DGI Projekt- og landskabsværksted

HusumparkenHovedgrebHæfte 2

Indhold

Kulturel integreringGenerelle pricipperTo hovedgrebVurdering af variationenFire alternativer for et nyt parkhusFoden, bolden og parkenValg af princip

Søren PræstholmKulturgeograf, Ph.d.LandskabsværkstedetKøbenhavnsp@landskab.nu

Jørgen Nimb LassenForstkandidat, exam. art.LandskabsværkstedetKøbenhavnjnl@landskab.nu

Mikkel StolzLandskabarkitektLandskabsværkstedetKøbenhavn

Erik Muff ReinertArt Director

Helgenæsreinert.erik@gmail.com

Bo FiskerKonsulent

DGI Idrætspolitisk afdelingbo.fi sker@dgi.dk

Finn RefslundArkitekt MAA

Molsfi nnrefslund@live.dk

i Læsevejledning og introduktionDette hæfte er et af i alt seks hæfter om projekt ”Husumparken”. Projektet er iværksat af Områdefornyelse Husum i samarbejde med de lokale interesser med henblik på at skitsere udviklingsmuligheder for Husumparken til glæde for både nuværende og fremtidige brugere af parken. Hæfte 6 indeholder det skitseprojekt, som er resultatet af en proces med både åbne borgermøder, målrettede møder med forskellige borgergrupper, dialogmøder med en bredt sammensat arbejdsgruppe og samarbejde mellem områdefornyelsen og rådgivere. Skitseprojektet er det primære output, der skal indgå i det videre arbejde med udviklin-gen af parken. Hæfterne 1-5 udgør tematiserede output fra det løbende projektarbejde. De er dels tænkt som dokumentation for processen, dels som et baggrundsmateriale, hvorfra idéer og skit-ser eventuelt senere kan hentes frem igen. Hæfte 1 beskriver stedet. Hæfte 2 redegør kort for udviklingen af to hovedgreb for parkens udformning. Der blev arbejdet videre med disse to hovedgreb, og de beskrives nærmere i henholdsvis hæfte 3 og 4. Hæfte 5 indehold-er skitser for et muligt parkhus med forskellige placeringer.

Kulturel og funktionel integrering Hensigt

Overordnet arbejdes der med et sammenhæn-gende åbent parkområde, som bindes sammen af en kulturel- og funktionel integrering, som skal tilgodese forskellige interesser og skabe en ny parkkultur.

TilgangFor at kunne udarbejde en plan for området, hvor udgangspunktet for arbejdet tager afsæt i holdninger og visioner fra en bred vifte af inter-essenter, fi nder vi det nødvendigt at opstille en række principper for opgaven.

FleksibilitetAktiviteterne er en fusion mellem rekreation, foreningsaktivitet, skole, og kulturaktiviteter samt borgeraktiviteter. Flere funktioner sam-tænkes for at styrke kulturskabelsen og den lokale involvering. Sikre en multifunktionel mangfoldighed - genkendelig variation

ÅbenhedByggeri og område skal være præget af gennem-syn og synlighed. Etablerer faciliteter for uforud-sete og fremtidige aktiviteter. Aktiviteterne er til gensidig inspiration - skaber liv.

Det lokaleStedets identitet udspringer af særpræget i parkens placering, funktionerne og parken nu-værende opbygning. Fremtidens park bør differentierer sig markant fra tilstødendeanlæg i området og ses i sammenhæng med områdefornyelsen. Involvering af de forskellige kulturers tilknytning til parken.

SammenhængDe forskellige kulturers samarbejde er en forud-sætning for en forandringsproces. Kultur, faci-litet, organisering og kommunikationhænger tæt sammen. Der skal arbejdes bevidst med samarbejdskulturen inden og sideløbende med der sker en forandringsproces af parken.

.

Kultur

Symbol

Struktur

skolekultur

foreningskultur

skolekulturforeningskultur

bruger/borgerkultur bruger/borgerkultur

bruger/borgerkultur

beboerkultur beboerkultur

beboerkultur

Den opdelte park Den integrerede park

skolekulturforeningskultur

Generelle principper OmHu og rådgivere har med afsæt i borgernes ideer og ønsker formuleret fem grundlæggende principper for den fremtidige park. Resultaterne af borgerinddragelsen er nærmere beskrevet i et notat fra OmHu (Husumparken – borgerinddragelse nov. 2010)

1. Husumparken skal ikke kunne alt – men den skal kunne mere end i dag!Der er et udbredt ønske om, at parken skal tilbyde et bredere spektrum af anvendelsesmuligheder end den gør i dag. Men samtidig er det vigtigt, at se parken som ét blandt mange andre grønne tilbud i bydelen. Det tæller bl.a. det grønne strøg mellem boligblokkene nord for parken og på den anden side af Frederikssundsvej videre mod Utterslev Mose og Vestvolden.

