GO' ENERGI!

Nogle regner med, det er mørkt døgnet rundt ...

2

Nogle regner med, det er mørkt døgnet rundt ... Uw = AgUg + AfUf + lgΨg

Ag + Af

3

4

Andre har set lyset

5

Energibalance = gw - Uw

Energi i vinduessammenhæng handler om langt mere end U-værdier. Et vindue

fungerer nemlig ikke som en mur, hvor man udelukkende fokuserer på evnen til

at holde kulden ude og varmen inde. Fremtidens energioptimerede vinduer kan

faktisk tilføre bygninger mere energi i fyringssæsonen, end der forsvinder ud af

de samme vinduer.

I det hele taget har vinduerne en afgørende betydning i bestræbelserne på at få

bygningers varmeforbrug så langt ned som muligt. Ud over vinduets energimæs-

sige performance så er de primære faktorer i lavenergibyggeri:

Vinduernes orientering i forhold til verdenshjørnerne

Solafskærmning og skyggeforhold

Glasandel

Indbygningsmetode og linjetab

Antallet af vinduer samt vinduesareal

6

Orientering Bygningens orientering har afgørende betydning for, hvor godt solens varme kan udnyttes

til opvarmning. Det handler i store træk om at optimere bygningens energitilskud (gw) på

syd/øst/vest-facaden, samtidig med at nord-facaden isoleres bedst muligt (Uw).

SkyggeforholdDet nytter ikke, at vinduerne mod syd, øst og vest har en god energibalance, hvis der er

skygger, som stjæler solenergien, fx bakker, træer og nabohuse. Til gengæld kan det være

en fordel at benytte sig af udhæng, som skygger for en del af den høje sommersol, men til

gengæld giver plads til den lave vintersol, når der er behov for varmetilførsel.

SolafskærmningFuld udnyttelse af den gratis solvarme er nødvendigt i lavenergibyggeri. Tilførsel af pas-

siv solvarme er dog ikke entydigt positivt, da det kan føre til overophedning af byggeriet.

Det er med andre ord nødvendigt at kunne regulere, hvor meget solvarme boligen får

tilført i de varme sommermåneder.

GlasandelEn høj glasandel i vinduet (høj Ff værdi) medfører, at man med samme udvendige karmmål

på et vindue får mulighed for at tilføre mere gratis solvarme og dagslys til boligen gennem

glasset.

Indbygning og linjetabDet er ikke ligegyldigt, hvordan man indbygger et vindue i en vægkonstruktion. I lavenergi-

byggeri kan linjetabet udgøre op til 15% af husets samlede energiforbrug til opvarmning.

Men varmetabet kan næsten elimineres helt i lavenergibyggerier ved anvendelse af opti-

merede indbygningsløsninger. Der er i dag udviklet montagesystemer, der er 3-4 gange

bedre end kravene i bygningsreglementet.

Antal og areal Antallet af vinduer, og det areal af bygningens klimaskærm de udgør, har stor betydning

for hvor meget varme og dagslys, der tilføres boligen. Men det er ikke nødvendigvis en

fordel at have hele glasfacader mod syd, for at få et maksimalt varmetilskud. Det er i højere

grad vigtigt at se på det enkelte vindues funktion i forhold til byggeriet som helhed.

Ofte vil det være en fordel at blande lys fra forskellige retninger i bygningens rum, både

fordi det giver et godt lys, men også fordi det fortsat vil være med til at sikre en god dags-

lysfaktor, hvis man er nødt til at skærme for solen mod syd om sommeren.

Hvad er go´ energi

7

wg LTEref ψUw

Energitilskud Eref Klasser Minimumskrav til vinduer

  0 ≤ Eref A Bygningsklasse 2020

-17 ≤ Eref < 0 B Lavenergiklasse 2015

-33 ≤ Eref < -17 C BR10

-55 ≤ Eref < -33 D

-60 ≤ Eref < -55 E

Eref < -60 F

Ff Glasandel

Randzonetemp.

ΨLinjetab vedindbygning

Eref, EwEnergibalance

gg, gwVarmetilskud

fra solen

LTLystransmittans

Uw, Ug, Uf Varmetab ud gennem de forskellige dele i

vinduet (Ug, Uf) og gen- nem hele vinduet (Uw)

ErefEref er en simpel formel til udregning af et standardvindues energibalance målt i

kWh/m2/år. Eref er et godt udgangspunkt, når man skal lave en foreløbig vurdering, fordi

den giver et mere retvisende billede end Uw.

