UKLASSIFICERET

FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer STK/MASTER (MMS) - VUT II/L 2009/2010 Kaptajnløjtnant Visti Salomonsen

17. maj 2010

Galathea 3-ekspeditionen - ekspeditions-erfaringer i historiks perspektiv

En undersøgelse af motivationen for og forventningerne til Galathea 3-ekspeditionen. Hvil-ke erfaringer kan der uddrages af en historisk undersøgelse af ekspeditionen til brug for fremtidige ekspeditioner?

Vejleder

Lars Wille-Jørgensen Center for Militærhistorie Antal ord: 20006

Specialets problemformulering

Hvilke blivende og hvilke kontekstuelt variable faktorer indikerer en undersøgelse af Galathea 3-ekspeditionen, at deltagere i lignende arrangementer skal være opmærksomme på?

UKLASSIFICERET

ABSTRACT

Denmark has a tradition to engage in extensive marine research expeditions. The tradition can be traced back to the middle of the last millennium. The latest example is the Galathea 3-expedition conducted in 2006 - 2007.

An expedition like the Galathea 3-ekspedtion is both expensive and a complex venture. So why do Denmark do it? To uncover this and in order to obtain important knowledge regard-ing, what to be aware of when involved in a large marine research projects this paper con-ducts a historical investigation.

The basic information for the investigation consists of interviews with a variety of key ex-pedition participants, as well as written sources. Through a comparative analysis, spiced with contributions from political science theory and decision theory the investigation seeks to determine both contextual variable and permanent factors of importance, in extensive marine research expeditions.

UKLASSIFICERET

INDHOLDSFORTEGNELSE

Side

RESUMÉ ............................................................................................................................. 5

1. KAPITEL – Indledning ...................................................................................................... 7

1.1. Motivation .................................................................................................................. 7

1.2. Undersøgelsesfelt og relevans .................................................................................. 9

1.3. Specialets problemformulering ................................................................................ 12

1.4. Metode- og opgavediskussion. ................................................................................ 12

1.4.1. Historieskrivning og teori................................................................................... 14

1.5. Afgrænsning af det empiriske felt og kilder ............................................................. 16

1.5.1. Aktørerne .......................................................................................................... 17

1.5.2. Interviews.......................................................................................................... 18

1.5.3. Andre kilder....................................................................................................... 21

1.6. Specialets opbygning og operationalisering af metodeapparatet. ........................... 22

1.7. Yderlig afgrænsning. ............................................................................................... 24

2. KAPITEL – Dansk ekspeditionshistorie .......................................................................... 25

2.1. De lange linjer i dansk maritim ekspeditionshistorie. ............................................... 25

2.2. Galathea 2-ekspeditionen – National oprejsning. .................................................... 26

2.3. Galathea 3-ekspeditionen – folkets projekt ............................................................. 27

3. Kapitel Erfaringer ........................................................................................................... 35

3.1. Iværksættelsen af Galathea 3-ekspeditionen .......................................................... 35

3.1.1. Magt og det internationale system. ................................................................... 35

3.1.2. Delkonklusion - systemperspektiv. .................................................................... 37

3.1.3. Indre forhold og beslutning om iværksættelsen af Galathea 3-ekspeditionen... 37

3.1.4. Delkonklusion - Indre forhold ............................................................................ 40

3.2. Gennemførelsen af Galathea-3 ekspeditionen ........................................................ 40

3.2.1. Forskningen. ..................................................................................................... 41

3.2.2. Sammensætningen af medierne. ...................................................................... 42

3.2.3. Økonomien ....................................................................................................... 42

3.2.4. Formidling vs. forskning. ................................................................................... 43

3.2.5. Delkonklusion for Gennemførelsen ................................................................... 45

3.3. Efterløbet og andre erfaringer. ................................................................................ 45

3.3.1. ”Galathister” og synergieffekter ......................................................................... 46

3.3.2. Nedbrydning af formål, risikostyring og eksplicitte succeskriterier. ................... 46

UKLASSIFICERET

3.3.3. HKH Kronprins Frederik .................................................................................... 47

3.3.4. Eftermælet. ....................................................................................................... 48

3.3.5. Delkonklussion - Efterløbet og andre erfaringer................................................ 49

4. Kapitel - Afsluttende opsummering og konklussion ....................................................... 51

4.1. Opsummering .......................................................................................................... 51

4.2. Opmærksomhedspunkter udledt med baggrund i blivende faktorer. ....................... 51

4.3. Opmærksomhedspunkter udledt med baggrund i kontekstuelt variabel faktorer ..... 52

5. Kapitel - Perspektivering ................................................................................................ 54

Tillæg A Bibliografi

Tillæg B Transskription af interview med Sekretariatschef Jens Claus Hansen

Tillæg C Transskription af interview med Chefredaktør Henrik Thomsen

Tillæg D Transskription af interview med Prorektor Kathrine Richardson

Tillæg B Referat af interview med Kontreadmiral Nils Christian Wang

Tillæg B Referat af interview med Universitetsdirektør Peter Lauritzen

Tillæg G Referat af interview med TV-producent Bo Cummings Løkkegaard

Tillæg H Interviewguide

Bilag 1 Dansk Ekspeditionsfonds bestyrelse

Bilag 2 Svarmail fra Forsvarets Personeltjeneste

Bilag 3 Svarmail fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

Bilag 4 Svarmail fra Undervisningsministeriet

Figur 1 Grafisk fremstilling af begreberne validitet og reliabilitet ........................................ 19

Figur 2 Analysedesign. ...................................................................................................... 24 Figur 3 Garbage-can model. .............................................................................................. 38

UKLASSIFICERET

5

RESUMÉ

Danmark har en tradition for at bedrive omfangsrig havforskning. Traditionen herfor kan spores tilbage til midten af det forrige årtusinde, og den består stadig. Seneste eksempel på dette er Galathea 3-ekpeditionen som forløb fra august 2006 til august 2007.

En begivenhed som Galathea 3-eskpedtonen er en kompleks størrelse som berører man-ge forskellige aktører og institutioner. Der var royal deltagelse og eksponeringen som et ”folkets projekt”, indikerer den vægtregeringen, som beslutningstager, tillagde ekspeditio-nen. Men hvorfor opstår denne vægtning af naturvidenskabelig forskning. Hvad er indhol-det af en stor havforskningsekspedition? Hvad skal der til for at en sådan bliver til noget og hvilken betydning har den for Danmark?

Specialet søger svar på nogle af disse spørgsmål ved, at stille spørgsmål til hvilken lær-dom om iværksættelse, gennemførelse og efterløb, der kan uddrages af en historisk un-dersøge Galathea 3-ekspeditionen.

Til at undersøge dette, har jeg valgt at bruge en historisk tilgang, krydret med bidrag fra politologisk teori og beslutningsteori. Det empiriske grundlag for undersøgelsen udgøres af interviews med en række forskellige nøglepersoner, og af skrevne kilder. Interviewperso-nerne var hver især en del af ekspeditionen og tilsammen repræsenterer de, de fleste pri-mære aktører. Der er repræsentanter for statsforvaltningen, forskning, medierne og sø-værnet.

For at læseren skal opnå en opdateret forståelse af undersøgelsesfeltet, redegøres der kort for de historiske forbindelser til de mere moderne videnskabelige havforskningseks-peditioner, hvorefter, først Galathea 2-ekspeditionen og dernæst, mere omfangsfuldt, Ga-lathea 3-ekpeditionen, beskrives.

Herefter beskrives incitamentet for at iværksætte en videnskabelige ekspedition ved, at kigge på eksterne og interne incitamenter. Det første belyses ved at bruge politisk realis-me som skueglas. Dette perspektiv på de eksterne forhold argumenter, at en stat altid er magtsøgende i sin stræben efter at overleve. Prestige og konkurrenceevne er magtformer som videnskabelige bedrifter bidrager til at opnå. Derfor har en stat altid, med baggrund i det internationale system, et potentielt incitament til at igangsætte store forskningsprojek-ter.

Ved at inddrage argumentet fra systemniveauet og tilføje række andre faktorer i en anar-kisk beslutningsmodel, bliver det interne incitamentet til at iværksætte Galathea 3-ekspeditionen herefter belyst.

Den efterfølgende komparative analyse, tager afsæt i hvad interviewpersoner, over for de tre faser iværksættelse, gennemførelse og efterløb, peger på er vigtige erfaringer. For at bringe undersøgelsen ind i en historiks kontekst, fortsætter den komparative analyse lø-bende med, at holde sammenlignelige forhold mellem Galathea 2- og Galathea 3-ekspeditionen op mod hinanden. Derved afdækkes både erfaringer som er af blivende ka-rakter, og erfaringer der er mere kontekst afhængige.

UKLASSIFICERET

6

Konklusionen på undersøgelsen og besvarelsen af problemformuleringen, leveres som en række specifikke faktorer og forhold man skal være opmærksomme på, når man skal del-tage i en stor videnskabelig forskningsbegivenhed i stil med Galathea 3-ekpeditionen.

UKLASSIFICERET

7

1. KAPITEL – INDLEDNING

”Vi have besluttet at afsende Corvetten Galathea til de ostindiske farvande og navnlig til de nicobarske Øer, over hvilke Vi have Høihedsret, for at foretage en videnskabelig Undersø-gelse over denne Øgruppes Naturproducter.. [...] Endvidere skal Corvetten paa sin jor-domseiling anløbe Havnene paa syd-Americas Vestkyst, gaae om Cap Horn og derefter anløbe Rio del la Plata og Rio de janeiro, hvorfra Expeditionen ventes at kunne retournere i Sommeren 1847.”

Ovenstående er et uddrag af den kongelige skrivelse af 14. maj 1845 til Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab (Lomholt 1960). Af skrivelsen fremgår selskabets konge-lige Præsident, Kong Christian VIII’s hensigt om at sende den første danske jordomsejling med et videnskabeligt formål af sted, og dermed er den første ”Galathea-ekspedition” en realitet. Den videnskabelige ekspedition med Korvetten Galathea var på trods af, at det var den første jordomsejling, en videreførelse af dansk maritim ekspeditionstradition. Som en af de første moderne udforskende kongeligt resolverede ekspedition regnes Jens Munks ekspedition, sendt af sted af Kong Christian IV, med målet at finde nordvestpassagen. Danmark har, siden da, med mellemrum udsendt videnskabelige ekspeditioner.

Dette speciale handler om den seneste store ekspedition, om Galathea3-ekspeditionen, der blev gennemført i perioden 11. august 2006 til 25. april 2007. Det tager udgangspunkt i de vilkår og faktorer, som var til stede ved iværksættelsen af projektet med henblik på at undersøge, hvorfor iværksættelsen skete, hvad formålet med ekspeditionen var og om forventningerne til ekspeditionen blev mødt. Endvidere undersøges det, om disse forhold er særegne for denne ekspedition eller om det kan sammenlignes med vilkårene for Ga-lathea 2-ekspeditionen.

Specialet fokuserer på at undersøge, hvordan forskellige aktører ser på, hvorfor ekspediti-onen blev iværksat, hvad de anså for at være formålet med ekspeditionen, hvilke forvent-ninger der var til ekspeditionen, og om formål og forventninger blev mødt. Det er hensigten at finde indikationer af forhold eller områder, hvor der er stor enighed eller uenighed, her-under også at påpege forhold, der kan fører til, at aktørerne er enige eller uenige.

Der er stærke historiske træk mellem Galathea 3- og Galathea 2-ekspeditionenerne. Flere har allerede draget sammenligning med omstændighederne for Galathea 2-ekspeditionen, og undersøgt om der kan peges på nogle hensigtsmæssigheder eller uhensigtsmæssig-heder i forhold til gennemførelsen af en ekspedition af denne type. Om der opsamles og implementeres erfaringer hen over tid for et ekspeditionsland som Danmark, eller om det er mere politiske, personlige, eller kommercielle forhold, som er afgørende for iværksæt-telsen af sådanne ekspeditioner, er dog ikke endnu blevet udtømt som undersøgelse.

1.1. Motivation Tanken om at skrive et speciale om Galathea 3-ekspeditionen udspringer af min egne op-levelser som deltager i ekspeditionen. For mig var det en helt speciel oplevelse, som jeg vil huske meget længe, ikke mindst pga. følelsen af at have deltaget i et, for Danmark, hi-storisk projekt.

UKLASSIFICERET

8

Mit virke i ekspeditionen blev forrettet udelukkende i rammen af militæret, som officer i sø-værnet, hvor jeg deltog i og var involveret på forskellige niveauer i perioden oktober 2005 til efteråret 2008. Indledningsvist var opgaven spændende af se frem til, men var stadig ”blot” et stykke arbejde, der skulle udføres som andre specifikke opgaver, der pålægges søværnet og som man personligt bliver involveret i. Det viste sig dog hurtig, at opgaven lå i den komplekse ende af skalaen. Det var andre kommandoveje end normalt og helt tydeligt et antal forskellige interesser, der skulle tages hensyn.

Jeg var involveret på tre forskellige militære niveauer. På enhedsniveau var jeg tilknyttet HDMS VÆDDEREN som en del af ombygningspersonellet under værftsopholdet inden ekspeditionen, og senere som medsejlende Vedligeholdelsesofficer på den første del af togtet fra København til Sydney. Som teknisk sagsbehandler i 1. Eskadre (det militære niveau III, eller det taktiske niveau) var jeg involveret i valg af enhed, justering af indsæt-telsesplanlægningen og arbejdet med at udpege nøglepersonel til besætningerne. Endeligt var jeg som stabsofficer i Logistikafdelingen i Søværnets Operative Kommando (det mili-tære niveau II, eller det operative1 niveau) involveret i sagsbehandling af materielbered-skabet og tekniske forhold under den sidste del af ekspeditionen og den efterfølgende af-vikling og tilbagebygning af VÆDDEREN til inspektionsskibskonfigurationen.

Personligt anser jeg mit eget og militærets rolle og raison d’être som et magtmiddel, der kan anvendes af staten til løsning af opgaver af sikkerhedsmæssig, militær og til dels poli-timæssig karakter, nationalt og internationalt. Jeg finder det derfor interessant, at jeg var med til at løse en forskningsmæssig opgave. Det, at militæret også bliver anvendt til støtte for anden statslig aktivitet, er ikke uden fortilfælde, men det er dog ikke noget som sker særligt ofte i det omfang, og med den karakter som var tilfældet med Galathea 3-ekspeditionen.

Galathea 3-ekspeditionen er et eksempel på et komplekst projekt i national regi, og det forløb da heller ikke uden konflikter og kampe. Alligevel lykkedes det at gennemføre en ganske kompliceret videnskabelig havforskningsekspedition, med mange involverede ak-tører. Jeg mener det er relevant af at finde ud af, hvad der forårsager en sådan begiven-hed og hvordan den er forløbet, for at kunne identificere den lærdom der måtte ligge heri.

Det er mit håb, at jeg med dette speciale kan afdække nogle af de forhold, der har betyd-ning for, hvordan rammene for et statsligt projekt af denne størrelse bliver dannet, og hvil-ke forventning der er til en sådan ekspedition. Det er min forventning, at dette speciale vil kunne kvalificere nogle af de konklusioner om Galathea 3-ekspeditionen, der har været offentliggjort i tidsskrifter nyhedsmedier og bøger. Endvidere forventer jeg, at der åbnes op for interessante tilgange og indgangsvinkler, der kan inspirere til yderligere undersøgelser og afdækning i forhold til bl.a. dansk forskning, ekspeditionstradition og jagten på eventu-elle deterministiske faktorer i forhold til store nationale videnskabsekspeditioner.

1 Militært arbejdes der med tre niveauer: strategisk, operativt og taktisk. I det danske forsvar er der en dis-

kussion om de operative kommandoer i realiteten er på taktisk niveau. Denne diskussion er ikke af interesse for denne opgave.

UKLASSIFICERET

9

1.2. Undersøgelsesfelt og relevans

I rammen af stabskursus skal jeg skrive et individuelt speciale (Stabskursus 2009). I op-lægget til dette betones det, at emnet bør være noget, jeg finder interessant, noget der undre, noget der nager, noget der inspirerer. Ud over at der skal være en relation til det pågældende institut eller center, hvorunder specialet skrives, er emnevalget frit. Næsten uanset hvilket genstandsfelt eller objekt, der vælges at undersøge vil det være menings-fuldt at beskue det fra forskellige vinkler, i et bestemt perspektiv eller ud fra et konkret synspunkt. Det er derfor med udgangspunkt i min personlige interesse, at Galathea 3-ekspeditionen vil blive undersøgt her, og at jeg har valgt den konkrete vinkel. Navnet Ga-lathea 3- ekspeditionen indikerer historisk sammenhæng med Galathea 2-ekspeditonen, og mange betoner den stærke inspiration herfra som særlig vigtig (Ekspeditionsfond 2008, J. C. Hansen 2010, Thomsen 2010). At nogle af omstændighederne for gennemførelsen af Galathea 2-ekspeditonen er sammenlignelige med Galathea 3-ekspeditionen udgør derfor også et interessant undersøgelsesfelt.

En ekspedition som Galathea 3-ekpseditionen er et udtryk for mange forskellige forhold. Alt efter hvordan det anskues, vil der være interessant information at hente ved at lave en undersøgelse af den. Den kan være et eksempel på, hvordan nationer positionerer sig i det internationale system. Det kan være et udtryk for noget tidstypisk eller national ten-dens i forskningskredse. Det er en case, som kan danne grundlag for en undersøgelse af, hvordan en regering arbejder eller den pågældende regering virkede. Den kan være gen-stand for at undersøge dansk ekspeditionstradition, dansk søfart, militærets rolle i samfun-det, dansk videnskab, formidling og medie, netværksopbygning og så videre og så videre.

Jeg har valgt at undersøge Galathea 3-ekspeditionen med fokus på, hvorfor og hvordan ekspeditionen blev sendt af sted, hvad man ville med den, og så hvad man eventuelt kan lære af forløbet. Her er man, et centralt begreb, som dækker over et antal aktører, som jeg vil behandle mere deltaljeret senere. Disse aktører agerer på forskellige niveauer i det danske samfund, og har således forskellige og ikke nødvendigvis sammenfaldende inte-resser og tilgange til ekspeditionen. Eksempler på aktører er: Regering, ministre og mini-sterier, Kongehuset, Dansk Ekspeditionsfond, forskningsmiljøet, medier, søværnet og be-folkningen og uddannelsesinstitutioner. Rækken er ikke endelig, og det vil være muligt at finde andre aktører, som var involveret i ekspeditionen eller var berørt af den, for eksem-pel de fonde som bidrog til forskningsprojekterne, eller de virksomheder, som var involve-ret i at udvikle og bygge udstyr til ekspeditionen. Ovenstående viser dog, at et nationalt projekt som Galathea 3-ekspeditionen potentielt involverer og berører mange grupperinger i Danmark, og således kan medvirke til at belyse en masse forskellige sammenhænge i samfundet. Jeg vil dog, som sagt bruge mit valg af aktører til at undersøge, hvordan disse så iværksættelsen af, formålet med og erfaringerne fra Galathea 3-ekspeditionen.

På grund af de mange berøringsflader højtprofilerede nationale projekter har til samfundet, er det naturligt at disse gøres til genstande for efterfølgende undersøgelser, dels af gene-rel historiks og forløbsafdækkende karakter eller med en mere nytteskuende tilgang. Ne-denfor er nogle eksempelvise vinkler på, hvordan man med udgangspunkt i Galathea 3-ekspeditonen kan undersøge forskellige aktørafhængige sammenhænge.

For det første er der det politiske niveau med regeringen og de involverede ministerier i spidsen. Dette niveau har til opgave at varetage Danmarks interesser. Der er nationale og internationale sfærer som skal stimuleres for at opnå denne interessevaretagelse. Det er

UKLASSIFICERET

10

ikke altid entydigt hvordan og hvorfor beslutninger, nationale aktørers påvirkninger og samfundsmæssige faktorer danner grundlag for at iværksætte tiltag der har til sigte at va-retage statens interesse.

Internationalt set har Danmark interesse i at vedligeholde og udbygge sin position som aktør indenfor forskning og videnskab (Morgenthau 1993). Nationale faktorer, som så spil-ler ind på regeringens ageren, er naturligvis direkte påvirkninger fra de øvrige aktører, men også strukturelle forhold som, vilkår for danske virksomheders konkurrenceevne, mangel på forskere, og vigende interesse for naturvidenskab i befolkningen og på uddannelserne spiller en rolle. Som led i bestræbelserne på at varetage statens interesser, besidder og anvender stater forskellige redskaber, som er kapacitets- og traditionsdrevne. Galathea 3-ekspeditionen er et eksempel på, hvordan Danmark med baggrund i dansk kultur og tradi-tioner og til rådighedsværende kapaciteter agerer nationalt og internationalt.

Jeg forstår i dette sammenhæng begreberne kapaciteter, kultur og traditioner, som:

Kapaciteter er de redskaber, staten har til at gennemføre en ønsket aktivitet. I dette tilfæl-de kan nævnes søværnet, råd og nævn, ministeriernes embedsværk, kongehuset og i et lidt bredere perspektiv, de resurser, herunder finansieringen2, der bruges i projektet.

Med kultur mener jeg, den måde vi i Danmark interagerer med hinanden på. Den måde institutioner, myndigheder, virksomheder og andre inddrages i en aktivitet, hvordan der opstilles opgaver herudfra, og måden vi løser disse opgaver på, indgår også i min forståel-se af begrebet.

For så vidt angår traditioner, er det den historieskuende tilgang, jeg ligger i begrebet. Hvil-ke aktiviteter vi har præference for. Altså det, at vi har tradition for havforskning spiller f.eks. en rolle for tilblivelsen af Galathea-ekspeditionerne.

Når der er tale om store nationale projekter eller aktiviteter med stor bevågenhed ses det ofte, at der er royal deltagelse. Det er med til at skabe en fornemmelse af storhed og bi-drager til national forankring i befolkningen. Det var også tilfældet med Galathea 3-ekspeditionen, som havde HKH Kronprins Frederik som protektor. Herudover har Konge-huset traditionelt en tæt tilknytning til det maritime miljø i Danmark.

Hvordan gennemføres så et projekt som Galathea 3-ekspeditionen? Til dette formål opret-tedes Dansk Ekspeditionsfond, der havde til formål at koordinere de forskellige indsatser i projektet. Det er spændende at se på, hvordan forskellige interesser indlemmes i ét organ. Her er et af de skabte fora, hvor interessenter fra højt niveau i forskellige steder i samfun-det mødes. Der ses her en potentiel spændende case for studie af magtkampe, personlige og institutionelle interessevaretagelse.

Medierne er en central figur i ekspeditionen. Det tilskrives Jyllandsposten at være den ini-tierende faktor forstået på den måde, at den var idé- og konceptskaber. I vestlige demo-kratier har man efterhånden gennem længere tid haft diskussionen om, om medierne er den fjerde statsmagt efter, i Danmark, Den lovgivende magt (Folketinget), den udøvende

2 Med finansiering kan staten også købe ”redskaber”, den ikke selv besidder.

UKLASSIFICERET

11

magt (regeringen) og den dømmende magt (domstolene). Med baggrund i Galathea 3-ekspeditionen kan man stille spørgsmålet om, hvordan den fjerde statsmagt, så har age-ret. Hvad var den motiverende faktor for at drive denne ekspedition i gang? Var det den ideologiske tilgang i forhold til at styrke det naturfaglige og videnskabelige felt i Danmark og således et udtryk for en meningsdannende egenskab? Var det blot en leverance af en kreativ idé, som andre kunne tage og føre videre, hvorefter det blot var hensigten at udføre den rapporterende og formidlende funktion? Var det kommercielle hensyn, der var driv-kræften? Eller var det netop med udgangspunkt i funktionen som moralens vogter og kon-trolinstans for de øvrige statsmagter, at de var så dybt involveret? I hvert fald blev ekspedi-tionen, ligesom det øvrige samfund, berørt af Muhammed-krisen i slutningen af 2005 og starten 2006. Gennem Galathea 3-ekspediton vil man kunne kigge på omstændigheder for begreber som god presse etik og ytrings- og pressefrihed i Danmark.

Galathea 3 -ekspeditionen var en national forskningsekspedition. Dansk forskningen og forskningsprojekterne blev både udfordret og stimuleret som følge af ekspedition. Men hvor der er muligheder, er der også begrænsninger, og det var ikke alle typer af forskning, der blev bedrevet. Udvalgte dele af forskningsmiljøet fik med ekspeditionen en unik chan-ce for at bedrive aktuel forskning, men det var tilnærmelses vis stadig under de administra-tive vilkår, som hersker i Danmark generelt for forskning. Dengang som nu, diskuteredes dansk forskningspolitik, herunder vilkårene for universiteterne i relation til forskning. Ga-lathea 3 -ekspeditionen er i sin egenskab, af at være et sjældent projekt, ikke lige det før-ste, der inddrages i en generel diskussion om dansk forskningspolitik. Ikke det desto min-dre er det stadig et udtryk for, mange af de generelle forhold der herskede og hersker for forskningen, og er således et billede heraf, og var dengang et særligt klart udtryk for den fokus og retning, regeringen ønskede, at forskning skulle have.

På samme måde kan det påstås, at det at forsvaret opstiller en platform til, og i øvrigt faci-literer, en videnskabelig ekspedition, ikke lige er det første tankerne falder på, når der i almindelighed tales om det danske forsvars virke. Danmark har dog ved flere lejligheder udsendt videnskabelige ekspeditioner med støtte fra militære flådeenheder. Det er blandt andet i deltagelsen af en søværnsenhed, at ekspeditionstraditionen kommer stærkt til ud-tryk i forhold til Galathea 3-ekspeditionen. Umiddelbart er det skellet mellem opfattelsen af, hvad der er militære opgave og, hvad der hører til det civile forskningsvirke, der får det til at fremstå som en spøjs konstruktion3. Ikke desto mindre udfører forsvaret dagligt et større antal opgaver, som er af civil og politimæssig karakter i, hvad man kan kalde samtænk-ningsramme. Med samtænkning, i modsætning til doktrinært CIMIC4, mener jeg, civilt rela-terede opgaver som militærstyrker typisk bidrager til løsningen af eksempelvis redningsbe-redskab til søs, sneberedskab, hjælp til politi og katastrofeberedskab.

Selv i lyset af dette traditionelle daglige samarbejde mellem det civile samfund og forsva-ret, er Galathea ekseditionerne noget særligt og anses ikke som søværnet raison d’etre.

3Et andet eksempel end de store ekspeditioner er KANUMAS-projektet ved Grønland, hvor Inspektionsskibet

THETIS gennemførte geologiske undersøgelser i et samarbejde med forsker og industrielle interesser. 4 NATO Allied Joint Publication 9, er NATOs doktrin om CIMIC (CIivlMIlitaryCooperation). I den beskrives

hvordan militære styrker under indsættelse i operationer, skal og kan interagere med det omliggende civile samfund. CIMIC er i denne forståelse en militær disciplin, som bidrager direkte til opnåelsen af det militære mål i en kampagne.

UKLASSIFICERET

12

En måde at betragte det på er, at netop på grund af det særegne præg, kan det bruges som udtryk for den vilje, staten ligger i ekspeditionen, og hvor højt det prioriteres.

Befolkningen er en naturlig interessent i enhver henseende, når der fra politisk hold iværk-sættes aktiviteter, og var det også i relation til Galathea3-ekspeditionen. Dette skyldes ikke mindst, at det var en stor offentlig og bevidst promoveret begivenhed, hvor den brede be-folkning var ment som mål for mediernes formidling af ekspeditionens forskning. På sam-me måde som staten forsøger at påvirke adfærd indenfor sundhed eller trafik, var Ga-lathea3-ekspeditionen et andet eksempel på, hvordan staten forsøger at yde indflydelse på befolkningen og specifikt på skoler og uddannelsesinstitutioner, i forsøget på at vareta-ge statens interesse.

Som det indikeres i starten af dette afsnit, er der en myriade af perspektiver og indgangs-vinkler til et givet genstandsfelt. I det ovenstående har jeg kort gennem en aktør tilgang, gjort opmærksom på nogle af de indgangsvinkler der kan anlægges for Galathea 3-Ekspeditionen.

Undersøgelsen er ikke alene interessant for mig, men kan ligeså vel have interesse for andre. Det er jo netop hensigten at afdække erfaringer om emnet erfaringer, der også vil kunne bruges af andre. Det er endvidere mit håb at forskellige interessenter, efterfølgende kan få be- eller afkræftet deres opfattelse af undersøgelsesfeltet, og at det kan bruges til at inspirere (eller provokerer) til nærmere undersøgelser af de forhold, jeg ikke tager op i denne opgave, eller hvor andre ikke mener mine slutninger er rigtige.

1.3. Specialets problemformulering

Ovenstående giver anledning til følgende undersøgelsesspørgsmål:

Hvilke blivende og hvilke kontekstuelt variable faktorer indikerer en undersøgelse af Galathea 3-ekspeditionen, at deltagere i lignende ar-rangementer skal være opmærksomme på?

1.4. Metode- og opgavediskussion.

Af problemformuleringens spørgsmål fremgår det at Galathea 3-ekspeditionen er det pri-mære genstandsfelt i dette speciale, men for at kunne afdække hvilke blivende og hvilke kontekstuelt variable faktorer, der gælder for denne ekspeditionen, er det nødvendigt med et sammenligningsgrundlag. Det er her de stærke historiske relationer til Galathea 2-ekspeditionen kommer ind i billedet. Det er på grund af sammenfald af både positiv og mindre positiv karakter mellem de to ekspeditioner, at Galathea 2- ekspeditionen udgør et stærkt referencegrundlag for afdækningen af de blivende og de kontekstuelt variable fakto-rer, som problemformuleringen efterspørger. Blivende faktorer skal forstås som omstæn-digheder eller forhold der har været gældende for begge ekspeditioner, og kontekstuelt variable faktorer skal forstås som omstændigheder der var særegen for Galathea 3-ekspeditonen. Det drejer sig i høj grad om at finde afdække forskelle og fællestræk, hvor-for jeg i høj grad vil bruge komparativ analysemetode i undersøgelsen.

Jeg skal have undersøgt Galathea 3- ekspeditionen for at kunne pege på de før omtalte faktorer. Det falder naturligt at bruge en kronologisk tilgang, som tager afsæt i at undersø-

UKLASSIFICERET

13

ge forhold før, under og efter ekspeditionen, eller nævnt med en anden terminologi; projek-tets iværksættelse, projektets gennemførelse, projektets efterløb5. Denne opdeling er lige-ledes anvendelig overfor inddragelse af viden fra Galathea 2-ekspeditionen. Som deltager i ekspeditionen har jeg opbygget nogle interessante relationer, som jeg har mulighed for at trække på i forhold til at indsamle viden om, hvordan udvalgte aktører så og ser på ekspe-ditionen. Gennem interview og skriftlige spørgsmål afdækkes nogle af de forhold jeg finder interessante at sammenligne, de to ekspeditioner i mellem. Jeg undersøger ”ny” viden i forhold til Galathea 3-ekspeditionen via mine interview, men det er ikke forventningen, at det vil bidrage med tilstrækkelig fyldestgørende empiri til at kunne give et repræsentativt billede af ekspeditionen. Derfor inddrager jeg også andre kilder. Ved at inddrage forskelli-ge kilder, nye såvel som kendte, mener jeg at have et godt grundlag for undersøgelsen.

Problemformuleringen kan besvares på og anskues fra flere forskellige vinkler og niveau-er. Som tidligere beskrevet er jeg interesseret i at opnå viden om tingenes sammenhæng i de involverede lag over de niveauer og ved siden af den ressortsøjle, hvor jeg havde haft mit virke, og i de perioder hvor jeg ikke har været involveret. Følgende undersøgelses-spørgsmål er styrende for den videre undersøgelse, og fokus vil derfor koncentrere sig om at behandle faktorer, i forhold til problemformuleringen, der falder ud af aktørernes svar/udsagn i forhold til disse.

Hvilke faktorer førte til iværksættelsen Galathea 3-ekspeditionen?

Hvad var formålet med og forventningerne til ekspeditionen?

Levede ekspeditionen op til formål og forventninger?

Hvilken lærdom fra ekspeditionen er særlig vigtig?

Jeg vil undersøge forholdende før ekspeditionen blev besluttet, nærmere bestemt hvad incitamenterne for at iværksætte Galathea 3-ekspeditionen var. For at svare på hvad der fik ideen om en Galathea 3-ekspedition til at fænge, vil jeg tage udgangspunkt i to per-spektiver, nemlig systemperspektivet og beslutningsperspektivet. Systemperspektivet kan forklare hvilke påvirkninger der gør, at en nation agerer som den gør. Det andet beslut-ningsperspektiv drejer sig om hvordan beslutningsprocessen for beslutningstagerne forlø-ber, herunder hvilke faktorer der driver dem til en bestemt beslutning. Dette vil jeg supple-re med, hvordan aktørerne opfattede iværksættelsen, og en sammenligning med Galathea 2-ekspeditionen.

Herefter vil jeg behandle gennemførelsen, ved at kigge på selve forløbet af ekspeditionen. Hvordan oplevede aktørerne gennemførelsen af den, hvad så de som formålet med eks-peditionen og hvilke forventninger havde de til den. Hvilke faktorer der her sammenlignes med Galathea 2-ekspeditionen afhænger af hvilke faktorer der fremhæves gennem denne del undersøgelsen. Jeg vælger primært tage afsæt i interviewpersonernes fokus. Den pe-riodemæssige del hvori jeg deltog, er indeholdt i dette spørgsmål. I det omfang jeg overfor interviewpersonernes udsagn, har egne erfaringer, som jeg som søværnsperson finder interessante at supplerer med, vil jeg gøre dette. Ligeledes forbeholder jeg mig retten til at bruge egne erfaringer som empiri i andre forhold i undersøgelsen. Hvor dette gøres vil jeg referere til mig selv som kilde, og jeg vil tilstræbe at mine opfattelser og forståelse ikke

5 Jeg bruger termen efterløb pga. at efterbehandlingen og formidling stadig pågår.

UKLASSIFICERET

14

kommer til at stå alene. I forhold til fokus for undersøgelsen forventer jeg dog ikke, at det får et stort omfang.

Den sidste undersøgelsesdel handler efterløbet. Opnåede man det man ville med ekspedi-tionen og hvad aktørerne har draget af erfaringer af det. Der findes ikke noget organ som har monopol på at beslutte om ekspeditionen var en succes eller ej. Dette er en subjektiv størrelse som er afhængige af øjnene (aktørerne) der ser. Det er derfor igen interessant at undersøge hvilken opfattelse aktørerne har af afslutningen og efterløbet af ekspeditionen, samt hvilken lærdom om projektet de har opnået. Igen vælger jeg at lade aktørens fokus være styrende for hvilke punkter der skal sammenlignes med Galathea 2-ekspeditonen.

De fire undersøgelsesspørgsmål er yderligere nedbrudt i forbindelse med interviewene jeg har afholdt. Denne nedbrydning fremgår af interviewguiden (Tillæg H). Det er med ud-gangspunkt i de oprationaliserede spørgsmål jeg søger svar på undersøgelsesspørgsmå-lene.

Det jeg har lagt vægt på i denne opgave, er at beskrive forhold om selve undersøgelses-feltet, altså Galathea 3-ekspeditionen. Det vil sige, at det jeg gør, er at dykke ind i ekspedi-tionens liv og således afgrænse mig fra at fortolke konklusionerne mod det omliggende univers. Det er ikke muligt at afdække alle erfaringer, som er vigtig lærdom i forhold til iværksættelsen af en lignende ekspedition, bl.a. fordi der givet ikke er enighed om, hvad der er vigtigt. Ved at have det ovennævnte fokus skal besvarelsen af problemformulerin-gen alene bidrage til at synliggøre nogle faktorer som kan være vigtige at holde sig for øje, i forhold til projektets iværksættese, projektets gennemførelse og projektets efterløb (inklu-siv andre erfaringer). Det er målet med specialet.

Min vinkel til undersøgelsen tager udgangspunkt i at bruge udvalgte aktørers forståelse af iværksættelsesårsagerne, formålet og erfaringerne fra Galathea 3-ekspeditionen. Jeg fra-vælger dermed også aktører og kilder. På sammen måde undlader jeg også at undersøge hvilke erfaringer der kan undfanges ved at sammenligne med en ekspedition som ikke havde sammen nære relation, eksempelvis omfangsrige danske eller udenlandsk ha-vekspeditioner. Det er op til andre at afdække disse forhold yderligere.

1.4.1. Historieskrivning og teori.

En begivenhed som Galathea 3-ekpseditionen er en kompleks størrelse som ikke lader sig beskrive i endegyldig og entydig form. Derfor har jeg valgt at bruge den historiske metode til min undersøgelse. Som grundlag herfor tager jeg afsæt i H. P. Clausens bog ”Hvad er historie?”, og S. Olden-Jørgensens bog ”Til kilderne!”. H.P. Clausens definerer historie som:

”En videnskabeligt funderet opfattelse af socialt relevant menneskelig adfærd og ikke menneskelig forhold, som er relevante for social menneskelig adfærd, således at disse

fænomener beskrives i deres tids- og stedsbetingede individualitet”

Galathea 3-ekspeditionen er netop et sådant fænomen af adfærd og handlinger foretaget mellem og af mennesker i sociale relationer, som med historiemetodisk undersøgelse kan gøres til genstand for historisk studie.

UKLASSIFICERET

15

Karl Poppers positivisme vil afskrive historiske teorier som videnskab, fordi man altid vil kunne finde argumentationer for de påstande der fremføres, og at de således ikke kan un-derligges falsifikations og verifikationskriterier. Han taler i stedet om historiske tolkninger (Clausen 1963). Da der ikke findes en almengyldig definition på hvad videnskab er, er Poppers synspunkt blot en betragtning. Hans bedømmelseskriterier regnes for stærke in-den for naturvidenskaben men ofte mindre anvendelige indenfor humanistiske videnska-ber. Den valgte historiemetodisk tilgang er ikke fri skrivning, men handler om at fremføre argumenterede slutninger der, underbygget af velvalgte kilder, udledes gennem indlevel-sesevne og kontekstuel forståelse, sammenligninger og ikke mindst sund fornuft (Clausen 1963) (Olden-Jørgensen 2001)6.

Kildekritik er et centralt begreb i historiefaget. Sebastian Olden-Jørgensen beskriver en række omstændigheder, man bør tage ad notum i forhold til historieskrivning. Særligt ud-talt diskuteres, i lyset af subjektivitet overfor objektivitet, fortolkning af det der er observe-ret, og ikke mindst hvordan det er observeret. Det vil sige, at det ofte er fortolkningen fra undersøgerens side der bliver afgørende for, hvad en kildes udsagn kan bruges til. Der er altid en risiko for at en kildes indhold fortolkes i en retning, der ikke har været hensigten fra kildens sides eller som den kontekstuelle sammenhæng ikke danner fundament for. På den anden side er der også til stadighed behov for at have og udvise en tilstrækkelig grad af indlevelsesevne. Formår man at leve sig ind i udsagnets hensigt og kontekstuelle sam-menhæng, opstår der ofte mulighed for at udnytte kilden i en større eller anden sammen-hæng, f.eks som bidrag til kvalificering og validering af andre kilder7. Jeg forholder mig nærmere til ovenstående forhold overfor den valgte empiri, senere i kapitel 1.

En anden opgave man står overfor, når der skal laves en historisk undersøgelse er om ens problemformulering bliver funktionelt eller materielt afgrænset, det vil sige, om det er selve problemformuleringen der er udgangspunktet for udvælgelsen af kilderne, eller det er de til rådige kilder der er styrende for undersøgelsen. Det prædikes at en historisk un-dersøgelse skal være funktionelt bestemt, dvs. styret af spørgsmålet (Olden-Jørgensen 2001). Ofte vil konkrete problemformuleringer ende op med at indeholde både funktionelle og materielle kriterier. Det er herefter op til undersøgerens heuristiske8 evner at finde de rette kilder til afdækning af spørgsmålet.

I mit tilfælde har kildematerialet været ganske omfangsrigt. Undersøgelsens sigte har væ-ret drevet af min undren om forhold ved Galathea 3-ekspeditionen jeg ikke havde kend-skab til (funktionelt bestemt spørgsmål). For at afdække disse forhold, tog jeg udgangs-punkt i hvem jeg havde adgang til, via personlige relationer (interviewpersonerne), og som

6 Dette kan også kaldes hermeneutik, som er et udtryk for kunsten at søge forståelse af meningsfyldte ud-

sagn, gennem indlevelse og sammenligninger. Olden-Jørgensen nævner andre historiemetodiske tilgange til historiske analyser og undersøgelser som f.eks diskursanalyse og dekonstruktion af tekster. De vil ikke finde specifik anvendelse i dette speciale. 7 Erindringerne og erfaringerne hos aktører er styrende for deres opfattelse af ekspeditionen. Det vil sige at

udsagn efter ekspeditionen, om ekspeditionens tidligere faser er påvirket af den refleksion der er opstået i mellemtiden. Ligeledes vil erfaringer fra tidligere faser i ekspeditionen påvirke forståelsen af, og forventnin-gerne til de efterfølgende faser. Dette kan medføre at man oplever en forskel i udsagn fra samme aktør om en given hændelse eller omstændighed. Det er ikke min hensigt at søge dette specifikt, men hvis jeg bliver opmærksom på det vil jag naturligvis inddrage det i min fortolkning. 8 Med det forstår jeg evnen til at få ideer til hvad der kan være kilder, og heraf udvælge relevante kilder.

UKLASSIFICERET

16

jeg fandt, kunne bidrage med forklaringer(materiel bestemt afgrænsning). I takt med at specialet har udviklet sig, har jeg trukket flere kilder ind og kigget bredere, og har således mindsket den materielle afgrænsning. Endeligt har jeg gennem opgavediskussionen igen indført materielle afgrænser ved udvælgelsen af bestemte aktører, perioder og forhold, der indgår i undersøgelsen. Jeg ender op med at have en problemformulering der, i tråd med Olden-Jørgensens påstand, indeholder både funktionelle og materielle kriterier. Selv efter disse afgrænsninger har kildematerialet været stort, og det har derfor udfordret mine heu-ristiske evner.

Som en hjælp i en søgen efter forståelse og i forhold til kontekstuel indlevelsesevne, er det, også i historiefaget nyttigt at anvende teorier fra andre videnskabsdiscipliner. Teorier om specifikke forhold eller emner kan bidrage til nødvendig erkendelse i processen, for eksempel ved at nedbryde komplicerede eller komplekse forhold til håndterbare størrelser, der så igen bidrager til kontekstuel forståelse, eller underbygge et bestemt udsagn eller hændelse som værende centrale for den historiske undersøgelse. I denne opgave har jeg ud over den historiske metode, valgt at bruge teorier der vil hjælpe mig med at afdække forhold der gav Danmark det nødvendige incitament til at iværksætte Galathea 3-ekspedtionen. Jeg vil vurdere dette ved at kigge på Danmark som en del af det internatio-nale system, og ud fra hvordan internt eksisterende forhold medførte beslutningen herom. Til at belyse dette bruger jeg hhv. den politologiske teori realisme (Morgenthau 1993), og teori om beslutningsmodeller (Fivelsdal og Bakke 2004).

Den historiske metode har ikke som mål at levere alment gyldige, tidsuafhængige udsagn (Clausen 1963), hvilket heller ikke er tilfældet for dette speciale. Dette speciale sammen-ligner forskellige forståelser af omstændigheder indenfor sammen tidsperiode, men også henover et periodespring på godt 50 år. Jeg har gode forudsætninger for at have en aktuel fortolkningsramme i forhold til Galathea 3-ekspeditionen, som stadig er samtidshistorie, men mindre gode forudsætninger for at kende tidsånden i perioden omkring Galathea 2-ekspeditionen. Den risiko der ligger i, at jeg fortolker en andens fortolkninger, har jeg valgt at løse ved bruge en andens nutidige undersøgelse af Galathea 2-ekspeditionen som grundlag for viden om dette emne. Mine slutninger på tværs af de to ekspeditioners verden skal ses som en nutidig forståelse af de pågældende forhold der sammenlignes. Skal de bruges i en sen fremtid skal de fortolkes og aktualiseres i den pågældende tids kontekstu-elle sammenhæng.

1.5. Afgrænsning af det empiriske felt og kilder

Der er skrevet en masse om Galathea 3-ekspeditionen, det være sig før, under og efter dens gennemførelse. Der er også lavet flere efterfølgende beskrivelser af forløbet, sam-menligninger med tidligere ekspeditioner og vurderinger af resultaterne fra ekspeditionen. Det er således ikke hensigten at denne opgave skal fremstå som en isoleret, nyskabende og unik behandling af Galathea 3- ekspeditionen, men derimod vil jeg forsøge at kigge på nogle af de områder, som jeg, som tidligere omtalt, finder interessante i forhold gennemfø-relsen af en ekspedition, krydret med information fra nogle af de medvirkende personer der var tæt på begivenhedernes centrum.

I forhold til empiri om Galathea 3-ekspeditonen vil jeg bruge flere kilder, nemlig skrevne i form af officielle dokumenter, kilder af reflekterende og analyserende art, artikler fra ny-hedsmedier osv. De færreste kilder er naturligvis neutrale i deres udsagn, men afspejler kildens holdning og interesse, men det er jo netop hvad der er med til at gøre dem interes-

UKLASSIFICERET

17

sant i sammenhænge som denne. Derudover har jeg foretaget interviews af 6 nøgleperso-ner, som jeg, som følge af min deltagelse i ekspeditionen, har haft adgang til.

Jeg har valgt at koncentrere mig om en hovedkilde til at afdække relevante forhold om Ga-lathea 2- ekspeditionen. Som jeg senere beskriver, vurderer jeg denne kilde til at udgøre et godt fundament for viden om Galathea 2-ekspeditionen.

Ud over at komme med en kort beskrivelse af de lange linjer i dansk ekspeditionshistorie vil jeg koncentrere mig om den samtidshistoriske vinkel på de to seneste Galathea- eks-peditioner. Jeg vil også lave afgrænsning i forhold til hvilke aktører jeg vil fokusere på. Be-skrivelse af teoriapparatet i det forrige afsnit er ligeledes et udtryk for specialets afgræns-ning. For at gøre empirien og afgrænsningerne mere eksplicitte vil de tre følgende afsnit beskrive en aktøranalyse, interviews og øvrig empiri

1.5.1. Aktørerne Med så mange involverede enkelt personer, organisationer, institutioner, myndigheder osv., er det ikke muligt at spørge alle, og heller ikke relevant. For at gennemføre min un-dersøgelse har jeg derimod valgt at fokusere på nogle bestemte aktører. Aktørerne er ud-valgt på to måder. Dels således at de i videst muligt omfang samlet repræsenterer de mangeartede og inkongruente interesser, der var involveret i projektet, og dels ud fra en opfattelse af at de er centrale personer eller repræsenterer centrale aktører i ekspeditio-nens forløb. Jeg beskæftiger mig med udvalgte aktører, jf. nedenstående. Enkeltpersoner bliver forskellige steder i teksten omtalt som deltagere, men det er som repræsentant for aktører, at de behandles i specialet.

Aktøridentifikationen gik således ud på at pege på de mest centrale aktører, og hos dem udpege de personer som var ansvarshavende for den pågældende aktørs deltagelse samt tættest på beslutningsprocessen. Der ligger et dilemma i at skulle pege på og udvælge de mest centrale aktører i et projekt som dette, uden at have undersøgt aktørerne på forhånd. Men da det jo netop var mit forhåndskendskab til ekspeditionen, som har drevet min inte-resse for at skrive specialet om den, var jeg ikke helt på bar bund. Endvidere er der også logiske sammenhænge og sund fornuft som naturligt giver indikationer af, hvilke aktører der var centrale i dette projekt. Begrebet central aktør skulle også gerne korrespondere til det der ønskes undersøgt.

Mine undersøgelsesspørgsmål drejer sig om forløbet op til ekspeditionen, gennemførelsen af ekspeditionen og en vurdering af, om aktørerne opnåede det man ville. Jeg har valgt tre udvælgelseskriterier for valget af aktører der er interessante i relation til dette.

