ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER

• Mød børn og unge, hvor de er i forvejen • Tag kontakt til børn og unge tidligt i processen • Brug børns og unges erfaringer fra deres eget liv og hverdag • Børn og unge har brug for en lokal tovholder – en ungdomsdemokratikonsulent, som kan være binde-

led til kommunen, og som har erfaring med det “kedelige” kommunale papirarbejde • Brug nye metoder og aktivitetsformer • Børn og unge skal være med som ligeværdige medborgere – ikke bare tages med på råd • Kommunerne skal turde slippe tøjlerne og have tillid til børn og unge • Der skal være klare og realistiske mål - og enighed om dem• Børn og unge skal kunne se synlige resultater • Hellere små afsluttede projekter end store og langstrakte uden synlige resultater • Hellere ingen involvering end skuffende involvering• Børn og unge skal have ansvar – i forhold til alder og erfaringer• Det skal i fremtiden være en selvfølge, at børn og unge bliver involveret

Dette er en sammenfatning af anbefalinger fra en gruppe aktive, erfarne unge, som deltog i en børne-/ungeworkshop hos Børnerådet 5. december 2007

Læs mere på Børnerådets hjemmeside: www.boerneraadet.dk under temaet Børn og unge på banen - som aktive lokale

medborgere

Børn og unges ret til at blive hørt og have medbestemmel-se er lovfæstet på en række områder. Elevråd og deltagel-se i skolebestyrelser har mange år på bagen og er eksem-pler på det repræsentative demokrati. Undervisnings- ogdaginstitutionsmiljøvurderinger er andre og nye lovgivneveje til at involvere børn og unge.

En invitation til et borgermøde i den lokale avis sælger ikkebilletter blandt børn og unge. Forskellige og kreative typermetoder kan derimod være af stor betydning for engage-mentet og resultatet.

Her til højre er en stribe konkrete metoder til forskelligetyper og grader af involvering.

Afstemninger:Når stemmebokseneåbnes for børnTemadag, undersøgelse, høring:Skaber rum til nye ideerPrøv selv-ordning:Penge til at realisere børns gode ideerFremtidsværksted:At få sat ord på børns holdningerFælleselevråd:At lære det formelle demokratis reglerBørne/ungdomsråd:Uformelt demokrati i formel rammeBørnetalsmand:Børnenes stemmeBørne- og ungepolitik:Sådan sikres børn og unges rettighederBørnemiljøvurderinger:Arbejdsmiljø i daginstitutioner og skoler

Læs mere om metoder til involvering på www.boerneraadet.dk

Sociolog Roger Hart har skabt deltagelsesstigen, som kanhjælpe os til at se, på hvordan vi rent faktisk involverer børnog unge, og til at overveje på hvilken måde vi godt kunnetænke os at børn og unge bliver aktive medborgere.Formålet er ikke, at børn og unge i alle sammenhænge skalbalancere alene øverst på stigen.

Stigens tre første trin beskriver forskellige grader af tilsyne-ladende medbestemmelse. Her optræder børn synligt menhar ikke nogen indflydelse. Fra trin fire begynder den reelleindflydelse. Her får børn tilstrækkelig indsigt i hensigten meddet projekt eller den aktivitet, de medvirker i.

8. Initiativtagende og voksen-involverende deltagelse Børn tager initiativ til et projekt, som de voksne støtter opom og involveres i på børnenes præmisser.

7. Initiativtagende deltagelse Børn udtænker, organiserer og styrer selv et projekt udenvoksnes indblanding.

6. Medbestemmende deltagelse Børn får medindflydelse på voksen-initiativer.

5. Konsulteret og informeret deltagelseBørn konsulteres i omfattende grad i et projekt, som devoksne står for.

4. Udpeget og informeret deltagelseVoksne inviterer børn til at medvirke i en bestemt anled-ning, informerer dem om hvorfor og på hvilke præmisser,hvorefter børnene selv beslutter, om de vil være med.

3. Symbolsk deltagelseBørn får tilsyneladende lov at komme til orde, men formå-let er dybest set at underbygge de voksnes børnevenligeimage - ikke at fremme børnenes egne interesser.

2. Dekorerende deltagelseBørn bruges som staffage og synger eller danser somsupplement til de voksnes snak. De voksne foregiver ikkeat børnene medvirker af hensyn til deres egen interesse.

1. Manipuleret deltagelseVoksne bruger børn til at fremme deres egen opfattelse afbørns interesser og behov uden at konsultere børnene - fx ved at lade mindre børn bære protestskilte i en de-monstration.

Projekter, praksisser og processer

Find balancen på deltagelsesstigenGode råd til politikere og planlæggere

Børnerådet I Vesterbrogade 35A I 1620 København V I Telefon: 3378 3300 I Telefax: 3378 3301 I E-mail: brd@brd.dk I www.brd.dk Kilde: Ladder of Participation, Children’s Participation: From Tokenism to Citizenship, UNICEF, 1992.

”Brug nye metoder og aktivitetsformer .”BØRNE-/UNGEWORKSHOP HOS

BØRNERÅDET 5/12 2007

Inspirationsbankpå

www.boerneraadet.dk

Gra

fisk

desi

gn:O

ktan

,Pet

er W

aldo

rph

· Fo

to:M

ikae

l Rie

ck,T

hom

as B

orbe

rg o

g Sc

anpi

x/C

orb

is· T

ryk:

Schu

ltz

Gra

fisk.

Maj

200

8

BR Børn på banen Inspirationsfolder 22/04/08 12:37 Side 1

Børn og unge vil gerne være med til at bestemme. De villyttes til, de vil involveres i debat, og de vil tages med påråd, når der skal træffes beslutninger, som vedrører dem.Det fortæller børn og unge selv, når de bliver spurgt. I2007 spurgte Børnerådet fx de 1.100 medlemmer afBørne- og Ungepanelet, hvordan de oplever muligheder-ne for at få medindflydelse i skolen. Børnene gik pådaværende tidspunkt i 5. klasse, og de udtrykte en klarsammenhæng mellem graden af indflydelse og lysten tilat gå i skole; de børn, som føler, at deres lærer lytter tildem, de er også glade for at gå i skole.

Det er en mekanisme, som også vi voksne kan nikkegenkendende til. Når vi får medindflydelse på beslutnin-ger, som handler om vores egen situation, får vi mererespekt og ansvarsfølelse overfor fællesskabet. Og be-slutningerne bliver tilmed mere bæredygtige.

