GASenergi - Dansk Gas Forening · lang rapport, desuden fast, at naturgas har de laveste årlige omkostninger til individuel varmeproduktion. Og Energi-, forsynings- og klimaminister

GASenergi Dansk Gas Forening • Nr. 3 • September 2017

Nye muligheder for frem-tidens produktion af biogas

SIK: Vi ved ikke, hvor gas- tilsynet bliver placeret

TEMA: VE-gasser

Det frie Energimarked 2017

Den 23. årskonference for energimarkedets aktører14.-15. september 2017, på Radisson Blu Royal Hotel, København

Få mere info på www.energiauktion.dk– eller kontakt Energiauktion.dk på [email protected] eller på tlf. 3017 3883

Bliv ajour med udviklingen på energimarkederneProgrammet omfatter bl.a. følgende temaer:

• Energipolitik I europæisk og national perspektiv• Priser og forbrug• Fleksibelt elforbrug og integration af vedvarende energi• Energisektorens cybertrusler• Konkurrencesituationen på detailmarkedet• Fremtidige roller I energiforsyningen• Aktuel energipolitik• Afgifter og tilskud i energisystemet• Regulering i energisektoren• Tarifering I netselskaberne

Tid: Torsdag den 14. september 2017 kl. 9.00-18.00 og fredag den 15. september 2017 kl. 9.00-13.00.

Sted: Radisson Blu Royal Hotel Hammerichsgade København V.

Pris: Deltagelse på konferencen: DKK 7.950 + moms.

Deltagelse i konference- middagen torsdag aften: DKK 600 + moms.

• Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt• Konsulent Christine Hartmann, Dansk Energi• Vicedirektør Martin Hansen, Energistyrelsen• Områdeleder Henrik Riis, Energinet.dk• Markedschef Henrik Hansen, Nord Pool A/S• Indkøbschef Jørgen S. Johansen, Vald. Birn A/S• Vicedirektør Kim Behnke, Dansk Fjernvarme• Branchechef Helle Juhler-Verdoner, Branchefællesskabet for Intelligent Energi • Strategic Account Manager Anders Jægerskou, FireEye Inc.

Der vil bl.a. være indlæg fra:

Praktisk info:

• Consulting Manager Erik Johnson, Mandiant Consulting• Professor Bent Ole Gram Mortensen, SDU• Chefanalytiker Peter Brixen, Muusmann• Administrerende direktør Jette Miller, De Frie Energiselskaber• Specialkonsulent Linda Åberg, Energitilsynet• Direktør Jens Fossar Madsen, Radius Elnet• Adm. direktør Ole Hvelplund, Nature Energy A/S• Projektleder Astrid Burg Broge, Energinet.dk

• Professor Peter Mølgaard, CBS, medlem af Energikommissionen• Chefkonsulent Jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet• Cheføkonom Frederik P.S. Kjerulf, Energinet.dk • Senior Economist Malte Lisberg Jensen, Copenhagen Economics• Kontorchef Henrik Kjærgaard, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet• Afdelingschef Filip Marott Sundram, Dansk Energi

11137 Årskonference 2017_Ann_210x297.indd 1 18/08/2017 10.17

GASenergi • Nr. 3 • 2017 3

Sponsorer for GASenergi

Leder: Brug Gas

TEMA: Fremtidens gas bliver grøn

TEMA: Sådan går det med biogassen i Danmark

TEMA: Brinten fra Hobro kan anvendes på mange måder

Gasloven skal være enkel og effektiv

Dronningens æresmedalje til vvs-lærling fra Taastrup

Hip Hip Hurra

Biogassen har fået fodfæste i branchen

God stemning på Gastekniske Dage

TEMA: Grøn energipark til 1 mia. kr. tæt på realisering

TEMA: Er Danmarks naturgassystem klar til fremtiden?

Reduktion af CO2-emission med flydende gas

Kort nyt

International Gas Research Conference 2017

4

6

8

12

14

17

17

18

20

22

24

26

28

30

IndholdNr. 3 • September 2017

I efteråret går HyBalance- fabrikken i Hobro i gang med at producere brint.

Vvs-lærling modtager medalje fra dronningen.

Green LNG har planer om at levere flydende gas til skibsfarten.

12

17

26

TEMADet frie Energimarked 2017

Den 23. årskonference for energimarkedets aktører14.-15. september 2017, på Radisson Blu Royal Hotel, København

Få mere info på www.energiauktion.dk– eller kontakt Energiauktion.dk på [email protected] eller på tlf. 3017 3883

Bliv ajour med udviklingen på energimarkederneProgrammet omfatter bl.a. følgende temaer:

• Energipolitik I europæisk og national perspektiv• Priser og forbrug• Fleksibelt elforbrug og integration af vedvarende energi• Energisektorens cybertrusler• Konkurrencesituationen på detailmarkedet• Fremtidige roller I energiforsyningen• Aktuel energipolitik• Afgifter og tilskud i energisystemet• Regulering i energisektoren• Tarifering I netselskaberne

Tid: Torsdag den 14. september 2017 kl. 9.00-18.00 og fredag den 15. september 2017 kl. 9.00-13.00.

Sted: Radisson Blu Royal Hotel Hammerichsgade København V.

Pris: Deltagelse på konferencen: DKK 7.950 + moms.

Deltagelse i konference- middagen torsdag aften: DKK 600 + moms.

• Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt• Konsulent Christine Hartmann, Dansk Energi• Vicedirektør Martin Hansen, Energistyrelsen• Områdeleder Henrik Riis, Energinet.dk• Markedschef Henrik Hansen, Nord Pool A/S• Indkøbschef Jørgen S. Johansen, Vald. Birn A/S• Vicedirektør Kim Behnke, Dansk Fjernvarme• Branchechef Helle Juhler-Verdoner, Branchefællesskabet for Intelligent Energi • Strategic Account Manager Anders Jægerskou, FireEye Inc.

Der vil bl.a. være indlæg fra:

Praktisk info:

• Consulting Manager Erik Johnson, Mandiant Consulting• Professor Bent Ole Gram Mortensen, SDU• Chefanalytiker Peter Brixen, Muusmann• Administrerende direktør Jette Miller, De Frie Energiselskaber• Specialkonsulent Linda Åberg, Energitilsynet• Direktør Jens Fossar Madsen, Radius Elnet• Adm. direktør Ole Hvelplund, Nature Energy A/S• Projektleder Astrid Burg Broge, Energinet.dk

• Professor Peter Mølgaard, CBS, medlem af Energikommissionen• Chefkonsulent Jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet• Cheføkonom Frederik P.S. Kjerulf, Energinet.dk • Senior Economist Malte Lisberg Jensen, Copenhagen Economics• Kontorchef Henrik Kjærgaard, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet• Afdelingschef Filip Marott Sundram, Dansk Energi

11137 Årskonference 2017_Ann_210x297.indd 1 18/08/2017 10.17

4 GASenergi • Nr. 3 • 2017

Brug Gas

Peter A. Hodal,

formand for

Dansk Gas Forening

[email protected]

I 1920’erne så gasstegeovnen dagens lys. Det nye, smarte apparat blev effek-tivt markedsført af de danske gasværker under sloganet ”Brug Gas”. Stege-ovnen fik plads i mange køkkener, og det var endda muligt at leje en ovn.

Formålet var naturligvis at få flere gasapparater ud i hjemmene og sælge mere gas. Bygassen var dengang produceret på baggrund af kul og restpro-duktet koks. Så set med nutidens miljø- og klimabriller var det nok en god teknologisk udvikling, at de elektriske apparater blev mere almindelige og langt hen ad vejen kom til at udkonkurrere gasapparaterne. Men i 80’erne kom naturgassen på banen og udfordrede olien med slogans som ”Stop syreregnen”. Og det blev igen helt legalt at sige ”Brug Gas”, da naturgassen er det mest miljøvenlige fossile brændsel, der findes.

For nylig solgte Mærsk sin olie- og gasforretning til franske Total, der er en af verdens største olie- og gasselskaber. Den franske gigant overtager alle Mærsks forpligtelser – også genopbygningen af Tyra-feltet. Især genop-bygningen er særdeles relevant, for feltet producerer omkring 90 % af den danske naturgas. Tidligere på året slog Energikommissionen, i en 88 sider lang rapport, desuden fast, at naturgas har de laveste årlige omkostninger til individuel varmeproduktion. Og Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt talte i samme forbindelse om det meget veludbyggede danske gasnet og den helt centrale rolle, han ser, de grønne gasser kommer til at spille i fremtiden. Ministeren anerkender også den store rolle, naturgassen allerede spiller og vil spille i de næste mange år.

Så når flere end 300.000 privatkunder i dag bruger naturgas til opvarmning kan de føle sig trygge ved, at det er en god, sikker og konkurrencedygtig energikilde. De oliekunder, der fortsat findes, burde overveje at konvertere under sloganet ”Brug Gas”.

Vi i branchen skal ikke være så ydmyge og tilbageholdende. Vi ved, vi re-præsenterer et godt, pålideligt og mere og mere grønt brændsel, som rigtig mange kan få gavn og glæde af, både i fyret og i køkkenet. La’ os hæve stemmen og sige ”Brug Gas, hvor det giver mening” – det gør det rigtig mange steder.

GASenergiNr. 3. september 2017

106. årgang

ISSN 2445-7949

Oplag: 3.550

Tryk: Rosendahls, Esbjerg

Udgives: 15.2, 3.5, 6.9 og 22.11

Forsidefoto: NGF Nature Energy

Biogasproduktion på Nature

Energy Biogasanlæg Nordfyn

Redaktionsudvalg Jan K. Jensen, DGC, formand

Bjarne Nyborg Larsen, Qgas.dk

Arne Hosbond, Sikkerhedsstyrelsen

Asger Myken, DONG Energy

Christian M. Andersen, Energinet.dk

Lena L. Sørensen, Dansk Gas Distribution

Carsten Cederqvist, Max Weishaupt

Carsten Rudmose, HMN Naturgas

Michael Westergaard, Gastech-Energi

Søren S. Thomsen, Nature Energy

Per Nielsen, Primagaz

Jannik Brokær Lund, Kosan Gas

Redaktion og layout Matilde Flindt Fenger, redaktør

[email protected]

Eva Terkelsen, layout

[email protected]

AnnoncesalgRosendahls Mediaservice

Niels Hass

tlf. 7610 1156

[email protected]

AbonnementPris: kr. 330,- pr. år inkl. moms

Henvendelse til sekretariatet:

[email protected], tlf.: 2035 0228 Næste nr. af GASenergiUdkommer i uge 48 - 2017

Materiale til næste nr. sendes til

[email protected]

senest torsdag 26.10.17.

