Lokal undervisningsplan

Hovedforløb Smed Revideret den 1/6 2018

S i d e 2 | 40

Indhold 2.0 Hovedforløb ................................................................................................................................................. 3

2.1 Praktiske oplysninger ................................................................................................................................... 3

2.2 Pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag ........................................................................................ 4

2.3 Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger ....................................................... 6

2.6 Undervisningen i hovedforløbet .................................................................................................................. 7

Talent .......................................................................................................................................................... 10

Faglig påbygning .......................................................................................................................................... 11

EUV .............................................................................................................................................................. 11

EUV 2 ........................................................................................................................................................... 13

EUV 3 ........................................................................................................................................................... 13

2.5 Fremgangsmåde ved vurdering af elevernes egnethed ved optagelse til skolepraktik ............................ 16

2.6 Indholdet i skolepraktik, samt praktikbedømmelse af elever i praktik ..................................................... 17

2.7 Bedømmelsesplan ..................................................................................................................................... 18

2.8 Eksamensregler ......................................................................................................................................... 20

2.9 Samarbejde med faglige udvalg, praktikvirksomheden og elev ................................................................ 21

2.10 Lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr ............................................................................................. 22

2.11 Overgangsordninger ................................................................................................................................ 22

3. Læringsaktiviteter Hovedforløb smed ......................................................................................................... 23

3.1 Didaktiske og pædagogiske overvejelser for hovedforløb: smed – bearbejdning og klejnsmed ......... 23

3.2 H1 Smed-bearbejdning og klejnsmed ................................................................................................... 25

3.3 H2 Smed-bearbejdning og klejnsmed ................................................................................................... 30

3.4 H3 Klejnsmed ........................................................................................................................................ 34

3.5 H4 Klejnsmed ........................................................................................................................................ 37

S i d e 3 | 40

2.0 Hovedforløb

2.1 Praktiske oplysninger Pædagogisk ansvarlig: Den pædagogisk ansvarlige for erhvervsuddannelserne er vicedirektør Hans Lehmann E-mail: hle@eucsyd.dk tlf.: 5131 4848 Den pædagogisk ansvarlige for indholdet på hovedforløbet er afdelingschef Elisabeth Ibing Holm E-mail: eih@eucsyd.dk lf.: 5131 4724 Hovedforløb Smed gennemføres på følgende EUC Syd adresse: EUC Syd Tønder Plantagevej 35 6270 Tønder Ansvarlig: Afdelingschef Elisabeth Ibing Holm Den plan er opdateret den 3. juni 2018

S i d e 4 | 40

2.2 Pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag EUC Syd´s didaktiske og pædagogiske grundlag udstikker den retning som skolen arbejder på i det pædagogiske og didaktiske felt, det giver elever og undervisere et klart billede af, hvilke didaktiske og pædagogiske tiltag skolen prioriterer. Grundlaget tager afsæt i følgende 3 overskrifter:

Eleverne

Underviserne

Undervisningen Når grundlaget skal omsættes i den praktiske undervisning på skolen betyder det at underviserne i deres daglige undervisning, skal have fokus på hvordan de:

Bringer deres faglighed i spil i undervisningen

Arbejder med klasserumsledelse

Sammen med kollegaer støtter op om elevernes uddannelsesforløb

Differentierer deres undervisning og gør den varieret

Bringer forskellige digitale løsninger i spil, hvor det giver mening Et hovedløb er et forløb, hvor eleverne har en praktikplads, og dermed en relation til faget. Dette betyder at der i hovedforløbet lægges vægt på, at inddrage elevernes erfaringer fra praktikpladsen i undervisningen. Det der kendetegner undervisningen på hovedforløb er:

- Fagligheden er grundlaget for hovedforløbet - Der er fokus på samarbejde og teamspirit - Der arbejdes med problemløsning og innovation - Den er differentieret, varieret og udfordrer alle elever uanset deres forudsætninger - Den er praksisrelateret og der er sammenhæng mellem skole og praktikplads - En grad af digitalisering

Dette udmøntes i praksis ved at undervisningen tager udgangspunkt i følgende: Samarbejde: Eleverne på hovedforløb skal have en forståelse for, hvordan en arbejdsplads er afhængig af, at alle kan byde ind med deres specifikke kompetencer i opgaveløsningen. Dette kommer til udtryk ved at undervisningen:

- Er organiseret omkring opgaver/projekter som skal løses i team - Team bliver ofte omorganiseret, så man er ikke altid sammen med de samme – eleverne bliver

udfordret på deres samarbejdskompetencer - Nogle projekter organiseres på tværs af fag/beslægtede uddannelser

S i d e 5 | 40

Problemløsning: Eleverne arbejder progressivt med kompetencen til at definere og løse problemstillinger samtidig med, at de også udfordres i at tænke innovativt. I begyndelsen er problemerne defineret af underviserne, men undervejs i forløbet udfordres eleverne på selv, at skulle udarbejde en problemformulering/beskrive udfordringen og derefter komme med bud på hvordan den løses. Dette kommer til udtryk ved at undervisningen:

- Tager udgangspunkt i fagrelaterede opgaver - Giver plads til at eleverne individuelt eller i grupper skal planlægge, kommunikere og dokumentere

opgaver og projektforløb - Lægger op til at eleverne trækker på fagligheder opnået i andre sammenhænge som fx på

lærepladsen og reflekterer over hvordan disse spiller sammen - Lægger op til at eleverne selv får ansvaret for, at planlægge og styre en proces fra start til slut

Differentiering og variation: Undervisningen har til formål, at sikre at eleverne via udfordringer, får mulighed for at blive så dygtige, som de kan. Det er således vigtigt at, der varieres mellem forskellige undervisningsmetoder, faglige niveauer samt grad af selvstændighed i opgaveløsningen. Dette kommer til udtryk ved at undervisningen:

- Giver eleverne udfordringer i forhold til fagligt niveau og behov for støtte - Varierer mellem forskellige undervisningsmetoder som fx værkstedsundervisning,

tavleundervisning, projektarbejde, individuelt arbejde og gruppeopgaver. Tværfaglig og praksisrelateret: Undervisningen tager udgangspunkt i fagets emner og problemstillinger. Dette kommer til udtryk ved at undervisningen:

- Koordineres i samarbejde mellem undervisere og praktikvirksomheder, så skole og læreplads spiller sammen og giver værdi for hinanden

- Indeholder projekter, hvor fagfaglige og almene kompetencer skal bringes i samspil for at løse opgaven

Digitalisering: Digitaliserede undervisningsforløb gør det lettere at målrette undervisningen til den enkelte elev, både til de elever der har brug for ekstra støtte og de elever der har brug for ekstra udfordringer. Derudover er digitale teknologier et naturligt led i mange erhvervsfunktioner i dag og derfor noget som i en undervisningssammenhæng, giver både pædagogisk og erhvervsfaglig merværdi. I forbindelse med undervisningen på hovedforløb kommer digitalisering til udtryk ved at undervisningen:

S i d e 6 | 40

- Tilrettelægges i digitaliserede forløb, som understøtter fagfaglige fag og grundfag - Giver adgang til One-drive med fuld adgang til hele Microsoft Office pakken og fri internetadgang

på skolens adresser - Gør brug af fagrelaterede IT baserede teknologier

Kontaktlærer/klasselærer: Hver elev har fast tilknyttet en kontaktlærer/klasselærer, der rådgiver og vejleder i forhold til elevens personlige uddannelsesplan og er bindeled mellem praktikvirksomhed og skolen. De konkrete pædagogiske/didaktiske overvejelser er nærmere beskrevet i afsnit 3, der beskriver de enkelte læringsmoduler.

2.3 Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger

Godskrivning:

Ved fastlæggelse af den undervisning eleven skal gennemføre, skal eleven have godskrevet, hvad eleven har eksamensbeviser eller anden dokumentation for og elevens reelle kompetencer i øvrigt.

En elev, der har gennemført en del af en uddannelse, eller som i øvrigt kan få godskrevet uddannelsesmæssige forudsætninger på grundlag af elevens reelle eller formelle kompetencer, kan stige på en uddannelse eller et kompetencegivende trin på grundlag af en individuel vurdering af elevens kompetencer. Det faglige udvalg fastsætter varigheden af praktikuddannelsen.

Hvis godskrivning sker på baggrund af uddannelse eller beskæftigelse, der ikke fuldt ud modsvarer indholdet af et undervisningsfag, som eleven får fritagelse for, kan skolen kræve, at eleven deltager i den del af undervisningen i faget, som er nødvendig for at nå uddannelsens mål.

Skolen skal tilbyde undervisning på højere niveau eller anden relevant undervisning i stedet for den undervisning, eleven fritages for.

Skolen kan gøre fritagelse betinget af, at eleven på anden måde erhverver sig kundskaber, som af skolen vurderes nødvendige for at nå de fastsatte mål for undervisningen. Eleven skal opnå mindst 26 timers undervisning pr. uge

I tilfælde hvor skolen træffer bestemmelse om afkortning af skoleundervisningen med mere end 4 uger for elever med uddannelsesaftale, skal skolen, hvis ikke andet er fastsat i reglerne om uddannelsen, underrette vedkommende faglige udvalg herom.

Det skal af grundforløbsbeviset, skolebeviset eller skolevejledningen fremgå, om der er sket godskrivning, og på hvilket grundlag dette er sket.

