Gul busProduktbeskrivelse – maj 2015Trafikselskabet Movia

OVERBLIK OG FOKUS

32

Udvikling i generelle krav til Movias produkterDenne version 1.0 af produktbeskrivelsen for gule busser er udarbejdet i maj 2015. Produktbeskrivelsen opdateres år-ligt eller i forbindelse med større beslutninger, som påvirker anbefalingerne til produkterne.

Langsigtet planlægningArbejdet med at forbedre og udvikle den enkelte buslinje er samtidig et bidrag til at udvikle og udbrede Movias koncep-ter. Stærke koncepter skal tiltrække og fastholde kunder, der konsoliderer linjerne som en del af byen. Ved at konsolidere linjerne med de karakteristika, som busserne inden for den enkelte produktkategori indeholder, kan buslinjerne sam-tidig være et markant bidrag til kommunernes og regio-nernes langsigtede planlægning. Dialogen med kommu-ner og regioner kan dermed også have et langsigtet fokus, hvor linjeudviklingen spiller sammen med byudviklingen.

Linjeudviklingen er ligeledes et bidrag til at løfte buskon-cepterne i hele Movias område. En række ydelser i tilknyt-ning til linjeudviklingen bidrager til det overordnede billede. Det gælder ikke mindst stoppestedsområdet, hvor opgra-deringerne skaber endnu større værdi, hvis det sker i et større geografisk område.

Gule busser er samlebetegnelsen for alle Movias linjer, der ikke er karakteriseret ved at være en produktbus eller fx service-, kommune- eller telebus. Kategorien rummer der-for rigtig mange typer linjer; både korte og lange, højfre-kvente og lavfrekvente. Udvikling af linjerne kan således gå i retning af mere højfrekvente linjer, der kan udvikle sig til A-, R- eller S-linjer eller mere lavfrekvente linjer, hvor ressour-cerne er bedre brugt ved en konvertering til Flextur og kana-lisering af flere ressourcer over i mere benyttede buslinjer.

OVERBLIK OG FOKUS

32

Sammenligning af produkter

SAMMENLIGNING MELLEM MOVIAS KONCEPTER

Geografi Koncepter

Byområder

Linjer i og mellem byområder i fingerbyen

Linjer mellem byer uden for fingerbyen

Kommunale løsningerKOMMUNEBUS

FLEXTRAFIK

Behovstyret transport udenfor centralkommunerne

KOMMUNEBUS

LOKALBANE

R-BUS

S-BUS

A-BUS

FLEXTUR

GUL BUS

E-BUS

+WAY

LINJENS KARAKTERISTIKA

54

Målepunkter: høj frekvens – høj rejsehastighed – direkte linjeføring – sammenhæng

FrekvensGule busser udgør en selvstændig løsning som kollektiv tra-fikforbindelse i byer eller i landområder og med forbindelse mellem byer. Gule busser kan samtidig udgøre et underlig-gende net i større byer med A-, R- eller S-busbetjening. Gule busser kan dermed løfte vidt forskellige opgaver.

Lavfrekvent driftVariationen i de opgaver, som gule busser løfter, betyder, at der ikke er entydige retningslinjer for frekvenser. Der bør

dog som minimum være timefrekvens på rutebusser for, at linjen sikrer et tilfredsstillende tilbud til borgerne. Lavere frekvens betyder, at borgerne tilbydes en løsning, der kan opfattes som mindre attraktivt, og som risikerer at blive fra-valgt.

Der bør derfor foretages en konkret vurdering af, hvorvidt der er potentiale for at hæve frekvensen til mindst timedrift, eller om potentialet er så lavt, at man i stedet bør nedlæg-ge linjen i perioderne med mindre end timedrift og i stedet tilbyde Flextur. Ved at reducere driften er det oplagt at over-flytte drift til linjer, som har potentiale for passagervækst og dermed øge driften her.