LEDER

DET BEHØVER IKKE VÆRE KEDELIGT AT UDVISE RETTIDIG OMHU

Sonlinc optimerer forretningsprocesserog leverer konstant forbedrede løsningertil forsyningsvirksomheder der vil have det sjovere.www.sonlinc.dk

Forsyning i system


De seneste år har vi set biogasan-læg skyde op i det danske landskab. Såvel mindre gårdanlæg som større industrialiserede biogasanlæg. Den største landvinding er dog, at vi på under 5 år er lykkedes med at gøre 10 % af gassen i naturgasnettet grøn. Som Danmarks største produ-cent af biogas med mere end 30 % af den grønne biogas i gasnettet, er det en udvikling Nature Energy gerne ser fortsætte. Mest af alt fordi biogas bare er en god idé. Biogas kan blive et væsentligt ben i den bæredygtige omstilling. Helt kon-kret er der i dag 400.000 husstande, som bliver opvarmet af naturgas. Det er oplagt at hente en markant drivhusgasreduktion ved at udnytte den eksisterende infrastruktur i form af gasnettet og gøre gassen grøn. Desuden kan biogas uden de store teknologiske ændringer og investe-ringer benyttes i transportsektoren til nedbringelse af drivhusgasud- ledninger.

De fleste danske biogasanlæg bruger gylle fra husdyr som primært input i biogasproduktionen, hvilket i Danmark giver mening, da vi har udfordringer med afgasning af gylle på markerne. Kan vi samle den ud-ledning op og bruge den i transport- eller opvarmningssektoren, så giver det god mening for miljøet, men det kan også give en god økonomisk gevinst.

Handel med biogas i Europa er i den spæde opstart, men vi oplever en stor efterspørgsel efter grønne produkter. Det er både det etablere-de marked, men også virksomheder og kommuner, der ønsker en grøn profil, der efterspørger opvarmning og transport på biogas.

Renewable Energy Directive – RED III december 2016 kom første ud-kast til det fremtidige direktiv for fornybar energi, og her viste sig nogle interessante perspektiver for dansk biogasproduktion. Transport-sektoren skal ifølge RED II opnå en

andel af vedvarende energi (VE) fra avancerede biobrændstoffer på 0,5 % stigende til 3,6 % i 2030. Skal transportsektoren løse denne opga-ve, kræver det import af biodiesel og bioethanol produceret på avance-ret VE. Men biogas produceret på affald kan også løse denne opgave. Faktisk vil Nature Energy kunne løfte opgaven alene frem til 2026. Der er dog et problem. Biogassen skal ud i transporten. Det vil kræve investe-ringer i infrastruktur og politisk vilje til at kigge på, hvordan vi fremmer gas i personbiler og især i tung transport. Vi har allerede brændstof-fet til at løse opgaven.

Fremtidens gas bliver grøn

TEMA: VE-GASSER

Andel af Vedvarende Energi i transportsektoren fra 2021

1G (maximum)

2G (minimum)

Avanceret (minimum)

2021 7,00 % 1,50 % 0,50 %

2022 6,70 % 1,85 % 0,70 %

2023 6,40 % 2,20 % 0,90 %

2024 6,10 % 2,55 % 1,10 %

2025 5,80 % 2,90 % 1,30 %

2026 5,40 % 3,60 % 1,75 %

2027 5,00 % 4,40 % 2,20 %

2028 4,60 % 5,20 % 2,65 %

2029 4,20 % 6,00 % 3,10 %

2030 3,80 % 6,80 % 3,60 %

Tekst Mikkel Kynde

NGF Nature Energy

[email protected]

Tabellen viser overgangen fra produktion af 1. generationsbiobrændsel (primært baseret på afgrøder) til 2. generations- og avanceret biobrændsel (primært baseret på affald).


Gør som Tyskland: Sæt mål for drivhusgasbesparelseSom det første land i Europa har Tyskland indført en målsætning på drivhusgasbesparelse frem for mængde af VE i energiforbruget. Det giver rigtig god mening, da der er stor forskel på kvaliteten af VE, der bruges i den grønne om-stilling. For eksempel er det set, at der bruges palmeolie fra Malaysia som biodiesel. Som udgangspunkt kommer biobrændslet fra VE, men regner man CO2-forbruget ud over hele produktionscyklussen, ligger det ofte på højde eller nogen gange højere end udledning fra almindeligt dieselforbrug. Det giver derfor ingen miljømæssig gevinst at fremme bru-gen af fx palmeolie som vedvarende brændsel.

Biogas produceret på husdyr-gødning vil derimod have en stor miljømæssig gevinst. Faktisk er der en gevinst ved både at fortrænge naturgas importeret fra fx Rusland, men ikke mindst ved at gyllen ikke ligger på marken og udleder driv-husgas. I det nuværende VE-direktiv vil man udlede en smule CO2 ved at bruge gyllebaseret biogas i transpor-ten, men i forslaget til RED II er der lagt op til, at biogas produceret på gylle vil give en pæn CO2-besparelse, netop fordi CO2-udledningen fjernes fra markerne.

Beregninger viser, at med de nuværende priser på biodiesel og

bioethanol vil biogas til transport i Tyskland kunne sælges til priser et stykke over det danske subsidie-niveau. Det er ikke sandsynligt, at tyskerne kommer til at stå alene med ændringen i målsætningen i den grønne omstilling. Der vil sandsynlig-vis ske en migration, hvor markedet kommer til at efterspørge kvalitet (så lidt drivhusgasudledning som muligt), og ikke kvantitet (biogas i m3, hvor produktionsmetode og pro-duktionscyklus er irrelevant). Ser vi det marked materialisere sig, så har de fleste danske biogasproducenter en stor fordel, da produktionen pri-mært allerede er baseret på bære-dygtigt affald og affald fra husdyr.

Fremtidige udfordringerDer er dog også lidt malurt i bæge-ret. Det kræver politisk vilje at få biogassen ud i transportsektoren.

Skulle prisen i Tyskland vise sig at blive så høj, som vi forventer, så kan vi p.t. ikke eksportere biogas til Tyskland gennem gasnettet, da ty-skerne endnu ikke accepterer dette, da det er blandet med naturgas. Det kan ses som en hindring af varers frie bevægelighed inden for EU’s grænser og dermed en begræns-ning, der hæmmer fri konkurrence og en barriere, som Tyskland ikke kan opretholde.

Sidst men ikke mindst lægger RED II op til, at det er udbetaleren af støtten, der ejer den grønne værdi

og ikke producenten. Det kan give udfordringer i forhold til den kvali-tet, vi ønsker at producere i Dan-mark. Hvis producenterne ikke kan opnå merværdi ved at producere en høj kvalitet, så vil de gå over til at producere så meget som muligt og dermed mindre bæredygtigt.

Hva’ så nu?Udsigterne for både miljøet og handel med biogas og priserne på kvalitetsprodukter ser lyse ud. RED II lægger op til, at dansk produceret avanceret biogas vil kunne opnå høje priser, og det kan betyde, at vi relativt hurtigt vil kunne gøre pro-duktion fri af subsidier. Det kræver dog fri bevægelighed af vores varer, samt politisk vilje til at få biogassen ind i transportsektoren. Men så kan vi også løse de danske målsætninger om vedvarende energi til transport, el-produktion og opvarmning.

De fleste danske biogasanlæg bruger gylle fra husdyr som primært input i biogasproduktionen, her hos Nature Energy Holsted. Foto: NGF Nature Energy


TEMA: VE-GASSER

Over 20 biogasanlæg leverer bionaturgas til det danske gasnet, hvilket kan ses på figur 1. De fleste anlæg er placeret i Vestdanmark med let adgang til husdyrgød-ning, affald og energiafgrøder. Særligt tilgængeligheden af husdyrgødning er vigtig, da det er den biomasse, der tilføjes i størst mængde.

I tabel 1 ses mængden af bionaturgas i gasselskaber-nes net. HMN GasNet distribuerer mest bionaturgas, men der er flere store anlæg på vej i Dansk Gas Distributions område. Inden for kort tid vil andelen af bionaturgas være over 10 % i gasnettet.

Rå biogas har et højt indhold af bl.a. svovlbrinte og CO2, så inden biogassen kommer ud i naturgasnettet, skal den renses og opgraderes. Opgraderet biogas kaldes bionaturgas og har en kvalitet, der må transporteres i naturgasnettet. 21 opgraderingsanlæg er tilsluttet gasnettet, hvoraf de fleste opgraderingsanlæg servicerer et enkelt biogasanlæg, men flere biogasanlæg kan også serviceres. Et af opgraderingsanlæggene servicerer tre biogasanlæg.

Kapaciteten på de enkelte opgraderingsanlæg va-rierer fra 100-2.500 m3/time. Tilsammen vil anlæggene kunne levere en årsproduktion på ca. 171 mio. m3. Ved udgangen af 2017 forventes de tilsluttede anlæg at kun-ne levere ca. 290 mio. m3.

Status for biogasudbygning i HMN GasNets områdeHMN GasNet har travlt med at tilslutte nye biogasanlæg, og over 180.000 m3 bionaturgas distribueres nu dagligt i HMN GasNet Vest. I starten af 2016 lå tallet på omkring 60.000 m3 bionaturgas, men allerede i starten af 2017

Sådan går det med biogassen i Danmark

Tekst Alexander Kousgaard Sejbjerg,

HMN GasNet, [email protected] &

Torben Ravn Pedersen, HMN GasNet,

[email protected]

Figur 1: Biogasanlæg tilsluttet naturgasnettet i Danmark og anlæg under etablering. Der er ikke gasnet på Bornholm og Lolland-Falster. Opgjort 01-08-2017.