Uddannelsesplan: Eleven har i forvejen en uddannelsesplan, som enten er lavet på grundforløbet eller i forbindelse med en EUV realkompetencevurdering. Uddannelsesplanen justeres løbende igennem forløbet efter

S i d e 7 | 40

evalueringssamtaler mellem elev, kontaktlærer/klasselærer og praktikvirksomhed. I samarbejde mellem elev og virksomhed aftales hvilke valgfag og valgfrie specialefag, der er relevante for elev og praktikvirksomhed. Voksne + 25 år (EUV): For elever i erhvervsuddannelse for voksne (+25) fastsætter skolen i samarbejde med eleven, en personlig uddannelsesplan på grundlag af en realkompetencevurdering. Gennem realkompetencevurderingen afklares det, hvilken af uddannelsesvejene i EUV, den voksne skal følge. Kriterierne for godskrivninger tager afsæt i bilag 1 i bekendtgørelsen for uddannelsen. Kompetencevurderingen for EUV foretages iht. Bekendtgørelse om lov om erhvervsuddannelser. Uddannelsen skal være så kort som mulig, hvilket betyder, at den voksne ikke kan tilbydes fag på højere niveauer eller andre fag, men at godskrivningen altid udmøntes i en kortere uddannelsestid.

2.6 Undervisningen i hovedforløbet Uddannelsens struktur: Smed (bearbejdning)

Grundforløb 1 Grundforløb 2 Hovedforløb trin 1 1 år 6 mdr.

Skole 20 uger

Skole 20 uger

Praktik Skole 10 uger

Praktik Skole 10 uger

Praktik

Afsluttende prøve for uddannelsens Trin 1 smed, bearbejdning Skolen afholder mod slutningen af

skoleundervisningen en eksamen, der består af et praktisk orienteret projekt. Projektets formål er at vise

elevens tilegnelse af de erhvervsfaglige, almene og personlige kompetencemål for uddannelsen. Projektet

tager udgangspunkt i kompetencemålene for uddannelsens trin 1, Smed (bearbejdning). Projektet

bedømmes på skolens foranstaltning. Skolen indsender oplysning om de enkelte karakterer til det faglige

udvalg, hvorefter den beregnede prøvekarakter påføres uddannelsesbeviset.

Afsluttende prøve jf. retsinformation

§ 6. Som del af den sidste skoleperiode i uddannelsens trin 1 afholder skolen en afsluttende prøve, der består af

et praktisk orienteret projekt. Prøven skal kun aflægges af elever, som afslutter uddannelsen med det

pågældende trin.

Stk. 7. For elever, der afslutter uddannelsen med trin 1, smed - Bearbejdning, skal prøven være bestået.

S i d e 8 | 40

Prøven:

Eleven kan med fordel lave det afsluttende projekt på H2, evt. med en tykplade øvelse, hvor eleven viser sine

kompetencer inden for termisk sammenføjning. Dermed opfyldes målpindene fra smedetrin 1.

Fagene fordeles på de enkelte hovedforløb efter følgende oversigt:

Hovedforløb smed (bearbejdning) H1 Trin 1

H2 Trin 1

H3 Trin 2

H4 Trin 2

Obligatoriske fag Fag .nr. Niveau: Uger

Smedeteknik 1 14060 Begynder 8 x

Smedeteknik 2 14064 Rutineret 7 x

Valgfrie Uddannelsesspecifikke fag H1

Pakke 1 Lysbuesvejsning stumpsømme på plade, 2 uger

40088

AMU

2

x

Pakke 2 Tig svejsning kantsømme plade på rør 1 uge Tig svejsning stumpsøm u legeret plade 1 uge

40104

40105

AMU

AMU

1

1

x

Valgfrie Uddannelsesspecifikke fag H2

Pakke 3 Mag svejsning Kantsømme på plade/plade

40092

AMU

1

x

Pakke 4 Mag svejsning stumpsømme plade

40094

AMU

1

x

Valgfag

Aluminium 44462 2 x

Tysk 2 x

S i d e 9 | 40

Klejnsmed

Grundforløb 1

Grundforløb 2

Hovedforløb trin 1 1 år 6 mdr.

Hovedforløb trin 2 2 år

Skole 20 uger

Skole 20 uger

Prak- tik

Skole 10 uger

Prak-tik

Skole 10 uger

Prak-tik

Skole 10 uger

Praktik Skole 5 uger

Praktik

Hovedforløb smed (bearbejdning) H1 Trin 1

H2 Trin 1

H3 Trin 2

H4 Trin 2

Obligatoriske fag Fag .nr. Niveau: Uger

Smedeteknik 1 14060 Begynder 8 x

Smedeteknik 2 14064 Rutineret 7 x

Smedeteknik 3 14066 Avanceret 7 x

Smedeteknik 4 14069 Avanceret 5 x

Valgfrie Uddannelsesspecifikke fag H1

Pakke 1 Lysbuesvejsning stumpsømme på plade, 2 uger

40088

AMU

2

x

Pakke 2 Tig svejsning kantsømme plade på rør 1 uge Tig svejsning stumpsøm u legeret plade 1 uge

40104

40105

AMU

1

1

x

Valgfrie Uddannelsesspecifikke fag H2

Pakke 3 Mag svejsning Kantsømme på plade/plade

40092

AMU

1

x

Pakke 4 Mag svejsning stumpsømme plade

40094

AMU

1

x

Valgfrie Uddannelsesspecifikke fag H3

Pakke 5 Tegningsforståelse og dokumentation

7125

3

x

Pakke 6 Maskinel bearbejdning med styrede maskiner

7126

7127

1

2

x x

S i d e 10 | 40

Maskinel bearbejdning med styrede maskiner

Valgfag 2 uger

Aluminium 44462 2 x

Tysk 2 x

Talent Euc syd’s talentdefinition Talent er at gøre noget nemmere og mere kvalificeret end andre i forhold til sit fag, samt at besidde potentialet og motivationen til at udvikle dette endnu mere i fremtiden. Talentspor for klejnsmed: Det er muligt at gennemføre uddannelsen via et talentspor. Dette betyder at følgende fag skal tages på et højere niveau: Smedeteknik 1, Rutineret Smedeteknik 2, Avanceret Smedeteknik 3, Ekspert Smedeteknik 4, Ekspert Ifølge Uddannelsesordning for uddannelsen til smed kan der køres talent på smedeuddannelsen. Det kan foregå på den måde, at niveauet er over det normale niveau. Ellers vil der her i Tønder arbejdes efter vores håndbog for talent. Der vil være særlige ønsker fra os til virksomheden hvis de vælger talent, både med at give lærlinge fri til faglig påbygning og selve arbejdet hos virksomheden. Nogle af de fag vi køre på faglig påbygning vil være visse af de fag der er omtalt hos Uddannelsesordning for uddannelsen til smed, bl.a. statik og styrkelære. Talent kan vælges af virksomheden og den enkelte elev, men vi ser gerne, at det bliver i samarbejde med EUCSYD. Talent skal indskrives i kontrakten fra start, men kan fravælges senere. Der laves en plan for talent eleven om hvilke emner der kan være relevante og hvad elevens firma kan godtage. Emner der kunne være relevante for EUCSYD:

Eleven deltager i faglig påbygning

Eleven kan deltage i oplysning vedr. smedeuddannelsen hos folkeskoler og lignende.

Eleven deltager i Skills

S i d e 11 | 40

Faglig påbygning Alle elever kan vælge 4 ugers Faglig påbygning og der er udbudt 2 fag specielt for talent linjen, projektledelse og statik og styrkelære. De Valgfrie Uddannelses specifikke fag som er valgt på hovedforløbene kan bruges på den måde, at de fag der ikke vælges på hovedforløbene, kan eleverne til vælge senere som faglig påbygning. Eleven vælger mellem 2 pakker ved de Uddannelses specifikke fag på H1:

1. Lysbuesvejsning stumpsømme på plade 2 uger; fag nr. 40088

2. Tig svejsning kantsømme plade på rør 1 uge: 40104 Tig svejsning stumpsøm u legeret plade 1 uge: 40105 (44451)

Eleven vælger mellem 2 pakker ved de Uddannelses specifikke fag på H2:

1. Mag svejsning Kantsømme på plade/plade 1 uge; fag nr. 40092

2. Mag svejsning stumpsømme plade 1 uge; fag nr.40094 Eleven vælger mellem 2 pakker ved de Uddannelses specifikke fag på H3:

1. Tegningsforståelse og dokumentation 3 uger, fag nr.7125

2. Maskinel bearbejdning med styrede maskiner 1, 1 uge, fag nr. 7126 Maskinel bearbejdning med styrede maskiner 2, 2 uger fag nr.7127

Der udbydes følgende ekstra fag til faglig påbygning:

1. Statik og styrkelære fag nr. 14084

2. Projektledelse 1 Fagnr. 14491

3. Hydraulik fagnr. 44651

4. Inventor (Udvidet) er ikke beskrevet i elevplan, men er tænkt som en udbygning af det eleverne har

fået på hovedforløbene.

EUV Hvis uddannelsen gennemføres som EUV type 1 eller 2, så er standardafkortningen for uddannelsen minimum: Smed (bearbejdning): Samlet skoletid i hovedforløb = 18 uger Samlet praktiktid = ca.1 år Uddannelsesspecifikke valgfag reduceres fra 2 uge til 0 uge Afkortningen er placeret i de første uger på H1. Efter den indledende kompetencevurdering ville forløbet yderligere kunne reduceres.

