Grønt Miljøgrontmiljo.dk/wp-content/uploads/2018/01/gm615.pdfder stadig kaldes ‘Skov & Landskab’, nu Institit for Geovi-denskab og Naturforvaltning. Dermed skulle faget have

GRØNT MILJØ 6/2015 1

Grønt Miljø 6 / AUGUST 2015

RODSNØRE. Containerplanter etablererer sig meget bedre når roden ikke snurrer rundt. 4PRIVATE TRÆER. Nogle kommuner forsøger at holde hånden over træer på privat grund. 10ARBEJDSMILJØ. Anlægsgartnere har store udfordringer med bl.a. græs, hæk og sten. 38HAVE & LANDSKAB. Flere artikler i dette nummer og stor guide med lister og kort. 50Q-PLANTER. Ny frivillig indsats for at genoplive Klonkildeudvalget og Dafo-planterne. 78

2 GRØNT MILJØ 6/2015


RUL DINGRÆSPLÆNE UD

ÅRET RUNDT

4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95

1-24 m2 ...................................................... kr. 30,-25-99 m2 ................................................... kr. 25,-100-299 m2 ............................................ kr. 18,-300-999 m2 ............................................ kr. 15,-1000-2999 m2 ...................................... kr. 13,-Over 3000 m2 ...................................... kr. 12,-Græstage, 1-39 m2 ......................... kr. 40,-Græstage, over 40 m2 ................. kr. 30,-

Priser pr. m2 excl. moms & transport:SMÅ RULLER:61 x 164 x 1,5 cm= 1m2 pr. rulle

STORE RULLER:Bredde 50-81 cm.Længde op til 35 meter.

www.leopolds-rullegraes.dk [email protected]

Et nyt klonkildeudvalg er startet på frivillig basis for at ud-vælge kvalitetskloner af planter til have og landskab, klo-ner som alle kan bruge frit. Som en del af arbejdet kommerflere gamle Dafo-kloner til ære og værdighed igen sammenmed nye selekterede ‘Q-planter’. Det lyder som en gammelnyhed. Men det er det ikke. Klonkildeudvalget var et barnaf 70’erne, men med sit ikke-kommercielle udgangspunktoverlevede det ikke nullerne. Det gjorde søsterudvalgetFrøkildeudvalget med lodder og trisser, men ligesom detnye Klonkildeudvalg er det baseret på frivillig arbejdskraft -selv om iman håber at rejse midler til det administrative.

Vi siger ofte at det grønne fag fra et nulpunkt i 80’erne harfået en solid forskningsmæssig baggrund, især gennem detder stadig kaldes ‘Skov & Landskab’, nu Institit for Geovi-denskab og Naturforvaltning. Dermed skulle faget havefået et videnskabeligt supplement til - eller erstatning for -de velmenende og praksisnære, men helt utilstrækkeligetiltag vi før måtte nøjes med. Fagets organisationer og ud-øvere kunne læne sig tilbage i stolen i tryg forvisning om atfagets videnskab klarede ærterne.

Men det kan man ikke regne med. Videnskab får den derbetaler, så der bliver næsten kun forsket i emner hvor no-gen - ofte det offentlige system - sætter ekstra kroner påhøjkant. De fleste forskningsmidler er derfor til veldefine-rede aktuelle opgaver som f.eks. lokal afledning af regn-vand. Det nyder faget godt af på mange måder, men medde små frie forskningsmidler kan man ikke regne med at fa-gets forskere kan dække hele faget af og afhjælpe de lø-bende udfordringer. F.eks. om klonkilder. Man kan hellerikke regne med at der foregår en overvågning af relevanteudenlandske undersøgelser.

Derfor er der stadig grund til at fagets praktikere også selver aktive ligesom gruppen bag klonkildeudvalget. Det erder også andre der er. F.eks. dem der udvikler de normersom faget bruger. De er mest private initiativer baseret påprivate midler. Eller tag PartnerLandskab, et godt eksempelpå hvordan forskning og praktik samarbejder om praksis-betalt faglig udvikling. Nævnes bør også udstillingen Have& Landskab som igangsætter for ny faglig udvikling. Detnye tiltag ‘Fagligt Forum’ og arrangørernes temaer er etgodt udtryk for selv at tage større ansvar for den fagligeudvikling. De skal vi have mere af. SØREN HOLGERSEN

Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sh). [email protected]. Tlf. 2065 1507.Lars Lindegaard Thorsen (lt). [email protected]. Tlf. 6116 9394.Abonnement: Tenna Palmberg, [email protected]. Tlf. 4613 9000.Annoncer: Steen Lykke Madsen, Teknovation ApS. [email protected]. 3035 7797. Tlf. 4613 9000.Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S.Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S. Trykoplag: 5.000.Oplag: 1.7.13-30.6.14: 4.106 ifølge Specialmediernes Oplagskontrol. Cirka860 er sendt direkte fra udgiver og indgår ikke i det kontrollerede tal.Medlem af Danske Specialmedier. 33. årgang. ISSN 0108-4755.

KOMMENTAR

TAG ANSVAR FOR UDVIKLINGEN

FORSIDEN. Fra Have & Landskab 2013. Den store frilufts-udstilling holdes igen 26.-28. august med rekordmange ud-stillere med maskiner, planter, belægning og inventar.

Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift afhave, park og landskab. Målgruppen er fagfolk i privat eller offentligvirksomhed samt fagets kunder, leverandører og uddannelsessøgende.Grønt Miljø udkommer med 10 årlige numre. Et årsabonnement koster425 kr. inklusiv moms. Kollektive abonnementer kan aftales.

www.grontmiljo.dkwww.facebook.com/grontmiljoGrønt Miljø


Småtræer og buske plantesoftest som containerdyrke-

de planter, men det er stadigmindre almindeligt at plantestørre containerdyrkede træer.I hvert fald her i landet. I Tysk-land ser man det mere og me-re, og også i Sønderjyllandbruges store containerdyrkedetræer fra den tyske plantesko-le Clasen & Co. i Sydslesvig.Det kan godt brede sig merehele landet.

Det aktualiserer problemer-ne med rodknæ og rodsnøre ide containerdyrkede træer ogbuske. Der er i dag stor videnog bevidsthed om problemer-ne med rodsnøre i plantesko-lerne. Alligevel fortsætterdyrkningen af træer og buskei gammeldags potter. Det kanforklares med at de er billigeog pladsbesparende, og at

Ud med rodknæ og rodsnørePLANTNING. Containerplanters rod kan langt bedre sende finrødder ud i jorden nården store masse af snørende rødder er fjernet. Derved fås en bedre etablering

Af Christian Nørgård Nielsen kunderne ikke kræver planteruden rodsnøre.

Giver ikke højere prisDer er ellers udviklet flerecontainerdyrkningssystemersom modvirker rodsnøre (sef.eks. Grønt Miljø 2 og 3,2013). Men det er plantesko-lernes generelle oplevelse atmeromkostninger ved at an-vende vækstoptimerede syste-mer ikke afspejles i højere prisog bedre efterspørgsel.

Derfor fortsætter den grøn-ne sektor med at modtageplantemateriale som er dyrketi containere der teknisk ogbiologisk set blev forældedefor 25 år siden. Se f.eks. anven-delsen af plantesække i hol-landske planteskoler i GrøntMiljø 9, 2014.

Når man spørger ind til rod-snøre, fremfører planteskoler-ne i reglen at de kun dyrker

Figur 1. Den hyppigste reaktion,når horisontalrødder rammerpottevæggen, er at roden voksermere eller mindre lodret nedad.Når den når bunden, fortsætterrødderne rundt i en snøre i bun-den af potten. Den røde streg vi-ser den problematiske rodvækst.

Figur 2. Mange arter har dog ten-dens til at roden også kan kørehorisontalt rundt i potten. Det sestit at et mindre antal rødder vok-ser op mod pottekanten og dan-ner en snøre øverst i potten. Detmodvirkes dog gennem god van-dingspraksis i planteskolen.

Figur 4. Et normalt udviklet rodsystem fra et træ med god rodsymmetri og i øvrigt rigt forgrenet grundet en kyndig rodbeskæring i planteskolen.



Figur 3. Selv efter mange år er kun to større rødder undsluppet den rodsnørede rodklump. Bemærk de stadigtsnørende rødder og de stærkt forvredne fiberforløb i stubben. Bemærk også hvordan en indlejring af ensnørende rod er forhindret til venstre i billedet.

planterne i containere i få må-neder, og at problemet derforbegrænses. Reelt set er detkun korrekt for arter med lavrodvækstkapacitet. For hurtigtvoksende arter som pil, lind ogahorn opstår rodknæ og rod-snøre efter få uger i potten.

Det betyder at sektoren sta-dig modtager store mængderbuske og småtræer med rod-

knæ og rodsnøre. Det betyderogså at opgaven med at æn-dre en deformeret container-plante til et godt fremtidssik-ret træ, er overladt til anlægs-gartnerne.

Støder på pottevæggenProblemerne opstår i plante-skolen når rødderne fra et såeteller omplantet træ rammer

pottens sider. Det er lidt for-skelligt hvordan forskellige ar-ter og grundstammer reage-rer. Den dominerende tendenser at rødderne laver et knæknår de møder pottevægen ogvokser mere eller mindre lod-ret nedad langs pottens sider.Det skaber et ‘rodknæ’ (fig. 1).

De fleste rødder vokser tilbunden af potten hvor de star-

ter med at vokse i ring ogdanne en ‘rodsnøre’ (figur 1). Inogle arter er det mere almin-deligt at rødderne fra rod-knæet vokser mere horisontaltrundt i potten (figur 2 og 5).

Der er pottetyper som fore-bygger disse rodskader, mende anvendes sjældent. Hvisplantøren gør sit arbejde godtog bryder rodsnøre og rod-knæ, vil planten i reglen ogsåudvikle sig tilfredsstillende.Det går dog ikke hvis en plan-te med rodsnøre er ompottettil en større potte. Så opstårder flere lag af rodsnøre i rod-klumpen, og så kan plantenikke repareres af plantøren.Den må kasseres.

Farligt for træer og buskeHvis materialet plantes udenaf bryde rodsnøren, kan derpå længere sigt opstå proble-mer med vækst, sundhed ogstabilitet. På kort sigt vil etab-leringen ofte lykkes ved atplanten viser normalt udspringog bladfylde de første få år.Men fra rødder med kraftigrodsnøre udvikles ofte kun 2-3større hovedrødder i tilfældigeretninger. Vi forstår ikke heltmekanismerne, men mærke-ligt nok begrænses antallet afrødder som faktisk vokser udaf klumpen. Derfor skabes derikke et symmetrisk rodsystemsom giver træet eller buskenoptimal forankring (figur 3versus figur 4).

De få rødder som udviklesbliver i blæst og med snelagbelastet med torsionskræfter(vrid langs rodens længdeak-se) og voldsomme bøjebelast-ninger. I takt med plantensvækst stiger vrid og bøjningpå de få hovedrødder. Endvi-dere opstår der voldsomt for-vredne fiberforløb i stubbensom fremmer flæk mellem rødog stub (figur 3). Til sidst be-skadiges rødderne, og træetstagnerer eller dør.

Tidligere taltes meget om‘rodstrangulering’ idet detblev antaget at ledningsbanerblev afbrudt af cirkulerenderødder. Det er nok sjældent.En cirkulerende rod kan i enperiode bremse stammens el-ler stubbens tykkelsesvækst påstedet, men roden vil - hvisden er i ro - med tiden ofteblive overvokset og indlejret.Det kan dog netop medføreflæk i stubben (se figur 1).


Hvis en snørende rod imidler-tid bevæges når træet udsæt-tes for vind, så vil en sammen-voksning med stubben bliveforhindret.

Snit snørende rødderDet er vigtigt at anlægsgartne-ren sørger for at afskære rød-der med rodknæ og rodsnøreinden plantningen. Den simp-leste og billigste løsning er atgennemskære de snørenderødder på rodklumpens over-flade med 2-4 lodrette snitmed en kniv (de lodrette rødestreger i figur 5). Denne me-tode er billig, rationel og vel-egnet ved plantning af et stortantal planter som ikke bliverstørre end 2 meter i højden.

Ved disse snit brydes rod-snøren, og en forholdsvis sym-metrisk og fibrøs rodudvikling

Figur 6. En podet Sakhalin kirsebær med kraftige rodknæ.

Figur 5: En Viburnum dyrket i en rund, lukket potte uden styreriller sommedfører en typisk rodsnøre. Den minimale indsats før plantning beståri at overskære de snørende rødder med lodrette snit med en kniv. Her-ved brydes rodsnørens langsigtet ødelæggende effekt, men rodknæeneelimineres ikke altid.

Figur 8. Containerdyrket træ hvor snørende rødder og rodknæ er skåretbort. Dele af de snørende rødder til højre er endnu ikke fjernet.

Figur 7. En horisontalrod medrodknæ vil i mange år ikke bi-drage til træets forankring da derpå grund af knækkene på rodener indbygget en ‘elastik’. Rodknæer også følsomme over for brud imange år.

kan forventes. Disse snit fjer-ner dog ikke rodknæene ogefterlader derfor stadig en delbøjninger af rødderne. Rod-systemer med rodknæ får ikkestrakte og effektive ‘træk-rød-der’ (også kaldet bardun-rød-der, se Grønt Miljø 10/2012).

Figur 6 viser en rodklumpmed kraftige rodknæ og figur7 viser hvordan en horisontal-rod med rodknæ mister sin ef-fektivitet som bardun-rod.

Ved planter som udvikler sigtil større buske eller træer, an-befales derfor at alle snørenderødder og rodknæ skæres overved rodklumpens overflade.Det er netop der hvor de kom-mer ud af jordklumpen, ram-mer pottevæggen og danneret skarpt rodknæ. Det vil sige,at overfladiske rødder både ibunden og i siden af potten,

skal bortskæres (se figur 8). Envideo med eksempler på ud-redning af container plantersrodklump vises på Skovbykonshjemmeside.

En bedre etableringDer har længe eksisteret biolo-gisk udmærkede alternativertil den gammeldags runde,glatte og lukkede potte, f.eks.hvor røddernes vækst bremsesved klumpens overflade medluftbeskæring (air-pruning).Men disse dyrkningssystemerer dyrere og stiller større kravtil logistik og transport. Plante-producenterne bliver givetvisved med at bruge den billigsteog dårligste løsning så længemarkedet ikke kræver bedreprodukter.

Det er derfor ekstra vigtigtat købere og formidlere af



SKRIBENTChristian Nørgård Nielsen er dr.agro,cand.silv., tidligere forsker ved Skov &Landskab og nu træfaglig rådgiver ifirmaet Skovbykon. skovbykon.dk.

containerplanter er bevidsteom vigtigheden af rodklump-ens overfladiske beskæring.Nogen tænker måske at det erforkert eller ærgerligt at bort-skære sunde og vitale rødder.Andre er måske i tvivl om re-generationsevnen efter enkraftig beskæring. Disse be-kymringer er dog grundløse.Rodklumpen er langt bedre tilat sende finrødder ud i denomgivende jord når den storemasse af snørende rødder erfjernet. Derved fås en bedreetablering.

Eksempel 1: ÆdelcypresEn ædelcypres (Chamecyparislawsoniana) døde pludseligved en højde på 4 meter pågrund af vindskade på asym-metriske rødder. Som det sesaf figur 9, udgik der kun tokraftigere rødder fra rodsyste-met, én vertikal rod og én ho-risontal rod. Herudover havde2-4 snørende mindre røddersat rødder ud i den omgivendejord, men tilsyneladende isamme retning som den enestore horisontalrod.

Årsagen til træets død vur-deres til to forhold: For detførste har de mindre snørenderødder ikke bidraget til foran-dringen da de snørede rundt,ikke var strakte og derfor gavefter. For det andet har træetværet forankret af det ‘hæng-sel’ som de to større rødderdannede. Hængslet har haften delvis vertikal orientering.

Rodsystemet har altså i blæse-vejr kunnet svinge frem og til-bage over dette hængsel. Tilsidst er de to store rødderflækket så meget at vandfor-syningen blev afbrudt. Træetdøde stående.

Eksempel 2: TempeltræPå egen ejendom havde entidligere ejere plantet et tem-peltræ (Gingko biloba) midt iet velgødet muldrigt bloster-bed. Træet sprang ud fra kort-skud tre år i træk, men kronenvoksede hverken vertikalt ellerhorisontalt med nye langskud.Tre år i træk, stod træet istampe trods gødskning ogperiodevis vanding.

I foråret 2011 blev træetgravet op og rodsystemet blevgroft rengjort for jord. Detfremgår af figur 10 at rodsy-stemet var plantet med rod-snøre, og at der ikke var udvik-let nye horisontale rødder ef-ter mere end tre vækstsæso-ner i god jord. Beløvningenvar ringe og hvert år igen frade samme kortskud.

Snørende og deformerederødder blev skåret bort, ogtræet blev gennem 2011 plejeti en krukke. I efteråret 2011blev træet udplantet i muldetsandjord, hvor det - sporadiskvandet og gødet - voksedegennem sommeren 2012 udenat danne andet end kortskud.Først i sommeren 2013 - tovækstsæsoner efter bortskæ-ring af rodsnøren - dannede

træet for første gang i mindstfem år nye langskud.

I marts 2014 blev træet flyt-tet til sin nye vokseplads i ha-ven. I den forbindelse blevrodsystemet vasket rent forjord så regenerationen i rod-systemet kunne ses. Figur 11viser hvordan træet havde ud-viklet et sundt, fibrøst og alsi-digt rodsystem med en - struk-turmæssig - høj rod-regenera-tionsevne. Træet etableredesig hurtigt og sikkert med kunsporadisk vanding og dannedesamme år som udplantningenfandt sted kraftige nye top- ogsideskud. Tendensen forstær-kedes i forsommeren 2015.

Hvad kan vi lære af detteeksempel? Først og fremmestmå man være opmærksom på

artens ekstremt langsommefinrodsregeneration som anta-geligt er endnu langsommereend den vi finder hos eg, bøgog ædelgran.

I en amerikansk undersøgel-se blev finrodsregenerationenefter rodbeskæring i udplant-ningsklare allétræer undersøgti ahorn og tempeltræ. Mensahorn viste en ny genvækst affinrødder mellem 300 og 700meter finrødder pr. liter jord iløbet af 12 måneder, lå fin-rodsgenvæksten i Gingko foralle omplantningstidspunkterunder sølle 30 cm rodlængdepr. liter jord. Det bekræftesved at sammenligne figur 10og 11. Arter som ask, lind ogahorn kunne nok genskabe etsådant fibrøst rodsystem pågodt én vækstsæson.

Eksemplet viser også at træ-er og buske med rodsnøre ogsvag evne til at gendanne fin-rødder, ikke overvinder rod-snøren og vil stå i stampe ind-til de dør. Mere etablerings-venlige arter vil nok etableresog opvise vækst, men kan lideunder fysiske skader.

Eksemplet peger videre påat containerdyrkede planteraltid skal have udredt proble-merne med rodknæ og rod-snøre før plantning. Og at selvtræer med lav evne til at gen-danne finrødder opnår hurtigetablering, vækst og høj vitali-tet hvis de plantes med etgodt fibrøst og symmetriskrodsystem. ❏

Figur 9. Rodsystemet fra en ædelcypres som pludselig døde. Det 4meter høje træ blev kun forankret af de to større rødder (1 og 2).De mindre og snørende rødder (3) har ikke bidraget til forankringen.

Figur 10. Rod fra Gingko med rodsnøre og næsteningen horisontale rødder. Efter mindst 3 år i muldethavejord. Juni 2011.

Figur 11. Gingkoens rodsystem tre vækstsæsonerefter bortskæring af snørende og deformerede rød-der og før endelig udplantning. Marts 2014.



Danmark er et gennemre- guleret land. Love og cir-

kulærer spyttes ud fra Christi-ansborg i et tempo som bl.a.nogle i det private erhvervslivsukker over at skulle forholdesig til på grund af mængden.

Ønsker man at lave størreændringer ved sin bolig, kandet indebære forespørgsler tilog dialog med sin kommunefor at få tilladelse. I noglekvarterer med gamle og beva-ringsværdige bygninger er derstrenge klausuler for hvordanman må agere, f.eks. hvad an-går tagdækningsmateriale ogfarvevalg.

Men overtager man et huseller en ejendom hvor der stårgamle eller meget gamle ogmarkante træer, er sagen ofteen anden. Tilhører man demennesker som helst vil havefri himmel over hele matriklen,kan man i de fleste kommunerblot starte motorsaven og en-ten beskære eller helt fældedet måske århundrede gamletræ. Forståelsen for at træet iandres øjne er et stykke ‘na-turkultur’ med bevaringsmæs-sig status, kan være helt fra-værende.

Derfor er det logisk at stillespørgsmålet: Hvordan ser detegentlig ud med beskyttelsenaf det gamle planteliv i kom-munerne? Grønt Miljø har der-for gennemført en landsdæk-kende undersøgelse af emnet.Vi har sendt en forespørgsel tilsamtlige 98 kommuner (sespørgsmålene i boksen).

36 kommuner har svaret,svarende til 37%. Seks varramt af ferietid og kunne blotbeklage at man ikke kunnesvare nærmere. Seks andrekommuner forklarede at deoverhovedet ingen restriktio-ner har i forhold til hvordanprivate lodsejere agerer over-for træer på deres jord.

Tilbage står 24 kommunerder i større eller mindre om-fang har beskyttelse af beva-ringsværdige træer skrevet indi lokalplaner eller decideret

Tekst og fotos: Max Steinar

BEVARING. I nogle kommuner er der ingen beskyttelse af træer på privat grund.I andre må du ikke skære en gren af et bevaringsværdigt træ uden at søge om tilladelse

fredet dem via tinglyste servi-tutter. Det gælder enten soli-tære træer eller beplantningersom sådan.

Alle over 50 cm bevaresFra Svendborg Kommune sva-rer landskabsarkitekt PeterMøller at cirka 20% af alle lo-kalplaner har udpeget beva-ringsværdige træer. I fem til-fælde er der tale om frednin-ger.

I Ishøj Kommune er der i fle-re lokalplaner kategoriserettræer som bevaringsværdige,også på privat grund. Land-skabsarkitekt Rikke Overby Sø-rensen skriver at det hovedsa-geligt gælder i kommunenstre gamle landsbyer. Hvis enborger ønsker at beskære ellerultimativt fælde et bevarings-værdigt træ, skal kommunenspark- og vejcenter kontaktes.Centeret har bemyndigelse frabyrådet til at godkende arbej-det. I praksis benytter man sigofte af en uvildig ekspert til atvurdere borgerens ønske.

Slagelse Kommune har i lo-kalplaner for især Slagelse,Korsør og Skælskør der beskyt-ter bevaringsværdige træer.Træerne er - som for mangeandre kommuners vedkom-mende - nøje oplistet på kort-bilag. For Slagelse bys ved-kommende er der ligefrem enbestemmelse om at alle træermed en større diameter end 50cm i diameter skal bevares,uanset om de står på kommu-nal eller privat jord.

I Sønderborg Kommune erbevaringsværdige træer entenbeskyttet af lokalplaner elleraf en fredning. Uanset dettekan en lodsejer søge om at be-skære eller fælde et træ. Kom-munen tager stilling til om øn-sket kan opfyldes eller ej. Hvisder svares nej til ønsket om atfælde et træ, kan kommuneneventuelt råde om beskæring,og denne rådgivning i relationtil det specifikke træ er gratis.

I Furesø Kommune er der inogle lokalplaner udpeget be-varingsværdige træer. De måikke fældes, men må dog be-

Vi vil gerne klarlægge hvorvidt man som lodsejer har fuldhånds- og halsret i relation til alle træer på sin ejendom,uanset hvor bevaringsværdige disse måtte være, set fra et‘grønt’ synspunkt. Vi vil derfor bede Teknisk Forvaltning be-svare følgende fire spørgsmål.1. Er der nogen form for beskyttelse af træer eller dialog

med en privat lodsejer hvis denne har planer om atbeskære/fælde et eller flere markante træer?

2. Hvis ja, i hvilken udstrækning?3. Har der eventuelt været en politisk diskussion i

kommunen ang. emnet?4. Har der været eksempler på borgere der har beskåret eller

fældet træer på kommunal jord?

Sådan lød de fire spørgsmål til landets kommuner

Kommunerne og de private træer

Disse kommuner har enten fredningerog/eller lokalplaner for bevaringsværdige træer

EsbjergFaxeFaaborg-MidtfynFredensborgFredericiaFrederikssund

FrederiksværkFuresøGentofteHerlevHjørringHerning

IshøjJammerbugtRandersRoskildeSkagenSlagelse

SolrødSvendborgSønderborgVejenÆrøAarhus


Planlægger Helle Post fraSolrød Kommune oplyser atforvaltningen har overvejelserom at udarbejde en politik fortræer, og denne vil i så faldblive behandlet i byrådet.

Det skinner igennem nogleaf svarene at det kan afhængeaf det politiske flertals hold-ning til privat ejendomsrets rå-derum om den pågældendekommune har lokalplaner medbevaringsværdige træer ellerej. F.eks. hedder det i et svar,at „der er overvejende politiskinteresse i ikke at pålægge pri-vate grundejere for mange re-striktioner“.

I Skagen skal en lodsejer derejer et bevaringsværdigt træ,erstatte dette med et nyt meden stammediameter på mindst10 cm hvis træet går ud.

Grundige AarhusI Aarhus Kommune går manmeget grundigt til værks. Endel lokalplaner har medtagetbevaringsværdige træer, oply-ser landskabsarkitekt KimBendt Moltke Nielsen. Bor-gerne kan ansøge om dispen-sation til at fælde et sådantræ. Det vil medføre en nøjeanalyse af ønsket, samt - hvisønsket efterkommes - et kravom at genplante et eller fleretræer for at opretholde dengrønne karakter i området.

Kommunen har udarbejdeten træpolitik for hvordan hen-vendelser fra borgerne skal be-handles (http://www.aarhus.dk/da/borger/natur-og-miljoe/Spoergsmaal-og-svar/Traepo-litik.aspx). Her hedder det:

„Beskæring og fældning aftræer giver anledning til man-ge spørgsmål til kommunen.Træpolitikken beskriver hvor-dan borgernes ønsker skal be-handles. Rådmanden for Tek-nik og Miljø, Laura Hay, god-kendte den 9. august 2011 ret-ningslinjer vedr. behandling aftræfældningsønsker i AarhusKommune. Yderligere blev ret-ningslinjerne præsenteret forTeknisk Udvalg ved et efterføl-gende udvalgsmøde. Udvalgetbifaldt rådmandens godken-delse.“

Af retningslinjerne fremgårdet at en anmodning om fæld-ning eller beskæring af træer -både fritstående og træer i enbeplantning - i hvert tilfældeskal vurderes fagligt af Centerfor Byens Anvendelse.

skæres af den pågældendeprivate lodsejer uden forudgå-ende tilladelse.

Fra Hjørring Kommune skri-ver grøn koordinator LarsVandkjær at ældre træer i nyebyvækstområder bliver skrevetind i lokalplanerne, også udfra ønsket om at beskytte nog-le af de arter der holder til itræerne, f.eks. flagermus.

Projektleder Karen Attwellfra Roskilde Kommune skriverat kommunen kan vejlede bor-

gerne, også i de tilfælde hvoret træ ikke er udpeget sombevaringsværdigt. Når træerneer indtegnet på de tegningerder udarbejdes i forbindelsemed byggetilladelser, kan det-te blive aktuelt.

Kan være politisk betingetOgså i Solrød Kommune erstørre træer automatisk beva-ringsværdige. Specifikt står deri lokalplanen at „Lokalplanenfastsætter at bevaringsværdig

beplantning og større træermed stammeomkreds på over80 cm skal plejes og genplan-tes ved fældning, f.eks. pågrund af alder, storm og lig-nende. Beplantningens karak-ter omkring bevaringsområ-dets centrale gadeforløb, for-te, pladser og lignende offent-lige rum skal fastholdes ogplejes ved genplantning afegnstypiske træer som eg,bøg, ask, el og lind samt typersom platan og røn.“

På privat grund giver ejendomsret-ten ejeren ret til at fælde træerne.Nogle kommuner prøver alligevel atbeskytte store gamle træer der harstor betyning i kvarteret. Det lykke-des ikke i dette tilfælde.


Følgende er grundlag for enafgørelse:• Træets placering i forhold tilbymæssig bebyggelse.• Vurdering af træets art, al-der, sundhed, æstetik og funk-tion samt placering i forholdtil skel.• Vurdering af om træet/be-plantningen er til fare for denpågældende grundejers ejen-dom og sikkerhed• Det undersøges om træet/beplantningen er underlagtplanmæssige (f.eks. lokalpla-ner og byplanvedtægter) ellerlovgivningsmæssige forhold(f.eks. Skovloven).• Det vurderes om en eventuelbeskæring eller fældning ind-går i den rutinemæssige driftaf området.• Vurdering af om træet vok-ser ind over nabogrunden.

Ønske om beskæring ellerfældning af træer imødekom-mes som udgangspunkt ikkehvis årsagen alene er mang-lende udsigt. Skygge kan dogvære årsag til beskæring ellerfældning hvis træets skyggepå nabogrunden overstigerden naboretlige ‘tålegrænse’som vurderes fra sag til sag.

Retspraksis er ifølge kommu-nens retningslinjer at skygge-forholdene skal være megetvæsentlige før den naboretli-ge tålegrænse overskrides.

Også træernes blade kangive anledning til problemerfor naboer, men de samledegevinster i form af en grøn byoverstiger de gener træerne ienkelte tilfælde kan give, ly-der det videre i retningslinjen.

Anmodning om beskæringeller fældning kan imødekom-mes hvis der er risiko for men-nesker eller væsentlige materi-elle værdier såsom:• Risikotræer der på grund afalder, svamp, råd og/eller usta-bil grenbygning er i fare for atvælte eller knække.• Skader på murværk der bevi-seligt er forårsaget af træer.• Ødelagte belægninger forår-saget af rødder der ikke kanoprettes og udbedres ved atomlægge belægningen. Der foretages så vidt muligtgenplantning på baggrund afkonkret skøn hvis det er hen-sigtsmæssigt det pågældendested.

Center for Byens Anvendel-

SKRIBENTMax Steinar er journalist med specia-le i natur, miljø og jagt. Nu er hanblevet redaktør på Danmarks Jæger-forbunds blad ‘Jæger’, så efter flereår med jævnlige artikler i Grønt Miljøer dette hans sidste for nu.

se accepterer ikke hærværk ogselvtægt på kommunens træ-er. Hvis et hærværk konstate-res og gerningsmanden erkendt, vil pågældende bliveafkrævet erstatning. Hvis ger-ningsmanden ikke er kendt,anmeldes hærværket til poli-tiet. Erstatning vil blive fastsatud fra gældende normer forværdisætning af træer. Så vidtAarhus Kommue. Mange oplever selvtægtNetop selvtægt har landetskommuner åbenbart visse pro-blemer med. 22 kommuneroplyser i deres svar om en ofteudbredt selvtægt fra borgereoverfor træer på kommunaljord. Også her spiller den poli-tiske overbevisning hos flertal-let i byrådet åbenbart en rolle.F.eks. skriver landskabsarkitektBirgitte Kofod Møller fra Ve-jen Kommune at „vi har en delsager om selvtægt. De enderoftest med en reprimande ogbesked om at stoppe. Men derer vedtaget en politisk proce-dure der inkluderer politian-meldelse og krav om erstat-ning.“

Anderledes forholder det sig

i Ishøj Kommune. Her svarerlandskabsarkitekt RikkeOverby Sørensen at man harflere tilfælde af sager hvorborgere har fældet eller be-skåret bevaringsværdige træereller træer på kommunal jord.Hun konstaterer at der ikke erpolitisk opbakning til at politi-anmelde borgerne for dissehandlinger.

Fra Randers Kommune skri-ver landskabsarkitekt MartinTranholm Frøst at det er umu-ligt at forfølge og bevise sa-gerne om selvtægt. Lidt detsamme er landskabsarkitektEva Hansen, FredensborgKommune inde på. Bevisbyr-den kan ikke løftes. Men deter dog påfaldende, skriverhun, at der opstår udsigtskilerud for visse ejendomme efterselvtægten. I Esbjerg Kom-mune er man udsat for fem tilti grovere tilfælde hvert år,oplyser teamkoordinator LarsMartin Helmer Reinau. ❏

Foto: Anna Dam Krogh

Danmarks Naturfredningsforening lægger optil at alle landets kommuner laver en politikder forpligter både forvaltninger, entrepre-nører og lodsejere til at tænke en ekstragang før de bruger motorsaven.

De store træers kroner køler under hede-bølger. De suger og ophober store mængdervand ved skybrud. Og de kan opfange op til50% af partikelforureningen i byen. De gam-le træer er hjemsted for en række dyrearter,svampe og laver som ikke kan være i og om-kring helt unge træer.

Det er ikke kun naturen og klimaet der hargavn af de store træer. Adgangen til grønneområder og oplevelsen af artsrigdom kan ha-ve en gavnlig effekt på stress hvilket man og-så ser anvendt i stress- og terapihaver.

Der er også i flere sammenhænge erfaringfor at bilerne sætter farten ned, når rummetomkring vejen fortættes ved brug af vejtræ-er, hvilket må siges at kunne have en gavnligeffekt på bymiljøet.

Træer i byen er mange år om at blive sun-de og stabile og de kræver vand, beskyttelseog pleje. Når først træet er etableret og harboret rødderne godt ned under fortovsfliser-ne, kan man se tibage på en årelang investe-ring i pleje, og en mængde træer vil måskeendda være gået til undervejs. Derfor er et

Kommentar af Majken Sundahl, landskabsarkitekt med speciale i bynatur, Danmarks Naturfredningsforening

Kommunerne bør have en god træpolitik der forpligter

stort, gammelt træ meget mere værdifuldtend omkostningen ved at købe et plantesko-letræ og etablere en plantekumme.

Der bør i en god træpolitik være fastsatrammer for en generel beskyttelse af træerover en vis alder. De 25 år som gælder i Fre-deriksberg Kommune, er et godt udgangs-punkt. En træpolitik kan med fordel gældefor hele kommunen, både private og offent-lige arealer, eventuelt med en opdeling mel-lem by- og landområder.

Kommunikation er væsentlig, både til by-ens borgere, lodsejere og forvaltningerne.Det er væsentligt at forklare ikke blot hvor-for man fælder, men også hvorfor man beva-rer træer, f.eks. veterantræer der ikke er i ve-jen for trafik og sikkerhed, men i nogle øjnekan være mindre pæne. At udpege træfatti-ge veje og områder kan også være nyttigtnår man planlægger nyplantninger.

Registrering og værdisætning af gamletræer er essentielt for at kunne bevare dem.Det bør ledsages af en bødeordning der ta-ger træets kulturelle, naturmæssige og re-kreative værdi i betragtning. En handlings-plan må desuden gerne indeholde en kon-kret handlingsplan for at bevare og bane vejfor flest mulige værdifulde træer i landska-bet, herunder alléer og levende hegn.



Ukrudtsmidlet glyphosat,der mest kendes under

handelsnavnet Roundup, erkommet i søgelyset for at givekræft. Stoffet er „sandsynligviskræftfremkaldende for men-nesker“ ifølge en ny vurderingfra The International Agencyfor Research on Cancer (IARC)under verdenssundhedsorgani-sationen WHO. Også flere in-sektmidler er nu placeret idenne kategori. De nye vurde-ringer der udkom i marts, erfor glyphosats vedkommendebaseret på studier i USA, Cana-da og Sverige siden 2001.

Mosanto, der producererRoundup, kalder WHO’s vur-dering for ‘fupvidenskab’. „Vier oprørte over denne vurde-ring,“ siger teknologichef iMonsanto, dr. Robb Fraley,ifølge Jyllandsposten.

EFSA, EU’s fødevaresikker-hedsenhed, har før frikendtglyphosat for kræftrisiko. EfterWHO’s nye udmelding, vurde-rer EFSA nu midlet igen. I detførste udkast lægges op til atglyphosat ikke anses for kræft-fremkaldende, oplyser Miljø-styrelsen. Den endelig vurde-ring ventes sidst i 2015.

Hos Arbejdstilsynet er denbestyrkede mistanke fra WHOdog nok til at glyphosat er satpå listen over kræftfremkal-dende stoffer, oplyser tilsynet

til TV2. Det betyder at stoffetskal håndteres mere forsigtigt.

For godkendelsen af pestici-der i Danmark står Miljøstyrel-sen. Kontorchef Lea FrimannHansen siger til Landbrugsavi-sen at styrelsen vil afventevurderingen fra EFSA før Mil-jøstyrelsen igen vil revurderemidler med glyphosat. HvisEFSA godkender glyphosat,skal Miljøstyrelsen ifølge EU-reglerne nemlig have en sær-lig begrundelse for ikke selv atgodkende glyphosat. Lea Fri-mann Hansen peger i øvrigt påat nogle af undersøgelserne erlavet på Roundup med hjælpe-stoffer der allerede kan væreudfaset i EU. Og det kan værefølgestofferne der er årsag tilkræftrisikoen.

WHO’s ekspertgruppe mis-tænker glyphosat for at kunnefremkalde kræftsygdommennon-Hodgkin lymfom. Denrammer hvert år godt 1000danskere - og sygdommen er ivækst herhjemme uden at no-gen ved hvorfor.

„Vi ved at glyphosat virkerkræftfremkaldende hos andrepattedyr, men det er ikke på-vist hos mennesker. Det skyl-des at virkningerne ikke er un-dersøgt grundigt nok på men-nesker endnu. Men når vi kanse at andre pattedyr får kræftaf glyphosat, må vi formode at

mennesker der eksponeres forstoffet også kan udviklekræft,“ siger professor i miljø-medicin ved Syddansk Univer-sitet Philippe Grandjean tilTV2.

Glyphosat er et systemisk pe-sticid og det mest anvendteukrudtsmiddel verden over.Langt mest bruges i landbru-get, men det finder også vej tilhaver og parker og natur, bl.a.til at bekæmpe bjørneklo.Stoffet har været på markedetsiden 1974 da det blev lanceretaf det amerikanske firmaMonsanto som Roundup.

„Vi har i 30 år hørt atRoundup ikke er giftigt. Nukommer der så en besked omat det kan være kræftfremkal-dende hos mennesker. Vi harmåske været lidt naive,“ sigerGrandjean der fraråder at ha-veejere bruger midlet.

Flere lande har forbudt ellerbegrænset midlet eller arbej-der på det, bl.a. i Frankrighvor man bl.a. vil forbyde mid-let for private brugere. I Dan-mark er det i forvejen beslut-tet at begrænse privates ind-køb af pesticider generelt. Franovember kan man ikke læn-gere købe pesticider direktefra butikkernes hylder. Det måkun sælges af uddannet perso-nale og skal opbevares bag låsog slå. sh

Glyphosat mistænkes for at give kræftVurdering fra WHO retter lyset mod verdens mest brugte pesticid

Sort Plus gør IBF’sfliser mørkereNår beton kaldes sort, er densom regel kun koksgrå, menmed flisen Sort Plus har IBFfået gjort farven sortere. Deter sket ved at give flisen enspecialcoating der fremhæverbetonens farve. Coatningenmindsker samtidig kalkud-fældninger og gør flisen meresmudsafvisende. To år gamleprøvebelægninger i bl.a. ind-kørsler viser ikke tegn på ned-slidning. IBF kalder selv flisenfor ‘eksklusiv’ og foreslår denbl.a. til indgangspartier, ind-kørsler, stier og terrasser, ogsåi kombination med natursten.Flisen leveres 6 cm tykke i30x30 og 30x60 cm. ibf.dk.

Permeabel asfaltdæmper vejstøjenVandgennemtrængelige vejehar den sidegevinst at de ogsåreducerer vejstøjen, bemærkerHans Bendtsen, Vejdirektora-tet, og Bjarne Bo Lund-Jensen,NCC Roads i Trafik & Veje 6-7/2015. De første forsøg medstøjreducerende asfalt var fak-tisk med drænasfalt.

På Eksportvej ved Billundanlagde lufthavnen og NCC i2012 en 60x6 meter forsøgs-belægning med drænasfaltoptimeret til at lede vand. Alli-gevel viser Vejdirektoratetsstøjmålinger lidt mindre støjend fra en tilsvarende belæg-ning uden drænasfalt. Den la-vere vejstøj blev kun målt i dethøjfrekvente område over1000 Hz, men det er også herat støjen generer mest.

Størst støjreduktion var der iden vejside hvor toplaget varaf 8 mm sten med 18% hul-rum. I den anden side var top-laget af 11 mm sten med 16%hulrum. Under det 3 cm tykketoplag lå der 8 cm drænendeGAB med 19% hulrum og 40cm drænende stabilgrus.

Debatten om glyphosat er hård og polariset, især i midlets hjemland USA. Fra http://sustainablepulse.com.



Med normal urinprodukti- on tisser man 1½ til 2 li-

ter om dagen. Drikker manfadøl, bliver det meget mere,og er man i samme byrum i ti-mevis, må vandet lades. I by-rummet. Og er der stort besøg,bliver byrummets tissekapaci-tet sat på en hård prøve.

Dette scenario er virkelighedfor alle festivaler og byfester.F.eks. for gadefesten Distorti-on i København med over100.000 tissende deltagere. ‘Tiser vores værste fjende’, lød detfra Distortions talsmand tilEkstra Bladet inden afviklin-gen i 2013. Lige fra starten i2004 var tisseri arrangemen-tets store akilleshæl. Men deter blevet bedre, understregerDistortions presseansvarligeMathilde Friese: „Der er gene-relt mere styr på oprydningen,og Københavns Center forRenhold spuler jo gaderne.Der er også kommer flere toi-letter til som har ligget påsamme antal i år og sidste år,“forklarer hun.

Ingen urineringsskaderStanken er hovedproblemet,men med en effektiv og hurtigspuling er problemet normaltbegrænset til et døgn. Da me-get tisseri foregår op ad be-voksning kunne man også

Byfestens hørmende uskyldige pisTISSETRANG. Urin lugter i gaderne, især til større arrangementer, men smarte urinaler ogkommunikation kan gøre forskel, snart også for pigerne. Tag med Grønt Miljø til Distortion

Af Lars Thorsen frygte at den tager skade fordiblade og græs svides og plan-terne overgødes. Men det erheller ikke det store problem.

„Vi har aldrig noteret nogenurineringsskader,“ understre-ger parkforvalter i Køben-havns Kommune HenrietteLund Vonsbæk. „Jeg har Fæl-ledparken, indre Nørrebro ogIndre Østerbro og hverken iforbindelse med 1. maj, Dis-tortion eller andre arrange-menter har vi oplevet svidnin-ger eller lignende. Det ser vidog med hundeluftning, mendet er primært saltningen ogfolk der tramper igennem be-plantningerne som skader.“

Tisseriet i gaden er altså kunet forbigående problem medlugt og velvære. Men det kanogså være galt nok.

Smarte urinalsøjlerDet er Dansk ToiletudlejningA/S som har leveret toiletter tilDistortion i 2014 og 2015. „Vistillede med 55 urinalsøjlersom er en slags lodret pissoirder hver især kan håndterefire tissegæster samtidig. Der-udover har vi haft omkring160 almindelige toiletter der-ude,“ forklarer direktør CasperH. Frederiksen.

Tidligere var urinalsøjlerneforsynet med en tank somskulle tømmes, men de senesteto år har Dansk Toilet Udlej-

ning i stedet skruet bundprop-pen ud af tanken og montereten slange som derefter bliverført direkte i kloakken. Detsparer en masse tid og kræfterog dermed også en massepenge. Løsningen dur doglangt fra alle steder da de fle-ste koncerter og større arran-gementer foregår på markerog lignende uden kloakafløbhver 20. løbende meter, og såmå man anvende pissoirermed tanke i stedet.

Grønt Miljø tisser medHvad sker der med festendemenneskers ophold i byrum-met når alkolholen først går iblodet? Det tog Grønt Miljø tilDistortion for at finde ud af ifølgeskab med to meget tisse-trængende herrer.

Og dommen er klar: Trodsde mange toiletter havnedede to fyre tit i en situationmed uautoriserede vandlad-ning. Det blev mere markant itakt med at aftenen skredfrem og fadøllene gled ned.De kastede ét blik om sig, ogvar der ikke en officiel tisse-mulighed lige ved, eller varder bare en lille kø, gik debare til nærmeste mur, hækeller kælderskakt.

Trods de 380 officielle tisse-muligheder drev det derformed urinstank under Distorti-on der stadig modtager bebo-

erklager over lugtgenerne. Al-ligevel skal de ikke regne medflere toiletter til næste Distor-tion i 2016.

„Vi er kede af at det er tilgene for folk. Men det er næ-sten lige meget hvor mangetoiletter vi sætter op, så væl-ger folk at tisse alle andre ste-der. Det eneste vi kan gøre, erat gøre godt rent bagefter,“fortæler Mathilde Friese.

Heller ikke Dansk Toilet Ud-lejnings direktør mener atflere toiletter nødvendigvis ervejen frem. Hverken i forholdtil lugt eller toiletkø. „Hvisman skal møblere byen medtoiletter i et sådant omfang atfolk ikke skal stå i kø for at tis-se, så er der jo ikke plads tilgæsterne,“ siger Casper H.Frederiksen.

Jeg skal fandme tisseDer er kø, og der er køøøøøø.Grønt Miljøs udsendte bemær-kede igen og igen de lange,lange pigekøer til toiletterne,mens fyrene gik hen til de op-stillede firemandspissoirer medminimal ventetid.

På andendagen af årets Di-stortion kunne man i Politikenlæse klummen ‘Distortion, jegskal fandme (også) tisse’ afstuderende Kirsten Bjerre-gaard. „Jeg er træt af at semænd gå forbi mig i den hur-tigt forbigående kø til mande-

Inden vi går rigtigt i gang, skalTissetester 1 lige tisse af.

Nu kan Tissetester 2 ikke holde sigmere. Bemærk tilkoblingen til kloak.

Tissetester 1 finder i tide et pissoir,men en tændt nabo forstyrrer.

Tissetester 2 skal lige have enhurtig tissetår, og SÅ videre.


Puha, nu kunne Tissetester 1 og Tissetester 2 altså ikke holde sig længere. Heldigvis ser beplantningen ud til at at kunne tåle mosten.

toilettet. Tissetrængendemænd kan gå ud, lyne ned,tisse i pissoiret og gå tilbageigen,“ skrev hun. „Når jeg er ibyen og skal på toilettet, erdet præcis dét jeg vil. Jeg viltisse. Jeg vil ikke sætte hår,rette make-up eller snakke.Jeg gentager: Jeg vil tisse.Hvorfor er der ikke pissoirer tilkvinder endnu? Hvorfor kiggerjeg ikke ud af vinduet fra Mal-

bec og ser fire pissoirer til kvin-der og fire pissoirer til mænd?De ti fællestoiletter lige rundtom hjørnet (med den uendeli-ge kø) må være forbeholdtdem der skal skide...“

Missoiret PolleeFaktisk er der pissoirer til kvin-der der bare skal tisse, nemligdet dansk producerede ‘mis-soir’. Tilsyneladende det første

i verden. Det hedder Pollee oger udviklet af kultur- og de-signbureauet UiWE. Her harman siden 2011 arbejdet medat gøre det nemmere at tisse idet offentlige rum. Og selv omindehaver Christian Pagh sommand er godt betjent, menerhan langt fra at vi kan væredet nuværende produktudvalgbekendt over for kvinderne.

„Man har bare ikke taget pi-

gernes udfordringer alvorligtnok. Jeg fik idéen på RoskildeFestival med min kæreste hvorjeg oplevede de totalt kritisa-ble forhold som hun måttetisse under. Og ikke mindst bli-ver hele arrangementet jo på-virket af at man ved at 45 mi-nutter efter at man har tageten fadøl, skal man stå i kø i 45minutter. På den måde bliverhele dagen jo præget af tisse-

Vent, lige en tissetår først, ogGrønt Miljø udsendte er igen klar.

Nogle gange så skal man altsåbare sådan tisse.

Der havde jeg sgu nær pisseti bukserne.

En diskret tår og så hurtigt videre.Når en mand skal, så skal han.


logistik, og det synes jeg sim-pelthen er respektløst over forkvinderne,“ siger Pagh.

Men alt det kan være slutnu. På Distortion i 2013 blev toPollee-missoirs sat op medplads til fire brugere af gan-gen i hver, og de blev brugtflittigt selv om der er et stortaber dabei.

„Med udviklingen af Polleehar vi løst udfordringen påbrugerniveau da pigerne tisse-de af hjertens lyst, og det harværet i brug på både RoskildeFestival og på Distortion i2013,“ forklarer ChristianPagh. „Men Pollee er stadigfor dyrt at sætte op og pillened igen til at det kan konkur-rere med de traditionelle løs-ninger.“ Derfor er UiWE ved atsøge investorer til en løsningsammen som afvikler tissesitu-ationen lige så hurtigt og di-skret som Pollee og samtidigkan installeres og afmonterestil en konkurrencedygtig pris.

Men det er i første omgangikke engang prisen som afhol-der Dansk Toilet Udlejning fraat lede efter missoirs. „Førstog fremmest har jeg ikke haftforespørgslerne. Og arrangø-rerne skal jo efterspørge denslags løsninger før vi begynder

at købe dem hjem. Og det erikke nok at Distortion skal bru-ge dem en gang om året. Menhvis det er en god løsning i etgodt prisleje, så bliver det selv-følgelig interessant,“ siger Ca-sper H. Frederiksen.

Lok folk til at tisseChristian Pagh understreger atdet vigtigste ikke er at byplan-læggere og landskabsarkitek-ter køber deres produkter indtil landets byrum. „Tit er der ettoilet i nærheden, men folkved ikke hvor de er. Derfor erdet ikke kun den tekniske løs-ning, men en kombination afskilte, kommunikation og ikkemindst nudging,“ siger Chri-stian Pagh.

Netop nudging - at give folket venligt puf - er et anerkendtgreb til at ændre folks adfærdi en ønsket retning. Et af demest berømte eksempler er fralufthavnen Schiphol i Amster-dam. Her havde man malet enlille flue i tissekummen på her-retoiletterne. Mændenes jagt-instinkt fik dem til at skyde tilmåls, og det reducerede uri-nen på gulvet og rengørings-omkostningerne faldt 8%.