Anlæg i drift Anlæg under udbygning

Total mængde

HMN 83 mio. m3 49 mio. m3 132 mio. m3

DGD 36 mio. m3 66 mio. m3 102 mio. m3

Energinet 21 mio. m3 0 mio. m3 21 mio. m3

NGF 31 mio. m3 4 mio. m3 35 mio. m3

Total 171 mio. m3 119 mio. m3 290 mio. m3

Andel bionaturgas

≈ 6,2 % ≈ 4,3 % ≈ 10,5 %

Tabel 1: HMN GasNets bedste bud på tilsluttet kapacitet af bionatur-gas i gasselskabernes gasnet, og de mængder der forventes tilsluttet inden for kort tid. Biogas anvendes også lokalt uden at komme på naturgasnettet, og eksempelvis opføres der for tiden et anlæg på 21 mio. m3 biogas (16 mio. m3 metan) i Videbæk, som ikke er medta-get i tabellen. Opgjort 01-08-2017.


steg det til omkring 150.000 m3/døgn. Ved udgangen af 2017 forventes det, at omkring 280.000 m3 bionaturgas dagligt distribueres i HMN GasNet Vest.

Produktionen af bionaturgas er relativt konstant, og der er kun mindre døgn- og årstidsvariationer. Da natur-gasforbruget varierer meget, er andelen af bionaturgas i gasnettet meget svingende, og særligt i sommerhalvåret stiger andelen af bionaturgas. Det ses tydeligt på figur 2.

100 % bionaturgas i Nordjylland I Hjørring-, Vrå- og Brønderslevområdet i Nordjylland er der en stor koncentration af biogasanlæg, hvilket kan ses på figur 3. Det forventes, at 8 anlæg vil være i drift

Figur 2: Udviklingen i bionaturgasinjektion siden 2016.

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

0

20.000

40.000

60.000

80.000

100.000

120.000

140.000

160.000

180.000

200.000

And

el a

f ene

rgifo

rbru

g i H

MN

Gas

Net

Ves

t

m3 /

døgn

bio

natu

rgas

Daglig bionaturgasinjektion og andel af forbrug i HMN GasNet Vest

Bionaturgas I alt

Andel af energiforbrug

Daglig bionaturgasinjektion og andel af forbrug i HMN GasNet Vest

inden udgangen af 2017. På figur 4 ses bionaturgas-injektionen og naturgas

flowet fra Energinets transmissionsnet til HMN GasNets distributionsnet i Nordjylland. Lørdag og søndag d. 15.-16. juli 2017 var gasforbruget lavt, men produktionen af bionaturgas stabil. Flowet af naturgas til Nordjylland stopper helt i weekenden, da den lokale produktion af bionaturgas kan dække forbruget og mere til, hvilket lagres vha. line-packing. Mandag morgen stiger for-bruget, og der er igen behov for at ”importere” gas til Nordjylland. Nordjylland har altså været 100 % dækket af lokalt produceret bionaturgas i weekenden i uge 28 i 2017.

Figur 3: Gasnettet og biogasanlæggene i Nordjylland.

0

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

m3

Naturgas flow til - og bionaturgas produktion - i Nordjylland

Naturgas til NordjyllandBionaturgas til naturgasnettet

Figur 4: Mængden af naturgas der transporteres til Nordjylland og den lokale produkti-on af bionaturgas. Over weekenden er produktionen af bionaturgas tilstrækkelig til at dække forbruget, men i hverdagene stiger forbruget, og det er nødvendigt at supplere bionaturgassen med naturgas.


0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

% b

iona

turg

as

Andelen af bionaturgas i Nordjylland

% bionaturgas

Figur 5: Andelen af bionaturgas i Nordjylland. Andelen er beregnet

ud fra forbruget af gas på døgnbasis.

TEMA: VE-GASSER

Andelen af bionaturgas i Nord-jylland er, som i resten af Danmark, stigende. I 2016 var ca. 15 % af gassen i Nordjylland bionaturgas. Ved udgangen af 2017 vil de tilslut-tede anlæg levere ca. 64 mio. m3, og udnyttes kapaciteten fuldt ud, vil andelen af bionaturgas i Nordjylland være svarende til omkring 50 %.

På grund af forbrugsmønstret er det netop i weekender i sommer-ferien, hvor meget høje andele af bionaturgas ses, og på figur 5 ses andelen af bionaturgas i Nordjyl-land i forhold til forbruget den dag. Line-packing har indtil videre været tilstrækkeligt til at udligne forskel-len mellem forbrug og produktion, men HMN GasNet og Energinet havde allerede fra denne sommer sikret, at bionaturgas kunne glide over i transmissionsledningen ved at sænke trykket i denne helt ned til gaslagret i Lille Thorup.

Årets Gaskonference

2017Hør bl.a. indlæg om

• Udbygning af gasforsyning fra Nordsøen• Konsolidering af infrastrukturselskaber• Gas i industrien• At være aktør i gasmarkedet

• Forventninger til biogasudbygning

1. november på Hotel Scandic, Sydhavnen, Københavnhavn

Program og tilmelding på www.danskgasforening.dk

I år vil en række nøglepersoner fra gas- og energibranchen fortælle om, hvad der rører sig på den korte og lange bane. Om formiddagen er der fokus på organisering og udbygning af gasinfrastrukturen, mens temaet efter frokosten kaster lys over markedet og industrien. Dagen slutter med tapas- buffet og networking.

TEMA: FREMTIDENS GASFORSYNING

Tilmeld dig konferencen på: www.biogas2020.se

Tilmeld dig konferencen på: www.biogas2020.se


Air Liquide, der er hovedinvestor i HyBalance-projektet, er leveran-dør til den type virksomheder og andre brint-forbrugende industrier i Danmark. En del af den producerede brint i Hobro vil blive afsat til disse kunder.

Brintbusser i Nordjylland fra 2018Men derudover forventes brinten fra Hobro at skulle afsættes til trans-portformål. Der er allerede indgået aftale om leverance af brint til 3 brintbusser, der fra 2018 indsættes i Nordjylland. Projektet er støttet af EU og Vækstforum Nordjylland og er et samarbejde mellem Aalborg Kom-mune, Region Nordjylland, Nordjyl-lands Trafikselskab, Keolis, Arriva og Hydrogen Valley. Andre kommuner forventes at skærpe interessen for brintdrevne køretøjer. Det gælder både i form af busser – men også i form af renovationsvogne, hvor der et ønske om støjsvag og forure-ningsfri kørsel i beboelsesområder. Dertil kommer mulighederne for at anvende brintdrevne gaffeltrucks og køretøjer til tung trafik med gods.

TEMA: VE-GASSER

Brinten fra Hobro kan anvendes på mange måderTekst Lars Udby

Hydrogen Valley

[email protected]

Foto

: DO

NG

Ene

rgy

HyBalance-fabrikken i Hobro er om få måneder klar til at producere sin første kubikmeter brint. Produktio-nen er primært baseret på vindmøl-lestrøm. Projektet skal demonstrere, hvordan man kan lagre energi fra vindmøller ved at bruge strøm-men til at producere brint gennem elektrolyse. Det kan ske i perioder, hvor det er muligt at producere mere strøm, end der er behov for i elnettet. For eksempel om natten, når vindmøllerne kører, og forbruget er lavt. HyBalance-projektet skal så-ledes også vise, hvordan produktio-nen af brint kan bidrage til at skabe balance i et elnet, der i stigende om-fang vil blive forsynet med strøm fra fluktuerende energikilder som vind. Det skal vise, hvordan overskudska-paciteten af strøm kan konverteres til en energibærer som brint, der kan anvendes i andre sammenhænge.

Anvendelse af brint i industrienEn række industrier anvender brint i deres fremstillingsproces. Det gælder blandt andet virksomheder, som ar-bejder med overfladebehandling af emner ved hjælp af sinter-teknologi.


1000 brintbiler kan holdes kørendeBrintanlægget i Hobro vil kunne producere brint i et omfang, der årligt kan holde 1000 brintdrevne personbiler kørende på vejene. Og brintbiler forventes at blive en del af trafikbilledet i fremtiden. En stor del af bilproducenterne har allerede brintbiler i deres produktportefølje eller har planer om at få det. Sam-men med elbiler, der er baseret på batterier, forventes brintbiler at er-statte diesel- og benzindrevne biler i fremtiden. Personbiler forventes der-for også at blive et afsætningsområ-de for brinten fra Hobro. I dag er der 10 brint-tankstationer i Danmark, og netværket forventes udbygget i de kommende år.

Brint er således interessant som et af flere alternativer til at erstat-te fossile brændstoffer inden for transportsektoren. Men brint er også interessant i form af syntese med andre grønne brændsler.

Fra biogas til syntetisk methanEt af Danmarks største biogasan-læg er på tegnebrættet i Hobro og kan være i drift fra 2019. CO2, der fjernes fra den rå biogas i forbindel-se med en oprensning af denne til biomethan, kan sammen med brint anvendes til produktion af syntetisk methan og/eller methanol. Den vil kunne bruges i transportsektoren som erstatning for diesel og benzin.

Forskellige muligheder for anvendelseEt andet anvendelsesområde for brint er på lidt længere sigt produk-tionen af elektro-fuels, herunder methanol. Opsamlingen af CO2 fra

HyBalance kan på årsbasis holde 1000 brintbiler på vejene. En af dem kører rundt i Hobro og

omegn og er en delebil mellem Hydrogen Valley, Mariagerfjord Kommune og Toyota.

røggasser i industrien og tilførslen af brint kan resultere i produktionen af methanol, som kan anvendes i den kemiske industri og i eksisterende forbrændingsmotorer.

Brint i nødstrømsanlægEndelig er nødstrømsanlæg, baseret på brændselsceller, forbrugere af brint. De findes for eksempel inden for telekommunikation, hvor det er nødvendigt at sætte ind øjeblik-keligt med nødstrømsgeneratorer ved strømudfald. Ofte er sådanne generatorer drevet af diesel – men brint og brændselsceller er et bedre og mere driftssikkert alternativ.

HyBalance-projektetHyBalance-projektet er et demon-strationsprojekt, der skal afdække

potentialer omkring balancering af elnettet, elektrolyse-teknolo-gien PEM samt økonomiske be-regningsmodeller for produktion af brint. Men det er også et ”pro-duktions”-projekt, hvor brint er et konkret output, der skal afsættes på markedet.

Bag HyBalance står partnerne Air Liquide, Copenhagen Hydrogen Network, Hydrogenics, NEAS Energy, Ludwig-Bölkow-Systemtechnik og Hydrogen Valley. HyBalance-pro-jektet modtager støtte fra EU’s Fuel Cells and Hydrogen Joint 2 Under-taking og ForskEL-programmet, der administreres af Energinet.

