Frie Skoler 16

Nr. 16 18. juni 2012

6 ... når hjernen står af16 ... at sende en elev i ringen20 ... at svæve mellem himmel og hav

Lærere, ledere og elever fortæller om stærke oplevelser - fra den store tragedie til den højeste lykkefølelse

EKSTREMEOPLEVELSER 4

Højt fagligt niveau

GEOS B Nyhed til

juli

gyldendal-uddannelse.dk • tlf. 33 75 55 60

- veje til viden

13968

Geografi

geos.gyldendal.dk

Se uddrag af bøgerne online

Af Niels KjeldseN og ove PederseN

HØjT fAgligT NiveAU GEOS er et nyt system til geografiundervisningen. GEOS er kendetegnende ved et højt fagligt niveau. De faglige begreber, metoder og arbejdsmåder er præsenteret gennem eksemplariske temaer.

NYe MÅl og fAglig lÆsNiNg GEOS er skrevet med udgangspunkt i Fælles Mål 2009, hvorfor der er lagt vægt på faglig læsning, samarbejdet mellem naturfagene, fokus på et hensigtsmæssigt fag-sprog, undersøgelser, aktiviteter og feltarbejde samt i-bøger som en integreret del af systemet.

geos og i-Bog PlUs Med i-bog plus får man en digital udgave af bogen som lærer og elever kan bruge både på den interaktive tavle og på computeren. Herudover får man adgang til bl.a. animationer, opgaver, illustrationer, tests, videoer med mere.

geos

GEOS er et supergodt materiale, der bearbejder faget geografi yderst grundigt

og tager fat i den svære overgang fra natur/ teknik og hen til faget geografi …

Folkeskolen ”

”

GEOS A og BGrundbog : 128/180 sider. Kr. 189,- Kopimappe : 128 sider. B Udk. september 2012 Kr. 728,- Lærerresurse: 196 sider. B Udk. november 2012 Kr. 509,- i-bog plus: pr. år pr. klasse Kr. 309,- B i-bog udkommer sommer 2012

Ex moms

13968 GYL_Ann_Frieskoler nr 16_GEOS_190x273.indd 1 31/05/12 11.44

Indhold

”Tæskeholdet banker på” er titlen på en ny bog herhjemme af den amerikanske forfatter Jennifer Egan. Bogen er Jen-nifer Egans internationale gennembrud, og den stærkt anbefalelsesværdige bog snuppede Pulitzerprisen i 2011.

Tæskeholdet er ikke en flok bøller af den sædvanlige slags, men en metafor for tiden, der går, tiden, der indhenter os, udfordrer og danner os. Tæskehol-det kommer på besøg uanset hvad.

Tidens aftryk eller tæsk er også det, de personer, der optræder i vores tema

”Sådan føles det …”, har mærket på de-res egen krop. De fortæller om ekstreme situationer, de aldrig glemmer. Situatio-ner og udfordringer, som opstår uventet og rammer tilfældigt eller opstår ud af en målbevidst stræben efter en unik oplevelse. Hvordan håndterede de tragedien, eller hvorfor satsede de alt på det ultimative kick? Tag forskud på som-merferielæsningen med syv historier om ”Sådan føles det…”

God sommer fra redaktionen Thomas Kehlet, redaktør

Velkommen til ekstremerneREDAKTØREN MENER

I hvert nummerKORT OG GODT 26

KURSUSKALENDER 27FRIKVARTER 28

MINDEORD 29KONSULENTENS BORD 29

STILLINGER 30VIDEN OM 32KOLOFON 33

NAVNLIGT 34FORENINGEN MENER 35

FORSIDEFOTO PRIVAT

SÅDAN FØLES DET

4 ...når hjernen står af Tidligere formand for Frie Skolers Lærerforening, Arne Pedersen, fik en blodprop, kort før han skulle holde sin afskedstale på repræsen-tantskabsmødet. SÅDAN FØLES DET

8 ...at vente på bukken Viceforstander John Birk sidder klar med riflen, når bukkejagten går ind. SÅDAN FØLES DET

12 ...når en elev tager sit eget liv En mild majaften oplevede for-stander Marianne Mortensen den værst tænkelige situation. SÅDAN FØLES DET

18 ...at køre på gæstfri-hed Tre drenge tog på blaffertur og lærte noget om danskernes gæstfrihed og om sig selv. SÅDAN FØLES DET

22 ...at kæmpe sig mod toppen"Jeg kan ikke nå højere", nåede forstander Mads Granlien at sige, inden forbindelsen forsvandt.

SÅDAN FØLES DET

16 ...at svæve mellem hav

og himmelSammen med nogle

af landets bedste surfere deltog fire nuværende elever

og fem tidligere ele-ver på Venø Efter-

skole i surfstævnet Venø Water Stars.

Det var arrangeret af lærerne og 37

elever på surf- og sejladslinjen

F R I E S KO L E R N R . 16 · 18 . J U N I 2 0 1 2 3

Foto Finn Nordfeld

SÅDAN FØLES DETAf Mikkel Hvid · [email protected]

... når hjernen står af

4 F R I E S KO L E R N R . 16 · 18 . J U N I 2 0 1 2

Bordet står dækket, gæsterne er på vej, da Arne Pedersen smutter op på sit værelse. Om to dage skal han holde et oplæg, og han vil lige bruge ventetiden til at arbejde lidt på teksten.

Han tænder pc’en og skriver to ord, og så går han i stå. Han stirrer på skærmen, han kigger på tasterne, han tænker, lige lidt hjælper det. Han kan ikke komme videre. Han ved, at han er i gang med at skrive en sætning, og at han bør fuldføre den, men ordene dukker ikke op. Ordene er væk. Langt væk.

Aldrig, aldrig har han oplevet noget lignende. Det giver ingen mening. Han kalder på sin kone Tutte – Kirsten Andkjær Petersen –, som taler i telefon

med en veninde. Der er noget helt galt. Kom, råber han og lægger sig i sengen. Tutte lægger på og går op til ham.

Det er søndag den 30. oktober, klokken nærmer sig 15.00.

Døren stod åben62-årige Arne Pedersen, der netop havde meddelt, at han efter 15 år ville stoppe som formand for Frie Skolers Lærerforening (FLS), indledte dagen med at cykle 60 km med kammeraterne. Men turen gik ikke helt, som den plejede. Han sled og havde svært ved at hænge på.

Da de stoppede for enden af Brabrandstien for at lappe en af cyklerne, fik han pludselig en underlig smag i munden og et ildebefindende. Han svedte helt vildt, som om han havde fået akut influenza og 40 graders feber.

Da turen var slut, kunne han næsten ikke slæbe sig de sidste kilometer hjem til rækkehuset i Århus V. Cykeltøjet var så gennemblødt, at han næsten ikke kunne få det af. Selv sokkerne var drivvåde.

Han gik i bad, men lod døren stå åben. Han frygtede, at han ville falde om, men efter et hvil på sofaen havde han det bedre igen, og han hjalp Tutte med at gøre klar til gæsterne, inden han satte sig op til pc’en for at skrive oplægget.

Alt bliver sort»Da Tutte kom op i soveværelset, forklarede jeg hende nøgternt og roligt, hvad der var sket. Og jeg forklarede hende, at jeg ikke kunne skrive, for jeg kunne ikke finde ordene. De var væk. Tutte var vildt ophidset, og hun råbte til mig. Jeg forsøgte – igen roligt og nøgternt – at fortælle hende, hvad jeg havde oplevet, men pludselig gik hun bare sin vej«.

»Da jeg kom op i soveværelset, rejste Arne sig op på albuerne. Han så bange ud, og jeg tænkte: Åh, nej. Nu gælder det om, at jeg bruger alle mine kræfter på at virke rolig og afklaret. Arne sagde en masse, men det, der kom ud af hans mund, gav ikke mening. Det var sort snak. Han talte meget højt. Et af de ord, jeg kunne genkende, var ordet ”ord”. Og noget med at forstå. Jeg forlod bevidst - nok i virkeligheden overdrevent - roligt soveværel-set, ville ikke, at han skulle mærke min nervøsitet, og fortsatte i samme beherskede tempo

ned ad trappen. Da jeg havde lukket døren til køkkenet bag mig, tastede jeg febrilsk naboens nummer ind på min mobiltele-fon, hun er læge, og fik hende tilkaldt. Det var helt vildt vigtigt for mig ikke at gøre ham urolig. Jeg frygtede, det ville kunne forværre hans tilstand«.

Naboen kommer i løbet af et par mi-nutter. Hun spørger Arne Pedersen, om han ved, hvad han hedder. Han ryster på hovedet. Hun beder ham lave nogle øvelser – løfte armen, løfte benet, og da hun er sikker i sin sag, signalerer hun til Tutte, at der skal ringes efter en am-bulance. Den ankommer med udryk-ning, inden der er gået 10 minutter.

»Pludselig kom der to kæmpestore mænd ind i soveværelset med nogle store kufferter. Den ene af dem stod oppe i min seng. De forhørte mig og stillede mig en masse spørgsmål. De var sådan set meget venlige, men meget højlydte«.

Arne Pedersen kan selv gå ned ad trappen og ud til ambulancen, og nu kan han tale forståeligt igen. Det er sådan lidt on/off.

»Tag lige bogen med«, siger han til Tutte, som griber den svenske krimi, der ligger på natbordet.

Gæsterne ankommer, netop som Falck-folkene hjælper Arne Pedersen ud til ambulancen.

Blodet flyder lettereDet er en mellemstor blodprop i hjernen, og det er alvorligt, fortæller lægen på Århus Kommunehospital, da Arne Pedersen har været igennem en række undersøgelser.

Lægen foreslår trombolyse-behand-

Foto David Bering

»I mange år har jeg overhørt alle kroppens signaler. Især i den seneste periode har jeg ofte stået og holdt et oplæg, mens jeg tænkte: ”Nu besvi-

mer jeg. Nu går det galt”«, fortæller Arne Pedersen.

Tiden, der fulgte»Jeg slap utroligt billigt«, siger Arne Pedersen, som i dag lever et aktivt liv næsten uden men. Han cykler, læser, laver mad og gør rent, og så er han godt i gang med to skriveprojekter.

Men stresstærsklen er lavere end før blodproppen.

»Tidligere følte jeg mig slidt, når jeg havde kørt 700 km og holdt flere møder på en dag. Nu bliver jeg træt, hvis jeg skal tale med tre mennesker i mere end en time«, siger han.

Han har også svært ved at klare baggrundsstøj eller -musik. Og han har fået at vide, at han skal

geare ned. Cykelturen til Paris blev aflyst efter ordre

fra lægen – i stedet cykler han til Berlin.

Men når smerten i venstre side af

hovedet ven-der tilbage, og

det gør den et par gange om ugen, så bliver han

bange.

Foto David Bering6 F R I E S KO L E R N R . 16 · 18 . J U N I 2 0 1 2

ling. Behandlingen opløser blodproppen, så der igen bliver passage, men det er risikabelt. Hvis han har eller får en hjerneblødning, vil trombolysen gøre ondt værre.

Arne Pedersen takker ja til behandlingstilbuddet, og kort efter lægger en syge-plejerske et drop i hans arm og kører ham ned på apopleksiafdelingen.

Og i den næste time fortynder de hans blod. I 16 timer overvåges han af en sygeplejerske, som hver halve time stiller ham spørgsmål. Hver gang de samme fire spørgsmål. Hvad hedder du? Hvor er du? Hvad hedder dine børn? Hvilken dato er det i dag?

Arne Pedersen kan i starten ikke besvare et eneste af dem. Han kigger hen på bogen, som Tutte tog med. Det var dog en svær titel. Det

ord forstår han ikke. Arne Pedersen slår op på en tilfældig side i krimien. Han ser linjerne og de enkelte ord, men de giver ingen mening. De siger ham intet.

Svarene dukker fremDet kommer bag på ham, at han ikke er bange. Han er snarere løsningsorienteret. Han bruger tiden til at udvikle strategier og tænke situationen igennem.

Hvad gør han, hvis han ikke kan tale, ikke kan læse? Kan de have ham der-hjemme? Og mon der findes kurser, hvor man kan lære at tale og læse igen – det må der findes?

Det sære er, at han godt kan tænke, og han er bevidst om sig selv og sin si-tuation. Men han kan ikke udtrykke det, han tænker. Og nogle ting kan han ikke komme i tanke om.

I de første timer føles det, som om hjernen er helt tom. Når han skal besvare sygeplejerskens spørgsmål, er der ingen ord. Senere på aftenen, dukker tankerne og ordene op. Først kommer han i tanke om, at to af hans børn hedder noget med J. Senere følger navnene. Men han kan ikke sige dem.