Noget lignende skete i Kø-benhavn i 2011 hvor studeren-

UiWE vil aftabuisere tissesituati-onen, bl.a. med produkter hvoræstetikken har fået en fremtræ-dende rolle. Foto: UiWE.

Godt gang i pige-pissoiret Pollee til Distortion i 2013. Foto: UiWE.

Tissepigernes kø er som altidlang. Distortion 2015.

de fra Syddansk Universitet kli-strede små grønne fodspor fragågaden mod en affaldskurv.Det betød at der kun blevsmidt cirka halvt så meget af-fald på gaden. Bag forsøgetstod Pelle Guldborg Hansen,adfærdsforsker ved SyddanskUniversitet. „I stedet for attrue med bøder er det oftelangt mere effektivt med nud-ging. Med de grønne fodsporgjorde vi skraldespandenemere fremtrædende i det of-fentlige rum,“ siger han.

Muren tisser tilbageNudging er en diskretadfærdskontrol og ikke altidnok. Grønt Miljø observeredeat jo mere berusede de to ob-serverede Distortiongæsterblev, jo mindre dygtige blevde til at orientere sig. De ka-stede højst et blik over skulde-ren, og hvis de ikke stod ligeved siden af et pissoir, gik dedirekte over til nærmeste mureller port og tissede.

Derfor skal der måske meretil når man skal adfærdsregu-lere fulde byrumsgæster. I St.Pauli i Hamborg har kommu-nen sprayet murene på megettisseudsatte steder med etvandskyende produkt der ka-ster tissestrålen tilbage i urina-torens sko. Skilte oplyser dog‘hier nicht pinkeln - wir pin-keln zurück!’ Skilte er der ikkei San Francisco selv om ni afbyens mest udsatte mure harfået samme ‘repellent paint’.Så her må tissefyrene lære detpå den hårde måde.

Eksplosion fra pissoiretDen tisafvisende mur er ikke ibrug i Danmark endnu, menpå Distortions beboerhjemme-side tagdel.dk er folk velkom-

ne til at komme med gode rådtil hvordan man kan kommeurin i opgange mv. til livs.Nogle vil sætte flag op på top-pen af pissoirs og toiletter,mens andre taler om klister-mærker i udsatte porte hvorder står: Pis af! Toilet i den ret-ning ->. En tredje mulighed er‘public shaming’ - at man op-retter et korps som går om-kring og siger ‘puuuha, sikkedog et beskidt menneske’ tilfolk som tisser op af muren.

Sidst men ikke mindst fore-slår brugeren Mikkel HalbyeMindegaard at man kunne la-ve „en kæmpe pissetank derudspyede ild eller eksplosionerhver gang der var leveret 10 li-ter. Det kunne give fællesskabog engagement samt kildrevores forlystelsesgen.“ GrøntMiljø smiler. Nu vil vi ikke høremere pis. ❏

18



I de større byer er der hverken plads til regnvandet un-

der jorden eller klimatilpas-ningsløsninger over jorden. Såhvad gør en klog? Det kan vijo passende spørge en profes-sor om, nemlig professor i kli-matilpassede urbane landska-ber ved Københavns Universi-tets Institut for Geovidenskabog Naturforvaltning, MarinaBergen Jensen.

Sammen med et hold for-skere og studerende fra uni-versitetet og Teknologisk Insti-tut samt en række virksomhe-der har hun arbejdet på en løs-ning som vil gøre det muligt athåndtere de øgede mængderregnvand i byerne vertikalt istedet for horisontalt.

„Vi er ved at udvikle engrøn gabion som virkelig kannoget i den tætte by. Dethandler kort sagt om at om-bygge et almindeligt byele-ment til noget som også haren økosystemsfunktion og enklimahåndteringsfunktion ogen støjdæmpningsfunktion,“siger Marina Bergen Jensen.

Hun forklarer at den grønnegabions hovedformål er at ta-ge regnvandet, næste prioriteter støjdæmpningen, mensgabionens kvaliteter i forholdtil biodiversitet og forbedring

Skærmen slubrer tagvandog dæmper vejstøjen

Af Lars Thorsen

GABIONER. På Have & Landskab præsentererKøbenhavns Universitet et lodret, beplantetmodulsystem med flere funktioner

af luftkvaliteten mere kan sessom positive sidegevinster.

De arbejder dog både påmoduler hvis primære funk-tion er støjskærme, og modu-ler der er mere velegnet i ha-ven eller til caféers udemiljøereller byrum med brug for enfrodig ruminddeling. En speci-alestuderende arbejder des-uden med at udvikle et ele-ment til insekthoteller i degrønne gabioner.

Opbygning og beplantningFor tiden arbejder holdet på atfå sat en op mod 150 meterskærm af grønne gabionele-menter op langs Folehaven iKøbenhavn. Skærmen vil blive3,5 meter høj og opbygget aftre elementer. Modellen vedFolehaven (foto) er forsynetmed et lille grønt tag, en 2,5meter høj gabionskærm forsy-net med en ‘væg’ af substratsom vi kender det fra grønnetage. Nederste element er enbundkasse som indeholder 80cm vækstlag. Denne basisen-hed vil give mulighed for enbåde artsrigt og livskraftig be-plantning, og ikke mindst vilden kunne koble et parcelhus’tagvand fra kloakken.

„Så der kommer jo merevand ind end der gør til almin-delige gabioner, så vi har lidtstørre frihedsgrad i forhold tilbeplantningen og behøver ik-ke udelukkende vælge tørke-tålende arter. Vi beplanterdog primært skærmen i Fole-haven med planter som vi vedkan klare udsatte miljøer, så-som efeu, rådhusvin og humle.Men de sidste 20 meter vil vi

forvandle til et stort laborato-rium med mange forskelligeslags planter, for der er noglesærlige vækstbetingelser der-ude, så vi har ikke rigtigt no-get at sammenligne med. Hervil vi eksperimentere med for-skellige etableringsmetoder,salttolerance, biodiversitets-fremmende arter og spiseligeplanter som krydderurter ogf.eks. et espalieret æbletræ,“siger Marina Bergen Jensen.

Hun vil også gerne afprøvearter som er kendt for at værerobuste i f.eks. læhegn ellersommerhusområder, men ikkehar været afprøvet i bymiljøerfør. Det kunne eksempelvisvære roser, brombær, havtorneller enebær.

Pris, anlæg og driftDet er ambitionen at den 3,5meter høje beplantede støj-skærm skal koste under 10.000kr. pr. løbende meter. Det erogså meningen at en anlægs-gartner skal kunne samle ele-menterne og opstille gabio-nerne, selv om der stadig skalet autoriseret kloakfirma til atkoble tagvandet fra kloakken.

Når skærmen er færdig, rej-ser spørgsmålet om driften sig.

I Folehaven forventer MarinaBergen Jensen at en del af be-boerne vil påtage sig en del afansvaret for driften som ikkenødvendigvis er særlig kræ-vende. Vanding er der ikke no-get af, og det er meningen atbasisbeplantningen skal kunnetåle hårde metoder som busk-rydder, så de mange løbendemeter kan vedligeholdes for-holdsvis hurtigt.

En håndfuld på udstillingSkærmen af gabioner bliverførst stillet op i Folehaven iforåret 2016, men hvis manikke kan vente så længe, kanman heldigvis får syn for sagenpå universitetets stand påHave & Landskab.

„Vi kan ikke transportereden store model fra Folehaventil Slagelse, den er simpelthenfor stor og nu også sammensataf to dele hvor planterne vok-ser på tværs. Men vi vil kommetil at illustrere idéen ganskefint. Vores plan er at transpor-tere fire mindre, grønne gabi-oner og forhåbentlig en ny,mindre model af skærmen fraFolehaven,“ siger professorensom selv er at finde på standenalle tre dage i august. ❏

1) Regn fra tagene løber til nedløbsrør.2) Tryksat slange løfter vandet op i skærmen.3) Vandet fordeles over hele skærmen.4) Vandet optages af planterne og fordamper.5) Eventuelt overskydende vand ledes til grønt område.

Model af en grøn gabion. Den er bygget op af tre elementer og kantage et parcelhus’ tagvand, mens bundelementets 80 cm vækstlag givermulighed for en varieret beplantning.



Hvad det koster at vedlige-holde en kunstgræsbane,

er der selv blandt fagfolk storusikkerhed om, og gættenekan variere mellem alt franærmest gratis til 200.000 kr.om året. Efter interviews medproducenter, baneindehavere,DBU mv. kan Grønt Miljø dogfastslå at det som en tommel-fingerregel koster det sammeat vedligeholde en kunstgræs-bane som at holde en banemed almindeligt græs.

Men det er med god grund,at der hersker så megen tvivlpå området, forklarer senior-rådgiver fra Skovskolen, Kø-benhavns Universitet, AnneMette Dahl Jensen. „Det er enmærkelig verden hvor det heleligesom er omvendt. Her erdet dem der vinder udbudde-ne som fortæller bygherrehvad plejekravene efterføl-gende er. Kommunerne har el-lers lang erfaring med almin-deligt græspleje, og de vedalle sammen hvilke kvalitet-og udførselskrav de har til de-res brugsplæner. Og ellers kande jo bare slå op i ‘Pleje afgrønne områder.’ Men de fle-ste er på bar bund når depludselig står over for enkunstgræsbane. For hvad skerder når vi dybderenser, hvormeget bedre bliver boldrullet?Hvordan laver man en driftsom giver en lang levetid tilgræstæppet? Hvad skal viegentlig kræve af kvaliteten,og hvad er kvalitet overhove-det når vi snakker kunstgræs,“spørger Dahl Jensen.

Hun peger desuden på atder også fra politisk holdmangler viden om hvad detkræver at vedligeholde enkunstgræsbane. „Vi hører omparkafdelinger som får smidten kunstgræsbane i nakken afpolitikerne, men bagefter skalstå for driften af den uden atder følger ekstra driftsmidlermed. Som om politikerne tæn-ker at det jo er plastikgræs der

KUNSTGRÆS. Producenterne sætter kravene, men der er ikke megensikker viden om anlæg og drift af kunstgræsbaner. Driften er med påFagligt Forum på Have & Landskab

Den omvendte verden

Af Lars Thorsen hverken vandes, klippes ellergødes, og dermed vel ikke kankoste noget i drift.“

Der mangler videnUanset om man vil gøre sigselv eller ens politikere kloge-re, er der ikke ret meget forsk-ningslitteratur at læne sig opaf når det gælder kunstgræs.

„På de fleste andre typer afsportsplæner, eksempelvis pågolfgreens, er der lavet uaf-hængig forskning om hvordanman skal ukrudtsbekæmpe ogoptimere spillekvaliteten og såvidere. Så langt er vi slet ikkekommet med kunstgræs her-hjemme. Vi mangler også eva-lueringer af levetid og at få etoverblik over spillernes vurde-ringer med forskellige bane-kvaliteter, og så er det jo pro-ducenterne der bestemmer,“siger Anne Mette Dahl Jensen.

Hun mener at kommunerneskal blive bedre til at stille kravtil producenterne når de be-stiller en kunstgræsbane. „Detoptimale er at fortælle produ-centerne hvad man ønsker sig,og hvilket budget man har tilvedligeholdelsen. Det er etgodt sted at starte. Mange si-ger bare ‘Vi skal have en FIFA2 Star-bane’ uden at havegjort sig klart om de har behovfor den spilkvalitet som dennebane giver, eller om de kanløfte den efterfølgende vedli-geholdelse.“

FIFA 1 Star og FIFA 2 StarDe mest anerkendte banekva-liteter som kommunerne kanvælge imellem når det gælderkunstgræsfodboldbaner, erFIFA 1 Star og FIFA 2 Star. 2Star lyder bedst og har ogsåden fineste spillekvalitet, menikke den bedste slidstyrke.

„De fleste har tendens til atvælge det højest rangeredeprodukt, også uden at tagehensyn til det reelle behov,“forklarer Jørgen Hegner, råd-givende ingeniør og partner iDines Jørgensen & Co. A/S.„Derfor har det i et stykke tid

været på tale i FIFA at ændrebetegnelse, så det i højeregrad nærmer sig deres grund-tanke om at signalere at FIFA 2Star-baner primært er tænktanvendt til fodbold på højt ni-veau, og har de mest snævrerammer på testkriterierne, ogdermed gengiver de fodbold-funktionelle egenskaber fra deabsolut bedste naturgræsba-ner. For FIFA 1 Star accepteresen bredere ramme på testkrit-erierne. Disse baner er pri-mært tænkt til træning ogbreddeidræt, men også kampepå lavere niveau.“

I de seneste år er der dogsket en væsentlig forbedringaf kvaliteten på kunstgræs.Det gør at selv kunstgræssy-stemer som overholder testkri-terierne for FIFA 2 Star har enslidstyrke så de også kan bru-ges til træning hvor der er ethøjt antal brugstimer. Samti-dig er det værd at bemærke atprisen på kunstgræs, specielt iDanmark, er den laveste no-gensinde. Det oplyser JørgenHegner der har erfaring sområdgiver med etablering afmere end 50 kunstgræsanlægde senest 10 år.

Men selv om udviklingen be-tyder at begge banetyper lø-bende bliver bedre, så er slid-styrken stadig stærkest på FIFA1 Star-banerne da de er bereg-net til træningsbrug af en bre-dere brugergruppe.

Banerne i RudersdalI Rudersdal Kommune stårgroundsman Benny Jørgensennetop med en FIFA 2 Star-ba-ne. Og han overvejer om kom-munen egentlig burde havehaft en 1 Star-bane i stedet.

„Det skulle være det finesteaf det fineste plastikstrå, mendet lægger sig ligesom ned. Viprøver jo at strigle og børsteog gøre ved, og måske skalder mere granulat på så detstøtter græsstrået mere. Vi harikke gjort det endnu, men vibliver nødt til at gøre et ellerandet. Jeg har også talt med

GRØNT MILJØ 6/2015


nogle driftsledere i Allerød,som bl.a. har et par FIFA 2Star-baner, og de overvejerogså om de hellere skulle havehaft lavere kategoriseredegræstæpper,“ forklarer BennyJørgensen.

Ellers er han generelt godttilfreds med kunstgræs. Der er17 ha naturgræsbaner og 3,5ha kunstgræsbaner i RudersdalKommune, og der er en ny 8-mandsbane på vej med kunst-græs. „Rent driftsmæssigt pas-ser de to former for baner rig-tigt godt til hinanden. Når deter varmt og græsset nærmestbrænder af på naturgræsba-nerne, kan man støvsugekunstgræsbanerne imens,“ si-ger Benny Jørgensen.

Han anslår at kommunenbruger 65.000 kr. pr. bane.Dertil kommer prisen for athave lysanlægget kørendehvilket koster cirka 100 kr. pr.bane, så det løber hurtigt opmod 1.000 kr. pr. bane pr. dagfra november til marts.

Og netop vinteren er - lige-som i de kommunale vej- ogparkafdelinger generelt - denstore x-faktor, understregerBenny Jørgensen: „Hvis derikke kommer et eneste udkald,koster vagtordningen os50.000 om året. Men hvis derkommer en hård vinter, så kandet pludselig blive meget dyrt.Et udkald koster 4 timer a om-kring 285 kr., så i vintrene2010 og 2011 løb det op.“Altså 115.000 kr. om året forbanernes vedligehold hvorhverken lys eller udkald til sne-rydning er medregnet.

Banerne på FrederiksbergMed 3,5 hektar kunstgræsba-ner ligger Rudersdal nær top-pen i Danmark i forhold tilkommunens størrelse. Men derer ingen tvivl om at Frederiks-berg med sine 5,5 hektar lig-ger øverst. Og hvis man tagermed at Frederiksberg kun fyl-der 8,7 km2 og Rudersdal 73,8km2, virker de 5,5 ha kunst-græsbaner pludselig mere

FIFA 2 Star-banerne er udviklet tilprofessionel brug som her på Fa-rum Park. Farum Parks bane er la-vet med 100% organisk indfyld.På billedet er Nordisk Kunstgræsved at indfylde, strigle og ud-jævne/komprimere det nytilførteindfyld (Infill Pro Geo).Foto: Nordisk Kunstgræs.

Frederiksberg er fyldt til randen, og de salter hellere deres 5,5 hakunstgræsbaner end snerydder dem, bl.a. fordi der ikke er noget stedat rydde sneen hen. Med snerydning følger der også disse bunker afgummifyld med hvor sneen blev lagt. Foto: Kim Wolfram.



voldsomt. Faktisk har Frede-riksberg mere kunstgræs endnaturgræs, og den udviklinggår kun én vej, understregerdriftsleder Kim Wolfram.

„Der er ingen tvivl om athvis jeg bliver ved med at væ-re ansat i kommunen, så vil jegopleve den dag hvor vi kunhar kunstgræs,“ vurderer han.Landets arealmæssigt mindstekommune har omkring 4.800registrerede fodboldspillere ogtrykket på plænerne er stort,bl.a. fordi skolerne ikke haregne friarealer, men bruger dekommunale. Også et væld aflokale og hobbyfodboldklub-ber og FCK’s School of Excel-lence bruger banerne. Og detkan ses i driftsbudgettet.

„Vi bruger vel det der svarertil 2.000 mandetimer til at drif-te de baner vi har, og det erden normale drift med ren-

Frederiksberg har flere kunstgræsbaner end baner med almindeligt græs. Her løsnes, jævnes oggenpakkes granulatet med en ‘verti groom’. Foto: Kim Wolfram.

hold, børstning en par gangeom ugen, strigling cirka hver14. dag og støvsugning sjæld-nere endnu. Og hvis vi har enalmindelig vinter med et parudkald, så kommer der i om-egnen af 175 timer mere på,“forklarer Kim Wolfram.

Han mener dog at andrekommuner med mere plads oget mindre tryk på banerne kanklare sig med et lavere drifts-niveau. Bl.a. er skraldet et stortproblem ved banerne i denproppede kommune. „Og deter lige meget om vi så plastrerdet hele til i skraldespande,“siger Kim Wolfram.

Han sammenfatter: „Vi lig-ger i omegnen af 1,1 mio. kr.om året på driften af voreskunstgræsbaner, selvfølgeligmed forbehold for en voldsomvinter, men det er godt givetud. Især hvis man ser på kr. pr.

spilletime. Så kan man se denstore gevinst vi har af kunst-græsbanerne.“

Gummipad eller drænpladePå Frederiksberg har man doggummipad (e-layer) underkunstgræsset. Det sikrer et sta-bilt boldrul og opspring i helegræstæppets levetid, lyder be-grundelsen. Man samtidigundgår man at genoprette un-derlaget hver gang kunstgræs-set skal skiftes. En gummipadklarer nemlig typisk 2-3 græs-tæppers levetid. Så skal ogsåudskiftes, og det løber op iomkring 1 mio. kr.

Gummipad er en del af pro-ducenten Polytans koncept, ognetop Polytan står bag hvereneste bane i Frederiksberg.Her forklarer Ásvald Simonsen,ansvarlig for Polytan i Skandi-navien, at deres pladsstøbte

gummipads er 20-25 mmtykke. Han forklarer også atgummipad forlænger kunst-græssets levetid. Uden gummi-pad er kunstgræssets levetidkun 8-10 år.

Når de har anlagt en nykunstgræsbane, afleverer Po-lytan samtidig en plejeplan ogkommer ud en gang om åretog tjekker om den også bliverfulgt af det lokale plejeperso-nale. Hvis den udleverede ple-jeplan ikke bliver fulgt, kandet i værste fald betyde at ga-rantien ikke gælder. Selv meden perfekt løbende drift skalet kunstgræstæppe dog typiskskiftes hvert 10-12 år.

Cirka samme fremgangsmå-de bruges også hos Nordiskkunstgræs hvor plejepersona-let desuden får en uddannel-sessession om vedligehold afkunstgræs. Men NordiskKunstgræs bruger ikke gum-mipad som Polytan. I stedetbliver der anlagt en specialop-bygget drænplade under ba-nen som fører alt vandet ud tilsiderne og væk.

Og det er der en god grundtil forklarer Lars Poulsen: „Såkommer vandet langt hurtige-re væk fra banen, og drænin-gen sker 100% jævnt så derikke opstår lunker på banenhvilket kan ske med konventi-onelle drænsystemer. Med endrænplade er der også mindrebrug for at salte en kunstgræs-bane. Eksempelvis havde vi enbane i Otterup hvor de underden lange vinter i 2011 kunbrugte to tons salt,“ siger LarsPoulsen.

Til sammenligning skal detsiges at Kim Wolfram på envoldsom vinter kan bruge iomegnen af 16 tons salt pr.bane. Det er dog ikke kun fra-været af en drænplade, menogså fordi der er så lidt pladspå boldbanerne at der ikke ernoget sted at skrabe sneenhen. Så må den saltes væk.

Sne, udbud og jordMed hensyn til snerydningenpå kunstgræsbaner anbefalerLars Poulsen at man bruger ensnekaster. Hvis man brugerskraber, skal man nemlig lade1 cm sne ligge og salte efter.Og husk at saltet - ligesom påvejene - skal aktiveres før detvirker, så enten skal der spillesbold eller køres et par turemed harven.

24



1 Følg leverandørens manual for pleje og vedligeholdelse- og din sunde fornuft.

2 Det er fornuftigt at fjerne affald som: papir, tygge-gummi, tape mv. dagligt. Det er ligeledes fornuftigt atrenholde omgivende arealer, for at forhindre indflyv-ning af uønsket materiale.

3 Gennemgå omhyggeligt samlinger og linjer en gangugentlig. Hvis der ved gennemgangen opdages åbne/dårlige samlinger, kontaktes leverandøren og udbedringaftales hurtigst muligt.

4 Området omkring straffesparkspletten er ekstra bela-stet. Fyld pletten og nærmeste areal med sand.

5 Såfremt banen skal anvendes til alternative formål, skalden overdækkes.

6 Dybdeluftning med specialmaskiner bør foretages engang årligt. Ved dybdeluftning forstås at arealet striglesi dybde helt til sandindfyld. Kontakt for serviceaftale.

7 Færdsel på banen med tunge køretøjer eller maskineruden korrekt dæktype skal foregå på udlagte køre-plader. For stor punktbelastning kan medføre skader påkunstgræs og bundopbygning.

8 Undgå lækager og oliespild fra maskiner og redskaber.Påfyldning af olie og brændstof skal altid foregå udenfor banen.

9 Test af maskiner skal altid påbegyndes uden for spille-arealet.

10 Vintervedligehold kræver forudseenhed. Hold øje medvejrskift. Søg gerne råd og vejledning hos NKI for opti-mal vinterberedskab.

11 Forbyd tyggegummi og rygning. Få brugere og til-skuere til at rydde op efter sig!

til vedligeholdelse af kunstgræsbanerfra Nordisk Kunstgræs Import ApS

10 tips

Her er hvad det hele handler om - uforfalsket spilleglæde, og enddaåret rundt, her en klar sommerdag på Hornbæk Idrætsanlæg.Foto: Anne Mette Dahl Jensen.

Nordisk Kunstgræs så ogsågerne at kommunerne ikkebare udbød anlægningen afkunstgræsbaner efter billigstepris, men også så på vedlige-holdelsesfrekvensen, det til-budte produkts kvalitet og fir-maets referencer.

I det hele taget understregerFrederiksbergs Kim Wolframat det bare handler om at bru-ge sin sunde fornuft. „Det erjo ikke raketvidenskab. Der erselvfølgelig nogle ingeniørersom gerne vil gøre det merekompliceret. Men det er reeltset bare et stykke anlægsarbej-de,“ mener Kim Wolfram.

Han har dog én anbefaling:Tag jordprøver, hvis du somkommune vil udbyde anlæg-ning af en ny kunstgræsbane.Med resultaterne af jordprø-verne i hånden er den væsent-ligste ubekendte faktor i ud-buddet nemlig væk, og det gi-ver tilbudsgiverne mulighedfor at komme med en rigtige-re (og billigere) pris.

Og et slag på tasken er at en8-mandsbanes drift koster mel-lem 65-90.000 om året (udenvinterforanstaltninger ) og en11-mandsbane koster mellem100.000-130.000 kr.

Miljø giver dyrere banerHos Dines Jørgensen & Co A/Ser ingeniør Jørgen Hegner dogikke klar til at skrive under påKim Wolframs erklæring om aten kunstgræsbane bare er etstykke anlægsarbejde.

„Det er formentlig fordi athan kun har med Frederiks-berg Kommune at gøre ogikke møder de samme forskel-ligartede udfordringer ude ilandet hvor alt fra lokale for-hold til den pågældende mil-jøafdelings krav kan svingevoldsomt,“ understreger Jør-gen Hegner.

„På de seneste to projektervi har haft på tegnebrættet,har vi måttet indgive tre for-skellige tilladelser ligesom detnu er et krav at kunstgræs-projekter bliver VVM-screenethvor man vurderer virkninger-ne på miljøet. Desuden kanman risikere at blive mødtmed et krav om at bruge etmere miljøvenligt gummigra-nulat. Det kan betyde en mer-udgift for projektet på op til800.000 kr. for en standardba-ne. Skal der også håndteres ogbortskaffes overskudsjord frapågældende matrikel, vil der ibyzone være krav om at doku-mentere jordens renhed meden prøve pr. 30 ton indenbortskaffelse,“ siger Hegner.

Men uanset hvad kunst-græsbanen har kostet at an-lægge, så koster den altsåcirka det samme (eller mere ihårde vintre) at vedligeholdesom en almindelig græsbane.Til gengæld kan der spilleshårdt og længe på dem, selvom vinteren. Og det er vel og-så lidt penge værd hvis manser ud over vej- og parkafde-lingens driftsbudget. ❏


Have & Landskabstand A 050

Skovejere kan forbyde cyklingpå mountainbikes på de vejeog stier der ikke er egnede tilcykling på almindelige cykler.Det har Natur- og Miljøklage-nævnet fastslået i en kendelse.Mountainbikes er blevet langtmere almindelige end før. Iskovene er de stedvist blevetet problem med bl.a. slid ogkonflikter med andre brugere.Derfor har Dansk Skovfore-ning rejst spørgsmålet over forklagenævnet.

Nævnet henviser til lovbe-mærkningerne til naturbeskyt-telseslovens § 23 stk. 5. Herforudsættes at en sti kun måbruges til cykling hvis den‘fremtræder som egnet med

almindelige cykler’. Hvis denikke er det, kan ejeren forbydecykling på stien, også formountainbikes der ellers godtkunne køre på stien. Nævnetholder sig denne udlægning.

Det fastslås at det fortsat erlovligt at færdes til fods påveje og stier som der ikke lov-ligt kan cykles på. Det fastslåsogså at eventuel afspærringog skiltning ikke må hindregående eller at trække en cy-kel igennem. Her peger DanskSkovforening på et håndhæ-velsesproblem - for mountain-bikeren kan blive vældig fri-stet til at stige på cyklen påulovlige strækninger når hangodt må trække cyklen. sh

Moutainbikes må forbydes på skovstier

Foto fra spor.mtbx.dk.


Skitse af den opgave som skolepraktikeleverne skal anlægge. Der vilvære fem tomandshold af elever som har gennemført grundforløbet.Virksomheder vil kunne skrive sig op på en tavle hos Danske Anlægs-gartnere hvis de gerne vil lave en praktikelev. Skitse: Kold College.

Ved Have & Landskab i 2013blev konkurrencen ‘Årets

rækkehushave’ for landskabs-arkitektstuderende lidt af ettilløbsstykke. Nu bliver sammeareal igen brugt til noget sær-ligt, nemlig en arbejdendestand for skolepraktikelever.Og det er der god grund tilifølge landsformand i DanskeAnlægsgartnere Ejvind Røge.

„Skolepraktikeleverne fårmeget lidt opmærksomhed,og meget af den de får, er ne-gativ. Det vil vi meget gernevære med til at ændre på. Vivil skabe et udstillingsvinduefor skolepraktikelever og visede kvaliteter som skolepraktik-eleverne har og få dem til atføle at de også har en plads oger en vigtig del af branchen,“fastslår Ejvind Røge.

Sammen med 3F og de femhovedskoler (Roskilde Tekni-ske Skole, Selandia, Kold Col-lege, Jordbrugets Uddannel-sescenter og Sandmoseskolen)vil Danske Anlægsgartnere

Skolepraktikelever skalud i den rigtige praktikUDDANNELSE. Danske Anlægsgartnere, 3Fog fagskoler vil med en arbejdende stand påHave & Landskab få flere i virksomhedspraktik

sætte en række tomandsholdaf skolepraktikelever i gangmed at udføre et konkret an-læg på stand B40. De delta-gende elever har først netopbestået grundforløbet, så an-lægsgartneropgaverne vil væ-re i den enkle ende af skalaen.

Den ægte praktikOnde tunger har hævdet atskolepraktikelever ikke kan le-ve op til samme krav som ele-ver i ‘ægte’ praktik. Den hold-ning synes uddannelseskonsu-lent Jette Christiansen fra Byg-geriets Uddannelser og Detfaglige Uddannelsesudvalg forAnlægsgartneri er forfejlet.

„Det er en hård kritik, ogsynd at den bliver hæftet påde unge mennesker der virke-lig brænder for at få en prak-tikplads. Men de nye praktik-centre der blev etableret påerhvervsskolerne 1. september2013 er netop med til at styrkeerhvervsuddannelserne og sik-re at de unge kan gennemførederes uddannelse under debedste vilkår. Der satses på at

alle eleverne kan kombinereskolepraktik med kortere ellerlængere praktikforløb hos enarbejdsgiver, så det er en klarforbedring i forhold til tidlige-re,“ fastslår Jette Christiansen.

Hun medgiver dog at det ik-ke er optimalt hvis eleven al-drig kommer ud i en praktik-virksomhed og ikke opleverarbejdskulturen og de forholdder gælder uden for skolen.

Indgår praktikaftalerDen arbejdende stand vil værei gang alle tre dage på Have &Landskab, og Ejvind Røge eroverbevidst om at mange sko-lepraktikelever vil kommehjem med kontakter til besø-gende anlægsgartnermestre.

„Jeg er slet ikke i tvivl om atder bliver underskrevet noglepraktikaftaler på udstillingen iår. Der er stadig brug for ele-ver i branchen, og hvis mestre-ne kommer forbi og kan se atder er nogle elever med hæn-derne rigtigt skruet på, så skalder nok ske noget. Derfor sæt-ter vi også en tavle op som in-teresserede virksomheder kanskrive sig på hvis de ser en elevsom de gerne vil tale nærmere

med,“ siger landsformanden.Danske Anlægsgartneres

stand ligger lige ved siden afden arbejdende stand, ogbåde 3F’s og skolernes fælles-stand er lige over for i denvestlige ende af Jernbjergvej.Her er Jette Christiansen sam-men med skolerne klar til athjælpe virksomheder og skole-praktikelever med at findehinanden. For firmaer der vilgodkendes til at have elever,er der også råd og hjælp, bl.a.til ansøgningsskemaet.

„De dygtige faglærere vilselvfølgelig også gerne givevirksomhederne en hånd medat blive godkendt til at haveelever, hjælpe med uddannel-sesaftaler og informere gene-relt om uddannelsen,“ sigerJette Christiansen. „Skoleprak-tikeleverne selv får mulighedfor at aflevere et personligt vi-sitkort og får samtidig mulig-hed for at komme i snak medmåske kommende mestre ogkollegaer.“

På blivanlaegsgartner.dk erder alle informationer somman som elev, virksomhed el-ler skole har brug også i for-hold til praktik. ❏

Af Lars Thorsen

Skolepraktik kan være meget godt, men man oplever ikke arbejds-kulturen uden for skolen. Foto: Jordbrugets Uddannelsescenter.



Når man drejer ind ad Dr. Neergårdsvej i Hørsholm,

er det nærmest som at køre aden pompøs allé gennem entæt skov. Græsrabatterne medfyrretræer er fint slåede, menlige bagved hersker store træ-er af mange slags. Efterhån-den dukker der sideveje op.Man begynder at ane at derogså gemmer sig bygningerinde i skoven, godt pakket indi træer.

Et skilt fortæller at her lig-ger Scion DTU, en forskerparkmed 200 små og store virksom-heder og cirka 3.500 medar-bejdere. De skovagtige ude-arealer på det 100 hektar storeområde er opstået via heldigetilfældigheder og stort enga-gement. Resultatet er et er-hvervsområde med en heltsærlig identitet og stor variati-on. Medarbejderne er tilfredsemed at have naturen helt tætpå, og det er også med til attiltrække nye virksomheder.Driften er på en gang billigere

Forskerparken i den hule skovERHVERVSOMRÅDER. Scion DTU ligger i naturprægede omgivelser skabt af gamleforsøgsplantninger og engageret drift, og det værdsættes af både virksomheder og ansatte

Af Tilde Tvedt og dyrere end i et traditionelterhvervsområde.

Startede som forsøgPå materielgården møder jegchefgartner Michael Hansen,der fortæller hvordan Dan-marks første forskerpark blevgrundlagt i 1962. Målet var atskabe en fælles ramme forvirksomheder inden for forsk-ning og udvikling. Et aktiesel-skab købte jord af staten, ogStatens Byggeforskningsinsti-tut etablerede sig som en afde første virksomheder. I dager forskerparken en del afDTU, Danmarks Tekniske Uni-versitet.

„I begyndelsen lå det mesteaf området ubrugt hen, ogden mulighed kunne Arbore-tet på den anden side af vejenikke lade gå fra sig. De fik lovat bruge store arealer til for-søgsplantninger, og på denmåde blev området efterhån-den plantet til,“ fortæller Mi-chael Hansen. Over nogle år-tier opstod imponerende skov-partier af bl.a. eg, lærk og

thuja. Lidt efter lidt kom flerevirksomheder til, men flestmulige træer fik hele tiden lovat blive stående, og bygnin-gerne kom til at ligge i smålysninger i skoven.

Michael Hansen har væretmed en god del af vejen. Hanarbejdede på Arboretet ogblev for 23 år siden ’udstatio-neret’ til at passe forsøgsarea-lerne i forskerparken. Ti år se-nere overgik opgaven til ScionDTU selv, og Michael Hansenfulgte med som ansvarlig forområdet. Siden har Arboretetafviklet sine forsøgsaktiviteter,men træerne står her stadigog skaber en fantastisk grønramme for virksomhederne.

Vild grøn indpakningMichael Hansen tager migmed rundt til nogle af sinefavoritsteder. Overalt vokserde store træer helt tæt på hu-sene, få meter fra facaderne.Parkeringspladserne snor sigud og ind mellem træerne, ogbilerne holder ofte med snu-den ude i det lange græs.

„Hovedprincippet er at om-rådet skal være ’vildt’ og ikkefriseret. Vi gør meget ud af attrække naturen så tæt ind tilbygningerne som muligt. Manskal kunne sidde inde på kon-toret og følge med når hyldenblomstrer, og råvildtet lederefter føde. Derfor er græssetogså kun slået i smalle bræm-mer rundt om husene. Restener langt græs som kun slås engang om året,“ forklarer chef-gartneren. Dog slås en smalkant langs vejene oftere for atsikre oversigten.

Stilen dyrkes ned i detaljen,sådan at det ikke bliver forhavepræget. „Derfor har vif.eks. ikke roser eller staude-bede. Når vi planter nyt, væl-ger vi bevidst arter der har et’vildt’ udseende. Det er ofteplanter med bær eller frugtersom giver fugle og andre dyradgang til en varieret kost,“ si-ger Michael Hansen.

Masser af dyr og planterPermanente brændestakke gi-ver insekterne ekstra leveste-der, og væltede træer får oftelov at blive liggende for atgavne dyrelivet. Varieret be-voksning, vinterfodring og fle-re hundrede redekasser stimu-lerer fuglelivet der omfattermindst 100 arter. I områdetvokser der også meget speciel-le svampe som tiltrækkersvampeinteresserede udefra.

I skovpartierne hersker ennaturlig opvækst af vilde plan-ter inklusiv hindbær, brænde-nælder og skovmærke derblomstrer i hvide dyner først ijuni. Det naturprægede bety-der dog også at en invasiv artsom canadisk gyldenris bredersig. „Nogle steder prøver vi atbruge dens frodighed positivt,f.eks. til at gøre en parkerings-plads lidt mindre synlig,“ sigerMichael Hansen.

På de overordnede linjer erdet en lokalplan med bygge-felter der styrer udviklingen.Der er cirka 80.000 m2 tilbagetil byggeri, og her planter manikke nyt. Men i resten af områ-

To plantesamlinger med henholdsvis paradisæble og magnolie er en smule mere parkprægede end resten.Men roser og staudebede holder man sig fra, også tæt på husene. Foto: Tilde Tvedt

30


Scion DTU ligger i den røde ramme. Imange år brugte Arboretet de ledigearealer i forskerparken til forsøgs-plantninger. Derfor ligger de 200 småog store virksomheder i dag i en fro-dig skov.

1 Bytræarboretet.2 Arboretet inklusiv terapihaven.

Nacadia og helseskoven Octovia.3 Hørsholm Kirke. Her lå indtil 1810

Hirschholm Slot.4 Her boede Forskningscentret for

Skov & Landskab 1995-2010.5 Hørsholm Kirkegård.6 Hørsholm by.

De store træer får overalt lov til at vokse helt tæt på husene. Græsset klippes kun i smalle bræmmer nærmest bygningerne - og langs vejene såtrafikanterne kan holde overblikket. Foto: Tilde Tvedt.

det indplantes løbende nyetræer for at fremtidssikre detskovagtige og naturprægede.

Nyere plantesamlingerTo steder afløses skoven af ny-ere plantesamlinger. Over 100sorter af paradisæble har de-res eget indhegnede område.Et andet sted er der plantetomkring 70 arter af magnolierundt om et lille regnvands-bassin i organisk form.

Begge disse områder er ensmule mere parkagtige end re-sten og bruges ifølge MichaelHansen meget til at gå tur ogholde uformelle møder. Heg-net holder forskerparkens be-stand på 20-25 stykker råvildtpå afstand. At de er sultne, servi senere et andet sted. Her erefeublade lige så fint spist afen træstamme op i ’nå-højde’for et rådyr - få meter fra byg-ningerne.

Scion DTU stiller også arealtil rådighed for Bytræarbore-tet, en samling af træer sombruges som bytræer. Bytræar-boretet drives af Institut for

Geovidenskab og Naturforvalt-ning, men forskerparkens gart-nerafdeling tager sig af græs-slåning og anden pleje. Formå-let med Bytræarboretet er atvise hvordan træerne reagererpå opbyningsbeskæring ogformklipning, og at dokumen-tere træernes vækst og udvik-ling (bytræarboretet.dk).

Både dyrere og billigereDen daglige drift styres af enplejeplan, og arbejdet udføres

primært af Scion DTU’s egengartnerafdeling. Den består afMichael Hansen som brugerden ene halvdel af sin tid påkontoret og den anden halv-del i marken, og to fuldtidsan-satte gartnere. Det suppleresmed eksterne firmaer til opret-ning af fliser og lignende.

I efteråret 2014 blev gart-nerarbejdet udbudt fordi for-skerparkens ledelse ønskede atafprøve prisen. „Det var bådeen tidskrævende og lærerig

proces hvor vi selv endte medat vinde entreprisen,“ fortæl-ler Michael Hansen.

På nogle måder er det na-turprægede område billigere idrift end traditionelle er-hvervsområder. F.eks. er derikke store plænearealer derskal slås en gang om ugen,bede der skal luges eller me-tervis af hæk. På andre måderer driften dyrere fordi alt gø-res miljøvenligt.

„Vi bruger ikke pesticider og

Hel

sin

gø

rmo

torv

ejen

Hø

rsh

olm

Ko

ng

evej

5

4

3

6

2

1


gruser i stedet for at salte påvejene. Det giver mere fejear-bejde om foråret og grus ikloakkerne. Vores rabatterskal også afhøvles med jævnemellemrum. Buskrydderen ernok vores mest brugte red-skab. Om sommeren kører viog ’pisker’ ukrudt langs allekantsten mindst en gang ommåneden,“ fortæller chef-gartneren.

Især i efterårsmånedernebruges der mange maskinti-mer på at blæse parkerings-pladser rene for smågrene,nåle og blade, og vejristeneskal renses oftere end normalt.„Mine kollegaer der tager sigaf bygningsdriften, har ogsåderes udfordringer med bladei tagrenderne og alger på fa-caderne.“ Desuden er alle par-keringspladserne anlagt ind

mellem træerne. Derfor tagerdet tid at rydde sne. „Vi bak-ker stort set lige så meget somvi kører fremad,“ konstatererMichael Hansen med et smil.

Han fortæller også at ScionDTU er kendt for sin konse-kvente indsats for at passe påtræerne. „Når der skal byggesnye virksomheder, er vi megetstrenge med at holde entre-prenørerne inde på de arealer,hvor de må være. Vi vil gernesignalere at træer ikke bare ertræer. Derfor kan det også ko-ste op til 35.000 kr. i bod hvisentreprenøren beskadiger gre-ne der er mere end 5 cm i dia-meter.“

På samme måde fælder manikke bare et træ, straks detskygger lidt for nogle vinduer.„Idéen er at understrege træ-ernes store værdi for området,

SKRIBENTTilde Tvedt er landskabsarkitekt ogfreelancejournalist samt deltidsansatsom seniorkonsulent på Institut forGeovidenskab og Naturforvaltning,Københavns Universitet.

og vi har en rigtig god dialogmed virksomhederne.“

Positive brugereNetop dialogen er en vigtigforudsætning for at kunne op-retholde det naturprægede.„Vi gør meget ud af at formid-le visionerne for området oghar en meget velvillig ledelse,“understreger Michael Hansen.Og naturen er ikke bare ekstrapynt. Formålet er hele tiden atvirksomhederne skal havegavn af udearealerne. De bli-ver brugt til frokostpauser,gåture og møder. Løberutergiver mulighed for motion iforlængelse af arbejdsdagen.„Siddepladserne ved søennede i samlingen af paradis-æbler er et meget populærtopholdssted. Hvis man f.eks.skal diskutere et vanskeligt

spørgsmål, kan det løsne opfor situationen af være uden-dørs. Måske får man en fællesoplevelse af at se et stykke rå-vildt løbe forbi,“ fortæller Mi-chael Hansen.

Ved konferencecenteret Sø-huset er der ligefrem etableretsærlige stier til walk & talk - enuformel mødeform hvor mangår en tur, mens man klarerdagsordenen. Udearealernebruges også i arbejdet med attiltrække nye virksomheder.Som det bl.a. hedder påwww.sciondtu.dk: „ScionDTU’s gartnere sørger for atdu kan nyde de grønne områ-der året rundt på gangstier ogløberuter. Naturen er ligeuden for vinduet med både rå-vildt, fasaner og egern.“

Medarbejderne svarer hvertår på en tilfredshedsundersø-gelse hvor der også bliverspurgt til udearealerne. Svare-ne viser at de grønne omgivel-ser betyder rigtigt meget forfolk. Og stort set ingen klagerover det naturprægede. Detbliver højst til bemærkningerom at det kan være irriterendeat man slæber fyrrenåle medind i bilen.

„Scion DTU gør meget ud afat fortælle virksomhederneom idéerne med området, ogdet er helt sikkert med til atskabe forståelse for hvorfor vidriver området som vi gør,“vurderer Michael Hansen. „Vikan også se at flere og flere sy-nes om vores driftsform, og atdet er ok at der står lidtukrudt hist og her. Her er derhelt klart sket en holdnings-ændring i de godt 50 år områ-det har eksisteret.“ ❏

Udearealerne bliver brugt til frokostpauser, gåture, løbeture i forlængelse af arbejdsdagen - og møder.Hvis man skal diskutere et vanskeligt spørgsmål, kan det løsne op at være udendørs. Foto: Tilde Tvedt.

Landskabsarkitekt Lene Lottrup undersøgte i 2007-11 hvadvirksomheders grønne uderum betyder for medarbejdernessundhed og trivsel. En af virksomhederne er Dansk Hydrau-lisk Institut der ligger i Scion DTU. Her bruger medarbejder-ne udearealerne mere end andre steder. Det kom bl.a. fremat de bruger arealerne til at få afløb for stærke følelser.

Udendørs kommer de lidt væk fra arbejdet og er mere ikontakt med verden uden for arbejdspladsen. De grønneområder bruges også til uformelle kontakter med kollega-erne. De er desuden med til at trække deltagere til de kurservirksomheden udbyder. Læs mere i artiklen ’Grønt udemiljøskaber trivsel på jobbet’ i Grønt Miljø 5/2012.

BETYDNING FOR SUNDHED OG TRIVSEL

Driften er på en gang billigere og dyrere end i et traditionelt erhvervs-område. Der er ikke store plæner der skal klippes, men belægningerneskal fejes oftere. Foto: Tilde Tvedt.



Med Sønæs - eller sØnæs - harViborg fået en nye vandparkder samtidig er et klimatilpas-ningsanlæg. Hvor der før varfodboldbaner, er der nu rense-dam og græs der kan optageskybrudsvand.

Projektet, der blev indviet20. juni, er Viborg Kommunesog Energi Viborg Vands bidragtil kampagnen VandPlus derogså omfatter projekter i Sol-rød, Frederiksberg og Gladsa-xe. Formålet er at give eksem-pler på hvordan regnvands-håndtering og byudvikling kangå hånd i hånd. Projekternerealiseres i samarbejde medLokale- og Anlægsfonden, Re-aldania og Naturstyrelsen.

„Sønæs er et smukt eksem-pel på hvordan man på en in-novativ måde kan kombinereet teknisk anlæg som en rense-dam for regnvand, med klima-tilpasning og en vandparkmed masser af aktivitets- ogoplevelsesmuligheder,“ lyder

det fra formand for Energi Vi-borg Niels Dueholm og borg-mester Torsten Nielsen.

Området er oprindeligt eneng der i 1939 blev drænet tildyrskueplads og i 1967 blevboldbaner for boldklubbenB67. Det stadig fugtige om-råde blev i 1986 udpeget som

har bidraget med knap 17mio. svarende til hvad den tek-niske del af projektet alligevelville have kostet. Viborg Kom-mune har bidraget med cirka 6mio. kr. Resten er fra VandPlus, Friluftsrådet og AndersBrøndums Velgørende Fond.Læs mere på vandplus.dk. sh

Viborgs nyevand- ogklimapark

en mulig placering af et regn-vandsbassin, men først i 2012,da det lykkedes at finde andrefaciliteter til boldklubben, togplanerne om et regnvands-bassin form og udviklede sig tildet nuværende projekt.

Det samlede budget er på28 mio. kr. Energi Viborg Vand

Den 5. august gik U.S. Environ-mental Protection Agency(EPA) sig i gang med at under-søge det forurenede vand iden nedlagte Gold King Mine iColorado. Sigtet var at beskyt-te den nærliggende flod, mendet gik lige omvendt. Op mod11 millioner liter forurenetvand fossede fra minen ud iCement Creek. Den flyder ud iden større Animas River der nuhar fået en grim gullig farve.

„Det er typisk os som rykkerud til ulykkestilfælde, det ple-jer ikke at være os der forårsa-ger dem,“ siger David Ostran-der, EPAs regionale bered-

Animas River blev til Yellow Riverskabschef til Newsweek. EPAmener at holdet har ramt ennaturlig dæmning af jord somhar holdt vandet inde i minen.

Laboratorierne har endnuikke overblik over ulykken,men der er målt en er blykon-centrationen i vandet 3.500gange over det normale ni-veau. Allerede kort efter ulyk-ken blev der målt forhøjedeniveauer af diverse metaller ifloden, og derfor gav den lo-kale sherif hurtigt forbud modat færdes i og omkring floden.Kajakturisterne på billedet la-der dog til at have svært vedat se at der er noget galt. lt

Ind og leg i Ole Jørgs veteranbusEn veteranbus i træ er et afprodukterne fra det norskefirma Barnehageprodukter ASder er specialiseret i legeplads-inventar i alderen 0 til seks år. I‘Ole Jørgs Veteranbuss’ er derindstigning i højre side foranog midt på venstre side - medførste trin 20 cm over terræn.Inde i bussen er der bænkelangs vinduerne og bagerst.

Bussen er 3 meter lang, 120 cmbred og 160 cm høj og frem-stillet 43x85 mm planker der erlimet og skruet sammen. Hold-barheden anføres til mindst 20år. Den solide bus kan flyttesfra sted til sted hvis man øn-sker - men kan dog ikke køreselv, da hjulene er formet somgennemgående tunneller.barnehageprodukter.no.


Vildtkød kan være meremiljøbelastende end kød

fra landbrugets husdyr. I hvertfald når det gælder fugle. Detviser en undersøgelse som dr.agro. Henrik Saxe har udførtpå Danmarks Tekniske Univer-sitet. Det kommer dog megetan på hvilke dyrearter der ertale om, og beregningerne er isig selv meget usikre.

Undersøgelsen er en livscyk-lusvurdering der medtagerværdien af de miljøbelastnin-ger som normalt ikke indreg-nes i kødets pris. Hertil hørerbl.a. det foder der lægges udtil vildtet, de afgrøder somvildtet æder på marker, jæger-nes transport og slagtningen.Krondyr, rådyr og dådyr ersammenlignet med oksekød,vildsvin med svinekød og grå-and og fasan med kylling.

„Påstanden at vildtkød ermindre miljøbelastende end

Vildt kød er ikke meremiljørigtigt end tamt kødDet kommer dog an på arterne, ogberegningerne er usikre, viser ny undersøgelse

kød fra husdyr, er besnæren-de. Vi forestiller os at f.eks.hjortevildtet går frit omkring inaturen og spiser det de finderder, mens traditionelle husdyrtypisk indebærer opstaldning,foder og dyrlæge. Så simpel ervirkeligheden dog langt fra,“skriver Henrik Saxe i ‘Skoven’.

Undersøgelsen viser bl.a. atproduktion af vildtsvinekød(18,17 kr./kg) er over dobbeltså miljøbelastende som svine-kød (8,95 kr./kg). Vildtkød fraænder (99,95 kr./kg) er 19gange så belastende som kyl-lingekød fra landbruget (5,30kr./kg). Fasankød (321,99 kr./kg) er 61 gange så belastendesom kyllingekød. Derimod be-laster produktionen af hjorte-kød miljøet langt mindre endoksekød. Men oksekød er ogsåen meget miljøbelastendelandbrugsproduktion, 12 gan-ge mere for svinekød.

KILDEHenrik Saxe (2015): Er dansk vildt-kødproduktion miljømæssigt bære-dygtig? Skoven 6-7, 2015.