Læs mere på www.hybalance.eu.


Gasloven skal være enkel og effektiv

På Gastekniske Dage i Billund i slut-ningen af maj præsenterede direktør for Sikkerhedsstyrelsen, Lone Saaby, for første gang Sikkerhedsstyrelsens tanker om den nye Gassikkerhedslov. Dengang gav præsentationen anled-ning til overraskelse blandt flere af tilhørerne i salen. Mange opfattede Lone Saabyes ord som om, Sikker-hedsstyrelsen arbejder hen mod at trække den sikkerhedstekniske overvågning tilbage til Sikkerheds-styrelsen fra gasselskaberne.

Ved et uddybende interview med Lone Saaby den 6. juli, vil hun gerne slå fast, at præcis hvordan den nye gaslov ender med at se ud, og hvor det sikkerhedstekniske tilsyn kom-mer til at ligge, i sidste ende er en rent politisk beslutning:

”Efter planen skal loven sendes i høring på et tidspunkt efter som-merferien, og der er alle velkomne til at skrive høringssvar og udtrykke,

Tekst Matilde Fenger Flindt

Dansk Gas Forening

[email protected]

FAKTADen planlagte tidsramme for den nye gaslov*:

August 2017: Materialet ligger til godkendelse i ErhvervsministerietEfterår 2017: Offentlig høring af lovforslagForventet oktober/november: Forslaget fremsættes i FolketingetForventet december/januar 2018: Offentlig høring af bekendtgørelserForventet slut marts 2018: Offentliggørelse på virk.dk21. april 2018: Loven forventes at træde i kraft Kilde: Sikkerhedsstyrelsen

*Alle tidspunkter kan forskyde sig afhængig af, hvornår den offentlige høring sættes i værk.

Foto: Sikkerhedsstyrelsen

Interview med Lone Saaby, direktør i Sikkerhedsstyrelsen

hvad de synes om det. Herefter kører der en proces i Folketinget med 1., 2. og 3. behandling. Så må vi se, hvad der kommer ud af det. Jeg ved ikke, hvordan det ender,” forklarer Lone Saaby.

Ifølge Lone Saaby er muligheden for, at varetagelsen af det sikker-hedstekniske tilsyn bliver sendt i udbud også til stede. Sker det, kan det både ende med at blive et eller flere af de eksisterende gasselskaber, der får opgaven, det kan blive Sik-kerhedsstyrelsen eller det kan blive en helt tredje part, der byder ind og ender med at skulle stå for opgaven med det sikkerhedstekniske tilsyn.

Inspiration fra elsikkerhedslovenLone Saaby fortæller, at Sikkerheds-styrelsen forud for arbejdet med den nye gassikkerhedslov har skelet me-get til arbejdet med og erfaringerne fra elsikkerhedsloven:

”Inden jeg kom til Sikkerhedssty-relsen, havde man taget de første skridt med elsikkerhedsloven, hvor elsikkerhedsloven er blevet ombrudt og lavet på en helt anden måde, hvor man tænker meget mere funktions-baseret og har skrevet elsikkerheds-loven op mod standarder. Vi har fra starten i Sikkerhedsstyrelsen tænkt gasloven i en helt ny opbygning, hvor der skal omstruktureres, så den kommer til at bestå af fem nye over-ordnede bekendtgørelser, som på for-

INTERVIEW


skellige områder beskriver, hvad det er for en lovgivningsmæssig ramme, der hører til,” fortæller Lone Saaby.

Ifølge Lone Saaby er der tale om en meget stor forenklingsproces, som gerne skal gøre det lettere for gasselskaberne og for branchen som helhed.

Hun forklarer videre, at der med arbejdet hen imod en ny gaslov er blevet nedsat en masse undergrupper af folk fra gasbranchen, hvor blandt andet DGC (Dansk Gasteknisk Center Red.) har deltaget, og hvor natur-gasselskaberne og Dansk Energi har deltaget, afhængig af hvad det var for en ekspertise, der skulle til. Tekniq har bidraget, og arbejdsgiverne har bidraget dér, hvor det har givet mening. Og som Lone Saaby siger: ”Så bliver den nye gaslov jo ikke bedre end det input, der kommer fra interessenterne.”

”Og det input vi har fået, har vi været utrolig glade for”, lyder det fra Lone Saaby. ”For det er jo ikke os, der sidder med spidskompeten-cerne på gasområdet. Det er fx folk i DGC og alle naturgasselskaberne og andre steder. Så det, at så mange har bidraget, det har faktisk været ret fantastisk,” siger Lone Saaby.

Behov for oprydning og ensartethedHelt overordnet er holdningen i Sik-kerhedsstyrelsen den, at der trænger

Grafik: Sikkerhedstyrelsen*Vejledninger til fx app skal laves i samarbejde

med installatører og gasbranchen.

*

til at blive ryddet op i lovgivningen for gasbranchen:

”Vi sidder med noget, der er for stort, og der vil jeg gerne sige klart, at jeg mener, fejlen også ligger på vores side her i Sikkerhedsstyrelsen, for der er nogle af naturgasselskaber-ne, der har sagt til mig: Det er jo det, vi hele tiden har villet, og vi har ef-terlyst det fra jer, og der må jeg bare sige ja, det er rigtigt. De har efterlyst mere dialog og tættere samarbejde om, hvad det er for en type tilsyn, der skal føres. For den del har ikke kørt fantastisk hidtil i Sikkerhedsstyrelsen, og det laver vi om på nu,” fortæller Lone Saaby.

Hun er ikke i tvivl om, at gas kom-mer til at fylde en del i Danmark i en lang årrække frem, og netop derfor ser Lone Saaby en stor vigtighed i, at der er en gaslov, som dækker de brugsmuligheder, der er for gassen.

I punktform ser en modernisering af gasloven sådan ud:• Gasreglerne skal dereguleres• Processer skal effektiviseres• Byrdelettelser for erhvervslivet og

den enkelte gasforbruger

Lone Saaby er godt klar over, at der altid vil være nogle, der synes, det var bedre i gamle dage, men som hun siger: ”Vi prøver at modernisere den måde, vi arbejder på.”

Lone Saaby efterlyser også en ensartethed i de tilsyn, der bliver

foretaget i dag:”Som det er i dag, er der tre

selskaber, der laver tilsyn, der er tre forskellige rapporter, der er forskel-lige blanketter osv., osv. Det skal der laves om på. Samtidig skal der være sikkerhed for, at de tilsyn, der bliver udført, også bliver behandlet forvaltningsmæssigt ens, lyder det fra direktøren.

Tid til fremskridtDen databaserede overvågning kommer til at blive en væsentlig del af fremtiden i gasbranchen. Al den data som naturgasselskaber indsam-ler skal bruges aktivt, så man kan finde ud af, om der er nogle kedler, der er særlige problemer med eller installationer, man skal være særlig opmærksom på. Når gasloven er færdig, er næste skridt at få udvik-let en app eller en anden form for mobilt værktøj, som installatørerne kan finde frem, når de er ude hos kunderne og klikke ind og finde teg-ninger og billeder af, hvordan man skal gøre i en bestemt situation.

Det betyder, at der bliver lavet om på muligheden for den personlige betjening:

”Da vi lavede flere digitale løsnin-ger på elområdet, var der nogle af de erfarne installatører, der bedre kunne lide, at de kunne ringe til en navngiven person hos os, som de har haft en utrolig god og årelang


Grafik: Sikkerhedstyrelsen*Tilsyn kan være gasbranchen, Sikkerhedsstyrelsen eller en 3. part.

FAKTAom gas i Danmark

410.000 naturgasforbrugere160.0000 bygasforbrugere1.5 mio. fyldninger af flaskegas190 biogasanlægBrint – et område i udvikling

Kilde: Sikkerhedsstyrelsen

*

relation til. Og nu bliver budskabet, at det ikke længere er os i Sikker-hedsstyrelsen, der kan give alle svarene, fortæller Lone Saaby.

Hvad med sikkerheden?De knap 10.000 årlige tilsyn, der bliver ført i dag, bliver helt sikkert færre i fremtiden. Lone Saaby synes, at ulykkesstatistikken taler sit eget tydelige sprog:

”Der er ikke mange af ulykkerne, der har at gøre med selve installa-tionerne, altså naturgasfyr i private boliger,” siger hun.

Lone Saaby er ikke sikker på, at det høje antal tilsyn nødvendigvis er årsagen til, at antallet af ulykker i Danmark er så lavt:

”Ulykken, hvor en ældre kvinde omkom, var jo simpelthen fordi, der var nogen, der havde gravet en naturgasledning ned tæt på en højspændingsledning, og det ville et tilsyn jo ikke have opdaget,” forkla-rer Lone Saaby.

Hun mener, det handler om at finde ud af, hvor tilsynsniveauet skal ligge, og hvordan der skal føres tilsyn, så der rent sikkerhedsteknisk er et forsvarligt set up.

Sikkerhedsstyrelsen har derfor valgt at skele til udlandet. Blandt andet var det en overraskelse for Lone Saaby og Sikkerhedsstyrelsen, hvor liberal en lovgivning man har på gasområdet i Holland. Hvor det ifølge Lone Saaby ser ud som om, at det sikkerhedstekniske niveau er relativt forsvarligt.

Lone Saaby gør det klart, at man selvfølgelig skal tage forbehold for,

hvordan hollænderne samler data ind, men umiddelbart er konklusi-onen, at der ikke ser ud til at være nogen sammenhæng.

”Vi ender ikke i en hollandsk mo-del, for det er der ikke politisk opbak-ning til, men vi skal tættere på den hollandske model og længere væk fra den, vi har i dag. Måske et sted imellem hvad vi har i dag, og hvad de har i Holland,” siger Lone Saaby.

Prisens betydningLone Saaby mener, at vi bliver nødt til at kigge på både prisen for det enkelte tilsyn og på antallet af tilsyn. Direkte adspurgt om prisens rolle for hvor tilsynet kommer til at ligge i fremtiden, lyder svaret dog:

”Det ved jeg simpelthen ikke. Mit gæt vil være, at økonomien kommer til at spille en rolle, men det er helt klart, at der også kan være alle muli-ge andre ting, der kan være afgøren-de, og når tingene bliver politiske, kan der også være andre hensyn, der skal tages,” siger Lone Saaby og fortsætter:

”Det, der er vores opgave i Sikker-hedsstyrelsen, er at oplyse opgaven så godt som muligt, og vi har forsøgt, i dialogen med naturgasselskaberne at få de rigtige tal og priser på tilsyn frem. Og man kan altid ønske sig mere dialog,” konkluderer hun.

