Hjørring Kommune Side 1. Referat...2018/06/19 · De sidste tal kendes først efter sommerferien. Herefter fastlægges de næste skridt mod budget 2019. Hovedudvalget har til mødet

Hjørring Kommune 19. juni 2018

Side 1.

Referat Hovedudvalget

Arbejdsmiljø og MED

Mødedato: 19. juni 2018 Mødet påbegyndt: kl. 12:30 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Mødelokale 469 - Rådhuset Fraværende: Bemærkninger Følgende sager behandles: Pkt. Tekst Side 1 Budget og Økonomi maj 2018 2 2 Opsamling på Inspirationsseminar 2018 3 3 Status på arbejdet med kerneopgaven 5 4 Arbejdsmiljødrøftelse 2018 - 1. del 8 5 I-sikkerhedspolitik og oprettelse af Databeskyttelsesrådgiver 10 6 Ansøgning om ændring af MED-struktur - Hjemmepleje - Sundhed 13 7 Udpegning af medlem til Feriefonden fra Børne og

Undervisningsforvaltningen 16

8 Evt. samt punkter til kommende møde 17


Side 2.

81.38.00-P00-1-17

1. Budget og Økonomi maj 2018

Sagsfremstilling Der orienteres om:

• Hovedkonturerne fra Økonomiaftalen • Økonomirapport 1 - (Fra Byrådets møde den 30. maj) • Status på budgettet

Det indstilles, Drøftes.

Beslutning Tommy Christiansen indledte med en gennemgang af nuværende status. Til mødet mellem Hovedudvalget og Økonomiudvalget den 20. juni løbes hovedkonturerne igennem. De sidste tal kendes først efter sommerferien. Herefter fastlægges de næste skridt mod budget 2019. Hovedudvalget har til mødet med Økonomiudvalget den 20. juni mulighed for at komme med bemærkninger til den kommende budgetproces.

Bilag

• Økonomirapport 1 - Byrådet 30. maj punkt 2. • Tidsplan for budget Marts 2018 • Aftale om Kommunernes Økonomi 2019


Side 3.

81.38.04-G00-1-18

2. Opsamling på Inspirationsseminar 2018

Sagsfremstilling Hovedudvalget deltog senest i inspirationsseminar den 19. og 20. april. På mødet samles op på de input som deltagerne fik på turen. Samtidig tages der stilling til, om der er elementer fra turen, som udvalget skal arbejde videre med.

Det indstilles, Drøftes

Beslutning Udvalget drøftede opsamlingen og de pointer som umiddelbart var interessante.

• Medorganisationens værdi – bruger vi ressourcerne rigtigt?

Udvalget drøftede sortering af opgaver og behandling af samme på flere niveauer. Der er forskellig opfattelse af, alt afhængig af hvilken del af organisationen man kommer fra, hvad der fungerer godt og mindre godt. Derfor vil det være hensigtsmæssigt at se på niveauerne, men også kigge ind i søjlerne for at se, hvor udfordringerne ligger. Til denne drøftelse medtages spørgsmålet: "Sker værdien egentlig på møderne eller mellem møderne?."

• Ansættelsesprocedure

Udvalget var enige i, at man ikke i Hjørring kommune oplever udfordringer på dette område. Der må dog gerne være opmærksomhed på ansættelsesudvalgenes størrelse.

• Sygefraværsarbejdet og Arbejdsmiljøorganisationen

Den mest markante forskel var opbygningen i Arbejdsmiljøorganisationerne Jyske Bank / Hjørring Kommune. Udvalget drøftede forskelle og ligheder mellem de to arbejdspladser og aftalte herefter, at der i efteråret skal ses nærmere på andre modeller, for


Side 4.

at belyse om man evt. i Hjørring kommune kan styrke og proffessionalisere arbejdet med arbejdsmiljøet. Til denne drøftelse indsamles der modeller fra blandt andet Jyske Bank. Øvrige punkter: Her fandt man inspiration i Holstebro kommunes måde at afvikle dele af deres møder som procesdrøftelser. Emnerne sættes på novembermødet og processen forberedes på dagsordensmødet.

Bilag

• Opsamling inspirationsseminar HU 2018 • Jyske Bank - Hjørring_Kommune_19_04_2018 • Hjørring Kommune_Ledelseskommissionen - oplæg


Side 5.

87.00.00-G01-1-18

3. Status på arbejdet med kerneopgaven

Sagsfremstilling Arbejdsgruppen har gennem den seneste tid afprøvet et testmateriale på 16 udvalgte arbejdspladser. De 16 arbejdspladser repræsenterer alle forvaltningsområder i Hjørring Kommune. Værktøjerne er afprøvet i forskellig skala på tværs af arbejdspladserne, og er afprøvet både med og uden proceshjælp og sparring fra Arbejdsmiljø og MED. Arbejdsgruppen er nu klar til at fremlægge resultaterne af testperioden. Vedlagt er materialet, som arbejdspladserne har modtaget forud for testperioden. Det drejer sig om det samlede testmateriale, som indeholder de forskellige værktøjer og en vejledning til testmaterialet, som arbejdsplads-MED har modtaget. Derudover er der udarbejdet skabeloner til præsentationsmateriale til hver delproces (PowerPoints), som arbejdspladserne også har modtaget. Disse er ikke vedlagt her. 2 repræsentanter fra arbejdsgruppen vil fremlægge status på arbejdet med kerneopgaven, herunder arbejdsgruppens overvejelser i forhold til monitorering af indsatsen. Dertil ønsker arbejdsgruppen at rette nogle spørgsmål til Hovedudvalget med henblik på drøftelse og afklaring i forhold til et eventuelt videre forløb.

Det indstilles, Til drøftelse med henblik på afklaring i forhold til det videre forløb.

Beslutning Marvin B. S. Meyer og Rasmus Vørs Carlsen fra arbejdsgruppen gennemgik arbejdsgruppens arbejde, procesmaterialet, de erfaringer arbejdsgruppen har taget med videre, samt overvejelser omkring monitorering. Endelig kom de med arbejdsgruppens anbefalinger til udvalget som herefter fik mulighed for at stille spørgsmål og drøfte det fremlagte. Erfaringer

• At definere/forstå kerneopgaven • materialets anvendelighed


Side 6.

• Tilvalg fravalg og justering • Kausalitetsforståelse • Hvad har processerne bidraget med på arbejdspladserne? • Hvem skal lede processen? • Vigtigheden af proceshjælp • Fordele og ulemper ved at kerneopgaven defineres på forskellige

niveauer (Det er vigtig at man drøfter kerneopgaven så man får en fælles forståelse for

uden den kan man ikke komme videre.)

I forhold til monitorering anbefales såvel en kvalitativ tilgang på både indsats og effekt. Gerne sat i forbindelse med arbejdsmiljødrøftelsen og med reference til overliggende niveau i MED. Evt. starte en sætning med: "Vi har arbejdet med denne indsats og set at... " Anbefalinger:

• at hovedudvalget forholder sig til monitoreringen som det første. • at processerne omkring arbejdet med kerneopgaven igangsættes på

samtlige arbejdspladser med udgangspunkt i det materiale der er udarbejdet, med hensyn til den forskellighed organisationen rummer.

• At det bliver tydeligt, at det er et samlet hovedudvalg der er opgavestiller. Obs på:

• Hvem ejer indsatsen med "kerneopgaven" frem mod implementering og i forhold til at sikre kontinuitet?

• Hovedudvalget bør drøfte ressourceallokering i forbindelse med proceshjælp og opfølgning på hele indsatsen.

------------- Udvalget drøftede monitorering, samt hvordan processen gribes an på de steder, hvor en arbejdsplads har flere arbejdsfællesskaber. Udvalget aftalte at Hovedudvalget er opgavestiller og at indsatsen ejes af Arbejdsmiljø- og MED. Udvalget godkendte herefter arbejdsgruppens arbejde og procesmateriale. De bemærkninger som kom efterfølgende, blev givet med til Arbejdsmiljø og MED som sikrer de næste skridt og at processen sættes igang. Direktionen overvejer hvordan proceshjælpen organiseres gennem Arbejdsmiljø og MED. På kommende møde drøftes forslag til tidsplan og anvendelse af AKUT-midler.


Side 7.

Hovedudvalget kom med positive tilkendegivelser på arbejdsgruppens arbejde og resultater. Arbejdsgruppens opgave blev nævnt som et rigtig godt eksempel på, hvordan man indenfor organisationen kan bruge eksisterende ressourcer til løsning af komplekse opgaver.

Bilag

• Kerneopgave - Testmateriale • Vejldning til testmaterialet kerneopgaven


Side 8.

87.00.10-G00-1-18

4. Arbejdsmiljødrøftelse 2018 - 1. del

Sagsfremstilling Som tidligere år er arbejdsmiljødrøftelsen delt i henholdsvis en del, der ser på det foregående års indsats og en del, der fastlægger kommende års fokusområde. Her fremlægges del 1 - altså status på de fokusområder, som Hovedudvalget senest har udvalgt. Sidste års fokusområder blev fastlagt senere end vanligt, da udvalget valgte at udskyde behandlingen af del 2 i 2017, hvilket også har betydet, at det ikke er rimeligt at se på helårsvirkning af indsatserne. Hovedudvalget besluttede på mødet den 12. september 2017 følgende fokusområder:

• Vold og forebyggelse heraf • Fokus på kerneopgaven i forhold til at skabe trivsel

I forhold til vold og forebyggelse lagde udvalget vægt på vigtigheden i at sikre introduktion til nyansatte samt at registrere hændelser og sikre, at emnet sættes ind i arbejdsmiljødrøftelserne på arbejdspladserne. I denne første del af arbejdsmiljøredegørelsen orienteres om a) arbejdsskadestatistikken for 2017 Som det fremgår af arbejdsskadestatistikken er der sket en stigning i antal arbejdsulykker i SÆH og et fald i BSU. Udviklingen i antallet af ulykker - både i SÆH og BU - betyder, at Arbejdsmiljø og MED nu foretager en undersøgelse af, hvordan man håndterer og reagerer på ulykker, arbejder med forebyggelse og opfølgning mv. for at få klarlagt mulige årsager til de udsving, der er. b) Arbejdstilsynets besøg på kommunens arbejdspladser c) status på arbejdet med kerneopgaven (behandles i særskilt punkt på udvalgets dagsorden) og om den afledte opgave med APV samt aktiviteter vedr. vold og forebyggelse af vold. Endvidere vedlægges en kort beskrivelse af årets arbejdsmiljødage, der også havde temaet om vold og trusler på som emne.



Side 9.

Beslutning Kurt Larsen indledte punktet med en overordnet gennemgang af status for de indsatser som blev sat i gang forrige år, herunder AT besøg, samt ulykker og indsatsen for vold og forebyggelse heraf. Der var bemærkninger i forhold til det tallene viser for nyansatte, samt at fokus gerne også fremadrettet må ligge herpå.

Bilag

• AT besøg i 2017 sammenskrivning • Arbejdsskadestatisik 2017 • Arbejdsmiljødage 2018_til HU


Side 10.

85.15.02-G00-1-18

5. I-sikkerhedspolitik og oprettelse af Databeskyttelsesrådgiver

Resumé Formålet med dette punkt er at give hovedudvalget en orientering om den rutinemæssige opdatering af Hjørring Kommunes Informationssikkerhedspolitik samt om den lovpligtige etablering af en databeskyttelsesrådgiver (DPO) funktion ved Hjørring Kommune.

Sagsfremstilling Hjørring Kommunes I-sikkerhedspolitik I-sikkerhedspolitikken skal godkendes af Byrådet i starten af hver byrådsperiode. I-sikkerhedspolitikken er det øverste overordnede dokument, der styrer arbejdet med I-sikkerhed i alle dele af Hjørring Kommunes virksomhed. Hjørring Kommunes I-sikkerhedshåndbog består af 4 dele:

1. Overordnet I-sikkerhedspolitik, som godkendes hvert 4. år af det nytiltrådte Byråd.

2. Organisering og styring af I-sikkerhedsarbejdet, som godkendes årligt af Direktionen.

3. I-sikkerhedsregler, som godkendes årligt af I-sikkerhedsudvalget. 4. Proceduresamling, som ajourføres løbende. Nye procedurer godkendes

af I-sikkerhedsudvalget. I-sikkerhedspolitikken indeholder de overordnede retningslinjer for arbejdet med I-sikkerhed i Hjørring Kommune. Politikken bygger på kommunens vision og strategi, blandt andet udtrykt gennem MED-aftalen samt ledelsesgrundlaget. Værdierne tillid, dialog og arbejdsglæde skal udgøre rammen for efterlevelsen af nærværende politik. Målet med I-sikkerhedspolitikken er at Hjørring Kommune fremstår troværdig over for såvel borgere, virksomheder andre myndigheder og øvrige samarbejdsparter. Samtidigt med at niveauet af I-sikkerheden skal være højt, skal det helst ikke opleves som en hæmsko i det daglige arbejde, sikkerhedstiltagene skal således stå mål med den konkrete risiko. Status for den opdaterede I-sikkerhedspolitik er, at den er godkendt af direktionen 10. april 2018, og herfra sendt til Økonomiudvalget med henblik på endelige godkendelse af Byrådet 25. april 2018.


Side 11.

Udkast til den opdaterede I-sikkerhedspolitik ses ved bilag. Etablering af en DPO funktion ved Hjørring Kommune Persondataforordningen får virkning i Danmark fra 25. maj 2018. Med forordningen følger et krav om at offentlige myndigheder, herunder kommuner, skal udpege en databeskyttelsesrådgiver (DPO). Hjørring Kommune kan vælge at ansætte en DPO eller at lade en ekstern leverandør varetage opgaven. En DPO skal have en række færdigheder og i særdeleshed have ekspertise inden for databeskyttelsesret og -praksis samt være i stand til at varetage DPO opgaver i henhold til persondataforordningen. Uanset om en DPO er ansat hos den dataansvarlige eller ej, skal DPO være i stand til at udøve sit hverv på uafhængig vis. Er DPO ansat hos myndigheden, indebærer dette blandt andet, at DPO ikke må være underlagt instrukser vedrørende udførelsen af sine opgaver som DPO. DPO indtager således en særlig stilling i virksomheden og må f.eks. ikke afskediges for at udføre sine opgaver som DPO. En DPO rapporterer direkte til den øverste ledelse, i Hjørring Kommune altså til Byrådet. De primære opgaver for DPO er via rådgivning og overvågning at sikre organisationens overholdelse af persondataforordningen og interne politikker om beskyttelse af personoplysninger. DPO er kontaktpunkt for de registrerede vedrørende udøvelse af disses rettigheder, f.eks. indsigtsret, retten til sletning mv. DPO vil ligeledes være registreret som kontaktpunkt for tilsynsmyndigheder. Hjørring Kommune kan, i lighed med en række andre kommuner, vælge at ansætte en DPO (som oftest, men ikke nødvendigvis en jurist). På grund af den store efterspørgsel på DPO forventes kvalificerede kandidater ved en rekruttering at stille relativt høje lønkrav. Samtidigt er der, på tværs af kommuner og andre organisationer, en vis usikkerhed om, hvor stor arbejdsbyrden for en DPO reelt vil være når den første implementering af persondataloven er overstået. Samlet set betyder dette, at det vurderes fordelagtigt for Hjørring Kommune at løse DPO opgaven ved et samarbejde med en ekstern leverandør og/eller andre kommuner. Administrationen har været i dialog med en række nordjyske kommuner, som endnu ikke har ansat eller valgt at ansætte en DPO. Administrationen har ligeledes været i dialog med et antal leverandører af DPO ydelser. På baggrund heraf anbefales, at Hjørring Kommune indgår aftale med advokatvirksomheden Hjulmand & Kaptain om at stille en DPO til rådighed. Aftalen indgås for en periode på 2 år, og indebærer at advokat Karina Søndergaard fra Hjulmand & Kaptain vil fungere som Hjørring Kommunes DPO. Karina Søndergaard vurderes at besidde de ønskede og krævede kompetencer. Parallelt med Hjørring Kommune overvejer Jammerbugt Kommune, Læsø Kommune samt Mariagerfjord Kommune at indgå tilsvarende aftaler med Hjulmand & Kaptain.


Side 12.

Status for den etablering af DPO funktionen er, at den er godkendt af direktionen 10. april 2018, og herfra sendt til Økonomiudvalget med henblik på endelige godkendelse af Byrådet 25. april 2018.

Det indstilles, Drøftes med henblik på at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning Tommy Christiansen orienterede om emnet. Herefter blev orienteringen taget til efterretning.


Side 13.

81.38.04-G01-1-18

6. Ansøgning om ændring af MED-struktur - Hjemmepleje - Sundhed

Resumé Som følge af organisationsændring fremsendes hermed ansøgning om ændring af MEDstruktur, samt om dispensation i en periode til udvidelse af nysammensat DistriktMEDudvalg

Sagsfremstilling Sektor MED Sundhed-Ældre ansøgning om ændring af MED-struktur, som følge af organisationsændring. Ansøgningen er vedlagt som bilag. I ansøgningen fremgår det, at den organisatoriske ændring er, at afdelingerne med primærsygepleje overføres til hjemmeplejens ledelsesområde. Derfor skal der ske en ændring af MED-organisationen på Distrikts-MED niveau. DistriktMED Syge- og Hjemmepleje dækker med den nye organisering 6 enheder samt 3 nye fra primærsygeplejen. DistriktMED Sundhed dækker herefter Borgersundhed, Træningsenheden og Aktivitetscentrene. Medlemmerne af det tidligere DistriktMED Sundhed er foreslået delt i de to nye DistriktMED, så ansættelsesforholdene svarer til organiseringen. De to DistriktMED ser herefter sådan ud: DistriktMED Sundhed: Reduceret med de medlemmer som overflyttes til DistriktMED Hjemmepleje. Da arbejdsmiljørepræsentanten er en af de medarbejdere, som overgår til nyt ledelsesområde, skal der for dette DistriktsMED vælges en ny blandt de valgte arbejdsmiljørepræsentanter på arbejdspladsniveau. Udvalget består herefter af 3 ledere og 4 tillidsrepræsentanter og 1 arbejdsmiljørepræsentant. Det er oplyst, at der er valgt en ny arbejdsmiljørepræsentant til udvalget. DistriktMED Syge- og Hjemmepleje: Nuværende DistriktMED består af:


Side 14.

3 ledere 1 arbejdsmiljørepræsentant 6 medlemmer Øget med de medlemmer som er overflyttet fra DistriktMED Sundhed. 1 arbejdsmiljørepræsentant 1 tillidsrepræsentant 1 leder af Sygeplejen Udvalgene anbefaler, at denne løsning anvendes indtil næstkommende valg og udpegning. Ændringen ønskes at træde i kraft fra den 1. maj 2018. Drøftet i:

• Sektor MEDudvalg Sundhed-Ældre den 10. april. • DistriktMED Hjemmeplejen den 18. april. • DistriktMED Sundhed den 26. april.

Sekretariatets bemærkninger:

• Ændringen er drøftet i de relevante MED-udvalg. • MED-aftalens bestemmelser angiver at der i udvalgene max kan være 1-

3 ledelsesrepræsentanter og 3-7 medarbejderrepræsentanter, hvoraf mindst en skal være arbejdsmiljørepræsentant. Såfremt Hovedudvalget følger anbefalingen fra udvalgene kræver det en midlertidig dispensation for antallet af medlemmer i MEDudvalg for en periode frem til 31.12.19. Hovedudvalget har ikke tidligere givet dispensation til permanente udvidelser af udvalg, men i forbindelse med implementering af organisationsændring er der tidligere givet dispensation, dog for en kortere periode.

• Rammeaftalen § 9 stk. 2 , giver Hovedudvalget kompetence til, ved

ændringer af kommunens organisation/ledelsesstruktur, at tilpasse MED-strukturen / organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet ved at:

o oprette eller nedlægge niveauer og ret til at indføre, o øge eller reducere en formaliseret adgang til medindflydelse

og medbestemmelse. • I Hjørring Kommunes MED-aftale angives det, at det er de faglige

organisationer som udpeger medlemmer til niveauer over arbejdspladsniveau.


Side 15.

I dette tilfælde flyttes udpegede medlemmer til de nye udvalg, som de organisatorisk kommer til at høre til.

• Det er sekretariatets opfattelse, at gives der ikke der ikke en midlertidig

dispensation til udvidelse af Distrikts-MED Syge- og Hjemmepleje, skal de faglige organisationer anmodes om at foretage ny udpegning af medarbejdersiden og der skal ske nyvalg af arbejdsmiljørepræsentant til udvalget.

Hovedudvalget bedes derfor drøfte det fremsendte med henblik på at træffe en beslutning om dispensation til midlertidig sammensætning af udvalgene.


Beslutning Hovedudvalget godkendte ansøgningen samt dispensation til midlertidig sammensætning af udvalgene.

Bilag

• Ændring af MED-struktur - Ansøgning fra Sundhed og Hjemmepleje


Side 16.

81.38.00-P00-1-17

7. Udpegning af medlem til Feriefonden fra Børne og Undervisningsforvaltningen

Sagsfremstilling Børne og Undervisningsforvaltningen sender hermed deres indstilling til nyt medlem af Feriefondens bestyrelse, idet Ulrik Just Andersen som tidligere var deres medlem er udtrådt af bestyrelsen. Der var to kandidater opstillet og OmrådeMED udvalget har valgt at anbefale Lone Seitz fra Administrationen som deres kandidat. Sagsfremstilling og begrundelse kan ses i vedlagte bilag fra mødet i OmrådeMED.

Det indstilles, Drøftes med henblik på endelig godkendelse.

Beslutning Indstilling blev godkendt.

Bilag

• Mødereferat Område-MED BSU - Kandidat til Feriefonden


Side 17.

81.38.00-P00-1-17

8. Evt. samt punkter til kommende møde

Sagsfremstilling Herunder eventuelle meddelelser samt punkter til kommende møde. Kendte punkter til kommende møde: Sygefraværsstatistik - kvartalsvis Personalepolitik - Gensidig respekt og ordentlig adfærd

Beslutning Ingen bemærkninger.


Side 18.

Sagsfremstilling til Byrådets møde den 30. maj punkt 2 – Økonomirapport 1. Økonomirapport 1 for alle udvalg fremlægges til politisk behandling jf. Principper for Økonomistyring. I henhold til de af Byrådet vedtagne "Principper for Økonomistyring" fremlægges Økonomirapport 1 hermed til politisk behandling. De detaljerede resultater af budgetopfølgningen fremgår af sagsfremstillingen på de enkelte udvalgsområder, jf. bilag 3 og 4. Disse indmeldinger er efterfølgende samlet i et overblik i form af budgetopgørelse og finansieringsoversigt, som er vedlagt i bilag 1. Dette bilag indeholder også information om overholdelse af serviceramme, bruttoanlægsramme og udviklingen i den gennemsnitlige likviditet. De væsentligste konklusioner er gengivet i nedenstående: Skatter og Udligning Skatter og udligning viser en negativ efterregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2017 på 10,4 mio. kr., som anbefales finansieret af bufferpuljen. Driften I forhold til det korrigerede budget udviser driftsregnskabet et mindre forbrug på 51,3 mio. kr. Tages der højde for virkning af de bevillinger, som kan henføres til driftsrul fra 2017 til 2018 på i alt 80,1 mio. kr. udviser det forventede regnskabsresultat et merforbrug på 28,8 mio. kr., som er sammensat af følgende:

• At udvalgene indmelder et forventet forbrug af driftsrul på 42,5 mio. kr. Dermed forventes driftsrullet at falde fra 80,1 mio. kr. til 37,6 mio. kr.

• At Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget indmelder et forventet merforbrug på 25,2 mio. kr. • At Arbejdsmarkedsudvalget indmelder et forventet mindre forbrug på 8,0 mio. kr. til forsørgelse

og beskæftigelse uden for servicerammen. • At bufferpuljen på 25,2 mio. kr. disponeres til balancering af driften i forhold til servicerammen. • At den resterende del kan henføres til øvrige bevillingsmæssige tilpasninger i årets løb og

afvigelser på i alt 5,7 mio. kr.

Det forventede merforbrug inden for SÆH-udvalget på 25,2 mio. kr. kan henføres til • Aktivitetsbestemt medfinansiering på Sundhedsområdet, hvor der indmeldes et merforbrug på

7,0 mio. kr. Det anbefales, at der foretages en særskilt opfølgning på området med rapportering til Økonomiudvalget primo august. Denne opfølgning har til formål at klarlægge en løsningsmodel for budgetudfordringen i 2018 og sikre et optimalt grundlag for budgetlægningen for 2019-22. Heri ligger også håndtering af SÆH-udvalgets forventede

efterregulering af den aktivitetsbestemte medfinansiering på 9,8 mio. kr., som er forbundet med usikkerhed. Det endelige niveau for efterreguleringen er kendt pr. 1. juli 2018.

• Budgetudfordring inden for ældre- og handicapområdet på 17,1 mio. kr., hvor udvalget fremsender særskilt handleplan for at sikre budgetbalance på sigt.

• Allerede iværksat handleplan på handicapområdet vedrørende ”Den Gode Modtagelse”, som skal vende et forventet merforbrug i 2018 på 1,0 mio. kr. til budgetbalance i 2019.

• Udvalgets dagsorden og indstillinger fra det ekstraordinære møde den 15. maj 2018 er optrykt i bilag 4 til særskilt behandling i Økonomiudvalg og Byråd.

Det indmeldte merforbrug i forhold til det vedtagne budget medfører også en forventet overskridelse af servicerammen på 32,4 mio. kr. efter modregning af bufferpuljen. Erfaringsmæssigt er skønnet over det forventede forbrug af driftsrul forbundet med en vis usikkerhed, da det endelige rul normalt ender med at blive højere end forventet ved økonomirapporterne. Der kan bl.a. opstå forsinkelser omkring planlagte investeringer og ikke mindst, at de budgetansvarlige af forsigtighedshensyn gemmer en buffer til uforudsete udgifter og gennemførelse af vedtagne besparelser. Set i lyset af disse erfaringer og tiltagene for at nedbringe SÆH-udvalgets merforbrug anbefales det, at der på nuværende tidspunkt alene sker en inddragelse af bufferpuljen for at balancere driften til servicerammen. Eventuelle yderligere tiltag bør afvente økonomirapporten i efteråret, hvor prognoserne omkring det forventede regnskabsresultat vil være mere præcise. Anlæg og bruttoanlægsramme Samlet set udviser indmeldingerne fra de enkelte udvalgsområder et forventet brutto investeringsniveau på 180,7 mio. kr., svarende til et merforbrug på 75,6 mio. kr. i forhold til rammen i det vedtagne budget. Merforbruget kan i høj grad tilskrives et forbrug af overførte anlægsbevillinger, tidsforskydning omkring udgifter og indtægter i enkelte projekter, samt nye anlægsbevillinger i årets løb. Det skal fremhæves, at anlægsområdet endnu ikke er omfattet af reglerne om regnskabssanktion, men der forventes stramninger på området. Derfor anbefales det, at udvalgene fastholder de planlagte investeringsplaner i 2018, så vi derigennem får nedbragt anlægsoverførslerne til et niveau, som bliver mere håndterbart i forhold til likviditet, låntagning og overholdelse af bruttoanlægsramme. Anlægsoversigten er optrykt i bilag 5. Forsyning

Teknik- og Miljøudvalget ansøger om tillægsbevilling til renovationsordningen til finansiering af planlagt investering i nye affaldscontainere for 11,5 mio. kr. Beløbet hentes fra de opsparede midler i renovationsordningen på 13,2 mio. kr., som indgår i kassebeholdningen. Renter og Finansiering Der forventes budgetbalance i forhold til renter, låneoptagelse, afdrag og finansforskydninger. Gennemsnitlig likviditet Den gennemsnitlige likviditet udgør 265,1 mio. kr. ved udgangen af april måned og der vil fortsat være en mindre stigningstakt i likviditeten indtil den begynder af falde afledt af det forventede kasseforbrug i 2018 til 2021 med sigtepunkt på ca. 130 mio. kr. ved udgangen af budgetperioden. Bevillingsmæssige ændringer Økonomirapporten bevirker samlet set en kassetilførsel på 5,9 mio. kr. efter anbefaling fra de enkelte fagudvalg, herunder væsentlige flytninger mellem udvalg afledt af investeringsstrategier mv. De bevillingsmæssige ændringer er samlet op i bevillingsskemaer fra de enkelte udvalgsområder, til endelig godkendelse i Økonomiudvalg og Byråd. Kompetencen til at godkende omprioriteringer inden for de enkelte sektorer ligger dog ved de enkelte udvalg. Disse fremgår også af særskilt kolonne i bevillingsskemaet. Bevillingsskemaerne er vedlagt i bilag 2.

Indstilling:

• at den tværgående økonomirapport godkendes • at orienteringen om den gennemsnitlige likviditet tages til efterretning • at de bevillingsmæssige ændringer gennemføres i overensstemmelse med indstillinger fra de

enkelte udvalg, jf. bevillingsskemaer i bilag 2 • at der tages stilling til SÆH-udvalgets indstillinger, herunder handleplan inden for Ældre og

Handicapområdet for at skabe budgetbalance, jf. bilag 4 • at der inden for SÆH-udvalget iværksættes særskilt opfølgning på det forventede merforbrug

inden for aktivitetsbestemt medfinansiering med særskilt rapportering til Økonomiudvalget primo august, jf. beskrivelse i sagen

Budget 2018 Vedtaget

Overførsel fra 2017 til 2018

Bevillings-mæssige

ændringer

Budget 2018

Korrigeret

Forbrug pr. 31. marts

Forventet regnskab

Afvigelse korrigeret

budget

Tilpasning bevillinger i øvrigt ØK1

Afvigelse efter

bevillings-mæssige

tilpasninger

Heraf forventet

overførsel til 2019

Udvikling overførsler Bemærkninger

A. Det skattefinansierede områdeSkatter -2.909,3 0,0 0,0 -2.909,3 -797,1 -2.909,2 0,0 0,0 0,0 Tilskud og udligning -1.330,7 0,0 0,0 -1.330,7 -303,8 -1.320,3 10,4 10,4 0,0 Regulering af beskæftigelsestilskud.Indtægter i alt -4.239,9 0,0 0,0 -4.239,9 -1.100,9 -4.229,5 10,4 10,4 0,0 Driftsudgifter(ekskl. Forsyningsvirksomhed)Økonomiudvalget 537,3 42,3 0,7 580,3 151,0 528,1 -52,3 -19,9 -32,4 -30,6 11,7Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget 1.008,2 3,2 5,2 1.016,6 243,3 995,5 -21,1 -10,6 -10,5 -2,5 0,7 Sundheds,- Ældre og Handicapudvalget 1.362,9 3,4 0,0 1.366,2 279,2 1.396,9 30,6 6,5 24,2 -1,0 2,4 Teknik- og Miljøudvalget 123,1 8,9 -0,9 131,2 22,7 122,9 -8,2 -2,5 -5,7 -6,2 2,7Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget 1.052,1 22,3 0,9 1.075,3 250,7 1.075,0 -0,3 -0,4 0,0 2,7 25,0Driftsudgifter i alt 4.083,6 80,1 5,9 4.169,6 946,9 4.118,3 -51,3 -26,8 -24,4 -37,6 42,5 Forventet forbrug rul

Driftsresultat før finansiering -156,3 5,9 -70,3 -154,0 -111,2 -40,8 -16,4 -24,4 Renter mv. 19,9 0,0 -0,3 19,6 4,0 19,6 0,0 0,0 0,0

Resultat af ordinær driftsvirksomhed -136,4 5,6 -50,7 -150,1 -91,6 -40,9 -16,4 -24,4 Anlægsudgifter(ekskl. Forsyningsvirksomhed)Økonomiudvalget 16,9 17,3 2,6 36,8 2,0 29,7 -7,1 -1,5 -5,6 -5,4Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0Sundheds,- Ældre og Handicapudvalget 11,6 19,1 1,9 32,6 0,7 34,1 1,5 0,0 1,5 0,0Teknik- og Miljøudvalget 32,2 14,7 -0,5 46,4 1,6 27,2 -19,2 0,5 -19,7 -19,1Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget 37,5 47,4 2,0 86,9 4,2 55,8 -31,1 0,0 -31,1 -36,0Anlægsudgifter i alt 98,1 98,6 6,0 202,7 8,5 146,8 -55,8 -1,0 -54,8 -60,5 38,0 Forventet forbrug rulResultat af det skattefinansieredeområde -38,3 11,6 152,0 -141,6 55,3 -96,7 -17,4 -79,2

B. ForsyningsvirksomhederDrift (indtægter - udgifter) 0,0 0,0 0,0 0,0 -32,5 11,5 11,5 11,5 0,0 Indkøb nye affaldscontainere fra opsparede midler

Resultat af forsyningsvirksomheder 0,0 0,0 0,0 -32,5 11,5 11,5 11,5 0,0

C. RESULTAT I ALT (A+B) -38,3 11,6 152,0 -174,1 66,8 -85 ,2 -5,9 -79,2

Låneoptagelse -38,0 -14,6 0,0 -52,6 0,0 -52,6 0,0 0,0 0,0 Finansforskydninger 2,5 0,0 21,4 24,0 66,8 24,0 0,0 0,0 0,0Afdrag på lån 73,7 0,0 0,3 74,0 36,8 74,0 0,0 0,0 0,0 Finansposter i alt 38,2 -14,6 21,7 45,4 103,6 45,4 0,0 0,0 0,0

-0,1 164,1 33,4 197,3 -70,4 112,1 -85,2 -5,9 -79,3

Samlet resultat ØK1

I mio. kr. (+) = udgifter/merforbrug (-) = indtægter/mindreforbrug

Budgetopgørelse

Finansieringsoversigt

ÆNDRING AF LIKVIDE AKTIVER (-) = kasseforbedring

Side 1 af 2


Forventet regnskab

Budget-afvigelse

Samlet på tværs af udvalg 2.852,5 2.884,9 32,4Økonomiudvalget 550,1 539,9 -10,2Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget 37,9 38,1 0,3Sundheds,- Ældre og Handicapudvalget 1.061,5 1.079,1 17,6Teknik- og Miljøudvalget 150,9 152,7 1,8Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget 1.052,2 1.075,1 22,9


Forventet regnskab

Budget-afvigelse

Samlet på tværs af udvalg 105,1 180,7 75,6

Likviditet

Bruttoanlægsramme

ServicerammePrimær årsag forbrug rul, merforbrug SÆH, AU flytning af bevillinger uden for servicerammen til

servicerammen, modregnet bufferpuljen.

Kilde: Bogføring i ØS-indsigt pr. 8. maj 2018.

238,8244,7

251,7 251,2 252,3 251,0 251,2 250,7 251,5 256,5261,6 263,8 265,1

150

200

250

300

350

apr-17 maj-17 jun-17 jul-17 aug-17 sep-17 okt-17 nov-17 dec-17 jan-18 feb-18 mar-18 apr-18

Gennemsnit af beholdning i den enkelte måned Faktisk udvikling gennemsnitlig likviditet

Faktisk udvikling i den gennemsnitlige likviditet opgjort

efter kassekreditreglen

Mio. kr.

Side 2 af 2

Budgetområde (sektor/service)

Omprioritering mellem sektorer

inden for udvalgsområde

Flytning mellem udvalg

Ansøgning om tillægsbevillinger

med kassevirkningBevillingsmæssige

ændringer i alt

Forklaring til læsning af tabel

Kassevirkning 0,000 0,000 -5,968 -5,968Drift i alt -10,900 0,000 -4,443 -15,343Økonomiudvalget -10,400 4,451 -13,943 -19,892Arbejdmarkeds- og Uddannelsesudvalget 0,000 -10,574 0,000 -10,574Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget 0,000 6,491 0,000 6,491Teknik- og Miljøudvalget - drift -0,500 0,000 -2,000 -2,500Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget 0,000 -0,368 0,000 -0,368

TMU - Forsyningsområdet 0,000 0,000 11,500 11,500

Anlæg i alt 0,500 0,000 -1,525 -1,025Økonomiudvalget 0,000 0,000 -1,525 -1,525Teknik- og Miljøudvalget 0,500 0,000 0,000 0,500

Finansiering i alt 10,400 0,000 0,000 10,400

"-" = reduktion af bevilling "+" = tilførsel af bevilling

Bevillingsskema ØK1 - alle udvalg

Til videre behandling i ØKU og Byråd

Budgetområde (sektor/service)Forventet

budgetafvigelseOmprioritering inden

for sektorniveau





med kassevirkning

Bevillingen har

flerårs virkning(sæt x)

Afvigelse efter bevillingsmæssige

korrektionerHeraf forventet

overførsel til 2019Korte bemærkninger

til afvigelsen

Forklaring til læsning af tabel"-" = mindreforbrug

"+" = merforbrug"-" = mindreforbrug

"+" = merforbrugMindreforbrug er typisk lig forventet rul

Drift i alt -52,281 0,000 -10,400 4,451 -13,943 -32,389 -30,570

Administrativ organisation -44,829 0,000 -11,030 4,451 - 13,943 -24,307 -22,488

Centrale forvaltninger -0,895 0,105 -0,350 x -0,650 -0,650

Det anbefales, at mindreforbruget på 0,859 mio. kr. omplaceres til dækning af merforbrug på Vendelbohus med 0,630 mio. kr. og 0,136 mio. kr. til delvis finansering af merudgift under Redningsberedskabet. Endvidere tilpasses budgettet til overhead fra takstområder afledt af Motellets lukning med 0,871 mio. kr. og budgettet til trykkefunktionen på 0,350 mio. kr. flyttes til SÆH, jf. hidtidig praksis. Efter disse korrektioner henstår en restbudget på 0,650 mio. kr., som anbefales overført til 2019.

Sundheds-, Ældre- og Handicapområdet -0,969 -0,969 0,000 0,000

Der indstilles en flytning til SÆH-udvalgets drift på konto 5 med 1,799 mio. kr. samt en tilførsel af 0,830 mio. kr. fra Arbejdsmarkedetudvalgs Investeringsstrategi, hvorefter området forventes at balancere. På udvalgsområdet kan igangværende retssager medføre merudgifter, som skal håndteres ved ØK2.

Arbejdsmarkedsområdet/Jobcentre 5,220 5,220 0,000 0,000Det indstilles, at der flyttes 5,220 mio. kr. fra Arbejdsmarkedsudvalgets driftsbudget under 5 afledt af investeringsstrategien. Herefter forventes budgettet at balancere.

IT-udgifter/kopimaskiner -3,360 -0,721 -1,446 -1,193 -1,193

Området udviser et samlet mindreforbrug på 3,36 mio. kr. Heraf omplaceres 0,721 mio. kr. til monopolbrudsøkonomien, da det vedrører realiserede gevinster. Mindreforbrug vedr. kopibudgettet anbefales omplaceret med 0,246 mio. kr. til dækning af rest merforbrug under Redningsberedskabet. Mindreforbrug på øvrige systemer på i alt 1,2 mio. kr. for de dele, som endnu ikke er disponeret, anbefales omplaceret til dækning af merforbrug under administrationsbygninger. Det resterende mindreforbrug på 1,193 mio. kr. anbefales overført til 2019.

Monopolbrud -5,017 0,721 -5,738 -5,738Monopolbrudsøkonomien tilføres realiseret gevinst/besparelse på systemudgifter på i alt 0,721 mio. kr., jf. tidligere beskrivelse. Restbudgettet på 5,738 mio. kr. forventes overført til 2019

Administrationsbygninger 1,200 1,200 0,000 0,000

Der forventes et merforbrug på 1,200 mio. kr. til driften af administrationsbygningerne i 2018 afledt af stigende udgifter til vedligehold og forbrugsafgifter, herunder virkning af yderligere tilkøbte m2 på rådhuset. Der arbejdes på en langsigtet plan, således at der fra 2019 og frem kan sikres budgetbalance.

Redningsberedskab 0,382 0,382 x 0,000 0,000Der forventes et merforbrug til redningsberedskabet på 0,382 mio. kr., som finansieres af mindreforbrug under centrale forvaltninger. Reguleringen har flerårsvirkning.

Generelle reserver (bufferpulje) -25,214 -11,271 -13,943 0,000 0,000

Bufferpuljen anbefales tilført kassen til finansiering af efteregulering af beskæftigelsestilskud, nedgang i overhead og en sikring af servicerammen set i forhold til de forventede merforbrug under SÆH-udvalget og de forventende forbrug af driftsrul på tværs af udvalg.

Exit-strategi driftsbesparelse 0,000 0,550 Beregnet andel af energibesparende foranstaltninger 2018

Barselsudligningsordningen 0,000 0,000 x

Ifølge praksis opsamles finansieringen af kommunens barselsudligningsordningen årligt ved flytning af bevillinger fra de enkelte udvalgsområder til Økonomiudvalgets drift under konto 6. Denne del er nu sat på plads administrativt og indarbejdet i forudsætningerne for denne Økonomirapport. Det anbefales, at budgettet til finansieringen af barselsudligningsordningen flyttes permament til Økonomiudvalget for at forenkle arbejdsgangene under hensyntagen til områder, hvor dele af udgiften finansieres af forældrebetaling. Budgettet til ordningen udgør 10,5 mio. kr.

Politisk organisation -1,023 0,000 0,000 0,000 0,000 -1,0 23 -1,023

Erhverv, Turisme og Profilering -1,000 0,000 0,000 0,00 0 0,000 -1,000 -1,000

Kultur -5,429 0,000 0,630 0,000 0,000 -6,059 -6,059

Bygninger, Vendelbohus 0,630 0,630 0,000 0,000Tilførsel af budget til dækning af forventet merforbrug på Vendebohus i 2018.

Biblioteker-6,000 -6,000 -6,000

Museer og Teatre0,000 0,000 0,000

Andre Kulturelle forhold -0,059 -0,059 -0,059

Anlæg -1,525 0 0 0 -1,525 0 0

520910 Midlertidige boliger til flygtninge -1,525 -1,525 0 0 Projektet gennemføres ikke og modtagne midler tilbageføres til staten.

Generelle tilskud og skatter 10,400 0,000 10,400 0,000 0,000 0,000 0,000

Beskæftigelsestilskud 10,400 10,400 0,000 0,000Efterregulering af beskæftigelsestilskud vedrørende 2017 forventes at koste Hjørring Kommune 10,4 mio. kr. Beløbet finansieres af bufferpuljen.

Drift -52,281 0,000 -10,400 4,451 -13,943 -32,389 -30,570Anlæg -1,525 0,000 0,000 0,000 -1,525 0,000 0,000Finansiering 10,400 0,000 10,400 0,000 0,000 0,000 0,000

Samlet kassevirkning -15,468 - = mindreudgift/merindtægt/reduceret bevilling

Bevillingsskema ØK1 på Økonomiudvalgets områdeGodkendes af

fagudvalg Til videre behandling i ØKU og Byråd


Anlæg

Finansiering


budgetafvigelse

Omprioritering inden for

sektorniveau





med kassevirkning

Bevillingen har





til afvigelsen

Forklaring til læsning af tabel"-" = mindreforbrug "+" = merforbrug

"-" = mindreforbrug "+" = merforbrug

Mindreforbrug er typisk lig forventet rul

Drift i alt -21,074 0,000 0,000 -10,574 0,000 -10,500 -2,500

Forsørgelsesydelse -5,000 0,000 0,000 0,000 0,000 -5,000 0,000

Kontanthjælp 6,000 6,000 0,000Forskudt effekt af invetseringsstrategien

Revalidering -7,000 -7,000 0,000 Færre revalideringsforløb

Fleks- og skånejob og ledighedsydelser -9,000 -9,000 0,000

Begrænset stigning i fleksjobvisiterede. Hænger sammen med merforbrug på førtidspension

Førtidspension 17,000 17,000 0,000

Flere tilkendelser i 2017 og forventeligt i 2918 end forudsat. Hænger sammen med mindreforbrug på fleksjob og ressourceforløb.

