HCP - et familiefirma

gennem 130 år

Udarbejdet af

Nils Kiær

Forord

Navnet H.C. Petersen & Co.’s Eftf. A/S

afspejler en udvikling fra enkeltmands-

firma over kompagniskab til

rekonstruktion og senere selskabs-

omdannelse, som tog sin begyndelse

i 1870. Siden da er der ikke nedfældet

meget om virksomhedens gang.

Tre generationer, som kunne have

fortalt en del, er forsvundet.

For at ikke for meget skal gå i glemme-

bogen, er det i det efterfølgende forsøgt

at grave i virksomhedens historie, som

jo dels omfatter virksomhedens drift

gennem de 130 år, den har bestået,

dels en omtale af de familiemedlemmer

og andre, som har deltaget i denne

drift.

Klampenborg, den 30. november 2000

Nils Kiær HCP’s første logotegnet af Heinrich Christian Petersen.

4

HCP

Stifteren

HeinrichChristianPetersenblev født den

26. september 1837

i Flensborg.

Faderen, Nicolaj Petersen, var født den

23. januar 1784 ligeledes i Flensborg,

og han var gift 2 gange, sidste gang

med Agathe Catharine, f. Danielsen.

Heinrich Christian var den yngste af en

flok på 5 i andet og 2 i første ægteskab.

Nicolaj Petersen var storkøbmand og

skibsreder samt hospitalsforstander i

Flensborg. Som kuriosum kan nævnes,

at han ejede østersbankerne udfor

Sønderjylland. Den ældste søn, Peter

Joachim, har nok overtaget forretningen.

Nr. 3, Theodor Wilhelm, fik også en

købmandsuddannelse, men er senere

draget til England, hvor han døde i

1911 i Birmingham.

Ham skal vi senere høre mere om.

Nicolaj Petersen.Kopi af Zahrtmann malt efter original af C. A. Jensen.Hænger i Krogager.

HCP

Søn nr. 2,Julius Freimuth, ogHeinrich Christian fik en landbrugs-uddannelse

I hvert fald for Heinrich Christian

foregik denne uddannelse for en del

i Østpreussen i nærheden af Tilsit.

Her traf han en kornhandler, Franz

Fisher, hvis ældste datter, Franciska

Otilia, han blev gift med i 1866.

Hendes mor, der døde efter at have

fået 3 døtre, var født von Plehwe.

Familien ejede et større gods ved

grænsen til Rusland og Polen.

Gennem denne forbindelse forpagtede

Heinrich Christian en Domænegård

af en baron von Sauken, men

efter nogle år måtte

han forlade forpagtningen.

I 1869 drager han med

hustru og et barn, Vilhelm,

tilbage til Flensborg.

Faderens købmands-

forretning havde en filial

i København, hvorfor man

kan formode, at Heinrich

Christian med familie

allerede samme år er sendt op

for at passe filialen.

Om nu filialen i forvejen er

velpasset eller den evt. er for

lille til at brødføde endnu en

familie, må stå hen i uvished.

Heinrich Christian har nok også haft

lyst til at udnytte sit kendskab til

landbrug og landbrugsmaskiner.

Derfor søgte han og fik grosserer-

borgerskab den 23. august 1870.

Familien fik bolig i Børsgade 42, 1. sal.

Det var en 6 etagers ejendom, som

uden veneration var klinet på den

smukke række af bygninger -

“De seks Søstre” - overfor den østre

ende af “Børsen”.

5

Heinrich Christian Petersen.

6

HCP

På den anden side

af ejendommen

parallelt med Børsgade

løb Slotsholmsgade, og i bagbygningen

til denne gades nr. 18 lige overfor

hjemmet fandt Heinrich Christian

lagerplads for sine maskiner, hvilken

han lejede i nogle år.

Kontoret må have været i lejligheden

fra starten, men allerede i 1873 flyttedes

dette til lejede lokaler i Industriud-

stillingshuset, Vesterbrogade 1, ved

det daværende Halmtorvet (senere

Rådhuspladsen).

Industriudstillingshuset blev opført i

1871/72 for at huse “Den store nordiske

Industriudstilling”, der åbnede den

13.6.1872 og altså må have haft ledige

lokaler efter udstillingens lukning.

Ved Vestvoldens delvise nedlæggelse

nogle år senere førtes Vestre Boulevard

fra Halmtorvet videre ned mod havnen,

og adressen blev herefter Vestre

Boulevard nr. 18.

Her havde virksomhedens hovedkontor

til huse indtil 1930. Hvortil københav-

nerlageret blev flyttet fra Slotsholmsgade

vides ikke, men i 1920 købtes en byg-

ning i Dalslandsgade nr. 11, hvor lager

oprettedes.

Familien boede kun nogle år i Børsgade

42, men dukker i 1881 op i Lykkes-

holms Allé nr. 9 på Frederiksberg,

hvor Heinrich Christian boede til sin

død 1909.

“Børsgraven” - til højre “De seks søstre”Efter maleri på KøbenhavnsBymuseum.

Kontoret i Industriudstillingshuset, Vestre Boulevard 18.

HCP

7

Virksomheden gik fra starten godt

Grundene til fremgangen var flere.

Efter tabet af Sønderjylland i 1864

fik Dalgas’ slagord “hvad udad tabes

skal indad vindes” også tag i landbru-

get. Andelstanken greb om sig.

Det lykkedes Heinrich Christian at

skaffe en lang række indenlandske

såvel som udenlandske agenturer,

og endelig udbyggede han salgsap-

paratet udover landets grænser.

HCP’s salgsbøger går helt tilbage til

1871. Det første salg finder sted den

23. februar i dette år. Det drejer sig om

salg af 2 stk. “selfraker” fra Samuelson

& Co., Bamburg, England, 4 stk. hakker

no. 7 (en radrensertype), 4 stk. 11 rk.

radsåmaskiner samt 4 stk. gødnings-

spredere, de sidste 3 maskintyper af

unavngivet fabrikat, men hele ordren

til Halmstad Sukkerfabrik A/B, en

svensk kunde! Det har altså taget

Heinrich Christian et halvt års tid at få

virksomheden på benene, efter han

har fået grossererborgerskab.