Og dog. Saxe henviser til etnyt studie hvor der er en me-get stor spredning i oksekødsbelastning af miljøet, bl.a. iforhold til CO2. Hvis Saxe i sinundersøgelse havde brugt tal-lene i den lave ende, ville ok-sekød have været mere miljø-venligt end hjortekød. I dethele taget betoner Saxe un-dersøgelsens usikkerheder ogbegrænsninger.

Vildtkødets langt største mil-jøpåvirkning er dyrenes føde,både udlagt foder og de land-brugsafgrøder de æder ogtramper ned. Men også jæger-

nes kørsel spiller en rolle. Derblev f.eks. beregnet en kørselpå 238.000 km forbundet medjagt på 180 krondyr i Oksbøl.

Saxe fastslår i øvrigt at jagtnæppe er nødvendig for atvedligeholde vildtet eller ba-lancen i de naturlige økosyste-mer. Dyr som ikke jages, klarersig udmærket uden jagt. I ste-det reguleres bestandene afrovdyr eller ved at dyrenetrækker andre steder hen. sh

Foto fra www.ragelundbedandbreakfast.dk.


Filterjorden renser vejvandetLAR. Med optimal jord kan lettere forurenet regn sendes i grunden

Principskitse af nedsivningsanlæg med filterjord. Øverst en lavning tilopstuvning af vand. Herunder filterjord. Under filterjorden kan manplacere en faskine og/eller drænrør. Tegning fra Karin Cederkvist (2015).

Vejvandet ledes via en rende ud i truget og siver ned. Her skal jorden være god til at rense forureninger fra.

Regnen der strømmer af fraveje og pladser, løber tit i

kloakken hvor det giver pro-blemer med overbelastningerog overløb. I stedet kan vej-vandet afkobles til bede, trugog bassiner hvor det siver gen-nem jorden til grundvandet.

Men vejvand er forurenetmed tungmetaller, kulbrinter,PAH mv. udstødning, dæk, olieog asfalt. Renses vejvandetnok på sin vej gennem jordenså grundvandet ikke forure-nes? Ja, det tyder den videnman har i dag på. Men detkræver i alle tilfælde den rig-tige jord. En filterjord. Det kanvære en naturlig jord, menogså en jordblanding der eroptimeret til formålet.

Filterjord skal ikke forvekslesmed filtergrus og andre filter-materialer der bruges til pak-ning af drænrør, faskiner mv.Her er målet at filtrere jord forfine jordpartikler så drænetikke stoppes. Filterjord skalfjerne forureningen fra vej-vandet. Det kræver at den le-ver op til fire krav:• Den skal have en god vand-gennemtrængelighed - somafhænger af teksturen ogkomprimeringen.• Den skal have en god rens-ningsevne - som afhænger afjordens tekstur og mængdenaf reaktive partikeloverfladerog af vegetationen.• Den skal være en god vækst-jord - både af hensyn til det

grønne miljø, og fordi det er irodzonen at det meste af rens-ningen sker gennem filtrering,binding eller nedbrydning afde forurenende stoffer.• Der skal være et godt plante-dække som er en forudsæt-ning for at undgå tilstopning.

Opskriften på filterjordPå Københavns Universitet harman siden 2008 undersøgthvordan filterjord bør være ogbruges. I Danmark er der in-gen nærmere regler, men påbaggrund af tyske retningslin-jer (DWA-A 138) og danske er-faringer har Københavns Uni-versitet opstillet anbefalinger.

Der anbefales alt i alt et ler-og siltindhold på højst 10%. Erder mere, kan vandtranspor-ten blive for langsom. Det kanogså blive et problem at visselerarter udvider sig og trækkersig sammen ved opfugtningog udtørring. Det kan dannesprækker hvor vandet løberurenset igennem. Rodkanalerog regnormegange kan givesamme effekt. Lerindholdetbør også tilpasses behovet forplanternes vandforbrug. Lerener dog nødvendig idet små ler-partikler er bedre til at renseend sand fordi det samledeoverfladeareal er større ogmere reaktivt. Jordens indhold af organiskstof i form af humus og leven-de og døde planter og dyr spil-ler også en rolle. Mange orga-

niske forureninger (olie, PAH,phtalater) binder sig til jordensorganiske dele. Organisk ma-teriale fremmer den mikrobi-elle aktivitet i jorden og der-med også nedbrydningen aforganisk forurening. Derud-over er et vist humusindholdnødvendig for at jorden kanbevare en stærk, porøs aggre-gatstruktur og dermed tilpasvandgennemtrængelighed(hydraulisk ledningsevne).

Der må dog ikke være formeget ustabilt organisk stof.Det kan med tiden nedbrydestil mindre og mere mobile mo-lekyler der kan transporterenoget af den bundne forure-ning med sig ned gennem jor-den. Desuden er meget orga-nisk materiale ofte en kilde tiludvaskning af næringsstoffer

som kvælstof og fosfor. Hvisman bruger kompost til filter-jorden, skal det derfor være enstabil, og gerne mindst tre årgammel haveparkkompost. For mange forureningsstofferer pH-værdien vigtig for jor-dens renseevne. Det gælderisær tungmetaller og fosforder generelt bindes bedst veden neutral pH-værdi eller svagtover. Men pH er også vigtigfor stabiliteten af jordens or-ganiske stof. Og den er bedstved lavt pH. Af hensyn til beg-ge dele har den optimale fil-terjord en pH omkring 6,5-7.

I andre lande kendes filter-jord som bl.a. mulden-rigolen,wadi, raingarden, biofilter ogbioretention. Opskriften vari-erer noget afhængig af hvor-dan man prioriterer filterjor-dens formål. I Danmark priori-teres især rensningen af regn-vandet, i Tyskland især nedsiv-ningsevnen. Konsekvensen erat der i Danmark skal brugesflere kvadratmeter filterjordfor at behandle sammemængde vand end i Tyskland.Til gengæld er der større sik-kerhed for rensningen.

I opskrifterne ses ikke blotkrav til tekstur, pH, organiskstof og infiltrationsevne. Derer også krav til jordens fakti-ske renseevne, f.eks. kation-ionbytningskapacitet, fosfor-mætningsgrad og indhold afjern- og aluminiumoxider. Denslags krav kan være en fordelfor myndighederne, men kanogså gøre filterjorden så dyr atfremstille og dokumentere atden fravælges.

Gamle anlæg virkerRenser filterjorden nok? Soliddokumentation findes stadig


KILDERKarin Cederkvist, Marina Bergen Jen-sen, Simon Toft Ingvertsen (2015):Filterjord - en metode til håndteringaf vejvand. Videnblade Park og Land-skab 7.03-03. Institut for Geoviden-skab og Naturforvaltning, KU.Simon Toft Ingvertsen, Karin Ceder-kvist, Marina Bergen Jensen (2015):Sammensætning og brug af filterjord.Videnblade Park og Landskab 7.03-06. Institut for Geovidenskab og Na-turforvaltning, KU.Deutsche Vereinigung für Wasser-wirtschaft, Abwasser und Abfall e.V.(2005): Arbeitsblatt DWA-A 138Planung, Bau und Betrieb von Anla-gen zur Versickerung von Nieder-schlagswasser. www.dwa.de.

■ 5-10% vægt% ler (<0,002 mm) og silt (<0,063 mm).■ 1-3 vægt% organisk materiale der er så stabilt som muligt.■ pH 6,5-8, men helst i den lave ende.■ Ren jord, f.eks. klasse 0 i Sjællandsvejledningen.■ Ikke høje mængder fosfor som let kan udvaskes.■ 30-50 cm lag afhængigt af rensningsbehov og plantevækst.■ Homogent blandet. Købes færdigt eller blandes på stedet.■ Placeres i overfladen i nedsivningsanlægget.■ Bør være vegetationsdækket.■ Hydraulisk ledningsevne 10-5 til 10-4 m/s ved anlæg afhængig

af jordens tekstur og kompakthed. Justeres med sand.■ Forholdet mellem vej/parkeringsareal og nedsivningsareal

varierer med det forventede forureningstryk og jordlagetsdybde. Danske eksempler varierer mellem cirka 1:5 og 1:25.

■ Større bindingskapacitet og længere levetid kan opnås vedat iblande ‘sorbenter’, f.eks. aluminiumoxid (Alco-sand).

ANBEFALINGER TIL FILTERJORDFra Københavns Universitet

ikke trods mange års erfaring ibl.a. Tyskland og Holland. Kø-benhavns Universitet har un-dersøgt ældre tyske nedsiv-ningsanlæg. Her kunne detkonstateres at filterjordenmed få undtagelser ikke varforurenet med tungmetaller ien grad der oversteg den dan-ske forureningsklasse 2 (lettereforurenet jord). Desuden vistelaboratorieforsøg at jordenestadig var effektive til at bindeopløste tungmetaller og me-get effektive til at filtrere selvfine partikler på 5 mymeter(mikrometer).

På den anden side viste detsig også at filterjord med tidenkan begynde at lække nogetaf den bundne forurening,bl.a. bly og kobber. Det sker itakt med at organisk stof frarodzonen nedbrydes og ud-vaskes som opløst organiskstof. Det er dog uvist hvornårdet i filterjordens virketid bli-ver et reelt problem.

Nye lovende testsI partnerskabet ‘Vand i Byer’og konsortiet ‘Byer i Vandba-lance’ er filterjord testet i togrøfter ved en parkeringspladsi Odense, et vejbed i Brøndbyog et vejbed i Brønshøj. Her erder fra 2012 til 2014 tagetvandprøver fra udløbet underfilterjorden, i Odense også vedgrøftens indløb.

Prøverne er analyseret forbl.a. pH, suspenderet stof, næ-ringsstoffer (fosfor og kvæl-stof), opløst organisk stof(DOC) samt forureningsstoffer,især tungmetaller og kun imindre omfang for kulbrinter(olier) og PAH’er.

Under almindelige regn-

hændelser var det ikke muligtat påvise en egentlig rense-effekt fordi de målte indløbs-koncentrationer var megetlave og ikke kunne skelnes fraudløbskoncentrationerne. Der-for udførtes der bagefter for-søg med ‘hjemmelavet’ vej-vand med højere koncentrati-oner af typiske forurenings-stoffer i vejvand. De foreløbi-ge resultater viser at filterjor-den er mere eller mindre ef-fektiv til at tilbageholde de til-førte forureninger, bl.a. tung-metaller, pesticider og PAH.

Universitetet konkludererforeløbigt at filterjord er vel-egnet til at rense vejvand.Samtidig anbefales det at an-læg med filterjord forberedestil prøvetagning. Så kan rense-effektiviteten dokumenteresover tid, og man kan bestem-me det tidspunkt hvor filter-jorden bør skiftes ud.

Der peges videre på at mankan give jorden større rense-evne ved at blande opsugende‘sorbenter’ i den, f.eks. jern- el-ler aluminiumoxider. Det kanmuligvis også nedsætte ud-vaskningen af ophobet forure-ning og organisk stof. sh


I 2014 gennemførte Arbejds- tilsynet et særlig tilsyn inden

for gartneri og landskabspleje.Det var et led i de særlige ind-satser i nedslidningstruedebrancher og havde fokus påarbejdsmiljø inden for muskel-og skeletbelastninger samt detpsykiske arbejdsmiljø.

I alt 168 anlægsgartnervirk-somheder fik besøg af Ar-bejdstilsynet sidste år i forbin-delse med denne særlige ind-sats. Hver virksomhed fik be-søg to gange med 1-6 måne-ders mellemrum. Det førstebesøg var et vejledningsbesøg,hvor der blev givet mundtligvejledning. På det andet besøgblev der ført kontrol med ar-bejdsmiljøet.

Resultatet er beskrevet i rap-porten ‘Statusnotat, Gartneriog Landskabspleje.’ Ifølge dener de største identificeredeproblemer inden for området:• Løft, træk og skub.• Arbejdsstillinger og

arbejdsbevægelser• Psykisk førstehjælp.

På alle virksomheder er derblevet mundtligt vejledt om eteller flere emner inden formuskelskelet-belastninger og/eller psykisk arbejdsmiljø. Vej-ledningerne er givet i en dia-log mellem Arbejdstilsynet ogvirksomheden. Det har bådeværet i forhold til arbejdsmæs-sige belastninger som virksom-heden selv er bevidst om, ellerandre forhold som Arbejdstil-synet har observeret. Vejled-ningerne har handlet om hvor-dan man kan forebygge be-lastninger. Det præciseres atde mundtlige vejledningerikke er udtryk for at lovgivnin-gen er overtrådt.

Resultaterne viser også atvirksomhederne efter førstevejledningsbesøg har arbejdetvidere med en meget stor delaf vejledningerne inden forbåde muskelskeletbesvær ogpsykisk arbejdsmiljø.

Løft, træk og skubLøft, træk og skub er et emneder ofte er vejledt om på før-stebesøgene. Vejledningen ereksempelvis givet i forbindelsemed håndtering af sække ogstore planter samt løft af ma-terialer og redskaber sombrøndringe, dæksler og vibra-torer mv.

I disse situationer har denmundtlige vejledning om-handlet mulige måder hvorvirksomheden kan arbejde vi-dere med at håndtere de ar-bejdsmiljømæssige udfordrin-ger. Det kan f.eks. være hvor-dan man skal placere emner såman undgår løft under knæ-højde eller blot kendskab tilhvad tingene vejer.

Aktiviteter som virksomhe-derne har igangsat mellem deto besøg, har f.eks. været atvirksomheden har sat fastevægtgrænser for hvornår tek-nisk løftegrej skal anvendessamt mærker tungt grej og an-givet deres vægt. Andre eks-empler er afprøvning af bro-

læggerstole, gennemgang afvejledningen om løft, træk ogskub samt instruktion så med-arbejdere i højere grad anven-der stående værktøj til grus-afretning.

Stillinger og bevægelserArbejdsstillinger og -bevægel-ser er også blandt de emnerder ofte er blevet vejledtmundtligt om på førstebesø-gene. Her har vejledningenogså omhandlet mulige måderhvor virksomheden kan arbej-de videre. Det kan f.eks. væreat tilrettelægge arbejdet såman veksler mere rundt mel-lem opgaver eller tidsbegræn-ser dem. Det kan også være at

ARBEJDSMILJØ 1. Løft, træk, skub,arbejdsstillinger, arbejdsbevægelser ogpsykisk førstehjælp er de største problemeri anlægsgartnerfirmaer, viser Arbejdstilsynetssærlige indsats

Det grønne miljø erogså hårdt arbejde

Af Bente Mortensen

Belægningsarbejde er hårdt vedhele bevægeapparatet. Foto:Jordbruget Uddannelsescenter.


bruge tekniske hjælpemidlersom hækklipper med forlæn-ger eller ved at bruge ‘gafler’ved flytning af planter m.m.

De aktiviteter som virksom-hederne har sat i gang mellemde to besøg, har f.eks. væretat investere i nedsænkedesakseborde eller arbejdsplat-forme til pakning af contai-nere. Et andet eksempel harværet at indføre mere rotationmellem opgaver for at undgåen ensidig belastning.

Psykisk førstehjælpPsykisk førstehjælp drejer sig idenne sammenhæng typiskom risikoen for at opleve trau-matiske hændelser og hvordanman bedst muligt følger demop. Hvilket beredskab og hvil-ke procedurer for psykisk før-stehjælp har virksomheden?

Vejledningen ved førstebe-søgene har typisk været at gø-re virksomhederne opmærk-somme på at have en plan forpsykisk førstehjælp hvis beho-vet opstår, herunder at der erudpeget en kontaktperson ivirksomheden.

Aktiviteter som virksomhe-derne har sat i gang mellem

KILDERArbejdstilsynet (2015): Statusnotat,Gartneri og Landskabspleje. Endeligrapport er endnu ikke offentliggjort.

de to besøg, har f.eks. væretat nedskrive en plan for psy-kisk førstehjælp og bede med-arbejdere oplyse navn og tele-fonnummer på pårørende

Påbud og vejledningerArbejdstilsynets andet besøgblev gennemført 1 til 6 måne-der efter det første besøg ogindeholdt også en kontrol afarbejdsmiljøet hvor der blevtruffet afgørelser om eventu-elle overtrædelser af Arbejds-miljøloven. Inden for branchen‘landskabspleje’ blev der truf-fet følgende afgørelser og vej-ledninger:• 2 påbud om arbejdsstillingerog -bevægelser.• 2 påbud om psykisk arbejds-miljø.• 3 vejledninger om løft, trækog skub• 1 vejledning om psykisk ar-bejdsmiljø.

Reaktionerne i forbindelsemed det psykiske arbejdsmiljøhandler typisk om at dermangler udarbejdelse af be-redskabsplan i forbindelsemed traumatiske hændelser.

Generel vurderingDet er Arbejdstilsynets gene-relle vurdering at der har væ-ret et konstruktivt forløb medvirksomhederne. Virksomhe-derne er motiverede for at ar-bejde videre med de emner,der er blevet vejledt om påførste besøg. Virksomhedernehar oplevet en ‘rød tråd’ mel-lem de to besøg og har i højgrad arbejdet videre med ar-bejdsmiljøet mellem første ogandet besøg således at derkun i få tilfælde kunne konsta-teres væsentlige arbejdsmiljø-problemer.

Reaktionerne fra de besøgtevirksomheder er generelt posi-tive, især fordi besøgene varpræget af vejledning og dia-log og ikke kun af den ellerssædvanlige kontrol.

I de følgende tre artikler op-summeres regler og foranstalt-ninger i tre arbejdsopgaver,nemlig arbejdsmiljø ved hæk-klipning, græsklipning og be-lægning. ❏

SKRIBENTBente Mortensen er hortonom ogmiljø- og arbejdsmiljøkonsulent i fir-maet Green Project.


ARBEJDSMILJØ 2.Redskabets vægt ogde gentagne akavedebevægelser er en storudfordring, men ogsåvibrationer og os skalanlægsgartneren væreopmærksom på.Case: hækklipning

Klip hækuden atblive heltsmadret

Hække kan klippes helt ma-skinelt, men som regel

bruger anlægsgartneren ma-nuel klipning med håndholdtemaskiner. Og det er der flerearbejdsmiljøproblemer med pågrund af maskinernes vægt ogde ensidige gentagne bevæ-gelser i akavede og belastendearbejdsstillinger. Også place-ringen af håndtag, vibratio-nerne og udstødningsgas kanvære alvorlige problemer.

Ud fra en ergonomisk be-tragtning bør afstanden mel-lem håndtagene på en hæk-klipper være 40-50 cm. Her vilspændingerne minimeres, ogsamtidig vil anlægsgartnerenhave bedre kontrol over ma-skinen. Nogle maskiner har etdrejeligt baghåndtag. Så vri-der man ikke håndleddet vedklipning af lodrette flader, ogdet er lettere at betjene startog gasregulering.

veau at det kræver at der skalbæres høreværn. De batteri-drevne støjer typisk mindre.

Høreværn skal tilbydes alleansatte der udsættes for støj-belastning over 80 dB(A). Hvisstøjbelastningen overstiger 85dB(A), skal arbejdsgiverenogså sikre at høreværn anven-des. Samtidig skal støjen forsø-ges dæmpet ved kilden.

Der findes forskellige typeraf høreværn. Fælles for dem erat de skal være CE-mærkede.Som tommelfingerregel gæl-der at ørepropper i bedste falddæmper med 10-20 dB(A),mens ørekopper dæmper med20-30 dB(A) hvis de bruges rig-tigt. Både ørepropper og øre-kopper fås i elektroniske udga-ver der kan sortere i lyd så stø-jen dæmpes, mens bak-alar-mer og lignende stadig kanhøres, og kommunikation medomgivelserne er mulig.

Vibrationer over tidVibrationer er mekaniskesvingninger som man udsættesfor hvis man f.eks. betjener vi-brerende maskiner eller køre-tøjer. Vibrationer kan føre tilforandringer i fingrenes blod-kar, nerveskader og muskel-og ledskader, rygproblemer ognedslidning. Man kan udsæt-tes for hånd-arm-vibrationerved at betjene en håndholdtmaskine, f.eks. en hækklippereller motorsav der giver rystel-ser ud i hånd, arm og skuldre.

Det er bedst at stå oprejstnår man klipper hæk. Det afla-ster ryggen mest muligt. Enstangklipper kan være løsnin-gen da man opnår bedre ar-bejdsstillinger og navnlig kanholde ryggen lige. Det gælderbåde når man klipper lavehække, og når man klipperlodrette og vandrette fladerfra jorden op til øjenhøjde.

I praksis er det dog ikke altiden mulighed da hækkene påf.eks. en kirkegård har megetforskellige højde, og står tætved hinanden. Det fortællerKarin Pihl som arbejder på kir-kegården ved Brønshøj Kirke.Gartnerne der arbejder her, ermeget opmærksomme på atforebygge rygproblemer.

„Hækkene skal være færdig-klippede inden for en 10 ugersperiode efter sommerferien,og derfor skifter vi mellem atklippe hæk og lave andre op-

gaver i løbet af dagen for atundgå ensidigt gentaget ar-bejde og skåne ryggen,“ for-tæller Karin.

Ikke for høj vægtDet er afstanden fra kroppentil maskinen der har betydningfor hvor meget man kan løfte.Man skal holde maskinen såtæt på kroppen som muligt.Men hækkens form og højdekræver ofte at man holder ma-skinen ud fra kroppen for atkunne klippe højt, lavt og påtværs. I disse yderpositioner erdet ekstra belastende når ma-skinen er tung.

Den ideelle vægt for enhækklipper er 3 kg, men man-ge maskiner vejer 5-6 kg ogdet øger risikoen for skader.Ved arbejde i albuehøjde medhækklipper på under 5 kg erbelastningen acceptabel. Vedarbejde under knæhøjde ellerover skulderhøjde med hæk-klipper over 3 kg er belastnin-gen uacceptabel.

Høreværn er nødvendigtIngen må udsættes for støjover 85 dB(A). Hvis støjen erover 80 dB(A), skal der stilleshøreværn til rådighed. Og le-verandøren skal oplyse hvormeget maskinen støjer. Huskat dine kolleger også skal bæ-re høreværn, hvis de arbejder inærheden.

De fleste benzindrevne hæk-klippere har så højt et støjni-

Brønshøj kirkegårds gartnere bruger batteridrevne hækklippere med batteri på ryggen. Foto: B. Mortensen.

Mellem albue- og knæhøjde ellermellem albue- og skulderhøjde

Belastningen er afhængig af både arbejdsstillingen og hækklipperensvægt. Hvis den vejer over 5 kg, går det kun nogenlunde an hvis manklipper omkring albuehøjde.

Under knæhøjde ogover skulderhøjde

Albuehøjde

Over 3 kg Over 5 kg3-5 kg

Af Bente Mortensen


Aktionsværdien på 2,5 m/s²eller derover angiver hvornårder skal handles i forhold tilvibrationsbelastningen. Over-skrides værdien, skal årsagenundersøges, og der skal plan-lægges og gennemføres tekni-ske og organisatoriske foran-staltninger for at begrænsebelastningen mest muligt.

Der er dog ikke tale om atarbejdet skal stoppes. Findesder ikke egnede foranstaltnin-ger, kan arbejdet fortsættesselv om aktionsværdien over-skrides. Tabellen herover viserhvor lang tid man dagligt måudsættes for vibrationer hvisvibrationsbelastningen på 2,5m/s² ikke skal overskrides påen 8 timers arbejdsdag.

Overskrides værdien, skalder straks tages initiativ til atbringe belastningen undergrænseværdien. Samtidig skalårsagen til overskridelsen påvi-ses, og der skal tages organisa-toriske og tekniske forholds-regler mod en gentagelse afoverskridelsen.

Leverandørerne skal oplyseom hånd-arm-vibrationer. Hus-qvarna har udarbejdet en vi-brationskalkulator hvor mankan se hvor mange timer derkan køres med Husqvarnasprodukter før grænseværdienoverskrides. Det er også muligtogså at indtaste data for andrefabrikater og andre vibreren-de værktøjer som anvendes påen dag (www.husqvarna.com/dk/forest/support/vibration-calculator/).

Den enkelte medarbejderkan selv gøre meget for at

KILDERMaskindirektivet 2006/42/EG. Bilag 1Håndholdt hækklipper.www.barjordtilbord.dk.BMI A/S.

* Uden batteri

Lydn

ivea

u,br

uger

s øre

, dB(

A)

Vibr

atio

nsst

yrke

,

v. h

ånd,

m/s

2

Vægt

, kg

Svæ

rdlæ

ngde

, cm

Vibr

atio

nsst

yrke

,

h. h

ånd,

m/s

2

Benzin Stihl HS 82 RC-E 60 5,6 95 2,7 2,8Benzin Echo HCR 161ESBMI 62 5,4 94 3,6 5,7Benzin Husqvarna 226HD60S 60 5,8 91 2,0 2,1Batteri Stihl HSA 86 62 3,1* 83 3,7 2,3Batteri Husqvarna 536LiHD70X 60 3,8* 78 1,6 2,5

Så lang tid må manudsættes for vibrationerhvis vibrationsbelastningenikke skal overskrides:

2,5 m/s² ......... 8 timer3,5 m/s² ......... 4 timer5 m/s² ............ 2 timer7 m/s² ............ 1 time 10 m/s² .......... 30 minutter

forebygge og nedbringe be-lastninger fra vibrationer:• Overvej om det er muligt atbruge en anden og mindre be-lastende arbejdsmetode.• Undgå at arbejde for længemed vibrerende værktøjer ogvarier arbejdet.• Vælg maskiner eller værktøjder vibrerer mindst ud fra le-verandørernes oplysninger.• Udskift eller vedligehold slidtudstyr.• Isoler vibrationskilden fra dedele der berøres.• Brug vibrationsdæmpetværktøj og udstyr.• Undgå et hårdt, krampagtigtgreb.• Ophæng tunge maskiner sågrebet kan være så afslappetsom muligt.• Brug vibrationsisolerendehandsker.

Benzin eller batteri?Der er fordele og ulemper vedat anvende benzin- eller batte-ridrevne hækklippere. Når detgælder vægt, støj og udstød-ning, har de batteridrevne enfordel, mens batterietsfunktiontid har været begræn-sende for udbredelsen. I år erder kommet batterier på mar-kedet der holder 3-4 timer.Det har gjort de batteridrevneklippere attraktive og resulte-ret i et betydelig øget salg tilkirkegårde og boligforenin-gen. Vær dog opmærksom påat vibrationerne i de batteri-drevne maskiner ikke nødven-digvis er lavere end de benzin-drevne.

Batteriet vejer typisk 1,2 til1,8 kg. Det skal bæres på ryg-gen hvis man skal få en vægt-fordel i forhold til de benzin-drevne hækkeklippere. ❏

NØGLETAL FOR5 HÆKKLIPPERE



Vibrationer ved kørsel medmaskiner er årsag til belast-ning af kroppen, men ska-derne viser sig normalt førstefter længere tid. Et godt ek-sempel er græsklipning derbåde udføres af anlægsgart-nere, greenkeepere oggroundsmen og ofte i mangetimer hver dag. Da det ikke ersærlig tungt arbejde, er derikke altid den nødvendige op-mærksomhed på arbejdsmil-jøet. Det bør der være og huskat det også skal i APV´en.

Inden for det grønne områ-de anvendes mange kørendemaskiner på vej, jord og græs.De rystelser som en maskinfø-rer udsættes for, kan medføreen forøget belastning af ryg-gen som igen medfører en fortidlig nedslidning. Rystelser el-ler helkropsvibrationer er ble-vet en betydelig arbejdsmiljø-faktor, og vibrationerne sliderpå kroppen.

„Helkropsvibrationer er vi-brationer der overføres til helekroppen, og som medfører ri-siko for den ansattes sundhedog sikkerhed, navnlig lidelser ilænderyggen og skader pårygsøjlen,“ som det hedder iAt-vejledningen ‘Helkropvibra-tioner’.

ARBEJDSMILJØ 3. Helkropvibrationer er en stor risiko når man arbejder længe i kørendemateriel, så vær opmærksom på hvornår grænserne overskrides. Case: græsklipning

Klip græs uden at blive rystet i stykker

Af Bente Mortensen Den tid man er udsat for be-lastning - eksponeringstiden -har stor betydning ligesomvibrationerne fra maskinen.Men også hastighed, underla-gets jævnhed, maskinens af-fjedring og dæktryk har indfly-delse på belastningen.

Undersøgelser af helkrops-vibrationer inden for anlægs-gartneri har vist at græsklip-ning med en lille selvkørendemaskine er en af de mest bela-stende arbejdsoperationer vedpleje af grønne områder. Vur-dering af en medarbejdersvibrationspåvirkninger er der-for også et af de forhold derskal indgå i arbejdspladsvurde-ringen (APV).

Leverandørerne har pligt tilat give oplysninger om hvorkraftige helkropsvibrationersom førere af mobile maskinerudsættes for. Selv om leveran-dørens oplysninger ikke tagerhøjde for belastningen vedbrug, er de et godt grundlagfor sammenligning og valgmellem forskelligt materiel.

Aktions- og grænseværdiUdsættelse for helkropsvibra-tioner er reguleret i et EU-di-rektiv der fastsætter to niveau-er for hvornår det er påkrævetat gribe ind. Aktionsværdienangiver hvornår arbejdsgive-

ren skal handle for at nedsæt-te belastningen. Grænseværdi-en er absolut og må aldrigoverskrides.

De to værdier forholder sigdet antal timer man sidder påmaskinen. Er det 8 timer, eraktionsværdien A(8) = 0,5 m/s2

og grænseværdien A(8) = 1,15m/s2. Begge værdier er gen-nemsnittet over de 8 timer. En-heden m/s2 er enheden for denacceleration som vibrationernemedfører.

Så lang tid må man udsæt-tes dagligt hvis ikke vibrations-belastningen skal overskrides:0,5 m/s2: op til 8 timer.0,7 m/s2: op til 4 timer1,0 m/s2: op til 2 timer1,4 m/s2: op til 1 timer.

Der er altså sammenhængmellem den tid som førerenudsættes for vibrationer ogmaskinens vibrationer. Merevibration er tilladt hvis manudsættes i kortere tid.

VibrationsbelastningHvis man skal finde ud af vi-brationsbelastningen ved klip-ning af græs (eller kørsel medandre maskiner), kan man an-vende en regnemaskine somBar Transport og Engros harudarbejdet til udregning afden daglige vibrationsbelast-ning. Den findes på www.

bartransportogengros.dk (søgpå helkropsvibrationer).

Resultatet opgøres både i m/s2 og i farverne grøn, gul ogrød som hurtigt kan aflæses.Grøn betyder at der ingen pro-blemer er. Gul betyder at derskal træffes foranstaltninger tilat nedsætte vibrationsbelast-ningerne. Rød betyder at ar-bejdet straks skal stoppes ogførst må genoptages når for-holdene er bragt i orden.

Hvis man på en 8 timers ar-bejdsdag kommer over 0,5 m/s2, kan det ikke udelukkes atmedføre skader efter længeretids påvirkning. Hvis man kom-mer over 0,8 m/s2, kan selvkortvarige påvirkninger giveskader. 1,15 m/s2 er den lovbe-stemte grænseværdi som un-der ingen omstændighedermå overskrides som gennem-snit for 8 timer.

MarkedsundersøgelseNår man køber nye maskinerer det vigtigt at tage vibrationmed i betragtning på lige fodmed andre arbejdsmiljøpara-metre som f.eks. støj.

For at finde ud af hvordandet står til i dag, har vi hen-vendt os til nogle leverandørerfor at få oplysninger om hel-kropsvibrationer og støj hosmaskiner der anvendes til klip-

„Sædet koster vist lige så megetsom maskinen, men hvis jeg ikkehavde det, så ville min ryg værerystet helt i stykker,“ siger DanielBruun, kirkegårdsgartner vedBrønshøj Kirke.Foto: B. Mortensen.




KILDERHelkropsvibrationer. At-vejledningD.6.7. April 2006.www.helkropsvibrationer.dk.

Når man skal vurdere vibrationsbelastningen kan man bruge den regne-maskiner som regnemaskine som Bar Transport og Engros har lavet påwww.bartransportogengros.dk (søg på ‘helkropsvibrationer’).

ning af brugsplæner, boldba-ner og fairways. Resultatet sesaf skemaet herunder.

Vær opmærksom på at pro-ducenterne foretager stan-dardmålinger af vibrationer ihenhold til forskellige direkti-ver og internationale standar-der. Tallene vil variere alt efterforhold og brug.

Reducér vibrationerneKørehastigheden er den vig-tigste faktor til at nedbringebelastningen. Tit kan en min-dre reduktion nedsætte vibra-tionerne væsentligt. Førerenstemperament er derfor væ-sentligt og kan betyde en hal-vering eller fordobling af vi-brationsbelastningen.

På jordunderlag, vej ellerplæne kan man sjældent und-gå ujævnhederne, men kørom muligt langs med dem. Herfår man mindre vibrationerend hvis der køres på tværs.

Generelt vil større maskinervibrere mindre end små maski-

Tid

før g

ræns

evæ

rdie

n

1,15

m/s

2 ove

rskr

ides

Mas

kine

og

leve

rand

ør

Klip

pert

ype

Lyd

ved

føre

rens

øre,

dB(

A)

Vibr

atio

nsst

yrke

, m/s

2

Tid

før g

ræns

evæ

rdie

n

0,5

m/s

2 ove

rskr

ides

AmazoneBrøns Maskin-forretning

ShibuaraLindholmMaskiner A/S

John Deere 1580Ole MathiessenMaskincenter

Grasshopper325DHA Fog

Slagle

Rotor

Slagle

SoloklipperAl-Ko Ginge

90,0

85,8

0,33

1,24

<1,0

>8 timer >8 timer

1 time,18 min.

6 timer,52 min.

NØGLETAL FOR5 GRÆSKLIPPERE

ner. Større hjul og længere af-stande mellem hjulene medfø-rer færre vibrationer end min-dre hjul og små akselafstande.Mange maskiner har affjed-rende aksler og vibrationsop-hængte kabiner som også re-ducerer vibrationerne. Bådefor højt og for lavt dæktrykkan give øgede vibrationer.

Et godt vibrationsisolerendesæde dæmper de chok der kanvære en del af vibrationsbe-lastningen. Sædet skal passe tilmaskinen, og det skal justereskorrekt efter kørerens vægt.Og husk, at mens en maskinemåske holder 15 år, så holderdet afvibrerede sæde korteretid. Så vurdér løbende om detfungerer optimalt. ❏

Rotor

Rotor

105

85

<0,5

<1,1

>8 timer >8 timer

>8 timer1 time,39 min.

85 >8 timer2 timer H.G. ENEMARK A/SENEMARKMASKINER

HAPSpapiropsamler

Have &Landskab

StandA300

Baldersbæksvej 40, 2635 IshøjTlf. 4396 6677www.hg-enemark.dke-mail: [email protected]


ARBEJDSMILJØ 4. Hårdt manuelt anlægsarbejde slider på hele bevægeapparatet, så brug detekniske hjælpemidler og få en god arbejdsteknik. Case: lægning af sten og fliser.

Læg fliser uden at ødelægge knæ og ryg

Af Bente Mortensen

Lægning af sten og fliser be- laster bevægeapparatet,

dvs. knogler, led, muskler ogsener. Skaderne opstår især pågrund af tunge løft, manuelhåndtering og dårlige arbejds-stillinger. Andre fysisk kræven-de opgaver er skovling, afret-ning, flytning af materialer, ar-bejde med pladevibrator ogkraftig foroverbøjning ved sid-dende afretning.

Derfor skal man bruge eg-nede tekniske hjælpemidlernår det er muligt og hensigts-mæssigt. Og altid når den ma-nuelle håndtering indebærersundhedsfare.

Det skadelige løftOm et løft er sundhedsskade-ligt, afhænger i første omgangaf byrdens vægt og række-afstanden. Arbejdstilsynet haropstillet vejledende retnings-linjer for hvor stor den sam-lede løftemængde må værefor voksne og raske menne-sker der er velinstruerede ogtrænede, og når der løftes igod arbejdsstilling mellemmidtlår og albuehøjde. Under

disse forudsætninger må densamlede løftemængde på endag ikke overskride 6 tons vedløft i underarmsafstand og 3tons i 3/4 arms afstand.

Der er forværrende faktorersom betyder at man må løftemindre end 6 tons pr. dag. Deter faktorer som arbejde underknæhøjden, tunge løft, ensi-digt gentaget arbejde samtskub og træk. Under sådanneforhold kan et løft godt værebelastende selv om byrden ik-ke vejer ret meget. Det gælderogså hvis man løfter asymme-trisk eller under snævre plads-forhold, på ujævnt og glat un-derlag eller på trapper.

Hvis man bærer sten og fli-ser mere end 2 meter, nedsæt-tes Arbejdstilsynets grænse forhvad man maksimalt må bære.Den går fra 50 til 20 kg nårman bærer byrden tæt vedkroppen. I underarmsafstandnedsættes byrden fra 30 tilcirka 12 kg. Og i 3/4 arms-af-stand nedsættes den fra 15 tilcirka 6 kg Ved bæring børtransporten højst være 20 me-ter på plant underlag.

Fliser og belægningsstenhentes fra palle og lægges ma-

nuelt på et afrettet underlag.Belastningen afhænger afhvor mange m² der lægges pr.time pr. dag samt stenens stør-relse og vægt. Belastningenvedrører stort set hele bevæ-gelsesapparatet. Det anbefalesderfor at den enkelte medar-bejder kun arbejder en tredje-del af dagen med manuelhåndtering af stenene.

God form og planlægningBåde den fysiske nedslidningog antallet af skader kan redu-ceres hvis man fokuserer påløft og arbejdsstillinger. Plan-læg arbejdet, og brug tekniskehjælpemidler hvor det overho-vedet er muligt.

Grundlæggende er det enfordel at holde sig i god formog eventuelt supplere medstyrketræning for at holdekroppen ved lige. Risikoen vedet løft er større for f.eks. ældreeller tidligere skadede perso-ner. Bemærk at der er særlige(lavere) vægtgrænser for ungeunder 18 år og for gravide.

Inden arbejdet kan det svaresig at planlægge og indrettedet mest hensigtsmæssigt. Fåleverandøren til at aflæsse

sten og fliser tæt på brugsste-det eller brug en kran til at fåmaterialerne tæt på hvor deskal bruges. Acceptér kun ma-terialer som aflæsses på denaftalte plads. Det er vigtigt atvariere arbejdet og skift mel-lem opgaverne som henholds-vis lægger og håndlanger derkører materialerne til. Når duarbejder med tunge fliser ogkantsten, skal du også brugesikkerhedsfodtøj og handsker.

Tekniske hjælpemidlerFor at skåne ryg og bevægeap-parat anvendes tekniske hjæl-pemidler, men de kan ogsåspare tid. Det kan være engod idé at løfte stenpallen vedhjælp af gaflerne på maskinenefterhånden som pallen tøm-mes. Det kan reducere løft afsten under knæhøjde. Husk aten gaffeltruck kun må løfte 1meter. Brug pallekærre ellertrillebør ved transport af stenfra palle til arbejdssted.

En stentang er velegnet tiltransport af mindre sten fremtil lægningskanten. Vær op-mærksom på at du hurtigt kankomme til at overstige detman må løfte. I praksis kan dukun bære 3 Holmegaardssten(4,41 kg/stk.) med tangen, hvisdu skal holde dig nær de cirka12 kg som må bæres i en un-derarms afstand fra kroppen.

Det kan være en fordel atsidde på en brolæggerskam-mel ved lægning af sten daden er bevægelig og giver energonomisk god arbejdsstil-ling. Dog bliver der længerened til jorden hvor steneneskal lægges.

Brug knæbeskyttere eller ensærlig knæskånemåtte til atbeskytte knæene. Selv om duanvender knæbeskyttere, børknæliggende arbejde begræn-ses da denne arbejdsstillingfremmer nedslidning af knæetog giver grobund for slidgigt.

Tunge fliser der ikke kanhåndteres med tekniske hjæl-pemidler, kan eventuelt løftesaf flere personer. Dermed sti-ger dog risikoen for uventedebelastninger hvis byrden smut-

Malmos A/S bruger vacuumløfter til store fliser på Det Psykriatiske Hospital i Slagelse. Foto: B. Mortensen.


ter for en af dem der løfter.Derfor må den enkelte i engruppe ikke løfte mere endcirka 70% af vægtgrænsen foret enkeltmandsløft.

Maskinel lægningDer findes forskellige typer afmanuelt betjente maskiner tillægning, optagning og kørselaf fortovsfliser, kantsten mv.Det er en fordel at vælge ensom er forsynet med sikker-hedsspærre, så man ikke får entung flise til at falde tilbageunder transport.

Vakuumløfteudstyr blivermere og mere udbredt. Det erløft hvor byrden holdes af etundertryk mellem byrden ogmaskinen. Betonfliser er aldrig100% lufttætte. Det har be-tydning for valg af vakuum-løfteudstyr da det kræver enmaskine der kan levere et luft-flow af en vis størrelse for atkunne opretholde et tilstræk-keligt undertryk.

Til større opgaver kan an-vendes sten der er udviklet tillægning med maskiner. Detbetyder både et bedre arbejds-miljø og en hurtig og rationeludlægning af større flader.

En god arbejdsteknikAflast ryggen ved lægning afsten ved at hvile overkroppenmod låret i delvist hugsidden-de stilling. Varier arbejdsme-tode og -stilling og hold pau-

KILDERLøft, træk og skub. AT-VejledningD.3.1, 2005.Vakuumløfteudstyr - vejledning i valgog brug af vakuumløftere. Belæg-ningsgruppen, Dansk Beton.www.bar-ba.dkwww.barjordtilbord.dk


ser med 1-1,5 times mellem-rum og undgå så vidt muligtvrid i kroppen. Og sørg så forat have en god løfteteknik:• Sørg for at varme kroppenop med enkle opvarmnings-øvelser inden du starter.• Vurdér byrdens vægt ogoverfladens beskaffenhed.Derved bringes musklerne iberedskab.• Gå tæt til byrden.• Indtag en bredstående ellergangstående stilling for atsikre balancen.• Gå ned i knæ og fat byrdenmed hænderne. Løft først, nårdu har godt greb i byrden ogsikkert fodfæste.• Hold kroppen så lodret sommuligt. Så minimeres byrdensvægtstangsarm i forhold tillænden og dermed sammen-trykningskraften på rygsøjlen.• Løft med jævn hastighed vedat strække i knæene, da ujævnhastighed giver unødige acce-lerationer og dermed unødigekraftpåvirkninger på kroppen.• Og husk at bruge de tekni-ske hjælpemidler der er. ❏

Arbejdstilsynets vejledning D.3.1.

Tæt ved krop3/4 armafstand

cirka 45 cmUnderarmsafstand

cirka 30 cm

3 kg

50 kg

30 kg

15 kg11 kg

7 kg


HÆNGER IBREMSENTRAILERE. Vedligeholdelsenog surringerne af godset er titfor dårlige. Politiet kalder tabtudstyr for ‘vejenes svøbe’.Se mere på Have & Landskab

Så længe man ikke bremser hårdt op eller drejer voldsomt vil godset på de tre billeder nok blive stående, menkørslen er man ikke altid selv herre over. Foto: Tungvognscenter Øst, Midt- og Vestsjællands Politi.

På stroppen står at den kanholde 1,6 ton. Så når ma-

skinen eller flisestakken påtrailerens lad kun vejer 800 kg,er alt vel i sin skønneste orden.Nej, ikke hvis man bare harspændt stroppen hen over ma-skinen eller fliserne. For denhjælper næsten ingenting i enkatastrofeopbremsning.

Løsslupne maskiner i fri dres-sur på motorvejen er heldigvissjældne, men det er mindreudstyr ikke. De fleste trafikan-ter har hørt trafikradioen af-bryde med besked om en tabtspand, stige eller trillebør.Nogle håndværkere er åben-bart tabt bag en vogn når dethandler om at spænde deresgrej fast på traileren.

Det vil Maskinleverandører-ne Park, Vej & Anlæg sætte enstopper for. „Vi vil en gang foralle klarlægge hvad man måog ikke må, og hvad man skalhuske om transport af udstyrog maskiner på traileren ellerladet. Vi vil vise best practicepå området. Vi ser jo mangeoverlæssede håndværkerkøre-tøjer eller decideret tabt ud-styr,“ understreger direktør iGMR Maskiner A/S, Niels Kirke-gård der også sidder i Have &Landskabs bestyrelse.

Der er efter Niels Kirkegårdsopfattelse lidt forvirring ude ilandet om vægtgrænser, an-svarlig fastgørelse, sammen-koblingsregler og lignende.

„Og det er mildest talt me-get praktisk at være opdaterethele vejen rundt på dette om-råde, både hvis man til dagligtkører med maskinel, eller hvisman har ansvaret for områdeti en kommune. Og derfor harvi hyret en af fagets mest kom-petente kræfter til at udlæggeteksten,“ siger Kirkegård.

Vejenes svøbePå Have & Landskab ´15 bliver‘Transport af maskiner på trai-ler’ en af otte præsentationerpå Fagligt Forum. Manden påtalerstolen bliver konsulent(og politimand) Christian Møl-ler Christiansen fra Tungvogns-center Øst der har været 31 åri færdselspolitiet under rigspo-litiet og var med til at startedansk politis professionelle ar-bejde med kontrol af tunge ogstore køretøjer.

Christian Møller Christensener ikke i tvivl om at mangehåndværkere har brug for at

Af Lars Thorsen



Christian Møller Christiansens oplæg‘Transport af maskiner på trailer’ kanhøres alle Have & Landskabs tre dage26.-28. august i Fagligt Forum-teltet.

få pudset deres viden om reg-lerne af.

„Udstyr falder jo af hele ti-den, det er en svøbe på lan-dets veje, og det hænder end-da at hele maskiner falder af.Noget som folk oftest glem-mer er at vedligeholde brem-serne på påhængskøretøjer.Mange tror at de kan købe envogn, og så hænger den sam-men indtil de år senere skillersig af med den. Men bremser-ne skal vedligeholdes, for herser vi mange graverende fejl såder kun er ringe eller slet in-gen bremseevne. I en katastro-feopbremsning kan det betydeat ens lille varevogn pludselighar 2.500-3.000 kg ekstra skubpå bagfra,“ forklarer ChristianMøller Christensen.

Når det gælder påhængskø-retøjer, er der ikke noget derhedder et klip i kørekortet.„Bøde er udgangspunktet, ognæste skridt er at man misterkørekortet. Hvis man eksem-pelvis taber sit gods, betyderdet som udgangspunkt enubetinget frakendelse af køre-kortet. Det er en sanktion vibruger hvis vi vurderer at derer foregået en ‘tilsidesættelseaf væsentlige hensyn til færd-selssikkerheden’,“ understre-ger politimanden.

„Folk skal være langt mereopmærksomme på hvad oghvordan de transporterer de-res maskinel. Eksempelvis hvormeget kan bilen trække, hvil-ket er meget vigtigt af hensyntil brud på systemerne ellerutilsigtet adskillelse af vognto-get. Det gælder også om atlave en sikker sammenkoblingog sikre sig at sprængwiren erkorrekt anbragt, for det er densjældent,“ pointerer ChristianMøller Christensen der på Fag-ligt Forum gerne går i dialogom konkrete udfordringer ogbranchespecifikke spørgsmål.

Surring af gravemaskineSelv om man som anlægsgart-ner dagligt transporterer ma-skiner, har langt fra alle heltstyr på surringen, lyder det fraViggo Burkarl der til dagligtunderviser på godstransport-uddannelsen på AMU Vest.

„Noget man skal være op-mærksom på med f.eks. engravemaskine er hvad godsetvejer, og om man har surrings-stropper der matcher godset.Men man skal også sikre sig at

de øjer som stropperne sidderfast i, kan tåle påvirkningen.Og så skal man ikke mindstsurre rigtigt. Vi ser ofte folkbare spænde et bånd der kantage 1,6 ton, op over en pallemed f.eks. fliser. Men det hol-der næsten ingenting i frem-adgående retning. Måske kun210 kilo hvis der ikke er så me-get friktion i underlaget. Ogdet er jo netop fremad at god-set bevæger sig under en kata-strofeopbremsning. Så er detikke nok med ét bånd, så skaldu måske bruge fem,“ forkla-rer Viggo Burkarl. „Men hvisdu sætter samme bånd forangodset, kan det modstå 4,1tons. Så det er vigtigt at forståhvor man skal placere surrings-udstyret i forhold til emnet.“

Desuden er det ikke nokblot at have stropper. Strop-perne skal være opdateret ogder skal være mærkat forhvornår det er produceret, forstropper har en udløbsdato.

Brug app’en!Heldigvis er der hjælp at hentehvis man skal til at køre hjemfra byggepladsen med læs ogikke helt ved hvordan maski-nen eller udstyret bedst børsurres fast. Hent app’en ‘Last-sikring’ der koster 25 kr. Herkan man bl.a. indtaste hvadgodset vejer, hvad underlageter, hvilke surringsmetoderman bruger - overfaldssurring(bånd over godset) eller grime-surring (bånd foran godset). Såkan app’en udregne hvormange tons hver surring kansikre, eller hvor mange surrin-ger du har brug for. App’en in-deholder også undervisnings-videoer i lastsikring.

„Nu har alle unge i dag nær-mest en iPhone, så jeg anbefa-ler at man bruger app’en hvisman er i tvivl,“ pointerer Vig-go Burkarl.

Og husk færdselslovens § 82,stk. 3: „Gods skal være an-bragt således at det ikke kanfrembyde fare for personer el-ler fremføe skade på ejendom.Det må ikke kunne slæbe ellerfalde af på vejbanen, forår-sage forstyrrende støvdannelseeller lignende ulempe, vanske-liggøre færdslen eller voldeunødig støj.“ ❏


Under navnet Bylyd har net-magasinet Netudgaven.dk lan-ceret en podcast om arkitekturog byudvikling. Formatet er påomkring 20 minutter og ertænkt til cykelturen eller enhurtig lytter i en pause.

„Idéen med Bylyd podcast erat stille ind på de dilemmaer,der er i vores by og finde for-tællinger med mennesker dergør byen bedre og har hold-ninger til den,“ hedder det pånetudgaven.dk der beskæfti-ger sig med byrum, kunst, lit-teratur, medier og samfund.Bag Netudgaven.dk og Bylydstår journalist Thomas Moe ogen gruppe freelancere.

