HHX Studiehåndbog 2019-2020

2

Del 1: .......................................................................................................................................................................... 1

1. Krav til skriftlige opgaver ........................................................................................................................................ 1 1.1 Taksonomi .................................................................................................................................................... 1

2. Produktformer ........................................................................................................................................................ 4 2.1 Skriftlige ........................................................................................................................................................ 4 2.2 Mundtlig præsentation .............................................................................................................................. 11

3. Kilder .....................................................................................................................................................................15 3.1 Kildeindsamling .......................................................................................................................................... 15 3.2 Forskellige typer af kilder ........................................................................................................................... 15 3.3 Kildekritik .................................................................................................................................................... 15

Del 2: Formalia ..........................................................................................................................................................18

4. Opgaveskrivning ....................................................................................................................................................18 4.1 Indledning ................................................................................................................................................... 18 4.2 Selve opgaven ............................................................................................................................................. 19 4.3 Konklusion .................................................................................................................................................. 19 4.4 Perspektivering ........................................................................................................................................... 20

5. Layout ....................................................................................................................................................................20 5.1 Sideopsætning ............................................................................................................................................ 20 5.2 Forside ........................................................................................................................................................ 21 5.3 Normalside ................................................................................................................................................. 21

6. Indhold ..................................................................................................................................................................21 6.1 Indholdsfortegnelse .................................................................................................................................... 21 6.1.1. Eksempel på indholdsfortegnelse .......................................................................................................... 22 6.2 Sidenummerering ....................................................................................................................................... 22

7. Illustrationer ..........................................................................................................................................................22

8. Noter .....................................................................................................................................................................23 8.1 Fodnoter eller slutnoter ............................................................................................................................. 24

9. Kildehenvisninger/referencer ................................................................................................................................24

10. Litteratur- og kildefortegnelse .............................................................................................................................25 10.1 Bøger: ....................................................................................................................................................... 25 10.2 Artikler fra aviser og tidsskrifter (print og netbaseret) ............................................................................ 26 10.4 Andre kilder: (cd-rom, DVD, video, interview m.m.) ................................................................................ 26 10.5 Snyd .......................................................................................................................................................... 27 10.6 Bilag .......................................................................................................................................................... 27

Del 3: Videnskabsteori og metodelære ......................................................................................................................28

11. De tre videnskabelige hovedområder på HHX ......................................................................................................28 11.1 Hvad er videnskab? .................................................................................................................................. 28 11.2 De tre videnskabelige hovedområder ...................................................................................................... 28

1

Del 1:

1. Krav til skriftlige opgaver

Skriftlige opgaver findes i mange varianter både længde- og indholdsmæssigt. De har dog det til fælles, at

læseren umiddelbart skal kunne se, hvad din tekst handler om, og hvad du finder frem til. Selvstændigt ar-

bejde belønnes, men samtidig er der ingen, der forventer, at du opfinder den dybe tallerken. Man må

krybe, før man kan gå!

1.1 Taksonomi

Krav til opgaven

I en given opgave, f.eks. Dansk-Historieopgaven på 2. år, Studieretningsopgaven/SRO på 3. år samt det af-

sluttende Studieområdeprojekt/SOP vil der altid blive stillet nogle konkrete krav, der angives vha. nøgleord.

Disse nøgleord (f.eks. redegøre eller analysere) afspejler typisk en stigende sværhedsgrad mht. faglig dybde

og abstraktionsniveau, større grad af selvstændighed og kildebearbejdning. Se ”sværhedsgradstrappe”

(Taksonomi). Af trappen fremgår, at man bevæger sig fra det nederste (lette) trin til det øverste trin, som er

det sværeste niveau.

Figur 1.1 Taksonomiske niveauer

Ofte vil en opgaveformulering falde i tre dele og starte på det nederste trin jf. eksemplet afsnit 2.1.4. Grad-

vist bliver det sværere, når man bevæger sig op ad trappen.

Kort fortalt:

• På det første trin gengives stof

• På det andet trin strukturerer og forklarer man sammenhænge

• På tredje trin bedømmes og vurderes det behandlede

Nedenfor gennemgås vigtige nøgleord i en opgaveformulering.

Perspektivering

Vurdering

Diskussion

Analyse

Sammenligning

Forklare Beregne/op-

stille/udarbejde

Redegørelse

Karakteristik

Beskrivelse

2

1.1.1 Beskrive

En beskrivelse giver oplysninger om egenskaber eller kendetegn ved aktuelle genstande eller forhold. Med

andre ord præsenterer en beskrivelse facts for læseren på en saglig og neutral måde således, at modtage-

ren danner et brugbart billede af det omhandlede forhold/genstand. Det betyder, at en beskrivelse ikke må

indeholde vurderinger.

Beskrivelsens detaljeringsgrad, og hvad der er væsentligt at medtage i beskrivelsen, må afhænge af opgave-

titlen, - altså formålet med opgaven. Tekstens nøgleord vil være vejledende, f.eks. om der ønskes en kort

eller grundig beskrivelse, om beskrivelsen skal danne baggrund for en analyse og vurdering etc.

1.1.2 Karakterisere

En karakteristik fremhæver særpræget, dvs. de væsentligste egenskaber, der gør det pågældende forhold

eller objekt særligt unikt/enestående. Detaljeringsgraden og væsentlige egenskaber bestemmes af opga-

vens formål.

En karakteristik adskiller sig fra en beskrivelse ved, at man her ønsker at få fremhævet særpræget, hvor-

imod beskrivelsen sigter mod at give en samlet fremstilling.

1.1.3 Redegøre

En redegørelse er en systematisk og forklarende fremstilling af det pågældende forhold, hvor det til forskel

fra et referat er opgaveløseren, der styrer og beslutter, hvad der er vigtigt i forhold til opgavens formål.

Redegørelsen skal være saglig, det vil sige, at det klart skal fremgå, hvad der er facts, og hvad der er egne

kommentarer. Desuden bør den være neutral eller upartisk, dvs. at egne holdninger ikke må skinne igen-

nem, samt være præget af en rimelig grad af balance - f.eks. mellem forskellige synspunkter - og nuance-

ring.

Redegørelsen bør ligeledes være dækkende, hvilket indebærer, at relevante informationer ikke bevidst må

udelades.

1.1.4 Beregne/opstille/udarbejde

Man skal foretage en behandling af f.eks. økonomiske data ved hjælp af fagenes modeller (beregninger,

opstille tabeller, indtegne eller illustrere vha. diagrammer eller kurver). Problemstillingen er givet, modellen

er kendt og opgaven er entydig.

1.1.5 Forklare

Man skal - ved brug af faglige termer - anskueliggøre et komplekst forhold, en teori, model eller sammen-

hæng. En forklaring knytter sig specifikt til et afgrænset forhold og kræver anvendelse af faglig sprogbrug.

Forklaringens genstand skal være klart defineret, med høj grad af nuancering. Forklaringen er som udgangs-

punkt afdækkende i en ny sammenhæng, mens redegørelsen er strukturerende i en velkendt sammen-

hæng.

1.1.6 Sammenligne

En sammenligning er en påvisning af ligheder og forskelle mellem de ting eller forhold, som man undersø-

ger.

Før man kan foretage en sammenligning, må der foreligge en beskrivelse eller en karakteristik af de ting,

der skal sammenlignes.

3

I en sammenligning leder man ofte efter ”kriterier”, som kan anvendes til at afgrænse ”noget” fra ”noget

andet”.

1.1.7 Analysere

En analyse er en systematisk faglig forklaring ved hjælp af fagenes metoder og teori, hvor man gennem un-

dersøgelser og bearbejdning af informationen udarbejder en systematisk fremstilling af årsagssammen-

hænge i forbindelse med en problemstilling.

Eksempel:

Har man som første del af en opgave redegjort for udviklingen i arbejdsløsheden i Danmark fra 2000 - 2010,

og videre skal analysere årsager til udviklingen, indebærer dette, at man skal forklare udviklingen ud fra for-

skellige former for arbejdsløshed - strukturarbejdsløshed, konjunkturarbejdsløshed, skiftearbejdsløshed og

sæsonarbejdsløshed - forskellige økonomiske/politiske indgreb, udefra kommende begivenheder, osv.

En analyse indebærer dermed, at man skal forholde sig til en stor og omfattende helhed. Dette er ikke mu-

ligt at gøre på en gang. En analyse vil derfor kræve, at man opdeler og behandler en del eller et aspekt ad

gangen.

Når analyserne er tilendebragt, samles delkonklusionerne i en samlet konklusion – helheden. En analyse vil

således typisk være en veksling mellem at tænke i dele og i helheden. Ofte skal en analyse gennemføres

med udgangspunkt i en teori eller en model.

1.1.8 Diskutere

En diskussion i en opgave betyder, at man skal diskutere med sig selv. Diskussionen skal være fagligt funde-

ret.

Pro-argumenter:

Man skal fremføre argumenter, der taler til gunst for et givet forhold, en sag eller en handling f.eks. fordele.

Contra-argumenter

Argumenter, der taler til ugunst for samme f.eks. ulemper.

Det er dermed vigtigt, at man i diskussionen fremdrager flere sider af en sag.

1.1.9 Vurdere

En vurdering er en faglig bedømmelse af:

• om noget er godt/dårligt eller rigtigt/forkert

• om det indebærer fordele/ulemper for nogen eller noget

• hvordan en fremtidig udvikling kan tænkes at blive

• eller hvordan konsekvenserne af bestemte begivenheder kan blive

En vurdering vil typisk blive baseret på en forudgående beskrivelse/redegørelse/karakteristik og sammen-

ligning/diskussion/analyse. Det er væsentligt at understrege, at en vurdering ikke er en kærkommen lejlig-

hed til at lufte egne meninger, men derimod fagligt begrundede afgørelser/bedømmelser med baggrund i

det materiale, som fremgår af redegørelsen og analysen.

4

1.1.10 Perspektivere

En perspektivering af en opgave kan foregå på to måder:

1. Mest almindeligt er, at kravet om perspektiveringen er en del af opgaven, altså at der af opgavefor-

muleringen fremgår, at der ønskes en perspektivering.

2. I visse fag - særligt dansk og sprogfagene - er der tradition for, at man selvstændigt afslutter opga-

ven med en perspektivering uden, at det er et krav i opgaveformuleringen.

I det første tilfælde vil perspektiveringen fremgå som en del af konklusionen, da perspektiveringen jo er en

del af opgaveformuleringen, som indgår i indledningen på opgaven.

