FreMgang, FornYelse og TrYgHed - stm.dk · regeringen APRIL 2006 strategi for danmark i den globale økonomi FreMgang, FornYelse og TrYgHed

regeringen APRIL 2006

strategi for danmark i den globale økonomi

FreMgang, FornYelse og TrYgHed

Publikationen kan bestilles hos:Schultz InformationHerstedvang 12DK-2620 Albertslund

Telefon: 43 63 23 00E-mail: [email protected]

Publikationen kan hentes på www.globalisering.dk

Publikationen kan også hentes på ministeriernes hjemmesider:Statsministeriet www.stm.dk Økonomi- og Erhvervsministeriet www.oem.dk Finansministeriet www.fm.dkUndervisningsministeriet www.uvm.dkMinisteriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling www.vtu.dk

Oplag: 17.000 Pris: Gratis

ISBN: 9788778622204ISBN: Elektronisk udgave 9788778622211

Design: Datagraf

Trykt i Danmark, april 2006 af: Datagraf

FreMgang, FornYelse og TrYgHedstrategi for danmark i den globale økonomi – de vigtigste initiativer

FREMGANG, FORNYELSE OG TRYGHEDStrategi for Danmark i den globale økonomi

Indholdsfortegnelse

Fremgang, fornyelse og tryghed..............................................................................61. Verdens bedste folkeskole.................................................................................12. 1...Folkeskolelovens.formålsparagraf.skal.sætte.fokus.på.faglige..

kundskaber.og.videre.uddannelse................................................................14

. 2..Læsning,.matematik,.naturfag.og.engelsk.skal.styrkes................................15

. 3...Evalueringer.og.test.skal.målrette.undervisningen,.så.alle.børn.får..

faglige.udfordringer.......................................................................................17

. 4..Alle.børn.skal.have.en.god.start.i.skolen......................................................19

. 5..Der.skal.være.ro.og.respekt.om.undervisningen..........................................20

. 6..Undervisningen.skal.have.globalt.perspektiv................................................21

. 7..Elever.i.folkeskolen.skal.arbejde.systematisk.med.idéudvikling...................22

. 8..Lærerne.skal.være.specialister.....................................................................23

. 9..Skoleledernes.pædagogiske.ledelse.skal.styrkes….....................................24

. 10..Kommunernes.ansvar.for.folkeskolen.skal.stå.klart.og.løftes.bedre............25

2. Alle unge skal have en ungdomsuddannelse...................................................26. 1...Kommunerne.skal.have.et.klart.ansvar.for,.at.alle.unge.får.en..

ungdomsuddannelse.....................................................................................28

. 2...Arbejdsgiverne.skal.sikre.praktikpladser.nok................................................29

. 3...Erhvervsuddannelserne.skal.passe.til.både.de.bogligt.svage.og..

stærke.elever.................................................................................................30

4.Erhvervsgrunduddannelsenskalgiveflereungeenuddannelse..................31

. 5...Frafaldet.på.ungdomsuddannelserne.skal.ned.............................................32

. 6...Erhvervsuddannelserne.skal.uddanne.til.nutidens.og.fremtidens..

arbejdsmarked..............................................................................................33

3. Sammenhæng i uddannelsessystemet og god vejledning..............................34. 1...Vejledningen.skal.være.professionel.............................................................36

. 2..De.unge.skal.kunne.se.uddannelsernes.jobmuligheder...............................37

. 3..God.overgang.fra.folkeskole.til.ungdomsuddannelser.................................38

. 4..God.overgang.fra.ungdomsuddannelser.til.videregående.uddannelser.......39..

4. Mindst halvdelen af alle unge skal have en videregående uddannelse.........40. 1...De.gymnasiale.uddannelser.skal.forberede.de.unge.bedre.til.at..

læse.videre....................................................................................................42

. 2...Uddannelserne.skal.være.attraktive,.og.det.store.frafald.skal.ned...............43

. 3...Flere.skal.tage.en.uddannelse.inden.for.teknik,.natur.eller.sundhed............44

. 4...De.unge.skal.have.en.klar.tilskyndelse.til.tidligere.start................................45

. 5...Uddannelserne.skal.tilrettelægges,.så.forsinkelserne.bliver.mindst..

mulige............................................................................................................46

5. Uddannelser med globalt perspektiv................................................................48. 1...Unge.skal.være.bedre.til.sprog.og.have.større.indsigt.i.andre..

kulturer.og.samfund......................................................................................50

2.Mangefleredanskestuderendeskalhavemulighedforatuddanne.

sig.i.udlandet.................................................................................................51

. 3...Danske.uddannelser.skal.være.internationalt.attraktive...............................52

. 4...Flere.dygtige.udenlandske.studerende.til.Danmark......................................53

6. Korte og mellemlange videregående uddannelser i verdensklasse...............54. 1...Færre.og.stærkere.uddannelsesmiljøer.........................................................56

. 2...Nye.uddannelser.til.nye.behov......................................................................57

. 3...Alle.korte.og.mellemlange.videregående.uddannelser.skal.leve.op..

til.internationale.standarder...........................................................................58

. 4...De.mellemlange.videregående.uddannelser.skal.baseres.på.nyeste..

viden.og.bedre.praktik..................................................................................59

. 5...De.korte.videregående.uddannelser.skal.målrettes.arbejdsmarkedets..

behov............................................................................................................60

. 6...Alle.lærere.skal.være.gode.til.at.undervise...................................................61

7. Universiteter i verdensklasse.............................................................................62. 1...Universiteternes.basismidler.skal.fordeles.efter.kvalitet...............................64

. 2...Sektorforskningen.skal.integreres.i.universiteterne......................................65

. 3...Alle.universitetsuddannelser.skal.leve.op.til.internationale.standarder.........66

. 4...Universitetsuddannelserne.skal.svare.til.samfundets.behov........................67

5.Universiteterneskaluddanneflerehøjtkvalificeredeforskere.......................68

. 6...Eliteuddannelser.skal.udfordre.de.dygtigste.studerende..............................69

. 7...Alle.lærere.skal.være.gode.til.at.undervise...................................................70

. 8...Universiteterne.skal.have.større.frihed.til.at.tiltrække.dygtige.forskere........71

. 9...Universiteterne.skal.have.en.klar.tilskyndelse.til.at.sikre,.at.forskningen..

bliver.brugt.i.samfundet................................................................................72

8. Mere konkurrence og bedre kvalitet i den offentlige forskning......................74. 1...Mere.konkurrence.om.forskningsmidlerne.skal.styrke.kvaliteten.................76

. 2...Flere.store.og.langsigtede.forskningsprojekter.skal.give.bedre.resultater....77

. 3...Den.strategiske.forskning.skal.styrkes.og.prioriteres.på.et.bedre..

grundlag........................................................................................................78

. 4...Systematisk.måling.og.evaluering.skal.sikre.fokus.på.kvaliteten.................79

. 5...Bedre.rammer.for.internationalt.forskningssamarbejde................................80

9. Gode rammer for virksomhedernes forskning, udvikling og innovation........82. 1...Flere.højtuddannede.skal.styrke.forskning.og.innovation.i.erhvervslivet......84

. 2...Nye.virkemidler.og.bedre.prioritering.skal.forbedre.samarbejdet..

mellem.forskningsinstitutioner.og.virksomheder..........................................85

. 3...Mere.konkurrence.skal.forbedre.dynamikken.i.de.Godkendte..

Teknologiske.Serviceinstitutter......................................................................87

. 4...Private.virksomheder.skal.have.bedre.mulighed.for.at.deltage.i..

offentligfinansieretforskning–ogsåiEU.....................................................88

. 5...Program.for.brugerdreven.innovation.skal.give.ny.viden.om.kunder..

og.markeder..................................................................................................89

. 6...Ny.elektronisk.markedsplads.skal.styrke.handel.med.viden........................90

. 7...Viden.om.digitale.løsninger.skal.styrke.virksomhedernes.brug.af.IKT..........91

10. Stærkere konkurrence og større åbenhed skal styrke innovationen...........92. 1...Særregler.og.handelshindringer.skal.væk.....................................................94

. 2...Myndighederne.skal.have.nye,.effektive.værktøjer.til.at.sikre..

konkurrence..................................................................................................95

. 3...Mere.konkurrence.skal.give.bedre.infrastruktur............................................96

. 4...Mere.offentlig-privat.samarbejde.og.konkurrence.skal.styrke..

effektivitet.og.innovation...............................................................................97

5.GreencardskalfåflerekvalificeredeudlændingetilDanmark.....................99

. 6...Lavere.skat.på.arbejdsindkomst.................................................................100

11. Stærkt samspil med andre lande og kulturer...............................................102. 1...Nye.instrumenter.og.kompetencer.skal.styrke.danske.interesser.i..

forhold.til.andre.lande.................................................................................104

. 2...Viden.og.kompetencer.skal.give.et.godt.grundlag.for.dialog.og..

samspil.med.andre.kulturer.........................................................................106

. 3...Markedsføring.af.Danmark.som.investeringsland,.uddannelsesland..

og.turistmål.................................................................................................108

. 4..Globale.udfordringer.skal.løses.ved.et.stærkt.internationalt.samarbejde...109

12. Flere værkstiværksættere..............................................................................110. 1...Elever.i.folkeskolen.og.gymnasierne.skal.arbejde.systematisk.med..

idéudvikling.................................................................................................112

. 2...På.erhvervsuddannelser.og.videregående.uddannelser.skal.alle..

have.tilbud.om.undervisning.i.iværksætteri................................................113

3.Nyeiværksætterhuseskalgivelettilgængeligogkvalificeret.

rådgivning.til.vækstiværksættere................................................................114

. 4...Lavere.skat.skal.reducere.barriererne.for.vækstiværksættere....................115

. 5...Adgang.til.kapital.og.til.investorer.med.erfaring.i.virksomhedsdrift..

skal.forbedres..............................................................................................116

. 6...It.skal.lette.de.administrative.byrder.for.vækstvirksomheder.....................117

. 7...Hurtigere.behandling.af.konkursbo.skal.give.genstartere.bedre.vilkår.......118

13. Alle skal uddanne sig hele livet......................................................................120. 1...Flere.skal.have.lyst.til.og.mulighed.for.at.lære.hele.livet.............................122

2.Flereattraktive,målrettedeogfleksibletilbudskalfåflereigang..............123

3.Bedrestyringogfinansieringskalunderstøtteenstyrketindsats..............124

14. Partnerskaber skal understøtte globaliseringsstrategien...........................126. 1...Bedre.koordinering.skal.styrke.den.regionale.indsats.for.vækst.og..

erhvervsudvikling........................................................................................128

. 2...Forpligtende.partnerskaber.skal.understøtte.globaliseringsstrategien.......129

Bilag: Globaliseringsrådets møder .....................................................................130

Fremgang, fornyelse og tryghed

Globaliseringen.betyder,.at.de.økonomiske,.kulturelle.

og.politiske.forbindelser.på.tværs.af.landegrænser.bli-

ver.stadig.tættere..Vi.handler.og.kommunikerer.med.

næsten.alle.lande..Vi.deltager.aktivt.i.den.internationale.

arbejdsdeling.

Globaliseringen.skaber.en.mere.åben.verden,.som.gi-

ver.Danmark.nye.muligheder..Muligheder.for.at.øge.

velstanden..Muligheder.for.at.få.bedre.job.

Danmark.skal.være.blandt.de.lande.i.verden,.hvor.det.

erbedstatbo,leveogarbejde–ogsåom10ogom20

år..Vi.skal.være.et.land,.hvor.alle.har.de.bedste.forud-

sætninger.for.at.udfolde.deres.evner.og.skabe.frem-

gang.for.sig.selv.og.for.andre..Et.land,.hvor.vi.har.et.

globalt.udsyn.og.spiller.en.aktiv.rolle.i.verdenssamfun-

det..Et.land,.hvor.alle.er.med.i.fornyelsen,.og.alle.får.

del.i.fremgang.og.tryghed.

For.at.gribe.mulighederne.skal.vi.forandre.og.forny.det.

danske.samfund..Vi.skal.investere.i.Danmarks.fremtid..

Vi.skal.skabe.bedre.muligheder.for.vækst.og.velstand..

Vi.skal.sætte.nye.ambitiøse.mål...

Hvis.vi.ikke.fornyer.os,.kan.vi.få.svært.ved.at.fastholde.

Danmarks.position.som.et.af.verdens.rigeste.lande..Og.

der.vil.være.risiko.for,.at.det.danske.samfund.bliver.

mere.opsplittet,.fordi.ikke.alle.vil.være.rustet.til.at.møde.

kravene.på.fremtidens.arbejdsmarked.

��

UDDANNELSER I VERDENSKLASSE

SAMMENHÆNGSKRAFT

STÆRK KONKURRENCEKRAFTSTÆRK OG NYSKABENDE FORSKNING

FLERE VÆKSTIVÆRKSÆTTERE

OMSTILLING OG FORNYELSE

UDDANNELSER I VERDENSKLASSE

STÆRKSAMMENHÆNGSKRAFT

STÆRK KONKURRENCEKRAFTSTÆRK OG NYSKABENDE FORSKNING

FLERE VÆKSTIVÆRKSÆTTERE

OMSTILLING OG FORNYELSE

Vi.skal.sikre.en.stærk.konkurrencekraft,.så.vi.fortsat.

hører.til.blandt.de.rigeste.lande.i.verden..Og.vi.skal.sik-

re.en.stærk.sammenhængskraft,.så.vi.fortsat.har.et.

trygt.samfund.uden.store.skel.

Derfor.fremlægger.regeringen.en.samlet.offensiv.stra-

tegi.for.at.fremtidssikre.Danmark..Strategien.indehol-

der.i.alt.350.konkrete.initiativer,.som.tilsammen.inde-

bærer.omfattende.reformer.af.uddannelse.og.forskning.

og.markante.forbedringer.af.rammerne.for.vækst.og.

fornyelse.overalt.i.samfundet..

Menneskers.viden,.idérigdom.og.arbejdsindsats.er.

nøglen.til.at.bruge.de.muligheder,.som.globaliseringen.

giver.os..

Derfor.skal.Danmark.have.uddannelser.i.verdensklas-

se..Vi.skal.være.et.førende.vidensamfund.med.forsk-

ning.på.højeste.internationale.niveau..Vi.skal.være.et.

førendeiværksættersamfund,hvorflerevirksomheder

skal.skabe.vækst.og.job..Og.hele.samfundet.skal.gen-

nemsyres.af.nytænkning.og.virkelyst..

Opgaven.med.at.fremtidssikre.Danmark.kan.ikke.løses.

af.regeringen.og.Folketinget.alene..Alle.skal.tage.et.

ansvar.og.være.parate.til.fornyelse.og.omstilling..Alle.

skal.bidrage.til.fremgang,.fornyelse.og.tryghed.i.Dan-

mark..

Vi.har.et.godt.udgangspunkt.for.at.løse.denne.opgave..

Langtdeflestedeltageraktivtpåarbejdsmarkedetogi

samfundslivet..Vi.har.en.lang.tradition.for,.at.forandrin-

ger.i.samfundet.sker.i.dialog.og.samarbejde..Der.er.på.

tværs.af.alle.samfundsgrupper.et.stærkt.fællesskab.

om.vores.grundlæggende.værdier..

Vi.har.et.fællesskab.om.et.folkestyre.med.en.åben.me-

ningsudveksling.og.dialog..Vi.giver.plads.til.forskellig-

hed.og.til.det.enkelte.menneskes.ret.til.frihed.og.pligt.

til.ansvar..Vi.ønsker.ligestilling.mellem.kvinder.og.

mænd..Vi.har.tradition.for.at.skelne.mellem.religion.og.

politik..Det.er.grundlæggende.værdier,.som.vi.har.byg-

get.det.danske.samfund.på,.og.som.vi.skal.fastholde.

Det.er.os.selv,.der.skal.skabe.de.forandringer,.som.

fremtidssikrer.det.danske.samfund.i.en.globaliseret.

verden..Derfor.sætter.globaliseringsstrategien.fokus.på.

rammerne.for.uddannelse,.forskning,.iværksætteri.og.

fornyelse.her.i.Danmark..

Men.globaliseringen.rejser.også.udfordringer,.som.ikke.

kan.løses.af.landene.hver.for.sig..Det.er.en.fælles.ud-

fordring.at.få.de.fattige.lande.med.i.den.globale.udvik-

ling..Det.er.en.fælles.udfordring.at.sikre.gode.globale.

rammebetingelser,.som.fremmer.frihandel.og.modvir-

ker.protektionisme..Det.er.en.fælles.udfordring.at.løse.

grænseoverskridende.miljøproblemer..Det.er.en.fælles.

udfordring,.at.der.er.respekt.for.menneskerettigheder..

Sådanne.internationale.problemer.skal.løses.ved.et.

stærkt.internationalt.samarbejde.med.Danmark.som.

en.aktiv.deltager..Derfor.skal.vi.fortsætte.den.aktive.

deltagelse.i.det.internationale.samarbejde.i.bl.a..EU,.

WTO.og.FN.

�Fremgang, Fornyelse og tryghed

Global.frihandel.er.den.mest.effektive.vej.til.at.skabe.

vækst–ogsåidefattigelandeiverden.Nogleudvik-

lingslande.har.svært.ved.at.udnytte.de.muligheder,.

som.globaliseringen.skaber..Den.danske.udviklingsbi-

stand.er.målrettet.mod.at.understøtte.de.fattigste.lan-

des.mulighed.for.at.drage.fordel.af.globaliseringen..

Danske.virksomheder,.der.investerer.i.eller.handler.

med.udviklingslande,.må.overveje.de.vilkår,.det.sker.

på–fxnårdetgælderarbejdsmiljøogarbejdstagernes

rettigheder..Målet.må.være,.at.nye.job.og.økonomisk.

udvikling.giver.de.fattige.lande.mulighed.for.en.forbed-

ring.af.deres.velstand.og.sociale.vilkår,.ligesom.det.er.

sket.i.de.rige.lande.over.en.længere.årrække.

Vores uddannelser skal være i verdensklasseGode.uddannelser.er.fundamentet.for.en.stærk.kon-

kurrencekraft,.og.for.at.alle.kan.deltage.i.samfundslivet.

og.på.arbejdsmarkedet.

Regeringen.vil.sætte.ind.med.reformer.gennem.hele.

uddannelsessystemet..Vi.vil.sikre.uddannelser.i.ver-

densklasse,.både.for.talenterne.og.for.bredden..Vi.vil.

sikre,atflerebliveruddannettilatkunnemere.

Derfor.skal.vi.have.verdens.bedste.folkeskole,.som.gi-

ver.alle.børn.en.solid.ballast..Det.faglige.niveau.skal.

styrkesidegrundlæggendefag–dansk,matematik,

naturfag.og.engelsk..En.reform.af.læreruddannelsen.

skal.sikre,.at.lærerne.specialiserer.sig.langt.stærkere.

end.i.dag..Det.giver.bedre.undervisning.og.dygtigere.

elever.

.

Alle.unge.skal.have.en.uddannelse.efter.folkeskolen..

Detstillerstorekrav–ikkemindsttilerhvervsuddan-

nelserne.Nårflereungeskalgennemføreenuddan-

nelse,.skal.erhvervsuddannelserne.kunne.rumme.en.

større.forskellighed..De.skal.sikre.gode.tilbud.til.alle..

Kommunerne.skal.have.et.klart.ansvar.for,.at.de.unge.

påbegynder.og.gennemfører.en.ungdomsuddannelse..

Arbejdsgiverne.skal.leve.op.til.deres.del.af.ansvaret.og.

sørge.for,.at.der.er.praktikpladser.nok..

Deungeskalhaveetkvalificeretgrundlagforatvælge

en.uddannelse,.der.stemmer.med.egne.ønsker.og.ev-

ner.og.med.samfundets.behov..Vejledningen.skal.være.

mere.professionel..Og.der.skal.være.god.sammen-

hæng.i.uddannelserne.fra.folkeskole.til.ungdomsud-

dannelser.og.fra.ungdomsuddannelser.til.videregående.

uddannelser.

Mindst.halvdelen.af.alle.unge.skal.tage.en.videregå-

ende.uddannelse..Gymnasierne.skal.forberede.de.

unge.bedre.til.at.læse.videre..Uddannelserne.skal.være.

relevanteforsamfundetogerhvervslivet.Mangeflere

unge.skal.have.mulighed.for.at.studere.i.udlandet..Og.

de.videregående.uddannelser.skal.leve.op.til.interna-

tionale.standarder...

Det.kræver.stærkere.uddannelsesinstitutioner..De.mel-

lemlangevideregåendeuddannelser,derfxomfatter

uddannelser.til.lærer,.sygeplejerske.og.ingeniør,.skal.

samles.i.nye.professionshøjskoler..De.nye.professions-

højskoler.vil.også.få.den.nødvendige.faglige.tyngde.til.

at.udvikle.nye.uddannelser.til.nye.behov.på.arbejds-

markedet...

Universitetsuddannelserne.skal.i.det.første.år.have.en.

mere.fast.struktur.og.overskuelige.semestre..Det.skal.

sikre,.at.færre.falder.fra..Lærerne.skal.være.gode.til.at.

undervise..Og.de.dygtigste.studerende.skal.kunne.føl-

ge.særlige.eliteuddannelser..

De.unge.skal.være.tidligere.færdige.med.deres.uddan-

nelse..Der.skal.være.plads.til.velbegrundede.pauser.og.

til.at.vælge.om..Men.det.er.et.problem,.at.danske.unge.

under.ét.er.4.år.”forsinkede”.med.deres.uddannelse..

Det.er.regeringens.mål,.at.de.unge.på.længere.sigt.

som.hovedregel.skal.være.færdige,.når.de.er.omkring.

25.år..

Flere.skal.have.lyst.til.og.mulighed.for.at.uddanne.sig.

gennem.hele.livet..Voksen-.og.efteruddannelserne.skal.

styrkes..Der.skal.være.målrettede.og.attraktive.tilbud,.

såflerevoksnemedsvageellersnævrekompetencer

kommer.i.gang..Særlige.opsparingsordninger.til.vok-

sen-.og.efteruddannelse.kan.skabe.grundlag.for.øget.

aktivitet.og.samtidig.øge.motivationen.blandt.lønmod-

tagere.og.virksomheder.for.at.deltage.i.voksen-.og.ef-

teruddannelse..

�

Forskningen skal styrkes og være nyskabende Forskning.skaber.ny.viden.til.samfundet.og.er.en.vigtig.

nøgle.til.fortsat.vækst.og.velstand..Ny.forskning.er.

grundlaget.for.universiteternes.uddannelse.af.højtud-

dannede.til.den.private.og.den.offentlige.sektor.og.for.

en.dynamisk.udvikling.i.virksomhederne..Forskningen.

bidrager.også.til.at.løse.samfundsproblemer..

Derforskalviinvesterelangtflerepengeiforskning.

Men.vi.skal.også.sikre.os,.at.pengene.bliver.brugt.rig-

tigt..

Kvalitet.skal.fremover.være.det.absolut.bærende.prin-

cip.for.fordelingen.af.alle.offentlige.forskningsmidler..Et.

internationalt.ekspertpanel.skal.vurdere.universiteter-

nes.kvalitet..De.universiteter,.som.løser.deres.opgave.

godt,.skal.belønnes..De,.der.ikke.kan.leve.op.til.kra-

vene,.skal.have.færre.penge..Mindst.halvdelen.af.alle.

forskningsmidler.skal.uddeles.i.åben.konkurrence..

Forskningsmidlerne.skal.i.højere.grad.målrettes.store.

og.længerevarende.forskningsprojekter.

.

Denstrategiskeforskning–bl.a.omløsningafsam-

fundsmæssigeproblemer–skalstyrkes.Oguniversite-

terne.skal.styrke.samarbejdet.med.erhvervslivet..Re-

sultatet.af.den.offentlige.forskning.skal.spredes.ud.i.

samfundet.og.nyttiggøres.i.nye.produkter.og.arbejds-

pladser..Innovationen.i.erhvervslivet.og.den.offentlige.

sektor.skal.styrkes.gennem.øget.samarbejde.med.

forskningsinstitutioner.og.gennem.ny.viden.om.kunde-.

og.brugerbehov.og.markeder.

Nye virksomheder skal være bedre til at vokse Iværksættere.spiller.en.vigtig.rolle.for.dynamikken.og.

væksten.i.økonomien..Gennem.nye.virksomheder.sker.

der.en.stadig.afprøvning.af.nye.måder.at.gøre.tingene.

på,.som.udfordrer.eksisterende.virksomheder.og.styr-

ker.konkurrencen..

Derfor.skal.lyst.og.evne.til.at.sætte.noget.nyt.i.gang.

være.et.grundlæggende.træk.ved.det.danske.sam-

fund..Fundamentet.skal.lægges.allerede.i.folkeskolen,.

hvor.elever.skal.lære.at.arbejde.nyskabende.og.få.ind-

blik.i,.hvordan.erhvervslivet.arbejder..Alle.unge.på.er-

hvervsuddannelserne.og.videregående.uddannelser.

skal.have.tilbud.om.undervisning.i.entrepreneurskab.

og.iværksætteri..

Iværksætterne.skal.have.bedre.vækstbetingelser..Nye.

virksomheder.med.vækstambitioner.skal.have.adgang.

tilkvalificeretvejledninginyeiværksætterhuse.Adgan-

gen.til.risikovillig.kapital.skal.være.bedre..De.skatte-

mæssige.vilkår.for.nye.virksomheder.skal.forbedres..

Og.de.administrative.omkostninger.skal.bringes.ned.

ved.digital.sagsbehandling.i.det.offentlige..

Hele Danmark skal forny sig og indgå i et stærkt samspil med andre landeVores.evne.til.løbende.at.udvikle,.producere.og.mar-

kedsføre.nye.varer.og.ydelser.er.afgørende.for.Dan-

marks.konkurrencekraft..Overalt.i.samfundet.skal.vi.

være.innovative.og.omsætte.nytænkning.til.værdi..Det.

gælder.både.i.virksomhederne.og.i.den.offentlige.sek-

tor..

Derfor.skal.vi.sikre.en.effektiv.konkurrence.som.driv-

kraft.for.innovation.i.hele.samfundet..Danske.virksom-

heder.skal.blive.bedre.til.at.udvikle.nye.produkter.og.

løsninger,.der.imødekommer.brugernes.behov.og.til.at.

anvende.ny.informationsteknologi..Det.er.regeringens.

mål.gradvist.at.sænke.skatten.på.arbejdsindkomst..

Forudsat.at.det.økonomiske.råderum.er.tilvejebragt,.vil.

regeringen.sænke.skatten.på.arbejdsindkomst.yderli-

gere.

Dansk.økonomi.skal.være.mere.åben.og.vi.skal.have.

et.stærkt.samspil.med.andre.lande.og.kulturer..Vi.skal.

tiltrækkeflereudenlandskeinvesteringerogkvalifice-

ret.arbejdskraft..Danmarks.tilstedeværelse.rundt.om-

kring.i.verden,.herunder.i.Mellemøsten.og.nye.vækst-

lande.som.Kina.og.Indien,.skal.tilpasses.nye.behov..Vi.

skal.styrke.vores.viden.om.andre.lande.og.kulturer.for.

at.understøtte.vores.samspil.med.virksomheder,.of-

fentlige.myndigheder.og.borgere.i.andre.lande.

�Fremgang, Fornyelse og tryghed

Fremgang, fornyelse og tryghedDanmark.skal.være.blandt.de.lande.i.verden,.hvor.

deterbedstatbo,leveogarbejde–ogsåom10og

om.20.år..Vi.skal.være.et.land,.hvor.alle.har.de.bed-

ste.forudsætninger.for.at.udfolde.deres.evner.og.

skabe.fremgang.for.sig.selv.og.for.andre..Et.land,.

hvor.vi.har.et.globalt.udsyn.og.spiller.en.aktiv.rolle.i.

verdenssamfundet..Et.land,.hvor.alle.er.med.i.forny-

elsen,.og.alle.får.del.i.fremgang.og.tryghed.

Danmark.skal.have.en.stærk konkurrencekraft,.så.

vi.fortsat.hører.til.blandt.de.rigeste.lande.i.verden.

Danmark.skal.have.en.stærk sammenhængskraft,.så.vi.fortsat.har.et.trygt.samfund.uden.store.skel.

Uddannelser i verdensklasse: •. Eleverne.i.folkeskolen.skal.være.blandt.verdens.

bedste.til.læsning,.matematik,.naturfag.og.en-

gelsk.

•. Alle.unge.skal.gennemføre.en.ungdomsuddan-

nelse.

•. Mindst.halvdelen.skal.gennemføre.en.videregå-

ende.uddannelse.

•. Kvaliteten.af.uddannelserne.skal.være.i.top.på.

alle.niveauer..

Danmark som førende vidensamfund:.• Deoffentligtfinansieredeudgiftertilforskningog

udvikling.skal.i.2010.nå.op.på.1.pct..af.bruttona-

tionalproduktet..Det.offentlige.og.de.private.virk-

somheder.skal.tilsammen.bruge.mindst.3.pct..af.

bruttonationalproduktet.på.forskning.og.udvik-

ling.i.2010..

•. Forskningen.skal.være.nyskabende,.og.kvaliteten.

skal.kunne.måle.sig.med.den.bedste.i.verden..

•. Danmark.skal.være.blandt.de.bedste.lande.til.at.

omsætte.forskningsresultater.til.nye.teknologier,.

processer,.varer.og.tjenester..

Danmark som førende iværksættersamfund: •. Danmark.skal.fortsat.være.blandt.de.europæiske.

lande,hvorderhvertårstartesflestnyevirksom-

heder..

•. Danmark.skal.være.blandt.de.lande.i.verden,.

hvordererflestvækstiværksættere.

Danmark som et førende innovativt samfund: •. Danske.virksomheder.og.offentlige.institutioner.

skal.være.blandt.de.mest.innovative.i.verden.

•. Konkurrencen.i.Danmark.skal.være.på.højde.med.

de.bedste.OECD-lande.

Danmark.skal.i.2015.være.verdens.mest.konkurren-

cedygtige.samfund.

Fremgang, Fornyelse og tryghed – regeringens mål

Nationalt partnerskab skal understøtte strategienRegeringens.strategi.lægger.grunden.for.et.frem-

gangsrigt.og.trygt.Danmark..Men.fornyelsen.af.Dan-

mark.skal.forankres.i.uddannelsesinstitutioner,.i.virk-

somheder.og.hos.de.lokale.myndigheder..Det.er.her,.

man.har.udfordringerne.tæt.inde.på.livet..Og.det.er.

her,.forandringerne.skal.gennemføres.i.praksis..

Derfor.er.det.vigtigt,.at.alle.tager.et.ansvar.for.indsat-

sen:.Myndigheder,.erhvervsliv,.organisationer,.universi-

teter,.skoler,.skoleledere,.virksomhedsledere.osv..Re-

geringen.og.medlemmerne.af.Globaliseringsrådet.har.

indgået.en.rammeaftale.om.forpligtende.partnerskaber.

med.virksomheder.og.organisationer..Partnerskaberne.

skal.omfatte.konkrete.aftaler.om,.hvordan.erhvervsliv.

og.organisationer.kan.og.vil.deltage.i.samarbejdspro-

jekter.og.initiativer.i.forbindelse.med.globaliserings-

strategien.

10

Strategiens.initiativer.har.været.drøftet.på.en.række.møder.i.Globaliseringsrå-

det..Rådet.blev.nedsat.i.april.2005.til.at.rådgive.regeringen.om.en.strategi.for.

Danmark.i.den.globale.økonomi..Rådet.har.været.bredt.sammensat.med.med-

lemmer.fra.bl.a..fagforeninger,.erhvervslivets.organisationer,.virksomheder,.ud-

dannelser.og.forskning..Og.har.således.videreført.den.danske.tradition.for,.at.

forandringer.i.samfundet.grundlægges.i.en.dialog.og.ved.samarbejde.mellem.

samfundets.forskellige.grupper.

Den.endelige.strategi.står.alene.for.regeringens.regning.

Regeringen.vil.indbyde.Folketingets.partier.til.forhandlinger.om.strategiens.initiativer..

Regeringen.vil.løbende.følge.gennemførelsen.af.strategien.og.hvert.år.frem-

lægge.en.redegørelse,.som.giver.et.billede.af,.om.udviklingen.går.i.den.rigtige.

retning,.og.om.regeringens.mål.om.bl.a..uddannelse,.forskning,.iværksætteri.

og.fornyelse.nås.

globaliseringsrådet

Globaliseringsrådets.opgave.er.at.rådgive.regeringen.om.en.strategi.for.

Danmark.i.den.globale.økonomi..

Rådets 26 medlemmer er:Tidl..nationalbankdirektør.Bodil Nyboe AndersenAdm..direktør.Jørgen Bardenfleth,.Microsoft Danmark

Adm..direktør.Hans Skov Christensen,.Dansk Industri (DI)

Adm..direktør.Jørgen Mads Clausen,.Danfoss

Professor.Niels Egelund,.Danmarks Pædagogiske Universitet

Præsident.Peter Gæmelke,.Landbrugsraadet

Direktør.Eva Hofman-Bang,.Handelsskolen Ishøj og Taastrup

Formand.Hans Jensen,.Landsorganisationen i Danmark (LO)

Direktør.Ole Jensen,.NanoNord A/S

Formand.Thorkild E. Jensen,.CO-industri

Bestyrelsesformand.Anders Knutsen,.Danisco A/S

Professor.Linda Nielsen,.Københavns Universitet

Formand.Niels Nygaard,.HTSi

Adm..direktør.Birgit W. Nørgaard,.Carl Bro Gruppen

Formand.Poul Erik Pedersen,.Dansk Handel & Service (DH&S)

Professor.Nina Smith,.Handelshøjskolen i Århus

Formand.Bente Sorgenfrey,.Funktionærernes og

Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)

Formand.Sine Sunesen,.Akademikernes Centralorganisation (AC)

Adm..direktør Lars Rebien Sørensen,.Novo Nordisk A/S

Formand.Poul Ulsøe,.Håndværksrådet

Formand.Jørgen Vorsholt,.Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

Statsminister.Anders Fogh Rasmussen.(formand)

Økonomi-.og.erhvervsminister.Bendt Bendtsen.(næstformand)

Finansminister.Thor PedersenUndervisningsminister.Bertel HaarderMinister.for.videnskab,.teknologi.og.udvikling.Helge Sander

Rådets.møder.er.beskrevet.i.et.bilag.til.regeringens.strategi.

indsatsområder i regeringens globaliseringsstrategi

1.. Verdens.bedste.folkeskole

2.. Alle.unge.skal.have.en.ungdomsuddannelse

3.. Sammenhæng.i.uddannelsessystemet.og.god.vejledning

4.. Mindst.halvdelen.af.alle.unge.skal.have.en.videregående.uddannelse

5.. Uddannelser.med.globalt.perspektiv

6.. Korte.og.mellemlange.videregående.uddannelser.i.verdensklasse

7.. Universiteter.i.verdensklasse

8.. Mere.konkurrence.og.bedre.kvalitet.i.den.offentlige.forskning

9.. Gode.rammer.for.virksomhedernes.forskning,.udvikling.og.innovation

10..Stærkere.konkurrence.og.større.åbenhed.skal.styrke.innovationen

11..Stærkt.samspil.med.andre.lande.og.kulturer

12..Flere.vækstiværksættere

13..Alle.skal.uddanne.sig.hele.livet

14..Partnerskaber.skal.understøtte.globaliseringsstrategien

11Fremgang, Fornyelse og tryghed

1. Verdens bedste folkeskole

Folkeskolen.skal.give.alle.børn.de.grundlæggende.fær-

digheder,.som.er.afgørende.for.at.få.en.uddannelse.og.

klare.sig.godt.i.samfundet..Og.skolen.skal.medvirke.til,.

at.børnene.lærer.at.være.kreative,.selvstændige.og.

ansvarlige.borgere..

Folkeskolen.lægger.fundamentet.for.vores.uddannel-

ser.og.for.udviklingen.i.det.danske.samfund..

Derfor.skal.vi.have.verdens.bedste.folkeskole..En.sko-

le,.hvor.alle.børn.bliver.fagligt.dygtige,.har.det.godt.og.

bliver.rustet.til.at.begå.sig.i.Danmark.og.i.verden..

regeringens mål For Folkeskolen

•. Danmark.skal.have.verdens.bedste.folke-

skole..Folkeskolen.skal.give.eleverne.faglige.

kundskaber.og.færdigheder,.fremme.kreati-

vitet.og.selvstændighed.samt.forberede.til.

videre.uddannelse..

•. Eleverne.i.folkeskolen.skal.være.blandt.ver-

densbedsteindenfordefiregrundlæggen-

de.fagområder:.Læsning,.matematik,.natur-

fag.og.engelsk..

•. Alle.elever.skal.have.gode.faglige.færdighe-

der..De.dygtigste.skal.være.på.niveau.med.

de.bedste.i.andre.lande..Og.niveauet.hos.

de.svageste.elever.skal.hæves.

•. Folkeskolen.skal.sikre,.at.alle.unge.får.kund-

skaberogfærdigheder,derkvalificererdem

til.at.deltage.aktivt.i.en.globaliseret.verden..

.

12

13kapitel 1 • Verdens bedste Folkeskole

1. Verdens bedste folkeskole

strategi For verdens bedste Folkeskole

1.. Folkeskolens.formålsparagraf.skal.sætte.fokus.

på.faglige.kundskaber.og.videre.uddannelse.

2.. Læsning,.matematik,.naturfag.og.engelsk.skal.

styrkes.

3.. Evalueringer.og.test.skal.målrette.undervisnin-

gen,.så.alle.børn.får.faglige.udfordringer.

4.. Alle.børn.skal.have.en.god.start.i.skolen.

5.. Der.skal.være.ro.og.respekt.om.undervisningen.

6.. Undervisningen.skal.have.globalt.perspektiv.

7.. Elever.i.folkeskolen.skal.arbejde.systematisk.

med.idéudvikling.

8.. Lærerne.skal.være.specialister..

9.. Skoleledernes.pædagogiske.ledelse.skal..

styrkes.

10..Kommunernes.ansvar.for.folkeskolen.skal.stå.

klart.og.løftes.bedre.

It.er.et.vigtigt.værktøj.til.at.løfte.det.faglige.niveau..It.

skal.integreres.effektivt.i.alle.fag,.hvor.det.er.relevant,.

og.være.et.redskab.for.eleverne.fra.de.tidlige.klasse-

trin..Derfor.skal.it.have.større.vægt.i.læreruddannelsen..

Det.er.vigtigt,.at.alle.børn.forberedes.godt.på.skole-

starten..De.børn,.der.har.brug.for.det,.skal.have.hjælp.

til.deres.sproglige.udvikling.allerede.i.børnehaven..Og.

der.skal.være.læseundervisning.i.børnehaveklassen,.

som.skal.være.obligatorisk.for.alle.

Vi.skal.have.en.læreruddannelse,.hvor.lærerne.specia-

liserer.sig.langt.stærkere.end.i.dag..Det.giver.dygtigere.

lærere,.bedre.undervisning.og.dygtigere.elever..

Skoleledelsen.skal.være.stærk.og.synlig..Og.kommu-

nens.ansvar.for.de.faglige.resultater.skal.være.krys-

talklart.

Der.er.behov.for.en.gennemgribende.fornyelse.af.sko-

len,.som.kræver.opbakning.og.handling.fra.både.kom-

muner,.skoleledere,.lærere,.forældre.og.elever..

Danske.skoleelever.er.selvsikre.og.glade..De.ved.

meget.om.samfundsforhold,.har.en.solid.demokratisk.

forståelse.og.er.gode.til.at.samarbejde..Og.lærere.og.

pædagoger.er.engagerede.i.deres.arbejde..

Det.er.kvaliteter,.vi.skal.værne.om..Men.kvaliteterne.

må.ikke.skygge.over,.at.det.på.andre.områder.ikke.er.

godt.nok..Det.faglige.niveau.er.ikke.på.højde.med.de.

flesteandrerigelandes,selvomdendanskefolkeskole

er.én.af.verdens.dyreste..Hvert.sjette.barn.går.ud.af.

folkeskolen.uden.at.kunne.læse.ordentligt.

Når.vi.skal.nå.de.ambitiøse.mål,.er.der.behov.for.en.

grundlæggende.reform.af.folkeskolen..

Først.og.fremmest.skal.det.faglige.niveau.løftes.mar-

kant..Det.skal.formuleres.klart.i.folkeskolens.formåls-

paragraf,.at.faglige.kundskaber.er.afgørende.og.skal.

lægge.grunden.for.videre.uddannelse.efter.folkesko-

len..

Der.skal.især.sættes.ind.i.de.grundlæggende.fag-

områder.læsning,.matematik,.naturfag.og.engelsk,..

fordi.de.er.nøglen.til.andre.fag..

Regeringen.vil.indføre.evalueringer.og.test,.så.lærere,.

forældre.og.elever.kan.se,.hvor.der.skal.gøres.en.ind-

sats..De.elever,.der.har.svært.ved.at.lære,.skal.have.sær-

lig.opmærksomhed.for.at.styrke.deres.faglige.niveau..Og.

de.dygtigste.elever.skal.have.større.udfordringer..

13

1.1 Folkeskolelovens formålsparagraf skal sætte fokus på faglige kundskaber og videre uddannelse

Målet.om.et.højt.fagligt.niveau.skal.være.tydeligt.for.

alle..Det.skal.stå.klart.i.folkeskolens.formålsparagraf,.

at.faglige.kundskaber.er.afgørende..Alle.elever.skal.

have.en.solid.faglig.ballast,.som.giver.dem.grundlaget.

for.og.lysten.til.at.læse.videre..

Eleverne.skal.også.gøres.fortrolige.med.dansk.kultur.

og.historie.og.have.forståelse.for.andre.lande.og.kultu-

rer..

Ny formålsparagraf:.Regeringen.har.fremsat.lov-

forslag.om.en.ny.formålsparagraf.for.folkeskolen:.

§.1..Folkeskolen.skal.i.samarbejde.med.forældrene.

give.eleverne.kundskaber.og.færdigheder,.der:

forbereder.dem.til.videre.uddannelse.og.giver.dem.

lyst.til.at.lære.mere,.gør.dem.fortrolige.med.dansk.

kultur.og.historie,.giver.dem.forståelse.for.andre.

lande.og.kulturer,.bidrager.til.deres.forståelse.for.

menneskets.samspil.med.naturen.og.fremmer.den.

enkelte.elevs.alsidige.udvikling.

Stk..2..Folkeskolen.skal.udvikle.arbejdsmetoder.og.

skabe.rammer.for.oplevelse,.fordybelse.og.virke-

lyst,.så.eleverne.udvikler.erkendelse.og.fantasi.og.

får.tillid.til.egne.muligheder.og.baggrund.for.at.

tage.stilling.og.handle.

Stk..3..Folkeskolen.skal.forberede.eleverne.til.del-

tagelse,.medansvar,.rettigheder.og.pligter.i.et.sam-

fund.med.frihed.og.folkestyre..Skolens.virke.skal.

derfor.være.præget.af.åndsfrihed,.ligeværd.og.de-

mokrati.

Gennemgang af fagenes formål:.I.forlængelse.af.

den.nye.formålsparagraf.vil.der.i.løbet.af.2006.og.

2007.ske.en.gennemgang.af.alle.fagenes.formål..

Trinmålene.skal.tilpasses.i.overensstemmelse.her-

med.

14

ENGELSK

NATURFAG

LÆSNING

MATEMATIK

Derfor.skal.de.grundlæggende.fag.styrkes..Regeringen.

vilfremlæggehandlingsplanerforhvertafdefirefag–

læsning,.matematik,.naturfag.og.engelsk..Der.skal.ind-

føres.en.ekstra.times.danskundervisning.om.ugen.i.1.-

3.klasse.Ogfleretimerihistorieskalværemedtilat

gøre.eleverne.fortrolige.med.dansk.kultur.og.give.dem.

kendskab.til.andre.kulturer..

Læsning,matematik,naturfagogengelskerdefire

helt.grundlæggende.fagområder..De.er.vigtige.for.at.

lære.andre.fag.og.for.at.kunne.klare.sig.i.den.videre.

uddannelse..Men.i.dag.forlader.hver.sjette.elev.folke-

skolen.uden.at.kunne.læse.ordentligt..Og.danske.ele-

ver.er.betydeligt.dårligere.til.naturfag.end.børn.i.andre.

lande..Heller.ikke.i.matematik.og.engelsk.er.færdighe-

derne.gode.nok..

1.2 Læsning, matematik, naturfag og engelsk skal styrkes. .

15kapitel 1 • Verdens bedste Folkeskole 15

Handlingsplaner for læsning, matematik, natur-fag og engelsk:Forhvertafdefirefagområderud-

arbejdes.en.handlingsplan.med.konkrete.initiativer,.

der.peger.frem.mod.målet.om.færdigheder.i.ver-

densklasse..

Målbeskrivelserne.for.fagområderne.dansk.(læs-

ning),.matematik,.naturfag.og.engelsk.skal.være.

mere.ambitiøse.og.skal.tydeligere.afspejle.progres-

sionen.i.undervisningen..I.faget.engelsk.skal.des-

uden.fastsættes.nye.trinmål.for.skriftlig.engelsk.i..

3.-9..klasse.bl.a..i.tilslutning.til.den.nye.skriftlige.af-

gangsprøve.i.engelsk.i.9..klasse..I.matematik.skal.

der.foretages.en.revision.af.fagets.formålsbestem-

melse.

Der.indføres.obligatorisk.sprogscreening.af.alle.3-

årige.med.opfølgende.sprogstimulering,.så.eventu-

elle.sprogvanskeligheder.opdages.og.afhjælpes,.in-

den.børnene.begynder.i.skole..Børnehaveklassen.

gøres.obligatorisk,.jf..afsnit.4.i.dette.kapitel..Dansk.

(særligt.læsning).skal.bl.a..indgå.som.et.selvstæn-

digt.fag.i.den.”ny.1..klasse”.(tidligere.børnehaveklas-

sen),.og.der.afsættes.en.ekstra.time.i.dansk.om.

ugen.i.1.-3..klasse..Der.indføres.endnu.en.obligato-

risk.sprogscreening.af.alle.børn.i.starten.af.den.”ny.

1..klasse”,.så.undervisningen.allerede.fra.begyndel-

sen.kan.tage.udgangspunkt.i.det.enkelte.barns.

sproglige.forudsætninger.og.principperne.om.under-

visningsdifferentiering.

Der.skal.gøres.en.særlig.indsats.for.de.lidt.ældre.ele-

ver.med.dårlige.læsefærdigheder,.herunder.tospro-

gede,.for.at.give.dem.bedre.mulighed.for.at.gen-

nemføre.en.ungdomsuddannelse..

I.matematik.skal.der.bl.a..sættes.fokus.på.fagets.

indhold.og.metoder,.og.det.forhold,.at.forældre.kan.

have.svært.ved.at.hjælpe.deres.børn.med.lektierne.i.

matematik..

Handlingsplanen.for.naturfagene.skal.bl.a..fokusere.

på.de.faglige.mål,.lærernes.kompetencer,.undervis-

ningsmaterialer.samt.de.naturfaglige.krav.videre.i.

uddannelsessystemet..Planen.skal.udarbejdes.sam-

men.med.interesserede.virksomheder,.organisatio-

ner.og.de.naturfaglige.undervisningsmiljøer..

Handlingsplanen.for.engelsk.skal.bl.a..fokusere.på.

de.faglige.mål,.lærernes.kompetencer,.undervis-

ningsmaterialerog–metodersamtenøgetvægtpå

den.skriftlige.dimension.i.undervisningen..Initiativer-

ne.skal.sikre.et.mærkbart.løft.i.alle.elevers.færdighe-

der..Der.skal.også.fokuseres.på.samspillet.mellem.

alle.folkeskolens.sprogfag.

Faglighed.og.specialisering.vil.desuden.blive.styrket.

i.læreruddannelsen.og.i.lærernes.efteruddannelse,.jf..

afsnit.8.i.dette.kapitel.

Videncentre skal sikre fagdidaktisk videndeling:.De.kommende.professionshøjskoler,.jf..kapitel.6,.

skal.bl.a..have.til.opgave.at.udvikle.og.etablere.na-

tionale.videncentre.for.henholdsvis.engelsk,.mate-

matik,.naturfagene.og.læsning..Professionshøjsko-

lerne.skal.via.deres.udviklingskontrakter.samtidig.

forpligtes.til.at.udarbejde.strategiske.planer.for.

forskningstilknytningen.og.formidlingen.af.forsk-

ningsresultaterne.i.grund-,.efter-.og.videreuddannel-

serne..

Der skal etableres et strategisk forskningspro-gram i fagdidaktik:.Der.skal.etableres.et.strategisk.

forskningsprogram.i.fagdidaktik,.som.med.udgangs-

punkt.i.den.nyeste.pædagogiske.forskning.skal.ska-

be.viden.om.nye.undervisningsformer..Programmet.

skal.sikre,.at.ny.forskningsbaseret.viden.og.forsk-

ningsresultater.hurtigt.indarbejdes.i.undervisningen..

Flere timer i historie:.Alle.børn.i.4.-6..klasse.skal.

haveminimum180timerihistorie–modidagsom

regel.120.timer..Det.skal.være.med.til.at.gøre.ele-

verne.fortrolige.med.dansk.kultur.og.give.dem.kend-

skab.til.andre.kulturer..

Obligatoriske afgangsprøver i folkeskolen:.Folke-

skolens.afgangsprøver.skal.være.obligatoriske.fra.

foråret2007.Alleeleverskalaflæggeskriftligeprø-

ver.i.dansk.og.matematik.samt.mundtlige.prøver.i.

dansk,.engelsk.og.fysik/kemi..Herudover.skal.ele-

verneaflæggetoprøver,somudvælgesvedlod-

trækning.blandt.prøvefagene..

1�

1.3 Evalueringer og test skal målrette undervisningen, så alle børn får faglige udfordringer

Alle.børn.skal.lære.mest.muligt..Folkeskolen.skal.være.

meget.bedre.til.at.give.udfordringer.og.stille.forventnin-

ger.til.alle.børn.i.skolen..

Det.kræver.undervisning.af.høj.faglig.kvalitet..Men.det.

kræver.også.løbende.evalueringer.og.tilbagemeldinger.

om.de.enkelte.elevers.præstationer..Evalueringer.og.

test.skal.give.lærere,.forældre.og.elever.et.redskab.til.

at.følge.med.i,.hvordan.det.går,.og.hvor.der.skal.sæt-

tes.ind..En.styrkelse.af.den.løbende.evaluering.vil.også.

give.læreren.bedre.mulighed.for.at.tilrettelægge.under-

visningen,.så.alle.lærer.mest.muligt..De.elever,.der.har.

svært.ved.at.lære,.skal.have.særlig.opmærksomhed.

for.at.styrke.deres.faglige.niveau..Og.de.dygtigste.ele-

ver.skal.have.større.udfordringer..

1�kapitel 1 • Verdens bedste Folkeskole

1�

Øget evaluering af elevens faglige udbytte af un-dervisningen: Regeringen.har.fremsat.lovforslag,.

der.giver.skolerne.pligt.til.at.evaluere.elevens.ud-

bytte.af.undervisningen.med.udgangspunkt.i.de.bin-

dende.mål.for.undervisningen..Evalueringen.skal.

danne.grundlag.for.vejledning.af.den.enkelte.elev.og.

for.den.videre.planlægning.af.undervisningen..Rege-

ringen.har.også.fremsat.lovforslag.om,.at.hver.elev.

skal.have.en.elevplan..Elevplanen.skal.bruges.til.den.

løbende.evaluering.og.i.tilbagemeldingen.til.foræl-

drene.om.elevens.udbytte.af.undervisningen..Planen.

skal.indeholde.oplysninger.om.resultater.af.den.lø-

bende.evaluering.og.opfølgningen..

Nationale test inden for de grundlæggende fag-områder:.Der.indføres.obligatoriske.nationale.test.i.

udvalgte.fag.på.bestemte.klassetrin:.I.dansk.med.

fokus.på.læsning.i.2.,.4.,.6.,.og.8..klasse..I.matema-

tik.i.3..og.6..klasse..I.engelsk.i.7..klasse..Og.i.fysik/

kemi,geografiogbiologii8.klasse.Testeneskalan-

vendes.som.led.i.skolens.løbende.evaluering.af.den.

enkelte.elev..Resultaterne.af.testene.for.den.enkelte.

elev,.skoler,.kommuner.og.regioner.er.fortrolige.og.

må.ikke.offentliggøres.

Øget brug af differentiering af undervisningen:.Styrkelsen.af.den.løbende.evaluering.vil.give.læreren.

bedre.mulighed.for.at.tilrettelægge.undervisningen,.

så.den.rummer.udfordringer.for.alle.elever..De.lø-

bende.evalueringer.skal.anvendes.til.at.differentiere.

undervisningen,fxvedatopdeleeleverneiholdien

del.af.tiden.på.baggrund.af.deres.faglige.niveau.

Kommunalbestyrelsen skal løbende følge skoler-nes resultater:.Kommunalbestyrelsen.og.skolele-

derne.vil.blive.informeret.om.skolens.resultater.af.

testene.i.forhold.til.landsresultaterne,.så.de.løbende.

kan.følge.med.i.og.forholde.sig.til.skolernes.resulta-

ter,.jf..afsnit.9.og.10.i.dette.kapitel.

National præstationsprofil: På.baggrund.af.de.

gennemførte.test.skal.der.offentliggøres.en.national.

præstationsprofil,derviser,hvordanelevernepå

landsplan.klarer.sig.i.de.forskellige.fag.og.på.forskel-

lige.klassetrin..Det.vil.give.skoler.og.kommuner.mu-

lighed.for.at.sammenligne.resultater.med.landsgen-

nemsnittet.og.dermed.et.værktøj,.der.kan.bruges.i.

den.løbende.evaluering.

Nedsættelse af nationalt råd for evaluering og kvalitetsudvikling:.Et.nyt.uafhængigt.nationalt.råd.

for.evaluering.og.kvalitetsudvikling.af.folkeskolen.

skal.bl.a..følge.og.vurdere.det.faglige.niveau.og.den.

pædagogiske.udvikling.i.folkeskolen,.elevernes.ud-

bytte.af.undervisningen,.skolens.evne.til.at.nedbryde.

den.sociale.arv.samt.skolens.evne.til.øget.integra-

tion.af.elever.med.anden.etnisk.baggrund.end.

dansk..Regeringen.vil.også.etablere.Styrelsen.for.

Evaluering.og.Kvalitetsudvikling.af.Grundskolen,.

som.bl.a..skal.understøtte.rådets.arbejde.

Specialundervisning må ikke gå ud over under-visningen i andre fag:.Regeringen.har.ændret.reg-

lerne.om.specialundervisning,.så.børn,.som.skal.

have.specialundervisning.i.et.fag.uden.for.klassens.

rammer,.nu.skal.have.denne.undervisning,.uden.at.

det.går.ud.over.undervisningen.i.andre.fag.

Ny læreruddannelse skal styrke brugen af evalu-eringer og differentieret undervisning:.Reformen.

af.læreruddannelsen.skal.styrke.lærernes.kendskab.

til.og.anvendelse.af.forskellige.undervisningsmeto-

der.målrettet.forskellige.undervisningskrav.og.an-

vendelse.af.evaluering,.jf..afsnit.8.i.dette.kapitel.

1�

1.4 Alle børn skal have en god start i skolen. .

1�kapitel 1 • Verdens bedste Folkeskole

Bedre og sammenhængende indskolingsforløb:.Regerin-

gen.vil.fremlægge.et.samlet.forslag.til.et.forbedret.og.sam-

menhængende.indskolingsforløb.med.nedenstående.elemen-

ter..Planen.tager.afsæt.i.Skolestartsudvalgets.anbefalinger.

1.. Den.gældende.formålsbestemmelse.for.dagtilbud.

præciseres,.så.det.klart.fremgår,.at.dagtilbuddene.i.

samarbejde.med.forældre.og.skole.skal.sikre.børnene.

en.god.overgang.til.skolen..Dokumentation.for.og.

evaluering.af.pædagogisk.praksis.i.dagtilbuddene.

skal.udbygges.og.forbedres.

