Frivillighed, identitets- og meningsarbejde · – (Catherine Kohler Riessman, Narrative Analysis, 1993). Uanset om der er tale om en akademisk afhandling, en person eller en virksomhed,

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T

Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab

Fag: Dansk

Vejleder: Ib Ulbæk Afleveret den: 30/01/2013

Kandidatspeciale Mika Ito Bruun Frivillighed, identitets- og meningsarbejde Projektskriverens rolle i et casestudie af den frivillige forening Center for Studier i Arbejdsliv

2

Abstract

Aim: This thesis is a case study of the voluntary association Center for Studier I Arbejdsliv (CSA).

Primarily, the aim of the study is to show how CSA can improve its communication and

understanding and reach out to associate members and recruit new members and secondly to study

my own role and sensemaking-process as a project writer and consultant for CSA. The case study

describes the whole course of events from the project advertisement of CSA over the first meeting

with the executive committee of CSA to the qualitative research interviews with the committee

members of CSA.

Design, method and theory: The study provides a single-case design with multiple units of

analysis, i.e. it examines CSA from different perspectives. I have used an inductive method, where I

studied the qualitative data to arrive at the theory. Participant observation, one focus group and six

research interviews enabled me to conduct an in-depth study of CSA. The subsequent analysis

revealed three key words – voluntariness, identity construction and sensemaking. These key words

were use to form the theoretical foundation. The case study comprises the terminology of Norman

Fairclough's critical discourse analysis and Karl E. Weick's sensemaking analysis. And as the study

developed, I included a narrative angle to it. Findings: The case study concludes that there is diffusion in the narratives about CSA, especially

with regard to the identity construction and sensemaking among the members of the executive

committee. The study also finds that there is discrepancy between the executive committee of

CSA's visions and their actions. My own role as a project writer for CSA and the analysis of my

own sensemaking-process, gave me an insight into the new linguistic dimension of CSA. I was thus

able to help the executive committee of CSA understand the importance of producing a realistic and

prioritised plan of action. In a PowerPoint-presentation to CSA I suggested that they create a

common and positive narrative about CSA to create a more uniform identity construction among the

members. I suggested that they focus on the young students in the executive committee of CSA and

see them as an important and responsible resource and that promoting the CSA journal Tidsskrift for

Arbejdsliv would be a useful tool in recruiting new members.

3

Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Indledning .................................................................................5

1.1. Center for Studier i Arbejdsliv (CSA) som case............................................ 7 1.1.1. CSA’s formål og historie ................................................................................................. 8 1.1.2. Projektskriverens rolle .................................................................................................. 11

1.2. Problemformulering og problemfelt............................................................. 13

1.3. Specialets opbygning ...................................................................................... 14

Kapitel 2. Teori.........................................................................................15

2.1. Norman Faircloughs diskursbegreb ............................................................. 15 2.1.1. Den tredimensionelle model .......................................................................................... 18 2.1.2. En tekstanalytisk ramme............................................................................................... 19

2.2. Sensemaking – Karl E. Weick ....................................................................... 20

2.2.1. Syv karakteristika ved den meningsskabende proces ................................................ 22 2.2.2. Generisk-analytiske spørgsmål til arbejdet med sensemaking i CSA....................... 25 2.2.3. Brug af sensemaking til analyse af min egen projektskriverrolle ............................. 26

2.3. En narrativ tilgang ......................................................................................... 27

Kapitel 3. Metode .....................................................................................31

3.1. Valg af casestudie som metode ...................................................................... 31 3.1.1. Overvejelser omkring brugen af kvalitative metoder ................................................ 35 3.1.2. Deltagerobservation ....................................................................................................... 37 3.1.3. Interview ......................................................................................................................... 38 3.1.4. Fokusgruppe................................................................................................................... 39

3.2. Dataindsamling............................................................................................... 41

3.2.1. Overordnet valg af design og metode........................................................................... 42 3.2.2. Deltagerobservatør, medaktør og projektskriver ....................................................... 42

3.3. Design af interviewundersøgelsen ................................................................. 43

3.3.1. Udvælgelse af interviewpersoner.................................................................................. 45 3.3.2. Udformning af spørgeguides ......................................................................................... 46 3.3.3. Udførelse, transskription og analyse af interviews og fokusgruppe.......................... 47

3.4. Metodekritik ................................................................................................... 49

4

Kapitel 4. Analyse.....................................................................................50

4.1. Indgang til casen ............................................................................................. 50 4.1.1. Tekstanalyse af CSA’s projektforslag.......................................................................... 51

4.2. Oplevelse af CSA ........................................................................................... 58

4.2.1. Kort introduktion til deltagerne i fokusgruppen ........................................................ 58 4.2.2. Fokusgruppens syn på CSA .......................................................................................... 59 4.2.3. Hovedredaktøren for TfA’s syn på CSA...................................................................... 63

4.3. Meningsskabelse og fortællinger i CSA........................................................ 67

4.3.1. Kort introduktion til bestyrelsesmedlemmerne i CSA ............................................... 67 4.3.2. Overordnede fortællinger i CSA .................................................................................. 69 4.3.3. Frivillighed, identitet og mening................................................................................... 71

4.4. Projektskriverens meningsskabelse .............................................................. 81

4.4.1. Projektskriverens syn på CSA’s projektforslag.......................................................... 83 4.4.2. Projektskriverens meningsarbejde under projektet................................................... 85 4.4.3. Projektskriverens rolle og betydning i arbejdet med CSA ........................................ 87

Konklusion ................................................................................................90

PowerPoint-præsentation af specialets resultater til CSA ...................93

Litteraturliste............................................................................................96

Bilag ...........................................................................................................99 Bilag 1: Spørgeguides til interview......................................................................................... 99 Bilag 2: Spørgeguide til fokusgruppen................................................................................. 100 Bilag 3: CSA’s projekforslag ................................................................................................ 101 Bilag 4: Interview med bestyrelsesformand Hans Jørgen Limborg.................................. 103 Bilag 5: Interview med TfA’s hovedredaktør Ole H. Sørensen......................................... 113 Bilag 6: Interview med bestyrelsesmedlem og kasserer Troels Godt Mathiesen............. 125 Bilag 7: Interview med bestyrelsesmedlem Christa Jørgensen ......................................... 132 Bilag 8: Interview med bestyrelsesmedlem Ulrik Gensby.................................................. 140 Bilag 9: Interview med bestyrelsesmedlem Sisse Grøn ...................................................... 150 Bilag 10: Fokusgruppeinterview........................................................................................... 158 Bilag 11: Poster og handouts over mit projekt til CSA’s årsmøde.................................... 176

5

Kapitel 1. Indledning ”Image is in the eye of the beholder.”

– (Mie Femø Nielsen, Strategisk kommunikation, 2010).

”The construction of any work always bears the mark of the person who created it.” – (Catherine Kohler Riessman, Narrative Analysis, 1993).

Uanset om der er tale om en akademisk afhandling, en person eller en virksomhed, bestemmer de

øjne, der ser på den, hvilket udtryk der kommer ud af det. Det er subjektet, som møder objektet og

derigennem skaber subjektiv betydning og mening ud af det. En akademisk afhandling kan være

interessant i nogle menneskers øjne, men fuldstændig uforståelig i andres. En person kan for nogle

fremstå positivt, men for andre ses i et negativt lys. Og en virksomhed kan for nogle have gode

værdier, mens andre forkaster de selv samme værdier.

Pointen er klar. Der findes altid flere sider af den samme sag, afhængig af hvem og hvor mange der

ser på den. Og selvom en akademisk afhandling traditionelt set og i en videnskabelig kontekst skal

være funderet på et objektivt grundlag, er der især inden for det humanistiske felt i større og større

udstrækning teorier og metoder, som tillader den subjektive orientering.

Dette speciale er overordnet set subjektivt funderet ved at fokusere på kvalitative interviews og min

egen rolle som projektskriver. Derudover består specialet både af en traditionel del og en mere

utraditionel del. For som mange andre specialer på det videnskabelige felt, er dette speciale

orienteret mod at opfange og afgrænse noget ude i den virkelige verden, eller sagt på en anden

måde, være fokuseret omkring hvad en bestemt organisation eller virksomhed gør, siger og syner.

Dermed er der mulighed for at koble teori til praksis, og helt overordnet gøre specialet mere

vedkommende og arbejdsrelateret i forhold til den omgivende verden.

I mit tilfælde drejer det sig om en frivillig forening ved navn Center for Studier i Arbejdsliv (CSA).

Og med valget af en frivillig forening som CSA følger nogle traditionelle dele vedrørende

foreningens formål, historie og struktur – altså en eller anden form for organisationsredegørelse og

analyse, som jeg i den indledende del vil belyse. Til den lidt mere utraditionelle del har jeg så valgt

at fokusere på min egen rolle i arbejdet med CSA. For hvad sker der, når en frivillig forening som

CSA vælger at udforme et projektopslag og få en eller flere studerende til at analysere og arbejde

6

for sig i en form for ”konsulentrolle”? Og hvad er forventningerne fra organisationen til de

studerende, og ikke mindst hvad er de studerendes egne forventninger ud fra den akademiske

afhandling, de skal skrive. Og hvad kommer der ud af mødet imellem de to parter? Dette er nogle af

de spørgsmål, jeg ønsker besvaret i følgende speciale.

I forhold til de metodiske og teoretiske overvejelser har jeg overordnet set valgt en induktiv tilgang

og dermed ladet det indsamlede empiriske materiale, i form af mødedeltagelse, kvalitative

interviews og deltagerobservation, være afgørende for hvilke teorier og begreber, jeg løbende

fremdrager i min analyse.

Herunder er der helt overordnet to teoretiske retninger, som jeg bygger min analyse på. Den første

er Karl E. Weicks teori om sensemaking, og den anden er Norman Faircloughs kritiske

diskursanalyse. Begge teorier er orienteret imod en sproglig og social kontekst, som eksempelvis en

tekst og en samtale, hvilket stemmer godt overens med mit empiriske materiale.

Samtidig er Karl E. Weick fokuseret på den dynamiske, identitetsskabende og sociale proces, der er

karakteriserende ved menneskers betydningsdannelse. Og så er det helt centralt for ham at finde

frem til, hvad den meningsdannende historie er bag de ydre strukturer og forhold. Hvilket jeg især

fokuserer på i min analyse af bestyrelsesmedlemmernes egen forståelse af CSA. Mens jeg i

analysen af min egen rolle som projektskriver og det forløb, jeg har været igennem, anvender Karl

Weicks enactment-model til forklaring af processen.

Men hvor Karl E. Weick sprogligt og analytisk bevæger sig på et mikroniveau, udvider Norman

Faircloughs sin teori fra en sprogligt tekstnær lingvistiks analyse på mikroniveauet til en mere

diskursiv praksis i form af produktionsmæssige forhold på et mesoniveau hen imod social praksis i

relation til samfundsstrukturer på makroniveauet. Her har jeg i min analysedel valgt at foretage en

kritisk diskursanalyse af det projektforslag som CSA i starten af 2012 satte op på flere hjemmesider

og universitetsdatabaser, for derved at finde frem til den sproglige argumentation og den

identitetsmæssige forhold bag projektforslaget.

For at vende tilbage til det indledende startcitat - ”Image is in the eye of the beholder” - kredser

dette speciale omkring tre nøgleord – udtryk, indhold og indtryk – inspireret af Ferdinand de

Saussures sprogteori omkring ordets bestanddele (Nielsen, 2010:35).

7

Udtrykket kan i forbindelse med analysen af CSA overføres til den profil, selvfremstilling og

italesættelse som CSA’s bestyrelsesmedlemmer kommer med, hvilket bliver undersøgt i form af

projektforslaget, interviews og mødereferater.

Indtrykket kan fremdrages ud fra analysen af min rolle som projektskriver i forhold til CSA, samt

ud fra det syn, som fokusgruppen kommer med. Denne del undersøges på baggrund af

projektforslaget, deltagerobservation og fokusgruppeinterviewet.

Den sidste og afgørende del indholdet står for CSA’s identitet og udledes på baggrund af koblingen

imellem udtryk og indtryk. Helt konkret undersøges det i dette speciale i form af de narrative

fortællinger og en sensemaking-analyse, med afsæt i spørgsmålet om, hvordan CSA’s medlemmer

og projektskriveren skaber betydning og identitet i arbejdet med CSA.

1.1. Center for Studier i Arbejdsliv (CSA) som case

Da jeg først tog kontakt til CSA, havde jeg fået et bestemt indtryk af foreningen ud fra deres

projektopslag. Men dette indtryk ændrede sig radikalt under min indsamling af empiri, da jeg både

ved mødedeltagelse og under de kvalitative interviews fandt ud af, at tingene ikke helt forholdt sig

sådan, som de havde beskrevet i projektforslaget.

Dette betød, at jeg undervejs ændrede fokus på CSA som case, idet jeg først havde tænkt at lave et

traditionelt kommunikationsspeciale med fokus på foreningens eksterne kommunikation og kontakt

til deres medlemmer. Jeg havde derfor fra start tænkt at bygge mit speciale på flere

fokusgruppeinterviews. Men efter at have foretaget opklarende researchinterviews med CSA’s

bestyrelsesformand Hans Jørgen Limborg og Ole H. Sørensen, som er hovedredaktør på Tidsskrift

for Arbejdsliv (TfA), som bliver udgivet af CSA, blev jeg klar over, at det gav meget mere mening

at kigge indad i foreningen end udad.

Derfor er casen også overvejende funderet i interviews med CSA’s bestyrelsesmedlemmer, og ikke

i en række fokusgruppeinterviews. Og specialet indeholder kun ét fokusgruppeinterview, som havde

til formål at undersøge, hvilken information og viden jeg kunne frembringe ved denne metode.

8

At vælge CSA som case er sket ved et tilfælde, idet jeg fandt frem til foreningens projektforslag på

KU Jobbank under studieprojekter. Og jeg så det umiddelbart som en fordel, at foreningen selv

havde taget initiativ til at lade sig undersøge. Jeg havde erfaret fra andre lignende akademiske

projekter, at det godt kan være svært at få folk til at stille op til interviews og fremskaffe materiale,

på trods af at der er lavet aftaler på forhånd. Og da den empiriske del er helt central for mit speciale,

var det vigtigt for mig, at der var en interesse fra begge parters side.

At bruge CSA som case gav mig yderligere et indblik i en anden universitetskultur, end den jeg selv

kommer fra. Dette hænger sammen med, at CSA er opstået på initiativ fra forskere og vejledere fra

Roskilde Universitet (RUC). Og der er stadig mange spor efter denne særlige RUC-skole inden for

arbejdslivsforskning, ved at flere af CSA’s bestyrelsesmedlemmer har tilknytning til RUC.

1.1.1. CSA’s formål og historie

I dette afsnit vil jeg kort introducere CSA ved først at se på foreningens formål, og så har jeg

dernæst stykket en overordnet historisk oversigt sammen ud fra årstal og begivenheder, som jeg har

fundet frem til i nogle af CSA’s gamle dokumenter og ved information hentet fra deres hjemmeside.

På CSA’s hjemmeside www.nyt-om-arbejdsliv.dk/ har jeg ved at klikke ind på menufeltet ”Om

Center for Studier i Arbejdsliv” fundet frem til foreningens vedtægter. Og der står under §2, at:

”CSA's formål er at styrke forskning og undervisning i og formidling af arbejdslivs-

spørgsmål. Der tilstræbes den størst mulige tværfaglighed i centerets aktiviteter og

medlemsskare.”

Ud fra denne korte og meget åbne beskrivelse af CSA’s formål, kan det udledes, at der er fokus på

tre aktiviteter – forskning, undervisning og formidling. Og at det overordnede og sammenbindende

led i aktiviteterne er, at de skal omhandle arbejdslivsspørgsmål. I øvrigt er der en målsætning om

tværfaglighed, hvilket er med til at vægte en åben og inkluderende tilgang til forskellige miljøer,

som beskæftiger sig med arbejdsliv på den ene eller anden måde.

Endvidere er CSA’s aktiviteter opdelt i to forskellige ansvarsområder: forenings- og

formidlingsaktiviteter, hvor CSA’s bestyrelse tager sig af foreningsaktiviteterne, mens redaktionen

9

for TfA er ansvarlig for formidlingsaktiviteterne. I vedtægterne under §3 er aktiviteterne oplistet

som følger: ”Foreningsaktiviteterne omfatter:

- Gennemførelse af faglige arrangementer - Organisering af faglige cirkler - På anden måde arbejde for at gøre dansk arbejdsliv mere synlig i ind- og udland - Varetage arbejdslivsforskningens interesser over for bevilgende myndigheder, organisationer m.v.

Formidlingsaktiviteterne omfatter:

- Udgivelse af et videnskabeligt tidsskrift, kaldet ’Tidsskrift for Arbejdsliv’ - Nyhedsformidling på internet m.v.”

Her er foreningsaktiviteterne karakteriseret ved verberne gennemførelse, organisering,

synliggørelse (arbejde for at gøre synlig) og varetage. Hvorimod formidlingsaktiviteterne er

beskrevet ud fra verberne udgivelse og nyhedsformidling (på nettet).

Der er intet umiddelbart overlap imellem de to opdelte aktivitetsområder, idet den første gruppe af

verber meget er kendetegnet ved administrative og organisatoriske opgaver, mens den anden gruppe

af verber er meget produktorienterede med fokus på redaktionelle opgaver.

Yderligere er foreningsaktiviteterne meget bredt fokuseret på ekstern kontakt og kommunikation

med omverdenen, i form af faglige arrangementer og cirkler, og samtidig skal de være med til skabe

interesse omkring dansk arbejdsliv og arbejdslivsforskning. Heroverfor er formidlingsaktiviteterne

fokuseret på at fremstille et videnskabeligt tidsskrift inden for arbejdslivsforskning og stå for

nyheder på nettet, hvilket aktivitetsmæssigt er meget mere baseret på et specifikt produkt og mål.

Adskillelsen af de to aktivitetsområder har vist sig at være et problemfyldt aspekt i CSA, fordi CSA

er presset på økonomi og har et faldende medlems-/abonnenttal. Og da bestyrelse og redaktion ikke

overordnet set har samme formål, er det svært at nå til enighed om, hvor de skal lægge deres

kræfter? Eftersom bestyrelsen mest er optaget af deres årsmøde, og redaktionen primært er

fokuseret på tidsskriftet.

Vil vende tilbage til den interne konflikt imellem bestyrelse og redaktion i min analyse, da den er

meget afgørende for, at jeg valgte at skifte fokus på casen og se på den interne kommunikation og

meningsdannelse i foreningen i stedet for udelukkende at beskæftige mig med den eksterne

kommunikation til eksisterende og potentielle medlemmer.

10

For at illustrere mere om, hvad CSA er for en forening, vil jeg i det følgende vise et skema over

vigtige årstal og begivenheder i CSA’s historie. Oplysningerne stammer primært fra et

historieværksted, som blev arrangeret af CSA’s bestyrelsesformand Hans Jørgen Limborg og

bestyrelsesmedlem Troels Godt Mathiesen. Arrangementet fandt sted d. 24. marts 2011 på Det

Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Skema over vigtige årstal og begivenheder i CSA’s historie: Årstal Begivenheder 1994 Foreningen Center for Studier i Arbejdsliv (CSA) dannes

af folk fra RUC. Nyhedsbrevet ”Nyt om Arbejdsliv – Nyhedsbrev for arbejdslivsforskning” etableres.

1995 Tilskud fra Arbejdsmiljøfondet (AMF) 1998 Tilskud fra ministeriet.

Generalforsamlingen definerer CSA som – en drivkraft for arbejdslivet, en forening med kompetencer. Årsmøde om fleksibilitet.

1999 Nyhedsbrevet bliver til et tidsskrift – Tidsskrift for Arbejdsliv (TfA). Faglig kerne af folk fra de højere uddannelsesinstitutioner - DTU, AAU, AU og RUC.

2002 Website ”nyt-om-arbejdsliv” oprettes med en selvstændig økonomi.

2003 Tidsskriftet får temanumre. 2004 Årsmøde om globalisering. 2005 Årsmøde om 20 år med interventioner. 2006 Kommer i kontakt med nye miljøer på arbejdsmarkedet

og CBS. Årsmøde om arbejdet med mennesker.

2007 Årsmøde om ny teknologi og nye styringssystemer – hvordan sikrer vi, at de fører til et bedre arbejdsliv.

2008 Sammenfald af årsmøde og temanummer. Skift af kasserer og hovedredaktør. Krise i økonomien – frafald af Beskæftigelsesministeriets (BM) tilskud og nyt mindre tilskud. Galathea ekspeditionen starter. Årsmøde om nye styringsformer i arbejdslivet – rigid kontrol eller klare rammer? På KU (Sociologisk Institut - FAOS).

2009 Forsøg på at opstarte gå-hjem-møder/temamøder (CSA+TfA). Første ph.d.-workshop på Arbejdsmiljøkonferencen. Årsmøde om nye ledelsesformer på CBS.

2010 Skift af forlag. Ny hjemmeside. Afskaffelse af web-redaktør og anmelderredaktør. Afkortning af redaktionsmøder og sommermødet fra to til en dag. Årsmøde om fokus på sygefravær – sygt eller sundt? På Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

2011 Nordisk tidsskrift etableres. Årsmøde om arbejdslivets skyggesider. På KU (Institut for Psykologi).

2012 Nordisk arbejdslivskonference på LO-skolen. Årsmøde om tid til mening – fremtidens behov for et berigende arbejde. På RUC.

11

For at fremdrage nogle væsentlige punkter, startede CSA som et nyhedsbrev tilbage i 1994, og det

blev senere hen til Tidskrift for Arbejdsliv (TfA), som udkom første gang tilbage i 1999. En

væsentlig genkommende begivenhed er CSA’s årsmøde, som med skriftende tema og

deltagertilslutning stort set har været der hvert år siden opstart. Årsmødet foregik i de første mange

år på RUC, men har i de senere år både fundet sted på KU, NFA og CBS.

I øvrigt var årene 2008 og 2010 præget af flere omvæltninger resulteret af den økonomiske krise og

interne konflikter i CSA og TfA, for eksempel var der frafald af tilskud og nogle redaktionelle

poster, som forsvandt.

Blandt nyere initiativer udkom der i august 2011 et nyt nordisk netbaseret tidsskrift om arbejdsliv

ved navn Nordic Journal of Working Life Studies, udgivet af Roskilde Universitet, hvor CSA i april

2012 stod bag en Nordisk Arbejdslivskonference, som viste sig at blive en kæmpe succes i form af

et økonomisk overskud og en stor interesse. Ligeledes var der også fuldt booket på CSA’s årsmøde

i marts 2012, som handlede om tid til mening og foregik på RUC.

1.1.2. Projektskriverens rolle

Som tidligere nævnt tager dette speciale udgangspunkt i en lidt særlig vinkel, nemlig min egen rolle

som projektskriver. Dette er sket ud fra den betragtning, at CSA selv har været meget indstillet på at

inddrage mig i foreningens arbejde. Allerede ved første bestyrelsesmøde blev mit projekt sat på

dagsordenen, og det kom der en meget åben og bred diskussion ud af. Samtidig blev jeg også en del

af aktiviteterne under årsmødet ved at fremstille en poster med hjælp fra enkelte

bestyrelsesmedlemmer og samtidig fremlægge den på et såkaldt ”postermarked” for kandidat- og

ph.d.-studerende under årsmødet.

Jeg havde som udgangspunkt ingen intentioner om at ”træde ind” som en del af CSA’s bestyrelse,

alligevel blev jeg i perioder så engageret i deres sag, at jeg efterhånden glemte lidt mit eget fokus på

den akademiske afhandling og blev mere fokuseret på, hvordan jeg kunne hjælpe dem bedst muligt.

Det gik efterhånden op for mig, at jeg endte i en svær balancegang imellem at udfylde deres

forventninger og ikke mindst mine egne forventninger til specialet. Og derfor har jeg i sidste ende

12

været nødsaget til at afskære forbindelsen til bestyrelsen og foreningsarbejdet, for simpelthen at

kunne fokusere på mit eget projekt og ikke blive alt for involveret i alle deres blandede projekter.

Men i godt et halvt år fulgte jeg bestyrelsen i CSA forholdsvis tæt og deltog i forskellige møder,

lavede interviews og indsamlede empiri. Og i den periode, hvor jeg engagerede mig i deres sag,

blev jeg mere og mere en del af deres arbejde og fik et indgående kendskab til de mange

problematikker og udfordringer, som CSA har.

Flere af bestyrelsesmedlemmerne har kommenteret, at de så meget frem til at læse mit speciale, hvis

de fik lov. Og et bestyrelsesmedlem har udtalt, at jeg nærmest burde blive en del af bestyrelsen, når

jeg har afsluttet projektet, da de godt kunne bruge min hjælp og input.

Men selvom det er anerkendende med de forskellige kommentarer, lægger det også et vist pres på

mig som projektskriver, fordi mit projekt ikke kun er henvendt til en eksaminator og censor, men

også involverer de personer, som specialet omhandler. Jeg har gjort mig mange tanker omkring

dette, da jeg som udgangspunkt ikke har tænkt mig at skrive specialet til bestyrelsen i CSA, men

mere om bestyrelsen i CSA. Derfor har jeg i analysen valgt at udlede nogle problematiske punkter i

CSA, og på baggrund af dette fremstille en PowerPoint-præsentation med handlingsanvisninger,

som er rettet specifikt til CSA’s bestyrelse og samtidig er vedlagt til sidst i specialet.

Min forhåbning er, at dette speciale kan fremdrage nogle vigtige pointer og især sproglige

problematikker, som CSA ikke selv er bevidst om. For efter at jeg har deltaget i flere af deres

møder, så er det tydeligt, at bestyrelsesmedlemmerne i CSA er klar over, at de har problemer. Men

de ved simpelthen ikke, hvor de skal gribe ind og i hvilken rækkefølge. Og de bruger hele tiden den

undskyldning, at de jo også har begrænsede kompetencer og ressourcer – i form af tid og penge.

Her er det centralt at nævne, at CSA er baseret på frivillig arbejdskraft, som skal passes ind ved

siden af et andet fuldtidsarbejde eller studium, hvilket gør, at deres engagement i foreningsarbejdet

er meget svingende.

Analysen af min egen rolle som projektskriver i arbejdet med den frivillige forening CSA, vil

overvejende være funderet i en sensemaking-analyse, hvor jeg vil supplere min egen opfattelse og

analyse af den rolle, jeg spiller, med enkelte uddrag og kommentarer omkring mit projekt fra

referater og interviews med bestyrelsesmedlemmer i CSA.

13

1.2. Problemformulering og problemfelt

I følgende afsnit vil jeg præsentere specialets problemformulering og indkredse den

fremgangsmåde, jeg har valgt til at arbejde med mit problemfelt.

Specialets problemformulering er:

En undersøgelse af hvorfor den frivillige forening CSA vælger at råbe om hjælp gennem et projektopslag, og hvordan det kommer til at skabe betydning for CSA og projektskriveren.

Ud fra ovenstående problemformulering søger specialet afklaring på følgende tre spørgsmål:

1. Hvorfor råber CSA om hjælp gennem et projektopslag?

2. Hvordan skaber det betydning for CSA?

3. Hvordan skaber det betydning for projektskriveren?

Jeg har valgt at se på CSA’s projektopslag som en overordnet indgang til casen. Arbejdet med

projektforslaget kan være med til at understrege de forventninger, CSA har til projektskriveren og

til de resultater, der kan komme ud af sådan et projekt. Her er det desuden vigtigt for mig at

undersøge den selvfremstilling, CSA selv lægger for dagen ud fra projektforslaget, og hvordan det

stemmer overens med min opfattelse og det indtryk, jeg har fået af CSA efterfølgende.

I forhold til at nå dybere ind i CSA som case, har jeg dernæst valgt at se på, hvordan

bestyrelsesmedlemmerne i CSA skaber betydning og mening i deres frivillige arbejde, og hvilke

historier, der ligger bag denne meningsdannelse. Det er her centralt at se på de sproglige

formuleringer, ledetråde og koder, som kommer til udtryk i enkeltinterviews med

bestyrelsesmedlemmer i CSA.

Sideløbende vil jeg undersøge min egen rolle som projektskriver i mit arbejde med CSA, og

hvordan den kommer til udtryk i form af egne observationer og udtalelser fra medlemmer. Det er

her væsentlig for mig at kunne udlede nogle lidt mere almene problemstillinger, som kan gøre sig

gældende, når en projektskriver vælger at skrive om en frivillig forening eller mindre virksomheder

og organisationer i det hele taget.

14

I forhold til de metodiske overvejelser har jeg valgt først at indsamle den empiri, som kan være med

til at belyse de tre spørgsmål, og så efterfølgende set på, hvordan jeg kan behandle det empiriske

materiale på et teoretisk grundlag.

Til det første spørgsmål har jeg valgt en kritisk diskursanalytisk tilgang, hvor jeg især ser på de

sproglige nuancer og argumentationen i projektopslaget. Til andet og tredje spørgsmål har jeg valgt

at beskæftige mig med en sensemaking-analyse af CSA og den rolle, jeg spiller, som projektskriver.

Teoretisk vil jeg i øvrigt løbende introducere og anvende forskellige narrative, organisatoriske og

tematiserende begreber og udsagn i min analyse af CSA. Det empiriske materiale vil være styrende

for den teori, der bliver inddraget, hvilket resulterer i en induktiv proces, dvs. at jeg i forhold til min

arbejdsproces tager udgangspunkt i data og ser på, hvad de viser og indeholder, og dernæst

udvælger teori, der kan nuancere og bruges til at fortolke de pågældende data.

1.3. Specialets opbygning Illustration over specialets overordnede struktur og indhold:

15

Kapitel 2. Teori Dette kapitel vil først introducere til Norman Faircloughs diskursbegreb og den tredimensionelle

model, dernæst vil Karl E. Weicks sensemaking-teori blive behandlet og hans syv karakteristika i

den meningsskabende proces blive fremdraget. Afslutningsvis vil jeg beskæftige mig med en

narrativ tilgang sat ind i en organisatorisk ramme og med henvisning til forskellige forståelser af

identitet og identitetskonstruktion.

2.1. Norman Faircloughs diskursbegreb

I det følgende vil jeg give en kort introduktion til kritisk diskursanalyse ved at se på lingvist og

diskursanalytiker Norman Faircloughs diskursbegreb. Og så vil jeg dernæst behandle Norman

Faircloughs tredimensionelle model, som vil danne grundlag for en tekstanalytisk ramme i

forbindelse med analysen af CSA’s projektforslag.

Norman Faircloughs diskursbegreb skal forstås i en meget bred og flertydig kontekst, da det er

inspireret af flere samfundsvidenskabelige discipliner, samt koblet til sprogvidenskab og lingvistisk

analyse. Blandt inspirationskilderne kan nævnes Michel Foucalt, Mikhail Bakhtin og T.A. van Dijk.

Norman Faircloughs diskursbegreb hører under den kritiske diskursanalyse, hvor det ”kritiske”

moment indebærer et venstreorienteret og humanistisk standpunkt, der tager højde for at oplyse om

magtudøvelse og magtrelationer mellem grupper af mennesker. Magtudøvelsen er styret af faste

praksisser og common sense-antagelser, som ofte er usynlige for de involverede og derfor

opretholder magtrelationerne. Norman Fairclough kobler denne magtudøvelse til sprogbrug, idet

sproget ifølge ham anvendes som et redskab til at udøve magt, overbevise folk og skabe roller:

”Specifically, connections between the use of language and the exercise of power are often not clear to

people, yet appear on close examination to be vitally important to the workings of power. For instance,

ways in which a conventional consultation between a doctor and a patient is organized, or a conventional

interview between a reporter and a politician, take for granted a whole range of ideologically potent

assumptions about rights, relationships, knowledge and identities.” (Fairclough, 1995:54).

Det er i relation til magtudøvelse, at Faircloughs diskursbegreb kommer i spil, da han opfatter

diskurs som skriftlig eller mundtlig sprogbrug (Faircloug, 2008a:15), hvilket han i en kritisk analyse

16

af mediediskurs udvider til at inkludere ”other types of semiotic activity (e.i. activity which

produces meanings), such as visual images (photography, film, video, diagrams) and non-verbal

communication (e.g. gestures).” (Fairclough, 1995:54).

Ved at se på diskurs som sprogbrug er det ifølge Norman Fairclough samtidig sat i relation til at

være en form for handling eller social praksis, som i en kritisk diskursanalyse skal undersøges og

udforskes. Derudover er diskurs karakteriseret ved:

”Discourse contributes to the constitution of all those dimensions of social structure which directly or

indirectly shape and constrain it: its own norms and conventions, as well as the relations, identities and

institutions which lie behind them. Discourse is a practise not just of representing the world, but of

signifying the world, constituting and constructing the world in meaning.” (Fairclough, 1992:64).

Eller sagt på en anden måde, så er diskurs eller sprogbrug i et dialektisk forhold både socialt formet

og socialt formende – eller konstituerende (Fairclough, 2008b:121). Diskurs kan dermed

undersøges ved at skelne imellem tre sprogfunktioner, som sprogbrug eller tekster konstruerer

(Fairclough, 1992:64)(Fairclough, 2008a:18):

1. identitetsfunktion – de måder hvorpå sociale identiteter bygges op i diskurs

2. relationsfunktion – hvordan sociale relationer mellem diskursdeltagere iscenesættes og forhandles

3. ideationelle (begrebsligt-kategoriserende) funktion – måder hvorpå tekster giver betydning til verden og dens

processer, enheder og relationer

De tre funktioner går fra at fokusere på identiteter og relationer i sprogbruget eller teksten til at se

på den ideationelle betydning, som er med til at kæde teksten sammen med den sociale situation

”uden for” teksten, hvilket også kan betegnes som konteksten.

Herunder taler Fairclough om en diskursiv praksis, der både reproducerer samfundet, men også

forandrer samfundet. Reproduktionen består i, at nogle identiteter og relationer kan forekomme

konsistente og kontinuerlige, mens forandringen kan vise sig i, at de selv samme identiteter og

relationer er åbne for transformationer.

I den kritiske diskursanalyse handler det samlet set om at finde betydning, mening og

sammenhænge i den innovative eller konventionelle måde, som teksten først og fremmest er

sammensat og fortolket på, og så dernæst den diskursive praksis forstået som produktion,

17

distribution og konsumption af teksten, og så i sidste ende teksten i relation til den sociale praksis

med henblik på sociale strukturer og (magt)kampe.

I øvrigt er det vigtig at se på de sociale ressourcer, eller såkaldte medlemsressourcer, hvis man vil

undersøge produktionen og fortolkningen af mening og betydning, hvilket gøres ved at se på

tekstens intertekstualitet – som ifølge Norman Fairclough helt overordnet er ”the property text have

of being full of snatches of other text.” (Fairclough, 1992:84). For at arbejde med intertekstualitet

kan man stille spørgsmålet – ”what genres and discourses were drawn upon in producing the text,

and what traces of them are there in the text? (Fairclough, 1995:61).

Ved at beskæftige sig med diskursive praksisser bevæger man sig desuden i et spændingsfelt

mellem mikro- og makroanalyse, hvilket Norman Fairclough beskriver på følgende måde:

”Analysis of discursive practice should, I believe, involve a combination of what one might call ’micro-

analysis’ and ’macroanalysis’. The former is the sort of analysis which conversation analysts excel at: the

explication of precisely how participants produce and interpret texts on the basis of their members’

resources. But this must be complemented with macro-analysis in order to know the nature of the members’

resources that is being drawn upon in order to produce and interpret texts, and whether it is being drawn

upon in normative or creative ways… Micro- and macro-analysis are therefore mutual requisites. It is

because of their interrelationship that the dimension of discursive practice in my three-dimensional

framework can mediate the relationship between the dimensions of social practice and text” (Fairclough,

1992:85-86).

Bevægelsen i en kritisk diskursanalyse veksler altså imellem mikroprocesser, som skaber og former

teksten, og makroprocesser, som afgør tekstens diskursive og sociale praksisser.

Det er centralt at understrege, at Norman Fairclough i sin kritiske diskursanalyse inkluderer ”how

people interpret texts in various social circumstances.” (Fairclough, 1992:86). Og dermed er

deltagernes egen betydnings- og meningsdannelse et område, der tages op til særskilt analyse, og

som karakteriseres på baggrund af medlemsressourcerne.

For at kunne illustrere forbindelsen imellem de tre niveauer - tekst, diskursiv praksis og social

praksis – har Norman Fairclough opstillet den tredimensionelle model.

18

2.1.1. Den tredimensionelle diskursmodel Nedenstående model er en sammenkobling af tre forskellige tekster samt illustrationer af modellen

– ”En tredimensionel diskursmodel” (Fairclough, 2008a:29), ”En model til kritisk diskursanalyse af

en kommunikativ begivenhed” (Fairclough, 2008b:127) og ”Norman Faircloughs tredimensionelle

model” (Just m.fl., 2007:47). De samme tekster er i øvrigt med til at danne oversigten til en

tekstanalytisk ramme.

På grund af modellens meget simple udformning og indhold har jeg valgt at fremstille en

sammenstillet og tværgående tredimensionel model, som er mere dækkende og informativ end de

enkeltstående udgaver af modellen.

TEKST/ Kommunikativ begivenhed Lingvistisk analyse

DISKURSIV PRAKSIS Genrer og diskurser Produktion, distribution og konsumption af tekster

SOCIAL PRAKSIS I relation til samfundsstruktur Samfundstendenser

19

2.1.2. En tekstanalytisk ramme

I det følgende vil jeg fremstille en helt overordnet oversigt til de analytiske punktnedslag, der kan

indgå i den kritiske diskursanalyse. Yderligere vil oversigten danne en tekstanalytisk ramme til

senere brug i specialets analysedel, jf. 4.2.1. Tekstanalyse af CSA’s projektforslag:

1. Tekst

• Ordvalg/vokabular • Grammatik • Kohæsion • Tekststruktur • Argumentation

Tekst/Diskursiv praksis • Udsagnskraft/talehandlinger • Kohærens • Intertekstualitet

2. Diskursiv praksis

• Genrer • Diskurser • Produktion • Distribution • Konsumption

3. Social praksis

• Sociologisk teori, fx om nationalitet og globalisering • Kulturteori, fx om identitet, traditioner og religion

En væsentlig bemærkning i forbindelse med de analytiske punktnedslag er, at der er punkter, som

bevæger sig lige på grænsen mellem det tekstanalytiske niveau og den diskursive praksis. Her er

eksempelvis udsagnskraften, der ofte kan findes på sætningsniveau i form af typer af talehandlinger

(give en ordre, stille et spørgsmål, true, love osv.)(Fairclough, 2008a:39). Derudover kan hele

teksten have en eller flere handlingskomponenter eller udsagnskraft-potentialer, som rækker ud over

det tekstnære niveau og mere over i den diskursive praksis. Samtidig kan man ved at inddrage

tekstens ’kontekst’ være med til at reducere udsagnskraftens mulige ambivalens (Fairclough,

2008a:40).

Et andet eksempel på en flydende overgang er tekstens kohærente niveau, som karakteriseres ved, at

de konstituerende dele knyttes sammen til en meningsfuld helhed. Dog kan der være tekster, hvor

der er forholdsvis få eksplicitte markører eller lidt ’kohæsion’, så der åbnes op for mere fortolkning.

Derudover understreger Norman Fairclough, at en tekst kun giver mening for den, der kan finde

mening i den (Fairclough, 2008a:42).

20

Det er her væsentligt at pointere, at tekstanalysen er ’beskrivende’ i sit udtryk, mens analysen af

diskursiv og social praksis er ’fortolkende’, dermed er der et særligt vekselvirkende forhold imellem

de tre niveauer, da det er det tekstanalytiske niveau, som kan dokumentere eller eksemplificere de

’fortolkende’ dele af analysen, og de ’fortolkende’ dele som skaber den større sammenhæng i

tekstanalysen.

Jeg vil vende tilbage til ovenstående tekstanalytiske ramme i specialets analysedel, hvor det vil

fremstå tydeligere, hvordan en kritisk diskursanalyse kan tage sig ud.

2.2. Sensemaking – Karl E. Weick

I dette afsnit vil jeg introducere til organisationspsykolog Karl E. Weicks brug af begrebet

sensemaking og gennemgå de syv karakteristika ved den meningsskabende proces, for så at danne

en analyseramme til at arbejde med meningsskabelse i forhold til CSA og til min egen rolle som

projektskriver.

Begrebet sensemaking i Karl E. Weicks forståelse er en kompleks størrelse og er svær at afgrænse

og belyse på én enkel formel, da det er et meget dynamisk, abstrakt og flertydigt begreb:

”To focus on sensemaking is to portray organizing as the experience of being thrown into an ongoing,

unknowable, unpredictable streaming of experience in search for the question, ”what’s the story?””

(Weick m.fl., 2005:410).

Der er her fokus på organizing i stedet for ordet organization, da Karl E. Weick ikke opfatter

sensemaking som noget, der er statisk forankret, men mere som noget, der er i en form for konstant

bevægelse og handling. Sensemaking berører historien bag strømmen af alle de erfaringer, man gør

sig, når man er en del af et organiserende foretagende. Derfor handler det om at finde frem til den

gode historie, hvilket Karl E. Weick formulerer på følgende måde:

”In short, what is necessary in sensemaking is a good story. A good story hold disparate elements together

long enough to energize and guide action, plausibly enough to allow people to make retrospective sense of

whatever happens, and engagingly enough that others will contribute their own inputs in the interest of

sensemaking … And a good story, like a workable cause map, shows patterns that may already exist in the

puzzles an actor now faces, or patterns that could be created anew in the interest of more order and sense

21

in the future. The stories are templates. They are products of previous efforts at sensemaking. They explain.

And they energize.” (Weick, 1995;61).

Den gode historie er med til at give hele det organiserende foretagende mere energi, sørge for at

handlinger er styret af visse retningslinjer, samtidig med at der finder en meningsskabende proces

sted, som kan forklare og afdække en form for sammenhæng. Overordnet holder den gode historie

sammen på de tråde, som umiddelbart stritter i alle mulige retninger, men som alligevel danner et

mønster i en tidligere eller fremtidig meningsskabende orden.

Sensemaking er ligeledes forbundet med et sprogligt og kommunikativt sigte ved at være ”an issue

of language, talk, and communication. Situations, organizations, and environments are talked into

existence.” (Weick m.fl., 2005:409).

I arbejdet med sensemaking spiller sproget derfor en afgørende rolle. Uden sproget er der ikke

mulighed for at skabe sammenhæng og mening imellem de begivenheder og handlinger, som finder

sted i et organiserende foretagende. Det er sproget som er formidlingsstoffet, der binder trådene

sammen i den gode historie. Det er sproget, som skaber den dialog og kommunikation, som er

nødvendig for ethvert organiserende foretagende.

”Sense is generated by words that are combined into sentences of conversation to convey something about

our ongoing experience. If people know what they think when they see what they say, then words figure in

every step. Words constrain the saying that is produced, the categories imposed to see the saying, and the

labels with which the conclusions of the process are retained.” (Weick, 1995:106).

Det er selve udsagnet, som skaber betydning og forståelse. Ifølge Karl E. Weick ved folk først, hvad

de tænker, når de udsiger noget og dermed bliver eksplicitte omkring, hvad de mener. Og da

sprogets mindstedele er ord, så er det ordene, som er den afgørende del af en analyse i forståelsen af

den meningsskabende proces. Dermed er det også ordene, der skal kigges på, hvis man ønsker at

forandre et organiserende foretagende eller en gruppe af mennesker, da det er ordene, som

karakteriserer, hvad tingene betyder:

”…an important practical implication of sensemaking is that, to change a group, one must

change what it says and what its words mean.” (Weick, 1995:108).

22

2.2.1. Syv karakteristika ved den meningsskabende proces For at få en lidt mere klar ide om, hvad sensemaking står for i en organisatorisk sammenhæng, har

Karl E. Weick opstillet syv afgørende karakteristika for sensemaking i organisationer (Weick,

1995;17-62)(Weick, 2001;461-463): 1. Grounded in identity construction

2. Retrospective

3. Enactive of sensible environments

4. Social

5. Ongoing

6. Focused on and by extracted cues

7. Driven by plausibility rather than accuracy

I det følgende vil jeg overordnet gennemgå de syv karakteristika i den meningsskabende proces.

Og i forhold til Karl E. Weicks karakteristikum nr. 1. Grounded in identity construction – er det her

centralt at understrege, at en sensemaking-analyse er funderet ud fra det enkelte individs

identitetsskabelse i organisationen. Det er individets formning og forhandling af egen identitet i

relation til organisationen, der er afgørende for, hvilken mening der bliver skabt. Identitet

konstrueres i interaktionsprocesserne imellem de enkelte individer i organisationen og i et konstant

samspil med den omverden, der omgiver organisationen. Omverdenens syn på organisationen

betegnes som organisationens image og er en fundamental del af hele identitetskonstruktionen.

”From the perspective of sensemaking, who we think we are (identity) as organizational actors shapes

what we enact and how we interpret, which affects what outsiders think we are (image) and how they treat

us, which stabilizes or destabilizes our identity. Who we are lies importantly in the hands of others, which

means our categories for sensemaking lie in their hands.” (Weick m.fl., 2005, 416).

Der hvor spørgsmålet om en organisations identitet bliver mest fremtrædende, er, når der sker

forandringer eller uventede afbrydelser i den normale rutine: ”When people face an unsettling

difference, that difference often translates into questions such as who are we, what are we doing,

what matters, and why does it matter?” (Weick m.fl., 2005;416)

Det er altså ofte i form af større omvæltninger eller kriser, at der stilles spørgsmålstegn ved en

organisations identitet. Og derfor er det vigtigt, at organisationen selv er opmærksom på at få

udfyldt de huller, som måtte opstå under en identitetskrise. Dog hænger en organisations identitet

23

ikke nødvendigvis sammen med identitetsdannelsen hos de enkelte individer i organisationen. Men

når der stilles spørgsmålstegn ved en organisations identitet, bliver det samtidig centralt at se på de

enkelte individers identitetskonstruktion og forståelse af, om organisationen skaber identitet og

mening for dem, eller sagt på en anden måde om de enkelte individer skaber mening og identitet i

deres fortællinger om organisationen? Dette spørgsmål vil jeg vende tilbage til i analysen af

meningsskabelse og fortællinger i CSA.

I forhold til karakteristikum nr. 2. Retrospective, Det retrospektive syn er afgørende i en

sensemaking-analyse. Mening opstår i det øjeblik, hvor tidligere begivenheder kædes sammen med

nutidige oplevelser i mere ordnede og meningsfulde historier, så det kan fremtræde, hvilke projekter

der betyder noget for at komme videre. Problemet i en sensemaking-analyse er at skabe orden på

den forvirring, som nemt kan opstå i alle de flertydige begivenheder, men som ifølge Karl E. Weick

kan blive styret af værdier, prioriteringer og klare præferencer. I en sensemaking-analyse handler

det om at tage stilling til, prioritere og udvælge de projekter, som betyder noget, og som skaber

mening i den større proces (Weick, 1995:27).

Det tredje karakteristikum omhandler Enactive of sensible environments. Her anvender Karl E.

Weick et særligt enactment-begreb, som han definerer ved en overført reference til jura. Begrebet

refererer til en kobling imellem lovgivere og ledere, som begge gennem deres autoritative

handlinger kan være med til at skabe virkeligheden. Hvor lovgivere skaber love, er lederen

ansvarlig for en organisations overordnede retningslinjer. Dermed er der i en sensemaking-analyse

fokus på de handlinger og retningslinjer, som er med til at skabe det organisatoriske liv og miljø

(Weick, 1995:30-31).

Samtidig rettes der under dette karakteristikum en særlig opmærksomhed på dette ”skabte” miljø,

og vekselvirkningen imellem folk og deres miljø: ”People create their environments as those

environments create them … people create and find what they expect to find.” (Weick, 1995,34).

Det næste karakteristikum er nr. 4. Social. Karl E. Weick understreger, at det sociale aspekt er en

uundgåelig del af den fortolkning, som finder sted i sensemaking. Den meningsskabende proces vil

altid være rettet imod nogen eller ske i samspil med andre mennesker, og vil samtidig skifte alt efter

hvem der bliver talt til eller med:

24

“Those who forget that sensemaking is a social process miss a constant substrate that shapes

interpretations and interpreting. Conduct is contingent on the conduct of others, whether those others are

imagined or physically present” (...). Sensemaking is never solitary because what person does internally is

contingent on others. Even monologues and one-way communications presume an audience. And the

monologue changes as the audience changes.” (Weick, 1995:39).

Det femte karakteristikum er Ongoing, hvilket indikerer, at den meningsskabende proces i realiteten

afsluttes, fordi processen er vedvarende og dermed kan fortsætte i det uendelige. Så længe der sker

noget i verden, kan der drages mening ud af det.

“Sensemaking never starts. The reason it never starts is that pure duration never stops. People are always

in the middle of things, which become things, only when those same people focus on the past from some

point beyond it ... To understand sensemaking is to be sensitive to the ways in which people chop moments

out of continuous flows and extract cues from those moments.” (Weick, 1995:43).

Hvis man anskuer Karl E. Weicks citat inden for en litterær tankegang, er man altid ”in medias

res”, og dermed altid sat i midten af et længere handlingsforløb, som man kun kan få sat ind i en

ramme ved at sammenholde det, der sker nu, med det, der tidligere er sket. Derudover er det helt

centralt, at man er opmærksom på de små dele, som bliver valgt ud, og som udgør ”ledetrådene” i

den løbende historie. Dette hænger sammen med karakteristikum nr. 6. Focused on and by extracted

cues, hvilket Karl E. Weick uddyber på følgende måde:

“Extracted cues are simple, familiar structures that are seeds from which people develop a larger sense of

what may be occurring (...). A seed is a form-producing process that captures much of the vagueness and

indeterminacy of sensemaking.” (Weick, 1995:50).

De ledetråde, man trækker ud af en given kontekst, er afgørende for den mening, der bliver skabt,

og er med til at forme og påvirke den meningsskabende proces. Samtidig er de udvalgte ledetråde

med til at udgøre det bånd, som binder de mindre enheder sammen på et kognitivt niveau, hvilket

får en central betydning i det øjeblik, der handles på baggrund af ”ledetrådene”. En vigtig pointe i

sensemaking er selve troen på, at disse ledetråde udgør et fælles referencepunkt, der kan tales ud

fra.

Om karakteristikum nr. 7. Driven by plausibility rather than accuracy – mener Karl E. Weick:

25

”Sensemaking is not about truth and getting it right. Instead, it is about continued redrafting of an

emerging story so that it becomes more comprehensive, incorporates more of the observed data, and is

more resilient in the face of criticism… Furthermore, what is plausible for one group, such as managers,

often proves implausible for another group, such as employees.”(Weick m.fl., 2005;415).

En sensemaking-analyse er dermed mere centreret omkring at skabe sammenhængende data og

plausible historier frem for at komme med nøjagtige og faktuelle oplysninger. For det er den

individuelle, meningsskabende proces, der er fokus på, og ikke den sandfærdige og rigtige historie.

Sensemaking afhænger meget af, hvilke øjne der kigges og fortælles med. Derfor kan der også være

stor forskel på, hvordan henholdsvis en leder og en medarbejder forholder sig til den samme

episode eller sag.

“Once people begin to act (enactment), they generate tangible outcomes (cues) in some context (social),

and this helps them discover (retrospect) what is occurring (ongoing), what needs to be explained

(plausibility), and what should be done next (identity enhancement).” (Weick, 1995:55).

Samlet set bygger den meningsskabende proces altså på sociale handlinger, organisering af

tilbagevendende og nuværende ledetråde, plausible historier og identitetskonstruktion:

2.2.2. Generisk-analytiske spørgsmål til arbejdet med sensemaking For at anlægge en mere praksisorienteret tilgang til sensemaking-begrebet vil jeg i det følgende se

på de ovenstående syv karakteristika af Karl E. Weick ud fra nogle generisk-analytiske spørgsmål

opstillet i et kapitel om sensemaking i bogen ”Organisationsanalyse” (Jørgensen, 2012:169-170): !

1. Skaber organisationen identitet? Er det tydeligt for medarbejderne, hvem der er medlem, hvorfor man er

medlem, og hvilke værdier organisationen repræsenterer?

2. Skaber organisationen retrospektiv meningsdannelse? Skaber organisationen fælles begivenheder og

forklarer den, hvorfor de er vigtige?

3. Giver organisationen medlemmerne mulighed for handling? Understøtter organisationen medarbejderne i at

forme og tage værdierne til sig og handle derefter?

4. Skaber organisationen rammer for socialt samvær? Opfordrer organisationen medlemmerne til dialog og

networking?

5. Skaber organisationen en vedvarende sammenhæng? Er der for medarbejderne en sammenhæng i de

forandringer, der sker i organisationen?

26

6. Fokuserer organisationen på ”ledetråde”? Er det synligt for medarbejderne, hvad der giver mening i

organisationen?

7. Handler organisationen sandsynligt? Kommunikerer organisationen troværdigt og forudsigeligt, så

medarbejderne eksempelvis tager nye strategier til sig?

De ovenstående spørgsmål har jeg brugt som inspirationskilde til udformningen af spørgeguides til

de kvalitative interviews. Samtidig har jeg især taget udgangspunkt i spørgsmål 1 under min analyse

af meningsskabelse i CSA.

2.2.3. Brug af sensemaking til analyse af min egen projektskriverrolle

Til analyse af min egen rolle vil jeg tage udgangspunkt i følgende enactment-model, som Karl E.

Weick har behandlet i flere af sine tekster (Weick, 1979:132)(Weick m.fl., 2005:414):

Modellen illustrerer forholdet imellem enactment, organizing og sensemaking, og viser samlet set

den løbende og meningsskabende proces, som finder sted imellem aktører (Enactment) og deres

omgivelser (Ecological change). I form af de handlinger og begivenheder, der sker, udvælger

(Selection) aktørerne retrospektivt nogle meningsfulde ledetråde eller begivenheder, som

organiseres og reduceres til en narrativ og plausibel historie. Men historien har kun en foreløbig og

provisorisk karakter, så hvis den bliver afvist, finder en ny udvælgelse (Selection) sted; ellers

bibeholdes (Retention) historien, idet den anses som både plausibel og knyttet til aktørernes

identitet. Den bibeholdte historie sendes så tilbage i systemet igen og holdes op imod de nye

handlinger og begivenheder, som finder sted. For at holde processen kørende er det nødvendigt

både at tro på og betvivle historien, så den hele tiden tages op til genovervejelse. Samtidig vil den

ambivalente holdning til tidligere viden og historie gøre, at man kan drage nytte af det, man

27

tidligere har erfaret, og derved kan man ændre på handlinger og mening, alt efter de forandringer

som sker i systemet og konteksten (Weick m.fl., 2005:414).

I forhold til analysen af min egen projektskriverrolle vil jeg anvende overstående enactment-model

til analyse af den meningsskabende proces, som jeg har gennemløbet og været en del af i de seks

måneder, hvor jeg har været i kontakt med CSA. Helt konkret vil jeg på baggrund af hele forløbet

fremdrage og analysere på særligt udvalgte aktiviteter eller faser, som enten har forstyrret eller

markeret et skred i arbejdet og meningsdannelsen omkring CSA.

2.3. En narrativ tilgang

Den narrative tilgang i dette speciale er særligt centreret omkring, hvordan medarbejderne eller

medlemmerne i form af deres fortællinger identificerer sig med foreningen CSA. I forhold til dette

spørgsmål skelner de narrative organisationsforskere Michael Humphreys og Andrew Brown

imellem de personlige og fælles narrativer:

”It is suggested that identity, both individual and collective, and the processes of identification which bind

people to organization, are constituted in the personal and shared narratives that people author in their

efforts to make sense of their world and read meaning into their lives.” (Humphreys & Brown, 2002:421).

De personlige narrativer er her knyttet til den individuelle identitetskonstruktion, mens de fælles

narrativer er forbundet med en kollektiv, organisatorisk identitetsforståelse. På linje med Karl E.

Weick anskues narrativerne eller historierne som hovedkilden til den meningsskabende proces, og

derfor er det helt centralt at analysere fortællingerne i undersøgelsen af, hvordan identitet formes og

forhandles i en organisatorisk sammenhæng. Men da fortællinger kun viser et dynamisk og

foranderligt øjebliksbillede, er det i en undersøgelse af medarbejdernes fortællinger ikke muligt at

indfange én samlet organisationsfortælling. I stedet må man skelne mellem personlige og kollektive

narrativer, og hvordan de formes og skaber identitet og mening for den enkelte.

I forlængelse af dette arbejder den narrative organisationsforsker David M. Boje med begrebet

antenarrativer, hvilket han bygger på en dobbeltbetydning af ordet ”ante” ved først at referere til

de små, ufærdige fortællinger, som kommer før (”ante”) selve narrativen, og dernæst ved at

henvise til en spillemetafor, hvor ”ante” også kan betyde en ”bet”, som i bogstavelig forstand står

for en bet før en deal i et pokerspil eller satsningen (”ante-post”) på en hest før et hestevæddeløb

28

(Boje, 2001:1-2), men som i en organisatorisk sammenhæng refererer til ”bet on the future pattern,

in (more or less) authentic scenario of event-space.” (Boje, 2011:1).

For at få en mere illustrativ forståelse af begrebet antenarrativer har David M. Boje opstillet en

”Storytelling triad model”, som skelner imellem en tidsmæssig og rumlig forståelse af de tre

”fortællende” genrer – narrativer, living story og antenarrativer (Boje, 2011:2):

Ifølge David M. Boje bygger narrativerne på retrospektiv sensemaking og sammenkædningen af

tidligere begivenheder, hvilket har en klar reference til Karl E. Weick’s opfattelse af ”a good story”

(1995:61). Samtidig er narrativerne mere fast struktureret ud fra Aristoteles’ tankegang med et

enkelt plot og en begyndelse, midte og slutning og er dermed forbundet i et lineært forløb. I

modsætning hertil er living story mere momentan og fortalt ud fra et her-og-nu-perspektiv med

indbygget sociale relationer og kontekster, som ofte henviser til andre livshistorier, som så

tilsammen udgør en multiplottet og ikke-lineær historie. Heroverfor er antenarrativerne

karakteriseret ved et fremtidigt og transformerende perspektiv med fragmentariske fortællinger

uden noget struktureret indhold, der folder sig ud og overlapper hinanden uden faste grænser og

overgange (Boje, 2011:2-5).

Overordnet set er antenarrativerne defineret som ”nonlinear, incoherent, collective, unplotted, and

pre-narrative speculation, a bet, a proper narrative can be constituted” (Boje, 2001:1; 2008:2). Og

dermed har antenarrativerne, forstået som de ufærdige fortællinger, mulighed for at udvikle sig til

en narrativ med fast indhold og struktur. I forhold til en narrativ analyse er begrebet antenarrativer

praktisk anvendeligt, fordi det søger at finde frem til de små fragmentariske dele eller fortællinger,

som ikke har udviklet sig til deciderede narrativer endnu, men som underliggende kan være med til

at skabe og forme den fremtidige organisation.

29

En anden måde at anskue narrativer og identitet i en organisatorisk sammenhæng, er at se på

organisationens identitet som noget, der er styret af medarbejdernes fortællinger og

arbejdsoplevelser over for topledelsens fortællinger og vision.

I artiklen ”Relations between organizational culture, identity and image” af Mary Jo Hatch og

Majken Schultz er opstillet følgende model (1997;361):

Modellen illustrerer, at forholdet imellem organisationens kultur, image og identitet sker i cirkulære

processer, der involverer gensidig afhængighed. Organisationens identitet er et selvreflekterende

produkt af dynamiske processer fra organisationskulturen (Hatch, 1993), som består af den øverste

ledelses vision og handlinger, samt medarbejdernes oplevelse af deres arbejde og organisation.

Derudover er organisationskulturen også influeret af en ydre kontekst bestående af eksterne

interessenter og grupper, som danner sig et billede eller image af organisationen. Organisationens

image kan ligeledes være påvirket af den øverste ledelses vision og handlinger.

Pilene i modellen cirkulerer i et stort kredsløb, og grænserne imellem ydre og indre påvirkning er

meget flydende, da en organisations identitet i denne sammenhæng ses som en dynamisk proces,

der hele tiden er under konstant forvandling og til forhandling imellem interne og eksterne faktorer.

Så ud fra dette synspunkt er organisationens identitet bestemt ud fra følgende tankegang: “who we

are is reflected in what we are doing and how others interpret who we are and what we are doing.”

(Hatch & Schultz, 1997;361). Dermed er der en løbende vekselvirkning imellem, hvad

organisationen gør, og hvordan den bliver opfattet af andre. Dette medfører, at en organisations

identitet er svær at indfange og forstå, som noget der er fast forankret, fordi den til stadighed ændrer

sig efter ledelse, medarbejdere og omgivelser og derfor er meget subjektivt funderet.

Organizational

Image Organizational

Identity

ORGANIZATIONAL CULTURE EXTERNAL CONTEXT

Top Management Vision and Leadership

Experiences of External Groups

Members’ Work Experiences

30

Men selvom organisationens identitet kan være svær at opfange, kan der i forhold til beskrivelsen af

medarbejderes opfattelse af sammenhængen imellem deres individuelle og organisationens identitet

opstilles følgende fire kategorier (Humphreys & Brown, 2002:425): 1. Identifikation

2. Dis-identifikation

3. Skizo-identifikation

4. Neutral-identifikation

Her refererer den første kategori identifikation til, at medarbejderens selvopfattelse fremstår i en

positiv og aktiv forbindelse imellem selvfortællingen og den dominerende identitetsfortælling i

organisationen. Hvorimod dis-identifikation står for, at medarbejderens selvopfattelse fremstår i en

aktiv og negativ forbindelse imellem selvfortællingen og den dominerende identitetsfortælling i

organisationen. Skizo-identifikation er kendetegnet ved, at medarbejderen skifter imellem at

identificere sig og ikke identificere sig med forskellige aspekter i forhold til organisationens

identitetsfortælling. Den sidste kategori neutral-identifikation henviser til, at medarbejderens

selvopfattelse er upartisk med respekt for organisationens selvfortælling, og medarbejderen giver

hverken udtryk for identifikation eller dis-identifikation.

31

Kapitel 3. Metode Dette kapitel vil først omhandle brugen af casestudie som metode, og herunder se på litteraturen bag

de tanker og overvejelser som har været med til at forme undersøgelsen i en kvalitativ metodisk

retning. Her kan bl.a. fremdrages de to pragmatiske og case-orienterede bøger - Steiner Kvale og

Svend Brinkmanns ”InterView – Introduktion til et håndværk” (2009) og Bente Halkiers

”Fokusgrupper” (2009).

Dernæst vil jeg redegøre for dataindsamlingsprocessen ved at se på valg af overordnet design og

metode, og den tilgang jeg har til min egen rolle som henholdsvis deltagerobservatør, medaktør og

projektskriver. Efterfølgende vil jeg i korte træk beskrive designet af interviewundersøgelsen. Og så

afslutningsvis komme med nogle metodekritiske bemærkninger omkring validitet og reliabilitet i

forhold til interviewundersøgelsen.

3.1. Valg af casestudie som metode

At vælge casestudiet som metode kræver en afklaring med, hvad der forstås med begrebet

casestudie og nogle tanker omkring, hvordan det enkelte casestudie skal gribes an. Derfor vil jeg se

på en række overordnede definitioner af begrebet casestudie og dernæst fremføre nogle

grundlæggende designs af casestudier.

Ordet case kommer oprindeligt fra engelsk og betyder ”sag”. I forbindelse med at undersøge en

bestemt case eller sag bliver ordet udvidet til casestudy eller casestudie, som ifølge Den Danske

Ordbog defineres som:

“undersøgelse af et emne, afprøvning af en teori, diskussion af en problemstilling el.lign., gennemført ud

fra en konkret, virkelig eller tænkt sag (case), bruges især inden for humanistisk videnskab og

samfundsvidenskab ved undersøgelser af lokalsamfund, virksomheder, ungdomsgrupper osv.”

I definitionen fremhæves det, at casestudier primært bruges til at undersøge emner inden for

humanistisk videnskab og samfundsvidenskab. Samtidig bliver der skelnet imellem en empirisk

funderet case over for en tænkt case. Sidstnævnte fremgangsmåde implicerer, at casestudiet ikke

nødvendigvis behøver at kunne underbygges og efterprøves på virkelige, observerbare

begivenheder, mennesker eller institutioner.

32

En anden definition af begrebet casestudie kan findes i introduktionen til Robert E. Stakes bog

”The Art Of Case Study Research” (1995):

”A case study is expected to catch the complexity of a single case. A single leaf, even a single toothpick,

has unique complexities – but rarely will we care enough to submit it to case study. We study a case when it

itself is of very special interest. We look for the detail of interaction with its context. Case study is the study

of the particularity and complexity of a single case, coming to understand its activity within important

circumstances.”

Casestudier referer, altså overordnet set til et særligt undersøgelses- eller forskningsdesign, der

omfatter en tilbundsgående undersøgelse af det enkelte tilfælde. Derudover resulterer casestudier

ofte i en omfattende beskrivelse og analyse, hvilket hænger sammen med, at der ofte stilles

spørgsmål af en særlig art i et casestudie:

”In general, case studies are preferred method when (a) ”how” and ”why” questions are being posed, (b)

the investigator has little control over events, and (c) the focus is on contemporary phenomenon within a

real-life context. This situation distinguishes case study research from other types of social science

research. Nevertheless, the methods all overlap in many ways, not marked by sharp boundaries.” (Yin,

2009:2).

Her er en central tilføjelse til casestudiet som metode, at casestudier foretrækkes ved spørgsmålene

”hvordan” og ”hvorfor”, da dette er spørgsmål, som lægger op til forklaring, beskrivelse og

analyse frem for kortfattede og faktuelle svar. Og så er der i casestudier ikke de samme muligheder

for kontrol over undersøgelsens udvikling, da casestudier ofte er centreret omkring virkelige

problemer og fænomener, som konstant forandres. Metoderne til at undersøge casestudier bygger på

adskillige fagområder og afhænger af det eller de undersøgelsesspørgsmål, man beskæftiger sig

med.

Dermed er der også nogle forbehold, man skal tage højde for, inden man vælger casestudiet som

metode:

”Casestudier kan være svære at gennemføre. De metodiske anvisninger for, hvordan man skal udføre dem,

er mangelfulde, og det kan være svært at afgøre, hvor kvalificeret en forsker er til at lave ”gode”

casestudier.” (Kruuse, 2007:77).

33

Her refereres til to aspekter, som er centralt at gøre op med sig selv. For det første, at der ikke

findes nogen fastlagt fremgangsmåde til, hvordan man griber et konkret casestudie an, da de fleste

casestudier som hovedregel er bygget op omkring individuelle forhold og faktorer. Og for det andet

findes der ikke som sådan litteratur om, hvad et ”godt” casestudie skal indeholde, og hvad det

kræver af den enkelte forsker eller studerende at lave et ”godt” casestudie. Dog kan nogle helt

overordnede designs og komponenter omkring casestudier hjælpe én på vej frem i processen.

Som eksempel kan der skelnes imellem tre typer af casestudiedesigns (Maaløe, 1996): 1. Bottom-up-designet

2. Bottom-down-designet

3. Det cykliske design

I det første design går man i gang med casen uden nogen forhåndsopfattelse, og der hentes løbende

oplysninger, indsamles empiri og opstilles hypoteser, samtidig med at den teoretiske del bygges op

induktivt. I det andet design starter man med teorien og går efter at afprøve den ud fra en eller flere

cases, for at se om teorien holder. I det sidste design kan man vælge både at opstille og afprøve

teorien, men det cykliske design består i, at når man er færdig med den første case, gentager man

hele undersøgelsen med andre lignende cases i en anden kontekst.

De to første designs kendetegnes desuden ved at være single-case-designs, mens den sidste kan

refereres til som multiple-case-designs. Og hvis man går et lag dybere, kan der i alle tre designs

også skelnes imellem en holistisk tilgang, som beskæftiger sig med en enkelt analyseenhed, og så

multiple analyseenheder, som går på mange små analyseenheder inden for den samme overordnede

analyseramme i form af eksempelvis en organisation, hvor man undersøger forskellige lag,

afdelinger eller grupperinger.

34

Nedenstående model illustrerer forholdet imellem single-case-designs og multiple-case-designs i

relation til én eller flere analyseenheder (Yin, 2009:46):

I øvrigt kan der opstilles fem vigtige komponenter i casestudiers forskningsdesign (Yin, 2009:27): 1. a study’s questions;

2. its propositions, if any;

3. its unit(s) of analysis;

4. the logic linking the data to the propositions; and

5. the criteria for interpreting the findings

Det første punkt er undersøgelsens spørgsmål. Robert K. Yin understreger, at casestudier er

bedst egnet i undersøgelser, hvor spørgsmål som ”hvordan” og ”hvorfor” indgår.

Det andet punkt er at udlede en form for plan eller fremgangsmåde til at undersøge spørgsmålene.

Dog kan en mere eksplorativ undersøgelse med fx eksperimenter og åbne spørgeskemaer have en

meget åben og udforskende form, som gør, at der ikke kan fremdrages nogen overordnet plan.

35

Det tredje punkt vedrører selve sagens kerne, dvs. at definere hvad ”casen” eller problemet er. Og

dermed finde frem til den eller de centrale analyseenheder. Hvad enten casen omhandler en person,

gruppe eller institution. Analyseenheden hænger igen uløseligt sammen med og er defineret af

undersøgelsens spørgsmål og kan ses som den specificerende og afgrænsende del af undersøgelsen.

Det fjerde og femte punkt er møntet på at foretage en logisk og sammenhængende kobling mellem

data og den plan, der er opstillet for undersøgelsen. Samtidig handler det om at sætte nogle kriterier

til behandling og fortolkning af undersøgelsens resultater. Altså er det vigtigt at være opmærksom

på de valg, man foretager sig, og hele tiden se på om det passer til casen. Designet skal indeholde en

forklaring på, hvad der er sket efter dataindsamlingen.

3.1.1. Overvejelser omkring brugen af kvalitative metoder

”Qualitative research is no longer just simply ’not quantitative research’, but has developed an identity (or

mayby multiple identities) of its own… Qualitative research is intended to approach the world ’out there’

(not in specialized research settings such as laboratories) and to understand, describe and sometimes

explain social phenomena ’from the inside’ in a number of different ways.”

(Flick, 2007:xii).