Det første kriterium drejer sig om kompetencer i processen og refererer til aktørens evne til at udøve direkte indflydelse på de beslutninger af signifikant karakter for ekspeditionen. Det være sig i forhold til områder som selve iværksættelsen, definition af formål, større økonomiske dispositioner, udvælgelse af projekter og deltagere eller tungtvejende me-

UKLASSIFICERET

18

ningsdannere. Til denne kategori hører Statsforvaltningen9, Jyllandsposten, Dansk Ekspe-ditionsfond (inkl. Forskningsrådene) og andre medier.

Det næste kriterium omhandler interesse og tager udspring i aktørens umiddelbare inte-resse i en stor dansk forskningsekspedition. Dette er et mere subjektivt vurderingsparame-ter, men jeg tænker på hvem der naturligt kunne få gavn af en sådan begivenhed. Til den-ne kategori hører igen Statsforvaltningen, Forskning og videnskabsfolk, Universiteterne og medierne.

Det tredje kriterium er af mere institutionel karakter og omfatter øvrige som ikke ellers er repræsenteret, men som vurderes funktionelle og i forhold til traditionen, vil være interes-sant at medtage i denne undersøgelse. Til denne kategori hører søværnet.

Forskellige aktører har fundet det vigtigt at få involveret kongehuset i ekspeditionen. Der-for, og fordi kongehuset har en særlig binding til maritime ekspeditioner, vil deres involve-ring også blive berørt i analysen.

Vægten af holdninger, meninger og udsagn hos en aktør overfor konkrete emner vil også blive vurderet i forhold til, om aktøren har været deltagende i hele forløbet, hvor det på-gældende emne har været aktuelt.

Flere af aktørerne kvalificerer sig i flere kategorier og vil således få mere ”spalteplads” se-nere i specialet end andre aktører. Ud fra de tre kriterier har jeg valgt at beskæftige mig med fire grupperinger af aktører. Statsforvaltning; medierne og deres partnere; Dansk Ekspeditionsfond, herunder bestyrelse og sekretariat10; øvrige, primært forskerne og sø-værnet. Aktørernes relation til de enkelte kategorier kommer til udtryk i den senere analy-se af Galathea-3-ekspeditionens forløb.

Når der fortages en udvælgelse og når der, som her, fortages afgrænsning af emnet og det empiri der inddrages, er der en mulighed for at essentielle relationer udelades. Aktør-analysen kan derfor gøres til genstand for efterfølgende kritik. Ved netop at opsætte krite-rier for udvælgelsen er denne risiko forsøgt minimeret og jeg vurderer, at de valgte aktører er dækkende for min undersøgelse.

1.5.2. Interviews Som følge af min deltagelse i ekseditionen har jeg fået opbygget relationer til personer som jeg vurderer både relevante og interessante at interviewe i forhold til specialet. Inter-viewpersonerne er indflydelsesstærke figurer hos flere af de udvalgte aktører. Ved at in-terviewe disse førstehåndskilder mener jeg at have opnået viden om emnet, der er særligt anvendeligt som fundament for min undersøgelse. Deres udsagn vil derfor i det efterføl-gende blive tillagt stor vægt, uden at de dog kan stå alene.

9Regeringen og ministerier med ministre og departementschefer i spidsen. Folketingets Finansudvalg regnes

her også som en del af dette. 10

Dansk ekspeditionsfond er sammensat af en bestyrelse hvor mange af de øvrige aktører er repræsentere-de, samt et sekretariat. De repræsenterede aktørers interesser er i arbejdet i bestyrelsen i høj grad ensly-dende med dem de repræsenterer, men der opstår en særlig identitet fordi selve opgaven, at foranstalte ekspeditionen, gives til dette organ. Der er også en indre dynamik mellem bestyrelse og sekretariat, som gør at Dansk Ekspeditionsfond medtages som selvstændig aktør.

UKLASSIFICERET

19

Min tilgang til gennemførelse af interviews og vurdering af deres indhold, tager udspring i præsentationen givet ved FAK ”Interviewteknik”11 og Steinar Kvales bog ” Interview” (Kvale 1994).

Om interview og kvalitativ forskning skriver Steiner Kvale (Kvale 1994, 61, 63),

”[ …] den (kvalitativ forskning) forstår de sociale fænomener ud fra aktørernes egne per-spektiver og beskriver verden, således som den opleves af interviewpersoner, og ud fra den forudsætning, at den afgørende virkelighed er hvad mennesket opfatter den som ”

Og senere,

”Det kvalitative interview er en forskningsmetode, det giver privilegeret adgang til vor grundlæggende opfattelse af livsverdenen”

Disse to udsagn om kvalitativ forskning og interview, ligger i indhold ganske tæt op af den tidligere fremsatte definition om, hvad historie er. De peger således på at kvalitative inter-views ved sin personlige og sociale karakter kan være særligt egnede til at afdække rele-vant viden til brug for historieskrivning.

I forhold til kritik af interview som forskningsform er det også et stort sammenfald med hi-storiefaget, særligt fylder også her objektivitet/subjektivitets- og fortolkningsdiskussionen meget. Specifikt for interviewformen er interaktionen og relationer mellem interviewer og interviewede. Påvirker jeg, på grund af hvem og hvad jeg er samt repræsenterer, svarene i interviewet? Som følge heraf kan det faktum, at jeg personligt deltog i ekspeditionen og har relationer til de interviewede, netop være genstand for en diskussion af interviewenes validitet. Diskussionen herunder ind-drager synspunkter om interview som forskningsmetode, og koncentrerer sig om at vurderer kvaliteten (lav, middel eller høj12) af interviewene, i forhold til de to begreber reliabilitet og validitet. I figur 1 ses en grafisk fremstilling af de to begreber.

Reliabilitet relaterer sig til konsistensen af interviewene, f.eks. hvor god er in-terviewspørgsmålene og hvad betyder vilkårene for interviewet for typerne af svar.

Validiteten handler om at vurdere om værktøjet (interviewskema, formen, spørgsmålene) er i stand til at måle det der skal undersøges, og om interviewet er dækkende for det der ønskes undersøgt.

11 Præsentationen blev afholdt den 21. december 2009, af Michael Pingel Hansen

12 Jeg tillægger karaktererne følgende definitioner: lav, der skal udvises stor forsigtighed under anvendelsen,

udsagn skal kryds kontrolleres, anvendelsesrammen er smal. Middel, der skal udvises påpasselige, vurde-ring af udsagns vægt i forhold konkret brug nødvendig, anvendelsesramme bred. Høj, der udvises almindelig kritisk tilgang, udsagn er troværdige, anvendelsesrammen er bred.

Figur 1 Grafisk fremstilling af begreberne validitet og reliabilitet

UKLASSIFICERET

20

På grund af min involvering i ekspeditionen repræsenterer jeg uundgåeligt en form for bias i forhold til det jeg oplevede. Dette kan dels have haft indflydelse på selve interviewsituati-onen og kan påvirke min fortolkning af kilderne. Mht. interviewsituationen, kan det have haft en indflydelse på interviewet, specielt i forhold til kritik overfor søværnet. Generelt set vurderer jeg ikke min person som værende styrende for de interviewedes svar, bortset fra hvor svarene direkte involverede søværnet. Her er min vurdering at jeg i nogen grad har haft en påvirkning af svarerne, men da søværnets rolle ikke var større end den var, slutter jeg at dette ikke reducerer validiteten af interviewene.

For så vidt angår mine fortolkninger af kilder i undersøgelsen og mit medbragte bias fra ekspeditionen, er dette gældende for alle de kilder der inddrages i undersøgelsen. Ud-gangspunktet for min undersøgelse er netop at finde ud af, hvad der er foregået over mig, og i hele forløbet for ekspedition. Min forudforståelse beror sig primært på mine egne op-levelser fra de niveauer jeg har været involveret. Mit nære kendskab til de forhold der un-dersøges her, har været begrænset. Endvidere bruger jeg flere forskellige kilder til at un-dersøge udsagn og derfor mindskes indflydelsen fra mine fortolkninger. Jeg vurderer der-for at mit personlige engagement i ekspedition ikke influerer i væsentlig grad på undersø-gelsens reliabilitet og validitet. Forholdet vedrørende fortolkning og min personlige involve-ring i ekspedition gælder dog for alle kilder og er således en generel svaghed ved under-søgelsen, som jeg til stadighed må holde for øje.

Interviewene havde til formål at afdække forståelsen af Galathea 3-forløbet hos interview-personerne. Til dette egner det kvalitative semistrukturerede interview sig godt. Jeg havde i min udarbejdelse af interview guide, henholdt mig til de anbefalinger Stainar Kavle giver i forhold til at lave tematiserede forskningsspørgsmål som så overføres til mere operative interviewspørgsmål. Min interviewguide, der blev anvendt til alle interview13er vedlagt i Til-læg H. Herudover har jeg spurgt en enkelt, som jeg vurderede at være en særlig resurse-person, om dansk forskningspolitik.

Jeg opstillede spørgsmål, som tilsammen dækkede undersøgelsesspørgsmålene ved at spørge interviewpersonen forløbsmæssigt kronologisk, samt spørge til opfattelsen af dette forløb. Der blev spurgt til iværksættelsen af ekspeditionen, formålet (og forventninger) med den, i hvilken grad formålet blev opnået, og hvilke erfaringer man bør drage. Generelt blev alle spørgsmålene stillet som åbne spørgsmål. Dette skulle minimere chancen for at inter-viewspørgsmålene forprogrammerede svar hos interviewpersonen. Alle de interviewede havde fået tilsendt en beskrivelse af sammenhænget for interviewet og hovedspørgsmåle-ne var her medsendt til deres forberedelse.

Interviewene blev gennemført ved hhv. personligt fremmøde og via telefon. Begge inter-viewformer vurderes anvendelige i denne sammenhæng. Der var en tydelig større udvik-ling af interviewet under personligt fremmøde i forhold til telefon interview, og de er derfor mere omfangsrige og detaljerede. Begge typer af interview kom rundt om hovedspørgsmå-lene, og der var også for begge typer god plads til uddybende spørgsmål. Validiteten af interviewene vurderes derfor samlet til at være høj.

13 Efter det første og andet interview blev det klart for mig at det var svært at skelne mellem formål og for-

ventninger, Min løsning på dette var en mere fælles betoning af disse to spørgsmål under interviewene.

UKLASSIFICERET

21

Grundlæggende for reliabiliteten af interviewene er, at der ikke er noget endeligt forventet ens eller forventet uens svar på interviewspørgsmålene. Det er i både de ens og de for-skellige svar at der ligger oplysninger i denne undersøgelse. Interviewpersonerne er netop udvalgt fordi jeg har vurderet, at de kan bidrage med spændende viden om undersøgel-sens felt14. Det er forventeligt at interviewpersonerne bruger deres egen indgangsvinkel og vil svare ud fra sine særinteresser i interviewet. Der er dog faktuelle punkter og offentligt accepterede forhold hvor udsagnene bør ligne hinanden, og dette er også tilfældet. Relia-biliten af indholdet i interviewene vurderes at være høj.

Interviewene er omsat til skriftlige fremstillinger. Det er herudfra jeg trækker viden i forhold til behandlingen af undersøgelsesspørgsmålene. De to telefoninterviews og et af de øvrige interviews er omsat til godkendte referater. De tre øvrige interviews er transskriberet i de-res helhed. Reliabiliteten af den skriftlige fremstilling vurderes at være høj.

Alle de interviewede personer har udvist velvillighed og stort engagement, både i forhold til at deltage og under selve interviewsituationen. Interviewene er alle blevet gennemført i en positiv stemning og interviewene har været præget af at være fordomsfrie i forhold til hvad der har kunnet tales om. Enkelte gange er jeg blevet bedt om ikke at citere vedkomne for et udsagn, hvilket jeg naturligvis har overholdt15, men oplysningerne har jeg kunnet bruge som inspiration. Transskriptionerne er lavet i det talte sprog. Når jeg anvender citater der-fra, medtager jeg kun meningsindhold og undlader almindelige taleforsinkelser som pauser og ”øhh”. Ovenstående forhold vurderes at bidrage positivt til interviewenes reliabilitet.

Samlet set vurderes interviewene at være af høj validitet og af høj reliabilitet, og at udgøre et solidt fundament for undersøgelsen. Referater og transskriptioner af interviewene16 er vedlagt i tillæg B-G.

1.5.3. Andre kilder En begivenhed som Galathea 3-ekspeditionen er og var tilgængelig for alle, og fordi den netop var tænkt at ramme så bredt som muligt, er der en masse forskellige kilder om den. Jeg har valgt at koncentreret mig om kilder som hjælper mig til at undersøge min vinkel. At der således også er fravalgt en masse kilder, der er evidente, og der er en risiko for at mi-ne slutninger bliver unuancerede, og at tyngden af disse kan diskuteres. Jeg mener dog at mine kilder er repræsentative for min undersøgelse og giver et tilstrækkeligt solidt grund-lag for specialet.

Samlet set består mine kilder, ud over de tidligere omtalte interviews, af en blanding af forskellige typer af skrevne materialer. Det er en blanding af artikler og dokumenter fra

14 Se også pkt 1.5.1

15 Ikke citerbare oplysninger er udeladt af referater og fjernet fra transkriptionerne.

16 Jeg har interviewet Dansk Ekspeditionsfonds bestyrelsesmedlem og direktør for RUC Peter Lauritzen,

Dansk Ekspeditionsfonds Sekretariatschef Kommandør Jens Claus Hansen, Forsker og Prorektor Professor Kathrine Richardson Københavns Universitet, Film- og TV producent, TV2 (STV) repræsentant og direktør for Nature & Science Bo Lykkegaard, Chefen for Søværnets Operative Kommando Kontreadmiral Niels Chri-stian Wang og Chefredaktør på Jyllandsposten Henrik Thomsen.

UKLASSIFICERET

22

internettet, artikler fra aviser, bøger, tidsskrifter, programmer, publikationer rapporter, love og mail korrespondance.

Jeg har gennem min indsamling af empiri henholdt mig til kilder som har:

direkte forbindelse til, eller repræsenterer involverede aktører

direkte eller kontekstuel relation til emnefeltet

Der udover har jeg brugt nogle kilder til at kvalificere selve skriveprocessen, i form af aner-kendte teorier og fagbeskrivelser.

Hvor jeg har hentet empiri på internettet er det primært fra officielle hjemmesider som har en stærk styring af indholdet, hvor risikoen for at indholdet er manipuleret eller ændret, i forhold til originale eller gældende udgaver, er minimeret. Jeg har dog fundet inspiration til at undersøge udsagn eller vinkler på andre steder på internettet.

Jeg har brugt Infomedia.dk via FAK bibliotek i forhold til artikler fra nyhedsmedier, for at sikre mig at det er de rigtige udgaver jeg har brugt. Øvrige kilder er tilsendt mig fra aktø-rerne selv, eller er udgivne værker, enten som selvstændige skrifter, eller i tidsskrifter.

Da mit fokus ligger i at undersøge forhold om Galathea 3-ekspeditionen har jeg valgt at anvende andres arbejder i forhold til at opnå viden om Galathea 2-ekspeditionen. Som hovedkilde om Galateha 2-ekspeditionen har jeg valgt at anvende Kristian Hvidtfelt Niel-sens bog ”På jagt efter Søslangen”. Bogen er skrevet på baggrund af et antal primære kilder samt medieartikler og danner dermed en bred funderet viden om denne ekspedition, som jeg vurderer til at være autentisk. Kristian Hvidtfelt Nielsen har endvidere i sin fortolk-ning af sine kilder anlagt et kontekstuelt perspektiv, der muliggør en vurdering af om et givent forhold er særegent for Galathea 2-ekpeditionen, eller om der er overensstemmelse med et tilsvarende forhold fra Galathea 3-ekspeditionen. Som tillæg til denne hovedkilde har jeg flere udsagn rundt om i mine andre kilder som beskæftiger sig med Galathea 2-ekspeditioen, så jeg har haft mulighed for at sammenligne kildeudsagnene.

1.6. Specialets opbygning og operationalisering af metodeapparatet.

Specialet består af fem kapitler. Første kapitel sætter rammerne for det samlede speciale. Andet kapitel beskriver danske ekspeditionshistorie med særlig vægt på Galathea 3-ekspeditionen I tredje kapitel gennemføres den komparative analyse. Fjerde kapitel sam-menfatter og konkluderer på analysens resultater. Femte perspektiverer undersøgelsen.

Kapitel 1 er optakten til undersøgelsen, hvor der er gjort tanker om hvad der skal under-søges, hvorfor, hvordan og med hvad det tænkes gjort, osv.

I Kapitel 2 gives den grundlæggende viden om dansk ekspeditionshistorie der ligger til grund for det videre undersøgelsesforløb. Først kort om de lange linjer og tradition, heref-ter specifikt om hhv. Galathea 2- og 3-ekspeditionen, med vægt på den seneste.

I kapitel 3 foretages den undersøgende del af specialet. Kapitlet er delt op i tre dele som

omhandler hhv. iværksættelse, gennemførelse og efterløbet af ekspeditionen. Indled-ningsvist vil jeg finde årsager til at nationen vil iværksætte en forskningsekspedition set i et systemperspektiv. Det vil blive diskuteret i forhold til H. J. Morgenthaus’ fremstilling af poli-

UKLASSIFICERET

23

tisk realismen. Realisme kan forklare, hvorfor en stat kan have interesse i at iværksætte en videnskabelig ekspedition, men det er kun et perspektiv på de internationale sammen-hænge. Andre politologiske teorier vil påpege særlige forpligtigelser eller afhængigheder (f.eks. liberalismens interdependens) som værende essentielle årsager til at udføre viden-skabelige ekspeditioner. Det er ikke min hensigt at kvalificere realisme som den bedste måde at forklare iværksættelsen af Galathea -3 ekspeditionen. Jeg vil blot pege på den mulighed, at der kan være andre årsager til iværksættelsen af en ekspedition, end de in-terne, og at det måske er noget man skal være opmærksomme på i andre lignende sam-menhænge.

Derefter beskrives de indre nationale sammenhænge, i forhold til iværksættelsen, gennem en beslutningsmodel. Fivelsdal og Bakke omtaler fire beslutningsmodeller, en rationel mo-del, en bureaukratisk model, en anarkisk model (Garbage can) og en politisk model (Fivelsdal og Bakke 2004). Jeg har valgt at bruge den anarkiske model. Man kunne have valgt at bruge andre modeller. Valget af Garbage can modellen diskuteres herunder.

I et komplekst samfund, som det danske, er der ikke altid entydige veje mellem ideer og beslutninger. Mulighederne og de handlinger der er bedst for f.eks. at varetage danske interesser, kan ikke objektivt opsættes i prioriteret skemaform. Ligeledes kan virkelyst og samspillet mellem staten og det øvrige samfund, udgøre en for kompleks sammenhæng til, at der er et entydigt svar på, om en given handling er bedre frem for en anden. Er det f.eks. bedre for Danmark at satse på grøn energi og lade danske virksomheder blive kon-kurrencedygtige som ”first movers17”, trods store omkostninger andre steder i samfundet. Eller skal vi i Danmark vente på at andre bruger resurser på at opfinde den grønne ener-gimodel og så vente med at investere til modellen er tilgængelig, med de muligheder, der følge af det? Netop på grund af den kompleksitet der fremgår af ovenstående eksempel, og fordi jeg, som angivet, betragter Galathea 3-ekspeditionen som værende et kompleks fænomen, har jeg valgt at bruge Garbage-can modellen18 til at afdække, hvad der ledte til iværksættelsesbeslutningen. Af samme årsag fravælges den rationelle model, da den ar-bejder ud fra en præmisse om, at alle variable, er afdækkede og beslutningsforholdende er optimale for den pågældende beslutning.

Der er meget lidt der tyder på, at det har været en langsom, programbeskreven og defen-siv beslutningsproces, i mange trin, der har ført til beslutningen om Galathea 3-ekspeditionen. Derfor fravælges den bureaukratiske model.

Garbage can modellen er ikke i samme omfang knyttet op en organisatorisk ramme, som de tre øvrige modeller. Dette ser jeg også som en fordel i denne sammenhæng, da der med Danmark som iværksætter af en ekspedition, ikke er tale om en egentlig fast organi-sation, men mere et fællesskab som agerer sammen.

Slutteligt fravælger jeg den politiske model. Da fokus for specialet ligger i at anskueliggøre, hvilke faktorer der var vigtige for iværksættelsen af Galathea 3-ekspeditionen, og ikke så meget de politiske forhandlinger, ideologiske kampe og kompromisser der evt. har været i

17 Ideen om at en virksomhed har stor gavn af at være med fra starten i en produktudvikling.

18 Modellen er oprindeligt udviklet af Cohen, March og Olsen. Den er omtalt i Bakke og Fivelsdal bog om

beslutningsprocesser

UKLASSIFICERET

24

beslutningsprocessen, mener jeg, at jeg med den valgte empiri og Garbage can- modellen tilsammen giver bedre forklaringskraft.

Hvert punkt der undersøges i kapitel 3 søges sammenlignet med tilsvarende forhold under Galathea 2-ekspeditionen. Analysedesign fremgår af figur 2.

Kapitel 4 består af en opsummering og så svar på problemformuleringen delt op to op-

mærksomhedspunkter, nemlig blivende og kontekstuelt variable.

Specialet afsluttes med en kort perspektivering i kapitel 5.

Figur 2 Analysedesign.

1.7. Yderlig afgrænsning.

Jeg vil ikke blive fortaget nogen egentlig faglig vurdering af forskningsresultaterne, men alene forholde mig til udsagn herom fra aktørers side.

UKLASSIFICERET

25

2. KAPITEL – DANSK EKSPEDITIONSHISTORIE

I dette kapitel beskrives undersøgelsesfeltet mere specifikt, i form af en kort gennemgang af de lange linjer i dansk ekspeditionshistorie, en kort beskrivelse af Galathea 2-eskpeditionen og en mere omfangsrig beskrivelse af Galathea 3-ekspeditionen.

2.1. De lange linjer i dansk maritim ekspeditionshistorie.

Uden at gå ind i en diskussion om hvad der regnes som en videnskabsekspedition19, og

hvad der ikke gør, står det klart at Danmark som nation har bedrevet videnskabelige eks-peditioner i flere hundrede år. Tilbage i 1619 sender Kong Christian IV, Jens Munk af sted for at finde Nordvestpassagen. I 1761 afgår en dansk videnskabelig ekspedition med or-logsskibet Grønland mod ”Det Lykkelige Arabien” hvorfra Carsten Niebuhr som eneste mand vender tilbage i 1767 (T. Hansen 1966). I 1840érne er der hele tre ekspeditioner af sted, hvor der indgik naturvidenskabelige opgaver, hvoraf den mest betydende var den første danske jordomsejling med Korvetten Galathea 1845-47. Herefter er der fulgt en række private og statslige videnskabelige ekspeditioner til søs, hvoraf yderligere tre har været jordomsejlende (Sandbeck 2007).

Den videnskabelige orientering mod det marine miljø kan hænge sammen med, at udvik-lingen indenfor naturvidenskab tog fart i 1600 og 1700 tallet, på et tidspunkt hvor Danmark var en stærk sømagt. Vi var dog stadig en lille nation i forhold til koloniseringen, og også det faktum at vi ikke har haft mange nationale støttepunkter rundt om i verden (bortset fra i Nordatlanten), kan have influeret på, at Danmark har fået en stærk tradition for at forske fra søsiden.

Indtil indførelsen af det konstituelle monarki 1848, var det kongens opgave at varetage nationens interesser, og således op til ham om der skulle iværksættes nationale videnska-belige ekspeditioner. Det faktum at forskellige konger gennem tiden har udsendt viden-skabelige ekspeditioner, tyder også på at de har tillagt det at bedrive (natur)videnskab som værende i nationens interesse. At bedrive videnskabelige ekspeditioner var en del af dati-dens magtpolitik, fordi det var en del af den kongelige prestigepolitik vendt mod udlandet (Sortkær 2008). Kongehuset var samtidige tæt knyttet til flåden, grundet dens position som garant for rigets sikkerhed. Der eksisterer stadig en særlig tilknytning mellem flåden og kongehuset som bl.a. kan aflæses i HKH Kronprins Frederiks militære uddannelse.

Efter enevældets ophør har det været op til de folkevalgte at varetage statens interesser. Der har siden da været svingende interesse for videnskaben, men traditionen om at bedri-ve havforskning har bestået, og der har side da, med jævne mellemrum, været udsendt betydningsfulde forskningsekspeditioner ud på verdenshavene. Dette har betydet at Dan-mark gennem mange år har manifesteret os som værende nogle af de førende i verden inden for en bred vifte af maritimt orienterede naturvidenskaber og havforskning (Lykkegard 2010) (Richardson, Galathea 3-ekspeditionen 2010).

19Der er her sat lighedstegn mellem opdagelsesrejse eller –ekspedition og videnskabelig ekspedition. Jeg vil

ikke diskutere det yderligere i dette speciale, men blot konstatere at både Galathea 2-ekspeditionen og Ga-lathea 3- ekspeditionen regnes for videnskabelige havforskningsekspeditioner.

UKLASSIFICERET

26

Det er blandt andet med baggrund i disse internationale videnskabelige meriter og mariti-me traditioner, at både Galathea 2- og Galathea 3-ekspeditionerne udspringer (K. H. Nielsen 2009). Som der står i forordet til Jyllandspostens udgivelse ”På jordomrejse med Galathea 3”, af daværende Undervisningsminister Bertel Haarder, Galathea 3 ekspeditio-nen:

”De national og historiske overtoner er åbenbare”

2.2. Galathea 2-ekspeditionen – National oprejsning.

I starten af 1940’erne undfanges ideen om at gennemføre en videnskabelig jordomsej-lingsekspedition af Rejseforfatter og kommende videnskabsjournalist Haakon Mielche og dybhavsforsker, Dr. Phil. Anton F. Bruun. De kendte hinanden fra tidligere og havde begge et ønske om at højne tilliden til og vilkårene for naturvidenskabelig forskning, som den-gang havde svære vilkår (K. H. Nielsen 2009). Dette skulle ske gennem en kombination af formidling og forskning, så både den brede befolkning og politikerne ville få øjnene op for naturvidenskabens nytte og interessante natur.

Der foregik i pressen, og i videnskabskredse, en diskussion om videnskabens position i Danmark samt dens evne til at bidrage til at styrke landets kulturelle og nationale position. Dette bevirkede at fremtrædende forskere tiltrådte ideen om en stor dansk dybhavsekspe-dition (K. H. Nielsen 2009). Th. Mortensen skrev i 1944 om ideen:

”Her er et Omraade, paa hvilket Danmark for overkommelige Udgifter vil kunne hævde sig som videnskabelig Stormagt, og tiltvinge sig Verdens Respekt, til Sikring af vor Fremtid.”

Mielche og Bruuns oprindelige koncept var, at der skulle afgå et ekspeditionsskib i 1945 på hundrede året for afgangen af den første jordomsejling med Korvetten Galathea. Det var denne reference til den tidligere ekspedition, der gav ekspeditionen navnet Galathea-ekspeditionen, og netop ved at lave denne forbindelse, fik de øget den historiske betyd-ning for ekspeditionen med korvetten Galathea. Dette fik betydning for bl.a. valg af plat-form og rute, som kom til at foregå på et af søværnets skibe og dele af ruten var sammen-faldende i de tidligere ekspeditioners (K. H. Nielsen 2009).

Ønsket om at sende ekspeditionen af sted i 1945 faldt på at krigen ikke var afsluttet på det tidspunkt. Først derefter var det muligt at gå i videre med de mere praktiske forberedelser, med at skaffe opbakning, midler og skib til ekspeditionen. Bruun havde været i kontakt med flåden i 1944 og havde fået interesseret Viceadmiral Aage H. Vedel i ideen om et samarbejde flåden imellem. Dette blev i årene efter forfulgt, men var endnu en årsag til at ekspedition først kom af sted i 1950, idet marinen ikke, efter flådens sænkning i 1943, be-sad en egnet enhed der kunne undværes. Ved bl.a. Vedels adgang til det ministerielle ni-veau og Prins Axel´s deltagelse i ekspeditionsplanlægningen lykkedes det senere at få regeringen gjort tilstrækkelig interesseret i ekspeditionen. Der blev herefter på trods af ef-terkrigstidens trænge økonomiske situation, gennem Finansudvalget i 1949 afsat penge til anskaffelse, ombygning og drift af skibet under ekspeditionen. Man havde således et statsskib, drevet af marinen, til rådighed til ekspeditionen.

De oprindelige budgetter for ombygning og drift blev flere gange overskredet, hvilket skab-te vældige diskussioner både i pressen og i statsforvaltningen, og det resulterede til slut i

UKLASSIFICERET

27

at ”pengekassen” under ekspeditionen blev smækket i og turen måtte forkortes med et 3½ måned.

I slutningen af anden verdenskrig og i de første år efter viste ekspeditionslysten sig stor, der var flere store ekspeditioner under opsejling20. I stedet for at de modarbejde hinanden i bestræbelserne for at rejse penge til de enkelte ekspeditioner, fandt ekspeditionsinitiativ-tagerne sammen, og enedes om at oprette et organ der samlet skulle stå for at anskaffe og uddele kapital ekspeditioner. Det førte til oprettelsen af Dansk Ekspeditionsfond21, som bl.a. erhvervede sig ved salg af cigaretter. I ekspeditionsfonden oprettedes, efter den før-ste uddeling af midler, Komiteen for Den danske Dybhavsekspedition, med Prins Axel som formand. Komiteen forestod det videre gennemførelse af ekspeditionen.

Efter ombygning af skibet, udvælgelse af videnskabelige projekter og gennemførelse af den øvrige forberedelse og klargøring, lå Fregatten Galathea22 klar til afgang den 15. ok-tober 1950. Besætningen ombord var under tredelt ledelse. Tredelingen bestod i skib og besætning under ledelse af skibschefen, videnskabsfolkene og forskere under ledelse af Bruun og Presse og Informationstjenesten under ledelse af Mielche. I sejlordren angives togtets formål som værende todelt. Der skulle fortages videnskabelige undersøgelser, og flaget skulle vises udenfor danske farvande. Endvidere beskrev den, hvilke ansvar de re-spektive ledere ombord havde, i forhold til opgaverne. Forskning var en opgave mellem skibschef og Bruun. Formidling af forskning hjemad til, var rent kommercielt drevet, og Mielche havde fået monopol ombord på presse og nyhedstjeneste. Dette blev skarpt kriti-seret under ekspeditionen i den øvrige presse (K. H. Nielsen 2009). I forhold til opgaven med at vise flaget havde Mielche sammen med de to andre også en forpligtigelse.

Efter godt 1½ års togt vendte Galathea-ekspedtionen hjem den 29. juni 1952 til en stor folkelig modtagelse, med 20.000 fremmødte. Den overvældende modtagelse var et udtryk for at ekspeditionen havde bidraget til at styrke den nationale selvforståelse. På trods af megen skriveri om manglede resultater og kedelig forskning, var bl.a. de sensationelle op-dagelser i Fillipinergraven, hvor der blev opdaget liv på over 10.000 meters dybde, med til at give dansk havforskning et stærkt internationalt renommé. Der blev indsamlet enorme videnskabelige data fra Galathea 2-ekspeditionen, hvis efterbehandling første er ved at finde sin afslutning nu.

2.3. Galathea 3-ekspeditionen – folkets projekt

Den 11. august 2006 afsejlede søværnets Inspektionsskib HDMS VÆDDEREN fra Ama-liekajen i København. Skibet skulle i de næste 8½ måned fungere som forskningsplatform for den danske videnskabelige havforskningsekspedition Galathea 3-ekspeditionen. Under ekspeditionen skulle der gennemføres mere end 60 forskellige forskningsprojekter af me-get forskellig art og størrelse. Da VÆDDEREN anløb Langelinie kajen i København den 25. april 2007, havde den været rundt om jorden og der var blevet indsamlet videnskabeli-ge data til mange års arbejde hos de deltagende forskningsinstitutioner, -institutter og -projekter.

20 Bl.a. Henning Haslund-Christensens Centralasiatiske ekspedition.

21 Den første formand var Viceadmiral Aage H. Vedel.

22 Fregatten Galthea udgik af flådens tal til ophugning i 1954, efter flere forsøg på at gøre den anvendelig

enten i flåden eller som ekspeditionsskib.

UKLASSIFICERET

28

Ekspeditionen kom til offentlighedens kendskab i sensommeren 2004. I en pressemedde-lelse (VTU 2004) skriver Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling:

”Regeringen gi’r startskud til ny dansk opdagelsesrejse – Galathea 3”

Mange havde gennem årene puslet med ideen om en opfølgning på Galathea 2-ekspeditionen (1950 – 1952), uden at det havde ført til nogle konkrete planer (Richardson, Galathea 3-ekspeditionen 2010). Det blev Jyllandsposten som satte skred i processen. Jyllandsposten med chefredaktør Henrik Thomsen i spidsen, havde siden 2000 arbejdet på at få en Galathea 3-ekspedition sat i værk (Thomsen 2010) (Ekspeditionsfond 2008). Der havde været henvendelser til erhvervslivet og forskellige ministerier for at skabe inte-resse samt rejse resurser til projektet, uden at der var kommet noget konkret ud af det. I 2004 lykkes det at gøre Statsminister Anders Fogh Rasmussen interesseret i projektet. Statsministeriet sætter sig herefter i spidsen for det videre arbejde med at udvikle koncep-tet for opgaven mellem ministerierne.

Opgaven med at foranstalte ekspeditionen tilfalder Ministeriet for Videnskab, Udvikling og Teknologi (VTU) som får hovedansvaret som ressort ministerium. VTU vælger at oprette en fond der får til formål at forberede, planlægge og gennemføre ekspeditionen. ”Dansk Ekspeditionsfond” som fonden hedder, oprettedes således i efteråret 2004 under VTU, og blev i februar 2005 registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kartoteker, som erhvervs-drivende fond, med den tidligere Hofmarskal og kammerherre Søren Haslund-Christensen som formand. Søren Haslund-Christensen, blev udpeget til formandsposten i september 2004.

Der var ved oprettelsen af fonden, tydelige træk af relationer til dansk ekspeditionstradition idet navnet var det samme som den fond der oprettedes til bl.a. at støtte gennemførelsen af Galathea 2-ekspeditionen i 1950 -1952. Bestyrelsens sammensætning fremgår af Bilag 1. I fondens formålsparagraf (Ekspeditionsfond 2009) står der:

”Formål § 4

Fondens formål er at planlægge og gennemføre en tredje Galathea ekspedition, yde til-skud til den hertil hørende forskning, undervisning og formidling samt at følge op på eks-peditionen med henblik på at sikre, at udbyttet bliver efterbehandlet og stillet til rådighed for forskningen og almenheden.

Den primære forsknings-, undervisnings- og formidlingsindsats vil ske inden for det natur-videnskabelige område. Men der skal også indpasses forskning, undervisning og anden formidling på det humanistiske område.

Med henblik på finansiering af fondens aktiviteter, kan fonden udøve erhvervsmæssig virksomhed, der er tilknyttet formålet.”

Til at drive det daglige fondsarbejde ansatte bestyrelsen for Dansk ekspeditionsfond biolog og adjungeret professor Morten Meldgaard som direktør. Der oprettedes et sekretariat som sammen med direktøren skulle gennemføre de praktiske foranstaltninger mht. forbe-redelser og planlægning og ikke mindst fremskaffelse af midler til projektet (J. C. Hansen

UKLASSIFICERET

29

2010). Som sekretariatsleder blev Kommandørkaptajn Jens Claus Hansen ansat i juni 2005. Herudover bestod sekretariatet af en kommunikationsmedarbejder og et antal stu-dentermedhjælpere. Diverse midlertidige hjælpepersonaler deltog også i sekretariatets virke, med blandt andet specialrådgivning, når der opstod behov for dette.

I konceptet for ekspeditionen lå, at det skulle være en tredje Galathea ekspedition. Der var således en del givne forudsætninger som dannede baggrund for udmøntningen af ekspe-ditionen. Det skulle være en jordomsejlende ekspedition. Ruten skulle i nogen udstræk-ning følge de tidligere Galathea ekspeditioner, så nogle af de destinationer der var blevet besøgt på de to forrige ekspeditioner indgik som sigtepunkter. Det skulle endvidere være en havforskningsekspedition, med elementer af forskning i land.

Til at drive ekspeditionsfondens sekretariatsforberedende arbejde blev der via Folketingets finansudvalg i 2005 afsat 5 mio. kr. Der skulle laves aftaler med mediepartnere, indhentes - og udvælges projektforslag, findes forskningsplatform, rejses penge, undersøges forsk-ningskoncepter i Danmark og andre lande, laves ruteplanlægning herunder indhentning af forskningstilladelser, holdes foredrag og laves PR og meget meget mere. Hele dette gene-relle forberedende og koordinerede arbejde tog fart hen over foråret og sommeren 2005, med sekretariatet som hovedansvarlig instans, og havde til sigte at klargøre Galathea III ekspeditionen til afgang i august 2006.

Det blev hurtigt klart at det ville blive et meget tidspresset forløb (Ekspeditionsfond 2008) (J. C. Hansen 2010). Indledningsvist blev der brugt en del resurser fra sekretariatets side på at få fonde og private virksomheder interesseret i ekspedition. Dette skyldtes at finan-sieringskonceptet tog udgangspunkt i, at det skulle være dels staten (platform, besætning, og bidrag fra VTU og Undervisningsministeriet) og dels private og offentlige fonde, private virksomheder og enkeltpersoner der bidrog til den samlede økonomi for ekspeditionen.

Dansk Ekspeditionsfond opslog i efteråret 2004 en meddelelse i forskningsmiljøerne om at Galathea 3 ekspeditionen var under projektering, og at der kunne ansøges om deltagelse i ekspeditionen. Udvælgelsesprocedurer og kriterier var blevet udviklet efter rådgivning fra og i samarbejde med Forskningsstyrelsen, for derved at sikre bedst mulig overensstem-melse med gængse procedurer for tildeling af støtte til videnskabs- og forskningsprojekter. Ansøgningsfristen for de indledningsvise ansøgninger, var den 2. februar 2005. Der kom 120 ansøgninger, og deraf blev 90 udpeget til at være egnede (Ekspeditionsfond 2008).

Som ophavsmand og rettighedshaver på forskellige logoer og navne, fik Jyllandsposten sæde i Dansk Ekspeditionsfonds Bestyrelse. Der var i konceptet lagt op til at der på for-midlings- og mediesiden skulle være både skrevne (avis, magasiner blog og anden inter-netaktivitet) og tv medier (Ekspeditionsfond 2008). Der blev derfor bredt indbudt til for-handlinger med danske medier (ingen udenlandske medier havde vist interesse). Der var dog så mange særinteresser blandt de forhandlende at det var nødvendigt med kammer-advokatens hjælp til at sammensætte en hemmelig aftale. Den endelige aftale bevirkede af Danmarks Radio valgte at trække sig ud af ekspedition, mens TV2 vejret (produceret af STV) valgte at fortsætte deltagelsen. Metrolog Peter Tanev, repræsentant fra TV2 vejret23,

23 TV2- vejret bliver produceret af STV, og det var STV der blev TV filmhold ombord. STV producerede dels

for TV 2 vejret, og dels for andre.

UKLASSIFICERET

30

fik som repræsentant for TV- medie, også sæde i Ekspeditionsfondens bestyrelse. Den endelige fordeling af formidlingspladserne om bord, blev således 4 kontinuerte pladser til Jyllandsposten, 3 pladser til STV, 4 pladser delt mellem politikken og det Berlingske Officin og en plads til Ingeniøren i 2 måneder.

Som led i promoveringen af ekspeditionen og i sammenhæng med formålet om at gøre danskerne og ikke mindst skoleeleverne interesseret i naturvidenskab, valgte både Jyl-landsposten og Politiken at udlodde dele at deres pladser ombord til skoleelever, som skulle medvirke som formidlingspiloter. Aviserne iværksatte sammen med deres respekti-ve samarbejdspartere24, en konkurrence for skoleelever i folkeskolens 7. klasse og opefter (JP) og i gymnasieskolerne (Politiken) (Ekperimentarium 2006) (Jyllandsposten 2006). Vinderne af konkurrencen kom så med ombord på VÆDDEREN i en given periode, og deres opgave var at formidle historier hjem til skoleklasserne og skrive blogs på Galateha portalen. Man gjorde i høj grad brug af muligheden for direkte kontakt, bl.a. via Skype25, som den permanente satellitforbindelse ombord gjorde mulig. Der var ved flere lejligheder direkte forbindelse mellem skibet og skoler rundt om i landet, og der var således live ind-slag omhandlende forskning og naturvidenskab. Også Undervisningsministeriet fik plads ombord for at sikre formidling mod skolerne. Herudover ansatte Jyllandsposten brødrene Anders og Peter Lund Madsen som formidlingspiloter.

Allerede i september 2004, blev kongehuset også involveret i projektet. HKH Kronprins Frederik påtog sig at være protektor for Galathea III ekspeditionen (Ekspeditionsfond 2008). Som præsident for Det Kongelige Danske Geografiske Selskab har og havde HKH kronprinsen en naturlig tilknytning videnskabelige ekspeditioner. Det Kongelige Danske Geografiske Selskab har været involveret i mange af de danske videnskabsekspeditioner, blandt andet også Galateha II ekspeditionen. Denne tilknytning til det kommende Galathea III ekspedition udmøntede sig bl.a. i at Dansk Ekspeditionsfond fik sæde i selskabets loka-ler i København. Som protektor deltog HKH Kronprins Frederik ved flere lejligheder selv i arrangementet, tilknyttet ekspeditionen herunder afsejlings og hjemkomst arrangementer, ligesom han var ombord på VÆDDEREN under besøget ved Galapagos. Herudover har han, efter ekspeditionens hjemkomst, været taler ved og deltaget i flere arrangementer, både i og udenfor regi af Det Kongelige Danske Geografiske Selskab omhandlende Ga-lathea III ekspeditionen. Det havde endvidere været planlagt at HKH kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary skulle have besøgt ekspeditionen i forbindelse med havneopholdet i Hobart, Tasmanien, men det blev aflyst. Kongehuset var endvidere repræsenteret ved HKH Prinsgemalens besøg under forlægning gennem Panama kanalen mod de Vestindi-ske Øer.

I efteråret 2005 udvalgte Ekspeditionsfonden 72 projekter, efter at de var blevet vurderet af Forskningsrådene. Den efterfølgende planlægning tog afsæt heri, og i den rute der på det tidspunkt var udlagt. Der var nogen sammenfald i denne rute, med de to foregående Ga-lathea ekspeditioners ruter. Ruten og derfor også sammensætningen og antallet af forsk-ningsprojekter blev dog ændret med baggrund i Muhammed – krisen som florerede i slut-

24 Politiken sammen med STV, Eksperimentarium, ingeniøren og Gyldendal. Jyllandsposten, sammen med

Kattegat centret i Grenaa, Randes Regnskov, Søværnets operative Kommando, Odense Zoo og Køben-havns Zoologiske have. 25

Skype er et åbent kommunikationsprogram, Der kan kommunikeres via chat eller med tale og billede.

UKLASSIFICERET

31

ningen 2005 og starten af 2006. Den oprindelige rute forløb tæt på de områder hvor de kraftigste reaktioner mod Danmark forekom, og man valgte derfor at omligge ruten fra at gå gennem Suez og via Indien til Australien, til at gå syd om Afrika og derfra direkte til Au-stralien. Det var selvsagt en stor belastning for projektet at foretage denne store justering så sent i processen. Det bevirkede at man endte op med at medtage ca. 60 forskningspro-jekter på ekspeditionen.

En videnskabsekspedition der skal bedrive havforskning og sejle jorden rundt kræver et egnet forskningsskib. Til dagligt driver Danmarks Fiskeriundersøgelser under Danmarks Tekniske Universitets Institut DTU AUQA26 Havundersøgelsesskibet DANA. DANA er ud-rustet til at bedrive havforskning og de faste besætningsmedlemmer er rutinerede i de op-gaver og øvrige omstændigheder der hersker i forbindelse med forskning til søs. Det var derfor naturligt at det i første omgang var DANA som stod for at skulle tages i anvendelse til opgaven. Det stod dog hurtigt klart at de op til 40 pladser der ville kunne blive plads til ombord på DANA ikke ville række til at dække behovet. Der var nemlig en betydelig forsk-ningsinteresse, også selv om projekterne på dette tidspunkt som udgangspunkt, var sat i udsigt at de skulle være fuldt selvfinansierede. Herudover blev konceptet for formidling videreudviklet med tanke om en forøget formidlingsindsats og dermed flere mediefolk som permanente deltagere ombord.

Da DANA ikke viste sig egnet til formålet, kiggede man naturligt i søværnets retning. Det var Søværnet som havde stillet skib og besætning til de foregående Galathea –ekspeditioner, og i og med at ekspeditionen skulle afvikles i statslig regi, var det naturligt at kigge mod forsvaret for at finde et egnet skib det kunne danne platform. Der blev rettet henvendelse til Forsvarsministeriet og efter at have gennemført en afdækning af mulighe-der og konsekvenser for beredskabet i og løsningen af opgaverne for inspektionsskibene i Nordatlanten omkring Færøerne og Grønland, blev det besluttet, at inspektionsskibet HMDS27 VÆDDEREN skulle tages ud af dens normale funktion og agere ekspeditionsskib. Faktisk var skibet pga. Galathea 3 ekspeditionen taget ud af den normale rotation i sø-værnet fra december 2005 til marts 2008 grundet ombygninger og tilbagebygning.

Valget af VÆDDEREN som platform havde et antal fordele frem for DANA. Det er et større skib, som er designet til at være oceangående og er bygget og certificeret til at sejle i pola-re egne. Under normal indsættelse i Nordatlanten er der en af forsvaret Lynx helikoptere med ombord. Der var indledningsvist en del fokus på muligheden for at kunne medbringe helikopteren på ekspeditionen, men bl.a. på grund af helt åbenlyse pladsbehov, blev det fra valgt. Søværnets inspektionsskibe er endvidere ikke ubekendte med at have forsk-ningsprojekter ombord, når den øvrige opgaveløsning tillader det, hvilket også talte for valget af VÆDDEREN.

For så vidt angik indretningen af skibet havde Dansk Ekspeditionsfond indsamlet inspirati-on under studierejser i vores nabolande, ligesom erfaringerne fra DANA også blev inddra-get. Efter den indledningsvise udvælgelse af forskningsprojekter blev der i et samarbejds-

26 Hedder i dag DTU Aqua, Institut for Aqvatiske Ressourcer, se også http://www.aqua.dtu.dk/

27 Hendes Majestæts Dronningens Skib VÆDDEREN er et 112,5 m lang Inspektionsskib som er bygget og

udrustet til at operere på oceanerne i og under arktiske forhold, herunder is forekomster.

UKLASSIFICERET

32

forum mellem Søværnets Materielkommando28 DTU Aqua, Dansk ekspeditionsfond og naturligvis forskningsprojekterne, fundet frem til det udstyr der skulle med ombord samt hvordan det skulle installeres. Dette foregik i perioden fra maj 2005 helt indtil afgang i au-gust 2006 (for enkelte projekter skete de afsluttende installationsarbejder endog først un-der ekspeditionen). Der var flere ting som komplicerede dette arbejde. Et skisma var at projektudvælgelsen ikke var endelig før i foråret 2006 efter Muhammed-krisen, versus be-hovet for at bestille leverancer af udstyr af højteknologisk og specialiseret beskaffenhed, som oftest havde lang produktions- og leveringstid. Der blev indgået kontrakt med Kar-stensens Skibsværft A/S. VÆDDEREN blev sejlet til Skagen den 5. januar 2006 og i peri-oden fra 13. januar 2006 til 22. juni 2006 pågik om de ombygningsarbejder der berørte skibet over vandlinjen og inde i skibet. Det var en hektisk periode, hvor udviklingen af om-bygningsprojektet forløb parallelt med udviklingen af ekspeditionen og ekspeditionsprojek-terne (J. C. Hansen 2010). Dette og sene materieleverancer stillede store krav til koordina-tionen mellem de involverede parter horisontalt såvel som vertikalt.