Arne Pedersen ved, at han bliver spurgt hver halve time, så han begynder at øve sig, og på et tidspunkt står det ham fuldkommen klart, hvor han er.

Da sygeplejersken stiller spørgsmålet, udbryder han triumferende: ”Århus Kommunebibliotek”. Sygeplejersken griner.

Lidt før midnat ankommer datteren Marie fra København. Hun sætter sig tæt til sengen, og i nogle minutter taler de dæmpet sammen. Det virker, som om han er ved at få det bedre.

Nej. Svaret er nejBehandlingen virker. Men det tager sin tid. I de første mange timer er der ingen bedring at spore, men i løbet af natten vender ordene tilbage, og næste morgen kan Arne Pedersen klare de test, han skal bestå for at blive udskrevet.

Inden han dagen efter kører hjem, mødes han og Tutte med den overlæge, som har haft ansvaret for behandlingen.

Hun fortæller, at blodproppen nu er opløst, men han skal fort-sætte med den blodfortyndende medicin for at undgå nye propper.

Arne Pedersen lytter og nikker, og da der opstår en pause, sætter han sig helt ud på kanten af stolen og læner sig frem mod lægen.

»Jeg har et spørgsmål«, siger han. »Jaeh?«. Han fortæller, at han er formand for en fagforening, og om 11 dage skal

han aflægge beretning på foreningens repræsentantskabsmøde.

»Kan jeg det?«, spørger han. Lægen spørger, om et sådant arran-

gement ikke er forbundet med en del stress, og Arne Pedersen medgiver, at der er da nok vil være nogle, som gerne vil snakke med ham bagefter. Men han har allerede skrevet talen. Han skal bare læse den op. Mon ikke det går?

»Nej!«, svarer lægen. Samme eftermiddag forlader Arne

Pedersen Århus Kommunehospital . I tasken bærer Tutte den svenske krimi, Hjorth og Rosenfeldts "Disciplen". n

www.geografforlaget.dkLærernes forlag

Xplore BiologiPå oPdagelse med

Læs mere, og bestil på www.geografforlaget.dk

Xplore Biologi er et nyt system, der er opbygget i overensstemmelse med Fælles mål 2009 og fokuserer på faglig progression fra 7.-9. klasse. Teksten er letlæselig, og de mange illustrationer gør det faglige stof spændende for eleverne. der findes et væld af aktiviteter i elevhæfter, lærerhåndbøger, i-bøger og fagportal.

Biologi 9

Xplore Fysik · kemi 9

XploreXploreELEVBOG

Xplore er naturfagssystemer til grundskolens 1.-6. klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse

i geografi, biologi og fysik/kemi.

Naturfagssystemerne til 7.-9. klasse indeholder fælles emner så de tre fag kan

arbejde sammen, men systemerne kan også anvendes hver for sig.

Xplore Biologi 9 består af

- en elevbog

- et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering og ekstraopgaver

- en e-bog med lyd, videoer, supplerende materialer, adaptive test mv.

Xplore Biologi 9 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og

biologi set i fysik/kemi perspektiv.

Hvert kapitel er inddelt i 3 faser

- en motiverende indledning med målbeskrivelse

- en central fordybelsesdel med det faglige stof

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

ISBN 978-87-7702-732-1

9 7 8 8 7 7 7 0 2 7 3 2 1

ISBN 978-87-7702-732-1

NY

NY

Biologi 8Xplore Biologi 8

XploreXploreELEVBOG

Xplore er naturfagssystemer til 7.-9. klasse i biologi, geografi og fysik/kemi.

Naturfagssystemerne indeholder fælles emner så de tre fag kan arbejde sammen, men

systemerne kan også anvendes hver for sig.

Xplore Biologi 7 består af

- en elevbog


- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering

- en hjemmeside med supplerende materialer, adaptive test mv.

Xplore Biologi 7 Elevbog indeholder syv kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og

fysik/kemi set i biologisk perspektiv.





ISBN 978-87-7702-607-2

Ny bagsidetekst

Biologi 7

Xplore Biologi 7

XploreXploreELEVBOG

Xplore er naturfagssystemer til grundskolens 7.-9. klasse i Geografi, Biologi og Fysik/kemi.

Naturfagssystemerne indeholder fælles emner så de tre fag kan arbejde sammen, men

systemerne kan også anvendes hver for sig.

Xplore Geografi 7 består af

- en elevbog


- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering

- en hjemmeside med supplerende materialer, adaptive test mv.

Xplore Geografi 7 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med Biologi og

Fysik/kemi set i geografisk perspektiv.





ISBN 978-87-7702-604-1

Ny

Ny

Ny FagportaL på vejefterår 2012 lanceres første del af en stor fagportal til Xplore Biologi. Portalen vil inde holde de trykte bøgers faglige stof samt digitale udvidelser i form af interaktive aktiviteter og opgaver. Fagportalen vil også indeholde adaptive test, animationer, videoer, speak og mulighed for elev/lærer/forældre interaktion samt meget mere.

For hvert klassetrin findes tre fællesemner med de parallelle systemer Xplore Geografi og Xplore Fysik/kemi, så der gives mulighed for tværfaglige forløb.

Xplore Biologi lægger vægt på:• Tilgængelig formidling af fagligt stof på et højt niveau• lærerhåndbøger, der gør det nemt for både

linjefags- og ikke linjefagsuddannede lærere• digitale ressourcer i tilhørende i-bøger og fagportal• Progression fra Xplore Natur/teknik til 1.-6. kl.

Xplore-FrieSkoler-Biologi.indd 1 08/06/12 14.22

...at vente på bukkenSÅDAN FØLES DET

Af Mikkel Hvid · [email protected]

Vækkeuret bipper og telefonen summer klokken 4.15. John Birk vil være sikker og har sat to alarmer.

Stille kommer han ud af sengen, tager sit grønne tøj og lister direkte ud i køkkenet. Ikke noget med at gå i bad eller vaske sig – ikke i dag,

ikke den 16. maj. Der er 55 minutter endnu.Fra købeskabet henter han kanden med økologiske mælk og et brød. Han spiser

et par skiver med pate, mens han kigger ud over markerne, over mod skoven. Han skal have noget at stå imod med.

Klokken er 4.28, og der er 42 minutter endnu.På bordet ligger riflen, en Carl Gustav kaliber 30.06. John Birk trækker bund-

stykket ud, åbner magasinet og tjekker, at det er tomt. Så kigger han gennem løbet og sikrer sig, at det er rent og rustfrit.

De sprangUde i entreen stiller han riflen op af væggen, trækker de lange grønne gummistøvler på, og fra våbenskabet tager han fem patroner, som han putter i jakkelommen. De har en lille rød plastikdup på spidsen. Når de rammer målet, udvider de sig. De er beregnet til at dræbe.

Til daglig er John Birk viceforstander på Gødvad Efterskole, men den 16. maj er han først og fremmest jæger. Og klokken 5.10, når solen officielt står op, sidder han klar og venter på sin buk.

John Birk lukker hoveddøren forsigtigt og går langs stien mod den sort-brune pløjemark. Ronja, den sorte labrador, gør, da han går af sted uden hende.

Ved enden af stien stopper han, fisker patronerne op af lommen og putter dem i magasinet. Han sætter kikkerten for øjnene og sikrer sig, at der er fri bane.

Han skal sidde klar om 25 minutter. John Birk går forsigtigt i kanten af pløjemarken, hen mod engen. Pludseligt stand-

ser han. 300 meter længere fremme får han øje på et rådyr i skovkanten. Det har hørt noget og retter nu øjne og ører mod ham. Han rører sig ikke, og efter et øjeblik falder dyret til ro og græsser videre. John Birk fører kikkerten op for øjnene og undersøger området. En rå. Han tjekker vindretningen. Det burde ikke kunne få færden af ham.

I ly af et pile-krat sniger han sig de sidste meter frem mod sin skydestige, mens han hele tiden holder øje med dyret. Pludselig springer det, og sammen med en anden rå forsvinder det med høje smæld (advarsels- og skræmmebrøl, red.) hen over marken og over til en klynge graner. Den anden må have længere inde i skovkanten, så han John ikke kunne se den.

Øjeblikket efter kommer endnu en rå smældende hen over marken. De to må have forskrækket den.

Bukkejagten er noget særligtDer er mindst tre bukke i området – to små og en stor. John Birk kender dyrene, og

han holder øje med dem hele året. I sidste uge så han en rå med et lam. Det er tidligt på året, synes han.

John Birk klatrer op i skydestolen og sætter sig tilrette med kikkerten. Riflen ligger parat foran ham, sikret. Omme ved granerne går endnu et par råer. Selv hvis han måtte skyde dem, var de for langt væk. Han har skridtet terrænet af og ved nøjagtigt, hvor dyrene skal være for at være inden for rækkevidde.

Bukkejagt er meget anderledes end klapjagt eller drivjagt. Du kan intet gøre, kun vente. Vente og håbe, at den store buk kommer din vej. Der er noget næsten meditativt ved den ikke-aggressive venten.

Det er en vidunderlig morgen. Vejrudsigten lovede vedvarende regn og hård kuling, men her er vindstille og en smukt. Og meget lyt. En bil starter i det fjerne, og lyden bæres over Hinge Sø. En stor flok grågæs slår sig larmende ned på pløjemarken bag ham og begynder at fouragere.

Ellers er her stille. Helt stille. Og det er det, John Birk nyder. Naturen og stilheden. Jagt og dens spænding er anledningen.

Du må være der for din bukEt skud bryder stilheden.

John Birk skubber forsigtigt ærmet væk og kigger på armbåndsuret. 5.10. Solen er netop stået op, og jagten gået ind. Jægerne må være på deres post en halv time før solopgang, men først løsne deres skud, når solen officielt er oppe, og ifølge kalenderen er det i dag klokken 5.10. Skuddet faldt lige på klok-keslettet. Den heldige jæger må have haft bukken på kornet og bare siddet og

Den 16. maj sidder viceforstander John Birk klar og venter på sin buk –

i år som de sidste ti år.


ventet på, at jagten blev givet fri.En halv time senere kommer en stor rå løbende skråt bag fra. Den standser op,

kigger sig forvirret omkring, løber videre, standser, kigger og lytter. Den har fået færden af fare, men da vinden svinger meget, kan den ikke afgøre,

hvor faren gemmer sig. Råen smælder højt, da den forsvinder ind i skoven foran John Birk.

Halvanden time senere slår vejret om. Det bliver køligt og fugtigt. John Birk løfter riflen og tjekker, at kikkertsigtet ikke dugger.

Få meter fra ham, græsser en lille rå fredsommeligt. Dens hoved har sommerpel-sens røde farve, resten af kroppen er stadig grå. Råen, en smalrå, aner ikke uråd, men rejser hovedet, da to skud lyder i det fjerne. I skoven smælder et dyr – måske den gamle rå. Eller bukken.

Klokken 7.00 klatrer John Birk ned fra stigen, åbner kammeret og putter patro-nerne tilbage i jakkelommen.

Kirkerne i Hinge og Serup ringer sognebørnene op, verden er vågner, og John Birk går hjem gennem den dugvåde kløvermark.

Men i aften efter arbejdstid vender han tilbage til stigen ved mirabelletræet, og der vil han sidde, til solen går ned.

Man bliver nødt til at være der, når ens buk kommer forbi. Man bliver nødt til at vente. n

John Birk • har 14 opsatser på jagtværelset derhjemme – 11 fra ejendommen og tre andre steder fra. Siden 2001, hvor bestanden blev stærk nok til det, har han hvert år nedlagt en buk på sin jord. En, og kun en• går på alle slags jagt. Hare, fasan, due og dyr, drivjagt, klapjagt og pürchjagt• sidder klar med riflen den 16. maj hvert år. Jagtens første dag er noget særligt. Men kun et år – i 2008 – har han skudt noget netop denne dag, og det er heller ikke så afgørende, siger han. Han har frem til den 15. juli til at skyde sin årsbuk

Fotos Lars Holm


VI ARBEJDER FOR DEM

DER ÅBNER VERDEN

11034_LAK_Ann_380x273.indd 3 31/05/11 10.27

VI ARBEJDER FOR DEM

DER ÅBNER VERDEN

11034_LAK_Ann_380x273.indd 3 31/05/11 10.27

...når en elev tager sit eget liv

SÅDAN FØLES DETFortalt til Ulrik Andersen · [email protected]

Det forbliver et mysterium, hvorfor han gjorde det. Det tog han med sig i graven. Vi ved, at det var planlagt. Men hvordan kunne han rende og spille fodbold med alle kammeraterne en majaften og så bagefter hente en løkke? Jeg forstår det simpelthen ikke.

