8
Brug hjælpemidler Få det bedste ud af sprøjten Side 10 Erhvervsbladet for frugt-, bær- og grønsagsavlere NR. 5 · MAJ 2013 TEMA: DRYP- OG GØDEVANDING

Frugt & Grønt nr. 5-2013

Embed Size (px)

DESCRIPTION

TEMA: DRYP- OG GØDEVANDING

Citation preview

Page 1: Frugt & Grønt nr. 5-2013

Brug hjælpemidler

Få det bedsteud af sprøjten Side 10

Erhvervsbladet for frugt-, bær- og grønsagsavlere

Nr. 5 · MAJ 2013

TEMA: DRYP- OG GØDEVANDING

Page 2: Frugt & Grønt nr. 5-2013

2

INDHOLD

Brug hjælpemidler

Få det bedsteud af sprøjten Side 10

Erhvervsbladet for frugt-, bær- og grønsagsavlere

Nr. 5 · MAJ 2013

TEMA: DRYP- OG GØDEVANDING

12. ÅRGANGMAJ 2013NR. 5

Forsidefoto: Niels Enggaard Klausen, AgroTech, demonstrerer, hvordan man ved hjælp af plastbånd, vandfølsomt papir og flowmåler kan kontrollere tågesprøjtens funktion ved et IPM-arrangement på Fyn.Foto: Stig F. Nielsen.Læs artikel side 10.

FRUGT OG BÆR

6 Uden insekter – ingen frugter

8 Danske Bær gør kassen op

10 Lær din sprøjte at kende

12 Klorfri kaliumgødning til frugt og bær

14 Opskrift på gødevanding i jordbær

16 Drypvanding giver sikkerhed i buskfrugt

18 Bedre kvalitet efter optimal lagring

20 Fourberry – en trendy Ribes

23 Vilde blåbær i Vestjylland

GRØNSAGER

24 Drypvanding af frilandsgrønsager

26 Gødevanding og sensorer i issalat

28 Gødevanding af porrer betaler sig ikke

30 Dryp- og gødevanding i kartofler

32 Borgødskning af gulerødder

34 Jordskokker misfarves efter kogning

36 Flower SproutsTM – en ny grønsag

40 Falsk positiv resultater fra laboratorier

BÅDE OG...

42 Kom godt i gang med gødevanding

44 Jubilæumsportræt af Per Madsen

46 Generalforsamling på Grønttorvet

48 Ung øko-grossist satser på dansk

51 Lønninger i frugtplantager og gartnerier

52 Nyt fra Grøn Plantebeskyttelse

Vestre Kongevej 7 • 8260 Viby J. • Tlf: 86 10 71 37 • Fax: 86 10 71 67 • Mobil: 26 74 71 37 • www.orev.dk • [email protected]

OREV sælger det mest avancerede og moderne vandingsudstyr på markedet. Vi leverer samt giver service og rådgivning til gartnerier, planteskoler, plantager, kommuner, landskabsarkitekter mm.

Optimale Vandingsløsninger

Page 3: Frugt & Grønt nr. 5-2013

3

Bærdyrkerne på banen igenPå generalforsamlingen i Bærdyrkerne i januar lykkedes det at få valgt en fuldtallig bestyrelse på fem mand. Den nye bestyrelse er særdeles bredt sammensat, både geografisk og afgrøde-mæssigt: Formand Kjeld V. Larsen, Lillevorde ved Ålborg (solbær), næst-formand Torkil Sørensen, Skovgårde, Fyn (solbær, kirsebær, ribs og vin), kasserer Lars Hansen, Nakskov (solbær), Mogens Mahler, Samsø (solbær) og Thomas Jensen, Slagelse (kirsebær).

