Upload
others
View
6
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
Generel klinisk studieplan
Undervisningssted OPUS
Sygeplejerskeuddannelsen i
Holstebro
Modul 8
Oktober 2012 Side 1 af 15
Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold
Organisatorisk placering
OPUS- Klinik for unge med skizofreni er en specialfunktion og en del af Regionspsykiatrien
Vest, og hovedkontoret er beliggende ved Hospitalsenheden Vest, Herning, Gammel Landevej
61. Telefon: 78474503.
Man finder os ved Indgang P5, indkørsel fra Nørgårds Allé. Der er satellitkontorer i Ringkøbing,
Tarm, Holstebro, Skive og Viborg.
Optageområdet er følgende kommuner i Region Midtjylland: Herning, Ikast-Brande,
Ringkøbing- Skjern, Struer, Lemvig, Holstebro, Skive og Viborg.
OPUS modtager patienter fra de 8 kommuner der tæller ca. 426.000 borgere
OPUS-klinikken:
OPUS-teamet er et tværfagligt ambulant team, som både kører ud til patienter og indkalder
patienter til konsulterende samtaler på teamets kontorer.
OPUS-teamet har sammen med psykoseteamet og E3 regionsfunktion for patienter med
kompliceret skizofreni.
Regionspsykiatrien Vest:
Afdelingsledelsen i Regionspsykiatrien Vest udgøres af ledende overlæge og ledende
oversygeplejerske. Der er ansat læger, psykologer, afdelingssygeplejersker,
udviklingssygeplejersker, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, funktionsledere,
ergoterapeuter, fysioterapeuter, sekretærer, socialrådgivere, serviceassistenter og portører.
Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle
Team OPUS består af 1 overlæge, 3 sygeplejerske, 3 psykologer, 2 ergoterapeuter, 1
socialrådgiver og derudover 1 sekretær. Teamet har et tæt tværfagligt samarbejde, hvor alle,
undtagen sekretæren, har funktion som primærbehandler. Teamets overlæge har det
overordnede behandlingsansvarlig.
Pr. 01.01.2013 udgør teamets overlæge sammen med en afdelingssygeplejerske
enhedsledelsen for følgende teams: OPUS-klinikken, Specialteam for ADHD, Specialteam for
psykotiske lidelser og Team for misbrug og psykiatri.
Vi samarbejder med:
Pårørende.
Internt er der samarbejde med de psykiatriske afdelinger og ambulante teams i Viborg,
Holstebro og Herning samt døgnhuset i Skive. Der er samarbejde med forskellige somatiske
Generel klinisk studieplan
Undervisningssted OPUS
Sygeplejerskeuddannelsen i
Holstebro
Modul 8
Oktober 2012 Side 2 af 15
behandlings- og undersøgelsesafsnit.
I primærsektor er der samarbejde med bostøtter/hjemmevejledere, sagsbehandlere,
jobkonsulenter, hjemmesygeplejersker, bosteder, misbrugskonsulenter, sundhedsplejersker,
familiebehandlere, praktiserende læger m.fl.
Teamet samarbejder med OPUS-teams i Horsens og Risskov, Region Midtjylland og bliver
superviseret af OPUS- teamet Risskov.
Regionspsykiatrien Vest er uddannelsessted for medicinstuderende, psykologistuderende,
ergoterapeutstuderende, social- og sundhedsassistentelever, socialrådgiverstuderende,
falckredderelever, sekretærelever udover sygeplejestuderende. På afsnittet vil du kunne møde
sygeplejestuderende fra andre moduler og skoler.
Patientkategorier
Henvisningskriterier: Patienter med nydiagnosticeret skizofreni i aldersgruppen 18-45 år.
Diagnosen skal være stillet af speciallæge i psykiatri, og patienten må ikke have været i
behandling med antipsykotika i antipsykotiske doser i mere end 12 uger før inklusion.
Patienten må ikke være svært mentalt retarderet.
I henhold til regionsfunktionen kan OPUS behandle patienter med skizofreni og misbrug, samt
skizofreni og graviditet.
Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold
Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger
Eksempler på sygeplejefaglige problemstillinger og dataindsamling i forhold til:
1) Fysiologiske områder: Ernæring, medicininduceret overvægt, inaktivitet, nedsat
funktionsniveau. KRAMS-faktorer generelt.
2) Psykosociale og eksistentielle områder: Ensomhed, angst, kriminalitet, suicidal adfærd,
sekundære lidelser, krise, mestring, stigmatisering, selvmutilering, misbrug,
pårørendesamarbejde, relationer.
3) Uddelegerede områder: Medicinering, test/screening, udredning og diagnostisering.
4) Organisatoriske og administrative områder: Koordinering og planlægning af
støtteforanstaltninger, dokumentation, tvangsforanstaltninger, opstart og afslutning af
patientforløb.
Typiske kliniske sygeplejeopgaver
Afdelingens reference er funderet på et psykodynamisk forståelsesgrundlag, som står i samspil
med biologiske, sociale og miljøterapeutiske behandlingsmetoder. De miljøterapeutiske
Generel klinisk studieplan
Undervisningssted OPUS
Sygeplejerskeuddannelsen i
Holstebro
Modul 8
Oktober 2012 Side 3 af 15
principper centrerer sig om en tværfaglig og flerfaglig indsats, som har relationsbehandling,
aktivitet, mestring og konflikthåndtering som vigtigste elementer. Vi tillægger de menneskelige
relationer stor betydning, og vi anvender metoder, som støtter og udvikler patienternes og de
pårørendes mestringsmuligheder overfor de problemer, som sygdommen giver dem.
Kommunikation er omdrejningspunktet i den psykiatriske sygepleje.
Sygeplejeopgaverne er disponeret ud fra sygeplejerskens fire virksomhedsområder:
Udførende aspekt:
At deltage i individuel støttende kontakt på baggrund af en relationel og
mestringsorienteret referenceramme.
At indgå som medkontaktperson for patienter med behov for langvarig støtte.
At udføre sygepleje i overensstemmelse med bl.a. miljøterapeutiske, relationelle,
psykodynamiske og kognitive behandlingsprincipper.
At deltage i målrettet samtalebehandling individuelt og i grupper.
At medvirke til at støtte patienten i behandlingen.
At vurdere patientens psykiske tilstand og behov for ændring i behandlingen.
At vurdere patientens fysiske tilstand og behov for grundlæggende sygepleje.
At støtte patienten i kontakten til andre professionelle behandlere og sociale
myndigheder.
At støtte patienten i at vedligeholde og opbygge netværk.
At samarbejde med pårørende.
Formidlende aspekt:
At undervise og vejlede patienter og pårørende om symptomer, forløb og behandling.
At undervise og vejlede patienter og pårørende med henblik på sundhedsfremme,
mestring og forebyggelse.
At fremme patientens forståelse for vigtigheden af egen indsats i behandlingen.
At kende til kommunale og regionale tilbud til børn af sindslidende, og henvise hertil.
At medvirke til støtte og vejledning til den sindslidende patient med børn.
Ledende aspekt:
At deltage i primær behandler funktionen.
At deltage i tilrettelæggelse og koordinering af samarbejdet i teamet, således at alle
relevante parter inddrages.
At vidergive egne observationer – mundtligt, samt skriftligt i EPJ.
Generel klinisk studieplan
Undervisningssted OPUS
Sygeplejerskeuddannelsen i
Holstebro
Modul 8
Oktober 2012 Side 4 af 15
At være med til at sikre, at patientens sociale og juridiske rettigheder opretholdes.
At deltage i udarbejdelsen af behandlingsplaner.
Planlægge, udføre og evaluere delopgaver i sygeplejen til udvalgte patienter.
Udviklende aspekt:
At bidrage til udviklingen af psykiatrisk sygepleje, bl.a. ved hjælp af supervision,
refleksion og ved kontinuerligt at ajourføre egen viden.
At kunne forholde sig kritisk og undrende til egen og andres udførte sygepleje.
(For uddybelse af fagspecifikke sygeplejeinterventioner, se bilag C).