Eref = 196,4 (gennemsnitlig solindstråling på vores breddegrad) × gw (vinduets energitrans-

mittans) - 90,36 (gradtimer for Danmark) × Uw (vinduets varmetab)

I 2010 er Danmark overgået til europæiske standarder for den måde, man energimær-

ker vinduer på. Indtil nu har man fastsat reglerne efter U-værdien, men fremover vil den

erstattes af Eref, der er udtryk for det gennemsnitlige energitilskud og dermed også med-

regner den solenergi, som kommer ind gennem vinduet i fyringssæsonen.

ABC klasser. Eref danner baggrund for den nye energimærkning af vinduer i klasse A, B,

C mv., som gør det let at sammenligne forskellige vinduessystemers ydeevne.

Vinduets samlede isoleringsevne

Vinduets samlede solvarmetransmittans

Mængden af synligt lys gennem ruden

Linjetabet ved indbygning

Vinduets energibalance for et referencevindue

Energibegreber:

8

-100,0

-50,0

50,0

100,0

150,0

0 (nord) 90 (øst) 180 (syd) 270 (vest) 360 (nord)

2-lags standard energy - argon 2-lags low iron - argon 3-lags energy one - argon

3-lags standard energy - argon 3-lags standard energy - krypton 3-lags low iron - argon

Energibalance (kWh/m ) ved skyggefaktor 1,0 (= ingen skygge)

Grafen viser, hvor godt forskellige ruder præsterer energimæssigt i forhold til de fire verdenshjørner.

IndbygningsmetoderFor at opnå det lavest mulige linjetab ved indbygning af vinduer, bør isotermerne, i de ma-

terialer man sammenstiller, ligge på så lige en linje som muligt. Det betyder i princippet,

at ruden bør sidde midt i murhullet, altså i lige linje med den midterste del af isoleringen.

Det er dog ikke hensigtsmæssigt i forhold til dagslystilførslen og varmetilskuddet fra so-

len, samt udsynet – og det er heller ikke typisk for skandinavisk byggestil.

En af de bedste måder at sænke

linjetabet på er ved at benytte

montagebeslag og afslutte ind-

vendigt med en vinduestilsæt-

ning. På den måde kan man lade

hulmursisoleringen fortsætte helt

ud til vinduet.

Rudevalg og solvarmetransmittans (g) Der er stor forskel på, hvor godt forskellige ruder virker

energimæssigt. 3-lags ruder isolerer bedre end 2-lags

ruder, hvis de øvrige vinduesparametre er stabile.

Derfor er det ofte en fordel at benytte 3-lags ruder,

hvor vinduerne ikke får direkte sollys. Med 2-lags ruder

opnår man til gengæld en bedre solvarmetilførsel, hvil-

ket gør det til en fordel at benytte dem mod syd, hvor

der ikke er skygge.

Solvarmetransmittansen (g) er også forskellig afhængig

af rudetype. Fx er solvarmetransmittansen højere i en

rude med lavt jernindhold.

Rummet mellem glassene fyldes typisk med gasarten

argon. I særlige tilfælde anvendes gasarten krypton,

men det er generelt ikke rentabelt i et typisk byggeri.

SolafskærmningGenerelt kan solafskærmning inddeles i 3 hovedgrupper:

Almindelige indvendige gardiner

Bidrager i mindre grad til at undgå overophedning, da solen fortsat

opvarmer rummet bag ruden.

Udvendig fast eller manuel solafskærmning

Bidrager i højere grad til at undgå overophedning, da solen afskær-

mes, inden den når ruden.

Fuldautomatisk solafskærmning

Bidrager i højeste grad til at undgå overophedning, da afskærmningen

aktiveres af rumtemperaturen, såfremt der er opsat følere i de rum med

solafskærmning.

Der findes generelt to forskellige typer af udvendig solafskærmning:

De ikke transparente (gardiner, massive skodder mv.)

Afskærmer både dagslys, varme og udkig.

De transparente/translucente (skodder, persienner, transparente

markiser, tynde gardiner mv.)

Afskærmer solens varme men giver mulighed for dagslystilførsel og

udkig.

9

Guide til indtastning i Be10

10

Projektnavn

Orientering(0 = stik nord)

Ved timeangivelseunder 24-7

Bruttoareal

Vær særlig opmærksom på:Orientering: Sydvendte vinduers mulighed for at tilføre varme.

U-værdien: Vinduets U-værdi (Uw) - ikke rudens (Ug).Husk ny U-værdiberegning ved ændret vinduesstørrelse. Forskellige størrelser har forskellige U-værdier. g-værdien: Rudens g-værdi (gg) – ikke vinduets (gw).

Solafskærmningsfaktor Fc: Angives til 0, hvis der ikke anvendes solafskærmning i form af gardiner, persienner, skodder eller lignende. Hvis Fc angives til 0 får man beregningsmæssigt ingen effekt af g-værdien.

