DECEMBER 2016 NR. 8

– magasinet for os der arbejder grønt

LANDBRUGSUDDANNELSERSAMLES ET STEDLÆS SIDE 11

KØREPLAN FOROK-FORHANDLINGERLÆS SIDE 4-5

ØKOLOGI MODLØN-DUMPINGLÆS KLUMMEN SIDE 16

HEDENS HVIDE GULDSE TEMA SIDE 8-10

LÆS MERE SIDE 6-7

KURSER ER REN WIN-WIN

2

LEDEROK 2017 VI GØR EN FORSKEL

40. årgangISSN 2246-2805

GRØNT er Danmarks største fag magasin for den grønne branche.

UDGIVER:GRØNT – magasinet for os, der arbejder grønt udgives af Melgaard & Wöhlisfelt I/S på vegne af Det Grønne Repræsen-tantskab.

ADRESSE:Melgaard & Wöhlisfelt I/SBollervej 4 · Fiskbæk · 8831 LøgstrupCVR 3482 8415

REDAKTION:GRØNT redigeres af et udvalg under repræsentantskabet. Magasinet er uaf-hængigt af 3F og artikler i bladet er ikke nødvendigvis dækkende for repræsen-tantskabets holdninger.

FORSIDEFOTO: Frank Damsholdt Hönneche, TR på Karup Kartoffelmelsfabrik

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR:Thomas Mølller3F Aarhus RymarkenRymarken 4 · 8210 Århus VT: 8892 6620 · M: 2147 7767

REDAKTIONSUDVALG:Rita Olsen, 3F Aarhus RymarkenViliam Andersen, 3F HolstebroWalter Markusen, 3F BJMF

REDAKTIONEN BESTÅR AF:Kenneth Wöhlisfeltjournalist (Sjælland) T: 6037 8500E: kenneth@dengronneportal.dk

Kristian Melgaardjournalist (Jylland)T: 3511 4243E: kristian@dengronneportal.dk

INDLÆG OG ARTIKLER:Har du en god ide til en artikel eller sag, du mener bladet skal omtale, så ring el-ler skriv til journalisterne – eller send en mail til:redaktion@dengronneportal.dk

OPLAG:GRØNT udsendes til 3F afdelinger med kollektivt abonnement, eksterne abonnen-ter, uddannelsesinstitutioner og branche-organisationer indenfor den grønne branche. Oplag 2. halvår 2015: 11.000 GRØNT har ca. 33.000 læsere

ANNONCESALG:Rosendahls MediaserviceJette Sterndorff-Jessenjsj@rosendahls.dkOddesundvej 1 · 6715 Esbjerg NT. 76 10 11 47www.rosendahls-mediaservice.dk

FAGFORENINGER MED KOLLEKTIVT ABONNEMENT 3F Bygge,- Jord og Miljøarbejdernes Fagforening København, 3F København, 3F Frederiksborg, 3F Nordøstsjælland, 3F Nordsjælland Syd, 3F Frederiksværk – Frederikssund, 3F Slagelse, 3F Storebælt, 3F Midt og Østsjælland, 3F Bornholm, 3F-Aalborg, 3F Midtfjord, 3F Bjerringbro & Omegn, 3F Randers, 3F Aarhus Rymarken, 3F Silkeborg, 3F Esbjerg, 3F Fredericia, 3F Als, 3F Skiveegnen, 3F Ringkøbing Skjern, 3F Holstebro og 3F Vest.

LAYOUT & TRYK: Rosendahls a/s · www.rosendahls.dk

DEADLINE NÆSTE UDGIVELSE: 19. januar 2017

AF

THO

MA

S M

ØLL

ER, R

EDA

KTØ

R

Har du spurgt din kollega om, hvem der bestemmer hans løn? Ved han, at der ligger en aftale bag overenskomsten? Hvor meget steg lønnen sidste gang? Tror du, han har overvejet, hvad der ville ske, hvis ikke 3F sad på den anden side af bordet og forhandlede? Du får ikke svaret i denne leder.

Men spørgsmålene er relevante at stille hinanden på ar-bejdspladsen i de kommende måneder.Det er nu, LO fagforeningerne bruger mange ressourcer – forstået som tid og medlemmernes penge – på forhand-linger om overenskomstfornyelsen, der vil række mindst to-tre år frem i tiden. Det er nu, vi skal se værdien af vort sammenhold i fag-foreningen og værdien af vores medlemskontingent til fagforeningen. Har vi indflydelse på de sociale gode? Kan vi se en højere løn og højere pensionsbidrag? Kan vi se en styrkelse af fællesskabet på arbejdspladsen og i vores fag?

DET VIRKERVi er ikke altid er tilfredse med resultatet. Vi har været kri-tiske, og stillet spørgsmål, om vi kunne have fået mere. Men set over årene kan vi se, at uden forhandlingerne, uden slåskampene for de små forbedringer, havde vi ikke nået de goder, der er i vores overenskomster i dag.Slåskampene i dagligdagen for at få arbejdsgiverne til at overholde aftalerne er vigtige kampe.De giver respekt hos vores arbejdsgivere og sammenhold på arbejdspladserne. De viser, at vi når noget, når vi står sammen.Pensionsordningernes start i 1990, hvor arbejdsgivernes

sølle 0,6% i pensionsbidrag blev starten på de arbejds-markedspensionsordninger, hvor arbejdsgiverne i dag be-taler mellem 8 og 15 % i bidrag til vores aldersopsparing og invalide forsikringer mv. Der var mange, der dengang havde svært ved at se for-målet med at spare 100 kr. op om måneden i en periode, hvor der ingen lønstigninger var.Eller strejken i 1998, hvor over 100.000 LO medlemmer gik hjem, var starten på den 6. ferieuge, som blev en re-alitet i 2000.Det er eksempler på de små skridt, der rykkede.Hvad bliver næste forbedring? Et det kædeansvar og en pligt til at indgå overenskomst, vi ønsker? Det vil ihvertfald sikre, at arbejdsgiveren vælger den kvali-ficerede medarbjeder. Det kan han jo lige så godt, når han alligevel skal betale den overenskomstmæssige løn, og ikke kan slippe med en billig løsning til 60 kroner i timen.Derfor skal vi spørge vores kolleger og udfordre dem på værdien af 3F-medlemskabet.

God jul og godt nytår

33-årige Iulian Ciocanaru er en glad mand., dels fik han ret, dels er han lige blevet far. Foto: Henrik Bjerregaard/Fagbladet.

3

VIKARER HAR OGSÅ RET

OVERENSKOMST

Viborg kommune fjernede kontanthjælpen fra rumænsk vikar – den går ikke

TEKST: KRISTIAN MELGAARD

Underbetalte udenlandske vikarer har det hårdt, mens de arbejder, men for 33-åri-ge Iulian Ciocanaru blev tiden efter han blev fyret endnu værre.For den løn, han havde fået hos vikar-bureauet var så ringe, at han ikke havde krav på arbejdsløshedsunderstøttelse.Så han måtte bede Viborg kommune om kontanthjælp, men efter et halvt år smækkede kommunen kassen i. Iulian Ciocanaru havde i 2015 holdt otte ugers ferie i sit hjemland, Rumænien, og så mente kommunen ikke, at han havde haft fast tilknytning til det danske ar-bejdsmarked i de seneste 12 måneder.Derfor var han – ifølge kommunen – ikke berettiget til kontanthjælp i mere end det halve år.