De ovenstående forhold bevirkede at det ikke lykkedes at fuldende ombygningen over vandlinjen og inde i skibet, inden skibet skulle i dok i Göteborg for gennemførelse af om-bygning og installation af undervandudrustningen (Salomonsen 2010, SOK 2010)29. Mens VÆDDEREN var dokket ind på det svenske værft, foregik der således stadig et hektisk ombygnings og installationsprogram, både i aptering, på dæk og under skibet. De sidste værftsarbejdere tog hjem fra København på afsejlingsdagen. Under forlægning fra værftet i Göteborg og tilbage til Flådestation Frederikshavn blev der gennemført en vellykket sø-dygtigheds- og fremdrivningsprøve. Denne prøve havde til formål at afprøve skibets stabili-tet og evne til at manøvrere i den ombyggede konfiguration.

Tilrigningen30 af VÆDDEREN, der var begyndt midt i juni, mens skibet lå ved Karstensens Skibsværft A/S, fortsatte nu i starten af juli på flådestation Frederikshavn. Udover søvær-nets tilrigning begyndte det løse grej, der skulle med til forskning og formidling, også at ankomme og skulle bringes ombord. Der var tale om ikke ubetydelige mængder af udstyr og grej. Kun i få tilfælde var det vægten af udstyret der var et problem, men derimod var der pladsmæssige begrænsninger. Det betød at det blev nødvendig at sondre mellem to grupper af udstyr. Den første gruppe af udstyr kunne medbringes af forskere eller sendes kommercielt til den pågældende havn, hvorfra projektet skulle pågå, og så tage ombord der (og ligeledes sættes i land i den havn der markerede projektets afslutning). Den anden gruppe, som var den gruppe der fik første prioritet, var udstyr der skulle bruges under hele togtet, og specielt grej som måske kun fandt begrænset anvendelse, men hvor det ville have været forbundet med stor usikkerhed ikke at tage det med hjemmefra. I løbet af juli og frem mod afgangstidspunktet kom det udstyr, der havde første prioritet ombord og her-efter blev der fyldt op i skibet med baggrund i aftaler mellem de enkelte projekter og ski-bets besætning. Det var her i denne fase, at søværnets besætninger og forskerne, viden-

28 SMK eksisterer ikke i dag men er en del af Forsvarets Materieltjeneste, FMT

29 I De efterfølgende afsnit om ombygning, tilrigning og klargøring, er jeg den primære kilde. Oplysningerne

er for en stor del kun indirekte verificerbare i de medtagede kilder i specialet, men de vil kunne verificeres ved henvendelse til de involverede herunder særligt Søværnets operative kommando og Forsvarets materi-eltjeneste. 30

Dette er normal kutyme at SVN skibe afrigges for løst grej inden et længere værfts ophold, og det var alt dette grej der skulle tilbage ombord.

UKLASSIFICERET

33

skabsfolkene, journalisterne og specialisterne for første gang mødtes med de folk, som de skulle sejle den halve jordklode rundt med.

Ligesom der var blevet afholdt en søprøve for at afprøve skibets basisfunktioner, blev der i løbet af de sidste to uger af juli 2006 sejlet et prøveprogram, der havde til formål at funkti-ons- og søprøve det Galathea specifikke udstyr ombrod. Det havde været hensigten, at dette skulle havde foregået som en selvstændig sejlads tidligere i forløbet, men som det endte op, kom det til at forløbe samtidig med at der var planlagt havnebesøg i forbindelse med lanceringen af ekspeditionen (Ekspeditionsfond 2008). Generelt set gik prøverne af udstyret godt, om end vejrlig, som var meget varmt og stille, ikke helt tilbød den udfordring af udstyret og procedurerne der måtte forventes under selve ekspeditionen.

Der skulle skiftes søværnsbesætning halvvejs i Ekspeditionen. Under funktions- og søprø-ver var begge søværnets besætninger repræsenteret. Hele den første besætning var na-turligvis ombord, og så var der nøglepersonel fra den anden besætning i form af skibsle-delsen, dækspersonel, maskinpersonel og navigations- og skibsførerpersonel. Der var også doblet op på flere af specialist områderne hos de gennemgående funktioner på pro-jektsiden, som f.eks. fiskemestre og udstyrs- og teknikfolk. Alt det tjente til formål at skabe bedst mulig fortrolighed med grejet og dets anvendelse inden afgang, så efterfølgende indkørings- og rutineringsperioder kunne minimeres.

Prøverne blev afsluttet og skibet og besætning var klart til afgang den 11. august 2006. Der blev afholdt et større afsejlingsprogram hvor blandt andet ekspeditionens protektor, HKH Kronprins Frederik talte. Bortset fra en kort afstikker, umiddelbart efter afgang fra København til Stavanger, hvor VÆDDERENS propellersystem skulle repareres for en mindre fejl, forløb ekseditionen som planlagt, med kun ganske få timers udsving inden for de enkelte togtben.

Efter en indkøringsperiode, hvorunder der opstod mindre uoverensstemmelse mellem dels forskere og formidlere, dels mediefolk imellem, fandt man ombord frem til en fast rutine for samarbejdet. Indledningsvist blev der ved starten af hver togtben afholdt et præsentati-onsmøde, hvor parterne ombord mødtes til en seance af ca. to timers varighed. Herefter blev der på daglig basis informeret bredt om dagens videnskabsprogram på forskningssi-den, og om de arbejder og tildragelser det hidrørte søværnets virke. På baggrund af erfa-ringerne fra de tidlige togtben var det nødvendigt at gennemføre disse møder for at opnå en tilstrækkelig grad af forventningsafstemning mellem pressen og formidlere, forskere og søværnet (Ekspeditionsfond 2008, Salomonsen 2010). Formålet var todelt. Det ene formål var en gensidig orientering om, hvad der var interessant set fra pressens/formidlingens synspunkt, og hvad der konkret foregik af forskning på det pågældende togtben (og der-med mere eller mindre eksplicit hvad videnskabsfolkene forventede pressen ville beskæf-tige sig med). Det andet formål var at enkelte elementers normale procedurer var præsen-teret, så som en typisk forskningsdag for dette eller hint projekt, dagligdagen for driftsbe-sætningen, tids- og time skemaer, information om sikkerhed, pressen deadlines, særlige arrangementer, kommunikationsveje, muligheder, pligter, begrænsninger og ansvar. Disse møder var i høj grad med til at afmystificere parternes hensigter og arbejdsmetoder, og bidrog således til et frugtbart samarbejde og positivt og tillidsfuldt forhold generelt ombord.

Dog løste det ikke alle konflikter eller løste op for alle interesseforskelle. Både under og efter ekspeditionen var der kritiske diskussioner i pressen om formidlingens vilkår og præ-

UKLASSIFICERET

34

stationer. Det blev diskuteret om både forskningen levede op til sine formidlingsforpligti-gelser, og der var en del beskyldninger frem og tilbage. Denne diskussion fremgår særligt tydeligt af formidlingspilot og journalist Anders Lund Madsens Kronik i Jyllandsposten fra den 12. december 2006 og svaret fra Professor Kathrine Richardson og Skibschef Kom-mandør Lars H. Hansen fra den 25. april 2007 (Madsen 2006, Richardson og Hansen 2007). I disse peges der fingre af hinanden, på baggrund af de oplevelser der var, vedrø-rende parterne imellem, forventningerne til formidling og prioriteringen mellem forskning og formidling under togtet. Ikke desto mindre blev det konstateret, at der til tider var mas-siv interesse for ekspedition (Ekspeditionsfond 2008, Lykkegard 2010, Thomsen 2010).

Galathea 3-ekspeditionen var en forskningsmæssig særlig begivenhed, som gav nogle enestående muligheder der ikke normalt er til stede for videnskaben. Der blev indsamlet betydelige mængder videnskabelige data på ekspeditionen, som forventeligt vil tage man-ge år at analysere og efterbehandle. Det er ikke normalt i vor tid at sende en videnskabelig ekspedition jorden rundt (Jensen 2006), men at kunne samle sammenhængende data jor-den rundt, gør Galathea -3-ekspeditionen til noget ganske specielt (Richardson, Galathea 3-ekspeditionen 2010), og resultaterne herfra vil sikkert få indflydelse på mange forhold i årerne frem over (J. C. Hansen 2010, VTU 2007).

UKLASSIFICERET

35

3. KAPITEL ERFARINGER

I dette kapitel behandles aktørernes opfattelse af forløbet af Galathea 3-ekspeditionen, sekventielt fra iværksættelse over gennemførelsen til efterløb, med henblik på at afdække deres erfaringer. Der indgår i hver fase en sammenligning med Galathea 2-ekspeditionen med de erfaringer og forhold, aktørerne peger på som vigtige

3.1. Iværksættelsen af Galathea 3-ekspeditionen Incitamentet til at bruge op mod 200 mio. kr. på en videnskabelig havforskningsekspediti-on, som Galathea 3-ekspeditionen, opstår ikke af ingenting. Der må være nogle katalyse-rende faktorer, nogle påvirkninger på beslutningstagerne der leder til, at en nation sætter noget sådant i værk. Jeg vil afdække nogle af disse faktorer og relatere dem til Galathea 3-ekspeditonen.

3.1.1. Magt og det internationale system. Man hører ofte at danske internationale bedrifter i f.eks. sport eller videnskab, bliver koblet samme med en passus i stil med at det ”øger Danmarks internationale prestige” og ” gav-ner danske interesser”. Men hvad er det der får en tilvækst når noget sådant sker og hvor-for er det værd at efterstræbe?

En forklaring på dette kan findes i den politologiske teori om realisme, som den er fremsti l-let af Hans J. Morgenthau (Morgenthau 1993). Teorien har sit udspring i en fortolkning af et menneskes natur over i et internationalt system, hvor stater handler rationelt i forhold til egen interesse, og hvor interesse defineres ud fra magt. Staten ønsker overlevelse. Magt sikrer overlevelse. Derfor har stater grundlæggende interesse i at besidde magt. Heraf følger, at forhold, der leder til magt, tilsvarende kan defineres som værende i statens inte-resse. Realismen anser det internationale system som værende anarkisk.

Det vil sige, at i et anarkisk system hvor alle aktører(stater) handler efter egne interesse, vil der hele tiden være bevægelse, fordi det at have magt er en relativ størrelse, der sæt-tes overfor nogen eller noget. Når magt besiddes, har staten indflydelse overfor andre og kan således bedre varetage sine egne interesser, f.eks. sikre eget territorium, tiltrække resurser eller øge konkurrenceevnen. Derfor vil stater altid være i gang med en eller an-den form for interessestyret magtstræb, enten i form af vedligeholdelse af - eller opnåelse af mere eller ny magt. Det betyder at når noget betegnes som værende ”i statens interes-se” betyder det, at det bidrager til den magt staten har.

Ifølge Morgenthau findes der mange former for magt (Morgenthau 1993):

”Power may comprise anything that establishes and maintain the control of man over man. This power covers all social relationships which serve that end from physical violence to

the most subtle psychological ties by which one mind controls another”

Der findes altså mange domæner hvori staten kan opnå magt og dermed varetage egne interesser. Det kan f.eks. være udtrykt ved et stærkt militærapparat, høj konkurrenceevne eller besiddelse af mange eller knappe resurser. Morgenthau beskriver også en anden form for magt, nemlig prestige.

UKLASSIFICERET

36

Han skriver (Morgenthau 1993):

”[…]in the struggle for existence and power, […] what other think about us is as important as what we actually are. The image in the mirror of our fellows’ minds (that is, our pres-

tige), rather than the original, […] determines what we are as member of society.”

Der er derfor grund til at søge anerkendelse, for den leder til prestige, som er lig med magt. Anerkendelse opstår altså når andre opfatter bedrifter eller handlinger som værende betydningsfulde, som for eksempel ved opnåelse af viden eller ved besiddelse af en evne til at sende en videnskabelig ekspedition jorden rundt.

3.1.1.1. Prestige, konkurrenceevne og danske ekspeditioner.

En stat søger altså magt for at varetage egne interesser ved at kunne yde indflydelse overfor andre stater. Prestige og konkurrenceevne er magtformer, og staten søger hele tiden at vedligeholde, opnå eller øge størrelsen af disse magtformer på grund af anarkiet omkring den.

Det at have prestige, er en social egenskab, der gør, at andre ønsker at associere sig med en selv. Dette gælder i lige så høj grad for staten som for individet (Morgenthau 1993). For staten betyder det, at man kan få indflydelse på forhold der gavner ens evne til at agere frit i forhold til egne interesser. Ved at have prestige inden for et konkret område vil man ek-sempelvis have mulighed for at være normsættende internationalt. Indflydelsen fra presti-ge kan også gavne en anden magtform, konkurrenceevnen, idet prestige kan medføre at der tiltrækkes knappe resurser (eksempelvis forskere) eller der opstår særlige miljøer, som søger til Danmark (eksempelvis biotek- eller miljøteknologiske virksomheder).

Som tidligere nævnt, var prestige noget der i 1700 tallet var knyttet til kongen, og det at bedrive naturvidenskab blev anset som prestigegenerende. Altså som en del af magtspillet mellem datidens Konger, blev der sendt videnskabelige ekspeditioner af sted.

Da Galathea 2-ekspeditionen skulle af sted, var det på et tidspunkt hvor Danmark havde behov for at positionere sig internationalt (K. H. Nielsen 2009). Vi havde et svagt militær, og der herskede samtidig en opfattelse af, at vores internationale anseelse ikke var høj, dels fordi vi var en lilleput nation, dels pga. samarbejdspolitikken med tyskerne under kri-gen. Med andre ord, Danmark havde behov for magt. En mulighed for at hævde os, opnå international anerkendelse og dermed prestige, opstod med Galathea 2-ekspeditionen, hvor marinen fik mulighed for at demonstrere, at de kunne operere et skib jorden rundt, vise flaget i udlandet og Danmark kunne gøre signifikante videnskabelige fund hvor andre ikke havde gjort det.

I forbindelse med Galathea 2-ekspeditionens planlægning, betones sammenhængen mel-lem naturvidenskaben og nationens interesser også direkte. I et brev fra formanden for Komiteen for Den danske Dybhavsekspedition, Prins Axel, til Udenrigsministeriet, står der (K. H. Nielsen 2009):

”Imidlertid vil Ekspeditionen efter sin Plan faa et saadant Omfang og komme til at berøre saa store, nationale Interesser, indadtil som udadtil […]”

UKLASSIFICERET

37

Galathea 3-ekspeditionens iværksættelse kan også begrundes i en kamp om magt i det internationale system set i en nutidskontekst. I baggrunden for et studie ved Center for Analyse under Aarhus Universitet, står der i relation til de seneste årtiers danske forsk-ningspolitik (CFA 2010):

”Baggrunden har ikke mindst været en opfattelse af forskningen som en afgørende faktor for Danmarks fremtidige konkurrencekraft, vækst og velstand”

Under Nyrup regeringen skrev man i regeringens visionsrapport ”Danmark 2005” (Regeringen 1997):

”Evnen til at innovere er en væsentlig forudsætning for den langsigtede konkurrenceevne”

I regeringsgrundlaget fra 2001 og den regering der iværksatte Galathea 3-ekspeditionen (Regeringen 2001):

”Det er […] særlig vigtigt, at Danmark er i stand til at tiltrække unge danske såvel som udenlandske topforskere.”

Og i talen ved afsejlingsarrangementet for Galathea -3ekspeditionen sagde daværende Videnskabsminister Helge Sander (Sander 2006):

”Galathea 3 er en klar melding til omverdenen om, at dansk forskning kan og vil bidrage til det store globale forskningsfællesskab. […] Det, de(formidlerne) skal formidle, er nemlig

forskning i international klasse”.

De tre periodiske eksempler tjener til at vise, at der kan findes sammenhænge mellem det internationale system og så iværksættelsen af videnskabelige ekspeditioner.

3.1.2. Delkonklusion - systemperspektiv.

Som det ses af det ovenstående, kan incitamentet til at iværksætte naturvidenskabelige havforskningsekspeditioner begrundes i det kontinuerte magtspil, der findes i det internati-onale system og vil således bestå så længe systemet eksisterer. Det ligger i systemets natur at søge magt, og ved at bedrive videnskabelige ekspeditioner opnås magt i form af prestige og konkurrenceevne, både til gavn for nationens interesse og ultimativt for dens overlevelse. Så set fra et internationalt systemperspektiv gennem realismens briller, er der altid et incitament til at søge magt. Der kan altså heri også findes forklaring på hvorfor Danmark iværksatte Galathea 2- og Galatha 3-ekspeditionerne.

3.1.3. Indre forhold og beslutning om iværksættelsen af Galathea 3-ekspeditionen. Det er ikke nok, at der findes et kontinuert incitament til at iværksætte en videnskabelig ekspedition. Var det tilfældet ville vi formentlig have set en helt anden frekvens på viden-skabelige ekspeditioner. Der er andre faktorer der spiller ind. Jeg vil tage udgangspunkt i beslutningsmodellen kaldet Garbage can-modellen (Fivelsdal og Bakke 2004), for at be-skrive situationen i og omkring beslutningen om iværksættelsen af Galathea 3-ekspeditionen. En grafisk fremstilling af modellen fremgår af figur 3.

UKLASSIFICERET

38

Figur 3 Garbage-can model.

De fire elementer repræsenterer hver en strøm, der er en del af en beslutningsproces. De fire strømme skal krydse hinanden for at der fremkommer en beslutning. De primære aktø-rer i denne del af Galathea 3-forløbet var Statsadministration og Jyllandsposten. Dette er ikke ensbetydende med, at der ikke var andre som bidrog til beslutningen, men det er de to aktører, der ultimativt hhv. leverer ideen og beslutningen.

Første element er problemer. Dette skal forstås som en samling af ønsker eller forhold, beslutningstagerne skal tage sig af eller forholde sig til. Incitamentet fra systemniveauet indgår heri, sammen med en række andre. Det er i dette element de forskellige aktører og interessenter bliver en del af iværksættelsen. Virksomheder har brug for viden og ekspo-nering (Boelskifte og Grund 2004). Jyllandsposten som kommerciel virksomhed ligger og-så her. Deres ide forslag er, ud over en løsning i denne model, også en interesse som re-præsenterer et problem, der skal tages stilling til. Videnskabsmiljøer og universiteter vil forske31 og har fremsat forslag om en ekspedition (Ekspeditionsfond 2008, Lykkegard 2010). Der havde længe været et politisk fokus på at rekruttere forskere til naturvidenska-ben, der manglede tilslutning (Regeringen 2001, Regeringen 1997), og man ønskede at øge kendskabet til naturvidenskab i befolkningen (VTU, Forsk og fortæl 2004). Samlet re-præsenterer de forskellige behov, ønsker og interesser32 problemer, der i nogen grad hav-de sammenfald.

Andet element er deltagere i beslutningen. Der er ikke så mange andre end Statsforvalt-ningen. Det er i denne undersøgelse ikke undersøgt, om beslutningen reelt blev foretaget af Statsministeren under den orientering han fik om konceptet af Jyllandsposten, og om det så var på hans direktiv, det blev sat i gang, eller om det blev vendt i regeringen inden Statsministeriet satte gang i at afdække mulighederne.

31 Universiteterne havde med universitetsloven i 2003 fået en eksplicit formidlingspligt, hvilket ud over inte-

ressen i rekruttering til de naturvidenskabelige uddannelser og naturligvis i et stort forskningsprojekt, også var medvirkende til at der skulle findes en formidlingsanledning (Folketinget 2003). 32

Listen er ikke endelig. Der kan tænkes mange andre interesser og behov ind der kunne ligge i skralde-spande og medvirke til beslutningen.

UKLASSIFICERET

39

Jyllandsposten oplevede orienteringen af Statsministeren om konceptet sådan (Thomsen 2010):

”Vi inviterede ham til Århus og sagde til ham, hør nu her sådan og sådan, og det, ja godt, sådan (knipser med fingrene), og så satte han så sit embedsværk i gang.”

Det tredje element er løsningen. Det var Jyllandspostens ide, der blev løsningen på det samlede problem (Ekspeditionsfond 2008, Thomsen 2010). Den havde sit udspring fra flere elementer. Dels havde Jyllandsposten ved årtusindeskiftet et 500 dages tema, kaldet ”Explorer” hvor der var opnået erfaringer med ”[…]klassisk rapportagejournalistik[…]” (Thomsen 2010). Samtidig var Chefredaktør Henrik Thomsen blevet inspireret af to input, nemlig en historie om Galathea 2-ekspedition i anledning af 50 året for afsejlingen, samt en historie fra en direktør fra en forskningstung virksomhed, som påpegede det uheldige i, at der var vigende interesse for naturvidenskab i befolkning og skoler. Det ville gå ud over Danmarks evne til at være forskningsførende, pga. at man så ikke var i stand til at rekrut-tere tilstrækkeligt med kvalificerede forskere. Affødt af de tre omstændigheder blev det første koncept for en tredje Galathea-ekspedition udviklet. Det indeholdt flere vinkler end det, det endte med, nemlig videnskabelig havforskning, formidling til befolkning og skoler, med henblik på rekruttering til naturvidenskaben og udbredelse af kendskabet til viden-skab, Danske kulturelle fremstød og promovering af dansk erhvervsliv (Thomsen 2010).

Fjerde element er beslutningsanledninger. Det er tidspunkter, hvor der opstår en situation, der giver mulighed for at tage stilling til et problem.

Beslutningsanledningen består i dette tilfælde af to områder. For det første da Statsmini-steren bliver interesseret i konceptet ved et besøg hos Jyllandsposten i foråret 2004 (Thomsen 2010), her besluttes at løsningen skal undersøges med henblik på at blive valgt. For det andet den efterfølgende igangsættelse af arbejdet med at afdække mulighederne, hvilket Departementschef i Statsministeriet stod i spidsen for (Jacobsen 2007, Lauritzen 2010). Den ene situation omhandler en beslutning på det konceptuelle plan, den anden på det praktiske plan. Samlet set dækker de to situationer den efterfølgende beslutningsan-ledning, som endte med oprettelsen af Dansk Ekspeditionsfonds oprettelse.

Garbage can -modellen brugt på Galathea 3-ekpeditonen viser altså at beslutningen om iværksættelsen af den, kom på et tidspunkt hvor der var mange interesser der havde no-gen grad af overlap, som sammen kunne fanges i et enkelt løsningskoncept. Endvidere var koncepthaverne så indflydelsesrige at de kunne formidle løsningskonceptet til beslut-ningstageren. Beslutningen førte til oprettelsen af Dansk Ekspeditionsfond, som resultere-de i udførelsen af beslutningen.

Blandt de adspurgte er der enighed om at Jyllandsposten var en vigtig drivende faktor for iværksættelsen, om end flere påpeger at andre havde lignende ideer (Lykkegard 2010, Richardson 2010), ligesom timing var vigtig (Wang 2010). Jyllandsposten påpeger endvi-dere, at de siden 2000 havde forsøgt at sætte skub i ideen, både offentligt gennem diverse ministerier, samt privat gennem virksomheder og fonde, men at der først skete noget, da regeringen gik ind i det (Thomsen 2010).

Beslutningen om iværksættelsen af Galathea 2-eskpeditionen ser lidt anderledes ud, om end der er sammenligneligheder. Det er ikke umiddelbart meningen at tale om én samlet

UKLASSIFICERET

40

beslutning om iværksættelsen af denne ekspedition. Der er ikke på samme måde sam-menhæng mellem ide og så en enkelt entitet der kan beslutte at tage ideen op og gennem-føre den, som for Galathea 3-eskpeditonen.

3.1.3.1. Indre forhold – Galathea 2-ekspeditionen.

Det er et spørgsmål om der på sammen entydige måde som for Galathea 3-ekspeditione kan peges på en beslutningsanledning. Var det da Bruun og Mielche beslutter at arbejde mod en ekspedition i 1941, er det ved beslutning om oprettelsen af Dansk Ekspeditions-fond i 1948, eller skal det tilskrives tidspunktet for bevillingerne til anskaffelse af skibet, det ombygning og drift? Det må tilskrives den noget anderledes konstruktion af ekspeditionen at der ikke er samlet kan peges på et tidspunkt for beslutningsanledning, og dermed heller ikke en enkel beslutning eller faktor som kan identificeres som det der satte ekspeditionen i værk. Flere enkelt faktorer er dog sammenlignelige.

Det var vigtigt at få regeringen interesseret i ekspeditionen, ikke mindst for at få en plat-form. Det var vigtigt, at nogen drev, og blev ved med at drive ideen om en ekspeditionen fremad som Bruun og Mielche gjorde (Nielsen, 2009). Der var en række interesser og pro-blemer som lappede over hinanden, Marinens ønskede oprejsning, nationen ønskede at positionere sig internationalt, videnskaben ønskede bedre vilkår, ideskaberne ønskede genskabe tilliden til videnskaben.

3.1.4. Delkonklusion - Indre forhold

Hvis en ekspedition af denne størrelse skal blive til noget, er det vigtigt med regeringens involvering. Det kan ikke siges ud fra de to ekspeditioner, at være helt udelukket, at et lig-nende arrangement kan blive til noget, hvis regeringen ikke havde været involveret, men det har i begge ekspeditioner haft stor betydning for iværksættelsen. Det ser ud til, at der er behov for, at et antal overlappende interessenter eller udfordringer skal være til stede, og at ekspeditionskonceptet er i stand til at dække flere af disse behov, før en iværksæt-telse bliver til noget.

En erfaring der kan medtages herfra er, at man skal holde sig for øje hvor og hvordan ens ønsker om at få iværksat en ekspedition passer ind i andre betydende forhold (problemer, som beslutningstageren skal løse) som er betydende for beslutningstageren. Ved at være bevist om disse forhold har man mulighed for, bevidst, at tilpasse ens behov, eller betone specifikke dele af ønsket, så det fremgår, at det lapper ind over andre problemer.

3.2. Gennemførelsen af Galathea-3 ekspeditionen Regeringen havde det udtrykte formål at skabe en ekspedition som overordnet set kunne genere værditilvækst for nationen gennem forskning og formidling (Boelskifte og Grund 2004, Ekspeditionsfond 2008). Forventningerne var, at den videnskabelige produktion ville bidrage til at gøre Danmark til en attraktiv samarbejdspartner for forskere i udlandet. For-ventningerne til formidlingen var todelt. Dels skulle der gennem formidling skabes en inte-resse for naturvidenskab i befolkningen og særligt i folkeskoler og gymnasier, med målet at øge rekrutteringen til forskningsmiljøerne, dels skulle der også via formidlingsdelen la-ves produktion af undervisningsmaterialet om naturvidenskabelig forskning til brug for sko-lerne. Begge formål ville kunne tjene Danmarks interesser i form af tilvækst i prestige og konkurrenceevne.

UKLASSIFICERET

41

Daværende Undervisningsminister Bertel Haarder svarer bekræftende til spørgsmålet (Flott, Gram og Ullerup 2006):

”Er Galathea 3-ekspeditionen et forskningsprojekt, et formidlingsprojekt eller et nationalt markedsføringsprojekt?”

Der var som beskrevet et antal forskellige aktører med i Galateha 3-ekspeditionen, som hver i sær havde deres særinteresser. Det har betydning for hvilken måde, den enkelte aktør forstod formålet på og hvad der skulle opnås med Galathea 3-ekspeditionen.

I Dansk Ekspeditionsfond indgik der repræsentanter for de primære aktørgrupper. Der var Stats administrationen, Medierne og forskningen. Forsvaret og undervisningsmiljøerne var repræsenteret gennem statsforvaltningen. Af formålet for fonden fremgår det ikke hvilken af de tre angivne opgaver, der havde prioritet. Det helt primære formål som alle peger på, var dog havforskningen.

Galathea 2-eskpeditionen havde ligeledes to formål, nemlig forskning og visning af det danske flag. Også her var det primære formål at bedrive havforskning, men her var desu-den et bredt nationalt behov for at de to formål begge blev opfyldt i lige grad (K. H. Nielsen 2008).

Erfaring: De mange opgaver/problemer som beslutningstagerne søger at løse ved at

iværksætte ekspeditioner, afspejles i den måde formålet offentligt fremstilles på. Der er en forestilling om at alle delformål er sidestillede.

3.2.1. Forskningen. Dansk Ekspeditionsfond bestod af en bestyrelse og et sekretariat. Det var sekretariatets opgave at gennemføre de praktiske opgaver i gennemførelse af Galathea 3-ekspeditionen.

Der er en helt generel opfattelse af, at det forskningsmæssige resultat var godt (Lykkegard 2010, Jacobsen 2007). Kathrine Richardson, leder af det store gennemgående CO2-projekt siger f.eks: (Richardson 2010):

”Altså, forskningens formål blev mere end opnået.”

Daværende Videnskabsminister, Helge Sander følger op (Sander 2009):

”Det primære formål med ekspeditionen var at styrke dansk forskning. Det mener jeg er lykkedes”

På trods af, at det havde været en hård forberedelsesfase, hvor man sent var blevet fær-dig med installationerne, var der kun ganske få systemer der ikke virkede efter hensigten, hvilket betød at Galathea 3-ekspeditionen kom hjem med mange og valide data og prøver (Thomsen 2010, Richardson 2010). Flere aktører påpeger også at man har mødt forbløf-felse og beundring i udlandet, og hos udenlandske forskningsmiljøer når de har hørt om ekspeditionen. Galathea 3-ekspeditionen fremstår forskningsmæssigt som noget ganske særligt. (Richardson og Hansen 2007, J. C. Hansen 2010, Lauritzen 2010). Omfanget af de indsamlede data betyder at der i mange år fremover vil komme nye videnskabelige re-

UKLASSIFICERET

42

sultater, der kan relateres til Galathea-3 ekspeditionen (Ekspeditionsfond 2008, Richardson 2010).

Det forskningsmæssige resultat af Galathea 2-ekspeditionen er for længst udråbt til en succes. Omfanget af indsamlede data og resultater er særdeles omfangsrigt. Torben Wulff, som var Bruun’s førstemand under ekspeditionen, arbejdede på det 21. bind af vi-denskabelige resultater da Galathea 3-ekspeditionen 50 år efter tog afsted. Denne ekspe-dition tjente også til at give Danmark stor international anerkendelse (K. H. Nielsen 2009).

Erfaring: Succes indenfor forskning kommer ikke af sig selv, men både Galathea 2- og Galathea 3-ekspeditionen viser at der kan opnås stort videnskabeligt udbytte af en sådan begivenhed. Så store ekspeditioner er noget ganske særligt, både herhjemme og interna-tionalt set.

3.2.2. Sammensætningen af medierne. Skønt det primære formål med Galathea 3-ekspedionen var forskning, var det dog ikke ensbetydende at det kunne stå alene, men at de to øvrige opgaver, formidling og produkti-on af undervisningsmateriale, også skulle prioriteres. Det var jo netop hele hensigten af at dække de tre formål samtidig. Formidlingen og mediernes rolle kom til at udgøre det stør-ste gnidningsfelt for hele gennemførelsen af ekspeditionen. Det medieforlig der blev lavet blev kritiseret fra flere sider (Richardson og Hansen 2007), specielt fordi der er en opfattel-se af at Jyllandspostens særposition og den måde Jyllandsposten håndterede denne posi-tion på, var hæmmende for samarbejdet mellem de forskellige parter (J. C. Hansen 2010, Lykkegard 2010, K. H. Nielsen 2009). Et stort tab som mange peger på, i forbindelse med formidlingsdelen var, at Danmarks radio, på grund at de ikke kunne få eneret på TV fra ekspedition, valgte ikke at medvirke i ekspeditionen, eller for den sags skyld sende formid-ling derfra (Richardson 2010, Thomsen 2010, Lykkegard 2010, K. H. Nielsen 2008).

På Galathea 2-ekpeditionen var medierne ikke repræsenter på samme måde. Mielche havde monopol33 på pressetjenesten ombord. Der var dog en del polemik omkring dette monopol (K. H. Nielsen 2009) (Jacobsen 2007).

Erfaring: Der kan peges på en masse uhensigtsmæssigheder ved de mediekonstruktioner der har været på Galathea 2- og Galathea 3-ekspeditionerne, men ikke hvad der vil være den optimale måde at sammensætte formidlingselementet på. Særinteresser knyttet til ide skabelsen kommer tydeligt til udtryk.

3.2.3. Økonomien Jf. Fondets vedtægter skulle Direktøren for Sekretariatet sammen med sekretariatschefen forestå det daglige arbejde. Der var dog indlagt en restriktion i sekretariatets handlefrihed. Af vedtægterne fremgår det at (VTU 2005):

”Den daglige ledelse omfatter ikke dispositioner af usædvanlig art eller stor betydning for fonden”

33 Se også punkt om Formidling vs. forskning

UKLASSIFICERET

43

Tidsplanen var presset for ekspeditionens forberedelse, hvorfor der blev udført handlinger fra sekretariatets side, jf. bestyrelsen (og Rigsrevisionen) forbrød sig mod ovenstående vedtægt. Det betød at økonomien var ved at løbe af sporet. Der manglede i forhold til den administrative side og økonomiske afvikling, en stærk mand (Lauritzen 2010).

Samtidig var der de mange forskelligartede interesser i selve bestyrelsen, men særligt økonomien fik fokus (Thomsen 2010, Lauritzen 2010). Staten endte op med at give ca. 100 mio. kr. til ekspeditionen (Finansudvalget 2006). Fonden skulle så selv skaffe ca. 100 mio. kr. hvilket var en betydelig opgave og som gav anledning til nogen bekymring, speci-elt i sekretariatet. Manglende fondstildelinger i forhold til udstyrsanskaffelser og dermed forkerte træk på fondens økonomi var medvirkende til at der opstod økonomisk rod (Lauritzen 2010, J. C. Hansen 2010). Rodet var tæt ved at stoppe ekspeditionen en over-gang. Sekretariatschefen oplevede det sådan (J. C. Hansen 2010):

”[..] fik vi ind i mellem indikation af at […] hvis vi ikke selv skaffer 100 mio. kr., så risikerer vi at det bliver aflyst.”

Det lykkedes at skaffe de nødvendige midler og selv om det var nødvendigt med stram styring af de økonomiske dispositioner, lykkedes det faktisk at gennemføre ekspeditionen med et lille overskud (Ekspeditionsfond 2009, Lauritzen 2010).

Der var dog også betænkelige ryster vedrørende anvendelsen af 200 mio. kr. på denne ekspedition, idet der kunne være kommet mere ren forskning ud af at have brugt penge på forskning i land som ikke på sammen måde kræver en omkostningstung platform (Lauritzen 2010). Ikke desto mindre har diskussionerne i offentligheden vedrørende øko-nomien været begrænset, hvilket kan tolkes som en accept.

Hvor der var meget lidt offentlig diskussion af økonomien af Galathea 3-ekpeditionen, var der anderledes megen fokus på dette emne under Galathea 2-ekpeditionen.

Statens finansiering af skib og dettes drift var af essentiel betydning for Galathea 2-ekspedtionen. Økonomien var dengang anderledes afgørende for ekspeditionen. Riget fattedes penge, og det medvirkede til, at de huller der opstod i økonomien under ekspedi-tionens gennemførelse, som staten skulle tage sig af, til stadighed blev mere og mere be-lastende. Det endte da også med at man forkortede togtet.

Erfaring: Styring og kontrol af økonomien for projekter som disse er helt afgørende for resultatet af ekspeditionerne. Der er ikke ubetinget økonomisk opbakning til ekspeditioner af denne slags, og projektet kan termineres hvis økonomien løber løbsk.

3.2.4. Formidling vs. forskning.

Med det dobbelte formål der var lagt op til fra starten, var formidling som udgangspunkt sidestillet med Forskningen. Jyllandsposten plæderede meget stærk for at dette var en opdagelsesrejse, og at det var en blanding af formidling af elementer af forskning og even-tyr, der skulle sikre det formidlingsmæssige mål for ekspeditionen (Madsen 2006, Thomsen 2010). Dette stod i kontrast til forskningen som i høj grad ønskede, at budskabet om indholdet i deres virke blev spredt, men til stadighed havde primær fokus på at bedrive lødig og fagligt kompetent videnskab og indsamling af data (J. C. Hansen 2010,

UKLASSIFICERET

44

Richardson og Hansen 2007). Andre medier var knap så hårde i deres kritik af prioriterin-gen mellem de to forhold, men havde en mere pragmatisk tilgang til den (Lykkegard 2010).

Det handler om prioriteringen mellem forskningstid og formidlingstid. Der var hele tiden, både i forberedelsesfasen og i ekspeditionsfasen en kamp om prioritet (Thomsen 2010, J. C. Hansen 2010). Jyllandsposten mente ikke at udvælgelsen af forskningsprojekter og ruter og havneopholdsplanlægningen levede op til den formidlingsdel de havde forpligtiget sig til.

”[…]det der skulle holde interessen fanget her var eventyret. [...]Så derfor stod der faktisk lidt omkring det i kontrakten, at man havde forpligtiget sig til i ruteplanlægningen at sikre

så og så mange døgn i havn og kystnært sejlads […]”

De forskellige formidlingsmedier(skrevne til printmedier, film, TV, internet telekommunika-tion og radio) der var lagt op skulle bruges under ekspeditionen til formidling blev brugt, men ikke i det omfang som det var tiltænkt. Dette tilskrives primært at hverken TV234 eller Danmark Radio deltog i ekspeditionen. Der var særlig store formidlingsmæssige forvent-ninger til skibets online kapacitet. Der blev blogget, sendt live TV nogle gange, skypet, mailet, og sendt formidlings materialer hjem til redaktionerne. Derved udfoldede formidlin-gen sig ”live” i takt med at forskningen og ekspeditionen skred frem. Men det betød også at man skulle have noget at byde på hele tiden, og diskussionen gik meget på, at der var for lidt spændende at skrive om. Flere påpeger denne diskrepans der er mellem formidlin-gen og moderne forskning (Wang 2010, J. C. Hansen 2010, Jacobsen 2007, Lauritzen 2010). Samtidig oplevede formidlingen at de var repræsenteret i ledelsen af ekspeditionen, som bestod af Skibschef, togtleder og øvrig skibsledelse. Som det fremgår af beskrivelsen af Galathea 3-ekspeditionen tidligere i opgaven, forsøgte man lokalt ombord at løse noget af denne problematik, men den grundlæggende afstand mellem populær fremstilling af videnskab overfor morderne kompleks forskning, var stadig gældende og blev til genstand for gnidninger parterne i mellem.

Det andet element af formidling drejede sig om at lave undervisningsmateriale. Det var Undervisningsministeriet, der stod i spidsen for denne del. Adgangen til internettet var ud-råbt til det, der skulle bringe ekspeditionen ind i klasseværelser, hvilket i nogen grad lyk-kedes. Der var forbindelser til forskellige skoleklasser via Skype, og der blev produceret indslag til Undervisningsministeriets portal, galathea3.emu.dk. Kritik var der også af dette punkt, idet der ikke menes at have været den nødvendige fokus fra Ekspeditionsfondes side, til at skaffe midler til dette formål (endsige formidling i almindelighed) (Lykkegard 2010). Derudover mener jyllandsposten at den store interesse i skolerne aldrig nåede at komme på plads under ekspeditionen grundet at Undervisningsministeriet var for sent ude med materialet, der skulle vække interessen hos lærerne og på skolerne (Thomsen 2010).

Ligesom der er bred enighed om, at Galathea 3-ekspeditionen var en forskningsmæssig succes, synes der også at være enighed om at formidlingen af ekspeditionen ikke levede op til sit fulde potentiale (Lykkegard 2010, Jacobsen 2007, Thomsen 2010).

34 STV deltog for TV2-vejret.

UKLASSIFICERET

45

Mht. at opnå øget kendskabet i befolkningen, og øge rekrutteringen til de naturfaglige forskningsmiljøer, så er der ikke lavet målinger, der kan dokumentere dette direkte (se bi-lag 2 og 3). Der blev kort efter ekspedition lavet en måling, der viste at 82,8 % af de ad-spurgte havde hørt om Galateha 3-ekspeditionen, og 21,7 % havde fået en øget interesse for forskning og videnskab.

For så vidt angår forskningsformidling på Galathea 2-ekspeditionen, var mange af de samme diskussioner gældende. Mielche havde også problemer med at ”holde dampen oppe”, særligt på den første del af ekspeditionen, fordi de videnskabelige sensationer udeblev. (Jacobsen 2007). Opfattelsen af at Galathea 2-ekspeditionen også var en formid-lingsmæssig succes, var en del af inspirationen til Galathea 3-ekpedionen, især fundet af liv på bunden af Fillipinergraven. Faktisk blev denne offentlige diskussion om formidling så grel at kommunikationen til pressen blev frataget Mielche, og lagt over til søværnets pres-sebureau. Til gengæld var der en klar nedskrevet ansvarsfordeling ombord mellem skibs-ledelsen, forskningsledelsen og Pressetjenesten.

Erfaring: Formidling og forskning er ikke to nemt forligelige størrelser. Moderne forskning

egner sig ikke til direkte populærformidling, og byder ofte ikke på det eventyr som formid-ling gerne vil have. Der kan formidles kompliceret forskning, men det kræver at både for-midlere og forskere er mindet herfor. Formidling under en ekspedition kan medvirke til at udbrede kendskabet til videnskab i befolkningen, men den langsigtede effekt er endnu ukendt.

3.2.5. Delkonklusion for Gennemførelsen

Formålet med ekspeditionen fremgår umiddelbart tydeligt af den måde, hvorpå de fremstil-les i offentligheden, men grundet forskellige interesser er der ikke en entydig opfattelse hos deltagerne. Det kan føre til konflikter. Forskningsmæssigt viser de to ekspeditioner, at det at bedrive videnskab på denne måde giver goder resultater, og at der vil være et stort udbytte uagtet at der opstår uhensigtsmæssigheder.

Der er i begge ekspeditioner en økonomisk opgave som bliver til genstand for diskussio-ner. Det er i hvert fald helt uundgåeligt, at det vil være et emne der fylder meget i forbin-delse med store forskningsprojekter, ikke mindst fordi statens midler er involveret. Den statslige finansiering er afgørende for gennemførelsen af forskningsprojekter som Ga-lathea 2- og 3-ekspeditionerne, men kan ikke regnes som en sikker tildeling. Det er af af-gørende betydning at de økonomiske midler bliver styret stramt.

Formidling af forskning er et generelt problem, der ikke har fundet en endelig løsning ved at bringe formidlere og forskere sammen på et forsknings- og ekspeditionsskib. Der er helt grundlæggende forskelle på hvad der er vigtig de to discipliner i mellem.

3.3. Efterløbet og andre erfaringer. Efter at Galathea 3-ekspeditionen vendte hjem, skulle projektet afsluttes og det videre ar-bejde med at efterbehandle data fortsættes. Der var efter hjemkomsten en kort diskussion om hvorvidt man skulle gøre nogle af de forskningsmæssige installationer permanente ombord i VÆDDEREN, og dermed opretholde en oceangående og polaregnet forsknings-kapacitet. Dette blev ikke til noget og efter at være tilbagebygget til oprindelig konfiguratio-nen var den tilbage i tjeneste i Nordatlanten i 2008.

UKLASSIFICERET

46

Det afriggede forskningsudstyr blev i første omgang placeret på et af forsvarets depoter, hvorfra det er blevet solgt til forskningsinstitutioner og andre interesserede ved forskellige auktioner. De indhentede midler herfra er indgået i Dansk Ekspeditionsfonds økonomi og har været medvirkende til at der kunne bevilges penge til formidlingsmæssig efterbehand-ling (Ekspeditionsfond 2009). Værdien af udstyret har været stærkt reduceret, og det har budt på nogen besværligheder at afhænde udstyret, dels fordi det ikke har været ”alminde-ligt” udstyr, dels fordi der har været tvivl om hvem der kunne træffe beslutning om, at et bestemt bud var godt nok (Salomonsen 2010). Slutteligt forventes Dansk Ekspeditionsfond at blive opløst i 2010 (Lauritzen 2010).

Efter Galathea 2-ekspedition, blev der ligeledes forsøgt at opretholde den skibsbaserede forskningsplatform. Det lykkedes heller ikke, og det anskaffede udstyr blev ligeledes solgt. Til dette udstyr kan regnes fregatten Galathea selv, da den var anskaffet specifikt pga. ekspeditionen, og ikke var egnet til at løse andre opgaver for marinen (K. H. Nielsen 2009).

Erfaring: Selv om der foretages massive materielmæssige investeringer, betyder ekspedi-

tionernes kortlivede og specificerede natur, at disse investeringer ikke hos beslutningsta-ger anses for at være tiltænk som en permanent karakter.

3.3.1. ”Galathister” og synergieffekter Som en del af ekspeditionen kan jeg nikke genkendende til udsagnet om, at det var noget helt specielt og en oplevelse for livet at have været med (Ekspeditionsfond 2008, Richardson og Hansen 2007). Særligt påpeger mange det overordentlig gode samarbejde der herskede ombord (med enkelte undtagelser). Det har medført at der er dannet en masse netværk på kryds tværs i mellem deltagerne, netværk som flere påpeger, at de sta-dig bruger (J. C. Hansen 2010) (Lykkegard 2010), og som Bo Cummings Lykkegaard fra STV udtrykte det under interviewet ”vi vil altid være Galathister ”.

Ud over at der er opstået personlige netværk, har den tætte interaktion under Galathea 3-ekpeditonen resulteret i andre samarbejder og synergieffekter. Der er blevet oprettet et Dansk Center for Havforskning, hvor både forsvaret og forskningen er repræsenteret. Det er første gang man i Danmark har samlet havforskningens mange discipliner i et forum (Richardson 2010). Der er også eksempler på, at der opnået tværfaglige ”aha”- oplevelser på grund af, at de mangeartede samtidige forskningsprojekter var fysisk tæt på hinanden ombord.

Den valgte empiri muliggør ikke en sammenligning med Galateha 2-ekspeditionen.

Erfaringer: Der opstår tætte personlige kontakter og netværk når man arbejder så intenst sammen ombord på et skib, på tværs af organisatoriske skel, niveauer og kulturer. Derud-over opstår der i krydsfeltet mellem forskellige organisatoriske verdener og interesser, ef-fekter som kan tjene til ny inspiration eller afføde nye samarbejder.

3.3.2. Nedbrydning af formål, risikostyring og eksplicitte succeskriterier. Næsten alle interviewpersoner peger på at der mange af de oplevede uhensigtsmæssig-heder opstod, fordi formålet med ekspeditionen ikke blev nedbrudt eller analyseret ordent-ligt. Der blev ikke opstillet målbare succeskriterier, lavet en analyse der viste indbyrdes prioritering, projekter og formidling imellem, og hvordan man havde tænkt sig at håndtere

UKLASSIFICERET

47

koordinering af f.eks. formidling mellem medieparterne. Der peges på at dette skyldes flere forhold som f.eks. den relativt korte tid til rådighed, eller de forskellige interesseforhold i Dansk Ekspeditionsfond. I hvert fald resulterede det i et mere ustruktureret og fragmente-ret forløb, end hvis der havde været en bedre nedbrydning af formålet. Økonomisk set vanskeliggjorde det styringen af projektet (Lauritzen 2010). Det gav en masse tilbageløb og ”brandslukning” i praktiske forberedelser, fordi man var nødt til at lægge mange spørgsmål fra sekretariatet op til Ekspeditionsfondens bestyrelse (J. C. Hansen 2010). Der havde ikke kunnet dannes stærke kontrakter, som man kunne holde hinanden op på, når der opstod uenigheder (Thomsen 2010). Der manglede gennemsigtighed i projektet som førte til misforståelser (Richardson, Galathea 3-ekspeditionen 2010). Der var ingen sam-menhængende mediestrategi, som kunne drive en koordineret formidling (Lykkegard 2010).