Det er bestyrelsens intention at samle danske bæravlere i en stærk faglig forening. Lige nu er vi det eneste samlende organ for industribæravlere, og med et beskeden årligt kontingent på 300 kroner burde det være mu-ligt for alle at deltage.Vores fokus i år vil være aktivt at få så mange som muligt til at melde sig ind i foreningen, for det er vigtigt, at vi er mange, når vi eksempelvis skal søge tilladelse til nye planteværnsmidler eller søge tilskud til et projekt igennem promilleafgiftsfondene.

Et andet område, vi vil arbejde med, er at presse på for at få uddannet personer inden for egne rækker til at foretage det obligatoriske syn af vo-res sprøjter, da vi har en bred vifte af forskellige sprøjter i vores branche.I solbær har vi et stort problem med knopgalmider, som vil være et op-lagt emne at fokusere på, både på kemikaliesiden og plantesiden. Der findes for eksempel mideresistente sorter, som vi kunne lave en prøve-dyrkning af.I samarbejde med GartneriRådgivningen er vi i gang med at planlægge et sprøjtetræf på Fyn i maj med deltagelse af alle de fabrikater, vi kan samle. Der vil være fokus på indstilling og brug af sprøjterne i både sol-bær og kirsebær.

Når den kommende sæson har vist, hvordan afsætningen for den enkelte avler er faldet på plads, efter at Danske Bær a.m.b.a. er opløst, vil vi også gerne i dialog med afsætningsledet. Jeg mener ikke, at Bærdyrkerne skal røre ved afsætning af bær, men dialog er altid godt at have med sine samarbejdspartnere.Jeg håber også, at det nye initiativ med marktræf, som GartneriRådgiv-ningen har sat i værk i stedet for erfagrupperne, vil blive en succes.Selvom der uden for mit vindue er forårs-snestorm, håber jeg, vi alle får en god sæson med gode priser og høje udbytter, det fortjener vi. Og husk: Sammenhold gør stærk.

Kjeld V. LarsenFormand for Bærdyrkerne for Busk- og Stenfrugt

LEDER

6Humlebier, honning-bier og vilde bier supplerer hinanden i forskelligt vejr.

32Bor til gulerødder er tilsyneladende kun nødvendigt på jorder med lavt bortal.

34I jordskokker er der sortsforskelle på tendensen til gråfarvning efter kogning.

42Gødevanding kan være vejen frem til større udbytte og bedre kvalitet. Læs de gode råd for at komme i gang.

Frugt & GrøntErhvervsbladet for frugt-, bær- og grønsagsavlere.www.gartneribladene.dkHvidkærvej 29, 5250 Odense SV

Udgiver: GartneriRådgivningen A/S (HortiAdvice Scandinavia A/S)Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N,www.gartneriraadgivningen.dk

Artikler:Artikler i Frugt & Grønt dækker ikke nødvendigvis synspunkter i Brancheudvalget for Frugt og Grønt.

Redaktion:Ansvarshavende redaktørAnnemarie [email protected]. +45 97 14 04 04Fax +45 97 14 04 00

Fagredaktør (grønsager)Stig F. [email protected]. +45 87 40 54 48Fax +45 87 40 50 87

Annonceindlevering: Se annoncedeadlines på www.gartneribladene.dk

Annoncer:AnnoncekonsulentKarin [email protected]. +45 87 40 66 09

AnnoncekonsulentMorten [email protected]. +45 87 40 66 03Fax +45 66 17 17 15

AnnoncekonsulentMaria Dilbjerg [email protected] +45 87 40 66 01Mobil +45 30 51 62 14

Abonnement:Kontakt Solveig Sjørring,Tlf. 87 40 66 07, [email protected]: 917 kr. + moms.Udland: 1.017 kr. + momsUnge under uddannelse:498 kr. + moms.

Layout og tryk:Mark & Storm Grafisk A/S

Oplag 1.300. Eftertryk er kun tilladt efter aftale.Bladet er afleveret til postvæsenet den 25/04/13.