HELT FORKERT– Men det er helt forkert, siger Bent Erik-sen fra 3F Bjerringbro og Omegn, der har hjulpet Iulian Ciocanaru i sagen, til Ma-gasinet GRØNT.– For det første var det helt normalt på virksomheden, at de ansatte samlede de-res ferie sammen og holdt en forlænget ferie i lavsæsonen. For det andet siger EU-reglerne, at man som EU-borger har ret til at tage hjem i hele seks måneder uden at man fortaber sine rettigheder, fortsætter Bent Eriksen.Det fik kommunen – ligesom vi – også at vide af Statsforvaltningen, men uanset det, valgte kommunen at anke sagen til Ankestyrelsen.

VANDTNu har Ankestyrelsen fastslået, at Iulian Ciocanaru har ret til kontanthjælp udover de første seks måneder.– Jeg forstår slet ikke kommunens sags-behandling. De har da jurister og folk med forstand på lovgivningen, og An-kestyrelsen henviser også i sin afgørelse til, at Viborg kommune burde læse den

vejledning, som Ankestyrelsen udsendte i 2015 om netop dette problem.Hvor meget Iulian Ciocanaru skal have udbetalt, er endnu ikke gjort op, men pengene falder på et tørt sted. Den 33-årige rumæner, der nu arbejder som vikar i industrien under ordnede for-hold, er nemlig lige blevet far for første gang.

FALDGRUBEREfter ankesagen er vundet, sidder Bent Eriksen tilbage med en frustration over, at kommunen ikke kender de mest basa-le regler, og at man spilder borgerens tid og penge med at anke en så indlysende sag. Men sagen viser også, at der er mange faldgruber, når man som EU-borger får arbejde i et andet land.

Den EU-orientering, Ankestyrelsen henvi-ser til er Udlændingestyrelsens EU-Orien-tering 2/15, udsendt 26. november 2015.

35.000 TIL MASKINFØRERFørst var der slet ikke noget an-sættelsesbevis. Så kom der et – og det var smækfyldt med fejl.Den sag har nu kostet en midtjysk maskinstation 35.000 kroner i efterbetaling af løn, og en skattefri godtgørelse på 10.000 kroner for mangelfuldt ansættelsesbevis.Den pågældende 3-F-er er uddan-net landmand, og blev ansat som maskinfører på maskinstationen. Men han fik ikke noget ansæt-telsesbevis, og synes heller ikke timelønnen var, som den skulle være. Han henvendte sig til 3F Midtfjord, der rykkede maskinstationen for et ansættelsesbevis. Da det endelig kom, var det fyldt med fejl – og så indkaldte 3F til et mæglingsmøde.– Det underlige i sagen var, at maskinstationen er medlem af GLS-A, og bare kunne have læst overenskomsten. Ifølge den skulle vort medlem have 142,70 kroner i timen, men han fik kun 135 kroner. Han skulle også have over-tidsbetaling med bestemte takster, og det fik han heller ikke, siger faglig sekretær i 3F Midtfjord,. Niels Sørensen til GRØNT.Den pågældende var ansat i fem måneder, og blev hver måned snydt for 6-7000 kroner. Han er nu ansat hos en entreprenør, hvor tingene er i orden.

mel-

Det store overenskomstspil nærmer sig sin begyndelse. Inden første marts 2017 skal ca. 600.000 danske lønmodtagere have aftalt nye overenskomster i modsat fald kan arbejdsmarked blive omfattet af en storkonflikt.

TEKST: FLEMMING H. GRØNSUND, FORHANDLINGSSEKRETÆR, DEN GRØNNE GRUPPE

NU BEGYNDER FORHANDLINGERNE

4

OK-17

Blandt de mange brancher, der skal for-handle overenskomst, er ansatte under en overenskomst med arbejdsgiverforenin-gen Danske Anlægsgartnere, dvs. anlægs-gartnere, greenkeepere og servicegartnere ved indendørsbeplantning. Også gartnere ansat ved boligselskaber skal have fornyet deres overenskomst.Hovedtemaerne for 3F ved overenskomst-forhandlingerne denne gang er et mere effektivt værn mod løndumping, samt en højere realløn og arbejdsmarkedspension. Der vil også blive sat fokus på bedre tryg-hed i ansættelsen bl.a. ved en styrkelse af mulighederne for uddannelse i arbejdsti-den og der skal skabes bedre forhold for tillidsrepræsentanterne.Den Grønne Gruppe har i lighed med tid-

ligere år spurgt medlemmerne om, hvilke emner de ønsker størst fokus på under overenskomstforhandlingerne og der støttes i en bred forstand op om 3F for-bundets hovedtemaer, som det fremgår af tabel her ved artiklen.

SNERYDNING OG GLATFØREBEKÆMPELSEBlandt de mere brancherelaterede emner som medlemmerne ønsker, der skal sæt-tes fokus på, er bedre regler ved indgåelse af rådighedsvagtordninger i forbindelse med snerydning og glatførebekæmpelse. Anlægsgartnere har altid deltaget i arbej-det med glatførebekæmpelse, og ofte bli-ver de ansatte mere eller mindre frivilligt pålagt at deltage i en rådighedsvagtord-ning, men ofte uden at der aftales en be-taling for at stå til rådighed. Den Grønne Gruppe er af den opfattelse, at ingen medarbejdere kan forpligtiges til at stå til rådighed, uden at der aftales en betaling for den gene, det medfører. Så det er derfor helt forståeligt at medlem-merne ønsker, at der skal indføres regler om betaling for vagtordninger.

INDFLYDELSE PÅ EGEN ARBEJDSTIDDen Grønne Gruppe deltog i en med-lemsundersøgelse i 2014 om sammen-hængen mellem familieliv og arbejdsliv. Undersøgelsen konkluderede, at mange medlemmer ansat i de grønne brancher har et presset arbejdsliv, som på forskellig vis udfordrer familielivet. Manglende indflydelse på egen arbejdstid

er et af problemerne, som har negativ ind-flydelse på familielivet. Ved overenskomst-forhandlingerne vil der derfor blive sat fo-kus på at styrke de ansattes mulighed for større indflydelse i den enkeltes arbejds-dag, fx ved at kunne aftale flekstid på ar-bejdspladsen således, at medarbejderne under aftalte rammer selv kan bestemme møde- og slutarbejdstider. Desuden skal reglerne i forbindelse med barns sygdom også forbedres.

VÆRN MOD LØNDUMPINGLøndumping og brugen af underbetalt østeuropæisk arbejdskraft er endnu ikke så udbredt på anlægsgartnerområdet, i modsætning til bygge- og anlægsbran-chen samt hele jordbrugsområdet. Men udviklingen kan hurtigt ændre sig, og derfor er det vigtigt, at der denne gang strammes op om reglerne for virksomhe-dernes brug af underentreprenører, som ofte underbyder overenskomsterne. Ønsket om, at der indføres kædeansvar således, at hovedentreprenøren kan gøres økonomisk ansvarlig for underentrepre-nørers lønsnyd, har derfor også en stor prioritering ved overenskomstforhandlin-gerne.