Det var vigtigt for mig at få samlet så mange af mine kolleger omkring eleverne som muligt. Det var fantastisk; både bestyrelsesformanden og de fleste af lærerne var der i løbet af kort tid. Da jeg endelig kunne forlade huset, efter at politi og ambulance havde været der, var det nok omkring midnat. Alle for-ældrene var der, for det første eleverne havde gjort, var selvfølgelig at ringe til deres mor og far.

De var samlet i dagligstuen, børn, forældre og personalet med te og kaffe. Det lyder måske bizart, men det blev meget trygt for eleverne. Der blev snak-ket og grædt.

»Da jeg løb over mod skolen, tænkte jeg, at det måtte være en alt for grov joke, det måtte være nogle af drengene, der tog pis på os. Men på vej op ad bakken hørte jeg en af drengene skrige i skolegården. Sådan virkelig et primalskrig. Da vidste jeg, at

det var alvor. Jeg tænkte: ”Nej, nej, hvad gør jeg?”. Jeg havde aldrig set et dødt menneske før.

Hvad mon der ventede mig? Men så lukkede hjernen ned og begyndte at fokusere. Så tænkte jeg kun på ansvaret. At jeg havde ansvaret for 69 børn. Godt nok teen-agere, men i den her situation var de kun børn.

Da jeg kom tættere på, kunne jeg se alle eleverne var udenfor. De stod i en kødrand uden for det hus, hvor det var sket. Der var nogle, der fandt det sådan makabert-interessant, som havde svært ved at løsrive sig. Dem fik jeg sendt væk.

Det var hans kammerater, der fandt ham. Da jeg kom ned i kælderen, havde de skåret ham ned og var i gang med kunstigt åndedræt. De var fantastiske, de drenge. De var så seje.

Jeg havde et minut alene med ham dernede, efter at jeg havde sendt drengene op, og før ambulance og politiet kom. Jeg kan huske, at jeg både aede ham på kin-den og slog ham på armen. ”Hvordan kan du gøre det her, din dumme dreng?”.

Et mysteriumDet er det sværeste, jeg nogensinde har været ude for. Det var forfærdeligt. Især tiden indtil der kom andre voksne på skolen. Eleverne græd og var bange. For mig handlede det om at være rolig. Eleverne havde ikke brug for, at de voksne gik i panik.


Der kom en psykolog om natten, som snakkede med de fem-seks drenge, der havde været mest involveret i situationen. Hun talte også kort med mig. Hun spurgte, hvad jeg følte. ”Ja, hvad fanden tror du, jeg føler?”.

Børnene skulle komme tilbageJeg ville have haft svært ved at leve med mig selv bagefter, hvis ikke jeg havde haft kontrol over situationen, hvis jeg ikke havde kunnet slå til. Der var et tidspunkt om natten, hvor jeg begyndte at græde, men så tænkte jeg: ”Det der, det må du altså gøre senere”.

Vi er en ikkeryger-skole. Pludselig sagde jeg: ”Hvis nogen vil ryge, så gør det”. Aldrig har der været så mange rygere på en ikkeryger-skole. Hvor pokker kom alle de cigaretter fra?

Det var ugen med Kristi himmelfartsdag. Det skete tirsdag aften, så undervisnin-gen blev suspenderet onsdag.

Der var enkelte forældre, der ringede og sagde, at deres barn ikke ville tilbage på skolen. Jeg sagde, at det skulle de simpelthen. Uanset om de blev taget ud senere, var det vigtigt, at de kom tilbage. Ellers blev skolen et sted, de aldrig kunne være eller vende tilbage til. Forældrene var enige.

De kom alle sammen klokken 20 søndag aften med deres forældre. Jeg holdt en lille tale i dagligstuen. Jeg slog på, at det ikke var nogens skyld, at

han havde begået selvmord. Jeg snakkede om følelser, og at det var okay både at være ked af det i lang tid, men også at det var okay, hvis man kunne grine og pjatte få dage senere. Det var vigtigt at kunne rumme hinandens forskellighed, og at vi

håndterede det godt sammen, både læ-rere, elever og forældre. Kontaktlæreren havde været på hospitalet sammen med drengens forældre, og han fortalte om sin oplevelse. Vi forsøgte at gøre det så konkret og så udramatisk som muligt.

Vi gik ud, satte flaget på halv og sang ”Altid frejdig når du går”.

På lærerværelset var vi enige om, at vi skulle kunne snakke om det, til vi var ved at kaste op. Intet var tabu eller for meget. Nogle var mere vrede end noget andet. Andre var selvfølgelig ulykkelige. Sådan er det stadig.

Back to normalDet var vigtigt, at eleverne søndag aften kom over i huset, hvor det var sket.

Flere af dem ville ikke sove der. Men hvis huset ikke blev beboet igen med det samme, så blev det et spøgelseshus. Så de blev tvunget. Under gråd og tænders gnidsel. Men vi blødte op på reglerne og


En mild majaften for to år siden blev forstander Marianne Mortensen ringet op af skolens vagtlærer. Det værst tænkelige var sket.

Foto Lars Rønbøg

gav dem, der var i huset, lov til at sove sammen. Det gjorde de den første uge, men søndag ugen efter var det back to normal. Efter ulykken skete, var vi heldige på mange måder. Murphys lov var trådt ud af kraft. De to politibetjente, der var her om natten, var så venlige. Det kom ikke i døgnrapporten, så det kom ikke ud til pressen. Der var ikke en eneste elev, der blev taget ud af skolen. Vi klarede det med kommunikation og sammenhold. Opbakningen fra alle forældrene var enorm.

Hans mor sagde til os, at det ikke var noget, vi havde gjort mod ham, men noget han havde gjort mod os. Det var vi taknemmelige for. Der var ikke antydning af bebrejdelse fra hans forældre.

Man kan altid efterrationalisere, men jeg føler ikke noget ansvar, der var intet, der kunne have givet os mistanke, der var ikke nogen signaler, vi overså. Der var intet.

Vi har efterfølgende lavet en sorgplan. Den følger nærmest fra punkt til punkt, hvad vi gjorde.

Første gang det rigtig ramte mig, hvad der var sket, var dagen efter, da jeg sad på mit kontor, og nogle af mine kvinde-lige kolleger kom ind og snakkede med mig. Da græd jeg. Den store reaktion kom en 14 dages tid senere. Jeg sad og så fjernsyn en aften, og så begyndte jeg uden varsel at tude.

I et års tid efter, det skete, vågnede jeg tit, fordi jeg troede, min dørklokke ringede. Men der var jo ingen ved døren. Sovevagterne var anstrengende, for jeg vågnede og troede, jeg havde hørt høje drengestemmer eller skrig. Jeg sagde til mig selv, at det var en fuldstændig naturlig reaktion. Hjernen arbejder videre. Jeg ved jo, hvordan den fungerer, og det tager tid.

En del af skolens historieJeg går aldrig ned i kælderen i det hus uden at tænke over den aften og nat. Jeg kan genkalde lydene.

Det er selvfølgelig blevet en del af historien om eftersko-len, og det er noget af det første, nye elever spørger til. Det er okay, for vi har ikke noget at skjule.

Det er sket siden, at et par elever har sagt, at de ikke vil leve mere. De har fået besked på, at det skal de aldrig nogen-sinde true med igen. Vi har oplevet det. Vi ved, hvor forfærde-ligt det er. Det er endegyldigt, der er ingen fortrydelse.

Der var en særlig stemning i ugerne efter. Jeg kan huske en stor, stærk dreng fra Ishøj, der sad i dagligstuen og så bare pludselig begyndte at græde. Ingen af de andre syntes, det var mærkeligt, han blev bare trøstet.

Den sidste uge af skoleåret aftalte vi med eleverne ikke at snakke mere om det. Nu skulle vi slutte godt af. Og det gjorde vi. Der var et helt fantastisk sammenhold. De var på kanotur på Suså. Når jeg kigger på billederne af de glade unger, tæn-ker jeg, at de fik en god afslutning«. n

Annonce

Skolerejser med bus Skolerejser med bus Skolerejser med bus Det behøver ikke blive så dyrt!

SKI ADVENTURESKI ADVENTURESKI ADVENTURE STORBY LINJETURSTORBY LINJETURSTORBY LINJETUR Få et uforpligtende tilbud!Få et uforpligtende tilbud!Få et uforpligtende tilbud!

www.up-travel.dk [email protected] - tlf. 2112 4122

Alle Børn Cyklerarrangeres af:


Annonce


Hele verden rundt...

Du kan få mere at vide på www.lb.dk - tlf: 3311 7755

LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING

For at bestille en rejseforsikring skal du have din indboforsikring hos os.

Rejse appHent vores app, så du kan have LB med dig i lommen døgnet rundt og verden rundt.

Læs mere om app’en på www.lb.dk/app

RejsePLUS - er tillægget til dig:

- der tager på sportsrejser

- der forudbetaler aktiviteter inden afrejse

- der kombinerer erhvervsrejse med ferie

- der rejser med personer uden for husstanden

- der ønsker højere erstatning ved forsinkelse.

Rejseforsikring Verden dækker bl.a.:

- Afbestilling

- Sygdom og hjemtransport

- Selvrisiko ved skade på lejet bil

- Afbestilling af lejet sommerhus i Danmark

Rejseforsikringen dækker hele hustanden

ANDROID APP ON

Fotos Finn Nordfeld


Ulf Ipsen er underviser i surfing på Venø Efterskole.

Han er afhængig af sporten, som han beskriver som en

balanceakt mellem sine egne kræfter, vindens styrke og vandets uforudsigelighed.

...at svævemellem hav og himmel

SÅDAN FØLES DETAf Maria Larsen · [email protected]

Surfbrættet planer på vandet et par minutter, inden det kommer helt fri af havoverfladen. Kun finnen er i vandet. Resten svæver i luften. Frit hængen-de mellem hav og himmel går alt op i en højere enhed, og efterskolelærer Ulf Ipsen føler sig vægtløs og glad. Ja, nærmest lykkelig. Glæden pibler som

en varm fornemmelse fra maven og ud i hele kroppen.»Det er samme følelse, som hvis man scorer mål i fodbold. En jublende glæde over,

at tingene lykkes. Samtidig føler jeg mig ekstremt fri. Jeg kan sejle den vej, det passer mig. Det må være ligesom, når man lige har fået kørekort og sætter sig ind i en bil for første gang og oplever, at man kan køre lige, hvorhen man vil«, siger Ulf Ipsen.

Han er lærer på surf- og sejladslinjen på Venø Efterskole og er midt i det lands-dækkende surfstævne Venø Water Stars med nogle af Danmarks bedste surfere. Et stævne han arrangerer for tredje år i træk sammen med kollegerne og eleverne på surf-og sejladslinjen på efterskolen.

NarkotikumLykkefølelsen er et narkotikum, som Ulf Ipsen ikke kan undvære. Han er blevet af-hængig af at komme ud og svæve mellem

hav og himmel, og gør det så tit, det kan lade sig gøre i forhold til undervisning og familieliv. Det bliver i gennemsnit tre gange om ugen.

»Jeg bliver i dårligt humør, hvis jeg ikke kommer ud på vandet. Hvis jeg ikke har været ude i nogle dage, bliver mit kick til gengæld ofte ret stærkt«, siger han.

Med 8-10 sekundmeter vind blæser surferne af sted over Limfjordens vande. Sådan er det tit her på Venø, hvor vinden kommer fejende gennem fjorden helt fra Thyborøn og Vesterhavet.

I fokusUlf Ipsen beskriver surfing som en balanceakt mellem sine egne kræfter, vin-dens styrke og vandets uforudsigelighed.

»Man skal være 100 procent til stede i lige præcis det, man gør nu og her, ellers oplever man ingenting, og det lykkes ikke for en. Det må være derfor, det virker så afstressende«, siger han.

At lykkes med at surfe kan være alt fra at lære sig en ny vending, til at sejle om kap med en kammerat og være hurtigst, eller bare sejle i halvanden time uden at skænke det en tanke. At være i en flowtil-stand, hvor tid og sted ophører, forklarer Ulf Ipsen. En slags fjerde tilstandsform, hvor elektroderne smelter sammen, og man bliver et med elementerne. n

Surfmiljøet er kendt for sin afslappe-de stemning. Mens fodboldens helte

er kæmpe stjerner, som er umulige for fansene at få en sludder med,

kan man som efterskoleelev godt få en snak med sine idoler, hvis man har lyst. Alle surfere træner i det samme

hav, og på stranden er man lige.