Ressourceforløb -3,000 -3,000 0,000

Færre resourcerforløb end forudsat. Hænger sammen med merforbrug på førtidspension.

Løntilskud 2,000 2,000 0,000Højere udgifter svarende til regnskab 2017.

Øvrig forsørgelse -1,000 -1,000 0,000 Færre seniorjob

Integrationsydelse -10,000 -10,000 0,000

Flere i job og uddannelse og reduceret flygtningekvote

Beskæftigelsesindsats -16,056 0,000 0,000 -10,556 0,000 -5,500 -2,500

Afklaringsforløb, projekter mv. -12,986 -0,430 -10,556 -2,000 -2,000

Omprioriteringer og flytninger vedr. investeringsstrategien. Rul vedr. investeringsstrategi.

Tilbud til udlændinge -3,000 -3,000 0,000

Færre udgifter til danskuddannelse sfa. færre flygtninge og familiesammenførte

Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse -0,500 -0,500 -0,500 Flerårig budgetstrategi.

Ungdommens Uddannelsesvejledning 0,430 0,430 0,000 0,000

Omprioritering vedr. fritidsjobkonsulent (investeringsstrategi)

Specialundervisning for Voksne -0,018 0,000 0,000 -0,018 0,000 0,000 0,000

CKU Vendsyssel -0,018 -0,018 0,000 0,000Budgetreduktion vedr. energiinvesteringspuljen

Bevillingsskema ØK1 på Arbejdsmarkeds- og Uddannels esudvalgets områdeGodkendes af




budgetafvigelse


sektorniveau





med kassevirkning

Bevillingen har


Afvigelse efter bevillingsmæssig

e korrektioner

Heraf forventet overførsel til

2019Korte bemærkninger

til afvigelsen




Drift i alt 6,491 0,000 0,000 6,491 0,000 0,000 0,000

Sektor Sundheds- og Ældreområdet -4,434 -0,300 -9,055 4, 921 0,000 0,000 0,000Sundhed

Projekt Adm. effektiviseringer -0,350 -0,350 x 0,000Projekt Adm. effektivisering. Udligning af pulje

Opgaveflytning til Borgersundhed 0,231 0,231 0,000 Flytning af midler vedr. Diabetesvejleder

Overførel af midler til Sundhed Adm -0,030 -0,030 x 0,000Overførsel fra sundhedscenter til Sundhed Adm

Samling af midler til Faglig udvikling 2,808 2,808 x 0,000Konsulenter i Faglig udvikling samles på konto 4

Borgersundhed 3,274 3,274 0,000Overførsel fra Arbejdsmarkedets Investeringsstrategi til Borgersundhed

Træningsenheden 0,092 0,092 0,000Overførsel fra Arbejdsmarkedets Investeringsstrategi til Træningsenheden

Energibesparende foranstaltninger -0,087 -0,087 0,000Energibe. Foranstaltninger vedr. Sundhedscenter, overføres til ØKU

Træningsenheden 0,113 0,113 0,000Omplacering af DUT-midler til demenstræning

ÆldreOpgaveflytning til Borgersundhed -0,231 -0,231 0,000 Flytning af midler vedr. Diabetesvejleder

Overførsel af midler til Sundhed Adm 0,030 0,030 x 0,000Overførsel fra sundhedscenter til Sundhed Adm

Flytning af Hjælpemiddeldepotet -9,055 -9,055 x 0,000Flytning af Hjælpemiddeldepotet fra sektor Ældre til sektor Handicap

Projekt Adm. effektiviseringer -0,816 -0,816 x 0,000Projekt Adm. effektivisering. Udligning af pulje

Projekt "Klippekort" -indtægtsbevilling -0,117 -0,117 0,000Projekt "Klippekort" - udgiftsbevilling 0,117 0,117 0,000Projekt "Den rette pleje" - indtægtsbevilling -0,571 -0,571 0,000Projekt "Den rette pleje" - udgiftsbevilling 0,571 0,571 0,000Projekt "IV behandling" - indtægtsbevilling -0,982 -0,982 0,000Projekt "IV behandling" - udgiftsbevilling 0,982 0,982 0,000

Udmøntning af 2017 DUT-midler -0,413 -0,413 0,000

Udmøntning af DUT-midler til demenstræning og særlige psykiatriske pladser

Sektor Handicap 10,925 0,300 9,055 1,570 0,000 0,000 0,000Interne Tilbud

Visitationsbudget handicap intern 1,140 1,140 0,000

Overførsel fra Arbejdsmarkedets Investeringsstrategi til Visitationsbudget Handicap

Flytning af Hjælpemiddeldepotet 9,055 9,055 x 0,000Flytning af Hjælpemiddeldepotet fra sektor Ældre til sektor Handicap

Grafisk værksted 0,350 0,350 x 0,000 Grafisk værksted overførsel fra ØKU

Energibevarende foranstaltninger -0,078 -0,078 0,000

Energibe. Foranstaltninger vedr NBV, HJ.Depot og Vester Thirup, overføres til ØKU

Etablering nyt Adm.center 0,157 0,157 x 0,000Restudmøntning vedr. projekt Adm. Effektiviseringer

Psykologhjælp Hjørring Krisecenter 0,001 0,001 x 0,000Flytning af udgift i henhold til aut. Konteringsregler

Intern flytning af Ledsagerordningen 2,183 2,183 x 0,000Ledsagerordningen flyttes fra Eksterne Tilbud til Interne tilbud

Eksterne Tilbud

Intern flytning af Ledsagerordningen -2,183 -2,183 x 0,000Ledsagerordningen flyttes fra Eksterne Tilbud til Interne tilbud

Visitationsbudget handicap ekstern 0,300 0,300 0,000Omplacering af DUT-midler il særlige pladser i psykiatrien

Anlæg i alt 0 0 0 0 0 0 0

Drift i alt 6,491 0,000 0,000 6,491 0,000 0,000 0,000Anlæg i alt 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000Samlet kassevirkning 0,000 6,491 0,000 Samlet kassetilførsel. + = merudgift/mindreindtægt/ekstra bevilling

Bevillingsskema ØK1 på Sundheds- Ældre- og Handicapu dvalgets områdeGodkendes af



Anlæg

Regulering vedr. projekt Klippekort i henhold til endeligt tilsagnNyt projekt "Den rette pleje" i henhold til bevilget tilsagnNyt projekt "IV behandling" i henhold til bevilget tilsagn


budgetafvigelseOmprioritering inden

for sektorniveau





med kassevirkning

Bevillingen har





til afvigelsen




Drift i alt -2,000 0,000 -0,500 0,000 9,500 0,500 0,000

Forsyningsområdet 0,000 0,000 0,000 0,000 11,500 0,000 0,0 00

Indkøb af affaldscontainere til ny ordning 11,500

Bevilling til indkøb af nye affaldscontainere, som finansieres af planlagt opsparing inden for det brugerfinansierede område, der ligger uden for servicerammen - Kassen.

Park og Vej 0,000 0,000 -0,500 0,000 0,000 0,500 0,000

Vejområdet -0,500

0,500 mio. kr søges overført til nyt anlægsprojekt til oprettelse af et NT Knudepunkt for kollektiv trafik

Byggeri og Ejendomme -2,000 0,000 0,000 0,000 -2,000 0,000 0 ,000

Ældre- og Plejeboliger -2,000 0,000 0,000 0,000 -2,000 x 0,00 0 0,000

Bevillingen til ældre- og plejeboliger justeres til efter de seneste års huslejereguleringer

Natur og Miljø 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000Landdistrikter 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000

Anlæg i alt 0 0 0,5 0 0 0 0

230990 Busterminal -0,249

Projektet lukkes og restbevilling rokeres til projekt 222941 Bydelsstrategi

222941 Bydelsstrategi 0,249

Projektet tilføres 0,248 mio. kr. fra 230990 Busterminal til medfinansiering af projektet

xxxxx NT Knudepunkt 0,500

Nyt projekt til anlæggelse af knudepunkt for kollektiv trafik. Projektet finansieres af mindreforbrug på driften af NT.

015985 Pulje Landsbyfornyelse -0,380

projektet er afsluttet og restbudgettet søges overført til den generelle nedrivningspulje 015976

015976 Byforskønnelse - nedrivningspulje (2018) 0,380

Restbudgettet fra afsluttet pulje søges overført, til den nugældende nedrivningspulje.

Drift i alt -2,000 0,000 -0,500 0,000 9,500 0,500 0,000Anlæg i alt 0,000 0,000 0,500 0,000 0,000 0,000 0,000Samlet kassevirkning 0,000 0,000 9,500 Samlet kassetilførsel. - = mindreudgift/merindtægt/reduceret bevilling

Bevillingsskema ØK1 på Teknik- og Miljøudvalgets om rådeGodkendes af



Anlæg


budgetafvigelse


sektorniveau





med kassevirkning

Bevillingen har



korrektioner

Heraf forventet overførsel til

2019Korte bemærkninger

til afvigelsen




Drift i alt -0,331 0,000 0,000 -0,368 0,000 0,037 2,680

Undervisning 0,861 0,000 -0,095 -0,261 0,000 1,217 1,217

Linjefagsuddannelse (statsmidler) -0,500 -0,500 Uddannelsestiltag finansieret af statstilskud

PLF-projektet (Mærsk) -0,436 -0,436PLF-projekt finansieret af A. P. Møller Mærsk fonden

Kompetenceudvikling og IT -0,689 -0,689

Videreførelse af opsparede midler fra tidligere år til fortsat fokus på kompetenceudviklingsstrategien

Decentrale institutioner Sektor Undervisning 2,842 2,842

Regnskabsmæssig afvigelse på skoler, HjørringSkolen, Hjørring Ungecenter, Musisk skole. Forventes overført til 2019.

Energibesparende foranstaltninger -0,261 -0,261Regulering for energibesparende foranstaltninger

Overførelse til Sektor Fritid (UCN svømmehal) -0,095 0,000 -0,095 *

Som følge af den nye aftale mellem Hjørring Kommune og University College Nordjylland (UCN) om køb af timer i UCN’s svømmehal overføres 95.000 kr. til serviceområde folkeoplysning på Sektor Fritid.

Dagtilbud -0,596 0,000 0,000 -0,031 0,000 -0,565 2,101

Kompetenceudvikling og IT -0,761 -0,761

Videreførelse af opsparede midler fra tidligere år til fortsat fokus på kompetenceudviklingsstrategien

Pulje til kapacitetstilpasninger på dagplejen samt børnetalsregulering -2,666

Det forventerede mindreforbrug forventes tilført kassen

Energibesparende foranstaltninger -0,031 -0,031Regulering for energibesparende foranstaltninger

Decentrale institutioner Sektor Dagtilbud 2,862 2,862

Forventet regnskabsmæsssig afvigelse på børnehaver, vuggestuer og dagplejen. Afvigelsen forventes overført til 2019

Børne- og familie -0,120 0,000 0,000 0,000 0,000 -0,120 -0,143

Handicap/tabt arbejdsfortjeneste 1,871Forventede merudgifter til tabt arbejdsfortjeneste

Forebyggende foranstaltninger 2,773 Merudgifter til særligt dyre enkeltsagerDøgnophold og døgninstitutioner -0,250

Buffer til ikke kendte anbringelser -4,371Buffer til finansiering af meraktivitet på tabt arbejdsfortjeneste og dyre enkeltsager

PPR og Sundhedsplejen -0,143 -0,143 Overførelse til 2019

Fritid -0,476 0,000 0,095 -0,076 0,000 -0,495 -0,495

Overførelse til Sektor Fritid (UCN svømmehal) 0,095 0,095 *

Som følge af den nye aftale mellem Hjørring Kommune og University College Nordjylland (UCN) om køb af timer i UCN’s svømmehal overføres 95.000 kr. til serviceområde folkeoplysning på Sektor Fritid.

Energibespande foranstaltninger -0,076 -0,076Regulering for energibesparende foranstaltninger

Kommunale haller -0,295 -0,295 Forventet overførelse til 2019Tilskud til selvejende haller -0,200 -0,200 Forventet overførelse til 2019

Anlæg i alt -31,09 0 0 0 0 -31,09 -33,483

Samlet forventning anlæg BFU -31,09 -31,09 -33,483Specifikation af anlægsprojekter

fremgår på budgetopfølgning for anlæg

Drift i alt -0,331 0,000 0,000 -0,368 0,000 0,037 2,680Anlæg i alt -31,090 0,000 0,000 0,000 0,000 -31,090 -33,483Samlet kassevirkning -31,421 0,000 0,000 -0,368 0,000 -31,053 -30,803 Samlet ka ssetilførsel.

-0,250 + = merudgift/mindreindtægt/ekstra bevilling

Bevillingsskema ØK1 på Børne-, Fritids- og Undervis ningsudvalgets områdeGodkendes af



Anlæg

ØKONOMIRAPPORT 1

Budgetopfølgning pr. 31. marts 2018

Side

Fagudvalgenes sagsfremstillinger:

Økonomiudvalget ........................................................................................... 1

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget ................................................... 3

Teknik- og Miljøudvalget ......................................................................... ..7

Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget ........................................... 10

HJØRRING KOMMUNE

00.30.14-Ø00-3-18

2. Økonomirapport 1 - 2018 for Økonomiudvalgets drift og anlæg

Resumé Resultat af Økonomirapport 1 - på Økonomiudvalgets budgetområde.

Sagsfremstilling

I henhold til Principper for Økonomistyring fremsender Økonomi og Finans hermed resultatet af Økonomirapport 1 på Økonomiudvalgets område til politisk behandling. Budgetopfølgningen er udarbejdet med udgangspunkt i bogføringen pr. 31. marts 2018.

På baggrund af budgetopfølgningen kan følgende konkluderes:

• Driften af Økonomiudvalgets område udviser et mindre forbrug på 52,3 mio. kr., hvoraf 30,6 mio. kr. forventes overført til 2019. Restbudgettet herefter udgør 21,7 mio. kr., som primært kan henføres til bufferpuljen, som anbefales tilført kassen ved denne økonomirapport. Denne justering har til formål dels at finansiere en negativ efterregulering af beskæftigelsestilskud på 10,4 mio. kr. og dels at balancere driftsbudgettet i forhold til overholdelse af servicerammen afledt af udgiftspresset på SÆH-udvalgets drift og et tværgående forbrug af driftsrulninger indenfor servicerammen.

• Økonomirapporten indeholder budgetmæssige omprioriteringer for samlet set at sikre budgetbalance. Bl.a. er der tilført 0,6 mio. kr. til Vendelbohus og 1,2 mio. kr. til Administrationsbygningerne.

• På anlægssiden forventes der gennemført anlægsinvesteringer for 29,7 mio. kr. og en stor del af de rullede anlægsmidler forventes realiseret i 2018.

• Samlet set bevirker budgetopfølgningen på Økonomiudvalgets område en kassehenlæggelse på 15,5 mio. kr.

Bilag 1 til sagen indeholder en uddybende beskrivelse af budgetopfølgningen, som igen er underbygget i bilag 2, som beskriver de anbefalede bevillingsmæssige ændringer. De tværgående sammenhænge i forhold til serviceramme og bruttoanlægsrammen, herunder finansieringssiden beskrives nærmere i den tværgående økonomirapport.

1

Lovgrundlag Principper for Økonomistyring. Økonomi- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv.

Økonomi Ændringer til økonomien fremgår af bevillingsskemaet.

Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger.

Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. BILAG 1. Økonomirapport 1 - ØKU - pr. 31. marts 2018 2. Bevillingsskema ØK1 for ØKU.

Direktionen indstiller, • at Økonomirapport 1 på Økonomiudvalgets område godkendes • at de bevillingsmæssige ændringer gennemføres i overensstemmelse med vedlagte

bevillingsskema • at resultaterne af budgetopfølgningen overføres til videre behandling i den tværgående

økonomirapport

Beslutning

2

15.00.00-Ø00-2-17

1. Økonomirapport 1

Resumé Økonomirapport 1 består af en budgetopfølgning pr. 31. marts 2018, et skøn over forventet regnskabsresultat for 2018, samt indstilling af bevillingsmæssige korrektioner relateret til investeringsstrategien. Sagsfremstilling Økonomirapport 1 for 2018 viser helt overordnet, at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets forventede regnskab før bevillingsmæssige korrektioner giver et samlet mindreforbrug på 21,1 mio. kr. jævnfør tabel 1 herunder. Tabel 1: Opsamling Økonomirapport 1, Arbejdsmarkeds- Uddannelsesudvalget, mio. kr.

Sektor Forsørgelse Fra 2017 til 2018 er budgettet for sektor forsørgelse reduceret med 35 mio. kr. idet flere forventes at komme i job og uddannelse som følge af effekterne i investeringsstrategien. Ved udarbejdelsen af vedlagte økonomirapport 1 er der foretaget et konkret skøn for det forventede regnskab 2018 indenfor de enkelte serviceområder. På sektorniveau giver disse skøn et mindreforbrug på 5 mio. kr. Sektor Beskæftigelsesindsats

• Det skønnede mindreforbrug på 15,6 mio. kr. på sektor beskæftigelsesindsats er sammensat af nedenstående:

• 10,6 mio. kr. vedrører udmøntning af investeringsstrategien, og indstilles budgetomplaceret til andre udvalg (ØKU og SÆH)

• 3,0 mio. kr. vedrører mindreudgifter på flygtningeområdet, herunder særligt danskuddannelse

• 2,0 mio. kr. vedrører en flerårig strategi for anvendelse af midlerne i investeringsstrategien (forventes overført til 2019)

3

• 0,5 mio. kr. vedrører flerårig budgetstrategi for Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) (forventes overført til 2019).

De 10,6 mio. kr. vedr. udmøntning af investeringsstrategien er sammensat som følger:

• 0,430 mio. kr. omplaceres fra serviceområdet ”Afklaringsforløb, projekter mv.” til ”Ungdommens Uddannelsesvejledning”. Omplaceringen vedrører prioriteringen af en fritidsjobkonsulent, som finansieres af investeringsmidler.

• 5,220 mio. kr. flyttes til Arbejdsmarkedsforvaltningens område på konto 6. Beløbet vedrører prioriteringer i regi af investeringsstrategien, mere specifikt: beskæftigelsesmedarbejdere, en koordinator for it-udvikling og implementering, administrativt team vedr. TFA-konference, virksomhedskonsulenter til styrket praktikopfølgning samt en styrket jobformidlerfunktion.

• 0,830 mio. kr. flyttes til SÆH’s område på konto 6 og vedrører sagsbehandlere i myndighed handicap

• 4,506 mio. kr. flyttes til SÆH og vedrører bostøttemedarbejdere, sundhedspersonale, livsstilsforløb, fysioterapeutisk træning, rådgivende samtaler vedr. alkohol og tilbud for borgere med komplekse funktionsbegrænsninger (KOFU)

Mindreforbruget på 2 mio. kr. vedrørende investeringsstrategien, som søges overført til 2019, er udtryk for en prioritering henover årsskiftet, som skal sikre mulighed for at skabe den rette balance mellem den fortsatte opbygning af tilbudsviften i 2018, driften af den udbyggede tilbudsvifte i 2019 og tilpasningen af tilbudsviften i de kommende år. Sektor Specialundervisning for voksne For sektor Specialundervisning for voksne forventes budgetbalance i 2018 på begge serviceområder. Det meget begrænsede mindreforbrug relaterer sig til en energibesparelse, som budgetmæssigt flyttes til Teknik- og Miljøudvalget. Samlet efter bevillingsmæssige korrektioner Tabel 2 herunder viser at den samlede afvigelse for udvalget efter bevillingsmæssige korrektioner er skønnet til 10,5 mio. kr.: Tabel 2: Afvigelse efter bevillingsmæssige korrektioner, mio. kr.

Det forventede regnskab for 2018 er baseret på regnskab 2017, de første tre måneders forbrug i 2018 samt kvalificerede skøn for udviklingen resten af året. Det forventede regnskab er således forbundet med en del usikkerheder. Usikkerhederne er størst indenfor forsørgelsesydelserne og

4

indsatser, der er afhængige af virksomhedernes løbende efterspørgsel som for eksempel jobkvalificeringskurser, sidemandsoplæring med videre. For sektor forsørgelsesydelser peger det forventede regnskab på et samlet mindreforbrug på 5 mio. kr., men med væsentlige forskydninger mellem serviceområderne. De enkelte områder er nærmere behandlet i vedlagte Økonomirapport 1. Forvaltningen anbefaler på baggrund af forskydningerne mellem serviceområderne, at der mellem de to økonomirapporter udarbejdes en særskilt budgetopfølgning for sektor forsørgelse til udvalgets orientering.

Lovgrundlag Ingen bemærkninger.

Økonomi De bevillingsmæssige indstillinger i forbindelse med Økonomirapport 1 er sammenfattet i nedenstående tabel: Tabel 3: Indstillede bevillingsmæssige korrektioner, mio. kr.

+=øget bevilling -= reduceret bevilling


Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Bilag 1. Økonomirapport 1, Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget.

5

Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, - at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget godkender Økonomirapport 1 - at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget godkender omprioritering indenfor sektorniveau i henhold til sagsfremstillingens tabel 3 - at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at de bevillingsmæssige korrektioner i henhold til sagsfremstillingens tabel 3 vedrørende flytning mellem udvalg godkendes - at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget mellem de to økonomirapporter forelægges en særskilt budgetopfølgning for sektor forsørgelse.

Bilag

• Økonomirapport 1

6

00.30.14-Ø00-2-18

8. Teknik- og Miljøudvalgets budgetopfølgning marts 2018

Resumé I henhold til Principper for økonomistyring fremlægger administrationen Økonomirapport 1, der er en budgetopfølgning pr. 31. marts 2018. Der forventes et samlet merforbrug for udvalgets område på 3,082 mio. kr. Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om Økonomirapport 1 kan godkendes og sendes til Byrådet.

Sagsfremstilling Ud fra bestemmelserne i Principper for økonomistyring, skal der udarbejdes en større økonomiopfølgning pr. ultimo marts 2018, som skal fremlægges for Byrådet 31. maj 2018. Nedenstående skema viser det forventede regnskab på udvalgets driftssektorer. Teknik- og Miljøudvalget i mio. kr.

Korrigeret budget

Forventet regnskab 2018

Afvigelse korrigeret budget

Heraf forventes overført til 2019

Sektor Forsyningsområdet

0,000 11,500 11,500 0,000

Sektor Park og Vej 137,394 135,894 -1,500 -1,500

Sektor Byggeri og Ejendomme

-23,305 -25,920 -2,615 -0,616

Sektor Natur og Miljø 13,173 11,173 -2,000 -2,000

Sektor Landdistrikter 3,902 1,800 -2,102 -2,102 Udvalget i alt 131,165 134,247 3,282 -6,218

7

Drift I kolonnen "Afvigelse korrigeret budget" kan den forventede afvigelse mellem forventet regnskab og det korrigerede budget aflæses. Samlet forventes der et merforbrug på 3,282 mio. kr., hvoraf der på nuværende tidspunkt er forslag om overførsel af mindreforbrug til 2019 på 6,218 mio. kr. Den primære årsag til merforbruget er indkøb af nye affaldscontainere til samtlige husstande i Hjørring Kommune på forsyningsområdet, som et led i den nye ordning omkring affaldssortering, der træder i kraft pr. oktober 2018. Finansieringen af dette indkøb sker af planlagt opsparing inden for driften af forsyningsområdet, som gennem de seneste år er lagt i kassen. Denne opsparing var ved regnskab 2017 på ca. 14 mio. kr. Derfor vil den bevillingsmæssige korrektion til indkøbet ligeledes blive finansieret af kassen (opsparingen) og afholdt over driften. Området er brugerfinansieret, og ligger derfor uden for servicerammen. Forklaringen på, at der er en forskel mellem regnskabsresultatet og forslag til overførsel til 2019 er, at afvigelser på Forsyningsområdet og pleje- og ældreboliger, som budgetmæssigt er placeret under Sektor Byggeri og Ejendomme ikke overføres mellem budgetår, men henlægges på mellemregningskonti, da områderne er brugerfinansieret og økonomisk skal hvile i sig selv. For en yderligere uddybning heraf henvises til bilag 1 - driftsbemærkninger. Anlæg På anlægssiden forventes der et samlet forbrug på godt 27,215 mio. kr., som betyder et mindreforbrug i forhold til det korrigerede budget på 19,159 mio. kr., hvoraf der for nuværende er forslag om overførsel til 2019 på 19,119 mio. kr. Mindreforbruget skyldes dels projekterne omkring områdefornyelse og byforskønnelse, som er opdelt i etaper over flere år. Derudover er der projekt Indfaldsvej til Hirtshals Havn. Dette projekt er reelt delt i to projekter, hvor første del af projektet - selve vejprojektet blev færdiggjort ultimo 2017. Anden del af projektet omfatter erstatningsskov for det areal, hvor indfaldsvejen er etableret. Erstatningsskoven anlægges ved Tårs, men afventer vandselskabets projekt med kloakering i byen. For nuværende er forventningen, at arbejdet med erstatningsskoven udføres i 2020. For en uddybende beskrivelse af de enkelte forhold henvises til bilag 2 - anlægsopfølgning.

Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse.

Økonomi

8

Ingen bemærkninger.


Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Bilag 1. Drifts- og anlægsbemærkninger økonomirapport 1, TMU. 2. Anlægsopfølgning. 3. Bevillingsskema.

Direktøren for Teknisk Forvaltning indstiller, • at Økonomirapport 1 pr. 31. marts 2018 for Teknik- og Miljøudvalget godkendes, og • at de bevillingsmæssige ændringer, der fremgår af bevillingsskemaet, bilag 3, godkendes

og videresendes til Byrådet.

Bilag

• Bilag 1 - Driftsbemærkninger ØK1 TMU_2018 • TMU Anlægsopfølgning_øk 1 • Bilag 3 - TMU Økonomirapport 1 bevillingsskema

9

00.30.14-S00-1-18

2. Økonomirapport 1 BFU

Resumé

For Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget fremlægges hermed økonomirapport 1, der er en budgetopfølgning pr. 31. marts 2018 samt skøn for forventet regnskabsresultat. For Udvalgsområdet forventes pr. 31. marts balance i forhold til det korrigerede budget. Økonomirapporten fremlægges til Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalgets beslutning.

Sagsfremstilling

I følge tidsplan for økonomirapporteringer behandler Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget økonomirapport 1 på sit møde d. 7. maj 2018.

Samlet status for Udvalget

10

Som det fremgår af ovenstående skema forventes regnskabet for Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalgets sektorer at balancere med det korrigerede budget med en mindre afvigelse på 0,3 mio. kr. Heraf forventes merudgifter på samlet 2,7 mio. kr. overført til 2019.

Regnskabsresultatet skal ses i lyset af, at der fra 2017 er overført samlet 22 mio. kr. Regnskabsresultatet er dermed et udtryk for, at de overførte midler forventes anvendt i 2018.

En stor andel af budgetoverførelserne fra 2017 vedrører midler til kompetenceudviklingstiltag på Sektor Undervisning og Dagtilbud med en samlet overførelse på ca. 8. mio. kr. Overførelserne er relateret til kompetenceudviklingsprojekter, der enten er finansieret af statstilskud, A. P. Møller fonden eller Hjørring Kommune. De overførte midler forventes i nogen udstrækning at blive anvendt i 2018. Dette skyldes, at de vedtagne budgetrammer til kompetenceudvikling i 2017, 2018 og 2019 er reducerede jf. de budgetbesparelser, der er vedtaget med budget 2017-2020. Overførelserne skal dermed sikre, at der fortsat kan igangsættes kompetenceudviklingstiltag. Det forventes, at 2,4 mio. kr. videreføres til 2019.

Derudover er der på Sektor Undervisning overført midler til trivsel på skolerne på samlet 3,4 mio. kr., der er lagt ud på skolerne til finansiering af allerede igangsatte initiativer.

På de decentrale institutioner på Sektor Undervisning og Sektor Dagtilbud blev der samlet overført mindreforbrug på 4,1 mio. kr., der ikke forventes videreført til 2019.

På Børne- og familieområdet blev samlet ca. 5,5 mio. kr. overført til 2018. Overførelsen vedrører primært opsparede midler fra 2017 på indsatsstrategien, hvoraf en andel i 2018 skal indgå i håndtering af merudgifter på omlægning af Børne- og Ungehuset.

I det følgende beskrives de væsentligste opmærksomhedspunkter i forhold til det forventede regnskabsresultat på Sektorerne. For en mere uddybende beskrivelse henvises til den vedhæftede økonomirapport 1.

Sektor Undervisning og Dagtilbud.

Det forventede regnskabsresultat for dagtilbuds- og undervisningsområdet forventes at balancere med budgettet med en mindre afvigelse på ca. 0,3 mio. kr. i merforbrug.

Afvigelsen dækker over en række modsatrettede afvigelser indenfor Sektorerne.

På de centrale kontoområder forventes mindreudgifter på samlet 2,4 mio. kr. vedrørende mindreforbrug på en række eksternt finansierede projekter på Sektor Undervisning samt forventet mindreforbrug på kompetenceudvikling på både Sektor Undervisning og Dagtilbud. Den forventede mindreudgift vedrørende kompetenceudvikling skal som tidligere anført ses i lyset af, at budgetrammerne til kompetenceudvikling i 2017, 2018 og 2019 er reducerede og de 2,4 mio. kr. forventes derfor overført for at sikre et fortsat fokus på kompetenceudviklingsstrategien i 2019.

På de decentrale institutioner på tværs af Sektor Undervisning og Dagtilbud forventes en samlet merudgift på ca. 5,7 mio. kr. Langt de fleste institutioner holder sig på afvigelser indenfor

11

overførelsesadgangene på +3/-2 % af budgetrammen. Dog forventes der for Hjørring Nordvest Skole samt Dagtilbudsområde Nord et merforbrug ud over overførelsesadgangen.

På Hjørring Nordvest Skole forventes regnskabet at vise en merudgift på 2,8 mio. kr. Merudgiften skal ses i lyset af, at skolen fra 2017 overførte merudgifter for samlet 4,2 mio. kr. Hjørring Nordvest Skole vil dermed i løbet af 2018 få afviklet på merforbruget og skolen følger dermed den økonomiske handleplan, der er udarbejdet. For Område Nord viser prognosen ved økonomirapport 1 en samlet merudgift på ca. 2 mio. kr., hvilket betyder, at området ligger ud over de maksimale 2 % for overførelse af merforbrug. Forvaltningen er i dialog med Område Nord i forhold til at få analyseret årsagen til den forventede merudgift og håndteringen heraf.

Sektor Børne- og Familie

Med baggrund i det kendte aktivitetsniveau på børne- og familieområdet forventes samlet set balance i forhold til budgettet. Det betyder dermed også, at puljen til ikke kendte anbringelser, der er placeret indenfor rammen på børne- og familieområdet, er udmøntet.

I forhold til budgetforudsætningerne på Sektor Børne- og Familie er det især to områder, der viser merudgifter. På handicapområdet og herunder tabt arbejdsfortjeneste forventes en samlet nettomerudgift på 1,9 mio. kr., mens der på de forebyggende foranstaltninger forventes samlede netto-merudgifter på 2,8 mio. kr.

På handicapområdet skyldes merudgiften primært opjustering til forventningen til tabt arbejdsfortjeneste. Det forventede merforbrug er baseret på en analyse af forbruget fra 2016 til 2018, hvor udgiftsniveauet specielt i sidste kvartal af 2017 samt starten af 2018 har været højere

end forudsat i budgettet. Der er nedsat en taskforce, der skal belyse udgiftsudviklingen på handicapområdet.

På de forebyggende foranstaltninger er merudgiften på de 2,8 mio. kr. primært relateret til en række dyre enkeltsager, der ikke var kendte på budgetlægningstidspunktet.

Som nævnt kan merudgifterne på handicap samt forebyggende foranstaltninger håndteres indenfor rammen til Sektor Børne- og familie via puljen til ikke kendte anbringelser.

Sektor Fritid

På Sektor Fritid forventes et samlet mindreforbrug på 0,6 mio. kr. Mindreforbruget er primært relateret til de kommunale haller på samlet 0,3 mio. kr. samt mindreudgift til tilskud til selvejende haller på 0,2 mio. kr.

Anlæg

Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalgets rådighedsbeløb kan opgøres således:

Oprindeligt anlægsbudget: 37,5 mio. kr.

Overførelse fra 2017: 47,4 mio. kr.

12

Øvrige reguleringer: 2,0 mio. kr.

----------------------------

Korrigeret budget: 86,9 mio. kr.

-----------------------------

Forventet regnskab: 55,8 mio. kr.

Afvigelse: 31,1 mio. kr., heraf forventes 33,5 mio. kr. overført til 2019.

På Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalgets område forventes et netto anlægsforbrug på 55,8 mio. kr. og en overførelse til 2019 på 33,5 mio. kr.

Den største overførelse vedrører projektet med ny opførelse af skole og daginstitution i Vrå, der tidligst kommer i gang omkring nytår, og der bliver dermed ikke brug for frigivelse af det afsatte budget på 18 mio. kr. i år. Udgifterne i år går til projektering og rådgiverhonorar. Dermed forventes der en overførelse på projektet på 24,5 mio. kr. til 2019. Det anbefales, at tidsforskydningen omkring projektet tilpasses i investeringsoversigten for 2019-22.

Emmersbæk Børnehaven og Børnehaven i Sindal har begge et merforbrug pga. fejl i byggeriet. Forvaltningen arbejder på en afklaring af erstatningsansvar og forsikringsdækning mv. Derfor er det uvist, hvor meget af merforbruget, som bliver dækket. Det er i budgetopfølgningen på anlæg forudsat, at merudgifterne på de to anlægsprojekter ikke overføres til 2019, hvilket forklarer forskellen imellem den forventede afvigelse på 31,1 mio. kr. og budgetoverførelsen til 2019 på 33,5 mio. kr.

Lovgrundlag

BEK nr. 2019 af 27/02/2017 (Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.) Kapitel 5, § 40.

Principper for økonomistyring i Hjørring Kommune.

Økonomi


Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser


Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser


13

Bilag

1. Økonomirapport 1, drift

2. Økonomirapport 1, anlæg

3. Bevillingsskema i forbindelse med Økonomirapport 1

Direktøren for Børne- og Undervisningsforvaltningen indstiller,

• at Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget godkender økonomirapport 1, • at Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget i øvrigt oversender Økonomirapporten til

Byrådet med anbefaling • at budgetomplaceringer imellem Sektorer godkendes jf. bilag 3.

Bilag

• Økonomirapport pr 31 marts 2018 • Bevillingsskema BFU ØK1 • BFU Anlægsopfølgning

14

ØKONOMIRAPPORT 1 - SÆH

Budgetopfølgning pr. 31. marts 2018

Side

Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget

Ekstraordinært SÆH-udvalgsmøde 15. maj 2018 ................................ 1

Indstilling ........................................................................................ 7

Handleplan SÆH ................................................................................. 10

Høringssvar handleplan – Ældreråd ..................................................... 21

Høringssvar handleplan – Bruger/Pårørende ....................................... 22

Høringssvar – Område MED ................................................................ 24

Bilag 1 Område MED Havbakken .................................................... 26

Bilag 2 Område MED – Distrikts MED Ældrecentre ......................... 28

HJØRRING KOMMUNE

Ekstraordinært SÆH-udvalgsmøde den 15. maj 2018:

27.00.00-S00-4-18

1. SÆH Økonomirapport 1

Resumé

I henhold til Administrativ Styring fremlægges Økonomirapport 1 pr. 31. marts 2018 for Sundheds -, Ældre- og Handicapudvalgets område samt skøn over det forventede regnskabsresultat for 2018.

Sagsfremstilling

Økonomirapport 1 for 2018 er udarbejdet med udgangspunkt i forbruget pr. 31. marts 2018. Rapporteringen er opdelt i en driftsdel og en anlægsdel.

1

Drift Tabel 1: SÆH Økonomirapport 1, 2018

Sundheds-, Ældre- og

Handicapudvalget

Vedtag

et

Budget

Overførs

el fra

2017 til

2018

Ompl.

+

Till.be

v.

Korriger

et

budget

Forbru

g pr.

31.

marts

Forvent

et

Regnsk

ab 2018

Forventet

afvigelse ift.

korrigeret

budget

(+)=merforbrug

(-)=min.forbrug

Heraf forventes

overført til 2019

(+)=merforbrug

(-)=min.forbrug i mio. kr.

Udvalget i alt 1.362,8

87 3,359 0,000 1.366,24

6 279,15

4 1.396,88

7 30,641 -1,000

Sikringsområdet 60,063 0,000 0,000 60,063 14,494 60,063 0,000 0,000 Særlige sikringsydelser 60,063 0,000 0,000 60,063 14,494 60,063 0,000 0,000 Sundheds- og

Ældreområdet 895,007 3,004 -0,313 897,698 181,26

6 900,514 2,816 0,000 Sundhed 88,068 0,943 0,754 89,765 21,511 95,571 5,806 0,000

Ældre 552,169 2,061 -1,066 553,163 136,50

3 543,173 -9,990 0,000 Aktivitetsbestemt medfinansiering 254,770 0,000 0,000 254,770 23,252 261,770 7,000 0,000 Handicapområdet 407,817 -0,411 0,313 407,719 91,517 436,544 28,825 0,000 Interne tilbud 210,183 -0,411 0,305 210,077 59,564 233,485 23,408 0,000 Eksterne tilbud 197,635 0,000 0,008 197,643 31,954 203,060 5,417 0,000 Social Tilsyn Nord 0,000 0,766 0,000 0,766 -8,123 -0,234 -1,000 -1,000 Social Tilsyn Nord 0,000 0,766 0,000 0,766 -8,123 -0,234 -1,000 -1,000 Forventet afvigelse 30,641 - overførsel til 2019 -1,000 Nettoafvigelse 31,641 Som det fremgår af tabellen herover, forventes et regnskabsresultat for 2018 på Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalgets område på 1.396,887 mio. kr. Det svarer til en afvigelse på 30,641 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på 1.366,246 mio. kr. I afvigelsen er indeholdt en forventet overførsel til 2019 af et mindreforbrug på 1,000 mio. kr. på Sektor Socialtilsyn Nord, idet det følger af lovgivningen på området, at mer- og mindreforbrug

2

overføres mellem årene med henblik på at indgå i kommende års takstberegning. Dermed bliver nettoafvigelsen 31,641 mio. kr. I afvigelsen indgår endvidere en række ubalancer som alene skyldes, at overførsler mellem udvalg endnu ikke er gennemført. Det drejer sig om overførsler vedr. tidligere politiske beslutninger eller overførsler af ren teknisk karakter svarende til i alt 6,491 mio. kr. De væsentligste heraf udgøres af

Arbejdsmarkedsudvalgets Investeringsstrategi: 4,506 mio. kr. overføres til SÆH med henblik på løsning af afledte opgaver

Teknisk omplacering fra konto 6 til konto 4 vedr. udviklingskonsulentfunktion på SÆH-området svarende til 2,808 mio. kr.

Alle overførsler mellem udvalg vedr. tidligere politiske beslutninger eller vedr. tekniske omplaceringer fremgår af bilag 3, og indstilles gennemført. Efter, at overførsler mellem udvalg er gennemført tilbagestår en budgetubalance på SÆH svarende til 25,150 mio. kr. I denne ubalance indgår merforbrug på

Aktivitetsbestemt Medfinansiering svarende til 7,000 mio. kr. 2018 er det første år med fuld virkning af en række ændringer i afregningsmodellen for den aktivitetsbestemte medfinansiering, og det kan efter de første 3 måneders afregning i 2018 konstateres at forbruget ligger væsentligt højere end tidligere forventninger baseret på Sundhedsstyrelsens forbrugsprognose. Det kan i den sammenhæng bemærkes, at midtvejsreguleringen i 2018 forventes at tilføre Hjørring Kommune 9,800 mio. kr. pga. efterregulering ift. 2017 aktivitet.

Sektor Handicap svarende til 1,000 mio. kr. Merforbruget blev adresseret ved Økonomirapport 2 2017 med en særskilt handleplan vedr. Den Gode Modtagelse og der blev udarbejdet en særskilt handleplan, som blev godkendt af SÆH-udvalget den 5. december 2017. Det er fortsat forventningen, at merforbruget afvikles i løbet af 2019 som angivet i handleplanen. På baggrund af ovenstående kan den reelle tilbagestående budgetudfordring i 2018 på SÆH-området opgøres til 17,150 mio. kr., som der skal udarbejdes handleplan for, jf. Hjørring Kommunes Økonomiske Principper for Økonomistyring. De 17,150 mio. kr. er sammensat af en række forskellige mer- og mindreforbrug, hvoraf de væsentligste udgøres af strukturelle og efterspørgselsdrevne ubalancer på visitationsbudgetterne på henholdsvis Sundheds- og Ældreområdet og på Handicapområdet. Der tages afsæt i Budgetanalysen 2018 vedrørende prognosen for visitationsbudgetterne på henholdsvis ældre- og handicapområdet. Prognosen for resten af året er på nuværende tidspunkt behæftet med en

3

betydelig usikkerhed. Der er indikationer på, at ubalancen kan blive op til 5,000 mio. kr. større, hvis 1. kvartal 2018 fremskrives lineært. Idet der har været en stor influenzaepidemi i 1. kvartal 2018 samt implementeringen af omsorgssystemet Cura har forvaltningen vurderet, at usikkerheden er for stor på nuværende tidspunkt og derfor er dette ikke indregnet i Økonomirapport 1. Ved fuld implementering af Cura er der i budgettet for 2019 indregnet et rationale på 5,600 mio. kr. Forvaltningen forventer allerede i 2018 et ikke budgetlagt rationale vedr. Cura. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at opgøre rationalet, og derfor er det heller ikke indregnet i Økonomirapport 1. I vedlagte Økonomirapport 1 (bilag 1) er de enkelte ubalancer fordelt på sektorniveau beskrevet nærmere. Det skal bemærkes, at budgetudfordringen på SÆH-området i 2018 har været kendt siden efteråret 2017. På budgetseminar den 7. september 2017 blev Byrådet gjort opmærksom på, at der var en række ubalancer af strukturel karakter vedr. en stigende efterspørgsel på ydelser på ældre- og handicapområdet. Disse ubalancer forventedes også at række ind i 2018 og fremover. Ved Økonomirapport 2 i 2017 blev nettoubalancen opgjort til 8,900 mio. kr., som blev udlignet med en tillægsbevilling fra Byrådet. Ved Økonomirapport 2 blev ligeledes konstateret ubalancer på Sundheds- og Ældreområdet vedr. syge- og hjemmeplejen og på Handicapområdet vedr. Den Gode Modtagelse. Det var dengang vurderingen, at driftsubalancerne vedr. syge- og hjemmeplejen og vedr. Den Gode Modtagelse kunne håndteres via handleplaner iværksat med Økonomirapport 2. Og endelig har Forvaltningen i begyndelsen af året udarbejdet Budgetanalyse 2018, som blev behandlet på SÆH-udvalgsmøde den 24. januar 2018. Budgetanalysen viste en forventet ubalance på 20,900 mio.kr. for 2018. SÆH-udvalget besluttede at igangsatte tiltag, der kunne reducere budgetubalancen med en effekt på 13,000 mio. kr. i 2018 og helårseffekt 15,100 mio. kr. fra 2019 og frem. Således viste Budgetanalysen 2018, at der er en restubalance på 7,900 mio. kr. i 2018 og 5,800 mio. kr. i 2019 og frem, som skal håndteres. Forskellen fra ubalancen på 7,900 mio. kr. ved Budgetanalyse 2018 og den aktuelle forventning om et merforbrug på 17,150 mio. kr. udgør 9,250 mio. kr. og skyldes ændrede forudsætninger vedr.