PENSION OG SKURPENGE TIL ELEVERPå elevområdet er der flere hængepartier, der skal drøftes med arbejdsgivermodpar-ten. Som en af de få brancher indenfor byg-ge- og anlægsområdet er der ikke aftalt arbejdsmarkedspension for anlægsgart-

11 % SVAREDE PÅ SKEMA

Den Grønne Gruppe udsendte i maj 2016 et spørgeskema til gruppens anlægsgartnermedlemmer, herunder inden-dørsbeplantning, boligselskaberne og golfbanerne.I alt blev 2.248 medlemmer spurgt. 242 medlemmer besvarede spørgeskemaet, hvilket svarer til en svarprocent på 10,7 %.Medlemmer blev bedt om at udvælge 5 ud af i alt 10 temaer, der var udformet af anlægsgartnerbranchen i Den Grønne Landsbrancheklub i fællesskab med gruppen. Samtidig fik man mulighed for at angive et selvstændigt tema.Som en lille aktør har vi ikke den store indflydelse på løn og pension, men derimod må vi satse på emner, der er specifikke for vor branche.

5

OK-17

nereleverne. Dette bør ændres, da det er vigtigt, at opsparingen starter tidligst muligt. Det er de først opsparede pensionsmidler, der i sidste ende er dem, som har størst værdi, når pensionen skal udbetales. Derudover skal elevernes manglende ret til at få udbetalt skur-penge fjernes. Den eksisterende tekst i overenskomsten er i strid med forskelsbehandlingsloven, da reglen kun har indflydelse på de unge på arbejdspladsen.

DE STORE BESTEMMERAnlægsgartnerbranchen udgør ca. 3.000 ansatte og er derfor en lille aktør på overenskomstbanen ved forhandlingerne. Det bliver derfor ikke Den Grønne Gruppe som lægger niveauet for løn og pensionsstigninger og tilsvarende løntunge områder. Her skal de grønne medlemmer skæve til, hvad der aftales på bl.a. transportområdet og det store industriområde. Men de mere brancherelaterede emner har forhandlingsudvalget

Tema Antal Procentuel vægtning

Løn 193 79,8%

Pension 188 77,7%

Værn mod løndumping 160 66,1%

Efteruddannelse 129 53,3%

Rådighedsvagter/vinterrådighed 103 42,6%

Større hensyn til børnefamilier 99 40,9%

Forbedrede arbejdsmiljøbestemmelser 81 33,5%

Forbedrede opsigelsesvarsler 77 31,8%

Bedre regler for kørepenge 68 28,1%

Løn for en fridag i forbindelse med et nærtstående familiemedlems død 68 28,1%

Andre idéer/ønsker til overenskomsten 24 9,9%

KURSUS I BEKÆMPELSE AF MULDVARPE OG MOSEGRISE

MED FOSFORBRINTEDet obligatoriske kursus, der giver tilladelse til brug af fosforbrinteudviklende midler til bekæmpelse af muldvarpe og mosegrise, afholdes januar og februar 2017 følgende steder i landet:

Uge 530. januar Køge31. januar Horsens01. februar Odense02. februar Flakkebjerg v. Slagelse03. februar Flakkebjerg v. Slagelse

Uge 606. februar Aarøsund v. Haderslev07. februar Grindsted08. februar Aalborg09. februar Viborg 10. februar Viborg

Alle kurser afholdes fra kl. 10.00 til 16.00.Prisen er kr. 2.700,00 inklusive moms og fuld forplejning.Der kan deltage 40 personer på hvert kursus.

Yderligere oplysninger samt tilmelding via www.dpil.dk

INSTITUT FOR AGROØKOLOGI

AARHUS UNIVERSITET AU

stor indflydelse på. Det bliver derfor på de branchespecifikke for-slag, at kræfterne sættes ind for at sikre de bedst mulige vilkår for 3F´s grønne medlemmer. Overenskomstforhandlingerne begynder i starten af 2017 men kun de færreste forventer et resultat, før tidligst i slutningen af februar.

KOM NU AFSTEDPÅ KURSUSVinteren er kommet og nu bliver planteskolen pakket ned her i december. Det er årets fysisk hårdeste måned, og så er der udsigt til afspadsering, ferie og for nogles vedkommende et par måneder på dagpenge.

TEKST: ANJA ANDRUPTR Aldershvile Planteskole, medlem af LUU på Vilvorde, medlem af Det faglige Fællesudvalg på Gartneri- og Planteskole-området.

I år har jeg været på forkant med begi-venhedernes gang, for jeg har lavet et afgangsprojekt på Copenhagen Business Academy, der handler om, hvordan vi kan få gennemført flere AMU-kurser på Al-dershvile Planteskole.

Projektet startede netop som en overvejel-se om, hvordan jeg og mine kolleger kan fastholdes på arbejdspladsen i januar og februar måned, på trods af, at der ikke rigtig er nogen aktivitet i planteskolen. Udfordringen med sæsonarbejdet er en tilbagevendende problemstilling inden for det grønne område år efter år.

Jeg oplever, at vilkårene i Gartneri og Plan-teskole branchen har ændret sig markant inden for det seneste årti, konkurrencen fra udenlandske producenter og super-markeder samt byggemarkeder er blevet større, hvilket betyder, at arbejdsgiverne er mere påpasselige med at holde lønudgif-terne nede på et minimum.

ET LYS I MØRKETVed overenskomstforhandlingerne i 2007-2008 afstod vi en større lønstigning, for at få kompetencefonden skrevet ind i over-enskomsten. Alle arbejdsgivere på Gartneri- og Plante-skoleoverenskomsten betaler et beløb ind til fonden pr. medarbejder, de har an sat, og de kan derefter søge tilskud heri, når de sender medarbejderne på kursus. Hvis det er et AMU-kursus kan de samtidig søge VEU-godtgørelse, samt befordrings-godtgørelse, og det betyder faktisk, at vi kan gennemføre AMU-kurser stort set uden udgifter for arbejdsgiverne. Det er et lys i mørket i de ellers lange vin-

termåneder, men det er langtfra alle, der udnytter muligheden!Kompetencefonden danner grundlaget for, at Aldershvile Planteskole kan søge til-skud til medarbejdernes løn, når vi tager på kursus. Som jeg ser det, er det derfor vigtigt, at vi gennemfører flere AMU-kurser, fordi vi simpelt hen risikerer, at kompetencefon-den udgår af overenskomsten under en forhandling, hvis det vurderes, at den ikke har en egentlig berettigelse. Vi skal ikke lade midlerne stå ubrugte hen, vi skal udnytte chancen og uddanne os!

6

EFTERUDDANNELSE

I SIDSTE NUMMER AF GRØNT fortalte vi om Anja Andrup, der er en af 3F’s uddannelsesambassadører. Her skriver Anja Andrup selv om det afgangsprojekt fra Copenhagen Bu-siness Academy, som hun har lavet. Projektet handler om, hvordan der kan gennemføres flere AMU-kurser på Aldershvile Planteskole. Projek-tet startede som en overvejelse om, hvordan Anja Andrup og hendes kolleger kan fastholdes på arbejds-pladsen i januar og februar måned, på trods af, at der ikke rigtig er no-gen aktivitet i planteskolen.