ISSN 1601-6114

541-867Svanemærket tryksag

Page 4: Frugt & Grønt nr. 5-2013

W

4 FRUGT & GRØNT MAJ 2013

KORTE GLIMT FRA IND- OG UDLAND

Foto: Colourbox.

PAPPLE – Ikke et æble, ikke en pære, men en papple.

Samfundsansvar må ikke koste Danske forbrugere tænker ikke længere kun på sundhed og fødeva-resikkerhed, når de handler fødevarer. Nu er begreber som børnear-bejde, miljø, medarbejderpleje og social ansvarlighed også en del af forbrugernes krav til fødevarevirksomhedernes CSR1-profil – men for-brugerne vil ikke betale mere for social ansvarlighed. Alligevel kræver de i stigende grad, at deres fødevarer kommer fra virksomheder med en tydelig CSR-profil.Det fortæller Wencke Gwozdz, adjunkt med speciale i social marke-ting og bæredygtigt forbrug på CBS, til FoodCulture.

Fra offensiv til defensiv CSR-indsatsI Landbrug & Fødevarer kan man bekræfte, at virksomhederne ikke længere kan bruge CSR til at øge værdien af deres fødevareprodukter.- Social ansvarlighed er gået hen og blevet en form for lov, som virk-somhederne skal rette sig efter. Ellers risikerer de at blive hængt ud i pressen. Flere råvarer kommer i dag fra udlandet og heriblandt også fra udviklingslande, hvor det i højere grad er vigtigt, at fødevarevirk-somhederne har en klar CSR-profil, siger Jens Ring, der er seniorkon-sulent i Handel og Marketing, Landbrug & Fødevarer.

1. CSR – Coorporate Social Responsibility.

Papple – pære med æbleform Papple er en krydsning mellem en asiatisk pære og en europæisk pære. Frugtformen ligner et æble, og derfor har frugten fået navnet papple, en sammenkædning af ordene pære (pear) og æble (apple). Teksturen af frugtkødet er som i en asiatisk pære, og smagen er som en europæisk pære. I New Zealand er den første høst af papple i hus, skriver FruitteeltDen engelske supermarkeds-kæde Marks & Spencer har markedsført den nye frugt si-den marts i år til en pris af ét pund – 8,70 kroner – per styk.

Østinvasion var ikke ventet I øjeblikket er der over 208.000 udenlandske arbejdstagere i Danmark svarende til 116.000 fuldtidsstillinger. Heraf udgør østarbejderne om-kring 30.000, flest fra Polen.- Kun de færreste havde ventet tusindevis af østarbejdere her i landet efter 2004, hvor Polen og de baltiske lande blev optaget i EU. Men efter at østaftalen ophørte den 1. maj 2009, har der været en kraftig stigning i antallet, og den emigration, vi har set fra Østeuropa, vil fort-sætte, spår lektor fra Københavns Universitet, Søren Kaj Andersen. Han er ved at afslutte en undersøgelse blandt 10.000 private virksom-heder, hvor han ser på erfaringer med østarbejdere i Danmark. Det skriver Fyens Stiftstidende.- Det er især polakkerne, der er med til at skabe et nyt dansk arbejds-marked. Vi har fået en ny potentiel arbejdsstyrke på 17-18 mio. polak-ker, som ikke har ret langt til Danmark, hvis de vil arbejde.

Danskerne går op i madspild Vi er blevet meget bedre til at købe de rette mængder og genbruge madvarer. Således svarer i alt 50 procent af danskerne, at de har mind-sket deres madspild meget eller en smule over det seneste år. I alt 19 procent – og dermed knap hver femte dansker – mener at have mind-sket madspildet meget. Det viser en ny analyse foretaget af TNS Gal-lup for Landbrug & Fødevarer i samarbejde med Stop Spild Af Mad.

Unge familier Rapporten viser også, at det særligt er de unge familier, der går foran, mens hjemmeboende ældre børn er de største syndere.

