GRÅST

EN-ÆBLET

fra Kong Christian 5. og Grev Carl Ahlefel

dt til

Stev

e Jo

bs

Vel! Ræk mig da, o efterår, en gravensten, som smageraf bækken ved min faders gård og mulden i hans ager.

Ludvig Holstein, digter, 1915

2

Danmarks nationalæbleI Anton Petersens bog Danmarks Frugtsorter fra 1950 fremgår, at Gråsten-æblet kaldes for Danmarks nationalæble. En officiel udnævnelse fandt imidlertid først sted i 2005.

I en kampagne for at få danskerne til at spise flere danske æbler udnævnte organisationen De Danske Frugtavlere i 2005 Gråsten-æblet til Danmarks nationalæble. Det blev markeret med en stor æblefest i Gråsten Slotshave den 17. september 2005, hvor fødevareminister Hans Christian Schmidt smagte på Gråsten-æblet og beskrev det således:

»Det er som at tage en bid af Danmark«.

3

Æblet til altGråsten-æblet er et spiseæble med særdeles saftigt frugtkød og en syrlig/sød smag med krydret aroma. Duften er stærk og karakteristisk. Smagen kan variere efter avlssted, plukketid og opbevaring. Gråsten-æbler plukkes i Danmark fra midten af september. De er fortrinlige spiseæbler, men bestemt også glimrende som madæbler, ikke mindst til æblekage, æbleflæsk, æblemost og cider. Spis også gerne æblebåde eller tern i salater eller kog en dejlig kompot til kødretter. Æblerne kan også skæres i ringe og tørres i ovnen.

Gråsten-æbler i den rette kulisse – foran Gråsten Slot.(Foto: Søren Gülck)

4

Gråsten og æblet i dagGråsten-æblet står i centrum for mange aktivite-ter i nutidens Gråsten. I æblets højsæson, tredje weekend i oktober, er der æblefestival, hvor alt står i Gråsten-æblets tegn. Der afvikles bl.a. en æblesejlads, hvor æbler og anden frugthøst ved Flens borg Fjord modtages i feststemning, der er telte og boder på Gråsten Havn, levende musik, gøglere og meget andet.

Æbler, grøntsager, delikatesser og røget fisk fra egnen bliver solgt i boder på havnen og fra gam-le skibe. Det er en genoplivning af en gammel tradition, hvor en stor del af efterårets høst indtil for 100 år siden blev fragtet på fartøjer til Flens-burg og andre havnebyer i Angel-området.

Det gjorde man, fordi transporten på landeveje-ne var besværlig på denne årstid og for at udnyt-te skibene uden for fangstsæsonen.

Uhm... Lukas nyder et saftigt, læskende Gråsten-æble. (Foto: Sønderborg Kommune)

5

”Æbledronningen” Karin Baum med en af mange kasser Gråsten-æbler, som er klar til at blive sejlet til Flensburg – her af skipper Nis-Edwin List-Petersen.

(Foto: Søren Gülck)

6

Æblesejladsen mellem Flensburg og Glücksburg blev genoplivet af ”Muse-umshafen Flensburg” i 1980. Fra 1999 og til 2009 arrangerede Karin Baum en æblesejlads fra Gråsten med skibe til Flensburg. Traditionen blev overført til Kollund fra 2010 og genoptaget i Gråsten fra 2014. Nu er såvel Glücks-burg, Flensburg, Kollund og Gråsten med i Æblesejladsen på Flensborg Fjord.

I forbindelse med Æblefestivalen i 2014 blev der plantet 650 nye Gråsten- æbletræer i Gråsten og omegn.

En række lokale borgere og foreninger, koordineret af Gråsten Forum, arbej-der på at sætte endnu flere æblerelaterede aktiviteter i gang for at under-strege byens identitet som nationalæblets hjemby. Et samarbejde med kongefamilien og Slots- og Kulturstyrelsen vil således i løbet af 2017 munde ud i, at der bliver offentlig adgang til de kongelige køkkenhaver ved Gråsten Slot. Her bliver der mulighed for at købe produkter fra køkkenhaven og at sætte sig i en café og købe kaffe med bl.a. æblekage. Projektet skal samtidig involvere borgere, som er i periferien af arbejdsmarkedet.

7

Et lækkert Gråsten-æble som er klar til at blive spist!(Foto: Kim Toft Jørgensen)

8

Æblets oprindelse og udbredelse Gråsten-æblet blev indført fra Savoyen – et område i de vestlige Alper – til slotsparken i Gråsten lige før år 1700. Det fortæller historiske overleverin-ger. Kong Christian 5. sendte i 1696 sin søn, prins Carl, på en flerårig rejse til Frankrig, Italien og Spanien, ledsaget af grev Carl Ahlefeldt fra Gråsten. Under et ophold i klosteret L’Abbaye de Hautcombe i Savoyen smagte Carl Ahlefeldt et æble, som han blev begejstret for. Det var et Ville Blanc-æble, og han fik podekviste fra træet, som han sendte til sin bror, grev Frederik Ahlefeldt på Gråsten Slot, hvor kvistene blev podet på et æbletræ. Den nye æblesort kaldtes i Gråsten for Grevens Æble.