Ovenstående citat fremhæver, at der er en tydelig forbindelse imellem casestudier og brugen af en

kvalitativ forskningsmetode. Dette kan ses ved, at der i begge tilfælde er fokus på at indfange noget

ude i verden og samtidig nå i dybden ved at undersøge, beskrive og forstå sociale fænomener

indefra. Derved er den kvalitative forskning især fokuseret på forståelsen af særlige cases.

Overordnet set søger den kvalitative forskningsmetode at undersøge og analysere individers og

gruppers opfattelser, igangværende interaktion og kommunikation, samt forskellige typer af

skriftlige og visuelle dokumenter (Flick, 2007,xii).

”Kvalitative metoder – spændende fra deltagerobservation over interview til diskursanalyse – er siden

1980’erne blevet centrale metoder i samfundsforskningen. Det hurtigt stigende antal af bøger om kvalitativ

forskning er et af tegnene på denne tendens; for et af de førende forlag – SAGE Publications – var der

således tale om en vækst i kvalitative tekster fra 10 bøger i 1980-87 til 130 bøger i 1995-2002.” (Seale et

al., 2004)(Kvale & Brinkmann, 2009:27).

36

Selvom de kvalitative forskningsmetoder har udviklet sig i form af den voksende mængde litteratur,

er der samtidig flere og flere forskellige retninger og tendenser, som kommer til og udvider

området.

Men helt overordnet kan fremhæves tre kvalitative forskningsmetoder til at indsamle og producere

data (Buciek, 1996:17-18): 1. Observation (direkte observation, deltagerobservation)

2. Dokumentanalyse (livsdokumenter, virksomheders beretninger, historiske kilder m.fl.)

3. Intensive interviews (livsforminterviewet, det tematiske interview, gruppeinterviewet m.fl.)

I de fleste kvalitative undersøgelser giver det ofte god mening at anvende en blanding af forskellige

kvalitative forskningsmetoder, så der til eksempel først foretages observationer og

dokumentanalyser af en bestemt virksomhed, inden de intensive interviews påbegyndes. Dermed er

der en bedre forudsætning for at kunne stille relevante og indgående spørgsmål under interviewene.

Ligesom det er vigtigt at gøre sig overvejelser, når man vælger casestudiet som overordnet metode,

er det også centralt at tage stilling til, hvordan man vil behandle spørgsmålene i sit casestudie.

I dette speciale vil jeg i min undersøgelse gøre brug af de tre overordnede kvalitative metoder. Det

hænger bl.a. sammen med, at jeg gerne vil undersøge CSA i dybden. Altså have fokus på

fortællinger i og omkring CSA, samt på min egen rolle som projektskriver. Det handler her især om

individuelle meningsdannelser og dermed om kvalitative analyseenheder, og ikke kvantitative

forhold som kan måles og vejes.

”Den kvalitative holdning indebærer, at der fokuseres på de kulturelle, hverdagslige og situerede aspekter

af menneskelig tænkning, læring, viden, handlen og vores måde at forstå os selv som personer på, og den

stilles op som modsætning til de ”teknificerede” tilgange til forskningen om mennesker.” (Kvale &

Brinkmann, 2009:28).

Dog er der ved brug af kvalitative metoder ikke den samme mulighed for at følge fastlagte skemaer,

fremgangsmåder og modeller, da meget kvalitativ metode bygger på erfaring, ekspertise og

håndværk (Kvale & Brinkmann, 2009:33) og derfor er meget styret og influeret af den person, som

foretager den kvalitative undersøgelse.

37

Nedenstående afsnit vil i korte træk beskrive de tre kvalitative metoder – deltagerobservation,

interview og fokusgruppe – som er anvendt i dette speciale.

3.1.2. Deltagerobservation

Deltagerobservation er en faglig betegnelse hentet fra den moderne antropologiske metode og er

kendetegnet ved at være feltarbejdets metodiske praksis.

En af de mest markante danske skikkelser på det etnografiske og antropologiske forskningsområde

er dr.phil. Kirsten Hastrup, som understreger, at antropologen under feltarbejdet må ind i den

verden og det fællesskab, der undersøges (Hastrup m.fl., 2003:10). Dette gøres ved at tage del i og

følge livet og fællesskabet på så tæt hold som muligt. Dog er der ifølge Kirsten Hastrup ikke nogen

konkret opskrift på, hvordan man foretager deltagerobservation, da det afhænger af undersøgelsens

problem, spørgsmål og den empiriske kontekst (Hastrup m.fl., 2011:61).

Samtidig bemærker Kirsten Hastrup, at der er et klart modsætningsforhold indlagt i begrebet

deltagerobservation, idet der er tale om et oxymoron indeholdende både en aktiv og passiv

handling:

”Deltagerobservation betegnes ofte som et oxymoron, det vil sige et begreb, der er sammensat af to

modsatrettede begreber, og deltagerobservation er da også to tilsyneladende modstridende måder at være

til stede og erkende på. Deltagelse indebærer, at man forsøger at deltage i det, der foregår, og dermed

erfare det med krop og sanser. Observation, at man betragter og registrerer det, der sker, uden

nødvendigvis at tage del i det. Hvor deltagelse implicerer involvering, signalerer observation distance.

Deltagerobservation betyder, at man udfører disse to aktiviteter samtidig og rummer altså den kontinuerte

bevægelse mellem henholdsvis involvering og distance.” (Hastrup m.fl., 2011:61-62).

Under deltagerobservation skal der altså tages stilling til, hvor involveret og distanceret man vil

være i forhold til det, man undersøger. Det er en svær balancegang, som kan få stor betydning for

de resultater, man når frem til i det færdige forskningsprojekt. Dette bunder i, at adgang til indsigt

og viden kommer til at afhænge af de relationer, man får etableret til det undersøgte (Hastrup m.fl.,

2011:61).

38

3.1.3. Interview På linje med deltagerobservation er interviewet en metode, som ikke kan sættes på en simpel og

fastlagt formel. Den metodiske indfaldsvinkel afhænger igen af undersøgelsens problemstilling.

Samtidig kan interviewet anskues som et håndværk, man må tillære sig ud fra viden, erfaring og

øvelse.

”Det at interviewe beror på interviewerens praktiske færdigheder og personlige vurderinger; det følger

ikke eksplicitte trin i regelstyrede metoder. Man lærer færdigheder i at interviewe ved at praktisere

interview, og interviewkvaliteten bedømmes ud fra styrken og værdien af den producerede viden.

Opfattelsen af interview som et håndværk, der skal læres gennem praksis, står i modsætning til

metodologisk positivisme i samfundsvidenskaberne, hvor forskning opfattes som overholdelse af regler og

forudbestemte trin af specifikke metoder.” (Kvale & Brinkmann, 2009:33).

Steiner Kvale og Svend Brinkmanns pragmatiske og fænomenologiske tilgang til interviewet

bevirker en afstandtagen til den positivistiske tendens inden for samfundsvidenskaberne.

Interviewet er for dem en dynamisk størrelse, der styres af personlige vurderinger og færdigheder

frem for af forudbestemte regler og metoder. Samtidig bedømmes kvaliteten af interviewet på

baggrund af den viden, som bliver skabt imellem intervieweren og den interviewede. Vejen til viden

findes i samspillet eller interaktionen imellem de to personers udveksling af synspunkter inden for

et fælles interesseområde (Kvale & Brinkmann,2009:18). Overordnet betragtes interviewet i denne

sammenhæng ”som et håndværk, som en vidensproducerende aktivitet og som en social praksis.”

(Kvale & Brinkmann,2009:33).

Til strukturering af interviewundersøgelsen fremhæver Steinar Kvale og Svend Brinkmann syv

faser (2009,46): De syv faser af en interviewundersøgelse

1. Tematisering. Formuler formålet med undersøgelsen og opfattelsen af det tema, der skal undersøges, før interviewene begynder. Undersøgelsens hvorfor og hvad bør være afklaret, før spørgsmålet om hvordan – metode – stilles.

2. Design. Planlæg undersøgelsens design og tag alle syv faser af undersøgelsen i betragtning, før interviewene påbegyndes. Undersøgelsen designes med henblik på at opnå den tilsigtede viden og under hensyntagen til undersøgelsens moralske implikationer.

3. Interview. Gennemfør interviewene på grundlag af en interviewguide og med en reflekteret tilgang til den

søgte viden og interviewsituationens interpersonelle relation.

4. Transskription. Klargør interviewmaterialet til analyse, hvilket almindeligvis omfatter en transskription fra talesprog til skreven tekst.

39

5. Analyse. Afgør på basis af undersøgelsens formål og emne og interviewmaterialets karakter, hvilke

analysemetoder der passer til interviewene.

6. Verifikation. Fastslå validiteten, reliabiliteten og generaliserbarheden af interviewresultaterne. Reliabiliteten henviser til, hvor konsistente resultaterne er, og validitet vil sige, om en interviewundersøgelse undersøger det, den har til formål at undersøge.

7. Rapportering. Kommuniker undersøgelsens resultater og de anvendte metoder i en form, der lever op til

videnskabelige kriterier, tager hensyn til undersøgelsens etiske aspekter og resulterer i et læsevenligt produkt.

I relation til struktureringen af min egen interviewundersøgelse vil jeg vende tilbage til de

overstående syv faser under afsnittet 3.3. Design af interviewundersøgelsen og 3.4. Metodekritik.

3.1.4. Fokusgruppe

”En fokusgruppe er ikke det samme som et gruppeinterview. At fortolke fokusgrupper som noget, der

generelt kan erstatte individuelle interviews, starter muligvis med en forveksling af fokusgrupper og

gruppeinterviews… Semistrukturerede former for gruppeinterviews involverer typisk en høj grad af

interaktion mellem interviewer og interviewpersoner i form af direkte spørgsmål og svar, ligesom man har i

individuelle interviews. Dette i modsætning til fokusgrupper hvor der typisk er meget interaktion mellem

interviewpersonerne.” (Halkier, 2009:9).

Distinktionen mellem fokusgruppe og gruppeinterview er helt central at holde sig for øje i forhold

til, hvad der skal fokuseres på før, under og efter en fokusgruppeundersøgelse. For mens

gruppeinterviewet har en høj grad af interaktion mellem interviewer og interviewpersoner, forholder

det sig noget anderledes i en fokusgruppe. I fokusgrupper betegnes intervieweren som en moderator

eller facilitator, hvis opgave det er at sætte rammerne i form af introduktion og spørgsmål og få

fokusgruppedeltagerne til indbyrdes at tale om og diskutere et bestemt emne.

Overordnet set er fokusgrupper defineret som en forskningsmetode, der bygger på at producere data

gennem gruppeinteraktion om et emne, som forskeren har bestemt på forhånd (Morgan,

1997:2)(Halkier, 2009:9). Derudover er der tale om en særlig type af data, som fokusgrupper har

mulighed for at producere:

”Fokusgruppers kombination af gruppeinteraktion og emne-fokus gør dem særligt velegnede til at

producere empiriske data, der siger noget om betydningsdannelser i grupper… Fokusgrupper er derfor

specielt gode til at producere data om mønstre i indholdsmæssige betydninger i gruppers beretninger,

40

vurderinger og forhandlinger. Man får noget at vide om, hvad en gruppe mennesker kan blive enige om

(eller uenige om!) i forhold til alle mulige emner…” (Halkier,2009:10-11).

I forbindelse med tilrettelæggelse af fokusgrupper, er der nogle metodiske valg og spørgsmål, der

skal tages stilling til – ”Hvem skal deltage, hvordan skal man få fat på dem, hvor mange, hvor

henne, og hvordan skal det foregå?” (Halkier,2009:26-46). Spørgsmålene tæller både nogle rent

praktiske, tids- og ressourcemæssige valg, som er op til den enkelte forsker at tage højde for og

samtidig justere efter undersøgelsens omfang og problemstilling. Dog er det vigtigt at tage stilling

til, hvorvidt man hælder til homogene eller heterogene grupper, dvs. om folk i fokusgruppen skal

bestå af folk, som kender hinanden, eller som ikke kender hinanden? Som hovedregel skal man dog

passe på med at gøre fokusgrupper alt for homogene eller heterogene, da der er risiko for, at

interaktionen enten bliver for ensformig og indforstået, eller for konfliktfyldt, og at nogle forståelser

ikke kommer til udtryk. Samtidig er det helt centralt, at udvælgelsen af deltagere passer til

undersøgelsens problemstilling, så man får relevante og analytisk brugbare data. Eksempelvis kan

udvælgelsen ske på baggrund af ”maksimum variation” eller være ”teoristyret” (Halkier, 2009:26-

31).

I forhold til selve struktureringen bliver der i litteraturen om fokusgrupper skelnet mellem tre

modeller (Halkier, 2009:38-42): 1. Den løse og åbne model

2. Den stramme model

3. Den blandede tragtmodel

Det er et vigtigt valg at tage stilling til moderatorens involvering i fokusgruppe-undersøgelser. Den

løse og åbne model er karakteriseret ved meget få, åbne og brede start-spørgsmål uden særlig meget

styring og involvering fra moderatorens side. Den stramme model er derimod kendetegnet ved flere

og mere specifikke spørgsmål. Mens den blandede tragtmodel er en kombination, som starter åbent

og slutter mere struktureret.

Ligesom det individuelle interview skal der til fokusgrupper udformes en spørgeguide. Valget af

indhold og spørgsmål i guiden skal afspejle de erkendelsesinteresser og den viden, man ønsker

fokusgrupperne skal producere. I modsætning til individuelle interview, er der dog i fokusgrupper

tale om start-spørgsmål, dvs. spørgsmålstyper som starter og understøtter udvekslinger,

41

diskussioner og forhandling mellem deltagerne (Halkier, 2009:42). Der kan stilles

opfølgningsspørgsmål, teoretisk styrede spørgsmål eller kontrast-spørgsmål, men overordnet set kan

start-spørgsmålene veksle mellem at være beskrivende eller vurderende. De beskrivende start-

spørgsmål lægger op til, at deltagerne beskriver og udveksler egne erfaringer, mens de vurderende

start-spørgsmål gør, at deltagerne foretager normative vurderinger og diskuterer disse (Halkier,

2009:41-43).

3.2. Dataindsamling

Indsamlingen af data er forløbet over cirka et halvt års tid – fra primo februar til medio juli 2012.

De empiriske data består overordnet af et projektopslag fra CSA, informationer hentet fra CSA’s og

TfA’s hjemmeside, referater fra bestyrelsesmøder, deltagelse i tre bestyrelsesmøder, et årsmøde og

et økonomiudvalgsmøde, samt gennemførsel af seks semi-strukturerede kvalitative interviews og en

fokusgruppe.

Dataindsamlingen er sket med henblik på at følge CSA’s bestyrelsesarbejde på så tæt hold som

muligt, og derfor har jeg deltaget i forskellige aktiviteter i forbindelse med bestyrelsesarbejdet – i

form af diverse møder. Derudover har jeg forsøgt at danne mig et mere indgående billede af CSA

ved at foretage fem kvalitative interviews med bestyrelsesmedlemmer i CSA. Og så har jeg i øvrigt

søgt af få et udefrakommende blik på CSA ved at interviewe TfA’s redaktør Ole H. Sørensen og

foretage et fokusgruppeinterview med fem deltagere fra CSA’s årsmøde.

Under dataindsamlingen blev jeg samtidig inddraget som en aktiv deltager på CSA’s årsmøde, hvor

jeg skulle hjælpe lidt til inden og under årsmødet, som blev afholdt på RUC. Bl.a. stod jeg for at

lave en poster over mit foreløbige projekt, som jeg skulle fremlægge for deltagerne under et såkaldt

”postermarked” ved studerende i arbejdsliv.

Selvom bestyrelsen i CSA har været meget hjælpsom i forhold til at udlevere mødereferater og

andre dokumenter, samt stille op til interviews, har perioden for dataindsamling samtidig været

præget af en meget uigennemskuelig og rodet struktur, hvor der ikke har været styr på, hvem der lå

inde med hvilke papirer, og hvem der havde ansvar for hvilke opgaver. Dog har bestyrelsen i

mellemtiden oprettet en Dropbox, hvor det er meningen, at alle CSA’s dokumenter, referater og

regnskaber skal indsamles.

42

I øvrigt har dataindsamlingen til tider været påvirket af forsinkelse eller sene svar på mail både

internt blandt medlemmer, men også når jeg har været i kontakt til de udefrakommende – TfA’s

redaktør Ole H. Sørensen og fokusgruppen. Den langsommelige mailkorrespondance har bl.a. været

årsag til udsættelse eller decideret aflysning af møder og har desuden skabt en anelse frustration og

ikke mindst tabte tråde.

Derudover kom jeg efter det første bestyrelsesmøde, som jeg deltog i, meget hurtigt på CSA’s

interne gruppe- og mailsystem, Groupcare, hvor jeg har modtaget alle fællesmail og fået et indblik i,

hvad der bliver arbejdet på og talt om imellem møderne.

3.2.1. Overordnet valg af design og metode Da specialet overordnet set er et casestudie af CSA og min egen rolle som projektskriver, har jeg

valgt bottom-up-designet, hvor jeg er gået i gang med casen uden nogen forhåndsopfattelse og i

form af en induktiv tilgang. Dermed har jeg løbende hentet oplysninger og indsamlet empiri, og

derefter bygget den teoretiske del op på baggrund af empirien.

Samtidig har specialet et single-case-design med multiple analyseenheder, idet der er taget

udgangspunkt i en enkelt case i form af CSA, hvor der underordnet er brugt flere analyseenheder –

CSA’s bestyrelse, TfA’s redaktør Ole. H. Sørensen, en fokusgruppe og min rolle som

projektskriver.

Valg af empiri er sket ud fra en induktiv metode, hvilket har taget afsæt i det enkelte tilfælde, men

med det formål at kunne udlede nogle mere generelle aspekter omkring meningsdannelse i en

projektskrivningsproces om en frivillig forening som CSA, og samtidig binde det sammen med en

meningsdannende og narrativ tilgang til forståelse af CSA’s identitetsskabelse.

3.2.2. Deltagerobservatør, medaktør og projektskriver

Skellet mellem involvering og distance i forhold til deltagerobservation skiftede karakter under mit

arbejde med CSA: Fra som udgangspunkt at have fokus på observation ved at holde en vis distance

til CSA, og så til at gå over til at involvere mig og deltage aktivt under nogle af CSA’s møder.

Allerede under det første bestyrelsesmøde, jeg deltog i, blev mit projekt diskuteret og sat på

dagsordenen, og bestyrelsen var meget lydhør over for mine ideer og udsagn, samtidig med at de

43

selv kom med deres syn på sagen. Det blev ved det efterfølgende bestyrelsesmøde besluttet, at jeg

skulle tage aktiv del i CSA’s årsmøde ved at fremstille en poster over mit projekt til et

”postermarked” og så være med ved velkomstbordene, så jeg kunne møde deltagerne og hjælpe til

med at finde deres navneskilte. Dermed blev jeg både deltagerobservatør og medaktør ved CSA’s

årsmøde.

Under mit feltarbejde blev det derfor hurtigt umuligt for mig at opretholde den distance, jeg ellers

havde indtaget fra start, og som jeg fandt central i forhold til at have et forholdsvis neutralt og

objektivt syn på CSA. Og da det gik op for mig i hvor stor en udstrækning, jeg efterhånden havde

involveret mig i CSA’s problemstillinger og deres foretagende, valgte jeg under min skriveproces at

cutte forbindelsen helt, så jeg som projektskriver igen kunne se med friske øjne på min empiri og

arbejde induktivt ud fra det, uden hele tiden at være præget af nye indtryk og aktiviteter i CSA.

Samlet set har arbejdet med CSA været påvirket af en svær balancegang mellem distance og

involvering, og jeg tror på, at min gradvise involvering og deltagelse under møderne har bidraget til

at skabe mere troværdighed og viden, både under selve møderne og i særdeleshed ud fra den indsigt

og de informationer jeg fik under de kvalitative interviews.

3.3. Design af interviewundersøgelsen

I forhold til Kvale og Brinkmanns syv faser i interviewundersøgelsen, jf. afsnit 3.1.3. Interview, har

jeg under design af interviewundersøgelsen valgt at opstille en kort beskrivelse af de syv faser i

forbindelse med min undersøgelse af CSA: Undersøgelse af CSA

1. Tematisering. Formålet med undersøgelsen er todelt og handler på den ene side om at hjælpe CSA med at

skabe en bedre kommunikation, og på den anden side om at analysere min rolle som projektskriver.

2. Design. Planlægning af seks individuelle interviews – fem af dem med bestyrelsesmedlemmer i CSA og et

med hovedredaktøren fra TfA, samt en fokusgruppe med deltagere fra CSA’s årsmøde.

3. Interview. Udformning af semi-strukturerede spørgeguides til hvert enkelt interview. De individuelle

interviews varede cirka mellem 40-60 minutter, fokusgruppen varede cirka 1 time og 40 minutter. Alle

interviewene blev optaget på diktafon. Fokusgruppen blev optaget både på diktafon og video.

4. Transskription. De seks interviews og fokusgruppen blev i første omgang transskriberet ordret, men er

efterfølgende blevet redigeret, så fyldord, tøveudtryk og gentagelser er minimeret.

5. Analyse. De seks interviews blev kategoriseret, gennemgået og analyseret i forhold til narrative fortællinger

og udsagn omkring identitets- og meningsskabelse i CSA. Mens fokusgruppen blev undersøgt i forhold til

44

deltagernes imageopfattelse og syn på CSA.

6. Verifikation. Reliabilitet og validitet blev kontrolleret gennem hele projektet, herunder interviewerens

reliabilitet og validiteten af den producerede viden.

7. Rapportering. Resultaterne er blevet udfoldet og rapporteret i dette speciale, samt i et tilføjet dokument med

handlingsanvisninger henvendt til CSA’s bestyrelse.

Under tematiseringen og planlægningen af undersøgelsen blev jeg allerede ved det første

bestyrelsesmøde enig med bestyrelsen om, at jeg først skulle foretage få individuelle interviews

med nogle medlemmer i bestyrelsen, og eftersom de ifølge projektopslaget ønskede en bedre

kontakt med deres medlemmer, foreslog jeg som udgangspunkt at lave en decideret

fokusgruppeundersøgelse med 2-3 fokusgrupper.

Men efter at jeg havde lavet mine indledende og researchorienterede interviews med CSA’s

bestyrelsesformand Hans Jørgen Limborg og TfA’s hovedredaktør Ole H. Sørensen, skiftede jeg,

pga. et ændret perspektiv på CSA, projektopslagets eksterne fokus ud med et internt, hvor

bestyrelsesmedlemmernes historier og meningsdannelse kom til at være i centrum. Dette betød, at

jeg på baggrund af en ændret problemstilling kun valgte at lave ét fokusgruppeinterview, men

derimod yderligere foretog fire kvalitative interviews med bestyrelsesmedlemmer i CSA.

Den tilsigtede viden i interviewundersøgelsen bygger dermed på de personlige fortællinger,

forståelser og oplevelser i forhold til CSA. Mens de moralske implikationer i undersøgelsen af CSA

har resulteret i, at specialet ikke direkte er henvendt til bestyrelsesmedlemmerne i CSA, men at

specialet derimod er skrevet ud fra min akademiske og faglige baggrund, har jeg derfor valgt at lave

en særskilt præsentation henvendt til CSA’s bestyrelse. I øvrigt har jeg fra begyndelsen bygget min

undersøgelse på informeret samtykke, som betyder ”at forskningsdeltagerne informeres om

undersøgelsens overordnede formål og om hovedtrækkene i designet såvel som mulige risici og

fordele ved at deltage i forskningsprojektet.” (Kvale & Brinkmann,2009:89). I spørgsmålet om

fortrolighed, er indhentning af oplysninger om interviewpersonernes professionelle baggrund sket

ud fra offentligt tilgængelige kilder på nettet, i form af CSA’s og TfA’s hjemmeside, samt

virksomhedssider fra de enkelte deltageres arbejdspladser. Derudover giver informanterne selv

oplysninger om sig selv i deres kvalitative interviews. Deltagerne i fokusgruppen er blevet

informeret om mulighed for anonymitet, hvis de havde et ønske om det, men ingen ytrede ønske

derom. Samtidig har CSA selv taget kontakt til mig som specialeskriver i form af deres

45

projektopslag, og har ligeledes ikke haft noget ønske om at fremstå anonyme, da de fra begyndelsen

har været meget åbne omkring deres problematiske situation. Dog ytres der i enkelte tilfælde under

interviewene ønske om, at noget specifikt og lidt konfliktfyldt stof ikke kommer med på båndet

eller interviewoptagelserne, hvilket jeg har respekteret. Så samlet set vil alle interviewpersonerne i

dette speciale være nævnt i form af deres fulde navn, baggrund og titel – i CSA’s og TfA’s tilfælde

både på et frivilligt og professionelt plan.

3.3.1. Udvælgelse af interviewpersoner

Udvælgelsen af interviewpersoner er sket ud fra tre forskellige udgangspunkter. Først fra et

ledelsesmæssigt perspektiv, hvor bestyrelsesformanden og hovedredaktøren er valgt som

informanter til at fortælle helt overordnet om foreningens og tidsskriftets historie, opbygning,

struktur, kultur m.m. Dernæst bygger fokusgruppen på et forbedret kontakt- og medlemsperspektiv,

hvor de fem personer til fokusgruppeinterviewet er valgt på baggrund af en deltagerliste fra CSA’s

årsmøde. Det sidste perspektiv har fokus på projektforslaget, fortællinger, identitetsforståelse i

forbindelse med CSA, og udvælgelsen er sket ud fra den kontakt, jeg især har haft med bestemte

bestyrelsesmedlemmer under min deltagelse i møder og ud fra min rolle som projektskriver.

Her følger i punktform en oversigt over de personer, som medvirker i interviewundersøgelsen:

1. Hans Jørgen Limborg – bestyrelsesformand i CSA, cand.tecn.soc, ph.d., arbejder til daglig som arbejdsmiljørådgiver og arbejdslivsforsker, medejer af TeamArbejdsliv ApS.

2. Ole H. Sørensen – ansvarshavende redaktør på TfA, cand.polyt., ph.d., arbejder til daglig på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) som seniorforsker.

3. Troels Godt Mathiesen - kasserer og bestyrelsesmedlem i CSA, arbejder til daglig som arbejdsmiljøkonsulent i BUPL Forbund, i afdelingen for løn og ansættelse.

4. Christa Jørgensen - bestyrelsesmedlem i CSA, kandidatstuderende på Institut for Psykologi på KU, hjælpelærer i arbejds- og organisationspsykologi på KU.

5. Ulrik Gensby – bestyrelsesmedlem i CSA, cand.scient.adm., ph.d.-studerende på Center for Arbejdsmiljø og Arbejdsliv. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring på RUC.

6. Sisse Grøn – bestyrelsesmedlem i CSA, cand.mag., ph.d., forsker på Center for Maritim Sundhed og Sikkerhed, Syddansk Universitet.

7. Fokusgruppen • Signe Tønnesen Bergmann – chefkonsulent hos Lederne. • Katrine Toft Mikkelsen – faglig sagsbehandler hos BUPL Hovedstaden. • Sven-Peter Nygaard – konsulent hos Dansk Arbejdsgiverforening, hvor han er en del af

samarbejdsnævnet. • Karen Mygind – arbejdsmiljøkonsulent i Den Sociale Virksomhed. • Lisette Jespersen – arbejdspsykolog hos psykologerne Jespersen & Laursen.

Vil vende tilbage med en uddybende beskrivelse af interviewundersøgelsens centrale deltagere

under min analyse af CSA.

46

3.3.2. Udformning af spørgeguides For at få produceret brugbar viden i forbindelse med min interviewundersøgelse, valgte jeg at lave

interviewene semi-strukturede, hvilket vil sige, at jeg havde nogle punkter, spørgsmål og

tematikker, som gik igen i alle interviewene. Det overordnede formål var at få interviewpersonernes

eget syn på CSA ud fra spørgsmål om eksempelvis relation, rolle og aktiviteter i forhold til CSA.

Det var deltagernes personlige oplevelse og mening, som jeg ønskede at få frem i interviewene.

Jeg forsøgte under udformningen af de forskellige spørgeguides at lægge op til beskrivelser,

fortællinger og vurderinger ved eksplicit at spørge ind til interviewpersonernes egen opfattelse, i

form af ”hvordan vil du beskrive…”, ”hvad mener du om…” og ”hvorfor er du…”. Derudover

indleder jeg især med spørgeordet ”hvordan”, da dette ofte implicerer en forklaring, beskrivelse

eller analyse at besvare spørgsmål af denne art. I øvrigt lod jeg mig inspirere af de generisk-

analytiske spørgsmål til arbejdet med sensemaking, jf. kapitel 2 afsnit 2.2.2.

En anden væsentlig orientering omkring udformning af spørgeguides er hentet fra James A.

Holstein og Jaber F. Gabriums ”The Active Interview” (1995:56):

” In practice, this means that interview schedules should be guides at best, not scripts, for the give-and-

take of the interview process. Schedules need sufficient flexibility to be substantively built up and altered in

the course of the interview. New questions and discussion items are added or combined as the interview

unfolds, according to the organization and diversity of meanings being conveyed.”

Det var vigtigt for mig at have en åben indstilling til de ting, der blev sagt under interviewet, så der

dermed var plads til opfølgende spørgsmål på interessante eller uklare udsagn. Og så var det også

en central del af interviewundersøgelsen hele tiden at tage højde for den baggrundsviden, jeg

løbende indhentede om CSA, ud fra research, de foregående interviews og mødedeltagelse.

I alt udformede jeg fem forskellige spørgeguides (se under bilag 1 og 2 – Spørgeguides til

interview, Spørgeguide til fokusgruppe) , da de to første interviews jeg foretog lå meget tidligt i min

undersøgelses- og researchfase, var spørgsmålene eller emneopdelingen omkring interviewene

meget åbne. Det første interview med Hans Jørgen Limborg og det efterfølgende interview med Ole

H. Sørensen bygger derfor på vidt forskellige spørgeguides, hvor den førstnævnte indeholder en

række spørgsmål, mens den næste er ordnet i overordnede emner og ikke deciderede spørgsmål.

47

Dernæst kører interviewene med Troels G. Mathiesen og Ulrik Gensby efter den samme

spørgeguide, da de har været involveret i mange af de samme projekter og har et meget indgående

kendskab til CSA. Ligesom Christa Jørgensen og Sisse Grøn også har den samme spørgeguide, da

de begge stod som kontaktpersoner på CSA’s projektopslag, og derfor blev de spurgt ind til denne

specifikke del. Overordnet set bygger alle interviewene med CSA’s bestyrelsesmedlemmer på

spørgeguides med den samme spørgemæssige og tematiske linje. Dermed ønskede jeg at skabe en

vis orden og sammenlignelighed i den producerede viden under interviewundersøgelsen, så de

individuelle interviews bedre kunne sammenstilles og bearbejdes i den efterfølgende analyse.

I forhold til udformningen af spørgeguiden til fokusgruppen gjorde der sig andre foranstaltninger

gældende. Her trådte jeg ikke i karakter som interviewer, men var mere en moderator eller

facilitator for hele forløbet. Min primære rolle var at sætte en ramme og introducere til det emne,

som fokusgruppen efterfølgende skulle diskutere. I udformningen af spørgeguiden anvendte jeg den

blandede tragtmodel, hvor jeg startede åbent og sluttede mere struktureret. Fokusgruppen byggede

ikke på interaktion imellem dem og mig, men var møntet på, at de skulle udveksle meninger og

synspunkter internt i gruppen. Jeg valgte at dele fokusgruppen op i to dele, hvor den første del

omhandlede deltagernes overordnede forhold til arbejdsliv, mens anden del gik på deres opfattelse

af CSA og TfA.

3.3.3. Udførelse, transskription og analyse af interviews og fokusgruppe

Udførelsen af interviewundersøgelsen strækker sig over cirka fire måneder – fra det første interview

med bestyrelsesformand Hans Jørgen Limborg i marts 2012 til det sidste interview i juli 2012 med

bestyrelsesmedlem Sisse Grøn. Her følger en oversigt over tid, sted og deltagere i

interviewundersøgelsen:

TID STED DELTAGER Den 21. marts 2012 TeamArbejdsliv, Valby Hans Jørgen Limborg Den 2. maj 2012 Statens Museum for Kunst Ole H. Sørensen Den 19. juni 2012 TeamArbejdsliv, Valby Fokusgruppen Den 26. juni 2012 Riccos kaffebar, Kbh. Ø Troels G. Mathiesen Den 16. juli 2012 Hjemme hos Christa J., Kbh. K Christa Jørgensen Den 17. juni 2012 CBS’ kantine Ulrik Genby Den 17. juni 2012 Café Kaffeladen, Kbh. Ø Sisse Grøn

Flere af de individuelle interviews’ placering bygger på et kompromis fra min side, da jeg gerne

ville gøre det så nemt for deltageren som muligt at nå hen til stedet. I de fleste tilfælde resulterede

48

det i, at interviewene fandt sted tæt på deltagernes arbejdsplads eller bopæl. I det første interview er

jeg på Hans Jørgen Limborgs arbejdsplads, hvor jeg ligeledes vælger at afholde mit

fokusgruppeinterview med foregående tilladelse fra Hans Jørgen Limborg. I interviewet med

Christa Jørgensen er jeg hjemme hos deltageren, hvilket skete ved et tilfælde, da der var for meget

larm på den café, hun havde valgt, og hun derfor selv foreslog, at vi kunne gå hjem til hende, da hun

boede lige om hjørnet. Det har ikke været uden problemer for mig at vælge denne fremgangsmåde,

da jeg ved at lade interviewene foregå nogle offentlige steder også risikerer visse støjkilder. Dette

valg har dog ikke været en stor problemkilde under transskriptionen af interviewene, da vi ofte

fandt rolige og afsides steder, hvor interviewene kunne foregå. Samtidig skabte det også en mere

tryg og hyggelig atmosfære, at interviewene foregik på steder, som deltagerne kendte godt til eller

havde et vist forhold til. Det var i dette tilfælde et bevidst valg at lade interviewpersonerne vælge

stedet for interviewene, men havde CSA haft nogle lokaler, de kunne have stillet til rådighed, havde

jeg muligvis valgt en anden løsning.

Hvad angår transskription af interview og fokusgruppe, valgte jeg den hårde og tidskrævende

løsning, hvor jeg transskriberede alt ordret fra ende til anden. Dette gjorde jeg både for

overskuelighedens skyld, så jeg senere hen nemmere kunne finde rundt i materialet. Men også ud

fra det synspunkt, at man ofte finder flere centrale passager og udsagn, som man i første omgang

ikke havde lagt mærke til. Derudover har jeg brugt det som en del af analyseprocessen, da jeg under

selve transskriberingen markerede steder med rødt, som jeg gerne ville kigge nærmere på.

Efter den første ordrette transskribering, har jeg til specialets bilag valgt at lave en redigeret udgave

af interviewene, som ikke indeholder så mange gentagelser og fyldord.

Under transskriberingen af interviewene har jeg ud fra den induktive metode hele tiden haft en

teoretisk indgangsvinkel for øje, hvor det har været væsentligt for mig løbende at se på, hvad

interviewene tilfører af ny viden, og hvordan dette kan blive analyseret ud fra forskellige teoretiske

synspunkter. Dette har i det endelige speciale ført til et teoretisk udgangspunkt i diskursanalyse,

sensemaking og narrativ teori, hvilket er udledt af et gentagende fokus på aspekter som frivillighed,

identitets- og meningsarbejde i de fortællinger, deltagerne kommer med. Det har været vigtigt for

mig hele tiden at forme det teoretiske fundament efter den viden, som løbende blev produceret i den

kvalitative interviewundersøgelse.

49

3.4. Metodekritik Der er flere problematiske aspekter ved at beskæftige sig med casestudier og kvalitative metoder,

især fordi der er så mange faldgruber og uvisse faktorer. Der er ikke på forhånd klare retningslinjer

og fastlagte designs og fremgangsmåder, og derfor er der mange individuelle valg og spørgsmål at

tage stilling til. I det foreliggende tilfælde har jeg gennem hele specialet forsøgt at gøre brug af min

logiske sans og akademiske viden, for at skabe sammenhæng, mening og fornuft i de spørgsmål og

problematikker jeg er stødt på undervejs i processen.

I de syv faser i min undersøgelse af CSA har jeg hele tiden tænkt over, hvad der har kunnet gøre mit

speciale mere kvalificeret, velovervejet og sammenhængende i forhold til min problemstilling og

mit formål. Jeg har gennem hele processen vekslet mellem at kvalificere den viden, jeg producerede

under interviewundersøgelsen, og min egen reliabilitet som interviewer.

Det er som oftest tvivlsomt, hvorvidt det er muligt at foretage generelle antagelser på baggrund af

de resultater, som kommer ud af en single-case-designet undersøgelse med multiple

analyseenheder, der tilmed gør brug af kvalitative metoder. Alligevel er der eksempler på, at

enkeltstående casebaserede undersøgelser kan sige noget om et fænomen og skabe brugbar viden

ved bl.a. at holde den producerede viden op imod nogle teoretiske indsigter. Det er altafgørende

med det teoretiske fundament i denne form for undersøgelse, og ofte vil der finde en falsifikation

sted frem for verifikation. Dette indebærer, at den producerede viden kan falsificere eller påvise

nogle fejl og mangler i de teoretiske indsigter, langt oftere end den kan bevise sandheden eller

rigtigheden af de samme teorier.

Det er vigtigt som projektskriver hele tiden selv at forholde sig kritisk over for sit eget materiale og

den metode og teori, man har taget i brug, og dermed ikke kigge efter eller fremmane bestemte

resultater, som ens materiale eller den producerede viden ikke indeholder. Det er centralt at holde

sin case ud i strakt arm og både se på den isoleret og i forhold til teoretiske, sociale og

samfundsmæssige indsigter. Samtidig er det væsentligt hele tiden at beskrive og argumentere for de

handlinger og valg, man undervejs har truffet, for derved at give læseren mulighed for selv at tage

stilling til casens logiske eller ulogiske sammenhæng. Hele specialet skal tjene som ét samlet

argument for de teoretiske forudsætninger, samt undersøgelsens spørgsmål og hovedresultater, og

derfor skal der gennem hele processen gøres overvejelser i forhold til validitet og reliabilitet.

50

Kapitel 4. Analyse Dette kapitel vil behandle og analysere hoveddelene af den indsamlede empiri. Som indgang til

casen vil jeg først lave en tekstanalytisk gennemgang af CSA’s projektforslag med udgangspunkt i

Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse og den tredimensionelle model. Efterfølgende vil jeg

fremhæve væsentlige kommentarer og udsagn fra fokusgruppen og interviewet med

hovedredaktøren for TfA, Ole H. Sørensen, hvilket skal være med til at give en forestilling om

CSA’s image-position. I den næste del vil jeg analysere interviewene med bestyrelsesmedlemmerne

i CSA med særlig fokus på de tre nøgleord – frivillighed, identitet og mening. Afslutningsvis vil jeg

beskæftige mig med min egen meningsskabende proces og rolle som projektskriver ud fra Karl E.

Weicks sensemaking-teori og den narrative tilgang.

4.1. Indgang til casen

Den første del af problemformuleringen tager udgangspunkt i projektforslaget fra CSA og søger en

forklaring på, hvorfor CSA vælger at råbe om hjælp gennem et projektopslag. Dette opslag gav mig

i sin tid det første indtryk af CSA og er samtidig med til at sige noget om CSA’s eksterne

selvfremstilling eller udtryk. I den følgende del vil jeg derfor foretage en tekstanalyse af

projektforslaget fra CSA (se bilag 3) med udgangspunkt i Norman Faircloughs kritiske

diskursanalyse, jf. afsnit 2.1.2. En tekstanalytisk ramme.

I min tekstanalyse vil jeg indtage den kritiske modtagers position over for teksten og søge svar på

tre centrale spørgsmål i forhold til tekstens argumentation (Jensen, 2011;33-34): " Hvad er afsenderens egentlige hensigt med teksten?

" Hvordan argumenteres der for denne hensigt?

" Hvorfor argumenteres der på netop denne måde?

Derudover vil jeg på det tekstlige niveau overordnet se på sprog, ordvalg og grammatiske forhold,

og så i forbindelse med den diskursive praksis se på genrer, udsagnskraft og talehandlinger i

teksten. Under den sociale praksis vil jeg udvide tekstanalysen af CSA’s projektforslag til at

omhandle en overordnet analyse af CSA’s ”ønskede” identitet i projektforslaget sat over for CSA’s

”virkelige” identitet, hvilket vil ske i forhold til det første ”virkelige” møde, jeg havde med CSA’s

bestyrelse. Dette første møde fandt sted under et på forhånd planlagt bestyrelsesmøde på SFI (Det

Nationale Forskningscenter for Velfærd) mandag d. 6. februar 2012. For ikke kun at medtage mit

51

eget indtryk og deltagerobservation af foreningen vil jeg medtage uddrag fra referatet til

bestyrelsesmødet.

4.1.1. Tekstanalyse af CSA’s projektforslag

Til det første spørgsmål – Hvad er afsenderens egentlige hensigt med teksten? er der taget

udgangspunkt i Toulmins argumentationsmodel (Jensen, 2011;76-77)(Nielsen, 2001;176-177), for

på den måde at finde frem til hensigten eller hovedpåstanden i teksten.

Hovedpåstanden kan findes ved at spørge, hvad afsenderen vil have modtagerens tilslutning til.

Desuden underbygger afsenderen denne påstand med et såkaldt belæg, der kan findes ved at spørge

om, hvad afsenderen bygger påstanden på. Samtidig er der et underliggende belæg i form af en

hjemmel, der findes ved at spørge, hvordan belægget og påstanden hænger sammen.

Strukturmæssigt er CSA’s projektforslag opdelt i fire forskellige afsnit, hvor det første afsnit

introducerer og beskriver CSA som forening, det andet afsnit fokuserer på CSA’s problemer og

mulige arbejdsområder, og det tredje afsnit konkretiserer hovedopgaven og formålet med teksten,

mens den sidste del afrunder og kommer med faktuelle kontaktoplysninger.

Overordnet set findes den centrale argumentation i tekstens to midterafsnit, og der kan i den

forbindelse opstilles følgende argumentationsmodel for projektopslaget:

CSA’s bestyrelse (afsenderen) søger ud fra ovenstående model tilslutning til at få ”en gruppe

kommunikations-, IT- eller organisationsstuderende” (modtagerne) til at ”bruge CSA som case”, da

Hjemmel: Når noget er gammeldags og lidt rodet, trænger det til en ”ansigtsløftning”

Hovedpåstand: ”CSA trænger til en ansigtsløftning”

Belæg: ”CSA’s struktur er gammeldags og lidt rodet… medlemmer/ abonnenter burde kunne bringes bedre i spil”

52

foreningen efter eget udsagn ”trænger til en ansigtsløftning”. Til at underbygge denne påstand

beskriver de deres egen struktur som ”gammeldags og lidt rodet”, og at de ”burde kunne bringe

deres medlemmer/abonnenter bedre i spil”. Det, der forbinder hovedpåstanden med belægget, er, at

når noget er ”gammeldags og lidt rodet”, trænger det til en ”ansigtsløftning”. Desuden har CSA en

underliggende idé om, at de studerende kan og vil hjælpe foreningen ud af dets problemer i form af

en akademisk afhandling, eller som der foreslås i teksten ”et idékatalog over CSA’s muligheder for

nye veje til at nå medlemmerne og også gerne udvide brugerskaren”.

Da Toulmins model er en meget simplificeret måde at arbejde med argumentation på, er der både

mulighed for at udvide modellen eller se på andre argumenter i teksten. Men til dette speciales

formål, er det kun væsentligt at fremhæve hovedpåstanden eller den egentlige hensigt med teksten.

Det andet spørgsmål er - hvordan argumenteres der for denne hensigt? Her er det centralt at se på

den genre eller diskurs, som anvendes i teksten. Da der er tale om et projektforslag til en akademisk

opgave, gøres der i høj grad brug af en videnskabelig diskurs ved især at anvende en

fagterminologi. Ordene ”case”, ”forskning” og ”formidling” optræder eksempelvis i

projektforslaget, men er også hyppigt anvendte ord inden for den akademiske verden. Mens

”rebranding”, ”kommunikationsmidler” og ”brugerdreven innovation” fx er hentet fra en mere

specifik organisations- og virksomhedsorienteret terminologi. Da det er et meget omfattende

arbejde at redegøre for alle diskurser og genrer i en tekst, vil jeg i forhold til mit formål med

tekstanalysen ikke behandle dette aspekt yderligere. Men overordnet set argumenterer teksten

gennem et akademisk og organisatorisk fagsprog, og dermed er der brugt en videnskabsdiskurs.

Et centralt ord i forbindelse med CSA’s argumentation er brugen af formuleringen

”ansigtsløftning”. Ifølge Den Danske Ordbog skelnes der imellem to betydninger af ordet: 1. Kosmetisk indgreb hvor ansigtshuden strammes, så rynker m.m. bliver glattet ud

2. OVERFØRT fornyelse der giver noget forældet eller forfaldent et frisk, tidssvarende præg

I CSA’s projektforslag optræder ordet ”ansigtsløftning” i overført betydning eller metaforisk, dvs.

at metaforens billedled erstatter realleddet i form af lighed (Jørgensen, 1999;72). Her er billedleddet

hentet fra den menneskelige krop eller mere konkret ansigtet, som i den første betydning bliver

strammet op eller glattet ud. Men i den anden overførte betydning bruges dette billedled til at

fortælle om fornyelse af noget forældet eller forfaldent, så det får et frisk, tidssvarende præg. Og da

53

der i projektforslaget står, at ”CSA’s struktur er gammeldags og lidt rodet”, hænger dette meget

godt sammen med, at de metaforisk set ”trænger til en ansigtsløftning”. Brugen af ordet

”ansigtsløftning” resulterer dog i et noget usagligt, ukonkretiseret og uforpligtende udtryk i forhold

til tekstens helhed. Samtidig er det med til at gøre teksten lidt diffus og stille spørgsmålstegn ved,

hvad det egentlig er CSA ønsker at få ud af dette projektforslag.

Et andet bemærkelsesværdigt ord findes i projektforslagets overskrift, hvor der står ”Rebranding af

foreningen Center for Studier i Arbejdsliv (CSA)”. Ordet ”rebranding” er umiddelbart svært at

definere entydigt, da det i litteraturen optræder i mange forskellige sammenhænge.

En måde at behandle ordet ”rebranding” på er at skelne imellem ”branding” og ”rebranding”. I

Mie Femø Nielsens bog ”Strategisk kommunikation” (2010) bliver de to ord sidestillet med

konstruktion og rekonstruktion, hvor ”branding” kan henføres til en ny virksomhed, der helt fra

bunden skal skabe sig en identitet og et image, imens ”rebranding” refererer til en allerede

eksisterende virksomhed, som gerne vil skabe et nyt image og samtidig arbejde med sin identitet,

hvilket også er tilfældet med CSA. ”Rebranding” er dermed en strategisk og positiv orienteret

proces, som ændrer eller fornyer et allerede eksisterende ”brand” hos en organisation til det bedre.

Brugen af ordet ”rebranding” vidner dermed om, at CSA på en eller anden måde ønsker at arbejde

med foreningens image og identitet. Dog er det igen noget ukonkretiseret og diffust i selve

projektforslagets indhold, hvad denne ”rebranding” står for, da ordet kun optræder i overskriften,

men ikke anvendes eller uddybes i resten af teksten.

I en sprogvidenskabelig kontekst refererer tekstens ”modalitet” til, den ”måde et sagsforhold er

udtrykt på”, og der skelnes herunder imellem mulighed og nødvendighed (Den Store Danske –

Gyldendals åbne encyklopædi). CSA’s projektforslag bærer særligt præg af at være et ”forslag” til

en akademisk opgave i form af mulige åbninger til modtageren, som fx ”vi er med på de fleste

ideer”. Samtidig gøres der overvejende brug af modalverbet ”kan” eller ”kunne” i tekstens to

midterafsnit, hvilket er med til at indikere, at der er tale om en mulighed og ikke en fast stillet

opgave. Dermed udgør projektforslagets overordnede brug af modalverber en mulighed, da der ikke

opstilles nogen krav, forpligtelser eller nødvendigheder i forhold til tekstens modtager.

54

Der er i øvrigt en anden iøjnefaldende implikation i tilknytning til brugen af følgende formulering

”Vi tilbyder”, hvor der efterfølgende opstilles punkterne: • en platform at prøve ideer ud fra

• et udvidet netværk af kompetente folk

• praksisnær erfaring

Her går projektforslaget fra en videnskabelig diskurs til en mere kommerciel diskurs med fokus på

den kommissive talehandlingstype ”tilbyder”, hvilket understreger en forpligtende holdning, hvor

CSA lover noget til modtageren. Altså bruger CSA denne punktopstilling og modtagerorienterede

holdning til at understrege styrkerne for modtageren ved at tage dem som case. Samtidig er der i

denne udformning taget højde for en konkurrencesituation, hvor CSA positionerer sig selv som

udbyder af et produkt og dermed prøver at gøre sig attraktiv i modtagerens øjne. Foreningen ønsker

at fremstå som en åben forening og vægter derfor alle modtagerens muligheder frem for at

understrege deres egne. Herunder er den implicerede holdning, at det er spændende at arbejde med

noget, hvor dagsordenen ikke er sat på forhånd. Det er dermed modtageren, som kan vælge at tage

imod det såkaldte tilbud eller ej, og derved sætter CSA modtageren i en overlegen position, og sig

selv i en underlegen position. Hele projektforslaget kan i form af den overordnede udsagnskraft

derfor stå som et tilbud til modtageren.

Derudover understreger CSA’s bestyrelse sin imødekommenhed og velvilje over for modtageren

ved at den gerne vil være behjælpelige med at generere data: ”I kan få referater, publiceringer og

lign., deltage i møder, lave fokusgrupper med medlemmer, eller hvad I nu kan finde på. Det kan

også være, at I vil gennemføre et eksperiment og evaluere effekten, vi er med på de fleste ideer.”

CSA åbner altså op for den helt store undersøgelse af foreningen, hvor alt kan lægges frem til skue.

Samtidig er de med på en lidt mere udforskende og kreativ tilgang, der giver de studerende

mulighed for at eksperimentere med deres forening og bruge dem som en form for forsøgspersoner.

Det tredje spørgsmål i forhold til argumentationen i teksten går på, hvorfor der argumenteres på

netop denne måde?

Hele projektopslaget er møntet på, at de studerende selv kan definere og vinkle deres opgave ud fra

deres egen ekspertise og interesse. Årsagen til, hvorfor der argumenteres på denne måde, kunne

hænge sammen med, at CSA ikke ønsker at låse de studerende fast på noget, men i stedet for vil

55

åbne op for forskellige muligheder og løsningsforslag. Men alt i alt kræver en dybereliggende

besvarelse af dette spørgsmål, at baggrunden og tankerne bag projektforslaget undersøges nærmere,

hvilket vil blive uddybet senere i specialet i forbindelse med analysen af interviewundersøgelsen.

CSA’s projektforslag henvender sig til ”en gruppe kommunikations-, IT- eller organisations-

studerende”. Foreningens fokus på at få en ”gruppe” til at arbejde med foreningen kan hænge

sammen med, at CSA oprindeligt har rødder i RUC, der som institution er meget gruppeorienteret.

Samtidig er der i CSA flere, som arbejder eller studerer på RUC, hvor studieforløb er bygget op

omkring gruppearbejde, og dermed er der en helt særlig gruppementalitet. Alligevel er

kontaktpersonerne i projektforslaget bestyrelsesmedlemmerne Sisse Grøn og Christa Jørgensen, der

henholdsvis er fra Syddansk Universitet og Københavns Universitet, hvor det er mere almindeligt at

lave studieprojekter og gå til eksamen enkeltvis. Her er det dog samtidig værd at bemærke, at

selvom projektforslaget er henvendt til en gruppe, så bærer hele teksten præg af en stor åbenhed

over for andre muligheder og ideer. For selvom CSA giver udtryk for nogle særlige forventninger

og forestillinger, så er der lagt op til, at de studerende selv kan være med til at definere deres

undersøgelsesområde og projekt.

Da jeg første gang tog kontakt til foreningen, fik jeg fat i Sisse Grøn, som er post.doc på Center for

Maritim Sundhed og Sikkerhed, Syddansk Universitet. Og efter en længere samtale med hende,

sendte hun en mail ud til bestyrelsen, hvor hun informerede dem om, at hun havde inviteret mig til

det næste bestyrelsesmøde.

Bestyrelsesmødet fandt sted på SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd), d. 6. februar

2012, og allerede efter en præsentation af de elleve tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer inklusiv

mig selv, blev der sat fokus på ”Rebranding” som det andet punkt på dagsordenen. Et uddrag fra

mødereferatet af d. 6. februar 2012 fremdrager nogle af CSA’s problematikker:

”Bestyrelsen mener, at der skal ske noget nyt med foreningen, og at der godt kunne ske noget mere. Men

bestyrelsen har ikke selv ressourcer til det, og derfor er det oplagt at samarbejde med en

specialestuderende. Opslaget er lavet ret åbent.

En af problematikkerne er, at CSA kun har kontakt til medlemmerne en gang om året. Derudover har der

været stort medlemsfrafald. Det handler også om at blive mere synlige i de miljøer, hvor det kunne være

relevant at blive mere synlige. En anden problematik er, at der er mange medlemmer, der ikke ved, at de

også er medlem af en forening.”

56

Først og fremmest har CSA’s bestyrelse mangel på ressourcer, hvilket har ført til, at de gerne vil

samarbejde med studerende fra forskellige universiteter. I dette tilfælde mig som

specialestuderende. Der er desuden nogle basisstuderende fra den samfundsvidenskabelige del på

RUC, som på daværende tidspunkt har taget kontakt, og som gerne vil skrive om dem. Men da

deres projekt gik mere på den økonomiske og samfundsorienterede side af CSA, har der ikke rigtig

været overlap til mit mere sprogligt orienterede speciale. Vil kort berøre RUC-gruppens

projektrapport under analysen af min egen meningsskabende proces. En anden tilføjelse i denne

sammenhæng er, at CSA yderligere blev kontaktet af to kommunikationsstuderende fra KU, som

ønskede at skrive om dem. Men for ikke at tage munden for fuld i forhold til at skulle stille op til

interview m.m. valgte CSA at give dem et pænt afslag.

CSA har overordnet set ønsket at gøre projektopslaget åbent, så de kan få nye input til, hvordan de

kommer i kontakt med potentielle og nuværende medlemmer. Som et helt overordnet problem giver

bestyrelsen desuden udtryk for, at de ikke rigtig ved, hvem deres medlemmer er, og hvor de kan

rekruttere nye medlemmer? Deres problem har været tiltagende, så de har oplevet et stort

medlemsfrafald de senere år. Desuden er det vigtig for dem at blive mere synlige og skabe sig et nyt

image udadtil, hvilket underbygger deres fokus på ”Rebranding”.

I samme mødereferat af d. 6. februar 2012 beskriver bestyrelsen desuden et af deres fremtidige

hovedmålsætninger: ”CSA skal i fremtiden i højere grad henvende sig til sin målgruppe via

internettet, hvilket er en let og omkostningsfri kanal, men bestyrelsen har ikke så mange ressourcer

og de rette kompetencer.”

Igen fokuserer bestyrelsen meget på ressourcer og kompetencer, som tilsyneladende er en

mangelvare, hvad angår deres henvendelse på internettet og udvikling af CSA’s hjemmeside.

Samtidig har medlemstallet været faldende, efter CSA og TfA mistede deres forhenværende web-

redaktør, som konstant holdt hjemmesiden opdateret. Ved web-redaktørens afgang forsvandt også

den hjemmeside, han havde lavet til dem, og de måtte derfor lave en ny. Bestyrelsen har

efterfølgende oprettet et udvalg, som skal stå for fornyelse af hjemmesiden, men pga. af manglende

ressourcer, har de ikke været i stand til at holde hjemmesiden opdateret.

Overordnet set er der tre centrale områder, som CSA selv mener, de skal arbejde på:

1) Faldende medlemstal

57

2) Manglende synlighed

3) Uopdateret hjemmeside

På mange punkter hænger de tre ovenstående problematikker uløseligt sammen. For som et åbenlyst

løsningsforslag kan CSA ved hjælp af en opdateret hjemmeside bl.a. skabe mere synlighed og

samtidig vise et nyt og mere attraktivt ”ansigt” udadtil, hvilket muligvis kan få medlemstallet til at

stige igen. Men dette er ikke umiddelbart nok, de er også nødt til at vise deres ”ansigt” på andre

måder og bl.a. i form af deres årsmøde og andre aktiviteter, som de arrangerer, gøre bedre

opmærksom på dem selv som forening.

I forhold til CSA’s sociale praksis var der ud fra mit synspunkt et tydeligt skel imellem den

”ønskede” identitet og selvfremstilling i projektforslaget, sat over for den opfattelse og det

”virkelige” indtryk jeg fik af CSA’s bestyrelse under mit første møde med dem.

Flere punkter i projektforslaget blev dekonstrueret under mødet med bestyrelsen, fx vidste

bestyrelsen overhovedet ikke, hvor mange medlemmer de i virkeligheden havde, eller hvem deres

medlemmer i det hele taget var. Men i projektforslaget står der, ”at foreningen har 400-500, som i

øjeblikket er mest passive”. Det undrede mig i øvrigt, hvordan forholdet imellem medlemmer i CSA

og abonnenter på TfA hang sammen, eftersom der i projektforslaget står, at ”Denne opgave

vedrører udelukkende bestyrelsens arbejde”. Men jeg blev under bestyrelsesmødet af d. 6. februar

2012 informeret om, at abonnenterne på TfA også skal betragtes som medlemmer af CSA, de ved

det bare som oftest ikke selv.

Derudover gav CSA’s bestyrelsesmedlemmer indtryk af, at de godt vidste, at der var noget galt med

deres hjemmeside. Men efter at et webudvalg med folk fra både CSA og TfA nu havde arbejdet på

det i nogle år, virkede det som om, der var en opgivende og fortvivlet stemning over for det projekt.

Under bestyrelsesmødet d. 6. februar 2012 blev jeg klar over, at der var nogle indre strukturer og

forhold i CSA, som slet ikke hang sammen, og som jeg var nødt til at undersøge nærmere for at

forstå foreningen bedre. For selvom CSA i projektopslaget understreger, at de har en ”gammeldags

og lidt rodet” struktur, kom det virkelig bag på mig, at det stod så grelt til. Umiddelbart fandt jeg

projektforslaget meget tiltalende og professionelt sat op med et iøjnefaldende navnelogo øverst på

siden og et hav af videnskabelige fagtermer. Men da jeg mødte CSA’s bestyrelsesmedlemmer første

58

gang, bar det præg af en noget løs, uformel og indforstået omgangstone. Og jeg hjalp tilmed nogle

af bestyrelsesmedlemmerne med at brygge kaffe og te til mødet, da dette ikke var klargjort på

forhånd. Det var overordnet set slet ikke det professionelle og højtidelige forum, som jeg havde

forventet at skulle møde og observere. Det kom samtidig frem under mødet, at det ikke kun var

kontakten til foreningens medlemmer, som ikke fungerede, der var også interne problematikker i

foreningen, som jeg senere i forløbet ønskede at undersøge og få frem i søgelyset.

Jeg troede som udgangspunkt, at CSA havde styr på den identitetsmæssige side, i forhold til hvad

foreningen stod for og repræsenterede indadtil, men umiddelbart blot manglede nogle input til at

skabe en bedre kommunikation udadtil. Dog stod det efter det første møde hurtigt klart, at

foreningens ”ønskede” identitet i projektforslaget ikke stemte helt overens med foreningens

”virkelige” identitet. Og derfor har jeg i min videre analyse valgt at fokusere på det frivillige,

identitets- og meningsskabende aspekt i CSA.

4.2. Oplevelse af CSA For at underbygge tekstanalysen af CSA’s projektopslag, vil jeg i det følgende medtage nogle

punkter fra en fokusgruppe, som jeg fik stablet på benene d. 19. juni 2012, og som foregik i

TeamArbejdslivs lokaler i Valby. Fokusgruppen bestod af fem personer med et forskelligartet

forhold og kendskab til CSA, nogle med en meget begrænset erfaring og andre med flere års

kendskab til CSA, tidsskriftet og årsmøderne.

4.2.1. Kort introduktion til deltagerne i fokusgruppen

Deltagerne i fokusgruppen er valgt på baggrund af deltagerlisten til CSA’s årsmøde på RUC d. 29.

marts 2012 med temaet ”Tid til mening – Fremtidens behov for et berigende arbejde”. Jeg søgte på

forhånd deltagere med et differentieret kendskab til CSA og TfA, så jeg kunne få fremdraget

forskellige syn og oplevelser af CSA. I forhold til sammensætningen af fokusgruppen ønskede jeg

også som udgangspunkt en vis spredning mellem mænd og kvinder. Dog var der desværre to afbud

inden fokusgruppens afholdelse. Derfor endte gruppen med at være lidt skævt fordelt med kun én

mand og fire kvinder. Alligevel viste det sig, at der var en god dynamik i gruppen, hvor alle kom til

orde og fik givet udtryk for deres synspunkter og personlige oplevelser.

Deltagerne i fokusgruppen var: • Signe Tønnesen Bergmann – chefkonsulent hos Lederne

59

• Katrine Toft Mikkelsen – faglig sagsbehandler hos BUPL Hovedstaden • Sven-Peter Nygaard – konsulent i samarbejdsnævnet hos Dansk Arbejdsgiverforening (DA),

og en del af NFA’s Videnscenter • Karen Mygind – arbejdsmiljøkonsulent i Den Sociale Virksomhed • Lisette Jespersen – arbejdspsykolog og medejer hos psykologerne Jespersen & Laursen, har

tidligere arbejdet for NFA Signe Tønnesen Bergmann og Lisette Jespersen havde kendt til CSA og TfA over en længere

årrække. Signe Tønnesen Bergmann helt fra sin studietid på RUC, mens Lisette Jespersen havde

stiftet bekendtskab med CSA og TfA gennem sit erhverv som arbejdspsykolog og gennem tidligere

kollegaer. Begge havde deltaget i flere af årsmøderne. Katrine Toft Mikkelsen og Karen Mygind

havde et mere begrænset kendskab til CSA, men havde begge deltaget i nogle af CSA’s årsmøder,

og så abonnerede Katrine Toft Mikkelsen på TfA. Sven-Peter Nygaard havde kun deltaget i ét

årsmøde og havde derfor et yderst begrænset kendskab til CSA.

4.2.2. Fokusgruppens syn på CSA

Helt overordnet var fokusgruppens syn på CSA meget positivt, både tidsskriftets artikler og

årsmødernes temaer og indhold fik ros. Alligevel var der også punkter, som trådte mindre tydeligt

frem, og som understregede en lidt uklar image-opfattelse af CSA fra deltagernes side.

I fokusgruppen var der bl.a. en nytilkommen ved navn Sven-Peter Nygaard, konsulent i DA, som

udtalte følgende:

”Jeg er først kommet i kontakt med CSA her på det sidste årsmøde, og TeamArbejdsliv kender jeg lidt som

ansøger til projekter i strategisk arbejdsmiljøforskningsudvikling. Men det er meget overfladisk, jeg har

ikke nogle ansigter på, heller ikke på CSA, og det vil jeg gerne have. Og der kan jeg forstå, at I har et blad,

som jeg heller ikke abonnerer på, det skal jeg så, det må jeg få.”

Årsagen til, at Sven-Peter Nygaard refererer til TeamArbejdsliv, er først og fremmest, at

fokusgruppeinterviewet fandt sted i et af TeamArbejdslivs mødelokaler. I øvrigt ved Sven-Peter

Nygaard, at CSA’s bestyrelsesformand Hans Jørgen Limborg er medejer af TeamArbejdsliv.

En interessant ting i forbindelse med denne udtalelse er, at Sven-Peter Nygaard har været på CSA’s

årsmøde uden at få sat ”ansigter på” ét eneste af CSA’s bestyrelsesmedlemmer. Heller ikke på

trods af, at bestyrelsesformand Hans Jørgen Limborg både bød velkommen og præsenterede

årsmødet og foredragsholderne, samt afrundede årsmødet. Desuden havde alle navneskilte på, hvor

60

der stod, hvad de hed, og hvor de kom fra. Men da CSA’s bestyrelsesmedlemmer muligvis ikke har

været synlige nok blandt deltagerskaren, har Sven-Peter Nygaard ikke bemærket dem. Og i øvrigt

erfarede Sven-Peter Nygaard først under fokusgruppeinterviewet, at CSA udgav et tidsskrift. Også

selvom der var opsat flere eksemplarer af tidsskriftet på et bord og en stander i foyeren under selve

årsmødet, hvor deltagerne kom ind og opholdt sig i pauserne og gik rundt under postermarkedet.

Hvis vi fortsætter med at følge fokusgruppeinterviewet efter Sven-Peter Nygaards ovenstående

udsagn om at abonnere på tidsskriftet, er der en ordudveksling i fokusgruppen, som er

bemærkelsesværdig, fordi den er med til at understrege, at der i bund og grund ikke er en klar idé

om, hvad CSA står for, og hvordan foreningen hænger sammen. Og dette på trods af, at enkelte

deltagere har kendt til CSA over en længere årrække. Desuden viser uddraget, at jeg selv er

nødsaget til at byde ind og bidrage med oplysninger til fokusgruppen, da deltagerne i fokusgruppen

tøvende henvender sig til mig og tvivler på det eksakte svar.

Nedenstående er et længere uddrag af den videre dialog efter Sven-Peter Nygaards udtalelse om at

anskaffe sig tidsskriftet: ”Karen Mygind (arbejdsmiljøkonsulent, Den Sociale Virksomhed): Det må du overveje. Sven-Peter Nygaard: Ja. Sven-Peter Nygaard: Så jeg er ny interessepart i forhold til CSA. Lisette Jespersen (arbejdspsykolog, Jespersen & Laursen): Det er virkelig billigt og meget godt. Sven-Peter Nygaard: Ja, det kan jeg høre, når I taler om det. Jeg er også overbevist allerede. Karen Mygind: CSA – hvad er det nu, det står for? Mika Ito Bruun: Center - Signe Tønnesen Bergmann (chefkonsulent, Lederne): - for Studier i Arbejdsliv. Karen Mygind: Og det er det forskningssamarbejde, der er på RUC, ikke også? Signe Tønnesen Bergmann: Nej, det er det ikke. Sven-Peter Nygaard: Nej, det er noget tredje. Signe Tønnesen Bergmann: Nej, de hedder noget andet. CSA er en forening til fremme af viden om arbejdsmiljø, dybest set, som udgiver et blad, som hedder – Mika Ito Bruun: Tidsskrift for Arbejdsliv. Signe Tønnesen Bergmann: Tidsskrift for Arbejdsliv, som kommer fire gange om året.

61

Karen Mygind: Der er vel ikke rigtig nogen, som er fuldtids i CSA, vel? Signe Tønnesen Bergmann: Nej, det er frivilligt. Karen Mygind: Det er på frivilligt basis, de arbejder. Det er folk, der arbejder andre steder. Mika Ito Bruun: Det er en forening. Signe Tønnesen Bergmann: Men det er en forening. Lisette Jespersen: Men det bygger vel også meget på, det er jo sådan meget centreret omkring RUC det hele. Sven-Peter Nygaard: Ja, det er RUC-studerende, der bevirker det. Signe Tønnesen Bergmann: Forskere. Mika Ito Bruun: Det er primært forskere. Sven-Peter Nygaard: De har i hvert fald studerende i det. Karen Mygind: På forrige årsmøde der lød det som om, der også er en del studerende inde fra KU. Signe Tønnesen Bergmann: Ja, fra sundhedsvidenskab. Karen Mygind: Fra sociologi, eller var det en underafdeling? Sven-Peter Nygaard: Sundhedsvidenskab. Signe Tønnesen Bergmann: Sundhedsvidenskab. Sidste år var det skygge, det der skyggetema der, det var inde på KU. Karen Mygind: Og der lød det som om, at der var en del af dem, der også er med i CSA, altså. Signe Tønnesen Bergmann: Ja. Karen Mygind: Af dem der var der. Signe Tønnesen Bergmann: Men jeg har sådan set også kendt CSA, lige siden jeg studerede, tror jeg. Men sådan lidt perifert fordi, som I siger, det har været meget centreret på RUC og Helge Hvid og Claus T. Og Henrik har været meget aktiv omkring det. Og Henrik og Helge Hvid har vist været redaktør i rigtig mange år, jeg ved ikke, om han er det lige p.t. Men han har været. Men det har været sådan lidt. Jeg vidste godt, det var der, men jeg har ikke haft så meget med det at gøre. Men så har vi, der hvor jeg arbejder i Lederne, der har vi abonneret på det. Og jeg må tilstå, at jeg rent faktisk ikke ved, om vi p.t. abonnerer på det? Men vi har i hvert fald abonneret på det i et stykke tid. Og så har jeg været til de to sidste årsmøder, og det var altså primært pga. temaet, vil jeg sige. Altså, det var indholdet, vi kom efter. Men det er også sådan et, det skal man ligesom komme til-agtigt. Altså nå, nu kommer årsmødet, det skal vi jo til. Altså næsten uanset, hvad det er. Ikke fuldstændig, men alligevel sådan et eller andet, det skal man da komme til. Lisette Jespersen: Jeg havde det også meget i starten, at så var det meget temaet, jeg gik efter, det har det måske også været de sidste par år. Men samtidig sker der det, at man møder nogle andre, som beskæftiger sig med arbejdsmiljø, og derfor så er det sådan godt erfaringsmæssigt, ik’. Katrine Toft Mikkelsen (faglig sagsbehandler, BUPL Hovedstaden): Det synes jeg også, hvad var det, det hed sidste år, var det skyggesider eller sådan noget? Signe Tønnesen Bergmann: Ja. Katrine Toft Mikkelsen: Først så tænkte jeg sådan, hvad i alverden skal jeg bruge det til? Men så tænkte jeg, nu møder jeg op, fordi at jeg, det er meget sådan i dagligdagen, så er jeg den, der arbejder med arbejdsmiljø. Så det er meget rart, som man siger, at komme ud og møde nogle andre arbejdsmiljønørder.”