I det andet tilfælde vil perspektiveringen fremgå som et selvstændigt afsnit før konklusionen, hvor man re-

flekterer over et emneområde, der har med litteraturhistorie, kultur, samfund eller psykologi at gøre og

som har relation til det/de tematiske emneområder som opgaven handler om.

2. Produktformer

2.1 Skriftlige

Uanset om den skriftlige opgave er løsning af f.eks. korte opgaver i den daglige undervisning, rapport i

Dansk-Historieopgaven, synopsis i Erhvervscase og rapport i studieområdeprojektet/SOP kan skriveproces-

sen opdeles i faser, hvis indhold og længde naturligvis afhænger af den konkrete opgave.

Fælles er dog, at det er nødvendigt at bruge skriftligheden i alle faser – også i idéfasen – skrivning sætter

gang i tankevirksomheden, hvilket kan føre til erkendelse og forståelse.

Ligeledes er det nødvendigt, at man løbende arbejder med genskrivning og redigering af hele opgaven eller

dele af en opgave. En god opgave er en opgave, der er bearbejdet og gennemskrevet, måske op til flere

gange.

Skriveprocessens faser:

• Idéfasen

• Skrivefasen

• Genskrivning

• Evaluering

Idéfasen: I denne fase skabes ”råstoffet” til det videre arbejde med opgaven. Derfor er tænkeopgaverne i

centrum – der skal skabes erkendelse og forståelse. Fasen styres af interesser, oplevelser, læsning, m.v.

Skrivningen vil være et ufærdigt materiale, f.eks. notater, brainstorming, mind-mapping, udkast til en pro-

blemformulering. Det er vigtigt, at det skriftlige materiale fremstår i en form, så andre – lærer og gruppe-

fæller – kan kommentere og vejlede.

Skrivefasen: Her vælges opgavens fokus. Opgaven disponeres og det nedskrevne materiale fra idefasen

bruges i forhold til det valgte fokus og formuleres i en skriftlig fremstilling.

Genskrivning: I nogle af HHX-uddannelsens projekter er det en del af forløbet at få respons fra gruppefæl-

ler og/eller læreren. Dette resulterer gerne i en efterfølgende retning, redigering og genskrivning af en

ufærdig tekst.

5

I Erhvervscase vil man f.eks. præsentere gruppefællerne for et problemområde, løsningsforslag og vurde-

ring. Genskrivningen vil være at justere det skrevne i forhold til de øvrige gruppefællers forslag og helheden

i den samlede synopsis.

Evaluering: Evalueringen kan foregå på tre forskellige måder – igen afhænger det af det konkrete projekt.

- Elevens selvevaluering i løbet af processen, f.eks. i form af notater i logbog, refleksioner, studie-

mappe. Evalueringen omfatter egen evaluering og ved gruppearbejde, evaluering af gruppefæller.

- Lærerens evaluering, som kan foregå i løbet af processen og ved den endelige vurdering af det fær-

dige produkt.

- En ekstern evaluering af det færdige produkt ved en ekstern censor.

2.1.1 Problemformulering ved skriftlige rapporter

Problemformulering

En problemformulering er en tekst, der afgrænser, konkretiserer, problematiserer og systematiserer det

emne, man ønsker at undersøge.

Problemformulering omfatter følgende tre delfaser:

• Udforskning af emnet – med udgangspunkt i et givet emne eller interesseområde

• Afgrænsning af opgaven

• Selve problemformuleringen

Udforskning af emnet

Ved udforskning af emnet forstås, at man med udgangspunkt i et givent emne laver en brainstorm over el-

ler diskussion af de problemstillinger, som man i første omgang forestiller sig at projektet skal give svar på.

Denne fase er karakteriseret ved, at man formulerer ”hv-spørgsmål” – altså hvad, hvorfor, hvordan osv. til

emnet.

Hvis vi bruger emnet "Økologi og miljøbevidsthed” som eksempel, kunne resultatet af denne brainstorming

f.eks. være:

• Hvad er økologi?

• Hvilke økologiske produkter møder vi i dagligdagen?

• Hvorfor producerer man økologiske produkter?

• Hvem køber økologiske produkter?

• Hvordan gør vi befolkningen miljøbevidst?

• Hvordan påvirker den miljøbevidsthed vores arbejdspladser?

• Hvorfor siger de fleste politiske partier, at de er miljøbevidste?

• Hvilke miljø-/grønne afgifter har vi indført i Danmark?

• Hvorfor skal vi betale miljø/grønne afgifter?

• Hvorfor indeholder reklamer miljøargumenter?

• Hvorfor skal vi lære om miljøproblemer i skolen?

• Hvorfor skal vi bruge genbrugspapir?

• Hvorfor skal vi sortere vores affald?

• Hvorfor er nogle imod økologi?

6

Afgrænsning af opgaven

Ud fra resultatet af brainstorming over emnet eller diskussion af emnet vælges de problemstillinger, man

ønsker at beskrive, analysere, og vurdere (Se begrebsafklaring i kapitel 1 ”Krav til skriftlige opgaver”). Man

foretager på den måde en afgrænsning af de problemstillinger, man fik ved alle ”hv-spørgsmålene”. Her er

det væsentligt, at de valgte problemstillinger samlet udgør en helhed.

Selve problemformuleringen

I den sidste fase skal de udvalgte problemstillinger struktureres og sammenskrives, sådan at problemformu-

leringen angiver en logik og dermed en struktur for den måde, man har tænkt sig at løse opgaven på. Der

skal være sammenhæng mellem problemformuleringen og konklusionen på opgaven således, at man ved

læsning af de to afsnit har hovedindholdet og hovedresultaterne af opgaven.

Problemformuleringen under overskriften "økologi og miljøbevidsthed" kunne f.eks. være:

Da miljøspørgsmål, økologiske produkter og miljøpolitik i de senere år har fået større og større opmærk-

somhed både i Danmark og i udlandet, ønsker jeg at undersøge, hvordan vi i dagligdagen påvirkes af "en

større miljøbevidsthed". Jeg vil derfor først definere, hvad jeg forstår ved miljøbevidsthed. Herefter vil jeg

beskrive og analysere, hvor og hvornår jeg i hverdagen møder miljøbevidstheden som forbruger eller ar-

bejdstager. Til sidst vil jeg foretage en vurdering af, hvordan og i hvilket omfang miljøbevidstheden har

ændret husholdningernes og virksomhedernes adfærd gennem de senere år.

Definitioner

I en opgaveformulering og i selve opgaven vil man ofte være tvivl om betydningen af ord og begreber.

For at udgå misforståelser er det derfor vigtigt, at man i forbindelse med problemformuleringen, ved tolk-

ning af en opgaveformulering og i selve opgaven præciserer centrale begreber og udtryk ved hjælp af defi-

nitioner.

Definitioner bør bruges når:

1. Det drejer sig om centrale begreber, der har afgørende betydning for forståelsen

2. Man ikke af sammenhængen kan se, hvad ordet betyder

3. Læseren sandsynligvis ikke kender ordet

4. Ordet har flere forskellige betydninger

5. Ordet bruges i en usædvanlig betydning

Til at illustrere anvendelsen af definitioner kan begrebet ”arbejdsløshed” anvendes.

Ved opslag i ”Politikens” ”Nudansk Ordbog”, Politikens Forlag, A/S 2005 er det ”en tilstand, hvor en eller

flere personer er arbejdsløse”. Desuden kan man se, at en arbejdsløs er en person ”som ikke har job, selv

om han/hun ønsker det”.

Får man en opgaveformulering i Studieområdeprojektet i fagene Tysk A og International økonomi A, hvor

det i den indledende del hedder: ”Redegør kort for Tysklands aktuelle økonomiske situation med hoved-

vægt på arbejdsmarkedet, herunder arbejdsløshed og indkomstfordelingen”, så viser det sig, at ovenstå-

ende definition ikke er tilstrækkelig.

I den sammenhæng er man arbejdsløs, hvis man ikke er i beskæftigelse, man står til rådighed for arbejds-

markedet, og man søger job. Beskrivelsen af omfanget af arbejdsløsheden gøres typisk ved arbejdsløsheds-

procenten, som kan defineres som antal registrerede fuldtidsledige i forhold til hele arbejdsstyrken.

7

2.1.2 Synopsis

I flere fag og projekter anvendes en synopsis som produkt. Altså, at der skal udarbejdes en synopsis som en

del af et undervisningsforløb og/eller som grundlag for mundtlig eksamen i flere fag. En synopsis kan være

flere ting, alt efter om synopsen er et skriftligt produkt i sig selv, eller et redskab i en arbejdsproces frem

mod et andet mål.

Man kan skelne mellem følgende synopsistyper:

• Et skriftligt produkt, men i en forkortet og koncentreret udgave

• En tekst, der ikke kan stå alene, men forudsætter en endelig opgave, en mundtlig eksamen eller en

senere uddybning eller formidling

• Et skriveredskab til brug for vejledning

• Et redskab, der lægger større vægt på proces end på produktet

• Et redskab, der lægger hovedvægten på problematisering og analyse

Nedenfor er de forskellige typer uddybet.

Synopsistyper

Synopsis som et skriftligt produkt i forkortet og koncentreret udgave

Her er der fokus på det skriftlige arbejde i sig selv. Man kan her sammenligne med begreberne ”Resumé”

eller ”Summary” fra den engelsksprogede litteratur.

Synopsis som en tekst der ikke kan stå alene

I denne form forudsætter synopsen noget efterfølgende. Det være sig f.eks. en endelig opgave eller en se-

nere uddybning eller formidling f.eks. i form af mundtlige oplæg eller mundtlig eksamination. Synopsen er i

fx Erhvervscase et oplæg til den mundtlige eksamen. Ligeledes kan en synopsis være udgangspunkt for ek-

saminationen i et fag f.eks. International økonomi, niveau A og B.

En synopsis vil i denne sammenhæng være et kort skrift, som kan indeholde følgende elementer:

o Titel, navne, skole, afleveringsdato

o Kort indledning med problemformulering og metode

o Behandling af de faglige elementer og metoder

o Kort konklusion

o Litteraturliste

o Eventuelle bilag

• Specielt for Erhvervscase:

o Virksomhed, navne, skole og afleveringsdato

o Karakteristik

▪ Virksomhedskarakteristik

▪ Kritiske succesfaktorer

o Udfordringer og problemstillinger – en kort beskrivelse af hver

o Løsningsningsforslag til udvalgte problemstillinger - med kort begrundelse for valg af

problemstillinger

o Vurderinger – implementering og konsekvenser

o Metodeovervejelser og –refleksion

o Noter

8

o Litteratur- og kildefortegnelse

o Bilag

Omfanget af synopsis vil typisk være 3 - 5 sider plus bilag (se de relevante afsnit).