Der kommer cirka en ny

podcast en gang om måneden.Den første er Bylyd Podcast #1om bynatur og dens kvalitet.Der er interviews med land-skabsarkitekt Stig L. Anderssonder efterlyser målemetoder ogkunstner Anette Skov som harimporteret 100 m2 hede fra Jyl-land til Refshaleøen. Køben-havns Kommune beretter omforgrønning og hvilken videnman har om kvaliteterne.

Bylyd Podcast#4 handler ommidlertidighed hvor land-skabsarkitekt Bettina Lammhenviser til et projekt i SanFransisco, ‘pavement to park’,hvor man udnytter ubrugtevejarealer til at skabe borger-drevne midlertidige byrum. sh

Bylyd om arkitektur på Netudgaven

Træer i Silva Cells har haft stor tilvækst

Herover: Under anlæg i 2011.Til venstre: I blomst 2014.

Træer plantet i befæstelserkvitterer med god tilvækst nårbefæstelserne er rodvenligenok. Det kan man foreløbigtkonkludere efter tre år foranrådhuset i Haderslev. Her plan-tede kommunen i november2011 22 kirsebær (Prunus avi-um ‘Plena’) på 18-20 cm istammeomfang. Træerne blevplantet i Silva Cell plastkasset-ter der fordeler trykket fra ve-jen, men har 95% volumen tilukomprimeret vækstjord.

Både de 22 kassetter på i alt70 m3 og den anvendte allé-træsmuld blev leveret af Matt-le Natur & Anlæg ApS der ef-

ter tre vækstsæsoner fik målttilvæksten. Og den var i gen-nemsnit på 10,5 cm. Stamme-omfanget er dermed i snit ernået op på 29,6 cm med et ud-sving fra 27,0 til 32,4 cm. Påtre år. Her er der se bort fradet ene træ der er udskiftet.

Det er nærmet en uhørt til-vækst for træer i befæstelser,understreger Christian Mattlefra leverandøren. „Det fortæl-ler at når plantningerne priori-teres og udføres optimalt, kanvi nå i mål med vore bynæreplantninger og også i virkelig-heden vækste store sunde træ-er i befæstelser.“ mattle.dk.


‘Rionet’ er blevet betegnelsen for svejstearmeringsnet af rundjern. De er bereg-net til at give betonkonstruktioner bøje-trækstyrke, men har også fundet anven-delse som hegn og espalier i haver og tilstengabioner. Men hvoraf kommer detpudsige udtryk?

En nærliggende forklaring skal søgeshos Ribe Jernindustri der i dag bruger‘rio’ som mærkevarenavn, og som frem-stillede armeringsnet fra starten af60’erne og indtil for cirka 20 år siden.Ifølge en ubekræftet mailkorrespondan-ce fra 2005 blev armeringsnettene mar-kedsført som RIO-net. Hvorefter han-delsbetegnelsen blev en generel varebe-tegnelse. Ribe Jernindustri solgte sidende to fabrikker der lavede armeringsnettil Ferronet som siden er solgt til Lem-vigh-Müller A/S. Her handles stadig medarmeringsnet, men ikke som rio-net.

Ifølge samme mailkorrespondance fra2005 oplyses det fra Ribe Jernindustri at‘rio’ er fra 30’erne og har med den da-værende ejer Obbekjer at gøre. Hanshustru hed Marie til fornavn og deresdatter hed Maria, men blev kaldt Rie.Ri(e) O(bbekjer) = RIO. Ifølge virksomhe-

Det faglige sproghjørneRIONET

den kan rio også referere til Ribe som iden lokale dialekt lød ‘rio’.

En helt anden forklaring stammer fraingeniør Steen Bendtsen fra Per AarsleffA/S. RIO og R10 ligner hinanden på trykog på en tegning, især hvis man brugerskriveskabelon som man før gjorde. Der-for kan R10 læses som bogstaverne RIO.R for rundjern og 10 for rundjernets dia-meter i mm. Et rionet er altså et net af

10 mm rundjern. „Far som var murer oghans kollegaer brugte altid betegnelsenrionet når de købte en armeringsnetogså selv om de købte 6 mm armerings-net,“ fortæller Steen Bendtsen der dogerkender at han ikke kan bevise sam-menhængen nærmere.

De to forklaringer udelukker ikke hin-anden. Og ‘rionet’ er i alle tilfælde etfortidslevn. „En gammel betegnelse derikke vil dø,“ som det lyder fra en andenleverandør, Sanistål A/S. I praksis lever‘rionet’ i bedste velgående, også blandtleverandørerne. Men det er ikke nogenofficiel betegnelse og optræder ikke iDen Danske Ordbog. Det gør armerings-jern der - sammen med armeringsnet -må anses som det rigtige udtryk.

Armeringsnet er svejst fra fabrikken iforskellige rundjernsdiametre (typisk 4 til12 mm) og maskevidder (typisk 5 til 15cm) i formater fra typisk 125x250 cm ogopefter. Til haver fås dog også arme-ringsnet i mindre dimensioner. Stålet erribbet kamstål hvis ru overflade sikrer enstærk forankring i betonen. Normalt an-vendes ubehandlet konstruktionsstålfordi stålet ikke ruster i den basiske be-ton med en pH på cirka 13. Rionet i ha-ven kan derimod ruste og kan derfor og-så fås galvaniserede. Det kan være ligemeget i hegn, men ikke i gabioner. sh

Galvaniseret rionet fra Silvan.


Når et landbrug udvides med nye stalde, kan de landskabe-lige værdier ifølge husdyrbrugloven sætter nogle grænser,men ikke så meget så det gør noget. Det viser to nylige sa-ger i Natur- og Miljøklagenævnet.

Ifølge loven skal kommunen bl.a. sikre at husdyrbrugetkan drives uden at skade omgivelserne for meget, herunderlandskabet. Det gælder især hvis man bygger uden tilknyt-ning til ejendommens hidtidige bebyggelse eller større enddet er erhvervsmæssig nødvendigt. Ifølge lovbemærknin-gerne tænkes her på store anlæg af industriel karakter.

Esbjerg Kommune havde sagt nej til at udvide en mink-farm med bl.a. haller, gyllebeholder og fodersiloer. Ejerenklagede til Natur- og Miljøklagenævnet som omstødte kom-munens afgørelse. Det skyldtes bl.a. at „minkfarmen vil føl-ge husmandsudstykningens smalle, langstrakte parceller ad-skilt af læhegn, og at minkfarmen - som følge af de nyebygningers dimensioner, især minkhallernes begrænsedehøjde, den eksisterende beplantning i området og det kom-mende læhegn omkring hele farmen - kun i mindre grad vilpræge landskabet.”

Vejen Kommune havde sagt ok til at udvide et kvægholdmed stalde, gyllebeholder, siloer mv. ved den eksisterendegård. Naturfredningsforeningen klagede på grund af byg-geriets industrielle karakter - men fik ikke medhold. Nok varbyggeriet ikke erhvervsmæssigt nødvendigt i lovens for-stand, mente nævnet, men det ville ikke ændre landskabetmarkant. Byggeriet var foreneligt med kommuneplanensretningslinje for ‘større uforstyrrede landskaber’ der ‘somudgangspunkt friholdes for større byggeri og større tekni-ske anlæg’. (nmkn.dk, sag 149, december 2014).

De nye stalde passede til landskabetBomford direkteud til forhandlerneFra nytår tog den britiske ma-skinproducent Bomford hul påen ny strategi hvor produkter-ne sendes direkte fra fabrik-ken i Worcestershire til for-handlerne. Altså ingen egent-lig dansk importør.

“Det giver en nemmere vejbåde salgs- og servicemæssigt.Bomford står nu stærkere endtidligere, fordi vi springer im-portøren over og har kontak-ten direkte mellem fabrikkenog forhandleren,“ forklarerSvend Skov Olesen der er Bom-fords salgschef for Skandina-vien og Tyskland. Forhandler-nettet er ved at blive opbyg-get, men omfatter bl.a. Sven-ningsens.

Bomford blev grundlagt i1904 og har produceret hy-drauliske armklippere siden1966. Programmet omfatterbl.a. armklippere til kant-, ra-bat- og hegnsklipning fra denlille Micro til den store Eaglemed rækkevidde på otte me-ter. Hertil kommer en serieklippere med slaglehoveder,fingerklippere og grensave.

Udvidet fredning iSkjoldungelandetFredningen omkring GammelLejre vest for Roskilde er udvi-det med 484 ha, har Natur- ogMiljøklagenævnet afgjort. Detskal sikre udsigten over det ku-perede landskab og holde detåbent 400 meter på hver sideaf den 7 km lange LedreborgAllé. Man må f.eks. ikke plantejuletræer eller grave grus. Enmindre del af fredningen sik-rer en kongsgård fra 500-tal-let. Anledningen til den udvi-dede fredning var regionensplaner om at tillade grusgrav-ning ved alléen. Det fik Dan-marks Naturfredningsforeningtil at rejse fredningssag. Områ-det er spækket med fortids-levn, især fra jernalderen.


Have & LandskabSlagelse 26.-28. august 2015

guideIntroduktion 52Udstillere efter gruppe og nummer 57Kort 58-59Udstillere fra A til Å 60Tendensen gennem 20 år 62Praktiske oplysninger 66


Maskinerne fylder denåbne mark. Planteskoler-

ne fører sig frem i den lukkedepark, skovmaskinerne venterinde i en lille skov, inventar ogbelægninger vises frem på topladser. Og langs markvejenJernbjergvej danner mangemindre stande en egentlig ud-stillingsgade med alt mellemhimmel og jord.

Den 26.-28. august venterHave & Landskab. Den enesteudstilling der omfatter heleden professionelle have-, park-og landskabssektor. Igen hol-des den omkring erhvervssko-len Selandia i Slagelse der si-den 2001 har været friluftsud-stillingens faste base. Områdethar et varieret miljø der passertil de forskellige udstillergrup-per og fagets variation.

I alt omkring 14 hektarerfyldt med stande og værterder ikke vil andet end at for-tælle om deres produkter ogmetoder. „Derfor kan man seudstillingen som en alsidig ef-teruddannelse. Med udstillin-gens store bredde er der sam-tidig god mulighed for at sam-menligne forskellige produk-ter,“ siger udstillingsleder Kri-stian Larsen. Han peger ogsåpå at man kan møde leveran-dørerne personligt og træffekollegaer og samarbejdspart-nere. Pleje netværket.

Venter rekordtalDet er 12. gang at udstillingenbliver holdt siden debuten i1992. Siden 1995 har det væ-

ret på alle ulige år. I år venter258 udstillere (plus tilmeldteefter 11. august). Det slår re-korden fra 2013 da 252 varmed. Udstillertallet har de se-nere gange ligget nær de 250.Besøgstallet har ligget på om-kring de 10.000. Og selv omdet er nær en tredjedel af alleder er ansat i branchen, håberarrangørerne at besøgstalletbliver større i år. 12.000 er detstore mål hvor besøget i 2013var 9.625.

„Ikke alene er der flere be-skæftiget i branchen i år, menvi har også fordoblet markeds-føringsbudgettet og gået mål-rettet efter de forskellige seg-menter i branchen, eksempel-vis kirkegårdene og camping-pladserne,“ siger udstillingensbestyrelsesformand, slotsgart-ner Palle Kristoffersen.

Det faglige forumDen optimistiske forventningtil besøgstallet skyldes ogsådet nye tiltag ‘Fagligt Forum’med faglige indlæg, lyder derdet fra Kristian Larsen. „Det erjeg sikker på vil give en massefagfolk ‘licence-to-go’ fra de-res chefer,“ siger han.

Det er første gang at offi-cielle faglige indlæg er medpå Have & Landskab. Her hol-der de fire arrangører i alt 8indlæg á 15 minutter plus detløse i hver af de tre udstil-lingsdage. Indlæggene holdespå selve udstillingsarealet i enpavillon hvor der kan være optil 30 tilhørere.

Udstillingen er en efteruddannelseHAVE & LANDSKAB ‘15. 258 udstillere med maskiner, planter, belægninger, inventar ogmeget mere venter i Slagelse 26. til 28. august hvor Fagligt Forum og onlinekatalog er nyt

Faglige indlæg er en klassiskaktivitet på udstillinger. Nårdet nu introduceres på Have &Landskab, er det for at øgefagligheden. „Man kan fåkonkret viden med hjem udover den man får fra udstiller-ne. En vitaminindsprøjtning.Og indlæggene er så korte atat de ikke tager tid fra udstil-lerne,“ siger Kristian Larsen.

Nyt onlinekatalogEn anden nyhed er onlineka-taloget på udstillingens hjem-meside www.hl15.dk der ogsåer tilpasset telefoner. Her op-retter og vedligeholder udstil-lerne selv en profil med oplys-ninger om virksomheden, densprodukter og dens stand oglink til udstillerens hjemmesidehvor der kan være mange fle-re oplysninger. I onlinekatalo-get kan udstillingens gæsterorientere sig før eller underbesøget, og man kan i ‘MyList’ sammensætte sin egenbesøgsliste.

„Det er første gang vi prøverdet, og vi er sikre på at det ervejen frem, men det er ogsånoget som både udstillere oggæster skal vænne sig til atbruge,“ siger Kristian Larsen. Iskrivende stund (6. august) haromkring 6 ud af 10 lagt enprofil ind - og det er i en me-get varierende form.

Med onlinekataloget er detogså slut med de trykte katalo-ger der har fulgt Have & Land-skab siden fødslen. Det tryktekatalog var de senere gange

en del af Grønt Miljø. Bevareter dog ‘turistkortet’ som GrøntMiljø stadig leverer sammenmed de store udstillingsplan-cher på stedet.

Selv om Grønt Miljø ikke erofficielt katalog mere, gør bla-det ikke mindre ud af udstillin-gen. I midten af bladet er deren 16 siders guide med kort,lister, praktiske oplysninger ogto artikler hvor du nu læserden ene. Desuden har mangeaf bladets øvrige artikler ud-stillingen som udgangspunkt.Men standbeskrivelserne erudeladt. Dem må man nu tilonlinekataloget for at finde.

I 2013 var det en nyhed atholde længe åbent til kl. 19om torsdagen hvor der ellerslukkes kl. 16. I år bevares denlange torsdag, men dog kun tilkl. 18. „Vi vil gerne fastholdeen lang åbningsdag for at givealle en chance for at besøgeudstillingen, men vi er også er-kende at det var skudt overmål at holde åbent indtil 19.Der var for tomt til sidst,“ for-klarer Kristian Larsen.

Sammen om udstillingenArrangørerne er som før de treorganisationer Danske An-lægsgartnere, Danske Plante-skoler og Maskinleverandø-rerne samt Institut for Geovi-denskab og Naturforvaltningpå Københavns Universitet -under navnet Skov & Land-skab. At universitetet er medskyldes at Parkteknisk Institut -en af de oprindelige arrangø-

52 Have & Landskab GUIDE GRØNT MILJØ 6/2015


rer - siden blev en del af uni-versitetet.

„Og det ser jeg som en storfordel,“ siger udstillingens for-mand Palle Kristoffersen somnetop som repræsenterer uni-versitet hvor han før var ansatog stadig er tilknyttet som ad-jungeret professor.

„Det betyder nemlig at fa-gets vigtigste forskningsinsti-tution er med. Men kan også

sige at universitetet repræsen-terer de sider af faget der ikkerepræsenteres af de tre orga-nisationer som der ellers stårbag Have & Landskab. Det skerikke mindst gennem samar-bejdsorganet PartnerLandskabhvor bl.a. Danske Arkitektvirk-somheder, Park- og Naturfor-valterne, Foreningen DanskeKirkegårdsledere, Dansk Træ-plejeforening, Dansk Golf Uni-

on og 3F er med,“ forklarerPalle Kristoffersen.

Kristian Larsen tager sin ot-tende tørn på posten som ud-stillingsleder. Han får i udstil-lingsperioden hjælp af flerefaste folk samt en gruppe fri-villige elever fra erhvervssko-len. En stor del af arbejdet erudbudt til arrangørerne. Den-ne gang står Maskinleveran-dørerne for bogholderiet,

mens Danske Anlægsgartnerestår for sekretariat og mar-kedsføring. Netværksorgani-sationen har vist sin levedyg-tighed gennem 23 år.

UdstillingsrutinenLangt de fleste stande befol-kes af almindelige virksomhe-der med et direkte kommer-cielt sigte. De vil sælge. Menmange års udstillingsrutine

Alle billederer fra Have &Landskab 2013

GRØNT MILJØ 6/2015 Have & Landskab GUIDE 53


medvirker til at det ikke erkanonsælgere man møder.Det er specialiserede fagfolkder vil oplyse så meget de kanom deres produkter og de me-toder og sammenhænge deindgår i. Nogle stande er be-folket af rådgivere, skoler, for-skere og foreninger. Her erprodukterne bl.a. viden, hold-ninger og uddannelser.

Før i tiden var der ofte stør-re temaer på tværs af flerestande, bl.a. for at kompen-sere for svagt repræsenteredeområder. Det ser man ikkemere, bl.a. fordi udstillingensiden er blevet større og meredækkende. De fire arrangørersegne temaer er hvad der er til-bage af denne tanke.

Danske Anlægsgartnere slårf.eks. denne gang et slag forat få elever i skolepraktik ud irigtigt virksomhedspraktik.Danske Planteskoler fokusererpå plantekvalitet og plante-tæthed, mens Skov & Land-skab bl.a. ser nærmere på be-skæring. I begge tilfælde erder sammenfald med indlæg-gene på Fagligt Forum.

På vej mod et opsvingUdstillingen falder netop somopsvinget har fået fat i dengrønne branche. Det kan dentidligere tilstrømning af udstil-lere i sig selv ses som et tegnpå, mener Palle Kritoffersen.

„Opsvinget rammer tilsyne-ladende den grønne branchepå samme tid som i det øvrigesamfund. Og samtidig med demeget aktive udstillere, mel-der både Maskinleverandø-rerne, Danske Anlægsgartnereog Danske Planteskoler ogsåom øget aktivitet i branchen.Det er meget glædeligt atHave & Landskab denne gangskal afvikles på vej mod bedretider i den grønne sektor.“

Palle Kristoffersen pegerogså på at opsvinget tilsynela-dende rammer den grønnebranche på samme tid som idet øvrige samfund. Da finans-krisen ramte i 2008 gik der el-lers halvandet år før anlægs-delen i den grønne sektor blevramt fordi de grønne entre-prenører gerne er de sidste påbyggepladsen. Men opsvingethar åbenbart ikke haft en til-svarende forsinkelse. sh

www.hl15.dkwww.facebook.com/haveoglandskab

Fagligt ForumFå et overblik over best practice på 15 minutterPavillonen nær den vestlige indgang til Jernbjergvej og hallen med indendørs stande

AT BESKÆRE ELLER IKKE BESKÆREOnsdag 10.00. Torsdag 14.00. Fredag 12.30Arrangør: Skov & Landskab, KøbenhavnsUniversitet.Oliver Bühler, lektor på Skov & Landskab,viser eksempler på hvorfor det kan betale sigat beskære træer i tide. Både internationalforskning og danske eksempler præsenteresog sammenholdes med fældede træer frabytræaboretet på universitetets stand.

DRIFT AF KUNSTGRÆSBANEROnsdag 10.30. Torsdag 13.30. Fredag 11.30.Arrangør: Skov & Landskab, KøbenhavnsUniversitet.Anne Mette Dahl Jensen, seniorrådgiverpå Skov & Landskab, fortæller om et ofteusikkert territorium. Hvilken pleje skal udfø-res? Kan vi gøre det i den ønskede kvalitet?Hvad koster det? Hør også om kommunaleerfaringer og producenternes anbefalinger.

SALTNING I BYMILJØEROnsdag 11.00. Torsdag 13.00. Fredag 10.30.Arrangør: Maskinleverandørerne.Hans Curt Nexgaard, tidligere ved EpokeA/S, forklarer hvordan man mest effektivt ogmest skånsomt glatførebekæmper i byerne,både med fokus på maskinløsningen og valgaf tømiddel, men også hvordan man samti-dig tager hensyn til byens beplantninger.

PESTICIDFRI UKRUDTSBEKÆMPELSEOnsdag 11.30. Torsdag 12.30. Fredag 13.30.Arrangør: Maskinleverandørerne.Lars Biering Sørensen fra Selandia CEUfortæller om ukrudtsbiologi (ukrudttyper,livscyklus, formeringsevne, arter). Han beret-ter om bekæmpelse på faste belægninger(metoder, teknik, dosering, tidspunkter, fre-kvens) og belyser brandfare og sikkerhed.

TRANSPORT AF MASKINER PÅ TRAILEROnsdag 12.30. Torsdag 11.30. Fredag 14.00.Arrangør: Maskinleverandørerne.Christian Møller Christensen, politibetjentog stifter af Tungvognsafdelingen, guidergennem regeljunglen og påpeger de fejl somhåndværkere begår når man bruger lad ogtrailer. Det gælder bl.a. surring, vedligeholdaf materiel, teknisk stand og hastighed.

PLANTETÆTHED OG DRIFTSOMKOSTNINGOnsdag 13.00. Torsdag 11.00. Fredag 10.00.Arrangør: Danske Planteskoler.Palle Kristoffersen, slotsgartner og adjun-geret professor ved Københavns Universitet,forklarer hvorfor en krone sparet ikke er enkrone tjent når det handler om plantekvali-tet og plantetæthed. Eksperimenter viserhvor meget man kan spare ved at plantegode planter tæt nok.

NYE NORMER FOR ANLÆGSGARTNERIOnsdag 13.30. Torsdag 10.30. Fredag 11.00.Arrangør: Danske Anlægsgartnere.Kim Tang, fagkonsulent i Danske Anlægs-gartnere, viser de tilføjelser og ændringerder er i de nye anlægsgartnernormer. Allefagfolk har brug for at kende normerne ind-gående, også planlæggere der bruger nor-merne som reference for udbudsmaterialer.

GRØNNE TAGE, ANSVAR OG FORSIKRINGOnsdag 14.00. Torsdag 10.00. Fredag 13.00.Arrangør: Danske Anlægsgartnere.Per Malmos, Malmos A/S, og Finn Enkebøl-le, FPR Forsikringsmægler A/S, klæder gæ-sterne på til forsikring af grønne tage, poten-tielle risici, og hvordan ansvaret for skaderfra indtrængende vand fordeles. De fortællerogså hvordan man hindrer at skader overho-vedet opstår.


GRØNT MILJØ 6/2015 5555GRØNT MILJØ 6/2015 Have & Landskab GUIDE

56 GRØNT MILJØ 6/201556 Have & Landskab GUIDE GRØNT MILJØ 6/2015

Tommas BollerTB Stubfræsning, Fynhar netop investeret i enD67-720 4WD

Jeg har igennemlængere tid holdt øje

med FSI power-tech, ogmente at de havde et spæn-dende sortiment af stub-fræsere. Jeg har gennemårene haft flere andre fabri-kater, men tænkte, at detmåske var tid at prøve etdansk produkt.

Inden købet var der flerefordele, men særligt 3 argu-menter var for mig vigtige:

1) Den kan svinge hele 2meter. Det er en fordel nårman går i jorden, og rød-derne spreder sig i alleretninger.

2) Den er med radiostyring,som er utrolig nem at be-tjene, og den aflaster minehåndled under de mangetimers stubfræsning.

3) Den vejer kun 1350 kg.Der er rigtig meget logistik istubfræsning, og så er detikke en fordel med højvægt. Desuden kan jegkører over plæner m.m.uden at man kan se jeg harværet der. Tommas Boller

Telefon 7580 [email protected] . www.fsi.dk

• Dansk udviklet• Dansk produceret• Globale produkter

Se maskinensamt 7 andre modellerpå Have og Landskab26.-28. augustStand E34

„


A. MASKINERA1 Engcon DenmarkA3 Vinderup MaskinerA4 TiltmanA5 West-TechnicA6 Boschung ScandinaviaA7 MaskinleverandørerneA10 Nilfisk EgholmA16 StarcoA17 Gersvang MaskinerA19 Biilmann TrailerA20 CTE DanmarkA21 GariaA23 Peugeot SlagelseA27 DK ElcarA25 CMN MaskintecA36 Paick DesignA38 ASP ProduktudviklingA39 IvecoA42 StenderupA44 Havdrup MaskinforretningA44 PN MaskinerA46 Western VogneA47 Isuzu DanmarkA50 DK-TecA52 ONJ.dkA57 Wacker NeusonA60 ØbakkeA64 Fiat Automobiler DanmarkA68 Flex TradingA70 Hammer-LifteA72 Hans Møller Vej og Parkma.A78 A. Flensborg H. Maskinfab.A80 Leopolds RullegræsA81 Texas Andreas PetersenA91 Special MaskinerA95 KärcherA100 Bay ChristensenA104 Brdr. Holst SørensenA109 BredalA112 Al Ko GingeA113 Elkær MaskinerA114 New Holland AgricultureA118 EpokeA121 John DeereA124 Wirtgen DenmarkA128 Helms TMT-CentretA131 LyngfeldtA163 NicodanA165 AS Motor Ingvard MadsenA180 MaskinhusetA184 Jøma Lift TeknikA187 Brøns MaskinforretningA190 Henrik A. FogA204 H.C. Petersen DanmarkA208 Ifor Williams TrailersA212 We-TechA213 Hørve MaskinhandelA216 Vestas AircoilA219 Stiholt HydraulicA222 MTD Products DenmarkA225 Parkland MaskinfabrikA228 Svenningsens Maskinforret.A234 FM MaskinerA236 Husqvarna DanmarkA241 Præstbro MaskinerA266 Trafik & FritidA282 GGP DenmarkA294 Sønderup MaskinhandelA300 H.G. EnemarkA303 Erenfred PedersenA307 Niels LarsenA310 V. LøwenerA314 Hako Danmark

A319 GMR maskinerA324 GreenTec A/SA326 Lely Turfcare DKA328 TimaA332 Time DanmarkA335 DH MuldA362 Ejner HesselA383 Plan-SandA384 JMM Group / StemasA388 Pon EquipmentA390 ScantruckA394 Makita ElværktøjA396 Kiba ParkmaskinerA398 Lindholm MaskinerA404 TimanA408 LoxamA425 Skjern MaskinforrretningA428 Park TracA431 Volkswagen SlagelseA434 Variant. De For. Trailerfab.A436 OP System DanmarkA438 Maskinhandler Indkøbsrin.

B. JERNBJERGVEJB1 Ibsens GasteknikB3 Dansk Formands ForeningB4 ChampostB5 Andersen & NielsenB6 BondeskovgårdB7 Grøn TeknikB9 Danregn VandingsanlægB10 BendoB11 RGS 90B12 SitasB13 Nordisk Kunstgræs ImportB14 Kompan DanmarkB15 MS-TeknikB17 PankasB18 Dansk Overfladebehand.B20 DSV FrøB21 Biologisk Kakao-FlisB22 NykildeB23 Care ConstructionB24 Bayer CropScienceB25 Green-AnlægB27 Sneholt & NilsenB28 LindsB28 SemencoB29 PlantefokusB30 LynexB31 BiosandB32 E. MarkerB34 Top Kompany / EnregisB35 SemitechB36 Danske Maskinstat. og Ent.B38 Danske AnlægsgartnereB40 WeCare4uB42 Synchronicer, Soft DesignB43 Nyrup PlastB45 NCC RoadsB47 Hermann Meyer KGB48 Isolit-BravoB49 Saga TrailersB51 Erenfred PedersenB53 Grøn VækstB53 MalmosB53 ZincoB54 Mattle Natur & AnlægB55 Solum GruppenB56 Prodana SeedsB57 Sports-ZoneB59 Eco StyleB64 Jagro Planter & KoiB77 Vi-Ca

B78 Scandinavian GardeningB86 PN ElektroserviceB87 Poda HegnB89 Skælskør AnlægsgartnerB91 Brdr. A&O JohansenB95 Gribskov stuboggren.dkB97 Trefor DriveB98 Fredslund.dkB99 C. Jensen AsfaltB101 Flower Your PlaceB124 Inst. for Geo.og Naturforv.B100 De Saedeleir NVB120 Fagligt Fælles ForbundB130 AMU FynB130 AMU Nordjyl., SandmosenB130 AMU SydB130 Det faglige Udd.udv. f. Anl.B130 Jordbrugets Udd.centerB130 Kold CollegeB130 Mercantec UlfborgB130 Roskilde Tek. Sk. VilvordeB130 Selandia CEUB134 Licitationen

C. PLANTER OG ETABLERINGC1 Veg TechC6 Salling PlanteskoleC10 Nygaards PlanteskoleC13 Birkholm PlanteskoleC21 Strøjers PlanteskoleC23 Møllegårdens PlanteskoleC27 Danske PlanteskolerC37 Majland StauderC41 PemoC47 Prima PlantC49 Hjorthede PlanteskoleC51 Vejenbrød PlanteskoleC53 Holdens PlanteskoleC54 P. Kortegårds PlanteskoleC59 Joel Klerk PlanteskoleC62 Johansens PlanteskoleC67 Hennecke StauderC75 HaveoasenC76 Thyme PlanteskoleC80 Roeds PlanteskoleC82 Kerteminde-Drig. Kirkegd.C88 Village Sensation

D. BELÆGNINGER & INVENTARD1 IBF BetonvarerD2 Out-siderD5 Mastellone ProjektD6 Farum BetonD6 Wewers Belægningssten,D6 ZurfaceD9 JP-HavedesignD11 CityRenholdD12 Jesmig GroupD13 ElefantRisteD14 Urban ElementsD17 Outside DesignD19 JocaD23 Alumia Light DesignD24 MidtgaardD25 InventarrumD28 Bollerup JensenD29 Jessing A/SD31 Fokdal SpringvandD35 Excellent SystemsD36 Gammelrand BetonD38 G9 landskab park & byrumD41 SandstoneD47 VeksøD51 Falco

D55 ElverdalD59 Pritec VaculyftD61 HitsaD67 ByggrosD73 Thors DesignD74 Infra Group DanmarkD76 Randers TeglD77 Inovenit

E. SKOVUDSTYRE1 NHS MaskinfabrikE6 BrolæggerlaugetE15 Plant et TræE16 3Rod ApS MaskinerE24 StihlE27 Vognmand KoldE34 FSI power-techE37 LinddanaE41 Vermeer DanmarkE48 Ariens Scandinavia EchoE51 Nordisk Greenteeth

F. INVENTARF1 By BangF7 TressF10 AgrometerF12 SportsbygF14 The Backyard Yard Comp.F16 Danbox DanmarkF18 CadoF24 PE-RedskaberF25 KabiF27 VejhegnF28 Florum.dkF29 PlusF33 Euro GroupF36 Rubæk & Co.F40 Dansk Skovkontor

G. INDENDØRS STANDEG1 Kalundborg TeknikG2 HasselHolmG3 PWS DanmarkG4 Hultafors GroupG6 PondTeamG8 Weedlover ProductsG9 Grene DanmarkG10 ErhvervsAkademi SjællandG11 JAK Workwear

UDSTILLERE EFTER GRUPPE OG NUMMER

Flere stande har mere end én udstil-ler. Flest på den store skolestand(B130), men også i enkelte andre til-fælde er der flere navne pr. stand. Idisse tilfælde regnes hver enkelt fuldtud som en udstiller, bortset fra til-fælde hvor det reelt er samme firmaeller der er tale om et udlånt ‘hjørne’mv. Omvendt er der ét tilfælde(Erenfred Pedersen) hvor samme ud-stiller har to stande.

Når man opgør tallene for henholds-vis stande og udstillere, får man der-for ikke samme tal. Der er 257 udstil-lere og 243 stande.

Der er store huller i nummerrække-følgen. Det skyldes at hele udstillings-området fra starten er inddelt i basis-moduler, hvor mange udstillere køberflere, mens andre moduler aldrig bli-ver solgt. Det nummer som standenhar, er det laveste modulnummer.

258 UDSTILLERE244 STANDE

57GRØNT MILJØ 6/2015 Have & Landskab GUIDE


UD

STIL

LER

P

JER

NB

JER

GV

EJ

HA

VE

&LA

ND

SKA

B ‘1

5B

1Ib

sen

s G

ast

ekn

ikB

3D

an

sk F

orm

an

dfo

ren

ing

B6

Bo

nd

esk

ov

gå

rdB

7G

røn

Te

kn

ikB

9D

an

reg

n V

an

din

gsa

nlæ

gB

11

RG

S 9

0B

12

Sit

as

B1

3N

ord

isk K

un

stg

ræsi

mp

ort

B1

5M

S-T

ekn

ikB

17

Pan

kas

B1

8D

an

sk O

ve

rfla

de

be

ha

nd

lin

gB

20

DSV

Frø

B2

1B

iolo

gis

k K

ak

ao

flis

B2

2N

ykil

de

B2

4B

ay

er

Cro

p S

cie

nce

B2

5G

ree

n-A

nlæ

gB

27

Sn

eh

olt

og

Nie

lse

nB

28

Lin

ds

/ Se

me

nco

B2

9Pla

nte

foku

sB

30

Lyn

ex

B3

1B

iosa

nd

B3

2E. M

ark

er

B3

4To

p K

om

pa

ny

/ E

nre

gis

B3

5Sem

itech

B3

6D

M &

EB

38

Da

nsk

e A

nlæ

gsg

art

ne

reB

40

WeC

are

4u

B4

2Syn

chro

niz

er

B4

3N

yru

p P

last

B4

5N

CC

Ro

ad

sB

48

Iso

lit-

Bra

vo

B4

9S

ag

a T

rail

er

B4

7H

erm

an

Me

ye

rB

51

Ere

nfr

ed

Pe

de

rse

nB

53

Malm

os

/ Zin

co /

Grø

n V

ækst

B5

4M

att

le N

atu

r o

g A

nlæ

gB

55

So

lum

Gru

pp

en

B5

6P

rod

an

a S

ee

ds

B5

7Sp

ort

s-Zo

ne

B5

9E

co S

tyle

B6

4Ja

gro

Pla

nte

r / K

oi

B7

7V

I-C

AB

78

Sca

nd

ina

via

n G

ard

en

ing

B8

6P

N E

lek

tro

serv

ice

B8

7P

od

a H

eg

nB

89

Sk

æls

kø

r A

nlæ

gsg

art

ne

rB

91

Brd

r. A

&O

Jo

ha

nse

nB

95

Gri

bsk

ov

Stu

bo

gg

ren

B9

7Tr

efo

r D

riv

eB

98

Fre

dsl

un

d.d

kB

99

C. Je

nse

n A

sfalt

B1

00

De

Sa

ed

ele

irB

10

1Fl

ow

er

Yo

ur

Pla

ceB

12

0Fa

gli

gt

Fæll

es

Forb

un

dB

12

4S

ko

v &

La

nd

ska

bB

13

0Fa

gli

ge

ud

da

nn

els

er

B1

34

Lici

tati

on

en

P

IND

GA

NG

Ro

ed

s P

lan

tesk

ole

3F

Sk

ov

& L

an

dsk

ab

Bi

kh

lP

lt

kl

Lin

dh

olm

Mask

iner

A. M

ASK

INER

Tim

an

Loxam

GM

R M

ask

iner

Ha

ko

Da

nm

ark

Lely

Turf

care

Tim

a

DH

Mu

ld Tim

eD

an

mark

FM Mask

iner

Hu

sqvarn

a

He

lms

TMT

Cen

tre

tA

SM

oto

r

Sven

nin

gse

ns

Mask

info

rretn

ing

A1

Vin

de

rup

Ma

skin

er

En

gco

n

Nil

fisk

-E

gh

olm

Bo

sch

un

gSc

and

inav

ia

A. M

ASK

INER

TOIL

ET

PØLS

EVO

GN

A3

A5

A6

A1

0Te

xas

A8

1

A7

2A

21

A4

2

A7

0A

68

Isu

zu D

an

mark

Havd

rup

Ma

skin

-fo

rre

t.P

N m

ask

.

ON

J.d

k

Wack

er

Neu

son

A5

0

A4

4

A5

7

Øb

akke

A6

0A

12

1

Wir

tgen

Dan

mark

A1

24

Epo

keA

11

8 Ne

w H

oll

an

dA

11

4 A1

84

Jørm

aLi

ft T

ek

nik

Bre

da

lA

10

9

A1

87

Brd

r. H

ols

tS

øre

nse

n

A1

04

A1

90

A9

5

Bay

Ch

rist

en

sen

A1

00 K

ärc

he

r

Park

lan

dM

ask

infa

bri

k

A2

28

GG

PA

28

2A

21

9

A2

22

Brø

ns

Mask

info

rr.

A3

00

Po

n E

qu

ipm

en

tA

38

8

Fiat

A6

4

Sca

ntr

uck

A3

98

A3

19

A3

90

A39

4

A2

25

A3

14

A3

84

A3

10

A3

07

V. L

øw

en

er

Nie

ls L

ars

en

A3

03

Ere

nfr

ed

Ped

ers

en

Sti

ho

ltH

yd

rau

lic

H.C

. Pe

ters

en

A4

04

A3

26

A3

28

A3

35

A3

32 A

36

1

A4

08

A2

41

A2

36

A2

34

A1

28

Fag

lig

eu

dd

an

ne

lse

r

B1

24

B1

20

B1

30

B3

8

B2

8

B2

2

B5

9B

57

B5

5

B8

6

B5

4B

53

B5

1

B9

1

B4

9

B4

7B

45

B4

3B

18

B1

7B

15B

14

B1

1

B5

B7

B. J

ERN

BJE

RG

VEJ

B3

B1

C1

Ve

g T

ech

C8

8

C8

0

C7

6

C1

0

DK

-Te

c

TOIL

ET

B2

7

Da

nsk

e A

nlæ

gsg

art

ne

re

B9

5B

97

B8

9N

yg

aa

rds

Pla

nte

sko

le

Vil

lag

e S

en

sati

on

Kert

em

ind

e-D

rig

stru

pK

irkeg

ård

eC

82

Thy

me

Pla

nte

sko

le

B2

9B

30

B3

4B

32

B3

1

B1

3B1

2

B6

4B

25B

24

B1

00

Ejn

er

Hess

el

Præ

stb

roM

ask

iner

A2

66

Tra

fik

& F

riti

d

A1

65

Lyn

gfe

ldt

A1

31

Nic

od

an

A1

63

A3

24

Gre

en

Tec

A4

25

Pa

rk T

rac

A4

28 V

olk

swag

en

A4

31 Vari

an

tA

43

4Makit

a

A39

6K

iba M

ask

iner

JMM

Gro

up

Pla

n S

an

dA

38

3

MTD

Pro

du

cts Vest

as

Air

coil

A2

04

HG

En

em

ark

A2

94

Sø

nd

eru

pM

ask

inh

an

del

Hø

rve

Ma

skin

-h

an

de

l

A2

13

Ifo

r W

illi

am

sTr

ail

er

A2

08

A2

16

We-T

ec

A2

12

Joh

nD

eere

Mask

inh

use

tA

18

0

Hen

rik

A.

Fog

A9

1Sp

eci

al

Mask

iner

MJ

A1

11

A8

0Le

op

old

sR

ull

eg

ræs

A1

6Sta

rko

A2

0C

TE D

an

mark

Gari

aA

23

CM

N M

ask

inte

cA

25

Ham

mer-

Lift

e

A5

2

A4

7

West

ern

Vo

gn

eA

46

Ste

nd

eru

pA

39

Iveco

A3

8A

SP

Pro

du

ktu

dv

ikli

ng

A3

6P

aic

k D

esi

gn

A4

38

B2

0B

42

B4

0

B1

34

B3

6 B3

5

Skje

rnM

ask

info

rretn

ing E

lev

er

ip

rakti

k

B. J

ERN

BJE

RG

VEJ

Mask

inh

an

dle

rIn

dk

øb

srin

ge

n

B2

1

West

Tech

nic

A4

Tilt

man

A1

7G

ers

van

g M

ask

iner

Bii

lman

Tra

iler

A1

9

Pe

ug

eu

t

Ha

ns

Mø

lle

r A7

8A

. Fl

en

sbo

rg

Elk

ær

A1

13

A1

12

Al

Ko

Gin

ge

OP

Sy

ste

mA

43

6

Sa

llin

g P

lan

tesk

ole

C6B

4

B10

B6

B9

B9

8

B2

3B

48

B5

6

B9

9

B8

7

A7

Mask

inle

vera

nd

øre

rne

B7

7B

78

100

MET

ER

N

B1

01

Flex T

rad

ing

DK

Elc

ar

A2

7


Ho

lde

ns

Pla

nte

sko

le

P

C. P

LAN

TER

& E

TAB

LER

ING

E16

3R

od

Mask

iner

Sti

hl

FSI

Po

wert

ech

Lin

dd

an

aAri

en

s

Verm

eer

Dan

mark

NH

SM

ask

infa

bri

k

Vo

gn

ma

nd

Ko

ld

Hen

neck

e S

tau

der

Joe

l K

lerk

Pla

nte

sko

le

Hjo

rth

ed

e P

lan

tesk

ole

Pri

ma

Pla

nt

E. S

KO

VU

DST

YR

Joh

an

sen

s Pla

nte

sko

le

D5

Mast

ell

on

e P

roje

kt

D6

Wew

ers

/ Zu

rface

/ Fa

rum

Beto

nD

9JP

Ha

ve

de

sig

nD

11

Cit

yR

en

ho

ldD

12

3A

lum

ia L

igh

t D

esi

gn

D2

4M

idtg

aa

rd A

/SD

25

Inven

tarr

um

D2

8B

oll

eru

p J

en

sen

D29

Jess

ing

D3

1Fo

kd

al

Sp

rin

gv

an

dD

35

Ex

cell

en

t S

yst

em

D3

6G

am

me

lra

nd

Be

ton

D3

8G

9 P

ark

& B

yru

mD

41

San

dst

on

eD

55

Elv

erd

al

D5

9P

rite

c V

aci

lyft

D6

7B

yg

gro

sD

61

Hit

sa

G. I

ND

END

ØR

SST

AN

DE

Hass

elH

olm

Hu

ltafo

rs G

rou

p

Urb

an

Ele

me

nts

Ou

tsid

e D

esi

gn

Joca

D1

9

Ino

ven

itR

an

ders

Te

gl

Ou

t-Sid

er

IND

GA

NG

IND

GA

NG

Bir

kh

olm

Pla

nte

sko

le

Valbyvej

Elm

edal

svej

TOIL

ET

TOIL

ET

PØLS

EVO

GN

UD

STIL

LER

KO

NTO

R51

97 6

829

PRES

SE61

16 9

394

SAM

AR

ITER

RES

TAU

RA

NT

Ma

jla

nd

Sta

ud

er

D. B

ELÆ

GN

ING

ER&

INV

ENTA

R

Fag

lig

e u

dd

an

ne

lse

rB

13

0B

13

C5

1C5

3

C6

2

C6

7C7

5

C4

9

C4

7C3

7

C2

1S

trø

jers

Pla

nte

sko

le

D1

4

Jesm

ig G

rou

p

D2

D1

7

Tho

rs D

esi

gn

D7

6

D7

7

D4

7 D5

1D

41

D2

8

E1

E6

Bro

læg

ge

rla

ug

et

E27

E24

E34

E37

E41

E48

E51

No

rdis

kG

reen

teth

F18

F12

F10

F7

F36

F24

F. IN

VEN

TAR

F1B

y B

an

gF7

Tress

F10

Ag

rom

ete

rF1

2Sp

ort

sbyg

F14

The B

ack

Ya

rd C

om

pan

yF1

5D

an

bo

x D

en

ma

rkF1

8C

ad

oF2

4P

E R

ed

ska

be

rF2

5K

ab

iF2

6A

lum

ia L

igh

t D

esi

gn

F27

Ve

jhe

gn

F28

Flo

rum

.dk

F29

Plu

sF3

3Eu

ro G

rou

pF3

6R

ub

æk &

Co

.

G1 G

2

G4

C2

7D

an

ske

Pla

nte

sko

ler

Fæll

ess

tan

d

TOIL

ET

F28 F2

7

JAK

Wo

rkw

ear

F29

F33

Haveo

ase

n

C5

9

C5

4P.

Ko

rte

ga

ard

s P

lan

tesk

ole

Pe

mu

Ba

mb

us

C4

1

D7

3 D7

4In

fra

Gro

up

De

nm

ark

Ele

fan

tRis

te

D5

D1

IBF

Beto

nvare

r

Ve

ksø Falc

oD

59

D5

5

D3

5 D3

6 D6

1D

67

D2

9D

31

Ve

jen

brø

d P

lan

tesk

ole

E15

Pla

nt

Et

Træ

F1

F16

G3

G8

G9

G6

Gre

ne

We

ed

lov

er

Pro

du

cts

Po

nd

Te

am

B1

00

AM

U-F

yn

AM

U N

ord

jyll

an

d, S

an

dm

ose

nA

MU

-Syd

De

t fa

gli

ge

Ud

d.u

dv

alg

fo

r A

nlæ

gsg

art

ne

riJo

rdb

rug

ets

Ud

da

nn

els

esc

en

ter

Aa

rhu

sK

old

Co

lle

ge

Me

rch

an

tec

Ulf

bo

rgR

osk

ild

e T

ek

nis

ke

Sk

ole

Se

lan

dia

CE

U

PW

S D

an

ma

rk

Ka

lun

db

org

Te

kn

ik

GR

ØN

T FO

RU

M

F14

D3

8

C2

3M

øle

gå

rde

ns

Pla

nte

sko

le D9

D6

G1

1 G1

0E

rhv

erv

sak

ad

em

i Sjæ

lla

nd

F40

Da

nsk

Sk

ov

ko

nto

r

PD1

3D

12

D1

1

F25

D2

4D

25

D2

3

B1

01


UDSTILLERE FRA A TIL Å

3Rod ApS Maskiner, E16

A. Flensborg H. Maskinfabrik, A78Agrometer, F10Al Ko Ginge, A112Alumia Light Design, D23AMU Fyn, B130AMU Nordjyl., Sandmosen, B130AMU Syd, B130Andersen & Nielsen, B5Ariens Scandinavia ApS Echo, E48AS Motor Ingvard Madsen, A165ASP Produktudvikling, A38

Bay Christensen, A100Bayer CropScience, B24Bendo, B10Biilmann Trailer, A19Biologisk Kakao-Flis, B21Biosand, B31Birkholm Planteskole, C13Bollerup Jensen, D28Bondeskovgård , B6Boschung Scandinavia, A6Brdr. A&O Johansen, B91Brdr. Holst Sørensen , A104Bredal, A109Brolæggerlauget, E6Brøns Maskinforretning , A187By Bang , F1Byggros , D67

C. Jensen Asfalt, B99Cado, F18Care Construction, B23Champost, B4CityRenhold, D11CMN Maskintec, A25CTE Danmark, A20

Danbox Danmark , F16Danregn Vandingsanlæg, B9Dansk Formands Forening, B3Dansk Overfladebehandling, B18Dansk Skovkontor, F40Danske Anlægsgartnere, B38Danske Planteskoler, C27De Saedeleir NV, B100Det faglige Udd.udv. f. Anl., B130DH Muld, A335DK Elcar, A27DK-Tec, A50Danske Maskinstat.og Entre., B36DSV Frø, B20

E. Marker , B32Eco Style, B59Ejner Hessel, A362ElefantRiste, D13Elkær Maskiner, A113Elverdal, D55Engcon Denmark, A1Epoke, A118Erenfred Pedersen, A303/B051ErhvervsAkademi Sjælland, G10Euro Group, F33Excellent Systems, D35

FM Maskiner, A234Fagligt Fælles Forbund, B120Falco, D51

Farum Beton, D6Fiat Automobiler Danmark, A64Flex Trading , A68Florum.dk, F28Flower Your Place, B101Fokdal Springvand, D31Fredslund.dk, B98FSI Power-Tech, E34

G9 landskab park & byrum, D38Gammelrand Beton, D36Garia, A21Gersvang Maskiner, A17GGP Denmark, A282GMR maskiner , A319Green-Anlæg, B25GreenTec A/S, A324Grene Danmark, G9Gribskov stuboggren.dk, B95Grøn Teknik, B7Grøn Vækst , B53

H.C. Petersen Danmark, A204H.G. Enemark, A300Hako Danmark, A314Hammer-Lifte, A70Hans Møller Vej og Parkma., A72HasselHolm, G2Havdrup Maskinforretning, A44Haveoasen, C75Helms TMT-Centret, A128Hennecke Stauder , C67Henrik A. Fog, A190Hermann Meyer KG, B47Hitsa, D61Hjorthede Planteskole, C49Holdens Planteskole, C53Hultafors Group, G4Husqvarna Danmark, A236Hørve Maskinhandel, A213

IBF Betonvarer, D1Ibsens Gasteknik, B1Ifor Williams Trailers, A208Infra Group Danmark, D74Inovenit , D77Inst. for Geo.og Naturforv., B124Inventarrum, D25Isolit-Bravo, B48Isuzu Danmark, A47Iveco, A39

JAK Workwear, G11Jagro Planter & Koi, B64Jesmig Group, D12Jessing A/S, D29JMM Group / Stemas A384Joca, D19Joel Klerk Planteskole, C59Johansens Planteskole, C62John Deere, A121Jordbrugets Udd.center, B130JP-Havedesign, D9Jøma Lift Teknik, A184

Kabi, F25Kalundborg Teknik, G1Kerteminde-Drigstr. Kirkegd., C82Kiba Parkmaskiner, A396Kold College, B130

Kompan Danmark, B14Kärcher, A95

Lely Turfcare DK, A326Leopolds Rullegræs, A80Licitationen, B134Linddana, E37Lindholm Maskiner, A398Linds, B28Loxam, A408Lynex, B30Lyngfeldt, A131

Majland Stauder, C37Makita Elværktøj, A394Malmos, B53Maskinhandler Indkøbsrin., A438Maskinhuset, A180Maskinleverandørerne, A7Mastellone Projekt, D5Mattle Natur & Anlæg, B54Mercantec Ulfborg, B130Midtgaard, D24MS-Teknik, B15MTD Products Denmark, A222Møllegårdens Planteskole, C23

NCC Roads, B45New Holland Agriculture, A114NHS Maskinfabrik, E1Nicodan, A163Niels Larsen, A307Nilfisk Egholm, A10Nordisk Greenteeth, E51Nordisk Kunstgræs Import, B13Nygaards Planteskole, C10Nykilde, B22Nyrup Plast, B43

ONJ.dk, A52OP System Danmark, A436Out-sider, D2Outside Design, D17

P. Kortegårds Planteskole, C54Paick Design, A36Pankas, B17Park Trac, A428Parkland Maskinfabrik, A225PE-Redskaber, F24Pemo, C41Peugeot Slagelse, A23Plan-Sand, A383Plant et Træ, E15Plantefokus, B29Plus, F29PN Elektroservice, B86PN Maskiner, A44Poda Hegn, B87Pon Equipment, A388PondTeam, G6Prima Plant, C47Pritec Vaculyft, D59Prodana Seeds, B56Præstbro Maskiner, A241PWS Danmark, G3

Randers Tegl, D76RGS 90, B11Roeds Planteskole, C80

Roskilde Tek. Sk., Vilvorde, B130Rubæk & Co , F36

Saga Trailers, B49Salling Planteskole, C6Sandstone, D41Scandinavian Gardening, B78Scantruck, A390Selandia CEU, B130Semenco, B28Semitech, B35Sitas, B12Skjern Maskinforrretning, A425Skælskør Anlægsgartner, B89Sneholt & Nilsen, B27Solum Gruppen, B55Special Maskiner, A91Sports-Zone, B57Sportsbyg, F12Starco, A16Stenderup, A42Stihl, E24Stiholt Hydraulic, A219Strøjers Planteskole, C21Svenningsens Maskinforret., A228Synchronicer, Soft Design, B42Sønderup Maskinhandel, A294

Texas Andreas Petersen, A81The Backyard Yard Company, F14Thors Design, D73Thyme Planteskole, C76Tiltman, A4Tima, A328Timan, A404Time Danmark, A332Top Kompany / Enregis, B34Trafik & Fritid, A266Trefor Drive, B97Tress, F7

Urban Elements, D14

V. Løwener, A310Variant. De For. Trailerfab. A434Veg Tech, C1Vejenbrød Planteskole, C51Vejhegn, F27Veksø , D47Vermeer Danmark , E41Vestas Aircoil, A216Vi-Ca, B77Village Sensation , C88Vinderup Maskiner, A3Vognmand Kold, E27Volkswagen Slagelse , A431

Wacker Neuson, A57We-Tech, A212WeCare4u, B40Weedlover Products, G8West-Technic, A5Western VogneWewers Belægningssten, D6Wirtgen Denmark, A124

Zinco, B53Zurface, D6

Øbakke, A60




Produktudviklingen er en lø-bende innovativ proces re-

guleret af ny teknologi og æn-dret efterspørgsel. De udtryk-ker sig i langsomme tendensereller - nogle gange - i hurtigeomvæltninger. Det har manfået et historisk billede af hvisman har besøgt Have & Land-skab fast. Udstillingen er ble-vet holdt siden 1992 og holdesfor nu 12. gang på 23 år.

