Upload
casper-b-hansen
View
222
Download
2
Embed Size (px)
Citation preview
Indholdsfortegnelse1 Indledning....................................................................................................................................... 4
1.1 Problemformulering............................................................................................................... 42 Redegørelse......................................................................................................................................5
2.1 Oprindelsen............................................................................................................................. 52.2 Udbruddet................................................................................................................................62.3 Epidemien................................................................................................................................ 72.4 Livet Efterfølgende................................................................................................................. 7
3 Analysering......................................................................................................................................83.1 Guy de Chauliac......................................................................................................................83.2 William Bramley......................................................................................................................93.3 Montellier Research................................................................................................................ 93.4 Igangværende Research......................................................................................................... 9
4 Vurdering....................................................................................................................................... 104.1 Middelaldermenneskets mentalitet....................................................................................104.2 Levn og evidens.................................................................................................................... 10
5 Konklusion.....................................................................................................................................116 Perspektivering............................................................................................................................. 117 Litteraturliste.................................................................................................................................128 English Summary......................................................................................................................... 13
fig. 1 – Epidemidoktor fra det 14. århundrede
"A sickly season," the merchant said,
"The town I left was filled with dead,
and everywhere these queer red flies
crawled upon the corpses' eyes,
eating them away."
"Fair make you sick," the merchant said,
"They crawled upon the wine and bread.
Pale priests with oil and books,
bulging eyes and crazy looks,
dropping like the flies."
"I had to laugh," the merchant said,
"The doctors purged, and dosed, and bled;
And proved through solemn disputation
The cause lay in some constellation.
Then they began to die."
"First they sneezed," the merchant said,
"And then they turned the brightest red,
Begged for water, then fell back.
With bulging eyes and face turned black,
they waited for the flies."
"I came away," the merchant said,
"You can't do business with the dead.
So I've come here to ply my trade.
You'll find this to be a fine brocade…"
And then he sneezed.
1 Indledning
1 IndledningJeg vil i dette dokument undersøge historien bag den sorte død, herunder hvorfor og
hvordan denne opstod og hvordan problemet blev håndteret. Der vil endvidere blive
stillet spørgsmålstegn ved førstehåndsberetninger, grundet af tidens meget religiøse
mentalitet under plagen. Emner som stadig debateres vil blive taget op til overvejelse med
henblik på at argumentere for alle de mulige årsager, herunder vil nyere fortolkninger af
myter afledt også blive nævnt og diskuteret. Der vil perspektiveres til andre epidemier af
byldepest, for at sammenligne symptomer og transmissionen af sygdommen.
1.1 Problemformulering
Herunder er en liste over de spørgsmål der vil blive stillet og besvaret i opgaven.
• Hvordan og hvorfor opstod epidemien?
• Hvordan håndterede man problemet?
• Hvordan så samfundet ud før, under og efter epidemien?
• Spekulation om hvorvidt den generelle opfattelse af, og årsag til, den sorte død er
korrekt – udfordres på baggrund af teorier ud fra evidens der kunne tyde på andet.
• Førstehåndskilder meget præget af fantasi, religion, etc. (senere kilder måske mere
pålidelige i denne sammenhæng, analyse og kildekritik).
• Perspektivering til tidligere epidemier af pest og nyere udbrud, samt afledte myter.
4
2 Redegørelse
2 RedegørelseI midten af det 14. århundrede oplevede menneskeligheden en af verdens værste
katastrofer, ikke alene på grund af antallet af omkomne, men også fordi de dengang stod
magtesløse overfor problemet og på grund af omfanget, som simpelthen var så
overvældende at man knapt nok kunne nå at begrave en, før den næste døde.
Det antages at mindst en tredjedel af Europa's befolkning omkom i perioden, hvor
den sorte død hærgede, senere eftersøgning mener dog at det er tættere på halvdelen. Men
antallet af døde er ikke det eneste emne der stadig diskuteres i dag. Både det at rotter ikke
findes nogle af de steder, hvor epidemien spredte sig til (f. eks. Island), og at nogle
beskrivelser af symptomerne ikke stemmer overens med sygdommen forskyldt af Yersinia
Pestis skaber nogen kontroverser, som endnu ikke er afklaret fuldt ud.