Vedlægges bilag skal disse være af stor vigtighed og indeholde afgørende oplysninger – det er altså ikke til

at gengive velkendte modeller, medmindre de er bearbejdet i forhold til opgaven.

Som eksempler på bilagsmateriale kan nævnes grundlæggende analyser: SWOT-analyser, makroøkonomi-

ske nøgletalsanalyser og teoretiske modeller, artikler, som indgår i præsentationen.

Forside

1. side i synopsen er en forside, hvoraf nedenstående oplysninger fremgår:

• Begivenhed: Erhvervscase juni 20XX ale Område 20XX

• Periode: fx 2. juni - 4. juni 20XX

• Emne: fx Thise Mejeri

• Elev(er) Navn (-e) og underskrift (-er)

• Klassebetegnelse fx HHX2A

• Skolens navn: Skanderborg-Odder Center for Uddannelse

”Hand-outs”, som produkt til udlevering i forbindelse med mundtlige oplæg, vil som hovedregel være syno-

nym med denne form for synopsis.

Synopsis som et skriveredskab til brug for vejledning

I denne form kan en synopsis i et vist omfang sidestilles med en nuanceret og detaljeret disposition, som

eleven udarbejder, og som anvendes af læreren til vejledning med henblik på en endelig opgave. Her er det

altså et skriftligt arbejde som et hjælperedskab i skriveprocessen.

Synopsis som et redskab, der lægger større vægt på proces end på produkt

I denne form kan synopsen anvendes som et skriftligt redskab til at styre udarbejdelsen af noget andet. Den

kan f.eks. indeholde problemformulering, arbejdsdeling, deadlines m.m., hvor typisk en gruppe fastlægger

hovedlinierne i et projekt. Synopsen bliver på den måde et redskab for gruppen til at fastholde en plan og

et redskab for læreren i vejledningen af eleverne

Synopsis som et redskab, der lægger hovedvægten på problematisering og analyse

Synopsis i denne forbindelse er et skriftligt arbejde, hvor man nedprioriterer de redegørende elementer ift.

de analyserende og vurderende elementer. På den måde fokuseres der mere på de selvstændige dele af

behandlingen af en problemstilling, det kan typisk lægge op til en efterfølgende diskussion eller evt. eksa-

mination.

Nedprioriteringen af de redegørende dele skal kun ses ift. det skriftlige arbejde: problematisering, analyse

og vurdering skal baseres så præcise redegørelser/beskrivelser som muligt.

I hovedparten af de anvendelser af synopsis, vi har på HHX-uddannelsen, vil kravene til synopsen være, at

den skal udarbejdes i stikordsform/punktopstilling eller i form af sætninger/korte udsagn, som er velstruk-

turerede med overskrifter, underpunkter osv.

2.1.3 Resumé

9

I forbindelse med SO7-Studieretningsopgaven (SRO) på 3. år og Studieområdeprojektet/SOP på 3. år skal

der udarbejdes et Resumé på dansk.

Opgavebesvarelsen skal indeholde et kort resumé på dansk. Et resumé er en koncentreret og relevant sam-

menfatning af besvarelsen som helhed, og det skal have en sproglig udformning, der ikke er meningsfor-

styrrende. Et resumé bør i koncentreret og sammenhængende form præsentere opgavebesvarelsens vigtig-

ste elementer.

Resuméet skal i sig selv udgøre en meningsfuld helhed og kunne forstås uafhængigt af selve opgavebesva-

relsen. Resuméet bør indeholde en præsentation af undersøgelsens problemstilling (opgaveformuleringens

indhold), de væsentligste resultater og konklusioner.

Resuméet anbringes før indholdsfortegnelsen og skal have et omfang af 10 – 20 linjer.

Hvordan skriver jeg et godt resumé – trin-for-trin?

For at skrive et godt resumé, bør du følge nedenstående trin:

1. Læs din rapport igennem igen – hvor du udelukkende fokuserer på resumé-processen.

a. Fokusér især på følgende hoveddele i din rapport: formål, metode, resultater, konklusioner og

anbefalinger/løsningsforslag

b. Brug overskrifter og indledning som rettesnor

2. Lav herefter en kladde til dit resumé – uden at kigge tilbage i din rapport.

a. Brug nye formuleringer – undlad at bruge sætninger direkte hentet fra rapporten

3. Læs korrektur på din kladde med henblik på at:

a. Forbedre sproglig/indholdsmæssig sammenhæng

b. Udelade unødvendige detaljer

c. Tilføje væsentlige informationer – som du har udeladt

d. Begrænse omfang

e. Rette sproglige fejl med hensyn til grammatik, stavning og tegnsætning

Hvad er et godt resumé?

• Det indeholder et eller flere velstrukturerede, sammenhængende og præcise afsnit, der kan stå alene.

• Er inddelt i en indledning, hoveddel og konklusion, som afspejler rapportens formål og resultater.

• Følger præcist samme rækkefølge som i rapporten.

• Sikrer en logisk sammenhæng mellem de informationer, der er inkluderet i rapporten.

• Tilføjer ingen nye informationer, men opsummerer udelukkende rapportens hovedpunkter.

2.1.4 Tolkning af en opgaveformulering

Ved Studieområdeprojekt/SOP på 3. år udleveres en opgaveformulering ved skriveperiodens begyndelse.

Opgaveformuleringen er blevet til på baggrund af det udkast til en problemformulering, du selv har udar-

bejdet. Det er opgaveløsers opgave bl.a. at tolke opgaveformuleringen. Denne tolkning af opgaveformule-

ring kan illustreres med nedenstående eksempel, hvor der er nogle betydende ord eller nøgleord, som må

underkastes en nærmere tolkning.

10

Eksempel 1: Engelsk A og International økonomi A – området er ”Indvandring”

”Redegør)A kort

)B for USA’s aktuelle økonomiske situation med hovedvægt

)C på arbejdsmarkedet, herun-

der arbejdsløshed og indkomstfordelingen. Analysér)D dernæst mulige årsager til indvandringen

)E, og dis-

kutér)F dels hvilken betydning den har haft for samfundsøkonomien i USA med vægt

)G på arbejdsmarke-

det)G, dels de kulturelle konsekvenser

)G. Inddrag vedlagte engelsksprogede artikler. ”

Ad A)”Redegør”, se afsnit 1.1.3

Ad B) ”Kort” Dette nøgleord er en vejledning for, hvordan besvarelsen skal vægtes. Der er ingen tvivl om, at

tyngden i opgaven skal ligge på den efterfølgende analyse.

Ad C) ”USA’s aktuelle økonomiske situation med hovedvægten på arbejdsmarkedet”. Her angives, at der er

tale om en makroøkonomisk analyse, se i øvrigt lærebogen: ”International økonomi, niveau A”, men at det

er nøgletal om arbejdsmarked og især arbejdsløshed, samt indkomstfordeling, der skal være i fokus i rede-

gørelsen.

Ad D) ”Analyser” se afsnit 1.1.7.

Ad E) Baseres på faglitteratur og det vedlagte materiale.

Ad F) ”Diskuter”, se afsnit 1.1.8.

Ad G) Angiver i hvilken sammenhæng/retning diskussionen skal gå og synspunkter vedrørende arbejdsmar-

ked og kulturelle inddrages med nogenlunde lige vægt.

Eksempel 2: Afsætning B/A og Virksomhedsøkonomi B/A

”På baggrund af en kort)A virksomhedsbeskrivelse

)B af Hummel ønskes en analyse

)C af virksomheden

med speciel fokus på strategivalg)D. Analysen

)C skal indeholde såvel økonomiske analyser

)E som analyse

af virksomhedens valg af målgruppe)D og skal tage udgangspunkt i et interview

F med en eller flere perso-

ner fra virksomheden. Med udgangspunkt i analysen)C ønskes et forslag

)Gtil, hvordan Hummel bør fast-

lægge sin prisstrategi)),ED i fremtiden under hensyntagen til såvel interne som eksterne forhold. Inddrag

vedlagte DVD og artikler”

Ad A) ”Kort” Dette nøgleord er en vejledning for, hvordan besvarelsen skal vægtes. Der er ingen tvivl om, at

tyngden i opgaven skal ligge på den efterfølgende analyse.

Ad B) Se i faglitteratur til Afsætning B/A eller materiale fra Erhvervscase (Virksomhedskarakteristik).

Ad C) Se afsnit 1.1.7 om analyse.

Ad D) Se i faglitteratur til Afsætning B/A.

Ad E) Se i faglitteratur til Virksomhedsøkonomi B/A.

Ad F) Se afsnit 3.2.3 om interviews.

Ad G) Et forslag indebærer elementer af diskussion og vurdering, se afsnit 1.1.8 + 1.1.9.

Gennem tolkningen af nøgleordene bliver man for det første vejledt til, hvordan man skal prioritere de for-

skellige elementer i opgaven. For det andet får man at vide, på hvilket taksonomisk niveau – redegøre, ana-

lyse eller vurdering – de enkelte elementer i opgaven skal behandles. (Se figur 1.1 afsnit 1.1).

2.1.5 Notat

I økonomifagene arbejdes der udover synopsis og rapport også med genren notat.

11

Et notat er en struktureret besvarelse af en given opgave eller aflevering, hvortil der stilles et antal kon-krete spørgsmål. I notatformen er det væsentligt, at eleven gør det meget tydeligt, hvornår de enkelte spørgsmål besvares. Spørgsmålene, som skal besvares i notatet følger som regel de taksonomiske niveauer se afsnit 1.1.

Notatet skal både være logisk i sin overordnede opbygning og i den faglige argumentation i de enkelte dele af besvarelsen. Når en opgave skal afleveres som notat, er der ikke formalia krav som ved en rapport og en synopsis. Notatet skal sættes pænt op layoutmæssigt, men der skal ikke være indholdsfortegnelse, forside m.v. Notatet kan afsluttes med en opsummerende konklusion.

2.2 Mundtlig præsentation

2.2.1 Generelt

Uanset hvilken mundtlig præsentationsform der vælges, er præsentationen udtryk for kommunikation, illu-

streret ved kommunikationsmodellen:

Afsender → Budskab → Modtager

↑ ↑

Støj Støj

Afsender: Her må man tænke på den personlige fremtræden i den konkrete situation. Det drejer sig både

om den verbale kommunikation – sprogbrug, tydelig tale eller modsatte – og den non-verbale kommunika-

tion – påklædning, kropsholdning og gestik, øjenkontakt og mimik, stil/attitude – alt skal tilpasses den aktu-

elle situation.

