RIGSHOSPITALETS MEDARBEJDERMAGASIN

Maj 2018

side 12

Patient-ansvarlig læge rulles udside 7

Ny chip sætter turbo på kræft-diagnostikside 8

HYPERAKUT BEHANDLING AF APOPLEKSI SAMLESside 4

Hjernebølger afslører om små ører hører

INDENRIGS maj 2018

2

Småt & godt

MÅNEDENS FOTO

MÅNEDENS CITAT

FORÅR I GLOSTRUP

Det store mirabeltræ spreder forårsstemning.Foto: Robert Jensen.

INGEN KONFLIKT MELLEM LEDERE OG MEDARBEJDEREOverenskomsterne er i skrivende stund endnu ikke faldet på plads, men på Rigshospitalet er nødberedskaberne på plads, hvis det skulle komme til en konflikt. Både tillidsrepræsentanter og ledelser har arbejdet intensivt for at hospitalet er klar til at håndtere situationen.

Hospitalsdirektør Per Christiansen siger: - De aktuelle forhandlinger og uenigheder er mellem Danske Regioner og de faglige organisationer. Ledere og medarbejdere på Rigshospitalet er og kommer ikke i konflikt med hinanden. Vi har et godt samarbejde med fokus på at varetage uopsættelige patientbehandlinger.

Fællestillidsrepræsentant Charlotte Vallys siger: -Det er jo selvfølgelig en svær og usikker situation, men vi har jo en helt klar opgave med at få forhandlet nødberedskab til de afdelinger, der skal ud i konflikt, så vi går meget i ”handlingsmode”, og forholder os ikke til forhand-linger mellem de centrale parter. Det har været en stor og kompleks opgave, og taget mange timer, men der har generelt været et godt og konstruktivt samarbejde.

INDENRIGS maj 2018

3

MÅNEDENS CITAT Sygeplejersker

Læger

Bioanalytikere

Lægesekretærer

Sosu-personaler

12345

MÅNEDENS LISTE

77

Vi kan ikke undgå kemikalier på den måde,

vi lever i dag.Læge, ph.d. Anders Rehfeld fra Klinik for Vækst

og Reproduktion i Information, 20.april.

MÅNEDENS TAL

STØRSTE MEDARBEJDERGRUPPER PÅ RIGSHOSPITALET

4.033

1.761

801

585

434

Der er i alt cirka 10.300 fastansatte medarbejdere (1.januar 2018).

1313% af alle læger og 77% af alle sygeplejersker på Rigshospitalet er undtaget fra konflikt, hvis overenskomstforhandlingerne ender med et sammenbrud.

4

Hvert minut dør to millioner neuroner, når en blodprop rammer i hjernen. En hurtig behand-ling er derfor afgørende for, hvordan patienten kommer sig efter blodproppen.

17. april samlede Rigshospitalet trombolyse- og trombektomi-behandling af blodpropper i hjer-nen på Blegdamsvej. Den medicinske behand-ling med blodpropopløsende trombolyse er hidtil foregået i Glostrup. Patienter, der har haft behov for trombektomi, hvor blodproppen fjer-nes af neuroradiologer ved hjælp af et kateter, er herefter blevet transporteret til behandling på Blegdamsvej.

- Tiden tæller, når en person rammes af en blodprop i hjernen. Derfor skal transporten mindskes mest muligt. Vi kan endnu ikke sige, hvor meget tid vi vil spare ved at samle behand-lingerne et sted, men vi får langt færre flytninger af patienten. Det vil under alle omstændigheder give bedre patientforløb, siger overlæge Helle Iversen fra Neurologisk Klinik.

Neurologisk Klinik forventer, at de ved at placere trombolyse og trombektomi samme sted vil kunne spare omkring 30 minutter på de behandlingsforløb, hvor patienten først skal behandles med trombolyse og derefter med trombektomi.

Rigshospitalet har fortsat trombolysevagt i Re-gion Hovedstaden hvert andet døgn, de øvrige døgn køres patienterne til trombolysebehand-ling på Bispebjerg Hospital.

BEHANDLING STARTER I SKANNERENBehandlingen af blodpropper i hjernen foregår i et tæt samarbejde mellem neurologer, radio-grafer, neuroradiologer og portører samt Klinisk Biokemisk Afdeling, der leverer ekstra hurtige analysesvar. Når patienten kommer ind med ambulancen, bliver han transporteret direkte fra Traumegården og ind til den nyindkøbte CT-skanner i Radiologisk Klinik, hvor trom-bolyseteamet står klar. Trombolysen startes, mens patienten ligger i skanneren, så snart

skanningsbillederne er vurderet. Skal patienten behandles med trombektomi, bliver han kørt lidt længere ned af gangen, hvor trombektomi-teamet bestående af neuroradiologisk interven-tionalister, neuroanæstesiologer og neurologer samles. Ved en trombektomi fjernes blodprop-pen via et kateter, der indføres i lysken.

Hvis patienten alene behandles med tromboly-se køres han herefter til det nye apopleksiaf-snit i Neurologisk Klinik på Blegdamsvej med 6 senge. Herfra vil patienten, typisk efter 24 timer og kontrolskanning, blive overført til en af regionens apopleksienheder.

FORTSAT APOPLEKSIBEHANDLING I GLOSTRUPLæger med trombolysevagter skal nu have deres vagter på Blegdamsvej, men derudover fortsætter deres funktion på Rigshospitalet - Glostrup. De øvrige medarbejdere i Apoplek si -enheden i Glostrup modtager fortsat de patien-ter, der ikke vurderes til trombolyse eller trom-

INDENRIGS maj 2018

Den akutte medicinske behandling af blodpropper i hjernen er flyttet fra Glostrup til Blegdamsvej, så den placeres sammen med de neuroradiologiske indgreb. Det betyder mindre transport af patienterne og forventede hurtigere behandlingstider

HYPERAKUT BEHANDLINGAF BLODPROPPER IHJERNEN SAMLES

Ved trombektomi fjernes en blodprop i hjernen via et kateter, der indføres i patientens lyske.