Heinrich Christian's bror, Theodor

Wilhelm, som boede i Birmingham,

skaffede engelske agenturer, bl.a.

damptærskeværker, lokomobiler og

staksættere fra Marshall Sons & Co.

Ltd., Gainsborough.

Ekspedition og lager, Dalslandsgade 9-11, Kbh. S.

8

HCP

Det første damptærskeværk solgtes

22. juli 1871, og køberen var også her

Halmstad Sukkerfabrik A/B.

I de følgende år voksede salget af disse

tærskesæt fra 25 til 35 stk. pr. år.

Med sirlig skrift er salgene indført i

en noget medtaget salgsprotokol, der

stadig opbevares i firmaet. Rækken af

kunder er imponerende - en lang

række godser i Danmark og Sverige og

senere damptærskeselskaber, som i vidt

omfang var oprettet på andelsbasis.

Originalt salgskatalog fra ca.1890. Det viste eksemplar erHans Christians eget, idet hanhar signeret det på indbladet.

HCP

9

Nye mejemaskiner og selvbindere blevsolgt i stort antal

Udover ovennævnte fabrikat Samuelson

& Co., drejede det sig om “Champion”

fra Warder, Mitchell & Co., Springfield,

Ohio og “Kirby” samt fra ca. 1890

“Adriance” selvbindere fra Adriance

Platt & Co., New York. Særlig “Kirby”

bør nævnes. Salget af disse slåmaskiner

kom i gang til høsten 1873.

Fabrikatet var amerikansk, men fabri-

kanten nævnes ikke. I en brochure

fra 1905 nævnes, at “Kirby” nu sælges

under navnet “Osborne”, og på et vist

tidspunkt indgik dette i det kartel,

der hed International Harvester Co.

sammen med fabrikaterne Mc. Cormick,

Deering, Massey Harris og vistnok

yderligere et. I.H.C. sad grundigt på

markedet, og de amerikanske kontrol-

myndigheder indledte derfor en sag

mod kartellet i midten af 1920’erne.

Sagen blev langvarig, men I.H.C. tabte

den i 1929, hvorefter den amerikanske

Kongres vedtog “Anti-Trust-loven”,

som forbød dannelse af monopolfore-

tagender. Kartellet blev sprængt, og

Osbornefabrikatet opkøbt af

Emmerson, Brantingham, som i

begyndelsen af 1930 blev købt af J.I.

Case, Racine, Wisconsin. HCP havde

hele tiden agenturet for Osborne og

fik derfor også agenturet for Case.

De første Case traktorer med jernhjul

blev solgt i 1930, og HCP havde agen-

turet indtil slutningen af 1950’erne.

Adriance Buckey slåmaskine.

Adriance selvbinder.

10

HCP

Det må også nævnes, at HCP solgte et

stort antal mejericentrifuger af fabrikat

Burmeister & Wain, ikke alene her i

landet, men overalt i Europa og endda

så fjerne lande som New Zealand.

Salget optoges i 1882, og allerede

første år solgtes 212 stk.

Endelig bør det nævnes, at HCP i 1904

fik agenturet for halmpressere fra Gebr.

Welger, Wolfenbüttel. Dette agentur

har vi til stadighed, og det er således

det ældste agentur i HCP regi.

Som kuriosum kan det nævnes, at vi

aldrig har haft en kontrakt med

Gebrüder Welger, - en bekræftelse

på, at det er vigtigere, hvad der står

mellem linierne end i dem!

H. C. Petersens årskalender fra 1911.

HCP

11

I slutningen af århundredet begyndte HeinrichChristian at se sig om efter en arvtager til virksomheden

Da familien flyttede fra Østpreussen,

bestod den foruden af ham og hustruen

af sønnen Vilhelm, født i 1868.

Men efter ankomsten til København

forøgedes den med datteren Theodora

(Dora) født 1873 og sønnen Heinrich

født 1875. Heinrich Christian's helbred

var ikke for godt, og af hans personlige

regnskabsbog fremgår det, at han indtil

flere gange om året efter år 1900

besøgte kursteder både i

Tyskland og Tjekkiet.

Problemet om et generations-

skifte var derfor aktuelt. Den

ældste søn var kunstnerisk

begavet og blev i et i øvrigt

uroligt kunstnerliv en habil

maler under navnet Villy

Gretor (se Ernst Mentze:

Maleren Villy Gretor, Carit

Andersens forlag). Den yngste

Heinrich var velbegavet men

også urolig. Han var ansat i

virksomheden - blandt andet

i den delejede Holbæk

Maskinfabrik - men var ikke

interesseret i at overtage roret.

Blikket faldt derfor på datterens mand,

Alfred S. Blom. Han var jurist og ansat

i Danske Lloyd forsikring. I 1894 blev

han optaget som kompagnon.

Han var selv ud af en velhavende

tømmerhandlerslægt. Heinrich Christian

kunne nu bedre vie sin tid til andre

interesser, herunder jagt og møbel-

håndværk. I virksomheden henstår

endnu et chatol, han har lavet.

Som 72-årig døde han i 1909, og

enken Franciska overtog virksomheden

med 2 beskikkede lavværger, P.H.

Vestergaard og Alfred Blom.

Hun døde i 1922, hvorefter Blom drev

virksomheden videre.

Alfred S. Blom.

12

HCP

Om medarbejderkredseni HCP i de første 50 årvides kun lidt

På kontoret internt herskede prokurist

A.P. Grün og hovedbogholder Sophus

Jensen, som i mine barndomsår,

1920’erne, omtaltes med stor ærbødig-

hed. Salget varetoges af prokurist Edv.

Prosch og et antal sælgere.

Herudover havde man antaget et antal

“agenter”: i Odense M.P. Allerup, i

Kolding C.S. Borch, i Rønne R.M.