Der er senere også blevet etableret en sammenhæng mellem Yersinia Pestis og
HIV/AIDS virussen, selvom det ene er en bakterie og det andet er en virus. Begge
angriber værten på samme måde og for begge gælder det, at genet CCR5-∆321 gør værten
resistent, eller helt ikke-modtagelig.ii
2.1 Oprindelsen
Bakterien der angiveligt skulle have været årsagen til den sorte død, Bacillus Yersinia Pestis2,
opkaldt efter Alexandre Emile Jean Yersin3 som opdagede bakterien, stammer faktisk fra et
harmløst bakterie, som normalt lever i jorden. Den muterede patogene bakterie derimod er
yderst farlig idet den ikke bliver bekæmpet af de hvide blodlegemer, men derimod sætter
sig fast på dem og bliver transporteret direkte til immunsystemets centrum i kroppen,
hvor den så formerer og breder sig i kroppen.
Det er den generelle overbevisning, at inficerede rotter således kunne transportere
bakterien over længere afstande, f. eks. handelsruter, skibe, osv. Rotten er således en
smittebærer, men ikke den der smitter. Loppen derimod, som suger blodet fra den
inficerede rotte, er så den smittende mekanisme, idet den bider mennesker og andre rotter,
og derved transmitteres bakterien ind i blodstrømmen på den der bliver bidt.
1 CCR5-∆32 er en gen-mutation forekommende hovedsageligt i områder, hvor pesten hærgede2 Bacillus Yersinia Pestis er det bakterie som forårsager pest3 Schweizisk og Fransk læge og bakteriolog, opdager af pestbacillen
5
2 Redegørelse
2.2 Udbruddet
I begyndelsen af det 14. århundrede er Europa på sit højeste, og befolkningsvækst har
været stigende fra omkring år 1000 frem til år 1340. Men i de følgende år, vil Europæerne
se disse store befolkningstal og vækst dale voldsomt.
Efterfulgt af klimatiske ændringer, i det der bliver omtalt som den lille istid4, er
Europa i hungersnød da forsyningen af afgrøder ikke møder efterspørgslen på grund af
vedvarende, voldsomme regnskyl forårsaget af klima ændringerne, der simpelthen
ruinerede afgrøderne i Nord Europa i årene 1315 – 1317. Hungersnøden efterlader
Europæerne med et svækket immunforsvar idet ernæring ikke længere er tilstrækkeligt
forsynet, hvilket giver den perfekte anledning til bakteriers trivsel i kroppen.
I årene op til udbruddet i Europa begynder man i udkanten at høre rygter om
epidemien, som tager sine første ofre i midt-asien, og bliver beskrevet som at hele
menneskeligheden er ved at blive udryddet. Mongoliet som har var i krig med
omkringliggende lande, bliver ramt af epidemien under slaget med den kristne by Caffa,
og man hører her om verdens første eksempel på biokemisk krigsførelse, idet de døde pest
inficerede soldater blev kastet med katapulter over til fjenden, hvorved fjenden da dør af
samme. Som følge af Mongoliets ekspansion er handelsruter nu åbnet op og blandt
handelsvarerne er nu en ny råvare – pest. Således invaderede pesten asien, og senere
Europæiske lande over land.i
I år 1347 ankommer pestbacillen via skib fra Caffa ved Sortehavet til Messina i
Sicilien, og begynder først her at tage fart. Grundet af Europas storhed opbygget forinden,
er handel, og især handel via skibe, mekanismen der får epidemien til at brede sig
voldsomt indenfor et meget kort tidsrum i forhold til asien. Handelsskibe ankommer til
Italien som sædvaneligt, men ombord finder Italienerne besætningen enten døde eller i
sent stadie af pestsygdommen. Idet Italien fandt ud af dette, beordrede de alle ankomne
skibe forlade havnen – men forgæves, bacillen var allerede gået i land. Ikke alene handel
er til grund for den hurtige spredning af pest, men også det at, hvis den inficerede person
når at få organblødninger og den spredes til lungerne, kan en person inficerer en anden
person ved hoste med respiratoriske blodpartikler og opkast af blod. Dette er den anden
type pest, lungepesten – denne type kræver hverken rotter eller lopper for at sprede sig.
4 Kilde: Verden Før 1914, Carl-Johan Bryld
6
2 Redegørelse
2.3 Epidemien
Som pesten bredte sig, søgte folket en forklaring på deres lidelser, og mente at det var
Guds straf for menneskets synder, hvilket gav anledning for en sekt kaldet Flagellanterne5,
som havde til formål at rense mennesket for dets synder. Denne sekt gav den katolske
kirke dårlig smag i munden, fordi folket begyndte at føle at kirken havde svigtet dem.