For at få byggetilladelse i Danmark, skal der foreligge en energirammeberegning

udført i Be10 eller tilsvarende beregningsprogram, der beregner en bygnings

samlede energibehov. Resultatet af beregningen angiver, hvilken energiklasse

bygninger kommer i.

Transmissionstab – U-værdi [W/m²K]: angives for det enkelte vindue

Temperaturfaktor: Bestemmes for flader i klimaskærmen

Navn: Giv hvert vin- due et navn! Det er lettere, når der skal optimeres på bereg-ningen, justeres på vinduestyper, stør-relser, skygger mv.

Antal: Som hoved-regel 1 vindue/linje!

Orientering:Enten som orientering S, N, Ø, V / NØ, SØ, SV, NV eller i grader

Udregnet varmetab [W/K]:Regnes automatisk i programmet

Fc: Solafskærm- ningsfaktor

Ff: glasandel

g: Rudens solvarme-transmittans

Skygger:Har separat ark til ind-tastningVinkel: 90=lodret

0=vandret

Areal: Fx 1188×688 = 0,82 m²

1. Startside2. Indtastning af vinduesdata

Navn: Fx Sam-ling vinduer, Samling døre, Fundamenter

Temperaturfaktor:Bestemmes for flader i klimaskærmen

Indbygningslinjetabet Ψ: Kan i lavenergibyggeri udgøre op til 15% af opvarmningsbehovet

Kuldebro-længde [m]:meter omløbende karm

Specifikt transmissionstab [W/K]:Udregnes automatisk af programmet

3. Solafskærmning Fc

Hvis der ikke er solafskærmning, er Fc-faktoren 1,0. Ved solafskærmning indregnes effekten, hvorved Fc bliver min-dre end 1,0. Fc kan angives med minus foran, hvis solaf-skærmningen ikke aktiveres i opvarmningssæsonen, når der er varmebehov i bygningen.

Indvendig solafskærmning Tæller som 0,8

Manuelt styret solafskærmning Kan indregnes med halv effekt Eksempel: afskærmningsgrad 44% (0,4) giver:

Fc = (1,0 + 0,4)/2 = 0,7

Automatisk styret solafskærmning Er temperaturstyret og må derfor indsættes som et ne- gativt tal Eksempel: afskærmningsgrad 88% (0,88) giver:

Fc = - (1-0,88) = -0,12

4. Indbygnings-linjetabet (Ψ)

11

Energiramme og energibehov for BR 2010

Energiramme og energibehov for Lavenergiklasse 2015

Opvarmningsbehov:Bygningens behovangivet i kWh/m²/år

Overophedning*:Hvis der er over-ophedning, angives det her

12

Navn:Giv samme navn som vinduet/facaden eller hvordan det er valgt opbygget

Horisont [o]:Horisontskygge målt fra midten af ruden til overkant skygge-givere/horisont

Udhæng [o]:Målt fra midten af ruden

Vindues-hul [%] =x = falsdybdey = bredde eller højde (det mindste mål)

Skygge [o]: Venstre/højre framidten af elementet

5. Skygge 6. Resultatoversigt

xy

13

For at give dig den bedste sparring, har vi brug for: Plantegning med orientering

Facadetegninger med opstalter

Snittegninger med vinduesindbygning og udhæng

Be10 fil – XML format

Den dyreste vinduesløsning er langt fra altid den mest optimale. Det viser de projekter,

hvor vi som vinduesleverandør har fået lov til at spille en aktiv rolle tidligt i projekterings-

fasen.

Ofte har det vist sig, at man ved fx at finde den optimale rude, kombinere henholdsvis

2- og 3-lags ruder, hvor det er mest hensigtsmæssigt eller ændre lidt på indbygnings-

metoden, kan flytte et byggeri fra minimumskravet i bygningsreglementet til Lavenergi-

klasse 2015, uden at det koster ekstra. Ja rent faktisk bliver det tit en billigere løsning, end

hvis man valgte 3-lags ruder i hele byggeriet uanset orientering, ruder med krypton, mere

isolering af bygningen generelt eller alternative energikilder.

Brug osHos VELFAC har vi sat os grundigt ind i energi og den del af Be10 beregningsprogram-

met, der handler om facadevinduer. Og du er velkommen til at gøre brug af vores eksper-

tise. Kontakt os så tidligt som muligt i projekteringsforløbet, så vi kan give dig den bedst

mulige sparring.