62

Uddraget viser, at fokusgruppen selv formår at holde dialogen i gang, ved at nogle i gruppen har

forholdsvis lidt kendskab til CSA, i dette tilfælde Karen Mygind, som spørger ind til foreningen

CSA, mens andre i gruppen har mere kendskab, her Signe Tønnesen Mikkelsen, som prøver at

besvare spørgsmålene og samtidig korrigerer i Sven-Peter Nygaards udsagn. Dog søger Signe

Tønnesen Mikkelsen flere gange min opbakning eller indblanding i sin besvarelse. Samtidig vidner

Signe Tønnesen Mikkelsens besvarelse om, at hun ikke er helt opdateret på CSA og TfA, da

hverken Helge Hvid, Klaus T. Nielsen eller Henrik Lund er redaktører på TfA lige p.t., dog sidder

Helge Hvid i redaktionspanelet. I øvrigt repræsenterer professor Helge Hvid fra RUC én af

hovedkræfterne bag CSA, da han var med til at grundlægge foreningen og var formand for CSA fra

1994-1999. Lektor Klaus T. Nielsen fra RUC har også været en af de afgørende kræfter i CSA, som

formand for CSA fra 2000-2002 og hovedredaktør for TfA fra 2002-2005. Lektor Henrik Lund fra

RUC var bestyrelsesmedlem i CSA fra 2004-2008. Men ingen af de tre navne er på nuværende

tidspunkt aktive i CSA.

Samlet set viser uddraget, at der ikke er klarhed over, hvad CSA står for, hvem der står bag, og

hvordan det hele hænger sammen. Det med, at CSA arbejder på frivillig basis, er noget, jeg tidligere

har berørt i fokusgruppeinterviewet, da jeg introducerede casen, så den oplysning kan Signe

Tønnesen Bergmann have fået fra mig. Alligevel fremgik det tydeligt gennem hele

fokusgruppeinterviewet, at Signe Tønnesen Bergmann og Lisette Jespersen var de personer med

klart mest indsigt i forhold til CSA. Dog bød alle deltagerne ind med deres mening og syn på CSA.

Et sted under fokusgruppeinterviewet nævner Lisette Jespersen, at hun ser CSA’s årsmøder som et

”frirum”, hvor hun bare kan møde op, lytte og diskutere, og hun føler ikke behov for mere

medinddragelse i forhold til møderne. Samtidig understreger hun, at ”CSA er et af de steder, hvor

det kan lade sig gøre at kombinere teori og praksis”.

Signe Tønnesen Bergmann synes, det har været interessant med de årsmøder, som har foregået

andre steder end på RUC, fx det med skyggesiderne på KU og ledelsesformer på CBS, så der

dermed var andre end de sædvanlige fra RUC og NFA – ”nu kender jeg alt, hvad de laver af

forskning på RUC og NFA, så det er meget rart at få en anden vinkel på, så man bliver udfordret”.

Katrine Toft Mikkelsen har også brug for udfordring og behøver heller ikke medinddragelse hos

CSA. Hun mener derimod, at CSA skal fortælle hende om det, hun ikke selv ved noget om – ”Jeg

63

håber, at de lidt har den der rolle som dem, der kan fortælle mig, hvad det er, jeg ikke ved. Altså

fordi, der er jo en masse ting, som man endnu ikke ved, at man ikke ved”.

Karen Mygind synes, det under årsmøderne har været interessant at koble sin egen praksis som

arbejdsmiljøprofessionel konsulent til de forskningsresultater, som er blevet fremlagt på møderne –

”det er spændende at høre det fra den synsvinkel, fordi det er ligesom det, der har båret ens

engagement i arbejdsmiljøarbejdet frem, at der også har foregået forskning sideløbende.”

Sven-Peter Nygaard ser CSA som ”en organisation, der er båret af faglighed og interesse for

sagen”, og ønsker ud fra det begrænsede kendskab han har til foreningen at få et muligt samarbejde

med foreningen og samtidig udveksling af gensidig inspiration med CSA.

Alle deltagerne understregede også under fokusgruppeinterviewet, at årsmøderne er et godt sted at

møde andre arbejdslivsinteresserede eller ”arbejdsmiljønørder”, som Katrine Toft Mikkelsen

afslutter i det ovenstående uddrag.

I forhold til CSA’s hjemmeside havde fokusgruppen ikke mange indvendinger. Enkelte brugte

hjemmesiden til at søge efter artikler fra TfA, mens andre ikke havde noget kendskab til den.

Katrine Toft Mikkelsen bemærkede, at hun var inde på hjemmesiden for nogle år siden, men at hun

ikke kunne finde noget som helst, ud over der hvor man kunne abonnere på tidsskriftet. Men hun

søgte efter papirer fra årsmødet, og fandt dem aldrig, så hun har ikke brugt hjemmesiden siden.

4.2.3. Hovedredaktøren for TfA’s syn på CSA Interviewet med TfA’s hovedredaktør Ole H. Sørensen blev foretaget på foranledning af CSA’s

formand Hans Jørgen Limborg. Ifølge Hans Jørgen Limborg er TfA ”kernen” med det hele, og

CSA ville ikke leve som forening uden tidsskriftet (bilag 4).

Interviewet med TfA’s hovedredaktør Ole H. Sørensen fandt sted i kantinen på Statens Museum for

Kunst d. 2. maj 2012 (bilag 5). Stedet var ikke helt uproblematisk, da der var en del støjkilder,

hvilket bevirkede nogle gentagende spørgsmål. Men overordnet genererede interviewet brugbar

information og viden om redaktionens arbejde og forhold til CSA.

64

Ole H. Sørensen har efter eget udsagn været tilknyttet redaktionen siden 2005/2006, men han har

kun fungeret som ansvarshavende redaktør i ca. et år fra interviewets afholdelse. De er cirka tolv

personer i redaktionen, og de mødes fire gange om året. Tre af møderne er af fem-seks timers

varighed, mens der er et årligt sommermøde på en hel dag. Fra redaktionen bliver to-tre udvalgt

som ansvarlige for tidsskriftets temanumre. Redaktionen har i øvrigt en sekretær fra RUC, Vibeke

Lihn, som er ansat af CSA, til at stå for korrektur, opsætning af artikler og anmeldersektionen.

Arbejdet i redaktionen er generelt frivilligt og dermed ulønnet, men hovedredaktøren Ole H.

Sørensen får et fast årligt honorar for sit administrative og redaktionelle arbejde (20000 kr. ifølge

regnskabet fra 2011). Ligeledes får sekretæren løn for sit arbejde (105000 kr. ifølge regnskabet fra

2011).

Under mit interview med TfA’s hovedredaktør, Ole H. Sørensen, definerede han helt overordnet

CSA på følgende måde: ”Foreningen er jo lige nu nogle aktive mennesker og en hjemmeside og et

tidsskrift.”

Derudover bemærker redaktør Ole H. Sørensen, at kommunikationen mellem CSA’s bestyrelse og

TfA’s redaktion har været på et minimum. Desuden fremdrog han det særlige skel, der er imellem

TfA’s og CSA’s forskelligartede arbejde og formål:

”I redaktionen har vi en meget klar produktion, som skal styres. Vi har nogle numre, der skal ud, og vi skal

hele tiden forholde os til, hvordan det kører med dem, og hvordan kørte det med det sidste, og hvordan får

vi styr på det næste og det næste igen osv. Så sådan et møde i redaktionen og rutinerne og sådan noget er

ret fastlagte, så der er ikke meget plads til, med den struktur vi har nu, at diskutere et eller andet meget

mere åbent. Altså vi har sådan en forholdsvis klar kerneopgave, som er at få det her tidsskrift ud ad døren,

og det koster al vores energi. CSA derimod har jo en meget mere bred dagsorden, som kan spille på mange

forskellige strenge og temamøder og medlemsundersøgelser og alt sådan noget og måske meget friere

hænder til det, og har ikke nogle helt fast definerede opgaver, de skal lave. Så karakteren af møderne og

aktiviteterne er meget forskellige, og jeg tror, at det er derfor, at det også er svært at samarbejde.”

Der er ifølge redaktør Ole H. Sørensen væsentlige forskelle imellem redaktionens kerneopgave, og

de opgaver som bestyrelsen i CSA beskæftiger sig med. Der er dog ud fra Ole H. Sørensens

synspunkt helt klare fordele, hvis samarbejdet kunne være stærkere, så de kunne komme ud af

TfA’s økonomiske nedgang og krise i forhold til fald i abonnenter. Strukturmæssigt er CSA og TfA

opdelt i form af en økonomisk konstruktion, hvor TfA kører på en fast underskudsgaranti fra

65

Forsknings- og Innovationsstyrelsen på 65000 kr., mens CSA som forening har mulighed for at

opspare en lille formue. Men pga. af et betydeligt fald i abonnenter hos TfA, som er deres primære

indtægtskilde, gør TfA nu et indhug i CSA’s formue for at holde sig oven vande. Men ud fra Ole H.

Sørensens udsagn kan dette kun finde sted de næste par år. Så det er formand Hans Jørgen Limborg

og Ole H. Sørensens ansvar som hovedredaktør at gøre noget ved det og ændre kursen på den

synkende skude.

Ud fra Ole H. Sørensens synspunkt ville de med et stærkere samarbejde have en ressource i et større

netværk til at løfte den opgave og få flere ideer. Samtidig mener han, at de har været for dårlige til

at fastholde deres abonnenter, samt kommunikere ud til dem og så skaffe nye. Som Ole H. Sørensen

ser det, er en vigtig opgave for redaktionen at finde ud af, hvordan de får fastholdt læserne, sådan så

de synes, at hvert enkelt nummer er interessant. Derudover er der ifølge ham forskellige typer af

abonnenter – ”dem der abonnerer, fordi det bør man gøre, og dem der abonnerer, fordi de gerne vil

læse det”.

I øvrigt understreger Ole H. Sørensen, at de fleste i deres branche er meget pressede og travle, og

derfor er der også ofte folk i redaktionen, som kommer lidt senere og går lidt før til møderne. Dette

gælder også bestyrelsesformand Hans Jørgen Limborg og kasserer Troels G. Mathiesen, som ifølge

vedtægterne er en del af redaktionen:

”CSA – så altså foreningsdelen har jo Hans Jørgen som deltager i redaktionen, men han kommer nogle

gange, nogle gange til dele af møderne, nogle gange slet ikke, ja, sjældent til et helt møde. Og så har vi

Troels, som er kasserer i foreningen, og han kommer oftest til dele af møderne. Og så heller ikke

nødvendigvis til alle sammen.”

Alligevel skal det i denne sammenhæng nævnes, at Hans Jørgen Limborg og Troels G. Mathiesen

tilbage i marts 2011 arrangerede et historie- og strategiværksted, netop for at styrke samarbejdet

imellem redaktion og bestyrelse og finde ud af, hvad CSA stod for, og hvad deres fremtidige mål

skulle være. Men det hører tilsyneladende til sjældenhederne, at CSA’s bestyrelse og TfA’s

redaktion holder møder sammen. Og Ole H. Sørensen bemærker endnu en problematik, som opstod

ved bestyrelsens og redaktionens seneste fælles møde:

”CSA og redaktionen holdt møde sammen en dag, og så mødtes vi en time, hvor vi havde fælles

diskussioner om nogle emner. Det var sådan set meget givtigt. Det eneste var, og det viser måske lidt om

66

kompleksiteterne i det, det var, at vi lige havde brugt tre timer i redaktionen på at lægge fast, hvilken

rækkefølge det var med de bestemte numre og temaer, og hvem der skulle være på og sådan noget. Det er

jo sådan et lidt svært puslespil, fordi folk har jo forskellige andre aktiviteter, der skal passes ind. Og så

holder vi jo møde sammen med CSA, og så har de nogle rigtig rigtig gode ideer til et særnummer, om vi

ikke kunne lave det og presse det ind osv. Og så kan jeg bare huske den fornemmelse af, at vi alle sammen

kigger på hinanden og tænker sådan, åh åååh, nu er vi lige blevet enige om den her rækkefølge, og så

kommer de med et forslag om et særnummer, og så skal vi åbne op for hele den diskussion én gang til. Og

hvem skal så være redaktør for det? Og hvem er interesserede? Så der havde det været meget

hensigtsmæssigt, om vi havde haft den idé i vores diskussion inden da. Men det er jo det, der er svært, hvis

CSA først kommer med deres ideer bagefter, og få dem i løbet af et møde, der kører parallelt med vores.

Altså hvordan får vi så koordineret de der ting?”

Tilsyneladende er der hverken tale om koordination, kommunikation og samarbejde imellem

arbejdet i CSA’s bestyrelse og TfA’s redaktionen, hvilket for Ole H. Sørensen handler om tid og så

den strukturelle forskel imellem foreningen og redaktionsarbejdet. Alligevel virker Ole H. Sørensen

under interviewet meget åben over for et kommende samarbejde og begynder at få nye ideer til en

ændret struktur i redaktionen.

”Vores snak giver mig da også anledning til at tænke, om vi simpelthen skal lave nogle nye

ansvarsområder i redaktionen. Altså om vi simpelthen skal sige, der er nogle, der tages af temaredaktionen,

og så i stedet kan få nogle tværgående opgaver? Det kunne være, at man decideret skulle have en person,

som var fast tilknyttet CSA? Altså i stedet for, at vi bare sidder og venter på, at Hans Jørgen ikke kommer,

så sige, at så må vi sende nogle over til CSA og snakke med dem.”

Dermed formulerer redaktør Ole H. Sørensen meget eksplicit, at vores interview sætter nogle nye

tanker og ideer i gang. Bl.a. beslutter han sig for at tage til det næste bestyrelsesmøde i CSA, for at

tage en åben snak med Hans Jørgen Limborg og de andre bestyrelsesmedlemmer. Ole H. Sørensens

metarefleksive kommentarer finder dog ikke kun sted i forhold til strukturen og samarbejdet i CSA

og TfA, han kommenterer også afslutningsvis metarefleksivt på selve interviewet:

”Det er altid det her, man lærer om interview: At interviewet ikke bare er, jeg giver dig viden, om det du vil

vide noget om, men at der også opstår viden i interviewsituationen, det har jo været meget eksemplarisk.

Jeg har fået en masse gode ideer og nye tanker, så du kommer og bidrager med noget også, så det har

været et godt interview.”

67

4.3. Meningsskabelse og fortællinger i CSA Denne del af analysen vil overordnet give et indblik i, hvordan flere af bestyrelsesmedlemmerne i

CSA identificerer sig eller ikke identificerer sig med deres frivillige arbejde i foreningen.

Derudover vil jeg fremhæve nogle overordnede fortællinger, som skaber betydning for

medlemmerne. Som et analytisk greb har jeg valgt at bygge denne analyse på tre væsentlige

nøgleord i forbindelse med fortællingerne i CSA. De tre nøgleord er frivillighed, identitet og

mening. De er fremdraget på baggrund af en tematisk og indholdsmæssig analyse af det samlede

empiriske materiale, og er med til at indikere tre afgørende begreber i forhold til arbejdet med

foreningen CSA.

4.3.1. Kort introduktion til bestyrelsesmedlemmerne i CSA

Eftersom der er flere aspekter ved foreningen CSA, der som udgangspunkt ikke er helt

gennemskuelige, kan det være en opgave i sig selv at finde ud af, hvor mange medlemmer de

egentlig er i CSA’s bestyrelse. Under det sidste individuelle interview, som jeg foretog, spurgte jeg

derfor bestyrelsesmedlem Sisse Grøn om netop dette spørgsmål.

”Mika Ito Bruun: Men hvor mange er I egentlig i bestyrelsen lige nu? Sisse Grøn: Ka’ det passe, at vi er tolv, hvis man tæller alle? Nu ska’ jeg prøve og tælle efter, eller er det otte? Der er Hans Jørgen, der er Pernille, der er Helle, der er mig, der er Ulrik, der er Troels, der er Vibeke, Christa, Sanne, er det ik’ det, hun hedder? Mika Ito Bruun B: Det tror jeg, jo. Sisse Grøn: Sidsel, ti, jeg har sikkert glemt nogle. Mika Ito Bruun: Også den nye, Signe, hedder hun det, eller hvad? Sisse Grøn: Signe, studentermedhjælp, jeg tror vi er tolv, tror jeg vi fandt ud af. Mika Ito Bruun: Sagde du Hermann? Sisse Grøn: Jeg har glemt Hermann. Tolv. Ja, fordi jeg kan huske, at vi nåede frem til på generalforsamlingen, at vi var dobbelt så mange, som vi egentlig skulle være, så vi måtte ha’ nogle flere suppleanter. Mika Ito Bruun: Ja, det er okay, I skal kun være seks eller hvad i bestyrelsen? Sisse Grøn: Ja, jeg tror faktisk, at der står i vores regler, at vi er seks bestyrelsesmedlemmer, men vi har aldrig ligesom følt trang til at ha’ kampvalg eller noget. Så ja, vi fandt ud af, at vi så er seks medlemmer og seks suppleanter. Jeg tror faktisk, at jeg er suppleant. Men altså det er fint nok at være tolv, fordi så giver det da nogle møder, hvor man er en seks-syv stykker i hvert fald. Hermann har man jo stort set ik’ set noget af.”

68

Sisse Grøn er et af de bestyrelsesmedlemmer, der har været længst i CSA’s bestyrelse næst efter

formand Hans Jørgen Limborg. Men for lige at give en mere stringent introduktion til CSA’s

bestyrelsesmedlemmer, vil jeg præsentere de tolv medlemmer i form af en kort punktopstilling,

hvor de fem første er interviewpersoner fra min undersøgelse:

• 1. Bestyrelsesformand Hans Jørgen Limborg har efter eget udsagn været tilknyttet CSA siden 1997/1999,

men han kan ikke selv huske, hvornår han blev formand, kun at det var på opfordring af den tidligere formand

Niels Møller fra DTU. Til daglig er han arbejdsmiljørådgiver, arbejdslivsforsker og medejer af

TeamArbejdsliv (bilag 4).

• 2. Kasserer og bestyrelsesmedlem Troels Godt Mathiesen har efter eget udsagn været bestyrelsesmedlem i

4 år og kasserer for CSA og TfA i 3 år. Arbejder til daglig som arbejdsmiljøkonsulent i BUPL Forbund, i

afdelingen for løn og ansættelse (bilag 6).

• 3. Bestyrelsesmedlem Sisse Grøn har efter eget udsagn været i CSA siden 2003/2004 og er dermed et af de

bestyrelsesmedlemmer, der har været der længst. Til daglig arbejder hun som forsker på Center for Maritim

Sundhed og Sikkerhed på Syddansk Universitet (bilag 9).

• 4. Bestyrelsesmedlem Ulrik Gensby har efter eget udsagn været tilknyttet foreningen siden 2006. Til daglig

er han ph.d.-studerende på RUC – Center for Arbejdsmiljø og Arbejdsliv, Institut for Miljø, Samfund og

Rumlig Forandring (bilag 8).

• 5. Bestyrelsesmedlem Christa Jørgensen har efter eget udsagn været i CSA i lidt over 2 år og er til daglig

kandidatstuderende i psykologi på Københavns Universitet (bilag 7).

• 6. Bestyrelsesmedlem Pernille Hohnen har været i CSA i flere år, men det er uvist hvor længe. Er til daglig

lektor på arbejdslivsstudier på RUC.

• 7. Bestyrelsesmedlem Helle Holt har også været i CSA i flere år, men igen er det uvist hvor længe. Er til

daglig seniorforsker på SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd).

• 8. Bestyrelsesmedlem Sidsel Lond Grosen har været i CSA siden 2008 og er ansat som adjunkt på

arbejdslivsstudier på RUC.

• 9. Bestyrelsesmedlem Vibeke Kristine Scheller har været i CSA siden 2011 og er specialestuderende på

arbejdslivsstudier og videnskabelig assistent på Center for Arbejdslivsforskning på RUC.

• 10. Bestyrelsesmedlem Sanne Jensen har været i CSA siden 2011 og er til daglig specialestuderende på

arbejdslivsstudier på RUC og projektansat i TeamArbejdsliv.

• 11. Bestyrelsesmedlem Signe Skøtt Paulsen blev ansat som studentermedhjælper i CSA i forbindelse med

årsmødet ”Tid til mening” og blev valgt ind i bestyrelsen på generalforsamlingen i marts 2012. Er til daglig

studerende på RUC.

• 12. Bestyrelsesmedlem Hermann Burr har været i CSA i flere år, men er ikke et aktivt bestyrelsesmedlem i

CSA, da han til daglig forsker i Berlin i BAuA (Bundesanstalt fûr Arbeitsschutz und Arbeitsmedizin).

Samlet set er den overvejende del af CSA’s bestyrelse enten studerende eller forskere med

tilknytning til RUC. De fleste nye medlemmer er blevet rekrutteret i forbindelse med CSA’s

69

årsmøder, og flere af de unge i bestyrelsen er startet som studentermedhjælper på et af årsmøderne.

Ifølge formand Hans Jørgen Limborg er det ham, som har sørget for, at de unge studerende fra

arbejdslivsstudier på RUC skulle have muligheden for at blive en del af bestyrelsen, da han mener,

at de tilfører et ”stort engagement og energi” til arbejdet og opgaverne i CSA’s bestyrelse (bilag 4).

4.3.2. Overordnede fortællinger i CSA

De overordnede fortællinger i CSA er i forbindelse med min interviewundersøgelse særlig møntet

på formand Hans Jørgen Limborg, kasserer Troels Godt Mathiesen og bestyrelsesmedlem Ulrik

Gensby. Disse tre interviewpersoner er valgt på baggrund af deres særlige kendskab, identifikation

og aktive rolle i CSA.

På linje med TfA’s redaktør Ole H. Sørensen berører formand Hans Jørgen Limborg også det

modsætningsforhold, der er imellem bestyrelsen og redaktionen:

”Der har altid været sådan en latent, jeg vil ikke kalde det en konflikt, men sådan en lidt modsætningsfyldt

relation imellem redaktion og bestyrelsen, fordi bestyrelsen ligesom opfatter, at vi gerne vil sætte ting i

gang. Og redaktionen vil egentlig gerne holde arbejdsmængden nede så meget som overhovedet muligt. Så

de har aldrig sådan brudt sig særlig meget om de der ideer, vi er kommet med. Det har egentlig været

sådan en latent modsætning, så længe jeg har været formand. Jeg har forsøgt mange gange og ligesom at

holde møder sammen, hvor vi har fået snakket igennem med skiftende hovedredaktører. Men det har aldrig

rigtig lykkedes. Så min analyse er efterhånden, at det simpelthen bunder i den der forskellige tilgang til,

hvorfor man er her.”

Brugen af ordet ”latent” er i denne sammenhæng bemærkelsesværdig, da det som oftest optræder i

forbindelse med skjulte sygdomssymptomer (Ordbog over det danske Sprog). Her er ordet dog

brugt til at beskrive det ”skjulte” eller ”gemte” modsætningsforhold, som tilsyneladende har været

der hele Hans Jørgen Limborgs formandsperiode, men som ikke rigtig har udfoldet sig i en åben

dialog, og derfor har det heller ikke været muligt at løse problemet eller finde frem til, hvor dette

modsætningsforhold ligger. I øvrigt er der underliggende en lidt opgivende tone i formandens

udsagn, da han efter sigende føler, at han har forsøgt at få et samarbejde op at stå utallige gange

uden held. Dog understreger han samtidig, at tidsskriftet det ”er jo meningen med det hele”.

På den anden side taler Hans Jørgen Limborg også om en mere overordnet positiv fortælling, som

han har prøvet at iværksætte i form af sin såkaldte ”arbejdslivets Galatea-ekspedition”: ”Det var

70

lige på det tidspunkt, hvor den der Galatea-ekspedition ligesom var. Jeg blev sådan lidt fascineret

af det at sejle ud i verden og så bemande sit skib med alle mulige forskellige fagfolk.”

Denne rejse- og skibsmetafor som Hans Jørgen Limborg indførte, viste sig at blive startskuddet til

en række initiativer i form af eksempelvis eftermiddagsseancer på CBS, og at årsmøderne blev

flyttet rundt til et nyt sted hvert år i stedet for hele tiden at foregå på RUC.

I forlængelse af Hans Jørgen Limborgs ovenstående udsagn, bakker kasserer og bestyrelsesmedlem

Troels Godt Mathiesen op om, at der er ”kæmpe stor forskel på redaktionen og på CSA’s bestyrelse,

der arbejder for to forskellige ting”. Derudover kommer Troels Godt Mathiesen med denne

beskrivelse af CSA, som efter hans mening er:

”En forening, der er drevet af den her sådan frivillige energi og har lyst til utrolig meget, lyst til at skabe

rigtig meget, men har ikke energi og overskud til at gøre det. Der er så mange visioner, men der er så lidt

handling. Fordi mange af de ting vi ønsker at gøre også ligger uden for vores primære fagområde, noget

med hjemmesiden, noget med andre ting. Altså der er mange clash imellem det, vi ønsker at gøre, og så

realiteterne, hvor meget tid har vi til det i forhold til vores andre primære arbejdsområder, som vil være

studerende eller konsulent, eller hvad man nu laver. Altså det er sådan et clash, og så også det med at få

nogle til at lave en hjemmeside, imens man laver alle mulige andre ting, som vi faktisk heller ikke kan finde

ud af, så vi møder så mange barrierer i virkeligheden. Men på trods af det, så får vi lavet nogle fantastisk

succesrige årsmøder og et tidsskrift, som nu kører på sit trettende år. Men vi er presset på mange fronter.

Men jeg synes stadig, at man får lavet nogle gode produkter og skabt nogle gode resultater.”

Troels Godt Mathiesen vægter både positive og negative sider af foreningens arbejde i CSA. På den

positive side er CSA kendt af den primære målgruppe og drevet af frivillig energi og lyst. Og så

holder CSA nogle succesrige årsmøder og skaber gode produkter og resultater. Det som CSA er

gode til ifølge ham, er de ”enkeltstående initiativer” og ikke ”at organisere strategisk”. De formår

altså som forening at få enkelte begivenheder, aktiviteter og projekter op at stå, men har meget

svært ved at skabe en overordnet organisering, fordi der efter Troels Godt Mathiesens opfattelse er

en meget flad struktur i foreningen, som på flere områder resulterer i manglende styring og

kontinuitet.

Samtidig understreger Troels Godt Mathiesen, at der er mangel på energi, overskud og kompetencer

til eksempelvis at lave en hjemmeside. Særligt sætningen: ”Der er så mange visioner, men der er så

lidt handling” er værd at bide mærke i, fordi den stiller spørgsmålstegn ved, om foreningen

71

overhovedet har en identitet udadtil, hvis dens handlinger ikke kan blive opfattet af andre end

foreningen selv. Her er en væsentlig faktor tid og ikke penge, da CSA er baseret på frivillig

arbejdskraft, hvor alle bestyrelsesmedlemmerne har et andet fast arbejde eller studium, som skal

passes ind ved siden af foreningsarbejdet.

I øvrigt anvender Troels Godt Mathiesen ordet ”clash” et par gange, hvilket træder ud ved at være

en anglicisme med krigsorienterede og konfliktfyldte underbetydninger, der er med til at markere et

skarpt skel imellem det, foreningen ønsker at gøre, og det, foreningen i virkeligheden kan gøre.

Ligeledes anvendes ordene ”barrierer” og ”fronter” med nogle af de samme kamp- og

konfliktmetaforiske betydninger som ordet ”clash”. Troels Godt Mathiesen bruger også flere steder

formuleringen ”andre ting” og blander det ubestemte og generaliserende pronomen ”man” med det

mere bestemte og specifikke pronomen ”vi”, hvilket giver hele udsagnet et lidt rodet og uspecifikt

præg. For hvad er det helt præcist, foreningen står for, og hvad eller hvem presser den, nu hvor den

efter sigende ”er presset på mange fronter”?

En anden beskrivelse af CSA kommer fra bestyrelsesmedlem og ph.d.-studerende på RUC, Ulrik

Gensby, som tager meget udgangspunkt i den faglige identitet, foreningen giver ham:

”Jeg oplever, det har stor betydning for mig, det her med at beskæftige mig med noget fra min studietid.

Ligesom og ku’ se, jamen, der er også nogen, der er folk, og der er et miljø, som ligesom også arbejder

indgående med de her ting. Og det er ligesom åbent for mig at ku’ være en del af det faglige fællesskab. Det

skaber en eller anden faglig identitet og faglig samhørighed, som jeg tror er rigtig vigtig.”

De tre ovenstående udsagn fra Hans Jørgen Limborg, Troels Godt Mathiesen og Ulrik Gensby viser

grundlaget for at arbejde analytisk med de tre nøgleord – frivillighed, identitet og mening – som vil

blive behandlet i det følgende.

4.3.3. Frivillighed, identitet og mening Behandlingen af CSA’s fortællinger og meningsskabelse vil overordnet ske i forhold til spørgsmål 1

jf. afsnit 2.2.2. Generisk-analytiske spørgsmål til arbejdet med sensemaking i CSA:

1. Skaber organisationen identitet? Er det tydeligt for medarbejderne, hvem der er medlem, hvorfor man er

medlem, og hvilke værdier organisationen repræsenterer? (Jørgensen, 2012:169).

72

I forhold til det første spørgsmål skaber foreningen CSA tilsyneladende en vis form for identitet hos

nogle bestyrelsesmedlemmer, hvilket er tilfældet med Ulrik Gensby positive identifikation. Men

dette gør sig ikke gældende for alle bestyrelsesmedlemmerne.

Til sammenligning med Troels Godt Mathiesens tidligere udsagn om, at foreningen CSA er drevet

af frivillig energi, følger nu en anden udtalelse fra bestyrelsesmedlem Christa Jørgensen:

”Jeg vil beskrive CSA på nogle punkter som ekstremt velfungerende netop i forhold til de årsmøder, der

bliver holdt, og de arrangementer der bliver holdt ved siden af. Og folk er ekstremt engagerede i nogle ting,

og så er der andre ting, hvor det er svært at holde engagementet oppe, fordi det netop er frivilligt. Og folk

har rigtig travlt med deres eget arbejde. Og det er jo forskere, så de har et andet produkt, der også skal

sendes ud. Så der er et rigtig stort pres på dem i forhold til det. Og det gør nok, at nogle gange så er

engagementet ikke så højt, som det kunne være, og det er fordi, det selvfølgelig er frivilligt. Til at starte

med brændte jeg meget for CSA, og jeg brændte meget for de arrangementer. Og jeg tror også, at jeg smed

for meget energi ind i det i forhold til, at jeg kunne mærke, at der var det her engagement, og at der var

rigtig mange ideer, men det var sjældent, eller det var ikke altid, tingene så blev ført ud i livet. Altså netop

igen det her med, at det er frivilligt, og så var der møde måske en gang hver anden måned, og så skulle der

følges op på de ting, som vi havde aftalt.”

En væsentlig forskel imellem Troels Godt Mathiesens og Christa Jørgensens udsagn er, at

Troels Godt Mathiesen taler i pronomenerne ”vi” og ”man”, hvorimod Christa Jørgensen

primært bruger det personlige pronomen ”jeg”, og enkelte steder refererer hun til de ubestemte

flertalsbetegnelser ”folk” og ”forskere”, samt ”de” og ”dem”. Christa Jørgensen ser altså ikke

sig selv som en central del af foreningen, men betegner foreningen som bestående af frivillige

forskere, der har rigtig travlt og er presset med deres forskningsarbejde.

Samtidig udtrykker Christa Jørgensen, at der er sket et skred, fra hun startede i foreningen til

nu. Dette kan ses i formuleringen, hvor hun skifter over i datid: ”Til at starte med brændte jeg

meget for CSA, og jeg brændte meget for de arrangementer. Og jeg tror også, at jeg smed for

meget energi ind i det…”. Det er bemærkelsesværdigt, at Christa Jørgensen mener, at hun har

lagt ”for meget energi” ind i arbejdet for CSA. Christa Jørgensen har tilsyneladende ikke fået

nok opbakning fra de andre ”forskere” til at få det igennem, som hun gerne ville, og som hun

brændte for. Og af samme grund kan dette have betydning for, at hun ikke ser dem som et

samlet fællesskab, men i stedet skelner imellem ”jeg” og ”dem”. Og når forskerne ikke har det

73

engagement, der skal til for at realisere de mange ideer, kan Christa Jørgensen heller ikke selv

se, at der er så meget, hun kan gøre. Dermed kan det manglende engagement være med til at

lægge et ”usynligt” pres på de andre medlemmer i CSA’s bestyrelse og i værste fald smitte af

på dem. Overordnet indikerer Christa Jørgensens udsagn en form for dis-identitifikation (jf.

afsnit 2.3. En narrativ tilgang) i forhold til CSA’s overordnede identitetsfortælling og positive

selvfremstilling.

På lige fod med Troels Godt Mathiesen understreger Christa Jørgensen, at foreningens mange

ideer sjældent bliver realiseret, og at det manglende engagement skyldes, at det er frivilligt

arbejde, som skal passes ind ved siden af et andet arbejde. Det frivillige aspekt fremhæves

yderligere i form af adverbierne ”netop” og ”selvfølgelig”, da det for Christa Jørgensen er

indlagt i konteksten, at tabet af engagement helt som en selvfølge kan begrundes ved, at der er

tale om frivilligt arbejde. Dog mener Christa Jørgensen, at foreningen samtidig er ”ekstremt

velfungerende” i forhold til årsmøderne og andre arrangementer.

En anden udlægning stammer fra interviewet med bestyrelsesmedlem Ulrik Gensby:

”Jeg oplever foreningen som værende en institution inden for arbejdslivsfeltet. Jeg oplever, at der er et

kendskab til, hvem eller hvad CSA er. Og det bunder i sådan en eller anden idé om, at det er et fagligt

fællesskab for arbejdslivsforskning primært. Men også en forening, der søger at skabe formidling af

arbejdslivsforskning til praksis. Og der oplever jeg egentlig foreningen som værende et forskningsmæssigt

fællesskab inden for arbejdsliv, som har åbnet op for sådan en lidt bredere forståelse af, hvad er egentlig

arbejdsliv, og hvordan er det, vi forstår udviklingen i arbejdsliv og problemstillinger relateret til arbejdsliv

både på sådan et individ- og organisatorisk, samfundsmæssigt plan. Så det er egentlig sådan en ret bred

sammensætning af forskere med interesse i arbejdsliv, som er involveret i foreningens årsmøde og arbejde.

Men også som publicerer i tidsskriftet, det er sådan mit indtryk. Så det er meget det der faglige fællesskab

for forskningen med selvfølgelig den opgave at formidle dansk-nordisk arbejdslivsforskning til praksis.

Altså mit indtryk er, at vi efterhånden er meget involveret, men det er jo også en lille kreds stadigvæk. Men

den kreds og de miljøer, der ligesom er omkring det, har været meget toneangivende i forhold til at udvikle

hele foreningen og arbejdslivsforskningen.

Det startede nede på RUC i sin tid, så det er klart, at der er nogle personer omkring det miljø og fra hele

BST, dengang Bedriftssundhedstjenesten var der, som har arbejdet med arbejdsmiljø, og jo har haft kæmpe

indsigt og viden tilbage omkring hele udviklingen af arbejdsmiljø, reguleringer og arbejdslivsforskningen i

Danmark, og som også har været med til at udvikle nogle af de her ting. Så jeg oplever, der er en stærk

74

historik bag foreningen, som også er med til ligesom at være en kultur i sig selv, eller hvad skal man sige,

forme en kultur omkring foreningen, som principper og ærinder og sådan noget.”

I modsætning til Troels Godt Mathiesens og Christa Jørgensens udsagn, er Ulrik Gensby meget

mere fagligt og forskningsmæssigt orienteret omkring sin udlægning af foreningen, og

beskriver den bl.a. ”som en institution inden for arbejdslivsfeltet” og ”et fagligt fællesskab for

arbejdslivsforskning”.

Som Christa Jørgensen også kom ind på, er det efter Ulrik Gensbys udsagn ”en bred

sammensætning af forskere med interesse i arbejdsliv”, som udgør foreningens kerne. Og som

samtidig deltager i årsmøder og publicerer i tidsskriftet. Ulrik Gensby gør flere gange

opmærksom på, at det er hans egen mening, som kommer til udtryk, ved gentagne gange at sige

”jeg oplever” og ”mit indtryk”.

Alligevel bærer hele udsagnet præg af en overvejende akademisk tilgang til foreningen ved

brug af mange fagtermer og i form af flere indforståede og lange, snørklede sætninger.

Ulrik Gensby anvender primært det personlige pronomen ”jeg”, men enkelte steder også ”vi”

og ”vores” og ser sig dermed mere som en del af foreningens kerne, end det er tilfældet med

Christa Jørgensen. Dermed finder en klar identifikation med CSA sted for Ulrik Gensby.

En anden central tilføjelse, som Ulrik Gensby kommer med, er sidst i udsagnet, hvor han siger:

”…jeg oplever, der er en stærk historik bag foreningen, som også er med til ligesom at være en

kultur i sig selv, eller hvad skal man sige, forme en kultur omkring foreningen, som principper

og ærinder og sådan noget.”

Her kan der blive draget en parallel til modellen over forholdet imellem identitet, kultur og

image (jf. afsnit 2.3. En narrativ tilgang), idet Ulrik Gensby refererer til en særlig historik og

en kultur omkring foreningen. Eller sagt på en anden måde, en særlig organisationskultur eller

kontekst som omgiver foreningen, og som ifølge Ulrik Gensby er ekspliciteret i nogle

principper og ærinder. Ved at følge Ulrik Gensby’s spor og lede efter de principper og ærinder,

som former foreningens kultur, er det muligvis en tilnærmelse hen imod at finde frem til,

hvordan organisationen skaber identitet, og hvilke værdier organisationen repræsenterer?

75

En anden udtalelse er af bestyrelsesmedlem Sisse Grøn. Hun beskriver foreningen CSA på

følgende måde:

”Jeg vil i hvert fald sige, at den er båret af engagement og frivillig indsats, og så tror jeg også, den udgør

en fraktion af dem, som beskæftiger sig med arbejdsmiljø og arbejdsliv. Det er sådan lidt den gamle RUC-

skolefraktion, som fastholder, at praktikere og forskere de skal snakke sammen, og bruger nogle

gammeldags ord om det, og fastholder en forbindelse til fagforeningerne. Ja, RUC er det bedste ord, jeg

lige ka’ sætte på det. Det er det jo ik’ kun. Jeg er i hvert fald ret sikker på, at det passer til nogle, som har

en tilgang til arbejdsliv og arbejdsmiljø, som vi har. Og andre ville ik’ synes, at det var noget, de kunne

bruge til noget, eller har lyst til at engagere sig i. Også hele måden at have en forening på, tror jeg også

passer til fraktionen, andre ka’ så synes, det er interessant. Altså jeg tror, der er en større gruppe, som godt

gider komme og høre, hvad vi har fundet på og sådan noget, men som måske ik’ ville bryde sig om at have

en forening på den måde. Andre der har en forening, der skal man jo vælges ind i en bestyrelse, og man får

penge for det, og der skal være prestige. Altså sådan er vores forening jo ik’. Det er i hvert fald ik’ et lukket

forum, det har jeg i hvert fald aldrig oplevet. Og det er heller ik’ sådan et forum, hvor man skal levere en

bestemt indsats, for at man må være der. Jeg vil i hvert fald kalde det lystbåret. Ja, jeg synes også, for mig

er det lidt en leg. Altså jeg tager det alvorligt, men det er også en leg. Jeg ville ik’ gøre det, hvis ik’ jeg

synes, det var sjovt, eller hvis jeg ik’ ku’ li’ det. Men det er jo det samme som lystbåret. Jeg får føling med

rigtig mange forskellige institutioner og steder og måder at tænke arbejdsliv og arbejdsmiljø på, som jeg

ik’ gør til daglig. Jeg får virkelig meget information og virkelig meget føling med miljøet. Og man har

ligesom en person plantet rundt omkring. Altså sladderen er jo noget af det allerbedste, ”hvordan går det

der”, ”og nu skal I snart have ny direktør – hvor er det?”. Og på den måde er det lige så meget fagligt

networking, som det er udadrettede aktiviteter. Men den faglige networking ville ik’ rigtig gi’ mening uden

de udadrettede aktiviteter, synes jeg. Og så er det, også den mulighed for, hvis man har nogle ideer, som ik’

lige ka’ udfoldes der, hvor man er, at så ka’ man gøre det i det regi.”

Både Ulrik Gensby og Sisse Grøn henviser til foreningens historik ved at nævne RUC, hvor det hele

startede i begyndelsen af 1990’erne. Først stiftede foreningen et nyhedsbrev om arbejdsliv, der

senere hen blev til TfA. Og så afholdt den seminarer, årsmøder, ph.d.-workshops og konferencer

med udgangspunkt i arbejdsliv, samt startede et website ’nyt-om-arbejdsliv’, der første gang så

dagens lys tilbage i 2002. Og nu er foreningen så gået med i et samarbejde om et netbaseret Nordisk

tidsskrift og holdt tidligere på året en Nordisk arbejdslivskonference på LO-skolen.

Men hvor Ulrik Gensby kun kort berører RUC’s betydning for miljøet og personerne i CSA, er

Sisse Grøn lidt mere fokuseret på, at RUC er med til at beskrive foreningens grundkerne, og SG

påpeger en særlig ”RUC-skolefraktion”. Ordet fraktion har lidt negative undertoner og antyder, at

76

der er en del af foreningen, som indtager særstandpunkter eller varetager særinteresser, og det er

også tilfældet i foreningen CSA, hvor mange medlemmer eller interessenter har tilknytning til RUC

i en eller anden udstrækning. Flere af dem, som er involveret i arbejdet for CSA, er enten tidligere

studerende eller nuværende studerende og forskere med rod i arbejdslivsuddannelsen på RUC.

En særlig sproglig detalje i forhold til Sisse Grøns ovenstående udsagn er, at hun taler meget i

negationer, til eksempel siger hun, ”…sådan er vores forening jo ik’. Det er i hvert fald ik’ et lukket

forum” og ”Jeg ville ik’ gøre det, hvis ik’ jeg synes, det var sjovt”.

Noget andet, som adskiller Sisse Grøn’s udtalelse fra de andre bestyrelsesmedlemmer, er, at hun ser

arbejdet ”lidt som en leg”, og samtidig udmelder hun, at sladderen er noget af det allerbedste ved at

være med. Dog understreger hun også betydningen af faglig networking i kobling med udadrettede

aktiviteter og ikke mindst følingen med miljøet omkring forskning i arbejdsliv.

En anden væsentlig faktor i forbindelse med Sisse Grøns udsagn er, at hun ikke selv er en del af

”RUC-skolefraktionen”, men derimod er hun forsker fra Syddansk Universitet med en anden

baggrund. Og selvom hun er det bestyrelsesmedlem, der har været der næstlængst efter

bestyrelsesformand Hans Jørgen Limborg, så anes der lidt den samme form for distancering som

hos Christa Jørgensen. I øvrigt taler Sisse Grøn også primært i ”jeg”-form frem for ”vi”-form.

Samlet set finder der en form for skizo-identifikation sted i forhold til Sisse Grøns udsagn, hvor dele

af hende identificerer sig med foreningen, og andre dele tager en vis ”ironisk” distance.

Ved at se på det første underspørgsmål i forhold til organisationens identitet – er det tydeligt for

medarbejderne, hvem der er medlem? – viser der sig at være flere uklarheder omkring dette

spørgsmål i de kvalitative interviews med bestyrelsesmedlemmerne.

Bestyrelsesformanden Hans Jørgen Limborg opridser CSA’s dilemma vedrørende medlemmer på

følgende måde:

”Det er jo det, som er vores dilemma stadigvæk. Altså det der med at kalde os forening og så i

virkeligheden ikke have medlemmer, fordi man er jo ikke medlem, man er abonnent. Og der er ikke nogen,

77

der melder sig ind for at være medlem. Og det har vi altid sådan sloges lidt med og ikke rigtig fundet nogen

ordentlig løsning på.

Og så er der alt det der sådan administrative, vi har, og aldrig har fundet et ordentlig system til at holde

styr på de der medlemmer. Vi havde nogle vældige konflikter med det forrige forlag, som er Syddansk, fordi

vi kunne ikke få de der lister og sådan noget. Og det førte så til en lang, opslidende konflikt. Som så, det var

ikke mellem bestyrelsen og redaktionen, men som delte folkene på tværs. Som endte med, at vi skiftede

forlag. Som så skulle være meget mere strømlinet og godt. Men det har jo vist sig heller ikke at være særlig

velfungerende til det. Og vi er måske heller ikke gode nok til at få stillet kravene. Så der er i hvert fald

nogle ting på det der praktiske plan, som vi ikke rigtig har fået til at fungere ordentligt.”

Følgende uddrag af bestyrelsesformanden Hans Jørgen Limborg er med til at understrege flere

problematiske faktorer omkring forholdet imellem foreningen CSA og medlemmerne.

For det første er der et helt fundamentalt problem i det, Hans Jørgen Limborg siger, ved at

foreningen ikke har medlemmer, men i stedet er det abonnenter på TfA, som ikke ved, at de

automatisk bliver medlem af foreningen CSA, når de abonnerer. Senere i interviewet uddyber Hans

Jørgen Limborg, at det er bestyrelsen, der er foreningen, fordi medlemmerne ikke opfatter sig som

medlemmer, men som abonnenter. Samtidig siger Hans Jørgen Limborg, ”det er jo ikke kun

medlemmer, der kommer til årsmøder, det er jo dem, der er interesserede i temaet. Så håber vi, der

er nogen, som melder sig ind, eller rettere sagt tegner abonnement”.

Brugen af adverbiet ”jo” indikerer, at Hans Jørgen Limborg tager det som bekendt eller indlysende,

at der kommer folk til årsmøderne, som ikke er medlemmer af CSA, men som CSA håber på, vil

melde sig ind eller tegne abonnement. Ved at anvende ordet ”håber”, stilles der kun et

forventningsfuldt ønske, men intet decideret krav om, at deltagerne på årsmøderne skal være

medlemmer eller abonnenter. Deltagerne skal komme af ren interesse for temaet, men ikke for TfA.

Taget i betragtning, at foreningen CSA eksisterer på baggrund af TfA, så kan det forekomme lidt

mærkværdigt, at der ikke gøres mere ud af at få folk til at abonnere på TfA under årsmøderne.

Som en lille sidebemærkning anvender Hans Jørgen Limborg fællesbetegnelsen eller pronomenet

”vi”, og indikerer derved, at han taler på hele foreningens vegne. Det samme gør sig også gældende

for andre bestyrelsesmedlemmer.

For det andet er der ifølge Hans Jørgen Limborg flere problematiske aspekter i form af interne og

eksterne konflikter med redaktion og forlag omkring det at holde styr på medlemmerne. Dette

78

bunder i, at CSA’s tidligere forlag ikke ville udlevere medlemslisterne til dem, hvilket ifølge Hans

Jørgen Limborg har været med til at skabe en lang, opslidende konflikt. Yderligere har de efter at

have skiftet til et andet forlag mærket nye problemer, hvilket Hans Jørgen Limborg begrunder med,

at de måske ikke er gode nok til at få stillet kravene.

Samlet set er det ud fra bestyrelsesformand Hans Jørgen Limborgs udsagn ikke tydeligt, hvem der

er medlem af foreningen CSA, ud over selve bestyrelsen, som efter hans mening i realiteten udgør

foreningen.

For at udbygge Hans Jørgen Limborgs udsagn i forhold til spørgsmålet om bestyrelsens kontakt til

deres medlemmer, vil jeg fremdrage et andet eksempel fra bestyrelsesmedlem Sisse Grøn, som på

lige fod med Hans Jørgen Limborg har siddet i CSA’s bestyrelse i mange år:

”Det synes jeg, hele tiden har været vores akilleshæl eller vores store udfordring – at vi ved, at der er

nogle, og ik’ har nogen føling med, hvem de egentlig er, og hvem vi skal satse mest på. Fordi det er jo

svært at udvikle sig, når man ik’ rigtig er klar over, hvad for en retning, man ska’ gå i? Skal vi ligesom

satse på de gamle venner? Eller er der noget erhvervsorienteret? Eller er det sådan noget inden for

kommunerne og fagforeningerne, som møder op? Hvordan får man så dem i spil? Så det er sådan en

ukendt faktor, som jeg så som en forudsætning for at komme videre.

Og så har vi jo prøvet på forskellige måder. Altså jeg sad engang og fandt ud af, hvad deres mailadresser

var alle sammen, det tog flere dage, det var virkelig en lorteopgave (ler). Men så heldigvis så kom Ulrik og

Troels, eller Ulrik og en anden, tror jeg. Og så gad de godt ligesom lave en medlemsundersøgelse ud fra

det, jeg havde fundet ud af, og finde ud af, hvor de arbejdede henne og sådan noget. Så fik vi lidt mere. Men

så landede vi bare der, og så brugte vi ik’ rigtig det til noget og kom videre. Så har vi flere gange, dengang

vi havde Syddansk Universitetsforlag, prøvet at finde ud af, hvordan vi ku’ få en medlemskontakt og

snakket om, vi ku’ lave det til et netværk. Den har hele tiden været der sådan, bare vi kunne, men arhj, det

ka’ vi ik’. Så det var også derfor. Så ku’ man få nogle udefra til at gøre det, så ku’ det jo være skønt.”

Sisse Grøn er i ovenstående uddrag meget på linje med Hans Jørgen Limborgs udsagn. Og hun

understreger, at der overholdet ikke er nogen ide om, hvem medlemmerne er. Men at de kun ved, at

medlemmerne er derude et sted. Derudover pointerer hun, hvor vigtigt det er, at de løser dette

problem og finder ud af, hvem de skal satse på, for at komme videre og få en retning i deres

kommunikation. Flere i CSA’s bestyrelse har arbejdet på at finde frem til medlemmerne og lavet

medlemsundersøgelser for at skabe bedre kontakt, men medlemsprojektet er løbet ud i sandet, og de

involverede har opgivet deres arbejde, da de ikke har vidst, hvordan de skulle følge op på arbejdet

79

og komme videre. Så der har derfor manglet de nødvendige kompetencer i bestyrelsen for at komme

videre med at skabe kontakt til medlemmerne. Det er også en begrundelse for, at CSA har søgt

hjælp udefra i form af et studieprojektopslag, som i særlig grad er møntet på at nå potentielle

medlemmer og skabe kontakt til nuværende medlemmer.

Da bestyrelsen i CSA ikke har nogen kontakt til deres medlemmer, jf. ovenstående udsagn, vil jeg

med henblik på spørgsmålet om organisationens identitet se på nogle af de begrundelser,

bestyrelsesmedlemmerne selv har til, hvorfor de er medlemmer.

Eksempelvis siger bestyrelsesmedlem Troels Godt Mathiesen:

”Man kan komme ind som ny og så lære rigtig meget, men du kan også få rigtig meget ansvar. Det

synes jeg også, mange af de andre har fået lynhurtigt. Christa, Signe og Vibeke, de kommer med ind og

får lov til at være med til at træffe beslutninger og lære. Og der, hvor jeg så oplever, jeg er den, altså

jeg kender personerne endnu bedre, jeg kender redaktionen godt, jeg har været med til mange af

årsmøderne. Jamen, så kan jeg være med til at træffe beslutninger og sætte dagsordenen. Og så det der

med, at jeg har været med til at skabe en masse samarbejdsaftaler, hvor vi har lavet de andre årsmøder

på KU for eksempel og på CBS. Jeg lægger også meget arbejde i det, men har også en lyst til at træffe

mange beslutninger og være med til at sætte dagsordenen.”

Troels Godt Mathiesen kommer med tre punkter, som er afgørende for, hvorfor han er medlem. For

det første giver det frivillige arbejde i CSA mulighed for at ”få rigtig meget ansvar”. For det andet

er det muligt at være med til ”at træffe beslutninger”, og for det tredje er det så muligt ”at sætte

dagsordenen”. Det, der betyder noget for Troels Godt Mathiesen, er altså, at han kan være med til

at få indflydelse og også sætte sit præg på foreningens arbejde, og hvad der skal ske i fremtiden.

Han underbygger dette med, at han har fået det ansvar, efterhånden som han har lært foreningen og

personerne bedre at kende og samtidig har deltaget i mange af årsmøderne. Dermed betyder det

noget, hvor længe man har været i foreningen, og hvor aktiv og deltagende man er.

Troels Godt Mathiesen er et af de bestyrelsesmedlemmer, som på linje med Christa, Signe og

Vibeke er startet i CSA som studerende. Og det er efterhånden et gentagende mønster, at den

studentermedhjælper, CSA får tilknyttet i forbindelse med deres årsmøde, også bliver en del af

bestyrelsen.

80

For Sisse Grøn forholdt det sig lidt anderledes. Hun blev en del af CSA gennem en tidligere

arbejdskollega, hvor hun overtog hendes plads i bestyrelsen. I øvrigt karakteriserer Sisse Grøn sin

rolle i bestyrelsen på følgende måde:

”Sisse Grøn: Det har jeg godt nok ik’ tænkt over. Den har jo skiftet lidt, fordi jeg nu har været der i så lang tid og har mere travlt på arbejdet, før var jeg sådan ligesom mere fodsoldat. Mika Ito Bruun: Hvad var du mere? Sisse Grøn: En fodsoldat eller sådan en som mere kunne påtage mig nogle opgaver, som var lidt kedelige, men som også sku’ gøres. Det gør jeg jo ik’ mer’, sjældent i hvert fald.”

Sisse Grøns opfattelse af at have været en ”fodsoldat” har på linje med Troels Godt Mathiesens

brug af ordene ”clash”, ”fronter” og ”barrierer" konnotationer til krigs- og kampverdenen.

Samtidig indikerer Sisse Grøn, at man som ny i bestyrelsen må påtage sig mere kedelige opgaver,

da det kræver en vis erfaring og anciennitet selv at kunne vælge og vrage imellem opgaverne.

En anden kommentar fra Ulrik Gensby giver en lidt anden begrundelse for, hvorfor han er medlem:

”Jeg oplever i hvert fald, det har stor betydning for mig, det her med at beskæftige mig med noget fra

min studietid. Og kunne se, jamen, der er også nogle, altså der er folk, og der er et miljø, som også

arbejder indgående med de her ting. Og det er ligesom åbent for mig at kunne være en del af det faglige

fællesskab. Det skaber en eller anden faglig identitet og en eller anden faglig samhørighed, som jeg tror

er rigtig vigtig.”

For Ulrik Gensby er det ikke som Troels Godt Mathiesen beslutninger og det at sætte en dagsorden,

der bliver fremhævet, men derimod det at være en del af et fagligt fællesskab.

Samtidig udtrykker Ulrik Gensby en dybere mening ved at være med i CSA, og han trækker trådene

tilbage til sin studietid. I sin begrundelse for at være med i CSA bevæger Ulrik Gensby sig ikke på

et handlingsplan, hvor det er vigtig for ham at træffe beslutninger og sætte dagsordenen, men han er

mere orienteret omkring det sociale aspekt i at være en del af foreningen CSA og dermed udgøre et

fagligt fællesskab, der skaber identitet og samhørighed.

Det er her centralt, at Ulrik Gensby anvender udtrykket ”faglig identitet”, idet Ulrik Gensby

dermed indikerer, at han ser CSA som en del af sin arbejdsmæssige og professionelle identitet.

I modsætning til Troels Godt Mathiesen og Ulrik Gensby, har Sisse Grøn i sit tidligere

udsagn en noget anden og mere utraditionel tilgang til, hvorfor hun er medlem.

81

Sisse Grøn beskriver sit arbejde i CSA ”lidt som en leg”. CSA er dermed ud fra Sisse Grøns

synspunkt lidt en kreativ legeplads, hvor der er mulighed for at udfolde ideer. Hun understreger, at

for hende er det vigtigt, at arbejdet er sjovt, og så synes hun, at sladderen er interessant og ”noget af

det allerbedste”.

I forhold til Troels Godt Mathiesen og Ulrik Gensby er der hos Sisse Grøn en noget mere

overfladisk tilgang til at arbejde i CSA. Dog er Sisse Grøn også lidt inde på noget af det samme

som Ulrik Gensby i form af at få ”føling med miljøet” og betydningen af ”fagligt networking”.

Men hvor Ulrik Gensby kan se sit frivillige arbejde i CSA i forlængelse af sin studietid, og det han

beskæftiger sig med nu, har Sisse Grøn og Troels Godt Mathiesen ikke den samme faglige

identitetsfølelse, da arbejdet i CSA for begges vedkommende ikke på samme måde kan kobles til

deres daglige arbejde.

4.4. Projektskriverens meningsskabelse

For at få en idé om de faktorer som har spillet ind i hele den meningsskabende proces som

projektskriver for foreningen CSA, vil jeg i det følgende give en kronologisk oversigt over de

tidspunkter, steder og personer, som har været en del af mit dataindsamlingsforløb. Hele forløbet

strakte sig fra d. 6. februar 2012 til d. 17. juli 2012.

FEBRUAR 2012 Som noget af det første i forbindelse med dataindsamlingen, deltog jeg i et bestyrelsesmøde på SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) mandag d. 6. februar.

MARTS 2012 Og siden hen deltog jeg i endnu et bestyrelsesmøde d. 12. marts på TeamArbejdsliv, hvor en RUC-gruppe også var til stede pga. CSA’s projektopslag.

Onsdag d. 21. marts interviewede jeg bestyrelsesformand for CSA, Hans Jørgen Limborg.

Efterfølgende var jeg aktivt deltagende på bestyrelsens faste og store årlige arrangement – CSA’s årsmøde – som fandt sted på RUC torsdag d. 29. marts fra kl. 9-16. Temaet på årsmødet var ”Tid til mening – Fremtidens behov for et berigende arbejde”.

MAJ 2012 Onsdag d. 2. maj lavede jeg et interview med redaktør for TfA, Ole H. Sørensen.

Og onsdag d. 16. maj var jeg med til et økonomiudvalgsmøde, hvor kasserer og bestyrelsesmedlem Troels Godt Mathiesen, bestyrelsesformand Hans Jørgen Limborg og redaktør for

82

TfA Ole H. Sørensen var med.

Så var jeg med til det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien fredag d. 25. maj, hvor TfA’s redaktør Ole H. Sørensen også helt ekstraordinært deltog.

JUNI 2012 Tirsdag d. 19. juni lavede jeg et fokusgruppeinterview med fem deltagere fra CSA’s årsmøde.

Og tirsdag d. 26. juni lavede jeg et interview med bestyrelsesmedlem Troels Godt Mathiesen.

JULI 2012 Mandag d. 16. juli interviewede jeg bestyrelsesmedlem Christa Jørgensen.

Og tirsdag d. 17. juli interviewede jeg bestyrelsesmedlemmerne Ulrik Gensby og Sisse Grøn.

Da jeg officielt fik underskrevet min specialekontrakt d. 30. juli 2012, valgte jeg at afslutte min

dataindsamling der, for dermed både at få en afgrænsning på det materiale som skulle

efterbehandles og analyseres, men også for selv at have et udgangspunkt, hvor jeg kunne foretage

den meningsskabende proces ud fra. Ifølge Karl E. Weicks sensemaking-teori stopper den

meningsskabende proces aldrig, men i en akademisk opgave, er der nødt til at være et

udgangspunkt, hvorfra man foretager den retrospektive og betydningsmæssige sammenkædning af

ledetråde og begivenheder.

Det handler i øvrigt meget om i et kvalitativt og casestudie-orienteret speciale at vurdere, hvornår

der er indsamlet tilstrækkelig med materiale til den akademiske opgave, man skal skrive. Samtidig

er det et godt pejlemærke at stoppe, når man synes, at ens dataindsamling ikke producerer eller

tilfører ny viden til undersøgelsens problemstilling og formål. Derudover havde jeg en induktiv empirisk indstilling til mit materiale, som betød, at jeg i første

omgang forholdt mig til den indsamlede empiri, og så efterfølgende fremdrog nogle teoretiske

synspunkter og begreber ud fra en tematisk og analytisk gennemgang af mit materiale. I forbindelse med min egen meningsskabende proces, jf. afsnit 2.2.3. Brug af sensemaking til

analyse af min egen projektskriverrolle, har jeg udformet en forløbsmodel over de tre overordnede

empiriske og teoretiske elementer i specialet:

83

I det følgende vil jeg behandle de tre ovenstående faser i forløbsmodellen i forhold til min egen

meningsskabende proces. De tre faser indikerer nogle udvalgte punkter og begivenheder, som har

været med til at skabe betydning i min rolle som projektskriver og i sammensætningen af specialet.

4.4.1. Projektskriverens syn på CSA’s projektforslag

Det første, jeg orienterede mig imod i forhold til CSA’s projektforslag (bilag 3), var foreningens

brug af ordet ”rebranding”, hvilket jeg under min egen kandidatuddannelse havde stødt på i fagene

”Introduktion til PR” og ”Lederrollen i forskellige kontekster”. Og i forhold til faglitteratur var det

især Mie Femø Nielsens værker ”Strategisk kommunikation” og ”Under lup i offentligheden –

introduktion til public relation”, som havde vakt min interesse.

Jeg tænkte derfor, at det var oplagt at bruge noget af den teoretiske viden, jeg allerede kendte til i

tilknytning til en praktisk case.

Mit udgangspunkt for undersøgelsen lå altså på ”rebranding”, som refererer til en eksisterende

virksomhed, som gerne vil skabe et nyt image og arbejde med sin identitet (Nielsen, 2010). I

A. Projektforslag Kritisk diskursanalyse

B. Projektskriver Sensemaking analyse

C. Interviews Narrativ/Sensemaking analyse

84

forlængelse af dette er der i Helle Petersens bog ”Strategisk kommunikation – kvalitetsstyring og

måling” (2002) et særligt fokus på at finde frem til, hvad der gør den enkelte virksomhed unik.

Samtidig understreger hun, at flere og flere produkter ligner hinanden, så derfor er det væsentligt at

se på, hvordan virksomheden arbejder, frem for hvad den producerer. Derudover starter troværdig

branding ifølge hende indefra (Petersen,2002:15). Og så handler det ligeledes om at være bevidst

om at skabe positive forventninger til virksomheden ved at undersøge (Petersen,2002:16): 1. ”Hvem er vi?” (identitet belyses via interview med medarbejderne)

2. ”Hvordan opleves vi?” (etos belyses fx via interview med nuværende og potentielle kunder)

3. ”Hvor vil vi hen?” (image-ønske som fx er givet i virksomhedens forretningsstrategi)

Ud fra CSA’s projektforslag havde jeg en forventning om, at foreningens identitet (”Hvem er vi?”)

og image-ønske (”Hvor vil vi hen?) var nogenlunde afklaret og fastlagt, også på trods af at

medlemmerne selv nævner, at de har en lidt gammeldags og rodet struktur. Derfor var min

umiddelbare tilgang, at der skulle være fokus på, hvordan foreningen opleves udefra, eller

foreningens etos, og dette ville jeg gøre gennem fokusgruppe-interviews. Mie Femø Nielsen

anvender samme tankegang, men med reference til sprogvidenskaben, hvor hun ser på

virksomheden som et tegn, og dermed bliver begreberne identitet, profil og image lig med

virksomhedens indhold, udtryk og indtryk. Så dermed ville jeg ud fra projektforslaget koncentrere

mig om CSA’s etos (”Hvordan opleves vi”) eller det indtryk, som potentielle eller nuværende

medlemmer har af foreningen.

Det viste sig dog under min videre undersøgelse af foreningen, at hverken CSA’s identitet eller

image-ønske var helt på plads, og derfor blev opgaven også noget større og mere omfangsrig end

først antaget. For det er meget væsentligt i en ”rebranding”-proces at have styr på den interne

kommunikation og de interne handlinger, før det giver mening at fokusere på den eksterne del. Det

afgrænsede fokus på en fokusgruppeundersøgelse, blev derfor helt konkret udvidet til mere

komplekse størrelser som image-ønske og i særdeleshed identitet, hvilket jeg valgte at undersøge ud

fra en kvalitativ interviewundersøgelse og deltagerobservation. Og da jeg ønskede at brede mig ud

på flere felter, foretog jeg også et fokusgruppeinterview, som skulle give en idé om CSA’s etos og

udtryk. Samlet set har jeg villet lade alle delundersøgelser spille sammen i en mikroanalyse, så der

blev skabt en dybere forståelse af, hvem CSA er, og hvordan de arbejder.

85

4.4.2. Projektskriverens meningsarbejde under projektet Under arbejdet med CSA blev jeg klar over, at der ikke var tale om en ensartet identitet;

medlemmerne opfattede CSA ud fra forskellige vinkler og fortællinger. Her var der altså en

forening, der var i splid med sig selv. Men ud fra hele undersøgelsesforløbet vil jeg fremdrage tre

begivenheder, som kom til at få afgørende betydning for min meningsskabelse som projektskriver.

Her tager jeg især stilling til forløbet i relation til Karl E. Weicks enactment-model, jf. afsnit 2.2.3.

Brug af sensemaking til analyse af min egen projektskriverrolle.

Den første skelsættende begivenhed fandt sted under mit første møde med CSA’s bestyrelse til et

bestyrelsesmøde d. 6. februar 2012. Det gik her op for mig, at dette projekt ikke blot handlede om,

at foreningen gerne ville have bedre kontakt til sine medlemmer, men at det hele handlede om

foreningens overlevelse og om tidsskriftets dårlige økonomi. Derudover blev det gjort klart for mig

på mødet, at foreningen slet ikke anede, hvem dets medlemmer var, og hvem dets potentielle

medlemmer kunne være. I øvrigt bemærkede bestyrelsens medlemmer, at der havde været en

konflikt med deres gamle forlag, som ikke ville udlevere medlemslisterne til CSA. Et andet

problemfelt var deres hjemmeside, som havde været under udvikling i længere tid, men som stod

lidt i stampe, fordi ingen i foreningen havde de nødvendige kompetencer til at holde den opdateret.

Samlet set stod det klart for mig, at dette var en case som ikke kunne løses på et projekt, men som

havde mange mulige projekter gemt i sig. Så derfor var det væsentligt for mig at finde et projekt,

som havde med min uddannelsesfaglige baggrund at gøre. Jeg ville derfor gå sprogligt og

kommunikativt til værks, for på den måde at dykke ned i, hvad det egentlig var, CSA stod for, og

hvordan det sprogligt var muligt at ændre på foreningens negative holdning og synspunkter, til

hvilket Karl E. Weick formulerer – ”to change a group, one must change what it says and what its

words mean”, så en egentlig ”rebranding” af CSA kunne finde sted.

En anden central og betydningsdannende begivenhed fandt sted under CSA’s årsmøde d. 29. marts

2012. Under de foregående bestyrelsesmøder havde mit projekt været en stor del af dagsordenen og

blev af hele foreningen diskuteret i et åbent forum. Bestyrelsen havde under et af

bestyrelsesmøderne besluttet, at jeg skulle være en aktiv del af årsmødet. Derfor skulle jeg

fremstille en poster og handouts over mit projekt (bilag 11) på bestyrelsens regning. Dette var

selvsagt noget af en opgave, eftersom mit projekt på daværende tidspunkt langt fra havde taget

form. Alligevel sparrede jeg med bestyrelsesmedlem Troels Godt Mathiesen om udformningen af

86

posteren og handouts, og han kom med noget konstruktivt kritik af, hvordan jeg skulle udforme det.

I øvrigt hjalp bestyrelsesmedlem Vibeke Kristine Scheller med at udskrive min poster, da hun selv

skulle have en poster med over sit speciale på arbejdslivsstudier på RUC, og så udskrev

bestyrelsesmedlem Ulrik Gensby handoutsene til mig på sit ph.d.-kontor på RUC. Der var altså

opbakning fra flere sider i forhold til mit projekt. Derudover bestemte bestyrelsen, at jeg skulle

sidde ved velkomstbordet og udlevere navneskilte til deltagerne, hvilket efter min mening

indikerede, at de på en eller anden måde tog mig med ind i aktiviteterne, og så mig som en del af

bestyrelsen.

Før selve årsmødet gik i gang, blev min poster sat op adskilt fra alle de andre ude i foyeren, hvor

der også hang plakater for CSA og stod eksemplarer af TfA. De andre posters hang i et tilstødende

opholdsrum, hvor der også blev serveret mad og drikkevarer. Derudover var alle de andre posters

fremstillet af speciale- og ph.d.-studerende, der havde direkte tilknytning til arbejdslivsstudier, så

derved følte jeg, at min poster stak lidt ud fra de andre ved både indhold og placering.

Under selve postermarkedet endte jeg også med at stå meget alene ude i foyeren, mens de andre var

i opholdsrummet. Der var ingen fra bestyrelsen, som stod der med mig, selvom både deres plakater

og tidsskrifter var der. Så derfor følte jeg mig meget alene og meget isoleret under postermarkedet

,og de personer jeg snakkede med, måtte jeg selv gå hen og hive fat i. Dog var der et par

interesserede deltagere, som gerne ville deltage i en fokusgruppe omkring mit projekt.

Samtidig skal det nævnes, at RUC-gruppen, som på daværende tidspunkt også lavede et projekt om

CSA, foretog en spørgeskemaundersøgelse om CSA på årsmødet. Men eftersom de var fem

personer, og jeg kun var en person, var deres gennemslagskraft noget større. Alligevel fik de kun 44

besvarelser ud af 106 udleverede spørgeskemaer. Samtidig valgte RUC-gruppen i deres færdige

rapport at fremstille et idékatalog, hvilket CSA’s projektforslag også lægger op til. I selve

idékataloget fokuserer de på forbedringer som – at få et digitaliseret tidsskrift, revision af

hjemmesiden, målrettede kampagner ved samarbejde mellem CSA og TfA, salg af enkeltartikler og

inddragelse af medlemmer. Dette er efter min mening alle punkter, som foreningen CSA allerede

har haft på dagsordenen, og problematikker som de i forvejen godt kender til. I øvrigt viser min

interviewundersøgelse, at der er så mange visioner i foreningen, men samtidig er der alt for lidt

handling. Så spørgsmålet er, hvordan man kan få foreningen til at handle? Denne problematik blev

også gjort meget klart for mig under CSA’s årsmøde, hvor hele bestyrelsen nærmest var ”usynlig”.

87

Hvilket Sven-Peter Nygaard fra min fokusgruppe også er et klart eksempel på, idet han efter at

havde deltaget i årsmødet stadig mangler at få sat nogle ”ansigter på” CSA’s bestyrelse. I øvrigt

var min oplevelse under mødet, at jeg stod meget alene foran min poster uden opbakning fra et

eneste af CSA’s bestyrelsesmedlemmer. Og da jeg efterfølgende nævnte dette for

bestyrelsesmedlem Troels Godt Mathiesen, var hans kommentar, at vi nok skulle have koordineret

det lidt bedre.

