1

8. maj 2014

Carsten Westfal Bruun Søndergaard

Horsens - Hotel Opus Inklusion og LP

2

Dagsorden

Fælles forståelse af inklusionsprog skaber mennesker, hvorfor falder vi tilbage?Elevens oplevelse af at høre til i et fællesskab med tydelige rammerDet ressourceorienterede syn. Nysgerrig på eleven som aktør – lytte og inddrageDen gode klasse, en metode til at arbejde med forældrenes holdninger påUdvikling af et inklusionsberedskab

Grundbegreber

Susan Tetler:Opgør med integrationsbegrebetSystemisk og organisatorisk perspektiv

Rasmus Alenkær, 3 områder for inklusionFysiskAkademisk (faglig)Social

Lars Qvortrup, Dansk ClearingshousePsykologisk – at eleverne udvikler ‘positive selvbilleder’

Skabe muligheder for deltagelse

4

En fælles definition af inklusion

Alle børn skal føle sig som ligeværdige deltagere

5

Ord skaber mennesker

Sproget er som en lygte.Det vi taler om, er det vi bliver i stand til at se(Wittgenstein)

”Det er da klart, at Peterer på den måde,sådan var hans far og onkel også i skolen” – vi falder af og til i…

6

Den tilbagevendende udfordring med sproget

Eleven er med problemer (individteorier)Eksperter tog børnene med ud af klassenEleven der starter i skole, skal tilpassesHenvisning og visitationSpecialklasser, ’klinikker’ - eksklusion

7

Den tilbagevendende udfordring med sproget

Eleven i problemer (systemteori)Undervisning foregår ud fra valgEleven (og forældre) inddrages Blandede fællesskaber - inklusionSpecialundervisning og den almene undervisning smelter sammen

Elevens kvalitative oplevelse af at tilhøre et fællesskab

AnerkendelseRelationerLærere og pædagoger er ’samhørighedsskabende selvobjekter’ og rollemodellerVenner, gode elev-elev relationerKommunikationEt aflæseligt rum

Tydelige regler, struktur, genkendelighed og forudsigelighedBegribelighed – håndtérbarhed - meningsfuldhed

9

Det ressourceorienterede syn

Hav ‘beskyttende faktorer’ med, når man går til handleniveauet i LP-platformen

Undtagelserne, hvornår går det godt?Hvilke styrker kan man bygge på? (hos individet og i gruppen)

EllersOfte langsigtet arbejde

Opbygge relationerOpbygge selvværd og selvagtelse via succesoplevelser

Men også kortsigtet nu og herHvordan taler vi om og til eleverne? Eleven som aktørMød (også) eleven på sine ressourcer‘at komme først’ – med en positiv kontakt (før man tvinges ind i en negativ)

Det hele barn, gode råd mht. børn med ADHD

Lad ikke medicinering skygge for evt. forstærkende faktorer for ADHD-børnenes problemadfærd

udvidet skole-hjemsamarbejde?

Identificér ’mennesket bag diagnosen’ – disse børn har samme eksistentielle behov som enhver anden! (gode relationer x 10...)Vær opmærksom på ’invitationer’ måske har noget andet bag – arbejde med de gode relationer i ’fredstid’Udnyt alle pædagogiske muligheder for fysisk aktiverende pædagogikTydelighed i mål og forventninger er (især) vigtigt for disse børn (De 9 H’er)

De 9 H’er (Jenny Bohr)• Hvad skal jeg lave? (indhold)• Hvordan skal jeg lave det? (metode)• Hvorfor skal jeg lave det? (mening)• Hvor skal jeg lave det? (placering)• Hvornår skal jeg lave det? (tidspunkt)• Hvor længe skal jeg lave det? (tidshorisont)• Hvem skal jeg lave det med? (personer)• Hvor meget skal jeg lave? (mængde)• Hvad skal jeg bagefter? (næste)

Forældre som aktører i inklusionsprocessen

Inklusion er en kontinuerlig procesForældre i flere roller:

Som aktiv deltager i klassens inklusionsprocesSom støtte for egne børn

Forældre og elever centrale aktørerDeltagelse afstedkommer ejerskab og meningempowerment

Elevens hjemmemiljø som analysefaktor – et vigtigt socialt system

12

En metode til at arbejde med forældrenes holdninger på

DEN GODE KLASSESkolebestyrelsen på Gandrup skole prioriterer ”Den gode klasse” somobligatoriske møder på alle klassetrin!

Hvordan afholdes mødeformen Den gode klasse? - Inspirationsnotat!VED SKOLEÅRETS BEGYNDELSE:

Planlæg mødedatoer på det første møde i trivselsudvalget.Meld datoer ud til hele klassen, gældende for hele året.Skolebestyrelsens kontaktperson står til rådighed som mødeleder, ved at trække han/hun ind, kan hele klassen deltage i mødet på lige vilkår.Beslut om trivselsrådet på skift skal være referent, eller om det skal være en af de øvrige forældre.