Børn og unges ønske om at blive involveret er et tilbud tildemokratiet og til de lokale fællesskaber. Når vi voksneskaber de rigtige rammer for, at deres engagement ogekspertviden kan finde vej ind i de kommunale beslut-ningsprocesser, bliver kvaliteten af beslutningernemærkbart styrket. Børnene og de unge selv oplever, atden demokratiske proces er meningsfuld.

Mange har gode erfaringer med at involvere børn ogunge, og i Børnerådet vil vi gerne være med til at sikre, aterfaringerne kan komme alle til gode. På vores hjemme-side præsenterer vi en række eksempler til inspiration,og vi hører gerne fra alle, som har lignende projekter oggode involveringspraksisser, der kan indgå i inspirations-banken.

Med venlig hilsen

Charlotte GuldbergFormand for Børnerådet

Børn og unge med handicap siger deres meningHvad er vigtigt i dagligdagen for børn og unge med han-dicap? Hvordan kan kommunerne tilrettelægge arbejdetmed børne- og ungepolitikken, så også børn og ungemed handicap får mulighed for og lyst til at deltage i detlokale demokrati?

Gennem kreative aktiviteter med blandt andet male-,skrive- og musikværksteder kan børn og unge med vidtforskellige handicap give deres besyv med. DanskeHandicaporganisationer har mange års erfaringer medforskellige metoder og tips til at få børn og unge påbanen, uanset handicap. Danske Handicaporganisationer(DH)

BørnemøderKan 4-årige sidde stille, lytte til kammeraterne og ventemed at sige noget, til de får ordet af kammeraten, som erordstyrer? Ja, i børnehaven Hylet bliver der holdt børne-møde hver 14. dag, hvor børnene uddeler ris og ros tilkammeraterne og de voksne og drøfter hinandens for-slag til nye aktiviteter og andre måder at gøre tingene på.Børnehaven Hylet, København

BørnemiljøvurderingerAlle børn i dagtilbud i Danmark har ret til et godt børne-miljø; fysisk, psykisk og æstetisk. Det står i Serviceloven,at alle dagtilbud skal lave børnemiljøvurderinger mindsthvert 3. år, men det er op til det enkelte dagtilbud, hvor-dan pædagoger og børn griber det an. Dansk Center forUndervisningsmiljø har mange års erfaringer med meto-der, som er gode for skoleelever. Centret har også fået tilopgave at være nationalt rådgivnings- og vejledning-scenter for dagplejere, vuggestuer, børnehaver og inte-grerede institutioner.Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM),Randers

BørnerådPå Skole- og Behandlingshjemmet Orøstrand har de 248-16-årige børn valgt fem repræsentanter til skolensBørneråd. Alle emner kan drøftes i Børnerådet – ogsåøkonomi og personale - og børnene kan tage beslutnin-ger, hvis bare de ikke strider mod andre aftaler. Børne-rådet har vetoret overfor de voksnes beslutninger, og devoksne har vetoret overfor Børnerådets beslutninger.Orø Strand, Holbæk

Børne- og UngepolitikAlle kommuner skal udarbejde en sammenhængendebørne- og ungepolitik, og i disse år arbejdes der mangesteder med, hvordan politikere og ansatte i kommu-nen kan være i løbende dialog med børn og unge.Gribskov Kommune er en ny kommune. Den be-står af den tidligere Helsinge Kommune ogGræsted-Gilleleje, og de har hver især bragt er-faringerne med involvering af børn og ungeind i de nye rammer med afholdelse af cafe-møder med børn og unge, politikere og an-satte, børne- & ungehøringer med børnenesom værter, børnebyråd, fælleselevråd, sms-spørgeundersøgelser, brugertilfredshedsun-dersøgelser mv.Gribskov Kommune

Projekt LivsglædeI 2006 tog Fredericia Kommune initiativ til en dyst om atblive Danmarks bedste børneby. Køge, København ogSønderborg Kommune gik med i Projekt Livsglæde, ogindtil 2012 vil de fire kommuner tage temperaturen pålivsglæden fra de yngste børn til de unge. Sammen udvik-ler de målemetoder, som indfanger de ”bløde” værdier, bl.a.måleredskabet God Skole og et scoringsskema for de 0-3-årige.

UngdomsrådNogle kommuner har ungdomsråd for de 14 -18-årige.Ungdomsrådene har typisk en portion penge til aktiviteterog nogle har også et hus som fast mødested. Mange afungdomsrådenes aktiviteter udspringer af de unges egneidéer, men der er også tidspunkter, hvor de unge og kom-munernes politikere samarbejder og er i dialog for at gørekommunen til et rarere sted at vokse op og høre til. Medsammenlægningerne af kommunerne er der nogle stedersket sammenlægning af ungdomsråd, og der er skabt gro-bund for etablering af helt nye ungdomsråd.

Netværket af Ungdomsråd fungerer både som fødsels-hjælper, når kommunerne og de unge vil i gang, som inspi-rationsforum, når arbejdet er godt i gang og som rådgiver,når der skal pustes nyt liv i de lokale ungdomsråd.Netværket af Ungdomsråd (Naunet)

BørnepanelGennem 27 år har børn fra hele landet kunnet stillespørgsmål om alt mellem himmel og jord til et børnepaneli Albertslund. Børnepanelet består af børn og unge mellem12 og 16 år. De mødes en gang om ugen på AlbertslundBibliotek, hvor de læser de indkomne e-mails og svarer påspørgsmål om fx forelskelse, venskab, mobning, forældresskilsmisse, om kroppen og puberteten, om problemer ifamilien, incest, HIV/AIDS, misbrug og meget andet. Allefår personligt svar, og nogle af svarene bliver også bragt ien lokal avis sammen med artikler om et bestemt emne.En bibliotekspædagog på Albertslund bibliotek er tovhol-der og redaktør for Børnepanelet. Albertslund Bibliotek

Involvering af børn og unge er de voksnes ansvar

Eksempler på projekter og praksis

”Børn og unge skalhave ansvar

– i forhold til alder og erfaringer. ”

BØRNE-/UNGEWORKSHOP HOSBØRNERÅDET 5/12 2007

”Det skal i fremtidenvære en selvfølge,

at børn og unge bliverinvolveret.”