ANALYSENSelve analysen over, hvordan vi kan få gennemført flere AMU-kurser på Aldershvile Planteskole har jeg lavet ud fra den tanke-gang, at både medarbejdere, ledelse og Roskilde Tekniske Skole, Vilvorde, må have en interesse i projektet. Så jeg lavede en interessentanalyse via interviews og spørgeskema, der viste følgende i hovedtræk:

7

EFTERUDDANNELSE

Mine kolleger kan opleve en større eller mindre grad af usik-kerhed ved at tage på kursus, fordi det er helt uden for vores normale rammer. Til hverdag er vi jo vidensarbejdere, men når vi tager på kursus i f.eks. IT, så står vi overfor en ukendt opgave, som kan give anledning til en følelse af usikkerhed hos nogle. Mine kolleger er i høj grad styret af deres egen motivation i dagligdagen, men dette ændrer sig, når vi risikerer at miste vores job om vinteren. Så sker der det, at vi ikke er personligt motiveret til efteruddannelse - men snarere tvunget til at tage på kursus for at opretholde den normale løn.Nogle af medarbejderne har skrive- og læsevanskeligheder, hvilket har medført mindre gode oplevelser med skolegang generelt, og når rygsækken er fyldt med dårlige minder, så er det svært for alvor at blive motiveret til at gå på kursus. Jeg vurderer derfor, at medarbejderne har et stort behov for at få beskrevet rammerne for kurset meget nøje, hvor foregår det henne, får de løn imens, hvad med befordring og hvad hvis kurset er svært at gennemføre, har det så en betydning for den dagligdag, som de ellers er helt trygge i når det er forårssæson?

Jeg tror også, at hvis mine kolleger bliver inddraget i proces-sen, når vi skal sammensætte et kursus, så vil de også føle et større ejerskab over kursets gennemførelse. På Aldershvile Planteskole lavede jeg først et spørgeskema til mine kolleger, og ud fra deres svar dukkede nogle emner op, som så blev sendt tilbage til kollegerne, så de kunne krydse det mest spændende af. Derfra er vejen ikke så lang, vi skal have en dialog med Ros-kilde Tekniske Skole, Vilvorde, om mulighederne, så vi kan få gennemført et AMU-kursus til vinter.Jo mere demokratisk processen er, des mere trygge kan vi føle os. Det er i hvert fald min teori.

KONKLUSION:Vi må støtte hinanden til at sætte os ind på skolebænken igen, AMU-kurserne løfter vores kompetencer, og når vi har gjort det nogle gange, så bliver det nemmere. Vi skal være modige, fordi det er vejen frem og muligheden er her med kompetencefonden i ryggen!

Ledelsen på Aldershvile Planteskole vil gerne have gennem-ført nogle flere AMU-kurser. Den største udfordring, de ser, er, at det kan være svært at finde rundt i reglerne omkring VEU-godtgørelse, befor-dringsgodtgørelse og refusion fra kompetencefonden. Ca. halvdelen af mine kolleger har arbejdet i andre bran-cher, før de kom til Aldershvile Planteskole, og hvis de har en gammel uddannelse, så kan det f.eks. betyde, at de ikke er berettiget til VEU-godtgørelse. Ledelsen i mindre virksomheder er måske ikke altid gearet til at finde de rigtige paragraffer og finde ud af, hvordan de søger refusion på VIRK.DK. Hvis vi skal have gennemført flere AMU-kurser, så skal jeg

altså medvirke til at skabe klarhed over de muligheder der er, tilpasset de enkelte medarbejdere og deres respektive uddannelser. Det er jeg allerede i gang med nu på Aldershvile Plante-skole, men hér vil jeg komme med en opfordring til mine kolleger på Gartneri- og Planteskoleområdet.

KONKLUSION: Lad os hjælpe arbejdsgiverne på vej, vi skal oplyse så meget, vi kan, så det ikke er en uoverstigelig opgave for mindre virksomheder! Vi kan lave foldere, tilbyde dem et par timers vejledning omkring reglerne, lave excelark til lønberegnin-ger osv. osv.

Roskilde Tekniske Skole, Vilvorde, er meget interesseret i at få gennemført flere AMU-kurser med Aldershvile Plantesko-le. Skolen oplever et fald i optagelsen på erhvervsuddannelser-ne som følge af den seneste erhvervsuddannelsesreform, hvor der blev indført karakterkrav på 02 i dansk og mate-matik. Det betyder, at skolens ledelse allerede har kigget på AMU-kurserne som en uviklingsmulighed for at opretholde deres egen eksistens og forhindre opsigelser i lærerstaben.Skolen ser mange muligheder for os som ”kunder”, bl.a. kurser der består af flere delelementer, og kurser fra andre områder end de grønne, f.eks. IT, samarbejde og kommu-nikation.

Skolen anser AMU-kursusområdet for at være et vigtigt forretningsområde fremadrettet, og de vil gerne bevare en stærk relation til os og til branchen. I skrivende stund har min nærmeste leder Pernille og jeg allerede afholdt det første møde med skolen, så vi kan få tilrettelagt et kursus, der kan gennemføres i vinteren 2017.

KONKLUSION:Jeg håber, at mit afgangsprojekt kan sætte skub i uddannel-sesaktiviteten på Aldershvile Planteskole, og at det kan få en afsmittende effekt på nogle af vores kolleger i Gartneri- og Planteskole branchen. Vi skal udnytte den mulighed vi har med kompetencefonden og uddanne os om vinteren. Vejen er blotlagt og åben, vi skal bare gå hen ad den sammen!

KO

LLEG

ER

NE

LED

ELSEN

SK

OLEN

Omkring et hundrede 3F-ere har nogle af Danmarks mere specielle arbejdspladser. De laver kartofler til bl.a. kartoffelmel – også kaldet den usynlige ingrediens. GRØNT har været på besøg på den største af fire fabrikker.

TEKST OG FOTO: KRISTIAN MELGAARD

Hvis du tror, at kartoffelmel kun er noget man bruger, hvis lille Trofast har tisset på tæppet, eller der er spildt lidt rødvin – så må du tro om.Kartoffelmel kaldes også for den usynlige ingrediens – og det er faktisk et godt navn, for det bruges i så forskellige ting som pa-pirfremstilling og vingummibamser.Faktisk er der ikke grænser for, hvad det hvide pulver kan bruges til – og i takt med at forbrugerne efterlyser produkter uden kemiske tilsætningsstoffer og allergener får kartoffelmel en stadig mere fremtræ-dende rolle. Kartoffelstivelse er et rent natur-produkt, der er glutenfri, gmo-fri og uden indhold af allergener.Det betyder meget især i USA, hvor for-brugerne er meget glade for rene fødeva-rer.De tre store danske kartoffelmelsfabrikker i Karup, Brande og Toftund har et fælles salgsselskab, KMC – Kartoffelmelcentra-len, der har hovedsæde i Brande.

Således er der en stadig stigende efter-spørgslen fra bl.a. USA, hvor KMC opleve-de en eksportfremgang på 10% sidste år.