2. Bygge på – ikke nedbrydeDet er vigtigt at nye aktivitetsmuligheder ikke umuliggør eksisterende anvendelse, herunder ikke mindst underminerer mulighederne for det engagerede børne- og ungdomsarbejde, som Husum Boldklub står for.

3. Nye tiltag skal være fl ersidige Som hovedregel skal alle de elementer som parken tilføres kunne anvendes til fl ere typer aktiviteter eller tjene fl ere formål.

4. Gensidig anerkendelse mellem brugergrupperDer har været eksempler på konfl ikter mellem de forskellige brugergrupper. Det er vigtigt, at fornyelse af parken så vidt muligt tilrettelægges, så muligheder for konfl ikter minimeres. Det gælder både i forhold til de fysiske anlæg og den efterfølgende drift og videreudvikling af parken. Herunder kan nævnes muligheden for at etablere et parkråd, Husumparkens Venner.

5. Parkens rytmeDet er vigtigt at en forandringsproces iagttager, at parken følger en rytme i løbet af dagen (men også henover året), hvor forskellige brugergrupper ”topper” på forskellige tidspunkter. Hvor faciliteter og områder i parken anvendes meget af skolen og småbørnsinstitutioner den første del af dagen, tager fritidshjem og SFO over efter skoletid. Senere på eftermiddage starter træningen for fodboldklubben. Naboer og lokale benytter parken i løbet af hele døgnet, men med hovedvægt udenfor normal arbejdstid.

SkoleInstitution

Beboer

Bruger

TidKl 7 Kl 12 Kl 21

Parkens døgnrytme rummer både integration og separation mellem de tidsum, som forskellige typer brugere anvender parken i.

Multi bordtennisbord.

To hovedgrebDe to hovedgreb vil med hver sit formsprog tegne hvilken vej parken skal udvikles, med afsæt i følgende udfordringer:

Boldbaner som hovedelementer - således at Husumboldklub, som ressource fortsætter det stærke ejerskab og engagement.Parkens grønne element- de rekreative grønne elementer skal styrkes således at fl ere vil benytte parken.Parkens adgangsveje- forbindelseslinjerne skal integrere parken i omgivelsernes og kvarterets strukturer. Parkens interne netværk- Vi skal kunne cirkulere rundt til parkens forskellige funktioner og rundt til de tilstødende institutioner og ejendomme.

Hovedgreb 2.Hovedgreb 1.

Et eksempel på et strøg med mange forskellige aktiviteter, her fra Berlin.

De to hovedgreb blev bl.a. formuleret på bag-grund af “puslespil” med at placere de ønskede antal fodboldbaner i parken.

Den moderne barokpark Den grønne bevægelses og oplevelsespark

De to hovedgreb repræsenterer henholdsvis en aksial og en asymmetrisk tilgang. Den aksiale spiller videre på de eksisterende strukturer med to beplantede bevægel-sesstrøg der, hvor der i dag ligger stier og to trærækker gennem parken, omtrentligt nord-syd. Husum Skole udgør afgrænsning af det centrale parkrum mod nord mens et nyt Parkens Hus rammer rummet ind mod syd. To mindre parkrum ligger til de to sider. Det asymmetriske hovedgreb repræsenterer et fundamentalt brud med de eksisterende strukturer og herved skabes nye rum og fl ader, der understøttes af beplantning, terræn og forskelle mellem slået græs og naturgræs. Der skabes nicher langs beboelsesejendommene og et nyt parkhus/klubhus placeres enten ved skolen, som mellemrumsbygning mellem fodboldklubbens eksisterende klubhus og Smør-blomstens bygninger, eller som ombygning af klubhuset.

“Parken som et frit tilgængeligtog ubegrænset landskabsrum”

De 2 hovedgreb

“Parken som etkontroleretog strengent landskabsrum”

Vurdering af variationen- oplevelseskaraktererne i de to forslagDer er i borgerinddragelsesprocessen udtrykt ønske om at tilføre Husumparken mere variation i parkens udtryk. Sådanne ønsker stemmer godt overens med resultater fra forskning om ønsker til parker og grønne områders udtryk. Vi an-vender her en svensk udviklet metode til at identifi cere en række arktypiske oplevelseskarakterer, dels i den nuværende park, dels i de to forskellige forslag. Se nærmere om metoden i faktaboksen.

