-
Bagsværd Friskoles avis · NR3 · 2014 · Januar og februar
hannavisen
Forleden aften sad jeg til møde med en masse engagerede forældre
... vi talte om den nye folkeskolereform og hvilken betydning den
får for Bagsværd Friskole. Efter mødet tænkte jeg meget over de
gode ting, der var blevet sagt og kom til at filosofere over,
hvordan vi egentlig ville indrette Bagsværd Friskole, hvis vi
skulle starte helt forfra på et blankt stykke papir. Der ville være
meget fra vores nuværende værdigrundlag, som helt naturligt ville
genopstå. Ikke af gammel vane, men fordi det ganske enkelt er
rigtigt tænkt. For eksempel vores ambition om at se, høre og tale
med hvert enkelt barn hver dag. Noget af det vigtigste, hvis vi som
skole skal være med til at støtte børnene i at blive kompetente
medborgere i et demokratisk samfund. Den der oplevelse af, at der
er plads til og accept af den enkelte i fællesskabet. Midt i min
tankestrøm var der imidlertid et ord, der blev ved med at vende
tilbage nemlig – ordet “ro”. Det slog mig, at fremtidens skole
måske havde en helt særlig udfordring. At skabe rum til fordybelse
og træne evnen til at koncentrere
sig. Billeder fra hverdagen bevægede sig hen over min nethinde.
Barnet i tv-stuen med fjernsynet kørende mens computer, tablet
eller smartmobil også blev brugt. Børnene i løb fra et
klasseværelse til et andet. Lærerne ind og ud ad lærerværelset.
Travle forældre med cykelanhængere. Sådan er vores hverdag – og vi
kan li den. Men hvis skolen skulle gøre ekstra nytte i den moderne
virkelighed, skulle vi så fokusere lidt mere på “ro”? Et stykke af
vejen gør vi det allerede. Friskolen er en lille skole, med færre
elever i klasserne – det skaber ro. Det nye læsebånd er blevet en
stor succes, en start på dagen med koncentration og fordybelse for
den enkelte elev. Op til en ferie siger jeg altid til børnene på
skolen, at de skal huske at kede sig, simpelthen fordi det er måden
at få mærket sig selv på, måden også at finde eller genfinde
kreativiteten og måden at få skabt et mentalt overskud. Det gælder
sådan set både for voksne og for børn. Når jeg siger kede sig,
mener jeg dermed egentligt at finde ro. Men kunne vi drive det
videre til fordel for den enkelte elev? Ikke sådan helligt og
ekstremt. Nærmere sådan roligt og begavet. Indarbejde det i de små
ting. Gøre Bagsværd Friskole en lille smule anderledes uden, at vi
bliver mærkelige. Jeg håber I vil tænke lidt videre sammen med mig
i den kommende tid. Lis, skoleleder
En rolig tanke
Blandede bolsjer og en undersøgelse indskoling ·Tilbudsavis i
matematik 5. klasse · Island, ‘blokdag’ og elevråd overbygning · At
ville skolen ·Evaluering af julemarked kontaktforældre ·Hannavisen
kan downloades og læses på nettet, find den her:
bagsvardfriskole.dk/hannavisen/
http:/www.bagsvardfriskole.dk/hannavisen/
-
Blandede bolsjer fra 1. klasse
Tegn en trold
Bagsværd Friskole søger en trold. Vi siger ikke til hvad –
endnu.Hvis du har et bud på, hvordan en lille skoletrold ser ud, så
gribe blyanten og tegn.
Din tegning skal afleveres på Lis’ kontor senest mandag den 24.
februar.Forældre må også gerne tegne med
Venlig hilsen Troldekommiteen
HANNAVISENS REDAKTION ... er Jens Christian og Bjarne. Deadline
for næste nummer er 12. marts 2014. Hvis du har tegnet, skrevet
eller fotograferet noget du gerne vil have med i næste avis, må du
meget gernesende det via intra til Jens Christian Abildtrup eller
Bjarne Jørgensen. Layout: Mathias, Anthon og Thomas fra 7. klasse
og Lisbeth, forælder.
Frida, Caroline, Karla, Hannah, Clara, Trine og Elinor, 1.
klasse
-
Undersøgelse i 2 klasse
De emner vi valgte var: biler, fritidsinteresser, kæledyr... Vi
gik rundt på skolen i klasserne 0-6. og spurgte eleverne.
Biler, – det var Citroen som der var flest af. Audi og Toyota
kom lige efter.
Fritid, – De fleste gik til fodbold, svømning på en anden plads.
Der var også næsten lige så mange der ikke gik til noget.
Kæledyr. – Hund på en første plads, derefter fulgte kat, kanin
og fisk.