INDENRIGS maj 2018

55

bektomi. Apopleksienheden bevarer derfor både modtagelse, udredning og behandling af akutte patienter og har fortsat to rehabiliteringsafsnit, der modtager patienter til genoptræning efter en blodprop i hjernen.

FLERE TROMBEKTOMI-BEHANDLINGER Rigshospitalet undersøger årligt omkring 900 patienter for blodpropper i hjernen. Af disse bliver cirka en tredjedel behandlet med trombolyse, og omkring 10 -15 procent af de patienter får herefter trombektomi-behandling. Antallet af trombektomibehandling forventes dog at stige. Nye internationale studier viser, at nogle patien-ter kan have gavn af trombektomi helt op til 24 timer efter, de er ramt af en blodprop. Hidtil har man kun behandlet patienter i op til 6 timer efter. Region Hovedstaden har derfor netop afsat 10 mio. kr. årligt til udvidelse af antallet af trombek-tomibehandlinger af blodpropper i hjernen.

\ Kristine Bertelsen Foto: Büro Jantzen

Tre skarpe til Per ChristiansenMed flytningen fra Glostrup er den akutte apopleksi i regionen samlet, når Rigshospitalet har vagten hvert andet søgn, men adskilt når Bispebjerg har trombolysevagten. Er der planer om at samle al den akutte behandling?

Bispebjerg ligger meget tæt på Rigshospitalet, og hidtil har det fungeret fint at samarbejde om patientforløbene. Om al akut apopleksi skal samles ét sted er en politisk beslutning.

Hvilke konsekvenser får flytningen af akut apopleksi for Glostrup-matriklen?

Patienterne bliver overflyttet til behandling og genoptræning efter den akutte fase, så umiddelbart har det ret lille betydning. Der bliver ikke nedlagt sengepladser på grund af omlægningen.

Har I planer om flere flytninger af funktioner fra Glostrup til Blegdamsvej?

Vi har en overordnet plan for neuroområdet, hvor vi samlet set gerne vil have flere neuro-funktioner på Glostrup end der er i dag, blandt andet ved at samle sclerosebehandlingen. Der er desværre ikke en tidsplan for hvornår det kan ske, det afhænger af om vi kan få de nødvendige midler og om der kan frigøres plads til det. Derudover skal der bygges den nye neurorehabiliteringsbygning på Glostrup.

Sådan foregår behandlingerneTrombolyse er en medicinsk be-handling, der opløser blodproppen i hjernen, så iltforsyningen til hjernen kan genskabes. Man behandler med trombolyse i op til 4,5 time efter patienten er blevet ramt af en blodprop.

Trombektomi er en procedure, hvor en neuroradiolog fjerner en blodprop i hjernen via et kateter, der indføres i lysken. Trombektomi bru-ges primært til behandling af større blodpropper og efter at man har for-søgt at behandle med trombolyse. Nogle patienter kan behandles med trombektomi i op til 24 timer efter blodproppen har ramt.

Trombolyseteamet behandler for blodpropper i hjernen mens patienten ligger i CT-skanneren.

INDENRIGS maj 2018

6

RIGSHOSPITALETS MEDARBEJDERMAGASIN

Januar 2018

side 6-7

CIGARETTERNE SKAL SKODDES

side 14

Tæt på Helen Bernt Andersenside 4

På opdagelse i blodkræftens

farverige atlasside 12

Unge syge-plejersker skal RUSTES TIL

PRAKSISCHOK

RIGSHOSPITALETS MEDARBEJDERMAGASIN

Marts 2018

side 4-5

Nyt hoved pine -center er åbnetside 10

Eksperimentel kræft kirurgi i frontside 6

SIKKER TRAFIK i kælderenside 13

Nye hornhinder helt uden sting

RIGSHOSPITALETS MEDARBEJDERMAGASIN

April 2018

side 4

Transplantation

af bugspytkirtler

er en succes

side 10

Syv slag skal

vindes i 2018

side 12

TJEK PÅ

ERGONOMIEN

side 15

Uniformsmangel

- ikke godt nok Medarbejderne er glade for at læse IndenRigs - men det er lidt mere læst på Blegdamsvej end i Glostrup. Her er dertil gengæld flere, som bruger intranettet. Det viser en læserundersøgelse af IndenRigs og intranettet, som godt 350 medar-bejdere har deltaget i. De fleste er godt tilfredse med bladet, og der var heldigvis mange input til at gøre det endnu bedre:

”Der mangler en kritisk vinkel på ledelsens initiativer, så at man som medarbejder føler sig informeret og ikke udsat for propaganda, når man læser forsiden af intranettet eller IndenRigs”, lød en melding.

Der kom også mange input til områder, man gerne vil læse mere om – fra arbejdsmiljø til forskning og personalearrangementer.

De mange input er blevet brugt til at justere både intranettet og nu også IndenRigs:

Intranet-forsiden er blevet mere overskue-lig – der er færre elementer, og den popu-lære boks med genveje er blevet lettere at finde

IndenRigs har fået en kort oversigt over kommende medarbejdertilbud og store, tværgående arrangementer

Der er sat skub på de kritisk konstruktive spørgsmål – i dette nummer om fremtiden for Glostrup-matriklen

Forskningsartikler, faglige nyheder og en underholdende bagside er populært ind-hold og bevares

\ Christina Petersen

Tæt på INDENRIGS

Det vil vi med IndenRigsIndenRigs er et medarbejdermagasin til alle ansatte på Rigshospitalet. Bladet skal styrke sammenhængskraften på hospitalet, styrke kul-turen på tværs af organisationen og bidrage til at skabe identitet og stolthed. Det skal blandt andet ske ved at gå tæt på mennesker, kompetencer, tendenser og oplevelser på hospitalet. IndenRigs kan både vise rollemodeller og faglige ”Månelan-dinger” men også stille skarpt på tværgående udfordringer og muligheder.