- Der er efterhånden rigtig mange danskere, der bekymrer sig om og selv handler, når det kommer til madspild, og det er virkelig glæ-deligt, siger Marianne Gregersen, forbruger-økonom i Landbrug & Fødevarer. Forklaringen på det mindskede madspild er økonomi – altså at spare penge – den næst-vigtigste grund er ’bedre moral, da madspild er uacceptabelt i en verden, hvor mennesker sulter’.

Frugtvinsshow på Fussingø Slot Det første frugtvinskue i Danmark bliver holdt den 25. maj på Fus-singø Slot ved Randers. Det er foreningen ’Dansk Forum for Cider og Frugtvin’, der stabler et arrangement på benene, hvor de præsenterer ikke mindre end 53 danske frugtvine, der er produceret i et antal af 127.000 flasker. Alle produkter er alkoholiske og opdeles i otte forskellige grupper, der afspejler det aktu-elle udbud af frugtvin i Danmark.Frugtvinsskuet åbner klokken 15.30.

Ny foreningForeningen ’Dansk Forum for Cider og Frugtvin’ er en ny forening med Jens Skovgaard Pedersen som formand. Øvrige medlemmer er Torben Toldam-Andersen, Jens Martin Levisen og Bir-the Reumert. Foreningen vil forny den danske frugtvintradition og skabe eksklusive produkter baseret på de danske dyrkningstraditioner, sor-ter og den frugtudvikling dansk klima og øvrige dyrkningsbetingelser giver unikke muligheder for. Foreningen har en gruppe på facebook, hvor be-styrelsen håber, at ideer, viden og nyheder kan udveksles, og at kendskabet til foreningen og medlemmernes produkter bliver spredt. Medlemskab af foreningen koster 300 kroner.

Page 5: Frugt & Grønt nr. 5-2013

W

FRUGT & GRØNT MAJ 2013 5

KORTE GLIMT FRA IND- OG UDLAND

Ny direktør til Gasa Odense GASA Odense Frugt-Grønt a.m.b.a har ansat Jens Nannerup i stillingen som administre-rende direktør med virkning fra 1. april 2013. Jens Nannerup (37), der kommer fra en stil-ling som kommerciel direktør hos Nord Group A/S i Nyborg, tidligere Kommunekemi A/S, er uddannet agronom og har en HD-eksamen i afsætningsøkonomi. Før Nord Group var Jens Nannerup ansat hos kemikoncernen Chemi-nova A/S, hvor han i en periode var direktør for Cheminovas franske datterselskab med bopæl i Lyon. Jens Nannerup afløser Michael Buskbjerg, der i april afsluttede ud-valgte projekter for GASA Odense Frugt-Grønt.

JENS NANNERUP.

Professor: Vi skal satse på nicheproduktion

Landbruget bør satse på kvalitet og nichepro-duktion, siger professor Søren Kjeldsen-Kragh, Københavns Universitet ifølge Landbrugs-Avisen til Fyns Amts Avis.- Vi lever i et land med et højt omkostnings-niveau og kan ikke konkurrere med lande, der har et lavere omkostningsniveau end os. Vi må forsøge at lave produkter af en kvalitet, der kan

afsættes til en højere pris, siger professoren. Han ser tre målsætninger for dansk landbrug: - En god indkomst til landmanden og ordentlige arbejdsforhold til de ansatte.- Landbruget skal levere kvalitetsprodukter.- Landbruget skal tilgodese samfundsønsker som hensyn til naturen, dyreetisk produktion og udvikling af landdistrikterne.Søren Kjeldsen-Kragh er ikke i tvivl om, at de små landbrug gør mest ud af kvalitet, miljøhensyn og økologi, men der er også et økonomisk aspekt:- Indtjeningen er mindre hos de store brug end hos de mindre brug, hvis man ser bort fra landbrugsstøtten, siger han til Fyns Amts Avis.

