Plantekongres 2011

Onsdag den 12. januar 2011

Henning Otte Hansen

hoh@foi.dk

Hvem tjener på salgsafgrøderne?

Indhold

• Vindere og tabere ved pris-svingninger

• Fra korn til brød: Svinger priserne i takt?

• I Danmark?

• I EU?

• Hvorfor?

• Hvorfor kan nogle led i værdikæden hæve avancerne?

• Hvordan kan planteavlere tjene mest muligt i hele værdikæden fra jord-til-bord?

Hvem kan tjene på salgsafgrøderne?

• Planteavlere

• Grovvareselskaber

• Kornhandel

• Møller

• Bagerier

• Bryggerier

• Detailhandel

• Spekulanter

• Husdyrproducenter

• Forbrugere

Verdensmarkedspris på hvede

0

50

100

150

200

250

300

350

400

1900 1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010

$ pr. ton

Priser på korn og brød i Danmark

100

102

104

106

108

110

112

114

116

118

120

75

100

125

150

175

200

2007 2008 2009 2010 2011

Indeks jan 2007 = 100

Detailpris (brød)Landmandspris

(brødkorn)

Brødpris

Kornpris

2007 2008 2009 2010

Brødpris: Reel og korrigeret for effekt af kornpris

98

100

102

104

106

108

110

112

114

116

118

120

2007 2008 2009 2010 2011

Indeks jan 2007 = 100

Reel brødpris

Brødpris med kuneffekt af kornpris

2007 2008 2009 2010

Landmands-priser

Inflation

Forbruger-priser

(fødevarer)

Fødevare-producent-

priser

Seneste prisudvikling i fødevarekæden, EU-27

Jan. 2007 Juli 2009

120

115

110

105

100

95

Fødevarekrise Producent- Detail- Stabilisering gevinst gevinst

Hvad ser vi?

• Delvis pristransmission

• Irreversibel (en-vejs) prisafsmitning

• ”Overreaktion” – for kraftig pristransmission

Hvem får fordelen?

Landbrug Grovvareselskab Møller Bagerier Detailled

?????

Konkurrencestyrelsen

• Har adgang til alle data – også interne i virksomhederne

• Kan beregne avancestrukturer m.m.

Udviklingen i de danske forbrugerpriser på brød og kornprodukter

ligger fortsat over udviklingen i udlandet

Bidrag til ændring i forbrugerprisen på brød august 2007 til marts 2009

Supermarkedernes bruttoavancesom andel af forbrugerprisen på brød

Prisudvikling på brød og brødprodukter

Forklaringer??

• Efterslæb efter flere års dårlig indtjening

• Højere omkostninger til løn og energi m.m.

• Godt købmandskab

• For lille konkurrence

• Uigenneskueligt marked: Hvad bør et brød koste?

• Bedre kvalitet

• m.m.

. . . konkurrencen om brødet er dårligt, vurderer Konkurrencestyrelsen:

»Brødmarkedet er karakteriseret ved, at der kun er to dominerende aktører. Der er ofte mindre konkurrence sammenlignet med markeder med mange aktører. Vi har ved tidligere lejligheder påpeget, at der er nogen, der har kunnet øge deres avance, i forhold til hvis konkurrencen fungerede optimalt«, siger kontorchef Søren Bo Rasmussen fra Konkurrencestyrelsen .

. . . konkurrencen om brødet er dårligt, vurderer Konkurrencestyrelsen:

»Brødmarkedet er karakteriseret ved, at der kun er to dominerende aktører. Der er ofte mindre konkurrence sammenlignet med markeder med mange aktører. Vi har ved tidligere lejligheder påpeget, at der er nogen, der har kunnet øge deres avance, i forhold til hvis konkurrencen fungerede optimalt«, siger kontorchef Søren Bo Rasmussen fra Konkurrencestyrelsen .

Udviklingen frem til 2010

94

96

98

100

102

104

106

108

110

112

114

116

118

120

70

80

90

100

110

120

130

140

150

160

170

180

190

2007 2008 2009 2010 2011

Indeks jan. 2007= 100

Landmandspris

Korn - mel - brød m.v. (industri) - brød m.v. (detail)

Brød (forbrugerpris)

Brød (industripris)

Mel (industripris)

Brød m.v. = Brød, småkager, kiks m.m.

Prisudvikling i korn-brød-værdikæden

50

70

90

110

130

150

1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011

Indeks 1993 = 100

Landmandspris

Korn - mel - mel (industri)

Mel (forbrugerpris)

Mel (industripris)

Prisudvikling i korn-mel-værdikæden

Hvem får fordelen?