Benyt gerne VELFAC Energiberegner. Her får du et vejledende billede af, hvordan

VELFAC vinduer performer energimæssigt, hvis du skifter glas, ændrer på vinduesstørrelse

mv. Du finder VELFAC Energiberegner på www.VELFAC.dk/Erhverv/Energiberegner_

”For at finde de optimale løsninger skal vi have en meget tæt dialog, og det kræver modspil fra leverandørerne. Men også forståelse for hvad det er, vi ta-ler om, når vi ikke kun taler U-værdi, men også om g-værdi, lystransmittans og måske nogle tredje, fjerde, femte egenskaber” Udtaler chefrådgiver Jürgen Nickel fra Rambøll i filmen Go' energi

Samarbejde = optimale løsninger

Lavenergiklasse 2015

EnergirammeBR10

Bygningsklasse 2020 Passivhuse 0-energihuse

Aktivhuse/Plusenergihuse

41 + 1000/A kWh/m2/år

1,0 l/s pr. m2 luftskifte

30 + 1000/A kWh/m2/år

1,0 l/s pr. m2 luftskifte

Betegnelsen er lige-som Passivhuse ikke en formel energiklas-se, men anvendes for bygninger, der ikke

har et netto-behov for at få tilført energi.

Begge betegnelser anvendes om bygninger, der

igennem egen energipro-duktion producerer mere

energi, end der bliver brugt i bygningen

Begge betegnelser anvendes om bygninger, der

igennem egen energipro-duktion producerer mere

energi, end der bliver brugt i bygningen

25 kWh/m2/år

0,5 l/s pr. m2 luftskifte

20 kWh/m2/år

0,5 l/s pr. m2 luftskifte

Passivhuse er ikke en dansk defineret beteg-nelse, men betegnelsen

anvendes i Tyskland, hvor den bruges som en frivillig klassificering af

boliger.

52,5 + 1650/A kWh m2/år

1,5 l/s pr. m2 luft-skifte

(trykprøvning)

Boliger, kollegier, hoteller

mv.

71,3 + 1650/A kWh/m2/år

1,5 l/s pr. m2 luft-skifte

Kontorer, skoler,

institutioner mv.

14

LavenergiklasserDer anvendes i dag en række betegnelser for bygninger med forskellige behov for energi-

forsyning. I Danmark findes i dag to officiellle klassificeringer inden for Lavenergibyggeri:

Lavenergiklasse 2015 og bygningsklasse 2020. De er begge beskrevet i Bygningsreg-

lement 2010 og er dermed en del af den danske lovgivning.

Hvorvidt en bygning efterlever henholdsvis minimumslovkravet eller lovkravet til Lavener-

giklasse 2015 og bygningsklasse 2020 afgøres ved beregning i Be10.

Til Passivhuscertificering anvendes beregningsprogrammet PHPP. Man kan ikke umid-

delbart sammenligne beregninger lavet i PHPP og Be10.

Ud over de førnævnte energiklasser er der de seneste år opført huse efter selvudnævnte

klassificeringer, fx Active House og Lavenergiklasse 0 huse. Rent klassificeringsmæssigt

er de opført som lavenergiklasse 2015 huse, da man ikke har andre muligheder bereg-

nings- og lovmæssigt.

De officielle lovgivningsmæssige energiklasser

15

NybyggeriEnergikrav for nybyggeri i henhold til BR10 (se forrige side).

Energirammen overholdt + mindste varmeisolering overholdt:

– for yderdøre: Uw max. 1,8 W/m2 K

– for vinduer: Eref min. - 33 kWh/m2/år

– vinduer og døre mod ydervæg: linjetab max. 0,06 W/m K

Tilbygninger og ændret anvendelseNår energikravene for tilbygninger ændret anvendelse og ombygning i forbindelse med

ændret anvendelse skal opfyldes, kan man vælge mellem tre metoder:

Energiramme overholdt eller -

Uw max. 1,4 W/m² K + max. areal 22% + linjetab max. 0,03 W/m K eller -

Varmetabsramme overholdt + mindste varmeisolering overholdt:

– for yderdøre: Uw max. 1,8 W/m2 K

– for vinduer: Eref min. - 33 kWh/m2/år

– vinduer og døre mod ydervæg: linjetab max. 0,06 W/m K

Ombygning Yderdøre: U-værdi på aktuelle elementer max. 1,65 W/m² K

Vinduer: Eref for referencevindue (oplukkeligt enkeltfløjet vindue i 1230×1480 mm med

producentens standardrude) på min. -33 kWh/m²/år

Overfladetemperatur: min. 9,3 °C beregnet iht. EN ISO 10077-2, dvs. i normalsnittet

Linjetab ved vinduer/døre: max. 0,03 W/m K (men kun hvis der samtidig laves forbed-

ringer af fx muren omkring)

Bygningsreglementets krav

Case 1: Bolig for livet – Active House

16

I Bolig for livet produceres mere energi, end der bruges, og al energi er vedvarende.