IndenRigs udkommer 10 gange årligt med 16 sider pr. nummer.

Dine ideer er velkomneHar du hørt om noget spændende, du gerne vil dele med mange kolle-ger? Kender du én, som du gerne vil læse om i interviewet ”Tæt på en kollega”? Eller har du selv en god historie?

Så er du meget velkommen til at kontakte redaktionen. Vi er en del af Kommunikation & Presse, der har skriveborde på 4. sal i administrati-onsbygningen på Blegdamsvej – men vi rykker gerne ud til alle hjørner af hospitalets matrikler for at tale med medarbejdere til artikler i bladet.

Du kan skrive til os på kommunikation.rigshospitalet@regionh.dk, ringe til redaktør Christina Petersen på 3545 7475 – eller kigge forbi.

Hvorfor er der ikke en kalender? Er bladet lidt for pænt og glans-billed agtigt? Og hvordan får jeg en historie med? Stor læserunder-søgelse gav mange gode spørgs-mål - og input til forbedringer

INDENRIGS maj 2018

PATIENT- ANSVARLIG LÆGE

Patientansvarlig Læge rulles udDen nye ordning skal tilpasses og målrettes de enkelte klinikker, og koordinationen på tværs af hospitaler skal styrkes

Hvilke patienter skal ha’ en Patientansvarlig Læge? • PAL tildeles ud fra en faglig vurdering –

ikke til alle• Patienter med forløb på tværs af afde-

linger og hospitaler, multisyge, kræftpa-tienter og andre komplekse patienter er blandt dem, der skal have en PAL

• Arbejdet indledes med en start-work-shop i hver klinik

• Undervejs evaluerer og justerer klinik-kerne løbende, og på tværs af klinikker deles erfaringer og inspiration.

Læs mere om Patientansvarlig Læge på intranettet under Organisation – Aktuelle projekter.

Syv testklinikker har arbejdet som de første på Rigshospita-let med det nye landsdækkende tiltag Patientansvarlig Læge (PAL). For nogle kræver arbejdet med at styrke overblik og koordination for den enkelte patient både stærk dedikation, hårdt arbejde, ændrede arbejdsgange og rutiner, mens det for andre vil være nemmere at gøre ordningen til en del af klinik-kens tilbud. Uanset hvor stor forandring, der er brug for, viser testklinikkernes erfaringer, at implementeringen af PAL-ordnin-gen kræver tid og ressourcer i den enkelte klinik, men også at denne indsats er godt givet ud på den lange bane.

- Testklinikkernes erfarin-ger er overordnet positive, men det er tydeligt, at der er forskel på, hvor stor en forandring indførelsen af pa-tientansvarlig læger er på de forskellige klinikker, siger vi-cedirektør Susanne Poulsen, og pointerer, at der ikke findes én fælles PAL-løsning:

- Klinikkerne og patienterne er forskellige, det skal løsninger-ne også være. Vi ved, det er tidskrævende at implemen-tere noget nyt, derfor har vi sat meget hjælp af til at bakke op om klinikkerne. Alle får tilknyttet en PAL-konsulent fra Forbedringsafdelingen, som giver støtte til at finde den PAL-løsning, der passer til de patienter og de patientforløb, der er i den enkelte klinik.

LÆGEN KAN IKKE VÆRE PAL ALENE En af de entydige erfaringer fra testklinikkerner er, at lægen ikke kan stå alene i arbejdet som PAL. Overlæge Lone Nørgaard fra Onkologisk Klinik fortæller:

-De mennesker, som skal løse de væsentligste opgaver om-kring patienten, skal udgøre et PAL team. De er en del af patien-tens forløb og kvalificerer bl.a. de henvendelser fra patienten, som PAL-lægen skal tage stilling til, siger Lone Nørgaard.

Hvis patienten kommer i flere afdelinger, udpeges der ligesom i dag en behandlingsansvarlig læge i hver afdeling. PAL-lægen har ikke fagligt ansvar udenfor sin egen afdeling og forventes ikke at være opsøgende overfor patienten ved behandlingsbeslut-ninger i andre afdelinger.

KOORDINERING AF PAL-ROLLEN ER AFGØRENDE En af de kommende opgaver bliver at definere, hvor PAL-rollen ligger i de behandlingsforløb, der går på tværs af hospitaler:

- I mange af de patientforløb, vi har på Rigshospitalet, er patienten også på et andet hospital på et eller andet tidspunkt i forløbet. Det er derfor vigtigt at finde ud af, om der skal være en ny PAL ved hver overgang eller én i starten af forløbet, hvor en læge hos os så er behandlingsansvarlig for vores del af for-løbet, men ikke er PAL. Her skal vi være skarpe, for det er netop de patienter med forløb på mere end ét hospital, som især oplever problemer med koordination og overblik i dag, siger vicedirektør Susanne Poulsen.

Alle klinikker skal have implementeret PAL inden udgangen af 2019.

\ Katrine Norborg

7

88

De mange dimser, kolber, ledninger og apparater, der er en del af det nye udstyr i Patologiafdelingen,ligner noget, Storm P. kunne have tegnet. Men overlæge David Scheie og molekylærbiolog Linea Melchior er ikke et sekund i tvivl om, at den nyind-købte chip-baserede teknologi er et gennembrud for kræftdiagnostikken.