Gastronomisk hæder En række små fødevareproducenter modtog i begyndelsen af april hædersdiplomer af Det Danske Gastronomiske Akademi for deres indsats på det gastronomiske område i 2012. Det var blandt andre Lene Tvedegaard, som står bag økologiske urter, tomater og ikke mindst chili på Gartneri Toftegaard ved Køge. Mette Meldgaard fra Strynø fik diplom for Strynø Frugthave, der siden 2009 har stået bag økologiske måltidsdrikke uden alkohol, som kan konkurrere med vinene på landets toprestauranter. Drikkene er skabt på nordiske æblesorter og engelske og franske cideræbler. Butikken Hr. Skov i Blåvand blev hædret af akademiet for at sælge lo-kale delikatesser fra vadehavsområdet og for et dedikeret køkken, der kan nydes på adressen i Blåvand. Endelig var der stor hæder til parret Kyster og Leth for deres arbejde med bogen ' Jagten på den gode smag', hvor de besøger små danske producenter af kvalitetsfødevarer.

Landboturisme med større udbud Landsforeningen for Landboturisme samler nu både overnatnings-steder og udflugtsmuligheder på hjemmesiden www.visitfarmen.dk, så det er nemt at kombinere oplevelser og bondegårdsferie. - Mange af vores gæster har efterspurgt udflugter på landet. Interes-sen for at finde hyggelige tilbud og mindre attraktioner, som adskiller sig fra de store forlystelsessteder, er stigende, siger Alis Jessen, næst-formand i foreningen. Så lige nu arbejder den på at få flere attraktio-ner på hjemmesiden for at udvide tilbuddet til gæsterne.Landsforeningen har nu to kategorier af overnatningssteder: Dem, der er kvalitetskontrolleret og modtager et certifikat og dem med overnatning på enklere præmisser.

Øko færdigretter fra bunden To nordjyske ildsjæle har startet egen produktion af økologiske fær-digretter, som er kommet på hylderne i Irma og Salling. Det er Edith Agerbo og Kate Bryrup, der sammen med en række landmænd om-kring Halkær Ådal har taget springet og stiftet firmaet Halkær Ådal Økologisk ApS. De to kvinder tilbereder hver uge 900-1.200 økologi-ske færdigretter i køkkenet. - Mad skal smage godt. Og det gør den kun, hvis den bliver lavet fra bunden af gode råvarer. Så vi laver selv det hele – lige fra den okse-fond, der skal i, til de grønsager og den sovs, som omgiver kødet, for-klarer Edith Agerbo til avisen. Kate Bryrup producerer selv kyllinger og ænder, mens Edith Ager- bo er tidligere forpagter på Halkær Kro. Ud over Irma og Salling sælger de foreløbig tre forskellige økologiske færdigretter hos nogle købmænd og specialbutikker. Halkær Ådal Økologisk har også egen web shop.

HALKÆR ÅDAL ØKOLOGISK – Produktchef Edith Agerbo put-ter råvarer af egen produktion i gryderne.

Nadia – blomme x kirsebær En krydsning mellem blomme og kirsebær er sidste nye skud på stammen i frugtverdenen. Frugten hedder Nadia og er større end et kirsebær og mindre end en blomme. Frugtkødet har farve som kirse-bær, og smagen er sød med både blomme- og kirsebæraroma. Test viser, at holdbarheden er god, skriver growingproduce.com. Hybriden er forædlet i Australien, hvor den er plantet i flere plantager, og hvorfra der er lavet handelsaftaler med England fra januar 2014. Markedsrettighederne ligger hos UNIVEG, der også har aftalt test-

plantninger med udvalgte kirsebæravlere i Europa.

NADIA. Foto: growingproduce.com.