Typiske patientforløb
Teamet tilbyder et intensivt 2-årigt behandlingsforløb til unge, der har nydiagnosticeret
skizofreni. Behandlingen bygger på forskningsresultater fra OPUS-behandling i Århus og
København og tager sit afsæt i kognitiv terapi og principperne for opsøgende psykoseteam.
Derudover er teorier om relationsbehandling og mestring et væsentligt omdrejningspunkt i
behandlingen i Regionspsykiatrien Vest.
Hver primærbehandler er behandler for 10 patienter. Behandlingen består af ugentlige
samtaler, som kan foregå i patientens eget hjem, når det er hensigtsmæssigt. Der iværksættes
hurtigst muligt også tæt samarbejde med pårørende.
Behandlingen består af både medicinsk behandling og psyko-sociale interventioner. Udfra en
individuel vurdering tilbydes patienter også gruppebehandling i form af psykoedukation, social
færdighedstræning og kognitiv gruppe. Endelig er der tilbud om flerfamiliegruppe og
psykoedukation for pårørende i gruppe.
Det sidste halve år af behandlingsforløbet nedtrappes kontakthyppigheden, og der planlægges
en hensigtsmæssig overgang til videre behandling i distriktspsykiatrien eller til forløb i
socialpsykiatrien med opfølgning ved egen læge.
Patienterne kan udover skizofrenidiagnosen have bidiagnoser fx:
Misbrugsdiagnoser
Depression
Angstdiagnoser
Personlighedsforstyrrelser
ADHD
Dom til behandling
Generel klinisk studieplan
Undervisningssted OPUS
Sygeplejerskeuddannelsen i
Holstebro
Modul 8
Oktober 2012 Side 5 af 15
Metoder i klinisk praksis
Grundlæggende klinisk sygepleje
Kontaktpersonssystem/primær behandlerfunktion
Jeg støttende/styrkende sygepleje
Det sygeplejefaglige skøn
Psykodynamisk tankegang
Relationsbehandling
Pårørende samarbejde
Sygeplejeprocessen
Trygheds-/ utryghedsmodellen
Miljøterapi/ mestringsideologi/LTH 5 diagnosesystemer/GAF
ICD-10 Diagnosesystemet
Livshistorie/-linje/”telefonpæl”
Bevar barndommen
ADHD rating scale
HoNOS
SANS/SAPS
BAI
PSE
Hamilton
Ernæringsscreening
Kognitive metoder
Psykoedukation
Tværfaglige konferencer
DDKM
EPJ og E-dok, Kliniske retningslinjer/guidelines
Sygeplejefaglig vejledning/supervision/tværfaglig vejledning/refleksion
Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder
Mestringstankegangen
Telemedicin
Relationsbehandling
Medicinafstemning
Behandlingsdom
Den Danske Kvalitets Model, (DDKM)
Patientsikkerhed. Utilsigtede hændelser
Konflikt- og voldshåndtering
KRAMS
Udvikling af den elektroniske patientjournal
Kognitiv behandling
Arbejde med stemmehøring
Fokus på arbejdsmiljø
Psykoeducation
Pårørende politik
OPUS forskningsprojekt
Livsstilsprojekt
Generel klinisk studieplan
Undervisningssted OPUS
Sygeplejerskeuddannelsen i
Holstebro
Modul 8
Oktober 2012 Side 6 af 15
Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold
Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud
I Regionspsykiatrien Vest, Herning, er der ansat tre kliniske vejledere til at varetage den
kliniske vejledning af sygeplejestuderende, fordelt på 5 sengeafsnit og 5 ambulante enheder.
Der sendes min. 14 dage før første dag i teamet, et velkomstbrev ud med orientering og
materiale til de første dage.
Første dag er der fælles introduktion, ved de kliniske vejledere, til psykiatrisk afdeling. I løbet
af første uge vil en sygeplejerske introducere sygeplejestuderende til teamet.
Klinisk undervisning
Læringen tager udgangspunkt i de praktiske situationer og handlinger. De daglige studier vil
altid foregå i tæt samarbejde med klinisk vejleder og/eller sygeplejersker, hvor omfanget af
selvstændighed øges over tid. Der er fokus på dataindsamling og personlig øvelse i et autentisk
fagligt miljø.