Harboe, i Vejle J.S. Nødager, i Århus

A.P. Sørensen og i Ålborg L. Speyer.

Endvidere havde man i Sverige følgende

“agenter”: i Malmö B.Th. Petersen, i

Göteborg A.T. Wedelin & Co., i Ystad

J.E. Wedberg & Co., og i Landskrona

A.J. Appeltoft. Endelig i Norge i

Christiania (Oslo) J.S. Young.

Omkring århundredeskiftet fik HCP

dog egne filialer i Århus:

Frederiksgade 27 (tidl. Ryesgade 7),

i Odense: Kongensgade 76,

i Rudkøbing: Østergade og i

Sønderborg: Perlegade 97.

De sidste filialer nedlagdes, efter at

virksomheden i forbindelse med

1929-krisen gik i betalingsstandsning.

Der var også ansat en sælger, som ude-

lukkende tog sig af salget af Marshall's

tærskeværker og lokomobiler. Særlig

de på andelsbasis oprettede tærskesel-

skaber krævede deres mand.

Disse selskabers bestyrelser - ofte op

til 5 personer - besøgte udbyderne -

udover HCP også Nordstens

Maskinfabrik i Hillerød og Holbæk

Maskinfabrik m.fl. - og traktementet

var ofte overvældende. Onde tunger

sagde, at den bedste vært fik ordren.

HCP's mand holdt ud, indtil salget

af disse maskiner blev uinteressant

omkring 1930.

HCP

13

Tredje generation kommer til

Alfred Blom, født i 1863, begyndte

under 1. verdenskrig at se sig om efter

en efterfølger. I ægteskabet med Dora

var der 3 børn, en søn, Frans, født i

1893 og 2 døtre, Esther og Vera, født

i henholdsvis 1897 og 1899.

Frans havde arvet de urolige islæt fra

sin mormors familie. Han forsøgte sig

i HCP uden at finde sig til rette og

drog i 1919 til USA, hvor han siden

blev en kendt arkæolog og professor

ved Universitetet i Tulane, New

Orleans, med Inka- og Mayakulturerne

i Mexico som speciale. I 1918 var den

ældste datter, Esther, blevet gift med

Jørgen Kiær, som efter at være blevet

jurist ligesom svigerfaderen også blev

ansat i forsikringsvirksomhed. Kort

efter giftermålet drog familien til USA

i 1918, hvor Jørgen Kiær i 1 1/2 år var

beskæftiget med opgørelse af krigsska-

deerstatninger, forårsaget af Danmark's

tab ved “udlån” af skibe og materiel

under verdenskrigen. Da han i 1920

kom tilbage med hustru og en søn, Per,

tilbød Alfred Blom ham at indtræde i

HCP, hvor han blev prokurist.

Kort efter blev Erik Laurentzius ansat

som lærling og efter udstået læretid

antaget som medarbejder. Han fik

prokura i begyndelsen af 1930’erne,

og blev direktør efter at virksomheden

i 1964 blev omdannet til aktieselskab.

Han gik først på pension i 1972,

da HCP flyttede til Krogager ved

Grindsted i Jylland og opnåede

altså 52 års ansættelse i virksom-

heden. Også som lærling antoges

i 1923 Iwan Küchenthal, som i

midten af 1950’erne overtog

forvalterstillingen efter forvalter

Bech, som havde regeret i over

en menneskealder.

Iwan Küchenthal fortsatte indtil

begyndelsen af 1980’erne - sidst

i afdelingen i Tune, som blev

tilkøbt, da HCP flyttede til

Jylland. Prokurist Steffensen i

rykkeriet var ligeledes en af dem,

der holdt ud i over 50 år.

Jørgen Kiær.

14

HCP

I løbet af 1920’erne

gik selve virksomheden godt, men

fabrikkerne - særlig Stubbekøbing

Radsåmaskinefabrik - og virksomheden

i Sverige var tabgivende og tærede på

hovedvirksomhedens ressourcer.

Krakket i Wall Street i 1929, som

ødelagde USA's økonomi for en årrække,

bredte sig langsomt til den øvrige

verden. Landbrugets produkter faldt

stærkt i pris i begyndelsen af 1930’erne,

og Danmark suspenderede indløsnings-

pligten af kroner med guld i eftersom-

meren 1931. Dette betød med et slag,

at kronens værdi overfor udenlandsk

valuta blev væsentlig forringet, og

virksomhedens gæld tilsvarende forhøjet.

Andre uheld føjede sig til og resultatet

blev, at virksomheden standsede sine

betalinger. Likvidationsboet frasolgte

og afviklede de svenske virksomheder

og danske fabrikker, mens hovedvirk-

somheden foreløbig videreførtes.

Likvidator var højesteretssagfører C.B.

Henriques’ kontor, og man antog

Alfred Bloms svigersøn, Jørgen Kiær,

som daglig leder. Erhvervslivet våndede

sig under krisen, men i midten af 1933

lettede den, ikke mindst fordi præsi-

dent F.D. Roosevelt gav USA's økonomi

en indsprøjtning gennem sin New

Deal-lovgivning. Jørgen Kiær tilbød

derfor at overtage kernevirksomheden

i H.C. Petersen & Co., som på det

tidspunkt havde opgivet kontoret i

Industriudstillingsbygningen og havde

flyttet dette ud i virksomhedens lager-

bygning i Dalslandsgade. Ved hjælp af

Privatbanken’s og familiens støtte blev

denne overtagelse en realitet i 1934,

idet virksomheden tog navneforandring

til H.C. Petersen & Co.’s Eftf.

Nu fulgte en hektisk tid for igen at aktiverevirksomheden

Dalslandsgade 11 var blevet solgt af

likvidationsboet, så nye lokaler skulle

findes. Det lykkedes at finde en velegnet

ejendom i nærheden på Prags Boule-

vard nr. 41, og flytning skete i 1934.