S i d e 12 | 40

Klejnsmed: Samlet uddannelsestid bliver på 2 år og 7 mdr. incl. 31 ugers skoletid Valgfri uddannelsesspecifikke fag reduceres fra 3 uger til 1 uge. Afkortningen er placeret de to første uger på henholdsvis H1 og H3. Efter den indledende kompetencevurdering ville forløbet yderligere kunne reduceres. EUV 1 Voksne, der har mindst to års relevant erhvervserfaring, skal gennemføre et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb for voksne uden grundforløb og uden praktikuddannelse (euv1). De faglige udvalg definerer kriterierne for to års relevant erhvervserfaring, og de fremgår af uddannelsesbekendtgørelserne for de pågældende uddannelser. Elever, der påbegynder forløbet efter en længerevarende ledighedsperiode, og som har et særligt behov for at få styrket deres arbejdsmarkeds- og uddannelsesparathed, kan tilbydes et suppleringsmodul af op til 9 ugers varighed. En længerevarende ledighedsperiode forstås i denne forbindelse som en periode på mindst 3 måneder. Det er skolen, der vurderer, om eleven har behov for et suppleringsmodul. Suppleringsmodulet kan tilrettelægges individuelt afhængig af den enkeltes konkrete behov for undervisning. Suppleringsmodulet kan efter behov have fokus på blandt andet arbejdsmiljø, sikkerhed og ergonomi, opdatering af praktiske færdigheder i form af værkstedsundervisning etc. Elevens uddannelsestid forlænges med det antal uger, suppleringsmodulet varer, og der er mulighed for at opnå SU, hvis de almindelige betingelser herfor er opfyldt. Til suppleringsmodulet udløses samme taxameter som til den øvrige undervisning i hovedforløbet. Suppleringsmodulet kan indeholde kompetencevurderingen, men ikke elementer af den efterfølgende uddannelsesplan. Grundforløb Euv1-elever godskrives for hele grundforløbet, og optages direkte på hovedforløbet. De generelle adgangskrav gælder derfor ikke for euv1-elever, idet de knytter sig til optagelse på grundforløbet. Grundforløbsprøve Euv1-elever optages direkte på hovedforløbet og skal derfor ikke gennemføre den grundforløbsprøve, der ligger i slutningen af grundforløbets 2. del. Overgangskrav Overgangskravene vedrører ikke euv1-elever, fordi de knytter sig til overgangen mellem grundforløb og hovedforløb. Euv1-elever optages direkte på hovedforløbet, fordi de qua de 2 års relevant erhvervserfaring vurderes at have det nødvendige faglige niveau. Den eneste undtagelse gælder certifikater: Hvis den voksne elev mangler certifikater fra grundforløbet, kan uddannelsen ikke gennemføres som euv1. Hvis kriterierne for 2 års relevant erhvervserfaring i øvrigt er opfyldt har eleven to muligheder: 1) Uddannelsen gennemføres via euv2, hvor certifikaterne opnås i grundforløbets 2. del. 2) Certifikaterne erhverves i anden sammenhæng, fx via arbejdsmarkedsuddannelserne, forud for optagelsen til en euv. Hovedforløb

S i d e 13 | 40

Euv1-elever skal gennemføre skoleundervisningen i det standardiserede hovedforløb for voksne, dog fratrukket evt. yderligere godskrivning efter den individuelle realkompetencevurdering.

EUV 2 Voksne, der har mindre end to års relevant erhvervserfaring eller har forudgående uddannelse, skal

gennemføre et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb for voksne, der består af et standardiseret

hovedforløb for voksne med praktik og med mulighed for at modtage undervisning fra grundforløbets 2.

del (euv2). Forudgående uddannelse omfatter andre afsluttede ungdomsuddannelser, videregående

uddannelser mv. Enkeltstående kurser som fx arbejdsmarkedsuddannelser er ikke omfattet.

Elever der er over 25år og har gennemgået en RKV med et standardiseret hovedforløb, Skal minimum

afkortes med 10% eller 4 uger på skoleopholdene. De skal ifølge Metalindustriens Uddannelsesudvalg

afkortes i de valgfrie uddannelses specifikke valgfag. Der er derfor kun 1 uges uddannelses specifikke fag på

trin 1 og1 uge på trin 2. Den samlede maksimale skoleperiode bliver derfor 31 uger med de 2 ugers valgfag

på H2. Vi har valgt at køre 2 ugers sammenhængende Valgfrie Uddannelses specifikke fag på H1, derfor

giver det mest mening, at afkorte H1 med de 2 første uger og indkalde til et normalt H2 forløb. På H3 skal

de have 1 uges valgfri uddannelsesspecifikke fag og indkaldes 2 uger senere.

Grundforløb

Euv2-elever har mulighed for at gennemføre hele eller dele af grundforløbets 2. del. En euv2-elev kan også godskrives for hele grundforløbets 2. del. Det er skolen der, på baggrund af den individuelle realkompetencevurdering, træffer afgørelse om afkortning af skoleundervisningen på grundforløbets 2. del.. Grundforløbsprøve Euv2-elever skal til grundforløbsprøve, hvis de har modtaget undervisning i det uddannelsesspecifikke fag, der danner grundlag for grundforløbsprøven. Hvis elevens grundforløb kun består af grundfag skal eleven ikke til grundforløbsprøve.

Overgangskrav For at blive optaget på et hovedforløb, skal voksne opfylde de overgangskrav, der er fastsat for uddannelsen på lige fod med de unge med mindre det fremgår af uddannelsesbekendtgørelsen, at euv2-elever er undtaget fra kravene.

Hovedforløb

Euv2-elever skal følge det standardiserede hovedforløb for voksne bestående af både skoleundervisning og

praktikuddannelse.

EUV 3 Samme forløb som unge under 25 Hvis den voksne ikke har relevant erhvervserfaring eller forudgående uddannelse skal den voksne gennemføre et uddannelsesforløb, som i omfang og varighed svarer til et eud-forløb for unge, der ikke kommer direkte fra 9. eller 10. klasse (euv3).

S i d e 14 | 40

Grundforløb Voksne, der skal følge euv3, skal gennemføre hele grundforløbets 2. del, med mindre de godskrives for uddannelseselementer. Grundforløbsprøve Voksne, der skal gennemgøre hele grundforløbets 2. del, skal til grundforløbsprøve på lige fod med de unge. Overgangskrav For at blive optaget på et hovedforløb, skal euv3-elever opfylde de overgangskrav, der er fastsat for uddannelsen på lige fod med de unge. Hovedforløb Hovedforløbet for voksne, der skal følge i euv3, svarer i omfang og varighed til hovedforløbet på en erhvervsuddannelse for unge. Praktikuddannelsen for klejnsmede: I uddannelsesordningen er der beskrevet følgende praktikmål for uddannelsen: 12877: Eleven kan tilrettelægge og udføre mindre konstruktioner i plade-, rør- og stålprofiler i et samlet fremstillings-, reparations- og vedligeholdelsesforløb og herunder udvælge og behandle materialer efter krav og anvendelsesformål 12878: Eleven kan udføre afkortning og tildannelse af lige-, skrå og faconsnit i plade, rør og profiler under hensynstagen til gældende standarder og tolerancekrav. 12879: Eleven kan planlægge og udføre enkle fremstillingsopgaver, ved hjælp af manuelle og maskinelle bearbejdningsmetoder 12880: Eleven kan udføre sammenføjningsmetoder i et fremstillingsforløb i henhold til gældende standarder 12882: Eleven kan udføre overflade- og efterbehandling af metaller og andre materialer i et fremstillings og reparations forløb under hensynstagen til en given kvalitet og gældende normer og standarder 12883: Eleven kan vedligeholde produktionsudstyr der anvendes i fremstillings, reparations-, og vedligeholdelsesforløb 12892: Eleven kan arbejde energi- og miljøbevidst samt i henhold til gældende regler for sikkerhed og arbejdsmiljø 12894: Eleven kan montere og demontere delkomponenter, maskiner og installationer

12895: Eleven kan aflæse arbejdstegninger og fremstille arbejdstegninger ved hjælp af CAD-værktøjer

13890: Eleven kan udføre beregninger, materialelister og anden dokumentation i forbindelse med fremstillings-, reparations, og vedligeholdelsesforløb

S i d e 15 | 40

13891: Eleven kan foretage kvalitets og kontrolmålinger i forhold til virksomhedens kvalitetsstyringssystem

13894: Eleven kan kommunikere og samarbejde med kunder, kollegaer, samt udenlandske og indenlandske interessenter

13895: Eleven kan udføre intern og ekstern kundebetjening

13900 Eleven kan udvælge egnet materialetype og dimension til fremstilling af emner i stål og stållegeringer i kombination med andre metaller, under hensynstagen til gældende normer og standarder

13940: Eleven kan planlægge og udføre komplekse fremstillingsopgaver i stål ved hjælp af manuelle og maskinelle bearbejdningsmetoder, herunder programmering og anvendelse af styrede bearbejdningsmaskiner.

13941: Eleven kan udvælge og udføre egnede metoder til afkortning og tildannelse af snit i plade, rør og profiler under hensynstagen til gældende standarder, tolerancekrav

13942: Eleven kan udvælge samt udføre egnede sammenføjningsmetoder, herunder automatiseret svejsning, i et reparations- og fremstillingsforløb.

S i d e 16 | 40

2.5 Fremgangsmåde ved vurdering af elevernes egnethed ved optagelse til skolepraktik Skolens kriterier for elever i skolepraktik gennemgås på informationsmøder for grundforløbseleverne senest 8 uger før grundforløbets afslutning. Det er skolens LOP konsulenter (lærer- og praktikplads konsulenter), som er ansvarlige for disse informationsmøder. For at eleven kan blive optaget i skolepraktik skal eleven opfylde følgende betingelser:

Eleven skal have gennemført et adgangsgivende grundforløb

Eleven skal have et primært og to sekundære uddannelsesønsker på Elevplan

Eleven skal have en synlig profil på www.praktikpladsen.dk

Eleven skal være tilmeldt som praktikpladssøgende på skolen

Eleven har mødepligt til informationsmødet om skolepraktik

Eleven skal udfylde en anmodning om at blive optaget i skolepraktik Når eleven er i skolepraktik skal eleven i hele forløbet opfylde EMMA- kriterierne, det er skolepraktikinstruktørerne, der i samarbejde med kontaktlærer vurderer, om eleven opfylder EMMA kriterierne. Når eleverne vurderes gøres det ud fra følgende kriterier: Egnet: Eleven skal være egnet til at gennemføre uddannelsen og kunne fungere på arbejdsmarkedet. Egnethedsvurderingen sker på baggrund af lærernes samlede kendskab til eleven indsats og resultaterne på grundforløbet. Egnethedsvurdering sker løbende på grundforløbet. Lærerne lægger vægt på, om eleven får et tilfredsstillende udbytte af skoleundervisningen og elevens adfærd i forbindelse med til uddannelsen. Herunder elevens evner til at overholde mødetider og aftaler. De personlige kvalifikationer, selvstændighed, samarbejdsevne, motivation, engagement og ansvarlighed indgår ligeledes i helhedsvurderingen af eleven. Mobil geografisk Eleven skal opsøge og må ikke afslå tilbud om en praktikplads i hele landet. Skolen skal vejlede eleven om økonomiske ydelser fra Arbejdsgivernes Uddannelses Bidrag (AUB) hvis eleven skal flytte efter praktikplads. Eleven kan blive virksomhedsforlagt (VFU). Eleven er stadig skolepraktikelev, men møder i den pågældende virksomhed i den aftalte periode efter aftale mellem skole, virksomhed og eleven. Mobil fagligt Eleven skal opsøge og må ikke afslå tilbud om en praktikplads til de uddannelser de har opnået kompetencer til i grundforløbet.