Perioden kan ses i tre faser:
I første fase opnås kendskab til stedet, personerne og opgavernes art.
I anden fase opnås øvelse og en vis rutine med opgaverne. Der problematiseres og
diskuteres og vejleder vil diskutere, stille reflekterende spørgsmål samt stille krav.
I tredje fase arbejdes selvstændigt med del-opgaverne og vejledningen tilstræbes at
være præget af kollegialt ligeværd.
I hele perioden følges du med sygeplejerske med stigende aktiv deltagelse.
Forløbet afslutter med en intern klinisk prøve i et autentisk patientforløb.
Der vil være planlægningssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de
første to uger med gensidig forventningsafklaring, fokus på personlige og faglige
forudsætninger samt drøftelse af den individuelle kliniske studieplan udfærdiget i e-port. Det
fælles elektroniske evalueringsskema præsenteres for den studerende.
Der vil være ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den
studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i e-port, samt støtte i at
udvælge læringsmuligheder og fastholde studiefokus. De kliniske vejledere kan endvidere
vejlede den studerende i praksis, hvor der tilstræbes før-, under- og eftervejledning. Vejledning
i konkrete sygeplejesituationer vil også ofte varetages af den daglige vejleder. Den daglige
vejleder er endvidere rollemodel og ansvarlig for at inddrage den studerende i
praksisfællesskabet. (Daglig vejleder kan være forskellig fra dag til dag, men den studerende
skal optimalt vide, hvem de skal gå til den enkelte dag).
Derudover afholdes der ugentlige gruppevejledninger ved kliniske vejledere. Fokus for
gruppevejledningerne er at øve sig i refleksion og i at bearbejde praksisoplevelser ved hjælp af
sygeplejefaglig teori.
Generel klinisk studieplan
Undervisningssted OPUS
Sygeplejerskeuddannelsen i
Holstebro
Modul 8
Oktober 2012 Side 7 af 15
Planlagte og fastlagte studieaktiviteter
Fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod kommunikativ aktivitet. Denne
studieaktivitet er med udgangspunkt i Lauvås og Handal’s vejledningssløjfe, og vil finde
sted i 4. studieuge.
(For uddybelse af fastlagt studieaktivitet se bilag B).
Planlagt studieaktivitet i form af seminar (se bilag 2 i modulbeskrivelsen).
Teoretisk undervisning
Der vil senest på introdagen udleveres oversigt over planlagt undervisning samt
gruppevejledning.
Herudover forventes I at læse det opgivne pensum fra modulet samt den generelle kliniske
studieplan.
Studiemiljø
Adgang til internet og elektronisk patient journal (EPJ)
EPJ undervisning.
Studie – og vejledningsrum i huset.
Fag – og studielitteratur til opslag og kopiering.
Tilrettelæggelse af studietid i samarbejde med vejleder og teamet.
Mulighed for relevante studiebesøg.
Mulighed for deltagelse i faglige fora såsom teamets konferencer og supervisioner.
Mulighed for samarbejde med øvrige studerende, bl.a. i gruppevejledning
Studier i OPUS foregår primært i patientens eget hjem og er observerende, interagerende og i
afgrænsede situationer på et mere selvstændigt niveau. Der kan foregå studier i
gruppebehandlingstilbud, som psykoeduaktion og social færdighedstræning afhængig af
behandlingsforløbene i aktuelle periode. De planlægges ud fra individuelle patientforløb.
Udgangspunkt for læringen er modulets kompetencer og læringsmål.
En række læringssituationer vil være planlagte, mens andre vil være situationsbestemte og
spontane. Der er før- og eftervejledning i forbindelse med hjemmebesøg. Der lægges vægt på
at have et studiemiljø, der er medvirkende til at skabe rammer for et lærerigt klinisk
praksisforløb.
I studietiden ønskes det at skabe mulighed for at den studerende kan være udforskende,
reflekterende og fordybende.
Studietiden er fastlagt til teamets åbningstid mandag – fredag i dagtid og tilrettelægges i
samarbejde med sygeplejersken og den kliniske vejleder.
