Giddens, modernitet, identitet og tillid

Simon Simonsen

Anthony Giddens Bio Fdt 1938 England, nedre middelklasse, frstegenerationsakademiker Tre vsentlige begreber: Modernitet Tillid Identitet

Tradition - Modernitet

kollektivitet Enkle/ikke vestlige

samfund Enklere opbygning og

frre systemer Mindre grad af

specialisering og ringere arbejdsdeling

Personlige sociale relationer traditionelle netvrk

individualisering Komplekse samfund Opbygget af forskellige

systemer Integreret: forskellige dele

der hnger sammen Hjere grad af

specialisering og arbejdsdeling

Ansigt med ansigt til institutioner anonyme relationer

Modernitet - refleksivitet

Hvad der betragtes som rigtigt i dag, kan vre forkastet i morgen

Usikkerhed og flere valgmuligheder Tilliden til systemer er afgrende for det

valg, der m foretages.

ndringer

Tillidsrelationerne har ndret karakter fra de traditionelle til de moderne samfund.

Traditionelle samfund: ansigt til ansigt - tillid bliver skabt og genskabt ved

direkte kontakt med andre mennesker.

- Familien, lokalsamfund, religion og tradition bidrager til, at tilliden opretholdes mennesker imellem og dermed gr samfundet muligt.

Ansigt til ansigt forpligtelser

Er tillid, der kan eksistere, nr agenterne er p samme sted og interagerer direkte med hinanden.

Tilstedevrelse af de handlende personer er afgrende.

F.eks. middag sammen, taler med ekspedienten p posthuset).

Ansigtslse tillidsrelationer

Er vores tillidsforhold til samfundets abstrakte systemer.

Her er ikke tale om tillid til personer, men til systemer.

Tillid

Tillid til en persons eller et systems plidelighed, der man forventer en bestemt reaktion eller et bestemt handlingsresultat.

Man har tiltro til personens redelighed, gensidige krlighed eller, for systemets vedkommende, til en overholdelse af bestemte principper.

Tillid i det moderne samfund

En rkke direkte personlige relationer udspiller sig stadigvk.

Tilliden til abstrakte systemer

Tillidsmekanismer med relation til ekspert systemer

F.eks. Tillid til det teknologien lyset p badevrelse, huset, hvor jeg bor

lyset tnder, hvis jeg tryller p kontakten.

Sundhedsvsenet: et ekspert system. Tillid udfordres Sundhedspersonale som reprsentanter af

systemer tillid og valgmuligheder

Risikosamfundet

Er tt forbundet med tillid At leve i vores samfund er forbundet med

risici

Kalkulativ holdning

Vi konstant vurdere i hvilken udstrkning vores handlinger er risikobetonede og sandsynlighed for, at vores handlinger fr det forventede udfald.

Hvis resultater ikke svarer til vores forventninger kan det medfre en fare

Dvs. det hjmoderne samfund er et risikosamfund hvor de moderne systemer tvinges ind i permanent risikotilstand

Samtidig reducerer moderniteten faren ved bestemte risici sammenlignet med de traditionelle samfund (sulte, sygdomme, fysisk arbejdsbelastning)

Forskellig risiko-profil

Moderne samfund: Mindre naturkatastrofer og epidemier get menneskeskabte forhold

Bestemte risici globaliseres og intensiveres F.eks. : atomkrig forurening overforbrug

Beck og Giddens

Beck fastslr, at der sker en samlet forgelse af risici i vores samfund, da mngden af civilisationsskabte risici langt overstiger den reduktion, der finder sted af naturbetingende risici.

Giddens: Videnskab og teknologi medfrer en vsentlig risiko reduktion i forhold til naturbetingende risici.

Lsningsmuligheder

Tillid/ skepsis Adaptive reaktioner

Pragmatisk accept: verden omkring os ligger udenfor vores kontrol. Vi lever videre, som intet var hndt.

Velholdende optimisme: troen p fremtid fortstter. Nye teknologiske frembringelser kan redde verden.

Kronisk pessimisme: erkendelsen af faren. Kynismen bruges mod angsten (sort humr). Medfrer handlingslammelse.

Radikale engagement: I udtrykke i mange sociale bevgelser. F.eks. de grnne i Tyskland.

Identitet

Hele tiden produceres og reproduceres identiteten

Individets refleksive rutineprgede aktiviteter og handlinger.

Selvidentitet en refleksiv projekt Individet m konstant inkorporerer

begivenheder, der finder sted i den ydre verden, og samtidig sorterer i disse, s de kan indg i den krende historie om selvet.

Stabil selvidentitetsflelse Vi fortller og genskaber vores eget historie.

Personlige valg, vi foretager i vores hverdag i forsget p at skabe og genskabe selvidentitet.