S i d e 17 | 40

Aktiv søgende Eleven skal kunne dokumentere din praktikpladssøgningsaktivitet:

Hvilke virksomheder har eleven kontaktet?

Hvem har eleven talt med om evt. ansættelse?

Hvor har eleven været i praktik?

Eleven skal søge inden for alle de uddannelser, som grundforløbet giver adgang til

Eleven skal søge de relevante ledige praktikpladser på www.praktikpladsen.dk

Eleven skal altid have en opdateret synlig profil på www.praktikpladsen.dk

2.6 Indholdet i skolepraktik, samt praktikbedømmelse af elever i praktik Indholdet i skolepraktikken er som på en almindelig arbejdsplads, der planlægges og arbejdes ud fra målpinde, som er stillet jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til Klejnsmed. § 1. Erhvervsuddannelsen til smed har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder: 1) Forberedelse og planlægning af fremstillings-, reparations- og vedligeholdelsesopgaver. 2) Gennemførelse af fremstillings-, reparations- og vedligeholdelsesforløb. 3) Afkortning og tildannelse af metaller og plast. 4) Manuel og maskinel bearbejdning af metaller og plast. 5) Sammenføjningsteknik. 6) Montage og demontage af delkomponenter, maskiner og installationer. 7) Vedligeholdelse af produktionsudstyr. 8) Kvalitetsmåling og dokumentation i forbindelse med typiske arbejdsopgaver inden for faget. 9) Efterbehandling af metaller i fremstillings- og reparationsforløb. 10) Faglig kommunikation med kunder, kollegaer og eksterne leverandører. Stk. 2. Eleven skal nå de uddannelsesmål, som er fastsat for det trin eller speciale, jf. stk. 3 og 4, som eleven har valgt. Stk. 3. Uddannelsen indeholder trin 1, smed - bearbejdning, niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Stk. 4. Uddannelsen kan afsluttes med trin 1, jf. stk. 3, eller følgende speciale (trin 2), niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring:

Klejnsmed.

S i d e 18 | 40

Stk. 5. Uddannelsen kan gennemføres som eux-forløb på specialerne klejnsmed. Uddannelsen tilrettelagt som eux-forløb er ikke trindelt og omfatter det enkelte speciales kompetencemål. Stk. 6. Uddannelsen udbydes med talentspor i de i stk. 4, nr. 1 og 2, klejnsmed. Ca. hver 3 måned laves en bedømmelse og evaluering sammen med eleven. Vurderingen laves ud fra de givne opgaver, som er baseret på målpinde for uddannelsen. Eleven gennemgår evalueringen med sin instruktør og der er mulighed for at lave fokusområder, hvis evalueringen viser at der er et behov. Den løbende bedømmelse er et centralt element i kvalitetssikring og består af en samtale, hvor eleven og SKP-instruktør diskuterer forløb, metoder og udbytte af undervisningen. Der anvendes et skema, se afsnit 2.7 Bedømmelsesplan. Virksomhedsforlagt undervisning (VFU) Der kan komme forskellige perioder med VFU. De skal give særlige kompetencer eller måske en mulighed for en praktikaftale. VFU er af kortere varighed og det er ikke frivilligt, om man vil deltage. Under VFU-opholdene udbetales en skolepraktikydelse, og der er også her mulighed for befordringsgodtgørelse. Aftaler om det specifikke indhold i VFU perioder og evaluering af dette dokumenteres i Uddannelsesbogen.

2.7 Bedømmelsesplan Elever på hovedforløb evalueres løbende via samtaler med klasselærer med henblik på at understøtte elevens progression (fagligt og personligt) igennem forløbet. Der evalueres på faglige mål jf. målene beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen. På det personlige plan samtaler kontaktlærer/klasselærer og elev om emner som: ansvarlighed, initiativ og engagement, samarbejde, faglig forståelse samt kvalitetssans. Bedømmelse og evaluering skal medvirke til at:

Klarlægge elevens viden om eget niveau

Udpege områder, som kræver forstærket indsats

Informere læreplads i form af en dialog om samarbejdet mellem elev, skole og mester

Motivere eleven til yderligere læring S = standpunktskarakter E = eksamenskarakter BE/IB = bestået/ikke bestået

S i d e 19 | 40

Grundfag Niveau Fag.nr. H1 H2 H3 H4

Smedeteknik 1 Begynder 14060 S

Smedeteknik 2 Rutineret 14064 S + E*

Smedeteknik 3 Avanceret 14066 S

Smedeteknik 4 Avanceret 14069 E

Talent skal bedømmes ved Ekspert niveau

*Ved afslutning af smed – bearbejdning, afsluttes med en eksamenskarakter

Valgfri uddannelsesspecifikke fag-pakker

Niveau Fag.nr H1 H2 H3 H4

Pakke 1 Lysbuesvejsning stumpsømme på plade, 2 uger

AMU 40088 BE/IB

Pakke 2 Tig svejsning kantsømme plade på rør 1 uge

Tig svejsning stumpsøm u legeret plade 1 uge

AMU AMU

40104 40105

BE/IB

BE/IB

Pakke 3 Mag svejsning Kantsømme på plade/plade 1 uge

AMU 40092 BE/IB

Pakke 4 Mag svejsning stumpsømme plade 1 uge

AMU 40094 BE/IB

Pakke 6 Maskinel bearbejdning med styrede maskiner 1, 1 uge

Maskinel bearbejdning med styrede maskiner 2, 2 uger

7126 7127

S

S

Pakke 5 Tegningsforståelse og dokumentation 3 uger

7125 S

Amu fag skal bedømmes bestået-ikke bestået Karaktererne er standpunkt

Valgfag Aluminium 44462 BE/IB Tysk S Aluminium bedømmes bestået ikke bestået.

S i d e 20 | 40

2.8 Eksamensregler EUC Syd har udarbejdet et sæt eksamens regler samt en vejledning til elever, der skal til eksamen, som led i deres undervisning på skolen. Reglerne indeholder generelle regler for deltagelse i prøver og eksamener, samt regler for sygeeksamen, omprøver og klagemuligheder. Reglerne baserer sig på reglerne i Hovedbekendtgørelse for erhvervsuddannelser samt Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Elever vil i forbindelse med opstart på et skoleforløb blive orienteret om hvilke prøver og eksamener forløbet indeholder samt hvordan bedømmelsen finder sted. Elever orienteres om eksamensregler og vejledning som findes på skolens hjemmeside. Se EUC Syd´s eksamensregler, klik her Svendeprøven for trin 2 klejnsmed Svendeprøven er en prøve og bedømmes som en helhed med en afsluttende karakter. Prøvens grundlag udføres som et individuelt selvvalgt projekt, med dertil hørende dokumentation.

Opgaven løses individuelt, men kan i særlige tilfælde løses i et samarbejde med andre såfremt elevens svende-prøveprojekt efterfølgende skal indgå i en samlet større konstruktion. Det kræver dog at det tydeligt fremgår hvilke delemner den enkelte elev har løst.

Den selvvalgte opgave skal indeholde materialer og arbejdsprocesser, der er typisk for specialerne jf. målet for uddannelsen.

Den tekniske dokumentation omhandler teoretiske og faglige begrundelser, samt styklister og tegningssæt.

Opgaven skal godkendes af skolen. Kvalitet og tolerancer: For tolerancer på mål uden direkte toleranceangivelse gælder, at de udførte opgaver skal opfylde krav svarende til DS/EN 13920 serie B uanset fremstillingsmåden. Kvaliteten af svejsninger skal opfylde kravene svarene til DS/EN ISO 5817 niveau B Teknisk dokumentation - Projektbeskrivelse: Eleven udarbejder en beskrivelse af produktet og mulige problemstillinger i arbejdsprocessen, herunder produktionstid pr. produkt, materialedimensionering, anvendelse af svejseprocesser og øvrige bearbejdningsmetoder – Beskrivelsen skal godkendes af eksaminator. Eleven udarbejder en begrundelse af opgaveløsningen, herunder en faglig og teknisk begrundelse for valgte løsninger. Eleven udarbejder en beskrivelse af kvalitetskrav til produktet jf. standarder. Eleven udarbejder et samle tegningssæt som dokumentation for projektopgavens løsning. Tegningssættet skal indeholde:

Tegninger med angivelser af mål og dimensioner jf. DS/ISO 128-1, DS/ISO 129-1 og DS/EN ISO 2553

Isometrisk skitse af projektet (godkendes af eksaminator)

S i d e 21 | 40

Styklister med angivelser af tegningsnummer og anvendte materialer. Eleven udarbejder en konklusionen på baggrund af en evaluering af det færdige produkt, herunder evt. konstruktions-ændringer og fremstillingsproblemer. (Konklusionen udarbejdes efter projektet er afsluttet. Der er afsat 5 klokketimer til udarbejdelse af konklusionen) Bedømmelse Bedømmelse og evaluering sker i overensstemmelse med bedømmelsesplanen. De praktiske opgaver og den skriftlige dokumentation bedømmes af 2 skuemestre og holdets eksaminator. Processen, kreativiteten samt overholdelse af arbejdsmiljø regler evalueres under den mundtlige eksamination af eleven. Der foretages en samlet bedømmelse ud fra en helhedsvurdering og der gives en afsluttende karakter. Ved opgaven må alle tidligere udleverede undervisningsmaterialer medbringes. Instruktionen fremgår i øvrigt af skolens eksamensregulativ.