– Vi har med den nye chip fået helt nye muligheder for at stille en præcis og hurtig diagnose ved hjælp af såkaldt dna-methylering. Vi kan finde en tumors methylerings-fingeraftryk og sammenholde det med profiler af alle kendte tumorer via en database i Heidelberg i Tyskland. Det er et kæmpe fremskridt, siger David Scheie.

INTEGRERET KRÆFTDIAGNOSTIK– Med den nye metode bygger vi bro mellem den klassiske vævstypebestemmelse i patologien, hvor vi kigger på tumorens histologi i mikroskop, og en moderne methylerings-analyse, der viser det mole-kylære, epigenetiske udtryk i tumoren. Det er integre-ret kræftdiagnostik, og nu hvor vi selv har udstyret til at lave analysen og tegne profilen, kan vi inden for en uge stille den korrekte diagnose, og lægerne kan igangsætte den rigtige behandling fra start. Det er win-win for alle, siger David Scheie.

Den nye teknologi er primært taget i brug i udrednin-gen af børn med kræft i hjernen – i de tilfælde, hvor tumorerne er svære at udrede og forudsige. Men teknologien skal også bruges i udredningen af voksne kræftpatienter, hvor det er vanskeligt at stille diagno-sen med de traditionelle analysemetoder. Tidligere har det taget op til seks uger at få svar på vævs-prøven og stille diagnosen i komplicerede tilfælde. Nu tager det kun en uge fra vævsprøven er taget.

Linea Melchior er mindst lige så begejstret for den nye chip-teknologi som sin kollega:

– Tænk på, hvordan chip-teknologien har revolu-tioneret den moderne smartphone. Det samme kommer chippen til at betyde for patologien. Det betyder utroligt meget for patienterne og giver tryghed. Ikke kun fordi det giver et bedre grund-lag for at vælge den rigtige behandling til tiden, men også fordi vi bedre kan stille en prognose ud fra de kendte tumorers klassifikation. Det handler om at behandle korrekt og tilstrækkeligt uden at overbehandle, særligt når det gælder børn med kræft, hvor en forkert behandling kan få konsekvenser senere i livet og give skade-virkninger, der igen kan føre til kræft eller anden sygdom, siger Linea Melchior.

TUMORENS FORBRYDERALBUMDen vævsprøve, der skal bruges for at køre analysen, er meget lille, og der kræves ikke mere end 300 nanogram dna for at opnå en profil med 850.000 informationer. Prøven placeres på en bane på størrelse med en lille fingernegl, direkte på methylerings-chippen, som i øvrigt kan køre otte forskellige vævsprøveanalyser ad gangen – på samme lille chip.

- Tumor ligner ikke normalt væv i den forstand, at cellens kontrolmekanismer er sat ud af drift. Det er kræftens våben. Den søger altid nye veje for at vokse og sprede sig, og i den proces kan den ophobe mutationer samt tænde og slukke for gener ved hjælp af methylering af cellernes dna. Derfor er det så vigtigt, at vi kigger på hele billedet af tumoren, dens methylering, placering og histologi, så at vi får den allermest nuance-rede beskrivelse af dens ansigt – lidt ligesom et forbryderfoto, som skal sammenlignes med politiets database. Det er her, chip-analysen kommer ind i billedet, fordi den kan hjælpe os med at genkende en tumor blandt tumorernes mange forskellige ansigter, siger Linea Melchior.

Chip sætter turbo på kræftdiagnostikEn lille chip på størrelse med en tommelfinger kan finde en kræfttumors fingeraftryk og stille en præcis diagnose på en uge – tidligere tog det op til seks uger. Patologiafdelingen har siden nytår brugt chippen til at hjælpe mere end 20 børn og voksne i behandling for hjernekræft

INDENRIGS maj 2018

9

NY METODE MED STORE PERSPEKTIVERRigshospitalet modtager årligt op mod 40 børn med de variationer af hjernekræft, hvor chippen vil kunne gøre en forskel i udredningen. Selv-om analysemetoden i første omgang er taget i brug ved udredning af hjernekræft, forventer eksperterne snart at anvende den på andre tumorer, som sarkomer og meningeomer. Med den udvidelse vil antallet af undersøgelser stige betragteligt de kommende år.

I Heidelberg har internationale kolleger opbygget en database, der samler profiler på alle kendte

tumorer, og netop fordi tumorer konstant udvik-ler og forandrer sig, er der stadig en del ukendte. Når en tumorprofil er analyseret med chippen, kan Linea Melchior og kolleger i Patologiafde-lingen uploade de data til Heidelberg, som så sammenholder profilen med de øvrige, kendte tumorprofiler. Samtidig er de data med til at sikre, at databasen fortsat dækker flere og flere variationer af tumorer – til gavn for fremtidens kræftdiagnostik og behandling.

\ Jesper Sloth Møller Foto: Büro JantzenOverlæge David Scheie og molekylærbiolog Linea Melchior sender deres chip-analyser fra kræftpatienter til en specialdatabase i Heidel-berg, der hjælper til hurtig diagnostik.

INDENRIGS maj 2018

10

RIGET RUNDT

10

DIAGNOSTISK CENTER

Hjælp til rationel brug af antibiotika

Uhensigtsmæssig brug af antibiotika og forekomsten af multi-resistente bakterier skal bremses. - Det gør vi på Rigshospitalet – sammen med de andre hospi-taler i regionen – med en målrettet indsats og en disciplineret tilgang til ordinering af især den bredspektrede antibiotika, som er medvirkende til udviklingen af resistens, siger pro-fessor Niels Frimodt-Møller, klinikchef, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling.