Valutarestriktionerne - Valutacentralen

under Handelsministeriet blev oprettet

i 1932 - gjorde det vanskeligt at impor-

tere udenlandske landbrugsmaskiner

i tilstrækkelig mængde. Jørgen Kiær

besøgte derfor i den første tid efter

overtagelsen et stort antal af de danske

landbrugsmaskinfabrikker for at skaffe

aftale om leverancer af deres maskiner

til salg gennem HCP’s salgsorganisation.

HCP

15

Dette lykkedes i høj grad, og et antal

fabrikker leverede endda deres maski-

ner i HCP indregistrerede navne, f.eks

blev Dronningborg Maskinfabriks

produkter - tærskeværker og pressere

- leveret under navnet “FAVORIT”

med HCP’s transfers. Dette samarbejde

varede gnidningsløst lige til slutningen

af 1950’erne, hvor mejetærskerne tog

over og vore veje skiltes. Denne "dan-

ske" forretning blev en stor del af

HCP’s omsætning og hjalp med til, at

årene under 2. verdenskrig ikke blev

så vanskelige, som for flere andre virk-

somheder i branchen.

Allerede i 1930 fik HCP agenturet

for Aktiv slåmaskiner fra AB Westerås-

maskiner i Morgongåva i Sverige.

Disse slog godt an, og i 1940 kom

Aktiv selvbindere til og i 50’erne

mejetærskere. Selvom Danmark var

afskåret fra det meste af omverdenen

under krigen, kom der dog mindre

kontingenter til HCP fra den svenske

fabrik i krigsårene.

Prags Boulevard 41.

HCP

Omsætningen i HCP kom relativt hurtigt i gang igen efter overtagelsen

For at finansiere denne omsætning

havde banken betinget sig, at der

oprettedes et finansieringsselskab -

H.C. Petersen & Co.’s Finansierings-

selskab A/S - i hvilket alle fordringer

såsom købekontrakter og udfakture-

ringer blev indlagt.

I løbet af årene optjente HCP selv en

rimelig kapital, og den besværlige

fremgangsmåde at indlægge kontrakter

med mere i Finansieringsselskabet

ebbede ud og ophørte i begyndelsen

af 1940’erne.

16

Navneplade støbt i messing(datidens “transfer”) fra enMarshall lokomobil.

HCP

Da 2. verdenskrig udbrød 3.9.1939,

antog man, at Danmark - ligesom

under 1. verdenskrig - ville blive holdt

udenfor. Denne formodning fik en brat

afslutning med tyskernes besættelse af

Danmark den 9. april 1940. Importen

blev i hovedsagen stoppet, idet det var

minimalt, hvad der blev indført fra

Tyskland og det neutrale Sverige bortset

fra reservedele i et vist omfang.

Som før nævnt havde HCP oparbejdet

en omsætning af maskiner fra et antal

danske fabrikker, men knaphed på

råmaterialer fik ligeledes negativ indfly-

delse her. Også årene lige efter krigens

afslutning var besværlige. Vedtagelsen

af Marshall-planen, som virkede i tiden

1948-52, satte dog gang i importen

fra USA. Vi havde Case-agenturet, og

herfra fik vi et større antal traktorer,

traktorredskaber, mejetærskere,

opsamlepressere og landbrugsvogne,

men med Marshall-planens ophør

ebbede salget ud.

Allerede fra 1930 havde vi som omtalt

haft agenturet for Aktiv maskiner fra

AB Westerås, Morgongåva i Sverige.

Inden krigen fremstillede fabrikken

hovedsagelig hestetrukne slåmaskiner,

men i 1940 kom selvbindere med i

programmet. Også her kom leverancerne

i gang igen - i 1945 for slåmaskinernes

vedkommende og fra 1946 så småt med

selvbindere. Op gennem 1950’erne

blev Aktiv maskinerne meget populære,

men salget af selvbindere ophørte i

1960, hvor mejetærskerne udkonkur-

rerede dem. Aktiv traktorslåmaskiner

forblev på markedet igennem 60’erne,

og salget toppede i 1966 med 505 stk.

Allerede i 1951 introducerede Aktiv

en bugseret mejetærsker. Salget af

denne nåede op på 124 stk. i 1960,

men herefter overtog de selvkørende

mejetærskere en stadig større andel.

Her havde Aktiv fabrikken ingen

heldig hånd, og selvom man i sidste

halvdel af 60’erne kom med nye

modeller, havde det tæret så meget

på fabrikkens kapital, at den kom på

andre hænder i 1969, og vi ophørte

med salget af Aktiv maskiner.

Som omtalt havde vi haft agenturet fra

den tyske Welger fabrik siden 1904.

Krigen havde naturligt nok sat svære

spor i fabrikationen, men da freden

kom, satte man gang i genopbygningen

af såvel fabrik som maskinprogram.

I 1952 påbegyndtes en fabrikation af

opsamlerpressere - såvel lavtryks - som

højtrykspressere. De førstnævnte blev

markedsførende, og salget steg igennem

årene op til 851 stk. i 1964.

Lavtrykspressernes markedsandel

faldt herefter, og salget stabiliserede

sig igennem 1970’erne på ca. 200 stk.

om året, men aftog herefter.

17

HCP

Welger har igennem årene lavet

fortræffelige højtrykspressere af den

konventionelle type. Men i midten

af 1980’erne kom storballepressere

og rundballepressere frem og overtog

efterhånden markedet.

Først de seneste år er Welger fremkom-

met med konkurrence dygtige pressere

af disse typer, og salget er på vej frem-

ad igen.

Da salget af de benzindrevne Case

traktorer døde ud i 1953, søgte HCP

et andet traktoragentur. Agenturer for

benzindrevne traktorer var ikke ledige,

så vi bestemte os for det diseldrevne

tyske fabrikat Fendt, som vi havde fra

1953 til 1962. Traktoren var populær

i Tyskland, men dieseldrift var endnu

ikke slået an i Danmark, og da traktoren

var dyr, var salget begrænset.