Gustav og Frida, 2 klasse
Tegn en trold
Bagsværd Friskole søger en trold. Vi siger ikke til hvad –
endnu.Hvis du har et bud på, hvordan en lille skoletrold ser ud, så
gribe blyanten og tegn.
Din tegning skal afleveres på Lis’ kontor senest mandag den 24.
februar.Forældre må også gerne tegne med
Venlig hilsen Troldekommiteen Hvordan skal vores egen trold se
ud?
Jeg har fundet et par trolde på internettet, dem har jeg lånt
så
I også kan se dem. Thomas
VI STARTEDE MED AT DELE OS OP I GRUPPER. SÅ SKULLE VI FINDE ET
EMNE, SOM VI SKULLE UNDERSØGE
-
VI FIK EN OPGAVE I MATEMATIK AT VI SKULLE LAVE EN TILBUDS
AVIS
Vi skulle tage reklamer med som vi kunne klippe i. Vi skulle
lave vores eget butiksnavn og fx. Panvakanva, Witoali, all i want
for christmas, osv. Vi klippede forskelige ting ud fra blade og
limede dem på. Opgaven var så at når vi havde lavet en pris skulle
vi så lave procent tilbud på dem fx. 25% på en pose kims chips. Så
trak man procenten fra og skrev man svaret som en efter pris. Det
hele tog ca. 8 matematik timer til at lave projektet. Hvis i gerne
vil se vores aviser, hænger de på opslagstavlen oppe på 1. sal.
5. klasse
MANGE VED, AT VI HAR ET ELEVRÅD PÅ SKOLEN – MEN HVAD LAVER DET
OG HVAD GAVNER DET?
Elevrådet er en samling af en engagerede flok unge, som er valgt
ind i rådet af sin egen klasse. Elevrå-det handler på demokratisk
vis og ud fra elevernes holdninger. Meningen med elevrådet er, at
skaffe elevernes meninger frem i lyset og få dem diskuteret, og
eventuelt realiseret. Uden et elevråd ville eleverne gå med deres
meninger og tanker uden at vide, hvor de skulle henvende sig. Med
et elevråd sikrer vi, at utilfredshed og kritiske tanker blandt
eleverne bliver taget op, vendt og drejet, og løst. Vi kan få
elever ind i spotlyset og få dem til at hjælpe sig selv, ved at
hjæl-pe til. Elevrådet medvirker til, at elever kan have en
skolegang, som de kan være stolte af og have en ge-neral
indflydelse på, hvordan skolen skal se ud. Som elevrådsrepræsentant
er det ens ansvar at formidle klas-sens meninger til en fælles
diskussion på mødet. Elevrådet har ind til videre gennemført en
prøveperi-
Elevrådet?ode på en lektiecafé, bolde til alle klasser og en del
andre ting. Det er ting eleverne er glade for; som giver dem en
bedre skoletid, hjælp til lektier og bolde til frikvarteret er ikke
småting. Vi mener, at eleverne skal have en stor indflydelse på,
hvordan skolen skal se ud, da de jo også er en del af skolen.
Elevrådet holder møde første onsdag i måneden. Men rådet har aldrig
en pause, da arbejdet uden for mødelokalet også fylder en del, da
samtaler med lærere, kommunikation med klassen og for-handlinger
tager tid. Elevrådet har efterhånden fået så meget indflydelse, at
formand og næstformand er med til enkelte dele af bestyrelsesmøder!
Ved alle møder tages referater, som kan ses på intra, så alle kan
følge med til enhver tid. Det skal også nævnes, at der til marts
vil komme en BF-dag. Da-gen kommer til at foregå på skolen, og alle
elever er meget velkomne til at komme med idé-er til, hvad vi kunne
foretage os på dagen.
Sebastian Schwartz, 7. klasse
Hannah og William 5kl.
-
8. klasse skal på lejrtur næste år. Turen går denne gang til
Island. 8. klasse har siden oktober 2013 samlet penge ind til
turen. Vi har alle sammen været med til at tjene penge ind. Vi har
vasket biler, holdt loppemarked, ordnet haver, fældet træer, leget
flyttemænd for både forældre og Jens Christian og en masse andet
arbejde. Der var endda også nogle der var på forældrenes
arbejdspladser og hjælpe med at rydde op. Også forældrefesten var
vi med til, hvor vi skulle lave mad og servere, så vi kunne tjene
de sidste penge, der manglede, ind.
Alle de penge vi har tjent, går til vores tur til Island, så vi
kan få en fed tur med masser af spændende og anderledes oplevelser.
Pengene bidrager til to ekstra dage, fede oplevelser og bedre
mad.