2.. Undervisningspligten.udvides.fra.9.til.10.år.ved.at.gøre.

børnehaveklassen.obligatorisk..Børnehaveklassen.bli-

ver.den.”ny.1..klasse”.

3.. Der.fastsættes.en.ny.indholdsbestemmelse.med.tilhø-

rende.trinmål.for.undervisningen.i.den.”ny.1..klasse”,.

der.vægter.styrket.faglighed.og.legende.tilgang.til.un-

dervisningen.som.integrerede.værdier.i.indskolings-

pædagogikken..Der.indføres.egentlig.undervisning.i.

dansk,.især.læsning,.med.et.fast.timetal.svarende.til.

en.daglig.lektion,.som.varetages.af.en.lærer.

4.. Der.fastsættes.en.mål-.og.indholdsbeskrivelse.for.skolefri-

tidsordninger,.fritidshjem.mv..med.respekt.for.balance.

mellem.voksenorganiserede.og.børneinitierede.aktiviteter.

5. Deråbnesfor,atkommunernekanetablereflerefor-

søg.med.heldagsskole.for.de.yngste.klassetrin.

6.. Folkeskolerne.skal.have.mulighed.for.at.organisere.

undervisningen.i.hold.inden.for.den.enkelte.klasse.og.

på.tværs.af.klasser.og.klassetrin.af.praktiske.og.pæ-

dagogiske.grunde.og.på.baggrund.af.den.løbende.

evaluering.allerede.i.den.”ny.1..klasse”.

Børn skal som hovedregel starte i skole det år, de fylder 6:.Børn.skal.som.hovedregel.starte.i.”ny.1..klasse”.(den.tidligere.

børnehaveklasse).det.år,.de.fylder.6.år..Skolemyndighederne.

skal.som.hidtil.godkende.en.eventuel.udsættelse.af.undervis-

ningspligten..Skolemyndighederne.kan.godkende.udsættelse,.

hvis.skole,.dagtilbud.og.forældre.er.enige.heri..I.tilfælde.af.tvivl.

eller.uenighed.skal.Pædagogisk.Psykologisk.Rådgivning.ind-

drages.for.at.give.en.nuanceret.vurdering..Det.er.skolemyndig-

hederne,.der.træffer.den.endelige.beslutning.om.undervis-

ningspligtens.udsættelse..Kommunerne.opfordres.desuden.til.

at.udskyde.tidspunktet.for.indskrivning,.så.den.rykkes.tættere.

på.den.konkrete.skolestart..

Stærkere specialisering og faglighed i pædagog-uddannelsen:.Regeringen.har.fremsat.lovforslag.om.ændring.

af.pædagoguddannelsen,.så.uddannelsens.faglighed.styrkes..

I.dag.uddannes.alle.pædagoger.til.at.dække.et.bredt.arbejds-

område.med.både.voksne,.børn.og.unge..Fremover.skal.den.

studerende.have.pligt.til.at.specialisere.sig..Gennem.speciali-

seringen.”børn.og.unge”.vil.den.studerende.kunne.fordybe.sig.

i.fag.og.arbejdsfunktioner,.der.er.relevante.for.arbejdsområdet,.

og.der.skabes.sikkerhed.for,.at.kommende.pædagoger.får.de.

nødvendige.kompetencer.i.forbindelse.med.indskolingen..

Forskning om mindre børns læring:.Der.skal.etableres.et.

strategisk.forskningsprogram.under.Det.Strategiske.Forsk-

ningsråd.om.uddannelsesforskning..Programmet.skal.bl.a..

føre.til.mere.viden.om.mindre.børns.læring.

En.dårlig.skolestart.kan.knække.selvtilliden.og.

lystentilatlære–ogsåsenereilivet.Derforer

det.vigtigt,.at.skolestarten.bliver.så.god.som.

mulig..

Der.skal.skabes.bedre.sammenhæng.mellem.

dagtilbud.og.skole..Der.skal.undervises.i.læs-

ning.allerede.i.børnehaveklassen,.som.skal.

være.obligatorisk.for.alle..Og.en.reform.af.pæ-

dagoguddannelsen.skal.give.pædagogerne.

bedre.kompetencer.til.at.undervise.i.indskolin-

gen..Målet.er,.at.børn.som.hovedregel.starter.i.

skole.det.år,.de.fylder.6.

1.5 Der skal være ro og respekt om undervisningen. .

Ro.og.respekt.om.den.daglige.undervisning.er.en.for-

udsætning.for,.at.eleverne.kan.koncentrere.sig.om.at.

lære.og.for,.at.det.er.rart.at.gå.i.skole..Forældrene.har.

det.grundlæggende.ansvar.for,.at.deres.børn.opfører.

sig.ordentligt.og.tager.hensyn.til.andre..Men.det.er.

også.vigtigt,.hvordan.ledelse.og.lærere.griber.det.an.

på.den.enkelte.skole.

Skoleledelsen.skal.fremme.en.kultur.baseret.på.klare.

normer.og.regler.for.god.opførsel.og.fremmøde..Der.

skal.udsendes.en.vejledning.om.arbejdsro.og.trivsel.i.

skolen..Og.kommunen.skal.kunne.stoppe.udbetaling.

af.børnefamilieydelse.til.forældrene,.hvis.børnene.for-

sømmer.meget.i.skolen..

Der skal være ro og respekt om undervisningen:.Skolerne.skal.forpligtes.til.at.udarbejde.et.regelsæt.

om.god.ro.og.orden..Skolerne.skal.have.pligt.til.at.

oplyse.forældre.og.elever.om.skolens.ordensregler..

Undervisningsministeriet.skal.udarbejde.en.vejled-

ning.om.disciplin,.god.adfærd.og.trivsel.i.folkeskolen..

Vejledningen.skal.indeholde.konkrete.anvisninger.til.

skolelederen,.den.enkelte.lærer,.forældrene.og.skole-

bestyrelsen.om,.hvilke.handlemuligheder.de.med.for-

del.kan.benytte.til.at.skabe.større.arbejdsro.og.trivsel.

i.skolen.

Klare normer og regler for god opførsel og elever-nes fremmøde:.Regeringen.vil.i.samarbejde.med.KL.

sikre,.at.skoleledelsen.fremmer.en.kultur.baseret.på.

klare.normer.og.regler.for.god.opførsel.og.for.elever-

nes.fremmøde,.så.alle.har.en.fælles.forståelse.af.kra-

vet.om.ro.og.respekt.om.undervisningen..

Styrkelse af lærernes ledelsesrolle:.Alle.lærere.har.

en.ledelsesrolle..Lærernes.kompetencer.til.at.lede.

undervisningen.skal.styrkes,.også.i.forhold.til.de.sær-

lige.udfordringer.som.urolige.børn.skaber.i.indskolin-

gen.og.i.de.yngre.klasser..Det.skal.indgå.i.reformen.

af.læreruddannelsen,.jf..afsnit.8.i.dette.kapitel.

Styrkelse af forældreansvaret:.Regeringen.har.

fremsat.lovforslag.om.at.styrke.forældrenes.ansvar..

Med.forslaget.bliver.det.muligt.at.stoppe.udbetalin-

gen.af.børnefamilieydelsen.til.forældre,.der.ikke.føl-

ger.et.pålæg.om.at.leve.op.til.deres.ansvar,.i.tilfælde.

af.børnenes.omfattende.udeblivelse.fra.skolegangen.

20

1.6 Undervisningen skal have globalt perspektiv

Viden.om.andre.lande,.sprogfærdigheder.og.internatio-

nal.kultur-.og.samfundsforståelse.er.væsentligt.for.at.

deltage.aktivt.i.et.samfund.præget.af.globaliseringen..

Det.er.grundlæggende.kompetencer,.som.de.unge.skal.

have.allerede.i.folkeskolen.

Derfor.skal.undervisningen.i.folkeskolen.have.et.glo-

balt.perspektiv..Engelskundervisningen.skal.styrkes..

Og.alle.børn.skal.i.deres.skoletid.deltage.i.mindst.ét.

internationalt.projekt..

Folkeskolens lovgrundlag skal præciseres: Med.

lovforslaget.om.en.ændring.af.folkeskolens.formåls-

paragraf.præciseres.det,.at.folkeskolen.i.samarbejde.

med.forældrene.skal.give.eleverne.kundskaber.og.

færdigheder,.der.bl.a..giver.dem.forståelse.for.andre.

lande.og.kulturer,.jf.afsnit.1.i.dette.kapitel..I.forbin-

delse.med.en.gennemgang.af.trin-.og.slutmål.for.fa-

gene.vil.den.internationale.dimension.blive.præcise-

ret,.hvor.der.er.behov.for.det..

Informationskampagne skal sætte fokus på inter-nationaliseringen:.Undervisningsministeriet.vil.ud-

arbejde.en.målrettet.inspirations-.og.informations-

kampagne.om,.hvordan.den.internationale.dimen-

sion.kan.inddrages.i.folkeskolen.

Undervisningen i engelsk skal styrkes: Skolerne.

skal.understøtte.den.styrkelse.af.engelskundervis-

ningen.i.folkeskolen,.der.allerede.er.sat.i.gang..Det.

skal.bl.a..ske.ved,.at.undervisningen.i.engelskfaget.

skerpåengelskfraførstedag,flereelev-oglærer-

udvekslinger.og.mere.samarbejde.med.skoler.i.an-

dre.lande.

Flere internationale aktiviteter: Skolerne.skal.sikre,.

at.alle.elever.i.folkeskolen.i.løbet.af.deres.skoletid.

deltager.i.mindst.ét.internationalt.projekt..

Der skal informeres bedre om sommerskoler:.Elever.skal.informeres.bedre.om.mulighederne.for.at.

deltage.i.sommerskoler..Skolerne.skal.informeres.

om.mulighederne.for.at.opnå.EU-støtte.til.udvikling.

af.sommerskoletilbud.


1.7 Elever i folkeskolen skal arbejde systematisk med idéudvikling. .

Folkeskolen.skal.sikre.børnene.og.de.unge.stærke.fag-

lige.færdigheder..Men.eleverne.skal.også.lære.at.være.

nyskabende,.bryde.med.vanetænkning.og.se.nye.mu-

ligheder.

.

Fundamentet.for.en.stærk.selvstændighedskultur.skal.

lægges.allerede.i.folkeskolen..Ikke.ved.at.sætte.nye.

fag.på.skemaet,.men.ved.at.arbejde.innovativt.inden.

for.de.eksisterende.fag..Lærerne.skal.have.kendskab.

til.metoder.og.samarbejdsformer,.der.fremmer.idéska-

belse..Der.skal.også.sættes.særligt.fokus.på.iværk-

sætteri,fxpåtemadage,ivirksomhedsspilellerkon-

kurrencer..Og.der.skal.skabes.et.stærkt.offentligt-pri-

vat.partnerskab.mellem.skoler.og.erhvervsliv,.hvor.

eleverne.møder.andre.rollemodeller.og.får.indblik.i,.

hvordan.erhvervslivet.arbejder.med.idéer.og.forretning..

Undervisningsmetoder i læreruddannelsen, der fremmer idéskabelse og innovative kompeten-cer:.I.forbindelse.med.den.kommende.reform.af.

læreruddannelsen.skal.de.relevante.indholdsbe-

skrivelser.af.fagene.ændres,.så.de.omfatter.pæda-

gogiske.metoder.og.teknikker,.der.kan.stimulere.og.

udvikle.elevernes.innovative.kompetencer..

Nye undervisningsmetoder og –materialer:.Un-

dervisningsministeriet.vil.i.samarbejde.med.bl.a..

Iværksætterakademiet.IDEA.og.Selvstændigheds-

fonden.understøtte.udvikling.og.udbredelse.af.pæ-

dagogiske.metoder.og.undervisningsmaterialer,.

som.fremmer.elevernes.innovative.kompetencer..

Udvikling.af.pædagogiske.metoder,.der.fremmer.

elevernes.innovative.kompetencer,.vil.være.en.cen-

tral.opgave.for.de.kommende.professionshøjskoler..

Denne.opgave.skal.bl.a..understøttes.ved.forsk-

ningstilknytning.til.universiteterne,.jf..afsnit.4.i.kapi-

tel.6..

Efteruddannelsestilbud til lærere:.Undervisnings-

ministeriet.vil.i.samarbejde.med.bl.a..Iværksætter-

akademiet.IDEA.og.Selvstændighedsfonden.un-

derstøtte.udvikling.af.nye.efteruddannelsestilbud.

om,.hvordan.undervisningen.kan.fremme.idéudvik-

ling..Efteruddannelsestilbuddene.skal.rettes.mod.

folkeskolelærere.og.lærere.ved.de.gymnasiale.ud-

dannelser.

Netværk for undervisere i idéudvikling og iværksætteri:.Undervisningsministeriet.

vil.etablere.en.række.regionale.faglige.netværk.for.

lærere.i.folkeskolen.og.de.gymnasiale.uddannelser,.

der.arbejder.med.undervisning.i.idéudvikling.og.

iværksætteri..De.nye.netværk.skal.udgøre.rammen.

om.erfaringsudveksling.og.videndeling.mellem.læ-

rerne.og.bistå.andre.skoler.med.råd.og.vejledning.

Styrkelse af Selvstændighedsfonden:.Regerin-

gen.vil.arbejde.for,.at.det.private.engagement.i.

Selvstændighedsfonden.styrkes.markant..Fonden.

skal.være.et.omdrejningspunkt.for.samarbejde.

mellem.uddannelsesinstitutioner.og.erhvervsliv.om.

idéudvikling.og.iværksætteri..Fonden.skal.have.

bedre.muligheder.for.at.nå.ud.i.hele.uddannelses-

systemetogmedfinansierefleretyperafaktiviteter.

Fonden.skal.i.større.udstrækning.formidle.samar-

bejde.mellem.skoler.og.erhvervsliv.og.udvikle.un-

dervisningsmateriale,.spil.og.konkurrencer,.bl.a..

med.inspiration.fra.den.amerikanske.Kauffman-

fond.

22

1.8 Lærerne skal være specialister

Verdens.bedste.folkeskole.forudsætter,.at.vi.har.ver-

dens.bedste.lærere..Lærerne.skal.både.have.en.stærk.

faglighed.og.være.eksperter.i.at.undervise.børn..

Styrket faglighed og specialisering i læreruddan-nelsen:.En.ny.læreruddannelse.skal.have.som.mål.

at.uddanne.lærere,.der.bliver.fagspecialister.og.i.vis-

se.fag.specialister.i.undervisning.på.forskellige.klas-

setrin..Læreruddannelsens.centrale.fag,.dansk.og.

matematik,.skal.deles.i.to.retninger,.rettet.mod.hen-

holdsvis.begynder-.og.mellemtrinnet.og.mellem-.og.

sluttrinnet.i.folkeskolen..Dansk.og.matematik.styrkes.

desuden.ved,.at.den.studerende.får.mulighed.for.at.

vælge.ét.af.de.to.fag.på.begge.retninger.for.at.kunne.

undervise.i.disse.fag.i.hele.skoleforløbet..Generelt.

skal.linjefagene.være.færre.og.større..De.færre.og.

større.linjefag.skal.give.en.større.faglig.fordybelse.og.

bedre.kundskaber.i.undervisning.i.faget.målrettet.

den.relevante.aldersgruppe.i.skolen..Linjefagene.na-

tur/teknik.og.fysik/kemi.skal.styrkes.i.indhold.og.om-

fang,.og.de.skal.indledes.med.et.fælles.naturfagligt.

forløb..For.yderligere.at.styrke.linjefagene.skal.der.

indføresspecifikkeadgangskrav,ogfagenesniveau-

krav.skal.præciseres.og.håndhæves..Den.studeren-

deskalkunneopbyggeentydeligfagligprofilvedat

vælge.linjefag.inden.for.samme.faggruppe..

En.ny.læreruddannelse.med.øget.faglig.specialise-

ring.forudsætter.store,.bæredygtige.faglige.miljøer.

for.at.sikre.udbud.og.kvalitet..Dette.vil.kunne.opnås.

ved.de.nye.professionshøjskoler,.jf..kapitel.6..

It indarbejdes med større vægt i den kommende uddannelse til lærer i folkeskolen:.I.forbindelse.

med.den.kommende.ændring.af.loven.om.uddan-

nelse.til.lærer.i.folkeskolen.skal.der.stilles.krav.om,.

at.it.som.arbejds-.og.læringsredskab.skal.indgå.i.de.

bekendtgørelsesfastsatte.mål.og.centrale.kund-

skabs-.og.færdighedsområder.for.alle.læreruddan-

nelsens.fag.

.

Læreren skal på sigt kun undervise i linjefag:.Det.

langsigtede.mål.er,.at.læreren.kun.underviser.i.sine.

linjefag..Regeringen.vil.fremlægge.en.plan.for,.hvor-

dan.og.hvornår.dette.mål.kan.realiseres.

Efteruddannelsen målrettes øget faglighed:.Læ-

rernes.efteruddannelse.skal.i.højere.grad.målrettes.

de.aktuelle.behov.i.skolen,.herunder.et.højere.fagligt.

niveau.i.dansk,.matematik,.naturfag.og.engelsk..Re-

geringen.og.KL.er.enige.om.at.målrette.og.styrke.

efteruddannelsen.af.lærerne.i.de.kommende.år..Der.

udarbejdes.en.handlingsplan.for.efteruddannelse.af.

lærere,somskalbidragetilatkvalificerelærernein-

den.for.skolens.grundlæggende.fagområder.

Flere universitetsuddannede lærere: Universitets-

uddannede,.herunder.bachelorer,.skal.have.mulig-

hedforatkvalificeresigtilatunderviseifolkesko-

lens.ældste.klasser.på.lige.fod.med.læreruddannede.

gennem.et.kortere.pædagogisk.forløb.

.

Ændring af løn for meritlærere m.fl:.Det.anbefales,.

at.KL.og.Danmarks.Lærerforening.aftaler.lønmæs-

sigerammerformeritlærerem.fl.,somihøjeregrad

afspejler.deres.faglige.forudsætninger.og.forudgå-

ende.erfaringer.

23kapitel 2 • Verdens bedste Folkeskole 23

Det.er.ikke.længere.tidssvarende,.at.den.enkelte.lærer.

skal.kunne.undervise.i.alle.fag..Læreruddannelsen.skal.

uddanne.lærere,.der.bliver.fagspecialister.og.i.visse.

fag.specialister.i.undervisning.på.forskellige.klassetrin..

Oguniversitetsuddannedeskalkunnekvalificeresigtil

at.undervise.i.folkeskolens.ældste.klasser.på.lige.fod.

med.læreruddannede.gennem.et.kortere.pædagogisk.

forløb..

It.får.desuden.større.vægt.i.den.nye.læreruddannelse.

Nye nationale test giver skolelederne indblik i kvaliteten af lærernes undervisning: De.nye.na-

tionale.test.skal.bl.a..sikre.skoleledere.et.løbende.

indblik.i.elevernes.resultater.som.led.i.at.vurdere.

kvaliteten.af.lærernes.undervisning,.jf..afsnit.3.i.

dette.kapitel..Der.skal.skabes.større.åbenhed.om,.

hvordan.undervisningen.forløber.i.klasselokalerne,.

og.skolelederen.bør.med.mellemrum.overvære.un-

dervisningen.i.klasserne..Regeringen.vil.indbyde.

KL.til.et.samarbejde.om.skoleledernes.ledelsesrolle.

i.forhold.til.elevernes.resultater.

Skolelederne bør have større indflydelse på an-vendelsen af lærernes arbejdstid:.KL.og.Dan-

marks.Lærerforening.bør.ændre.overenskomster-

ne,.så.skolelederen.kan.råde.over.en.større.del.af.

lærerenstidogfåstørreindflydelsepådeansattes

aflønning.KLogregeringenharigangsatenana-

lyse.af.lærernes.arbejdstid..

Resultatorienterede ansættelsesformer for skoleledere:.Regeringen.vil.sammen.med.KL..

arbejde.for,.at.der.anvendes.ansættelsesformer.for.

skoleledere,.som.fremmer.resultater.og.gør.det..

attraktivt.at.søge.en.stilling.som.skoleleder.

Styrkelse af skoleledernes ansættelseskompe-tence:.Regeringen.vil.sammen.med.KL.arbejde.for.

en.styrkelse.af.skolelederne.ved,.at.den.delegation.

af.den.konkrete.ansættelseskompetence.til.skole-

ledere,.som.praktiseres.i.en.del.kommuner,.bliver.

bredtudtilflerekommuner.

Mere synlig pædagogisk ledelse:.Regeringen.vil.

sammen.med.KL.arbejde.for,.at.der.sikres.skolele-

derentidtilsynligpædagogiskledelse,fxvedaf-

lastning.for.administrationstunge.opgaver.

Styrkelse af uddannelsesindsatsen for skole-ledere: Uddannelsesindsatsen.for.skolelederne.

skalstyrkesogmålrettes.Derkanfxstilleskravom

lederuddannelse.ved.nyansættelse.og.efteruddan-

nelse.af.allerede.ansatte.skoleledere..

.

..

1.9 Skoleledernes pædagogiske ledelse skal styrkes .

Regeringens.ambitiøse.mål.for.folkeskolen.kræver.en.

fornyelsesproces,.som.skal.drives.frem.af.en.stærk.og.

synlig.ledelse..

Men.i.dag.er.der.stor.forskel.på,.hvordan.skoleledelsen.

udøves.på.de.enkelte.skoler..På.mange.skoler.er.der.et.

noget.ambivalent.forhold.til.ledelse..Skolelederen.har.

ringeindflydelsepålærernestidsanvendelse,lønog

undervisningsform..Mange.ledere.oplever.også,.at.det.

administrative.arbejde.tager.meget.tid.fra.den.pæda-

gogiske.ledelse..

Skolelederen.skal.styrkes.og.have.bedre.redskaber.til.

især.den.pædagogiske.ledelse.

24

1.10 Kommunernes ansvar for folkeskolen skal stå klart og løftes bedre. .

Der.må.ikke.være.tvivl.om,.hvem.der.har.ansvaret.for.

børnenes.skolegang..Men.ansvaret.er.ikke.klart.nok.i.

dag..

Kommunalbestyrelserne.skal.have.et.klart.ansvar.for.

undervisningens.kvalitet.og.for,.at.eleverne.lærer.det,.

de.skal..Kommunalbestyrelserne.skal.have.de.instru-

menter,.der.er.nødvendige.for.at.løfte.ansvaret.bedre..

En.årlig.kvalitetsrapport.skal.give.kommunalbestyrel-

sen.mulighed.for.at.vurdere.skolernes.faglige.niveau.

og.evalueringspraksis.og.sætte.fokus.på.elevernes.re-

sultater.

Præcisering af ansvar for børns læring og ud-dannelse:.Det.skal.præciseres,.at.kommunalbesty-

relsen.har.et.klart.og.sammenhængende.ansvar.for.

børns.læring.og.uddannelse.fra.førskolealderen,.til.

de.unge.forlader.folkeskolen,.og.et.klart.og.mere.

sammenhængende.ansvar.for,.at.de.går.i.gang.

med.og.fuldfører.en.ungdomsuddannelse,.jf..afsnit.

1.i.kapitel.2..

Præcisering af ansvar for kvalitetssikring: Kom-

munalbestyrelsens.ansvar.for.kvalitetssikring.af.fol-

keskolerne.skal.præciseres..Kommunalbestyrelsen.

skal.forpligtes.til.at.udarbejde.og.drøfte.en.årlig.

kvalitetsrapport.om.det.faglige.niveau.i.kommu-

nens.skoler..Rapporten.skal.bl.a..vurdere.skolernes.

faglige.niveau.i.forhold.til.resultaterne.fra.de.kom-

mende.obligatoriske.test,.den.kommende.nationale.

præstationsprofilsamtskolernesevalueringsprak-

sis..Kommunalbestyrelsen.skal.vedtage.en.hand-

lingsplan.for.at.genoprette.det.faglige.niveau,.hvis.

kvaliteten.på.skolen.ikke.er.god.nok..

Præcisering af ansvarsfordelingen i folkeskolen:.Kommunalbestyrelsens.ansvar.for.folkeskolen.skal.

fremgå.klart.af.loven..Det.skal.præciseres,.at.kom-

munalbestyrelsen.har.kompetencen.til.at.træffe.en-

hver.beslutning.i.folkeskolen.inden.for.det.gælden-

de.lovgrundlag,.medmindre.der.er.tale.om.beslut-

ninger,.som.forudsætter.en.særlig.faglig.ekspertise,.

eller.som.udtrykkeligt.er.henlagt.til.en.anden.myn-

dighed.

.

Det.skal.stå.klart,.at.skolelederen.alene.er.ansvarlig.

over.for.kommunalbestyrelsen..

Skolebestyrelsen.skal.have.et.klart.og.fokuseret.

ansvar.for.samspillet.mellem.skole.og.hjem.samt.

skole.og.lokalsamfund.


A§

1Unb6

X

$

€

%

0

p X

FeA

Un€

%@

2

XFe

A§

1Un

6

X$€

@

Sp

Xe

regeringens mål For at alle unge

skal have en ungdomsuddannelse

•. Mindst.85.pct..af.alle.unge.skal.gennemføre.

en.ungdomsuddannelse.i.2010.og.mindst.

95.pct..i.2015.

•. Ungdomsuddannelserne.skal.være.attrak-

tive,.og.kvaliteten.skal.være.i.top..

•. Erhvervsuddannelserne.skal.udfordre.de.

dygtigste.elever.og.give.dem.muligheder.for.

videre.uddannelse..Samtidig.skal.erhvervs-

uddannelserne.rumme.realistiske.uddannel-

sestilbud.til.elever.med.svage.faglige.forud-

sætninger.

Alle.unge.skal.have.en.ungdomsuddannelse,.så.de.er.

rustet.til.arbejdsmarkedet.og.videre.uddannelse..De.

unge.skal.enten.have.en.erhvervsuddannelse.eller.en.

gymnasial.uddannelse..

Næsten.alle.unge.starter.på.en.ungdomsuddannelse,.men.

mange.falder.fra..Frafaldet.er.især.højt.for.erhvervsuddan-

nelserne..Det.er.regeringens.mål,.at.mindst.95.pct..af.alle.

unge.i.2015.skal.gennemføre.en.ungdomsuddannelse..I.

dag.er.andelen.ca..80.pct..Målsætningen.stiller.især.krav.

om,atfleregennemførerenerhvervsuddannelse.

2. Alle unge skal have en ungdomsuddannelse

2�

2�

strategi For at alle unge skal have

en ungdomsuddannelse

1.. Kommunerne.skal.have.et.klart.ansvar.for,.at.

alle.unge.får.en.ungdomsuddannelse.

2.. Arbejdsgiverne.skal.sikre.praktikpladser.nok..

3.. Erhvervsuddannelserne.skal.passe.til.både.

de.bogligt.svage.og.stærke.elever..

4. Erhvervsgrunduddannelsenskalgiveflere

unge.en.uddannelse.

5.. Frafaldet.på.ungdomsuddannelserne.skal.

ned.

6.. Erhvervsuddannelserne.skal.uddanne.til.nuti-

dens.og.fremtidens.arbejdsmarked.

Unge.med.en.erhvervsuddannelse.har.en.høj.beskæfti-

gelsesgrad..Og.mange.erhvervsuddannelser.giver.de.

unge.færdigheder.på.et.højt.niveau.

Men.erhvervsuddannelserne.har.også.en.række.svag-

heder..Der.er.ikke.nok.praktikpladser..Der.mangler.ud-

dannelsestilbud.til.såvel.stærke.elever,.som.elever.med.

svage.forudsætninger..Udbuddet.af.uddannelserne.og.

uddannelsernes.indhold.udvikles.ikke.godt.nok.i.for-

hold.til.nye.krav.på.arbejdsmarkedet.

Målet.om,.at.alle.skal.have.en.ungdomsuddannelse,.

kan.kun.nås,.hvis.alle,.der.er.involveret.i.uddannel-

serne,.løfter.deres.ansvar..Eleverne.skal.have.bedre.

forudsætninger.med.fra.folkeskolen..Eleverne.og.deres.

2�

forældre.skal.forstå.betydningen.af.en.ungdomsud-

dannelse..Kommunerne.skal.have.et.klart.ansvar.for,.at.

de.unge.påbegynder.og.gennemfører.en.ungdomsud-

dannelse..Arbejdsgiverne.skal.sikre.et.tilstrækkeligt.

antal.praktikpladser..De.enkelte.erhvervsskoler.skal.

sikre.høj.kvalitet..Og.frafaldet.skal.bringes.ned.på.både.

erhvervsuddannelserne.og.de.gymnasiale.uddannelser.

Erhvervsuddannelserne.skal.trindeles,.så.de.passer.til.

både.de.dygtige.og.de.svage.elever..Og.der.skal.ska-

besbedregrundlagforatuddannelsesdækkeflerebe-

skæftigelsesområder.end.i.dag.og.hurtigere.tilpasse.

uddannelsesudbuddet.til.nye.behov.på.arbejdsmarke-

det..

kapitel 2 • alle unge skal haVe en ungdomsuddannelse

2.1 Kommunerne skal have et klart ansvar for, at alle unge får en ungdomsuddannelse

Præcisering af lovgrundlaget om kommunalbe-styrelsens ansvar for uddannelse: Det.skal.præci-

seres.i.lovgrundlaget,.at.kommunalbestyrelsen.har.et.

klart.og.sammenhængende.ansvar.for.børns.læring.

og.uddannelse.fra.førskolealderen.til.de.unge.forla-

der.folkeskolen,.og.skal.have.et.klart.og.sammen-

hængende.ansvar.for,.at.de.unge.går.i.gang.med.og.

fuldfører.en.ungdomsuddannelse..Forslaget.skal.ses.

i.sammenhæng.med.den.aftalte.ændring.af.folke-

skolelovens.formålsparagraf,.jf..afsnit.1.i.kapitel.1...

Kommunerne skal have et klart ansvar for, at alle unge får en ungdomsuddannelse: Kommunernes.

ansvar.for,.at.alle.unge.påbegynder.og.gennemfører.

en.ungdomsuddannelse,.skal.styrkes..Der.skal.ind-

føres.en.kommunal.belønningsordning,.der.belønner.

kommuner,.der.kan.øge.antallet.af.18-årige,.der.er.i.

gang.med.eller.har.fuldført.en.ungdomsuddannelse..

Belønningen.udgør.50.000.kr..pr..ekstra.18-årig,.der.

er.i.gang.med.eller.har.fuldført.en.ungdomsuddan-

nelse,.sammenlignet.med.året.før..Omvendt.skal.

kommuner.betale.50.000.kr.,.hvis.antallet.af.18-årige.

i.uddannelse.falder..Der.korrigeres.for.årgangens.

størrelse.Belønningsordningenfinansieresvedet

kommunalt.bidrag,.der.beregnes.i.forhold.til.kommu-

nens.indbyggertal..Ordningen.er.udgiftsneutral.for.

kommunerne.under.ét..Herudover.kan.kommuner-

nesøkonomiskeincitamentfxstyrkesvedfuldkom-

munalfinansieringafproduktionsskolerne.

Kommunal handlingsplan for, at alle unge gen-nemfører en uddannelse:.Kommunerne.skal.udar-

bejde.en.handlingsplan.for.deres.indsats.for,.at.unge.

gennemfører.en.ungdomsuddannelse..Handlingspla-

nen.skal.årligt.drøftes.i.kommunalbestyrelsen..Der.

skal.etableres.en.central.kortlægning.af,.hvor.stor.en.

andel.af.en.ungdomsårgang,.der.får.en.ungdomsud-

dannelse.i.de.enkelte.kommuner,.så.indsatsen.kan.

sammenlignes..Resultatet.skal.offentliggøres..

Systematisk opsøgende indsats efter folkesko-len:.Kommunerne.skal.forpligtes.til.at.etablere.en.

systematisk,.opsøgende.og.opfølgende.indsats.over.

for.den.enkelte.unge,.der.ikke.er.påbegyndt.eller.har.

afbrudt.en.ungdomsuddannelse..

Kommunerne skal give de unge en god vejled-ning:.Vejledningen.i.folkeskolen.om.ungdomsuddan-

nelserne.skal.starte.tidligere.og.have.fokus.på.de.

unge,.som.har.særlig.behov.for.vejledning.og.støtte,.

jf..afsnit.3.i.kapitel.3.

Ansvaret.for.at.de.unge.påbegynder.og.gennemfører.

en.ungdomsuddannelse.er.ikke.klart.placeret.i.dag..

Der.mangler.overblik.over,.hvilke.unge.der.ikke.gen-

nemfører.en.ungdomsuddannelse.og.hvorfor.

Kommunerne.skal.have.et.klart.ansvar.for,.at.den.en-

kelte.unge.påbegynder.og.gennemfører.en.ungdoms-

uddannelse..En.særlig.belønningsordning.skal.styrke.

kommunernes.økonomiske.incitament.til.at.løfte.an-

2�

svaret..Alle.kommuner.skal.udarbejde.en.handlings-

plan.for,.at.alle.unge.får.en.uddannelse..Kommunerne.

skal.følge.systematisk.op.over.for.unge,.der.ikke.star-

ter.på.en.uddannelse,.eller.som.falder.fra.

. .

2�kapitel 2 • alle unge skal haVe en ungdomsuddannelse 2�

2.2 Arbejdsgiverne skal sikre praktikpladser nok.

For.at.nå.målet.om,.at.mindst.95.pct..af.

de.unge.i.2015.skal.gennemføre.en.ud-

dannelse,.skal.der.frem.til.2015.oprettes.

langtflerepraktikpladsaftalerideer-

hvervsrettede.ungdomsuddannelser..

Antallet.af.praktikpladser.er.vokset.me-

get.i.de.seneste.år..Hvis.det.viser.sig,.at.

udviklingen.i.de.kommende.år.ikke.er.

tilstrækkelig.til.at.sikre.målet.om,.alle.

unge.skal.gennemføre.en.ungdomsud-

dannelse,.vil.regeringen.yderligere.styrke.

den.enkelte.virksomheds.tilskyndelse.til.

at.oprette.praktikpladser..Det.offentlige.

skal.øge.antallet.af.praktikpladser..Ele-

verneskalværefagligtoggeografisk

mobile.

Erhvervsuddannelserneskaldækkeflere

beskæftigelsesområder.end.i.dag..Det.vil.

giveflerevirksomhedermulighedforat

deltage.i.uddannelsen.af.unge..

Antallet af praktikpladser skal øges:.Antallet.af.praktik-

pladser.er.øget.betydeligt.de.senere.år..Regeringen.vil.følge.

udviklingen.i.antallet.af.praktikpladser.og.vurdere,.om.udvik-

lingen.i.antallet.af.praktikpladser.er.tilstrækkelig.til,.at.målet.

om,.at.mindst.95.pct..af.alle.unge.gennemfører.en.ungdoms-

uddannelse,.kan.nås..Hvis.dette.ikke.er.tilfældet,.vil.regerin-

gen.yderligere.styrke.den.enkelte.virksomheds.incitament.til.

at.indgå.elevaftaler.med.unge.på.de.erhvervsrettede.ung-

domsuddannelser.

Flere praktikpladser på flere beskæftigelsesområder:.Flere.beskæftigelsesområder.skal.dækkes.af.erhvervsuddan-

nelser..Det.vil.udvide.mulighederne.for.praktikpladser..Hvis.

de.eksisterende.faglige.udvalg.ikke.reelt.påtager.sig.opgaven.

med.at.dække.behovet,.skal.behovet.dækkes.ved.at.ned-

sætte.særlige.udviklingsudvalg.til.at.løse.opgaven,.jf..afsnit.6.

i.dette.kapitel..Skolerne.skal.have.bedre.grundlag.for.at.op-

rettenyefleksible,individuelleerhvervsuddannelser.Uddan-

nelserneskalfxkunneomfattedeleafenellerflereerhvervs-

uddannelser.mv..og.bestå.af.skoleundervisning.og.praktikud-

dannelse.i.en.virksomhed..

Flere praktikpladser i staten:.Staten.skal.løfte.sin.del.af.an-

svaret.for.at.sikre.praktikpladser.nok..Inden.udgangen.af.

2007.skal.staten.øge.antallet.af.praktikpladser.med.mindst.

25.pct..Også.efter.2007.vil.staten.øge.det.samlede.antal.ele-

ver,.så.staten.yder.sit.bidrag.til.at.nå.målsætningen.om,.at.

mindst.95.pct..af.en.ungdomsårgang.i.2015.skal.have.en.

ungdomsuddannelse..

Flere praktikpladser i kommunerne:.Regeringen.vil.med.

KL.drøfte.måltal.for.antallet.af.praktikpladser.i.kommunerne..

Kommunerne.skal.stille.praktikpladser.til.rådighed.i.et.om-

fang,.der.svarer.til.de.kommunale.arbejdspladsers.behov.for.

uddannet.arbejdskraft..På.social-.og.sundhedsområdet.skal.

kommunerne.oprette.det.antal.praktikpladser,.der.er.fastlagt.

gennem.dimensioneringsordningen..Ved.udlicitering.af.kom-

munale.pleje-.og.omsorgsopgaver.kan.kommunen.opfylde.

sin.forpligtelse.ved.at.lade.den.private.virksomhed.overtage.

uddannelsesopgaven..Tilsvarende.kan.kommuner.sikre.op-

rettelseafpraktikpladserindenforandreområderfxved,at

private.virksomheder,.der.udfører.kommunale.opgaver,.ud-

danner.elever..

Dimensionering af uddannelser skal øge elevernes mobi-litet:.Der.skal.etableres.mulighed.for.at.dimensionere.og.ad-

gangsbegrænse.de.mest.populære.modeuddannelser.alle-

rede.ved.indgangen.til.erhvervsuddannelsernes.grundforløb..

Det.vil.bidrage.til.at.mindske.frafaldet.i.grundforløbet.og.øge.

elevernesfagligeoggeografiskemobilitet.

Aflønning af lærlinge: Det.henstilles.til.parterne,.at.nye.over-

enskomsteromaflønningaflærlingeikkehæmmeretablerin-

gen.af.det.tilstrækkelige.antal.praktikpladser.

Erhvervsskolernes praktikpladsopsøgende indsats skal øges og professionaliseres:.Erhvervsskolerne.skal.give.ele-

verne.vejledning,.når.de.slutter.grundforløbet.og.i.perioden.

efter.afsluttet.grundforløb,.indtil.eleven.får.en.uddannelsesaf-

tale.eller.går.i.gang.med.anden.uddannelse.eller.beskæfti-

gelse..Som.led.i.denne.indsats.skal.skolerne.have.mulighed.

for.at.tilrettelægge.korte.praktikophold.i.virksomheder..Sko-

lerne.skal.offentliggøre.nøgletal.på.praktikpladsområdet,.som.

kan.anvendes.til.benchmarking..

Grundforløbet skal være mere elev- og praksis-nært:Grundforløbetskalværemerefleksibeltog

praksisnært,.så.eleverne.møder.fagligheden.inden.

for.det.valgte.uddannelsesområde.tidligt..Det.skal.

forberede.eleverne.bedre.til.arbejdsmarkedet.og.

bidrage.til.at.mindske.frafaldet..

Særlige grundforløb, som passer til elevernes kompetencer: Erhvervsskolerne.skal.ved.indgan-

gen.til.grundforløbet.vurdere.elevernes.kompeten-

cer.og.skal.udbyde.særlige.grundforløb.for.grupper.

af.elever,.som.har.brug.for.mere.stabile.sociale.

rammer.om.undervisningen,.og.elever,.som.har.

brug.for.undervisning.i.det.danske.sprog.og.i.dansk.

kultur-.og.samfundsforståelse.

Ny ungdomsklasse: Der.skal.ske.en.målretning.af.

undervisningen.efter.9..klasse..10..klasse.skal.er-

stattes.af.en.ny.ungdomsklasse,.som.skal.være.

rettet.mod.de.unge,.der.har.brug.for.at.forbedre.

deres.forudsætninger.for.først.og.fremmest.at.tage.

en.erhvervsuddannelse..Der.skal.ikke.ske.en.visita-

tion.til.ungdomsklassen,.men.forud.for.optagelse.i.

ungdomsklassen.skal.skolen.og.elevens.vejleder.i.

elevens.uddannelsesplan.begrunde.elevens.behov.

forfagligopkvalificeringogmodenhed.Ungdoms-

klassen.vil.bestå.af.ét.eller.evt..to.moduler.af.20.

uger.med.almen.undervisning,.brobygning.og.mu-

lighed.for.praktikophold,.målrettet.de.erhvervsret-

tede.ungdomsuddannelser..

Fleksible adgangsveje for unge med svage for-udsætninger:.Forberedelse.af.unge.med.svage.

forudsætninger.eller.med.ringe.motivation.til.at.

starte.en.erhvervsuddannelse.skal.fremmes.gen-

nem.trainee-forløb.eller.praktiske.adgangsveje..For.

det.statslige.område.er.der.indgået.en.aftale.mel-

lem.staten.og.personaleorganisationerne.om.oplæ-

ring.på.særlige.vilkår.(integrations-.og.oplærings-

stillinger).

Trindeling af uddannelserne:.For.at.skabe.klare.

uddannelsestilbud.til.unge.med.såvel.stærke.som.

svage.forudsætninger.for.uddannelse.samt.for.at.

sikre.en.tydeligere.adgang.til.videregående.uddan-

nelse.skal.erhvervsuddannelserne.opdeles.i.trin..

Hverttrinskalafspejleenjobprofil,somharet

modsvar.på.arbejdsmarkedet..I.helt.særlige.tilfælde.

kan.trindeling.fraviges..Den.enkelte.elev.skal.endvi-

dere.have.bedre.mulighed.for.at.vælge.forskellige.

niveauer.i.fagene..

Erhvervsuddannelserne skal udfordre de stærke unge: Alle.erhvervsuddannelser.på.3.år.og.derover.

skal.være.en.tydelig.adgangsvej.til.korte.videregå-

ende.uddannelser,.jf..afsnit.4.i.kapitel.3.

2.3 Erhvervsuddannelserne skal passe til både de bogligt svage og stærke elever

. .

Nårflereungeifremtidenskalgennemføreenerhvervs-

uddannelse,.vil.elevernes.faglige.forudsætninger.blive.

mere.forskelligartede..

Derfor.skal.grundforløbet.i.erhvervsuddannelserne..

tilrettelægges,.så.det.passer.til.de.unges.forskellige.

behov..Erhvervsuddannelserne.skal.have.tydelige..

adgangsveje.rettet.mod.elever.med.meget.forskellige.

forudsætninger..Erhvervsuddannelserne.skal.opdeles.i.

trin,.så.alle.kan.få.en.kompetencegivende.uddannelse,.

der.passer.til.deres.forudsætninger..

30

31kapitel 2 • alle unge skal haVe en ungdomsuddannelse

2.4 Erhvervsgrunduddannelsen skal give flere unge en uddannelse . .

Nogle.unge.har.ikke.forudsætninger.for.at.gennemføre.

en.almindelig.ungdomsuddannelse..For.disse.unge.er.

erhvervsgrunduddannelserne.et.velegnet.tilbud..Er-

hvervsgrunduddannelsen.er.tilpasset.den.enkelte.elev,.

består.i.høj.grad.af.praktik.og.har.et.skoleforløb,.som.

er.sammensat.af.elementer.fra.en.række.uddannelses-

områder,.herunder.erhvervsuddannelser.og.arbejds-

markedsuddannelser..Men.erhvervsgrunduddannel-

serne.bruges.for.lidt..

Derfor.skal.kommunerne.forpligtes.til.at.bruge.er-

hvervsgrunduddannelserne,.og.uddannelserne.skal.

kunne.udbydes.på.erhvervsskolerne..Produktionssko-

lerne.skal.tilbyde.eleverne.uddannelse.og.oplæring,.

som.kan.give.merit.i.de.kompetencegivende.uddannel-

ser..Og.ydelsen.på.produktionsskolerne.skal.sættes.

ned.til.SU-niveau.for.at.tilskynde.de.unge.til.at.begyn-

de.på.en.kompetencegivende.uddannelse..

Kommunal forpligtelse til at anvende erhvervs-grunduddannelse:.Kommunerne.skal.forpligtes.til.

enten.selv.at.oprette.erhvervsgrunduddannelser.for.

unge.i.en.utilfredsstillende.uddannelses-.eller.be-

skæftigelsesmæssig.situation.eller.henvise.disse.

unge.til.erhvervsgrunduddannelse.på.en.erhvervs-

skole.eller.en.produktionsskole..

Præcisering af målgruppen for erhvervsgrund-uddannelsen: Målgruppen.for.erhvervsgrundud-

dannelsen.skal.præciseres,.så.det.tydeligt.fremgår,.

at.uddannelsen.retter.sig.mod.unge,.der.ikke.umid-

delbart.kan.gennemføre.en.erhvervsuddannelse.

Fjernelse af barrierer, der indebærer praktik-pladsbegrænsning:.Det.skal.sikres,.at.reglerne.for.

oprettelse.af.praktikpladser.ved.erhvervsgrundud-

dannelser–ellerdenmåde,somdeanvendespåi

praksis–ikkeudgørenbarriereforoprettelseaf

sådanne.praktikpladser..

Målretning af produktionsskoleforløb:.Produkti-

onsskoleforløbene.skal.målrettes,.så.de.som.ho-

vedregel.indeholder.meritgivende.brobygningsfor-

løb.til.kompetencegivende.uddannelse..

Ændring af produktionsskoleydelsen: For.at.øge.

de.unges.incitament.til.kompetencegivende.uddan-

nelse.skal.produktionsskoleydelsen.sættes.ned.til.

SU-niveau..

2.5 Frafaldet på ungdomsuddannelserne skal ned. .

Næsten.hver.tredje,.der.starter.på.en.erhvervsuddan-

nelse,.gennemfører.ikke..16.pct..af.de.matematiske.

elever.og.20.pct..af.de.sproglige.elever.i.det.almene.

gymnasium.afbryder.deres.uddannelse.uden.eksamen..

Ogpåhfoghtxerfrafaldetvæsentligthøjere.

Det.store.frafald.skal.ned..Alle.ungdomsuddannelses-

institutioner.skal.forpligtes.til.at.udarbejde.en.hand-

lingsplan.for,.hvordan.de.vil.sikre,.at.færre.elever.falder.

fra..Der.skal.laves.indsatsaftaler.med.skoler.med.ved-

varende.store.frafaldsproblemer..Vejledningen.på.ud-

dannelserne.skal.forbedres..På.erhvervsuddannelserne.

skal.der.etableres.mentorordninger.for.de.elever,.der.

mangler.støtte..Og.der.skal.laves.introduktionsforløb,.

tutorordning,.studiebog.og.værkstedsundervisning.på.

de.gymnasiale.uddannelser.for.at.nedbringe.frafaldet..

Alle ungdomsuddannelsesinstitutioner skal lave handlingsplan for øget gennemførelse:.Alle.ung-

domsuddannelsesinstitutioner.skal.forpligtes.til.at.

udarbejde.en.årlig.handlingsplan.for.øget.gennemfø-

relse,.herunder.mål.for.gennemførelse.på.de.forskel-

lige.uddannelsestrin.og.-retninger..Handlingsplanen.

skal.drøftes.årligt.i.institutionens.bestyrelse..Resulta-

ter.og.strategi.skal.offentliggøres.på.uddannelsesin-

stitutionens.hjemmeside.og.evalueres.årligt..

Indsatsaftaler med skoler med store frafaldspro-blemer:.Undervisningsministeriet.skal.etablere.ind-

satsaftaler.med.institutioner,.der.har.vedvarende.

problemer.med.at.reducere.frafaldet.

Bedre vejledning af eleverne:.Vejledningen.om.ud-

dannelses-,.praktik-.og.erhvervsmuligheder.skal.

styrkes.i.erhvervsuddannelsernes.grundforløb..Det.

kanfxskevedkortepraktikopholdivirksomheder

for.elever,.der.begynder.ad.skoleadgangsvejen..Sko-

lerne.skal.forpligtes.til.at.gennemføre.en.styrket.op-

søgende.indsats.i.forhold.til.elever.med.særligt.be-

hov.og.deres.forældre..

Mentorordninger, skolemiljø og rådgivning:.På.

erhvervsuddannelserne.skal.der.etableres.en.men-

torordning.for.de.elever,.der.mangler.støtte.i.form.af.

voksenkontakt..Skolemiljøet.skal.forbedres,.og.de.

psykologiske.rådgivningsfunktioner.skal.styrkes..

Nye tiltag for lavere frafald:.Frafaldet.i.de.gymna-

siale.uddannelser.skal.bringes.ned..Det.skal.bl.a..

ske.ved.introduktionsforløb,.tutorordning,.studiebog.

og.værkstedsundervisning.

Gennemsigtighed om overgang til videregående uddannelser:.Studievalgscentrene.skal.formidle.er-

faringer.for,.hvordan.de.gode.institutioner.sikrer.høj.

overgang.til.videregående.uddannelser.og.lavt.fra-

fald,.jf..afsnit.4.i.kapitel.3.

32

33kapitel 2 • alle unge skal haVe en ungdomsuddannelse 33

2.6 Erhvervsuddannelserne skal uddanne til nutidens og fremtidens arbejdsmarked

Udviklingen.på.arbejdsmarkedet.skaber.løbende.behov.

for.nye.uddannelser,.som.går.på.tværs.af.de.historiske.

strukturer.på.arbejdsmarkedet..Hidtil.har.erhvervsud-

dannelserne.været.for.langsomme.til.at.sikre.nye.ud-

dannelsertilnyebehov.Detgælderfxpåit-området.

Der.skal.skabes.bedre.grundlag.for.at.uddannelses-

dækkeflerebeskæftigelsesområderendidagoghurti-

gere.tilpasse.uddannelsesudbuddet.til.nye.behov.på.

arbejdsmarkedet..Styringen.af.udviklingen.af.uddannel-

serne.skal.være.mere.dynamisk.og.strategisk..Skoler-

nes.grundlag.for.at.tilrettelægge.individuelle.erhvervsud-

dannelser.skal.styrkes..Undervisningens.kvalitet.skal.

styrkes.og.lærerne.skal.have.solidt.kendskab.til.den.

branche-.og.fagteknologiske.udvikling.

. Bedre og hurtigere uddannelsesdækning af nye beskæftigelsesområder:.For.at.sikre.en.løbende.

tilpasning.af.erhvervsuddannelserne.til.arbejdsmar-

kedets.behov.skal.der.etableres.en.analyse-.og..

prognosevirksomhed,somsystematiskskalidentifi-

cere.behovet.for.nye.og.tværgående.uddannelser..

Hvis.de.eksisterende.faglige.udvalg.ikke.reelt.påta-

ger.sig.at.dække.behovet,.skal.behovet.dækkes.

ved.at.nedsætte.særlige.udviklingsudvalg.til.at.løse.

opgaven..

Individuelle erhvervsuddannelser: Der.skal.være.

bedre.mulighed.for.at.sammensætte.individuelle.

erhvervskompetencegivende.uddannelser,.herunder.

forløb.der.går.på.tværs.af.uddannelses-.og.beskæf-

tigelsesområder..

Mere overskueligt uddannelsessystem for alle brugere: De.erhvervsrettede.ungdomsuddannelser.

skal.sammentænkes.i.en.rammelov.med.fælles.ge-

nerelle.bekendtgørelser.samt.med.bekendtgørelser.

for.de.enkelte.uddannelser..Der.skal.etableres.en.

mere.enkel.og.dynamisk.mål-.og.rammestyring.

samt.øget.vægt.på.målstyring.frem.for.tidsstyring.af.

de.enkelte.uddannelsesforløb..

Den erhvervspædagogiske læreruddannelse skal være tidssvarende:.Lærernes.faglige.og.pæ-

dagogiske.forudsætninger.skal.ajourføres.i.forhold.

til.nuværende.krav.og.til.fremtidens.udfordringer,.

ligesom.lærerne.skal.have.et.solidt.kendskab.til.den.

branche-.og.fagteknologiske.udvikling..I.den.kom-

mende.revision.af.pædagogikum.for.den.erhvervs-

pædagogiske.læreruddannelse.skal.kravene.til.læ-

rernes.pædagogiske.it-kompetencer.øges.

Undervisningens kvalitet skal styrkes:.Skolernes.

resultatopfyldelse.skal.måles.og.evalueres.systema-

tisk..Skolerne.skal.systematisk.arbejde.med.kvali-

tetssikring.og.kvalitetsudvikling.og.bl.a..i.samar-

bejde.med.det.lokale.erhvervsliv.kvalitetsudvikle.

pædagogikken.og.undervisningen..Alle.skoler.skal.

indgå.i.benchmarking.med.andre.erhvervsskoler.

3. Sammenhæng i uddannelsessystemet og god vejledning

Alle.unge.skal.have.de.bedste.muligheder.for.at.bruge.

og.udvikle.deres.evner.gennem.uddannelse.og.arbej-

de.Deungeskalhaveetkvalificeretgrundlagforat

vælge.en.uddannelse,.der.stemmer.overens.med.deres.

egne.ønsker.og.evner.og.med.samfundets.behov..

Derfor.er.det.væsentligt,.at.uddannelses-,.erhvervs-.og.

karrierevejledningen.yder.en.sammenhængende.og.

professionel.vejledning.af.de.unge.fra.folkeskole.over.

ungdomsuddannelser.til.videregående.uddannelser..

De.unge.skal.have.et.godt.grundlag.for.at.vælge.rig-

tigt,.helst.første.gang..Og.overgangene.mellem.uddan-

nelsessystemets.forskellige.niveauer.skal.være.gode.

og.smidige..

Vejledningen.skal.understøtte.regeringens.målsætnin-

ger.om,.at.mindst.95.pct..af.alle.unge.gennemfører.en.

ungdomsuddannelse,.og.at.mindst.50.pct..af.de.unge.

tager.en.videregående.uddannelse.

regeringens mål For sammenhæng i

uddannelsessystemet og god

vejledning

• Vejledningenskalgivedeungeetkvalificeret

grundlag.for.at.vælge.en.uddannelse,.der.

stemmer.overens.med.egne.ønsker.og.ev-

nerogmedsamfundetsbehovforkvalifice-

ret.arbejdskraft..

•. Der.skal.være.god.sammenhæng.i.uddan-

nelserne.fra.folkeskole.til.ungdomsuddan-

nelser.og.fra.ungdomsuddannelser.til.vide-

regående.uddannelser..Vejledningen.skal.

bidrage.til.smidige.overgange..

34

35kapitel 3 • sammenhæng i uddannelsessystemet og god Vejledning

Fakta om vejledning

Med.vejledningsreformen.fra.2004.er.vejlednin-

gen.om.overgange.i.uddannelsessystemet.ble-

vet.samlet.i:.

•. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU):.Vejledning.om.overgangen.fra.folkeskole.til.

ungdomsuddannelser.og.erhverv.varetages.

af.de.46.kommunale.enheder.af.Ungdom-

mens.Uddannelsesvejledning,.som.samar-

bejder.med.folkeskolen.fra.6..klasse,.og.

som.laver.opsøgende.vejledning.til.unge.op.

til.19.år,.der.ikke.er.i.uddannelse.eller.job.

•. Studievalgscentre:.Vejledning.om.overgan-

gen.fra.ungdomsuddannelserne.til.videregå-

ende.uddannelser.og.erhverv.varetages.af.

de.7.statslige.Studievalgscentre..

•. UddannelsesGuiden:.Overgangsvejlednin-

gen.understøttes.af..vejledningsportalen.

UddannelsesGuiden.dk.(www.ug.dk).

Vejledning.om.gennemførelsen.af.uddannelser-

ne.varetages.af.vejledere.på.uddannelsesinstitu-

tionerne.

Regeringen.har.gennemført.en.reform.af.vejlednings-

systemet,.der.har.samlet.vejledningen.om.overgange.i.

uddannelsessystemet.i.Ungdommens.Uddannelses-

vejledning.og.i.Studievalgscentre,.jf..faktaboks..Med.

reformen.er.ansvaret.for.vejledningen.blevet.tydeligt.

forankret.Dererogsålangtflerefuldtidsvejledereend

tidligere..

Men.vejledningen.er.fortsat.ikke.tilstrækkelig.profes-

sionel,.og.de.forskellige.uddannelsesniveauer.hænger.

ikke.altid.godt.nok.sammen.i.praksis..I.dag.falder.alt.

for.mange.unge.fra.undervejs.i.uddannelserne,.er.lang.

tid.om.at.gøre.sig.færdige.eller.gennemfører.aldrig.en.

uddannelse..