Den 1. januar 1950trådte jeg ind som fjerde generation i HCP

Ligesom min morfar, Alfred Blom,

og min far, Jørgen Kiær, havde jeg

studeret jura, og efter endt embeds-

eksamen i januar 1946 var jeg et år i

den daværende Privatbanken - HCP’s

bankforbindelse fra 1870 til i dag

(Unibank) - og 2 1/2år i udlandet.

I USA havde jeg de sidste 6 mdr.

været hos Case, i Frankrig var jeg

hos Case og Welger's franske repræ-

sentant og i Vesttyskland 4 mdr. hos

Welger. Jeg startede fra bunden af ved

telefonen og ordrebogsføringen, men

overtog dog snart forbindelsen til

fabrikkerne - både de udenlandske

og de indenlandske - samt salget.

Vi havde dengang 7 rejsende - 4 i

Jylland, 1 på Fyn og 2 på Sjælland,

Lolland-Falster og Bornholm.

18

Nils Kiær.

HCP

Forhandlerstaben var af meget forskellig

størrelse fra små smedemestre til større

maskinforretninger. Vor serviceorgani-

sation var ikke tidssvarende, da der

ikke var meget brug for den før de selv-

kørende mejetærskere kom til i 1962.

I 1960 ansattes ingeniør Enevold

Petersen, som hurtigt fik sat en teknisk

afdeling på benene.

Da langt hovedparten af omsætningen

hvilede på høstmaskiner, var vi overbe-

lastede om sommeren, mens vinteren

var en stille periode for vore montører

og værkstedet.

Derfor startede vi en undervisning op

i København i januar - februar af vores

forhandlere og deres montører, så de

til en vis grad var selvhjulpne i sæsonen.

En mindre produktion af tilbehør til

opsamlepressere beskæftigede også

igennem nogle år værkstedet i den

døde tid. Vi fik endvidere sat skik på

vores tekniske litteratur og brugsvej-

ledninger til gavn for både forhandlere

og brugere.

Allerede fra begyndelsen af 1960’erne

blev jeg indviklet i en del arbejde i

såvel landbrugsmaskinbranchen som

i hovedorganisationen Grosserer-

Societetet. Da min far, som var født i

1893, i slutningen af 1960’erne

indskrænkede sine aktiviteter i HCP,

diskuteredes det at finde en ledende

medarbejder til at opbygge salget.

I 1968 ansattes direktør P.B. Sørensen,

som havde ledet Dronningborg Maskin-

fabrik A/S’ afdeling i Sorø. Hermed

indledtes en ny udvikling i selskabet.

Ja, aktieselskab var HCP nemlig blevet

i 1964 under navnet H.C. Petersen &

Co.’s Eftf. A/S. Årsagerne var dels skat-

temæssige, men man var også klar

over, at der lurede et generationsskifte

i horisonten. Den første bestyrelse

bestod af Jørgen Kiær, min mor Esther

Kiær, advokat Dennis Dresing og mig

selv, stort set en såkaldt “tantebesty-

relse”, men virksomheden fortsatte jo

også, som om ingen ting var hændt.

Ved generalforsamlingen den 18.3.1973

supplerede bestyrelsen sig med Per

Kiær.

Da bestyrelsen og medarbejderne i

1977 enedes om valg af medarbejder-

repræsentanter i selskabets bestyrelse,

tiltrådte John Arildsen og Th. Breum

fra generalforsamlingen 1977 at regne,

og siden har der været medarbejder-

repræsentanter i bestyrelsen - en

nydannelse, der har været almindelig

tilfredshed med. Ved generalforsam-

lingen i februar 1979 indvalgtes

direktør P.B. Sørensen i bestyrelsen i

stedet for Esther Kiær, og han sad

indtil sin død i 1983.

Først fra generalforsamlingen 1988 fik

bestyrelsen et mere professionelt tilsnit,

idet direktør Karsten Holbek,

proprietær Torben Smidth og advokat

Jens Zilstorff blev nyvalgt.

19

HCP

I 1970 fejredes HCP’s100 års jubilæum

I mangel af en bestemt dato, fandt man

frem til den 20. november 1970.

Da virksomheden var startet i Børsgade

42, blev en velbesøgt reception henlagt

til den i Børsbygningen ved rampen

værende restaurant “Børskælderen”,

hvor også festmiddagen den samme

aften med alle selskabets ansatte med

damer fandt sted. I receptionslokalet

var der arrangeret en udstilling af

tryksager m.m., der gik helt tilbage

til 1870’erne. Det var hovedsageligt

direktør Erik Laurentzius’ pietet for

alt det gamle, som gjorde dette muligt.

I øvrigt var HCP det næstældste impor-

tørfirma i branchen

på det tidspunkt, idet

kun Ole Sørensen &

Co., Kolding, var et

par år ældre.

Dette sidste firma er

dog siden ophørt at

eksistere.

Året efter at direktør

P.B. Sørensen tiltrådte,

mistede vi som tidligere

omtalt Aktiv agenturet.

Vi var allerede i 1968 så

småt begyndt med at importere og sælge

entreprenørmaskiner - Muir-Hill og

McConnel fra England og de i Danmark

fabrikerede Hydan rendegravere.

20

Menukort og vinetiket fra 100 års jubilæet i 1970, fremstillet specielt til lejligheden.

HCP

Men i løbet af 1970 kom direktør

Sørensen i forbindelse med A/S Jørgen

Holm, Krogager, som importerede

Zetor traktorer fra Tjekkoslovakiet.

Disse traktorer var siden 2. verdenskrig

blevet importeret af A/S Saxonia, men

da dette selskab omkring 1960 blev

importør af Fiat traktorer, søgte Zetor-

agenturet en anden dansk importør.

Zetor fabrikken var i øvrigt såvel på det

indenlandske som på verdensmarkedet

repræsenteret af det tjekkoslovakiske

statshandelskontor Motokov i Prag.

Jørgen Holm var egentlig bankmand

men havde forbindelse med nogle

store fiskeeksportører, overfor hvem

Østlandene stillede krav om byttehandel.