På Island skal vi bl.a. besøge den blå lagune og svømme rundt i
de varme kilder, vi skal på muse-um, ride på islandske heste, se en
masse natur, lære om Island som en del af Norden og en tidligere
del af Danmarks rigsfællesskab samt Islands kultur og historie. Vi
skal samle ca. 23.000 kr. ind i alt, og vi har faktisk næsten nået
målet.
8. klasse arbejder for en fed lejrskole
Alle i 8. Klasse støttede op omkring forslaget om indsamlingen,
og gik positivt ind i opgaven. Foræl-drene kom med en opgave eller
to, som skulle ord-nes og vi opsøgte også selv en masse opgaver.
Hvert stykke arbejde har krævet mellem to til otte elever, og op
til 16 timers arbejde! Nogle opgaver gik over flere dage, andre tog
kun to timer, men målet var at de skulle sammensættes, så alle
kunne yde stort set lige meget.
Efter turen er foretaget, holder vi elever sammen med Anne-Clara
og Jens Christian et foredrag om Island og vores tur. Derfor har vi
siden oktober solgt aktier til vores bedsteforældre. Det syntes vi
selv er en ret smart måde at tjene lidt flere penge på. Hver aktie
kostede 100 kr. pr. stk. Det er selvføl-gelig os elever der holder
foredraget. Vi håber på at vi får en rigtig hyggelig tur, med vores
søde lærere Anne-Clara og Jens Christian.
Skrevet af Mathilde og Sille, 8. klasse
-
I OVERBYGNINGEN HAR VI, HVER TREDJE UGE, EN DAG HVOR VI KUN
DYRKER MOTION. DEN SÅKALDTE “BLOKDAG”
Det er et forløb hvor vi tager ud og laver nogle for-skellige
aktiviteter, som f.eks. skøjteløb eller orien-teringsløb. Denne ide
udsprang af overbygningens mangel på idræt, og elevernes
utilfredshed. Læ-rerne planlægger en aktivitet, ud fra et budget og
elevernes interesse.
D. 6/12 2013 tog vi ud for at klatre i Blocs and walls, nordens
største klatrehall på Amager. Vi tog bus og tog derud, men det
sidste stykke foregik på gåben. Det kan jo være nogen synes at det
lyder nemt, men det er det ikke. Ikke når det stormer.Efter en kold
og anstrengende tur, ankom vi ende-lig til klatrehallen.
Blokdag
“Klatreturen stod på i et par timer, men et par timer var også
nok. Efter et par ture op og ned, var alle rimelig trætte. Folk
faldt sammen på madrasser rundt omkring”
Hallen var enorm. Den var spækket med klatre-vægge, i gule og
røde farver. Vi fik klatreseler på, og afsted gik det. Alle kom op
en tur, nogle i større højder end andre.
Kira, 8.klasse
-
... at ville skolen
Det har været en rigtig god oplevelse at være en del af de
foreløbigt to møder, hvor forældre og ansatte har diskuteret og
kommet med input til, hvordan Bagsværd Friskole kan og bør udvikle
sig i de kom-mende år – set i forhold til de forandringer, der sker
omkring os. Det er inspirerende at være en del af en stor engageret
gruppe, der vil det bedste for deres børn og deres børns skole. Det
er spænden-de at sidde i en gruppe og lytte til fine argumenter for
tidlig sprogstart – er engelsk vort første frem-medsprog eller
modersmål nr. 2 i en globaliseret verden? Rigtig spændende er det,
fordi der er en vilje til at lytte og prøve at forstå og komme bag
argumenterne. Men måske først og fremmest fordi der er vilje til at
ville skolen, Bagsværd Friskole.
Konkurrencestaten er blevet et mantra, der gen-nemsyrer meget –
også skolen. Der bliver lagt megen vægt på PISA undersøgelser og
dermed en fokus på det, der kan måles. Det er svært at være oppe
imod den tænkning, fordi den dels kan have nogle pointer, og dels
fordi vi selv bliver påvirket af den. Måske kunne vi hæve
afgangskaraktererne, hvis vi ikke sendte eleverne i 8. ud i
socialpraktik – hvordan måler vi, at de får noget ud af sådan en
praktik? Eller ved ikke at bruge tid på musik grand prix eller… Vi
begynder selv at tænke i de baner.
Selvfølgelig skal vore elever være gode. De skal ikke bare være
gode. De skal være rigtig gode i dansk, engelsk, matematik osv., Vi
skal høje am-
bitioner på deres vegne. Det fortjener de, men de skal også være
gode samfundsborgere med en intakt nysgerrighed og en lyst til at
komme videre og med at tilegne sig viden efter Bagsværd Fri-skole.
De skal deltage og forstå de demokratiske processer. De skal være
med til at tage ansvar for den verden, de lever i. De skal med
andre ord have DANNELSE. Den basale viden er vigtig, men i mine
øjne er almen dannelse endnu vigtigere for at kunne agere i en i en
verden under hastig foran-dring. For at kunne handle som borger i
Danmark, europæer i Europa og verdensborger i verden.