Der.er.behov.for.at.styrke.vejledernes.uddannelse..Der.

skal.etableres.en.professionsbacheloruddannelse.som..

vejleder..Den.eksisterende.vejlederuddannelse.skal.ud-

vikles.til.en.fuld.diplomuddannelse..Og.efteruddannel-

sesmulighederne.skal.forbedres..Professionalismen.i.

vejledningen.skal.også.sikres.gennem.en.mere.syste-

matisk.opfølgning.på.resultaterne.

De.unge.skal.have.et.godt.grundlag.for.at.vurdere.job-

mulighederne.ved.forskellige.uddannelser..Studieval-

get.skal.gøres.lettere.ved.at.samle.oplysninger.om..

bl.a..gennemførelse,.løn.og.jobmuligheder.for.alle.er-

hvervskompetencegivende.uddannelser.på.én.fælles.

hjemmeside..

Der.skal.være.en.god.sammenhæng.mellem.folkeskole.

og.ungdomsuddannelser..Vejledningen.om.ungdoms-

uddannelserne.skal.starte.allerede.fra.6..klasse..Kom-

munerne.skal.have.et.klart.ansvar.for,.at.alle.unge.gen-

nemfører.en.uddannelse..Og.ungdomsuddannelserne.

skal.melde.tilbage.til.folkeskolen.om,.hvordan.eleverne.

klarer.sig..

strategi For sammenhæng i uddan-

nelsessystemet og god vejledning

1.. Vejledningen.skal.være.professionel.

2.. De.unge.skal.kunne.se.uddannelsernes.job-

muligheder.

3.. God.overgang.fra.folkeskole.til.ungdoms-

uddannelser..

4.. God.overgang.fra.ungdomsuddannelser.til.

de.videregående.uddannelser..

Gymnasier,.erhvervsskoler.og.videregående.uddannel-

sesinstitutioner.skal.være.gode.til.at.samarbejde,.bl.a..

om.de.unges.faglige.forudsætninger..De.unge.skal.vej-

ledes.bedre.om.realistiske.uddannelsesmuligheder..

”Studiepraktik”.skal.give.gymnasieelever.indblik.i.en.

konkret.videregående.uddannelse..Og.der.skal.være.

direkte.adgang.til.korte.videregående.uddannelser.fra.

relevante.erhvervsuddannelser.på.3.år.og.derover.

Samlet.skal.en.styrket.uddannelses-,.erhvervs-.og.kar-

rierevejledningbidragetil,atflereungetræffersikre

uddannelses-.og.erhvervsvalg.baseret.på.et.grundigt.

kendskab.til.egne.styrker.og.svagheder,.konkrete.ud-

dannelser.og.behovene.på.arbejdsmarkedet...

3�

3.1 Vejledningen skal være professionel

Professionelle.vejledere.spiller.sammen.med.lærere.og.

forældre.en.vigtig.rolle.for.de.unges.uddannelsesvalg..

Vejlederne.skal.have.faglig.indsigt.og.viden.og.et.solidt.

kendskab.til.uddannelser.og.erhverv..Men.i.dag.er.vej-

lederne.ofte.undervisere,.der.har.suppleret.deres.

grunduddannelse.med.et.kursus.eller.kortere.uddan-

nelsesforløb.i.vejledning..Det.er.ikke.tilstrækkeligt.til.at.

sikre.professionel.vejledning..

Der.er.behov.for.at.styrke.vejledernes.uddannelsesni-

veau..Der.skal.etableres.en.professionsbachelorud-

dannelse.som.vejleder,.og.den.eksisterende.vejleder-

uddannelse.skal.udvikles.til.en.fuld.diplomuddannelse..

Efteruddannelsesmulighederne.skal.forbedres..Og.de.

bedre.uddannelsesmuligheder.skal.modsvares.af.hø-

jerekravtilvejlederneskvalifikationer.Professionalis-

men.i.vejledningen.skal.også.sikres.gennem.en.syste-

matisk.opfølgning.på.resultaterne.

Mere præcist regelgrundlag for vejledningsind-satsen:.Kravene.til.gennemførelses-.og.overgangs-

vejledning.skal.præciseres.i.reglerne..Ændringerne.

skal.præcisere.og.konkretisere.samarbejdsforplig-

telsen.mellem.overgangs-.og.gennemførelsesvejle-

dere,.så.vejledningen.fremstår.som.en.sammen-

hængende.indsats,.der.understøtter.den.enkeltes.

valg.og.gennemførelse.af.uddannelse.gennem.hele.

uddannelsessystemet..

Vejlederuddannelser på bachelorniveau:.Der.skal.

etableres.en.professionsbacheloruddannelse.som.

uddannelses-.og..erhvervsvejleder..Uddannelsen.

skalværeenvejtilansættelsesomvejlederifx

Ungdommens.Uddannelsesvejledning,.Studie-

valgscentrene.og.uddannelsesinstitutionerne..Den.

eksisterende.vejlederuddannelse.på.diplomniveau.

skal.videreudvikles.til.en.fuld.diplomuddannelse.

Krav til vejlederne:.Der.skal.stilles.krav.om,.at.vej-

lederne.enten.har.gennemført.professionsbachelor-

uddannelsen.eller.diplomuddannelsen.eller.gen-

nemgår.en.realkompetencevurdering,.der.sikrer,.at.

dehardenødvendigekvalifikationer.

Efteruddannelsesmuligheder for vejledere: Der.

skal.etableres.efteruddannelsesmuligheder.for.de.

eksisterendevejledereforatopkvalificerevejleder-

nes.viden.om.de.forskellige.uddannelser...

Mål for resultater:.Vejledningsindsatsen.skal.må-

lespåspecifikkekvantitativekravforgennemfø-

relse.og.overgang.til.beskæftigelse.eller.anden.ud-

dannelse..Resultaterne.skal.benchmarkes.systema-

tisk...

3�kapitel 3 • sammenhæng i uddannelsessystemet og god Vejledning

3.2 De unge skal kunne se uddannelsernes jobmuligheder

For.mange.unge.gennemfører.uddannelser,.hvor.de.

senere.jobmuligheder.er.begrænsede..De.unge.har.

ikke.tilstrækkelig.information.om.de.enkelte.uddannel-

ser.og.beskæftigelsesmulighederne.bagefter..Og.de.får.

ikke.tilstrækkelig.vejledning.om,.hvilke.kompetencer.de.

tilegner.sig,.og.hvordan.de.kan.bruges.på.arbejdsmar-

kedet..Karrierevejledningen.er.mange.steder.utilstræk-

kelig..I.dag.tager.universiteterne.ikke.ansvaret.for.en.sy-

stematisk.indsats.for.dimittendernes.beskæftigelse..

Kvalificeret valg af uddannelse:.Uddannelses-

Guiden.dk.skal.indeholde.oplysninger.om.gen-

nemførelse,.beskæftigelse,.lønniveau.og.mulige.

karriereveje.for.de.enkelte.uddannelser.og.ud-

dannelsessteder..Dermed.får.kommende.elever.

og.studerende.gode.muligheder.for.at.foretage.

etkvalificeretvalgafuddannelseoguddannel-

sessted..Oplysningerne.skal.dække.alle.er-

hvervskompetencegivende.uddannelser..

Styrkelse af karrierevejledningen:.Universite-

terneskalstyrkekarrierevejledningen–fxved

karrierecentre,.der.kan.hjælpe.dimittender.i.be-

skæftigelse–ogstuderende,derertætpåat

blive.færdige,.skal.have.aktuel.viden.om.jobmu-

ligheder..

Studievalget.skal.gøres.lettere.ved.at.samle.oplysnin-

ger.om.gennemførelse,.løn.og.jobmuligheder.for.alle.

erhvervskompetencegivende.uddannelser.på.én.fælles.

hjemmeside–UddannelsesGuiden.dk.Oguniversite-

terneskalstyrkekarrierevejledningen,fxvedatetab-

lere.karrierecentre,.der.skal.hjælpe.de.færdiguddan-

nede.i.arbejde..

3�

3.3 God overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelser

Det.er.regeringens.mål,.at.mindst.95.pct..af.alle.unge.

skal.gennemføre..en.ungdomsuddannelse...Men.i.dag.

falder.alt.for.mange.fra.undervejs,.og.hver.femte.får.

aldrig.en.ungdomsuddannelse..Det.skyldes.bl.a.,.at.en.

del.unge.mangler.faglige.forudsætninger.og.viden.om.

kravene.på.ungdomsuddannelserne..

Derfor.skal.vejledningen.om.ungdomsuddannelserne.

begynde.allerede.i.6..klasse..Kommunerne.skal.have.et.

klart.ansvar.for,.at.alle.unge.får.en.uddannelse..Vejled-

ningen.om.kravene.på.en.ungdomsuddannelse.skal.

være.bedre..Og.ungdomsuddannelserne.skal.melde.

tilbage.til.folkeskolen.om,.hvordan.eleverne.klarer.sig..

Det.skal.bidrage.til.en.bedre.sammenhæng.mellem.fol-

keskole.og.ungdomsuddannelser..

Tidlig og differentieret vejledning i folkeskolen:.Fra.folkeskolens.6..klasse.skal.der.tilrettelægges.en.

særlig.indsats.for.elever,.der.har.en.øget.risiko.for.

ikke.at.påbegynde.eller.gennemføre.en.ungdomsud-

dannelse..Brobygning.i.overgangen.mellem.folke-

skolen.og.ungdomsuddannelserne.skal.styrkes.gen-

nem.en.tidligere.introduktion.til.ungdomsuddannel-

serne.og.gennem.en.præcisering.af.kravene.til.

anvendelse.af.den.enkelte.elevs.uddannelsesplan..

Skolerne.skal.i.8.-9..klasse.gøre.øget.brug.af.indivi-

duelle.og.praksisnære.undervisningsforløb.for.skole-

trætte.elever.og.andre.med.særlige.behov.herfor..

Brug af uddannelsesplaner:.Der.skal.indføres.præ-

cise.krav.til.folkeskoleelevernes.uddannelsesplaner.

og.stilles.krav.om,.at.oplysningerne.i.den.enkelte.

elevs.uddannelsesplan.bruges,.især.ved.planlægnin-

gen.af.den.indledende.fase.af.ungdomsuddannel-

sen..

Mentorordning for de særligt udsatte unge:.Unge,.

som.ikke.har.tilstrækkelig.voksenkontakt.og.derfor.

har.brug.for.opfølgning.i.hverdagen,.skal.fra.9..klas-

se.og.på.erhvervsuddannelserne.have.mulighed.for.

at.få.tilknyttet.en.mentor.fra.Ungdommens.Uddan-

nelsesvejledning..

Kommunerne skal have et klart ansvar for, at alle unge får en ungdomsuddannelse:.Kommunernes.

ansvar.for,.at.alle.unge.påbegynder.og.gennemfører.

en.ungdomsuddannelse,.skal.styrkes..Kommunerne.

skal.udarbejde.en.handlingsplan.for.deres.indsats,.jf..

afsnit.1.i.kapitel.2.

Systematisk opsøgende indsats efter folkesko-len:.Kommunerne.skal.forpligtes.til.at.etablere.en.

systematisk,.opsøgende.og.opfølgende.indsats.over.

for.den.enkelte.unge,.der.ikke.er.påbegyndt.eller.har.

afbrudt.en.ungdomsuddannelse..

Bedre vejledning om kravene i ungdomsuddan-nelserne:.Ungdommens.Uddannelsesvejledning.

skal.sørge.for,.at.vejlederne.har.tilstrækkelig.viden.

om.de.forskellige.ungdomsuddannelser,.herunder.

faglige.krav.og.forudsætninger.og.jobmuligheder.

.

Bedre tilbagemelding fra ungdomsuddannelser til folkeskole: Ungdomsuddannelserne.skal.melde.til-

bage.til.folkeskolen.og.Ungdommens.Uddannelses-

vejledning.om.elevernes.standpunkt.i.det.første.år...

Det.vil.øge.folkeskolens.og.vejledernes.kendskab.til.

kravene.på.ungdomsuddannelserne.og.dermed.styr-

ke.vejledningen.af.folkeskoleeleverne.om.ungdoms-

uddannelserne..

Ny ungdomsklasse: 10..klasse.skal.erstattes.af.en.

ny.ungdomsklasse,.som.skal.være.rettet.mod.de.

unge,.der.har.brug.for.at.forbedre.deres.forudsæt-

ninger.for.først.og.fremmest.at.tage.en.erhvervsud-

dannelse,.jf..afsnit.3.i.kapitel.2.

3.4 God overgang fra ungdomsuddannelser til videregående uddannelser

Mindst.halvdelen.af.de.unge.skal.gennemføre.en.videre-

gående.uddannelse..De.skal.begynde.på.den.hurtigere.

end.i.dag.og.helst.vælge.rigtigt.første.gang..

Dialog og samarbejde om de studerendes faglige for-udsætninger:.Ungdomsuddannelsesinstitutionerne.skal.

sikre,.at.de.unge.har.tilstrækkelige.faglige.forudsætninger,.

og.der.skal.være.en.løbende.dialog.og.samarbejde.med.

de.videregående.uddannelsesinstitutioner.herom.

Gennemsigtighed om overgang til videregående ud-dannelser:.Studievalgscentrene.skal.formidle.erfaringer.

for,.hvordan.de.gode.institutioner.sikrer.høj.overgang.til.

videregående.uddannelser..De.enkelte.institutioner.skal.

på.hjemmesiden.bl.a..oplyse.om.rekruttering,.frafald.og.

gennemførelse.af.videregående.uddannelse..

Brug af uddannelsesplaner:.Vejledningen.i.ung-

domsuddannelserne.og.om.overgangen.til.videregå-

ende.uddannelser.skal.forbedres.gennem.brug.af.ud-

dannelsesplaner.

Gymnasieelever i ”studiepraktik”:.Der.skal.etableres.

en.mere.veludviklet.brobygning.mellem.ungdomsud-

dannelser.og.de.videregående.uddannelsesinstitutioner...

Det.skal.være.muligt.for.elever.især.i.de.gymnasiale.ud-

dannelser.at.stifte.bekendtskab.med.en.konkret.videre-

gående.uddannelse...

Mulighed for vejledende samtaler:.Unge,.der.vil.søge.

optagelse.på.en.videregående.uddannelse,.skal.have.

mulighed.for.en.afklarende.og.vejledende.samtale.på.

den.pågældende.uddannelsesinstitution..

Vejledning om realistiske uddannelsesmuligheder:.Vejledningen.på.alle.niveauer.(Ungdommens.Uddannel-

sesvejledning,.ungdomsuddannelsesinstitutionerne,.

Studievalgscentrene.og.studievejledningen.på.de.vide-

regående.institutioner).skal.styrkes.for.at.øge.optaget..

Og.de.unge.skal.oplyses.bedre.om.realistiske.uddan-

nelsesmuligheder,.faglige.krav.på.studiet.og.konse-

kvenserne.af.at.udsætte.studiestart,.herunder.mulighed.

for.optag,.risiko.for.at.komme.fagligt.bagud,.økonomi.

mv...

Opsøgende vejledning:.Unge,.der.har.afsluttet.en.stu-

dieforberedende.ungdomsuddannelse,.men.ikke.påbe-

gyndt.en.videregående.uddannelse,.skal.have.tilbud.om.

en.vejledningssamtale..Alle.uddannelsesinstitutioner.

skal.forpligtes.til.at.etablere.ordninger,.der.sikrer,.at.der.

så.hurtigt.som.muligt.tages.en.”udviklingssamtale”.med.

de.unge,.som.risikerer.at.falde.fra,.for.at.fastholde.dem.i.

uddannelse..Uddannelsesinstitutionen.skal.give.Studie-

valg.meddelelse.om.unge,.der.er.droppet.ud.af.uddan-

nelsen..Studievalg.forpligtes.herefter.til.at.tilbyde.den.

unge.vejledning.om.uddannelse.og.erhverv.via.opsø-

gende.aktiviteter,.jf..afsnit.2.i.kapitel.4..

Erhvervsuddannelserne skal være en vej til videre uddannelse:.Erhvervsuddannelserne.skal.være.en.ty-

delig.adgangsvej.til.de.videregående.uddannelser..Der.

skal.skabes.sammenhæng.mellem.de.kompetencer,.

som.opnås.i.erhvervsuddannelserne,.og.de.krav,.der.

stilles.ved.indgangen.til.de.relevante.korte.videregående.

uddannelser,såfleremedenerhvervsuddannelsekan

gennemføre.en.videregående.uddannelse..Der.skal.

være.direkte.adgang.til.korte.videregående.uddannelser.

fra.relevante.erhvervsuddannelser.på.3.år.og.derover.

Mentorordninger for de videregående uddannelser:.Mentorordninger,.hvor.ældre.studerende.deltager.i.vej-

ledningsindsatsen.og.følger.de.unge.i.starten.på.en.vi-

deregående.uddannelse,.skal.udbredes..Ældre.stude-

rende.med.indvandrerbaggrund.skal.medvirke.til.vejled-

ning.og.fremstå.som.”det.gode.eksempel”.i.forhold.til.

indvandrere.og.efterkommere..

kapitel 3 • sammenhæng i uddannelsessystemet og god Vejledning 3�

Gymnasier,.erhvervsskoler.og.videregående.uddannel-

sesinstitutioner.skal.være.bedre.til.at.samarbejde,.bl.a..

om.de.unges.faglige.forudsætninger..De.unge.skal.vej-

ledes.bedre.om.realistiske.uddannelsesmuligheder..

”Studiepraktik”.skal.give.gymnasieelever.indblik.i.en.

konkret.videregående.uddannelse..Og.der.skal.være.

direkte.adgang.til.korte.videregående.uddannelser.fra.

relevante.erhvervsuddannelser.på.3.år.og.derover,.så.

flereungemedenerhvervsuddannelsegennemføreren

videregående.uddannelse.

40

regeringens mål For at mindst

halvdelen aF alle unge skal have

en videregående uddannelse

•. Mindst.50.pct..af.en.ungdomsårgang.skal.

gennemføre.en.videregående.uddannelse..

i.2015.

•. De.gymnasiale.uddannelser.skal.give.ele-

verne.gode.faglige.og.almene.kompetencer,.

såflerekangennemføreenvideregående

uddannelse.

•. Flere.unge.skal.tage.en.uddannelse.inden.

for.teknik,.natur.og.sundhed.

•. Unge,.der.tager.en.videregående.ud-

dannelse,.skal.på.længere.sigt.som.

hovedregel.være.færdige,.når.de.er.

omkring.25.år.

Højtuddannet.arbejdskraft.spiller.en.stor.rolle.for.vækst.

ogvelstand.Derforerdetafgørende,atflereungefår

en.videregående.uddannelse,.og.at.de.bliver.tidligere.

færdige.med.deres.uddannelse..

I.dag.gennemfører.45.pct..af.en.ungdomsårgang.en.

videregående.uddannelse..Det.er.færre.end.i.mange.

andre.lande.

For.få.starter.på.en.videregående.uddannelse..Og.alt.

for.mange.falder.fra.

De.gymnasiale.uddannelser.har.ikke.været.gode.nok.til.

at.give.de.unge.forudsætningerne.for.at.starte.på.og.

gennemføre.en.videregående.uddannelse..

For.få.unge.vælger.en.uddannelse.inden.for.teknik,.na-

tur.og.sundhed..Og.de.unge,.der.læser.videre,.går.sent.

i.gang.og.er.lang.tid.om.at.gennemføre.uddannelsen.

Der.er.behov.for,.at.de.videregående.uddannelsesinsti-

tutionerskaberflereattraktiveuddannelsestilbudog

sikrer.en.effektiv.indslusning.og.fastholdelse.af.de.

unge..De.gymnasiale.uddannelser.skal.forberede.de.

unge.bedre.på.at.læse.videre,.der.skal.være.mere.tid.

til.faglig.fordybelse,.og.der.skal.etableres.nye.ressour-

cecentre.for.naturfag.

Interessen.for.at.tage.uddannelser.inden.for.teknik,.

natur.og.sundhed.skal.styrkes..Optagelsessystemet.

og.SU-reglerne.skal.indrettes,.så.de.tilskynder.de.

unge.til.at.starte.tidligere.på.at.læse.videre..Og.SU-

reglerne.og.uddannelserne.skal.tilrettelægges,.så.unge.

tilskyndes.til.færre.forsinkelser.undervejs.i.studiet.

4. Mindst halvdelen af alle unge skal have en videregående uddannelse

41

VIDEREGÅENDEstrategi For at mindst halvdelen aF alle

unge skal have en videregående uddannelse

1.. De.gymnasiale.uddannelser.skal.forberede.de.unge.bedre.til.at.læse.videre.

2.. Uddannelserne.skal.være.attraktive,.og.det.store.frafald.skal.ned.

3.. Flere.skal.tage.en.uddannelse.inden.for.teknik,.natur.eller.sundhed.

4.. De.unge.skal.have.en.klar.tilskyndelse.til.tidligere.start.

5.. Uddannelserne.skal.tilrettelægges,.så.forsinkelserne.bliver.mindst.mulige.

41kapitel 4 • mindst halVdelen aF alle unge skal haVe en Videregående uddannelse

4.1 De gymnasiale uddannelser skal forberede de unge bedre til at læse videre

42

De.gymnasiale.uddannelser.skal.blive.bedre.til.at.give.

de.unge.forudsætninger.for.at.starte.og.gennemføre.en.

videregående.uddannelse..

Det.faglige.niveau.og.ledelsen.på.de.gymnasiale.ud-

dannelser.skal.styrkes..Der.skal.på.sigt.være.færre.ob-

ligatoriske.fag.i.det.almene.gymnasium.og.mere.tid.til.

fordybelse.i.studieretningsfagene..Elevernes.fremskridt.

skal.måles.bedre,.lærernes.kompetencer.skal.øges,.og.

it.skal.integreres.bedre.i.fagene..

Nye.ressourcecentre.for.naturfag.skal.styrke.undervis-

ningen.i.naturfag.ved.bl.a..at.give.eleverne.bedre.mu-

lighed.for.at.anvende.det.nyeste.eksperimentelle.ud-

styr..Og.skolelederne.skal.efteruddannes.

systematisk.

. .

Mere tid til faglig fordybelse: Antallet.af.obligatori-

ske.fag.i.det.almene.gymnasium.skal.på.sigt.begræn-

ses.for.at.give.bedre.tid.til.faglig.fordybelse.i.studie-

retningsfagene..

De gymnasiale uddannelser skal uddanne til vi-dere uddannelse:.Det.skal.være.et.grundlæggende.

element.i.undervisningen.i.de.gymnasiale.uddannel-

ser,.at.de.uddanner.til.videreuddannelse.og.ikke.er.et.

slutmål.i.sig.selv..

Bedre evalueringer af elevernes fremskridt:.Skole-

ledelsen.skal.støttes.i.at.udvikle.evalueringsformer,.

der.sigter.på,.hvordan.eleverne.kan.gøre.fremskridt..

Best-practice.skal.opsamles.og.spredes..

It-baserede prøveformer:.Prøveformen.skal.afspejle.

den.øgede.brug.af.it.i.undervisningen.

Udvikling af lærernes kompetencer:.Skoleledelsens.

ansvar.for.at.give.lærerne.systematisk.kompetence-

udvikling.i.forhold.til.skolernes.behov.skal.præciseres..

Dialog og samarbejde om de studerendes faglige forudsætninger:.Der.skal.være.en.løbende.dialog.og.

samarbejde.med.de.videregående.uddannelsesinsti-

tutioner.om.de.unges.faglige.forudsætninger,.jf..afsnit.

4.i.kapitel.3..

Ressourcecentre for naturfag:.Der.skal.etableres.4-

6.ressourcecentre.spredt.over.landet,.som.skal.styrke.

de.gymnasiale.uddannelsers.undervisning.i.naturfag..

Ressourcecentrene.skal.være.knyttet.til.forskning.på.

fxuniversiteternesnaturvidenskabeligefakulteter.

Centrene.skal.løse.en.række.opgaver:.De.skal.(a).til-

byde.skoleklasser.at.anvende.forskningsrelateret.la-

boratorieudstyr.og.give.forskningsrelaterede.under-

visningstilbud,.(b).understøtte.netværk.mellem.skoler,.

forsknings-.og.udviklingsmiljøer.og.virksomheder.om.

konkrete.undervisningsforløb,.(c).udvikle.og.

formidle.forskningsrelevant.undervisningsmateriale,.

(d).deltage.i.systematisk.international.videnopbygning.

og.erfaringsudveksling.om.styrkelse.af.naturviden-

skab.og.(e).være.spydspidser.for.faglig.og.pædago-

gisk.udvikling.og.efteruddannelse.af.lærere..

Systematisk efteruddannelse af skoleledere:.Der.

skal.iværksættes.en.systematisk.efteruddannelse.af.

skolernes.øverste.ledelser.i.at.anvende.nye,.ledelses-

mæssige.værktøjer.og.bruge.de.øgede.frihedsgrader,.

som.er.en.følge.af.kommunalreformen,.til.at.udvikle.

uddannelsens.kvalitet.

Større råderet over lærernes arbejdstid:.Staten.og.

Gymnasieskolernes.Lærerforening.bør.ændre.over-

enskomsterne,.så.skolelederen.kan.råde.over.en.stør-

re.del.af.lærernes.arbejdstid.


4.2 Uddannelserne skal være attraktive, og det store frafald skal ned. .

Attraktiveuddannelsererafgørendefor,atflereunge

starter.og.fuldfører.en.videregående.uddannelse..

De.videregående.uddannelser.skal.sikre,.at.undervis-

ningsform,.vejledning.og.mentorordninger.letter.over-

gangen.fra.ungdomsuddannelserne..Studerende,.der.er.

ved.at.falde.fra,.skal.hurtigt.hjælpes.tilbage.på.sporet..

Nye uddannelser og fagpakker:.Der.skal.sikres.en.

løbende.fornyelse.af.udbuddet.af.uddannelser.på.de.

videregående.uddannelser,.herunder.nye.sammen-

sætninger.af.fagpakker..På.ingeniøruddannelserne.er.

derfxlavetnyefagpakker,derkombinereringeniør-

faget.med.fagområder.inden.for.sundhed.eller.miljø..

Det.har.øget.optaget.

Bedre sammenhæng mellem de korte videregå-ende uddannelser og erhvervsuddannelserne: De.

korte.videregående.uddannelser.skal.gøres.mere.at-

traktive.og.relevante.for.arbejdsmarkedet.som.en.

naturlig.overbygning.på.erhvervsuddannelserne,.jf..

afsnit.3.i.kapitel.2.

Undervisningens form skal i starten ligne de gymnasiale uddannelser mere:.For.at.lette.over-

gangen.skal.undervisningsformen.det.første.år.på.en.

videregående.uddannelse.i.højere.grad.svare.til.un-

dervisningsformen.i.de.gymnasiale.uddannelser.

Mere overskuelig semesterstruktur:.Uddannel-

serne.skal.tilrettelægges,.så.hvert.semester.er.mere.

overskueligt.for.den.studerende..Der.skal.være.tæt-

tere.sammenhæng.mellem.undervisning.og.eksa-

men..

Mentorordninger og bedre vejledning:.Mentorord-

ninger.og.bedre.vejledning.skal.lette.overgangen.fra.

ungdomsuddannelserne.og.medvirke.til.at.fastholde.

de.studerende,.jf..afsnit.4.i.kapitel.3..

Udviklingskontrakter og økonomisk tilskyndelse til at reducere frafald: Institutionerne.skal.via.udvik-

lingskontrakter.og.økonomisk.tilskyndelse.forpligtes.

til.at.søge.at.fastholde.de.studerende..Udviklings-

kontrakterne.skal.indeholde.konkrete.mål.herom..

Pligt til samtaler med unge, der er ved at falde fra:.Alle.uddannelsesinstitutioner.skal.forpligtes.til.at.

etablere.ordninger,.der.sikrer,.at.der.så.hurtigt.som.

muligt.tages.en.”udviklingssamtale”.med.de.unge,.

som.risikerer.at.falde.fra,.for.at.fastholde.dem.i.ud-

dannelse..Uddannelsesinstitutionen.skal.give.Stu-

dievalg.meddelelse.om.unge,.der.er.droppet.ud.af.

uddannelsen..Studievalg.forpligtes.herefter.til.via.op-

søgende.aktiviteter.at.tilbyde.den.unge.vejledning.

om.uddannelse.og.erhverv.

Mere viden om effekten af indsatsen på uddan-nelsesområdet:.Der.skal.etableres.et.strategisk.

forskningsprogram.under.Det.Strategiske.Forsk-

ningsråd.om.uddannelsesforskning..Programmet.

skal.bl.a..på.et.kvantitativt.grundlag.skabe.mere.vi-

den.om,.hvad.der.virker.og.hvad.der.ikke.virker.i.alle.

dele.af.uddannelsessektoren..Forskningen.skal.styr-

ke.videngrundlaget.for.alle.aktører.i.uddannelses-

sektoren.

44

4.3 Flere skal tage en uddannelse inden for teknik, natur eller sundhed

Medarbejdere.med.en.videregående.uddannelse.inden.

for.natur,.teknik.og.sundhed.er.efterspurgte.i.erhvervs-

livet..Langt.hovedparten.af.virksomhedernes.forskning.

og.udvikling.sker.inden.for.disse.områder..Men.danske.

unge.tager.i.mindre.grad.en.naturvidenskabelig.eller.

teknisk.uddannelse.end.unge.i.andre.lande.

Derfor.er.der.behov.for.at.styrke.de.unges.interesse.og.

faglige.forudsætninger.for.disse.fag.allerede.i.folkesko-

len.og.på.de.gymnasiale.uddannelser,.jf..afsnit.2.i.kapi-

tel.1.og.afsnit.1.i.dette.kapitel..Studievejledningen.skal.

være.bedre..Der.skal.være.attraktive.uddannelsestil-

bud.og.nye.fagkombinationer,.som.kan.appellere.til.

flere,herunderkvinder.Detmegethøjefrafaldskal

ned.Ogderskaluddannesflerekandidaterogbache-

lorer.inden.for.it.

Styrket vejledning om uddannelser inden for na-tur og teknik:.Vejledningen.skal.styrkes.med.hen-

blik.på.at.øge.optaget..De.unge.skal.vide,.hvilke.

krav.naturvidenskabelige.og.tekniske.uddannelser.

stiller..Nye.studerende.må.ikke.mangle.grundlæg-

gende.studiemæssige.forudsætninger..

Flere nye og attraktive fagpakker: Der.skal.opret-

tes.nye.kombinationer.af.tekniske,.natur-.og.sund-

hedsvidenskabelige.universitetsuddannelser,.der.

appellerer.til.en.bredere.gruppe.af.unge,.herunder.

særligt.kvindelige.ansøgere,.og.som.dækker.behov.

hosaftagerne,fxpåfødevareområdet.

Frafaldet skal ned:.Frafaldet.på.de.tekniske.og.

naturvidenskabelige.uddannelser.skal.ned..Der.skal.

formuleres.målsætninger.for.reduktion.af.frafald.i.

universiteternes.udviklingskontrakter..

Flere universitetskandidater inden for it:.Det.år-

lige.antal.nyuddannede.it-kandidater.skal.øges.be-

tydeligt.gennem.en.indsats.på.alle.relevante.univer-

siteter..Det.skal.være.en.central.målsætning.at.til-

trækkeflerekvindeligeansøgeretilit-uddannelser.

Bachelor- og kandidatuddannelser på it-univer-sitetet:.It-universitetet.skal.have.mulighed.for.at.

tilbyde.bacheloruddannelser.med.tilhørende.nye.

kandidatuddannelser..It-universitetet.skal.udbyde.

it-uddannelser.med.en.tidssvarende.kompetence-

profil.Detkanbl.a.væretraditionelletekniskefær-

digheder.kombineret.med.evnen.til.at.styre.kompli-

cerede.it-processer.mellem.mennesker.i.internatio-

nale.produktionsforløb.

Nye professionsbacheloruddannelser:.Der.skal.

etableres.nye.professionsbacheloruddannelser.in-

denfornatur,teknikogsundhed,fxpådetbio-og

laboratorietekniske.område,.forebyggelsesområ-

det,.miljøområdet.samt.inden.for.it.

45

. .

4.4 De unge skal have en klar tilskyndelse til tidligere start

Danske.unge.skal.være.hurtigere.færdige.med.deres.

uddannelse..Det.er.vigtigt.både.for.den.enkelte.og.for.

at.få.høj.beskæftigelse.og.et.generelt.højt.uddannel-

sesniveau..

Danske.unge.starter.sent.på.en.uddannelse.og.er.lang.

tid.om.det..Der.skal.være.plads.til.velbegrundede.pau-

ser.og.til.at.vælge.om..Men.det.er.et.problem,.at.dan-

ske.unge.under.ét.er.4.år.forsinkede.med.deres.ud-

dannelse..

Derfor.skal.optagelsessystemet.og.SU-reglerne.indret-

tes,.så.unge.tilskyndes.til.at.starte.tidligere.på.at.læse.

videre..Og.bedre.vejledning.skal.informere.de.unge.om.

konsekvenserne.af.at.udsætte.studiestarten.

Nedsat SU ved sen studiestart:.Unge,.der.starter.

en.uddannelse.senere.end.to.år.efter.den.adgangsgi-

vende.eksamen,.skal.have.reduceret.SU’en.med.

1.000.kr..om.måneden.før.skat..Unge,.der.starter.tid-

ligere,.vil.være.uberørt.og.få.samme.SU-sats.som.i.

dag..Samtidig.forbedres.lånemulighederne.for.de.

berørte..Der.er.mulighed.for.at.dispensere.for.barsel,.

sygdom,.militærtjeneste.og.lignende.forhold..Endvi-

deretageshøjdeformulighedforkarriereskift,såfx

en.håndværker,.der.efter.en.periode.på.arbejdsmar-

kedet.vælger.at.læse.en.videregående.uddannelse,.

kan.få.samme.SU-sats.som.i.dag..Forslaget.træder.

i.kraft.for.unge,.der.består.adgangsgivende.uddan-

nelse.fra.medio.2008..

Optagelsessystemet skal tilskynde til tidligere start:.Kvote.1.skal.være.hovedvejen.til.en.videregå-

ende.uddannelse.og.skal.rettes.mod.dem,.som.søger.

ind.kort.tid.efter.deres.adgangsgivende.eksamen..

Unge,.der.venter.mere.end.to.år.efter,.at.de.har.af-

sluttet.deres.adgangsgivende.eksamen,.skal.normalt.

søge.i.kvote.2..Der.vil.kunne.blive.dispenseret.for.to-

års.reglen.i.forbindelse.med.barsel,.sygdom,.værne-

pligt.og.andre.lignende.forhold..Reglen.vil.kun.om-

fatte.kommende.studenter.og.vil.kun.have.betydning.

for.de.uddannelser,.hvor.der.er.adgangsbegrænsning.

Bedre vejledning:.Vejledningen.på.alle.niveauer.

(på.gymnasierne.og.de.øvrige.ungdomsuddannelses-

institutioner,.Ungdommens.Uddannelsesvejledning,.

studievalgscentrene.og.studievejledningen.på.de.vi-

deregående.institutioner).skal.oplyse.de.unge.bedre.

om.realistiske.uddannelsesmuligheder,.faglige.krav.

på.studiet.og.konsekvenserne.af.at.udsætte.studie-

start,.herunder.mulighed.for.optag,.risiko.for.at.kom-

me.fagligt.bagud,.økonomi.mv.,.jf..afsnit.4.i.kapitel.3..


4.5 Uddannelserne skal tilrettelægges, så forsinkelserne bliver mindst mulige

At.danske.unge.bliver.sent.færdige.skyldes.ikke.alene,.

at.de.starter.sent.på.en.uddannelse,.men.også.at.de.

har.store.forsinkelser.undervejs.på.studiet..Derfor.skal.

uddannelserne.og.SU-reglerne.tilrettelægges,.så.for-

sinkelserne.bliver.mindst.mulige..

SU-reglerne.skal.ændres,.så.det.bliver.mere.attraktivt.

at.gennemføre.på.normeret.tid..Universiteterne.skal.

følge.op.i.forhold.til.studerende,.som.er.mere.end.et.

halvtårefternormerettid–bl.a.medtilbudomsam-

tale..Der.skal.stilles.klare.tidskrav.til.specialeskrivning..

Og.det.skal.fremgå.af.eksamensbeviset,.hvor.lang.tid.

man.har.været.om.studierne..Meritmulighederne.skal.

styrkes.for.at.nedbringe.unødvendige.forlængelser.af.

studietiden.

. .

4�

Ændrede SU-regler skal tilskynde til færre forsin-kelser: SU-reglerne.skal.ændres,.så.de.unge.tilskyn-

des.til.færre.forsinkelser.undervejs.i.studiet..Fire.æn-

dringer.af.SU-reglerne.skal.træde.i.kraft.for.unge,.

der.optages.på.en.videregående.uddannelse.fra.me-

dio.2008:

1...SU-stipendiet.skal.opdeles.i.et.grundtilskud.og.et.

tillæg..Tillægget.fastsættes.til.1.000.kr..pr..måned,.

som.udbetales.i.én.portion.af.6.000.kr.,.når.hvert.

semesters.eksaminer.er.bestået,.eller.når.der.fore-

ligger.dokumentation.for.tilsvarende.studiefrem-

drift...

2...Der.skal.gives.SU.for.den.tid.studiet.er.normeret.til.

–ogikkesomidagetårmere.Derskalværemu-

ligheder.for.dispensation.i.forbindelse.med.studie-

skift,.og.der.skal.gives.udvidet.mulighed.for.at.op-

tage.SU-slutlån.ud.over.normeret.tid..

3...Muligheden.for.at.opspare.SU-klip.ud.over.normeret.

tid.skal.afskaffes..Opsparede.klip.skal.benyttes.som.

dobbeltklip.inden.for.normeret.studietid,.ellers.bort-

falder.de..Samtidigt.skal.der.gives.udvidet.mulighed.

for.at.optage.SU-slutlån.ud.over.normeret.tid...

4...Fribeløbet.skal.forhøjes,.så.de.studerende.får.mu-

lighedforattjeneflerepengevederhvervsarbejde

uden.at.skulle.melde.SU-klip.fra.

Pligt til at deltage i undervisningen:.Det.skal.indfø-

res.som.et.krav,.at.universitetsstuderende.skal.del-

tage.aktivt.i.undervisningen.for.at.kunne.gå.til.eksa-

menietellerflerefagpådetoførstesemestreaf

bacheloruddannelsen..

Bindende frister for aflevering af speciale:.Der.

skal.stilles.bindende.tidsfrister.for.de.studerendes.

specialeskrivning,.svarende.til.normeret.tid.på.typisk.

½.år..Hvis.specialet.ikke.er.færdigt,.har.den.stude-

rende.brugt.et.eksamensforsøg.

Bedre mulighed for at gennemføre uddannelser-ne på normeret tid:.Universiteterne.skal.i.studieord-

ningerne.sikre,.at.uddannelserne.tilrettelægges,.så.

indhold.og.fagmål.kan.nås.på.normeret.tid.

Gennemførelsestid på eksamensbeviset:.Det.skal.

fremgå.tydeligt.af.eksamensbeviset,.om.studiet.er.

bestået.på.normeret.tid..

Automatisk tilmelding til eksamen: Universiteterne.

skal.automatisk.tilmelde.de.studerende.til.eksamen..

Ingen.studerende.skal.kunne.tilmelde.sig.et.fag.eller.

kursus.uden.automatisk.at.blive.tilmeldt.eksamen.

Hurtigere reeksamen:.Universiteterne.skal.give.de.

studerende,.der.dumper,.mulighed.for.hurtig.reeksa-

mination.

Omlægning af universiteternes taxametertilskud:.For.at.tilskynde.universiteterne.til,.at.de.studerende.

bliver.færdige.på.normeret.tid,.vil.universiteterne.ale-

ne.modtage.den.del.af.uddannelsesbevillingen.(ta-

xametertilskuddet),derstammerfrastuderende,hvis

eksaminer.på.bachelor-.og.kandidatuddannelsen.

tilsammen.er.bestået.inden.for.normeret.tid.plus.ét.

år..Ordningen.indfases.med.virkning.for.de.stude-

rende,.der.optages.fra.september.2008..Det.giver.

universiteterne.god.tid.til.at.tilrettelægge.studieforlø-

bene,.således.at.alle.studerende.har.mulighed.for.at.

gennemføreindenfordenangivnetidsfrist.Taxame-

terbevillingerne.skal.kobles.til.de.unges.færdiggø-

relsevedatindføreetfærdiggørelsestaxameterpå

kandidatuddannelserne..Universiteternes.indsats.og.

resultater.med.nedbringelse.af.forsinkelse.skal.indgå.

med.målbare.indikatorer.i.universiteternes.udvik-

lingskontrakter.

Universiteterne skal følge op i forhold til forsin-kelser: Universiteterne.skal.have.pligt.til.at.følge.op.

i.forhold.til.studerende,.som.er.mere.end.et.halvt.år.

efternormerettid–bl.a.medtilbudomsamtale.

Samtalen.gøres.obligatorisk,.hvis.forsinkelsen.ikke.

reduceres.i.løbet.af.de.næste.6.måneder.

Ankemulighed for uddannelsessøgende over meritafgørelser: For.at.styrke.meritmulighederne.

skalkvalifikationsnævnetskompetenceudvidestilat

omfatte.behandling.af.klager.over.uddannelsesinsti-

tutioners.afgørelser.om.merit.for.uddannelsesforløb.

gennemført.ved.danske.uddannelsesinstitutioner.og.

klager.over.afgørelse.om.forhåndsmerit.i.forbindelse.

med.studieophold.i.udlandet..Forslaget.gælder.ikke.

institutioner.omfattet.af.universitetsloven..

Ankemulighed for universitetsstuderende over meritafgørelser:.En.afgørelse.om.merit.truffet.af.et.

studienævn.på.et.universitet.skal.kunne.indbringes.

for.et.ankenævn.af.den.studerende..Universitetet.

(rektor).nedsætter.et.fagkyndigt.ankenævn,.der.be-

står.af.én.fra.faget.på.det.pågældende.universitet.og.

én.fra.det.samme.fag.på.et.andet.universitet..Ved.

meritoverførsel.mellem.to.universiteter.vælges.det.

udefrakommende.medlem.fra.det.universitet,.hvorfra.

denstuderendehardekvalifikationer,derergrund-

laget.for.meritansøgningen..Ankenævnets.kompe-

tence.omfatter.behandling.af.klage.over.et.studie-

nævns.afslag.på.forhåndsmerit.i.forbindelse.med.

planlagte.udlandsophold.og.merit.for.dele.af.en.ud-

dannelse.bestået.ved.et.dansk.universitetet.eller.ved.

en.anden.dansk.videregående.uddannelsesinstitu-

tion..Et.ankenævn.kan.ændre.et.studienævns.afgø-

relse.eller.afvise.klagen..Det.udefra.kommende.med-

lem.af.ankenævnet.træffer.afgørelse.i.tilfælde.af.

uenighed..Et.ankenævns.afgørelse.er.endelig.for.så.

vidt.angår.det.faglige.indhold,.men.retlige.spørgsmål.

kan.af.den.studerende.indbringes.for.Ministeriet.for.

Videnskab,.Teknologi.og.Udvikling..

4�kapitel 4 • mindst halVdelen aF alle unge skal haVe en Videregående uddannelse

5. Uddannelser med globalt perspektiv

4�

regeringens mål For uddannelser

med globalt perspektiv

•. Alle.unge.skal.have.en.uddannelse.med.glo-

balt.perspektiv.

• Mangefleredanskestuderendeskalpåud-

dannelsesophold.i.udlandet,.så.de.kan.få.

international.indsigt.og.større.forståelse.for.

andre.kulturer.

• Detskalværemereattraktivtforhøjtkvalifi-

cerede.udenlandske.studerende.og.undervi-

sere.at.komme.til.Danmark.

•. Uddannelsesinstitutionerne.skal.fortsat.ud-

vikle.og.videreudvikle.attraktive.faglige.mil-

jøer,.så.de.kan.bidrage.til.at.tiltrække.og.

fastholdehøjtkvalificeretarbejdskraftog

virksomheder.i.Danmark.

Studerende,.forskere,.medarbejdere.og.virksomheder.

bevæger.sig.i.stigende.grad.på.tværs.af.landegræn-

serne.og.samarbejder.med.folk.i.andre.lande..Det.stil-

ler.krav.til.vores.evner.til.at.begå.os.internationalt.og.til.

vores.forståelse.for.andre.kulturer..Uddannelserne.skal.

derfor.give.danske.unge.både.stærke.faglige.kompe-

tencer.og.et.globalt.udsyn.

Uddannelsesinstitutionerne.og.de.studerende.deltager.

allerede.i.dag.i.mange.internationale.aktiviteter..I.

2003/04.var.3.400.danske.studerende.i.gang.med.en.

hel.videregående.uddannelse.i.udlandet..Og.derudover.

gennemførte.4.600.en.studieperiode.i.udlandet.af.

mindst.tre.måneders.varighed..

4�kapitel 5 • uddannelser med globalt perspektiV

strategi For uddannelser

med globalt perspektiv

1.. Unge.skal.være.bedre.til.sprog.og.have..

større.indsigt.i.andre.kulturer.og.samfund.

2. Mangefleredanskestuderendeskalhave

mulighed.for.at.uddanne.sig.i.udlandet.

3.. Danske.uddannelser.skal.være.internationalt.

attraktive..

4.. Flere.dygtige.udenlandske.studerende.til.

Danmark.

.... .

Men.der.er.behov.for.at.sætte.mere.skub.i.udviklingen..

I.dag.har.omkring.hver.tredje,.der.bliver.færdig.med.en.

universitetsuddannelse,.været.på.et.udlandsophold..

Men.det.gælder.kun.for.hver.femtende.af.de.færdigud-

dannede.på.de.mellemlange.videregående.uddannel-

ser..Der.er.fortsat.institutioner.og.fag,.især.på.de.mel-

lemlange.videregående.uddannelser,.hvor.det.relevan-

te.udbud.af.kurser.eller.fag.på.engelsk.er.beskedent..

Og.ingen.danske.universiteter.har.udarbejdet.en.sam-

menhængende.strategi.for.deres.deltagelse.på.det.

globale.uddannelsesmarked.

Der.er.behov.for,.at.alle.ungdomsuddannelser.har.et.

globalt.perspektiv,.så.de.unge.får.forståelse.for.andre.

kulturerogkvalifikationertilatdeltageienglobaliseret

verden.

Det.faglige.niveau.i.engelsk.skal.styrkes.yderligere.i.de.

gymnasiale.uddannelser.og.i.erhvervsuddannelserne..

De.videregående.uddannelsesinstitutioner.skal.hver.

især.opstille.relevante.mål.for.deres.deltagelse.på.det.

globale.uddannelsesmarked,.og.de.skal.deltage.mere.i.

forpligtende.internationalt.samarbejde...

Mangefleredanskeungeskalhavemulighedforat

tage.en.uddannelse.på.et.udenlandsk.universitet.eller.

en.udenlandsk.højskole.af.kvalitet..De.korte.og.mel-

lemlange.uddannelser.skal.tilrettelægges,.så.det.bliver.

muligt.at.gennemføre.en.del.af.den.teoretiske.uddan-

nelse.eller.et.praktikophold.i.udlandet..Der.skal.være.

flererelevantefagoguddannelserpåengelsk.Ogder

skalværeflerestipendier,somkantiltrækkedygtige

udenlandske.studerende..

5.1 Unge skal være bedre til sprog og have større indsigt i andre kulturer og samfund

Viden.om.andre.lande,.sprogfærdigheder.og.internatio-

nal.kultur-.og.samfundsforståelse.er.væsentlige.forud-

sætninger.for.at.deltage.aktivt.i.et.samfund.præget.af.

globaliseringen..Det.er.grundlæggende.kompetencer,.

som.de.unge.skal.have.tidligt.i.deres.uddannelsesforløb..

I.ungdomsuddannelserne.skal.eleverne.højere.grad.

deltage.i.internationale.projekter,.og.undervisningen.i.

sprogfagene,.først.og.fremmest.engelsk,.skal.styrkes..I.

de.gymnasiale.uddannelser.er.der.med.gymnasierefor-

men.skabt.nye.muligheder.for,.at.eleverne.kan.vælge.

flerefremmedsprog,bl.a.kinesiskogarabisk.

Lovgrundlaget skal præciseres:.Internationaliserin-

gen.af.uddannelserne.skal.tilgodeses.og.synliggøres.

i.lovgrundlaget.for.erhvervsuddannelserne.

Styrket undervisning i engelsk i de gymnasiale uddannelser:.Det.faglige.niveau.i.engelsk.skal.styr-

kes.yderligere.i.de.gymnasiale.uddannelser..Sko-

lerne.skal.forpligtes.til.at.anvende.engelsksproget.

faglitteratur.i.de.enkelte.fag.

Styrket undervisning i engelsk i erhvervsuddan-nelserne:.Elever.på.erhvervsuddannelserne.skal.

have.bedre.mulighed.for.at.vælge.engelsk.på.et.

højere.niveau..

Øget samarbejde med skoler i andre lande:.Er-

hvervsskolerne.og.gymnasierne.skal.i.højere.grad.

etablere.samarbejde.med.skoler.i.andre.lande.og.

øge.anvendelsen.af.gæstelærere.med.relevante.

fremmedsprog.som.modersmål,.herunder.især.en-

gelsk.

Mere engelsksproget undervisning:.Erhvervssko-

lerneoggymnasierneskalopfordrestil–hvordeter

relevant–atudbydeundervisningpåengelskeller

forlægge.dele.af.uddannelsen.til.udlandet.inden.for.

den.eksisterende.lovgivnings.rammer..

Flere elever i erhvervsuddannelserne skal i prak-tik i udlandet:.Internationale.virksomheder.skal.til-

skyndes.til.at.tilbyde.praktikophold.i.udlandet,.bl.a..

ved.at.den.nationale.støtteordning.til.praktikophold.

skal.kunne.anvendes.til.ophold.uden.for.Europa..

Samtidig.skal.mulighederne.for.international.udsta-

tionering.i.danske.og.udenlandske.virksomheder.

styrkes,.bl.a..gennem.partnerskabsaftaler.mellem.

skoler.og.virksomheder.

Strategi for internationalisering:.De.enkelte.er-

hvervsskoler.skal.udarbejde.en.strategi.for.interna-

tionaliseringen.af.de.uddannelser,.skolen.udbyder..

Strategien.skal.vedrøre.skolens.internationale.ar-

bejde.med.hensyn.til.organisation,.netværksskoler.i.

udlandet,.engelsksproget.web,.deltagelse.i.interna-

tionale.udvekslingsprogrammer.mv.

Mere fokus på internationaliseringen i ungdoms-uddannelserne:.Undervisningsministeriet.og.sko-

lerne.skal.sikre,.at.der.informeres.bedre.om.mulighe-

der.for.og.metoder.til.at.arbejde.med.internationali-

sering.af.uddannelserne,.bl.a..gennem.bedre.

udnyttelse.af.de.internationale.uddannelsesprogram-

mer.

Flere internationale aktiviteter:.Skolerne.skal.sikre,.

at.alle.elever.i.ungdomsuddannelserne.deltager.i.

mindst.ét.internationalt.projekt.i.løbet.af.deres.ud-

dannelse.

Sommerskoler:.Elever.skal.informeres.bedre.om.

mulighederne.for.at.deltage.i.sommerskoler..Skoler.

skal.informeres.om.mulighederne.for.at.opnå.EU-

støtte.til.udvikling.af.sommerskoletilbud.

50

51

5.2 Mange flere danske studerende skal have mulighed for at uddanne sig i udlandet

Nyt udlandsstipendium til unge:.Der.etableres.en.

nyudlandsstipendieordningforatgivemangeflere

danske.unge.økonomisk.mulighed.for.at.tage.en.hel.

uddannelse.på.en.udenlandsk.videregående.uddan-

nelsesinstitution.af.kvalitet..Udlandsstipendiet.skal.

gå.til.hel.eller.delvis.dækning.af.studieafgiften.i.ud-

landetogkanhøjestsvaretiltaxametertilskuddettil

en.tilsvarende.dansk.uddannelse..Ordningen.af-

grænses.bl.a..af.en.positivliste.over.de.udenlandske.

universiteter.og.højskoler,.som.er.omfattet..De.unge.

skal.kunne.få.SU.i.samme.periode,.som.stipendiet.

løber..

.

Nyt udlandsstipendium til kortere studieophold, der ikke sker som led i en udvekslingsaftale:.Dan-

ske.studerende,.som.får.mulighed.for.et.meritgiven-

de.kortere.studieophold.på.en.udenlandsk.videregå-

ende.uddannelsesinstitution,.men.som.

bremses.af.kravet.om.ligevægt.i.

udvekslingsordningerne,.skal.kun-

ne.få.studieafgiften.dækket.inden.

foretbeløboptiltaxametertil-

skuddet..Ordningen.afgrænses.

bl.a..af.en.positivliste.over.de.

udenlandske.videregående.

uddannelsesinstitutioner,.

som.er.omfattet..

Mål for antallet af studieophold:.De.videregående.

uddannelsesinstitutioner.skal.forpligtes.til.at.fast-

sætte.mål.for.antallet.af.studerende,.der.sendes.på.

studieophold.i.udlandet.

Pligt til et ERASMUS University Charter:.De.kom-

mende.professionshøjskoler.og.erhvervsakademier,.

som.ikke.har.et.ERASMUS.University.Charter,.skal.

forpligtes.til.at.få.det..Dette.charter.er.en.forudsæt-

ning.for.at.kunne.deltage.i.EU’s.ERASMUS-program..

Bedre mulighed for udlandsophold:.De.korte.og.

mellemlange.videregående.uddannelser.skal.tilret-

telægges,.så.det.bliver.muligt.at.gennemføre.en.del.

af.den.teoretiske.uddannelse.eller.et.praktikophold.i.

udlandet..

Ny karakterskala:.Den.nuværende.13-skala.skal.

erstattes.af.en.ny,.internationalt.

sammenlignelig..

skala..

Danske.unge,.der.uddanner.sig.i.udlandet,.er.en.vigtig.

kilde.til.ny.viden.og.til.at.skabe.større.forståelse.for.an-

drekulturer.Derforskalmangefleredanskestuderen-

de.have.mulighed.for.at.tage.en.uddannelse.i.udlandet..

Mellem.uddannelserne.er.der.stor.forskel.på,.hvor.me-

get.de.studerende.tager.på.studieophold.i.udlandet.

Via.et.nyt.udlandsstipendium.skal.de.studerende.kun-

ne.få.tilskud.til.studieafgifter,.hvis.de.optages.på.en.

videregående.udenlandsk.uddannelsesinstitution.af.

kvalitet..De.studerende.skal.kunne.tage.de.penge.

med,.som.universitetet,.professionshøjskolen.eller.er-

hvervsakademiet.i.Danmark.ville.have.fået.i.tilskud,.

hvis.de.havde.læst.her..De.videregående.uddannelses-

institutioner.skal.forpligtes.til.at.fastsætte.mål.for.antal-

let.af.studerende,.der.sendes.på.udlandsophold,.og.

den.nuværende.13-skala.skal.erstattes.af.en.interna-

tionalt.sammenlignelig.skala.

51kapitel 5 • uddannelser med globalt perspektiV

52

uni

uni

uni

5.3 Danske uddannelser skal være internationalt attraktive

Det.globale.uddannelsesmarked.er.under.hastig.udvik-

ling..Det.skaber.øget.konkurrence.om.de.bedste.stu-

derende.og.undervisere..Derfor.er.det.vigtigt,.at.de.

danske.uddannelsesinstitutioner.ruster.sig.til.den.sti-

gende.konkurrence.ved.at.udvikle.stærke.og.interna-

tionalt.attraktive.uddannelsesmiljøer.

De.videregående.uddannelsesinstitutioner.skal.hver.

især.opstille.relevante.mål.for.deres.deltagelse.på.det.

globale.uddannelsesmarked,.og.de.skal.deltage.mere.i.

forpligtende.samarbejde.med.udenlandske.uddannel-

sesinstitutioner..