Klassificeringsmæssigt er Bolig for livet opført i 2009 som Lavenergiklasse 1 byggeri,

men man har valgt betegnelsen Active House, fordi huset:

selv producerer den CO2-neutrale energi, det bruger

har fokus på dagslys samt indeklima, som blandt andet styres gennem aktive facader

er opbygget primært af bæredygtige materialer med lang holdbarhed

Dagslys

Dagslysindtaget er optimeret for at reducere brugen af elektrisk lys og dermed øge

komforten for beboerne. Vinduesarealet udgør 40%, og vinduerne er placeret i alle fire

facader for at sikre et godt, naturligt lys, der fordeles langt ind i rummene.

I Bolig for livet benyttes VELFAC Helo® vinduer med slanke profiler og 3-lags ruder med

argon. Boligens aktive facader regulerer lys- og varmeindtag. Tagudhæng mod syd skyg-

ger for den høje sommersol og giver adgang for den lave vintersol. Fuldautomatiske ind-

og udvendige solafskærmninger regulerer varme og lysindfald.

Boligen er styret således, at el- og varmeforbrug minimeres. Om sommeren anvendes

den automatisk styrede naturlige ventilation til udluftning og køling af boligen. I opvarm-

ningssæsonen anvendes mekanisk ventilation med varmegenvinding. Intelligent styring

regulerer ud- og indvendig solafskærmninger og sørger for at optimere varme- og lys-

indtag. Desuden slukker det elektriske lys automatisk, når dagslyset i boligen når et vist

niveau, samt når rummet forlades.

INFO DISPLAY

Solceller, solvarme og varmepumpe producerer el, varmt vand og rumopvarmning.

Ca. 68% af rumvarmebehovet er dækket af den passive solvarme fra de energi-

optimerede vinduer.

Naturlig og mekanisk ventilation samt indvendig og udvendig solafskærmning

sikrer frisk luft og en god temperatur.

Styring af huset reducerer energiforbruget og sikrer et godt indeklima.

FaktaBruttoareal i alt: 190 m2

Samlet areal vinduer: 85 m2 (40%)

Orientering af vinduer

ovenlys syd øst vest nord

13,3 m2 40,4 m2 12,3 m2 13,4 m2 5,7 m2

Bolig for livet – energikoncept

17

Hvis man forudsætter, at der ingen varme kommer ind gennem vinduerne, vil opvarm-

ningsbehovet beregningsmæssigt være 42,3 kWh/m2/år. Når man regner varmebidraget

fra vinduerne med, falder dette tal i Bolig for livet til 13,6. Det vil sige, at vinduerne dækker

68% af boligens opvarmningsbehov. Erfaringsmæssigt bliver forskellen kun så stor, når

vinduerne spiller en central rolle i boligens designfase.

Vinduernes betydning i Bolig for livetVinduerne har afgørende betydning for, hvor meget passiv varme man kan tilføre en bolig.

Tidligere har man set på vinduerne som en af de store energisyndere, der kostede varme.

Men i takt med at vinduerne bliver bedre til at isolere, får den varme, der kan tilføres gen-

nem ruden i opvarmningssæsonen, betydning for det samlede energiregnskab. På den

måde bliver vinduerne en energiressource på samme måde som fx jordvarme, solceller,

solfangere mv.

I Bolig for livet dækker vinduerne over halvdelen af boligens opvarmningsbehov. Det lod

sig gøre, fordi arkitekt, ingeniør og vinduesproducent havde et tæt samarbejde i design-

fasen.

Vinduernes varmebidrag Opvarmningsbehov kWh/m2/år

Uden indregnet g-værdi 42,3

Med indregnet g-værdi 13,6

Vinduernes varmebidrag 28,7

Vinduernes samlede varmebidrag udgør 68 %

Fokus på g-værdien

18

Nøgletal uden

indregnet g-værdi

Nøgletal med

indregnet g-værdi

Uddrag af Be06 beregning i Bolig for livetBe06-nøgletallene for Bolig for livet viser, at for at opnå Lavenergiklasse 1 må det sam-

lede energibehov ikke være højere end 40,8 kWh/m2/år.

Det beregnede energibehov er -53,5 kWh/m2/år, uden indregnet el-forbrug til hushold-

ning. Det lave tal er en forudsætning for, at huset kan være selvforsynende med energi.

Der er ikke beregningsmæssig overophedning i boligen på trods af det store vindues-

areal. Det skyldes tildels de store udhæng samt den automatiske solafskærmning.

19

20

Solhuset er en børnehave opført i 2010 i Hørsholm. Solhuset opfylder kravene til Lavener-

giklasse 1 og er endvidere selvforsynende med energi.

Den trekantede form giver en yderst facadeeffektiv bygningskrop med en begrænset

”kold” overflade. På trods af at der ikke er en direkte syd-facade, formår bygningen at ud-

nytte solens passive varmebidrag optimalt. VELFAC 200i vinduerne i facaderne varierer i

størrelse og placering for at opnå et varieret dagslys i bygningen samt for at give mulighed

for optimale forhold for naturlig ventilation.