Giddens: individet som agent at selvet ikke er et passivt vsen bestemt af

ydre forhold. Nr individer skaber deres selvidentitet bidrager de til og fremmer direkte sociale forandringer, som er globale i deres konsekvenser og implikationer.

I den moderne samfund: Selvidentitet er udellukkende et refleksivt

projekt, som den enkelte selv har ansvar for.

Dvs. at vlge og trffe beslutninger

Kroppen

Kroppen er en integreret del af vores identitet og indgr som en naturlig del i selvets refleksive overvejelser.

Kroppen er ikke et passivt ydre objekt

Forskellige former for selvkontrol (at vre p dit). Kroppen forsges kontrolleret, s den passer ind i selvets refleksive projekt.

Livsstil og selvidentitet Valgmuligheder Beskeden vejledning om hvordan valgene skal trffes. Individet m selv vlge en srlig livstil. Giddens: mere eller mindre integreret st af praksiser,

som et individ anvender ikke kun fordi disse praksiser opfylder utilitaristiske behov, men ogs fordi de giver materiel form til en selvidentitets fortlling livsstil er rutiniseret praksis, hvor rutinerne er inkorporeret i tjvaner, spisevaner, handlemder, mder med andre; men de rutiner, der flges, er refleksivt bne for forandring i lyset af selvidentitetens mobile karakter

Er alle valgmuligheder bne for alle mennesker?

Uddannelse Kn konomi

Uanset det, er vi tvunget til at vlge livsstil som en del af vores selvidentitet.

Intimitet

Livsstil valg angr ikke kun tillid til de abstrakte systemer, men ogs til personer i vores nrmeste omgangskreds.

Selvidentitet p intimitets omrde Individ selv vlger sine intime relationer Traditionen nedbrydes Det enkelte individ, der selv m skabe de

intime tillidsrelationer, som er ndvendige for selvets udvikling.

Rene forhold Stabiliteten og udviklingsgraden af forhold

(parforhold, gteskab og venskab) er betinget af en hj grad af gensidig tillid.

Tilstrkkeligt tilfredsstillende for begge partner

Mulighed for at forlade forholdet Vi vlger reglerne for forholdet

Venskab traditionelle samfund: alle ikke fremmede

Ikke skelnet mellem venner og familie

Det er en relation mellem to personer, der begge nsker at opn et gensidigt udbytte, og hvis dette ikke lykkes, smuldrer venskabet.

Risikobetonet Gensidighed Refleksiv organiseret proces

Som en del af vores livsstil og selvidentitet vlger vi parforhold og personer, der indgr i udvikling af vores intimitet.

intimitet

Seksualiteten er langt mere flydende, end man sandsynligvis har troet.

Seksualnormer er overskredet, hvilket har bnet for at hav af muligheder for at afprve seksuelle grnser.

Dette stiller det enkelte individ over for en rkke valg.

Svre valg

Ekspertsystemer

Refleksionsproces

Lsning af aviser, bger, eksperter

Ved at benytte denne viden fra ekspertsystemer bliver vi i stand til at kontrollere vores daglig dag rekvalificet.

Dekvalificeret Vi handler i supermarked hvor vi mister

kontrollen over vores daglig dag.

Konklusion: vi er med at pvirke og stille krav til institutioner, der influerer i hverdagen.

Politiske aspekter i Giddens analyse

Hvilke implikationer har disse forandringer for den politiske dagsorden? Emancipatorisk politik:

Frigrende politik Kamp mod de barrierer (ulighed, undertrykkelse)

der forhindrer muligheden for individets autonomi. Garanti for frihed og retfrdighed

Det moderne demokrati

Utopiske realisme

Iboende modstninger, der skaber mulighederne for social forandring. Krver:

Opmrksomhed p de sociale institutioner og deres modstninger

Politisk taktisk Tnk globalt Emancipatorisk politik skal knyttes til livspolitik.

Emancipatorisk politik er ikke nok til at fjerne ulighed. Krav om selvrealisering gennem livspolitiske valg.

Identitet og profession

Hvordan professionen har taget plads i en makroperspektiv.

Hvordan professionen er blevet en del af eget handlinger og selvopfattelse.

Identitet og profession

Vi kommunikerer med andre mennesker Vi fortller den anden hvem vi er Vi m hele tiden arbejde med at finde ud

af, hvem vi er Vi fornder dette billede af os selv hele

tiden

Identitet og profession

Vi har en kerne af egenskaber og erfaringer

identitet er ikke statisk identitet er dynamisk Et resultat af interaktion med andre Mere bevidst og reflekteret Vigtigt at vre bevidst, hvordan vi

socialiseres ind i en Identitet og profession

Identitet og profession

hvad professionsidentitet bestr af?

Hvad professionsidentitet gr ved os?

Profession bestr af: Praktisk niveau: Kundskaber