Uddannelsesinstitutioner skal opstille mål for in-ternationalisering:.Universiteterne,.de.kommende.

professionshøjskoler.og.erhvervsakademierne.skal.

forpligtes.til.at.opstille.konkrete.mål.for.internationa-

liseringen.af.uddannelserne,.herunder.mål.for.delta-

gelse.på.det.globale.uddannelsesmarked.og.for.for-

pligtende.strategisk.samarbejde.med.udenlandske.

uddannelsesinstitutioner.af.høj.kvalitet..Der.skal.ud-

arbejdes.en.plan.for,.hvordan.undervisernes.sprog-

lige.kompetencer.kan.forbedres.

Flere undervisere med international kompetence: De.videregående.uddannelsesinstitutioner.skal.for-

pligtes.til.at.opstille.konkrete.mål.for.udveksling.af.

institutionens.egne.undervisere.og.for.rekrutteringen.

af.dygtige.udenlandske.undervisere..

Systematisk anvendelse af benchmar-king:.De.videregående.uddannelsesinstitu-

tioner.skal.systematisk.sammenligne.deres.

uddannelsesudbudog–indholdmedrelevante

udenlandske.uddannelsesudbud.af.høj.kvalitet..

Markedsføring af Danmark som uddannelses-land: Der.skal.udarbejdes.en.strategi.for.national.

profileringogmarkedsføringafDanmarksomud-

dannelsesland..Strategien.skal.bane.vejen.for,.at.in-

stitutionernekantiltrækkehøjtkvalificeredeuden-

landske.studerende.og.undervisere.især.inden.for.

prioriterede.uddannelses-.og.erhvervsområder..Stra-

tegien.udarbejdes.på.baggrund.af.en.analyse.af.det.

globale.uddannelsesmarked..Et.element.i.strategien.

kan.være.etablering.af.et.program.for.løbende.ind-

samling.og.formidling.af.data.om.det.globale.uddan-

nelsesmarked.

53

5.4 Flere dygtige udenlandske studerende til Danmark

Højtkvalificeredeudenlandskestuderendebidrager

positivt.til.studiemiljøet,.indgår.i.rekrutteringsgrundla-

get.for.forskeruddannelser.og.kan.bidrage.til.at.sikre.

danskevirksomhederhøjtkvalificeretarbejdskraft.

Udenlandske.studerende.kan.også.øge.de.danske.stu-

derendes.indsigt.i.andre.kulturer..Sammenlignet.med.

andre.lande.har.Danmark.relativt.få.udenlandske.stu-

derende..

Derforskalderværeflererelevantefagoguddannelser

på.engelsk,.som.kan.tiltrække.dygtige.studerende..

Udenlandske.studerende.skal.have.hurtigere.besked,.

om.de.er.optaget.på.en.dansk.uddannelse..Kulturaf-

talestipendierskalmålrettes.Ogderskalværeflere

stipendier.til.dygtige.udenlandske.studerende.

Mål for fag og uddannelser på engelsk:.Den.en-

kelte.videregående.uddannelsesinstitution.skal.via.

udviklingskontrakten.forpligtes.til.at.sætte.relevante.

mål.for.udbud.af.uddannelser.eller.fag.på.engelsk.

.

Sprogkrav til udenlandske studerende: Ved.opta-

gelse.på.kandidatuddannelser.og.masteruddannel-

ser,.der.udbydes.på.engelsk,.fastsættes.krav.om,.at.

ansøgerne.skal.dokumentere.kundskaber.i.engelsk.

svarendetilmindstengelskpåB-niveau–svarende

til.kravet.for.optagelse.til.bacheloruddannelser..Kra-

vet.om.engelskkundskaber.skal.også.gælde.for.de.

korte.videregående.uddannelser,.professions-

bacheloruddannelserne.og.diplomuddannelser,.der.

udbydes.på.engelsk..

Ny kvote 3 for ansøgere uden for EU/EØS:.For.

ansøgere.fra.lande.uden.for.EU/EØS.skal.der.i.opta-

gelsessystemet.oprettes.en.kvote.3.for.de.uddan-

nelser,.der.udbydes.på.engelsk..Svar.på.optagelse.

skal.gives.tidligere.end.i.dag,.således.at.ansøgere.

har.tid.til.at.skaffe.opholdstilladelse.inden.studie-

start..Samtidig.sikrer.en.kvote.3,.at.institutionerne.

har.sikker.viden.om,.hvor.mange.af.de.udbudte.stu-

diepladser,.der.kan.tilbydes.ansøgere.uden.for.EU/

EØS..Kvote.3-andelen.fastsættes.hvert.år.af.mini-

sterierne.efter.indstilling.fra.institutionerne..Der.skal.

stilleshøjekravtilansøgerneskvalifikationer.Ifast-

sættelse.af.kvotestørrelsen.skal.det.søges.sikret,.at.

laverekvalificeredeudenlandskeansøgerefralande

uden.for.EU/EØS.ikke.optages.på.bekostning.af.hø-

jerekvalificerededanskeansøgere.Initiativetvilom-

fatte.alle.videregående.uddannelser.

Flere stipendier til dygtige udenlandske stude-rende:.Der.skal.ske.en.udvidelse.af.den.friplads-.og.

stipendieordning.for.studerende.uden.for.EU/EØS,.

som.træder.i.kraft.i.2006..Herved.får.de.danske.vi-

deregående.uddannelser.mulighed.for.at.tiltrække.

fleredygtigeudenlandskestuderendeindenforpri-

oriterede.områder..Ordningen.vil.som.hidtil.omfatte.

både.universiteternes.uddannelser.og.korte.og.mel-

lemlange.videregående.uddannelser..

Mere målrettede kulturaftalestipendier:.De.eksi-

sterende.kulturaftalestipendier.til.udenlandske.stu-

derendeskalmålretteshøjtkvalificeredestuderende

og.dække.relevante.uddannelsesområder....

53kapitel 5 • uddannelser med globalt perspektiV

EKSAMENSBEVISVERDENSKLASSE

6. Korte og mellemlange videregående uddannelser i verdensklasse

Danmark.skal.have.korte.og.mellemlange.videregå-

ende.uddannelser.i.verdensklasse..Uddannelserne.skal.

have.stor.faglig.bredde.og.høj.international.kvalitet.og.

skalsikreetfleksibeltudbudafvideregåendeuddan-

nelser.med.direkte.fokus.på.arbejdsmarkedets.behov..

Der.er.mange.velfungerende.uddannelsesinstitutioner.

for.korte.og.mellemlange.videregående.uddannelser.

med.engagerede.studerende.og.dygtige.lærere..Men.

der.er.også.en.række.svage.punkter,.som.skal.rettes.

op,.når.vi.skal.nå.målet.om.korte.og.mellemlange.

videregående.uddannelser.i.verdensklasse.

Institutionsstrukturen.for.de.korte.og.mellemlange.vi-

deregående.uddannelser.er.ikke.tidssvarende..Der.er.

regeringens mål For korte

og mellemlange videregående

uddannelser i verdensklasse

•. Kvaliteten.af.de.korte.og.mellemlange.videre-

gående.uddannelser.skal.kunne.måle.sig.

med.de.bedste.i.verden.

•. De.korte.og.mellemlange.videregående.ud-

dannelser.skal.have.et.indhold,.som.svarer.til.

samfundets.behov.

54

55

for.mange.små.institutioner,.uddannelsernes.kvalitet.

varierer.for.meget,.og.undervisningen.er.ikke.altid.ba-

seret.på.den.nyeste.viden..De.nuværende.systemer.til.

at.godkende.nye.uddannelser.og.til.at.lukke.uddannel-

ser,.der.ikke.længere.er.brug.for,.er.træge.og.usmidige..

Teori.og.praktik.spiller.ikke.tilstrækkeligt.sammen..Og.

der.er.ikke.den.nødvendige.sammenhæng.mellem.de.

korte.videregående.uddannelser.og.erhvervsuddannel-

serne..

De.korte.og.mellemlange.videregående.uddannelser.

skal.samles.i.færre.og.stærkere.uddannelsesmiljøer,.

som.har.den.nødvendige.faglige.tyngde.og.ledelses-

mæssige.kapacitet.til.at.udvikle.og.fremtidssikre.ud-

dannelserne..De.skal.være.dynamiske.og.udbyde.ud-

dannelser,.som.løbende.kan.tilpasse.sig.ændrede.be-

hov.på.arbejdsmarkedet.og.i.samfundet..

Alle.korte.og.mellemlange.videregående.uddannelser.

skal.løbende.vurderes.efter.internationale.standarder..

Der.skal.stilles.større.krav.til.lærernes.pædagogiske.

kompetencer..Undervisningen.skal.baseres.på.den.ny-

este.viden..Praktikken.skal.være.bedre,.så.uddannel-

serne.bliver.mere.målrettet.arbejdsmarkedet..Og.der.

skal.være.en.bedre.sammenhæng.mellem.erhvervs-

uddannelserne.og.de.korte.videregående.uddannelser.

EKSAMENSBEVISVERDENSKLASSE

strategi For korte og mellemlange

videregående uddannelser

i verdensklasse

1.. Færre.og.stærkere.uddannelsesmiljøer.

2.. Nye.uddannelser.til.nye.behov..

3.. Alle.korte.og.mellemlange.videregående.

uddannelser.skal.leve.op.til.internationale.

standarder.

4.. De.mellemlange.videregående.uddannelser.

skal.baseres.på.nyeste.viden.og.bedre.

praktik.

5.. De.korte.videregående.uddannelser.skal.

målrettes.arbejdsmarkedets.behov.

6.. Alle.lærere.skal.være.gode.til.at.undervise..

. .

55kapitel 6 • korte og mellemlange Videregående uddannelser i Verdensklasse

6.1 Færre og stærkere uddannelsesmiljøer . .

Stærke.institutioner.med.stor.faglig.bredde.og.høj.kva-

litet.er.afgørende.for.at.udvikle.og.fremtidssikre.uddan-

nelserne..Derfor.skal.alle.mellemlange.videregående.

uddannelser.samles.i.6-8.professionshøjskoler..De.nye.

professionshøjskolerskaludbydeuddannelserpåflere

faglige.områder.og.have.en.énstrenget.ledelsesstruk-

tur..Samtidig.er.der.behov.for.at.samle.de.korte.videre-

gående.uddannelser.på.færre.institutioner,.som.kan.

sikre.kvaliteten.i.uddannelserne.

. .Nye flerfaglige professionshøjskoler:De.nuværende.22.Centre.for.Videregående.Uddan-

nelser.med.mellemlange.videregående.uddannelser.

skalsamlestil6-8flerfagligeregionaltbaserede

professionshøjskoler.med.fagligt.stærke.og.moder-

ne.studiemiljøer..Alle.mellemlange.videregående.

.uddannelser.skal.inddrages.i.de.nye.professionshøj-

skoler..Det.gælder.også.de.institutioner,.som.ikke.i.

dag.deltager.i.et.Center.for.Videregående.Uddan-

nelser..Professionshøjskolerne.skal.styrke.udbuddet.

af.professionsbacheloruddannelser,.især.uddannel-

ser.rettet.mod.det.tekniske.og.merkantile.område..

Opgaverne.for.de.nye.professionshøjskoler.skal.

styres.gennem.udviklingskontrakter..

Der.skal.etableres.en.énstrenget.ledelsesstruktur.på.

de.nye.institutioner..Bestyrelse.og.leder.skal.have.

det.fulde.ansvar.og.den.fulde.kompetence.for.alle.

uddannelserne.og.øvrige.forhold.på.institutionerne.

Bestyrelsernes.størrelse.skal.reduceres.fra.de.nu-

værende.11-15.medlemmer.af.bestyrelser.for.Cen-

tre.for.Videregående.Uddannelser.til.6-10.stemme-

berettigede.medlemmer..Bestyrelserne.skal.sam-

mensættesudfrapersonligekompetenceprofiler,

der.svarer.til.institutionernes.behov..

Der.iværksættes.en.proces.i.dialog.med.institutio-

nerne,.der.fører.til.en.hurtig.afklaring.af,.hvordan.de.

6-8flerfagligeregionaltbaseredeprofessionshøj-

skoler.skal.dannes.

De korte videregående uddannelser skal samles på færre skoler: Udbuddet.af.korte.videregående.

uddannelser.skal.samles.på.færre,.store.erhvervs-

skoler.(erhvervsakademier)..Erhvervsakademierne.

skal.sikre.et.regionalt.dækkende.udbud.gennem.et.

samarbejde.med.lokale.erhvervsskoler..Der.skal.stil-

les.krav.om.minimumsoptag.og.kvalitetssikring.i.for-

bindelse.med.det.decentrale.udbud..

5�

5�kapitel 6 • korte og mellemlange Videregående uddannelser i Verdensklasse

6.2 Nye uddannelser til nye behov

Uddannelserneskalfleksibeltogsmidigtkunnetilpas-

se.sig.arbejdsmarkedets.behov..Nye.uddannelser.skal.

hurtigt.kunne.oprettes,.når.samfundet.har.brug.for.det..

Omvendt.skal.uddannelser.lukkes,.hvis.de.ikke.læn-

gere.er.tidssvarende.

De.nuværende.systemer.til.godkendelse.af.nye.uddan-

nelser.er.usmidige.og.træge..Både.på.de.korte.og.mel-

lemlange.videregående.uddannelser.skal.der.være.

større.frihed.til.at.oprette.nye.uddannelser.og.tilskyn-

delse.til.at.lukke.uddannelser,.der.ikke.længere.er.brug.

for..Og.de.nye.uddannelser.skal.akkrediteres,.så.der.

sikres.høj.kvalitet.og.samfundsmæssig.relevans..

Nye uddannelser skal målrettes nye behov:.Der.skal.udvikles.nye.pro-

fessions-.og.praksisrettede.uddannelser,.som.især.retter.sig.imod.det.

privateerhvervsliv.Detkanværeindenformedier,fødevarer,denfinan-

sielle.sektor,.oplevelsessektoren.mv.

Større frihed til at oprette nye uddannelser:.Der.skal.være.større.fri-

hed.blandt.uddannelsesinstitutionerne.til.at.forny.udbuddet.af.uddannel-

ser..Efter.etableringen.af.store.og.stærke.uddannelsesinstitutioner.for.

korte.og.mellemlange.videregående.uddannelser.skal.alle.nye.uddannel-

ser.akkrediteres..Kun.uddannelser,.der.akkrediteres,.kan.opnå.statsligt.

tilskud,.jf..afsnit.3.i.dette.kapitel.

Styrket samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og virksom-heder:.Der.skal.oprettes.et.samarbejdsprogram,.som.skal.styrke.samar-

bejdet.mellem.uddannelsesinstitutionerne.og.virksomhederne..Det.vil.

bidrage.til,.at.udbuddet.og.indholdet.af.de.videregående.praksis-.og.

professionsuddannelser.løbende.tilpasses.virksomhedernes.behov,.og.

det.vil.styrke.innovationen.i.virksomhederne...

5�

6.3 Alle korte og mellemlange videregående uddannelser skal leve op til internationale standarder

Videregående.uddannelser.i.verdensklasse.forud-

sætter.en.systematisk.kvalitetssikring..Kvaliteten.

skal.være.i.top,.og.indholdet.skal.svare.til.sam-

fundets.behov..På.de.korte.og.mellemlange.videre-gående.uddannelser.er.der.ikke.i.dag.lovkrav.om.

systematisk.evaluering...

Der.skal.indføres.et.akkrediteringssystem.efter.

internationalt.forbillede..Alle.uddannelser.skal.lø-

bende.vurderes.af.et.uafhængigt.organ.og.efter.

internationale.standarder..Kun.uddannelser,.som.

opnår.en.akkreditering,.kan.modtage.statsligt.til-

skud.

Uafhængigt akkrediteringsorgan skal vurdere alle korte og mellemlange videregående uddannelser:.Når.

de.nye.professionshøjskoler.er.på.plads,.og.når.de.korte.

videregående.uddannelser.er.blevet.samlet,.jf..afsnit.1.i.

dette.kapitel,.skal.alle.korte.og.mellemlange.videregå-

ende.uddannelser.vurderes.af.det.akkrediteringsorgan,.

der.også.akkrediterer.universitetsuddannelser,.jf..afsnit.3.

i.kapitel.7..Akkrediteringskriterierne.for.de.korte.og.mel-

lemlange.videregående.uddannelser.fastsættes.af.Un-

dervisningsministeriet..Kun.akkrediterede.uddannelser.

kan.få.statsligt.tilskud..

Eksisterende uddannelser skal akkrediteres løbende:..De.eksisterende.uddannelser.skal.akkrediteres.inden.for.

en.kortere.årrække..Uddannelser,.der.ikke.lever.op.til.kri-

terierne,.skal.fratages.deres.statslige.tilskud..Akkredite-

ringskalforetagesløbende–fxhvertfemteår–forat

sikre.systematisk.kvalitetssikring..

.

5�kapitel 6 • korte og mellemlange Videregående uddannelser i Verdensklasse

NYESTEVIDEN

BEDREPRAKTIK

6.4 De mellemlange videregående uddannelser skal baseres på nyeste viden og bedre praktik

For.at.sikre.en.høj.kvalitet.af.de.videregående.uddan-

nelser.er.det.vigtigt,.at.den.nyeste.viden.fra.universite-

terne.bliver.brugt.aktivt.på.de.kommende.professions-

højskoler,.og.at.praktikken.bedst.muligt.sikrer,.at.ud-

dannelserne.svarer.til.samfundets.behov..Det.kræver,.

at.universiteterne.skaber.viden,.som.de.kommende.

professionshøjskoler.har.brug.for,.og.at.de.kommende.

professionshøjskoler.bliver.bedre.til.at.opsøge.og.

bruge.universiteternes.viden.og.forskning.

De.kommende.professionshøjskoler.skal.i.deres.nye.

udviklingskontrakter.forpligtes.til.at.udarbejde.strate-

giske.planer.for.forskningstilknytning,.og.der.skal.etab-

leres.et.nyt.strategisk.forskningsprogram..Det.skal.

sikres,.at.den.nyeste.viden.bliver.brugt.aktivt.i.un-

dervisningen..

Der.skal.være.en.mere.systematisk.forberedelse.af.og.

opfølgning.på.praktikforløbet..Og.evalueringer.af.ud-

dannelsen.skal.inddrage.kvalitetssikring.og.udvikling.af.

praktikken.som.et.mål.for.uddannelsens.kvalitet.

.

Samarbejde med universiteter skal indgå i udvik-lingskontrakter:.De.kommende.professionshøjsko-

ler.skal.forpligtes.via.deres.nye.udviklingskontrakter.

til.at.udarbejde.strategiske.planer.for.forskningstil-

knytningen.og.formidlingen.af.forskningsresultaterne..

Nyt strategisk forskningsprogram:.Der.skal.etab-

leres.et.nyt.strategisk.forskningsprogram.under.Det.

Strategiske.Forskningsråd.med.henblik.på.at.udvikle.

viden.af.relevans.for.uddannelser.og.formidlingsop-

gaver.for.de.kommende.professionshøjskoler..Ind-

holdet.af.programmet.skal.fastlægges.på.baggrund.

af.ønsker.og.behov.fra.de.kommende.professions-

højskoler..Programmet.skal.opstille.krav.til.formidlin-

gen.af.forskningen,.herunder.at.universiteterne.for-

midler.forskningsresultater.på.en.måde,.så.de.bliver.

tilgængelige.for.uddannelsesinstitutionerne..

Institutionerne skal skabe mere systematisk viden: Institutionerne.skal.gennem.udviklingsaktivi-

teter.skabe.en.mere.systematisk.viden.i.forhold.til.

uddannelsernes.profession.og.praksis..Resultaterne.

skal.formidles.til.relevante.samarbejdsparter.og.af-

tagere..Der.skal.etableres.nationale.videncentre.for.

henholdsvis.engelsk,.matematik,.naturfagene.og.

læsning,.jf..afsnit.2,.kapitel.1.

Flere vidennetværk: Institutionerne.skal.gennem.

partnerskaber.og.vidennetværk.med.aftagere.syste-

matisk.belyse.og.følge.udviklingen.i.arbejdsmarke-

dets.kompetencebehov..

Bedre praktik:.Praktikkens.kvalitet.skal.sikres.gen-

nemnyemetoder,fxbedreforberedelse,evaluering

og.formidling..Formelle.dialogfora.mellem.den.stu-

derende,.praktikvejleder.og.undervisere.skal.sikre.en.

klar.sammenhæng.mellem.den.teoretiske.undervis-

ning.og.praktikopholdet.med.udgangspunkt.i.den.

studerendes.læringsmål.for.praktikforløbet..Dialogen.

kan.understøttes.af.it.

Praktik skal indgå i måling af kvaliteten af uddan-nelsen:.Evalueringer.af.uddannelsen.skal.inddrage.

kvalitetssikring.og.udvikling.af.praktikken.som.et.mål.

for.uddannelsens.kvalitet..Målene.for.praktikken.skal.

styrkes..Målene.skal.være.klare.og.sammenhæn-

gende,.og.der.skal.være.systematik.i.samarbejdet.

mellem.uddannelsesinstitutionen.og.praktikstedet.....

Afgangsprojekter i samarbejde med praktikste-der og aftagere:.Afgangsprojekter.skal.udarbejdes.

med.udgangspunkt.i.samarbejde.med.praktiksteder.

og/eller.aftagere.af.færdiguddannede..

�0

Obligatorisk virksomhedspraktik:.På.alle.korte.

videregående.uddannelser.skal.der.etableres.obli-

gatorisk.virksomhedspraktik..

Større fleksibilitet i forhold til arbejdsmarkedets behov:.De.enkelte.uddannelsers.længde.og.indhold.

skalgøresmerefleksibleogtilpassesarbejdsmar-

kedets.behov.

Tidligere specialisering på en række uddannel-ser:.Der.skal.ske.en.tidligere.specialisering.på.en.

række.uddannelser..De.studerendes.kompetencer.

skal.være.på.højde.med.de.krav,.der.stilles.på.

arbejdsmarkedet,ogderesfagligeprofilskalvære

tydelig.for.aftagerne..

Bedre samspil med aftagerne:.Institutionerne.

skal.gennem.partnerskaber.og.vidennetværk.med.

aftagerne.systematisk.belyse.og.følge.udviklingen.i..

arbejdsmarkedets.kompetencebehov..Afgangspro-

jekter.skal.udarbejdes.med.udgangspunkt.i.samar-

bejde.med.praktiksteder.og/eller.aftagere..De.fær-

diguddannede.skal.være.ajour.med.den.seneste.

udvikling.på.arbejdsmarkedet.

Bedre mulighed for at kvalificere sig til optagel-se på en kort videregående uddannelse:.Der.skal.

være.direkte.adgang.til.korte.videregående.uddan-

nelser.fra.relevante.erhvervsuddannelser.på.3.år.og.

derover..Og.der.skal.etableres.korte.forkurser.for.

studerende,.der.har.brug.for.at.forbedre.deres.mu-

ligheder.for.at.gennemføre.en.kort.videregående.

uddannelse.

6.5 De korte videregående uddannelser skal målrettes arbejdsmarkedets behov

Det.er.vigtigt,.at.de.korte.videregående.uddannelser.er.

målrettet.arbejdsmarkedets.behov..Mange.studerende.

falder.fra.de.korte.videregående.uddannelser..Og.på.

nogleafuddannelsernefinderoverentredjedelafde

nyuddannede.ikke.relevant.beskæftigelse.inden.for.det.

første.år..Det.er.i.dag.op.til.den.enkelte.uddannelses-

institution,.om.den.ønsker.at.gøre.brug.af.virksom-

hedsophold.som.en.del.af.uddannelsen.

Virksomhedspraktik.skal.derfor.være.obligatorisk.på.

alle.uddannelserne..Skolerne.skal.tage.hensyn.til,.at.

studerende,.der.kommer.fra.erhvervsuddannelser.og.

gymnasiale.uddannelser,.har.forskellige.forudsætnin-

ger..Der.skal.etableres.forkurser.for.studerende,.der.

ikke.har.tilstrækkelige.forudsætninger.for.at.gennem-

føreuddannelsen.Ogderskalværemerefleksiblemu-

ligheder.for.at.tilpasse.længde.og.indhold.af.de.enkelte.

uddannelser.til.arbejdsmarkedets.krav..

6.6 Alle lærere skal være gode til at undervise .

Lærerne skal være ajour:.Institutionerne.skal.for-

pligtes.til.at.sikre.lærernes.faglige.udvikling.og.

ajourføring.gennem.et.stærkere.og.mere.systema-

tisk.samarbejde.med.universiteter.og.ved,.at.læ-

rerne.løbende.deltager.i.rotationsordninger.og.ud-

viklingsprojekter.med.aftagerne..Undervisningen.

skal.være.relevant.og.inddrage.den.seneste.viden,.

og.underviserne.skal.anvende.nye.undervisnings-

former,fxit-baseretundervisning.Underviserne

skal.derfor.løbende.have.kontakt.med.arbejds-

markedet.og.ajourføres.med.den.seneste.teknolo-

giske.udvikling,.arbejdsorganisering.og.kompe-

tencekrav.

Styrket pædagogik: Det.pædagogiske.niveau.for.

lærerne.på.de.korte.og.mellemlange.videregående.

uddannelser.skal.sikres.ved.centrale.regler.og.sy-

stematisk.og.løbende.kompetenceudvikling..

Ny viden om fagdidaktik:.Der.skal.etableres.et.

strategisk.forskningsprogram.under.Det.Strategi-

ske.Forskningsråd.om.uddannelsesforskning..

Programmet.skal.bl.a..igangsætte.forskning.i.fag-

didaktik,.som.med.udgangspunkt.i.den.nyeste.

pædagogiske.forskning.skal.skabe.viden.om.nye.

undervisningsformer..Programmet.skal.sikre,.at.ny.

forskningsbaseret.viden.og.forskningsresultater.

hurtigt.indarbejdes.i.undervisningen.i.hele.uddan-

nelsessektoren.

Verdens.bedste.uddannelser.kræver.verdens.bedste.

undervisere..Lærernes.pædagogiske.og.fagdidaktiske.

kompetencer.har.stor.betydning.for.både.det.faglige.

niveau,.motivationen.og.fastholdelsen.af.de.studeren-

de..

Derfor.er.der.behov.for,.at.det.pædagogiske.niveau.sik-

res.gennem.løbende.kompetenceudvikling..Lærerne.

skal.være.ajour.med.den.nyeste.viden.og.seneste.ud-

vikling.på.arbejdsmarkedet..Og.der.skal.skabes.større.

viden.om.nye.undervisningsformer.gennem.et.strate-

gisk.forskningsprogram.i.fagdidaktik.

kapitel 6 • korte og mellemlange Videregående uddannelser i Verdensklasse �1

7. Universiteter i verdensklasse

uniuni

uni

Universiteterne.spiller.en.central.rolle.for.Danmarks.kon-

kurrencekraft,.vækst.og.velstand..Universiteterne.skal.ud-

danne.kandidater,.der.kan.opfylde.den.stigende.efter-

spørgsel.efter.højtudannede..Og.de.skal.producere.bane-

brydende.forskning,.der.kan.danne.grundlag.for.en.

dynamisk.udvikling.i.virksomhederne.og.samfundet..

.

Danmark.skal.have.universiteter.i.verdensklasse..Universi-

teter.med.stærke.faglige.miljøer,.der.kan.fastholde.og.til-

trække.de.dygtigste.studerende,.lærere.og.forskere.fra.

ind-.og.udland..Og.som.gennem.forskning.og.uddannelse.

af.høj.kvalitet.kan.bidrage.væsentligt.til.hele.samfundets.

udvikling.

regeringens mål For universiteter

i verdensklasse

•. De.danske.universiteter.skal.kunne.måle.sig.

med.de.bedste.universiteter.i.verden..

•. Universitetsuddannelserne.skal.være.af.høj.

kvalitet.og.have.et.indhold,.som.dækker.

samfundets.behov.for.arbejdskraft.med.en.

forskningsbaseret.uddannelse..

•. Universiteterne.skal.skabe.forskning.i.ver-

densklasse.og.være.blandt.de.bedste.i.ver-

den.til.at.omsætte.forskningsresultater.til.nye.

teknologier,.processer,.varer.og.tjenester..

•. Universiteterne.skal.fortsat.udvikle.og.videre-

udvikle.attraktive.faglige.miljøer,.så.de.kan.bi-

dragetilattiltrækkeogfastholdehøjtkvalifice-

ret.arbejdskraft.og.virksomheder.i.Danmark.

�2

�3

strategi For universiteter

i verdensklasse

1.. Universiteternes.basismidler.skal.fordeles..

efter.kvalitet..

2.. Sektorforskningen.skal.integreres.i.universite-

terne.

3.. Alle.universitetsuddannelser.skal.leve.op.til..

internationale.standarder..

4.. Universitetsuddannelserne.skal.svare.til..

samfundets.behov..

5. Universiteterneskaluddanneflerehøjtkvalifi-

cerede.forskere..

6.. Eliteuddannelser.skal.udfordre.de.dygtigste.

studerende..

7.. Alle.lærere.skal.være.gode.til.at.undervise.

8.. Universiteterne.skal.have.større.frihed.til.at.

tiltrække.dygtige.forskere..

9.. Universiteterne.skal.have.en.klar.tilskyndelse.til.

at.sikre,.at.forskningen.bliver.brugt.i.samfundet.

På.mange.områder.er.universiteternes.forskning.i.ver-

densklasse..Og.vi.har.engagerede.studerende.og.dyg-

tige.undervisere..

Men.på.vigtige.områder.er.der.også.svagheder,.som.vi.

skal.rette.op.på..Universiteternes.basismidler.fordeles.i.

dag.på.en.måde,.som.ikke.belønner.høj.kvalitet..Der.

foregår.ikke.en.systematisk.sikring.af.de.enkelte.ud-

dannelsers.kvalitet..Udbuddet.af.uddannelser.har.ikke.

den.dynamik,.der.skal.til.for.at.dække.nye.behov.på.

arbejdsmarkedet..Der.uddannes.for.få.forskere..Og.de.

dygtigste.studerende.får.ikke.tilbudt.mulighed.for.at.

udvikle.sig.til.det.højeste.internationale.niveau...

Universiteterne.mangler.også.en.klar.tilskyndelse.til.at.

fåforskningennyttiggjortisamfundet,fxvedsalgaf

patenter..

Det.er.derfor.behov.for.en.videreudvikling.af.universite-

terne,.hvor.kvalitet.og.relevans.er.de.helt.bærende.prin-

cipper.

Fremover.skal.universiteternes.basismidler.fordeles.ef-

ter.kvalitet..De.universiteter,.der.gør.det.godt,.skal.be-

lønnes..Og.dårlig.kvalitet.skal.have.konsekvenser..Sek-

torforskningen.skal.integreres.i.universiteterne,.så.

forskningen.understøtter.uddannelsen.af.bachelorer.og.

kandidater..

Alle.universitetsuddannelser.skal.leve.op.til.internatio-

nale.standarder..Der.skal.hurtigt.kunne.oprettes.nye.

uddannelser,.når.behovene.ændrer.sig.på.arbejdsmar-

kedet.og.i.samfundet..

Antallet.af.ph.d.-stipendier.og.erhvervs-ph.d.er.skal.

fordobles..Og.de.dygtigste.studerende.skal.have.mu-

lighed.for.at.følge.en.eliteuddannelse,.så.de.kommer.

på.niveau.med.de.bedste.i.udlandet...

.

Universitetslærerne.skal.være.gode.til.at.undervise..

Særligt.dygtige.forskere.skal.kunne.tiltrækkes.ved.at.

anvendelønnenfleksibeltogmålrettet.

Universiteterne.skal.i.deres.udviklingskontrakter.op-

stille.konkrete.mål.for.udnyttelse.af.forskningens.resul-

tater.og.mål.for.samarbejde.med.erhvervslivet..Arbej-

det.med.videnspredning.skal.have.betydning.for,.hvor.

mange.penge.universiteterne.får..

�3kapitel 7 • uniVersiteter i Verdensklasse

universiteternes.udviklingskontrakter..Universiteter.med.

en.høj.kvalitet.i.forskning,.uddannelse.og.videnspred-

ning.skal.have.en.forholdsmæssig.større.andel.af.de.

samlede.basismidler..Samtidig.skal.en.del.af.de.konkur-

renceudsatte.forskningsmidler.uddeles.i.konkurrence.

mellem.universiteterne.

7.1 Universiteternes basismidler skal fordeles efter kvalitet . .

Basismidlerne.udgør.en.væsentlig.del.af.universiteter-

nes.samlede.indtægter..Midlerne.fordeles.i.dag.ud.fra.en.

historiskbetingetfordelingsnøgle–uafhængigtaf,om

det.enkelte.universitet.gør.det.godt.eller.mindre.godt.

Fremover.skal.midlerne.fordeles.efter.en.samlet.bedøm-

melse.af.de.faktiske.resultater.og.de.mål,.der.opstilles.i.

Ny model for kvalitetsbaseret fordeling af basis-midler:.Universiteterne.skal.fra.1..januar.2008.tilde-

les.basismidler.efter.en.samlet.bedømmelse.af.de.

faktiske.resultater.og.de.mål.for.kvaliteten.af.forsk-

ning,.uddannelse.og.videnspredning,.der.opstilles.i.

udviklingskontrakterne..De.universiteter,.der.opnår.

denhøjestebedømmelse,fårtilførtflestbasismid-

ler.relativt.til.deres.størrelse..Fordelingsmodellen.

baseret.på.kvalitet.vil.blive.udviklet.i.2006.i.dialog.

med.universiteterne.

Kvalitetsvurderingen skal foretages af interna-tionalt sagkyndige:.Bedømmelsen.af.universite-

terne.skal.foretages.af.et.internationalt.og.uafhæn-

gigt.ekspertpanel..Bedømmelsen.skal.være.offent-

lig.tilgængelig..

Gradvise ændringer i de enkelte universiteters basismidler:.Fordelingen.af.midlerne.skal.ske.på.

en.måde,.så.det.enkelte.universitet.ikke.fra.det.ene.

år.til.det.andet.oplever.meget.voldsomme.ændrin-

ger.i.basismidlernes.omfang..

Ny model for konkurrence mellem universiteter:.En.del.af.de.konkurrenceudsatte.forskningsmidler.

skal.uddeles.i.konkurrence.mellem.universiteterne..

De.enkelte.universiteters.ledelse.skal.én.gang.årligt.

i.konkurrence.byde.ind.med.forslag.til.store,.lang-

sigtede.forskningsprojekter.på.områder,.som.er.

fagligt.vigtige.for.det.enkelte.universitet.og.for.

dansk.forskning..Forslagene.skal.vurderes.på.deres.

kvalitet.og.relevans.for.samfundet..Den.præcise.

model.for.tildeling.af.midler.baseret.på.en.vurdering.

af.forslagenes.kvalitet.og.relevans.for.samfundet.

skal.fastlægges.i.dialog.med.de.berørte.parter.

. .

�4

�5

7.2 Sektorforskningen skal integreres i universiteterne . .

Højtuddannet.arbejdskraft.er.en.vigtig.mekanisme.til.at.

sprede.viden.fra.forskningen.ud.i.samfundet..Derfor.er.

det.vigtigt,.at.al.offentlig.forskning.er.tæt.knyttet.til.ud-

dannelse.af.højtuddannede..

I.dag.understøtter.sektorforskningen.ikke.uddannelse.

af.bachelorer.og.kandidater.på.samme.måde.som.uni-

versiteternes.forskning..

Derfor.skal.sektorforskningen.i.løbet.af.en.kort.årrække.

integreres.i.universiteterne..

Sektorforskningen skal integreres i universite-terne: Der.skal.iværksættes.en.proces,.som.i.løbet.

af.en.kort.årrække.integrerer.sektorforskningen.i.uni-

versiteterne..Løsning.af.myndighedsopgaver.og.

samarbejde.med.erhvervslivet.skal.fortsat.prioriteres.

højt..Universiteterne.skal.udvikle.deres.ledelsesred-

skaber.og.kontakten.til.myndigheder.og.erhverv..

Universiteterne.skal.i.denne.proces.inddrage.erfarin-

gerne.fra.sektorforskningen..Alle.bestyrelsesfor-

mændene.for.universiteter.og.sektorforskningsinsti-

tutioner.er.blevet.bedt.om.hver.at.udarbejde.et.op-

læg.som.en.interessetilkendegivelse.om.eventuel.

fusion.af.deres.institution.med.andre.institutioner.på.

universitets-.og.sektorforskningsområdet..På.bag-

grund.af.indmeldingerne.vil.der.blive.iværksat.en.

proces,.der.hurtigst.muligt.fører.til.en.beslutning.om,.

hvordan.sektorforskningen.integreres.på.universite-

terne.

Sektorministeriernes videnberedskab skal sikres ved kontraktstyring:.Sektorministerierne.skal.fort-

sat.have.ansvar.for.de.opgaver,.som.sektorforsk-

ningsinstitutionerne.løser.i.dag,.og.de.tilhørende.be-

villinger.Opgaverneskaludføresafetellerflererele-

vante.universiteter,.som.mod.betaling.indgår.en.

flerårigkontraktherommeddetansvarligeministe-

rium..Kontrakterne.skal.bl.a..sikre,.at.universitetet.

hurtigt.kan.afgive.svar.til.et.ministerium.eller.en.an-

den.offentlig.myndighed..

Internationalt panel skal bedømme sektorforsk-ningen:.Indtil.integrationen.af.sektorforskningen.er.

tilendebragt–jf.ovenfor–skalkvalitetenafsektor-

forskningsinstitutionernes.forskning.bedømmes.af.et.

internationalt.og.uafhængigt.ekspertpanel.efter.

samme.målestok.som.universiteterne..Bedømmel-

sen.skal.være.offentligt.tilgængelig.

Udbud, hvis kvaliteten ikke er god nok:.Hvis.eks-

pertpanelets.bedømmelse.viser,.at.kvaliteten.ikke.er.

god.nok,.skal.forskningsopgaver.og.eventuelle.til-

knyttede.myndighedsopgaver.udbydes.i.åben.kon-

kurrence.mellem.universiteter.og.andre.forsknings-

institutioner..Udviklingsopgaver.kan.også.udbydes.i.

konkurrence.med.private.virksomheder..


��

7.3 Alle universitetsuddannelser skal leve op til internationale standarder

Universitetsuddannelser.i.verdensklasse.forudsætter.

systematisk.kvalitetssikring..I.dag.lever.kvalitetssikrin-

gen.af.de.danske.universiteter.ikke.op.til.internationale.

standarder..

Derfor.skal.der.indføres.et.akkrediteringssystem.efter.

internationalt.forbillede..Alle.uddannelser.skal.løbende.

vurderes.af.et.uafhængigt.organ.og.efter.internationale.

standarder..Kun.uddannelser,.som.opnår.en.akkredite-

ring,.kan.modtage.statsligt.tilskud..Censorinstitutionen.

skal.også.revideres.med.fokus.på.de.studerendes.rets-

sikkerhed..

Uafhængigt akkrediteringsorgan skal vurdere uni-versitetsuddannelserne: Alle.universitetsuddannel-

ser–eksisterendeognye–skalvurderesafeteks-

ternt.akkrediteringsorgan..Akkrediteringsorganet.skal.

leve.op.til.internationale.anerkendte.standarder.og.

involvere.udenlandske.eksperter.i.vurderingen.af.ud-

dannelserne..Kriterierne.for.akkreditering.skal.sikre,.

at.uddannelserne.lever.op.til.høje.internationale.stan-

darder..Ministeriet.for.Videnskab,.Teknologi.og.Ud-

vikling.skal.fastsætte.kriterierne..Den.nuværende.mi-

nisterielle.godkendelse.af.uddannelserne.afskaffes..

Dog.vil.der.fortsat.være.en.central.ministeriel.god-

kendelseafdefåautorisationsuddannelser,fxlæge-

uddannelsen..Kun.uddannelser,.der.akkrediteres,.kan.

få.statsligt.tilskud.

Uafhængigt akkrediteringsorgan skal vurdere alle kunstneriske uddannelser:.Eksisterende.og.nye.vi-

deregående.kunstneriske.uddannelser.under.Kultur-

ministeriet.skal.også.akkrediteres.af.et.uafhængigt.

akkrediteringsorgan..Kulturministeriet.skal.fastsætte.

kriterierne..Ministeriet.vil.fortsat.godkende.nye.ud-

dannelser..Kun.uddannelser,.der.akkrediteres,.kan.få.

statsligt.tilskud..

Eksisterende uddannelser skal akkrediteres lø-bende:.De.eksisterende.uddannelser.skal.akkredite-

res.inden.for.en.kortere.årrække..Uddannelser,.der.

ikke.lever.op.til.kriterierne,.skal.fratages.statsligt.til-

skud.Akkrediteringskalforetagesløbende–fxhvert

5.år–foratsikresystematiskkvalitetssikring.

Ny censorinstitution med fokus på retssikkerhed:.De.nuværende.censorkorps.nedlægges.og.erstattes.

af.eksterne.censorkorps.udpeget.efter.indstilling.fra.

det.enkelte.universitets.aftagerpaneler,.evt..i.samar-

bejde.med.andre.universiteter..Af.hensyn.til.de.stu-

derendes.retssikkerhed.skal.mundtlige.eksamener.

altidskemedcensur–enteneksternellerinterncen-

sur.efter.universitetets.beslutning..Der.skal.fortsat.

være.ekstern.censur.ved.bachelorprojekt,.kandidat-

speciale.og.masterprojekt..Ved.skriftlige.eksamener.

skal.der.indføres.ekstern.censur.som.stikprøvekon-

trol.

. .

��

7.4 Universitetsuddannelserne skal svare til samfundets behov

I.en.verden.med.hurtig.teknologisk.udvikling.og.nye.

krav.på.arbejdsmarkedet.skal.uddannelsessystemet.

værefleksibeltogdynamisk.Uddannelserneskalvære

af.høj.kvalitet.og.baseret.på.den.nyeste.forskning.

Universiteterne.skal.have.større.frihed.til.at.oprette.nye.

uddannelser,.og.de.skal.have.tilskyndelse.til.at.lukke.

uddannelser,.der.ikke.længere.er.brug.for..Universite-

terne.skal.udvikle.nye.kandidatuddannelser..Det.skal.

give.bachelorer.bedre.muligheder.for.at.vælge.mellem.

flereoverbygninger,somrettersigmodforskelligedele

af.arbejdsmarkedet..Og.der.skal.etableres.obligatori-

ske.aftagerpaneler.for.at.få.en.systematisk.dialog.med.

aftagerne.om.uddannelsernes.kvalitet.og.relevans...

Større frihed til at oprette nye uddannelser:.Uni-

versiteterne.skal.have.større.frihed.til.at.udvikle.og.

etablere.nye.uddannelser..Akkreditering.af.uddannel-

ser.skal.sikre,.at.udviklingen.af.uddannelsesudbud-

det.sker.på.baggrund.af.på.forhånd.fastsatte.og.of-

fentliggjorte.kvalitets-.og.relevanskriterier,.og.at.man.

undgår.uhensigtsmæssigt.overlap.med.andre.ud-

dannelser,.jf..afsnit.3.i.dette.kapitel..

Bachelorer skal kunne vælge mellem flere nye kandidatuddannelser:.Universiteterne.skal.udvikle.

nyekandidatuddannelser,derkankoblesmedflere

forskellige.bacheloruddannelser..Det.vil.give.bache-

lorernebedremulighedforatvælgemellemflere

kandidatuddannelser,.der.retter.sig.mod.forskellige.

dele.af.arbejdsmarkedet..

Bacheloruddannelser skal give jobmuligheder:.Universiteterne.skal.sikre,.at.bacheloruddannelser.

udbydes.som.afrundede.forløb,.der.også.sigter.mod.

beskæftigelse..I.akkrediteringen.af.de.nye.bachelor-

uddannelser.skal.det.indgå,.om.der.er.tale.om.et.af-

rundet.forløb..

Samlet udbud af små uddannelser: Udbuddet.af.

små.uddannelser.skal.samles.og.koordineres.for.at.

sikre,.at.de.får.et.bæredygtigt.fagligt.miljø..Udbud.af.

små.uddannelser.er.især.et.problem.på.humaniora..

Systematisk dialog med aftagerne:.Universiteterne.

skal.etablere.obligatoriske.aftagerpaneler.for.hvert.

faglige.område.ved.universiteterne..Panelerne.skal.

sikre.systematisk.dialog.med.aftagerne.om.uddan-

nelsernes.kvalitet.og.relevans.for.samfundet.med.

henblikpåfxudviklingafnyeogeksisterendeud-

dannelser.og.udvikling.af.nye.undervisnings-.og.ek-

samensformer..

Kompetencer skal fremgå af eksamensbevis: Alle.

universitetsuddannelser.skal.i.eksamensbeviset.ty-

deligt.beskrive,.hvilke.kompetencer.nyuddannede.

har..

��kapitel 7 • uniVersiteter i Verdensklasse

7.5 Universiteterne skal uddanne flere højtkvalificerede forskere . .

Idekommendeårbliverderbrugformangeflerefor-

skeruddannede–bådepåuniversiteterneogier-

hvervslivet..Især.ph.d.-uddannede.inden.for.det.natur-

videnskabelige,.tekniske.og.sundhedsvidenskabelige.

område.er.attraktive.for.private.virksomheder.

Derfor.skal.antallet.af.ph.d.-stipendier.og.erhvervs-

ph.d.er.fordobles..Strategiske.forskningsprogrammer.

skal.indeholde.et.element.af.forskeruddannelse,.og.

indsatsen.for.at.tiltrække.de.bedste.danske.og.uden-

landske.talenter.skal.styrkes..Kvaliteten.af.forskerud-

dannelserne.skal.sikres,.bl.a..ved.løbende.systemati-

ske.evalueringer..

. .

Mange flere ph.d.-stipendier og erhvervs- ph.d.er:.Antallet.af.ph.d.-stipendier.og.erhvervs-

ph.d.er.skal.fordobles..Der.skal.især.ske.en.for-

øgelse.inden.for.naturvidenskab,.teknisk.viden-

skab,.it.og.sundhedsvidenskab.

Forskeruddannelse i større strategiske forsk-ningsprogrammer:.Større.strategiske.forsknings-

programmer.skal.altid.indeholde.et.element.

af.forskeruddannelse.

Ph.d.-stipendier til forskningstalenter fra udlan-det:Forskerskoleledere,derersærligtdygtigetilfx

at.rekruttere.udlændinge.til.et.ph.d.-forløb.i.Dan-

mark,.skal.tildeles.ekstra.ph.d.-stipendier,.som.de.

kan.bruge.til.at.tiltrække.forskertalenter.internatio-

nalt.

Forskerskoler skal opfylde internationalt aner-kendte kriterier:.Der.skal.opstilles.klare.og.inter-

nationalt.anerkendte.kriterier.for,.hvornår.man.må.

kalde.sig.forskerskole.

Forskerskolernes kvalitet skal evalueres:.Alle.

forskerskoler.skal.systematisk.evalueres..Skoler,.

som.har.en.utilfredsstillende.kvalitet,.skal.ikke.

modtage.statslige.midler.

��

��

7.6 Eliteuddannelser skal udfordre de dygtigste studerende. .

Talentfulde.unge.skal.have.de.bedste.muligheder.for.at.

udnytte.deres.potentiale.fuldt.ud..Det.er.til.gavn.for.

hele.samfundet..Men.i.dag.får.de.dygtigste.studerende.

ikke.systematisk.mulighed.for.at.udvikle.sig.til.det.hø-

jeste.internationale.niveau..

Der.skal.etableres.elitekandidatuddannelser,.så.de.

dygtigste.studerende.kan.komme.på.niveau.med.de.

bedste.i.udlandet..Der.skal.også.være.bedre.mulighed.

for.at.kombinere.kandidat-.og.forskeruddannelse.

Elitekandidatuddannelser:.Der.skal.etableres.elite-

kandidatuddannelser,.dvs..to-årige.uddannelser.

med.særlig.høj.undervisningsstandard.og.høje.ad-

gangskravformegetkvalificeredebachelorer.Elite-

uddannelser.skal.kun.udbydes.på.få.universiteter..

Krav.til.og.vilkår.for.udbud.af.eliteuddannelserne.

fastlægges.i.tillæg.til.universiteternes.udviklingskon-

trakter.

.

Erhvervsorienterede eliteforløb:.I.samarbejde.med.

private.virksomheder.skal.udvalgte.universiteter.

etablere.erhvervsorienterede.eliteforløb.for.mindre.

grupperafsærligtkvalificeredestuderende.Kravtil

og.vilkår.for.udbud.af.eliteuddannelserne.fastlæg-

ges.i.tillæg.til.universiteternes.udviklingskontrakter.

Flere tilbud til forskertalenter:.Flere.særligt.lovende.

forskertalenter.skal.have.mulighed.for.at.kombinere.

slutningen.af.kandidatuddannelsen.med.starten.på.

en.ph.d.-uddannelse.(den.såkaldte.4+4.model)..

��kapitel 7 • uniVersiteter i Verdensklasse

7.7 Alle lærere skal være gode til at undervise . .

Undervisernes.pædagogiske.kompetencer.har.stor.be-

tydning.for.både.det.faglige.niveau,.motivationen.og.

fastholdelsen.af.de.studerende..På.universiteterne.er.

pædagogik.og.undervisningsformer.ikke.tilfredsstil-

lende.alle.steder..

Derfor.skal.der.sættes.fokus.på.god.undervisning..Der.

skal.stilles.klare.krav.til.undervisernes.pædagogiske.

kompetencer..God.undervisning.skal.belønnes.ligesom.

god.forskning..De.studerendes.evalueringer.af.under-

visningen.skal.offentliggøres..Og.de.studerende.skal.i.

højere.grad.inddrages.og.engageres.i.undervisningen..

Bedre uddannelse af undervisere:.Ph.d.er.skal.

gennemføre.et.kursus.med.eksamen.i.pædagogik.

og.undervisningsteknik..Adjunkter.skal.sikres.bedre.

vejledning.i.forbindelse.med.den.pædagogiske.op-

kvalificeringiadjunktforløbet.Derskalstilleskrav

om.”undervisnings-CV”,.der.gør.rede.for.undervis-

ningserfaring.

Pædagogisk efteruddannelse:.Efteruddannelse.af.

forskere.i.pædagogik.skal.styrkes.via.kursusforløb.

og.øget.brug.af.systematiske.udviklingsinitiativer.

på.universiteterne..

Forskere skal undervise: Det.skal.sikres,.at.der.på.

alle.niveauer.af.uddannelserne,.også.på.første.år,.

er.undervisning,.der.varetages.af.lektorer.og.pro-

fessorer..

God undervisning skal belønnes:.God.undervis-

ning.skal.belønnes.med.god.løn,.ligesom.god.

forskning..Det.gælder.især.for.forskere,.der.skriver.

lærebøger.eller.andet.undervisningsmateriale..

De studerendes evalueringer af undervisningen skal offentliggøres: Systematiske.og.sammenlig-

nelige.kursus-.og.undervisningsevalueringer.skal.

offentliggøres.på.universiteternes.hjemmesider..

Mere engagerende undervisningsformer:.Stude-

rende.skal.i.højere.grad.inddrages.og.engageres.i.

undervisningen..Instrumenter.kan.være.projektar-

bejde,undervisningpåmindrehold,flereøvelsesti-

mer.og.tættere.kobling.mellem.undervisning.og.ek-

samen.samt.opdeling.af.semestret.i.kortere.under-

visningsperioder.med.tilhørende.eksamen,.jf..

kapitel.4..

De pædagogiske enheder ved universiteterne skal styrkes:.Universitetsledelsen.skal.prioritere.de.

pædagogiske.enheders.arbejde.og.sørge.for.syste-

matisk.udbredelse.af.det.pædagogiske.udviklings-

arbejde..Universiteterne.bør.jævnligt.undersøge,.

om.undervisningen.inden.for.et.givet.område.af-

spejler.den.nyeste.pædagogiske.forskning..

�0


7.8 Universiteterne skal have større frihed til at tiltrække dygtige forskere

Dygtige.forskere.og.forskningsledere.har.stor.betydning.for,.at.danske.forsk-

ningsmiljøer.udvikles.til.internationalt.topniveau..I.dag.udnytter.universite-

terne.kun.i.begrænset.omfang.de.eksisterende.muligheder,.som.”ny.løn”.

giver.for.at.bruge.lønnen.som.strategisk.ledelsesværktøj..

Der.skal.være.mulighed.for.at.tiltrække.de.bedste.danske.og.internationale.

forskerevedatanvendelønnenmerefleksibeltogmålrettet.Oguniversite-

terne.skal.kunne.ansætte.særlige.superprofessorer...

Lønmæssig fleksibilitet: Der.skal.være.mulighed.for.at.kunne.tiltrække.

særligtdygtigeforskerevedatanvendelønnenfleksibeltogmålrettet

og.ved.at.anvende.lønnen.bedre.som.ledelsesværktøj.

Friere oprettelse af professorstillinger:.Universiteternes.muligheder.

for.at.oprette.professorstillinger.liberaliseres.

Superprofessorer: Universiteterne.skal.kunne.ansætte.superprofesso-

rer.med.selvstændigt.ledelsesansvar.og.eget.budget.

Oprettelse af administrative chefstillinger:.Finansministeriet.og.Mini-

steriet.for.Videnskab,.Teknologi.og.Udvikling.overvejer.behov.og.mulig-

hederformerefleksibleprocedurervedoprettelseafadministrative

chefstillinger..

UNIUNI

UNI

7.9 Universiteterne skal have en klar tilskyndelse til at sikre, at forskningen bliver brugt i samfundet

Universiteterne skal opstille mål for viden-spredning:.Universiteterne.skal.i.deres.udvik-

lingskontrakter.opstille.konkrete.mål.for.udnyt-

telse.af.forskningens.resultater.og.mål.for..

samarbejde.med.eksterne.parter,.herunder.

erhvervslivet.Dissemålkanfxomfatteudnyt-

telse.af.patenter,.konkrete.samarbejdsprojekter.

og.udveksling.af.forskningspersonale.med.virk-

somheder.mv.

Videnspredning skal have betydning for for-deling af basismidler: Med.den.nye.model.for.

fordeling.af.basismidler.skal.midlerne.fordeles.

efter.en.samlet.bedømmelse.af.de.faktiske.re-

sultater.og.de.mål,.der.opstilles.i.udviklingskon-

trakterne.om.bl.a..videnspredning,.jf..afsnit.1.i.

dettekapitel.Detkanfxværeudnyttelseafpa-

tenter.og.konkrete.samarbejdsprojekter.med.

eksterne.samarbejdsparter..

Forskningsinstitutionerne skal finansiere af-prøvning af, om det kan betale sig at tage patent på en opfindelse: En.del.af.de.midler,.

der.afsættes.til.kommercialisering.af.forsknings-

resultater,.skal.anvendes.til.at.afprøve.de.kom-

mercielle.muligheder.i.en.idé..Tildelingen.af.mid-

ler.til.forskningsinstitutionerne.skal.ske.i.konkur-

rence..Der.vil.blive.lagt.vægt.på.samarbejde.

med.innovationsmiljøer.og.på,.at.eksterne.kom-

petencer.inddrages.i.projektvurderingen..

. .

Det.er.væsentligt,.at.den.viden,.der.skabes.på.universi-

teterne,.bliver.omsat.til.nye.teknologier,.ydelser,.proces-

ser.og.varer..Universiteterne.og.de.enkelte.forskere.har.i.

dag.ikke.klar.tilskyndelse.til.at.få.forskningen.ud.at.gøre.

nytteisamfundet,fxvedsalgafpatenter.

Universiteterne.skal.fremover.i.deres.udviklingskontrak-

ter.opstille.konkrete.mål.for.udnyttelse.af.forskningens.

resultater.og.mål.for.samarbejde.med.eksterne.parter,.

herunder.erhvervslivet..Arbejdet.med.videnspredning.

skal.have.betydning.for,.hvor.mange.penge.universite-

terne.får.tildelt..Og.forskerne.skal.kunne.få.hjælp.til.at.

afprøveogdokumentere,omenopfindelseharkom-

mercielle.muligheder.