Sikkerhedsstyrelsen hører under Erhvervsministeriet, og derfor er det også Lone Saaby, der som direktør, har ansvar for at sikre at vækst og erhverv går hånd i hånd:

”Kan vi bibeholde det samme sikkerhedstekniske niveau på tilsyn

samtidig med, at vi kan gøre det til en lavere pris, så er det vores opgave at levere en løsning, som kan nedsæt-te gebyrer for nogle forbrugere og for nogle virksomheder. Men det kan godt virke skræmmende for en sek-tor, der har ligget i læ, at der pludse-lig er nogen, der kommer og stiller spørgsmål ved, om tingene kan gøres anderledes, forklarer Lone Saaby.

Datoer for gaslovenStatus er nu, at gasloven skal have en behandling, inden den kan sen-des i høring, for man skal lige sikre sig enighed om de løsninger, man peger på.

Gasloven skulle have været for regeringen inden sommerferien, men det blev udsat, så det sker først efter sommerferien, og derfor kommer gasloven først til høring i løbet af efteråret.

INTERVIEW


Dronningens æresmedalje til vvs-lærling fra Taastrup20-årige Paw Clark Von der Ahe fra Taastrup skal på besøg hos Dronning Margrethe og modtage en sølvme-dalje for at have brilleret på uddan-nelsen til vvs- og energispecialist på Roskilde Tekniske Skole og på sin læreplads hos John Jensen VVS A/S.

Der var ikke meget, der tydede på, at Paw Clark Von der Ahe skulle ende med den højeste håndværker-udmærkelse, fortjenstmedaljen i sølv, da han gik i folkeskolen. Medal-jen gives sammen med svendebre-vet, hvis man har opnået mindst fem 12-taller til svendeprøven – 12-taller der i folkeskolen var ikke-eksiste-rende i den nu 20-årige vvs-montørs karakterbog. Klassens stille dreng uden tro på sig selv ”Jeg var det, man nok vil kalde den stille dreng i klassen. Jeg troede ikke på mig selv, min selvtillid var på nul-punktet, og jeg blev mere og mere

– Det er et kæmpe skulderklap, som jeg ikke kunne have drømt om, konstaterer Paw Clark Von der Ahe.

Foto: Energinet

ked af at gå i skole, lige indtil jeg kom i 10. klasse på Det 10. Element i Albertslund, hvor jeg fik en lærer, der både på det faglige og person-lige plan gav mig selvtillid og troen på mig selv tilbage,” fortæller Paw Clark Von der Ahe.

Efter 10. klasse gik turen med fornyet selvtillid over teknisk skole i Gladsaxe og Roskilde, inden Paw Clark Von der Ahe i januar 2014 star-tede i praktik hos John Jensen VVS i Hedehusene, hvor han nu arbejder i fast job som vvs-montør.

– Det er en fantastisk arbejdsplads med et højt fagligt niveau, stor åbenhed, et stærkt sammenhold og gensidig respekt samt et konsekvent fokus på at skabe gode vilkår for medarbejderne, fastslår Paw Clark Von der Ahe.

Dansk Gas Forenings bestyrelsesformand, Peter Hodal, rundede i sommer et skarpt hjørne, da han fyldte 60 år.

Det blev fejret ved en reception i august, hvor 70 inviterede familiemedlemmer, kollegaer og nære forretningsforbindelser deltog.

Ved receptionen holdt Energinets direktør for gasmarked- og drift, Torben Brabo, en tale for Peter Hodal, hvor han blandt andet lagde vægt på Peter Hodals enorme kendskab til gas og hans arbejdsmæssige engagement gennem årene. Et engagement, der ifølge Torben Brabo, i visse perioder betød, at Peter Hodals børn som små nærmest ikke kunne kende deres egen fars stemme, når han ringede hjem for at tale med sin kone.

Torben Brabo takkede desuden for den mangeårige indsats og det gode samarbejde og mindede, med et glimt i øjet, Peter Hodal om, at pensionsalderen er flyttet til 72.

Hip Hip Hurra


Under den officielle velkomst til Gastekniske Dage 2017 kunne Axel Buchholt, formand for Branchefor-eningen for Biogas, konstatere, at produktionen af biogas er fordoblet de sidste tre år. Det viser sig også på udstillersiden, hvor biogassen i høj grad er kommet godt med.

Én af udstillerne på Gastekniske Dage 2017 var Ammongas. Som re-præsentant fra virksomheden deltog projektingeniør Alexander Ryhl.

Ammongas byggede sit første opgraderingsanlæg i 2011, men

specielt inden for de sidste to år, har de været vidner til en meget kraftig vækst og mange bestillinger af anlæg.

Trykløst anlæg holder omkost-ningerne nedeHos Ammongas har de udviklet et amin-baseret anlæg, der kan fjerne CO2 mv. fra biogas. Anlægget arbejder trykløst, hvilket minimerer både anlægspris og strømforbrug. Anlægget kan opgradere fra rå biogas med en høj CO2-procent til

BIOGASSEN har fået fodfæste i branchen

GASTEKNISKE DAGE

Tekst Matilde Fenger Flindt

Dansk Gas Forening

[email protected]


99 % ren metan uden tab af metan til atmosfæren (<0,1 %).

Energikilden til processen kom-mer fra varme. Den kan både komme fra gas eller fx træpiller. Størstedelen af den varme, der bliver tilført kan i øvrigt genvindes i form af varmt vand til fx fjernvarme eller opvarmning af reaktorer.

To hurtige til AmmongasHvad giver det Ammongas at være med som udstiller på Gastekniske Dage?

– Den danske gasbranche er en relativ tæt kreds, hvor de fleste ken-der hinanden. Derfor er det godt for Ammongas at være en del af denne kreds og deltage i de forskellige gasrelaterede arrangementer, der måtte være.

Hvordan tegner fremtiden sig for biogassen set fra Ammongas’ perspektiv?

– Rentabiliteten i opgradering er stærkt afhængig af de økonomi-ske rammebetingelser politikerne foretrækker, men ønsker politikerne fortsat mere grøn gas, mener vi at stå stærkt med vores super effektive anlæg.

Biogas 2020 og NTUDet EU-støttede projekt Biogas2020 var også repræsenteret blandt årets udstillere.

Biogas2020 er helt overordnet et projekt, der arbejder for udvikling og anvendelse af biogas i lande-ne omkring Øresund, Kattegat og Skagerak. 34 forskellige partnere fra Danmark, Norge og Sverige deltager i projektet, der kører frem til juni 2018.

”Det handler om, hvordan vi får sat biogas i spil, så brugen af den

kan hænge økonomisk sammen for de involverede,” forklarer Phuong Ninh, der arbejder som projektleder hos konsulentfirmaet NTU.

Masser af interesse for biogasNTU har blandt andet til opgave at stå for uddeling af tilskud til virk-somheder, der ønsker at investere i en gaslastbil. Den danske regering har, som en del af den grønne om-stilling, etableret en pulje til udvik-ling af biogas i den tunge transport.

Phuong Ninh fortæller, at hun i sit arbejde som projektleder oplever stor interesse for biogas. Især i ud-landet kigger alle på biogas og især til den tunge transport.

To hurtige til Biogas 2020 og NTU Hvad giver det et projekt som Bio-gas2020 og NTU at være med som udstiller på Gastekniske Dage?

– Vi ser det som en god mulighed for at promovere projektet og kom-munikere med aktører om projektets resultat. På Gastekniske Dage 2017 har NTU omdelt projektbrochurer og rapporter.

Hvordan går det med NTU’s del af projekt Biogas2020 – hvad er status?

– NTU er nået langt med arbejds-pakken om gas til tung transport. Der er allerede fire rapporter, der kan hentes på vores hjemmeside, og vi forventer at have to mere færdige til Skandinaviens Biogaskonference 2017.

Svensk ekspertiseOgså svenske Malmberg med godt 150 års erfaring som såkaldt clean-tech virksomhed deltog på Gastekni-ske Dage. Malmberg blev de første, der leverede et opgraderingsanlæg i

2013 i Danmark. Malmberg er verdens største leve-

randør af biogasopgraderingsanlæg og har leveret anlæg til Sverige, England, Italien og Kina.

Pålideligt og enkeltMalmberg benytter sig af en tekno-logi, hvor komprimeret biogas mø-der det rindende vand, der kommer fra toppen af absorbtionskolonnen. Kuldioxid og hydrogensulfid bliver absorberet af vandet. Metanen går fra kolonnen til en tørreenhed. Til sidst kan den, som bionaturgas, komme direkte ind i naturgasnettet.

To hurtige til MalmbergHvad giver det Malmberg at være med som udstiller?

– Det er vigtigt, at vi får en snak med de ledende aktører i branchen.

Hvordan tegner fremtiden sig for biogassen set fra Malmbergs perspektiv?

– Fortsat meget positivt grundet vores mulighed for at udnytte natur-gasnettet så effektivt.

Ammongas har udviklet et amin-baseret anlæg, der kan fjerne CO2 mv. fra biogas.Foto: Ammongas


På årets Gastekniske Dage, der løb af stablen i Billund på Hotel Legoland, var der et stort fremmøde. Både an-tallet af deltagere og udstillere var højere end sidste år. I alt deltog 279 personer enten som menig deltager, oplægsholder eller udstiller.

Stor bredde i oplægVed konferencen var der oplæg om alt lige fra samfundsøkonomisk værdi af biogas til brintbusser og præsentation af den nye gaslov. Og de 41 forskellige oplæg gav alle del-tagere god mulighed for at få ny og større viden om gasområdet.

Blandt udstillerne var der både mulighed for at få viden om for-skellige typer af biogasanlæg og deres teknologier, mange typer af måleudstyr og andet grej, der finder anvendelse inden for gasområdet.

I pauserne blev der talt ivrigt om dette og hint og ingen tvivl om, at de 279 fremmødte har fået delt viden, socialiseret, banet vejen for nye samarbejder og fået øjnene op for nye produkter.