SolafskærmningFor at sikre den mest optimale solafskærmning og vinduesplacering, har man benyttet

programmet Daylight Visualiser fra VELUX. Her har man kigget på hvert enkelt rums ud-

formning og funktion og på den baggrund designet individuelle løsninger, som danner

baggrund for en procentuel afskærmning, der stadigvæk giver mulighed for at kigge ud.

Case 2: Solhuset – Active HouseBe06 og energiproducerende bygningerDa Be06 ikke på hensigtsmæssig vis kan regne på energiproducerende bygninger som

Solhuset, har man valgt at opdele dokumentationen af målsætninger:

Først har man lavet en Be06-beregning for at sikre, at Solhuset opfylder kravene til

Lavenergiklasse 1 uden brug af alternative energikilder

Dernæst har man redegjort for, at bygningen er selvforsynende med energi, via en

timebaseret beregning.

På grund af det optimerede bygningsdesign og de energieffektive løsninger i bygnin-

gen, er det i Be06 beregnet, at energibehovet i Solhuset er på 46,8 kWh/m2/år og der-

med ligger 8% under kravet til Lavenergiklasse 1 uden brug af alternative energikilder.

Behovet for el til kunstlys er minimeret på grund af store mængder godt dagslys. Dags-

lysbereregninger viser, at der er en dagslysfaktor på 6% i opholdsrum langs facaden, og

at den gennemsnitlige dagslysfaktor i indeliggende opholdsrum ikke kommer under 2%.

Fokus på ruder

FRISK LUFT INDTAG

ÅBEN SYDFACADE TIL MAX. DAGS-LYS OG SOLVARME. 2-LAGS RUDER FOR OPTIMAL ENERGIBALANCE

SOLCELLE DREVETSOLAFSKÆRMNING

MINDRE ÅBEN NORDFACADEFOR AT MINIMERE VARME-TAB. 3-LAGS RUDER FOR OPTIMAL ENERGIBALANCE

SYDVENDTE TAGVINDUER

SOLCELLE DREVETSOLAFSKÆRMNING

SOLFANGERENATURLIG VENTILATION

SOLCELLERHØJISOLERETKLIMASKÆRM

SEDUMSTAG TIL AFVAND-INGSREGULERING

TERMOAKTIVE GULVE OG VÆGGE

SOLDREVET VARMEPUMPESYSTEM

OVERSKUDSENERGITIL LOKALT EL-NET

NORDVENDTE TAGVINDUER

TVÆR-VENTILATION

LAVENERGILYSARMATURER

MEKANISK VENTILATIONMED GENINDVINDING

DØGN OG SÆSON VARMELAGRING I JORD

Der arbejdes med 3 forskellige slags rudetyper i Solhuset. Mod nord har man benyttet

3-lags ruder for at sikre en maksimal U-værdi, til gengæld har man benyttet glas med

et lavt jernindhold for at øge lystransmittansen (LT-værdien). Vinduerne mod sydvest er

udstyret med 2-lags ruder og er optimeret på g-værdien. Mod sydøst har man benyttet

vinduer med 2-lags ruder, som er optimeret på U-værdien og LT-værdien. Kombinationen

af 2-lags og 3-lags ruder, hvor man kigger på den optimale rude i forhold til dagslys og

isolering, giver både den bedste og ikke mindst den billigste energiløsning.

Solhuset – energikoncept

21

Fakta Bruttoareal i alt: 950 m2

50% af husets energiforbrug forventes at blive dækket af vedvarende energi

Opvarmningsbehov: 14 kWh/m2/år

Green Lighthouse er et kontorbyggeri opført i 2009. Det indgår som en del af Universi-

tetsparken i København.

Formålet med energikonceptet i Green Lighthouse er at gøre bygningen CO2-neutral,

men klassificeringsmæssigt er det et Lavenergiklasse 1 byggeri. Energikonceptet består

af en kombination af fjernvarme, solceller, solvarme og -køling og sæsonlagring.

Forholdet mellem vinduer og facade er nøje tilpasset, således at byggeriet ikke forbruger

mere energi til opvarmning end højest nødvendigt. Solens varierende intensitet er inte-

greret i hele husets energisystem. Om sommeren ledes overskydende solenergi ned i et

lager under huset, som derved kan bruges på dage, hvor opvarmning er påkrævet.

For at undgå overophedning i sommerhalvåret er vinduesåbningerne mod syd, øst og vest

afskærmet med mekanisk udvendig solafskærmning – enten som persienner indbygget

i væggen over vinduet eller som udvendig solafskærmning monteret direkte på vinduet.