SAMLEDE ANBEFALINGER: GULE BUSSER, LINJENS KARAKTERISTIKA

Minimumskrav Optimal løsning

Frekvens Uændret drift

Linjer med frekvenser under en afgang i timen bør analyseres mhp. erstatning af Flextur og overflyt- ning af kapacitet til mere krævende linjer

Minimum timebetjening i hele driftsdøgnet

Linjer med frekvenser under en time bør konver- teres til Flextur og overflytning af kapacitet til mere krævende linjer

Standsningsmønster Standser ved alle stoppesteder

Skaber gode forbindelser til højfrekvente linjer

Bidrager til god fladedækning

Standser ved alle stoppesteder

Skaber gode forbindelser til højfrekvente linjer

Bidrager til god fladedækning

Linjeføring Fladedækning og evt. med fokus på direkte linje- føring hvis bussen er central i det samlede bus- system

Fladedækning og evt. med fokus på direkte linje- føring hvis bussen er central i det samlede bus- system

LINJENS KARAKTERISTIKA

54

Højfrekvent driftI den anden ende af skalaen findes gule busser, som leverer højfrekvent drift en stor del af døgnet. Det gælder både i Kø-benhavn, hvor busser med høj frekvens nærmer sig A-bus-sernes frekvens (dvs. mere end 6 afgange i timen) og uden for Storkøbenhavn, hvor busser med høj frekvens nærmer sig frekvensen for A-busser i denne geografi (dvs. mere end 3-4 afgange i timen). Tilsvarende kan linjer, der forbinder by-centre, have en frekvens, der ligner R-busser eller S-busser.Ved lavere frekvenser (mindre end 2-3 afgange i timen) kan det overvejes, om linjen lever op til passagerernes forvent-ning eller, om ressourcerne ville være bedre brugt ved at hæve serviceniveauet på det overordnede net.

I disse tilfælde kan det vurderes, om den pågældende linje har potentiale for at udvikles til produktlinje inden for en årrække.

StandsningsmønsterGule busser skal levere en grundlæggende betjening i om-råder uden A-, S- og R-linjer. I områder med fx A-linjer udgør de gule busser et underliggende net, som understøtter de højklassede buslinjer. Gule busser skal dermed bidrage til at sikre fladedækning og gode forbindelser til de højklasse-de forbindelser (bus, tog og metro). Stoppestedsplaceringer for gule busser bør derfor udpeges med fokus på fladedæk-ning og gode forbindelser, som skaber et attraktivt produkt i sammenhæng med det højklassede busnet og banerne.

Linjeføring I Storkøbenhavn tilrettelægges linjeføringen under hensyn-tagen til metro og S-tog. A-busser, S-busser, metro og S-tog skal til sammen udgøre et samlet, overordnet net med høj

frekvens, mens gule busser skal støtte op om dette ved at tilbyde gode forbindelser til det højfrekvente net. Busserne kan dermed også bidrage til at sikre nærhed til højklasset kollektiv trafik.

De gule busser støtter i visse områder op om højfrekvente og bus- og togprodukter, som tilrettelægges så direkte som muligt. I andre områder udgør de gule busser i sig selv de gode busforbindelser, som både pendlere og fritidsrejsende benytter dagligt, hvilket kan stille større krav til direkte lin-jeføring afhængigt af geografien, de betjener.

FYSISKE RAMMER

76

Målepunkter: høj rejsehastighed – gode stoppesteds-forhold

FremkommelighedFremkommelighedstiltag er særligt relevant på stræknin-ger med mange passagerer og dermed mange busser. En tommelfingerregel siger, at fremkommelighedstiltag kun er relevant for linjer eller strækninger med mere end fire af-gange pr. time.

Der er udviklet et hastighedsbarometer for linjer i Movias pendlernet. Hastighedsbarometeret angiver den registrere-de gennemsnitshastighed i forhold til forventede gennem-snitshastighed, der er beregnet ud fra en række forudsæt-ninger omkring den specifikke linje. Barometeret angiver dermed behovet for fremkommelighedsinitiativer for den enkelte linje. Hastighedsbarometeret udarbejdes for hvert kvartal og findes på Movias Ekstranet.

Gode stoppestedsforholdStoppestedet er kundens første møde med bussen. Stoppe-stedet er dermed en væsentlig del af den samlede rejseople-velse, og det stiller store krav til stoppestedernes standard. Undersøgelser viser, at ventetiden ved stoppesteder og på stationer kan føles op til tre gange længere end den reelle tid. Gode faciliteter kan halvere den opfattede ventetid og dermed forbedre den samlede rejseoplevelse. Et andet væ-sentligt emne for rejsende i den kollektive trafik er tryghed. Stoppestedsudstyret skal derfor medvirke til at øge tryg-hedsfølelsen hos kunderne.