2.9 Samarbejde med faglige udvalg, praktikvirksomheden og elev

Skolen samarbejder med det faglige udvalg og virksomheder om afholdelse af prøver og udstedelse af beviser. Hvordan prøver afholdes, er beskrevet i afsnit 2.8 omkring eksamensregler.

Om udstedelse af skolebevis, uddannelsesbevis eller svendebrev gælder følgende:

Skolevejledning:

Ved et skoleforløbs afslutning udsteder skolen en skolevejledning til eleven og til praktikvirksomheden. Skolevejledningen indeholder:

Angivelse af karakterer i de enkelte grundfag, områdefag og specialefag udtrykt ved anvendelse af 7 skalaen eller BE / IB (Bestået / Ikke Bestået)

Angivelse af skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden.

Angivelse af skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende skoleundervisning, for så vidt angår de områdefag og specialefag, hvor eleven ikke har opnået beståelseskarakter.

Skolebevis:

Når skoleundervisningen er gennemført, udsteder skolen et skolebevis til eleven. Skolebeviset gøres tilgængelig for praktikvirksomhed og eleven i Elevplan.

Skolebeviset indeholder:

Betegnelse for uddannelse og speciale Angivelse af de specialefag, som eleven har gennemført Oplysning om karakterer i områdefag og specialefag Oplysning om eksamenskarakterer eller standpunktskarakterer i grundfag.

S i d e 22 | 40

Hvis skolebevis ikke kan udstedes, udsteder skolen en skolevejledning.

Hvis en elev ophører med skoleundervisning uden at skolen kan udstede et skolebevis, udsteder skolen et bevis for gennemført undervisning, hvis eleven anmoder om det.

Uddannelsesbevis eller svendebrev:

Ved afslutningen af den samlede uddannelse, henholdsvis efter trin 1 ved de korte trindelte uddannelser, udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence for uddannelsen.

Uddannelsesbeviset udstedes i henhold til Hovedbekendtgørelsen og Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser, når skolebeviset er udstedt og afsluttende praktikerklæring for praktikuddannelsen er udstedt.

2.10 Lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr Lærerne lever op de faglige krav som er stillet i Bekendtgørelse nr. 367 af 19/4/2016 om erhvervsuddannelser, klik her.

2.11 Overgangsordninger De elever, der starter på H1 forløb efter 1/8/2015 gennemfører iht. BEK nr 489 af 21/04/2015 uanset hvornår uddannelsesaftalen er indgået De elever, der er startet på hovedforløb før 1/8 2015, fortsætter som hidtil i afløb De elever der er påbegyndt og har afsluttet deres grundforløb efter den hidtidige ordning, kan overføres BEK nr 489 af 21/04/2015 efter en individuel vurdering, uanset hvornår uddannelsesaftale er indgået.

Vedtaget på LUU den 10/9 2015

Elever der starter på GF, skal have bestået matematik og dansk ved folkeskolens afgangsprøve. Elever der starter på hoveforløbet, skal have matematik, dansk og engelsk på e niveau og fysik på f niveau. Desuden skal de have bestået GF2. Har eleverne et grundforløb på den gamle ordning, efter 2010, godskrives grundfagene.

S i d e 23 | 40

3. Læringsaktiviteter Hovedforløb smed

3.1 Didaktiske og pædagogiske overvejelser for hovedforløb: smed – bearbejdning og klejnsmed I smedeteamet vil vi bestræbe os på, at der skal være en klarhed i opgaverne. At undervisningen er opbygget med en struktur, som gør, at der er en rød tråd gennem hele forløbet og at der en passende progression i undervisningen. Derfor vil der være et tæt samarbejde mellem lærerne på hovedforløbet og grundforløbet.

Målsætning for eleverne er, at de igennem deres forløb her på skolen bliver nogle selvtænkende fagligt velfunderende elever, set i forhold til målpindene. Dette gælder ikke kun på det faglige område men også rent alment. Såsom at tage ansvar og have en ansvarlighed over for sig selv og andre. Eleven skal føle at det er en nærværdende undervisning og, at eleven udfordres efter evne, der hvor eleven befinder sig. At eleven fornemmer den ”røde tråd” i undervisningen, og at det giver mening, og at de kan se sig selv i en helhed. Strukturen er afgørende i opbygningen af lektionerne og klasseledelse vil være centralt.

Eleven skal opleve, at der sker en udviklings- og lærerproces som er i trygge rammer. Dvs. ”hvad eleven ikke kan endnu, kan han sammen med læreren”. Det er her dialogen kommer i højsæde, og den skal være ligeværdig menneskelig. I praksis kan læring også ske ved, at eleven arbejder selvstændigt ”Learning by doing”, ved hjælp af konkret materiale. En del af den teoretiske indlæring kan med fordel ske ved ”cooperativ learning”. Dette sker ved at eleverne i grupper laver vidensdeling med de andre på klassen og at de selv søger de informationer, som er nødvendigt for at løse en given opgave og sluttelig at fremlægge på klassen. Det er også vigtigt, at eleverne tilegner sig sociale spilleregler, omkring måden vi agere over for hinanden, da dette er med til at fremme et læringsrigs klima.

Problemløsning En af metoderne for at opnå overstående mål, er ved at undervise efter teorien Problem baseret læring, hvor eleverne bliver stillet over for opgaver/problemer, som er så realistiske som muligt i forhold til deres kommende profession. Der er derfor mange kompetencer og krav til faglig viden, som kommer i spil samtidig.

Følgende er overordnede pædagogiske intentioner og principper

Nærhed og lighed mellem læringssituationen og praksis

Et konstruktivistisk læringssyn, hvor der bygges på tidligere lærte erfaringer. Det er ikke kun om at konstruere ny kundskab, men lige så meget, at kunne rekonstruere tidligere kundskab i forhold til ny kundskab.

Aktivt arbejde med lærestoffet og aktiv kundskabsøgning, læringen er et resultat af elevens aktivitet og ikke lærerens.

Eleverne skal udvikle færdigheder i selvstyret læring, så de selv kan tage styringen for egen læring.

S i d e 24 | 40

Samarbejde På hovedforløbene arbejder eleverne sammen i grupper eller par i forbindelse med caces eller projekter. Ved afslutning af en case eller et projekt fremlægger eleverne for klassen. Dette for at øve deres evne til formidling af et budskab og samtidig øve dem i refleksion og kritisk stillingstagen til informationer. Der vil dog også være individuelle opgaver med en individuel feedback. Differentiering og variation Eleverne møder flere undervisningsmetoder for at tilgodese så mange elever som muligt (metodemangfoldighed). Da ikke alle elever kan leve op til alle målsætninger og ingen elever er ens, differentieres undervisningen på hver enkelt elev, og sammen med eleven opstilles mål som er realistiske for den enkelte eleven at nå. For at disse mål opnås, evalueres processen løbende. På hvert hovedforløb modtager eleven og virksomheden en midtvejsevaluering. Dette for at afdække elevens faglige ståsted og fokusområder således, at dette kan tænkes ind i den resterende del af det pågældende undervisningsforløb. Alle hovedforløb afsluttes med et mesterbesøg, hvor virksomheden har mulighed for at se og drøfte udbyttet af skoleforløbet. Her aftaler faglæreren med elev og virksomhed også hvilke fokuspunkter eleven skal arbejde med efterfølgende på virksomheden. Deltager virksomheden ikke i mesterbesøget sendes tilbagemeldingen til virksomheden. Digitalisering Metodemangfoldighed i undervisningen lægger op til, at mange af opgaverne hentes og afleveres på platformen Ipraxis (snart iLean). Eleverne skal i forbindelse med forskellige opgaver indsamle viden på nettet, og samtidig være kritisk over for deres kilder. Det er ikke kun på skolen eleverne skal kunne beherske dette, at kunne søge og differentiere i sin kilder, men også fremadrettet i deres videre liv. Når eleverne fremlægger for klassen, sker dette oftest ved hjælp af projekter og andre digitale medier, som vil være nærliggende at benytte sig af, såsom læringsfilm ect. Når Smedeelever undervises i tegningslæsning, så er Inventor en integreret del af undervisningen og eleverne arbejder med CAD/CAM i forbindelse med undervisning i og brugen af plasmaskærer, kantbukker og 3 D printer. Ligeledes bruges Elevplan til kommunikation mellem elev og skolen.

S i d e 25 | 40

3.2 H1 Smed-bearbejdning og klejnsmed

H1 har en varighed af 10 uger.

Forløbet er opdelt i 7 moduler som lever op til målpindene til smedeteknik 1 og 2 ugers valgfrie uddannelsesspecifikke fag. De uddannelsesspecifikke fag vælges af eleven på H1. Derved sikre vi som skole, at vi har de oplysninger vi skal bruge til de senere forløb. Der er lavet et skema over fagene som eleven udfylder. Der kan IKKE udstedes skolebevis hvis de uddannelsesspecifikke fag ikke er bestået. Der skelnes i øvrigt ikke mellem obligatoriske og valgfri uddannelsesspecifikke fag. Dette gælder for alle forløb.