De fire indsatsområder handler om at være helt skarpe på, hvornår der er indikation for anvendelse af antibiotika, valg af korrekt antibiotika og behandlingsvarighed samt revurdering af behandlingen efter senest 48 timer.

Et nyt lommekort vejleder personalet i rationel brug af anti-biotika.

Læs mere og følg med i forbruget på www.regionh.dk/hospi-talsinfektioner

HJERTECENTRET

Mange nyfødte har hjertefejlHele tre procent af alle nyfødte i hovedstads-området har en hjertefejl. Det er seks gange flere, end man forventede. Det viser foreløbige resultater fra projektet Copenhagen Baby Heart som Rigshospitalet, Herlev Hospital og Hvidovre Hospital samarbejder om.

19.000 nyfødte har fået gennemført en hjerte-scanning i løbet af de seneste to år. Projektet kører indtil november, herefter skal forskere og politikere tage stilling til, om screeningstilbuddet skal gøres permanent.

JULIANE MARIE CENTRET

Råd og vejledning om transitionsforløb for unge

Ungdomsmedicinsk Videnscenter har samlet en række gode råd og vejledninger til både fagfolk og til unge om overgangen fra børne- til voksenafdeling for unge med kroniske sygdom-me på hjemmesiden www.transitionsforløb.dk. Sundhedsprofessionelle kan eksempelvis downloade infor-mationsbreve til unge patienter, foldere om jura og etiske rettigheder, som kan uddeles under forløbet samt tjeklister og anamnese. Der er endvidere gode råd til kommunikationen med den unge patient, til valg af effektmål samt råd om praktisk planlægning. Unge kan gå ind og læse om, hvad transition er, og hvad der typisk kommer til at ske i forløbet. Forældre kan bl.a. læse om, hvordan de bedst støtter deres barn i overgangen fra barn til voksen med en kronisk sygdom.

SERVICECENTRET

Mere økologi til patienterne

Begge køkkener har i april fået det økologiske spisemærke i sølv, som man får, når man serverer mellem 60 og 90 % økologisk mad og drikke. Sølvmærket indebærer også mere hjemmelavet mad. -Det højner kvaliteten og dermed lysten til at spise, for-tæller funktionsleder Heidi Anker Jensen og fortsætter: -Medarbejderne trives med at komme tilbage til grund-principperne i håndværket. De har gennem længere tid arbejdet på at konvertere flere varer til økologi og tænke i nye baner. Det giver faglig stolthed og opkvalificerer personalet.Den regionale strategi er, at 60 % af al patientmad er økologisk inden udgangen af 2018. Rigshospitalet har en økologiprocent omkring 70%.

INDENRIGS maj 2018

1111

FINSENCENTRET

Nye strålekanoner tages i brug inden sommerAllerede inden sommerferien kan de første patienter tilbydes bedre strålebehandling med to nye CT-acceleratorer i Onko-logisk Klinik. Acceleratorerne kan levere små strålefelter, så man mere præcist kan behandle for eksempel en meget lille kræftsvulst i lungen, som man ikke kan operere.

Selvom behandlingen foregår i kælderplan, får patienterne alligevel udsigt til blå himmel og hvide skyer via et kunstigt loftsvindue af LED-skærme.

Yderligere seks CT-acceleratorer bliver leveret med skib, installeret og indfaset fra 2019 og 4 år frem. En særlig MR-acce-lerator leveres på Rigshospitalet 1. september 2018.

ABDOMINALCENTRET

Kirurgiprojektet flyttet til Abdominalcentret

Kirurgiprojektet arbejder som tværgående enhed med at sikre evidensbaserede og procedurespecifikke pleje- og behandlingspro-grammer, der bygger på veldokumenterede Fast Track principper. Projektet hjælper blandt andet med at fremskaffe data til klinikker, at gennem-føre audits og isolere relevante problemstillinger og at facilitere udvikling af gode patientforløb. Funktionen er nu forankret i Abdominalcentret og fysisk placeret i den tværfaglige forsknings-enhed på Tagensvej.

HOVEDORTOCENTRET

Personlig kirurgi på vej til ørepatienter

Simulationstræning kan være en vigtig hjælp for kirurger og de seneste år er det er blevet muligt at importere MR- og CT scanninger ind i simulationsmiljøet, så man kan træne den enkelte patients operation. Læge, ph.d. Steven Andersen fra Øre-Næse- Halskirurgisk og Audiologisk Klinik har fået en bevilling fra Den Frie Forskningsfond til at undersøge, hvilken effekt patientspecifik simulationstræning har for blandt andet de kirurgiske resultater. Bevillingen er på 1.4 mio.kr.

NEUROCENTRET

To nye klinikchefer i Neurocentret

Både Neurologisk Klinik og Neurofysiologisk Klinik kan fra 1. maj byde velkommen til deres nye klinikchef.

Overlæge Steffen Birk er ny klinikchef i Neurofysiolo-gisk Klinik. Han har siden oktober 2017 været en del af klinikledelsen som ledende overlæge. Før det kom han fra en stilling som ledende overlæge for Neurologisk Afdeling på Filadelfia.

I Neurologisk Klinik er overlæge Jesper Erdal ansat som ny klinikchef. Jesper Erdal kommer fra en stilling som ledende overlæge for Neurologisk Afdeling på Herlev Hospital. Jesper Erdal har tidligere været ansat som overlæge på i Neurologisk Klinik på Rigshospitalet med ansvar for epilepsibehandling.

12

T-t-t-t-t-t-lyden fylder svagt rummet i ganske få sekunder, men patienten ser ikke ud til at ænse noget som helst. Men selv om hun gjorde, ville hun – den knap ét år gamle Agnes – ikke kunne svare meningsfuldt på, om hun havde hørt lyden.