BØRNE-/UNGEWORKSHOP HOSBØRNERÅDET 5/12 2007

Læs mere på Børnerådets hjemmeside: www.boerneraadet.dk under temaet Børn og unge på banen. Her er der også mulighed for at bidrage til inspirationsbanken

BR Børn på banen Inspirationsfolder 22/04/08 12:37 Side 2

Børn og unge vil gerne være med til at bestemme. De villyttes til, de vil involveres i debat, og de vil tages med påråd, når der skal træffes beslutninger, som vedrører dem.Det fortæller børn og unge selv, når de bliver spurgt. I2007 spurgte Børnerådet fx de 1.100 medlemmer afBørne- og Ungepanelet, hvordan de oplever muligheder-ne for at få medindflydelse i skolen. Børnene gik pådaværende tidspunkt i 5. klasse, og de udtrykte en klarsammenhæng mellem graden af indflydelse og lysten tilat gå i skole; de børn, som føler, at deres lærer lytter tildem, de er også glade for at gå i skole.

Det er en mekanisme, som også vi voksne kan nikkegenkendende til. Når vi får medindflydelse på beslutnin-ger, som handler om vores egen situation, får vi mererespekt og ansvarsfølelse overfor fællesskabet. Og be-slutningerne bliver tilmed mere bæredygtige.

Børn og unges ønske om at blive involveret er et tilbud tildemokratiet og til de lokale fællesskaber. Når vi voksneskaber de rigtige rammer for, at deres engagement ogekspertviden kan finde vej ind i de kommunale beslut-ningsprocesser, bliver kvaliteten af beslutningernemærkbart styrket. Børnene og de unge selv oplever, atden demokratiske proces er meningsfuld.

Mange har gode erfaringer med at involvere børn ogunge, og i Børnerådet vil vi gerne være med til at sikre, aterfaringerne kan komme alle til gode. På vores hjemme-side præsenterer vi en række eksempler til inspiration,og vi hører gerne fra alle, som har lignende projekter oggode involveringspraksisser, der kan indgå i inspirations-banken.

Med venlig hilsen

Charlotte GuldbergFormand for Børnerådet

Børn og unge med handicap siger deres meningHvad er vigtigt i dagligdagen for børn og unge med han-dicap? Hvordan kan kommunerne tilrettelægge arbejdetmed børne- og ungepolitikken, så også børn og ungemed handicap får mulighed for og lyst til at deltage i detlokale demokrati?

Gennem kreative aktiviteter med blandt andet male-,skrive- og musikværksteder kan børn og unge med vidtforskellige handicap give deres besyv med. DanskeHandicaporganisationer har mange års erfaringer medforskellige metoder og tips til at få børn og unge påbanen, uanset handicap. Danske Handicaporganisationer(DH)

BørnemøderKan 4-årige sidde stille, lytte til kammeraterne og ventemed at sige noget, til de får ordet af kammeraten, som erordstyrer? Ja, i børnehaven Hylet bliver der holdt børne-møde hver 14. dag, hvor børnene uddeler ris og ros tilkammeraterne og de voksne og drøfter hinandens for-slag til nye aktiviteter og andre måder at gøre tingene på.Børnehaven Hylet, København

BørnemiljøvurderingerAlle børn i dagtilbud i Danmark har ret til et godt børne-miljø; fysisk, psykisk og æstetisk. Det står i Serviceloven,at alle dagtilbud skal lave børnemiljøvurderinger mindsthvert 3. år, men det er op til det enkelte dagtilbud, hvor-dan pædagoger og børn griber det an. Dansk Center forUndervisningsmiljø har mange års erfaringer med meto-der, som er gode for skoleelever. Centret har også fået tilopgave at være nationalt rådgivnings- og vejledning-scenter for dagplejere, vuggestuer, børnehaver og inte-grerede institutioner.Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM),Randers

BørnerådPå Skole- og Behandlingshjemmet Orøstrand har de 248-16-årige børn valgt fem repræsentanter til skolensBørneråd. Alle emner kan drøftes i Børnerådet – ogsåøkonomi og personale - og børnene kan tage beslutnin-ger, hvis bare de ikke strider mod andre aftaler. Børne-rådet har vetoret overfor de voksnes beslutninger, og devoksne har vetoret overfor Børnerådets beslutninger.Orø Strand, Holbæk

Børne- og UngepolitikAlle kommuner skal udarbejde en sammenhængendebørne- og ungepolitik, og i disse år arbejdes der mangesteder med, hvordan politikere og ansatte i kommu-nen kan være i løbende dialog med børn og unge.Gribskov Kommune er en ny kommune. Den be-står af den tidligere Helsinge Kommune ogGræsted-Gilleleje, og de har hver især bragt er-faringerne med involvering af børn og ungeind i de nye rammer med afholdelse af cafe-møder med børn og unge, politikere og an-satte, børne- & ungehøringer med børnenesom værter, børnebyråd, fælleselevråd, sms-spørgeundersøgelser, brugertilfredshedsun-dersøgelser mv.Gribskov Kommune

Projekt LivsglædeI 2006 tog Fredericia Kommune initiativ til en dyst om atblive Danmarks bedste børneby. Køge, København ogSønderborg Kommune gik med i Projekt Livsglæde, ogindtil 2012 vil de fire kommuner tage temperaturen pålivsglæden fra de yngste børn til de unge. Sammen udvik-ler de målemetoder, som indfanger de ”bløde” værdier, bl.a.måleredskabet God Skole og et scoringsskema for de 0-3-årige.

UngdomsrådNogle kommuner har ungdomsråd for de 14 -18-årige.Ungdomsrådene har typisk en portion penge til aktiviteterog nogle har også et hus som fast mødested. Mange afungdomsrådenes aktiviteter udspringer af de unges egneidéer, men der er også tidspunkter, hvor de unge og kom-munernes politikere samarbejder og er i dialog for at gørekommunen til et rarere sted at vokse op og høre til. Medsammenlægningerne af kommunerne er der nogle stedersket sammenlægning af ungdomsråd, og der er skabt gro-bund for etablering af helt nye ungdomsråd.

Netværket af Ungdomsråd fungerer både som fødsels-hjælper, når kommunerne og de unge vil i gang, som inspi-rationsforum, når arbejdet er godt i gang og som rådgiver,når der skal pustes nyt liv i de lokale ungdomsråd.Netværket af Ungdomsråd (Naunet)

BørnepanelGennem 27 år har børn fra hele landet kunnet stillespørgsmål om alt mellem himmel og jord til et børnepaneli Albertslund. Børnepanelet består af børn og unge mellem12 og 16 år. De mødes en gang om ugen på AlbertslundBibliotek, hvor de læser de indkomne e-mails og svarer påspørgsmål om fx forelskelse, venskab, mobning, forældresskilsmisse, om kroppen og puberteten, om problemer ifamilien, incest, HIV/AIDS, misbrug og meget andet. Allefår personligt svar, og nogle af svarene bliver også bragt ien lokal avis sammen med artikler om et bestemt emne.En bibliotekspædagog på Albertslund bibliotek er tovhol-der og redaktør for Børnepanelet. Albertslund Bibliotek

Involvering af børn og unge er de voksnes ansvar

Eksempler på projekter og praksis

”Børn og unge skalhave ansvar

– i forhold til alder og erfaringer. ”

BØRNE-/UNGEWORKSHOP HOSBØRNERÅDET 5/12 2007

”Det skal i fremtidenvære en selvfølge,

at børn og unge bliverinvolveret.”