Budskab: Det er essensen af præsentationen – altså indholdet, og som det fremgår af de beskrevne præ-

sentationsformer tager god præsentation udgangspunkt i:

- at udvælge fokuspunkter/-områder

- hvordan fokuspunkterne skal illustreres

- den tid og de hjælpemidler der er til rådighed for præsentationen

- at strukturere fremlæggelsen – hvor vil man begynde og hvor vil man ende

- selve indholdet af budskabet, hvilket kan præsenteres efter en trepunktsmodel:

1. Indledning, dvs. en kort introduktion af, hvad præsentationen indeholder. Formålet er at

fange tilhørernes opmærksomhed og vise, at man er velforberedt.

2. Budskabet, dvs. det egentlige indhold – kernen – i præsentationen. Nøgleord er: en rød

tråd i fremlæggelsen, logiske overgange fra et delemne til et andet, anvendelse af relevant

teori, analyser, korrekt terminologi og at man runder hele det valgte emne/fokuspunkt.

3. Afslutning, dvs. en konklusion på fremlæggelsen og en afrunding, hvor man helt kort ven-

der tilbage til indledningen for at illustrere, at man har fremlagt det man lovede.

Støj: Støj er alt, der forstyrrer fremlæggelsen. Det kan være mumlen, hænderne i lommen, ”sort snak”,

ustruktureret fremlæggelse, osv.

12

2.2.2 PowerPoint

Power point anvendes til at strukturere en fremlæggelse:

• Præsentation af problemstilling

• Præsentation og analyse af fokusområder (udvalgte elementer i problemstillingen)

• Argumentation for valg af fokusområder (relevans/vigtighed)

• Analyse af fokusområder

• Vurdering

• Opsamling/konklusion

Det er vigtigt, at de producerede PowerPoint dias anvendes som illustration af det, der ønskes formidlet:

• Der må ikke læses op

• De enkelte dias skal understøtte det, der bliver sagt

• Anvendes der grafer, tal, citater el.lign. skal kilde fremgå af de anvendte dias

• Brug gerne grafiske fremstillinger/symboler eller anden visuel form for illustration af det, der bliver

sagt

”Hjælpemidler” til præsentationen kan f.eks. være cue cards.

2.2.3 Planche/poster

Arbejdsredskabet er planche/poster, hvor der fx kan vises:

• Facts: tabeller, grafer, illustrationer, tekst i punktform osv.

• Analyser: hvordan kom vi fra det spørgsmål, vi stillede os selv til svaret? (skrift i punktform, illustra-

tion osv.)

• Reaktioner: billeder, illustrationer, grafer o. lign. der viser ”bevægelser” eller nuværende tilstande

indenfor problemstillingen

Det er vigtigt, at det materiale man vælger at præsentere på plancher/posters understøtter og illustrerer

det, man vælger at ville formidle (ikke alt, hvad der siges, skal ses på planchen ord for ord):

• Der må ikke læses op

• De enkelte elementer på planche/poster skal understøtte det, der bliver sagt

• Anvendes der grafer, tal, citater el. lign. skal kilde fremgå af de anvendte dias

• Brug gerne grafiske fremstillinger/symboler eller anden visuel form for illustration af det, der bliver

sagt

Forslag til struktur af præsentation:

• Præsentation af problemstilling

• Præsentation og analyse af fokusområder (udvalgte elementer i problemstillingen)

• Argumentation for valg af fokusområder (relevans/vigtighed)

• Analyse af fokusområder

• Vurdering

• Opsamling/konklusion

Vær gerne kreativ: hvordan illustrerer man bedst det, man vil sige, så det giver mening for tilhørerne?

Kun fantasien sætter grænser for, hvordan man vil formidle et budskab!

Vær bevidst om dit kropssprog.

13

Brug f.eks. cue cards som ”hjælpemidler” under præsentationen.

2.2.4 Film

• Der udvælges et særligt fokuspunkt for problemstillingen, som præsenteres ved hjælp af vi-

deo/DVD

• Filmmaterialet kan illustrere en ud af flere valgte fokuspunkter (der må altså gerne indgå andre fo-

kuspunkter i den samlede præsentation)

• Filmens varighed vil typisk være 3 - 7 minutter, alt afhængig af den tid, der er til rådighed for præ-

sentationen.

Forslag til struktur på præsentationen:

• Præsentation af problemstilling og fokuspunkter

• Redegørelse for hvilken situation der vises i rollespillet

• Video/DVD

• Opsamling på hvilken situation/hvilket budskab videomaterialet illustrerede

• Analyse af den viste situation/vist budskab

• Vurdering af problemstilling (konklusion)

Forslag til andre strukturer på præsentationen:

• Filmmaterialet anvendes som en introduktion til efterfølgende analyse og vurdering af valgt fokus-

punkt

• Filmmaterialet anvendes som illustration af anbefalinger eller vurderinger i forbindelse med fokus-

punkt

Filmmateriale kan være en illustration af f.eks.:

• Facts, hændelser, reaktioner, tendenser osv. der er omdrejningspunkt for fokuspunkter

• Forhandlingssituation

• Diskussion af udvalgt fokusområde (for og imod/godt og skidt)

• Møde angående fokuspunkt (f.eks. i en virksomheds salgsafdeling)

• Møde mellem interesseorganisationer/i brancheforening el.lign.

• Diskussion mellem medarbejdere om f.eks. strategi, udvikling, nye tiltag

Kun fantasien sætter grænser!

Til de punkter af præsentationen, der ikke omfatter filmmaterialet, brug cue cards som ”hjælpemidler”.

2.2.5 Rollespil

• Der udvælges et særligt fokuspunkt for problemstillingen, som præsenteres ved hjælp af rollespil

• Rollespillet kan illustrere et ud af flere valgte fokuspunkter (der må altså gerne indgå andre fokus-

punkter i den samlede præsentation)

• Rollespillets varighed vil typisk være ca. 5 minutter, alt afhængig af den tid, der er til rådighed for

præsentationen

14

Der kan f.eks. vælges følgende struktur på præsentationen:

• Præsentation af problemstilling og fokuspunkter

• Redegørelse for hvilken situation der vises i rollespillet

• Rollespil

• Opsamling på hvilken situation/hvilket budskab rollespillet illustrerede

• Analyse af den viste situation/vist budskab

• Vurdering af problemstilling (konklusion)

Rollespillet kan være en illustration af f.eks.:

• Forhandlingssituation

• Diskussion af udvalgt fokusområde (for og imod/godt og skidt)

• Møde angående fokuspunkt (f.eks. i en virksomheds personaleafdeling)

• Møde mellem interesseorganisationer/i brancheforening el. lign.

• Diskussion mellem medarbejdere om f.eks. strategi, udvikling, nye tiltag

Kun fantasien sætter grænser!

Til de punkter af præsentationen, der ikke er det konkrete rollespil, brug cue cards som ”hjælpemidler”.

2.2.6 Fysisk produkt

Der planlægges en præsentation af problemstillingen på en sådan måde, at et fysisk produkt illustrerer et

fokuspunkt eller som minimum et delemne, et løsningsforslag eller lignende.

Eksempler på et fysisk produkt kan være:

• PR- materiale (reklame, pressemeddelelse o. lign)

• Budget/Regnskab

• Prototype af produkt

Det fysiske produkt indgår som del af den samlede præsentation, som f.eks. kan struktureres således:

• Præsentation af problemstilling og fokuspunkter

• Redegørelse for hvordan det fysiske produkt indgår i sammenhængen

• Præsentation af det fysiske produkt

• Argumentation for valg af fysisk produkt

• Analyse af det fysiske produkt

• Analyse/vurdering af den situation det fysiske produkt indgår i

• Vurdering/konklusion på arbejdet med fokuspunkt

Men der er mange andre måder præsentationen kan struktureres på!

Under præsentationen kan der gøres brug af cue cards som ”hjælpemidler”.

15

3. Kilder

3.1 Kildeindsamling

Formålet med indsamling af kildemateriale kan for det første være at skaffe sig et overblik over emnet, her-

under også emnets grænseområder og berøringsflader. Det viser sig måske, at man ikke kan skaffe det nød-

vendige kildemateriale, og alene af den grund er man nødt til at ændre problemstilling. For det andet vil

man ved at orientere sig i kilderne få afklaret centrale begreber.

3.2 Forskellige typer af kilder

Kilder kan være meget forskellige, f.eks.

• Litteratur og andet skriftligt materiale

• Audiovisuelle medier

• Interviews

• Spørgeskemaer

3.2.1. Litteratur og andet skriftligt materiale

Indledningsvis bør man undersøge, om emnet eller dele deraf er behandlet i egne lærebøger. I så fald vil

der normalt være henvisninger til uddybende litteratur, der kan lånes på bibliotekerne eller findes på Inter-

nettet.

3.2.2 Auvisuelle midler

Typisk vil en vejleder kunne give henvisninger til relevant materiale, ellers er f.eks. Center for Undervis-

ningsmidler en god kilde. Det er vigtigt, at du her skelner mellem dokumentarprogrammer og spillefilm.

Sidstnævnte giver sjældent et troværdigt billede at virkeligheden og bør derfor generelt ikke anvendes,

medmindre opgaven omhandler en analyse af eksempelvis ”Festen”.

3.2.3 Interviews

Såfremt man ønsker at inddrage virksomheder, organisationer, institutioner eller enkelpersoner som kilder,

bør man for det første aftale det med den lærer, der stiller opgaven. For det andet bør man have orienteret

sig meget grundigt i emnet ved at have sat sig ind i de kilder, man har fundet. En ordentlig forberedelse er

en forudsætning for at kunne stille fornuftige spørgsmål og dermed en forudsætning for at få brugbare

svar. Hvis interviewet skal anvendes til en skriftlig rapport eller lignende, bør interviewet transcriberes –

altså skrives på computer og vedlægges som bilag.

3.2.4 Spørgeskema

Hvis du vælger at indsamle oplysninger ved hjælp af spørgeskemaer, så er der en lang række forhold, man

skal tage i betragtning, se f.eks. lærebøger i afsætningsøkonomi.