3F-ERE VED MASKINERNELangt de fleste ansatte på kartoffelmels-fabrikkerne er 3F-ere, der arbejder på den agroindustrielle overenskomst.På Karup Kartoffelmelsfabrik arbejder om-kring 40, og de fleste er organiseret i 3F.– Vi har nogle få kristelige og enkelte gule, men dem skal vi nok få ind i folden, siger tillidsmand Frank Damholdt Hönneche, der i november brugte en god times tid til at vise GRØNT rundt på det store fabriks-kompleks.I kampagnen fra august til kort efter nytår arbejdes der i toholdsskift på fabrikken, der kører alle ugens syv dage. Men der modtages ikke kartofler om søndagen – af hensyn til naboerne og den nærliggende kirke. I stedet bruger man af de lagre, der opbygges i løbet af ugen.

385.000 TONSDe kommer i en uendelig række – lastbiler og traktorer med store tunge vogne efter sig – fyldt med jordbrune knolde.Alle drejer de ind ved rundkørslen i Karup midt på den jyske hede, og holder i kø for at vælte deres last ned i en stor grav. Det handler om kartofler. Ikke de pæne små Samsø-kartofler eller de dyre aspar-geskartofler fra Lammefjorden. Nej, det handler om store runde jordknol-de, der kun egner sig til en eneste ting – nemlig at lave kartoffelmel. De er fremav-let til at have et stort stivelsesindhold – og ikke til at spise.385.000 tons kartofler vil i løbet af de godt 100 dage, kartoffelkampagnen va-rer, blive sendt igennem den enorme fa-brik for at lande i de kæmpemæssige silo-er som 90.000 tons kartoffelmel. Udenfor kampagnen arbejdes der kun i daghold. Alle maskiner m.v. skilles ad og serviceres, der bygges om og renoveres – klar til næste års kampagne.

HEDENS HVIDE GULD

MIN ARBEJDSPLADS

I de kommende numre af GRØNT vil vi besøge nogle af de mange forskellige arbejdspladser, hvor grønne 3F-ere arbejder. Har du en idé til, hvem vi skal besøge næste gang, så kontakt os på mail: re-daktion@dengronneportal.dk

Efter registrering væltes kartoflerne ned i en stor grav.

8

MIN ARBEJDSPLADS

Når kartoflerne ankommer bliver de vejet, og med kranen tages en prøve af hvert eneste læs

Hvert eneste læs registres i avlerens navn og her måler man stivelsesprocent og hvor meget jord og smuds, der er i læsset.

VIDSTE DU AT….• Kartoffelmel har ikke noget med mel at gøre. Mel er korn, der males

til mel, mens kartoffelmel er den stivelse, der udvindes af kartoflen. Men det ligner fint hvidt mel, og så hænger navnet ved.

• Kartoffelmel blev tidligt fremstillet af de indianske folk i Andesregio-nen som konservering af kartofler. Andesfolkene fremstillede kartof-felmelet ved hjælp af naturlig frysetørring, der er mulig som følge af de store temperaturforskelle i højlandet

• Stivelsekartofler indeholder ca. 20% stivelse, omkring seks procent er plantefibre, protein og andre næringsstoffer, mens resten – ca. 75 % er vand.

• Kartoffelmel er godt til at binde vand, og det kan man bruge, når man fremstiller papir, hvor stivelsen dels bruges som bindemiddel i papirmassen, og dels bruges til overfladebehandling af papiret.

• I fødevare- og slik-industrien bruger man stivelsen til at ændre konsi-stens og klarhed eller påvirke sprødhed og vandindhold. Bare for at nævne nogle få eksempler bruges der kartoffelmel i kager, leverpo-stej, pølser, chips, fiskekonserves, vingummi og lakridskonfekt

• Medicinindustrien bruger stivelsen som bindemiddel i tabletter; vaske-middelproducenter bruger den til fremstilling af enzymer i vaskepul-ver; det bliver brugt til fremstilling af lim og som filtermateriale ved fremstilling af gær.

• Hjemme i køkkenet bruger man kartoffelmel til jævning af frugtgrød, til desserter og kager eller brød. F.eks. bruges der lidt kartoffelmel i de hveder, man bager til Store Bededag.

• Man kan også bruge kartoffelmelet til pletfjerning på gulvtæpper.

Efter registrering væltes kartoflerne ned i en stor grav.

Når kartoflerne er helt rene bliver de revet. Sti-velsen ligger inde i kartoflens celler, så man skal åbne cellerne for at frigive stivelsen. Det sker ved hjælp af disse knive, der drøner rundt med 300 km i timen.

Godt syv procent af kartoflen består af plantefi-bre. Det kaldes pulp, og sælges til landmænde-ne som kreaturfoder.

9

MIN ARBEJDSPLADS

Kartoflerne bliver lagt på lager, og tages ud ef-ter behov – her bliver de vasket første gang.

GOD ARBEJDSPLADS

KARTOFFELMOSProcessen fra kartofler til stivelse er lang, men ikke synderligt indviklet. Man kan faktisk lave det hjemme i køkkenet.Men når man skal forarbejde 385.000 tons kartofler kræver det lidt mere end en køkkenvask.Først skal kartoflerne renses for jord og andre fremmedlegemer.Derefter skal de vaskes og vaskes og ren-ses, før de kommer i de store rive-maski-ner. Her rives kartoflerne til mos i nogle centrifuger, der drøner rundt med 300 kilometer i timen.Resultatet er en hvid letflydende væske, der kaldes rivsel.

CENTRIFUGERINGVæsken føres til nogle store tromler , hvor væsken centrifugeres med høj hastighed. Væsken pressen ud gennem et filter, mens stivelsen samler sig i midten. Der er dog stadig for meget vand i stivelsen, så den

kommer lige en tur gennem en tromle, hvor man ved hjælp af undertryk suger den sidste væske ud af det hvide mel – stivelsen.Herfra pumpes stivelsen over i kæmpe-mæssige lagersiloer, hvorfra man sender kartoffelmelet til 90 forskellige lande.

DE SURE TÆERS BYIndtil for få år siden udvandt man kun sti-velsen fra kartoflerne. Resten – det såkald-te frugtvand – blev ledt ud i store laguner mellem Karup og nabobyen Kølvrå.Problemet var, at de næringsstoffer, der er i frugtvandet, rådner, når sommeren kommer, og de lugter – så Kølvrå fik snart tilnavnet ”de sure tæers” by.Det problem er løst nu.Frugtvandet sendes over i en ny fabrik på området, hvor man udvinder protein. Derefter inddampes frugtvandet, og man kan udvinde et materiale, der kaldes pro-tymylasse, som sælges som gødning til landmændene.Vandet er efter disse processer lige så rent som grundvand, og ledes ud i de store la-guner.

ENERGI-VENLIGAt producere stivelse m.v. af kartofler kræ-ver store mængder energi og især enorme mængder af vand til vask af de mange kartofler.Men Karup Kartoffelmelsfabrik har opti-meret alle processer, og har således i løbet af de sidste 25 år nedsat vandforbruget med 90%, ligesom el-forbruget er faldet til en fjerdedel.Det nyeste tiltag er, at Karup Kartoffel-melsfabrik modtager kølevand fra de to fjernvarmeværker i Karup og Kølvrå, og om få måneder bliver anlæggene koblet sammen, så den varme, som udvikles i f.eks. inddamperne kan sendes videre til fjernvarmeværkerne.Og imens kommer de – lastvogn efter last-vogn – med nye kartofler til produktionen.