...at køre på gæstfrihed

Af Mikkel Hvid · [email protected]

Foto Michael Bo Rasmussen

SÅDAN FØLES DET

Jonas Dalmose, Kristoffer Kor-tegaard og Jens Malthe Næsby drog ud for at lodde dybden af den danske gæstfrihed. Men projektet blev reddet af en helt anden gestus.


De ville ud at opleve noget – det skulle være spændende. Så meget vidste Jonas Dalmose, Kristoffer Kortegaard og Jens

Malthe Næsby. Men det var så også det eneste, de var sikre på, inden de gik i gang med projektopgaven, som afslutter deres 10. klasse på Aarhus Efterskole. Efter en brainstorming tog projektet dog form: De ville udforske frivillighed og gæstfrihed i Danmark, blandt andet ved at tomle fra Aarhus til Vojens, videre til Nørre Nissum og så op til Frederikshavn. Undervejs ville de snakke med dem, de mødte, om deres erfaringer med frivillighed og gæstfrihed.

Frivillige går et par ekstra meterOg det begyndte rigtig godt. Kort efter at de

Foto Michael Bo Rasmussen

stak lappen ud første gang, blev de samlet op. Kvinden i bilen skulle ikke ret langt, men da snakken var kommet i gang, kørte hun lidt længere og satte dem af ved den sydgående motorvej. Og allerede her efter det første stop drog de tre opdagelsesre-jsende deres første konklusion, fortæller Kristoffer Kortegaard:

»Vi opdagede, at hvis vi var venlige og snakkede godt med dem, som tog os op, var de normalt villige til at køre lidt længere for vores skyld«.

Små fire timer tog det dem at komme til Vojens – afleveret på dørtrinnet af endnu en bilist, som – ganske frivilligt – kørte en omvej for at hjælpe dem.

Det bliver let, det her, tænkte de. Men det fik de ikke ret i.

På med klunsetHjemme igen på efterskolen igen kan de tre blaffere opsummere deres erfaringer fra rejsen sådan: Det var en god og lærerig oplevelse. Og danskerne er meget gæstfrie. Bilisterne tog godt imod blafferne. Og familierne, som de overnattede hos, var venlige, åbne og imødekommende, og selv om drengene – høflige, som de er – tilbød at hjælpe med at tage af bordet osv., blev det afslået, fortæller Jonas Dalmose:

»Vi blev virkelig nursed«, siger han. På vej mod Nørre Nissum gik de ind i en genbrugsforretning for at købe en

paraply. Men den frivillige, som stod i butikken, diskede op med kaffe og kringle, og hun fortalte om frivillighed, så drengene glemte alt om paraplyen. Til gengæld købte de hver en helt ny garderobe.

Frygten viser sigDet er de tres indtryk, at mange danskere arbejder som frivillige, og at de er både glade for og stolte af det.

De bilister, som samlede dem op, illustrerede det også. Mange kørte forbi, men bremsede så og vendte tilbage. ”Er I nu ordentlige unge mennesker?”, spurgte de, inden de lod dem komme ind, og det, fortæller drengene, skyldes, at frygten for de fremmede og lysten til at hjælpe kæmper i bilisterne. Men at mange af dem over-vandt frygten og tog dem op.

Samtidig mener de tre, at det er dem, som har størst overskud, der arbejder som frivillige. Det er dem, der træner det lokale fodboldhold, det er dem, som står i spidsen for FDF’erne, og det er dem, som tager et plejebarn til sig.

Men er det frivilligt arbejde at have et plejebarn? Man får jo penge for det?Ja, det kan være frivilligt arbejde. Det er de tre kommet frem til. Og det er faktisk

noget af det, som har overrasket dem mest: Man kan godt arbejde som frivillig i et fastlønnet job.

Jens Malthe Næsby forklarer:»En socialarbejder får penge for at gøre sit job. Men hvis hun fx tager en blomst

med, fordi hun ved, at klienten har fødselsdag, eller sender en hilsen, så gør hun noget ud over det, hun skal. Hun viser overskud, og det er frivilligt arbejde«.

Fordommen holdtTuren gik ikke helt så let, som de troede.

Og ikke alle stop var lige behagelige. Fx blev de taget op af en tysk lastbilschauf-før, som kørte meget aggressivt og hørte høj tekno, mens han skældte og smældte på de andre trafikanter. Og når cd’en var slut, åbnede han vinduet og smed den ud.

Senere fik de et lift med en rumæner og en lette. De drak øl, mens de kørte, og røg ud ad vinduerne. På den tur var de tre utrygge. Det var, som om de to havde planer om at rulle dem.

Det var rigtig træls at få en fordom bekræftet, siger de tre.

På en anden tur blev de taget i skole. »Hvad tænker I på, drenge?«, sagde

en bilist, som samlede dem op. Han på-pegede, at de stod et sted, hvor det var meget svært - ja, ulovligt - at samle dem op. Det lærte de noget af. Næste gang de tomler, vil de være bedre forberedte, og de vil kende ruten bedre.

Vejene skillesDet er hårdt at blaffe, og på vejen hjem til Aarhus Efterskole var de så trætte, at de begyndte at skændes. Der var virkelig kold luft mellem dem.

Da de blev sat af ved Skejby lidt nord for Aarhus, valgte de at tage en bus, men det bar ved til konflikten, for de betalte ikke for busturen.

Den ene af dem ville ikke være med til at snyde i bussen, mens de to andre bare ville hjem i en fart. De orkede ikke mere.

Mens de skændtes, fragtede bussen dem til ringvejen – kun få kilometer fra efterskolen – og de to valgte at tomle det sidste stykke, mens den tredje ville gå.

De to havde lidt dårlig samvittighed, for hvorfor skulle de stoppe en bilist og bede ham køre en så kort strækning? Var det høfligt? De valgte at stikke en hvid løgn og sige, at de ikke vidste, hvor skolen lå, og en venlig bilist kørte dem til skolens parkeringsplads.

Den sidste blev snart træt af at gå, og han tomlede også hjem – men han lagde kortene på bordet og tiggede så mindeligt chaufføren om at køre ham de sidste få meter.

Overskud ændrer altHele den næste dag småskændtes gruppen, og det så sort ud for projekt frivillighed. De undgik hinanden, og når de var sammen, skændtes de. Indtil Jens Malthe Næsby undlod at give igen på et angreb. Han lod den ligge, og den gestus forandrede stemningen, og snart var de gode venner igen.

Og i virkeligheden er det vel også et udtryk for frivilligt overskud: at lade konflikterne passere. n

...at sende en elev i ringen

Af Ulrik Andersen · [email protected]

SÅDAN FØLES DET

del af dem været efterskoleelever. Han driver også en bokseklub i Skive, men helt rutine bliver det alligevel aldrig for Chris Christensen at sende en elev op til sin første kamp«.

»Det er spændende, og nogle gange er det mere end spændende. Jeg ved aldrig, hvordan de reagerer første gang, de går op i ringen, og det er umuligt gætte sig til det på forhånd. Jeg har set en bokser, der har skidt i bukserne i

Når skridtene op i ringen er taget, og tandbeskytteren er sat i, så kan Chris Chri-stensen ikke hjælpe dem mere. Så er der kun tilbage at håbe på, at det, træne-

ren har nået at lære dem, er nok, og at sene sengetider, lidt for mange øl, chips eller hvad der nu ellers kan friste en teenager, ikke hævner sig for hårdt. Nu er der kun modstanderen og kamplederen tilbage, og ingen af dem er der for at hjælpe.

For eleven er det en dag, der har potentiale til at blive uforglemmelig, for Chris Christensen har der været så mange af dem, at han umuligt kan skille dem ad. Han har været i boksning i hele sit liv, og det virker fair at sige, at boksning er Chris Christensens liv. Han boksede 116 kampe, han blev nordisk mester i fluevægt i 1972, i 41 år har han trænet andre boksere, og siden Kongenshus Efterskole i 2003 på Chris Christensens initiativ startede med at tilbyde boksetræning, så har en god

Foto Lars Holm

Morten Nielsen (t.v.) er en af de erfarne boksere på Kongenshus Efterskoles bokselinje. Fællesskabet og den hårde træning har fået ham til at tage et år mere på efterskolen efter sommerferien.


ringen. Vejen op gennem en mørk hal til en boksering badet i lys gør noget ved en«, siger Chris Christensen, og fortæller en anekdote om dengang til en DM-finale, hvor han selv kastede op af nervøsitet mellem omgangene.

Det er en mandag eftermiddag i midten af juni, og 13 af Kongenshus Efterskoles linjefagselever i boksning er mødt op, og i den næste halvanden time får de skabt en gennemtrængende lugt af salt sved. Der er nogle stykker, som havde bokset i flere år, før de kom på efterskolen, og så er der dem, som aldrig havde haft en bokse-handske på, før de sidste år i august begyndte på de fire ugentlige ture gennem Chris Christensens vridemaskine. I år har han lavet otte nye boksere, der har nået at få deres første rigtige boksekamp, og flere til, i løbet af skoleåret.

Fra uhjælpelig til homogenDe er en disciplineret flok. I hallen ved siden af rummet med boksebolde, går de selv i gang med opvarmningen og fører på skift an i øvelserne. Fire bokseringe bliver sat op på tre minutter. Karabiner bliver spændt og tove trukket ud, så de kan komme i gang. Udviklingen i løbet af skoleåret fra en urolig og uhjælpelig flok til et homogent hold, der selv kan håndtere både udstyr og træning, er noget af det, Chris Christensen sætter mest pris på. At han ser dem vokse som boksere men i lige så høj grad som unge mennesker.

»Boksning laver mænd. Eller, der er jo også piger. Så det er rigtigere at sige, at boksning skaber voksne individer«, siger Chris Christensen.

Skolens bokseklubI 2005 etablerede han og efterskolen en bokseklub, som er knyttet til skolen. Kon-genshus Efterskoles Bokseklub hedder den. Der bliver holdt et til to boksestævner på skolen om året, og skolens boksere og Chris Christensen tager rundt til stævner og mesterskaber i hele landet. Også her måler Chris Christensen eleverne på mere, end hvad de leverer i ringen.

»Når vi er ude til et stævne, og de sidder og spiser, så vil jeg have, at andre kan se, at den her flok kommer fra Kongenshus, at de sidder pænt, uden hat, og at de spiser ordentligt«, siger han.

Ikke at det hele er kæft, trit og retning. Pauserne er lig med pjat og anekdoter, og Chris Christensen er centrum for en del af dem. En af dem har haft ”en for sygt mærkelig” drøm med boksetræneren i hovedrollen, og det svært ikke at være enig i beskrivelsen. Der bliver spurgt til, hvor mange år, det nu er, at Chris Christensens kone er yngre end ham, og han går beredvilligt ind i forhøret. Lige indtil han ikke gør mere, for den elektroni-ske nedtæller er løbet tør for tal, og pausen er slut.

Efter de har sparret med hinanden, er det tid til at slå på sandsække, og, på skift, Chris Christensens plethandsker (se billedet). Det ser ud til at være højdepunktet. Chris Christensen råber, hvilken slagserie, han vil have, og eleven eksploderer al sin kraft ud i trænerens hænder. Ansigterne er en blanding af udmattelse og forpint fryd.

Elever henter medaljerTræningsdagen slutter af med en barsk kombina-

tion af styrkeøvelser og konditionstræn-ing i form af sjipning, mavebøjninger og armstrækkere med meget mere. Elev-erne giver, hvad de har, og det er, hvad Chris Christensen vil have. Til træning og til kamp.

»Hvis de yder deres bedste, så gør et nederlag mig slet ikke noget. Det kan man lære en masse af. Men hvis ikke de gør, så pisser det mig af«.

Hvad deres bedste rækker til afhæn-ger selvfølgelig af meget forskelligt. Tidligere på året hentede to af eleverne henholdsvis guld og sølv i U-19 DM. Morten Nielsen fik sølvmedaljen, selvom han ikke havde kunnet træne ordentligt med et vokseværkplaget knæ, og næste år er han også at finde på skolen.

»Jeg er bare helt fanget af det. For mig er det fællesskabet, den hårde træning og disciplinen«, siger Morten Nielsen, og fortæller på eget initiativ også, at Chris Christensens autoritet rækker ud over træningslokalet.

»Chris er den vi har mest respekt for. Han ved tit, hvis man ikke har lavet lek-tier, og hvis Chris hører, at der er nogen, der ikke har gjort rent, og de kommer til træning, så sender han dem tilbage. Og så bliver det gjort«. n

Dina Cheung Petersen hamrer løs på Chris Christensens plethandsker. Chris Christensen har trænet bok-sere i 41 år.

