Geografi C LAB-kursus...1. En globus stilles på et bord og ”Solen” i form af varmelampen placeres, så der er tale om sommersolhverv på den nordlige halvkugle. Dvs. lampen skal

1

Geografi C LAB-kursus

Opgaver, der skal laves på LAB og afleveres

Forsøg 1: Isostasi.

Forsøg 2: Bestemmelse af udleverede bjergarter

Forsøg 3: Bestemmelse af bjergarter på stranden

Forsøg 4: Undersøgelse af jordbundsprofil

Forsøg 5: Undersøgelse af jord

Forsøg 6: Permeabilitetens betydning for grundvandsdannelsen

Forsøg 7. Breddegradens betydning for indstrålingsvinkel

Forsøg 8: Kyst- og fastlandsklima.

Opgave 9: Rater og pyramider i Indien og Uganda

Forsøg 10: Den termohaline cirkulation

Forsøg 11: Den lokale strålingsbalance

Forsøg 12: Kalkens porøsitet og oliens migration

1. lab 2019, 16-17. marts: afleveringsfrist 26. marts 2019

2. lab 2019: 2.-4. april: afleveringsfrist 14. april 2019

Lab-rapporter afleveres på denne mail:

[email protected]

2

Forsøg 1: Isostasi

Formål: ● At undersøge hvordan isostasi påvirker bjergkæder og landskabet.

Teori: Når et område (på land eller på hav) over tid bliver tungere, kan området synke længere ned i den bløde

asthenosfære. Et område kan blive tungere på flere måder;

1) der dannes gletscheris ved opbygningen af en ny istid. Isen er tyk og tung, og presser landet ind og

ned i Jorden.

2) Bjergkædedannelser ophober bjergarter, de steder hvor plader presser mod hinanden. Det kan især

være hvor to kontinentalplader støder på hinanden.

3) I havområder føres materialer fra land med regnvand og floder til havet. Over lang tid kan tykke

sedimenter ophobes, og presse området indad og nedad i Jorden. Man siger at

sedimentationsbassinet indsynker, og dette gør plads til at endnu mere materiale kan aflejres i

havet.

Omvendt kan et område også miste masse, Det vil ske, når gletscheris smelter bort, eller når forvitringen

høvler materiale af bjergkæderne. Området hæves derfor. Når områder synker eller hæver sig, er det fordi

der ikke er isostatisk ligevægt. I det øjeblik at en indsynkning eller en hævning stopper, er der indtruffet en

isostatisk ligevægt, som betyder, at området plus den bløde undergrund tilsammen vejer lige så meget som

nabo-områderne plus deres bløde undergrund.

Da det jo af gode grunde er svært at lave forsøg med lithosfære og asthenosfære, er det nemmere at

undersøge isostasien i vand. I dette forsøg ser vi på, at både massefylden og den samlede volumen har

betydning for, hvordan den isostatiske balance indfinder sig.

Materialer: ● Forskellige tykkelser træklodser (der illustrerer bjergland, højland og lavland).

● Et lille akvarium med vand (der illustrerer den deformerbare undergrund).

● Flamingoplader.

Fremgangsmåde: 1. Akvariet fyldes med vand til cirka 20 cm før overkanten.

2. Placér en til flere træklodser på vandet. Observer vandstand.

3. Placér en til flere flamingoplader på vandet. Observer vandstand.

4. Prøv andre kombinationer, hvor der enten tilføres (bjergkæder, is m.v.) eller fjernes (erosion)

klodser.

Analyse: Hvad kan denne forenklede model og simulationen sige om:

3

Pladetykkelsens indflydelse på isostasien?

Svar:

Massefyldens indflydelse på isostasien?

Svar:

Hvad kan bruges til at illustrere virkelighedens geologi og hvad kan ikke?

Svar:

4

Forsøg 2: Bestemmelse af udleverede bjergarter

I skal bestemme hvilke bjergarter, I har i stenkassen. I kan bruge undersøgelsesnøglen på side 6.

Tag meget gerne billeder af bjergarterne, da det vil være til stor hjælp, når I læser til eksamen.