Efter Have & Landskab i1997 opsamlede Grønt Miljøproduktudviklingen, og sidenskrev Grønt Miljø hver gangom de de faglige tendenser ognyheder som udstillingen ud-trykte. Det skaber tilsammenet broget og flimrende billede,men også et billede af udvik-lingens overordnede tenden-ser. Nogle tendenser som ogsåpeger frem mod den kommen-de Have & Landskab, og hvadvi kan vente os.

1997En traktor er en traktor, men i1997 er den blevet til mangeforskellige slags typer med ensløret grænse til læsse- og gra-vemaskiner. Og takket værestandardiseret hydraulik kan

man montere alle mulige red-skaber. Den traditionelle trak-tor mister terræn til bl.a.knækstyrede redskabsbærere.De fleste anlægsgartnere haren lille gravemaskine og læsse-maskine, mens stort jordflyt-ningsgrej er en saga blot ianlægsgartneriet.

Cylinderklipperne misterfortsat terræn til rotor-, skive.og slagleklippere, men skære-bjælker er ved at være almin-delige igen. Opsamlingsudstyrer endnu ikke standard.

Udviklingen af komprime-ringsgrej står ret stille. Fjernbe-tjening er hidtil forbeholdtkompaktorer. Sønderdelings-udstyr er blevet almindeligt.Tromlehuggerne er på vej udog skivehuggerne overtager.Indmadningsvalser er blevetstandard. Inden for vejudstyrer en saltlageudbringer til stieren nyhed.

I 1997 ses tilbage på 10-15års produktudvikling medetableringsmoder som plante-plader, planterør, dækrods-planter, opbinding, dækmate-rialer mv. Også mange meka-niske redskaber er udviklet pågrund af ‘almindelig modvilje’

mod pesticider. Stennedlæg-ningsfræseren er ny.

Belægningsteknikken stårrelativt stille. Siden maskin-lægningens intro først i 80’er-ne er der kun set traktormon-terede planérbomme, mekani-seret aftrækningsudstyr samtvacuumudstyr til lægning. In-den for belægningsmaterialerhar årene op til 1997 derimodværet et fyrværkeri med de til-bagevendte klinker, et stærktstigende udvalg af natursten,og betonvarer med mangenye overflader, bl.a. slebne fli-ser, fritlagte sten, kuglebe-handling og specialsten. Indenfor grus- og stenmaterialer erder til gengæld ikke sket me-get. Et sandprodukt til faldun-erlag er en undtagelse.

Inden for inventar er ten-densen en mere og mere mil-jømæssig profil i farver ogoverflader. Jern er på vej fremtil låger, stakitter, beholderemv. Også genbrugsplast er påvej frem, også til møbler.

Hvad planter angår er ten-densen klimatilpassede prove-nienser og bunddække. Sted-segrønt er ikke populært selvom planteskolerne arbejder

hårdt for sagen. Det gør deogså for at få køberne til atbehandle planterne rigtigt,især allétræerne.

1999Til de store nyheder hørerukrudtsdamperen, varmebe-handlet træ (Celloc) og flerebundne fugematerialer medolie og voks. Genbrugsplast erved at slå rigtigt igennem. Deter kombinationsriven til grus-gange allerede. Mange trakto-rer har fået 4-hjulsstyring fremfor knækstyring. Knivbjælkertil hække er introduceret somet tiltrængt alternativ til slag-leklipperne.

Stenkister (gabioner) erpræsenteret til støttemure.Der eksperimenteres med ro-botter til græsklipning. Beton-vareproducenterne er stadigpå mærkerne med nye pro-dukter, bl.a. ‘stukne’ overfla-der og spaltede sten. Blandtinventaret introduceres robi-nietræ, men plast, stål og stø-bejern fylder også mere.

2001Stangsakse der kan vikles ogdermed sikre en ergonomiskkorrekt klipning, er en stor ny-hed. Det er også en fejemaski-ne uden det sug der let tøm-mer brede fuger.

Små el-baserede maskiner erdukket op. Der er flere småtransportkøretøjer. I græsple-jen fylder strigler meget.Græstrimmere og buskryddereer dukket op i bugserede mo-deller med snøreprofiler tilpas-set formålet. Knivbjælker erslået rigtigt an til både langtgræs, hække og hegn. I flis-hugningen er tromlehuggerelidt med igen efter års skive-huggerdominans.

Redskaber til ikke-kemiskukrudtsbekæmpelse er dermeget af, men uden afgøren-de nyheder. På belægnings-siden er udviklingen gået i ståefter flere års nyhedsboom. In-teressen stiger for store forma-ter, helst i lyse farver.

På inventarfronten er dyreparkbænke af tropisk træ og

Tendensen gennem tyve årPRODUKTUDVIKLING. Have & Landskabs stande har over årene været et spejl af teknologienog efterspørgslen. De bidrager til fagets historie og sætter årets udstilling i perspektiv

På inventarfronten slås i 2001 et slag for konstruktiv træbeskyttelse. Og denne planteværksstandard,bl.a. brug af robinietræ, blev vist frem. Den har siden ageret model i anlægsgartnernormerne.



er, er i træ og jern. Inden forgrusbelægninger er Slotsgrusderimod præsenteret.

Eksklusive bænke fyldergodt op sammen med et utalaf affaldsbeholdere. Miljøven-lig træbeskyttelse er i fokus.Planteudstillerne viser ingennye tendenser bortset fra pil tilinventar og planter til grønnetage mv. Fokus er fortsat påplantebehandlingen.

2005Zero-turn-klipperne er slåetigennem. Og mantraet er sta-dig alsidighed og fleksibilitet.Grænsen mellem læssemaski-ner og redskabsbærere er nuved at flyde helt sammen. Nukan også bl.a. stubfræserag-gregater monteres på alting.

Inden for vintertjeneste ermindre saltforbrugende salt-spredere på vej frem, salt-vandssprederne er blevet fastsortiment, og doseringen erblevet computerstyret. Vacu-umløfterne er slået igennem.Bårne maskiner får stadigbedre vibrationsdæmpning.Arbejdstøjet udvikles med let-tere og åndbart stof.

Inden for belægninger fort-sætter tendensen med østasia-

Saltvandsspreder blev præsenteret som en nyhed på Have & Landskab i1997. Perspektivet var stort - og er det stadig. I dag kan man konstatereat teknikken kun har fået større praktisk betydning på større veje.

galvaniseret stål kommet ind ivarmen. Det samme er storekrukker i flere materialer, mender slås også et slag for kon-struktiv beskyttelse. Inden forplanter er færdigvegetationsom tørv og ruller og formklip-pede træer en svag tendens.Dækmaterialer er der mangeaf, også i nye varianter.

2003Maskiner til termisk bekæm-pelse af ukrudt fylder meget,bl.a. med damp og hedluft. In-teressen for de lidt større gra-ve- og læssemaskiner stiger ef-ter udbuddet at dømme. Krab-bestyring - hvor alle fire hjuldrejer - er ved at slå rigtigt an,men skridstyring er stadig detmest almindelige.

Inden for småtraktorer ogredskaber er der kommetendnu flere mærker. De småplæneklippere ‘skildpadder’ erogså godt med denne gang,både i to- og firetaktsmodel-ler. Det ses også med stamper-ne. Den tekniske udvikling hargjort totakteren mere aktuel.

Belægningsområdet sundersig stadig, også fordi faget harværet gennem kraftig struk-turtilpasning. De nyheder der

63GRØNT MILJØ 6/2015 Have & Landskab GUIDE


tisk import af natursten. Der erogså et stadig mere varieretudbud af klinker. På inventar-siden er der tendens til mereluksuriøst inventar til havermed bl.a. eksotiske og dyresten, lamper og møbler. Hus-ejerne bruger penge på haver.

Der er tilsvarende større ud-bud i eksotiske planter. Plan-teområdet præges desuden affærdige løsninger, ikke kungræs og hæk, men også bund-dække, måtter og sække medindlagte frø. DAFO-planterneer i live, bl.a. med nye tjørne-sorter. I plantetilbehøret præ-senteres ISI Saltskærm. En en-kel, men god idé. I det hele ta-get viser året en stor lyst til ateksperimentere.

2007Året er det første hvor plan-terne fylder meget. Der er nyesorter af stauder og stedse-

grønne. Prydgræsser er dukketop. Solitærbuske og solitær-træer fylder meget sammenmed hjælpemidler, bl.a. træ-beskyttere. Kunstgræsset er el-lers den hotteste anlægstype,og driftsgrejet er fulgt med.

Tendensen i inventaret erkraftige dimensioner i stål, træog natursten og genereltdæmpede farver. Der er flereamerikanske produkter. Der ermeget tropisk træ, især mørkmahogni. Sideløbende ses enrå stil med dyrehavehegn oggenbrug af bolværkstræ.Idérigdommen er stor indenfor springvand og belysning.

Belægningerne præges bl.a.af meget store fliser, vådstøb-te overflader og lyse farver.Klinkerenæssancen fortsætter,nu også i det gamle murstens-format. Blandt natursteneneses også østeuropæiske typerog eksklusive specialvarer.

Der vises mange trailere ogATV’er som tilsyneladende erbegyndt at fylde mere i faget.Med arbejdsmiljøet som driverer trykluftbeskæring, rygbårnetrimmere mv. også slået an.Og arbejdstøjet er et messehit.Modefarverne er nu mosgrønt,sort, karry og kokssort.

På maskinfronten er der me-get fokus på lavere emissionerog vibrationer. Det er der ogsåpå driftsoptimering, f.eks. medcentralsmøring og maskinkom-binationer der kan énmands-betjenes. Cylinderklipperneholder skansen og lidt til. In-den for grave- og læssemaski-ner fortsætter tendensen moddet lidt større grej. Og rengø-ringsmaskiner fylder meget.

2009Elbilen brager frem med størremodeller og flere udstillere. Enprototype af en kirkegårds-

truck med brændselsceller kanman såmænd også se.

Tendensen er ellers stadig atmaskinerne bliver mere alsidi-ge. Nu er også minidumpereog græsklippere ved at bliveredskabsbærere. Alle motorerbliver stærkere, og samtidigprøver man at lette maskin-vægten bl.a. med mere alumi-nium. Klima og miljø er en klarbaggrundsfaktor, også medmiljøcertificeringer.

En generel tendens er ogsåflere bæltekøretøjer, nu ogsåflishuggere. Man kan se flerespecialmaskiner til kunstgræsog mere nøjagtige saltspre-dere baseret på computer-styring. I det hele taget slårcomputerstyring igennem påhele maskinområdet.

De grønne tage er for alvorslået igennem, også med flereopbygningsprincipper. Påplanteområdet ser man flerestore planter. Stauderne harfået større vægt. Bevægelseog sundhed er også slået igen-nem, også inden for byrumsin-ventar og legeredskaber medbl.a. fitnessredskaber. Generelter inventaret mere robust oghærværkssikkert, og tropiskædeltræ er snarere reglen endundtagelsen.

2011Elredskaberne baseret på li-thium-ion-batterier slår mar-kant igennem med kædesave,hækklippere mv. Man ser ogsåde første større maskiner medsamme batteritype.

Der er flere og større fjern-styrede maskiner, især motive-ret af større krav til arbejdsmil-jøet. Den traditionelle traktor-type har et forsigtigt come-back. Man skal ellers mest nedi det mindre grej for at finde

På Have & Landskab 2011 kunne man bl.a. se nærmere på en nytolkning af den gode gamle trillebør.

På Have & Landskab 2005 præges planteområdet desuden af færdigeløsninger, her bunddække klar til at lægge ud.

På Have & Landskab 2005 ser man denne ISI Saltskærm. En enkel, mengod idé. I det hele taget viser året en stor lyst til at eksperimentere.


GRØNT MILJØ 6/2015 6565GRØNT MILJØ 6/2015 Have & Landskab GUIDE

66 GRØNT MILJØ 6/201566 Have & Landskab GUIDE GRØNT MILJØ 6/2015

En stor 2013-nyhed: HeatWeed der kombinerer termisk ukrudtsbekæm-pelse med en sensorstyret behandling så der kun sprøjtes hedt vand udlige der hvor der er ukrudt. Det sparer både vand og energi, og vandetkan sagtens være genbrugsvand. Her ses flagskibet Sensor 2, ettraktormonteret redskab med dieselbrændere og 800 liter vandtank.

rigtige nyheder, f.eks. et græs-trimmerhoved med gummi-pisk. Og en nytolkning af tril-lebøren.

Fra inventarområdet strøm-mer nye designs og løsninger.De nedgravede affaldsbehol-dere er være slået igennem.‘Cyklismeprodukter’ er ved at

få sin helt egen gruppe. LED-lys integreres i produkterne.Alt integreres mere. En bænker også et cykelstativ.

Inden for belægning liggerdet nye mest i de mere eksklu-sive naturstensprodukter. En-kelte undtagelser er der dog,bl.a. inden for fugematerialer.

Og så er der - klimaet in mente- gang i de afvandingsrelatere-de produkter, bl.a. i form af enspecialrende til grusarealer.

Inden for planteområdet erder mere innovation end set imange år. Flere sorter intro-duceres, herunder alternativertil de mange sygdomstruedearter. Træer og buske domine-rer totalt.

2013I 2013 er sensorstyret plet-sprøjtning blandt det nyeste,især med Heat Weeds ukrudts-bekæmper med hedvand. Engræsplejemaskine der genbru-ger græspropper hører også tilde store nyheder. Generelt erder flere jordgradere end før,nok på grund af de nye mulig-heder for at styre jordudlæg-ningen meget præcist.

Er der kun få store maskin-nyheder, er der som vanligtmasser af justeringer, bl.a. mo-torer med katalysator, kabinermed partikelfiltre, luftaffjed-rede sæder og vendbare køler-vinger der hoster støv ud afmotoren mv.

Tendensen til produktdiffe-rentiering fortsætter. Produk-

terne målrettes i type og stør-relse for at optimere bl.a. prisog ergonomi. Noget der tek-nisk lader sig gøre i it-styredeproduktioner. Der er vildtmange mærker og modeller.

Inden for de eldrevne red-skaber er der ikke noget nytdenne gang, men kundernehar fået tillid til elredskaberne.Noget lignende sker inden forrobotklipperne.

På planteområdet er det ty-deligt at planteskolernes over-levelseskamp skaber produkt-udvikling, bl.a. i form af nyesorter. Flere planteskoler førersig desuden frem som totalle-verandører, mens de speciali-serer deres egen produktion.

Inden for belægninger ervandgennemtrængelige befæ-stelser årets store nummer,bl.a. med permeable beton-fliser. Inventarområdet er fort-sat fyldt med idéer, ikkemindst inden for affaldsom-rådet hvor psykologien brugestil at lokke folk til at bruge af-faldsbeholderne. Udemøblerer der mange af, men - ikkemindst tvunget af hærværks-risikoen - er det igen mest iden dyre afdeling. sh

Praktiske oplysninger !ÅBNINGSTIDER. Onsdag til fredag, 26.-28. august. Onsdagog fredag kl. 9.00-16.00, torsdag kl. 9.00-18.00.

MED BIL Fra motorvej E20 vælges afkørsel 40A og derefterrute 22 mod Kalundborg. I 3. rundkørsel køres ad førsteafkørsel til Kalundborgvej herefter til venstre ad Elmedalsvej inæste rundkørsel. Følg vejen til P-plads. Adressen er C.A.Olesensvej 2, 4200 Slagelse. WGS84: N 55° 25.275', E 11°20.796'. WGS84 decimal: 55.42125, 11.34659.

PARKERING. Der er fri parkering øst og vest for udstillings-området med indkørsel fra henholdsvis Elmedalsvej og Val-byvej. Parkeringsvagternes anvisninger skal følges.

MED TOG OG TAXA. Alle tog undtagen lyntog stopper i Sla-gelse. Se køreplanen på www.dsb.dk. Fra stationen til udstil-lingen er der 1,5 km. Taxa bestilles på tlf. 5853 5353.

INDGANGE. Udstillingen har tre indgange, to fra Valbyvejøst for skoleområdet, et fra Jernbjergvej vest for området.

ADGANGSKORT. Der er gratis adgang mod at aflevere ud-fyldt adgangskort. Adgangskortet uddeles af udstillerne viaet elektronisk link eller kan hentes på www.hl15.dk under‘info til besøgende’. Man udfylder selv kortet og printer.

NAVNESKILTE. Adgangskortet er forsynet med et navneskiltsom klippes ud og bæres synligt. De fastgøres med en skilte-holder der ligger fremme ved indgangene.

KORT. Ved de tre indgange ligger gratis udstillingskort medudstillerlister. Kort og lister kan også ses på plancher rundtom på udstillingsarealet. Grønt Miljø ligger ved indgangene.

VÆRT. Selandia, Center for Erhvervsrettet Uddannelse.

UDSTILLINGADRESSE. Have & Landskab ‘15, Selandia-CEU,Jernbjerggården, C.A. Olesensvej, 4200 Slagelse.

UDSTILLINGSKONTOR. Kontoret ligger lige øst for hovedbyg-ningen (se kortet). Kontoret har åbent fra torsdag 20. augusttil lørdag 29. august. Tlf. 5197 6829.

PRESSE. Pressemedarbejder Lars Thorsen, tlf. 6116 9394, stårtil rådighed. Udstillingskontoret er også pressekontor.

SIKKERHED. Hold god afstand til de arbejdende maskiner.Sikkerhedsafmærkninger og anvisninger skal respekteres.Færdsel sker på eget ansvar.

FØRSTEHJÆLP. Ydes af Dansk Røde Kors nær skolens hoved-bygning (se kortet). Ved brand, behov for ambulance mv.: ring112 og kontakt Røde Kors og udstillingskontoret.

MAD OG DRIKKE. Der er restaurant i hallen. Her serveres fastmenu der kan forudbestilles på HL15.dk. Der er to sandwich-og pølseboder ude på arealet.

ARRANGØRER• Danske Anlægsgartnere. Sankt Knuds Vej 25, 1903

Frederiksberg C. Tlf. 3386 0860. www.dag.dk.• Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Rolighedsvej

23, 1958 Frederiksberg C. Tlf. 3528 1500. www.ign.ku.dk.• Maskinleverandørerne, Park, Vej & Anlæg. Kokholm 3 C,

6000 Kolding. Tlf. 3917 0087. www.maskinlev.dk.• Danske Planteskoler. Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV

Tlf. 6617 1714. www.dk-planteskoler.dk.

Hold dig orienteret om Have & Landskab på www.HL15.dkog på www.facebook.com/HaveogLandskab



FOLKEMØDET. Ikke bare som samfundsborger, men også som grøn erhvervsudøver kanman blive inspireret af det omfattende udbud der præges af en fri og sober tone

Hvis man i lyset af valgkam-pen var begyndt at miste

troen på værdien af politiskdebat, var Folkemødet påBornholm en god modvægt,navnlig til tv-debatternes kon-frontatoriske stil. Folkemødethandlede om aktuelle udfor-dringer, men ikke ret megetom valg og partipolitik. Og de-batten var fri, sober og disci-plineret med paneler der varalsidigt sammensat. Alt sam-men at dømme efter de stik-prøver som Grønt Miljø fik ta-get. Og politiopbuddet var di-skret - omstændighederne ta-get i betragtning.

Set på et kort ligner Folke-mødet en udendørs udstillingsom f.eks. Have & Landskabmed gruppevise stande i et netaf stier og smøger en kilome-ter langs Allinges havnefront.Men hvor Have & Landskab eren kommerciel produktudstil-ling, er Folkemødet et politiskdebatforum hvor hver standhar sit eget program. Kortereforedrag, taler, rundbordssam-taler, workshops, sange mv.

var der også, men debattenvar hovedproduktet, typiskmed et panel på 3-6 deltagereog ordstyrer, ofte en professio-nel kendt fra tv. Debatten fo-regik i telte. En undtagelse varden åbne hovedscene hvorhver af Folketingets partier fiken halv time - mens alle andrestande skulle holde pause.

180 stande solgte debatBag de cirka 180 stande stårbl.a. foreninger, partier og or-ganisationer, ofte med en ho-veddeltager og flere underdel-tagere. En af stadeholdernevar Håndværksrådet med flereaf sine medlemsorganisationerunder skørterne. En af demvar Danske Anlægsgartnereder stod for en enkelt debat -om grønne dilemmaer.

En debat tog typisk tre kvar-ter, og dem kunne der på hverstand være 4-5 stykker af påen dag og 12-15 i alt. Mellemdebatterne foregik ikke noget.På en kommerciel produktud-stilling er standene konstantaktive og sælgerne trækker

folk til. Sådan er det altså ikkepå Folkemødet.

Det skabte en afslappetstemning - og nogle ofte rettomme og småsjuskede standenår der ikke var debat. Og res-tauratørernes salg blev ikke li-gefrem undergravet af øl ogsnack på standene. Måske kanman ikke overføre den kom-merielle produktudstillingsprincipper til Folkemødet, menpotentialet for en mere opsø-gende indsats er til stede.

Grøn samfundsborgerEr der noget at hente på Fol-kemødet for en grøn fagmandhvis man ser ud over alminde-lig samfundsinteresse? Ja lidt,og en hel del hvis man udviderfaget med jordbruget, land-skabet og byggeriet. Det kun-ne man f.eks. høre i debatterhos Håndværksrådet, Land-brug & Fødevarer, DanmarksNaturfredningsforening, Kom-munernes Landsforening,Dansk Byggeri, Dansk Arkitek-turcenter og Danske Regioner.

Man kunne samtidig glæde

En udstilling af holdninger og debat

sig over at Folkemødets telteog Allinge by og havn danneret oplevelsesrigt townscapemed et nærmest middelalder-ligt forløb af byrum, grønnerum, gader og stræder medudsigt til den blå Østersø.

Hvilke debatter skal manovervære? Selv om man ermed lige fra åbningen torsdagkl. 14 til lukningen søndag kl.15, kan man kun nå en brøk-del. Selv den mest aktive nårhøjst én procent af de over2700 ‘events’ - hvoraf den enevar Trykkefrihedsselskabetsomstridte arrangement medGeert Wilders. Så man måplanlægge lidt på forhånd.

At styrke dialogenFormålet er ifølge Folkemø-dets hjemmeside primært at„styrke demokratiet og dialo-gen“ ved at „skabe en ny ram-me om møder mellem beslut-ningstagerne i erhvervslivet,interesseorganisationer og po-litikere fra Folketinget, EU,kommuner og regioner. Ogved at give borgerne mulighed

Bramsejlsskonnerten Maja på ydermolen var Ringkøbing-Skjern Kommunes stand. Her er der debat om landdistriktudvikling, bl.a. landsbyklynger.



for at møde beslutningstager-ne ansigt til ansigt.“

Ifølge en evaluering af Fol-kemødet sidste år udgjorde‘folket’ 53%. Men der var ogsåmange lobbyister, både pro-fessionelle (28%) og frivillige(12%) samt politikere (5%) ogpressefolk (2%). Blandt ‘folket’var 35% bornholmere, mens25% kom fra partiernes politi-ske bagland. Resten var almin-deligt samfundsmæssigt inte-resserede personer. Flere ste-der på mødet mødte man be-

grebet ‘Folkemøde-segmentet’- halvgrå bedsteborgere derlæser Politiken.

I debatten om Folkemødeter det bl.a. nævnt at det kanblive et problem hvis folkean-delen falder. Det kan svækkemødets legitimitet, hedder detbl.a. i Kristeligt Dagblad. Enanden risiko er hvis Folkemø-det vokser ud af de nuværenerammer. Antallet af dagligebesøgende var 3.000 i 2011,22.000 i 2014 og 35.000 i år. Imidtertimerne var der mylder.

Debat om grundvandet hos Danmarks Naturfredningsforening.Sådan er kapitalismen. Alsang i Venstres baghave.

Det gav ingen problemer, mendet kan der komme hvis besø-get bliver ved med at vokse.

Inititativet til Folkemødetblev taget af Bornholms Regi-onskommune og venstrepoli-tikeren Bertel Haarder, beggeinspireret af den svenske poli-tikeruge Almedalsveckan påGotland. Folkemødet debute-rede i 2011 og blev i år holdtfor femte gang med rekord istande og besøg. Folkemødeter et non profit-foretagendeunder Bornholms Regionskom-

mune. Det er gratis at besøge,mens man skal betale for at fåen stand.

Næste år holdes Folkemødet16.-19. juni. Hvis Danske An-lægsgartnere igen skal væremed, bør man overveje fleredebatter, større paneler ogmere præcise temaer af folke-lig og politisk interesse. Og deter nok med en lille smårodetstand uden græs og blomster.For det er det levende ord dertæller og omgivelserne sikreralt det miljø der er brug for. sh


Det er fredag formiddagden 12. juni, og der er sol

over Allinge. Jeg begynder påydermolen på Håndværksrå-dets stand hvor også DanskeAnlægsgartnere har hjemme.

1. Men lige nu er en anden afHåndværksrådets medlemsor-ganisationer, Danske Maler-mestre, i debat om social dum-ping, udenlandsk arbejdekraftog kædeansvar. De udenland-ske håndværkere er velkomne,men de skal arbejde undersamme vilkår som de danskesvende og virksomheder, såmyndighederne må optrædemere håndfast, lyder det frapanelet af arbejdsgiver- og ar-bejdstagerfolk.

2. Hos Kommunernes Lands-forening diskuterer borgme-stre fra Skanderborg, Alberts-lund og Gentofte Kommunerborgerindragelse. Tendensener at bruge borgerne og deresressourcer mere aktivt. Så fårprojektene også en større poli-tik forankring. Jørgen Gaarde(A) fra Skanderborg fortællerom kommunes nye playmaker-uddannelse. Borgmestrene ernæsten for enige, men hvemkan være mod en så god sag?

3. Hos medievirksomheden Eg-mont er der velbesøgt debatom nye og gamle medier.Hvem overlever? Hvor går an-noncekronerne hen? BliverGoogle og Facebook for store?Og hvad med kilder, trovær-dighed og censur? JournalistStéphanie Surrugue leder den

meget levende debat med DR-generaldirektør Maria RørbyeRønn, Ekstra Bladets chefre-daktør Poul Madsen, medie-ekspert Astrid Haug og Chri-stine Sørensen fra Google.

4. Hos pr-bureauet Prime Timebruger ordstyreren Signe Mol-de - bl.a. kendt som tv-vært på‘Det Nye Talkshow’ på DR -quiz og satire til at åbne for endebat om det ‘meget kedelige’emne: pension. Kim Simonsen,HK, Pernille Knudsen, DanskArbejdsgiverforening, JensHauch, tænketanken Kraka ogPer Bremer Rasmussen, Forsik-ring & Pension, får mulighedfor at kommentere quizzensspørgsmål - og det er selvføl-gelig også meningen.

5. Minsandten om ikke JensHauch også er med da jeg ven-der tilbage til Håndværksrådet

og Dansk Håndværks debatom forbrugerbeskyttelse. Denpakker forbrugerne ind i vat.Ja, nogle kunder spekulerer iforbrugerbeskyttelsen, sigerformand Niels Techen. Jamen,hvilke regler er da overflødige,spørger Forbrugerrådet Tænksdirektør Lars Pram der menerat reglerne er grundlag for atkunderne er trygge for over-hovedet at entrere med hånd-værkere. Jens Hauch læggersig i midterpositionen og me-ner man bør lytte til advarslenom bureaukratiske regler.

6. I Danmarks Naturfrednings-forenings telt er der debat omgrundvandsbeskyttelsen. Hvor-dan man skal bruge f.eks. 200mio. kr. til formålet? VenstresHenrik Høegh anbefaler ‘vars-lingsarealer’ hvor man målerhvilke pesticider der reelt er enrisiko. De radikales Lone Lok-lindt anbefaler bl.a. mere øko-logisk jordbrug. Naturfred-ningsforeningens formand EllaMaria Bisschop-Larsen slår påforsigtighedsprincippet. Allevil gerne bruge mere på forsk-ning. Debatten foregår i et al-sidigt panel hvor Høegh ermødt velforbedt frem.

7. Hen mod aften har Kreativi-tet & Kommunikation i DanskErhvervs telt sat fokus på hvor-dan man beskytter sig på in-ternettet hvor personlige dataflyder rundt og udnyttes tilmarkedsføring. Hvordan skerdet? Hvor er den etiske græn-se? Vi er vant til at alt er gratispå nettet, men tjenesterne erikke gratis, vi giver data tilba-ge om os selv som andre kanbruge. Det er den underlig-gende logik, forklarede JacobHolst Mouritzen, Mindshare.

8. Lørdag formiddag fortsæt-ter den gode stemning og detgode vejr. Hos Dansk Arkitek-turcenter spørger Kraks FondByforskning og Dansk DesignCenter hvad vi egentligt skalleve af i fremtiden. Og da vo-res konkurrencedygtighed fal-der, må vi blive mere effektivetil at producere, lyder det fraAnders Kamp Høst fra KraksFond Byforskning. Det er indu-strien faktisk ved at blive godetil, bl.a. med hjælp af industri-robotter, men hvor bedre de-signs også kan spille en rolle.Servicesektoren - som 80% af

På Håndværksrådets stand står anlægsgartnerformand Ejvind Røge (th) idet reducerede panel med borgmester Pia Allerslev (V) og ordstyrer KimTang. Tilhørerne stemmer med i quizzen.

FOLKEMØDET

2 dagemed 15debatterGrønt Miljøs udsendtegør hvad han kan,men når på to dagekun at overvære0,6% af Folkemødets2700 arrangementer

70


Debatten har en en aktiveren-de quiz-agtig åbning som manofte ser på Folkemødet. Der er20-30 tilhørere plus nogle derkommer og går. Ikke alverden,men typisk og passende for enlille stand. Anlægsgartnerfol-ket er tilfredse bagefter.

13. Inden da har jeg forladtskuden for at høre debattenhos Dansk Byggeri om bygge-riets samfundsansvar og ‘møg-sager’. For de findes, under-streger Odense-borgmesterAnker Boye der er træt af plat-tenslagere. Debatten retter sigbl.a. med den nye ‘Foreningenfor byggeriets samfundsan-svar’, en dansk aflægger af etinternationalt charter. DanskByggeri har ikke besluttet sigfor at gå ind i charteret endnu,bl.a. med henvisning til at der iforvejen er et velfungerendefagretligt system, fortæller Pe-ter Stenholm. Men det er ikkenok, siger Boye og støttes afPalle Adamsen fra Lejerbo, Jes-per Nygaard fra Realdania ogMartin Manthorpe fra NCC.

14. Det bliver atter tid til at sesig lidt om. På vej mod hoved-scenen løber jeg ind i nogetder ligner et alsangstævne. Sø-ren Pind og Bertel Haardersynger for hos Venstre. Højsko-lesangene afsluttes med ‘Så-dan er kapitalismen’. Så erstemningen da afslappet.

Tilfældigt kommer jeg forbi‘Landdistrikters og SmåøersTelt’. Og her er de grønne fagpå scenen. Landskabsarkitekt-studerende har lavet land-skabsprojekter for Nordborn-holm med det mål at udviklebyrum og landskaber. Nu bli-ver de fremlagt af bl.a. kur-susansvarlig Anne Tietjen.

15. Den solrige dag er ved atblive en overskyet aften. Jegdriver hjem til Håndværksrå-det på molen. Men hov, på detgamle træskib ved kajen er deforhenværende trafikministreHelge Mortensen og JacobBuksti ved at blive interviewetaf journalist Paula Larrain.Begge d’herrer er socialdemo-krater, de andre havde meldtafbud. Efter trafikpolitisk snakfolder interviewet sig ud medanekdoter og politik før ognu. Dagens politikere går formeget op i detaljer og er merehistorieløse og mindre idéori-enterede end før. Arrangøren,Ehrenberg Kommunikation,serverer rosévin. Der er musik ibaggrunden. De få tilhøreresmiler fra øre til øre.

Vi lukker teltet ned - og ta-ger en fadøl. Der er ved at væ-re tomt, men yderst på molener der stadig folk og jazz nedehos Ringkøbing-Skjern Kom-mune. Vi får Vesterhavsost ogStauning whisky. Og siger takfor denne gang. sh

Paula Larrain (i rød jakke med ryggen til) interviewer de forhenværende trafikministre Helge Mortensen og Jacob Buksti. Få tilhørere, fin stemning.

alle arbejdende danskere er i -er mere lala. I restgruppen af‘øvrige’ erhverv finder manjordbrug, bygge- og anlæg,energi mv. De er så små at derbliver set bort fra dem - ogmere effektive er de i øvrigtheller ikke blevet.

9. Ude i solen falder jeg forbinogle plancher om problema-tikken om by og land, og jegfalder i snak med en debativ-rig bornholmer. Han er vist ik-ke fra nogen stand, og hvemhar egentligt stillet plancherneop? Det fremgår ikke. Born-holmeren er især kritisk overfor solskinsøens færgebetje-ning med en langsom lastbil-færge til Køge og en vindføl-som færge til Skåne. „Vi øn-sker en færge direkte til Kø-benhavn, en færge der kansejle i blæst og klare turenpænt hurtigt,“ siger han.

10. Jeg smutter tilbage tilDansk Arkitekturcenter derselv står for en debat om ba-lancen mellem by og land i etgrønnere Danmark. Fire mo-deller ridses op. Panelets gene-relle pointe er dog at Danmarker et meget lille land hvor detikke giver mening at skelnemellem land og by. De behø-ver hinanden, og det må plan-lægning og investeringer ibl.a. infrastruktur tage ud-gangspunkt i, lød det fra Ellen

Højgaard, Dansk Byplanlabo-ratorium, Claus Bjørn Billehøj,Region Hovedstaden, KristinaJordt Andersen, Mutopia ar-chitects og Søren Møller Chri-stensen, carlberg/christensen.

11. Tid til lidt sigthseeing.Kommer fordi Aarhus Universi-tets forskningskib Aurora ihavnen hvor en debattør argu-menterer mod ‘sund fornuft’.Sund fornuft er noget man al-tid kan påberåbe sig når manikke kan andet, og det kan fø-re til forkerte beslutninger.Det er kulturredaktør på Politi-ken Rune Lykkeberg der de-batterer med sin far, professori strafferet ved Aarhus Univer-sitet Gorm Toftegaard Nielsenunder overskriften ‘Tag entænkepause om loven’.

12. Men jeg må ile videre tilHåndværksrådet hvor DanskeAnlægsgartnere er gået i gangmed grønne dilemmaer. Medafbud fra en valgkampførendepolitiker består panelet kun afkøbenhavnerborgmester PiaAllerslev (V) og formanden forDanske Anlægsgartnere EjvindRøge. Ordstyrer Kim Tang ta-ger fat i boligjobordningenhvor anlægssgartnerne er forlidt med, privates brug af pe-sticider i forhold til fagfolk,kloakautorisationen der griberfor meget om sig og den bøvl-ede brug af genbrugspladser.


Børn og unge kommer langtsjældnere i naturen end

deres forældre eller bedstefor-ældre. Det viser undersøgelsersom Danmarks Naturfred-ningsforening har lavet i både2009 og 2012. Og hvis manskal tro undersøgelserne, sågår det kun en vej: mod min-dre kontakt med naturen.

Street Movement, GerlevIdrætshøjskole og Skovskolenhar siden 2013 eksperimente-ret med at vise nye veje til atvække børn og unges nysger-righed efter at komme i clinchmed naturen. Det er sket un-der overskriften ‘parkour i sko-ven - skovparkour’.

Der tages afsæt i de ungesvirkelighed, det de finder fedt,og udnytter deres kommuni-kationsveje via internettet ogsociale medier for at udbrede

Behændige kroppe søger naturen

Af Martin Graversenog Søren Præstholm

SKOVPARKOUR. De frie bevægelser er flyttet fra byen ud i skoven - det er ikke helt det samme

konceptet. Projektet skal giveforeninger, institutioner, sko-ler og selvorganiserede børnog unge inspiration til og erfa-ringer med at rykke krops-kulturen ud i naturen.

Fra parkour til skovparkourOrdet parkour anvendes sta-dig oftere i forbindelse medunges bevægelseskultur i by-erne, og danske byplanlæg-gere har indrettet nye byrumog særlige parkouranlæg ibyen. Se f.eks. Signe HøjbjerreLarsens nye phd-afhandlingom parkour.

Men hvad er parkour egent-lig? Det stammer fra fransk‘parcour’ (parcurir, at passere)udviklet som militær træning.Parkour, også kendt som ‘L’artdu Deplacement’ eller ‘Free-running’, er en bevægelses-

kunst der stræber efter at gøreudøveren i stand til at bevægesig frit igennem hvilket somhelst terræn.

Parkour fokuserer på at ud-vikle fundamentale fysiskefærdigheder som balance,styrke, koordination, dynamik,udholdenhed, præcision, rum-lig bevidsthed og kreativtænkning. Det er også en må-de at tænke på, baseret påselvdisciplin, autonome hand-lingsmønstre og viljestyrke.

Skovparkour adskiller sig isin substans ikke fra al andenparkour. Men skovparkour erparkour taget ud i naturensmere organiske terræn. Det eren særlig mulighed med mereuforudsigelige udfordringerog en anden stemning end nårparkour trænes i byens rum.

Vi har tilføjet ordet ‘skov’ til

parkour for at afprøve omkombinationen af bykultur ognaturoplevelse kan være medtil at inspirere unge til atkomme mere ud i naturen.

Konkret har vi med projek-tet forsøgt at vise hvordan densimple hverdagsnatur somf.eks. træstubben, det storm-faldne træ, stenen, grenen,kan inspirere til bevægelse inaturen. Men også hvordanrækværket omkring grillplad-sen, bordbænkesættet, info-pælen eller andre faciliteter inaturen kan anvendes multi-funktionelt. Projektet skal der-med også inspirere forvaltereog planlæggere til at tænkeflersidigt når der anlægges fa-ciliteter i naturen.

Videoer og websideI starten af projektet blev derproduceret en video der skulleinspirere til hvordan naturenkan bruges til fysisk aktivitet

Når vi er herude, erder også tid til atman bare stener lidt,og man behøver ikkehele tiden at præ-stere - tempoet erlidt lavere.

„Når vi normalt træner påparkour-parken, er der såmange muligheder. Her skalman være lidt kreativ selv -men så er det bare ekstrafedt, når man kommer opmed et flow der spiller.

„ Det er fedt at manikke rigtig kan måle sithop op og at en lan-ding på en sten er såanderledes end en al-mindelig mur med vin-kelrette kanter.

Højskoleelever i skovparkour ved Skovskolen med væltede træer og deinstallationer Skovskolens elever har produceret. Citaterne deltagernes.

„

Foto

: Mik

al S

chlo

sser



SKRIBENTERMartin Graversen er medejer afStreet Movement ApS. Søren Præst-holm er geograf og specialkonsulentpå Videncenter for Friluftsliv og Na-turformidling ved Skovskolen, Køben-havns Universitet.

LITTERATURGallup (2012): Natur i generationer.Rapport udarbejdet af TNS-Gallup/Synne Andersen Nygård for DanmarksNaturfredningsforening. www.dn.dk.Signe Højbjerre Larsen (2015): Par-kour. Institutionalisering af en nybevægelseskultur i Danmark. Ph.d.Syddansk Universitet.

SUNDHEDSNETVÆRKETArtiklen er udgivet af Sundhedsnet-værket der er et netværk af profes-sionelle der interesserer sig for natur,sundhed, trivsel og livskvalitet.www.natur-sundhed.dk.

INFO OG INSPIRATIONwww.skovparkour.dk.www.streetmovement.dk.www.gerlev.dk.

og gode oplevelser for bl.a.børn og unge. Samtidig skullevideoen forsøge at fangestemningen og de oplevelses-indtryk der er særligt vedskovparkour, og her indgårnogle forsøg med installatio-ner i skoven på Skovskolen.Senere blev der lavet en rækkeinstruktionsvideoklip som skalgøre det let at komme i gang.

I stedet for lave et trykt in-spirationshæfte er der udvikleten webside (skovparkour.dk)som er målrettet børn og un-ge. Her findes inspiration tilbrug af naturen i form af be-vægelsesforløb på simple fri-luftsfaciliteter og instruktions-klip med tricks og moves.Websiden har også indhold forundervisere og naturforvalte-re. Her videreformidles basalinformation om hvordan mankan tænke multifunktionalitetind i eksisterende eller nyefriluftsfaciliteter, ved at tænkebørn og unges bevægelses-muligheder ind.

På websiden kan man navi-gere rundt imellem filmklip oginformation, og hvis der skalgøres mere enkelt findes derogså QR-koder der kan printes

og bruges i felten. Kodernekan scannes med en smart-phone eller tablet og på denmåde indgå i en målrettetstedsspecifik inspiration.

The slow fix„Der sker noget helt særligtoppe i hovedet når jeg bevæ-ger mig ud i naturen. Jeg trorman kan kalde det the slowfix,“ siger Martin Kallesøe fraStreet Movement der er en afde instruktører der har væretinvolveret i at undervise iparkour i naturen.

„Træerne og terrænet ud-sender ligesom en langsomme-lighed der normalt ikke er tidog plads til på samme måde ibyens liv. Når jeg træner i sko-ven, vækkes mine sanser på enanden måde - der er f.eks. in-gen rette vinkler og underla-get udfordrer afsæt og landin-ger. Vi parkour-folk bliver ud-fordret til virkeligt at tilpasseos og til at være kreative på enanden og mere organisk må-de,“ siger Kallesøe.

„Der er mange af de yngreudøvere der skal tages i hån-den første gang. Men når førstde oplever at træne parkour i

en skov, er de solgt. Det harikke noget med vores alder atgøre. Det er meget mere fun-damentalt. Vi bliver alle dra-get af naturen og kan opnå etandet forhold til os selv via detmøde. En af mine bedste ople-velser opstod efter en lang kø-retur non-stop fra Københavntil Fontainebleau ved Parismed ankomst før daggry. Vivar to gutter der smed os isoveposerne direkte i skovbun-den og nappede et par timerpå øjet - men da skoven våg-nede gjorde vi også. Vi var heltalene i skoven med klipper ogtræer. Det kom der en megetstærk oplevelse ud af, som viprøvede at indfange lidt af påvideoen herunder,“ fortællerMartin Kallesøe.

Det videre perspektivUd over produktionen af vide-oklip og webside har der væ-ret afviklet en række work-shops for både børn, unge ogundervisere. Der har væretmeget positiv respons på pro-jektet, og håbet er at undervi-sere i skoler og foreningerfremover vil benytte sig af vi-deoklippene og hjemmesiden

og ikke mindst at planlæggereog naturforvaltere vil tænkemulighederne for denne formfor bevægelseskultur med nårde anlægger faciliteter i natu-ren. Forhåbentlig vil projektetsætte sig spor ad mange for-skellige veje. Vi håber at vimed vores videoer og hjemme-side vil inspirere flere til atflytte bevægelse ud i naturen -særligt børn og unge. God for-nøjelse. ❏


Studerende udviste ‘overlegen koncentration’ efter at have set på dettebillede i 40 sekunder. Foto: The University of Melbourne.

Du er ikke nødt til at forlade arbejdspladsen og gå

en tur i en nærliggende parkfor at få gavn af naturens be-roligende effekt. Faktisk kandu bare kigge ud af vinduetpå det grønne tag overfor, el-ler endda blot på et billede afet grønt tag. Det er i hvert faldresultatet af en undersøgelsesom University of Melbournehar foretaget og offentliggjorti Journal of EnvironmentalPsychology.

I undersøgelsen blev 150studenter stillet en kedelig op-gave som er kendt for at fåfolk til at miste koncentratio-nen. På skærmen blev vist tal ihurtig rækkefølge. De skulletrykke på en knap hver ganget tal kom på skærmen, medmindre tallet var 3. Halvvejs iopgaven fik de 40 sekunderspause hvor de skulle se på etbillede af udsigten ud over ettag. Halvdelen fik vist billedetaf et frodigt, grønt tag. Denanden halvdel så på et billedeaf en bar betontagflade.

Efter pausen lavede de stu-denter som kiggede på detgrønne tag, langt færre fejl ogudviste ifølge forskerne ‘over-

legen koncentration’ i densidst halvdel af opgaven i for-hold til dem som kiggede påbetontaget.

Lederen af forskerholdet, dr.Kate Lee fra University of Mel-bourne Faculty og Science,konkluderede at blot et øje-bliks grønt kan give trætte

medarbejdere et boost. „Vived at grønne tage er godt formiljøet, men nu kan vi sige atdet også højner opmærksom-heden. Forestil dig engangden virkning som et grønt tagkan have for tusindvis af an-satte i de omkringliggendebygninger,“ siger Kate Lee i

Et øjekast på grønne tagegiver bedre koncentration

KILDE. newsroom.melbourne.eud

Mikropauser med et naturkig giver et boost

en pressemeddelelse fra uni-versitetet der konkluderer atde mentale ressourcer som sty-rer vores opmærksomhed, bli-ver genopbygget af den grøn-ne udsigt.

Undersøgelsen fokuseredepå mikropauser, de korte oguformelle pauser som opstårspontant igennem dagen.„Det er virkelig vigtigt at havemikropauser. Det er nogetsom mange af os gør naturligtnår vi er stressede eller men-talt udmattede. Der er jo engrund til at vi kigger ud af vin-duet og søger naturen somkan hjælpe dig med at kon-centrere dig om arbejdet ogopretholde din indsats igen-nem hele arbejdsdagen,“ for-klarer Kate Lee. „Byplanlæg-gere over hele verden er vedat opdage de grønne tagesmange fordele, og vi håber atvores byers fremtid bliver enmeget grøn én.“

Næste forskningsprojekt fordr. Lee og hendes hold bliverat se på om beplantning påarbejdspladsen gør folk merehjælpsomme og kreative. lt

Parkour er ikke bare ungemennesker der bruger til-

fældige byrum til fysisk udfol-delse. Parkour udøves nemligpå særlige steder og er på vejtil at blive en organiseretidrætsdisciplin. Det fremgår afSigne Højbjerre Larsens nyeph.d.-afhandling ‘Parkour, in-stitutionalisering af en nybevægelseskultur i Danmark’fra Syddansk Universitet. Hunanbefaler at inddrage parkouri bevægelsesundervisningenfor at lære børn og unge at fy-sisk udfoldelse ikke altid hand-ler om mål og hurtighed.

„Parkour kan med succesbruges i undervisningen ogsamtidig bibeholde nogle afde oplevelser og betydninger,der ligger i den frie udøvelse ibyrummet. Det er imidlertidhelt centralt at der er fokus pådet som er essensen i parkour:Der skal være tid og rum til

Parkour er meget mereend fri leg i parken

fordybelse og til at lære no-get, ellers er det bare sørøver-leg med et nyt navn,“ sigerSigne Højbjerre Larsen.

Hun mener at parkourud-øvernes særkende er at de en-gagerer sig dybt i deres omgi-velser og i deres evner til atbevæge sig i dem.

„I vores samfund og i under-visningssystemet handler det istigende grad om at lære tingså hurtigt som muligt og elimi-nere al modstand på vejen.Her tilbyder parkour et merehåndværksmæssigt engage-ment hvor det handler om ateksperimentere og lege medmodstand, såsom at bestigehøje og hårde vægge og atbalancere risikofyldt på gelæn-dere. Det gør udøverne for atblive bedre til at bevæge sig.Den pædagogiske kvalitet lig-ger i at det er et mål i sig selvog ikke bare et middel til at

KILDERSigne Højbjerre Larsen (2015): Par-kour. Institutionalisering af en nybevægelseskultur i Danmark. Ph.d.Syddansk Universitet.Syddansk Universitet (2015): Parkourer meget mere end fri leg i parken.www.sdu.dk 27.3.2015.