�2


8. Mere konkurrence og bedre kvalitet i den offentlige forskning

Den.offentlige.forskning.har.stor.betydning.for.samfun-

dets.velstand.og.udvikling..Offentlig.forskning.er.en.for-

udsætning.for.universiteternes.uddannelse.af.højtud-

dannede..Og.offentlig.forskning.er.afgørende.for.at.ud-

vikle.ny.viden.og.nye.idéer.på.områder,.hvor.private.

virksomheder.ikke.investerer..Kvaliteten.af.den.offentlige.

forskning.skal.derfor.være.på.internationalt.topniveau.

Danmark.bruger.mange.penge.på.offentlig.forskning..

Vi.er.blandt.de.lande.i.verden,.der.forsker.mest..På.

mange.områder.er.dansk.forskning.i.verdensklasse..

Og.danske.forskere.er.blandt.de.mest.citerede.i.inter-

nationale.videnskabelige.publikationer..

Men.der.er.behov.for.at.gøre.det.endnu.bedre..De.of-

fentligtfinansieredeudgiftertilforskningogudvikling

skal.nå.op.på.1.pct..af.bruttonationalproduktet.i.2010..

Men.vi.skal.også.sikre,.at.vi.får.kvalitet.for.pengene.

Der.skal.gennemføres.en.gennemgribende.reform.af.

hele.den.offentlige.forskning..Mere.konkurrence.og.

øget.fokus.på.kvalitet.og.relevans.skal.sikre.forskning.i.

verdensklasse,.der.understøtter.høj.velstand.og.

velfærd...

Den.direkte.konkurrence.om.forskningsmidlerne.skal.

skærpes..I.dag.er.det.en.tredjedel.af.midlerne,.der.for-

deles.i.åben.konkurrence..I.2010.skal.det.være.halvde-

len..Det.skal.sikre,.at.pengene.går.til.de.bedste.forske-

re.og.de.bedste.forskningsmiljøer.

Fremover.skal.der.ske.en.systematisk.måling.og.eva-

luering.af.kvaliteten.af.dansk.forskning..Et.nyt.”kvali-

tetsbarometer”.skal.sikre,.at.man.løbende.kan.følge.og.

måle.udviklingen.i.kvaliteten.af.dansk.forskning.i.sam-

menligning.med.udlandet.

regeringens mål For oFFentlig

Forskning i verdensklasse

• Deoffentligtfinansieredeudgiftertilforsk-

ning.og.udvikling.skal.i.2010.nå.op.på.1.pct..

af.bruttonationalproduktet..Det.offentlige.og.

de.private.virksomheder.skal.tilsammen.

bruge.mindst.3.pct..af.bruttonationalpro-

duktet.til.forskning.og.udvikling.i.2010..

•. Den.offentlige.forskning.skal.være.nyska-

bende,.og.kvaliteten.skal.kunne.måle.sig.

med.det.bedste.i.verden.

•. Den.offentlige.forskning.skal.være.relevant.

og.understøtte.høj.velstand.og.velfærd.

..

�4

�5kapitel 8 • mere konkurrence og bedre kValitet i den oFFentlige Forskning

strategi For mere konkurrence

og bedre kvalitet i den oFFentlige Forskning

1.. Mere.konkurrence.om.forskningsmidlerne.skal.styrke.kvaliteten.

2.. Flere.store.og.langsigtede.forskningsprojekter.skal.give.bedre..

resultater.

3.. Den.strategiske.forskning.skal.styrkes.og.prioriteres.på.et.bedre.

grundlag..

4.. Systematisk.måling.og.evaluering.skal.sikre.fokus.på.kvaliteten.

5.. Bedre.rammer.for.internationalt.forskningssamarbejde..

�5

Midlerne.skal.målrettes.store.og.længerevarende.forskningsprojekter,.som.kan.

tiltrække.forskere.på.topplan.og.give.banebrydende.resultater..Den.strategiske.

forskning.skal.styrkes.på.områder,.som.kan.være.drivkraft.i.den.fortsatte.vel-

standsudvikling.eller.løse.væsentlige.samfundsproblemer..Dansk.deltagelse.i.

EU’s.rammeprogrammer.og.andre.internationale.forskningsaktiviteter.skal.

fremmes..Bl.a..ved.at.give.forskningsrådene.mulighed.for.at.give.støtte.til.in-

ternationalt.samarbejde..

. .

MIDLER

��

kr.

8.1 Mere konkurrence om forskningsmidlerne skal styrke kvaliteten

. .

Det.er.vigtigt,.at.en.stor.del.af.de.offentlige.forsk-

ningsmidler.uddeles.i.åben.konkurrence..Det.giver.

dynamik.og.fornyelse..Og.det.sikrer,.at.midlerne.

går.til.de.bedste.forskere.og.de.bedste.forsknings-

miljøer.

I.dag.udbydes.kun.en.tredjedel.af.forskningsmid-

lerne.i.åben.konkurrence..I.2010.skal.mindst.halv-

delen.af.forskningsbevillingerne.udbydes.i.åben.

konkurrence..En.andel.af.bevillingerne.skal.uddeles.

i.konkurrence.mellem.universiteterne.og.ikke.mel-

lem.de.enkelte.forskere..Og.bevillingerne.skal.dæk-

ke.de.fulde.omkostninger.

Halvdelen af forskningsmidlerne skal i konkur-rence:.Andelen.af.offentlige.forskningsmidler,.der.for-

deles.i.konkurrence,.skal.senest.i.2010.udgøre.50.

pct..af.de.samlede.forskningsmidler..

Bevillingerne skal dække de fulde omkostninger:.Reglerne.for.forskningsbevillinger,.som.uddeles.i.kon-

kurrence,.skal.ændres,.så.bevillingerne.dækker.de.

fulde.omkostninger.for.institutionerne.forbundet.med.

forskningsaktiviteterne,.inklusive.omkostninger.til.ad-

ministration,.drift,.udstyr,.lokaler.mm.

Ny model for konkurrence mellem universiteter:.En.del.af.de.konkurrenceudsatte.forskningsmidler.

skal.uddeles.i.konkurrence.mellem.universiteterne..

De.enkelte.universiteters.ledelse.skal.én.gang.årligt.i.

konkurrence.byde.ind.med.forslag.til.store,.langsig-

tede.forskningsprojekter.på.områder,.som.er.fagligt.

vigtige.for.det.enkelte.universitet.og.for.dansk.forsk-

ning..Forslagene.skal.vurderes.på.deres.kvalitet.og.

relevans.i.samfundet..Den.præcise.model.for.tildeling.

af.midler.baseret.på.en.vurdering.af.forslagenes.kva-

litet.og.relevans.for.samfundet.skal.fastlægges.i.dia-

log.med.de.berørte.parter,.jf..afsnit.1.i.kapitel.7.

��

8.2 Flere store og langsigtede forskningsprojekter skal give bedre resultater

Store.og.længerevarende.forskningsprojekter.sikrer.

bedre.muligheder.for.at.tiltrække.forskere.på.topplan.

og.nå.banebrydende.resultater..I.dag.bliver.en.stor.del.

af.forskningsbevillingerne.spredt.ud.på.mange.små.

projekter.og.givet.til.enkeltforskere..

Derskalværeflerestoreoglangsigtedeforskningspro-

jekter..Adgang.til.avanceret.udstyr,.laboratoriefaciliteter.

og.forsøgsanlæg.er.en.stadig.vigtigere.forudsætning.

for.en.stor.del.af.forskningen..Investeringer.i.avanceret.

udstyr.og.laboratoriefaciliteter.skal.derfor.prioriteres.

højere..

kapitel 8 • mere konkurrence og bedre kValitet i den oFFentlige Forskning

Flere store og langsigtede bevillinger:.Bevillings-

proceduren.for.Det.Strategiske.Forskningsråd.og.

Det.Frie.Forskningsråd.skal.ændres,.så.andelen.af.

store.og.langsigtede.forskningsbevillinger.øges.

Krav til forskningsledelse: Krav.til.forskningsle-

delseskalindgåsoménudafflerevurderingspara-

metre.i.forbindelse.med.udmøntning.af.store.og.

langsigtede.forskningsbevillinger,.hvad.enten.disse.

uddeles.til.institutioner.eller.forskergrupper.

Pulje til forskningsinfrastruktur:.Der.skal.udarbej-

des.en.langsigtet.dansk.strategi.for.investeringer.og.

prioriteringer.af.større.forskningsinfrastrukturer..

Strategien.skal.danne.grundlag.for.de.kommende.

års.investeringer,.herunder.for.dansk.tilslutning.til.

internationale.forskningsinfrastrukturer..Der.afsættes.

ensærligpuljepåfinansloventilfinansieringafinve-

steringer.i.større.tværgående.forskningsinfrastruktu-

rer.i.Danmark.og.udlandet.inden.for.perspektivrige.

forskningsområder..Puljen.skal.støtte.investeringer,.

der.er.så.store,.at.de.ikke.kan.løftes.af.det.enkelte.

universitet.eller.forskningsinstitution.

..

Forskningsrådene skal prioritere infrastruktur-investeringerne:.Ved.uddeling.af.midler.i.forsk-

ningsrådene.skal.der.gives.særlig.prioritet.til.store.

investeringer.i.udstyr,.når.dette.kan.benyttes.af.en.

række.forskere.på.tværs.af.institutionerne.

Bedre lånemuligheder til forskningsinfrastruktur: Der.skal.etableres.en.ordning,.hvor.universiteter.og.

forskningsinstitutioner.kan.låne.midler.til.hjælp.til.

finansieringafsærligeinvesteringeriforskningsin-

frastruktur..Der.skal.lægges.vægt.på.projekter.etab-

leret.i.samarbejde.mellem.universiteter.og.offentlige.

forskningsinstitutioner.og.med.erhvervslivet..

��

En.større.andel.af.de.offentlige.forskningsmidler.skal.

gå.til.strategisk.forskning,.og.grundlaget.for.at.priori-

tere.midlerne.skal.forbedres..Det.gælder.både.inden.

for.grundforskningen.og.den.anvendte.forskning..Der.

skal.løbende.gennemføres.en.bred.kortlægning.af.de.

forskningsbehov,.som.samfunds-.og.erhvervsudviklin-

gen.skaber..Udbud.af.strategisk.forskning.skal.i.højere.

gradindeholdekravomprivatmedfinansiering.

8.3 Den strategiske forskning skal styrkes og prioriteres på et bedre grundlag

Det.er.vigtigt,.at.en.stor.del.af.de.offentlige.forsknings-

midler.bruges.strategisk.til.forskning.inden.for.særlige.

områder,.som.kan.være.drivkraft.i.den.fortsatte.vel-

standsudvikling.eller.løse.væsentlige.samfundsproble-

mer..

Flere midler til strategisk forskning:.En.større.

andel.af.de.offentlige.forskningsmidler,.der.udbydes.

i.åben.konkurrence,.skal.målrettes.strategisk.forsk-

ning.inden.for.områder,.som.kan.være.drivkraft.i.den.

fortsatte.velstandsudvikling.eller.løse.væsentlige.

samfundsproblemer,fxforskningimiljø-ogenergief-

fektive.teknologier.eller.forskning.i.bedre.forebyg-

gelse.på.sundhedsområdet..En.del.af.midlerne.vil.

blive.udmøntet.i.konkurrence.mellem.universiteterne,.

jf..afsnit.1.i.dette.kapitel..Herudover.kan.staten.ud-

byde.store.projekter.til.løsning.af.samfundsmæssige.

problemer.i.åben.konkurrence..

Bedre grundlag for at prioritere: Der.skal.løbende.

gennemføres.en.bred.kortlægning.af.de.forsknings-

behov,.som.samfunds-.og.erhvervsudviklingen.ska-

ber,.og.af.danske.forskningsinstitutioners.forudsæt-

ninger.for.at.løse.dem..Kortlægningen.skal.baseres.

på.omfattende.høringer,.dialogprocesser.og.analy-

ser,.hvor.ministerier,.forskningsråd,.erhvervsliv.og.

andre.relevante.aktører.inddrages..Kortlægningen.

skal.hvert.fjerde.år.munde.ud.i.et.katalog.over.vig-

tige.temaer.for.fremtidig.strategisk.forskning..Kort-

lægningen.skal.styrke.grundlaget.for.den.politiske.

prioritering.af.strategisk.forskning.

Privat medfinansiering af strategisk forskning:.Fremtidige.udbud.af.strategisk.forskning.skal.i.hø-

jeregradindeholdekravomprivatmedfinansiering

for.at.styrke.samarbejdet.mellem.privat.og.offentlig.

forskning..Jo.tættere.forskningen.er.på.umiddelbar.

kommerciel.anvendelse,.og.jo.mere.resultaterne.til-

godeserspecifikkevirksomheder,destostærkere

skalkravenetilprivatmedfinansieringvære.Strate-

gisk.forskning.med.bred.anvendelse.og.med.et.lang-

sigtet.og.kommercielt.usikkert.perspektiv.for.den.

enkeltevirksomhedskalderimodfinansieresfuldtud

af.det.offentlige..De.relevante.bevillingsorganer.skal.

fastlæggedetkonkreteniveauforprivatmedfinan-

siering.af.de.enkelte.projekter.ud.fra.forskningsom-

rådets.karakter.

��

KVALITET

��kapitel 8 • mere konkurrence og bedre kValitet i den oFFentlige Forskning

8.4 Systematisk måling og evaluering skal sikre fokus på kvaliteten

For.at.sikre.fokus.på.kvalitet.og.resultater.er.det.vigtigt.

at.kunne.måle.og.evaluere.kvaliteten.af.dansk.forsk-

ning..Men.i.Danmark.er.der.ikke.tradition.for.systema-

tiske.målinger.af.forskningskvaliteten.på.nationalt.plan..

Der.skal.etableres.et.”kvalitetsbarometer”,.som.giver.

et.billede.af.udviklingen.i.kvaliteten.af.dansk.forskning..

Og.der.skal.ske.en.mere.systematisk.evaluering.af.

forskningsprogrammer,.så.det.sikres,.at.midler.tildeles.

på.baggrund.af.kvalitet..

. .

Kvalitetsbarometer:.Der.skal.etableres.et.”kva-

litetsbarometer”.for.dansk.forskning,.hvor.man.

løbende.kan.følge.og.måle.udviklingen.i.kvalite-

ten.af.dansk.forskning.i.sammenligning.med.ud-

landet.Barometeretkanfxbaserespåinternatio-

nalt.anerkendte.indikatorer.som.citationsfre-

kvens.og.publikationsaktivitet.

Evaluering af større programmer:.De.forsk-

ningsbevilgende.organer.skal.sikre,.at.alle.større.

forskningsprogrammerog–initiativerevalueres

efter.senest.fem.år.

Bedre forskningsevalueringer:.De.forsknings-

bevilgende.organer.skal.sikre,.at.der.sker.en.

mere.systematisk.og.central.udvikling.og.erfa-

ringsopsamling.af.metoder.for.og.resultater.af.

forskningsevalueringer..

Forskningen.i.Danmark.udgør.kun.ca..1.pct..af.den.

samlede.forskning.i.verden..Derfor.er.det.vigtigt,.at.vi.

har.adgang.til.den.ny.viden,.der.skabes.i.resten.af.ver-

den..Det.sikres.bedst.gennem.danske.forskeres.sam-

arbejde.med.de.bedste.forskere.i.andre.lande..Inden.

for.EU.sker.der.i.disse.år.en.kraftig.udvidelse.af.det.

strategiske.samarbejde.om.forskning..Men.den.danske.

deltagelse.i.EU’s.rammeprogrammer.er.faldende..

Reglerne.skal.ændres,.så.forskningsrådene.kan.give.

støtte.til.internationalt.samarbejde..Og.forskningsrå-

dene.skal.have.mulighed.for.at.bruge.midler.til.national.

medfinansieringforatfremmedanskdeltagelseiEU’s

rammeprogrammer.og.andre.internationale.forsknings-

aktiviteter.Ogderskalindgåsfleresamarbejdsaftaler

om.forskning.med.lande.uden.for.EU..

. .

8.5 Bedre rammer for internationalt forskningssamarbejde

Lovgivningsmæssige barrierer for internationalt samarbejde om forskning skal fjernes:.Loven.om.

forskningsrådgivning.mv..skal.ændres,.så.rådene.får.

mulighed.for.at.afgive.bevillingskompetence.til.en.

transnationalellerinternationalinstans,fxfælles

europæiske.teknologiinitiativer.eller.europæiske.

forskningsnetværk..

Internationalt samarbejde skal indgå i nationale strategiske forskningsprogrammer:.Deltagelse.i.

internationalt.samarbejde.om.forskning.skal.indgå.

som.indsatsområde.i.fremtidige.nationale.strategiske.

programsatsninger..

Medfinansiering af dansk deltagelse i internatio-nalt forskningssamarbejde:.Under.forskningsrå-

deneskalderafsættesmidlertilnationalmedfinan-

siering.af.dansk.deltagelse.i.internationalt.forsk-

ningssamarbejde..Den.centrale.statslige.

medfinansieringkansomhovedregelmaksimaltud-

gøre.det.samme.beløb,.som.danske.forskningsmil-

jøer.selv.bidrager.med..Målet.er.at.styrke.danske.

forskningsmiljøers.muligheder.for.at.tage.initiativ.til,.

forberede.og.deltage.i.forpligtende.internationale.

forskningsnetværk,.EU-projekter.og.øvrige.samar-

bejdsprojekter.Medfinansieringenskalrettesigmod

både.forberedelsesfasen.og.projektfasen..

Flere samarbejdsaftaler om forskning med lande uden for EU: Der.skal.indgås.aftaler.med.lande.

uden.for.EU.om.samarbejde.om.forskning.og.for-

skeruddannelse.inden.for.områder,.hvor.begge.lan-

de.står.stærkt.

�0

�1kapitel 8 • mere konkurrence og bedre kValitet i den oFFentlige Forskning

9. Gode rammer for virksomhedernes forskning, udvikling og innovation

Dansk.erhvervsliv.konkurrerer.i.høj.grad.på.viden..

Spredning.og.anvendelse.af.forskning.og.ny.viden.spil-

ler.en.stadig.større.rolle.for.vækst.og.fornyelse.i.sam-

fundet..

Derfor.er.det.vigtigt,.at.virksomhederne.forsker.meget.

og.udvikler.nye.produkter.og.ydelser..Og.det.er.vigtigt,.

at.den.viden,.som.skabes.i.offentlige.forskningsinstitu-

regeringens mål

For virksomhedernes Forskning,

udvikling og innovation

•. Danmark.skal.fortsat.være.blandt.de.lande.i.

verden,.hvor.de.private.virksomheder.forsker.

og.udvikler.mest..Den.private.sektor.skal.

bruge.mindst.2.pct..af.bruttonationalpro-

duktet.på.forskning.og.udvikling.i.2010..

•. Danmark.skal.være.blandt.de.bedste.lande.til.

at.omsætte.nye.forskningsresultater.og.viden.

fra.forsknings-.og.uddannelsesinstitutionerne.

til.nye.teknologier,.processer,.varer.og.tjene-

ster.

•. Danske.virksomheder.skal.være.blandt.de.

mest.innovative.i.verden.

�2

�3

tioner,.kommer.ud.og.skaber.grundlag.for.innovation.i.

virksomhederne.og.i.det.øvrige.samfund...

I.de.senere.år.har.den.sunde.danske.økonomi.og.den.

lave.rente.givet.gode.vilkår.for.erhvervslivets.forskning..

Danske.virksomheder.er.blandt.de.virksomheder.i.ver-

den,.der.forsker.allermest..

Universiteternes.nye.ledelser,.professionelle.bestyrel-

ser.og.muligheder.for.at.etablere.egne.selskaber.til.at.

kommercialisere.forskningsresultater.har.lagt.et.godt.

grundlag.for.at.sprede.viden.mellem.universiteter.og.

virksomheder..

Universiteternes.viden.bliver.dog.først.og.fremmest.

spredt.ud.i.samfundet,.ved.at.universiteterne.uddanner.

unge,.der.bliver.ansat.i.virksomhederne.og.bruger.det,.

de.har.lært..

Men.andelen.af.højtuddannede.er.lavere.i.Danmark.

end.i.mange.andre.lande..Især.uddanner.vi.for.få.kan-

didater.og.forskeruddannede.med.naturvidenskabe-

lige,.tekniske.og.sundhedsvidenskabelige.uddannelser..

Danske.virksomheder.skal.have.bedre.vilkår.for.at.øge.

forskning.og.innovation..

strategi For gode rammer

For virksomhedernes Forskning,

udvikling og innovation

1.. Flere.højtuddannede.skal.styrke.forskning.og.

innovation.i.erhvervslivet..

2.. Nye.virkemidler.og.bedre.prioritering.skal.for-

bedre.samarbejdet.mellem.forskningsinstitu-

tioner.og.virksomheder..

3.. Mere.konkurrence.skal.forbedre.dynamikken.i.

de.Godkendte.Teknologiske.Serviceinstitutter..

4.. Private.virksomheder.skal.have.bedre.mulig-

hedforatdeltageioffentligtfinansieret

forskning–ogsåiEU.

5.. Program.for.brugerdreven.innovation.skal.

give.ny.viden.om.kunder.og.markeder..

6.. Ny.elektronisk.markedsplads.skal.styrke.han-

del.med.viden.

7.. Viden.om.digitale.løsninger.skal.styrke.virk-

somhedernes.brug.af.IKT..

Antallet.af.højtuddannede.skal.øges,.og.antallet.af..

ph.d.-stipendier.og.erhvervs-ph.d.er.skal.fordobles..

Flere.skal.tage.en.uddannelse.inden.for.naturviden-

skab,.teknik,.it.og.sundhed..

Samarbejde.mellem.virksomheder.og.universiteter.bi-

drager.til,.at.forskningsresultater.spredes.hurtigere.til.

virksomhederne..Samarbejdet.skal.understøttes.bedre..

Derfor.skal.de.eksisterende.bevillinger.til.samspil.sam-

les.i.én.fælles.pulje,.så.man.bedre.kan.prioritere.de.

bedste.projekter..Og.matchmakere.skal.styrke.sam-

spillet.mellem.universiteter.og.virksomheder.

Mere.konkurrence.skal.forbedre.dynamikken.i.de.God-

kendte.Teknologiske.Serviceinstitutter,.så.institutterne.

løbende.kan.tilpasse.sig.markedets.behov.for.ny.viden.

og.teknologisk.service..

Danske.virksomheder.skal.rustes.bedre.til.at.indgå.i.

EU’s.forskningsprojekter..Innovationen.skal.styrkes.ved.

en.mere.systematisk.viden.om.brugernes.og.kunder-

nes.behov..Der.skal.etableres.et.nyt,.samlet.forsk-

ningsmiljø.for.brugerdreven.innovation.og.igangsættes.

konkrete.projekter.

Der.skal.etableres.en.markedsplads.for.handel.med.

viden..Viden.om.digitale.løsninger.skal.styrke.virksom-

hedernes.brug.af.IKT..

�3kapitel 9 • gode rammer For Virksomhedernes Forskning, udVikling og innoVation

�4

9.1 Flere højtuddannede skal styrke forskning og innovation i erhvervslivet

Muligheden.for.at.rekruttere.højtuddannet.arbejdskraft.

er.virksomhedernes.vigtigste.kilde.til.viden..Kandidater.

og.ph.d.er.tilfører.virksomhederne.den.viden,.de.har.

tilegnet.sig.på.universitetet..De.er.en.forudsætning.for,.

at.virksomhederne.selv.kan.forske.og.udvikle..Og.de.

sætter.virksomhederne.i.stand.til.løbende.at.tilegne.sig.

ny.viden.og.omsætte.den.til.innovation..

Derfor.skal.antallet.af.højtuddannede.øges..Antallet.af.

ph.d.-stipendier.og.erhvervs-ph.d.er.skal.fordobles..

Sektorforskningen.skal.integreres.i.universiteterne,.så.

også.denne.del.af.forskningen.kan.danne.grundlag.for.

at.uddanne.kandidater..Og.universiteterne.skal.tilbyde.

flereefteruddannelseskursertilhøjtuddannede.

. .

Flere højtuddannede:.Antallet.af.højtuddannede.

inden.for.områder,.som.er.relevante.for.erhvervslivet,.

skal.øges,.jf..kapitel.4..

Integrering af sektorforskningen:.Sektorforsknin-

gen.skal.i.løbet.af.en.kort.årrække.integreres.i.uni-

versiteterne,.så.forskningen.kommer.til.at.understøt-

te.uddannelse.af.bachelorer.og.kandidater..Det.vil.

øge.universiteternes.kapacitet.til.at.uddanne.højtud-

dannet.arbejdskraft,.jf..afsnit.2.i.kapitel.7..

Antallet af forskeruddannede skal fordobles:.Antallet.af.ph.d.-stipendier.og.erhvervs-ph.d.er.skal.

fordobles..Der.skal.især.ske.en.stigning.inden.for.

naturvidenskab,.teknisk.videnskab,.it.og.sundheds-

videnskab.

Flere korte efteruddannelseskurser: Universite-

terne.skal.i.udviklingskontrakterne.opstille.mål.for.

udbudafkorteforskningsbaseredeogbrugerfinan-

sierede.efteruddannelseskurser,.som.er.målrettet.

arbejdsmarkedets.behov..

.

A/S

uni

9.2 Nye virkemidler og bedre prioritering skal forbedre samarbejdet mellem forskningsinstitutioner og virksomheder

Samarbejde.mellem.forskningsinstitutioner.og.virk-

somheder.bidrager.til,.at.offentlige.forskningsresultater.

hurtigt.bliver.spredt.til.erhvervslivet..Og.omvendt.kan.

virksomhedernes.forskning.og.udvikling.øge.kvalitet.og.

samfundsrelevans.af.den.offentlige.forskning.og.styrke.

uddannelserne..Men.kun.7.pct..af.de.små.og.mellem-

store.virksomheder.og.29.pct..af.de.store.virksomhe-

der.samarbejder.i.dag.med.universiteterne.om.forsk-

ning.og.udvikling..

Der.er.behov.for.at.styrke.samarbejdet..De.eksiste-

rende.bevillinger.til.samspil.skal.samles.i.én.fælles.pul-

je,.så.pengene.prioriteres.til.de.bedste.projekter..Der.

etableres.tre.nye.initiativer:.Rabat.til.små.og.mellem-

store.virksomheder,.når.de.køber.viden.første.gang,.

mindrevirksomhedersbidragtilsamfinansieredeforsk-

ningsprojekter.skal.dobles.op,.og.der.udpeges.match-

makere,.der.skal.styrke.samspillet.mellem.virksomheder.

og.universiteter..Bevillingerne.til.innovationsmiljøerne.

skal.prioriteres.bedre..Og.vejledende.aftalemodeller.

skal.lette.vejen.til.aftaler.om.immaterielle.rettigheder..


��

A/S

uni

Midler til samarbejde samles i én pulje:.Midlerne.

tildenuværendesamspilsordninger–innovations-

konsortier,.højteknologiske.netværk,.Jysk-Fynsk.it-

satsning,.regionale.teknologicentre.og.150.pct.-fra-

dragsordningenforforskningsudgifter–skalsamlesi

én.pulje,.der.skal.styrke.forsknings-.og.innovations-

samarbejde.mellem.virksomheder.og.forsknings-.og.

uddannelsesverdenen..150.pct.-fradragsordningen.

nedlægges.

Midlerne skal opdeles i ”målrettede” midler og ”åbne” midler:.De.målrettede.midler.bruges.til.be-

stemtesamspilsformer,fxinnovationskonsortier.De

åbne.midler.skal.tildeles.projekter,.der.ikke.falder.ind.

under.allerede.kendte.former.for.samarbejde.

Projekterne.skal.udvælges.i.konkurrence..De.offent-

lige.midler.skal.gives.til.de.offentlige.institutioner,.

dvs.virksomhederneskalfortsatselvfinansierede-

res.deltagelse..Der.skal.opstilles.kvalitetskrav.og.

gennemsigtige.udvælgelsesprocedurer.for.samar-

bejdsprojekterne..Der.skal.være.krav.om,.at.den.vi-

den.og.teknologi,.der.opbygges,.skal.kunne.bruges.

af.andre.virksomheder..

Inden.for.rammerne.af.de.målrettede.midler.til.sam-

arbejde.etableres.tre.nye.initiativer:

1. Små og mellemstore virksomheder skal have rabat første gang, de køber viden og teknologisk bistandDer.etableres.et.initiativ,.hvor.små.og.mellemstore.

virksomheder.får.rabat.første.gang,.de.køber.viden,.

herunder.teknologisk.service,.fra.en.videninstitution..

2. Mindre virksomheders bidrag til samfinansie-rede forskningsprojekter skal dobles op.

Små.og.mellemstore.virksomheders.bidrag.til.forsk-

ningsprojekter,somsamfinansieresmedenoffentlig

forskningsinstitution,.skal.dobles.op..Virksomheden.

skalbidragemed50pct.tiletsamfinansieretforsk-

ningsprojekt,.forskningsinstitutionen.med.25.pct..og.

staten.med.25.pct..Statens.tilskud.går.til.forsknings-

institutionen..Der.skal.indgås.en.aftale.mellem.forsk-

ningsinstitutionen.og.virksomheden.om.rettigheder.

til.resultaterne.

3. Matchmakere skal styrke samspilDer.skal.udpeges.et.antal.matchmakere,.som.skal.

opsøge.og.samle.de.bedste.forskere.og.erhvervsfolk.

og.igangsætte.samarbejdsprojekter.mellem.virksom-

heder.og.forskningsinstitutioner..Matchmakeren.væl-

ges.på.baggrund.af.et.åbent.udbud,.og.

aflønningenafmatchmakerenskalværere-

sultatafhængig.Virkemidletfinansieresindenfor

den.samlede.pulje.til.samarbejde.under.Rådet.for.

Innovation.og.Teknologi..

Bedre prioritering af bevillingerne til innovations-miljøer: Bevillingerne.til.innovationsmiljøer.skal.prio-

riteres.til.de.miljøer,.der.har.grundlaget.for.at.opnå.

de.bedste.resultater..Derfor.skal.der.i.forbindelse.

med.det.kommende.udbud.i.2008.stilles.større.krav.

til.innovationsmiljøernes.kompetencer..Målet.er.en.

struktur,.hvor.kompetencerne.samles.i.stærkere.mil-

jøerendidag,fxvedindbyrdessamarbejdeogsam-

menlægninger,.uden.at.tilknytningen.til.forsknings-

miljøerne.svækkes.

Lettere vej til aftaler om immaterielle rettigheder:.Når.der.indgås.aftaler.om.samarbejde.om.forskning.

mellem.forskningsinstitutioner.og.virksomheder,.skal.

det.være.lettere.at.få.aftaler.om.immaterielle.rettig-

heder.på.plads..Ministeriet.for.Videnskab,.Teknologi.

og.Udvikling.vil.i.samarbejde.med.forskningsinstitu-

tionernes.og.erhvervslivets.organisationer.udarbejde.

en.række.vejledende.aftalemodeller.for.forskellige.

typer.af.forskningssamarbejde..

��

9.3 Mere konkurrence skal forbedre dynamikken i de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter

De.Godkendte.Teknologiske.Serviceinstitutter.(GTS-

institutter).er.vigtige.aktører.i.spredningen.af.viden.til.

især.de.små.og.mellemstore.virksomheder..Men.insti-

tutternes.samarbejde.med.forskningsinstitutionerne.er.

ikke.tilstrækkeligt..Og.systemet.mangler.den.fornødne.

breddeogfleksibilitettilattilpassesigmarkedetsnye

behov,fxindenfornyevækstområder.

Der.er.behov.for.at.skabe.større.konkurrence.om.GTS-

midlerne..Flere.nye.aktører.skal.indbydes.til.at.deltage.

i.udbuddet.om.at.udføre.den.teknologiske.service,.der.

er.behov.for..Inden.for.rammerne.af.GTS-systemet.skal.

der.etableres.et.nyt.innovationscenter.for.e-business..

Institutternes.samarbejde.med.forskningen.skal.øges..

Og.der.skal.stilles.større.krav.til.resultaterne,.som.skal.

evalueres.internationalt..

GTS-midlerne skal fordeles i åben konkurrence:.Flere.aktører.skal.indbydes.til.at.deltage.i.udbuddet.

omatudføreteknologiskservice,fxuniversiteter,

andre.forskningsinstitutioner.og.virksomheder..For-

målet.er.at.øge.konkurrencen.og.få.nye.aktører.in-

denfordenteknologiskeservice,fxnyevidenmil-

jøer.inden.for.offentlig.eller.privat.forskning.og.ud-

vikling..Den.teknologiske.service.skal.gøres.mere.

fleksibel,sådenløbendekantilpassesmarkedets

behov.for.ny.viden.og.teknologi.og.omfatte.andre.

områderenddem,derfindespådeeksisterende

GTS-institutteridag,fxiforholdtilvidenservice.

Nyt innovationscenter for e-business:.For.at.styr-

ke.IKT-anvendelsen.i.danske.virksomheder.udbydes.

etableringen.af.et.innovationscenter.for.e-business..

Det.skal.ske.inden.for.rammerne.af.GTS-systemet..

Centret.skal.opbygge.og.sprede.viden.om.erhvervs-

rettede.digitale.løsninger.og.nyskabelser.i.virksom-

hedernes.egne.processer,.der.bygger.på.IKT,.bl.a..

ved.at.indsamle.viden.om.best-practice..Centret.

skal.også.deltage.i.EU-projekter.om.e-business.og.

innovation,.der.bygger.på.IKT..

Øget samarbejde med forskning:.Der.indføres.

krav.om.samarbejdsaftaler.mellem.relevante.GTS-

institutter.og.forskningsinstitutioner,.når.det.offent-

lige.udbyder.midler.til.teknologisk.service..

Internationale evalueringer:.Internationale.eksper-

ter.skal.evaluere.GTS-institutternes.strategiske.ud-

viklingsplaner.og.resultater..Evalueringerne.skal.bru-

ges.af.Rådet.for.Teknologi.og.Innovation.i.forbin-

delse.med.indgåelse.af.resultatkontrakter.med.

institutterne.

kapitel 9 • gode rammer For Virksomhedernes Forskning, udVikling og innoVation

9.4 Private virksomheder skal have bedre mulighed for at deltage i offentligt finansieret forskning – også i EU

Strategisk.forskning.og.teknologiudvikling.får.stigende.

betydning.i.EU,.som.afsætter.betydelige.midler.til.

europæiske.rammeprogrammer.for.forskning.og.ud-

vikling..Men.danske.virksomheder.udnytter.ikke.i.til-

strækkeligt.omfang.de.muligheder,.der.ligger.i.pro-

grammerne..

Det.skal.være.nemmere.for.private.virksomheder.at.

deltage.i.udbud.om.offentlige.forskningsopgaver..Og.

især.skal.danske.virksomheder.rustes.bedre.til.at.ind-

gå.i.EU’s.projekter..Der.skal.være.bedre.mulighed.for.

offentligmedfinansieringforsmåogmellemstorevirk-

somheder..Og.der.skal.udarbejdes.en.strategi.for.

dansk.deltagelse.i.EU’s.teknologiinitiativer..Der.skal.

ogsåetableresbrugerfinansieredebrohovedfunktioner

i.udvalgte.internationale.forsknings-,.innovations-.og.

erhvervsmiljøer.

. .

Private virksomheder skal nemmere kunne del-tage i offentligt finansieret forskning:.Danske.

forskningstungevirksomhederskal–gerneisamar-

bejdemedsmåogmellemstorevirksomheder–i

større.grad.deltage.i.konkurrencen.om.forsknings-

midlerne.på.samme.betingelser.som.de.offentlige.

forskningsinstitutioner..Opslag.og.information.om.

udbud.af.forskningsmidler.skal.tilrettelægges,.så.

virksomhedernes.deltagelse.fremmes..

Lovgivningsmæssige barrierer for internationalt samarbejde om forskning og udvikling skal fjer-nes:.Lov.om.Teknologi.og.Innovation.skal.ændres,.

så.der.bliver.mulighed.for.at.afgive.bevillingskompe-

tence.til.en.transnational.eller.international.instans,.

fxfælleseuropæisketeknologiinitiativer.Endvidere

skal.Rådet.for.Teknologi.og.Innovation.i.deres.stra-

tegi.indtænke.mulighederne.for.at.understøtte.dan-

ske.virksomheders.deltagelse.i.internationale.forsk-

nings-.og.innovationsprogrammer.

Medfinansiering af dansk deltagelse i internatio-nale forsknings- og udviklingsprogrammer:.Rådet.

forTeknologiogInnovationskalkunnemedfinan-

siere.internationale.programmer.og.projekter,.der.

kan.fremme.innovationen.i.danske.virksomheder..

Det.kan.være.programmer.og.projekter.i.regi.af.EU,.

bilateralesamarbejdsaftaler,EUREKAmv.Medfinan-

sieringen.ydes.til.små.og.mellemstore.virksomheder,.

GTS-institutter.mv..med.henblik.på.at.fremme.deres.

deltagelse.

Styrket vejledning om EU’s forskningsprogram-mer: Information.og.vejledning.til.danske.forskere.

og.virksomheder.om.EU’s.forskningsprogrammer.

skal.forbedres..Virksomheder.og.forskere.skal.have.

konkret.rådgivning.om.udformning.af.ansøgninger,.

om.etablering.af.samarbejde.med.virksomheder.og.

forskere.i.andre.lande.mv..Ud.over.en.forbedring.af.

den.nationale.informations-.og.vejledningsindsats.

skal.der.etableres.adgang.til.information.og.vejled-

ningiBruxelles.

Strategi for dansk deltagelse i EU’s teknologiini-tiativer:.Der.skal.udarbejdes.en.strategi.for.dansk.

deltagelse.i.de.store,.strategiske.teknologiinitiativer,.

som.EU.planlægger.som.led.i.det.kommende.7..

rammeprogram.for.forskning..Inden.for.rammerne.af.

den.nye.bevillingsstruktur.for.samarbejde.om.forsk-

ning.og.udvikling.skal.danske.partnerskaber.kunne.

opnåmedfinansieringafforberedelseogdeltagelsei

fælles.teknologiinitiativer.mv..

Brohoveder for kontakt til internationale forsk-nings-, innovations- og erhvervsmiljøer:.I.tilknyt-

ning.til.udvalgte.ambassader.og.handelskontorer.i.

udlandetetableresbrugerfinansieredebrohoved-

funktioner.for.kontakt.til.førende.forsknings-,.innova-

tions-.og.erhvervsmiljøer.i.de.pågældende.lande..

Brohovederne.skal.bemandes.med.personer,.der.har.

erfaring,.og.som.har.særlig.indsigt.inden.for.det.på-

gældende.område..

��

INN

OV

AT

ION

9.5 Program for brugerdreven innovation skal give ny viden om kunder og markeder

Der.er.større.chance.for.at.opnå.kommerciel.succes.

med.nye.produkter.og.koncepter,.når.de.tager.afsæt.i.

kundernes.behov..Her.spiller.virksomhedernes.medar-

bejdere.en.vigtig.rolle..Men.danske.virksomheder,.of-

fentlige.institutioner.og.myndigheder.arbejder.sjældent.

systematisk.med.at.inddrage.kundernes.behov.i.inno-

vationsprocessen.Idagfindesderikkesamledeud-

dannelses-.og.forskningsmiljøer,.som.systematisk.un-

derstøtter.arbejdet...

Der.iværksættes.et.samlet.program.for.brugerdreven.

innovation..Det.indebærer,.at.der.skal.etableres.et.

samlet.forskningsmiljø.for.brugerdreven.innovation..

Samtidig.skal.der.igangsættes.en.række.konkrete..

forsøg.med.at.afdække.kunde-.og.brugerbehov.og.

markedstendenser.i.mindre.virksomheder.og.i.den.of-

fentlige.sektor..Og.der.skal.etableres.netværk,.der.kan.

opbygge.viden.om.brugerdreven.innovation..De.kom-

mende.professionshøjskoler.skal.forpligtes.til.et.styrket.

samspil.med.erhvervslivet.om.innovation..

kapitel 9 • gode rammer For Virksomhedernes Forskning, udVikling og innoVation ��

Forskning i brugerdreven innovation:.Der.etable-

res.et.samlet.forskningsmiljø.inden.for.brugerdreven.

innovation..Forskningsmiljøet.skal.udbydes.i.åben.

konkurrence.gennem.forskningsrådssystemet..Mil-

jøet.skal.være.tværfagligt.og.inddrage.områder.som.

erhvervsøkonomi,.antropologi,.etnologi,.teknologi-

udvikling,.ingeniørvidenskab,.design.og.psykologi..

Forskningsmiljøet.skal.opbygge.viden.om,.hvordan.

brugeres.ønsker,.ikke-erkendte.behov,.brugervenlig-

hed.mv..kan.afdækkes..Forskningsmiljøet.skal.bi-

drage.til.at.skabe.viden.om.sammenhængen.mellem.

teknologiske.muligheder.og.brugerbehov..Endvidere.

skal.de.organisatoriske.aspekter.af.brugerdreven.in-

novation,.herunder.medarbejdernes.rolle,.belyses..

Der.igangsættes.erhvervs-ph.d-forløb..På.sigt.kan.

behovet.for.en.overbygningsuddannelse.vurderes..

Projekter om brugerdreven innovation: Der.igang-

sættes.konkrete.projekter.om.brugerdreven.innova-

tion.i.mindre.virksomheder.og.i.den.offentlige.sektor..

Projekterne.skal.udvælges.i.åben.konkurrence..Der.

skal.stilles.nye.værktøjer.og.kompetencer.til.rådig-

hed.for.mindre.virksomheder.og.offentlige.institutio-

ner,.som.gennemfører.projekter.om.systematisk.at.

afdække.kunde-.og.brugerbehov,.markedstendenser.

mv..Indsatsen.gennemføres.bl.a..i.samarbejde.med.

det.nye.forskningsmiljø..Indsatsen.kan.omfatte.om-

råder,.hvor.Danmark.har.særlige.erhvervsmæssige.

kompetencer,fxenergi,miljøteknologi,byggeri,

sundhed,.mode,.design.og.fødevarer..

Der.skal.på.baggrund.af.projekterne.opsamles.vi-

den,.som.bidrager.til.forskningsindsatsen.i.bruger-

dreven.innovation..Den.opsamlede.viden.skal.stilles.

til.rådighed.for.alle..Det.skal.bl.a..ske.gennem.etab-

lering.af.netværk.mellem.brancheorganisationer,.

virksomheder,.erhvervsuddannelser.og.videregående.

uddannelser..Med.afsæt.i.projekterne.skal.der.også.

udvikles.uddannelsestilbud.til.ledere..De.nye.regio-

nale.vækstfora.kan.spille.en.rolle.i.gennemførelsen.

af.initiativet.

Krav om samspil om innovation for professions-højskoler og erhvervsakademier:.De.kommende.

professionshøjskoler.og.erhvervsakademier,.jf..kapi-

tel.6,.skal.forpligtes.til.et.styrket.samspil.om.innova-

tion.med.offentlige.og.private.aftagere..Konkret.kan.

detfxskevedinnovationsprojekter,udstationeringaf

undervisere.i.virksomheder,.praktikophold.for.stude-

rende,.gæsteundervisere,.uddannelsesnetværk.mv...

I.professionshøjskolernes.udviklingskontrakter.op-

stillesspecifikkemålforatfremmeinnovationisam-

spil.med.erhvervslivet.

Køb.af.rettigheder.eller.indgåelse.af.licensaftaler.kan.

være.en.effektiv.vej.til.at.øge.en.virksomheds.innova-

tionsevne..Mange.virksomheder.ser.køb.af.licenser.

som.en.vigtig.kilde.til.at.accelerere,.supplere.eller.er-

statte.egen.forskning.og.udvikling..Men.i.Danmark.er.

handel.med.viden.ikke.særlig.udbredt..

Det.skal.der.rettes.op.på.med.en.internetbaseret.mar-

kedsplads,.som.skal.skabe.et.gennemsigtigt.og.vel-

fungerende.marked.for.køb.og.salg.af.rettigheder..Og.

der.skal.skabes.adgang.til.at.udnytte.Patent-.og.Vare-

mærkestyrelsens.tekniske.viden.til.vurdering.af.nye.in-

vesteringer.

9.6 Ny elektronisk markedsplads skal styrke handel med viden. .

Ny markedsplads for handel med viden:.For.

at.skabe.et.gennemsigtigt.og.velfungerende.

marked.for.køb.og.salg.af.rettigheder.skal.der.

etableres.en.internetbaseret.markedsplads.for.

handel.med.rettigheder..På.markedspladsen.kan.

sælgere.udbyde.deres.rettigheder,.og.købere.

kan.danne.sig.et.overblik.over,.hvilke.rettigheder.

der.er.til.salg.i.Danmark..Derudover.vil.markeds-

pladsen.have.links.til.internationale.platforme.

for.handel.med.viden..

Systematisk spredning af viden om rettighe-der:.Som.en.del.af.markedspladsen.skal.virk-

somheder,finansielleaktørerogandreinteres-

senter.systematisk.kunne.blive.orienteret.om.

nye.patenter.og.mod.betaling.få.adgang.til.at.

udnytte.Patent-.og.Varemærkestyrelsens.tekni-

ske.viden.til.vurdering.af.nye.investeringer.

. .

�0


9.7 Viden om digitale løsninger skal styrke virksomhedernes brug af IKT

Anvendelsen.af.informations-.og.kommunikationstekno-

logi.(IKT).er.et.vigtigt.redskab.til.øget.innovation.i.virk-

somhederne..Virksomheder,.der.anvender.IKT.som.en.

integreret.del.af.virksomheden,.skaber.mere.værdi.og.er.

mere.innovative.end.andre.virksomheder..En.forudsæt-

ning.for.fuldt.at.udnytte.potentialet.i.IKT.er,.at.brugerne.

er.trygge.ved.sikkerheden,.når.de.anvender.IKT..

Danmark.er.allerede.førende.i.verden,.når.det.gælder.

udvikling.og.implementering.af.digital.forvaltning..Men.

udviklingen.går.stærkt,.og.der.er.behov.for.at.gøre.det.

bedre.på.en.række.områder..I.samarbejde.med.private.

it-leverandører.skal.der.laves.en.ny.infrastruktur,.der.vil.

gøredetmuligtpåensimpel,billig,fleksibelogsikker

mådeatafsendeforretningsmeddelelser–fxe-faktura–

via.internettet..Digital.kommunikation.mellem.den.offent-

lige.sektor.og.borgerne.og.virksomhederne.skal.udbre-

des.til.alle.områder..Senest.i.2012.skal.al.relevant.skrift-

lig.kommunikation.mellem.virksomheder,.borgere.og.

den.offentlige.sektor.kunne.foregå.digitalt..

E-faktura via internettet:.Der.etableres.en.internet-

baseret.infrastruktur,.der.skal.gøre.det.muligt.for.

virksomhedernepåensimpel,billig,fleksibelog

sikkermådeatafsendeforretningsmeddelelser–

fxe-faktura–viainternettet.Systemetbaserespå

åbne.internationale.standarder,.og.etableres.i.sam-

arbejde.med.private.it-leverandører..Det.skal.være.

klar.til.brug.i.2007..

Digital kommunikation skal udbredes til alle om-råder:.Senest.i.2012.skal.al.relevant.skriftlig.kom-

munikation.mellem.virksomheder,.borgere.og.den.

offentlige.sektor.kunne.foregå.digitalt..For.borgerne.

er.der.tale.om.en.mulighed,.ikke.en.pligt..I.forhold.til.

erhvervslivet.er.målet,.at.alle.relevante.breve,.indbe-

retninger,.ansøgninger.mv..herefter.kun.kan.sendes.

via.digitale.kanaler..Der.skal.i.2006.udarbejdes.en.

samlet.strategi.for.digitaliseringen,.herunder.en.

samlet.oversigt.over,.hvilke.områder.og.services.der.

digitaliseres,.og.en.tidsplan.for.gennemførelsen.af.

initiativet..Strategien.udarbejdes.i.tæt.samarbejde.

med.relevante.organisationer.fra.erhvervslivet.samt.

de.kommunale.parter.

Færre byrder for virksomhederne gennem digital sagsbehandling:.Der.skal.indføres.digital.sagsbe-

handling.på.de.25.offentlige.services,.der.bruges.af.

flestmindrevirksomheder,herunderalleregistrerin-

ger,.byggesager.mv..Løsningerne.skal.genbruge.re-

levante.data.på.tværs.af.myndigheder,.så.virksom-

hederne.indberetter.én.gang.ét.sted..Ved.digital.

sagsbehandlinganvendesit-systemertilfxhurtigt

at.besvare.henvendelser.og.til.at.tjekke.indberetnin-

ger.automatisk.for.simple.misforståelser.og.fejl.

regeringens mål For stærkere

konkurrence og større åbenhed

•. I.2010.skal.konkurrencen.i.Danmark.være.på.

højde.med.de.bedste.OECD-lande,.og.antal-

let.af.brancher.med.konkurrenceproblemer.

skal.være.halveret.

•. Danske.virksomheder.skal.være.blandt.de.

mest.innovative.i.verden.

•. Danmarks.offentlige.institutioner.skal.være.

blandt.de.mest.innovative.i.verden..De.skal.

have.fokus.på.at.udvikle.nye.idéer,.som.kan.

omsættes.til.bedre.service.for.borgere.og.

virksomheder.

10. Stærkere konkurrence og større åbenhed skal styrke innovationen

Men.på.vigtige.områder.er.der.svagheder,.som.vi.skal.

rette.op.på,.når.Danmark.skal.være.et.førende.innova-

tivt.samfund..

Dererutilstrækkeligkonkurrenceogeffektivitetiflere

brancherogpåenrækkeinfrastrukturområder,fxjern-

bane-.og.vandsektoren..Nye.former.for.offentlig-privat.

�2

Danmarks.evne.til.løbende.at.udvikle,.producere.og.mar-

kedsføre.nye.varer.og.ydelser.er.afgørende.for.vores.kon-

kurrencekraft..Derfor.er.det.vigtigt,.at.vi.overalt.i.samfun-

det.er.innovative.og.omsætter.nytænkning.til.værdi..

En.af.de.væsentligste.drivkræfter.for.innovation.i.hele.

samfundet.er.en.effektiv.konkurrence..Det.gælder.både.i.

den.private.og.i.den.offentlige.sektor..Det.er.også.vigtigt,.

atviergodetilattiltrækkekvalificeredeudlændingetil

Danmark..

.

DeflesteinternationaleundersøgelserplacererDan-

mark.blandt.de.mest.konkurrencedygtige.lande..Vi.har.

en.sund.og.åben.samfundsøkonomi.med.et.bredt.fun-

deret.erhvervsliv..Vi.har.en.god.infrastruktur.og.en.vel-

udbygget.offentlig.sektor..

�3

samarbejde.bruges.næsten.ikke..Offentlige.opgaver.

udliciteres.mindre.end.i.andre.lande,.og.der.arbejdes.

ikke.systematisk.med.fremme.af.innovation.i.den.of-

fentlige.sektor..Regler.for.opholds-.og.arbejdstilladelse.

gørdetvanskeligtattiltrækkekvalificeredeudlændin-

ge..Skatten.på.arbejdsindkomst.er.høj.

Der.er.brug.for.en.skarp.konkurrence.både.her.i.landet.

og.fra.udlandet.til.at.drive.fornyelsen..

Eksisterende.og.nye.love.og.regler.skal.vurderes.nøje.

for.at.minimere.begrænsninger.i.konkurrencen..Kon-

kurrencemyndighederne.skal.have.mere.effektive.efter-

forskningsmetoder,.bl.a..bøderabat.til.virksomheder.og.

personer,.der.samarbejder.med.myndighederne.

På.en.række.infrastrukturområder.skal.konkurrencen.

og.effektiviteten.øges..Der.skal.bl.a..sikres.en.mere.ef-

fektiv.regulering.af.vandsektoren.og.øget.markedsori-

enteringindenfortogtrafikken.

strategi For stærkere konkurrence

og større åbenhed

1.. Særregler.og.handelshindringer.skal.væk.

2.. Myndighederne.skal.have.nye,.effektive..

værktøjer.til.at.sikre.konkurrence.

3.. Mere.konkurrence.skal.give.bedre.infrastruktur.

4.. Mere.offentlig-privat.samarbejde.og.konkur-

rence.skal.styrke.effektivitet.og.innovation..

5. Greencardskalfåflerekvalificerede.

udlændinge.til.Danmark..

6.. Lavere.skat.på.arbejdsindkomst.

Der.skal.også.være.mere.konkurrence.om.kommunale.

og.regionale.opgaver..Alle.udbudsegnede.opgaver.

skal.udbydes.i.konkurrence..Der.skal.stilles.krav.om.

åben.annoncering.af.større.offentlige.indkøb..Nye.for-

mer.for.offentlig-privat.samarbejde.skal.udbredes.og.

bruges.målrettet..Og.konkurrencen.mellem.offentlige.

og.private.leverandører.skal.ske.på.lige.vilkår.

Der.skal.arbejdes.for.et.velfungerende.marked.for.va-

rer.og.tjenester.i.EU..Danske.love.og.standarder.skal.

gennemgås.med.henblik.på.at.vurdere,.hvorvidt.de.

lever.op.til.principperne.for.det.indre.marked..Og.han-

delshindringer.skal.fjernes..

Ennygreencard-ordningskalfåflerekvalificerede

udlændinge.til.Danmark..Og.højtlønnede.udlændinge.

skal.hurtigere.kunne.få.en.opholds-.og.arbejdstilla-

delse..

�3kapitel 10 • stærkere konkurrence og større åbenhed skal styrke innoVationen

10.1 Særregler og handelshindringer skal væk

Reguleringer.i.love.og.regler.begrænser.konkurrencen.

på.en.række.områder..Og.manglende.fælles.standar-

der.og.nationale.særregler.hindrer.konkurrencen.over.

grænserne..Færre.restriktioner.kan.skabe.mere.åben-

hed.og.konkurrence.på.de.danske.markeder..

Eksisterende.og.nye.love.og.regler.skal.vurderes.nøje.

for.at.minimere.begrænsninger.i.konkurrencen..Der.

skal.arbejdes.for.et.velfungerende.marked.for.varer.og.

tjenester.i.EU..Love,.autorisationsordninger.og.stan-

darder.skal.gennemgås.med.henblik.på.at.vurdere,.

hvorvidt.de.lever.op.til.principperne.for.det.indre.mar-

ked,.og.handelshindringer.skal.fjernes..Danmark.skal.

efterleve.sine.klimaforpligtelser.under.hensyntagen.til.

løsning.af.basisårsproblemet,.og.det.skal.ske.på.en.

omkostningseffektiv.måde..

Screening af nye regler for konkurrencemæssige begrænsninger:.De.enkelte.ministerier.skal.vurdere,.

om.forslag.til.nye.love.og.bekendtgørelser.på.deres.

område.vil.have.negative.konsekvenser.for.konkur-

rencen..Hvis.det.er.tilfældet,.skal.det.klart.fremgå.af.

lovforslagets.bemærkninger,.og.der.skal.indføjes.en.

bestemmelse.om,.at.lovforslagets.konsekvenser.

evalueres.efter.3-5.år.med.henblik.på.eventuelle.ju-

steringer..Det.henstilles,.at.lovforslag.i.givet.fald.

forelægges.Konkurrencestyrelsen,.inden.de.sendes.i.

høring..

Fjernelse af handelshindringer i dansk lovgivning:.Eksisterende.danske.love,.autorisationsordninger.og.

standarder.gennemgås.med.henblik.på.at.vurdere,.

hvorvidt.de.lever.op.til.principperne.for.det.indre.

marked,.og.handelshindringer.skal.fjernes..Problem-

felter.kan.typisk.være.gensidig.anerkendelse,.sprog-

krav,geografiskeogejerskabsmæssigebegræns-

ninger..Der.skal.i.vurderingen.tages.hensyn.til,.at.de.

fxsundheds-,sikkerheds-ogmiljøhensyn,derligger

til.grund.for.de.danske.særregler,.standarder.og.ad-

ministrative.praksis,.fortsat.kan.tilgodeses..Endvi-

dere.arbejdes.for.et.velfungerende.marked.for.varer.

og.tjenesteydelser.i.EU..De.første.resultater.af.arbej-

det.forventes.offentliggjort.i.sommeren.2006..

