FSD’s årsmøde den 2.11.10

”Nye krav til velfærd giver nye krav til forskning”

Direktør Mette Wier, AKF – Anvendt KommunalForskning

www.akf.dk

www.akf.dk

Skattefinansierede nettodriftsudgifters fordeling på udgiftsområder, regnskab 2007-2009 (pct.)

Hvad ligger bag de overskredne budgetter?

3 ud af 4 kommuner er hårdt pressede på økonomien Fattige kommuner er bedst til at styre økonomien. Det gælder en

række kommuner i Vestjylland og i andre yderområder   Det er sværere for en kommune at blive fattig end at være fattig.

Hvis de økonomiske vilkår ændres, fører det ofte til økonomiske problemer – også for velhavende kommuner

Generelt er det ikke svigtende indtægter og forværrede økonomiske betingelser, der slår bunden ud af kommunernes økonomi. Men derimod stigende udgifter

Undersøgelsen viser, at det er muligt for kommunerne at styre sig ud af de økonomiske problemer, mange af dem står i lige nu, uanset om grundvilkårene er vanskelige eller ej

www.akf.dk

www.akf.dk

2007 2008 2009

5.28.20 Plejefam. og opholdssteder for børn og unge 100,0 106,0 114,1

5.28.21 Forbyggende foranstaltn. for børn og unge 100,0 104,9 113,7

5.28.23 Døgninstitutioner for børn og unge 100,0 105,3 115,4

5.28.24 Sikrede døgninstitutioner for børn og unge 100,0 108,0 119,0

Nettodriftsudgifter udsatte børn og unge i alt 100,0 105,5 114,4

95,0

100,0

105,0

110,0

115,0

120,0

125,0

Nettodriftsudgifter udsatte børn og unge, Regnskab (2010pl). Indeks, 2007 = 100

Udsatte børn og unge

www.akf.dk

2007 2008 2009

5.28.20 Plejefam. og opholdssteder for børn og unge 100,0 104,2 112,9

5.28.21 Forbyggende foranstaltn. for børn og unge 100,0 102,7

5.28.23 Døgninstitutioner for børn og unge 100,0 105,4 115,8

5.28.24 Sikrede døgninstitutioner for børn og unge 100,0 122,2 134,7

90,0

95,0

100,0

105,0

110,0

115,0

120,0

125,0

130,0

135,0

140,0

Nettodriftsudgift pr. anbragt/ modtager (2010pl). I ndeks, 2007 = 100

www.akf.dk

AKF’s budgetfordelingsmodel• Model for udgifter til anbringelser og forebyggende

foranstaltninger.• Socialt belastningsindex: 150 variabler for socioøkonomiske

forhold, demografi og helbred fra registerdata • Bruges som budgetfordelingsmodel i Københavns Kommune

(ca. 1 mia.kr. fordeles hvert år på bydelenes børnefamilie-enheder).

• Analyse for 2007 indikerede fx, at Brønshøj-Husum skulle have øget sit budget med 20%, mens Østerbro skulle have sit reduceret med 20%, hvis fordelingen skal være ’socialt fair’.

• Ny analyse for 2009 er snart afsluttet. Udvidet model, som også bruges i 5 andre kommuner: Århus, Aalborg, Odense, Randers og Køge.

Gennemsnitlige udgifter pr. barn i Københavns kommune som funktion af alder

www.akf.dk

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 210

5000

10000

15000

20000

25000

30000

Alder primo året

Tidlig opsporing

4,5 mio.kr. fra Servicestyrelsen frem mod 2012 Samarbejde med 6 kommuner (Haderslev,

Kerteminde, Viborg, Assens, Norddjurs, Vordingborg) Udvikling og afprøvning af redskaber til tidlig

opsporing af børn i en udsat position Fælles kommunikation på tværs, så den viden, der

findes, kommer frem og bruges Kommunernes selvevaluering af metode og

implementeringen Ekstern evaluering Vidensformidling til landets øvrige kommuner

www.akf.dk

Basistakster steget 5%, tillægstakster 11%, særligt lønomkostninger steget (vikarer)