Ved at registrere samtlige stoppesteder, opnås fuldt over-blik over den nuværende standard, som kan bidrage til at opnå en ensretning for stoppestederne. Dermed vil kunder-ne få en ensartet oplevelse – både i bussen og ved stoppe-stederne.

SAMLEDE ANBEFALINGER: GULE BUSSER, FYSISKE RAMMER

Minimumskrav Foretrukken løsning

Fremkommelighed Systematisk arbejde med at øge rejsehastigheden og sikre jævn kørsel med få forstyrrelser fra øvrig trafik hvor det giver mening og primært for linjer med mere end fire afgange pr. time

Systematisk arbejde med at øge rejsehastigheden og sikre jævn kørsel med få forstyrrelser fra øvrig trafik hvor det giver mening med udgangspunkt i hastighedsbarometeret og primært for linjer med mere end fire afgange pr. time

Gode stoppestedsforhold Ensretning af stoppestedsforhold med fokus på at opgradere de stoppesteder, som har flest passage- rer og betjener flere buslinjer

Klassificering af stoppesteder baseret på passagertal

FYSISKE RAMMER

76

Stoppestederne bør udvikles i forskellig grad afhængig af, hvor centrale de er, og hvor mange kunder, der benytter dem. Stoppesteder med flest brugere bør derfor have en høj standard, mens små stoppesteder bør opfylde nogle mini-mumskrav. Denne kategorisering følger af en total registre-ring af stoppestederne.

MATERIEL

98

Målepunkter: høj komfort – stor passagerudveksling

Bussens udformningGule busser betjener mange typer linjer og dækker således linjer i tæt trafik i København til linjer mellem byer længst væk fra København. Dermed er der også stor forskel på, hvor hurtigt busserne kører, hvor langt, der er mellem stop-pesteder og dermed også, hvor længe kunderne forventes at skulle sidde i bussen.

Busserne betjener i mange tilfælde byområder og er på ga-den i mange timer, hvilket medfører en høj miljøpåvirkning. Det er derfor en målsætning at have så høj miljøstandard som muligt for derved at bidrage til et bedre miljø i nær-området. Samtidig bidrager nyere busser til passagerernes positive opfattelse af busserne – både i forhold til komfort og miljøvenlighed.

Krav til indretning og komfortBussernes indretning og komfort bør baseres på i hvilken geografi den pågældende buslinje kører og dermed bedst muligt understøtte passagerernes behov. I byområder er der måske mindre behov for siddepladser og større behov for flexarealer hvis bussen skal betjene linjer, hvor passa-germængderne er store og hvor passagererne ikke kører langt. Omvendt kan der i landområder være behov for end-nu flere siddepladser med høj komfort i form af benplads, læselys, USB-stik mv. – det afhænger altså meget af den pågældende buslinjes geografi.

I en del tilfælde er behovet så begrænset, at minibusser eventuelt suppleret med ekstrakørsel i myldretiden vil være den miljømæssigt og økonomisk optimale løsning.

TRAFIKINFORMATION

98

I bussenMængden af trafikinformation bør tilpasses skiftemulig- hederne. En gul bus i et byområde med mange skiftemulig-heder til tog og andre busser bør altså have et højere niveau af trafikinformation end busser, der alene udgør transport-muligheden i et geografisk område.

I takt med at TUS og Movia udvikler realtidsinformation, som kan formidles direkte til passagererne, bør dette så vidt muligt implementeres i busserne. En sådan implemen-tering bør dog tænkes sammen med implementeringen i højklassede busser (A-, R-, S- og E-busser).

Realtidsinformation på infoskærmene i busserne bidrager desuden til passagerernes ønske om flow og forventning om, at kundeinformationen konstant udvikler sig.

StoppestederStoppestederne er passagerernes første møde med bussen og den kollektive trafik. Det er derfor væsentligt, at passa-gererne får et godt indtryk af bussen og rejsen med kollektiv transport ved at føle sig informerede og trygge.

Passagerernes viden om, hvornår bussen kører, kan øges ved at fokusere på udbredelse af realtidsinformation til stoppestederne. Realtidsinformationen omfatter i dag ned-tælling til næste bus og mulighed for at dele få yderligere informationer. Med introduktionen af nye moduler øges muligheden for at udbrede information – fx i forbindelse med events, ulykker, aflysninger og andet, som påvirker bus- driften i realtid.