Den sidste afgørende begivenhed, som jeg vil fremdrage, var fokusgruppeinterviewet med de fem

deltagere fra årsmødet (bilag 10). Her blev det understreget, at CSA egentlig har et meget godt

produkt i form af årsmødet og tidsskriftet. Problemet er ikke produktet, CSA kommer ud med, men

derimod at finde ud af, hvem der står bag. CSA skal være bevidst om, at det betyder noget at stå

frem og vise bestyrelsens og redaktionens ”ansigter”, så foreningen dermed kan udvide

medlemsskaren og få flere samarbejdspartnere. Det rækker ikke kun at være kendt blandt den

nærmeste kerne af arbejdslivsinteressenter, det er også nødvendigt at nå ud til andre steder. Dette er

også noget, som foreningen i forvejen er opmærksom på, og som giver sig til kende i ”arbejdslivets

Galatea-ekspedition” med formand Hans Jørgen Limborg i spidsen. Årsmøderne er blevet holdt

forskellige steder, men alligevel har medlems- og abonnenttallet været faldende. Derfor er det

nødvendigt for CSA at kunne begrunde, hvorfor folk skal abonnere på TfA, og ikke mindst i det

hele taget bare gøre opmærksom på, at tidsskriftet er der. Min egen tvivlsomme holdning på dette

område, blev igen understreget af en kommentar fra Sven-Peter Nygaard, som ikke engang vidste,

at tidsskriftet eksisterede. Samtidig var det også bemærkelsesværdigt, at Signe Tønnesen Bergmann

heller ikke vidste, om hendes arbejdsplads Lederne egentlig stadig abonnerede på tidsskriftet. Det er

derfor helt centralt, at foreningens bestyrelsesmedlemmer virkelig kæmper for tidsskriftets

overlevelse og derfor understreger over for alle, de kommer i nærheden af og til det netværk, de i

forvejen har, hvor vigtigt det er, at de abonnerer på tidsskriftet, da det ifølge Hans Jørgen Limborgs

egne ord er ”meningen med det hele”.

4.4.3. Projektskriverens rolle og betydning i arbejdet med CSA

Under min interviewundersøgelse stod det hurtigt klart, at jeg egentlig gik ind og tog en slags

ledelsesopgave eller lederrolle ved at tale med flere af CSA’s bestyrelsesmedlemmer individuelt, og

dermed have en form for ”medarbejdersamtale”. Således fandt jeg ud af, hvad der grundlæggende

88

motiverer den enkelte, og på hvilken måde de identificerer sig med CSA. Samtidig kom det frem i

undersøgelsen, hvor mange forskellige perspektiver der er på den opgave, bestyrelsen skal løse.

Derudover var der et helt centralt og metarefleksivt niveau i interviewundersøgelsen på min rolle og

opgave som projektskriver. For eksempel udtaler Hans Jørgen Limborg: ”Men det er jo også

derfor, vi tænker, at I måske kan give os nogle ideer, fordi vi har ikke så mange ideer ellers. Hvad

er det egentlig, som folk er optaget af og synes er attraktivt?”

Her er der igen fokus på ”ideer”, ligesom projektopslaget lagde op til ”et idékatalog”. Men efter

min analyse, har CSA ikke brug for flere ideer, men tværtimod er de nødt til at prioritere i alle de

ideer, som de i forvejen har i spil. Derudover er synet hos Hans Jørgen Limborg vendt udad mod et

eksternt indtryk på, hvad folk synes, er attraktivt, frem for det interne indhold og udtryk, eller

foreningens identitet og profil, som er en helt central del at have styr på først.

En anden udmelding, som viser lidt om min rolle og betydning som projektskriver for CSA,

stammer fra TfA’s redaktør Ole H. Sørensen:

”Det er altid det her, man lærer om interview: At interviewet ikke bare er, jeg giver dig viden, om det du vil

vide noget om, men at der opstår viden i interviewsituationen, det har jo været meget eksemplarisk. Jeg har

fået en masse gode ideer og nye tanker, så du kommer og bidrager med noget også, så det har været et godt

interview.”

Ved ovenstående citat kommer også en afsløring i og med, at jeg i interviewene med Hans

Jørgen Limborg og Ole H. Sørensen ikke kun stillede spørgsmål, men derudover gik i en form

for dialog og kom med deciderede forslag og kommentarer på specifikke områder. Men som

jeg senere hen i min interviewundersøgelse erfarede, var CSA’s overordnede udfordring ikke at

få nye ideer og tanker, men derimod at få alle ideerne og tankerne organiseret og prioriteret,

samt få fulgt dem til dørs og aktivt handle på dem.

Derudover blev der løbende kommenteret på mit projekt, fx siger Ulrik Gensby følgende, da jeg

fortæller om min fokusgruppe og Sven-Peter Nygaards interesse i et muligt samarbejde med CSA:

”Men det var noget af det, jeg kunne håbe, der kom ud af det, du har lavet. Det er, at vi kan være

89

mere synlige, og vi også får større opbakning og hjælp til noget økonomisk på en eller anden

måde”.

Afslutningsvis siger Sisse Grøn i sit interview: ”Det bliver simpelthen så spændende at læse dit

speciale engang. Hvis vi får lov.”

Overordnet set har der i bestyrelsen været en stor interesse for mit speciale og dets resultater,

allerede inden det var skrevet, hvilket grundlæggende har lagt et stort forventningspres på mine

skuldre. Men efter min mening kan et enkelt speciale i CSA’s case ikke skabe mirakler eller være

med til at vende den økonomiske nedgangskurve. Men det kan være med til at påpege nogle

problemfelter og skabe ny viden om foreningen, som den muligvis ikke selv er bevidst om eller

opmærksom på.

90

Konklusion Dette speciale tager afsæt i følgende problemformulering: En undersøgelse af hvorfor den frivillige forening CSA vælger at råbe om hjælp gennem et projektopslag, og hvordan det kommer til at skabe betydning for CSA og projektskriveren.

Den første del af problemstillingen vedrører en undersøgelse af, hvorfor CSA vælger at råbe om

hjælp gennem et projektopslag. Dette aspekt bliver i specialet behandlet ud fra en kritisk

diskursanalyse, som viste, at CSA’s image-ønske ikke helt hænger sammen med foreningens

virkelige identitet. CSA’s skriftlige og mundtlige selvfremstilling viste sig ikke at stemme overens,

og de overordnede fortællinger foreningen kom med pegede i alle mulige retninger.

Der er flere årsager til, at CSA vælger at råbe om hjælp gennem et projektopslag. For det første har

bestyrelsen i en frivillig forening som CSA ikke mange ressourcer, hvilket resulterer i, at den ikke

umiddelbart kan købe sig til ekspert- og konsulenthjælp udefra. Dermed har det været en alternativ

løsning at få studerende til frivilligt og ud fra egen interesse at lave et projekt til og om CSA. For

det andet har foreningen haft den forhåbning, at de studerende kunne analysere sig frem til, hvad

CSA har brug for, for at kunne fokusere på nye ideer og initiativer i fremtiden. Foreningen er

tilsyneladende ved at brænde lidt ud for energi og ressourcer, og har således til dels brugt

projektopslaget til at få noget fornyet energi og nye ressourcer ind i foretagendet. Derudover vidner

projektopslaget om en stor åbenhed over for udefrakommende, hvilket kan anskues som et positivt

træk. Men det kan også vendes i en negativ retning, ved at foreningen til tider lukker mere ind, end

den i realiteten kan klare.

Den anden del af problemstillingen er fokuseret på de sproglige mekanismer og betydninger i CSA,

hvilket også er en af grundene til, at analysedelen meget går på, hvad det egentlig er,

bestyrelsesmedlemmerne siger om CSA, og hvordan det skaber betydning. Herunder har det ud fra

en sensemaking- og narrativ analyse af interviewundersøgelsen været muligt at fremdrage

forskellige meningsdannelser og identitetsforhold til CSA. Der var både eksempler på, at nogle

bestyrelsesmedlemmer identificerede sig med CSA, mens andre blev karakteriseret ud fra dis-

identifikation og skizo-identifikation. Således var der både nogle, som sprogligt formulerede sig i

positive vendinger, mens andre var mere skeptiske, splittede eller decideret afstandtagende.

91

Dermed er der i CSA’s bestyrelse mere tale om forskellige antenarrativer eller ufærdige

småhistorier end en egentlig samlet narrativ fortælling om CSA. Men for at ændre på foreningens

image, er bestyrelsen også nødt til at ændre på den sproglige og kommunikative tilgang.

Den tredje del af problemstillingen omhandler min egen rolle og meningsskabelse som

projektskriver, hvilket har været en gennemgående del af dette speciale. Som indledningen antydede

– ”Image is in the eye of the beholder” – så er denne form for casestudie, der er funderet i

kvalitative metoder, kendetegnende ved en subjektiv og meget åben tilgang. Til syvende og sidst er

hver en del set igennem projektskriveren, alligevel kan der ved denne induktive orientering vise sig

sider af en sag, som man ikke på forhånd havde regnet med. Og netop denne dynamiske og

uforudsigelige proces, har ført til overraskende udsagn og afsløringer om CSA og projektskriverens

rolle, som man næppe ville have fået i en kvantitativ målingsundersøgelse. Der er ikke noget i dette

speciale, der kan måles og vejes, men til gengæld er der masser af fortællinger, identitets- og

meningsdannelser, som får lov til at udfolde sig og komme til udtryk. Samlet set vises min rolle og

betydningsskabelse i alle de ”ledetråde”, der flettes sammen og skaber en form for mening eller i

nogle tilfælde ligefrem meningsløshed. Her kan eksempelvis fremhæves min oplevelse af at stå

meget alene, som repræsentant for CSA på foreningens årsmøde. Og den manglende viden,

deltagerne på årsmødet efter sigende havde om CSA. Analysen viser, at CSA har mulighed for at

tage fat på flere områder. Bl.a. er det altafgørende, at foreningen vælger at prioritere opgaverne.

Der er overordnet nogle helt afgørende handlingsanvisninger til CSA, som mit speciale går ind og

underbygger. Først og fremmest er det helt centralt, at CSA’s bestyrelse ser det som en af de

vigtigste opgaver at promovere og gøre mere for TfA. Det tjener ikke foreningens bedste at blive

ved med at opretholde afstanden imellem bestyrelse og redaktion pga. interessekonflikter. Hvis det

handler om CSA’s overlevelse, skal bestyrelsen hjælpe redaktionen og ikke omvendt.

Det er derudover helt afgørende, at der bliver lagt noget arbejde i og nogle konkrete handlinger fra

CSA’s side, også selvom foreningen ikke har særlig mange ressourcer, men er meget presset. CSA

skal som forening også have en mere synlig ledelse, som kan gå ind og udstikke nogle rammer og

give den enkelte en meningsgivende rolle, der kan være med til at motivere arbejdet. Dette aspekt er

især møntet på det frivillige bestyrelsesarbejde, så de ”unge” ikke helt mister modet eller føler, de

bruger for meget energi på mislykkede projekter, som fx i Christa Jørgensens tilfælde. De ”unge”

har brug for de ”ældres” opbakning for at kunne handle, nu hvor især de ”ældre” forskere og

92

konsulenter føler sig så presset på tid og energi. Således er den energi og lyst, som strømmer ud af

de ”unge”, vigtig at påskønne og synliggøre som en central ressource.

Det er herunder en central pointe i min egen betydningsdannelse som projektskriver og i forhold til

det overordnede formål med hele specialet, at hovedresultaternes brugbarhed i indeværende speciale

afhænger af, om formanden og de centrale skikkelser i CSA’s bestyrelse vil tage dem til sig og

handle på dem. I yderste konsekvens skaber mit speciale kun betydning i det omfang, det kan

anvendes til det videre frivillige bestyrelsesarbejde i CSA.

I forhold til overleveringen af specialets resultater har jeg efter utallige overvejelser valgt at lave en

PowerPoint-præsentation af mine hovedresultater med særlig henblik på CSA’s bestyrelse, jf.

vedlagte sider efter konklusionen. Således ønsker jeg at henvende mig i en direkte og

dialogorienteret tone, der kan nå ud til alle i CSA. Dette er også sket ud fra den overvejelse, at

bestyrelsen tilsyneladende ikke mangler såkaldte idékataloger eller skriftlige handlingsplaner. Men

derimod mangler den at blive bevidst om den fortælling, den kommer med, og hvor stor betydning

bestyrelsen har som repræsentant for en frivillig forening som CSA. Det er

bestyrelsesmedlemmerne, som skal føre CSA og TfA ud i fremtiden, og derfor er det vigtigt, at den

samlede bestyrelse har en positiv og nogenlunde ensartet fortælling om det frivillige arbejde i CSA.

Derudover har jeg i PowerPoint-præsentationen opstillet et skema, der prioriterer imellem

ressourcesvage og ressourcestærke handlingsanvisninger, forstået på den måde, at de førstnævnte

kræver forholdsvis få ressourcer fra CSA’s side, mens de andre kræver lidt mere handling, tid og

penge.

Foreningen har, set ud fra min undersøgelse, et overvejende godt produkt og indhold, som den

umiddelbart ikke behøver at ændre på. Men bestyrelsens medlemmer skal ændre på deres

sprogliggørelse af dette produkt, og samtidig vægte at synliggøre, hvem foreningen er, og hvad den

står for. De skal ikke beskrive foreningen ud fra kamp- og krigsmetaforer, men i stedet for finde et

engagement frem til positivt og i fællesskab at italesætte foreningen, så foreningens image-ønske

stemmer overens med foreningens handlinger og identitet.

Alt i alt skal CSA’s bestyrelse på helt afgørende punkter kigge indad og finde ud af, hvad for nogle

ressourcer den reelt har som forening – både økonomisk og i form af reel arbejdskraft – så den kan

være realistisk med det, den sender ud og de opgaver, den engagerer sig i.

93

PowerPoint-præsentation af specialets resultater til CSA

94

95

96

Litteraturliste Boje, David M. (2011): Introduction to Agential Antenarrative That Shape the Future of Organizations, In: Storytelling and the Future of Organizations. An Antenarrative Handbook. (ed.) David M. Boje, Routledge. Boje, David M. (2008): Storytelling Organizations, Sage Publications Inc. Boje, David M. (2001): Narrative Methods for Organizational & Communication Research, Sage Publications Inc. Brinkmann, Svend & Tanggaard, Lene (red.)(2010): Kvalitative metoder – En grundbog, Hans Reitzels Forlag. Buciek, Keld (1996): Fra problem til metode – En casebaseret indføring i anvendelsen af kvalitative metoder til belysning af struktur-agent problematikken, Roskilde Universitetsforlag. CSA’s hjemmeside: www.nyt-om-arbejdsliv.dk/ Den Danske Ordbog: http://ordnet.dk/ddo Den Store Danske – Gyldendals åbne encyklopædi: http://www.denstoredanske.dk/ Fairclough, Norman (2008a): En social teori om diskurs, Norman Fairclough – Kritisk diskursanalyse. En tekstsamling, s. 15-62, overs. af Elisabeth Halskov Jensen, Hans Reitzels Forlag. Fairclough, Norman (2008b): Kritisk analyse af mediediskurs, Norman Fairclough – Kritisk diskursanalyse. En tekstsamling, s. 119-146, overs. af Elisabeth Halskov Jensen, Hans Reitzels Forlag. Fairclough, Norman (1995): 4. Critical analysis of media discourse, In: Media Discourse, p. 53-74, Arnold. Fairclough, Norman (1992): 3. A Social Theory of Discourse, In: Discourse and Social Change, p. 62-100, Blackwell Publishers Ltd. Flick, Uwe (red.)(2007): Editorial introduction – What is qualitative research?, Doing Focus Groups, p. xii-xiii, af Rosaline Barbour, Sage Publications. Frandsen, Sanne m.fl. (2012): Fortællinger: En narrativ tilgang, Organisationsanalyse, (red.) Christian Frankel & Kjeld Schmidt, s. 127-144, Samfundslitteratur. Halkier, Bente (2009): Fokusgrupper, 2.udgave, 2.oplag, Samfundslitteratur. Hastrup, Kirsten m.fl. (2011): Kapitel 6. Deltagerobservation: at være der, Kulturanalyse – kort fortalt, Samfundslitteratur.

97

Hastrup Kirsten (red.)(2003): Kapitel 1. Introduktion – Den antropologiske videnskab, Ind i verden – En grundbog i antropologisk metode, s.9-34, Hans Reitzels Forlag. Hatch, Mary Jo, and Majken Schultz (1997): Relations between organizational culture, identity and image, European Journal of Marketing 31 (5/6):356-365. Hatch, M.J. (1993), The dynamics of organizational culture, Academy of Management Review, Vol. 18, pp. 657-93.

Holstein, James A. & Gubrium, Jaber F (1995): The Active Interview, Qualitative Research Methods; v.37, Sage Publications, Inc. Humphreys, Michael & Brown, Andrew D. (2002): Narratives of Organizational Identity and Identification: A Case Study of Hegemony and Resistance, Organization Studies, May-June, 2002, Vol.23(3), p.421-447, Sage Publications. Jensen, Leif Becker (2011): Indføring i tekstanalyse, 2. udgave, Samfundslitteratur.

Just, Sine Nørholm m.fl. (2007): Kommunikation som social interaktion, Organisation og omverden, s.44-48, Samfundslitteratur. Jørgensen, Karen Overgaard (2012): Sensemaking, Organisationsanalyse, (red.) Christian Frankel & Kjeld Schmidt, s. 163-183, Samfundslitteratur. Jørgensen, Keld Gall (1999): Stilistik – Håndbog i tekstanalyse, 3.oplag, Gyldendal.

Kvale, Steinar & Brinkmann, Svend (2009): InterView – Introduktion til et håndværk, 2. udgave, overs. af Bjørn Nake, Hans Reitzels Forlag. Morgan, David L. (1997): Focus Groups as Qualitative Research, Sage Publications. Maaløe, E. (1996): Casestudier – af og om mennesker i organisationer, Akademisk Forlag. Nielsen, Mie Femø (2010): Strategisk kommunikation, Akademisk Forlag. Nielsen, Mie Femø (2001): Under lup i offentligheden – introduktion til public relations, 2. oplag, Samfundslitteratur. Ordbog over det danske sprog: http://ordnet.dk/ods Petersen, Helle (2002): Strategisk kommunikation – kvalitetsstyring og måling, Samfundslitteratur. Riessman, Catherine Kohler (1993): Narative Analysis, Qualitative Research Methods, Volume 30, Sage Publications, Inc. Seale, C., Gobo, G., Gubrium, J.F. & Silverman, D. (red.)(2004): Qualitative research practice, Thousand Oaks, CA: Sage.

98

Stakes, Robert E. (1995): The Art Of Case Study Research, Sage Publications. Weick, Karl E.; Sutcliffe K. M. and Obstfeld, D. (2005): Organizing and the Process of Sensemaking, fra Organization Science, p. 409-421, Vol. 16, No. 14, July-August. Weick, Karl E. (2001): Making Sense of the Organization, Blackwell Publishing. Weick, Karl E. (1995): Sensemaking in Organisations, Thousand Oaks, Ca., Sage Publications Inc. Weick, Karl E. (1979): The Social Psychology of Organizing, second edition, Addison-Wesley Publishing Company. Yin, Robert K. (2009): Case Study Research - Design and Methods, volume 5, 4th edition, Sage Publications.

99

Bilag

Bilag 1: Spørgeguides til interview............................................................................................. Spørgeguide til interview med Hans Jørgen Limborg

1. Hvordan vil du beskrive din egen vej ind i CSA? 2. Hvordan vil du beskrive CSA som forening?

• Historieværksted – Hvad er CSA? • Strategiværksted – Hvor skal CSA hen?

3. Hvad er de vigtigste mål på bestyrelsens dagsorden? 4. Hvordan er jeres kontakt til medlemmerne? 5. Hvad har I gjort for at forbedre kontakten? 6. Hvad har foreningen af aktiviteter? 7. Hvad er jeres hovedindsatsområder som bestyrelse? Fremtidige initiativer? 8. Hvilke værdier står CSA for? Hvad er foreningen styret af? 9. Hvordan startede CSA 10. Hvordan er CSA opbygget? Og hvorfor? 11. Hvordan er den økonomiske situation? Hvordan er ressourcerne fordelt i CSA? 12. Hvordan ser du på foreningens fremtid? 13. Hvordan vil I skabe bedre kontakt til medlemmerne? 14. Hvad er foreningens styrker?

Spørgeguide til interview med Ole H. Sørensen

1. Fortælle om redaktionens arbejde • historie, møder, sammensætning, udgivelse

2. Fortælle om samarbejdet med bestyrelsen • bestyrelsesformandens rolle i redaktionen

3. Forholdet til abonnenterne • temamøder, andre aktiviteter

4. Forholdet til redaktionen for Nordisk Arbejdslivstidsskrift 5. Fremtidsplaner for Tidsskrift for arbejdsliv

Spørgeguide til interview med Troels Godt Mathiesen og Ulrik Gensby

1. Hvordan vil du beskrive din vej ind i CSA? 2. Hvordan vil du beskrive CSA som forening?

• historieværksted – hvad er CSA? • strategiværksted – hvor skal CSA hen?

3. Hvorfor er du med i CSA’s bestyrelse? 4. Hvordan vil du karakterisere din rolle i bestyrelsen? 5. Hvordan er bestyrelsens kontakt til medlemmerne? 6. Hvad mener du om den økonomiske situation i CSA? 7. Hvordan ser du på foreningens fremtid? 8. Hvad har bestyrelsen/du selv gjort for at styrke foreningen?

Spørgeguide til interview med Christa Jørgensen og Sisse Grøn

1. Hvordan vil du beskrive din vej ind i CSA? 2. Hvordan vil du beskrive CSA som forening?

• historieværksted – hvad er CSA? • strategiværksted – hvor skal CSA hen?

3. Hvad er det grundlæggende formål for CSA? 4. Hvorfor er du med i CSA’s bestyrelse? 5. Hvordan vil du karakterisere din rolle i bestyrelsen? 6. Hvordan er bestyrelsens kontakt til medlemmerne?

100

7. Hvordan ser du på foreningens fremtid? 8. Hvad har bestyrelsen (du selv) gjort for at styrke foreningen? 9. Du står som kontaktperson på projektforslaget, som I sendte ud – kan du fortælle lidt om tanken bag?

Bilag 2: Spørgeguide til fokusgruppen....................................................................................... INTRODUKTION: Information

• Specialet handler om, hvordan CSA og TfA får skabt en bedre kontakt til deres medlemmer, abonnenter og brugere

Introduktionsrunde

• Alle præsenterer sig (navn, alder, job og uddannelse) Interviewet her i dag handler om:

• Jeres forhold til arbejdsliv • Jeres opfattelse af CSA og TfA

Interviewet varer cirka 1 ½ time, og det bliver optaget på diktafon og videokamera, ingen andre hører eller ser udskriften og optagelsen end eksaminator, censor og mig. Og I kan selvfølgelig være anonyme, hvis I ønsker det. Hvad kommer der til at foregå i dag:

• Dette her interview er anderledes end det, man normalt forbinder med at blive interviewet, hvor intervieweren stiller en masse spørgsmål hele tiden

• Nu er det mest jer, der skal snakke og diskutere med hinanden • Jeg har opdelt fokusgruppe-interviewet i to dele, den første del med nogle brede spørgsmål og den anden med

nogle mere specifikke spørgsmål • I kører selv diskussionen. Hvis I ryger af sporet, hvis I løber tør for ting at sige, hvis ikke alle bliver hørt – så

er det gerne én fra gruppen, der gør noget ved det – ellers skal jeg nok komme ind • Forestil jer, at det er ligesom at sidde hjemme hos én af jer til daglig og snakke hen over kaffen og teen • Jeg er først og fremmest interesseret i jeres egne erfaringer, oplevelser og fortællinger – IKKE bare jeres

holdninger. • Alle oplevelser er lige vigtige • Alle oplevelser er lige okay – der er ikke nogle rigtige og forkerte ”svar”

• Pas gerne på kopper og larmende bevægelser, der kan virke støjende på de dyrebare optagelser

FORHOLD TIL ARBEJDSLIV:

1. Hvad er det, der optager jer ved arbejdsliv? 2. Hvordan beskæftiger I jer med arbejdsliv i det daglige?

OM CSA OG TfA:

1. Hvordan kender I til henholdsvis CSA (Center for Studier i Arbejdsliv) og TfA (Tidsskrift for Arbejdsliv)? 2. Hvordan opfatter I CSA og TfA? 3. Hvordan bruger I CSA og TfA? (Går I til årsmøde? Læser tidsskriftet?) 4. Har I besøgt CSA og TfA’s hjemmeside? Hvad synes I om den? 5. Er CSA en forening og er TfA et tidsskrift I er interesseret i at blive ved med at have tilknytning til/abonnere

på? 6. Hvor vigtigt er det for jer at have medindflydelse i forhold til CSA og TfA? 7. Hvad kan CSA og TfA gøre bedre ifølge jer? 8. Hvad mener I CSA og TfA skal fokusere på i fremtiden? 9. Debriefing - Hvordan har I oplevet det at deltage?

101

Bilag 3: CSA’s projektforslag .................................................................................................

!

102

103

Bilag 4: Interview med bestyrelsesformand Hans Jørgen Limborg.......................................... Cand.tecn.soc., ph.d., arbejdslivskonsulent Hans Jørgen Limborg TeamArbejdsliv Trekronergade 15 – 17, 2500 Valby E-mail: [email protected] Forskningsinteresser - Psykisk Arbejdsmiljø – i praksis. - Arbejdsmiljøarbejde på arbejdspladsniveau. - Små og mellemstore virksomheder. Mika Ito Bruun (MIB): For min del er det lidt på researchfasen, hvor jeg gerne vil høre lidt om baggrunden for CSA? Og høre dig beskrive, hvordan din indgang til CSA var, og hvornår du startede med at være en del af foreningen? Hans Jørgen Limborg (HJL): Ja, lige det der med hvornår, det roder jeg jo lidt med hver gang, fordi hvad er vi i – 2012. MIB: Altså jeg fik at vide, at der var en anden formand i 90’erne? HJL: Ja. Der var en formand, der hed Niels Møller. Jeg kan fortælle historien. MIB: Ja. HJL: Som var ude fra DTU. Og hans formandskab var meget præget af, at CSA jo er opdelt i en tidsskriftredaktion og en forening i kraft af, at man har lavet sådan en økonomisk struktur, hvor man sikrer, at tidsskriftet ikke har noget overskud, fordi det fik underskudsgaranti ved nogle statsmidler, så man flyttede en eventuel sum over i foreningen. Så det er sådan derfor den blev lavet. Så grundlæggende set havde foreningen ikke noget formål i starten. Der sad alligevel en bestyrelsesformand. Og det, som der egentlig blev lavet i Niels’ tid som formand, det var, at man lavede det her årlige årsmøde. Og det betød, at man samledes et par gange og holdt nogle møder. Der arrangerede man sådan et møde, der lå de altid nede på RUC. Og altså jeg vil tro, at jeg er kommet ind i 97. Og var med til det der to gange, tror jeg. Og så ringer Niels til mig og siger, nu gider han ikke mere og ville høre, om ikke jeg ville være formand. Og ja, jeg faldt vel for smiger, eller jeg ved ikke hvad, men det accepterede jeg. Og det har jeg så været lige siden. Og man kan sige, det første jeg gjorde, var, at jeg prøvede at sætte mig ind i, hvad det egentlig var, der stod i fundatsen, og der stod jo, så det der med årsmøder. Men der stod også det der med at etablere, hvad hedder det, sådan nogle, jeg tror det hed cirkler dengang, faglige cirkler, eller netværk eller sådan noget, hvor man diskuterer forskellige temaer. Der stod en målsætning om at skaffe nye medlemmer, og der stod en målsætning om og ligesom gøre sig gældende i netværket af arbejdslivsforskere. Så jeg lavede sådan nogle tanker om, hvordan det skulle være. Og jeg lagde det så frem på et, første gang der var et møde, hvor bestyrelsen og redaktionen var samlet. Og der oplevede jeg så, at redaktionen grundlæggende set ikke var særlig interesseret i det. Det er sådan, at redaktionen er sammensat af primært universitetsfolk, som jo er meget fokuseret på den opgave, der ligger i at etablere et tidsskrift og finde ud af måder at opfylde publiceringskravene og sådan noget. Og ser det som en videnskabelig mediering, at de sidder i redaktionen. Og derudover er det et relativt stort arbejde, man kommer i sådan nogle temaredaktioner, så det fylder meget, og det er jo frivilligt arbejde, og man skal hente tiden, hvor man ellers får den fra og sådan noget. Så der har altid været sådan en latent, jeg vil ikke kalde det en konflikt, men sådan en lidt modsætningsfyldt relation imellem redaktion og bestyrelsen, fordi bestyrelsen ligesom opfatter, at vi gerne vil sætte ting i gang. Og redaktionen vil egentlig gerne holde arbejdsmængden nede så meget som overhovedet muligt. Så de har aldrig sådan brudt sig særlig meget om de der ideer, vi er kommet med. Det har egentlig været sådan en latent modsætning, så længe jeg har været formand. Jeg har forsøgt mange gange og ligesom at holde møder sammen, hvor vi har fået snakket igennem med skiftende hovedredaktører. Men det har aldrig rigtig lykkedes. Så min analyse er efterhånden, at det simpelthen bunder i den der forskellige tilgang til, hvorfor man er her. Nå, men der var egentlig heller ikke ret mange her i bestyrelsen, da jeg startede, så det første jeg gjorde, det var egentlig at få lokket nogle forskellige til at være medlem, både sådan fra forskningsverdenen, men også, jeg kommer jo selv fra konsulentverdenen, men også derfra og sådan noget. Og det lykkedes egentlig meget godt, så i løbet af ikke så lang tid. Nu kan jeg ikke huske, hvordan besætningen har udviklet sig over tiden, det kan man jo gå ind og se i årsberetningerne. Men i løbet af noget tid, så var vi en 7-8 stykker i bestyrelsen. Og jeg havde så også den idé, at der skulle være nogle studerende og fik der også en gruppe studerende fra RUC i starten, og det er faktisk også lykkedes med sådan konstant af studerende. Det er også sådan, at vi plejer jo at hyre en studerende til alt det praktiske, når vi arbejder med årsmødet, og den studerende kommer så næsten altid per tradition ind i bestyrelsen. Så dem har vi rigtig mange af, og ja, det har

104

været super super fedt. Og givet sådan lidt, altså altid folk med stort engagement og energi. Så man kan sige, at grunden til at vi ligesom, at folk kommer der, og jeg selv også stadigvæk. Det er, at vi har nogle skide gode møder, og vi får snakket om en masse ting og har det sjovt. Og selvfølgelig kommer der, de der perioder, hvor ligesom det sidste møde du overværede, var det meget fokuseret på en konkret arbejdsopgave. Og der kan man da godt tænke, har jeg overhovedet tid til det her. Men sådan i de mere stille perioder, der har vi så nogle rigtig gode snakke, hvor vi bare får, det er jo sådan et rigtig godt netværk og høre lidt om, hvad der sker andre steder. Så det var sådan starthistorien. MIB: Ja. HJL: Så må jeg hellere stoppe her, fordi du har også spørgsmål her, ellers fortæller jeg bare det hele. MIB: Nåå ja, men det er også fint. Jeg har fået udleveret nogle papirer angående jeres historieværksted og strategiværksted, og det er jeg også lidt interesseret i at høre om, for jeg har det kun sådan i punktform. Altså hvad baggrunden var for at lave det der initiativ, fordi det var Troels og dig der arrangerede det? HJL: Mmm ja. Altså der ligger sådan initiativer før det også. MIB: Ja ja. HJL: Så nu tager vi det ikke kronologisk, men så tager vi lige det. Altså vi har jo sådan set sat en del ting i sving, men lige det der historieværksted, det udsprang sådan set også lidt af den der frustration over, at bestyrelse og redaktion arbejder så dårligt sammen. Så vi ville invitere alle til ligesom at sige, hvad er det, hvordan ser vores historie ud, kender du til metoden – historieværksted? MIB: Jeg fik lige lidt at vide af Ulrik, tror jeg nok – HJL: Ja, det er jo sådan, det er jo sådan en kvalitativ metode, hvor man, altså så har man bredt sig ved at hænge sedler op på væggen i en tidslinje, så får man ligesom samlet de fortællinger, der er tilstede i foreningens historie i det her. Og der fik vi faktisk sådan et meget godt billede af, hvad der har været på spil i foreningen og også de modsætninger og sådan noget. Så det var sådan set egentlig initiativet. Man kan sige, så mange andre initiativer i foreninger baseret på frivilligt arbejde, så kan man godt få sådan noget op at stå og få det til at blive en succes, men at få fuldt op på det. Det er lidt svært. MIB: Nå, men det var bare fordi, der stod bare nogle gode ting i. Altså bl.a. hvor er det I gerne vil hen, og hvad er sådan jeres grundlæggende formål, som forening, men I har hele tiden redaktionen, som sådan lidt ikke har de store visioner på den måde? HJL: Ikke på foreningens vegne. MIB: Nej nej. HJL: Selvfølgelig på tidsskriftets. Men man kan sige, tidsskriftet er jo meningen med det hele. Altså uden tidsskriftet var der ikke nogen forening. Så det er basis. Men tidsskriftet er jo også i latent dårlig økonomi og jo i øjeblikket i en fase, hvor det der med at være et tidsskrift trykt på papir, er en truet art. Fordi man skal finde på noget andet. Medlemstallet falder og man skal finde på en eller anden form for netpublicering. Som så kan give en eller anden form for økonomi. Og det er jo så helt uden for min bevægemasse, det har jeg ikke forstand på. Så jeg håber jo meget på, at der er nogle, der snart kommer med den rigtige idé. MIB: Men er de åbnet noget mere op, efter de kan se, at de ikke bare kan fortsætte? HJL: Jamen, det svinger sådan lidt. Altså, de er ikke åbnet op på den måde, at der er nogle, der er kommet og sagt, nu skal I bare høre, sådan gør vi. De diskuterer ting, men de bliver ved med at holde fast i den gamle model. Så de skal også udfordres lidt på og rykke sig lidt. Det bliver nødvendigt. Og så kunne der pludselig måske komme en anden dynamik imellem det der med at have en forening og et tidsskrift. Man kan sige foreningsbegrebet, det er måske også lidt gammeldags i den sammenhæng. Det har vi jo også prøvet at arbejde meget med altså, hvor vi jo hellere vil se det som et netværk. Netværk og netværk altså sådan noget. Et af de, nu går jeg lige tilbage i historien igen. Et af de initiativer vi tog ret tidligt i mit formandskab, det var sådan en idé, der siger. Jamen medlemstallet er faldende, så det kunne være vi skulle komme til dem i stedet for at forvente, at de kommer til os. Den anerkendelse af at arbejdsliv, altså

105

i sin start, der handlede det meget om folk, der beskæftigede sig med arbejdsmarkedet og nogle der har beskæftiget sig med arbejdsmiljø, og så nogle der beskæftige sig med arbejderbevægelsens historie. Det var ligesom de to miljøer. Men vi sad jo og tænkte, at arbejdslivsforskning var jo sådan i virkeligheden blevet meget bredere, det foregik jo ikke kun på RUC og i Aalborg og på historie i København. Det forgår jo hos psykologi, det forgår også hos sundhedsvidenskab, det foregår også på CBS, det foregår rigtig mange steder. Og der er miljøer, som beskæftiger sig med ting, som ligger meget tæt på det andet, og man kan sagtens betegne det som arbejdslivsforskning, for dem som ikke kender til tidsskriftet og som ikke bruger det sådan aktivt. Og siger, det synes vi, de skulle. For man kan sige, det der med at have et tidsskrift er jo ikke så højt et estimat, hvis du er højtprofileret forsker, for så skal du publicere i nogle udenlandske, højtratede tidsskrifter. Men det er jo genialt at have for ph.d.-studerende, som ligesom kan knalde den første artikel af her. Det er genialt også at have som formidling imellem de her netværk, forskningsmiljøer der er herhjemme, fordi der er nogle tænkninger, hvor det er fornuftigt at køre en dansk diskussion, så det er sådan, det man skulle måle det i. Og så var det vi tænkte, hvis vi skal komme til dem, så må vi jo ud til de her miljøer og have fat i dem. Og det kaldte vi så arbejdslivets Galatea-ekspedition, det var lige på det tidspunkt, hvor den der Galatea-ekspedition ligesom var. Jeg blev sådan lidt fascineret af det at sejle ud i verden og så bemande sit skib med alle mulig forskellige fagfolk. Det var ligesom billedet. Det gør vi sgu også, tænkte vi så. Og så det blev sådan starten til, vi prøvede faktisk med, at vi skulle lave sådan nogle eftermiddagsseancer rundt omkring på institutterne, vi fik lavet noget inde på CBS og involverede nogle der. Men altså igen, så blev det så ressourcekrævende, så det var ikke rigtig det. Men så fik jeg den idé at sige, jamen så bruger vi årsmødet til det, så siden for fem år siden er det vel, har årsmødet så flyttet rundt til et nyt sted, hvor vi så har sagt, vi holder et årsmøde med tema og sådan noget. Men en anden idé det er så at præsentere, der hvor vi er. Sidste år var vi jo på psykologi, hvor Pernille Strøbech så fortalte lidt om organisationspsykologi. Var du der? Nej. Altså og fortalte om stedet, hvor vi var og sådan noget. Så det er ligesom sådan der. Og i år har, altså siden da er arbejdslivsuddannelsen på RUC blevet etableret, så det var så derfor, jeg synes, at I år der skulle vi tilbage til RUC og præsentere den. Og så næste år så må vi så finde et nyt sted. MIB: Så det er nyere, at det er blevet etableret? HJL: Ja, arbejdslivsuddannelsen. Ja, den er jo kun tre år gammel. MIB: Ja, okay. HJL: Ude på RUC. MIB: Har I haft noget med den at gøre? Ja, der er jo så nogle i bestyrelsen, der er inde over. HJL: Ja, der er nogle i bestyrelsen dernedefra. Altså, vi arbejder tæt sammen med dem her i TeamArbejdsliv også. Og jeg var dernede og undervise så sent som i går, så jo det har vi. MIB: Ja. Så det er jo også en del, at nu kommer I mere rundt til studerende, på en eller anden, altså igennem årsmødet. HJL: Mmm. Ja ja. Det er jo det som er vores dilemma stadigvæk. Altså det der med at kalde os forening og så i virkeligheden ikke have medlemmer, fordi man er jo ikke medlem, man er abonnent. Og der er ikke nogen, der melder sig ind for at være medlem. Og det har vi altid sådan sloges lidt med og ikke rigtig fundet nogen ordentlig løsning på. Og så er der alt det der sådan administrative, vi har, og aldrig fundet et ordentlig system til at holde styr på de der medlemmer. Vi havde nogle vældige konflikter med det forrige forlag, som er Syddansk, fordi vi kunne ikke få de der lister og sådan noget, og det førte så til en lang opslidende konflikt. Som så, det var ikke mellem bestyrelsen og redaktionen, men delte folkene på tværs. Som endte med, at vi skiftede forlag. Som så skulle være meget mere strømlinet og godt, men det har jo vist sig heller ikke at være særlig velfungerende til det. Og vi er måske heller ikke gode nok til at få stillet kravene. Så der er i hvert fald nogle ting på det der praktiske plan, som vi ikke rigtig har fået til at fungere ordentligt. MIB: Mmm. Men så I ser jer ikke, du siger, det er mere egentlig et netværk end en forening? Eller på en eller anden måde. HJL: Ja, det vil jeg sige det er. Altså det er jo en bestyrelse uden, det er bestyrelsen, der er foreningen. Fordi medlemmerne opfatter sig jo ikke som medlemmer, de opfatter sig som abonnenter. Og det er jo ikke kun medlemmer, der kommer til årsmøder, det er jo dem, der er interesserede i temaet. Så håber vi, der er nogle som melder sig ind, eller rettere sagt tegner abonnement.

106

MIB: Men hvem tog så initiativ til at lave det her CSA-projekt? I forhold til, der bliver I jo fremstillet som en forening med de her medlemmer. HJL: Hvad for et projekt, tænker du på? MIB: Altså det som vi nu er kommet på RUC-gruppen og mig. HJL: Det var bestyrelsen. MIB: Det var en idé, som også I fik? HJL: Ja ja, vi får masser af ideer. Det er vi super gode til, men at føre dem ud i livet. Jo, efter den her med Galatea-ekspeditionen, som jo viste sig at være rimelig godt, fordi vi har jo så kørt nogle årsmøder, efter de sidste nede på RUC, hvor vi jo var lige ved sådan ikke at have folk nok. Så har vi faktisk kørt nogle meget succesfulde arrangementer med en masse mennesker. Og det er jo enormt billigt, så vi tjener ikke mange penge på det, men altså det har sådan fået sin historie, og folk kommer til det, så det er meget godt. Så fik jeg den der idé med at orientere sig mod de ph.d.-studerende, der arbejder med arbejdslivstemaer. Og der fik vi så ved den der årlige arbejdslivskonference, hvor jeg så foreslår, at vi laver sådan en session, hvor ph.d.-studerende kunne fremlægge deres, det de arbejder med for praktikere. Og det har vi faktisk kørt tre år i træk. Det gode var, at jeg fik ideen sådan, men der var så nogle af de unge, Ulrik og Troels, som greb den og det er i og for sig dem, der har lavet arbejdet. Så det har været superfedt simpelthen. Og de har knoklet med at få det her op at stå, det er også blevet sådan en institution nu, at de er der. Første år havde de tre sessioner, nu har vi måske kun en eller to, men altså det er der ligesom. Og der har også skulle arbejdes lidt med til, at det skulle finde sin form, fordi første gang blev det sådan lidt for meget, lidt for universitært med opponenter. Men egentlig skal det handle meget om muligheden for at møde alle de her mennesker fra det virkelige liv, som er der eller som er i branchen. Det er også et rigtig godt initiativ. MIB: Men hvad er så jeres hovedinitiativ lige nu som forening? Har I nogen sådan liste med – HJL: Ja, der er alle de der praktiske ting, som er årsmøde og de der ph.d.-workshop. Ja, så er der jo nogle hovedinitiativer, der hedder overlevelse. Hvad skal der ske med det hele? Og det var jo sådan set baggrunden for at lave den her henvendelse til jer, fordi vi kan godt se, at der er noget galt på mange områder. Altså strukturen er gal. Hvad skal man sige? Tilbuddet til potentielle medlemmer eller ikke medlemmer eller netværket er ikke strømlinet. Altså der er mange ting, som ligesom skulle kunne tænkes om, for at finde ud af, om det giver mening. Samtidig med, så bliver folk jo ved med at komme til møderne, for der er et eller andet engagement og initiativ, ved at sige, der er sgu en mening i at skabe et netværk for alle de mennesker, der beskæftiger sig med arbejdslivsvilkår, fordi det er meningsfuldt og det er relevant, og der er så mange forskellige bidrag til den store debat. MIB: Det minder mig lidt om titlen på den der bog ”Fra engagement til styring”, en lille smule mere styring, så ville I komme igennem. Der er masser af engagement. HJL: Ja ja, men det er et tværfagligt felt. Men alle mennesker har pisse travlt, så hvordan fanden i helvede får man skabt en ramme, som uden at stå med for meget arbejde, kan både lave den her, at vi mødes og at vi kan få formidlet. MIB: Og så netop det der med, hovedmålet er vel mest egentlig at udvide det netværk I i forvejen har, eller få endnu flere input og sætte ting i værk, som I er rigtig gode til, og så holde fast i den her arbejdslivsforskning, som også er der? HJL: Ja. Få benene og et kig ind i alle de forskellige måder, der er at tænke det p. Så ikke det isolerer sig i fagsøjler. MIB: Men hvem tror du, der er jeres sådan hovedmålgruppe? HJL: Jamen, det er jo forskere som sidder mange forskellige steder. Og som sidder og oplever et behov for at få nogle at sparre med og også kunne indgå i projekter, som har en lidt mere tværfaglig tilgang til problemstillingerne. Det kunne jo være vores ambition, at vi kunne være rammen for, at man skabte forskningsprojekter, som tænkte ud af boksen. Hvor man kombinerede forskellige fagligheder, som jo lykkedes engang imellem, men desværre for sjældent. Og meget forskning forsvinder mere og mere, fordi de er bundet af de der rigide publiceringskrav, så det bliver indenfor deres egen snævre faggruppe. Der mener vi jo sådan set, at arbejdsliv som sådan grundlæggende set er en tværvidenskabelig problemstilling og skal belyses som sådan. Så det er vel hovedambitionen. Og være det kit.

107

MIB: Hvordan tror du man kan få skabt en bedre kontakt i foreningen mellem tidsskrift og bestyrelse? HJL: Hvis jeg bare kunne svare på det. Jamen altså, vi har diskuteret det mange gange, og vi ved ikke, men der sker et eller andet. Bare vi holder møder, går det galt. Og vi ved ikke hvorfor? MIB: Altså når I holder møder med redaktionen? HJL: Ja ja, det lykkedes aldrig at få skabt sådan en, yes, nu kører vi. Der er simpelthen for forskellige forestillinger om, hvad opgaven er, så men man må jo ikke holde op. Det handler jo om, jeg tror, det der skal til, det er, at vi får prioriteret at holde et møde sammen eller et seminar, hvor folk kommer. Hver gang vi arrangerer det, så kommer folk ikke. Så men det er det der frivillige arbejde, de har travlt. MIB: Men også netop, hvis det handler om foreningens eller tidsskriftets overlevelse, så står I jo stærkere, hvis I står sammen. HJL: Ja, det er klart. MIB: Og I kæmper egentlig for det samme, men I har lidt forskellige udgangspunkter. For I har også en interesse i, som du selv siger, I ville ikke leve som forening uden tidsskriftet. HJL: Nej nej. Det er jo kernen, der er slet ikke så meget der. Så jo. Men du skal også interviewe Ole, ikke? MIB: Jo, jeg tror. Jo. HJL: Ja, godt. MIB: Ja, så kan jeg jo lidt høre hans syn, så kan. Hvor længe har han været redaktør? HJL: Han har ikke været der så længe et par år, tror jeg. MIB: Og hvornår holdt I jeres sidste møde sammen med dem? HJL: Jamen, det gjorde vi lige før jul eller november eller sådan noget, tror jeg. Lidt før måske. Altså, der skete det, at vi fik en henvendelse fra Arbejdsmiljørådet, om vi ville lave et særnummer med positive faktorer i arbejdsmiljøet. Og det tog jeg så med i redaktionen, for at høre om de ville være med på det, og så skulle vi komme til en konference også. Og det var der sådan set egentlig meget positiv stemning for, jeg tænkte, yes, nu har vi her noget, vi kan arbejde sammen om. Men så trak de følehornene til sig igen, så vi fik ikke rigtig opgaven. Så det var lidt ærgerligt. Det havde været en god chance til ligesom og lave noget. Jamen, så i virkeligheden kom det til at ende med, at jeg kom til at stå, altså jeg havde ligesom kommet med et forslag, som var lidt alternativt. Og hvor de sådan skulle vride sig lidt, men det ville de godt, og så blev det ikke til noget. Det var lidt dumt. Det svækkede nærmest sagen i stedet for at gavne den. Det har jeg heller ikke helt fået samlet op på endnu. Men altså, det var jo sådan noget man skulle gøre. Skabe et eller andet fælles projekt. For det der med at sidde og snakke om, at nu skal vi snakke ordentlig sammen, det får vi ikke noget ud af. MIB: Nej, præcis, at de får et fælles mål eller sådan et eller andet. HJL: En konkret opgave måske. MIB: Der er en interesse omkring fra begge sider. Fordi de, hvor meget involverer de sig i årsmøder? HJL: Ikke særlig meget, altså det er også sådan, at de engang imellem så skulle årsmødet knytte sig til et nummer af tidsskriftet. Det har vi snakket om nogle gange, men det bliver aldrig sådan. Fordi så kommer vi for sent, eller så får vi en anden idé eller sådan noget, det har aldrig helt lykkedes. MIB: Det er ellers også oplagt.

108

HJL: Ja, meget oplagt. Det er lykkedes nogle gange, men ikke sådan generelt. Og det er selvfølgelig også lidt vores fejl, at vi ikke har taget det lidt mere alvorligt. Så har de prøvet nogle gange at lave sådan nogle fyraftensmøder omkring tidsskriftet. Men vi tænkte, det var jo også sådan noget vi kunne gøre. Det har vi jo så ikke rigtig ressourcer til mere. Det lykkedes ikke særlig godt, når redaktionen gør det. Så der kunne sagtens udtænkes sådan en opgave. Og det ville være det rigtige at gøre. Og så har vi jo, sådan lige for at få alle aktiviteterne med, så gik vi også ind i arbejdet med at etablere et nordisk tidsskrift, som er elektronisk, der var vi lidt med i redaktionen også, nu sidder der så en nordisk redaktion for det. Der er måske overlap til redaktionen, det er der måske en, der er nok en, der går igen. Men det vi tog os af, vi tager os ikke af tidsskriftet, vi tager os af at lave en nordisk konference, og det har vi så, specielt tre i bestyrelsen, brugt en masse tid på, det kører her i april. Men det bliver så også søsætningen af – MIB: Hvor er det, det foregår henne? HJL: På LO-skolen oppe i Helsingør. Det bliver sådan ligesom søsætningen af det der Nordiske tidsskrift. Og i øvrigt en konference som genoptager den gamle tradition, der ligesom er gået lidt i glemmebogen. Men det er også sådan et initiativ, som vi har taget. Som redaktionen ikke rigtig er med i, det er ligesom den anden redaktion. MIB: Så der er kommet en ny redaktion, som står for – HJL: Ja, det hedder den nordiske redaktion, det er en selvstændig redaktion. MIB: Og hvor har den hovedsæde? Et andet sted? HJL: Ja, det er et godt spørgsmål, nede på RUC. MIB: Nede på RUC? HJL: Jaeh, hvordan relationen er imellem den og den anden redaktion, det ved jeg faktisk ikke. Jeg tror, der er et overlap. Annette Kamp, som nok går igen. Ja, men nu sidder jeg jo bare og fortæller. Du har nogle spørgsmål. MIB: Ja, men det er også fordi, det skaber lidt forvirring, at måske er I ikke rigtig en forening, måske er I mere sådan et netværk? Og i forhold til alligevel ser I abonnenterne også lidt som medlemmer, det er de også, ikke? HJL: Ja, det er de. MIB: Hvordan tror du I kan skabe en bedre kontakt til jeres medlemmer? HJL: Ja, altså det mest oplagte svar ville jo være at sige, at man skal tilvejebringe den service, de har interesse i, og det, det umiddelbart kunne være, var en ordentlig hjemmeside. Vi havde faktisk en meget god hjemmeside i gamle dage, som heller ikke helt er blevet så god igen efter vi skiftede redaktør. MIB: Så I havde en helt anden hjemmeside før eller hvad? HJL: Nej, det er det samme. Men det er en lang historie. Men der sad en meget speciel fyr, som varetog den og gjorde det faktisk rimelig godt i forhold til hjemmesiden, altså fik lagt ting op og konferencer og boganmeldelser, så det var han faktisk meget god til. Og han ragede så uklart med os alle sammen, så han gik ud og trak sig. Han blev så også lønnet for det. Det var sådan lidt en speciel relation, som den tidligere hovedredaktør, altså en konflikt, som hun også var med til at køre op. Og så endte det så med, at han forlod bestyrelsen eller redaktionen. Og så gik vi over til det andet forlag, og hjemmesiden er aldrig rigtig kommet op at køre, fordi det kræver det der arbejde. Og så må man så vælge at betale for det. Og jeg tror, det der ligesom kunne være et tilbud til medlemmerne, det var sådan en hjemmeside. Men altså, tiden går jo også, der er kommet så enormt mange andre tilbud, så skal man virkelig oppe sig. Ellers skulle man jo ind og bruge sådan nogle LinkedIn-agtig noget, så skulle vi have nogle, der sad og kørte det. Der er jo også arbejdslivsdiskussionsforaer, så det kan vi jo heller ikke komme og sige, at vi skulle have monopol på. Så jeg synes, det er svært. Og så noget med nyhedsbreve, det tror jeg ikke rigtig på, fordi det kræver jo også, at de kommer. MIB: Mmm nej. Der stod, at foreningen startede med et nyhedsbrev? HJL: Ja.

109

MIB: Men nu er I så blevet mere et netværk? HJL: Ja ej, men det var sådan noget, der var før tidsskriftet blev et tidsskrift. MIB: Så du vil gerne sådan igennem, altså kontakten skal skabes sådan interaktivt eller på nettet? HJL: Ja ja. Men det er jo også derfor, vi tænker, at I måske kan give os nogle ideer. Fordi vi har ikke så mange ideer ellers. Hvad er det egentligt, som folk er optaget af og synes er attraktivt? MIB: Men det var derfor, jeg bed mærke i de faglige cirkler. For det er jo også bare det, du siger, at I møder faktisk op til de her møder og også kan diskutere noget fagligt sammen med andre, der måske er inde i lidt andre miljøer og sådan, det er jo også noget, der giver noget. Måske er det mere den der kontakt. Men som du selv siger, det kræver nogle ressourcer. Så I har prøvet det før at skabe nogle, jeg ved ikke om det var gå-hjem-møder eller et eller andet? Du sagde, I lavede nogle møder? HJL: Ja. MIB: Ja, hvor I prøvede at samle nogle folk? HJL: Ja. Men vi stod lidt i det der dilemma, vi samlede studerende på CBS på et tidspunkt, og så fortalte vi om foreningen og om tidsskriftet. Og så stod vi sådan lidt der og siger, jamen så synes vi, at I skulle melde jer ind. Hvor man så var egentlig, hvorfor skulle man det? Altså, det var sådan lidt, hvad er det egentlig for et tilbud? Man kan sige, på den måde er der jo ikke sådan et ’take it or leave’-tilbud i det her. Altså, hvad skal man sige, energien går den anden vej. Man skal ligesom opsøge det her, hvis man synes, at det ville give mening at få skaffe sig et større netværk i arbejdslivsforskningen. Så jeg tror, man skal prøve og tænke det omvendt. Altså vi har ikke et produkt, som der er en stor gruppe, som ville være interesseret i at købe, men bare ikke har hørt om det før. Men sådan er det ikke. Men det repræsenterer en mulighed, som nogle der ville sidde og sige, det kunne sgu egentlig være sjovere og gøre sådan og sådan, og så kunne viderebruge. Og det er jo dem, vi skal approache og gøre klar over, at muligheden eksisterer. Ja, sådan tror jeg, at jeg vil svare på det spørgsmål. MIB: Og igen det der med at skabe nogle fælles projekter på tværs, sådan noget tværfagligt? HJL: Ja. Det var jo så det, der kunne springe imellem. MIB: Ja, af netværket eller udvekslingen. HJL: Så må man jo ned og have fat i, hvad er det, der betyder noget for folk? Det er jo publiceringen. Og så, det skulle vi have mere fat i på en eller anden måde. Og der tror jeg igen, at de der velestimerede fagfolk, forskere, altså de har deres egen internationale netværk. Så jeg tror meget på, at fokusere på, altså måske aktive specialestuderende, men sådan primært ph.d.-studerende og post.doc’er. Som sådan unge studerende, som endnu har små netværk, som kunne have gavn af at udbygge netværket, og som kunne have gavn af at have nogle aktiviteter sådan ved siden af. MIB: Men er der mere etablerede forskere som også skriver i tidsskriftet? HJL: Jo, det er der også. Men de skal nok være der, fordi de har det der publiceringsbehov. Så de skal nok være der. Men sådan tilbud-betragtet, så mener jeg, så er det egentlig til den gruppe af unge forskere, som måske ikke er på vej ind i arbejdslivsforskningen, men som vi kunne få fat i, hvis de står et sted og ikke rigtig ved, hvad vej de går. MIB: Og I vil også gerne skabe nogle aktiviteter for dem eller hvad? HJL: Ja, men det tror jeg, vi skulle gøre noget mere ud af. Og så hele tiden have, altså fx have en bedre koordination i de forskerskoler, der er, og der hvor der sidder ph.d.’er og sådan noget. Altså have det sådan løbende opdateret, så man gjorde det netværk måske lidt mindre, men mere aktivt. Og gå rundt til dem, det så er. Men igen, så er det jo altid sådan, sådan kan man altid sidde og udtænke inde i midten, så det er de andre, der har et behov for det her. Men det virker jo først, når det kommer udefra. Når der er nogle som ligesom har behovet, som kommer og siger, det her kunne vi godt bruge. Så vi skal blive noget klogere på, hvad man tænker ude på de her miljøer. Og hvad ph.d.-studerende tænker om sådan noget her.

110

MIB: Og forske i og har interesse i og studere i - HJL: - og komme i netværk og skabt interesse her. Altså vi kunne jo, næste skridt kunne jo godt blive, at vi begyndte og lave ph.d.-kurser eller sådan noget, som gik på tværs. Det er tit, så sidder ph.d.-studerende, så kommer du på et andet ph.d.-kursus, som er for antropologer, fordi du selv er antropolog. Men altså der kunne man jo godt begynde og lave noget på tværs, som kunne være spændende. MIB: Jo. Men hvem var initiativtager til den uddannelse på RUC, arbejdslivsuddannelsen? HJL: Det var de selv. MIB: Det var de selv? HJL: Ja ja, det har ikke noget med os at gøre. Det er en universitetsuddannelse, der blev skabt af, at TekSam blev splittet op i miljø og arbejdsliv. MIB: Fordi der kunne godt komme nogle ud der. Der også kunne være en idé? HJL: Det gør der også, de får også at vide ude på uddannelsen. De kunne godt tegne abonnement med det samme. MIB: Ja, men altså det er også bare det, udefra set, så handler det for mig også lidt om, at der skal være en lidt mere fast indre struktur, hvor man ligesom også kan kommunikere ting ud og fange et netværk. Og det er også det, du har på en eller anden måde prøvet i mange år og skabe det her samarbejde med tidsskriftet. Fordi man godt kan se, det ikke er en fordel at blive splittet op, I er jo det samme. HJL: Ja. Men hvad er sådan en struktur, og hvordan kan man holde den i live? Det er et godt spørgsmål. MIB: Men er du lidt i den situation, at du også ønsker lidt, at tidsskriftet så rækker en hånd ud til jer som bestyrelse, og sådan så l ligesom kan skabe det her samarbejde, der siger, det her, nu vil vi gerne? HJL: Det ville være dejligt. Det ville være dejligt, jeg synes – MIB: Fordi I mange gange er blevet lukket ned, eller hvad er det din opfattelse? HJL: Jeg synes, lidt de møder er, ej nu kommer de der igen og vil pålægge os opgaver eller skabe bøvl. Altså de ser os lidt som sådan nogle besværlige nogle. Det er sådan, og det har altid undret mig meget. MIB: Men hvem er det, der styrer foreningen? HJL: Det er et godt spørgsmål. Jeg troede også, det var os, men hver gang – MIB: Jeg troede, det var bestyrelsen, der sådan ledede foreningen. Men det lyder som om, de leder sig selv? HJL: Redaktionen? MIB: Ja. HJL: Ja ja, de leder sig selv. De leder sig selv, de opfatter ikke os som over dem, altså på ingen måde. MIB: Men det er der bare mange andre virksomheder, hvor – HJL: Men jeg tror, at de tror, at vi gerne vil det. Det er sådan lidt, de tror, at vi gerne vil bestemme over dem, og at de er under os. MIB: Mere end I vil samarbejde?

111

HJL: Ja ja, og det har vi jo ingen interesse i at bestemme over dem, vi har en enorm interesse i, at de laver deres arbejde. Så det er sådan lidt underligt, og jeg tror, det skiftede hver gang, der kom ny redaktør, men det bliver ved med at være det samme. Det er sådan lidt underligt, hvad det er for en mekanisme. MIB: Men igen også måske fordi tidsskriftet kunne netop åbne op for de her enten studerende eller forskere eller ph.d. HJL: De skulle være med i sådan et initiativ. MIB: Følge op på jeres årsmøder. Fordi I er i den samme forening. Men I har jo nogle styrker, og der er jo en interesse omkring det. HJL: Ja. MIB: Hvad tror du, at jeres vigtigste styrker er lige nu, som I ville kunne overleve på? HJL: Mmm. Njar, men det er vel, man kan sige omkring tidsskriftet, så er det jo, at det har den historie og ligesom står for det mest solide videnskabelige formidling af arbejdslivsforskning herhjemme. Og den anden styrke, det er, jamen det er feltet. Altså det, at der er så stor opmærksomhed og fokus på arbejdslivet og arbejdsmarkedet i det hele taget. Og at det her så repræsenterer sådan en bredere tilgang til det, end bare at være dét en enkel fagdisciplin siger. Så det ser jeg som styrken, men den kan jo ikke stå alene. Mmm har vi været spørgsmålene igennem eller? MIB: Jamen, det er fordi, du har svaret på så meget sådan løbende. HJL: Ja, det kommer man jo til. Men du må lige løbe dem igennem og se om, der mangler nogle. MIB: Ja, men du har. Men tror samtidig jeg lige har brug for en afklaring i forhold til tidsskriftet lige nu. HJL: Ja. MIB: For I har taget det initiativ med at lave, altså få den her fælles strategi eller skabe den fælles historie. Og var det ikke lidt den samme metode, jeg også læste om i den bog, jeg fik fra dig? HJL: Jo, det er rigtigt. Der havde vi brugt den som udgangspunkt. MIB: Og i forhold til arbejdsmiljøet, hvad er situationen lige nu? Altså der er ikke ligeså meget styring i forhold til arbejdsmiljøpolitik? HJL: Okay, det er et stort spørgsmål. MIB: Ja, det er et meget stort spørgsmål, fordi den taler om skiftende regeringer. HJL: Situationen lige nu er meget uafklaret med, at Mette Frederiksen simpelthen ikke er nået til det endnu tilsyneladende. Og hele systemet er jeg meget i tvivl om, hvad det er for nogle vinde, der blæser på øverste politiske hånd. Og det er jo så lige efter, at den tidligere regering jo sådan set sluttede af med nogle ret centrale reformer, de var inde omkring arbejdsmiljøorganisationen og jo også nogle, hvad skal man sige, enorme stramninger på arbejdsmarkedet, som de så er ved at tage fat på. Altså hele beskæftigelsesområdet er de vist gået i gang med, det fylder jo enormt meget. Det andet som den tidligere regering gjorde, som er meget centralt, at de lykkedes med at ændre fokus på, hvad arbejdsmiljø i bred forstand, indsatsen skal være, fra at have været en indsats man gjorde for at forebygge at folk blev syge eller slidt ned, altså til at være en indsats man gør for at sikre at folk passer deres arbejde og ikke er sygemeldte og kan være på arbejdsmarkedet så længe som muligt. Altså det er jo helt, det er jo et paradigmeskifte i opfattelsen af, hvad er det, det her skal være til for, handler det om den enkeltes liv og førlighed, eller handler det om samfundets rådighed og arbejdskraft? Det er to meget forskellige måder at se det på. Og det er faktisk lykkedes at skubbe det over til det her arbejdskraftsynspunkt. Og det interessante ved det her, er, det blev aldrig diskuteret, det har man ikke diskuteret i år, altså det er bare sket sådan gradvist. Samtidig med at VK-regeringen faktisk tilførte rimeligt med ressourcer til området, altså det har ikke været sådan nedprioriteret i den forstand. Der er blevet omlagt nogle ting og sådan noget, men der er egentlig ressourcer til det, der er forskning, og der har været den der forebyggelsesfond, som jo har kastet mange penge ud i systemet. Man nedlagde den der Bedriftssundhedstjeneste, og det var jo en ekstrem ændring af arbejdsmarkedet for arbejdsmiljøprofessionelle. Der var rigtig mange ansat der. Og de er jo så nu, de er

112

funderet ud i, altså der er nogle enkelte sådan private rådgivere tilbage. Som så skal leve på et marked. Og så er der så blevet ansat i store virksomheder og offentlige institutioner, de har ligesom trukket arbejdsmiljøkompetencen indenhus, så mange steder er der ansat sådan nogle interne. Og hvor mange, det har man ikke rigtig noget overblik over, men dem er der nok en del af. Så er Arbejdstilsynet blevet styrket vældig meget i løbet af, det går jo sådan lidt op og ned. De har fyldt rigtig meget i VK-regeringen, og de har ikke nået de ligeså gode tider nu, det er sjovt nok. Og så kommer der jo en diskussion nu omkring, hvad skal hovedfokus være. Fordi det andet, der er sket sådan siden midten af halvfemserne, det er den her ændring af fokus på de fysiske rammer og det fysisk-psykisk, eller det fysisk-kemiske arbejdsmiljø til det psykiske. Som når omkring hele fokusset på organisationsstruktur og timestruktur og kompetenceudvikling, HR-tankegangen til fokus på relationer, anerkendelse, positive arbejdsmiljøfaktorer, som går sådan i et eller andet samspil med sundhedsfremmetankegangen. Så man har jo været sådan en bevægelse igennem det. Jeg tror, at der sådan i nogle dele af offentligheden, der tror jeg, der er en opfattelse af, at det der fysiske arbejdsmiljø, det er ikke noget problem længere, det har vi løst. Det er slet ikke rigtigt, det er der stadigvæk. Nu har jeg lige været inde i stress og psykisk arbejdsmiljø, det har fået meget meget fokus. Fordi det er bestemt også et problem i mange sammenhænge, men der er så den der, dilemmaet mellem problemsynspunktet at have øje for dem, som rent faktisk bliver syge og nedslidt, og så kan man sige, den positive tilgang, udviklingsperspektivet, som også har fået lov til at fylde rigtig meget. På godt og ondt, altså det er jo meget godt på den måde, at selvfølgelig er det en god vinkel at have på, at man udvikler en arbejdskraft. Men der er bare, altså hvad skal man sige, skelne imellem hvornår man snakker om udvikling, og hvornår man snakker om forebyggelse eller nedslidning og sygdom og elendighed, er blevet sådan meget tåget og uklart. Altså jeg plejer at illustrere det med at sige, hvis du tager sådan et godt gennemsnit af trivselsmålinger på store arbejdspladser og offentlige institutioner, der er lavet i dag, så får du nogenlunde et resultat, der siger, at de 75 % siger, at de har det sgu meget godt, altså de er rimelig tilfreds med deres arbejde, og de får de opgaver, de kan løse, og der er udviklingsmuligheder og sådan noget, selvfølgelig får jeg en løn som godt være lidt bedre, men grundlæggende set har de det meget godt. Så er der 2-3 % som har været langtidssygemeldt med stressrelateret diagnose, som rent faktisk er i meget meget stor risiko for at blive voldsomt syge af deres arbejde, invalideret af det. Og så er der så de der 20-22 % som faktisk arbejder i en situation, hvor de er udsat for de samme typer belastninger, som fører til den der delgruppe som rent faktisk bliver syge af det. Altså her er der et forebyggelsespotentiale, her kunne man faktisk gå ind og gøre noget. Størstedelen af de indsatser, der bliver sat i gang i dag, der hvor der bliver brugt ressourcer, de retter sig mod de 75 %, sådan så, at dem der har det godt får det bedre. Den lille gruppe, dem tager man sig af, når de er blevet sygemeldt. Der hvor man virkelig kunne vinde noget, det var den der gruppe på de 20 %, som faktisk er i risikogruppen for at havne dernede. Dem er der ikke ret meget fokus på. Fordi man har den der, altså vi skal snakke positivt eller sådan noget. Altså vi må ikke snakke problemer. MIB: Hvor finder man dem der henne, de der 22? HJL: Jamen, dem finder man jo, hvis man går ud og undersøger en arbejdsplads og kigger på der, hvor der er røde tal, og siger, hvad fanden er det, der er på spil der? Du finder dem inde for alle sektorer. Du finder dem meget i det offentlige, altså inden for omsorgsarbejde, hvor der er skåret så meget ned, og altså i øjeblikket der er der fokus på psykiatriske institutioner. Og der kan du jo finde arbejdspladser, hvor det går rigtig godt, og det er meget få tilfælde af vold, og du kan finde nogle, hvor personalet faktisk er i overhængende livsfare. MIB: Men ser man den samme tendens inde for sådan arbejdslivsforskning, at der er meget fokus på det psykiske frem for den sådan industrielle eller kemiske arbejder? HJL: Ja ja, det er der ikke meget af. Der er kun nano, det er jo så blevet et nyt tema. Og det ved man ikke sådan rigtig, hvad er. Altså det er jo ligesom, det er lagt ind i det regi, der hedder, at det skal vi simpelthen se på og prioritere. Og der er jo så stadig nogle konsulenter på markedet, der kan noget, men der kommer jo ikke flere af dem, og der bliver jo ikke forsket voldsomt meget i det der. Det forstår jeg jo også godt måske, men det er jo heller ikke højt prioriteret. MIB: Men så er det spændende og se, hvor vi bevæger os hen nu. HJL: Ja, det er det. MIB: Jeg var bare lige lidt nysgerrig, hvordan det, men det ved vi selvfølgelig ikke endnu. HJL: Nej nej, Mette Frederiksen. Altså der går en historie om, at hun inde i tilsynet har holdt et oplæg, hvor hun siger, at hendes bedstefar er blevet skåret halvt over af en rundsav, så nu skulle de fandeme ud og kigge på sikkerhed på arbejdspladsen, alt det sygepjat, det kan vi godt glemme, så det bliver interessant, hvis hun rent faktisk mener det. Så.

113

MIB: Nå, men i hvert fald mange tak. HJL: Du har fået, hvad du skulle? MIB: Ja, jeg har været igennem min liste. HJL: Super. Ellers så vender du bare tilbage. MIB: Yes.