Ifølge ph.d.-afhandling er den frie bevægelseved at blive en organiseret idrætsdisciplin

vinde ligesom i sport,“ sigerSigne Højbjerre Larsen.

I Danmark er parkour gåetfra at være et ret ukendt fæ-nomen til at være en idræts-aktivitet som de fleste børn ogunge, men også voksne medinteresse eller profession indenfor idræt kender til, oplyserSyddansk Universitet. Siden2007 er der etableret over 70faciliteter rundt om i landet.

Både i frivillige idrætsfore-ninger og i uddannelsesinstitu-tioner integreres parkour somen ny idrætsaktivitet. Parkourer derved både et selvorgani-seret gadefænomen og en for-mel undervisningsaktivitet.

„Meget tyder på at der iDanmark er flere børn og un-ge som modtager undervis-ning i parkour på institutionereller i foreninger end børn ogunge der dyrker parkour selv-organiseret,“ siger Signe Høj-bjerre Larsen. sh



Ekstensiv pleje kan give vej-rabatterne en mere varie-

ret vegetation og plantesam-mensætning og dermed størrebiologisk værdi. Det viser enundersøgelse af seks vejrabat-ter i Københavns og Frederiks-berg kommuner som de tolandskabsarkitektstuderendeMalene Fogh Bang og SaraFolvig har udført i kurset ‘Bio-diversity in Urban Nature’ påKøbenhavns Universitet.

Vejrabatter er en betydeligdel af byens samlede grønneareal og kan derfor styrke bio-diversiteten. Derfor slår Kø-benhavns Kommune normaltrabatterne 2 gange, tidligt ijuni og i september, og samti-dig fjernes afklippet. Noglesteder slår man dog op til 8gange, bl.a. af hensyn til tra-fiksikkerheden og for at und-gå at der ophobes affald. I Fre-deriksberg Kommune slår mangenerelt vejrabatterne hveruge uden at fjerne afklippet.

Hyppige slåninger uden atfjerne afklip fremmer en ens-artet vegetation som oftest ertil fordel for græsser og få an-

Enghavevej. Indeks 0,55. Rabat-ten ligger midt i en stærkt trafike-ret vej. Vegetationen slås 8-12gange i sæsonen uden opsamlingaf afklip.

Borups Allé. Indeks 1,44. Rabatten ligger midt i en stærkt trafikeretvej. Der har ikke været nogen slåning i 2013 og 2014.

Ekstensiv pleje skaberbiodiversitet i vejrabatter

KILDEMalene Fogh Bang, Sara Folvig, An-dy G. Howe og Kristoffer Nielsen,(2015): Ekstensiv pleje kan skabemere biodiversitet i byens vejrabatter.Videnblade Park og Landskab 06.08-03. Institut for Geovidenskab ogNaturforvaltning, KU.

Vegetation og invertebrater i seks vejrabatter baseret på 25x25 cm prøvefelter.Shannon Diversitetsindekset for invertebraterne er udregnet efter antal ordner/klasser og antal individer.

Dalgas Boulevard 6 cm 4500 m2 70% 95% 5% 1 1 2 0Hulgårdsvej 10 cm 75 m2 100% 20% 80% 5 2 6 0,63Enghavevej 6 cm 450 m2 100% 60% 40% 5 3 28 0,55Borups Allé 40-60 cm 8700 m2 100% 60% 40% 2 7 71 1,44

Ågade 40-60 cm 100 m2 100% 60% 40% 5 7 50 1,25Alsgade 30-40 cm 10 m2 90% 10% 90% 8 6 23 1,43

Veg

etat

ions

højd

e

Shan

non

dive

rsit

etsi

ndek

s

Ant

al in

divi

der

af in

vert

ebra

ter

Ant

al o

rdne

r/kl

asse

r

af in

vert

ebra

ter

Ant

al u

rtea

rter

Sam

let u

rted

ækk

e

Sam

let g

ræsd

ækk

e

Sam

let

vege

tati

onsd

ækk

e

Stør

rels

e

Dalgas Boulevard. Indeks 0,0.Rabatten ligger midt i en moderattrafikeret vej med sti i midten. Ve-getationen slås én gang ugentliguden opsamling af afklip.

Ågade. Indeks 1,25. Rabatten lig-ger langs en stærkt trafikeret vej,adskilt af kørebanen af en cykelsti.Rabatten slås 1-2 gange i sæso-nen med opsamling af afklip.

Hulgårdsvej. Indeks 0,63. Densmalle rabat ligger langs en stærkttrafikeret vej. Vegetationen slås 8-12 gange i sæsonen uden opsam-ling af afklip.

Alsgade. Indeks 1,43. Rabattenligger på hjørnet af et gadekryds iet mindre trafikeret område. Ve-getationen slås 1-2 gange i sæso-nen uden opsamling af afklip.

Eksperiment med seks gaderabatter viser at jofærre slåninger der er, desto bedre er det

dre konkurrencestærke arter.Det går bl.a. ud over byens tal-rigeste dyregruppe, inverte-braterne der bl.a. omfatter bil-ler, edderkopper og sommer-fugle. De bidrager bl.a. medbestøvning, understøtter føde-kæder og kan være fornøjeli-ge at opleve.

I de seks vejrabatter er fore-komsten af invertebrater sam-menholdt med vegetationen.Optællingen er omregnet til etShannon Diversitetsindeks, ensamlet værdi for biodiversite-ten, så man kan sammenligne.Et højt indeks viser at der er

flere arter, og at individerne erjævnt fordelt mellem dem.

Der er en klar sammenhængmellem diversiteten af inverte-brater og vegetationen. I vej-rabatter der sjældent slås - ogsom har en varieret vegetati-onsstruktur og plantesammen-sætning - er der generelt hø-jere diversitet af invertebrater.Også i de små vejrabatter.

En vis pleje er dog nødven-digt, ikke kun for trafiksikker-heden, men også fordi plante-diversiteten falder uden slå-ning. To årlige slåninger medfjernelse af afklip er god prak-sis. Om muligt suppleres rotati-onspleje hvor 10-20% af area-let på skift springes over. Detskaber en mere varieret vege-tationsstruktur og en mosaikaf mikrolevesteder, lyder detfra bl.a. en hollandsk forsker-gruppe, Vejdirektoratet, Kø-benhavns Kommune og Kø-benhavns Universitet. Af hen-syn til invertebraternes over-vintring bør man ikke slå vege-tationen for sent i efteråret.

Med sit mindre omfang kanundersøgelsens resultater væ-re usikre. F.eks. blev rabatter-ne kun undersøgt med græs-ketsjer én gang i efteråret.Resultaternes tendens bekræf-tes dog af større studier. sh

Foto

s: S

ara

Folv

ig, o

kto

ber

201

4


Rød Bohus blevårets svenske stenDen røde granit Rød Bohusblev ‘Årets svenske sten’ 2015.Bag udnævnelsen står SverigesStenindustriförbund der frem-hæver Rød Bohus for sine ‘tid-løse kvaliteter’ der også gørstenen eftertragtet i udlandet.

„Rød Bohusgranit har envarm farvetone og kan bear-bejdes til en mængde forskel-lige udtryk,“ lyder det i moti-veringen hvor også holdbarhe-den, frosttålsomheden og klø-veevnen fremhæves.

Rød Bohusgranit brydes i

Bohuslen, det gamle norskelandskab langs Skagerak. Hall-inden Granit har brudene Bra-stad og Skarstad, mens Emma-boda bryder i Broberg. Åretssten var i 2014 svensk diabasog i 2013 ølandsk kalksten.

Knust genbrugsasfalt der bru-ges i vejbyggeri, indeholderflere problematiske stoffer ikoncentrationer der overstigerjordkvalitetskriterierne. Menrisikoen for at de udvaskes tilgrundvandet, er til gengældlille. Det konkluderes i Miljø-styrelsens projekt ‘Spredningaf problematiske stoffer vedmaterialenyttiggørelse af as-falt til vejbygningsformål’. For-målet er at få et fagligt grund-

lag for at revidere reglerne foranvendelse af opbrudt asfalt.

Projektet er baseret på prø-ver af knust asfalt fra seksmodtage- og behandlingsan-læg. De er undersøgt for ind-hold og udvaskning af uorga-niske og organiske stoffer.Derefter er der foretaget mo-delberegninger for syv scena-rier for knust asfalt anvendtsom løs bundsikring og fastslidlag og bærelag.

Asfaltens farlige stoffer der ikke spredes


At finde de bedste kloner til have og landskab var en-

gang et arbejde der ikke kunlå hos de enkelte planteskoler.Det lå også i uafhængige, for-melle rammer med Klonkilde-udvalget og det forskningsar-bejde der bl.a. resulterede i desåkaldte Dafo-planter.

Med Q-planteudvalget gøresder nu et forsøg på at genop-live Klonkildeudvalget. Måleter at få klassificerede kloner,Q-planter, med 0 til tre stjer-ner. Q’et refererer til ‘quality’.For kvalitet er ledetråden i ar-bejdet der foreløbigt er på fri-villig basis.

Klonkildeudvalget ophørtemed at fungere da dets sekre-tær Poul Erik Brander gik påpension i 2004, samtidig medat finansieringen af forsøgsar-bejdet med kloner ophørte.

Det var det forsøgsarbejdeder førte frem til de mangesorter der kunne få betegnel-sen ‘Dafo’. Alle planter medbetegnelsen Dafo havde væretgennem et omfattende af-prøvningsperiode og udvæl-gelsesarbejde gennem mangeår. Ofte 5 til 15 år, kortest forbuskene.

Formålet var at finde, afprø-ve og udvælge de bedst eg-

nede, sunde og karakteristiskesorter til den danske jordbundog ikke mindst vores klima.Dette arbejde havde eksistereti cirka 50 år. Begrundelselsenvar at det var vigtigt at vi somforbrugere skulle have mulig-hed for at få det bedst egnedeplantemateriale til vores ha-ver, parker, grønne områder,veje m.m.

Dafo-idéen genoplivesDafo var et registreret vare-mærke ejet af Danmarks Jord-brugsforskning. De udvalgteDafo-kloner blev siden opfor-meret på Planteopformerings-stationen hvorfra de blev di-stribueret videre til plantesko-ler der opformerede klonernetil videre salg til brugerne. Og-så Planteopformeringsstatioenblev nedlagt i 2004 på grundaf manglende finansiering.

Mange sorter var ikke fær-digafprøvet og siden denganger der kommet mange nye klo-ner til af træer og buske. Deter planter som vi egentlig ikkeved så meget mere om endhvad sælger og planteprodu-cent fortæller os om de nyekloners fortræffeligheder. Derhar ikke den sidste halve snesår været nogen sammenlig-

nende forsøg eller iagttagelseraf sorter af træer og buske derbelyser deres egenskaber ogkvaliteter som planter i voresanlæg, langs veje og i haver.

Den tidligere Dafo-beteg-nelse angav for os alle at denvar en udvalgt klon mellemmange andre for sine kvalite-ter i form af f.eks. sundhed,hårdførhed i forhold til vindog frost, vækstkraft, habitusm.m. Det gav en sikkerhed forbrugerne af planter, f.eks.landskabsarkitekter og park-forvaltere, at genetikken var iorden. Der var ingen tvivl omat plantematerialet var detbedst egnede til danske klimaog jordbundsforhold. Den sik-kerhed har vi ikke længere.

Arbejdets målFor to år siden var vi noglestykker der satte os sammensom en lille selvbestaltet ar-bejdsgruppe på otte personer.Formålet var at genoplive no-get af det tidligere Klonkilde-udvalgsarbejde. Det er isærlandskabsarkitekter der harsavnet det arbejde der skete iKlonkildeudvalgets regi. Dehar savnet vejledningen omhvilke sorter der var og ermest dyrkningsværdige.

Arbejdsgruppen er i dagfærdige med at udarbejde etkommissorium der præcisererhensigten med det nye udvalg.Det lyder:

„Målet med QPU er at opti-mere det langsigtede resultataf udførte plantninger. Detskal ske ved at indsamle ogformidle viden til den grønnefagsektors professionelle bru-gere og producenter om vege-tativt formerede kloner af træ-er og buske der er vurderetsunde samt klimatisk og jord-bundsmæssigt tilpasset anven-delse i henholdsvis øst- ogvestdanmark. Målet søges nå-et ved opsamling og viderefø-relse af den del af det tidligereKlonkildeudvalgs arbejde deromfatter bedømmelse, udpeg-ning, anbefaling og formidlingaf kloner af træer og buske.Arbejdet omfatter dels opføl-gende bedømmelser af tidli-gere udpegede kloner/sortersamt indsamling af data omog bedømmelse af nye kloner/sorter.“

Q-planter med stjernerDer er udarbejdet et regelsætfor hvilke krav der stilles for aten klon kan opnå Q-plantesta-tus og dermed de stjerner derskal markere plantens kvalitet.Det er besluttet at de udpege-de og klassificerede kloner til-deles fra 0 til 3 stjerner hvor 4er bedst.

Denne klassificering angiverhvor velafprøvet klonen er, oghvor meget vi ved om den iforhold til dens egenskaber iforhold til klima, jordbundm.m. under danske forhold.Dette følges op med en beskri-velse af klonen. Det skal efter-følgende formidles ud på deplatforme som bruges i dag.

Det er også besluttet atplanter der er klassificeret medstjerner kaldes Q-planter. Der-for kaldes udvalget også Q-planteudvalget, forkortetQPU.

Det er hensigten at der skaldannes et repræsentantskabpå omkring 20 medlemmer

Af John Norrie, Poul Erik Brander og Karen Attwell

Q-planter med stjernerPLANTEFORÆDLING. Med Q-planteudvalget er der på frivillig basis taget skridt til atgenoplive Klonkildeudvalget der forsvandt i 2004 og Dafo-planterne der senere gik samme vej

Cornus mas (kirsebærkornel) i bund af Stephanandra incisa ‘Crispa’. Cornus mas er her en frøplante, lidtærgerligt, da vi har to gode blomsterrige kloner fra Dafo-tiden, ‘Cormas’ og ‘Macrocarpa. Foto: John Norrie.

78


Viburnum bodnantense ‘Dawn’ (kejserbusk). Her er det en klon der ikke er udpeget, ikke været underafprøvning, og ikke er sammenlignet med andre kloner. Er vi tilfredse med den som den er? Foto: John Norrie.

i produktion, er gået igennemog fået tildelt stjerner for de-res egenskaber. De forelig-gende resultater fra de mangeuafsluttede afprøvninger vedStatens Planteavlsforsøg vilogså blive gået igennem for atse hvad der kan udpeges her.

Der er udarbejdet et bedøm-melsesskema der har taget ud-gangspunkt i de skemaer manbenytter til Frøkildeudvalgetsbedømmelsesarbejde af frøkil-der, Kåringsudvalget for Skov-frø og -planters bedømmelses-skema samt Klonkildeudval-gets tidligere bedømmelses-skemaer.

Allerede i sommer er der ta-get fat på synsarbejdet hvorder er nedsat tre synsgrupper.Der prioriteres mellem plante-slægerne og det vurderes hvorbehovet er størst. Der er i førstomgang valgt at se på føl-gende slægter:

Gruppe 1. Små træer, f.eks.Sorbus, Malus, Crataegus.Gruppen ledes af John Norrie.

Gruppe 2. Buske, f.eks.Spiraea, Forsythia, Lonicera,Potentilla. Gruppen ledes afPoul Erik Brander.

Gruppe 3. Træer, f.eks. Tilia,Corylus, Acer, Quercus. Grup-pen ledes af Jens Thejsen.

Grupperne består af 6-8 per-soner der repræsenterer fag-lige brugergrupper, rådgiv-ning, undervisning og produk-tion. Vi når i år kun at formid-le en liste over de mest dyrk-ningsværdige kloner, fra dettidligere Klonkildeudvalgs ar-bejde. ❏

SKRIBENTERJohn Norrie er landskabsarkitekt ogindehaver af Tegnestuen Norrie.Poul Erik Brander er tidligereforskningsleder ved det daværendeStatens Planteavlsforsøg og driver nyPlanteskolen Orangeriet Nandina.Karen Attwell er landskabsarkitekt iRoskilde Kommune.Alle tre deltager i Q-planteudvalget.

Q-PLANTEUDVALGETPoul Erik Brander, Karen Attwell, JensThejsen, Signe Moos Andersen, SteenHimmer, Louise Langschwager Jensen,Kim Tang, Anders Busse Nielsen, Jes-per Corfizen og John Norrie.

KONTAKTJohn Norrie, 4088 2036,[email protected] Erik Brander, 9862 1968,[email protected] Thejsen, 2369 6116,[email protected].

Tilia platyphyllos (storbladet lind). Træerne her er købt som en klon. Men der er for stor variation mellemindividerne. Det vidner om at der indgår flere kloner i opformeringsmaterialet. Der er basis for fornyetudvælgelse, så fremtidig opformering alene stammer fra et udvalgt individ. Foto: John Norrie.

der skal repræsentere alle derelevante faggrupper. Herun-der vælges koordineringsud-valg, et økonomiudvalg og etudpegningsudvalg med tilhø-rende synsgrupper.

Foreløbig har arbejdet varetgodt to år på frivillig basis. Detudføres af fagfolk inden forbranchen, især landskabsarki-tekter fra private virksomhe-der, kommuner, undervis-ningssektoren, organisationerog ikke mindst Poul Erik Bran-der der har mærket og savnetden manglende videnformid-ling inden for planteområdet.

Det er hensigten at der i efter-året sendes ansøgninger udom økonomisk støtte til detkommende og formaliseredearbejde.

Det er vores håb at få finan-sieret et sekretariat og en op-bygning af en hjemmeside tilformidling af den opsamledeog tilgængelige viden der erom de forskellige kloner samten database til lagring af vi-den og resultater. Herunder erdet ønsket at al den nyesteteknologi kan tages i anven-delse på formidlings- og ind-samlingsfronten. Som domæ-

ne er reserveret qplante.dk,qplanter.dk og qpu.dk.

Arbejdet er i sin begyndelse,og vi skal finde vores ben i ar-bejdet med udpegning og for-håbentligt senere med hvor-dan plantematerialet afprøves.Hvordan indsamler vi denneviden, og hvordan behandlesden? Så vi kan få kvalificerederesultater vi alle kan dragenytte af.

Tre grupper har taget fatGruppen har allerede taget fatpå bedømmelsesarbejdet dade tidligere Dafo-kloner der er



Med en ‘jorddating’ kan demder mangler og dem der skalaf med ren jord mødes. I hvertfald i Gladsaxe hvor kommu-nens jorddatingportal formid-ler kontakt mellem borgere ogfirmaer i nærområdet. Ud overat begge parter sparer penge,sparer det på råstoffer ogmindsker udledningen af CO2.

„Man sparer både penge ogresurser og gør samtidigt mil-jøet en tjeneste ved at brugejorddating. I stedet for at jor-den fra et projekt i samme bybortskaffes til et jorddepot, ogjeg samtidig skal indkøbe nyjord fra en råstofgrav, er detsund fornuft at transporterejorden nogle få km inden forsamme by,“ siger idrætschefHolger Kortbek. Han skulle se-nest bruge 1.500 ton muld forat ændre en grusbane til engræsbane. Gennem kommu-nens jorddating fik han over-skudsjorden fra Nordvand A/Sog Gentofte Stadion. Gratis.

Den fikse jorddating harogså givet Holger Kortbek jordtil en BMX-bane, en tilskuertri-bune, en vold til en bueskyd-

Digital jordflytteri iAarhus by og havnAdministrationen af jordflyt-ninger er lettet med den digi-tale løsning flytjord.dk. Det eren selvbetjeningsordning somNiras har udviklet til AarhusKommune og Aarhus Havn.Niras driver også ordningen deførste fire år. Siden ordningenåbnede i foråret 2014, er derbehandlet 3.500 jordanmeldel-ser og leveret over 32.000 læstil Aarhus Havn. Her registre-rer chaufføren sit læs på enstander. Og kun med gyldiganmeldelse får han adgang.

Over 450 transportører,sagsbehandlere, jordmodtage-re, anmeldere mv. bruger nusamme digitale løsning og slip-per for bilag, scanninger ogforsendelser. Alle data er sam-let ét sted der nås med et klik.Systemet kan også bestilles afandre, og det har bl.a. Syd-djurs Kommune gjort. Bruger-ne melder om sparet tid, bed-re service og øget driftssikker-hed, oplyser Aarhus Kommunei Teknik & Miljø 6-7/2015. Ord-ningen fik Digitaliseringspri-sens Effektiviseringspris i 2015.

ningsbane og til ny mulddæk-ning af områderne omkringGladsaxe Svømmehal og Glad-saxe Stadion. Jorden kom fraen boligforening, en virksom-hed samt fra en nabokommu-ne og Gladsaxe Kommuneselv. De fleste projekter er iføl-ge kommunen kun gennem-ført fordi udgifterne kunneholdes nede med jorddating.

Kommunen har også leveret7.000 tons overskudsjord fraetablering af regnvandssøer iHøje Gladsaxe Park til det nyeparkområde ved Novo Nor-disks hovedsæde i Bagsværdog til Lersøgrøftens Integrati-onsbyhaver i København.

Hvert år kører lastbiler opmod 300.000 tons jord væk frabyggeprojekter i Gladsaxe. Ihovedstadsområdet er tallet10 mio. tons. En stor del er renjord, men udgiften til depone-ringen er alligevel omkring enmilliard kroner. På jorddating-portalen er udgifterne til selvejorden derimod ofte gratis,men der er udgifter til f.eks.analyser og kvalitetssikring.www.gladsaxe.dk/jorddating.

Jordfolk mødes og sød musik opstår

BMX-bane ved GladsaxeStadion. De 400 tons jord eroverskudsjord fra Nordvandog kommunalt byggeri.Foto fra dkfc.dk


Christian den femtes skovetil parforcejagt i Nordsjæl-

land og Brødremenighedsbyeni Christiansfeld er kommet påUnescos verdensarvliste overunikke og historiske kultur- ognaturværdier. Det blev beslut-tet på FN-organisationens år-lige møde i Tyskland i juli.

Brødremenighedsbyen iChristiansfeld er opført af dentyske kristne bevægelse herrn-huterne i 1773. Ifølge Unesco-komitéen er byen et velbeva-ret fysisk vidnesbyrd om krist-ne, etiske principper udtryktgennem byens humanistiskeplan, dens arkitektur og hånd-værk. Den nøje planlagte by eren af de bedst bevaredeblandt mange menighedsbyer.I den gamle del af byen er hu-sene bygget af gule murstenmed røde tegltage. To paral-lelle gader flankeret af linde-træer og en grøn, central

plads foran kirken udgør cen-trum for byen. Den oprinde-lige by er nylig sat i stand medbl.a. ny brolægning og nyegadetræer.

Christian den femtes parfor-cejagtlandskab i Nordsjælland,blev i 1680’erne designet medskovveje i et stjernemønsterfor at få den bedste parforce-jagt. Det er en jagtform hvorryttere og hunde jager etkronvildt til udmattelse hvor-efter kongen eller den for-nemmeste gæst dræber dyretmed sværd eller spyd.

Unesco-komitéen kalderparforcelandskabet for etusædvanligt og velbevaret ek-sempel på hvordan den euro-pæiske baroks værdier blevomsat i naturdesign. Parforce-skovene ligger spredt og om-fatter den sydlige del af Grib-skov, Store Dyrehave og Jæ-gersborg Hegn og Dyrehave.

Danmark har i forvejen femsteder på Unescos liste: Vade-havet, Stevns Klint, RoskildeDomkirke, Kronborg Slot, Jel-lingmonumenterne forudenIlulissat Isefjord i Grønland.Listen tæller i øjeblikket over1.000 kultur- og naturstederog blandt dem berømthedersom templerne Akropolis iAthen og Angkor Wat i Cam-bodia, den Kinesiske Mur ogristerasserne i Filippinerne.

De berørte kommunersborgmestre og miljø- og føde-vareminister Eva Kjer Hansenunderstreger udpegningernes

Også Christiansfeld ogjagtstjerner er verdensarvDanmark har fået to nye steder på Unescosverdensarvsliste og har nu otte i alt

betydning for turismeerhver-vet. „Jeg ser frem til at bådeturister og resten af Danmarkvil få øjnene op for det heltsærlige i Christiansfeld,” udta-ler f.eks. borgmester i KoldingKommune Jørn Pedersen (V).

At være på Unescos WorldHeritage List betyder dog ikkenødvendigvis at stedet er enstor turistattraktion, men i alletilfælde en væsentlig kulturelarv af bl.a. historisk, kunstne-risk eller videnskabelig interes-se eller en naturværdi medgeologiske, videnskabelige ogæstetiske interesser. sh

Parforcestjerne i Dyrehaven. Foto: Dansk Jagt og Skovbrugsmuseum.


Udvælgelsen af frøkilderhar i mange år ført et sta-

bilt liv med et fast officielt fag-udvalg tilknyttet Københavnsog Aarhus Universitet, og derudsendes årligt artslister. Altsammen i modsætning til ud-vælgelsen af klonkilder. Frø-kildeudvalget er dog uden for-mel finansiering.

Udvalget er beslægtet meddet lovbestemte udvalg Kå-ringsudvalget for skovfrø og -planter. Kåringsudvalget er etdirektivbestemt EU-udvalgsom alle EU-lande skal have.Kåringsudvalget tager sig afalle skovtræarter. Så hvad medalle de andre arter som vi ogsåplanter?

Alle træer og buske der ikkeer indeholdt i Kåringsudval-gets lovbestemte liste, tager vios af i Frøkildeudvalget. Det vilprimært sige hjemmehørendearter. Men da andre arter ogsåbruges til forskellige formål idet danske landskab, er der ef-terhånden udpeget mangefrøkilder af ikke hjemmehø-rende arter. Der udarbejdeshvert år en revideret liste overde udpegede frøkilder.

42 år med frøkildeudvalgetFrøkildeudvalget blev officieltetableret i 1973 af ildsjælenePoul Erik Brander, Jørn PalleSchmidt og Christian Als m.fl.Det var af tvungen nødvendig-hed. Der var alt for mangeplantninger, læhegn, skovran-de m.m. der ikke levede op tilden etableringssucces man øn-skede sig. Alt for mange plant-ninger måtte plantes om.

Man kunne tydeligt se årsa-gen til de mislykkede resulta-ter. Det var plantematerialetder ikke levede op til forvent-ningerne. Alt for mange plan-ter døde eller frøs tilbage omvinteren, mange planter kun-ne heller ikke tåle det blæsen-de klima i Vestjylland m.m.

Man fandt hurtigt ud af atalt for mange planter stamme-de fra frø indsamlet rundt om-kring i Europas sydligere egne.

Så langt væk som i Italien hen-tede man frø af tjørn, bl.a. for-di frøene var billigere enddansk indsamlede frø. Det si-ger sig selv at disse planterikke kunne stå distancen un-der danske klima og jord-bundsforhold. Planterne frøstilbage, da de ikke modnedeaf tidligt nok om efteråret, devar meget mere modtageligefor sygdomme, daglængdenvar anderledes i Danmark endhvor frøene stammede fra, detsamme gjaldt klimaet osv.

Der blev formuleret et kom-missorium, nedsat udvalg ogetableret flere synsgrupper.Vigtigst af alt var og er syns-gruppernes arbejde. Man togfat på de mest betydende ar-ter, f.eks. engriflet hvidtjørn,Crataegus monogyna, og al-

mindelig hvidtjørn, Crataeguslaevigata.

Frø fra frøplantagerI de første årtier foregik syns-arbejdet i felten hvor manstøttede sig til Naturstyrelsensstore oversigter over hvor derforekom naturbestande afhjemmehørende arter i natu-ren. Der blev synet mange na-turbestande over hele landet.Kun de bedste blev udpegetog fik et L-nummer.

Et af de naturlige krav var atfrøkilden var tilgængelig såman kunne samle frøene. Vig-tigst var dog at bestanden varsund, klimastærk og karakteri-stisk for arten og at variatio-nen mellem planterne var ac-ceptabel. Der måtte heller ikkevokse indførte populationer af

samme art i nærheden (500meter til 2 km).

I dag etableres der kun nyefrøkilder i anlæg der nærmestkan betegnes som frugtplanta-ger. Naturstyrelsen etablerersom regel deres anlæg i for-bindelse med skovrejsninger.Her udplantes ret store frø-kilder baseret på mange indi-vider indsamlet i naturbestan-de. Driften af disse frøkilder erret ekstensiv. De øvrige aktø-rer har reel plantagedrift, ba-seret på brede frøkilder ind-samlet i naturen. Driften er ef-fektiv og høsten ligeledes,med moderne bærhøstere.

Bred genetisk baggrundDer etableres i dag kun frøkil-der der har en bred genetiskbaggrund og med mange indi-vider. Det er for at have en sik-kerhed hvis der opstår et ned-brud i bestandens afkom. Ge-netikken skal være så bred atvariationen inden for popula-tionen kan modstå klimafor-andringer og sygdomme i etvist mål. Vi kan dog ikke gar-dere os mod sygdomme derrammer så bredt som elmesy-gen og asketoptørren.

Man kan endnu finde frøkil-der der baseres på ganske fåindivider. Men disse frøkilderer på vej ud og anbefales ikke

Af John Norrie

Vejen mod de bedste frøkilderPLANTEFORÆDLING. Gennem mange års ubrudt arbejde er der udpeget 195 frøkilderfordelt på 65 arter hvoraf de 27 frøkilder også er afprøvet for deres egenskaber.

Kræge, Prunus domestica ssp. Insititia, her dyrket i plantage.Frugten sidder tæt som små blommer.



SKRIBENTJohn Norrie er landskabsarkitekt ogindehaver af Tegnestuen Norrie. 40882036, [email protected].

på grund af deres sårbarhedover for plantesygdomme dereventuelt muterer og bliveraggressive.

De genetisk brede frøkildersikrer den arvelige masse in-den for frøkilden, men der vilfysisk være en vis variationmellem de udplantede indivi-der. Den fysiske variation er etaf udvælgelseskriterierne. Viønsker den, men i begrænsetomfang. Plantningerne skalvære nogenlunde ensartede.Det duer ikke med en variati-on fra tæt buskede til fågrene-de ranglede typer. Man skalkunne regne med at udvalgtefrøkilder giver et afkom der erdefineret og beskrevet, så bru-gerne kan regne med at resul-tatet af plantningen stemmermed det ønskede.

Frøkildeudvalgets formålFrøkildeudvalgets officielleformål er „at medvirke til atfremskaffe landskabsplanter aftræer og buske fra klimaegne-de sunde og dyrkningssikrefrøkilder med artskarakteris-tisk vækstform, grenbygning,løv, blomster og frugt. Frøkil-deudvalget besigtiger og ud-peger velegnede frøkilder tillæ, bryn, hegn og til solitær ogalléplantninger.“

Frøkildeudvalget er organi-seret med et forretningsudvalgder har valgt et udpegnings-og synsudvalg. Medlemmernerepræsenterer faggruppenbredt fra brugere, rådgivere,landskabsarkitekter, anlægs-gartnere, boligselskaber, forsk-ning og undervisning m.m.Arbejdet er frivilligt.

Hvert år aflægges rapportover synede og udpegede frø-kilder på årsmødet i septem-ber måned. I år den 30. sep-tember afholdes en temadagom bynær skov med udgangs-punkt i den nye bynære skovElmelund Skov ved Odense.Temadagen er åben for alle,ligeledes er det efterfølgendeårsmøde sidst på dagen.

Program for dagen findes i

diverse fagblade og på fagligeforeningers hjemmeside.Hvert år udgives en revideretliste over udpegede frøkilder.Den findes som en pdf-fil påign.ku.dk (søg på ‘valg af frø-kilder’). Her ser man både Frø-kildeudvalgets oversigt overudpegede frøkilder af træerog buske samt Kåringsudval-gets liste over kårede træer tilskov og landskab.

Skal man bruge planter ogikke er helt sikker på hvilkefrøkilder du skal anbefale ellerplante, kan man få hjælp påhjemmesiden plantevalg.dk.Her finder man en anbefalingaf de frøkilder der er bedst påegnen. Man kan også se omfrøkilden er i produktion oghvem der producerer den. Vi

En velformet tørst, Frangula alnus, hvor bærrene nærmest sidder i klum-per. Vidste du at citronsommerfuglens larve kun kan leve på denne artsom en af to arter. Den anden art er vrietorn Rhamnus cathartica.

har i alt udpeget 195 frøkilderfordelt på 65 arter hvoraf de27 frøkilder er afprøvet for de-res egenskaber.

Det er ikke meningen at frø-kilderne kun skal plantes i detåbne landskab. Langt de flesteer så ensartede at man lige sågodt kan vælge frøkilder somen bestemt klon. Ofte skaberjordbund og vækstforhold alli-gevel variation i en plantningder ellers skulle være ensartet.Det kunne bl.a. være fornuf-tigt at plante en frøkilde frem-for en klon ved mange vej-plantninger. Så vil sygdomsan-greb og udfald heller ikke væ-re lige så omfattende.

Det samme gælder for man-ge buske hvor frøformeredeplanter fint kan bruges ved an-læg af parker, friarealer vedboligbyggerier m.m. Især voreshjemmehørende arter kan bi-drage med stabilitet og givemulighed for større biodiversi-tet i byens fauna. Man behø-ver ikke at plante mange plan-ter før biodiversiteten kan for-bedres. Ved spørgsmål til frø-kilderne er jeg som formandaltid parat til at hjælpe. ❏


VERDENS LANDSKABER

Alle konkurrenter fik tævaf ‘Den indre freds have’Ved de seneste haveverdens-mesterskaber i Japan vandtPaul Hervey-Brookes guld medsin have ‘The inner peace gar-den’. Om haven siger guldvin-deren selv: „Det første indtryk,som haven giver, er af et visu-elt forvirrende rum, væggegår på kryds og tværs af haven

Hollandsk cykelbropoppeloplyst indefraI det sydvestlige Amsterdamkan de passagerer der stiger afpå stationen Hoofddorp (ikkeen stavefejl, det hedder denfaktisk), og skal over til allevirksomhederne i Beukenhorstnu tage cykel- eller slentreturover ‘The undulating bridge’.På billedet kan man se at endel af broen ligesom synkerned mod vandet. Det er denhalvdel af broen der er til fod-

gængere. Foruden formen erbelysningen som er broenskendetegn. Den er nemlig ikkeoplyst med traditionelle gade-lygter eller pullerter. I stedetkommer lyset fra rækværket.

Hver modul i rækværket be-står af stålplader som er perfo-rerede så hullerne danner enform der minder om de tradi-tionelle hollandske popler derogså ses i baggrunden. De per-forerede stålplader er derefterbelyst indefra af LED, så køre-

og gåarealerne bliver oplystindirekte.

Firmaet bag designet - Lo-dewijk Baljon landscape archit-ects - forklarer at der er brugtmange kræfter på at bestem-me rigtige skala i perforerin-gen, de rigtige hulstørrelser,samt lysets intensitet og farve.I dag kan gren-mønsteret irækværket derfor ses fra allevinkler og både dag og nat.Læs mere på www.baljon.nl(hvis du kan hollandsk).

på en tilsyneladende ikke sær-lig logisk måde.“ Væggene eraf både beton og af bambus-kærme, nogle er gennemsig-tige eller har huller i, så manpå sin tur rundt i haven får etblik til andre dele af haven.

Konkurrenceopdraget var,at haven skulle være 10x12meter, altså som en alminde-lig, mindre parcelhushave.

Men ifølge juryen virkede ha-ven langt større, fordi der altidvar noget at opdage ud aføjenkrogen, og planterne vok-sede ind over stierne, så manskulle være opmærksom på,hvor man gik. Foruden guld-medaljen vandt haven også‘Best Planting’ og ‘Best inShow’. Læs mere påpaulherveybrookes.com. lt

Forårets farverigeblomsterkummerByens blomsterkummer kanudnyttes i en længere sæson,med forårsblomstrende løg,påpeger den hollandske løg-leverandør Verver Export.F.eks. kan tulipaner, krokus el-ler narcisser kombineres medvedplanter eller en efterplant-ning med sommervækster dergiver et senere flor. Løgeneselv kan også give en langblomstringstid foråret igen-nem. Verver Exports produkt-linje ‘Happies’ er tilpasset enlang blomstringstid i blomster-kummer og lægges samtidig isamme dybde. Man kan vælgemellem varianterne ‘HappyEnano’, ‘Happy Queen’ og‘Happy Sky’. ververexport.com.

Ny serie motorsavefra Al-Ko GingeAl-Ko Ginges nye BKS-serie afbenzinkædesave kendetegnesifølge Al-Ko Ginge selv af højydelse, hurtig acceleration oglav vægt samt håndtag der til-godeser ergonomi og sikker-hed. Serien omfatter BKS 3835(1,2 kW motor, 35 cm sværd),BKS 4040 (1,5 kW motor, 40cm sværd) og BKS 4540 (1,8kW motor, 40 cm sværd), allemed Oregon kæder og sværd.Og alle med kædebremse ogautomatisk, justerbar kæde-smøring. al-ko.com/garden.


En multibane behøver ikkevære et rektangel med to mål.Tress, der er kendt for sin im-port af sports- og legeplads-udstyr, har introduceret dennye Insideout Multiarena derud fra en række lige ellerkrumme grundelementer kansammenstykkes frit til forskel-lige former og sportsgrene.Kanten dannes af bokselemen-

ter hvor et stålskelet, fastgjortmed pæle, får en kasse af træeller beton over sig i valgfrifarve. Bunden kan være græs,kunstgræs eller gummiasfalt.Der er masser af tilbehør: wifi,lys, lyd, plinte, skærme, bold-ramper, skydeskiver mv.

Nyt fra Tress er også detmultifunktionelle udendørstræningsredskab Crossfit med25 funktioner som mange kanbruge på én gang. Det er billi-gere end mange individuelleredskaber. Crossfit er udført igalvaniseret stål og fås i ligeden farve man ønsker.

Tress forhandler også mereog mere udstyr til byrum ogparker. En nyhed er et bord-bænkesæt udført i 8 mm gen-brugsplast med lamineretoverflade på begge sider ogfriske farver efter eget valg.Sættet er nemt at vedligehol-de, ret let og halv pris i for-hold til et sæt i træ. tress.dk.

Insideout ogCrossfit fra Tress


Varemærket Norðîc der in-troduceres på Have &

Landskab i år, er en undtagel-se på det danske planteskole-marked hvor varemærker erlige så udbredt som solen var imaj. Indtil videre er der god-kendt 9 sorter til at bære vare-mærket Norðîc, bl.a. den duft-sumak, storbladede lind ogbuskvedbend der er omtaltherunder. Bag varemærketstår plantekolesamarbejdet A-Plant 2000 ApS.

De 9 sorter vil inden for denæste 2-3 år blive suppleretmed yderligere sorter som sta-dig er til vurdering og afprøv-ning. Herudover er 18 sorterfra det tidligere DAFO-pro-gram udstyret med varemær-ket Norðîc. Alle 27 planter erbeskrevet kortfattet og medfoto i et katalog som kan fåspå Have & Landskab 2015.

DAFO-sorterne blev udvikletaf det daværende StatensPlanteavlsforsøg i Årslev, nuen del af Aarhus Universitet.Planteskolerne under A-Plant2000 ApS har gjort en særligindsats for at producere DAFO-sorterne med oprindelse i den

oprindelige kerneplante ogderved sikre sortsægtheden.Sorterne kan dog stadig frem-stilles og sælges af andre plan-teskoler uden mærket Norðîc.

20 sorter undervejsVaremærket Norðîc blev førstregistreret i 2014, men histori-en begyndte allerede i 1987.Dengang dannede ni danskeplanteskoler og en amerikansket selskab for at samarbejdeom faglig rådgivning og ud-vikling af nye planter, isærmed fokus på plantens sund-hed og klimatolerance. Derud-over var der et ønske om atfremme internationalt samar-bejde, i dette tilfælde medMidwest Groundcover i Illinoissom var ejet af dansk-amerika-neren Peter Ørum. Plantesko-leejer Anton Thomsen fra Skal-borg blev formand.

Poul Erik Brander fik orlovfra sin stilling som forsker vedStatens Planteavlsforsøg ogblev ansat som konsulent forat medvirke til at selskabetsformål kunne realiseres. Bran-der forlod stillingen igen i1989 og vendte tilbage til Sta-tens Planteavlsforsøg, men for-blev i A-Plant som sekretær.

Fra 1987 til 1989 kom der in-gen nye sorter, men der blevindsamlet planter i Danmarkog Japan, og flere af dem erstadigvæk ved at blive udvik-let eller afprøvet. Når det erfærdigt, skal de prøveformeresog der skal findes rentableproduktionsmetoder hvorefterder skal opformeres fra en en-kelt plante. Udvikling af nyesorter af træer og buske er enlangvarig proces der godt kantage fra 10 til 20 år eller mere.F.eks. har en af de ni præsen-terede sorter, Hedera helix’Norðîc Great Choize’, været25 år undervejs.

Fra 1989 til år 2000 var A-Plant en samarbejsgruppeuden fælles udviklingsarbejde.Først fra år 2000 kom der gangi forædling og udvikling hvormeget arbejde heller ikke erfærdigt. På nuværende tids-punkt er der i alt cirka 20 sor-ter under prøveformering ellerafprøvning og udvælgelse. Dekan også alle ende under vare-mærket Norðîc.

Det fælles formålI år 2000 blev A-Plant rekon-strueret til A-Plant 2000 ApShvor der i dag er tre medlem-

Norðîc for det nordiske og hårdførePLANTEVAREMÆRKE. Tre planteskoler i A-Plant 2000 ApS står bag mærket der foreløbigomfatter 9 sorter og 18 gode gamle DAFO-sorter og i de kommende år kommer der flere

Tilia platyphyllos ’Norðîc Gartner Ejnar’ (storbladet lind)Bliver et højt træ på omkring 20 meter, med noget åben forgre-ning af grove grene og kan minde om Ulmus glabra (storbladetelm) Den har også samme robuste egenskaber som elmen ogkan klare sig i det åbne land overalt i landet. Sorten er netop ud-valgt i det åbne land i Hanherred, cirka 6 km fra Vesterhavet.Sorten har samme store sundhed som arten og er fri for svampe.Lus og spindemider ses sjældent. Blade og blomster er som forarten. Træet produceres på Birkholm Planteskole.

mer foruden Midwest Ground-covers. Poul Erik Brander blevmedlem i 2004 da han startedeOrangeriet Nandina, og daAnton Thomsen udtrådte i2007, overtog Nygaards Plan-teskole hans anparter. Senester Birkholm Planteskole kom-met til som medlem i 2012. Se-kretariatet er hos Marianne B.Andersen i Hortus Advising.

Det er fortsat selskabets målat tiltrække nye producenterfra begge sider af Atlantenhvis interesser går i samme ret-ning som anpartshaverne.

A-Plant 2000 ApS’ nuværen-de formål er kort sagt:• At udvikle, forbedre og in-troducere sorter af træer ogbuske egnet til det danske kli-ma og dansk produktion.• At udbyde det bredest mu-lige sortiment til anvendelse ianlæg, parker, vejanlæg, ha-ver m.m.• At tilse at de udvalgte plan-ter produceres på en måde dersikrer ægthed og en produkt-kvalitet der fremmer god ogsikker etablering.

Også sammen med ÅrslevDe deltagende planteskolerhar gennem årene selvstæn-

Af Poul Erik Brander og Ove Møller

Rhus aromatica ’Norðîc Carpet’ (duftsumak).Lav løvfældende busk med udbredt vækstform, cirka 1 meterhøj. Den sætter rodskud, bliver op til 1 meter bred på 5 år ogyder dermed et effektivt bunddække. Bladene er trekoblede ogdufter aromatisk. Blomsterne er små. Sorten tåler kun let skyg-ge, ellers bliver den åben i væksten. Sorten er et godt eksempelpå samarbejdet med Midwest Groundcovers i USA hvorfra dener hjemtaget. Sorten anbefales i USA, også som kontrol af ero-sion på skråninger. Produktionen sker på Nygaards Planteskole.


digt udført udviklingsarbejdet.På Orangeriet Nandina fore-går f.eks. løbende afprøvningaf Ilex. På Birkholm Plantesko-le er kloner til bunddække un-der opformering og prøve-dyrkning.

A-Plant 2000 og dens for-gænger har desuden samar-bejdet med Statens Planteavls-forsøg, bl.a. om nye DAFO-sor-ter. Samarbejdet omfattervæsentlige forædlingsprojek-ter på bl.a. Buxus og især Ilexhvor der blev udført krydsnin-ger mellem nyindsamlede ja-panske Ilex rugosa og voreshjemlige Ilex aquifolium.

Formålet var at få nye godehårdføre sorter, både til plan-ter med bær til julesalg og tilanvendelse som bunddække ianlæg og haver. Der foregårnu en endelig udvælgelseblandt de testede planter hos

Hedera helix ’Norðîc Great Choize’ (buskvedbend).En buskformet voksenform af Hedera helix. Hurtigtvoksende ogbliver op mod 50 cm høj og 1 meter bred og danner et effektivtbunddække. Sætter blomster, men får kun få frugter. Tålerstærk skygge og vind og svides ikke - eller kun yderst sjældent -af barfrost. Værdifuld fornyelse af stedsegrønne bladplanter.Sorten er udvalgt af A-Plant i et projekt udført i samarbejde medStatens Planteavlsforsøg. Produktionen sker på Nygaards Plante-skole.

Midwest Groundcover hvoref-ter de valgte planter vil blivemarkedsført.

Store krav til NorðîcDet er vigtigt for A-Plant 2000ApS at de planter der udviklesog udbydes har en mission.Forbrugerne skal genkende deplanter der indgår i dette gen-nemprøvede materiale. Det erderfor at selskabet har regi-streret varemærket Norðîc derskal symbolisere det nordiskeog det hårdføre. Varemærketskal altid anvendes ved mar-kedsføring og beskrivelse afsorterne fra A-Plant 2000 ApSog de planteskoler der er lavetproduktionsaftale med. Desærlige krav der stilles til Nor-ðîc-sorterne er:• Klimatilpasset vores danskekystklima med omskifteligetemperaturer i vinterperiodenog ofte meget blæst.• Plantesundheden skal væremeget høj.• Stor robusthed over for for-skellige dyrkningsforhold, her-under ikke mindst jordbund.• De beskrevne egenskaberskal svare til virkeligheden ogafspejle det planten er anbefa-let til.• 100% sortsægthed og ensar-tet kvalitet.• Højt produktkvalitet og pro-duktionskvalitet.• Kendt produktionsforløb i A-Plant planteskoler eller plante-skoler der er indgået produk-tionsaftale med. ❏

A-PLANT 2000 MEDLEMMERNygaards Planteskole, Kongeåvej 10,6600 Vejen Tlf. 7536 6088.www.nygaardsplanteskole.dk.Orangeriet Nandina, Hobrovej 210,9520 Skørping. Tlf. 9837 5216.www.nandina.dk.Birkholm Planteskole a-s, Farremosen4, 3450 Allerød. Tlf. 4817 3126.www.birk-holm.dk.Midwest Groundcovers, PO Box 748St. Charles, Illinois 60174 USA.Tlf 847 7421790.www.midwestgroundcovers.com.

SKRIBENTERPoul Erik Brander er indehaver afOrangiet Nandina og tidligere forsk-ningsleder ved Statens Planteavlsfor-søg - i dag en del af Aarhus Universi-tet. Ove Møller er medejer af Birk-holm Planteskole A/S.

KATALOG OVER NORDÎC-SORTERKan fås på Have & Landskab 2015 el-ler som pdf gennem mail [email protected].

A-PLANT 2000 SEKRETARIATHortus Advising, Marianne B. Ander-sen, Holmevej 26, 5854 Gislev. Tlf.2122 6903. [email protected].

Tilia platyphyllos ’Norðîc GartnerEjnar’. Storbladet lind der kanminde om storbladet elm.Tegning: Signe Moos Andersen.


Her ses tydeligt at dyret - sandsynligvis en bæver - har sat tænderne indøverst i ‘bidsåret’, og trukket barken løs. Kronvildt bruger som bekendtundertænderne, og trækker nedenfra og op. Foto: Max Steinar.

Fem gamle rødgraner dybtinde i Gludsted Plantage

har fået blotlagt deres rodud-løbere minutiøst. Al bark eromhyggeligt fjernet, og denførste mistanke rettede sigmod kronvildt. Men det varkun rodløberne der var ramt,og de sædvanlige tandmærkermanglede.

Jan Korsgaard fra Hurup ercanadisk gift, og havde underet ophold i Canada en fanger-licens i tre år. „Jeg har fleregange set noget lignende i Ca-nada, og det var altid bævereder gjorde det,“ oplyser Jan.„Det er ikke alle type nåletræ-er de vil gøre det på, og degør det kun på ældre træer.“

„Om det er af nød eller derer et stof der tiltrækker dem,det ved jeg ikke. Jeg har fun-det det op til over 500 meterfra vand, og der var altid gra-vet fri ned på siden af rødder-ne. Træerne blev aldrig fældetog de fleste træer overlevededet som jeg husker det. Jeg viltro at der er et vandløb stort

nok til at en bæver kan brugedet indenfor 4-600 meter frahvor disse nøgne rodudløbereer fundet. Det specielle er atder kun kommer utydeligespor af tænderne idet det kuner barken og det underliggen-de vækstlag der forsvinder,“fastslår Jan Korsgaard.

Skovløber Niels Knudsen stårbag opdagelsen. Han tror påJan Korsgaards teori. Syd forstedet er der masser af søer ogvådområder i plantagen ogbække og grøfter der fører tilHoltum Å. I Holtum Å har derværet bæveraktivitet i mangeår. Alligevel er det opsigtsvæk-kende at en stor, kluntet bæ-ver er vraltet op over land, indi plantagen og har fået sin fro-kost af barken på de gamlerødgraners rodudløbere.

Ifølge Naturstyrelsens hjem-meside foretrækker bævernetræer som bævreasp, birk ogpil, men på verdensplan ermere end 80 træarter og 150urtearter registreret som bæ-verføde. Max Steinar

Bæver satte tænderne iRødgraner i Gludsted har blotlagt rodudløbene

Restaurerede elve kommer sig på 25 årThe Royal Parks der forvalterotte engelske, offentlige par-ker, har ansat sin første ‘wild-life apprentice’ - dyrelivslær-ling, skriver royalparks.org.uk.Vedkommende skal primærtarbejde i den store RegentsPark som ikke bare er et vig-tigt åndehul for Londons bor-gere, men også for byens dyre-liv. Parken har en bred vifte afvandfugle, en stor redepladsfor hejrer og er et af de få ste-der i det centrale London hvorman stadig kan se pindsvin.