13

Forberedelse til mødet

PLANLÆGNING OP TIL MØDEDATO:Trivselsrådet sender i god tid en besked til hele klassen, hvor der efterspørges punkter til dagsordenen.Efter en given frist sendes endelig dagsorden. Er der ingen indmeldte punkter, kan hver forælder på skift sige noget om barnets trivsel i klassen/hverdagen. Klassens spilleregler kan evalueres.

14

Spilleregler i den gode klasse

Spilleregler kan f.eks. være: Beløb til fødselsdagsgaver, antal arrangementer om året, hvornårinviterer man til overnatning, kagelister, klassekassen (vil man lave opsparing eller ej),legegrupper, handel i boden, indhold i drikkedunke, hvornår i svømmehal uden forældre, fester –hvornår skal de slutte? + rygning/alkohol.- Book eventuelt mødelokale 2, hvor der er god mulighed for at alle kan sidde ved et bord og samtidig sehinanden.Sørg for at næste forælder fra kagelisten har kage og kaffe med.

15

Mødets struktur og forløb

Udvælg referent og påpeg at referatet den pågældende aften er et beslutningsreferat, der sendes ud på ForældreIntra.Giv en kort introduktion eller lad skolebestyrelsens kontaktperson gøre det (alt efter hvem der afholdermødet). Mødet holdes med det formål:At styrke skole-hjem samarbejdetAt blive gode til at snakke om svære ting, der kan dukke op i løbet af et skoleårAt vi løbende kan tilpasse klassens spillereglerAt blive gode/endnu bedre rollemodeller.

16

Mødets struktur og forløb

Inden mødet går i gang gennemgås grundprincipperne for mødet:Alle markerer ved håndsoprækning og taler for sig selv: ”jeg” og ikke ”man”Alt kan siges, gør det på en ordentlig mådeTal TIL hinanden og ikke OM hinandenBevar en god umiddelbar og ligefrem tone, så ingen skal gætte sig til hvad der bliver sagt.Afslutning på mødet:Referent læser op hvad der er ført til referatOrdstyrer runder mødet af (repeterer aftaler, fokus på at alle går fra mødet med samme opfattelse

17

Udviklingsforløb ift. inklusionsberedskab

Vi mangler et brugbart arbejdsredskab. • Vi tager ideen op i trivselsforum og laver udkast.• Der arbejdes tværfagligt på trivselsforummødet med de

hæmmende faktorer.(bud er allerede nedfældet på bilag)• Præsenteret i pædagogisk udvalg.• Model præsenteres. Der arbejdes afdelingsopdelt med de

hæmmende faktorer på pæd. råd.• Udkastet revideres Det er nu fra politisk side besluttet, at alle skoler skal lave et inklusionsberedskab (Aalborg)

18

Nyt redskab – hvad savnes?

• Være et vedkommende og overskueligt arbejdsredskab, der tager udgangspunkt i vores lokalsamfund og muligheder

• Svært at have overblik over alle elevers muligheder samt opfylde de formelle krav, der kræves fra forskellige forvaltninger

• Brugbart redskab på teammøder og klassekonferencer

• Hurtigt overblik over klassen – rigtige indsats

• Indsigt i muligheder for indsats – hvem I skal kontakte

19

Hvorfra får vi vores viden?

• På tværs (håndbog ml. skole. og Familie- og Beskæftigel-ses-forvaltningen/socialforvaltningen)

• Børnelinealen (Lis Hillgaard)• ABC intervention (se Aalborg PPR’s hjemmeside)• Trivselsforum/SSP• Åben rådgivning• Familie-beskæftigelsesforvaltningen• Skoleforvaltningen• Profylaktiske kurser• VAKS – CHIPS – WISC - KABU • Underretning• Skoleudtalelse

20

Hvor er eleven og hvad gør vi?

Lis Hillgaard

21

Et inklusionsberedskab

FYSISK INKLUDERET

FAGLIGT INKLUDERETSOCIALT INKLUDERET

SKOLEFORVALTNINGENFaglige vanskeligheder:•ABC intervention•A- niveau Lp, team•AB- niveauLp, team, individuelle test – kc og PPR inddrages.•C- niveauIndstilling laves•Vejledning af KC•Åben rådgivning (KC, PPR - psykolog og spc.konsulent)Samarbejdspartnere:Ledelsen, KC, PPR, UU-vejleder

FAMILIE-BESKÆFTIGELSESFORVALTNINGEN (socialforvaltningen)Sociale vanskeligheder:•Teamet laver LP.•Inddrages af ledelse, trivselsperson, AKT-lærer•Åben rådgivning (Trivselsperson/AKT, PPR AKT konsulent, psykolog)•Trivselsforum•Ugemøde (team, ledelse, trivsel-/Aktlærer)Samarbejdspartnere:Trivsel- og AKT-lærer, DUS, Ungdomsklub, PPR, UU-vejleder, Rådgiver, Politi og Sundhedsplejen

Kræver ingen inddragelse. Hjemlige forhold kan gøre børnelineal aktuel.

Kræver øjeblikkelig indgribende indsats

.

22

Mødet mellem mennesker, en tillidssag