Foto Lars Holm

Foto Lars Holm


Foto Privat

Forstander Mads Granlien var med i Big E-ekspeditionen, som i år 2000 udfordrede verdens højeste bjerg.


...at kæmpe sig mod toppen

SÅDAN FØLES DET AT...Af Mikkel Hvid · [email protected]

Han ved det, da han vågner ved tre-tiden. Det er dagen. Dagen, hvor han kan gå hele vejen. Dagen, hvor det kan gå helt galt.

Det fryser omkring 20 grader, men natten er klar og relativ vind-stille – perfekt vejr til et topforsøg.

Siden Big E-ekspeditionens fem medlemmer ankom til foden af Mount Everest den 10. april 2000, har de ventet på dette vindue. De har studeret meteorologi-ske data og holdt øje med skyerne, mens de har vænnet kroppen til den ekstreme højdes strabadser.

Og nu – i dag – er vinduet åbnet, og ved halv fire-tiden drager 26-årige Mads Granlien og resten af ekspeditionen af sted mod verdens top.

Verden bliver lille13 timer senere kommer Mads Granlien til lejr 4, som ligger i 8100 meters højde. Han er udmattet og træt efter de 1500 højdemeter stigning. Han smider sig i teltet og forsøger at slappe af og spise noget. Han har brug for kræfterne.

Mange steder har han vandret ad isglatte spor, som hælder 45-60 grader, og den tynde luft gør hvert skridt til en udfordring.

Men det er det, som fascinerer Mads Granlien ved bjergbestigning. Mange tror, at han gør det for at få et adrenalinkick, men det er slet ikke det, det handler om. Bjergbestigning er tværtimod en ekstrem udfordring udstrakt i tid, og det er netop

Foto Privat


udstrækningen, som gør det udfordrende og interessant. For at holde ud må han bryde tilværelsen ned i bittesmå bestanddele. Dele han

kan overskue. Og på vejen op mod toppen, består hans liv kun af to elementer: skridt og åndedræt.

30 skridt og en pause med ti åndedræt. 20 skridt og en pause med ti åndedræt. 10 skridt og en pause med ti åndedræt.

Jo højere han kommer, jo færre skridt mellem pauserne. Han tænker ikke på, om han når toppen eller ej, eller på, hvordan det mon er at

stå der – det er for uoverskueligt. Alt handler om det næste skridt og om at finde kræfterne til det.

Mads forlader dødszonenEkspeditionsdeltagere kommer en for en – den sidste ved 20-tiden. Nogle af dem er slidt, en kaster op af smerte og anstrengelse.

De tre andre danskere på Big E-ekspeditionen beslutter sig for at overnatte i lejr 4-teltet, men sammen med kammeraten Asmus Nørreslet beslutter Mads Granlien sig for at holde sig til planen og gøre et topforsøg allerede samme nat. Han frygter, at vejret bliver dårligere, jo længere de venter. Og så giver det intet at vente. Når du er over 8000 meter, sker der noget med kroppen. Den restituerer sig ikke, så du får intet ud af en pause – du mister kræfter. Det er derfor, bjergbestigerne kalder det dødszonen.

Iført dundragter og med elektriske varmere i støvlernes sål forlader de to danskere lejr 4 klokken 22.30 sammen med to sherpaer. De er heldige med vejret. Det var fuld-måne for tre dage siden, så man kan ane bjergets konturer, og det gør det lettere at gå.

Opstigningen er hård. De må træde nye spor gennem 30 cm nysne – smukt, men tungt. Højere oppe har den iskolde vind pakket sneen hårdt, så den danner smukt buede vinger af is, som hælder ud over bjergkammen.

Mads Granlien er en rutineret klatrer, og teknisk har opstigningen været let. Men han ved, at hvis han tager et forkert skridt, kan det være hans sidste.

Den klarhed er endnu en del af det, som fascinerer Mads Granlien ved bjergbe-stigning. Allerede da han som 15-årig var på fjeldskole i Norge, stod det ham klart, at det handlede om at mestre. Og det er så tydeligt, om du mestrer bjerget eller ej. De fleste andre steder præges livet af gråzoner. Er du færdig med dit nye hus, den dag du kan sove i det, eller den dag du sætter den sidste liste op? I bjergbestignin-gen er der ingen tvivl. Du mestrer det, hvis du når helt op til toppen og ned igen i live. Hvis du ikke mestrer det, må du vende om eller endnu værre: Du mister livet.

Ilten siver udUnder sig ser de to på et tidspunkt nogle pandelamper, der lige som de arbejder sig op ad sydsporet, og senere ser de et dusin glimt fra bjergbestigere, som er på vej op ad den nordlige sti. Mads Granlien ved, at to danskere er på vej den vej – det ville være sjovt, hvis de mødtes på toppen.

Månen skinner, så han bruger ikke pandelampen. Men da han skal fæste sin rebklemme til et nyt reb, tænder han lampen. Rebet er tyndt og slidt næsten helt igen-nem. Godt jeg ikke lagde min vægt i det, tænker han og advarer Asmus Nørreslet, som kommer lidt bag ham.

Lige under sydtoppen stopper de fire og skifter iltflasker. Mads Granlien kan ikke få slangen på sin nye flaske, men med hjælp fra en af de to sherpaer lykkes det ende-lig, og alle fire fortsætter.

Det blæser kraftigtere nu, men i natten bemærker Mads Granlien en lyd, han ikke kender. Det er ilten, som siver fra hans flaske. De er kommet til at lave en hul i slan-gen. Det kan koste dyrt. At gå uden ilt, er fem gange så farligt som at gå med. Men der

er ikke noget at gøre nu. De klatrer videre. Pigskoene sender

små gnister op i natten, når de rammer klipper.

De er helt aleneSolen er netop ved at stå op, og den skinner klart på de højeste tinder, da Mads Granlien kæmper sig op på sydtoppen. Skyggen af Mount Everest ligger som en silhuet på de bløde hvide skyer, der dækker Tibet.

Han løfter begge tommelfingre mod Asmus Nørreslet, der slider sig de sidste meter op.

Der ligger Hillary Step – den sidste lille klippe-forhindring inden toppen, og bag den den isglatte grat, som med en stigning på 30-45 grader kan bringe ham helt op.

Det er utroligt smukt, det hele. Men skyerne trækker sammen om de højeste bjerge, og det varsler uvejr.

De to sherpaer går af sted, og dan-skerne følger efter. Der er ingen andre at se eller høre. De har bjerget for sig selv. Det er sjældent nu om dage.

Her kommer nummer 1038Mads Granlien når den 15 meter høje Hillary Step. Han klatrer op mel-lem klippen og en isvæg, som vinden har skabt. Helt oppe sætter han sig i spænd med ryggen mod isvæggen, han holder en pause, trækker vejret og får kræfterne igen, inden han hiver sig selv op over klippekanten. Og her ser han den så, toppen. Eller det han tror, er toppen. For da han rejser sig, opdager han en lidt højere top ti meter fremme. Og endnu en 10-15 meter længere endnu, og på den sidder sherpaerne og flager. Derfra, hvor de er nu, går det kun nedad.

Det er en sær følelse. Som en følelses-mæssig udladning. I de sidste par år har han trænet 15-20 timer om ugen for at kunne klare det her. Han har planlagt, han har tænkt, han har slidt, og nu er han her, hvor kun 1037 mennesker har sat deres termostøvler.

Det er den 20. maj, klokken er 6.30,

»You two get to summit. The rest – no« DEN NEPALESISKE KOK I LEJR 2 TIL ASMUS NØRRESLET OG MADS GRANLIEN, FØR DE STARTER OPSTIGNINGEN

Foto Privat


Det er hårdt, men Mads Granlien vil gerne ned. Ned til maden, ned til ilten og ned til et telt, hvor der er plads.

Og på den anden side af klokken 20 – mere end 40 timer efter at han startede turen mod toppen – kryber Mads Granlien ned i sin sovepose, sætter hovedtelefonerne i ørene og skruer op for Metallica. Og falder i søvn.

Da han vågner næste dag, får han at vide, at ingen andre nåede op den dag. Og næste dag opgav de tre andre fra Big E – den ene, Jan Mathorne, stod kun få 100 meter fra målet, da kraftige vinde og snefygning gjorde det umuligt for ham at fortsætte. I 1996 var han i helt samme situation.

Den 23. maj skrev aviserne, at den danske bjergbestiger Jeppe Stoltz var omkommet i et forsøg på at nå toppen af Mount Everest fra nordsiden. Da solen stod op, blev vejret dårligt, og hans mak-ker opgav i 8400 meters højde og vendte tilbage til lejren. Jeppe Stoltz fortsatte, men opgav 100 meter højere, men på ve-jen ned snublede han. To spaniere så ham lande på en klippeafsats, og de forsøgte at hjælpe ham, men de kunne ikke holde ham, og han forsvandt i dybet den 20. maj 2000. Det var tidligt samme morgen, som Mads Granlien nåede toppen. n

og det er 27 timer siden, at Mads Granlien vågnede i lejr 2 og begyndte den sidste opstigning.

Fra nu af går det nedad Mads Granlien tager walkie-talkien og kalder basecamp. Forbindelsen er dårlig, men endelig får han kontakt.

»Jeg har en god nyhed«, siger han. »Jeg kan ikke nå højere«. Han kan høre jubel, inden forbindelsen forsvinder.

Det er stort, det her. De lykønsker hinanden, og Mads Granlien kniber en tåre. Men det forløsende øjeblik varer kun kort, for efter en snes sekunder bryder

virkeligheden gennem, og han bliver opmærksom på, at han står et sted, hvor man lever på lånt tid.

Og uvejret rykker nærmere. Nu blæser det så kraftigt, at de må opgive at tage et gruppebillede med sponsorens, Thrane og Thranes, flag, og efter 20 minutter i 8848 meters højde, begiver de sig nedad.

Det er forbavsendeDen dårlige iltforsyning slider på kroppen, men alligevel går det hurtigt nedad, og klokken 12 – fem timer senere – lykønskes de af kammeraterne i lejr 4.

Her hviler sig et par timer. Asmus Nørreslet sover lidt, men Mads Granlien når kun at lukke øjnene, så skratter walkien.

Journalisterne hjemme i Danmark står i kø for at tale med ham. Det er agurke-tid, og efter den tragiske ekspedition i 1996, som var tæt på at koste Lene Gammel-gaard livet, vil alle tale med danskerne, som kan fortælle, hvordan det føles at stå på verdens top. ”Forbavsende”, svarer Mads Granlien hver gang. Et lidt underligt ord, tænkte han senere, men det var det eneste, han kunne komme på i situationen. Udmattelsen og højden stjæler hjernens ressourcer.

Og så er det godnatDer er ikke nok ilt og mad i lejr 4 til dem alle, så de to nyankomne må gå videre. De andre tre skal bruge ressourcerne på deres topforsøg næste dag.

Mads Granlien• er 38 år, uddannet lærer og forstan-der på Smededal Efterskole• satte bjergbestigningen på pause efter Mount Everest. Højdebjergbestig-ning harmonerer dårligt med forstan-derjobbet på en travl efterskole. Men i baghovedet ligger drømmen om en dag at vende tilbage til de høje bjerge

Foto Privat

Drop lappeløsninger på læreruddannelsenAftalen om en ny læreruddannelse vil for lidt, mener formanden for FSL’s uddannelsespolitiske udvalg, Monica Lendal Jørgensen

NY LÆRERUDDANNELSEAf Mikkel Hvid · [email protected]

Forliget om en ny læreruddannelse er uambitiøst. Det siger Monica Lendal Jørgensen, der er næstfor-

mand i Frie Skolers Lærerforening (FSL) og formand for foreningens uddannelsespolitiske udvalg.

Regeringen, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti indgik aftalen for nylig. Ifølge forligsteksten vil den nye lærer-uddannelse styrke de studerendes faglighed og gøre uddan-nelsen mere attraktiv, men det vil FSL-næstformanden se, før hun tror det.

»Man styrker fagligheden ved at øge niveauet på uddannel-sen, ikke ved at hæve kravene til dem, der søger ind på den«, siger hun.

Ifølge aftalen kræver det i fremtiden en studentereksamen med syv i snit for at komme ind på læreruddannelsen.

»Adgangskravet alene øger jo ikke kvaliteten. Hvis fremti-dens lærere skal være dygtigere, skal de have flere og bedre ti-mer. At de har høje snit ved studiestarten, betyder bare, at de kan gennemføre uddannelsen uden ret megen undervisning«.