Billede af bjergarten Bjergartens navn og type Begrundelse for valg af bjergartsnavnet

1

2

3

5

4

5

6

7

8

6

Figur 1: Navngivningsnøgle til bjergarter.

7

8

Forsøg 3: Bestemmelse af bjergarter på stranden

Formål Formålet med forsøget er at bestemme og navngive bjergarter på stranden ved Aarhus.

Materialer: Lup, hammer, poser, noget at skrive med, tommestok, flag

Fremgangsmåde UNDERSØGELSE AF STRANDSTEN

1. Udvælg et sted på stranden, som I vil undersøge 2. Opmål en kvadratmeter og afmærk hjørnerne med flag. 3. Alle sten inden for denne kvadratmeter skal bestemmes. 4. Gruppér stenene på A3 papiret i følgende grupper:

a. Magmabjergarter b. Sedimentbjergarter c. Metamorfe bjergarter d. Flint e. Ubestemmelige bjergarter

5. Navngiv nu stenene i grupperne magma-, sediment- og metamorfe bjergarter. 6. Skriv navnene med på papiret ved siden af bjergarterne. 7. Tag et billede af papiret med bjergarterne.

BRUG AF HAMMER

1. Hvis det kniber med at se krystallerne på stenens overflade, må man slå den i stykker. 2. Læg stenen i posen og slå stenen i stykker med hammeren (stenen kan splintre – så posen beskytter

os).

Resultater og resultatbehandling Indsæt billede af bjergarterne opdelt i magmabjergarter, sedimentbjergarter, metamorfe bjergarter, flint,

ubestemmelige bjergarter.

Krav til billedet er at det fylder en A4 side.

9

Forsøg 4: Undersøgelse af jordbundsprofil.

Udgravning af Jordbundsprofil Grav et cirka 50 cm dybt hul, hvor I skærer siden af hullet ren med en spade. Husk at lægge jorden pænt i en bunke, så vi kan dække hullet pænt efter undersøgelsen. Jordbundsprofilen består af følgende horisonter:

● Førn: Øverste lag med uomdannede planterester ● A-horisonten udvaskningszonen ● B-horisonten udfældningszonen ● C-horisonten mineraljorden

Husk at tage billeder af jordbundsprofilen, så I kan dokumenter jeres resultater.

Observationer af jordbundsprofilen

I skal notere jeres observationer af jordbundsprofilen. I skal beskrive hvordan jordbundsprofilen ser

ud, og hvad den består af. Tag billeder af jordbundsprofilen, som I kan indsætte.

I skal udføre følgende observationer at jordbundsprofilen:

10

OBSERVATIONER AF JORDBUNDSPROFILEN

1. Jordens farver. Hvilke farver har jordbundsprofilen?

HUSK at tage billeder af jordbundsprofilen.

2. Farveskift. I kan bruge farveskift i jordbundsprofilen til at finde de forskellige horisonter.

Det er muligt, at I ikke kan se alle horisonterne i jeres jordbundsprofil.

Kan I se de forskellige horisonter?

Mål tykkelsen, af de horisonter I kan se, med tommestokken.

A horisont:

B horisont:

C horisont:

3. Jordbunds struktur.

Jordens struktur har betydning for bl.a. jordens evne til at holde på vand og næringssalte.

Vi kan ikke måle strukturen, men vi kan iagttage og beskrive den.

De to vigtigste strukturformer er krummestruktur og enkeltkornstruktur.

Ved krummestruktur har krummerne en størrelse fra mindre end 1 mm op til cirka 5 mm.

Krummernes form er meget forskellig.

Ved enkeltkornsstruktur er de enkelte partikler lejret usammenhængende med hinanden

og jorden bliver derfor løs. Partiklerne kan være af næsten samme størrelse eller blandet

store og små mellem hinanden.

Skriv jeres noter her……

11

4. Jordens sammensætning.

Er det meget sand eller ler?

Dette kan I teste ved at tage noget af jorden i hånden og klemme jorden sammen. Hvis

jordklumpen holder formen, så indeholder jorden ler, der fungerer som lim og holder

klumpen sammen.