BØRNE-/UNGEWORKSHOP HOSBØRNERÅDET 5/12 2007

Læs mere på Børnerådets hjemmeside: www.boerneraadet.dk under temaet Børn og unge på banen. Her er der også mulighed for at bidrage til inspirationsbanken

BR Børn på banen Inspirationsfolder 22/04/08 12:37 Side 2

Børn og unge vil gerne være med til at bestemme. De villyttes til, de vil involveres i debat, og de vil tages med påråd, når der skal træffes beslutninger, som vedrører dem.Det fortæller børn og unge selv, når de bliver spurgt. I2007 spurgte Børnerådet fx de 1.100 medlemmer afBørne- og Ungepanelet, hvordan de oplever muligheder-ne for at få medindflydelse i skolen. Børnene gik pådaværende tidspunkt i 5. klasse, og de udtrykte en klarsammenhæng mellem graden af indflydelse og lysten tilat gå i skole; de børn, som føler, at deres lærer lytter tildem, de er også glade for at gå i skole.

Det er en mekanisme, som også vi voksne kan nikkegenkendende til. Når vi får medindflydelse på beslutnin-ger, som handler om vores egen situation, får vi mererespekt og ansvarsfølelse overfor fællesskabet. Og be-slutningerne bliver tilmed mere bæredygtige.

Børn og unges ønske om at blive involveret er et tilbud tildemokratiet og til de lokale fællesskaber. Når vi voksneskaber de rigtige rammer for, at deres engagement ogekspertviden kan finde vej ind i de kommunale beslut-ningsprocesser, bliver kvaliteten af beslutningernemærkbart styrket. Børnene og de unge selv oplever, atden demokratiske proces er meningsfuld.

Mange har gode erfaringer med at involvere børn ogunge, og i Børnerådet vil vi gerne være med til at sikre, aterfaringerne kan komme alle til gode. På vores hjemme-side præsenterer vi en række eksempler til inspiration,og vi hører gerne fra alle, som har lignende projekter oggode involveringspraksisser, der kan indgå i inspirations-banken.

Med venlig hilsen

Charlotte GuldbergFormand for Børnerådet

Børn og unge med handicap siger deres meningHvad er vigtigt i dagligdagen for børn og unge med han-dicap? Hvordan kan kommunerne tilrettelægge arbejdetmed børne- og ungepolitikken, så også børn og ungemed handicap får mulighed for og lyst til at deltage i detlokale demokrati?

Gennem kreative aktiviteter med blandt andet male-,skrive- og musikværksteder kan børn og unge med vidtforskellige handicap give deres besyv med. DanskeHandicaporganisationer har mange års erfaringer medforskellige metoder og tips til at få børn og unge påbanen, uanset handicap. Danske Handicaporganisationer(DH)

BørnemøderKan 4-årige sidde stille, lytte til kammeraterne og ventemed at sige noget, til de får ordet af kammeraten, som erordstyrer? Ja, i børnehaven Hylet bliver der holdt børne-møde hver 14. dag, hvor børnene uddeler ris og ros tilkammeraterne og de voksne og drøfter hinandens for-slag til nye aktiviteter og andre måder at gøre tingene på.Børnehaven Hylet, København

BørnemiljøvurderingerAlle børn i dagtilbud i Danmark har ret til et godt børne-miljø; fysisk, psykisk og æstetisk. Det står i Serviceloven,at alle dagtilbud skal lave børnemiljøvurderinger mindsthvert 3. år, men det er op til det enkelte dagtilbud, hvor-dan pædagoger og børn griber det an. Dansk Center forUndervisningsmiljø har mange års erfaringer med meto-der, som er gode for skoleelever. Centret har også fået tilopgave at være nationalt rådgivnings- og vejledning-scenter for dagplejere, vuggestuer, børnehaver og inte-grerede institutioner.Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM),Randers

BørnerådPå Skole- og Behandlingshjemmet Orøstrand har de 248-16-årige børn valgt fem repræsentanter til skolensBørneråd. Alle emner kan drøftes i Børnerådet – ogsåøkonomi og personale - og børnene kan tage beslutnin-ger, hvis bare de ikke strider mod andre aftaler. Børne-rådet har vetoret overfor de voksnes beslutninger, og devoksne har vetoret overfor Børnerådets beslutninger.Orø Strand, Holbæk

Børne- og UngepolitikAlle kommuner skal udarbejde en sammenhængendebørne- og ungepolitik, og i disse år arbejdes der mangesteder med, hvordan politikere og ansatte i kommu-nen kan være i løbende dialog med børn og unge.Gribskov Kommune er en ny kommune. Den be-står af den tidligere Helsinge Kommune ogGræsted-Gilleleje, og de har hver især bragt er-faringerne med involvering af børn og ungeind i de nye rammer med afholdelse af cafe-møder med børn og unge, politikere og an-satte, børne- & ungehøringer med børnenesom værter, børnebyråd, fælleselevråd, sms-spørgeundersøgelser, brugertilfredshedsun-dersøgelser mv.Gribskov Kommune

Projekt LivsglædeI 2006 tog Fredericia Kommune initiativ til en dyst om atblive Danmarks bedste børneby. Køge, København ogSønderborg Kommune gik med i Projekt Livsglæde, ogindtil 2012 vil de fire kommuner tage temperaturen pålivsglæden fra de yngste børn til de unge. Sammen udvik-ler de målemetoder, som indfanger de ”bløde” værdier, bl.a.måleredskabet God Skole og et scoringsskema for de 0-3-årige.

UngdomsrådNogle kommuner har ungdomsråd for de 14 -18-årige.Ungdomsrådene har typisk en portion penge til aktiviteterog nogle har også et hus som fast mødested. Mange afungdomsrådenes aktiviteter udspringer af de unges egneidéer, men der er også tidspunkter, hvor de unge og kom-munernes politikere samarbejder og er i dialog for at gørekommunen til et rarere sted at vokse op og høre til. Medsammenlægningerne af kommunerne er der nogle stedersket sammenlægning af ungdomsråd, og der er skabt gro-bund for etablering af helt nye ungdomsråd.