Bilag 5: Interview med TfA’s hovedredaktør Ole H. Sørensen............................................... Ansv. redaktør Ole Henning Sørensen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé 105 2100 København Ø Forskningsinteresser

Min forskningsinteresse er hvordan psykisk og fysisk arbejdsmiljø kan forbedres gennem ledelsesmæssige, organisatoriske og individuelle tiltag. Jeg har blandt andet deltaget i følgende projekter:

• VIPS - Virksomheders indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø • Job Quality - callcentre - International komparativt studie af fremtiden for ufaglært arbejde • APV og psykisk arbejdsmiljø - Undersøgelse af forskellige metoders effect • Vidensarbejde og stress - mellem begejstring og belastning MIB: Det jeg er meget interesseret i at vide, det er lidt redaktionens side. Nu har jeg deltaget i nogle bestyrelsesmøder og snakket med Hans Jørgen. Men har ikke overhovedet haft nogen kontakt til jer som redaktion, og I er jo en stor del af CSA. Ole H. Sørensen (OHS): Mmmm. MIB: Og grunden til at de eksisterer faktisk. OHS: Ja. MIB: Ja, det er en af de centrale ting ved CSA, det er jeres tidsskrift helt klart. Så derfor vil jeg gerne høre sådan lidt, hvad I går og arbejder med, og hvordan det sådan forholder sig i redaktionen? Hvor mange gange I mødes? Og ja lidt om redaktionens arbejde? OHS: Ja, vi er sådan cirka tolv medlemmer af redaktionen, og vi mødes omkring fire gange om året. Og de møder er cirka af fem-seks timers varighed. Og så har vi så, et af møderne er længere om sommeren, som er sådan en hel dag og lidt aftensmad. Det har været længere, men vi har skåret det ned, fordi folk har så haft travlt. Så det er det blevet skåret ned til. Så er det så organiseret sådan, at de fire numre, der er det som regel temanumre hver af dem. Nogle få gange der vi uden tema. Og så beslutter vi lidt over et år inden, hvilke temanumre, der skal være næste år, og så sætter man så folk i redaktionen på hvert temanummer, så der er en to-tre personer pr. temanummer. Der kan hives nogle ind udefra, hvis man synes, at man gerne vil have nogle, som er særlig vidende om et område, eller vi gerne vil have suppleret lidt op med noget arbejdskraft, så kan man putte nogle ekstra på. Så det meste redaktionsarbejde, det går så med temanumre. Og det er ret krævende. Altså det kræver først, at man får lavet et abstract eller et call, og så bagefter får læst alle de abstracts, der kommer, og så bagefter så få læst alle de artikler, som så kommer ind på de abstracts, og få dem sendt til bedømmelse, og får dem genlæst igen, og så skal de redigeres osv. osv. Så det tager rimelig meget tid, for sådan en redaktion og få klaret det. Men altså ud over det, så har vi også en hjemmeside, som vi så lægger vores artikler på efter et år. Efter et år bliver de lagt ud. Så der er også noget arbejde i redaktionen med at holde hjemmesiden kørende, og i øvrigt holde øje med økonomi og forskellige andre ting. Derudover forsøger vi også og så vidt muligt og lave nogle temaarrangementer forbundet til temanumrene, hvis vi kan, for at få mere opmærksomhed om temaet og om tidsskriftet.

114

CSA – så altså foreningsdelen har jo Hans Jørgen, som deltager i redaktionen, men han kommer nogle gange. Nogle gange til dele af møderne, nogle gange slet ikke, nogle gange, ja, sjældent til et helt møde. MIB: Okay. OHS: Og så har vi Troels som er – MIB: Kasserer? OHS: Kasserer i foreningen, og han kommer også oftest til dele af møderne. MIB: Nå, okay. OHS: Og så heller ikke nødvendigvis til alle sammen. MIB: Nej. OHS: Så det er redaktionen. Så ud over det, har vi tilknyttet en sekretær, som sidder på RUC, og Vibeke hun står så for alt arbejdet efter forfatterne har afleveret en færdig artikel. Så er der et arbejde med at sætte det op til tidsskriftets format, sørge for at det er korrekturlæst, er alle opbrydninger korrekte, figurer ser fornuftige ud og – MIB: Og det er Vibeke, der står – OHS: Og det er Vibeke Lihn, som står for det. Og det får RUC så en kompensation for. Arbejdet i redaktionen er ulønnet, på nær den post jeg har, som er hovedredaktør, som så er lønnet. På grund af det ekstra arbejde, der ligger i og tage hånd om det administrative og gå til møder og holde sig orienteret og indkalde til møder og alle sådan nogle ting. Og jeg er også den, som er gateway for opfordrede artikler, vi får også uopfordrede artikler, der er ik’ et specifikt temanummer, så jeg står så for at lave en første vurdering af dem inden de så eventuelt bliver sendt ud til redaktionen eller en anden redaktør. MIB: Så du er den eneste i CSA, der er lønnet eller hvad? OHS: Er jeg den eneste? Ja, det er jeg vel. Ja, altså bortset fra sekretæren, som jo så ikke er CSA, men som er ansat af CSA. Og sekretariatet eller sekretæren hun står også for anmelderredaktionen, som det hedder, og en lille smule af web-delen. Men altså hun står for, når man skal have anmeldelser ind, så skal man også få fat i bogen, man skal have sendt den til forfatteren, og man skal sørge for at reviewet kommer ind, det skal puttes ind i et endeligt temanummer. Vi har forsøgt at lægge mere af det arbejde ud i redaktionen, der er vi sådan lidt i en omstruktureringsfase, hvor at redaktionen helst skulle tage mere ansvar for anmeldelserne i det konkrete nummer. Men altså hun er stadig meget vigtig til at holde styr på, hvilke anmeldelser der er sådan på vej, og nogle gange melder forfatteren og siger, jeg vil gerne anmelde den her bog, og andre gange er det nogle, der foreslår en bog, som kunne blive anmeldt, og så finder man en forfatter. Så anmeldelser kommer fra mange forskellige kilder, og det er så hende, der er, kan man sige, centrum i det system. Men ja, jeg vil til dit spørgsmål før, så er jeg vel den eneste, som får løn, for det arbejde jeg laver. MIB: Og hvor længe har du været redaktør? OHS: Det har jeg været i lidt over et år. MIB: Lidt over et år. Var du også tilknyttet redaktionen før? OHS: Ja, jeg har været tilknyttet redaktionen siden 2005/6. MIB: Ja, fordi jeg hørte fra Hans Jørgen, der har været skiftende redaktører eller sådan jævnligt. OHS: De skifter engang imellem. Og Christian, som var redaktør før den forrige, han sad temmelig lang tid, og så sad Ida, som var næste redaktør, Ida Juhl, hun sad vel i to år, tror jeg. Og nu sidder jeg så på mit andet år, er det vel. MIB: Og hvor mange var det I var i redaktionen?

115

OHS: Vi er omkring tolv, jeg kan ikke huske det præcise antal lige nu. MIB: Og der er også et nyt nordisk tidsskrift, er der også nogle fra jeres redaktion, der er det? OHS: Ja, altså Anette Kamp er med i redaktionen i det nye nordiske tidsskrift. MIB: Men det er ikke som sådan noget I har noget med at gøre? OHS: Naej, det er det jo ikke og så alligevel, altså det er jo tænkt sådan, at det nordiske tidsskrift bygger ovenpå de journals, altså de tidsskrifter, der er i de enkelte lande. Så der er sådan et, nogle der minder lidt om det både i Norge og Sverige primært, og der er også en aftale om at bruge artikler i det danske tidsskrift fx kan oversættelser komme i det nordiske. Og man kan sige, at Helge Hvid som er hovedredaktør i det nordiske har været hovedredaktør på vores tidsskrift, så altså der er forbindelser. Men ellers, der er ikke sådan en egentligt samarbejdsrelation. Ligeså vel som man måske godt kunne have ønsket sig, at CSA’s bestyrelse og redaktionen i Tidsskrift for Arbejdsliv var tættere tilknyttet, fordi der jo er mange af aktiviteterne, der jo med fordel kunne knyttes tættere sammen. MIB: Præcis. Ja, og det er også noget, der undrer mig sådan udefra, at der måske ikke er det. Og der stod faktisk i vedtægterne inde på hjemmesiden, at formanden også er en del af redaktionen i hvert fald – OHS: Det er han jo også, han kommer jo også. Altså han er også en del, og han kommer engang imellem. MIB: Men han er der ikke hver gang? Mødes I sådan, er det fastlagt med de der redaktionsmøder, eller er det noget I aftaler fra gang til gang? OHS: Naej, de er fastlagt to møder frem eller sådan noget i den stil. Jeg regner med, at når vi tager sommermødet, så fastlægger vi to eller tre møder. MIB: Så I har et længere sommermøde? OHS: Ja, det har vi allerede fastlagt, og der er Hans Jørgen og Troels også inviteret. MIB: Ja, hvornår ligger det? OHS: Sidst i maj, mener jeg. MIB: Men det lyder da meget spændende. Så de kommer også. Men I har ikke et sted, hvor I mødes fast eller som CSA? OHS: Nej, vi har ikke noget fysisk sted eller tidspunkt, hvor vi siger, der mødes vi. Traditionelt set har en del af redaktionen, hvis jeg forstår det ret, været til CSA’s årsmøder, og så været med til bestyrelsesmøde, det efterfølgende møde. Der har jeg i hvert fald oplevet, at der var vi en del af redaktørerne, der var. Men altså i år var jeg den eneste, der dukkede op. Det undrer mig egentlig lidt. Men det kan også være, at den viden er forduftet lidt. Altså sådan nogle ting, skal jo siges, når der kommer nye redaktører. Man ser gerne, at eller et eller andet. Men at vi i det hele taget virker. De fleste jeg møder i denne her branche er meget pressede. MIB: Ja, det siger Hans Jørgen også, at det er et spørgsmål om tid og ressourcer, fordi folk har så mange andre projekter. OHS: Det er svært at få folk til at – ja, folk har virkelig mange andre aktiviteter. Før i tiden var redaktionsmøderne heldagsmøder fra kl. 10-17:30 eller sådan noget, og de blev også fyldt godt ud og sommermødet var to dage. MIB: Ja, og det er det ikke mere? OHS: Nej, det er det ikke mere, nu er det halvdagsmøder, og sommermødet er en dag. Så der er helt klart mindre tid, hvor vi mødes i hovedredaktionen. Så kan det være, at de enkelte temaredaktioner mødes mere, det er sådan lidt uden for min – MIB: Og hovedredaktionen vil det sige, at der er faste skribenter, der er med hver gang eller hvad?

116

OHS: Nåå nej undskyld, hoved- eller redaktionen hedder det bare. Det er bare redaktionen, der mødes, men så temaredaktionerne er jo mindre. Og det var bare de der tre, så hele redaktionen mødes kun de der fire gange. MIB: Op til udgivelse eller inden eller til plan? OHS: Naej, vi har egentlig ikke koordineret det sådan specifikt i forhold til udgivelse, fordi det kører sådan set ret automatisk mellem temaredaktionen og sekretariatet, så de ligger selvfølgelig i forhold til nogle af numrene. MIB: Og hvad med de der sideaktiviteter? I laver sådan nogle temamøder med jeres abonnenter eller bare? OHS: Ja, det er så ikke med abonnenterne, eller jo det er med abonnenterne, men de gange det bliver holdt, så er der blevet inviteret bredere. Så man laver et temanummer, og så inviterer man bredt og håber på, at nogle af dem, der kommer, så også falder interesse for tidsskriftet. Men hvor man har brugt temaudgivelserne som anledning til et arrangement. Altså de folk, der sidder i temaredaktionen, er jo som regel nogle som brænder for det tema, som er i det specifikke temanummer, så derfor har de også en interesse fagligt og vil selv holde sådan et arrangement. Så det er ikke noget vi planlægger. Det er en intention, som vi har i redaktionen. MIB: Og hvornår var det sidste temamøde? OHS: Det sidste temamøde, det var i forbindelse med, jeg tror, det var i forbindelse med 2011/4, tror jeg, det var den som var fagforeningsstrategier. Jeg mener det var – MIB: Så det var i sidste efterår eller? OHS: Det var der sidst på året, mener jeg det var, hvor det så var, at temaredaktørerne, der så inviterede bredt. Så inden da var der et før sommerferien. Og så nogle gange er det jo lykkedes at knytte CSA’s årsmøde sammen med et tema, men det er kun nogle gange. MIB: Ja, Hans Jørgen er meget interesseret i det i hvert fald, han er meget interesseret i det der samarbejde, men synes, at det også er rigtig svært at få op at køre i realiteten. Nu har jeg også fået nogle papirer på det der strategi- og historieværksted, de prøvede at lave, Troels og ham. De har i hvert fald intentionerne om, at nu skal vi samle CSA, men spørgsmålet er, om ressourcerne er til det, altså både tiden og økonomien og sådan nogle ting? Fordi som du selv siger, det er pressede folk, der er i redaktionen også. OHS: Jo, jeg oplever ofte i redaktionen, så er der nogle, der kommer lidt senere, og der er nogle, der skal gå lidt før. Altså så der er meget travlt, jeg synes, folk virker meget travle, og jeg har også selv meget travlt. Men det lykkedes os jo en enkelt gang sidste år og holde et møde, hvor CSA og redaktionen holdt møde sammen en dag, og så mødtes vi en time, hvor vi havde fælles diskussioner om nogle emner. Det var sådan set meget givtigt. Det eneste var, og det viser måske lidt om kompleksiteterne i det, det var, at vi lige havde brugt tre timer i redaktionen på at ligge fast, hvilken rækkefølge det var med de bestemte numre og temaer, og hvem der skulle være på og sådan noget. Det er jo sådan et lidt svært puslespil, fordi folk har jo forskellige andre aktiviteter, der skal passes ind. Og så holder vi jo møde sammen med CSA, og så har de nogle rigtig rigtig gode ideer til et særnummer, om vi ikke kunne lave det og presse det ind osv. Og så kan jeg bare huske den fornemmelse af, at vi alle sammen kigger på hinanden og tænker sådan, åh åååh nu er vi lige blevet enige om den her rækkefølge, og så kommer de med et forslag om et særnummer, og så skal vi åbne op for hele den diskussion én gang til. Og hvem skal så være redaktør for det? Og hvem er interesserede? Så der havde det været meget hensigtsmæssigt, om den ide havde, om vi havde haft den i vores diskussion inden da. Men det er jo det, der er svært, hvis CSA først kommer, altså redaktionen kommer med deres ideer, og få den i løbet af et møde, der kører parallelt med vores. Altså hvordan får vi så koordineret de der ting? MIB: Hvordan vil du beskrive kommunikationen imellem bestyrelse og redaktion? OHS: Men den har jo været de sidste år på et minimum, vil jeg sige, netop fordi Hans Jørgen ikke har været til vores møder særlig tit. Men altså lige det der møde, var jo ganske udmærket, der fik vi jo udvekslet nogle ideer, og så har der jo været nogle undergruppe udvalg, hvor vi har diskuteret noget økonomi, fordi der har været lidt presset det sidste år. Så der har selvfølgelig også været noget kommunikation, men ellers så er det meget på et minimum. Og altså en af grundene er jo lidt, at I redaktionen har vi en meget klar produktion, som skal styres. Vi har nogle numre, der skal ud, og vi skal hele tiden forholde os til, hvordan det køre med dem, og hvordan kørte det med det sidste, og hvordan får vi styr på det næste og det næste igen osv. Så sådan et møde i redaktionen og rutinerne og sådan noget er ret fastlagte, så

117

der er ikke meget plads til, med den struktur vi har nu, til at diskutere et eller andet meget mere åbent. Altså vi har sådan en forholdsvis klar kerneopgave, som er at få det her tidsskrift ud ad døren, og det koster al vores energi. CSA derimod har jo en meget mere bred dagsorden, som kan spille på mange forskellige strenge og temamøder og medlemsundersøgelser og alt sådan noget og måske meget friere hænder til det, og har ikke nogle helt fast defineret opgaver, de skal lave. Så karakteren af møderne er og aktiviteterne er meget forskellige, og jeg tror, at det er derfor, at det også er svært at samarbejde. Og der kan man sige, der er vi som redaktion måske. Ja, altså vi er låst lidt fast i, at vi har rigtig rigtig mange ting, som vi skal igennem, altså hver gang med at se på, hvordan det gik med sidste nummer, og alle de der ting, for at få en produktion og holde den kørende. Det har vi simpelthen nok at gøre med, vi kan kun liiige løfte blikket engang imellem og sige, skulle vi lave et eller andet helt anderledes end lige præcis at få det her tidsskrift ud af trykpressen til dem, der vil have dem. MIB: Og hvad gør I i forhold til, altså nu er abonnenttallet faldende, prøver I og få kontakt til nogle enten potentielle abonnenter eller nuværende abonnenter for at høre, hvad de har af behov i forhold til tidsskriftet? OHS: Altså vi har identificeret en masse ting, vi gerne ville gøre. Og hvis dit spørgsmål lige nu er, om vi gør noget, så er svaret, nej. Vi gør ikke noget lige nu, der sker ikke en pind. Men og det er jo, kan man sige, tæt på ikke at være rettidigt omhu, som Mærsk ville sige. Altså vi bør faktisk gøre noget lige nu og her. Men vi har en aftale om lige nu, at Hans Jørgen forsøger at få fat i en studerende, der kan ringe rundt, eller to, så vi kan tage fat på de abonnenter, som lige nu står i vores database, men ikke har betalt. Og finde ud af, hvorfor har de ikke det, og så give dem muligheden for, enten må du købe det nummer, du har fået, eller også må du betale for hele året. Og så hjælpe dem til at finde ud af, hvordan man gør. Og så tænker jeg, så også finde ud af, hvorfor de i givet fald ikke vil være det mere, og hvis de vil være det mere, så måske også få lidt bedre viden om, hvorfor de gerne vil være det. Eller så jeg har et eller andet håb om, at vi hurtigst muligt får sat aktivitet i værk. Så har vi også i redaktionen nogle ideer, som vi gerne vil implementere med at få ydet, altså fx at få mere debat og kronik ind i hvert enkelt tidsskrift, som kunne gøre, at det kom til at virke mere spændende eller dagsordensættende, end det måske gør nu, hvor at der er ret meget fokus på selve forskningsartiklerne. Men også ud fra betragtningen om, at vi har jo talt om, at vi har forskellige abonnenter, der er dem, der abonnerer, fordi det bør man gøre, og dem som abonnerer, fordi de virkelig gerne vil læse det. Men selv hvis de virkelig gerne vil læse det, så er det jo nogle særlige numre, der måske er særlig interessante for dem, fordi de har et særligt område, de interesserer sig for. Det er jo ikke alle, der interesserer sig for arbejdsmarkedspolitik, det er heller ikke alle, der interesserer sig for psykisk arbejdsmiljø. Så hvordan får vi fastholdt læserne, sådan så de synes, at hvert enkelt nummer kan være interessant. Så når man står ved årets udgang, så ikke tænker, puha nu fik jeg det her fire gange i løbet af det her år, men jeg læste faktisk ikke et eneste af dem. Det vil mange sige, eller det har jeg hørt flere sige. Jeg vil ikke sige, at jeg høre mange sige det, for så mange har jeg ikke hørt sige det, men det har jeg hørt flere sige, inklusiv mig selv, før jeg kom i redaktionen. Så hvordan kunne man gøre det mere interessant? Og så er der jo det der stående forsøg på at lave nogle temamøder omkring hvert enkelt temanummer. Og så har jeg en eller anden tanke om og ide om, at vi burde gøre noget ved vores pressemeddelelser, for jeg tror simpelthen, at de er alt for dårlige. Vi skriver bare i sådan et videnskabeligt sprog, hvad der står. Og hvis vi sender det ud til en avis, så får vi ingenting ud af det. Det er jeg helt stensikker på, der skal et helt andet slags sprog til, hvis vi gerne vil ud i noget presse, som er noget andet. Ja, som ikke er et forskningstidsskrift, og det er jo fuldstændig lige meget at sende det til dem. Og så synes jeg, at der var nogle rigtig gode ideer på CSA’s årsmøde med også at forsøge at gøre tidsskriftet mere kendt på uddannelserne, sådan så dels, at der kunne blive noget studentermiljø omkring det, og måske kunne man også træne i at skrive i det, som den ene ting. Men også det, at hvis det bliver kendt i studiemiljøet, så er det noget folk tager med ud på deres arbejdspladser. Så det er da noget, jeg har tænkt, at vi skulle have diskuteret på årsmødet, hvordan vi gør det, og gerne vil invitere ham idemageren med, som jeg lige har glemt, hvad hedder, som var med på CSA’s årsmøde. Så der er en masse tanker og ideer, men – MIB: Var det en, der hed Jimmy? OHS: Ja, var det, jeg kan ikke huske det. MIB: Nej, jeg ved ikke, det stod bare i referatet. OHS: Ja, det står et eller andet sted i referatet. Men altså igen løber vi jo ind i det der med tid, og det der med, at vi skal have de der tidsskrifter på banen. Og også min tid, selvom jeg er betalt, altså så 20000 rækker ikke, det er jo ikke, det er jo fem måneders arbejde, der skal fordeles over et helt år. Og det er jo ikke fordi, jeg så kan sidde bare hele dage og lave de her ting. Så det produktionskrav vi har, om at få tidsskrifterne ud ad døren osv. Det, og de krav, som folk i øvrigt har, det gør, at det bliver rigtig svært at løfte de her opgaver, som ikke bare er direkte relateret til noget, man skal,

118

for ellers kommer der ikke noget. Og det tror jeg, det er sådan en helt generel problematik i alle virksomheder og alle organisationer, at driftsopgaverne de har sådan førsteprioritet, og hvis man skal løfte sig ud til noget udvikling. Men altså lige nu er vi lidt i et kriseproblem, fordi der er så stort et fald i abonnenter, så vores underskudsdækning kan ikke fortsætte, som det er, hvis vi ikke får folk, hvis vi ikke får flere abonnenter. Altså der har vi et eller to år, så er vi færdige. Så der skal gøres et eller andet. MIB: Og har I identificeret nogle områder? OHS: Vi har identificeret nogle mulige indsatser, og lige nu afventer jeg et møde med Troels og Hans Jørgen, hvad vi vælger at prioritere. Det var det vi aftalte på CSA’s årsmøde, men det møde er ikke blevet holdt endnu. MIB: Nej, men jeg synes også, det lød lidt interessant, da jeg læste det, at det var ligesom et møde, der skal afgøre, hvor I vælger at gribe ind, og hvad der er muligt måske at gøre i forhold til ressourcer, det er jo også et ressourcespørgsmål? OHS: Det er det jo, det er jo det, det er. MIB: Men netop også det der du siger med også eksistensspørgsmål i det hele taget, i hvert fald hvis man ser ud i fremtiden, fordi I kan godt klare jer de næste år, men der skal ske et eller andet? OHS: Ja ja, det endte på 98000 kr. her i år på CSA’s formue, og det kan vi gøre en gang til, så er der ikke nogle tilbage, nu bliver det ikke nødvendigvis så stort næste år, fordi vi har underskudsgaranti på 65000 kr., men altså stadigvæk hvis vi får et underskud på 98000 kr., så skal der jo stadigvæk dækkes en 30000 kr. fra CSA de næste par år, og det holder det jo ikke til i længden. Så ja, der skal gøres et eller andet, og nogle skal gøre det. Det er jo så Hans Jørgen og mit ansvar, vil jeg sige. Så det må vi jo tage på os. MIB: Men hvad med det der med at søge støtte udefra? I har fået nogle bevillinger, som så er blevet trukket, eller hvad, som ikke er der? OHS: Jo jo, altså lige nu har vi en underskudsgaranti, og da det er en underskudsgaranti, som er skruet sammen på den økonomi, som vi har meldt ind, så betyder det jo, at hvis vi bare søger nogle flere penge, så bliver underskudsgarantien reduceret, så det er abonnenttallet, der skal op, for at det skal løbe rundt. Altså det er den ene mulighed, og den anden mulighed er det som, der også blev nævnt på årsmødet, som jeg synes, også var en interessant ide, det var, at hvis man bare kunne skaffe ti institutioner, som synes det her er et støtteformål værdigt og gav os 5000 kr. hver, altså det ville jo også kunne holde os kørende, selv med et faldende abonnenttal. Altså det betyder så ikke, at – MIB: Og det tænker jeg, er det ikke sådan en realistisk ting, i forhold til I har et kæmpe netværk mange af jer? OHS: Jo, det skulle man tro. Men jeg var overrasket over her for nylig, at der var en stor konsulentvirksomhed med folk, der arbejder med arbejdsmiljø og lignende, som simpelthen opsagde deres institutionsabonnement. Beskæftigelsesministeriet havde ét, som de opsagde, altså og de sagde, at den medarbejder der havde det var stoppet. Og et andet sted sagde de, de læste det ik’ rigtig, de læste det på nettet. Så sagde jeg, kan det virkelig passe, at I er sådan en organisation? Ja, de fik deres informationer på nettet, og de følte ikke et behov for at sidde og læse det der. Altså så jeg tror, at vi oplever bl.a. konsekvenserne af, at folk har strammet op i økonomien rundt omkring. Så det er den ene ting, og den anden ting vi har talt om, det er, at når nu abonnementerne ikke fornyes automatisk, og man ikke sådan får et girokort, hvor man så betaler, men man skal ind aktivt på nettet og betale det, så har det også en eller anden betydning. Jeg tror, det er kørt lidt anderledes før. Jeg tror, vi mister en del abonnenter på, at folk simpelthen skal ind og bestille det på nettet og købe, og nogle siger, at de ikke kan finde ud af det, det er der faktisk flere, der siger. Altså jeg har svært ved selv og forstå det, for jeg synes, det var forholdsvist nemt at finde ud af det. Men det er et af de argumenter, der bliver brugt for folk. De siger, at de har prøvet det to gange, men de har stadig ikke fundet ud af, hvordan man gør for at købe et abonnement. Og det er jo rigtig rigtig surt at miste folk på den måde. Men jeg ved da, der også er folk i redaktionen. Altså vi er sådan lidt moralsk forpligtet til at være medlemmer. Men der er flere folk i redaktionen, som ikke betaler. Og det, jamen, de får det ikke gjort, og de har travlt, og så er det besværligt. Ja, alle mulige undskyldninger. Så der ligger noget rent strukturelt omkring betaling også, som ikke fungerer optimalt. Men hvor, at man så kunne håbe, at sådan en person der ringede rundt, så måske kunne få det peppet lidt op. Men det er en vanskelig situation.

119

MIB: Men mener I også, at I skal – altså nu siger du, at de fleste søger deres informationer på nettet – altså søge den vej eller hvad? OHS: Altså vi har sådan hele vores forretningsmodel også den underskudsgaranti. Vi er jo skruet sammen omkring et abonnement, som er trykt, og som bliver sendt ud. Og det kan godt være, at vi faktisk kunne lave det om, altså nu hvor vi sidder og snakker om det, får det mig til at tænke på, det kunne godt være, at jeg skulle ringe til Forsknings- og Innovationsstyrelsen og høre, hvilke bindinger ligger der faktisk i vores tilskud? Men vi har jo en model, der hedder et års karantæne for artikler, før de bliver gjort offentlige på nettet, og det skulle jo betyde, at man er nødt til og være abonnent, hvis man vil have det seneste nye. MIB: Men den idé er der jo også, men der er jo mange andre, der også udgiver ting, der sidder lidt i samme situation, som jer, som så prøver og lave noget betalingsabonnement, som er forbundet med noget skriftligt og noget netbaseret. Ja, så man køber adgang til jeres nyeste også over nettet, fordi netop det der med, nogle gange er det nemmere bare lige og køre nogle artikler igennem på nettet eller søge på ord eller – OHS: Ja, men helt enig, og vi har også en dialog med Werk, som er vores forlag, og de siger, at de får sådan en eller anden betalingsservice klar i løbet af det her år. Man kunne gå ind og betale for adgang til enkelte numre. Altså vi er selvfølgelig nervøse for, hvad det så betyder for, om det kannibaliserer det trykte, fordi altså hvis vi mister, altså hvis vi laver adgangen netbaseret. Så er spørgsmålet, skal det så koste det samme som et trykt? Hvis det ikke skal det, så skal man måske kun betale halvdelen af et trykt eller sådan noget, og hvis det så samtidig betyder, at vi mister et institutionsabonnement. MIB: Men altså der er jo mange, der forbinder det, så du får det sammenhængende med noget net og skrift, altså det hænger sammen, men du samtidig har muligheden for også at få det den vej. OHS: Det er selvfølgelig rigtigt. MIB: Altså så har de ikke den undskyldning, fordi så hænger det ligesom sammen. Så får du både et tidsskrift, men du får også adgang til net. OHS: til en åben ressource, ja. MIB: Men så er der nogle andre ting, nu sagde du det der med debat og kronik, det er jo også noget, der er nogle, der vælger at satse på, men der er også noget af det der nyhedselement. At man skal være lidt nyhedsbåret eller sådan komme med de der breaking news eller sådan på en eller anden måde. Men I skriver jo de der videnskabelige artikler, så det er måske ikke rigtig noget? OHS: Det er vi slet ikke gearet til, altså vi er rent faktisk sådan modsat. Altså nu har jeg ikke oplevet det før, men der var en enkel gang, hvor vi forsøgte at indgå et samarbejde på et uformelt plan med Magasinet for Arbejdsmiljø, sådan så de får vores pdf’er, og de kan bringe en artikel samtidig med, at vi udkommer næste gang på det, de synes er interessant. Og så havde de, på et tidspunkt så ringede de så til forfatterne inden, forfatterne gik helt i bro over, at der var nogle journalister, der havde fået fornemmelse af deres nyhed, altså forskning før den var publiceret. Det kunne de slet ikke rigtig håndtere. Så vi har et eller andet med forskningen, som helst ikke må komme ud før den bliver publiceret rigtigt og præcist. Så kan man selvfølgelig publicerer det lige efter, men meget af det forskning, der kommer, det er jo nyheder som er tre år gamle, altså det er jo noget man lavede for to-tre-fire år siden. Og det er selvfølgelig nyt lige nu, at man har fundet ud af det her, men det har ikke den der karakter af, nu er Helle Thorning pludselig blevet taget i en skattesag eller et eller andet, altså den karakter har det ik’. MIB: Nå, nu mener jeg mere inde for, altså folk der er interesserede, der har I jo stadig - OHS: Ja, men jeg synes bare stadig ik’, at det har den der nyhedskarakter. Men det er sådan den ene ting, men den anden ting, det er, at redaktionen er simpelthen bare ikke gearet til det. Altså så skulle vi simpelthen til at rekruttere nogle, der stod for det. Og det havde vi jo til dels med vores tidligere web-redaktør. Altså han kørte jo en hjemmeside, der hed ’nyt-om-arbejdsliv’, hvor han havde forsøgt at gøre de der ting. Og han forsøgte at gøre hjemmesiden til et sted, hvor man gik ind og fik nyheder og fik et overblik over hele arbejdslivsområdet og alle sådan nogle ting, og der havde vi desværre bare sådan en tragisk samarbejdsmæssig historie, fordi vi var nødt til at skære ned, så endte samarbejdet rigtig rigtig skidt, og det gjorde, at vi så gik væk fra den hjemmeside, han havde. Den kunne vi jo ikke fortsætte med, så der fik vi lavet en ny, som var en meget meget dårlig erstatning for den anden, som heller ikke var særlig god, men den

120

her blev bare endnu værre. Så lige nu står vi sådan et rigtig kedeligt sted, hvor den hjemmeside vi har haft, det ikke fungerer særlig optimalt og pga. forskellige bindinger har vores artikler ikke engang været fremsøgbare, så der var en lang periode, hvor man ikke engang kunne finde en artikel i tidsskriftet, hvis man søgte på den på nettet. Altså det var sådan helt absurd. Og så har vi arbejdet på det, og vi har haft et udvalg til webredaktionen i over et år, for at gøre det bedre, men det strander hele tiden på, at vi har for travlt. Vi har simpelthen for travlt, og vi har ikke penge til det. MIB: Ja, så I har simpelthen brug for sådan en person, som han var, der ligesom gjorde det? OHS: Ja ja, men vi har ikke nogle penge til at betale ham. Og han kostede immervæk over 60000 kr. om året. Altså lige nu har vi minus 60 eller 30 eller sådan et eller andet. MIB: Så det var et økonomisk spørgsmål, der skabte konflikten med ham? OHS: Det var det. Det var et økonomisk spørgsmål, der oprindeligt skabte konflikten. Ikke fordi at vores samarbejde havde været helt uproblematisk helt overordnet, men der da så kom det der økonomiske også, så skabte det noget konflikt. Og han havde sådan set ret i meget af det, han sagde. Han ville forsøge med fremstød, så vi kunne få flere abonnenter, så vi ikke havde det der økonomiske problem. Det havde han jo fuldstændig ret i. Men der var bare ingen af os, altså det ville have krævet en investering igen i en kampagne til at skaffe flere abonnenter, som vi ikke mente, vi havde. MIB: Men hvad med det der element med, at nu siger du, at I gerne vil ud til uddannelsesinstitutionerne, og så få fat i nogle studerende. Er det muligt at udvide med, at de også får noget at skulle have sagt i jeres tidsskrift, eller noget dialog med dem? OHS: Ja ja, men jeg synes bare – MIB: Men der er jo en procedure, det så jeg også, for ligesom at få en artikel i jeres tidsskrift, og den er rimelig svær at udfylde. Du siger også, at det er der også meget arbejde i at skulle udvælge artikler til jeres tidsskrift, og der skal være en vis standard, for at det overhovedet kommer med. Men netop også måske at få udvidet den læserskare? OHS: Jeg synes, at den idé der kom på årsmødet var rigtig rigtig spændende, altså hvis man kunne lave en eller anden form for redaktionsstøttet studenterredaktion. Altså hvor man i tidsskriftet måske bragte de bedste studenterartikler. Altså de bedste kandidatartikler og at resten måske blev lagt på et særlig sted på vores hjemmeside, hvor man lavede et område, hvor man lagde studenterartikler, hvor man havde sådan en særlig, så man tydelig kunne se, at det her, det er en studenterartikel. Hvor vi ikke skal til at betale hele sekretariatet for at sætte den op og alt det der andet. Men hvor der har været en redaktionel proces støttet af en redaktør. MIB: Men det er også noget, der betyder måske meget for en kandidatstuderende at få noget på nettet, eller så kan de sige, jeg har publiceret en netartikel for jer. Hvis man overvejer at være forsker eller være ph.d.-studerende? OHS: Jo, og det tænker jeg kunne være en god øvelse, hvis man går og har lidt en forsker i maven, eller man virkelig synes, at man gerne vil skrive det her på en anden og mere tilgængelig måde end en kandidatafhandling. Og vores erfaring er, at det er ganske få studerende, som kan løfte opgaven og skrive en rigtig tidsskriftartikel. Det er simpelthen for svært. MIB: Men det kunne måske være et skridt op til at arbejde sig op mod. OHS: Det er også det, jeg tænker, og så kunne man også måske bringe dem, hvis altså de kommer op på et eller andet bestemt niveau, hvor vi i redaktionen kan se, der er en god artikel her. Så kunne vi enten bringe den, som studenterartikel, eller vi kunne få den ud til rigtig reviews og sige, nu er den kommet så langt, så får den et rigtig review, og så kommer den i som rigtig artikel. Hvis det lykkedes. MIB: Og det var noget ham Jimmy skulle undersøge? OHS: Jaeh, det var ham, som kom med ideen, og jeg synes, at det kunne være et rigtig spændende forslag, og jeg ved ikke om, altså det ville jo være synd, hvis det så kun var RUC, der sad med det. Det skulle være et eller andet man kunne gøre på tværs af institutioner. Altså lige helt hvordan man skulle gøre det? I hvert fald skulle man have fat på DTU, få fat i nogle af dem, der sad på arbejdsmiljødelen derude, og KU, der ville jeg ikke helt vide, der er jo mange

121

forskellige steder, der kunne være interesserede i det. Der er måske ikke ét studentermiljø, som der nok ville være på RUC. På CBS er der også nogle folk, som kunne være interessante. Så altså jeg synes, det er en rigtig spændende idé. Spørgsmålet er, hvordan vi får energi og ressourcer til at implementere den. MIB: Mmmm ja, og hvad er dine håb for fremtiden i forhold til det her tidsskrift? OHS: Det er såmænd bare, mit ydmyge håb det er, at vi ikke dør inden for to år. Altså det er nok mit umiddelbare håb lige nu, at vi ikke ender med og simpelthen gå ud af business inden for to år. Og altså jeg har så rigtig svært ved og helt og kunne gennemskue, om man skal gå helt over på den open source model, som det nordiske tidsskrift har valgt, eller om man skal blive i det her, vi har nu. Jeg jo personligt synes, det er ret fedt og ha’ de der fysiske, som jeg kan give de studerende, og det ved jeg også andre vejledere gør. Altså siger, prøv lige og læs den artikel her. Men der må jeg jo altså igen sige, det kunne man jo også gøre – MIB: Og I har ikke problemer med at få nye artikler til jeres numre? OHS: Nej, det er sådan faktisk næsten som om, det er blevet nemmere, altså det tror jeg skyldes, at der er blevet lavet nogle ændringer i både Norge og Danmark, hvor det er begyndt at tælle merit-mæssigt for forskere at publicere i danske tidsskrifter, nationale tidsskrifter. Så jeg synes egentlig ikke vi har noget, vi har ikke noget råvare-problem til artiklerne, som det er lige nu. Det er afsætningen, altså læserne der sådan er problemet. Det er svært at finde ud af. Vi har set tilbage, synes jeg, været alt for dårlige til at fastholde vores kunder eller vores abonnenter, vi har været alt for dårlige til at kommunikere ud, så vi kunne skaffe nye. MIB: Og det har været over en længere årrække? OHS: Ja, det har været over en længere årrække. Så det er sådan den ene ting. Så er der så den anden ting, som trend, som folk går mere og mere over og læser elektronisk. Men om det er den ene, som er årsagen til, at vi ser det her fald, eller om det er den anden? Altså man kan også sige, at faldet er sket betydeligt efter vi mistede den hjemmeside, som var vores gamle hjemmeside. Det kan jo have været, at det var en platform, der holdt os oppe. Så det er svært for mig og, altså jeg har ikke noget klart billede af om, det er den ene trend eller den anden trend eller noget helt tredje, eller om det er den økonomiske krise og opstramninger, eller om det er alle tre samtidig, eller hvad det er. Så vi bliver nødt til at prøve os lidt frem. Det kræver jo – MIB: Men tror du på et stærkere samarbejde mellem bestyrelsen, altså hvor I kan løfte den her opgave, eller tror du stadig, at I kører i ligesom de her to spor, fordi det virker lidt sådan? OHS: Jeg tror, at et stærkere samarbejde ville helt klart være en ressource i forhold til at løfte den opgave, fordi vi ville få større netværk, få flere ideer. Og i redaktionen har vi jo også brug for nogle, der kan. Altså enten skal vi til simpelthen at restrukturere vores arbejde, sådan så vi får dedikeret nogle redaktører til det her, eller også skal vi til at bruge CSA til det. Begge dele er jo muligt. Men jeg har indtryk af. MIB: Men CSA prøver meget at arbejde for det samme, men det virker bare alligevel som om, at det ikke helt er koordineret, og de vil jo rigtig gerne arbejde sammen med jer og hjælpe. Det er jo derfor de også er der, for de ville ikke være der uden jer. Og I kan godt få det til at køre rundt sådan på nuværende tidspunkt uden dem, men lige den her opgave, som du selv siger, kan I stå stærkere sammen, og de kan måske hjælpe jer med nogle ting, fordi det er jo vigtigt, at I også kan få tidsskriftet til at køre rundt, ellers har I ikke det her produkt. OHS: Nej nej, som definerer foreningen i en eller anden udstrækning. Altså det gør det selvfølgelig. Foreningen er jo lige nu nogle aktive mennesker og en hjemmeside og et tidsskrift. MIB: Ja, og det I også skal afgøre, det er jo netop den der, om I skal lave det til en open source, eller om I skal udvide tidsskriftet til også at være lidt mere netbaseret, eller om I ikke skal gøre det netbaseret. Men i hvert fald udvide netværket også derover, netop med baggrund for at skabe flere abonnenter og mere interesse omkring tidsskriftet. OHS: Og så er der et helt kapitel også, som vi slet ikke åbnet, det handler om bibliotekerne. Altså bibliotekerne, vi har jo ikke haft nogen biblioteksaftaler. Kan vi få nogle penge ind den vej? Altså jeg tror nok, at vores Copy-Dan indtægter er stigende. MIB: Ja, det læste jeg et sted.

122

OHS: Så jeg tror, at det må bl.a. skyldes at det bliver udlånt via nogle biblioteker. Altså det vil jeg da gætte på. MIB: I har rigtig mange biblioteker, som stadig er abonnenter, eller i hvert fald ud fra den liste, jeg har set. OHS: Ud fra listen, ja ja. Men det er stadig også, hvor vi risikere at blive squezzet ud. Fordi det netop er de små uafhængige tidsskrifter, der er det nemmeste at spare væk for bibliotekerne. MIB: Nej, men ikke hvis de oplever en interesse for det. OHS: Nej nej, det er jo så næste spørgsmål om de studerende. Jeg tror sådan et sted som DTU er nok et sted, hvor vi ikke har så meget, altså hvor vi risikerer, altså det sagde han direkte, ham der var med fra bibliotekerne. Jeg tror, sådan et sted som RUC, der ville vi ikke blive. MIB: Så I har haft en ude fra bibliotekerne? OHS: Nej, jeg mødte ham til et eller andet arrangement for tidsskriftredaktører, hvor han så fortalte, at det var sådan nogle som os, der røg ud, fordi de havde ikke penge, og de var nødt til at prioritere de store pakker. Så når de er et biblioteksfolk i en institution, som de er, så er sådan nogle små marginale tidsskrifter, de har ikke så meget at sige. MIB: Men det er jo sådan noget, som virkelig rykker, det er de der institutionsabonnenter. OHS: Ja ja, det er det. MIB: Som du selv siger, måske mere end de der enkeltpersoner. OHS: Mmm altså jeg tror dog, at mange af institutionsabonnementerne er enkeltpersoner, som har overtalt deres virksomhed til at abonnere. MIB: Ja, det var jo så det, I fandt ud af, at det er fordi han så er stoppet, at – OHS: Altså så har man overtalt virksomheden til at holde det. Altså man har købt det som institutionsabonnement og ikke som privat. MIB: Men I overvejer at have to studerende, der så ringer? OHS: Ja, en eller to, det kommer an på, hvad vi nu kan finde ud af. Som skal ringe rundt til alle dem, som ikke har fornyet. Op her til sidst i maj ville jeg håbe på, at man ville kunne gøre det, fordi så kan man ligesom undgå at sende det ud til nogen, som alligevel ikke betaler. Man kan selvfølgelig også sende ud til dem, hvis de ikke er meldt fra, så er de sådan set i princippet meldt til, og så kan man sende det ud igen, og hvis de så ikke betaler, så kan man sende dem en opkrævning på 350 kr.. Altså nu har jeg fået to, nu har jeg betalt dem som enkeltnumre, så begynder det at være tæt på et helt år. MIB: Altså jeg tror, at det er et vigtigt område, fordi der kan også være nogle som er røget ud, uden egentlig og have tænkt over det, men egentlig gerne ville. OHS: Ja, det tror jeg, der er mange, der er. Det tror jeg, der er en del af dem, der er. MIB: Så du er åben over for at samarbejde mere med Hans Jørgen og CSA? OHS: Ja, absolut. Der er slet ikke nogle problemer, der er slet ikke nogle intentioner om at være lukket. Jeg tror mere, det handler om tid, og så også om den strukturelle forskel, der er på foreningen og redaktionsarbejdet. Men altså vores snak giver mig da også anledning til at tænke, om vi simpelthen skal lave nogle nye ansvarsområder i redaktionen. Altså om vi simpelthen skal sige, der er nogle der tages af temaredaktioner, og så i stedet kan få nogle tværgående opgaver? Det, eller det kunne være, at man decideret skulle have en person, som var fast tilknyttet CSA? Altså i stedet for, at vi bare sidder og venter på, at Hans Jørgen ikke kommer, så sige, at så må vi sende nogle over til CSA og snakke med dem.

123

MIB: Der er flere, der rigtig gerne vil gøre noget for jer. Men jeg tror bare ikke, det bliver rigtig koordineret, så de ved ikke, hvordan de skal træde til? OHS: Det kan være jeg skal ringe til Hans Jørgen og sige, at han skal invitere mig til de der møder? Jeg ved ikke engang, hvor de er. Jeg får ikke invitationer til dem, så der er ikke nogen åben invitation til redaktionen om at komme til dem heller. Det kunne der godt være. Jeg kunne også bare skrive ud til redaktionen, at nu er der CSA-møde, er der ikke nogen, der har lyst til at møde op? MIB: Nå, men det, der er da et møde her d. 25. ude på TeamArbejdsliv. Det kunne da være oplagt måske, i hvert fald i forhold til situationen lige nu, her inden sommerferien, altså også inden jeres møde på redaktionen? OHS: Jeg tror faktisk, det er den weekend deromkring, hvor vi også, det er deromkring vi også skal holde møde. MIB: Men så er der måske nogle ting du kan tage videre med i dit møde? Men det kunne da være oplagt, fordi jeg tror lidt, eller da jeg interviewede Hans Jørgen, der sagde han, nå men han ventede lidt på et udspil fra jer, og måske gør I lidt det samme med dem? OHS: Jeg venter bare på, at han er så sød og rar at svare på den der invitation til et møde. Altså så vi kan holde det møde, det er det, jeg venter på. MIB: Nå ja, det der økonomiudvalgsmøde? OHS: Ja ja. Ej, det er faktisk først d. 18. juni, vi har det der sommermøde, kan jeg se. Men du sagde, der er CSA-møde d. 25. Hvad tid på dagen er det? MIB: 15:30 er det i TeamArbejdsliv. OHS: Nu skriver jeg det ned. Så dukker jeg simpelthen op helt uanmeldt og siger, vi skal snakke. MIB: Ja. Nå, men vi er også ved at være der. Jeg har faktisk fået rigtig mange informationer. OHS: Ja, nå så det er altid det her man lærer om interview. At interviewet ikke bare er, jeg giver dig viden, om det du vil vide noget om, men at der også opstår viden i interviewsituationen, det har jo været meget eksemplarisk. Jeg har fået en masse gode ideer og nye tanker, så du kommer og bidrager med noget også, så det har været et godt interview. MIB: Jamen, jeg har selv været på et tidsskrift, så jeg kender lidt udefra, det var så et filmtidsskrift, så det er noget helt andet. Så har jeg en mentor på Berlingske Tidende, som siger også, hvorfor læser I ikke aviser jer unge? De har også problemer med salg af deres avis, så de er nødt til at gå, de går netvejen og iPad og det hele. OHS: iPad ville jo også være rigtig rigtig interessant faktisk og det. Man kan jo læse alle tidsskrifter på iPad’en, hvis man vil, på nær det sidste år. Men altså man kunne godt, hvis der var nogle som var fikse til at lave en App til iPad’en. Det ville jo være super, altså hvis man kunne lave sådan en Tidsskrift for Arbejdslivs-App, som man simpelthen nemt kunne finde artiklerne, fordi lige nu er det sindssygt svært at finde artiklerne. Folk har slet ikke nogen, altså der er slet ikke nogen, der er ikke noget godt system til, hvis man nu vil ind under, altså man kan søge og så kan man gå ind via brugergangen, men altså hvis man nu godt vil ind via et eller andet uspecifikt tema, er der mon noget om. MIB: Men altså hvem var ham der, Hans Jørgen snakkede også om ham, der ligesom stod med. OHS: Det er Jørgen Buckhardt. MIB: Ja, men han sagde også, at der var, at de kom ud i en længere konflikt, så der var ikke noget der mere, men det er mere fordi det var en helt anden hjemmeside, som Hans Jørgen også talte om var faktisk ret god. Så, den fungerede. OHS: Ja, den var rigtig, den var god på nogle ting og så var den rigtig rigtig skidt på andre ting, men der var i hvert fald. MIB: Men det var mere det der med opdatering.

124

OHS: Der var bedre end lige nu, den var opdateret. Den fungerede mere som sådan en nyt-om. Der var mere det der element af nyhedsbrev på den. Som var jo, kan man sige, der er nogle som siger, at foreningen startede som et tidsskrift, det gjorde den ikke, den startede som nyhedsbrev. MIB: Nyhedsbrev. Men det har I ikke tænkt jer at tage op? OHS: Jo, det har vi absolut talt om det, men igen vi har ikke nogen kræfter til det. Altså vi har ikke nogen. Vi har heller ikke, altså det ville jo kræve, nyhedsbrev ville jo kræve, at man ligesom samler op på nyheder inden for arbejdsliv og formidlede dem. Men vi har jo ikke nogen, der sidder på den måde og – MIB: Har I overvejet det der med at have praktikanter i jeres redaktion? OHS: Nej, det har vi ikke. MIB: Fordi jeg arbejdede jo på et tidsskrift, hvor det faktisk kørte lidt rundt, den daglige redaktion kørte også rundt på praktikanter. Der var en chefredaktør, en sekretær og to-tre praktikanter. Og nu er der så kommet, ja, og så var det ellers skribenter udefra, der skrev fast på tidsskriftet, men det var simpelthen for at holde nyhedsdelen oppe og sådan det daglige redaktionelle arbejde og det var jo noget man alligevel fik en udtalelse for at have været, og der kunne jo også være nogle ude fra RUC eller andre uddannelser, som ville være interesserede i og være en del af redaktionen. OHS: Jamen, det er rigtig, men det ville nok kræve en mere fast person som redaktør, altså fordi jeg er jo meget – MIB: Ja, fordi der er ikke nogen fast base. OHS: Nej. MIB: Nej, og det ville det nok kræve. OHS: Nej, man kunne placere vedkommende ude hos os, jeg ville nok få lidt problemer med at overbevise min ledelse om det, fordi det er jo ikke noget jeg, det er jo ikke en del af mit arbejde. MIB: Nej, det er en sidebeskæftigelse. OHS: Ja, det er det. Ja, det er en ekstrabeskæftigelse, det er det. MIB: Ja, det kan jeg godt se. OHS: Ja, men det er meget interessant. Der var også en mulighed for at søge penge til sådan noget netbaseret et eller andet, men det krævede, at man havde to faste redaktører og sådan noget. Det kunne man så også få penge til, men det er jo sådan helt, det kunne jeg slet ikke overskue, hvordan vi skulle lave den forandring. Men det var da. MIB: Men det er måske også noget som, altså nu er der jo rimelig mange i bestyrelsen, som de også ville kunne hjælpe jer med at undersøge, hvis det var, at der var interesse for jeres side, og så er det jo bare sådan, så kunne det være en del af den dagsorden at undersøge de der ting, fordi det er måske noget, de kunne hjælpe jer med at undersøge. OHS: Ja, altså det jeg havde tænkt mere i. Det var mere sådan noget projekt, hvis man kunne få noget projekt. Få nogle studerende, der havde lyst til at arbejde med sådan et tidsskrift, hvordan man skulle få sådan et i gang eller op at køre eller formidlet eller markedsført eller altså sådan lidt, at I har de der opgaver lige nu, som man kunne bruge rent studiemæssigt. Så hvis vi på en eller anden måde kunne definere nogle opgaver, der var studierelevante, som samtidig ville hjælpe tidsskriftet. Det har jeg da tænkt lidt i, men igen så kræver det også overskud. Og det kræver at man kender, hvilke uddannelser der kunne være interesserede i det, og som du siger, det kan godt være, at nogle af dem i CSA’s bestyrelse kunne – MIB: De er allerede kontaktpersoner, og det ville de. Altså nu har de bare sendt et projektforslag ud, der kørte på bestyrelsen, Men jeg synes bare, at man skal se det som en helhed, fordi man kan ikke bare skære jer væk. Det synes jeg er lidt sjovt, at man, men det er jo sådan at man bare har valgt. Hans Jørgen sagde også, det er en økonomisk konstruktion, det der med at vi er todelt. Det har det startet ud med i hvert fald. Men altså jeg ved ikke rigtig.

125

OHS: Nej nej, men det har jo også været sådan i mange år, at den konstruktion har betydet, at CSA har kunne få nogle penge at arbejde med. Altså lige nu kører det så den anden vej. At tidsskriftet kan overleve på de penge som CSA har opbygget. MIB: Det er jo det. Men i hvert fald har du også givet mig mere at tænke over, og så vil jeg bare sige mange tak for interviewet. Nu slukker jeg.

Bilag 6: Interview med bestyrelsesmedlem og kasserer Troels Godt Mathiesen................... Cand.soc. Troels Godt Mathiesen kasserer E-mail: [email protected] Forskningsinteresser - Organisationsudvikling - Grænseløst arbejde. Styringsteknologier, magt og tillid - Arbejdsmiljøarbejde på et praktisk/processuelt niveau. Troels Godt Mathiesen (TGM): Altså kigger du sådan konkret på noget omkring, nu hvor du kigger på det om frivillige organisationer og ledelse og alt det her. MIB: Ja, muligvis. TGM: Det findes der jo efterhånden også noget litteratur om. MIB: Ja ja, det er der faktisk rigeligt af. Men det her interview det handler primært om din rolle i bestyrelsen, og hvordan du er startet med dit arbejde i bestyrelsen/CSA. Så første spørgsmål det går lidt på, hvordan vil du beskrive din egen vej ind i CSA? Hvordan er du startet? TGM: Meget tilfældigt i virkeligheden ville jeg sige ligesom, ligesom rigtig meget af CSA det foregår og bliver sådan tilfælde af folk, der kender folk. Og altså så min indgang i det var, at jeg var til et faktisk et årsmøde på ude på RUC for 5-6 år siden og jeg der snakkede med Ulrik som var i CSA, og Ulrik han, jeg sad og snakkede med ham sammen med en anden kollega ude også på arbejdet, så sjovt som det endnu engang måtte være. Og så sad vi og snakkede og så kom jeg på et eller andet, hvor vi så pludselig sad og skrev nogle mails, så skrev han, at de har brug for en studentermedarbejder til at lave det næste årsmøde. Og efter, det kan jeg godt, jeg var på det tidspunkt studerende stadigvæk og så kom jeg ind i organisationen, og så bagefter at være færdig. Så spændende nye kræfter, det vil vi gerne have så mange af, det har de andre også oplevet, de der kommer ind, Signe der nu er blevet det, og altså det er meget tilfælde, opdager nogle sådan energiske folk, jamen, de skal da med ind. Fordi det var det, der driver processen. Er der nogle som har lyst og energi til noget, jamen, så er de meget velkomne. Jeg vil ikke sige så meget strategi, men sådan relationerne internt styrer, hvordan CSA bliver skabt. MIB: Så de fleste af jer unge I er kommet ind i form af at have været studentermedhjælper allerførst? TGM: Ja, og Sanne hun har jo været studentermedarbejder og søgt en stilling ude i TeamArbejdsliv, hvor Hans Jørgen jo er, og hun er kommet ind den vej rundt. Og Vibeke er kommet fra RUC, hvor hun kender flere, hvor hun er studentermedarbejder på instituttet, og ja, og Signe er kommet igennem årsmødet, hvor hun var en af flere ansøgere til at være studentermedarbejder. Så den vej rundt, man bliver ligesom rekrutteret nedefra gennem en eller anden lille opgave og så bliver man indlemmet. MIB: Ja. Hvor længe har du været i bestyrelsen? TGM: Fire år tror jeg. Og har været kasserer i tre. Det har jo også gjort, at jeg har været med i rigtig mange andre opgaver også, så jeg tror fire år, før det arbejdede jeg jo på årsmødet, så det må være fire et halvt år måske. MIB: Og hvordan vil du beskrive CSA som forening?

126

TGM: Jamen, en forening som mange i den sådan primære målgruppe kender. Også en forening, der er drevet af den her sådan frivillige energi og har lyst til utrolig meget, lyst til at skabe rigtig meget, men har ikke energi og overskud til at gøre det. At der er så mange visioner, men der er så lidt handling, fordi at der, mange af de ting vi ønsker at gøre også lægger uden for vores primære fagområde, noget med hjemmesiden, noget med andre ting, altså der er mange clash mellem det, vi ønsker at gøre, og så realiteterne, hvor meget tid har vi til det i forhold til vores andre primære arbejdsområder, som vil være studerende eller konsulent eller hvad man nu laver. Altså det sådan et clash, og så også det med at få nogle til at lave en hjemmeside, imens man laver alle mulige andre ting, som vi faktisk heller ikke kan finde ud af, så vi møder så mange barrierer i virkeligheden. Men på trods af det, så får vi lavet nogle fantastiske succesrige årsmøder og et tidsskrift som nu kører på sit trettende år og mange andre ting. Men er presset på mange fronter, men jeg synes stadig, at man får lavet nogle gode produkter og skabt nogle gode resultater. MIB: Ja, du snakker om jeres primære målgruppe? TGM: Ja, eller sådan den tætte, den sådan hardcore arbejder med sådan arbejdslivs, hvad kan man sige, der er sådan en kerne kan man sige af interessenter som og i virkeligheden også har været inde over og har været bidragsydere til tidsskriftet og mange af dem som er gengangere til årsmødet. Vi har den her sådan kerne af abonnenter og af deltagere i årsmødet eller nogle der i hver fald kommer, når det er relevant for dem. Og så har vi en masse andre som er interesseret i et tema og som kommer til et eller andet, som er en potentiel kæmpe stor målgruppe. I alle mulige afskygninger af faglige organisationer eller virksomheder, arbejdspladser, private/offentlige alle mulige som både har mange forskellige interesser. Men så er der også dem der som på en eller anden måde beskæftiger sig med forskningsverdenen, konsulenter med, eller som har i sit arbejde arbejder hardcore med arbejdsliv som en eller anden HR funktion på en arbejdsplads. Der er sådan en eller anden kerne. Jeg ved ikke, hvor stor den er. Men måske et par hundrede mennesker eller sådan noget max. Som man sige, som også kender hinanden fra alle mulige forskellige sammenhænge. MIB: Ja. Og i forhold til det der historieværksted og strategiværksted, hvad synes du I fik ud af at lave det? Du var også en af dem, der stod bag sammen med Hans Jørgen, ik’? TGM: Jo, det var Hans Jørgen og mig, der lavede det. Hvad fik vi ud af det? Vi fik snakket lidt sammen i hvert fald om, hvor vi kom fra, og meget det der med, hvad CSA’s identitet er, det der med fagligheden, og hvad vi har lykkes med og hvad vi skal sørge for at holde fast i. Jeg tror stadig, i hvert fald for nogle af dem der var med, fik skabt sådan et grundlag, eller for nogles vedkommende genopfrisket, hvad det faktisk var CSA står for, og Tidsskrift for Arbejdsliv står for. Men igen ligger det meget det der med, så får vi en eller anden platform for så er vi her, så skal vi derhen, men vi møder alle de der, vi ramler ind i den mur, der hedder det frivillige arbejde, hvad skal vi gøre, hvordan kan vi komme derhen? Det er en kæmpe stor udfordring. Jeg tror meget det der med, at vi hver især går ind med sådan et eller andet mål med at være i foreningen, og jeg tror meget vi har, altså der er jo kæmpe stor forskel på redaktionen og på CSA’s bestyrelse, der arbejder for to forskellige ting. Og jeg tror at hvis man spurgte ind til værdigrundlag ville vi og hvis du spurgte de femogtyve mennesker eller hvor mange der nu er med i foretagendet, så ville du få mange forskellige svar. Altså primært det der med at vi er en forening, der beskæftiger os med noget fagligt og aktivt og laver nogle møder og laver et tidsskrift, men og hvad så og hvordan skal vi organisere det, det er meget forskelligt, er jeg ret sikker på, hvis man dykker lidt ned i. Men et fint udgangspunkt og et fint papir for at arbejde videre med, men det er ligesom så meget andet, så prøver vi noget. Og så CSA tror jeg, at vi kan arbejde med fx det her nye Nordiske Arbejdslivskonference, det er blevet holdt. Det er et initiativ og det er vi fantastisk gode til. Vi er ikke gode til at organisere strategisk, men vi kan lave de her enkeltstående initiativer. Så laver vi det her, så laver vi årsmødet, så må alt det andet sådan lidt komme, så brænder vi igennem for et arrangement, men ikke for det her med, du snakker omkring, der er ikke nogen tydelig ledelse af det her, det kommer sådan i de enkelte initiativer, og bliver sådan plukket dér og dér og så er der energi i det og så. Ja, jeg ved ikke, hvad man sådan skal kalde den form for organisering eller sådan struktur af organisationen, men det kommer – MIB: Ville du sige, at der er en ledelse i jeres organisation? TGM: Jeg vil sige, at Hans Jørgen er jo formand for CSA, og Ole er ansvarshavende redaktør, og det er klart dem der, jeg ville kalde, i CSA der ville jeg kalde det for en meget meget flad struktur. Og jeg synes det er meget meget sjældent Hans Jørgen går ind og tager ledelsen, og det er ikke negativt ment. Det er altså i sidste ende ville jeg sige, at vi alle sammen er beslutningstagere på stort set alle beslutninger. Og det er drevet af de ideer, der måtte komme op, og dem der har lysten til at gøre det. Og så synes jeg engang imellem, at Hans Jørgen går ind og tager fat i en eller anden form for lederskab, men jeg synes også selv, at jeg oplever, at jeg går ind så fx og går ind og dikterer dagsorden eller siger, så skal vi gøre det her. Altså det er sådan meget forskelligt, hvem der sådan lige griber stafetten. Og sætter det her projekt

127

i, eller følger op på i forhold til, hvad der skete sidst. Og det tror jeg også lidt er sådan, at det er CSA’s natur. Nu kan jeg jo ikke snakke så meget for redaktionens vedkommende. Men hvor fx Ole han er utrolig meget synlig og gør helt vildt mange ting, han lægger endnu mere arbejde i alle mulige sådan smådetaljer, han prøver sådan virkelig mer’ at drive det i forhold til, at så skal vi her hen med det her og en eller anden lille detalje omkring, hvordan vi kan få, arbejde mere med hjemmesiden og så mere med økonomi. Han er, går sådan mere i detaljerne. Og jeg vil ikke sige, at han styrer for han prøver også at involvere folk, men han er meget sådan mere energisk omkring detaljerne i rigtig mange ting. Men meget drevet af frivillighed og at dem der har lyst, skal være med til at træffe beslutningerne også. Og bare ikke sådan nogle, Hans Jørgen er formand, men han er ikke den leder, der skal bestemme nogen ting, det gør vi i fællesskab. MIB: Okay. Og sådan har det hele tiden været, imens du har været der? TGM: Ja, mens jeg har været der, ja, har jeg oplevet at, ja, og jeg er også kommet mere med, og så er jeg blevet kassere, så altså jeg synes, jeg er gået mere med ind og sådan har været med til også at definere dagsordner og efterhånden som jeg er kommet med ind i det og så startet meget med at skulle lære. Og nu er jeg også et sted, hvor jeg hellere vil være med til og, og så kommer der nye ind også, så skal man jo til sådan at lære, der kan man jo se lidt det der med ancienniteten og have været der i længere tid og kende dynamikkerne i foreningen. Så ja, jeg synes, jeg mere sådan med til at bestemme, hvad der skal ske nu end jeg var. Og selvfølgelig sådan er det jo. Også fordi jeg har en anden faglig ballast og forståelse af de dynamikker, der i CSA. MIB: Men du sagde også ved sidste møde, at du ville nedtone arbejdet lidt i CSA. Hvad er årsagen til det? TGM: Ja, det er jo bl.a. fordi det er sådan personlige årsager, der primært, fordi Anne har været ramt af stress i nu godt tre kvart år. Går derhjemme og er nu gået på barsel, fordi vi skal have et lille barn her om syv-otte uger og alt efter, hvornår han vælger at komme ud. Og jamen så har jeg et job, som bare kræver utrolig mange ressourcer. Det er måske i virkeligheden også et meget godt udtryk for at jeg i noget af mit andet arbejde. Jeg har været i et løntilskud og jeg har været i akkordløn projektansættelse og andre ting, hvor jeg har haft større fleksibilitet. Altså det er måske også et meget godt billede af det her med, hvad CSA’s arbejde er, i perioder hvor de, hvor folk har tid, jamen så lægger man måske noget mere arbejde i det, men når der så sker noget andet i ens andet liv, altså så bliver man nødt til, for manges vedkommende at prioritere det. Jeg kan ikke, jeg tror mere Hans Jørgen i forhold til TeamArbejdsliv, han er formand for CSA, og det er også en interessepost på en anden måde for ham iTeamArbejdsliv og være der, ligesom Ingermarie Hvidtman? som er den anden af partnerne i TeamArbejdliv hun er formand for Selskab for Arbejdsmiljø. Altså det er en anden interesse, så derfor kan de også, tror jeg også frigive flere timer til det også, fordi det er det, de gør. Hvor mit job i BUPL ikke er, der prioriterer man det ikke. Da jeg snakkede med min chef om det, men hun siger, det er det her. Fair nok, og så har jeg bare ikke tid til så mange andre ting, når jeg har fri, fordi der er. Det er årsagen. Det er også det der er en præmis i sådan et foretagende, folk kommer og går på en anden måde. Det frivillige arbejdes vilkår, eller hvad kan man. MIB: Ja, men hvad ville du sige er det grundlæggende formål med for CSA? TGM: Det grundlæggende formål for CSA, så tænker jeg straks, hvad er det i det hele taget, at vi har skrevet. Det kan jeg ikke huske. Men altså det er at skabe nysgerrighed om og også sprede budskabet om sådan arbejdslivsfaglige interesser. At jamen, det er det primære formål, ville jeg sige simpelthen og sætte arbejdslivstemaer på dagsordenen altså gennem årsmøder gennem temanumrene i tidsskriftet gennem eftermiddags gå-hjem-møder. Og simpelthen sætte fokus på det med den energi, der nu måtte være i det i organisationen altså i CSA og i redaktionen. Men det skal så både være, jeg oplever det meget som det der med og skabe noget forskningsmæssigt fagligt funderet viden og så sprede det ud til masserne. At der er virkelig mange forskellige interesser altså også i CSA, fordi nogle kunne synes, det ville være spændende og lave nogle flere faglige forummer fora hedder det så altså mellem forskere der kunne ha’ sådan nogle netværk og skabe viden. Jeg synes, det er interessant og tage den viden, der kommer fra forskerne og så sende den ud til masserne til dem der måtte være interesserede i det. Så på den måde kan man sige, der er også den diskussion vi havde for, eller en snak var det jo. Vi havde for et års tid siden ja, hvor det var ret interessant, vi er i virkeligheden også et CSA for mange forskellige formål. Nogle er der primært for forskningen, nogle er der for ligesom mig at få forskningen ud over rampen til en masse andre miljøer. Vi laver begge to masse i den proces, det er jo også derfor, at jeg er der, det er jo også af egen interesse og lære mennesker at kende og få et netværk, men også at blive fagligt funderet, og vide, hvad der rør sig. Men CSA’s primære formål det er og samle viden og sprede viden altså inden for arbejdslivsområdet og arbejdsmiljø beskæftigelsesområdet uddannelsespolitisk kønsforskning altså inden for arbejdslivet. MIB: Ja. Og hvordan vil du karakterisere din rolle i bestyrelsen?

128

TGM: Jamen, som vi snakkede om lidt før, altså det der med at være gået fra og være altså et sted hvor jeg er, det er jo også synes jeg også, altså man kan komme ind som ny og så lære rigtig meget, men du kan også få rigtig meget ansvar. Det synes jeg også mange af de andre har fået lynhurtigt. Christa og Signe og Vibeke de kommer med ind og får lov til at og få lov til at være med til at træffe beslutninger og lære og så efterhånden, og der hvor jeg så oplever, jeg er den, altså jeg kender personerne endnu bedre, jeg kender redaktionen godt, jeg har været med til mange af årsmøderne, jamen, så kan jeg være med til at træffe beslutninger og sætte dagsordenen og så sige, jamen, jamen, også det der med, at jeg har været med til at skabe en masse samarbejdsaftaler, hvor vi har lavet de andre årsmøder på KU for eksempel og på CBS og så jamen mer’ og mer’ sådan, jeg lægger også meget arbejde i det, men har også en lyst til at træffe mange beslutninger, og være med til sådan at sætte dagsordenen. Så den, jamen en større og større plads synes jeg. Ment positivt, ikke at jeg raver pladsen til mig, men jeg bare også qua min erfaring. Og nu må vi så se, hvad der sker, når jeg drosler ned også, så det er jo så også en præmis, at jeg så vil lægge mindre energi i det, og derfor måske ikke være med til at træffe ligeså mange beslutninger, men ligesom være med så kan jeg gå ind i en arbejdsproces her, men ikke lægge energi i alt det opsøgende arbejde og fordi, at jeg ikke har så meget tid til det, fordi der er nogle andre ting i mit liv, der fylder mere. Var det svar på spørgsmålet? MIB: Ja, ser du en fordel i at samarbejde noget mere med redaktionen? TGM: Ja det gør jeg helt sikkert. For forhold til det her med at sige, hvad er det for nogle, det her med at lave og få spredt viden ud, fordi de laver nogle rigtig rigtig spændende temapublikationer og det kan vi bruge. Det har vi også snakket om flere gange med og med at lave temamøder og simpelthen bruge alt den viden til forholdsvis let og kunne lave et andet temamøde for eksempel nu kommer der lige nu her et nummer omkring den danske model. Oplagt altså jeg arbejder selv i en fagforening og føler mig enormt interesseret i det. Så kunne man sprede det ud og man kunne simpelthen ramme en masse som kunne få endnu større interesse, og sige, gud der sker rigtig meget spændende fagligt her og det er jeg ret sikker på, de ikke aner noget om, og ikke så den her sparring mellem at få det ud over rampen, få tidsskriftet ud over rampen – MIB: Det tror jeg faktisk lidt Ole eftersøgte til det nummer der, at nogle fra bestyrelsen ville tage det op, hvis de havde interesse? TGM: Ja, til det sidste nummer her? MIB: Mmmm eller det næste tror jeg. TGM: Til det sidste møde? MIB: Til det sidste møde, ja. Han spurgte sådan lidt åbent, men der kom desværre ikke så mange til det der sidste møde, så det. TGM: Nej, men det er også det igen med hele styringen. Så kommer det ud, og så har folk glemt det i deres kalendere. Halvdelen siger, gud var det, jeg troede det var i går. Altså sidst måtte jeg melde afbud også pga. personlige, det var ikke problemer vel, men altså jeg måtte simpelthen prioritere at være sammen med Andrea den dag. Det er rigtig rigtig svært, altså det er også en del af vilkårene. Altså meget af det arbejde, der går noget kontinuitet tabt, fordi mange af dem som var med, som havde noget at give, de kommer ikke til næste møde, fordi de er i gang med at skrive speciale eller er til eksamen eller til et vigtigt møde på arbejdet eller skal passe den lille derhjemme. At det ville ikke ske på samme måde på en almindelig arbejdsplads, altså på ens ordinære arbejde. Men jo jeg kunne helt sikkert se noget styrke og det er som om, at på nogle punkter kunne man ligeså godt skille dem op i to forskellige foreninger eller foretagender i virkeligheden fordi der er ikke noget samarbejde i dag. Ole er samarbejdet altså som oplægger og jeg har prøvet også og lave en kobling og vi lavede også det her historieværksted og det her sådan strategieftermiddag. Der er mange gode intentioner, men det er bare svært at følge op på. Jeg oplever lidt, at Ole han er meget sådan ihærdig og bliver ved med at prøve og det synes jeg er fedt og det er der behov for. Noget ihærdighed og noget sådan vi skal fandeme følge op på det her. Men der er rigtig meget potentiale i det i virkeligheden, fordi der er noget, spørgsmålet er om der er arbejdskraft til det. Men der er i hvert fald muligheder for at bruge den viden, som der ligger i temanumrene til at lave rigtig rigtig meget godt arbejde. Og det fortager, altså man kan tage rigtig meget af det arbejde og plukke, der ligger oplægsholdere, der ligger problemstillinger af de her temanumre, som man kan putte direkte ud og skabe temamøder. Og der har vi også oplevet at folk kommer også i de sidste to årsmøder, er der nærmest kommet firs eller hundrede, der blev afholdt sidste år. Men det er jo en kæmpe succes. Og det ville skabe noget opmærksomhed og komme ud over rampen at få det kommunikeret ud. Så man kan få vendt den negative udvikling også omkring medlemstal og ja.