3.3 Kildekritik

Man skal ikke tro på alt det man læser. Vær kritisk og brug din snusfornuft – ikke mindst når du anvender

information fra Internettet. For at være sikker på kildens reliabilitet (troværdighed) og validitet (gyldighed),

er det en god idé at foretage et mindre tjek af hjemmesiden, inden du anvender oplysninger derfra i en rap-

port eller anden skriftlig opgave. Nedenfor er en række spørgsmål, som kan hjælpe dig med at bedømme

hjemmesidens troværdighed:

16

1. Hvem er ansvarlig for hjemmesiden?

Find ud af, hvem der står bag. Er der tale om en privatperson, en virksomhed, en interesseorga--

nistation, en offentlig organisation? Vurder hvilke interesser, de har med sitet.

Kig i toppen eller bunden af siden, eller måske er der ligefrem et punkt, der hedder "OM denne

side".

Tjek URL’en – hjemmesidens adresse. Virker den troværdig? En hjemmeside-adresse som f.eks.

www.thinkquest347.dk – tilhører sandsynligvis en privatperson og er altså ikke anvendelig.

En nem opdeling her er at skelne mellem:

• Offentlige

• Kommercielle

• Andre

Med hensyn til mange data og statistikker er offentlige myndigheder forholdsvis troværdige. Disse

har ofte en særlig forpligtelse til at indsamle bearbejde og formidle bestemte informationer. Derud-

over vil de ofte være underlagt en form for kontrol, som gør, at informationerne inden for egne

præmisser i høj grad vil være troværdige - herunder også publikationer fra forskningsinstitutioner.

Med kommercielle kilder tænkes her primært på virksomheder f.eks. årsrapporter, hvor kilden bør

ses som en del af virksomhedens markedsføring over for omverdenen. Man må forvente, at indhold

er valgt i forhold til markedsføringsplanen med det formål at få virksomheden til at tage sig så godt

ud som muligt.

Gruppen "Andre" er stor og meget sammensat. I denne gruppe kan man f.eks. placere:

• Medier

• Interesseorganisationer

• Græsrods- og enkeltfagsorganisationer

• Politiske partier m.m.

• Privatpersoner

2. Hvem har udarbejdet/forfattet kilden?

Hvilken uddannelse, jobfunktion og viden om emnet har forfatteren? Fremgår det tydeligt, hvem

der har skrevet sitet?

Gives der udtryk for faglig ekspertise og objektivitet?

3. Hvad er formålet med sitet?

Er formålet at informere læseren med saglige og nuancerede oplysninger – eller er der et mere el-

ler mindre skjult politisk, kommercielt eller religiøst formål?

4. Virker siden troværdig?

Virker siden og den sammenhæng, den optræder i, troværdig? Her kan sidens alder, aktualitet, ud-

førelse og vedligeholdelse give et fingerpej om kvaliteten af siden.

Linker webstedet til andre steder, hvor man kan sammenligne og kontrollere indholdet?

Hvordan er sproget? Virker det professionelt – eller er der mange stave- og slåfejl?

5. Er oplysningerne aktuelle?

Er oplysningerne opdaterede? Fremgår det, hvornår sitet sidst er opdateret?

Et væsentligt forhold i vurderingen drejer sig om tidsperspektivet. Udtaler informationen sig om

noget fortidigt eller noget fremtidigt? Er det noget fremtidigt, er der tale om prognose,

17

fremskrivning eller lignende. Sådanne informationer er altid usikre – det er svært at spå, særligt om

fremtiden.

Er det noget fortidigt, er problemstillingen anderledes. I vurderingen er det forhold som indsam-

lingsmetode og lign., der er det centrale for vurderingen.

18

Del 2: Formalia

4. Opgaveskrivning

Helt overordnet består opgaven af en indledning, hovedafsnit (som kan indeholde flere afsnit), en konklu-

sion, og i nogle tilfælde en perspektivering.

”Fisken” 5

4.1 Indledning

I indledningen skal man få læseren på krogen, så han får lyst til at læse videre. Problemformuleringen eller

spørgsmålet bliver præsenteret, og man fortæller, hvordan man tolker opgaven og vil løse denne. Hvordan

er opgaven afgrænset, hvilke spørgsmål vil blive besvaret, og i hvilken rækkefølge?

Vær opmærksom på, at fx ord som referere, diskutere og vurdere betyder noget forskelligt jf. afsnit 1. Yder-

ligere styrer indledningen læserens forventning til opgaven, derfor er det vigtigt, at man i resten af opgaven

gør det, man i indledningen skriver, man vil. Det er en god ide at vende tilbage til indledningen undervejs og

sørge for, at der er overensstemmelse mellem planen, og det man gør. Det er særlig vigtigt, at konklusionen

forholder sig til alle de problemer, der formuleres i indledningen.

5 http://www.gymnasieskolen.dk

19

4.1.1 Metode

Som en del af indledningen eller i et selvstændigt afsnit forventes det, at man redegør for sit metodevalg. I

metodeafsnittet kan følgende elementer indgå:

• Analysevinkel:

– Markedsafgrænsning – geografisk, branchemæssigt

– Afgrænsninger i forhold til virksomhedens produktportefølje

• Forudsætninger/antagelser

• Overvejelser om dataindsamling og -analyse

• Kildekritik - er informationskilderne pålidelige, aktuelle, objektive og repræsentative?

• Begrundelse for valg af centrale analysemodeller

(+ evt. begrænsninger i analysemodeller)

• Fagenes samspil/sammenhæng mellem analyserne

• Eventuelle yderligere analyser, der kunne have været gennemført for at belyse casevirksomhedens

forhold

Herunder ses et par eksempler på sætninger fra et metodeafsnit:

• ”Den interne analyse tager primært afsæt i hjemmemarkedet, dvs. det danske marked, da virksom-

heden afsætter 75 % af salget her.”’

• ”Den eksterne analyse bygger bl.a. på flere rapporter fra Bryggeriforeningen. Vi er opmærksomme

på, at denne organisation næppe ønsker at sætte branchen i et dårligt lys.”

• ”Opstillingen af de fire scenarier bygger delvist på et skøn over dækningsgrader i branchen, da vi

ikke har kunnet finde autentiske tal.”

4.2 Selve opgaven

Her behandler du problemformuleringen eller opgaveformuleringen. Den vil oftest falde i flere selvstæn-

dige afsnit svarende til, hvad der er fastlagt i indledningen, og som er naturligt for de delproblemer, der skal

behandles.

Typisk vil afsnittene blive sværere og sværere. Det er sværere at sammenligne og vurdere, end det er at

gengive noget.

Som regel afsluttes hvert afsnit med en delkonklusion. Det er vigtigt at være opmærksom på, når man kon-

kluderer og sammenfatter, for afsnittene skal samles til sidst i konklusionen.

4.3 Konklusion

Konklusionen er konklusion på hele opgaven. Konklusionen er svar på samtlige spørgsmål, der blev stillet i

indledningen - tjek hellere én gang for meget end for lidt. Det er her, overblikket skal vises. Konklusionen

må ikke indeholde synsvinkler, som ikke er behandlet i opgaven. Efter konklusionen skal du sætte din un-

derskrift for at bekræfte, at opgaven er udarbejdet selvstændigt - uden uretmæssig hjælp (se evt. afsnit

10.5 - Hvad er afskrift/snyd?).

20

Følgende tekst sættes ind, hvis opgaven afleveres i print:

Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen er udarbejdet af mig. Jeg har ikke

anvendt tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, og opgavebesvarelsen er udfærdiget uden

anvendelse af uretmæssig hjælp og uden brug af hjælpemidler, der ikke har været tilladt.

Dato: Navn:

Når man afleverer elektroniskt sker bekræftelsen, når du uploader dokumentet i Netprøver eller Lectio.

Hvis ovenstående mangler ved skriftligt materiale, der indgår i en prøve, kan karakteren først meddeles, når

du skriftligt har bekræftet, at besvarelsen er udarbejdet uden uretmæssig hjælp.

4.4 Perspektivering

I indledningen blev opgaven afgrænset. Perspektiveringen kan være den del af afslutningen (ud over kon-

klusionen) der rækker ud over opgaveafgrænsningen og inddrager andre sammenhænge:

• Man kan sammenligne med noget lignende eller tilgrænsende

• Man kan sammenligne med andre tider og steder

• Man kan henvise til andre teorier

• Man kan angive undersøgelser, som man kan se nytten af, efter at have arbejdet med opgaven

I forbindelse med opgaver inden for det humaniske område forventes det ofte, at opgaven afrundes med

en perspektivering. Ved opgaver inden for det samfundsvidenskabelige område afrundes opgaven kun med

en perspektivering, hvis det indgår i opgaveformuleringen.

Opbygningen af en rapport bliver ofte sammenlignet med en fisk: man starter bredt – indsnævrer derefter i

problemformuleringen, breder perspektivet ud igen i forbindelse med bearbejdningen af opgaven – for til

slut at indsnævre fokus i konklusionen, hvor trådene samles.

5. Layout

En opgaves budskab når væsentligt bedre læseren, hvis man stiller opgaven rigtigt op. Derfor skal de råd og

regler, som fremgår af dette formalia-afsnit følges, når der udarbejdes rapporter på HHX-uddannelsen.

5.1 Sideopsætning

For at gøre opgaven så læsevenlig som muligt anbefales det:

• at anvende standardopsætningen i word

o højre og venstremargen = 2 cm

o top- og bundmargen = 3 cm.

• at vælge en læsevenlig skrifttype fx Calibri, Ariel fx str. 12

• at benytte en linjeafstand på 1,15

21

5.2 Forside

Forsiden skal indeholde følgende oplysninger:

• Elevens navn og klasse

• Fag, niveau

• Opgavens titel

• Vejleders navn

• Uddannelsessted og årstal

Medmindre der er en særskilt forsideskabelon til opgaven, kan man selv udarbejde selv en forside evt. med

illustrationer.

5.3 Normalside En normalside er en norm for antallet af tegn på en side, som dermed er med til at bestemme omfanget af en opgave. Vejledende definerer vi en normalside til at være 2400 tegn inkl. mellemrum, punktum, komma m.v. Følgende medregnes ikke i de 2400 tegn:

• Fodnoter

• Kildehenvisninger

• Forside

• Resumé

• Indholdsfortegnelse

• Bilagsmateriale

• Litteraturliste

6. Indhold

6.1 Indholdsfortegnelse

På den første side efter forsiden skal opgaven have en indholdsfortegnelse. I forbindelse med Studieområ-

deopgaven/SOP, hvor der skal udarbejdes et resumé, placeres dette resumé før indholdsfortegnelsen.

Indholdsfortegnelsen er en oversigt over opgavens forskellige dele og afsnit. Afsnit og underafsnit skal

nummeres se fx 6.1.1.:

• Indledning

• Selve opgaven

• Konklusion

• Noter

• Litteratur- og kildefortegnelse

• Evt. Bilag

22

6.1.1. Eksempel på indholdsfortegnelse

Nedenfor er gengivet et eksempel på indholdsfortegnelse fra en opgave i International økonomi.