Netværket af Ungdomsråd fungerer både som fødsels-hjælper, når kommunerne og de unge vil i gang, som inspi-rationsforum, når arbejdet er godt i gang og som rådgiver,når der skal pustes nyt liv i de lokale ungdomsråd.Netværket af Ungdomsråd (Naunet)

BørnepanelGennem 27 år har børn fra hele landet kunnet stillespørgsmål om alt mellem himmel og jord til et børnepaneli Albertslund. Børnepanelet består af børn og unge mellem12 og 16 år. De mødes en gang om ugen på AlbertslundBibliotek, hvor de læser de indkomne e-mails og svarer påspørgsmål om fx forelskelse, venskab, mobning, forældresskilsmisse, om kroppen og puberteten, om problemer ifamilien, incest, HIV/AIDS, misbrug og meget andet. Allefår personligt svar, og nogle af svarene bliver også bragt ien lokal avis sammen med artikler om et bestemt emne.En bibliotekspædagog på Albertslund bibliotek er tovhol-der og redaktør for Børnepanelet. Albertslund Bibliotek

Involvering af børn og unge er de voksnes ansvar

Eksempler på projekter og praksis

”Børn og unge skalhave ansvar

– i forhold til alder og erfaringer. ”

BØRNE-/UNGEWORKSHOP HOSBØRNERÅDET 5/12 2007

”Det skal i fremtidenvære en selvfølge,

at børn og unge bliverinvolveret.”

BØRNE-/UNGEWORKSHOP HOSBØRNERÅDET 5/12 2007

Læs mere på Børnerådets hjemmeside: www.boerneraadet.dk under temaet Børn og unge på banen. Her er der også mulighed for at bidrage til inspirationsbanken

BR Børn på banen Inspirationsfolder 22/04/08 12:37 Side 2

Børn og unge vil gerne være med til at bestemme. De villyttes til, de vil involveres i debat, og de vil tages med påråd, når der skal træffes beslutninger, som vedrører dem.Det fortæller børn og unge selv, når de bliver spurgt. I2007 spurgte Børnerådet fx de 1.100 medlemmer afBørne- og Ungepanelet, hvordan de oplever muligheder-ne for at få medindflydelse i skolen. Børnene gik pådaværende tidspunkt i 5. klasse, og de udtrykte en klarsammenhæng mellem graden af indflydelse og lysten tilat gå i skole; de børn, som føler, at deres lærer lytter tildem, de er også glade for at gå i skole.

Det er en mekanisme, som også vi voksne kan nikkegenkendende til. Når vi får medindflydelse på beslutnin-ger, som handler om vores egen situation, får vi mererespekt og ansvarsfølelse overfor fællesskabet. Og be-slutningerne bliver tilmed mere bæredygtige.

Børn og unges ønske om at blive involveret er et tilbud tildemokratiet og til de lokale fællesskaber. Når vi voksneskaber de rigtige rammer for, at deres engagement ogekspertviden kan finde vej ind i de kommunale beslut-ningsprocesser, bliver kvaliteten af beslutningernemærkbart styrket. Børnene og de unge selv oplever, atden demokratiske proces er meningsfuld.

Mange har gode erfaringer med at involvere børn ogunge, og i Børnerådet vil vi gerne være med til at sikre, aterfaringerne kan komme alle til gode. På vores hjemme-side præsenterer vi en række eksempler til inspiration,og vi hører gerne fra alle, som har lignende projekter oggode involveringspraksisser, der kan indgå i inspirations-banken.

Med venlig hilsen

Charlotte GuldbergFormand for Børnerådet

Børn og unge med handicap siger deres meningHvad er vigtigt i dagligdagen for børn og unge med han-dicap? Hvordan kan kommunerne tilrettelægge arbejdetmed børne- og ungepolitikken, så også børn og ungemed handicap får mulighed for og lyst til at deltage i detlokale demokrati?

Gennem kreative aktiviteter med blandt andet male-,skrive- og musikværksteder kan børn og unge med vidtforskellige handicap give deres besyv med. DanskeHandicaporganisationer har mange års erfaringer medforskellige metoder og tips til at få børn og unge påbanen, uanset handicap. Danske Handicaporganisationer(DH)

BørnemøderKan 4-årige sidde stille, lytte til kammeraterne og ventemed at sige noget, til de får ordet af kammeraten, som erordstyrer? Ja, i børnehaven Hylet bliver der holdt børne-møde hver 14. dag, hvor børnene uddeler ris og ros tilkammeraterne og de voksne og drøfter hinandens for-slag til nye aktiviteter og andre måder at gøre tingene på.Børnehaven Hylet, København

BørnemiljøvurderingerAlle børn i dagtilbud i Danmark har ret til et godt børne-miljø; fysisk, psykisk og æstetisk. Det står i Serviceloven,at alle dagtilbud skal lave børnemiljøvurderinger mindsthvert 3. år, men det er op til det enkelte dagtilbud, hvor-dan pædagoger og børn griber det an. Dansk Center forUndervisningsmiljø har mange års erfaringer med meto-der, som er gode for skoleelever. Centret har også fået tilopgave at være nationalt rådgivnings- og vejledning-scenter for dagplejere, vuggestuer, børnehaver og inte-grerede institutioner.Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM),Randers

BørnerådPå Skole- og Behandlingshjemmet Orøstrand har de 248-16-årige børn valgt fem repræsentanter til skolensBørneråd. Alle emner kan drøftes i Børnerådet – ogsåøkonomi og personale - og børnene kan tage beslutnin-ger, hvis bare de ikke strider mod andre aftaler. Børne-rådet har vetoret overfor de voksnes beslutninger, og devoksne har vetoret overfor Børnerådets beslutninger.Orø Strand, Holbæk

Børne- og UngepolitikAlle kommuner skal udarbejde en sammenhængendebørne- og ungepolitik, og i disse år arbejdes der mangesteder med, hvordan politikere og ansatte i kommu-nen kan være i løbende dialog med børn og unge.Gribskov Kommune er en ny kommune. Den be-står af den tidligere Helsinge Kommune ogGræsted-Gilleleje, og de har hver især bragt er-faringerne med involvering af børn og ungeind i de nye rammer med afholdelse af cafe-møder med børn og unge, politikere og an-satte, børne- & ungehøringer med børnenesom værter, børnebyråd, fælleselevråd, sms-spørgeundersøgelser, brugertilfredshedsun-dersøgelser mv.Gribskov Kommune

Projekt LivsglædeI 2006 tog Fredericia Kommune initiativ til en dyst om atblive Danmarks bedste børneby. Køge, København ogSønderborg Kommune gik med i Projekt Livsglæde, ogindtil 2012 vil de fire kommuner tage temperaturen pålivsglæden fra de yngste børn til de unge. Sammen udvik-ler de målemetoder, som indfanger de ”bløde” værdier, bl.a.måleredskabet God Skole og et scoringsskema for de 0-3-årige.