Omkostningseffektiv opfyldelse af Danmarks klimaforpligtelser:.Kyotoaftalen.trådte.i.kraft.i.fe-

bruar.2005..Danmark.har.forpligtet.sig.til.at.reducere.

sine.udledninger.af.drivhusgasser.med.21.pct..regnet.

som.et.gennemsnit.i.årene.2008-2012.i.forhold.til.ni-

veauet.i.1990..Danmark.skal.efterleve.sine.klimafor-

pligtelser.under.hensyntagen.til.løsning.af.basisårs-

problemet..Regeringen.vil.fortsat.arbejde.for.at.redu-

cere.udledningen.af.drivhusgasser.på.baggrund.af.

principperne.i.den.omkostningseffektive.klimastrategi.

baseret.på.både.internationale.og.nationale.tiltag..

�4

�5�5kapitel 10 • stærkere konkurrence og større åbenhed skal styrke innoVationen

1.345.000,00

2.390.000,00

4.200.200,00

4.340.900,00

8.200.430,00

1.330.420,00

2.300.590,00

2.390.000,00

4.200.200,00

4.340.900,00

1.345.000,00

2.390.000,00

4.200.200,00

4.340.900,00

8.200.430,00

1.330.420,00

2.300.590,00

2.390.000,00

4.200.200,00

4.340.900,00

8.200.430,00

1.330.420,00

2.300.590,00

1.345.000,002.390.000,004.200.200,004.340.900,008.200.430,001.330.420,002.300.590,002.390.000,004.200.200,004.340.900,008.200.430,001.330.420,002.300.590,00

Effektiv.konkurrence.er.en.af.de.væsentligste.drivkræf-

ter.for.at.skabe.fornyelse..Konkurrence.presser.virk-

somhederne.til.hele.tiden.at.udvikle.bedre.eller.billigere.

produkterogydelser.LangtdeflestebrancheriDan-

mark.er.udsat.for.hård.konkurrence..Både.herhjemme.

og.på.de.internationale.markeder..Men.i.53.ud.af.ca..

500.brancher.i.Danmark.er.konkurrencen.i.dag.util-

strækkelig..Og.det.danske.prisniveau.er.højere.end.i.

sammenlignelige.lande..

I.dag.har.de.danske.konkurrencemyndigheder.ikke.de.

samme.muligheder.for.at.efterforske.karteller,.som.

EU-Kommissionen.og.konkurrencemyndighederne.i.

langtdeflesteandreEU-lande.Foratbringededan-

ske.konkurrenceregler.op.på.niveau.med.hovedparten.

af.EU-landene.skal.konkurrencemyndighederne.i.Dan-

mark.derfor.have.mere.effektive.efterforskningsmeto-

der.over.for.kartelaftaler,.bl.a..bøderabat.til.virksomhe-

der.og.personer,.der.samarbejder.med.myndigheder-

ne..Der.skal.indføres.mulighed.for.at.anlægge.

gruppesøgsmål,.så.virksomheder.og.forbrugere,.der.

har.lidt.et.tab,.får.bedre.adgang.til.at.opnå.erstatning..

Civile.konkurrencesager.skal.behandles.ved.Sø-.og.

Handelsretten,.hvor.der.er.sagkyndige.dommere.på.

området..Og.behandlingen.af.sager.om.konkurrence.

skal.ske.hurtigere.

10.2 Myndighederne skal have nye, effektive værktøjer til at sikre konkurrence

Styrkelse af konkurrencelovgivningen:.Lovgivnin-

gen.på.konkurrenceområdet.skal.styrkes,.så.mulig-

hederne.for.bl.a..at.opklare.kartelsager.forbedres,.og.

håndhævelsen.kan.ske.hurtigere...

Der.skal.indføres.et.bøderabatsystem.i.kartelsager..

Systemet.skal.gøre.det.muligt.for.en.samarbejdende.

virksomhed.eller.person,.der.henvender.sig.til.kon-

kurrencemyndigheden.med.oplysninger.til.opklaring.

af.et.kartel,.at.opnå.et.hurtigt.tilsagn.om.bøderabat.

efter.nærmere.fastsatte.vilkår..

Der.nedsættes.et.hurtigt.arbejdende.sagkyndigt.ud-

valg,.der.skal.se.nærmere.på,.hvordan.programmet.

bedst.kan.udformes.og.fastlægge.rammerne.for.

samarbejdet.mellem.konkurrencemyndigheden.og.

anklagemyndigheden..Udvalget.vil.også.kunne.for-

holde.sig.til.andre.forslag,.som.kan.føre.til.en.styrket.

opklaring.af.kartelsager.

Udvalget.skal.desuden.se.på,.om.Konkurrencerådet.

generelt,.eller.i.typer.af.sager,.skal.have.mulighed.for.

at.udstede.administrative.bødeforlæg.eller.lignende..

I.lyset.af.ovenstående.skal.udvalget.også.se.på,.om.

Konkurrencerådets.kompetence.skal.ændres,.så.det.

alene.er.de.uafhængige.juridiske.og.økonomiske.

eksperter.med.særlig.indsigt.i.konkurrenceforhold.og.

erhvervslivets.forhold.i.øvrigt,.som.træffer.afgørelse.i.

enkeltsager.om.overtrædelse.af.konkurrenceloven..

Udvalgets.forslag.skal.danne.grundlag.for.en.styr-

kelse.af.konkurrencelovgivningen.i.efteråret.2006.

Mulighed for gruppesøgsmål: Retsplejeloven.skal.

ændres,.så.der.indføres.mulighed.for.at.anlægge.

gruppesøgsmål..Dermed.får.virksomheder.og.for-

brugere,derharlidtettab–bl.a.somfølgeafover-

trædelserafkonkurrenceloven–bedreadgangtilat

opnå.erstatning.

Styrkelse af domstolenes behandling af konkur-rencesager:.Civile.konkurrencesager.fra.hele.landet.

skal.fremover.behandles.ved.Sø-.og.Handelsretten..

Herved.sikres,.at.den.nødvendige.juridiske,.økono-

miske.og.forretningsmæssige.sagkundskab.ved.be-

handlingen.af.de.ret.få,.men.komplicerede.civile.sa-

ger.samles.under.en.domstol.

��

10.3 Mere konkurrence skal give bedre infrastruktur

En.effektiv.infrastruktur.har.væsentlig.betydning.for.en.

effektiv.ressourceudnyttelse.i.Danmark..Gode.mulighe-

der.for.kommunikation.og.transport.af.varer.og.men-

nesker.styrker.virksomhedernes.konkurrencekraft.på.

de.globale.markeder..Men.på.en.række.infrastruktur-

områder.er.konkurrencen.og.tilskyndelsen.til.at.effekti-

visere.ikke.god.nok.i.dag.

.

Der.skal.derfor.bl.a..indføres.en.mere.effektiv.regule-

ring.af.vand-.og.fjernvarmesektoren..Markedsoriente-

ringenindenfortogtrafikkenskaløges.Ogliberalise-

ringen.af.postmarkedet.skal.fortsættes..Liberaliserin-

gerne.på.infrastrukturområderne.skal.ske.under.

hensyn.til.forsyningssikkerheden.

Mere effektiv vandsektor:.Der.skal.indføres.ny.øko-

nomisk.regulering.af.vandsektoren..Bl.a..skal.hvile-i-

sig-selv-princippet.erstattes.med.mere.effektivise-

ringsfremmende.regulering,.og.forbrugerne.skal.be-

skyttes.via.et.prisloft..Der.skal.ske.en.selskabsgørelse.

af.de.kommunale.forsyninger,.så.der.bl.a..sikres.en.

klar.adskillelse.mellem.forsyningsvirksomhederne.og.

kommunerne..Der.skal.stilles.krav.om.benchmarking.

og.miljøledelse..

Mere effektiv affaldssektor:.Konkurrencen.på.mar-

kedet.for.genanvendelse.af.affald.skal.øges,.og.ef-

fektiviteten.og.gennemsigtigheden.på.deponerings-.

ogforbrændingsanlægskalstyrkes–udenatmiljøet

forringes..Virksomheder.og.borgere.skal.have.bedre.

indblik.i,.hvad.de.forskellige.affaldsordninger.koster,.

og.der.skal.sikres.en.klar.adskillelse.af.det.offentli-

ges.myndigheds-.og.driftsopgaver..De.kommunale.

affaldsregulativer.skal.harmoniseres,.og.de.admini-

strative.byrder.for.erhvervslivet.skal.lettes.

Mere effektivitet i fjernvarmesektoren:.Regeringen.

vil.fremlægge.forslag.til.en.regulering,.der.fremmer.

effektiviteten.i.fjernvarmesektoren..Kommuner.med.

billig.fjernvarme.opfordres.til.at.ophæve.tilslutnings-

pligten..Tilslutningspligten.ophæves.for.nye.lavenergi-

huse..

Fortsat liberalisering af postmarkedet:.Regerin-

gen.vil.fortsætte.liberaliseringen.af.postmarkedet..

Når.der.på.EU-niveau.er.skabt.større.klarhed.om.de.

fremtidige.rammebetingelser,.vil.regeringen.analy-

sere.forskellige.modeller.og.på.den.baggrund.frem-

lægge.forslag.herom..I.analysearbejdet.indgår.tillige.

den.momsmæssige.behandling.af.posttjenester.

Øget markedsorientering af togtrafikken:.Rege-

ringen.vil.snarest.fremlægge.forslag.til.øget.mar-

kedsorientering.og.konkurrencebaseret.drift.på.jern-

baneområdet..Regeringen.vil.udarbejde.en.plan.for.

udbudafegnedetrafikopgaversamtvurderemulig-

hederne.for.en.hel.eller.delvis.privatisering.af.DSB..

Liberalisering af lodsvæsenet:.Lodsområdet.skal.

liberaliseres.snarest.muligt..Indledningsvist.konkur-

renceudsættes.de.regionale.lodsninger,.dvs..lods-

ninger.til.og.fra.danske.havne.

Ny el-forbindelse under Storebælt:.For.at.styrke.

konkurrencen.på.el-markedet.og.øge.forsyningssik-

kerheden.skal.der.etableres.en.el-forbindelse.under.

Storebælt,.som.forbinder.markederne.i.Vestdanmark.

og.Østdanmark..Forbindelsen.etableres.af..

Energinet.dk.og.skal.være.i.drift.senest.i.2010.....

Strategisk eftersyn af telereguleringen:.Med.ud-

gangspunkt.i.18.igangværende.markedsundersøgel-

ser.af.konkurrencen.på.teleområdet.vil.Ministeriet.for.

Videnskab,.Teknologi.og.Udvikling.til.efteråret.gen-

nemføre.et.strategisk.eftersyn.af,.om.de.overord-

nede.rammebetingelser.på.teleområdet.kan.forbed-

res.for.at.styrke.innovation.og.investeringer.

10.4 Mere offentlig-privat samarbejde og konkurrence skal styrke effektivitet og innovation

Den.offentlige.sektor.skal.konstant.forny.sig.og.effekti-

viseres.gennem.nye.arbejdsprocesser.og.bedre.ser-

viceydelser..Den.offentlige.service.skal.hele.tiden.sæt-

te.borgernes.og.virksomhedernes.behov.i.centrum..

Konkurrence.og.offentlig-privat.samarbejde.om.at.ud-

føre.offentlige.opgaver.er.et.centralt.middel.til.at.øge.

innovationen.i.både.den.offentlige.og.den.private.sek-

tor..Offentlig-privat.samarbejde.er.dog.ikke.et.mål.i.sig.

selv..Det.vigtige.er,.at.der.er.de.rette.rammer.for.inno-

vation,.og.at.opgaverne.løses.bedst.og.billigst..

Danmark.var.tidligere.i.front,.når.det.gjaldt.omfanget.af.

udbud.i.den.offentlige.sektor..Men.udviklingen.er.gået.i.

stå..I.dag.udliciteres.offentlige.opgaver.mindre.end.i.

andre.lande..Og.mens.nye.former.for.offentlig-private.

partnerskaber.er.udbredt.mange.steder.i.udlandet,.er.

de.næsten.ukendte.i.Danmark.

Det.offentlige.skal.derfor.blive.bedre.til.at.bruge.mar-

kedet.til.at.levere.den.bedste.og.billigste.service..Kom-

muner.og.regioner.skal.have.pligt.til.at.udbyde.en.ræk-

ke.opgaver.i.konkurrence.på.samme.måde,.som.staten.

har.det.i.dag..

Ulige.konkurrencevilkår.mellem.offentlige.og.private.

virksomheder.som.følge.af.lønsumsafgiften.skal.fjer-

nes..Der.skal.stilles.krav.om.åben.annoncering.af.bl.a..

indkøb.til.en.værdi.under.EU’s.tærskelværdier,.hvilket.

vilgiveflerevirksomheder–herundermindrevirksom-

heder–mulighedforatbydeindpåoffentligeindkøb.

Konkurrencen.mellem.offentlige.og.private.leverandø-

rer.skal.ske.på.lige.vilkår..

Nye.former.for.offentlig-privat.samarbejde.skal.udbre-

des.og.målrettes..Der.skal.skabes.bedre.rammer.for.

offentlig-private.selskaber..Og.måling.af.innovations-

kraften.i.offentlige.institutioner.skal.tilskynde.til,.at.of-

fentlige.institutioner.bliver.mere.innovative..

kapitel 10 • stærkere konkurrence og større åbenhed skal styrke innoVationen ��

��

Stærkere konkurrence om kommunale og regio-nale opgaver:Kommunerneogregionerneskal–på

linjemedstaten–havepligttilmedpassendemel-

lemrum.at.udbyde.en.række.opgaver,.som.vurderes.

som.udbudsegnede..Regeringen.vil.drøfte.den.kon-

krete.udformning.med.kommuner.og.regioner..I.til-

knytning.hertil.skal.der.laves.regler.for.beregning.af.

kontrolbud,.ligesom.på.det.statslige.område..Det.

skal.sikre,.at.kommuner.og.private.virksomheder.by-

der.på.en.opgave.på.lige.vilkår.

Nyt, mere fokuseret udliciteringsråd:.Der.skal.

nedsættes.et.nyt.udliciteringsråd.med.et.kommisso-

rium,.der.i.højere.grad.end.tidligere.fokuserer.på.sy-

stematisk.og.tilbagevendende.erfaringsopsamling..

Rådet.skal.årligt.forelægge.regeringen.anbefalinger.

om,.hvordan.konkurrenceudsættelsen.kan.øges..Rå-

det.skal.sammen.med.det.kommunale.evaluerings-

institut.regelmæssigt.udarbejde.redegørelser.om.

konkurrenceudsættelsen.i.regioner.og.kommuner.

Flere opgaver annonceres åbent:.Der.skal.stilles.

krav.om.åben.annoncering.af.indkøb.og.kontrakter,.

der.indgås.med.private.leverandører,.som.ligger.over.

500.000.kr.,.men.under.tærskelværdierne.for.EU-

udbud.Detvilgiveflerevirksomheder–herunder

mindrevirksomheder–mulighedforatbydeindpå

kommunale,.regionale.og.statslige.indkøb...For.at.

understøtte.annonceringen.etablerer.staten.en.ud-

budsdatabase.sammen.med.KL..På.de.opgaveom-

råder,.som.ikke.er.omfattet.af.reglerne.om.EU-udbud.

(de.såkaldte.bilag.B-ydelser),.skal.der.også.ske.åben.

annoncering.af.offentlige.indkøb..Det.er.bl.a..opga-

ver.vedrørende.social-.og.sundhedsvæsen,.uddan-

nelse,.kulturelle.ydelser,.juridiske.ydelser,.hotel-.og.

restaurationsvirksomhed.og.sø-.og.jernbanetrans-

port..

Ændring af lønsumsafgiften skal give mere lige konkurrencevilkår:.Offentlige.myndigheder.skal.

have.refusion.for.lønsumsafgifter.ved.køb.af.ydelser.

fra.private.virksomheder,.hvor.lønsumsafgiften.med-

fører.ulige.konkurrencevilkår..Det.vil.medføre.mere.

lige.konkurrence.mellem.det.offentlige.og.private.

virksomheder,.der.leverer.ydelser.til.det.offentlige..

Fair afregningspriser: Det.skal.sikres,.at.afreg-

ningsprisen.til.private.leverandører.på.bl.a..ældreom-

rådet.afspejler.kommunens.gennemsnitlige,.langsig-

tede.omkostninger.ved.selv.at.levere.ydelsen,.så.

konkurrencevilkårene.er.lige..Konkurrencemyndighe-

derne.skal.kunne.fastsætte.afregningsprisen,.hvis.

kommunen.ikke.kan.dokumentere,.at.de.har.med-

regnet.alle.omkostninger.i.den.pris,.der.afregnes.til.

de.private.leverandører.

Kommuner og regioner skal vurdere, hvordan byggeri organiseres bedst: Der.skal.indføres.krav.

om,.at.kommuner.og.regioner.og.i.videst.muligt.om-

fang.den.almene.sektor.systematisk.skal.vurdere,.

hvordan.store.bygge-,.anlægs-.og.forsyningsprojek-

terorganiseresbedstmuligt.Detkanfxværesom

offentlig-privat.partnerskab,.samlet.udbud.eller.i.an-

dre.former.for.samspil.med.den.private.sektor..Der-

med.sikres.et.bedre.beslutningsgrundlag.for.at.væl-

ge.den.organisationsform,.som.giver.mest.effektivi-

tet.og.innovation..I.den.forbindelse.skal.reglerne.om.

moms.i.offentlig-private.partnerskaber.gøres.klare.

Bedre rammer for offentlig-private selskaber:.Reglerne.for.kommuners.og.regioners.adgang.til.at.

agere.på.markedet.skal.strammes.og.præciseres,.så.

de.rettes.mod.at.få.ydelser,.der.tidligere.især.har.

været.varetaget.inden.for.den.offentlige.sektor,.ud.

på.markedet..Kommuner.og.regioner.skal.kun.kunne.

sælge.ydelser.kommercielt,.hvis.salget.sker.via.et.

fælles.selskab.med.deltagelse.af.en.privat.virksom-

hed,.eller.hvis.ydelsernes.værdi.falder.under.en.ba-

gatelgrænse..Der.fastsættes.en.øvre.grænse.for,.

hvor.meget.selskabet.kan.afsætte.til.private..Hvis.

selskabet.overskrider.grænsen,.skal.det.offentlige.

trække.sig.fra.selskabet..Kontrollen.på.området.skal.

også.styrkes..

Den offentlige sektors innovationskraft skal må-les:.For.at.forbedre.statslige.institutioners.evne.til.at.

innovere.skal.der.gennemføres.systematiske.målin-

ger.af.innovationskraften.i.større.statslige.institutio-

ner..Finansministeriet.vil.årligt.offentliggøre.en.rede-

gørelse.med.dokumentation,.nye.kritiske.indsatsom-

råder.og.eksempler.på.succesfuld.innovation..

Initiativet.skal.på.sigt.spredes.til.øvrige.dele.af.den.

offentlige.sektor.

10.5 Green card skal få flere kvalificerede udlændinge til Danmark

Kvalificeretudenlandskarbejdskraftkanbidragetilatstyrke

vækstmulighederne.i.dansk.erhvervsliv.og.øge.den.danske.

konkurrencekraft..Det.gælder.højtuddannet.arbejdskraft.på.

kandidat-.og.ph.d.-niveau..Det.gælder.også.diplomingeniø-

rer.og.visse.grupper.af.erhvervsfagligt.uddannede..Samlet.

har.Danmark.en.lille.nettoudvandring.af.højtuddannede..

Både.en.række.engelsktalende.lande.og.de.øvrige.nordiske.

lande.har.en.bedre.balance.mellem.ind-.og.udvandringen.af.

højtuddannede.

Derskalindføresengreencard-ordning,såflereudlændin-

ge.kan.få.opholdstilladelse.her.i.landet.i.en.periode.for.at.

søge.arbejde,.hvis.de.opfylder.en.række.kriterier,.som.gør,.

atdeletkanfindebeskæftigelse.Udenlandskestuderende,

som.færdiggør.en.videregående.uddannelse.her.i.landet,.

skal.have.en.særlig.green.card-ordning..Højtlønnede.skal.

hurtigere.kunne.få.en.opholds-.og.arbejdstilladelse..

Særlig udvidet ordning for opholdstilladelse for velkvalifice-ret arbejdskraft (green card): Der.skal.indføres.en.green.card-

ordning,dergiversærligtkvalificeredeudlændingeudenkon-

kret.jobtilbud,.men.med.gode.forudsætninger.for.beskæftigel-

se,.mulighed.for.at.få.opholdstilladelse.i.op.til.6.måneder.med.

henblik.på.at.søge.arbejde.i.Danmark..Ordningen.skal.have.ka-

rakter.af.et.pointsystem,.hvor.bl.a..udlændinges.uddannelse,.

sprogkundskaber.og.arbejdserfaring.indgår.som.kriterier..Der.skal.

ved.udformningen.af.ordningen.tages.højde.for.de.misbrugsmu-

ligheder,.øgede.muligheder.for.indvandring.kan.indebære..

Udvidelse af jobkortordningen: Der.skal.gives.opholdstilla-

delse.til.alle,.der.kan.fremvise.et.konkret.jobtilbud.med.en.årlig.

aflønningover375.000kr.Samtidigtskalantalletafjobfunktio-

ner,.der.udløser.opholdstilladelse,.øges.

Green card-ordning for udenlandske studerende: Uden-

landske.studerende,.som.færdiggør.en.videregående.uddan-

nelse.i.Danmark,.skal.i.forlængelse.heraf.have.mulighed.for.

at.søge.arbejde.i.6.måneder.

Udvidelse af de særlige regler for unge fra bestemte aftale-lande:.De.eksisterende.working.holidays-aftaler.med.andre.lan-

de.skal.søges.udvidet.ved.at.give.opholds-.eller.arbejdstilla-

delse.i.1-3.år.efter.working.holiday-perioden..De.bilaterale.afta-

ler.omfatter.18-30.årige,.som.får.adgang.til.at.holde.ferie.her.i.

landet.i.op.til.ét.år.og.i.tilknytning.hertil.supplere.deres.rejse-

midler.med.beskæftigelse.i.op.til.6.måneder..Udvidelsen.vil.give.

unge.mulighed.for.at.blive.i.landet.og.færdiggøre.uddannelse.

og.søge.job.

kapitel 10 • stærkere konkurrence og større åbenhed skal styrke innoVationen ��

10.6 Lavere skat på arbejdsindkomst

I.Danmark.har.vi.et.veludbygget.velfærdssamfund..

Modstykket.er.et.højt.niveau.for.de.samlede.skatter..

Det.høje.niveau.for.skat.og.velfærd.bidrager.til.en.mere.

ligelig.fordeling..Og.en.del.af.skatten.går.til.offentlige.

ydelser,sombidragertilvelstanden,fxuddannelse.

Men.de.høje.skatter.har.også.omkostninger.for.sam-

fundet..Høje.skatter.gør.det.mindre.attraktivt.at.yde.en.

ekstra.indsats.og.at.dygtiggøre.sig..Niveauet.for.og.

sammensætningen.af.beskatningen.er.et.kompromis.

mellem.forskellige.hensyn,.som.må.afvejes.imod.hin-

anden..

Lavere skat på arbejdsindkomst:.Det.

er.regeringens.mål.gradvist.at.sænke.

skatten.på.arbejdsindkomst..Regerin-

gen.har.allerede.gennemført.lettelser.af.

skatten.på.ca..10.mia..kr..i.2004..Forud-

sat.at.det.økonomiske.råderum.er.tilve-

jebragt,.vil.regeringen.sænke.skatten.på.

arbejdsindkomst.yderligere..Regeringen.

viludarbejdeenflerårigplanherfor.

100

101101kapitel 10 • stærkere konkurrence og større åbenhed skal styrke innoVationen

102

11. Stærkt samspil med andre lande og kulturer

Globaliseringen.skaber.nye.muligheder.for.danske.bor-

gere.og.virksomheder.i.hele.verden..Flere.danskere.har.

kontakt.med.andre.lande.og.rejser.selv.ud..Vi.skal.i.hø-

jere.grad.forholde.os.til.og.virke.sammen.med.menne-

sker.med.forskellig.kulturel.baggrund..Samtidig.bety-

der.den.teknologiske.udvikling,.at.kommunikationen.

på.tværs.af.landegrænser.og.kulturer.foregår.på.en.

helt.anden.måde.end.tidligere.

Vi.skal.have.et.stærkt.samspil.med.andre.lande.og.kul-

turer.Danskeinteresserskalvaretageseffektivt–øko-

nomisk,.politisk.og.kulturelt..Vi.skal.have.en.god.forstå-

elseafandrekulturer.Ogudlandetskalhavekvalifice-

ret.viden.om.Danmark.og.vores.særlige.kompetencer.

regeringens mål For stærkt samspil

med andre lande og kulturer

•. Danske.interesser.skal.varetages.effektivt.på.

denglobalescene–politisk,økonomisk,kul-

turelt.og.konkret.for.danske.borgere.og.virk-

somheder..

•. Det.danske.samfund.skal.have.god.indsigt.i.

ogforståelseafandrelandeogkulturer–

også.kulturer,.der.er.meget.forskellige.fra.vo-

res.

• UdlandetskalhavekvalificeretvidenomDan-

mark.og.Danmarks.særlige.kompetencer.

103kapitel 11 • stærkt samspil med andre lande og kulturer

Danmark.har.en.lang.tradition.for.at.handle.og.for.at.

udveksle.idéer.med.andre.lande.og.fremmede.kultu-

rer.Viharenbredkontaktfladetilmangelandeogbe-

folkninger.OgviersomaktivepartnereifxEU,WTO

og.FN.og.andre.regionale.og.internationale.organisa-

tioner.med.til.at.udforme.internationale.spilleregler.om.

globale.udfordringer..

Men.i.nogle.af.de.lande.og.regioner,.som.spiller.en.

vigtig.rolle,.er.Danmark.ikke.stærkt.nok.repræsenteret..

Detgælderflereafdenyevækstlande,somfxKinaog

Indien..Og.det.gælder.Mellemøsten.generelt..

Vores.viden.om.disse.lande.og.kulturer.er.ikke.på.alle.

områder.god.nok..Og.den.viden,.vi.har,.bliver.ikke.i.

tilstrækkeligt.omfang.formidlet.og.brugt..Det.hæmmer.

muligheden.for.at.kommunikere.effektivt.med.borgere,.

virksomheder.og.myndigheder.i.andre.lande...

Der.er.behov.for,.at.Udenrigstjenestens.kompetencer.

og.instrumenter.tilpasses.den.globale.udvikling..Dan-

ske.virksomheder.skal.have.bedre.muligheder.for.at.få.

fodfæste.på.nye.vækstmarkeder..

Vi.skal.styrke.vores.samlede.viden.om.andre.lande.og.

andre.kulturer,.herunder.om.den.muslimske.verden.og.

omdenyevækstlandesomfxKina,Indien,Brasilien

og.Rusland..

Indsatsen.for.at.tiltrække.udenlandske.virksomheder.

skal.intensiveres.og.koordineres.bedre..Danmark.skal.

tiltrække.dygtige.udenlandske.studerende.og.undervi-

sere..Markedsføringen.af.Danmark.som.turistmål.skal.

styrkes..

Danmark.skal.forsat.tage.aktiv.del.i.løsning.af.globale.

udfordringer–bådeikraftafdet,viselvgør,ogved

deltagelse.i.internationalt.samarbejde..Global.fattig-

dom.skal.reduceres.ved.frihandel.og.effektiv.udvik-

lingsbistand..International.terrorisme.skal.bekæmpes.

ogkonflikterløses.Dererbehovforennyglobalkli-

maaftale.om.reduktion.af.drivhusgasser.efter.2012..

Overholdelsen.af.de.universelle.menneskerettigheder.

skal.fremmes..Danske.virksomheder.skal.kunne.træk-

ke.på.viden.og.værktøjer,.der.kan.hjælpe.dem.med.de.

sociale,.etiske.og.miljømæssige.sider.af.virksomheds-

driften.

strategi For stærkt samspil med

andre lande og kulturer

1.. Nye.instrumenter.og.kompetencer.skal.styr-

ke.danske.interesser.i.forhold.til.andre.lande.

2.. Viden.og.kompetencer.skal.give.et.godt.

grundlag.for.dialog.og.samspil.med.andre.

kulturer.

3.. Markedsføring.af.Danmark.som.investe-

ringsland,.uddannelsesland.og.turistmål.

4.. Globale.udfordringer.skal.løses.ved.et.stærkt.

internationalt.samarbejde.

103

104

11.1 Nye instrumenter og kompetencer skal styrke danske interesser i forhold til andre lande

Vilkårene.for.at.varetage.danske.interesser.i.udlandet.

ændrer.sig.løbende..Et.stigende.antal.danskere.er.til.

stederundtomkringiverden–somturister,foratar-

bejdeellerstudere.Enrækkeikke-statsligeaktører–.

fxNGO’erogreligiøseledere–agererpåtværsaflan-

degrænser.og.på.tværs.af.kulturer..Elektroniske.medier.

spreder.med.stor.hast.viden.og.oplysninger.i.hele.ver-

den.Terrorismeogvæbnedekonfliktererenreelsik-

kerhedstrusselflerestederiudlandetogøgerbehovet

for.kontakt,.beskyttelse.og.evakuering.af.danske.stats-

borgere...

Udenrigstjenestens.instrumenter.og.kompetencer.skal.

udvikles,.så.der.sikres.en.effektiv.dansk.interessevare-

tagelse.Dengeografiskeplaceringafdedanskere-

præsentationer.og.repræsentationernes.opgaver.skal.

tilpasses.de.nye.og.ændrede.behov..

Danske.virksomheder.skal.kunne.få.hjælp.til.markeds-

rådgivning.og.salgsstøtte.via.nye.etableringsinkubato-

rer.på.de.danske.ambassader.rundt.om.i.verden..Det.

eksisterende.GoGlobal-samarbejde.skal.udvides.med.

fremstød.i.Kina,.Vietnam.og.Indien..Og.Danmark.skal.

arbejde.for,.at.EU.indgår.handelsaftaler.med.3..lande..

105

Udvikling af Udenrigstjenestens instrumenter og kompetencer:.Udenrigstjenestens.instrumenter.og.

kompetencer.skal.tilpasses.de.nye.behov,.som.glo-

baliseringen.skaber..Tilpasningen.skal.ske.på.basis.

af.Udenrigsministeriets.allerede.igangsatte.analyse,.

som.kortlægger.de.ændrede.vilkår.og.nye.behov..

Repræsentationsstrukturen.skal.løbende.tilpasses.

nye.og.ændrede.prioriteter.i.lyset.af.den.internatio-

nale.udvikling..Bl..a..skal.Danmark.være.direkte.til.

stedeiflerelandeiMellemøstenogNordafrikaendi

dag..Udenrigstjenestens.udsendte.medarbejderes.

kompetencer.skal.styrkes.i.forhold.til.sprog-.og.kul-

turkundskaber,.informationsformidling.og.kontakt.

med.presse.og.medier..Formålet.er.både.at.styrke.

vores.viden.om.udviklingen.i.andre.lande.og.at.for-

bedre.udlandets.viden.om.Danmark..Instrumenterne.

til.kontakt.med.og.beskyttelse.og.evakuering.af.dan-

ske.borgere.skal.forbedres,.bl.a..ved.styrket.samar-

bejde.mellem.EU-landenes.ambassader..

Etableringsinkubatorer på danske repræsentatio-ner i udlandet:.Der.skal.oprettes.etableringsinkuba-

torer.på.de.danske.repræsentationer.i.lande,.hvor.

det.er.vigtigt.for.danske.virksomheder.at.have.lokal.

tilstedeværelse.med.eget.datterselskab..Inkubatoren.

skal.i.en.opstartsfase.på.op.til.2.år.tilbyde.lokaler,.

administrativ.assistance,.markedsrådgivning.og.

salgsstøtte..Deltagelse.sker.mod.betaling.

Udvidelse af GoGlobal-samarbejdet til fremstød i nye vækstlande:.GoGlobal-samarbejdet.mellem.

Danmarks.Eksportråd,.Eksport.Kredit.Fonden,.Danida.

og.Industrialiseringsfonden.for.Udviklingslandene.og.

Østlandene.skal.udvides.til.også.at.omfatte.fælles.

fremstød.i.bl.a..Kina,.Vietnam.og.Indien..Vækstiværk-

sættere.skal.have.tilbud.om.konkrete.ydelser.og.råd-

givning.vedrørende.eksport.og.internationalisering..

De.nye.iværksætterhuse.skal.kunne.henvise.til.og.

rådgive.om.disse.tilbud,.jf..afsnit.3.i.kapitel.12.

Offensiv handelspolitik:.Der.udarbejdes.en.strategi.

forenoffensivhandelspolitik,dermålrettetidentifi-

cerer.og.søger.at.nedbringe.de.barrierer,.der.be-

grænser.danske.virksomheders.muligheder.for.at.få.

fodfæste.på.særligt.vækstmarkederne..Et.centralt.

element.i.strategien.vil.være,.at.Danmark.skal.ar-

bejde.for.bilaterale.og.regionale.handels-.og.investe-

ringsaftaler.mellem.EU.og.3..lande.i.de.lande,.hvor.

Danmark.og.danske.virksomheder.har.særlige.øko-

nomiskeinteresser–bl.a.istorevækstlandesom

USA,.Brasilien,.Rusland,.Indien.og.Kina.

105kapitel 11 • stærkt samspil med andre lande og kulturer

Globaliseringen.bringer.Danmark.tættere.på.kulturer,.

som.er.meget.forskellige.fra.vores..Det.stiller.større.

krav.til.vores.viden.og.kompetencer,.så.vi.kan.kommu-

nikere.og.varetage.politiske.og.erhvervsmæssige.inte-

resseriheleverden.Deterkompetencersomfx

sprogfærdigheder.og.indsigt.i.andre.landes.historie,.

kulturer,.religioner.og.samfundsforhold..Mere.viden.om.

andre.kulturer.vil.også.fremme.gensidig.forståelse.og.

integration.her.i.landet.

Derfor.skal.de.unge.have.viden.om.andre.lande.og.for-

ståelseforandrekulturer.Ogflereungeskalvedop-

hold.i.udlandet.møde.andre.kulturer..

Der.skal.etableres.et.strategisk.forskningsprogram.om,.

hvordan.dialog.og.forståelse.mellem.forskellige.kultu-

rer.kan.fremmes.

Vores.viden.om.den.muslimske.verden.og.om.de.nye.

vækstlandesomfxKina,Indien,BrasilienogRusland

skal.udbygges..Det.skal.ske.ved.systematisk.brug.af.

den.ressourcebase,.vi.har.her.i.landet.i.form.af.forske-

re,.myndigheder,.virksomheder,.organisationer.og.en-

keltpersoner,.som.har.særlig.indsigt.eller.interesse.i.de.

pågældende.lande..Herunder.danskere.med.anden.et-

nisk.baggrund.

11.2 Viden og kompetencer skal give et godt grundlag for dialog og samspil med andre kulturer

10�

10�

Folkeskolen skal give eleverne forståelse for an-dre lande og kulturer:.Med.lovforslaget.om.en.æn-

dring.af.folkeskolens.formålsparagraf.præciseres.

det,.at.folkeskolen.i.samarbejde.med.forældrene.

skal.give.eleverne.kundskaber.og.færdigheder,.der.

bl.a..giver.dem.forståelse.for.andre.lande.og.kulturer..

Alle unge skal deltage i internationale projekter:.Alle.unge.skal.i.løbet.af.deres.tid.i.folkeskolen.og.

som.led.i.deres.ungdomsuddannelse.deltage.i.inter-

nationale.projekter,.jf..afsnit.6.i.kapitel.1.og.afsnit.1.i.

kapitel.5..

Ungdomsuddannelserne skal øge samarbejdet med skoler i andre lande:.Erhvervsskolerne.og.

gymnasierne.skal.i.højere.grad.etablere.samarbejde.

med.skoler.i.andre.lande.og.øge.anvendelsen.af.gæ-

stelærere.med.relevante.fremmedsprog.som.mo-

dersmål,.jf..afsnit.1.i.kapitel.5.

Flere unge skal i praktik i udlandet:.Flere.unge.

skalafviklederespraktikiudlandet.Detkanfxskei

udenlandske.afdelinger.af.danske.og.internationale.

virksomheder.og.inden.for.den.eksisterende.praktik-

ordning.ved.danske.ambassader.og.multilaterale.re-

præsentationer.

Flere unge skal studere i udlandet, og flere uden-landske unge skal studere her i landet:.Et.nyt.ud-

landsstipendiumskalgivemangefleredanskeunge

økonomisk.mulighed.for.at.tage.en.uddannelse.på.

en.udenlandsk.videregående.uddannelsesinstitution.

af.kvalitet,.jf..afsnit.2.i.kapitel.5..Og.de.danske.vide-

regående.uddannelser.skal.have.bedre.mulighed.for.

attiltrækkefleredygtigeudenlandskestuderende

inden.for.prioriterede.områder..Det.skal.ske.ved.en.

udvidelse.af.friplads-.og.stipendieordningen.for.stu-

derende.uden.for.EU/EØS,.som.træder.i.kraft.i.2006..

Strategisk forskningsprogram om kulturforstå-else: Der.skal.udvikles.et.strategisk.forskningspro-

gram.om.dialog.og.forståelse.mellem.forskellige.kul-

turer..Forskningsprogrammet.skal.styrke.vores.viden.

om,.hvordan.forståelse.mellem.mennesker.fra.for-

skellige.kulturer.kan.fremmes..

Viden og kompetencer skal styrkes i forhold til vækstlande i bl.a. Asien:.Der.skal.ske.en.styrkelse.

af.den.danske.ressourcebase.i.forhold.til.vækstlande.

ibl.a.Asien–herunderKinaogIndien–hviskulturer

ermegetforskelligefravores.Detkanfxskegen-

nem.uddannelser,.videnopbygning.og.netværk..Styr-

kelsen.skal.ske.på.baggrund.af.en.kortlægning.af,.

hvor.behovet.for.at.udvikle.viden.og.kompetencer.er.

størst.

Videncenter skal styrke viden og kompetencer vedrørende Mellemøsten og den muslimske ver-den:..Der.skal.oprettes.et.videncenter.vedrørende.

Mellemøsten.og.den.muslimske.verden..Centret.skal.

samle.og.udvikle.viden.og.kompetencer.i.forhold.til.

denne.del.af.verden.ved.forskning.og.undervisning.i.

sprog,.historie,.islam,.massemedier.i.regionen.og.

politiske.og.økonomiske.forhold..Centret.skal.rumme..

en.række.af.de.forskningsmiljøer.om.Mellemøsten.

ogdenmuslimskeverden,somfindespådedanske

universiteter,.og.være.en.ramme.for.samarbejde.

mellem.relevante.forskningsmiljøer.i.Danmark.og.i.

udlandet..Centret.skal.formidle.den.forskningsbase-

rede.viden,.så.den.kommer.til.anvendelse.i.det.dan-

ske.samfund.og.i.Danmarks.samkvem.med.den.

muslimske.verden..Centret.skal.derfor

•. fungere.som.en.videnbase.for.virksomheder,.of-

fentligemyndighederogborgere,fxvedrørende

integration.og.dialog.med.den.muslimske.ver-

den,

•. udbyde.målrettet.kursusvirksomhed.og.skoletje-

neste,..

•. forestå.dialogmøder.og.andre.aktiviteter,.som.

kan.bidrage.til.større.forståelse.mellem.forskel-

lige.kulturer;.centret.skal.i.denne.sammenhæng.

inddrage.danskere.med.anden.etnisk.baggrund,.

•. formidle.viden.om.danske.forhold.til.den.muslim-

ske.verden,.herunder.til.presse.og.massemedier.

10�kapitel 11 • stærkt samspil med andre lande og kulturer

10�

€

$

$Intensiveret markedsføring af Danmark som in-vesteringsland og som turistmål:.Salgs-.og.mar-

kedsføringsindsatsen.af.Danmark.som.investe-

ringslandskaludvidestilfleremarkeder(fxSyd-

korea,Indien,AustralienogFinland)ogfleredanske

spidskompetencer.skal.markedsføres.globalt,.bl.a..

Danmark.som.designnation..Samtidig.skal.mar-

kedsføringsindsatsen.af.Danmark.som.turistmål.

styrkes.

Markedsføring af Danmark som uddannelses-land:.Der.skal.udarbejdes.en.strategi.for.national.

profileringogmarkedsføringafDanmarksomud-

dannelsesland,.jf..afsnit.3.i.kapitel.5..Strategien.skal.

bane.vejen.for,.at.institutionerne.kan.tiltrække.højt-

kvalificeredeudenlandskestuderendeogundervi-

sere.især.til.prioriterede.uddannelses-.og.erhvervs-

områder.

Klar arbejdsdeling for investeringsfremme:.Gen-

nem.konkrete.rammeaftaler.skal.der.etableres.en.

klar.arbejdsdeling.mellem.de.danske.investerings-

fremmeaktører..”Invest.in.Denmark”.skal.som.natio-

nal.investeringsfremmeorganisation.stå.for.den.

overordnede.nationale.koordinering.og.for.mar-

kedsføring.og.salg.af.danske.spidskompetencer.i.

udlandet..

Kvikskranke for udenlandske virksomheder:.Der.

skal.oprettes.en.kvikskranke,.hvor.udenlandske.

virksomheder.har.adgang.til.danske.myndigheder.

for.at.kunne.få.de.tilladelser.og.registreringer,.der.er.

nødvendige.for.at.kunne.etablere.sig.i.Danmark.

11.3 Markedsføring af Danmark som investeringsland, uddannelsesland og turistmål

Udenlandske.investeringer.i.Danmark.tilfører.virksom-

hederne.ny.viden.om.teknologi,.processer.og.produk-

ter.og.er.samtidig.med.til.at.øge.konkurrence-.og.inno-

vationspresset.på.dansk.erhvervsliv..Omfanget.af.

udenlandske.investeringer.i.Danmark.er.i.dag.ikke.på.

niveau.med.de.bedste.lande..

Danmark.skal.markedsføres.offensivt.som.investe-

ringsland..Den.nationale.aktør.”Invest.in.Denmark”,.de.

regionale.investeringsfremmetiltag.og.organisationer.

skal.koordinere.indsatsen.for.at.tiltrække.udenlandske.

virksomheder.bedre..Og.der.skal.etableres.en.

kvikskranke,.der.gør.det.lettere.for.udenlandske.virk-

somheder.at.etablere.sig...

Det.globale.uddannelsesmarked.er.under.hastig.udvik-

ling..Danmark.skal.markedsføres.som.uddannelses-

land,.så.vi.kan.tiltrække.dygtige.udenlandske.stude-

rende.og.undervisere.

Danmark.er.blandt.de.førende.turistmål.i.Nordeuropa,.

men.omfanget.af.de.udenlandske.turistovernatninger.

har.været.faldende.gennem.de.seneste.år..Markedsfø-

ringen.af.Danmark.som.turistmål.skal.derfor.styrkes.

10�kapitel 11 • stærkt samspil med andre lande og kulturer

€

$

$

Øget frihandel skal styrke den globale velstand:.Global.frihandel.er.den.mest.effektive.vej.til.at.skabe.

vækst–ogsåidefattigelandeiverden.Danmark

skal.derfor.i.de.internationale.handelsforhandlinger.i.

WTO-regi.arbejde.for.bedre.handelsaftaler.og.over-

gangsordninger.for.de.fattigste.lande,.reduktion.af.

landbrugssubsidierne,.samt.øget.markedsadgang.i.

EU.for.produkter.fra.de.fattigste.afrikanske.lande..

Målet.er,.at.de.fattige.lande.gennem.nye.job.og.øko-

nomisk.udvikling.får.mulighed.for.en.gradvis.forbed-

ring.af.deres.velstand.og.sociale.vilkår,.ligesom.det.

er.sket.i.de.rige.lande.over.en.længere.årrække.

Dansk udviklingsbistand skal bekæmpe fattig-dom:.Dansk.udviklingsbistand.skal.yde.et.effektivt.

bidrag.til.at.opnå.den.halvering.af.fattigdommen.in-

den.2015,.som.FN.har.fastsat.som.mål..Det.skal.sik-

res,.at.den.danske.udviklingsbistand.ikke.kommer.

under.0,8.pct..af.BNI.i.de.kommende.år..Afrika.skal.

have.særlig.opmærksomhed.som.følge.af.kontinen-

tets.særligt.store.udfordringer,.herunder.dets.proble-

mer.med.at.blive.integreret.i.den.globale.økonomi-

ske.vækst.

Understøttelse af virksomhedernes sociale, etiske og miljømæssige indsats (CSR):.Danske.virksomhe-

der,.der.investerer.i.udviklingslande.eller.handler.med.

udviklingslande,skalovervejedevilkår,detskerpå–

fxnårdetgælderarbejdsmiljøogarbejdstagernesret-

tigheder..Der.skal.udbydes.kurser.for.danske.ledere.

og.medarbejdere,.der.kan.understøtte.virksomheder-

nessociale,etiskeogmiljømæssigeindsats–”Cor-

porate.Social.Responsibility”.(CSR)..Samtidig.skal.der.

ske.en.videreudvikling.af.”CSR-Kompasset”,.så.dan-

ske.virksomheder.let.kan.dokumentere.deres.CSR-

indsats.over.for.deres.kunder.

International reduktion af drivhusgasser:.Dan-

mark.skal.arbejde.for,.at.EU.aktivt.søger.en.ambi-

tiøs,.global.aftale.om.fremtidige.reduktioner.af.driv-

husgasser.efter.2012..

Fremme af menneskerettigheder, demokrati og en international retsorden:.Danmark.skal.fortsætte.

sin.indsats.for.at.fremme.respekten.for.menneske-

rettigheder,.fremme.demokrati.og.skabe.en.interna-

tionalretsorden,hvorkonflikterløsesadfredeligvej.

Kulturelle.og.religiøse.forskelle.skal.anerkendes.in-

den.for.rammerne.af.de.universelle.menneskerettig-

heder.Danmarkvil–bl.a.viaenstyrketdirektetil-

stedeværelse–ydemålrettetstøttetillokalereform-

kræfter.i.arabiske.lande.

11.4 Globale udfordringer skal løses ved et stærkt internationalt samarbejde

En.række.udfordringer.er.globale.og.kræver.løsninger,.

som.de.enkelte.lande.ikke.kan.gennemføre.alene..Det.

gælderfxfattigdom,terrorismebekæmpelse,konflikt-

håndtering,.grænseoverskridende.miljøproblemer.og.

kampen.for.overholdelse.af.menneskerettigheder..

Sådanne.problemer.skal.løses.ved.et.stærkt.internatio-

nalt.samarbejde.med.Danmark.som.en.aktiv.deltager..

Derfor.skal.vi.fortsætte.den.aktive.deltagelse.i.det.in-

ternationale.samarbejde.i.bl.a..EU,.WTO.og.FN.

Global.fattigdom.skal.reduceres.ved.frihandel.og.effek-

tiv.udviklingsbistand..Der.er.behov.for.en.ny.global.kli-

maaftale.om.reduktion.af.drivhusgasser.efter.2012..

Danske.virksomheder.skal.kunne.trække.på.viden.og.

værktøjer,.der.kan.hjælpe.dem.med.de.sociale,.etiske.

og.miljømæssige.sider.af.virksomhedsdriften..

Demokrati.og.respekt.for.de.universelle.menneskeret-

tigheder.skal.fremmes.globalt.

12. Flere vækstiværksættere

Iværksættere.spiller.en.vigtig.rolle.for.dynamikken.og.

væksten.i.økonomien..Gennem.nye.virksomheder.sker.

der.en.stadig.afprøvning.af.nye.idéer.og.nye.måder.at.

gøre.tingene.på..Iværksættere.udfordrer.de.eksiste-

rende.virksomheder.og.styrker.konkurrencen..Det.er.

ikkemindstvækstiværksættere–virksomheder,der

hurtigtskabernyearbejdspladseroghøjomsætning–

som.er.med.til.at.skabe.vækst..

Mange.danskere.ønsker.at.starte.egen.virksomhed..

Hvert.år.etableres.mellem.14.000.og.18.000.nye.

virksomheder.i.Danmark..Vi.er.dermed.på.niveau.med.

de.bedste.iværksætterlande,.når.det.gælder.start.af.nye.

virksomheder–herundernyevirksomhedermedafsæti

eksisterende.virksomheder..Danmark.har.relativt.mange.

intraprenører–kreativeogforandringsskabende

medarbejdere,.som.internt.i.virksomhederne.

gennemfører.ændringer.af.arbejdsgange.og.

regeringens mål

For Flere vækstiværksættere

•. Danmark.skal.fortsat.være.blandt.de.euro-

pæiskelande,hvorderhvertårstartesflest

nye.virksomheder.

•. Danmark.skal.i.2015.være.blandt.de.lande.i.

verden,hvordererflestvækstiværksættere.

110

111kapitel 12 • Flere VækstiVærksættere 111

strategi For Flere

vækstiværksættere

1.. Elever.i.folkeskolen.og.gymnasierne.skal.ar-

bejde.systematisk.med.idéudvikling..

2.. På.erhvervsuddannelser.og.videregående.

uddannelser.skal.alle.have.tilbud.om.under-

visning.i.iværksætteri.

3.. Nye.iværksætterhuse.skal.give.let.tilgænge-

ligogkvalificeretrådgivningtilvækstiværk-

sættere.

4.. Lavere.skat.skal.reducere.barriererne.for.

vækstiværksættere.

5.. Adgangen.til.kapital.og.til.investorer.med.

erfaring.i.virksomhedsdrift.skal.forbedres.

6.. It.skal.lette.de.administrative.byrder.for.

vækstvirksomheder.

7.. Hurtigere.behandling.af.konkursbo.skal.give.

genstartere.bedre.vilkår.

systematisk.med.idéudvikling.i.de.eksisterende.fag..På.

erhvervsuddannelserne.og.de.videregående.

uddannelser.skal.de.unge.have.tilbud.om.undervisning.i.

entrepreneurskab.og.iværksætteri..

Nye.virksomheder.med.vækstambitioner.skal.have.

adgangtillettilgængeligogkvalificeretrådgivninginye

iværksætterhuse,.som.skal.tilbyde.samlet.vejledning.om.

virksomhedsstart,finansiering,lejeaflokaler,

uddannelsestilbud.mv..

Der.skal.være.bedre.adgang.til.risikovillig.kapital..Mere.

privatventurekapitalognyefinansielleinstrumenterskal

give.nye.virksomheder.bedre.adgang.til.kapital..Lavere.

skat.skal.reducere.barriererne.for.nye.virksomheders.

vækst..En.skattelempelse.til.vækstiværksættere.skal.

øge.deres.tilskyndelse.til.yderligere.vækst.og.

investeringer..En.særlig.iværksætterkonto.skal.gøre.det.

lettere.at.spare.op.til.egen.virksomhed..

De.administrative.byrder.skal.nedbringes.via.nye.digitale.

løsninger..Og.det.skal.være.nemmere.at.genstarte.efter.

konkurs.

organisation,.eller.som.starter.nye.virksomheder.med.

afsæt.i.en.eksisterende.virksomhed.

Detervigtigtforallevirksomheder–ogsåvækst-

iværksættere–atdegenerellerammevilkårergode..

Vi.har.en.sund.og.stabil.økonomi,.en.veluddannet.

arbejdsstyrke,etfleksibeltarbejdsmarkedog

velfungerende.kapitalmarkeder.

Alligevel.får.kun.ca..5.pct..af.de.danske.iværksættere.

hurtigt.en.høj.vækst.i.omsætningen.eller.beskæftigelsen.

indenfordeførsteår–dvs.udviklersigtilvækst-

iværksættere..I.de.førende.lande.er.det.3.gange.så.

mange.

Dererbehovforenindsatspåflerefronter.

Fundamentet.for.et.samfund.med.mange.vækst-

iværksættere.er.en.kultur,.der.er.kendetegnet.ved.viljen.

og.evnen.til.at.tænke.kreativt,.udvise.virkelyst.og.turde.

tage.en.risiko..Grundlaget.for.en.stærk.selvstændigheds-

kultur.skal.lægges.allerede.i.skolen..Eleverne.i.folke-

skolen.og.de.gymnasiale.uddannelser.skal.arbejde.

12.1 Elever i folkeskolen og gymnasierne skal arbejde systematisk med idéudvikling

Undervisningsmetoder i folkeskolelæreruddan-nelsen, der fremmer idéskabelse og innovative kompetencer:.I.forbindelse.med.den.kommende.

reform.af.læreruddannelsen.skal.de.relevante.ind-

holdsbeskrivelser.af.fagene.ændres,.så.de.omfatter.

pædagogiske.metoder.og.teknikker,.der.kan.stimu-

lere.og.udvikle.folkeskoleelevernes.innovative.kom-

petencer.

.

Nye undervisningsmetoder og –materialer i fol-keskolen og gymnasierne:.Undervisningsministe-

riet.vil.i.samarbejde.med.bl.a..Iværksætterakademiet.

IDEA.og.Selvstændighedsfonden.understøtte.udvik-

ling.og.udbredelse.af.pædagogiske.metoder.og..

undervisningsmaterialer,.som.fremmer.elevernes.in-

novative.kompetencer..Udvikling.af.pædagogiske.

metoder,.der.fremmer.elevernes.innovative.kompe-

tencer,.vil.være.en.central.opgave.for.de.kommende.

professionshøjskoler..Denne.opgave.skal.bl.a...

understøttes.ved.forskningstilknytning.til.universite-

terne,.jf..afsnit.4.i.kapitel.6..

Efteruddannelsestilbud til lærere i folkeskolen og gymnasierne:.Undervisningsministeriet.vil.i.samar-

bejde.med.bl.a..Iværksætterakademiet.IDEA.og.

Selvstændighedsfonden.understøtte.udvikling.af.

nye.efteruddannelsestilbud.om,.hvordan.undervis-

ningen.kan.fremme.idéudvikling..Efteruddannelses-

tilbuddene.skal.rettes.mod.folkeskolelærere.og.læ-

rere.ved.de.gymnasiale.uddannelser.

Netværk for undervisere i idéudvikling og iværk-sætteri:.Undervisningsministeriet.vil.etablere.en.

række.regionale.faglige.netværk.for.lærere.i.folke-

skolen.og.de.gymnasiale.uddannelser,.der.arbejder.

med.undervisning.i.idéudvikling.og.iværksætteri..De.

nye.netværk.skal.udgøre.rammen.om.erfaringsud-

veksling.og.videndeling.mellem.lærerne.og.bistå.an-

dre.skoler.med.råd.og.vejledning..

Styrkelse af Selvstændighedsfonden:.Regeringen.

vil.arbejde.for,.at.det.private.engagement.i.Selv-

stændighedsfonden.styrkes.markant..Fonden.skal.

blive.et.omdrejningspunkt.for.samarbejde.mellem.

uddannelsesinstitutioner.og.erhvervsliv.om.idéudvik-

ling.og.iværksætteri..Fonden.skal.have.bedre.mulig-

heder.for.at.nå.ud.i.hele.uddannelsessystemet.og.

medfinansierefleretyperafaktiviteter.Fondenskali

større.udstrækning.formidle.samarbejde.mellem.

skoler.og.erhvervsliv.og.udvikle.undervisningsmate-

riale,.konkurrencer.og.iværksætterspil.for.unge,.bl.a..

med.inspiration.fra.den.amerikanske.Kauffmanfond..

Fundamentet.for.en.stærk.selvstændighedskultur.skal.

lægges.allerede.i.folkeskolen.og.de.gymnasiale.uddan-

nelser..Eleverne.skal.lære.at.arbejde.innovativt.og.se.

nye.muligheder..Og.skolerne.skal.stimulere.disse.kom-

petencer.samtidig.med,.at.de.sikrer.børnene.og.de.

unge.stærke.faglige.færdigheder..Det.sker.ikke.i.til-

strækkeligt.omfang.i.dag..

Der.er.behov.for,.at.eleverne.arbejder.mere.systema-

tisk.med.idéudvikling.inden.for.de.eksisterende.fag..

Der.skal.også.sættes.særligt.fokus.på.iværksætteri,.

fxpåtemadage,ivirksomhedsspilellergennemkon-

kurrencer..Lærerne.skal.som.led.i.uddannelse.og.efter-

uddannelse.få.kendskab.til.metoder.og.samarbejdsfor-

mer,.der.udvikler.elevernes.innovative.kompetencer..