Det oplever vi også i hverdagen. Det er med til at gøre det
rigtigt fedt og give en masse optimisme. Eleverne – jeres børn –
tager virkelig et ansvar i hverdagen. Legepatruljen med elever er
et glimren-de eksempel. Medlemmer af trinrådet engagerer sig i
organisationen. Overbygningselever bruger en del af deres
frikvarter på at organisere lektiecafé for mellemtrinnet. Drenge
fra 7. klasse bruger deres fritid på at sætte Hannavisen op. De
demonstrerer i praksis, hvad dannelse er for noget – et engage-ment
for den fælles virkelighed. Bjarne, lærer og
medarbejderrepræsentant
-
JULEMARKEDET blev revideret, fik en make-over for så vidt angår
mål form og struktur. Processen foregik i kontakt-forældreudvalget
og var rigtig spændende at deltage i. Kontaktforældreudvalget
løfter sædvanen tro planlæg-ningsopgaverne omkring julemarkedet.
Det viser sig, at den opgave stjæler en masse tid ved efterårets
første møde. Her debatteres tanker og ønsker for de enkelte boder,
formen og målet med arrangementet, som alle er enige om, skal være
en hyggelig dag på skolen for børn og voksne. Den årligt
tilba-gevendende snak gav anledning til et spirende ønske om at
revidere eller revitalisere Julemarkedet. Der blev i
kontaktforældrerådet nedsat et juleteam, som stak hovederne sammen
og præsenterede et fremmødestærkt kontaktforældre-udvalg tre mulige
forslag til ny-tænkte løsninger på Julemarkedet ved deres første
møde i september. På demokratisk vis besluttede
kontaktforældrerådet sig for en revitaliseret løsning, som også
lærergruppen og ledelsen støttede. Juleteamet, der nu var blevet
udvidet med yderligere et par kontaktforældre, arbejdede detaljerne
på plads til den en-delige version, som udgør en slags drejebog.
Beslutninger skal træffes hurtigt, og særligt da det færdigt
bearbejdede koncept skulle videre ud i de enkelte klasser. Dér
skulle boderne en-deligt at få liv, i kreative løsninger, som kunne
løbes op og på plads på ganske kort tid. December kommer før man
aner, og særligt sidste weekend i november og dermed lørdag d. 30.
Den version af Julemarkedet, vi alle var med til at løfte, havde
fået tilført det lille drys af fornyelse med drejebogen, for at
gøre det lettere for forældrene. Der knytter sig til hvert
klassetrin en bod med een eller anden form for mad/fortæ-ring og en
anden bod med en aktivitet, hvilket vil sige, at
opgaverne er kendt hele ens tid på skolen, og at man således får
et par nye og spændende opgaver år efter år. Endvidere tog
revisionen det sigte, at ville vende un-derskud til overskud, og
gøre julemarkedet bæredygtigt, og måske give mulighed for at lade
hvert trinråd ønske sig noget, også gerne af social eller humanitær
karakter, Syriens børn el-ler andre trængende ude i verden. Man
ville lade de ændrede prissætninger, den generelle opmærksomhed på
balancerne i salg versus indkøb og rentabiliteten i øvrigt vise
vejen. Som lovet, er der gennemført en evaluering af oplevel-sen
med Julemarkedet, der forløb elektronisk på INTRA helt ind i
juleferien. Resultatet af evalueringen vil blive gjort op forud for
næste kontaktforældremøde, som en rettesnor for, hvad der skal
skrues på forud for næste års Julemarked. Der er umiddelbart ingen
tvivl om, at meget lykkedes eksempelvis placeringen af boder og
aktiviteter, højt humør og gennemgå-ende overbevisende
julestemning, meget stort engagement og velvillige donationer fra
kager over gran/grønt, lys, frikadel-ler, supper, boller og
sponsorgaver og æbler tilvirket i alskens søde og julede
afskygninger!! Meget spændende hvad rotationen bringer næste år,
hvor klasserne får nye opgaver. Det var absolut meget stærkt og
super inspirerende at have medvirket i juleteamet på tværs af trin
og klasser og løst opgaven i kontaktforældre-fællesskabet med mødre
til børn i både de helt store klasser og de med børn 0. og 1.
Klasse. Julemarkedet generede et overskud – et pænt et af slag-sen.
Det endelige tal er ikke helt på plads.
Trine, Rikke, Semja, Diana, Tina, Jørgen og Pernille,
kontaktforældre
Illustration: Maria Malling (forælder i 2. klasse). Stor tak til
Maria, BF er superglad for den fine oversigts-
julemarkedstegning.