Indhold

1. Indledning ......................................................................................................................................... 1

1.1 Metode……………………………………………………………………………………………………………………………… 1

2. Økonomisk globalisering ................................................................................................................... 2

3. Indien ................................................................................................................................................ 5

3.1 Makroøkonomisk analyse af Indien ....................................................................................... 5

3.1.1 Indiens vækst……………………………………………………………………….. .................................... 5

3.1.2 Investeringer i Indien………………………………………………………………................................... 6

3.1.3 Nøgletal om Indiens eksport, import og betalingsbalance……………… .......................... .7

3.1.4 Nøgletal om befolkning og arbejdsløshed…………………………………… .............................. 8

3.1.5 Inflationen…………………………………………………………………………… ..................................... 9

3.2 Globaliseringens rolle for Indiens økonomiske udvikling………………………… .......................... 10

4. Indiens fremtidsudsigter……………………………………………………………………………………….. ................... .12

4.1 Indiens indenlandske fremtid…………………………………………………………. .................................. 13

4.2 Indiens rolle i verdensøkonomien ......................................................................................... 15

5. Konklusion ....................................................................................................................................... 16

Kildefortegnelse .............................................................................................................................. 18

Bilag 1: Makroøkonomiske nøgletal ............................................................................................... 19

Bilag 2: BRIK-landenes vækst .......................................................................................................... 21

6.2 Sidenummerering

Fra indledning til konklusion nummereres siderne, og sidetal anføres i indholdsfortegnelsen.

7. Illustrationer

Illustrationer (billeder, diagrammer, figurer eller tabeller) bruges til at anskueliggøre/tydeliggøre gennem-

gangen af et emne. Anvendes der en illustration, skal den indgå i en sammenhæng med det, der skrives, og

illustrationen skal forklares og eventuelt fortolkes, jf. nedenstående eksempel.

Illustrationer nummereres fortløbende inden for hvert kapitel, jf. nedenstående eksempel: illustration nr. 1

i kapitel/afsnit 7. Illustrationer tæller ikke med i antallet af skrevne sider.

23

Figur 7.1 Den sæsonkorrigerede fuldtidsledighed i Danmark på månedsbasis fra juli 2007 til juni 2011.

Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, juni 2011.

Af figuren fremgår det, at antallet af registrerede fuldtidsledige falder frem til midten af 2008, hvor ledighe-

den udgør ca. 2,5 % af arbejdsstyrken. Derefter sker der en væsentlig stigning i antallet af bruttoledige frem

til udgangen af 2009, hvor ledigheden nærmer sig 6 % af arbejdsstyrken. Ledigheden topper i sommeren

2010 med godt 6 % ledighed. Frem til juni 2011 falder ledigheden til ca. 5,8 %.

8. Noter

I en skriftlig rapport er noter særdeles væsentlige. Manglende noter vil trække meget ned i karakteren og

kan i visse fag medvirke til, at en rapport ikke kan opnå en bestået karakter. Generelt skelnes der mellem to

typer noter:

1. dokumenterende noter (noter, der dokumenterer, hvor du har nogle oplysninger fra). Dokumenterende

noter skal tydeliggøre, at der ikke tale om dine egne påstande og lommefilosofier, men om troværdige, ak-

tuelle og saglige kilder. Det er altså en præcis henvisning til den tekst, du har arbejdet med. En dokumen-

terende note skal her som minimum indeholde: forfatters for, - og efternavn, værkets titel og sidetal.

24

Der skal anvendes dokumenterende noter i følgende situationer:

• Ved alle former for citat

• Statistiske oplysninger, tal og facts

• Påstande (holdningsprægede synspunkter/argumenter, der kan bestrides)

• Indirekte citater (når man refererer en forfatters/eksperts holdning. Ex. ”Ifølge Bjørn Lomborg….”)

Kort fortalt: Alt det, der ikke er basisviden i et det/de fag du skriver i, skal underbygges med dokumente-

rende noter.

2. forklarende noter (noter, der forklarer/definerer eller uddyber forkortelser eller begreber, der er væ-

sentlige for rapportens sammenhæng). Begreber, der forventes kendt på HHX skal ikke forklares – f.eks.

SWOT-analyse og WTO skal ikke forklares i en note.

8.1 Fodnoter eller slutnoter

Noter – dokumenterende og forklarende - kan placeres nederst på hver side – som fodnoter. En note angi-

ves i teksten med et hævet tal 1, der henviser til fodnoten nederst på siden. Fodnotetallet placeres umiddel-

bart efter det citat, den oplysning, tabel mv. der ønskes dokumenteret/forklaret. Alle fodnoter nummere-

res fortløbende.

Alternativt kan man lave en slutnote. Også her placeres notetallet umiddelbart efter det, man ønsker at do-

kumentere / forklare – men den samlede liste over noterne placeres bagerst i rapporten.

Eksempler på fodnoter og slutnoter:

Eksempler på forklarende noter med fodnote i teksten (se næste linie og nederst på siden):

… i månederne op til de to partikonventer6 finder primærvalgene7 sted, og herefter….

Eksempel på slutnoteliste – placeret bagerst i rapporten:

1. Ved ordet konvent forstås en form for politisk landsmøde, hvor de delegerede officielt udnævner

deres præsident- og vicepræsidentkandidater.

2. Ved primærvalgene har de registrerede partimedlemmer adgang til at stemme på den kandidat, de

ønsker skal være præsidentkandidat for deres parti.

9. Kildehenvisninger/referencer

Bearbejdelse af kildematerialet kan opdeles i 2 faser, kildeindsamling og kildebearbejdning. Når man i sin

tekst bruger en ide, et citat eller et faktum (fx statistisk materiale fra en anden tekst), så skal man fortælle

hvor man har sin information fra. I modsat fald vil der være tale om afskrift! Hvis man vil citere ordret fra

en kilde, anvendes ”…”. Mellem anførselstegnene skrives nøjagtigt det, der står i kilden. Hvis man udelader

ord eller sætninger, skal det markeres med […], der hvor man har udeladt eller ændret noget - om det så

bare er et stort bogstav, der bliver lavet til et lille.

6 Ved ordet konvent forstås en form for politisk landsmøde, hvor de delegerede officielt udnævner deres præsident- og

vicepræsidentkandidater 7 Ved primærvalgene har de registrerede partimedlemmer adgang til at stemme på den kandidat, de ønsker skal være

præsidentkandidat for deres parti

25

Her er et eksempel på et langt citat (over 2 linier), der rykkes ind og der sættes citationstegn omkring:

”Idealtyperne er tankeredskaber eller ´konkrete abstraktioner´, som man bruger for at be-

gribe virkeligheden – men de må ikke forveksles med virkeligheden. Ingen må derfor føle sig

ramt, når en bestemt livsstil bliver karakteriseret.” (Dahl, 1999, s. 29)

Hermed vises det, at man har brugt en kilde skrevet af en Dahl, i et værk som er udgivet i 1999, og at det er

på side 29 i bogen, at det pågældende behandles. Forfatterens fulde navn (Henrik Dahl), samt bogens titel

og forlag skal stå i litteraturfortegnelsen. Se eksempel 10.1.

Ofte har man brug for at henvise til flere sider eller et helt afsnit. Det kan man gøre ved at skrive ”ss.” for

sider, eller ”kap.” for kapitel.

Internetkilder angives således: REMA1000: Social ansvarlighed: http://rema1000.dk/social-ansvarlighed/

13.12.16. Det er vigtigt at skrive dato på, da mange hjemmesider løbende opdateres og ændres. Derfor er

det også nødvendigt, at man gemmer en kopi af siden som dokumentation.

10. Litteratur- og kildefortegnelse

I en samlet fortegnelse til sidst i opgaven opføres alle de kilder, som er anvendt. Litteratur skal forstås som

alle skrevne kilder - også brochurer, prislister, regnskaber og tekster fra internettet. Andre kilder er f.eks.

video- og lydfiler samt interview.

Formålet med en litteratur- og kildefortegnelse er at dokumentere brugen af kilderne og at lette informa-

tionssøgningen for læserne. Derfor ordnes kilderne alfabetisk, normalt efter forfatteres efternavne. ”Forfat-

teren” kan også være en organisation eller en offentlig myndighed, fx Undervisningsministeriet. Ved mang-

lende forfatterangivelse opstilles efter titel. Det kan også være hensigtsmæssigt at gruppere kilderne efter

kildetype, f.eks. bøger, artikler og hjemmesider.

I en del rapporter kan det være hensigtsmæssigt at skelne mellem primærlitteratur og sekundærlitteratur.

Primærlitteratur er de artikler, bøger, internetsider mv. som man har anvendt direkte, mens sekundærlitte-

ratur er de kilder, man har læst igennem om emnet for at få baggrundsviden, men som man ikke direkte

har anvendt i rapporten.

Følgende oplysninger skal så vidt muligt fremgå af litteratur- og kildefortegnelse:

10.1 Bøger:

• Forfatternavn(e) - (efternavn(e) først)

• Titel

• Udgave

• Forlag

• Årstal

Eksempler:

Hosseini, Khaled, The Kite Runner, Bloomsbury Publishing Plc, 2003

Brix, Ove, Global Økonomi, 2. udgave, Academica 2007.

Ramsland, Morten, Hundehoved, 1. udgave, 9. oplag, Rosinante 2005.

26

10.2 Artikler fra aviser og tidsskrifter (print og netbaseret)

• Forfatternavn(e) - (efternavn(e) først)

• Artiklens titel

• Tidsskriftet/avisens navn

• Dato/nr., årgang og årstal

Eksempler:

Bertelsen, Jens: Rema 1000 runder 10 mia. i omsætning, Børsen 04.03.15

Pedersen, Lasse Ege: Stor ros til Rema 1000, Effektivt Landbrug 22.08.15

Artikler fra netbaserede tidsskrifter kan angives som følgende eksempel:

Bisgaard, Annemarie: Discountkæder dominerer i Danmark, Gartnertidende.dk 20.02.15, http://www.gart-nertidende.dk/Tvaerfaglig/Nyheder/2015/Discountkaeder_dominerer_i_Danmark.aspx#.VrB5OsexHvZ 02.02.16

10.3 Øvrige Internetkilder

• Evt. forfatter eller udgiver

• Titel

• Internetadresse - URL

• Dato

Husk at udskrive og gemme et print af internetkilder som dokumentation. Mange hjemmesider ændres lø-

bende, og så er det dokument, man henviser til, pludselig ”væk”. En kopi af udskriften kan kræves udleve-

ret af lærere og eventuelle censorer.