2007 2008 2009

5.38.50 Botilbud til længerevarende ophold 100,0 105,9 117,1

5.38.52 Botilbud til midlertidigt ophold 100,0 96,3 103,6

5.38.58 Beskyttet beskæftigelse pr. bruger 100,0 94,1 98,4

5.38.59 Aktivitets- og samværstilbud pr. bruger 100,0 111,8 96,0

90,0

95,0

100,0

105,0

110,0

115,0

120,0

Nettodriftsudgift pr. beboer (2010pl). I ndeks, 2007 = 100

Det specialiserede socialområde

ADHD: Samfundsmæssige strategier og praktiske løsninger

www.akf.dk

• 3,7 mio.kr. til AKF og AAU fra Servicestyrelsen• Hvordan påvirke ADHD-relationer til arbejds-

marked og samfund?• Hvilke indsatser kan forbedre disse relationer?• Håndtering institutionelt og individuelt (familie,

socialforvaltning, skole, jobcentre, kriminal-forsorg)

www.akf.dk

Ældreområdet

www.akf.dk

www.akf.dk

www.akf.dk

Beskæftigelsesområdet

– stigende ledighed

• De svageste grupper kom aldrig med, heller ikke da ledigheden ramte bunden

• Nu vokser ledigheden

www.akf.dk

www.akf.dk

www.akf.dk

Samfundsøkonomiske gevinster af beskæftigelsesindsatsen (2005 kr)

Private løntilskudsjob 279.000

Offentlige løntilskudsjob 87.000

Uddannelse -85.000

Andre -91.000

Hvor mange deltagere?

Private løntilskudsjob 279.000

Offentlige løntilskudsjob 87.000

Uddannelse -85.000

Andre -91.000

www.akf.dk

Helt ny undersøgelse: Private løntilskud er den mest effektive måde til at få langtidsledige i arbejde

40 procent af de firmaer, der har ansat en medarbejder i løntilskud, ansætter medarbejderen i en fast stilling bagefter

Der er tale om nye stillinger, som ikke ville være blevet oprettet ellers

De ledige, som er ansat i løntilskud, har typisk været ledige længe, og de har svært ved at få fast fodfæste på arbejdsmarkedet

Aktivering over for de svageste kontanthjælpsmodtagere

uden effekt

Der kan ikke måles nogen positiv effekt og i nogle tilfælde er den endda negativ

For både aktiverede og ikke-aktiverede er mellem 85 og 90% fortsat afhæng af off. forsørgelse efter 3 år

Heller ikke de virksomhedsrettede indsatser virker

(AKF-analyse for Rigsrevisionen)

Forklaringer på den ringe effekt

En stor del af de ledige består bl.a. af psykisk syge, misbrugere og andre, der har problemer ud over ledighed.

Der er ingen motivations-/skræmmeeffekt for de svageste ifølge andre studier. Udsigten til aktivering hjælper ikke på deres problemer.

www.akf.dk

De ikke-arbejdsmarkedsparate – undersøgelse af 100.000 på kontanthjælp i 2007

70-90% af matchgruppe 4 og 5• kun folkeskole• ganske få års erhvervserfaring• helbredsproblemer (vurderet)10-20% har• fået diagnosticeret en sygdom i nervesystemet (fx

en betændelsessygdom) eller i kredsløbsorganerne• fået diagnosticeret en lidelse i knogler eller

bindevæv(AKF-undersøgelse for AMS)

www.akf.dk

20-30% i matchgruppe 5 • er af ikke-vestlig herkomst• har misbrugsproblemer

− halvdelen i matchkategori 5 har på et tidspunkt henvendt sig med en lidelse, der ikke har kunnet klassificeres. For matchkategori 4 drejer det sig om 40 procent

− 30 procent i matchkategori 5 og 22 procent i matchkategori 4 har fået diagnosticeret en psykisk lidelse

De ikke-arbejdsmarkedsparate

Udfordringer i forhold til de svageste borgere

Har behov for ”én indgang”, skal helst ikke bruge deres (begrænsede) ressourcer på at koordinere og ”finde rundt”

Det administrative arbejde fylder meget og betyder, at tiden, der kan bruges på kontakt til borgeren, indskrænkes.