Og.der.skal.skabes.et.stærkt.offentligt-privat.partner-

skab.mellem.skoler.og.erhvervsliv.

112

113

12.2 På erhvervsuddannelser og videregående uddannelser skal alle have tilbud om undervisning i iværksætteri

Praktiske.kompetencer.til.at.omsætte.en.idé.til.forret-

ning.øger.sandsynligheden.for,.at.den.enkelte.starter.

en.virksomhed,.og.for.at.virksomheden.bliver.en.suc-

ces..Undervisning.i.entrepreneurskab.og.iværksætteri.

er.også.nyttigt.for.unge,.der.ikke.selv.starter.virksom-

hed,.men.bliver.ansat.i.en.eksisterende.virksomhed..

Her.kan.de.bidrage.til.forretningsudvikling,.etablering.

af.nye.forretningsområder.mv.

Derfor.skal.alle.unge.på.erhvervsuddannelserne.og.de.

videregående.uddannelser.have.tilbud.om.undervis-

ning.i.entrepreneurskab.og.iværksætteri..Der.skal.

igangsættes.en.målrettet.indsats.for.at.efteruddanne.

underviserne..Og.iværksættere.og.investorer.skal.tilby-

des.elitekurser.i.iværksætteri.efter.amerikansk.forbil-

lede...

Erhvervsuddannelserne:.I.den.kommende.ændring.

af.lov.og.bekendtgørelse.om.erhvervsuddannelser.

skal.det.præciseres,.at.uddannelsesinstitutionerne.

skal.bidrage.til.at.udvikle.elevernes.iværksætter-

kompetencer...De.faglige.udvalg.bør.sikre,.at.faget.

”iværksætteri.og.innovation”.eller.et.lignende.fag.er.

obligatorisk.på.de.relevante.uddannelser..Derudover.

skal.alle.elever.i.erhvervsuddannelserne.have.tilbud.

om.valgfag.i.entrepreneurskab.og.iværksætteri..

De videregående uddannelser:.Alle.studerende.på.

de.videregående.uddannelser.skal.have.mulighed.for.

at.tage.kurser.i.entrepreneurskab.og.iværksætteri..

På.de.relevante.uddannelser.skal.kurserne.være.me-

ritgivende..Uddannelsesinstitutionerne.skal.i.udvik-

lingskontrakterne.forpligtes.til,.at.dette.sker..For.de.

korte.videregående.uddannelser.vil.det.kunne.ske.

gennem.akkreditering..

Iværksættersommerskole:.Der.skal.etableres.en.

årlig.iværksættersommerskole.for.unge.iværksætter-

talenter..Her.skal.de.gennem.en.simulation.have.mu-

lighed.for.at.prøve.kræfter.med.at.etablere.og.drive.

en.virksomhed,.herunder.udvikle.en.konkret.forret-

ningsplan.Deltagelseisommerskolenkanfinansie-

res.gennem.egenbetaling,.sponsorater.og.legater..

Entrepreneurskab i pædagogikum for erhvervs-skolelærere:.Studieordningen.for.pædagogikum.

skal.ændres,.så.det.bliver.et.krav.til.erhvervsskole-

lærerne,.at.innovation.og.entrepreneurskab.integre-

res.i.undervisningen..

Stærkere regional forankring af Iværksætteraka-demiet:.Iværksætterakademiet.IDEA’s.arbejde.med.

at.etablere.regionale.netværk.med.lokale.uddannel-

sesinstitutioner.skal.styrkes..I.hver.region.skal.der.

skabes.et.netværk.mellem.erhvervsskoler,.de.kom-

mende.professionshøjskoler.og.universiteter,.så.der.

skabes.grundlag.for.at.udvikle.og.tilbyde.uddannel-

sestilbud.i.entrepreneurskab.for.elever.og.studeren-

de.i.alle.regioner..Desuden.skal.IDEA.bidrage.til.at.

udvikle.efteruddannelsestilbud.til.lærere.på.forskel-

lige.uddannelsestrin..

Elitekursus i iværksætteri:.Der.skal.gennem.udbud.

etableres.et.elitekursus.i.iværksætteri.efter.ameri-

kansk.forbillede..Det.skal.være.et.kortere.efterud-

dannelsesforløbrettetmodfxerhvervsfolk,derar-

bejder.med.forretningsudvikling,.vækstiværksættere,.

investorer.med.fokus.på.mindre.virksomheder.og.

forskere..Forløbene.skal.være.praktisk.orienterede.

og.fokusere.på,.hvordan.man.skaber.en.vækstvirk-

somhed.Kursetskalværebrugerfinansieret.

113kapitel 12 • Flere VækstiVærksættere

114

12.3 Nye iværksætterhuse skal give lettilgængelig og kvalificeret rådgivning til vækstiværksættere

Nye.virksomheder,.der.modtager.vejledning.og.rådgiv-

ning,.har.større.chance.for.at.udvikle.sig.til.vækstvirk-

somheder.Derfindesidagenrækketilbudomvejled-

ning.og.sparring.til.iværksættere..Men.tilbuddene.er.

spredte.og.kan.være.svære.at.overskue..Rådgivningen.

er.heller.ikke.i.tilstrækkelig.grad.rettet.mod.virksomhe-

der.i.vækst.

Derfor.skal.iværksættere.og.mindre.virksomheder.med.

vækstambitioner.have.adgang.til.let.tilgængelig.og.

kvalificeretvejledninginyeiværksætterhuse,somskal

tilbydesamletvejledningomvirksomhedsstart,finan-

siering,.leje.af.lokaler,.uddannelsestilbud.mv..Det.skal.

ske.i.tæt.samspil.med.private.rådgivere,.pengeinstitut-

ter,.venturefonde.og.erhvervsfolk..Iværksættere.skal.

kunne.modtage.en.introduktionspakke,.der.giver.dem.

adgangtilkvalificeretrådgivningompatentsystemet.

Og.der.skal.etableres.et.forskningsprogram.om.iværk-

sætteri.og.entrepreneurskab.

Vækstiværksættere.skal.også.have.bedre.adgang.til.

de.globale.markeder,.jf..afsnit.1.i.kapitel.11.

Nye iværksætterhuse med samlet kvalificeret rådgivningstilbud for vækstiværksættere:.Rege-

ringen.vil.i.samarbejde.med.kommuner.og.de.regio-

nale.vækstfora.etablere.regionale.iværksætterhuse,.

hvor.statslige.og.kommunale.tilbud.til.vækstiværk-

sættere.og.mindre.virksomheder.med.vækstambitio-

ner.lokaliseres.i.samme.hus..Sigtet.er.at.skabe.et.

samletkvalificeretrådgivningstilbud,hvorpotentielle

vækstiværksættere.kan.få.adgang.til.alle.former.for.

relevantrådgivningoghjælp,fxomvirksomheds-

start,finansieringsmulighederipengeinstitutterog

fra.Vækstfonden.og.andre.offentlige.ordninger,.men-

torordninger.og.leje.af.lokaler..Iværksætterhusene.

skal.også.fungere.som.indgang.til.uddannelsestilbud.

om.iværksætteri.og.patentintroduktion..Husene.skal.

samarbejde.med.relevante.uddannelsesinstitutioner.

og.innovationsmiljøer.

Bedre prioritering af bevillingerne til innovations-miljøer:.Bevillingerne.til.innovationsmiljøer.skal.prio-

riteres.til.dem,.der.har.kompetencen.til.at.opnå.de.

bedste.resultater..Derfor.skal.der.i.forbindelse.med.

det.kommende.udbud.fra.2008.stilles.større.krav.til.

innovationsmiljøernes.kompetencer..Målet.er.at.

samlekompetencerneistærkeremiljøer,fxvedsam-

arbejde.og.eventuelle.sammenlægninger,.uden.at.

tilknytningen.til.forskningsmiljøerne.svækkes.

Automatisk information om offentlige tilbud til nye virksomheder:.Fremover.skal.iværksættere,.der.

registrerer.en.ny.virksomhed,.automatisk.have.infor-

mation.om.offentlige.tilbud.rettet.mod.iværksættere..

DeterfxdendigitalestartpakkeoglinktilStartgui-

den.dkmedrelevantmaterialeforiværksættere(fx

link.til.det.lokale.vækstiværksætterhus.og.relevante.

blanketter.på.Virk.dk)..Målet.er,.at.alle.iværksættere.

fra.starten.er.opmærksomme.på.de.tilbud.om.infor-

mation.og.vejledning,.der.tilbydes.fra.det.offentlige.

Lettere vej fra idé til patent:.Patent-.og.Varemær-

kestyrelsen.skal.etablere.en.introduktionspakke,.der.

giveriværksætterneadgangtilkvalificeretrådgivning

om.patentsystemet,.inden.patentansøgningen.indle-

veres..I.introduktionspakken.skal.tilbydes.en.første.

vurdering.af.mulighederne.for.at.få.beskyttet.en.idé,.

herunder.en.vurdering.af.idéens.nyhedsværdi..Hvis.

der.er.formodning.om,.at.idéen.er.ny,.kan.iværksæt-

teren.få.vejledning.om.mulighederne.for.at.få.et.pa-

tent.fra.en.fagmand,.inden.selve.patentansøgningen.

indleveres..De.nye.iværksætterhuse.skal.informere.

om.introduktionspakken.

Forskning i iværksætteri og entrepreneurskab:.Der.skal.udvikles.og.etableres.et.nyt.strategisk.

forskningsprogram.under.Det.Strategiske.Forsk-

ningsråd.om.iværksætteri.og.entrepreneurskab..Der.

skal.bl.a..forskes.i.vilkår.for.iværksættere.og.betyd-

ningen.af.iværksætteri.for.dansk.økonomi..Forsknin-

gen.skal.bidrage.til.at.styrke.grundlaget.for.den.of-

fentlige.indsats.på.iværksætterområdet.

SKATSKAT

SKATSKAT

SKATSKAT

12.4 Lavere skat skal reducere barriererne for vækstiværksættere

Kun.få.iværksættere.udvikler.sig.til.vækstvirksomhe-

der..Skattereglerne.udgør.på.nogle.områder.en.barriere.

for.virksomhedernes.tilskyndelse.til.at.skabe.vækst.og.

deres.muligheder.for.at.skaffe.kapital..Derfor.skal..

vækstiværksættere.kunne.få.en.skattelempelse,.der.

tilskynder.til.at.skabe.vækst,.og.en.særlig.iværksætter-

konto.skal.tilskynde.til.at.spare.op.til.egen.virksomhed..

Nystartede.virksomheder.mangler.ofte.de.nødvendige.

ledelses-.og.markedsmæssige.kompetencer.til.at.ud-

nytte.et.vækstpotentiale..Der.skal.derfor.være.bedre.

adgangforiværksætteretilaflønningafnøglemedar-

bejdere.i.form.af.aktier,.så.det.bliver.lettere.at.tiltrække.

gode.folk.til.en.nystartet.virksomhed..

Skattelempelse på 100.000 kr. i 3 år til vækst-iværksættere:.Regeringen.vil.øge.iværksætternes.

tilskyndelse.til.yderligere.vækst.og.investeringer..

Vækstiværksættere.skal.kunne.få.et.nedslag.i.skat-

ten.på.100.000.kr..årligt.i.de.første.3.år,.hvor.den.

pågældende.virksomhed.har.en.positiv.skattepligtig.

indkomst..For.at.få.den.maksimale.skattelempelse.

skal.skatten.for.den.pågældende.virksomhed.være.

mindst.100.000.kr..

Ny iværksætterkonto med bedre fradragsmulig-heder:.Regeringen.vil.etablere.en.ny.opsparings-

ordning.for.iværksættere,.der.giver.fuldt.fradrag.i.

topskatten.for.indskud..Formålet.er.at.øge.tilskyn-

delsen.til.at.spare.op.til.egen.virksomhed..En.

iværksætterkontoordning.skal.supplere.den.eksi-

sterende.etableringskontoordning,.som.fortsat.vil.

kunne.bruges.af.personer,.der.ikke.kan.udnytte.fra-

draget.i.topskatten..I.begge.ordninger.gælder.det,.

at.midler.på.kontoen.kan.anvendes.til.dækning.af.

driftsudgifter,fxløn,menogsåtilkøbafit-udstyr,

materialer.og.andet.i.forbindelse.med.opstarten..

Ordningerne.er.også.indrettet,.så.der.ikke.er.skat-

temæssige.asymmetrier.ved.ind-.og.udbetalinger..

Bedre adgang til aflønning af nøglemedarbej-dere med aktier: En.iværksætters.tildeling.af.aktier.

til.nøglemedarbejdere.inden.for.selskabets.første.3.

år.skal.fremover.ske.uden.skattemæssige.konse-

kvenser.på.tildelingstidspunktet..I.stedet.beskattes.

aktierne.ved.afhændelsen.som.aktieindkomst..Ord-

ningen.vil.gøre.det.lettere.for.nye.virksomheder.at.

ansættenøglemedarbejdereindenforfxledelse,

marketingellersalg,ogaflønnedissemedarbejdere

helt.eller.delvist.med.aktier.

kapitel 12 • Flere VækstiVærksættere 115

12.5 Adgang til kapital og til investorer med erfaring i virksomhedsdrift skal forbedres

hvor.kapital.og.kompetencer.kombineres..En.ny.stærk.

venturefond.skal.øge.udbuddet.af.privat.venturekapital.

ogmedvirketil,atendnuflerepensionsmidlerinvesteres

iudviklingenafdanskerhvervsliv.Vækstfondenskal–i

samarbejdemedbl.a.privateinvestorer–udviklenye

former.for.risikovillig.kapital.og.supplere.innovationsmil-

jøernesfinansieringafmarkedstestmv.Vækstfondenvil

sammen.med.investorer.med.erfaring.i.virksomhedsdrift.

(business.angels).på.markedskonforme.vilkår.prioritere.

investeringer.i.nye.og.vækstorienterede.virksomheder..

Og.der.skal.være.bedre.adgang.til.risikovillige.lån.

Ny, kapitalstærk venturefond:.Gennem.en.delvis.

privatisering.af.Vækstfonden.skal.der.skabes.en.ny,.

kapitalstærk.venturefond.med.et.samlet.kapitalgrund-

lag.på.mellem.3.og.4.mia..kr..Den.nye.fond.skal.styrke.

adgangen.til.risikovillig.kapital..Kapitalgrundlaget.skal.

tilvejebringes.ved.indskud.fra.Vækstfonden.og.fra.

pensionsselskaber.og.andre.private.investorer..Fon-

den.skal.kunne.skabe.et.afkast,.som.gør.den.til.et.at-

traktivt.investeringsobjekt,.så.bl.a..pensionsselskaber.

placerer.penge.i.venturefonden.og.hermed.øger.ud-

buddet.af.privat.venturekapital.

Ny iværksætterfond:.Vækstfonden.skal.i.samarbejde.

med.jysk-fynske.venturefonde.skabe.en.ny.iværksæt-

terfond,såflereprojekterfrainnovationsmiljøernekan

blive.til.vækstvirksomheder..Den.nye.fond.skal.rejses.

gennem.en.samling.af.de.eksisterende.fonde.og.til-

trækning.af.ny.kapital.

Bedre muligheder for finansiering af vurderinger af nye forretningsidéer (”proof of business”):.Vækstfondenskalsupplereinnovationsmiljøernesfi-

nansiering.af.idéudvikling,.test.af.marked.og.sparring.

fra.erfarne.erhvervsfolk..Det.skal.ske.i.de.tilfælde,.

hvor.projekterne.har.en.sådan.størrelse,.at.innovati-

onsmiljøerne.ikke.kan.løfte.opgaven.alene.

Matching-fond skal tilskynde ”business angels” til at investere i nye virksomheder:.Vækstfonden.vil.

prioritere.en.ordning,.hvor.fonden.inden.for.en.samlet.

ramme.investerer.sammen.med.”business.angels”.på.

markedskonforme.vilkår.i.nye.og.vækstorienterede.

virksomheder..Ordningen.skal.supplere.de.andre.in-

strumenter,.som.fonden.har.til.at.investere.i.nye.virk-

somhederogtilskyndeflere”businessangels”tilat

investere.i.helt.nye.virksomheder.

Risikovillige lån til udvikling af nye virksomheder:.Vækstfondens.indsats.for.at.tilbyde.risikovillige.lån.til.

vækstiværksættere.skal.styrkes..Derfor.skal.Vækst-

fonden.i.øget.omfang.sammen.med.private.investorer.

udvikle.lån.med.en.resultatafhængig.forrentning.kom-

bineretmedmulighedenforatbidragetilfxvirksom-

hedernes.bestyrelsesarbejde..Ambitionen.er.at.over-

føre.de.bedste.erfaringer.fra.ventureinvesteringer.til.

lånefinansiering,dvs.kombinerelånmedaktivdelta-

gelse.i.virksomhedens.udvikling.

Udbredelse af kom-i-gang-lån til nye virksomhe-der: Den.nuværende.forsøgsordning.med.kom-i-

gang-lånskaludbredestilfleredeleaflandet.Ordnin-

gen.skal.evalueres.i.2007.

11�

Erfaringerne.viser,.at.jo.større.kapitalgrundlag.den.ny-

startede.virksomhed.har,.jo.større.er.chancen.for,.at.virk-

somheden.vokser.hurtigt..Den.sparring.og.de.kompeten-

cer,.som.virksomheden.får.gennem.en.investor.med.er-

faring.i.virksomhedsdrift,.spiller.en.væsentlig.rolle..

Det.skal.være.lettere.for.nye.virksomheder.at.få.enten.

lånellerrejserisikovilligkapital–såkaldtventurekapital–

ADM.

12.6 It skal lette de administrative byrder for vækstvirksomheder

Lettere registrering af nye selskaber:.Når.en.

iværksætter.opretter.et.selskab,.skal.personen.kun-

ne.nøjes.med.at.registrere.sig.ét.sted,.hvorefter.det.

offentlige.selv.sørger.for,.at.oplysninger.fordeles.

mellem.de.relevante.myndigheder..I.forlængelse.

heraf.fjernes.det.generelle.krav.om,.at.virksomheder.

i.forbindelse.med.momsregistrering.skal.dokumen-

tere.en.formue.på.mindst.125.000.kr..Det.vil.dog.

stadig.være.muligt.at.stille.krav.om.sikkerhed.i.sær-

lige.tilfælde..

Digital startpakke til alle nye virksomheder:.Alle.

nye.virksomheder.skal.have.tilbudt.en.digital.start-

pakke.med.bl.a..digital.signatur.og.informationsma-

teriale.om,.hvordan.man.anvender.it.til.at.mindske.

de.administrative.byrder..Målet.er,.at.alle.nye.virk-

somheder.fra.starten.anvender.digital.service.til.at.

nedbringe.deres.administrative.byrder..

Færre byrder for virksomhederne gennem digital sagsbehandling:.Der.skal.indføres.digital.sagsbe-

handling.på.de.25.offentlige.serviceydelser,.der.bru-

gesafflestmindrevirksomheder,herunderalleregi-

streringer,.byggesager.mv..Løsningerne.skal.gen-

bruge.relevante.data.på.tværs.af.myndigheder,.så.

virksomhederne.indberetter.én.gang.ét.sted..Ved.

digitalsagsbehandlinganvendesit-systemertilfx

hurtigt.at.besvare.henvendelser.og.til.at.tjekke.ind-

beretninger.automatisk.for.simple.misforståelser.og.

fejl,.jf..afsnit.7.i.kapitel.9.

Nemmere skatteafregning for virksomhederne:.Alle.virksomheder.skal.fremover.have.én.skattekon-

to.til.al.skatte-.og.afgiftsafregning..Kontoen.vil.an-

vende.samme.balanceprincip,.som.det.kendes.fra.

en.almindelig.bankkonto..Det.betyder,.at.beløb,.som.

virksomhedenhartilgodesomfxnegativmoms,

modregnes.i.beløb,.som.virksomheden.skal.betale.

DeadministrativebyrderiDanmarkermindreendifx

Holland.og.Storbritannien..Men.de.danske.virksomhe-

der.opfatter.de.administrative.krav.som.belastende.

Det.er.regeringens.mål,.at.erhvervslivets.administrative.

byrder.skal.reduceres.med.op.til.25.pct..inden.år.2010..

De.administrative.byrder.skal.bringes.ned.gennem.

øget.effektivisering.af.offentlige.reguleringer.og.krav..

Det.skal.være.lettere.at.registrere.nye.selskaber..Virk-

somheden.skal.kun.indberette.oplysninger.ét.sted..Og.

der.skal.indføres.digital.sagsbehandling.på.de.25.of-

fentligeserviceydelser,derbrugesafflestmindrevirk-

somheder.

kapitel 12 • Flere VækstiVærksættere 11�

12.7 Hurtigere behandling af konkursbo skal give genstartere bedre vilkår

Iværksættere,.der.har.prøvet.at.gå.ned.med.en.virk-

somhed,.har.større.mulighed.for.at.opnå.succes.end.

nye.iværksættere,.som.forsøger.sig.for.første.gang..

Derfor.bør.der.ikke.være.unødvendige.barrierer.for,.at.

seriøse.genstartere.får.en.ny.chance..I.dag.tager.det.

for.lang.tid.at.få.et.konkursbo.behandlet..Derfor.skal.

sagsbehandlingstiden.forkortes.

I.Danmark.har.vi.ikke.et.varslingssystem.for.virksom-

heder.i.midlertidige.problemer,.som.man.har.i.andre.

europæiske.lande..Der.skal.etableres.en.forsøgsord-

ning,.hvor.ellers.rentable.virksomheder,.der.er.i.midler-

tidige.problemer,.kan.få.hjælp..

Hurtigere behandling af konkursboer:.Konkurs-

boer.skal.behandles.hurtigere..En.mulighed.er.at.

justere.de.frister,.der.gælder.for.behandlingen.af.

konkursboer..En.anden.mulighed.er.at.indføre.vejle-

dende.retningslinjer.for.fastsættelsen.af.salær.til.

kurator.for.behandling.af.konkursboer..Konkursrå-

det.er.anmodet.om.at.afgive.udtalelse.herom.inden.

den.1..september.2006..

”Early Warning System” for virksomheder med midlertidige problemer:.Der.igangsættes.en.for-

søgsordning.med.et.”Early.Warning.System”,.der.

skal.hjælpe.i.øvrigt.rentable.virksomheder,.som.er.

på.vej.mod.konkurs.på.grund.af.midlertidige.pro-

blemer..Systemet.skal.tilknyttes.iværksætterhusene.

og.kunne.give.virksomhederne.specialiseret.rådgiv-

ningi,hvordandeundgårkonkurs.Detkanfxvære

rådgivning.om.jura,.regnskab.og.organisation..

11�

11�kapitel 12 • Flere VækstiVærksættere

Adikenvlkieksdkfielkmlkmkjeoiælkllkadielfkmalefml





13. Alle skal uddanne sig hele livet

Kravene.på.arbejdsmarkedet.vokser.hele.tiden..Alle.

skalløbendekvalificeresigogkunneomstillesigtil

nye.krav.

Næsten.alle.job.kræver,.at.man.er.dygtig.til.at.læse,.

skrive.og.regne..Tendensen.vil.blive.endnu.stærkere.i.

fremtiden..Men.op.imod.hver.fjerde.dansker.har.alle-

rede.i.dag.problemer.på.disse.grundlæggende.områ-

der.

Løbende.voksen-.og.efteruddannelse.er.afgørende.for.

at.sikre,.at.voksne.med.svage.eller.snævre.kompeten-

cer.ikke.kommer.under.pres.

Voksen-.og.efteruddannelser.bidrager.også.til.større.

velfærd.og.velstand.for.den.enkelte,.virksomhederne.

og.samfundet.som.helhed.

120

121

alle skal uddanne sig hele livet –

regeringens mål

•. Alle.skal.uddanne.sig.hele.livet

•. Voksen-.og.efteruddannelsesindsatsen.

skalværeeffektivogfleksibelogun-

derstøtte.gode.jobmuligheder.for.den.

enkelte,.en.god.konkurrenceevne.i.

virksomheden.og.høj.beskæftigelse.og.

velstand.i.samfundet.

•. Voksen-.og.efteruddannelserne.skal.

give.mulighed.for.at.løfte.kompeten-

cerneforalle–ikkemindstdekortud-

dannede

•. Voksen-.og.efteruddannelserne.skal.

afspejleændringerikvalifikationskrav

og.behov.på.arbejdsmarkedet.

.

Danmark.har.en.stærk.tradition.for.folkeoplysning.og.

eretafdelande,hvorflestdeltagerivoksen-ogefter-

uddannelse..Og.Danmark.er.det.land,.der.er.bedst.til.

at.få.kortuddannede.og.læse-.og.skrivesvage.med..

Både.medarbejdere.og.virksomheder.er.opmærksom-

me.på,.at.en.løbende.kompetenceudvikling.er.nødven-

dig..Og.udbuddet.af.voksen-.og.efteruddannelse.er.

stort.og.bredt.

Men.ufaglærte.og.læse-.og.skrivesvage.deltager.min-

dre.i.voksen-.og.efteruddannelse.end.andre.grupper..

De.er.samtidig.mindre.motiverede.for.at.deltage..Og.

de.prioriteres.mindre.af.virksomhederne..Udbuddet.er.

heller.ikke.tilstrækkeligt.rettet.mod.og.attraktivt.for.dis-

se.grupper.

det.formelle.uddannelsessystem.i.øvrigt..Der.er.også.

behov.for.en.mere.systematisk.kompetenceudvikling.i.

virksomhederne.

Dererbehovformerefleksibleoffentligevoksen-og

efteruddannelsestilbud.som.i.højere.grad.er.rettet.mod.

de.konkrete.behov.hos.virksomheder.og.ansatte..Sty-

ringenogfinansieringenafvoksen-ogefteruddannel-

serne.skal.indrettes,.så.den.understøtter.en.styrket.

indsats..Særlige.opsparingsordninger.kan.skabe.

grundlag.for.øget.aktivitet.og.samtidig.øge.motivatio-

nen.blandt.lønmodtagere.og.virksomheder.for.at.del-

tage.i.voksen-.og.efteruddannelse.

trepartsdrøFtelser om livslang

opkvaliFicering og uddannelse

Regeringen.og.arbejdsmarkedets.parter.har.i.

marts.2006.drøftet.voksen-.og.efteruddannel-

sesindsatsen..Regeringen.og.arbejdsmarke-

dets.parter.er.enige.om,.at.der.er.behov.for.at.

styrke.voksen-.og.efteruddannelsesindsatsen,.

jf..slutdokumentet.af.20..marts.2006.om.livs-

languddannelseogopkvalificeringafallepå

arbejdsmarkedet

121kapitel 13 • alle skal uddanne sig hele liVet

strategi For at alle

skal uddanne sig hele livet

1.. Flere.skal.have.lyst.til.og.mulighed.for.

at.lære.hele.livet.

2. Flereattraktive,målrettedeogfleksible

tilbudskalfåflereigang.

3. Bedrestyringogfinansieringskalun-

derstøtte.en.styrket.indsats

Der.er.behov.for.at.styrke.indsatsen.på.en.række.om-

råder..Flere.skal.have.lyst.til.og.mulighed.for.at.deltage..

Detskalfxskevedatforbedrevejlednings-ogrådgiv-

ningsindsatsen,.så.den.bliver.lettilgængelig.og.over-

skuelig.for.beskæftigede.og.virksomheder..Det.skal.

også.ske.ved.i.højere.grad.at.synliggøre.og.anerkende.

kompetencer.erhvervet.på.arbejdspladsen.og.uden.for.

122

13.1 Flere skal have lyst til og mulighed for at lære hele livet. .

Motivation.hos.både.den.enkelte.medarbejder.og.virk-

somhed.for.at.deltage.i.voksen-.og.efteruddannelse.er.

en.grundlæggende.forudsætning.for.en.velfungerende.

indsats.Deflestemedarbejdereeropmærksommepå,

at.det.er.nødvendigt.hele.tiden.at.lære.nyt.og.udvikle.

sine.kompetencer..Det.gælder.også.en.stor.del.af.de.

ufaglærte.og.læse-.og.skrivesvage..Alligevel.er.der.

mange,.der.ikke.deltager.

Der.er.derfor.behov.for.at.styrke.den.enkeltes.lyst.til.og.

muligheder.for.at.lære.hele.livet..Det.skal.bl.a..ske.ved.

at.forbedre.vejledning.og.rådgivning.om.voksen-.og.

efteruddannelse.for.beskæftigede.og.virksomheder..

Synliggørelse.og.anerkendelse.af.kompetencer.erhver-

vet.på.arbejdspladsen.og.uden.for.det.formelle.uddan-

nelsessystem.i.øvrigt.skal.også.øge.lysten.til.at.deltage.

i.voksen-.og.efteruddannelse..Og.der.er.brug.for.en.

mere.systematisk.kompetenceudvikling.i.virksomhe-

derne.

Lettilgængelig og overskuelig vejledning og råd-givning af beskæftigede og virksomheder:.Et.let-

tilgængeligt.rådgivnings-.og.vejledningssystem.skal.

styrkeogkvalificereefterspørgselenforbådeen-

keltpersoner.og.virksomheder..For.de.grupper,.som.

har.de.største.barrierer.for.deltagelse,.skal.den.op-

søgende.indsats.styrkes..Det.skal.ske.i.et.samspil.

mellemfxvirksomhedensledelse,fagligeorganisa-

tioner,.tillidsmænd.og.uddannelsesinstitutioner.

Anerkendelse af kompetencer erhvervet uden for det formelle uddannelsessystem:.Mulighe-

derne.for.at.synliggøre.og.anerkende.den.enkeltes.

faktiske.kompetencer.skal.forbedres..Det.kan.øge.

lysten.til.at.deltage.i.voksen-.og.efteruddannelse,.

og.deltagelsen.kan.gøres.mere.målrettet.og.effektiv..

Synliggørelse.af.uformelle.kompetencer.kan.også.

lette.jobsøgning.og.forbedre.jobmulighederne.

Systematisk kompetenceudvikling i virksomhe-derne:.En.mere.systematisk.kompetenceudvikling.i.

virksomhederne.kan.medvirke.til.at.styrke.de.ansat-

tes.og.virksomhedernes.efterspørgsel.efter.og.inve-

steringer.i.dygtiggørelse.og.voksen-.og.efteruddan-

nelse..Den.systematiske.kompetenceudvikling.kan.

fxbeståafinitiativer,derfremmerdialogenmellem

ledelse,.nærmeste.leder.og.medarbejdere.om.med-

arbejderudviklingssamtaler,.læring.på.jobbet.og.ud-

dannelsesplanlægning..Det.offentlige.skal.stille.råd-

givning.til.rådighed.for.virksomhederne.om.syste-

matisk.kompetenceudvikling,.og.der.skal.udvikles.

bedre.uddannelsestilbud.til.ledere.

Bedre samspil mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder:.Uddannelsesinstitutionerne.skal.

i.højere.grad.som.samarbejdspartnere.for.virksom-

hederne.understøtte.virksomhedernes.og.medar-

bejdernes.kompetenceudvikling..


Stort udvalg i

videregående

voksen-uddannelser

til DIG!

TOSPROGETTILBUD

BEDRE

UDBUD!

KORTEKURSER

13.2 Flere attraktive, målrettede og fleksible tilbud skal få flere i gang. .

Et.attraktivt.og.målrettet.udbud.af.voksen-.og.efterud-

dannelser.til.alle.grupper.på.arbejdsmarkedet.er.vigtigt.

for.at.få.de.mindst.motiverede.til.at.deltage.og.at.løfte.

kompetenceniveauet.i.hele.arbejdsstyrken..I.dag.er.til-

buddene.ikke.tilstrækkeligt.rettet.mod.de.grupper,.som.

har.størst.behov.og.deltager.mindst..Det.er.især.visse.

grupper.af.ufaglærte.og.personer,.som.har.svært.ved.

at.læse,.skrive.eller.regne.

Dererderforbehovformerefleksibleoffentligevok-

sen-.og.efteruddannelsestilbud.som.er.rettet.mod.de.

konkrete.behov.hos.virksomheder.og.ansatte..Det.skal.

gøretilbuddenemereattraktive,såflerekommeri

gang..Det.kan.give.et.bedre.samspil.med.den.læring,.

derfinderstedpåarbejdspladsen.

Voksenundervisning i læsning, skrivning og reg-ning skal være mere fleksibel og praksisnær:.Mulighederne.for.at.kombinere.erhvervsrettede.og.

almeneforløbskalforbedres.Derskalfxværebed-

re.muligheder.for.at.tage.voksenundervisning.i.læs-

ning.og.skrivning.sammen.med.en.arbejdsmarkeds-

uddannelse.Timetalletskalværemerefleksibeltog

i.højere.grad.tilpasset.den.enkeltes.behov.

Bedre tilbud til tosprogede:.De.eksisterende.tilbud.

til.tosprogede,.der.har.været.i.landet.gennem.læn-

gere.tid,.skal.videreudvikles.og.styrkes..Der.skal.ud-

vikles.supplerende.tilbud.i.arbejdsmarkedsdansk.i.

danskuddannelsessystemet.og.målrettede.tilbud.i.

almen.voksenuddannelse.og.arbejdsmarkedsud-

dannelser..Samtidigt.skal.det.sikres,.at.tosprogede.

med.utilstrækkelige.danskkundskaber.henvises.til.

de.rette.tilbud,.og.at.de.nyankomne.udlændinge.får.

de.nødvendige.danskkundskaber.i.løbet.af.den.tre-

årige.introduktionsperiode..

Mere fleksible arbejdsmarkedsuddannelser:.Der.

skalskabesmulighedforatsikreenmerefleksibel

gennemførsel.af.arbejdsmarkedsuddannelserne..

Afklaring af barrierer for deltagelse i grundlæg-gende voksenuddannelse:.For.at.styrke.de.ufag-

lærtes.muligheder.for.at.opnå.en.erhvervsuddan-

nelse.skal.der.gennemføres.en.undersøgelse.af,.

hvilke.barrierer.der.er.i.dag.for.at.bruge.en.grund-

læggende.voksenuddannelse..

Flere og bedre tilbud på videregående niveau:.Der.skal.udvikles.nye.videregående.voksenuddan-

nelserpåområder,hvorderikkeidagfindestilbud

med.udgangspunkt.i.arbejdsmarkedets.behov..Det.

kan.understøtte.et.kompetenceløft.for.især.faglær-

te..Universiteterne.skal.i.udviklingskontrakterne.op-

stille.mål.for.udbud.af.korte.forskningsbaserede.og.

brugerfinansieredekurser,somermålrettetarbejds-

markedets.behov.

13.3 Bedre styring og finansiering skal understøtte en styrket indsats

.

Detervigtigt,atstyringogfinansieringafvoksen-og

efteruddannelserne.er.indrettet,.så.den.understøtter.en.

styrket.indsats..På.de.erhvervsrettede.voksen-.og.ef-

teruddannelser–arbejdsmarkedsuddannelser,enkelt-

fagpåerhvervsuddannelsernemv.–indebærerdesty-

ringsmæssige.vilkår,.at.aktiviteten.ikke.frit.kan.tilpasse.

sig.stigninger.i.efterspørgslen..En.omlægning,.der.mu-

liggør.større.aktivitet,.skal.omfatte.en.mere.smidig.sty-

ringogfinansieringafgodtgørelsenpådeterhvervsret-

tede.område,.differentieret.deltagerbetaling.og.takst-

fastsættelse..Særlige.opsparingsordninger.kan.skabe.

grundlag.for.øget.aktivitet.og.samtidig.øge.motivatio-

nen.blandt.lønmodtagere.og.arbejdsgivere.

Ny model for godtgørelsen på det erhvervsret-tede område:.På.de.erhvervsrettede.voksen-.og.

efteruddannelser.indebærer.de.nuværende.sty-

ringsmæssige.vilkår,.at.aktiviteten.ikke.frit.kan.til-

passe.sig.efterspørgslen..De.styringsmæssige.vilkår.

skalgøresmerefleksiblevedatafkobledeoffent-

lige.udgifter.til.godtgørelse.på.det.erhvervsrettede.

område.fra.aktiviteten..Det.beløb,.som.i.øjeblikket.

finansieresafarbejdsgivernegennemAER-ordnin-

gen,vilfortsatisinhelhedindgåifinansieringenaf

godtgørelsen..Udgangspunktet.er.det.nuværende.

niveau.og.muligheder.for.godtgørelse.på.det.er-

hvervsrettede.område..Godtgørelsesudgifterne.til.

lediges.selvvalgte.uddannelse.adskilles.fra.udgif-

ternetilbeskæftigedeogfinansieresfortsatafdet

offentlige.

Fleksibel og differentieret deltagerbetaling og takstfastsættelse:Enmerefleksibelogdifferentie-

ret.deltagerbetaling.og.takstfastsættelse.skal.mulig-

gøreenmerefleksibeltilpasningtilogopfyldelseaf

behovene.på.arbejdsmarkedet..

Bedre rammevilkår for uddannelsesinstitutio-nerne:.Rammevilkårene.for.institutionerne.skal.i.hø-

jere.grad.sikre,.at.institutionerne.prioriterer.at.ud-

byde.voksen-.og.efteruddannelse.

Særlige opsparingsordninger til voksen- og ef-teruddannelse:.Etablering.af.opsparingsordninger.

kan.skabe.grundlag.for.en.øget.aktivitet.og.samti-

dig.øge.motivation.og.opmærksomhed.blandt.løn-

modtagere.og.virksomheder.

124


REGERINGEN MARTS 2006

Udkast t i l brug for Globaliseringsrådets møde den 21. marts 2006

FREMGANG, FORNYELSE OG TRYGHED

Strategi for Danmark i den globale økonomi

14. Partnerskaber skal understøtte globaliseringsstrategien

Regeringens.globaliseringsstrategi.indebærer.store.

ændringer.af.uddannelses-.og.forskningssystemet.og.

styrkede.rammer.for.vækst.og.fornyelse.overalt.i.sam-

fundet..

Regeringens.strategi.sætter.klare.mål.og.indeholder.en.

lang.række.konkrete.tiltag.til.at.nå.disse.mål..Realise-

ringen.af.strategien.er.imidlertid.en.opgave,.som.invol-

verer.hele.Danmark..Fornyelsen.skal.forankres.i.ud-

dannelsesinstitutioner,.i.virksomheder.og.i.myndighe-

der.overalt.i.landet..Det.er.her,.man.har.udfordringerne.

tæt.inde.på.livet..Og.det.er.her,.forandringerne.skal.

gennemføres.i.praksis..

I.Danmark.har.vi.en.lang.tradition.for,.at.forandringer.i.

samfundet.sker.i.åben.dialog.og.samarbejde.med.be-

rørteborgereoggrupper.Detomfatterfxkommuner,

regioner,.arbejdsmarkedets.parter,.forsknings-.og.ud-

dannelsesinstitutioner.og.erhvervslivet..Det.styrker.for-

12�

12�

regeringens mål For understøttelse

aF globaliseringsstrategien

• Alle–nationalesomregionaleoglokaleaktø-

rer–skalengageresigiogpåtagesiget

medansvar.for,.at.globaliseringsstrategien.

forankres.bredt.i.det.danske.samfund.

strategi For at partnerskaber

skal understøtte globaliserings-

strategien

1.. Bedre.koordinering.skal.styrke.den.regionale.

indsats.for.vækst.og.erhvervsudvikling..

2.. Forpligtende.partnerskaber.skal.understøtte.

globaliseringsstrategien...

12�

ankringen.af.de.politiske.beslutninger,.og.det.styrker.

gennemførelsen.lokalt.og.regionalt..

Kommunalreformen.giver.nye.og.bedre.rammer.for.et.

partnerskab.mellem.regioner,.kommuner,.lokale.virk-

somheder.og.videninstitutioner..De.nye,.større.og.

stærkere.kommuner.skaber.gode.rammer.for.at.bo.og.

arbejde.i.alle.dele.af.landet..Og.med.de.nye.regionale.

vækstfora.er.der.skabt.rammer.for.en.stærkere.og.

bedre.koordineret.indsats.regionalt...

Der.er.dog.også.svagheder..EU’s.strukturfondsmidler.

erenvæsentligkildetilfinansieringenaferhvervsud-

viklingsaktiviteter.i.regioner.og.kommuner..Hidtil.er.ho-

vedparten.af.midlerne.blevet.fordelt.på.en.måde,.der.

ikke.i.tilstrækkelig.grad.belønner.høj.kvalitet.eller.sikrer.

sammenhæng.mellem.den.lokale,.regionale.og.natio-

nale.indsats.

Der.skal.derfor.være.mere.konkurrence.om.en.del.af.

EU-midlerne,.så.en.større.andel.går.til.de.bedste.og.

mest.perspektivrige.initiativer..Og.der.skal.indgås.part-

nerskabsaftaler.om.regional.erhvervsudvikling,.så.der.

sikres.en.bedre.sammenhæng.mellem.de.forskellige.

aktørers.indsatser.

Samtidig.er.der.behov.for.en.bred.forankring.af.strate-

gien..Det.kan.bl.a..ske.gennem.partnerskaber.med.

virksomheder.og.organisationer,.der.kan.bidrage.til.at.

omsætte.strategien.til.konkrete.handlinger...

Regeringen.og.medlemmerne.af.Globaliseringsrådet.

har.derfor.indgået.en.rammeaftale.om.forpligtende.

partnerskaber..Partnerskaberne.skal.omfatte.konkrete.

aftaler.om,.hvordan.erhvervsliv.og.organisationer.kan.

og.vil.deltage.i.samarbejdsprojekter.og.initiativer.i.for-

bindelsemedglobaliseringsstrategien.Detkanfxved-

røre.praktikophold.i.virksomheder,.udvikling.af.under-

visningsprojekter,.spil.og.konkurrencer.med.fokus.på.

virksomheder.og.iværksætteri,.udstationering.af.un-

dervisere,.inddragelse.af.gæstelærere.og.bidrag.til.ud-

dannelsesvejledningen.af.studerende.

kapitel 14 • partnerskaber skal understøtte globaliseringsstrategien

14.1 Bedre koordinering skal styrke den regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling

EU’sstrukturfondsmidlererenvæsentligkildetilfinan-

sieringen.af.erhvervsudviklingsaktiviteter.i.regioner.og.

kommuner..Hidtil.er.hovedparten.af.midlerne.blevet.

fordelt.til.amterne.efter.en.fast.fordelingsnøgle,.uden.at.

der.i.tilstrækkelig.grad.er.stillet.krav.til.koordinering,.

sammenhæng.og.dokumentation.for.indsatsen..Det.

har.betydet,.at.der.ikke.altid.er.skabt.sammenhæng.

mellem.den.lokale,.regionale.og.nationale.indsats,.og.

at.effekten.tilsvarende.ikke.altid.har.været.god.nok..

Der.er.derfor.behov.for.i.højere.grad.at.målrette.de.re-

gionale.EU-midler.mod.udvikling.af.de.lokale.og.regio-

nale.rammer.for.vækst..Der.skal.desuden.indgås.part-

nerskabsaftaler.mellem.de.regionale.vækstfora.og.sta-

ten.om.konkrete.mål.for.den.regionale.indsats.for.

erhvervsudvikling.og.vækst..

Målretning af de regionale EU-midler:.EU’s.regio-

nale.strukturfondsmidler.skal.fremover.i.højere.grad.

målrettes.mod.lokal.og.regional.vækst.og.erhvervs-

udviklinggennemuddannelse,flerevækstiværk-

sættere.samt.styrket.innovation.og.videnspredning..

Der.skal.være.øget.konkurrence.om.en.del.af.mid-

lerne,.så.en.større.andel.går.til.de.bedste.og.mest.

perspektivrige.initiativer..Det.vil.styrke.effekten.og.

skabe.større.sammenhæng.mellem.de.nationale,.

regionale.og.lokale.indsatser.for.erhvervsudvikling..

Partnerskabsaftaler om regional erhvervsudvik-ling:.Der.skal.indgås.partnerskabsaftaler.mellem.de.

regionale.vækstfora.og.staten..Aftalerne.skal.inde-

holde.konkrete.mål.for.den.regionale.erhvervsud-

viklingsindsats.Detkandrejesigommålforfxkva-

liteten.af.iværksætterhuse.og.mål.for.regionens,.

kommunernes.og.det.lokale.erhvervslivs.arbejde.

med.videnspredning..Der.skal.årligt.gennemføres.

en.sammenligning.af.kvaliteten.af.de.lokale.og.re-

gionale.vækstvilkår.på.tværs.af.landet..

12�

12�kapitel 14 • partnerskaber skal understøtte globaliseringsstrategien 12�

REGERINGEN MARTS 2006

Udkast t i l brug for Globaliseringsrådets møde den 21. marts 2006

FREMGANG, FORNYELSE OG TRYGHEDStrategi for Danmark i den globale økonomi

14.2 Forpligtende partnerskaber skal understøtte globaliseringsstrategien

Partnerskaber.mellem.relevante.aktører.skal.bidrage.til,.

at.globaliseringsstrategien.føres.ud.i.livet..Det.er.vig-

tigt,atalle–bådedetoffentlige,organisationerne,er-

hvervslivet,denenkelteborgerogmedarbejder–bi-

drager.aktivt,.så.indsatsen.forankres.bredt..Partner-

skabsaftaler.skal.lægge.rammerne.for.konkrete.

samarbejder..Der.er.allerede.i.dag.eksempler.på.part-

nerskaber..Selvstændighedsfonden,.der.investerer.i.

konkrete.projekter.til.at.fremme.iværksætteri.og.entre-

preneurskabgennemuddannelsessystemet,harfx

medvirkettil,atstadigflereungefårkompetencertilat

omsætte.idéer.til.forretning..Og.via.højteknologiske.

netværk.og.regionale.vækstmiljøer.er.der.skabt.en.

række.partnerskaber.inden.for.forskning.og.innovation.

Mendererbehovforlangtflereafdentypepartner-

skaber,.når.globaliseringsstrategien.skal.omsættes.til.

konkretehandlinger.Detkanfxdrejesigomkonkrete

samarbejdsprojekter.inden.for.uddannelse,.forskning,.

innovation.og.iværksætteri.

Forpligtende partnerskaber:.Regeringen.og.

medlemmerne.af.Globaliseringsrådet.har.ind-

gået.en.rammeaftale.om.forpligtende.partner-

skaber..Partnerskaberne.skal.omfatte.konkrete.

aftaler.om,.hvordan.erhvervsliv.og.organisatio-

ner.kan.og.vil.deltage.i.samarbejdsprojekter.og.

initiativer.i.forbindelse.med.globaliseringsstrate-

gien.Detkanfxdrejesigompraktikopholdi

virksomheder,.undervisning.i.naturvidenskab,.

udvikling.af.undervisningsprojekter,.spil.og.kon-

kurrencer.med.fokus.på.virksomheder.og.iværk-

sætteri,.udstationering.af.undervisere,.inddra-

gelse.af.gæstelærere.og.bidrag.til.uddannelses-

vejledningen.af.studerende..

130

Rådets medlemmer er fra venstre øverste række:

Hans Jensen, Hans Skov Christensen, Peter Gæmelke,

Eva Hofman-Bang, Thor Pedersen, Bodil Nyboe

Andersen, Poul Erik Pedersen, Bertel Haarder, Anders

Knutsen, Jørgen Bardenfleth, Jørgen Mads Clausen,

Ole Jensen, Thorkild E. Jensen og Niels Nygaard. Fra

venstre nederste række: Niels Egelund, Birgit W.

Nørgaard, Bente Sorgenfrey, Poul Ulsøe, Bendt

Bendtsen, Anders Fogh Rasmussen, Linda Nielsen,

Helge Sander og Jørgen Vorsholt.

Nina Smith, Sine Sunesen og Lars Rebien Sørensen var

ikke til stede, da billedet blev taget.

131

Bilag: Globaliseringsrådets møder

Dette bilag giver en oversigt over Globaliseringsrådets medlemmer, Globaliseringsrådets møder, oplæg på møderne, deltagere på møderne og

materiale til møderne.

Indholdsfortegnelse:

1. GlobaliserinGsrådets medlemmer ............................................................................................................................................................... 128

2. Kommissorium ...................................................................................................................................................................................................... 130

3. udfordrinGsmøder i foråret 2005 ................................................................................................................................................................. 132

Indledende møde 12. april 2005 ...................................................................................................................................................................... 132

Udfordringsmøde 1: Hvilke udfordringer står Danmark over for i globaliseringen? 25.-26. april 2005 ........................................................... 132

Udfordringsmøde 2: Globaliseringen og udfordringerne 26.-27. maj 2005 ..................................................................................................... 132

Udfordringsmøde 3: Globaliseringen og udfordringerne 7. juni 2005 ............................................................................................................. 133

4. temamøder i efteråret oG vinteren 2005-2006........................................................................................................................................... 134

Verdens bedste folkeskole 18.-19. august 2005 .............................................................................................................................................. 134

Erhvervsuddannelser i verdensklasse 25.-26. august 2005 ............................................................................................................................ 136

Videregående uddannelser i verdensklasse 10.-11. november 2005 .............................................................................................................. 138

Uddannelse: Internationalisering og prioritering 1.-2. december 2005 ........................................................................................................... 140

Forskning: Mere konkurrence og bedre kvalitet 8.-9. december 2005 ............................................................................................................ 142

Mere privat forskning og effektiv videnspredning 5.-6. januar 2006 ............................................................................................................... 144

Flere vækstiværksættere 19.-20. januar 2006 ................................................................................................................................................. 146

Konkurrencekraft og innovation 2.-3. februar 2006 ......................................................................................................................................... 148

Udfordringerne for sammenhængskraften i en globaliseret verden 23.-24. februar 2006 .............................................................................. 150

5. møde om udKast til reGerinGens strateGi ”fremGanG, fornyelse oG tryGhed” ............................................................................. 152

6. yderliGere materiale til møderne ................................................................................................................................................................ 154

7. samlet deltaGerliste ........................................................................................................................................................................................ 156

Oplægsholdere ................................................................................................................................................................................................ 156

Inviterede organisationer.................................................................................................................................................................................. 158

Øvrige inviterede .............................................................................................................................................................................................. 160

1. Globaliseringsrådets medlemmer

Rådet blev nedsat i april 2005 til at rådgive regeringen om en strategi for Danmark i den globale økonomi. Rådet har været bredt sammensat af medlemmer fra bl.a.

fagforeninger, erhvervslivets organisationer, virksomheder samt uddannelses- og forskningsinstitutioner.

Tidl. nationalbank-

direktør

Bodil Nyboe Andersen

Adm. direktør

Jørgen BardenflethMicrosoft Danmark

Adm. direktør

Hans Skov ChristensenDansk Industri (DI)

Adm. direktør

Jørgen Mads ClausenDanfoss

Professor

Niels EgelundDanmarks Pædagogiske

Universitet

Præsident

Peter GæmelkeLandbrugsraadet

Direktør

Eva Hofman-BangHandelsskolen Ishøj

og Taastrup

Formand

Hans JensenLandsorganisationen

i Danmark (LO)

Direktør

Ole JensenNanoNord A/S

Formand

Thorkild E. JensenCO-industri

Bestyrelsesformand

Anders KnutsenDanisco A/S

Professor

Linda NielsenKøbenhavns Universitet

132

Formand

Niels NygaardHTSi

Adm. direktør

Birgit W. NørgaardCarl Bro Gruppen

Formand

Poul Erik PedersenDansk Handel & Service

(DH&S)

Professor

Nina SmithHandelshøjskolen

i Århus

Formand

Bente Sorgenfrey Funktionærernes og

Tjenestemændenes

Fællesråd (FTF)

Formand

Sine SunesenAkademikernes Central-

organisation (AC)

Adm. direktør

Lars Rebien SørensenNovo Nordisk A/S

Formand

Poul UlsøeHåndværksrådet

Formand

Jørgen VorsholtDansk Arbejdsgiverfor-

ening (DA)

Statsminister

Anders Fogh Rasmussen

(formand)

Økonomi- og

erhvervsminister

Bendt Bendtsen (næstformand)

Finansminister

Thor Pedersen

Undervisningsminister

Bertel Haarder

Minister for videnskab,

teknologi og udvikling

Helge Sander

133

134

2. Kommissorium

danmarK i den Globale øKonomi

Regeringen nedsætter et ministerudvalg om Danmark i

den globale økonomi, som om et år skal offentliggøre

en vision og strategi for at udvikle Danmark til et

førende vækst-, viden- og iværksættersamfund.

Regeringen vil samtidig nedsætte et bredt sammensat

globaliseringsråd, som skal rådgive ministerudvalget

om en samlet strategi for at udvikle Danmark til et

førende vækst-, viden- og iværksættersamfund. Rådet

vil have deltagelse af bl.a. repræsentanter fra fagfor-

eninger og erhvervslivets organisationer og personer

fra uddannelses- og forskningsverdenen.

Statsministeren er formand for rådet og økonomi- og

erhvervsministeren er næstformand.

danmarK i den Globale øKonomi

Det danske samfund og den enkelte borger skal rustes

bedre til at klare de udfordringer, som møder os fra en

stadig mere globaliseret verden. Varer, teknologi,

investeringer og arbejdspladser flytter sig hurtigere

over landegrænserne.

En ny arbejdsdeling mellem landene skaber vækst i

den globale økonomi, men indebærer også risici.

Lande, som ikke er rustet til den internationale konkur-

rence, vil falde bagud i velstandsudviklingen. Og i de

enkelte lande vil forskellige grupper af virksomheder

og medarbejdere ikke være rustet ens til at møde de

nye udfordringer og udnytte de nye muligheder.

Danmark skal placere sig blandt de bedste i den

globale økonomi. Målet er, at vi kan øge vores velstand

og fortsat være et samfund uden store sociale og

økonomiske skel.

Det stiller krav til det danske samfund og til den

enkelte dansker.

Vores velstand afhænger i stigende grad af vores evne

til at konkurrere på ny viden og nye idéer, som anven-

des til produktion og nye arbejdspladser med en høj

værditilvækst. Det stiller krav om bedre uddannelse og

forskning. Om et dynamisk samfund, hvor ny viden og

nye idéer ved godt købmandskab og gode erhvervsvil-

kår udnyttes kommercielt og skaber nye arbejdsplad-

ser. Og om omstillinger og nye måder at organisere

arbejdet på, som involverer medarbejderne.

Vi skal samtidigt skabe gode job til alle, så vi ikke får et

dansk samfund i to dele: En elite, der kan klare det

hele, og en restgruppe, der hele tiden er udsat for stor

ledighedsrisiko og sociale problemer. Vi skal derfor

have et generelt løft i uddannelse og kompetencer, så

vi ikke får et arbejdsmarked i to hastigheder.

Disse udfordringer kræver vilje til fornyelse. Vi skal

omprioritere, omstille os og ændre på utidssvarende

strukturer og systemer.

Det er en fornyelses- og omstillingsproces, som

forudsætter aktiv medvirken fra det offentlige, vore

virksomheder, den enkelte borger og medarbejder og

fra organisationerne. Der er derfor behov for, at hele

samfundet får kendskab til og forståelse for de

udfordringer, vi står overfor, og for de måder, vi kan

ruste os på for at håndtere dem.

ministerudvalG om danmarK

i den Globale øKonomi

For at gøre Danmark til et førende vækst-, viden- og

iværksættersamfund vil regeringen udarbejde en

ambitiøs samlet vision og strategi for det danske

samfund, jf. regeringsgrundlaget ”Nye mål” (februar

2005).

Strategien skal sikre, at Danmark kan nå klare mål:

• Danmark som førende vidensamfund

• Danmark som førende iværksættersamfund

• Uddannelser i verdensklasse

• Danmark som verdens mest konkurrencedygtige

samfund.

135

Regeringen nedsætter et ministerudvalg om Danmark i

den globale økonomi, som om et år skal offentliggøre

en vision og strategi med konkrete initiativer til at nå

disse mål.

Ministerudvalget består af statsministeren (formand),

økonomi- og erhvervsministeren, finansministeren,

undervisningsministeren og ministeren for videnskab,

teknologi og udvikling. Andre ministre deltager på ad

hoc basis.

Visionen skal sætte nye mål for det danske samfund.

Visionen skal være konkret, realistisk, fokuseret og

kommunikerbar. De nye mål skal være præcise og

kunne gøres op.

Strategien skal på baggrund af visionens mål opstille

delmål og indeholde konkrete forslag til, hvordan

målene kan nås.