Uden kendskab til landbrugsmaskin-

branchen gik Jørgen Holm ufortrødent

i gang med importen af Zetor, og man

må sige, at han var en iderig mand.

Han begyndte fra et kontor i Hirtshals,

men da importen tog fart, købte han i

begyndelsen af 1960’erne et kompleks

i Krogager, som oprindeligt havde

været et lokalt andelsmejeri og derefter

blev overtaget af en kyllingeproducent.

Han gik imidlertid fallit, og ejendom-

men blev overtaget af Vejle Bank.

Efter at have stået tom i flere år, købte

Holm den og indrettede den som

kontor, importlager og værksted.

Omkring 1970 løb han ind i vanskelig-

heder, og efter lange forhandlinger,

der førtes til ende sent i 1970, overtog

HCP virksomheden pr. 1.3.1971.

21

Direktør P. B. Sørensen efter automobiluheldet i 1979.

HCP

Allerede i efteråret 1971 ytrede vor

nabo på Prags Boulevard i København,

A/S Dumex, ønske om at købe vores

ejendom, som vi fraflyttede i forsom-

meren 1972. Samtidig havde vi

købt en mindre ejendom i Tune, som

indrettedes specielt med henblik på

entreprenørmaskiner.

Som bekendt faldt afstemningen i

efteråret 1972 om Danmarks eventuelle

medlemskab af EF positivt ud, og

pr. 1.1.1973 indtrådte vi i Fællesskabet.

Landbrugsordningerne indenfor EF var

set på verdensplan meget gunstige for

landbruget, og dansk landbrug fik

gyldne år indtil 1979.

Det smittede af på vores salg af Zetor

traktorer og Welger pressere og

medførte i øvrigt, at vi udbyggede

entreprenørmaskinafdelingen, idet

vi i begyndelsen af 1975 afsluttede

kontrakt med det amerikanske John

Deere selskab om import af deres

entreprenørmaskiner.

I efteråret 1977 fik direktør Sørensen

kontakt med en japansk producent -

Iseki - som bl.a. fremstillede mindre 2-

og 4 hjulede traktorer, som egnede sig

til udendørs rengøring og vedligehold.

Entreprenørmaskin-branchen viste sig at være vanskelig atgøre sig gældende i

For det første var vi nye uden større

kendskab til kundekredsen, og dernæst

var maskinerne ikke konkurrencedygtige

i forhold til det øvrige udbud. I forhold

til landbrugsmaskinbranchen var prisen

på de fleste entreprenørenheder så høj,

at vi enten selv måtte tage de indbytte-

de, brugte maskiner eller yde forhand-

lerne større økonomisk støtte.

Krisen i begyndelsen af 1980’erne slog

bunden ud af markedet, og i de efter-

følgende år afviklede HCP denne del

af forretningen med store tab til følge.

22

HCP

Med Iseki maskinerne forholdt det sig

heldigvis anderledes. Maskinerne hører

til de bedste indenfor rengørings- og

vedligeholdelsesmateriel, og den japan-

ske producent har i pagt med tiden

udviklet maskiner, som er velegnede

til løsning af de foreliggende opgaver.

Siden 1994 har HCP også varetaget

markedsføringen i Sverige.

Som omtalt profiterede landbruget af

medlemskabet af EF, og da HCP, kort

tid inden Danmarks tilsluttede sig

Fællesmarkedet, havde overtaget Zetor-

agenturet, viste dette sig at blive en

meget givtig forretning. Fra et salg på

179 stk. i 1971 steg det til 615 stk.

i 1975. Da hovedaktiviteten lå på land-

brugsmaskiner, besluttedes det i 1974

at forlægge hovedkontoret til Krogager,

og direktør Sørensen flyttede til Jylland

samme år.

Med flytningen til Krogager forlod den

ældre generation den daglige ledelse,

og direktør Sørensen og jeg tog fat på

at modernisere virksomheden.

Først blev ansvaret for de forskellige

afdelinger - salgs-, reservedels-, service-

og bogholderiafdelingen - lagt ud til de

respektive afdelingsledere.

Budgetlægning var hidtil et ukendt

fænomen, men vi udarbejdede nu salgs-

budgetter på årsbasis, og senere kom

likviditets- og investeringsbudgetter til.

Belært af andres erfaringer tog vi forsig-

tigt fat på indførelse af EDB i virksom-

heden. I slutningen af 1976 underskrev

vi den første aftale med JDC Data

i Vejle om udførelse af databehandling

på kodebånd. Der startedes i bogholde-

riet med debitorerne med salgs-

kontering, rykkeroversigt og rykker-

procedure. Derefter kom kreditorer og

hovedbogholderi. Pr. 1.12.77 tilføjedes

gage- og lønningsbogholderi.

Først pr. 1.12.80 udbyggedes egentlig

on-line behandling til JDC Data for hele

reservedelsafdelingen, idet kardex-

systemet afskaffedes. Maskinafdelingen

kom til i 1984 og teknisk afdeling i

1986.

Pr. 1.6.98 tog vi skridtet fuldt ud og

investerede i eget EDB-anlæg. I 1999

fik vi adgang til internet og egen hjem-

meside på nettet. At vor forhandler-

kreds i vidt omfang har EDB med

programmering, der kan kommunikere

med vort program, medførte væsentlige

lettelser i det daglige arbejde. Det havde

simpelthen ikke været muligt at klare

den øgede omsætning igennem de

senere år uden denne velfungerende

EDB indsats.

Allerede i efteråret 1978 viste de første

tegn på en afmatning i landbrugets

investeringer sig, og da de forstærke-

des i løbet af sommeren 1979, beslutte-

des det, at vi skulle forhandle en ned-

trapning af indkøbene hos Welger og

Motokov (Zetor).

23

HCP

Alvorligt uheld efter besøget på Welger-fabrikken

Direktør Sørensen og jeg besøgte

Welger-fabrikken i slutningen af

september 1979, men på vejen derfra

til Motokov i Prag blev vi i nærheden

af Bad Kissingen ramt frontalt af en

modkørende bil, som kørte over i

vores kørebane. Direktør Sørensen

blev svært kvæstet og lå på hospitalet

i Bad Kissingen til hen i november.