Kristne beskyldte jøderne for at forgifte deres vandforsyninger, og jøder blev derfor
uretfærdigt tortureret under denne periode for denne ugerning, som de overhovedet ikke
havde noget at gøre med. Ikke nok med at torturerer jøder, så brændte man også kvinder
der angiveligt skulle have været hekse, som så også fik skylden for at bringe epidemien til
deres landsby.
På sit højdepunkt i 1350, var det svært at holde trit med at begrave folk der døde,
både fordi ingen ville røre ved de pest inficerede, og fordi folk døde hurtigere end de
kunne begraves. Til sidst kom man til det punkt, hvor en begravelse var ren afskaffelse af
lig, og der blev derfor ikke givet nogen kristen, jødisk eller anden traditionel
begravelsesceremoni – her begynder vi at grave massegrave og stable lig i lag.
2.4 Livet Efterfølgende
Ved epidemiens aftagen, kommer samfundet hurtigt i balance igen. Der er dog væsentlige
strukturalle ændringerne at finde, som følger af epidemiens hærgen. Før epidemien var
Europa meget stratificeret socialt og klassemæssigt, men efter epidemien ser vi at kun de
af tidligere lavere rang i samfundet er godt stillet. Grunden til dette er at, førhen var gårde
ejet og drevet af den øvre middelklasse, som indførte fattige arbejdere til at drive gårdens
produktion af råvare, dette har de ikke længere råd til, da lønnen for arbejde er steget og
land kan nu købes billigt. Disse tidligere arbejdsgivere er nu tvunget til enten at opgive
deres gårde, eller arbejde selv. Rige har været vant til høje indkomster i form af
skatteopkrævninger, og da befolkningen er dalet så meget som op til halvtreds procent,
har de ikke længere samme midler at gøre godt med. De fattige derimod, nyder dog godt
af disse ændringerne. Tidligere fattige kan nu købe ejendom og opdrive egne afgrøderne,
hvilket både sparer og tjener dem penge, som tidligere var kun tjente hos arbejdsgiveren.
5 Sekt for selvpinsel, selve ordet 'Flagellant' kommer af Latin (flagellare) og betyder 'at piske'
7
3 Analysering
3 AnalyseringI dette afsnit vil vi se på nogle kilde- tekster og evt. levn, og analysere deres indhold.
3.1 Guy de Chauliac6
Førstehåndsberetningen om den sorte død af Guy de Chauliac, som var læge og kirurg i
middelalderen, er en af de bedste beskrivelser vi har på symptomerne på sygdommen, og
han er den der fastlægger at der er to typer af sygdommen. Guy de Chauliac var pavens
tilknyttede læge i Avignon, og han beretter om hvordan han forsøgte at forstå og behandle
pesten da den ankom til Avignon i år 1348.
Som følge af hans kontakt med de inficerede personer ender Guy de Chauliac med
selv at blive inficeret. Under hans sygdom skriver han om og dokumenterer, hvordan han
oplever symptomerne på egen krop og behandler sig selv under hele sygdomsforløbet. Til
hans overraskelse bliver han rask igen, og det er her at det går op for ham at der er to
typer af pesten, og at han havde haft den mindre farlige.
Man kan sige om Guy de Chauliac at han er beskrevet som en slags helt, eftersom
han forbliver i byen Avignon hos paven, som ikke vil forlade byen, selvom byen er blevet
advaret på forhånd. Ikke mindst det, at han overlever at blive ramt af pesten ham selv, er
noget af en fantastisk ting – men vi kan, med nuværende videnskabelig forståelse for
bakterien, konkludere at det er muligt at overleve denne hvis genet CCR5-∆32 er tilstede.
Udbruddet var hovedsageligt opfattet af kristne som et angreb på dem af jøder, som
blev beskyldt for at have forgiftet vandforsyningerne i brøndene. Dette var en idé som
Guy de Chauliac ikke troede på, og kæmpede stærkt for at bryde.
På grund af indsigten i sygdommen, som Guy de Chauliac giver os i hans skrifter,
er han en af de allervigtigeste og mest troværdige kilder vi har af førstehånds-
beretningerne. Hvis vi ikke havde hans beretning, ville Alexandre Emile Jean Yersin7 ikke
have kunnet sammenligne symptomerne fra den sorte død til Yersinia Pestis bacillen, som er
hovedkandidaten af bakterier tiltænkt at være årsagen til pesten – deraf navnet Pestis.