Valgfrie Uddannelses specifikke fag Varighed 2 uger

Smedeteknik 1 Fag nr. 14060-begynder-varighed 8 uger

Talent niveau: rutineret

Eleven vælger mellem 2 pakker ved de Uddannelses specifikke fag på H1:

S i d e 26 | 40

3. Lysbuesvejsning stumpsømme på plade 2 uger; fag nr. 40088

4. Tig svejsning kantsømme plade på rør 1 uge :40104

Tig svejsning stumpsøm u legeret plade 1 uge :40105 (44451)

Hovedforløb smede, hovedforløb 1

Eleven undervises i følgende moduler

Eleven kan på virksomheden, efter endt

skoleophold, medvirke til:

Flammeskæring

Eleven undervises i diverse flammeskærings teknikker

Eleven undervises i flammeskæring, både teori og praksis

Eleven undervises i, lige-, skrå og faconsnit i plade og rør

Se link til lektionsplan:

Eleven kan udføre mindre konstruktioner i plade-, rør- og stålprofiler, samt udføre flammeskæring af lige-, skrå og faconsnit i plade og rør, således at EN 13920 serie B overholdes

Grundlæggende tegning i Inventor

Eleven undervises i grundlæggende tegning i Inventor

Eleven undervises om tegnestandarter

Eleven undervises i, at tegne i sheet metal

Eleven undervises i, at tegne i standard ipt

Eleven undervises i fremstilling af arbejdstegninger

Se link til lektionsplan:

Eleven kan aflæse og fremstille simple tekniske tegninger med anvendelse af symboler og signaturer iflg. DS 2553, samt overholder tegningsregler iflg. DS/ISO 128 og DS/ISO 129, primært ved hjælp af CAD-værktøjer.

Håndtegning, geometri og konstruktion

Eleven undervises i simple geometriske teknikker ved vinkler, linjer og cirkler.

Eleven undervises i udfoldningstekniker ved pladekonstruktion

Se link til lektionsplan:

Eleven kan aflæse og fremstille simple tekniske tegninger med anvendelse af symboler og signaturer iflg. DS 2553, samt overholder tegningsregler iflg. DS/ISO 128 og DS/ISO 129, primært ved hjælp af CAD-værktøjer. Eleven har kendskab til manuel udfoldningsteknik ved pladekonstruktion, og er i stand til at skaffe data over relevante komponenter og materiale specifikationer ved hjælp af tekniske tidsskrifter, tabeller og internet m.v.

Pladeudfoldning Eleven har kendskab til manuel udfoldningsteknik ved pladekonstruktion,

S i d e 27 | 40

Eleven undervises i pladeudfoldning i teori og praksis

Eleven skal i værksted fremstille et emne i tyndplade ud egne manuelle udfoldningsteknikker

Produktet skal Tig svejses Se link til lektionsplan:

og er i stand til at skaffe data over relevante komponenter og ma-terialespecifikationer ved hjælp af tekniske tidsskrifter, tabeller og internet m.v.

Termisk sammenføjning, hvor de uddannelsesfri

valgfag er inddraget, der vælges imellem 2

pakker:

Pakke 1:

1. Tig svejsning af kanstsømme plade på rør Fagnr. 40104; 5 dage

Eleven undervises i grundprincipperne ved tig svejsning

Eleven undervises om tilsats materialer ved tig svejsning

Eleven undervises i diverse Wolframelektroder

Eleverne undervises i sikkerhed ved svejsning

Eleven undervises i visuel kontrol af svejsning

Faglig indhold

Materiale lære

Tig svejse øvelser

Tig svejse prøver

Deltagerne kan, ud fra såvel kravgrundlag, tegninger, svejseprocedurespecifikationer, samt mundtlige instruktioner, selvstændigt udføre svejsninger af kantsømme i ulegeret plade med godtykkelse fra 2 - 6 mm i materialegruppe 1.1 + 1.2 +1.3 + 1.4 jf. CR ISO 15608 i svejsepositionerne PA, PB, PF og PD.

Deltagerne har endvidere teoretisk viden om forhold, der har betydning for praktisk anvendelse af TIG-svejsning (proces 141) af kantsømme i ulegeret plade, på følgende områder: svejsemetoder og udstyr, materialelære, tilsatsmaterialer, svejsefejl og kontrolmetoder, svejserækkefølge og procedure, fugeformer og tildannelse, miljø/arbejdsmiljø og sikkerhed, varmebehandling.

2. Tig svejsning stumpsøm ulegeret plade 1 uge Fagnr: 40105/44451; 5 dage

Eleven undervises i de grundligge principper ven tig svejsning

Eleven undervises i svejsning af kant og stumpsømme

Fagligt indhold

Materialelære

Tig svejse øvelser

Tig svejse prøver

Deltagerne kan efter endt uddannelse med anvendelse af svejsemetoden TIG-svejsning (proces 141), udføre svejsning af kant og stumpsømme i plade på grundlæggende niveau i materialegruppe 1.1. + 1.2. + 1.4 jf. CR

S i d e 28 | 40

Pakke 2: Lysbuesvejsning stumpsømme på plade 2 uge Fag nr. 40088

Eleven undervises i at svejse med beklædt elektrode proces 111

Eleven undervises om de forskellige elektrode typer

Eleven undervises om anvendelse af de forskellige elektrode typer

Eleven om forskellige svejse stillinger

Eleven undervises i sikkerhed ved svejsning

Eleven undervises i at anvende VPS-svejse specifikation

Eleven undervises i visuel kontrol af svejsninger

Fagligt indhold

Materiale lære

Elektrode svejse øvelser

Elektrode svejse prøve

Deltagerne kan, ud fra såvel kravgrundlag, tegninger, svejseprocedurespecifikationer, samt mundtlige instruktioner, selvstændigt udføre svejsninger af stumpsømme i plade i materialegruppe 1.1 + 1.2 + 1,3 + 1.4 defineret i DS /ISO 15608 i svejsepositionerne PA og PF.

Deltagerne har endvidere teoretisk viden om forhold, der har betydning for praktisk anvendelse af lysbuesvejsning (proces 111) af stumpsømme i plade, på følgende områder: Svejsemetoder og udstyr, materialelære, tilsatsmaterialer, svejsefejl og kontrolmetoder, svejserækkefølge og procedure, fugeformer og tildannelse, certificering af svejsere, miljø og sikkerhed, varmebehandling.

Afsluttende projekt: Der afsluttes med et projekt med krav om visse elementer det skal indeholde. Projektet skal afspejle de målpinde der er fastsat af ministeriet og som afspejler de læringsforløb på H1. Der lægges op til, at der arbejdes efter de retningslinjer der er for svendeprøven, så eleverne bliver fortrolige med disse. Der laves en rapport og simple tegninger i Inventor. Der afgives en karakter for det færdige projekt, som er karakteren for H1. Projektet vurderes af læreren og en skuemester

Se link til lektionsplan:

Eleven kan arbejde i projektorganiserede grupper samt i andre former for samarbejde med kollegaer herunder evner at strukturere, planlægge og vurdere løsningsmuligheder for egne arbejdsopgaver.

Eleven kan arbejde med ide oplæg og prototypefremstilling og projektstyring i en innovativ kontekst, og forstår globaliseringens indflydelse på produktionsprocesserne, samt er energi- og miljøbevidst ved overholdelse af miljøkrav og herunder har forståelse for bæredygtighed.

Eleven har forståelse for standarders betydning for produkter, produktansvar og kontrakter, i et internationalt marked.

Eleven kan aflæse og fremstille simple tekniske tegninger med anvendelse af symboler og signaturer iflg. DS 2553, samt overholder tegningsregler iflg. DS/ISO 128 og DS/ISO 129, primært ved hjælp af CAD-værktøjer.

S i d e 29 | 40

Eleven har kendskab til manuel udfoldningsteknik ved pladekonstruktion, og er i stand til at skaffe data over relevante komponenter og materiale specifikationer ved hjælp af tekniske tidsskrifter, tabeller og internet m.v.

Eleven kan på baggrund af relevante informationer, og ud fra hensyn til tekniske og økonomiske faktorer, anvende de relevante begreber og terminologier, samt fremstille styklister, beregninger på materialeforbrug og kostpris.

Eleven kan udarbejde en rapport, der dokumenterer indholdet i ovenstående emner og en konklusion.

S i d e 30 | 40

3.3 H2 Smed-bearbejdning og klejnsmed H2 har en varighed af 10 uger.

Forløbet er opdelt i 5 moduler som lever op til målpindene i smedteknik 2, valgfrie uddannelsesspecifikke

fag og et valgfag tilrettelagt af EUCSYD Tønder.

Valgfrie Uddannelses

specifikke fag 1 uge

Valgfag Aluminium-Tysk 2 uger

Smedeteknik 2 Fag nr. 14064-rutineret-varighed 7 uger

Talent niveau: Avanceret

Eleven vælger mellem 2 pakker ved de Uddannelses specifikke fag på H2:

3. Mag svejsning Kantsømme på plade/plade 1 uge; fag nr. 40092

4. Mag svejsning stumpsømme plade 1 uge; fag nr.40094

Der er 2 ugers valgfag på uddannelsen og der er valgt, at ligge det på H2. Eleverne har valget mellem

Aluminium og Tysk.

S i d e 31 | 40

Hovedforløb smede, hovedforløb 2

Eleven undervises i følgende moduler

Eleven kan på virksomheden, efter endt

skoleophold, medvirke til:

Konstruktion:

Eleven undervises om materialeforståelse og

hvordan materialet vil opføre sig under varme

behandling. Eleven undervises om hvordan man

bedst konstruere en opgave, og undervises i de

gængse kontrol målinger. Eleven vil få indsigt i,

hvilke stålklasser de skal anvender til forskellige

opgaver. Eleven vil få indsigt i, hvordan man

dimensionere sine projekter ved statik og

styrkelære og få indsigt i hvad CE-mærkning er.