Den anvendte empiri giver ikke mulighed for sammenligning med Galathea 2 ekpeditionen på dette punkt.

Erfaring: Der manglede en bevidst omsætning af formålet ud fra, ”det er det vi skal, hvor-

dan gør vi så det”.

3.3.3. HKH Kronprins Frederik

Der er generelt en stor tilslutning til kongehuset i Danmark. Derfor er der en forøget inte-resse for begivenheder, hvor kongehuset udgør et attraktiv at have med som en del af et projekt, enten i form af besøg ved begivenheden, eller som i Galathea 3-tilfælde, en mere direkte deltagelse med HKH Kronprins Frederik som protektor for ekspeditionen. Det er med til at højne projektets anseelse, og kan derfor være med til at skabe opmærksomhed omkring projektet og tiltrække resurser. Kombinationen af den historiske binding til Ga-lathea-ekspeditionerne35, videnskab og opdagelsesrejse som der var lagt op til med Ga-lathea 3-ekpeditionen, korrespondere også godt til at tiltrække opmærksomhed fra Det Kongelige Danske Geografiske Selskab, endvidere var Dansk Ekspeditionsfonds bestyrel-sesformand, vicepræsident i selskabet, hvilket givet har haft en indflydelse. HKH Kronprin-sens deltagelse har været tilført Galathea 3-ekpeditionen en større eksponerbarhed, sær-ligt i opstartsfasen, og har dermed højnet interessen i befolkningen (Lauritzen 2010, Ekspeditionsfond 2008), hvilket de mange avisartikler der nævner hans deltagelse som protektor, vidner om.

Det royale islæt i Galathea 2-ekspeditionen, bestod i besøg fra Kong Frederik, og ikke mindst i Prins Axels aktive deltagelse i planlægningsarbejdet. Det havde indflydelse på at få Statsforvaltningen involveret i ekspeditionen.

Erfaring: Det gavner projekter af Galathea typen at have kongehuset involveret, både i

forhold til den offentlige interesse, og i forhold til at tiltrække resurser på grund af den pre-stige det medfører.

35 En af de hædringer man kan få fra selskabet er en Galathea-medalje, som er stiftet med baggrund i relati-

onen til chefen for Korvetten Galathea, der lavede den første jordomsejling Steen Bille, og som blev selska-bets første vicepræsident der. Ved et arrangement i selskabet 1. december 2009 fik bl.a. Bestyrelsesfor-mand Søren Haslund-Christensen, Direktør Morten Melgaard og Chefen for Søværnet Operative Kommando Kontreadmiral Nils Christian Wang tildelt medaljen med baggrund i deres deltagelse Galathea 3-ekspeditionen. (Kronprinsen 2009)

UKLASSIFICERET

48

3.3.4. Eftermælet.

Mange har udråbt Galathea 3-ekspeditionen til en ubetinget succes. Der er dog ikke helt tilfældet, om end den videnskabelige del kom godt i mål.

En mediemæssig diskussion som kom til at være betydende for ekspeditionens umiddel-bare eftermægle, var diskussionen mellem søværnet og Jyllandsposten vedrørende den ombordværende alkoholkultur og kønskultur.

Da en fortrolig rapport (Jyllandsposten 2007), der indeholdt Jyllandspostens kritik af sø-værnet, blev lækket fra Dansk Ekspeditionsfonds bestyrelse, valgte søværnet at være proaktive og gik ud med en pressemeddelelse som dementerede påstanden om druk, hor og anden utérlig opførelse i besætningerne.

På grund af at andre kulturer end søværnets ville være ombord, og på grund af den forud-sete medieeksponering, var besætningerne blevet særligt udvalgte og instrueret om de anderledes vilkår de ville komme til at sejle under (Wang 2010). Dette indbefattede bl.a. information om opførelse og alkoholpolitik.

Sagen startede da Jyllandspostens Chefredaktør Henrik Thomsen besøgte ekspeditionen i Nuuk. Han siger (Thomsen 2010):

”Altså med mine briller på, så syns jeg ikke søværnet holdt sin del af aftalen. […] Det der overraskede mig, i Nuuk, det var adfærden. Jeg syns der blev drukket helt vildt. Det havde

jeg ikke troet”

Efterfølgende fik han af sine medarbejdere ombord andre historier som afstødte ham. Han var særligt bekymret i forhold til de børn og helt unge der var med på ekspeditionen. Han forsøgte at få sit synspunkt fremført og håndteret ombord, uden held, hvilket ledte til at det blev indskrevet i begge Jyllandspostens evalueringsrapporter, som noget Dansk Ekspedi-tionsfond burde gøre noget ved. Det var den afsluttende rapport der blev lækket fra besty-relsen (Jyllandsposten 2007).

Hos søværnet var opfattelsen af de påståede anstødelige episoder anderledes, hvorfor reaktionen fra skibsledelsen ikke var som Jyllandsposten ønskede. Dette var kimen til den diskussion der kom til at køre i pressen efter hjemkomsten under overskriften ”Druk og hor på Galathea”. Den populistiske overskrift betød, at det i nogen grad var denne sammen-hæng, der blev det umiddelbare eftermægle i befolkningen, i hvert fald i forhold til søvær-nets rolle i ekspeditionen.

Der har langt overvejende været positive skriverier i medierne om søværnets indsats (Wang 2010). Søværnet var blevet pålagt opgaven at føre ekspeditionen sikkert rundt om jorden. I forbindelse hermed var det blevet fundet naturligt, at forsøge at bruge ekspeditio-nen som et udstillingsvindue for søværnet og forsvaret. Forsvarets Personeltjeneste brug-te i perioden før og under ekspeditionen ca. 150.00036 kr. på promoveringsannoncer som relaterede sig til Galathea 3-ekspeditionen. Der blev også lavet blogforum på søværnets hjemmesider, som følge af promoveringen. Der blev ikke lavet nogen specifik opfølgning

36 Oplyst ved telefonisk henvendelse til Forsvarets Personeltjeneste.

UKLASSIFICERET

49

på denne indsats, da det overordnet set, blot var regnet som en del af forsvarets samlede rekrutteringsstrategi (se bilag 4). En rekrutteringsmæssig effekt af Galathea 3-ekspeditionen, kan derfor ikke dokumenteres. Sagen med Jyllandsposten medførte at det rekrutteringspotentiale der lå i en positiv eksponering af søværnet blev neutraliseret (Wang 2010).

Begge parter peger på at striden grundlæggende handler om forskellige kulturer. De peger ligeledes på, at man nok ikke havde fortaget den nødvendige forventningsafstemning mel-lem de ombordværende parter inden man mødtes ombord. Henrik Thomsen reflekterer (Thomsen 2010):

”Vi skulle have sat os sammen nogle stykker […] fem forskere, fem fra søværnet, fem for-midlere og sagt, ok. Hvad har vi, hvor kan vi se der kan opstå noget pis her, og hvordan vil

vi så løse det? […] Jeg kunne selv have foreslået det i bestyrelsen. Det gjorde jeg ikke. Jeg havde ikke forudset det.”

Som samtidshistorisk begivenhed er det nok for tidligt at drage en endelig dom i forhold til ekspeditionens eftermægle. De forskningsmæssige resultater der kommer i de følgende år vil influere på den generelle opfattelse af, om det var nyttigt at gennemføre ekspeditionen, og den formidling der i øvrigt laves fremover, vil også influere på den offentlige erindring.

Den valgte empiri muliggør ikke en sammenligning med Galateha 2-ekspeditionen

Erfaring: Kulturforskelle har stor betydning i et tæt samarbejdsmiljø som på et skib, og

kan lede til betydelige uoverensstemmelser. Når betydelige uenigheder fra en stort anlagt begivenhed som Galathea 3-ekpeditionen bliver eksponeret i medierne, har det indflydelse på begivenhedens eftermægle.

3.3.5. Delkonklussion - Efterløbet og andre erfaringer.

En havekspedition kan opfattes som et projekt. Det vil sige at delprojekter afsluttes når de kan. Derfor består havforskningskapaciteten ikke efter ekspeditionen.

Det kan have afgørende betydning, eller i det mindst minimere risikoen for negative effek-ter, hvis man laver en struktureret nedbrydning af formålet, til håndterbare opgaver og vil-kår.

Der opstod meget nyttige personlige bånd og netværk under Galathea 3-ekspeditionen. Derudover kan en sådan begivenhed og medføre andre ikke-forudsete positive effekter i forhold til samarbejdet mellem de involverede.

Royal tilknytning til projektet kan være særdeles gavnlig, og der er i forhold til havforsk-ningsekspeditioner en tradition for en sådan tilknytning. Kulturforskelle har stor betydning for samarbejdet i projekter som Galathea 3-ekspeditionen, og det er nødvendigt at forsøge at gennemføre forventningsafstemning for at undgå uhensigtsmæssige forhold.

UKLASSIFICERET

50

UKLASSIFICERET

51

4. KAPITEL - AFSLUTTENDE OPSUMMERING OG KONKLUSSION

4.1. Opsummering Galathea 3-ekspeditionen er ikke et historisk uafhængigt fænomen. Der findes en tradition for danske havforskningsekspeditioner, og Galathea 3-ekspedtionen følger og bidrager til denne tradition. Endvidere er den en af kun 4 danske jordomsejlende ekspeditioner, hvil-ket er med til at understrege den som noget usædvanligt og særegent.

Denne tradition kan i hvert fald spores tilbage til Christian IV’s tid, og videnskabelige eks-peditioner har været brugt af de danske konger op gennem tiden som en del af den uden-rigspolitik, der blev ført. Med korvetten Galathea’s første danske jordomsejling fik Frederik den VIII startet en tradition for en særlig type begivenhed, en tradition der består, og som senest er manifesteret ved Galathea 3-ekspeditionen.

Både Galathea 2- og Galathea 3-ekpeditionen var og er i deres samtid store nationalt an-lagte forskningsprojekter, som også tjente det formål at øge Danmarks anseelse i udlan-det. Skønt der er mange sammenlignelige forhold de to ekspeditioner i mellem, er kontek-sten for deres gennemførelse forskellige.

For Galathea 2-ekspeditionen var oprejsning af nationen et vigtigt punkt. Man befandt sig i efterkrigstiden og statens økonomi var presset. I lyset af de store krigsførende nationers rumlen under anden verdenskrig, var der en opfattelse af, at Danmark som miniput nation var nødt til at agere og hævde sig, for at sikre den fortsatte overlevelse. Galathea 2-ekspedtionen kan i høj grad ses som et element i denne ageren. Det var et helt specifikt mål at vise flaget udenfor danske farvande. Der var en begyndende opfattelsen af, at na-turvidenskab skulle være det der kunne drive udviklingen fremad. Dette var medvirkende til, at ideen om en havforskningsekspedition opstod, og fandt tilslutning.

For Galathea 3-ekspeditionen gælder der nogle andre forhold. Den var mere indadrettet i sin karakter. Der var behov for at styrke kendskabet til naturvidenskaben og forskning for at sikre rekruttering af forskere. Dette havde naturligvis bæring på dansk konkurrenceev-ne, men først på noget længere sigt.

Begge ekspeditioner er eksempler på at Danmark både evner og ønsker at gennemføre denne slags videnskabelige projekter. Dette skyldes både blivende faktorer og kontekstu-elt afhængige faktorer. Det har været undersøgelsens sigte at afdække og anbefale fokus på nogle af disse faktorer.

4.2. Opmærksomhedspunkter udledt med baggrund i blivende faktorer. Der er altid et incitament for nationer til at søge magt. Prestige er magt og anerkendelse for videnskabelige bedrifter leder til anerkendelse. Derfor ligger der, med baggrund i på-virkninger fra det internationale system, altid et potentielt incitament til at lave en havforsk-ningsekspedition.

Dette incitament leder dog ikke alene til iværksættelsen af en ekspedition. Der skal være nogle andre udløsende mekanismer før en ekspedition bliver til virkelighed.

UKLASSIFICERET

52

Der skal være en ide og et koncept som indeholder et antal af elementer der har overlap med nogle kontekstuelt vigtige forhold, opgaver, ønsker eller problemer for statsforvaltnin-gen. Det er nemlig afgørende at statsforvaltningen bliver involveret. Man kan derfor forsø-ge at finde det rigtige tidspunkt eller de rigtige indholdsmæssige elementer, hvis man sø-ger at igangsætte en ekspedition. Bliver man blot involveret skal man være opmærksom på at der eksisterer et konglomerat af årsager til iværksættelsen af ekspeditionen, og at dette kan have indflydelse på prioriteringen af interne forhold i ekspeditionen. Det er end-videre en vigtig faktor at være insisterende og vedholdende i forsøget på at få et stort nati-onalt havforskningsprojekt iværksat.

Det er vigtigt for danske videnskabelige havforskningsekspeditioner at der er royal delta-gelse. Det vil sikre at der er tilstrækkelig intern prestige og at de rigtige samfundslag øn-sker at involvere sig, med bedre mulighed for resurse tiltrækning til følge.

Forskning og formidling er grundlæggende svære størrelser at få til at spinde sammen. Det er ikke uladsiggørligt, men det er vigtigt i alle henseende, i forhold et stort forsknings-projekt, at være opmærksom på, at der en iboende uoverensstemmelse som skal håndte-res. Forvent endvidere at særinteresser, opstået i forbindelse ideskabelsen, kommer til udtryk i og omkring mediekonstruktionen.

Undersøgelsen viser endvidere at en videnskabelig jordomsejlende havforskningsekspedi-tion i stil med galathea 2 – og Galathea 3-ekspeditionen, vil blive regnet for noget særligt og derfor afføde anerkendelse, herhjemme såvel som i udlandet.

Desuagtet at der er statslige midler og støtte involveret, er det ikke ensbetydende med at der er ubetinget opbakning til en stor videnskabelig ekspedition, og den kan risikere at bli-ve afviklet før det planlagte tidspunkt. Vær derfor stærkt opmærksom på at styre og kon-trollere det økonomiske forløb stramt. Offentlig kritik og diskussion af anvendelsen af of-fentlige midler vil forekomme.

Statsforvaltningen betragter en videnskabelig havforskningsekspedition som et projekt af midlertidig karakter, til løsning af et specifikt problem. Fysiske og organisatoriske konstruk-tioner vil derfor blive nedbrudt i forbindelse med projektafslutningen.

4.3. Opmærksomhedspunkter udledt med baggrund i kontekstuelt variabel faktorer

Der kan ikke mellem de to ekspeditioner identificeres en optimal mediekonstruktion. Der er fordele og ulemper ved begge de prøvede modeller, men den ene kan ikke kvalificeres frem for den anden. Det skal tilstræbes at en landsdækkende tv-station bliver betydeligt involveret for at udnytte formidlingspotentialet mest muligt.

Moderne forskning er kompliceret og tager lang tid. Man skal være opmærksom på at der kan gå endog rigtigt lang tid, inden der kommer resultater. Formidling af den forskning der forgår på en havforskningsekspedition kan medvirke til en generel udbredelse af kendska-bet i befolkningen.

Den måde hvorpå det videnskabelige projekt promoveres, har betydning for hvordan invol-verede aktører opfatter formålet. Hvis formålet som det fremstilles af iværksætteren ikke nedbrydes og analysere med henblik på at identificere prioriteter og ansvar, opstår der uoverensstemmelse der er hæmmende for samarbejdet blandt de deltagende aktører.

UKLASSIFICERET

53

Der opstår en stærk identifikation til projektet hos de medsejlende deltagere i en stor hav-forskningsekspedition, som medfører at der opstår netværk som består udover ekspeditio-nen levetid. Der opstår ikke-forudsete positive effekter med baggrund i ny samarbejdsrela-tioner når forskellige kulturer mødes.

Kulturelt bestemte uoverensstemmelser kan virke hæmmende i forhold til opnåelsen af formålet med en stor havforskningsekspedition. Søg eksplicitte forventningsafstemninger mellem inkongruente aktører inden ekspeditionssamarbejdet påbegyndes, og vedligehold det løbende.

UKLASSIFICERET

54

5. KAPITEL - PERSPEKTIVERING

Ved at undersøge galathea 3-ekspeditonen på den måde jeg har, har det vist at der kan udledes en masse lærdom, der bør iagttages ved et fremtidigt stort nationalt forsknings-projekt. Den anvendte metode har været spændende at bruge, særligt at skulle behandle interview, har været interessant. Deres anvendelighed til at opnå viden er meget stor og de indeholder stadig store uudnyttede informationsmængder. Jeg er overbevist om, at man med en problemformulering i hånden vil kunne trække endnu mere nyttig viden ud af dem.

Noget denne undersøgelse berørte perifert i forbindelse med undersøgelse af synergief-fekter, var at der opstod positive forsknings- og undersøgelsesmæssige effekter på grund af at forskellige videnskabelige discipliner arbejdede fysisk tæt sammen. Det var der ikke nogen der havde forudset. Det kunne med baggrund i Galathea 3-ekspeditionen være in-teressant at undersøge, om man kunne danne sådanne situationer bevidst med de positi-ve følger det kunne få for forskningen.

UKLASSIFICERET

1

TILLÆG A

Bibliografi

Boelskifte, Else, og jens Grund. »Fokus Ny dansk Galthea-ekspedition.« Jyllandsposten. Jyllandsposten, 26. August 2004.

CFA. Dansk forskningspolitik 2000-2009. 2010. http://www.cfa.au.dk/forskning/forskningsprojekter/dansk-forskningspolitik-2000-2009/ (senest hentet eller vist den 26. April 2010).

Clausen, H. P. Hvad er historie? 2. udgave 1986. Jørgen Paludans Forlag, 1963.

Ekperimentarium. Årsrapport 2005. Ekperimentarium, 2006.

Ekspeditionsfond, Dansk. Galathea 3, 2006-2007. Dansk Ekspeditionsfond, 2008.

Ekspeditionsfond, Dansk. Årsberetning 2008. Økonomi- og aktivitetsberetning, Dansk Ekspeditionsfond, 2009.

Finansudvalget. »Akt-stykke 150 .« Folketinget. 24. Maj 2006. http://www.ft.dk/samling/20051/aktstykke/Aktstk.150/index.htm (senest hentet eller vist den 16. Maj 2010).

Fivelsdal, Jørgen Eigil, og Frode Bakke. Beslutningsprocesser. 4. udgave. Handelshøjskolens forlag, 2004.

Flott, Søren, Sanne Gram, og Jørgen Ullerup. På jordomrejse med Galathea 3. Årg. 1. 2 bind. Jyllands-Postens Forlag, 2006.

Folketinget. »Univeritetsloven.« 2003. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=113727 (senest hentet eller vist den 15. Maj 2010).

Hansen, Jens Claus, interviewet af Visti Salomonsen. Galathea 3 ekspeditionen (11. Februar 2010).

Hansen, Thorkild. Det Lykkelige Arabien. 4. udgave. københavn: Nordisk Forlag A/S, 1966.

Jacobsen, Cand. mag. Anne Lif Lund. »Videnskab og medier - hvorfor galathea 3 ikke blev Galathea 2.« Tidsskrift for Søvæsen, 1.. Oktober 2007: 218 -233.

Jensen, Mette Buck. »En anakronisme på jordomsejling.« Ingeniøren, 30. Juni 2006.

Jyllandsposten. »Afsluttende rapport om Galthea-ekspeditionen.« jp.dk. 11. Maj 2007. http://www.infomedia (senest hentet eller vist den 6. Maj 2010).

Jyllandsposten, Henrik Thomsen. »jp.galateha.nu.« Galathea 3. 2006.

UKLASSIFICERET

2

Kronprinsen, HKH Frederik. »Kronprinseparrets hjemmeside.« 1. December 2009. http://www.kronprinseparret.dk/74b2774/print/i/year/2009/GSID/12576148 (senest hentet eller vist den 16. Maj 2010).

Kvale, Steinar. InterView - En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. 11. oplag 2004. Hans Reitzels Forlag a/s, 1994.

Lauritzen, Peter, interviewet af Visti Salomonsen. Galathea 3-ekspeditionen (27. April 2010).

Lomholt, Asgar. »Den videnskabellige Ekspedition med Korvetten "Galathea" 1845-1847.« 1960, Et særtryk udg.: 361-362.

Lykkegard, Bo Cummings, interviewet af Visti Salomonsen. Galathea 3-ekspeditionen (25. Februar 2010).

Madsen, Anders Lund. »Den sejlende fødselsdag.« Kronik i Jyllandsposten. Jyllandsposten, 13. December 2006.

Morgenthau, Hans J. Politics among nations - The struggel for Power and Peace. Brief edition, Sixth edition. Magraw-Hill, 1993.

Nielsen, Krisitan Hvidtfelt. »Forskning, formidling og forestillede fællesskaber.« Den jyske historiker, juni 2008: 92-115.

Nielsen, Kristian Hvidtfledt. På jagt efter søslangen. Århus universitetsforlag, 2009.

Olden-Jørgensen, Sebastian. Til kilderne! Introduktion til historisk kildekritik. 1. udgave 4. oplæg 2007. Gads forlag, 2001.

Regeringen. Danmark 2005 - Danmark som foregangsland. Publikation, Regeringen, Finansminestereit, 1997, 27-28, 30, 36.

—. »Statministeriet hjemmeside.« 2001. http://www.stm.dk/publikationer/regeringsgrundlag/reggrund01.htm#Udviklingspolitik (senest hentet eller vist den 14. Maj 2010).

Richardson, Kathrine, interviewet af Visti Salomonsen. Galathea 3-ekspeditionen (24. Februar 2010).

Richardson, Kathrine, og Lars H. Hansen. »Galathea 3 - to succeser og én fiakso.« Berlingske tidenden Kronik. Berlingske Officin, 25. april 2007.

Salomonsen, Visti. »Erindringer.« maj 2010.

Sandbeck, Thorkild. Danske havforskningsskibe. 1. udgave. Skib Forlag, 2007.

Sander, Helge. »Tale ved Galathea 3 afsejlingsarrangement.« Minesteriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, 11. August 2006. 7.

UKLASSIFICERET

3

—. »Tale ved Galathea 3 filmforevisning i Cinemateket.« Miniesteriet for Videnskab Teknologi og Udvikling, 1. December 2009. 5.

SOK. »Oplysninger om årsprogrammer.« Telefonisk henvendelse. 10. Maj 2010.

Sortkær, Allan. »Hvilken fortræffelig gave fra den danske nation til videnskaben!« Den jyske historiker, juni 2008: 5-25.

Stabskursus. »Vejledning i udarbejdelse af speciale.« Bilag 8 til FMSODIR for stabskursus. 24. 6 2009.

Thomsen, Henrik, interviewet af Visti Salomonsen. Galathea 3-ekspeditionen (24. Februar 2010).

VTU. »Dansk Ekspeditionsfond vedtægter.« 8. Februar 2005. http://viden.jp.dk/galathea/om/finansiering/vedtaegter/ (senest hentet eller vist den 15. maj 2010).

—. »Forsk og fortæl.« VTU hjemmside. 2004. http://vtu.dk/publikationer/2004/forsk-og-fortael/forsk-og-fortael.pdf (senest hentet eller vist den 15. Maj 2010).

—. »Ministeriet for Videnskab, teknologi og Udvikling.« 25. April 2007. http://vtu.dk/ministeren/taler/2007/ekspeditionen-lever-videre/ (senest hentet eller vist den 25. Februar 2010).

—. »Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.« 25. August 2004. http://vtu.dk/nyheder/pressemeddelelser/2004/regeringen-gir-startskud-til-ny-dansk-opdagelsesrejse-galathea-3/ (senest hentet eller vist den 13. Maj 2010).

Wang, Nils C., interviewet af Visti Salomonsen. Galthea 3 (2. Marts 2010).

UKLASSIFICERET

4

Tillæg B til speciale om Galathea 3- ekspeditionen. FAK 2010-05-17

Transskription af interview med Kommandør Jens Claus Hansen I hans hjem i København den 11. februar 2010 Fortrolige dele udeladt.

Side 1

Jens Claus Hansen Kommandør Du har været dybt involveret i ekspeditionen Galathea 3 Ja Og øh den rolle som øh som øh som øh ja deltager i det så vil jeg gerne stille dig nogle spørgsmål. Jeg har delt dem op i sådan lidt nogle grupper. Nu stiller jeg spørgsmålene og øh rammer du ikke helt inden for det som jeg beder dig om så øh vil jeg prøver at spørge lidt til det. For det første hvad var din rolle i forbindelse med Galathea 3? Jeg var det der hedder sekretariatschef i Dansk Ekspeditionsfond øh og ekspeditionsfonden oprettede til Galathea3 et lille sekretariat bestående af en direktør der hed Morten Meldgaard og så mig som sekretariatschef og så en øh kommunikations medarbejder der hedder Lisbeth Nannested Jørgensen. Vi havde så en størrelses orden der fik ansat tre til fire studenter øh så vi på et tidspunkt var oppe på en 10 mennesker i sekretariatet. Og øh min rolle i det her var så øh indledningsvis øh altså da jeg bliver ringet op af Tim Slot Jørgensen. Fordi ham og forsvarschefen synes det var en god ide at jeg skulle repræsentere forsvaret i den ekspedition. Så jeg øh faktisk endte det med jeg var uden for forsvaret i to et halv år øh og øh fordi forsvaret skulle have en indeni projektet bl.a. fordi forsvaret skulle øh eller søværnet skulle give ti millioner kontanter plus en hel del mere vidste det sig senere. Så det øh og min rolle i det var så indledningsvis ja det kan man sige det var måske ikke særlig veldefineret. For det første jeg fik at vide var at jeg skulle være sådan en form for mægler sådan en slags skibsreder artigt øh mægler som sørgede for når skibet kom i havn rundt omkring noget og alt det der med skibet, kan du ikke lige ordne det. Det var det første jeg fik at vide. Øh . det var mere spøgende til hvad jeg egentlig skulle lave. Og så gik jeg så hjem og tænkte lidt over det og så sagde de kan du ikke prøve at beskrive hvordan du kunne forestille dig din rolle var når vi skal lave sådan en ekspedition og hvad du så skal lave der inde. Og jeg sagde jo det er fint og så gik jeg hjem og skrev en funktionsbeskrivelse og den blev så godkendt at bestyrelsen senere på dagen og øh så gik vi sådan set i gang. Ja Men øh min rolle var så i virkeligheden at være sådan en alt mulig mand. Gående på og øh deltage i hele planlægningen af ekspeditionen dvs. koordination i forhold til omkring øh 300 forskningsprojekter, udvælgelse af forskningsprojekter og planlægge ruten hvordan vi skulle sejle rundt om jorden. Selvfølgelig i samarbejde med en række andre mennesker men altså koordinationen af de forskningsprojekter hvordan de skulle foregå og hvordan og hvorledes øh hvordan vi skulle sejle rundt. Hele kontakten til de her forskningsprojekter og udvælgelsen af det for det var sket. Der havde været to ansøgningsrunder hvor man ligesom havde sat det ind og så kom der så en anden først en og så en anden hvor vi så skulle udvælge øh omkring 60 projekter ud af de var det 300 i starten ik? Som så blev samlet i noget som vi kunne se det her kunne lade sig gøre. Det skulle så igennem en vride maskine der hedder det frie forskningsråd som så skulle bedømme dem og så give et stempel for at det er det bedste dansk forskning vi har. Så alt det der var det indledende arbejde som vi også var ind over samtidig med vi skulle bygge et skib om og det skulle jeg så også medvirke til at ligesom for etableret et samarbejde med søværnets materielkommando og med 1. eskadre og skibet og alt det der. Og så havde vi også på informationssiden der skulle vi så øh med mediepakkerne hvor der var en 3 - 4 stykker men i alt op mod kontakt med omkring 100 journalister få deres program fordi jeg skulle få det til at hænge sammen for der skulle skiftes journalister og personel hele vejen rundt

Tillæg B til speciale om Galathea 3- ekspeditionen. FAK 2010-05-17

Transskription af interview med Kommandør Jens Claus Hansen I hans hjem i København den 11. februar 2010 Fortrolige dele udeladt.

Side 2

omkring og man skulle have en aftale med medierne som de synes også var i orden hvordan det kunne foregå og hvem der havde rettighederne til at transmittere hvad, hvornår på turen. Herunder mulighed for at få satellit kommunikation og minimumskrav til det her og alt så noget. Så man kan sige ud over jeg skulle køre personalet og sekretariatet og sådan noget så var det sådan en meget blandet landhandel hvor jeg sådan set var i berøring af alt der havde at gøre med den ekspedition. Jeg tror ikke der er det jeg ikke har haft fat i. Selvfølgelig ikke i detaljer men men men i og med vi ikke var flere sekretariatet, så var vi nød til ligesom at arbejde inden for alle områder. Havde du øhh hvad var din rolle hvad var din stilling hvad lavede du lige umiddelbart inden som som som sat dig i stand til ikke ud fra personlig men som hvorfor ansat de dig. Øhmm. Det ved jeg ikke. Aner det ikke. Jeg var chef for ledelsessekretariatet i SOK. Og så blev jeg ringet op øh ja som jeg sagde af Tim Slot Jørgensen og der havde man drøftet ham og Helsøe og Niels Vang og så hvis de skulle pege en fra forsvaret det som skulle være det så var det mig og så sagde Tim, hvis vi ikke kan få det til at passe med dig og sådan noget og det ikke bliver til noget så skal vi ikke have nogen. Nåh sagde jeg så. Og så øh der var det hele på plads og øh man kendte ikke hvilke kontraktmæssige ting. Øhm. Men det var så meget sjovt fordi da jeg kommer til den første møde over hos Haslund-Christensen ude på Østerbro, tre dage efter jeg havde snakket med Tim. Så øhh Haslund-Christensen så banker han mig på skulderen og så siger han nåh men det var godt og tak for velkommen om bord og så husk lige og øh få skaffet det skib der. Jeg sagde øh hvad for noget, ja fordi vi har jo ikke sådan set fået noget skib endnu til ekspeditionen. Nej Og der havde søværnet sådan set ikke når alt kom så langt så søværnet egentlig sagt vi kan godt stille et ekspeditionsskib til rådighed til denne ekspedition. Det handler om Rigsfællesskabet og Grønland og alt muligt andet og statsministeriet ind over ik? og der havde man faktisk inden været på besøg i fiskeri..øh i DFU’s DANA, ik og faktisk lovet den at i skal sejle den ekspedition og man må komme til den konklusion det er den bare ikke egnet til. Den er for lille og den kan ikke have nok grej om bord og den er ikke ocean gående til de store oceaner vel? Og det var derfor de lige pludselig kommer op med søværnet. Okey. Har du øh hvad har du lavet efter har du lavet noget som har haft direkte relation til når vi siger du har været i gang 200 år øh 2 ½ år med det her. Da du trådt ind i ææh rent ind i forsvaret igen var det med baggrund i det her eller var det noget som forsvaret var blandet ind i. Spørgsmålet går lidt på, har det her været en så selvstændig en rolle eller selvstændig en opgave så den har været sådan koblet fra kommet rent ind. Altså det jeg lavede bagefter har jo ikke haft noget som helst med det her at gøre Okey Men lige for at vende tilbage til spørgsmålet før det. Det eneste jeg sådan helt kan se det er jeg har været profileret meget i medierne inden jeg altså tidligere gennem Irak og Afghanistan og alt det der ikke Yes Og i og med det var et projekt der skulle brandes så kunne man godt forestille sig at man så ville tage en som nogen ligesom kendte lidt når det var et projekt man ligesom skulle flade ud og skabe en bunke opmærksomhed for. Det kunne være en mulighed, ..ja.. at nogen ledte efter et kendt ansigt på en eller anden måde som kunne være med ..ja.. Det kan man ikke.. det kan man ikke afvise. Og så er der så nogen der har spurgt hvad så med ham hvad laver han.. eller sårn noget der ..ja..det var den fornemmelse jeg hvad i hvert fald. ..ja, super.. Men senere har jeg jo ikke alts der har jeg jo så været .. lige efter det her så røg jeg til øhh et halvt år til Irak, til Bagdad. Det kan

Tillæg B til speciale om Galathea 3- ekspeditionen. FAK 2010-05-17

Transskription af interview med Kommandør Jens Claus Hansen I hans hjem i København den 11. februar 2010 Fortrolige dele udeladt.

Side 3

man sige som nogen sagde, Det var fra asken til ilden, ik. Det havde ikke så meget med hinanden at gøre ..nej..men.. Grunden til jeg spørger, det er fordi det kunne være interessant i andre interview hvor langt strækker det her sig og for nogen vil det være i kort form og for andre vil det være længere..øhh.. jeg tror vi springer videre. Nu spørge jeg dig som repræsentant..jeg har lavet to spørgsmål hvor jeg beder dig om at optræde dels som repræsentant, hvis du kan det, for Ekspeditionsfonden, og ikke så meget som dig selv. Og derfor er det jeg vil sige: Hvad var Dansk ekspeditionsfonds rolle i forbindelse med Galathea 3?..... hvilke opgaver havde de Rollen var jo egentlig meget enkel. Det var at sørge for at få sendt et skib jorden rundt og få lavet forskning hele vejen øhh i noget der på mange måder mindede om Galathea 2. Altså hele historien og når vi gik ud og fortalt om GA3, der var jeg jo ude ved en del foredrag og så noget, der var.. gjorde vi selvfølgelig lynhurtigt det at vi fik stablet en briefing på benene der handlede om GA 1 og GA 2 og hhvad er det så vil vil med treeren ..ja..Så det blev hele tiden set i en sammenhæng, og vi ledte bl.a. andet også efter sammenligninger om hvordan gjorde de sidst, og bl.a. var vi ude på zoologisk institut og tale med Torben Wulff som havde været med på GA2, og f en række samtaler med ham, hvor han jo bl.a. ..han, han frarådede os bl.a. at tage til antarktisk, fordi han sagde hvad skal vi dernede, der er ikke noget at komme efter og det er livsfarligt, ik. Og du ka ikke klare det vel. Så efter det møde der var vi sårn lidt..nå hmm, hvad mener han med det. Men den kom jo til antarktisk og det gik jo godt, ik. Men det var ligsom.. Ekspeditionsfondens rolle i det her de var at få planlagt den ekspedition, for så vidt angår skibet, i samarbejde med søværnet få alle forskningsprojekterne ombord, få udvalgt de aller bedste af dansk forskning og øhh, så sidst men ikke mindst, ja ja medierne og alt det der, men sidst men ikke mindst, så skulle fonden altså også fondraise, og det var jeg altså ikke klar over, da jeg gik ind i projektet. Altså Morten Meldgaard og jeg og Lisbeth Nannestad sammen med bestyrelsesformand Søren Haslund-Christensen, var jo ude i en forndrasing, hvor vi faktisk i løbet af et halvt år skaffede 100 mio. kr. fra danske fonde. Og det er ret usædvanligt i dansk sammenhæng, på så kort tid. Hvis ikke.. det gik mere og mere op for mig at hvis vi ikke var i stand til skaffe det der så kunne vi godt.. altså ekspeditionen var.. selv om vi måske ind i mellem ikke troede på det, så fik vi ind i mellem en indikation af at vi får altså ikke mere end 100 mio. fra staten, så hvis vi ikke selv skaffer 100 mio. kr., så kan vi risikere det bliver aflyst. ..ok..Det lå hele tiden som en undertone. ..hvad var øhh..det blev mere og mere stressende for vi kunne ikke få pengene for fondene, vel, og derfor sagde nogen også, det er fuldstændig halsløs gerning vi havde gang i. Altså vi var nede og snakke med de.. i Bremerhafen med det tyske polarforskningsinstitut som sagde vi vil godt se jeres tidsplan. Så sagde de, det der det er halsløs gerning, det kan man ikke. Ok i forbindelse med det, så kunne jeg godt tænke mig at høre..mandatet eller øhh grundlaget for.. sådan som jeg kan høre så er ekspeditionsfonden det er faktisk en ting som er ”dorment”, altså den eksisterer og den eksistere også nu og har faktisk eksisteret siden den blev oprettet, men er altså taget frem af mølposen, øhh. Hvordan blev den her, hvad skal man sige, ild tændt til ekspeditionsfonden igen hvad var mandatet og hvor startede den henne som du ser det? Altså, forklaringen som jeg fik den, det var at øhh tidligere Statsminister Anders Fogh Rasmussen han havde været forbi jyllandspostens redaktion. Og øhh Jyllandsposten

Tillæg B til speciale om Galathea 3- ekspeditionen. FAK 2010-05-17

Transskription af interview med Kommandør Jens Claus Hansen I hans hjem i København den 11. februar 2010 Fortrolige dele udeladt.

Side 4

havde forsøgt at lave en GA 3 ekspedition selv, men havde ikke fået fondet tilstrækkeligt med finansiering fra danske fonde. Det var ikke seriøst nok for det var meget, noget med nogle portrætter af noget populært artigt noget, ik I virkelighed en kamp vi havde med Jyllandsposten hele vejen, ik, fordi da journalistik, og spændende oplevelser og vi skal til Juleøerne eller hvad det hedder, ik Øhh hvor vores udgangspunkt var at det var forskning først og derefter formidling, og Jyllandsposten ville den anden vej. Og det var måske grunden til at vi fik pengene og ikke Jyllandsposten. Men da Statsministeren så var forbi der, så siger han så øhh bliver præsenteret for Galathea-projekt. Så siger hans så, det kan godt være vi ikke kan sende mennesker til månen, men vi kan i hvert fald lave øhh en havforskningsekspedition, som så kunne være en GA3. Han bliver tændt på tanken, og så er det øhh Videnskabsminister Helge Sander og Videnskabsministeriet (VTU) der så bliver ressort ministerium og får besked på at gå i gang med at det der.. og hvor man så finder ud af mellem departementschefer og det ene og det andet fra ministerierne at man kan så afsætte omkring 100 mio. kr til det og så må man skaffe resten, så en fifty-fifty ordning. Så det er sådan set mandatet, og så er det sådan set bare og komme i gang fordi der bliver så sat en dato om at den skal af sted på det og det tidspunkt. ..ok Det bringer mig over i et andet spørgsmål jeg har til dig. Det er, du nævnte det lige kort, i havde formålet at bringe videnskaben i centrum for det her. Jeg har et spørgsmål der lyder, hvad men du formålet med GA 3 det var? Sådan som jeg har for læst og hørt det så var videnskaben kun en ting af det. Formålet var i høj grad at få skabt fokus på det naturvidenskabelig forskningsområde, for at få interesseret unge i alderen 14-17. Jamen naturvidenskab er meget spændende og det det syns vi i skulle gøre noget ud af og tænke over at få nogle gode oplevelser med, sådan at der kommer flere ind på de studier på de forskellige universiteter i Danmark. Så Danmark kunne lever mere i forhold til landene omkring os indenfor naturvidenskaben, fordi naturvidenskab ikke var særlig moderne, ik. Og det skulle man ved at fortælle de unge spændende historier om hvad gemmer der sig i hele det der naturvidenskabelige forskning, så skulle man så slå et slag for det og Galathea ekspeditionen.. det egentlige formål med det var nok at man skulle gøre det. Man skulle skabe interesse for naturvidenskabelig forskning, så flere søgte ind på universiteterne og fik sin baggrund som akademisk baggrund. ..ok..Så målgruppen var unge..ja Hvilke forventninger havde du tilGA3 efter at du var kommet ind i processen? Altså en ting var at i gennemførte jo hele opbygningen og klargøringen til den, en da den først sejler af sted, hvad er så dine forventninger til den? Altså mine succeskriterier, ud over at vi selvfølgelig håbede vi ville få noget spændende forskning, så fik jeg også lært meget om hvordan forskning, moderne forskning kan man jo ikke sige noget om mens det sker, det finder du først ud af flere år senere i mange tilfælde. Så mine succeskriterier, de var sådan set at skibet kom rundt og der ikke skete nogen noget og i kom hjem til tiden..safe. Altså hvis det ligesom var opfyldt, så vil jeg sige ..mission acomplished. Så må vi så bagefter finde ud af hvad er der så kommet igennem af forskning ikke. Og sådan er det altså bare, og det adskiller sig fra GA 2, fordi GA2 var i høj grad noget man skulle ud og se store kæmpe øhh søuhyrer der kommer op af vandet, og helt fantastiske ting på nogle dybder man aldrig havde oplevet før. Men der er jo sket så meget siden 1950’erne der, så i dag, fra det var sådan nogle stor fantastiske ting hvor man umiddelbart kunne se hvad de opdagede, så er det højere grad de der bitte bitte små ting som man analysere også finde man ud af nogle sammenhænge nogle år efter ligesom

Tillæg B til speciale om Galathea 3- ekspeditionen. FAK 2010-05-17

Transskription af interview med Kommandør Jens Claus Hansen I hans hjem i København den 11. februar 2010 Fortrolige dele udeladt.

Side 5

man har fået analyseret på det. Det viste vi, sådan er vilkårene. Problemet er bare formidlingsmæssigt at få fortalt det, og alligevel fortalt en spændende historie..ja..Det skulle vi selvfølgelig også. Vi skulle også ”brande” os så vi brændte igennem på medierne, og det havde jeg da også, og vi havde alle sammen et håb og en ambition om, det var derfor vi havde medierne med. Men der syns jeg bare, at det var list ærgerligt at det gik ikke så godt pga. vi fik et elendigt medieforlig, som bl.a. gjorde at DR slet ikke var med. Og det var et eller andet sted, formidlingsmæssigt en katastrofe..hmm Ja det tror jeg vi skal øhh det vil jeg lige høre om lidt senere øhh den del af det. Jeg øhh jeg har skrevet sådan nogle tilhørende, du har været lidt inden på nogle af dem, medierne, søværnet, forskerne, formidling skoler og andet, jeg tænker også sådan noget som prestige, nationens øhh, du har været lidt inde på det at vi ville gerne kunne deltage i noget naturfagligt som du øhh, der er kendt fra området. Hvis nu du skulle igen lige prøve at vende den og så øhh så prøve at se hvordan..ekspeditionsfonden så det her. Hvilke forventninger havde ekspeditionsfonden. Du har fortalt noget om hvordan du oplevede ekspeditionen, kan du sige noget om hvordan Ekspeditionsfonden, mere om det? Altså egentlig ikke øhh og det er der selvfølgelig en grund til, og grunden er at vi..fra jeg mødte derinde, jeg tror aldrig jeg har knoklet så meget i mit liv, som i de to, i hvert fals de første 1½ år derinde. Fordi vi simpelthen blev bombet tilbage til stenalderen, nærmest hver eneste dag, og hvis ikke det var fordi der var en række folk derinde, der villigt sagde vi kan se i er lidt presset, skal vi ikke lige tage os af det. Jo tak mange tak og så løftede folk ligesom fordi de kunne se, det her kan vi klare ved nogle meget fine netværk øhm.. Og også fordi vi havde ikke nogen der på noget tidspunkt sagde, nogen nede på RUC havde på et tidspunkt lavet det her studie om noget risikostyring i forbindlese med GA3 som vi har lavet sådan et lille studie på, ik. Og sige hvad er egentlig jeg succeskriterer og hvornår, hvad kan gå galt og alt sådan noget når man laver en ekspedition, ik. Men vi havde slet ikke kunne overskue det, vi havde slet ikke kapacitet til på nogen måde at gå ind i sådan nogle ting eller stille succeskriterier op for hvornår er det den gode ekspedition, og hvad er vores forventninger og alt muligt andet. Den tid var der slet ikke. Det var dagen og vejen og det var brandslukning og så bare sige gør et eller andet og kom videre. Hele tiden så, bare det, kan man sige, vi arbejde intenst på bare det at få skibet af sted, og det var ekstremt vigtigt det der med at få skibet af sted øhm. Og når det så ligesom var så kunne vi ånde lidt lettede op, og så kunne vi så bare håbe på at forskningen gik godt, at der ikke skete noget ombord, at grejet ombord virkede, meget af grejet, det var aldrig prøvet på skibet før, og noget af det var noget stat of the art som kom ombord efter skibet var sejlet, for di det var det nyeste af det nyeste som vi slet ikke vidste om det fungerede når det kom ombord. Så det var bare en række af ubesvarede spørgsmål, hvor vi ikke anede hvordan det gik, vi kunne bare håbe på at det gik godt. Og så da vi kunne se, så nu er vi også kommet forbi antarktisk, ik og sejlede op langs Sydamerikas vestkyst, det næste vi så kan håbe på det er så at så klarer vi den del og så komme de forhåbentlig også hjem til tiden, så det klapper, ik. Også derefter så har vi en helt ny situation. Det var oplevelsen af det, uden at vi sådan egentlig sagde nå, er det nu på en skala fra et til ti gået godt eller dårligt ..ja.. og på hvilke områder. Det er noget.. det er måske også op til andre at bedømme hvor godt gik det så alt sammen, forskningsmæssigt, formidlingsmæssigt eller få brandet Danmark naturvidenskabelig nation som har interesse for sådan noget, ik ..ja.. Men det var lidt unikt kan man sige at vi vælger at lave sådan en jordomsejling. Fordi bl.a. Kathrine Richardsons projekt omkring CO2 målinger og noget i både vand og i luften hvor vi målte

Tillæg B til speciale om Galathea 3- ekspeditionen. FAK 2010-05-17

Transskription af interview med Kommandør Jens Claus Hansen I hans hjem i København den 11. februar 2010 Fortrolige dele udeladt.

Side 6

det hele vejen langs skibets rute. Det er der jo ikke nogen der har gjort før, fordi alle de store forskningsnationer, de laver meget fokuserede ekspeditioner i mindre områder, i mindre tid, ik. Og det gjorde vi hele vejen rundt hvor vi lavede noget gennemgående. Og det var interessant, det var lidt unikt. Lige for at dvæle en lille smule ved det stadigvæk.. og nu er det jo, dig og ekspeditionsfonden i en blanding det her så det er i og for sig ligegyldigt, nu kunne vi høre der var ikke nogen stor forskel idet ..nej.. men, men øhh hvis man skulle dele det op, du siger det er en sådan meget rullende proces, sådan noget ildslukning, brandslukning, i krer derudaf. Hvis man skulle gøre det op i forventninger før under og efter ekspeditionen, før jamen der snakker du om at vi skal have tingene klar, under der begynder i at få luft og kan egentlig bare håbe men forsøger formentlig også at gøre noget, og så efterfølgende når vi kommer hjem, hvad er forventningerne så? Hvis man tager det på den måde så kan man sige vi er 100% eller 110% på i den periode fra vi får opgavne til skibet forlader Langelinie. Øh fordi der er det os der har den, selvfølgelig i samarbejde med en række andre, men vi skal igangsætte det, vi skal kontrollere det og alt sådan noget halløj, og koordinere det, ik ..ja.. øhh Så det øhh og det altså både forskningen, det gælder skibets færdiggørelse og det gælder samarbejde med medierne og alt det der. Det bliver en helt anden fase, fase to, da skibet tager af sted, for der mister vi grundlæggende kontrollen. Altså på tidspunkt af hvad man sige… søværnet følte meget at det var søværnets skib og på den måde søværnet der så også skulle bestemme hvad der skulle ske med det skib, ik. Men altså for at kalde en spade for en spade, ik, så handlede det om at søværnet sådan set bare udlånte skib med besætning. Det var fonden der drev det skib, ik. Det kan du få.. sikkert få en god snak med Nils Wang om det er jeg helt overbevist om, for han har også sin opfattelse, det er fandme mit skib, og det kan jo godt forstå. Men der var nogle ting der, der ikke var helt afstemte, hvor vi sagde, det er vi simpelthen nød til at mødes om. Vi er nød til at finde ud af hvordan gør vi det i et samarbejde. For det er jo et samarbejde der skal til. Og det var også et udtryk for forskellige kulturer der stødte sammen. Hvor man kan sige fra flåden hvor vi har vores med skibschefen og chef SOK og operativ drift af flåden og midtskibs og whatever, ik, i forhold til folk i fonden som siger ik kan bare gøre det som vi siger. Vi har bare købt en bus med en buschauffør og så nogle passagerer ombord, så i kan bare sejle som vi vil, ik.og derfor var det jo et samarbejde med bl.a. togtlederen ombord og så skibschefen. Det samarbejde viste sig jo faktisk stort set hele vejen, på nær en enkelt undtagelse, at være rigtig godt. Og det blev bedre og bedre. Så togtlederen kan du sige var ekspeditionsfondens forlængede arm. Så vi var i stadig dialog med togtlederen, men vi måtte også erkende at efter at skibet var sejlet, der havde vi meget lidt indflydelse på i virkeligheden, hvad der skete ombord. Og sådan skulle det vel også være. Altså vi skal jo ikke sidde fra midten af København, og så styre et skib der ligger ude på de store have. Sådan var det bare. Men vi gjorde det at Morten Meldgaard var med i starten og jeg var så med d ved Sydamerika ved Chile og ved Galapagos og sejlede med, så vi fik sådan nogle fornemmelser og kunne være med til at rede nogle ting ud ind i mellem. Men grundlæggende havde vi ikke nogen afgørende rolle og spille der. Vi skulle jo så sørge for at støtte skibet så godt som muligt, i samarbejde med søværnet og OPLOGerne, og få tingene ud og intervener hvis der var noget der var ved at gå, altså når det var noget med nogle flere penge og alt det der. Og det var så det vi kunne følge, ik. Og at forskerne kom af sted til tiden og at formidlingen den kørte ordentlig, og presse lidt på og sige kan i ikke

Tillæg B til speciale om Galathea 3- ekspeditionen. FAK 2010-05-17

Transskription af interview med Kommandør Jens Claus Hansen I hans hjem i København den 11. februar 2010 Fortrolige dele udeladt.