6 Guy de Chauliac, læge og kirurg i middelalderen – http://en.wikipedia.org/wiki/Guy_de_Chauliac7 Schweizisk og Fransk læge og bakteriolog, opdager af pestbacillen
8
3 Analysering
3.2 William Bramley
Inddraget for perspektivering til myter og for at give kontrast til førstehånderetningerne,
ser vi de uoverensstemmelser fundet i tidligere kilder, påpeget i hans bog 'The Gods of
Eden'iv. I samme ånd som Eric von Däniken8, hører vi nogle vilde teorier til grund for de
grusomme begivenhederne der fandt sted i årene 1348 – 1350.
Ifølge forfatter William Bramley er en del førstehåndberetninger blevet afvist af
historikere fordi de simpelthen har ladet til at være det ”rene fantasi og overtro af svært
skræmte sind”. Herunder antyder Bramley at middelalderfolket kunne 'se den
[epidemien] komme i en ildelugtende tåge', stærke lys og kometer blev endvidere
observeret i perioden op til og under den sorte død. Herunder kan vi sagtens angive de
kometer der passerede i de årstal, og det er dokumenteret, men mere fantastisk er det at,
han påstår førstehåndberetninger fortæller om skikkelser iført sort klæde med hætte og en
le, blev set forinden epidemien udbrød i landsbyer – heraf myten om manden med leen.
Om ikke sandt og baseret på rigtige kilder, så er disse teorier i hvert fald
underholdende at læse, og tanken om rumvæsener der blander sig i vores verden er
bestemt ikke så lidt spændende at høre om – men dette er ren spekulation.
3.3 Montellier Research
I Frankrig er der blevet fundet og undersøgt massegrave fra tiden under den sorte død, og
ved hjælp af de nyere teknologier vi har i dag har man kunnet, ud fra de afdødes tænder,
finde spor af Yersinia Pestis bacillen – hvilket indikerer at det rent faktisk var denne
bakterie som var årsagen til epidemien.
Men da epidemier har været flere gange i historien skal der mere til at slå det
fuldkommen fast (se punkt 3.4 Igangværende Research, s. 9).
3.4 Igangværende Research
På grund af den ufattelige fart epidemien overtog Europa, mener nogle videnskabsfolk det
ikke er muligt at det kan have været byldepest forårsaget af Yersinia Pestis. En række af
andre mulige kandidater er oppe til overvejelse, imellem dem er f.eks. Ebola og miltbrand.
8 Erich von Däniken, forfatter – http://en.wikipedia.org/wiki/Erich_von_Däniken
9
4 Vurdering
4 VurderingI dette afsnit vil vi tage kildeteksterne tidligere analyseret op til vurdering, om hvorvidt
disse kan betragtes som værende troværdige eller ej, og ikke mindst begrunde hvorfor.
4.1 Middelaldermenneskets mentalitet
Det Europæiske menneskes mentalitet i middelalderen var stærkt præget af religion og
fantasi, det var f. eks. meget almindeligt at gå i kirke hver eneste dag i den tid. Når vi
hører førstehåndsberetninger om den sorte død, ser vi ofte at skrifterne er meget farvet af
denne mentalitet.
Tilfældigvis var epidemiens udbruddet forudgået af en begivenhed d. 20. Marts
1345, hvor de tre planeter Saturn, Jupiter og Mars, sammenfaldt med konstellationen
Vandbæreren, som datidens læger brugte som forklaring på hændelserne med epidemien.
Forklaringen lød på at den våde og varme planet Jupiter, sugede onde dampe op fra
Jorden. Mars, en tør planet, antændte disse dampe og spredte dem i luften – dette gjorde at
Europa blev omgivet af en tåge af død – de kaldte denne skadelige luft for Miasma9.
Disse vilde teorier, som endda er rapporteret af læger, noget vi ser i dag som en
yderst pålidelig kilde, er et eksempel på at vi ikke kan stole alt hvad der bliver beskrevet
af førstehåndsberetningerne om den sorte død – man skal derfor være forsigtig at sortere
fantasien fra, og lytte kun til de fakta der nu engang bliver opgivet i skrifterne.