Landbrug Grovvareselskab Møller Bagerier Detailled

Stigende avancer

Lige meget i et andelsselskab !

Tjener landbruget på fødevarekriser ?

• Vindere• Planteavlere

• Tabere

• Husdyrbrugere, især fjerkræ- og svineproducenter

• Hvorfor stiger svineprisen ikke i takt med kornprisen?

Fra stigende foderpriser til stigende svinepriser

Dyrere foder

Dårligere indtjening

Faldende udbud

Færre søer

Stigende priser

Bedre indtjening

Flere søer

Stigende produktion

½ svinecyklus = ca. 2 år

Planteavlere har ingen fordel af en ny fødevarekrise . . . På langt sigt

• Slutter med endnu større prisfald

• Fristes til spekulation

• Medfører overinvesteringer

• Jord, bygninger, maskiner

• Medfører forkerte omlægninger

• Korn, markfrø, grøntsager m.m.

Grovvareselskaber kan komme i uføre . .

• SAB

• Aarhusegnens Andel

• Aller Mølle

• P. P. Hedegaard

• Nordjysk Andel

•

Fra finanskrise til fødevarekriseNye spekulationsobjekter

Ejendomme Råvarer (korn m.m.)

0

10

20

30

40

50

60

1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010

Mill. handler

Spekulation: Antal future-kontrakter på råvaremarkederne

JA: Financial Speculation and the Food CrisisFinancial speculation in basic food commodities played a key role in the 2007-2008 food price crisis which pushed millions of people deeper into hunger, says economic historian Peter Timmer.World Food Programme, 06 February 2009

NEJ: Based on new data and empirical analysis, the study finds that index funds did not cause a bubble in commodity futures prices.Irwin, S. H. and D. R. Sanders (2010)

JA Food price fluctuation driven by financial speculation – UN reportBoth the surging food prices from 2007 to 2008 and their subsequent drop in some areas are a result of large-scale speculationUN News Center, 19 March 2009

JA World set for new food crisis in 2010, UN warns“It was a crisis linked to the evolution of prices on the international market, set by speculation. It was a financial phenomenon primarily and it was not linked to insufficient food being produced,”Olivier De Schutter, the UN’s special rapporteur on the right to food, 26 November 2009

JA/NEJ The drastic increase of food prices in the period 2006-2008 spurred fears of global food insecurity. Apart from actual changes in supply and demand of some commodities, the upward swing might also have been amplified by speculation in organized futures markets. However, limiting or banning speculative trading might do more harm than good. FAO, Policy Brief 9, juni 2010

Giver spekulation højere kornpriser?

Skal planteavlerne ha’ en større andel af ”forbrugerkronen”?

Hvad udgør kornets andel af brødprisen?

Udviklingen i forbrugerkronen

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010

Pct.

Alle fødevarer (USA)

Korn- og bageriprodukter (USA)

Alle fødevarer (DK)

Landmandens andel af forbrugerkronen

Stor andel – lille kage

Lille andel – stor kage

Større andel af forbrugerkrone –større værditilvækst

• Skal vi bevæge os fremad i værdikæden??

• Tættere på forbrugeren?

• Sikre os, at ingen tjener på os i værdikæden?

Magten i værdikæden

Landbrug Grovvareselskab Møller Bagerier Detailled

Magten i værdikæden

Landbrug Grovvareselskab Møller Bagerier Detailled

- Svensk domineret- Ingen andelseje

Andelsejets betydning

Landbrug Forarbejdning Forædling Detailled

Konklusioner

• Andre led i værdikæden tjener på salgsafgrøderne

• Møller og supermarkeder hævede avancerne i 2007-09

• Flere forklaringer - markedsmagt

• Vindere og tabere i værdikæden ved prisudsving

• Planteavlere

• Husdyrproducenter – 1-2 årig tilpasningsperiode

• Hurtig pristilpasning i værdikæden ved prisstigning –langsom ved prisfald. Et generelt europæisk fænomen.

• Landmænd under ét har ingen fordel ved ”fødevarekriser” på længere sigt

• Større avancer, jo længere fremme i værdikæden man er

• Større kontrol over leddene tæt på forbrugerne er en fordel

• Andelsselskaber er ofte svage i disse led

• Markedet vil på langt sigt udjævne avancerne i værdikæden

Kilder

• Henning Otte Hansen: Vækst i fødevareindustrien. Handelshøjskolens Forlag 2005.