Det er vigtigt, at arbejdet med borgeren tager udgangs-punkt i borgerens personlige barrierer, motivation og fokus.

AKF’s benchmarkanalyser

Der tages hensyn til forskelle i kommunernes rammebetingelser Borgerne er mere ressourcestærke i nogle

kommuner end i andre Lettere at finde relevante jobs i nogle

kommuner end i andre Nøgletalssammenligninger uden korrektion for

rammebetingelserne kan være mere vild- end vejledende

… Korrektionerne har stor betydning

Hvor meget hurtigere kommer nyankomne udlændinge i job?

17 måneder hurtigere i den mest succesrige kommune i forhold til den mindst succesrige

7 måneder hurtigere ved sammenligning af den øverste femtedel af kommunerne med den nederste femtedel

I gennemsnit tager det 45 mdr. at komme i beskæftigelse

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 1000

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Før Korrektion

Eft

er K

orr

ekti

on

    

    

    

Ventetid for at få et job eller uddannelse for nyankomne udlændinge, rangordning af kommunerne

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 1000

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Før Korrektion

Eft

er K

orr

ekti

on

    

    

    

Ventetid for at få et job eller uddannelse for nyankomne udlændinge, rangordning af kommunerne

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 1000

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Før Korrektion

Eft

er K

orr

ekti

on

    

    

    

Ventetid for at få et job eller uddannelse for nyankomne udlændinge, rangordning af kommunerne

Hvad karakteriserer de mest effektive?

Tæt opfølgning og tæt kontakt med samarbejdspartnere, herunder private virksomheder

Hurtig iværksættelse af praktik Individuel og systematisk sagsbehandling Sagsbehandlere og jobkonsulenter med et

særligt ansvar for flygtninge og familiesammenførte er fysisk samlet eller arbejder tæt sammen

Familieforsørgede indvandrerkvinder

Jobkonsulenter skal være ambitiøse på de familieforsørgede indvandrerkvinders vegne

Fokus på medbragte kompetencer (forringes hurtigt i værdi, formel anerkendelse)

Ikke al beskæftigelse er god beskæftigelse(job under kompetenceniveau fungerer ikke som springbræt)

Stor motivation(båret af identitet, økonomi og sikring af fremtiden i DK)

www.akf.dk

Kommunernes brug af førtidspension og fleksjob

Hvad bestemmer omfanget af tilkendelser af førtidspension/fleksjob 2006/2007?

▫Karakteristika ved borgerne (individet)▫Karakteristika ved kommunen

(rammebetingelser)▫Kommunernes praksis (?)

Hvis man tager højde for de to første, må den resterende forskel henføres til praksis

www.akf.dk

De anvendte data Generelle forklarende faktorer

Demografi, uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning, branchetilhørsforhold

Helbred og medicinforbrug Sygesikringsregistret, Landspatientregistret

og lægemiddelstatistikregistret Kommunale rammebetingelser

Kommunestørrelse, beskæftigelsesprocent i kommunen, andel job der kræver lave kvalifikationer

www.akf.dk

Væsentlige faktorer for tilkendelser af førtidspension og fleksjob

Flere lægebesøg, flere indlæggelser og højere medicinforbrug

Stigende med alder Mænd og ikke-samboende Faldende med uddannelse Det offentlige – især højtuddannede inden for

undervisning

www.akf.dk

Reduktion i tilkendelser

Potentiel reduktion af de 33.392

nytilkendelser

Referencegruppen:De 5 kommuner der tilkender og visiterer mindst

(55%)

De 10 kommuner der tilkender og visiterer mindst

(43%)

Det kvintil af kommuner der tilkender og visiterer mindst

(35%)

Kilde: Egne beregninger baseret på den estimerede hovedmodel.Note: Roskilde og Hillerød kommuner indgår ikke i materialet.

www.akf.dk