Side 7

lige fortælle lidt om det og det. Men det blev et andet forløb. Der sker så også det øhh mens skibet er af sted sådan set, så forlader direktør Morten Meldgaard, han forlader sit direktør job. Og så overtager jeg sådan set som direktør derinde..hmm..Uden de vil udnævne mig som direktør, så overtog jeg så ledelsen af ekspedition på den sidste del af ekspeditionen, altså fra om foråret af ..ja..januar var det faktisk, og de næste 1½ år indtil de kommer hjem. Og da vi så kommer hjem igen og skibet er kommet hjem, så starter så igen en helt ny fase, fordi nu handler det lige pludselig om alt det her der hedder aflevere skibet, få afrigget skibet, og udstyret, få solgt ting, ik, og så få lavet efterbehandling af projekter, og hvordan skulle vi få konstrueret det. Og det skete så i samarbejde med hende der Karin Finister fra Århus Universitet..ja.. og alle forskerne kunne loade artikler op så man langsomt kan følge med. Vi samarbejder med Risø, Charlotte et eller andet, jeg kan ikke huske hvad hun hedder lige nu, i det der hedder virtuelgalathea, så man fortsat kunne følge Galathea på nette, og det kan man fortsat i dag..hmm.. du kan følge alle forskningsprojekterne, og hvad der sker og bliver skrevet omkring forskningen, og lever videre på den måde, Og det var det primære opgave indtil vi lukkede fonden af. ..ok..Og det havde tre faser, kan man sige. Hvis jeg lige skal gribe den, du siger i lukkede fonden af, hvornår gjorde i det ? Ja men den er ikke lukket ned endnu faktisk, men jeg forsvandt der i øhh december 07 må det have været..ok super De holder stadig bestyrelsesmøder derinde har jeg hørt Ja det var også mit indtryk at det stadig eksisterede. Meldgaard, hvorfor stoppede han? Var det af andre årsager, eller …? Han fik bare.. han fik tilbudt et godt job, han blev direktør for statens Naturhistoriske museum, og øhh.. jamen altså det var grunde til han rejste så. Et godt tilbud på et godt job, og så tog han af sted..super..men det skal ikke være nogen hemmelighed ha havde også været kørt hårdt på så øhh, ik så ja..ja Vi valgte, og hvad kan man sige du diskuterede lige kort det her OPCON, TACON, OPCOM problematik, med at søværnet har et krigsskib af sted til en civil ting. Blev det diskuteret, eller var det ganske enkelt blot den mulighed der faldt ud at det skulle være et søværnsskib, eller havde det noget at gøre med at, man kunne sige, vi kunne egentlig godt tænke os også at kunne lave noget flagwawving eller noget dansk af sted og øhh eller var det bare den mulighed der bød sig? Eller hvad skal vi sige, det at flagwave det havde vi jo selvfølgelig også men det var en efterrationalisering eller hvad? Jeg er ikke i tvivl om at øh .. for det første at DANA det ikke ligesom et skibet, vel. At man så skal kigge sig efter noget andet at der så nogen, måske på en eller anden måde, der har visket i ørerne, jamen halløj, i ved jo godt der er noget der hedder GA 1 ikke, som blev sendt af sted af kongen, ik øhh og noget der hedder GA2, vhor et også var et af flådens skibe, ik, og flåden der ligesom stod for det ikke. Så GA3, hvis man nu gjorde det, så begyndte tingen jo ligesom at hænge sammen, ik, og at flåden jo i flere hunderede år har støtte dansk forskning i Grønland og andre steder, ik. Så det er da helt sikker det der har ligget ligesom i kortene at det naturlig del at flåden går ind og gør det..godt Blev formålet med GA 3 opnået ? Det tror jeg først man kan sige når der er gået nogle år, i forhold til i hvert fald den forskningsmæssige del af det. Man kan sige det med at sende.. det med at få klargjort et skib og projekter og det ene og det andet, og få sendt det af sted og sejle jorden rundt. Det lykkedes jo. Det lykkedes også at formidle en bunke omkring ekspeditionen, men, men

Tillæg B til speciale om Galathea 3- ekspeditionen. FAK 2010-05-17

Transskription af interview med Kommandør Jens Claus Hansen I hans hjem i København den 11. februar 2010 Fortrolige dele udeladt.

Side 8

øhh formidlingen var ikke øhh optimal, fordi bl.a. DR ikke kom med, og der gjorde at man har ligesom efterfølgende været nødt til at tage noget af det op. Og det sker så også i et vist omfang, men det er ikke helt tydelig for den danske befolkning at der er.. hvad der egentligt har været sådan en ekspedition..selvom de fleste har hørt om den. Så…det er lidt ud af den samme dur .. altså de forventninger der var til den, altså de forventninger i havde det var egentlig op imod de opgaver kan jeg så næsten forstå, som at i havde, at forventninger var, vi skal nå fra A til B med at bygge, vi skal nå fra A til B med at gennemføre og så skal vi nå fra A til B med efter behandling på en eller anden måde. Øhh det tror jeg egentlig ikke jeg vil gå så meget mere ind i så, altså de to første dele blev jo mødt øhh ..ja..hvor stolt var du? Sådan nogle ekspeditioner er jo.. altså de bruger jo.. de forsker jo stadig i ting fra GA 2 fra 1952 eller hvornår det var, og derfor vil man i mange år fremefter forske i prøver der er taget ved GA3. Så det, så …og efterbehandlingen af det, selv om der var noget kritik fra nogen forskeres side, jamen vi har ingen penge til efter behandlingen, det hører man altid, efterbehandlingen skal de i princippet selv søge om, og det ved de ..mm..men ekspeditionen er heller ikke bedre end dens efterbehandling..nej.., og det viser både GA1 og GA2 der ligger masser af ting der ikke er forsket færdig på de første Galatheaekspeditioner. Simpelthen fordi man ikke kunne finansiere det. Det må man så se når der f.eks. er gået ti år efter ekspeditionen, hvor meget der egentlig er kommet ud af forskning af den her, ik. Har forskerne kunnet skaffe de fornødne finansiering til at få lavet den efterbehandling. Hvad så end er kommer af resultater, ik. Havde det betydning for udvælgelsen? Af projekterne? Ja. Havde man den overhøjde på det tidspunkt i udvælgelsen til at sige, ja men det her det vil kræve enorme kræfter at efterbehandle så vi vælger det fra, eller..nej. vi vælger det til fordi det er simpelthen super interessant. Det skulle bare være.. det skulle være de bedste forskere, det skulle være relevant i forhold til hvad man inden for de forskningsgrene sagde at det her er virkelig hot stuff, og det her vil være unikt hvis vi kan få noget på det ..ok..På den måde var det de bedste projekter der var valgt ud. Er der nogle særlige forhold der du vil påpege som afgørende for det der skete på GA3, start gennemførelse og det vi har oplevet efter, herunder øhh nogle omstændigheder du ønsker at fremhæve som var særlig positive eller særlig hæmmende i forhold til gennemførelsen, sådan som du oplevede? Det jeg syns der var særligt positivt det var at der var en fantastisk begejstring og entusiasme og støtte til ekspeditionen fra de folk der var med. Det gælder bredt dansk forskningsmiljø der var involveret. Folk tilbød deres hjælp og lavede selvorganiserende grupper og hjalp hinanden på kryds og tværs, fordi hvis ikke folk havde taget fat på den måde, så var det aldrig lykkedes..hmm.. Og ligesådan den måde som flådens besætning.. alts besætningen ombord på VÆDDEREN gik ind og støttede forskningen..altså vi vidste jo ikke helt hvordan det ville gå og sårn, men der fik søværnet rigtig mange roser på den. Så.. og det ligesom havde fået et andet udfald og der var opstet konflikter der, så konne det være gået rigtig skidt ikke. Og i virkelighed vil jeg sige at oplevelsen med medierne, på nær måske et enkelt medie, var også utrolig positiv. Altså det er en vanskelig opgave at formidle så noget ombord på et skib, hvor man hver dag skal skrive en historie, og der faktisk ikke sker så meget. ..lige præcis.. og alligevel var de meget konstruktive. Så det synes jeg var rigtig positivt at opleve. Der var en kæmpe begejstring omkring alt det her.

Tillæg B til speciale om Galathea 3- ekspeditionen. FAK 2010-05-17

Transskription af interview med Kommandør Jens Claus Hansen I hans hjem i København den 11. februar 2010 Fortrolige dele udeladt.

Side 9

Øhh så det er de meget positive ting omkring det. Men det der så var måske knapt så spændende, det var at jeg syns det var, altså betingelserne for at gennemføre ekspeditionen, syns jeg ikke var ok. Hvilke ting specifikt tænker du på? Jamem der er urimelige vilkår at planlægge en ekspedition på, hvis det skal være seriøst. Og du tænker tid og økonomi? Ja tid og økonomi øhh. Det i virkeligheden at man sætter en ekspedition i gang hvor man så siger om 14 måneder skal i være klar med et ombygget skib øhh og finansieringen skal i øvrigt også være på plads, hvilket indebære at i skal fondraise 100 mio kr.Det og så oven i købet tiden og det at finansieringen ikke var på plads, og så siger de kan i ikke lige sætte det i gang med de folk. Det er fuldstændigt håbløst det er ikke rimeligt synes jeg. At vi så gjorde det alligevel var jo fordi vi i virkeligheden ikke kendte omstændighederne hundred procent. Det kan man sige det var meget godt set i bakspejlet.Lidt humlebi’s agtigt…Ja sådan lidt ik´. Vi kom da bare der ud af og det gik jo godt nok trods mange sager det lykkes aldrig for jer og få dækket. Det var ikke kun fra forskers side det var også, kan man sige, fra søværnets side. Der er jeg ovre i det lidt mere måske negative. Budskabet at statsministeren havde besluttet det og bedt videnskabsministeren om det sagt det til forsvarschefen. Tim Slot var ind over og søværnet har fået at vide gør sår´n og sår´n. Det budskab var ikke kommet helt tydeligt igennem. Nej Og nogen spurgte mig nogle gange hvad sker der inde i forsvaret har de ikke fået at vide sådan og sådan ik´. Der var en betydelig friktion i hele den periode med egentligt at få overbevist om at det her skal vi altså gøre. Det er ikke fordi der kommer nogen der vil genere nogen. Men det bliver gradvist bedre, hvor man fandt en god måde at samarbejde på. Men alle var presset i den periode og det var søværnet også. SMK i forhold til ombygning og alle de ting man skulle følge med værftsophold og skydeting og pressekontrakter og alt muligt andet. Det kender jeg fuldstændig til. Så det var … og det er jo heller ikke rimelige arbejdsbetingelser det var sådan lidt af det men det gik jo godt. Det kunne jeg godt tænke mig havde været anderledes hvis jeg skulle være med til sådan noget en gang til. Så hvis du skal pege på en ting som et område som var særlig hæmmende er det så kommunikationen lagene imellem eller økonomien eller tiden eller hvad er det? Det skiftede sådan lidt over tid. Ok Altså det at kommunikationen ikke…. at budskabet direktivet ikke var givet tydeligt nok det skabet utroligt meget friktion. Ja. Altså på et eller andet tidspunkt var jeg til et møde i smk med en som øh fortæller mig nu skal du høre vi skal nok sørge for at skibet er i orden med sådan og sådan med det og det. Men alt det der med forskningsudstyr og alt det der vil vi overhovedet ikke have noget med at gøre, det kan du godt hilse herfra og tage med hjem. Jeg sagde what!!? Der var vi jo måneder inde i ombygningen ik. Mm. Hvor tingen squardret ud med skibet. Det var ligesom ikke ført igennem man passede hver sit og det var ikke sagt helt tydeligt i alle led det her gør vi og det er vigtigt og nu gør i fanme bare hvad der bliver sagt. Så den friktion var jo bare jo faktisk voldsomt at opleve faktisk. Når vi sådant set bare gjorde det vi af nogen … statsministeren havde sat os i gang med, ik. Hvad med på forskningsiden? Nu er det ene eksempel det var ombygningen af skibet ….. …som jeg var rodet meget ind i. Men på forskningssiden var der jo egentligt ikke så meget. Det der måske kan siges der var det var at øh der vil altid være noget brok fra nogle forskere der er sure over de ikke har fået deres projekter med. Men den måde vi dækkede os ind på det vil sige når det frie forskningsråd har sagt det her er karaktererne de forskere der har fået de højeste karakterer det er kun dem der er med. Og sådan var

Tillæg B til speciale om Galathea 3- ekspeditionen. FAK 2010-05-17

Transskription af interview med Kommandør Jens Claus Hansen I hans hjem i København den 11. februar 2010 Fortrolige dele udeladt.

Side 10

det faktisk. Så borger det for det ik. Og så hele kampen med medierne det er jo nærmest et kapitel for sig. Som handler om at der jo er stærke økonomiske interesser i det her og der er kamp mellem medierne. Og det var vi jo selvfølgelig også rodet ind i og forsøger at få nogenlunde tingene ind på en fornuftig måde alligevel. Ja Det var det kræver en bunke energi, kan man sige, så der var noget omkring det. Og så kan man sige finansieringen var jo også det skifter hele tiden lidt hvor noget blev mere problematisk end noget andet, ik. ,[…] (udeladt pga. fortrolighed)[…].. Ok Hmm I det forhold kan du pege på noget som øhh ville have gjort øh en ville have været en væsentlig bidrag til at gøre ekspeditionen bedre end det var. Altså hvis nu vi bliver nød til at lave nogle faste ting og sige tid skulle være det samme fx. Og øh vilkårene om at man skulle bruge søværnets skibe fx skulle være det samme. Men øh var der noget hvis man lavede sådan nogle blokke man kunne pege på og sige den faktor den har simpelthen gjort det her bedre. Altså det du jo kan se som vi sammenligner os med når vi tog til Norge og til Sverige og til Tyskland. De steder der planlægger forskningsekspeditionen så er der et helt andet bagup en helt anden manpower helt anden øh helt andre former for udstyr og øh et helt anden tidsparameter når du går ind og planlægger hvornår du så gør hvad. Altså man kan sige vi forsøgte også og måske og forskningsmæssigt også en anden fokusering. Hvis man kan sige nu gjorde vi som vi gjorde men vi skulle altså have så meget med som overhovedet muligt ik? Hvor hvis man selv kunne have valgt så havde man sagt vi sejler jorden rundt men vi sejler måske kun rundt med Kathriners projekt og så to tre andre store projekter that is it. Forget about the rest. Så alt de der øhh små mindre projekter fange hvaler og fulge, lyd i vandet og øh alt muligt andet det er meget sjovt men det bliver ikke nu. Så nu gør vi det og så gør vi det ordentlig ik? Og det har vi tid til. Og så laver vi en meget meget præcis også formidlingsstrategi om hvordan vi nu skal gøre det. Altså 60 projekter ombord på sådan et forholdsvis lille skib ik så intenst og med journalister jeg ved ikke hvad. Det er sådan lidt… Man at undgå at man taber noget ved fordi man gaber over for meget. Der har vi ikke rigtig noget valg vi fik bare at vide det er besluttet der skal så og så mange med og se nu at få dem med og sårn sårn ik? Den beslutning hvor kom den fra? Den kommer jo fra det det er jo i princippet, det er bestyrelsen der har godkendt hvor mange forskningsprojekterne man så valgte at tage med. Okay Der er jo så nogle forskningsfaglige repræsentanter i bestyrelsen, som sådan set klarede det godt nok og dem man kunne spørge om det. Men der er jo ikke rigtig nogen egentlig, vi havde ikke nogen reference. Det er jo lang tid siden man har lavet det her og der er sket meget siden man lavede Galathea 2. og det var så et bud på at det her kan lade sig gøre Men måske også et ønske i virkeligheden fra vores side indledningsvis ved at jeg sige, men der er mange flere der har meldt sig til og nu skærer vi enormt meget væk ik men selv om vi har skåret meget væk var der i virkeligheden alt for meget. Og det havde du så også oplevet om bor at det var meget tæt. Det var det. Det er jeg ikke uenig i. og øhh jeg går lige på. Øhh mmmhhmm Hvis du skulle øh .. hvis du skulle give et råd til en person som vil så i en nogenlunde tilsvarende rolle som dig, når nu hvis og når nu vi en gang sender Galathea 4 afsted. Hvad skulle det råd være?

Tillæg B til speciale om Galathea 3- ekspeditionen. FAK 2010-05-17

Transskription af interview med Kommandør Jens Claus Hansen I hans hjem i København den 11. februar 2010 Fortrolige dele udeladt.

Side 11

Så vil jeg vil sige lave en grundig opgave analyse, og så finde ud af de styrende paramater og så få sat en ordentlig plan op. Altså noget der kan holde og noget hvor man ligesom kan sige det er realistisk og det kan vi leve med. Og så måske lave sådan noget som øh risikoanalyse på ting altså øh midtvejs under planlægningen da vi sådan set har lagt alle projekter ind, efter vi har fået godkendt det hele det frie forskningsråd. Så kommer der ”profet krisen” med Muhammet tegninger ik JaDer beslutter vi jo så i januar på baggrund af det på et bestyrelsesmøde at lægge ruten om. Det er altså efter at vi nu havde fået lagt det hele på plads og aftalt projekter om hvordan vi skal tage prøver og alt muligt andet ik øhm kun fem måneder inden vi sådan se skal af sted der ik? Det gjorde det ligesom heller ikke nemmere. Så det som at få lavet en ordentlig analyse af det og noget risiko for hvad er såden og sådan ik noget økonomi på alle de der ting sat op ik, en business case hvis man skal sige det, ik. Sådan noget kunne man have været rigtig godt værktøj fordi det blev meget dagen og vejen og brandslukning og så øhh hold næsen over vandet. Okay Til sidst kunne jeg godt tænke mig at høre om øh der er et eller andet du mener, der kunne være interessant at tage fat i. Altså et eller andet som vi kunne sige det finder du besynderligt og det har du rent faktisk ikke fået noget svar på og det kunne du egentlig godt tænke dig måske at der blev fundet frem til. Er der et eller andet, det behøves ikke være noget du har oplevet men et eller andet som jeg ikke har spurgt til som du synes prøv lige at hør det her skal du også lige have med. Nej altså det øh jeg synes egentlig jeg har talt en del om de ting der har været og den friktion der har været i så stort et projekt og så stresset et projekt, først og fremmest. Når jeg sådan ser det lidt … nogen år efter … når jeg ser det på den måde så kan man måske ikke undre sig så meget alle der havde berøring med det her var i større eller mindre grad jo tættere…. Jo vi var på det ik var jo øh lidt små stressede med at få det her af sted ik og jeg synes egentligt det var positivt og så se hvordan når man ligesom først fik talt sagen varm hvordan så folk meget gerne ville støtte det ik. Det det har lært mig det her projekt det er noget med i virkeligheden de gode viljer altså. Mmm Evnen til og selv om folk sidder og skælder dig ud så prøve at sige hvad er det i virkeligheden folk prøver på at fortælle dig. Jeg glemme aldrig noget med Bent Hansen hvor ude i FMT hvor jeg havde en af DF, Dansk fiskeriundersøgelses forskningschef med. Hvor vi sidder og snakke lidt hvad fanden skal vi gøre med det her så siger Bent. Nu må i kræftederme tage jer sammen hvad fanden er det for noget det er jo fuldstændigt ureal… han er kræftederme det er …. Du kender Bent Hansen når han kører ik. Det han i virkeligheden sad og sagde var. Vi bliver nød til at gøre noget ved det her. Så sagde jeg, by all means, og så sagde han. Få fat i nogle folk og nu må vi edermame og der, der hjalp Bent Hansen faktisk rigtig meget der fra sårn starten der der havde været meget op af bakke ik. Det synes jeg faktisk var en rigtig positiv oplevelse. Mmmhhmm Og derfor kunne man også godt smile på kajen da skibet kom ind der ik og det er sådan også lidt, altså…. Så på den måde har jeg egentlig ikke på den måde nogle særlige ting jeg vil fremhæve eller ændre andet end man skal ikke begive sig ind i sådan et projekt hvis du ikke ind imellem kan tåle nogle tæsk jeg fik også mine tæsk under det her og det har jeg så også lært noget af. Det må du bare det må du bare leve med. Fordi der bliver…. fordi det nogle gange når hanelefanterne tramper rundt så er der nogen der skal have

Tillæg B til speciale om Galathea 3- ekspeditionen. FAK 2010-05-17

Transskription af interview med Kommandør Jens Claus Hansen I hans hjem i København den 11. februar 2010 Fortrolige dele udeladt.

Side 12

nogle bank og det er som ofte dem som der sidder tættest på og sådan er det bare. Sådan er det jo. Ja. Okay. Sidste ting. Havde du en personlig motivation en eller anden personlig mål da du først var sat ind … nu kan jeg forstå at selvfølgelig overvejet du har sagt at du i et eller andet omfang har givet dit tilsagn men øh men det kommer også som soldat med en spændende opgave som bliver pålagt at sige ja. Og øhh du fik opgaven, den var måske ikke fuldt belyst inden du gik ind i….. Inde i forløbet får du en personlig…altså noget personlig vinding… en øhh skal vi sige noget læring eller flytter du dig, din anseelse indad som du kan se det her motiverer dig det her jeg går efter, eller var du soldaten som, som vores ny Forsvarschef siger ”officerer de skal løse opgaver”? Ja altså jeg var helt sikker også sat ind det har jeg måske ikke sagt. Jeg var også sat ind i øhhh (telefon ringer) kan vi lige stoppe båndet et øjeblik. Ja ja … sådan så kører vi Altså da jeg først kom i gang med det så synes jeg øh jeg synes det var hamrende spændende. Jeg synes det var spændende lige pludselig at arbejde på kryds og tværs øh med nogle miljøer som jeg aldrig har sindsro og møder en bunke af mennesker. Det synes jeg var fantastisk. Det motiverer især mig. I noget der er meget travlt og stressende. Sådan at jeg alligevel sagde når jeg kørte hjem det er sgu meget fedt at være med i det her. Det synes jeg sådan havde jeg det. Det var fedt at komme ud også at møde skibet ude i syd Amerika og Galapagos det var en helt fantastisk oplevelse. Så det har jeg det helt fint med altså jeg der er ingen der er en ting jeg måske ikke kommer ind på det var det jeg lige ville sige før. At jeg var sikkert også sat som øh officer i forsvaret på og gå ind og varetage forsvarets interesser. Præcis Øømm og det var øh der var jeg faktisk det skal du heller ikke skrive noget om ,[…] (udeladt pga. fortrolighed[…] Super jeg har ikke mere til hvad skal vi sige den officielle og de små dele. Hvis du har tre minutter til lige og øh måske lige prøve at øh sige de ting du kunne tænke dig at sige omkring det der medie scheisse Altså der er jo der her med at det her er rent Jyllandsposten de var ederradme nogle folk som havde fat i og ville tjene nogle penge på det her og meget protektonistisk i forhold til ide og copyright Hele vejen igennem og copyright og de skulle have penge og de var pain in the neck hele tiden. Og når vi sad med et eller andet hvor vi havde alle de andre mediepartnere med ik? Så vidste vi aldrig hvad der kom af Politikken eller fra Jyllandsposten. Og midtvejs hvor vi tænkte nej nu er der heldigvis ro på så lige pludselig (klik) kom der et eller andet fra Henrik Thomsen. Hvor vi læste det og tænkte What lever vi i samme verden ik ? Det var noget af det, det var fuldstændige vilde ting hvor vi tænkte (puster) Jeg har aldrig oplevet noget i mit liv lignende øhh hvordan øh hvordan øh hvor der går politik i den fordi der er nogen bagvedliggende stærke økonomiske interesser hvor der er nogle folk der presser og så bliver der skrevet ting som er forkerte ik? Dissideret løgne ik? Spin af noget hvor man siger det passer jo ikke det er dissideret løgn det de skriver rundt ik? Og det prøvede vi nogen gange at overbevise dem om var rigtigt ik? Var der andet end økonomisk interesse i det eller var der noget blev der noget noget noget noget had noget vendetta eller var der nogen. Har du kunnet identificere nogen altså Henrik Thomsen verses nogen andre personer eller noget i den stil. Man kan sige altså i Henrik Thomsens sidste brev efter ekspeditionen som da vi kommer hjem og det hele er i orden og man sender et brev og så fortæller om hvordan man drikke

Tillæg B til speciale om Galathea 3- ekspeditionen. FAK 2010-05-17

Transskription af interview med Kommandør Jens Claus Hansen I hans hjem i København den 11. februar 2010 Fortrolige dele udeladt.

Side 13

på søværnets skibe ik? Det er jo hans personlige vendetta som handler om at der er nogle ting man ikke kan lide. Det er så det der resulterer i nogen avisskriverier ik? Det er fint.

Tillæg C til speciale om Galathea 3- ekspeditionen. FAK 2010-05-17

Transskription af interview med Chefredaktør på Jyllandsposten Henrik Thomsen Politikens hus København den 24. februar 2010. Fortrolige dele udeladt.

Side 1

Henrik Thomsen, vil du lige være venlig at præsentere dig.

Ja, det vil jeg gerne. Jeg er chefredaktør på Jyllandsposten, og øhh i forhold til Galathea,

så øhh var det al beskedenhed mig der øhh undefangede ideen til projektet tilbage i år

2000. Baggrunden var den at vi øhh op til årtusindeskiftet havde lavet et projekt på avisen,

hvor vi ville, vi ville præsentere verden som den så ud på tærsklen til det nye årtusinde.

Det var også et projekt jeg lavede, og det gik ud på at sende nogle rapportere jorden

rundet, på 500 dage, og øhh genopfinde den klassiske reportagejournalistik, det vil sige

ingen eksperter, til at gå ud og møde folk der hvor de var, og skrive om det i avisen. Øhh

det projekt var jo tænkt som et one shot, det var meningen det, det skulle være op til

årtusindeskiftet, det var så det. Men det slog igennem på en måde som vi ikke havde set

før, så derfor besluttede vi at gøre konceptet permanent. Og det var med det jeg havde i

baghovedet da jeg i øhh på et tidspunkt øhh lige omkring årtusindeskiftet øh læste en

artikel hvor en øh en, øhh leder i, en direktør i en forskningstung virksomhed, jeg husker

faktisk ikke hvilken, gjorde opmærksom på, at den vigende interesse for naturvidenskaben

i samfundet i almindelighed og skolerne i særdeleshed, vil få nogle øhh alvorlige følger for

Danmarks mulighed for at øhh bevare en position som forskningsførende .. hmm..fordi

man simpelthen ikke på sigt ville være i stand til at rekruttere tilstrækkeligt med

kvalificerede forskere. Og øhh det var den artikel som satte gang i tankerne om hvordan

man kunne genskabe en øhh folkelig interesse for naturvidenskaben..hmm.. Og øhh som

du husker da Galathea 2 ekspeditionen kom hjem, der var de mange mennesker på kajen

på Langeliniekajen, det var jo et projekt som ikke mindst via Haakon Mielche som var med

som formidler, øhh fik øhh en stor folkelig gennemslagskraft. Det er klart det kan man ikke

genskabe i, nu, men min tanke var, kan man transformere de mekanismer og den øhh

begejstring op i en øhh morderne digital tidsalder..ja..Det var baggrunden for arbejdet med

konceptet som så mundede ud i så mundede ud i øhh, kan man sige, et tostrenget projekt

..hmm..hvor ideen var at udnytte en øhh, skabe en maritim platform øhh hvor man kunne

forene forskning og formidling..øhh..men hvor formidlingen skulle føres op til.. udnytte den

kapacitet der er i, der er med de nye traditio.. de nye kommunikationsformer ..hmm..det vil

sige, altså vi havde i forbindelse med den her rejse jorden rundt, men det var lige da

satellitteknologien var til at begynde at komme i nærheden af sådan rent både teknisk og

økonomisk, vi kunne sådan udnytte de muligheder der var der og lave en online

ekspedition, som øhh dels kunne formidles gennem medierne og dels kunne bringe, den

måde jeg formulerede det på, bringe ekspeditionen ind i klasseværelserne, skolerne. Det

var selvfølgelig kun interessant og havde kun gang på jord hvis øhh det var noget ,hvis

forskerne kunne se en mening i at lave en havekspedition. Derfor brugte vi en, den første

tid på at finde ud af om det overhovedet var forskningsmæssigt interessant det her..

hmm..eller om den form for forskning var overhalet indenom øhh af al mulig andre typer for

forskning? Det viste sig så, det var stadig interessant. Det viste sig faktisk at der var en

forsker ude på øhh Københavns Universitet som havde puslet med tanken, men som bare

ikke rigtig havde været i stand til at løfte den, og de var den vej vi så fik formuleret et

koncept som øh som vi gik i gang med at fondraise på og som vi gik i gang med at søge at

Tillæg C til speciale om Galathea 3- ekspeditionen. FAK 2010-05-17

Transskription af interview med Chefredaktør på Jyllandsposten Henrik Thomsen Politikens hus København den 24. februar 2010. Fortrolige dele udeladt.

Side 2

sætte en politisk… vi var rundt til en masse ministerier, i øvrigt også Forsvarsministeriet i

første runde, men projektet faldt af forskellige grunde fordi at hvis man gik til

Forsvarsministeriet, til Forsvarsministeriet, jamen så, på det tidspunkt kunne man ikke

undvære et skib, og så fik vi ligesom ikke fat. Og øhh og der var mange forskellige

ministerier involveret ..ja.. og der var, jeg tror vi talte fem eller seks afslag fra ministre øhh

som jeg har liggende et eller andet sted, øhh. Der var rigtig mange der sagde nej. Det tog

fire år og så fik vi øhh, også i øvrigt vi var rundt ved mange firmaer også som alle sammen

sagde ”ja men kom når i ved det bliver men så skal vi nok inddrage..” men ligesom det det

med at få løftet projektet op .. hmm .. øhh. Så det var så først da vi fik gjort Statsministeren

interesseret i det at øh projektet kunne realiseres, og rent formelt blev det sådan at der,

som du ved, blev etableret en erhvervsdrivende fond .. hmm .. øhh i øvrigt på vores

forslag, og den blev etableret af Statsministeriet, og vi overdrog så projektet til den fond.

Ja.

Jeg skal lige høre på hvilket tidspunkt afklarer i det kommercielle for jer i det her..øhh. Det

må i gøre rimeligt tidligt siden i bruger så meget energi, hvad kan man sige, på at komme

igennem med projektet. Altså en ting er, at man har en ideologisk tilgang selvfølgelig, men

menmen du arbejder jo også for en virksomhed som har en bundlinje?

Jo, men altså der vil jeg sige der var ikke øhh, du kan sige at hvis du skulle, hvis du skulle

øhh.. det er ikke.. hvis du skulle have brugt en kommerciel tilgang til det, så var det aldrig

blevet til noget, forstået på den måde at den tid vi investerede i det her hmm, jeg

investerede i det, mine nærmeste medarbejdere investerede i det, det var jo, det var jo,

det var jo, i hvert fald høj risikabelt , forstået på den måde at øhh det var kun fordi vi ville

det her ideologisk at vi øhh. Altså jeg tør ikke tænke på hvad der er brugt af timer på det

projekt i de først fire år hmm . Øh det gjorde vi øhh fordi vi havde haft øhh, vi ønskede at

gøre det her redaktionelt og øhh, det at lave avis det koster penge. Altså det øhh det er

ikke øhh du kan ikke sætte dig ned at sige at øhh hvad er det værd at have en dækning af

en regeringsrokade i dag hvad øhh hvilken kommerciel værdi har det. Det er ligesom, altså

det var et rent publicistisk sigte. Når det så var sagt, da vi så nåede frem til målstregen at

nu skulle det her projekt realiseres, så er det klart at vi, i form af den store investering vi

havde lagt øhh, selvfølgelig også ønskede at få noget ud af det her projekt. Hmm.. Øhh vi

ønskede selvfølgelig at være med på hele ekspeditionen. Vi ønskede pladser ombord og

vores udgangspunkt var jo at det var vores projekt, så det var jyllandsposten der skulle

med. Øhh det var der al mulig forhandling på kryds og tværs om, og det er en lang lang

historie, øhh og der blev indgået forskellige forlig øhh, og det endte så hvor det endte. Og

som du ved, som du kan se, så endte, så fik vi nogle penge for vores rettigheder ..ja.. det

kan jo se i det kontrakter der også ligger offentligt tilgængelig på .. de har været i

Finansudvalget, og så fik vi nogle pladser ombord. Og det var ligesom, kan du sige, den

kompen.., det var den kommercielle balance der blev foretaget hmm..ok

Hvad nu…din rolle øhh som sagt som initiativdriver i det her øhh ud over det har

Jyllandsposten også haft en rolle som det store mediehus. Øhh som har drevet det her,

det er selvfølgelig dig som personificeret. Har Jyllandsposten haft en anden rolle end den

Tillæg C til speciale om Galathea 3- ekspeditionen. FAK 2010-05-17

Transskription af interview med Chefredaktør på Jyllandsposten Henrik Thomsen Politikens hus København den 24. februar 2010. Fortrolige dele udeladt.

Side 3

som du har drevet det i? Hvad tænker du på? Jamen jeg spekulerede på om der var nogle

øhh nogen tidspunkter hvor du var redskabet og det var Jyllandspotens branding eller

Jyllandspostens bestyrelse som går ind og gør noget, tog ansvar?

Det har været mit projekt kan man sig. For så vidt angår Jyllandsposten, så har det været

mit projekt øhh. Og vi har selvfølgelig jo så, som vi altid gør med store projekter, der har jo

samarbejde med andre afdelinger, også kommercielle afdelinger, men der er ikke blevet

fortaget noget i forhold til det her projekt uden jeg har været ind over.

Hvad var formålet med Galathea 3?

Jamen der var det dobbelte formål som jeg nævnte ikke, det var at øhh .. hmm.. Altså

hovedformålet var jo, og det er så teknisk, for jeg så godt dit spørgsmål, øhh der blev

lavet en pressemeddelelse i august 2004 ..hmm.. da projektet blev skubbet i søen. Og der

øhh, i fuld overensstemmelse med os,…….. (finder papir) Det skrives er ”Det er

videnskabelig formål, hvor vore dages videnskabssyn og højteknologiske hjælpemidler

anvendes, på både tidligere besøgte og nye steder”, øhh fordi det faktisk også i konceptet

at vende tilbage til nogle .. hmm hmm .. af de steder Galathea 2 havde været ”og

formidlingsmæssige formål hvor ekspeditionen bliver en enestående platform for

forskningsormidling, navnlig indenfor naturvidenskaben”. Så det er de to ikke?.. ja.. Så det

var, det var formålet. Altså, og kan du sige redskabet var det redskab som vi synes vi

havde genopfundet med vores Explorer ting, nemlig at bringe eventyret ind i fortællingen ..

hmm. Øhm og det der skulle holde interessen fanget her det var eventyret. Derfor vil du

også se.. altså, jeg var meget bevidst om at øhh en ekspedition af den her længde øhh

den vil køre død mediemæssigt hvis det eneste vi har at fortælle om det er øhh den

forskning der foregår ombord og så hvad der måtte ske ombord på det skib. Så derfor stod

der faktisk lidt omkring det i kontrakten, at man var forpligtiget til i ruteplanlægningen at

sikre så og så mange døgn øhh i havn og kystnært sejlads, tror jeg deter formuleret ..hmm

hmm.. og det var simpelthen for at kunne øhh at kunne, øhh altså groft sagt, vi kunne

risikere at den her ekspedition formidlingsmæssigt lige så godt kunne have sejlet rundt i

cirkler omkring Anholt i syv måneder, hvis ikke vi var kommet i land, hvis ikke vi kunne

bringe nogle af de input frem som ville ligesom drive det eventyr som vil gerne ville

fortælle. ..ja.. Øhh og der for blev det lagt ind, og det, af forskellige grunde, blev der så

siden givet køb på det øhh med det kystnære.. du, du ved også selv lidt den i

virkeligheden var der og havnophold.. så derfor gjorde vi jo det at vi havde folk der rejse

parallelt inde på land ..ja..fordi det var den eneste måde vi syns at vi kunne

formidlingsmæssige holde det her levende i så lang tid. Øhh .. og øhh øh ja det var for os

den formidlingsmæssige drivkræft. Det var det sammenspil mellem det der forgik på skibet

og det der foregik på land..ja

Tidligere var der, jeg ved ikke om, om det var dig selv der også havde de dimensioner

med, men kan ligesom forstå at de er blevet kastet væk, med øhh jeg kan huske vi havde

en enkelt tegner med ude øhhm ..ja, ja det er rigitgt ..og øhh der var en dimension mere

noget videnskabs..eller hvad hedder det virksomhedsmæssigt, noget formidling af dansk

..ja.. øh ..

Tillæg C til speciale om Galathea 3- ekspeditionen. FAK 2010-05-17

Transskription af interview med Chefredaktør på Jyllandsposten Henrik Thomsen Politikens hus København den 24. februar 2010. Fortrolige dele udeladt.

Side 4

Jeg sad faktisk og ledte efter det i formiddags, kunne ikke finde det, for jeg ville have taget

en kopi af det oprindelige koncept. ..ja..men jeg kunne sgu ikke finde det. Det med

kultur(?) der her er blevet lavet.. Øhh det var Videnskabsministeriet der sagde, der sagde

at øhh, eller bestyrelsen der. Det var jo i virkeligheden var det jo Bernstein, nu

nationalbankdirektøren, der sad for bordenden de første række gange. De mente de

havde svært ved at forsvare at at øhh bruge statslige penge på noget hvis det, det

kulturelle fyldte for meget. Sådan husker jeg det i hvert fald. Ok. Og derfor så sagde man,

pas på den her ekspedition ikke vil for meget hmm.. fokus på det naturvidenskabelige, så

har vi også mulighed for at gå ud til de private fonde. Og derfor så blev det kun til en enkelt

tegner. Fordi vi havde nemlig lagt op til og faktisk også sparret med nogen der hedder..

dem der laver øhh de lavede images festivalerne i København det er noget der hedder

center for øhh kultur vid.. et eller andet der får penge fra udenrigsministeriet. Dem har vi

faktisk..de har været med inde over vores første koncept. Men, men det blev ligesom valgt

fra i den her proces faktisk i august 2004. Og det med virksomhederne, der forsøgte man

jo gennem, og det kan være vi vender tilbage til det, men da forsøgte man jo at, at øh

mobilisere forskellige ting rundt omkring, men det faldt til jorden. Det var der meget der

gjorde i det her projekt, men det var noget af det der faldt til jorden for at sige det rent ud

..ok..

Jeg vil ikke spørge dig om hvad der førte til at Galathea 3 blev sat i værk, øhh bortset fra

den kontakt der er mellem dig eller jer og så Statsministeren øhh eller Statsministereriet.

Er det direkte med Statsministeren eller Statsministeriet? Statsministeren! Ok og det er

simpelthen et personligt møde..ja.. hvor i fremlægger et koncept..ja..og et ønske?

Vi inviterede ham til Århus og øh sagde til ham, hør nu her sådan og sådan, og det, ja

godt, sådan (knipser med fingerene) ..ja..øhh og så satte hans så sit embedsværk i gang

Ikke. Vi orienterede ham om at vi havde foretaget yderligere, altså vi har haft møder også

med, med øhm, den forhenværende forsvarschef da han sad som chef for SOK, hmm..har

jeg haft møde med ham i øhh altså Tim Sloth, hvornår fan’ var han det? Det har været i

begyndelsen af årtusindet ..ja..Der kan jeg huske jeg var til møde med ham ude på øhh

da i lå nede ved havnen ikke, SOK lå nede på havne ikke også .. og øhh alle mulige

ministerier har i bider været inde over. I særdeleshed Videnskabsministeriet i flere

omgange, under Helge Sander, men men han kunne ikke finde pengene. Han kunne ikke

ligesom løfte det her projekt vel. Og det var altså først da, da, da Fogh han sagde ”det her

det skal vi”. Altså jeg tror, han brugte en formulering om at øhh, fordi han var også optaget

af det med at det kunne samle nationen. ..ja..Altså det er sådan meget stort at sige.. jo jo

.men det skulle være sådan et nationalt samlingsprojekt. Øhh han sagde noget med,

formulerede noget med at, vi kan ikke regne med, vi skal ikke regne at vi i Danmark kan

sende folk til månen, men vi kan i hvert fald sende en Galathea ekspedition ud igen. Der

var han meget optaget af lave et nationalt projekt og så samtidig de historiske rødder vi

havde påpeget i form af Galthea 1 og Galathea 2. øhm Og det var en del af hans drivkræft

det var jo at man.. altså allerede dengang havde man gjort integration og sådan noget..

Tillæg C til speciale om Galathea 3- ekspeditionen. FAK 2010-05-17

Transskription af interview med Chefredaktør på Jyllandsposten Henrik Thomsen Politikens hus København den 24. februar 2010. Fortrolige dele udeladt.

Side 5

han så det også som et kulturbærende projekt, uagtet at det der ..ja..blev pillet ud

ikke..ja..Men men ind ad til som en kulturbærende ekspedition. Yes.

Hvad havde du af forventninger til Galathea 3.. Her tænker jeg på..

Ja, min forventningen var at det skulle have en høj redaktionel profil i avisen. At selvfølge

skulle øhh, at vi ville bruge det i vores egen branding. Øhh og at øhh at øhh at det

forhåbentlig kunne øhh bringe forskning videre og så havde jeg nogle store forventninger

til det der skulle forgå i skolerne. Og noget af det lykkedes og noget af det lykkedes ikke.

Det var ligesom den korte version..hmm

Hvis du skulle prøve at bygge det lidt op i hvad øhh..havde i nogle specielle forventninger,

dengang du lavede konceptet øhh havde du nogle specielle forventninger til at det øhh

skulle være et militært skib eller det skulle være et statsskib eller det skulle være civilt…?

Altså, vi havde jo, jeg ved jo i havde Dana inde i billedet..

Ja altså faktisk var jeg jo var jeg oppe på THETIS i Frederikshavn på et meget tidligt

tidspunkt, øhh det var jeg den 11. september 2001 på på øhh THETIS oppe i

Frederikshavn da de fløj ind i øøh ..der havde jeg for øvrigt vagt, jeg var vagthavende

officer på skibet ved siden af, gud hvor sjovt.. nå, men der var vi oppe og øhh chefen for

eskadren viste os venligt rundt og vi så på skibet. Øhm og det var inde i den fasr hvor vi

diskuterede med forsvarsministeriet. Det faldt på, første forsøg faldt på hensyn til

Færøerne for der kunne ikke undværes skib så lang tid. Så fra første færd var vi opsat på,

for igen jeg har hele tiden været meget fokuseret på de historie rødder i det her projekt.

Både, både den første og den anden ekspedition, og derfor for mig ville det være naturligt

at det var søværnet der gik ind i det her. Øhhm. Da den mulighed i virkeligheden blev slået

ihjel der efter, efter man sagde vi har simpelthen ikke kapacitet til det, fordi vi skal have så

og så meget oppe Færøerne, så og så meget er vores forpligtigelser øhh.. Så kastede vi

os over hvad var der så af andre muligheder, og der var, der ved du Dana var en af dem vi

havde også set på øhh russiske skibe der var bygget om, og øhh svenske hvad ved jeg

forskningsskibe. For der er jo en del forskningsskibe af den type som kan det her ikke.

Men det helt ideelle for mig sådan rent … jeg vil ikke sige ideologisk.. men i forhold til den

profil jeg drømte om at projektet skulle have, så burde det være søværnet. ..ok.. så for mig

var det en stor glæde at det, det lykkedes ..ja

Nu tænker ud af emnet, du nævnte kort de her ting du.. de forventninger du havde til det,

jeg tænker sårn øhh hvordan så du, hvilke forventninger havde du til øhh formidlingen

øhhskulle det være noget dagligt, skulle det være noget danskerne tog til sig gennem

avisen, gennembilleder ..ja..Hvilke forventninger havde du til forskningen? Havde du nogle

dybdekrav, nogle mængde krav, eller forventninger ikke krav..?

Altså med hensyn til formidlingen. Altså vores projekt var jo oprindeligt bygget sammen

med Danmarks Radio. Danmarks Radio havde, havde faktisk kommittet sig til, de kom

med et stykke papir da vi kø… og lagde det foran Statsministeren og alle mulige andre

øhh.. hvor Danmarks radio havde kommittet sig til flere hundrede timer undervejs. Der var

lagt op til at sende direkte fra Antarktisk og sætte.. de ville afvikle hele deres altså, noget

af det der var i spil, og der her skal du ikke citrere mig,[…] (udeladt pga. fortrolighed)[…].

Tillæg C til speciale om Galathea 3- ekspeditionen. FAK 2010-05-17

Transskription af interview med Chefredaktør på Jyllandsposten Henrik Thomsen Politikens hus København den 24. februar 2010. Fortrolige dele udeladt.