Generel klinisk studieplan
Undervisningssted OPUS
Sygeplejerskeuddannelsen i
Holstebro
Modul 8
Oktober 2012 Side 8 af 15
Forventninger til den studerende
Grundlæggende er holdningen, at praksis læres i praksis. Men som studerende kan det dog ind
imellem være givende med tid til fordybelse væk fra teamet. Studiedage er afhængige af den
enkeltes behov og planlægges i samarbejde med den kliniske vejleder. Dog er der 30 timers
tilstedeværelsespligt ugentligt.
Herudover skal der påregnes 12 timers selvstudie.
Selvstudium:
Læse litteratur opgivet af det kliniske undervisningssted.
Finde, opgive og formidle viden fra selvvalgt litteratur.
Repetere relevant litteratur fra de foregående moduler.
Anvende og ajourføre ePortfolio, herunder individuel klinisk studieplan.
Udarbejde cases til gruppevejledning og planlagt studieaktivitet.
Den studerende er selv ansvarlig for at synliggøre overfor afsnittet, hvad der er studiefokus
samt hvad der er behov for støtte til.
Den studerende skal her –og generelt, være opsøgende i forhold til vejledning i afsnittet samt
hos klinisk vejleder.
Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske
vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte
evalueringsskema.
Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer
De tre kliniske vejledere, Mogens Svane, Heidi Schmidt og Helle Steffen, har alle mange års
erfaring indenfor psykiatrien, og har alle klinisk vejleder uddannelsen.
Helle Steffen har endvidere specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje, og Heidi Schmidt
færdiggør diplomuddannelsen i foråret 2013.
De kliniske vejledere har alle deltaget i mange kurser og temadage vedrørende læring og
vejledning, psykiatrisk sygepleje og behandling.
Vi har endvidere deltaget i Linda Kragelunds treårige forskningsprojekt om
sygeplejestuderendes læringsmuligheder i psykiatrien.
Krav vedrørende klinisk pensum
Pensum for den kliniske undervisning er på 30-50 sider pr. ECTS-point, svarende til 360-600
sider. Heraf opgiver den studerende selvvalgt litteratur svarende til 90-150 sider.
Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum.
Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, som det kliniske
undervisningssted sender til den studerende sammen med velkomstbrevet.
(Pensumlisten, se bilag A).
Generel klinisk studieplan
Undervisningssted OPUS
Sygeplejerskeuddannelsen i
Holstebro
Modul 8
Oktober 2012 Side 9 af 15
Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser
For at kunne indstille den studerende til intern klinisk prøve, er der krav om:
- deltagelse i diverse kliniske sygeplejeopgaver knyttet til plejen af patienter
- udarbejdelse og kontinuerlig ajourføring af individuel klinisk studieplan
- gennemførelse af eget seminar og aktiv deltagelse i medstuderendes seminarer
- gennemførelse af fastlagt studieaktivitet.
- forberedelse og aktiv deltagelse i vejlednings-, planlægnings- og evalueringsmøder
- dokumentation af selvvalgt litteratur i e-Portfolio
-brug og opdatering af e-Portfolio.
-tilstedeværelsespligten skal være opfyldt
Udarbejdet af kliniske vejledere: Heidi Schmidt, Helle Steffen og Mogens Svane
Undervisningssted: Regionspsykiatrien Vest, Herning
Dato: August 2012
Ledelsesansvarlig: Oversygeplejerske Kirsten Krogh
Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro.
Godkendt den
Uddannelsesleder Lisbeth Sørensen
Generel klinisk studieplan
Undervisningssted OPUS
Sygeplejerskeuddannelsen i
Holstebro
Modul 8
Oktober 2012 Side 10 af 15
Bilag B
Fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod kommunikativ aktivitet. Klinisk studiemetode: Vejledningssløjfen*
Definition og rammer
Formålet med den kommunikative studieaktivitet er, at den studerende udvikler sin
kompetence til at beskrive og analysere kommunikative sammenhænge under hensyntagen til
patienten/brugerens psykiatriske sygdom og helhedssituation.
Samt at den studerende øger sin forståelse for og bevidsthed omkring egen og andres
kommunikation.