Da jeg heller ikke var i stand til at

gennemføre rejsen, fik vi ikke forhand-

let med Motokov, hvilket senere viste

sig at få alvorlige konsekvenser.

I begyndelsen af december 1979 deva-

lueredes kronen med ca. 10%, og da

dette skulle medføre en forbedring af

landbrugets indtægter på eksporten,

vedtog Folketinget en lov om særskat

på landbruget.

Reaktionen herpå var meget kraftig, og

ved et møde i januar 1980 i Vingsted-

hallen syd for Vejle dekreterede

landbrugets top et investeringsstop.

Virkningen heraf for landbrugs maskin-

branchen var katastrofal. Da landbruget

havde overinvesteret igennem 70’erne,

var maskinparken i god stand, så der

kun i minimalt omfang blev tale om

nyanskaffelser. Først efter høsten 1981

kom der lidt gang igen i investeringer-

ne, og fra eftersommeren 1982 kunne

investeringsniveauet betegnes som

"normalt" om end på et væsentligt lavere

stade end i 70’erne. For HCP's ved-

kommende førte det til en reduktion

af medarbejderstaben til ca. 1/3.

Da forhandlerne delte vilkår med os,

måtte adskillige dreje nøglen om med

store tab til følge for os. Heldigvis viste

både vore leverandører og vor bankfor-

bindelse forståelse for vanskelighederne

og hjalp os til at stå krisen igennem.

Direktør Sørensen genoptog arbejdet i

det tidlige forår 1980, men kun på

halvdagsbasis og det stod hurtigt klart,

at han ikke ville blive fuldt restitueret .

Det blev derfor en opgave at finde en

afløser på sigt. Direktør Sørensen fik

i foråret 1982 kontakt med direktør

Mogens Frank, som i en årrække havde

været direktør for familievirksomhe-

den, plovfabrikken “Skjold”, Lind pr.

Herning. Fabrikken var i 1982 blevet

solgt til Kongskilde Maskinfabrik, Sorø.

24

HCP

Mogens Frank havde været formand

for “Foreningen af danske Landbrugs-

maskinfabrikanter”, og i den

forbindelse kendte vi hinanden.

Da Mogens Frank kunne frigøre sig

fra 1.7.1982 at regne, tiltrådte han

som direktør Sørensens afløser

pr. denne dag. Direktør Sørensen

fratrådte dog allerede pr. 31.5.82.

En konsekvens af krisen var i øvrigt,

at filialen i Tune blev sat til salg, og

den blev overtaget af “Nordisk

Maskinimport” - forhandler af Massey

Ferguson's entreprenørprogram -

pr. 1.8.1984.I direktør Franks første

tid i HCP var der stadig en del opryd-

ningsarbejde at se til efter krisen i

årene 1979-81, men som ovenfor

omtalt fik brancherne nogle gode år

fra 1983-90.

De gældende skatteregler om fremførsel

af underskud i 5 år til modregning

i overskud gjorde, at virksomhedens

egenkapital stort set blev retableret i

disse år. Da omsætningen særlig af

Zetor traktorer og Welger pressere

ikke var tilfredsstillende, arbejdedes

der ihærdigt på at finde supplerende

agenturer både indenfor landbrugs-

maskinsektoren og renholdningsmaskin-

sektoren, uden at det dog lykkedes i

større omfang.

25

Direktør Mogens Frank.

HCP

I 1990 svigtede afsætningen igen

De næste år prægedes at utilfredsstil-

lende tal på bundlinien, således at det

på et tidspunkt var nødvendigt at

reducere medarbejderstaben med

ca. 1/3, idet antallet dermed bragtes

ned på 21.

Også kommunismens sammenbrud i

1989 fik ubehagelige følger for HCP,

om end baggrunden derfor var lykkelig.

Vor import af Zetor traktorer var hidtil

foregået via statshandelsselskabet

Motokov, hvis rolle nu var udspillet,

og vi var henvist til at handle direkte

med de to fabrikker

i Brno (Tjekkiet) og

Martin (Slovakiet),

der var uden selv-

stændig erfaring i

udenrigshandel og

da slet ikke i fri

markedsøkonomi.

Fabrikkerne, som

nu var overladt til

selvfinansiering, gav

los for salget til alle

og enhver. I hen-

hold til EU’s regler

om fri varebevægelse over grænserne

blev markedet på kort tid oversvømmet

af billige parallelimporterede Zetor

traktorer.

Når dette var muligt, hang det sammen

med, at parallelimportørerne henviste

til at service og reservedelsforsyning

kunne klares ved henvendelse til HCP

og dets forhandlerorganisation.

Det kostede os adskilligt i mistet om-

sætning i flere år, men efterhånden gik

det op for køberne, at hverken vi eller

26

Bestyrelsen ved 125 års jubilæet, samt Mogens Frank til venstre og Nils Kiær i midten.

HCP

vore forhandlere kunne yde service

uden betaling - heller ikke indenfor

garantiperioden. Parallelimporten - som

også omfattede andre traktormærker og

landbrugsmaskiner - er dog af mindre

betydning i dag.

I 1988 trak jeg mig tilbage fra ledelsen,

og Mogens Frank blev administrerende

direktør. Dette betød, at ingen fra

ejerkredsen for første gang i firmaets

da 118 årige historie var repræsenteret

i den daglige ledelse. Jeg fortsatte som

formand for bestyrelsen indtil 1995 og

som menigt medlem til 1996.

Min yngste datter Bolette’s mand, Johan

Prior-Knock, indtrådte i bestyrelsen i

1994 og afløste mig som formand i

1995.

I dag består bestyrelsen af Johan Prior-

Knock som formand samt proprietær

Torben Smidth, advokat Jens Zilstorff,

konsulent Søren Bjerregaard og som

medarbejdervalgte Per Runge Sørensen

og Kristian Dalum.