Side 6

Og vores, så vores projekt vores oplæg var jo sådan ligesom lagt op på en kombination

der hed Danmarks Radio på, på de interbårne medier, noget net delvist i fællesskab og så

noget print på avisen ikke. Øhh så skete der jo det, at man kom i tanke om, da man

fastholdt at øhh man kunne ikke give eneret til nogen. Så derfor skulle der køres nogle

meget indviklede procedure med øhh kammeradvokatens mellemkomst hvor øhh øhh hvor

man så ligesom skulle byde ind med kan man og hvem skal så med og .. meget meget

langhåret. Men Danmarks Radio havde sagt vi kun interesseret i at satse stort på det her

hvis vi kan.. hvis vi er de eneste der er der, fordi det vil være så stor en investering for os

at vi vil være i stand til at give det den DR profil ..ja... Så komTV2 og sagde vi vil lave

vejret. Så sagde Danmarks Radio, det er ærgerligt, men så er vi ikke med. Og hvad kom

der på vejret, hvor meget fyldte det? Det var ikke meget.. ..Ja, det var meget

begrænset..Så derfor…det var, det var virkeligt et tab og det er noget af det der ærgrer

mig alle aller mest. At alt det her gik i vasken fordi, det var synd for projektet, det var

virkeligt synd for projektet. Fordi det medvirkede.., det at der stort set ikke var nogen tv

dækning, vi leverede både til tv-avisen undervejs og der var noget i vejret søndag kl. 12

eller sådan noget..ja.. men det at de to store tv-kanaler ikke var med det var et kæmpe tab

for formidlingen af den, af det , det projekt der. Nu kommer der jo nogle programmer som

STV har lavet, men det er jo alt for sent altså, det er alt, alt for sent. Det gjorde at projektet

ikke blev til det som Anders Fogh havde drømt om..ok..Det blev ikke øhh ikke, selv om der

var mange aviser med og selv om vi jo alle sammen på aviserne gjorde hvad vi kunne, så

øhh så øhh kom det ikke til at fylde nok i mediebilledet til at det blev noget man kom til at

snakke om ved kantine borderne. Det blev det ikke. Men det var det der var tanken? Det

var bestemt tanken, det var bestemt tanken. Og tanken var også at det skulle blive så stort

i skolerne, så børnene ville gå hjem til deres forældre og tale om det. Øhh.. Og grunden til

det ikke blev, det var jo også hele den her konstruktion der blev lavet omkring.., med den

her fond hvor der så sidder repræsentanter for de forskellige ministerier, hvor ikke alle

ministerier er…. bedst kendt for kunne samarbejde med hinanden..hmm.. øhh og øhh

Undervis.., og det her har jeg skrevet også i evaluering og alt muligt andet,

Undervisningsministeriet var al for lang tid om at komme i gang. Og det betød altså, altså

vores erfaring, vi laver meget undervisningsmateriale her, og to ting vi ved det er, skal du

motivere nogen lærer for at gå i gang med noget til efteråret så skal du være ude tidligt i

foråret ..hmm.. for det andet hvis du så har fået dem motiveret orden, så kan du også

sagtens få dem med, hvis bare du servere det godt nok, og gør det nemt og forståeligt for

læren hvorfor de skal beskæftige sig med det her. Og der synes jeg

Undervisningsministeriet svigtede på begge parametre. Øhh Det blev.. de var øhh den

formidling øhh (puster) som skulle være ude i skolerne, eller den måde som de ville gøre

det på, det slog ikke igennem for at sige det rent ud. Altså der blev lavet inde på

Undervisningsministeriets digitaltjeneste der UNIC der blev lavet en Galathea UNIC.EMU

ting øhh og der offentliggjorde de et par gange nogle besøgstal..hmm.., og så holdt de op

med det. For der var næsten ikke nogen der kom.. der var ikke ret mange der kom

derind..nej.. Vi havde, vi havde.. altså Jyllandsposten lavede som.. vi havde tilbudt fonden

Tillæg C til speciale om Galathea 3- ekspeditionen. FAK 2010-05-17

Transskription af interview med Chefredaktør på Jyllandsposten Henrik Thomsen Politikens hus København den 24. februar 2010. Fortrolige dele udeladt.

Side 7

at lave en, drive en bred formidlingsplatform på nettet. Det ønskede man ikke. Fint nok, så

lavede vi vores egen og øhh der havde meget undervisning til at hænge, Blogs osv. som

du vist også selv var involveret i. Og vi havde 6 mio sidebesøg under selve ekspeditionen.

Det er rigtig rigtig mange. Det er den, det var den der var mest besøgte Galatheaportal, og

folk troede det var den officielle portal, for vi fik alle mulige henvendelser fra folk som altså

troede det her var Galathea ekspeditionens hjemmeside. For de kunne ikke finde andre.

Og det er jo tankevækkende, det siger jo noget om de andre i hvert fald..præcis..øhh, Så,

så, så det øhh …. Det blev ikke, det blev ikke særligt stort. Det tror jeg også nok Bertel

Haarder han efterfølgende .. delvist erkendte i hvert fald at øhh at man fik ikke udnyttet

det potentiale der burde have været her. Øhh Vi gjorde det, og Politiken gjorde vist også,

at .. Politiken lavede jo en konkurrence der var rettet.. inden.. det.. vi lavede som en del af

de medieaftaler der blev lavet så fik vi mulighed for at disponere over nogle plader til

skolelever ikke også ..ja ja..Både Politikken og vi valgte at bruge dem til vinderen af

konkurrencen.. ..hmm.. Politikken lavede en konkurrence sammen med Eksperimentariet

der vat rettet mod øh mod gymnasiumskolerne, og vi lavede sammen med en masse,

Kattegat centret og en masse andre en stor bred konkurrence, hvor i øvrigt søværnet var,

jeg kan ikke huske om du var involveret i det, men søværnet var involveret i finalen, hvor vi

så fik udvalgt de her unge mennesker der kom til at .. ..ja, det er rigtigt.. Og jeg vil sige i

virkelighed så kan man sige så kulminerede den formidlingsmæssige interesser for

Galathea i skolerne måske med de konkurrencer som jo dybest set blev afviklet før skibet

var sejlet nogen steder. ..hmm..øhh fordi det der kom under.. jo vi kunne godt se vi havde

meget trafik der kom fra skolerne men øhh men der var ikke nogen der have masseret

verden godt nok på det her punkt. Det, der mister man noget ikke. Så, så afsatte man så

nogle penge da ekspeditionen kom hjem. Men hele det der moment med at kunne bringe

ekspeditionen ind i klasseværelserne, og man havde alle mulighederne, der var investeret

i V-SAT og alt det der som du kender alt til ..ja..man havde haft alle muligheder for at lave

noget sindssygt spændende. Men bevilgningerne kom for sent, og der gik rundkreds i det,

for at sige det rent ud: Altså ohh nu må vi også sætte os ned, og valg af den pædagogiske

ramme og så videre og så videre. Og det var jo.. jeg får myrekryb, det var jo slet ikke mit

temperament det der, som du nok fornemmer. Men der gik meget rundkreds i hele den der

del, ikke. Altså man ville også lave alt muligt med Nordatlanten med Færøerne og

Grønlandske øhh elever. Fint, folk blev kaldt herned til møder som.. efterfølgende så

ringede de til os og sagde ”sig mig, hvad fanden er det der foregår? Vi bliver kaldt ned til et

møde..”, der sker ikke noget som helst andet end at man bagefter aftaler hvornår skal det

næste møde holdes. Derfor endte det med at vi som privat avis var jo ude og lave aftaler

med skoler i Grønland og Færøerne for involvere dem i de aktiviteter vi havde. De

aktiviteter de lavede i Undervisningsministeriet det ..de, de, de kom aldrig ud over rampen

i hver fald fra os set. ..ok.

Var der andet, havde i set øhh havde du andre forventninger øhh søværnet, forskning,

formidling, skoler øhh medier generelt. Var der noget der skulle slå igennem net

formidlingene skulle det være det store ..?

Tillæg C til speciale om Galathea 3- ekspeditionen. FAK 2010-05-17

Transskription af interview med Chefredaktør på Jyllandsposten Henrik Thomsen Politikens hus København den 24. februar 2010. Fortrolige dele udeladt.

Side 8

Ja, ja det skulle det fordi.. Altså du ved avisen er jo det modne Danmarks

medie..hmm..Nettet er jo de ikke så modne, de unge, skoleeleverne, de unge op til 35 – 40

år. Så nettet skulle have være det helt store. ..hmm..Havde vi kommercielle interesser i

det? Nej, det havde vi bestemt ikke. Du vil også se inde på Jyllandspostens Galathea site,

der er ikke en banner annonce, der er ikke en skid. Vi holdt fuldstændig lav profil, og har

tjent (laver nul med pege og tommelfinger plus et fløjt) på øhh de 6 mio sidevisninger der

var der ..hmm..Men det er klart det skulle.. det vi gerne ville det var at vi ville gerne kunne

lave en pipeline af viden..ja..direkte herind. Og mulighederne for at hvis der har stået her i

avisen at de her vandlopper de skider i vandet også gør de sådan og sådan, at så kan

eleven der så sidder og arbejde med det dagen efter skriver tilbage, ”nu siger du skider,

hvordan skider en vandloppe?” ikke, altså den her dialog. ..hmm..øhm og det var jo noget

af det som vi syns var helt unikt her og som i øvrigt også var og er internationalt unikt. Hvis

du taler med nogen i udlandet om ekspeditionen der, så siger de What? Gør i det? ..ja..og

det var nogle af de muligheder der var, men, men må man sige at øh at hele det

forarbejde der skulle have være foretaget som jeg nævnte, ikke, der forarbejde over for

lærerne , det var ikke på plads.

Er der noget der tenderer at det her har været forceret?

Der var jo snak om at man skulle om om skulle udskyde det et år, øhh…… jeg ved ikke

om det var blevet anderledes? Altså på nogle punkter var det jo nok. Altså øhh …. Detder

med at forcere det er jo hele tiden det der med at øhh at opretholde moment, ikke.

Samtidig med øhh med at du øhh at du øhh skal gøre tingene ordentlig, ik, og …

vurderingen var jo at det her kan vi nå og det … jeg syns sådan set også.. jeg vil sige ..

lige bortset fra det der med øhh med Undervisningsministeriet, jeg ved sgu ikke om de

havde fået fingeren ud hvis de havde fået et år mere, for at sige det rent ud. Dette ved jeg

faktisk ikk..hmm hmm..øhh man kunne sige at det først som sagt da ekspeditione kom

hjem, så lige pludselig finder de på, det kan bruge til undervisningen øhh og jeg ved

Ikke om der var noget der var blevet anderledes. Det er interessant spørgsmål, fordi jeg

ved ikke øhm? ..ok

Mener du at formålet med galathea det blev opfyldt?

Kun delvist. Øhm ..du har været lidt inde på det..øhm ja, altså kun delvist. Jeg syness det

er svært at bedømme det forskningsmæssige udbytte. Vi har lige lavet, vi har lige lavet en

runde her i efteråret, hvor vi var rundt ved 25 projekter. Og der var der cirka i alt, du kan gå

ind og se det, det er lagt ud på hjemmesiden, jeg il sige cirka halvdelen. Nej, de siger alle

sammen det har været fantastisk, det har hjulpet dem. Men hvornår er det man har hjulpet

dem til at få netværk? Ja, det kunne man måske godt have gjort på en anden måde. Andre

siger vi er kommet hjem med materiale til de næste 50 år, og atter andre siger at øhh altså

jamen der er jo opdaget nye arter og der er jo dit og der er jo dat. Øhm det der er

interessant det er jo, på forskningssiden, at det var meget forskernes øhh

formidlingsønsker og evner, meget forskellige..ja.. projekterne var også af meget

forskellige karakter. Det er klart det er nemmere at lave noget spændende ud af en

”Slange Arne” der sad med fingrene nede og fangede slanger, end noget med nogle

Tillæg C til speciale om Galathea 3- ekspeditionen. FAK 2010-05-17

Transskription af interview med Chefredaktør på Jyllandsposten Henrik Thomsen Politikens hus København den 24. februar 2010. Fortrolige dele udeladt.

Side 9

computere hvor det vælter ind med tal..ja..øhh Men deres motivation for at formidle var

også meget forskellige. Der var nogen som opfattede det som et nødvendigt onde og som

nærmest var sårn, sårn irriteret på vores folk og andre formidlere kom i nærheden af dem

ombord, og så varder nogen som faktisk så det som måske et af de største formål med

deres egen deltagelse. Det var at kunne fortælle hvor spændende det var og vise den

begejstring for det arbejde de nu havde valgt og, og kunne formidle hvorfor det var så

fantastik nu havde man fået den her fisk i nette for den burde slet ikke være her. Det er

jodet der virkeligt har brændt igennem. Det dem, dem der kan huske om Galathea det er

det de kan huske. De kan huske Slange Arne, ikke, som, som danser rundt på en

gummibåd da han fanger et eller andet, ikke. Og øhh og sådan en som Thorkild Gissel

som, som fandt de der vandlopper eller tanglopper eller hvad fande det var for noget,ikke.

De blev lige pludselig hele verdens centrum, fordi han kunne fortælle helt vildt levende om

det og han kunne fortælle hvorfor det her var vigtigt..hmm..øhh mens det har været

sværere for de.., specielt for de store gennem.. altså så noget som kulstofprojektet, som jo

måske er det allervigtigste af alle projekterne. Men, og, og gøre noget sexet ud af hvordan

kulstof bliver optaget i vand, det er svært. Øhm men som sagt, om det

forskningsmæssige.. om forskerne har øhh har nået de mål de havde, det tror jeg er

meget individuelt. Mna ser også når man taler med dem, så bliver de… så får man et svar

et sted og nogle andre svar et andet sted. Formidlingsmæssigt vil jeg sige at avisen,

nåede avisen sit mål, altså sådan snævert set vores formidling. Vi kunne ikke have gjort

det bedre, det kunne vi ikke! Altså vi satte de ressourcer ind som vi havde, hver eneste

krone som vi.. altså vi fik som sagt nogle penge som du ved, men hver eneste krone vi fik

ind der, de blev investeret i dækning af projketet..ja..Og vi havde vildt mange mennesker

af sted, og vi havde vildt mange øhh ressourcer bundet herhjemme også. Og øh vi kunne

ikke..altså man kan sige måske vi fik gjort for meget avisen i perioder, det vil jeg ikke

udelukke. Det kan godt være der var læsere der blev trætte af de. Men øhh vi kunne ikke

have gjort det bedre, og vi kunne ikke have gjort det bedre på nettet. Og det er sådan set

det vi siger i dag. Det øhh det er vi ret glade for. Øhh men..

Hvis jeg lige skal stille et spørgsmål til det, fordi, en ting er hvordan i redaktionelt styrer

sådan en proces her. Du siger, jamen altså de ressourcer der skal til de var lagt idet, og

det var.. men jeg tænker på formidlingsmæssigt øhh.. siger du, at det krævede at

forskerne var.. at de var med til at formidle .. Det er selvfølgelig klart ..det var svært at

motivere… jeg mødte jo masser af hvad skal man sige introverte mennesker, jeg mødte så

heldigvis også masser der ikke var introverte. Og der var ikke nogen af dem der ikke

brændet for deres ting og sager, men det er klart, folk er forskellige jo. Og så er mit

spørgsmål så. Når nu man er journalist så er man jo ikke nødvendigvis journalist ind i øhh

kulstofkredsløbet for eksempel jo. Hvad, kunne i have været bedre forberedte ..tja.. på

forskningssiden?

Det var meget, det var meget, fordi det har jo også været en diskussion, altså den måde

det blev grebet an på, og det lå mig faktisk meget på sinde at send generelister af sted.

..ok..Men jeg vil ikke sende nørdede journalister af sted, fordi nørdede journalister skriver

Tillæg C til speciale om Galathea 3- ekspeditionen. FAK 2010-05-17

Transskription af interview med Chefredaktør på Jyllandsposten Henrik Thomsen Politikens hus København den 24. februar 2010. Fortrolige dele udeladt.

Side 10

der er en tendens til at når de kommer sammen med nørder, så bliver det også nørdet det

der kommer ud af det. For mig var det meget vigtigt at få nogle generelister af sted som

kunne øhh stille de dum… blive ved med at spørge hvorfor indtil de selv forstod det. Og så

skrive artikler om det. Altså øhh det var ikke, betød ikke de tog af sted uforberedte af sted

fordi de havde været, dem der var af sted havde været rundt og besøge projekterne inden

de tog af sted og snakke med folk og så videre og så videre..hmm..Men øhh men for os,

for mig var det vigtigt at det var primært gode journalister, gode formidlere. Og nå bevæger

du dig så ind på … jo, og så var det i øvrigt en fejl efter min opfattelse, men jeg kunne ikke

komme igennem med det i fonden. Der burde have stået i de papirer som forskerne skrev

under på, der skulle de have skrevet under på at de havde formidlingspligt…. Det ville man

ikke forlange, fordi man var bange for at det blev taget ilde op, men det burde have stået.

Fordi det var så vigtig en del af projektet..hmm..Men, men øhh det er klart at den

dækningen vi har lavet, den har jo, som du ved alt om,øhh jo øhh også skabt debat og

også skænderier med forskere, skænderier med søfolk, jeg ved fandme ikke hvem der

ikke har været opp at skændes. Øhm men altså det er vigtigt at slå fast, og det stod også

klart fra det første sekund da vi startede de her forhandlinger om hvordan de her ordninger

skal skrues sammen..hmm..At de her journallister de er jo ikke embedded, forstået på den

måde at øhh, de var jo ikke ude med søværnet og underlagt en eller anden form for øhh..

en eller anden form for begrænsning, hvad de måtte skrive og hvad de ikke måtte skrive.

Øhh Det øhh insisterede vi på at få skrevet ind, igennem vores advokat, få skrevet ind i de

kontrakter der blev indgået, fordi det vil vi ikke kunne leve med og det tror jeg heller ikke

man ville have gjort nogen nogen særlig tjeneste med. Men det skabte nogle dilemmaer

undervejs, og øhh det skabte dilemmaer i forhold til forskerne: det skabte dilemmaer i

forhold til søværnet ..hmm..øhh forde der er ting som vi nok under andre omstændigheder

ville have skrevet i avisen, men fordi vi havde folk ombord der stadigvæk skulle være der

ombord, så gjorde vi det ikke. S der var en form for selv censur..hmm..

Var det godt eller skidt.. altså?

Det var, jamen det var, det var pinefuldt vil jeg sige..hmm..det var pine fuldt og jeg havde

rapporter i .. på mail og i telefonen som siger det, altså hvis der var noget, ik, det her det

burde vi altså skrive om og så videre og så videre. Men vi kan ikke gøre det..hmm.. for vi

skal også være der i morgen. Det var pinefuldt, og det var, det var..øhh det var i prioder,

det var i perioder ret ubehageligt.

Det er jo ikke nødvendigvis helt nyt for mig. Det her det at det har været så grelt?...arhhm

du kender jo.. Prøv at få, hvad hvad, øhh kan du sætte fingeren ind på noget øhhh..Det

ligger lidt i nærhed af det spørgsmål om, nogle særlige forhold som peger på som er

afgørende for udkommet af Galathea 3. Det er lige som om der en, en øhh forkrampet

situation øhh.. i hvert fald mellem jyllandsposten og søværnet øhh ..Jo, men du skal også

se.. altså øhh.. det var lige som om det knudede op til sidst?

Det der, det der gik galt tror jeg … hvad det angår.. det ar at øhh… altså med mine briller

på.. så synes jeg ikke søværnet holdt sin del af aftalen… For mig var søværnets opgave jo

og skabe den her platform, den maritime platform. Og øhh drive den indenfor nogle

Tillæg C til speciale om Galathea 3- ekspeditionen. FAK 2010-05-17

Transskription af interview med Chefredaktør på Jyllandsposten Henrik Thomsen Politikens hus København den 24. februar 2010. Fortrolige dele udeladt.

Side 11

rammer man har aftaler om. Og vi kan lige s godt tage den på bordet! Altså øhh det første

… den første overraskelse jeg fik, hvor jeg siger, det var satans, sådan troede jeg sgu ikke

det var, det i Nuuk, hvor jeg selv oppe, det ved du ..ja.. hvor jeg selv var oppe og send en

hjem, som i øvrigt selv siden har begået selvmord og som viste sig, og hvad jeg ikke viste

da jeg ansatte ham. Det er noget jeg fortryder stadig væk, men han havde post traumatisk

et eller andet efter han havde været i Bosnien. Men øhh men det der overraskede mig, i

Nuuk, Det var, det var, det var adfærden. Jeg syns der blev drukket helt vildt. Det havde

jeg ikke troet. Og det overraskede mig altså… oprigtigt.. det havde jeg slet ikke forstillet

mig. Øhh, men jeg tænker for så vidt, sådan er det jo! Man havde i forvejen lavet nogle

regel, jeg tror det var Schmidt der havde formuleret dem ..hmm.., omhandlende at man

ikke måtte drikke så det var til gene for andre, det er formuleret, det står i den der ombord

(Det er chefbestemmelsen der henvises til). Da jeg så havde et møde med mine folk og

jeg fik dem under fire øjne, så fortalte de at det her er noget rigtigt lort. Så gik jeg op til øhh

så var der Videnskabsministeriets Thorkild Medum ..hmm.. vi tog ind til Schmidt, som blev

meget vred øhh .. og sagde det kunne han ikke forstå, og det mtte vi leve med, når man

var sammen med søværnet. Der var ikke gået overstregen..i det sammen hæng. Og der

tror jeg simpelthen det var et kulturelt sammenstød. Altså øhh mine medarbejdere, det øhh

hvis vi ser bort fra ham der var ansat en måned før og kom med ud og sejle, det er meget

seriøse mennesker som man behandler ordentlig og man behandlede dem..altså at man

skal leve.. skal gå rundt og høre om at.., det er jo sådan et af de der hvad fanden gør jeg

nu. En der siger ved du hvad? Jeg er blevet passet op af to mand ombord der stillede sig

på hver side af mig, så lavede de samlejebevægelser op af mig. Hvordan fanden reagerer

en chef på det? Altså det var et eksempel syns jeg virkeligt det var vanskeligt det der. Alts

det var dag et fra de var ude på vandet. Og øh og øhh og så Jeg syns sgu ikke, jeg syns

ikke jeg er specielt snerpet, men det virker på mig uheldigt, når nu vi har en Statsminister

der siger, nu skal vi ud og vise flaget og så videre og så videre. Så syns jeg fandme det,

det giver et dårligt signal at , at øhh fulde søfolk, i uniform, hænger ud af øhh, vinduerne i

en bus for og øhh råber alt muligt efter lokalbefolkningen. Det syns jeg simpelthen er sygt.

Sådan noget det fatter jeg ikke, jeg fatter det simpelthen ikke. Og jeg fatter ikke at der ikke

er nogen chef der griber ind. Og det forsøgte jeg at sige lige så stille og roligt som jeg siger

det til dig nu ..hmm.. Øhh dernede, og det blev taget meget ad notum af

Videnskabsministeriets mand … som øhh som tog det med hjem og ville tage det op med

søværnet. Jeg måtte for gud skyld ikke nævne det i bestyrelsen, fordi så ville det gå i

selvsving, fordi der sad en masse departemnentschefer og ohh ha. Men det var Medan

eller hvad? Medum! Medum. Som sagde, som han skrev til mig, at nu, nu ville han sørge

for at øhh eleverne ikke skulle være ombord under havneopholdende. Fordi det var dem

jeg først og fremmest var bekymrede for. Jeg synes det var en rigtig dårlig historie de kom

hjem og fortalte, hvis de kom hjem og fortalte at de var stangstive, hvad de var mange af

dem, jeg siger ikke dem der var ombord, men dem der havde fri. Jeg synes man skulle

have sagt til dem. Det er fint at i drikke, men tag op på et hotel oppe i byen, men lad værd

med at rende rundt op og ned af skibet, ”det gider jeg ikke”, syns jeg, det ville jeg have

Tillæg C til speciale om Galathea 3- ekspeditionen. FAK 2010-05-17

Transskription af interview med Chefredaktør på Jyllandsposten Henrik Thomsen Politikens hus København den 24. februar 2010. Fortrolige dele udeladt.

Side 12

gjort hvis jeg var chef. Øhh og han lovede at det skulle han nok tage sig af og tage det op

med søværnet og hu ha det var jo meget følsomt det her og som sagt sørge for at for

fremtiden skulle børnene ikke være ombord, fordi nu ville man tage alvorligt på opgaven

og så videre og så videre. Der skete ikke en skid, ikke en skid. Jeg har skrevet en, som jeg

var blevet opfordret til, at leve en halvvejsevaluering ..hmm.. så der havde jeg også

skrevet et afsnit om det her, og det er ikke fordi det fylder specielt meget, men jeg havde

bare skrevet at jeg synes det var en smølen, og jeg syns også det var i strid med det der

var aftalt. Det var, det blev jeg bedt om at tage ud inden at den midtvejsevaluering blev

distribueret til bestyrelsen. Det gjorde jeg så, der skulle være orden på de indre linier. Jeg

var altså… jeg ville heller ikke interesseret i at det her skulle køre op i en spids. Vi havde

folk ombord.. jeg ønskede det bedste for dem i den her ekspedition. ..hmm.. Jeg syns

bare det var for meget. Og så blev jeg.. der skete ikke en skid..altså det fortsatte jo bare

og vi fik den ene historie efter den anden. Der var en med arbejder der fortalte ”de stod og

råbte store fede luder” efter mig. Altså, altså det kan ikke være rigtigt at, at man skal have

sådanne omgangsformer. Det er jo seriøse medarbejdere, hvordan skal de finde sig i det?

Det mener jeg ik…jeg blev simpelthen stik tosset, da jeg modtog det. Så blev det taget op

overfor Helsø da han var der. Han reagerede ikke. Øhh Lars Hansen reagerede ikke, han

syns bare vi var åndsvage. Og så afleverede vi en endnu en evaluering, hvor skriver det

sammen som jeg skriver halvvejs, fortroligt, bestyrelsesmateriale. Apropos bliver lækket

Øhh stik mod alting ..hmm.. øhh og så har vi så en diskussion om det ikke.. kan man sige,

offentligt. Men altså øhh det var sgu ikke mig der ville skrive ud offentligt. Vi havde syns

jeg egentlig, vi havde forsøgt at løse det, fordi det var jo grunden til at vi ligsom blev mere

og mere ..forkrampet.. kørt op i en spids ikke ..ok. øhh og det var den oplevese vi havde af

det og der øhh der følte jeg simpelthen at øhh .. søværnet ikke overholdte sin del af

aftalen. Der blev ikke håndhævet det der skulle håndhæves. Og øhh når man siger at man

må ikke drikke så meget at det er anstødeligt for nogen, at jeg kan sige i hvert fald der var

nogen, der var nogen af mine medarbejdere der tog anstød af det. Og så er det vel ikke

godt nok. Så det er ligsom den del af historien, og det er selvfølgelig død ærgerligt øhh.

Og øhh jeg var tilbageholdende da det kom, altså da det kom ud offentligt, der var jeg

meget tilbageholdende, fordi jeg kunne godt have givet den fuld skrue der og sagt, jamen

øhh.. i kan bare gå i gang .. og offentliggør barregnskabet.. i kan bare .. sådan kan man se

hvad de blev drukket. Og det var der så nogen, i et andet medie der fik agt indsigt i. og så

kunne vi jo også se hvad der var blevet drukket. Øhh og det var så kun det der var drukket

ombord, kan man sige. Øhm .. jeg synes bare det var en åndsvag diskussion og som sagt

jeg syns jo virkeligt vi havde forsøgt at få lidt ro på, på de indre linjer, og havde fulgt de

ønsker om ikke at udbasunere det ind i bestyrelsen, fordi så var der en departementschef

der ville bruge det eller ..ja, ..men, men det der får det til, det der undlader at give det her,

hvad skal vi sige, en lykkelig udgang, en dialog som kan skabe et eller andet fremdrift i det

her. Er det Ekspeditionsfondens bestyrelses håndtering af det her?

Ja det.. hvis du taler om forkrampethed, så vil jeg sige, så er det nærmeste en politisk

forkrampethed. Altså det …den konstruktion der var omkring det der, gjorde at det hele gik

Tillæg C til speciale om Galathea 3- ekspeditionen. FAK 2010-05-17

Transskription af interview med Chefredaktør på Jyllandsposten Henrik Thomsen Politikens hus København den 24. februar 2010. Fortrolige dele udeladt.

Side 13

op i politiske hensyn..hmm.. Der var ikke nogen der satte sig som projektejer. Altså

kspeditionsfonden havde ikke nogen der satte sig og hamrede næven i bordet og sagde.

Fandme nej det er ikke sådan det skal være. Vi har aftalt det og det og det kunne så være

overfor søværnet, det kunne også være overfor os og andre ..hmm.. øhh og simpelthen

skar igennem med det. Altså efter min opfattelse, så burde der sidde en projektejer og

ringe op til Nils Wang og sige. ”hør her makker jeg høre det herude.. det kan godt være

det er forkert men vi har haft.. Videnskabsministeriet har haft medarbejder dernede, det

kan godt være det er Henrik Thomsen der er sindssyg, men han siger altså også sådan og

sådan kan det være rigtigt og kan vi få det løst? ..,Tak” ..hmm.. øhh det..

Hvordan skulle den konstruktion i givet fald være?. Skulle der være et minsterie der

simpelthen havde .. jamen det var der jo..i princippet. det fulde ansvar. I princippet?

Ja fordi, fordi det var jo dem der var ansvarlig for bevillingerne ..ja.. Pengene var jo givet

gennem Videnskabsministeriet, ik, Men, men, men øh man sætter så, og detvar jo mit

forslag, så Haslund-Christensen ind, ik. Øhh og han er jo ikke den der kan sætte sig

overfor en flok af departementschefer..nej.. og sige ”sådan skal det være”. Han var jo,

han blev jo reelt babysittet af Videnskabsministeriets embedsmænd. Men ønskede j ikke,

tingene skulle jo køre og så videre, og så videre, og så videre, og så var det ligesom, arhm

nu skal vi nok prøve at tage os af det, vi skal nok prøve og tale med dem. Der skete

ingenting!. Og det, og der øh der kan du sige , der er det der måske det synlige eksempel,

men der var ogsåp mange andre eksempler på hvor man burde have sagt ” nej det er ikke

sådan det skal være det er sådan her”. Fordi, altså simpelthen en gang imellem sige..

finde ekspeditionens formål frem fra og sige hvad var det lige vi skulle, hvad var det vi

havde, hvad er det vi havde fået pengene til hvad .. sårn og sårn, hvis det er det vi har fået

pengene til jamen så det du foreslå der det er ikke den rigtige måde at at øre tingene på,

så må vi altså prioritere sådan.

Hvis det her det er formålet (holder pressemeddelelse om GA3 op), var det så tydeligt nok

nedanalyseret, nedbrudt?

Jeg syns det var …. Nej det var det jo ikke fordi man kan sige at man øhh for lige at vende

tilbage til, til øhh det formidlingsmæssige, kan man sige… Der var ikke tydeligt nok opsat

et, et øhh målbart succeskriterium i forhold til hvad der skulle foregå i skolerne. Det burde

der havde været. Øhm der burde have været, der burde have været øhh langt mere

central styring omkring, altså simpelthen sagt det her det er Galathea, det fandme.. altså

Berthel skulle have stillet sig op på en ølkasse overfor alle de danske skolelære og sagt

”det her det skal vi fordi sårn og sårn” og det er vigtigt.. og nu udnævner vi uge 44, der

skal vi alle arbejde med Galathea eller hvordan man nu ville have gjort det, ik ..hmm..

øhm Her er det store undervisningsmateriale det fortæller alt. Det kom ud fire måneder

efter at skibet var sejlet….Det var ikke godt nok. Der, altså der var, der var de er

simplethen, man kan sige, de burde i hvert ministerium, efter min mening, havde været

nogle superstærke projektledere som fik at vide, Det her lille, prøv at høre her det er

fanden galme dit ansvar makker. Og for så vidt også din egen butik (søværnet) ikke, der

øhh var jo også ham der vores ven, hvad er det han hedder .. flagstangen øhh.. Kenneth

Tillæg C til speciale om Galathea 3- ekspeditionen. FAK 2010-05-17

Transskription af interview med Chefredaktør på Jyllandsposten Henrik Thomsen Politikens hus København den 24. februar 2010. Fortrolige dele udeladt.

Side 14

Flagman og sådan nogle der sad og beskæftigede sig med det. øhh og operationelt set

gjorde det udmærket men der hvor tingene ligesom spidser til, så øhh så,så var det

ligesom om så lod man bare være med at tale om tingen så gik de nok væk, ik.

Var der , nu siger du der skulle have været et, hvad skal vi sige, et målbart kriterium, for

f.eks. sådan noget som skolemæssig formidling. Var der målbare kriterier for hvad i skulle

levere, havde i nogle kontrakt på hvad i skulle levere som medie?

Nej, altså ikke kvantitetsmæssigt. Vi havde selvfølgelig internt besluttet os for det her det

skal have høj profil hver dag i lang, lang, lang tid. Det havde vi internt besluttet. Men, men

der blev ikke opstillet nogle krav til medierne om at i skal levere så og så meget. ,[…]

(udeladt pga. fortrolighed)[…] Nu tager lige på … og prøver lige og øhh…men, men

hvis jeg skal høre det her så savner du noget, du savner noget, fra formålet savner du at

øhh, der bliver nedbrudt nogle kravstillinger til hvad skal det her gå på..

Målstyring..Målstyring på øhh den skolemæssige, hvad skal vi sige, hele den del der går

ud på at rekrutere og skabe naturvidenskab for befolkningen øhh. Du lagde også ud med

at sige at der skulle have stået i kontrakten at øhh forskerne skulle.. havde en

formidlingskrav. Skulle der ikke også ligeledes, nu ligge jeg ..jo kom..været et krav til jeg

medier om hvad i skulle have leveret på en eller anden måde?

Jo det kunne man godt have gjort. Jeg.. Ville det have hjulpet?. Ja altså problemet er jo

bare der var.. at det var en lidt ukendt størrelse øhh.. jeg tror godt man kunne være

kommet lidt videre med os, men jeg tror ikke du vil f.eks. vil vores underbo her på

politiken.. du ville ikke have fået dem til og skrive under på dækning i et eller andet

omfang. Fordi, der ville de sige..jamen det kommer an på hvad der sker, om der er noget

at skrive hjem om. Øhh Så den ville have været svær den, den, .. Målbarhedskriterier er jo

ikke nødvendigvis.. nej.. øhh entydige. Nej altså øhh .. du ville ikke have fået de andre..

altså Jyllandsposten havde jo på forhånd sagt at vi ville give det .. vi ville dække det hver

dag øhh men at få nogle andre til det.. til at skrive under på det .. det det fik du mig ikke til.

Og grunde til at vi kunne dække det hver dag, det var jo ikke.. det var lige så meget fordi vi

selv havde investeret i at folk rejste inde på land, ik øhm ellers kunne vi ikke have gjort

det.

Jeg tænker også bare, det kan jo gøres på mange måder ..Ja.. hvis skulle sige, så kunne

man sige vi sætte kriterier op for .. vi skal have,.. vi, vi, vi forpligtiger os til at levere,

selvfølgelig en eller anden mængde, men også således at… nu var det en

forsknings/formidlingsekspedition, jamen så skal der være en ligelig fordeling, eller der

skal være 60/40 fordeling eller der være en eller anden fordeling, ville man kunne..

Sådan tror jeg ikke du, tror jeg ikke.. det vil vi ikke skrive under på, fordi øhhm……du kan

ikke øhm.. det er fandme altså inden vi tog af sted, det var svært at forestille sig øhh hvor

meget er der at skrive hjem om øhm. .. nogen lavede kun noget..altså der var jo nogen der

brugte den her ekspedition, nogen medier brugte den her ekspedition som

belønningsrejser, ik, hvor de sendte folk ud som havd gjort noget godt i en anden

sammenhæng. Så kom de ud der, så kunne de så sidde i en lænestol på dækket, ik. Det

blev sagt helt åbent. Vi havde en anden tilgang til det øhh, og at få den der benyttede det

Tillæg C til speciale om Galathea 3- ekspeditionen. FAK 2010-05-17

Transskription af interview med Chefredaktør på Jyllandsposten Henrik Thomsen Politikens hus København den 24. februar 2010. Fortrolige dele udeladt.

Side 15

her som belønningsrejse til at committe sig til noget som helst, det kunne du aldrig få den

til..hmm.. så var de ikke taget med..ok…Men for lige at vende tilbage til dit overordnede

spørgsmål, ja man kunne meget nemt ..øhh den kontrakt man indgik med søværnet kunne

man jo, og det gjorde man også, ??, men man kunne godt have fuldt op på den øhh hvis

det havde været et privat rederi, du havde købt en ydelse hos, så ville du nok undervejs

lige prøve og checke op på om du fik det du betalte for. Øhh det samme i forhold til det

formidlingsmæssige og sådan simpelthen have have…,[…] (udeladt pga.

fortrolighed)[…].

Jeg er lige ved at prøve øhm.. Hvis du skal kigge på nogle helt specielle helt særlige ting

som var særlig positiv for gennemførelsen af Galathea 3, og hvis du skal pege på en eller

anden ting der var særlig hæmmende, du har været noget inde på det, så så .ja.. du

behøver måske ikke gå så dybt ind , men, men noget af det som, hvad skal vi sige

gennem hele forløbet og også indtil nu øhh har virket særligt positivt på dig?

Det positive var at projektet blev gennemført. Det syns jeg var det mest positive. Jegsynes

det er fantastisk vi lever i et land, hvor, hvor der er så øhh så højt til loftet at det her har

kunnet lade sig gøre. ..ja..Det tror jeg ikke der var ret mange andre steder det kunne. Øhh

det øhh syns jeg er fantastisk. Det positive er at man er i stand til at proppe så mange

mennesker sammen på et skib, med forskellige dagsordner, med forskellig baggrund og

alligevel så kommer der i et eller andet omfang noget ud af det. det syns jeg er fantastisk.

Øhm det negative har været, at øhh, at øhh projektets potentiale kun er blevet udnyttet 60

%. Det syns jeg er tristnår nu der er lagt så mange penge i det, så mange kræfter i det. Og

der er det altså som sagt det formidlingsmæssige potentiale der ikke, der bestemt ikke er

udnyttet fuldt ud. Øhh..Det øhh syns jeg er skuffende og negativt..ja.. og specielt syns det

er fuldstændig…… knald i låget man at så kommer med, det er selvfølgelig godt forsøgt,

bedre sent end aldrig, men at man faktisk smider nogle penge i formidlingen på et

tidspunkt hovr der er gået to år siden ekspeditionen. Det der moment der det er jo

fuldstændig væk. Altså dem der der går i øhh i 8. Klasse nu, det siger dem jo ingen ting

det her fordi det er så langt tilbage..ok

Hvis du øhh, når nu øhh at når nu øhh de efterfølger genopfinder Galathea 4, hvad, hvilket

råd vil du give ham eller hende øhh i din situation?

….Det ved jeg sgu ikke. Øhhm .. nogle klare aftale, eller i hvert fald sikre en struktur så

forventninger er afstemt på forhånd, og man kan holde hinanden op på, nå ikke syns det

er godt nok, og vhor man siger det her det er øhh, altså som sagt. Jeg kunne jo overfor

søværnet have siddet med en paragraf ”det her (tapper i bordet) det var det her i selv har

skrevet, ik. Det var det her vi aftaltet. Altså det…papir er taknemligt og hvis hvis det …Men

det hjælper jo ikke noget hvis ikke vi kan regne med det vi øhh.. det vi aftalte i de

overordnede…. Det er jo … det kan også være på andre punkter

-

-

Mine børn har optaget i ca. 1½ min.

-

Tillæg C til speciale om Galathea 3- ekspeditionen. FAK 2010-05-17

Transskription af interview med Chefredaktør på Jyllandsposten Henrik Thomsen Politikens hus København den 24. februar 2010. Fortrolige dele udeladt.

Side 16

-

Spørgsmål om hvilket råd han vil give til en der står med hans rolle i en eventuel GA 4.

…. som person så risikerer .. for helvede kan du ikke se..kan du ikke huske det var der

her, det står her. hmm ..Det det pisser mig af og øhh og derfor så vil jeg sige rådet til

eventuelle efterfølgere det er; sørg for at der er nogle ordentlige aftaler og sørg for at der

er nogle mekanismer som sikre at øhh de bliver efterfulgt. Fordi ellers kan det ikke

fungere.

Lige præcis det her forløb .. ja ..ville du have gjort noget anderledes?

Jaa, ja det ville jeg, jeg ville have……

En ting er råd, du ville selvfølgelig have søgt, det har du lige siddet og sagt, at lave nogle

andre aftaler…

Jeg tror, jeg tror man skulle have gjort det at man øhh..at man i mange sammenhænge på

et tidligere tidspunkt.. det ikke mig der skulle gøre det, jeg kunne selvfølgeligt godt have

foreslået det, det gjorde jeg ikke. Det kunne jeg se bagefter. Vi skulle have holdt nogle, et

møde eller to øhh…. I nogle mindre fora hvor øhh.. hvor du og jeg og andre havde sat os

sammen og sagt..Ok tænk ud af boksen. Hvor kan der opstå problemer, og hvordan

håndterer vi så det? Det skulle vi simpelthen have gjort,og det irriterer mig at vi ikke gjorde

det. Vi skulle have sat os sammen nogle stykker i øhh nogle grupper på 10 -15

mennesker, repræsenterende forskellige interesser …sat sammen med forskerne.. fem

forskere, fem fra søværnet, fem formidlere. Ok. Hvad har vi, hvor kan vi se der kan opstå

noget pis her, og hvordan vil vi så løse det? Risikostyring? Ja lige bestemt. Hva, hvad ser

vi? Ka, kan vi..altså.. der vil jeg så sagt hvis jeg havde været mægtig klog. Hvad gør vi,

hvis det vi har aftalt her omkring druk i havn, hvis nu det ikke bliver ordnet. Hvordan

håndterer vi det? Det var det INGEN der havde taget stilling til, og det var simpelthen .. der

her det var sgu ikke godt, det havde vi ikke gjort godt. Men er sgu også min egen skyld.

Jeg kunne have forslået det i bestyrelsen. Det gjorde jeg ikke. Jeg havde ikke forudset det.

Men det skulle vi simpelthen have gjort. Hmm.. Fordi som det blev så var det meget

sekretariatet der så havde kontakt til de enkelte aktører. Og det er så sekretariatet der har

kontakt til søværnet om dit og dat, og sekretariatet der så har kontakt til nogle forskere,

sekretariatet der har kontakt til formidlere.. Men det der med at tale sammen på tværs..

ingen.. det fik aldrig gjort og det skulle vi have gjort.

Så..det at bestyrelsen øhh var sammensat bredt øhh det var ikke nok. Man skulle have

været et trin længere nede og..

Den den der bestyrelse talte jo 90 % om økonomi .. ja.. 10 % om indhold .. ja.. øhh det gik

jo hele tiden op i, så er det udstyr gået i stykker. Hvordan skaffer vi penge til at nu kommer

der en mand ned og øhh sætter øhh et nyt øhh spil op ned i Cape Town. Det var ufatteligt.

Altså, det var jo økonomi det hele … ja.og det var også hvis du, hvis, hvis du øhh, nej der

var du ikke selv med altså øhh.. hvis du så referatet fra bestyrelsesmøder, så ville du se

hvor meget at øhh akt stykker og forsikringer og pis og lort… Indhold for ekspeditionen

fyldte desværre forsvindende lidt. Det var også derfor at jeg.. det havde ikke noget, altså ..

det var besluttet allerede inden, inden at øhh al det her ballade med søværnet opstod..

Tillæg C til speciale om Galathea 3- ekspeditionen. FAK 2010-05-17

Transskription af interview med Chefredaktør på Jyllandsposten Henrik Thomsen Politikens hus København den 24. februar 2010. Fortrolige dele udeladt.

Side 17

men altså jeg øhh jeg meddelte den dag skibet kom i havn, nu træder jeg ud af

bestyrelsen fordi det var et administrativt urimeligt og det og jeg kunne ikke påvirke noget

der. Det var øhh tjaa

Du har beskrevet noget, bl.a. øhh undervisningsministeriets øhh hvd du mener lidt nølen i

det her ..jo.. i det her forløb. Det var smukt udtrykt (griner)… Hvad om noget, hvis du skulle

pege på det, hvid det er dét du peger på så er det fint for mig, men hvad om noget finder

du besynderligt hele det her Galatheaforløb? Besynderligt? Ja, hvad om noget undre dig,

og hvis du skulle øhh pege på nogen, hvem mener du så ville på svare på det.?

Jeg finder det..det mest besynderlige er er altså det der med Underviningsministeriet øhh

at ømm der er så meget.. at der kan være så meget inerti i et system at man ikke bliver..

formår at få øhh pakket kufferten inden toget var kørt. Det syns jeg er besynderligt og

skræmmende. Simpelthen. Øhh og de vil sikker sige alt muligt og komme med al

forklaringe om øhh om… om hvorfor det er sådan og al det der gjort og så videre og så

videre. Men jeg mener jo ikke, og det tror jeg ikke der…det er der en stor del af det

uudnyttede potentiale findes . I øvrigt .. der var en jeg glemte at sige før.. noget at det som

jeg også ville gøre anderledes.. en masse var jo ok, men noget af det der var noget skidt,

syns jeg, det var at der formidlingsben man annoncerede på forhånd, det formidlingsben

det var jo ikke overhovedet repræsenteret en øhh ikke med en ordentlig form fo øhh

mulighed for at øhhh at ytre sig i togtledensen. Togtledelsen bestod jo af skibschefen og

den videnskabelige togtleder. Der blev jo ikke.. og s kommer NK ned og aflever

oplysninger om hvad der skal ske i dag. Det var ikke nogen dialog øhh. Det var nogle

beslutninger der blev truffet omkring, hvad gør vi forskningsmæssigt i dag og de blev så

meddelt.

Skulle i have haft en formidlingsleder med ud. Kunne man have lavet en øhhh..konstr….

Det var jo allere…det havde vi jo allerede forslået at man øhhh at havde en …at øhh

formidling på en eller anden måde var øhh repræsenteret. Jeg siger ikke at

formidlingslerede eller hvad du ville have kaldt sådan en, skulle have haft ret hver anden

gang når der var en diskussionen, det er ikke det. Men at man dog, og det gjorde man jo

på Galathea II, øhh gav øhh formidlingen ret til gøre sit ynspunkt gældende ind

beslutningen blev truffet. Det var ikke tilfældet her vil jeg sige. ….. det var et meget godt

pointe syns jeg selv. Ja. Det interessante ved Galathea II var jo, som du ved, det var første

gang, hvis du sådan lige ser bort fra Thornam som var med på Galathea I, det var første

gang at der var organiseret formidling på ekspeditionen af den her art. Og øhh man kan

så, altså det er muligt han under sig over det her, .. men den gode Haakon der han øhh

han havde jo et relativt stort say, og øhh øhh der er ingen tvivl om at den profil Galathea II

fik i eftertiden. Altså ud over at man hev den skide fisk op ude i dybet der ude ik.. hmm ..

Den profil den har i befolkningen i eftertiden….?? Og når du taler, også med nogle af dem

der var med på galathea mødet, så hører du om at jeg burde have.. der hvor de besluttede

sig for at det med videnskab det var sgu nok noget ved, Det var da de som børn hørte om

Galathea II. Det var fordi han formidlingsmæssigt fik lov til at brænde igennem, uagtet jo at

medieplatformene jo var dybt primitive. Filmruller skulle sendes hjem med fly, historierne

Tillæg C til speciale om Galathea 3- ekspeditionen. FAK 2010-05-17

Transskription af interview med Chefredaktør på Jyllandsposten Henrik Thomsen Politikens hus København den 24. februar 2010. Fortrolige dele udeladt.

Side 18

blev skrevet ud på maskine og blev sendt hjem til familie journalen. Det var sådant et lille

hul i forhold til det hul vi videomæssigt har dag, men alligevel så ramte det noget dengang.

Jeg er godt kal over at det var før discovery, national Geografic og alt det der, men øhh

igen ..

Så så en formidlings opponet, en daglig opponet ville have… Ja, Ja en eller anden som..

men men da der er flere medier derude samtidig så skulle man være enige om.. Så havde

man en tillidsrepræsentant, det kunne man sagtens finde ud af. Der var jo i forvejen lavet

det der hedder ..ugebestemmelser hmm..det øhh altså der stod i vores kontrakter at øhh

at øhh lå en fus-forpligtigelse og i det der ligger at hvis der er noget hvor der kun er plads

til en mand i gummibåden, så skal vedkomne være forpligtiget til at dele med de andre.

Ok. Så der er den type meksniskmer de eksisterede i forvejen så man kunne sagtens have

taget øhh the most senior eller hvad man nu vil have ja..eller hvordan man vil gøre det

ikke. Det kom… det lykkedes faktisk efter..

Her slutter optagelserne.

Samtalen fortsatte i ganske kort tid herefter. Det er ikke gengivet hvad der her blev

talt om, og der er ikke anvendt oplysninger herfra i specialet.

Tillæg D til speciale om Galathea 3- ekspeditionen. FAK 2010-05-17 Transskription af interview med Prorektor Ved Københavns Universitet Professor Kathrine

Richardson Københavns Universitet den 24. februar 2010. Fortrolige dele udeladt.

Side 1

Vi prøver bare her.

Ja, super. Jeg hedder Kathrine Richardson, og jeg er professor i biologisk oceanografi. Da

Galathea2 fandt sted, så var jeg faktisk ansat på Århus Universitet. Undervejs så øhh

skiftede jeg faktisk, mens projektet var på til københavns Universitet, men jeg har haft en

tilknytning til begge universiteter siden. Ok Ja..