I tabellen er de otte oplevelseskarakterer beskrevet. Beskrivelsen er tilpasset på baggrund af fl ere forskellige forsøg med anvendelsen af metoden i dansk kontekst. Parken og de 2 forslag til den fremtidige udformning af parken er dernæst inddelt i delområder, der hver er beskrevet med i hvor høj grad de forskellige karakterer er tilstede. Her dækker 1, 2 og 3 over henholdsvis svag, god og stærk tilstedeværelse af karaktererne. Det skal bemærkes, at al generalisering af oplevelser kan pro-blematiserer. Oplevelsen vil afhænge af en lang række personlige forhold, humør, vind og vejr, tidspunkt på døgnet, sæsonvariationer osv. Metoden kan dog alligevel anvendes som målestok for om og hvor megen variation, der er / eller vil komme i parken.

Oplevelsesværdi Oplevelsen Understøttelse af oplevelsen Vildt Park med fri natur

Oplevelsen af vital og fritvoksende vegetation. Følelsen af urørthed og møde med naturen på dens egne præmisser.

· Få andre brugere · Ingen tegn på urbanitet · Visuel og auditiv ro · Naturens præmisser / naturnærhed · »Utilgængelighed«

Fredfyldt Park med fred og ro

Oplevelsen af stilhed, ro, uforstyrrethed, velholdte arealer, sikkerhed og af at være ét med naturen/omgivelserne.

· Ingen kunstige lyde, f.eks. trafikstøj · Intet affald · Ingen eller få forstyrrende personer · Åndehul

Artsrigt Park med en righoldig natur

Oplevelsen af liv i form af stor variation af både dyr og planter.

· Rigdom på planter, insekter og dyr · Mange forskellige og særlige planter,

insekter og dyr Rumligt Park med selvstændige verdener

Oplevelsen af at komme ind i en anden verden, som er rumlig, fri og giver indtryk af et selvstændigt univers.

· Skovfølelse · Kontrast til byen · Beroligende · Samhørighed og harmoni · Tydeligt afgrænset · Få eller ingen veje eller stier

Åbent Park med plads til fri udfoldelse

Oplevelsen af stor robusthed og åbenhed, der inviterer til mange forskellige aktiviteter og udfoldelsesmuligheder.

· Mulighed for pladskrævende aktiviteter – f.eks. idræt og sport

· Mulighed for understøttende faciliteter · Åbne, tilgængelige arealer (f.eks. græsflader,

boldbaner) · God udsigt – sigtbarhed

Trygt Park med plads til tryg udfoldelse og samvær

Oplevelsen af at være omgærdet og tryg, hvor man tør lade børn lege frit og man selv kan slappe af og bare være sig selv.

· Robust og afskærmet · Sikkert sted for ophold · Indrammet af mange buske og træer · Inviterer til leg og ophold · Tillokkende for børn og voksne · Legeredskaber

Kulturelt Park med kulturpræg og gode fortællinger

Oplevelsen af det dyrkede, menneskeskabte og formede, præget af vores kultur og historie.

· Historisk parkpræg bevares · Menneskelig påvirkning og havepræg må

gerne fornemmes · Ikke behov for underholdning eller

aktiviteter · Inventar i form af skulpturer, statuer,

springvand, kanaler, blomster, mv. Socialt Park med plads til social og festligt samvær

Oplevelsen af en festlig atmosfære, hvor man møder andre mennesker.

· Mulighed for folkeliv og underholdning · Let tilgængelighed /handicaphensyn · Faciliteter · Inventar: bænke, borde, grill etc.

Faktaboks om de otte oplevelseskaraktererDen svenske professor Patrick Grahn har i samarbejde med en række forskere undersøgt hvordan mennesker oplever besøg i parker og grønne områder og ud fra det identifi ceret otte forskellige arketypiske basiskarakterer. De repræsenterer et spektrum af forskellige oplevelsesmuligheder – fra det ”vilde” mod det mere urbaniserede parkmiljø. De otte karakterer eller oplev-elseskategorier er: vildt, fredfyldt, artsrigt, rumligt, åbent, socialt, trygt, kul-turelt. De omfattende empiriske undersøgelser har vist, at en park eller grønt område, der indeholder fl ere af disse basiskarakterer, generelt er mere værdsat og besøgt, end en park og bynær skov, der indeholder få af basiskaraktererne. Det tyder desuden på, at tilstedeværelsen af visse af de otte basiskarakterer i kombination har særlig udpræget indfl ydelse på sundhed og forebyggelse af stress. Disse tre basiskarakterer er: Trygt, fredfyldt og vildt. Det er derfor Grahns hypotese, at det er af stor vigtighed for vor livskvalitet og sundhed, at vi har adgang til grønne områder disse basiskarakterer. Danske undersøgelser har bekræftet samme tendens og der er gjort forskellige forsøg med at anvende basiskaraktererne i forbindelse med parkforvaltning, herunder også i Køben-havns Kommune (F.eks. ved Kastrup Fort).