UngdomsrådNogle kommuner har ungdomsråd for de 14 -18-årige.Ungdomsrådene har typisk en portion penge til aktiviteterog nogle har også et hus som fast mødested. Mange afungdomsrådenes aktiviteter udspringer af de unges egneidéer, men der er også tidspunkter, hvor de unge og kom-munernes politikere samarbejder og er i dialog for at gørekommunen til et rarere sted at vokse op og høre til. Medsammenlægningerne af kommunerne er der nogle stedersket sammenlægning af ungdomsråd, og der er skabt gro-bund for etablering af helt nye ungdomsråd.

Netværket af Ungdomsråd fungerer både som fødsels-hjælper, når kommunerne og de unge vil i gang, som inspi-rationsforum, når arbejdet er godt i gang og som rådgiver,når der skal pustes nyt liv i de lokale ungdomsråd.Netværket af Ungdomsråd (Naunet)

BørnepanelGennem 27 år har børn fra hele landet kunnet stillespørgsmål om alt mellem himmel og jord til et børnepaneli Albertslund. Børnepanelet består af børn og unge mellem12 og 16 år. De mødes en gang om ugen på AlbertslundBibliotek, hvor de læser de indkomne e-mails og svarer påspørgsmål om fx forelskelse, venskab, mobning, forældresskilsmisse, om kroppen og puberteten, om problemer ifamilien, incest, HIV/AIDS, misbrug og meget andet. Allefår personligt svar, og nogle af svarene bliver også bragt ien lokal avis sammen med artikler om et bestemt emne.En bibliotekspædagog på Albertslund bibliotek er tovhol-der og redaktør for Børnepanelet. Albertslund Bibliotek

Involvering af børn og unge er de voksnes ansvar

Eksempler på projekter og praksis

”Børn og unge skalhave ansvar

– i forhold til alder og erfaringer. ”

BØRNE-/UNGEWORKSHOP HOSBØRNERÅDET 5/12 2007

”Det skal i fremtidenvære en selvfølge,

at børn og unge bliverinvolveret.”

BØRNE-/UNGEWORKSHOP HOSBØRNERÅDET 5/12 2007

Læs mere på Børnerådets hjemmeside: www.boerneraadet.dk under temaet Børn og unge på banen. Her er der også mulighed for at bidrage til inspirationsbanken

BR Børn på banen Inspirationsfolder 22/04/08 12:37 Side 2

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER

• Mød børn og unge, hvor de er i forvejen • Tag kontakt til børn og unge tidligt i processen • Brug børns og unges erfaringer fra deres eget liv og hverdag • Børn og unge har brug for en lokal tovholder – en ungdomsdemokratikonsulent, som kan være binde-

led til kommunen, og som har erfaring med det “kedelige” kommunale papirarbejde • Brug nye metoder og aktivitetsformer • Børn og unge skal være med som ligeværdige medborgere – ikke bare tages med på råd • Kommunerne skal turde slippe tøjlerne og have tillid til børn og unge • Der skal være klare og realistiske mål - og enighed om dem• Børn og unge skal kunne se synlige resultater • Hellere små afsluttede projekter end store og langstrakte uden synlige resultater • Hellere ingen involvering end skuffende involvering• Børn og unge skal have ansvar – i forhold til alder og erfaringer• Det skal i fremtiden være en selvfølge, at børn og unge bliver involveret

Dette er en sammenfatning af anbefalinger fra en gruppe aktive, erfarne unge, som deltog i en børne-/ungeworkshop hos Børnerådet 5. december 2007

Læs mere på Børnerådets hjemmeside: www.boerneraadet.dk under temaet Børn og unge på banen - som aktive lokale

medborgere

Børn og unges ret til at blive hørt og have medbestemmel-se er lovfæstet på en række områder. Elevråd og deltagel-se i skolebestyrelser har mange år på bagen og er eksem-pler på det repræsentative demokrati. Undervisnings- ogdaginstitutionsmiljøvurderinger er andre og nye lovgivneveje til at involvere børn og unge.

En invitation til et borgermøde i den lokale avis sælger ikkebilletter blandt børn og unge. Forskellige og kreative typermetoder kan derimod være af stor betydning for engage-mentet og resultatet.

Her til højre er en stribe konkrete metoder til forskelligetyper og grader af involvering.

Afstemninger:Når stemmebokseneåbnes for børnTemadag, undersøgelse, høring:Skaber rum til nye ideerPrøv selv-ordning:Penge til at realisere børns gode ideerFremtidsværksted:At få sat ord på børns holdningerFælleselevråd:At lære det formelle demokratis reglerBørne/ungdomsråd:Uformelt demokrati i formel rammeBørnetalsmand:Børnenes stemmeBørne- og ungepolitik:Sådan sikres børn og unges rettighederBørnemiljøvurderinger:Arbejdsmiljø i daginstitutioner og skoler

Læs mere om metoder til involvering på www.boerneraadet.dk

Sociolog Roger Hart har skabt deltagelsesstigen, som kanhjælpe os til at se, på hvordan vi rent faktisk involverer børnog unge, og til at overveje på hvilken måde vi godt kunnetænke os at børn og unge bliver aktive medborgere.Formålet er ikke, at børn og unge i alle sammenhænge skalbalancere alene øverst på stigen.

Stigens tre første trin beskriver forskellige grader af tilsyne-ladende medbestemmelse. Her optræder børn synligt menhar ikke nogen indflydelse. Fra trin fire begynder den reelleindflydelse. Her får børn tilstrækkelig indsigt i hensigten meddet projekt eller den aktivitet, de medvirker i.

8. Initiativtagende og voksen-involverende deltagelse Børn tager initiativ til et projekt, som de voksne støtter opom og involveres i på børnenes præmisser.