Lærerne er enigeLigesom formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, ærgrer Monica Lendal Jørgensen sig over, at politikerne lapper på den nuværende professionsbachelor i stedet for at tage skridtet fuldt ud:

»Det vi har brug for, er en femårig forskningsbaseret lærer-uddannelse. Det vil øge kvaliteten og gøre uddannelsen mere attraktiv«, siger næstformanden.

Hun undrer sig samtidig over, at aftalen om læreruddan-nelsen hastes igennem, inden børne- og undervisningsmini-ster Christine Antorinis (S) nye nordiske skole har fundet sin form.

»Forligspapiret understreger gang på gang, at læreruddan-

nelsen skal matche folkeskolens behov. Var det så ikke smart, at man fik et klarere billede af, hvor folkeskolen går hen, før man laver læreruddannelsen?«, siger hun.

Behovet er derMonica Lendal Jørgensen er enig i, at der er et stærkt behov for at ændre læreruddannelsen.

»Med et frafald på læreruddannelsen på op mod 40 %, er det oplagt, noget skal ske. Men jeg synes faktisk, at det er for uambitiøst at lappe på en gammel læreruddannelse – en uddannelse, som ikke ret mange ønsker at starte på, og som endnu færre når at afslutte«. n

v

OM AFTALEN• de lærerstuderende skal knokle mere på uddannelsen, og de skal testes og bedømmes undervejs• der skal stilles højere krav til de studerende, som søger ind på læreruddannelsen• fremtidens lærere skal have tre linjefag, og kun med et linjefag har man undervisningskompetence • aftalen vil styrke lærernes grundfaglighed. Grundfaglig-heden defineres af to hovedområder: 1) pædagogik og læ-rerfaglighed (fx elevernes læring og udvikling; undervis-ningskendskab, specialpædagogik mv). 2) almen dannelse (fx kristendom, livsoplysning og medborgerskab)• it og entreprenørskab skal inddrages i læreruddannelsen(kilde: http://fivu.dk/lovstof/politiske-aftaler/reform-af-laereruddannelsen/Reform%20af%20laereruddannel-sen.pdf)


Kort og godt

23 lærere på frie skoler har søgt om at blive en af de 12 mentorer i Frie Skolers Lærerforenings (FSL) pilotprojekt med en mentorordning på skolerne. De 12 mentorer er udvalgt på baggrund af geografi og skoleform, så foreningen får det bredest mulige grundlag for at beslutte, om foreningen skal etablere en permanent mentor-ordning for nyuddannede, fortæller næstformand i FSL, Monica Lendal Jørgensen.

»Der er mange nyuddannede, der helt forlader professio-nen efter få år, så det overordnede mål med mentorordningen er at fastholde de nyuddannede. Pilotprojektet skal vise os, om muligheden for at mødes med en mentor og tale om den tvivl og de udfordringer, man kan opleve i forbindelse med starten som lærer, kan være med til at fastholde dem i profes-sionen«, siger Monica Lendal Jørgensen.

De 12 mentorer, som deltager på frivillig og ulønnet basis,

Lønnen på efterskolerne halter

skal i slutningen af november på et mentorkursus, og inden nytår skal man prøve at matche mentorerne med 12 nye lære-re. Mentorer og mentees skal så mødes fire-seks gange i løbet af det kommende år. Allerede lige efter sommerferien bliver der annonceret i Frie Skoler og på hjemmesiden efter lærere, som er uddannet i 2011 eller 2012, og som kunne tænke sig at få en mentor i 2013.

Men hvorfor først i 2013, skal man ikke have en mentor så hurtigt som muligt efter skolestart, spurgte vi Monica Lendal Jørgensen:

»Mentorordningen skal på ingen måde afløse følordninger eller andre tiltag ude på skolen, som hjælper den nyansatte i gang. Mentor i vores pilotprojekt træder først ind, når den nyuddannede har fået nogle erfaringer og gerne vil sparre med en mere erfaren lærer«. TKE

Fin søgning til mentorprojekt

Kun 12 af landets 262 efterskoler udmønter den lokal-løn, der i den seneste overenskomst blev aftalt, at der i gennem-snit skal udbetales på efterskolerne i 2012. Det viser en opgørelse, som Frie Skolers Lærerforening har foretaget på baggrund af indrapporteringer fra tillidsrepræsentan-ter på skolerne. Opgørelsen er ubehagelig læsning, fastslår FSL-formand, Uffe Rostrup.

»Det er beskæmmende at så få ligger på det niveau, de burde gøre. Lærerne på efterskolerne er ved at blive en discountlærergruppe, og det er ikke godt nok«, siger Uffe Rostrup.

73 af efterskolerne udmønter under fire procent af den samlede lønsum. Som absolut minimum skal tallet være 3,6 procent, men i den seneste overenskomst blev det vurderet, at der i 2012 skulle være plads til en gen-nemsnitlig lønpulje på 7,8 procent. Gennemsnittet for alle efterskolerne er imidlertid kun 5 procent. Et procent-point svarer til omtrentligt 3300 kroner i løn om året for

hver enkelt lærer.Tallene er for Uffe Rostrup et bevis på, at det nuvæ-

rende lønsystem har spillet fallit.»Det er tydeligt, at det ikke virker. Det er ganske

enkelt ikke muligt for TR at løfte lønnen i en krisetid. Og skolerne respekterer ikke intentionerne i råderumspapi-ret«, siger Uffe Rostrup.

FSL begynder i de kommende måneder forhandlinger med Finansministeriet om udarbejdelsen af et nyt lønsy-stem. Uffe Rostrup har tre ønsker med i lærertasken. For det første ønsker han et simpelt system, så enhver lærer let kan afkode sin lønseddel. For det andet skal det sikre, at lønnen bliver udbetalt, så man ikke, som nu, skal dis-kutere, hvilken lønsum der er til rådighed på de enkelte skoler. Og endelig skal lønsystemet understøtte skolens pædagogiske virke.

FSL udarbejder i de kommende måneder en lignende statistik for det frie grundskoleområde. UAN


20. AUGUST-14. DECEMBER 2012

Internationalisering i skolenDiplommodul for lærere og skoleledereCampus Haderslev, Lembckesvej 7, Haderslev

Undervisning hver mandag kl. 12-16.Bl.a: Skoleudvikling, udvikling af inter-kulturelle kompetencer, støttemulig-heder, den internationale dimension i fag og emner. Læs mere: ucsyd.dk, diplomuddannelser eller: Tove Heide-mann / [email protected] / T: 7266 5219.

STUDIESTART SLUTNINGEN AF AUGUST 2012

Eksperter i friluftslivDen nye master i friluftsliv er kommet godt fra start - nyt hold starter sidst i august. Skov og Landskab under Københavns Universitet optager det næste hold. Ansøgningsfrist 1. juli 2012 - se mere på: www.masterifri-luftsliv.dk eller kontakt kursusleder Erik Mygind T: 28750894.

13.-16. SEPTEMBER 2012

Tyskkursus i BremenKurset tager udgangspunkt i byen Bremen: Den historiske hanse-stad, eventyrbyen og sports- og kulturbyen. Indkvartering på hotel. Detaljeret program ses i Sproglæreren nr. 2/2012. Tilmelding og kontakt: [email protected], T: 44992656.

26.-27. SEPTEMBER 2012

Inspiration og ideer til syning af teenage-tøjDanhostel. Skydebanevej 50, 9000 Aalborg

Der arbejdes teoretisk og praktisk. Enkle færdige mønstre og det nyeste indenfor syteknikker. Instruktør: Tina Lisbjerg, Cool Couture, KøbenhavnTilmelding senest 20. august til: [email protected].

19.-20. NOVEMBER 2012

MedlemskursusHornstrup Kursuscenter, Vejle

Afsæt allerede nu dagene til et inspirerende og anderledes kursus, hvor alle gerne skal komme tilbage med mod på nye og anderledes veje i undervisningen og udviklingen af skolens hverdag. Program, tilmelding og praktiske oplysninger følger efter sommerferien.

SKOLEÅRET 2012-13

Nye uddannelsestilbud, VIA UC, AarhusPædagogisk diplomuddannelse i specialpædagogik, læsevejledning, logopædi, klasseledelse og inklusion, medier og kommuniskation. Mere info: vlauc.dk/videruddannelse/paedagogik.

Se mange flere kurser:www.kursusmarkedspladsen.dk

Friluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx.

Indrykning af kursusomtaler:Bente Lund Larsen · T: 4018 8210 · E: [email protected].

Kursus-kalender

Regeringen forsinkerindsatsen mod stress og nedslidning Forebyggelsesfonden når næppe at godkende og støtte nye arbejdsmiljøprojekter i år

Mens stadig flere går ned på grund af stress, fysisk nedslidning og dårligt psykisk arbejdsmiljø, har regeringen sat Forebyggelsesfonden på stand by.

Fonden, som hvert år uddeler op til 350 mio. kr. til projekter, der forhindrer eller forebygger fysisk og psykisk nedslidning, skal målrettes. Det fremgår af finansloven for 2012. I praksis betyder det, at der ikke er taget stilling til, hvordan fondens midler anvendes i 2012. Regeringen har heller ikke oplyst, hvornår målretningen vil være klar.

I praksis betyder det, at Forebyggelsesfondens arbejde ligger brak, og det ærgrer formanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup:

»Arbejdsmiljøet er virkelig hårdt presset i øjeblikket, så der er brug for en aktiv ind-sats for at forebygge og forhindre fysisk og psykisk nedslidning«, siger han.

De beskæftigelsesordførere, som Frie Skoler har talt med, fortæller, at regeringen satsede på at finde en model for en mere målrettet arbejdsmiljøindsats i forbindelse med trepartsforhandlingerne, men da forhandlingerne brød sammen, må regeringen nu starte helt forfra. Derfor frygter Uffe Rostrup, at de midler, der var afsat til projek-ter i 2012, forsvinder ned i regeringens store kasse.

Leif Lahn Jensen, Socialdemokraternes beskæftigelsesordfører, ved ikke hvornår regeringeng er klar med målretningen, men han understreger, at regeringens priori-terer arbejdsmiljøet højt.

»Når vi vil målrette arbejdet, er det netop for at få mere viden og bedre løsninger«, siger han.

Politiken skrev den 8. juni, hvordan arbejdspresset udløser rekordmange klager over stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø hos fagfore-ningerne. Både jurister, økonomer, magistre og Dansk Metal melder om en fordobling af sagerne.

Frie Skoler har for-søgt at få en kommentar fra beskæftigelsesmin-ister Mette Frederiksen (S), men det er endnu ikke lykkedes. MHV

Foto IStock

Frikvarter

Fire afgangselever på en high school i Cincinatti, USA, skal udføre 20 timers samfundstjeneste, hvis de vil have fingrene i deres afgangsdiplomer. Og det kan de takke deres familier for. Under dimissions-

festen på skolen er det nemlig en tradition, at alle afgangselevernes navne råbes op, men i flere år har nogle elevers begejstrede familiemedlemmer jublet så højlydt og længe, at andre elevers navne druknede i al larmen.

Derfor besluttede skolen forud for dette års dimissionsfest, at hvis nogle elevers familiemedlemmer jublede så larmende og langstrakt, at der var andre elevers navne, der ikke kunne høres, så ville afgangs-diplomet blive tilbageholdt.

Reglen var nok først og fremmest tænkt som en forebyggende foranstaltning, men da familiemedlem-merne alligevel ikke kunne holde glædesudbruddene tilbage, ja, så faldt hammeren på de fire elever. Straffen lyder på 20 timers samfundstjeneste, der kan bestå af lektiehjælp til små elever, rengøring af skolen eller andre opgaver, der kan gavne lokalsamfundet.

En af de larmende mødre, Traci Cornist, har svært ved at forstå, at hendes overdrevne begejstring skal gå ud over sønnen, for, som hun siger til en lokal radiostation, ”hvad har det at gøre med ham?”.

Det virker umiddelbart som et relevant spørgsmål, men om ikke andet kan Traci Cornist og de øvrige familiemedlemmer måske finde trøst i, at skolen tillader, at de 20 timers samfundstjeneste bliver udført af dem, der larmede under navneopråbet. n UANFoto Istock


High school-elever betaler prisen for højlydte forældre

VERDEN RUNDT

SÆRLIGE FERIEDAGE VED FRATRÆDEN

Fratræder du pr. 31/7-2012, skal skolen betale dig de særlige feriedage optjent i 2011 og 2012. De er nemlig endnu hverken indregnet eller udbetalt, hvorfor de skal udbetales kontant ved fratræden. Disse beregnes som 2? procent af den ferieberettigede løn i henholdsvis 2011 og 2012. (Og der skal ikke laves nogen beregninger af antal feriedage disse år).