Når kartoflerne er revet til en letflydende væ-ske, skal vandet fjernes. Det sker dels i nogle centrifuger, dels i denne vacuum-cylinder, hvor vandet bliver suget ud gennem et filter. Tilbage er det hvide guld.

Frugtvandet føres over i en særskilt fabrik, hvor man trækker proteinen ud. Derefter inddampes vandet i disse tårnhøje fordam-pere, og restproduktet er rent vand og pro-tamylasse, der kan bruges til gødning.

– Det er en god arbejdsplads med gode ordnede forhold og et stort fokus på medarbejdernes sikkerhed og trivsel, si-ger Frank Damholdt Hönneche, der er tillidsmand for 3-F-erne på Karup Kartof-felmelsfabrik.Den opfattelse er han slet ikke alene med – sidste år havde fabrikken en 40-års jubilar, Frank har selv været der i 19

år, og på vores vej rundt mødte vi lige hans far, der også arbejder på virksom-heden.Frank arbejder på lageret, hvor de man-ge tusinde tons kartoffelmel pakkes i en-ten sække, bigbags eller direkte i tank-vogne og fragtes ud til kunder over hele verden.

10

MIN ARBEJDSPLADS

PÅ VEJ: NORDISK KANDIDATUDDANNELSE I FRILUFTSLIV

Fra efteråret 2018 får du mulighed for at dygtiggøre dig på kandidat-niveau inden for friluftsliv; med et nordisk touch. To universiteter i Norge (Oslo og Bø i Telemark) samt GIH i Stockholm har i partnerskab

med Skovskolen/IGN på Københavns Universitet sendt en ansøgning til Nordisk Ministerråd om at etablere en ny international kandidatuddannelse i friluftsliv.

- wøhlisfelt

11

UDDANNELSE

Fra 2018 bliver alle landmands- uddannelser i Aarhus samlet under et og samme tag.

Fra 2018 får fremtidens faglærte land-mænd hele uddannelsen samme sted, hvis man vælger at gå på skole i Århus. Jordbrugets UddannelsesCenter (JU) sam-ler alle hovedforløb, talentspor, grundfor-løb og EUX-hold på skolens nyrenoverede landbrugsafdeling på Bredballegård syd for Århus.I dag er landmandsuddannelsen på JU delt op i to, og undervisningen foregår på af-delinger i hver sin ende af byen. Grund-forløb og 1. hovedforløb hører hjemme på én afdeling, 2. hovedforløb og elever med studenterbaggrund på en anden. I de seneste år er mange nye indgange til landbrugsuddannelsen kommet til, herun-der EUX-vejen og de såkaldte talentspor, hvor eleverne kan vælge at tage udvalgte fag på ekstra høje niveauer. – Dermed opstår der naturligt en mængde hold af varierende størrelse på en årgang og ved at samle dem, styrker vi ikke alene uddannelsens profil men også de stude-rendes muligheder for at sparre med hin-anden i det daglige, siger skolens direktør Peter L. Moesgaard.Tiden er til at landmandsuddannelsen på JU bliver en helhed, og at vi udnytter de mange kompetencer, der i dag ligger lidt spredt, siger, Peter L. Moesgaard.

ÉT CENTERJU’s skolelandbrug, Bredballegård ligger i Mårslet få kilometer fra skolen i Beder, og har igennem de seneste to år gennemgået en større renovering, med nye klasseloka-ler, grupperum og en ny, stor kantine.Bredballegård rummer allerede nu hele uddannelsen til jordbrugsmaskinfører, EUX-linjen, 1. hovedforløb, grundforløb og elever med studenterbaggrund. Uddannelsens hovedforløb flytter i 2018 til Bredballegård fra afdelingen i Vejlby, og det samlede elevtal på afdelingen kommer til at ligge mellem 200 og 250 elever.

LANDMANDSUDDANNELSE SAMLES

– De unge elever får nogle at se op til, de lidt ældre får nogle, de kan være rol-lemodeller for, og hele vejen rundt får de studerende ekstra input fra nye studie-kammerater, der måske ser anderledes på tingene, end de selv gør. Jeg tror på, at det kommer til at styrke hele studiemiljøet både fagligt og socialt – og at det vil løfte vores landbrugsuddannelse som helhed, siger Peter L. Moesgaard.

- mel

JU’s ledelse forventer, at Bredballegård bliver et stærkt studiemiljø med mange forskellige stu-derende. Har du en god

faglig historie, der kan hjælpe dine kolleger?

– Så ring, skriv eller mail til redaktionen

på GRØNT.

Du kan finde navne og adresser

på side 2.

UNDGÅ ULYKKERMange af de ulykker, der sker i landbruget, kan forebygges. Derfor har Arbejdstilsynet samlet nogle gode råd til at undgå ulykker:

ARBEJDE MED KØRENDE MASKINER:Kør og brug kun maskinen, når der ikke er personer tæt på. Se dig godt for, inden du starter maskinen.Sørg for, at der altid er godt udsyn, især når du bakker. Forsyn kørende maskiner med bakkamera eller lignen-de, der kan give chaufføren udsyn i den blinde vinkel.Sluk motoren og afvent evt. efterløb fra maskinen, inden du til- / afkobler redskaber eller afhjælper fejl.Overvurder ikke køretøjets stabilitet, når du kører på skrånende og blødt un-

derlag, eller når du skal trække maski-ner eller genstande fri. Brug køretøjer med førerværn og sikkerhedssele.

ARBEJDE I OG VED GYLLEBEHOLDERE:Gyllebeholdere skal sikres ved indheg-ning eller overdækning.Låger i hegnet må ikke kunne åbnes uden brug af værktøj eller nøgle.Arbejdsplatforme på og ved åbne be-holdere skal sikres med rækværk.Inspektions- og nedstigningsåbninger skal sikres med dæksel. Dækslet må ikke umiddelbart kunne fjernes uden værktøj eller nøgle.Ved alle nedstigningsåbninger til gylle-beholdere og pumpebrønde m.v. skal være opsat advarselsskilte om forgift-ningsfare.Nedstigning i gyllebeholdere, pumpe-brønde og gyllekanaler bør overlades

til firmaer, der anvender luftforsynet åndedrætsværn og har personale, der er uddannet i brugen heraf.Over én af nedstigningsåbningerne skal der være et permanent fastgøringssted for en talje med sikkerhedsline.