129

MIB: Og hvordan er bestyrelsens kontakt til medlemmerne? TGM: Jamen, det viser jo meget godt det her med, når vi ikke engang ved, hvem det faktisk er, der er medlemmer, og hvor man der betaler. Vi har ikke e-mailadresser på, og der kan man sige, at Werk så, og hele vores organisering omkring medlemmerne også er en hæmsko. At vi kan ikke kommunikere med dem. Vi sender det ud, men vi ved ikke, hvor mange der betaler, og hvis man nu bare havde en e-mailbase man kunne sende ud til og annoncere til også, og ville det være. Vi kender igen den lille primære gruppe, men vi kender ikke alle sammen, og det tror jeg også er et problem. Vi bruger heller ik’ den platform aktivt, det var Ole også lige været med til og Hans Jørgen med til og sådan ringe-tur rundt. Laura som har gjort det, det fik de, det kom der i hvert fald, var det tre nye abonnenter ud af ikke også. Hun fulgte op på, hvorfor betaler I ikke? Dem der ikke har betalt, og det er jo sådan nogle ting, der skal til. Men det koster penge, og foreningen har ikke penge, det kræver, og ellers så kræver det frivillig arbejde, og det er der slet ikke nogle, der har lige nu, folk kigger den anden vej, hvis der er nogle, der spørger, er der nogle der har lyst til det her. Ja, sådan er det. Der har – MIB: Ja, og nu er du jo kasserer, hvordan ville du beskrive jeres økonomiske situation? TGM: Jamen, altså en situation hvor det ikke bliver vendt, så kan foreningen kører som den gør nu de næste fire år, og så bliver vi nødt til at dreje nøglen om. Og så skal alt være, altså alle udgifterne går til, der er tab på, hvad er der, der er et tab på hvert år på 40000 kr. måske i ja, altså 50000 i tidsskriftet. Og vi har en egenkapital på 200-250000, så i løbet af de der fire-fem år, så er den opbrugt. Og reducerer udgifterne og hvis de reduceres yderligere jamen, altså så går det ud over kvaliteten af tidsskriftet. Altså hvis hele administrationen og korrekturen, altså så bliver det noget helt andet. Vi har også snakket om, at det skal være sådan en open source, open journal, hvor det er gratis, og det kan være konsekvensen af det om seks år, hvis der ikke sker noget andet. Og det er svært at sige, hvad der skal til. Altså der skal en medlemstilgang, eller der skal tjenes meget mere på gå-hjem-møder, eller indtægten fra årsmødet skal hæves, eller vi skal have nogle private bidragsydere, nogle forskningsinstitutioner, nogle faglige organisationer, nogle andre bidragsydere, altså på en eller anden måde skal der findes nogle midler. Og det er svært at sige umiddelbart, hvor de skal komme fra, fordi rigtig mange tidsskrifter de har reduktion af medlemstal, det ses både på sådan store almindelige blade, men det ses også på de faglige blade og det er sådan en generel tendens, også på sådan forskningsbaserede tidsskrifter. Så det er svært at sige, hvor foreningen er henne om fem år, men det er op ad bakke. Og ja det er svært at se, hvor man skal skære mere i omkostningerne her, fordi administrationen de får 100000 kr., det er sådan, det er svært at skære mere i det Ole har haft en dialog omkring det, så det er ikke rigtig muligt. Og trykkeriet kan heller ikke rigtig gøres billigere, det er også blevet undersøgt. Så der skal flere indtægter på, det er, ja, om hvem skal gøre det? Det kræver arbejdstid at rekruttere og komme ud over rampen. MIB: Og hvordan ser du så på foreningens fremtid? TGM: Jamen, tidsskriftet som det er, det er det der primært kommer til at, fordi CSA kan jo stadig godt holde sine årsmøder og kan også godt holde gå-hjem-møder og andre ting. Men tidsskriftet altså det er jo det som ligesom er truet, for det er jo det, der har et underskud og har haft det i nogle år. MIB: Kan CSA fortsætte uden tidsskriftet eller hvad? TGM: Altså det vil det jo sagtens kunne ved sine årsmøder. Men det er jo simpelthen, og alternativet er så, at man må lave et nyhedsbrev på en anden måde, eller lave artikler som man samler på en anden måde, og ikke har det der sådan redaktionelle, eller i hvert fald ikke har det der administration omkring redaktionen, så man samler artikler på en anden måde og får dem publiceret baseret som open journal. Så hele fundamentet for tidsskriftet, det er jo det der er truet. Og som man skal tænke i måske om nogle år, hvis udviklingen ikke bliver vendt, simpelthen og omlægge det til noget andet. Alternativet er, at det skal lukke, ellers så kan man blive ved med og have foreningen som et årsmøde som andre ting. Men hvad er så berettigelsen for bare at holde et årsmøde? Jamen, det er jo at nogle har en faglig interesse. Og så tænker jeg også, at der skal nye aktiviteter ind over i CSA, så det ikke kun er et årsmøde. Men så kan man kigge på andre foretagende, altså Dansk Sociologiforening eller andre som holder mange eftermiddagsmøder med alle mulige temaer. Men igen arbejdstid, udfordringen der og have nogle ildsjæle, som virkelig lægger meget energi i det. Ja, men der er muligheder for at hente penge ind forskellige steder. Det skal gøres, og det er det der er udfordringen. Og det som Ole han kæmper meget for, men jeg ved ikke, hvor mange andre der sådan, og Hans Jørgen har været med på de møder, de holdt, laver nogle aftaler. Men det skal gøres, folk skal forpligtiges i det arbejde, og skal være ihærdige, presse på og ja. Der kunne jeg også selv gøre en større indsats. Ja, nu må vi se, det er sådan lidt dommedagssnak i forhold til tidsskriftet i hvert fald, men det er hårdt. Men der er også muligheder altså der har vi jo også en lille kundegruppe, der

130

er også interessenter, så der og vi kan også gøre noget, det synes jeg. Ja, men det skal gøres. Det er det der er udfordringen. MIB: Men hvad synes du, at bestyrelsen gør for at styrke foreningen? TGM: Jamen, vi holder årsmøde, jeg synes, du skal prøve at sprede det ud derigennem, men vi kan ligesom sige, det er primært årsmødet, der er drivkraften. Nu har Hans Jørgen og Sidsel og Helle nu holdt det her Nordiske Arbejdslivskonference, som er et nordisk fællesskab. Jeg oplever ikke, at det kommer ud over rampen til andre end den primære målgruppe. Jeg ved ikke, altså spørgsmålet er, om skaffer det flere abonnenter til tidsskriftet. Måske det Nordiske Tidsskrift altså men det er jo en platform for at skabe mere opmærksomhed, og det er jo vigtigt med det her arbejde. Det er svært at sige præcist, hvad det er der trækker, det er svært at sige præcist, hvad der trækker, det er jo sådan hardcore medlemshvervning at snakke om for at tidsskriftet og foreningen skal overleve som den er lige nu. Og det det kræver i sidste ende indtægter. Men jeg kunne også forstå på Hans Jørgen at det faktisk har genereret et overskud, det her den her konference. Så på den måde, jamen, flere aktiviteter ikke altså flere altså interessevaretagelser og gøre personer og organisationer opmærksomme på at det er noget de kan have interesse i. Hvad gøre bestyrelsen, jamen, jeg synes, vi gør i forhold til alle de ting, vi snakkede om vi skal gøre, så gør vi ikke så meget. Og ja, det tror jeg også, at jeg startede med at sige ikke også, at vi har så mange ambitioner og så mange ting vi gerne vil gøre og, men der mister vi, vi har ikke så meget tid, eller præmissen er, vi har ikke kompetencerne til at gøre noget af det, så det er også rigtig hårdt arbejde, fordi det er nyt for mange ikke at skulle gøre mange af de her ting., vi snakker om. Men jeg synes virkelig, at der er masser af energi og der er mange dygtige mennesker, der er mange, der har lyst til at gøre noget. Og vi skal bare, og vi skal jo ikke stoppe med at gøre en masse. Jeg har ikke svaret på det. Jeg har oplevet gennem de sidste fire år, at det er op ad bakke med arbejdet. Altså man ønsker at gøre rigtig meget, men det sker ikke, men ønsker, nu skal vi gøre det her, og så det vi kan, det er overskud, det er de her enkeltarrangementer. Det er Nordisk Arbejdslivskonference, det er det tidsskriftet, redaktionen kan og er dygtige til, det er det der er vores faglighed. Men det er bare ikke nok i forhold til at redde økonomien, så vi skal noget mere, som vi ikke har tid til og som vi ikke er umiddelbart dygtige nok til. Og hvad gør man så? Vi kæmper i hvert fald og måske lykkedes det alligevel, det er jo det der er rigtig spændende. MIB: Hvem tog initiativ til de her projektopslag eller forslag? TGM: Hvilke projekter? MIB: PÅ KU Jobbank som jeg for eksempel også meldte tilbage på og RUC-gruppen. TGM: Jeg kan faktisk ikke huske, hvem det var. Men det var CSA, det var bestyrelsen der slog det op, og det var Christa og Sisse, der fik lagt dem ud og var kontaktpersoner. MIB: Kan du huske, hvordan ideen opstod? TGM: Nej, det kan jeg faktisk ikke, men det kan også være, at det var et møde, jeg ikke var med til, men det er sådan kørt over flere gange, og hvem er så, jeg kan ikke huske, hvem der fik ideen, men det var Sisse der greb den og så kom Christa med og hun ville gerne være med ind over det også, og så var de to, der løb med den staffet. Altså man kan sige, det vigtige er ikke, hvem der får ideen, det vigtige er, hvem der griber pennen og løber med den og får det fulgt til dørs og det er jo den øvelse, der er rigtig svær for os. Fordi der er ideerne, men spørgsmålet er, hvordan organiserer det, organiserer vi det, sådan så der er nogle, der gør det, og så følger det til dørs på en ordentlig måde, det er det, der er udfordringen hele tiden. Ja, og det er jo så også lykkes nu med to grupper, altså du – MIB: Ved du noget om, hvordan det går eller er gået med RUC-gruppen? TGM: De har faktisk lige skrevet til mig, at nu havde de brug for nogle flere regnskaber, det har jeg sendt til dem. Og jeg går ud fra, at de jo skal aflevere, de er jo en basisgruppe, så jeg har. MIB: De sagde noget om, at de skulle aflevere i maj, men det kan være de har fået det forlænget så. TGM: Ja ja, men de har jo en fast deadline og jeg ved ikke om det er i forhold til eksamen, de måske har bedt om de her input. MIB: Nååh ja, det kan selvfølgelig være.

131

TGM: Men jeg ved det faktisk ikke. MIB: Men de har kigget meget på økonomien eller? TGM: De har kigget på økonomien og de var også med til årsmødet. Jeg tror også, at de er sporet sig ind vha. de der spørgeskemaer omkring altså kendskabsgraden, hvorfor man er med og man kunne være interesseret i at være medlem og det var sådan meget hardcore på, ja de ville meget gerne kigge sådan på, hvordan det var organiseret som forening og hvordan økonomien i det var og jeg er faktisk lidt i tvivl, for jeg har ikke været sådan primært på det også. Så det er måske igen også en af de her ting, der er med, at nogle løber med en ting i foreningen og så er der nogle, der altså så er Sisse på det, og hun kender til hun ved, hun er meget inde i, hvordan RUC-gruppen så laver, men jeg har heller ikke været med til det møde, hvor RUC-gruppen var der, så jeg ved ikke sådan så meget omkring, hvad der er, men så får jeg en mail, fordi jeg er kasserer og har regnskaberne, og så sender jeg det til dem, men altså så foreningen lever også sit eget liv, altså nogle løber med denne her, denne her opgave og andre løber med en anden opgave. Og så er der årsmødet, som vi er fælles om. Ja, jeg ved ikke, hvor de er henne lige nu. Hvad det endte op i, jeg går ud fra, at der er lavet en aftale om, at de kommer og overleverer deres iagttagelser af foreningen, så ja. MIB: Og næste møde ved du hvornår det var i august? TGM: Efter sommeren. Jo ja, på et tidspunkt i august. MIB: Ja. Hvad mener du egentlig med informationsudveksling over e-mail, altså synes du det fungerer, sådan i forhold til bestyrelsen? TGM: Jamen, det er jo meget tilfældigt, altså vi har jo ikke fast tur for dagsordenen, det var også det, vi snakkede om på sidste sådan, hvad var det vi kaldte det med Ole, Hans Jørgen og dig og mig. MIB: Økonomiudvalget. TGM: Ja, økonomigruppen økonomiudvalget. Ja, men vi skal også have en struktur på, hvordan vi laver møder, vi skal struktur på indkaldelsen, så folk er sikre på, at de er indkaldt. Sådan på den måde hele organiseringen af det frivillige arbejde. Nu har vi lavet en Dropbox, så lad os se om det virker. Der er en masse udfordringer også i, hvordan vi organiserer vores arbejde. Du har ret i, at det har været, det har været tilfældigt, hvem der sætter dagsordenen, jeg har sat rigtig mange dagsordner ud og har prøvet sådan og følge op på det arbejde. Og så er det nogle andre, men det er ikke sådan én, der gør det, der er én, der har ansvaret for det og så er det, så er det den, der først kommer i tanke om det en uge inden, gud hej vi skal også huske og mødes og altså. Det er også, det lykkes alligevel og det er jo, og det er jo fantastisk at altså på trods af, at der er så mange ting, der ikke er specielt struktureret, det er jo enormt fladt og det er jo også en del af charmen, det der er fedt ved, at alle føler sig velkomne. Alle har noget at byde ind med, så man skal heller ikke ødelægge den kultur, der er i foreningen, ved så at sige, og lave sådan, hvad hedder det, stram styring af vores arbejde. Men igen også det med, man savner bare at der bliver fulgt op, samlet på det. Det er sådan en svær afvejning. MIB: Og lige her til sidst, hvad er sådan din overordnede begrundelse for at være med i CSA? TGM: Det er af egen interesser og med fagligt og få nogle inputs og socialt, fordi jeg synes, det er nogle søde mennesker. Og jamen også for at være med til faktisk at gøre en forskel og få skubbet det her, alt den viden der er ud over, ud over rampen. At få skabt en forandring af nogle rigtig spændende faglige tematikker. Det er det jeg brænder for. Hvor der er forskel i foreningen omkring, hvad det er, der er interessevaretagelse, men sådan helt egoistisk, altså og få noget fagligt viden og få et netværk og få skabt noget socialt og så faktisk også gøre en forskel på det fagligt felt. Det tror jeg er de tre pinde, der gør, at jeg er med i CSA i den næste periode, ikke ligeså meget som jeg har været, men altså det må jo være en, ja nu må vi se, hvordan det, om jeg selv kan lade vær med at involvere mig, men ja. Og det er fantastisk spændende foretagende at være med og jeg har lært helt vildt meget også af det. Ja, og det er også noget af det, der er fedt. MIB: Ja, tak. TGM: Nå, men det var da, det var så lidt. Men jeg synes virkelig det her altså mellem og have nogle visioner for noget og så det realistiske i det, hvad fanden kan vi indfri, altså hvad har vi af ressourcer, og hvad har vi af faglig kunnen,

132

kompetencer til at lave kommunikation, til at gøre alt muligt, der er det der tydelige clash. Jeg synes, det er en kæmpe udfordring, og så er det også omkring organiseringen, men den kommer hvornår og altså det her med dagsorden og det her med at indkalde til møderne og sådan noget, det er ting der er svære. MIB: Men du siger også det handler lidt om, at I har en eller anden særlig kultur og det er også ikke og gå ind altså at blive alt for strømlinet og nu skal det bare, fordi sådan skal en organisation helst se ud, men sådan er jeres kultur måske ikke umiddelbart? TGM: Nej, det er den ikke. MIB: Men man kan måske hjælpe nogle ting på vej, så det fungerer. TGM: Ja.

Bilag 7: Interview med bestyrelsesmedlem Christa Jørgensen ............................................... Stud. Psych Christa Jørgensen Københavns Universitet MIB: Jeg har så to optagere, fordi jeg har oplevet at den ene gik ud, så man ikke er nødt til at afbryde eller et eller andet. Christa Jørgensen (CJ): Mmm ja ja. MIB: Ja, det er bare derfor. Men allerførst kunne jeg godt tænke mig at høre, hvordan du vil beskrive din vej ind i CSA, hvordan var din første kontakt ligesom med CSA? CJ: Altså hvordan ja. Altså det startede med faktisk var med, altså nu er jeg jo psykologistuderende og vidste, at jeg gerne ville arbejde med, arbejde som organisationspsykologi. Og så havde jeg et fag, som handlede om identitetskonstruktioner bl.a. på arbejdspladsen med Niels Christian Nickelsen på Københavns Universitet, åh som og det gik rigtig godt, jeg var til en eksamen, hvor det gik rigtig fint. Og så tænkte jeg bagefter, nå men jeg kunne prøve og kontakte ham og høre om han havde nogle ideer om studiejob, som kunne være relevante i forhold til arbejdsorganisationspsykologien. Og så sagde han, at tilfældigvis skulle CSA afholde årsmøde på Københavns Universitet og de gik og manglede en studentermedhjælper. Og så kontaktede jeg CSA og var og havde en kort samtale med Troels og så blev vi egentlig enige om, at det var, at det kunne være rigtig fint for mig at hjælpe også fordi jeg kendte Københavns Universitet og jeg var inde for faget og havde selvfølgelig et blik på det, også i forhold til at jeg meget gerne ville gå den praktiske vej, hvor de måske var, havde forskerdelen osv. at man kunne gøre, altså at det kunne være spændende for begge parter på en eller anden måde. Og så stod jeg faktisk for det første årsmøde meget sådan den for en stor del af det praktiske og fik det arrangeret og det gik rigtig fint, og så efter det skrev Hans Jørgen ud til de andre om de havde lyst til, at jeg skulle være med i bestyrelsen? Og så blev jeg meldt ind i bestyrelsen, tror jeg, et par måneder efter at årsmødet var blevet afholdt. Og så er jeg egentlig fortsat, jeg er fra, det var sådan starten på det. Og det er jo så, det jo så to år siden, lidt over to år siden, at det ligesom kom i stand så. MIB: Og hvordan vil du beskrive CSA som forening? CJ: Altså jeg vil beskrive CSA på nogle punkter som ekstremt velfungerende netop i forhold til de årsmøder, der bliver holdt, og de arrangementer der bliver holdt ved siden af, og folk er ekstremt engagerede i nogle ting og så er der andre ting, hvor at det bliver, altså det er svært at holde engagementet oppe, fordi netop at det er frivilligt og folk har rigtig travlt med deres eget arbejde og det er jo forskere, så de skal også de har en anden produkt, der også skal sendes ud, så der er rigtig stor pres på dem i forhold til det og det gør nok, at nogle gange så har engagementet ikke så høj som det kunne være, og det er fordi det selvfølgelig er frivilligt. Det er frivilligt, og det er hvad man må gå, altså regne med at det er sådan det er. Altså man kan sige, I til at starte med var jeg meget altså der brændte jeg meget for CSA og jeg brændte meget for de arrangementer, og jeg tror også at jeg smed for meget energi ind i det i forhold til at, at jeg kunne mærke også, at der var det her engagement, men at der var rigtig mange ideer, men det var sjældent, eller det var ikke altid tingene så blev ført ud i livet. Altså netop igen det her med, at det er frivilligt, og at så var der møde måske engang

133

hver anden måned og så skulle der følges op på de ting, som der som vi havde aftalt altså bl.a. så altså nu snakker jeg bare og så må du stoppe mig, hvis det ikke er relevant længere med spørgsmålene. Men at vi havde, vi fik rigtig meget godt op at stå med det her årsmøde i år i kraft af, at jeg fik bl.a. kontaktet en journalist fra videnskab.dk som gik ind og var med til at dække det og skrev bagefter, at det havde været en super super super interessant dag og han havde fået så meget du af det, og der havde været næsten tre ting han allerede bare kunne få fyret af sted. Og det var jo super positivt og det viste at CSA virkelig har nogle forcer inde for det her. Problemet var så bare hele opfølgningsprocessen, sådan hvor at, han bad mig om, og hvad hedder det, og sende nogle slice til ham, altså nogle power-points i forhold til de oplæg, der var blevet holdt, hvor at jeg flere gange rykkede for dem. Hvor at det faldt til jorden på en eller anden måde, og det er sådan frustrerende, når man ka’ mærke netop årsmødet der er alt den her energi og det kører bare, og så var det den der følelse af sådan, at man sådan, jeg tænkte sådan, kom nu, nu skal vi bare have det der power-points op at køre og nu skal vi have fyret det ud af og han skal have skrevet de der artikler, og han skal give os noget promo på CSA og der var så meget i det. Og sådan en følelse af netop at folk var trætte efter årsmødet, de havde arbejdet ekstremt hårdt op til, og så blev der simpelthen ikke fulgt op på nogle ting. Og det er den svære del af det. Det er det her med at følge op på tingene og med at holde den kørende. Og jeg tror også, at jeg skal passe på med ikke at lægge for meget ind i det og kræve, og forvente en masse af en masse andre mennesker, fordi at det er også det der gør, at man så bliver, altså sådan bliver skuffet, eller sådan et eller anden, hvor man tænker, ååh, og sådan nu gider jeg overhovedet ikke, jeg gider ikke komme til næste møde, eller sådan så kan man godt blive sådan. Hvor jeg tænker, det må være en afvejning af, at vi alle sammen har rigtig travlt i vores hverdag. Så CSA kan ekstremt mange ting og så er der nogle ting som CSA, som jeg føler, at CSA ikke kan. Så det er den der hele tiden sådan meget, altså det er sådan en balancegang, føler jeg, for alle i forhold til at være i det, men også i forhold til, at man har et job ved siden af man skal koncentrere sig om osv. Altså jeg kan snakke – MIB: Men har du følt sådan et dalende engagement eller hvordan vil du beskrive det? CJ: Det er rigtig svært at sige, fordi at jeg netop er så ny, så jeg tror, at et eller andet sted har jeg jo bare, er jeg blevet mere og mere involveret, så man kan sige, jeg kan egentlig kun forklare det ud fra min, altså mit eget engagement eller hvordan jeg har haft det. Hvor det har været ekstremt svingende. Altså sådan, og det er også det samme jeg føler fra de andre af. At nogle perioder så er de hundrede procent på og går helt ind i det og i andre perioder forsvinder de helt. Og jeg tror også, det er igen det der med, at det skal man leve med, sådan lige pludselig så er der én der er ude et halvt år sådan, hvor man tænker sådan, altså hvad sker der? Og jeg møder op til hvert møde og sådan, men igen det der med at forstå netop, at det er en frivillig organisation, hvor jeg tror, at man har den der ide om, at hvis man kommer ind i noget, hvor de er et arbejdsfællesskab og sådan noget, hvor at, det er det ik’ jo. Ik’ på samme måde som et almindeligt arbejde, det handler om at folk skal, deres drive skal være afhængigt af, eller det skal være afhængigt af deres drive. Og hvis det ikke er der en periode, så er det okay og trække sig altså og så er det okay og komme tilbage igen med fornyet energi og altså. Så altså meget svingende, ekstremt svingende. MIB: Ja, og hvad synes du, der er det grundlæggende formål for CSA? CJ: Altså som jeg ser det, så handler det om, altså nu er det selvfølgelig meget forskning i arbejdsmiljø. Og som jeg ser det, altså det som CSA kan eller som det den også skal, det er at få formidlet ud, altså jeg ser praktikerne som rigtig vigtigt i det her spil, altså i forhold til og få dem involveret i den forskning, der foregår, og få dem involveret i nogle diskussioner, og få dem til at reflektere over deres egen praksis, og altså det er den ene ting. Og den anden ting, det er selvfølgelig også, altså jeg mener også, der er selvfølgelig også forskere til de her møder, men i, altså det er jo også det her med at få præsenteret over for hinanden, hvad man går og laver og inspirere hinanden. Men man kan sige, jeg har meget den praktiske del af det, fordi jeg selv skal ud og være praktiker. Og for mig ser jeg det som noget af det aller allervigtigste, at alt det som folk går og arbejder med som forskere, at de kan få det, at de simpelt hen kan få det ud. Så det ser jeg som hovedformålet. Ja. MIB: Ja, og hvad vil du sige, altså er sådan dine vigtigste argumenter for at være med i CSA’s bestyrelse? CJ: Jeg tror faktisk for mig. Hvis det skulle være sådan helt udefra, sådan rent egoistiske grunde, så tror jeg, det handler rigtig meget om, og det har vi faktisk snakket om, at vi har lidt for lidt af, men det her med og holde nogle møder, hvor vi han meget fokus på det faglige indbyrdes, sådan hvad laver, hvad har folk, hvad laver folk lige nu, og har de fundet ud af nogle nye ting, Og det vil være vigtigt for mig netop og i kraft af, at jeg netop gerne vil ud at være erhvervspsykolog, så for mig kunne det være fedt og få noget forskningsinput. Og det får, det er der faktisk for lidt af, hvor jeg tror, at det var, det var måske faktisk den primære, en af de primære årsager til at jeg ville være med. Og så også fordi jeg tror på CSA’s som projekt. Altså i forhold til at få formidlet forskningen ud og få folk til at reflektere

134

omkring egen praksis osv. Men på det egoistiske plan har jeg, får jeg nok ik’ det jeg skal ha’. Altså og det har været okay i en lang altså i de her to år, har det været okay, fordi det også for mig har handlet om, jeg skal simpelthen prøve, jeg skal forstå den her organisation til at starte med, jeg skal, altså fordi det, det er meget komplekst, og der er to, altså der er CSA og der er et tidsskriftet, og hvordan hænger det sammen, og der er økonomisk, og hvorfor eksistere CSA overhovedet, og jeg var inde og kigge på hjemmesiden, kan jeg huske, og tænkte sådan, jeg kan ikke gennemskue det her og sådan, og hvad er det egentlig CSA skal. Og der kan jeg nemlig huske, at en af de første møder, jeg var til, nej, det var efter jeg var blevet valgt ind i bestyrelsen, der sagde jeg nemlig til Troels sådan, altså tit så ved jeg overhovedet ikke, hvad I snakker om, og jeg kan overhovedet ikke følge med, fordi det er meget internt og der er mange. Så har de nogle forskere kollegaer tilfælles og alt sådan noget. Så jeg havde meget svært ved og gennemskue, hvad CSA var. Og det brugte jeg rigtig mange kræfter på til at starte med, hvor jeg tænkte knap så meget på, hvad jeg egentlig kunne få ud af det, eller ikke få ud af det, men mere bare sådan, nu skal jeg gennemskue det her, fordi først når jeg har gennemskuet det, kan jeg også se, hvad jeg kan få, eller sådan. Men altså stille og roligt begynder det og vokse i mig, det her med, at der skal være noget fagligt i det for mig. Altså der skal være noget fagligt udvikling eller fagligt udviklende i forhold til min egen, egentlig min egen praksis. Fordi ellers så bliver det for altså at man gerne vil, man vil gerne formidle forskningen ud, og man vil gerne kommunikere de der ting ud, og man vil gerne uddanne praktikere, men jeg skal også uddannes. Altså sådan jeg vil også gerne uddannes. Og jeg tænker, hvis jeg sidder i hjertet af så mange hjerner, der er så skarpe, og som forsker inde for noget, som kunne være super interessant for mig. Og så er det bare så synd egentlig, at vi ikke får snakket mere om det. Men jeg tror, det er igen det er tiden. Og nogle gange så er det fordi, så har man årsmødet, og så er der fokus på det. Og efter årsmødet så er alle trætte og så stille og roligt, så kommer der nogle nye, altså det er sådan, det kommer til at handle meget om de her projekter, vi har kørende. Og der mangler måske overskud til det andet, hvor jeg tror, at jeg snakkede med Ulrik om det bl.a. hvor vi snakkede om, at det skulle man måske gøre noget mere ud af, for at det kunne være en eller anden gulerod eller. Fik jeg svaret på spørgsmålet? MIB: Ja, så du eftersøger lidt nogle flere faglige cirkler eller noget mere faglig diskussion i bestyrelsen? CJ: Ja, det gør jeg. Simpelthen. Hvor jeg tror, at det jeg har fået ud af CSA indtil videre, det er jo også rigtig mange gode kontakter. Og også bare det med at få lov selvfølgelig og være med til årsmøderne og være med indefra. Altså det er jo, det er en, det er super super fedt. Så rigtig meget netværk og rigtig meget rigtig mange kontakter inde i miljøet. Og nu faktisk også for at nævne det lige sådan en lille kort. Så hvad hedder det, har de snakket om, at Tidsskrift for Arbejdsliv at de faktisk gerne vil have specialer. Have nogle små, små abstracts i forhold til specialer. Der talte ind i arbejdsmiljøforskningen. Og der tænker jeg jo også. Altså jeg skal til at skrive speciale nu, så det kunne være en oplagt mulighed, hvis de var, hvis jeg skrev ind i noget, de kunne være interesserede i eller et eller andet. Så på den måde, der er det også sjovt og være med, fordi man ligesom man hører om de der ting og det giver en muligheder. Så ja. MIB: Og hvordan vil du karakterisere din rolle i bestyrelsen lige nu? CJ: Altså jeg tror, at jeg har været meget tilbagetrukket i en lang periode, hvor jeg først lige skulle gennemskue, hvad søren altså hvad der lige foregik. Men jeg kan mærke stille og roligt at, altså man kan sige, altså faktisk det her projekt, som vi nu har gang i med dig osv. Det var mig, det var faktisk noget, der blev nævnt, og så sagde jeg, at jeg ved vi kan finde nogle folk, der kunne være interesserede i det her. Jeg ville selv synes det var spændende og arbejde med, og der må være nogle derude som kunne være interesserede i at undersøge hele altså måske organisationsopbygningen, eller hvordan man kunne gøre det kommunikativt bedre, eller et eller andet. Hvor folk var sådan, arhj det tror jeg altså ik’ og sådan noget og altså bare sådan, ej altså vi er jo bare CSA, eller jeg tror sådan, hvor jeg tænkte sådan, det nu prøver vi bare, altså og ser hvad der sker. Så jeg tror, det var jo skide sjovt pludselig og kunne stable nogle ting på benene. Og så hvad har der ellers, jamen, der har været sådan to-tre ting, som jeg har været med til ligesom og starte op. Hvad har der ellers været? MIB: Men Sisse bakkede så op om det eller hvad? Altså I fik det udformet sammen? CJ: Ja ja. MIB: Hvordan fik I lavet det her projektforslag? CJ: Jamen, det var faktisk, altså Sisse der var hun sådan, der trådte hun bare på pedalen virkelig hurtigt, fordi så sagde hun sådan, ej men det er fint nok, det vil hun gerne være med ind over. Og hun havde nemlig, altså hun forsker og de er jo rigtig gode til at skrive sådan ansøgninger generelt, fordi det er jo det, de laver hele tiden i forhold til fonde og alt

135

sådan noget. Så hun sagde, at hun ville gerne lige lave et udkast til, hvad vi evt. kunne skrive i det her, den her, det her opslag. Og så sendte hun det til mig, og så lavede jeg nogle rettelser og nogle andre, og nogle ekstra ting, som jeg synes kunne være vigtige. Bl.a. det her med fokus på, hvad fanden var det? Altså jo sådan bruger, det brugerinnovative perspektiv. Og der var nogle få andre ting, som jeg som jeg skrev på, og så fik Sisse det igen, og så kiggede hun det igennem og fik det skrevet ind. Og så præsenterede vi det så til næste møde og så kørte det egentlig. Så det er jo også det altså der er meget meget, altså hvis du får en god idé og du er villig til og arbejde med den, så kan du, så kan det gøres lynhurtigt. MIB: Og hvor sendte I den ud henne? CJ: Så lagde vi den på nogle forskellige et eller andet Vidensbutikken, eller hvad søren var det? Og så også til RUC og til KU og til altså de større uddannelsesinstitutioner. Og så rimelig – MIB: Over nettet eller hvad? CJ: Ja, hvor vi bare, og så hun havde nogle kontakter derinde i, altså hvor hun vidste, nå men de og de folk de ved i hvert fald hvor. Altså jeg ved faktisk ikke engang. MIB: Men hvad var sådan jeres tanke med at få de her projekter sat i gang? CJ: Altså vores tanke omkring det, det var meget inspireret af, at der manglede noget der var altså nytænkende. Altså det var lidt ligesom om, at CSA havde sådan mistet pusten. Altså sådan følelsen af at man bare, altså der var ikke rigtig kræfter eller energi til og gøre nye ting. Og jeg tror, det med at få nogle udefra til at komme og kigge på det med nogle friske øjne og gøre det, du også gør lige nu, altså tage en samtale med rigtig mange omkring, hvordan de ser på tingene. Ku’ måske puste noget nyt liv ind i organisationen og måske ændre nogle praksisser, som ikke fungerer længere eller altså. Så det var tanken, altså så tror jeg også, det var helt klart inspireret af, at man vidste, at der var så mange mennesker derude, som altså det var også en del af det, det her med, at der er rigtig mange folk derude, som synes, som garanteret vil synes, det her er spændende. Men hvordan kommer vi i kontakt med dem og hvordan får vi det formidlet? Ordentlig ud til, til de forskellige grupper, og hvordan fastholder man folk, når først de er inde i varmen? Og hvordan altså der er rigtig mange ting, hvor at netop hvis man kunne få en masse ideer til det, og det ligesom var sådan, for man kan sagtens, vi er jo. CSA er rigtig gode til også at sidde og snakke en masse og sidde og snakke to-tre timer og så er tiden gået og så er man sådan, nå skide godt, og så er der en, der skriver et referat, og så bliver det smidt ud, og der er ikke rigtig nogle, der læser referatet – punktum. Og jeg tror, det er sådan typisk ting for foreninger, at folk er også meget sådan, nå men så er der, der er ligesom én, der skal træde i karakter også, og sige, bum, sådan hvad gør vi. Du gør det, du gør det et eller andet. Hvor jeg tror, at jeg ved ikke om der har manglet det, eller det bare er, altså det er svært for mig at sige, når jeg er, altså er alligevel er så ny i det. For det kan også være simpelthen et udtryk for, at folk ikke har kræfter nok til at føre ting, altså og køre og alle de der ting igennem eller et eller andet. Men samtidig så sker der jo også ekstremt mange ting altså Troels-Ulrik, de to der, altså de er, der er eddermame smæk på altså. Når de endelig er der, når de endelig går ind i tingene, altså så er Troels jo, Troels er virkelig en, hvad hedder det? En kapacitet og ha’, altså fordi han har den der, altså nu gør vi det eller et eller andet. Det er også det, der er de der kapaciteter også. MIB: Og hvordan vil du så beskrive Hans Jørgen som bestyrelsesformand? CJ: Hans Jørgen han er, ja, det er sgu et godt spørgsmål. Hvordan vil jeg det? Jeg kan skide godt lide Hans Jørgen og – MIB: Men nu tænker jeg apropos ledelse i forhold til sådan et ledelsesperspektiv, fordi at – CJ: Altså han tit, så kan han sagtens træde i kraft, han kan sagtens, når det er det er sådan nogle meget. Altså fx i forhold til årsmødet, der var det sådan, eller bum bum hvem tager sig af hvad. Skar meget igennem. Men så tror jeg også, at der er også et element af, hvor tydeligt ledelse skal der være i det her? Og altså jeg tror, det er en kompleksitet som man kæmper med i den position, fordi man tænker, jeg vil ikke være for dikterende, fordi så kommer folk bare ik’ og sådan, og så tror jeg også man har at gøre med nogle så ekstremt selvledende folk, altså forskere, og jeg er psykolog lige om lidt, og der er Troels som også har en rigtig god uddannelse, jeg tror, det er nok svært nogle gange og balancere i det der. Jeg ved det ikke. Men sådan ville jeg selv ha’ det, tror jeg. I hele den der ledelsesrolle netop fordi der, det er den der med, hvornår skal du ind og styre tingene, og hvornår skal du træde tilbage og lade folk selv tag styring? For jeg tror også, hvis du styrer for hårdt, så dræber du tingene. Så jeg tror, altså det er nok det jeg har at sige til det. At jeg tror,

136

at han balancerer rigtig meget, og jeg tror faktisk han er rigtig god til det. Det kan godt være nogle gange, at der skulle være lidt mere – slam, bum – et eller andet styring. Men det er også svært, rigtig svært at sige, hvordan at folk vil tage imod det. Så det ja altså giver det mening for dig? MIB: Mmmm. CJ: At det er den der balancegang, jeg tror, han arbejder i forhold til sin egen ledelsesrolle. Så. MIB: Ja, nu tænker jeg også i forhold til, at ifølge vedtægterne der er Hans Jørgen egentlig sådan bindeleddet mellem bestyrelsen og redaktionen, ser du også ham som et bindeled? Eller lad mig vende den om, hvor meget kontakt har I haft til redaktionen? CJ: Jamen ikke ret meget. Ikke ret meget. Og jeg tror, jeg var faktisk, jeg lavede noget for Ole med noget web hvor, og det var faktisk helt vildt dejligt, og bare lige at få den del med også, fordi jeg tænker, det er så ærgerligt at vi, at den kontakt ikke er der. Men samtidig så ville jeg heller ikke vide, hvordan der tror jeg også, at jeg er for grøn endnu til sådan at gennemskue. Altså så skulle det være noget med, altså netop som vi har snakket om, at når de kører temanumre, så har vi årsmøde med samme tema eller et eller andet. Med det har været meget frem og tilbage. Altså det er sådan et tilbagevendende emne. Hvor det ligesom om, at det er rigtig svært og få op at køre af en masse praktiske årsager. Men jeg ved rigtig lidt om, hvordan det der tidsskrift, det fungerer. Og det er, ja, det kunne måske være meget sjovt altså, altså det ku’ også i stedet for at man bare, jeg tror vi har et eller andet, vi har et møde engang om året. Hvor jeg så ik’, var jeg med sidste gang, jeg tror ik’ jeg kunne komme sidste gang, men forrige år var jeg der. Hvor alle er samlet simpelthen, og der var helt ny og vidste slet ikke, hvem nogen var, og var egentlig bare forvirret det meste af tiden. Altså, det var sådan, jeg kan overhovedet ik’ finde ud af, hvad der foregår, eller sådan hvad der foregår her. Men det ville måske være sjovere nu og prøve og være med til sådan et møde der. Og så tror jeg også simpelt hen, at når man kommer ind og man er ny. Så har det været meget sådan, eller nå men det må du selv lige regne ud, hvordan det lige er, og hvordan tingene hænger sammen og sådan noget. Og det kan også være, at man har været for dårlig til at spørge. Men altså der har jeg følt mig sådan nogle gange lidt overladt til bare sådan, at man kom ind, og man forstod egentlig ik’ hvad folk sagde, og til sidst tænkte man sådan, ej, jeg gider ik’ spørge for tiende gang eller sådan. Altså den der følelse. Så den har været der lidt. Men ja men og jeg ved overhovedet ik’, hvad jeg vil sige med det. Men altså i forholdt til tidskriftet, tænker jeg, at der kunne man måske godt som ny blive præsenteret lidt mere for det eller et eller andet. MIB: Men man kan også se det på den måde, jeg synes faktisk det er meget interessant, det du siger nu, fordi at det siger også noget om en forening, hvor gode de er til at tage imod nye, de sådan lukker ind. Eller hvilken tanke de har med det, hvis de har nogen. CJ: Ja, for ja – MIB: Fordi der kommer jo, det er jo blevet lidt en tradition, at studentermedhjælperen kommer ind i bestyrelsen, men ja. CJ: Og der tror jeg faktisk, jeg snakkede med Ulrik om det, hvor han faktisk selv påtalte det og sagde sådan, ej jeg har tænkt også over, at vi skal have jer mere i spil – altså jer unge, og vi skal simpelthen prøve og få lidt mere fokus på sådan, hvad I gerne vil have ud af det. Fordi at jeg tror mig og Ulrik, altså det var den første gang vi egentlig sådan snakkede ordentlig sammen, det var for tror jeg en måneds tid siden eller sådan noget, hvor jeg sagde sådan, jamen sådan og sådan har jeg lige taget proceskonsulentuddannelsen og jeg har undervist på universitetet og jeg har fået pædagogisk undervisning i og undervise. Og så snakkede vi om det ind i hans oplæg på årsmødet osv. Og snakkede om det, hvor han lige pludselig bare sådan, gud nå det ved du noget om, eller hvad sådan agtig altså, fordi vi har egentlig aldrig snakket om, hvad for nogle kompetencer, altså hvad for nogle kompetencer jeg havde at give af egentlig ind i det her faglige miljø. Hvor jeg tror, eller der begyndte vi i hvert fald at snakke om det der med, måske netop at vi skal være bedre til og altså vi skal finde ud af, hvad er det faktisk folk vil ha’ ud af den her forening som mennesker? Og det er måske den måde, på den måde at vi også kan fastholde dem i foreningen. Og så ja, så jeg tror sådan, det har været lidt op at vende det der med, altså hvordan får man inviteret folk ind, og hvordan får man folk til at få brugt deres kompetencer ind i organisationen eller foreningen? Det er bare lige hvordan og altså, det er sådan noget? MIB: Hvordan er bestyrelsens kontakt til medlemmerne?

137

CJ: Altså det ved jeg ikke ret meget om faktisk. Altså ikke andet end, at altså det ved jeg faktisk slet ikke, hvordan det fungerer. Altså jeg har kun været inde over årsmødet i forhold til det. Altså og der var det jo bare sådan nå men alle abonnerede og de blev altså, hvad hedder det, kontaktet og blev spurgt om de var interesserede i at deltage osv. Og det er den eneste kontakt, jeg ved, der foregår. Der det kan sagtens være, der foregår en masse, men det har jeg faktisk slet ik’ så. MIB: Ud over årsmødet? Men har du været i kontakt med nogle medlemmer eller abonnenter? CJ: Nej, det har jeg faktisk ik’. MIB: Nå, men man kan sige, der kommer jo også både-og på årsmødet? Altså det er både – CJ: Jo, jeg tror også, det er også meget bare sådan specielle faggrupper som er interesserede og, hvor jeg tror, de er ikke nødvendigvis abonnenter heller ej. MIB: Men hvordan ser du på foreningens fremtid? CJ: Altså jeg tror på, og igen kan jeg kun tale ud fra mig selv, altså jeg tror på, at hvis vi bliver bedre til og. Altså selvfølgelig der er hele økonomien i det, og det skal bare på plads på den ene eller den anden måde. Og det skal være noget med og få styr på de her abonnementerne osv. og jeg tror, hvis bare hvis økonomien kommer op at køre. Så tror jeg, det ser lyst ud, hvis at vi også bliver bedre til og fokusere på vores egne behov ind i CSA. Hvad er det vi gerne vil have ud af det, og hvad kan vi få ud af det? Og alt det der, for jeg tror også, hvis man begynder at få fokus ind i det, så bliver det også lettere og opretholde gejsten i forhold til møder og alt sådan noget. Hvis man ved sådan, okay, det her det er det hårde arbejde og vi skal havde det op at køre, men vi får også selv noget ud af det eller et eller andet. Men jeg tænker, at der skal ske noget arbejde inde for det her med altså det faglige input simpelthen. Og så tror jeg sagtens, at nu er der kommet så mange nye unge mennesker ind og hvis de også er villige til og ligesom gi’ den en skalle, så er jeg sikker på, at så skal det nok gå, men det er en brydningstid lige nu. Og det er måske også inde for de næste par år, at man finder ud af sådan, kommer det her til at køre eller ej? Altså sådan det er bare min sådan helt subjektive holdning. MIB: Ja, og hvad mener du bestyrelsen har gjort for at styrke foreningen sådan helt aktivt? CJ: Hvad mener du med det spørgsmål? MIB: Jamen, det var fx nu sagde du, du havde bl.a. eller I havde sendt det her projektforslag ud, og så havde du også stået med nogle andre initiativer. Er der nogle helt konkrete eksempler gået ind for netop og skulle styrke foreningen og få fat i flere medlemmer eller? CJ: Altså jeg ved, altså der er hele ph.d.-workshop arbejdet, som Ulrik og Troels står for, som jeg tænker er rigtig fint, rigtig rigtig fint også meget altruistisk altså meget sådan næstekærligt i det man går ind og altså simpelthen sådan bruger helt vildt mange frivillige timer på at hjælpe nogle ph.d.’er. Men man kan sige, det gør jo også, det styrker CSA i forhold til at blive nærværende og folk får kendskab til CSA osv. Ja, hvad er der ellers af sådan ting og sager? Altså der er selvfølgelig årsmøder, det er klart. MIB: Men kunne du forestille dig så nogle nye initiativer, der skulle komme i bestyrelsen, som kunne ændre noget? CJ: Ja, du tænker på ændre det i forhold til at folks kendskab måske til eller – MIB: Ja, men i hvert fald ud fra det, du også selv ridser op nogle ting man måske ku’ satse lidt mere på med fx det faglige eller – CJ: Ja, altså jeg tænker helt sikkert, hvis vi sådan skulle snakke internt. At så vil det være – ha’ en faglig dag for eksempel eller ha’ et møde én gang oftere, hvor man simpelthen laver en aftale om, at man at vi skiftes til at holde oplæg om noget der interesserer os for eksempel. Og noget der er vigtigt for os eller noget vi brænder for eller et eller andet, og det vil jeg elske at komme til sådan tre timer og høre på, fordi de brænder alle sammen for et eller andet. Og kunne få lov og blive introduceret for et eller andet nyt emne eller, og det behøver ikke nødvendigvis og være noget der

138

taler ind i ens egen praksis sådan helt direkte, Men også som en anden funktion af det med at lære hinanden bedre at kende simpelthen og blive tættere i gruppen. Og så tror jeg også simpelthen rent, altså i forhold til årsmøderne, at nu har vi gjort sådan, eller det ved jeg sgu ik’? Altså jeg kan huske, at jeg tænkte sådan sidste år sådan jeg havde tusindvis af ideer i forhold til, hvad man kunne gøre. Jeg kan ikke huske nogle af dem nu, jeg tror bare sådan, så er dagene bare gået, og altså det er meget sådan en lige her og nu i situationen ser man. Øjehr man ku’ lige eller et eller andet sådan, det er meget sådan situeret. Så det er også derfor, jeg har sådan svært ved og finde noget frem. Men jeg tænker helt sikkert vores altså promotiondelen i forhold til årsmødet, ku’ man godt arbejde endnu mere på. Og så tænker jeg også bare sådan noget med, altså der er nogle småting på årsmødet, på det her årsmøde, hvor man tænker, hvor jeg tænkte, at vi havde en oplægsholder til sidst som, som simpelthen ik’ talte nok ind i det som årsmødet handlede om og hvor at der, det ku’ godt være, at der skulle mere styring sådan noget. Men der jeg tror det var en afvejning af, at han var et stort navn, simpelthen som gjorde, at man valgte og sige, okay, det er fint nok han kommer klokken halv tre og har ik’ været der på dagen. Ja så sådan nogle ting, der ku’ man måske godt, det ku’ man godt spidse lidt til. Og så tænker jeg også, at jeg, men det er også fordi, at jeg er praktiker, og jeg er ik’ forsker, at jeg er meget udenfor, og jeg tror, at jeg vil gerne ha’ noget, der er sådan lidt mere sprælsk eller sådan hvor der sker lidt mere, eller det er sådan farverigt og lidt et eller andet. Og det behøver ik’ være sådan et eller andet eller helt vildt dumt med balloner og sådan noget, altså sådan men bare et eller andet sådan der kunne bryde med tingene. Men jeg ved sgu ik’ altså, men det er også fordi jeg nogle gange, altså som praktiker som godt kan blive sådan lidt, altså synes det er lidt kedeligt simpelthen ja. Og det jeg tror også, altså det som ku’ være rigtig sjovt at gøre i forhold til de her årsmøder, det var simpelthen måske at tage en snak rundt om bordet, hvor man bare var sådan innovative og kreative og åbnede helt op, og sagde sådan, okay, hvis vi vender alting på hovedet, hvad ku’ vi så gøre med det her arrangement. Ku’ vi gøre noget helt andet, kan vi holde det et mærkeligt sted, kan vi altså, hvor jeg tror det er jo også det der sker netop når, vi har alle sammen travlt, og tit så er det sådan, nå, men det fungerer det her. Og det gør det, det kører, årsmødet kører jo hamrende godt. Og folk er super super glade for det, så hvorfor skulle man ændre på det? Hvor jeg tænker, at man ku’ godt, altså jeg ved ik’, hvad der vil ske, hvis det var, at man satte sig ned og prøvede at være innovative. Jeg tror, at det ku’ være sjovt. Så sådan noget der ku’ man måske gøre, hvis det endelig var. MIB: Ja, fordi I bl.a. i projektforslaget, der var meget fokus på at nå og inddrage medlemmerne. Hvor jeg også tænkte, ja, netop det der med, der er også sådan det interne kommunikative, det der med at inddrage bl.a. nye og sådan. Som er trådt frem efter, at jeg først er sådan begyndt og komme med til møderne og sådan noget, at der også er en del internt. Fordi ud fra projektforslaget var der meget fokus på det eksterne, hvor det sådan går – CJ: Det er selvfølgelig sådan en afvejning af at hønen eller ægget, eller sådan hvor skal man ligesom, hvad har mest effekt, altså skal man arbejde med det eksterne, og hvis man oplever en succes i forhold til det, vil det så smitte af på det interne og omvendt. Men jeg tror, altså det eksterne er stadigvæk en problematik, tænker jeg også. Og jeg tror også, at det her med simpelthen at få skabt nogle årsmøder som, altså nu tænker jeg meget i årsmøder, fordi det har jeg været meget inde over. Men og få skabt nogle årsmøder, som taler ind i simpelthen, hvad folk synes er spændende. Fordi at nogle gange så har det været meget sådan, så er der forrige år skrev jeg en mail ud bagefter til deltagerne, hvor jeg sagde, nå men vi ku’ godt tænke os en ris/ros, hvis I har nogle ideer du-du-du et eller andet. Hvor at de kom tilbage med bl.a. nogle forslag til tema for næste år, og hvad der ik’ fungerede så godt på årsmødet og alt sådan noget, som jeg så fik skrevet ind og sendt videre til folk i foreningen. Hvad var det, jeg ville sige med det? Jo, det jeg vil sige med det, det var, så fik vi, der fik vi en to-tre forslag til temaer vi ku’ arbejde med som blev, som blev i den her omgang, det her årsmøde, men hvor jeg tænkte sådan, men det er jo egentlig bare én mand, der måske har sagt, at han synes, at det var spændende. Hvad vil der ske, hvis det var man. Men det er måske bare sådan ens lod, at man aldrig helt ved om man rammer ind i noget, som folk synes er spændende. Altså jeg ved heller ik’, hvordan man sku’ gøre det, hvis det var, at man sku’ ud og ha’ folk i tale på den måde altså det ved jeg ik’. Men man ka’ godt få den der følelse af nogle gange sådan, hov så kom der helt vildt mange til det årsmøde, og så kom der næsten ik’ nogle til det. Og der er ik’ nogen, der sådan, det er sådan, nå agtig. Hvor der egentlig ik’ bliver snakket om sådan, gad vide hvorfor at det tema egentlig. Altså det slår mig faktisk først lige nu, at det er overhovedet ik’ noget, jeg har nævnt for nogle eller noget. Men hvorfor var det egentlig at det her tema, det fungerede så super godt og der var så mange, der var interesserede i det. Og hvorfor var der altså og få snakket om de ting ku’ være en mulighed måske også. MIB: Hvad var temaet forrige år? CJ: Arbejdslivets skyggesider. Ja, og i år det var så sådan tid – MIB: Mening i arbejdet

139

CJ: Ja. MIB: Eller tid. CJ: Ja, og super aktuelt. Og det var måske – MIB: Eller tid til mening. CJ: Ja, det var sådan det var mening med tiden. Ja. MIB: Ja. Men den der, ham journalisten, du havde kontakt med, det blev ik’ til noget eller hvad, så fik han ik’ skrevet noget? CJ: Nej, men det mærkelige er faktisk, at så rykkede jeg igen. Så skrev jeg til Troels og så sagde jeg, hvad med de der oplæg der, er de kommet op og sådan noget? Så sagde han, der mangler stadig tre og jeg kan ik’, hvad hedder det, få altså der sker bare ik’ rigtig noget, og det er vildt irriterende. Og så skrev jeg tilbage til journalisten, at der var stadig nogle af de der oplæg, der manglede at blive lagt op. Men så snakkede jeg med min veninde, som faktisk er min kontakt ind i videnskab.dk, hun arbejder der som praktikant. Og så sagde hun, at hun havde mødt ham. Han hedder Niels Ebdrup. Og han havde sagt, han havde faktisk tre artikler, han ku’ skrive med det samme om det, og det var også det, han havde skrevet til mig, så du ved, og så det bare sådan, så har han bare glemt, altså sådan så er det nåå. MIB: De blev ik’ skrevet eller hvad? CJ: Nej, det tror jeg ik’. MIB: Nej, ellers havde han vel skrevet til dig. CJ: Det må man gå ud fra. Men jeg tror også sådan, jeg bli’r, så bliver jeg lidt træt. Så bliver jeg bare sådan lidt. Nu har jeg krafteddermame fået den kontakt op at stå og det, altså og jeg har arbejdet for, at han skulle komme, og jeg har haft kontakt med ham løbende, og jeg har rykket for de der power-points og der er ik’ sket noget og så bliver jeg irriteret og så bliver jeg træt og så har jeg også noget andet, jeg skal tage mig af. Og så stopper den der. Ja, det og det er irriterende selvfølgelig og der burde man bare være tage fat om haserne på folk og så bare ik’ slip før at de ligesom fik smidt de der power-point på, men det gider man bare heller ik’. MIB: Nej, men der var også nogle, der sådan ærgrede sig over I ik’ havde haft en usb med eller et eller andet, bare havde fået dem med det samme, hvor de stod deroppe. CJ: Nåå ja, aj det sku’ vi ha’ gjort. MIB: Eller én der havde været vaks, eller én havde måske en usb med, men havde bare ik’ lige tænkt det på det tidspunkt, fordi det ik’ sku’ vær noget problem. Man kan sige, hvis de bare havde sendt dem, havde der jo ik’ været noget. CJ: Nej, men det er rigtig nok, det sku’ man jo bare ha’ taget dem med det samme altså. Ja, så havde det bare, så havde det kørt jo. MIB: Jamen, særligt når du havde den kontakt der. CJ: Jamen, det er jo også det. MIB: Det var mere det. Én der faktisk sku’ bruge det til at lave noget PR. CJ: Det er jo også det.

140

MIB: Det var jeg ik’ klar over, at det faktisk, at han var ved at skrive nogle ting på det, det havde ellers været meget interessant. CJ: Jo. Det havde det nemlig. Altså det kan være, nu går jeg ind bagefter og så tjekker jeg om der er kommet om de der oplæg er kommet op på hjemmesiden, fordi så kan jeg jo skrive til ham. Og sige, nu er de kommet op, efter to måneder. MIB: Men altså så du, altså du føler stadig at der er håb for foreningen, så det også er grunden til du måske gerne vil fortsætte dit arbejde? CJ: Helt sikkert. Altså jeg tror også bare, at sådan der har været nogle småting, der har gjort at de sidste par måneder at jeg har været lidt træt af det. Og jeg tror også, det er fordi, så har man lagt, og det er også sådan, man ved også godt selv, hvordan det er nogle gange, at så får man ik’ selv lige fulgt op på tingene, eller man får ik’ lige selv gjort et eller andet. Altså jeg er ligeså slem selv, men jeg tror sådan, når man bare møder det fra andre, så er man sådan åh for søren gider man slet ik’ altså, så bliver man helt sur og træt, selvom man godt ved, man er ligeså slem selv nogle gange altså. Men lige de sidste par måneder har jeg været lidt tilbagetrukket i det hele. Men jeg kommer på igen, altså og sådan tror jeg, at alle har det altså. Så ja, jeg tror helt sikkert på og det skal nok gå altså ja. MIB: Det er det vigtigste. Ja, men mange tak. CJ: Det var så lidt.

Bilag 8: Interview med bestyrelsesmedlem Ulrik Gensby........................................................ ! Cand.scient.adm., ph.d.-studerende Ulrik Gensby Center for Arbejdsmiljø og Arbejdsliv. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring (ENSPAC) Roskilde Universitet (RUC) Hus 8.2 Postboks 260, 4000 Roskilde E-mail: [email protected] Forskningsinteresser - Virksomhedens sociale engagement. - Virksomheders indsats ift. sygefravær og tilbagevenden til arbejde. - Samarbejdsrelationer og medarbejderinddragelse i den lokale organisering af arbejdsmiljø- og sikkerhedsarbejde. Ulrik Gensby (UG): Men det er fedt, at du har fået, du siger, at du har fokusgruppe nu og så har du næsten, har du interviewet alle i bestyrelsen eller? MIB: Ikke alle. UG: Ikke alle, okay. MIB: Der er også nogle jeg ikke har mødt. Jeg har ikke mødt Hermann fx. UG: Nej, han arbejder også i Berlin i noget af tiden så. MIB: Ja, det er godt at vide. UG: Pernille har du snakket med hende og Helle Holt? MIB: Nej nej, der er nogle jeg kun har mødt nogle enkelte gange, men altså det er også sådan lige og få lidt spredning, fordi jeg tror nogle vil sige måske meget det samme, fordi de har samme historik og nogle er mere nye og sådan, så ja. Så jeg deler det sådan lidt ud fra det. UG: Okay.

141

MIB: Og du hørte egentlig lidt i den kategori med Troels, dig og Troels har også lidt lavet sådan et makker-team på nogle fronter i hvert fald med det der ph.d. tror jeg projekt. UG: Ja. MIB: Yes, men lad mig starte. UG: Ja, der er hul igennem? MIB: Ja, det er der. UG: Fint. MIB: Først vil jeg rigtig gerne vide, hvordan du vil beskrive din vej ind i CSA? UG: Ja. Mmm jeg startede i CSA tilbage i 2006 og har været i bestyrelsen nu lidt over seks år. Og når jeg sådan tænker tilbage på, hvad det egentlig var der førte mig ind i CSA, så var det, altså udover jeg gennem mit studieforløb var interesseret i studier i arbejdsliv og problemstillinger relateret til arbejdsliv, og jeg læste på forvaltning på RUC. Så havde jeg selvfølgelig altså jeg havde den faglige interesse, men så havde jeg også sådan antennerne lidt ude med, hvad er det sådan nogle faglige miljøer ud over mit eget lille institut her, som beskæftiger sig med noget arbejdslivsrelateret forskning. Og så var der egentlig to kanaler eller som var centrale, det ene det var, at jeg skrev et projekt på min bacheloruddannelse som handlede om arbejdsfastholdelse, og der brugte jeg noget arbejdsmarkedsteoretisk teori eller noget arbejdsmarkeds teori eller noget forskelligt sådan styrings og reguleringsteorier, og stødte i den forbindelse på Tidsskrift for Arbejdsliv. Og de havde så på det tidspunkt nogle forskellige udgaver af tidsskriftet, som er relevante i forhold til den problemstilling. Derudover så kendte jeg også fra jeg havde studiejob i Djøf, hvor jeg arbejde i en politisk afdeling og nogle af de projekter vi arbejdede med handlede også om stress i vidensarbejdet og sådan nogle ting. Og jeg tror egentlig, det var i virkeligheden igennem en konsulent der, som også kendte til det her tidsskrift for arbejdsliv og som havde deltaget på et af de har CSA årskonferencer, som var på RUC. Og ja, og så ka’ jeg bare huske, at jeg meldte mig til den der konference som studerende og det var i virkeligheden dér jeg sådan ligesom, så havde jeg mulighed for at møde de her folk, der var inde for feltet, og det er jo spændende som studerende jo og komme og være en del af det. Så og det førte så til, at jeg altså jeg har nok altid haft sådan en eller jeg har i hvert fald altid synes det var sjovt at lave noget organisatorisk arbejde af en eller anden art, så jeg har lavet nogle forskellige ting før os’ jeg var i CSA. Så jeg tror, at jeg skrev ud til Hans Jørgen eller spurgte ham direkte ved det der årsmøde, hvad var egentlig, hvordan kom man ind i foreningen, og hvordan blev man sådan aktiv, og fortalte at jeg var sådan interesseret i forskningen der. Og ja og så, men så blev jeg inviteret med på et bestyrelsesmøde og så kørte det ligesom derfra. MIB: Så det var ikke ved valg, du blev bare inviteret ind i bestyrelsen? UG: Ja, jeg tror det var, når jeg husker det, der var selvfølgelig, så var der den formelle generalforsamling, hvor du så bliver valgt ind. Men det var egentlig mere sådan, at jeg tog kontakt og så havde en dialog med dem der nu var i bestyrelsen på det tidspunkt. Og jeg tror sågar jeg var med til generalforsamlingen bare på en lytter, det er jo åbent. Og ja, og så kom jeg jo så til, kan man sige, så fortsatte jeg jo inden for arbejdslivsfeltet med min kandidatuddannelse og mit studiejobs og fik en specialeplads på NFA og der er jo mange af de samme mennesker, der ligesom var involveret i derude os’. Ja, så tidsskriftet var i hvert fald med til sådan og spore mig ind på, at der var et tidsskrift og der var en forening og der var altså en eller anden, der var et eller andet fagligt fællesskab omkring arbejdslivsforskning i Danmark. Og så de her årskonferencer hvor at du ligesom selv ku’, ku’ træde ind og være og i hvert fald første gang lytte til nogle diskussioner, der var, og så danne dig et billede af, hvad er det for nogle mennesker, der egentlig er, hvad er det for nogle forskere, der er involveret i det. MIB: Og hvornår blev du sådan aktiv bestyrelsesmedlem? UG: Jamen, det var der i altså, det tror jeg var, altså umiddelbart efter jeg sådan kom ind, altså der var sådan ret åben og imødekommende stemning altså i forhold til, at du ligesom havde en, altså du kommer med et engagement, og vil gerne, er interesseret i feltet, og så tror jeg egentlig, det første initiativ var, at vi sku’ prøve og kortlægge vores medlemsdatabase allerede dengang. Og der lavede jeg så noget sammen med en specialekammerat, jeg sad med på et specialekontor ude på NFA. Han kom så også med via mig fordi jeg kendte ham, og sagde, hey, der er den her forening. Og han sad og skrev noget om kompetenceudvikling og sådan nogle ting. Og så tror jeg egentlig vi prøvede og kigge og lavede et excelark og sad og kiggede på medlemsfordeling, og hvad det var for nogle, altså hvad ku’ vi sige, hvad var

142

det for nogle typer af mennesker der var inde i, abonnerede på tidsskriftet og var kom til årsmøderne og sådan noget. Og ja, og så var det planlægningen af årsmødet det følgende år. Så det kom sådan som en meget – MIB: Synes I, at I fik noget ud af den undersøgelse, den medlemsundersøgelse? UG: Mmm ja, altså vi fandt da ud af, at størstedelen af abonnementerne var institutioner, og der var, kan man sige, der er jo privat eller abonnementer, det er jo fordi du, abonnement på tidsskriftet så bliver du automatisk medlem af foreningen. Så vi fandt ud af, at dem der ligesom havde det her CSA medlemskab slash abonnement, det var primært institutioner, men der var selvfølgelig også en del privatabonnementer eller abonnenter. Men det var primært sådan institutioner og virksomheder. Så det synes jeg da var sjovt altså, men vi altså, hvad skal man sige, det var ligesom sådan en kortlægning og så og som længe har været led i sådan et eller andet udviklingsforløb men jo, det var da, var da sådan en kilde til sådan en diskussion i bestyrelsen, men ja. MIB: Ja. Næste spørgsmål er, hvordan du vil beskrive CSA som forening? UG: Jamen, det er et godt spørgsmål. Altså nu kan jeg så sige det, altså hvordan jeg selv oplever ligesom foreningen. Altså jeg oplever foreningen, som egentlig efterhånden værende en institution inde for arbejdslivsfeltet altså der, jeg oplever, at der er et kendskab til, hvem eller hvad CSA er, og der er, og det ligesom, hvad skal man sige, det bunder i sådan en eller anden idé om, at det er et fagligt fællesskab for arbejdslivsforskning primært, men også en, hvad skal man sige, en forening der søger og skabe formidling af arbejdslivsforskning til praksis. Og der oplever jeg egentlig foreningen som værende meget sådan, ja, det er forskningsmæssigt fællesskab inden for arbejdsliv, som har åbnet op for sådan en lidt bredere sådan forståelse af, hvad er egentlig arbejdsliv, og hvordan er det vi forstår udviklingen i arbejdsliv og problemstillinger relateret til arbejdsliv både på sådan individ og organisatorisk samfundsmæssigt plan. Så det er egentlig sådan ret bred sammensætning af, hvad hedder det, af forskere med interesse i arbejdsliv som er involveret og som også i foreningens årsmøde og arbejde, men også som publicerer i tidsskriftet, det er sådan mit indtryk, Så ja, så det er meget den der faglige fællesskab for forskningen med selvfølgelig den opgave at formidle dansk nordisk arbejdslivsforskning til praksis. Så er der også den der, oplever jeg i hvert fald den der anmeldelsesorientering, det er jo også meget vores årsmøder, handler jo også om at programsætte noget, der er der er oppe i tiden, og som og som ja, som er relevant for arbejdsmiljøprofessionelle og folk på arbejdspladser altså TR tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter og ledere. Ja, det tror jeg egentlig er det. Jeg synes, altså mit indtryk er, at vi efterhånden er, hvad skal man sige, os der er meget involveret, men det er jo også en lille kreds stadigvæk og vi, men den kreds der ligesom er omkring det og det miljø som sådan. MIB: En lille kreds bestående af? UG: Jamen, altså at der er nogle miljøer i Danmark som har været meget sådan, hvad skal man sige, toneangivende i forhold til at udvikle hele foreningen og arbejdslivsforskningen. Det startede nede på RUC i sin tid, så er det klart, at der er nogle personer omkring det miljø og fra hele BST den gang Bedriftsundhedstjenesten var der og som har arbejdet med arbejdsmiljø og jo har haft kæmpe indsigt og viden tilbage er omkring hele tiden udviklingen af arbejdsmiljø, reguleringer og arbejdslivsforskningen i Danmark som også har været med til og udvikle nogle af de her ting. Så der er jo sådan, jeg oplever, der er en sådan stærk historik bag foreningen som også er med til ligesom og være en kultur i sig, eller hvad skal man sige, forme en kultur omkring foreningen som principper og ærinder og sådan noget. MIB: Var det en kreds, der også var med til det der historieværksted i holdt eller hvad? UG: Ja, præcis. Der var blandt, det vi ligesom søgte var og prøve og få fat i nogle af dem, der egentlig havde været med og sige, hvad var det egentlig, hvorfor var det i startede det her i sin tid. Og så og man kan sige, den kreds er så langsomt blevet større, fordi de ligesom er, de er kommet ud i nogle andre miljøer og der har fået andre kollegaer osv. så der er jo langsomt sådan blevet bygget på. Men vi har jo stadigvæk set sådan et, et behov for og også og prøve og kig lidt ud over dem, hvad skal man sige, den gruppe af mennesker. Altså med vores Galatea projekt der. Fordi arbejdsliv er, det er, hvad skal man sige, en multidimensional størrelse, der er mange forskellige faktorer der spiller ind på, hvad arbejdsliv er, og relaterer sig til mange forskellige inde i sådan fagdiscipliner i virkeligheden, så det baserer sig på sådan en tværfaglig problemstilling. Jeg synes også, at det er naturligt, at der ligesom også er en kontakt med et institut som Folkesundhed, Antropologi og Sociologi, og som jo også beskæftiger sig med noget, altså med forskning og problemstillinger der relaterer sig til arbejdsliv men bare i – MIB: Mmmm har i den kontakt ud til alle dem?