5. Jordbundens surhedsgrad:

Læs vejledning til Ohlsens enke-type på næste side:

PH værdi:

6. Hvilken jordbundstype er der her? Sæt kryds og begrund jeres svar.

Morjord Muldjord

Begrundelse. Forklar hvorfor du mener, at det er morjord eller muldjord.

12

pH test af jordbunden pH er en benævnelse for surhedsgrad. I geografi bruger vi pH til at undersøge jordbundens surhedsgrad, som bruges til at bestemme om jorden er morjord eller muldjord.

● pH 7 er neutral

● pH 0-7 er surt

● pH 7-14 er basisk

pH i jorden har stor betydning for omsætningen/nedbrydning af organisk materiale, da bakterier og

regnorme ikke kan leve ved pH på under 5,5 og har det bedst omkring neutralpunktet.

Det der bestemmer jordbundens surhedsgrad er jordbundens indhold af kalk.

Kalk er basisk, så jo mere kalk jorden indeholder jo mere neutral eller basisk er jorden.

Vejledning: Ohlsens enke-type.

En spatelfuld jord kommes i den store fordybning og pådryppes

indikatorvæske, til der er lidt indikatorvæske i overskud, som jorden

ikke opsuger. Der blandes med spatlen og ventes 1 minut. Derefter

hældes overskudsindikatorvæsken gennem renden til den lille

fordybning. Farven af indikatorvæksen sammenlignes med

farveskalaen.

13

Forsøg 5: Undersøgelse af jord

Formål: ● At undersøge og give en karakteristik af jord fra et sted i Danmark mht. struktur, tekstur

(kornstørrelsesfordeling), pH samt humusindhold. ● At bestemme jordbundsbetegnelsen ud fra jeres resultater. ● At sammenholde resultaterne fra jeres forsøg med teorien om Danmarks jordbund (bla. at

sammenlign med jordbundskortet ovenfor).

Materialer: Sigtesøjle, Olsens Enke pH-målesæt, morter, gasbrænder, digel, tang, brænderstativ

Fremgangsmåde Jordbundsundersøgelsen er opdelt i fire dele.

Jordens bestanddele

Kornstørrelsesfordelingen undersøges vha. en sigteanalyse (I får en intro i timen). Der måles og beregnes hvor meget materiale der lander i hver sigte og derudfra kan jordbundsbetegnelsen findes.

Udførelsen går langsomt

Jordens surhedsgrad (pH)

Fyld den store fordybning på farvepladen og dryp indikatorvæske på, så væsken lige dækker jorden. Vent 1 minut. Vip pladen, så væsken løber ned i den lille fordybning og vurder farven på farveskalaen. Hvad er den tilsvarende pH-værdi?

Udførelsen går hurtigt

Jordens humusindhold

Vej en digel, tag ca 5 gram af jordprøven, vej den i diglen og noter den nøjagtige vægt. Brænd prøven på en bunsenbrænder i ca. 20 minutter til den har skiftet farve til en mere grålig/lysere tone. Vej prøven igen når den er kølet lidt af. Hvor mange gram er forsvundet?

Udførelsen går langsomt

14

Data og databehandling Data fra de 3 forsøgsdele præsenteres, behandles og evt. beregnes: Skriv her, hvor din jordprøve er taget fra (label på pose/glas eller det sted du evt selv har taget prøven):

Svar:

Jordens surhedsgrad (pH): Hvilken pH målte I?

Svar:

Jordens humusindhold Omregn vægttabet fra gram til procent. Hvor mange procent af din jordbundsprøve bestod af humus?

Svar:

Udregning af jordbundens bestanddele: Totalvægt af jorden: _______________

Samlede vægt af alle jordfraktioner efter sigtning (V): ___________ Hvor meget jord er mistet: ________

Materialebetegnelse Sigte Vægt af

sigterne uden

jord:

Vægt af sigter

med jord i:

Vægt af jord v Vægtprocent P;

𝑃 =𝑃

𝑃⋅ 100%,

Sten/grus 2 mm

Grovsand 1 mm

Grovsand/mellemsan

d 0,5 mm

Mellemsand 0,25

mm

Mellemsand/finsand 0,125

mm

Finsand 0,063

mm

15

Ler/silt Bunden

hvor 𝑃 er vægtprocenten, 𝑃 er vægt af jordfraktionen og 𝑃 er totalvægten af jorden. En fraktion er den del

af den samlede prøve som indeholdes i en sigte, dvs. rækkerne i ovenforstående tabel.

Find fraktionernes vægtprocenter i figuren nedenfor og beregn følgende; % sand i alt = ”Grovsand” + ”Grsand/Mellemsand” + ”Mlsand” + ”Mlsand/Finsand” + ”Fsand” = ________% % finsand = ”Mellemsand/Finsand” + ”Finsand” = ___________% % ler + silt = Ler/silt = _________% Hvilken betegnelse for jeres jordbund kommer I frem til? Skriv det i jeres data/databehandlingsafsnit.

Jordbundens betegnelse:

Analyse Passer teksturen og den fundne jordbundsbetegnelse med, hvad I ville forvente? Sammenlign med jordbundskortet på side 12, samt med jeres generelle viden om istidernes betydning for det danske landskab.

Svar:

Hvorfor er humusindholdet og strukturen vigtige parametre for den gode landbrugsjord?

Svar:

16

Hvilke mulige fejlkilder er der ved jeres forsøg? Kan nogle af disse fejlkilder være årsag til at jeres data ikke passer til teorien? Kan der være fejl eller usikkerheder opstået ved prøvetagningen i felten? Var der noget, I ville gøre anderledes, hvis I skulle gøre forsøget om igen?

Svar:

17

Forsøg 6: Permeabilitetens betydning for grundvandsdannelsen.

Formål Vi vil undersøge, hvor let gennemtrængelig for vand (permeabel) forskellige jordtyper er.

Vi bruger her ler, sand og morænejord.

Hypotese Hvilken jordtype er mest permeabel (har den højeste permeabilitet); ler, sand eller moræne?

Materialer Sand-, moræne- og ler-prøver af 50 g, måleglas, vejeskåle, tragte, filter, vægte og ur.

Fremgangsmåde 1: Put filtrerpapiret i tragten og derefter 50 gram jord.

2: Hæld 100 ml vand ned i tragten (med filter og sand/jord) med en jævn

bevægelse.

2: Noter antal m.m. nedsivet vandmængde for hver 10 sek., f.eks i 2 minutter.

3: Hvor meget vand er tilbageholdt i prøverne?

Resultater Skriv dine data ind i en tabel, som viser hvor meget vand der løber igennem hver prøve pr. 10 sek.

Lav en graf med resultaterne, hvor tiden sættes ud af x-aksen.

Analyse Hvordan passer jeres resultater med jeres hypotese? Hvordan kan vi forklare de variationer i data der ses?

Svar:

Hvilken betydning har vandets nedsivningstid gennem jorden for drikkevandskvaliteten?

Svar:

Filter

18

Hvilke fejlkilder kan du finde i forsøget?

Svar:

Forsøg 7. Breddegradens betydning for indstrålingsvinkel

Formål At undersøge hvor meget energi der modtages på de forskellige breddegrader på forskellige årstider og

kunne forklare årsagen til dette.

Materialer Globus

Varmelampe

Pyranometer

Stativ til lampe

Fremgangsmåde 1. En globus stilles på et bord og ”Solen” i form af varmelampen placeres, så der er tale om

sommersolhverv på den nordlige halvkugle. Dvs. lampen skal placeres, så den skinner direkte på

23,5o nordlig bredde. Få tjekket placeringen af lampen, inden I går videre med forsøget.

2. I skal nu måle indstrålingen på 3 forskellige steder på Jorden. Det gør I ved at placere solcellen på

pyranometeret, så den er tangent til den breddegrad I vil måle på (se figuren nedenfor).

3. Noter ned i skemaet på næste side, hvad pyranometeret måler.

4. Nu skal I stille globus og varmelampe, så det svarer til vintersolhverv på den nordlige halvkugle. Dvs.

lampen skal placeres, så den skinner direkte på 23,5o sydlig bredde.

5. Mål på de tre samme breddegrader som før og noter resultaterne i skemaet.

6. Til sidst skal I sætte lampen og globussen i en position, så det svarer til jævndøgn.

19

7. Mål på de samme tre breddegrader som før og noter resultaterne i skemaet.

Resultater

Indstråling i W/m2 Indstråling i W/m2 Indstråling i W/m2

Pyranometerets placering Sommersolhverv (nordlig halvkugle)

Vintersolhverv (nordlig halvkugle)

Jævndøgn

23½ oN (Nordlig vendekreds)

0 o (ækvator)

23½ oS (Sydlig vendekreds)

20

Analyse Brug resultaterne til at forklare årstidernes skiften i løbet af et år.

Svar:

Forklar hvorfor området omkring ækvator hele året rundt modtager mere energi end områderne omkring

polerne og derfor bliver varmet mere op.

Forklar også hvad som er med til at udligne denne temperaturforskel? (inddrag figur 1 nedenfor i

forklaringen)

Svar:

Figur 1: Breddegradens betydning for indstrålingen. www.naturgeografi.gyldendal.dk

http://www.naturgeografi.gyldendal.dk/

21

Forsøg 8: Kyst- og fastlandsklima.

Formål At undersøge om vand og jord opvarmes lige hurtigt.

Hypotese Hvad forventer I, der vil ske i forsøget med temperaturen i henholdsvis jorden og vandet?

Hypotese:

Materialer

To glas

Vand

Jord

Varmelampe med stativ

To termometre

Fremgangsmåde 1. Hæld lige meget vand og jord i de to glas (ca. 200 ml).

Vand og jord skal have nogenlunde samme begyndelsestemperatur.

Placér temperaturmåleren i hhv. vandet og jorden i de to glas.

2. Sæt glassene under en lampe (se billedet) og aflæs begyndelsestemperaturen i de to glas.

3. Aflæs herefter temperaturen hvert minut i 20 minutter og noter i skemaet nedenfor.

4. Sluk for varmelampen og mål afkølingen 5 minutter efter slukningen.

22

Resultater

Tid i minutter Temperaturen i vand Temperaturen i jord

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20 - sluk lampen

Opvarmning i alt

5 minutter efter sluk af lampe

10 minutter efter sluk af lampe

Analyse Beskriv hvordan temperaturen udvikler sig i de to materialer, som tiden går.

23

Svar:

Formulér hvilken forskel der er på opvarmningen og afkølingen af jord og vand.

Svar:

Se på de to hydrotermfigurer nedenfor som bl.a. viser temperaturen henover året i København og Moskva.

København og Moskva ligger på samme breddegrad.

Hydrotermfigur fra Moskva og København. Begge byer ligger på ca. 56 o nordlig bredde.

Svar på følgende:

Hvilken betydning har det for indstrålingen, at København og Moskva ligger på den samme breddegrad?

Svar:

Hvordan kan resultaterne fra forsøget bruges til at forklare den store forskel i temperatur i Moskva og

København? (inddrag dataene fra forsøget)

24

Svar:

25

Forsøg 9: Rater og pyramider i Indien og i Uganda

Fremgangsmåde: 1) Se på Indien’s fødsels- og dødsrater. Vurder, hvilken fase i den demografiske transition, Indien er i,

ud fra raterne alene. Find pyramider og rater i figurerne her nedenfor.

Svar:

2) Se på Indien’s befolkningspyramide. Vurder pyramidens form, og vurder hvilken fase Indien er i, ud

fra pyramideformen alene.

Svar:

3) Sammenlign dine to resultater fra 1) og 2) og giv en samlet vurdering af Indien’s placering i den

demografiske transition.

Svar:

4) Se på Uganda’s fødsels- og dødsrater. Vurder, hvilken fase i den demografiske transition, Uganda er

i, ud fra raterne alene.

Svar:

5) Se på Uganda’s befolkningspyramide. Vurder pyramidens form, og vurder hvilken fase Uganda er i,

ud fra pyramideformen alene.

Svar:

26

6) Sammenlign dine to resultater fra 1) og 2) og giv en samlet vurdering af Uganda’s placering i den

demografiske transition.

Svar:

Perspektivering Anbefal kort en befolkningspolitik for henholdsvis Indien og Uganda. Anbefalingen skal indeholde en

stillingtagen til ældrebyrde, forsørgerbyrde generelt, industrialiseringsniveau samt hvorvidt børnefødsler

politisk skal fremmes eller bremses.

Svar:

Figurer til opgaven

Indiens fødsels- (gul, øverst) og dødsrater (lilla, nederst), fra 1950 og fremskrevet til år 2025. (Figur fra

Alverdens Geografi, side 88).

27

Ugandas fødsels- (gul, øverst) og dødsrater (lilla, nederst), fra cirka år 1970 og fremskrevet til år 2025. (Figur

fra Alverdens Geografi, side 88).

Indiens befolkningspyramide fra 2016. Fra CIAs World Fact Book.

Uganda´s befolkningspyramide fra 2016. Fra CIAs World Fact Book.

28

Typiske pyramider for de fire første faser i den demografiske transition. Fra Alverdens geografi.

Et svensk bud på en typisk pyramide fra fase 5. Da pyramiden typisk smalner ind for neden minder den om

fase 3, men vil typisk være forskellig i toppen; i fase 5 vil der nemlig være væsentlig flere ældre end i fase 3,

så fase 5-figuren er bredere for oven.

Forsøg 10: Den termohaline cirkulation

Formål ● At undersøge dannelsen af globale havstrømme og overfladehavstrømme.

● At undersøge hvad der styrer den termohaline cirkulation.

Hypotese Opstil en begrundet hypotese for, hvordan vandet vil bevæge sig ved for forsøg A, forsøg B, forsøg C og

forsøg D.

Materialer

● Kar med plads til varmelegeme og isterninger

● Varmelegeme (akvarievarmer)

● Isterninger

29

● Frugtfarve

● Vand

● Saltvandsopløsning (30 gram pr 100ml vand).

Fremgangsmåde

Opstilling Placer den medfølgende lille plade i beholderens skrå riller i øverste venstre hjørne med den lille åbning

nedad. Det danner en isbeholder. Fastgør termostatvarmeren vha. sugekopperne i beholderens højre side

længst væk fra isbeholderen, så langt mod bunden som muligt (se billedet). Modellen er nu klar til brug.

30

Forsøg A: Vandtemperaturens indvirkning på Grønlandpumpen.

1. Før I går i gang med forsøget skal I lave en hypotese. Læs vejledning for forsøget igennem og skriv

ned, hvad I forventer, der vil ske i forsøget.

2. Lav en lille tegning af forsøgsopstillingen inden I går i gang.

3. Fyld beholderen med vand så der max. er en centimeter til kanten.

4. Hæld is i isbeholderen.

5. Tænd for termostatvarmeren.

6. Vent ca. 1 minut og dryp så frugtfarve i den bagerste del af isbeholderen.

7. Iagttag, hvad der sker. Tegn bevægelserne i vandet med pile på din tegning.

Forsøg B: Vandets saltindholds virkning på Grønlandspumpen.




3. Fyld beholderen med vand så der max er en centimeter til kanten.


5. Vent ca. 1 minut og hæld 100 mL farvet, mættet saltvandsopløsning i isbeholderen.


Forsøg C: Både forskelle i saltkoncentration og temperatur. Forsøg A og B kan med fordel udføres samtidig. Dette giver en indsigt i hvordan både vandets temperatur og

saltkoncentration øger vandets densitet og dermed bidrager til cirkulationen.




3. Fyld beholderen med vand så der max. er en centimeter til kanten.


5. Hæld 100 mL farvet saltvandsopløsning i isbeholderen.

6. Hæld is i isbeholderen. Vent ca. 1 minut og dryp så frugtfarve i den bagerste del af isbeholderen.


31

Forsøg D: Overfladehavstrømme.




3. Fyld beholderen med vand så der max er en centimeter til kanten.

4. Dryp frugtfarve i den ene ende af beholderen.

5. Pust så hårdt og så længe I kan på vandoverfladen fra det hjørne, hvor I har dryppet frugtfarve i.


Resultater

Tegning af strømningerne ved forsøg A:

32

Tegning af strømningerne ved forsøg B:

Tegning af strømningerne ved forsøg C:

33

Tegning af strømningerne ved forsøg D:

Analyse: Hvordan passede forsøgene med jeres hypoteser?

Svar:

Er der andre fænomener, der driver den termohaline cirkulation, som vi ikke har involveret i vores forsøg?

Svar:

Forsøg 11: Den lokale strålingsbalance

34

Materialer: ● 1 mobil klimastation.

● 1 pyranometer, der måler den kortbølgede stråling.

● 1 IR-termometer, der måler temperaturen i oC, dvs. energien i den langbølgede varmestråling. Vi kan

omregne temperaturen til W/m2.

Figur 1: Pyranometer til måling af kortbølget

stråling.

Figur 2: IR-termometer til måling af langbølget

stråling i det infrarøde spektrum.

Metode: Alle de målinger og observationer I foretager skal noteres i de blå felter i tabel 1,2 og 3 på s. 32.

I skal udføre de samme observationer og målinger på to forskellige steder med to forskellige overflader:

1. I skal først lave en beskrivelse af vejret, vinden og stedet og notere tidspunkt og hvor stor en del af

himlen, der er overskyet (tag gerne et billede).

2. Mål temperaturen i skyggen med den mobile klimastation.

3. Mål den kortbølgede indstråling fra atmosfæren (W/m2) ved hjælp af pyranometeret (husk at holde

pyranometeret vandret og pas på træer, udhæng osv.) (tabel 2).

4. Mål den kortbølgede refleksion (udstråling) fra jordoverfladen (W/m2) ved hjælp af pyranometeret

(husk at holde pyranometeret vandret) (tabel 3).

5. Mål den langbølgede indstråling fra atmosfæren ved at måle temperaturen med IR-termometeret

(pas igen på træer, udhæng m.m.) (tabel 2).

6. Mål den langbølgede udstråling fra jordoverfladen ved at måle temperaturen vha. IR-termometeret

(tabel 3).

7. Mål til sidst igen temperaturen i skyggen. Denne temperaturmåling bruges til, at se om

temperaturen har ændret sig væsentligt under forsøget.

35

Tabel 1: Beskrivelse af vejret Sted 1 Sted 2

Beskrivelse af stedet

Tidspunkt (dato og klokkeslæt)

Vejr (skyet/skyfrit, tørt/ regn, blæsende/stille)

Temperaturudvikling

(starttemperatur og sluttemperatur i skyggen)

Start:

Slut:

Start:

Slut:

Overflademateriale

(fliser, græs, asfalt m.m.)

Tabel 2: Indstråling fra atmosfæren Sted 1 Sted 2

Kortbølget indstråling fra atmosfæren

(måles med pyranometer i W/m2)

Langbølget indstråling fra atmosfæren

(måles med IR-termometer i oC)

Langbølget indstråling fra atmosfæren

(brug figur 3 til at omregne fra oC til W/m2)

Samlet indstråling til jordoverfladen i W/m2

(kortbølget + langbølget indstråling)

Tabel 3: Udstråling fra jordoverfladen Sted 1 Sted 2

Kortbølget refleksion fra jordoverfladen

(måles med pyranometer i W/m2)

Langbølget udstråling fra jordoverfladen

(måles med IR-termometer i oC)

Langbølget udstråling fra jordoverfladen

(brug figur 3 til at omregne fra oC til W/m2)

Samlet udstråling fra jordoverfladen i W/m2

(kortbølget refleksion + langbølget udstråling)

36

Tabel 4: Strålingsbalancen

Den samlede indstråling til jordoverfladen i

W/m2 (tabel 2)

Den samlede udstråling fra jordoverfladen i

W/m2 (tabel 3)

Strålingsbalancen for jordoverfladen (W/m2)

Den samlede indstråling minus den samlede

udstråling i W/m2

Tabel 5: Strålingsmålinger til udregning af albedo

A) Den kortbølgede indstråling fra

atmosfæren i W/m2 (se tabel 2)

B) Den kortbølgede refleksion fra

jordoverfladen i W/m2 (se tabel 3)

Albedoen i procent = 𝑃

𝑃*100%

Tabel 6: Strålingsmålinger til tegningen af den lokale strålingsbalance (udregn gennemsnit)

Gennemsnit af den kortbølgede indstråling

fra atmosfæren i W/m2 (se tabel 2)

Gennemsnit af den langbølgede indstråling

fra atmosfæren i W/m2(se tabel 2)

Gennemsnit af den kortbølgede refleksion fra


Gennemsnit af den langbølgede udstråling fra


37

Tegning af den lokale strålingsbalance.

38

Omregning af temperatur til W/m2

Figur 3: Denne graf viser den maksimale udstråling fra et legeme, og den bygger på Stefan-Boltzmanns lov.

39

Forsøg 12: Kalkens porøsitet og oliens migration

Kalkens porøsitet

Formål

A: At finde ud af hvor stor porøsiteten er i skrivekridt, samt B: hvordan olie bevæger sig i undergrunden.

Hypotese

A: Hvor stor tror du porøsiteten i kalk er?

B: Hvilken vej tror du olien bevæger sig?

Dit gæt skal så vidt muligt baseres på fakta og information du har indhentet – for eksempel fra filmen ”Den

sidste olie” eller fra lærebogen.

Materialer

A: skrivekridt, skydelære, vægt.

B: Glas, sand, vand og madolie.

Forsøgets udførsel

A: Mål længde, diameter og vægt på en cylindrisk kridtprøve, og indskriv dine data i vedlagte skema.

B: Hæld ca. 1-2 cm olie i et glas. Hæld dernæst sand oveni, så olien bliver dækket og der er et ”rent” sandlag.

Afslutningsvist hældes forsigtigt 2-3 cm vand i glasset.

Lad olien stå ca. 20-30 min eller evt. natten over.

40

Først madolie Dernæst sand Til sidst vand.

Data

A: Porøsiteten i skrivekridt

Udførsel Resultat inklusiv enhed symbol

1 Vægt af kridtprøve gram

m

2 Mål diameter cm D

3 Mål højde cm h

B: Observer oliens bevægelsesretning, og noter det her i din rapport.

Databehandling

A: Følg disse trin i dine beregninger:

Beregning beskrevet med ord Beregning, formel Beregnet resultat

inklusiv enhed

symbol

1 Hvad er volumen af kridtkernen,

hvis porøsiteten er nul? Brug ren

kalcits (CaCO3) vægtfylde, som er

2.71 g/cm3

(m/2,71)

cm3

V1

41

2 Beregn radius (D/2)=r

cm

r

3 Beregn prøvens aktuelle rumfang π r2 h=V2

cm

V2

4 Beregn volumen af porerummene V2-V1=P

cm3

P

5 Beregn porøsiteten i procent ((P *100)/V1)=P% % P%

6 Hvor meget olie der er maksimalt

plads til i din kerne? (det samme

som volumen af porerum)

cm3

B: Der er ingen databehandling (beregninger eller reaktioner) som hører til B’eren om olie i sand.

Fejlkilder

Er der klokkefejl eller systematiske fejl i forsøget?

Svar:

Diskussion/teori

Hvorfor er kalkens porøsitet og permeabilitet vigtig for olieindustrien?

Svar:

Konklusion

Opsummer de vigtigste elementer fra hvert trin i forsøg 12 del A, om kalkens porøsitet.

Svar:

42

Documents

Geografi C LAB-kursus...1. En globus stilles på et bord og ”Solen” i form af varmelampen placeres, så der er tale om sommersolhverv på den nordlige halvkugle. Dvs. lampen skal