Tiderne for HCP var ikke blevet bedre,

da vi i 1995 skulle fejre virksomhedens

125 års jubilæum. Vi havde fastsat den

19. oktober til dagen, hvor jubilæet

skulle markeres, dels ved en reception

for forretningsforbindelser m.fl. på

hotel “Lyngheden” i Grindsted og dels

ved en festmiddag for medarbejdere, be-

styrelse og aktionærer alle med ledsagere

sammesteds. På trods af de lidt dystre

fremtidsudsigter fik arrangementet dog

et festligt forløb i en positiv atmosfære.

27

Medarbejderne ved 125 års jubilæet.Foran ses medarbejdernes gave til HCP, et japansk inspireret fuglebad.

HCP

HCP’s tilknytning til branche-samarbejdet fortjenerogså en bemærkning i forbindelse med virksomhedens historie

I kølvandet efter 1. verdenskrig opstod

der behov for, at landbrugsmaskin-

branchen organiserede sig.

Ved møder den 3.6. og 20.6.1919

vedtog 8 virksomheder, nemlig

N.C. Breit & Co.

Ole Sørensen & Co.

C. Th. Rom

A/S Westeråsmaskiner

Oluf Sørensen

International Harvester

Company

H.C. Petersen & Co.

Brdr. Bendix

at oprette “Landbrugsmaskin-

Importørernes Brancheforening

af 1919” (LIB), og direktør Georg

Bendix blev valgt til formand.

Emnerne var specielt priser og rabatter

indenfor branchen og landbrugs-

foreningernes demonstrationer og

udstillinger.

I 1937 afløstes direktør Georg Bendix

som formand af min far Jørgen Kiær,

og han sad indtil 1958. En anstødssten

mellem medlemmerne var dengang

fordeling af importbevillinger, hvilket

ikke blev lettere, når nyopståede virk-

somheder indmeldte sig. Det førte til

et brud, således at tre virksomheder,

Brdr. Bendix, A/S International

Harvester Co. og A/S W. Langreuters

Eftf., i 1943 udmeldte sig og dannede

en ny brancheforening, Landbrugs-

maskinimportørernes Brancheforening

af 1943, hvis formand blev ingeniør

Kai Hansen, A/S Brdr. Bendix.

Efterhånden som importbevillings-

systemet afvikledes, indså man, at

der var megen overlapning af de

2 foreningers arbejde, og da begge

formænd var pragmatikere, enedes

man fra 1.1.1958 om at sammenlægge

foreningerne med “Landbrugsmaskin-

Importørernes Brancheforening af

1919” som navnet på den nye forening.

Ingeniør Kai Hansen blev formand,

men i 1963 afløste jeg ham på denne

post indtil 1973.

Allerede i Kai Hansen’s formandstid

28

HCP

prægedes diskussionen af vanskelig-

hederne ved at deltage i de mange

landsdels - såvel som lokal - landbo-

foreningers dyrskuer, som strakte sig

fra først i maj til hen i august. For det

første faldt de i en tid, hvor medarbej-

dernes ferie skulle afvikles, og hvor der

allerede var pres på arbejdet i forbin-

delse med høstsæsonerne. Dernæst var

omkostningerne ved deltagelsen meget

store. Branchen protesterede ved i

1963 at afholde sin egen udstilling i

Odense og blive borte fra dyrskuerne.

Efterhånden faldt økonomien ud af

dyrskuerne, som blev mindre og færre,

og det er i dag de lokale forhandlere,

der udstiller. I 1974 foranstaltede

landbrugsmaskinfabrikanterne en

vinterudstilling, “Agromek” hvert år i

januar i Herning, som specielt er en

eksportudstilling. Også importørvirk-

somhederne og andre har i en årrække

udstillet her.

I 1991 blev direktør Mogens Frank

formand for LIB, så man kan med rette

sige, at HCP har ydet sit til branche-

samarbejdet. Han fratrådte i 1994.

Af forskellige grunde ønskede HCP at

udstille på “Agromek”, hvilket de øvrige

importørfirmaer tog afstand fra.

Det førte til, at HCP meldte sig ud af

LIB med udgangen af 1997, da man

ville have rene linier.

Det var med vemod, denne beslutning

blev truffet, men forretningsmæssige

hensyn måtte i disse konkurrence

prægede tider have prioritet.

I august 1997 fik direktør Mogens

Frank en henvendelse fra Same-Deutz-

Fahr gruppen om eventuel overtagelse

af importrettighederne og distribu-

tionen af Deutz-Fahr traktorer og

mejetærskere i Danmark.

Denne funktion var hidtil varetaget

af organisationens helejede, danske

datterselskab. Det ville jo være en

ordentlig mundfuld for HCP, men

på den anden side være en løsning,

som vi længe havde søgt efter med

lys og lygte.

Efter lange og til tider vanskelige

forhandlinger accepterede HCP tilbud-

det, og fra den 1. januar 1998 overtog

vi importen. Allerede fra det første

regnskabsår næsten tredobledes

omsætningen i HCP, og medarbejder-

staben udvidedes med en tredjedel

til 32 ansatte.

29

HCP

Efterskrift

Udover at indrette et nyt reservedels-

lager i en af bygningerne i Krogager,

har de øvrige faciliteter været

tilstrækkelige til at klare den øgede

omsætning.

HCP har nu et godt grundlag for at

gå ind i det næste årtusinde.

Medarbejdere, direktør og bestyrelse

har mod, mandshjerte og entusiasme

til at tage livtag med fremtiden.

30

H. C. Petersen & Co.’sEftf. A/S

Ansager Landevej 11

Krogager, DK-7200 Grindsted

Tlf. +45 75 33 92 11

Fax: Salg/adm. 75 33 95 65

Reservedelsafd. 75 33 94 54

Teknisk afd. 75 33 97 27

Bank: Unibank A/S

CVR-nr. 24213706

e-mail: adm@hcpetersen.dk

web: www.hcpetersen.dk

H.C. Petersen & Co.’s Eftf. A/S, anno 1999.