Gaspris og jubilæumsmiddagDe Gastekniske Dage blev afholdt for 10. gang, og jubilæet blev mar-keret ved middagen, der bød på en særdeles lækker madoplevelse. Årets Gaspris blev også uddelt i forbindel-se med middagen, og næstformand i bestyrelsen for Dansk Gas Forening, Anders Vikkelsø, kunne på vegne af bestyrelsen overrække prisen og den medfølgende check på 15.000 kroner til professor Poul Erik Morthorst fra DTU. Han var noget overrasket over at modtage prisen men meget glad og beæret.

Gastekniske Dage 2018Næste års Gastekniske Dage finder sted i dagene op til Kristi Himmel-fart, sådan som det har været traditi-onen i en årrække. Datoen bliver derfor 8.-9. maj 2018.

Alle informationer om Gastekni-ske Dage kan findes på www.danskgasforening.dk under fanebladet arrangementer. Her er der også mulighed for at se en lille stemningsvideo fra Gastekniske Dage 2017.

God stemning på Gastekniske DageTekst og foto Matilde Fenger Flindt

Dansk Gas Forening

[email protected]

GASTEKNISKE DAGE


God stemning på Gastekniske Dage


Grøn energipark til 1 mia. kr. tæt på realisering

Mere end 40 virksomheder og organisationer er involveret i et storstilet projekt med etablering af en erhvervspark nord for Skive, hvor målet er at samarbejde om produk-tion af vedvarende, grøn energi i fuld skala og om fortsat udvikling af forskellige teknologier.

”Og flere virksomheder er på vej,” oplyser Steen Harding Hintze, der er direktør for GreenLab Skive, som projektet hedder.

Bag projektet står Energifonden Skive, der er etableret af Skive Kom-mune i samarbejde med private fon-de og virksomheder. Fonden modtog sidste år tilsagn om 9,7 mio. kr. i støtte fra regeringens vækstpulje.

Hvis alle planlagte dele af projek-tet realiseres, bliver der tale om inve-steringer tæt på 1 mia. kr.

Grundstammen i energiparken er et nyt stort biogasanlæg, der forven-tes etableret i samarbejdet mellem den internationale energikoncern, E.ON og foreløbigt 56 lokale land-mænd.

”Vi forventer at have de sidste underskrifter på kontrakterne med de enkelte landmænd på plads inden 15. september. Så kan bygge-riet formentlig gå i gang inden 1. april 2018,” fortæller gårdejer Arne

Tekst Jens Utoft

Profi Kommunikation

[email protected]

Bisgaard fra Rødding. Han repræsen-terer de 56 landmænd, der har givet tilsagn om at levere gylle til det nye biogasanlæg som medlemmer af GreenLab Skive Biogas Leverandør-selskab a.m.b.a.

Landmændene tegner en 10-årig kontrakt på levering af gylle, halm og ensilage og forventes sammen med E.ON at stå for investeringen af de ca. 200 mio. kr., det vil koste at etablere anlægget.

Arne Bisgaard er selv en af egnens økologiske mælkeproducenter, hvis gylle skal holdes adskilt fra gylle fra traditionelle landbrug for at måtte anvendes på økologiske bedrifter. Det er der taget højde for i projek-teringen af anlægget, der årligt

skal kunne modtage og afgasse ca. 400.000 tons biomasse, heraf 100.000 økologisk gylle.

Når GreenLab Skive Biogas re-aliseres, vil ca. 80 % af al gylle fra landbrug i Skive Kommune blive udnyttet til produktion af biogas.

Brint og CO2 til metanBiogasanlægget forventes årligt at kunne producere ca. 21 mio. m3 rå biogas. Denne gas indeholder op til 40 % CO2, som skal fjernes for at gassen kan distribueres og sælges som ren metan via naturgasnettet.

I GreenLab Skive er planen at omdanne den udskilte CO2-mængde til metan i et særligt anlæg ved at tilsætte brint.

Gårdejer Arne Bisgaard repræsenterer de 56 landmænd. Foto: Jens Utoft

TEMA: VE-GASSER


Teknologien er testet med stor succes i et demonstrationsanlæg, der er etableret af firmaet Haldor Topsøe i forbindelse med et bio-gasanlæg hos Århus Universitets Forskningscenter Foulum.

I GreenLab Skive skal brinten fremstilles på stedet i et elektrolyse-anlæg, der spalter vand til henholds-vis brint og ilt med elektricitet, der fortrinsvis produceres med vindmøl-ler, som ligeledes opstilles i området.

Både elektrolyseanlægget og metaniseringsanlægget udvikler overskudsvarme, der kan anvendes i biogasanlægget og andre steder i energisymbiosen.

Visionen for Greenlab Skive er at etablere en erhvervspark, hvor virksomheder, der beskæftiger sig med fx biogas, brint og solenergi kan demonstrere fremtidens energiteknologier i et test- og produktionscenter. Illustration: Schønherr

Flere partnere i projektetGodt 40 repræsentanter fra virksom-heder og organisationer var for nylig samlet for at drøfte deres konkrete ønsker til de fælles faciliteter og deres indbyrdes muligheder for samarbejde.

I projektet indgår således etab-lering af en infrastruktur, som ud over veje, vand, kloak, el og fibernet omfatter rørføring af hele fem for-skellige former for energigas.

Ud over energiproduktion er der også forventning om, at Gre-enLab Skive skal kunne bidrage til forskning og udvikling indenfor vedvarende energi gennem samar-

bejdet med bl.a. Århus Universitet og Aalborg Universitet, ligesom det er forventningen, at GreenLab Skive skal fungere som et internationalt udstillingsvindue for de deltagende virksomheder.

En række internationale virk-somheder er i dialog med Greenlab Skive om muligheden for at etablere sig i GreenLab Skive i fremtiden, og første spadestik forventes i løbet af det kommende halve år.


Ved de to sydvestjyske måler- og regulatorstationer Helle og Ager-bæk vil man de næste to år kun-ne observere større aktivitet end normalt. Det statsejede Energinet er nemlig gået i gang med at teste om det danske naturgassystem er klar til fremtidens krav: håndtering af

energibæreren brint.Testen bliver udført i samarbejde

med EWII Fuel Cells, Dansk Gastek-nisk Center og Dansk Gas Distributi-on med støtte fra Energiteknologisk Udvikling og Demonstration (EUDP). Det er målet at finde ud af, om nettet er egnet til transport af brint i naturgassen. Den to år lange test startede i Sydvestjylland 6. juni i år ved, at man tilførte den første brint til systemet.

Krav fra fremtidens energi- systemÅrsagen til, at man vil tilføre brint til et naturgassystem, der ikke i forvejen indeholder brint, skal findes i, at Danmark har som mål at blive forsynet 100 % af vedvarende energi i 2050. Derfor bliver det nødvendigt at kunne gemme energien fra vores vindmøller til de dage, det ikke blæ-ser. Elektricitet fra vindenergi kan ikke håndteres og gemmes på en

Er Danmarks naturgassystem klar til fremtiden?

Tekst Julie Just Krebs, [email protected]

& Jesper Bruun, [email protected]

Energinet

TEMA: VE-GASSER

Ved måler- og regulatorstationen Helle i Sydvestjylland tester Energinet m.fl. i øjeblikket, hvor meget brint det danske naturgassystem kan håndtere. Foto: Energinet



naturgassystem. Det betyder, at hvis testen viser sig at være af positiv karakter, kan man bruge hele det danske naturgassystem til at trans-portere vindenergi på brintform.

Foreløbigt gode resultaterI begyndelsen af juni i år begyndte Energinet og samarbejdspartnerne for alvor testene. Der blev i første omgang tilført 2 % brint til natur-gassystemet i testanlægget, og den 10. august tilførte man yderligere 2 % efter at have konstateret, at sy-stemet umiddelbart havde håndteret de første 2 % uden tab af brint.

Det er foreløbig gode resultater. Testanlægget har ikke tabt brint henover sommeren, hvor testen har kørt. Der har dog ikke været tale om en dynamisk test, og resultaterne skal derfor ses i lyset af, at der end-nu ikke har været et kontinuerligt flow i systemet. Allerede nu mener Energinet, at resultaterne er så fine, at det lukkede anlæg også skal te-stes med 4 % brint. Resultaterne af den øgede brintmængde er endnu ikke klar.

Målet med hele den toårige test er at finde ud af, om systemet kan håndtere helt op til 15 % brint.

Et skridt nærmereEnerginets og projektpartnernes foreløbigt gode resultater fra te-stanlægget i Helle og Agerbæk kan give god viden om, hvad der skal til for, at det danske naturgassystem i fremtiden kan transportere brint i gassen. Dette gælder både for transmissions- og distributionsnettet. Hvis testresultaterne fortsætter med at være gode, vil det på lidt længere sigt betyde, at man sådan set vil kun-ne gemme vedvarende energi i form af brint i naturgassystemet.

Fremtidens mål om, at Danmark skal forsynes 100 % med vedvarende energi er derfor kommet et skridt nærmere. Hvis vi kan håndtere overskudsenergi i el-produktionen i vores naturgasnet, vil vores energisy-stem være klar til at klare fremtidens udfordringer.

Figuren illustrerer det testanlæg, hvor Energinet undersøger, hvordan na-

turgassystemet håndterer brint. Figur: Energinet

særligt effektiv måde. Det kan brint til gengæld. Ved hjælp af elektrolyse kan vindenergi omdannes til brint – det såkaldte power-to-gas. Den vedvarende energi kan derfor trans-porteres i brintform i vores naturgas-system, hvor den kan lagres i flere måneder – frem for de minutter, man kan lagre den rene vindenergi.

Fremtidens energisystem kræver simpelthen, at vores naturgassystem kan håndtere brint. Energinet har derfor i samarbejde med de andre projektpartnere etableret et te-stanlæg i fuld skala mellem de to M/R-stationer i det sydvestlige Jyl-land. Med projektet ønsker Energi-net at få viden om, hvad det koster at gøre vores modne gassystem fra 1980’erne klar til at kunne håndtere brint – samt hvad vedligeholdelsen og driften af det vil koste.