Mange brusende elve i Norgeog Sverige er dæmmet op, ud-videt, rettet ud eller uddybet,især af hensyn til at flåde skov-hugst. I 1980 begyndte mandog langs Vindeälven i Nord-sverige at restaurere vandfald-ene i elven til deres oprinde-lige tilstand for at højne be-standen af fisk.

Nu har ph.d. studerendeEliza Maher Hasselquist og kol-legaer ved Institutionen förekologi, miljö och geoveten-skap på Umeå universitet un-dersøgt 13 elve som blev re-

staureret for mellem 5 og 25år siden. De undersøgte 60meter bred langs hver elv ogvurderede at det tog mindst25 år før den oprindelige arts-rigdom er tilbage.

Ikke kun tiden øgede arts-rigdommen. Også brinkerneshældning og bufferzonenbredde f.eks. til nærmesteskovhugst spiller en rolle, for-klarer Hasselquist til forsk-ning.no. Som kontrolgruppebrugte forskerne fem urestau-rerede vandløb som blev lagt ikanal for 50 år siden. lt

Restaureret elv. Foto: Eliza Maher Hasselquist.

Lærlingen bliver ansat i TheLandscape Groupe som er enaf The Royal Parks leverandø-rer af driftsydelser og skalsamtidig studere ‘Work-basedEnvironmental Conservation’.Opgaven bliver primært atpleje habitater på en måde, sådet er til gavn for dyrelivet,bl.a. med anlæg og pleje afhegn, enge, krat og rørskove. Ivisse perioder vil lærlingendog skulle forlade The RegentsPark for at tage til St. JamesPark og passe pelikanerne. lt

Engelske parker ansætter dyrelivslærling

I 1995 fortærede skovbrændeog slukning 16% af driftsbud-gettet hos U.S. Forest Service. I2015 var udgifterne blusset optil 52%, og nu anslår styrelsen,at hele 67% af driftsmidlerne i2025 vil gå op i røg .

„Der har været mere end36.000 brande alene i år. Ogselv om vi har haft held til atnedkæmpe eller kontrollere98% af brandene fra starten,er de 1 til 2% som kommer udaf kontrol, så dyre at de alenestår får 30% af vores årlige ud-

USAs skovbrande æder driftsbudgettetgifter,“ skriver styrelsen på sinhjemmeside www-fs.fed.us.

Klimaforandringernes læn-gere og tørre somre har bety-det flere brande, mens drifts-midlerne ikke er steget tilsva-rende. Det betyder at der ikkeer lige så meget råd til fore-byggelsesprojekter eller skov-rejsninger. Følgen har ogsåværet massive nedskæringer istyrelsen hvor antallet af an-satte - der ikke arbejder medslukning - er faldet fra 18.000 i1998 til 11.000 i dag. lt


Plæner der spraymales grønneer et af svarene på tørken ogvandmanglen i Californien.Her bliver plænerne hurtigtmere brune end grønne når deikke kunstvandes. Og selv omlandbruget er den helt storevandforbruger, er de privatehaver i søgelyset efter at flereårs opfordringer til at spare påvandet er blevet til påbud un-der bødeansvar, skriver Politi-ken 26.7.2015. Haverne anslåsat sluge 50-70% af husejernesvandforbrug,

Nogle vandværker har hæ-vet vandprisen. Andre tilbyderrabat hvis man sparer på van-det. Los Angeles Departmentof Water and Power tilbyder250 kr. for hver kvadratmetergræs man erstatter med meretørketolerante planter. Det erder et stærkt stigende antalhaveejere der gør. Andre er-

statter græsset med kunstgræs- eller maler det visne græs forat spare på vandet.

Som det påpeges af græs-forsker James Baird fra Univer-sity of California er det dogogså en ulempe at fjerne na-turgræsset fordi det nedsætterfordampningen og øger tem-peraturen i byen. Han menerderfor at man bør bevare plæ-nerne, men vande dem mode-rat og fagligt korrekt samt ac-ceptere at plænerne er brune iperioder. Hen peger også påat man kan så mere tørketå-lende græsarter.

Et af de firmaer der tilbyderat spraymale græsset er LawnPaint Pro. Kunderne er isærprivate haveejere, men ogsåoffentlige myndigheder harvist interesse. Ifølge firmaetsweb lawnpaintpros.com ermalingen ugiftig og „helt sik-ker for voksne, børn og dyr“uden at det nævnes hvilkentype maling der er tale om.Hvor længe malingen holderkommer an på sliddet, mendet er typisk 12 uger. Farventåler regn og hindrer ikke gen-vækst fra græsrødderne. Op-startsprisen er cirka 2000 kr.

Plænenspraymalesi det tørreCalifornien

for de første knap 100 m2, ogderefter med lavere m2-priser.

En af kunderne er Tim Mc-Laughlin der er godt tilfredsmed resultatet, men ogsåovervejer andre løsninger, forhan kan få omkring 5000 dol-lars i rabat fra sit lokale vand-værk ved at erstatte græssetmed tørketålende planter derikke skal vandes. „Vi er blevetvant til at have en plæne, mendet er noget vi er nødt til atsætte os ud over. Jeg har ihvert fald ikke lyst til at bliveved med at betale for det,“ si-ger McLaughlin til Politiken. sh

En forhave før og efter spaymaling. Fotos fra Lawn Paint Pros Facebook-side.


Brandveje er en af bindin-gerne når man planlæg-

ger udearealer ved højere byg-geri - og når man bagefter skalbruge dem. Egentlige veje be-høver der ikke være, men red-ningsstigerne skal komme tætpå vinduer og andre rednings-åbninger. Der skal være ad-gang, plads og holdbar bund.Tit er løsningen en græsarme-ring der gør brandvejen til enmere eller mindre integreretdel af friarealet.

Man skelner mellem køreve-je og brandveje. På køreveje (=tilkørselsveje) skal brandsprøj-ter (= motorsprøjter) køre hentil den brændende bygningfor at slukke ilden. På brand-veje (= brandredningsarealer)skal redningsstigerne kommefrem så man kan redde men-nesker ud af den brændendebygning. ‘Brandveje’ forekom-mer altså kun ved etagebyg-geri og kun af vis højde hvorhåndstiger ikke kan nå. Og dekan ofte nå op til 3. sal.

BYGNINGSREGLEMENTET OM BRANDVEJE

Afsnit 5.6. Redningsberedskabets indsatsmulighed„Bygninger skal placeres på grunden og udformes på en så-dan måde at redningsberedskabet har forsvarlig mulighedfor redning af personer, dyr og for slukningsarbejdet. Detskal i og uden for bygningen være muligt at fremføre detnødvendige udstyr til slukning og redning af personer ogdyr.“Vejledning til afsnit 5.6: „Det afhænger af bygningens pla-cering, udformning og anvendelse, hvilket udstyr der ernødvendigt for slukning og redning.“

Afsnit 5.6.1. Adgangs- og tilkørselsmulighedStk. 1: „Redningsberedskabet skal have mulighed for uhin-dret at komme frem til bygningen.“Stk. 2: „Redningsberedskabets stiger skal kunne føres fremtil redningsåbningerne. I bygninger hvor redningsåbninger-ne kun kan nås af redningsberedskabets kørbare stiger, skalder være udlagt brandredningsarealer som er udført ogplaceret således at de kørbare stiger kan føres frem til alleredningsåbninger.“Vejledning til afsnit 5.6.1: „Ved udformning af brandred-ningsareal og tilkørselsmulighed bør der bl.a. tages stillingtil arealets befæstelse og hældning samt placering i forholdtil bygningen med henblik på at sikre de bedst mulige ar-bejdsbetingelser for redningsberedskabet.“

De grundlæggende og bin-dende regler fremgår af Byg-ningsreglementet. Det hedderher at „redningsberedskabetskal have mulighed for uhin-dret at komme frem til byg-ningen.“ Og „hvor rednings-åbningerne kun kan nås afredningsberedskabets kørbarestiger, skal der være udlagtbrandredningsarealer“ hvorde kørbare stiger kan kommeuhindret frem.

40 meter fra døreneI Energistyrelsens vejledning‘Eksempelsamling om brand-sikring af byggeri’ fra 2012(ES12) konkretiseres og tolkesBygningsreglementet. Kravetom at redningsberedskabetskal nå bygningerne, bliver tilat redningsberedskabets mate-riel skal kunne føres „frem tilenhver dør til terræn i det fri.“

På grund af brandbilernesstørrelse og slangernes længdevil det normalt kunne ske hvisder er under 40 meter målt i

Vejen der helstaldrig skal i brug

BRANDVEJE. Af hensyn til redningsmateriellet er der mange regler til geometri ogbærevene, også selv når de helst bare skal være en diskret del af et grønt område

På 3. sal - og i hvert fald på 4. sal - er vinduerne for højt oppe til håndstiger. Derfor skal der være adgang og plads til de store stigevogne.


ganglinie fra dørene i bygnin-gen til en befæstet kørevej derer bred nok, forklares det i vej-ledningen. Den angiver samti-dig at kørevejen normalt børvære mindst 2,8 meter bred ogbefæstet til at bære tung tra-fik. Kravene gælder både eta-gehuse og enfamiliehuse. Derer den undtagelse at køreve-jen bør kunne føres frem tilhøjst 10 meter fra stigrør. Stig-rør er vandkanaler der er byg-get ind i bygningen for at lettebrandslukningen.

Om kørevejene hedder detvidere at de skal være synligeog ‘fremtræde tydeligt somkørevej’. Spærrebomme, portemv. i adgangsarealerne måkun må forsynes med lås efternærmere aftale med kommu-nalbestyrelsen. Kun i afsnittetom énfamiliehuse nævnes atder også bør tages hensyn tilkøretøjernes drejeradius.

Brandveje til stigerKravet om brandveje er knyt-tet til de store stiger der føresfrem af store køretøjer. Ifølgevejledningen skal man kunnekomme til at bruge dem hvorder er redningsåbninger hvisunderkant er over 10,8 meterover terræn, og der ikke er sik-kerhedstrapper i bygningen.Hvor der er tale om altangan-ge, er højdekravet 9,6 meteridet man skal kunne komme tili det mindste for hver ende afaltangangen.

Under disse højder kan derbruges håndstiger som manhar med på brandsprøjternestag og kan få frem til fods ogrejse med håndkraft. Men overdisse højder skal de kørbarestiger altså komme frem, ogde er meget brede og tunge,så vejledningen fastslår derforat brandvejen skal være „bredog befæstet.“

Normalt er det ifølge vejled-ningen nok at brandvejen er4,0 meter bred, men der børtages hensyn til stigens hæld-ning, altaner, karnapper, tag-udhæng, materiellets støtte-ben, arealets hældning og pla-cering i forhold til bygningen.

En sådan brandvej giver ad-gang for de såkaldte drejesti-ger (også kaldet stigevogne)med stigen monteret på lad-det. Man kan dog også brugemindre og mindre pladskræ-vende påhængsstiger (ogsåkaldet efterløbsstiger) der kan

være manuelt betjent. Et ny-ere alternativ er små selvkø-rende stigevogne der med-bringes på laddet. Påhængs-stiger og stiger der føres frempå lad, kaldes også for ‘af-prodsstiger’.

Brandvæsnets detaljerDe enkelte brandvæsner kanud fra bygningsreglementetog Energistyrelsens vejledninglave endnu mere detaljerederetningslinjer der bl.a. tagerudgangspunkt i brandvæsnetsaktuelle køretøjer, deres hjul-tryk og drejeradier. Et eksem-pel er Københavns Brandvæ-sen og deres ‘Brandrednings-arealer og tilkørselsveje’.

Københavns Brandvæsenfølger Energistyrelsens vejled-ning for så vidt køreveje skalvære mindst 2,8 meter bredeog give sprøjterne adgangfrem til højst 40 meter fra en-hver indgangsdør.

For kørevejene suppleresmed detaljerede hensyn til kø-retøjernes drejeradius (tegnin-gen næste side). Det præcise-res at også porte og gennem-kørsler skal have mindst 2,8meter fri bredde og desudenhave mindst 3,4 meter fri høj-de. Der hvor brandbilen skalholde, skal der deusden væremindst 1 meter friplads påbegge sider af kørevejen og imindst 12 meters længde.Denne friplads kan dog godtvære ‘græs og lignende’.

Om brandvejene fastslårbrandvæsnet at de skal væremindst 4 meter brede og ikkefalde mere end 1:20.

Afstanden fra facaden medredningsåbninger til brandve-jens nærmeste kant, skal væremindst 3 meter og må højstvære 12 meter. Ellers vil stigenstå enten for stejlt eller forskråt. Denne kant skal des-uden være mindst 5 meter tilanden bebyggelse, træer,plankeværker mv. Endelig skaldrejeradius for drejestiger ha-ve udvendige drejeradier på9,3 meter (drejestige) og 9,8meter (brandsprøjter).

Brandvæsnet har også kravtil befæstelsen. Både køre- ogbrandveje skal klare et aksel-tryk på 10 ton og en totalvægtpå 18 ton. Hvor der skal bru-ges drejestige, skal befæstel-sen desuden klare en punkt-last på 10 ton på 30x30 cm.Dette krav til punktlast skyldes

DREJESTIGEN eller stigevognen er en lastbil med fastmon-teret og enten mekanisk eller hydraulisk udskydelig stigeder typisk rækker 25-30 meter (4.-7. etage). Stigen kan dre-jes så undervognen kan holde parallelt med facaden og sti-gen vende ind mod vinduerne. Stigen kan have knækled sådet yderste stykke kan tiltes f.eks. ind over en tagryg. Dre-jestigerne kan bruges som lift men kan også lægges moden facade som en stige hvor man kan gå op og ned. De fle-ste drejestiger har redningskurv og vandkanon.

MOBILLIFTE kendt fra byggeriet kan bruges i stedet fordrejestiger. Kurven har dog ofte en vandkanon ligesom derstilles større sikkerhedskrav, bl.a. med stiger langs liftensarme. De godkendte mobillifte kan nå op i 33 meters højde.Redningsliftens fordel er bl.a. dens knækled så man f.eks.kan nå den modsatte side af en tagryg eller over ellednin-ger, men det tager længere tid at klargøre en redningslift.

PÅHÆNGSSTIER der trækkes efter brandsprøjten. De ernormalt ikke motoriserede. De skal flyttes frem til rednings-åbningerne og rejses med håndkraft.

AFPRODSSTIGEN kan bruges i stedet for påhængsstigen.Den transporteres på en lastbil, men tages af når den skal ibrug og har ofte egen motor. Den anvendes typisk i bygår-de hvor stigevogen ikke kan komme ind. Fælles for på-hængsstigen og afprodssstigen er at de ikke har rednings-kurv eller vandkanon og normalt højst når 20 meter op.

Foto

: w

ww

.da.

wik

iped

ia.o

rgFo

to:

ww

w.d

a.w

ikip

edia

.org

REDNINGSSTIGER


at redningsmateriel ofte stabi-liseres med støtteben hvis fodhar denne størrelse.

Kravene til akseltryk ogpunktlast skyldes sikkerheden.Hvis underlaget giver efter fortrykket, vil stigen gå i stå afsikkerhedsmæssige grunde, ogi værste fald kan stigen vælte.Der er store kræfter i spil medf.eks. tre personer i kurven ogen arm på f.eks.12 meter.

Parkering o.l. er ikke tilladtpå køre- og brandveje, hvilket‘i fornødent omfang’ skal til-kendegives ved tydelig skilt-ning eller ved afmærkning påbelægningen. Endelig stillerbrandvæsnet krav til spærringog aflåsning, bl.a. med aftaltenøgler, nøglebokse eller elek-troniske nøgler.

BæreevnenBæreevnen, som bl.a. Køben-havns Brandvæsen stiller kravom, er et teknisk krav arkitek-ten skal forholde sig til. Et ak-seltryk på 10 ton er den enhedman bruger i dimensionerin-gen af befæstelser. Al belast-ning regnes om til Æ10 (ækvi-valente 10 tons akseltryk).

Trafikklasse T1 kan klaredette akseltryk bare der ikkeer mere end ét af dem pr.døgn. Ellers må man op i T2,men for brandveje der kun an-tages at blive tungt belastetunder brand, er T1 nok. Med

Minimunsmål fordrejeradius på brandvejeMål i mmKøbenhavns Brandvæsen.

et akseltryk på 10 ton - ogmindst to aksler - er kravet påmindst 18 ton totalvægt ogsåoverholdt.

Spørgsmålet bliver dermedhvilke materialer og hvilkendimensionering der opfylderkravene i T1. Det kan man se ivejreglerne og de tilpassederegler i Normer og vejledningfor anlægsgartnerarbejde. Ibrandveje, som er en del af etgrønt område, kan valget væ-re en græsarmering. Den op-bygges af permeable lag hvortoplaget også er et vækstme-dium. Ellers følges de alminde-lige dimensioneringsregler.Materialerne kan bl.a. værebetonelementer, brosten medbrede fuger eller plastgitre ogplastceller der er beregnet tiltung trafik.

Og så er der kravet ompunktbelastningen på mindst10 ton på en 30x30 cm flade.Påbelastningen er et statisk ogjævnt fordelt tryk fra drejesti-gens støtteben idet brandvæs-net selv medbringer en mel-lemlægsplade på mindst 30x30cm der fordeler trykket påf.eks. flere brosten. Det bety-der at befæstelsen skal klare11,1 kg pr. cm2 eller 111,1 tonpr. m2. Det svarer til cirka 1,1MPa (megaPascal).

Det er krav som de fleste be-lægningsmaterialer kan klareuden at krakelere, forudsat

bunden er i orden. F.eks. skalbetonfliser efter DS/EN 1339og dansk praksis have mindst3,2 MPa bøjetrækstyrke, næ-sten tre gange mere end nød-vendigt. For betonbelægnings-sten er det 2,9 MPa. For klin-ker er det 1,5-6,4 MPa afhæn-gig af klasse, men i alle tilfæl-de nok.

Et andet eksempel er G9’sBiogitter der kan tage fra 1 til2 MPa (100-200 ton pr. m2) af-hængig af type. Det kan altså

også være nok. Har gitteretindbygget dilatitionsfuger, erde en fordel, for så kan kasset-terne lettere kan give sig.

Skrappere i AarhusAarhus Brandvæsen har lig-nende regler som dog afvigerpå enkelte punkter. Det un-derstreger behovet for at manaltid tjekker det lokale brand-væsens regler for brandvejefør planlægningen begynder.F.eks. er der i Aarhus skrappe-

Brandveje er en udfordring i gårde og haver omkring bygningerne. Ikke bare skal der være belægning. Den skal også være permanent køreklar.



KILDERwww.bygningsreglementet.dk.www.da.wikipedia.org.Energistyrelsen (2012): Eksempel-samling om brandsikring af byggeri.bygningsreglementet.dk.Københavns Brandvæsen (2013): Vej-ledning. Brandredningsarealer ogtilkørselsveje. brand.kk.dk.Aarhus Brandvæsen (2013): Vejled-ning om anlæg af arealer til redningog slukning.aarhusbrandvaesen.dk.Steen Wiingaard Larsen, vicebrand-inspektør og Marcello Francata,brandinspektør, begge KøbenhavnsBrandvæsen, Forebyggelse og Indsats.Lone Langer, Anne Stausholm Land-skabsarkitekter.

re krav til drejeradier, nemligmindst 12 meter i udvendig ra-dius foruden en mindre dreje-radius på mindst 6 m. Der an-føres et næsten enslydendetrykkrav på 10 kg pr. cm2, mendet er som hjultryk og ikke foret 30x30 cm fladeareal. Kraveter derfor i praksis skrappereend i København. Det præcise-res også at brandveje med ma-cadam og græsbevoksning kanforlanges markeret med kant-sten eller lignede.

Der anføres endvidere reglerfor håndstiger: Passager skalhave en fri bredde på 1,3 m ogen fri højde på mindst 2,4 mog må ikke have gulv under el-ler over terræn. Langs facademed redningsåbninger skalder være arealer på mindst 2,0meters bredder til at opstillehåndstiger, og der må der ikkeanbringes genstande eller be-plantning der kan være tilgene for opstillingen.

Hvor håndstiger er nokHvor bygningerne er lave noktil at man klare sig med hånds-tiger, stiller hverken Energisty-relsen eller de to omtalte kom-muner særlige krav. Køben-havns Brandvæsen oplyser atder her er plads til fleksibilitetog at f.eks. småskure og be-voksning normalt ikke er no-get problem. Man kan ogsåsagtens sætte stigen på en‘fast plæne’, bl.a fordi mannormalt sikrer stigen i toppenfør personer reddes ned. Deter med andre ord ikke nød-vendigt med fast belægning.

Som tommelfingerregel kanman regne med 3 meter pr.etage. Vinduerne på 3. sal hardermed en nedre kant på 9meter plus sokel og plus af-standen fra gulv til vindue.Energistyrelsens grænse på10,8 meter vil derfor ofte værelige omkring hvad der svarertil 3. sals vinduer.

Arkitektens udfordringMed de store arealkrav erbrandveje en udfordring igårde og haver omkring byg-ningerne. Ikke bare skal dervære belægning. Den skal og-så være permanent køreklar.

„Brandvejen skal jo væreder, men den almindelige bru-ger behøver ikke vide at dener der, og vi må prøve at ind-rette gården eller haven såbrandvejen ikke syner for me-

get eller tager for meget op-holdsareal,“ fortæller land-skabsarkitekt Lone Langer fraAnne Stausholm Landskabs-arkitekter. „I et grønt områdekan man f.eks. bruge en græs-armering og en forskudt ogvarieret buskbeplantning derikke efterlader et stramt åbentbælte.“

Fri og uhindret adgangBrandvejene stiller også kravtil brugen og driften af area-let. Først og fremmest er fastinventar og parkering forbudt,understreger både Køben-havns og Aarhus’ brandvæsen.Men må der holde en barnecy-kel eller barnevogn?

Steen Wiingaard Larsen, vi-cebrandinspektør i Køben-havns Brandvæsen, forklarerat der i princippet altid skalvære fri og uhindret adgangfor brandvæsenet. „Så hvis dustår med din trækvogn på enbrandvej eller for den sagsskyld på en gade og brand-væsnet kommer, vil du jo udenproblemer kunne flytte bådedig selv og din trækvogn, sådet vil ikke give anledning tilproblemer. Men hvis du efter-lader trækvognen og måskelåser den fast så der ikke er friog uhindret adgang for brand-væsenet, så giver det naturlig-vis anledning til problemer.“

På samme måde kan mangodt have en løs bænk ellerstol stående på brandvejen,men man tager den med sigefter brug og låser den ikkefast på arealet. Ifølge Wiin-gaard Larsen stiller brandvæ-senet ikke særlige krav om be-lysning, kun at brandvejen skalfremstå tydeligt som kørevej.

Aarhus Brandvæsen præcise-rer at brandvejene skal ‘holdesfrie og ryddelige’, herunder atde skal ‘vedligeholdes forsvar-ligt’ og ‘ryddes for sne i vin-terhalvåret’. sh

Gartnerens barkflis

Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark tilomgående levering. Hele læs leverer vi fragtfrit.

Den rigtige dækbarktil den rigtige pris

Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 47 52 47 00Richard Nielsen, mobil 4064 6810. [email protected]

Varerne kan desuden afhentes ab lager. Ring 4064 6810

Ved større mængder: indhent venligst tilbud

Vi er også leveringsdygtige i

Svensk granit

Granbark, fra ................................ 180,- ............. 200,-Fyrrebark, 20 til 60 mm, fra ......... 215,- ............. 235,-Vedflis/træflis, fra ......................... 180,- ............. 200,-Spagnum, fra ................................ 180,- ............. 200,-

SJÆLLAND JYLLAND/FYNPris kr./m3 excl. moms

med levering direkte fra brud i hele SverigeIndhent venligst tilbud


Oplevelsesanalyse og arki-tektur. Af Søren Nagbøl. Bog-værket 2014. 216 s. 298 kr.www.bogvaerket.dk.• Teoretisk analyse af den fysi-ske virkelighed. Arkitektur kanvære et magtinstrument, ensocial igangsætter, en stem-nings- eller atmosfæreskaberog bære en tidsånd. Men dener intet værd hvis man ikke tri-ves i den, og hvis sansernelægges på is. Centralt står kri-tikken af ‘Architekturmuseumi Frakfurt, en gammel kæmpe-villa der er bevaret som en skalog har mistet sin rod.

Blomsten fra paradiset i de fynske hegn

gmPUBLIKATIONER

Danmarks Træer og buske.Af Peter Friis Møller og HenrikStaun. Koustrups Forlag 2015.344 s. 285 kr. koustrup.info.• Opdateret udgave om sko-vens og det åbne lands træerog buske.180 arter af træer ogbuske omtales med kendetegnog forvekslinger, økologi, fo-rekomst og anvendelse. Ar-terne vokser vildt eller er al-mindeligt plantede i skov,landskab, læhegn, alléer ogparker. Udprægede havearterer ikke med. Bogen indledesbl.a. med generelle afsnit ogden illustrerede bestemmelses-nøgle der kendes fra første ud-gave, og som medvirker til atbogen bruges i anlægsgartner-og skovbrugsuddannelserne.

Nina Kirstine Brandt, Betty Jacoby,Henrik Jessen Toft: Syrenbogen. Enhyldest til de sydfynske syrener. Tur-bine forlaget A/S 2015. 206 s. 300 kr.www.turbineforlaget.dk.

Hjemmehørende er den ikke. Og set med økologi-

ske briller er den ikke noget atsamle på. Men den blomstrerog dufter vidunderligt. Har etsmukt løv. Tåler vind og megetforskellige vækstvilkår, bareder ikke er for vådt. Og angri-bes stort set ikke af sygdommeog skadedyr. Ikke noget at si-ge til at syrenen er blevet enevergreen i haver og parker.

Det er de også ude i land-brugslandskabets hegn. I hvertfald på Fyn hvor der især påFåborg-egnen er masser afsyrenhegn i monokultur. Deter en stor og sanselig oplevelsenår de blomstrer i blåt og lilla.En overset landskabelig attrak-tion som er en tur værd i maj.

Syrenerne - og især dem i desydfynske markhegn - kan og-så opleves i ‘Syrenbogen’ afNina Kirstine Brandt, Betty Ja-coby og Henrik Jessen Toft, lo-kale tilflyttere med stor land-skabsglæde. De kalder selv bo-gen en hyldest, men den erikke blind. Som de beskriver,

er den indførte art fra sydøst-europa nærmest en biologiskørken, uinteressant som leve-sted for ret mange andre plan-te- og dyrearter. Der er undta-gelser, bl.a. hasselmusen dersom syrenerne har deres hot-spot i det sydfynske.

Som læplante er syrenennok vindstærk, men den bliverhurtigt så bred at den bliverbeskåret i siderne, både påmarkerne og langs vejene sombogens mange billeder viser.Og så går noget af glansen afSankt Gertrud. Den karakteri-stiske vækstform går tabt, ogda syrenen blomstrer på nyeskud, får man kun blomster itoppen. Bl.a. Fåborg Kommu-ne prøver derfor at klippe sy-renerne lige efter blomstring,så de kan nå at sætte nye skudbagefter. Hvor godt det er gå-et, får man dog ikke at vide.

Plejes skal hegnene i alle til-fælde, og ud over sideklipnin-gen er den klassiske driftsformden sædvanlige for markhegn:en stævning med 10-15 års

mellemrum. Det er især en pri-vat opgave, for de fleste afhegnene står på privat grund.

Syrenhegnenes lilla striber erblevet en del af det fynskekulturlandskab og „en del afvores lokale kulturarv“ somder skal værnes om, som for-fatterne skriver. Foreløbig eren kortlægning af hegnene igang. Om der er problemermed at hegnene simpelt henforsvinder, er en nærliggendetanke, men det er ikke et pro-blem der belyses nærmere.

Man kan undre sig overhvorfor man overhovedet be-gyndte at bruge syrener ihegn. Forfatterne er inde på atden fynske bondestand - ogisær på Fåborgegnen - i gamledage var mere velstillet endandre steder, muligvis pågrund af dyrkningssystemet ogafledte gunstige skattefor-hold. Det gav et overskud dermed ‘fynsk pyntesyge’ bl.a.blev omsat i smukke bygnin-ger. Og efter udskiftningensidst i 1700-tallet også tilupraktiske, men smukke hegn.

Syrenbogen største kapitelbeskriver syrenernes mangfol-dighed i arter, sorter, blom-string og størrelser. Man kanse et stort udsnit af de mangesorter der er udviklet, ikkemindst fra den almindelige sy-ren, Syringa vulgaris, medblomster i hvidt, rødt ellerblåt. Bogen fortæller også sy-renernes historie og forme-ring, syrensamlinger, turfor-slag, og hvordan syrener ind-går i kunst, kultur og mad.

I bogen medvirker Ole Hei-de fra Heides Planteskole i Thi-sted hvor man finder Europasstørste syrensamling. Også an-dre fagfolk får plads til at for-tælle. Det er blevet til en bogom lidt af hvert og mange bil-leder, oppefra, nedefra, tætpå og langt fra. En tea table-book hvor man også kan savnebedre billedkvalitet og grundi-gere information om andetend sorternes blomstring. sh

Overset landskabsperle har fået sin egen hyldest i ny tea table-book

Syrenhegn langs veje. Klipningeni siden betyder at syrenen mestblomstrer i toppen.Billedet er gengivet fra bogen.

94



gmPUBLIKATIONER

Naturen findes ikke kun på landet. Den findes også i

byen hvor det ikke kun er par-kerne og de andre større grøn-ne områder der tilfører naturog et grønt præg. Det gør og-så vejtræene, haver og gårde.Ja, af bygningerne selv medderes facadeplanter, grønnetage og rige fugleliv.

Stort og småt mellem hinan-den giver hvert deres bidrag tilde økosystemydelser vi efter-spørger, både når det gælderdet rekreative, naturen, denfriske luft og klimatilpasnin-gen med bl.a. forebyggelsenaf oversvømmelser. Bynaturenselv kan levere mange af disseydelser, så man ikke altid skalhente dem ude på landet.

Skal man beskytte og ud-vikle byens natur, skal man ha-ve hele paletten med og se påbåde areal og kvalitet. Det erbudskabet i ‘Byens grønnestruktur, natur og miljø i by-landskabet’. Den har Lars Kje-rulf Petersen, Rasmus Ejrnæs,Gregor Levin, Anne Jensen,Marianne Zandersen skrevetsom en sammenfatning af un-dersøgelser og fire rapporterfra DCE Nationalt Center forMiljø og Energi. Eksemplet erKøbenhavn hvis størrelse un-derstreger problemstillingen,men forfatterne understregerden bredere relevans.

Undersøgelsernes resultaterhar tidligere været detaljeretomtalt i Grønt Miljø. Med dennye bog på beskedne 102 sider

Lars Kjerulf Petersen, Rasmus Ejrnæs,Gregor Levin, Anne Jensen, MarianneZandersen: Byens grønne struktur.Natur og miljø i bylandskabet. AarhusUniversitetsforlag og DCE - NationaltCenter for Miljø og Energi 2015. 102s. 150 kr. www.unipress.dk.

får man et generelt sammen-drag med en bredere mål-gruppe for øje. Indholdet børhøre til enhver byplanlæggersbasisviden.

Folk er med på den grønnedagsorden. Ni ud af ti byboeremener f.eks. at naturensmangfoldighed skal beskyttes,også i byerne. To ud af tre ha-veejere bakker tilmed op ombiologisk mangfoldighed, ogsåi egne haver. Det stemmer ba-re ikke helt overens med defleste haveejere egne haver.De skal nemlig helst være tra-ditionelt haveagtige uden formeget naturpræg. Hvert ele-ment skal stå hver for sig udensammenblanding.

Et andet paradoks er begre-bet ‘byens grønne struktur’.Efter traditionel tankegangdannes den grønne struktur afparker, kirkegårde og andrestørre grønne områder derdanner et overordnet netværki byens geografi.

Men meget andet er grønt,f.eks. vejene med vejtræer oggrønne rabatter og frem foralt det private grønne ved ha-veforeninger, villaer, etagebo-liger og erhvervsvirksomheder.Det tager kortlægningen afden grønne struktur traditio-nelt ikke højde for, bl.a. fordiudgangspunktet er noget re-kreativt. Men de private area-ler har værdi for dem der haradgang, og kan have det forforbipasserende. Og alle harglæde af den betydning de

Meget mere end den grønne strukturForskningen afdækker de grønne områders store flersidige betydning,og hvad man kan gøre for at beskytte og udvikle bynaturen

private grønne arealer har forfrisk luft, afledning af regn-vand og en mangfoldig natur.

Også søer, åer, havnebassi-ner mv. spiller en stor rolle, ja,ofte en større rolle end degrønne områder. Derfor talerman ofte om den blågrønnestruktur. I alle tilfælde børman ifølge Lars Kjerulf Peter-sen & co. regne baglæns: Tagedet totale areal og fratrækkebygninger, veje, marker mv.Man kommer så frem til atnæsten halvdelen af hoved-stadsregionen er grøn, også ide centrale bykommuner.

Men det er ikke kun etspørgsmål om areal, også omnaturkvalitet og rekreativ kva-litet. Plæner er nærmest biolo-giske ørkner. Til de mulighe-der der er for at øge naturkva-liteten er derfor at lade græs-set bliver højere og mere arts-blandede - også i de privatehaver hvor man også kan blan-de de grønne elementer nogetmere og give plads til flere sto-re og gamle træer.

Det er et godt overblik denlille bog giver, men indholdettenderer også mod at blive lidtfor generelt og med for lidtdokumentation. I så fald måman søge tilbage til bag-grundsrapporterne. sh

Bynaturen kan levere mange af de økosystemydelser som bybefolkningen efterspørger. Foto fra bogen.

Hvad kan din virksomhedgøre for at overholde kon-kurrencereglerne? Konkur-rence- og Forbrugerstyrelsen2015. 23 s. www.kfst.dk.• Vejledning i ‘compliance’med råd om hvad virksomhe-derne kan gøre for at opdagemulige faldgruber. Den angi-ver også forskellige redskabervirksomhederne kan bruge forat holde sig på sikker grund.Vejledningen er også udgivetsom miniguiden ‘Overholderdin virksomhed konkurrence-reglerne?’ Den er rettet modmindre virksomheder og giveret hurtigt overblik.

Græsland. Af Rasmus Ejrnæsog Hans Henrik Bruun. Naturog Museum nr. 2, juni 2015. 36s. 68 kr. www.nathistshop.dk.• Med græsland menes over-drev som man i gamle dagefandt i de afgræssede udmar-ker. Der var en høj artsrigdomi de lysåbne biotoper medspredte træer og buske. I dager overdrev sjældne, men fin-des til dels i nedlagte grusgra-ve, på klinter, i skovlysningerog på tomme byarealer. Hæf-tet beskriver græsland, biodi-versiteten, historien, trusler,beskyttelse og genopretning.Jordforureningers påvirk-ning af overfladevand. For-tyndinger i fjorde og søer.Af Jørgen Krogsgaard Jensenog Mads N. Madsen (DHI).Miljøprojekt nr. 1725, Miljø-styrelsen 2015. 41 s. mst.dk.• Delprojekt 5 i en serie pro-jekter gangsat for at lokaliserejordforureninger der siver ud ifjorde og søer og forurenerdem. Delprojektet omfatterberegning af strømningsfor-hold brugt til et fortyndings-kort for vandområderne.

96


Danmarks bjerge. Fra detlaveste til det højeste. AfRoger Pihl. Haase & Søns For-lag 2015. 432 s. 169/349 kr.www.haase.dk.• Udvidet udgave af ‘Guide tilDanmarks bjerge’ skrevet af ennordmand der lider af højde-skræk! Han beskriver 117 top-pe fra ’Danmarks laveste højepunkt', Harehøj på Saltholm (3meter) til Møllehøj (171 me-ter). Det er ikke kun sjov.

Afslutning af efterbehand-lingen på deponeringsan-læg. Af Ole Hjelmar,Hans Jør-gen Henriksen (red.). Miljø-projekt nr. 1726. Miljøstyrelsen2015. 78 s. www.mst.dk.• Når et deponeringsanlæglukkes, skal der i ‘efterbehand-lingsperioden’ opsamles per-kolat indtil forureningsfarener tilpas lille. Rapporten rede-gør for principper og kriterierfor hvornår det er. Der foreslåslokalitetsspecifikke undersø-gelser og opstilles en metodetil at estimere efterbehand-lingsperiodens længde.Bebyggelser og stednavne-typer. Af Peder Dam. Navne-studier nr. 44. Nordisk Forsk-ningsinstitut, Københavns Uni-versitet. Museum TusculanumsForlag 2015. 344 s. 325 kr.• Kortlægning og analyse afde godt 50 mest almindeligehistoriske stednavnetyper ogde bebyggelser de angiver.Navnene grupperes efter en-delser (-lev, -sted, -by, -torp, -rød). Det indkredses hvor gam-le de er, hvor de ligger, oghvordan sammenhængen ermellem navnenes sprogligeindhold og bebyggelsernes ogdet omliggende landskabssærkender. Godt 14.000 be-byggelsesnavne er registreret,kortlagt og klassificeret.

Den sanselige arbejdsplads.Af Uwe Bødewadt. GyldendalBusiness 2015. 220 s. 300 kr.www.gyldendalbusiness.dk.• Duft, farver, smag, lyd, stil-hed, lys, æstetik, natur, kaos,atmosfære og kolleger påvir-ker vores arbejde. På den san-selige arbejdsplads med smuk-ke og behagelige bygningerog omgivelser stimuleres med-arbejderen, bl.a. med planter,indendørs haver, gårdhaver,grønne tage og vild natur. Bø-dewadt har mødt arkitekter,psykologer, medarbejdere ogchefer og analyserer arkitekto-nisk, filosofisk og psykologiskover sanselighedens betydningfor det gode arbejdsliv.Odsherreds arkitektur. AfKurt Sørensen, fotos af TorbenArendal. Bogværket 2015. 180s. 269 kr. bogvaerket.dk.• Odsherred er kendt for sitlandskab og sommerland, menhar også arkitektur at byde på,ikke mindst takket være arki-tekt Andreas Bendtsen og dennationalromantisk inspiredehåndværkerskole på VallekildeHøjskole. Højskolen og sindsy-gehospitalet i Nykøbing er ho-vedværker, men der er ogsåfine eksempler på boliger, kir-ker, skoler, forsamlingshuse ogsommerhuse. Traditionen harikke præget nutidens byggerider får hvas kritik i bogen hvorogså landskabet inddrages.


BRANCHE


Danske Planteskoler bliver ibrancheorganisationen

Dansk Gartneri - og dermedogså i paraplyorganisationenLandbrug & Fødevarer. Detblev besluttet på Danske Plan-teskolers generalforsamling 9.juni på Sønderborg Slot.

„Sidste år gav deltagernebestyrelsen mandat til at findeden bedste løsning når ydelseog økonomi blev vejet op modhinanden. Vi havde flere føle-re ude, men det endte med atvi lavede en ny aftale medDansk Gartneri hvor vi betaleret mindre nettobeløb end tid-ligere,“ forklarede formandHenning Roed i sin beretning.Reduktionen fra 860.000 til635.000 kr. veksles nu til redu-ceret medlemskontingent.

Til organisationens aktivite-ter hører vintermødet der hol-des sammen med organisatio-nen Danske Havecentre ogPlantefagmessen der holdessammen med det brancheeje-de pr-selskab Floradania. Deter to samarbejder man gernevil fortsætte, bemærkede Hen-ning Roed der senere blevgenvalgt som formand.

Også fagudstillingen Have &Landskab er Danske Plantesko-ler medarrangør af. Her erman dog uenige med en an-den arrangør, Maskinleveran-

dørerne, om udenlandske fir-maer må udstille. „Vi er ud-fordret på vetoretten om deudenlandske udstillere somdet kan være svært at opret-holde,“ forklarede Roed ogspurgte om man skulle åbneop eller slås for vetoretten.Det blev det sidste efter reak-tionerne fra salen at dømme.

Hvad foreningen ellers skalarbejde med, var der kommetet oplæg til på et strategimø-de i januar. Det rummer firepunkter: At sikre veluddannetarbejdskraft, at sikre ramme-vilkår der bevarer eller forbed-rer planteskolernes konkurren-ceevne, at fremme afsætnin-gen af planteskolernes pro-dukter og at fremme innova-tionen i danske planteskoler.Denne strategi blev vedtaget.

Det blev derimod ikke ved-taget at nedsætte det såkaldteGAU-bidrag der anvendes tilfælles markedsføring i gartne-riet. GAU står for GartnerietsAfsætningsudvalg og admini-strerer de to fonde Promille-afgiftsfonden og Produktions-afgiftsfonden.

Forslaget kom fra BirkholmPlanteskole og MøllegårdensPlanteskole hvorfra Ole Schjel-lerup og Lars P. Strarup forkla-rede at der er tale om et bety-deligt beløb, at systemet er

meget tungt og bureaukratisk,og at man - da der er tale omfonde - skal offentliggøre re-sultaterne af de projekter somder gives tilskud til. „Det erbedre at vi beholder disse pen-ge selv og laver interessegrup-per. Så er der ikke krav om of-fentliggørelse af resultaterne,“foreslog Lars P. Strarup.

Forslagsstillerne mente dogat nogle af de GAU-støttedeprojekter er meget positive,bl.a. Grøn Plantebeskyttelsehvis mål er at sikre erhvervetplantebeskyttelsesmidler.

Der var uenighed om forsla-get. Bl.a. foreslog Peter Schjøttat fordoble promillen. Detendte med at spørgsmålet blevsparket til hjørne og at tagedet op igen næste år på etmere velforberedt grundlag.

Peter Schjøtt var allerede in-den da kommet i fokus da hanblev udpeget som nyt æres-medlem. Han var gennem ti årDanske Planteskolers formand.„Erhvervspolitisk har dine vå-ben været viden, engagementog vedholdenhed, og dit godehumør kunne ingen tage fradig,“ lød det i Henning Roedsmotivering. sh

KILDEStig F. Nielsen (2015): Promilleforslagsparket til hjørne. Gartner Tidende 9/2015.

Planteskolerne bliver i Dansk GartneriPå generalforsamlingen blev et forslag om lavere GAU-bidrag sparkettil hjørne - og foreningen fik samtidig et nyt æresmedlem

Tidligere formand Peter Schjøtt (tv) udnævnes til æresmedlen i Danske Planteskoler af den nuværendeformand Henning Roed der senere fik genvalg. Foto: Stig F. Nielsen.

Asfaltpirater medtvivlsomme ydelserIgen i år er der meldinger omudenlandske håndværkere derkører rundt i landet og tilby-der at udføre belægninger iprivate haver. Ifølge Parcelhus-ejernes Landsforening er det‘asfaltpirater’, typisk engelsk-talende grupper der tilbyder„mildest talt tvivlsomme tjene-ster.“ De møder uanmeldt opog tilbyder borgere og mindrevirksomheder at belægge enindkørsel eller parkeringspladstil næsten ingen penge hvisman er klar til en hurtig aftale.Ofte med den begrundelse atder lige er noget asfalt tilovers fra et andet arbejde i na-bolaget. Ofte står kunden dogtilbage med en meget dårligkvalitet og med trusler om be-taling, også for ‘ekstra arbej-der’, oplyser landsforeningen.

Geografisk Havefik rosenhæderGeografisk Have i Koldingmodtog 28. juni Award of Gar-den Excellence 2015 fra WorldFederation of Rose Societiesefter organisationens verdens-kongres i Lyon. Der er omkring7000 roser i Geografisk Have,og de passes af en gartnersammen med mange frivillige. Den 28. juni var GeografiskHave også vært for en rosen-dåb hvor rosen fik navnetDronning Dorothea efter Chri-stian III’s dronning der havdetæt tilknytning til Koldinghus.

Kandidater søgestil landskabsprisenDansk Landskabspris 2015 skaluddeles igen, så prisgivernePark og Naturforvaltere, Dan-ske Arkitektvirksomheder ogDanske Landskabsarkitekterefterlyser kandidater. I år viljuryen præmiere personer el-ler projekter der favner fagetsalsidighed og mestrer de land-skabsarkitektoniske kundska-ber. Der er altså ikke som van-ligt et særligt tema. Fristen forindstillinger er 31. august, ogdet kan ske på Facebook-sidenDansk Landskabspris 2015.Overrækkelsen sker 16. januar.

GRØNT MILJØ 6/2015 9999GRØNT MILJØ 6/2015

Foreningen for ByggerietsSamfundsansvar. Sådan

hedder en ny forening der viltage erhvervets samfundsan-svar mere alvorligt på frivilligbasis - og derved også kommede møgsager og plattenslage-re til livs som skader branchensrenommé og skader bygher-rens projekter.

Foreningen blev stiftet i no-vember 2014 og har nu (juni)75 medlemmer. Hertil hører 35bygherrer (boligselskaber,kommuner mv.), 18 rådgiven-de firmaer, 14 entreprenør-virksomheder og 8 associeredemedlemmer (især foreninger).Bestyrelsens formand er PalleAdamsen, administrerende di-rektør i Lejerbo.

Den nye organisation er etsåkaldt ‘charter’, en politisk af-tale baseret på FN’s GlobalCompact, men tilpasset bygge-og anlægsprojekter i Dan-mark. Det er udviklet af Byg-herreforeningen og Realdaniamed bidrag fra førende virk-somheder og en reference-gruppe af Foreningen af Råd-givende Ingeniører og DanskeArkitektvirksomheder.

Aftalen er tænkt som enplatform et godt samspil mel-lem parterne inden for ram-merne af dansk lovgivning ogEU-regulering. En gentlemenagreement indgået i en erken-

Møgsagerne skal forebygges gennem et nyt og frivilligt ‘charter’

Byggeri tager samfundsansvaret seriøst

KONTAKTForeningen for Byggeriets Samfunds-ansvar, Borgergade 111, 1300 Køben-havn K. Tlf. 7020 1271.info@byggerietssamfundsansvar.dk.www.byggerietssamfundsansvar.dk.

delse af at det eksisterendefagretlige system ikke kan løsealle problemer.

Principperne er i citat:• Vi vurderer systematisk omcharterets principper overhol-des i de projekter som vi er in-volverede i.• Vi vurderer samarbejdspart-neres og leverandørers hånd-tering af samfundsansvar.• Vi går i dialog med samar-bejdspartnere og interessen-ter.• Vi arbejder for bæredygtigeløsninger.• Vi har ordentlige ansættel-ses- og arbejdsforhold.• Vi udviser uafhængighed ogantikorrupt praksis.

På foreningens hjemmesidekan man få uddybet og eks-emplificeret alle punkterne.De skal holdes i frivillig hævdved hjælp af bl.a. workshops,møder og seminarer hvor godpraksis udvikles og diskuteresinden for aktuelle emner somf.eks. kontrol og dialog medleverandører, bæredygtighed,arbejdsmiljø,afrapporteringsformater ogscreeningsmetoder. Resulta-terne skal beskrives som casesog udmøntes i konkrete red-skaber og paradigmer, der altsammen lægges på forenin-gens hjemmeside til fri afbe-nyttelse i branchen.

Selv om aftalen kan betydemere arbejde, så kan det endemed at blive en god forret-ning. Det blev betonet af fleremedlemmer på Folkemødet iAllinge hvor den nye organisa-tion var et af debatemnernehos Dansk Byggeri.

Som organisation vil DanskByggeri dog ikke selv gå i ind iorganisationen. „For det førstehenvender charteret sig til dedirekte aktører, og for det an-det har vi 6000 medlemmer afvidt forskellig størrelse og or-ganisering, så det vil værevoldsomt at sige at vi vil påfø-re dem et så vidtgående csr-ansvar som normalt er frivil-ligt,“ forklarer juridisk direktøri Dansk Byggeri, Peter Sten-holm.

CSR står for Corporate SocialResponsibility som betegneren virksomheds frivillige ind-dragelse af sociale og miljø-mæssige hensyn i dens forret-ningsaktiviteter. Oprindeligtvar begrebet knyttet til filan-tropi, men omfatter i dag ogsåarbejdsforholdene i virksom-heden, dens ydre miljøpåvirk-ninger og forholdene hos vig-tige samarbejdspartnere. sh

Ny byggeriorganisation vil de plattenslagere til livs som skader branchens renommé og bygherrens projekter.



QR-koderne finder man påflere og flere produkter rundtomkring. Nu også på planterog blomster på SelandiasLandbrugs & Gartnerskole, op-lyser skolens kommunikations-chef Maren Kaadt. Når manscanner koderne med sin tele-fon, får man små videoer fremder fortæller anlægsgart-nereleverne alt det de skalvide om de enkelte planter.

„Det er en anden måde atarbejde på. Målet med at bru-ge QR-koder er at eleverne bli-ver bedre til at binde teori ogpraksis sammen,“ fortællerJesper Jøhnk Jensen faglærerpå Selandia.

Anlægsgartnereleverne erselv en del af projektet. Det ernemlig eleverne selv der duk-

kan nikke genkendende til:„Jeg er meget ordblind. Så Jes-pers videoer gør at jeg kan ar-bejde meget mere selvstæn-digt. Jeg behøver ikke hele ti-den komme og spørge hamom hjælp,“ fortæller MortenPalm Nielsen.

Jesper Jøhnk Jensen brugerogså QR-koderne i andre sam-menhænge i undervisningen.F.eks. har han lavet en rød, gulog grøn QR-kode. Alt efterhvilken farve eleverne scanner,får de stillet en opgave i for-skellig sværhedsgrad. Opga-ven kommer i form af en lillevideo med Jesper som forkla-rer hvad eleven skal gøre. Pla-nen er at QR-koderne skalendnu mere i brug i undervis-ningen efter sommerferien. sh

Elever undervises via deres telefonerker op i små videoer når QR-koderne på planterne bliverscannet og fortæller om pla-nerne.