Afskærmningen giver mulighed for at skærme bygningen mod overtemperaturer, samtidig

med at dagslyset lukkes ind i bygningen. Persiennerne udnyttes endvidere til refleksion af

sollys dybt ind i bygningen, hvilket reducerer behovet for el til belysning.

I Green Lighthouse er der anvendt VELFAC Helo® facadevinduer.

22

Case 3: Green Lighthouse – Active House

23

Atrium ventilationNaturligt gennem tagvinduer

LED Computerstyrede energibesparende

lysarmaturer slukkes automatisk i de

enkelte rum eller i hele huset, når de

ikke er i brug.

Nattekøling

Sæson lagerVarmelager i undergrunden.

Solvarme anlæg

Højisolerende bygnings-del med høj tæthed

Frisk luft indtagVia motorstyrede vinduer.

Udvendig solafskærmningMobile lameller der kører automatisk ned og

op under solens vandring rundt om facaden.

SelvskyggeAf stort sydøstvendt indgangsparti.

Termo aktivt dækHusets radiator kan evt. også køle, hvis

nattekølingen ikke er tilstrækkelig.

Vand-tank

SolcellerProducerer den el, der driver grund-

belysning, ventilation og pumper.

Hybrid ventilationtil dage hvor vejrforhold ikke tillader

naturlig ventilation.

Varmepumpe Drives af fjernvarme, sol-

varme eller varmelager

Solvarme anlæg

Belysning kWh/m2/år

Belysning – med dagslysfaktor 0 7,3

Belysning – med dagslysfaktor 3 2,9

Vinduernes bidrag til belysning 4,4

Vinduernes samlede bidrag 60%

Fokus på dagslysOptimal udnyttelse af dagslyset bidrager til et nedsat el-

forbrug. I kontorbyggeri indgår el-forbruget til belysning

i energibehovsberegningen.

I Green Lighthouse er dagslysfaktoren 3, hvilket giver et be-

regningsmæssigt el-forbrug til belysning på 2,9 kWh/m2/

år. Hvis man forudsætter, at der ikke kommer lys ind gen-

nem vinduerne, vil belysningsbehovet være 7,3 kWh/m2/år.

Det betyder, at dagslyset beregningsmæssigt bidrager med

60% af belysningsbehovet.

I det samlede energibehov giver det en besparelse på 7,9

kWh/m2/år, fordi el-forbruget beregningsmæssigt ganges

med faktor 2,5.

Der er dog en anden faktor, som spiller ind, når behovet for

el til belysning falder. Det er det interne varmetilskud, som

belysningen normalt bidrager til. Det vil altså sige, at når be-

hovet for elektrisk belysning falder, så falder varmetilskuddet

også. Derfor er besparelsen i energirammen ikke en direkte

afspejling af differencen mellem el-forbruget til belysning

ved en dagslysfaktor på henholdsvis 0 og 3.

Green Lighthouse – energisnit

Der er så uendelig mange spændende energioptimeringsmuligheder forude. Særligt når

man kigger på den eksisterende bygningsmasse. Først og fremmest er der selvfølgelig

muligheden for at sænke el- og varmeregningen. Men der er også sidegevinsterne, så

som et bedre indeklima, mere dagslys i boligen, reduktion af CO2-udslippet, samt det at

opnå et mere æstetisk og måske mere tidssvarende arkitektonisk udtryk, som spiller ind.

Faste rammer. I modsætning til nybyggeri, hvor alle muligheder er åbne, er man i reno-

veringssammenhænge bundet af nogle faste rammer, som er med til at styre, hvad der er

muligt. Fx er bygningens orientering givet på forhånd, og det samme kan være tilfældet for

opdelingen af rumfunktionerne indvendigt.

Nogle parametre, som man umiddelbart kan gribe fat i, er yderligere isolering af yder-

vægge og tag, udskiftning af gamle vinduer og døre samt tilførsel af CO2-neutral energi,

så som solvarme.

Energirenovering

24

25

Trigeparken er et typisk boligbyggeri fra 1970’erne i 3 plan + kælder. Det er bygget

over samme skabelon, som de etagetypehuse fra 1963 man kaldte ”Sydjyllandsplanen”,

en type der i stor stil blev opført af boligforeninger over hele landet.

I 2009-2010 gennemførte man renovering af nord-, øst- og vestfacaderne på grund af

problemer med fugt i murene. Som udgangspunkt skulle byggeriet ikke opnå konkrete

energibesparelser. Det var udelukkende et spørgsmål om at få så meget isoleringsværdi

som muligt for pengene og samtidig opnå et elegant udtryk.