- Problemet med at undersøge helt små børns hørelse er netop, at man ikke kan have en dialog med dem om, hvordan det lyder, om der skal skrues lidt op eller lidt ned. En baby kan selvsagt ikke svare på sådan nogle spørgsmål, forklarer Jesper Borchorst Yde, der er overlæge på Øre-næse-halskirurgisk og Audiologisk Klinik.

Problemet er bare, at jo tidligere du kan hjælpe en hørehæmmet, des bedre muligheder får pa-tienten. Kort fortalt har hjernen brug for at høre tidligst og bedst muligt for at udvikle høresan-sen bedst muligt.

- Derfor er det ikke ligegyldigt om en patient skal have et høreapparat, hvilken slags og hvordan det skal være indstillet. Det er vigtigt at vide, om den enkelte patient er lettere hø-rehæmmet, svært hørehæmmet eller helt døv, siger Jesper Borchorst Yde.

Men heldigvis afslører Agnes’ hjerne netop det,

mens hun stille og roligt leger videre med sit lille bidelegetøj. Hvordan vender vi tilbage til.

ET AF RIGSHOSPITALETS DYRESTE RUMIkke bare én, men to døre skal lukkes fra hver sin side i samme karm, når patienterne skal undersøges i de lokaler på Gentofte Hospital, hvor klinikken har til huse. Kobbernet er lagt ind i vægge og døre, ligesom specielle skodder kan trækkes for vinduerne indefra, så intet, der kunne tænkes at forstyrre høreprøverne, kan trænge ind.

- Det er i virkeligheden et meget dyrt rum. Her

En baby uden sprog kan ikke fortælle, hvad den hører ved en høreprøve. Men med ny teknik kan lægerne nu måle på hjernen, om lyden når frem

Lægerne – her overlæge Michael Bille - kan nu finde ud af om patienter som knap ét-årige Agnes kan høre ved at måle hendes hjernes reaktion på lyde.

Hjernebølger afslører OM SMÅ ØRER HØRER

INDENRIGS maj 2018

INDENRIGS maj 2018

13

Hjernen sladrer om lydMed såkaldt CAEP-teknologi (Cortical Auditory Evoked Potential) kan lægerne på Rigshospita-let på hjernen måle om lyde kan høres.

Det kommer især helt små børn, der ikke kan svare for sig i en almindelig høreprøve, til gode.Bittesmå lydstumper afspilles for patienten – og opfatter hjernen lyden, afsender den hjernebølger, der kan aflæses i en graf.

CAEP-teknologien hjælper dermed lægerne til at finde den bedste behandling og hjælp til hørehæmmede og døve.

kan opereres under anæstesi, her er skærmet for elektromagnetiske signaler, der er lydisolering, så vi ikke får forstyrret vores målinger, opremser Jesper Borchorst Yde, der joker med, at en af grundene til at afdelingen aldrig bliver flyttet under fusioner med videre er, at det er for dyrt at bygge nye lydsikrede rum.

For at kunne bedømme, hvor god små børns hø-relse er, har lægerne hidtil haft hjælp af såkaldte audiologopæder, der er trænet i at observere, hvad små børn kan høre.

- De kigger efter om barnet drejer hovedet eller skifter ansigtsudtryk, når der kommer en lyd. Men når audiologopæderne indstiller et høre-apparat på et lille barn, kan det være vanskeligt at vurdere, om det er indstillet helt præcist til barnets behov. Derfor har der længe været et ønske om, at man kunne måle det helt nøjagtigt, siger Jesper Borchorst Yde.

HJERNEBØLGER AFSLØRER OM DER HØRESDet ønske er nu gået i opfyldelse. Midt i rummet står nemlig et nyt CAEP-apparat. Selv om det mest af alt ligner en PlayStation, kan det

forbedre behandlingen af hørehæmmede børn. Den lille maskine kan nemlig via elektroder sat på barnets pande måle signaler, der afslører om barnets hjerne reagerer på lydene.

- Når den lille lyd afspilles, reagerer hjernen, hvis det høres, og maskinen omsætter reaktionen til en lille graf på en computerskærm. Det ligner et lille bjerglandskab, og ud fra det kan vi så tolke, hvad og hvor meget barnet kan høre, fortæller Jesper Borchorst Yde.

Metoden kræver ikke andet end at barnet får elektroder på panden og er vågent. Så selv om den lille Agnes ikke foretager sig meget andet end at hygge sig med sit bidelegetøj, så fortæller hendes hjerne om den lille pige hører eller ej. Det kan hjælpe en patient som hende til en skræd-dersyet behandling.

BEDST MULIGE LØSNING- Vi kan bedre følge med i, hvordan hørelsen udvikler sig, helt fra de er bittesmå og dermed bedre bedømme om barnet kan nøjes med et høreapparat i stedet for et operativt indgreb, hvor vi giver barnet hørelse med en elektrode

i indre øre. Med den nye måleteknologi kan vi på et bedre oplyst grundlag vælge den bedste løsning, siger Jesper Borchorst Yde.

Teknologien er stadig i sin vorden i Danmark.

- Det er ikke en rød/grøn lampe, der fortæller præcis, hvad der skal til lige nu og her. Resulta-terne skal tolkes og følges over længere tid, men de giver et mønster, som vi over længere tid kan tilpasse valg af behandling til, siger overlægen.

I den proces er det også vigtigt at indsamle og bearbejde data, så der kan opbygges et sam-menlignings- og forskningsgrundlag med danske patienter.

- I takt med, at vi får flere patienter igennem, får vi erfaringer og resultater, som på sigt kan bru-ges til at gøre behandlingerne endnu bedre, siger Jesper Borchorst Yde, der regner med at bruge teknologien på mellem 50 og 100 patienter om året.