Aktivitetsbestemt medfinansiering: Ved Budgetanalysen var det en forudsætning, at der kunne realiseres et mindreforbrug på 3,000 mio. kr. Forudsætningen var baseret på Sundhedsstyrelsens forbrugsprognose for Hjørring Kommune i 2018. Efter de første 3 måneders afregning kan det konstateres, at forventningen om et mindreforbrug på 3,000 mio. kr. er urealistisk.

Driftsmæssige ubalancer vedr. syge- og hjemmeplejen: Ved Budgetanalysen var det forudsætningen, at ubalancer vedr. hjemmeplejen og hjemmesygeplejen ville kunne håndteres via de handleplaner, der blev iværksat ved Økonomirapport 2, 2017. Ved Økonomirapport 1, 2018 forventes et merforbrug på 6,200 mio. kr. og forvaltningen

4

vurderer, at det ikke er muligt for sygeplejen og hjemmeplejen at genskabe budgetbalancen via handleplanerne. Derfor anbefaler forvaltningen, at handleplanerne annulleres og erstattes af en genopretningsplan og investering i hjemmeplejen og sygeplejen. For en nærmere beskrivelse af udfordringen henvises til det lukkede bilag 2: SÆH Handleplan.

Handleplan med henblik på genopretning af budgetbalance På baggrund af ovenstående har Forvaltningen udarbejdet en handleplan med henblik på at håndtere ubalancen. Det indstilles, at handleplanen iværksættes hurtigst muligt. Handleplanen er beskrevet i vedlagte lukkede bilag 2. Gennemføres handleplanen som forudsat vil der således i 2018 fortsat være en ubalance på 16,100 mio. kr. mens ubalancen i 2020 vil være vendt til et mindreforbrug. En samlet oversigt over budgetudfordringen, effekten af handleplanen og den samlede afvikling af budgetubalancen fremgår af det lukkede bilag. I 2014 gennemførte SÆH-forvaltningen en udbudsproces på hjemmeplejeområdet med henblik på at have to private frit-valgsleverandører. Der blev underskrevet konktakt med to private leverandører med virkning fra 1. marts 2015 til og med 28. februar 2019. I kontrakten er der indskrevet en option, hvormed det er muligt at forlænge kontrakten med 2 x 12 måneder, det vil sige frem til 28. februar 2021. Forvaltningen foreslår, at der gøres brug af denne option. Dette gøres med en skriftlig henvendelse til leverandørerne senest 6 måneder inden kontrakten udløber - senest 28. august 2018. Baggrund for at udnytte optionen er, at forvaltningen vurderer, at ressourcerne ved en ny og omfattende udbudsproces anvendes bedre til at implementere handleplan og øvrige opgaver. Tekniske ændringer og budgettilretninger Det indstilles, at budgettet til Hjælpemiddeldepotet svarende til 9,055 mio. kr. omplaceres fra sektor Sundheds- og Ældreområdet til sektor Handicap. Derudover indstilles det, at en række indtægts- og udgiftsbevillinger i forhold til eksternt finansierede projekter, samt øvrige budgetomplaceringer af teknisk karakter indenfor SÆH-udvalgets ramme, godkendes jf. bilag 3. Anlæg Det samlede anlægsbudget på SÆH-området udgør 32,585 mio. kr. i 2018. På vedligeholdelsesrammerne for henholdsvis Ældre- og Sundhed-Handicapområderne er der udisponerede midler svarende til 2,282 mio. kr. SÆH-udvalget vil inden sommerferien få forelagt et forslag til disponering af disse midler. Bortset fra projektet om sammenlægning af centralkøkkenfunktioner som der lægges særskilt regnskab for, og projektet om elektroniske nøgler i hjemmeplejen, som jf. SÆH-udvalget 25. april 2018 ventes at afsluttes med et mindreforbrug, ventes anlægsbudgettet at balancere i 2018, uden behov for overførsler til 2019. Se bilag 4 for nærmere beskrivelse.

5

Høring: Høringssvar fra Ældreråd er vedlagt - bilag 5. Høringssvar fra Bruger-Pårørenderåd er vedlagt - bilag 6 Høringssvar fra Område-MED er vedlagt - bilag 7 (herunder bilag 1+2 fra hhv arbejdsplads-MED og Distrikts-MED).

Lovgrundlag

BEK nr. 2019 af 27/02/2017 (Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.) Kapitel 5, § 40. Principper for økonomistyring i Hjørring Kommune.

Økonomi


Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser

Eventuelle personalemæssige konsekvenser af handleplanen fremgår af handleplanerne.

Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. Bilag: 1. ØK1 - Drift 2. ØK2 - Bevillingsskema 3. ØK1 - Anlæg 4. ØK1 -Handleplan 5. Høringssvar - Ældreråd 6. Høringssvar - Bruger-Pårørenderåd 7. Høringssvar - Område-MED SÆH - med underbilag 1 og 2 - høringssvar fra hhv. Arbejdsplads-MED - Havbakken og Distrikts-MED Ældrecentre.

Direktøren for Sundhed, Ældre og Handicap indstiller,

6

at Økonomirapport 1 for 2018 godkendes, at optionen om kontraktforlængelse med 2 år med de 2 private leverandører af

hjemmehjælp udnyttes, at Byrådet gøres opmærksom på et merforbrug på 7,000 mio. kr. vedr. Aktivitetsbestemt

medfinansiering på Sektor Sundheds- og Ældreområdet at Byrådet gøres opmærksom på den forventede midtvejsregulering på 9,800 mio. kr. som

kan tilføres kommunekassen vedr. Aktivitetsbestemt medfinansiering at eventuelle bevillingsmæssige konsekvenser af konstaterede ubalancer afventer

Økonomirapport 2 at bevillingsmæssige konsekvenser af tidligere politiske beslutninger eller af teknisk

karakter gennemføres som angivet i bilag 3. Det indstilles endvidere at: at handleplanen med nedenstående tiltag godkendes:

o at Genopretningsplan og investering i syge- og hjemmeplejen godkendes o at ældrecentret Havbakken lukkes og overdrages til Økonomiudvalget, når

bygningen er tømt pr. 1. januar 2020 o at visitation til Havbakken indstilles med øjeblikkelig virkning o at der reduceres med en normering i Velfærdsteknologi-teamet o at Brandforebyggelsesprojektet ikke iværksættes i 2018, men skubbes til 2019 o at der nedlægges en områderlederstilling for Sundhed og Sygeplejen og samtidig

reserveres 0,400 mio. kr. til at sikre de rette ledelseskompetencer på Sundhedsområdet

Historik

7

Direktøren for Sundhed, Ældre og Handicap indstiller: at Økonomirapport 1 for 2018 godkendes, at handleplanen godkendes (lukket bilag 2), at optionen om kontraktforlængelse med 2 år med de 2 private leverandører af





karakter gennemføres som angivet i bilag 3. Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget 2018-2021, 9. maj 2018, pkt. 2: SÆH-udvalget besluttede at sende forslag til handlingsplan, jvnf bilag 1 på den lukkede dagsorden, i høring i Ældreråd og OmrådeMed på SÆH-området. Claus Mørkbak Højrup og Lone Olsen kan ikke tilslutte sig beslutningen men ønskede at forslaget om at reducere plejeboligkapaciteten erstattes med elementer fra reduktionskatalogen og at beslutningen om at finde finansiering indgår i de kommende budgetdrøftelser. Dan Andersen kan ikke tilslutte sig beslutningen men ønsker at den konstaterede ubalance skal afklares som et led i de kommende budgetdrøftelser. SÆH-udvalget træffer den endelige beslutning på et ekstraordinært udvalgsmøde d. 15. maj når høringssvarene foreligger fra Ældreråd og OmrådeMed.

Beslutning

8

SÆH-udvalget drøftede de indkomne høringssvar til forslag til handleplan.

SÆH-udvalget besluttede at alle indkomne høringssvar skal følge Økonomirapport 1 til Økonomiudvalget og Byrådet.

SÆH-udvalget godkendte følgende:

at Økonomirapport 1 for 2018 godkendes, at optionen om kontraktforlængelse med 2 år med de 2 private leverandører af





karakter gennemføres som angivet i bilag 3.

SÆH-udvalget godkendte endvidere: at handleplanen med nedenstående tiltag godkendes:

o at Genopretningsplan og investering i syge- og hjemmeplejen godkendes o at ældrecentret Havbakken lukkes og overdrages til Økonomiudvalget, når

bygningen er tømt pr. 1. januar 2020 o at visitation til Havbakken indstilles med øjeblikkelig virkning o at der reduceres med en normering i Velfærdsteknologi-teamet o at Brandforebyggelsesprojektet ikke iværksættes i 2018, men skubbes til 2019 o at der nedlægges en områderlederstilling for Sundhed og Sygeplejen og samtidig

reserveres 0,400 mio. kr. til at sikre de rette ledelseskompetencer på Sundhedsområdet

Claus Mørkbak Højrup, Lone Olsen og Dan Andersen kunne ikke tilslutte sig lukning af Havbakken, men ønsker en drøftelse af, hvordan der kan tilvejebringes et tilsvarende provenu i forbindelse med de kommende budgetdrøftelser.

Per Møller orienterede om henvendelse med ønske om borgermøde i Tornby. Ønsket om borgermøde tages op i Økonomiudvalget, når udvalget behandler Økonomirapport 1. Dagsordenen for borgermødet fastlægges i denne forbindelse. Ivan Leth deltog ikke i mødet.

9

SÆH HandleplanSom det fremgår af sagsfremstillingen forventes der et merforbrug i 2018 på 17,150 mio. kr., hvor der skal udarbejdes handleplaner, jf. Hjørring Kommunes Økonomiske Principper for Økonomistyring.

De aktuelle budgetudfordringer på SÆH-området har været kendt siden efteråret 2017.

Økonomiudvalget blev 6. september 2017 orienteret om SÆH-områdets budgetubalancer, og følgende blev ført til referat:

”Leif Serup deltog og orienterede om forventede ubalancer på hjemmeplejeområdet og botilbudsområdet. SÆH besluttede 5/9, at Byrådet gøres opmærksom på ubalancen, og at denne vil sætte udvalgets budget under pres i 2018, samt at den forventede ubalance vil blive yderligere kvalificeret og belyst i forbindelse med SÆH-udvalgets behandling af Økonomirapport 2.Økonomiudvalget godkendte indstillingen.”

På budgetseminaret den 7. september 2017 blev byrådet gjort opmærksom på, at der var en række ubalancer af strukturel karakter vedr. en stigende efterspørgsel på ydelser på ældre- og handicapområdet. Disse ubalancer forventedes også at række ind i 2018 og fremover. Nettobalancen udgjorde ved ØK2 2017 8,900 mio. kr. som blev udlignet med en tillægsbevilling fra Byrådet. Også på dele af driftsområdet blev der konstateret ubalancer ved ØK 2 2017, disse ubalancer blev vurderet at kunne håndteres via handleplaner for hjemmeplejen, Sygeplejen og Den Gode Modtagelse. Handleplanerne blev godkendt af SÆH-udvalget den 14. november 2017 og 5. december 2017.

Forvaltning udarbejdede en budgetanalyse for 2018, der viste helårsvirkningen af de ubalancer af strukturel karakter, der blev konstateret ved ØK2 2017. Budgetanalysen viste en forventet ubalance på 20,900 mio. kr. for 2018. SÆH-udvalget behandlede budgetanalysen 2018 på udvalgsmødet den 24. januar 2018 og igangsatte tiltag, der kunne reducere budgetubalancen med en effekt på 13,000 mio. kr. i 2018 og helårseffekt 15,100 mio. kr. fra 2019 og frem. Tiltagene består af:

Yderligere effekt af ”Styrket Borgerkontakt” Lukning af botilbuddet på Frederikshavn Finanslovsaftale 2018 Harmonikapladser

Samlet set viste Budgetanalysen 2018, at der er en restubalance på 7,900 mio. kr. i 2018 og 5,800 mio. kr. i 2019 og frem, som skal håndteres.

I budgetanalysen forventedes et mindreforbrug på den aktivitetsbestemte medfinansiering svarende til 3,000 mio. kr. baseret på Sundhedsstyrelsens prognose for Hjørring Kommunes udgift til aktivitetsbestemt medfinansiering. Efter 1. kvartal 2018 kan det konstateres at aktivitetsbestemt medfinansiering ikke vil generere et mindreforbrug, men til gengæld et merforbrug på 7,000 mio.

10

kr. og dermed skal den manglende besparelse indgå i handleplanen. Håndteringen af merforbruget vedrørende aktivitetsbestemt medfinansiering fremgår af sagsfremstillingen.

I Økonomirapport 1 2018, tages der afsæt i budgetanalysen for 2018 vedrørende prognosen for visitationsbudgetterne på henholdsvis ældre- og handicapområdet. Prognosen for resten af året er på nuværende tidspunkt behæftet med en betydelig usikkerhed. Der er indikationer på, at ubalancen kan blive op til 5,000 mio. kr. større, hvis 1. kvartal 2018 fremskrives lineært. Idet der har været en stor influenzaepidemi i 1. kvartal 2018 samt implementeringen af omsorgssystemet Cura har forvaltningen vurderet, at usikkerheden er for stort på nuværende tidspunkt og derfor ikke har indregnet dette i Økonomirapport 1.I budgetanalysen for 2018 forventedes det, at driftsområderne for Hjemmeplejen, Sygeplejen og Den Gode Modtagelse selv skulle genskabe budgetbalance for en 3-5 årig periode, jf. de godkendte handleplaner. Efter 1. kvartal 2018 vurderes det ikke muligt for Hjemmeplejen og Sygeplejen at genskabe budgetbalancen og derfor anbefaler forvaltningen at handleplanerne annulleres og erstattes af en Genopretningsplan og investering i syge- og hjemmeplejen.

Nedenstående tabel viser en oversigt over budgetudfordringer og foreslået handleplaner for 2018-2023:

2018 2019 2020 2021 2022 2023BudgetudfordringerBudgetanalyse 2018, behandlet SÆH-udvalgsmøde 24. jan 2018

7,900 5,800 5,800 5,800 5,800 5,800

Manglende besparelse budgetanalyse 2018 vedrørende Aktivitetsbestemt medfinansiering

3,000 3,000 3,000 3,000 3,000 3,000

1 Merudgifter i forbindelse med genopretning og investering i syge- og hjemmeplejen

6,200 2,510 0,000 0,000 0,000 0,000

Samlet budgetudfordring 17,100 11,310 8,800 8,800 8,800 8,800

Handleplaner1 Genopretning og investering i syge- og

hjemmeplejen 0,000 0,000 -1,220 -3,030 -3,030 -3,030

2 Reduktion af Plejeboligkapacitet 0,000 -5,500 -12,154 -12,154 -12,154 -12,1543 Reduktion i velfærdsteknologiteam -0,780 -0,560 -0,560 -0,560 -0,560 -0,5604 Nedlæggelse af nuværende

områdelederstilling for sundhedsområdet-0,220 -0,540 -0,540 -0,540 -0,540 -0,540

Handleplaner i alt -1,000 -6,600 -14,474 -16,284 -16,284 -16,284

Årets ubalance i alt 16,100 4,710 -5,674 -7,484 -7,484 -7,484

Oversigten viser, at der vil et merforbrug for 2018 og 2019 på henholdsvis 16,100 mio. kr. og 4,710 mio. kr. men fra 2020 og frem vil der være mindreforbrug på henholdsvis 5,674 mio. kr. og 7,484 mio. kr. Forvaltningen foreslår, at der arbejdes på at begrænse merforbruget frem til ØK2 og der så ved ØK2 2018 tages stilling til, hvordan merforbruget skal håndteres.

11

Nedenstående beskrives de handleplaner, som forvaltningen har udarbejdet med henblik på håndtering af ubalancen.

1. Genopretningsplan og investering i syge- og hjemmeplejenPå syge- og hjemmeplejen har det været kendt siden 2017, at der er ubalancer. Ved Økonomirapport 2, 2017, blev der udarbejdet handleplaner svarende til 1,930 mio. kr. på sygeplejen og 2,325 mio. kr. på hjemmeplejen, med henblik på afvikling over en 3-5-årig periode.

Forvaltningen vurderer nu, at det ikke vil være muligt for henholdsvis syge- og hjemmeplejen at realisere handleplanerne, idet det samlede merforbrug for syge- og hjemmeplejen nu forventes at udgøre 6,200 mio. kr. i 2018. For at genskabe balance på syge- og hjemmeplejen vurderer forvaltningen, at det er hensigtsmæssigt at samle syge- og hjemmeplejen under en ledelse, idet det styrker muligheden for at udnytte synergieffekter og faglige sammenhænge mellem de 2 enheder.

Nedenstående forslag beskriver genopretningsplanen og investeringen i syge- og hjemmeplejen.

Faktuelt om eksisterende tilbud:Hjemmeplejen og primærsygeplejen leverer personlig pleje, praktisk hjælp og rehabiliteringsforløb efter Servicelovens § 83 og 83a, samt sygepleje efter Sundhedslovens § 138. I hjemmeplejen serviceres løbende omkring 2.500 borgere, mens borgerantallet i sygeplejen er ca. 1.500. Der er et betydeligt overlap mellem de 2 målgrupper. Der er ca. 500 ansatte i hjemmeplejen og ca. 90 i hjemmesygeplejen.

Aktuelt samles de 3 afdelinger i henholdsvis hjemmeplejen og primærsygeplejen som besøger borgere i Hjørring by og omegn, i nye faciliteter på Aalborgvej 94 i Hjørring. Derudover arbejdes der aktuelt også med implementeringen af det nye omsorgssystem, Cura.

Det samlede budget for hjemmepleje og hjemmesygepleje ses i nedenstående tabel.

Mio. kr. Korrigeret budget

2018

Budget 2019 Budget 2020 Budget 2021

Total hjemmepleje 121,544 118,146 118,156 118,551Total hjemmesygeplejen 66,242 64,927 65,027 64,990Total Syge- og hjemmeplejen

187,786 183,072 183,183 183,540

I 2017 kom området ud med et merforbrug på 4,685 mio. kr., og 1,434 mio. kr. for sygeplejen. Det vil sige samlet 6,119 mio. kr. På baggrund af 1. kvartal 2018, kan også forudses et merforbrug i 2018, som hvis der ikke sker hurtige tiltag, kan risikere at ende med merforbrug omkring 10 mio. kr.

Beskrivelse af forslaget:Forslaget er en økonomisk genopretningsplan for hjemmeplejen og primærsygeplejen. Det har til formål at beskrive hvordan udgifterne i indeværende år og overslagsårene kan reduceres. Den økonomiske ubalance på området er af et omfang som fordrer, at den økonomiske genopretningsplan kommer i fokus i samtlige afdelinger, og på alle ledelsesniveauer.

12

Den økonomiske genopretningsplan består af en række tiltag, som alle bidrager til at løse den samlede opgave. Flere af tiltagene tager afsæt i de anbefalinger som blev givet af konsulentvirksomheden Implement, i en analyse af området, som blev afrapporteret primo 2018.

Øvrig driftDer er få tiltag som vedrører den øvrige drift, som bygninger, biler osv.Eksempler på besparelser i den øvrige drift er:

- Mindre behov for eksterne mødefaciliteter, ved sammenflytning i nye lokaler- Flere cykler og færre biler- Billigere arbejdsskadeforsikring.

PlanlægningEn hovedkonklusion i rapporten fra Implement, var at der i ruteplanlægning var store potentialer for forbedringer.

- Samtidig med implementeringen af det nye omsorgssystem Cura, implementeres også et nyt værktøj til ruteplanlægning, CuraPlan. Det er et mere effektivt værktøj, som gør at ruteplanlæggerne kan bruge en større andel af deres tid hos borgerne, og derved reducere omkostningerne til øvrigt personale/afløsning.

- En opkvalificering af planlæggerne, samt det bedre planlægningsværktøj, vil medføre en bedre planlægning, med mindre spildtid på ruterne.

- Ved sammenflytningen af grupperne, kan der opnås besparelse ved sammenlægning af ruter i både hjemmeplejen og hjemmesygeplejen.

Øvrige tiltag

- Anbefalinger fra Implement: o Ensretning af serviceniveau i primærsygeplejen.o Struktur på morgenmøder i hjemmeplejen.o Fælles forståelse for målsætninger.o Værktøj til udjævning af arbejdspres.

- Sørge for at få afsluttet borgere, som kan klare sig selv. Der skal indarbejdes en systematik for dette, evt. via opfølgninger jævnfør Fælles Sprog III.

- Ikke genbesætte normering til sygeplejekonsulent samt administrativ medarbejder- Færre instruktionstimer til undervisning af studerende. Ved sammenflytningen kan der undervises

flere elever ad gangen, hvilket kræver færre vejledningstimer.- Forkortelse af den ugentlige tværfaglige konference fra 1½ til 1 time.- Reduceret forbrug af eksternt vikarbureau. Ved fokus på rekruttering og vedholdent brug af

interne og timelønnet afløsning, kan udgiften til det betydeligt dyrere vikarbureau reduceres.- Det nye omsorgssystem Cura vil på sigt medføre at medarbejderne får en hurtigere adgang til de

oplysninger de har brug for, samt en hurtigere adgang til at foretage den nødvendige dokumentation, og dermed spares tid.

- Øget brug af klinikker hos både sygeplejersker og SSA, reducerer køretid og øger den leverede kvalitet.

- Øget brug af teknologi i både sygeplejen og hjemmeplejen, fx til medicinhåndtering. - Reduceret sygefravær. Ved en tidligere opfølgning og indsats i forhold til langtidssygefravær, kan

udgifterne til dette nedbringes. Flere af de ovenstående tiltag omkring bedre planlægning og udjævning af arbejdspres, vil sammen med fokus på en kulturændring, kunne nedbringe korttidssygefraværet.

- Bedre vagtplanlægning sikrer at der er det antal personaler på arbejde som der er behov for,

13

samtidig med at der sikres overensstemmelse med overenskomsternes vilkår.- Større fokus på rehabilitering af borgere som modtager sygeplejeydelser- Overbevise lægerne i kommunen om fordelen ved at ordinere dosispakket medicin, til borgere

som er i stabile medicineringsforløb. Derved spares udgifter til medicindispensering, og evt. også medicinadministration.

Der er dele af det aktuelle merforbrug, som forvaltningen vurderer der ikke kan nås at udlignes på kort sigt. Det gælder især uddelegeringen af Sundhedslovsydelser fra primærsygeplejen til hjemmeplejen, som har været i kraftig vækst de seneste år. Det skyldes blandt andet en opgaveglidning fra Regionen, såvel som at der er et rationale i at uddelegere til et billigere personale, som i mange tilfælde kommer i borgerens hjem i forvejen. Der skal derfor findes et niveau for uddelegerede sundhedslovsydelser, som har fokus på at løse opgaven på lavest effektive omkostningsniveau, men som samtidig har fokus på den forhåndenværende kapacitet i både hjemmeplejen og primærsygeplejen, så der ikke er uudnyttet kapacitet.

På denne baggrund vurderer forvaltningen, at de ovenfor beskrevne tiltag ikke vil kunne skabe økonomisk balance allerede i 2018, og heller ikke med fuld virkning i 2019. Derimod kan der i 2020-21 forudses et mindreforbrug, da flere af de ovenstående tiltag får fuld effekt i disse år.

De beskrevne tiltag har ikke betydning for serviceniveauet, men vil kræve større forandringer for personalet. Både i form af færre kollegaer, en større andel af arbejdstiden som bruges hos borgeren, og for nogle personalers vedkommende et skifte i opgaverne i den retning deres spidskompetencer peger.

Evt. personalemæssige konsekvenser

2018 Budget 2019 Budget 2020 Budget 2021

Antal normeringer 14 6 -3 -7

Trods merforbruget i normeringer i 2018 og 2019, vil der blive tale om en betydelig reducering i normeringer ift. det nuværende forbrug. Reduktionen vil være fordelt på vikarbureau, timelønnede afløsere og fastansatte. For så vidt muligt genbesættes allerede nu ikke ledige stillinger. For så vidt muligt løses normeringsændringen ved interne omplaceringer og naturlig afgang, men det kan ikke udelukkes at det vil være nødvendigt med afskedigelser, for at nå i mål med den økonomiske genopretningsplan.

Det sikres, at relevante MED-udvalg inddrages i den konkrete udmøntning.

Afledte konsekvenser i forhold til de bygningsmæssige rammer:Ingen. Sammenflytningen på Aalborgvej medfører fraflytning af bygningen i Østergade 54, men dette er behandlet i tidligere dagsorden.

Økonomi:

14

Reduktion = minus Udvidelse = plus

2018 2019 2020 2021mio. kr.

Eksisterende budget 187,786 183,072 183,183 183,540Budgetreduktion/budgetudvidelse 6,200 2,506 -1,224 -3,025

2. Reduktion af plejeboligkapacitet

Der har i den seneste tid været en tendens til, at flere borgere foretrækker at forblive boende i eget hjem fremfor at flytte ind i en plejebolig på et af kommunens 14 plejecentre. Dermed stiger udgifterne til hjemmeplejen samtidig med, at der er markant indikation på overkapacitet på plejeboliger i form af meget lave ventetider på den generelle venteliste til en plejebolig. Omvendt foretrækker flere og flere meget plejekrævende borgere at blive i hjemmeplejen uden ønske om at blive skrevet op til en plejebolig. Der er, med andre ord, opstået en strukturel budgetubalance på ældreområdet, hvor ressourcefordelingen mellem plejeboligområdet og hjemmeplejen ikke længere svarer til de valg, som de ældre borgere tager, når de får behov for pleje og omsorg.

Den meget lave ventetid til en plejebolig blev fremhævet i KLKs rapport fra sommeren 2017. I 2017 var ventetiden på den generelle venteliste på 7 dage, hvilket ligger markant under plejeboliggarantiens krav om, at der maksimalt må gå 2 måneder fra en borger visiteres til en plejebolig til kommunen kan tilbyde en plejeboligplads. Endvidere viste KLK-rapporten, at Hjørring kommune har en lav belægningsprocent (gennemsnitlig 94,8%) på kommunens ældrecentre, og det vil være muligt at arbejde mod en højere belægningsprocent. KLK har set belægningsprocenter på helt op til 98% i andre kommuner ved samme opgørelsesmetode.

Forvaltningen vurderer, at det er muligt at reducere i plejeboligkapaciteten og samtidig overholde plejeboliggarantien og derfor foreslår forvaltningen, at, der som led i genopretningen af den strukturelle budgetubalance på ældreområdet, foretages en reduktion i plejeboligkapaciteten.

Hjørring kommune råder idag over 14 plejecentre. 12 af plejecentrene er opført som støttet boligbyggeri af Hjørring kommune, mens 2 af plejecentrene er opført som støttet boligbyggeri af Bovendia (Vesterlund og Vellingshøjcenteret).

I forbindelse med arbejdet med at udarbejde “Plejeboligplan 2030”, er der foretaget en systematisk gennemgang og beskrivelse af de 12 plejecentre, som Hjørring kommune selv ejer. Dokumentet har været forelagt SÆH-udvalget på mødet d. 24. januar 2018: “Boligplan på SÆH-området”. Ud over en byggeteknisk vurdering er der foretaget en afdækning af gældsprofil og restgæld samt en beboer- og arbejdsmiljømæssig vurdering. Med afsæt i denne gennemgang peger forvaltningen

15

på, at en reduktion i den samlede plejeboligkapacitet gennemføres ved at tage Havbakken ud af drift.

Når forvaltningen foreslår, at Havbakken lukkes ned, skal det ses i lyset af en række parametre:

Havbakken har en lav restgæld, 3,930 mio. kr. pr. 1. januar 2019. Dermed er det muligt med en beskeden investering at frigøre kommunen for en fremadrettet tomgangsudgift, og anvende bygningen og arealet til andre formål.

Havbakken er med sine 32 pladser af en størrelse, hvor der balanceres mellem to hensyn; en tilstrækkelig besparelsesvolumen som det ene hensyn, og en kontrolleret kapacitetsreduktion, som ikke forventes at få markant indvirkning på den generelle ventetid, som det andet hensyn.

Havbakken står, som den ene af to plejecentre, foran et relativt stort ekstraordinært renoveringsbehov.

Havbakken vurderes som den ene af to plejecentre, der scorer lavest, når det gælder vurdering af egnethed og arbejdsmiljø.

Forvaltningen skal samtidig gøre opmærksom på, at kvaliteten på pleje- og omsorgsopgaven på Havbakken vurderes som meget høj - hvilket vil fremgå af den BDO tilsynsrapport som forventes at kunne fremlægges for SÆH-udvalget på det ordinære udvalgsmøde d. 13. Juni 2018.

Faktuelt om eksisterende tilbud:Fysiske rammerHavbakken Ældrecenter er beliggende Købstedvej 6, Tornby

Der er 32 lejligheder, i størrelser fra 72 m2 til 102 m2. (inkl. Fælles- og gangarealer)24 af lejlighederne er somatiske boliger. 22 af lejlighederne er anvendelige til ægtepar, heraf bebos de 5 aktuelt af ægtepar. (bygget i 1971 og renoveret i 2001).

8 af lejlighederne udgør et skærmet afsnit (i selvstændig tilbygning fra 1994).

Havbakken har store udenoms-arealer i form af have med græs (passes af servicemedarbejder).

Fordelingen af servicearealer og fællesarealer følger aftaler, som gjaldt ved opførelsen af Havbakken, hvor en stor del blev defineret som servicearealer, som betales af SÆ-området (drift og renovering), og en lille del som fællesarealer, som betales af beboerne over huslejen. Denne fordeling er dyr for SÆ-området og afspejler ikke den reelle anvendelse af arealerne, som fællesarealer for beboerne.

Havbakkens bygninger (klimaskal, og indvendigt) er nedslidte, og kræver løbende store investeringer, for at vedligeholde det i en stand, der er tidssvarende og arbejdsmiljø hensigtsmæssigt at arbejde i. Desuden er beboernes badeværelser små og slidte.

16

Budget

Helårsbudget Mio. kr.Løn 11,295Drift 0,509Serviceteam 0,350I alt 12,154

Beskrivelse af forslaget:

Medarbejdere og beboere skal informeres om beslutningen omkring lukning af Havbakken.

Forvaltningen forslår at der stoppes med at visitere nye borgere til Havbakken og lukningen af ældrecenteret Havbakken sker gradvis og med fuld virkning med udgangen af 2019.

De beboere der bor på ældrecenteret Havbakken på nuværende tidspunkt, skal der indledes en dialog med vedrørende fremtidig hjem. Dette foretages af myndighedsfunktionen i samarbejde med afdelingslederne og der udarbejdes en procesplan for dette.

Afledte konsekvenser af forslaget: Ventetiden på den generelle ventelisten vil øges, men det forventes at ventetiden ikke vil

overstige plejeboliggarantien på 2 mdr. Det kan være en udfordring at fastholde tilstrækkelig medarbejderstab tiden ud på Havbakken.

Erfaringerne viser, at planlagt lukning medfører, at en del af medarbejderne søger andre stillinger, ligesom der kan forekomme et højere sygefravær som følge af usikkerhed omkring fremtiden. Fortsat behov for pleje og omsorg til tilbageværende beboere kan sætte det tilbageværende lønbudget under pres pga. øget afløsningsbehov.

De medarbejdere der berøres af lukningen vil blive omfattet af genplacering i videste mulige omfang. Evt. skal der indføres ansættelsesstop indtil disse medarbejdere er omplaceret.

Det er et stort indgreb i en beboers liv at skulle flytte bolig. Erfaringerne fra tidligere lukninger af plejeboliger viser, at det kan være svært for ældre og svækkede mennesker at kapere en flytning til nye omgivelser, og væk fra kendte medbeboere og medarbejdere.

Mange aktiviteter for borgere, der bor i lokalmiljøet, men ikke er beboere på Havbakken, har til huse i Havbakkens lokaler, hvorfor der vil skulle findes andre lokaler til disse aktiviteter.

Evt. personalemæssige konsekvenserDe medarbejdere der berøres af lukningen vil blive omfattet af genplacering i videste mulige omfang. Evt. skal der indføres ansættelsesstop indtil disse medarbejdere er omplaceret. Endvidere skal § 94-ordningen ledermæssigt overgå til anden leder eller der oprettes et selvstændigt ledelsesområde.

Både afdelings-, distrikts- og sektor-MED vil blive inddraget i processen.

Afledte konsekvenser i forhold til de bygningsmæssige rammer:Det forudsættes at bygningerne exittes, så udgiften hertil ophører for SÆH-området. Det skal oplyses at Valnødlunden (demensafsnittet) der er bygget i 1994 (10 lejligheder), vil kunne anvendes til andet formål, evt. boenhed. Indretningsmæssigt og bygningsmæssig stand er tidssvarende.

17

Økonomi:


Det vil ikke være muligt at reducere i 2018, men det forventes at der i 2019 kan opnås en halvårseffekt med et rationale på 6,077 mio. kr. I lyset af den relativt lange implementeringsfase – frem til 2. halvår af 2019 – skønnes det at engangsudgifter i forbindelse med evt. genhusning kan afholdes for 0,600 mio. kr. varende til ca. 50% mere end erfaringerne fra lukningen af de 12 pladser på Fynsgadecentret, som blev gennemført i løbet af 6 måneder.

Det samlede rationale i 2019 kan således opgøres til ca. 5,500 mio. kr.

2018 2019 2020 2021 2022mio. kr.

Eksisterende budget 12,154 12,154 12,154 12,154 12,154Budgetreduktion/budgetudvidelse 0 -5,500 -12,154 -12,154 -12,154

3. Reduktion i Velfærdsteknologi-teamFaktuelt om eksisterende tilbud:

I forbindelse med budget 2015 ønskede SÆH-udvalget at styrke SÆH-områdets anvendelse af velfærdsteknologi i driften. Der blev frigivet en normering ved en omprioritering af ressourcerne i forvaltningen, der sammen med to eksisterende normeringer udgjorde en velfærdsteknologi-enhed, der målrettet skulle understøtte ibrugtagning i driften.

Velfærdsteknologiteamet har siden 2015 således målrettet arbejdet med udvikling og implementering af en vision og strategi samt handleplan for Digitalisering og Velfærdsteknologi på SÆH-området.

Teamet har understøttet driften med forskellige typer af implementering af velfærdsteknologi, herunder sikring af at det er de rette teknologier, der bringes i anvendelse og at der sker en gevinstrealisering med udgangspunkt i den politisk besluttede handleplan for området.

Teamet har desuden opbygget et stort netværk og et bredt samarbejde med de øvrige nordjyske kommuner samt med tværsektorielle netværk og Hjørring Kommune deltager i flere fælleskommunale velfærdsteknologiprojekter.

Beskrivelse af forslaget:

Reduktion af velfærdsteknologiteamet med en normering, bevirker at den samlede opgavemængde skal reduceres svarende til 33 % af den samlede opgaveløsning. Dermed vil nogle af opgaverne i Velfærdsteknologiteamet skulle skæres væk eller implementeringen af opgaverne tager længere tid. Det kan eksempelvis være:

Store tværkommunale og innovative projekter som NOPII (Nordjysk Platform for Innovative Indkøb) vil enten blive reduceret eller vil ikke kunne løftes længere

Brandforebyggelsesprojektet som blev godkendt i forbindelse med budget 2018 iværksættes ikke i 2018 (særskilt besparelse 410.000 kr.), men skubbes til 2019.

18

Evalueringstimer til den interne evalueringsgruppe i SÆH-forvaltningen vil bortfalde Evaluering af velfærdsteknologi-projekterne vil få et lavere ambitionsniveau og et fald i kvalitet SÆH-forvaltningen vil med nedsat fart og intensitet ikke få implementeret de hjælpemidler og

velfærdsteknologiske løsninger, som skal medvirke til, at borgerne bliver selvhjulpne, og at forvaltningen har en effektiv tilrettelæggelse af arbejdet. Dermed risikerer vi ikke at høste de økonomiske gevinster, som skal medvirke til, at man kan frigøre ressourcer til andre formål eller opretholde samme serviceniveau for færre midler.

Evt. personalemæssige konsekvenserNedlæggelse af en fuldtidsnormeringDer skal ske en prioritering i arbejdsopgaverne for de resterende medarbejdere i teamet.

Afledte konsekvenser i forhold til de bygningsmæssige rammer:Ingen bemærkninger

Økonomi:


2018 2019 2020 2021 2022Mio. kr.

Budgetreduktion en normering -0,370 -0,560 -0,560 -0,560 -0,560Budgetreduktion Brandforebyggelse -0,410 -0,000 -0,000 -0,000 -0,000I alt budgetreduktion -0,780 -0,560 -0,560 -0,560 -0,560

4. Nedlæggelse af nuværende områdelederstilling for sundhedsområdetBeskrivelse af forslag:

Idet sygeplejen udskilles fra Sundhedsområdet, som beskrevet i Genopretningsplan og investering i syge- og hjemmeplejen samt områdelederen for sundhedsområdet har valgt at gå på pension pr. 1 august 2018, er der mulighed for nedlæggelse af områdelederstillingen på Sundhedsområdet og derved opnå en besparelse på 0,940 mio. kr. årligt. Dog skal 0,400 mio. kr. årligt reserveres til at sikre de rette ledelseskompetence på sundhedsområdet. Sundhed/ældrechef udarbejder en plan for Sundhedsområdet.

Evt. personalemæssige konsekvenserNedlæggelse af en fuldtidsnormering

Afledte konsekvenser i forhold til de bygningsmæssige rammer:Ingen bemærkninger

Økonomi:

19


2018 2019 2020 2021 2022Mio. kr.

Budgetreduktion -0,220 -0,540 -0,540 -0,540 -0,540

OPSAMLING AF BUDGETUDFORDRINGER OG HANDLEPLAN

2018 2019 2020 2021 2022 2023Budgetudfordringer 17,100 11,310 8,800 8,800 8,800 8,800Handleplan -1,000 -6,600 -14,474 -16,284 -16,284 -16,284

Årets ubalance i alt 16,100 4,710 -5,674 -7,484 -7,484 -7,484

For at genskabe budgetbalance på SÆH-området indstiller forvaltningen:

At Genopretningsplan og investering i syge- og hjemmeplejen godkendes At ældrecentret Havbakken lukkes og overdrages til Økonomiudvalget, når bygningen er tømt At visitation til Havbakken indstilles med øjeblikkelig virkning At der reduceres med en normering i Velfærdsteknologi-teamet At Brandforebyggelsesprojektet ikke iværksættes i 2018, men skubbes til 2019 At der nedlægges en områderlederstilling for Sundhed og Sygeplejen og samtidig reserveres 0,400

mio. kr. til at sikre de rette ledelseskompetencer på Sundhedsområdet

20

Hjørring Kommune14. maj 2018

Side 1.

HøringssvarÆldrerådet

SÆH-sekretariatet

Mødedato: 14. maj 2018Mødet påbegyndt: kl. 09:30Mødet afsluttet: kl. 12:00Mødested: R-122Fraværende:

27.00.00-S00-4-18

Høring – Handleplan ØK1

Høringssvar:

Ældrerådet har drøftet fremlagte handleplan udarbejdet i forbindelse med Økonomirapport 1.

Ældrerådet udtaler i sit høringssvar vedr. nedlæggelse af ældrecenter Havbakken i Tornby:

At Ældrerådet finder det kritisabelt at skulle læse om forslaget i dagspressen og at Ældrerådet først får en fyldetsgørende orientering mandag den 14. maj, hvilket sætter Ældrerådet under uhensigtsmæssigt tidspres.

Inden Ældrerådet blev orienteret om handlingsplanen, er der blevet rettet flere henvendelser til Ældrerådets medlemmer fra flere borgere og pårørende med indsigelser vedr. eventuel nedlæggelse af Havbakken.

Ældrerådet indstiller, at SÆH-udvalget forsøger at finde alternative besparelsesforslag.

21

22

23

24

25

26

27

28

I mio. kr.

Vedtaget

budget

Overførsel

til 2018 Korr. Budget

Frigivet

Forbrug

pr. 31.

marts

Forv.

Forbrug

Forv. rest

korr. Budget

Forv.

overførsel til

2019

Afvigelse

efter

forventet

overførsel

(+) = merforbrug (+) = merforbrug (+) = merforbrug

(-) = min.forbrug (-) = min.forbrug (-) = min.forbrug

Afvigelse brutto-

anlægsramme

Bruttoanlægsudgifter 105,090 128,267 240,922 130,320 10,411 180,697 -60,225 75,607

Anlægsudgifter 98,090 98,561 202,658 125,910 8,459 146,837 -55,821 -60,498 4,677

Økonomiudvalget 16,900 17,290 36,820 22,264 1,951 29,709 -7,111 -5,395 -1,716

Heraf udvalgte fokusprojekter:

013992 Modulboliger i tomme bygninger - -0,575 -0,575 -0,575 0,332 3,432 4,007 4,007 -

031991 Pulje til forbedringer Hjørring Stadion 6,000 - 6,000 3,000 0,013 3,000 -3,000 -3,000 -

520910 Midlertidige boliger til flygtninge - 3,050 3,050 3,050 - 1,525 -1,525 1,525

650995 Tværgående energibesparende investeringer 4,000 1,615 5,615 1,615 0,700 5,000 -0,615 -0,615 -

650996 Energibesp. foranst. - Selvejende institutioner 2,000 2,000 3,349 - - 1,700 -1,649 -1,649 -

Køb og salg af grunde og bygninger -2,000 2,286 2,946 4,330 0,713 0,313 -2,633 -2,441 -0,191

Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget 11,550 19,118 32,585 34,017 0,735 34,124 1,539 - 1,539


532988 Sammenlægning af køkkenfunktioner i Hirtshals

og Hjørring - -1,689 -1,689 -1,689 0,118 0,118 1,807 - 1,807

532992 Elektroniske nøgler i hjemmeplejen - 2,300 2,300 2,032 - 2,032 -0,268 - -0,268

Teknik- og Miljøudvalget 32,190 14,725 46,375 24,391 1,616 27,216 -19,159 -19,119 -0,040


222965 Ny indfaldsvej til Hirtshals Havn - 5,004 5,004 5,004 - - -5,004 -5,004 -

Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget 37,450 47,429 86,879 45,239 4,158 55,789 -31,090 -35,983 4,894


301975 Skole og børnehus i Vrå 18,000 14,459 32,459 14,459 1,119 7,975 -24,484 -24,484 -

513986 Exitstrategi - Emmersbæk Børnehaven - -3,265 -3,265 -3,265 - 0,500 - 3,765

513987 Børnehaven i Sindal - passivrenovering - -1,635 -1,635 -1,635 0,021 0,479 - 2,135

Anlægsbevilling 2018 Forbrug 2018

Anlægsopfølgning ØK1

Der forventes et nettoforbrug på 29,7 mio. kr., som er 7,1 mio. kr. mindre end det afsatte budget. Heraf forventes 5,4 mio. kr. overført til afslutning af igangværende projekter i 2019. De væsentligste dele af

overførslerne kan henføres til de projekter, som fremgår af ovenstående tabel. I forhold til projektet med Modulboliger skal det fremhæves, at det negative rul kan henføres til statens projektbidrag, som først indgår i

2019.