Da projektet lige er afsluttet, har man endnu ikke lavet energimålinger, der indikerer, hvor

mange kWh/m2/år man sparer. Beboerne i ejendommen har dog meldt tilbage, at den

træk, der tidligere var omkring vinduerne, er reduceret væsentligt, samtidig med at der

kommer langt mere dagslys ind i køkkenerne og spisestuerne, som vender mod nord.

Følgende tiltag blev iværksat

I forbindelse med renoveringen fik gavlene tilført 200 mm ekstra isolering og facaden

150 mm. Samtidig valgte man at flytte vinduerne med ud i facaden for at undgå skyg-

gevirkninger og deraf reduceret lysindfald.

Man valgte 3-lags VELFAC 200i vinduer med argon mod nord for at opnå en lav

U-værdi.

For at minimere linjetabet i overgangen mellem vinduerne og muren blev betonen

skåret væk, så vinduerne kunne fastgøres ved hjælp af montagebeslag. På den måde

kunne man isolere bedre omkring vinduerne og samtidig minimere kuldenedfald.

Case 4: Trigeparken

26

Boligerne er opført i årene 1976-1980 af Ry Andelsboligforening. En gennemgribende

renovering er udført i 2011, hvor målet har været at efterleve energikravene til Lavenergi-

klasse 2015. Boligerne er blandt de første i den almene sektor, der får så lavt et energi-

forbrug.

Af nye energitiltag er solfangere, solceller og VELFAC 200i vinduer. Facaderne renoveres

med henholdsvis 125 mm isolering i facader med vinduer og 225 mm i gavlene. Målet er

at gøre facaderne tætte, fjerne kuldebroer og efterisolere samt beskytte de eksisterende

facadeelementer.

Eksisterende nedslidte vinduer i indgangsfacaderne udskiftes også med VELFAC 200i

med 3-lags glas. På altanfacaden udskiftes de ligeledes for at sikre en ensartet arkitektur

i bebyggelsen. Opgangene forsynes med nye vindfang for at forbedre adgangsforhol-

dene, og der laves et gennemgående lodret vinduesbånd i hele opgangen for at bryde

facaden og gøre den mere karakteristisk.

Case 5: GyvelparkenFordel for både klima og konto

Renoveringen af Gyvelparken vil blandt andet betyde:

At det lavere strømforbrug hvert år skåner klimaet for ca. 28,4 ton CO2

At lejlighederne rykker op i Lavenergiklasse 2015 og dermed bruger mindre energi, end

reglerne kræver af helt nybyggede boliger

At det samlede vandforbrug vil falde med ca. to millioner liter om året

At hver lejlighed kan spare flere tusinde kroner på el, varme og vand.

Samlet vil det give de to afdelinger en årlig energibesparelse på 599.450 kWh/år i fjern-

varme, hvoraf udskiftningen af vinduer med 3-lags glas (2-lags glas i kælderen) og facade-

døre udgør 210.000 kWh/år.

Ry AndelsboligforeningAfd. 8 og 9, Isagervej – Renovering

Besparelserfjernvarme

Besparelser el

Besparelser vand

Afd. 8 Afd. 9 Afd. 8 Afd. 9 Afd. 8 Afd. 9

Isolering af facader og gavle 19.000 25.840

Isolering af lofter 27.650 17.560

Isolering af vægge m. altaner 5.860 13.960

Isolering af gulve m. kolde kældre 6.880 7.370

Udskiftning af vinduer i facader og altaner 93.850 91.950

Udskiftning af kældervinduer 17.090 6.880

Isolering af varme- og varmtvandsrør 7.730 9.150

Udskiftning og renovering af varmeaut. og pumper 28.820 30.520 1.172 1.948

Installation af bevægelsesfølere og kælderlys 3.565 3.564

Udskiftning af armaturer v. V og BR 805,6 805,6

Udskiftning af klosetter 243,2 243,2

Etablering af rent. anlæg m. varmegenvinding 49.620 52.000 4.980 4.613

Solvarmeanlæg – 62,5 m2 pr. blok 43.800 43.920 -143 -144

Solcelleanlæg – 140 m2 pr. blok 16.375 16.375

I alt besparelser pr. afdeling 300.300 299.150 25.949 26.356 1.048,8 1.048,8

I alt besparelser begge afdelinger 599.450 kWh 52.305 kWh 2.097,6m3

27

28VELFAC.dk . 70 110 200

GO' RådGIVNING!

03.2

25-0

3.12

© 2

010,

201

2 V

ELF

AC

A/S

® V

ELF

AC

and

VE

LFA

C lo

go a

re re

gist

ered

trad

emar

ks u

sed

unde

r lic

ense

by

VE

LFA

C G

roup

. HE

LO is

a re

gist

ered

trad

emar

k of

VK

R H

oldi

ng A

/S