Målet med studieaktiviteten er, at den studerende:
• kan analysere på baggrund af kommunikative teorier
• erkender hvordan han/hun selv kan påvirke en kommunikativ relation i forskellige retninger.
• får erfaring i at reflektere over kommunikationen med patient/bruger
En vejledningssløjfe er en individuel eksemplarisk læringsmetode, hvor der indgår før-,
under og eftervejledning.
Vejledningssløjfen tager udgangspunkt i en planlagt kommunikation mellem en studerende og
en patient/bruger, udvalgt af den studerende.
Den studerendes valg skal afspejle tema og læringsudbytte for 8. modul.
I vejledningssløjfen deltager den studerende i samtale med en patient/bruger og den
kliniske vejleder som observatør.
Vejledningssløjfen afvikles over i alt max. 50 minutter, fordelt med 15 minutter til
førvejledning, max. 20 minutter til undervejledning/gennemførsel og 15 minutter til
eftervejledning.
Ansvars- og rollefordeling
Sygeplejestuderendes rolle:
Den studerende planlægger en kommunikativ aktivitet med en patient/bruger, med disposition
for aktiviteten og noter i e-portfolie
Førvejledning: Tager udgangspunkt i den studerendes tanker og overvejelser. Drøfter med
klinisk vejleder fremgangsmåden ud fra kommunikationsteori, psykiatrisk fagteori, hypotetisk
analyse, konsekvens og bevidstgørelse.
Undervejledning: Den studerende udfører selvstændigt den aftalte aktivitet, som der har
været førvejledning på og bliver observeret af klinisk vejleder. (observatørrollen er aftalt
Generel klinisk studieplan
Undervisningssted OPUS
Sygeplejerskeuddannelsen i
Holstebro
Modul 8
Oktober 2012 Side 11 af 15
forinden)
Eftervejledning: Foregår umiddelbart efter den kommunikative aktivitet, hvor den studerende
reflekterer og drøfter med klinisk vejleder ud fra før- og undervejledningen med udgangspunkt
i nyerhvervet viden, forståelse og udvikling. Disse refleksioner indskrives i e-portfolie
Klinisk vejleders rolle:
Vejleder den studerende før vejledningssløjfen i valg af aktivitet, som kan danne baggrund for
før-, under- og eftervejledningen. Ansvarlig for praktisk afvikling af før- og eftervejledning mht.
lokale og tidtager etc.
Førvejledning: Tager udgangspunkt i den studerendes tanker og overvejelser. Indgår i den
faglige drøftelse og stiller refleksive spørgsmål
Undervejledning: Observerer den studerende under den aftalte kommunikative aktivitet.
(observatørrollen er aftalt forinden)
Eftervejledning: Tager udgangspunkt i den studerendes tanker og overvejelser. Indgår i den
faglige drøftelse og stiller refleksive spørgsmål. Inddrager relevant praksis-, udviklings- eller
forskningsbaseret viden. Vejleder den studerende efter vejledningssløjfen til at inddrage
udbyttet i klinisk praksis.
* Lauvås, P. og Handal, G. (2000): Veiledning og praktisk yrkesteori. J.W. Cappelens Forlag
a.s., Oslo. Dansk udgave: Vejledning og praktisk fagteori. Forlaget Klim, 2006
Bilag C
Uddybelse af fagspecifikke sygeplejeinterventioner.
Regionspsykiatrien Vest, Herning
Målene for modul 8 ift. de kliniske ECTS point
Sygepleje – 8 ECTS:
”Kan tilrettelægge, udføre og evaluere grundlæggende og udvalgte komplekse sygeplejefaglige
tiltag; f.eks. instrumentelle behandlingsformer, medicinske og psykologiske
behandlingsmetoder, terapeutiske samtaler og jeg-styrkende sygepleje.”
Generel klinisk studieplan
Undervisningssted OPUS
Sygeplejerskeuddannelsen i
Holstebro
Modul 8
Oktober 2012 Side 12 af 15
Selvstændig tage initiativ til kontakt og formel/uformel samtale med patienten
Indgå aktivt som medkontaktperson for 1-2 patienter og kunne redegøre for
kontaktpersonens funktioner og opgaver.