Beskrivelse:

Parken har et ensartet udtryk med tre dominerende åbne men tydeligt afgrænsede parkrum til boldspil. Her er værdierne åbent, rumligt og trygt tilstede. I en lille lomme (rum nr. 5) er der vildtvoksende og artsrigt. Det er også en fredfyldt kontrast til de åbne dele, hvor man altid kan se andre mennesker. Til gengæld er området ikke et trygt sted at opholde sig. Skolegårdsare-alet er angivet som et samlet rum, men reelt er der uregelmæssige afgrænsninger, der gør rumfølelsen mindre markant (rum nr. 6). Område har et kulturelt præg med den monumentale skolebygning, og også et socialt rum med mange muligheder for ophold og møde med andre. Klubhuset er især det sociale samlingspunkt i parken (rum nr. 4).

Eksisterende forhold - oplevelseskaraktererneKortlagte rum i hovedgreb 1

Oplevelseskarakterer (0 = ikke tilstede, 1 = svag, 2 god, 3 = kraftig tilstedeværelse) Rum nr. Vildt Fredfyldt Artsrigt Rumligt Åbent Trygt Kulturelt Socialt

1 - - - 2 3 1 - - 2 - - - 2 3 1 - - 3 - - - 2 3 1 - - 4 - - - - - 2 1 3 5 2 2 2 1 - - - - 6 - - - 2 1 1 2 2

Hovedgreb 1 – Oplevelseskaraktererne i den moderne barakpark

Beskrivelse. Hovedgreb 1 tilfører parken nye rum i forhold til de eksisterende forhold, og selvom der stadigt er tre store åbne rumdannelser (rum nr. 1, 3 og 7), så er der blevet langt mere plads til en variation i oplevelseskarak-terne. Det vilde, fredfyldte og artsrige fi ndes især i naturbufferen med både vandfl ade med siv og vildtvok-sende planer, terrænvariationer og en variation i beplantninger (rum nr. 8). Men også bevægelsesbåndet mod vest rummer variation og det slyngede stiforløb skaber små fredfyldte nicher (rum nr. 5). Dette udgør et sig-nifi kant kvalitativt løft til nogle af de værdier, som har væsentlig indfl ydelse på de grønne områders afstres-sende virkning. Det østlige bevægelsesbånd ligger som en bred boulevard – på en gang rumligt afgrænset og åben pga. det ”lange kig” og mellemrummene mellem træerne med udsigt til den grønne løber (rum nr. 3) og savannens fælledareal (rum nr. 7). Boulevarden binder de to sociale tyngdepunkter, skoletorvet (rum nr. 2) og parkens hus (rum nr. 4), sammen og gør færdslen gennem parken tryg for alle typer af brugere.

Hovedgreb 2 – Oplevelsesværdierne i den grønne bevægelses- og oplevelsespark

Kortlagte rum i hovedgreb 1 Oplevelseskarakterer (0 = ikke tilstede, 1 = svag, 2 god, 3 = kraftig tilstedeværelse) Rum nr. Vildt Fredfyldt Artsrigt Rumligt Åbent Trygt Kulturelt Socialt

1 - - - 2 3 1 - - 2 - - - 2 1 2 2 2 3 - - - 2 3 1 - - 4 - - - - - 2 1 3 5 1 1 1-2 2 - 1 - - 6 - - - 2 1 2 1 2 7 - - - 2 2 1 - 1 8 2 2 3 1 - 1 - -

Beskrivelse. Hovedgreb 2 repræsenterer et brud med parken nuværende aksiale struktur og inddeler parken i mere ure-gelmæssige og mindre delområder. Den åbne karakter er dog stadig fremherskende i den centrale del med boldarenaen (rum nr. 1). De øvrige områder med boldspilmuligheder har også en åben karakter, men her danner frodige artsrige beplantninger og terrænvolde samtidig mere intime rumdannelser, end de der er til stede i parken i dag (rum nr. 4 og 6). Parkhuset og Skole torvet udgør to selvstændige sociale tyngdepunkter (rum nr. 2 og 7), der ikke på samme måde som i hovedgreb 1 (ved boulevarden) er kædet tydeligt sammen. Både den fredede skole og klubhuset udgør en fortælling om områdets og parkens kulturhistorie i de to rum. De to delområder, ”Den meditative have” og solbakkerne som en del af ”Savannen” (rum nr. 8 og 5) bidrager signifi kant ned ny variation i parken i forhold til situationen i dag. Her fi ndes oplevelseskaraktererne vild, artsrig og fredfyldt understøttet af beplantninger, terrænvariation og vand.

