUDRUTE - C97 BALLERUP 15 min. MLV 25 min. 200 m HUSUM TORV 10 min. BELLAH 20 min. 150 m Helhedsplan for promovering af Supercykelsti