Brint kan sive udDa de indledende tests gik i gang i 2014, var brint nyt for Energinet. Brint er nemlig sværere at fastholde end naturgassen, der normalt flyder i naturgasnettet. Det skyldes, at brintmolekyler er meget mindre end metanmolekyler, og det gør risikoen for læk i systemet stor. I testanlæg-get mellem M/R-stationerne Helle og Agerbæk er der for eksempel mange hundrede samlinger mellem rørene, der alle er potentielle lækagesteder. Testanlægget er derfor velegnet til projektet, fordi man kan teste på de utætheder, der kunne tænkes at være, og som brinten kunne sive ud igennem. Gennem hele projek-tet er sikkerhed blevet prioriteret højt, hvilket er årsagen til, at der eksempelvis er blevet installeret nye gasdetektorer på testanlægget.

Testanlægget er blevet opbygget med den allerede eksisterende infra-struktur og med de samme kompo-nenter, der findes i resten af landets


Status for Green LNG A/SSelskabet Green LNG A/S vil levere både flydende naturgas (LNG) og flydende biogas (LBG) til skibsfarten, og selskabet har i sommer sendt en ansøgning til EU om tilskud til et produktionsanlæg for flydende gas. Der forventes svar på ansøgningen midt i november og et bindende svar i januar 2018.

Green LNG A/S er et dansk regi-streret aktieselskab hjemmehørende i Hirtshals og ejet i lige store dele af Fjord Line, SkanGas og HMN Naturgas.

LNG som maritimt brændstof er blevet attraktivt, fordi svovlemissi-onen fra skibstrafikken skal ned-bringes. En væsentlig sidegevinst ved LNG er, at også CO2-emissionen nedbringes, når fuelolie erstattes af LNG – og næsten forsvinder, hvis fuelolien erstattes af LBG.

EU-støtte forventesBusiness casen for produktionsan-lægget er baseret på tilbud fra fire leverandører af liquefaction-anlæg, hvor det bedste tilbud er brugt som indikator. Det er indtrykket, at en øget aktivitet blandt leverandører af Liquefaction-anlæg kan have rykket priser og vilkår for tilbuddene til Green LNG’s fordel, hvilket giver en forventning om offentlig støtte til projektet.

Derfor arbejder Green LNG lige nu på udbudsmaterialet, som sendes

til udvalgte leverandører med bud-frist ultimo oktober.

Derudover bruger Green LNG tiden på at få de sidste detaljer på plads vedr. VVM-godkendelsen og de tilhørende sikkerheds- og risiko-analyser.

Ny regulering for svovl fremmer gas til søsUdover SECA-områderne (Sulphur Emission Control Areas), som for dette projekt vedrører Nordsøen, de indre danske farvande og Østersøen, hvor der er krav til maksimalt svovl- indhold i skibsbrændstoffet på 0,1 % Svovl (S), indføres der, via IMO (den Internationale Maritime Organisati-on), et globalt krav til svovlindholdet på 0,5 % S for al skibsfart gældende fra 1. januar 2020.

Svovlrensningen af Heavy Fuel Oil (HFO) og Marine Gas Olie (MGO) vil alt andet lige gøre olieprodukterne dyrere og forbedre konkurrenceev-nen for flydende gas.

Fra 2019 bliver der under IMO-krav om registrering af brændstofforbrug på alle skibe globalt. Det er forvent-ningen, at dette krav vil være en for-løber for et krav om CO2-reduktion.

Både svovlreguleringen og brænd-stofregistreringen er skridt på vejen til det fossilfrie samfund, som kun giver mening, hvis det også omfat-ter skibsfarten. Og forsyning med fossilfrit brændstof til den globale skibsflåde bliver noget af en opgave,

Reduktion af CO2-emission med flydende gasTekst Henrik Rousing

HMN Naturgas

[email protected]

FAKTA om flydende naturgas og flydende biogas Metan bliver flydende ved -162 ° C og atmosfærisk tryk. Ved lagring søges en lidt højere temperatur (-150 ° C) og et tryk på 5-10 bar afhængigt af system.Trykket sparer for pumpearbejde, når den flydende gas skal flyttes fra lager til forbruger.

1 ton flydende gas har en øvre brænd-værdi på ca. 15,2 MWh og en massefyl-de på ca. 0,45 ton/m3. Til at producere 1 ton flydende gas skal der bruges ca. 1250 m3 naturgas.

CO2-udledningen reduceres, når flyden-de gas erstatter Heavy Fuel Oil (HFO) som brændstof. Når LNG erstatter HFO er CO2-reduktionen på ca. 33 %, og når LBG erstatter HFO, er CO2-reduktionen ca. 85 %.

LNG


da skibsfartens energiforbrug er enormt.

Og det står klart, at biogas og biometanol vil være med helt fremme i feltet, når der skal findes alternativer.

Kunderne til Green LNG A/SKunderne er der både til LNG og til LBG. Og efterspørgslen til LBG er stigende, mens adgangen er be-grænset.

Green LNG kan levere begge dele, og med den øgede tilgang af biogas, især i Nordjylland forventer selska-

bet fra opstart at kunne levere fuld kapacitet fra årsskiftet, svarende til 56.000 tons LBG, hvilket omregnet til naturgas svarer til ca. 70 mio. m3 naturgas.

LNG fås i dag hovedsaligt fra Nor-ske produktionsanlæg og fra termi-nalen i Rotterdam. LNG-terminalerne i Klaipeda, Litauen og Swinoujscie, Polen er begge lavet med re-gasi-fikation for øje, men begge steder er ombygninger i gang, så der kan leveres LNG til både skibe, trucks og ISO-containere. I Gøteborg, Sverige, er der også en LNG-terminal af

samme type på vej.Skangas sejler i dag med to

bunkerskibe mellem LNG-termina-lerne. Skangas vil i fremtiden kunne medtage LBG til terminalerne fra den eksisterende bunkerstation i Hirtshals. Anlægget i Hirtshals byg-ges, så det også kan levere flydende gas til trucks og ISO-containere.

Det bliver således muligt for Green LNG at levere flydende biogas fra Hirtshals til alle termi-naler i Nordeuropa via skib og til andre forbrugere i nærområdet via lastbiler.

Illustration: SkanGas


KORT NYT

Debra lukker – ny for-ening er på trapperne

Foreningen Debra, Energibranchen lukker. Beslutningen om at lukke foreningen skete på en ekstraor-dinær generalforsamling den 23. juni. Beslutningen blev truffet enstemmigt.

Det er foreningens bestyrelse, der indstillede til lukningen på grund af et faldende medlemstal gennem længere tid, hvilket be-tød, at indtægter og udgifter ikke matchede.

Debra lukker endeligt pr. 30. september, og det er forventnin-gen, at der med beslutningen om den dato kan gennemføres en af-vikling, der betyder, at foreningen kan lukkes i tide til, at alle kredito-rer kan få deres tilgodehavender.

Fokus på grøn omstillingOven på beslutningen om luknin-gen tegner der sig nu et billede af, at servicefirmaerne vil fortsætte under Tekniq. Produktleverandø-rerne vil også gerne sikre et samar-bejde i et nyt set up. Et set up, der har fokus på at fremme de indivi-duelle energianlæg og i det hele taget den grønne omstilling. Det skal blandt andet ske ved at gøre brug af den stigende produktion af vindenergi og ved at søge juri-disk ligestilling med fjernvarme-selskaberne.

Mærsk har solgt sin olie- og gas-forretning til det franske Total, der er en af verdens største olie- og gasselskaber.

Det franske selskab samler deres aktiviteter fra Norge og Holland i et nyt hovedkontor i Danmark.Total vil overtage alle Mærsks forpligtelser – herunder den fulde genopbygning af Tyra.

”Det er en virkelig stærk køber, der kommer på banen. Og jeg har den største tillid til, at Total vil fortsætte med at sikre, at Danmark

får store indtægter fra aktiviteterne i Nordsøen,” siger Energi,- forsy-nings- og klimaminister Lars Chr. Lil-leholt, som byder Total velkommen og ser frem til et godt samarbejde i årene fremover.

Der er tale om et salg af en kommerciel virksomhed, som ikke har noget med statens ejerskab eller indtægter fra Nordsøen at gøre. Mærsks salg af olie- og gasaktivite-terne påvirker derfor ikke statens deltagelse i Nordsøen.

Mærsk sælger olie- og gasforretning

Dansk Gas Forening, der udgiver nærværende fagblad GASenergi, er gået i luften med en helt ny hjem-meside.

På den nye hjemmeside www.danskgasforening.dk er der mulighed for at læse store og små nyheder fra gasbranchen generelt, at se og læse fagbladet GASenergi og desuden læse længere webartik-ler. Webartiklerne er et supplement til GASenergi, der fra i år kun ud-kommer 4 gange årligt og ikke som tidligere 6 gange.

Nyhedsbrev og LinkedInHjemmesiden har også fået sit eget nyhedsbrev, der vil udkomme ca. 10

gange årligt og bestå af både nyhe-der og webartikler.

Til hjemmesiden er der også knyt-tet en LinkedIn-profil med navnet Dansk Gas Forening, som alle opfor-dres til at følge og være med til at dele de artikler, der publiceres her. Foreningens arrangementerPå den nye hjemmeside kan der fortsat findes generelle oplysninger, oplæg mv. fra Dansk Gas Forenings to årlige arrangementer; Gastekni-ske Dage og Årets Gaskonference, ligesom der også kan findes links til konferencer i IGU-regi.

Dansk Gas Forening får ny hjemmeside

Foto: Maersk Oil


Brandbar isolering og facadebe-klædning var måske ikke de eneste årsager til, at branden i højhuset Grenfell Tower i London fik så kata-strofale og fatale konsekvenser. Det skriver Ingeniøren.

Angiveligt manglede en stor del af gasrørene i bygningen nemlig brandbeskyttelse.

Højhuset blev renoveret i 2016 og fik blandt andet monteret nye gasrør op gennem højhusets trappe-tårn og ud til de enkelte lejligheder. Placeringen af gasrørene var blevet godkendt af en brandsikkerhedskon-sulent - med den betingelse, at de skulle beskyttes af ‘brandklassifice-ret’ inddækning.

Klagede tre måneder før brandI marts klagede beboerne til Lon-dons brandvæsen over, at inddæk-ningen endnu ikke var monteret, og at folk var meget bange for, hvad der kunne ske.