Projektet med etablering af midlertidige boliger til flygtninge bliver ikke realiseret, og de modtagne midler fra staten skal tilbageføres. Dette medfører, at nettobevillingen til projektet på 1,5 mio. kr. tilføres kassen

ved denne økonomirapport.

I ovenstående tabel er alle de detaljerede bevillinger til køb og salg af grunde og bygninger samlet i en streng, som viser en netto mindre udgift på 2,6 mio. kr., hvor af 2,4 mio. kr. forventes rullet til 2019. Dermed

ligger der også en indbygget forventning om, at de budgetterede salgsindtægter realiseres. De kommende projekter i Højene, Hjørring og Rugvænget, Sindal er indregnet i forudsætningerne.

Udvalgsområdet forventer at realisere det samlede anlægsbudget og der forventes ikke overførsel af budgetmidler til 2019.

Sammenlægning af køkkenfunktioner i Hirtshals og Hjørring forventes at generere et merforbrug pga. opståede fugtproblemer i køkkenet og pga. udbedringen heraf. Hvem der endeligt skal afholde udgiften vedr.

merforbruget er stadig uafklaret, idet der stadig pågår en proces om afklaring af ansvar for de opståede fugtproblemer. Det skal bemærkes, at der aflægges særskilt regnkab for projektet.

Elektroniske nøgler i hjemmeplejen forventes at resultere i et mindreforbrug på 0,268 mio. kr. i forhold til det budgetterede. Mindreforbruget skyldes, at der var forskellige modeller til hvordan opgaven skulle løses

ved budgetlægningen, og det tilbud/model man valgte var ikke så dyr som forventet.

På anlægssiden forventes der et samlet forbrug på 27,216 mio. kr., som betyder et mindreforbrug i forhold til det korrigerede budget på 19,159 mio. kr., hvoraf der for nuværende er forslag om overførsel til 2019 på

19,119 mio. kr.

Mindreforbruget skyldes dels projekterne omkring områdefornyelse og byforskønnelse, som er opdelt i etaper over flere år.

Derudover er der projekt Indfaldsvej til Hirtshals Havn. Dette projekt er reelt delt i to projekter, hvor første del af projektet - selve vejprojektet blev færdiggjort ultimo 2017. Anden del af projektet omfatter

erstatningsskov for det areal, hvor indfaldsvejen er etableret. Erstatningsskoven anlægges ved Tårs, men afventer vandselskabets projekt med kloakering i byen. For nuværende er forventningen, at arbejdet med

erstatningsskoven udføres i 2020.

På udvalgsområdet forventes et netto anlægsforbrug på 55,8 mio. kr. og et rul til 2019 på 35,9 mio. kr.

Projektet med opførelse af ny skole og daginstitution i Vrå, kommer tidligst i gang omkring nytår, og der bliver dermed ikke brug for frigivelse af det afsatte budget på 18 mio. kr. i år. Udgifterne i år går til projektering

og rådgiverhonorar. Dermed forventes der et rul på projektet på 24,5 mio. kr. Det anbefales, at tidsforskydningen omkring projektet tilpasses i investeringsoversigten for 2019-22.

Emmersbæk Børnehaven og Børnehaven i Sindal har begge et merforbrug pga. fejl i byggeriet. Forvaltningen arbejder på en afklaring af erstatningsansvar og forsikringsdækning mv. Derfor er det uvist, hvor meget af

merforbruget, som bliver dækket.

Samlet set udviser indmeldingerne fra de enkelte fagforvaltninger et forventet bruttoanlægsniveau på 180,7 mio. kr., svarende til et merforbrug på 75,6 mio. kr. i forhold til vedtaget bruttoanlægsramme.

Merforbruget kan i høj grad tilskrives et forbrug af overførte anlægsbevillinger. Anlægsoverførslerne forventes at falde med 38,0 mio. kr. til et niveau på 60,5 mio. kr.

Oversigten viser, at der efter overførsel forventes et merforbrug på 4,7 mio. kr. i forhold til meddelte bevillinger, som primært kan henføres til Emmersbæk Børnehaven og Børnehaven i Sindal, jf. senere beskrivelse.

En afgørelse i disse sager til Hjørring Kommunes fordel vil reducere den forventede overskridelse af anlægsrammen tilsvarende.

Hjørring Kommune

marts 2018

Tidsplan for budgetlægning for 2019-2022

Den overordnede tidsplan for budgetlægning er som følger:

Dato Opgave

13.-14. marts 2018 Budgetseminar for Byrådet i tidsrummet kl. 13.00 den 13. marts til kl. 14.30 den 14. marts 2018 – HU inviteres til budgetseminar indtil politiske drøftelser starter onsdag eftermiddag.

14. marts 2018 Økonomiudvalget udarbejder overordnet budgetproce-dure og tidsplan for budgetlægning for 2019-2022.

21. marts 2018 Byrådet godkender overordnet budgetprocedure og tidsplan for budgetlægning for 2019-2022.

3. maj 2018 Borgmestermøde i KL regi.

Juni 2018 Mini-budgetkonferencer i fagudvalg, hvor Område-MED på de respektive fagudvalgsområder deltager.

20. juni 2018 Fællesmøde mellem Hovedudvalget og Økonomiudval-get fra kl. 14.30-16.00.

20. juni 2018 Fagudvalgene afleverer anlægsmateriale til Økonomisk Forvaltning.

27. juni 2018 Temamøde for Byrådet fra kl. 14.00 til kl. 17.00.

8. august 2018 Økonomiudvalget fastlægger udvalgsfordelte budget-rammer for drift under hensyntagen til lov- og cirkulære-programmet. Økonomiudvalget tager endvidere stilling til den videre budgetstrategi.

30. august 2018 Borgmestermøde i KL regi.

30. august 2018 Temamøde for Byrådet fra kl. 14.00 til kl. 17.00.

30. august 2018 Fagudvalgene fremsender senest kl 10.00 budgetfor-slag for drifts- og anlægsområdet for 2019-2022 til Økonomisk Forvaltning iht. Økonomiudvalgets seneste rammeudmelding.

Side 2

Primo september Der afholdes høringsmøde for handicaprådet - Dato pt.

2018 ikke fastsat.

Primo september Der afholdes høringsmøde for ældrerådet – Dato pt. ikke

2018 fastsat.

5. september 2018 Økonomiudvalget:a) Tager stilling til om der er behov for at skabe yderli-gere økonomisk råderum efter at både indtægtssiden og udgiftssiden for 2019 er kendt.b) Fastlægger eventuelt reviderede budgetrammer for anlæg for 2019-2022 – udmelding fra ministeriet formentligt ultimo august 2018 om tildeling af lånedispensationer og tilskud som vanskeligt stillet kommune for 2019.

10. september 2018 Der afholdes høringsmøde for integrationsrådet.

12. september 2018 Økonomiudvalget udarbejder budgetforslag 2019-2022 til Byrådets 1. behandling.

14. september 2018 Budgetforslag til Byrådets 1. behandling udsendes.

19. september 2018 Hele dagen reserveres foreløbigt til budgetforhandlin-ger.

19. september 2018 Byrådets 1. behandling af budgetforslag 2019-2022.

24. september 2018 Borgmestermøde i KL regi.

26. september 2018 Hele dagen reserveres foreløbigt til budgetforhandlin-ger.

27. september 2018 Kl. 10.00 er sidste frist for ændringsforslag til budget-

forslag 2019-2022.

3. oktober 2018 Økonomiudvalget udarbejder indstilling vedrørende ændringsforslag.

10. oktober 2018 Byrådets 2. behandling af budget 2019-2022.

A

Aftale om kommunernes økonomi for 2019 · Juni 2018

1

Aftale om kommunernes økonomi for 2019 Nyt kapitel

7. juni 2018

1. Indledning

Regeringen og KL er enige om, at aftalen om kommunernes økonomi for 2019 indebærer et

løft, som sikrer gode muligheder for at udvikle den kommunale service til gavn for borgerne.

Parterne er samtidig enige om, at det fælles moderniserings- og effektiviseringsprogram

udgør en stærk og gensidigt forpligtende ramme for det.

Kommunerne er et centralt omdrejningspunkt for borgerens møde med den offentlige sektor.

Indsatsen i kommunerne har betydning for, at børnene får en god start på livet, og at de unge

kommer godt i gang med uddannelse og arbejde. For at den ledige kommer hurtigt i beskæf-

tigelse, at de ældre borgere får en værdig alderdom, og at borgerne med behov for støtte

hjælpes videre på rette vej.

Hertil er kommunerne det lokale omdrejningspunkt for erhvervsfremme, hvor virksomheder

skal opleve en enkel og effektiv hjælp. Parterne enige om en ny og fokuseret erhvervsfrem-

meindsats med en stærk kommunal forankring.

Regeringen og KL er enige om, at udviklingen af en stærk, decentral offentlig sektor og af

velfærdsområderne er et fælles ansvar for stat og kommuner. Derfor prioriteres midler til

styrkelse af den borgernære velfærd, ligesom parterne vil arbejde tæt sammen om en klar

retning for omstilling, nytænkning og udvikling af den borgernære velfærd i de kommende år.

Samarbejdet skal særligt styrke den sammenhængende indsats for borgere mellem 0 og 18

år og udvikle en helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse behov, hvor borgernes

vilje til at mestre eget liv skal være grundstenen i en bedre og mere effektfuld indsats.

Regeringen og KL er enige om, at fundamentet for at udvikle den borgernære service er en

udstrakt og tillidsbaseret mål- og rammestyring, hvor der fra centralt hold fastsættes mål for

udviklingen på de store velfærdsområder, og hvor der samtidig gives stor frihed til lokalt at

finde de bedste veje til at nå målene uden detaljerede og bureaukratiske procesregler.

Regeringen

KL

Aftale om kommunernes økonomi for 2019


2

2. Kommunernes økonomiske rammer for 2019

Regeringen og KL er enige om, at der med afsæt i de gennemførte initiativer i det fælles

moderniserings- og effektiviseringsprogram samlet kan frigøres 1 mia. kr. i 2019. Heraf frigø-

res 0,5 mia. kr. til prioritering bredt i den offentlige sektor.

Det kommunale udgiftsloft er udgangspunktet for den kommunale serviceramme for 2019.

Udgiftsloftet indebærer en nedregulering på 0,5 mia. kr. Regeringen og KL er enige om at

løfte dette udgangspunkt med 1,7 mia. kr. til styrket velfærd, herunder for at understøtte den

nære sundhedsindsats og kommunernes arbejde med at yde værdig pleje og omsorg for

ældre borgere. Den kommunale serviceramme udgør derved samlet set 251,9 mia. kr. Hertil

kommer yderligere reguleringer i medfør af DUT mv.

Regeringen og KL er enige om, at de resterende 0,5 mia. kr. frigjorte midler fra modernise-

rings- og effektiviseringsprogrammet i 2019 samt 0,1 mia. kr., som frigøres ved konsolidering

af kommunernes opgaver til erhvervsservice, målrettes til borgernær velfærd.

Derudover prioriteres 0,6 mia. kr. i 2019 til målrettede løft af bedre bemanding i

hjemmeplejen og på plejehjem, en værdig død og bedre hjælp til pårørende som forudsat

med finansloven for 2018. Endvidere omlægges puljen til klippekort til ekstra hjælp til

plejehjemsbeboere på 380 mio. kr. til bloktilskuddet i 2019 med henblik på at understøtte en

værdig ældrepleje. Det vil spare kommunerne for bureaukrati.

På den baggrund er regeringen og KL enige om, at aftalen indebærer et løft, som sikrer gode

muligheder for, at kommunerne i 2019 kan udvikle den kommunale service til gavn for bor-

gerne.

Regeringen og KL er enige om, at der er behov for at igangsætte nye initiativer i det fælles

moderniserings- og effektiviseringsprogram, der kan understøtte den fortsatte udvikling af

den kommunale service og muliggøre det samlede ambitionsniveau på 1 mia. kr. i 2020.

Initiativerne vil have fokus på forenkling af kommunernes rammer og styrket styring, effektiv

drift gennem samarbejde og nye organiseringer samt bedre indkøb og øget digitalisering.

Regeringen og KL er enige om, at kommunernes investeringer i 2019 udgør 17,8 mia. kr.

Dette indebærer et løft i forhold til aftalen for 2018.

De kommunale investeringers primære hensyn er at understøtte den borgernære velfærd.

Regeringen og KL er på den baggrund enige om, at de kommunale investeringer i højere

grad skal målrettes investeringer i de fysiske rammer for den borgernære velfærd, og at dette

vil blive afspejlet i den kommunale budgetlægningsproces.

Der afsættes en lånepulje på i alt 250 mio. kr. målrettet investeringer med et effektiviserings-

potentiale ved fx at give grundlag for lavere driftsudgifter på sigt. Derudover afsættes en

lånepulje på 400 mio. kr. målrettet kommuner med behov for større strukturelle investeringer

på de borgernære områder.

A Aftale om kommunernes økonomi for 2019


3

Regeringen og KL er enige om at igangsætte et fælles arbejde for at afdække konsekvenser-

ne af den nuværende styring af de kommunale udgifter og indtægter til køb af jord og ejen-

domme. Arbejdet skal afdække forslag til justering af styringen, som ikke forringer den fi-

nanspolitiske styring af de offentlige investeringer.

Kommunernes regnskabsresultat for 2017 og de seneste års overskridelser af de aftalte

anlægsrammer svækker troværdigheden om aftalesystemet og styringen af den samlede

offentlige økonomi. Regeringen og KL er derfor enige om, at det er en central forudsætning

for økonomiaftalen, at både den aftalte kommunale serviceramme og anlægsramme i 2019

overholdes i budgetterne og regnskaberne.

Af hensyn til de offentlige finanser og efterlevelse af budgetloven er der fastsat et loft over de

kommunale investeringer i 2019. Dermed er 1 mia. kr. af kommunernes bloktilskud betinget

af, at kommunernes budgetterede anlægsudgifter holder sig inden for den aftalte anlægs-

ramme. Samtidig er 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud betinget af kommunernes aftale-

overholdelse i budgetterne for serviceudgifterne i 2019.

Regeringens ambition er at sænke skattetrykket. Regeringen og KL er enige om at understøt-

te skattenedsættelser i den enkelte kommune, hvorfor der etableres en tilskudsordning til

skattenedsættelse på 250 mio. kr. Tilskudsprocenten kan højest udgøre 75 pct. af provenu-

tabet i 2019, 50 pct. i 2020 og 2021 og 25 pct. i 2022. Hvis der gennemføres skattenedsæt-

telser på over 250 mio. kr., nedsættes tilskudsprocenten.

Hvis der for 2019 sker en skatteforhøjelse for kommunerne under ét, vil der i medfør af gæl-

dende lov ske en modgående regulering af bloktilskuddet svarende til overskridelsen.

Regeringen og KL er enige om at videreføre det ekstraordinære finansieringstilskud på 3,5

mia. kr. i 2019, hvoraf 2 mia. kr. fordeles på baggrund af kommunernes grundlæggende

økonomiske vilkår.

Hertil afsættes en lånepulje på 500 mio. kr. med henblik på styrkelse af likviditeten i vanske-

ligt stillede kommuner.

Samtidig tilkendegiver regeringen, at der etableres en overgangsordning for de kommuner,

der fra 2019 vil blive ramt af tab som følge af den revision af uddannelsesstatistikken, der er

gennemført i 2017. Der etableres en statsligt finansieret overgangsordning, hvor kommuner

kompenseres fuldt ud for tabet i 2019 og 2020. Hvis en kommune forhøjer skatten for 2019

eller 2020, vil kommunens tilskud herefter bortfalde. KL tager dette til efterretning.

Regeringen og KL er samtidig enige om, at der for kommunerne under ét vil være balance i

den kommunale økonomi i 2019 med nedenstående forudsætninger.



4

Øvrige økonomiske forudsætninger Det er forudsat i aftalen, at kommunernes overførselsudgifter vil udgøre 71,8 mia. kr. i 2019,

og at kommunernes udgifter til forsørgelse og aktivering af forsikrede ledige mv. vil udgøre

10,6 mia. kr. i 2019.

Regeringen og KL er enige om, at der foretages en midtvejsvurdering af skønnene for udgif-

terne til indkomstoverførsler i 2019. Der foretages desuden en midtvejsregulering vedrørende

2018 på 2,9 mia. kr. som følge af ændrede skøn for overførsler samt pris- og lønudvikling.

De øvrige økonomiske forudsætninger for den kommunale økonomi i 2019 fremgår af boks 1.

Boks 1

Øvrige økonomiske forudsætninger

Bidrag til regionerne

Udgangspunktet for kommunernes grundbidrag på udviklingsområdet for 2018 var 133 kr. pr. indbygger.

For 2019 vil pris- og lønreguleringen indebære, at udgangspunktet for bidragsfastsættelsen vil være et

grundbidrag på 135 kr. pr. indbygger på udviklingsområdet. Reguleringen er fastsat på basis af et skøn for

den regionale pris- og lønudvikling fra 2018-2019 på 1,6 pct. inkl. medicin. Der foretages en midtvejsregu-

lering af det kommunale udviklingsbidrag for 2019 som følge af Aftale mellem regeringen og Dansk Folke-

parti om forenkling af erhvervsfremmesystemet af maj 2018.

Den kommunale balance i 2019 tager højde for, at der er sammenhæng mellem kommunernes forventede

medfinansiering på sundhedsområdet og det aftalte udgiftsniveau for regionerne. Kommunernes aktivitets-

bestemte medfinansiering af regionernes sundhedsvæsen er i 2019 forudsat til 22.430 mio. kr.

Tabel 1

Balance for kommunerne i 2019

Mio. kr., 2019-pl Aftale

Serviceudgifter, netto 251.934

Aktivitetsbestemt medfinansiering 22.430

Overførsler 71.820

Udgifter til forsikrede ledige mv. 10.577

Bruttoanlæg (ekskl. ældreboliger) 17.800

Øvrige udgifter 890

Udgifter i alt 375.451

Skatteindtægter -291.323

Bloktilskud mv. -71.383

- Heraf betinget bloktilskud -4.000

Beskæftigelsestilskud -10.577

Øvrige indtægter -7.314

Indtægter i alt -380.596



5

Pris- og lønudvikling

Der anvendes et skøn for pris- og lønudviklingen for kommunerne fra 2018-2019 for de samlede udgifter

inkl. overførsler på 1,9 pct. PL-skønnet for serviceudgifter (ekskl. overførsler) er 2,0 pct. fra 2018-2019, og

PL-skønnet for anlægsudgifter er 2,0 pct. fra 2018-2019. Der er forudsat en satsreguleringsprocent for 2019

på 2,0 pct.

3. Borgeren først i en sammenhængende offentlig sektor

Det er en fælles ambition at skabe en bedre og mere sammenhængende offentlig sektor

samt de rigtige betingelser for den fremtidige velfærd. Regeringen og KL er derfor enige om

at videreudvikle samarbejdet på tværs af den offentlige sektor og skabe bedre sammenhæng

for borgerne i den velfærd, som forskellige dele af den offentlige sektor leverer. For at under-

støtte dette har regeringen igangsat arbejdet med Sammenhængsreformen.

Sammenhængsreformen vil bestå af en række reformspor vedrørende afbureaukratisering,

sundhed, ledelse og kompetenceudvikling, en helhedsorienteret indsats til borgere med

komplekse behov, unge og digital service. Regeringen og KL er enige om at drøfte reform-

sporene, og at KL inddrages, hvor det er relevant i forhold til konkrete initiativer.

Som led heri vil regeringen, KL og Danske Regioner i efteråret 2018 drøfte mulige nationale

mål for udviklingen af den offentlige sektor. Regeringen og KL er endvidere enige om at

udbrede kendskabet til fritvalgsmulighederne blandt borgerne.

National målsætning for nedbringelse af sygefravær

Indsatsen for et lavere sygefravær har i flere år stået højt på dagsordenen i den offentlige

sektor. Et højt sygefravær belaster ikke kun den offentlige økonomi, men har også betydning

for kvaliteten i kerneopgaven og medarbejdernes trivsel. Regeringen, KL og Danske Regio-

ner er på den baggrund enige om at understøtte det videre arbejde med at nedbringe syge-

fraværet i hele den offentlige sektor. Derfor vil regeringen, KL og Danske Regioner i efteråret

som led i Sammenhængsreformens nationale mål drøfte opstillingen af en national målsæt-

ning med konkrete mål for reduktion af sygefraværet i den offentlige sektor.

Opfølgning på Ledelseskommissionen

Ledelseskommission præsenterer sine anbefalinger til den videre udvikling af ledelse i den

offentlige sektor i juni 2018. Staten, kommunerne og regionerne spiller en central rolle i un-

derstøttelsen af ledelsen og ledelseskvaliteten i den offentlige sektor. Regeringen, KL og

Danske Regioner er derfor enige om at drøfte, hvordan ledelse kan styrkes yderligere i den

offentlige sektor med udgangspunkt i Ledelseskommissionens anbefalinger.

Afbureaukratisering

Som led i Sammenhængsreformen vil regeringen endvidere præsentere en afbureaukratise-

ringsreform, som skal nedbringe bureaukratiet i den offentlige sektor og dermed frigøre tid til

kerneopgaven. Med henblik på at sikre, at afbureaukratiseringsreformen får den ønskede



6

effekt, er regeringen, KL og Danske Regioner enige om at indgå i et tæt samarbejde i det

videre forløb. Regeringen vil i forlængelse af reformens offentliggørelse derfor invitere KL og

Danske Regioner til at drøfte de konkrete initiativer i reformen.

Frikommuneforsøg

Regeringen og KL er enige om, at de hidtidige frikommuneforsøg har været en succes og er

derfor enige om at igangsætte en ny runde frikommuneforsøg. Den nærmere udformning

heraf aftales mellem regeringen og KL i efteråret i forbindelse med drøftelserne af Sammen-

hængsreformen.

4. Sammenhængende indsats fra barn til voksen

Alle børn og unge skal dannes og uddannes, hjælpes godt på vej samt rustes til overgangen

til voksenlivet. Det er i børnenes første år i dagtilbud og i den tidlige skolealder, at fundamen-

tet bliver lagt til deres videre færd i livet. Dette efterfølges af overgangen fra grundskolen, der

er et kritisk tidspunkt for de fleste unge, da de her skal træffe en vigtig beslutning om deres

videre færd i uddannelse eller beskæftigelse.

Det kræver, at børn og unge bliver mødt af en tidlig og sammenhængende indsats i sund-

hedsplejen, i dagtilbuddet, i skolen og i overgangene imellem, der understøtter den enkeltes

læring og udvikling. Det fordrer et tæt samarbejde med forældrene. Det kræver også, at børn

og unge, der har det særligt svært fagligt såvel som socialt, får den fornødne støtte på det

rigtige tidspunkt. Kommunerne spiller en stor rolle i at løfte denne opgave og i at skabe de

bedste rammer for, at hvert enkelt barn og ung når så langt som muligt både fagligt og per-

sonligt i deres børne- og ungdomsliv.

Regeringen og KL er i regi af Sammenhængsreformen enige om at sætte en fælles retning

for en sammenhængende indsats for læring fra barn til voksen, jf. boks 2.

Boks 2

Pejlemærker for en sammenhængende indsats for læring

Bedre overgange fra barn til voksen. Vi skal sikre de bedste betingelser i overgangene fra barn til ung og

fra ung til voksen. Samtidig vil parterne undersøge, hvordan dette bedst muligt kan fremmes af konkrete

tiltag.

Højere ambitionsniveau for udsatte børn og unges læring. Vi skal højne ambitionerne for udsatte børn og

unges læring, så der skabes chanchelighed for alle børn og unge. Det kræver en sammenhængende

indsats for børn og unge mellem 0 og 18 år, hvor børn og unge med problemer af faglig eller social

karakter tidligt spottes og gives den nødvendige hjælp fra en sammenhængende kommunal sektor, og

hvor forældrene inddrages aktivt. Konkret vil regeringen og KL samarbejde om at understøtte kommuner-

nes arbejde og bl.a. gennemføre en fælles analyse af barriererne for at skabe sammenhæng og prioritere

en tidlig indsats.



7

Dagtilbud – en god start for børnene Det er i børnenes allerførste år, at fundamentet for et godt og virksomt liv bliver lagt. Samtidig

går næsten alle børn i Danmark i dagtilbud. Dagtilbud af høj kvalitet, hvor børnene trives og

lærer nyt, har stor betydning for børn – og dermed for Danmarks fremtid. Det gælder ikke

mindst børn med en socialt udsat baggrund. Derfor er det vigtigt at skabe de bedste rammer

for, at dagtilbuddene kan udfylde deres samfundsbærende rolle bedst muligt.

På den baggrund er regeringen og KL enige om i de kommende år at arbejde aktivt for at

højne kvaliteten af dagtilbud. Som en forudsætning for den fortsatte kvalitetsudvikling på

dagtilbudsområdet er regeringen og KL enige om at igangsætte et samarbejde om brug af

data på dagtilbudsområdet under hensyn til dataetik og mindst mulig dokumentationsbyrde,

herunder det statslige arbejde med etableringen af et fælles digitalt register over kommunale

og private dagtilbud. Udgangspunktet for samarbejdet er at identificere faktorer, der kende-

tegner dagtilbud af høj kvalitet. Regeringen og KL vil løbende inddrage de faglige organisati-

oner og relevante aktører på dagtilbudsområdet.

Endelig ønsker regeringen og KL at fastholde en fortsat opmærksomhed på mængden og

tilrettelæggelsen af dokumentation i dagtilbud. Undersøgelser af dagtilbudsområdet viser, at

der er en oplevelse af, at dokumentationen er meningsfuld, men at der kan være udfordringer

med implementering og tilrettelæggelse. Regeringen og KL vil derfor udbrede et dialogred-

skab om dokumentationspraksis til kommuner og dagtilbud med henblik på, at man lokalt kan

vurdere og evt. justere sin egen dokumentationspraksis.

Folkeskole – godt på vej i livet Alle børn, der går i den danske folkeskole, skal mødes af en skole, hvor både trivslen og det

faglige niveau er højt, og hvor alle elever udfordres, så de bliver så dygtige, de kan. Folke-

skolen løfter i høj grad disse målsætninger og er inde i en positiv udvikling. Regeringen og KL

vil understøtte den videre udvikling af folkeskolen.

Regeringen og KL vil i forhold til de børn, der har behov for en særlig indsats, samarbejde om

at styrke de inkluderende læringsmiljøer med udgangspunkt i anbefalingerne fra ekspert-

gruppen for inklusionseftersynet. Samtidig vil regeringen og KL gå i dialog om, hvordan læ-

ringskonsulenter og følgeforskning i endnu højere grad kan understøtte kommunernes og

skolernes arbejde. Regeringen og KL vil senest i 2019 igangsætte en evaluering af inklusion-

sindsatsen med henblik på, at parterne kan gøre status i 2020/21.

Fravær er en indikator for mistrivsel og en udfordring for læring af basale faglige færdigheder.

Det er derfor vigtigt at have viden om omfanget af fravær. Regeringen og KL er enige om at

samarbejde om mere retvisende fraværsdata med henblik på at understøtte både den natio-

nale og lokale dialog om fravær. Det er fx afgørende, at viden om fravær indgår i den fælles-

kommunale ledelsesinformation.

Undervisning af høj kvalitet

En undervisning af høj kvalitet kræver dygtige og engagerede undervisere. Som led i folke-

skolereformen blev det besluttet, at eleverne i folkeskolen inden 2020 skal undervises af



8

lærere, som enten har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, de undervi-

ser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via efteruddannelse mv. På landsplan

er kompetencedækningen steget fra 85,1 pct. i 2016/2017 til 86,7 pct. i 2017/2018 opgjort på

tværs af alle fag og klasser. Samlet set er der tale om en stigning på 7,1 pct. point fra

2012/2013 til 2017/2018.

Regeringen og KL er enige om, at der bør ses på behovet for at justere målsætningen om

fuld kompetencedækning i 2020 set i lyset af de krav, som målsætningen stiller til kompeten-

ceudviklingsindsatsen på skolerne og den lokale fagfordeling. Regeringen vil derfor drøfte en

mulig justering af kompetencedækningsmålsætningen med forligspartierne og partnerskabet

for kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen. Endvidere drøftes en mulig

målretning af de afsatte midler til inklusionskompetence, teknologiforståelse og rekrutterings-

udfordringer.

Større gennemsigtighed i nøgletal vedrørende skolerne

Gennemsigtighed om og fleksibel adgang til centrale nøgletal giver et godt grundlag for, at

elever, forældre, lærere, kommunalbestyrelser, forvaltning og skoleledere kan indgå i dialog

om skolernes udvikling. Regeringen og KL er derfor enige om at skabe større gennemsigtig-

hed via nøgletal vedrørende skolerne. Regeringen vil ligeledes søge at forpligte de frie

grundskoler til at offentliggøre nøgletal på deres hjemmesider.

Endelig vil parterne drøfte den endelige evaluering af læreruddannelsen, når den foreligger

ved udgangen af 2018, med henblik på at sikre, at uddannelserne afspejler de kompetencer,

som efterspørges i kommunerne. Parterne vil desuden gå i dialog om pædagoguddannelsen.

Ny diplomuddannelse for skoleledere Regeringen og KL er enige om, at dygtig skoleledelse er en forudsætning for en god folke-

skole. Regeringen, KL og øvrige relevante parter har derfor i et fælles udvalgsarbejde ('Sko-

lelederudvalget') udviklet en ny diplomuddannelse i ledelse til nye skoleledere. Der er fokus

på styrket kobling til praksis, et fokus på både generelle og almene lederkvalifikationer og på

de særlige kompetencebehov, der knytter sig til skoleledelse.

Regeringen og KL er enige om, at følge op på den nye diplomuddannelse, når de første

evalueringer ligger klar. I den forbindelse skal en tættere og mere fleksibel kobling mellem

Diplom i Ledelse (DIL) og Den offentlige Lederuddannelse (DOL) understøttes.

Ny kommunal ungeindsats og forberedende grunduddannelse (FGU) Med Aftale om bedre veje til uddannelse og job har kommunerne fået et entydigt ansvar for,

at alle unge op til 25 år støttes i at komme godt videre i uddannelse og job. Derudover bliver

det kommunernes opgave at målgruppevurdere til den nye forberedende grunduddannelse

(FGU), der skal forenkle og styrke indsatsen over for den gruppe af unge, der har brug for en

ekstra indsats i vejen til uddannelse til job.

Kommunerne får som led heri til ansvar at etablere en kommunal ungeindsats, der skal sikre,

at den unge får en helhedsorienteret indsats og en uddannelsesplan, der skal bringe den

unge i uddannelse eller beskæftigelse. Regeringen og KL er enige om at arbejde for at un-



9

derstøtte den kommunale ungeindsats bedst muligt, herunder ift. den kommunale organise-

ring og understøttende lovgivning.

Regeringen og KL er endvidere enige om at følge tæt op på reformens økonomi og resulta-

ter. Det er en væsentlig forudsætning for økonomien i reformen, at de unge, som hvert år

bliver optaget på uddannelsen, modtager et kvalitativt bedre, men kortere uddannelsesforløb.

Der er i den forbindelse forudsat en uddannelsestid på i gennemsnit 14 måneder efter refor-

men. En del unge i målgruppen har i dag tilknyttet en fast kontaktperson for at få struktur på

deres liv og mestre hverdagen bedre. Kommunerne tilføres 40 mio. kr. med henblik på, at

endnu flere kan få tilknyttet en fast kontaktperson. Opfølgningen vil også fokusere på kon-

taktpersonordningens bidrag til at nå reformens mål.

Styrket tilgang til erhvervsuddannelserne Kvalificeret arbejdskraft er en væsentlig forudsætning for vækst, jobskabelse og velstand i

fremtiden. Med erhvervsuddannelsesreformen fra 2015 var det derfor en målsætning, at

mindst 25 pct. skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen i 2020. Andelen

af elever, der vælger en erhvervsuddannelse, er imidlertid faldet markant i løbet af de sidste

femten år, og det ser ikke ud til at målsætningen indfris.

Regeringen og KL er derfor enige om hver især at bidrage til, at flere unge vælger en er-

hvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Regeringen vil sætte fokus på sammenhængen

ift. de almene gymnasier, den geografiske afstand mv. KL vil bidrage til en stærk kommunal

forankring af de nationale målsætninger. En række kommuner har med succes igangsat

initiativer, der fremmer tilgangen til erhvervsuddannelserne og KL vil på baggrund af de erfa-

ringer arbejde for at udbrede god praksis på området.

Digital understøttelse af folkeskolen Undervisningssektoren bliver stadig mere digitaliseret. Det giver nye muligheder i forhold til

undervisningen, der i højere grad kan gøre brug af digitale læringsmidler. Digitalisering bidra-

ger til at understøtte elevernes faglighed og trivsel. Læringsplatforme skal understøtte lærer-

nes undervisning. Endvidere skal læringsplatforme og det kommende Aula understøtte sam-

arbejdet med forældrene.

Kommunerne har i overensstemmelse med aftalen om brugerportalsinitiativet udbredt digitale

læringsplatforme til alle folkeskoler. Regeringen og KL er enige om at understøtte, at videns-

og færdighedsmål i folkeskolen er gjort vejledende. Regeringen og KL er i den forbindelse

enige om at justere den eksisterende brugerportalsaftale, så den afspejler dette.

Mulighederne i digitaliseringen skærper samtidig behovet for at skabe tryghed hos elever og

forældre i forhold til, hvordan kommuner og skoler håndterer data. Regeringen og KL har

derfor i fællesskab udarbejdet et sæt af dataetiske principper for brugen af børn og unges

data på de enkelte folkeskoler, som vil blive offentliggjort juni 2018.

Regeringen og KL er dertil enige om at skabe en mere sikker ID- og loginløsning målrettet

skolebørn, der kan supplere det nuværende UNI-login.



10

Tekniske og digitale kompetencer via Teknologipagten Regeringen har etableret en Teknologipagt, der skal understøtte frivillige samarbejder mellem

virksomheder, uddannelsesinstitutioner, herunder folkeskolerne, og andre organisationer for

at fremme, at flere tilegner sig tekniske og digitale kompetencer.

Regeringen og KL vil samarbejde om at understøtte Teknologipagten ved at indsamle og

synliggøre igangværende kommunale uddannelsesinitiativer, som kan indgå i Teknologipag-

ten og være med til at løfte pagtens målsætninger, og ved at udbrede kendskabet til Tekno-

logipagten i landets kommuner, så der sættes fokus på behovet for tekniske og digitale kom-

petencer for virksomhederne og de unges muligheder på arbejdsmarkedet. Som ambassadør

for Teknologipagten er KL i kontakt med TeknologipagtRådet, og der arbejdes for, at KL

indtræder som medlem.

5. Den nære sundhed

Kommunerne har siden kommunalreformen styrket forebyggelsesindsatsen på sundhedsom-

rådet samt udviklet og udbygget det nære sundhedsvæsen. Udviklingen har betydet, at

kommunerne løfter flere opgaver og dermed aflaster det specialiserede sygehusvæsen. En

fortsat udbygning af det nære sundhedsvæsen og et styrket samarbejde mellem kommuner,

almen praksis og sygehuse er vigtigt for at sikre en sammenhængende og omkostningseffek-

tiv håndtering af blandt andet ældre og mennesker med kroniske sygdomme eller psykiske

lidelser.

Regeringen vil i 2018 præsentere en samlet sundhedsreform, der bl.a. vil indeholde rammen

for en national kvalitetsplan for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Kvalitets-

planen, som skal pege flere år frem, skal bl.a. understøtte systematisk og ensartet kvalitets-

arbejde med de sundhedsfaglige indsatser i kommunerne. Sundhedsreformen indgår også

som en delreform i Sammenhængsreformen.

Kompetenceløft til den nære sundhed Parterne er enige om at tilføre kommunerne 100 mio. kr. i 2018 til at styrke de sundhedsfagli-

ge kompetencer i kommunerne. Kompetenceløftet er målrettet sygeplejersker, social- og

sundhedsassistenter og -hjælpere, fysio- og ergoterapeuter mv. og skal bl.a. styrke kommu-

nernes muligheder for rekruttering. Kompetenceløftet skal ses i sammenhæng med den

kommende kvalitetsplan for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, som blev

meldt ud i sundhedsudspillet ”Sundhed, hvor du er” fra december 2017.

Forebyggelse Parterne er enige om, at der skal ske en fortsat udvikling af kommunernes forebyggelsesind-

sats. KL har i 2018 præsenteret et forebyggelsesudspil med seks pejlemærker for kommu-

nernes forebyggelsesindsats, og i april 2018 har Sundhedsstyrelsen lanceret reviderede

forebyggelsespakker med konkrete anbefalinger, som lægger op til en tydeligere prioritering

af de vigtigste indsatsområder. Regeringen og KL er enige om, at kommunerne udvikler og

fokuserer deres forebyggelsesindsats med afsæt i de nye redskaber.



11

Ret til frit valg til genoptræning Folketinget har vedtaget en lovændring, som giver borgere, ret til at modtage genoptræning

hos en privat leverandør, såfremt borgeren ikke inden for syv dage efter udskrivning fra sy-

gehus har modtaget et tilbud om genoptræning fra kommunen. Sundhedsministeren fastsæt-

ter nærmere regler om ordningen, og parterne er enige om at følge implementeringen af

gode og effektive patientforløb.

Genoptræningsområdet har siden kommunalreformen været kendetegnet ved en stor stig-

ning i aktiviteter og udgifter. Regeringen og KL er enige om i fællesskab at følge implemente-

ringen, udgifts- og aktivitetsudviklingen på området tæt samt drøfte eventuelle styringsudfor-

dringer i forbindelse med indførelsen af den nye fritvalgsordning.

Det har tidligere været påvist, at kommunerne modtager en relativt stor andel af genoptræ-

ningsplanerne fra sygehuset for sent. Det er centralt for kommunernes mulighed for at opstar-

te genoptræning inden for fristen i lovgivningen, at kommunerne modtager genoptrænings-

planerne til tiden. Status drøftes ved forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2020.

Sammenhængende og effektiv kommunal sundhed Flere ældre og flere kroniske patienter stiller krav til udviklingen af en sammenhængende og

effektiv kommunal sundhedspleje og forebyggelse. Der er derfor enighed om at gennemføre

et fælles arbejde med sigte på at understøtte udviklingen i den kommunale sundhedsindsats.

Fokus vil være på bedste praksis og rammerne for en omkostningseffektiv kommunal indsats,

herunder samspillet mellem almen praksis, kommuner og sygehuse i fællesskab. Formålet er

at sikre en sammenhængende, omkostningseffektiv og patientsikker sundhedsindsats.

Opfølgning på særlige pladser i psykiatrien Med Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2017-2020 blev der afsat 400 mio. kr. til

forebyggelse af vold på botilbud, herunder til etablering og drift af 150 nye særlige pladser i

psykiatrien. Loven vedrørende de særlige pladser trådte i kraft den 1. januar 2018. De særli-

ge pladser skal komme en særligt udsat gruppe af borgere til gavn, som har svære psykiske

lidelser, særlige sociale problemstillinger, gentagne indlæggelser, afbrudte behandlingsforløb

og ofte misbrug og/eller dom til behandling.

Kun få borgere er på nuværende tidspunkt visiteret til de særlige pladser i psykiatrien. Kom-

munerne vil arbejde på at udbrede kendskabet til de særlige pladser og øge antallet af borge-

re i den relevante målgruppe, der indstilles til visitation. De foreløbige erfaringer med de

særlige pladser peger på, at visitationskriterierne for henvisning til pladserne i nogle tilfælde

er for begrænsende i forhold til at kunne visitere alle relevante borgere til pladserne.

Regeringen vil tage initiativ til at drøfte justeringer af visitationen til de særlige pladser med

satspuljepartierne med henblik på at søge Folketingets opbakning til at foretage justeringer,

således at visitationen ikke begrænses unødigt.



12

De 150 særlige pladser skulle stå klar primo 2018. Parterne er enige om, at der foretages en

efterregulering af de statsfinansierede midler til drift af de nye særlige pladser i 2018 i det

omfang, de 150 særlige pladser ikke stod klar til brug første halvår 2018.

Parterne er enige om, at området fortsat følges tæt. Blandt andet foretages en løbende moni-

torering af antal oprettede pladser, antal henviste patienter, varighed af indlæggelse og per-

sonalesammensætning. Der foretages en evaluering 3 år efter pladsernes oprettelser.

Psykiatri Regeringen, KL og Danske Regioner har gennemført et arbejde med henblik på at komme

med anbefalinger til en bedre styring af psykiatrien. Arbejdet indgår i regeringens udspil til

Sammenhængsreformen og viser bl.a. behov for et øget fokus på ressourceanvendelse,

bedre sammenhæng i patientforløb på tværs af sektorer samt øget kvalitet i indsatsen i soci-

alpsykiatrien og den regionale psykiatri. Parterne er enige om behovet for en ambitiøs og

målrettet opfølgning på styringsgennemgangen.

For at understøtte, at mennesker med psykiske lidelser oplever en sammenhængende ind-

sats og færrest mulige indgange til systemet, er der enighed om at udbrede integrerede

samarbejdsmodeller og fælles tilbud på psykiatriområdet, ligesom det er hensigten, at gode

erfaringer fra igangværende frikommuneforsøg kan udbredes til andre kommuner.

Som opfølgning på bl.a. styringseftersynet vil regeringen i efteråret 2018 lancere en samlet

plan for psykiatrien, som skal understøtte en langsigtet udvikling af psykiatrien med øget

sammenhæng i behandlingsforløb, højere kvalitet, mindre tvang samt tidligere indsatser for

børn og unge med henblik på at understøtte en øget ligestilling mellem psykiatri og somatik.

Fælles infrastruktur for sundhedsdata Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om, at en væsentlig forudsætning for det nære

og sammenhængende sundhedsvæsen er deling af relevante data for patientens forløb

mellem sygehuse, kommunale pleje og forebyggelse og almen praksis samt synlighed om

indsatserne.

Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om at arbejde hen imod en samlet og sikker

national infrastruktur for brug af sundhedsdata, både når det gælder patientbehandling og

pleje og sekundære formål som kvalitetsudvikling og forskning samt en tryg og tidssvarende

lovgivning for brug af sundhedsdata. Parterne er endvidere enige om at etablere en indgang

for adgang til data til forskning i samarbejde mellem stat, regioner og universiteter mv.

Digitaliseringsfond til fælles prioritering af digitale løsninger Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om at afsætte en digitaliseringsfond med stats-

lig medfinansiering for at styrke fremdrift, prioritering og udbredelse af digitale løsninger til

bedre sammenhæng og effektivitet på sundhedsområdet. Fonden etableres med 50 mio. kr. i

2018 til regioner og kommuner, der udmøntes over bloktilskuddet. Midlerne udmøntes af

parterne til konkrete projekter under forudsætning af regional og/eller kommunal medfinansie-

ring og med fastsatte milepæle for udrulning.