Min rolle i forbindelse med Galathea3 det øhh, (griner) ja altså jeg tror, jeg var lidt af en

blæksprutte. Jeg havde ingen officiel rolle, det vil sige i forhold til ekspeditionsfonden som

sådan, og altså de beslutninger der. Imidlertid havde jeg nok mere rent faktisk mere

sejladserfaring som forsker. Jeg var nok den forsker som havde, kom ind i det med den

mest brede sejladserfaring, så derfor blev jeg brugt meget uofficielt i opbygningsfasen. Vi

havde også det største projekt i øvrigt, og det var et gennemgående projekt, så jeg

arbejde meget sammen med de folk, der skulle indrette containere for eksempel og og øhh

jeg var selv ansvarlig for, altså, brug af radioaktiv materiale ombord på skibet, hvilket

gjorde, at jeg kom tidlig i kontakt med også den militære besætning, hvor jeg prøvede at

få… det var, det var lidt vanskeligt nogen gange i forhold til ekspeditionsfonden og de

beslutningstagere som, som.. dem, der egentlig havde ansvar for sætte det her op havde

ikke så meget erfaring for at få tingene sådan ud og køre, så der opstod en øhh en slags

øhh.. altså der opstod en forståelse, vil jeg sige på det udførende led, øhmm jeg havde

gode kontakter til Carsten, især inden vi startede -.. ja .. altså og det var, man kunne

mærke .. så fra tanke til praktik manglede der et led, umiddelbart,..umiddelbart og derfor

var der faktisk, trods at der stadig var en minister og en kronprins, og jeg ved ikke hvad

ombord da man sejlede, så var der faktisk et lettelsens suk, fra det udførende led, at nu

kunne både den militære og den videnskabelige udførende led, altså løse nogle af de her,

her og nu problemer i stedet for at gå igennem den anden…. Men det må vi være

forsigtige i, den måde det bliver sagt… Så min rolle var som forsker, jeg var selv med i 3

måneder. Mit projekt var med hele tiden. Jeg havde ikke nogen officiel rolle i oprettelsen.

Jeg var også togtleder for det første ben med den anden besætning, som er på en eller

anden måder er, synes jeg selv sådan en skelsættende: ”Det første ben er altid der, hvor

man begynder at sætte ting i sving, så jeg var meget indblandet i det”.

Ok, hvis jeg lige skal prøve at få dig til at uddybe det, dit.. hvis du lige vil prøve at omtale

dit projekt, øhh ganske kort?

Mit projekt? Ja og din rolle i forhold til det? Mit projekt er Kulstofprojektet, det der blev

kendt som kulstofprojektet egentlig udnyttede de muligheder, som der var med at

verdensomrejse øhmm ved at kunne sammenligne de forskellige verdensoceaner, deres

rolle i forhold til at tage CO2 ud af atmosfæren, fastholde den her CO2 og ikke mindst, og

det er her, hvor fokussen ligger, den rolle som biologien spiller i den optagelse. Hvordan

ændringer, der nu sker på grund af klimaet, i havet, vil påvirker den mulighed for biologi for

at optage CO2. Det var et meget stort projekt: Jeg tror vi havde over 40 mennesker. Jeg

var ansvarlig for øhh, vi havde mange penge. Vi fik, jeg tror vi 8 mio. eksternt øhh at køre

det her, midler til at køre det her.

Tillæg D til speciale om Galathea 3- ekspeditionen. FAK 2010-05-17 Transskription af interview med Prorektor Ved Københavns Universitet Professor Kathrine

Richardson Københavns Universitet den 24. februar 2010. Fortrolige dele udeladt.

Side 2

Er det nogle penge i selv skaffede eller var det via Dansk Ekspeditionsfond?

Både og, både og, vi fik det mest, vi var det projekt, der fik det meste ud af

forskningsrådet, det havde vi skaffet selv ..ok.. og det var 1½ mio. fik vi derfra øhm og så

var der, nogle fonde kontaktede vi direkte og nogle fondene var der ekspeditionsfonden

der gik ud og sagde, jamen vi har.. her er en glad giver til 2 mio., det siger vi da pænt ja

tak til. Så i den forstand var ekspeditionsfonde meget, meget vigtig for at få skaffet nogle

af de her eksterne midler.

Jeg var faktisk, altså hvis jeg skal være helt ærlig, var jeg inde allerede den gang at øh, at

Departementscheferne var i statsministeriet og øh venskabsministeriet begyndte at gå i

dialog med øh Jyllandspost, og hvordan, hvorledes det egentlig skulle være.

Så starten af 05 eller hvad?

Min tidsregning er ikke så godt men men men øh inden, før det bliver officielle, det skulle

være Galathea, så havde jeg i hvert fald drøftet det, og nogen af de praktiske ting, der

kunne være omkring det med de relevante departementschefer. På deres opfordring

selvfølgelig, ja det er klart. Jeg tillader mig lige at stoppe.

Godt jeg skal måske sige, at øh fra det øjeblik, at det det var det var bare et glimt i nogens

øje, så var der ikke nogen tvivl hos mig. Jeg skulle med. Der var ikke noget slinger i valsen

der, nej, jeg har altid ønsket at sejle, og jeg har også arbejdet for, at det skulle være en

jordomrejse eller et togt der gik jorden rundt. Der var ikke øh, det var, jeg vil ikke sige

projektet var underordnet, men det var mest bare, at jeg skulle komme med var mindst lige

så vigtig. Det tror jeg, der var flere der var, det ved jeg faktisk omkring Karen Marie ja fx .

Hun har fysiker. og altså inde i Århus universitet havde de troet, de havde fået en kvindelig

fysiker, de kunne altså ansætte, og jeg kender hendes vejleder, og han ringede til mig og

sagde: ”Nu troede vi, vi havde lige fundet. Men hun vil altså på Galathea, kan du hjælpe

hende”? Såh.. Er det, er det en øh var det sådan en fornemmelse, du sådan havde i

forskningsmiljøet at, øh det var stort set øh, at projektet var ikke ligegyldigt men men men

men, vi havde simpelthen en unik chance, eller vi havde en mulighed for at komme af sted

til noget, hvor vi kan gøre noget. Det øhh var selvfølgelig en blanding, altså forskere er

som lige, er lige som alle andre en blandet befolkning. Der er nogle havforskere som som,

der sejler af nød og ikke af lyst, og de var med men men men men, som det altid er for ud

at dem, når de kommer sejle, hvor hvor den der del sejllasdel var, som måske ikke det

sjoveste. Selvfølgelig det der menneskemøde, det var altså sjovt, men mens der er andre,

der egentlig lever for at sejle.

Okey hvad var forskningens rolle i Galathea3, hvad skulle der opnås med det. Der var

ingen tvivl om, at vi naturligvis sender ekspeditionen af sted for at gennemføre noget

forskning, og det er således et af hovedformålene, men men forskningens rolle i

ekspeditionen øhmm, hvad øh, hvad regnede øhm, hvad hvad hvad hvad regnede de

med, hvordan skulle de indgå i det her, den her ekspedition. Jamen, jeg tror, at

forskningen, at forskerne bliver taget lidt ved øh altså øh ja altså med bukserne nede på

en måde, fordi de fleste af os har sejlet meget, dog gælder det ikke endelig altså. Lone fx,

Tillæg D til speciale om Galathea 3- ekspeditionen. FAK 2010-05-17 Transskription af interview med Prorektor Ved Københavns Universitet Professor Kathrine

Richardson Københavns Universitet den 24. februar 2010. Fortrolige dele udeladt.

Side 3

hun har aldrig sejlet før men men men, hun var en af dem. Hun skulle bare med, altså

koste hvad det vil, havde jeg nær sagt.

Men når vi tager ud at sejle normalt, så tager vi øh, så tager vi. Vi flytter vores

laboratorium til søs, altså når jeg er ude som togtleder, så har jeg jo taget alle de folk med.

Jeg ved, hvor udstyret er, jeg kan rutinen og altså som regel på et skib, som jeg har været

på før, så jeg øh jeg kender også besætningen og deres børn osv. Så der, så altså man

flytter bare det helt derud, og det er, det er altså rutine. Her, hvor det var andre, der valgte

at sætte nogle forskellige projekter sammen, med en togtleder, som ikke nødvendigvis var

bundet til nogen af projekterne, eller højst kun et af projekterne og man havde en

besætning, som dels man ikke kendte, men dels der aldrig havde lavet forskning før, og

kom fra en helt anden ledelsesstil, kan jeg måske tør antyde, der var virkelig mange altså

øh mange overraskelser for forskerne i det her. Så jeg tror, vi gik ind i det med en anden

forventning, end vi kom ud fra men selvfølgelig eller ud med, og det er nok også derfor, at

folk brænder så meget for det nu, for det var en helt anden mmh oplevelse end man

egentlig havde forventet. Det var ikke så en rutine som som som, det man tager på et

forskningsskib egentlig er. Altså ved forskningsprojekt men men altså forskning, var bare

den der skulle legitimere hele projektet. Og derfor stod folk altid og sagde. Det er

forskningen der skal lave det her, og det er det, der har primær formål. Desværre, havde

man jo sådan set ikke gjort den.. jeg tror ikke, hvis jeg skal være helt ærlig, ikke at man

havde gjort det helt klart i selve fonden, og især ikke når man ser på de medieaftaler man

har lavet med, med de medier der. Der står ikke nogen steder, at hovedformålet er

forskning for det her, hvilket jo gav anledning til nogle konflikter senere hen. Altså, nogen,

nogen ville gerne sejle til, der hvor Titanic gik ned, for det gav jo nogle gode billeder, og

forskerne mente jo ikke rigtig, der var noget at hente der, og øhh der gav nogle

spændinger, som egentlig godt kunne have være løst før, hvis man havde været.. hvis

man ikke kun havde sagt ..hmm.. at det var forskningen, der havde hovedformål. Men

altså, man havde indbygget det ind i de aftaler, man havde lavet, så, så..

Hvis du skulle beskrive formålet med Galthea3, hvad var der så?

Jeg tror formålet, egentlig, ved dem der havde tanken, var at prøve at synliggøre

forskning, forskningsprocessen, altså naturvidenskab hovedsageligt, som noget der kunne

være spændende for unge mennesker. Vi har et kæmpe problem her i Danmark med at

rekruttere unge mennesker til forskning, så jeg tror, formålet virkelig var at bringe

naturvidenskab til folket, eller bringe forskning til folket, men jeg synes, det virkemiddel vi

havde valgt kunne have været valgt bedre, men jeg tror virkelig altså, at det var formålet.

Virkemidlet siger du altså v v v, du har taget dit indvirke i gang, så lige snakket løst og fast

og øh, men du siger, formålet med Galathea var for forskningsside, hvad var det? Jamen

forskning er altså, det er noget, som jeg tror, kom bag på den militære tankegang, når de

mødte forskning. Forskning er ikke nogen fælles ansigt, forskning altså, hvis du taler med

den ene, så vil det, altså jævnfør det problem, vi kom ind med øh, for udstyr på holdet

ombord, altså hvis jeg ikke får min med, så skal vi altså lige spænde ben for det hele. Den

Tillæg D til speciale om Galathea 3- ekspeditionen. FAK 2010-05-17 Transskription af interview med Prorektor Ved Københavns Universitet Professor Kathrine

Richardson Københavns Universitet den 24. februar 2010. Fortrolige dele udeladt.

Side 4

er, den er altså, jeg tror, hver enkelte forsker havde deres eget formål ved at være der, og

forskningsministeriet havde det formål, at nu kunne de, altså videnskabsministeriet, nu

kunne dem altså synliggøre altså forskning for folket, men altså altså min, jeg havde, jeg

havde ikke de samme formål som andre forskere ombord, altså jeg skulle bare

gennemføre mit projekt.

Ser du andre formål, altså du nævner de de øh de midler, da det jo der bliver brugt til at

skulle, til at skulle køre Galathea igennem som ekspedition, øh ikke midler økonomisk

tænkt derpå, men de forskellige måder som som øh, altså der var, der var en presse del

også øhh noget formidling, og der var noget skolevirksomhed inde over. Så udover, at der

formentlig er et øh krav til, der kommer nogle konkrete forskningsresultater ud. Så var der

jo også, det her med som du selv nævnte med rekruttering øh og øh. Er der andre formål

øh ømh skul skulle Galathea også kunne vise en eller anden form for dansk symbiose, øh

inden for de her tre arter øh. Jeg tror ikke, den var en øh en formål altså up front. Jeg tror,

det var ren øh, at det er ren tilfælde kan man sige mmh, at, at øh militæret kom ind i det,

altså rent faktisk havde, de sagt: ”Vi takker pænt nej i første omgang”, og det var lidt svært

at overbevise dem i første omgang. Og det var lidt svært at overbevise dem om, at de

skulle være der. Og de var der egentlig kun, fordi de havde en bus, der var stor nok til at

øh at køre processen.

At der kom nogle uventede gevinster ud af det bagefter, det tror jeg ikke, der var nogen,

der havde forudset. Altså gevinster i form af, at der er aktiv altså for mig, jeg har boet i

Danmark nu i 26 år, og min kontakt eller forståelse for, for, for det der skete bag

forsvarsministeriet, det var altså fuldstændig et sort hul. Og altså jeg er jo et 60ér 70ér

barn, og det må være noget juks altså. Og altså men vi var mange der, der var mange

forskere, der kom ind med den baggrund, og kom hjem med nogle venner de holder af

altså resten af deres liv. Og altså egentlig, altså følger med meget mere og støtter meget

mere omkring altså forsvaret nu. Og jeg synes også, det her med, at vi fik den her Dansk

Center for Havforskning, hvor forsvaret var repræsenterede i det og, hvor der nu

diskuteres altså helt åbent, der er åbenlyst fordel ved begge sider af bordet, ved at gå ind i

en øh en samarbejde der, men jeg tror ikke, den var kommet helt af sig selv, hvis ikke man

havde været i nærkontakt. Mmh.

Hvad med mediesiden der er jo, der er tilsvarende. Har i oplevet det samme øh?

Mediesiden synes jeg, er meget, meget, meget interessant. Det samme ja på en måde

idet, at jeg har fået nogen rigtig gode kontakter, og folk jeg bruger, og altså som bruger

mig altså. Og vi har altså, jeg synes, altså jeg synes på det personlige plan, altså er der et

netværk som, som, som kan anvendes på samme måde både altså hos det militære og

også i, i øh blandt journalister, som, som jeg ikke havde før så, ja, men der var en

væsentlig forskel med det der med, med, med øhm den formidlings anden ende, og det er

for det første, mener jeg, eller første forskelle er, at egentlig dem der bestemte

mediemæssigt, de var ikke en del af det samfund ude på skibet, og det gør at øh at, at vi

som forskere eller forskningsledere og skibschefen havde en interesse i, at, at finde altså

Tillæg D til speciale om Galathea 3- ekspeditionen. FAK 2010-05-17 Transskription af interview med Prorektor Ved Københavns Universitet Professor Kathrine

Richardson Københavns Universitet den 24. februar 2010. Fortrolige dele udeladt.

Side 5

kompromiser for at få maskinen, for at få familien til at kunne være sammen. Beslutninger

taget hjemme i Århus, eller hvor de nu gjorde, havde ikke den samme, altså de skulle

fanden gamle bare have altså som, altså, hvilket gjorde det vanskeligt. Men jeg synes

faktisk, hovedproblemet var faktisk omkring modelkonstruktionen altså med formidlingen,

fordi man egentlig videregav ansvar for formidling til 4 parter, som egentlig ikke havde

noget ansvar overfor Galathea. Der, hvor de havde ansvar, det var for deres respektive

bestyrelse og bundlinjen, mmh, og så de var sådan set ligeglade, hvordan det potraterede

Galathea eller forskningen eller forskere i det der, fordi de skulle bare sælge aviser, når

dagen var omme. Og det altså, jeg synes, da det er slående, når man kommer ind og ser

på de der aftaler, der egentlig blev lavet, fordi der står:

Du får 4 eller to kahytter stillet til rådighed her til, vi betaler dig 1mio. kr. for logoet.

Vi altså der står aldrig noget om, hvad de skal den anden vej. Og det gjorde, at da vi var i

udlandet fx, så det der med pressefremstød i det lokale land, det blev til vores problem,

forskernes problem og øh skibschefens problem, fordi der var ikke nogen af de medier,

som havde læsere eller kunder eller noget der så det var ikke. Så vi kunne ikke på samme

måde komme igennem internationalt som, som egentlig havde været en, en, en god ting.

Vi gjorde vores bedste, men altså vi var egentlig ikke, og vi er i den ejendommelige

situation, at vi var mange, der har holdt 100vis, vi havde holdt 100vis af foredrag siden, jeg

kom hjem. Men tror du, vi har adgang til alle de billeder, der blev taget derude, altså vi kan

bruge vores egen lille, altså.., der blev taget bunkevis af billeder, men de ejes ikke af

ekspeditionen vel . Hvorfor tror du det er sådan? Jamen, det er fordi, man valgte en, man

valgte altså, jeg tror den, jeg er sikker på, at ideen var god nok altså, at man følte, at man

ikke havde den ekstra ekspertise altså sådan selv og så ville man altså sådan købe sig til

den ekspertise men, men øh enten det, eller jeg ved ikke, altså nu Jyllandsposten påstod

jo, at det var deres ide, altså måske var der indgået nogen aftaler, jeg ved det ikke altså,

det må du undersøge, ja yes, men, men, men øh men, det var en naiv tankegang, tror jeg

at give det ansvar for formidling. Hvis du havde et formål, der hedder rekruttering, hedder

bringe videnskab hjem til, til danskerne, så var der altså, så skulle man tænke på, hvad var

de bedste middel medie at gøre det. Det er jo fjernsyn, men der er sket noget politik der,

og så kom vi ud af det, og altså, men man skulle simpelthen, altså, hvordan kan man have

en statsejet projekt af den art, og en stats, stats finansieret fjernsynsstation ikke skal være

en del af. Det altså et eller andet sted, synes jeg man fandt de forkerte medier, og man

egentlig ikke forpligtede dem men solgte rettighederne.

Du var lidt inde på, du nævnte kort at, øh Jyllandsposten, øh påstår, at de har tænkt det

her op via nogle samtaler med Torben Wulff, på et tidspunkt øh fået ideen af øh, for lang

tid siden. Har du andre ideer om, hvordan, hvad det var der førte til at Galathea3 blev sat i

værk. Lad os nu antage, at en eller anden initiering var det. Hvad ser du som de,t der

driver, at det går ordentlig i gang? Jamen altså det der med, at man får ideen til en

Galathea ekspedition, det ligger sådan set lidt i kortene, altså vi andre havde også som,

som jeg forklarede, forsøgte at få en jordomrejse, og kunne ikke på den måde få den

Tillæg D til speciale om Galathea 3- ekspeditionen. FAK 2010-05-17 Transskription af interview med Prorektor Ved Københavns Universitet Professor Kathrine

Richardson Københavns Universitet den 24. februar 2010. Fortrolige dele udeladt.

Side 6

sådan igennem, og var desværre ikke klog nok til, at logo med navne og det hele, inden vi

havde det hele klart til at køre. Jeg tror faktisk, at det der fik det til blive aktuelt, var det, var

inden i regeringen, at man egentlig ønskede at have en eller anden flagskib, som man

kunne, kunne bruge på det her område, og øh uden den så, så kunne det aldrig være

blevet til noget. Og øh Så et, et indenrigsbehov et udenrigsbehov eller begge dele øh

dansk forskning som øh, Jamen altså, man kan ikke være ved den udenrigsbehov, fordi vi

gjorde ikke noget som sagt ved at vælge den, den, den medie eller den formidlingsform

man gjorde, så var der absolut intet, der var rettet mod at, at markerer sig i udlandet. Nu

gjorde vi noget som forskere, lavede nogle seminarier osv. rundt omkring og lavede

pressemøder men, men det var, primært under ekspeditionen, ja ja.

Men nu her efterfølgende, så har vi jo, hvad skal vi sige, et selvfølgelig påpege, et stort

data grundlag som vi behandler. Og ved du hvad, der er sjovt, når jeg sidder i European

Researsh Counsil. Jeg er formand for en af deres evalueringspaneler for, for, for unge

forsker i Europa. Der har været indtil flere ansøgninger, som jeg har set, hvor folk ikke fra

Danmark, men andre lande søger om, i deres projekt at, øh få lov til at bruge noget af det

data, der er indsamlet fra Galathea. Og altså noget af det, en af de data, jeg har indsamlet

om, om, om øh altså artsfordeling af phutoplankton jorden rundt. Det er det eneste i hele

verden, der eksisterer, og vi bruger den nu i grundforskningscenter her.

Okey. Vil det sige at, øh at, at det vi øh måske kunne opnå, var noget anerkendelse til

Danmark eller til os eller, får i mere ud af hos KU i det fakultet og kunne øh bruge de her

data, som noget i kan få samarbejde ud af. Ja, jeg vil sige faktisk, ja på en måde, men det

er ikke fordi, vi vidste det. Det er noget, der kommer bagefter altså netop, da jeg lige har

omtalt, at jeg er gået ind i en øh Grundforskningsfonds Center som en principal

investigator. Det er egentlig startet af en terrestrisk mand, men fordi jeg har fået, det er

Karsten Rabeck, der er hovedpersonen der. Men han vil gerne ligesom se på, hvad det er,

der fordeler livet på jorden og det, jorden er jo 71% havet. Så han er næsten nød til at tage

vand i sig, det i selvom han ikke, ikke har altså arbejdet med det før. Men i og med vi har

fået de her, datasets, som er verdens omdækkende, det giver os noget mulighed for at

spille med, med de terrestriske, som har meget bedre, meget mere komplet datasæt end,

end vi har haft i havet.

Så det var ikke et formål ved begyndelsen, men jo at vi har deltaget, og at vi er kommet

hjem, med de der, de der verdens omdækkende datasets giver os nogle helt andre

forskningsmuligheder, vi slet ikke havde forstillet os den dag, vi startede.

Super blev øh mener du blev formålet nået? Altså forskningens formålet blev mere end

opnået. Det gjorde det. Jeg tror på en eller anden måde, at formidlingsformålet bliver også

opfyldt, men den bliver opfyldt fordi, der er en masse forskere og fo.., og altså jeg ved, at

både Karsten og Lars har holdt mange foredrag rundt omkring, og det har jeg også gjort,

og det har, mange af mine kollegaer også gjort. Og vi har været i skole, og vi har været

og, og, og gang på gang siger folk, og ældrehjemmet og altså jeg har sågar været på en

folkedansklub, og altså det er da helt vildt, altså Rotary det er, det er alle de klare ting men

Tillæg D til speciale om Galathea 3- ekspeditionen. FAK 2010-05-17 Transskription af interview med Prorektor Ved Københavns Universitet Professor Kathrine

Richardson Københavns Universitet den 24. februar 2010. Fortrolige dele udeladt.

Side 7

altså, altså eller, hvad var det der Søeløjnantsselskab og altså alt muligt mærkeligt. Jeg

har også lige været, jamen, altså så, så jo jeg tror faktisk, at, at det er ved at komme ud nu

til den danske befolkning, og de ryster på hovedet og siger: ”Hvorfor fik vi ikke den her

historie før. Hvorfor skulle vi få det der”. altså så, tilbage til den anden del, så jeg tror

faktisk, man valgte de forkerte virkemidler men, men, jeg tror egentlig heller ikke, at øh at

folk er klar over, hvor meget stadig kører omkring den Galathea, og hvor meget man

stadig er i skolerne.

Nogle af formålene altså, nogle det gik for stærkt altså, når man sat det i gang, man kunne

man kunne snildt have brugt et år mere for at sætte det i gang, og så ville nogle ting have

virket bedre, okey, også fordi Dansk Ekspeditionsfond som ikke egentlig havde den, den

hands on erfaring altså sæt nogle ting i sving hos nogle teknikker, som havde behov for at

have nogle fagfolk ved siden af. Det viser sig fx, vi kan slet ikke bruge øhh de der klorofyl

centermålinger, der blev lavet i ferryboks hele vejen rundt. Altså det var ikke ordentlig valgt

af udstyr, men det var ekspeditionsfonden, og de der teknikker, de havde ansat, havde

valgt dem forkert udstyr, og det var aldrig afprøvet i, altså der er masser af problemer. Og

vi har haft ekstra arbejde med vores ADCP data fordi, der skal man filtrere både det ene

og det andet og det tredje, for det var ikke sat op rigtigt, altså det gik for stærkt, og som

sagt man havde ikke rigtig den. Man havde en Korsør, men man havde ikke en, en øh

Hands-on fagmand, der var vant til at arbejde med den slags ting tæt på i

opsætningsfasen. Okey

Der var sat nogle forventninger op øh bl.a. så taler videnskabsministeren indledningsvis

om øh, igen de her flere dimissioner om, at vi skal styrke den danske naturfaglige

uddannelsesgren, og vi skal sørge for, at dansk forskning får et løft, øh vi skal, øh vi skal

formidle det her til danskerne, sådan så interessen generelt set bliver større, øh. De

forventninger i hvor høj grad mener du, de bliver mødt, altså det ligger lidt op af

spørgsmålet om, om formålet bliver nået men, men det har ligesom en lille smule andet,

altså der var nogle forventninger, bliver de bliver de opnået. En ting er formålet for de

formål øh er lidt særskilt men, men ud af formålet springer der nogle forventninger. Ja,

jamen du siger, den ene var, at det skulle styrke forskningen. Jeg tror faktisk altså, jo der

kom altså også eksterne midler til noget forskning her på et område som, som, der var et

indspark der. Jeg synes, det er interessant at, at nogen af revisorerne synes, det var

vigtigt hele tiden, at vi var nød til at retfærdiggøre den store indsats, altså hvis du tænker

på, hvor meget Danmark giver hvert år for at håndfuld fysikere kan arbejde på CERN,

altså sådan to års abonnement den klare det, som øh jeg synes, det er fint, jeg synes de

skal være der, men altså i virkeligheden, er det ikke mange penge, set i realiteten af, ja ja.

Når man tænker på, hvad havet altså, hvor meget havet egentlig betyder for os, men så,

der kom lidt penge der. Det var egentlig, jeg synes lidt samfundsmæssigt spild af krudt at

udruste et helt skib, og så afruste hele skibet, altså det, altså det var en, en, det var lidt at

tisse i bukserne for at holde varmen, altså man fik ikke helt den, men altså okay, nu

kommer det lange seje træk.

Tillæg D til speciale om Galathea 3- ekspeditionen. FAK 2010-05-17 Transskription af interview med Prorektor Ved Københavns Universitet Professor Kathrine

Richardson Københavns Universitet den 24. februar 2010. Fortrolige dele udeladt.

Side 8

Man har etableret et Center for Havforskning, man har konstateret, at der er en mango på

skibstid, og man har faktisk lavet et netværk af forskerne. Fordi da havforskning i Danmark

er kendetegnet ved, i modsætning til mange andre lande, hvor man har en stor

havforskningscenter, altså det har man ikke haft i Danmark. Og det har jeg tænkt meget

over, hvorfor? Fordi man har haft et helt universitet til landbrug og et helt ministerium til

landbrug osv.. Altså mmmh men havforskning vi står faktisk, hvis du ser på vores OECD

på placering osv. Vi står bedre inden for akvarist forskning på fersk og marine og økologi.

Vi står stærkere, langt stærkere end vi gør inden for landbrugsforskning, men Danmark

har været meget spredt. Og vi har haft nogle kæmpe stjerner kæmpe stjerner altså Gunnar

Thorson og Anton Bruun, og altså alle de der folk som altså, altså virkelig stor. Men de har

været den type, der bygger noget op omkring sig selv, så når de ikke der, der længere så

er der ikke den.

Så vi har, altså vores havforskning er meget spredt, og at have noget, hvor vi blev kastet

sammen og rystet sammen på den måde, som vi gjorde på Galathea, det har givet altså

noget tyngde, tror jeg til havforskningssamfundet, som sådan egentlig har også gået ind i

den her Dansk Center for Havforskning osv. Desværre er der ikke rigtig fuldt midler med.

Så vi har kun 3 millioner på finansloven hver år, og du kan ikke tage mange togter til

Grønland for 3 millioner. Altså men jo jeg tror, at formålet forskningsmæssigt formålet

bliver opnået, formidlingsmæssigt tror jeg, det kommer efterhånden, men ikke, men ikke

så hurtigt som man troede. Også skolemæssigt, øh jeg tror faktisk, at var for hurtigt der,

hvor de gik i gang i august, og få planlagt så hurtigt altså skoleårgangen altså, det var det

næste år der kunne. Men det er også ind i noget pinse, jo jeg tror det bliver opnået. Og

godt og vel på forskning. Super.

Er der noget, nu har du været sådan lidt rundt omkring, hvad I har fået ud af det og lidt

besværligheder og nogle ting og sager, som har været godt. Er der nogen særlige forhold,

du vil, øh du vil pege på nogen helt specifikke tidspunkter nogen helt specifikke forhold øh

mennesker imellem kontakter materille ting øh tidspunktet øh hovedpersoner, som var

særlig afgørende for udkommet af Galathea3? Jamen, det er da klart, at der hvor, hvor

statsministeriet gik ind i det, var afgørende for, at det overhovedet skulle blive til noget.

Om jeg synes man kan pege på, på flere gange, hvor der skete altså, altså på en eller

anden måde den der kronik af Anders Lund Madsen, den var altså, og øh hele den der,

hele den der diskussion om, hvor var, hvor det var altså også meget afgørende for den

umiddelbare øh reaktion på befolkningen, omkring det så altså på en eller anden måde

havde, havde formidlingen et meget stærkt kort i hånden, og det så vi bagefter. Og derfor

hvis man skulle gøre det igen, så skal man altså, altså lave nogle rammer for, for, for

hvordan, hvis man vil udlicitere, hvilket måske er forkert, men hvis man vil udlicitere hele

den funktion, så skal man altså knytte den meget tættere op af nogle formål, og egentlig

indvillige at det egentlige formål, og sørge for at de virkemidler der bliver anvendt, at de er,

at de er tilsvarende, havde jeg nær sagt.

Tillæg D til speciale om Galathea 3- ekspeditionen. FAK 2010-05-17 Transskription af interview med Prorektor Ved Københavns Universitet Professor Kathrine

Richardson Københavns Universitet den 24. februar 2010. Fortrolige dele udeladt.

Side 9

Var der nogle forhold nogle omstændigheder, som var særlig positive øh i forhold til

gennemførslen af Galathea3? Ja, det synes jeg, øh, det har så overrasket dig, ja altså og

det, jeg tror faktisk, at, eller bekræftet, ja men altså den velvilje egentlig, der kom fra

forsvarsministeriet side om, at øh, at altså da vi var derude, så holdt man ikke til det der

stod trykt på papir, altså men gjorde alt, hvad man kunne for at sejle tid ind, for man vidste

at tid var, var, var den knappest, øh altså vare vi havde der. Og det har kostet i kassen et

eller andet sted. Det overraskede mig, at de var så villige til at gøre alt. Jeg vil også sige,

at for mig var det øh, og derfor mener jeg, det samarbejde med forsvaret var altafgørende

for det. Og jeg har, jeg har faktisk været togtleder, jeg har været over 50 over 60 togter, og

jeg har været togtleder rigtig rigtige rigtig rigtig rigtig rigtig rigtig mange gange. Men det har

altid været med, med, med kaptajner, som er vant til at køre forskningstogter, og der er

slags spil, der kører, fordi han skal jo helst komme hjem tidligst muligt, og så og derfor

holder man sine kort som togtleder, altså det er jo et spil, det er det jo altid i den slags ting.

Jo, jo der er noget at forhandle om hele tiden. Ja, ja øh og det var altså ganske, ganske

anderledes fandt jeg ud af at sejle med folk, som egentlig ikke kendte spillereglerne og øh

og, og det egentlig viste sig at være en fordel at være fuldstændig åben fra starten af. Og

så altså og så forsøge i fællesskab at finde de rigtige løsninger. Og så når man lå der i

vanskeligheder, så fra begge sider, så kunne vi, så kunne man hjælpe hinanden. Det var

en anden slags samarbejde end det, jeg har været vant til. Og det var meget meget,

meget meget, meget interessant episode.

Vi var tidlig i forløbet, det var faktisk lige, øh ja det må have været lige før, lige efter jul må

det have været, og juleaften det var en kæmpe højde, det var bare helt, men altså et par

dage efter, så var der 40 graders varme eller sådan noget. Det er bare forfærdeligt og det

øh lugter på et skib, og det hele ryster, og det hele larmer, og det er altså, og alt er

miserabelt og især, hvis de ikke kan lide at sejle. Og så har man sit arbejde i et område,

som er faktisk så tæt på land, at dem der skal have prøver inde ved land, altså de kan

godt komme der ind, men vi har ikke landingstilladelse vel? Vi må ikke komme i land, men

at arbejde i et, det er fint nok, men for at kunne finde ud af, man skulle altså også

malariaprofilakses, hvis man skal der, altså man skal altså nogle dage i forvejen finde ud

af, hvem skal der til, de skal altså begynde, på det her og altså.

Og så er der en gummibåd, der tager af sted og arbejder derinde, og så kommer der en

høvding. En repræsentant for høvdingen og siger, at Mand arbejder der uden, at man

tager til høvdingen. Nu har de her fået klar besked, de skal ikke i land, men de bringer ud

og siger: ”Hvad gør vi nu fordi, altså høvdingen siger, vi skal komme”. Og altså og så, så

tog skibschefen en rask beslutning, du må hellere gå og se høvdingen, og så fik de jo en

kæmpe oplevelse ud af det, det et klart.

Og dem der var tilbage på skibet, de var altså i den grad, altså de kunne ikke forstå, at øh,

at det skib, at den gummibåd ikke kunne komme frem og tilbage. Og vi prøvede at

forklare, at det var noget med sikkerhed og noget med, hvis man har dykkere nede, og vi

Tillæg D til speciale om Galathea 3- ekspeditionen. FAK 2010-05-17 Transskription af interview med Prorektor Ved Københavns Universitet Professor Kathrine

Richardson Københavns Universitet den 24. februar 2010. Fortrolige dele udeladt.

Side 10

måtte ikke lande, jamen de fik også alligevel til, vi skal sidde her og der, og altså der var

ren mytteri du.

Så jeg sagde til Lars: ”Ved du hvad, jeg bliver nød til, det kan alle forskere så vi lige for sat

en streg igennem det her. Og vil du ikke komme med for at forklare nogle af de der

sikkerhedsregler osv. Og du skal have et MOB båd her og altså alt det der den altså”. Så,

så jeg indkaldte dem, og Banje står og kigger, han står oppe på reposen, og kigger på det

her, og jeg kunne bare se på, han er fuldstændig altså… Den eneste måde og lede

forskere på, er ikke og stå og slå i bordet og sige, det er mig der bestemmer, men inden vi

starter med sige, ved i hvad venner, jeg har faktisk tænkt mig at gøre det her bedre, og

altså jeg kan se i bakspejlet, at LARS står med (åben mund og polypper) og Banje står

ligesådan, og altså. Det gik op, tror jeg på det tidspunkt for Lars, at selv om han havde alle

de beføjelser, som han altid har haft, når han sejlede et skib med de folk der, hvis han

brugte dem på samme måde som han plejede, så vil det altså ikke virke på samme måde

et sted i systemet og det, det var en aha oplevelse for både ham og mig. Altså det der

med, at man sidder i en situation, hvor jeg har i princippet har ansvaret, altså ikke når det

gælder sikkerhed og så videre, i princippet har ansvaret for at lede 50 civilister. Han har

ansvar for at lede 50 altså militære folk og altså, de verdener er bare, men vi skal

forudtage, præcis, det var faktisk øh, det var enormt sjovt, og vi har faktisk brugt det i

ledelses kurser siden, okey hvor, hvor vi har optrådt. Det er jo også en af de store ting, jeg

selv har fået ud af det, det er jo, det her øh begrebsverden som har ændret sig, fordi folk

bare er anderledes øh

Så, så ja ... øhh, hvilket råd vil du give en person som på den kommende Galathea4, når

det nu ikke kan blive dig, skal stå i den situation, du stod i … med den opgave?

Ja, jeg ville starte med at sige, glæd dig! Jeg vil så sige, brug lidt mere tid på at sørge for

øhh, at øhh når du nu indretter et skib, så sørg for den fungere, inden du sender den af

sted. Det gælder ikke kun propeller, det gælder (griner) også den videnskabelige del af

det. Og så er det helt klart, at man skal tænke helt klart omkring øhh formål og, hvordan,

hvilke virkemidler bedst opnået de forskellige formål, som man har, og øhh. Jeg vil også

sige, at det er vigtigt, at… altså du skal ikke regne med, at de øhh ting man ikke kunne

blive enige om på de bonede gulve i København, er bedst løst, altså, ude på et skib langt

væk fra København. Altså jeg føler på en måde, at øhh det udførende led blive ladet lidt i

stikken af det ansvarlige led, ved at altså .. ja gud altså… de der medieaftaler, de er faktisk

hemmelige .. Atlså vi som skulle hav ansvaret for skibet, altså de for det der sker derude,

Vi vidste ikke, hvad aftalen var mellem der formidlingsfolk, hvis ledere sad i land og sku..

det gør, det altså enormt svært at, altså, lige at få det hele til at…Hmm ja. Der er ikke

noget at sige til, at der kom nogle konflikter der. Ok

Hvis du skulle gennemfører.. det, ligger lidt i det du allerede har sagt.. Hvis du skulle

gennemføre det igen, var der noget du ville gøre anderledes i forhold til, hvordan du havde

gjort det?

Tillæg D til speciale om Galathea 3- ekspeditionen. FAK 2010-05-17 Transskription af interview med Prorektor Ved Københavns Universitet Professor Kathrine

Richardson Københavns Universitet den 24. februar 2010. Fortrolige dele udeladt.

Side 11

Griner….jeg skal nok i hver fald sørge for, jeg ved hvem jeg sender mails til. Altså

griner…. Nej jeg er faktisk meget stolt af det projekt, vi stablede på benene på kort tid og

gennemførte. Selvfølgelig var der nogle, noget data vi ikke fik hjem, som vi troede vi

havde, men til gengæld fik vi noget, som vi slet ikke regnede med, vi havde, så øhh næh

jeg syns, jeg synes det var.. jeg syns vi præsterede 110 % og kom hjem med 150 %, så

hvad kan man bede om mere?

Du nævnte det øhh lige øhh en lille smule i starten … øhh …. Undskyld jeg tager lige det

sidste .. Hvad var… nu har du været inde sådan og røre lidt ved nogle ting, som du har set

uhensigtsmæssigt øhhm.. Er der noget du finde besynderligt, altså underligt ved hele

forløbet, altså noget som du har oplevet, som du har gået og tænkt over. Altså hvordan

fanden kan det her være eller, eller … står de ting, hvor du siger ohh, hvorfor var det nu

sådan som, hvor du så har nogle muligheder, og tænker det kunne være sådan og sådan,

så der egentlig ikke er noget der sådan er specielt øhh.. besynderligt for dig? Har du noget

du finder besynder……

Jamen, jeg synes hele mediekonstruktionen var besynderlig. Det har jeg sagt offentligt, og

jeg har også taget mine knubs for at sige det. Men jeg synes, det var besynderligt, jeg

synes, det var forkert. Og vi var nogen der gjorde opmærksom på, inden vi tog af sted, at

Galathea ekspeditionen vil skabe, anno 2006-2007, af ægte science, som det var i 1950. I

1950 var der meget, det jeg vil kalde look-see science, hvor man går ud og siger ”oh ha

der er stor fisk. Lad os lige fange den, og stik den ned i noget formalin, og så kan den stå

på museum i flere år”. Sådan foregår det ikke mere. Og, altså, nu er der det meget mere

procesorienteret, og hvis du skal forstå naturen i havet og processerne i havet, så er det

faktisk småt. Det er altså lillebitte, hmm. Det er altså ikke noget, man kan se, og jeg har

ikke, blandt mit videnskabelige udstyr …, har jeg ikke de redskaber med til at synliggøre

for en bredere befolkning derhjemme i deres fjernsyn, eller hvad ved jeg .. altså de

mikroskoper osv. osv. som altså .., der er nogle fantastiske naturhistorier derude som jeg

gerne vil fortælle, men jeg har ikke det udstyr til at gøre det, og det svar jeg fik fra .., at det

var altså formidlingsemnet, den var altså givet videre .. men altså de forskellige aviser,

havde ikke råd eller interesse i at investere i dyrt udstyr for at gøre de historier ..de

naturhistorisk historier som egentlig er forskning anno 2006-07. At gøre dem tilgængelige

til dem, man gerne vil formidle dem til. Og jeg foreslår også, inden vi tog af sted, at der var

flere projekter som man kunne egentlig sætte gang i for formidling skyld, altså ikke for

forskningens skyld, men for form… altså forskningsprojekter for formidlingens skyld. Hmm.

Fx. Lad os gå på jagt efter tegn på mennesker, eller efter.., altså.. fordi folk er.., de tror, at

når man kommer søs så er der ikke mere, hmm, jamen der er både kemikalier, og der er

plastik og der er altså … det kunne man have gjort til en rød tråd, der kunne godt have

fået, altså, menneskerne derhjemme til at følge med i det, men det ikke egentlig et

forskningsprojekt, det er mere et formidlingsprojekt som forskerne kunne have bidraget til i

fællesskab, og som jeg synes ville have været oplagt. Men igen, det var Uha, det er ikke..

det er hverken fisk eller fugl så den falder igennem. Og hvis man havde egentlig startet

Tillæg D til speciale om Galathea 3- ekspeditionen. FAK 2010-05-17 Transskription af interview med Prorektor Ved Københavns Universitet Professor Kathrine

Richardson Københavns Universitet den 24. februar 2010. Fortrolige dele udeladt.

Side 12

med formålet og, hvordan kan vi bruge de resurser, vi har der til at opnå det formål, så

tror jeg, faktisk vi kunne have gjort meget mere ud af det.

Så tilbage til analysen af formål og hensigter?

Ja, ja og virkemidler.

Hvem tror du, der kan svare på den her mediekonstruktion?

……… Jeg .. du får en forklaring fra Jyllandposten. Du får en anden forklaring fra Haslund-

Christensen og at ..øhh.. ,[…] (udeladt pga. fortrolighed)[…]

Til sidst, har du.. har du noget andet du lige syns du vil sige om det her?

….. altså øhh.. Kun det at øhh, at øhh det er uden tvivl den største.. største sådan

arbejdsmæssige oplevelse øh, øh jeg har haft i mit liv, og jeg tror vi er mange, der har det

på samme måde. Og det var i høj grad det uventede møde med andre mennesker, hvor

man, ikke kun militæret, men altså journalister, men altså også andre forsker. Vi er

simpelthen ikke vant til at arbejde på den måde, og der skete det, mens vi var ude på

togtben 17, som var ålelarvernes paradis der, hvor jeg sad inde i min bo .. øhh container

der, og målte på noget altså noget på kinetikken i flouresens på noget phyloplat, som jeg

tog 150 meters dybde, og så pludselig gik det op for mig, at gudhjælpemig jeg kan ud fra

det her kan forudsige, hvor de ville finde larver eller ej, fordi jeg kunne høre ud i gangen

”Nårh den skal have noget af det…….” og det korrelerede meget godt, og jeg havde nogle

høje værdier der og altså.. og det har faktisk øhh .. den aha oplevelse har faktisk givet

anledning til endnu en Paper og en hel analyse, der er gjort på en anden måde, end jeg

nogensinde ville have gjort det på, så.. så… det var bare en dejlig aha oplevelse med alle

de nye mennesker, man skulle komme i kontakt med. Ok

Super. Tusinde tak for det.

Tillæg E til speciale om Galathea 3- ekspeditionen. FAK 2010-05-17

Godkendt referat af Interview med CH SOK vedr. Galathea III-ekspeditionen

Side 1

Interview med CH SOK, kontreadmiral N. C. Wang blev gennemført som

telefoninterview den 2010-03-02. Det efterfølgende er et referat af interviewet.

CH SOK fandt det ikke relevant, at sondre mellem CH SOK og FSV/SVN i de

spørgsmål, hvor der var lagt op til dette, henset til at gennemførelsen af GA3 var en

opgave SVN var blevet pålagt at udføre. Svarene skal derfor læses som værende

SVN/CH SOK svar.

Hvad var Deres rolle i forbindelse med GA3?

Min rolle i GA3 var at skabe en platform, som kunne bringe GA3 deltagere og deres

mangeartede interesser sikkert rundt om jorden. Mange af deltagerne var ikke vant til

at sejle under de vilkår som ruten muliggjorde, hvorfor SVN skulle stå for den

overordnede og praktiske sejladssikkerhed.

I hvor høj grad havde SVN indflydelse på indholdet af GA3, rute valg osv.?

Udvælgelsen af ruten var en lang diskussion, som skulle tage hensyn til både forskning

og formidling. Den bølgede i lang tid og heri deltog SVN ikke. Den blev som bekendt jo

ændret pga. Mohammed-krisen.

SVN rolle var primært lavpraktisk, i form af klargøring, drift og føring af platformen, men

der blev lagt stor vægt på, de input der kom fra SVN på vores ekspertiseområder, og mht.

sejladsplanlægning havde vi en form for veto.

Hvad mener De formålet med GA3 var?

Jeg mener formålet ligger snævert op af den nedskrevne formålsparagraf, nemlig

todelt:

Dansk videnskab og forskning skulle promoveres internationalt ved at gennemføre

forskning og opsamle data på en ekspedition, der sejlede hele vejen rundt om

jorden.

Der skulle ved formidling af denne ekspedition opstå en forøget rekruttering til de

betrængte danske naturvidenskabelige uddannelser.

Med udgangspunkt i at GA3 blev søgt ”genopfundet ”af Jyllandsposten, hvilke

andre ting var så afgørende for at GA3 blev iværksat?

JP var vigtig i forhold til at drive ideen om en GA3-ekspedition frem. Det afgørende

vendepunkt, hvor ekspeditionen går fra idé til virkelighed, indtraf da Regeringen

beslutter at støtte projektet. Når dette er sagt, så tror jeg, at timingen var vigtig. Forestil

dig, hvis nogen ønskede at gennemføre en lignende ekspedition, midt i en krise som

den nuværende!

Hvilke forventninger havde De til GA3?

Jeg kan ikke udtale mig om formidling og videnskab.

Tillæg E til speciale om Galathea 3- ekspeditionen. FAK 2010-05-17

Godkendt referat af Interview med CH SOK vedr. Galathea III-ekspeditionen

Side 2

For SVN så jeg det som muligt for os at skabe de konkrete og fysiske rammer for en

god ekspedition.

Det gav en mulighed for positiv profilering af SVN over for især skoleungdommen.

Havde SVN/FSV indflydelse på, at det blev udpeget et orlogskib til opgaven?

Da jeg kommer rigtig ind i opgaven, har der været diskuteret forskellige mulige platforme

herunder ABSL og DANA, men det blev VDRN. Set i bakspejlet er jeg overbevist om, at

ingen andre i Danmark ville have kunnet løfte opgaven, med på kort tid at klargøre et

egnet skib og støtte det under hele jordomsejlingen..

Iværksatte SVN noget specifikt for at profilere sig?

Min indstilling var at, at vores bestræbelser først og fremmest skulle fokuseres på at

passe vores arbejde så godt som muligt. Med 10 journalister kontinuerligt ombord i 8

måneder, vil det automatisk medføre positiv omtale.

Blev du overrasket over, hvor meget der blev skrevet om dagligdagen ombord, som

ikke havde med forskning at gøre. Det ved jeg ikke, men 95% af den omtale, der var om os viste fint vores daglige virke. Det

var med til at øge kendskabet til SVN. Med al den tid journalisterne havde til rådighed

ombord, kunne man ikke undgå, at de også beskæftigede sig med hverdagen ombord på

godt og på ondt.

Blev formålet/forventningerne med/til GA3 opnået?