I slutningen af marts lovede Nati-onal Grid, der ejer gasdistributionen i London, at de ville få pakket rørene ind, men to tredjedele af de vandret-te gasrør manglede stadig inddæk-ning, da der gik ild i et køleskab i en lejlighed d. 14. juni.

Overlevende så gaseksplosionerIndtil videre har der været meget fokus på, hvilken rolle den nye faca-debeklædning og isolering, som var en anden del af renoveringen, har spillet for brandens udvikling. Men der var tilsyneladende også gaseks-plosioner inde i bygningen.

»Der var eksplosioner, hvor end du så hen - masser af brag og blå gas, der kom ud alle vegne,« fortalte en af de overlevende, Mickey Para-masivan, umiddelbart efter branden.

Byens brandvæsen har også tidli-gere bekræftet, at de var nødt til at få lukket gasledningen i bygningen, før de kunne komme til at lave egentlig brandbekæmpelse.

Mindst 79 personer mistede livet i forbindelse med branden.

Den grønne transport i Danmark har taget endnu et skridt fremad. Sønderborg kommune har med et ambitiøst projekt omlagt den kol-lektive trafik i kommunen og givet den et meget grønt islæt. Først på sommeren sendte kommunen nem-lig 44 spritnye gasbusser på gaden, som kører på certificeret CO

2-neu-tral bionaturgas. Gødning fra husdyr og organisk affald Biogassen består reelt af gæret husdyrgødning og organisk affald fra industri og husholdninger. Den nye satsning i Sønderborg betyder, at atmosfæren slipper for 2.700 tons CO2 om året til gavn for klimaet. Det skriver Dansk Gas Distribution (DGD) på sin hjemmeside.

44 busser kører på certificeret C02-neutral biogas og gør trafikken grønnere

Energi- og olieforum (EOF) og Benzin- og oliebranchens arbejds-giverforening (BOA) har slået sig sammen den 1. juli. Med fusionen bliver navnet for de to Energi- og olieforum.

EOF vil, udover at være bran-chens arbejdsgiverorganisation varetage en række opgaver inden for Public Affairs, kommunikation, teknik og miljø. Medlemmer af BOA kan helt, som hidtil, modtage både daglig rådgivning og gøre brug af den øvrige medlemsservice.

I forbindelse med fusionen bliver der bygget videre på de to hidti-dige organisationers tradition for teamwork, åbenhed og uformelle samarbejdsrelationer. EOF har 20 medlemmer, og organisationen beskæftiger nu 13 personer. BOA har også 20 medlemmer og vil have et sekretariat på tre personer fremover.

Grenfell-brand: Gasrør manglede brandbeskyttelse

Energi-, olie og benzin-branchen slår sig sammen

Gasbusser i en række danske kommunerI april var det Københavns kommu-ne, der indsatte biogasbusser på den travleste buslinje i Norden, 5C. I forvejen har bl.a. Fredericia, Skive og Silkeborg kommuner gasbusser i den kollektive trafik.

Naturgas er i det hele taget inde i en rivende, grøn udvikling i disse år, og andelen af biogas i gasnettet øges støt – år efter år. DGD forven-ter, at 16 % af den gas, som trans-porteres i DGD’s net i 2018, kommer fra biogas. Allerede nu kan forbru-gerne købe 100 pct. bionaturgas via certifikater, der dokumenterer, at gassen kommer fra biogas.

Det er Dansk Gas Distribution, der transporterer bionaturgassen frem til de to nye gasfyldestationer i Sønderborg og Nordborg, hvor den fyldes på busserne.

Foto: Kim Toft Jørgensen


NYT FRA IGU

International Gas Research Conference 2017

Tekst Jan de Wit

Dansk Gasteknisk Center

[email protected]

International Gas Research Con-ference (IGRC), der afholdes hvert tredje år, blev i år afholdt i Rio de Ja-neiro. Det er International Gas Union (IGU), der står bag konferencen. Omkring 300 personer fra det meste af verden deltog i konferencen.

Den danske deltagelseDer var dansk deltagelse fra Ener-ginet, HMN GasNet, DTU og DGC. DTU’s deltagelse var i væsentligt omfang afledt af det igangværende projekt ”FutureGas”.

Der var fem danske mundtlige præsentationer og syv danske po-ster-præsentationer på konferencen.

Det praktiskeKonferencen blev afholdt i et konferencecenter, hvor flere af de Olympiske Leges aktiviteter i 2016 fandt sted.

Konferencen levede organisato-risk ikke op til hidtidige IGRC-kon-ferencers standard. Der var ikke adgang til deltagerlister og først på selve konferencen fik man et pro-gram over indlæg mv.

Der var ikke Wi-Fi tilgængeligt for deltagerne i konferenceområdet, hvilket gjorde kommunikation mel-lem deltagerne vanskelig.

De mange indlæg fra konfe-rencen er desværre ikke offentligt tilgængelige. Konferencearrangøren har valgt at forbeholde sig eneret til offentliggørelse.

Brasiliens energisituationDer var flere gode indlægsholdere fra Brasilien. Bl.a. gav en repræ-sentant fra det, der svarer til vores Energistyrelse en informativ præsen-tation. I Brasilien kan man knap se forskel på energiforbruget sommer og vinter.

Gassen oplever fremgang i Brasil-lien. I 1997 udgjorde den kun 3 % af energiforbruget, mens den nu udgør 13 %.

Highlights fra indlægDer var mange japanske indlæg, hvor flere koncentrerede sig om de-res storstilede og langvarige indsats på brændselsceller til boliger. Der er nu mere end 100.000 af disse anlæg ude, og den offentlige støtte er planmæssigt reduceret.

Gasdrevne varmepumperIndlæggene om gasdrevne varme-pumper præsenterede såvel ja-panske som amerikanske typer. De amerikanske hed ”small-scale”, men var dog alligevel på ca. 15 kW. For de små enheder synes en COP på ca. 140 % at være opnåelig i praktisk drift (demo-tests).

Metanudslip Et emne, der optager mange, fortrinsvis pga. miljøperspektivet. Flere indlæg handlede om, hvordan droner anvendes til kortlægning af disse metanudslip.

Udsving i gassammensætningStørre udsving i gassammensæt-ning fx som resultat af import/indfødning af LNG i systemet eller injektion af brint eller opgraderet biogas optager også mange. Både ud fra sikkerheds-, anvendelses- og

afregningssynspunkter. Japaner-ne præsenterede måleresultater, hvor ultralydsbaserede gasmålere hos forbrugerne kunne anvendes til bestemmelse af brændværdi og dermed bedre måling af den aktuelt leverede energi.

Hovedkonklusionen for IGRC-2017 var ...Gassen har bestemt en meget væsentlig rolle at spille på vej mod VE-samfundet, der alene eller væ-sentligst betjener sig af vedvarende energikilder.

Nogle af hovedårsagerne til denne konklusion oplistes her:

• Anvendelse af naturgas betyder i mange lande en umiddelbar reduktion af CO2-emissionen.

• Anvendelse af naturgas i byerne (bl.a. transport) betyder forbedret luftkvalitet og lavere støjniveau.

• Gas fungerer godt sammen med VE.

• LNG åbner nye muligheder for transport.

Næste IGRC afholdes i 2020 med Iran som værtsland.

Indlægsholder fra DTU, Marie Münster


Dansk Gas ForeningBestyrelse

Peter A. Hodal (formand)Energinet.dkTlf.: 7010 [email protected]

Anders Vikkelsø (næstformand)DONG Energy

Søren Hylleberg SørensenHMN GasNet

Anders ZeebergVaillant

Henrik RosenbergMogens Balslev A/S

Kim Beyer-EskildsenDebra Energibranchen

Henrik AndersenAalborg Forsyning, Gas

Hans Henrik Dahl AndersenNGF Nature Energy

Thea LarsenDansk Gasteknisk Center

Sekretariat c/o Dansk Gasteknisk CenterDr. Neergaards Vej 5B2970 HørsholmTlf.: 2016 [email protected]

Sekretær Jette Due GudmandsenDansk Gasteknisk CenterTlf.: 2146 6256 [email protected] KassererMette JohansenDansk Gasteknisk CenterTlf.: 2146 [email protected]

Arrangementer

Gastekniske DageGastekniske Dage 20188.-9. maj 2018Hotel Legoland, Billund KontaktMichael LarsenDansk Gasteknisk CenterTlf.: 2913 3746 • [email protected] Due GudmandsenDansk Gasteknisk CenterTlf.: 2146 6256 • [email protected]

Årets GaskonferenceDGF-generalforsamling og Årets Gaskonference 20171. november 2017 i København

Kontakt Nina Schellerup NielsenEnerginet Tlf.: 23338734 • [email protected]

Nye medlemmer

Lars Andreasen Markedsdirektør, NGF Nature Energy Brian Bechsgaard ThuesenDrifttekniker, DONG Energy Finn HedegaardHead O&M Nybroe, DONG Energy Carsten JensenDrifttekniker, DONG Energy Torben Sørensen Adm. direktør, CUBS

Henrik BayAfdelingsleder, Energinet

Helle Gottschalk NygaardProjektleder, Dansk Gasteknisk Center

Jesper BruunSeniorsystemanalytiker, Energinet

Fødselsdage

70 år18. september 2017 Bjarne Rahbek

7. oktober 2017 Per Olesen 60 år26. september 2017 Frank Rosager Planlægnings- og udviklingschef HMN Naturgas 10. oktober 2017 Carsten Jensen Drifttekniker, DONG Energy 50 år7. november 2017 Poul H. SørensenIngeniør, HMN GasNet Alle runde fødselsdage for foreningens medlemmer bringes i GASenergi, baseret på oplysninger i foreningens medlemskartotek.

Se mere på www.danskgasforening.dk

GASenergiNr. 3 • september 2017

Returadresse: Dr. Neer gaards Vej 5B, 2970 Hørsholm

Læs mere på www.weishauptenergi.dk

A+

med udeføler og rum

temperaturstyret regulering.

NYHED

Nyeste generationsætter standarden

Spar op til 15% på gassen i forhold til en traditionelkondenserende gaskedel

Gasenergi WTC-B annonce 150x297mm.indd 1 18-08-2017 12:56:15

Documents

GASenergi - Dansk Gas Forening · lang rapport, desuden fast, at naturgas har de laveste årlige omkostninger til individuel varmeproduktion. Og Energi-, forsynings- og klimaminister