13

En værdig alderdom En værdig alderdom med selvbestemmelse og indflydelse på eget liv er en af grundstenene i

velfærdssamfundet. Kommunerne har i de senere år løftet en stor opgave med at omlægge

indsatsen med fokus på at arbejde rehabiliterende og understøtte, at ældre borgere bliver

mere selvhjulpne og oplever en større uafhængighed i hverdagen. Det er væsentligt fortsat at

udvikle opgaveløsningen og sikre, at der også i fremtiden er kvalificeret arbejdskraft til at tage

sig af de ældre. Regeringen vil gennemføre en kortlægning af kommunernes udfordringer

med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft på ældre- og sundhedsområdet, og det vil ske med

involvering af KL.

KL og regeringen er enige om, at en dimensioneringsaftale for social- og sundhedsuddannel-

serne skal sikre sammenhæng til behovet for arbejdskraft og rekrutteringshensyn. Regerin-

gen vil i samarbejde med KL, Danske Regioner og de øvrige parter aftale en ny flerårig di-

mensioneringsaftale.

Udviklingen af kvalitetsindikatorer på ældreområdet kan bidrage til et styrket fokus på effekt

og resultater af indsatsen frem for input til gavn for de ældre borgere. Regeringen og KL er

enige om at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal komme med forslag til modeller for kvali-

tetsindikatorer, herunder valg af konkrete indikatorer.

Parterne er enige om at udbrede værktøjer i regi af Udbudsportalen, der kan understøtte

arbejdet med leverandørstyring og beredskabsplaner. Regeringen og KL er endvidere enige

om, at samlerapportering af mindre alvorlige utilsigtede hændelser udbredes permanent på

nationalt plan.

6. En sammenhængende social indsats

En række kommuner oplever i stigende grad styringsudfordringer på det specialiserede soci-

alområde. Regeringen og KL er enige om, at de økonomiske rammer nødvendiggør, at kom-

munerne fortsat har fokus på at styre udgifterne. Samtidig er regeringen og KL enige om at

videreføre det fælles analyseprogram på det specialiserede socialområde, der bl.a. skal

identificere initiativer, der kan medvirke til dels at understøtte den faglige udvikling på det

specialiserede socialområde, dels at understøtte kommunernes prioriteringsmuligheder på

området.

Styrket ankepraksis på socialområdet

Ankestyrelsens praksis har i samspil med lovgivningen og den kommunale praksis betydning

for borgerens retssikkerhed og kommunernes styringsrum på socialområdet. Parterne har i

fællesskab gennemført en analyse af, hvordan ankesystemet inden for udvalgte bestemmel-

ser i serviceloven påvirker kommunernes handlerum og mulighed for at tilrettelægge en

helhedsorienteret, forebyggende og rehabiliterende indsats for borgeren.

Analysen viser, at der er potentiale for at styrke området til gavn for borgerne gennem en

række initiativer målrettet Ankestyrelsen, kommunerne og de lovgivningsmæssige rammer.

Parterne er på den baggrund enige om følgende tiltag på området:



14

Analyse af markedet for køb og salg af pladser og indsatser på de sociale botilbud Regeringen og KL vil i fællesskab, igangsætte en analyse, som skal bidrage med løsnings-

modeller, der kan fremme et omkostningseffektivt marked, der samtidig sikrer den bedst

mulige indsats og progression for borgeren.

Styrkede nøgletal for klagesagsbehandling

Parterne er enige om at igangsætte et arbejde med at styrke grundlaget for en målrettet og

nuanceret kommunikation om kvaliteten af den kommunale sagsbehandling, herunder med

fokus på at udarbejde centrale nøgletal om børne- og sociale klagesager.

Styrket samarbejde om det nye familieretshus

Regeringen og KL er enige om at arbejde sammen for at skabe bedre løsninger for brudte

familier og sikre børns trivsel. Samarbejdet sker med henblik på at styrke samarbejdet mel-

lem det familieretlige system og kommunerne.

Ny vederlagsmodel for plejefamilier

Regeringen og KL er enige om, at et godt samarbejde mellem kommuner og plejefamilier er

en forudsætning for en stabil og tryg opvækst for børn anbragt i plejefamilier. Flere kommu-

ner er i dag begyndt at arbejde med den såkaldte gennemsnitsmodel for honorering af pleje-

familier.

Boks 3

Tiltag på det specialiserede socialområde som følge af analysen af ankesystemet

Tiltag rettet mod de lovgivningsmæssige rammer

Snitflader mellem centrale bestemmelser i serviceloven vedrørende kommunernes rehabiliterende ar-bejde og botilbudsområdet (§§ 85 og 107): Afdækning af veje (styrket vejledning og/eller præciseringer af reglerne) til at skabe klarere målgruppeafgrænsninger for herved at sikre bedre muligheder for, at kommunerne kan arbejde rehabiliterende og med udgangspunkt i, at borgeren skal modtage den mindst indgribende indsats.

Tiltag til styrkelse af Ankestyrelsens praksiskoordinerende virksomhed mv.

Data om årsager til omgørelse: Ny registrering i Ankestyrelsen af årsager til hjemvisning, ophævelse eller ændringen af en sag med henblik på at styrke viden om årsag til omgørelsen til gavn for den loka-le udvikling af praksis og arbejdet med de faglige områder. Dette skal ligeledes danne afsæt for et styr-ket grundlag for en nuanceret kommunikation om kvaliteten af den kommunale sagsbehandling.

Styrket intern vejledning: Ankestyrelsen vil internt sætte fokus på at tydeliggøre, hvilken dokumentation der efterspørges fra kommunerne, når en sag hjemvises, samt præcisere årsagerne til hjemvisninger og ændringer, herunder tage initiativ til dialog med kommunerne, når det skønnes relevant så flere sa-ger kan repareres frem for hjemvises.

Styrket vejledning til og dialog med kommunerne: Ankestyrelsen vil i samarbejde med kommunerne styrke sin vejledningsindsats og dialog med kommunerne gennem fx udvikling af digitale løsninger, til-bud om kvalitetsmålingsværktøjer, kurser, længerevarende forløb og læringsteams mv. Samtidig vil KL og Ankestyrelsen i samarbejde etablere en ny dialogstruktur for, hvordan fremtidige udfordringer kan håndteres i dialog og samarbejde mellem Ankestyrelsen og kommunerne. Dette kan fx være i form af etablering af et dialogforum mellem KL, Ankestyrelsen og relevante ministerier.

Tiltag til styrkelse af den kommunale sags- og klagesagsbehandling

Styrket kommunal sagsbehandling: Tiltag på lokalt niveau, herunder øget fokus på at styrke begrundel-serne i kommunale afgørelser og øget systematik og tjeklister for genvurdering og indsendelse af kla-ger. KL vil bistå med formidling og implementering af de konkrete løsningsforslag til kommunerne.



15

Regeringen og KL er enige om at understøtte kommunernes arbejde med at udvikle samar-

bejdsrelationerne med plejefamilierne. Regeringen og KL vil i den forbindelse igangsætte en

bredere afdækning af praksis på området for systematisk at opsamle erfaringer fra de kom-

muner, som har eller arbejder på at indføre gennemsnitsmodellen eller en lignende model

med henblik på dokumentation af modellernes effekter. Afdækningen skal være færdig, så

den kan drøftes ved økonomiforhandlingerne for 2020. På baggrund heraf udarbejder KL

vejledende anbefalinger til en ny vederlagsmodel, der fremmer det gode samarbejde, samt

principper for god forhandlingsadfærd.

7. En helhedsorienteret indsats

Kommunernes indsatser for borgere med komplekse og sammensatte behov, som har brug

for hjælp til at mestre eget liv og blive en del af arbejdsfællesskabet, er i mange tilfælde fler-

strenget og går på tværs af bl.a. beskæftigelses-, social- og sundhedsområdet.

En række kommuner har i en længere årrække arbejdet på at tilrettelægge en koordineret og

sammenhængende indsats for borgerne, der kan hjælpe den enkelte til at deltage i fælles-

skabet og leve et selvstændigt liv med job eller uddannelse. Den store variation i målgrupper

kombineret med en kompleks og sektoropdelt lovgivning kan dog udgøre en udfordring for

kommunerne i forhold til at levere en helhedsorienteret og virksom indsats for borgeren og

samtidig styre udgifterne. I forlængelse heraf er der et potentiale for en mere effektiv organi-

sering og tværgående koordination af indsatserne i kommunerne.

Regeringen og KL er derfor enige om et flerårigt samarbejde for, at kommunerne fremadrettet

får bedre rammer til at tilrettelægge en sammenhængende og virksom indsats i samarbejde

med borgerne, som kan hjælpe borgeren med at mestre eget liv, jf. boks 4. Regeringen vil

som led i Sammenhængsreformen invitere KL til en drøftelse af initiativer, der kan understøt-

te en mere sammenhængende indsats.

Boks 4

Pejlemærker for en helhedsorienteret indsats til borgere med komplekse og sammensatte

behov

Sammenhængende indsats på tværs af forvaltninger og lovgivninger. Mange kommuner arbejder i dag

målrettet med at skabe bedre sammenhæng for borgere, der modtager mange ydelser eller indsatser på

tværs af forvaltninger og lovgivninger. Regeringen har som led i Sammenhængsreformen fremsat et

lovforslag, som har til formål at understøtte denne indsats ved at give kommunerne bedre forudsætninger

for at kunne koordinere og sammensætte indsatser i én helhedsorienteret plan til gavn for borgere med

komplekse og sammensatte problemstillinger.

Regeringen og KL er enige om, at lovforslaget er et første vigtigt skridt, og at der samtidig er behov for

yderligere initiativer til at skabe bedre rammer for, at borgere med komplekse og sammensatte problem-

stillinger kan få en mere helhedsorienteret indsats på tværs af forvaltninger og lovgivninger.



16

8. Vækst og beskæftigelse i hele Danmark

Den nuværende gunstige situation i dansk økonomi nødvendiggør en rettidig indsats, der kan

sikre, at de rette betingelser for forsat fremgang i beskæftigelse, vækst og konkurrence er til

stede.

En forenklet beskæftigelsesindsats Regeringen og KL er enige om, at fundamentet for en effektiv beskæftigelsesindsats er et

stærkt lokalpolitisk fokus og frirum til at skabe resultater for den enkelte borger. Det under-

støttes af et refusionssystem med klare økonomiske incitamenter hos den enkelte kommune

til at forebygge langvarig offentlig forsørgelse og at gennemføre en effektiv indsats.

En forenklet beskæftigelsesindsats

Regeringen og KL blev med Aftale om kommunernes økonomi for 2018 enige om, at der er et

stort potentiale ved en gennemgribende forenkling af beskæftigelsesindsatsen. Udgangs-

punktet for en ny beskæftigelseslov er, at hovedparten af reglerne skal være fælles for alle

målgrupper, og at kun få særlige regler skal gælde for et mindre antal hovedmålgrupper. En

forenklet beskæftigelsesindsats er en del af Sammenhængsreformen og har til formål at

reducere bureaukratiet samt give kommunerne mere frihed til lokale og effektive løsninger.

Samtidig skal loven være lettere at forstå for borgere og virksomheder.

Forenkling af databekendtgørelsen

Der er enighed om, at en ny beskæftigelseslov skal udmøntes under hensyntagen til ambitio-

nen i Aftale om en digitaliseringsklar lovgivning, så loven i videst muligt omfang kan under-

støttes digitalt. Regeringen og KL er derfor enige om, at der parallelt med forenklingen af

beskæftigelsesloven foretages en tilsvarende forenkling af it-understøttelsen, og de tilknytte-

de registrerings- og indberetningskrav, der fastsættes i databekendtgørelsen. Regeringen og

KL er endvidere enige om, at der fortsat er behov for at have data om tilbud, samtaler mv., så

der er gennemsigtighed om indsats og resultater. KL vil blive inddraget i forenklingsarbejdet.

Arbejdet påbegyndes umiddelbart efter indgåelse af en politisk aftale om forenkling af be-

skæftigelsesindsatsen.

En forenklet kontakt for borgerne. De bedre rammebetingelser for én sammenhængende indsats

forbedrer mulighederne for, at borgerne vil kunne modtage en koordineret indsats. Det er vigtigt, da det

ofte er de borgere, som har det sværest, der bliver mødt af et komplekst forløb og regler. Det betyder, at

borgerne ikke altid får det fulde potentiale ud af de indsatser, som kommunerne tilbyder og bruger res-

sourcer på.

Regeringen og KL er enige om i regi af Sammenhængsreformen at understøtte en mere sammenhæn-

gende indsats ved at drøfte gode erfaringer i forhold til bedre organisatoriske rammer for arbejdet i kom-

munerne.



17

Enklere registrering af kommunernes udgifter

Regeringen og KL er enige om, at der er behov for at gennemgå og revurdere de centralt

fastsatte krav til registrering af de kommunale udgifter på beskæftigelsesområdet i den kom-

munale kontoplan. En forenkling af registreringen skal gennemføres under hensyntagen til, at

udgifterne til den aktive indsats fortsat skal kunne opgøres konsistent af hensyn til at sikre

retmæssig budgettering. Gennemgangen og saneringen af kontoplanen vil blive foretaget i

samarbejde mellem Beskæftigelsesministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet og KL.

Investering i en aktiv beskæftigelsesindsats

Flere kommuner har de seneste år investeret i beskæftigelsesområdet med det formål at

reducere overførselsudgifterne både på kort og langt sigt. Regeringen og KL er enige om at

afdække mulighederne for at understøtte incitamentet til at investere i en aktiv beskæftigel-

sesindsats, herunder sammenhængen mellem investering og afkast. Mulighederne må ikke

indebære en svækkelse af den offentlige udgiftsstyring.

Sanktioner og styrket kontrol med snyd og fejludbetalinger

Regeringen har bl.a. på baggrund af indspil fra KL præsenteret et udspil til mere enkle og

konsekvente sanktioner samt styrket kontrol med snyd og fejludbetalinger, som skal gøre det

enklere for kommunerne at sanktionere, når en borger uden rimelig grund ikke står til rådig-

hed.

Regeringen og KL er enige om, at en forenkling af sanktionsreglerne vil bidrage til at sikre

mere effektive og konsekvente sanktioner på kontanthjælpsområdet. Forenklingen skal un-

derstøtte, at borgere i det danske samfund får udbetalt den ydelse, de har ret til – hverken

mere eller mindre. Det vil styrke borgernes retssikkerhed og gøre det lettere for borgerne at

forstå reglerne og konsekvenserne af ikke at stå til rådighed. Regeringen og KL er enige om

at styrke kontrollen med offentlige forsørgelsesydelser, bl.a. ved at forbedre mulighederne for

registersammenkørsel.

En styrket og fokuseret erhvervsfremmeindsats Regeringen og KL er enige om, at aftalen om forenkling af erhvervsfremmesystemet skaber

rammerne for en ny og fokuseret erhvervsfremmeindsats, hvor virksomhederne oplever en

mere enkel og effektiv hjælp med højere kvalitet i ydelserne. Med aftalen reduceres antallet

af politisk ansvarlige niveauer fra tre til to, og kommunerne vil i det nye system spille en nøg-

lerolle, jf. Forståelse mellem regeringen og KL om en styrket og fokuseret erhvervsfremme-

indsats.

De syv nye tværkommunale Erhvervshuse, herunder de fem filialer, vil fungere som stærke

kompetencecentre med specialiserede faglige kompetencer om virksomhedsdrift og -

udvikling. Arbejdsdelingen mellem den tværkommunale indsats i Erhvervshusene og den

indsats, der foregår i kommunerne enkeltvist, vil bliver nærmere beskrevet i en rammeaftale

mellem regeringen og KL. Det vil blive beskrevet i lov om erhvervsfremme, at der ikke må

være overlap mellem den tværkommunale indsats i Erhvervshusene og den indsats, der

foregår i kommunerne enkeltvist.



18

Parterne er enige om, at der omprioriteres op til 180 mio. kr. årligt fra kommunernes nuvæ-

rende udgifter til erhvervsfremme, hvoraf godt 100 mio. kr. stammer fra kommunernes finan-

siering af Væksthusene i regionalt regi, til de nye Erhvervshuse, herunder indstationering af

eksportrådgivere. Hertil er parterne enige om, at kommunerne omprioriterer 25 mio. kr. årligt

til den nye fællesoffentlige digitale erhvervsfremmeplatform.

I det nye erhvervsfremmesystem vil kommunerne være det lokale omdrejningspunkt for virk-

somhederne, så virksomheder og kommuner kan udvikle en stærk lokal erhvervsfremmeind-

sats i den enkelte kommune og på tværs af kommuner. Kommunerne vil have mulighed for at

etablere erhvervsråd og erhvervscentre til at udføre lokale erhvervsserviceydelser, herunder

1:1-vejledning, der kan hjælpe virksomhederne videre. Regeringen og KL er enige om, at

konsolideringen af kommunernes opgaver til basal erhvervsservice vil frigøre 100 mio. kr.

årligt, som målrettes borgernær velfærd i kommunerne.

En forenklet turismefremmeindsats Regeringen og KL er enige om, at den kommunale turismefremmeindsats konsolideres i 15-

25 destinationsselskaber, der skal varetage den lokale indsats. Dette betyder, at arbejdet

med udvikling af stærke og attraktive turistdestinationer i højere grad sker i samarbejde mel-

lem kommunerne.

Parterne vil aftale den videre proces samt fælles pejlemærker for konsolideringen og forenk-

lingen af turismeindsatsen, som vil understøtte en realisering af gevinster, der frigøres til

andre prioriteter i kommunerne. Inden for disse rammer vil det være op til kommunerne at

aftale fælles destinationsselskaber inden udgangen af 2020.

Herudover etableres der er en destinationsudviklingspulje øremærket til lokale og tværgåen-

de turismeprojekter under Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Puljen kan kun søges af

destinationsselskaber.

Konkurrenceudsættelse Regeringen og KL er enige om, at konkurrenceudsættelse er en vej til fortsat kvalitetsudvik-

ling, innovation og effektivisering af den kommunale opgaveløsning. Parterne er derfor enige

om, at en større del af de kommunale opgaver skal konkurrenceudsættes.

Regeringen, KL og Danske Regioner er endvidere enige om – i partnerskaber med erhvervs-

organisationerne – at belyse potentialerne ved øget konkurrenceudsættelse på nye kommu-

nale og regionale opgaveområder. Et styrket samarbejde mellem kommuner og private virk-

somheder er et godt redskab til udvikling af nye innovative løsninger.

Regeringen og KL vil derfor sætte fokus på styrkelsen af det offentlig-private samarbejde,

herunder særligt understøtte innovationssamarbejder og -partnerskaber mellem kommuner

og private virksomheder. Samtidig er parterne enige om at afdække eventuelle lovgivnings-

mæssige barrierer for et hensigtsmæssigt samarbejde mellem kommuner og private virk-

somheder.



19

9. Udvikling af den almene boligsektor

Kommunerne spiller i dag en nøglerolle i udviklingen af den almene boligsektor. Det er såle-

des kommunerne, der beslutter, hvor mange nye almene boliger der skal bygges, ligesom

kommunerne har et medansvar for at sikre velfungerende almene boligafdelinger med den

rette sammensætning af små og større boliger.

Et særligt fokus på billigere boliger til unge, små familier, enlige og udsatte borgere

I de senere år har en kombination af stigende priser og boligstørrelser – både i den almene

boligsektor og på boligmarkedet generelt – skabt en øget efterspørgsel efter små og mellem-

store boliger. Dette har gjort det vanskeligt for unge, små familier og enlige at finde fodfæste

på boligmarkedet. Udfordringen er særligt stor i de større byer.

På den baggrund er regeringen og KL enige om, at der i de kommende år er behov for at øge

andelen af mindre og billige boliger særligt til unge, små familier, enlige og udsatte borgere.

Dette kan understøttes ved at gøre det billigere at bygge mindre frem for større almene boli-

ger. Derfor differentieres det kommunale grundkapitalindskud efter den gennemsnitlige bolig-

størrelse for familieboliger således, at kommunerne i højere grad opfører mindre og billigere

boliger til gavn for de målgrupper, som har særligt behov herfor.

Det kommunale grundkapitalindskud udgør i henhold til gældende lov 14 pct. fra og med

2019. Regeringen vil søge Folketingets opbakning til at indføre en differentieret grundkapital-

indskudsmodel i 2019 og 2020. Det kommunale grundkapitalindskud vil være mellem 8 og 12

pct. for familieboliger afhængig af den gennemsnitlige boligstørrelse, således at kommunerne

skal indskyde færrest penge ved byggeri af små boliger og flest penge ved byggeri af store

boliger. Regeringen vil endvidere søge Folketingets opbakning til at fastsætte grundkapital-

indskuddet for ungdomsboliger og ældreboliger til 10 pct. i 2019 og 2020.

Opgør med parallelsamfund

Ghettoområder udgør en lille del af den almene boligsektor, men et stort problem for det

omkringliggende samfund.

Regeringen har med den række af politiske aftale, der følger op på udspillet ”Ét Danmark

uden parallelsamfund”, iværksat en række tiltag, der skal forebygge og nedbryde parallel-

samfund og understøtte, at der ingen ghettoer er i Danmark i 2030. Det skal sikres, at der i

sektoren ikke udvikles nye ghettoområder eller parallelsamfund præget af utryghed, og hvor

borgere lever med begrænset kontakt til det omkringliggende samfund.

Aftalen indebærer en række muligheder for kommuner og boligorganisationer for at gennem-

føre markante fysiske forandringer af de særligt udsatte boligområder. De nye muligheder –

og pligter – bygger ovenpå og udvider de eksisterende indsatser, der er i gang i ghettoområ-

derne. Regeringen og KL er enige om, at det er et fælles mål at sikre implementering af de

nye redskaber og hermed tage et opgør med ghettoområderne.



20

Afbureaukratisering skal understøtte udviklingen i den almene boligsektor

For at understøtte etablering af billige almene boliger og omdannelsen af ghettoområder –

samt undgå, at der spildes unødige administrative ressourcer i kommuner og boligorganisati-

oner – er det afgørende, at statslige og lokale krav til kommuner og boligorganisationer er så

begrænsede og smidige som muligt. Eksempelvis skal ansøgnings- og godkendelsesproce-

durer til bl.a. salg, ommærkning, nedrivning, renovering, nybyggeri tilrettelægges på enkel,

smidig og hensigtsmæssig måde.

På den baggrund er regeringen og KL enige om at iværksætte et arbejde, der skal forsimple

og ensrette krav mv. til ansøgninger og forenkle efterfølgende godkendelsesprocesser.

10. Øvrige områder

Indkøb Det offentlige køber hvert år ind for omkring 300 mia. kr. Kommunerne har de senere år

effektiviseret deres indkøb markant og derigennem frigjort ressourcer til borgernær service.

Den fælleskommunale indkøbsstrategi understøtter dette arbejde, og der er som led heri

iværksat en række initiativer, der styrker indkøbet i hele den kommunale sektor. Både gen-

nem fællesoffentlige aftaler, fælleskommunale aftaler og ved at sikre højere aftaleanvendelse

samt bedre tilrettelæggelse af indkøbsopgaven lokalt.

Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om, at der er potentiale for yderligere effektivi-

seringer af indkøbet på tværs af den offentlige sektor gennem den fortsat store indsats inden

for sektorerne, gennem øget samarbejde og en god arbejdsdeling på tværs af sektorer samt

gennem digitalisering af indkøbet.

Parterne er på den baggrund enige om, at det er en national målsætning for regeringen, KL

og Danske Regioner, at det offentlige indkøb professionaliseres og effektiviseres yderligere

bl.a. understøttet af nedenstående fokusområder, jf. boks 5.

Parterne vil som led i Sammenhængsreformen i efteråret 2018 aftale fælles måltal for effekti-

visering af det offentlige indkøb, der rækker frem mod 2025.

Målsætningen understøtter den fælleskommunale indkøbsstrategi og regionernes fælles

strategi for indkøb. Parterne vil i fællesskab understøtte og følge udviklingen frem mod 2025

og fortsætte det indkøbsstrategiske samarbejde.

Boks 5

Fokusområder for det offentlige indkøb

Samarbejde om fælles indkøbsaftaler. Indkøbet i den offentlige sektor kan tilrettelægges bedre og mere

omkostningseffektivt ved at købe flere varer ind i fællesskab. Parterne er fortsat enige om at samle ind-

køb på 12 fællesoffentlige aftaler i SKI og vil styrke samarbejdet ved at afdække mulighed for op mod

10 nye aftaler hvor relevant, herunder med iagttagelse af transaktionsomkostninger og bl.a. en afdæk-

ning af softwareområdet.



21

Regeringen, KL og Danske Regioner vil endvidere fortsat arbejde for, at Danske Regioner

kan indtræde som medejer af SKI A/S, jf. Aftalerne om den kommunale og regionale økonomi

for 2018.

Udbetaling Danmark Regeringen og KL er enige om, at det er væsentligt at understøtte forretningsgrundlaget for

Udbetaling Danmark og grundlaget for fortsatte gevinstrealiseringer til gavn for kommuner og

stat. Parterne vil derfor i efteråret 2018 drøfte rammerne herfor, herunder bl.a. rammerne for

fortsatte effektiviseringer af driften mv. Der pågår desuden et arbejde med overflytning af den

fulde administration af særlig støtte fra kommunerne til Udbetaling Danmark.

God økonomistyring Regeringen og KL er enige om at videreføre det etablerede partnerskab om udvikling af

økonomistyring i kommunerne, som skal kortlægge og udbrede eksempler på god styrings-

praksis. I forlængelse af de igangværende analyser af tværgående indsatser og det speciali-

serede voksenområde udarbejdes sektoranalyser af anlægsstyring og styring på ældreområ-

det. Derudover bidrager partnerskabet til at styrke økonomistyringskompetencerne og dele

de gode erfaringer på tværs af stat, kommuner og regioner.

Sociale investeringsprogrammer I forbindelse med etableringen af Den Sociale Investeringsfond skal der etableres et sekreta-

riat, jf. Aftale om satspuljen for 2018 af 10. november 2017. KL og regeringen er enige om en

kommunal medfinansiering af sekretariatet på 2 mio. kr. årligt fra 2019-2021.

Fælles indkøb af sundhedsartikler. Der skal skabes bedre patientforløb inden for en række

behandlingsområder ved fælles indkøb mellem kommuner og regioner. Parterne er enige om at

etablere tværoffentlige indkøbsaftaler af sundhedsartikler på fire områder frem mod 2025. Parterne vil

løbende evaluere erfaringer fra de første to fællesoffentlige aftaler vedr. stomiprodukter og sårplejepro-

dukter, herunder finansieringsmodeller og tilslutning til aftalerne. På baggrund af disse erfaringer arbej-

des der videre med konkrete modeller for øvrige fællesoffentlige udbud på området, herunder mulighe-

den for at samle de enkelte aftaler i én landsdækkende aftale.

Høj aftaleanvendelse. Parterne er enige om at sikre høj tilslutning og anvendelse af de aftaler, der

indgås fællesoffentligt. Parterne vil samtidig fortsat arbejde for at skabe et ensartet og bedre fælles

vidensgrundlag for indkøb og compliance, herunder fastlægge en opgørelsesmetode for compliance på

fællesoffentlige aftaler og i forlængelse heraf fastlægge et mål for compliance for fællesoffentlige

aftaler.

Digitalisering af indkøb. Parterne er enige om at fremme brugen af e-handel på relevante indkøbsafta-

ler. Regeringen vil fremsætte lovforslag om, at en række indkøbskategorier skal e-handles ved e-ordrer

og e-kataloger, når det offentlige handler med private leverandører. Lovforslaget forventes at træde i

kraft medio 2020.



22

Center for Offentlig Innovation Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om at fastlægge en ny strategi for Center for

Offentlig Innovations funktion og arbejde med fokus på understøttelse af innovationsfokus i

offentlig-privat samarbejde, herunder udbredelsen af mere velafprøvede teknologier og af-

prøvning af nye teknologier i den offentlige sektor. En ny strategi aftales konkret mellem

regeringen, KL og Danske Regioner i efteråret 2018.

Verdensmålene Kommunerne gør en stor indsats for at skabe partnerskaber om lokal udvikling og implemen-

tere verdensmålene, som har til formål at fastholde et frit, rigt og trygt samfund i Danmark

ved løbende at indtænke bæredygtig udvikling i politiske tiltag. Regeringen og KL er enige

om at fortsætte og understøtte den positive udvikling.

Omkostningseffektiv finansiering Regeringen og KL er enige om i fællesskab at afdække kommunernes finansieringsvilkår og

adgang til finansiering, herunder i KommuneKredit, inden for EU’s statsstøttepraksis. Formå-

let er at understøtte kommunernes opgavevaretagelse gennem adgang til omkostningseffek-

tiv finansiering i overensstemmelse med EU’s regler.



23

Bilag 1. Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet

Regeringen og KL aftalte i 2016 rammerne for det fælles og flerårige moderniserings- og

effektiviseringsprogram. Programmet er med til at understøtte regeringen og KL’s fælles

arbejde om udviklingen af den borgernære service.

Med afsæt i programmet er der i 2017 og 2018 aftalt en lang række initiativer, som skal un-

derstøtte arbejdet med moderniseringen og effektiviseringen i kommunerne. Flere af initiati-

verne er fortsat under forberedelse, bl.a. grundet en længere lovgivningsproces end oprinde-

ligt forventet.

Regeringen og KL er enige om, at arbejdet med implementering af såvel nye som tidligere

iværksatte initiativer i regi af moderniserings- og effektiviseringsprogrammet kræver et vedva-

rende fokus i regeringen samt KL og kommunerne.

Realisering af målsætning for moderniserings- og effektiviseringsprogrammet i 2019

Regeringen og KL er enige om en række nye initiativer. Sammenlagt med tidligere gennem-

førte initiativer, som har stigende gevinstrealiseringsmuligheder, er regeringen og KL enige

om, at der samlet set kan frigøres 1 mia. kr. i 2019. Dette er således i overensstemmelse

med den fælles aftalte målsætning for moderniserings- og effektiviseringsprogrammet.

Såfremt det ikke skulle vise sig muligt at gennemføre de aftalte initiativer, er regeringen og

KL enige om i fællesskab at finde alternative initiativer, således at målsætningen om at frigø-

re 1 mia. kr. i 2019 realiseres.

Et væsentligt element i at understøtte en effektiv opgaveløsning i kommunerne er den fælles

ambition om mindre bureaukrati og enklere regulering. Regeringen og KL er enige om, at der

med nedenstående initiativer samlet set kan frigøres 0,5 mia. kr. af det samlede aftalte poten-

tiale i 2019. Heri indgår aftalte initiativer i 2018 med stigende indfasningsprofiler og nye initia-

tiver, jf. boks 1.

Boks 1

Initiativer til forenkling af kommunernes rammer og styrket styring

Kommunale regelforenklingsforslag: Regeringen vil søge Folketingets opbakning til at

imødekomme fire regelforenklingsforslag og vil undersøge yderligere syv forslag nærmere med henblik

på eventuelt at søge opbakning til at forenkle.

Forenkling af den aktive beskæftigelsesindsats: Regeringen drøfter en grundlæggende forenkling

af den aktive beskæftigelsesindsats med Folketingets partier. Forenklingen vil bl.a. ske som ved at en

række proceskrav lempes eller helt afskaffes samt en ensretning af regler på tværs af målgrupper.

Én helhedsorienteret plan og dataunderstøttelse: Regeringen har fremsat et lovforslag, som giver

mulighed for at udarbejde én helhedsorienteret plan til borgere med komplekse og sammensatte

behov. Samtidig påtænker regeringen at udstede en ny databekendtgørelse til brug for arbejdet med

én plan.



24

Et andet væsentligt element i realiseringen af den samlede målsætning for moderniserings-

og effektiviseringsprogrammet er en understøttelse af det fortsatte arbejde med at styrke den

effektive drift i kommunerne.

Med afsæt i de i økonomiaftalen for 2018 igangsatte initiativer samt den fortsatte udbredelse

af tidligere igangsatte initiativer for at skabe en mere effektiv drift er regeringen og KL enige

om, at der i 2019 samlet set kan frigøres 0,3 mia. kr. gennem en mere effektiv drift i kommu-

nerne, jf. boks 2.

Ny teknologi er ligeledes en væsentlig forudsætning for den fortsatte udvikling af den kom-

munale opgaveløsning og moderniseringen af den offentlige sektor. Kommunerne har i de

senere år arbejdet på at udnytte mulighederne i takt med, at nye teknologiske løsninger til fx

indkøb og digitaliseringsinitiativer opstår.

Statslige afbureaukratiseringsforslag: I regi af Sammenhængsreformen er der identificeret

regelforenklinger, forbedringsforslag mv. på ældre- og dagtilbudsområdet.

Styrket ankepraksis på socialområdet: For at styrke ankepraksissen til gavn for borgerne er

parterne enige om en række initiativer målrettet Ankestyrelsen, kommunerne og de

lovgivningsmæssige rammer.

Boks 2

Initiativer til mere effektiv drift gennem samarbejde og nye organiseringer

Drift af ejendomsadministration

Med henblik på fortsat understøttelse af kommunernes arbejde med effektiviseringer på facility

management-området er der sat fokus på kommunernes ejendomsadministration, herunder

muligheden for at arbejde med dataunderstøttet arealoptimering. Der offentliggøres et

anvendelsesorienteret inspirationsmateriale, som skal understøtte kommunerne med at udvikle og

gennemføre dataunderstøttet arealoptimering.

It-drift, -indkøb og -strategi

Med henblik på fortsat understøttelse af kommunernes arbejde med effektiviseringer på it-området er

der sat fokus på kommunernes it-drift, -indkøb og -strategi. Arbejdet har identificieret en række

initiativer og løftestænger, der kan understøtte kommunernes arbejde med en mere effektiv it-drift, -

indkøb og -strategi på kort og længere sigte.

Vejvedligeholdelse

Med henblik på fortsat understøttelse af en effektiv vejvedligeholdelse er der iværksat et arbejde med

udarbejde og kvalificere landsdækkende nøgletal og identificere effektiviseringsmuligheder på det

kommunale vejområde.. Analysen færdiggøres i efteråret 2018 og forventes bl.a. at munde ud i et

katalog med redskaber, anbefalinger og gode cases.



25

Regeringen og KL aftalte med økonomiaftalen for 2018 at iværksætte en række tiltag, som

skal understøtte kommunernes arbejde med udviklingen af den kommunale sektor gennem

nye teknologier og bedre indkøb.

Med afsæt i de gennemførte initiativer er regeringen og KL enige om, at der kan frigøres 0,2

mia. kr. i 2019 som følge af billigere indkøb og gevinster gennem digitale løsninger, jf. boks 3.

Regeringen og KL er enige om, at det er afgørende, at de aftalte initiativer gennemføres

lovgivningsmæssigt og implementeres i praksis, således at det kan føre til forandringer i

kommunerne. Regeringen og KL er derfor enige om, at der løbende udarbejdes en fælles

opfølgning på de igangsatte tiltag med henblik på at understøtte implementeringen. Omstil-

lings- og udviklingsenheden vil løbende understøtte implementeringsarbejdet i kommunerne.

Regeringen og KL er enige om at arbejde videre med igangsatte initiativer i regi af moderni-

serings- og effektiviseringsprogrammet med henblik på at understøtte den fælles ambition om

en fortsat udvikling af den borgernære service.

Boks 3

Initiativer til bedre indkøb og øget digitalisering

Øget anvendelse af automatisering

Der er gennemført en afdækning af mulighederne for at udbrede Robotic Process Automatition (RPA)

løsninger i kommunerne på henholdvis HR, økonomi og personaleadministration samt teknik- og

miljøområdet. Afdækningen har påvist en række konkrete processer, hvor RPA-løsninger kan bidrage

til mere effektive arbejdsgange i kommunerne. Der offentliggøres vejledningsmateriale til kommunerne

hertil.

Effektivt indkøb

De fælles forpligtende indkøbsaftaler i SKI skaber hvert år besparelser for kommunerne. Det er en

væsentligt målsætning, at kommunerne som udgangspunkt altid tilslutter sig og anvender de fælles

forpligtende aftaler i SKI. Mange kommuner arbejder målrettet med compliance og parterne er enige

om, at kommunerne skal fortsætte arbejdet og fastsætte måltal for compliance.

Et digitalt offentligt indkøb

Parterne er enige om at fortsætte digitaliseringen af det offentlige indkøb, som understøtter et effektivt

indkøb og letter samhandlen med private leverandører til det offentlige. Regeringen vil fremsætte

lovforslag om, at en række indkøbskategorier skal e-handles ved e-ordrer og e-kataloger, når det

offentlige handler med private leverandører med ikrafttrædelse medio 2020. Indtil da er regeringen og

KL enige om at fremme brugen af e-handel på relevante indkøbsaftaler i SKI.

Anvendelse af digital genoptræning og generel udstillingsløsning

Parterne er enige om at fortsætte arbejdet med at understøtte den digitalt understøttet genoptræning,

som indebærer mulighed for at substituere træningsgange ved fysisk fremmøde med egentræning,

samt at der fortsat er potentiale at indfri gennem anvendelsen af en generel udstillingsløsning i

forbindelse med kommunernes behov for udstilling af indkomstdata.



26

Anvendelse af nye teknologier indebærer muligheder for modernisering af opgaveløsningen i

den offentlige sektor. På den baggrund er regeringen og KL enige om at undersøge mulighe-

der ved og betingelser for øget brug af nye teknologier, herunder fx machine learning, kunstig

intelligens mv. som beslutningsunderstøttende løsninger. Derudover igangsættes en drøftel-

se med afsæt i KL’s afdækning af juridiske og praktiske muligheder i samarbejdsformer på

tværs af forskellige opgaveområder, forpligtigelsesniveauer mv., som skal bygge videre på

det tidligere arbejde om samarbejdsformer.

Regeringen og KL er enige om frem mod forhandlingerne om kommunernes økonomi for

2020 at samarbejde om initiativer, der samlet set kan frigøre 1 mia. kr. i 2020.



27

Bilag 2. Data og digitalisering

Næste generation af den fællesoffentlige infrastruktur Danmark er i front med digitaliseringen af den offentlige sektor, og de fællesoffentlige infra-

strukturløsninger udgør grundlaget for, at Danmark kan fortsætte digitaliseringen og levere

god, sikker og tidssvarende digital service til borgere og virksomheder. Regeringen, KL og

Danske Regioner er fortsat enige om rammerne for næste generation af den fællesoffentlige

infrastruktur (MitID, NemLog-in og Digital Post), herunder at indgå kontrakter, samt om finan-

siering i årene 2018-2028 til udvikling og drift af de nye løsninger. For 2018 og 2019 er den

kommunale andel af det centrale nettofinansieringsbehov henholdsvis 26 mio. kr. og 38 mio.

kr.

Finansieringsbehovet konsolideres og drøftes ved forhandlingerne om kommunernes og

regionernes økonomi for 2020. Der er enighed om, at niveauet for overhead på driftsårsværk

drøftes i den forbindelse. Myndighedernes implementering af de nye løsninger forventes

gradvist at skulle igangsættes i 2019 frem mod de nye løsningers forventede idriftsættelse i

løbet af 2020. Parterne er enige om at fortsætte samarbejdet om at sikre en god decentral

omstilling.

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om at fastholde den økonomiske ramme til

finansiering af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 for 2019.

Udbredelse af digitalt understøttet tidlig opsporing Digitalt understøttet tidlig opsporing medvirker til en bedre forebyggelsesindsats i ældreplejen

samt til bedre videndeling og styrket faglighed hos plejepersonalet. Regeringen og KL er

derfor enige om, at der skal igangsættes en indsats med henblik på at udbrede digitalt under-

støttet tidlig opsporing i landets kommuner.

Etablering af et udviklingsværktøj til understøttelse af det kommunale

kontrolarbejde Regeringen og KL er enige om at prioritere den fortsatte udvikling af Den Fælles Dataenhed

og anvendelsen af oplysningerne derfra i kontrollen med sociale ydelser. Derfor etableres i

regi af Udbetaling Danmark et nyt udviklingsværktøj til at understøtte øget læring, videndeling

og give bedre mulighed for at understøtte kontrolindsatsen med sociale ydelser i kommuner-

ne og Udbetaling Danmark via Den Fælles Dataenhed.

Åbne data i Hjælpemiddelbasen Regeringen og KL er enige om, at data fra Hjælpemiddelbasen fremover stilles gratis og

åbent til rådighed for kommuner, borgere og virksomheder, og kommunerne således fritages

for abonnementsbetaling. Socialstyrelsens opgave med at indsamle, klassificere og strukture-

re data på hjælpemiddelområdet finansieres fremadrettet ved, at kommunernes bloktilskud

reduceres årligt med 3,2 mio. kr., svarende til de kommunale omkostninger, der i dag afreg-

nes gennem abonnementsbetalinger.



28

Data – tillid og transparens Regeringen og KL er enige om, at oplysninger om borgerne er en værdifuld og på mange

måder integreret del af arbejdet i den offentlige sektor. Medarbejdere i den offentlige sektor

anvender personoplysninger til en række forskellige formål, herunder til at yde god og per-

sonlig service sammen med og for borgerne og give borgere mulighed for at se sagsbehand-

lingsforløb efter i sømmene. Det er i den forbindelse vigtigt, at borgerne fortsat har tillid til det

offentliges brug og håndtering af persondata, og at det foregår betryggende og sikkert. Ofte

vil borgeren selv være med i forløbet eller blive bedt om samtykke til anvendelse af data.

Parterne er enige om at gennemføre et analysearbejde, der skal se på udfordringer og mu-

ligheder i offentlige myndigheders anvendelse af personoplysninger. Regeringen vil i regi af

Sammenhængsreformen komme med et udspil, som skal hæve ambitionerne for den offentli-

ge digitale service, herunder et konkret initiativ, der skal sikre øget gennemsigtighed og over-

blik over de data om borgerne, som anvendes af de offentlige myndigheder. Parterne er

enige om at drøfte forberedelse af initiativet i fællesskab.

Styrket indsats for cyber- og informationssikkerhed Gennemsigtighed og it-sikkerhed er afgørende for en tryg og effektiv offentlig sektor, hvor

borgerne og virksomhederne kan have tillid til myndighedernes forvaltning af data. Parterne

er enige om, at der i de kommende år er behov for en markant styrkelse af arbejdet med

cyber- og informationssikkerhed, og at indsatsen skal prioriteres højt på tværs af den offentli-

ge sektor.

Regeringen, KL og Danske Regioner er i forlængelse heraf enighed om at fortsætte det

tværoffentlige samarbejde om informationssikkerhed, herunder at kommunerne følger prin-

cipperne i sikkerhedsstandarden ISO27001, der fastsætter bedste praksis for styring af in-

formationssikkerhed. Endvidere er der enighed om at samarbejde om at løfte de offentligt

ansattes viden om it-sikkerhed. Med regeringens strategi for cyber- og informationssikkerhed

iværksættes en række indsatser, der skal sikre et markant løft af it-sikkerheden på tværs af

den offentlige og private sektor.

Parterne er – med afsæt i strategien – enige om at gå i dialog om at igangsætte yderligere

tiltag på området i efteråret 2018, herunder at sikre koordination og videndeling samt, at KL

og Danske Regioner, hvor det er relevant, indgår i arbejdet med at udarbejde sektorstrategier

for relevante samfundskritiske områder, herunder sundhed, inden udgangen af 2018. Sektor-

strategierne skal sætte rammerne for en helhedsorienteret indsats og understøtte en tydelig

arbejdsdeling mellem parterne.