Ministerudvalgets forslag skal være så konkrete, at de

umiddelbart kan danne grundlag for politiske beslutnin-

ger, som efterfølgende kan udmøntes i lovforslag eller

konkrete initiativer. Ministerudvalget skal i tilknytning

hertil komme med forslag til prioritering af de 10 mia.

kr., som regeringen vil afsætte frem til 2010 til styrket

uddannelse, forskning, innovation og iværksætteri, og

med forslag til omprioriteringer, som kan styrke den

samlede indsats.

I det nye regeringsgrundlag er angivet nye mål og

initiativer inden for indsatsområderne. Disse mål og

initiativer lægges til grund for udarbejdelsen af visionen

og strategien, idet dog enkelte af initiativerne efter en

konkret regeringsbeslutning herom kan udmøntes

inden strategien er færdig.

I juni 2005 skal præsenteres en kort pjece, som belyser

udfordringens karakter, Danmarks styrker og svaghe-

der og generel belysning af behovet for nye initiativer

og omprioriteringer på indsatsområderne.

Regeringen har nedsat Tænketanken om fremtidens

vækst, som fremlægger sit arbejde i foråret 2005.

Tænketankens arbejde vil bl.a. indgå i udarbejdelsen af

strategien for Danmark i den globale økonomi.

GlobaliserinGsrådet

Regeringen vil i tilknytning til ministerudvalget nedsæt-

te et bredt sammensat globaliseringsråd med delta-

gelse af bl.a. repræsentanter fra fagforeninger og

erhvervslivets organisationer og personer fra uddannel-

ses- og forskningsverdenen.

Globaliseringsrådet skal – bl.a. med udgangspunkt i

analyser, oplæg og anbefalinger fra eksperter og andre

særligt sagkyndige fra Danmark og fra udlandet, samt

oplæg fra ministerudvalget – drøfte og rådgive mini-

sterudvalget om,

• hvordan Danmark og danskerne bedst kan rustes

til at udnytte de nye muligheder og klare sig godt i

den globale økonomi,

• hvordan kendskab til og forståelse for de udfordrin-

ger, som den globale økonomi stiller Danmark

overfor, kan udbredes i det danske samfund med

henblik på aktiv medvirken fra den enkelte og fra

alle dele af samfundet,

• hvordan målene for Danmark som et førende

vækst-, viden- og iværksættersamfund konkret kan

realiseres med bred opbakning i det danske

samfund.

Statsministeren er formand for rådet. Økonomi- og

erhvervsministeren er næstformand. De øvrige med-

lemmer af ministerudvalget om Danmark i den globale

økonomi er også medlem af Globaliseringsrådet:

Finansministeren, undervisningsministeren og ministe-

ren for videnskab, teknologi og udvikling.

seKretariat

Der nedsættes et fælles sekretariat for ministerudvalget

om Danmark i den globale økonomi og Globaliserings-

rådet. Sekretariatet vil bestå af medarbejdere fra hvert

af de fem ministerier: Statsministeriet, Økonomi- og

Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Undervisnings-

ministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og

Udvikling.

5. april 2005

3. Udfordringsmøder i foråret 2005

materiale til mødet:

• Regeringens kommissorium om Danmark i den globale

økonomi (5. april 2005)

• Regeringsgrundlaget ”Nye mål”

På mødet holdt rådets medlemmer oPlæG om:

• Hvad er globalisering?

• Uddannelser

• Iværksætteri

• Forskning og innovation

• Danmark som konkurrencedygtigt samfund

oPlæG:

• ”Challenges in the Global Economy” ved forsknings-

kommissær Janez Potocnik, Europa-Kommissionen


• Danmark i den globale økonomi

• Hovedtræk af globaliseringen for Danmark

• Globalisering og det danske arbejdsmarked

• Velstand, vækst og produktivitet

• Velstandsudviklingen i Danmark og Finland

• Danmarks placering i internationale målinger for konkurrence-

dygtighed

• Danske unges alder ved afslutning af uddannelse

Læs materialet på www.globalisering.dk.

indledende møde 12. april 2005

udfordrinGsmøde 1: hvilKe udfor-drinGer står danmarK over for i GlobaliserinGen? 25.-26. april 2005

udfordrinGsmøde 2: GlobaliserinGen oG udfordrinGerne 26.-27. maj 2005

136

oPlæG:

”Globalization” ved professor Jagdish N. Bhagwati, Columbia

University, USA


• Udkast til arbejdsplan

• Udkast til regeringens debatpjece ”Danmark og globaliseringen

– debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark”.

• Artikel: ”USA er bange for den brune fare” af Bjarke Møller,

Dagbladet Information (interview med Jagdish N. Bhagwati)

udfordrinGsmøde 3: GlobaliserinGen oG udfordrinGerne 7. juni 2005

137

4. Temamøder i efteråret og vinteren 2005-2006

oPlæG:

• ”Strength and Weakness of the Danish Folkeskole” ved Peter

Mortimore, professor, tidligere ved University of London

• ”Er ansvaret for folkeskolen klart?” ved Christian Thune, direktør

for Danmarks Evalueringsinstitut

• ”Alle elever skal udfordres – hvorfor sker det ikke?” ved Ole Kyed,

cand. pæd. psych., Lyngby-Taarbæk Kommune

• ”Læreruddannelsen: Hvordan skal læreren rustes til de øgede

krav?” ved Jens Rasmussen, professor på Danmarks Pædagogi-

ske Universitet

• ”Hvordan kan evalueringer styrke elevens faglige udvikling i

folkeskolen?” ved Christian Thune, direktør for Danmarks

Evalueringsinstitut

• ”Perspektiver og barrierer for ledelse i folkeskolen” ved Henning

Grønborg, skoleinspektør ved Bakkeskolen, Esbjerg

Læs resumé af oplæggene på www.globalisering.dk.

aftenoPlæG:

• ”Læringsforløb i forbindelse med indskoling” ved Niels Egelund,

professor på Danmarks Pædagogiske Universitet


• Regeringens debatoplæg: ”Verdens bedste folkeskole – vision og

strategi”

Læs debatoplægget på www.globalisering.dk.

Faktabilag:• Folkeskolelovens formålsparagraf

• Ansvar og ledelse i folkeskolen

• Kvalitet og evaluering i folkeskolen

• Folkeskolens resultater

• Skolestart

• Læreruddannelsen

Læs faktabilagene på www.globalisering.dk.

verdens bedste folKesKole 18.-19. august 2005

138

Oplæg fra organisationerne:• BUPL, Forbundet for pædagoger og klubfolk: ”Hvordan kan

daginstitutioner, skolefritidsordninger og klubber indgå i det

samlede læringsforløb?”

• Børne- og Kulturchefforeningen: ”Folkeskolens rolle i globaliserin-

gen” og ”Uddannelse til alle unge”

• CVU-Rektorkollegiet: ”Globaliseringsrådet har læreruddannelsen

til debat på mødet den 18.-19. august”

• Danmarks Lærerforening: ”Til Globaliseringsrådet – fra Danmarks

Lærerforening”

• Danmarks Skolelederforening: ”Oplæg fra Danmarks Skoleleder-

forening til Globaliseringsrådsmøde om ”Verdens bedste folke-

skole” den 18. august 2005”

• Danske Skoleelever: ”Globaliseringens udfordringer i den natio-

nale folkeskole – Et oplæg fra Danske Skoleelever”

• Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler: ”Møde i

Globaliseringsrådet den 18. og 19. august 2005 om folkeskolen”

• Handelsskolernes Forstander- og Inspektørforening: ”Notat til

Globaliseringsrådets møde den 18. august om folkeskolen – HFI’s

(handelsskolernes) syn på folkeskolens udfordringer”

• KL: ”KL’s syn på folkeskolens udfordringer”

• Lederforeningen i Danmarks Lærerforening: ”Lederforeningens

kortfattede bemærkninger til de 6 centrale spørgsmål – med

særlig vægt på spørgsmål 3 om ledelsesforholdet i skolen”

• Lærerseminariernes Rektorforsamling: ”Verdens bedste folke-

skole kræver verdens bedste læreruddannelse!”

• Skole og Samfund: ”Skole og Samfunds oplæg til drøftelse af

folkeskolens fremtid i en globaliseret verden”

Læs organisationernes oplæg på www.globalisering.dk.

deltaGere:

Globaliseringsrådet

Andre ministre: Minister for flygtninge, indvandrere og integration

Rikke Hvilshøj og minister for familie- og forbrugeranliggender Lars

Barfoed.

Oplægsholdere: Peter Mortimore, Henning Grønborg, Ole Kyed,

Jens Rasmussen og Christian Thune.

Inviterede organisationer: BUPL – Forbundet for pædagoger og

klubfolk, Børne- og Kulturchefforeningen, CVU-Rektorkollegiet,

Danmarks Lærerforening, Danmarks Skolelederforening, Danske

Skoleelever, Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler,

Gymnasieskolernes Rektorforening, Handelsskolernes Forstander- og

Inspektørforening, KL, Lederforeningen i Danmarks Lærerforening,

Lærerseminariernes Rektorforsamling samt Skole og Samfund.

139

oPlæG:

• ”Hvad er de stærke og svage sider ved de danske erhvervsud-

dannelser?” ved Ole Briseid, næstformand i UNESCO

• ”Hvordan sikrer vi, at flere unge får en erhvervsuddannelse med

kvalitet og attraktivitet i behold?” ved Annette E. Lauridsen,

uddannelseschef ved Aarhus tekniske Skole

• ”Hvordan sikres det nødvendige antal og de rigtige praktikplad-

ser?” ved Inge Mærkedahl, direktør og formand for Rådet for de

Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser

• ”Hvilke kompetencekrav stilles fremtidens faglærte overfor – og

kan de nuværende erhvervsuddannelser honorere disse krav?”

ved Hanne Shapiro, centerchef ved Teknologisk Institut



• Regeringens debatoplæg ”Erhvervsuddannelser i verdensklasse”


Faktabilag:• Brancheforskydninger og nye strukturer

• Frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

• Internationalisering af erhvervsuddannelserne

• Ledere og lærere

• Struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddan-

nelser i Norge, Sverige og Finland

• Udvikling i praktikpladser på erhvervsuddannelserne

• Praktiske indgange til erhvervsuddannelserne

• Produktionsskoler

• Restgruppen

• Formål, struktur og indhold i de erhvervsrettede ungdomsuddan-

nelser

• Styringssystemer i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

• De erhvervsrettede ungdomsuddannelser i tal

• Vejledning og brobygning i overgangen mellem grundskole og

ungdomsuddannelser


erhvervsuddannelser i verdensKlasse 25.-26. august 2005

140

Oplæg fra organisationerne:• Amtsrådsforeningen: ”Bidrag til regeringens Globaliseringsråd om

erhvervsuddannelser”

• Dansk Byggeri: ”Byggeerhvervets uddannelser skal styrkes”

• Danske Produktionshøjskolers Lærerforening: ”Et inkluderende

uddannelsessystem” (fælles oplæg med Forstanderkredsen for

produktionsskoler/produktionshøjskoler)

• Dansk Teknisk Lærerforbund: ”Globaliseringsrådets møde den

25.08.05 om erhvervsuddannelser”

• Erhvervsskolernes Elev-Organisation: ”Oplæg fra erhvervsskoler-

nes elevorganisation”

• Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler: ”Oplæg fra

Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler til Globalise-

ringsrådets drøftelse af erhvervsuddannelser 25. august 2005”

• Forstanderkredsen for produktionsskoler/produktionshøjskoler:

”Et inkluderende uddannelsessystem” (fælles oplæg med Danske

Produktionshøjskolers Lærerforening)


Globaliseringsrådets møde den 25. august om erhvervsuddannel-

serne – HFI’s (handelsskolernes) syn på erhvervsuddannelserne”

• Handelsskolernes Lærerforening: ”Handelsskolernes Lærerfor-

enings oplæg til Globaliseringsrådet vedr. det merkantile er-

hvervsuddannelsessystem til rådets møde den 25.-26. august

2005”

• KL: ”Verdens bedste erhvervsuddannelser”

• Sammenslutningen af ledere ved skolerne for de grundlæggende

social- og sundhedsuddannelser: ”Oplæg til Globaliseringsrådets

møde den 25. august om erhvervsuddannelserne – Sammenslut-

ningen af ledere ved skolerne for de grundlæggende social- og

sundhedsuddannelsers syn på erhvervsuddannelserne”


deltaGere:


Andre ministre: Beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen og

minister for flygtninge, indvandrere og integration Rikke Hvilshøj.

Oplægsholdere: Ole Briseid, Annette E. Lauridsen, Inge Mærkedahl

og Hanne Shapiro.

Inviterede organisationer: Amtsrådsforeningen, Dansk Byggeri,

Danske Produktionshøjskolers Lærerforening, Dansk Teknisk Lærer-

forbund, Erhvervsskolernes Elev-Organisation, Foreningen af Skolele-

dere ved de tekniske skoler, Forstanderkredsen for produktionssko-

ler/produktionshøjskoler, Gymnasieskolernes Rektorforening,

Handelsskolernes Forstander- og Inspektørforening, Handelsskoler-

nes Lærerforening, KL, Landssammenslutningen af Handelsskoleele-

ver, Sammenslutningen af ledere ved skolerne for de grundlæggende

social- og sundhedsuddannelser og Tekniq Installatørernes organisa-

tion.

141

oPlæG:

• ”Styrker og svagheder i de danske videregående uddannelser”

ved Tony Clark, tidl. direktør for videregående uddannelse i det

britiske undervisningsministerium

• ”De mellemlange videregående uddannelsers relevans for

arbejdsmarkedet – får vi dækket de nye behov” ved Frans van

Kalmthout, vice-rektor for Avans Hogeschool i Nederlandene

• ”Hvordan sikrer vi, at vi har de rigtige korte videregående uddan-

nelser?” ved Kjeld Møller Pedersen, professor ved Syddansk

Universitet

• ”Universitetsuddannelsernes relevans for arbejdsmarkedet” ved

dekan Søren Barlebo Rasmussen, Copenhagen Business School

• ”Kvaliteten i universiteternes uddannelser” ved Christian Thune,

direktør for Danmarks Evalueringsinstitut


aftenoPlæG:

• ”Perspektiverne for it som redskab i undervisning og læring” ved

Jørgen Bardenfleth, adm. direktør, Microsoft Danmark


• Regeringens debatoplæg: ”Videregående uddannelser i verdens-

klasse – vision og strategi”


Faktabilag:Universiteter

• De videregående uddannelser: Struktur og antal

• OECD’s evaluering af danske universiteter

• Studievalg – Universitetsuddannelser

• Gennemførelse og frafald på universiteternes uddannelser

• Beskæftigelse for nyuddannede fra universiteternes uddannelser

• Kvalitetsstyring af universiteternes uddannelser

• Undervisningskvalitet i universiteternes uddannelser

• Universiteternes udviklingskontrakter

• Danske universiteters rammevilkår

• Principper for sammenhængen mellem forskning og uddannelse

• Praktikordninger på Handelshøjskolen i Århus, Handelshøjskolen

i København og Syddansk Universitet

Korte og mellemlange videregående uddannelser (KVU og MVU)

• Korte videregående uddannelser i tal

• Mellemlange videregående uddannelser i tal

• Kvalitetssikring i de erhvervs- og professionsrettede videregå-

ende uddannelser

• Dokumentation mod udvikling og deling af viden (forskningstil-

knytning)

• Institutionernes struktur, antal og styring samt regional dækning

• Bestyrelser på selvejende erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner

• CVU-strukturen i andre lande: Norge, Finland, Holland og Tyskland

Generelt

• Målsætningen om, at 50 pct. skal gennemføre en videregående

uddannelse

• Den økonomiske tilskyndelse til uddannelse

• Kvinder og mænd i videregående uddannelse


videreGående uddannelser i verdensKlasse 10.-11. november 2005

142

Oplæg fra organisationerne:• Akademiet for de tekniske videnskaber: ”Møde i Globaliseringsrå-

det 10. november 2005 om de videregående uddannelser”

• Amtsrådsforeningen: ”Videregående uddannelser i verdensklasse”

• CVU-Rektorkollegiet: ”CVU-Rektorkollegiets vision og mission for

en stærk University College-sektor i Danmark”

• Danske Studerendes Fællesråd, DSF: ”Oplæg til Globaliseringsrå-

dets møde 10.-11. november om videregående uddannelser i

verdensklasse”

• Erhvervsakademirådet: ”Fremtidens korte- og mellemlange

videregående uddannelser” (fælles oplæg med Rådet for Mellem-

lange og Videregående Uddannelser)

• Foreningen af Universitets- og Handelshøjskolestuderende:

”Oplæg til globaliseringsrådsmødet 10.-11. november vedr.

videregående uddannelser i verdensklasse”

• Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler: ”Videregående

uddannelser i verdensklasse”

• Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse: ”Globaliserings-

rådet – Videregående uddannelser i verdensklasse”


Globaliseringsrådets møde d. 10. november 2005 om videregå-

ende uddannelser i verdensklasse – HFI’s syn på de videregående

uddannelsers udfordringer”

• IDA, Ingeniørforeningen i Danmark: ”Uddannelser der skaber

vækst for samfundet!”

• KL: ”Videregående uddannelser i verdensklasse”

• Koordinationsudvalget for Forskning: ”Udfordringer for de

videregående uddannelser”

• Lærerstuderendes Landskreds: ”Oplæg til Globaliseringsrådets

møde d. 10.-11. november ’05”

• Rådet for Mellemlange Videregående Uddannelser: ”Fremtidens

korte- og mellemlange videregående uddannelser” (fælles oplæg

med Erhvervsakademirådet)


deltaGere:


Andre ministre: Kulturminister Brian Mikkelsen.

Oplægsholdere: Tony Clark, Frans van Kalmthout, Kjeld Møller

Pedersen, Søren Barlebo Rasmussen og Christian Thune.

Inviterede organisationer: Amtsrådsforeningen, CVU-Rektorkolle-

giet, Danske Studerendes Fællesråd, Erhvervsakademirådet, Forenin-

gen af Universitets- og Handelshøjskolestuderende, Foreningen af

Skoleledere ved de tekniske skoler, Foreningen til Unge Handels-

mænds Uddannelse, Handelsskolernes Forstander- og Inspektørfor-

ening, Ingeniørforeningen i Danmark, KL, Koordinationsudvalget for

Forskning, Lægemiddelindustriforeningen, Lærerstuderendes Lands-

kreds, og Rådet for Mellemlange Videregående Uddannelser.

Øvrige inviterede: Jens Bigum, Kent Martinussen, Morten Hessel-

dahl, Ove Poulsen, Poul Nesgaard og Torben Greve.

143

oPlæG:

• ”Internationalisering – det globale perspektiv” ved Barry McGaw,

direktør for OECD’s uddannelsesdirektorat

• ”Skal uddannelser handles på et marked – og hvordan i Dan-

mark?” ved Lauritz B. Holm-Nielsen, rektor ved Aarhus Universitet

• ”Danske uddannelser som eksportvarer på det globale uddannel-

sesmarked” ved Jørgen Ørstrøm Møller, Visiting Senior Research

Fellow ved Institute for Southeast Asian Studies/Singapore og

adjungeret professor ved Copenhagen Business School

• ”Rekruttering til de teknisk-naturvidenskabelige uddannelser:

Danmark i et globalt perspektiv” ved Nils O. Andersen, professor

ved Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

• ”Danske unges sene færdiggørelse af uddannelse” ved Jan Rose

Skaksen, professor ved Copenhagen Business School og vismand


aftenoPlæG:

• ”Tænketanken for fremtidens vækst” ved Anders Knutsen,

bestyrelsesformand i Danisco A/S


• Regeringens debatoplæg: ”Uddannelse i verdensklasse – tre

tværgående temaer”


Faktabilag:Strategi for internationalisering af uddannelserne

• International udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser –

hvem tager ud, og hvem kommer ind?

• Danske studerende på hele uddannelser i udlandet

• Udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark

• Tilskudsmuligheder for danske elever, studerende og lærere, som

ønsker at studere i udlandet (eller samarbejde med udenlandske

institutioner)

• Det globale marked for uddannelse

• Hvad koster det at læse på udenlandske universiteter?

• Den danske karakterskala og Karakterkommissionens anbefalinger

• Danmarks kulturaftaler

• De videregående uddannelsesinstitutioners udbud af uddannelser

og fag på engelsk

• Undervisning i fremmedsprog

De unge skal være tidligere færdige med deres uddannelse

• Danske unges tidsforbrug til uddannelse

• Statens Uddannelsesstøtte (SU)

De gymnasiale uddannelser skal forberede bedre til videregående

uddannelse

• De gymnasiale uddannelser efter reformen august 2005

• Naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen

• De gymnasiale uddannelser i tal

• Overgang fra gymnasial uddannelse til videregående uddannelse

Øvrige

• Udgifter til uddannelse og godtgørelse


uddannelse: internationaliserinG oG PrioriterinG 1.-2. december 2005

144

Oplæg fra organisationer og enkeltpersoner:• Amtsrådsforeningen: ”Uddannelse: Internationalisering og

prioritering”

• CVU-Rektorkollegiet: ”Internationalisering af professionsbachelor-

uddannelser og CVU-sektoren”

• Danske Gymnasieelevers Sammenslutning: ”Oplæg til Globalise-

ringsrådet fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning”

• Danske Studerendes Fællesråd: ”Oplæg til Globaliseringsrådet –

møde d. 1.-2. december om internationalisering mm.”

• Erhvervsskolernes Elev-Organisation: ”Globaliseringsrådets møde

1.-2. december 2005 – Oplæg fra Erhvervsskolernes Elev-

Organisation”

• Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler: ”Internationali-

sering og prioritering, notat til Globaliseringsrådets møde den 1.

december 2005”

• Foreningen af Universitets- og Handelshøjskolestuderende: ”Til

Globaliseringsrådsmødet 1.-2. december – FHS’ oplæg om

internationalisering, kortere studietider og ungdomsuddannelser-

nes rolle”

• Gymnasieskolernes Lærerforening: ”Globaliseringsrådets drøftel-

ser 1. december 2005 – Oplæg fra Gymnasieskolernes Lærerfor-

ening”

• Gymnasieskolernes Rektorforening: ”Det almene gymnasium set i

lyset af globaliseringen”


Globaliseringsrådets møde den 1. december 2005 om Internatio-

nalisering og prioritering – HFI’s (handelsskolernes) syn på

udfordringerne inden for temaerne: internationalisering, gymnasi-

erne og gennemførelseshastigheden på uddannelserne”

• Ingeniørforeningen i Danmark – IDA: ”Skal uddannelser være lige

eller ligeværdige? Ingeniørforeningens anbefalinger til Globalise-

ringsrådets møde den 1. og 2. december”

• Rektorkollegiet: ”Notat til Globaliseringsrådets møde d. 1.-2.

december 2005: Uddannelse: Internationalisering og prioritering”

• Bo Gregersen, studiechef på Handelshøjskolen i Århus: ”Oplæg til

Globaliseringsrådets møde vedrørende Uddannelse: Internationa-

lisering og prioritering”

Læs organisationernes og enkeltpersonernes oplæg på

www.globalisering.dk.

deltaGere:


Oplægsholdere: Barry McGaw, Lauritz B. Holm-Nielsen, Jørgen

Ørstrøm Møller, Nils O. Andersen og Jan Rose Skaksen.

Inviterede organisationer: Amtsrådsforeningen, CVU-Rektorkolle-

giet, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Studerendes

Fællesråd, Erhvervsskolernes Elev-Organisation, Foreningen af

Skoleledere ved de tekniske skoler, Foreningen af Universitets- og

Handelshøjskolestuderende, Gymnasieskolernes Lærerforening,

Gymnasieskolernes Rektorforening, Handelsskolernes Forstander- og

Inspektørforening, Ingeniørforeningen i Danmark, Landssammenslut-

ningen af Handelsskoleelever og Rektorkollegiet.

Øvrige inviterede: Bo Gregersen, Hans Siggaard Jensen, Jens

Bigum, Jørn Olsen, Katherine Richardson Christensen, Kent Marti-

nussen og Ove Poulsen.

145

oPlæG:

• “How to balance quality and societal needs in R&D in a globalized

world” ved Helga Nowotny, professor dr., Vice-Chair and Foun-

ding Member of the Scientific Council of the European Research

Council

• “Hvordan bliver Danmark et førende vidensamfund, og hvad kan

vi lære af udlandet?” ved Jan Leschly, direktør for Care Capital

LLC

• ”Prioritering af forskningsmidler – hvordan får vi forskningsmiljøer

i verdensklasse?” ved Povl Krogsgaard-Larsen, professor ved

Danmarks Farmaceutiske Universitet og formand for Carlsberg

Fonden

• ”Hvordan plejer vi talenterne i dansk forskning?” ved Morten

Kyndrup, leder ved Forskerskolen ”Akademiet for Æstitikfaglig

Forskeruddannelse” ved Aarhus Universitet og formand for

Forskeruddannelsesudvalget

• ”Hvordan styrker vi erhvervslivets engagement i den offentlige

forskningsindsats?” ved Søren Isaksen, koncerndirektør i NKT

Holding A/S

• ”Hvordan kan vi identificere forskningsområder med særlig høj

kvalitet og relevans, og hvad skal vi bruge det til?” ved Bruno

Hansen, direktør og formand for Danmarks Forskningspolitiske

Råd



• Regeringens debatoplæg: ”Offentlig forskning – mere konkur-

rence og bedre kvalitet”


Faktabilag:• Omfanget af offentlig forskning og udvikling

• Bevillinger til offentlig forskning

• Det forskningsfinansierende system

• Sektorforskningsinstitutioner

• Vurdering og måling af forskningskvalitet

• Dansk forskeruddannelse

• Dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamar-

bejde


forsKninG: mere KonKurrence oG bedre Kvalitet 8.-9. december 2005

146

Oplæg fra organisationer og enkeltpersoner:• Akademiet for de Tekniske Videnskaber: ”Forskning – større

kvalitet og bedre fokus”

• Danmarks Forskningspolitiske Råd: ”Højere kvalitet og større

fleksibilitet – forskningspolitiske udfordringer i lys af globaliserin-

gen”

• Danmarks Grundforskningsfond: ”Danmark i den globale økonomi

– Danmarks Grundforskningsfonds indspil til Globaliseringsrådet

vedrørende: Forskning – større kvalitet og bedre fokus; Hvordan

skaber vi dansk forskning i eliteklasse?”

• Det Kongelige Videnskabernes Selskab: ”Oplæg til mødet i

Globaliseringsrådet den 8-9. december”

• Det Strategiske Forskningsråd: ”Hvad er strategisk forskning?”

• Koordineringsudvalget for Forskning: ”Globaliseringsrådets møde

den 8.-9. december – Et indspil fra Koordinationsudvalget for

Forskning”

• Rektorkollegiet: ”Indspil til Globaliseringsrådets møde 8.-9.

december 2005”

• Sektorforskningens Direktørkollegium: ”Sektorforskningens

Direktørkollegiums anbefalinger til Globaliseringsrådet: Forsk-

ningens fødekæde skal hænge sammen”

• Thomas Sinkjær – centerleder, professor ved Aalborg Universitet:

”Synspunkter til Globaliseringsrådets møde den 8. december

2005, hvor der skal diskuteres forskning”



deltaGere:


Oplægsholdere: Helga Nowotny, Jan Leschly, Povl Krogsgaard-

Larsen, Morten Kyndrup, Søren Isaksen og Bruno Hansen.

Inviterede organisationer: Akademiet for de Tekniske Videnskaber,

Danmarks Grundforskningsfond, Det Kongelige Videnskabernes

Selskab, Det Strategiske Forskningsråd, Koordinationsudvalget for

Forskning, Rektorkollegiet og Sektorforskningens Direktørkollegium.

Øvrige inviterede: Bent Claudi Lassen, Erik Meineche Schmidt,

Flemming Besenbacher, Henrik Hautop Lund, Jens Bigum, Kirsten

Drotner, Kristian Stubkjær, Merete Ahnfeldt-Mollerup, Per Øhrgaard,

Thomas Sinkjær og Ulla Margrethe Wever.

147

oPlæG:

• “Cooperation between universities and business and industry”

ved Hans Wigzell, professor ved Karolinska Institutet, Stockholm

• ”Hvordan øger vi samspillet om forskning og udvikling mellem

forskningsinstitutioner og virksomheder?” ved Steen Riisgaard,

adm. direktør for Novozymes A/S

• ”Hvordan fremmer vi kommercialisering af forskningsresultater i

form af nye virksomheder og flere licenser?” ved Jon Wulff

Petersen, adm. direktør for Tech Transfer Office A/S

• ”Hvordan styrkes videnspredningen fra forskningsinstitutionerne

til de mindre virksomheder?” ved Hans Kirk, koncerndirektør og

Chief Development Officer, Danfoss

• ”Hvordan fremmer vi erhvervslivets deltagelse i internationalt

samarbejde om forskning og udvikling?” ved Jens Rostrup-

Nielsen, forskningsdirektør for Haldor Topsøe A/S


aftenoPlæG:

• ”Hvilke krav har det højteknologiske erhvervsliv i Danmark til

uddannelse, forskning og videnspredning?” ved Lars Rebien

Sørensen, adm. direktør for Novo Nordisk A/S


• Regeringens debatoplæg: “Mere privat forskning og effektiv

videnspredning”


Faktabilag:• Erhvervslivets forsknings- og udviklingsarbejde

• Eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat

forskning og videnspredning

• Nettet af Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter

• Teknologioverførselsenheder og Innovationsmiljøer

• Rådet for Teknologi og Innovation

• Dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamar-

bejde

• Patenter og licenser ved offentlige forskningsinstitutioner

• Forskningstilknytning


mere Privat forsKninG oG effeKtiv vidensPredninG 5.-6. januar 2006

148

Oplæg fra organisationer og enkeltpersoner:• Akademiet for de Tekniske Videnskaber: ”Større videnspredning

og innovation”

• CVU-Rektorkollegiet: ”CVU-Rektorkollegiets oplæg til Globalise-

ringsrådets møde 5.-6. januar 2006 om Større videnspredning og

innovation”

• Det Strategiske Forskningsråd: ”Glem den lineære model!!!”

• Danish Venture Capital and Private Equity Association: ” Større

videnspredning og innovation”

• Forskerparkforeningen: ”Større videnspredning og innovation”

• Godkendt Teknologisk Service: ”Større videnspredning og

innovation nu!”

• IT-Brancheforeningen: ”Større videnspredning og innovation”

• Klubben for Erhvervsforskere og ErhvervsPhD’ere: ”Videnspred-

ning og innovation”

• Lægemiddelindustriforeningen: ”Oplæg fra Lif til brug ved Globali-

seringsrådets møde den 5. januar 2006 vedr. Større videnspred-

ning og innovation”

• Rektorkollegiet: ”Rektorkollegiets indspil til Globaliseringsrådets

møde 5.-6. januar”

• Rådet for Teknologi og Innovation: ”Større videnspredning og

innovation”

• Jannick B. Pedersen, formand for Danmarks Erhvervsforsknings-

Akademi: ”Videndeling og innovation i verdensklasse”

• Tom Togsverd, branchedirektør for ITEK/Dansk Industri: ”ITEK-

bidrag til videnspredning og innovation”



deltaGere:


Oplægsholdere: Hans Wigzell, Steen Riisgaard, Jon Wulff Petersen,

Hans Kirk og Jens Rostrup-Nielsen.

Inviterede organisationer: Akademiet for de Tekniske Videnskaber,

CVU-Rektorkollegiet, Det Strategiske Forskningsråd, DVCA, Er-

hvervsforskerklubben, Forskerparkforeningen, Godkendt Teknologisk

Service, IT-Brancheforeningen, Lægemiddelindustriforeningen,

Rektorkollegiet og Rådet for Teknologi og Innovation.

Øvrige inviterede: Jannick B. Pedersen, Michael Fiorini, Ole Lehr-

mann Madsen, Poul Ernst Rasmussen, Tom Togsverd og Ulla Margre-

the Wever.

149

oPlæG:

• ”How to build an Entrepreneurial Economy” ved Carl J. Schramm,

President and Chief Executive Officer, Kauffman Foundation

• ”En iværksætters historie” ved iværksætter Per Brun, stifter af

Emmerys

• ”Hvordan kan de unge blive klædt bedre på til at arbejde med

entrepreneurship og idéudvikling?” ved Bengt Johannisson,

professor ved Växjö University, direktør for Scandinavian Institute

for Research in Entrepreneurship

• ”Hvordan skaber vi en kultur, der fremmer fornyelse og idéudvik-

ling?” ved Ulrik Haagerup, journalist og chefredaktør på Nord-

jyske Medier samt forfatter

• ”Hvad er de største udfordringer for iværksættere? Og hvilke

kompetencer har de brug for?” ved Poul Rind Christensen,

professor ved Institut for Ledelse ved Handelshøjskolen i Århus

• ”Hvordan får vi et mere velfungerende marked for risikovillig

kapital?” ved Søren Hougaard, iværksætter og adjungeret

professor ved Copenhagen Business School



• Regeringens debatoplæg: ”Flere vækstiværksættere – vision og

strategi”


Faktabilag:• Nye vækstvirksomheders udviklingsfaser

• Iværksætteraktiviteten i Danmark sammenlignet med de førende

iværksætterlande

• Profil af de danske iværksættere

• Markedet for risikovillig kapital

• Infrastruktur for iværksættere

• Uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem

• Gældende skatteregler for iværksættere på visse områder

• De administrative omkostninger i forbindelse med start og drift af

virksomhed

• Behandling af konkursboer


flere væKstiværKsættere 19.-20. januar 2006

150

Oplæg fra organisationer:• Connect Denmark: ”Det omvendte Christiania”

• Danish Venture Capital and Private Equity Association: ”Flere

vækstiværksættere”

• Dansk ErhvervsFremme: ”Iværksæt Danmark – oplæg til møde i

Globaliseringsrådet d. 19. januar 2006”

• Dansk Iværksætter Forening: ”På vej mod et iværksættersam-

fund”

• Finansrådet: ”Flere vækstiværksættere”

• Forsikring & Pension: ”Globaliseringsrådets møde om flere

iværksættere – mødet den 19. januar 2006”

• Forskerparkforeningen: ”Flere vækstiværksættere – Forskerpark-

foreningens input til Globaliseringsrådets møde den 19. januar

2006”

• KL: ”Danmark et førende iværksættersamfund – kommunernes

rolle”

• NOVI: ”Forslag til øgning af iværksætteri i Danmark”


deltaGere:


Oplægsholdere: Carl J. Schramm, Per Brun, Bengt Johannisson,

Ulrik Haagerup, Poul Rind Christensen og Søren Hougaard.

Inviterede organisationer: Connect Denmark, Dansk ErhvervsFrem-

me, Dansk Iværksætter Forening, Danish Venture Capital and Private

Equity Association, Finansrådet, Forskerparkforeningen, Forsikring og

Pension, KL og NOVI.

Øvrige inviterede: Carl Christian Nielsen, Lars Mikkelgaard-Jensen,

Leif Bech Fallesen, Martin Lauth, Michael Fiorini, Peter Buhl Jensen,

Preben Mejer og Susan Dalum.

151

oPlæG:

• ”Competitiveness in a global economy” ved Diana Farrell, direktør

for McKinsey Global Institute, USA

• ”Konkurrencesituationen i Danmark” ved Peter Møllgaard,

professor ved Copenhagen Business School

• ”Innovation med brugeren i centrum” ved Mikkel B. Rasmussen,

partner, ReD Associates

• ”Offentlig-privat samarbejde kan være kilde til ny innovation” ved

Lars Nørby Johansen, bestyrelsesformand, Falck

• ”IKT’s betydning for innovation” ved Anne Skare Nielsen, direktør

for Future Navigator


aftenoPlæG:

• ”Danmark og det globale udsyn” ved direktør Knud Pontoppidan,

A.P. Møller – Mærsk A/S


• Regeringens debatoplæg: ”Konkurrencekraft og innovation –

vision og strategi”


Faktabilag:• Globalisering, konkurrenceevne og konkurrencekraft

• Danmarks placering i internationale målinger af konkurrencedyg-

tighed

• Konkurrence i erhvervslivet

• Status for liberalisering af infrastrukturområdet

• Anvendelse af udlicitering og frit valg

• Den offentlige eksport- og investeringsfremmeindsats

• Ind- og udvandring af højtkvalificerede

• Brugerdreven innovation

• Handel med intellektuelle ejendomsrettigheder

• Virksomhedernes anvendelse af IKT

• Fakta om den offentlige sektor

• Succesfuld offentlig innovation

• Status for den offentlige sektors digitale kommunikation med

borgere og virksomheder

• WTO efter ministermøde i Hongkong

• Udvalgte internationale tendenser af betydning for dansk er-

hvervsliv

• Skat, incitamenter og konkurrencekraft


KonKurrenceKraft oG innovation 2.-3. februar 2006

152

Oplæg fra organisationerne og enkeltpersoner:• Amtsrådsforeningen: ”Det innovative samfund”

• Finansrådet: ”Det innovative samfund – Mål: At Danmark i 2015 er

verdens mest konkurrencedygtige samfund”

• IT-Brancheforeningen: ”Det innovative samfund”

• ITEK: ”ITEKs bidrag til Globaliseringsrådets debat om konkurren-

cekraft og innovation”

• Konkurrencerådet: ”Konkurrence – lovgivning og håndhævelse

2006”

• KL: ”Konkurrenceevne og innovation – kommunernes rolle”

• Lederne: ”Det innovative samfund”

• Rådet for Teknologi og Innovation: ”Konkurrencekraft og innova-

tion”

• Udliciteringsrådet: ”Udlicitering og konkurrenceudsættelse”

• Jacob Holm, adm. direktør for Fritz Hansen A/S: ”Innovation,

design og globalisering – en sprængfarlig og sprudlende cocktail”

• Jakob H. Kraglund, adm. direktør for Accenture: ”Indspil til debat

om konkurrencekraft og innovation i Globaliseringsrådet”

• Tony Franke, direktør for Dansk IT: ”Digitaliseringens danske

dynamik – dansk vinderstrategi under globaliseringen”



deltaGere:


Andre ministre: Skatteminister Kristian Jensen.

Oplægsholdere: Diana Farrell, Peter Møllgaard, Mikkel B. Rasmus-

sen, Lars Nørby Johansen og Anne Skare Nielsen.

Inviterede organisationer: Amtsrådsforeningen, Finansrådet, IT-

Brancheforeningen, ITEK, KL, Konkurrencerådet, Lederne, Rådet for

Teknologi og Innovation og Udliciteringsrådet.

Øvrige inviterede: Jacob Holm, Jakob H. Kraglund, Kim Boyter, Naja

Munthe, Ole Grünbaum, Thomas Hofman-Bang og Tony Franke.

153

oPlæG:

• ”Institutional Competitiveness – A Broad Perspective on Competi-

tiveness” ved John L. Campbell, professor ved Darthmouth

College og ved Copenhagen Business School

• ”Globale udfordringer til et fleksibelt dansk arbejdsmarked” ved

Jørgen Søndergaard, direktør for Socialforskningsinstituttet (SFI)

• ”Integration – gennem uddannelse og beskæftigelse” ved Erik

Bonnerup, formand for Tænketanken om udfordringerne for

integrationsindsatsen i Danmark

• ”Voksen- og efteruddannelse – hvordan motiveres dem med

størst behov?” ved Hanne Shapiro, centerchef ved Teknologisk

Institut

• ”Danmarks kompetencemæssige udgangspunkt” ved Sigurd

Lilienfeldt, Senior Partner and Managing Director, Monitor Group


• ”Sagen om Muhammed-tegningerne – hvad kan vi lære om

udfordringerne i en globaliseret verden?” ved Jakob Skovgaard-

Petersen, direktør for Det dansk-egyptiske Dialoginstitut i Kairo

aftenoPlæG:

• Hans Jensen, formand LO, og Hans Skov Christensen, adm.

direktør DI, holdt oplæg om skat


• Udvalget om, at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse

• Udvalget om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne

• Trepartudvalgets hovedkonklusioner vedr. voksen- og efteruddan-

nelse

• Globaliseringens effekter på arbejdsmarkedet

• Corporate Social Responsibility (CSR)

• Internationale regler og rammevilkår på det sociale område

• International miljøregulering

• Den danske udviklingsbistand

• Status for klimaforhandlingerne

Læs materialet på www.globalisering.dk.

udfordrinGerne for sammenhænGsKraften i en Globaliseret verden 23.-24. februar 2006

154

Oplæg fra organisationerne og enkeltpersoner:• 3F Fagligt Fælles Forbund: ”Globaliseringens sociale dimension –

en afgørende præmis for fagbevægelsen”

• Amtsrådsforeningen: ”Sammenhængskraft og konkurrencekraft”

• Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: ”Sammenhængskraft og

konkurrenceevne”

• Det midlertidige regionale vækstforum i Nordjylland: ”Sammen-

hængskraft og konkurrencekraft – i et regionalt nordjysk perspek-

tiv”

• Foreningen af forstandere og direktører ved AMU-centrene:

”Styrket konkurrence- og sammenhængskraft i relation til den

kommende VEU-indsats”

• KL: ”Sammenhængskraft og konkurrenceevne – tænkt globalt,

handl lokalt”

• Mette Wier, direktør for Amternes og Kommunernes Forskningsin-

stitut (AKF): ”Det innovative samfund”

• Lars Goldschmidt, adm. direktør for Foreningen af Rådgivende

Ingeniører: ”Stærke rammebetingelser for global konkurrence-

kraft”



deltaGere:


Andre ministre: Udenrigsminister Per Stig Møller, beskæftigelsesmi-

nister Claus Hjort Frederiksen, minister for udviklingsbistand Ulla

Tørnæs, skatteminister Kristian Jensen og minister for flygtninge,

indvandrere og integration Rikke Hvilshøj.

Oplægsholdere: John L. Campbell, Jørgen Søndergaard, Erik Bonne-

rup, Hanne Shapiro, Sigurd Lilienfeldt og Jacob Skovgaard-Petersen.

Inviterede organisationer: 3F Fagligt Fælles Forbund, Amtsrådsfor-

eningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Det midlertidige regio-

nale vækstfora for Bornholm, Det midlertidige regionale vækstforum i

Nordjylland, Foreningen af forstandere og direktører ved AMU-

centrene, KL, Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse og

Rådet for Kortuddannedes Fortsatte Uddannelse.

Øvrige inviterede: Britta Thomsen, Hans Siggaard Jensen, Jette

Steen Knudsen, Kenneth Iversen, Lars Goldsmith, Lars Olsen, Mette

Wier, Ralf Pittelkow og Torben Tranæs.

155

156

5. Møde om udkast til regeringens strategi ”Fremgang, fornyelse og tryghed”


• ”Fremgang, fornyelse og tryghed”. Strategi for Danmark

i den globale økonomi. Udkast.

• ”Fremgang, fornyelse og tryghed”. Strategi for Danmark

i den globale økonomi – de vigtigste initiativer”. Udkast.

• Bilag: ”Oversigt over nye og ændrede initiativer i udkastet til

strategien”.

På mødet underskrev Globaliseringsrådets medlemmer en

partnerskabsaftale.

21. marts 2006

157

fra seKretariatet

• Dansk erhvervslivs størrelsesstruktur

• Forskning, udvikling og produktivitetsstigninger

• Faktapapir om kultur- og oplevelsesøkonomien

• Produktivitetsopgørelser for den offentlige sektor

• Direkte udenlandske investeringer

• Irlands strategi for at tiltrække udenlandske investeringer

• Ud- og indvandring af højtkvalificerede

• Virksomhedens internationale lokalisering

Læs bilagene på www.globalisering.dk.

materiale fra orGanisationer oG enKeltPersoner:

CO-industri, AC og Dansk Industri• ”Fra viden til vækst og bekæftigelse”

Dansk Handel & Service• ”De globale muligheder – Nøglen til fremtidens innovative vel-

færdssamfund”

• ”Fremtidens globale videregående uddannelser – jobparathed

gennem viden med værdi”

• ”Global jobparathed”

• ”Forskning i hele værdikæden”

• ”Brugerdreven innovation i hele værdikæden – Globale udfordrin-

ger for dansk innovationspolitik”

• ”Viljen til at iværksætte vækst”

• ”Det innovative samfund – Globale udfordringer for dansk konkur-

rencekraft”

Dansk Industri• ”Sådan ligger landet”

• ”SÅDAN: Styrk integrationen – Kom godt i gang på din virksom-

hed”

• ”Et klogere Danmark”

• ”Iværksættere i vækst”

• Indsigt: ”Lave karakterer øger risikoen for frafald”

• Indsigt: ”Kæmpe iværksætterpotentiale i Danmark”

• Indsigt: ”Dansk produktivitet i stampe”

Dansk Metal• ”Videregående uddannelser i verdensklasse”

FTF • ”Flerårsplan for de erhversrettede videregående uddannelser”

• ”Regeringens debatoplæg om konkurrencekraft og innovation”

• John L. Campbell’s working paper: “Institutional Competitiveness

– a broad perspective on the Danish case” (udarbejdet for FTF)

Landbrugsraadet• ”Konkurrenceevne – muligheder og udfordringer for jordbrugs-

og fødevaresektoren i fremtidens globale marked”

• ”En innovativ konkurrencedygtig jordbrugs- og fødevaresektor”

LO • ”LO’s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik – Det globale

Danmark”

• ”Medarbejderdreven Innovation 2006”

• ”LO’s erhvervs- og forskningspolitiske oplæg: Innovation på alle

niveauer – nov. 2005”

• ”Fremtidens erhvervsuddannelser”

6. Yderligere materiale til møderne

158

159

Direktør Diana Farrell, McKinsey Institute• “Perspectives on Globalization”

Direktør Ole Jensen, NanoNord A/S• ”Notat til Globaliseringsrådet – IPR, Vidensflow i samfun-

det, Flere vækstiværksættere, Verdens førende iværksæt-

tersamfund”

Professor Linda Nielsen, Københavns Universitet• ”Uddannelse og forskning. Indspil til Globaliseringsrådet”

Ewing Marion Kauffman Foundation• “Kauffman Thoughtbook 2005”

• “Understanding Entrepreneurship – a Research and Policy

Report 2005”

7. Samlet deltagerliste

Andersen, Nils O. – professor

ved Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

Bhagwati, Jagdish N. – professor

ved Columbia University, USA

Bonnerup, Erik – formand for Tænketanken

om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark

Briseid, Ole – næstformand i UNESCO

Brun, Per – iværksætter, stifter af Emmerys

Campbell, John L. – professor ved Dartmouth College

og ved Copenhagen Business School

Christensen, Poul Rind – professor

ved Institut for Ledelse ved Handelshøjskolen i Århus

Clark, Tony – tidl. direktør for videregående uddannelser

i det britiske undervisningsministerium, Storbritannien

Farrell, Diana – direktør

for McKinsey Global Institute, USA

Grønborg, Henning – inspektør ved Bakkeskolen

i Esbjerg

Hansen, Bruno – direktør og formand

for Danmarks Forskningspolitiske Råd

Holm-Nielsen, Lauritz B. – rektor ved Aarhus Universitet

Hougaard, Søren – iværksætter og adjungeret professor

ved Copenhagen Business School

Haagerup, Ulrik – journalist, chefredaktør

på Nordjyske Medier samt forfatter

Isaksen, Søren – koncerndirektør i NKT Holding A/S

Johannisson, Bengt – professor ved Växjö University,

direktør for Scandinavian Institute for Research

in Entrepreneurship, Sverige

Johansen, Lars Nørby – bestyrelsesformand, Falck

Kalmthout, Frans van – vice-rektor

for Avans Hogeschool, Nederlandene

Kirk, Hans – koncerndirektør

og Chief Development Officer, Danfoss

Krogsgaard-Larsen, Povl – professor ved Danmarks

Farmaceutiske Universitet og formand for Carlsbergfondet

Kyed, Ole – cand. pæd. psych.,

Lyngby-Taarbæk Kommune

Kyndrup, Morten – professor, dr. phil., leder af Forsker-

skolen ”Akademiet for Æstetikfaglig Forskeruddannelse”

ved Århus Universitet og formand for Forskeruddannel-

sesudvalget under Koordinationsudvalget for Forskning

Lauridsen, Annette Ernst – uddannelseschef,

Aarhus tekniske Skole

Leschly, Jan – Chairman and partner

ved Care Capital LLC, USA

Lilienfeldt, Sigurd – Senior Partner and Managing

Director, Monitor Group

McGaw, Barry – direktør

for OECD’s uddannelsesdirektorat, Frankrig

Mortimore, Peter – professor,

tidligere ved University of London, Storbritannien

Mærkedahl, Inge – direktør og formand

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser

oPlæGsholdere

160

Møller, Jørgen Ørstrøm – Visiting Senior Research

Fellow på Institute for Southeast Asian Studies, Singa-

pore og adjungeret professor ved Copenhagen Business

School

Møllgaard, Peter – professor


Nielsen, Anne Skare – direktør for Future Navigator

Nowotny, Helga – professor dr., Vice-Chair and

Founding Member of the Scientific Council of the

European Research Council, Østrig

Pedersen, Kjeld Møller – professor

ved Syddansk Universitet

Petersen, Jon Wulff – direktør for TTO A/S

Pontoppidan, Knud – direktør i A.P. Møller – Mærsk A/S

Potocnik, Janez – forskningskommissær, Europa-

Kommissionen

Rasmussen, Jens – professor

på Danmarks Pædagogiske Universitet

Rasmussen, Mikkel B. – Partner, ReD Associates

Rasmussen, Søren Barlebo – dekan


Riisgaard, Steen – adm. direktør for Novozymes A/S

Rostrup-Nielsen, Jens – forskningsdirektør

for Haldor Topsøe A/S

Schramm, Carl J. – President and Chief Executive

Officer i Kauffman Foundation, USA

Shapiro, Hanne – centerchef ved Teknologisk Institut

Skaksen, Jan Rose – professor ved Copenhagen

Business School og vismand

Skovgaard-Petersen, Jakob – direktør

for Det dansk-egyptiske Dialoginstitut i Kairo, Egypten

Søndergaard, Jørgen – direktør

for Socialforskningsinstituttet

Thune, Christian – direktør

for Danmarks Evalueringsinstitut

Wigzell, Hans – professor

ved Karolinska Institutet, Sverige

161

3F Fagligt Fælles Forbund

Akademiet for de Tekniske Videnskaber

Amtsrådsforeningen

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

BUPL, Forbundet for pædagoger og klubfolk

Børne- og Kulturchefforeningen

Connect Denmark

CVU-Rektorkollegiet

Danish Venture Capital and Private Equity Association

Danmarks Grundforskningsfond

Danmarks Lærerforening

Danmarks Skolelederforening

Dansk Byggeri

Dansk ErhvervsFremme

Dansk Iværksætter Forening

Danske Studerendes Fællesråd, DSF

Dansk Teknisk Lærerforbund

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Danske Produktionshøjskolers Lærerforening

Danske Skoleelever

Det Kongelige Videnskabernes Selskab

Det midlertidige regionale vækstfora for Bornholm

Det midlertidige regionale vækstforum i Nordjylland

Det Strategiske Forskningsråd Erhvervsakademirådet

Erhvervsforskerklubben Erhvervsskolernes Elev-Organisation

Finansrådet

Foreningen af forstandere og direktører ved AMU-centrene

Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler

Foreningen af Universitets- og Handelshøjskole-studerende

Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse

Forsikring og Pension

Forskerparkforeningen

Forstanderkredsen for produktionsskoler/produktionshøjskoler

Godkendt Teknologisk Service (GTS)

Gymnasieskolernes Lærerforening

Gymnasieskolernes Rektorforening

Handelsskolernes Forstander- og Inspektørforening

Handelsskolernes Lærerforening

Ingeniørforeningen i Danmark

IT-Brancheforeningen

ITEK

inviterede orGanisationer

162

KL

Konkurrencerådet

Koordinationsudvalget for Forskning

Landssammenslutningen af Handelsskoleelever

Lederforeningen i Danmarks Lærerforening

Lederne

Lægemiddelindustriforeningen

Lærerseminariernes Rektorforsamling

Lærerstuderendes Landskreds

NOVI

Rektorkollegiet

Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse

Rådet for Kortuddannedes Fortsatte Uddannelse

Rådet for Mellemlange Videregående Uddannelser

Rådet for Teknologi og Innovation

Sammenslutningen af ledere ved skolerne for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Sektorforskningens Direktørkollegium

Skole og Samfund

Tekniq Installatørernes Organisation

Udliciteringsrådet

163

øvriGe inviterede

Ahnfeldt-Mollerup, Merete – ph.d. lektor,

Kunstakademiets Arkitektskole

Besenbacher, Flemming – professor

ved Aarhus Universitet og centerdirektør for iNano

Bigum, Jens – formand

for Aarhus Universitets Bestyrelse

Boyter, Kim – adm. direktør for Pressalit Group A/S

Christensen, Katherine Richardson – professor og

prorektor ved Aarhus Universitet

Dalum, Susan – prorektor ved CVU – Vitus Bering

Drotner, Kirsten – professor, dr.phil.,

Syddansk Universitet

Fallesen, Leif Bech – ansvarshavende chefredaktør

for Børsen

Fiorini, Michael – direktør, formand for Vækstfonden

Franke, Tony – direktør for Dansk IT

Goldsmith, Lars – adm. direktør

for Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Gregersen, Bo – studiechef

på Handelshøjskolen i Århus

Greve, Torben – professor, præsident

for Akademiet for de Tekniske Videnskaber

Grünbaum, Ole – kommentator

Hesseldahl, Morten – adm. direktør

for De danske Bonnier Forlag A/S.

Hofman-Bang, Thomas – adm. direktør

for NKT Holding A/S

Holm, Jacob – adm. direktør for Fritz Hansen A/S,

Iversen, Kenneth – adm. direktør, Unimerco

Jensen, Hans Siggaard – forskningsdirektør

ved Learning Lab Denmark

Jensen, Peter Buhl – direktør for TopoTarget

Knudsen, Jette Steen – direktør,

The Copenhagen Centre

Kraglund, Jakob – adm. direktør for Accenture

Lassen, Bent Claudi – formand for Danske Slagterier

Lauth, Martin – adm. direktør

for Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse

(FUHU)

Lund, Henrik Hautop – professor ph.d.

ved Mærsk McKinney Møller Instituttet for Produktions-

teknologi, Syddansk Universitet

Madsen, Ole Lehrmann – direktør

ved Alexandra Instituttet

Martinussen, Kent – direktør

for Dansk Arkitekturcenter

Mejer, Preben – direktør for Innovation Lab

Mikkelgaard-Jensen, Lars – adm. direktør

og formand for Rådet for Teknologi og Innovation

Munthe, Naja – direktør for MuntheplusSimonsen

Nesgaard, Poul – rektor for Den Danske Filmskole

Nielsen, Carl Christian – koncerndirektør

for Nielsen & Nielsen Holding A/S

Olsen, Jørn – professor ved Aarhus Universitet

og Chairman ved Epidemiologisk afdeling, UCLA

Olsen, Lars – journalist, Ugebrevet A4

Pedersen, Jannick B. – formand og adm. direktør

for Danmarks Erhvervsforskningsakademi

Pittelkow, Ralf – kommentator og forfatter

164

Poulsen, Ove – rektor for Ingeniørhøjskolen i Aarhus.

Rasmussen, Poul Ernst – adm. direktør for NOVI A/S

Schmidt, Erik Meineche – dekan

ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Sinkjær, Thomas – professor, dr. med. et lic. techn.,

Aalborg Universitet

Stubkjær, Kristian – forskningsdekan

ved Danmarks Tekniske Universitet

Thomsen, Britta – konsulent, Kvinderådet

Togsverd, Tom – branchedirektør

for ITEK – Dansk Industri

Tranæs, Torben – forskningschef,

Rockwool Fondens Forskningsenhed

Wever, Ulla Margrethe – professor, dr. med., dekan

ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet,

Københavns Universitet

Wier, Mette – direktør,

Amternes og kommunernes forskningsinstitut (AKF)

Øhrgaard, Per – professor, dr. phil.,

Copenhagen Business School

165

www.global iser ing .dk

Documents

FreMgang, FornYelse og TrYgHed - stm.dk · regeringen APRIL 2006 strategi for danmark i den globale økonomi FreMgang, FornYelse og TrYgHed