En af gartnerne i Gråsten Slotshave var Hans Peter Vothmann. Han satte stor pris på det nye æble, og da han i 1735 overtog sin fars planteskole i Sønder-borg, fik han lov til at tage podekviste med fra æbletræet.

Fra Vothmanns Planteskole i Sønderborg blev æblet i løbet af 1700- tallet udbredt i hertugdømmerne, Tyskland og Danmark under navnet Gravenste-ner Æble eller Gråstener Æble. I løbet af 1800- tallet blev det også udbredt i Sverige, Norge, Frankrig, England og USA.

Et lækkert Gråsten-æble som er klar til at blive spist!(Foto: Kim Toft Jørgensen)

9

Æblets udbredelse via Vothmanns Planteskole i Sønderborg er skildret i en artikel af hans sønnesøn, Nicolai Vothmann, i Schleswig-Holsteinische Vater-landsurkunde 1772. Æblet er også beskrevet i flere tyske håndbøger i løbet af 1700-tallet, bl.a. C. C. L. Hirschfeld: Handbuch der Fruchtbaumzucht fra 1788, der roser æblets smag og udnævner det til ”kongen blandt alle æbler”.

Gråsten-æbletræer i blomst i Gråsten Slotshave. (Foto: Sønderborg Slot)

10

Æblet som kongelig gave Kronprins Christian Frederik (den senere Kong Christian den 8.) skrev 1. april 1823 til sin svoger på Augustenborg Slot, hertug af Slesvig-Holsten- Sønderborg, Christian August, der ejede Gråsten Slot. Kronprinsen ville gerne vide mere om Gråsten-æbletræerne:

»Jeg har i sinde at sende nogle Stiklinger [dvs. pode-kviste] af det Gravenstener Æbletræ til mine Venner i Udlandet, og det vil være meget interessant for mig at vide noget bestemt om dette Æbles Herkomst til Gravensteen. Ville du lade efterse i gamle Notizer og meddele mig, hvad man ved om denne Tradition«?

Familien mødtes i mellemtiden og talte om sagen, så desværre ved vi ikke, om hertugen fandt noget om æblets herkomst. Men brevet viser, at Gråsten-æbletræer blev brugt som kongelige gaver i 1820’erne.

11

Gråsten Slot. (Foto: Søren Gülck)

12

Om Gråsten-æbletPomologi er læren om frugttræer. Blandt de første danske pomologer er Claus Matthiesen (1841-1929), der var født i Ulkebølskov ved Sønderborg. Han blev lærer i Gundsømagle og brugte al sin fritid på studier af frugttræer og dyrkning af frugt. Med korrespondance og på rundrejser fik han under-søgt 900 danske frugtsorter.

Hans store viden nåede talrige publikationer. Dansk Frugt, der udkom i tre bind 1913-24, var kronen på hans livsværk. Udgivelsen rummer en udførlig videnskabelig beskrivelse og tegninger af Gråsten-æblet og de talrige variati-oner.

Blandt variationerne, der er udviklet af de oprindelige gule eller rødgule Gråsten-æbler, kan nævnes Blodrød Gråsten, der i dag er meget udbredt. Det blev udviklet i 1879 og findes i stort omfang ved Sognefjord i Norge, tæt på nordgrænsen for æbleavl. Desuden findes også variationer som Gråstener Sæbygård, Gunstrup Gråstener, Gråstener Høvdinggård og Gråstener Ramlø-se. I Canada er Gråsten Crimson et meget populært æble.

Gråsten Slot. (Foto: Søren Gülck)

13

Gråsten-æbler i Gråsten Slotshave.

(Foto: Kim Toft Jørgensen)14

Gråsten-æblet i Slesvig-HolstenOgså syd for den dansk-tyske grænse værdsættes Gråsten-æblet. Den kyn-dige pomolog Meinolf Hammerschmidt udgav i 2010 bogen Das Apfelbuch Schleswig-Holstein – Sorten, Geschichten, Rezepte. Heri beskriver han 64 æblesorter, der er udbredt i Slesvig-Holsten. Overskriften til omtalen af Grå-sten-æblet lyder således: ”Vom edelsten aller Äpfel: Der Gravensteiner”. Det berømmes for sin intense duft og smag, og vi bør derfor tilgive forfatteren, når han tillader sig at kalde træet for ”ein kerndeutscher nordischer Baum”. For set fra et slesvig-holstensk perspektiv er et Gråsten-æbletræ i Nord-slesvig både kernetysk og nordisk.