7. Initiativtagende deltagelse Børn udtænker, organiserer og styrer selv et projekt udenvoksnes indblanding.

6. Medbestemmende deltagelse Børn får medindflydelse på voksen-initiativer.

5. Konsulteret og informeret deltagelseBørn konsulteres i omfattende grad i et projekt, som devoksne står for.

4. Udpeget og informeret deltagelseVoksne inviterer børn til at medvirke i en bestemt anled-ning, informerer dem om hvorfor og på hvilke præmisser,hvorefter børnene selv beslutter, om de vil være med.

3. Symbolsk deltagelseBørn får tilsyneladende lov at komme til orde, men formå-let er dybest set at underbygge de voksnes børnevenligeimage - ikke at fremme børnenes egne interesser.

2. Dekorerende deltagelseBørn bruges som staffage og synger eller danser somsupplement til de voksnes snak. De voksne foregiver ikkeat børnene medvirker af hensyn til deres egen interesse.

1. Manipuleret deltagelseVoksne bruger børn til at fremme deres egen opfattelse afbørns interesser og behov uden at konsultere børnene - fx ved at lade mindre børn bære protestskilte i en de-monstration.

Projekter, praksisser og processer

Find balancen på deltagelsesstigenGode råd til politikere og planlæggere

Børnerådet I Vesterbrogade 35A I 1620 København V I Telefon: 3378 3300 I Telefax: 3378 3301 I E-mail: brd@brd.dk I www.brd.dk Kilde: Ladder of Participation, Children’s Participation: From Tokenism to Citizenship, UNICEF, 1992.

”Brug nye metoder og aktivitetsformer .”BØRNE-/UNGEWORKSHOP HOS

BØRNERÅDET 5/12 2007

Inspirationsbankpå

www.boerneraadet.dk

Gra

fisk

desi

gn:O

ktan

,Pet

er W

aldo

rph

· Fo

to:M

ikae

l Rie

ck,T

hom

as B

orbe

rg o

g Sc

anpi

x/C

orb

is· T

ryk:

Schu

ltz

Gra

fisk.

Maj

200

8

BR Børn på banen Inspirationsfolder 22/04/08 12:37 Side 1

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER

• Mød børn og unge, hvor de er i forvejen • Tag kontakt til børn og unge tidligt i processen • Brug børns og unges erfaringer fra deres eget liv og hverdag • Børn og unge har brug for en lokal tovholder – en ungdomsdemokratikonsulent, som kan være binde-

led til kommunen, og som har erfaring med det “kedelige” kommunale papirarbejde • Brug nye metoder og aktivitetsformer • Børn og unge skal være med som ligeværdige medborgere – ikke bare tages med på råd • Kommunerne skal turde slippe tøjlerne og have tillid til børn og unge • Der skal være klare og realistiske mål - og enighed om dem• Børn og unge skal kunne se synlige resultater • Hellere små afsluttede projekter end store og langstrakte uden synlige resultater • Hellere ingen involvering end skuffende involvering• Børn og unge skal have ansvar – i forhold til alder og erfaringer• Det skal i fremtiden være en selvfølge, at børn og unge bliver involveret

Dette er en sammenfatning af anbefalinger fra en gruppe aktive, erfarne unge, som deltog i en børne-/ungeworkshop hos Børnerådet 5. december 2007

Læs mere på Børnerådets hjemmeside: www.boerneraadet.dk under temaet Børn og unge på banen - som aktive lokale

medborgere

Børn og unges ret til at blive hørt og have medbestemmel-se er lovfæstet på en række områder. Elevråd og deltagel-se i skolebestyrelser har mange år på bagen og er eksem-pler på det repræsentative demokrati. Undervisnings- ogdaginstitutionsmiljøvurderinger er andre og nye lovgivneveje til at involvere børn og unge.

En invitation til et borgermøde i den lokale avis sælger ikkebilletter blandt børn og unge. Forskellige og kreative typermetoder kan derimod være af stor betydning for engage-mentet og resultatet.

Her til højre er en stribe konkrete metoder til forskelligetyper og grader af involvering.

Afstemninger:Når stemmebokseneåbnes for børnTemadag, undersøgelse, høring:Skaber rum til nye ideerPrøv selv-ordning:Penge til at realisere børns gode ideerFremtidsværksted:At få sat ord på børns holdningerFælleselevråd:At lære det formelle demokratis reglerBørne/ungdomsråd:Uformelt demokrati i formel rammeBørnetalsmand:Børnenes stemmeBørne- og ungepolitik:Sådan sikres børn og unges rettighederBørnemiljøvurderinger:Arbejdsmiljø i daginstitutioner og skoler

Læs mere om metoder til involvering på www.boerneraadet.dk

Sociolog Roger Hart har skabt deltagelsesstigen, som kanhjælpe os til at se, på hvordan vi rent faktisk involverer børnog unge, og til at overveje på hvilken måde vi godt kunnetænke os at børn og unge bliver aktive medborgere.Formålet er ikke, at børn og unge i alle sammenhænge skalbalancere alene øverst på stigen.

Stigens tre første trin beskriver forskellige grader af tilsyne-ladende medbestemmelse. Her optræder børn synligt menhar ikke nogen indflydelse. Fra trin fire begynder den reelleindflydelse. Her får børn tilstrækkelig indsigt i hensigten meddet projekt eller den aktivitet, de medvirker i.

8. Initiativtagende og voksen-involverende deltagelse Børn tager initiativ til et projekt, som de voksne støtter opom og involveres i på børnenes præmisser.

7. Initiativtagende deltagelse Børn udtænker, organiserer og styrer selv et projekt udenvoksnes indblanding.

6. Medbestemmende deltagelse Børn får medindflydelse på voksen-initiativer.

5. Konsulteret og informeret deltagelseBørn konsulteres i omfattende grad i et projekt, som devoksne står for.

4. Udpeget og informeret deltagelseVoksne inviterer børn til at medvirke i en bestemt anled-ning, informerer dem om hvorfor og på hvilke præmisser,hvorefter børnene selv beslutter, om de vil være med.

3. Symbolsk deltagelseBørn får tilsyneladende lov at komme til orde, men formå-let er dybest set at underbygge de voksnes børnevenligeimage - ikke at fremme børnenes egne interesser.

2. Dekorerende deltagelseBørn bruges som staffage og synger eller danser somsupplement til de voksnes snak. De voksne foregiver ikkeat børnene medvirker af hensyn til deres egen interesse.

1. Manipuleret deltagelseVoksne bruger børn til at fremme deres egen opfattelse afbørns interesser og behov uden at konsultere børnene - fx ved at lade mindre børn bære protestskilte i en de-monstration.

Projekter, praksisser og processer

Find balancen på deltagelsesstigenGode råd til politikere og planlæggere

Børnerådet I Vesterbrogade 35A I 1620 København V I Telefon: 3378 3300 I Telefax: 3378 3301 I E-mail: brd@brd.dk I www.brd.dk Kilde: Ladder of Participation, Children’s Participation: From Tokenism to Citizenship, UNICEF, 1992.

”Brug nye metoder og aktivitetsformer .”BØRNE-/UNGEWORKSHOP HOS

BØRNERÅDET 5/12 2007

Inspirationsbankpå

www.boerneraadet.dk

Gra

fisk

desi

gn:O

ktan

,Pet

er W

aldo

rph

· Fo

to:M

ikae

l Rie

ck,T

hom

as B

orbe

rg o

g Sc

anpi

x/C

orb

is· T

ryk:

Schu

ltz

Gra

fisk.

Maj

200

8

BR Børn på banen Inspirationsfolder 22/04/08 12:37 Side 1

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER

• Mød børn og unge, hvor de er i forvejen • Tag kontakt til børn og unge tidligt i processen • Brug børns og unges erfaringer fra deres eget liv og hverdag • Børn og unge har brug for en lokal tovholder – en ungdomsdemokratikonsulent, som kan være binde-

led til kommunen, og som har erfaring med det “kedelige” kommunale papirarbejde • Brug nye metoder og aktivitetsformer • Børn og unge skal være med som ligeværdige medborgere – ikke bare tages med på råd • Kommunerne skal turde slippe tøjlerne og have tillid til børn og unge • Der skal være klare og realistiske mål - og enighed om dem• Børn og unge skal kunne se synlige resultater • Hellere små afsluttede projekter end store og langstrakte uden synlige resultater • Hellere ingen involvering end skuffende involvering• Børn og unge skal have ansvar – i forhold til alder og erfaringer• Det skal i fremtiden være en selvfølge, at børn og unge bliver involveret

Dette er en sammenfatning af anbefalinger fra en gruppe aktive, erfarne unge, som deltog i en børne-/ungeworkshop hos Børnerådet 5. december 2007

Læs mere på Børnerådets hjemmeside: www.boerneraadet.dk under temaet Børn og unge på banen - som aktive lokale

medborgere

Børn og unges ret til at blive hørt og have medbestemmel-se er lovfæstet på en række områder. Elevråd og deltagel-se i skolebestyrelser har mange år på bagen og er eksem-pler på det repræsentative demokrati. Undervisnings- ogdaginstitutionsmiljøvurderinger er andre og nye lovgivneveje til at involvere børn og unge.

En invitation til et borgermøde i den lokale avis sælger ikkebilletter blandt børn og unge. Forskellige og kreative typermetoder kan derimod være af stor betydning for engage-mentet og resultatet.

Her til højre er en stribe konkrete metoder til forskelligetyper og grader af involvering.

Afstemninger:Når stemmebokseneåbnes for børnTemadag, undersøgelse, høring:Skaber rum til nye ideerPrøv selv-ordning:Penge til at realisere børns gode ideerFremtidsværksted:At få sat ord på børns holdningerFælleselevråd:At lære det formelle demokratis reglerBørne/ungdomsråd:Uformelt demokrati i formel rammeBørnetalsmand:Børnenes stemmeBørne- og ungepolitik:Sådan sikres børn og unges rettighederBørnemiljøvurderinger:Arbejdsmiljø i daginstitutioner og skoler

Læs mere om metoder til involvering på www.boerneraadet.dk

Sociolog Roger Hart har skabt deltagelsesstigen, som kanhjælpe os til at se, på hvordan vi rent faktisk involverer børnog unge, og til at overveje på hvilken måde vi godt kunnetænke os at børn og unge bliver aktive medborgere.Formålet er ikke, at børn og unge i alle sammenhænge skalbalancere alene øverst på stigen.

Stigens tre første trin beskriver forskellige grader af tilsyne-ladende medbestemmelse. Her optræder børn synligt menhar ikke nogen indflydelse. Fra trin fire begynder den reelleindflydelse. Her får børn tilstrækkelig indsigt i hensigten meddet projekt eller den aktivitet, de medvirker i.

8. Initiativtagende og voksen-involverende deltagelse Børn tager initiativ til et projekt, som de voksne støtter opom og involveres i på børnenes præmisser.

7. Initiativtagende deltagelse Børn udtænker, organiserer og styrer selv et projekt udenvoksnes indblanding.

6. Medbestemmende deltagelse Børn får medindflydelse på voksen-initiativer.

5. Konsulteret og informeret deltagelseBørn konsulteres i omfattende grad i et projekt, som devoksne står for.

4. Udpeget og informeret deltagelseVoksne inviterer børn til at medvirke i en bestemt anled-ning, informerer dem om hvorfor og på hvilke præmisser,hvorefter børnene selv beslutter, om de vil være med.

3. Symbolsk deltagelseBørn får tilsyneladende lov at komme til orde, men formå-let er dybest set at underbygge de voksnes børnevenligeimage - ikke at fremme børnenes egne interesser.

2. Dekorerende deltagelseBørn bruges som staffage og synger eller danser somsupplement til de voksnes snak. De voksne foregiver ikkeat børnene medvirker af hensyn til deres egen interesse.

1. Manipuleret deltagelseVoksne bruger børn til at fremme deres egen opfattelse afbørns interesser og behov uden at konsultere børnene - fx ved at lade mindre børn bære protestskilte i en de-monstration.

Projekter, praksisser og processer

Find balancen på deltagelsesstigenGode råd til politikere og planlæggere

Børnerådet I Vesterbrogade 35A I 1620 København V I Telefon: 3378 3300 I Telefax: 3378 3301 I E-mail: brd@brd.dk I www.brd.dk Kilde: Ladder of Participation, Children’s Participation: From Tokenism to Citizenship, UNICEF, 1992.

”Brug nye metoder og aktivitetsformer .”BØRNE-/UNGEWORKSHOP HOS

BØRNERÅDET 5/12 2007

Inspirationsbankpå

www.boerneraadet.dk

Gra

fisk

desi

gn:O

ktan

,Pet

er W

aldo

rph

· Fo

to:M

ikae

l Rie

ck,T

hom

as B

orbe

rg o

g Sc

anpi

x/C

orb

is· T

ryk:

Schu

ltz

Gra

fisk.

Maj

200

8

BR Børn på banen Inspirationsfolder 22/04/08 12:37 Side 1