143

UG: Nej, det har vi jo arbejdet på, og det var jo ideen med og flytte årsmødet rundt til de her forskellige miljøer, altså hvor er det, hvor er det egentlig vi har nogle små arbejdslivsenklaver rundt omkring i Danmark, og kan vi, kan vi trække nogle tråde til dem også? Også for ligesom og cementere relevansen af fokusere på arbejdsliv som forskningsfelt i Danmark. Ja altså, men der er altså, der er, der har været og er i lang tid nogle ildsjæle som ligesom har drevet det her og de, selvom nogle af dem ikke direkte er involveret hverken i tidsskriftet eller CSA’s bestyrelse, men så er de jo stadig en del af møderne eller publicering af tidsskriftet, altså årsmøderne. MIB: Jo, kan du nævne nogle navne på de her? UG: Ja, der er altså jeg vil sige, en hel altså en af de helt de en af dem der var grundlægger, det er jo Helge Hvid, som er grundlægger af foreningen, eller var med til og har været bestyrelsesformand før i tiden, og Niels Møller på DTU så vidt jeg husker. Helge Hvid sidder på RUC og er professor der og så ja så er der selvfølgelig vores formand nu Hans Jørgen, som har lavet et kæmpe stykke arbejde og også er en person der er respekteret udadtil og har en et stort netværk og er vellidt ude omkring, det er jo, det er jo, det har også stor betydning, at det ligesom, at foreningen også er repræsenteret med en ikke at det nødvendigvis er et krav, men jeg tror, at det har betydning, at der ligesom er nogle som også kan, altså også har en historik tilbage. Og der kan man sige, det bliver nok en af udfordringerne, altså nu her når men også altså også naturligt og spændende, men det bliver en udfordring ligesom at sige, hvordan på et eller andet tidspunkt så er der jo nogle af dem, der har været med rigtig længe, som stadigvæk selvfølgelig vil være en del af foreningens aktiviteter og, men måske ikke vil blive aktive som sådan i bestyrelsen. Det bliver jo rigtig spændende og se, hvad der så sker. Ja, så har vi haft den her altså, synes jeg også, altså platform på nettet som også har været altså vi meget omfattende og tror jeg, jeg har i hvert fald indtryk af, at den har været meget besøgt og meget brugt. Og der har vi ligesom også i et vadested nu, at vi ligesom skal prøve og få den up to date. Og ikke at den nødvendigvis skal ligne den anden, men at den ligesom der kommer en platform der som folk orienterer sig i og ja hvad mere – MIB: Hvordan er det gået med udviklingen af den platform? UG: Jamen, den er den har vi jo arbejdet på længe altså, men det er jo altid det her, når du når du laver noget frivilligt arbejde, så er det jo tid der-du skal sætte af fra din daglige forskning osv. og det kan tit være svært, når folk har fyldte kalendere og skriver på forskellige ting. Men nu har vi da fået, vi har da lavet et web-udvalg og fået holdt nogle møder og der sker sådan, der sker ting ligeså stille og roligt. Og det, det er fedt der er, der er en kontinuitet i det i hvert fald med de mennesker, der ligesom har – med Troels og Ole og jeg og Peter Hagedorn der, så ja, jeg tror det er vigtigt, at der er noget kontinuitet i de aktiviteter, der ligesom vi beslutter os for at lave. Altså forstået på den måde, at de at de mennesker der går ind i det bliver også sådan, tager ejerskab på det og så finder ud af og få fulgt det til dørs. MIB: Jeg kan se, at Ole han har sådan søgt inde på LinkedIn efter en web-redaktør. UG: Ja, præcis. Så det – MIB: Det snakkede han om til sidste møde. UG: Ja. MIB: Og hvad er det grundlæggende formål for CSA, vil du sige? UG: Jamen, det grundlæggende formål, vil jeg sige, det er at synliggøre arbejdsliv, som et vigtigt og samfundsrelevant område og beskæftige sig med for forskning og regulering og politikudvikling, at det er. Man kan sige, det er i hvert fald én opgave foreningen har, det er ligesom og synliggøre arbejdsliv som forskningsfelt og de, hvad kan man sige, altså de områder som eller, hvad kan man sige. Ja, der er nogle af de problemstillinger som relaterer sig til arbejdsliv og som sådan i vores, i vores daglige virke. Så at sætte det på dagsordenen, som et vigtigt tema, der har betydning for mennesker i deres hverdag og deres liv og for og for virksomheder, og for den sags skyld også. Og jamen, så synes jeg også, at en af, som jeg sagde før, det er at få lavet et fagligt fællesskab omkring arbejdslivsforskning og i Danmark, fordi det er også, kan man sige, en måde og udvikle vores felt, vores faglighed sammen og vores muligheder for og bedrive arbejdslivsforskning. Og det er også en, hvad skal man sige. Og den tredje ting er så, at det er jo ikke bare nok og forske i det, det er jo også vigtigt at få det bragt ud til nogle mennesker, der kan, der kan anvende den, og finder forskning der bliver bedrevet relevant for deres virke og arbejdsliv, så det går jo begge veje. Det er jo også med at have en kontakt til praksis, så vi er, så du hele tiden har en føling med, hvad der er behov for og hvad der er, hvad skal man sige, presserende temaer, hvilke temaer vi tager op på dagsordenen. Men jeg synes det er, det er vigtigt, at vi har det her faglige fællesskab, fordi vi er i en situation, hvor mange arbejdslivsforskere sidder forskellige steder i forskellige

144

sammenhænge, hvor der ikke nødvendigvis altid er en sådan et rum for at diskutere nogle arbejdslivsproblemstillinger på tværs af de institutionelle sammenhænge de sidder i. Og det er jo også vigtigt til og, hvad skal man sige, og rejse altså, rejse kritiske røster i forhold til, hvad det er der foregår, at vi også ka’ reflektere lidt kritisk over, hvor er vi på vej hen, hvad er det for et arbejdsliv vi gerne vil være med til og fremme, og hvad er det for nogle forebyggende ting, der er vigtigere at have øje for og så det – MIB: Men synes du, at I bruger eller at I sidder til de der bestyrelsesmøder og diskuterer de der faglige ting? UG: Nej, det er jo noget vi længe sådan har snakket om, at vi også, altså hvad er egentlig bestyrelsens rolle? Er det også og sku’ internt i bestyrelsen lave noget fagligt sådan flere faglige diskussioner eller ska’ vi. Altså som det er nu, oplever jeg mere, at vi er et en at bestyrelsen skaber rum og faciliterer rum og skaber nogle præmisser for og at lave de her diskussioner ik’ på tværs og i år, i årsmøderegi og blandt ph.d.-studerende. Altså vi vil gerne skabe rum for at der ligesom ka’ være en, som jeg oplever det i hvert fald, være en mulighed for at diskutere arbejdslivsspørgsmål både konkret i forhold til enkelte projekter, men også på tværs af projekter og faggrænser. Jeg ved egentlig ik’ om jeg synes, at om det er nødvendigt, at vi har flere altså faglige. Jeg synes, den primære opgave er, at vi får skabt et rum, fordi vi jo så også selv med til ligesom og indgå i diskussioner de steder. Men det er klart, vi ku’ selvfølgelig godt lave noget mere sådan, altså tag nogle dage eller nogle seminarer bare internt, hvor vi ligesom prøver og blive lidt skarpere på, hvad er det egentlig selv vi. Men jeg synes ik’ det, altså det er også vigtigt, men det vigtigste er, at vi ligesom er fælles om at få lavet de altså skabt de rum for diskussioner, i det arbejde har vi jo også nogle faglige diskussioner om, hvorfor vi går ind i den, eller hvorfor har vi det initiativ, hvad skal det føre med sig, og hvilket tema skal det omhandle, og hvorfor er det vigtigt, og hvad regner vi med der ligesom ka’ komme ud af det? Og så – MIB: Hvordan vil du karakteriserer din egen rolle i bestyrelsen? UG: Jamen, jeg vil lige sige en enkelt ting tilbage, altså jeg synes også det er vigtigt at, ikke bare at vi har fokus på dem, der er etableret forskere, det er også noget, vi har diskuteret, men at vi også forsøger at række ud mod dem, der er studerende, for jeg ser det i hvert fald som rigtig vigtigt at vi får, også for min egen ligesom vej ud i det hele, at det har, jeg oplever i hvert fald det har stor betydning for mig, det her med og beskæftige mig med noget af min studietid ligesom og ku’ se, jamen, der er også nogle, altså der er folk og der er et miljø som ligesom også arbejder indgående med de her ting, og det er ligesom åbent for mig, at så ku’ være en del af det faglige fællesskab. Det skaber en eller anden faglig identitet og en eller anden faglig samhørighed, som jeg tror er rigtig vigtig. MIB: Men altså bestyrelsen i forhold til det du siger der har jo også åbnet op for studerende, men synes du så, at I får dem i spil i forhold til bestyrelsesarbejdet, altså de studerende, de unge, de nye? UG: Ja. Jeg synes, at vi er altså, jeg oplever i hvert fald over de år, jeg har været med, at vi altså det er ikke fordi interessen ikke er der, vi har bare ikke været, tror jeg, opmærksomme nok på at også og sige, der er også studenter mulighed for studenteraktiviteter og I må hjertens gerne komme og arrangere og lave ting og det er skide spændende også og måde de studerende, fordi de har, de sidder midt i nogle projekter og har gang i nogle rigtig spændende ting. Så ja, det er jo også ligesom dem, der skal være med til at udvikle vores felt videre, så jeg ser det er rigtig vigtigt, at vi har fokus på dem også så, ja, det var bare lige et. MIB: Ja, jamen så tilbage til det andet spørgsmål, hvordan vil du karakterisere din egen rolle i bestyrelsen? UG: Ja-a. MIB: Altså du må godt komme med eksempler på for eksempel sådan nogle mærkesager, hvor du har følt dig særlig engageret i projekter eller? UG: Ja altså. Jamen, jeg tror, et helt konkret eksempel, er jo da vi startede de her ph.d.-aktiviteter, for der stod jeg selv for, at sku’ være, jeg sku’ lige til at starte min egen ph.d. og havde sådan tænkt, jamen, hvor er det egentlig du som arbejdslivsforsker ph.d.-studerende kan formidle din forskning og møde andre ph.d.-studerende, der også interesserer sig, altså for det samme som, eller beskæftiger sig med noget beslægtet forskning. Og så tænkte jeg, nå men der er de her traditionelle forskningskonferencer rundt omkring som hvor du som ph.d.-studerende kan sende et paper og så kan du, men det fordrer nødvendigvis, at du lige møder ph.d.’er som sidder med arbejdsliv altså så, det kan måske være en konference, der beskæftiger sig med en eller anden arbejdslivsrelateret problemstilling, eller hvad det nu vil være, så det er mere eller mindre lidt tilfældigt hvem der er, der byder sig til, og der er ikke sådan decideret sessions hvor ph.d.-studerende kan mødes og det var virkelig, det synes jeg, det ku’ være interessant og sige, hvorfor skal vi som forening

145

ik’ prøve og skabe nogle rum for at bringe nogle ph.d.-studerende sammen og også ligesom give dem mulighed for at blive skarpere på og præsentere deres projekter og gå i dialog med andre forskere og hinanden. Men også det her med at få ph.d.-studerende til at tænke mere over den praktiske sådan relevans af det de laver, ud over formidlingen til de traditionelle tidsskrifter, som vi bliver jo traditionelt bliver bedømt på, at vi laver et paper og submitter det og har lavet en afhandling af tre-fire artikler. Jamen, der er jo også en helt anden type formidling, som også er vigtigt, det er ligesom at sige, jamen, hvordan er det at alt det her egentlig bliver relevant i en, for dem der skal implementere det på arbejdspladserne. Så det var mig, altså dels det her med og bringe ph.d.-studerende sammen og skabe et fællesskab fagligt fællesskab omkring det, de tre år du sidder og nørder med sådan en så og sådan ku’ ja, ku’ stimulere det også. Og så også det her med at skabe mulighed for, at vi sammen med andre ku’ diskutere din forskning på et niveauer som er, hvad skal man sige, på det samme niveau på en eller anden måde, at du er, vi er jo alle sammen ph.d.-studerende og har alle sammen ligesom ikke den store erfaring med og konferencer og formidling af forskning og sådan noget, så det er jo også vigtigt og skabe mulighed for at ku’ ku’ skærpe den del af ph.d.-arbejdet ku’ formidle sin forskning. Men så var det i særlig grad mod praksis. MIB: Men det her det er bare sådan lige en sidebemærkning, mangler det simpelt hen i sådan i uddannelsens struktur, at man lærer at formidle sådan bredere eller hva’? UG: Mmm. MIB: Vi har for eksempel noget på KU, der hedder faglig formidling og det er sådan meget bredt. UG: Ja. MIB: Kan man sige, men for ph.d.-studerende er det vel ekstremt vigtigt. UG: Ja, altså. Altså det er ik’ fordi muligheden ik’ er der, men det kræver bare, at du ligesom, at du selv i dit ph.d.- forløb også bliver sporet ind på det. Du kan jo sagtens lave en ph.d., tror jeg, som er meget eller som måske ik’ har den store, hvad skal man sige, der bliver meget inde for universitetets murer. Der er jo forskel på, hvad det er for en type forskning, som du også er i gang med, og der vil være nogle forskningsprojekter, der som, hvor det er mere oplagt, altså hvor det er mere feltstudier og aktionsbaseret og andre hvor det er mere altså kontrolleret forsøg, som foregår på universitetet eller mere teoretisk-filosofisk projekter. Så det har afhænger jo også meget af, hvad du beskæftiger dig med, tror jeg. Men jeg tror bestemt mulighederne er der, men de afhænger af, altså ja. Du er også, du er nødt til selv også – MIB: Men I har så mødtes en gruppe ph.d.-studerende eller hvad og – networket? UG: Jamen, vi har sådan set ikke, det vi har, det vi har forsøgt, det er at sige, først og fremmest og få skabt mulighed for at lave et rum, som ku’ som ku’ skabe grundlag for at der ku’ være et netværk. MIB: Er det til arbejdsmiljøkonferencen? UG: Ja. Og så fik vi lov at få de her workshops der og det har vi så haft nu igennem en del år. Så i takt med at det ligesom bliver en institution der, og folk begynder at blive opmærksomme på, men hov der er en mulighed for og præsentere min forskning her, på en anden måde end traditionelle konferencer, og også at jeg kan møde andre ph.d.- studerende. Jamen, så er der, bliver der også skabt basis for at flere og flere der deltager i det, de også ligesom møder hinanden. Og så har vi så lavet en gruppe også på LinkedIn, hvor vi har samlet dem der har deltaget. Og så har jeg så skrevet derinde, det her, det er så en gruppe som det står frit for, hvad folk egentlig vil bruge den til, men nu har vi altså en ressource og kompetence samlet her, hvor vi ka’ inspirere hinanden med og give hinanden informationer om forskellige ting og sager. Det er vi så i gang med ligesom og få pustet liv i. Så kan det godt være, at folk ik’ altid lige er dem der poster, at nu skal de til den konference, eller nu har de lavet det paper. Men jeg tror, at bevidstheden om at der alligevel er nogle, hvad skal man sige, netværk rundt omkring som du kan gøre brug af det det tror jeg på sigt i hvert fald ka’ kaste noget af sig. Men jamen så lang historie, men i hvert fald det, jeg tror i hvert fald at med ph.d.-konferencen der, det er jo i hvert fald noget, hvor jeg tænkte, det var spændende og det var også noget der ligesom, altså tog udgangspunkt lige der, hvor jeg selv var, og jeg tror også det måske er lidt kendetegnende ved de ting, jeg har lavet i bestyrelsen, at det ligesom har været, har taget udgangspunkt i, hvor er jeg selv, og hvad synes jeg er, hvad er det for nogle ting, jeg efterspørger, og ku’ tænke mig og få til at ske og nogle interesser jeg, der springer ud af sådan min egen situation.

146

Og så er det jo så, jamen, så har det jo i starten primært altså også været. Jeg tror, det helt i starten, det var, egentlig det her Galatea projekt også, hvor vi var ude Hans Jørgen og jeg bl.a. og holde nogle oplæg her på CBS, Troels var også med, kom med så i det. Hvor vi havde en idé om, før vi holdt årsmøderne så må vi ligesom gå ud og fortælle, hvad vi er for nogle også til de studerende, så vi kan fortælle dem om tidsskriftet og foreningen og også få dem ligesom til at komme til årsmødet. Og så var Hans Jørgen så derude som formand og vi var som studerende, der ligesom, altså jeg var som ph.d., og Troels var som kandidatstuderende, der lige var kommet ind. Vi ku’ ligesom sige, jamen, hvorfor er det egentlig interessant og lave noget af det arbejde, vi laver i CSA? Og det synes jeg var rigtig sjovt, og det er noget, jeg tænker vi skal igen. Men det er igen den der så dukkede det her ph.d.-projekt op, og så var det ligesom det der var interessant og gå efter og så. Fordi vi havde alligevel oplevede jeg en succes med at vi så, altså da vi fik afholdt den første konference her på CBS, så var det ligesom om, så det, så kom vi i hvert fald i dialog med nogle andre institutioner også som, og i og med at vi selv havde besluttet, at det ligesom var en ny måde at gøre det på, jamen, så var vi meget hurtige også på og sige, det er ligesom måden og holde årsmøder på nu, nu prøver vi det af og ja. Så ja så min egen rolle det har primært været, og jeg har været involveret i det der Galatea-projekt først og fremmest og så ph.d.-workshopsene altså selvfølgelig har vi så også, har jeg bidraget med at være workshop-facilitator på årsmøderne og har arbejdet med det, og koordineret nogle forskellige ting der. MIB: Og synes du sådan helt overordnet, at det giver dig noget og engagerer dig i det her i CSA? UG: Ja, altså meget, altså jeg er nok sådan en type, der ikke rigtig kan lade vær, altså det, jeg synes det, altså jeg er engageret i det felt, jeg arbejder med min egen forskning og, men det er jo ik’ kun det, jeg laver, det altså for mig er forskning ik’ kun dit eget projekt, det er jo også at ku’ altså udvikle feltet som sådan ik’ og sammen med andre, fordi du selv synes det er et vigtigt område, og så er det jo også et spørgsmål om at ku’ udbrede interessen for det og forståelsen af vigtigheden i at beskæftige sig med det for sådan en bredere kreds end bare lige forskere som sådan. Så jeg synes i høj grad, jeg har fået noget ud af det, dels at møde andre folk inde for feltet, men også alle de alle de arrangementer, vi holder, det skaber sådan en – det er et fællesskab, hvor omkring dit arbejde, og jo også med til at bekræfte dig i, at det er vigtigt, det du laver et eller andet sted. Det er, der er folk, der er interesseret i det, og relaterer sig til det ja, så er det jo helt personligt, er det jo også med til at åbne op for et bredere netværk af kontakter og faglige indgangsvinkler, som jeg ellers ik’ lige selv havde gået og tænkt på, så det er jo også noget med, at jeg også selv udforsker feltet ved at være en del af foreningen. MIB: Det projektforslag, som blev sendt ud til os studerende, det gik meget på, at foreningen havde et ønske om at nå og inddrage medlemmerne mere, men hvordan vil du sige, bestyrelsens kontakt er til jeres medlemmer? UG: Altså ja, det er jo så svært at det, den er nok ik’ altså, hvis du sammenligner den med, hvad andre foreninger ligesom altså, jeg har lavet noget frivilligt arbejde i andre foreninger, så er der altså, så er der god kontakt, men det er men kontakt skal nok forstås på flere planer, altså medlemmerne er jo både forskere og praktikere og studerende, ja det er jo sådan, og vi har rigtig god kontakt til, oplever jeg i hvert fald, til nogle typer af medlemmer i forhold til de aktiviteter vi sætter i værk, altså med årsmøderne og ph.d.-konferencerne. Men sådan altså i forhold til og ha’ fat i, altså du tænker sådan månedlig kontakt med information om, hvad sker der, og altså så er det, altså så fungerer det jo ik’ sådan så struktureret, hvad skal man sige, på den måde, men alligevel er det jo struktureret, fordi der er de der tilbagevendende aktiviteter som så er opmærksomme på og bliver informeret om. Men jeg tror også, det er fordi, de måske ikke helt har defineret nok, hvad er egentlig, hvad skal medlemskontakten være? Er det bare et nyhedsbrev eller er det, eller ska’ der nogle flere aktiviteter på det vi laver allerede? Så ja, fordi det er nok, jeg oplever på den ene side vi har kontakt, men det er sådan en speciel form i hvert fald, men det men der, man kan sige, der er selvfølgelig et eller andet sådan, dem der ikke deltager i de aktiviteter, der er jo selvfølgelig et en udfordring deri og stadigvæk og sige, jamen, måske foreningen lige siger, jamen hvert år sender et brev ud og siger, i år har vi gjort sådan, altså vi har jo vores generalforsamling, men jeg ser i hvert fald, at der er nogle udviklingsmuligheder der, vil jeg sige. Men jeg er stadig, jeg tror stadig vi er lidt usikre på, hvad det skal indeholde, og at vi også ik’ får sat os større mål end med det vi ligesom ka’ håndtere og leve op til. Jeg tror, at det vil være vigtigt at sige, jamen at de ting vi laver er noget vi ligesom har ressourcer til også at føre ud i livet, så det også har en vis kvalitet. Og at vi også er, altså det som jeg sagde før, at der er en kontinuitet i det, vi laver, det oplever jeg som vigtigt først og fremmest, at der er ligesom nogle tilbagevendende ting som er kendetegnende for at være velstruktureret og med en god kvalitet. Og ligesom sige, hvis det ligesom er i orden, så må vi også prøve med tiden og brede det mere ud. Jeg tror, at det vil være det vil i hvert fald være svært for os og ku’ jonglere med for mange ting med på samme tid, så tror jeg simpelthen at dels at folk de i hvert fald jeg ville i hvert fald selv synes det blev for meget. Så medlemskontakten eller formen for medlemskontakten hænger nok også sammen med de ressourcer og den tid, der er, eller det gør den. Plus at vi måske er lidt usikre på, hvordan skal formen være, så det er jo klart noget af det vi håber at ku’ ku’ arbejde mere med og som opslaget jo bevidner der.

147

MIB: Ja, og altså ved første bestyrelsesmøde, jeg deltog i, der blev jeg også gjort opmærksom på den økonomiske situation i foreningen. Tror du, eller mere for tidsskriftet kan man måske sige, altså tror du, at det har nogen påvirkning for CSA’s fremtid med økonomien lige nu? UG: Mmm ja, altså det har det jo, det har det jo i sidste ende, men jeg tror på, hvis vi også fokuserer på de ting vi har gang i og holder fast i dem og bliver ved og så skaber den her kontinuitet og har den, det faglige niveau der er i de ting, vi laver, jamen så tror jeg også, dem der ligesom er er har en relation til miljøet omkring arbejdsliv i Danmark og også CSA og tidsskriftet, men de vil også blive ved med at holde fast i det, fordi de får noget ud af at komme på møderne, samtidig med at vi, som jeg oplever det også efterhånden ligesom er, har fået skabt, hvad skal man sige, nogle arrangementer, som hvor folk også bare godt kan lide og komme og møde hinanden sådan mere socialt altså. Altså der er ligesom nogle platforme som folk gerne vil deltage i, altså det er ligesom der, at du mødes som arbejdslivsinteresseret, der kan man sige, der er der jo den store Arbejdsmiljøkonference som jo er rettet mod arbejdsmiljøprofessionelle. Hvor vi ligesom også gerne vil mere fokus på forskningen. Klart økonomien spiller en rolle, men jeg tror på, hvis vi har, hvis vi er dygtige til at lave de ting, vi laver, men så er der også folk der vil blive ved og støtte det også altså. Fordi vi også med de ting, vi laver, jo også er med til og vise, jamen det er også vigtigt at vi har en faglig solidaritet og vi er opmærksomme på vores, hvad skal man sige, vores fagfelt som sådan. Og at vi, vi har nogle tiltag der støtter op om det. MIB: Men hvordan ser du så på tidsskriftets fremtid, fordi de er jo meget presset? UG: Ja, men det er klart vi ska’ vi som jeg ser det, det har vi jo også sådan begyndt at tale mere om, at vi er nødt til måske at tænke tingene mere sammen. Altså så de aktiviteter vi laver også er bundet op på nogle af de temaer og det fokus som tidsskriftredaktionen har. For det tror jeg også vil være med til at styrke, at folk også vil læse tidsskriftet. Og ja, og så måske være bedre til at lave nogle være fokuseret på de artikler, tag enkelte artikler ud eller på den måde skabe mere fokus på noget af det, der bliver skrevet om i tidsskriftet, og tag det mere ind i noget af det vi laver i bestyrelsen. Det behøves jo ik’ være hele temanumre, men det ku’ godt være, at der var enkelte artikler, jamen hvor vi sagde, nu tager vi den her artikel ud og inviterer forfatterne og laver en paneldiskussion eller inviterer nogle praktikere, der kan diskutere den på baggrund af en artikel eller et eller andet. Det er vi jo også så småt, altså vi har snakket om de her gå-hjem-møder, som Troels bl.a. har været lidt involveret i, så jeg tror, det er vigtigt, at vi skaber en større synergi mellem tidsskriftet og vores CSA’s, hvad skal man sige, de aktiviteter vi laver, ikke at vi nødvendigvis skal opfinde noget nyt, altså vi kan måske godt lave et, altså jeg synes, jeg synes, det kunne være en god ide og lave de der gå-hjem-møder hvor man måske, når der nu lige er kommet en pressemeddelelse om, at tidsskriftet er udgivet, at vi siger, jamen, men ellers så kig på de aktiviteter vi laver i forvejen og så prøve og skabe en bedre synergi mellem noget af det, der bliver skrevet om, og det vi tager op, som på årsmøderne for eksempel, invitere nogle af dem der har skrevet tidsskriftet til rent faktisk og komme og lave en workshop på baggrund af det, de har skrevet om. Eller også have måske en klumme i tidsskriftet, hvor formanden har skrevet eller redaktionen, at tidsskriftredaktøren og formanden måske lige skriver en halv side i hvert nummer, hvorfor at, der ku’ godt være forskellige ting der man ku’ arbejde med. MIB: Men vil det ikke kræve, at I mødte op til samme møder eller? UG: Jo, der vil på en eller anden, ikke nødvendigvis hver gang, men fordi jeg tror også det er vigtigt, at det ligesom er forskellige, vi arbejder jo på forskellige måder, og også forpligtet på nogle andre ting, men det vil være, det tror jeg vil være en rigtig god idé og ha’ sådan et eller andet status, halvårligt statusmøde, altså eller det er jo igen, det der med, hvad der er af tid og ressourcer. Eller i hvert fald at en mindre gruppe måske mødes og fik sagt, jamen, hvad er der på programmet her det næste år eller halve år og – MIB: Men ka’ CSA godt leve videre uden tidsskriftet? UG: Mmm nej altså, det oplever jeg ik’. Jeg synes, noget af det der også er en styrke ved foreningen er jo så, at vi har det tidsskrift, og vi har, ja for det er jo også en måde og få engageret forskerne, arbejdslivsforskerne på, som vi gerne vil, eller ikke engageret, men måde at bringe arbejdslivsforskere sammen omkring et medie som præsenterer arbejdslivsforskningen i Danmark. Og det er jo et af CSA’s, synes jeg, som jeg også har sagt før, vigtige opgaver. Så hvis vi ik’ havde tidsskriftet til at tage vare på noget af det, den type af formidling og så skabe det rum for arbejdslivsforskere og publicere i, få publiceret deres ting, jamen, så vil det virkelig, så vil jeg synes, det var rigtig trist. Så jeg synes, det er rigtig rigtig vigtig at tidsskriftet er der og det er noget af det, som gør, synes jeg, foreningen lidt unik, at der rent faktisk er det tidsskrift, fordi det er det eneste dansksprogede arbejdslivstidsskrift i Danmark. Så og det er også det, der adskiller foreningen ud fra nogle andre foreninger, der også har fokus på noget, hvad skal man sige,

148

bredere arbejdslivstemaer. Så igen med henblik på at skabe det her faglige fællesskab, den her faglige udvikling inde for vores fagområde, så er det vigtigt, det tidsskrift er der. MIB: Det var hvad jeg havde. UG: Ja, okay. MIB: Nå, men det var lige, du fik lige samlet op på noget, der var vigtigt her til sidst så. UG: Ja ja, er der ellers, hvad – MIB: Foreløbigt. UG: Ja, foreløbigt ja. Men jeg sad og tænkte på en ting, som du egentlig ik’ har været så meget inde på, noget som jeg synes også er lidt vigtig, og det er sådan lidt, det er en svær balance, egentlig i virkeligheden, og det er sådan måske noget af det jeg selv går og tænker lidt på, det er at, foreningen er jo, hvad skal man sige, er jo ikke en politisk organisation som sådan, men jeg synes godt, at foreningen ku’ være mere på banen i forhold til og stille nogle kritiske spørgsmål i forhold til, hvad det er for noget, hvad det er for nogle ting, der egentlig er på den politiske dagsorden, hvad det er for nogle udviklingstendenser vi ser med regulering og den måde som virksomheder og fagorganisationer og forskellige brancher arbejder og forstår arbejdsliv og arbejdsmiljø, altså hvad er det, hvad er det for nogle udviklingstendenser vi i virkeligheden ser? Og der mener jeg, at vi at vi godt ku’ være en stemme i den sådan debat og det det men det er en svær balancegang, for vi ska’ jo ik’ ud og politisere som sådan, men vi repræsentere en alligevel en stor faggruppe som har en ekspertise inde for det her område og som, som både i forskere men også praktikere og studerende. Så jeg synes, vi har en opgave i og blive måske og være lidt skarpere sådan i det bredere måske mediebillede, for det er jo også en måde ligesom og ku’ synliggøre, hvem vi er og hvad vi laver, og hvad vores hvad vores interesser egentlig er. Fx ku’ det være og spille mere ind til nogle høringssvar i omkring nogle initiativer eller gå mere ind i nogle arrangementer rundt omkring, som tager nogle arbejdslivsting på dagsordenen. Ikke for at sidde og politisere, men mere for at sige, jamen, hvorfor er arbejdsliv, altså hvad er det for, hvorfor er det vi mener at arbejdsliv er vigtigt at forholde sig til? Og med de ligesom den baggrund vi har, jamen, hvordan ka’ vi så som forening være med til og spille ind til nogle bredere udviklingstendenser også med. MIB: Men er det noget du selv ku’ se dig gå ind i altså på en eller anden? UG: Ja, men jeg tænker i hvert fald over, jeg har ik’ sådan lige nærmere defineret, hvordan formen på det sku’ være, men jeg ku’ godt tænke mig på sigt og prøve i det små og tænke lidt mere, tænke lidt bredere over det. MIB: Men altså jeg, jamen Hans Jørgen og jeg kom også ind på, ja den politiske del, men det er ligesom, hvordan man skal vinkle den for ik’ at blive – UG: Præcis, men jeg synes også – MIB: I har en stemme som forening, men hvordan vil I bruge den i den offentlige debat? UG: Men vi altså jeg synes også, det er vigtigt, at vi som fagpersoner også ka’ være lidt kritiske over for det, der sker inde for vores felt. Og det ka’ du jo godt være på en måde som er oplysende eller bevidstgørende uden du nødvendigvis behøver at sige, jamen, det er den ene eller anden politiske overbevisning, der er styrende. Men jeg synes, vi ku’ godt være mere sådan, ja sådan bevidstgørende og det er måske et meget godt ord, jamen omkring nogle udviklingstendenser eller nogle problematikker, som ikke at vi til hver en tid ska’ skrive alt muligt, men altså for eksempel når der bliver vedtaget et lovforslag med ændringer af arbejdsmiljøloven eller der bliver udgivet en eller anden stor rapport, der siger, jamen, nu er folk ik’ længere stressede eller et eller andet. MIB: Men det ku’ også altså hjælpe jer til måske og blive mere synlige sådan lidt mere bredt, hvis I var en stemme på en eller anden måde i den offentlige debat med ved nogle vigtige arbejdsmarkedsspørgsmål eller arbejdsliv. UG: Ja. Ja, dels det, men også at vi blev skarpere på at blive repræsenteret i nogle MIB: ekspertpaneler

149

UG: Ja, eller nogle foraer og nogle politiske sammenhænge altså hvor de beskæftiger sig med at udvikle arbejdsmiljø. Lige nu er det sådan meget den her, det er den lille kreds, det er vores eget lille fagfelt. Men det er ik’, det beror igen på, at hvad ka’ vi tag på os af opgaver ved siden af det arbejde vi ellers har, og hvordan skal vi definere den opgave at være til stede ud over vores egen fagkreds? Men for at vi ka’ være til stede ude, er vi ligesom og nødt til at ha’ et solidt fundament, og en opbakning omkring det vi laver ik’, fordi så vil vi jo også ku’ trække på nogle af de mennesker, der er i dele af foreningen til ligesom og ku’ være med i nogle af de her bredere, eller tag del i nogle af de her bredere diskussioner, så for jeg der ligger et enormt stort videnspotentiale og så mange kompetencer som i, som selvfølgelig er folk uafhængige af foreningen og af det foreningen laver af ting igennem deres virke, men der har de jo lidt en anden kasket på nogle gange. Som arbejdslivsfelt og som ekspert inde for arbejdsliv, der med tilknytning til foreningen og det opdrag foreningen har, ku’ det godt være mere fremme med arbejdslivs. MIB: Ja, men altså ik’ fordi jeg skal komme for meget ind på den fokusgruppe, jeg bl.a. havde, men en der hed Sven-Peter som var fra Dansk Arbejdsgiverforening han var meget interesseret i et samarbejde og han kom med sådan sin lille tale. UG: Det er da, det er da stærkt, altså det bekræfter mig bare i, at det er ik’ helt skævt. MIB: Jeg tror, der er nogle, men han var helt ny, han havde altså stødt på det her ved det her årsmøde pga. emnet, tror jeg. Så er han blevet gjort opmærksom på det, men han kendte slet ik’ til foreningen. UG: Men det er jo glimrende, hvis at de store, hvad skal man sige, hvis parterne og nogle af de foraer, der er rundt omkring ligesom også ser en idé og et potentiale i det altså, så er der åbnet op for en eller anden dialog i hvert fald. Ja, det var i hvert fald lige bare sådan en ekstra ting, jeg sådan har gået og tænkt over i hvert fald, som vi også har taget op, men ik’ rigtig sådan har defineret endnu. Og det er vel i øvrigt den type af aktiviteter, er vel for mig også fordre en tættere kobling mellem de ressourcer, der er i tidsskriftredaktionen og bestyrelsen det. MIB: Ja, men der er sådan mange ideer i spil og sådan noget i jeres forening, men hvad sådan, det er sådan karakteriserende for jeres forening UG: Det er kendetegnende. Ja, det må man sige. MIB: Og initiativer eller ildsjæle og det hele. Men hvad synes du sådan her efter sommerferien er jeres sådan vigtigste aktivitet eller sådan? UG: Jeg vil sige, den vigtigste aktivitet det er at få fulgt op på alle de ting, du bl.a. er i gang med, det glæder jeg mig rigtig meget til. Også den anden studentergruppe, men især noget af det der, fordi det er ik’ noget vi selv ved noget om, og vi har ik’ særlig mange altså i hvert fald, jeg ved ik’ så meget om alt sådan noget med bredere kommunikation og altså det ku’ være rigtig spændende at se, jamen, hvad er det egentlig, hvordan er det, du har oplevet og ka’ frame det her i sådan mere strategisk? Hvor er der nogle huller og nogle spor og forfølge, altså bl.a. det du siger med, at sådan en fokusgruppe det er jo fedt at få sådan en melding, det styrker jo os i, jamen hov det er måske noget, der skal arbejdes på. Så jeg synes, det har første prioritet, det er, det er det projekt simpelt hen, fordi det ka’ ligesom være med til at sætte streg under nogle ting, som vi allerede har snakket lidt om, så alle de der mange initiativer ligesom bliver, altså vi får prioriteret i dem, så det ser jeg som det vigtigste, og så er det næste, det er så den økonomiske situation også at få, altså nu har jeg ik’ været en del af det, der er jo en lille gruppe, der har siddet og kigget på det. Men det er jo helt klart, altså vi skal simpelthen ha’ gjort noget ved, at der vi ik’ får den finansiering, hvad enten det er og søge nogle midler et sted, altså vi har jo lavet, altså på et tidspunkt samlede vi jo fondsdatabasen, eller samlede vi en masse fonde, vi ku’ søge, og har også et dokument, hvor der er fonde, men det er jo det der med så at få skrevet ansøgningen. Ja, hele den her organisationsanalyse og kommunikationsdelen er meget vigtig, blive meget skarpere på det, og så den økonomiske side, hvad gør vi? Altså vi bliver nødt til at få lavet en handleplan. Og nogle sådan milepæle som, hvordan skaber vi det økonomiske fundament, der er, som jo er vigtigt for at vi ka’ lave de ting, vi gerne vil lave? Men det ku’ jo også være gennem den her øgede synlighed, altså bl.a. ved at gå mere ind i nogle af de her foraer og netværk med, som du siger nu, en fra Dansk Arbejdsgiverforening, og sige, hvis vi først sidder der i dialog med dem, og de har en interesse i at være i dialog med os, jamen så har vi måske også lige pludselig en bredere appel. MIB: Ja, jeg skal lige høre det igen, men det var i hvert fald en sådan overordnet kommentar. UG: Ja ja, altså men det var noget af det, jeg ku’ håbe, der kom ud af det, du har lavet, det er, at i og med at vi ka’, ja, være mere synlige, vi også får måske større opbakning til og altså hjælp til noget økonomisk på en eller anden måde.

150

MIB: Mmm, det hænger meget sammen. UG: Det ja-a. MIB: Men mange tak. UG: Så klarede vi det på en time. MIB: Ja, jeg tror, det gik måske lidt over, det skal også transskriberes. UG: Ja, men du transskriberer det vel ikke helt ud i.

Bilag 9: Interview med bestyrelsesmedlem Sisse Grøn ............................................................ Cand.mag., ph.d., forsker Sisse Grøn Center for Maritim Sundhed og Sikkerhed (CMSS), Syddansk Universitet Niels Bohrsvej 9, 6700 Esbjerg E-mail: [email protected] Forskningsinteresser - Arbejdsulykker i de maritime erhverv. - Arbejdsmiljø i de maritime erhverv. - Multikulturelle og globaliserede arbejdspladser. MIB: Men for lige hurtigt at briefe, hvad jeg sådan er interesseret i, det er lidt at høre dit syn på CSA og også din egen erfaringer og holdninger i forhold til at arbejde i foreningen. Så den personlige vinkel. Sisse Grøn (SG): Ja. MIB: Og her allerførst, hvordan vil du så beskrive din vej ind i CSA? SG: Jamen, det var helt tilfældigt. Jeg delte kontor med en kollega, der hed Hanne Fredslund på Arbejdsmiljøinstituttet i, tror jeg 2003 eller 2004, og hun havde fire børn og hun havde ellers en ph.d. og var ligesom der mellem ph.d. og seniorforsker, hvor man har ret meget og lave. Så kom hun hjem fra CSA møde og sagde, jeg bliver nødt til at skære det fra, jeg kan ik’ være med mer’, men du ska’ da overtag, har du ik’ lyst til at være med. Jo jo, det ka’ da godt være, jeg var bare forskningsassistent, og jeg anede ik’, hvad det var, jeg havde aldrig hørt om det. Så kom jeg bare til et møde og sagde, Hanne Fredslund ka’ ik’ komme mere, men jeg vil gerne. Og de synes bare, nå fedt, det er godt nok at hun finder en afløser. Dengang var der ik’ andre fra Arbejdsmiljøinstituttet end hende, og det var Ida Bering, som var sådan, jeg tror også du er truffet stødt på navnet i hvert fald, hun havde været, som hendes udenlandsophold havde hun været på Arbejdsmiljøinstituttet, dengang hun skrev ph.d. på RUC, og det var hende som ligesom havde fået Hanne Fredslund ind. Så jeg dukkede bare op uden nogle forventninger eller noget som helst, så synes jeg bare, der var et godt forum. Det var jo, Hans Jørgen var der dengang, men ellers var der nogle andre mennesker, men nogle af dem som stadig er lidt rundt omkring bl.a. Ida Bering og Peter Hagedorn og nogle andre. Men det men altså det jeg faldt for, det var og ligesom og ku’ se på arbejdslivs- og arbejdsmiljø for min mængde især spørgsmål fra en anden vinkel. Altså ku’ gribe det sådan lidt mere legende og kritisk an, jeg tænker på det som en legestue, der hvor man bare ka’ gøre det, man synes er sjovt, og hvor man ka’ tage det op, som man synes nogle burde tage op. Hvorimod min stilling på Arbejdsmiljøinstituttet eller her og nu, der er så mange hensyn man skal tag altid, så jeg ser på det som nogle friere rammer, hvor man ka’ agere på en anden måde. Og så er det, altså jeg ka’ godt li’ og være sammen med de folk, jeg synes vi har det sjovt sammen. Jeg ka’ godt li’ og lave noget meningsfyldt, hvor man ligesom ka’ gi’ det man orker på det tidspunkt. På andre tidspunkter har jeg haft mere tid, så har jeg båret en større byrde og de sidste år har jeg ik’ haft det, så er jeg sådan lidt mere på sidelinjen. Og det ka’ jeg også godt li’. Det var sådan min vej ind, så blev jeg bare hængende. MIB: Og hvor lang tid tilbage er vi?

151

SG: Jamen jeg tror, det var i hvert fald før jeg begyndte og læse ph.d., og det er 7-8 år siden. Og jeg ka’ ik’ huske det helt præcist. MIB: Nej, men så i forhold til, at du også siger, at der har været skiftende medlemmer i bestyrelsen selvfølgelig, altså har du følt, at der stadig var en kontinuitet i? SG: Ja, fuldstændig. MIB: Selvom der var udskiftninger og? SG: Altså jeg nåede, det første årsmøde jeg var med til, der var det en, der hed Niels Møller, der var formand, og han er fra DTU, der var sådan en, jeg nåede at fornemme, at der var en lidt anden måde der. Men der var jeg jo helt ny og vidste ikke engang, hvad CSA var, og var i det hele taget ny i arbejdsmiljø og sådan noget. Så jeg fornemmede ik’ rigtig skiftet. Andet end da, at da så Hans Jørgen blev formand, så ku’ jeg godt se, at der var noget han gerne ville, og han har ligesom en måde, hvor han er meget tilbagetrukken, men lægger en stil, tror jeg man ka’ sige. Så altså eller i hvert fald i hele den tid, hvor Hans Jørgen har været formand, synes jeg, der har været meget kontinuitet, selvom der har været skiftende personer. Og jeg tror kun, at i den tid at det er Hans Jørgen og jeg, der har været der hele tiden. Men dem som har været inde, det har jo så været nogle som vi stadig trækker på og vi stadig møder til årsmøderne, så det er jo lidt samme gruppe, centreret omkring RUC mest. MIB: Og det var også der, det udsprang fra, var det ik’, foreningen eller? SG: Jo jo, det var Helge Hvid, så vidt jeg har forstået og nogle andre måske, der startede et nyhedsbrev. MIB: Var du med til det der historieværksted? SG: Ja, det var først der, det gik op for mig, at jeg fandt ud af det, jeg lærte meget af det der historieværksted der. MIB: Mmm, det tror jeg også, og I formåede ligesom at samle også tidligere folk. SG: Jamen, jeg oplever lidt, at vi ik’ har skrevet så meget ned, fordi vi hele tiden har haft meget nemt ved at blive enige om, hvad vi skulle og gerne ville. Eller det er i hvert fald, jeg har ik’ mødt nogle, som kom med sådan fuldstændig anden vinkel, ligesom de andre var uenige og enige, jeg har kun oplevet nogle har sagt, skulle vi ik’ gøre det, og så siger man, jo, hvis du orker. MIB: Så I har ik’ ligeså meget dokumenteret så fra, I har referater fra møder eller sådan? SG: Ja, og så de aktiviteter, der har været, det har været årsmøder, og så noget som nogle orker og sætte i værk. Årsmøder det er det eneste, hvor vi sådan virkelig tager os sammen og gør det, selvom vi egentlig ik’ orker det. MIB: Er det så, det er fordi, det er en tradition? SG: Ja, ellers har vi ik’ rigtig noget, hvis vi ik’ har det. Men jeg ser det meget som et netværk. I starten var jeg ik’ klar over, hvor meget det egentlig gav mig. Altså også sådan arbejdsmæssigt. Det er først de sidste par år, at jeg har fundet ud af, at det er noget, jeg ka’ sætte på mit CV, og som jeg har lært noget af. Altså en af de ting man skal for at blive seniorforsker, det er, at man skal være med til at arrangere konferencer, eller det er godt at have gjort i hvert fald. Og så tænkte jeg, men det gør jeg jo hvert år, det har jeg jo masser erfaring med, det ved jeg da præcist, hvordan man gør. Så begyndte jeg ligesom at skrive på og dokumentere og ku’ se, orv det var da egentlig meget, jeg fik ud af det. I starten tænkte jeg på det, som noget der ik’ var arbejdstid, som jeg gjorde i min fritid. Nu tænker jeg på det som arbejdstid. Jeg gør det som regel i fritiden, fordi jeg ik’ har tid til at gøre det i arbejdet ik’, men jeg tænker på det som noget, der gør mig bedre til mit arbejde. Og jeg bruger jo også, altså jeg bruger de folk jeg kender fra CSA til arbejdsting også. Så på den måde, ja, det er jo frivilligt arbejde, men altså jeg ville slet ik’ have nogle problemer med at sætte min arbejdsgiver til at betale for min arbejdstid der. Men der er jo så også noget, det ka’ jeg jo også selv bestemme. MIB: Ja, det spiller så sammen, okay. SG: Hvis jeg var konsulent, ville det nok være sværere. Jamen, det synes jeg, absolut. Ja ja.

152

MIB: Og hvad med Hans Jørgen som formand, altså nu sagde du, at han var lidt tilbagelænet eller havde sin egen måde, eller sådan, du har så fulgt ham over årene? SG: Ja, altså som jeg husker det, så havde han i starten sådan nogle ideer han synes, at vi sku’ få lidt bedre styr på det, eller sådan noget skrive, et eller andet styr på det ide, som han nok opgav igen. Men han har i hvert fald også hele tiden talt meget for, at vi sku’ sørge for en god aldersspredning og sørge for, at hele tiden og ha’ nogle studerende. Og det er også ham som, eller det er ik’ kun ham, men han holder meget fast i den der med, at det er en praktiker-forsker samarbejdsting, og han er jo også selv lige dér i skillerummet mellem praktiker og forsker, så det synes jeg, han giver meget den vinkel. Og så er han jo, han ka’ jo være fuldstændig umulig og få en aftale med, eller få noget konkret ud af. Men hvis man ligesom hiver nogle med, det har jeg tit gjort, Ulrik for eksempel var en jeg hev med, så er han jo enorm god til, velkommen, værsgo, det er dejligt at se jer. Han har aldrig været sådan, vi er indspiste her eller er du god nok her eller han har altid lagt, haft en virkelig positiv attitude, synes jeg. MIB: Og det har vel også måske betydet noget for sådan stemningen eller atmosfæren i foreningen? SG: Ja, altså han, det er ik’ ham, der lægger den største arbejdsindsats, tror jeg. Men han er der jo til hvert møde som regel, hvis han kan. Og møderne er helt klart bedst, hvis Hans Jørgen er der. Det føles lidt som om, ka’ vi egentlig gøre noget her, når vi ik’ er samlet, vi er ik’ rigtig samlet, hvis Hans Jørgen ik’ er der. Hvis han er der og vi kun er fire, så er vi alligevel samlet, synes jeg. Så på en eller anden måde, så har han, så er han jo alligevel kontinuiteten eller hvad man nu skal sige, samlingspunktet. MIB: Men er det også ham, der tager beslutninger eller? SG: Næ, det synes jeg ik’, det er. Det har jeg i hvert fald aldrig oplevet, at han har sat noget ledelsesmyndighed ned igennem overhovedet. Nej, slet ikke. Nej, det er mere ligesom, altså nogle gange synes jeg vores generalforsamlinger har været sjove, fordi vi ellers bare er sådan, altså ka’ være så lallet, når vi holder møder. Og så sk’ vi, når vi holder generalforsamling, så ska’, nå du var der selv, så ska’ der ligesom være, så ska’ der være orden på det. Men så har jeg tænkt, men det er egentlig meget fint, altså for der ska’ jo være noget, der holder det sammen. Der ska’ alligevel være et eller andet fornemmelse af, okay, sådan her gør man, når man er en forening, så gør vi sådan, også selvom vi alle sammen godt ka’ se, det er lidt sjovt, og siger, at det er rettidigt indkaldt. Det føles lidt som en leg. Men altså jeg ku’, Helle har været dirigent de fleste år, og jeg synes egentlig, hun var meget god til at lægge den der lidt højtidelige stil, nu er der generalforsamling, så gør vi det ordentlig efter bedste evne. MIB: Ja, og hvordan vil du sådan helt overordnet beskrive CSA som forening? SG: Ja, altså jeg vil i hvert fald sige, at den var båret af engagement og frivillig indsats, og så tror jeg også den er, udgør en fraktion af dem som beskæftiger sig med arbejdsmiljø og arbejdsliv og lige dem, som vælger at kalde det arbejdsliv frem for arbejdsmiljø for eksempel eller noget andet. Det er den, det er sådan lidt den gamle RUC-skole fraktion, som fastholder praktikere og forskere de skal snakke sammen, og bruger nogle gammeldags ord om det, og fastholder en forbindelse til fagforeningerne og er sådan lidt ja, RUC er det bedste ord, jeg lige ka’ sætte på det. Det er det jo ik’ kun. Jeg er i hvert fald ret sikker på, at det passer til nogle som har en tilgang til arbejdsliv og arbejdsmiljø, som vi har. Og andre ville ik’ synes, at det var noget, de kunne bruge til noget, eller har lyst til at engagere sig i. Også hele måden at have en forening på, på den måde, tror jeg også passer til fraktionen, andre ka’ så synes, det er interessant, eller jeg ved ik’. Altså jeg tror, der er en større gruppe, som godt gider komme og høre, hvad vi har fundet på og sådan noget, men som måske ik’ ville bryde sig om at have en forening på den måde. Altså andre der har en forening, der skal man jo vælges ind i en bestyrelse og man får penge for det og der skal være prestige eller et eller andet, altså sådan er vores forening jo ik’. Det er ik’. MIB: Hvordan er jeres forening? SG: Jamen, det er i hvert fald ik’ et lukket forum, det har jeg i hvert fald aldrig oplevet, nej, det synes jeg ik’ det er. Og det er heller ik’ sådan et forum, hvor man skal levere en bestemt indsats, for at man må være der. Jeg synes det, jeg vil i hvert fald kalde det lystbåret, jeg tror det, ja, jeg tror, det er det vi har. Ja, jeg synes også, for mig er det lidt en leg. Altså jeg tager det alvorligt, men det er også en leg, jeg ville ik’ gøre det, hvis ik’ jeg synes, det var sjovt, eller hvis jeg ik’ ku’ li’ det. Men det er jo det samme som lystbåret. MIB: Er det også grunden til, at du er med i bestyrelsen – altså den legende tilgang eller?

153

SG: Ja. Ja, det giver rigtig meget i forhold til, hvordan det ellers er at lave forskning. Og så synes jeg det er mest sikkerhed og forebyggelse af arbejdsulykker, jeg beskæftiger mig med, og det er jo ik’ det CSA beskæftiger sig med. Men så får jeg, jeg får føling med rigtig mange forskellige institutioner og steder og måder og tænke arbejdsliv og arbejdsmiljø på, som jeg ik’ gør til daglig, jeg får virkelig meget information og virkelig meget føling med miljøet, ja, men har ligesom en person plantet rundt omkring, altså sladderen er jo noget af det allerbedste, hvordan går det der, og nu skal i snart have ny direktør, hvor det? Altså og på den måde er det ligeså meget fagligt networking som det er udadrettet aktiviteter. Men den faglige networking ville ik’ rigtig gi’ mening uden de udadrettet aktiviteter, synes jeg. Og så er det også den mulighed for, hvis man har nogle ideer som ik’ lige ka’ udfoldes der, hvor man er, at så ka’ man gøre det i det regi. MIB: Kan du komme med et eksempel? SG: Jamen, årsmødeemnerne er et godt eksempel, altså hvor man ka’ ha’ vi ka’ ha’ en helt anden kritisk tilgang eller vælge nogle andre emner end SDU lige ville synes var passende eller Søfartsstyrelsen især, de ville synes var passende. Fordi der ikke er en institution som aftager. Så altså jeg ka’ også godt li’, at der er studerende og der er nogle i konsulenter og man ligesom er, jeg synes det gi’r det gi’r rigtig meget, at vi har så mange forskellige positioner. Ja, jeg ved ik’, hvad jeg mer’ ska’ sige. MIB: Nej. Og hvordan vil du karakterisere din rolle i bestyrelsen? SG: Det har jeg godt nok ik’ tænkt over. Den har jo skiftet lidt, fordi jeg nu har været der i så lang tid og har mere travlt på arbejdet, før var jeg sådan ligesom mere fodsoldat. MIB: Hvad var du mere? SG: En fodsoldat eller sådan en som mere kunne påtage mig nogle opgaver, som var lidt kedelige, men som også sku’ gøres. Det gør jeg jo ik’ mer’, sjældent i hvert fald. MIB: Men du har stået som kontaktperson på det her projektforslag, hvor vi studerende har henvendt os, hvor Christa og dig, det er jo også. SG: Er det. Det var bare fordi jeg godt orkede og bare gjorde det, og så bare skrev opslaget og satte det i, og sagde til et bestyrelsesmøde, sku’ vi ik’ prøve det? Jo, hvis du orker. Okay, det gjorde jeg så godt, og ku’ godt lige se for mig, hvordan det sku’ gøres og sådan noget. Jeg har stået for årsmødet to gange, tror jeg, eller har været hoveddrivkraft bag det, men ik’ de sidste par år. Og jeg har, jeg tror, det er mig der har rekrutteret flest nye for CSA, bare fordi at jeg, hvis jeg har mødt nogle, har sagt, men du ska’ da prøve og komme til et bestyrelsesmøde og være med og sådan noget. Men jeg tror ik’ lige, at det er min rolle. Jeg ved ik’, på nogle måder så kommer jeg lidt udefra for de steder jeg har været ik’ er RUC og ik’ har været det og fordi det er sikkerhed og arbejdsmiljø, jeg beskæftiger mig med. Men jeg føler mig ik’ sådan som udefrakommende på den måde. Jeg ved det ik’ helt. Jeg kan heller ik’ lige sådan sige, hvad de andres rolle er. Jo, Hans Jørgen er nok den eneste, som er nem, og så måske lidt Troels. Ja, jeg ka’ ik komme det nærmere, så må du stille lidt flere spørgsmål til at hjælpe mig. MIB: Ja, men som du selv siger, det er sådan, det har også været lidt skiftende alt afhængig af altså, hvor meget altså tid man også har haft ved siden af. Så det, din rolle har måske skiftet lidt, men nu tænker jeg også bare i forhold til nogle sager eller ting, du har engageret dig i, så har du stået for nogle årsmøder for eksempel. Var det så nogle som omhandlede noget som var arbejdsrelateret eller? SG: Nej, det var desværre ik’ noget, jeg vidste noget om, det havde været nemmere. Der var, eller jeg stod ik’ for det helt alene, men hvor jeg ligesom var en større drivkraft end jeg havde været de sidste par gange i hvert fald. Nej, det var bare fordi, at det ligesom var mig, der kunne og orkede og havde tiden der. Det var meget sjovt, men jeg vil virkelig ønske, at det var noget jeg havde vidst noget mere om. MIB: Og hvad var det? SG: Jamen, det ene handlede om teknologi, og det ved jeg godt nok ikke en bjælde om. Og det blev jo fint nok. MIB: Var det også på RUC eller var det et andet sted?

154

SG: Var det, det sidste vi havde på RUC? Det ka’ jeg simpelthen ik’ huske. Det er for mange år siden. Men ellers så altså jeg har støttet op om Ulriks ph.d.-workshop, og været med til og ligesom, det er ham som har stået for det meste, men jeg har været med til og være opponent, når jeg har været der, og jeg har været vært for workshopsene. Jeg passer lidt på at melde mig til udvalg. MIB: Men hvad var grunden til, at du så lige tog det her projektforslag? Det ku’ du bare se, det ku’ du godt lige sætte sammen eller? SG: Ja, det ku’ jeg lige se for mig. MIB: Og hvordan satte du det sammen altså sådan? Var det noget I drøftede inden du skrev det eller? SG: Vi snakkede lidt om det på et bestyrelsesmøde, det var en gammel idé egentlig, at om man ik’ ku’ få nogle studerende til at lave projekt om CSA. Og vi har hele tiden haft de der, vi godt ved, at vi burde gøre noget, gøre mere eller vi burde gøre det på en anden måde eller skal vi ha’ et netværk eller ska’ vi ha’, engang var det en mailling-liste, det ska’ man jo så ik’ ha’ mere. Ja, så jeg tænkte også, at det ville være meget sjovt, det ville være meget sjovt og prøve og arbejde sammen med nogle studerende, så jeg ku’ se for mig, hvordan det rimelig nemt ku’ gøres og så ku’ man sende det ud der og så sku’ man have lidt kontakt med de studerende, men det var det var jeg jo ik’ den eneste, der skulle, så det var egentlig bare derfor. MIB: Men pga. dit arbejde nu, så er det sådan begrænset, hvad du ka’ lægge af ressourcer i bestyrelsesarbejdet eller? SG: Jeg vidste ik’ at min. Ja, altså min nærmeste kollega blev stresset i oktober, og nu går hun på efterløn, så jeg er pludselig den eneste senior vi har på mit institut, så altså min arbejdsmængde er fordoblet det sidste år, så men jeg vil stadig håbe, at jeg ka’ få tid til CSA, det ska’ jeg. MIB: Så du planlægger ik’ og sådan ellers og så? SG: Nej, ik’ så længe, altså så ska’ de smide mig ud, fordi jeg laver for lidt. Hvis de ik’ gør det, så bliver jeg hængende. MIB: Ej, det tror jeg ik’ er CSA’s stil, der er jo nogle, der slet ik’ kommer til møderne. SG: Det er rigtigt. Det er ik’ vores stil. MIB: Men i forhold til det der projektforslag, så er der meget fokus på kontakt til medlemmerne, hvordan vil du beskrive bestyrelsens kontakt til jeres medlemmer? SG: Jamen, det synes jeg hele tiden har været vores akilleshæl eller vores store udfordring, at vi ved, at der er nogle, og ik’ har nogen føling med, hvem de egentlig er, og hvem vi skal satse mest på, fordi det er jo svært og udvikle sig, når man ik’ rigtig er klar over, hvad for en retning, man ska’ gå i? Skal vi ligesom satse på de gamle venner? Eller er der noget erhvervsorienteret? Eller er det sådan noget inde for kommunerne og fagforeningerne, som møder op? Hvordan får man så dem i spil, så det er fordi jeg synes, det er sådan en ukendt faktor, som jeg så som en forudsætning for at komme videre. At vi fik bedre kendskab til. Og så har vi jo prøvet på forskellige måder. Altså jeg sad engang og fandt ud af, hvad deres mailadresser var alle sammen, det tog flere dage, det var virkelig en lorteopgave. Men så heldigvis så kom Ulrik og Troels så, eller Ulrik og en anden, tror jeg. Og så gad de godt ligesom lave en medlemsundersøgelse ud fra det, jeg havde fundet ud af, og finde ud af, hvor de arbejdede henne og sådan noget. Så fik vi lidt mere. Men så landede vi bare der, og så brugte vi ik’ rigtig det til noget og kom videre. Så har vi flere gange, dengang vi havde Syddansk Universitetsforlag prøvede og finde ud af, hvordan vi ku’ få en medlemskontakt og snakkede om, vi ku’ lave det til et netværk eller hvordan, den har hele tiden været der sådan, bare vi kunne, men arhj det ka’ vi ik’, så det var også derfor. Så ku’ man få nogle udefra til at gøre det, så ku’ det jo være skønt. MIB: Har du kontakt med de RUC-studerende? SG: Næh. Nej, jeg ved slet ik’, hvad de lave nu. Jeg håber lidt, at de dukker op og fortæller om den opgave, de har lavet. MIB: Ja, fordi de havde vist aflevering i maj, tror jeg. Nå, men der er bare ik’ rigtig nogle, der ved, hvordan status ligesom er med dem.

155

SG: Jeg håber ik’, at de er vrede på os i hvert fald. MIB: Tror du det? SG: Nej, det tror jeg ik’. MIB: De lavede jo det der spørgeskema. SG: De lavede en spørgeskemaundersøgelse og de var der, og de har været til et par møder, og det var jo en lidt mindre opgave end speciale. MIB: Ja. Nej, det er også det, det var en bache-, næh det var basis. SG: Var det ik’ en andenårsopgave? MIB: Jo, tror jeg. SG: Jeg tror, det var sådan ret afgrænset. MIB: I forhold til hvor CSA er på vej hen, hvordan ser du på foreningens fremtid? SG: Jeg håber ik’ den ændrer sig alt for meget, jeg håber den bare ligesom overlever i en lidt ændret form, der gør at den ka’ overleve. Altså jamen, hvis bestyrelsen ik’ fungerer, så ville man sku’ nytænke det helt. Altså hvis vi blev uvenner eller hvis der kom en, hvis der slet ik’ er nogen, der vil være formand, når Hans Jørgen ik’ orker mere, eller hvis der kommer en formand, som sylter det helt, eller et eller andet, så tror jeg så falder det hele sammen. Så er der Tidsskrift for Arbejdsliv og så ku’ man ligesom bygge noget op omkring det, fordi de har jo redaktionen, og det kører sådan nogenlunde, tror jeg. Jamen, jeg tror egentlig vi har det, jeg tror, vi har det sjovere i foreningen. Det ka’ også være, at man ligesom altid tænker det. Vi har det nok bedre end I har, det ved jeg ik’. Måske synes de, at de laver noget mere meningsfyldt, det gør de måske også. Men det tror jeg, det står og falder meget med. Jeg håber, at der er nogle, der vil overtage efter Hans Jørgen, og som ik’ sylter det så meget, at det går helt i stå i hvert fald. Og så ku’ det da være skønt hvis. MIB: Men har Hans Jørgen meldt noget ud om, at han vil stoppe? SG: Ja. Ja, han har meldt et år til, så magter han ik’ mer’, og det sagde han også sidste år, så det tror jeg efterhånden, at han mener det. Det er også mange år. MIB: Ja, han har været der siden 90’erne. SG: Jeg tror, det er otte år eller sådan noget. MIB: Slut 90’erne tror jeg, han sagde. SG: Men jeg har bestemt ik’ mod på at overtage efter ham, eller mod det er ik’ fordi jeg ik’ tør. MIB: Men hvem ser du som hans efterfølger? SG: Jeg tror, at han har spurgt Pernille. Jeg håber, hun siger, ja. Ellers Ulrik ku’ også være go’, men så ska’ han lægge lidt mere, så ska’ han være indstillet på og lægge det arbejde i det. Han har han har valgt CSA fra nogle gange på de sidste par år, for at koncentrere sig om sin ph.d. og det er da klart, det ska’ han da også. Der ska’ jo ligesom bare være én som siger, okay, nu prioriterer jeg det så. Vi håber alle sammen de andre melder sig. Jamen, med hensyn til medlemskontakt så ku’ jeg da virkelig godt tænke mig, at vi bestemte os for, okay, det er de gamle venner vi satser på, så vi ka’ bare lave nogle informelle ting, som vi har gjort indtil nu, og vi har noget at tilbyde erhvervslivet, vi prøver at gøre det på den her måde, et sådan jeg ku’ godt tænke mig vi blev lidt mere bevidste om det, hvor vi vil hen. Det er jo så det, ja, det er bare det. Altså vores fremtid så håber jeg da bare, at den er der. MIB: Ja, fordi også i forhold til økonomien som primært så omhandler Tidsskrift for Arbejdsliv, men tror du stadig CSA ka’ eksistere uden Tidsskrift for Arbejdsliv, hvis den nu går?

156

SG: Nej, det tror jeg ik’ rigtig vil gi’ mening. Så sku’ det i hvert fald. Jamen, så sku’ det ha’ en anden form. Men det ku’ det jo godt ha’, det ku’ det godt. Det ku’ det godt med en omtænkning, men altså det er da tidsskriftet som de ved vi har, som folk kender os på, som er en kanal, og som gør det attraktivt. Det var en smadder god konference, den nordiske, så man ku’ også godt forestille sig en nordisk forening, det ku’ være rigtig fedt, så ku’ man også lære noget af hinanden. MIB: Fik I mailet med nogle af de andre? SG: Ja, men det blev besluttet nordmændene ville gerne, tror jeg, eller også var det svenskerne, lave den næste Nordiske Arbejdslivskonference, og det Nordiske Arbejdslivstidsskrift er jo allerede en realitet, så og støtte op om det og støtte op om en Nordisk forening, altså det ville være, ja, det sku’ jeg ha’ sagt, det synes jeg ville være en god fremtidsopgave. Det ville jeg rigtig gerne organisere. MIB: Var du også inde over den konference og arbejde med det? SG: Jeg var med, men jeg har ik’ været med til at planlægge eller noget, jeg var bare deltager, og arrangør var Helle Hørsholm – MIB: Men det var bl.a. jeg ved Vibeke. SG: Det var Helle og, Helle og Hans Jørgen og så var det Vibeke, der var den udførende. Ja. Og jeg holdt, jeg havde bare en workshop med. Men det synes jeg er meget vigtigt, eller meget givtigt med et nordisk samarbejde. Jeg skriver også, at jeg synes, det var en virkelig fed konference. Det er første gang hvor at jeg har synes, at næsten alle oplæg var interessante, ellers så er der altid et eller andet om leverpletter eller sådan noget, som man synes har marginal interesse. MIB: Jamen, vi fik jo også at vide, at de havde fået overskud på konferencen. SG: Ja, og altså jeg tror da, at hvis vi var mere tjekkede, så ville vi ik’ ha’ nogen økonomiske problemer, vi ku’ sagtens tjene det ind, der er bare ingen af os lige nogle af os, der ka’ se eller, ja, der er ikke lige nogle, der har fundet måden, men det må jo virkelig være muligt, altså. MIB: Men ideen er lidt at få det til at køre rundt, men ikke sådan og tjene helt vildt på det, er det ik’ eller hvad? SG: Jeg tror, ikke nogen ku’ forestille sig, hvorfor vi sku’ tjene på det eller hvad vi så sku’ gøre med det. Selvfølgelig ku’ vi godt gøre alt muligt, men så ville foreningen jo også vokse og tidsskriftet og, hvad så? Skulle vi så have løn og sådan noget, nej, det tror jeg ik’. Ja, det ku’ da godt være. Ej, altså jeg ser ik’ længere end til bare en bæredygtig økonomi, det ville være dejligt. MIB: Mmm men det har I også haft tidligere? SG: Det havde vi, da vi havde støtte fra Erhvervsministeriet, men det er jo tåbeligt og ha’ en forening, hvor folk er medlemmer og så ka’ de ik’ få lov og betale deres kontingenter og det kører ik’ rigtig med dem og det er ik’ pbs, så det er fuldstændig amatøragtig. Og det i øvrigt ik’ koster ret meget at være medlem, jeg tror virkelig godt, vi ku’ stramme op på det. Det ska’ vi os’. Nogle skal. Ik’ mig. Sådan noget synes jeg altså ik’ er særlig interessant. MIB: Men hvad er det de vigtigste punkter for dig i fremtiden, som du måske vil vælge at gribe ind på? Nu snakker du bl.a. om den nordiske. SG: Jeg vil gerne ha’ noget mere med det nordiske samarbejde, ja. MIB: Og er det igen noget med netværk eller? SG: Ja. Altså ja, det er netværket, som jeg synes, er det vigtigste, som giver mig mest i hvert fald Jeg ka’ også, jeg synes også de studenterrettede aktiviteter at inddrage dem er vigtige og givtige, det vil jeg også gerne gøre lidt for. Så nu er det så mig, der er havnet med det der postermarked i år, selvom det ik’ var min idé, og det kom jeg til og håndtere ret venstrehåndsagtigt, for jeg troede, at det ville være en ret lille opgave, men det viste sig ik’ at være. Men det ka’ godt være næste år, at jeg ville sige, okay, så gør jeg det ordentligt, og tager den på mig, for jeg synes egentlig, det er en god ting. Så det vil jeg også gerne blive ved med den slags aktiviteter. Mmm tja, ellers så ved jeg ik’ rigtig, altså der har

157

også været nogle ideer med at vi på en eller anden måde ku’ være talerør, om vi ku’ lufte nogle ideer og syn på arbejdslivsforskningen og agere lidt politisk måske. Og det synes jeg også ville være skønt, men jeg orker bare ik’ og skrive et læserbrev, men ellers hvis nogle orkede det, så ville jeg støtte fuldt op om det og jeg ville gerne være med til det osv. Jeg tror også sagtens vi kunne finde en holdning CSA mener om dit og dat, og jeg tror det ku’ være en god stemme og ha’, jeg orker bare ik’ ligesom og tag føringen endnu i hvert fald. Det ku’ godt være, at jeg gjorde det på et tidspunkt. MIB: Men du vil rigtig gerne bakke op SG: Bakke den del op, ja. Så altså, men det er jo sådan lidt usynlig opgave, men at bestyrelsen fungerer og at vi har det godt sammen. Er jo også vigtigt hele tiden. Altså nogle gange har der været noget, ik’ i vores bestyrelse, men der var da noget med den tidligere web-master, hvor det ik’ rigtig fungerede. Det kommer til at fylde meget og det er træls. Lige nu synes jeg det går rigtig godt. Det der med, at vi flytter rundt i forskellige institutioner, det har virkelig været en stor succes, det fungerede rigtig godt. Det er slet ik’ noget, jeg har været involveret i, og det er jo bare dejligt. Jeg håber at nogle bliver ved med at orke. MIB: Men hvad får dig til sådan år på år og blive ved med at møde op til møderne og gerne ville forsætte i CSA i forhold til at din arbejdssituation også er meget krævende? SG: Jamen, det er fordi, at jeg synes, at jeg bliver klogere. Jeg synes, det er meget inspirerende, altså både årsmøderne, men også bare at snakke med de andre, dem de kender, de vinkler de har, dem vi møder med vores aktiviteter. Jeg synes, det er meget inspirerende. Og jeg synes altså, det er nogle gode timer, jeg har der. Der var et år, altså da jeg lige var kommet til Esbjerg, hvor jeg nedprioriterede det, fordi det bare aldrig passede med de der møder, når nu jeg sku’ være der, og jeg savnede det rigtig meget. Men de troede faktisk, at jeg var trådt ud af bestyrelsen, men det fandt jeg så ud af, at det var jeg altså ik’. MIB: Men det er altså muligt at være aktiv og så inaktiv og aktiv? SG: Ja, det har det i hvert fald været for mig, der har det været meget svingende. MIB: Nå, men det tror jeg også, det har været for nogle andre i perioder. SG: Ja, jeg tror vi har det sådan lidt alle sammen, at vi kommer til at sylte det lidt, og så tænker, ej, nu ryger du enten ud, eller også gør du dig lidt umage. Og så gør man det i en periode og så faither det ud igen. MIB: Men hvor mange er I egentlig i bestyrelsen lige nu? SG: Ka’ det passe, at vi er tolv, hvis man tæller alle? Nu ska’ jeg prøve og tælle efter, eller er det otte. Der er Hans Jørgen, der er Pernille, der er Helle, der er mig, der er Ulrik, der er Troels, der er Vibeke, Christa, Sanne, er det ik’ det hun hedder? MIB: Det tror jeg, jo. SG: Sidsel, ti, jeg har sikkert glemt nogle. MIB: Også den nye, Signe, hedder hun? Eller hvad? SG: Signe, studentermedhjælp, jeg tror vi er tolv, jeg tror vi fandt ud af. MIB: Sagde du Hermann? SG: Jeg har glemt Hermann. Tolv. Ja, fordi jeg huske, at vi nåede frem til på generalforsamlingen, at vi var dobbelt så mange, som vi egentlig skulle være, så vi måtte ha’ nogle flere suppleanter. MIB: Ja, det er, okay, I skal kun være seks eller hvad i bestyrelsen? SG: Ja, jeg tror faktisk, at der står i vores regler, at vi er seks bestyrelsesmedlemmer, men vi har aldrig ligesom følt trang til at ha’ kampvalg eller noget. Så ja, vi fandt ud af, at vi så er seks medlemmer og seks suppleanter. Jeg tror

158

faktisk, at jeg er suppleant. Men altså det er fint nok og være tolv, fordi så giver det da nogle møder, hvor man er en seks-syv stykker i hvert fald. Hermann har man jo stort set ik’ set noget af. MIB: Det er noget med, at han bor i Tyskland. SG: Han arbejder i Berlin. Han er heller ik’, han har været sådan på sidelinjen i mange år, hvor vi har kunne bruge ham til oplæg og sådan noget. Og så meldte han pludselig ud, arhj men nu vil jeg godt være med i bestyrelsen, jeg tror, at det er på tide. Og så magtede han det alligevel ik’. Men han er med og så er han alligevel sådan lidt ude ind i mellem. MIB: Og lige her til sidst, hvad synes du sådan overordnet er CSA’s forcer? SG: Mmm ja, jeg synes, vi er gode til at tage ting op, som der ik’ nødvendigvis er andre, der tager op. Og jeg synes, vi er gode til og ha’ en rummelig vinkel, jeg synes, vi er gode til at holde fast i noget emner som godt kan blive lidt glemte. Så er vi også gode til at netværke med hinanden og med andre. Jeg synes, vi er gode til at være åbne, vi er i hvert fald ik’, ja, vi er ik’ en eksklusiv klub. Mmm ja, det var egentlig det. MIB: Og svagheder? SG: Ååh jamen, vi er jo fuldstændig uorganiserede indimellem og lallede og amatøragtige, er vi nogle gange. Altså det ja jeg synes ik’ vi er det med det allervigtigste, men med ting der ik’ er så vigtige, der ka’ vi være fuldstændige sjuskede. Jo det er nok det, der er vores svaghed, vi sjusker med mange ting. Og så er der det med økonomien, endnu et sjusk. MIB: Ja, eller bare ik’ nogen interesse for det. SG: Ja. MIB: Der er ik’ nogle økonomer. SG: Ja, en rigtig økonom er ik’ kommet forbi endnu, nej. MIB: Ja, men mange tak. SG: Selv tak, det bliver simpelthen så spændende at læse dit speciale engang. MIB: Ja. SG: Hvis vi får lov.