Page 6: Frugt & Grønt nr. 5-2013

6 FRUGT & GRØNT MAJ 2013

BESTØVNING

Selv om blomster er en forudsætning for at få frugter, giver frugttræer ikke nødvendigvis frugt, selv om de blomstrer. Frugtsætningen påvirkes af mange faktorer – uanset, om det er æbler, kirsebær eller blommer. Grundlaget for udbyttet bliver afgjort i juni-juli året før, hvor blomsterinduktionen finder sted. På dette tidspunkt bestemmes det, om en knop bliver til en blomster- eller en bladknop.For at få gode blomsterknopper med mange frøanlæg og spiredygtigt pollen er en afbalan-ceret vand- og næringsstofforsyning samt en lang periode med god fotosynteseaktivitet også vigtig efter høst.

Bestøvningen skal sikresFørste skridt i dannelsen af frugt er bestøvnin-

gen, hvor der sker en overførsel af pollen, primært med hjælp fra insekter. I tidligt blomstrende frugtarter som sødkirse-bær og blommer er det vigtigt med tilstræk-kelig bestøvning. Dagstemperaturen er ofte lav, når træerne blomstrer.For at få et økonomisk rentabelt udbytte i sten-frugt, skal 20-60 procent af blomsterne udvikle sig til frugter. Derfor skal der gøres alt for, at bestøvningen bliver så god som mulig. Samti-dig skal træerne være velforsynede med vand og næring, så befrugtning og frugtsætning optimeres. Oftest er det insekter som honning-bier, humlebier, vildbier samt eventuelt biller og andre insekter, der står for pollenoverførslen. Så snart pollen lander på et egnet støvfang, spirer det, og pollenrøret begynder at vokse ned gen-nem griflen. Gennem pollenrøret transporteres sædcellen til bestemmelsesstedet.

Honningbier, humlebier, vildbierFordelen ved honningbier er det høje antal in-divider i familierne, også tidligt om foråret. Når betingelserne er gode – sol og over 12°C – fly-ver flere tusinde bier ud for at samle pollen eller nektar. Alternativt kan man købe humlebier, for eksempel familier på 100 individer per familie. Humlebier flyver i modsætning til honningbi-erne, også når forholdene er mindre gunstige (over 6°C). De flyver med betydeligt færre antal individer, men de flyver kontinuerligt.Specielle vildbiarter som Osmia cornuta og O. bicornis flyver også under blomstringen. De

samler især pollen, så de kan også bruges til bestøvning.

Temperaturen har stor betydningPollenrørsvækst og befrugtning er meget tem-peraturafhængig. Pollen fra stenfrugtkulturer spirer ganske vist ved lave temperaturer (5-7°C ), men vokser kun meget langsomt, så de først når ægcellen efter 10-12 dage. Ved tempera-turer på 18-20°C nås ægcellen derimod allerede efter tre-fem dage. Jo hurtigere pollenrøret når

Honningbier, humlebier og vilde bier er vigtige bestøvere i stenfrugt. De supplerer hinanden godt i forskellige typer af vejr.

TEKST OG FOTO:

DR. JÜRGEN LORENZ, DLR RHEINPFALZ

OVERSÆTTELSE: LENE BAARTS

Uden insekter – ingen frugter

BI – Bier er suveræne til at overføre pollen, når vejret er lunt og godt. Da blomstringsperioden i stenfrugtkulturer normalt falder tidligt, hvor temperaturen er lav, kan det være svært at få bierne ud af staderne.

HUMLEBI – Humlebier er gode til at overføre pollen – selv når bierne synes, det er for koldt til at flyve. Derfor er humlebier gode som sup-plement til bistader i sødkirsebær og blommer.

SØDKIRSEBÆR OG BLOMME

Page 7: Frugt & Grønt nr. 5-2013

frøanlæget, jo større chance er der for, at ægcel-len stadig er i stand til at blive befrugtet og til, at der bliver dannet frugt. Så når temperaturen er lav i blomstring, er det især vigtigt at få bestøvet den enkelte blomst så hurtigt som muligt for, at befrugtningen kan nå at finde sted. I tabel 1 ses temperaturens indflydelse på hastigheden af pollenrørsvæksten og befrugtningen og dermed direkte på udbyttet i blommer.Jo lavere temperaturen er i blomstringstiden, jo senere når pollenrøret ægcellen, og jo dårligere er frugtsætningen. Eller sagt på en anden måde: Moderate til høje temperaturer og godt vejr be-tyder som regel store udbytter.Sætning på 52 procent i sorten Ortenauer og 19 procent i Cacaks Schöne vil typisk være fuldt udbytte i de to sorter.