Eksempler:

EMU Danmarks læringsportal: Danmarksmesterskab i erhvervscase 2013, http://www.emu.dk/modul/dan-marksmesterskab-i-erhvervscase-2013# 02.02.16

Euromonitor: Non-store retailing in Denmark, Market Sizes 2010 – 2015, http://www.portal.euromoni-tor.com/portal/statistics/tab 03.02.16

REMA 1000: www.rema1000.dk 02.02.16

10.4 Andre kilder: (cd-rom, DVD, video, interview m.m.)

Angivelsen af andre kilder afhænger meget af, hvilken kildetype, der er tale om. Nedenfor vises nogle typi-

ske eksempler.

27

Eksempler:

”En ubekvem sandhed” (Originaltitel: ”An Inconvenient Truth”), dvd udgivet af Paramount Classics, 2006.

REMA 1000 Danmark A/S: Årsrapport 2014

Henrik Burkal, administrerende direktør, REMA1000, Marsalle 32, Horsens, 14.03.16

10.5 Snyd

Man har pligt til at udarbejde sine skriftlige opgaver selv. Ved afleveringen bekræfter man derfor, at besva-

relsen er ens eget selvstændige arbejde. Det betragtes som snyd hvis man

• skaffer sig eller giver en anden elev uretmæssig hjælp

• udgiver en andens arbejde for sit eget (plagiat)

• anvender eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil

Det er uretmæssig hjælp at få en anden til at skrive væsentlige dele af opgaven, men det er også uretmæs-

sig hjælp at skrive dele af opgaven efter diktat f.eks. fra en kammerat, der læser på universitetet.

Plagiat kan være afskrift fra andres besvarelser af opgaver eller afskrift af litteratur om emnet. Det betrag-

tes som snyd, hvis væsentlige dele af opgave er plagiat. Et citat på få linier kan dog ikke komme i konflikt

med reglerne, men kilden, hvorfra citatet stammer, skal altid angives, og det skal tydeligt fremgå, at det er

et citat jf. afsnit 9.

Alle eksamensbesvarelser kontrolleres for plagiat i Urkund. Ved mistanke om snyd indkaldes eleven til en

afklarende samtale med med rektor. I forbindelse med samtalen kan en mundtlig overhøring også komme

på tale.

Ved eksamen vil snyd medføre bortvisning fra prøven. Det betyder, at man skal skrive en ny opgave i den

næste eksamenstermin.

10.6 Bilag

I nogle tilfælde kan der være brug for at vedlægge bilag, fx grafer, statistik eller oversigter. Disse anbringes

sidst i opgaven. Hvis der er flere, nummereres de, så det er muligt at henvise til dem i selve teksten. Der bør

kun vedlægges bilag, hvis man anvender dem og henviser til dem i opgaven.

28

Del 3: Videnskabsteori og metodelære

Når du arbejder med dine fag, herunder skriftlige opgaver på HHX er det vigtigt, at du er bevidst om, hvilket

hovedområde de enkelte fag tilhører samt hvilke metoder, der traditionelt anvendes indenfor bestemte

fag. Dit valg af fag i f.eks. SRO og SOP - og dermed videnskabeligt hovedområde - har stor betydning for,

hvilke emner der vil være mulige at arbejde med, hvilke spørgsmål der vil være relevante at stille i en pro-

blemformulering, samt hvilke metoder du skal bruge for at besvare din problemformulering.

11. De tre videnskabelige hovedområder på HHX8

11.1 Hvad er videnskab?

Der er ikke altid enighed om, hvad videnskab er – eller ikke er. Der er heller ikke (altid) enighed om, hvad

der er god videnskab – og mindre god. For videnskab er karakteriseret ved de svar, den giver, og ved de

spørgsmål, den stiller. Og vi er langt fra enige om, hvad der er de væsentligste spørgsmål her i livet. Allige-

vel kan vi sige, at en test på, om et udsagn, resultat eller studie er videnskab eller ej, afhænger af om andre

kommer til samme resultat ved at gentage ”forsøget” – dvs. reliabilitet eller pålidelighed, og om man rent

faktisk har målt det, man ønskede at måle, - dvs. validitet eller gyldighed. Så er forskningen objektiv, dvs.

uanset hvem der undersøger fænomenet, kommer alle til samme resultat.

Videnskab er – modsat almindelig sund fornuft eller uredelighed – således karakteriseret ved:

• Objektivitet

• Anvendelse af bestemte, anerkendte metoder

• Offentliggørelse

• Vilje til at underkaste sine resultater, teorier og metoder kritik

• Selvkritisk stillingtagen

Der er altså to forhold, der er afgørende for om noget er videnskab:

1. Hvordan resultatet er opnået, dvs. at data og metoder er korrekte

2. Hvilken holdning forskeren har til at fremlægge sine resultater

Der er også to forhold, der ikke er afgørende for om noget er videnskab eller ej:

1. Hvad resultatet er

2. Hvem forskeren er

11.2 De tre videnskabelige hovedområder

På HHX sondres der mellem tre videnskabelige hovedområder:

Det naturvidenskabelige hovedområde (HHX: matematik, IT) (Andre fag: biologi, fysik, kemi, naturgeografi

m.fl.)

Naturvidenskabelige fag angår viden om fænomener og processer i naturen, men også teknologi, der er

menneskeskabt. Metodisk bygger naturvidenskab på objektivitet, det målbare og logiske. Afprøvning af

problemstillinger sker typisk ved at opstille modeller og ved at anvende kontrollerede forsøg, samt mate-

matisk sprog og metode. På den baggrund opstiller naturvidenskaben en række naturlove om tyngdekraft,

energi, inerti mv.

8 Henning Sørensen, Almen studieforberedelse, Frydenlund, 1. oplag, 2. udgave. (redigeret), s. 38 - 43

29

Det samfundsvidenskabelige hovedområde (HHX: samfundsfag, virksomhedsøkonomi, afsætning, interna-

tional økonomi, markedskommunikation, finansiering, psykologi, historie, erhvervsjura, innovation, kultur-

forståelse).

Samfundsvidenskab beskæftiger sig med de sammenhænge og fællesskaber, mennesket indgår i. Menne-

sket er et socialt væsen, som indgår i både sociale, politiske og økonomiske relationer med andre menne-

sker og med samfundets institutioner. Dermed er det de menneskeskabte strukturer og processer i sam-

fundet, der studeres til forståelse og forklaring af samfundsudviklingen.

Indenfor samfundsvidenskaberne, betragter man mennesker som handlingsorienterede, dvs. de er aktive,

handler og udløser en reaktion hos andre (årsag-virkning). De er også rationelle, dvs. de går efter at opti-

mere deres situation, hvorfor man kan forklare deres adfærd ud fra egennytte, interesse eller ideologi.

Også institutioner eller lande, agerer og er rationelle. De gør det ikke ud fra en iboende aktivitet eller ratio-

nalitet, men i kraft af en opnået magt eller autoritet (en regering), en aftale/lov (parlamentarismen) eller

tradition (tilslutning til monarkiet).

Det humanistiske hovedområde (HHX: sprog, dansk, historie, psykologi, kulturforståelse)

Humaniora beskæftiger sig videnskabeligt med ”mennesket” som et tænkende, følende, skabende og hand-

lende væsen. På det konkrete plan undersøges menneskabte kulturprodukter såsom film, billeder, bøger,

musik mv.

Indenfor humaniora, forsøger man at forstå og fortolke menneskelige tanker og handlinger. Her forlader vi

den objektivitet, vi kender fra naturvidenskab og til dels samfundsvidenskab. Det svækker ikke humaniora

som videnskab, men objektivitet betyder her at sætte objektet i centrum. Det kan være et tekststykke, et

billede og en film. Det er tekstmeningen, vi som læsere, tv-kiggere, biografpublikum osv. kan forholde os

både engageret, men også (tilstræbt) objektivt og neutralt til.

For mange er der en afgørende forskel mellem naturvidenskab og de to andre videnskaber. Naturviden-

skabsmanden står ”uden for ” naturen, når denne betragtes, mens samfunds- og humanforskeren ikke kan

undgå at identificere sig med mennesker, når de eller deres ”produkter” undersøges. For det er svært at

abstrahere fra en ”virkelighed”, man som forsker selv er en del af. Alligevel er det muligt at iagttage, tælle

og opstille lovmæssigheder om menneskelige foreteelser. Men de to sidste videnskaber udfører også forsk-

ning om motiver og holdninger, der forudsætter indlevelse og empati. Det kan påvirke forskerens objektivi-

tet.

”For den, som kun har en hammer, afsøges verden alene for søm.”

Figur 11.2. sammenstiller de tre videnskaber eller hovedområder med hensyn til genstandsfelt, metode,

emne og emperi.

Som det fremgår af modellen befinder flere fag sig i mere end ét videnskabeligt hovedområde.

Det vigtige ved at introducere de tre hovedområder i et fagsamarbejde er, at man kan bruge noget fra de

forskellige hovedområder i andre områder.

En grundlæggende forskel mellem de tre hovedområder ligger naturligvis i deres emne. Naturvidenskab

beskæftiger sig med natur og teknologi, samfundsvidenskab med menneskers adfærd og humanvidenska-

ber med deres kulturprodukter.