Æbleskulpturen på Gråsten Havn er fremstillet af en fredseg, som blev plantet på Torvet i Gråsten i 1871, men måtte fældes i 2011 pga. svamp. Skiltet, som kunstværkets skaber, Johannes Caspersen, Flensburg, her står ved, fortæller på tre sprog om skulpturen. (Foto: Sønderborg Kommune)

15

På skiltet ved skulpturen på Gråsten Havn har Sønderborg Kommunes Kunstfond skrevet:

Det var Gråsten-æblet, der inspirerede Steve Jobs til navnet på hans virksomhed: Apple.

Gråsten-æbler i køkkenhaven ved Gråsten Slot.

(Foto: Kim Toft Jørgensen)

16

Om Apple og Steve JobsGråsten-æblet er i nyere tid blevet et ikon, da Steve Jobs i 1976 foreslog ”Apple Computers” som navnet på sit og Steve Wozniaks nye firma. Det fremgår på side 86 i Walter Isaacsons biografi om Steve Jobs:

»Da de nu havde besluttet at starte et firma, havde de brug for et navn.

Jobs havde endnu en gang besøgt All One Farm (æbleplantage/red.),

hvor han havde beskåret Gråsten-æbletræerne, og Wozniak hentede

ham i lufthavnen. På køreturen ned til Los Altos legede de med forskel-

lige muligheder. De overvejede nogle typiske teknologi-ord som Matrix,

nogle sproglige nyskabelser som Executek og nogle jævnt kedelige navne

som Personal Computers Inc. Deadline for at beslutte noget var næste

dag, da Jobs gerne ville indsende papirerne. Jobs foreslog til sidst Apple

Computer. »Jeg var på en af mine frugtkure«, forklarede han (Jobs var

vegetar/red.). »Jeg var lige kommet tilbage fra æbleplantagen. Det lød

sjovt, inspireret og skræmte ikke nogen. Apple blødgjorde ordet compu-

ter. Desuden ville det få os foran Atari i telefonbogen«. Han sagde til

Wozniak, at hvis de ikke var kommet på et bedre navn næste eftermid-

dag, skulle de bare holde fast ved Apple.« (Citat slut).

17

Og således kunne et eventyr ikke ha’ overgået virkeligheden. Nogle kviste fra æbletræer i Savoyen, der blev bragt til Gråsten, blev stamtræer til en æble-sort, som i århundreder har glædet konger og fyrster. Med stolthed blev træ-er foræret som kongelig gave. Æblet påskønnes i mange køkkener den dag i dag. Og ikke mindst: Æblet har inspireret til navnet på en af verdens førende og mest profitable IT-virksomheder.

Steve Jobs var altid klædt i en sort, langærmet trøje med rullekrave, når han præsenterede nyhederne på årets event, og han holdt altid nyhederne mellem fingrene på en helt bestemt måde.(Foto: Sønderborg Kommune)

18

Sammenfattet i 2016 af:Inge Adriansen, kulturhistoriker, ph.d., Sønderborg Slot,Herdis Thomsen, journalist, Sønderborg Kommune,Poul Danior, kunstkonsulent, Sønderborg Kommune.

Kilder og litteratur:Alsisk Kalender, bd. 5. Sønderborg 1983.Bredstedt, H.C.: Haandbog i dansk Pomologi, bd. 2, Æbler. Odense 1893. Hammerschmidt, Meinolf: Das Apfelbuch Schleswig-Holstein. Sorten, Geschichten, Rezepte. Neumünster 2010.Hirschfeld, C.C. L.: Handbuch der Fruchtbaumzucht. Braunschweig 1788.Isaacson, Walter: Steve Jobs. En biografi om manden bag Apple. København 2011.Matthiesen, Claus: Dansk Frugt, bd. 1. København 1913. Møller, Anders Monrad og Otto Madsen: Kong Christian VIII’s Breve 1813-1848, bd. 3. København 2007. Petersen, Anton: Danmarks Frugtsorter, bd. 1, Æbler. København 1950.Pometets æblenøgle: www.nordgen.org/nak/Søg under Gråsten, hvor der er nævnt otte forskellige sorter.Vothmann, Johan Georg: Afhandling om Æble- og Pæremosts Tilberedning, Bevaring og Anvendelse. København 1783.Vothmanns have, se www.sonderborghistorier.dk

19

16.09 Kommunikation

Projektet støttes af KursKultur med midler fra partnerne bag Region Sønderjylland- Schleswig, det danske kulturministerium og Ministerium für Justiz, Kultur und Europa des Landes Schleswig-Holstein. Dette projekt finansieres af midler fra Den Euro pæiske Fond for Regionaludvikling.

Danmarks nationalæbleÆblet til altGråsten og æblet i dagÆblets oprindelse og udbredelse Æblet som kongelig gave Om Gråsten-æbletGråsten-æblet i Slesvig-HolstenOm Apple og Steve JobsSammenfattet i 2016 af:Kilder og litteratur: