1Gi’ LOS • 4-2005

N R . 4 • 1 2 . Å R G A N G • D E C E M B E R 2 0 0 5

LANDSFORENINGEN AF OPHOLDSSTEDER, BOTILBUD OG SKOLEBEHANDLINGSTILBUD

Gi‘ LOS

Gi’Los sætter fokus på LOS-Standardbeskrivelsen side 18-25

Nordiske konferencer i forbindelse med lands-

møderne i Danmark,Norge og Sverige

side 13

Stor medlemsaktivitet omkring akkrediterings-projektet side 8

Markant fald i anbringelse

af mindre børn side 14

2 Gi’ LOS • 4-2005

Leder

Geert Jørgensen, direktør i LOS

Det er min faste overbevisning,

at langt størstedelen af LOS’ medlem-

mer står stærkt i en tid, hvor man i

stigende grad vil se på sammenhængen

mellem pris og kvalitet. „Vi nærmer os nu årsskiftet og dermed afslutningen

på det første år i LOS’ treårige akkrediterings-projekt. Udviklingen af en ordning for akkredite-ring er den største enkeltopgave, som LOS har haft. Jeg er derfor glad for at konstatere, at projektet ikke alene følger den oprindelige tidsplan og tilslutning, men at langt flere medlemssteder end forventet yder en aktiv indsats for projektet. En indsats, de mange deltagere yder på trods af, at de ikke har meget tid til hverdag. Jeg vil gerne her bringe en stor tak til alle de le-dere og medarbejdere, der gennem deltagelse i ar-bejdsgrupper og temasamlinger såvel mundtligt som skriftligt har bidraget til arbejdet. Deres indsats er for mig et tydeligt tegn på, at vi er på rette vej, og jeg ser med fortrøstning frem til det fortsatte udvik-lingsarbejde til næste år.

2006 er sidste år med de eksisterende kommuner og amter. Amterne nedlægges og erstattes af fem regio-ner, der må afgive både ansvaret for driften af en lang række institutioner på det sociale område, men også tilsyn med og godkendelse af opholdssteder og botilbud. Når denne opgave bliver overtaget af 98 nye kommuner, vil der for mange af LOS’s medlem-mer komme en periode præget af usikkerhed om, hvordan den kommunale myndighed vil blive ud-øvet og med hvilken ekspertise. LOS vil i det kommende år gå i dialog med KL om, hvordan overgangen til kommunalt tilsyn kan ske mest smertefrit. Samtidig vil vi fortsætte dialogen om en ændring af KL’s og Amtsrådsforeningens vej-

ledning om godkendelse og tilsyn. Jeg skal her un-derstrege, at det forhold, at denne ændrede vejled-ning endnu ikke er udsendt, ikke giver amterne ret til at fastholde de krav i den ”gamle vejledning”, der er i modstrid med Socialministeriets bekendtgørelse og vejledning på området som beskrevet i Gi’LOS nr. 3, 2005. Hvis medlemmerne bliver mødt med sådan-ne krav, bedes de kontakte LOS. Kommunalreformen vil betyde store ændringer i kommunernes ageren på det sociale område. På bør-ne- og ungeområdet vil også anbringelsesreformen medvirke hertil. Ingen kan med blot nogen sikker-hed sige, hvordan området vil udvikle sig i de kom-mende år. Dertil er der alt for mange faktorer i spil. For de private tilbud er der både positive og nega-tive tegn. Fra LOS’ side vil vi aktivt arbejde på at styrke de positive muligheder, som reformen giver. Og vi vil naturligvis gøre, hvad vi kan for at imø-degå de trusler, der opstår. Det er min faste overbevisning, at langt størstede-len af LOS’ medlemmer står stærkt i en tid, hvor man i stigende grad vil se på sammenhængen mellem pris og kvalitet. Det bringer mig tilbage til akkrediterin-gen, her er LOS spydspidsen, når det gælder om at udvikle et redskab til netop det.

Jeg ønsker alle medlemmer og samarbejdspartnere en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Geert Jørgensen

3Gi’ LOS • 4-2005

GI‘ LOS • NR. 4 • 12. ÅRGANG • DECEMBER 2005 ISSN 1398-3539RedaktionGeert Jørgensen, ansvarshavendeTlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09Deadline næste nr.: 20. februar 2006

Forside: Deltagere ved 3. samling i akkredi-teringsnetværkene, Fotograf: Lars Lindskov

UdgiverLOS - Landsforeningen af opholdssteder,botilbud og skolebehandlingstilbudSekretariatetSkindergade 23, st. • 1159 København KTlf. 70 23 34 00 • Fax 70 23 54 00E-mail: los@los.dk

LayoutPeder Hovgaard, www.ph7.dk

TrykScanprintDenne tryksag ersvanemærket.

NO

RDI

SK MILJØMÆRKNIN

G

Tryksag541 006

Læs i dette nummer

Side 4

Side 8

Side 28

4 Socialminister på besøg i virkeligheden

5 Forældrene skal inddrages

7 Hashproblemer skal frem i lyset

Nyt fra LOS

8 Stor medlemsaktivitet omkring akkreditering

10 LOS-noter

12 Ny lov skal tvinge kommunerne til at tage ansvar

13 Nordisk konference i forbindelse med landsmøderne i Danmark, Norge og Sverige

14 Markant fald i anbringelse af mindre børn

Tema: LOS-Standardbeskrivelsen

18 Gi’LOS sætter fokus på LOS-Standardbeskrivelsen

19 Lærerigt at beskrive sig selv

21 Den store guide til standardbeskrivelser

23 Standardbeskrivelsen i praksis

25 Færdigt arbejde!

26 Debat: Tvangsadoption af børn af misbrugere

28 Debat: Hvad kan vi lære af begivenhederne i Frankrig?

30 Annoncer

Side 14

4 Gi’ LOS • 4-2005

P L A N B

Socialminister Eva Kjer Han-sen besøgte projektet Plan B for udsatte børn og unge og blev bekræftet i, at forældre skal mere på banen. Hun er på vej med nyt lovforslag

Af Lucas Vagn Engell, journalist

Er det hende der? Hun ser da frisk ud!

Medarbejderne på Projekt Plan B venter spændt på dagens gæst. Hun er netop steget ud fra bag-sædet af en stor, sølvgrå Audi på en solstrålende septemberdag og skrår over parkeringspladsen med sin sekretær i hælene. Hun falder naturligt ind i miljøet og kunne være en af projektmedarbejderne. I blå jeans og lyseblå cardigan matcher hun dagens vært, som tag-er imod foran bygningen i cowboy-bukser og lyseblå skjorte. Socialminister Eva Kjer Hansen (V) er inviteret på besøg hos Projekt Plan B i København. Projektleder Søren Thide og hans medarbejdere vil fortælle om deres resultater og om nogle af de problemer, som de støder ind i i deres daglige arbejde med utilpassede unge. Ministeren

har sat en time af til besøget, men bliver der næsten i halvanden. De første tyve minutter hilser hun på medarbejderne, der er sam-let i dagens anledning. Ellers er de spredt for alle vinde, fordi deres ar-bejde foregår ude blandt de unge og deres familier. Derefter går ministeren i ‘enrum’ med projektlederen og enkelte ud-valgte medarbejdere samt et par ‘kunder’ fra to nordsjællandske kommuner.

Vigtigt at følge frontløberne– Det er positivt at komme ud og se, hvordan man arbejder med so-cialpolitikken i praksis. Det er sær-ligt interessant at se noget nyt, og det er vigtigt at følge frontløberne – både for at få inspiration og for at følge op på, om der er noget, der skal laves om. Der må ikke lægges hindringer i vejen for at udvikle den sociale indsats, og samtidig skal vi være opmærksomme på, at de gode ideer udbredes, siger so-cialministeren efter besøget.

Hvad fik du ud af besøget på Plan B? – Det forstærkede mig i over-bevisningen om, at vi skal have

forældrene meget mere på banen i forhold til udsatte børn. Med den rette hjælp og støtte kan forældre mere, end vi måske tror. Mange gange er det en bedre løsning at mobilisere ressourcer hos men-nesker tæt på børnene, frem for at fjerne børnene, mener Eva Kjer Hansen og fortsætter: – Jeg kunne forstå, at Plan B har meget fokus på problemer med hashmisbrug, og jeg synes, at det er skræmmende, når de fortæller, at der nærmest er en pusher på hver skole. Det er vigtigt, at vi får fat i de unge så tidligt som muligt. De skal have hjælp til at komme ud af deres misbrug. Derfor har vi i satspuljekredsen vedtaget en ung-domsbehandlingsgaranti.

Lovforslag på vejMinisteren var meget glad for at høre om det gode samarbejde mel-lem Plan B og kommunerne, og det glædede hende, at begge parter er optaget af at dokumentere resul-taterne. Plan B har netop ansat en praktikant fra Aalborg Universitet til at udvikle et redskab, der kan måle eller dokumentere deres re-sultater med de unge.

Kommer der noget konkret ud af besøget? – Børneområdet – specielt indsat-sen for at bryde den negative socia-le arv – har høj prioritet hos reger-ingen. I satspuljeforhandlingerne fremlægger jeg et forslag for den kommende indsats, og jeg arbejder på et lovforslag om forældreans-var, netop fordi jeg mener, at det er vigtigt at få forældrene på banen, slutter socialminister Eva Kjer Han-sen. ■

Socialminister på besøg i virkeligheden

• Projektleder Søren Thide, Plan B, tager imod socialminister Eva Kjer Hansen.

FOTO

: PLA

N B

5Gi’ LOS • 4-2005

Jens Hedemand havde aldrig troet, at han skulle blive organisationsformand. Nu har hanværet LOS-formand i 8 år, og erkender, at han har forsømt familien og arbejdet derhjemme

P L A N B

Af Lucas Vagn Engell, journalist

Projekt Plan B er et privat, so-cialpædagogisk projekt, der

arbejder med utilpassede unge. Medarbejderne er socialrådgivere, socialpædagoger, en sociolog og pædagogmedhjælpere, og der er til-knyttet en psykolog til løbende su-pervision. Det særlige ved Plan B er, at der arbejdes tværfagligt og helhedsori-enteret både med de unge og med deres familie. Siden 1999, da pro-jektet åbnede, har Plan B været et alternativ til mere indgribende for-anstaltninger. Og et af de vigtigste redskaber er, at få den unges famili-en inddraget så hurtigt som muligt. – Det nytter ikke at symptombe-handle de unge alene. Vi må ind-drage familien, hvis vi skal flytte

den unge i positiv retning, fastslår projektleder Søren Thide.

Plan B har aldrig lukket. Medar-bejderne har mobilen tændt døg-net rundt både for familierne og for de unge. Hvis en kontaktperson er borte en weekend, er der direkte omstilling til en kollega. Derfor ved alle hele tiden, hvilke unge der ar-bejdes med og hvad der er på fær-de. Der er ikke flere unge indskre-vet ad gangen, end at alle kan have et overblik. – Hvis vi slukker en brand, in-den den bliver for voldsom, kan vi bedre komme videre bagefter. Der-for kan det være nødvendigt, at vi tager fat selv klokken to søndag nat, siger Søren Thide.

Metoder tilpasses individueltDet handler især om unge, der er kommet ud i kriminalitet og mis-brug, men det kan også være den u

Forældrene skal inddragesDet er ikke nok at symptombehandle de udsatte unge. Familien skal med, hvis arbejdet skal nytte på længere sigt. Det socialpædagogiske projekt Plan B arbejder med de unge i deres eget miljø og med tæt kontakt til deres familier. Og telefonerne er altid tændt, fortæller pro-jektleder Søren Thide

• Socialminister Eva Kjer Hansen taler med medarbejdere på Projekt Plan B.

„Hvis vi slukker

en brand, inden den bli-

ver for voldsom, kan

vi bedre komme videre

bagefter. Derfor kan det

være nødvendigt, at vi

tager fat selv klokken to

søndag nat, siger Søren

Thide„

FOTO

: PLA

N B

6 Gi’ LOS • 4-2005

P L A N B

t unges forældre, der er løbet ind i problemerne. Misbruget hand-ler især om hash, men de kan også sniffe benzin, spise svampe eller tage amfetamin. Det er ofte kommunerne, der henvender sig til Plan B, når politi, skole, forældre eller andre omkring den unge er bekymret. Målgruppen er unge mellem 10 og 23 år, men det kan også være spædbørnsfamilier.Det særlige ved Plan B er det om-fattende arbejde med hele familien. Den unge får en kontaktperson og familien får tilknyttet en familie-konsulent. – Opgaverne er forskellige fra den ene unge til den anden, så vi kan ikke bruge en bestemt meto-de. Det bliver skruet sammen in-dividuelt i forhold til den unges problemer. Der skal andre ting til hos den lille anoreksipige end hos den kriminelle udlænding, der ry-ger meget hash, understreger Søren Thide.

Passer godt på hinandenPersonalet bliver der også taget hånd om. En stor del af overskud-det går til personalepleje, og med-arbejderne får både faglig og per-sonlig supervision. Desuden har alle ret til to timers gratis supervisi-on om måneden hos en klinisk psy-kolog uden at skulle spørge chefen om lov. – De skal kun fortælle mig, at de har brugt timerne, men ikke til

hvad. Og hvis nogen har brug for flere timer, taler vi om det, siger projektlederen. Medarbejdernes mobiltelefoner er forbundet, så de ikke skal ringe ’ud af huset’ for at få fat i hinanden – uanset hvor i landet de befinder sig. Det gør det nemt både at få al-mindelig faglig støtte og akut hjælp i ubehagelige situationer.

„Der skal andre ting til hos den lille ano-

reksipige end hos den kriminelle udlænding,

der ryger meget hash, understreger Søren

Thide„

• Socialministeren går ’i enrum’ med lederen, udvalgte medarbejdere og repræsentanter fra to kommuner.

– Vi er da ude for dramatiske episoder indimellem, men i de syv år, vi har eksisteret, har jeg aldrig skullet skrive en tilskadekomstsed-del eller rapportere et overfald eller sygdom som følge af arbejdet. Vi passer godt på hinanden, og vi ska-ber så gode relationer til de unge, at vi sjældent kommer ud for no-get, fortæller Søren Thide. ■

FOTO

: PLA

N B

FOTO

: PLA

N B

7Gi’ LOS • 4-2005

Børn på 11 år ryger hash, og misbruget af det euforise-rende stof er i det hele taget undervurderet, mener leder af det socialpædagogiske projekt Plan B i København, Søren Thide. Han mener, at flere opholdssteder undlader at tale åbent om hashmis-brug blandt de unge af frygt for, at kommunerne ikke vil bruge dem.

Af Lucas Vagn Engell, journalist

Misbruget af hash blandt unge er alarmerende, men mange

opholdssteder og efterskoler un-derdriver problemerne eller undla-der helt at fortælle om de voldsom-me problemer med hash. Den kontante udmelding kom-mer fra projektleder af Plan B i Kø-benhavn, Søren Thide. Hash er ifølge Søren Thide et af tidens allerstørste problemer. Men han mener, at det får for lidt op-mærksomhed. – Opholdsstederne må snart komme ud af busken og fortælle, hvor store problemerne er, og so-cialarbejderne bliver nødt til at punke politikerne til at gøre noget ved de unges hashmisbrug. Op-holdsstederne har store problemer med hash, men det er ikke god la-tin at sige det højt, for så risikerer man, at kommunerne ikke vil bru-ge dem. Efterskolerne siger også, at der ikke er hashproblemer, men det er der altså mange steder, siger Sø-ren Thide.Plan B er et privat, socialpædago-gisk projekt, der arbejder med util-

passede unge. Flere af dem ryger hash. Et signalement af en typisk ung i Plan B kunne lyde: dreng, 16 år, plettet straffeattest med nogle domme og/eller tiltalefrafald, fa-milien er mere eller mindre i op-løsning, og han ryger rigtig meget hash. Søren Thide fortæller, at debu-talderen er stærkt dalende. Det er ikke ualmindeligt, at 11-12-13 åri-ge ryger hash forholdsvis ofte. – Jeg kan blive stjernetosset, når en veluddannet akademiker med kæmpe overskud og god opvækst dukker op på skærmen og siger, at hash ikke skader. THC-indholdet i hash er i dag langt, langt stær-kere end det var, da 68-generatio-nen sad og hyggerøg, og hjernen er først udviklet, når man er i begyn-delsen af 20’erne. Ingen er uenige i, at det er skadeligt at drikke en flaske vodka hver weekend som 11-årig, fordi leveren ikke er fær-digudviklet. Når man ryger hash jævnligt fra 12 årsalderen, så sker der altså også noget med hjernen, påpeger projektlederen.

Brug for eksakt videnHash er en væsentlig årsag til, at unge bliver aggressive og udadrea-gerende – både drengene og de me-get voldelige piger. Og berigelses-kriminalitet er en måde at skaffe penge til forbruget. – Jeg er bange for, at vi er i gang med at skade mange unge med vores meget liberale og lemfældige hold-ning. De her unge kan ikke falde i søvn om aftenen, før de har fået en natfed. Om morgenen har de ingen penge, så de stjæler fra moren, så de kan købe en morgenfed på sko-len. De er aggressive, indtil de får

røget igen. Og de kan ikke forstå, at de ikke må købe bajere hos køb-manden, når de henne om hjørnet kan købe hash til 20 kroner gram-met, siger Søren Thide. Da socialminister Eva Kjer Han-sen (V) for nylig besøgte Plan B sagde Søren Thide til hende, at der er brug for eksakt viden. – Vi bad mindeligt om en under-søgelse, så vi kan få fastslået, om det er os, der løber med en halv vind, eller om problemet er så slemt, som vi fornemmer. Ministeren var me-get interesseret i vores erfaringer. Hun sad ikke blot og lyttede, men spurgte meget ind til emnerne.

Medarbejderne er afgørendeIfølge projektlederen får halvdelen af de unge på Plan B enten stoppet eller minimeret deres hashforbrug så meget, at de kan passe deres ting. Det tager to-tre år at komme så langt, og det kræver, at medar-bejderne er meget sammen med den unge på tomandshånd. Det kan de være, fordi de i modsætning til opholdsstederne ikke skal forholde sig til husregler, madlavning og an-dre pligter. – Plan B er måske det eneste pro-jekt i landet, der arbejder helheds-orienteret og tværfagligt med både den unge selv og den unges familie på den måde, som Plan B gør, siger Søren Thide. Hvis jeres resultater er så gode, hvorfor er der så ikke flere, der ar-bejder på den måde? – Det er en svær organisation at få op at stå, så den fungerer. Det ta-ger tid at samle det rigtige persona-le. Medarbejdernes indstilling og faglighed er alfa og omega, fastslår Søren Thide. ■

Hashproblemer skal frem i lyset

P L A N B

8 Gi’ LOS • 4-2005

N Y T F R A L O S

Akkrediteringsmodellen er i fuld gang med at blive udviklet.

Første-udgaven af akkrediterings-standarderne ventes at være klar i marts måned 2006. Fra 2006 – 2007 bliver akkrediterings-standarder-ne afprøvet på de steder, som har meldt sig som 1. bølgesteder.

De faglige netværk89 medlemmer af LOS har fra marts til november deltaget i akkredite-ringsprojektets faglige netværk. De faglige netværk har til opgave at udarbejde grundlaget for akkredi-teringsmodellens forskellige stan-darder. Indsatsen og inddragelsen fra deltagerne i de faglige netværk har været overvældende og vidner om en stor interesse fra medlem-mernes side. Medlemsdeltagelsen

skal sikre, at akkrediteringsmodel-len bliver et godt og anvendeligt værktøj til at dokumentere og ud-vikle den faglige kvalitet.

De faglige netværk har beskrevet ’bedste praksis’ indenfor områder-ne: • Organisation og ledelse• Brugerinddragelse • Ydelse • Eksterne samarbejdsparter • Effekt og evaluering

Alle beskrivelserne af ’bedste praksis’ er blevet samlet i en arti-kelsamling, der kan findes på LOS hjemmeside. Herefter har arbejds-grupperne beskrevet indikatorer, det vil sige de tegn og målinger, der kan bruges til at dokumentere at stedet lever op til akkrediterings-standarderne og – ikke mindst – til stedets egen målsætning. I løbet af processen har der væ-ret afholdt tre samlinger, hvor del-

Stor medlemsaktivitet omkring akkrediterings-projektet

Kort om akkreditering i LOSLOS fik i januar 2005 en bevilling fra Socialministeriets Satspulje på 7,5 millioner til over en 3-årig periode at udvikle en akkrediteringsmodel. Ak-krediteringsmodellen skal understøtte kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af sociale tilbud, i første omgang hos de sociale tilbud, der er medlem af LOS. Det er akkrediteringsprojektet målsæt-ning, at de krav, der bliver stillet til kva-litetssikring og – udvikling på sigt kan videreudvikles til at gælde alle tilbud på det sociale område.

FOTO

: LAR

S LIN

DS

KO

V

• Billederne på disse sider er fra den 3. samling i akkrediterings-netværkene den 21.-22. novem-ber 2005

9Gi’ LOS • 4-2005

N Y T F R A L O S

tagerne har fremlagt deres arbejde for hinanden. Udover det store arbejde som de faglige netværk har lavet, har det konsulentfirma, der er tilknyttet akkrediteringsprojektet, foretaget en række interviews med ekster-ne interessenter, herunder bruger-grupper og samarbejdsparter, der interesserer sig for kvaliteten i de sociale tilbud. Deres perspektiver på kvalitet inddrages i udviklingen af de enkelte akkrediteringsstan-darder.

Hvis du vil vide mere om projektet så kontakt projektleder Jan Alder eller udviklingskonsulent Stine Pe-dersen i sekretariatet på tlf. 70 23 34 00. ■

LOS søger eksterne assessorerI forbindelse med det igangværende akkrediteringsprojekt vil LOS få brug for et antal eksternt uddannede assessorer – der sammen med internt uddannede LOS-assessorer skal gennemføre akkrediteringen hos et antal LOS-medlemmer fra 3. kvartal 2006.

Interesserede og uddannede assessorer med erfaring og kendskab til området er velkomne til at kontakte LOS for nærmere oplysninger.

Kontakt Akkrediteringssekretariatet v. Jan Adler på tlf. 7023 3400

FOTO

S: LA

RS

LIND

SK

OV

10 Gi’ LOS • 4-2005

N Y T F R A L O S

Medlemstal Heraf med ledig plads(er) Ledig plads i %Opholdssteder 395 89 23 %Botilbud 106 17 16 %Familiebehandlingstilbud 6 2 33 %Skoletilbud 27 3 11 %I alt 534 111 21 %

Listen over ledige pladser

Dialogmøder 2006 om de udfordringer LOS og forening-ens medlemmer står over for.

Program09.30 Ankomst, kaffe og rundstykker10.00 Velkomst v/ Lars Egede Andersen10.15 Et overblik over den seneste udvikling og

kommende udfordringer for de private tilbud, v/ Geert Jørgensen, med mulighed for spørgs-mål og debat om udviklingen.

11.15 Pause11.30 Hvad er LOS’s bestyrelses vision og strategi,

v/ Lars Egede Andersen, efterfulgt af debat med, og mellem, deltagerne om hvilke initiati-ver LOS har iværksat – og skal iværksætte.

13.00 Frokost

Dialogmøderne afholdes efter følgende tidsplan 24. januar 2006. Kolding25. januar 2006. Viborg26. januar 2006. Aabybro07. februar 2006. Holbæk08. februar 2006. Vordingborg09. februar 2006. Hillerød

Alle møder afholdes fra kl. 9.30-13.00 efterfulgt af fro-kost. Deltagelse er gratis. Invitation til dialogmøderne er udsendt til såvel medlemmer som ikke medlemmer. Desuden ligger program, følgebrev og tilmeldingsblan-ket på www.los.dk.

Strukturreformen og mulighederne for de private tilbud – en fortsat offensiv strategi

• Fra dialogmøderækken i starten af 2004.

Etisk nævn er nu nedsat • Formand: Else Hammerich, stifter af Center

for Konfliktløsning • Socialfagligt medlem: Tine Bryld, socialråd-

giver DR m.m.• Bestyrelsesrepræsentant: Frank Falentin Sø-

rensen, Lundekollektivet• Medlemsrepræsentant: Peter Mikkelsen,

EskegårdenDer har været afholdt et forberedende møde om-kring Etisk Nævn. Socialministeriet har afslået at udpege et medlem med henvisning til at man kan blive inddraget som ressortministerium i eventu-elle klagesager. Der arbejdes på en række æn-dringer i retningslinjerne, der vil blive fremlagt til godkendelse på generalforsamlingen 2006. Der vil blive udarbejdet en folder om næv-nets arbejde, som udsendes til alle medlemmer og lægges op på hjemmesiden. Det første egentlige møde i Etisk Nævn afhol-des den 6. februar 2006. Henvendelser til Etisk Nævn sendes til sekretariatet eller til los@los.dk.

11Gi’ LOS • 4-2005

N Y T F R A L O S

Kalender 2006

Hjemmesiden www.los.dkSå er LOS’ nye hjemmeside på plads. I dagene mellem den 16. og 18. december skifter LOS til den nye hjem-meside. Her får medlemmerne en lang række nye mu-ligheder for dialog og indflydelse, og på sigt er der mulighed for at udvikle sekretariatets service overfor medlemmer og anbringende kommuner. I første omgang bliver der blandt andet følgende mu-ligheder:• Medlemmerne kan selv vælge password• Medlemmerne kan selv rette en lang række oplys-

ninger om stedet• Der kan indsættes et billede i profilen• Der bliver en plads til stedets standardbeskrivelse• Udvidet individuel kalenderfunktion• Tilmelding til kurser og konferencer direkte på hjem-

mesiden• Man kan øjeblikkeligt se, hvem der er tilmeldt• Individuelle lukkede møderum for udvalg og ar-

bejdsgrupper

Der vil blive lagt en vejledning om brug af de mange nye faciliteter op på hjemmesiden.

• Hjemmesiden www.los.dk får nye funktioner i weeken-den fra 16.-18. december.

• Fra dialogmøderækken i starten af 2004.

Stigende brug af www.los.dkTop 10 over de mest besøgte sider i oktober 2005

Søg på medlemmer: 7.959Velkommen: 6.622Jobmarked: 5.592Ledige pladser: 4.709Opslagstavlen: 1.934Jobsøger: 1.099Medlems-siderne: 1.087Om LOS: 610Debat: 541Nyhedsarkiv: 506

Brugen af LOS’ hjemmeside www.los.dk fortsæt-ter med at stige. I oktober måned 2004 var der i alt 5.385 besøgende. I oktober 2005 er antallet af besøgende steget til 7.024 – en stigning på 30%. Hjemmesiden besøges naturligt nok mest på hver-dage (85%) og i dagtimerne mellem 8 og 17 (74%). Nedenfor kan du se hvilke undersider, der er mest besøgt. Her kommer »Søg på medlemmer« ind på en klar førsteplads. Det fremgår af statistikken, at der er i oktober 2005 er lavet 4.709 søgninger på ledige pladser.

Januar06. Medarbejderseminar, Sekretariatet10. Skoleudvalgsmøde, Sekretariatet16. Børne- og ungeudvalgsmøde16. Møde arbejdsgruppe om magtanvendelse24. Dialogmøde, Sydlige Jylland/Fyn25. Dialogmøde, Midtjylland26. Dialogmøde, Nordjylland

Februar06. Møde i Etisk Nævn, Sekretariatet07. Dialogmøde, Vestsjælland08. Dialogmøde,

Sydsjælland og Lolland-Falster09. Dialogmøde, Storkøbenhavn og Nordsjælland21. Børne- og ungeudvalgsmøde23. Følgegruppemøde, akkrediteringsprojektet27.-28. Bestyrelsesmøde

Marts01. Skoleudvalgsmøde, Hillerød20.-21. Landsmøde og generalforsamling Vingstedcentret

SE EN OPDATERET KALENDER PÅ WWW.LOS.DK

12 Gi’ LOS • 4-2005

N Y T F R A L O S

Socialminister Eva Kjer Han-sen (V) har fremsat et nyt lovforslag, der skal sikre,

at en borger ikke kommer i klemme mellem to kommu-

ner, der ikke mener, de er forpligtede til at hjælpe

Af Anna marie Carstens, jurist i LOS, amc@los.dk

Socialminister Eva Kjer Hansen (V) har fremsat et lovforslag om

ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale områ-de. Formålet med socialministerens forslag er at præcisere ansvarsfor-delingen mellem kommunerne for på den måde at øge retssikkerhe-den for den enkelte borger. Ifølge den sociale lovgivning er det udelukkende en enkelt kommu-ne, der har handlepligten i forhold til borgeren. Derfor er det særde-les vigtigt, at lovgivningen tydeligt fastslår, hvor ansvaret skal placeres, hvis der opstår uenighed om hand-lepligten mellem to kommuner, så borgeren i rette tid kan få den hjælp, han eller hun har krav på. Med lovændringen søger social-ministeren at undgå, at modtagere af sociale tilbud ikke modtager den nødvendige hjælp fordi to kommu-ner ikke mener, de er forpligtede til at hjælpe. Efter den nye lovgivning vil borgeren altid kunne henvende sig til en kommune med visheden om, at myndighederne vil tage sig af borgerens henvendelse, samt at borgeren ved, hvilken kommune, der indtil en eventuel uenighed er afgjort skal tage sig af sagen.

Seneste folkeregisteradresseEr to kommuner uenige om, hvil-ken af dem, der er en persons op-holdskommune skal den, som sidst har fungeret som opholdskommune tage ansvaret, indtil spørgsmålet er afklaret. Dette betyder, at borgeren ikke længere står uden hjælp pga. en diskussion, som dybest set ude-lukkende vedrører ansvarsforde-lingen mellem to myndigheder. En uenighed som ikke bør komme bor-geren til skade.

RefusionTidligere opholdskommuner kan pålægges at betale refusion, hvis de undlader at iværksætte de nød-vendige foranstaltninger, eller hvis de ubegrundet bringer nødvendige foranstaltninger til ophør. Dermed pålægges kommunerne et ansvar for at gribe ind rettidigt, samt til ikke at bringe en foranstaltning til ophør uden behørig begrundelse. Kommunen kan dermed ikke læn-gere uden konsekvenser ignorere et behov for hjælp eller hjemtage an-bragte borgere udelukkende med en økonomisk begrundelse. LOS kunne dog ønske, at der var et overordnet organ som overvå-gede kommunernes dispositioner indenfor kommunens grænser. Ef-ter denne lovgivning kræver det at borgeren flytter mellem to kom-muner, før der sker en undersøgel-se af, om kommunen har overholdt sin forpligtelse. Man kan dog argu-mentere for, at man som borger al-tid har klagemuligheder (herunder de sociale nævn), hvis man føler sig uretmæssigt behandlet. LOS bifalder lovforslaget, da det vil betyde en øget retssikkerhed for den enkelte borger. Lovændringen pålægger kommunerne et ansvar for at gribe ind med de nødvendige foranstaltninger samt ikke at hjem-tage en borger fra f.eks. et ophold-sted uden faglig grund. Herved sik-res også opholdssteder og botilbud mod akutte hjemtagelser med ude-lukkende økonomisk begrundelse. Denne form for hjemtagelse er me-get skadende for både borgerens og det private tilbuds retsfølelse, da de oplever den negative effekt på beboeren. ■

Ny lov skal tvinge kommunernetil at tage ansvar

13Gi’ LOS • 4-2005

De tre nordiske organisationer for private tilbud samarbejder i

2006 om at sætte fokus på hvad de private tilbud i norden kan tilbyde udsatte børn, unge og voksne. På de respektive landsmøder i 2006 vil vi give vores landsmøde/generalforsamling en nordisk profil under titlen »Udvikling og udsyn – Nordisk konference«. Programmet i Danmark den 20. marts er udar-bejdet efter en skabelon, som også vil blive anvendt på landsmøderne i Norge og Sverige henholdsvis den 28. og 31. marts. De fælles konferencer bliver an-nonceret samtidig i alle tre lande og er resultatet af et samarbejde mel-lem LOS og Organisasjonen Private Barneverntiltak (OPB) i Norge og Sveriges Behandlingshem (SB, tid-ligere RFE-HVB) i Sverige. I forbindelse med arrangemen-terne vil vi i fællesskab vise, hvad det er de private tilbud står for på det sociale område med koordine-rede pressemeddelelser og en fælles henvendelse til de tre landes rege-ringer og folketing.

De tre organisationer har blandt andet valgt at sætte fokus på: • mangfoldighed • udvikling • kvalitet • erfaringsudveksling • faglighed

På www.los.dk kan du finde yder-ligere informationer om de tre landsmøder herunder programmer og tilmeldingsblanketter. ■

Foreløbigt program for LOS’s landsmøde den 20.-21. marts 2006

Udvikling og udsyn – nordisk konferenceDEN 20. MARTS

09.00-10.00 Ankomst og kaffe

10.00-10.15 Velkomst v/ Lars Egede Andersen, bestyrelsesformand i LOS

10.15-10.45 Hvordan ser verden ud for de private tilbud i Norge v/ Marianne Wahlstrøm, generalsekretær OPB

10.45-11.00 Pause

11.15-11.45 Hvordan ser verden ud for de private tilbud i Sverige v/Ralph Hansen, næstformand, RFE-HVB

11.45-12.15 Hvordan ser verden ud for de private tilbud i Danmark v/ Geert Jørgensen, direktør, LOS

12.15-13.15 Frokost

13.15-13.45 Hvad vil vi med de private tilbud v/ repræsentant for kommunerne

13.45-14.15 Hvad vil vi med de private tilbud v/ Socialminister Eva Kjer Hansen

14.15-15.00 Paneldebat Mellem oplægsholderne indbyrdes og med salen

15.00-15.30 Kaffepause

15.30-17.00 Workshops 10 faglige workshops efter eget valg

18.30-01.00 Festaften, Festmiddag Musik: Billy Cross and The Rebels Without Applaus

DEN 21. MARTS

09.30-13.00 Udviklingsarbejde og nye netværk i LOS Introduktion til temaet v/ Lars Egede Andersen, bestyrelsesformand i LOS

09.30-10.00 LOS’ medlemsundersøgelse v/Henrik Kristensen, Erhvervspsykologerne

10.00-12.00 Gruppearbejde

12.00-13.00 Plenum, opsamling

13.00-13.45 Frokost

13.45-16.30 Generalforsamling

16.30 Afslutning

Nordiske konferencer i forbindelse med landsmøderne i Danmark, Norge og Sverige

N Y T F R A L O S

14 Gi’ LOS • 4-2005

N Y T F R A L O S

Af Geert Jørgensen, direktør i LOS, gj@los.dk

Der har gennem længere tid været megen debat om udviklingen omkring indsatsen over for de ud-

satte børn og unge. Udmeldingerne har været, at nu skulle der satses på en tidlig indsats og en større grad af forebyggelse frem for anbringelse. Anbringelse af børn og unge har generelt stået for skud, med forskel-lige påstande om ineffektivitet og manglende evidens – i modsætning til andre højt profilerede og kraftigt markedsførte såkaldt ’evidensbaserede’ tilbud. Samti-dig har der verseret anklager mod, i hvert fald nogen kommuner om, at der skete en kraftig og usaglig ned-bringelse af antallet af anbragte børn og unge. Meldin-gerne har været meget forskellige fra forskellige kom-muner og anbringelsestilbud, så det har været svært, at få dannet sig et klart billede af situationen. Jeg har derfor prøvet at se nærmere på tallene for at give mit bud på den seneste udvikling både i forhold til de en-kelte aldersgrupper og de enkelte typer anbringelses-steder. Der er en helt klar tendens til, at der for børn op til 10 år er tale om en klar nedgang i antallet af såvel forebyggende tilbud som anbringelser. Når det gælder anbringelsesprocenten, det vil sige den andel af alle børn, der anbringes, er nedgangen markant størst for børn mellem 0 og 4 år (se figur 4), men også når det gælder forebyggende foranstaltninger er nedgangen for denne aldersgruppe størst. Når det gælder en sådan kvantitativ analyse skal man altid være forsigtig med at udlede kvalitative ud-sagn. Selv om samtlige tabeller fra Danmarks Statistik taler om en markant nedgang i indsatsen over for de mindre børn, er der en mulighed for at disse børn og unge i stedet har fået en indsats, der ikke figurerer i disse tabeller. En kendsgerning er det dog, at tallene er i overensstemmelse med den opfattelse, der har væ-ret gældende på anbringelsesområdet, at det især er de mindre børn, der ikke anbringes. Mere overraskende er det imidlertid, at denne tendens også gælder, når det drejer sig om forebyggende tilbud. Begge dele er

i strid med såvel regeringens som kommunernes offi-cielle politik.

Hvilke muligheder er derTallene bør give anledning til bekymring og føre til en nærmere undersøgelse, af hvad, der egentlig sker omkring de truede og udsatte børn og unge i disse år. På samme måde som de offentlige myndigheder, stat, amt og kommuner i stigende omfang efterspørger do-kumentation af alle leverandører af social service, bør også kommunerne dokumentere, hvad det rent fak-tisk er for en indsats de leverer overfor landets udsatte børn og unge – og i øvrigt også over for de udsatte voksne. Jeg vil derfor opfordre til, at der iværksæt-tes en sådan udredning, og at kommunerne på bag-grund heraf tydeliggør overfor borgerne, hvad det er for en udvikling der er i gang, og i hvilken retning, man ønsker den fortsatte udvikling. Dette bliver en af de store opgaver for de nye kommuner efter kommu-nalreformen. Forhåbentlig bruger man de øgede faglige muligheder, som kommunalreformen giver kommuner-ne, til at styrke indsatsen til borgernes – her børnenes – bedste, frem for at sætte fokus på en øget økonomi-styring uden hensyn til barnets bedste. Hvis man iagt-tager en helhedstænkning i forbindelse med opgaven, er det min overbevisning, at vi både kan tilgodese flere af de udsatte børn og unge og samtidig opkvalificere den hjælp de får.

I det følgende gennemgås de tal, der danner baggrund for indlægget.

Udviklingen i anbringelsestallet

• Figur 1. Udviklingen i anbringelsestallet 2000-2004

Siden 2002 er antallet af anbragte børn og unge, som det fremgår af figur 1, faldet med 289 fra 14.363 til 14.074 et fald på 2%. Når man ser på fordelingen in-

Markant fald i anbringelse af mindre børn

13400

13600

13800

14000

14200

14400

14600

2000 2001 2002 2003 2004

Antallet af anbragte børn og unge faldt kun lidt i 2004, men tallene dækker over store forskelle når man ser på de forskellige alders-grupper, anbringelsessteder og befolknings-udviklingen i øvrigt

15Gi’ LOS • 4-2005

N Y T F R A L O S

Mere overraskende er det imidlertid, at

denne tendens også gælder, når det drejer sig

om forebyggende tilbud

Markant fald i anbringelse af mindre børn

den for de forskellige aldersgrupper i figur 2, fremgår det, at der især er sket et fald i antallet af anbringelser for de mindre børn op til 9 år, mens tallet for de større børn fra 10 år og op er nogenlunde uændret. For de over 18-årige er der tale om en stigning på 59 fra 1.439 til 1.498, en stigning på 4%. Hele stigningen for denne aldersgruppe ligger i øv-rigt på de over 20-årige, der er steget fra 109 i 2000 til 310 i 2004 og skyldes sandsynligvis, at forhøjelsen af aldersgrænsen for efterværn er begyndt at slå igen-nem. Om det så er i tilstrækkelig grad er en anden sag. At afdække det, er en helt selvstændig opgave, der ligger uden for rammerne af denne lille analyse.

• Figur 2. Udviklingen i anbringelsestallet for forskellige aldersgrupper 2000-2004

BefolkningsudviklingenUdviklingen i anbringelsestallet er naturligvis inte-ressant ikke alene for anbringelsesstederne, men også for planlæggerne. Men hvis man vurdere udviklingen i kommunernes holdning og adfærd i forhold til det at anbringe børn og unge, er man nødt til også at se på den demografiske udvikling. Det er jo ikke udtryk for en holdningsændring i kommunerne, hvis anbrin-gelse af 0-4-årige falder med 15% hvis der samtidig sker et tilsvarende fald i befolkningstallet for denne aldersgruppe.

• Figur 3. Befolkningsudviklingen 2000-2004

Som der fremgår af figur 3 er der netop i disse år et fald i antallet af såvel 0-4-årige som 5-9-årige. Hvorimod der er tale om en stigning for de øvrige aldersgrupper.

Udviklingen i anbringelsesprocenten for de forskellige aldersgrupper

• Figur 4. År 2000 = index 100

Når man således sammenholder befolkningstallet med antallet af anbragte i de forskellige aldersgrupper bli-ver det meget tydeligt, at der bortset fra de over 18-årige er tale om et markant fald i de sidste par år for alle de øvrige aldersgrupper – og størst for de 0-4-årige.

I tabel 4 er anbringelsesprocenterne for de enkelte al-dersgrupper i år 2000 sat til index 100, og figur 4 vi-ser helt tydeligt den retning udviklingen har taget. u

0

1000

2000

3000

4000

5000

2000 2001 2002 2003 2004

0-4 år

5-9 år

10-14 år

15-17 år

18+ år

150000

200000

250000

300000

350000

400000

2000 2001 2002 2003 2004

0-4 år

5-9 år

10-14 år

15-17 år

18+ år

80

85

90

95

100

105

110

115

120

125

130

2000 2001 2002 2003 2004

0-4 år

5-9 år

10-14 år

15-17 år

18+ år

I alt

16 Gi’ LOS • 4-2005

N Y T F R A L O S

Udviklingen inden for de forskellige anbringelsestilbud

• Figur 5. Udviklingen i aldersgrupper i familiepleje. In-dex år 2000 = 100

Familieplejeområdet, der traditionelt står stærkt i for-hold til mindre børn – specielt de helt små mellem 0 og 4 år, har her oplevet en nedgang, der til gengæld er opvejet af en stigning i antallet af især de 10-14-årige. Samme stigningstakst ses for de over 18-årige, men her er tale om et meget mindre antal personer.

• Figur 6. Udviklingen i aldersgrupper på opholdssteder. Index år 2000 = 100

På opholdsstederne er der sket en stabilisering af ande-len af 10-14-årige, og en lille stigning af de 15-17-årige. Den store stigning i de over 18-årige er tilsyneladende vendt i 2003, men det er endnu for tidligt at sige, om det er permanent.

• Figur 7. Udviklingen i aldersgrupper på døgninstitutio-ner. Index år 2000 = 100

Udviklingen på døgninstitutionerne viser også et me-get stort fald i antallet af mindre børn, ligesom tallene peger på, at snakken om overbelægninger på nogle af de amtslige unge-institutioner har noget på sig. Her er i hvert fald tale om en stigning på ca. 15%.

• Figur 8. Fordeling af de enkelte årgange på anbringel-sessted i 2001

• Figur 9. Fordeling af de enkelte årgange på anbringel-sessted i 2004

I figur 8 og 9 har jeg prøvet at vise en ’aldersprofil’ på de forskellige hovedanbringelsesområder. Den stigen-de dominans af unge på opholdsstederne i perioden er tydelig, men også døgninstitutionerne har en øget profil af unge, kurven er blevet stejlere, da andelen af mindre børn samtidig er faldet. For kostskoler m.v. er det primært de 16-17-åriges andel, der betinger faldet.

Udviklingen i forebyggende foranstaltninger

• Figur 10. Udviklingen i forebyggende foranstaltninger 2001-2004

Som det fremgår af figur 10 er der trods en fortsat stig-ning i det samlede antal forebyggende foranstaltninger

80

90

100

110

120

2000 2001 2002 2003 2004

0 - 4-årige

5 - 9-årige

10 - 14-årige

15 - 17-årige

18+ -årige

0

20

40

60

80

100120

140

160

180

200

2000 2001 2002 2003 2004

0 - 4-årige

5 - 9-årige

10 - 14-årige

15 - 17-årige

18+ -årige

60

70

80

90

100

110

120

130

2000 2001 2002 2003 2004

0 - 4-årige

5 - 9-årige

10 - 14-årige

15 - 17-årige

18+ -årige

0

100

200

300

400

500

600

0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20+

Familiepleje

Opholdssted

Døgninstitution

Kostskole m.v.

Eget værelse

0

100

200

300

400

500

600

0 2 4 6 8 10 12 14 16 1820+

Familiepleje

Opholdssted

Døgninstitution

Kostskole m.v.

Eget værelse

0

2000

4000

6000

8000

10000

12000

14000

16000

2001 2002 2003 2004

Forebyggelse pr.31.12.

Første gangforebyggelse

17Gi’ LOS • 4-2005

N Y T F R A L O S

et fald i iværksættelsen af nye forebyggende foranstalt-ninger. Dette er i modstrid med den gældende opfattel-se, at kommunerne i stigende grad undlader at anbrin-ge og i stedet tilbyder forebyggende foranstaltninger. En forklaring herpå kunne være, at der iværksættes foranstaltninger eller tilbud, der finansieres på anden måde, og således ikke kommer med i tallene fra Dan-marks Statistik. Dette burde gøres til genstand for en nærmere undersøgelse.

Udviklingen i tilbud til børn og unge, der modtager et tilbud for første gangI det følgende ser jeg på nytilgangen til foranstaltning, såvel anbringelses som forebyggelse. Blandt andet for at se, om det store fald i antallet af anbragte mindre børn de seneste år modsvares af en tilsvarende stig-ning i antallet af mindre børn,, der i stedet tilbydes forebyggende foranstaltning.

• Figur 11. Udviklingen i førstegangsanbringelser 2001-2004

• Figur 12. Udviklingen i førstegangs forebyggende for-anstaltning 2001-2004

Som det fremgår af figur 11 og 12 er der et meget mar-

kant fald i antallet af førstegangsanbringelser for 15-17-årige i perioden og et fald for de øvrige alders-grupper. Til gengæld er der en stigning i antallet af forebyggende foranstaltninger for de 15-17-årige, en mindre stigning for de 12-14-årige og et fald for de øvrige aldersgrupper. Det vil sige, at der for de mind-ste børn er tale om både et fald i anbringelse og fore-byggelse. Efterfølgende har jeg prøvet at beskrive udviklingen ved at indregne udviklingen i befolkningen, således at det bliver muligt at beskrive udviklingen for den fak-tiske andel af en årgang, der får et anbringelses- eller forebyggende tilbud.

• Figur 13. Udviklingen i førstegangsanbringelser 2001-2004. Index år 2001 = 100%

• Figur 14. Udviklingen i førstegangs forebyggende for-anstaltninger 2001-2004. Index år 2001 = 100

Når man ser på figur 13 og 14 bliver det tydeligt, at fal-det i førstegangsanbringelser i det store og hele følges ad for de forskellige aldersgrupper. Derimod er det me-get tydeligt, at der med henblik på forebyggende for-anstaltninger kun er tale om et fald for børn og unge, der endnu ikke er kommet i puberteten. ■

0

100

200

300

400

500

600

700

800

900

1000

2001 2002 2003 2004

0-3 år

4-6 år

7-11 år

12-14 år

15-17 år

0

500

1000

1500

2000

2500

2001 2002 2003 2004

0-3 år

4-6 år

7-11 år

12-14 år

15-17 år

60

70

80

90

100

110

120

2001 2002 2003 2004

0-3 år

4-6 år

7-11 år

12-14 år

15-17 år

70

80

90

100

110

120

2001 2002 2003 2004

0-3 år

4-6 år

7-11 år

12-14 år

15-17 år

AR

KIV

FOTO

18 Gi’ LOS • 4-2005

S TA N D A R D B E S K R I V E L S E N

Af Geert Jørgensen, direktør i LOS

Når projektet med akkreditering er afsluttet vil det med stor

sikkerhed betyde, at eksisterende standardbeskrivelser eller ydel-seskataloger skal opdateres. Men præcis på hvilke punkter kan først afklares, når hele akkrediterings-ordningen er færdig. Det er derfor på nuværende tids-punkt umuligt at sige, hvordan do-kumentationen til en akkreditering

konkret ser ud. Jeg kan imidlertid sige, at vi i LOS opfatter udarbej-delse af standardbeskrivelsen som et indledende skridt på vejen til ak-kreditering. Både standardbeskri-velse og akkreditering har udviklet sig løbende, og det vil det også gøre fremover. Det er derfor ikke ’spildt arbejde’ at lave en standardbe-skrivelse på nuværende tidspunkt – tværtimod. Ved at udarbejde en standardbeskrivelse kommer ste-derne tættere på at kunne beskrive og dokumentere deres pædagogiske arbejde. Noget af det, der netop er essentielt i den kommende akkre-diteringsordning.

Som nævnt er standardbeskrivel-sen tidligere blevet justeret, og LOS gør sig i forbindelse med akkredi-teringsprojektet overvejelser om hvilke yderligere justeringer, der vil være relevante. Se mere herom i Frank Falentin Sørensens artikel på side 23. Som sagt mener LOS fortsat, at det vil være givende for et medlem at udarbejde en standardbeskrivel-se. Vi udbyder derfor i samarbejde med Knud Erik Pedersen to to-da-ges kurser med coaching til at gøre arbejdet med standardbeskrivelsen færdigt. Kurserne vil blive afholdt

Sidste nytPå bestyrelsesmødet den 24.11. har be-styrelsen drøftet spørgsmålet om for-muleringen af vedtagelsen på general-forsamlingen 2004 og akkrediteringens konsekvenser på den videre udvikling af standardbeskrivelsen. Bestyrelsen nåe-de frem til, at såvel oprettelsen af Etisk Nævn som hele akkrediteringsprojektet betyder, at hele LOS’ kvalitetsudvikling har taget en ny retning. Bestyrelsen bakker fortsat op om-kring at medlemmerne skal udarbejde en standardbeskrivelse. Standardbe-skrivelsen er en vigtig forudsætning for en efterfølgende akkreditering. Be-styrelsen er af den opfattelse, at det er mest hensigtsmæssigt, at den forelig-gende standardbeskrivelse først skal gennemgå en revision, når akkredite-ringsgrundlaget er udarbejdet. Bestyrelsen bakkede dog op om, at medlemmerne indskrev deres vær-digrundlag i deres nuværende stan-dardbeskrivelser. Endelig besluttede bestyrelsen at udarbejde en ny hen-sigtserklæring til forelæggelse på gene-ralforsamlingen til marts.

Gi’Los sætter fokus på LOS-StandardbeskrivelsenI 2004 vedtog generalforsamlingen en hensigtserklæring om, at alle medlemmer burde have lavet en standardbeskrivelse inden udgangen af 2005. Efterfølgende er akkrediteringsprojek-tet blevet iværksat, og der er fra flere sider rejst spørgsmål om, hvad det vil betyde for stan-dardbeskrivelsen, og hvordan man skal forholde sig i den anledning

18 Gi’ LOS • 4-2005

både øst og vest for Storebælt. Se mere herom på side 25. ■

• Vejledningen til standardbeskrivel-sen kan findes på LOS’ hjemmeside.

19Gi’ LOS • 4-2005

L A N D S M Ø D ES TA N D A R D B E S K R I V E L S E N

Af Johan Rasmussen, journalist

En standardbeskrivelse af et so-cialpædagogisk opholdssted bli-

ver aldrig helt færdig. Alle ophold-steder udvikler sig med tiden, og derfor skal en standardbeskrivel-se også justeres en gang i mellem. Standardbeskrivelsen er et levende dokument, der afspejler det liv og

Lærerigt at beskrive sig selv

Det er udviklende og lærerigt for personale og leder på et opholdssted at be-skrive deres pædagogik, og hvad de står for, når de laver standardbeskrivelser. Det fortæller to ledere, der har været igennem processen, og som løbende ju-sterer på beskrivelserne. De to ledere er dog uenige om, hvor meget brugerne

skal inddrages i processen

de tanker, som lederen og persona-let har om stedet. Derfor er selve processen med at udvikle og skrive standardbeskri-velsen af et opholdssted gavnlig og lærerig for lederen og personalet. Det fortæller to ledere, som har ud-arbejdet standardbeskrivelser med deres personale. »Ved at medarbejderne er med til

at lave standardbeskrivelsen får de et medejerskab af stedet, og det er positivt, at de er med til at præge deres arbejdsplads,« siger Liselotte Juul Buch, der er leder af opholds-stedet Birkehuset i Jyderup. Standardbeskrivelsen for et op-holdssted er bygget skematisk op, og mange af punkterne er forholds-vis nemme at udfylde. Liselotte u

• Standardbeskrivelsen for Karise Ungdomshus tog ca. fire måne-der at lave, fortæller stedets leder Arne Rasmussen.

FOTO

: NILS

RO

SE

NVO

LD

20 Gi’ LOS • 4-2005

S TA N D A R D B E S K R I V E L S E N

t Juul Buch skrev flere af dem selv, men hun har fået personalet til at være med til at be-skrive opholdsste-dets pædagogik. »Alle medarbejdere skrev om vo-res hverdag kronologisk fra mor-gen til aften. Om hvordan dagen forløb i detaljer, og på den måde fik vi beskrevet vores socialpædago-gik. Medarbejderne beskrev f.eks., at vi aldrig tager en konflikt op ved morgenmaden,« fortæller Liselotte Juul Buch. Derefter blev beskrivelserne lagt på et bord i mellem medarbejder-ne til et møde, og der blev læst op for at sammenligne og finde lighe-der og forskelle. Til sidst tog en medarbejder alle beskrivelserne og holdt dem op imod hinanden og la-vede en endelig sammenskrivning. Liselotte Juul Buch havde udvalgt den medarbejder, der var bedst til at skrive og gav hende god tid til at lave en god beskrivelse af ste-dets hverdag og pædagogik. Efter at personalet igen havde godkendt beskrivelserne, blev de fremlagt for de unge brugere. »Vi spurg- te dem, om de

kunne genken-de stedet, og det gav flere sjove reaktioner. De kunne f.eks. ikke forstå vi kaldte køkke-net for fælles-rummet. At de

unge blev hørt i forbindelse med standardbeskrivelsen gav dem en særlig fælleskabsfølelse, og de blev mere bevidste om, at det var deres hjem. De begyndte f.eks. at bede andre mennesker om at ringe på,

inden de gik ind,« siger Liselotte Juul Buch. De unge i Karise Ungdomshus blev ikke involveret, da standard-beskrivelsen her blev udarbejdet. »Beboerne er med i den dagli-ge proces i huset, men de har ikke indflydelse på de pædagogiske rammer. Vi har nogle pædagogi-ske grundholdninger og metoder, vi har succes med, og de er ikke til diskussion,« siger leder Arne Ras-mussen, om processen med at udar-bejde en standardbeskrivelse. Arne Rasmussen mener, det var en stor hjælp, at Karise Ungdoms-hus i forvejen havde lavet en om-fattende beskrivelse både opholds-sted og skole og også en brochure, de unge kan se, inden de begynder på stedet. Standardbeskrivelsen for Karise Ungdomshus tog ca. fire måneder at lave. Arne Rasmussen prioritere-de at der blev sat ressourcer er til, at procedurerne for ungdomshuset blev snakket ordentligt igennem på personalemøder osv. »Det er vigtigt at hele persona-let er samlet, så vi kan snakke om, hvordan vi gør tingene i praksis. For at kunne bruge standardbe-skrivelsen, er det en forudsætning, at der er en sammenhæng mel-lem hverdagen, og det som står på skrift. Det er også derfor, at stan-dardbeskrivelsen løbende skal op-dateres, så der ikke opstår misin-formation,« siger Arne Rasmussen. Lederen i Karise Ungdomshus stod for det meste af det skriftli-

ge arbejde. Da per-sonalegruppen til sidst havde været igennem hele udvik-lingsprocessen og alt materialet var fær-digt, låste Arne Ras-

mussen sig inde på sit kontor i en weekend, og fik de endelige ord skrevet til hele standardbeskrivel-sen. »Det er en sund proces at be-skrive sit område. Og standard-beskrivelsen har stor værdi – den kan bruges over for eksterne sam-arbejdspartnere, sagsbehandlere og over for nye kolleger. Og så er det et fælles skelet for vores arbejds-plads,« siger Arne Rasmussen. Birkehuset bruger i dag stan-dardbeskrivelsen for stedet, når de skal ansætte nyt personale. »De nye medarbejdere skal læse den igennem, og så kan de se om, de har lyst til at være med. De skal acceptere at ville arbejde med den pædagogik, som vi har beskrevet. På lang sigt kan de godt være med til at ændre vores procedurer, men fra starten skal de acceptere, hvad vi har besluttet,« siger Liselotte Juul Buch. Standardbeskrivelsen for Birke-huset er heller ikke endelig færdig. Enkelte punkter står stadig åbne, og skal udvikles hen ad vejen. »Vi skal f.eks. have overvejet om, man kan være på prøve i Bir-kehuset, det står der ikke noget om i Standardbeskrivelsen endnu. Og så vil vi også gerne gøre noget ved punktet familiesamarbejdet. Vi har løbende standardbeskrivelsen oppe, og på den måde udvikler den sig,« siger Liselotte Juul Buch. ■

„Det er en sund proces at beskrive sit område. Og standardbeskrivelsen har stor

værdi – den kan bruges over for eksterne sam-arbejdspartnere, sagsbehandlere og over for

nye kolleger„

10

Standardskabelon

Beskrivelse af det socialpædagogiske tilbud til børn og unge på

opholdsstedet:

1. Basis-data

Opholdsstedets navn:

Adresse:

Kommune, amt

Telefon, mobil, fax

E-mail, hjemmeside

Organisationsform

Leder, evt. kontaktperson

Godkendende myndighed, evt. kontaktperson

Antal pladser

Aldersgruppe

21Gi’ LOS • 4-2005

11

Målgruppe(r) (jf. Vejledningen, side 7)Antal medarbejdere

Opholdstakst:

Skolegang (intern/ekstern)

Evt. lukkedøgn:

Kort beskrivelse af de fysiske rammer, placering, omgivelser, transportforholdEr institutionen eventuelt inddelt i afdelinger/grupper ? Hvilke ?(Hvis der er væsentlige forskelle mellem afdelinger udformes særskilt beskrivelse for

hver).

2. Afgrænsning af tilbudet og dets målgruppeEfter aftale med og godkendelse af (navn) Amtskommune modtager opholdsstedet

(navn) op til (antal) børn/unge i alderen (...-...) år.Godkendelsen omfatter børn og unge, der kan udvise følgende problemstillinger:

(Her angives numre fra vejledningens 13 målgruppe-kategorier, evt. medpræciserende tekst, se side 7).

Skolegang foregår primært i: intern/ekstern ordning.Varigheden af opholdet: fra min. (...) mdr./år til max. (...) mdr./år.Personalenormeringen er: (..,..) medarbejdere til (…) beboere.Særlige faglige kompetencer hos medarbejderne:(Angiv relevante uddannelser, efteruddannelser, specialer, erfarings- og

færdighedsområder, m.v.)

3. Indledning

Opholdsstedets socialpædagogikBeskriv med egne ord, hvad en god typisk hverdag (“liv og læring”) på Jeres

opholdssted indebærer:(Se vejledningens checkliste, Indledning side 9, angående temaer for indholdet)

L A N D S M Ø D ES TA N D A R D B E S K R I V E L S E N

Af Knud Erik Pedersen, psykologisk konsulent, solknud@mail.tele.dk

1. Ledelsen må gå i spidsen · Ledelsen må gå i spidsen for pro-

jektet, prioritere indsatsen og sikre tid og rammer til forløbet.

· Det indebærer, at ledelsen klar-gør formålet – hvorfor skal vi have en standardbeskrivelse? – beslutter, hvem der skal del-tage. Skal det være alle typer medarbejdere eller kun de pæ-dagogiske? Skal vikarer og del-tidsansatte, bestyrelsen, bruger-ne/eleverne/de anbragte børn og unge også være med.

· Lederen skal lægge en plan for forløbet. Han skal lave et oplæg til at starte med, hvor i han re-degør for deadline, tidsplan, mø-deledelse, skriftlig referent, sam-menskrivning af bidrag, hvordan bidrag kommer ud til høring og diskussion, opfølgning.

2. Brug jeres skriftlige materiale· Tag udgangspunkt i det eksi-

sterende skriftlige materiale på stedet og skabelonen til LOS-standardbeskrivelsen med den tilhørende vejledning.

· Tag afsæt i foreliggende beskri-velser af tilbudet: den oprindeli-ge ansøgning til amtet, den sene-ste godkendelsesskrivelse, folder, teksten på hjemmesiden m.v.

· Teksterne gennemgås nøje, ju-steres og overføres til standard-

beskrivelsens skabelon. Det be-tyder, at teksten skal brydes om og ordnes efter de ’kasser’ eller kategorier, vejledningen til stan-dardbeskrivelsen har fastlagt. Stedets tilbud skal altså ’genfor-tælles’ efter en ny struktur med nye kapitler og overskrifter. Det kan kræve tid og kræfter.

· Der skal helst være en skriveglad redaktør eller to på opgaven.

· Den redigerede tekst, indført i Standardbeskrivelsens ramme, er et godt udgangspunkt for at inddrage personalegruppen i de videre drøftelser.

3. Personalet skal inddrages· Inddrag personalet og senere evt.

også de anbragte i arbejdet med standardbeskrivelsen. Det er af-gørende for om de, som faktisk praktiserer pædagogikken, ’går med på’ projektet og får medejer-skab til det.

· En givtig model kan være: · Bed alle medarbejdere om at for-

berede et indlæg til en persona-ledag om: »Hvad er for dig en ty-pisk god hverdag her på stedet«? Helst skriftligt.

· Medarbejderne præsenterer fort-ællingerne for hinanden.

· En af medarbejderne samler de forskellige bidrag ind og redigerer indlæggene sammen til en fælles fortælling om tilbudets socialpæ-dagogiske hverdagsliv. Her kan man bruge standardbeskrivelsens

vejledende stikord. En sådan opstart kræver en klar prio-ritering af den kostbare mødetid, men den kan give en vigtig salt-vandsindsprøjtning til at komme i gang med en fælles proces.

· Skriftlige indlæg er lettest og mest håndterbare for redaktøren, men de knap så ’skrift-stærke’ kan give deres bud i mundtlig form, og derefter føres til referat. Den redigerede fælles tekst ud-deles til høring og kommentering blandt personalet.

· Nogle steder høres også de an-bragte – afhængigt af alder, mål-gruppe og stedets kultur.

4. Ledelsen tager ansvaret for afslutningen· Ledelsen eller ’skriverkarlen’, må

efterfølgende påtage sig et sty-ringsansvar for at få færdiggjort arbejdet med standardbeskrivel-sen.

· Der må udarbejdes en standard-beskrivelse for hver type af til-bud – målgruppe, skole, op-holdssted, botilbud o.a.

· Nogle har med udbytte taget kro-nologisk fat: Standardbeskrivel-sens skabelon og vejledning er taget op fra en ende af. Vejled-ningens mange ’pinde’ kan guide processen hele vejen igennem.

· Effektive drøftelser skal holdes fokuserede. Det sker bedst gen-nem med et oplæg som fælles grundlag. Diskussionerne skal holde den svære balance mellem at være strukturerede og fleksi-ble. Grundlæggende skal man holde sig til sagen og være kon-struktiv.

· Kommentarer skal indsam-les og redigeres. u

Den store guide til standardbeskrivelserLOS-standardbeskrivelsen er i dag blevet et vigtigt arbejdsred-skab for mange medlemssteder, men mange har endnu ikke fået dem lavet. Vi bringer derfor her den ultimative guide til at udarbejde standardbeskrivelsen. Selv om arbejdet er udført er der også råd for, hvordan den løbende forbedres og fornys

22 Gi’ LOS • 4-2005

S TA N D A R D B E S K R I V E L S E N

· Den redigerede tekst skal i flere omgange ud til høring med mu-lighed for at kommentere. Den foreløbige tekst skal typisk op på personalemøder 2-4 gange i for-løbet, før produktet er færdigt.

· Målgruppe-betegnelserne, som er fælles klassifikationer for alle LOS-tilbud, har det for mange voldt knuder at forlige sig med. Det er svært at skulle kalde sine ’brugere’ noget andet, end man plejer, og de fælles betegnelser lyder fremmedartede. Nogle vil måske protestere mod målgrup-pebetegnelserne, men man må acceptere, at LOS har besluttet sig

for en ordnet fælles liste til klas-sificering af de forskellige typer tilbud. Og noget skal barnet jo hedde! Man kan så udbygge med tilnavne og mere specifikke træk for målgruppebetegnelserne.

5. LOS-standardbeskrivelsen skal være en ’varedeklaration’· Stedet skal til enhver tid kunne

stå inde for den lovede indsats. Det betyder, at der må være en ansvarlighed omkring revision af standardbeskrivelsens indhold. F.eks. kan målgrupperne ændre sig over tid. Procedurer ved vi-sitation, inddragelse af forældre

og dagsplanens tidsrum m.m. kan også ændre sig.

· Det er vigtigt, at alle medarbejde-re kan stå inde for standardbeskri-velsen som dækkende for stedets praksis. Derfor bør standardbe-skrivelsen jævnligt tages op til fælles gennemgang i personalet.

· Bestyrelse, tilsynsførende og an-dre centrale interessenter bør være ajour med den seneste udga-ve af LOS-standardbeskrivelsen.

· Den færdige standardbeskrivelse kan illustreres med fotos og læg-ges ud i ’det offentlige rum’ på hjemmesiden. ■

Hvorfor skal jeg lave LOS-standardbeskrivelsen?

· LOS har på de sidste to generalforsamlinger beslut-tet, at alle sociale tilbud i LOS´ regi skal have en LOS-standardbeskrivelse ved udgangen af 2005.

· Lov om social service bestemmer, at der skal udar-bejdes standarder for de sociale tilbud. Også EU er på vej med krav om standarder.

· Mange amter accepterer fuldt ud LOS-standardbe-skrivelsen som basismateriale dels i forhold til den årlige godkendelsesaftale og dels som det sociale til-buds profil over for kommuner og andre bestillere.

· Stedet gennemgår en proces, hvor de grundlæggen-de pædagogiske og etiske principper bliver vendt og delt i hele personalet. Centrale procedurer, værdier, normer og regelsæt bliver ’støvet af’ og genopfrisket. Gevinsten er en fælles faglig kurs.

· Standardbeskrivelsen er god til at introducere nye medarbejdere til stedets pædagogik.

· Beskrivelsen er med til, at eksterne parter kan fast-holde tilbudet på ’at gøre det, de siger, de gør’.

· Standardbeskrivelsen kan tjene til fortsat udvikling af tilbudet gennem opfølgning på prioriterede ind-satsområder.

· En løbende revision af standardbeskrivelsen kan sikre, at eksterne parter får ajourførte oplysninger om tilbudet.

· LOS-standardbeskrivelsen kan gøres let til-gængelig for alle interesserede via nettet. Der kan henvises til net-udgaven ved fore-spørgsler om tilbudets indhold, pris osv.

· Med LOS-standardbeskrivelsen har tilbudet taget et vigtigt skridt mod akkreditering.

Hvorfor har jeg ikke gjort det endnu?

· Amtet har ønsket en an-den standardiseret form på den skriftlige præsen-tation f.eks. kaldet ydel-seskatalog eller servicede-klaration. Og der er ikke råd til ’dobbeltarbejde’.

· I en travl og turbulent hverdag prioriterer mange det absolut nødvendige og uopsættelige først, og bl.a. beskrivelsesarbejdet ud-skydes igen og igen. ’Brandslukning’ kommer i før-ste række.

· Det skriftlige er ’op ad bakke’ for en del steder, som er mere vant til en mundtlig formidling.

· Perspektivet for arbejdet med LOS-standardbeskri-velsen er blevet uklart. Hvad er det nu lige, det skal gøre godt for og bruges til?

· Det opleves som uoverskueligt, overvældende og for ressourcekrævende at skulle gennemføre de diskus-sioner og ’skrive-øvelser’, der ligger i LOS-standard-beskrivelsen.

· Nogle steder er man kørt fast – der er gået ’knuder’ i processen, som man ikke bare har kunnet løse. Og nu er det svært at mønstre energi til at forsøge at piske liv i ’den gamle traver’ med standardbeskrivelsen en gang til!

3

Vejledning til standardbeskrivelse af det

socialpædagogiske tilbud på opholdssteder for børn

og unge

LOS’ standardbeskrivelse har til formål at synliggøre den samlede indsats og de

kerneydelser, en virksomhed udbyder til sine interessenter.

Det betyder, at der skal tilstræbes entydighed, systematik og overskuelighed i

oplysningerne.

Der er i denne vejledning lagt vægt på de direkte pædagogiske forhold, medens

organisatoriske aspekter og uddannelses- og udviklingstiltag ikke er inddraget.

Målgruppeinddeling

Entydighed i målgruppeafgrænsning er afgørende for det socialpædagogiske

forløbs målsætning, metoder, ressourcetildeling og kvalitets-/effektvurdering.

Der skal derfor foreslås følgende målgruppe-kategorier:

1. Psykiske, sociale, adfærdsmæssige og/eller indlæringsmæssige

problemer.

(specifikke vanskeligheder hos normalt begavede). Herunder omsorgssvigtede

og midlertidige krisetilstande efter ulykker, tab og traumer.

2. Tilknytnings- og kontaktforstyrrelser.

2a. Tilknytnings- og kontaktforstyrrelser uden udadreagerende

impulsadfærd.

(personlighedsforstyrrelser, kontaktafvisende, borderline-problematik,

spiseforstyrrelser, m.m.)

2b. Tilknytnings- og kontaktforstyrrelser med udadreagerende

impulsadfærd.

( karakterafvigende/”tidligt skadede” med impulsgennembrud,

borderline-problematik, m.v.). Evt. voldskriminelle i surrogat for

varetægtsfængsling, § 49.2, bemærkes særskilt

3 Særlige psykiske lidelser/tilstande, der kan indebære samarbejde

med det psykiatriske hjælpesystem.

(F.eks. psykotiske tilstande: schizofreni, endogen depression, autisme,

Aspergers syndrom, stofbetingede psykoser, m.v.)

Evt. angives hvilke bestemte lidelser, opholdsstedet kan rumme.

14

2)

3)

Dato for seneste opdatering af standardbeskrivelsen:

Underskrift:

Efterskrift

Vejledningen til og rammen for standardbeskrivelsen er udarbejdet efter aftale medLOS. Først var målet, at formulere en ramme for kvalitetsmål og –standarder, menopgaven blev afgrænset til at udforme en model for de oplysninger, somopholdsstederne mener er væsentlige, når deres kerneydelser skal synliggøres. Overfor kommunale socialforvaltninger, tilsynsførende amt og ikke mindst beboere ogderes familier. Når kerneydelserne er foldet ud, delt og drøftet med andre, kan derefterfølgende sættes fokus på de områder, hvor der ønskes en kvalitetssikring.Mht. opholdsstedernes kerneydelser må der skelnes mellem væsensforskellige typer,der indebærer forskellige (lov)grundlag og mål for anbringelserne:1. Opholdssteder for mindreårige (under 18 årige) børn og unge, må derfor adskilles fra opholdssteder for voksne. De må have hver deres standardbeskrivelse.2. Akutte anbringelser/udredningsopgaver udgør en kategori for sig.Egentlige socialpædagogiske forløb kan først begynde, når den lovpligtige udredning(§ 38 i Lov om Social Service) er foretaget og konkluderet som social handleplan iden kommunale forvaltning (Serviceloven § 53).Det betyder, at der skelnes mellem:

23Gi’ LOS • 4-2005

L A N D S M Ø D ES TA N D A R D B E S K R I V E L S E N

Af Frank Falentin Sørensen

Efter at have arbejdet med såvel standardbeskrivelse (LOS) og

ydelseskatalog (Frederiksborg Amt) i nævnte rækkefølge må jeg konklu-dere, at Lundekollektivets ydelses-katalog blev bedre end vores LOS-standardbeskrivelse. En grund til dette er nok, at vi til Frederiksborg Amts ydelseskataloget brugte en del stof fra Standardbeskrivelsen og byggede videre på det. Man kan sige, at ydelsesbeskrivelsen på en måde bliver en 2.revideret udgave af standardbeskrivelsen. Det er no-get af forklaringen, men ikke hele forklaringen. Det skal for en god ordens skyld her siges, at det var den nyansat-te tilsynsførende fra Frederiksborg Amt, der tilbød os at arbejde med vores ydelseskatalog på baggrund af vores standardbeskrivelse. Det-te takkede vi i Lundekollektivet ja til. Tilblivelsen har fundet sted ved fælles drøftelser på møder og over mail, hvor Amtets forslag har været sendt til os, og vi har så kommen-teret og tilføjet/fjernet. Dette har fungeret rigtig godt. Det skal dog siges, at nogle punkter har vi helt selv stået for f.eks. ’Værdigrundlag /livssyn’. Jeg har gennemgået råmaterialet el. vejledningerne med henblik på at finde styrker og svagheder ved dem hver i sær og har fundet frem til følgende:

FysiskDet første indtryk man får, når man sidder med dem begge i hånden er, at ydelseskataloget virker spinkle-re og derfor nok mindre omfatten-de end standardbeskrivelsen. Fak-tuelt består ydelseskataloget af u

14

2)

3)

Dato for seneste opdatering af standardbeskrivelsen:

Underskrift:

Efterskrift

Vejledningen til og rammen for standardbeskrivelsen er udarbejdet efter aftale medLOS. Først var målet, at formulere en ramme for kvalitetsmål og –standarder, menopgaven blev afgrænset til at udforme en model for de oplysninger, somopholdsstederne mener er væsentlige, når deres kerneydelser skal synliggøres. Overfor kommunale socialforvaltninger, tilsynsførende amt og ikke mindst beboere ogderes familier. Når kerneydelserne er foldet ud, delt og drøftet med andre, kan derefterfølgende sættes fokus på de områder, hvor der ønskes en kvalitetssikring.Mht. opholdsstedernes kerneydelser må der skelnes mellem væsensforskellige typer,der indebærer forskellige (lov)grundlag og mål for anbringelserne:1. Opholdssteder for mindreårige (under 18 årige) børn og unge, må derfor adskilles fra opholdssteder for voksne. De må have hver deres standardbeskrivelse.2. Akutte anbringelser/udredningsopgaver udgør en kategori for sig.Egentlige socialpædagogiske forløb kan først begynde, når den lovpligtige udredning(§ 38 i Lov om Social Service) er foretaget og konkluderet som social handleplan iden kommunale forvaltning (Serviceloven § 53).Det betyder, at der skelnes mellem:

Standardbeskrivelsen i praksis

Frank Falentin Sørensen er leder af den selvejende institution Lundekollektivet i Vejby og er samtidig bestyrelsesmedlem i LOS. Her skriver han om sine erfaringer med at udarbejde en LOS-standardbeskrivelse og sammenligner det med at lave et ydelseskatalog fra Frederiksborg Amt

• Frank Fallentin Sørensen, leder af Lundekollektivet, beskriver sine erfarin-ger med standardbeskrivelsen.

FOTO

: N

ILS

RO

SE

NVO

LD

24 Gi’ LOS • 4-2005

S TA N D A R D B E S K R I V E L S E N

t 4 A4 sider hvorimod standardbeskrivelsen be-står af 12 A4 sider + ef-terskrift og litteraturliste, i alt 16 sider. Går man ind i indholdet og ser på sider med punkter, der skal/kan udfyldes har standardbeskrivel-sen 4 sider og ydelseskataloget har stadig også 4 sider. Dette skyldes bl.a., at vejledning til punkterne i ydelseskataloget står ved/under det enkelte punkt og ikke som ved standardbeskrivelsen er et særligt afsnit efter siderne med punkter.Af punkter der skal tages stil-ling til, er der i standardbeskri-velsen ud over ’Basis-data’ 3 hovedgrupper med i alt 28 un-derpunkter. I ydelseskataloget er der ud over ’Indledning’ (svaren-de til ’Basis-data’) 12 hovedgrup-per med i alt 35 underpunkter. Førstehåndsindtrykket holder så-ledes ikke, idet det jo kan konsta-teres, at ydelseskataloget er mere omfattende end standardbeskrivel-sen.

At arbejde medHvordan er det så at arbejde med vejledningerne til henholdsvis standardbeskrivelsen og ydelses-kataloget. I Lundekollektivet finder vi det noget tungt med standardbeskri-velsens vejledning, der for en stor og uddybende del er placeret i et afsnit for sig. Det virker lidt klod-set at skulle blade frem og tilbage. På den anden side er vejledningen meget omfattende. Dette er ment som en hjælp og er det nok også i mange tilfælde, men det kan også virke lidt tungt og nok også virke modsat hensigten. I ydelseskataloget er vejlednin-gen til det enkelte punkt indskrevet

med kursiv ved/under punktet ofte

med angivel-se af eksempler på, hvad punktet kunne indeholde. Vi finder denne form let og overskuelig og nok også med de nævnte eksempler noget mindre kompliceret at gå til end standardbeskrivelsens vejledning.

IndholdUdover de mere overordnede over-vejelser i forhold til de to ’beskri-velsesværktøjer’, er der nogle styrker og svagheder ved dem ind-holdsmæssigt, som her foreløbigt kan summeres i følgende: I vejledningen til ydelseskata-loget lægges der op til, at man ac-cepterer én af to typer Amts-visi-tationer. Dette er ærgerligt, idet det ikke siger noget om det enkelte steds procedure vedr. dette. Vi me-ner, at vejledningen burde supple-res med forslag til beskrivelse af vi-sitations procedure på det enkelte sted. Under punktet ’Målgruppe’ i ydelseskataloget mangler der en kategorisering som den i standard-beskrivelsen. Amtet medtog den uden videre i vor ydelseskatalog med henvisning til LOS´s målgrup-pe. I ydelseskataloget er der en ho-vedgruppe, der handler om »Vær-digrundlag/livssyn«. Denne hoved- gruppe mangler i standardbeskrivel-sen. Den kan måske argumenteres ind under »Opholdsstedets social-pædagogik«, men da ydelseskata-loget indeholder et lignende punkt, holder den ikke rigtig. I Lundekol-lektivet oplevede vi i hvert fald, at det var en rigtig god og relevant ting at tage stilling til i forbindelse med en beskrivelse af os selv. Altså

en stor mangel i standardbeskrivel-sen.

KonklusionSom jeg skrev indledningsvist, kan jeg bedre lide Lundekollektivets ydelseskatalog end vores standard-beskrivelse. Grunden til dette er nok, at ydelseskataloget er ’2. ud-gaven’ af standardbeskrivelsen og dermed nok lidt mere gennemar-bejdet. Under arbejdet med ydel-seskataloget konstaterede jeg dog også, at der i Ydelseskataloget er nogle vigtige punkter, som mangler i standardbeskrivelsen. Her tænker jeg især på punktet vedr. værdier. Denne konstatering fik mig til mere systematisk at sammenligne de to ’beskrivelsesredskaber’ og det har betydet, at vi i LOS er gået i gang med at kigge på, om der er behov for revidering af standardbeskri-velsen. Det er indlysende, at det enkel-te steds beskrivelse af sig selv, som både standardbeskrivelse og ydel-seskatalog jo er, på sigt må tilpasses den form, som Akkrediteringsvej-ledningen får. Dette bør dog efter min bedste overbevisning ikke af-holde nogle fra at gå i gang med standardbeskrivelse eller ydelses-katalog eller anden struktureret beskrivelse at sit sted. Argumenterne er klare. Det skal gøres under alle omstændigheder. Og som jeg har erfaret, 2. revidering er lettere end første gennemskriv-ning og bliver tilmed bedre. ■

12

4. Det socialpædagogiske forløb

A. Henvisning og før-kontakt

(Speciel vægt på inddragelse af eleven, forældre/familiært netværk, sagsbehandler og

evt. andet professionelt netværk før visitationen. Se vejledningens checkliste om de 4

specifikke temaer for denne fase i forløbet).

1)

2)

3)

4)

B. Visitation

(Speciel vægt på inddragelse af eleven, forældre/familiært netværk, sagsbehandler og

evt. andet professionelt netværk i visitationen. Brug vejledningen som checkliste for

de 3 specifikke temaer for denne fase i forløbet).

1)

2)

3)

C. Indslusning

(Speciel vægt på inddragelse af eleven, forældre/familiært netværk, sagsbehandler og

evt. andet professionelt netværk i indslusningen. Brug vejledningen som checkliste for

de 5 specifikke temaer for denne fase i forløbet).

1)

2)

3)

4)

5)

25Gi’ LOS • 4-2005

L A N D S M Ø D ES TA N D A R D B E S K R I V E L S E N

Ved journalist Else Marie Andersen og psykolog Knud Erik Pedersen

Mange opholdssteder og botilbud er gået i stå un-dervejs i arbejdet med standardbeskrivelsen. Vi tilbyder et forløb, hvor der gives støtte og hjælp (coaching) til at gøre arbejdet færdigt. Både til arbejdsprocessen i medarbejdergrup-pen til det sproglige og til det faglige indhold.

Formål: At få støtte til at gøre LOS-standardbe-skrivelsen færdig.

Begrundelse:Det er besluttet, at alle medlemmer af LOS skal have en standardbeskrivelse. Akkreditering forudsætter en færdig standard-beskrivelse. Tilsynsmyndigheden stiller krav om en systema-tisk beskrivelse af de sociale tilbud. Forløbet indeholder:1) Opholdsstedets/botilbudets foreløbige materiale (oplæg, udkast, præsentationsmateriale, godken-delses-skrivelse, ydelseskatalog o.l.) fremsendes pr. e-mail til kursuslederne. Materialet gennem-gås i forhold til skabelonen for standardbeskrivel-sen, og der indhentes evt. supplerende oplysnin-ger.

2)På første kursusdag giver kursuslederne feedback på det foreløbige materiale, og der udveksles er-faringer mellem kursusdeltagere (gode ideer til proces og indhold). Hver deltager hjælpes til at få klargjort, hvor man er nået til i udarbejdelsen af standardbeskrivelsen, hvilke barrierer der er, og hvad der endnu mangler. Der løses op for evt. blokeringer i skriveproces-sen gennem øvelser og teknikker. Deltagerne tager hjem med en køreplan for det resterende arbejde.

25Gi’ LOS • 4-2005

Færdigt arbejde!Workshops med coaching til afslutning af LOS-standardbeskrivelsen tilbydes i april-maj 2006

3)Hjemme arbejder opholdsstedet/botilbudet vide-re på Standardbeskrivelsen med støtte i den individuelle køreplan. Produktet fremsendes elektronisk til kursusleder 1 uge forud for anden kursusdag.

4) Opfølgende kursusdag efter 5 uger. På anden kur-susdag gives sparring på arbejdsprocessen og på produktets sprog og indhold. Deltagerne giver hinanden feedback. Der lægges en individuel plan for de sidste ju-steringer af Standardbeskrivelsen. Deltagerantallet vil være min. 6 og max. 8 op-holdssteder/botilbud med 1-2 deltagere pr. sted.Workshopformen betyder, at deltagerne skiftes til at være i fokus og til at reflektere over andres ar-bejde. Kursuslederne styrer processen, giver fag-lige input og hjælp efter behov.

Der udbydes 2 workshop-forløb:1. Workshopforløb afholdes onsdagene den 26. april og den 31. maj 2006. 2. Workshopforløb afholdes mandagene den 8. maj den 12. juni.

Kursusudgift:8.600 kr. pr. deltager (inkl. frokost på de 2 kur-susdage).

Tilmelding til LOS-sekretariatet senest 1. fe-bruar 2006.

Opfølgning:Efter kurset kan kursusleder kontaktes for sup-plerende støtte og evt. revision af det færdige pro-dukt, LOS-standardbeskrivelsen. Der indgås konkret aftale ang. omfang, tidsfor-brug og pris. ■

26 Gi’ LOS • 4-2005

D E B A T

Af May Olofsson, overlæge ved Fa-milieambulatoriet ved Hvidovre ho-spital og Rigshospitalet

Tom Behnkes forslag om tvangs-bortadoption fra fødslen af

børn født af misbrugere rummer mange positive aspekter. Forståelse for, at de børn har en svær start i livet og har brug for ekstra omsorg, forståelse for, at hvis børnene ikke får den ekstra omsorg, bliver de en ny generation af sociale tabere med samme elendige liv som deres forældre og en indsigt i, at der på nuværende tidspunkt ikke bliver gjort tilstrækkeligt for disse børn i dagens Danmark. Det er godt, at der nu bliver sat fokus på disse børns behov. Det er godt at få en seriøs debat om, hvordan vi bedst kan sikre børnene et rimeligt liv, og det er godt, at der er politisk vilje til at gøre noget. Men det er et meget komplekst problemfelt, som kræver en grun-dig og nuanceret belysning, før man kan træffe beslutninger om, hvordan det kan løses. Børnenes ’ve og vel’ sikres ikke ved ’blot’ at fjerne dem fra fødslen for tid og evighed fra deres ’umulige’ foræl-dre.

FLERE UNDERSØGELSER har vist, at alle mennesker har behov for at kende deres ’rødder’, at bort-adopterede børn senere i deres liv bruger mange kræfter på at finde ud af, hvor de kommer fra. Derfor skal man tilstræbe, så vidt overho-vedet muligt, at alle børn får mu-lighed for at kende deres forældre og så vidt muligt have kontakt med dem. Men samtidig ved man, at alle børn har brug for kærlighed og omsorg, tryghed, og stabilitet i de-

res liv for at kunne udvikle sig nor-malt og komme til at fungere nor-malt både som børn og som voksne. Vi ved også, at det er i de allerførste år i et menneskes liv, at personlig-heden dannes, og at vilkårene i de første leveår dermed har stor be-tydning for, hvordan det enkelte menneske vil klare sig videre i li-vet. Vi ved også, at børn af misbru-gere er særlig sarte og sårbare børn, og at trygge og stabile rammer ikke kan skabes i et misbrugsmiljø.

HVAD VED vi om livsvilkårene for børn født af mødre med mis-brugsproblemer? Vi ved, at man-ge af børnene fødes med alvorlige skader og sygdomme, som for ek-sempel misdannelser, hjerneska-de, lav fødselsvægt, for tidlig fød-sel, abstinenser, leverbetændelse, hiv m.m. Mange af børnene er ho-spitalsindlagte i mange uger eller måneder efter fødslen til behand-ling for disse ting, blandt andet til behandling for abstinenser ved hjælp af nedtrapning med opiums-dråber. I den periode har børnene det dårligt. De er meget urolige, sitrende og grædende, har besvær med at spise og sove, har vejrtræk-ningsbesvær, er vanskelige at trø-ste og vanskelige at etablere øjen-kontakt og kropskontakt med. I den periode, hvor de er indlagte, har de behov for at have en mor el-ler far stabilt hos sig hele døgnet. Men ofte har disse børns mor og far det selv så dårligt, at de ikke er i stand til at være hos deres barn i hospitalet, og når de endelig er der, er de rastløse, påvirkede eller abstinente, og er ikke i stand til at yde barnet den nødvendige kon-takt og omsorg. Det betyder så, at barnet er overladt til udelukkende

at blive passet af det vagthaven-de personale i børneafdelingen og dermed af mange forskellige per-soner døgnet igennem. Barnet får således ikke mulighed for at knyt-te sig til nogen bestemt.

NÅR BØRNENE er færdigbehand-let på hospitalet og skal udskrives, er de som regel fortsat præget af den svære start. De er små og sar-te børn, som er irritable og urolige og har svært ved at spise og sove og indgå i kontakt. De er grædende og svære at trøste, og de er tilba-ge i udvikling. De har i langt hø-jere grad end andre børn behov for rolige, trygge og stabile omgivelser og kontakt med en eller to kærlige, stabile og kompetente ’forældre’ for at komme i trivsel og udvikling. Det er en meget krævende og meget vanskelig opgave at få et barn med denne start i livet i god trivsel og udvikling. Det kræver kompeten-ce og empati samt professionel vej-ledning og støtte. Barnet vil oftest være et sart og skrøbeligt barn med særlige behov gennem meget lang tid, og det vil være nødvendigt, at der er mindst én og samme voksne omsorgsperson hjemme hos barnet på døgnbasis. Børnene tåler som re-gel ikke at komme i daginstitution før tidligst ved 3 årsalderen. En mor og en far med misbrugs-problemer og svage ressourcer, så-vel fysisk som psykisk og socialt, vil på ingen måde kunne yde bar-net den nødvendige kontakt, sti-mulation og omsorg. Hvis barnet ikke helt fra starten får den nødvendige omsorg og sti-mulation, vil barnet blive alvorlig fejludviklet. Barnet vil aldrig kom-me til at fungere normalt, hverken som barn eller som voksen. Yder-

Tvangsbortadoption af børn af misbrugere

27Gi’ LOS • 4-2005

L A N D S M Ø D ED E B A T

27Gi’ LOS • 3-2005

mere ved man, at risikoen for alvor-ligt omsorgssvigt og mishandling samt seksuelle overgreb er tilstede i misbrugsmiljøet. Det er derfor overmåde vigtigt, at barnet helt fra fødslen får en ple-jefamilie, som allerede under bar-nets hospitalsindlæggelse kan være medindlagt sammen med barnet. Plejefamilien skal helt fra starten ydes råd og vejledning vedrørende barnets behandling og særlige be-hov.

JEG MENER ikke, at det er hen-sigtsmæssigt, at plejefamilien fra starten skal være adoptivfamilie, men de skal på forhånd være ind-stillet på at kunne have barnet hos sig for altid. Da barnet som nævnt efter udskrivning fra hospitalet fortsat er et behandlingskrævende barn med behov for, at mindst en

af ’forældrene’ er hjemmegående, er det vigtigt, at ’forældrene’ løn-nes, så længe barnet har særlige be-hov. Det er ligeledes uhyre vigtigt, at ’forældrene’ får kvalificeret su-pervision til opgaven med barnet. Disse ting vil ikke være muligt, hvis der er tale om adoption i tra-ditionel forstand. En adoption fra fødslen vil tillige betyde, at bar-nets kontakt med sine ’rødder’ helt afskæres.

I NORGE har man løst disse van-skelige problemstillinger på en for barnet god og hensigtsmæssig måde. Her placeres barnet i en pleje- familie med supervision helt fra fødslen, og hvis forældrene ikke senest 2 år efter barnets fødsel har vist en radikal bedring i deres til-stand og situation og i deres kon-takt med barnet, kan plejeforhol-

det ændres til et adoptionsforhold uden forældrenes samtykke. Den-ne model sikrer, at barnet både får trygge og stabile opvækstvilkår, og at barnet kan have kontakt med sine biologiske forældre. I Norge har de yderligere den mulighed at tvangsindlægge den gravide mis-bruger til behandling med det for-mål at forebygge medfødte skader på det ventede barn. Måske skulle vi også indføre denne mulighed i Danmark i og med, at det er under graviditeten, at børnene udsættes for den største fare for at miste liv og førlighed.

EN TVANGSBORTADOPTION helt fra fødslen, som foreslået af Tom Behnke fra det konservative folkeparti, vil, udover de ovenfor nævnte ulemper, indebære en risi-ko for, at gravide misbrugere ikke tør henvende sig til læge og jorde-moder i graviditeten af frygt for at blive frataget deres barn. Det vil få den konsekvens for børnene, at de vil være endnu dårligere ved føds-len med risiko for et endnu større handicap, end hvis moderen blev behandlet og fik hjælp og støtte un-der graviditeten.

DET SKAL her understreges, at det allervigtigste for børnenes pro-gnose er, at deres mødre behandles fra den tidlige graviditet, og at der fra den tidlige graviditet og i det videre forløb er et tæt samarbejde mellem hospitalet og socialforvalt-ningens familieafsnit. Alle skader på børnene, både dem, der opstår før og efter fødslen, kan forbygges ved tidlig og tværfaglig indsats. Det viser blandt andet erfaringerne fra Familieambulatoriet ved Hvid-ovre hospital og Rigshospitalet. u

Tvangsbortadoption af børn af misbrugereA

RK

IVFO

TO

• Det koster millioner af kroner at forsø-ge at behandle et handicappet og omsorgssvig-tet barn.

28 Gi’ LOS • 4-2005

D E B A T

Af Ahmet Demir. Cand. Pæd. & Fa-milieterapeut. Leder af Blæksprut-ten

Den to uger lange konfrontation i Frankrig mellem politiet og et-

niske unge med anden baggrund end fransk fortsætter. Begivenhe-derne har fået de franske politike-re – selv præsidenten – til at bruge medierne for at sende et budskab til de unge. Jeg er sikker på, at man-ge almindelige samfundsborgere og politikere rundt om i verden stiller spørgsmål om, hvad det egentlig handler om. Der kan være mange forklaringer på det. På baggrund af min mange års socialpædagogiske erfaringer med sociale og kulturelle marginaliserede familier og unge, anser jeg det for et enormt alvor-ligt problem – både i Frankrig og andre europæiske lande. Faresigna-lerne viser sig periodevis også her i landet, fx i sidste uge i Rosenhøj ved Århus. Det ser heldigvis ud til, at der lige nu er ro igen. Det er på tide, at alle, der har med ungdoms-grupper at gøre samt forældrene og ikke mindst politikerne seriøst for-holder sig til, hvad vi i fællesskab

Hvad kan vi lære af

begivenhederne i Frankrig?

kan gøre for, at vi ikke kommer til at opleve voldsomme sammenstød som i Frankrig. For at bevare de demokratiske værdier i samfundet er det nødvendigt, at følgende helt banale forhold er til stede for at føle sig som en del af samfundet:

VORES SPROGBRUG; dvs. måden vi debatterer eksempelvis integra-tion i medierne. Dette kan nogle gange virke meget provokerende og skabe alvorlige konfrontatio-ner. Det er ikke sådan, at vi ikke frit skal kunne debattere etniske minoriteters integration – det skal blot gøres i en ordentlig tone. Især de marginaliserede grupper er på baggrund af deres personlige, fa-miliemæssige og tilhørsforhold til samfundet konstant frustrerede, og vores nedladende sprogbrug over-for disse grupper kan give anled-ning til konflikter som i Frankrig.

PÅ ET meget tidligt tidspunkt skal vi i dialog med forældrene; en del af dem har selv bedt om viden og op-lysning om, hvordan de kan være med til at påvirke deres børn til at blive en del af samfundet. Her tæn-

t Men det er helt nødvendigt, at det er børnenes behov, – og ikke forældrenes behov – , der er i centrum. Som praksis des-værre ofte er i dagens Danmark, så er det forældrenes rettigheder, – og ikke børnenes rettigheder – , der er styrende for handlepla-nerne. Det er stærkt påkrævet, at der helt fra fødslen skabes tryg-ge og stabile plejefamilieforhold for disse børn, hvis børnene skal have en chance for en normal ud-vikling og et normalt liv og ikke skal udvikle sig til en ny genera-tion af sociale tabere som misbru-gere og kriminelle.

SAMFUNDSØKONOMISK ER de her omtalte børn utrolig dyre børn. Det koster millioner af kroner at forsøge at behandle et handicappet og omsorgssvig-tet barn. Men da disse børn som udgangspunkt har et normalt udviklingspotentiale og således ville være blevet helt normale og velfungerende børn og voks-ne, hvis ikke de i fosterlivet var blevet udsat for alkohol, stoffer og andre skadelige faktorer, er det muligt at forebygge samtlige skader på børnenes udvikling ved tidlig indsats. Samfundsøkonomisk er der rigtig mange penge at spare for-uden de menneskelige omkost-ninger, der altid følger med et skadet barn. Det er tillige et etisk problem, at der i vores velfærds-samfund fødes børn med livslangt handicap, når disse børns handi-cap kunne være forhindret. Derfor hilses forslaget om at gøre en radikal indsats for børn af misbrugere særdeles velkom-ment. Forslaget om, hvordan det skal gøres, skal blot tilpasses den viden, som vi har i dag, om børns udvikling og behov. ■

Indsendt den 8.11.2005

29Gi’ LOS • 4-2005

D E B A T

ker jeg på en forældreuddannelse, der oplyser om børn og unges ud-vikling, forventningerne til bør-nene og forventninger til forældre-ne om at opkvalificere deres børn til en fremtid i et samfund, der er markant anderledes end oprindel-seslandet.

I SAMARBEJDE med forældrene skal vi stille krav om, at de, der er i stand til det, skal motivere børnene til at tilegne sig sproglige kund-skaber og til at få en uddannelse, der frigør dem fra udelukkende at kunne få job i servicebranchen, som de primært får beskæftigelse i i dag. Det handler om at forvente at forældrene er interesseret i samfun-det, og at de skal se det som en in-vestering, som både de, deres børn og samfundet kan få gavn af.

alle parter; de marginaliserede etni-ske grupper, staten, kommunerne og ikke mindst politikerne. For at minimere konfrontationer både nu og på længere sigt skal der arbejdes målrettet. Der skal udarbejdes me-ningsfulde strategier – og der skal handles. Metoden til at komme i kontakt med grupperne er kend-skab til deres måde at forholde sig til verden på. En direkte og kon-struktiv dialog er blandt andet et af midlerne til at bevare et demo-kratisk samfund og minimere kon-frontationer. ■

Indsendt den 8.11.2005

DET ER ikke nok med smuk-ke ord; det kræver, at der bygges bro mellem grupperne og samfun-det. Nogle kommuner har posi-tive erfaringer med dette; kompe-tente og professionelle personer i arbejdsmarkedscentrene – bl.a. Jobexpres i Højstrup kommune – formår at motivere en del af disse unge til at komme i arbejde.

NOGET ANDET væsentligt er en tæt kontakt til og samarbejde med erhvervslivet, så der åbnes mulighe-der for at de unge kan komme ud af isolationen og blive gode eksem-pler overfor både deres søskende og omgangskreds på at det kan lade sig gøre.

TIL SIDST vil jeg understrege end-nu engang, at det kræver vilje hos

AR

KIV

FOTO

30 Gi’ LOS • 4-2005

Det Social-Faglige NetværkTilbyder:

Kursus om “Livshistorie bøger” på Femø d.-2-3-4 maj 2006.Og på Hotel Tornøe i Kerteminde d. 12-13-14-juni 2006.

Kurset er for fagfolk, der arbejder inden for anbringelsesområdet.Pris, kr. 3.950,00 på Tornøes, og kr.3.500,00 på Femø incl. overnatning i enkeltværelse, samt fortæring. Deltagere: max. 16 personer,Deadline for tilmelding, d. 28-2-06 på Femø og d. 28-4-06 på TornøesUnderviser: Socialkonsulent Søren T. Hansen.Yderligere information henvendelse til Søren T. Hansen 28920306. Eller Peter Steen Jensen 26291070

Det Social - Faglige Netværk består af fagpersoner, psykolog, pædagog, socialrådgiver, med mange års erfaring indenfor anbringelsesområdet.

Livshistoriebøger – et pædagogiskværktøj og kommunikationsredskabTid til fordybelse på den græske ø LerosEt kursus i udarbejdelse af livshistoriebøger som et pædagogisk værktøj i arbejdet med mennesker med tidlige brud og svigt i deres relationer.Desuden bruges en dag på de psykisk syge /udviklingshæmmedes historie og nuværende livssituation på Leros v. Socialpædagog Annet Poulsen. Studiebesøg på The Mental Hospital.

Tid og sted: Den 15.09 til den 22.09 2006Antal deltagere max 12 Pris: kr.7800 incl. Flyrejse, kursusafgift, ophold på hotelpension og morgenmad.Kursusprogram og yderligere oplysninger fås på hjemmeside: www. ingridstroem.dk , eller tlf.nr. 48390607 el. 21844140

Sidste frist for tilmelding og betaling den 31.03 2006Tilmelding: Skriftligt eller på ingridstroem@hotmail.com

31Gi’ LOS • 4-2005

Handleplaner og BeskrivelserAfprøvede og brugbare metoder til at lavehandleplaner som reelt tager afsæt i brugeren, og giver andre indsigt i, hvad det er I laver.

StressDet speeder dig op i dag, ødelægger dit humør i morgen og æder din hjerne om nogle år. Workshops/rådgivning for højaktive mennesker.

Massage og PsykiatriOmsorg og stressreduktion. Vi har tilbud til medarbejdere og brugere.

Kontakt

Heidi Sørensen & Anders Madsenwww.stoa.dk • tlf. 86520784 • stoa@stoa.dk

Victoria CentretPrivathospitalHelhedsorienteret behandling af anoreksi

Vi tilbyder forskellige former for undervisning med bl.a. disse emner:

· Hvordan kost, ernæring og supplerende tilskud kan ændre tankegang og adfærd.· Hvordan man med forståelse af den psykologiske baggrund – her arbejder vi ud

fra Enneagrammets forståelsesmodel – kan intervenere i tide.· Hvordan den sociale arv spiller ind i udviklingen af en spiseforstyrrelse.· Hvilke myter, der er forbundet med spiseforstyrrelser.· Hvordan oplevelser kan blive til udløsende faktorer.· Hvilke advarselstegn og adfærd, der afslører disposition for spiseforstyrrelser.· Hvilke fysiske skader kan opstå.

· Hvordan vi på Victoria Centret arbejder med klienterne.

· Hvordan du kan gøre en forskel!

Se vores hjemmeside for mere information www.victoriacentret.dk eller ring tlf. 70 23 88 83

32 Gi’ LOS • 4-2005

CBS-CONSULTINGCherie Sørensentlf. 26 93 00 94

Pædagog og psykoterapeut

P S Y K O T E R A P Ivoksne – unge – par – familier – børnsvigt • overgreb • stress • angst • depression •

sorg • krise • ensomhed • mindreværd • jalousi •

seksuelle problemer • kommunikation

SUPERVISION & COACHINGfaglige – etiske – moralske dilemmaer

personlig og fagpersonlig udvikling

Jeg har personlig erfaring og viden om, hvilke betingelser der arbejdes under på

opholdssteder.

TERAPI • COACING • SUPERVISION

Dækker nord, midt og østjyllandMail: cherie@webspeed.dk

RING 26 93 00 94

LYSTERAPI – en god løsning

mod vintertræthed og vinterdepressioner!

En række institutioner, væresteder, psykiatriske behandlingssteder m. fl. har med succes inddraget lysterapi i dagligdagen og i deres behandling af visse beboere.

Uddrag fra en tilbagemelding fra en leder af et psykiatrisk behandlingssted:

”Som leder af et behandlingssted for unge/voksne med alvorlige psykiatriske lidelser begyndte vi for godt 3 år siden at give lysterapi om morgenen fra ca september til marts til én bestemt patient, som tydeligvis led slemt af vinterdepression. Det virkede så godt, at han helt kunne undgå extra antidepressiv medicin i vinterperioden og nu på 4. år klarer sig fint gennem vinteren uden medicinregulering.I 2004 anbragte vi som eksperiment en Medi-Light loftlampe over det bord, som 6 patienter og deres personale spiser morgenmad ved. Depressioner eller ej – alle fik simpelthen den extra lyspåvirkning hver morgen i hele vinterhalvåret. Der var lidt brok i begyndelsen over det uvante lyshav, men det blev såmænd hurtigt en vane, som ingen tænkte nærmere over. Vi har som effekt kunnet konstatere, at samtlige patienter – og personalet – kom igennem vinteren uden symptomer på vinterdepression og derfor uden behov for medikamentel antidepressiv behandling. Dette afviger markant fra tidligere år. Men man kan altså samtidig konstatere, at personalet stortrives og faktisk ikke har haft sygedage – hverken i vinterhalvåret eller den efterfølgende sommer. At undgå sygefravær er bestemt ikke normalt. Det ser simpelthen ud til, at der er opstået et trivselsløft, som også ser ud til at have styrket immunforsvaret generelt.”

(Lederen er indforstået med at blive kontaktet, og hendes navn og tlf.nr. kan oplyses ved henvendelse til Medi-Light Lysterapi.)

Se mere på www.medi-light.dk eller ring til 40 33 01 18

Medi-Light® Lysterapi • medi-light@mail.dk

Narkotika problemer? Vi kan hjælpe!

Dancheck kan konstatere om der er euforiserende stoffer tilstede.

Vi kan undersøge såvel indendørs som udendørs arealer med vore hunde, samtidig kan vi med en biokemisk test påvise om der har været eller er stoffer tilstede.

Et kontinuerligt tjek pr. måned koster kr. 450,- + moms

Vi kører ud både fra Jylland og Sjælland.

DancheckGrusgravvej 36500 Vojens Tlf 6130 1523 Fax 6530 1522info@dancheck.dk www.dancheck.dk

33Gi’ LOS • 4-2005

Det Social-Faglige NetværkArbejder I med behandlingsplaner? Ressourcebeskrivelser? Faglige evalueringer?Det stigende krav til opkvalificering af arbejdet med døgnanbragte børn og unge, har medført et stigende krav til skriftlig dokumentation, også for opholdsstederne:Anbringelsesstedet og dets arbejdsmetoder, behandlingsplaner for den enkelte anbragte, evaluering af arbejdet og samarbejdet - er nogle af hovedpunkterne. Det er ikke længere nok at udføre et godt stykke arbejde i praksis.

Det Social-Faglige Netværk tilbyder konsulentstøtte til dette arbejde - det kunne være afholdelse af temadage, deltagelse i behandlingsmøder/personalemøder, støtte til udarbejdelse af materialer til den skriftlige dokumentation, o.l.

Hør nærmere hos: psykolog Peter Steen Jensen 26891070, eller socialkonsulent Søren T. Hansen 28920306.

Det Social - Faglige Netværk består af fagpersoner, psykolog, pædagog, socialrådgiver, med mange års erfaring indenfor anbringelsesområdet.

Totalløsninger inden for narkotikatestning

Pilgrim Medical / Security ApSOverfladetest, sved-, spyt- og urinprøvetest

Hovedgaden 39 • 3310 ØlstedTlf. 70 22 11 70 • Fax 47 77 75 32

e-mail: pilgrim@email.dkSe vores hjemmeside: www.drugtest.dk

34 Gi’ LOS • 4-2005

Tlf.: 70 10 20 33 • www.ok.dk

Vi er altid klar med et godt tilbud på el, fyringsolie, smøreolie, diesel, træpiller, træbriketter eller pejsebrænde.

Følg strømmenbliv el-kunde hos OKRing og få et godt tilbud

SVINNINGE VED HOLBÆK Enghaven

KNT. ................................2.995.000 UDB. ..............................150.000

BRT. ....................17.185 NT. ................13.673

LANDVILLA – Spændende landvilla godkendt til opholdssted i naturskønneomgivelser nær Holbæk. Denne charmerende ejd. er ideel til opholdssted,den pladskrævende familie, hjemmeerhverv. Ejendommen er gennem desenere år totalt ombygget og moderniseret. Beboelsen omfatter i dag 5 lej-ligheder med et samlet areal på 407 m2 bestående af en charmerende hoved-bygning samt 2 nyere udbygninger. Til ejendommen hører 2.193 m2 flot ogvelanlagt grund, dejlig solgård og flere gode terrasser. Denne unikke ejen-dom er beliggende i landlige omgivelser uden nære naboer og med udsigt tilåbne marker. Skal absolut opleves. SAG: 8421JN

Bolig m2..............407

Stuer/Vær ............3/7

Etager ......................1Byggeår ....1875/2001

Grund m2 ........2193

Kælder m2 ..........NEJ

DanBolig HolbækVESTERLUNDS EJD.KONTOR A/S · STATSAUT. EJD.MÆGLERE & VALUARER, MDE

AHLGADE 24 • 4300 HOLBÆK

RING: 5944 1112 - FAX 5944 0400

HOLBAEK.DANBOLIG.DK

Pool-sommerhus på Sjælland

med plads til 10-12 personer

udlejes.

Vintertilbud:

pr. uge kr. 5000, incl.

slutrengøring, excl. el.

Tlf. 59961581, fj@mator.dk

35Gi’ LOS • 4-2005

�������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������

�������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������

�������������������������������������������������������������������������������������������������������������������

������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������ �

��������

�������

��������

��������������������

��������������

������������������

�������������������������������������������

36 Gi’ LOS • 4-2005

CopyTosh A/SLykkegårdsvej 15

4000 Roskilde46 75 68 00

www.copytosh.dkLeverandør til LOS

37Gi’ LOS • 4-2005

Webdesign ogpræsentations-

materiale• Trænger jeres hjemmeside til et

nyt design – eller vil I gerne have en løsning, I meget nemt selv kan opdatere?

• Har I brug for en folder, som fortæller om jeres opholdssted?

Så ring og få et uforpligtende tilbud!

Peder Hovgaard Tlf. 86 76 04 16 • Mail: ph@ph7.dk

www.ph7.dk

ph7 • kommunikation

LOS-medlemsrabatMinibusser til lille

kørekort sælges

VW Bus 70, 10-92, med træk

Km 385.000 synet 06-05

Pris uden afgift kr. 35.000,

VW Bus 70, 01-94. med træk

Km 278.000 synet 05.05

Pris uden afgift Kr. 60.000,

Tlf. 59961581 fj@mator.dk

Hjemmesider til alle medlemmer af LOS

click-a-siteLæderstræde 9

1201 København Ktel. 333 84 111

www.cas.dk

LOS har indgået en indkøbsaftale med click-a-site, der sikrer, at I kan komme i luften med en god hjemmeside til en fornuftig pris.

I kan få en hjemmeside, som er let at vedligeholde med tekst og billeder. I kan selv styre hjemmesiden i det daglige og bruge den aktivt til oplysning, jobannoncering, nyheder, profi lering, mv.

I kommer hurtigt i gang med en løsning, der fungerer og har et pænt design.

Med click-a-site kan I også få rådgivning om kommuniktion på internettet, så jeres hjemmeside kommunikerer med jeres målgrupper.

Se mere om muligheder og økonomi på LOS medlemsside og på www.loshjemmesider.dk, hvor I også kan se eksem-pler på løsninger.

Kontakt click-a-site for en uforpligtende snak.

38 Gi’ LOS • 4-2005

alt t

il ko

ntor

etM

ogen

s D

aarb

ak

Aalborg, Silkeborg, Brønderslev og København.Tlf. 96 33 33 33daarbak.dk

Mogens Daarbak A/S er totalleverandør indenfor kontorforsyning. Med flere end 90 ansatte, mere end 38 års erfaring og mere end 16.000 m2 butiks- og lagerareal i vore forskellige afdelinger, er Daarbak den solide, kvalitetsbevidste partner.

* Kontorartikler* Kontormøbler* Beplantning* Grafisk* Maskiner* Værksted* Emballage

Stadig på banen som leverandør efter 12 forrygende år.

Mere end 300 opholdssteder / ungdomsskoler / klubber / efterskoler har Bocart som aktivitet i Danmark, nu også Sverige, Norge med.

Har I Bocart som aktivitet?Hvis ikke, måske I også skulle over-veje Bocart som fremtidig aktivitet.

Bocart A/SBo Sørensen • Søndermarken 5 7361 Ejstrupholm • tlf: 7577 3777 mail: info@bocart.dk • www.bocart.dk

Mere end 500 elever fra institioner besøger

Bocart fabrikken hvert år, I er også velkomne.

39Gi’ LOS • 4-2005

KøgeTlf. 70 10 20 33

• Fyringsolie• Oliefyr og service• Smøreolie• Diesel• Træpiller• El• Træbriketter• Pejsebrænde

Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil dinenergi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer idøgnet.

40 Gi’ LOS • 4-2005

�

�

�

��

��

��

���

�

���������������������������������������������

41Gi’ LOS • 4-2005

PFA er et kundeejet pensionsselskab. Derfor kan vi lade det meste af overskuddet gå direkte

tilbage til kunderne - og det er noget, der kan mærkes.

I 2004 betød det, at PFA’s kunder fik 1,4 mia. kroner mere, end hvis vi ikke havde været kundejet.

Det taler for sig selv!

Kontakt Trine Andersen, hvis du vil vide mere om dine muligheder for en attraktiv pensionsord-

ning i LOS. Du kan også finde mere information på www.los.dk under menupunktet “Om LOS”

og “Medlemstilbud”.

1,4 mia. kroner ekstra til PFA’s kunder

Kontakt til Trine Andersen

Telefon 39 17 56 31

Mobiltelefon 20 11 98 76

tjn@pfa.dk

PFA Pension

Telefon 39 17 50 00

kundecenter@pfa.dk

www.pfa.dk

Kirstine.indd 1 22-08-2005 14:05:06

42 Gi’ LOS • 4-2005

Gi' LOS

Annoncepriser: 1/4 side kr. 500,-

1/2 side kr. 900,-

1/1 side kr. 1.600,-

Henvendelse til sekretariatet:

tlf. 70 23 34 00 • los@los.dk

TEG

NIN

G: A

NN

A, H

AVH

ØJ

43Gi’ LOS • 4-2005

“Faktisk hurtigere at bogføre selv på nettet end at lave kassekladde”

“Gode muligheder for at trække aktuelle rapporter og lave sammenligninger til budgettet”

“Ud over et bedre overblik over økonomien har dét, at vi selv bogfører, medført en pæn besparelse”

Vi har kunder over hele landet.

Specialist i revision og udarbejdelse af regnskab/budget for opholdssteder.

NET-Revision anvender moderne, net-baserede systemer til bogføring/løn. Det sparer tid for os og penge for jer samtidig med, at I får et bedre overblik over økonomien.

Vores Gør-Det-Selv løsning giver mulighed for en fleksibel fordeling af adm. opgaver mellem jer og os.

NET-Revision4750 3080 - www.net-revision.dk

PDG-REVISIONv/ registreret revisor Preben Gjelstrup

Birkevadsvej 14, Assendløse, 4130 Viby Sjællandtelefon 46 36 53 10 telefax 46 37 02 10 mail pdg@revisor.dk

Assistance til:

Opstart og bogholderimæssig assistance

Årsrapporter for selskaber, fonde, interessentskaber og private

Budgetter, herunder prisfastsættelsesbudgetter

Personlige indkomst- og formueopgørelser

Desuden ydes assistance til andre forekommende regnskabs- og bogholderiopgaver

Erfaring indenfor området gennem de sidste 15 år.

44 Gi’ LOS • 4-2005

REVISORERNEHAGES GAARD

Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder.

Ring og få en uforpligtende snak.

Registrerede revisorer FRRStoregade 4, Stege. Tlf. 55815460

Fax 55814560 . www.hagesgaard.dk

RevisionsfirmaetJOHN SCHANTZ A/Sregistrerede revisorer

Vi har i mere end 15 år arbejdet som revisor for dag- og døgninstitutioner.

Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan tilbyde netop din institution.

Telefon 86 92 75 66 Solbjerg Hovedgade 24, 8355 SolbjergE-mail: revisor@john-schantz.dk

Indehaverne Lars Eriksen og Torben Jakobsen

Revisionskontoret for socialpædagogiskeopholdssteder og botilbud

www.din-revisor.comRegistrerede Revisorer FRR

Harbogade 31 - 6990 UlfborgTlf. 9749 2444 - Fax 9749 2440post@din-revisor.com

Pilgårdvej 5 - 7600 StruerTlf. 7010 2444 - Fax 9786 2442post@din-revisor.com

Lars Eriksen - Torben Jakobsen

Revisorer for socialpædagogiske

opholdssteder og botilbud

45Gi’ LOS • 4-2005

Slip for besværet medden daglige bogføring.

Regnskabs- og bogføringsassistance.

Lønafstemning.

Larsensvej 63230 GræstedTel 3526 4599Fax 3526 4399Mobil 4075 4243

GRÆSTED

ADMINISTRATION

BETTINA HØGFELDT

revisor

�

�

�

��

��

��

���

�

�����������������������������������

Hjørring · Frederikshavn · Dronninglund · Aalborg · Farsø · HobroHadsund · Viborg · Århus · Haderslev · København · Haslev · Næstved

EFFEKTIV ASSISTANCEVi yder effektiv rådgivning og udfører revision og regnskabsassistance samt prisfastsættelsesbudgetter. Vi betjener et stort antal opholdssteder og botilbud.

www.hlb.dk

Kontakt:

Jørgen Krauw · KøbenhavnTlf. 33 43 43 43E-mail: jka@hlb.dk

Grethe Clausen · HaslevTlf. 56 31 27 90E-mail: gmc@hlb.dk

Erling Ørskov · FarsøTlf. 98 63 14 44 E-mail: eor@hlb.dk

VI SKABEROVERBLIK

M&B_150x110 SH_35240 22/09/03 15:44 Side 1

46 Gi’ LOS • 4-2005

LAUGE SCHMIDT & CO.STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB

Som mangeårig revisor for LOS, opholdssteder, botilbud, familiepleje-foreninger, special- og friskoler, andre fonde, foreninger og projekter har vi

igennem mere end 15 år opnået stort kendskab indenfor det sociale område. Vi er 18 engagerede medarbejdere, heraf 16 revisorer med bred faglig og teoretisk

baggrund, der betjener kunder over hele landet.

Vi tilbyder stor kapacitet og ekspertise inden for:• Møder med amt, pengeinstitut og bestyrelse• Opstart og budgetter• Regnskab og revision• Bogføring• Skatteplanlægning• Generationsskifte• Pensionsplanlægning

Kontakt John Cubbin (tlf. 4634 0215) eller Linnea Weinreich, (tlf. 4634 0219) for et uforpligtende møde.

www.laugeschmidt.dkGrønnegade 3, 4000 Roskilde

Telefon 46 36 11 99

3Gi’ LOS • 4-2005 3Gi’ LOS • 3-2002Gi’ LOS • 4-2005

Advokat for LOS

AdvokaterneFoldschack og Forchhammer

Knud FoldschackLulla Forchhammer

Skindergade 23, 4. sal 1159 København KTlf.: + 45 33 44 55 66foldschack@ecolaw.dkforchhammer@ecolaw.dk

Rådgivning vedr: Stiftelse af fonde/selvejende institutioner • BestyrelsesarbejdeMedarbejderspørgsmål • Ny vejledning og tilsyn • Leje- og skatteret

Afdeling i Jylland:v/ Advokat Birgitte BrøbechSkanderborgTlf: 51 32 94 11

Advokatfirmaet Lene DiemerRådgivning af:Opholdssteder for børn og unge, botilbud for voksne, dagbehandlingstilbud, foreninger og plejefamilier eller andre, der varetager opgaver for det offentlige i privat regi.

Rådgivning om:Det sociale lovgivningskompleks, forvaltningsret, organisatoriske forhold, personalejura, lejeret, skatteret, virksomhedsoverdragelse og generationsskifte samt deltagelse i forhand-linger med amter og kommuner om bl.a. overenskomster, godkendelser og tilsyn. Desuden tilbydes kurser/undervisning indenfor områderne.

Advokat Lene DiemerHovedgaden 30 B, 1 TH • DK-3460 Birkerød

Tlf. 70 27 08 44 • Fax. 45 82 07 44ld@lenediemer.dk

47

4 Gi’ LOS • 4-2005

LOSSkindergade 23,st.1159 København K

Magasinpost B

PFA Pension og Merkur tilbyder i samarbejde:

LOS pensionPensionstilbuddet med de fleste muligheder

PENGEINSTITUT MED HOLDNING

Kontakt:

Merkur, Gerd Skantorp, tlf 87 30 97 60eller

PFA-Pension, Trine Andersen, tlf 39 17 56 31

LOS-Pension er en fleksibel pensionsordning, der kan

tilgodese både de, der ønsker at få tilgodeset deres

holdninger om hvad pensionsmidlerne skal bruges

til som de, der i højere grad fokuserer på afkastet,

ligesom der eksempelvis kan vælges dækning for

erhvervsevnetab ved 1/2 invaliditet eller ved 2/3

invaliditet.