Fokus på gode digitale brugeroplevelser Danmark har gennemført en digital omstilling, så borgere og virksomheder i dag kommunike-

rer digitalt med den offentlige sektor. Den omstilling skal fastholdes og fortsættes. Regerin-

gen og KL er derfor enige om, at der fortsat skal være fokus på at skabe gode brugeroplevel-

ser, så digital kommunikation med offentlige myndigheder bliver stadig lettere, og brugerne

føler sig trygge ved at bruge de digitale kanaler. Parterne er derfor enige om, at myndigheder

med ansvar for obligatoriske selvbetjeningsløsninger skal indsamle viden om brugernes

anvendelse af løsninger og anvende denne viden til løbende at forbedre løsningerne.



29

Opfølgning på Strategi for digital sundhed 2018-2022 Regeringen, KL og Danske Regioner har i fællesskab udarbejdet Strategi for digital sundhed

2018-2022, som rammesætter i alt 27 konkrete indsatser for et mere sikkert og sammen-

hængende sundhedsvæsen. En række af indsatserne forudsætter særskilt aftale.

Et samlet patientoverblik

For at mobilisere kapacitet lokalt og dermed forberede udbredelsen af ét samlet patientover-

blik i hele sundhedsvæsenet er regeringen, KL og Danske Regioner enige om, at der inden

udgangen af første halvår 2019 er udarbejdet lokale implementeringsplaner for aftaleoversig-

ten og fælles stamkort i alle regioner og kommuner samt i almen praksis med planlagt dead-

line ultimo 2020 med henblik på at aftale udbredelse i forbindelse med økonomiaftalen for

2020.

Fælles målbillede

På baggrund af aftaler om den kommunale og regionale økonomi for 2018 er regeringen, KL

og Danske Regioner enige om at færdiggøre arbejdet med et samlet målbillede for den fæl-

lesoffentlige it-infrastruktur på sundhedsområdet, herunder governance og finansieringsmo-

del, inden udgangen af 2018 med henblik på at drøfte opfølgning frem mod økonomiaftalen

for 2020.

Datadeling af kommunale indsatser og resultater (herunder FSIII) Regeringen og KL er enige om, at større åbenhed og synlighed om kommunale indsatser og

resultater på sundheds- og ældreområdet kan bidrage til at understøtte kvalitet og sammen-

hæng i det nære sundhedsvæsen. Parterne er derfor enige om, at etablere en fælles ramme

for systematisk deling og sammenligning af relevant struktureret data, særligt med fokus på

FSIII-data. Fælles Sprog III data stilles til rådighed fra de første kommuner i 2019 og fra

øvrige kommuner med udgangen af 2020 under hensyntagen til implementeringen af moder-

ne omsorgsjournaler og de decentrale initiativer i Sundhedsdataprogrammet.

Fællesoffentlige it-systemer på sundhedsområdet Regeringen og KL er enige om, at udgifter til drift og vedligehold af en række fællesoffentlige

it-systemer på sundhedsområdet udgør 58,7 mio.kr. (2018-pl) i 2019, heraf 17,4 mio. kr. fra

kommunerne. De kommunale udgifter til videreudvikling af Den Nationale Serviceplatform

(NSP) og Fælles Medicinkort (FMK) kan udgøre op til 1,8 mio.kr. (2018-pl) i 2019. Der afsat

midler til drift af MedCom løsninger på i alt 7,5 mio. kr. (2018-pl), herunder 3,8 mio. kr. fra

kommunerne.

Overtagelse af system til opkrævning af kommunal ejendomsskat Regeringen og KL er som udgangspunkt enige om, at Skatteministeriet overtager kommu-

nernes E&E-system (Ejendomsskat og Ejendomsbidrag) til den statslige beregning og op-

krævning af kommunal grundskyld fra 2021. De teknologiske, økonomiske, juridiske og pro-

cessuelle forhold herved afklares i efteråret 2018.



30

Fuld digitalisering på planområdet Regeringen og KL er enige om at gennemføre en analyse af potentialerne ved digitalisering

på planområdet inden april 2019. Med udgangspunkt i kommuners og statslige myndigheders

forretningsbehov skal analysen bl.a. kortlægge, hvordan digitalisering på planområdet kan:

Give let adgang til retsgyldige bestemmelser, data og kort

Styrke anvendelsen af bestemmelser, data og kort på tværs af kommuner og statslige

myndigheder

Give kommuner og statslige myndigheder bedre muligheder for smart administration

Give virksomheder, investorer og borgere bedre vilkår for byggeri og ombygninger samt

datadreven innovation og udvikling af nye forretningsmodeller.

Analysen skal danne grundlag for det videre arbejde med digitalisering af planområdet. Et

evt. videre samarbejde mellem regeringen og KL herom aftales ifm. økonomiaftalen for 2020.

Institutionsregisteret for dagtilbud Regeringen og KL er enige om, at der skal sikres fremdrift i etableringen af registeret for

dagtilbud, herunder dagpleje og daginstitutioner. Registeret danner grundlag for informati-

onsportalen og for, at kommunikationsløsningen Aula kan anvendes på dagtilbudsområdet

sammen med UNI-login. Registeret skal omfatte alle kommunale og private dagtilbud senest

ved udgangen af 2019.



31

Bilag 3. Forståelse mellem regeringen og KL om en styrket og fokuseret erhvervsfremmeindsats Regeringen ønsker et nyt og fokuseret erhvervsfremmesystem, hvor virksomhederne oplever

et enklere erhvervsfremmesystem, der tager afsæt i deres behov og med højere kvalitet i

ydelserne.

Regeringens udgangspunkt er, at antallet af politisk ansvarlige niveauer skal reduceres fra tre

til to: ét decentralt niveau med en stærk kommunal forankring og staten. Der etableres en

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, som erstatter de seks regionale Vækstfora og Dan-

marks Vækstråd, som nedlægges.

Kommunerne vil i det nye system spille en nøglerolle. Kommunerne skal fortsat være det

lokale omdrejningspunkt for virksomhederne, så virksomheder og kommuner kan udvikle en

stærk lokal erhvervsfremmeindsats i den enkelte kommune og på tværs af kommuner. Kom-

munerne vil være den lokale indgang til erhvervsfremmesystemet for mange virksomheder

med mulighed for erhvervsråd og erhvervscentre til at udføre lokale erhvervsserviceydelser,

herunder 1:1-vejledning, der kan hjælpe virksomhederne videre.

Konkret foreslår regeringen, at:

Der etableres op til 10 tværkommunale Erhvervshuse, der skal fungere som stærke

kompetencecentre for virksomhedsvejledning. Erhvervshusene skal i videst muligt om-

fang baseres på de eksisterende Væksthuse og med mulighed for filialer.

De ydelser, der i dag tilbydes til en smal gruppe af vækstvirksomheder i Væksthusene,

gøres tilgængelige for alle virksomheder i Erhvervshusene. De specialiserede faglige

ydelser om virksomhedsdrift og -udvikling samles også i Erhvervshusene, ligesom højt

specialiserede ordninger såsom internationalisering (Eksportrådet), kapitalformidling

(Vækstfonden) og innovation (Innovationsfonden) vil være tilgængelige via Erhvervshu-

sene.

Der ikke må være overlap mellem den tværkommunale indsats i Erhvervshusene og den

indsats, der foregår i kommunerne enkeltvist. Det vil blive beskrevet nærmere i en ram-

meaftale mellem regeringen og KL og fremgå af lov om erhvervsfremme.

Arbejdsdelingen mellem den tværkommunale indsats i Erhvervshusene og den indsats,

der foregår i kommunerne enkeltvist, bliver nærmere beskrevet i rammeaftalen mellem

regeringen og KL, svarende til den aftale, der eksisterer om Væksthusene. På baggrund

af rammeaftalen kan KKR’erne indgå resultatkontrakter med Erhvervshusene, der tager

højde for lokale behov og prioriteter.

Erhvervshusenes bestyrelser vil bestå af 3 repræsentanter fra kommunerne, 4 medlem-

mer fra virksomheder samt 1 medlem fra en videninstitution. Disse repræsentanter ud-



32

peges af KKR. Fsva. de 4 erhvervsrepræsentanter sker dette på baggrund af indstilling

fra erhvervsorganisationerne. Bestyrelsen vil dertil have en repræsentant fra en arbejds-

tagerorganisation udpeget af de faglige hovedorganisationer i fællesskab og et medlem

udpeget af Regionsrådet. KKR skal varetage en tilsvarende styrende rolle, som Vækst-

husene i dag, ligesom der fortsat vil være en observatør fra Erhvervsministeriet i besty-

relsen. Bestyrelserne får med deres kendskab til lokale udfordringer og potentialer til op-

gave at sikre en effektiv opgavevaretagelse, der møder virksomhedernes behov samt bi-

drage til den samlede erhvervsfremmestrategi. Det fastlægges nærmere gennem æn-

dring af lov om erhvervsfremme.

Der etableres en ambitiøs, datadrevet digital erhvervsfremmeplatform, der giver virk-

somhederne 24/7 adgang til information, vejledning og digitaliserede ydelser om opstart,

drift og udvikling af virksomhed mv. Platformen skal drives som en fællesoffentlig digital

indgang til erhvervsfremme; fra den lokale kommunale erhvervsservice til statens ord-

ninger. Erhvervsorganisationer, statslige ordninger og kommunerne skal inddrages i ud-

viklingen.

Den kommunale turismefremmeindsats konsolideres i 15-25 destinationsselskaber, der

skal varetage den lokale indsats. Dette betyder, at turismefremmeindsatsen i højere grad

sker i samarbejde mellem flere kommuner, så kommunerne sammen kan løfte deres

centrale rolle i forhold til udvikling af stærke og attraktive destinationer i Danmark.

Under Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse etableres der en destinationsudviklingspulje

øremærket til lokale og tværgående turismeprojekter. Destinationsudviklingspuljen kan

kun søges af destinationsselskaber.

Den videre proces for konsolideringen i 15-25 destinationsselskaber aftales mellem

regeringen og KL og baseres på fælles pejlemærker. Det vil inden for disse rammer væ-

re op til kommunerne at aftale fælles destinationsselskaber inden udgangen af 2020.

Som følge af overgangen fra ca. 80 organisationer til 15-25 destinationsselskaber vil

forenklingen understøtte en realisering af gevinster, der frigøres til andre prioriteter i

kommunerne.

KL bakker fuldt op om regeringens forslag til et enklere erhvervsfremmesystem og en styrket

decentral turismefremmeindsats. Regeringen vil på den baggrund søge opbakning til forstå-

elsen i de videre forhandlinger med Folketingets partier om en styrket og forenklet erhvervs-

fremmeindsats.

Økonomi Regeringen og KL er enige om, at de op til 10 nye tværkommunale Erhvervshuse forudsætter

en omprioritering af kommunernes nuværende udgifter til erhvervsfremme på op til 180 mio.

kr. årligt, hvoraf godt 100 mio. kr. stammer fra kommunernes nuværende medfinansiering af

Væksthusene i regionalt regi. Ligeledes prioriteres der inden for Erhvervshusenes ramme 7,5

mio. kr. til indstationering af eksportrådgivere fra Eksportrådet.



33

Hertil er parterne enige om, at kommunerne omprioriterer 25 mio. kr. årligt til den nye fælles-

offentlige digitale erhvervsfremmeplatform.

Der vil ske en reduktion af det kommunale udviklingsbidrag ved et bortfald af regionale er-

hvervsfremmeopgaver, og statens tilskud til kommunerne til dækning heraf nedjusteres sva-

rende hertil.

Endelig er parterne enige om, at kommunerne i tillæg hertil vil kunne frigøre op til 100 mio. kr.

årligt som følge af konsolidering af kommunernes opgaver og udgifter til basal erhvervsser-

vice. De frigjorte midler målrettes borgernær velfærd i kommunerne som led i aftale om

kommunerne økonomi for 2019.

De udgiftsmæssige virkninger af ovenstående er sammenfattet i tabel 1.

Tabel 1

Konsolidering af kommunale udgifter til erhvervsfremme

Mio. kr., årligt, (2018-pl) Før Efter

Lokale erhvervsfremmeudgifter (konsolideringsgevinst) 500 320

Nye tværkommunale Erhvervshuse (tidligere Væksthuse) 105 160 - 180

Digital erhvervsfremmeplatform 0 25

Borgernær velfærd 80 - 100

I alt 605 605

Opsamling fra Hovedudvalgets inspirationstur 2018.Denne opsamling indeholder kort fra de tre indlæg, Jyske Bank, Ledelseskommissionen samt Holstebro Kommunes Hovedudvalg. Sidst i dokumentet er der et sammendrag af Hovedudvalgets opsamling af hovedpointer til videre drøftelse i udvalget.

Jyske Bank

Enkel opbygning af Arbejdsmiljøorganisationen med særlig rolle for tillidsrepræsentanterne i afdelingerne, som også har opgaven med arbejdsmiljø, dog uden formel AMR-rolle.

Afdeling som støttefunktion for AMO Trivselsmåling med fokus på efterfølgende dialog. Træning heri. Særligt fokus på sygefravær og forebyggelse heraf

med lederen som ansvarlig, med hjælpefunktion centralt. ”Lederens tidlige og tætte kontakt = forebygger stress-sygemelding”

Fokus på at støtte lederen i de første forebyggende samtaler Ensartede udfordringer i forhold til arbejdsmiljø som ligner

Hjørring Kommunes dog med variationer

Ledelseskommissionen v/Allan Søgård Larsen Indledning med en præsentation af kommissionens medlemmer og arbejde.

Grundpræmisserne

Offentlig ledelse skal skabe værdi for borgerne Offentlig ledelse er en særlig disciplin Udøvelse af ledelse er afhængig af konteksten Øget økonomisk ansvarlighed giver plads til at løsne på styringshåndtaget.

Vilkårene for offentlig ledelse

Ledelsesrummet påvirkes af:

Politisk ledelse Faglige organisationer Borgere Forvaltninger

Rundt om dette findes også:

Økonomiske rammer Overenskomster MED-systemer Interesseorganisationer Sociale medier Brugerbestyrelser Organisaering Styring Lovgivning

Temaer der optager kommissionen

1. Borgeren skal i centrum2. Samspillet med den politiske ledelse skal styrkes3. Medarbejderne skal i højere grad inddrages4. Forvaltningstopcheferne skal lede udviklingen af driften5. Lederne skal sætte retning6. Lederne skal sætte holdet7. Ledere skal udvikle sig

1. Borgeren skal i centrum - Måltal og opfattelse herafBorgerens viden skal i højere grad bruges aktivt til at skabe resultater. I dag baseres beslutninger for

lidt på databaseret viden. Bl.a. bruges ikke i tilstrækkelig grad information om brugertilfredshed, men data på alle niveauer er en forudsætning. Der skal i højere grad end i dag søges tværgående viden for at kunne opstille fælles succeskriterier til gavn for borgerne.

2. Samspillet med den politiske ledelse skal styrkesPolitikerne stiller krav til den offentlige sektor både centralt og kommunalt. I Hjørring Kommune

opleves samspillet dog med den politiske ledelse godt med en stor grad af tillid til at opgaveløsningen varetages bedst muligt. Derimod opleves der et større og større pres fra Regeringen blandt andet via kontrollerende tiltag og stramninger på flere områder.

3. Medarbejderne skal i højere grad inddragesMEDorganisation på landsplan 2000 årsværk. Spørgsmålet er om systemet er tidssvarende. Oplever

medarbejderne reel inddragelse? Og giver MEDorganisationen reelt den værdi det er tiltænkt. Har MED den størrelse der giver organisationen værdi? Mødes MED om det rigtige på de rigtige tidspunkter?

4. Forvaltningstopcheferne skal lede udviklingen af driftenEn forvaltningschef som har flere chefer under sig, skal sikre udviklingen af driften og holde øje med om

kerneydelsen leveres som den skal. Er der ledere/chefer under forvaltningschefen, som falder bagud er det forvaltningschefens opgave at intevenere i tide, da det ellers kan gå ud over borgerne i sidste ende. Dialogerne skal være med til at sikre sammenhæng, derfor er det vigtigt at topcheferne leder nedad. Dokumentation kan være et vigtigt ledelsesgreb og endelig må proces ikke stå i vejen for det bedste for borgeren.

5. Lederne skal sætte retningDer er positive resultater af visionsledelse. Det handler om at skabe mening og om aktivt at påtage sig

lederrollen. Op på ølkassen – Men hvordan er motivationen i forhold til dette og hvad er en hindring. Alt for meget af ledelsesrummet bliver slugt af de vilkår som omgiver ledelsesrummet for den offentlige leder. Så spørgsmålet er om det overhovedet er muligt at sætte retning med alle de hensyn der skal tages. Mens ledelsespændet mange steder bliver større, er de støttefunktioner som tidligere gav lederen støtte i de forskellige ledelsesgreb, souschefer, teamledere, teamkoordinatorer, akademiske ansatte næste væk. Derfor bliver der begrænset tid til at lede nedad.

6. Lederne skal sætte holdetAnsættelsesudvalg har i mange tilfælde udviklet sig til en størrelse, som måske ikke giver den værdi

det skal. Her bør ses på hvilken kvalitativ værdi et ansættelsesudvalg giver arbejdspladsen. At lade lederen sætte holdet kan måske i højere grad være med til at sikre innovation i organisationen, da der ses en tendens til at ansættelsesudvalg vælger nogen som ligner dem selv. Omvendt forpligter det også i forhold til at gribe ind, såfremt der ses dårlig ledelse på arbejdspladserne.

7. Ledere skal udvikle sigSom det er i dag, er der kun ringe mulighed for mentortræning eller mesterlære, som ellers kan støtte

før-lederens udvikling godt. De nye ledere bliver kastet i bassinet og der forventes at der svømmes fra dag 1. Der er ingen belæg for at ledere som har lange ledelsesuddannelser klarer sig bedre. Ledelsesudvikling skal være praksisorienteret og der skal komme adfærdsændring ud af udviklingen. Mange vil have glæde af at træne det personlige lederskab. Det tager 6 år, før det personlige lederskab er solidt. Såfremt der gøres en særlig indsats for dette vil det også være mere attraktivt at blive ledere og dermed smitte positivt af på driften.

Afslutningspointer om ledelseslyst og ledelsesglæde Borgeren i centrum Tydelig som leder Mere ledelse mindre styring Styrk dine medarbejdere Bring fagligheden videre Forbedr driften Tag din egen ledelsesudvikling alvorlig

Holstebro KommuneLedestjernen indeholder deres værdier og arbejdet med dette ligner Hjørring Kommunes. I forhold til MED organisationen arbejdes der i høj grad også med de ting som giver mening i egen organisation.

Der opleves en høj grad af tillid mellem politiske niveau administration og MEDudvalg, hvor Hoved MED også deltager i de politiske processer omkring budgettet.

Udvalget har prøvet at ændre lidt på rammerne for dialogen i udvalget. Fra traditionel mødeafvikling til møder med processer indlagt. Der opleves udfordringer i forhold til kommunikationsmæssigt at nå ud til arbejdspladsniveau. Der arbejdes med en model, hvor der sigtes efter at målrette kommunikationen til rette niveau - kontekstafhængig. Nogenlunde samme opbygning af MEDorganisation. Har oprettet mellemliggende niveauer, hvor det synes at give mening.

Som udvalg vil man gerne længere ind over kompetencefondens midler og være med til at sætte retning for disse.

Der var spørgsmål til blandt andet nyhedsbreve og referater.

Sammendrag af Hovedudvalgets opsamling til drøftelse efterfølgende:

Gør vi det rigtige og gør vi det godt nok?Under overskriften ”Gør vi det rigtige og gør vi det godt nok?” var der emner som Hovedudvalget var særligt nysgerrige på at arbejde videre på. Nedenstående emner er dels rettet mod MED organisationen som helhed, men Hovedudvalget drøftede også, om der er elementer i udvalgets eget arbejde der skal ses efter. Emnerne opsamles herunder.

MEDorganisation værdi – ”Medarbejderne skal i højere grad inddrages””Der skal komme værdi ud af at bruge mange ressourcer i MED systemer.” Dette indgik som pointe i Ledelseskommissionen, men var også tydelige i Jyske Banks oplæg. Udvalget noterede, at der på landsplan anvendes 2000 årsværk til MED organisationen. Her var også bemærkning om kolde og varme hænder. Varme hænder som bliver kolde på vej til mødelokalet, men som måske alligevel giver værdi. Det er vigtigt for kerneopgaven at der er et fælles fokus på udvikling og at der er gode relationer. Endelig er det også vigtigt at dialogen omkring dette foregår tæt på arbejdspladsen. Udvalget var nysgerrige efter om MED organisationen i Hjørring Kommune giver den reelle værdi den er tiltænkt eller om det kan gøres på andre måder. Det blev bemærket, at Ledelseskommissionens anbefaling om ledelsesspænd hænger sammen med antal MED-udvalg – er der mange medarbejdere med direkte linje til lederen, er der måske et større behov for at have MED-udvalg.

Ansættelsesudvalg – ”Lederen skal sætte holdet”Udvalget drøftede værdien af ansættelsesudvalgs størrelse og sammensætning og det om der kan gøres noget anderledes i den retning. Drøftelsen udsprang fra udtalelsen fra ASL om at lederne bør sætte holdet uden så meget pres fra politikere og faglige organisationer. Dette kan måske i højere grad være med til at sikre innovation i organisationen, da der ses en tendens til at ansættelsesudvalg vælger nogen som ligner dem selv. Omvendt forpligter denne frigørelse af ledelsesrummet også til i højere grad at gribe ind, såfremt der ses dårlig ledelse på arbejdspladserne.

Sygefravær og interventionInspireret af såvel Jyske Bank som af oplæg fra ASL var udvalget optaget af ledelsens udfordringer i forhold til den indledende samtale, når der viser sig tegn på uhensigtsmæssigheder på arbejdspladsen.

Arbejder Hovedudvalget på den rigtige måde? Udvalget stillede åbne spørgsmål til det interne arbejde i udvalget med henblik på at se efter om der er basis for at ændre eksempelvis på inddragelse, mødeafholdelse, tidsforbrug, forberedelse m.v.

Arbejdsmiljø iJyske Bank Koncernen

• Arbejdsmiljøorganisationen i Jyske Bank koncernen– Historik og retning– Samarbejde mellem ledelse og medarbejdere

• Medarbejderundersøgelse

• Psykisk arbejdsmiljø– sygefravær og stress

• Frokost

Program

Arbejdsmiljøorganisering i Jyske Bank koncernen

4

Team Arbejdsmiljø

Line Fogde Leder, Arbejdsmiljø

Line Skov Fuglkjær Arbejdsmiljørepræsentant,Vest

Sine Askov MøllerArbejdsmiljøkonsulent

Selma Ruud Arbejdsmiljørepræsentant,Øst

• Fra efteråret 2018 laves Integreret Medarbejderundersøgelse i Jyske Bank koncernen.

• I Medarbejderundersøgelsen bliver der stillet spørgsmål, som er rettet specifikt mod arbejdsmiljøet.

• I ulige år – første gang efterår 2017 afholdes opfølgningsmåling.

• Vi anbefaler dialogbaseret tilgang i arbejdet med resultaterne.

Trivsel, arbejdsglæde og APV

Træd tidligt til - stressforebyggelse

Trivsel Begyndende mistrivsel Mistrivsel

Fald i en medarbejders:EngagementKvalitet i arbejdetNærværHumør

Fald i afdelingens:SamarbejdeIntern kommunikationProduktivitetSocial adfærd

Træd til

her

Træd til her - Hvad gør jeg?

Trin 1 – begyndende mistrivsel

Tæt ledelse:Planlæg en møderække med medarbejderen og start dialogen:Min oplevelse – din oplevelse

Fokus på arbejdsevneHvilken hjælp er der brug for?

Dialogværktøj Midlertidige ændringer(FE637)

Trin 2 – risiko for fravær

Kontakt HR Partner for sparring til fortsat tæt dialog+ Tæt ledelse

Trin 3 – ingen bedring

Start rådgivningsforløb medAS3 Transition+ Tæt ledelse

Leder har tæt dialog med medarbejderen hele vejen

• Systematisk tilgang– Fastholdelse og dokumentation

• Leder har ansvaret– Eksperthjælp fra HR og Team Arbejdsmiljø

Sygefravær

Side 1

Offentlig ledelse Allan Søgaard Larsen, Ledelseskommissionen Hjørring Kommunes Hovedudvalg, 19. april 2018

Side 2

Kommissionens medlemmer

Allan Søgaard Larsen Tidligere koncernchef for Falck

Alfred Josefsen Tidligere adm. direktør for Irma

Birgit Lise Andersen Skoleleder Strandgårdsskolen, Ishøj Kommune

David Hellemann Koncerndirektør, Nykredit

Dorthe Gylling Crüger Adm. sygehusdirektør, Sygehus Lillebælt

Emma Winther Centerleder på Plejecenter Kastaniehaven, Vejle Kommune

Eva Zeuthen Bentsen Partner Odgers Berndtson

Lasse Jacobsen Kommunaldirektør i Viborg Kommune

Lotte Bøgh Andersen Professor på Aarhus Universitet

Marianne Thyrring Direktør for Danmarks Meteorologiske Institut

Side 3

Kommissionens opdrag

Kommissionen arbejder åbent med henblik på at understøtte en løbende debat om kommissionens arbejde og temaer

Afdække gruppen af

offentlige ledere

Vurdere styrker,

udfordringer og

rammevilkår

Komme med konkrete

anbefalinger til

indsatser

Side 4

Kommissionen afdækker mange perspektiver på offentlig ledelse

International erfaring

Studieture til Holland og Sverige

Forskningsviden og -litteratur

Forskermøde og ekspertbidrag

Den private sektor Projekt med Dansk Industri

De offentlige arbejdsgivere og topledere

HR-undersøgelse og møder

Inspirerende eksempler på

offentlig ledelse

Casestudier og lederportrætter

De offentlige ledere selv

Spørgeskemaundersøgelse, møder og stafetanalyse

Medarbejderne i den offentlige sektor

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og KRIFA/GallupKantar

De unge – fremtidens ledere

Prisopgave

Politikerne Møder etc..

Fokus for

kommissionens arbejde:

offentlig ledelse

De faglige organisationer Kommissionens følgegruppe

Side 5

Grundpræmisserne for vores arbejde

Offentlig ledelse skal skabe værdi for borgerne Offentlig ledelse er en særlig disciplin

Udøvelsen af ledelse er afhængigt af konteksten

Øget økonomisk ansvarlighed giver plads til at løsne på

styringshåndtaget

Side 6

Vilkårene for offentlig ledelse

Politisk ledelse

Faglige org. Forvaltninger

Borgere

Styring

(Sociale) medier

Brugerbestyrelser Interesseorganisationer

Overenskomster

MED-systemer

Lovgivning Økonomisk ramme

Ledere og medarbejdere

Organisering

Side 7

Foreløbige resultater

Side 8

Temaer der optager kommissionen

Borgeren skal i centrum

Samspillet med den politiske ledelse skal styrkes

Medarbejderne skal i højere grad inddrages

Forvaltningscheferne skal lede udviklingen af driften

Ledere skal sætte retning

Ledere skal sætte holdet

Ledere skal udvikle sig

Side 9


1

Side 10

Al offentlig virksomhed må tage udgangspunkt i effekt for borgere, virksomheder, patienter og brugere.

Borgerne skal møde en offentlig sektor, der

hænger sammen.


Side 11


Anm.: n=1819. Kilde: Ledelseskommissionens spørgeskemaundersøgelse, 2017. spm. 15 og 87

66%

66%

76%

61%

57%

54%

43%

57%

53%

60%

34%

34%

24%

39%

43%

46%

57%

43%

47%

40%Samlet

Generel off. adm.

Teknik, kultur, erhverv & øvrige

Forsvar & politi

Arbejdsmarked & social

Ældre

Sundhed & psykiatri

Ungdoms- & videreuddannelse

Dagtilbud

Grundskole

Nej Ja

Brug af ledelsesinformation om brugertilfredshed på tværs af områder

Andele. ”Som leder træffer jeg beslutninger på baggrund af ledelsesinformation

brugertilfredshed.”

Vi skal bruge borgernes viden og

oplevelser mere aktivt for at holde fokus på resultatskabelsen.

Lederne bruger ikke i tilstrækkelig grad information om brugertilfredshed.

Data af ordentlig kvalitet - tilgængelig

på alle niveauer - er en forudsætning.

Side 12


Information om andre institutioners aktiviteter er en forudsætning for

samarbejde til gavn for borgerne.

Mange har ikke tilstrækkelig information

om andre offentlige institutioners aktiviteter.

Lederne skal opsøge relevante partnere

og opstille fælles succeskriterier.

Anm.: n=1517. Lederne har haft mulighed for at svare ”ikke relevant.” Disse ledere er sorteret fra. Kilde: Ledelseskommissionens spørgeskemaundersøgelse, 2017, spm. 15 og 93

12%

10%

14%

18%

14%

13%

13%

11%

13%

12%

38%

28%

54%

52%

52%

51%

51%

54%

43%

46%

37%

44%

25%

20%

23%

23%

20%

25%

29%

28%

15%

20%

6%

8%

11%

9%

7%

7%

5%

1%

5%

Generel off. adm. 5%

Teknik, kultur, erhverv & øvrige 3%

Forsvar & politi 5%

Arbejdsmarked & social 5%

Ældre 5%

Sundhed & psykiatri 4%

Ungdoms- & videreuddannelse 3% 4%

Dagtilbud 4%

Grundskole

Samlet

Sammenhæng mellem fagområde og tilstrækkelig information fra andre offentlige

institutioners aktiviteter

Andele. ”Har du tilstrækkelig information om andre offentlige institutioners aktiviteter,

der har betydning for løsningen af din kerneopgave?”

I meget høj grad I høj grad I nogen grad I lav grad I meget lav grad

Side 13


2

Side 14

Politikerne har legitimiteten til at

interesse sig for alt i den offentlige sektor.

Ledelse bør oftere være svaret på politisk utilfredshed med opgaveløsningen - ikke lovgivning.

Politikerne skal være bevidste om, at forandring og innovation kræver ledelsesmæssig opbakning – også når det blæser.


Side 15


Det er et grundvilkår at offentlig ledelse foregår i politisk styrede organisationer.

Det betyder, at topcheferne i højere grad orienterer sig mod det politiske, end mod driften.

Rammerne for driftsledelse skal styrkes

gennem et bedre samspil mellem politikere og de forskellige ledelsesniveauer.

Siger man offentligt, har man også sagt politisk”

(Jørgen Grønnegård Christensen)


26%

21%

26%

29%

26%

20%

34%

17%

23%

25%

20%

23%

30%

29%

19%

25%

23%

28%

29%

25%

54%

56%

44%

41%

56%

55%

43%

55%

48%

50%Samlet

Generel off. adm.


Forsvar & politi


Ældre

Sundhed & psykiatri

Ungdoms- & videreuddannelse

Dagtilbud

Grundskole

Sammenhæng mellem fagområde og opfattelse af betydningen af politisk

interesse

Andele. ”Vurderer du politisk interesse for opgaveløsningen på dit område som

understøttende eller begrænsende for, at du kan opnå resultater med din enhed?”

Neutral Begrænsende Understøttende

Side 16


3

Side 17


Medarbejderoplevet ledelseskvalitet

Andele. ” Hvor ofte ...

…..forklarer din nærmeste leder dig virksomhedens mål, så du forstår, hvad de betyder for

dine opgaver?” (visionsledelse)

…..bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af ledelsen?” (anerkendelse)

…..involverer din nærmeste leder dig i tilrettelæggelsen af dit arbejde?” (medinddragelse)

15,9%

13,8%

12,8%

24,7%

26,7%

31,4%

25,9%

32,8%

32,8%

23,1%

19,8%

17,5%

10,4%

6,8%

5,5%

Medinddragelse

Anerkendelse

Visionsledelse

Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig

Anm.: Svar fra medarbejdere ansat i den offentlige sektor. Kilde: Notat til Ledelseskommissionen, Det Nationale Center Forskningscenter for Arbejdsmiljø,

resultater fra spørgeskemaundersøgelsen ’Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark’.

Inddragelse af medarbejdere er afgørende – bl.a. at skærpe organisationens blik for at skabe værdi for borgerne.

Vi bruger mange ressourcer i MED- og SU-systemer. Det skal der komme værdi ud af.

Er systemerne tidssvarende ift.

medarbejderinddragelse?

Side 18

Medarbejderne skal i højere grad inddrages Der er MED-folk i min

organisation, som ikke har været på lønningslisten i 15 år, og det giver en del udfordringer med at

være i kontakt med virkeligheden”

(Topleder)

”Dialog, tidlig inddragelse,

fokus på fælles udvikling af

opgaverne og gode relationer

er vigtige. Det er vigtigt, at

medarbejderforeningerne

bliver hørt, og at dialogen

foregår tæt på arbejdspladsen”

(Følgegruppemøde)

Side 19


4

Side 20

Politisk og ikke mindst administrativ detailstyring skal mindskes.

De faglige fællesskaber skal i højere grad påtage sig et helhedsansvar og udvikle faglighederne – med afsæt i samfundets behov.

Forvaltningscheferne skal bruge flere kræfter på at lede nedad og gå i dialog om driften.


Side 21

Dokumentationskrav opleves af mange som begrænsende for at skabe resultater.

Dokumentation kan være vigtigt for at sikre transparens og mulighed for ledelsesopfølgning.

Fokus på proces må ikke stå i vejen for at gøre det rigtige for borgeren.



49%

33%

43%

55%

49%

47%

50%

38%

36%

46%

25%

21%

28%

15%

17%

14%

25%

39%

36%

24%

26%

46%

29%

30%

34%

40%

25%

23%

29%

31%

Grundskole

Ungdoms- & videreuddannelse

Dagtilbud

Samlet


Generel off. adm.

Forsvar & politi


Sundhed & psykiatri

Ældre

Sammenhæng mellem fagområde og opfattelse af betydning af

dokumentationsprocedurer

Andele. ”Vurderer du dokumentationsprocedurer som understøttende eller

begrænsende for, at du kan opnå resultater med din enhed?”

Neutral Begrænsende Understøttende

Side 22

Ledelseskæden skal hænge sammen fra top til bund – fælles ansvar.

Dialogerne skal bygge på systematisk viden om, hvad der skaber reel værdi for

borgeren.


”Hold op med at tale om kolde

og varme hænder – kolde hænder kan spille de varme

gode og forbedre kvaliteten for borgerne”

Emma Winther

Side 23


5

Side 24


Både dansk og international forskning viser positive resultater af visionsledelse

Det handler om evnen til at tale den konkrete opgaveløsning ind i en samfundsmæssig kontekst - om at skabe mening.

Det handler om aktivt at påtage sig lederrollen.

Side 25


Der er brug for at styrke lederidentiteten

flere steder.

Den faglige identitet skal balanceres med den ledelsesmæssige – og sidstnævnte skal fylde mest.

7,5 8,0 8,5 9,0 9,5

Anerkendelse

Distribueret ledelse

Faglig ledelse

Visionsledelse*

Meget stærk lederidentitet (8-10) Stærk faglig identitet (0-4) Lige stærk faglig og lederidentitet (5)

Stærk lederidentiet (6-7)

Sammenhæng mellem ledelsesadfærd og lederidentitet

Gennemsnit. Ledelsesadfærd: 0=meget lav brug; 10=Meget høj brug Lederidentitet: 0 angiver stærk faglig identitet, 10 stærk lederidentitet

Anm.: n=1819. 112 ledere har en stærk faglig identitet; 493 ledere har lige stærk faglig og lederidentitet; 517 ledere har en stærk lederidentitet; 697 ledere har en meget stærk lederidentitet. *: p<0,05 (estimeret vha. OLS-regression) Kilde: Ledelseskommissionens spørgeskemaundersøgelse, 2017, spm. 40-52 og 94

Brug af ledelsesadfærd

Side 26


Mange ledere har et meget stort ledelsesspænd – især ældreområdet, sundhedsvæsenet og grundskolerne.

Nærværende og aktiv ledelse er svært at bedrive i de store enheder.

Der er flere steder brug for at se kritisk på ledelsesspændets størrelse.

0 25 50 75 100 125 150 175 200

Ældre

Sundhed & psykiatri

Grundskole


Ungdoms & videreuddannelse


Generel off. administration

Forsvar og politi

Dagtilbud

32

24

24

Enkelte lederes ledelsesspænd på tværs af fagområder samt områdernes

gennemsnit

Gennemsnit er markeret med lodret streg. Enkelte ledere er markeret med kryds.

21

19

16

15

14

19

Antal medarbejdere, som lederen holder MUS/LUS med

Anm.: n=1819. Kilde: Ledelseskommissionens spørgeskemaundersøgelse, 2017, spm. 15 og 18.

Side 27


6

Side 28


Et større ledelsesrum betyder et større

ledelsesansvar. Det betyder også at man har pligt til at gribe ind over for dårlig ledelse.

Der er brug for at styrke

rekrutteringsgrundlaget og mobiliteten i offentlig ledelse.

Side 29

Det er afgørende at ledere får de rigtige profiler ind for at skabe resultater og

udvikling.

Lederen skal entydigt have ansvar for at

ansætte, udvikle og afvikle ledere på næste niveau.

Indblanding fra politisk hold og faglige organisationer skal begrænses. Store

ansættelsesudvalg må begrænses.


”Ansættelsesudvalgene plejer at

vokse i antal medlemmer jo højere op i hierarkiet, stillingen er placeret

– senest 14 personer til en kommunaldirektørstilling, heraf 9

politikere og 2 tillidsvalgte” (Citat fra kommissionens HR

undersøgelse)

Side 30


13%

10%

11%

12%

9%

9%

34%

13%

7%

13%

24%

26%

26%

30%

18%

23%

38%

23%

19%

26%

43%

46%

39%

39%

51%

42%

19%

44%

35%

40%

16%

14%

19%

13%

18%

19%

8%

13%

32%

16%

5%

6%

7%

8%

6%

5%

1%

Grundskole 5%


Ældre 5%

Sundhed & psykiatri

Ungdoms- & videreuddannelse

Dagtilbud 3%

Forsvar & politi

Samlet

Generel off. adm.


Sammenhæng mellem fagområde og tradition for at afskedige ledere, der ikke

præsterer

Andele. ”I min organisation er der tradition for at afskedige ledere, som ikke præsterer”

Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt uenig

Anm.: n=1819. Kilde: Ledelseskommissionens spørgeskemaundersøgelse, 2017, spm.,15 og 63

”Eksempler på berøringsangst er, når

man ikke gør noget for omplacering eller outplacement, men venter på naturlig

afgang” (Citat fra kommissionens HR

undersøgelse)

Hvis en leder ikke løser ledelsesopgaven, skal der øjeblikkeligt gøres noget.

Side 31


Øget mobilitet vil udvide ansøgerfeltet til lederstillinger og gøre det muligt at få flere

kompetencer i spil.

Øget mobilitet kan styrke

sammenhængen i offentlig ledelse og bidrage med innovation.

Andel offentlige ledere med ledelseserfaring fra andre steder end den offentlige

sektor

I pct. af det samlede antal ledere med tidligere lederjob

Andel offentlige ledere med ledelseserfaring fra andre steder i den offentlige

sektor

I pct. af det samlede antal ledere med tidligere lederjob

Samlet 7%

4% 21%

Statslige ledere 17%

5% 24%

Regionale ledere 4% 4%

19%

Kommunale ledere 2%

4% 20%

Udlandet

Interesseorganisationer, NGO’er og lignende

Private organisationer

82%

Regionale ledere 23%

Statslige ledere 11%

10%

49% 7%

Kommunale ledere 56%

15% 7% Kommuner (eller andre

kommuner end nuværende)

Regioner (eller andre regioner end nuværende)

Staten (eller andre statslige institutioner end nuværende)

Anm.: n=1181, da ledere uden ledererfaring fra andre lederstillinger end nuværende er frasorteret. Ledere som har svaret, at de har erfaring fra den sektor eller lignende, som de pt. arbejder indenfor, indgår ikke i opgørelsen for fagområdet. Kilde: Ledelseskommissionens spørgeskemaundersøgelse, 2017, spm. 1.2. 16 og 17

Side 32


7

Side 33


De formelle lederuddannelser skal kigges efter i sømmene. Fx mere fokus på datainformeret ledelse.

Ledere af ledere skal have fokus på

andres ledelsesudvikling. En særlig indsats over for nye ledere.

Ledelsesudvikling skal være mere praksisorienteret – der skal komme adfærdsændring ud af det.

Side 34


En særlig indsats for at træne nye ledere er afgørende.

Nye ledere skal tilbydes systematisk, praksis- og aktionsorienteret ledelsesudvikling.

Topledere og ledere af ledere har ansvaret.

Anm.: n=1819. *: p<0,05 (OLS-regressionsmodel) Kilde: Ledelseskommissionens spørgeskemaundersøgelse, 2017, spm. 10 og 30-34

Driftsledelse

Personaleledelse

Faglig ledelse

Ledelse rettet opad

Ledelse rettet udad

I meget høj grad

I høj grad I nogen grad I lav grad I meget lav grad

20+ år 10-19 år 5-9 år 0-4 års erfaring

Sammenhæng mellem samlet ledererfaring og oplevelse af tilstrækkelige

kompetencer

Gennemsnit. ”I hvilken grad er dine kompetencer inden for følgende ledelsesopgaver

tilstrækkelige til, at du kan skabe resultater med din enhed?”

Kompetencer inden for ledelsesopgave

Side 35

Ledere skal udvikle sig Der er et stort udviklingspotentiale hos

mange ledere ift. at bedrive datainformeret ledelse.

Brug af ledelsesinformation

Andele. ”Som leder træffer jeg beslutninger på baggrund af ledelsesinformation om…”

24%

49%

49%

40%

76%

51%

51%

60%

14%86%

Økonomi

Aktiviteter og produktion

Resultater og effekter

Personale

Brugertilfredshed

Ja Nej

Anm.: n=1819. Kilde: Ledelseskommissionens spørgeskemaundersøgelse, 2017, spm. 83-87

Side 36


Mange skal træne deres personlige

lederskab - fx ved at udarbejde og fremlægge sit personlige ledelsesgrundlag.