Observere ift. patientens psykiske, fysiske og åndelige funktioner og symptomer – og
handle på det.
Deltage i indlæggelse, overflyttelse og udskrivning af patient ift. guidelines.
Observere ved individuelle samtaler mellem patient og kontaktperson.
Have fokus og viden om miljøterapien som behandlingsmetode.
Indgå aktivt i miljøterapeutiske tiltag og planlægningen af disse – f.eks. morgenmøde,
gåtur, aftenterapi. Følge patienter til fys/ergo grupper.
Observere behandlingsmetoder i samtaler/miljøet.
Aktiv deltage i interviews i ”Den gode depressionsbehandling”.
Deltage i skærmningsopgaver og kende baggrunden for opgavens art.
Identificere problemstillinger for patienten - lave handlingsplan og justere denne, i
samarbejde med kontaktperson.
Planlægning og koordinering af tværfaglig samarbejde, f.eks. ergoterapeut,
socialrådgiver, hjemmepleje, ”Bostøtte”.
Tilegner sig viden om behandlingsformen ECT, være deltagende før, under og efter
behandlingen.
”Kan observere patienter med psykisk lidelse og på grundlag heraf begrunde og tilrettelægge
relevante sygeplejefaglige interventioner.”
Observere patienten og dennes fænomener/vanskeligheder.
Deltage aktivt i det mono-/tværfaglige samarbejde og på konferencer med egne
observationer og refleksioner.
Deltage aktivt i udarbejdelse af studieplan og individuelle handleplaner, ugeskema,
strukturplan for tildelte patienter.
Deltage aktivt i udarbejdelse af livslinje/livshistorie/telefonpæl til tildelte patienter.
Deltage i GAF scoring (Global Assessment of Functioning scale), redegøre for skalaen og
kunne anvende den i praksis.
Sætte observationer fra patientkontakten og miljøet ift. teori og herudfra planlægge
interventioner.
Generel klinisk studieplan
Undervisningssted OPUS
Sygeplejerskeuddannelsen i
Holstebro
Modul 8
Oktober 2012 Side 13 af 15
Dokumentere egen sygepleje i EPJ.
”Kan identificere etiske og juridiske dilemmaer som følge af den psykiske lidelse og handle i
overenstemmelse med den gældende lovgivning.”
Være opmærksom på og kende til tilbud til patienter med børn, f.eks. ”Bevar
barndommen” - og kende til de juridiske tiltag som kan tages i anvendelse.
Tænke de pårørende med – f.eks. etiske dilemmaer ift. tavshedspligt og patientens
ønske om pårørendes inddragelse.
Konfliktforebyggelse og –håndtering.
Viden om alarmsituationer, bærbare personsøger og alarmer.
Gennemgang af fikseringsbælter.
Have kendskab, overvejelser og handlinger ift. tvangsforanstaltninger i
overensstemmelse med den gældende lovgivning: Psykiatriloven, Serviceloven og De
sygeplejeetiske retningslinjer. F.eks.:
Tvangs- indlæggelse/-tilbageholdelse/-behandling, låst dør, skærmning, udgang.
Have kendskab og overvejelser ift. mindstemiddelsprincippet
Sygdomslære – 1 ECTS:
”Kan redegøre for symptomer og reaktioner, der kan forbindes med psykisk sygdom hos børn,
unge, voksne og gamle og relatere disse til anvendt diagnosesystem (ICD-10)”.
Observere og/eller identificere symptomer om de mest kendte psykiatriske lidelser udfra
ICD-10 diagnosesystemet, f.eks. depression, psykose, ADHD og
personlighedsforstyrrelser.
Tilegner sig viden om og forståelse for de patienter, du er medkontaktperson for.
”Kan identificere evt. udløsende faktorer for den psykiske tilstand.”
Læse patientens historie i EPJ.
Deltage aktivt i udarbejdelse af livslinje/livshistorie/telefonpæl til tildelte patienter.
Lave patientcases til gruppevejledning, hvor refleksioner over udløsende
sygdomsfaktorer er synliggjort ift. teori.