Er du fratrådt i løbet af skoleåret 2011/12, skal skolen foretage følgende beregninger:Hvis de særlige feriedage optjent i 2010 er indregnet for skoleåret 2011/12, skal der indregnes det antal dage, der konkret er afviklet ifølge tjenesteplanen eller aktivitetsplanen. Såfremt der ikke er aftalt et konkret tidspunkt for afvikling, men at timerne blot er indregnet i årsnormen med 27 timer (som 5 dage x 5,4 timer), må man antage, at der er sket en løbende forholdsmæssig afvikling, og disse timer medgår i den afsluttende arbejdstidsopgørelse ved fratræden. De resterende timer op til 27 er så ikke afviklet, og skal derfor udbetales kontant som 0,5 procent af løn-nen i optjeningsåret pr. særlig feriedag. (En særlig feriedag er lig 5,4 timer).Derudover skal de særlige feriedage optjent i 2011 og 2012 udbetales kontant. Disse beregnes som 2? procent af den ferieberettigede løn.

Skifter du arbejde til en anden fri skole, kan den nye og gamle arbejdsgiver også aftale, at de særlige feriedage automatisk overføres fra den gamle til den nye ansæt-telsesmyndighed, og så skal der ikke ske en udbetaling til dig, da du så får løn under de særlige feriedage hos den nye arbejdsgiver. Ellers har du jo nu fået penge til evt. at købe dig frihed hos den nye arbejdsgiver.Du optjener 0,42 særlig feriedag med løn pr. måneds ansættelse i løbet af kalenderåret, svarende til fem dage pr. år. Normalt afvikles disse særlige feriedage i det følgende skoleår.

Frakonsulentens

bordAf Michael D.F. Sørensen, konsulent i FSL

Konsulentens bord

Konsulentens bord

MINDEORD Henrik Torp-Hansen

Pensioneret skoleleder Henrik Torp-Hansen er død.Henrik var i mange år ansat ved Øbro Fri Skole.

Nyuddannet fra Jonstrup Seminarium blev han som 24-årig i 1976 ansat på skolen som musiklærer. Skolen hed dengang Københavns Real- og Friskole og lå på Blegdamsvej 31. I 1976 flyttede skolen til sin nuværende beliggenhed på Øster Farimagsgade, hvor Henrik først blev lærerrådsformand for siden at avancere til skoleleder i 1980.

Under Henriks ledelse blomstrede pædagogikken, og lærere og elever stortrivedes. Han underviste selv i mange år på fuldtid og var altid klasselærer. Ungerne elskede ham.

Henrik var meget alsidig - ikke kun i sin pæda-gogik.

Som musiklærer beherskede han guitar, klaverspil og trommer. Han dannede et band med nogle kol-leger, og det underholdt ofte til skolefester.

Ligeledes optrådte han - kun til private fester - med små hylende grinagtige indslag. Der er faktisk gået en stor revykunstner tabt i ham. Men Henrik var et blufærdigt menneske, så dette talent kendte kun få.

Man husker også Henriks udklædninger på afgang-selevernes sidste skoledag til fodboldkampen mellem lærere og elever. Der uddeltes aldrig en præmie for bedste udklædning, for Henrik ville have rendt med den hvert år. Dog, takket være blandt andet Henriks fantastiske fodboldspil, rendte lærerne hvert år med sejren over afgangseleverne. For at bruge Henriks egne ord ....«Vi mødes alle klokken 10.30 på fodbold-banen for at se kampen, hvor eleverne vil tabe til lærerne”.

(Faktisk hadede Henrik selv at tabe). Henriks humor var raffineret og intelligent. Den

kom særlig til udtryk i teaterprogrammet hvert år, når eleverne spillede teater.

Også i Blå Bog, som afgangseleverne fik, kom den til udtryk.

Alle holdt meget af Henrik, fordi han var et fint menneske. Hæderlig og ærlig. Han var ikke blot skoleleder. Man følte, han var en virkelig ven.

Kollegerne ved Øbro Fri Skole.

Stillinger

søger enuddannet lærer

Hvem er vi:Østerbro Lilleskole har eksisteret siden 1970. Vi er en fri grundskole og medlem af skoleforeningen Lilleskolerne. Vi har pt. 157 elever fra børnehaveklasse til og med 7. klasse.På Østerbro lilleskole vægter vi faglighed samt udvikling af sociale og personlige kompetencer. Vi tror på, at frihed under ansvar kan være med til at understøtte selvstændighed og kritisk sans, ligesom vi vægter medindflydelse på skolen og medansvar for hinanden. Vi forsøger både i aktiviteter og undervisning at inddrage den praktisk / musiske dimension, således at varierede udtryksformer og arbejdsmetoder er i højsædet.

Vi forventer at du:• Er læreruddannet• Skal kunne varetage klasselærerfunktion, matematik, naturfag og fysik.• Har naturfaglige liniefag.• Skal arbejde i overensstemmelse med skolens profil og værdigrundlag.• Har en anerkendende tilgang til børn, forældre og det øvrige personale. • Ser muligheder frem for begrænsninger.

For os er det meget vigtigt, at du brænder for lilleskoletanken, og at du både er god til at lytte og aktivt byder ind med dine ideer. Vi lægger meget vægt på den tværfaglige undervisning, og forventer at du kan arbejde på tværs af klasser og fag.Ansættelsesvilkår: Stillingen er på fuld tid, og ønskes besat pr. 1. august 2012. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til ny løn og gældende overenskomst. Ved ansættelse indhentes børneattest og straffeattest.Ansøgningsfrist er fredag den 22. juni 2012, og samtaler finder sted i uge 26.Ansøgningen sendes pr. brev til Østerbro lilleskole, Sionsgade 5.a, 2100. Kbh. Øeller på mail til [email protected] oplysninger kan fås ved henvendelse til skoleleder Morten Pedersen, tlf. 39 29 78 14.

Er du voresnye skoleleder...?

Se hele stillingsopslaget på www.riberhusprivatskole.dk/leder

Ansøgningsfrist er onsdag den 20. juni 2012

Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Skolen startede i 2005 og har skoleåret 2012-2013, 222 elever og 25 medarbejdere - fordelt pålærere, administrativt personale og SFO personale. Vi har til huse i SeminarieHuset i Ribe. Meget lyse og venlige lokaler, hvor der er en gymnastiksal i forbindelse med skolen og inden længe vil byens bibliotek også være i de samme bygninger, hvilket giver os rigtig gode muligheder i dagligdagen.

Riberhus Privatskole · Simon Hansens Vej 1 · 6760 Ribewww.riberhusprivatskole.dk

Læs meget mere om os og jobbet på www.klim-friskole.dk/job

Du ønsker at være leder for en friskole:hvor fælleskab og glæde i hverdagen vægtes højt•med ca. 75 skoleglade elever og et stabilt og •engageret personalemed en aktiv og loyal bestyrelse og stor opbakning •fra forældrekredsen

Vi ønsker en skoleleder:med en åben, ærlig og anerkendende ledelsesstil•som tør gå forrest og kan inspirere og inddrage •børn, personale og forældresom har overblik og flair for administrativ og •økonomisk styring

SkoleleDer SøgeS

Ansøgningsfrist 22. august 2012.Ansættelse i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC.Lønnen aftales i intervallet 373.098 - 443.868 kr. (april 2012).

s. 12

januar 2010

de frie skolers advokat ®

185 frie skoler og børnehaver kan tage fejl

www.frieskolerlaw.dk


Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler


Annonce til januar-nr.:

Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

BERLINSPECIALISTENDanmarks førende i grupperejser til Berlin

Kombinerer studietur og undervisningTlf. 8646 1060 · [email protected]

www.berlinspecialisten.dk

Annoncer


Formand Lærer Gordon Ørskov MadsenTræffes I sekretariatet efter aftale

SekretariatschefLærer Frank A. Jørgensen

HovedkontorKompagnistræde 32Postboks 22251018 København K

Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955Email: via hjemmesidenwww.dlfa.dk

KontaktoplysningerRegionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid.

RegionscentreOdenseKlaregade 7, 1. · 5000 Odense CTlf: 7010 0018

EsbjergSkolegade 81, 3. · 6700 EsbjergTlf: 7010 0018

Århus – RisskovRavnsøvej 6 · 8240 RisskovTlf: 7010 0018

AalborgC. W. Obels plads 1 B, 1. · 9000 AalborgTlf: 7010 0018

KøbenhavnHestemøllestræde 5 · 1464 København KTlf: 7010 0018

ÅbningstiderMan - tors: 10.00–15.30Fre: 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

Vil du have en personlig samtale, aftaler du en tid ved at ringe på tlf. 70 10 00 18.

Du kanogså sende en mail via hjemmesiden.

WWW.LPPENSION.DK

Pensionkassen af 1925for de private eksamensskoler

Kassens medlemmer er bl.a. ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, der som personlig ordning har bevaret retten til statslig tjenestemandspension.

M: [email protected] T: 86228900 F: 86228664 TeleFonTid dagligt kl.10.00–12.00 & 12.30–14.00onsdage lukket

Lyshøjen 4, 8520 Lystrupwww.p25.dk

Pensionskasse for lærere og ledere med en tjenestemands-lignende pensionsordning på frie grundskoler og efterskoler

ADRESSE Smedegade 3, 2., 4200 Slagelse.TLF 58 53 14 84. /Fax 58 53 14 02E-MAIL [email protected] 9.00 – 14.00 (onsdag lukket)

Pensionskasse for lærere og ledere med en tjenestemands-

w

ww

.eft

-sla

gels

e.dk

Bliv klogere på fem metoder, der giver god trivsel og arbejdsglæde. Deltag i temadagen og få indsigt i metoderne og viden om, hvordan I kan bruge metoderne på egen skole.

Temadagene, som er for ledere, tillids- og arbejdsmiljø-repræsentanter, holdes:2. oktober 2012 på Hornstrup Kursuscenter, Vejle4. oktober 2012 på Scandic Randers 9. oktober 2012 på Scandic RoskildePris: 1100 kr. pr. person

Tilmelding: fsl.dk inden den 30. august 2012.

Skoleforeningerne og Frie Skolers Lærerforening er udbydere på temadagene.

Undervisere er Susanne Lindeløv og Louise Okon Willie fra Akantus, som har arbejdet og videreudviklet metoderne i projektet ”Den sociale kapital på efterskole – balance imellem engagement og stress”.

Læs mere om temadagen og underviserne på www.fsl.dk

FEM METODER prøvet i de frie skolermed succes

STYRK JERES SAMSPIL OG ARBEJDS-GLÆDE

Ajour Info


DebatViden om

De frie skoler har formelt set intet socialt ansvar. Intet. Sko-lerne kan hver især tage ansvar, men hverken lovgivnin-

gen eller traditionen giver staten ret til at kræve at de gør det. Så klart trak seniorforsker Thorstein Balle situationen op, da

Grundvigsk Forum i begyndelsen af maj holdt konference om de frie skolers sociale ansvar.

Tilskuddet sikre mindretalletKigger man historien og folketingsdebatterne igennem ligger der ikke en noget for noget-tankegang bag tilskuddet til de frie skoler, pointerer Thorstein Balle.

»Staten giver ikke tilskuddet, for at de frie skoler skal løse bestemte samfundsmæssige opgaver«, siger han.

Nej, tilskuddet til de frie skoler følger af et ganske bestemt demokratibegreb.

»De frie skoler og tilskuddet til dem er en konsekvens af den måde, som mindretalsretten bliver fortolket i Danmark«, siger han.

Mindretalsretten spiller en central rolle i den danske demokratiforståelse. Og udgangspunktet for mindretalsretten er en forestilling om, at flertallet ikke nødvendigvis har ret, og at mindretallets derfor skal have frihed til at leve sit liv på den måde, som det finder sandt.

I andre lande findes også private skoler, men det særlige ved det danske demokrati er ifølge Thorstein Balle, at mindretallets ret ikke bare skal være formel, men også reel.

»Mindretallet skal både praktisk og økonomisk have mulig-hed til at vælge det, de tror på«, siger Thorstein Balle.

De fem skolefrihederOg her dukker de frie skoler så op. Som et resultat af mind-retalsretten.