En særlig indsats for at udvikle

lederidentiteten hos nye ledere vil gøre ledelse mere attraktivt og smitte positivt af på driften

7,5 8,0 8,5 9,0 9,5

Visionsledelse

Anerkendelse*

Faglig ledelse

Distribueret Ledelse*

20+ år 10-19 år 5-9 år 0-4 års erfaring

Brug af ledelsesadfærd

Sammenhæng mellem ledelsesadfærd og samlet ledererfaring

Gennemsnit. 0=meget lav brug af ledelsesform; 10=Meget høj brug

Anm.: n=1819. 333 har 0-4 års erfaring; 374 har 5-9 år; 687 har 10-19 år; 425 har 20+. *: p<0,05 (estimeret OLS-regression) (sammenhæng mellem erfaring og distribueret ledelse p=0,056). Kilde: Ledelseskommissionens spørgeskemaundersøgelse, 2017, spm. 10 og 40-52

Side 37

Ledelseslyst og ledelsesglæde til dig der er leder i det offentlige

Du skal sætte borgeren i centrum

Du skal være tydelig som leder

Du skal lade ledelse fylde mere og styring mindre

Du skal styrke dine medarbejdere

Du skal bringe fagligheden videre

Du skal forbedre driften

Du skal altid arbejde med din egen ledelsesudvikling

HJØRRING KOMMUNE

Procesværktøjer til arbejdet med

kerneopgaven

Testmateriale – Forår 2018

Indhold

Baggrund for arbejdet med kerneopgaven – hvorfor er det vigtigt? ................................................................ 1

Hvad er kerneopgaven? ..................................................................................................................................... 1

Organisatoriske principper for arbejdet med kerneopgaven: ........................................................................... 3

De 3 processer i arbejdet med kerneopgaven: ................................................................................................. 3

Proces 1: Fælles forståelse af kerneopgaven .................................................................................................... 5

De fire dimensioner er Tilgang, Målgruppe, Ambition og Effekt .................................................................. 6

Drejebog - Proces1 ........................................................................................................................................ 6

Indledning .................................................................................................................................................. 7

Dialogværktøj: De 3 perspektiver .............................................................................................................. 8

RUNDE 1: MÅLGRUPPE .............................................................................................................................. 9

RUNDE 2: TILGANG .................................................................................................................................... 9

RUNDE 3: AMBITION ................................................................................................................................. 9

RUNDE 4: EFFEKT ..................................................................................................................................... 10

Proces 2: Synliggørelse af hvordan vi hver især bidrager til løsningen af kerneopgaven ............................... 10

Drejebog - Proces2 ...................................................................................................................................... 11

RUNDE 1 .................................................................................................................................................. 11

RUNDE 2 .................................................................................................................................................. 11

RUNDE 3 .................................................................................................................................................. 12

AFSLUTNING PÅ ØVELSEN ....................................................................................................................... 12

Proces 3: Fokus på hvordan vi sammen kan styrke løsningen af kerneopgaven ............................................ 12

Drejebog - Proces3 ...................................................................................................................................... 13

De 9 emner – med dertilhørende dialogspørgsmål ................................................................................ 14

Organisering ................................................................................................................................... 14

Brugere/Borgere .................................................................................................................................. 15

Relationelt samarbejde ....................................................................................................................... 17

Kommunikation ................................................................................................................................... 19

Arbejdskultur & Tilgang ....................................................................................................................... 20

Fravær & Sygdom ................................................................................................................................ 22

Kompetencer ....................................................................................................................................... 23

Ledelse ................................................................................................................................................. 24

Sikkerhed & Sundhed .......................................................................................................................... 26

1

”Vores kerneopgave beskriver den samlede værdi, vores arbejdsopgaver skaber – hos borgeren.” Morten

Christensen & Anders Seneca

Baggrund for arbejdet med kerneopgaven – hvorfor er det vigtigt?

I Hjørring Kommune ønsker vi at skabe et øget fokus på løsningen af vores

kerneopgave – fordi vi tror på, at et godt samarbejde omkring løsningen af

kerneopgaven, skaber øget tillid, dialog og arbejdsglæde på vores arbejdspladser.

Derfor vil vi arbejde med begreberne på en ny og anderledes måde med en fokuseret

indsats på arbejdet med kerneopgaven.

Hovedudvalget som afsender:

• det er opfattelsen, at arbejdet med trivsel ikke er noget, der skal henlægges til

en undersøgelse hvert tredje år – det skal foregå hele tiden. Er der forhold, der

ikke fungerer eller påvirker opgaveløsning og trivsel negativt, skal det

håndteres, når det opstår. Det er en opgave, som begge parter – ledelse og

medarbejdere - har en forpligtelse til at gøre noget ved det

• flere undersøgelser og forskningsresultater gennem de senere år har vist, at

arbejdspladser, der har fokus på kerneopgaven har en højere grad af

tilfredshed hos medarbejderne og samtidig et lavere sygefravær. Det er fokus

på kerneopgaven, der er vigtigt for at øge tillid, dialog og arbejdsglæde.

Evt. små film, hvor HU udtaler sig om projektet

Hvad er kerneopgaven?

Hjørring Kommune har valgt at anvende Morten Christensens og Anders Senecas

definition af kerneopgaven, som siger;

2

”at vores kerneopgave beskriver den samlede værdi, vores arbejdsopgaver skaber hos

borgeren”.

Vores arbejdsopgaver og vores fagligheder er vigtige. Men de er vigtige, fordi at de

hver især bidrager til løsningen af vores fælles kerneopgave på arbejdspladsen. På en

arbejdsplads udføres der dagligt mange vigtige arbejdsopgaver, som er bundet op på

en stærk faglighed. Men der er kun én kerneopgave. Alle ansatte på arbejdspladsen

bidrager til kerneopgaven, og det er kerneopgaven, der hele tiden skal være i fokus.

Kerneopgaven er altså altid i ental. Dertil er der afgørende at kerneopgaven rummer

borgerne, og at der er plads til flere fagligheder.

Her ses et eksempel på en arbejdsopgave, som skal ses i relation til arbejdspladsens

overordnede kerneopgave. Når arbejdsopgaverne ses i relation i til kerneopgaven,

skabes der bedre forudsætninger for trivsel for såvel den enkelte medarbejder som for

arbejdspladsen som hele.

Eksempel: CASE kan laves som lille animationsfilm

En servicemedarbejder gør rent på en skole. Hun tørrer støv af og vasker gulv. Men

hver gang børnene kommer ind på skolen, så bliver gulvet beskidt igen. Hvis

servicemedarbejderen kun bliver målt og anerkendt for hendes arbejdsopgave, så er

det svært at lykkes. I så fald ville hun lykkes bedst, hvis ikke der var børn på skolen!

Det er ikke særligt motiverende for servicemedarbejderens indsats og trivsel. Men

det er jo også en hel forkert måde, at anskue det på:

Servicemedarbejderen har den arbejdsopgave på skolen, at hun skal gøre rent. Men

det skal hun, fordi hun skal bidrage til deres overordnede fælles kerneopgave, der

hedder ”at skabe læring”. Hvis ikke servicemedarbejderen bidrager med et rent og

sundt læringsmiljø, så kan læreren ikke yde den bedste undervisning. Sådan

fortsætter det også i forhold til både pædagogers, pedellers og administrative

medarbejderes arbejdsopgaver på en skole. Hvis ikke de arbejdsopgaver udføres, så

kan de i fællesskab ikke skabe den læring, de ønsker. Hvis kerneopgaven er læring,

så skal der være børn på skolen, for at kerneopgaven kan løses i fællesskab. Også

selvom gulvet bliver beskidt!

3

Organisatoriske principper for arbejdet med kerneopgaven:

I Hjørring Kommune arbejder vi med kerneopgaven ud fra tre grundprincipper:

1. Forvaltningsområdes øverste MED udvalg beslutter, på hvilket

organisatorisk niveau kerneopgaven skal defineres

2. Det er afgørende, at drøftelserne og refleksionerne om

kerneopgaven sker i relevante arbejdsfællesskaber, som

defineres af arbejdsplads-MED

3. Arbejdsfællesskabet arbejder og reflekterer ud fra de 4

dimensioner tilgang, effekt, ambition og målgruppe

Det er de enkelte forvaltninger, der beslutter på hvilket organisatorisk niveau

kerneopgaven skal defineres. På flere områder giver det mening, at den enkelte

arbejdsplads selv definerer sin kerneopgave, mens andre områder ser en fordel i at

have en på forhånd defineret kerneopgave på sammenlignelige arbejdspladser. Selve

definitionen af kerneopgaven er dog ikke det vigtigste.

Det vigtige er, hvordan hvert enkelt arbejdsfællesskab forstår sin kerneopgave, og

bliver enige om, hvordan de i fællesskab løser den bedst muligt. Drøftelserne og

refleksionerne omkring kerneopgaven skal ske via dialoger i de udvalgte

arbejdsfællesskaber. Et arbejdsfællesskab er den enhed, som arbejdsplads-MED

vurderer, det giver mening at have drøftelserne i. En stor arbejdsplads kan bestå af

flere arbejdsfællesskaber – lige som en kerneopgave også kan gå på tværs af flere

små arbejdspladser/teams. For at sikre, at der dannes en fælles forståelse af

kerneopgaven, skal arbejdsfællesskabet drøfte definitionen af kerneopgaven ud fra en

proces, der berører dimensionerne tilgang, effekt, ambition og målgruppe.

De 3 processer i arbejdet med kerneopgaven:

Der er evidens for, at et øget fokus på kerneopgaven både kan skabe en bedre

opgaveløsning for borgeren og en øget trivsel hos medarbejderne. At kende sin

4

kerneopgave skaber ro og fællesskab på en arbejdsplads, da alle ved ”hvorfor vi er

her”, og hvad succeskriteriet er for vores arbejde. Det kan hjælpe os med at

prioritere, når vi har travlt, og det kan hjælpe os med at sætte hinandens forskellige

fagligheder og styrker i spil. At kende vores kerneopgave er dog ikke nok, hvis der på

sigt skal skabes trivsel. Hvis medarbejderne skal motiveres til hver dag at gøre deres

bedste, så skal de også opleve, at de kan lykkes med kerneopgaven. Derfor er det

endnu vigtigere, at arbejdsfællesskaberne løbende drøfter, hvordan de skal indrette

sig, og hvordan de skal agere – for at kunne skabe de bedste betingelser for at lykkes

med kerneopgaven – inden for de givne rammer.

For at imødekomme, at arbejdsfællesskaberne kommer hele vejen rundt om arbejdet

med kerneopgaven, så har Hjørring Kommune udarbejdet et værktøj bestående af 3

delprocesser, som tilsammen støtter arbejdsfællesskaberne i at skabe de bedste

forudsætninger for både opgaveløsning og trivsel.

Procestrekanten skal angribes oppefra, og skal ses som en lineær proces, hvor

arbejdsfællesskabet som udgangspunkt kun kan gennemføre proces 3, hvis proces 1

og 2 allerede har fundet sted.

5

Trekanten skal også forstås sådan, at proces 3 er den proces, der fylder mest, og

dermed skal have mest fokus i arbejdsfællesskabet. Procestrekanten er et dynamisk

værktøj. Det betyder, at proces 1 og 2 ikke nødvendigvis behøver at blive gennemført

i deres fulde længde hvert år. Til gengæld er proces 3 en kontinuerlig proces, som

arbejdsfællesskaberne hele tiden skal forholde sig til, og udvikle på.

Procesværktøjerne beskriver nogle forventninger til, hvad arbejdsfællesskaberne som

minimum skal arbejde med. Derudover har arbejdsfællesskaberne mulighed for at

skrue op og ned for de enkelte delprocesser, og måske sammenkoble processerne

med allerede igangværende projekter på arbejdspladserne. Delprocesserne kan

tidsmæssigt ligge i forlængelse af hinanden, men det kan også planlægges sådan, at

der går lidt tid mellem de enkelte delprocesser.

Tidsforbrug:

Tidsforbruget afhænger bl.a. arbejdsfællesskabets størrelse, kompleksitet og

erfaringer med at arbejde med kerneopgaven. Som overordnet guideline kan

nedenstående tidsangivelser anvendes:

Proces 1: 3 timer

Proces 2: 1,5 time

Proces 3: 2-5 timer - afhængigt af hvor mange emner, der arbejdes med ad gangen

Bilag

- Hvorfor denne proces?

- Hvad skal MED niveauerne forholde sig til inden?

Proces 1: Fælles forståelse af kerneopgaven

Formålet med øvelsen er, at I får et fælles billede af jeres kerneopgave. Dette vil ske

gennem en struktureret drøftelse af fire relevante dimensioner, der har betydning for

kerneopgaven. Medarbejderne får gennem øvelsen mulighed for at komme med inputs

og refleksioner. Afslutningsvis skal I have dannet jer en fælles forståelse af

kerneopgaven for netop jeres arbejdsfællesskab

6

De fire dimensioner er Tilgang, Målgruppe, Ambition og Effekt

Målgruppe

Der er sjældent en fælles forståelse af målgruppen på arbejdspladsen. Netop målgruppen vil

kunne ændre sig over tid, og det er derfor nødvendigt at konkretisere og nuancere

målgruppen, hvis I vil optimere løsningen af kerneopgaven.

Tilgang

Kerneopgaven løses i relation med brugere og borgere. Derfor er det vigtigt at diskutere og

konkretisere, hvordan I kan blive endnu bedre til at løse opgaverne sammen med borgerne.

Bevidstheden om den fælles tilgang til opgaveløsningen er vigtig, men det er også her, der

ofte ses stor variation i medarbejdernes syn på deres bidrag. Der er forskel på, om I sikrer,

fremmer, understøtter, udvikler, hjælper, faciliterer eller coacher.

Ambition

Hvad vil I konkret gerne kendes for på arbejdspladsen? Er I enige? Hvis buddene er lige så

mange, som der er medarbejdere, så bliver resultatet diffust. Der skal derfor sættes

handlinger bag de flotte ord.

Effekt

Det handler ikke om, hvad I laver, men derimod om, hvorfor I gør det. Det er vigtigt, at der i

arbejdsfællesskabet bliver skabt en konkret, fælles forståelse for ”hvorfor”. Det handler om

den fælles motivation, og forståelsen af, hvad I sammen skal lykkes med.

Drejebog - Proces1

Proces 1 kan bruges til at definere kerneopgaven, hvis den ikke allerede er defineret

på forhånd. Er kerneopgaven allerede defineret, bruges proces 1 til at drøfte og

reflektere over, hvad definitionen af kerneopgaven betyder for arbejdsfællesskabet.

ArbejdspladsMED har på forhånd defineret arbejdsfællesskabet og udvalgt en

tovholder for processen. Det er som udgangspunkt lederen, der er tovholder, men der

kan også findes en anden tovholder. Måske giver det mening at ”låne en leder” fra en

7

sammenlignelig arbejdsplads/arbejdsfællesskab. Eller måske giver det mening at

hente proceshjælp udefra. Tovholderens opgave er at lede processen, stille spørgsmål

og sørge for opsamling. Hvis leder ikke er tovholder, har lederen observationsrollen

under processen.

Indledning

Lederen indleder med en kort begrundelse for, hvorfor en fælles forståelse af

kerneopgaven er vigtig. Lederen kommunikerer tydeligt, hvordan arbejdet er planlagt,

hvilke gevinster der kan opnås, samt hvad der forventes af medarbejderne. Det er

vigtigt, at alle medarbejdere i arbejdsfællesskabet involveres i dialogprocesserne.

Proces 1 består af 4 runder.

Hvis lederen eller tovholderen vurderer, at der kan være brug for en indledende snak,

der kan hjælpe med at ensrette medarbejdernes kommunikation og fokus i arbejdet

med kerneopgaven – så kan nedenstående værktøj med fordel anvendes. Tidsforbrug:

ca. 30 minutter. Hvis ikke, springes værktøjer over, og runde 1 påbegyndes.

8

Dialogværktøj: De 3 perspektiver

For at sikre, at medarbejderne taler ud fra samme perspektiv, og bevarer fokus i forhold til det overordnede sigte – præsenteres de 3 perspektiver i arbejdsfællesskabet. Som illustrationen viser, så er det perspektivet organisationsmedlemmet, der skal fylde mest i arbejdet med kerneopgaven. Medarbejderne kan med fordel drøfte, hvad der ligger i de 3 perspektiver, og hvorfor det er vigtigt at fremlægge sine forventninger og holdninger til arbejdet med kerneopgaven ud fra et organisationsmedlems-perspektiv. Medarbejderne kan ligeledes drøfte, hvilke faldgrupper der kan opstå, hvis de taler ud fra perspektiverne; fagperson og privatperson. Privatperson:

I privatperson-perspektivet er man som medarbejder optaget af, hvordan man har det. Fokus vil være på, hvordan man kan organisere sig og tilrettelægge arbejdet med størst muligt hensyn til sit eget velbefindende, private liv og gøremål. I organisationer, hvor privatpersonperspektivet er meget dominerende, mistes fokus på kerneopgaven ofte.

Fagperson:

I fagperson-perspektivet er man som medarbejder optaget af, hvordan man kan bringe sin egen faglighed i spil, samt hvordan man kan organisere sig, således at faglige hensyn prioriteres højt. Fagperson-perspektivet er uundværligt for løsningen af kerneopgaven, men perspektivet kan ikke stå alene, da det kan komme til at skygge for organisationens samlede resultatskabelse (kerneopgave).

Organisationsmedlem:

Hvis man indtager organisationsmedlems-perspektivet, så er man som medarbejder optaget af, hvordan man kan bidrage, samarbejde og kommunikere på måder, der er nyttige for kerneopgaven. Målgruppen bliver vejledende for den fælles indsats. Man bestræber sig på, at arbejdsfællesskabet samlet set lykkes med kerneopgaven.

9

RUNDE 1: MÅLGRUPPE

Alle spørgsmål formes senere som dialogkort – så der er genkendelse gennem alle tre

trin i dialogprocessen

I første runde får grupperne 10-15 min. til at drøfte følgende tre spørgsmål. Runden

starter dog med 5 minutters individuel refleksion:

1. Hvem er vi sat i verden for?

2. Hvem kan ikke undvære os?

3. Hvad ville målgruppen mangle, hvis vi ikke fandtes?

Herefter samles der op i plenum, hvor hver gruppe får 5 min til at præsentere, hvad

de er nået frem til. Dette gøres ved, at hver gruppe placerer post-its med gruppens

bidrag på A3 plakat. Det er tovholderens ansvar at styre fremlæggelserne.

Fremlæggelserne efterfølges af en fælles opsamling – hvor resultaterne sorteres og

tydeliggøres. Er vi præcise nok? Er der eksempler, der egentlig ligger ved siden af den

reelle målgruppe – er der nogen vi har glemt? Alle skal inddrages i snakken og

argumenterne for sorteringen skal være velbegrundede.

RUNDE 2: TILGANG

Runde 2 gennemføres på samme måde som runde 1. Denne gang skal grupperne

forholde sig til følgende spørgsmål:

1. Hvordan løser vi opgaven – med målgruppen eller for dem?

2. Hvilken oplevelse vil vi gerne give målgruppen?

Igen samles der op i plenum, og gruppernes inputs samles sammen på A3 plakat. Her

skal der i opsamlingen være fokus på, om den ønskede tilgang også går hånd i hånd

med den daglige drift.

RUNDE 3: AMBITION

I den tredje runde skal grupperne forholde sig til spørgsmålene:

10

1.Hvad vil vi gerne være kendt for?

2. Hvad skal vi lykkes med sammen?

Grupperne har igen 10-15 min., og der samles op på samme måde som i runde 1 og 2

RUNDE 4: EFFEKT

I runde 4 arbejder grupperne med spørgsmålene:

1. Hvordan kan målgruppen mærke, at vi sammen lykkes?

2. Hvordan kan vi som medarbejdere mærke, at vi lykkes med vores kerneopgave?

Grupperne har igen 10-15 min. til at drøfte spørgsmålene, og herefter samles der op i

plenum på plakat.

Afslutningsvis gennemgås plakaterne i fællesskab, og den fælles definition/og eller

forståelse for kerneopgaven præciseres. Er der ting, der har ændret sig undervejs i

processen? Har vi en fælles forståelse af mål og formål med vores indsats?

Lederen sikrer, at resultatet ikke ligger udenfor opgavesættet, og at formuleringen af

den fælles definition/ og eller forståelse er præcis og konkret. Arbejdsfællesskabet

skal samle resultaterne på en fælles plakat, som hænges op i fx personalerummet.

Det vigtigste er dog, at resultaterne kan ses i den daglige udførsel af arbejdet, og at

der løbende er en åben dialog omkring, hvorvidt arbejdsfællesskabet opfylder

forståelsen af kerneopgaven. Til dette, kan proces 2 og proces 3 med fordel

gennemføres.

Proces 2: Synliggørelse af hvordan vi hver især bidrager til løsningen af

kerneopgaven

Formålet med øvelsen er at skabe et fælles overblik over, hvordan de forskellige

faggrupper og funktioner i arbejdsfællesskabet bidrager til løsningen af kerneopgaven.

Det er en forudsætning for øvelsen, at I har en fælles forståelse af jeres kerneopgave.

Hvis I ikke har det, kan I gennemføre proces 1 ”Fælles forståelse af Kerneopgaven”.

11

Drejebog - Proces2

ArbejdspladsMED har på forhånd defineret arbejdsfællesskabet og udvalgt en

tovholder for processen. Det er som udgangspunkt lederen, der er tovholder, men der

kan også findes en anden tovholder. Måske giver det mening at ”låne en leder” fra en

sammenlignelig arbejdsplads/arbejdsfællesskab. Eller måske giver det mening at

hente proceshjælp udefra. Tovholderens opgave er at lede processen, stille spørgsmål

og sørge for opsamling. Hvis leder ikke er tovholder, har lederen observationsrollen

under processen.

RUNDE 1

I første runde har arbejdsfællesskabet 20 min. til i fællesskab at drøfte, hvilke

faggrupper og funktioner, der internt i arbejdsfællesskabet, bidrager til at løse

kerneopgaven. Drøftelsen skal tage udgangspunkt i den fælles forståelse af

kerneopgaven.

Tovholderen noterer jeres input og bidrag på en fælles plakat. I kan tage

udgangspunkt i følgende spørgsmål:

• Hvilke faggrupper og funktioner bidrager til vores opgaveløsning?

• Er der andre teams eller afdelinger, som bidrager til vores fælles

opgaveløsning?

RUNDE 2

I anden runde fordeles arbejdsfællesskabet i mindre grupper. Grupperne har 20 min.

til at drøfte, hvad de enkelte faggrupper og funktioner i arbejdsfællesskabet bidrager

med i løsningen af kerneopgaven. Grupperne noterer de tre væsentligste bidrag for

hver faggruppe og funktion på en post-it. Det er vigtigt at nå igennem alle faggrupper

og funktioner indenfor den afsatte tid.

12

RUNDE 3

I tredje runde præsenterer grupperne i plenum de væsentligste bidrag, der er blevet

drøftet for hver faggruppe og funktion. Gruppe 1 starter. De resterende grupper

supplerer og bygger oven på det, de andre grupper har budt ind med. Tovholderen

noterer afslutningsvis de vigtigste bidrag på den fælles plakat. Der skal afsættes ca.

30 min. til denne runde.

AFSLUTNING PÅ ØVELSEN

Gennem øvelsen skulle arbejdsfællesskabet gerne have fået et bedre indblik i,

hvordan de enkelte faggrupper og funktioner bidrager til løsningen af kerneopgaven.

Måske er arbejdsfællesskabet også blevet klogere på, hvordan det interne samarbejde

kan forbedres i forhold til at løse kerneopgaven.

Lederen afrunder med en opsummering af de vigtigste opmærksomhedspunkter -

samt en status på næste skridt i arbejdet med kerneopgaven.

Proces 3: Fokus på hvordan vi sammen kan styrke løsningen af kerneopgaven

Proces 1 og proces 2 hjælper os med at kende og forstå vores kerneopgave. Denne forståelse hjælper os til at finde mening og prioritering i hverdagen - samtidig med at vi opnår en fælles forståelse af, hvordan alle på arbejdspladsen bidrager til det fælles mål.

Hvis vi virkelig skal lykkes med vores opgaveløsning og skabe større tilfredsstillelse i vores arbejde, så er det ikke nok at forstå kerneopgaven. Så skal vi i fællesskab hele tiden arbejde på at optimere rammerne for løsningen af vores kerneopgave. Nogle rammer ligger fast, men der er meget, som vi selv kan være med til at påvirke og optimere i arbejdsfællesskaberne.

I Hjørring Kommune er der udvalgt 9 emner, som i flere kombinationer, kan have indflydelse på arbejdsfællesskabets muligheder for at løse kerneopgaven.

Emnerne er:

• Organisering • Brugere/borgere • Relationelt samarbejde

13

• Kommunikation • Arbejdspladskultur & Tilgang • Fravær & Sygdom • Kompetencer • Ledelse • Sikkerhed & Sundhed

Minimum en gang om året forholder arbejdspladsMED sig til, om der er et eller flere af emnerne, som arbejdsfællesskabet med fordel kan bringe i spil, for at styrke løsningen af kerneopgaven. Det anbefales, at arbejdsfællesskaberne arbejder med mindst 2 emner om året. Kortlægningen af hvilke emner, der er relevante at optimere på i forhold til løsningen af kerneopgaven, kan enten ske i arbejdspladsMED, i dialog i arbejdsfællesskabet eller gennem en spørgeskemaundersøgelse

Dialogværktøjer og skabelon til spørgeskemaundersøgelse mm. kommer senere

Når de relevante emner er identificeret, kan proces 3 igangsættes.

Drejebog - Proces3 Når de emner, som I ønsker at styrke, er udvalgt, er I klar til at sætte ”kerneopgaven i fokus”. Der udvælges en tovholder for processen. Det er som udgangspunkt lederen, der er tovholder, men der kan også findes en anden tovholder. Der arbejdes i mindre grupper. Grupperne får emnerne præciseret, og de tilhørende dialogspørgsmål udleveres. Det er lederen/tovholderen, der vurderer, hvor mange af spørgsmålene, der skal udleveres ad gangen. Måske er det ikke de samme spørgsmål alle grupperne skal drøfte. Tovholderen vurderer, hvor lang tid grupperne skal bruge pr. emne – alt efter hvor mange spørgsmål de får ad gangen. Tovholderen har ansvaret for, at der bliver fulgt op på drøftelserne i plenum.

Sammen med tovholderen udarbejder medarbejderne forslag til forandringer/handlinger, som kan styrke løsningen af kerneopgaven. Lederen sikrer, at forslagene kvalificeres ud fra kriterier såsom, ressourceforbrug, ydre rammer og regler, hensyn til borgere osv. Det er i sidste ende også lederen, der i samarbejde med arbejdspladsMED, har ansvaret for udvælgelse og iværksættelse af handlinger ud fra de indkomne forslag. Der laves aftaler om opfølgning og evaluering.

14

De 9 emner – med dertilhørende dialogspørgsmål

Organisering

Nedenfor ses en række dialogspørgsmål opdelt i forskellige kategorier – alle sat i

relation til emnet organisering.

Organisering -Brugere/borgere:

• Hvilken betydning har det for vores borgere/brugere, at vi er organiseret på den måde vi er i dag? Det kan være i forhold til fx arbejdstider, faggrupper osv.?

• Hvordan kan vores organisering af fx arbejdstid og faggrupper mm. bedst tilgodese borgernes behov?

• Er der behov for, at vi organiserer os anderledes?

Organisering – Relationelt samarbejde:

• Hvordan udnytter vi i dag vores forskellige fagligheder i forbindelse med løsningen af kerneopgaven?

• Kan vi organisere os anderledes, sådan at vi kan udnytte hinandens fagligheder og kompetencer endnu bedre?

• -Hvilken betydning har det, at have fælles forståelse af målet? Og hvordan sikrer vi en løbende drøftelse af det?

• Hvordan sikrer vi, at det er opgaven, der sætter retning for organiseringen, og ikke omvendt?

Organisering – Kommunikation:

• Er måden vi kommunikerer på velovervejet? Hvorfor/ikke? Er der noget, der bør ændres?

• Overvejer vi hvem, vi kommunikerer med - og hvornår?

Organisering - Arbejdspladskultur & Tilgang

• Hvad forstår vi ved fleksibilitet, når vi organiserer arbejdet? • Er vi gode nok til at bakke hinanden op, når der sker ændringer i arbejdet? • Hvordan vil vi gerne modtage afløsere og nye kollegaer?

Organisering - Fravær & Sygdom

• Hvordan sikrer vi, at vi prioriterer løsningen af de vigtigste opgaver, når en eller flere kollegaer er syge? Hvilke opgaver vægter højest?

• Hvordan sikrer vi, at evt. vikarhjælp kommer hurtigt og godt ind i opgaven? • Hvordan kan vi planlægge i forbindelse med fravær, så det får mindst mulig

konsekvens for borgeren?

15

Organisering - Kompetencer

• Hvad er de vigtigste kompetencer, man skal have, når man arbejder her? • Hvordan sikrer vi, at vi hele tiden har de kompetencer, der er brug for, i

arbejdsfællesskabet? • Kan vi lære af hinanden? • Kan vores kompetencer være med til at afgøre, hvordan vi organiserer os?

Organisering - Ledelse

• Hvilken form for ledelsesmæssig opbakning har vi brug for i løbet af arbejdsdagen for at kunne levere den ønskede opgaveløsning? Og hvorfor?

• Er der noget vi kunne ønske os mere eller mindre af fra ledelsen – i forhold til at kunne løse vores kerneopgave? Og hvorfor?

• Kender vi vores beslutningskompetencer, når lederen ikke er til stede? • Hvordan får ledelsen den nødvendige viden omkring udfordringer i arbejdet - fx

manglende ressourcer, konflikter internt eller med borger, osv.?

Organisering - Sikkerhed & Sundhed

• Hvordan sikrer vi, at alle kender de sikkerhedsmæssige foranstaltninger i arbejdet?

• Hvordan introduceres vikarer og nyansatte til sikkerhed og sundhed i arbejdet? • Hvordan sikrer vi, at alle bruger de sikkerhedsmæssige hjælpemidler, der er til

rådighed?

• Hvordan sikrer vi, at vi har de fornødne hjælpemidler i arbejdet?

Brugere/Borgere


relation til emnet brugere/borgere.

Brugere/Borgere - Organisering

• Hvilken betydning har det for vores borgere/brugere, at vi er organiseret på den måde, vi er i dag? Det kan være i forhold til fx arbejdstider, faggrupper osv.?

• Hvordan kan vores organisering af fx arbejdstid og faggrupper mm. bedst tilgodese borgernes behov?

• Er der behov for, at vi organiserer os anderledes?

16

Brugere/Borgere – Relationelt samarbejde

• Hvilke fagligheder skal vi trække på for at kunne varetage borgernes behov? • Kan borgerne mærke, at vi i arbejdsfællesskabet har forskellige fagligheder? Og

hvilken betydning har det? • Hvordan sikrer vi, at vi i arbejdsfællesskabet har fælles mål i henhold til

borgerne? Og hvorfor er det vigtigt?

Brugere/Borgere - Kommunikation

• Hvad ønsker vi at opnå med vores kommunikation med vores brugere/borgere? • Hvad lykkes og hvorfor – hvad lykkes ikke og hvorfor? • Hvordan sikrer vi dialog og forventningsafstemning med vores

brugere/borgere? • Opstår der konkrete konflikter eller uønsket adfærd blandt brugere/borgere,

som kan bunde i mislykket kommunikation? • Hvordan sikrer vi den interne kommunikation, så alle i arbejdsfællesskabet

kender borgers ressourcer og mål?

Brugere/Borgere – Arbejdskultur & Tilgang

• Hvilken tilgang har vi til vores borgere/brugere? Og hvordan oplever borgerne denne tilgang?

• Hvordan taler vi internt sammen omkring vores borgere? • Kan vi bede en kollega om hjælp til at håndtere en borger? Og hvordan vil det

blive taget imod? • Husker vi at bakke hinanden op i forhold til at løse kerneopgaven for/sammen

med borgeren? Og er der en god stemning omkring det?

Borgere/Brugere – Fravær & Sygdom

• Hvilken betydning har det for borgeren, når en medarbejder er syg? • I forbindelse med en medarbejders sygdom – er det så mest hensigtsmæssigt

for borgeren, at der findes en vikar - eller at der ”skrues ned” for serviceniveauet/aftalen udsættes?

• Kan vi på nogen måde planlægge os ud af sygefraværsproblematikken, således at borgeren ikke oplever det i nær så høj grad, når en medarbejder er syg?

Borgere/Brugere - Kompetencer

• Besidder vores arbejdsfællesskab de kompetencer, der skal til, for at vi kan håndtere/betjene de borgere/brugere vi har med at gøre?

• Oplever borgeren, at vi er kompetente? Hvorfor/hvorfor ikke? • Føler vi hver især, at vi er trygge/kompetente i de arbejdsopgaver, som vi

udfører? • Hvilken betydning har de personlige kompetencer i samarbejdet med borgeren?

17

Borgere/Brugere - Ledelse

• Oplever vi at have ledelsen bag os i de beslutninger, vi træffer i henhold til borgerne?

• Er der situationer, hvor vi har brug for tydeligere retningslinjer/større råderum for at kunne løse kerneopgaven med/for borgerne?

Borgere/Brugere – Sikkerhed & Sundhed

• Har vi nogle retningslinjer for, hvordan vi håndterer vores borgere (forflytninger, møder, telefonsamtaler mv.), så vi sikrer, at vi passer på os selv (og på borgeren)?

• Overholder vi retningslinjerne? Er det okay at minde hinanden om at følge retningslinjerne?

• Hvad kan vi gøre for at sikre, at alle i arbejdsfællesskabet kender og følger retningslinjerne?

• Hvordan kan et sikkert og sundt arbejdsmiljø komme borgerne til gode?

Relationelt samarbejde


relation til emnet relationelt samarbejde.

Relationelt Samarbejde – Organisering

• Hvordan udnytter vi i dag vores forskellige fagligheder i forbindelse med løsningen af kerneopgaven?

• Kan vi organisere os anderledes, sådan at vi kan udnytte hinandens fagligheder og kompetencer endnu bedre?

• Hvilken betydning har det, at have fælles forståelse af målet? Og hvordan sikrer vi en løbende drøftelse af det?

• Hvordan sikrer vi, at det er opgaven der sætter retning for organiseringen, og ikke omvendt?

Relationelt Samarbejde – Brugere/Borgere

• Hvilke fagligheder skal vi trække på for at kunne varetage borgernes behov? • Kan borgerne mærke, at vi i arbejdsfællesskabet har forskellige fagligheder? Og

hvilken betydning har det? • Hvordan sikrer vi, at vi i arbejdsfællesskabet har fælles mål i henhold til

borgerne? Og hvorfor er det vigtigt? • Hvad har vi gjort/ kan vi gøre for, at borgeren er en reel del af samarbejdet om

opgaveløsningen?

18

Relationelt Samarbejde – Kommunikation

• Hvordan sikrer vi, at vigtige informationer videregives til kollegaer i løbet af en arbejdsdag?

• Oplever vi af og til, at vigtig information og vigtig viden ikke bliver videregivet? I så fald - hvilken betydning har det for borgerne?

• Hvilken måde ønsker vi at kommunikere med hinanden på?

Relationelt Samarbejde – Arbejdskultur & Tilgang

• Hvordan arbejder vi med at styrke de interne relationer, for at opbygge en stærk og sund kultur på vores arbejdsplads.

• Er vi gode til at fejre hinandens succeser (når vi lykkes med kerneopgaven)? Hvordan kan man se det? Er der noget vi skal gøre anderledes?

• Er det okay at begå fejl? Og hvordan kan fejl være med til at styrke arbejdet med kerneopgaven? Hvad skal der til, for at vi lærer af vores fejl?

Relationelt Samarbejde – Fravær & Sygdom

• Hvordan taler vi om kollegaer, der er fraværende pga. sygdom? Er der åbenhed og accept omkring fraværet/kollegaen?

• Kan vi iværksætte nogle initiativer, der gør, at vi nemmere kan dække hinanden ind ved sygdom – også på tværs af fagligheder?

Relationelt Samarbejde – Kompetencer

• Udnytter vi hinandens kompetencer nok? • Forstår vi værdien i at dele ud af vores kompetencer og viden – og ikke holde

det for os selv?

Relationelt Samarbejde – Ledelse

• Er der en åben og tillidsfuld kommunikation mellem ledelse og medarbejdere? Hvilken betydning har denne kommunikation for borgerne (kerneopgaven)?

• Er der blandt de forskellige faggrupper en fælles forståelse af det fælles mål (kerneopgave)?

Relationelt Samarbejde – Sikkerhed & Sundhed

• Hvad er et sikkert og sundt arbejdsmiljø hos os? Hvordan kan vi hver især bidrage til det?

• Hvordan kan den viden, der fremkommer gennem vores forskellige fagligheder og funktioner bidrage til et godt arbejdsklima? Er der nogle faldgrupper?

19

Kommunikation


relation til emnet kommunikation.

Kommunikation – Organisering

• Er måden vi kommunikerer på velovervejet? Hvorfor/ikke? Er der noget, der bør ændres?

• Overvejer vi hvem, vi kommunikerer med - og hvornår?

Kommunikation – Brugere/Borgere

• Hvad ønsker vi at opnå med vores kommunikation med vores brugere/borgere? • Hvad lykkes og hvorfor – hvad lykkes ikke og hvorfor? • Hvordan sikrer vi dialog og forventningsafstemning med vores

brugere/borgere? • Opstår der konkrete konflikter eller uønsket adfærd blandt brugere/borgere,

som kan bunde i mislykket kommunikation? • Hvordan sikrer vi den interne kommunikation, så alle i arbejdsfællesskabet

kender borgers ressourcer og mål?

Kommunikation – Relationel Samarbejde

• Hvordan sikrer vi, at vigtige informationer videregives til kollegaer i løbet af en arbejdsdag?

• Oplever vi af og til, at vigtig information og vigtig viden ikke bliver videregivet? I så fald - hvilken betydning har det for borgerne?

• Hvilken måde ønsker vi at kommunikere med hinanden på?

Kommunikation – Arbejdskultur & Tilgang

• Taler vi til hinanden med respekt? • Er det fagligheden og kerneopgaven, der er i centrum i måden vi kommunikerer

med hinanden på? • Hvordan sikrer vi, at vi kan være nysgerrige på hinandens arbejde, og stille

kritiske/opklarende spørgsmål – uden at det bliver personligt?

Kommunikation – Fravær & Sygdom

• Er det tydeligt for os, hvordan vi skal agere, når vi er syge? • Er det tydeligt for os, hvordan vi skal agere og prioritere, når en kollega er syg?

Er vi klar over, hvem der gør hvad?

Kommunikation – Kompetencer

• Taler vi om, hvordan vi bruger de forskellige kompetencer bedst i organisationen?

20

• Hjælper vi hinanden med at italesætte hinandens kompetencer på en hjælpsom og brugbar måde?

• Siger vi det til en kollega, hvis han/hun har gjort det godt?

Kommunikation – Ledelse

• Har vores ledelse en forventning om, at vi kommunikerer om opgaveløsningen på tværs af vagter mm. i det omfang, det er nødvendigt for opgaveløsningen? Hvordan gør vi det bedst muligt?

• Får vi de informationer fra ledelsen, som vi har brug for i vores arbejde? Når informationerne ud til alle på en hensigtsmæssig måde?

• Ved vi, hvad vi skal gøre i de tilfælde, hvor vi har brug for ledelsesmæssig sparring, men hvor vores leder ikke er tilstede?

Kommunikation – Sikkerhed og Sundhed

• Hvordan sikrer vi, at alle kender retningslinjerne for at sikkert og sundt arbejdsmiljø i arbejdsfællesskabet?

• Husker vi, at minde hinanden om det, hvis vi ser en kollega, der handler/agerer modstridende med vores aftaler og retningslinjer for et sikkert og sundt arbejdsmiljø?

Arbejdskultur & Tilgang


relation til emnet arbejdskultur og tilgang.

Arbejdskultur & Tilgang – Organisering

• Hvad forstår vi ved fleksibilitet, når vi organiserer arbejdet? • Hvordan taler vi om organiseringen – ”sådan plejer vi at gøre” – eller gives der

plads til nytænkning? • Er vi gode nok til at bakke hinanden op, når der sker ændringer i arbejdet? • Hvordan vil vi gerne modtage afløsere og nye kollegaer?

Arbejdskultur & Tilgang – Brugere/Borgere

• Hvilken tilgang har vi til vores borgere/brugere? Og hvordan oplever borgerne denne tilgang?

• Hvordan taler vi internt sammen omkring vores borgere? • Kan vi bede en kollega om hjælp til at håndtere en borger? Og hvordan vil det

blive taget imod? • Husker vi at bakke hinanden op i forhold til at løse kerneopgaven for/sammen

med borgeren? Og er der en god stemning omkring det?

21

Arbejdskultur & Tilgang – Relationelt Samarbejde

• Hvordan arbejder vi med at styrke de interne relationer, for at opbygge en stærk og sund kultur på vores arbejdsplads.

• Er vi gode til at fejre hinandens succeser (når vi lykkes med kerneopgaven)? Hvordan kan man se det? Er der noget vi skal gøre anderledes?

• Er det okay at begå fejl? Og hvordan kan fejl være med til at styrke arbejdet med kerneopgaven? Hvad skal der til, for at vi lærer af vores fejl?

Arbejdskultur & Tilgang – Kommunikation

• Taler vi til hinanden med respekt? • Er det fagligheden og kerneopgaven, der er i centrum i måden vi kommunikerer

med hinanden på? • Hvordan sikrer vi, at vi kan være nysgerrige på hinandens arbejde, og stille

kritiske/opklarende spørgsmål – uden at det bliver personligt?

Arbejdskultur & Tilgang – Fravær & Sygdom

• Hvordan taler vi indbyrdes om vores kollegaer, der er syge? Ændres måden, hvorpå vi taler om vores syge/fraværende kollegaer, når vi er pressede på vores arbejdsopgaver grundet den manglende bemanding?

• Hvordan tager vi imod en kollega, der vender tilbage efter sygdom/fravær?

Arbejdskultur & Tilgang – Kompetencer

• Husker vi at anerkende hinanden for vores forskellige kompetencer? Hvordan gør vi det?

• Sætter vi en ære i at kunne bringe vores kompetencer i spil, således at vi kan videregive dem til vores kollegaer? Hvordan kan man se det?

Arbejdskultur & Tilgang – Ledelse

• Hvordan kan ledelsen være med til at understøtte en god arbejdspladskultur? • Er det lederens ansvar, at vi har et godt arbejdsmiljø?

Arbejdskultur & Tilgang – Sikkerhed og Sundhed

• Er det en selvfølge for os, at vi følger de retningslinjer, der er for et sikkert og sundt arbejdsmiljø?

• Er det en selvfølge for os, at vi anvender de eventuelle hjælpemidler, der er stillet til rådighed for os – så vi kan passe bedst muligt på vores eget helbred?

• Er det vigtigt for os, at vi både passer på vores eget – og på vores kollegaers helbred?

22

Fravær & Sygdom


relation til emnet fravær og sygdom.

Fravær & Sygdom – Organisering

• Hvordan sikrer vi, at vi prioriterer løsningen af de vigtigste opgaver, når en eller flere kollegaer er syge? Hvilke opgaver vægter højest?

• Hvordan sikrer vi, at evt. vikarhjælp kommer hurtigt og godt ind i opgaven? • Hvordan kan vi planlægge i forbindelse med fravær, så det får mindst mulig

konsekvens for borgeren?

Fravær & Sygdom – Brugere/Borgere

• Hvilken betydning har det for borgeren, når en medarbejder er syg? • I forbindelse med en medarbejders sygdom – er det så mest hensigtsmæssigt

for borgeren, at der findes en vikar - eller at der ”skrues ned” for serviceniveauet/aftalen udsættes?

• Kan vi på nogen måde planlægge os ud af sygefraværsproblematikken, således at borgeren ikke oplever det i nær så høj grad, når en medarbejder er syg?

Fravær & Sygdom – Relationelt Samarbejde

• Hvordan taler vi om kollegaer, der er fraværende pga. sygdom? Er der åbenhed og accept omkring fraværet/kollegaen?

• Kan vi iværksætte nogle initiativer, der gør, at vi nemmere kan dække hinanden ind ved sygdom – også på tværs af fagligheder?

Fravær & Sygdom – Kommunikation

• Er det tydeligt for os, hvordan vi skal agere, når vi er syge? • Er det tydeligt for os, hvordan vi skal agere og prioritere, når en kollega er syg?

Er vi klar over, hvem der gør hvad?

Fravær & Sygdom – Arbejdspladskultur & Tilgang

• Hvordan taler vi indbyrdes om vores kollegaer, der er syge? Ændres måden, hvorpå vi taler om vores syge/fraværende kollegaer, når vi er pressede på vores arbejdsopgaver grundet den manglende bemanding?