Ifølge Jesper Jøhnk Jensener idéen med projektet at ind-drage eleverne mere i under-visningen: „Det er sjovere atvære elev på den her mådeend når jeg bare står og snak-ker løs. Og mange af elevernefår heller ikke særlig meget udaf at sidde og læse i en bog.Det er nemmere for dem atlære ved at se på og lytte til vi-deoerne.“

Videoerne gør undervisnin-gen meget lettere for de ele-ver som har svært ved at læse.Og det er noget som MortenPalm Nielsen, elev på grund-forløbet for anlægsgartnere,

Chefens indstillingforhindrer ulykkerEr du chef, er din ledelsesstilaltafgørende for at forhindreskader og ulykker hos de an-satte. Det viser ny svensk forsk-ning, skriver Videncenter forArbejdsmiljø.

Det er ikke nok bare at væreen god chef der lytter til med-arbejderne og udstikker visio-ner og mål. Man skal også taleom sikkerheden og vise at denkommer før alt andet.

Værst ser det ud for den så-kaldte traditionelle ledelsesstilhvor medarbejderne præsterermod at få en belønning. Denpåvirker sikkerheden direktenegativt og øger antallet afulykker fordi den er et signalom at produktionen er vigti-gere end sikkerheden. Læsmere på arbejdsmiljoviden.dk.

Med regeringsskiftet efter valget 18.juni er der nye ministre og ministerier.Af relevante ændringer for de grønneerhverv er det især værd at nævne atMiljøministeriet, før med Kirsten Brosbøl(S) som minister, er sprængt.

Den fysiske planlægning med planlo-ven, sommerhusloven og kolonihavelo-ven lå før i Naturstyrelsen under Miljø-ministeriet. Den er nu flyttet til Erhvervs-og Vækstministeriet. Området for vand,spildevand og affald lå også før i Natur-styrelsen, men er nu er rykket til Energi-,Forsynings- og Klimaministeriet. OgsåGeodatastyrelsen er flyttet hertil fra

Miljøministeriet. Resterne af Miljømini-steriet, primært Miljøstyrelsen og denreducerede Naturstyrelse, er nu en delaf Miljø- og Fødevareministeriet medEva Kjer Hansen (V) som minister. Detteministerium består desuden af Fødeva-restyrelsen og NaturErhvervsstyrelsen.

I Erhvervs- og Vækstministeriet er mi-nisteren nu Troels Lund Poulsen (V), selvtidligere miljøminister. Her har han af-løst Henrik Sass Larsen (S). Det er (11.august) ikke afklaret hvor den fysiskeplanlægning organisatorisk placeres.

Energi-, Forsynings- og Klimaministe-riet har fået Lars Chr. Lilleholt (V) somminister. Ministeriet hed før Klima-,Energi- og Bygningsministeriet med Ras-mus Helveg Petersen (RV) som minister.I ministeriet er Miljøstyrelsens gamle op-

gaver om vand, spildevand og affald pla-ceret i Energistyrelsen.

Transport- og Bygningsministeriet harfået Hans Christian Schmidt (V) som mi-nister. Også han var engang miljøminis-ter. Ministeriet hed før Transportmini-steriet med Mogens Heunicke (S) somminister. Det nye ministerium har fåetBygningsstyrelsen fra det gamle Klima-,Energi- og Bygningsministeriet, herun-der Bygningsreglementet og ansvaretfor statens bygninger.

Ministeriet for By, Bolig og Landdi-strikter med Carsten Hansen (S) som mi-nister er nedlagt og opgaverne primærtgået til Erhvervs- og Vækstministeriet,og lidt til Energi, Forsynings- og Klima-ministeriet, Udlændinge-, Integrations-og Boligministeriet. sh

Nye ministerierog ministre

Jessing er blevet etA/S i Flexi GroupH. Jessing ApS der forhandlerby- og parkudstyr, er pr. 1. majovertaget af Flexi Group. Sam-tidig er H. Jessing ApS omdøbtog omdannet til Jessing A/Shvor tidligere ejer og direktørHenrik Jessing er ansat somsalgschef. Kontakten til Jessingsker på samme telefon, webog mail. Flexi Group omfatterflere selskaber: Flexi Metal,Flexi Riste, Flexi Boksen, tøm-rerfirmaet Nothlev-Lindegaardog nu også Jessing A/S. H.Jessing ApS var også før med ien gruppe, nemlig JessingGruppen som Henrik Jessingfortsat ejer. jessing.eu.



Efter at uddannelsen som ha-ve- og parkingeniør optog deførste studerende i 2010 blevdet første hold færdige sidstesommer. Og den 26. juni blevnæste kuld på 20 klar til at gø-re gavn i den grønne sektor.

”Alle fra hold 2014 har efterderes uddannelse været i job,og blandt det næste hold afhave- og parkingeniører frahold 2015 er der allerede flere,

Størstedelen af de 20 have- og parkingeniører der bliver uddannet i år,var samlet til dimission på Skovskolen 26. juni. Holdet er flankeret afstudieleder Susanne Ogstrup øverst til venstre, og studievejleder BrittGranvig Majgaard øverst til højre. Foto: Jakob Helbig.

Det andet hold have- og parkingeniørerder har job,” fortæller studie-leder Susanne Ogstrup.

Blandt de steder, hvor have-og parkingeniørerne har fåetjob er større anlægs- og entre-prenørvirksomheder, forsy-ningsselskaber og kommuner.Enkelte er også ved at etablerederes egen virksomhed.

Læs mere på www.hopi.dkog se bl.a. den nye årgangsavisHave- og Parkingeniøren.sh

101GRØNT MILJØ 6/2015


Den nye regerings første re-sultat var at genindføre

boligjobordningen, ogsåkendt som håndværkerfradra-get. Det er genindført med til-bagevirkende kraft fra 1. janu-ar 2015 og løber 2017 ud. I årbliver det med samme reglersom i 2014 hvor anlægsgartne-riet er delvist med. Fra 2016bliver det med nye satser ogmere målrettet bæredygtig-hed og klima. Først i efteråretfastlægges de nærmere reglerder afgør hvor meget anlægs-gartneriet kommer med i ord-ningen efter nytår.

Regeringen blev udpeget28. juni og allerede dagen ef-ter blev boligjobordningenpræsenteret af den nye finans-minister Claus Hjort Frederik-sen (V). At genindføre ordnin-gen var også det mest direkteformulerede løfte som dennye statsminister Lars LøkkeRasmussen gav i sin valgkamp.Lovforslaget om den fornyedeordning vedtages dog først ieftersommeren.

Der var ikke en enstemmigblå blok bag ordningen. Libe-ral Alliance sagde som før nej

tak. Ordningen blev i stedetvedtaget med støtte fra SF ogAlternativet der krævede dengrønne drejning.

„Det glæder mig at vi alle-rede fra dag ét viser at det ermuligt at skabe brede flertalfor regeringens politik. Bolig-jobordningen er et fremrage-nde eksempel på at borgerligog grøn politik ikke er hinan-dens modsætninger,“ sagde fi-nansministeren da ordningenblev præsenteret.

6000 + 12.000 kr.For 2015 er fradraget som førop til 15.000 kr. pr. person. Deto næste år bliver det delt opmed 6.000 kr. for serviceydel-ser og 12.000 kr. for hånd-værksydelser. I alt 18.000 kr.Trods stigningen betyder op-delingen i praksis mindre fra-drag for håndværksydelser.Ifølge Skatteministeriet blev90,5% af fradraget i 2014nemlig brugt på boligvedlige-holdelse. Resten var rengøring(4,9%), havearbejde (4,5%) ogbørnepasning (0,1%). Disseserviceydelser bliver der altså ipraksis større fradrag for.

I aftalen stilles i udsigt at le-jere kan bruge ordningen me-re end til de hidtil mindre po-pulære serviceydelser som allehar adgang til. Det debatteresdesuden om også andelsbolig-ejere kan få samme ret. Ifølgeaftalen ventes ordningen atkoste staten 1,1 mia. kr. i 2015,og 0,8 mia. kr. de to næste år.

Med på positivlistenDe opgaver der udløser fra-drag i 2015 er de samme som i2014. Hertil hører bl.a. service ihjemmet (rengøring, børne-pasning, almindeligt havear-bejde), vedligeholdelse og for-nyelse af husets indre og hu-sets ydre (tag, facader, vindu-er, døre, kloak, dræn, vandaf-ledning mv.), samt tilgænge-lighed for handicappede, sol-fangere, varmepumper mv.

De ‘grønne’ opgaver omfat-ter kloak, dræn og vandafled-ning, bedre tilgængelighed tilboligen samt den almindeligehavepleje, herunder græs- oghækklipning, lugning, beskæ-ring og snerydning.

Større anlægsgartnerarbej-der som træfældning, belæg-ninger og plantning er ikkemed. Tilsvarende arbejder i an-dre fag er derimod med, f.eks.udskiftning af tag og facade-renovering. Denne forskelsbe-handling har før fået DanskeAnlægsgartnere til at kritisereordningen da man antager atkunderne prioriterer de arbej-der der er fradrag til. Derforforvrider ordningen konkur-rencen mellem fagene.

Det påpegede foreningen

også i vinter da Lars Løkke Ras-mussen sagde at han ville gen-indføre ordningen hvis manfik magt til det - og i den for-bindelse udbad sig forslag tilhvordan ordningen kunne for-bedres. „Det glæder mig atder er en branche der melderkonstruktivt tilbage,“ lød detfra skatteordfører TorstenSchack Pedersen (V). Han kun-ne dog ikke love noget og for2015 er positivlisten uændret.

Hvordan den vil se ud fra2016 af er uvist. Af den politi-ske aftale fremgår dog at fra-draget fjernes for de arbejdersom ikke har et grønt sigte,men at man samtidig vil fast-holde fradrag for serviceydel-ser der modvirker sort arbejde.

Politisk omdiskuteretBoligjobordningen blev ind-ført af Lars Løkke Rasmussensforrige regering i 2011. HelleThorning Schmidts regeringforlængede ordningen til ogmed 2014.

Formålet var især at skabejobs. Andre formål har dogogså været nævnt: modvirkesort arbejde, forbedre boli-gerne og øge arbejdsudbud-det (flere ud på arbejdsmar-kedet). Formålene har væretbrugt i flæng og der har væretstor uenighed om hvorvidt deer blevet opfyldt. I alle tilfæl-de har ordningen været enforbrugersucces. Ifølge Skat-teministeriet brugte 590.000danskere fradraget i 2014.

Politisk har ordningen væ-ret omdiskuteret. I maj 2014afviste Rockwoolfonden at

BOLIGJOBORDNING. Det omstridte hånd-værkerfradrag er genindført. Anlægsgartnereer stadig kun delvist med, og det er uvist omdet bliver bedre i 2016 når positivlisten justeres

Fradrag udenbrede gartnersmil


Anlægsgartnersarbejder som f.eks. jordarbejde, plantning, træfældning og belægningsarbejde er der ikke håndværkerfradrag for.


den hæmmede sort arbejde.Det var ganske vist faldet fra2,7% til 2,2% af BNP fra 2009til 2012, men ikke mere påområder med fradrag end påområder uden fradrag.

Skatteministeriet vurderedesamtidig at der kun var skabt1000 jobs i 2013, bl.a. fordimange fik fradrag for arbejdede alligevel ville have udført.Det trak skatteprovenuet 1,8mia. kr. ned. I 2014 lød tallenepå 1500 jobs og 1,7 mia. kr.

Det fik regeringen til at ven-de sig mod ordningen. Prisenvar for høj, effekten for lille.De blev i regeringens øjne be-kræftet i maj 2015 med ‘Ana-lyse af effekter af Boligjobord-ningen’ som analyseinstituttetDamvad lavede for Skattemini-steriet. Ifølge analysen var ef-fekten på sort arbejde og ar-bejdsudbuddet begrænset.Ordningen var en fordel forøkonomi og beskæftigelse ikrisetider, men med stigendevækst var der ikke grund til atbevare den, lød konklusionen.

Byggeorganisationer forBygge- og anlægsorganisatio-nerne har hele tiden støttetordningen, bl.a. via undersø-gelser bygget på medlemmer-nes vurderinger. De pegedesamlet på at ordningen skabtejobs og modvirkede sort arbej-de. Dansk Byggeri beregnedeat der var skabt 5.000 jobs. Ef-ter at væksten spirede, fast-holdt organisationerne opbak-ningen, bl.a. med det argu-ment at væksten ikke ramtehele landet og ikke så megetmindre firmaer som store.

Dansk Byggeri fik desudenundersøgelser fra analyseinsti-tuttet YouGov der pegede påen vis effekt mod sort arbejde.I en undersøgelse fra april2015 angav 21% at det ekstra‘hvide’ arbejde der var igang-sat, ville være udført sort hvisder ikke havde været fradrag.

Efter at ordningen er gen-indført gentager Dansk Byg-geri og Håndværksrådet atordningen virker mod sort ar-bejde og giver vækst og lære-pladser. Dansk Byggeri pegerderfor også på at tilskudsram-merne for 2016 og 2017 ikkemå blive for snævre.

Trods kritikken fastholdtVenstre og Konservative støt-ten til ordningen nølende støt-tet af Dansk Folkeparti. Argu-mentet var nu især virkningenmod sort arbejde og boligfor-bedringer. SF luftede også in-teresse hvis ordningen blevgrøn nok. Derimod var LiberalAlliance mod ordningen sam-men med den liberalistisketænketank Cepos og de flesteøkonomer. F.eks. spurgte ny-hedsbureauet Ritzau i foråret38 ‘førende økonomer’ hvorde 28 ikke mente at ordningener en god idé. 4 var i tvivl ogkun 6 syntes godt om den.

Libaral Alliance og Cepos var- og er - imod ordningen medde argumenter at den skævvri-der økonomien, at byggebe-skæftigelsen er ved at stige,og at det vil gavne økonomienmere at sænke skatter som sel-skabsskat, registreringsafgiftog topskat. Alligevel er ord-ningen nu genindført. Sådaner politik. sh


Alt kloakarbejde er med i den fornyede boligjobordning, ihvert fald 2015 ud og var det også i 2013. Det har bare ikkeværet tydeligt - og er det stadig ikke i Skats vejledning. Herskal man se under ‘uddybende rammer’, herunder ‘boligensindre rammer’ (!). Under ‘installation eller forbedring af af-løbsinstallationer’ nævnes her bl.a. kloakarbejder på egengrund, udskiftning af kloakrør, fornyelse af dræn, nedsiv-ningsanlæg, rodzoneanlæg og alle installationer omfattetaf kapitel 8.4 i bygningsreglementet. Kort sagt alt.

Ser man kun under ‘boligens ydre rammer’ - hvad der erlogisk når man arbejder udendørs - ser man kun at dræn,nedsivningsanlæg mv. er med, ikke kloakarbejde som så-dan. Og går man slet ikke ned i de ‘uddybende rammer’, fårman kun at vide at dræn er med.

At al kloak er med, fik Søren Christensen, konsulent iDanske Maskinstationer og Entreprenører, oplyst af Skat i2011 da ordningen blev indført. Skat har senere bekræftetdet over for Grønt Miljø.

AL KLOAK ER ALTSÅ MED

Hjedsbækvej 464, 9541 Suldrup. Tlf. 9865 3255. [email protected]. www.facebook.com/ferrarimaskiner

VINTER

Vi har maskinerne

Importør

Specialiseret i at alt professionelt udstyr til den grønne sektor.Bredt program af maskiner til renholdelse, vedligehold og anlæg.

SOMMER

Have &Landskab

standA294


Det private erhvervsliv læg-ger stor vægt på kommu-

nernes erhvervsvenlighed,f.eks. inden for byggesagsbe-handling, skatter og afgifter,driftsudbud, erhvervsaffald,arbejdsmarked og uddannelse.Men alle kommuner er ikke li-ge erhvervsvenlige. I hvert faldlever de ikke alle lige godt optil de politiske ønsker somDansk Byggeri har til dem.

Brancheorganisationen harsiden 2012 årligt rangordnetde 98 kommuner. Det er sketefter en analyse hvor man serpå 29 indikatorer, bl.a. åb-ningstider på genbrugspladsenog ventetiden på en byggetil-ladelse. I den seneste rangor-den fra 25. juni er HolstebroKommune nr. 1, mens RødovreKommune er nr. 98 og sidst.

Dansk Byggeris mål er at fåkommunerne til at blive mereerhvervsvenlige. Analysen ka-ster lys over emnet der omta-les i mange erhvervsblade oggiver anledning til kommenta-rer fra lokale politikere.

„Hvert år er analysen grund-lag for møder med mangekommuner som oprigtigt er in-teresserede i at blive mere er-hvervsvenlige. Den dialog er

KILDERDansk Byggeri Barometer (2015): Hol-stebro er Danmarksmester i erhvervs-venlighed.Dansk Byggeri (2015): Kommunerneog erhvervslivet. Erhvervs- og bygge-venlige kommuner 2015.

med til at spare virksomheder-ne for en masse administrativtbøvl og ekstra arbejde,“ sigeradm. direktør i Dansk ByggeriLars Storr-Hansen.

Analysen er baseret på datafra Danmarks Statistik, Energi-styrelsen, Økonomi- og Inden-rigsministeriet og kommuner-nes egne hjemmesider samt etkort spørgeskema til kommu-naldirektørerne som 96 af 98har svaret på. Data og svar erderefter vægtet og vurderet.

De svar der trækker op, erdem Dansk Byggeri ønsker.Det trækker derfor ned hviskommunen har indført kæde-ansvar, har mange ansatte påderes materielgårde, ikke by-der så mange opgaver ud oghar højt skattetryk. Det træk-ker også ned hvis man ikke harpartnerskabsaftale med DanskByggeri, og hvis der ikke er såmange erhvervsuddannede ibyggeri og anlæg. Udvalget afindikatorer er også Dansk Byg-geris valg og justeres løbende.Overdragelse af medarbejdereved udbud er ikke med.

Generelt er vestdanske kom-muner lidt bedre placeredeend østdanske, især fordi kø-benhavnske kommuner træk-

ker ned. „De lukrerer simpelt-hen på deres beliggenhed ogregner med at virksomhederog aktivitet kommer af sigselv, mens de jyske kommunerskal kæmpe lidt mere,“ vurde-rer Storr-Hansen.

Der er dog ikke stor forskelmellem kommunerne. Det ersom når et felt kommer i mål ii Tour de France, forklarer rap-porten. Et stort midterfelt hvoralle kommer næsten samtidig,en lille gruppe lidt før og en-kelte efternølere. Især er dertæt fra nr. 20 og 75, så megetlidt kan rykke mange pladser.Det er med til at forklare demange store spring. F.eks. låOdsherred i 2014 som nr. 21, iår som nr. 73. Norddjurs gikfra nr. 41 til nr. 2.

Analyser viser også at kom-munerne siden 2012 generelter blevet blevet mere erhvervs-venlige, bl.a. fordi mangekommuner har nedsat dæk-ningsafgiften og afskaffet ge-byret på byggetilladelser. sh

Dansk Byggeris årlige rangorden bygger på objektive data, menbrancheorganisationens politik afgør om de trækker op eller ned

Den rangordnede erhvervsvenlighed

ByggesagsbehandlingSagsbehandlingstidOffentliggjorte konkrete målTimeprisSkatter og afgifterDækningsafgiftUdviklingen i dækningsafgiftenGrundskyldIndkomstskatKonkurrenceudsæt. af driftsopgaverUdlicitering på tekniske områderUdvikling i udlicitering på tekniske omr.Kommunale entreprenør/materielgårdeErhvervsaffaldTilgængelighed og åbningstiderGebyrerAdministrationsgebyrUdbudspolitikUdbudspolitikArbejdsgarantierDialogmøderKædeansvarKontrol af kædeansvarUddannelsesklausuler/partnerskabsaftalerArbejdsmarked og uddannelseErhvervsuddannedeLangtidsledighedNyledige i arbejdeKontakt med virksomhederErhvervsfrekvensKommunale kendetegnUdviklingen i befolkningenBNP i kommunerneKommunale investeringerByggetilladelserUdviklingen i antallet af virksomheder

DE 29 INDIKATORERSamlet bedømmelseaf de 29 indikatorer.Røde og lillakommuner er mindsterhvervsvenlige


Byggeri og anlægnår ud af krisenBygge- og anlægsområdet erved at ryste sig fri af krisen.Ifølge tal fra Danmarks Stati-stik var den en stor vækst iomsætningen når man sam-menligner første kvartal 2016med første kvartal året før.Omsætningen er hele 9,3 mia.kr. højere. „Der er nærmesttale om en ketchup-effekt, ogden havde vi ærlig talt ikke setkomme,“ siger cheføkonom iDansk Byggeri Bo Sandberg.Samtidig er der et faldendeantal konkurser inden forbygge og anlæg, viser tal fraDanmarks Statistik.

Til de gode takter hørerendvidere et større overskudend ventet på de offentlige fi-nanser. De endte på 34,6 mia.kr. for 2014 og er altså - somBo Sandberg udtrykker det -‘ikke nogen binding’ på danskøkonomi. „De seneste fem århar de offentlige finanser sy-stematisk overrasket positivt,“oplyste han 2. juni, altså førvalget.

En analyse som Spar Nordhar lavet af 7.650 regnskaberfra bygge- og anlægsbranchenvier også fremgang. Næsten 3ud af 4 virksomheder har nusorte tal på bundlinjen, og an-delen med fremgang i indtje-ning og egenkapital ligger erdet højeste siden 2010.

Frederiksberg medkaskademodelFrederiksberg Kommune harindgået aftale med HedeDan-mark om drift og vedligeholdaf bl.a. kirkegårde, grønneområder, vejtræer, bede mv.Det er sket som en rammeaf-tale efter den såkaldte ‘kaska-demodel’. Kommuner har ind-gået aftale med hele tre leve-randører. HedeDanmark er le-verandør nr. 1. Hvis HedeDan-mark ikke kan levere en ydel-se, går den videre til leveran-dør nr. 2 og derefter til nr. 3.„Kaskademodellen er med tilat garantere en uforstyrretdrift til gavn for borgerne, ogvi er glade for at stå i førsterække,” siger afdelingschefCarsten Damgård fra Hede-Danmark der i forvejen udfø-rer grøn pleje for flere kom-muner, bl.a. Odsherred, Greve,Egedal, Esbjerg og Favrskov.

GRØNT MILJØ 6/2015 105105GRØNT MILJØ 6/2015

Kommunerne kan årligt spare over en halv milli-

ard kroner ved at lade privatevirksomheder overtage vej- ogparkafdelingernes arbejde. Så-dan lyder det i en ny analysefra brancheorganisationenDansk Byggeri. Den viser sam-tidig at udliciteringen på kom-munernes tekniske område erstagneret, og at der er megetstor forskel på hvor meget deenkelte kommuner udliciterer.

Udliciteringen var 40,1% i2014, men 40,2% i 2013 efterstigning fra 35,9% i 2011. Pro-centen omfatter både anlægs-og driftsopgaver inden forkommunernes tekniske områ-de og er målt som PLI (PrivatLeverandør Indikator).

PLI opgør værdien af ydelserhos private leverandører i pro-cent af de samlede bruttoud-gifter til kommunale opgaversom private leverandører måvaretage. Det betyder bl.a. atPLI ikke indregner de udbud

som kommunen selv vinder.Det gør derimod IKU (Indika-tor for Konkurrence Udsættel-se) der til gengæld ikke kanberegnes for bestemte kom-munale udgiftsområder. Ingenaf indikatorerne skelner mel-lem om købet hos private ersket gennem et udbud eller ej.

Solrød, Holstebro, Frederiks-sund, Gribskov og Ballerup erde kommuner som ligger højsti PLI. I den anden ende liggerBornholm, Rødovre, Tårnby,Lejre og Horsens. Solrød låhøjst i 2014 med 94%. Born-holm lå lavest med 12%.

Beregningen er baseret påen vurdering af hvor udlicite-ringsegnede de enkelte opga-ver er og dermed hvilken ud-liciteringsgrad der er rimelig.For opgaver der er ‘umiddel-bart egnet’ sættes udlicite-ringsgraden til 90%-fraktilen -altså den kommune hvor kun1 ud af 10 udlicitererer mere.

Det forudsættes videre at

besparelsen er 10% når manudliciterer. Det betyder at densamlede årlige besparelse bli-ver næsten 550.000 mio. kr.Københavns Kommune kanspare 74 millioner, HorsensKommune 21,2 millioner ogLolland Kommune 5,5.

Besparelsen på 10% forud-sætter dog at opgaven ikkefør har været udliciteret ogden primære gevinst dermedallerede er høstet. Tallene skalogså ses i det lys at anlægsop-

KILDERUdliciteringen på de tekniske områ-der står i stampe. Notat. Dansk Byg-geri 2015. www.danskbyggeri.dk.Samtale med Morten Kamp Thomsen,erhvervspolitisk konsulent i DanskByggeri 30.7.2015.

gaver, f.eks. af veje, boldbanerog parker, normalt udliciteres.Det trækker udliciteringsgra-den op. Når man kun ser pådriftsopgaver, er udliciterings-graden derfor under 40%,men Dansk Byggeris undersø-gelse siger ikke hvor meget. sh

De private tager de 40%Kommunerne kan spare ved at udlicitere merepå det tekniske område, siger Dansk Byggeri

Det grønne anser Dansk Byggeri for ‘umiddelbart egnet’ til udlicitering.


Administrationen af medar- bejdernes tid kan koste

mange penge. Det erfaredeøkonomidirektør i anlægs-gartnervirksomheden GrønVækst A/S Kjeld Ryberg. Virk-somheden blev skabt i 2011 oghar i dag 135 medarbejdereansat, om vinteren cirka 70.

For at få nogle mere hen-sigtsmæssige arbejdsgangedeltog Kjeld Ryberg i projektet‘Kompetencesporet til auto-matisering og digitalisering’ - idaglig tale Komp-Ad. Et pro-jekt som Håndværksrådet ersamarbejdspartner i.

„Før registrerede medarbej-derne deres timer på papir, ogbagefter blev timerne tastetind i systemet manuelt. Nuprøver vi et nyt system hvor 14medarbejdere indtaster derestimer samt hvilke maskiner de

„Det er ikke altid lige nemt at tidsregistrere på mobilen, når det er vin-ter, og man står med vejsalt på fingrene, men folk er gode til at hjælpehinanden,“ siger Kjeld Ryberg, økonomidirektør i Grøn Vækst A/S.

Timerne i Grønt Vækstregistreres på telefonenKomp-Ad gav anlægsgartnerfirmaet enbesparende elektronisk tidsregistering

Af Nina Katrine Lave bruger ved hjælp af en mobil-app. Det sparer os for 3-4.000kr. om måneden,“ forklarerRyberg som glæder sig over atinvesteringen allerede er tjenthjem på cirka otte måneder.

Den elektroniske timeregis-trering foregår ved at hverthold har en mobiltelefon hvorhver medarbejder logger indmed eget brugernavn og pass-word.

Der er siden Komp-Ad-pro-jektet høstet så mange posi-tive erfaringer fra systemet atde øvrige medarbejdere kom-mer på efter sommerferien.

Projektforløbet bestod affire møder hvor Grøn Vækstblev præsenteret for en rækkeforskellige IT-leverandører ogfik hjælp til at udarbejde enkravspecifikation.

„Gennem Komp-Ad fik viformuleret hvad vi egentlighar brug for. Vi blev holdt til

ilden så vi også fik det imple-menteret, og det ikke barestrandede i den daglige drift.Det var meget værdifuldt at fådet spark bagi,“ siger KjeldRyberg.

Ifølge Henrik Lilja, Hånd-værksrådets projektleder påKomp-Ad, har mange af delta-gerne haft gavn af at deltage i

et projekt hvor de får redska-berne til at se på virksomhe-dens behov for IT og automa-tisering.

„Her har vi et godt eksem-pel på at det kan betale sig atstoppe op og se om virksom-hedens arbejdsgange også erlønsomme. Der kan være man-ge penge at spare. Men det


Der kan forekommeekstraudstyr påafbillede modeller.Begrænset antal

I MÅNEDLIGI MÅNEDLIGI MÅNEDLIGI MÅNEDLIGI MÅNEDLIGYDELSEYDELSEYDELSEYDELSEYDELSE

1.795,-

Herning 99 28 29 30 • Aarhus 86 109 108 • Ringsted 57 81 11 00 • [email protected] • www.helmstmt.com • Se mere på www.tym.dk

SPAR mere end

10.000,- 10.000,- 10.000,- 10.000,- 10.000,- hvert år!

Førstegangsydelse 30.000,-


SKRIBENTNina Katrine Lave er erhvervspolitiskkonsulent i Håndværksrådet.

NYT PROJEKT PÅ VEJHåndværksrådet er medinitiativtagertil et nyt projekt: Kompress. Dethandler om at tilføre små og mellem-store virksomheder kompetencer såde bliver bedre til at håndtere forbru-get af ressourcer - deraf navnet.

KONTAKTVil du vide mere om projekterne, el-ler vil du deltage i Kompress, kontaktda Stig Andersen tlf. 5137 9285,[email protected].

AF Arkitektforeningen. www.arkitektforeningen.dk. T 3085 9000DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281DTF Dansk Træplejeforening. www.dansk-traeplejeforening.dk. T 4914 0802IGN Inst. for Geovidenskab og Naturforv. www.ign.ku.dk. T 3533 1623PN Park og Naturforvalterne. www.parkognatur.dkVEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168

KURSER & KONFERENCER

SEPTEMBER360 graders Arkitekturpolitik.København 2-3/9. DB.Arkitekturpolitik i kommu-nerne #1 - Inspiration. Køben-havn 2/9. AF, DB.Arkitekturpolitik i kommuner-ne #2 - Aktion. København 2/9.AF, DB.Fra strategi til rammer. Odense9-10/9. DB.Danske Parkdage 2015. Grønbevægelse. Esbjerg 9-11/9. IGN,PN.Nordiske mesterskaber i skov-huggersport og øksekast 2015.Skovskolen Nødebo 12-13/9. IGNog West Coast Logging Show.Laboratorium om interaktiv 3Dog medskabelse i byplanlæg-ning. København 21/9. DB.Regler for parkering. Middelfart22/9. VEU.Klimatilpasning - kom godt imål. Skovskolen, Nødebo 30/9.IGN.

OKTOBERByplanmøde 2015. Den regiona-le by - grænseløs planlægning.Vordingborg/Lolland Falster. 1-2/10. DB.Bæredygtighed og plænegræs.Skovskolen, Nødebo 7-8/10. IGN.

SENEREBasisviden om bygningsregle-mentet. København 5/11. AF.Lederuddannelse 2015-2016.Kolding mv. 10-11/11 plus fire se-nere moduler frem til 8-9/3. DAG,Dansk Håndværk og BRuC.Byplanhistorisk Seminar 2015.Er grønt blot til lyst? Frede-riksberg 13/11. DB.European Tree Worker Certifi-cate (ETW-eksamen). Eldrupgård,Djursland 15/11. IGN, DTF.

UDSTILLINGERHave & Landskab ‘15. Slagelse26-28/8 2015. www.HL15.dk.Kirkens Forum. Fredericia 25-26/9. Arr.: Messe C Fredericia.www.messec.dk.GaLaBau 2016. Nürnberg14-17/92016. www.galabau-messe.com.

K A L E N D E R

■ Komp-Ad er et afsluttet to-årigt projekt støttet afErhvervsstyrelsen og EU’s Socialfond.

■ Over 250 små og mellemstore virksomheder har deltaget.■ Projektets formål har været at bistå små- og mellemstore

virksomheder med at øge deres vækst og indtjening gennemdigitale (IT) og automatiserede løsninger.

■ Håndværksrådet er partner i Komp-Ad som i alt har 30partnere i form af erhvervsskoler, erhvervsakademier,brancheforeninger og erhvervsfremmeinstitutioner.

■ Lær mere om projektet på www.komp-ad.dk. Du kan bl.a. sevideoer med projektdeltagere og høre om deres erfaringer.

Fakta om Komp-Ad

kan være svært for de små ogmellemstore virksomheder atfinde den fornødne tid da deofte har en travl hverdag. Løs-ningen kan være at deltage iet projekt som Komp-Ad hvorman er mere forpligtet tildet,“ siger Henrik Lilja.

Ud over at få et nyt tidsregi-streringssystem har GrønVækst A/S også fået eksterneIT-supportere til at sætte med-arbejdernes mobiltelefonerop. „Det handler om at brugetiden rigtigt. Tidligere var detprimært en IT-minded produk-tionsleder der satte medarbej-dernes telefoner op. Men nuhar vi fundet ud af hvor megettid han rent faktisk brugte på

det. Så er det billigere for os atbruge eksterne eksperter,“forklarer Kjeld Ryberg. I frem-tiden planlægger han også atfå elektronisk faktura-indscan-ning for at spare endnu meretid og flere penge. ❏


4034 5875 • www.sandrensning.dk

Sports-Zone A/SVent bevidst med at skifte sandet udRens sandet i stedetSpar halvdelen af udgifterne

SANDMASTER - biomekanisk rensning


Novos uskolede træerTage Kansager, formand forDansk Træplejeforening, kom-menterer i foreningens ny-hedsbrev 4.6.2015 ‘naturpar-ken’ på Novos hovedkvarter iBagsværd hvor der bevidst erbrugt skæve og uens træer:

„Desværre er det overord-nede indtryk af naturparkenpræget af min viden om pro-blemerne med omplantning afstore uskolede træer. En vidensom nogle landskabsarkitekteråbenbart mangler i dag. Detkan give den uheldige virk-ning at bygherrerne mister til-troen til faget såfremt voresprojekter ikke lykkes. Det vig-tigste for os der arbejder medetablering af træer mv. er atde vokser og udvikler sig se-nest efter en til to vækstsæ-soner. Det bliver spændendeat følge naturparkens udvik-ling fremover.“

Drop fliser og dyrk græsFor ikke længe siden så de sto-re entreprenører kun størrekloakker som svaret på sky-brud. Men ikke mere. Chef-konsulent i Dansk ByggeriNiels Strange citeres for føl-gende i flere medier 13.6.2015:

„Det er ikke problemfrit atvi danskere er så glade for atlægge fliser. Jorden optagerrigtig meget vand, og det ny-der vi godt af når der f.eks. erskybrud. Men når jorden erbelagt med fliser, kan vandetsimpelthen ikke komme væk,og det betyder i praksis at van-det skal finde et andet sted atløbe hen. Og det bliver så ofteind i vores huse.“

Løbeturen på kirkegårdenAssistens Kirkegård i Køben-havn er et af de tre steder i by-en billedkunstneren GudrunHasle inspireres mest af, sigerhun til Politiken 12.6.2015:

„Jeg løber en tur på kirke-gården næsten hver dag og el-sker den forpjuskede, eventyr-agtige stemning med de gam-le lidt tilgroede gravsteder. Også er nogle af landets størstekulturpersonligheder begravether. Det er en fantastisk lidtglemt have hvor små alfer sag-tens kunne smutte forbi, og et

meget sanseligt sted. I foråretspreder ramsløg lugten afhvidløg, og sommerregn fårhele kirkegården til at at dufteaf blomster. Jeg kender detned til mindste detalje, og alli-gevel er oplevelsen aldrig densamme. Det er herinde alle mi-ne idéer bliver konserveret, ogtanker bliver tænkt færdig.“

Bliv væk på egen risikoPalle Kristoffersen, slotsgart-ner og formand for Have &Landskabs bestyrelse giver enopsang i en pressemeddelelsefra udstillingen i august:

„Man er ganske enkelt arro-gant hvis man ikke tror at manfår noget ud af at tage påmesse. Nøgleordet i branchen idisse år er driftsoptimering, ogjeg vil vove at påstå at ingenbliver mere effektive hvis deholder sig til de løsninger deallerede kender. Det er sim-pelthen svært at lave højde-spring, hvis man ikke ved hvoroverliggeren er. Og fra et le-delsesmæssigt synspunkt erder næsten altid en ny metodeeller maskinløsning der kanspare en arbejdsgang.“

Selskabet var insolventDirektør i Haveselskabet, Char-lotte Garby, fortæller om sel-skabets overvundne deroute ien pressemeddelelse fraGroupcare 18.6.2015:

„Faktisk var det så galt atforeningen på et tidspunkt varteknisk insolvent. Derfor var

noget af det første jeg gjordeved min tiltrædelse at starteen strategiproces der handledeom at gå back to basic. Fore-ningen blødte og var slet ikkeder hvor medlemmernes hjertevar. Så vi igangsatte en stormedlemsundersøgelse for attilpasse forretningen til med-lemmernes ønsker. Og så dyk-kede vi simpelthen ned i datafor hvert enkelt forretnings-område for at vurdere rentabi-liteten.“

Lidt ekstra RoundupEfter et fransk forbud modRoundup til private haveejeresiger Karsten Bjørno fra dedanske vandværkers foreningDanva i Politiken 20.6.2015:

„Det store problem er at pri-vate ikke har nogen skoling ihvordan giftstofferne trans-porteres gennem jorden ellerom de bor ved et sårbartgrundvandsmagasin. Mangetror med både vaskepulver ogRoundup at hvis man putterlidt ekstra på blive det mereeffektivt. Alt det gør at vi ikkesynes det er nødvendigt at deher stoffer bliver brugt i pri-vate haver.“

Grusgravning skaber naturBjarne Overgaard, formandfor foreningen Danske Råstof-fer, peger i Jyllandsposten12.7.2015 på at grusgravningogså er til naturens fordel:

„Og ja, det går ud over na-turen når vi graver løs. Men

Danmarks Naturfredningsfor-ening burde være jublendelykkelige, for vi skaber mindst20 gange så meget biodiversi-tet når vi er færdige som før vibegyndte at grave. I Sønderjyl-land har vi skabt søer der erhelt fri for kvælstof og sprøjte-midler og er nogle af landetsreneste. I Danmark, hvor vi harmasser af friserede skove ogparker, men mangler biodiver-sitet, skaber vi søer og sol-skrænter hvor småt liv kan bol-tre sig.“

Kejserens nye klæderBygherrer skal stille krav til in-formationsteknologi i bygge-riet. Men ikke nødvendigvisBIM (Bygnings InformationsModeller), skriver arkitektFrank Hasling Pedersen,Schønherr, i Landskab 4/2015:

„Når kejserens nye beklæd-ning ophøjes til dresscode, eret opråb på sin plads: BIM-me-toden bør ikke være et krav,men et potentiale som ethvertfirma i et ethvert fag kan tilgåefter hver sit behov! Hvis envirksomhed kan projektere påen måde der giver økonomiskog ikke mindst arkitektoniskværdi til bygge- og anlægs-branchen uden anvendelse afBIM-metoden, hvorfor så stillemetoden som et krav? Og om-vendt: Hvis en virksomhedmed stor økonomisk og arki-tektonisk fordel kan anvendeBIM-metoden - hvorfor så stilleden som et krav?“sh

FRA DEN FAGLIGE DEBATPLUKPLUKPLUKPLUKPLUK Kansager om anlægget på Novo Nordisk i Bagsværd: : „Desværre er

det overordnede indtryk af naturparken præget af min viden om pro-blemerne med omplantning af store uskolede træer.“



25 år siden LEDIGHED OG FAG“Spørgsmålet er, om vi i fremtidenkan og skal acceptere, at sociale pro-blemer ‘løses’ i de grønne områdermed fare for at den grønne sektoresrenommé og udvikling ødelægges.Inden for mange kommunale gart-nerforvaltninger er der i dag flereledighedspersoner ansat end perso-ner med en faglig baggrund. Samti-dig udvides flere og flere beskæfti-gelesprojekter til også at omfatteanlægsorienterede opgaver. Totaltset bliver der færre og færre perma-nente arbejdspladser.“ (Michael H.Nielsen, Grønt Miljø, august1990).

75 år sidenKRIGENS NØDHJÆLPSARBEJDER„Ved afhjælpning af Arbejdsløshed gæl-der det i øvrigt først og fremmest om atigangsætte Arbejder, hvortil der sletikke eller i mindst mulig Grad krævesAnvendelse af udenlandske Materialer,saaledes at alle eller en væsentlig Del afPengene netop bliver inden for Landetsegne Grænser. Netop derfor er der almulig Anledning for vore Autoriteter ogmange andre til at igangsætte anlægs-gartneriske Arbejder under disse vanske-lige Forhold, da intet andet Fag er saauafhængigt af Tilskud fra Udlandet somvort. Grus, Sten, Gødning, Planter og Frøer altsammen danske Materialer. Have-værktøj er dansk Arbejde, og den smuleTransport, der er nødvendig, kan udfø-res ved Haand- eller Hestekraft.“ (KnudPedersen, Valdemar Hansen og E. Er-stad-Jørgensen, Havekunst 1940).

50 år siden SKÆR DE VISNE ROSER AF„Medens jeg er sikker på, at vi meget ofte beskærer flere af de kraftigvoksende rosen-sorter alt for hårdt om foråret (Peace, Queen Elizabeth, China Town, Kordes Koronam.fl.), er det ikke sikkert vi skærer nok tilbage efter første blomstring, og venter velogså tit for længe med at skære visne blomster væk, fordi vi ganske enkelt ikke har tideller arbejdskraft nok. Men også her har nyttige forsøg vist, at rosernes evne til atdanne nye skud fra sovende øjne reduceres meget, hvor deres blomster får lov til atvisne.“ (Eig. Kiær, Anlægsgartneren, august 1965).

10 år siden NATURNÆR SKOVDRIFT„Statsskovene er på vej mod en merenaturnær drift der med tiden ændrerskovbilledet i forhold til hvad vi ervant til. De ensartede parceller medisær rødgran og bøg afløses gradvistaf mere blandede og økologisk til-passede bevoksninger med flereåbne områder imellem. Formålet erat gøre skovene mere varierede ogrobuste og navnlig mere modstands-dygtige over for storm, men ogsåskovdriftens rekreative og kulturhi-storiske betydning spiller en rolle.“(sh, Grønt Miljø, august 2005).

GAMLE NYHEDER

„En pergola dækket af rosernes overdådighed ervel en havedetaille der er knapt så moderne i dagsom for 25 år siden.“ Anlægsgartneren 1965.


Hvordan skal Europas land-skaber se ud i 2040? Hvor

vil vi bo og arbejde? Hvordanvil vi balancere behovet for atbeskytte naturområder medarealbehov til byvækst, land-brug og skovbrug? Det er denslags spørgsmål som det EU-fi-nansierede Volante-projekthar beskæftiget sig med i desidste fem år. Volante står for‘Vision of Land Use Transitionsin Europa’ og målet har væretat udnytte landskaberne på enbæredygtig måde.

Forskere fra Institut for Geo-videnskab og Naturforvaltningpå Københavns Universitet,har deltaget i projektet sam-men med 13 andre europæi-

ske forskningsinstitutioner. Dehar først analyseret hvilke æn-dringer der allerede er sket ide europæiske landskaber.

Generelt er Europas landska-ber stabile. Overordnet set erder sket mindre ændringer.Dem der er sket, skyldes ofteen intensivering af arealan-vendelsen, f.eks. på grund afstørre gødningsforbrug ellerøget kunstvanding. I sjældneretilfælde er årsagen arealskift,f.eks. fra skov- til landbrug.

Landbrugsarealet er doggået meget tilbage i perioden2000-2007, nemlig med 3% el-ler 5 mio. ha. Fodaftrykketuden for EU er steget tilsva-rende. Det er det areal uden

Bæredygtig udnyttelse af EU’s landskabEU’s Volante-projekt har præsenteret overordnede ‘guiding principles’

for EU der bruges til at produ-cere afgrøder der sælges i EU.

I EU kan man se en mere in-tensiv arealanvendelse i frugt-bare områder i Vesteuropa ogmere ekstensiv arealanvendel-se i marginale områder - tørke-ramte områder, bjergegne el-ler egne med socio-økonomi-ske problemer. Hele denne vi-den er baseret på bl.a. histori-ske data, arealdata, spørgeske-maundersøgelser med land-mænd, satellitbilledanalyserog modelkørsler over forskel-lige udviklingsscenarier.

De mange data og resultaterer brugt til et ‘roadmap’ derviser konsekvenserne for land-brugs- og naturarealerne vedat vælge forskellige ruter. Enaf dem er at lægge mere vægtpå selvforsyningen med føde-varer. En anden at gøre ligemodsat og i stedet øge sam-handlen med resten af verden.Samtidig har eksperter og poli-tikere der repræsenterer land-bruget, forbrugere og plan-læggere, arbejdet med visio-ner for fremtidens Europa ogden fysiske planlægning.

Resultatet er blevet tre ‘gui-ding principles’. Den ene (BestLand in Europe) er baseret påat man på EU-niveau brugerarealerne til det de er bedst til,landbrug, skov, natur eller be-byggelse. De to andre (Regio-nal Connected og Local Multi-functional) går ned i skala ogblander arealanvendelsen.

En central konklusion er og-så at mange politikker og sek-torer har indflydelse på fremti-dens landskaber selv om de iudgangspunktet ikke er rettetmod dem. Desuden er der storforskel på hvordan EU-politikimplementeres i de enkeltlande. Der er derfor behov foret ‘rumligt tjek’ af EU’s lovgiv-ning og implementering for atundgå utilsigtede konsekven-ser i landskabet. sh

KILDERVolante (2015): Visions of future landuse in Europe. Stakeholder visions for2040.Volante (2015): The Volante RoadmapTowards Sustainable Land ResourceManagement in Europe.Volante (2015): Volante Roadmap forFuture Land Resource Management inEurope. The Scientific Basis.www.ign.ku.dk.www.volante-project.eu.

1. BestLand inEurope

2. RegionalConnected

3. LocalMulti-

functional


ANNONCØRERI GRØNT MILJØ 6/2015

Når stat og kommuner investe-rer i bedre veje, pladser ellersociale indsatser i udsatte by-dele, får de lokale også lyst tilat sætte deres ejendomme istand. Det viser en undersøgel-se fra Statens Byggeforsk-ningsinstitut (SBi) ved AalborgUniversitet.

Undersøgelsen omfatter 45bydele hvor der er lavet områ-defornyelse fra 2006 til 2010.Her blev 1.120 private ejerespurgt om hvilken effekt om-rådefornyelsen fik på investe-ringer i deres ejendomme. Ogi snit blev de øget 15%. Detsvarer til 1,6 mia. kr. fra 2006til 2010, tre gange mere endde 459 mio. kr. stat og kom-muner i samme periode gav itilskud til områdefornyelserne.

Det er især bygningsejerne ide mindre byer der er til at

lokke. Her vurderer bygnings-ejerne at 20% af deres investe-ringer skyldes områdefornyel-sen, mens ejerne i de større by-er vurderer at det er 11%. For-klaringen kan ifølge SBi væreat områdefornyelsen er meresynlig og får mere omtale i demindre byer. Der er også ten-dens til at indbyggerne i demindre byer ofte selv tager ini-tiativ til områdefornyelse.

Samlet set er det ejerboligerder investeres mest i. Investe-ringerne går typisk til nybyg-geri, tilbygninger og forbed-ringer som nyt tag, nye vindu-er, maling af facaden eller nytkøkken og bad. sh

Områdefornyelse øger privat investering

KILDERJesper Ole Jensen, Anders RhigerHansen, Mark Martino, Hans SkifterAndersen 82015): Private følgeinves-teringer ved områdefornyelse. Sta-tens Byggeforskningsinstitut 2015.

MASKINERBrdr. Holst-Sørensen, 39Brøns Maskinforretning, 101Dk-Tec, 27Engcon, 7FSI Power Tech, 56Grene Agro, 25H.A. Fog, 29Hako Danmark, 48, 110HCP Danmark, 80Heat Weed, 61Helms TMT-centret, 19, 106H.G. Enemark, 43John Deere, 101Kärcher, 33MTD Products, 55OP System, 75Safetrack, 47Scantruck, 93Stihl, 95Svenningsens Maskinforret., 69Sønderup Maskinhandel, 103Tima, 15, 89Timan, 63

PLANTER & JORDBirkholm, 21, 97DSV Hunsballe, 38DSV Transport, 93Eco Style, 45, 105Holdens Planteskole, 2, 85Joel Klerks Planteskole, 99Johansens Planteskole, 2Leopolds Rullegræs, 3Lynge Naturgødning, 2P. Kortegaards Planteskole, 2Prodana, 73

Solum Roskilde, 116Strøjers Planteskole, 103Verver Export, 77Vognmand Kold, 3

INVENTAR & BELÆGNINGColas, 27Falco, 85Fokdal Springvand, 107Dansk Jordarmering, 37Hitsa,13IBF, 41NCC Roads, 49Pankas, 73Randers Tegl, 67Tress, 65Urban Elements, 35Vestre, 9Wienerberger, 35

ENTREPRENØR & RÅDGIVERGrøn Vækst, 115Hasselholm, 111K&S Treecare, 115Malmos, 2Plantefokus Sv. Andersen, 115SkovByKon.dk, 43Sports-Zone, 107Sven Bech, 115

FAG & UDDANNELSEDanske Parkdage, IGN/PNF, 109Havekulturfonden, 50Parkdiplomet, IGN, 81Jordbrugets Uddan.Cent., 97Roskilde Tekniske Skole, 43Selandia CEU, 47

STILLINGEREcostyle, 112HedeDanmark, 113, 114Malmos, 113




Faskinemonster skal holde Niels Bohr tørFaskiner til regnvand bliverstørre og større. Et monster på1305 m3 er i sommer gravetned ud for Niels Bohr Bygnin-gen på Københavns Universi-tet. Faskinen er 63 meter lang,8 meter bred og 2,5 meter højog består af over 4500 plast-blokke. Faskinen er et centraltelement i klimasikringen af denye laboratorier til Niels BohrBygningen.

Faskinen er lagt ud for byg-ningens store forskerkælder.En lermembran langs kælder-væggen sørger for faskinensvand kun kan trænge ned ijorden og ikke ind i kælderen.En indbygget inspektionstun-nel gør det muligt at kommeind i faskinen, rense den ogudføre en eventuel fejlfinding.

Faskineblokkene produceresog leveres af GRAF i Tysklandog ankom på 15 store lastbiler.„I OK Nygaard har vi nedgra-vet utallige regnvandsfaskiner,men det her er ubetinget denstørste vi har arbejdet med,“udtaler Henrik Vittrup, pro-jektleder hos OK Nygaard derhar klimasikringsentreprisen.


Sorteret MagasinpostID-nr. 42217

Al h

enve

nd

else

: ia@

tekn

ova

tio

n.d

k.

Documents

Grønt Miljøgrontmiljo.dk/wp-content/uploads/2018/01/gm615.pdfder stadig kaldes ‘Skov & Landskab’, nu Institit for Geovi-denskab og Naturforvaltning. Dermed skulle faget have