Bilag 10: Fokusgruppeinterview................................................................................................. Målsætning: Skabe bedre kontakt til medlemmer, abonnenter og brugere i forhold til CSA/TfA. Deltagere: Signe Tønnesen Bergmann, chefkonsulent, Lederne. Katrine Toft Mikkelsen, faglig sagsbehandler, BUPL Hovedstaden. Sven-Peter Nygaard, konsulent, Dansk Arbejdsgiverforening (samarbejdsnævnet). Karen Mygind, arbejdsmiljøkonsulent, Den Sociale Virksomhed. Lisette Jespersen, arbejdspsykolog, Jespersen & Laursen. (Sven-Peter Nygaard mangler, forsinket ca. 30 min.) Lisette: Så fik jeg nærlæst din mail her i går. Jeg har været til det der CSA møde (Mika: Ja), det sagde, det havde jeg ikke. Det er fordi jeg forvekslede det med noget i arbejdstilsynet, jeg skulle have været til (Mika: Nåå, Signe: Som du jo så ikke var til.) som jeg ikke var til, ja. Jeg har været til årsmødet. Signe: Du har været til årsmødet Der var så mange til det årsmøde. Lisette: Ja. Ja, der var rigtig mange.

159

Karen: Ja, der var mange. Lisette: Det var også et godt årsmøde, synes jeg. Karen: Ja. Mika: Ja, de havde endda venteliste fik jeg at vide i år. Lisette: Ja. Signe: Okay. Hhhm. Mika: Men hvordan kender I til CSA, læser i tidsskriftet TfA? Signe: Uhmm. Signe: Ja. Altså Arbejdsliv? Mika: Ja, Tidsskrift for Arbejdsliv. Signe: Jaae, når vi får det, og når der er et interessant emne. Signe: Det er ikke alle emnerne, der er lige. Lisette: Nej, og jeg læser jo heller ikke alting altid. Signe: Nej. Lisette: Men jeg kigger egentlig altid efter om der er noget, fordi der er næsten altid noget, jeg kan bruge. Også gode artikler, hvad kan man sige, hvis jeg er ude og undervise folk på alle mulige niveauer, de fleste kan læse dem, ik. Der er ikke, det er ikke sådan vanskeligt tilgængeligt (Signe: Nej). Så det er nogle man kan bruge til at stikke folk til at læse. Signe: Ja, de kræver heller ikke de store forudsætninger. (Lisette: Nej) altså ment på den måde, at de kræver ikke kender en eller anden bestemt teoretiker eller at man er dybt inde i en eller anden lille meget specifik ting (Lisette: Nej). Karen: Hvad er det nu, du læser? Mika: Ja, altså mit navn er Mika og jeg læser dansk og kommunikation ud på KUA (Karen: På KUA ja). Og skal til at skrive speciale. Lisette: Er du så her i en slags praktik? Eller projektansat? Mika: Nej, de har lavet et projektopslag, CSA (Lisette: Ja). Og havde virkelig brug for noget hjælp udefra og også deres medlemstal er faldende og de har brug for sådan at få en bedre kontakt til dem der bruger dem eller dem der måske kunne have interesse i at have noget kontakt eller få noget sparring med CSA (Flere – ja, uhm), fordi de er meget interesseret i også at efterkomme behov og ønsker udefra. Men jeg tror også, fordi det er sådan lidt større bestyrelse, at så det går også lidt i forskellige retninger nogle gange med initiativer og så er det meget rart måske at få noget udefra, som måske kan få dem til at gå lidt mere stringent på et eller andet (Signe: Ja). Når det er på frivillig basis de arbejder. Signe: Men bladet det kommer stadig i tryk, ikke? Mika: Jo jo. Lisette: Nå, for jeg tænkte på om de ikke snakkede om, at det kun skulle komme elektronisk? Signe: Det har der vist været noget snak om.

160

Mika: Ja. De prøver i hvert fald stadig og det er det de får tilskud til at udgive det som tidsskrift. Lisette: Ja, okay. Mika: Så det ville være noget helt andet, hvis det blev elektronisk. De startede jo som nyhedsbrev og gik så over til tidsskriftet. Signe: Okay, så de får tilskud til at lave et tidsskrift og hvis det så bliver elektronisk så får de ikke tilskud? Mika: Hvad hedder det, nå men så er det bare noget andet, nogle andre ordninger de skal søge. Signe: Nå, okay. Mika: Men det kan også godt være, altså Ole er ved at undersøge det, Ole Sørensen, hvad mulighederne er, for at gå elektronisk. Men altså det er jo også om der er en interesse eller hvordan man så lige for tilskud og bevillinger? Og det kan kører rundt. Signe: Ja. Lisette: Men det er da dejligt at have noget i hånden, men jeg synes tit, at jeg går den anden vej rundt, jeg søger som regel efter et eller andet emne inde på nettet (Mika: Ja), hvor de ligger alle sammen og så går jeg ind på hylden og finder bladet, ik. Signe: Jo jo, men det er jo dejligt, det der med at det ligger elektronisk, også meget nemmere at sende en henvisning til en eller anden (Lisette: Ja), fordi så kan du sige, her er et link, så kan du få teksten umiddelbart, man skal ikke til at kopiere og bede folk om at selv at finde det osv. osv. Jeg synes der er mange praktiske, det fylder heller ikke. Lisette: Nej, det er rigtigt. Signe: Desværre kommer man jo så tit til at printe det ud flere gange. (Lisette griner - ja) Signe: Vi må have en iPad, så vi ikke behøver at printe dem ud, vi må ændre arbejdsmønster. (23:16 – Sven-Peter Nygaard kommer, han beklager forsinkelsen) (Introduktion - 32:45) Mika: Hvad er jeres kerneinteresser i forhold til arbejdsliv? Signe Tønnesen Bergmann, chefkonsulent, Lederne. Interesse: Om lederen i alt det her med arbejdsmiljø. Hvordan får man ledere til at interessere sig for det og gøre noget ved det? Hvordan kan man hjælpe og motivere lederen til at gøre noget med arbejdsmiljø. Alt det nye med AU hvor arbejdsmiljø skal være et mere strategisk element. Arbejdsmiljø som en del af produktionen i stedet for at det ligger i sådan en sidevogn, men at det bliver integreret i det daglige arbejde. Katrine Toft Mikkelsen, faglig sagsbehandler, BUPL Hovedstaden. Interesse: Jeg kunne desværre ikke deltage i årsmødet i år, men jeg synes også, at det lød meget spændende for det man arbejder meget med i forhold til pædagogerne . Jeg kunne forstille mig inden for jeres område også (til Lisette) at et af problemerne er i virkeligheden at folk bliver, hvad skal man kalde det, stressede, frustrerede, går ned fordi de ikke føler de egentlig kan gøre det de egentlig synes, der er deres arbejde. Altså fx vuggestuepædagoger som ikke synes de laver andet end og skifte bleer, men de er rent faktisk ikke pædagoger de har ikke tid til at lave pædagogik med børnene og det er det sådan set hele vejen op, det bliver sådan noget råpasning? og et er drønfrustrerende. Altså hvis man har taget en uddannelse, valgt det her fordi man brænder for det, fordi man vil gerne, og så går man hjem hver dag med en

161

fornemmelse af, man brude have gjort noget for lige præcis det barn der, man havde bare ikke tiden og mulighederne og måske heller ikke den viden der skulle til for at gribe ind lige præcis her. Det bliver kun mere aktuelt i forhold til hele den her inklusionsdagsorden, hvor de skal tage mere og mere specielle børn og måske i virkeligheden ikke rigtig har hverken tiden eller uddannelse til og tage sig af et adhd barn eller sådan noget lignende hver dag. Så dimensionen af det er i hvert fald noget der kommer til at fylde mere og mere. Hvor vi ellers også har arbejdet meget i forhold til social kapital, hvor det her med kerneopgaver som begreb, koncentrer jer, prøv og bliv enige om, hvad er kerneopgaven, for det vil tit løse op på rigtig mange af de opgaver der er ude i institutionerne ved samarbejdsproblemer og sådan noget lignende. Måske hvis man blev enige om, hvad kerneopgaven er, kan vi blive enige om at definere, hvad det er vi vil her, hvorfor vi er her, så kunne det være, at vi kunne undgå at skulle bruge tre personalemøder på at diskutere, hvad for en slags kaffe der skal købes, ikke. Ligesom få fokus på det der er vigtigt. Men der er det andet kommet ind over, når man snakker kerneopgaver. Så kommer de ud i at sige, nå men egentlig er vi enige om, at det er det her vi synes er vores kerneopgave, det er at lave pædagogisk arbejde med børnene. Problemet er, at det er meget langt væk fra det vi egentlig kan ude i dagligdagen og så bliver det rigtig frustrerende. Og det er et kæmpe problem arbejdsmiljømæssigt. Lisette: Der tror jeg der er en parallel til det brede arbejdsmiljø. De fleste mennesker vil helst gøre det, som de er ansat til og der går så meget tid med møder som ikke er til nytte eller som ikke fører nogle steder hen eller vente på hinanden eller gøre noget/forandringer som man ikke har fået indlært endnu. Så man aldrig kommer til at tage sig af den opgave som man egentlig er ansat til. Så tilbage til arbejdsopgaven. Karen: Men jeg synes også, at det der er det interessante, det er når man netop kan give arbejdet det nærvær eller den tilstedeværelse ved at være hundrede procent til stede. Der var en vi snakkede forflytning ude på en temadag jeg havde, hvor der var den ledende eller hende der var koordinator for og uddanne folk i og håndtere de her meget kørsels- eller de her meget handikappede personer. Hvor hun sagde, jamen det er jo en del af pædagogikken i en løfte eller forflytningssituation , en del af vores faglige arbejde. Og jeg var lige ved ikke at kunne overhøre det, nu hvor du siger det med at skifte ble, at der er da fantastisk meget en til en kontakt, når man skifter ble. Katrine: Men hvis du er en pædagog på en vuggestue og 8 vuggestuebørn og de 3 af dem sidder dernede og tuder og der er en fjerde der for første gang skal prøve og gå på toilettet, samtidig med at du står og skifter, så er der ikke en en til en. Karen: Men hvordan er det vi opnår den der, at vi alligevel kan få det der flow og den tilstedeværelse i situationen på arbejdet? Hvad er det der skal til og få italesat det som det der giver mening? Altså det der oplæg der var nede på TfA eller på årsmødet, hæftede jeg ved, jeg ved ikke om det hed tid, men hende der, det var en kvinde der havde et forskningsprojekt, hvor de havde snakket om hjemmehjælpere, hvor de sagde, men hjemmehjælperne får jo alligevel prioriterer jo alligevel på en eller anden måde, hvis de skal have mening i arbejdet, så bliver de altså nødt til at gøre det der er meningsfyldt for dem. Og det tror jeg simpelt hen, jeg tror en iboende kraft hos medarbejdere, så de ikke bliver stressede og mister fokus osv. Men hvor man stadig har et godt forhold til sig selv og til sit arbejde. Man kan sige, det her det vil jeg have tid til at gøre. Jeg vil kunne det her, hvad det så end er, ikke også. Katrine: Det er blevet fastslået, eller hvad man skal sige, det er vigtigt for alle at have mening i arbejdet og nu kommer det næste, jamen, hvordan skaffer vi tid til at man kan have mening i arbejdet? Eller hvad man skal sige, eller hvordan tager vi tid, hvordan hjælper vi folk til og få den tid til at skabe mening i arbejdet? Karen: Ja. Sven-Peter Nygaard, konsulent, DA (samarbejdsnævnet). Interesse: Nytilkommen her i miljøet. Inspireret af det der seminar vi var på nede på RUC, hvor du også var (til Signe). Hvad var det, det var? (Signe: CSA’s årsmøde). Det, der tiltrak mig ved den lejlighed, det var de foredrag, der var. Den tilgang som CSA har til arbejdslivet, stemmer fint overens med mine hovedinteresser – produktivitet, konkurrenceevne og trivsel – skal kunne gå hånd i hånd i vores virksomheder. Det er det, der er målsætningen i vores samarbejdsaftale. Derfor tror jeg på, at den lidt lukkede gruppe, jeg har ansvaret for kompetenceudviklingen af 15 samarbejdskonsulenter inden for DA jur. området, kan hente inspiration fra CSA’s side. Vi skal på et konflikthåndteringskursus her i næste uge alle sammen hos Søren Viemose. Forskningsprojekt om de skjulte produktivitetsreserver i virksomhederne. Amerikansk teori: Jody Gittells teori om ”relation and coordination”. Samarbejdstemaet siden 1948 – ledelse og ansatte. Bredt ud – samarbejde på tværs af virksomheden mellem de skjulte faggrupper som skal løse kerneopgaverne i virksomheden. Løsningen af kerneopgaven. FOA – de skjulte velfærdsreserver (Signe). Kald det, hvad du vil, men det er i

162

virkeligheden udtryk for det samme. Mere velfærd er jo også en form for produktivitet i en offentlig virksomhed, som har med omsorg at gøre. Berøringsflade på tværs af den offentlige og private sektor omkring det, som CSA kan og vil, det synes jeg er meget tiltrængt, for at vi kan få dialogen spredt ud inden for det private dialogområde? og så jer der har erfaring fra det offentlige med de samme problemstillinger, men selvfølgelig i en anden politisk kontekst. Der tror jeg, at CSA kan favne bredt. Eller bredere end de to traditionelle hovedorganisationer kan. Karen Mygind, arbejdsmiljøkonsulent, Den Sociale Virksomhed. Interesse: Ikke opdateret inden for arbejdsliv. Grunden til at jeg valgte at deltage i årsmødet i år, jeg tror, at jeg har gjort det to gange før, men det var deres emne mening i arbejdet. Og det er i hvert fald sådan noget der optager mig selv meget. Måske især fra et kvindesynspunkt, at nu er vi kvinder ligesom kommet ind og fået en enorm stor arbejdsidentitet. Altså kommet ind på arbejdsmarkedet. Og hvad er det ligesom der er sket? Hvorfor er det egentlig så vigtigt det der foregår på arbejdet? For ligesom også at få et liv til at hænge sammen bevidsthedsmæssigt. Så det er mere det filosofiske aspekt af det at gå på arbejde, jeg er optaget af for øjeblikket. Og det hænger så også sammen med, at jeg er ved at blive så gammel, at jeg skal gå på pension. Og har haft et meget aktivt arbejdsliv, hvor jeg har elsket mig arbejde næsten altid. Så jeg synes det er spændende, hvad er det egentlig for en mening, der skal opfyldes, og hvad er det egentlig, der opstår på en arbejdsplads mellem kollegaer og mellem kollegaer og ledelse. Og der er jeg i øjeblikket meget inspireret af og ved at lave nogle interviews på de sociale institutioner for ligesom at få flere ord på, hvad er der egentlig med den sociale kapital, hvordan udfolder den sig i praksis ude på arbejdspladserne? Og er det et begreb som siger dem noget? Men det synes jeg faktisk at det gør. Så det er der jeg er i mit arbejdsliv – at få lidt mere refleksion og omtanke, hvad er det egentlig der har betydet så meget for mig og hvorfor er det egentlig at jeg i så mange år simpelt hen bare altid har synes at det var enormt interessant det der foregik mellem mennesker på arbejdspladsen. Lisette Jespersen, arbejdspsykolog, Jespersen & Laursen. Interesse: Optaget af lederens eget psykiske arbejdsmiljø. Det er også vigtigt at lederen tager vare på medarbejdernes arbejdsmiljø, men det synes jeg, at vi har arbejdet på i mange år. Og jeg synes, at mange ledere gør det meget godt. Men samtidig er der sket det, at lederen selv har glemt sit eget arbejdsmiljø og somme tider arbejder dobbelt og går ind og dækker, hvis der er mangel på vagter og tænker ikke nok på sig selv. Stressforebyggelse. Der har jeg meget brug for nye ideer, hvad er det der rykker. Vi ved jo godt, hvad det er for noget der giver stress og vi ved også, hvordan billedet ser ud i Danmark og hvilke grupper, men sådan nogle konkrete eksempler på her rykkede det. Det er jo ikke nok bare at sige uhmm balance mellem krav og ressourcer. Men nogle konkrete ting. Jeg mener, at Arbejdsliv tit har nogle gode eksempler. Gode artikler man kan bruge sådan i kursussammenhæng. Selvom folk ikke skulle have særlig mange forudsætninger, så er de gode at læse, jeg kan nemt gøre dem spiselige. Grunden til at jeg deltog i årsmødet, det var bl.a. pga. et ganske bestemt oplæg. Jeg havde inviteret en af oplægsholderne ud på en temadag, hvor vi snakkede om tid. Det tænkte jeg, det er virkelig interessant, det er ikke nødvendigvis, hvor meget vi sal nå inden for et afgrænset tidsområde i vores arbejde, men også hvordan rytmen er. Signe: Var det Henrik? Ja, det var Henrik. Jeg tænkte, yes, det er interessant, for hvad er det for noget, der forstyrrer os, hvad er det for noget. Det er tit, når jeg kommer ud på en arbejdsplads, så lytter jeg nærmest efter, hvordan er det at være her og det har noget med de rytmer at gøre. Selvfølgelig hvordan planlægger man arbejdet, men også med hvordan får vi egentlig brugt den tid som vi har tilrådighed. Det er interessant i forhold til mine interesseområder omkring stressforebyggelse. Ændre på den der arbejdsrytme. Kan man gøre den mere flydende? Så man ikke skal tusind ting på en gang eller er det for hektisk eller. Det var spændende. Det var nyt. Det ville jeg gerne høre noget mere om. Og jeg tror også der er lavet et større forskningsarbejde omkring det. Det skal jeg simpelt hen bare læse noget mere om. Hvis man skal ind og løse nogle problemer på en arbejdsplads, så komme ind med en ny indfaldsvinkel og komme til at tænke på en anden måde. Fordi arbejdsmiljø tænkning bliver tit meget traditionel, man griber i de samme håndtag, men det var spændende det med tid. Mika: Hvordan beskæftiger I jer med arbejdsliv i det daglige? Signe: Emnemæssigt eller konkret? Mika: Konkret. Signe: Helt konkret for mig er noget med at skabe præcedens for hvad arbejdstilsynet må give af påbud og ikke give af påbud i klagenævnet for eksempel. Være med til at afgøre sager. Det er et element, men så er det også, jeg sidder i en

163

masse brancher, eller primært i et pt. en brancheorganisationsråd som laver vejledninger og aktiviteter i det hele taget rettet mod virksomhederne, hvor de kan få hjælp til at håndtere deres arbejdsmiljø. Det er sådan meget arbejdsmiljø, men i virkeligheden så oplever jeg også at mange af de. Meget af det materiale der bliver lavet bliver også bredere og bredere jf. de der diskussioner vi har haft om arbejdsliv, så det handler også om trivsel og vi har også lavet en om rekruttering og den gode samtale. Den gode, den vanskelige, den et eller andet samtale. Eller hvad var det den blev til? Sådan noget med trivselssamtaler for eksempel. Lisette: Den svære samtale. Signe: Jamen, den kan både være svær, god og vanskelig (henvendt til Lisette). Vi har haft sådan et lille projekt om, det var en vanskelig fødsel. Hvad hedder det, så sådan noget med noget konkret materiale og så også konkret materiale til vores medlemmer på vores hjemmeside. Så både sådan noget med at skrive og være politisk og have nogle holdninger til noget regulering og udmøntning af den regulering, sådan virkelig hele vejen igennem, sidder jeg og arbejder med. Men det er meget arbejdsmiljø, men det er også trivsel, fordi det er også worklife balance og det er social kapital og det er produktivitet og det er lederens egne udfordringer. Ja, det var konkret. Svend-Peter: Ja, skal jeg fortsætte (rækker hånden op). Jeg nyder det store privilegium at operere på to niveauer – dels på det overordnede niveau i samarbejdsnævnet, hvor jeg arbejder sammen med en sekretær fra LO, der hedder Lone Jakobsen forbereder dagsordenen, vi har to møder om året, hvor vi sidst, som jeg allerede har nævnt tog beslutningen om at lave et projekt om de skjulte produktivitetsreserver – et nyt værktøj for samarbejdskonsulenterne. Og det giver mig stikordet til at sige, at jeg også er samarbejdskonsulent. Og det betyder at jeg er konsulent for samarbejdsudvalg på virksomheder som ønsker min tilstedeværelse sammen med en kollega fra LO siden. Og der er ca. 70 aktiviteter om året, altså 70 samarbejdsudvalg som leverer konsulentbistand og det er, hvorfor kommer vi så derud. Ja, det er alt lige fra at få et samarbejdsudvalg etableret til aat få et samarbejdsudvalg i gang og til at løse psykiske arbejdsmiljøproblemer og informere om samarbejdsaftalens juridiske indhold. Og der henter jeg jo min praktiske erfaring ved at se på, hvad er det der brænder på ude i virksomhederne og tager det så med op i samarbejdsnævn sekretariatet, hvor vi så kan håndtere det. Og så endelig, som jeg også har nævnt tidligere, arrangerer kurser, kompetenceudvikling for vores 15 samarbejdskonsulenter, og jeg har allerede nævnt at vi skal på kursus, jeg tror vist det er fredag. Hvad vi ellers har lavet sidst vi var sammen, da var vi i USA lige da krisen var begyndt og besøge det amerikanske arbejdsministerium for at høre på, hvordan de prøvede at holde liv økonomien derovre. Så deltog vi så i et konkret kursus i Philadelphia, hvor der er to konsulenter, som vi tidligere har været i kontakt med, som er amerikanere. Om systemteknologi og hvordan du benytter systemteknologi i dit arbejde sammen med som samarbejdskonsulent. Og det er sådan det der vekselvirkning mellem praksis og, jeg vil ikke kalde det politik, men fælle initiativer, som jeg beskæftiger mig med. Katrine: Jeg arbejder som sagt meget konkret med, lokalt, direkte, primært i forhold til at lave, det kan være at lave temadage for arbejdsmiljørepræsentanter og ledere og for tillidsrepræsentanter. Materialer til dem. Så er der også rigtig meget tid i forhold til at alle mulige ringer ind og har et konkret problem. Og det kan både være en leder eller arbejdsmiljørepræsentant eller en tillidsrepræsentant det kan også nogle gange bare være et almindeligt medlem. Og det foregår også oftest sådan at de ringer til en vores person sagsbehandlere, fordi de har et eller andet, skal ind til, er blevet kaldt ind til en sygefraværssamtale eller et eller andet tjenstlig samtale, og så finder person sagsbehandleren, der ud over det her personlige problem, er et arbejdsmiljøproblem og så ryger den så over til mig. Så skal jeg så prøve at finde ud af det. Altså vi giver ikke, vi rykker ikke selv ud som konsulenter, men prøver at hjælpe dem til, hvor de kan få hjælp. Ud fra et valg om, hvis vi skulle i gang med at ansætte erhvervspsykologer til at tage ud til alle de konflikter der er, så kunne vi ikke lave andet. Så det er meget på det niveau. Og så lidt i forhold til nogle arbejdsgrupper i kommunerne, vi har lavet den der leder apv, jeg sidder med i arbejdsgruppen om at få startet op og få fulgt til dørs og fundet ud af, hvordan samler man op det osv. Vi har lavet en vejledning i forhold til byggeri, nybyggeri og renovering af institutioner. Hvad skal man være opmærksom på i forhold til arbejdsmiljø og medarbejderinddragelse og alt sådan nogle ting, så det kan være sådan nogle ting, som jeg sidder med. Og så har vi så et arbejdspladsnetværk i BUPL Forbund, som jeg også er med i, som så er samlet fra alle fagforeningerne, dem der arbejder med arbejdsmiljø og med og alt sådan noget i hele landet. Så det er sådan på det niveau. Karen: Jeg tror allerede jeg har sagt, hvad jeg laver. Altså jeg laver temadage, jeg er bl.a. netop ved at arrangere en temadag, hvor vi har inviteret Cecilie Lynnerup Eriksen, som jeg synes er en meget dejlig filosof fra Århus til at tale om det meningsfulde arbejdsliv og hun har redigeret en bog, som jeg også synes er fantastisk god om det meningsfulde arbejdsliv. Vi er også ved at lave en super lækker temadag for ledere i arbejdsmiljø i det lokale miljøudvalg, hvor vi skal have -teori? i praksis, så jeg også synes er enormt spændende at få folk til at falde lidt til ro og komme lidt ind ad og måske ad den vej få fundet nogle nye ressourcer frem hos sig selv. Eller i hvert fald ikke blive forskrækkede, når

164

folk taler om, at give slip og åbne hjertet og sådan noget, det er faktisk nogle meget fine ord, synes jeg. Så det er sådan lidt nurse samarbejds eller nurse med organisationen og nurse lederne til udvikling og det synes jeg bestemt også har noget med arbejdsmiljøet at gøre i aller højeste grad. Signe og Katrine: (Ja). Lisette: Ja. Det er arbejdsmiljø. Karen: Ja, jeg har altid arbejdet med arbejdsmiljø med alle mulige ting, men det at. Det der ligesom at få mulighed for den der lidt mere eksistentielle dimension bragt ind på bragt på banen, det passer mig meget fint. Det synes jeg der er behov for i dag, når vi tænker på de problemer vi står over for i verden. Så er det vigtigt at give folk mulighed for at sidde lidt stille og tænke sig om. Lisette: Jamen, jeg bliver hele tiden også inspireret, men når jeg så kigger på, hvad jeg laver konkret, så arbejder jeg egentlig i hvert fald på tre niveauer. Det ene det er på individniveauet, hvor jeg kan have samtaler med stressede ledere eller medarbejdere. Eller lederne har brug for noget coaching i forhold til en forandringsproces eller på balance i arbejdslivet , det kunne være nogle af de temaer, som vi taler om. Og det er der hvor, kan man sige, selv er meget på banen. Ellers er jeg prøver jeg sådan i det arbejde jeg på i hvert fald at få lagt opgaven tilbage til virksomheden. Et er at jeg kan, jeg skal ikke gå rundt og være problemløser til evig tid i en eller anden virksomhed. Så arbejder jeg sådan på det jeg vil kalde på gruppeniveau, hvor jeg tit bliver kaldt ind, hvis der skal ske en eller anden slags forandring. Altså de skal lære at organisere sig på en anden måde, de skal lære at samarbejde med sig selv på en anden måde, eller samarbejde med andre grupper. Der skal ske en forandring i arbejdsopgaven og så kan de have brug for at få noget struktur på, hvordan skal en forretning foregå, hvad er det vi i forvejen er gode til og hvad skal vi lære og hvordan skal vi samarbejde fremover eller hvad det nu kan være. Men altså meget kørt på den måde, at jeg sådan lægger opgaven tilbage til dem. Hjælper dem med at kortlægge, hvad er vi gode til og hvad kan vi blive bedre til og hvordan skal vi gøre tingene på en anden måde. Det kan selvfølgelig også være sådan noget med en konfliktrig gruppe, hvor jeg sådan sidder og er medleder og får dem til at tale sammen eller på konflikthåndtering og mediering kan også godt være en konkret opgave. Det kan også være supervision. Det hedder jo mest supervision, når det er inden for det offentlige område. Jeg kan gå ind hvis det for eksempel er dagpleje pædagoger så gå ind og lave supervision, hvordan skal vores indbyrdes samarbejde foregå, hvordan får jeg afleveret en lidt ubehagelig besked og den slags supervision. Det kan også være coaching af mellemledere i en virksomhed, som skal blive bedre til at udveksle erfaringer og bruge hinanden på arbejdspladsen. Og så kan jeg også gå ind og lave noget på et lidt organisatorisk niveau, hvis nu en virksomhed gerne vil lave en skriftpolitik, kan jeg give den gruppe de nu har valgt til det noget sparring på, hvordan gør man det og det kan være arbejdsmiljøgruppen det kan også være en gruppe de bare har nedsat til at have den der opgave, så det er noget med at give dem noget sparring, men især gå ud og undersøge på, hvordan skal de ligesom bliver effektueret til at sætte det i værk og hvad vil de for os. Og så tilbage til –emperien? Altså så snart vi kan komme af sted med at få den ide plantet, så synes jeg simpelt hen at det har en effekt, at der kommer interesse på den der mellemleder og at de får set på denne del af arbejdslivet. Fordi som jeg tror, jeg har sagt før, det tror jeg ikke altid de er lige gode til. Og jeg synes somme tider at jeg kan løse organisatoriske problemer, at lederne får fokus på, hvad er det der fungerer for dem og for deres medarbejdere og deres rolle i den store organisation. Det synes jeg, det er sådan for mig en vigtig indfaldsvinkel, det er at sætte fokus på det som præger mellemlederen, måske chefer. Så er det et andet slags arbejde, hvis vi ligesom er højere oppe i organisationen individuelt end hvis det er direktører, der skal have noget coaching på deres rolle. Store forandringer kan jeg også være sparringspartner på, hvis man finder ud af at man vil lave en helt ny struktur en ny organisering på en arbejdsplads. Men jeg ser mig selv som parringspartner og ikke den som går ud og fortæller, hvordan skal tingene foregå. Jeg har erfaringer nogle andre steder fra, nu skal i høre, hvad der passer bedst til jer. Så jeg tror nok, at min hovedopgave, er sådan noget med at få sat dem i gang i virksomheden og de så selv kører arbejdet videre. Jeg ved ikke om det var konkret nok, men det ligesom fordi jeg laver så mange forskellige ting. Mika: Jo, tak og til CSA og til TfA som det egentlig skal handle om. Så først hvis I lige vil fortælle om, hvordan I kender til henholdsvis CSA og TfA? Hvordan har I stiftet bekendtskab eller hvilken kontakt har I nu? Katrine: Jeg var til et årsmøde for tre år siden, men jeg kan faktisk ikke huske, hvordan jeg fandt ud af det skulle være der. Jo, det er da rigtig, det var arbejdsmiljøkonsulenterne i BUPL Forbund havde tilmeldt sig, og så kunne den ene af dem ikke alligevel, og så fik jeg hendes plads. Det var sådan. Og jeg tror det, og det der handlede om noget med sygefravær, og det synes jeg var rigtig rigtig inspirerende bl.a. fordi de vendte, man fik vendt nogle ting på hovedet, de havde en ovre Claus D. Hansen der havde været med i et projekt om sygenærvær og hvad det betyder at folk går syge på arbejde og det var så bl.a. og det var så mere inden for dit område (peger på Sven-Peter), hvor de havde lavet nogle arbejdsmiljøundersøgelser, som viste sig, at de giver 10 procents produktivitetstab, at folk går syge på arbejde. Altså

165

både den direkte at de selv yder mindre og at de ender med langvarige sygeperioder samtidig med at de smitter kollegaer osv. Og det har vi brugt rigtig meget i vores, altså sygefraværet er en helt stor ting formentlig alle steder men i hvert fald inden for vores område også og alt det her med sygefraværspolitik og der skal laves institutionerne og sygefraværssamtalerne, men få den vendt lidt på hovedet og sige, prøv lige og hør her, sygenærvær det er altså nærmest lige så stort et problem som sygefravær. I skal give folk lov til at blive hjemme, når de er syge, fordi ellers så går det galt ikke. Og det blev jeg som sagt vældig inspireret af, og brugte det rigtig meget, og derude kunne man så skrive sig op som abonnent på tidsskriftet, og det gjorde jeg så og har været det siden og har så også været til et årsmøde siden, tror jeg. Kunne desværre ikke i år. Lisette: Jeg har sådan en mangeårig relation til CSA. Jeg tror egentlig, at det startede med, at jeg havde nogle BST kollegaer, som var med til at etablere CSA i sin tid, og så skulle der skrives artikler, og det var vi så, var der nogle, så på en eller anden måde har det så været personkendskab, der gjorde, at jeg kom til at kende det. Og så synes jeg jo, at så begyndte jeg at møde op til nogle årsmøder ikke dem alle sammen men engang i mellem, synes rigtig godt om det senere, og synes det var rigtig godt at møde nogle andre mennesker osv. Men det er sådan personkendskab, der gjorde, at jeg kom til at kende til det. Og så har der været sådan, så har jeg fulgt op, for jeg synes, det var et godt blad eller tidsskrift og gode møder og man kunne altid finde nogle emner, der interesserede. Men det er sådan fra tidernes morgen, der har været et kendskab der. Sven-Peter: Jeg er først kommet i kontakt med CSA her på det sidste årsmøde og TeamArbejdsliv kender jeg lidt som ansøger til projekter i strategisk arbejdsmiljøforsknings udvikling. Men det er meget overfladisk, jeg har ikke nogle ansigter på, heller ikke på CSA og det vil jeg gerne have. Og der kan jeg forstå, at I har et blad, som jeg heller ikke abonnerer på, det skal jeg så, det må jeg få Karen: Det må du overveje. Sven-Peter: Ja (Alle griner) Sven-Peter: Så jeg er ny interessepart i forhold til CSA. Lisette: Det er virkelig billigt og meget meget godt. Sven-Peter: Ja, det kan jeg høre, når I taler om det. Jeg er også overbevist allerede. Karen: CSA – hvad er det nu det står for? Mika: Center - Signe: - for Studier i Arbejdsliv. Karen: Og det er det forskningssamarbejde, der er på RUC ikke også? Signe: Nej, det er det ikke. Sven-Peter: Nej, det er noget tredje. Signe: Nej, de hedder noget andet. Sven-Peter: Cava Signe: Nej, Cavi. Sven-Peter: Cavi nå. Signe: Det er et forskningsprojekt. Det er et modstykke. CSA er en forening til fremme af viden om arbejdsmiljø dybest set, som udgiver et blad, som hedder –

166

Mika: Tidsskrift for Arbejdsliv. Signe: Tidsskrift for Arbejdsliv, Karen: Ja. Signe: Som kommer fire gange om året. Karen: Der er vel ikke rigtig nogle som er fuldtids i CSA, vel? Signe: Nej, det er frivilligt. Karen: Det er frivilligt basis. De arbejder, det er folk der arbejder andre steder. Mika: Det er en forening. Signe: Men det er en forening. Lisette: Men det bygger vel også meget på, det er jo sådan meget centreret omkring RUC det hele. Sven-Peter: Ja, det er RUC studerende der bevirker det. Signe: Forskere. Mika: Det er primært forskere. Sven-Peter: De har i hvert fald studerende i det. Karen: På forrige årsmøde der lød det som om der også er en del studerende inde fra KU. Signe: Ja, fra sundhedsvidenskab. Karen: Fra sociologi eller var det en underafdeling. Sven-Peter: Sundhedsvidenskab Signe: Sundhedsvidenskab. Sidste år var det skygge det der skyggetema der, det var inde på KU. Karen: Og der lød det som om, at der var en del af dem, der også er med i CSA. Altså. Signe: Ja. Karen: Af dem der var der. Signe: Men jeg har sådan set også kendt CSA lige siden jeg studerede, tror jeg. Men sådan lidt perifert fordi, som I siger, det har været meget centreret på RUC og Helge Hvid og Claus T. Og Henrik har været meget aktive omkring det. Og Henrik og Helge Hvid har vist været redaktør i rigtig mange år, jeg ved ikke om han er det lige pt. Men han har været. Men det har været sådan lidt. Jeg vidste godt, det var der, men et eller andet jeg har ikke haft så meget med det at gøre. Men så har vi der hvor jeg arbejder i Lederne, der har vi abonneret på det. Og jeg må tilstå, at jeg rent faktisk ikke ved om vi pt. abonnere på det? Men vi har i hvert fald abonneret på det i et stykke tid. Og så har jeg været til de to sidste årsmøder og det var altså primært pga. temaet vil jeg sige. Altså det var indholdet at vi kom efter, kan man sige. Men det er også sådan et, det skal man ligesom komme til agtigt. Altså nå nu kommer årsmødet, det skal vi jo til. Altså næsten uanset, hvad det er. Ikke fuldstændig men alligevel sådan et eller andet, det skal man da komme til. Lisette: Jeg havde det også meget i starten, at så var det meget temaet jeg gik efter, det har det måske også været de sidste par år, men samtidig sker der det, at man møder nogle andre som beskæftiger sig med arbejdsmiljø og derfor så er det, sådan god erfaringsmæssigt.

167

Katrine: Det synes jeg også, hvad var det, det hed sidste år, var det skyggesider eller sådan noget? Signe: Ja. Katrine: Først så tænkte jeg sådan, hvad i alverden skal jeg bruge det til? Men så tænkte jeg, nu møder jeg op fordi at jeg, det er meget sådan i dagligdagen så er jeg den der arbejder med arbejdsmiljø. Så det er meget rart, som man siger at komme ud og møde nogle andre arbejdsmiljønørder. (Flere griner, smiler) Katrine: Og så ligesom få lov til at sætte det som det vigtigste her. Men så oplevede jeg så, da jeg kom. At under den der mærkelige besynderlige overskrift, så var der bl.a. en workshop om unges risiko for at få arbejds altså få en arbejdsskade. Det var sådan helt. Nåå jamen altså. Signe: Det var jeg også til. Katrine: Ja. Det var rigtig rigtig spændende ik. Sven-Peter: Det er der i morgen? på NFA. Signe: Ja, det er der. Katrine: Jeg bruger meget årsmøderne til dels og møde andre men så også både årsmøder og tidsskriftet til at få noget inspiration. Det er måske nogle gange lidt for abstrakt eller langhåret eller hvad man skal sige, til at jeg kan bruge det direkte, men altså det er ikke sådan at jeg lige kan gå ud og præsentere for en pædagog og sige værsgo. Der er vi mere bare sosu, der laver nogle konkrete redskaber ik. (Lisette nikker) Katrine: Men det er meget godt til at få sat tankerne i en anden sammenhæng. Som sagt for eksempel det der med sygefravær. Få den vendt om og få noget inspiration. Nåå ja det der kunne man også se på, det kunne man også tænke. (Flere nikker og siger ja. Signe peger på Karen) Karen: Jeg synes, ja, jeg synes, det er spændende ved arbejdsmiljø og det at have været arbejdsmiljø professionel har været den tætte sammenkobling der har været mellem ens praksis som arbejdsmiljøprofessionel konsulent eller hvad man nu har været og så den forskning der har fundet sted og der har jeg synes at det at komme ud til NFA hvor jeg selv også var nogle år som projektansat har været spændende men hvor jeg har set det NFA og den meget empiriske forskning de har derude, der har jeg så set det her som mere RUC orienteret og det ligesom har været for at få de to forskellige videnskabs teoretiske holdninger til arbejdsmiljøforskningen at jeg har opsøgt begge steder både NFA og så det her RUC dominerede fællesskab med mere kvalitativ indgang og sådan nogle ting som jeg synes har været væsentligt at det som RUC har stået for i modsætning til NFA. Så når jeg er kommet, så er det altså virkelig fordi at jeg synes det har været spændende at høre de forskningsresultater som der så er blevet luftet. Som du også siger (peger på Katrine) der er sikkert nogle forskere, der har lavet det der om skyggesider. Katrine: Ja. Karen: Og det er spændende at høre det fra den synsvinkel, fordi det er ligesom det der har båret ens engagement i arbejdsmiljøarbejdet frem det har været at der også har foregået forskning sideløbende. Lisette: Jeg tror faktisk nu hvor du siger det der, for jeg kommer faktisk også til de andre arbejdsmiljøkonferencer. At CSA er et af de steder, hvor de er bedst til at kombinere teori og praksis. Karen: Ja, det synes jeg. Lisette: Fordi det synes jeg at jeg efterlyser rigtig mange gange . Det helt fedt med den der teori og hvordan kan jeg så få den plantet om, når jeg skal ud og fungere og så står forskerne med store hornbriller på, så tror jeg faktisk at CSA er et af de steder, hvor det kan lade sig gøre og kombinere teori og praksis.

168

Signe: Jeg synes, det der var interessant. Ikke ved årsmødet sidste år, men forrige år – det med skyggesiderne – det var at der også var nogle andre end dem, de sædvanlige fra RUC og NFA. Altså at der faktisk kom noget fra, nogle fra folkesundhedsvidenskab og der kom nogle fra psykologi. Så man fik sådan en ny vinkel på fordi altså nu kender jeg alt hvad de laver af forskning på RUC og NFA så det er meget rart at få en anden vinkel på, så man bliver udfordret. Og det er også dejligt, når der kommer nogle fra CBS for eksempel, sådan så man får vendt tingene lidt og får en anden synsvinkel, syn på det som man synes selv er selvfølgeligt ik. Så jeg synes, det er godt hvis det er. Hvis man går bredere ud og får andre vinkler på og får andre. Fx social kapital det er jo meget nyt og spændende osv. men de har jo altså arbejdet med tillid og tillidsbesiddelse inden på CBS i hundrede år, ik. Så det er jo overhovedet ikke nyt, det er jo - Karen: Bare noget vi tror. Signe: Bare noget vi tror, ik. (Flere griner og smiler) Signe: Bare fordi vi ikke har set det før selv ik. Jeg synes det er spændende at få nogle andre, som har nogle andre vinkler på det samme. Katrine: Der havde de også, altså på den der første det første møde som var noget med syge og sygdomsfravær, der var der også bl.a. nogle, en der havde lavet et projekt, jeg tror det var en ph.d.-studerende og noget, hvordan læger henholdsvis socialrådgivere i kommunen ikke kan snakke samme, hvis man nu skal sige det sådan. At lægen ville sygemelde en person og så vil de ikke fra kommunen, de vil ikke anerkende at vedkommende er syg og give sygedagpenge og der er så den der konflikt, som simpelt hen er, hvor er det det går galt i denne her? Altså der var sådan nogle meget forskellige vinkler netop altså. Det var så en ting og så var der så ham her, der havde lavet noget med sygefraværs og så var der en der havde, så var der Tage Søndergaard som havde sådan noget med noget mere overordnet, som hvad betyder henholdsvis sygefravær i forhold til, hvis man i stedet for presser dem til at de skal på førtidspension. Han havde sådan en eller anden pølse, som man kunne presse i den ene ende eller midt på eller i den anden ende, men så et eller andet sted gav resultatet det samme, så endte det med at være det samme Så det der med at det netop, at det bliver meget forskelligt, det synes jeg, og så lidt tid til at man at man så kunne gå i grupper og komme fra vidt forskellige baggrunde, og sige, hvad tænker du om det? Lisette: Ja, det er rigtig. Signe: Ja, og så er det ikke så stort som Nyborg Strand? Så det er sådan man kan nå og overskue. Karen: Ja, det er dejligt. Lisette: Jamen det er rigtig det er overskueligt. Signe: Det er overskueligt. Selvom der er mange, så er det overskueligt. Og man møder nogle andre. Flere: Ja. Mika: Har nogle af jer besøgt CSA eller TfA’s hjemmeside? Og evt. hvis I har, hvad synes I om den? Lisette: Jeg har ikke været der for nylig. Mika: Nej. Lisette: Men det er som regel, at jeg går ind, når jeg skal finde noget om et eller andet emne, og så kommer jeg ind på Tidsskrift for Arbejdsliv ik. Så jeg har ikke været derinde. Katrine: Jeg tror, jeg var der for et par år siden. Der kunne jeg ikke finde noget som helst. Mika: Okay. Katrine: Altså det var efter et årsmøde og jeg ikke finde papirerne fra årsmødet, de var åbenbart ikke lagt på endnu Signe: Det var de nok ikke.

169

Katrine: Så tænkte jeg, så prøvede jeg, jeg kunne heller ikke finde dem fra årsmødet året før. Jeg kunne stort set ikke. Jeg tror, jeg kunne finde der, hvor man kunne abonnere på tidsskriftet, og det var det. Signe: Det er jo også vigtigt. Katrine: Altså det var sådan lidt nåå så. Og så tror jeg simpelt ikke, at jeg har, altså den blev ikke sat på som en favorit, lad os sige det på den måde. Det var ikke sådan, at jeg tænkte, den må jeg have på, den kan jeg ikke undvære. Så jeg tror simpelt hen ikke, at jeg har været der siden. Mika: Så I har ikke været inde og søge artikler eller? (Sven-Peter ryster på hovedet) Mika: Nej. Signe: Jo, jeg har været inde og søge artikler, men og jeg fandt vist også det, jeg ville have. Men så var det for nyt til at jeg måtte hente det. Og så kunne jeg ikke lige finde vores kodeord eller et eller andet, så jeg fik ikke hentet det jeg skulle bruge. Men så det var sådan lidt. Men jeg fandt, at det var der. Så langt så godt. Sven-Peter: Jeg går altid ind på NFA’s hjemmeside, hvis der er noget, jeg skal vide. Den er fantastisk veldisponeret. Mika: Ja, okay. Sven-Peter: Det er et godt forbillede for CSA, hvis jeg sådan skal prøve på at komme med lidt. Signe: CSA er på frivillig basis, det er NFA ikke helt. Sven-Peter: Hvad siger du? Signe: Jeg siger, NFA de har lidt flere ressourcer end CSA. Sven-Peter: Ja ja, men derfor kan man jo godt sætte det op som et mål. Signe: Ja. Sven-Peter: For en hjemmeside, for en god hjemmeside. Signe: Ja. Mika: Pga. tiden hvor vigtigt er det for jer at have medindflydelse i forhold til CSA og TfA? Katrine: Det er ikke specielt vigtigt. Sven-Peter: Det er ikke. Katrine: Altså jeg synes det er fint, hvis de lytter til det man. Altså hvis de også deltager, når der er årsmøde. Så deltager de jo også i de forskellige diskussioner og workshops, og så tænker jeg, at der lytter de sikkert til, hvad er det, der rører sig, hvad er interessant og sådan noget. Jeg har det egentlig lidt sådan, at jeg håber, at de lidt har den der rolle, som dem der kan fortælle mig, hvad det er, jeg ikke ved. Altså fordi der er jo en masse ting, som man endnu ikke ved, at man ikke ved. Signe: Ja, det er rigtigt. Katrine: Og der ser jeg egentlig, at det er en af deres opgaver også, det er at få sat fokus på de her ting. Altså hvis jeg skulle have medindflydelse på, hvad de laver og hvad de skriver artikler om, ja men så ville det jo bare gå i den der (armbevægelse – tunnelsyn). Så får jeg ikke det der (brede syn) bredt ud. Nye tanker, nye ideer, nye vinkler. For dem

170

kender jeg jo ikke. Altså så ville de jo ikke være nye, havde jeg nær sagt. Så jeg synes faktisk ikke, det er ikke et must for mig at skulle have medindflydelse. Sven-Peter: Medindflydelse det er jo et politisk begreb, og jeg opfatter det ikke som en politisk organisation, men som en organisation der er båret af faglighed og interesse for sagen og det er så en dialog du går ind i og bruger tid på og det er så den medindflydelse du har, hvis du vil kalde det, jeg vil bare ikke kalde det medindflydelse, jeg vil kalde det gensidig inspiration. Signe: Mm, altså jeg har det også sådan lidt, at jeg tænker, at hvis man har lyst til at få medindflydelse på CSA, så kan man jo bare gribe knoglen og tage fat i dem, som sidder i det, så kan man garanteret få lov til at få medindflydelse helt konkret ved at skrive en artikel eller et eller andet. (alle griner) Sven-Peter: Løse en opgave Signe: Ja, løse en opgave Katrine: Det kunne også være hjemmesiden Signe: Ja, det kunne også være hjemmesiden, så jeg synes fokusgruppeinterviewet er jo også et tegn på medindflydelse ikke, så jeg synes det er fint. Det element af medindflydelse der er. Jeg oplever ikke at det er lukket. Mika: Det er fordi et af deres mål er også at lave nogle faglige cirkler, og som du siger mere inspirationssparring i stedet for medindflydelse, er rigtig nok, det kunne man godt sige, er mere politisk. Men deres Lisette: Det er jo en rigtig god ide. Signe: Ja. Mika: Ja. De overvejede bare, det er også et af deres mål at stå bag sådan nogle faglige cirkler, skabe-udvide netværket, skabe mere tværfaglighed. Ja. Lisette: Ja, den del er. Mika: Men hvad - Signe: Men skulle det være konkrete fysiske eller skulle det være netbaseret? Eller begge dele? Mika: Altså det har de lagt sådan lidt åbent ud, hvis der var et behov, så vil de måske gerne skabe en platform for det eller interesse. Karen: Men derfor skal der ligesom stadig være nogle, der melder ud, er der nogle der har lyst til at være med i det her, i denne her gruppe ikke? Karen: Og det ville da være dejligt, hvis der var sådan nogle her. Her er der en gruppe, man kan gå ind i. Signe: Er det ikke bare et spørgsmål om at lave en gruppe på LinkedIn, og så kalde den Center for studier i Arbejdsliv? Og så er det selvfølgelig spørgsmålet, hvor mange ressourcer man skal bruge for at sætte diskussioner i gang, men altså sådan som den der hedder Arbejdsliv lige pt., den fungerer jo fint. Altså der er faktisk diskussioner og folk giver respons på de ting, der bliver slået op osv. Det synes jeg fungerer fint. Karen: Altså hvad er det for en? Signe: LinkedIn, der er sådan nogle grupper. Karen: Nåå ja okay. Ja ja.

171

Signe: Med arbejdsmiljø og Center for Studier i Arbejdsliv kunne jo sagtens lave sådan en lignende det. Spørgsmålet er, om man har brug for og lyst til at få noget mere forpligtende? (mumlen) Signe: Det er jeg ikke, så tror jeg mere at så kunne indholdet netop være nu kommer der et nyt nummer af Arbejdsliv eller nu er der kommet en ny artikel eller et eller andet, så man ligesom bruger det man laver i forvejen. Lisette: Jeg tror, jeg har det, helt personligt har jeg det sådan med CSA, at jeg synes der er så mange forskellige ting, hvor jeg engageret og involveret og skal være ansvarlig. Når jeg møder op til det her årsmøde, så tænker jeg, yes, (én griner, bekender ja) nu skal jeg lytte, nu skal jeg diskutere. Det er sådan et sted, hvor jeg kan møde afslappet op. Og jeg ved godt, at der ligger så noget arbejde på andres skuldre, men det er sådan et frirum for mig at møde op på CSA. Katrine: Jeg tænker sådan, det skulle ikke være sådan et netværk, der hed, Arbejdsliv. Altså så skulle der være fordi man sagde, der er et eller andet helt fokuseret her, er der nogle der vil være med i et netværk, der arbejder i forhold til sygefravær for eksempel. Det kunne godt være interessant. Altså det skulle være helt fokuseret på nogle helt konkrete temaer, det kunne jeg godt forestille mig kunne være interessant og få lavet sådan lidt mere kontinuerligt, eller hvad skal man sige samarbejde mellem praktikere og teoretikere. Altså man behøver ikke sidde her og love, at det går man ind i, hvis de opretter det, man skal passe på med, hvad man lige pludselig har bundet sig til. Lisette: Altså, men jeg kunne godt forestille mig sådan et eller andet, og nu hvor der bliver efterlyst det med det konstruktive samarbejde mellem teoretikere og praktikere. Hvis nu vi satte nogle forskere, og der var det, at jeg plejede at sige til forskerne på NFA, hvor jeg arbejdede, det kunne være rart, hvis der var sådan et baglokale, hvor de engang imellem inviterede praktikere ind, ikke? Og sige, nu er vi kommet så langt, kan det bruges til noget, eller hvad siger I? Signe: Det hedder følgegrupper. Lisette: Jaaer, men ikke sådan. Jeg tænker faktisk sådan, at man bliver lukket ind i et baglokale og så diskuterer tematikken og så går man igen, ik. Karen: Jeg synes, at de har prøvet på det. Jeg kan huske engang på NNF eller NFA, da det stadigvæk hed AMI, der var der da sådan et møde, hvor man inviterede praktikere og. Lisette: Men der var vi så mange mange mennesker, ik. Karen: Jaa. Lisette: Altså, og så når man kommer med forslag. Nej, men det kan alligevel ikke rigtig lade sig gøre, og det har de ikke ressourcer til og sådan. Signe: Det er de der formidlingsmøder. Karen: Nej, men jeg har også været på en temadag engang, men jeg synes, det har været et tilbagevendende tema i hele mit arbejdsliv at have det der samarbejde mellem praktikere og forskere. Og jeg har aldrig rigtig nogensinde fundet løsningen på det, hvad det egentlig er, der skal til, vel? Andet end at dem der gerne vil forske, de må sørge for at få deres kontakter til praktikere for overhovedet for ikke at blive virkelighedsfjerne ikke også. Lisette: Men jeg kunne også forstille mig noget den anden vej rundt. Karen: Ja, hvor praktikere kunne stille forslag til forskere. Lisette: Altså, da jeg som arbejdsmiljøkonsulent i KC Esta? kom i-løb ind i et helt konkret problem, og det var, det tilhører jo en tidligere teknologi, men vi løb ind i det mystisk, mærkelige at kvinder der var venstrehåndet fik nogle bestemte problemer, der var et eller andet. Jeg tænkte, det kunne, hvis jeg havde tid, så ville jeg sætte mig ned og blive klogere, men det har jeg ikke tid til nu. Og det kunne have været, hvilket som helst andet problem. Kunne man så ikke sige, linket til forskerne, hvad tror I her, er det noget, man kunne blive klogere på eller interessere sig for? Og hvis de så siger, der er ingenting der, så var det det. Men altså noget den anden vej også.

172

Signe: Det der er problemet med det der den anden vej, at der er så lang intens tid? Ik. Lisette: Ja, jeg ved det godt. Signe: Altså, jeg har en god ide, fint det synes jeg er rigtig spændende, det vil jeg gerne gøre noget ved, du får svaret om tre år. Karen: Men det er jo betingelsen. Signe: Jamen, det ved jeg godt. Lisette: Men det kunne også være, okay, at det som jeg har gået og tumlet med helt alene som praktiker et par år. Jamen, hvis der var nogle, som ville tage sig af det, fordi de synes det var vigtigt, ik. Og det kunne godt være, at det kunne vare i tre år, jeg får ikke hjælp til det, men så kunne det være at nogle andre kunne få hjælp til det. Altså, den slags samarbejdscirkel en gang om året. Karen: Altså, jeg tænker helt konkret, når jeg sådan tænker tilbage på mit arbejdsliv, så ved jeg for eksempel, at jeg på et eller andet har været med til at stille nogle forslag til at der skulle forskes, det var inden for flytningsteknik igen ikke også altså. Og man skulle tage det op, hvad betyder det at lave motion for eksempel i arbejdstiden og hvad det at få en ordentlig instruktion af den form for instruktion af den form for flytningsteknik og den bedre end en anden. Og det er der, jeg har da oplevet, at det er sådan noget med at gå i gang med at forske i på AMI for eksempel. Det var, at man som praktiker, det er en helt anden verden den der forskningsverden og det tager mange år. (Lisette – ja…) Men hvis man vil og brænder for det, at så er der lige pludselig nogle forskere, der tager den ide til sig og så kører det igennem. Katrine: Altså, man kan evt. prøve at løbe det i gang ligesom det du (til Mika) formentlig er i. Altså at få nogle specialestuderende til at tage det op det. Jeg ved ikke om det eksisterer stadigvæk, men da jeg læste på universitet, der havde vi videnskabsbutikken som jeg arbejdede i (flere stemmer), som netop var, at man kunne slå nogle projekter op og så var vores opgave så at finde nogle studerende, der havde interesse for det her og som kunne gøre det som en del af deres studie. (flere – ja, uhmm, det er rigtigt) Simpelt hen afdække om det så er et halvt år og om det kun er på specialeniveau ikke, men det kan jo godt blive løbe en ting i gang kan man sige, at ligesom få afdækket, jamen, her kunne man rent faktisk gå videre med det her. Lisette: Ja, den havde jeg helt glemt. Den er jo rigtig god. Katrine: Altså den der tanke om (flere – ja) at man netop som praktiker eller organisation eller arbejdsplads eller hvad det nu måtte være, står med et helt konkret problem, som de siger, det her kunne vi faktisk godt tænke os, at der var nogle kloge mennesker, der kunne kigge lidt på det. Karen: Ja, kigge lidt på, jeg synes det har været, er blevet gjort. Sven-Peter: Vi er meget optaget i NFA, jeg sidder i deres Videnscenter som har kommunikation som specialopgave på bl.a. på deres hjemmeside og få de projekter, som bliver færdige i det strategiske arbejdsmiljøforskningsudvalg formidlet af forskerne. Og vi har det inde som fast rubrik eller fast krav, at de skal lave en formidlingsplan, når de er færdige, men det er svært. Det er meget meget svært. Og der har vi altså fra forskersiden en manglende evne eller lyst eller det kan også være, at der ikke er noget at formidle, hvad ved jeg. Men de formidler i hvert fald ikke til brugerne. Og dermed brugerne, det er jo først og fremmest organisationerne på arbejdsmarkedet, men også jer som praktikere. Og derfor kunne jeg da godt forestille mig, at den proces formidling af forskningsresultater til virksomhederne, det er jo dem jeg repræsenterer, og dermed også til jer, som servicerer virksomhederne. At når der stilles spørgsmål om CSA kunne være med til at slå hul på den byld der, således at viden og praksis kan komme ind i et tættere dagligt samspil. Jeg har lidt på fornemmelsen, at svenskerne har været gode til det, men de har selvfølgelig nedlagt deres arbejdslivsforskningsinstitution for år tilbage, ik. (en griner – ja, det gjorde de) men det betyder jo så også, at vi har fået masser af ledige svenskere, der står på spring for at komme i gang. Lisette: Ja, rigtigt. Ja. Sven-Peter: Fordi vi har stadig sådan en åben tilgang til arbejdslivsorientering, ik. Så hvis jeg skulle foreslå noget, så skulle det være at få og katalysere samarbejdet mellem praktikere og forskere og inden for arbejdslivsområdet.

173

Signe: uhm, det var da en meget god slutreplik. Sven-Peter: Hvad siger du? Signe: Det var da en meget god slutreplik. Mika: Tiden siger at desværre. Men mange tak fordi I kom. Signe: Ja, selv tak. Mika: Og det var interessant. Jeg har lige… Sven-Peter: Fik du nået, hvad du skulle? Signe: Fik du svar på det, du skulle? Mika: Jaaeh. Altså jeg havde lige et par spørgsmål til, men der er nogle der skal gå og sådan noget så. Altså det var mere, lige her på falderebet, hvis I havde nogle ting, som I synes, og som I havde bemærket, som CSA eller TfA kunne gøre bedre? Nogle punkter hvor det måske falder lidt igennem? Sven-Peter: Det tør jeg ikke sige. Karen: Altså, jeg tænkte lige på, da vi sad, da du begyndte at nævne LinkedIn og sådan noget lignende. Og jeg tænker på min datter, der bruger jeg ved ikke, hvor meget tid på og debattere på Facebook, for hun er sådan også aktiv journalist, så hun bruger virkelig det som et medie. Det ville da være, hvad med Facebook? Hvad med at bruge det? Som sådan et lidt mere folkeligt medium og lave en gruppe der. Altså hvis de lavede en gruppe under CSA hvor de lagde ting og sager ind på og debatterede der? Altså jeg bruger ikke selv Facebook, men jeg tænker bare på, er det ikke noget der, hvis man skal have fat på nogle nye unge, engagerede både forskere og praktikere inden for arbejdsliv? Signe: Spøgsmålet er, om det er LinkedIn eller om det er Facebook, de er på. Lisette: De er begge steder. Signe, Ja, jaaeh, nogle er begge steder. Lisette: Ja, ja, vi har diskuteret det meget i, hvad hedder det, jeg sidder i med i vores organisationspsykologiske gruppe og der har været mange modstandere af, at man skulle gøre sådan noget, som at gå på Facebook. Men nu er det blevet besluttet efter at folk har set, hvad det handler om. Vi så, der er både en gruppe på LinkedIn og der er en gruppe på Facebook, og der bliver sendt nyhedsbreve ud, og ligesom man spreder meget, og der er nogle, der læser nyhedsbrevet og nogle er alligevel inde på Facebook hver dag, og vil måske klikke ind på, hvad organisationspsykologerne debatterer for nylig. Så jeg tror faktisk at man skal sprede sig lidt. Og jeg tror, at der er mange kloge, unge mennesker som også lige er omkring Facebook og måske lige kunne finde på at kigge ind, fordi det er noget, der interesserer dem. Signe: Altså, alene sådan noget med at sige, nu er der kommet et nyt nummer af Arbejdsliv. At få det ind på LinkedIn eller eventuelt Facebook. Altså, så fordi så ser man det meget mere, så er der meget større chance for at vi ser det end at, altså ellers er det usynligt, at det er kommet, altså med mindre man abonnerer på det i forvejen. Så der er et eller andet, som de kan fange en, så kunne det jo være. Katrine: Ja, så er der rigtigt mange, der vil bruge det formentlig. Med så at sætte det på at sende det ud til en hel masse venner, der er interesseret, at nu er der kommet. Altså det bliver nemmere, hvis de i forvejen ligger der. Signe: Og der er rigtig Katrine: Så man bare lige kan trykke – del – eller hvad det nu hedder. Signe: Ja, og der er rigtig mange grupper på LinkedIn, som er interessante i forhold til arbejdsmiljø og arbejdsliv, hvor man man, altså jeg har selv brugt det i forhold til nogle ting, jeg har skulle af med at lægge det ud-op. Og det er ikke fordi, altså på LinkedIn liker man ikke så meget, som man gør på Facebook. Så man kan ikke rigtig se, om – man kan

174

godt like på LinkedIn, men der er ikke så mange, der gør det. Ej, det er sådan noget man gør på Facebook. Men uanset om man kan se, om der er mange, der har set det eller ej, så når man så snakker med folk, så er der faktisk mange, der har set det. Fordi man er med i en eller anden gruppe, så får man jo besked, når der kommer nogle nye ting, når der kommer nye diskussioner. Så hvis der kom en ny diskussion om, at nu har CSA at nu er der kommet et nyt nummer af TfA, eller nu er der kommet-det næste årsmøde handler om det her, eller whatever. Altså arbejdsmiljøkonferencen har også været på LinkedIn i år og så nu er programmet kommet og det er i mange af de der grupper, at det ligesom er blevet promoveret, ik. For at ramme mange. Så jeg vil sige, det er nogle rigtig gode kanaler at komme ud – LinkedIn og Facebook. Lisette: Helt enig. Signe: Uanset om man så laver en gruppe eller ej. Lisette: Måske er det meget godt at lave en gruppe, så man lige får en mail om, at nu er der noget. Signe: Nå, men du kan jo bare putte det på en af de andre grupper. Lisette: Ja, det er rigtigt. Signe: Det er jo, hvad man lige synes er betimeligt. Signe: Ja. Signe: Det er også noget med ikke at sprede for meget. For jeg er med i fem grupper allerede og jeg får simpelt hen så mange af de der nyt fra nyt fra nyt fra nyt fra og til sidst så drukner det hele, så det der, hvis du laver endnu en gruppe, så får de spredt dem som allerede er på arbejdsliv og arbejdsmiljø i de to grupper, så får de spredt dem ud på en tredje gruppe. Lisette: Ja, for jeg tror nemlig på LinkedIn, der er sikkert noget, hvor man kan gå ind i for vejen, ik. Signe: Jo, det er der. Lisette: Eller hvad det nu hedder. Men der er ikke en arbejdsmiljøgruppe på Facebook. Signe: Nej, det er der ikke. Eller det ved jeg ikke. Jeg er der ikke så meget. Lisette: Nej, det tror jeg ikke. Katrine: Men også i forhold til det vi snakkede om lige før, så tænker jeg, sådan en gruppe som både Facebook og LinkedIn kunne jo så netop også bruges til, at jeg for eksempel som praktiker kunne skrive ind. Altså jeg er stødt på det her problem (Signe: Præcis), som er tilbagevendende, er der ikke nogle, der ved noget om det her, eller er der nogle der kunne tænke sig at bruge det? Sven-Peter: Den der med venstrehåndede kvinder kunne du jo også smide op på Facebook. Lisette: Den gang var der ikke Facebook. Sven-Peter: Nej, men det er der nu. Signe: Men det er jo faktisk præcis også det man gør på LinkedIn. Altså så er der en der spørger, jeg skal i gang med en apv, er der nogle der har, jeg skal bruge et økonomiprogram, der kan registrere, hvad det koster arbejdsmiljøet. Katrine: Men hvis der nu var en CSA-gruppe, så kunne man også som studerende vide, er man med i den, det er måske der hvor der er nogle, der skriver sådan noget (Lisette: Det er der det sner, ja), hvor jeg kan blive lidt inspireret, hvad mit speciale skal handle om, eller hvad jeg skal prøve at søge en phd. om eller et eller andet. Lisette: Eller prøve at få skabt nogle kontakter, altså det er også det der sker, at få skabt kontakter til nogle, der er i gang, og få skabt kontakt til nogle andre osv. Måske kontakt til et arbejde engang.

175

Katrine: Det er jo lige præcis, ja. Karen: Men det lærer man, når man er arbejdsløs, at man skal gå ind på LinkedIn. Lisette: Var det det. Mika: Tak. Signe: Ja, nu kan vi ikke mere. Karen: Det var lige det sidste. Ej, jeg blev introduceret for Facebook i forhold til min datter, som virkelig er debattør på Facebook. Hver gang hun skriver en artikel, så linker hun det og får alle mulige kommentarer, så hun har jo 700 hundrede venner eller sådan noget. Nå, så skal vi på Fanø sammen her, så siger hun, nu skal du lige se hvordan hvad Facebook kan ikke også. Jeg skriver, er der forskel på Nordby og Sønderhu eller hvad det er. (Lisette: ja ja) Og så får hun simpelt hen om ikke min yndlingsaversion Henrik Dahl anbefaler et eller andet åndssvagt om, at vi skal tage til Sønderhu ikke også. (Lisette: jo) Altså og det vil sige, når alle bruger det på de mest banale ting. Og så netop fordi arbejdsmiljø handler så meget om folks hverdag ude på arbejdet, så kunne det blive en rigtig interessant Facebook-diskussion, hvis der var nogle der ville lede den. Lisette: Men jeg har også netop brugt Facebook, når jeg skulle have fat i noget viden om …eller et eller andet. Og der er jo mange psykologer på Facebook og lige pludselig havde jeg kontakt til alle mulige, som ikke var på Facebook, som allerede havde forsket og skrevet og sådan og ringe til den og ringe til den. Signe: Det er meget meget effektivt. Altså jeg har ikke været så meget på Facebook, men jeg er begyndt at bruge LinkedIn en del. Og der er altså også mange af de der, jeg har de konkrete problemer. Og så er der, altså det er især de der konkrete problemer i virkeligheden, der trigger noget. (Lisette: Ja) hvor folk så skriver, jamen så skal du det og det og det og så er der fem-ti forskellige. Mika: Ja, tak for i dag, tak fordi i kom. Lisette: Ja, held og lykke med dine konklusioner, når du kommer så langt. Mika: Mange tak, mange tak for det. Signe: Så må vi se om der snart kommer en gruppe på LinkedIn. Katrine: Hvor langt er du i dit speciale? Mika: Jeg er i startfasen. Katrine: Nå, okay. Ja. Mika: Så, der kan nå at ske lidt. Men har hentet rimelig meget empiri med interview og møder og sådan noget (Katrine: ja). Men skal i gang med analyse. Katrine: Så gælder det på et eller andet tidspunkt at stoppe sig selv, så man ikke bare bliver ved. Mika: Ja, præcis, der skal være en begrænsning. Der skal være en begrænsning. Katrine: Ja, men du må have held og lykke. Mange tak for i dag. Mika: Mange tak for hjælpen. Katrine: Det var så lidt.

176

Bilag 11: Poster og handouts over mit projekt til CSA’s årsmøde..........................................

177

Documents

Frivillighed, identitets- og meningsarbejde · – (Catherine Kohler Riessman, Narrative Analysis, 1993). Uanset om der er tale om en akademisk afhandling, en person eller en virksomhed,