• Hvordan tager vi imod en kollega, der vender tilbage efter sygdom/fravær?

Fravær & Sygdom – Kompetencer

• Kan vi risikere, at der kommer til at mangle nogle kompetencer i vores arbejdsfællesskab, når kollegaer er syge?

• Hvad kan vi gøre for at gøre os mindre sårbare i forbindelse med kollegaers sygdom?

23

Fravær & Sygdom – Ledelse

• Kender vi retningslinjerne for, hvordan vi melder os syge? • Kender vi retningslinjerne for, hvordan vi løbende vil blive kontaktet af vores

leder i forbindelse med længerevarende sygdom?

Fravær & Sygdom – Sikkerhed & Sundhed

• Hvordan kan et sikkert og sundt arbejdsmiljø være med til at forebygge sygefravær blandt medarbejderne?

• Ved vi, hvordan vi overtager en opgave fra en sygemeldt kollega på en sikker og forsvarlig måde? Ved vi hvem, vi kan spørge til råds?

• Har vi klare retningslinjer for, hvordan eventuelle vikarer introduceres fyldestgørende til opgaverne? Hvem gør hvad?

Kompetencer


relation til emnet kompetencer.

Kompetencer – Organisering

• Hvad er de vigtigste kompetencer, man skal have, når man arbejder her? • Hvordan sikre vi, at vi hele tiden har de kompetencer i arbejdsfællesskabet? • Kan vi lære af hinanden? • Kan vores kompetencer være med til at afgøre, hvordan vi organiserer os?

Kompetencer – Brugere/Borgere

• Besidder vores arbejdsfællesskab de kompetencer, der skal til, for at vi kan håndtere/betjene de borgere/brugere, vi har med at gøre?

• Oplever borgeren, at vi er kompetente? Hvorfor/hvorfor ikke? • Føler vi hver især, at vi er trygge/kompetente i de arbejdsopgaver, som vi

udfører? • Hvilken betydning har de personlige kompetencer i samarbejdet med borgeren?

Kompetencer – Relationelt Samarbejde

• Udnytter vi hinandens kompetencer nok? • Forstår vi værdien i at dele ud af vores kompetencer og viden – og ikke holde

det for os selv?

Kompetencer – Kommunikation

• Taler vi om, hvordan vi bruger de forskellige kompetencer bedst i organisationen?

24

• Hjælper vi hinanden med at italesætte hinandens kompetencer på en hjælpsom og brugbar måde?

• Siger vi det til en kollega, hvis han/hun har gjort det godt?

Kompetencer – Arbejdskultur & Tilgang

• Husker vi at anerkende hinanden for vores forskellige kompetencer? Hvordan gør vi det?

• Sætter vi en ære i at kunne bringe vores kompetencer i spil, således at vi kan videregive dem til vores kollegaer? Hvordan kan man se det?

Kompetencer – Fravær & Sygdom

• Kan vi risikere, at der kommer til at mangle nogle kompetencer i vores arbejdsfællesskab, når kollegaer er syge?

• Hvad kan vi gøre for at gøre os mindre sårbare i forbindelse med kollegaers sygdom?

Kompetencer – Ledelse

• Hvem har det overordnede overblik over, hvilke kompetencer vi får brug for på den korte og den lange bane i forhold til vores kerneopgave?

• Hvordan er proceduren for, hvem der kan komme på efteruddannelse/kursus – og hvornår?

• Hvilke ledelsesmæssige kompetencer er der brug for – sådan at vi kan lykkes med kerneopgaven?

Kompetencer – Sikkerhed & Sundhed

• Er vi hver især i stand til at kunne vurdere situationer, hvor vores sikre og sunde arbejdsmiljø er i fare?

• Ved vi alle, hvordan vi skal agere i ”usikre” situationer? Hvordan kan vi hjælpe hinanden?

Ledelse


relation til emnet ledelse.

Ledelse – Organisering

• Hvilken form for ledelsesmæssig opbakning har vi brug for i løbet af arbejdsdagen for at kunne levere den ønskede opgaveløsning? Og hvorfor?

• Er der noget vi kunne ønske os mere eller mindre af fra ledelsen – i forhold til at kunne løse vores kerneopgave? Og hvorfor?

25

• Kender vi vores beslutningskompetencer, når lederen ikke er til stede? • Hvordan får ledelsen den nødvendige viden omkring udfordringer i arbejdet - fx

manglende ressourcer, konflikter internt eller med borger, osv.?

Ledelse – Brugere/Borgere

• Oplever vi at have ledelsen bag os i de beslutninger, vi træffer i henhold til borgerne?

• Er der situationer, hvor vi har brug for tydeligere retningslinjer/større råderum for at kunne løse kerneopgaven med/for borgerne?

Ledelse – Relationelt Samarbejde

• Er der en åben og tillidsfuld kommunikation mellem ledelse og medarbejdere? Hvilken betydning har denne kommunikation for borgerne (kerneopgaven)?

• Er der blandt de forskellige faggrupper en fælles forståelse af det fælles mål (kerneopgave)?

Ledelse – Kommunikation

• Har vores ledelse en forventning om, at vi kommunikerer om opgaveløsningen på tværs af vagter mm. i det omfang, det er nødvendigt for opgaveløsningen? Hvordan gør vi det bedst muligt?

• Får vi de informationer fra ledelsen, som vi har brug for i vores arbejde? Når informationerne ud til alle på en hensigtsmæssig måde?

• Ved vi, hvad vi skal gøre i de tilfælde, hvor vi har brug for ledelsesmæssig sparring, men hvor vores leder ikke er tilstede?

Ledelse – Arbejdskultur og Tilgang

• Hvordan kan ledelsen være med til at understøtte en god arbejdspladskultur? • Er det lederens ansvar, at vi har et godt arbejdsmiljø?

Ledelse – Fravær & Sygdom

• Kender vi retningslinjerne for, hvordan vi melder os syge? • Kender vi retningslinjerne for, hvordan vi løbende vil blive kontaktet af vores

leder i forbindelse med længerevarende sygdom?

Ledelse – Kompetencer

• Hvilke ledelsesmæssige kompetencer er der brug for – sådan at vi kan lykkes med kerneopgaven?

• Hvem har det overordnede overblik over, hvilke kompetencer vi får brug for på den korte og den lange bane i forhold til vores kerneopgave?

• Hvordan er proceduren for, hvem der kan komme på efteruddannelse/kursus – og hvornår?

26

Ledelse – Sikkerhed & Sundhed

• Hvad har vi brug for fra vores ledelse i forhold til at kunne bevare et sikkert og sundt arbejdsmiljø? Hvad kan vi selv gøre?

Sikkerhed & Sundhed


relation til emnet sikkerhed & sundhed.

Sikkerhed & Sundhed – Organisering

• Hvordan sikrer vi, at alle kender de sikkerhedsmæssige foranstaltninger i arbejdet?

• Hvordan introduceres vikarer og nyansatte til sikkerhed og sundhed i arbejdet? • Hvordan sikrer vi, at alle bruger de sikkerhedsmæssige hjælpemidler, der er til

rådighed?

• Hvordan sikrer vi, at vi har de fornødne hjælpemidler i arbejdet?

Sikkerhed & Sundhed – Brugere/Borgere

• Har vi nogle retningslinjer for, hvordan vi håndterer vores borgere (forflytninger, møder, telefonsamtaler mv.), så vi sikrer, at vi passer på os selv (og på borgeren)?

• Overholder vi retningslinjerne? Er det okay at minde hinanden om at følge retningslinjerne?

• Hvad kan vi gøre for at sikre, at alle i arbejdsfællesskabet kender og følger retningslinjerne?

• Hvordan kan et sikkert og sundt arbejdsmiljø komme borgerne til gode?

Sikkerhed & Sundhed – Relationelt Samarbejde

• Hvad er et sikkert og sundt arbejdsmiljø hos os? Hvordan kan vi hver især bidrage til det?

• Hvordan kan den viden, der fremkommer gennem vores forskellige fagligheder og funktioner bidrage til et godt arbejdsklima? Er der nogle faldgrupper?

Sikkerhed & Sundhed – Kommunikation

• Hvordan sikrer vi, at alle kender retningslinjerne for at sikkert og sundt arbejdsmiljø i arbejdsfællesskabet?

• Husker vi at minde hinanden om det, hvis vi ser en kollega, der handler/agerer modstridende med vores aftaler og retningslinjer for et sikkert og sundt arbejdsmiljø?

27

Sikkerhed & Sundhed – Arbejdskultur & Tilgang

• Er det en selvfølge for os, at vi følger de retningslinjer, der er for et sikkert og sundt arbejdsmiljø?

• Er det en selvfølge for os, at vi anvender de eventuelle hjælpemidler, der er stillet til rådighed for os – så vi kan passe bedst muligt på vores eget helbred?

• Er det vigtigt for os, at vi både passer på vores eget – og på vores kollegaers helbred?

Sikkerhed & Sundhed – Fravær & Sygdom

• Hvordan kan et sikkert og sundt arbejdsmiljø være med til at forebygge sygefravær blandt medarbejderne?

• Ved vi, hvordan vi overtager en opgave fra en sygemeldt kollega på en sikker og forsvarlig måde? Ved vi hvem vi kan spørge til råds?

• Har vi klare retningslinjer for, hvordan eventuelle vikarer introduceres fyldestgørende til opgaverne? Hvem gør hvad?

Sikkerhed & Sundhed – Kompetencer

• Er I hver især i stand til at kunne vurdere situationer, hvor vores sikre og sunde arbejdsmiljø er i fare?

• Ved vi alle, hvordan vi skal agere i ”usikre” situationer? Hvordan kan vi hjælpe hinanden?

Sikkerhed & Sundhed – Ledelse

• Hvad har vi brug for fra vores ledelse i forhold til at kunne bevare et sikkert og sundt arbejdsmiljø? Hvad kan vi selv gøre?

Kære Arbejdsplads-MED

I står nu overfor at skulle teste det fremsendte materiale på arbejdspladsen.

Vedlagt er:

Det samlede testmateriale ”Procesværktøjer til arbejdet med kerneopgaven”

PowerPoint-præsentation: Indledning til indsatsen og til processerne

PowerPoint-præsentation: Delproces 1



Det er afgørende, at Arbejdsplads-MED orienterer sig i hele testmaterialet inden processerne igangsættes

sammen med medarbejderne - for at opnå bedst mulig resultat med procesarbejdet.

Testmaterialet ”Procesværktøjer til arbejdet med kerneopgaven” består af 27 sider, hvor de første 5 sider

omhandler baggrunden for indsatsen, en beskrivelse af indsatsen og de bærende principper for indsatsen.

De efterfølgende sider fra side 5 til 14 omhandler de 3 delprocesser og hvordan disse anbefales at blive

gennemført. Side 14 til 27 indeholder 9 emner med dertilhørende dialogspørgsmål til delproces 3.

PowerPoint-præsentationen ”Indledning til arbejdet med kerneopgaven” kan bruges forud for

gennemførelse af processerne – sådan at medarbejderne får en forståelse af, hvorfor indsatsen

iværksættes.

PowerPoint-præsentationerne til delproces 1,2 og 3 skal ses som skabeloner, hvor lederen/tovholderen

tilretter materialet, så det passer til det aktuelle arbejdsfællesskab.

Under hver slide står der kommentarer til lederen/tovholderen. Kommentarerne skal ikke ses som et

”manuskript”, men som baggrundsviden til lederen/tovholderen, nedslag i processerne, instruktioner mm.,

som skal videreformidles til medarbejderne.

God fornøjelse med kerneopgaven!

1

Arbejdstilsynets indsats i 2017 Arbejdstilsynet har besøgt 34 arbejdspladser i kommunen i 2017.

Når Arbejdstilsynet varsler tilsyn, fremsender tilsynet et brev med en oversigt over de arbejdsplad-ser, de vil besøge. Der går mindst en måned, før Arbejdstilsynet aflægger besøget. Brevet og dets informationer er detaljeret, så arbejdspladserne kan forberede sig. Arbejdsmiljø og MED tilbyder arbejdspladserne en indledende drøftelse i forhold til tilsynsbesøget, og i de tilfælde, hvor datoer er kendt, tilbydes deltagelse.

Der er ved tilsynsbesøgene i kommunen givet en lang række grønne smileys umiddelbart i forlæn-gelse af tilsynet, hvilket betyder at arbejdspladsen ikke har noget udestående med Arbejdstilsynet.

Andre steder er der giver vejledninger, strakspåbud, påbud med frist, afgørelser uden handlepligt og rådgiverpåbud. Herunder beskrives de forskellige reaktioner, som Arbejdstilsynet kalder det. Der kan opstilles mere specifikke oversigter til Område eller sektor MED, hvis det ønskes.

Vejledninger

Der er givet vejledninger indenfor temaerne:

- forebyggelse af vold (to vejledninger) - evt. asbest i bygningsmateriale - solindfald på arbejdspladsen - samarbejde, kommunikation og mobning - om løft. Vejledningen omhandlede reglerne om manuel håndtering. Manuel håndtering om-

fatter alle former for flytning af byrder, der helt eller delvist udføres med muskelkraft. Det kan fx være løft, vipning, bæring, træk, skub, slæbning og læsning.

Afgørelser uden handlepligt

Der er givet afgørelse uden handlepligt om:

• sikre, at risikoen for forgiftninger ved sammenblanding af syrer og baser i forbindelse med rengøring ved borgeren

• at sikre at uklare krav ikke forringer medarbejdernes sundhed i arbejdet • at sikre, at der ydes effektivt psykisk førstehjælp efter arbejdsulykke, herunder at sikre at

ansatte ikke arbejder videre efter en traumatisk voldsepisode. • at sikre, at de ansatte i opkapningsrummet ikke blev udsat for unødig støjbelastning fra

kompressor.

Arbejdspladsen kan få en vejledning, hvis der er arbejdsmiljøforhold på arbejdspladsen, som kan juste-res, men hvor Arbejdstilsynet ikke finder, at der er grundlag for at træffe en afgørelse. En vejledning er ikke en afgørelse, men alene information om arbejdsmiljøreglerne eller anbefalinger til, hvordan et be-stemt arbejdsmiljøproblem kan forbedres.

En afgørelse uden handlepligt fastslår, at arbejdspladsen har overtrådt arbejdsmiljølovgivningen, men den pålægger ikke arbejdspladsen en handlepligt. Overtrædelsen gør at arbejdspladsen får en gul smi-ley på AT’s hjemmeside.

2

• at APV er tilgængelig for ansatte. Strakspåbud

Der er givet strakspåbud indenfor:

- at sikre, at forflytning af borger udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt og uden risiko for uventede belastninger.

- at sikre, at uklare krav i arbejdet ikke forringer medarbejdernes sundhed - at forebygge risikoen for røveri.

Påbud med frister

Der er givet påbud med frister indenfor følgende:

- at forebygge risikoen for vold - at forebygge intensivt/følelsesmæssigt krav i arbejdet - at sikre ansatte mod unødig støj i køkken/alrum - at sikre passende luftkvalitet i en række lokaler - at sikre at bordplader i undervisningslokale kan renholdes effektivt - at sikre, at medarbejderne ikke udsættes for unødige støjbelastninger fra omgivelserne,

herunder sikre, at arbejdsrummet er forsvarligt isoleret mod udefra kommende støj og vi-brationer

- at vejlede ansatte om håndtering af arbejdsrelateret vold, der finder sted udenfor arbejdsti-den samt tilløb hertil

- at sikre, at ansatte ikke udsættes for en unødig støjbelastning, samt sikre at akustik forhol-dene på kontor er tilfredsstillende

- at sikre indretning således at vinduerne er placeret og/eller afskærmet, så de ikke medfører generende blænding

- at etablere procesudsugning til Dewalt kapsav.

Påbud med frist samt rådgivningspåbud

- at sikre, at den udsugede luft ikke føres tilbage til arbejdsrummet eller andre lokaler ved brug af maskiner i værkstedet. Påbuddet følges desuden op med et rådgivningspåbud om at bruge en autoriseret rådgiv-ningsvirksomhed på arbejdsmiljøområdet til at bistå sig med at efterkomme påbud om at sikre, at den udsugede luft ikke føres tilbage til arbejdsrummet eller andre lokaler ved brug af maskiner i værkstedet samt med at forebygge lignende arbejdsmiljøproblemer

Et strakspåbud får man hvis der er tale om et alvorligt arbejdsmiljøproblem. Et strakspåbud indebærer, at fejlen skal udbedres med det samme. Arbejdspladser, der får et strakspåbud, kan få lov til at løse problemet midlertidigt, indtil det er muligt at løse problemet permanent.

Et påbud med frist indebærer, at arbejdspladsen kan fortsætte produktionen, men at den skal finde en permanent løsning på problemet inden fristens udløb. Arbejdstilsynet vil fastsætte en frist, der er lang nok til at sikre, at arbejdspladsen får den fornødne tid til at finde en god og holdbar løsning på proble-met. En virksomhed kan få et rådgivningspåbud, når den samtidig får et påbud om et alvorligt eller kom-plekst arbejdsmiljøproblem, der er vanskeligt at løse.

3

Arbejdsmiljøkoordinatorerne i forvaltningerne modtager reaktionerne fra Arbejdstilsynet, så de er underrettet og kan sørge for evt. videndeling til relevante personer eller områder. Koordinatoren kan også iagttage mønstre i reaktionerne, der kan give anledning til et øget fokus eller indsats fx i ledergruppe eller i overliggende MED udvalg. Nuværende fordeling af smileyer, der skal betragtes som et øjebliksbillede:

https://online.at.dk/restricted/home

https://online.at.dk/restricted/home

1

Arbejdsskadeopgørelse

2017

Anmeldte arbejdsulykker med fravær

i Hjørring Kommune

Udarbejdet af:

Arbejdsmiljø og MED

2

Indhold Indledning ............................................................................................................................................ 3

Konklusion ........................................................................................................................................... 4

Antal arbejdsulykker og fravær ............................................................................................................ 5

Arbejdsulykker & nyansatte ................................................................................................................. 6

Ulykkesmåde – måden hvorpå de ansatte kommer til skade ............................................................... 6

Arbejdsulykker fordelt på legemsdel ................................................................................................... 8

Arbejdsulykker – fordelt på forvaltningsområder ................................................................................ 9

Forsikringsenheden og Arbejdsmiljø og MED .................................................................................. 10

Konstaterede erhvervssygdomme i 2014-2017 .................................................................................. 11

Metode for indsamling af data ........................................................................................................... 12

Side 3 af 12

Indledning

Hovedudvalget besluttede i forbindelse med arbejdsmiljødrøftelsen 2016 at differentiere procedu-

ren for skadehåndtering, således at det fremadrettet kun er de anmeldepligtige arbejdsulykker –

det vil sige de arbejdsulykker med fravær og/eller forsikring, der skal anmeldelses i EASY. De øvri-

ge ulykker, som hverken medfører fravær eller forsikring (interne arbejdsulykker), skal registreres

lokalt på de enkelte arbejdspladser.

Den diffentierede procedure har nu været gældende i over et år, og overgangen mellem den tidli-

gere procedure og den nye procedure er forløbet som forventet. Det er oplevelsen i Arbejdsmiljø

og MED, at anmeldepligtige ulykker bliver anmeldt i EASY, og at interne ulykker registreres og

journaliseres lokalt.

Arbejdsmiljø og MED er stadig involveret i anmeldelsen af de anmeldelsespligtige arbejdsulykker i

EASY og fungerer som sparringspartner i forhold til anmeldelse/registeringen af alle ulykker, her-

under også forebyggelsesdelen.

Grundet den reviderede procedure vil arbejdsskadeopgørelsen for 2017 udelukkende redegøre for

de anmeldte arbejdsulykker med fravær på minimum en dag udover tilskadekomstdagen.

I juni 2017 blev EASY relanceret i en ny udgave. Den nye udgave rummer ikke de samme data som

den tidligere udgave. Det betyder, at der mangler et sammenligningsgrundlag mellem de data, der

kan trækkes fra før juni 2017 og efter. Derfor vil dele af denne arbejdsskadestatistik udelukkende

inddrage de data, der vedrører ulykker anmeldt efter juni 2017 (Det vil fremgå af rapporten).

Alle arbejdsmiljøgrupper har hidtil haft mulighed for at trække statistik over deres anmeldte ar-

bejdsulykker i EASY. Nogle arbejdsmiljøgrupper har selv trukket statistikken, og nogle arbejdsplad-

ser har rekvireret statistikken hos Arbejdsmiljø og MED. Det nye EASY har medført, at arbejdsmil-

jøgrupperne ikke længere selv kan trække statistikken. Derfor anbefales det, at arbejdsgrupperne

selv indarbejder et system, hvor de kan bevare et overblik over de anmeldte ulykker.

Side 4 af 12

Konklusion

I 2017 blev der anmeldt 95 ulykker med fravær i Hjørring Kommune. Der er her tale om et fald i

antallet af ulykker med fravær - sammenlignet med 2016, hvor der blev anmeldt 103 ulykker med

fravær.

I Børn og Undervisning ses der et stort fald i antallet af anmeldte arbejdsulykker med fravær. Der

er sket en halvering i antallet af anmeldte ulykker fra 2016 til 2017. Hvor der i 2016 blev anmeldt

30 ulykker, blev der anmeldt 16 ulykker i 2017. Størstedelen af ulykkerne skyldes fald og snublen.

I Sundhed, Ældre og Handicap ses der for tredje år i træk i stigning i antallet af ulykker med fravær.

Mens der blev anmeldt 50 ulykker i 2016, blev der anmeldt 60 ulykker med fravær i 2017. En stor

del af arbejdsulykkerne skyldes fald eller vridning (herunder forflytninger) samt vold og trusler fra

borgere.

En betragtelig del af ulykkerne sker fortsat i arbejdet med mennesker. De mest udsatte medarbej-

dere er dem, der arbejder med social- og sundhedsarbejde i borgerens eget hjem (som også om-

fatter arbejde på ældrecentre mv.). Herfra anmeldes lidt over en tredjedel (31%) af alle anmeldte

arbejdsulykker med fravær i Hjørring Kommune i 2017.

Risikoen for at blive udsat for en arbejdsulykke er fortsat særlig stor blandt ansatte med under et

års anciennitet. 21 % af alle arbejdsulykker med fravær er i 2017 sket inden for det første års an-

sættelse. Andelen dog faldet siden 2016, hvor 29 % af ulykkerne med fravær skete inden for det

første års ansættelse.

Tal fra kommunens forsikringsenhed viser, at der er sket et fald i antallet af sager, der meldes til

forsikringen og antallet af sager, der sendes videre til afgørelse hos Arbejdsmarkedets Erhvervssik-

ring . I 2016 blev 87 arbejdsulykker meldt til kommunens forsikringsenhed, hvoraf 28 sager blev

sendt videre til afgørelse hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. I 2017 blev 63 arbejdsulykker

meldt til forsikringen, hvoraf kommunen sendte de 14 arbejdsulykker videre til afgørelse hos Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssikring.

Side 5 af 12

Antal arbejdsulykker og fravær

Måden hvorpå tallene i denne redegørelse er dannet, de statiske usikkerheder mm., beskrives

senere i afsnittet ”Metode for indsamling af data”.

Tabel 1. Antal arbejdsulykker med fravær for 2014, 2015, 2016 og 2017

Arbejdsulykker, hvor skadelidte har været uarbejdsdygtig i en dag eller mere udover tilskade-

komstdagen, skal anmeldes til Arbejdstilsynet (AT) og betegnes ”Anmeldepligtige arbejdsulykker”.

I 2017 blev der anmeldt 95 anmeldepligtige ulykker i Hjørring Kommune. Dertil er der et mindre

antal ulykker, som alene er anmeldt til forsikringsenheden, men ikke til Arbejdstilsynet. Disse er

ikke talt med i de anmeldepligtige ulykker til AT i tabel 1.

Tabel 1 illustrerer, at der efter en periode (2014 til 2016) med et stigende antal anmeldepligtige

arbejdsulykker, nu ses et knæk i kurven, hvor antallet er nedadgående.

Tabel 2. Antal arbejdsulykker med fravær (2017) fordelt på fraværsdage

Fravær i 2017 Antal ulykker i alt Antal ulykker i alt i %

Uarbejdsdygtighed 1-3 dage 43 45,3

Uarbejdsdygtighed 4 - 6 dage 14 14,7

Uarbejdsdygtighed 7 - 13 13 13,7

14-20 dage 8 8,4

21-29 dage 7 7,4

Mindst én måned, men mindre end 3 mdr. 6 6,3

Mindst 3 mdr., men mindre end 6 mdr. 4 4,2

Over 6 mdr. eller varig arbejdsudygtig 0 0

I alt 95 100

Tabel 2 viser alle anmeldte arbejdsulykker med fravær fordelt på det antal forventede fraværsda-

ge, som angives samtidig med at anmeldelsen sker. I nogle tilfælde viser det sig efterfølgende, at

det reelle fravær afviger fra det på forhånd forventede fravær.

Ulykker 2014 2015 2016 2017

Antal ulykker med fravær 81 93 103 95

Side 6 af 12

Ud af de 95 anmeldepligtige arbejdsulykker, har 60 % af ulykkerne medført et forventet fravær på

under 7 dage. I 2017 blev der anmeldt 6 arbejdsulykker, hvor der på anmeldelsestidspunktet var

en forventning om, at fraværet ville være mellem en og tre måneder. Dertil blev der anmeldt 4

arbejdsulykker med et forventet fravær på 3-6 måneder.

Arbejdsulykker & nyansatte

Tabel 3. Antal arbejdsulykker (2017) fordelt på nyansatte

Arbejdstilsynet har stadig fokus på nyansatte i forhold til arbejdsulykker. Ifølge Arbejdstilsynet sker

en forholdsvis stor del af det samlede antal arbejdsulykker blandt nyansatte (ansatte med op til et

års anciennitet på arbejdspladsen). Dette gør sig også gældende i Hjørring Kommune. Ifølge tabel

3, blev lidt over hver femte arbejdsulykke med fravær i 2017 anmeldt, fordi en nyansat kom til

skade. Andelen er dog faldet, da 29 % af alle anmeldte ulykker i 2016 skyldtes en ulykke i det før-

ste års ansættelse.

Ulykkesmåde – måden hvorpå de ansatte kommer til skade

Tabel 4 bygger udelukkende på de data, der relaterer sig til de ulykker, der er anmeldt efter juni

2017 (60 ulykker), da der ikke er et sammenligningsgrundlag mellem de data, der kan trækkes fra

det tidligere EASY og de data, der kan trækkes fra den nye udgave af anmeldelsessystemet. Ne-

denstående skema kan dog alligevel være med til at vise mønstre og tendenser i de anmeldte

ulykker.

Nyansat (ja/nej) 2017 2017 i %

Ja 20 21

Nej 75 79

I alt 95 100

Side 7 af 12

Tabel 4. Antal arbejdsulykker (2017) med og uden fravær fordelt på ulykkesmåder

Af tabellen fremgår det, at de anmeldte arbejdsulykker med fravær i 2017 primært skyldes:

• ”Fysisk overbelastning af kroppen”

• Fald ”Ved vandret bevægelse” / ”Ved lodret bevægelse”

• ”Psykisk overbelastning, psykisk chok”

Den nye version af EASY giver mulighed for at trække tal over, hvor mange arbejdsulykker, der er

forårsaget af vold – og trusler om vold. Der er i alt anmeldt 9 arbejdsulykker med fravær, som

skyldes vold – og trusler om vold fra borger samt pårørende (8 af sagerne skyldes borgere og en af

sagerne skyldes pårørende).

Ulykkesmåde Ulykker

med fravær

Anden fysisk eller psykisk 2

Anden kontakt med skarp/spids/grov genstand 1

Anden oplyst skademåde 5

Anden skademåde, hvor tilskadekomne klemmes/mases 1

Anden skademåde, hvor tilskadekomne rammes

af/kolliderer med genstand eller person 3

Anden type bid, stik, spark mv. fra dyr eller personer 1

Andre typer fald, støden imod en stationær genstand 2

Bidt af 1

Fysisk overbelastning af kroppen (muskler, knogler og led) 14

Kollideret med genstand eller person i bevægelse (inklusi-

ve køretøjer)

1

Psykisk overbelastning, psykisk chok 7

Ramt af faldende genstand 2

Ramt af roterende, bevægende, rullende genstand (her-

under også køretøjer)

1

Skåret sig på 1

Uoplyst skademåde 1

Ved lodret bevægelse (fx faldt ned) 8

Ved vandret bevægelse (fx hen ad gulv) 9

I alt 60

Side 8 af 12

Det nye anmeldelsessystem giver samtidig mulighed for at trække tal over ulykker, som er sket på

baggrund af fald og snublen samt ulykker, som er sket ved forflytning. Der er i alt anmeldt 20 ar-

bejdsulykker med fravær, som skydes fald og snublen. Derudover er der anmeldt 10 arbejdsulyk-

ker med fravær, som skyldes forflytninger. Ovenstående tal skal dog tages forbehold for, at tallene

kun udgør data, som er indberettet i det nye system. Det betyder, at tallet derfor kan forventes at

være højere for hele året.

Arbejdsulykker fordelt på legemsdel

Tabel 5 bygger udelukkende på de data, der relaterer sig til de ulykker der er anmeldt efter juni

2017 (60 ulykker), da der ikke er et sammenligningsgrundlag mellem de data, der kan trækkes fra

det tidligere EASY og de data, der kan trækkes fra den nye udgave af anmeldelsessystemet. Ne-

denstående skema kan dog alligevel være med til at vise mønstre og tendenser i de anmeldte

ulykker.

Tabel 5. Antal arbejdsulykker med fravær fordelt på legemsdel (2017)

Legemsdel Ulykker

med fravær

Andre dele af legemet 5

Andre dele af overkroppens lemmer 2

Andre dele af ryggen 3

Ankel 3

Arm, inkl. Albue 5

Ben, inkl. Knæ 3

Brystkasse og ribben, inkl. led og skulderblade 2

Fingre 3

Fod 3

Hele legemet (systemisk påvirkning) 2

Hofte og hofteled 2

Håndled 4

Kranium, hjerne samt hjernenerver og –kar 1

Psyken 5

Ryg inkl. Rygsøjle 3

Skader på flere dele af hovedet 1

Side 9 af 12

* Brilleskader anmeldes via anden blanket og tælles derfor ikke med her.

Tabellen illustrerer, at det primært er overkroppens og underkroppens lemmer (i forskellige kate-

gorier), de ansatte er kommet til skade med. Dertil kommer et mindre antal ulykker af psykisk ka-

rakter. Arbejdsulykker af psykisk karakter kan dog ”gemme sig” sig som ”kombinationsskader” i de

øvrige kategorier, da de psykiske ulykker ofte ikke står alene.

Arbejdsulykker – fordelt på forvaltningsområder

Tabel 6 viser alle ulykker med fravær i 2017. I beskrivelsen af mønstre inden for de enkelte for-

valtningsområder, tages der dog udgangspunkt i dataene fra det nye anmeldelsessystem (60 ud af

de i alt 95 anmeldte ulykker)

Tabel 6. Antal arbejdsulykker med fravær for 2014 -2017 - fordelt på forvaltningsområder

Område

2014 2015 2016 2017

Stabene mv. 6 3 7 7

Arbejdsmarkedsområdet 4 4 9 6

Teknik og Miljø 8 7 7 6

Sundhed, Ældre og Handikap 42 47 50 60

Børn og Undervisning 21 32 30 16

I alt 81 93 103 95

Stabene mv. 1

Der er i 2017 anmeldt 7 arbejdsulykker i Stabene mv., hvilket er i samme niveau som i 2016. I sta-

bene ses der ingen mønstre i ulykkerne.

1 Stabene mv. dækker over de medarbejdere, som er ansat på Hjørring Bibliotekerne samt Hjørring Rådhus.

Skader på flere dele af legemet 2

Skader på flere dele af overkroppens lemmer 2

Skulder og skulderled 9

I alt 60

Side 10 af 12

Arbejdsmarkedsområdet

I Arbejdsmarkedsområdet er der i 2017 blevet anmeldt 6 arbejdsulykker med fravær. Det er 3 fær-

re end i 2016. På Arbejdsmarkedsområdet ses der ingen mønstre i arbejdsulykkerne.

Teknik og Miljø

I Teknik og Miljø er der i 2017 blevet anmeldt 6 arbejdsulykker med fravær. I Teknik og Miljø skyl-

des ulykkerne primært ulykker, hvor andre genstande (maskiner) er involveret eller faldulykker.

Sundhed, Ældre og Handikap

Inden for Sundhed, Ældre og Handikap-området er der i 2017 blevet anmeldt 60 arbejdsulykker

med fravær. I 2016 blev der anmeldt 50 arbejdsulykker. SÆH er den eneste forvaltning, hvor antal-

let af ulykker med fravær har været stødt stigende fra 2014-2017.

En stor del af arbejdsulykkerne skyldes fald eller vridning (herunder forflytninger) samt vold og

trusler fra borgere.

33 af de 60 anmeldte arbejdsulykker med fravær er sket i forbindelse med omsorgsarbejde ”i bor-

gerens eget hjem, inkl. plejehjem”.

I det samlede billede udgør antallet af anmeldte arbejdsulykker med fravær for SSH og SSA, der

arbejder med social- og sundhedsarbejde i borgerens eget hjem, 31 % af samtlige anmeldte ulyk-

ker med fravær i Hjørring Kommune i 2017. Tallet er i niveau med 2016 og 2015.

Børn og Undervisning

I Børn og Undervisning er der i 2017 blevet anmeldt 16 arbejdsulykker med fravær, hvilket er næ-

sten en halvering siden 2016, hvor der var 30 arbejdsulykker med fravær.

Størstedelen af arbejdsulykkerne skyldes fald.

Forsikringsenheden og Arbejdsmiljø og MED

Skønnes det, at medarbejderen kan have krav på ydelser efter arbejdsskadeloven (fx til behand-

lingsudgifter, erstatning for varigt mén eller tab af erhvervsevne), bliver anmeldelsen sendt til for-

Side 11 af 12

sikringsenheden. Arbejdsulykkerne bliver også videresendt til forsikringsenheden, hvis medarbej-

deren er sygemeldt mere end 5 uger.

Af de anmeldte arbejdsulykker i 2017 er 63 af ulykkerne sendt videre til forsikringsenheden. Her

kan der i nogle tilfælde også godt være tale om ulykker uden fravær. Af de 63 anmeldte arbejds-

ulykker er 14 af sagerne sendt videre til afgørelse hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (Det der

tidligere hed Arbejdsskadestyrelsen).

Antal sager modtaget i For-

sikringsenheden

Antal sager behandlet af

Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring)

2014 49 17

2015 89 27

2016 87 28

2017 63 14

Ovenstående tal er et øjebliksbillede pr. februar 2017, hvilket betyder at tallene fortsat kan stige,

eftersom ulykker for 2017 stadig kan anmeldes - og anmeldte sager kan tages op igen. Dog er det

et sammenligneligt øjebliksbillede, idet tallene blev trukket på samme tidspunkt de foregående år.

Konstaterede erhvervssygdomme i 2014-2017

Hvis en medarbejder får en anerkendt erhvervssygdom, udbetaler Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-

domssikring (AES) erstatning. Ordningen finansieres af Danmarks ca. 200.000 arbejdsgivere, og alle

betaler en årlig præmie til sikringen, der er lovpligtig.

Da AES ikke må oplyse om forhold, der vedrører færre end 5 personer, jf. persondataloven, er det

vanskelligt at tegne et billede af, hvilke kategorier, de anerkendte erhvervssygdomme falder ind

under.

I tabellen vises antallet af konstaterede erhvervssygdomme samt en oversigt over den samlede

udbetalte erstatningssum til ansatte ved Hjørring Kommune i 2017. Der skal gøres opmærksom på,

Side 12 af 12

at tallene dækker over alle udgifter, der har været i de pågældende år. Det vil sige, at skaden godt

kan være anmeldt i et tidligere år.

Anerkendte erhvervssygdomme og udbetalte erstatninger for Hjørring Kommune

Metode for indsamling af data

Arbejdsskadeopgørelsen for 2017 er udarbejdet på baggrund af de anmeldelser, der sker i anmel-

desystemet EASY og tal for erhvervssygdomme, som hentes fra Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-

domssikring (AES) samt tal fra forsikringsenheden.

Alle data baserer sig på arbejdsulykker, der er anmeldt inden udgangen af februar 2017. Materia-

let giver hermed et øjebliksbillede, da der stadig kan blive anmeldt ulykker med skadedatoer fra

2017 i EASY. Yderligere kan ulykker, der er oprettet som interne, blive ændret grundet eksempel-

vis fravær eller fortsatte gener (forsikringsbehov).

Øjebliksbilledet i denne redegørelse skal dog ses i forhold til, at tallene for 2014, 2015, 2016 og

2017 er blevet indhentet på præcis samme tidspunkt de foregående år.

Statistiske usikkerheder

• Fraværsregistreringen baserer sig alene på anmelderens forventning om antal fraværsdage

- og ikke det faktiske antal fraværsdage. Fraværet kan dermed teoretisk set både være hø-

jere eller lavere end registreret.

• Anmeldelsessystemet EASY udkom i juni 2017 i en opdateret udgave. Den nye opbygning af

systemet har betydet, at kategorierne i det tidligere system og det nye system, har været

svære at forene. Det har krævet en delvis manuel optælling og en delvis subjektiv vurde-

ring af de forskellige hændelsesbeskrivelser, som statistikken bygger på.

2014 2015 2016 2017

Anmeldte skader

(antal personer)

19

20

7

5

Udbetalte erstatninger (kr.)

1.612.873 651.013 988.400 555.076

Arbejdsmiljødagene 2018

Den 21. og 22. marts 2018 blev der afholdt Arbejdsmiljødage i samarbejde med Frederikshavn og

Brønderslev Kommuner. Arbejdsmiljødagene udgør det tilbud om efteruddannelse, som

arbejdsgiver hvert år skal tilbyde arbejdsmiljøgrupperne. Da arbejdsmiljøgrupperne er den

primære målgruppe, får de et forspring i forhold til tilmelding, hvorefter tilmeldingen åbnes op for

øvrige medlemmer af MED.

Blandt de 3 kommuner, er det Hjørring Kommune, der deltager med flest tilmeldte hvert år,

hvilket også var tilfældet i år. Dog faldt dag 2 sammen med stormøde for tillidsrepræsentanterne

pga. den varslede mulige strejke og konflikt. Det medførte en række afbud i dagene lige op til.

Alligevel slog Hjørring Kommune sin egen rekord med ca. 260 tilmeldte over de 2 dage.

Temaerne på dagene forsøges planlagt ud fra en alsidighed, kommunernes tilkendegivelser og

behov, fastsatte fokusområder, tendenser i arbejdsmiljøarbejdet samt overordnede nationale

strategier.

Ansøgning om ændring af MED-strukturHovedudvalget skal godkende ændringer eller tilpasninger af MED-strukturen f.eks. ved oprettelse eller nedlæggelse af arbejdspladser.

For at Hovedudvalget har de relevante oplysninger til at kunne vurdere og evt. godkende en ændring, skal udvalget have nogle oplysninger. Udfyld nedenstående og send det efterfølgende til Hoveduvalgets sekretariat:

Årsag til ændret MED-struktur (sæt kryds):

☐ et udvalg skal nedlægges

☐ to udvalg skal lægges sammen

☒ andet: 1+½ DistriktsMEDudvalg skal lægges sammen til 1 udvalg og ½ udvalg skal fortsætte som 1 DistriktsMED

Ændringen ønskes at træde i kraft fra: 01-05-2018

Begrundelse:

Hvorfor er ændringen nødvendig? Som følge af organisationsændring på SÆ-området, hvor primærygeplejen, som hidtil har været en del af Sundhedsområdet fusioneres med Hjemmeplejen til et nyt område: Syge- og hjemmeplejen, og sundhedsområdet fremover kommer til at bestå af Træningsenheden, Borgersundhed og Aktivitetscentrene.

Hvilke udvalg skal nedlægges eller oprettes? DistriktsMED Sundhed skal deles i to. Et fortsat distriktsMED Sundhed og et nyt distriktsMED syge- og hjemmepleje. Dvs. sygeplejen flyttes fra Sundhedsområdet til et nyt samlet distriktsMED for syge- og hjemmeplejen

Hvilke konsekvenser får ændringen for det fremtidige samarbejde?DistriktsMED strukturen kommer til at følge organiseringen.

Hvordan ser MED-strukturen ud efter ændring? DistriktsMED Sundhed = Borgersundhed, Træningsenheden og Aktivitetscentrene. I nuværende Distrikts MED Sundhed efter delingen er der tilbage: 1 medarbejder repr. fra Borgersundhed, 1 TR ergo og 1 TR fys. fra Træningsenheden og 1 TR fra aktivitetsområdet. 1 områdeleder og 1 afd. leder. Jeg ser der mangler en AMR, som skal vælges fra afdelingerne.DistriktsMED Syge- og hjemmepleje = primærsygeplejen (3 afdelinger), hjemmeplejen (6 afdelinger) og administrationen. Det nuværende Distrikts MED Hjemmeplejen udvides med 1 spl. AMR og 1 spl. TR samt 1 afd. leder fra sygeplejen.

Har ændringerne/ønskerne om ændringerne været behandlet i eksisterende MED-udvalg?

☒ ja

☐ nej

Såfremt ændringerne sker for et MED-udvalg, der ligger over arbejdspladsniveau, skal udpegning af medarbejderrepræsentanter foretages af organisationerne.

Ændringerne vedr. niveauer over arbejdspladsniveau? Ja: ☒

Send den udfyldte formular til sekretariatet for Hovedudvalget – klik på filer -> gem og send -> [email protected].

mailto:[email protected]

Hjørring Kommune 16. maj 2018

Side 1.

Mødereferat Område MED Børne- og Undervisning

Børne- og Undervisningsforvaltningen

Mødedato: 16. maj 2018 Mødet påbegyndt: kl. 13:30 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Rådhuset, lokal 428 Fraværende:

81.38.06-P00-1-17

4. Valg til feriefondens bestyrelse

Sagsfremstilling

Baggrund: I maj 2017 var der valg til feriefondens bestyrelse. Det er hovedudvalget (HU) som udpeger til feriefondens bestyrelse efter indstilling fra Område-MED. I maj 2017 indstillede Område-MED til Hovedudvalget Ulrik J. Andersen og Lars Bidstrup Hansen, som begge genopstillede til feriefondens bestyrelse. HU godkendte Område-MED's indstilling. Ulrik J. Andersen har nu valgt at træde ud af bestyrelsen og Område-MED skal udpege et nyt medlem til feriefondens bestyrelse. Der har været sendt informationsmateriale ud vedrørende valget og der er indkomne 2 tilkendegivelser fra medarbejdere i B&U. Fristen udløber onsdag den 9. maj 2018. Indhold: Område-MED indstiller kandidater til HU, som udpeger til feriefondens bestyrelse. Beslutning Område-MED indstiller Lone Seitz fra Administration og Udvikling til feriefondens bestyrelse med den begrundelse, at der ønskes en bred repræsentation fra Børne- og Undervisningsforvaltningen i feriefondens bestyrelse.

Documents

Hjørring Kommune Side 1. Referat...2018/06/19 · De sidste tal kendes først efter sommerferien. Herefter fastlægges de næste skridt mod budget 2019. Hovedudvalget har til mødet