4.2 Levn og evidens
Jeg er en person af videnskab, og som så, må jeg tilstå at ligegyldigt, hvor mange skrifter
og hvor troværdige de kan tænkes at være, så vil jeg altid stole mere på levn og evidens.
Der er en række uafklarede ting ved den sorte død, som kræver yderligere
eftersøgning og opbakkende evidens for, før jeg kan føle mig helt overbevist. Jeg tager
sjælent ord, skrift eller lignende for gode vare. Jeg vil hellere se nogle levn, noget der
umuligt kan være fabrikeret fantasi, som mange af beretningerne i middelalderen var.
Religion kan få folk til at se ting der ikke er der, og bære vidne til noget der reelt set ikke
skete på præcis den måde det er fortalt – og derfor mener jeg at levn er bedst at stole på.
9 Miasma er en teoretisk luftart, som ifølge middelalder læger var årsagen til epidemienkilde: http://en.wikipedia.org/wiki/Miasma_theory
10
5 Konklusion
5 KonklusionDet er stadig uafklaret i dag den præcise årsag til den sorte død, men den fremherskende
teori er den af rotter der transporterede en muteret bakterie kaldet Yersinia Pestis, og
lopper transmitterede bakterien til mennesker, hvorved den yderligere kunne spredes fra
menneske til menneske hvis denne havde givet interne blødninger og inficerede
blodpartikler derfor kunne videregives til andre via respiratoriske dampe, herunder hoste
og opkast af blod.
Man håndterede problemet først og fremmest ved hjælp af de midler man kendte
til, hvilket var sin tro på Gud. Da dette middel fejlede begyndte man at skyde skylden på
jøder og hekse. Det primitive middelalder folk havde ingen andre midler at gøre brug af.
Selvom epidemien i sig selv var et forfærdeligt kapitel i menneskets historie, bragte
det alligevel noget godt med sig – et mere balanceret samfund, hvor social stratifikation
var minimal umiddelbart efter epidemiens ophør. Fattige fik bedre vilkår, rige blev
fattigere og den øvre middelklasse tvunget til at arbejde selv i stedet for at udbyde arbejde.
6 PerspektiveringSelvom vi snakker om den sorte død, så er det ikke den første gang byldepest har forårsaget
epidemi i historien, og det er i øvrigt heller ikke sidste gang vi hører om den.
I år 541 – 542 AD havde vi den Justinianske epidemi, som man også mener var
forårsaget af byldepest. Procopius10 skriver at på sit højdepunkt slog pesten omkring
10.000 mennesker ihjel hver dag i Konstantinopel, hvilket er et uhyrligt stort tal at trække
op af lommen. Man kan hverken bevise, eller modbevise denne påstand, men man ved at
der var ikke længere plads til at begrave folk, så man stablede de døde og brændte dem.
Bakterien Yersinia Pestis er stadigvæk en reel trussel mod os, men på grund af
blandt andet medicinske fremskridt, bedre forståelse af den specifikke bakterie og ikke
mindst genetisk udvikling af vores immunsystem, herunder gen-mutationen CCR5-∆32,
der giver os øget resistens og i nogle tilfælde helt immune overfor bakterien, er pest derfor
ikke længere nær så stor en trussel som det var i det 14. århundrede — nyere udbrud af
pest har været hurtigt ovre af netop disse grunde.
10 Palæstinensisk historiker der levede i perioden 500 – 565 AD.
11
7 Litteraturliste
7 LitteraturlisteHerunder er en liste af henvisninger til litteratur og andre medier anvendt som
kildemateriale i opgaven.
i. The Plague, History Channel – Februar 28, 2006
ii. The Mystery of The Black Death, Discovery Civilization – udgivelses år ikke oplyst
iii. Verden Før 1914, Carl-Johan Bryld – udgivelses år ikke oplyst
iv. The Gods of Eden (ISBN: 0-380-71807-3), William Bramley – 1990
12
8 English Summary
8 English SummaryThe mutation of a simple benign soil bacterium caused the most violent catastrophe ever
recorded in the history of mankind. Its effects were felt everywhere as it swept across the
continents, infesting everything in its path, killing up to half of the population in its wake,
all the way from Asia into the western world of Europe via trade routes by land and
shipping of goods by sea.
Taking two distinct forms of infection, The Black Death was by far one of the most
virulent and devastating pandemics ever conceived of, as it tore the world apart leaving
survivors barely able to bury their dead at the rate of which they were dying.
13