\ Mikkel Andreas Beck Foto: Büro Jantzen

INDENRIGS maj 2018

14

- Jeg har lavet meget forskelligt, inden jeg blev portør: sømand, lagerchef, borebisse under Sto-rebælt, togkoordinator og haft eget gulvfirma for bare at nævne nogle af dem. Jeg kom i lære som portør her som 57-årig og er den ældst uddan-nede nogensinde. Her bliver jeg, for jeg er meget glad for mit arbejde.

- Jeg er såkaldt flyver, hvilket betyder, at min chef kan sætte mig ind, hvor der mangler hjælp. Så jeg kører bussen mellem Glostrup og Blegdamsvej, løber til hjertestop, våger over pa-tienter, hjælper dem op, hvis de er faldet, hjælper med at flytte de tunge patienter, der ikke selv kan vende sig og alt muligt andet.

- En af mine første spekulationer, da jeg blev por-tør, var om jeg kunne holde til det psykisk. Stort set den første dag var jeg med som observatør på et hjertestop, hvor mine kolleger pumpede løs på en patient. Det så voldsomt ud, og jeg drømte om det samme nat, men jobbet forfølger mig ikke.

- Jeg er god til at slippe tingene. Min kone gider egentlig ikke høre om mit arbejde, men er der noget, der nager mig, så snakker vi om det. Der er nogle ting – for eksempel, hvis det involverer børn, hvor det kan være hårdt. Det letter at tale med hende om det.

- Jeg arbejder også i kapellet både med at

udlevere de afdøde og assistere bedemændene. Jeg skal for eksempel fjerne pacemakeren, hvis den afdøde har sådan en – den må ikke komme i krematorieovnen. En ny opgave er, at jeg skal hjælpe med at udtage øjne, hvis patienten er hornhindedonor. Det har jeg lige gjort for første gang.

- Det var selvfølgelig grænseoverskridende, men ikke decideret ubehageligt. Jeg er god til at foku-sere på det arbejdsmæssige i situationen. Jeg tænkte først grundigt over det bagefter, men det var egentlig ikke så slemt. Jeg vil stadig gerne lære nye ting og blive udfordret.

- Ind i mellem får jeg en patient, som skal passes på i døgndrift. Det kan være en dement, der ikke kan klare sig selv, det kan være en misbruger i delirium eller en døende. Jeg ved først hvem det er, når jeg kommer ind på stuen.

- Det kan være otte timer uden, at vedkommen-de er ved bevidsthed, og det kan være en, hvor vi snakker hele tiden om alt fra sømandshistorier til fodbold. Eller en gammel dame, der gerne vil gå lidt rundt. Man kan ikke undgå at knytte en lille form for venskab i sådan en situation.

- Alle mennesker har en historie, alle patienter gør indtryk på mig. Hvis jeg skulle starte forfra i dag ville jeg nok være terapeut. Jeg er lidt af en lommepsykolog, og jeg kan både lide at fortælle

og lytte, og det er i virkeligheden den vigtigste del af jobbet.

- Jeg havde en patient, hvor det kun gik en vej. En 90-årig, der var faldet om dagen før, hvor jeg hav-de hjulpet ham op, og som nu havde det meget dårligt. Hans døtre kom og sad og græd hos ham. Jeg hentede kaffe til dem, og vi snakkede længe.

- Han døde dagen efter, hvor jeg var i kapellet, og da datteren kommer ind og ser mig i det sorte tøj i stedet for det normalt hvide, brød hun helt sammen. ”Anker, hvad laver du her?”. Jeg fortal-te, at jeg hjalp til i kapellet, og hun bad så om at få ham bisat en dag, hvor jeg var her.

- På dagen for højtideligheden manglede der en til at bære kisten ud. Jeg blev bedt om at træde til, og jeg var med til at følge deres far ud til rust-vognen. Det var både berigende, bevægende og en god afrunding.

- Man ser meget i dette job, mange sider af det menneskelige liv. Nogen vil sige, at det er både godt og skidt. Jeg synes kun, at det er godt, det hele hører med. Jeg vil gerne gøre en forskel. Der er et menneske, der har brug for mine hænder, og jeg kan være der for det menneske. Det er en god følelse at hjælpe andre.

\ Mikkel Andreas BeckFoto: Büro Jantzen

- Der er et menneske, der har brug for mine hænder

Portør Anker Jensen kører bus, våger over patienter, arbejder i kapellet og tager øjne ud. Men den vigtigste del af jobbet er at fortælle og lytte

60-årige Anker Jensen er por-tør og laver alt fra at hjælpe de levende til at vaske de afdøde.

Tæt på en kollega

15

Bedre overblik over opgaver og mere effektiv brug af portører-nes tid. Det er målet for et nyt opgavebestillingssystem fra Systematics, der rulles ud efter sommerferien.

I det nye system skal klinikker-ne bestille alle portøropgaver elektronisk. Derfor er både plejepersonale og portører med til at tilpasse systemet, inden det rulles ud på hele hospitalet. Lige inden sommerferien testes det i et af de seks portørkorps, og fra august rulles det ud til alle klinik-ker på Blegdamsvej. I Glostrup er der allerede et elektronisk portør-system, det udskiftes med det nye system til januar.

Hospitalsdirektør Per Christian-sen er formand for projektets styregruppe:- Jeg er glad for, at vi får et sy-stem, der gør det nemt og enkelt at bestille portøropgaver og samtidig understøtter en optimal udnyttelse af portørressour-cerne. Nu skal vi implementere systemet, så det passer til vores nuværende organisering og arbejdsgange. Vi flytter ikke rundt på ressourcer i denne implemen-teringsproces, siger han.