REPARATION OG VEDLIGEHOLDELSE AF TAGE:Overvej, om I bør overlade tagvedlige-holdelsen til professionelle firmaer.Brug gangbroer, tagstiger og rækværk, hvis I ikke kan få garanti for, at taget er sikkert.Opsæt rækværk, stillads, eller brug line ved kortvarigt arbejde nærmere end to meter fra en tagkant eller gavl.Udfør som alternativ arbejdet fra en lift og brug linen i liften

- mel

FAGLIGT NYT

12

Med mere end 60 deltagere var den årlige grandækningsdag i Østjylland en endnu større succes end tidligere. De mange kirkegårdsgravere og assisten-ter havde en fantastisk dag sammen med deres kirkegårdsledere på Malling kirke-gård, hvor grandækningen traditionelvis blev skudt i gang i denne sæson.Traditionen tro er der på dagsordenen et fagligt input. Denne gang med et oplæg

fra Ulrik Hauge fra Miljøhuset, der fortalte omkring sikkerhed og arbejdsmiljø, herun-der sikring af gravstene.Herefter var der faglig snak med kolleger-ne – og så den obligatoriske konkurrence om den flotteste grandækning. Endelig var der frokost som 3F Århus Rymarken Den Grønne Gruppe sponsorerede – denne gang fra den lokale pølsemand i Malling, som naturligvis har overenskomst.

Vinderen af årets grandækningskonkur-rence blev Jane og Henning fra Skander-borg kirkegård. Skanderborg satte sig også på andenpladsen med en dækning udført af Ditte og Lene, mens Maibritt og Else-Marie fra Vejlby kirkegård tog 3. plad-sen.

- Pia

– OG DE DÆKKEDE

FAGLIGT NYT

13

– Det er simpelthen noget svineri, og det er klart en ommer.

Så klart udtrykker formanden for 3F’s Grønne Gruppe Vagn Henriksen sig ved nyheden om, at miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) lægger op til, at et obligatorisk hygiejnekursus til bekæmpel-se af MRSA skal være et internetbaseret e-læringskursus – og ikke et arbejdsmar-kedskursus.Ministerens oplæg går stik imod både an-befalingerne fra en ekspertgruppe under Fødevarestyrelsen – og de ønsker, som 3F har til MRSA-kurserne.– MRSA er et meget alvorligt problem, som rammer mange af vores medlemmer og deres familier. Det er på ingen måde seriøst at bekæmpe spredningen af MRSA blot ved hjælp af et internet-kursus. Det er simpelthen noget svineri, siger Vagn Hen-

DET ER EN OMMER

riksen, formand for Den Grønne Gruppe i 3F, og fortsætter:– Vi vil have et kvalificeret arbejdsmar-kedskursus til gavn for vores medlemmer og deres familier. Og undervisningsplaner-ne ligger klar til brug.

FLERE ÅR UNDERVEJS3F har de seneste år ført flere sager for medlemmer, der er blevet smittet med MRSA. Flere af sagerne er endt med er-statning til 3F’erne. På den baggrund tog fagforbundet i 2014 kontakt til daværende fødevareminister Dan Jørgensen (A) og foreslog et hygiej-nekursus for personer, der arbejder med svin.Hygiejnekursets tre største målgrupper er medarbejdere og selvstændige i svine-branchen, chauffører samt slagteriar-bejdere. Det drejer sig om cirka 10.500

personer, vurderes det i arbejdsgruppens rapport. Mange af dem er udlændinge. Nu er kurset omsider på vej – men ikke en form, der kan bruges, mener Vagn Henrik-sen, der ønsker et fysisk kursus – og ikke et kursus på nettet.Oplysningen om internetkurset kom på et samråd i Folketinget i november – men det er en ommer, hr. minister.

- mel

Det GRØNNE ÅrsmødeForeløbigt program til Den Grønne Landsbrancheklubs årsmøde d. 26.-27. januar 2017 på Smålandshavet

DAG 1 • Nationens tilstand v/gruppeformand Vagn Henriksen - herunder Nyt fra forbund/Den Grønne Gruppe,

organiseringskampagne & OK-17 • Knæk Stresskurven – hvordan kan stress forebygges. Vi ser på, hvad stress er, hvorfor stress opstår, og hvordan stress

kan forebygges. v/ Malene Friis Andersen – Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø • Etik i zoologiske haver – Mød Bengt Holst fra Københavns Zoo og hør ham fortælle om medie håndtering og etik

bl.a. i Marius sagen

DAG 2 Branchetid i brancherne bla. med: Gartneri/planteskole: ”Fremtidens gartner kan også opdrætte fisk” - Direktør Poul Rye Kleedal Institute of Global holder oplæg om nyt forsk-ningsprojekt, udvikling i den grønne sektor og hvilke nye grønne job kommer der i fremtiden.

AGRO og Jord og Skovbrug: Rundbords samtale om højere tilbagetrækningsalder. Hvis Folketinget vil sikre, at lønmodtagerne bliver længere på arbejds-markedet, så har vi opskriften. Det handler om et sundt og godt arbejdsmiljø, påskønnelse på jobbet og øget mulighed for uddannelse og udvikling.

Anlægsgartner: Tjen mere uden at knokle: Lynkursus i Akkordtidskuranten.

TILMELDING via FIU nr: 2034-17-00-01

På den netop overståede AgroMek i Her-ning vakte nogle sorte minilæssere beret-tiget opsigt.Ikke alene var de knaldsorte – men hjulene var malet lyserøde.Det var der en god grund til, fortæller salgschef Robert Kjærgaard fra Stemas.

– Vi har jo lige fulgt den store og flotte landsindsamling til Kræftens Bekæmpelse på tv. Lige som mange andre virksomheder har vi og vores medarbejdere hos Stemas desværre også mange venner og bekend-te, der er ramt af den grimme sygdom. Derfor valgte vi at sætte fem specielle mini-

læssere til salg, og for hver solgt maskine donerer vi et beløb til kampen mod kræft.

- mel

14

NOTER

MINILÆSSERE MOD KRÆFT

Skovningssæt

Dansk Skovkontor A/S . Tlf. 57 83 01 10 . www.dansk-skovkontor.dk

Danmarks største udvalg af godkendt, påkrævet

beklædning til motorsavsbrug.

Sætpris fra 995,- kr (model standard gummistøvler, overall og hjelmsæt)

til 3500,- kr (goretex airstream læderstøvler og stretch-air kevlar extreme bukser, hjelmsæt efter ønske).

Priser excl. moms. Lagerføres i størrelse 46-58/41-47, nogle læderstøvler str. 37-50

Rigtige maskinførere tør nemlig godt køre lyserødt.

NY VIRUSStatens Seruminstitut har for første gang påvist en ny variant af MRSA - mecC-MRSA - i en dansk svinebesæt-ning. De har også vist, at bakterien er blevet overført mellem dyr og mennesker. Bakterien er resistent over for tetracyklin.

Bakterien var et tilfældigt fund i en svinebesætning på Sjælland, oplyser instituttet. Bakterien blev isoleret fra fravænningsgrise, farestalden og fra en af landmænde-ne. Der var også køer på gården, men disse blev testet negative for MRSA.

15

NOTER

Men kan det også bruges i arbejdet med at integrere de flygtninge og immigranter, vi får til Norden?