Nuværende bygning Fremtidens bygning Monument og betydning Bygning Kultur og aktør Kvaliteter

Navn

Hvordan ser det ud?Hvordan kunne det se ud?

Nybygning og eller ud - og ombygning af den nu-værende bygningsmasse.

Bygningsgentagelse eller to nye bygningskroppe

Eksisterende klubhus nedrives og der bygges en ny bygningskrop, som ligger i forlængelse af parkens akse.

En bæredygtig nybygning vil kunne understrege parkens natur og miljøkvaliteter

En ny bygning forbinder det eksisterende klubhus med bygningsmassen i Smør-blomsten. Den nye mellem-rumsbygning taler samme designsprog, som klubhuset.

Bygningen udvides i højden og de eksisterende rum og faciliteter moderniseres.

Hvem skaber kultur?Hvem er involveret?

Husum BoldklubHusum SkoleHusum Skole- fritidshjem

Fremtidens parkråd

Husum BoldklubSmørhullet Fritids- og UngdomsklubBørnehave

Husum Boldklub

Hvilke kvaliteter?

Kulturel integrering.

Underbygger skolen, som området centrale mødested.

Der ombygges uden for parken

Stor kulturel integrering.

Tilfører området et nyt bynært ”grønt” hus.

Understøtter den moderne barokparks karakter.

Kulturel integrering.

Underbygger en funktio-nel fortætning og udnytter eksisterende bygnings-masse.

Der ombygges uden for parken

Åben kulturel integrering med central aktør.

Der ombygges med udgangspunkt i eksister-ende sokkelforhold.

Den eksisterende bygn-ingsmasse bevares som “historisk monoment”. Udvidelsen gør det muligt at åbne stedet for andre bugere end klubmedlem-mer.

Hvad handler det om?

Det handler om at skabe og understøtte skolens bygningsmasse, som om-rådets centrale kultur- og mødested.

Det handler om at skabe et nyt grønt fælleshus. Understøtter parken, som områdets centrale grønne kulturelle mødested.

Det handler om at skabe et ”fælleshus” med ud-gangspunkt i eksisterende funktioner. Skabe synergi mellem funktionerne.

Det handler om at udvikle det eksisterende klubhus med nye faciliteter og funktioner.Et åbent klubhus med forskellige funktioner.

Hvordan kan de se ud i fremtiden?

Hvordan ser det ud i dag?

Navn

Skolen løsning

Nyt hus

Mellemrums-bygning

Udbygning af nuværende klubhus

Fire alternativer for et nyt parkhus

Foden, bolden og parken

65 x 10262 x 100

10 x 14

10 x 14

10 x 14

10 x 14

20 x 2625 x 36

25 x 36

14

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

40 x 60 20 x 26

10 x 14

20 x 30

75 x 114

Idé og hovedgrebPrincipskitse

Multifunktionelt kunststofareal

Lege og bevægelsesareal med forsænket bevægelses- og opholdsrum

Bevægelseslinier

Udendørs opholdsrum

Opholds og bevægelsesarealer

Infosøjle

Infosøjle

Infosøjle

Bevægelsesallè

Parkens hovedstruktur centreres om det grønne tæppe, der er et multifunktionelt kunststofareal med belysning og fl ankeret af to bevægelseslinjer i nord-sydgående retning. Mod nord møder det grønne tæppe skolens bevægelsestorv, som bliver en integreretdel af parken. Bevægelsestorvet rummer en organisk udformet fl ade, som kan benyttes til leg og ophold. Mod syd afgrænses det grønne tæppe af små grønne opholdsrum, der til begge sider af to gennemgående bevægelsesbånd, der tager afsæt i de nuværende alléer. Træerne er opstammet så båndene fremstår transparente og er trygge at færdes på. Den østlige del rummer boldhaven med to centrale græsfl ader samt opholdarealer. En bred grøn buffer med terrænvaria-tion, beplantning og ”vand” afgrænser arealet mod be-boelsesarealet. Mod vest ligger boldfælleden, en åben grøn fl ade, som afgrænses af et grønt hegn modbeboelsesarealet.