Portørerne ser også frem til at bruge det nye system, fortæller fællestillidsrepræsentant Jens Anker Clausen.- Erfaringer fra andre hospitaler,

der allerede har sådan et system, viser, at portørerne bliver forstyr-ret mindre af kimende telefoner, fordi langt de fleste arbejdsop-gaver kan bestilles elektronisk. Det betyder, at portørerne bedre kan koncentrere sig og være mere nærværende, når de er sammen med patienterne, og at stres-sniveauet bliver sænket, fordi man ikke hele tiden skal svare telefonen. Der bliver også mulig-hed for at registrere, hvis der har været ventetid på elevatorer eller ventetid på afdelingen. På den måde kan vi både dokumentere, hvilke opgaver portørerne løser, samt hvor mange ressourcer portørerne bruger på opgaverne, siger Jens Anker Clausen.

FOREDRAG: PERSONLIG INDSTILLINGMed jægersoldat Erik B. Jørgensen16. MAJ kl. 15.30 - 17, Glostrup, Aud. C

SYGEPLEJESYMPOSIUM25 års jubilæumsarrangement7. JUNI kl. 8.30 – 15.30, Blegdamsvej, Aud. 1

OPTAKT TIL FODBOLD VM 2018Med Carsten Werge og Per Frimann14. JUNI kl. 15.45 – 17.15, Blegdamsvej, Aud. 1

Indstil din kollega til årets arbejdsmiljøpris 2018 Du kan være med til at belønne en kollega, der har gjort en indsats udover det sædvanlige for arbejdsmiljøet på Rigshospitalet.

Prisen på 15.000 kroner bliver uddelt på arbejdsmiljødagen i september, og fristen for at indstille er 15. juni 2018.

Hent indstillingsske-maet på intranet-tet: Personale > arbejdsmiljø

DET SKER

Sidste år gik arbejdsmiljø-prisen til Christina Ditlevsen i Kirurgisk Gastroenterologisk Klinik.

NYT PORTØR-BESTILLINGSSYSTEM PÅ VEJ

Opgaver til hvide portører skal fremover bestilles i ét fælles system – det rulles ud på Blegdamsvej efter sommerferien og på Glostrup i januar 2019

INDENRIGS maj 2018

INDENRIGS M aj 2018

KOLOFON

Ansvarshavende redaktør: Julie Relsted,

kommunikationschef, Kommunikation & Presse

Redaktør: Christina Petersen

kommunikationskonsulent, Kommunikation & Presse

Forside:Foto: Büro Jantzen

Grafisk opsætning: RegionH Design

Tryk: Kopicentralen, Rigshospitalet

Kontakt redaktionen:kommunikation.rigshospitalet@regionh.dk

Laseroftalmoskopet kan affotografere nethinden i 3D. Det betyder, at øjen-sygdomme kan ses, før de kan mærkes

Mig og mit

apparatRigshospitalet er fuld af maskiner, dim-

ser og andre remedier. IndenRigs kigger

nærmere på de tekniske vidundere – og

menneskene, der bruger dem. Denne

gang laser-oftalmoskopet på

Øjenklinikken i Glostrup.

En laserstråle skyder fra det snurrende mikro-skoplignende apparat ind i øjet på Michael Lar-sen, en af Øjenklinikkens fire professorer, som selv kigger direkte ind i maskinens linse. En rød måne med hvad der ligner et stort floddelta toner frem på skærmen ved siden af. - Med denne maskine kan man kigge to centi-meter ind bag pupillen og optage et tredimen-sionelt billede af nethinden. Den fotograferer nethinden lag for lag, siger Michael Larsen.

En laserstråle skudt ind i øjet lyder umiddel-bart ikke som en god ide. Men det er netop det såkaldte laseroftalmoskops spidskompeten-ce. Med det avancerede apparat kan lægerne opdage øjensygdomme, før patienten selv mærker noget til dem.- Det er en meget svag infrarød laserstråle, og den er helt ufarlig. Den gør det muligt at identificere sygdom og stedfæste årsager til synstab på nethinden med en nøjagtighed på en hundrededel af en millimeter. Det giver os et forspring, og vi kan ofte trænge problemet tilbage med medicin, før synet svinder hos patienten, fortæller Michael Larsen, der altså uden risiko selv kan lege forsøgskanin.

EN SPAREMASKINE TIL 1,5 MILL. KRONERPrislappen på et oftalmoskop lyder på 1,5 mil-

lioner kroner, og for nogen lyder det måske af meget. Men Michael Larsen har gode argumen-ter for det modsatte. - Maskinen fotograferer et sted mellem 25 og 50 patienter om dagen, som hver får taget 30 billeder, og den holder snildt 10 år. Så målt pr. undersøgelse eller pr. billede er det meget billigt, siger lægen, der kalder den ”lidt af en sparemaskine”.- Vi kan give patienterne lidt mere snor og holde igen på brugen af dyr medicin, fordi maskinen gør det muligt at opdage de mindste tilbagefald, før de bliver farlige. Den medvirker også til, at Rigshospitalet kan tjene penge på forskning udført i samarbejde med medicinal-industrien, så direktionen må jo være glade for maskinen, siger Michael Larsen med et glimt i øjet. - Behandlingen af øjensygdomme ville være markant ringere uden den maskine. Den fanger sygdommene tidligt og forhindrer bekostelig overbehandling. Den kan eksempelvis hjælpe med til at vurdere om en patient vil have gavn af en milliondyr behandling med genterapi. Den sparer hospitalet for et millionbeløb hvert år, den er i drift, siger Michael Larsen.

\ Mikkel Andreas Beck Foto: Büro Jantzen

En rask nethinde - med tværsnit i gråt indsat - optaget af laseroftalmoskopet

NÆRBILLEDE AF ØJETS GEOGRAFI