Det vil Videnscenter for Friluftsliv gerne blive klogere på – og du kan hjælpe.Arbejder du med, eller kender du til, pro-jekter, som bruger friluftsliv, naturvejled-ning eller andre naturaktiviteter i integra-tionsarbejdet? Det kan være projekter eller andet, som giver flygtninge og indvandrere mulighed for at lære deres nye land, dets natur og kultur at kende. Er det tilfældet, kan du hjælpe Videncenter for Friluftsliv.– Vi hører også meget gerne fra perso-ner, der selv har flygtninge/indvandrer-baggrund, og som enten på egen hånd

HJÆLP OSMED AT BLIVE KLOGERE

eller gennem organiserede aktiviteter har en relation til og erfaring med friluftsliv i Norden, siger Sandra Gentin, der er pro-jektpartner i Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling.Undersøgelsen er en del af projektet ”Fri-luftsliv, naturvejledning og integration i Norden” (ORIGIN) hvor Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling ved Skov-skolen, deltager. Målet er at samle erfa-ringer og gode eksempler på naturbaseret integration og dele erfaringerne i nordiske lande. Hvis du er interesseret i at vide mere, så kan du kontakte Sandra Gentin på mail: sgentin@ign.ku.dk

- wöhlisfelt

Når Anne Grethe Pedersen skal bruge sin spritnye MF-traktor til at rydde sne i Es-bjergs gader og veje, behøver hun ikke at fryse.Hun behøver blot at sende traktoren en sms, når hun står op for at drikke mor-genkaffe, inden hun skal ud for at rydde sne – så står traktoren klar med opvarmet kabine og motor, når hun kommer frem! Traktoren er nemlig forsynet med et fjern-styret oliefyr, der aktiveres med en sms. Selvom det er smart, er der ikke tale om luksus: For i stedet for at starte en iskold dieselmotor kan man nu starte en for-varmet motor, og det reducerer slitagen betragteligt. Og hvor påbegyndelsen af dagens vintertjeneste før skulle afvente, at kabinen var tøet op og fri for duggede ruder, kan Anne Grethe rulle ud i kulden og påbegynde arbejdsopgaverne umid-delbart efter, at hun er mødt ind.

- mel

VARM VINTERTJANS

Traktorpilot Anne Grethe Pedersen og ansvarlig for drift i Esbjerg kommune Vagn H. Pedersen foran den nye traktor. (Pressefoto).

GRØNT – MAGASINET FOR ANLÆGSGARTNERE | BLOMSTERBINDERE | GROUNDSMEN | DYREPASSERE | ELEVER | FRILANDSGARTNERE

GARTNERIARBEJDERE | LANDARBEJDERE | GREENKEEPERE | AGRO-INDUSTRIEN | DYREASSISTENTER | MASKINFØRER | PLANTESKOLEGARTNERE

SERVICEGARTNERE | SKOVARBEJDERE | VÆKSTHUSGARTNERE | KIRKEGÅRDS ANSATTE | GRØNNE GÅRDMÆND | JORDBRUGSTEKNOLOGER

Økologisk Landsforening har et nyt ”Dansk Økologi”-mærke på tegnebrættet. Det skal være en overbygning til det velkendte Ø-mærke med fokus på bæredygtighed, dyrevelfærd og socialt ansvar.

TEKST: RASMUS VESTERGAARD

Over det næste halve års tid vil man søge dialog med landmænd, fødevareproducenter og andre relevante parter. Det er en oplagt mulighed for 3F til at sikre, at ”Dansk Økologi” selvfølgelig skal indeholde et krav om overenskomst på danske løn- og arbejdsvilkår. Økologien bygger grundlæggende på et helhedssyn, hvor der konstant tages afvejninger og søges efter den mest optimale løs-ning for mennesker, dyr og natur. Økologien forsøger konstant at gøre det lidt bedre i dag end i går, drevet frem af den holistiske tankegang, kombineret med en stærk innovativ bevidsthed, som ligger dybt i den økologiske sjæl.

HVAD MED MENNESKENELøn- og arbejdsforhold har altid været en akilleshæl i landbruget, og social dumping er desværre stadig et udpræget fænomen. Det er kun 15% af de danske gårde, som har en overenskomst, og her er økologerne hverken værre eller bedre. Jeg har selv arbejdet sammen med dem: De østeuropæere, der render rundt til 60 kr. i timen som fast lav timeløn, på skæve tids-punkter, uden overarbejdsbetaling og uden pension.Det skriger til himlen, når der i de økologiske er indskrevet krav til dyrenes velfærd, men INTET om den velfærd, og de forhold medarbejderne har ude på bedrifterne.Den racistiske undertone om, at østeuropæere er andenrangs-borgere, som kan spises af med elendige løn- og arbejdsforhold, hører ingen steder hjemme, og da slet ikke hos økologien. Økologerne har før været med til at hæve barren for dyrevelfærd, naturbeskyttelse og sunde fødevarer. Nu må tiden være kommet til, at de smukke ord om dyr og natur også skal omfatte de mennesker, der producerer fødevarerne.Med det nye ”Dansk Økologi”-mærke skal forholdene for med-arbejderne være en helt naturlig del. Det holistiske helhedssyn må gælde hele vejen rundt. ”Dansk Økologi” er altså også danske løn- og arbejdsvilkår.

ØKOLOGERNE KAN AFSKAFFE SOCIAL DUMPING

KLUMME

Husk at sende emner til aktivitetskalenderen til redaktion@dengronneportal.dk

AKTIVITETSKALENDER 2016-17

Dato Sted Emne

13. – 14. december

Laugesens HaveUddannelsesambassadør – Modul 1 – FIU: 4071-16-00-05

16. – 20. januar LangsøhusGrunduddannelse – modul 2 – FUI: 1256-17-00-01

24. – 25. januar SmålandshavetUddannelsesambassadør – Modul 2. FIU: 4072-17-00-05

26. – 27. januar SmålandshavetÅrsmøde Grøn Landsbranche-klub – FIU: 2034-17-00-01

13. – 15. marts LangsøhusOK og organiseringskursus for TR i større virksomheder – FIU: 2034-17-00-06

3. – 5. april Rørvig-CentretHedeDanmark Branchekursus – FIU: 2034-17-00-02

4. – 5. maj Rørvig-CentretNetværkskonference – ej FUI: 1999-16-00-12

22. – 23. maj Rørvig-CentretMejeriarbejdere og chauffører – FIU: 2034-17-00-03

31. maj – 2. juni Langsøhus Branchedage Det grønne om-råde – FIU:2034-17-00-04

26. – 27. januar SmålandshavetÅrsmøde Grøn Landsbranche-klub – FIU: 2034-17-00-01

13. – 15. marts LangsøhusOK og organiseringskursus for TR i større virksomheder – FIU: 2034-17-00-06

3. – 5. april Rørvig-Centret HedeDanmark Branchekursus – FIU: 2034-17-00-02

4. – 5. maj Rørvig-CentretNetværkskonference – ej FUI: 1999-16-00-12

22. – 23. maj Rørvig-CentretMejeriarbejdere og chauffører – FIU: 2034-17-00-03

31. maj – 2. juni Langsøhus Branchedage Det grønne om-råde – FIU:2034-17-00-04

FORSKER TIL ÅRSMØDEDet er lykkedes at få en af tidens mest spændende for-skere til Årsmødet i januar. Det er Paul Rye Kledahl, der forsker i ”urban farming” – altså landbrug, gartneri og især fiskeopdræt i byområder.Den danske forsker kommer i branchetiden fredag 27. januar, og arrangementet er åbent for alle – også selvom man ikke deltager i det grønne årsmøde. Se kalenderen.