30

Figur 11.2.9 & 10

Hovedområde Emne Empiri Genstandsfelt Metode

Humanvidenskab

(humaniora)

Mennesket om

medmennesket

som handlende,

tænkende og fø-

lende væsen

Kulturprodukter

(ting, tekster,

tanker, kilder)

Historie og hverdagskultur (hi-

storie, dansk, kulturforståelse)

Litteratur, kunst og æstetik

(dansk, sprog, kulturforståelse)

Bevidsthed og erkendelse

(psykologi, dansk)

Sprog og medier, kommunika-

tion (dansk, sprog)

Værdier og etik (dansk, kultur-

forståelse)

Beskrivelse

Referat

Analyse

Fortolkning

Kildekritik

Hermeneutiske

metoder

Samfundsviden-

skab

Menneskets or-

ganisering af hin-

andens adfærd

Materielle og

immaterielle go-

der

Sociale strukturer og relationer

(samfundsfag/psyk, kulturfor-

ståelse)

Produktion og fordeling, dvs.

mikro- og makroøkonomi (VØ,

afsætning, finansiering, IØ)

Samfundsøkonomi, politiske

strukturer, processer og magt-

relationer på nationalt og in-

ternationalt niveau (IØ, sam-

fundsfag, historie)

Indfaldsvinkler

Dataindsamlings-

metoder

Interview

Observation

Eksisterende data

Positivistiske me-

toder

Naturvidenskab Menneskets for-

ståelse og beher-

skelse af natur og

teknik

Iagttagelse og

beregning af fæ-

nomener

Abstrakte strukturer, tal og fi-

gurer (matematik)

Data og dataprocesser (data-

logi)

Stoffer, bevægelse, kræfter og

energi i naturen (fysik)

Stoffernes indre opbygning og

forandringer (kemi)

Levende væsener i naturen (bi-

ologi)

Eksperimenter, for-

søg

Falsificering, verifi-

cering, hypotetisk

deduktion, empirist

induktion

Beregning

Positivistiske me-

toder

9 Gyldendals studiebog, Steen Beck m.fl 10 HHX-håndbogen til studieområdet, Jeanette Hassing m.fl, Systime

31

11.2.1 Videnskabsteori

Der findes flere forskellige meninger om hvad videnskab egentligt er. Alt efter, hvordan man forstår ”virke-

ligheden” og de muligheder vi som mennesker har for at undersøge denne virkelighed, kan man tilhøre for-

skellige videnskabelige retninger. Af disse retninger vil vi her præsentere de to vigtigste, nemlig positivis-

men og hermeneutikken.

Positivisme:

Den positivistiske metode stammer fra 1800-tallet, hvor naturvidenskaben var populær. Ifølge denne me-

tode skal videnskaben forklare årsager til fænomener, vi kan se i verden omkring os. Metoden skal desuden

opfylde visse strenge krav som f.eks: pålidelige empirisk observation (undersøgelser), nøjagtige målinger,

kontrollerede eksperimenter (eks. i et laboratorium), samt at det fænomen man studerer rent faktisk kan

observeres og måles (eks. vil det være svært at måle hvor lykkelig en sky er).

Metoden følger (groft set) denne opskrift:

- først observerer vi et fænomen (måske helt tilfældigt). Vi kunne f.eks. lægge mærke til at

vandet på søen bliver til is, hver gang temperaturen kommer under nul grader. Ud fra

denne observation kan vi udvikle den hypotese, at der er en sammenhæng imellem isen på

søen og temperaturen i luften.

- Ud fra vores hypotese, udleder vi, at næste gang temperaturen kommer under nul grader,

vil søen fryse til igen. Denne sammenhæng kan vi så teste systematisk og empirisk. Kravene

til disse tests, er de samme krav som er nævnt ovenfor til den positivistiske metode. På den

måde kan vi til sidst konkludere, at hvis fænomenet A (temperaturen når under frysepunk-

tet) indtræffer, så indtræffer også B (søen fryser til).

- Resultatet kontrolleres ved at vi gennemfører nøjagtig samme test under de samme betin-

gelser (eks. kan vi jo i flere omgange forsøge at sænke temperaturen i et laboratorium for

at se, om vandet fryser, ligesom på søen).

- Vi må prøve andre muligheder af for at se, om forklaringen på at søen fryser, kunne ligge i

noget andet end temperaturen, måske noget med vandets sammensætning?

- Hvis vi, uanset hvordan eller hvor vi udfører forsøget, hele tiden kommer frem til det

samme resultat, nemlig at vandet fryser ved en temperatur under nul grader, så kan vi gøre

det til en videnskabelig lov eller regel.

Den positivistiske metode er tæt forbundet med naturvidenskaberne og en stor del af den metode man an-

vender indenfor det samfundsvidenskabelige område (Fag: matematik, fysik, biologi, samfundsfag, øko-

nomi).

Det man som oftest undersøger med den positivistiske metode, er processer/fænomener i naturen eller

samfundet som egner sig til at blive ”målt og vejet”. Når man derimod skal beskæftige sig med mennesker,

som man gør det i f.eks. Samtidshistorie, så har mange ment, at den positivistiske metode har været ubru-

gelig til dette formål.

Hermeneutik:

Af samme grund opstod den hermeneutiske metode senere i 1800 og 1900-tallet som et alternativ til den

positivistiske metode. Her gælder det ikke længere om at forklare årsager, men om at forstå og fortolke,

hvad mennesker gør eller har gjort i fortiden.

I sammenligning med den positivistiske metode, opstår der nogle udfordringer, når man skal f.eks. skal un-

dersøge, hvorfor USA valgte at kaste to atombomber over Japan i slutningen af 2. Verdenskrig. Vi kan jo af

gode grunde ikke måle på sådan en begivenhed. I stedet må vi prøve at sætte os ind i tankegangen hos

32

beslutningstagerne i USA, og forsøge at forstå, hvorfor de gjorde som de gjorde ud fra det de vidste og ud

fra den måde de opfattede verden på i 1945. Vi skal altså forsøge forstå nedkastningen af bomberne som

en bevidst handling, hvor der lå en mening bag – det er den mening vi skal prøve at finde frem til.

Den hermeneutiske metode følger (groft set) følgende opskrift:

- Når vi går til opgaven med at undersøge nedkastningen af bomberne, starter vi altid med

en vis for-forståelse eller idé om emnet. Vi har måske nogle fordomme om, hvorfor ameri-

kanerne gjorde som de gjorde, vi har en far, der har fortalt os om begivenheden eller vi har

set en udsendelse om emnet (det vil sige, at vores forforståelse kan være både større eller

mindre alt efter emnet).

- Derfra går vi så i gang med undersøgelsen og dykker ned i detaljerne i vores materiale om

emnet. Her gør vi nye opdagelser om beslutningen og føjer den nye viden til det, vi vidste i

forvejen. Eksempelvis kan det være, at vi finder nye oplysninger om de tekniske muligheder

for at anvende våbnene eller oplysninger om hemmelige samtaler, som den amerikanske

præsident har haft med sine rådgivere.

- Vi kan nu træde tilbage og igen overveje vores overordnede spørgsmål (om hvorfor bom-

berne blev kastet) med en mere detaljeret viden, som igen gerne skulle føre til, at vi forstår

lidt mere af hensigten bag nedkastningen af bomberne end vi gjorde fra starten. Desuden

får vi måske nu en klarere idé om, hvilke detaljer vi videre skal undersøge for at kaste lys

over beslutningen.

- Vi vender derfor nu tilbage til detaljerne og undersøger mere materiale.

- Herefter træder vi igen et skridt tilbage og overvejer, hvor meget vi nu kan sige om beslut-

ningen om nedkastningen af bomberne. Osv.

Sådan fortsætter det, vi kalder Den hermeneutiske cirkel med at bevæge sig fra det overordnede (spørgs-

målet/problemstillingen) til det detaljerede (materialet), og tilbage igen. På den måde udbygger vi hele ti-

den vores viden om et emne og vi bliver derfor også hele tiden bedre og bedre i stand til at fortolke eller

forstå meningen bag nedkastningen af bomberne i 1945.

11.2.2 Metode

En metode er en fremgangsmåde, et middel til at løse problemer, teste en hypotese, nå et mål, komme til

et resultat11.

Metodeovervejelser er tæt knyttet til fagets videnskabelige fundament (positivisme/hermeneutik). Spørgs-

målet er nemlig, hvilke metoder man vil benytte sig af for at få den ønskede viden. Der findes forskellige

faglige metoder – dvs. måder hvorpå man kan besvare sin problemformulering/opgavetitel.

Kildekritik: Når vi undersøger emner eller fænomener, har vi brug for pålidelig viden fra

vores materiale. Dette gøres ved at stille kritiske spørgsmål til kildens/materia-

lets validitet.

Kvantitative metoder: Kvantitative metoder er indsamling og bearbejdning af ”hårde” data, der kan

måles og vejes. Kvantitative metoder kan eksempelvis være optælling af antal-

let af henholdsvis kvinder og mænd i en bestemt aldersgruppe eller forbruget

af tandpasta i en bestemt periode.

Kvalitative metoder: Kvalitative metoder anvendes til indsamling af ”bløde” data, som ikke kan må-

les og vejes. Dette gør man f.eks. ved at interviewe nogen eller undersøge tek-

ster, hvori holdninger og budskaber kommer til udtryk.

11 Almen Studieforberedelse, Henning Sørensen, Frydenlund, 1. oplag, 2. udgave s. 43

33

Eksperimentelle metoder: Hvis man vil arbejde med forsøgsopstillinger eller foretage kontrollerede prø-

ver.

Tekstanalytiske metoder: Hvis man vil analysere tekster ved at bruge bestemte analysemetoder eller

teorier om forholdet mellem tekst og samfund.

Induktiv metode: I den induktive metode går man fra det praktiske til det teoretiske. Processen

er følgende:

Indsamling af data → analyse af materialets mønster/tendens → opstillelse af

teori

Deduktiv metode: Her bevæger vi os fra teorien til det praktiske, hvor vi tester teoriens på-

stande. Dette følger processen:

Teori →hypotese → undersøgelse → bekræftelse eller afkræftelse af hypo-

tese

Metoden vil være afhængig af faget. I de naturvidenskabelige fag skal der måske beregnes og udarbejdes

grafisk materiale og tabeller. I de humanistiske fag skal der måske arbejdes med kildekritik12.

Eksempel på metode fra et tidligere Studieretningsprojekt/SRP i IT A og Virksomhedsøkonomi A:

Opgaven hører ind under det naturvidenskabelige hovedområde, da det er informationsteknologi som ho-

vedfag, der skal anvendes, men samtidig hører den også ind under det samfundsvidenskabelige hoved-om-

råde, da virksomhedsøkonomi også skal anvendes. Der bliver derfor brugt noget fra begge videnskabelige

hovedområder i opgaven, f.eks. nogle metoder og modeller som dataindsamlingsmetoder, eksisterende

data, eksperimenter og beregninger. I opgaven skal der bruges kvalitative metoder, da der skal analyseres

tekster, hvor holdninger og budskaber kommer til udtryk, og derudover skal der anvendes eksperimentelle

metoder, da der skal arbejdes med forsøgsopstillinger, for at se om det overhovedet kan betale sig at ind-

føre e-handel i BoConcept. Opgaven skal udvikle sig op gennem de taksonomiske niveauer, hvor der først

skal beskrives og redegøres, dernæst analyseres og til sidst vurderes på baggrund af analyseresultaterne,

om det kan lade sig gøre at indføre e-handel i BoConcept, men også om det er lønsomt.

12 Gyldendals studiebog, Steen Beck m.fl. s. 49