Eleverne vil bliver undervist i, de gængse

standarder for smedefaget. Modulet slutter af med

et projekt, hvor de skal inddrage overstående i en

fremlægning foran klassen. Projektet vil være som

gruppearbejde og er som udgangspunkt opstillet

som en Case, men kan være selvvalgt hvis det

opfylder kravene fra lærerens side. Tegninger vil

være i Inventor.

Klik her for link til lektionsplan for konstruktion

Eleven har forståelse for standarders betydning for produkter, produktansvar og kontrakter, i et internationalt marked.

Eleven kan planlægge og udføre enkle fremstillingsopgaver

Eleven kan udvælge egnet materialetype og

dimension til fremstilling af emner i stål og

stållegeringer

Eleven kan foretage kontrol målinger løbende

og på det færdige produkt, samt forstå

materialetemperaturs virkning på måle

resultater.

Termisk sammenføjning

De uddannelsesfri valgfag er inddraget, der vælges

imellem 2 pakker

1. Mag svejsning Kantsømme på

plade/plade 1 uge; fag nr. 40092

Tryk for at se Pakke 1

2. Mag svejsning stumpsømme plade 1

uge; fag nr.40094

Tryk for at se Pakke 2

Eleven kan svejse kantsøm med mag, proces 135

Eleven kan vælge de forskellige beskyttelses gasser, der passer til grund materialet

Eleven kan indstille svejseapparatet

Eleven kan følge en svejse specifikation, wps

Eleven kan visuelt kontrollere sine egne svejsninger

S i d e 32 | 40

Der vil primært være undervisning i mag svejsning

proces 135. Eleven undervises i den gængse teori.

Kreativ smed

Modulet omhandler Iværksætteri og innovation.

Eleverne skal i grupper starte en virksomhed op,

hvor de skal lave en forretningsplan. De skal vælge

hvilken type virksomhed det skal være og hvad

krav det indebære. Der afsluttes med et selvvalgt

projekt som skal være firmaets vare tegn. Derved

inddrages de innovative principper som er en

bærende del af projektet. Bæredygtighed vil være

et emne, der skal indgå. I forløbet bliver eleverne

bl.a. undervist igennem et I-Praxis forløb, med

henblik på opstart af egen virksomhed.

Klik her for link til lektionsplan for kreativ smed

Eleven kan fremstille Skitse tegning ved

isometrisk tegning

Eleven kan tegne et produkt i Inventor

Eleven kan Arbejde i projektorganiserede

grupper

Eleven kan forestå Dokumentation af

produkt, pris-materialer ect.

Eleven kan Konstruere et produkt og

inddrage de innovative processer

Aluminium

Eleverne får et grundlæggende kendskab til de

forskellige legeringer. Eleverne får kendskab til de

forskellige svejseformer og tilsatsmateriale. Der vil

blive arbejdet i grupper omkring en Case, som skal

fremlægges på klassen. Eleverne skal lave et

selvvalgt projekt som skal tegnes i Inventor. Der vil

blive svejst i tig og hvis der er tid i Mig.

Del 1: materialelære + gruppearbejde ved en

opstillet case.

Klik her for link til lektionsplan for Aluminium 1

Del 2: fremstilling af et emne der er tegnet i

Inventor.

Aluminium 2

Eleven får kendskab til forskellige legeringer og dets egenskaber og kan derfor være med til at, vælge en egnet legering.

Eleven får kendskab til hvilke legeringer der er svejsbare

Eleven kan vælge det tilsatsmaterialer der skal anvendes

Eleven kan tage forholdsregler til korrosion ved aluminium bl.a. ved galvanisk tæring og andet

Eleven kan være med til at, vælge en egnet overfladebehandling

Eleven kan grundlæggende svejse i aluminium

Eleven kan præsentere en opgave for evt. kunder

S i d e 33 | 40

Afsluttende projekt

Der afsluttes med et selvvalgt projekt med krav om

visse elementer det skal indeholde. Projektet skal

afspejle de målpinde der er fastsat af ministeriet

og som afspejler de læringsforløb der er på H2. Der

lægges op til, at der arbejdes efter de retningslinjer

der er for svendeprøven, så eleverne bliver

fortrolige med disse. Der laves en rapport og

tegninger i Inventor.

Der afgives en karakter for det færdige projekt,

som er karakteren for H2.

Projektet vurderes af læreren og en skuemester

Projektet vil være den færdige prøve som

bearbejdnings smed, og gemmes derfor hvis der

skulle gøres brug af dette.

Klik her for link til lektionsplan for afsluttende

projekt

Eleven kan være med til at, konstruere et

projekt og holde en tidsplan

Eleven kan selvstændigt udføre tekniske

tegninger i Inventor efter DS/ISO 128,

DS/ISO 129 og DS2553

Eleven kan dokumentere sine valg

igennem en rapport ud fra svendeprøvens

kriterier, men som er tilpasset niveauet på

H2.

Eleven kan kontrollere egne svejsninger

efter DS 5817

Eleven kan foretage kontrol målinger på dit

projekt, så det overholder DS 13920

Eleven kan samarbejde med andre i

produktionen, så der undgås flaskehalse

Generelle færdigheder

Igennem overstående moduler, har eleven fået

undervisning i generelle færdigheder inden for

afkortning af materialer og div. bearbejdnings

former.

Eleven kan fremstille konstruktioner i tynde

plade-, rør- og stålprofiler ved hjælp af valse,

kantbukker og CNC skærer maskiner, samt

udføre hånd / cnc flamme- og plasmaskæring

af forskellige typer af plader, rør og profiler,

således at EN 13920 serie B overholdes

Eleven kan flammeskære lige-, skrå- og

faconsnit i plade, rør og profiler, indstille

parametre til skæring af forskellige typer af

plader, rør og profiler og har kendskab til

skæremetodens anvendelighed, samt den

generelle teori. Eleven udfører følgende

termiske sammenføjningsmetoder, proces 111,

135-136 og 141, i stillingerne PB-FW og PA-BW

(EN 287-1) kravet er niveau C efter EN 5817

Eleven kan overholde gældende

arbejdsmiljøregler og sikkerhedsforskrifter

S i d e 34 | 40

3.4 H3 Klejnsmed

Eleven vælger mellem 2 pakker ved de Uddannelses specifikke fag på H3:

3. Tegningsforståelse og dokumentation 3 uger, fag nr.7125

4. Maskinel bearbejdning med styrede maskiner 1, 1 uge, fag nr. 7126

Maskinel bearbejdning med styrede maskiner 2, 2 uger fag nr.7127

Hovedforløb smede, hovedforløb 3

Eleven undervises i følgende moduler

Eleven kan på virksomheden, efter endt

skoleophold, medvirke til:

Tykpladeprojekt fyrfad:

Eleverne skal fremstille et fyrfadslys i tykplade.

Tegning og dokumentation herunder isometrisk

skitsetegning

Teori og praktik med styrede maskiner

”plasmaskære og flammeskære ”

Afkortning og tildannelse ved brug af

håndflammeskæring og slibning på båndsliber

og vinkelsliber

Termisk sammenføjning ved proces 111 og 135

Materialelære omhandlende varmebehandling

før under og efter svejsning med udgangspunkt

i Tilstandsdiagrammet ”Jern-kulstofdiagram”

Materialelærens afsnit styrke og svejsekontrol

Se link til lektionsplan:

Eleven får viden om varmebehandling af stål før under og efter svejsning.

Eleven kan redegøre for varmepåvirkninger ved de forskellige svejse og skæremetoder

Eleven lærer at læse og forstå en wps ”svejseprocedure specifikation, efter krav fra DS 5817

Eleven kan redegøre for forskellige ståltyper og legeringer

Eleven kan anvende og får viden om: svejsemetoderne 111 elektrode 135 mag massiv tråd

I-bjælke:

Eleverne skal fremstille en større I-bjælke af fladjern, hvor 3 mindre I-bjælker stillingssvejses op under i 45 grader.

Eleven kan svejse kantsøm med mag, proces 135

Eleven undervises i, at svejse lodret stigende ved proces 111

Valgfrie Uddannelses specifikke fag Varighed 3 uger

Smedeteknik 3 Fag nr. 14066-Avanceret-varighed 7 uger

Talent Ekspert

S i d e 35 | 40

Opgaven skal ses som en øvelse i montage, hvor de mindre bjælker skal ses som understøtning. Derfor skal de 3 mindre I-bjælker tildannes ved hjælp af flammeskæring som ved montage. I-bjælkerne skal svejses med mag136, men ved montage svejsning af de 3 mindre I-bjælker bruges 111. Bjælkerne skal varmerettes og understøtter dermed materialelære fra teorien på H3. For at sikre, at eleverne forstår vigtigheden ved temp. når der svejses, skal de lave en svejseprocedure, wps. Eleverne kontrollere temp. Inden de påbegynder en ny svejsning.

1. Nødvendigt teori rep, men skal ses sammen med materialelære om varmeretning

2. Svejseøvelser kantsøm mag 136 og stigning i T-profil, samt stumpsøm i 6mm pl 2 strengs.

3. Opretning af prøve ved varmeretning, flangerne i t-profil rettes op

4. Svejsning af kantsøm ved mag 136 5. Udskæring/tildannelse af I-profiler ved

flammeskæring 6. Stillinssvejsning af I-profil

Se link til lektionsplan:

Eleven kan vælge de forskellige beskyttelses gasser, der passer til grund materialet

Eleven kan indstille svejseapparatet

Eleven kan følge en svejse specifikation, wps

Eleven kan visuelt kontrollere sine egne

svejsninger efter DS 5817

Eleven kan svejse flere strenge m.h.t. viden om varmepåvirkning

Eleven kan flammeskære i tyk plade

At eleven kan udføre montage opgaver, hvor tildannelse på stedet er nødvendigt

Udd.spec.valgfag 7126-7127 Styrende maskiner og

7125 tegningslæsning ved Inventor.