”Har viden om og indsigt i kendte anvendte kliniske og farmakologiske behandlingsformer,
knyttet til psykiatrien.”
Opsøge viden om gængse kliniske behandlingsformer til den enkelte diagnose.
Være observatør ved patient-kontaktpersons samtaler og have fokus på anvendte
behandlingsformer.
Generel klinisk studieplan
Undervisningssted OPUS
Sygeplejerskeuddannelsen i
Holstebro
Modul 8
Oktober 2012 Side 14 af 15
Opsøge viden om den farmakologiske behandling til den enkelte diagnose.
Farmakologi – 0 ECTS:
”Kan varetage aspekter af sygeplejerskens opgaver omkring den medicinske behandling.
Herunder informere om, observere og håndtere kendte psykofarmaka udfra medicinens
virkning og bivirkning samt administrationsområde.”
Observere og identificere virkning/bivirkning af medicin til udvalgte patienter.
Dispensere og administrere medicin til udvalgte patienter i samarbejde med
medicinansvarlig personale.
Kende og kunne anvende de hygiejniske principper.
Kunne anvende de specielle retningslinjer for medicinadministration i psykiatrisk
afdeling.
Pædagogik – 1 ECTS:
”Kan udføre sundhedspædagogisk virksomhed med fokus på psykoedukation og støtte til
mestring.”
Deltage aktivt i det faglige samarbejde og på konferencer med egne observationer og
refleksioner.
Selvstændigt udføre udvalgte opgaver i miljøterapien f.eks. morgenmøde, gymnastik,
gåtur.
Kunne vejlede og informere i delopgaver i psykoedukation, f.eks. medicin, symptomer,
kost, motion, søvn.
Gå i dialog med patienten omkring hans/hendes viden om egen sygdom, forløb og
kendte mestringsstrategier.
Afklare patientens mestringsstrategier og advarselssignaler.
Psykologi – 1 ECTS:
”Kan forstå og anvende psykologien som en grundlæggende forståelse for de behov, reaktioner
og fænomener, der knytter sig til at have en psykisk lidelse.”
Viden om kontrol/kontroltab og udfylde ”Selvkontrolskema” i samarbejde med
patienten.
Deltage i udarbejdelse af livslinje/”telefonpæl” og kunne redegøre for anvendelsen.
Være observatør ved patient-kontaktpersons samtaler og have fokus på de psykologiske
mekanismer, eks.vis: primitive forsvarsmekanismer/højere forsvarsmekanismer,
kognitive forstyrrelser, angst, kontrol, jeg-funktion…
Generel klinisk studieplan
Undervisningssted OPUS
Sygeplejerskeuddannelsen i
Holstebro
Modul 8
Oktober 2012 Side 15 af 15
I relationsopbygning have fokus og forståelse for tillid/mistillid i sygeplejerske-patient
forholdet.
Udarbejdelse af ”Egoprofil” ud fra Liv Strand
Kommunikation – 1 ECTS:
”Kan anvende kommunikative færdigheder således at der opnås en bæredygtig kontakt med
patienter, pårørende, samarbejdspartnere og andre i det sociale netværk.”
Være observatør ved patient-kontaktperson samtaler.
Planlægning og koordinering af tværfagligt samarbejde
Selvstændig tage initiativ til kontakt og formel/uformel samtale med patienten
Selvstændigt afholde morgenmøde.
Øve kommunikation i relation til en eller flere patienter, f.eks. verbal/nonverbal, aktiv
lytning.
Udarbejde praksisbeskrivelser til vejledning med fokus på den kommunikative del, f.eks.
transaktionsanalyse, gensvarsmodeller.
Være opmærksom på pårørendes behov.
Kunne vejlede og informere i delopgaver
Have viden om og kunne anvende forskellige kommunikationsformer: aktiv lytning,
anerkendende -, ikke polariserende -, eksplorativ -, nonverbal -, ”smalltalk”-,
terapeutisk-, transaktionsanalyse og gensvarsmodeller.
Have fokus på egen rolles betydning i kommunikations sammenhænge, f.eks.
patienter/pårørende/samarbejdspartnere/vejledning.