Her svarer jeg igen kun i forhold til vores målsætning, der jo først og fremmest bestod i

at bringe ekspeditionen sikkert rundt om jorden. Hvis jeg ser isoleret på dette, så

lykkedes det jo over al forventning i og med, at alle kom sikkert hjem igen. Ser jeg på

mediedækningen, så var den jo generelt positiv under selve ekspeditionen, hvorfor jeg

også tror, at vores håb om at øge kendskabet til søværnet i forhold til

skoleungdommen lykkedes i muligt omfang. Derimod opstod der jo efter ekspeditionen

en offentlig diskussion mellem søværnet og JP, som følge af den kritik JP rettede mod

søværnet i en fortroligtstemplet evalueringsrapport til Ekspeditionsfonden. Da

søværnet blev bekendt med denne kritik, valgte søværnet at offentliggøre den del af

rapporten, der kritiserede søværnet og imødegik offentligt kritikken. Hvorvidt denne

diskussion har sat sig varige negative spor i forhold til offentlighedens opfattelse af

søværnets rolle, kan jeg ikke vurdere, men det er min opfattelse, at der generelt står

respekt om den måde søværnet løste opgaven på. Jeg finder stadig, at en offensiv

tilbagevisning af den fremførte kritik var måden at imødegå den på under de givne

omstændigheder.

Har dette medført nogen spill-over effekt i form af f.eks. oprettelsen af Dansk

Center for Havforskning?

Vi fik vist, at vi kan levere en professionel ydelse på steder, hvor ingen andre kan. Bl.a.

derfor er der opstået godt samarbejde med videnskaben, som det du nævner, er et

eksempel på.

Er der nogle særlige forhold, De vil påpege som afgørende for forløbet af GA3?

Tillæg E til speciale om Galathea 3- ekspeditionen. FAK 2010-05-17

Godkendt referat af Interview med CH SOK vedr. Galathea III-ekspeditionen

Side 3

Da jeg blev involveret, havde der været arbejdet på projektet længe. Det vigtigste var,

at Regeringen var villig til at gennemfører ekspeditionen. Sol, måne og stjerner stod

således rigtig i forhold til en sådan ekspedition, om man så må sige.

Kan du uddybe lidt, om du så nogle omstændigheder/forhold, der havde en

særlig positiv eller særlig hæmmende indflydelse på GA3 forløbet…… var JP

f.eks. med til at gøre forløbet vanskeligt?

Hvis jeg skal tage fat i den diskussion, vil jeg sige, at der efter min vurdering var et

grundlæggende problem.

Problemet var, at man havde overset behovet for forventningsafstemning mellem

forskningen og formidlingen. Der var simpelthen en diskrepans mellem, hvad

videnskabsfolkene ville og, hvad medierne ville.

Forskerne vil sige, at det ikke er muligt at forske i den type opgaver, der var mest

repræsenteret. Opsamle og bearbejde data og så formidle dem på en opsigtvækkende

måde som medierne ønskede.

Formidlerne havde daglige produktionsmål, og havde derfor behov for at have

historierne, hvilket er forståeligt, når der postes ressourcer i det fra mediernes side.

Jeg ved ikke, om man i det hele taget kan få de to ender til at mødes. Det er en slags

indbygget systemfejl.

Det er klart at et projekt som ”Slange Arnes ” ligge nærmere det mediemæssige behov

end det mere anonyme men meget store CO2-projekt.

Hvordan kunne denne uoverensstemmelse have været løst, og hvem skulle have

løst den?

Vi var praktikkerne i denne sammenhæng, og det var ikke vores opgave at løse det

problem. Hvordan det skulle være løst, ved jeg ikke, men der skulle/burde nok have været

en bedre forståelse for krav og vilkår imellem de to kulturer.

SVN stod overfor, at skulle sameksistere med og agere platform for begge disse

grupper, og vi havde jo også vores sammenstød med bl.a. JP. Var vi godt nok

kulturelt forberedt?

Ja, det mener jeg. Jeg havde ved flere lejligheder møder med ESK CH og CH’erne om

dette emne.

Netop fordi vi var klar over opgavens sensitive beskaffenhed, lagde vi, i modsætning til

normalt vægt på, at det var et tilvalg at komme med på togtet for

besætningsmedlemmerne. Der var mulighed for at sige fra, og der blev gjort opmærksom

på, at det var 4 mdr. +, at vores rolle var, at støtte andre og, at der kunne forventes meget

hårdt arbejde og ganske lidt frihed. Alt i alt måtte besætningerne regne med at skulle

levere mere end normalt.

Hvilke råd vil De give en person, der står i en rolle tilsvarende Deres ved en

kommende GA4, herunder om der er noget, du nu ville have gjort anderledes?

Der er som sådan ikke noget, jeg ville gøre anderledes. Når den bliver pålagt på mit

niveau, så er det en opgave, som er i nationens interesse, og det skal man holde for

Tillæg E til speciale om Galathea 3- ekspeditionen. FAK 2010-05-17

Godkendt referat af Interview med CH SOK vedr. Galathea III-ekspeditionen

Side 4

øje, når man skal løse den. Det er nu og i de kommende år, at vi vil se resultaterne fra

de videnskabelige undersøgelser.

Mit råd må være; sig ja til opgaven og tag den som en udfordring, og skulle

togtrapporterne og erfaringsskrivelserne ligge i arkiverne, vil det være en god idé at

bruge konklusionerne i forbindelse med planlægningen.

Har du noget andet om GA3, som du gerne vil have sagt, noget som endnu ikke

er blevet dækket her eller på andre tidspunkter?

Der er egentlig ikke noget. Jeg er stadig stolt over, at de to besætninger løste deres del

af opgaven så flot, som de gjorde.

Tillæg F til speciale om Galathea 3- ekspeditionen. FAK 2010-05-17

Referat af Interview med Direktør for RUC Peter Lauritzen vedr. Galathea 3-ekspeditionen

Side 1

Interview med Universitetsdirektør for RUC Peter Lauritzen blev gennemført som

telefoninterview den 2010-04-27. Det efterfølgende er et referat af interviewet.

Peter Lauritzen udtalte sig i sin egenskab som tidligere kommitteret for

Statsministeriet (STM) og som universitetsdirektør for RUC. I de spørgsmål, hvor

der spørges til STM rolle og interesser, er det Peter Lauritzens opfattelse og

forståelse af STM tilgange og handlinger, der gives udtryk for. Disse udsagn kan

være forskellige fra STM officielle holdning.

Hvad var Deres rolle i forbindelse med GA3?

Jeg blev som kommitteret i Statsministeriet medlem af Dansk Ekspeditionsfonds

bestyrelse for STM i sommeren 2005. Jeg afløste departementschef Karsten Dybvad,

som havde afløst Niels Bernstein, og jeg er stadig medlem af bestyrelsen, selvom jeg

har forladt Statsministeriet pr. 31. december 2006.

Jeg blev indsat i bestyrelsen for at skabe forøget fokus på økonomien og for at sikre, at

den blev styret efter de rigtige principper. Der var nogen uoverensstemmelse mellem

de dispositioner, der var blevet truffet bl.a. på grund af, at Dansk Ekspeditionsfond som

erhvervsdrivende fond disponerede statslige midler. STM, havde inden jeg kom ind i

bestyrelsen, været bekymret for økonomien i projektet, og Rigsrevisionen havde

påpeget nogle forhold, som det var nødvendigt at rette op på for, at sikre at GA3 kunne

gennemføres.

Mere konkret, hvad var din rolle så under bestyrelsesmøderne?

Grundlæggende skulle jeg stille de ”trælse” spørgsmål. Det var Sekretariatet, der

disponerede midlerne til ekspeditionen. Der havde været nogen usikkerhed om på, hvilke

grundlag dette forgik, og jeg skulle sørge fo,r at der i sekretariatet blev skabt fokus på at

gøre tingene rigtigt og indenfor mandatet på det økonomiske område. Det endte op i, at

der kom styr på den økonomiske side, faktisk kom vi ud af ekspedition med et lille

overskud.

Ekspeditionen er stadig aktiv. Hvornår regner du med at fonden lukkes ned?

Om et par måneder, i hvert fald i indeværende år.

Hvad var STM rolle i forbindelse med GA3?

Med baggrund i Jyllandspostens (JP) ide blev STM stærk interesseret i at oprette et

stort dansk forsknings- og formidlingsprojekt. Departementschef Nils Bernstein

skubbede på for, at de øvrige statslige myndigheder, som VTU, FMN og andre, blev

inddraget i arbejdet med at udvikle projektet. VTU blev hurtigt udpeget til at have

opgaven. STM havde plads i bestyrelsen for Dansk Ekspeditionsfond for at følge og

bidrage til projektets udvikling.

Tillæg F til speciale om Galathea 3- ekspeditionen. FAK 2010-05-17

Referat af Interview med Direktør for RUC Peter Lauritzen vedr. Galathea 3-ekspeditionen

Side 2

Hvad mener De formålet med GA3 var?

Formålet var at lave en spektakulær forskningsekspedition. Den skulle formidles til den

almindelige danske befolkning for at skabe interesse for forskning og videnskab. Det

var primært hensigten at sikre unik forskning, men ekspeditionen skulle også fremstå

som en spændende historie, som kunne formidles bredt.

Hvilke forventninger havde De/STM til GA3. Var der f.eks. nogle bestemte ting,

man regnede med at ville finde hos forskningen?

Det overliggende formål med at skabe unik forskning og gennem formidling af

ekspeditionen var at øge interessen for forskning og naturvidenskab i befolkningen,

blev ikke nedbrudt til nogle konkret overordnede målsætninger. Det var håbet, at det

ville resultere i succesfuld forskning.

De enkelte forskningsprojekter havde individuelt opsatte mål og målsætninger, i det

omfang den normale regime tilsiger det i forhold til tildeling af forskningsmidler. Men

overordnet set var der ikke udpeget målparametre for ekspedition.

Er du bekendt med, om der er lavet nogle målinger af f.eks., om der er sket en

forøget søgning mod de naturfaglige uddannelser med baggrund i GA3?

Nej, det er jeg ikke. Jeg tror heller ikke det er nemt at lave en sådan, for der var flere ting,

der også havde indflydelse på det herunder den nye universitetslov.

Blev formålet/forventningerne med/til GA3 opnået?

Ja! For så vidt angår STM mål, blev der sat fokus på forskning og videnskab, gennem

den intense formidling, der var under ekspeditionen. Ekspeditionen blev præsenteret

på skoler, universiteter og tv. Det er derfor regnet som en succes.

En del af den formidling der foregik handlede dog om turen, livet på skibet og de ydre

omstændigheder og ikke så meget om forskningen.

Var dette et problem for ekspeditionens succes?

Den forskning der foregik under GA3 var anderledes end den var under for eksempel GA1

og 2. Det er ikke længere nok at tage ud og finde en ny søslange, der kan vises frem.

Forskning i dag er ofte langt mere kompliceret og med lang tidshorisont. Der var ikke

inden ekspeditionen opnået nogen fælles forståelse af dette forhold, ingen egentlig

forventningsafstemning mellem formidlingen og forskningen.

Når der nu ikke var opstillet målbare kriterier for det overordnede formål med

ekspeditionen, hvordan oplever du så forventninger til GA3 mødt.?

Det var min primære opgave, at projektets økonomiske krise blev afhjulpet ved, at

sekretariatet blev tilskyndet til en benhård styring og prioritering af dets dispositioner. VTU

var også inde over denne del ved at hjælpe sekretariatet med økonomistyring. Der var

nogle enkelte episoder undervejs, hvor det var svært, f.eks. hvor skibet skulle i dok ellerh

hvor der knækkende en sonar som skulle laves, men det lykkedes. Det var også

beklageligt at JP forlod ekspeditionen pga. noget der var sket på skibet og det deraf

følgende negative skriveri, men mine forventninger til det økonomiske forløb blev mødt,

hvorfor jeg anser det som en succes.

Tillæg F til speciale om Galathea 3- ekspeditionen. FAK 2010-05-17

Referat af Interview med Direktør for RUC Peter Lauritzen vedr. Galathea 3-ekspeditionen

Side 3

Som jeg hører det, blev forventningerne til gennemførelsen af forskningen og de

resultater, der skulle komme ud af det, også mødt.

Er der nogle særlige forhold De vil påpege som afgørende for forløbet af GA3?

Det var interessant at opleve, hvordan en masse forskellige kræfter, der i et

samsurrium af interesser, myndigheder og instanser trak i samme retning. Det at der

var mange, der arbejde for en positiv løsning af opgaven gav en masse kraft og energi

i forløbet.

Noget andet der var af stor betydning, var HKH Kronprins Frederiks store deltagelse,

allerede tidligt i forløbet i ekspeditionen. Det havde positiv betydning for tilslutningen til

og interessen for ekspeditionen i befolkningen, og den popularitet den fik.

Du har berørt det lidt i det foregående, men hvad ser du som særligt

vanskeligt/hæmmende for forløbet?

Som jeg ser det, var der 2 kriser:

Det ene var, at den økonomiske krise, der var i projektet, var tæt på at stoppe projektet

allerede inden afgang, men det blev som sagt håndteret.

Det andet var, at JP endte med at tage afstand fra ekspeditionen, en ekspedition som

var dens eget barn. Det virkede mærkeligt og fik noget af formidlingen til at blive

mudret. Det er svært at sige, hvad effekten af dette var/er.

Hvilke råd vil De give en person, der står i en rolle tilsvarende Deres ved en

kommende GA4.

Sørg for; at økonomien i projektet er i fokus!

Derudover bør der opsættes nogle klare kriterier for ekspeditionen, f. eks. definere

nogle specifikke forskningsmål, og hvilken rolle formidlingen skal have.

Altså en analyse og nedbrydning af formålet?

Ja. Moderne forskning er af en kompleksitet, som gør, at man ikke bare kan tage ud på en

ekspedition og på må og få lede efter noget interessant. Der er stort behov for, at der

opstilles et formål og nogle succeskriterier for at sikre den rigtige forskning.

Hvis du skulle gennemføre forløbet igen, var der noget du ville have gjort

anderledes?

Personligt mener jeg, at den del af opgaven, jeg var med i lykkedes, og jeg er tilfreds

med den måde dette skete, så nej.

(Jeg ærgrer mig lidt over, at jeg ikke besøgte turen undervejs, men sådan er det jo:o))

Tillæg F til speciale om Galathea 3- ekspeditionen. FAK 2010-05-17

Referat af Interview med Direktør for RUC Peter Lauritzen vedr. Galathea 3-ekspeditionen

Side 4

Er der noget andet, der skete eller ikke skete, hvor du tænker, det vil jeg gerne

vide noget mere om og/eller finder besynderligt?

Jeg mener man skal tænke over, at der skal være en administrator med som

ledelsespartner der, hvor den praktiske udførelse foregår.

I sekretariatet i ekspeditionsfonden var de rigtige gode til at skabe ideer og være

kreative og løse problemer, men der manglede noget administratortække. Det at være

faglig stærk videnskabeligt er ikke ensbetydende med, at det kvalificerer en til at

gennemføre alle aspekter af projektledelsen i forhold til en ekspedition af denne type.

Er der andet du vil sige om GA3?

Det er pengene, der afgør om et statslig projekt, af denne type bliver til noget eller ej,

hvorfor en hård styring er nødvendig.

Hvad er dit syn på dansk forskningspolitik, dels i forhold til GA3 og politikken

dengang og dels i forhold til udviklingen frem mod i dag?

Dengang, såvel som nu, var der tre ting, som havde fokus i dansk Forskningspolitik,

nemlig: globalisering, naturvidenskab og styrkelse af forskning. Derudover havde vi en

Videnskabsminister, som slog på, at videnskab og forskning skulle være forankret i og

kommunikeres til befolkningen.

Der var flere kommissioner og råd (Globaliseringsudvalget), som havde påpeget, at

dette var den rette fokus, med overskrifter som: ”Mod dansk forskning i verdensklasse”.

GA3 passede således overordentlig godt ind i disse forhold. Det er faktisk stadig de

samme forhold der er gældende nu.

Vil det sige, at der er forhold tilstede i dag, der taler for, at en GA ekspedition kunne

blive til noget i dag?

Ja, det vil jeg tro, hvis man ser bort fra statens nuværende økonomi. Var den, som den

gang ville en GA3 også kunne være blevet til noget nu.

Der har kørt en diskussion om, at forhold som forøget styring og forvaltning

(new public management) begrænser niveauet af videnskabelig autonomi og fri

forskning. Hvordan oplever du det?

Det er rigtigt, at dette har været og stadig bliver i tale sat, men problemer på baggrund

af dette i forhold til forskningsfrihed, er ikke blevet synliggjort endnu. Jeg mener

umiddelbart, at kontraktlig styring af forskningsprojekter er et godt redskab og et skridt i

den rigtige retning, som måske kan medvirke til, at der kommer mere forskning.

Da diskussionerne startede, udbad Videnskabsminister Helge Sander sig eksempler

på, at det var gået ud over friheden for forskning til at vælge emner. Der er ikke

kommet nogen argumenterede eksempler endnu. I forhold til NPM er der er ikke noget

ændret i den måde, forskningsrådene udvælger projekter og tildeler midler på.

Det er rigtigt, at tildelingerne til naturvidenskabelig forskning er øget på bekostning af

anden forskning, men det er jo en regerings porokativ at vælge retning for den

Tillæg F til speciale om Galathea 3- ekspeditionen. FAK 2010-05-17

Referat af Interview med Direktør for RUC Peter Lauritzen vedr. Galathea 3-ekspeditionen

Side 5

statsfinansierede forskning. Dette betyder ikke, at der styres på, hvilke specifikke

forskningsprojekter, der gennemføres. Der er stadig masser af fri forskning.

En anden diskussion er den ændrede finansiering af universitetsdrift og

forskning blandt andet en påstand om, at tildelingen af basismidler er negativ for

forskningen. Hvad er dit syn på dette?

Det har skabt en et ændret fokus mod produkterne af den forskning, der foregår og en

øget fokus på ”value for money”, blandt andet fordi, der i højere grad skal søges midler

udenfor universiteterne.

En anden effekt er i forhold til forskningsprojekter, der iværksættes centralt og i

virksomheder. Tidligere medfinansierede universiteterne forskningsprojekterne. Det er

ikke rigtigt muligt i samme omfang længere.

Der er heller ikke helt overensstemmelse mellem de midler, der tildeles på baggrund af

kvoter, der består uddannelser og så det, det reelt koster. En del af

uddannelsesomkostningerne finansieres derfor af basismidlerne, hvilke er med til at

udhule disse.

Generelt set er der kanaliseret flere midler til forskning med øget fokus på

naturvidenskaben, det udmøntes bare anderledes end tidligere.

Har dansk forskning i international sammenhæng sin egen identitet, f.eks. i

forhold til EU eller følger vi de samme trends?

GA3 var noget helt særegent. Generelt set læner dansk forskning sig dog op af de

internationale trends i forholdt vægtning mod naturvidenskaben med baggrund i f.eks.

globalisering. Der er en trend i EU mod, at forskning bliver mere og mere et civilt

anliggende. Det gælder også Danmark, men vi skiller os dog noget ud ved, at

forskningen og undervisningen for en stor del stadig er statsfinansieret, (gratis at gå på

universitetet).

Tillæg G til speciale om Galathea 3- ekspeditionen. FAK 2010-05-17

Referat, forhåndsgodkendt, af Interview med Bo Cummings Løkkegaard vedr. Galathea 3-

ekspeditionen

Side 1

Interview med TV-producent Bo Cummings Lykkegaard blev gennemført den 2010-

02-25. Det efterfølgende er et referat af interviewet.

Hvad var Deres rolle i forbindelse med GA3?

Jeg var ansvarlig for STV – Nature&Science afvikling af ekspeditionen. Jeg ledte et

projekt, det skulle lave film af forskellig art omkring ekspedition. Jeg er selv uddannet

havbiolog og har derfor et godt kendskab til faget.

Vi havde formuleret en række film, vi ville lave, herunder en dokumentar film sammen

med Lars Engels, men den blev desværre forplumret.

Jeg var fieldproducer, projektleder, tilrettelægger af film og faglig konsulent for mine

folk. Vi havde to mand om bord næsten hele vejen rundt.

Jeg kom hjem med 400 råbånd svarende til 350 timers optagelser. Der er lavet 9

længere film, omkring 100 små (3-5 min), Videodagbøger til Politiken, TV serie i tre

afsnit, og jeg forsøger hele tiden at udvide dette.

Hvem havde formuleret STV rolle og deltagelse, og hvad var den?

Jeg kom ind på et tidspunkt lige før, vi vandt licitationen og overtog efter hende, der havde

lavet oplæget til vores deltagelse. Opgaven var at producere film til dokumentation og til

undervisningsprojekter, herunder live sendinger i relation til undervisning i fysik og TV2-

vejret. Det var nødvendigt med mange koncepter for vores virke ombord, for at holde

vores projekt kørende under hele ekspeditionen. Vi var med i den konkurrence, der blev

udskrevet til gymnasierne, og om det lavede vi også film.

Fysik til søs lavede vi sammen med UVM, det eneste sted vi fik penge fra. Finansieringen

var ikke på plads i april 2006 trods ihærdige forsøg på at rejse penge, og i det hele taget

var det kun forskningen, der fik penge, ikke formidlingen. Fonde havde givet til GA3 til

forskning, og derfor ville de ikke til formidlingen. Først i april 2006 fik vi UVM overtalt, og

senere kom også Danfoss Univers til i forhold til fysik til søs.

Den store dokumentar film om GA3, vi ville lave sammen med Lars Engels, faldt, på trods

af et omfangsrigt forarbejde, på at der manglede en plads på to togtben. DE sagde ja,

men JP nedlagede veto.

Hvad mener De formålet med GA3 var?

Jeg er biolog, og laver film om videnskab og opfatter derfor GA3 som en videnskabelig

ekspedition. Men siden 2005 har jeg arbejdet hver dag med formidling om denne. Det

var en livsoplevelse, som så mange andre også påpeger. Formålet var at bedrive

videnskab.

Så formålet var videnskab, hvad med formidlingen som partner i ekspedition? Der synes jeg, ekspeditionsfonden svigtede i meget stor grad. Vi arbejder stadig i dag på

at få unge interesseret i videnskab, og det skulle man have gjort mere ud af fra DE side

dengang. Der skulle have været en samlet strategi. Det blev forplumret af JP dominans..

For at mindske mudderkastningen inden ekspeditionen afsejlede, tilbød jeg JP, at vi

kunne samarbejde, men det afslog de. Den store fejl, hvad angår formidling var, at DE

ikke havde teten i en formidlingsstrategi. Vi gjorde hos os en del for det, men fordi der

ikke var en samlet strategi, nåede man ikke der ud, hvor man skulle med formidlingen.

Tillæg G til speciale om Galathea 3- ekspeditionen. FAK 2010-05-17

Referat, forhåndsgodkendt, af Interview med Bo Cummings Løkkegaard vedr. Galathea 3-

ekspeditionen

Side 2

Manglede operationaliseringen af formålet i forhold til formidlingen overfor de

grupper man ville ramme?

Den manglede fuldstændigt. Den ældre del af befolkningen kan rammes med en

dokumentarfilm, men de unge skal håndteres anderledes, f.eks. som vi gjorde med at lave

film, hvor gymnasieleverne selv deltog. Man skal holde sig klart, hvilken målgruppe (børn,

ung, teenagere, voksne osv.) man vil rammen med formidlingen. Det blev aldrig gjort.

Mange af formidlerne var i øvrigt håbløse amatører i forhold til formidling af videnskab.

Hvor var det største problem i det her?

Der manglede koordinering af indsatsen, før under og efter. Og så manglede der midler.

Vi havde kun midler til at indsamle, ikke til at bearbejde, og der findes i materialet en

masse ”guld” som er værdigt til at blive formidlet.

Man skulle have gjort det, at man sammensatte et formidlingshold, som skulle have

diskuteret, hvordan vi rammer de enkelte målgrupper. F.eks. hvordan rammer vi 3.g som

skal til at vælge uddannelse, er det via mor, som jo er notorisk vigtig i forhold til de unges

valg?

DE burde naturligt have sat sig for enden af bordet i forhold til denne opgave, men der var

hverken penge eller vilje til at gøre det seriøst. Formidlingsdelen af formålet var ikke

analyseret i bund. Det var bare ud over stok og sten, med begrænsede budgetter.

Derude havde jeg luret, at der kunne komme midler efterfølgende, så derfor var mit fokus

også på at indsamle materiale til produktioner efter hjemkomsten. Det, synes jeg, er

lykkedes, og vi vandt licitationen fra DE og fik 1,5 million kr. til at lave bl.a. TV serien.

Hvorfor blev GA3 sat i gang?

Der er mange gode grunde til at sætte sådan et stort projekt i gang. Vi har en stolt

tradition og har haft mange ekspeditioner. GA2 var en stor inspiration for mange

dengang og efterfølgende. Tiden var inde til det. Folk snakkede om, at det kunne være

fedt med en GA3. Ideen, tror jeg, kommer mange steder fra. At JP så påstår, at det er

dem, der har fundet på GA3, og dermed ”ejede” den, mener jeg ikke var noget særligt.

Det er jo ikke svært at få den ide. JP skal da have den kredit, at de var magtfulde nok

til at få de rigtige mennesker interesseret i at gøre det. Tiden var moden fordi, det var

længe siden, vi havde haft et stor samlet havforskningsprojekt. Vi er rigtig gode til

havforskning, og når man nu ville have et samlet projekt, så var det, det rigtige område.

Vi er i verdenseliten inden for havbiologien, og der var god mulighed for, at vi kunne

blive publiceret internationalt. Derfor var det rigtige emne at satse på som flagskib for

forskning.

Hvilke personlige forventninger havde du til GA3 og hvilke forventninger havde

STV?

Jeg forventede, at jeg kom ud på et eventyr. Jeg søgte, som et personligt mål at

komme med. Jeg ville det her. Det bød mig en masse udfordringer, forhold til at lære

faget formidling, på den måde det forgik her, men jeg sprang ud i det med stor ildhu,

drevet af mit personlige ønske om deltagelse og videre karriere inden for formidling.

Tillæg G til speciale om Galathea 3- ekspeditionen. FAK 2010-05-17

Referat, forhåndsgodkendt, af Interview med Bo Cummings Løkkegaard vedr. Galathea 3-

ekspeditionen

Side 3

STV forventede, at vi kom i mål med en masse professionelle produkter, som så skulle

finde vej ud til de forskellige målgrupper. Vi sad sammen med TV2-Vejret. Vi ville gerne

have haft nogle værter med, men det lykkedes ikke pga. økonomi.

Forventningerne fra STV side var, at vi skulle lave undervisningsmateriale som kunne

udgives i forskellige medier og format. Den del lykkede. Vi fik gennemført de planlagte

projekter med et godt resultat. STV er en privat ejet tv-producent, som leverer til

forskellige tv stationer, men da der ikke var vilje derfra til at sende noget om GA3, blev

det ikke brugt. STV netværk er mere indenfor underholdning end videnskabsformidling,

hvilket var hæmmende for vores projekt. Vi kom i mål med indsamling, men ikke

økonomisk, så derfor var efterbehandlingen svag.

Blev formålet med GA3 opnået, sådan helt overordnet set?

Ja. Forskningsdelen kom i mål til UG med kryds og slange, sådan som jeg som

havbiolog og formidler vurderer det. Meget få projekter fejlede. Jeg har faktisk fået

penge til at følge et helt projekt, fra prøverne blev taget, til de er efterbehandlet og

publicerede.

Formidlingsmæssigt var det både en succes og en fiasko. Succes fordi, det vi fik lavet

var af høj kvalitet. Fiaskoen bestod i, at vi ikke fik økonomien på plads, bl.a. fordi, vi

ikke lykkedes med at få fonde og DE interesseret i det. TV-mæssigt var det også en

fiasko. DR valgte at stå udenfor fordi, de ikke fik monopolet. De blev fornærmet og fra

højeste sted blev der sagt, at der ikke skulle GA3 i deres udsendelser.

Var det efter din mening de rigtige projekter, der var med?

Ja. Langt de fleste var relevante projekter. Enkelte var mere udvalgt for formidlingens

skyld. Jeg mener ikke, man til en videnskabelig ekspedition skal vælge projekter efter,

hvor formidlingsegnede de er. Formidlingen af dem skal vi nok tage os af. Der er en god

historie i dem alle. Helt overvejen var det de rigtige projekter.

Vi var online hele vejen rundt. Hvad gjorde det for jer som formidler?

Det hjalp i forbindelse med den daglige forberedelse. Det hjalp på kommunikationen

mellem skib og os i land, Og vi kunne sende film hjem og lave live gennemstillinger.

Faktisk lavede vi en hel del forskellige live gennemstillinger. Vi brugte online muligheden

rigtig meget. Det ville have været meget anderledes uden forbindelsen.

Vores blog, var på et tidspunkt den mest læste på TV2. Dette tilskrives bl.a. onlineheden.

Forbindelsen med familien kunne også opretholdes, bl.a. via skype.

Er der nogen særlige forhold, som du mener, der var afgørende for forløbet af

GA3, altså hvilke forhold havde et særligt positive eller særligt hæmmende?

Èt særligt forhold var meget betydende for, at projektet kom i mål så flot som det

gjorde, og det var søværnets professionalitet i det her. Men min erfaring er, at det var

mindst lige så godt afviklet som andre ekspeditioner, jeg har deltaget i. Søværnets

evne til at løse rollen som integrator og koordinator ombord var en af hjørnestenene til

succesen. Søværnets deltagelse kan kraftigt anbefales ved en evt. GA4. Der var nogen

i søværnet, der havde tænkt sig rigtig godt om vedr. afviklingen teknisk og, hvordan

Tillæg G til speciale om Galathea 3- ekspeditionen. FAK 2010-05-17

Referat, forhåndsgodkendt, af Interview med Bo Cummings Løkkegaard vedr. Galathea 3-

ekspeditionen

Side 4

alle de forskellige mennesker ombord samarbejder, henset til de forskellige

kompetencer for sejlende forskning.

Hvis du skal give et råd til en person, der kommer ind i din rolle, hvad skulle det

så være?

Kæmp for, at der bliver lavet en fælles strategi for formidlingen af det her, så man ikke

render rundt og modarbejder hinanden. Sørge for, at det er professionelle, der kommer

med. På formidlingsdelen var der for mange amatører. Sørge for en grundig

planlægning operativt og logistisk.

Var forholdene for den praktiske gennemførelse af forberedelsen og ekspedition i

orden? I forhold til de tekniske ting ombord var der en god dialog med søværnet fra starten af. De

fysiske rammer var også i orden. Samarbejdet med DE var mindre godt i det henseende,

at de var fokuseret på forskningen og mindre på formidlingen. JP var nok for dominerede

til, at de turde gå ind og røre ved formidlingen. DE skulle have fundet midler til

formidlingen, når nu de slog ekspeditionen op med, at det er forskning og formidling. Det

er helt klart, at ekspeditionen kom i mål med forskningen, men halter noget efter med

formidlingen, og det burde DE have taget hånd om, for så vidt angår finansieringen.

Hvad, om noget, finder du besynderligt ved hele GA3 forløbet, og hvem vil kunne

svare på det?

Jeg finder det meget besynderligt, at en kommerciel avis i den grad har kunnet

dominere og forplumre et ellers rigtig godt samarbejde på tværs af alle mulige

faggrænser. JP magtposition og deres forvaltning af denne undre mig, og al det

mudderkastning der er forgået har været utilstedeligt.

Det lykkedes heldigvis ikke at forplumre billedet helt, og mange af os ”Galathister”

holder stadig forbindelser i forskellige fora. Vi har fået en oplevelse sammen, der gør at

vi er venner for livet pga. af, at det var så specielt for os alle sammen, så på det

personlig plan, blev det en meget stor oplevelse.

Er der andet du vil sige?

Jeg vil blot sikre mig, at jeg får sagt, at jeg stadig er imponeret over søværnets indsats,

og det har givet mig nogle kontakter, jeg efterfølgende har haft stor fornøjelse af.

Tillæg H til specialet Galathea 3-ekspeditionen- ekspeditionserfaringer i historisk perspektiv.

Interviewguide

Indledning:

Denne interviewguide baseres på en kvalitativ metode. Der er hensigten at spørgsmålene

skal afdække sammenlignelige udsagn om forhold indenfor hovedrammen

Forventninger til GAIII, blev de mødt og hvad virkede fremmede/hæmmende i forhold til

dette.

Der vil foreligge spørgsmål som relaterer sig til personen der interviewes og spørgsmål der

relaterer sig til personen som repræsentant for en myndighed, branche eller et organ.

Teoretisk guide: Generelle spørgsmål

Operationel guide: Interview spørgsmål

Hvad var din rolle i forbindelse med GA III

Hvad var Deres rolle i Forbindelse med GAIII?

Din rolle før, under og efter.

Hvilke opgaver havde du ansvar for

Under hvilke forhold havde du beslutningskompetence.

Hvad kunne du beslutte noget om (økonomi, projekt udvælgelse, person udvælgelse, hovedtemaer, andet)

Hvad var FSV/SVN rolle i forbindelse med GAIII?

Hvilke forventninger var der til GA III

Hvad mener De formålet med GAIII var? Hvad mener De førte til at GA III blev i værk sat? Hvilke forventninger havde De til GAIII?

Hvad forventede du der skulle der komme ud af GAIII, Del det eventuelt op på hovdeområderne:

Medie

SVN

Forskning

Formidling

Skoler

Andet f.eks prestige Hvilke forventninger havde FSV/SVN til GAIII?

Blev forventningerne til GAIII mødt

Blev formålet med GAIII opnået? I hvor høj grad mener De forventningerne til GAIII blev mødt?

Hvilke ting/forhold havde en positiv/hæmmede indflydelse på projektet i forhold til en optimal forberedelse, gennemførelse og videreførelse af udkommet af ekspeditionen

Er der nogle særlige forhold De vil påpege som afgørende for udkommet af GAIII? Hvilke omstændigheder/forhold havde en positiv eller hæmmende indflydelse på GA III forløbet?

Åbne råd og særlige fokusområde

Hvilke råd vil De give en person der står i en rolle tilsvarende Deres ved en kommende GA IV?

Tillæg H til specialet Galathea 3-ekspeditionen- ekspeditionserfaringer i historisk perspektiv.

Interviewguide

Hvis De skulle gennemfører forløbet igen, var der noget De vil gøre anderledes? Hvad, om noget, finder De besynderligt ved hele GAIII forløbet, og hvem vil kunne svare på det?

Andet?

Hvad var din personlige motivation for at deltage i arbejdet

Bilag 1 til specialet Galathea 3-ekspeditionen – ekspeditionserfaring i historisk perspektiv.

Sammensætningen af Dansk Ekspeditionfonds bestyrelse

Kammerherre Søren Haslund-Christensen (formand) Departementschef Leo Bjørnskov , Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

(næstformand), fra 14. september 2005 Uffe Toudal Pedersen, (udpeget af VTU). Departementschef Nils Bernstien, Statsministeriet (STM) fra 1. marts 2005

Departementschef Karsten Dypvad, senere fra 1. august 2006 kommitteret, direktør for Roskilde Universitetscenter, Peter Lauritzen (udpeget af STM)

Departementschef Henrik Nepper-Christensen, Undervisningsministeriet (UVM), fra 1. marts 2005 Departementschef Niels Preisler, (udpeget af UVM).

Fhv. departementschef Anders Troldborg, Forsvarsministeriet fra 12. Oktober 2005 (udpeget af FMN).

Direktør Carsten U. Larsen, Nationalmuseet. Fra 1. marts 2008 direktør for Folketinget Lektor Bente Aagaard Lomstein, Aarhus Universitet, Biologisk Institut (udpeget af

Forskningsrådende) Professor Finn Surlyk, Københavns Universitet, Geologisk Institut (udpeget af VTU). Chefredaktør Henrik Thomsen, Jyllandsposten, til 9. maj 2007 Redaktionschef Peter Tanev, STV A/S / TV2 Vejret, fra 3. november 2005.

Bilag 2 til specialet Galathea 3-ekspeditionen – ekspeditionserfaring i historisk perspektiv. Svarmail fra Undervisningsministeriet

Fra: Joergen.Balling.Rasmussen@uvm.dk

[Joergen.Balling.Rasmussen@uvm.dk]

Sendt: 27. april 2010 11:46

Til: STK-09 Salomonsen, Visti (MA-nr.: 00144596)

Emne: Vs: Vedr.: Vs: Information vedrørende Galathea III ekspeditionen

Kære Visti Salomonsen

Jeg har - ad omveje - modtaget din henvendelse om Galathea 3-ekspeditionen,

og her har du svar på spørgsmålene:

1. Er der registreret nogen forøglese af søgningen til de naturfaglige og

tekniske uddannelser som følge af Galathea III ekspeditionen ? (er der

lavet konkrete undersøgelser?)

Svar: Selv om der er registreret stigning i elevernes valg af visse

tekniske og naturvidenskabelig fag i de seneste år, fx i gymnasiet og htx,

er det ikke muligt at påvise årsagerne til ændringerne. For gymnasiets

vedkommende falder ændringerne sammen med iværksættelse af den seneste

gymnasiereform, som trådte i kraft i 2005, og reformen samt ændringer i

optagelseskrav til de videregående uddannelser er formodentlig hovedårsag

til elevernes ændrede fagvalg. Det øgede antal elever, som vælger fx

matematik A i kombination med kemi og fysik på mindst B-niveau, ses for

såvel studenter i 2008 og 2009.

2. Er kendskabet til og fokus på videnskaben og forskning øget i

folkeskolen og gymnasier som følge Galathea III ekspeditionen? (er der

lavet konkrete undersøgelser?)

Svar: Der er kendskab til, i hvilken udstrækning undervisningsmateriale fra

portalen Virtuel Galathea 3 anvendes, jf link til årsrapporten for

VirtuelGalathea3 http://130.226.56.153/rispubl/reports/ris-r-1721.pdf .

Denne anvendelse af materiale fra ekspeditionen må forventes at øge de

pågældende elevers kendskab til den type forskning og videnskab.

4. Hvad var UVM samlede økonomi for ekspeditionen?

Bilag 2 til specialet Galathea 3-ekspeditionen – ekspeditionserfaring i historisk perspektiv. Svarmail fra Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet har ydet tilskud af ministeriets pulje af "tips-

og lottomidler" til formidling fra ekspeditionen.

Samlet er der af disse midler ydet tilskud til formidlingsprojekter under

ekspeditionen på ca. 5 mio. kr. Efterfølgende er der ydet tilskud ligeledes

fra tips- og lottomidlerne på 4,5 mio. kr. til Virtuel Galathea 3.

Desuden blev der af ministeriets egne midler ydet et ekstra tilskud til

formidling via UNI-C's emu-portal fra ekspeditionen mens den foregik samt

til en midlertidig ansættelse af 4 personer, som på skift var ombord på

Vædderen for af varetage formidlingen, således at der samlet set var 1

person, som repræsenterede UVM, på Vædderen under hele ekspeditionen. Der

er ikke foretaget en samlede opgørelse af Undervisningsministeriets ekstra

udgifter hertil, men skønsmæssigt drejer det sig om ca. 1,5 mio. kr.

Med venlig hilsen

_______________________________________________

Undervisningskonsulent Jørgen Balling Rasmussen

Undervisningsministeriet

Afdelingen for gymnasiale uddannelser

Frederiksholms Kanal 26

1220 København K.

www.uvm.dk

Tlf.: 3392 5000, Direkte Tlf.: 3395 4617

Fax: 3392 5666, E-mail: Joergen.Balling.Rasmussen@uvm.dk

----- Videresendt af Lean Poulsen/Uvm den 13-04-2010 13:16 -----

<00144596@fak.dk>

12-04-2010 23:00 Til

<uvm@uvm.dk>

cc

Emne

Bilag 2 til specialet Galathea 3-ekspeditionen – ekspeditionserfaring i historisk perspektiv. Svarmail fra Undervisningsministeriet

Information vedrørende Galathea III

ekspeditionen

Goddag

Jeg er ved at undersøge lidt om Galathea III ekspedtitionen, i forbindellse

med udarbejdelsen af et hovedopgave ved Forsvarsakademiet.

I den forbindelse har brug for noget information som jeg mener i vil kunne

levere.

Følgende information ønskes:

1. Er der registreret nogen forøglese af søgningen til de naturfaglige og

tekniske uddannelser som følge af Galathea III ekspeditionen ? (er der

lavet konkrete undersøgelser?)

2. Er kendskabet til og fokus på videnskaben og forskning øget i

folkeskolen og gymnasier som følge Galathea III ekspedtionen? (er der lavet

konkrete undersøgelser?)

4. Hvad var UVM samlede økonomi for ekspeditionen?

Håber i kan hjælpe. Informationen bedes fremsendt pr. email, alternativt

som almindelig post til min postadresse.

Visti Salomonsen

kaptajnløjtnant

Tlf: 21 28 24 97

Privatadresse:

Bymarken 59

9510 Arden

Bilag 3 til specialet Galathea 3-ekspeditionen – ekspeditionserfaring i historisk perspektiv.

Svarmail fra Ministeriet for videnskab, teknologi og Udvikling

Fra: Reena Singh [resi@vtu.dk]

Sendt: 5. maj 2010 15:21

Til: STK-09 Salomonsen, Visti (MA-nr.: 00144596)

Emne: SV: Spørgsmål vedrørende galathea III ekspeditionen

Kære Visti Salomonsen

Dansk Ekspeditionsfond har desværre ingen undersøgelser af den art du spørger om.

Mht. økonomien kan vi henvise til aktstykke AKT 150 24/5 2006 som er vedhæftet. Af det

fremgår budgettet, som var på 184 mio. kr.

Vi kan endvidere henvise til Galathea 3 - bogen, s. 21 og frem, hvor der også er redegjort

for finansieringen, både fra staten (s. 21) og de private fonde (s. 24).

Hvis du har yderligere spørgsmål må du endelig vende tilbage.

Med venlig hilsen

Reena Singh

Specialkonsulent

Juridisk-Administrativt Kontor

Direkte telefon.: + 45 33 92 99 91

E-mail: resi@vtu.dk

Sekretariatet for Dansk Ekspeditionsfond v./Ministeriet for Videnskab, Teknologi og

Udvikling

Bredgade 43

DK-1260 København K

Telefon: +45 3392 9700

Fax: +45 3332 3501

E-mail: vtu@vtu.dk

www.vtu.dk

________________________________

Fra: 00144596@fak.dk [mailto:00144596@fak.dk]

Sendt: 12. april 2010 22:43

Til: D-DEP - enhedspostkasse

Bilag 3 til specialet Galathea 3-ekspeditionen – ekspeditionserfaring i historisk perspektiv.

Svarmail fra Ministeriet for videnskab, teknologi og Udvikling

Emne: Spørgsmål vedrørende galathea III ekspeditionen

Goddag

Jeg er ved at undersøge lidt om Galathea III ekspedtitionen, i forbindellse med

udarbejdelsen af et hovedopgave ved Forsvarsakademiet.

I den forbindelse har brug for noget information som jeg mener i vil kunne levere.

Følgende information ønskes:

1. Er der registreret nogen forøglese af søgningen til de naturfaglige og tekniske

uddannelser som følge af Galathea III ekspeditionen ? (er der lavet konkrete

undersøgelser?)

2. Er kendskabet til videnskaben og forskning i danmark øget i befolkningen som følge

Galathea III ekspedtionen? (er der lavet konkrete undersøgelser?)

3. Er der gennemført nogen vurdering/måling af hvor vidt der er skabt en øget anseelse af

og kenskab til dansk forskning internationalt som følge af Galahea III ekpeditionen, og

hvad er resultatet?

4. Hvad var den samlede økonomi i ekspeditionen?

Håber i kan hjælpe. Informationen bedes fremsendt pr. email, alternativt som almindelig

post til min postadresse.

Visti Salomonsen

kaptajnløjtnant

Tlf: 21 28 24 97

Privatadresse:

Bymarken 59

9510 Arden

Bilag 4 til specialet Galathea 3-ekspeditionen – ekspeditionserfaring i historisk perspektiv.

Svarmail fra Forsvarets Personeltjeneste

Hej Visti Jf. aftale. Forsvarets Personeltjeneste Forsvarets Rekruttering har ikke foretaget en konkret effektmåling af Galathea III i forhold til et rekrutteringsperspektiv. Ligesom jeg ikke er bekendt med om SOK har gennemført en generel effektmåling på deres arrangement og samlede ressoursce forbrug. Forsvarets Rekruttering markedsfører job – og uddannelsesmuligheder. Disse rekrutteringsaktiviteter tænkes ind i forhold til Forsvarets samlede rekrutteringsbehov, ligesom de afstemmes i forhold til den omverden de indgår i - og konkurrerer med. Fælles for aktiviteterne er blandt andet, at de på kort og lang sigt er med til at kvalificere et kommende job – og uddannelsesvalg i målgruppen. Vores aktiviteter gennemføres i et helhedsperspektiv, hvor omdrejningspunktet er Forsvaret som en samlet job – og uddannelsesmulighed. Vores aktiviteter er derfor afhængige af Forsvarets samlede brand, uden, at det er vores primære opgave at brande virksomheden. Forsvarets rekruttering arbejder på centrale og brede rekrutteringsflader (inspiration), hvor værnenes styrke og kompetence ofte ligger nogle niveauer dybere (involvering). Set i vores okular lå Galathea projektet ikke inden for vores definition af en rekrutteringsaktivitet. Men var snarere en branding aktivitet eller profilering, som havde nogle interessante elementer i forhold til at præsentere søværnet og Forsvaret på en anden måde. Og et særligt interessant element var de unge skoleelever og studerende som deltog. Altså en mulighed for at kommunikere deres oplevelser fra ung til ung. I det lys besluttede Forsvarets Rekruttering i et begrænset omfang at støtte projektet økonomisk, dog uden, at vi på nogen måde var en bærende interessent. Afslutningsvis skal jeg henlede opmærksomheden, at søværnet siden implementering af FPT har oplevet en solid stigning i søgningen til værnets mange uddannelser. Udviklingen i søgningen til uddannelserne i søværnet (i tal/ansøgninger): Konstabeluddannelserne: 2006 -> 246 ansøgere / 2009 - > 791 ansøgere. Sergentuddannelsen: 2006 -> 45 ansøgere / 2009 -> 65 ansøgere. Officersuddannelsen: 2006 -> 143 ansøgere / 2009 -> 266 ansøgere. Sirius: 2006 -> 44 ansøgere / 2009 -> 46 ansøgere. Frømandskorpset: 2006 -> 127 ansøgere / 2009 -> 170 ansøgere.

Herunder kan det tilføjes, at der i dag er op 1 ½ års ventetid på at komme til at aftjene en værnepligt i søværnets rækker. Med venlig hilsen John Gerhard Østergaard Christensen CSG Forsvarets Rekruttering Tlf.: 4489 5111 www.FPT.dk

From: FAK-STK-E-29 Salomonsen, Visti Sent: 25. marts 2010 10:27 To: FPT-KA2104 Christensen, John Gerhard Østergaard Subject: VS: Oplysninger om rekrutering

Bilag 4 til specialet Galathea 3-ekspeditionen – ekspeditionserfaring i historisk perspektiv.

Svarmail fra Forsvarets Personeltjeneste

Hej John Som aftalt genfremsender jeg mit spørgsmål til dig. Venligst Visti

Fra: FAK-STK-E-29 Salomonsen, Visti Sendt: 12. marts 2010 09:20 Til: Emne: Oplysninger om rekrutering Hej John Jeg er blevet henvist til dig af Steffen Schnedler Sørensen, SOK. Han mener du kan hjælpe mig med at finde oplysninger og rekruteringsfaktorer. Jeg er i gang med at skrive speciale på FAK om Galathea III-ekspeditionen. Det jeg specifikt er ude efter er om man har kunnet se en effekt af Galathea III-ekspedition i fht. ansøgninger til optagelse på uddannelser eller værnepligt i SVN. Håber du kan være behjælpelig. Venligst KL Visti Salomonsen