Eleverne skal i grupper oprette et firma hvor de skal

samarbejde om et fælles projekt, som de i den sidste

uge skal fremstille i værkstedet. De bliver derfor opdelt i

firmaet alt efter hvilket fag de har valgt.

Indhold i fagene første 2 uger 7125-

tegningslæsning 7126-27 styrende

maskiner

Sheet metal Deformationshærdning-teori – formbearbejdning

Sketch K-værdi - bukketeori

Content center Plasma-flammeskæring

Styrkeberegning ved Inventor

Div. programmer til kantbukker o. lign.

Fremstilling af værkstedsvogn-sidste uge Konstruktion/tegning Programmering/produktion

Eleven kan arbejde i projektorganiserede grupper, samt i andre former for samarbejde med kollegaer, herunder evner at strukturere, planlægge og vurdere løsningsmuligheder for egne arbejdsopgaver

Eleven kan selvstændigt udføre tekniske tegninger i Inventor efter DS/ISO 128, DS/ISO 129 og DS2553

Eleven kan dokumentere sine materialevalg.

Eleven kan samarbejde med andre, og planlægge hvilke arbejdsopgaver de hver især varetager

Eleverne får kendskab til de forskellige ståltyper og egenskaber

Eleverne kan hjælpe til varmebehandling af efter svejsning

Eleverne kan bruge styrende maskiner

S i d e 36 | 40

Tolerancer Kontrol måling

Se link til udd.spec.valgfag

Afsluttende projekt

Der afsluttes med et projekt med krav om visse

elementer det skal indeholde. Projektet skal afspejle de

målpinde der er fastsat af ministeriet og som afspejler

de læringsforløb på H3. Der lægges op til, at der

arbejdes efter de retningslinjer der er for svendeprøven,

så eleverne bliver fortrolige med disse. Der laves en

rapport og tegninger i Inventor.

Der afgives en karakter for det færdige projekt, som er

karakteren for H3.

Projektet vurderes af læreren og en skuemester

Se link til lektionsplan:

Eleven kan arbejde i

projektorganiserede grupper, samt i

andre former for samarbejde med

kollegaer, herunder evner at

strukturere, planlægge og vurdere

løsningsmuligheder for egne

arbejdsopgaver

Eleven kan selvstændigt udføre

tekniske tegninger i Inventor efter

DS/ISO 128, DS/ISO 129 og DS2553

Eleven kan dokumentere sine valg

igennem en rapport ud fra

svendeprøvens kriterier Eleven kan

kontrollere egne svejsninger efter DS

5817 niveau B

Eleven kan foretage kontrol målinger

på dit projekt, så det overholder DS

13920 niveau B

Eleven kan samarbejde med andre i

produktionen, så der undgås

flaskehalse

Generelle færdigheder

Igennem overstående moduler, har eleven fået

undervisning i generelle færdigheder inden for

afkortning af materialer og div. bearbejdnings former.

Eleven kan flammeskære lige-, skrå- og

faconsnit i plade, rør og profiler, indstille

parametre til skæring af forskellige typer af

plader, rør og profiler og har kendskab til

skæremetodens anvendelighed, samt den

generelle teori.

Eleven kan udføre proces 111, proces, 135-

136, og proces 141, i stillingerne PB-FW,

PA-BW og PD-FW (EN 287-1) til niveau B

efter EN 5817. Eleven kender

svejsemetodernes anvendelighed, den

generelle svejseteori, og kan vælge relevant

svejseudstyr, tilsatsmateriale efter en given

opgave, kender til bedømmelse af

svejsekvalitet og svejsefejl, og kan indstille

svejseparametrene til sømform og

S i d e 37 | 40

materialetykkelse, samt udføre

automatiseret svejsning herunder udvikle

simple svejsefixturer.

Eleven kan overholde gældende

arbejdsmiljøregler og sikkerhedsforskrifter

3.5 H4 Klejnsmed

Smedeteknik 4 Fag nr. 14069-Avenceret-varighed 5 uger

Talent Ekspert

Gennemførelse af smedeteknik 4 (svendeprøven for smedeuddannelsen)

Prøven består af et individuelt, selvvalgt projekt som skal løses både teoretisk og praktisk på 102 timer.

Projektet kan også udføres i grupper, hvor eleverne skal lave hver deres del, og det skal fremgå præcis

hvilken del den enkelte elev har lavet.

Projektets praktiske del har en varighed af 51 klokketimer (68 lektioner á 45 minutter).

Projektets tekniske dokumentation udarbejdes under den første del af forløbet, hvor der er afsat 46

klokketimer (61 lektioner á 45 minutter) hertil.

Krav til indholdet fremgår af svendeprøvens opgaveformulering. Der er afsat 5 klokketimer (7 lektioner á 45

minutter) til udarbejdelse af den skriftlige konklusion.

Svært ordblinde og flersprogede elever har ret til at få teksten elektronisk.

Eleverne må gerne bruge mere end de 46 klokketimer der er afsat, i form af arbejde udenfor skolen. Den

skriftlige konklusion udarbejdes først, når projektet er afleveret.

Dokumentationen.

Prøvens teoretiske del består af tegninger, beskrivelser, beregninger og tidsplanlægning m.m., som

tilsammen udgør den tekniske dokumentation som danner grundlag for fremstillingen af den praktiske

opgave i værkstedet.

Den tekniske dokumentation udarbejdes de første 10 dage af svendeprøven og der anvendes 61 lektioner

(46 timer). Hjemmearbejde er tilladt ud over den fastsatte tid i skemaet. Når den tekniske dokumentation

er afleveret på 10. dagen, kan der ikke længere rettes i materialet. Rettelser som efterfølgende er

nødvendige medtages i konklusionen.

S i d e 38 | 40

De første dage anvendes til at udarbejde en projektbeskrivelse, som består af:

En beskrivelse af produktet, med beskrivelse af udfordringer i fremstillingen.

Beskrivelse af hvilke bearbejdningsmetoder der indgår (klippe, save, skære, bukke, valse og CNC

bearbejdning på skolens udstyr)

Beskrivelse af anvendte termiske sammenføjningsmetoder (MAG, TIG og elektrode svejsning skal

indgå)

En plan for, hvordan tiden udnyttes optimalt, så projekterne bliver færdige og kvalitetskravene

overholdes.

En liste med materialeformer og dimensioner, som indgår i projektet.

Isometrisk skitse af projektet.

Prisoverslag

Den 3. dag er sidste mulighed for omvalg af projektemner. Her skal projektbeskrivelse, den isometriske

skitse samt et prisoverslag være afleveret og godkendt af skolens eksaminator. Projektkontrakten

underskrives af eksaminator og elev. Kontrakten angiver svendeprøvens opgavesammensætning.

Den tekniske dokumentation skal som minimum bestå af: Forside, indledning, indholdsfortegnelse,

projektbeskrivelse, kvalitetskrav/standarder, samlingstegning, delsamlingstegninger, angivelse af

tegningsnumre, en svejseplan, detailtegninger, stykliste, prisberegning, en konklusion og evt. nogle bilag.

Den tekniske dokumentation skal afleveres i 3 eksemplarer til eksaminator, samt et eksemplar til eget brug.

Den 8. dag skal en plan for materialefremskaffelse være klar. Materialer kan bestilles gennem skolen,

elevens virksomhed, eller anden leverandør. Alle materialer skal være til stede på skolen, ved start på den

praktiske del af prøven eller efter aftale.

Den praktiske del.

Det selvvalgte projekt skal omfatte de væsentligste materialetyper, svejsediscipliner og arbejdsprocesser,

som uddannelsen tager sigte på, og som udgør grundlaget for bedømmelse af det praktiske arbejde.

S i d e 39 | 40

Projektet skal indeholde materialer og arbejdsprocesser, der er typisk for specialet Klejnsmed og rustfast

klejnsmed:

Klejnsmede skal til projektopgaven anvende materialer og stålkvaliteter jf. DS/ EN 287-1 Gruppe

1.1.

Rustfaste klejnsmede skal til projektopgaven anvende materialer og stålkvaliteter jf. DS/EN 287-1

Gruppe 8.1.

Materialer ud over det aftalte beløb skal være aftalt med eksaminator inden godkendelse af

dokumentation. Komponenter der ikke indgår i bedømmelsesgrundlaget må klares via egenfinansiering.

Projektets praktiske del skal kunne fremstilles på skolens udstyr. Elevens læreplads kan, og skolen skal

være behjælpelig med at fremskaffe et svendeprøveprojekt.

Bedømmelse af teori og praktik

Uddannelsens kompetencekrav skal leve op til følgende kvalitetskrav og niveauer for de praktiske opgaver

Svejsninger bedømmes efter: DS/EN ISO 5817 niveau B

Vinkler og lineære mål efter: DS/EN ISO13920 serie B

Termisk skæring / snitflader efter: DS/EN ISO 9013

Tegninger bedømmes efter: DS128

Målsætning bedømmes efter: DS129

Svejsesymboler bedømmes efter: DS/ ISO 2553

Produktets kompleksitet.

Produktets funktionalitet.

Produktets design.

Tredje sidste dag udarbejdes en konklusion, som er en evaluering af prøven og det færdige produkt.

Konklusionen skal afleveres til eksaminator og skuemestre og danner grundlag for samtalen ved

eksaminationen og er derfor vigtig. Eleven kan derfor med fordel løbende udarbejde en dagbog, tage

notater eller samle erfaringer på anden måde, om problemer eller ændringer under projektforløbet og

S i d e 40 | 40

indskrive dette i sin konklusion. Der er afsat 5 timer (7 lektioner á 45 minutter) til at udarbejde en

konklusion og planlægge fremlæggelsen af projektforløbet.