På skoleområdet giver demokratisynet anledning til en lovgivning for de frie skoler, der tager udgangspunkt i fem fri-hedsprincipper, fortæller Thorstein Balle. Åndsfriheden, som indebærer, at forældrene skal have reel mulighed for at vælge et andet skoletilbud end statens. Den pædagogiske frihed, som betyder, at de frie skoler kan tilrettelægge og indholds-bestemme deres undervisning efter andre principper end folkeskolen. Den økonomiske frihed, som giver de frie skoler

ret til selv at prioritere brugen af deres penge. Ansæt-telsesfriheden, som giver skolerne ret til at afgøre, hvilke lærere de ansætter. Og elevfriheden, som betyder, at skolerne selv må vælge sine elever.

Friheden presses hårdtAlle fem frihedsprincipper presses i øjeblikket, mener Thor-stein Balle, som så konferencen om de frie skolers sociale ansvar som et symptom på det pres.

»At tale om de frie skolers sociale ansvar er et udtryk for noget for noget-tankegangen«, siger han.

Men man kan ikke med traditionen i behold sige, at de frie skoler skylder fælleskabet noget, fordi fællesskabet giver tilskud, mener Thorstein Balle.

»Den enkelte frie skole kan tage socialt ansvar, og de frie skoler kan føle sig forpligtede til at tage et almindeligt samfundsansvar. Men der er intet i traditionen, som betinger den ”noget for noget hvis vi skal være venner”-holdning, som mange politikere udtrykker. Det er et udtryk for et skred i den demokratiske forståelse«, siger Thorstein Balle.

Argumentet holderAnnette Vilhelmsen, der er SF’s ordfører på friskole-området, kaldte Thorstein Balles indlæg for bragesnak.

»Det er argumenter og citater fra en tid, hvor kvinderne først lige havde fået valgret. Kom nu op til nutiden!«, sagde hun på konferencen.

Men SF’eren, der har en fortid som leder af de frie skolers videnscenter, giver Thorstein Balle ret i, at de frie skoler er et barn af demokratiforståelsen, og på det punkt er der intet ændret for SF:

»Nej. Det er stadig mindretalsretten, som giver de frie skoler deres legitimitet«, siger hun og understreger, at det for hende blot handler om sprog.

»Jeg sagde, det jeg gjorde, fordi Thorstein Balle argu-mentation også sprogligt hører en anden tid til. Jeg kunne godt tænke mig, at han førte argumentationen ind i en mere nutidig og aktuel sammenhæng«.

Men legitimations-argumentet, det holder, siger Annette Vilhelmsen. n

De frie skoler skylder ikke staten modydelser som tak for tilskuddet. De frie skoler får tilskuddet for at være frie skoler, mener Grundtvig-forsker Thorstein Balle

Af Mikkel Hvid· [email protected]

De frie skoler skylder ikke staten noget

Statens tilskud til de frie skoler »… skal ikke

betragtes som en naadigt ydet Understøttelse, for

hvilken Skolekommis-sionen og Skoledirektionen

bør have yderligere Bemyndigelse til under skærpet Kontrol at stille

visse bestemte Krav«.

FRISKOLEFORMANDEN JØRGEN

JØRGENSEN BORUM I BAVNEN, 1915.


Info

Brug Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Du får branchens bedste læringsmiljø med masser af engagement, idéer, læringslegetøj og procesunderstøttende rekvisitter.Find masser af inspiration på vores hjemmeside

www.hornstrupkursuscenter.dk

Hornstrup Kursuscenter ejes og drives af Frie Skolers Lærerforening

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11

FORMAND MOGENS LORENTZEN T: 40 36 49 24

NÆSTFORMAND RUD NIELSEN T: 40 18 79 51

Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · Tlf. 8746 9150

info@fs leder.dk · www.f r ieskolers ledere.dk

· Pålidelig rådgivning som leder· Effektfuld viden når du forhandler din løn · Skræddersyede lederkurser· Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skoleformer

F R I E S K O L E R S L Æ R E R F O R E N I N G

Ravnsøvej 6 · 8240 RisskovTlf: 87469110 · Fax: 87469111 [email protected] · www.fsl.dk

Formand Uffe RostrupNæstformand Monica Lendal JørgensenSekretariatschef Henrik Wisbech

Sekretariatet T: 87469110 Mandag-torsdag 9.30 - 15.30 Fredag 9.30 - 14.30 Kredsformænd HovedbestyrelseKreds 1 Hanne Lindbjerg Kristensen, T: 55894455Kreds 2 Ricky Bennetzen, T: 28925511Kreds 3 Kim Hansen, T: 86543130Kreds 4 Thomas Münchow, T: 50509712Kreds 5 Søren Vogth Hansen, T: 20213596Kreds 6 Minna Riis, T: 44843494Kreds 7 Annie Storm, T: 38800478Kreds 8 Finn Petersen, T: 66112502Kreds 9 Hans Erik Hansen, T: 74532886Kreds 10 Anders Munk, T: 86851443Kreds 11 Torben C. Skov, T: 98188430Frie Skolers Ledere Mogens Lorentzen, T: 40364924

REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 [email protected] Thomas Kehlet (TKE) · ansvarshavende redaktør [email protected] Mikkel Hvid (MHV) · journalist [email protected] Maria Larsen (MLA) · journalist [email protected] Ulrik Andersen (UAN) · webredaktør [email protected] Christina Ann Sydow · grafisk design [email protected]

ABONNEMENT 16 numre pr. år · kr. 505 Hanne Rasmussen · T: 87 46 91 10 [email protected] LØSSALG 25 kr. pr. stk. Ved køb af klassesæt: 10 kr. pr. stk. Forsendelse: 28 kr.

ANNONCER Allan Christensen · T: 86 28 03 15 [email protected] · Kunneruphøj 34, Kolt 8361 Hasselager eller kontakt redaktionen

DEADLINE Annoncer: 10 dage før udgivelse. Læserbreve (max. 2500 anslag) og mindeord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse.

UDGIVELSER Nr. 1 - 20. august / Nr. 2 -10. september 2012 Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com

PRODUKTION Vahle +NikolaisenISSN 1902-3111 OPLAG 9.718 stk. Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artik-ler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtrykfor Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og hold-ninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.


Morten Nicolaisen er erhvervsøkonom og idemand bag www.vikartimen.dk. En hjemmeside med undervisnings-materialer til vikarer, som 500 skoler abonnerer eller har prøveabonnement på

Foto Privat

NavnligtAf Maria Larsen· [email protected]

Hvordan fik du ideen til at lave www.vikartimen.dk?»Mens jeg læste på Syddansk Universitet, cyklede jeg rundt mellem alle

skolerne i Odense som vikar. I starten blev jeg ofte mødt af et kontor, der ikke rigtig vidste, hvad jeg skulle stille op, og så gik der nemt rundbold i den. Derfor begyndte jeg at lave mine egne opgaver, som jeg havde med i tasken. Det viste sig, at eleverne gerne ville lave noget med et fagligt indhold, hvis jeg lavede det lidt spændende for dem«.

Hvor mange timer har du haft som vikar?»Det har jeg slet ikke tal på. Det er mange, og jeg har nok været på samtlige

folkeskoler i Odense i løbet af de fire til fem år, jeg var vikar«.

Hvad er målet med hjemmesiden?»Mere faglighed ind i vikartimerne. Det skal være nemt som vikar at finde noget

relevant materiale med et godt fagligt indhold. Til alle opgaver følger der facitlister og en vikarguide, der beskriver, hvordan man kan præsentere fx brøker for en 5. klasse. Desuden holder vi historik på alle opgaverne i opgavebanken, så klasserne ikke får den samme opgave to gange«.

Hvorfor er det vigtigt at klæde vikaren på fagligt?»Eleverne har for mange vikartimer til, at de kan spille rundbold i dem alle

sammen. En ny undersøgelse fra UNI-C viser, at en klasse i gennemsnit har vikar tre uger om året. Det svarer til et helt år i løbet af deres skoletid.«

Kan du leve af at lave vikartimen.dk?»Det går meget godt. Jeg startede for mig selv for to år siden. Nu har jeg fem

ansatte på kontoret, og 500 skoler har købt eller har haft prøveabonnement på hjemmesiden. De ansatte er lærere og andre fagfolk, og i øjeblikket har vi lige over 1000 opgaver i opgavebanken. Vi arbejder på at komme op på det dobbelte antal, fordelt på samtlige fag og klassetrin«. n

Vikaren er blevet direktør

www.vikartimen.dk er en abonnementsordning, hvor skolerne mod betaling køber sig fri adgang til opgavebanken. For de mindste skoler koster et abon-nement fra 1.995 kroner, oplyser Morten Nicolaisen.


ForeningenmenerForeningenmener

F R I E S K O L E R S L Æ R E R F O R E N I N G

Glade medarbejdere betaler sig

enkelte kan tåle, før man bliver syg af at gå på arbejde. Hvor mange forældreklager skal der til? Hvor mange opgaver skal der rettes i de fire matematikhold, man har, før man ikke kan magte mere? Hvor ofte skal man føle sig utilstrækkelig, når man arbejder med krævende børn? Hvor meget dårlig stem-ning på lærerværelset og hvor mange dårlige og uproduktive teammøder skal der til, inden man bliver stresset? Hvor længe kan man gå med følelsen af, at ens arbejde ikke er værdsat, før man bliver sygemeldt?

FTF's seneste undersøgelse af det psy-kiske arbejdsmiljø viser, at arbejdsmiljøet stadig halter på det psykiske område. Der er ikke sket de helt store forbedringer si-den den seneste undersøgelse i 2006. En ko bliver ikke tungere af, at den bliver ve-jet mange gange, så det der er vigtigt, er, at der fortsat arbejdes på at forbedre det psykiske arbejdsmiljø ude på skolerne.

Der er heldigvis større og større fokus på det psykiske arbejdsmiljø, både i sam-fundet og ude på de enkelte arbejdsplad-ser. Mange skoler gør meget for at have et sundt arbejdsmiljø, og derfor kommer det også bag på både ledelse og kolleger, hvis der alligevel er en, der går ned med stress. Hvad der er stressende for en, kan være udfordrende for en anden, så derfor er det ikke så enkelt at lave ændringer og tiltag på skolen, som sikrer trivsel for alle.

Men hvad kan man så gøre, hvis der ingen nemme løsninger er? Skolerne er meget forskellige både i størrelse og kultur, men der er noget universelt, som alle kan kigge på:

Man ved fra undersøgelserne, at der er en del faktorer, som spiller ind, når man måler trivsel og arbejdsglæde, og der findes et hav af værktøjer, som sko-lerne kan bruge i deres arbejde med det psykiske arbejdsmiljø.

Mange erfaringer viser, at høj social kapital øger kvalitet, produktivitet og trivsel. Social kapital handler om de indbyrdes relationer på arbejdspladsen – mellem kollegerne, i forhold til andre afdelinger og opad til ledelsen.

Medarbejdere, som er engageret i arbejdspladsen og oplever mening med

deres arbejde, ønsker i mindre grad at skifte job end kolleger, som ikke oplever dette.

Mange arbejdspladser har gode er-faringer med at bruge en anerkendende tilgang til at skabe en anerkendelseskul-tur og øge trivslen. Den anerkendende tilgang handler om at se på det, der virker, og lade sig inspirere af det.

Arbejdsmiljø er først og fremmest noget, der skabes i hverdagen på den enkelte arbejdsplads i samarbejde med hinanden.

God sommerferie. n

Psykisk arbejds-

miljø er vor tids udfordring. Der findes ingen grænseværdier for, hvor meget psykisk pres den

»Man ved fra under-søgelserne, at der er en del faktorer, som spiller

ind, når man måler trivsel og arbejdsglæde, og der

findes et hav af værktøjer, som skolerne kan bruge i deres arbejde med det

psykiske arbejdsmiljø«.

Af Minna Riis, formand for arbejdsmiljøudvalget, Frie Skolers Lærerforening


v

Vejen til gode skrivefærdigheder • Grundig og systematisk skriveoplæring

• Genreskrivning – med klare skrivmål

• Inspirerende oplæg til sprogligt arbejde

Dansk · 0.-6. klasse

Se uddrag af bøgerne på alinea.dk

I Skrivevejen til mellemtrinnet arbejder eleverne med de forskellige skrivegenrer.

Gennem strukturerede forløb lærer eleverne derelevante genrers skrivekrav, og de lærer at styre skriveprocessen fra idé til færdig tekst.

Der arbejdes desuden med sprogforståelse, sæt-ningslære, tegnsætning og træning af ordforråd.

Skriv fra første skoledagSkrivevejen gør det nemt at få skrivningen med allerede fra første skoledag.

(16

90

1 · B

urea

uLIS

T.dk

) FR

S16

-20

12

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: [email protected] • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Documents

Frie Skoler 16