Tyske forsøg med frugtsætningPå forsøgsstationen DLR Rheinpfalz er der lavet forsøg med bestøvning af sødkirsebær med humlebier og honningbier. For at besværlig-gøre adgangen for de udsatte insekter blev der trukket et net med maskebredde 0,7 centime-ter hen over markerede grene. Frugtsætningen i disse net blev sammenlignet med frugtsæt-ningen på grene uden net. Under nettet lå frugtsætningen i gennemsnit på 25 procent af frugtsætning udenfor nettet Disse resultater viser tydeligt, at det er en stor fordel af sætte bestøverinsekter ind i planta-gerne. I området Rheinland-Pflaz bliver avlerne anbefalet at sætte mindst fire bifamilier ind per hektar i sødkirsebær. Firmaet Koppert, som op-drætter humlebier, anbefaler tre-seks trippel-stader per hektar, hvilket svarer til 9-18 enkelt-familier. For vildbien Osmia anbefales 1.000 til 1.500 individer per hektar.

Udnyt alle mulighederDa vejret ikke kan forudsiges under blomstring, er det vigtigt at benytte sig af alle muligheder for en god bestøvning. Ved perfekt vejr er hon-ningbier tilstrækkelig, men i køligt, overskyet eller lidt blæsende vejr, er der fordel af humle-bier. Vildbier har også betydning på grund af deres effektive pollenindsamling. n

FRUGT & GRØNT MAJ 2013 7

BESTØVNING

Blomstringstemperaturens indflydelse på frugtsætningen hos blomme efter håndbestøvning i tre år med meget forskellige temperaturforløb (Lorenz 2000).

Tabel 1

1996 1997 1998

Antal dage til Antal dage til Antal dage til pollenrørsvækst

Frugtsætning pollenrørsvækst

Frugtsætning pollenrørsvækst

Frugtsætning

Ortenauer x Cacaks Schöne 5 dage 51,9% > 14 dage 6,8% > 15 dage 13,1%

Cacaks Schöne x Ortenauer 7 dage 18,9% > 14 dage 1,6% 12 dage 5,3%

Temperaturforløb de tre år:1996: Gennemsnitlig dagtemperatur i to meters højde10-18°C, minimum nattemperatur ved jorden -2°C i to dage.1997: Gennemsnitlig dagtemperatur i to meters højde 4-12°C, minimum nattemperatur ved jorden -6 til -8 °C i en længere periode.1998: Gennemsnitlig dagtemperatur i to meters højde 2-14°C, minimum nattemperatur ved jorden -2 til -6 °C i fem dage.

BITÆT NET – Bier og humlebier har ikke mulighed for at komme igennem nettet og foretage be-støvning. På den måde har tyske undersøgelser vist, hvor stor betydning bier og humlebier har for frugtsætning.

45

40

35

30

25

20

15

10

5

0

Antal frugter per grøn

Beskyttet af net Fri bestøvning

0 m (tæt på kolonien)

10 m

20 m

30 m

40 m = (begyndelsen af rækken)

Figur 1. Frugtsætning i sødkisebærsorten Kordia efter bestøvning med honningbier og humlebier, 2006. Resultater af en trærække.

Page 8: Frugt & Grønt nr. 5-2013

Vil du læse mere...?

Bestil abonnement

på FRUGT & GRØNT

og få bladet leveret

direkte i din postkasse

Bestil bladet>> KLIK HER <<

-eller kontakt Solveig Sjørring:T: 87 40 66 07M: [email protected]