SAMLEDE ANBEFALINGER: GULE BUSSER, TRAFIKINFORMATION

Minimumskrav Optimal løsning

I bussen Voice announcement Voice announcement

Realtidsinformation med korrespondancer på skærme

Stoppesteder Fokus på udbredelse af og opgradering af stoppestedsforhold, så minimumsstandarden løftes og standarden udvikles på de største stoppesteder

I tillæg til minimumskrav: Count down moduler med mulighed for at kommunikere i realtid på alle stoppe- steder

Fokus på at ensarte stoppesteder mht. udstyr

KUNDEOPLEVELSEN

1110

PålidelighedPålidelighed kan opgøres som rettidighed (kommer bus-sen som opgivet i køreplanen) og som pålidelighed (kom-mer bussen i det forventede interval). Pålideligheden skal derfor så vidt muligt opretholdes med hensyn til køreplan eller afstand mellem busserne, afhængig af i hvilken geo-grafi bussen kører i og hvor høj frekvensen er på den pågæl-dende linje.

Øvrig forventningsafstemningVed at opnå et ensartet produkt for alle linjerne i en pro-duktkategori, forventes passagerernes tryghed og kend-skab til produktet at kunne øges. Ved løbende at forbedre produktet og udvikle genkendeligheden forventes også pro-dukternes image at forbedres, hvormed passagertilfreds-heden og loyaliteten kan øges. Passagererne skal altså have det produkt, de forventer – hver gang og af høj kvalitet.

MOBILITET

1110

Movia har med mobilitetsområdet fået mulighed for at mål-rette en mobilitetsindsats i tilknytning til busdriften og til-rettelæggelsen.

Der er udpeget fire strategiske områder for mobilitetsind-satsen:

Mobilitetsnetværk Store erhvervsområder Ungdomsuddannelser Fysisk planlægning.

Mobilitetsindsatsen kan understøtte arbejdet med at øge passagertallet i den kollektive trafik ved at skabe løsninger, som forbedrer produktet og skaber den fornødne opmærk-somhed omkring fordelene ved kollektiv trafik.

MARKETING

1312

Markedsføring Markedsføring af de gule busser sker især i forbindelse med omlægninger/ændringer af enkelte linjer eller bybus-net. Markedsføring af den gule bus sker på kommunens initia-tiv og finansieres af kommunen. Movia bidrager gerne med ressourcer og/eller rådgivning herom.

VISUELLE KENDETEGN

Produktfarve

Produktmarkering

Logo

Vinduesmarkering

Gul

Ingen

Ingen

Ingen

PRESSE OG KOMMUNIKATION

1312

PressearbejdeMovia tilbyder kommuner at medvirke i presse- og kommu-nikationsindsatsen omkring forbedringer og nye linjer.

I pressearbejdet fokuseres – ud over basisinformation om linjeføring og frekvens – også på baggrund for oprettelse af linjen samt forventningerne til linjen, passagerudvikling mv. Dette for at skabe en større forståelse for den opgave, som løses gennem kollektiv trafik, herunder udfordringer om-kring mobilitet og miljø.

Såfremt kommunen ønsker det, kan Movia udarbejde for-slag til presseplan og medievalg samt udkast til presse-meddelelse, når linjen tages i drift. Desuden kan der aftales opfølgning, når linjen kar kørt en periode og de første data og erfaringer er på plads.

I samarbejde med kommunen kan der aftales øvrig kommu-nikation. Fx artikler/information til nyhedsbreve og intranet på kommunens arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner mv.

Kommunikation af successerVed at fokusere på kommunikation af successer, bidrager kommunikationen til at konsolidere linjerne i de områder, de betjener. Movia er derfor til rådighed over for kommu-nerne når den gode historie skal sælges – både i forhold til ressourcer og de gode budskaber.

Kommunens kontaktperson i Movia kan være behjælpelig med at formidle kontakten. Alternativt kan Movias kommu-nikations- og presseafdeling træffes via presse@moviatrafik.dk

Trafikselskabet MoviaGammel Køge Landevej 32500 Valby

Telefon 36 13 14 00moviatrafik.dk

Mo

via

De

sign

/M.M

05

.15

. Foto

: ©M

ov

ia / Tu

e S

ch

iørrin

g / J

en

s Ba

ng

sbo

Produktansvarlig:Gul bus: Søren Hammer, sha@moviatrafik.dk