i Ringsted Kommune · 2014-10-07 · parken med Ringstedet og Outlet har fået gennem de senere år, hvor kunderne til butikkerne i dag kommer langvejs fra for at handle. Det er især

Udarbejdet af COWI A/S

Detailhandelsanalyse i Ringsted Kommune

DETAILHANDEL RINGSTED BYMIDTE

RINGSTEDET

OUTLET

Detailhandelsanalyse i Ringsted Kommune, 2010

COWI A/S i samarbejde med Ringsted Kommune

Fotos: COWI A/S

Layout: COWI A/S

INDHOLD

04 / 1. INDLEDNING & SAMMENFATNING

10 / 2. UDVIKLINGSTENDENSER & REGIONALE FORHOLD

20 / 3. BUTIKSANALYSE

28 / 4. BYLIV & KUNDESTRØMME

40 / 5. FORBRUGSPOTENTIALE & AREALBEHOV

44 / 6. FREMTIDIGE UDVIKLINGSMULIGHEDER

4 / D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E R I N G S T E D K O M M U N E I N D L E D N I N G

COWI A/S har i samarbejde med Ringsted Kommune

foretaget en analyse af detailhandlen i kommunen, som

led i kommunens overordnede planlægning for den

fremtidige udvikling i detailhandlen.

Rapporten giver et overblik over detailhandlens

aktuelle tilstand i Ringsted Kommune og et billede af,

hvordan kunder og besøgende i Ringsted bymidte

bruger og bevæger sig rundt mellem byens butikker, at-

traktioner, byfunktioner mv.

På baggrund af analyseresultaterne giver rapporten

en række anbefalinger til det fremadrettede arbejde

med udvikling af detailhandlen i Ringsted og Benløse.

Endeligt vurderes konsekvenserne af to forskelligrettede

udviklingsstrategier for detailhandlen i Ringsted by.

Sammenfatning

Ringsted øger sin regionale betydningSiden 2003 er detailhandlen i Ringsted Kommune

under ét vokset markant, hvilket betyder, at butikkerne

i Ringsted i den forgangne periode har taget markeds-

andele fra de øvrige større handelsbyer i det regionale

opland. Væksten er især sket inden for hovedbranchen

beklædning, som er båret af udviklingen i Klosterparken

i den nordlige del af bymidten, hvor de to store butiks-

projekter, Ringstedet og Premier Outlet Center, er blevet

etableret siden 2003. Dækningsgraden er mere end for-

INDLEDNING &SAMMENFATNING

01/

I N D L E D N I N G D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E R I N G S T E D K O M M U N E / 5

doblet i perioden 2003-2009 og svarer i dag til, at om-

sætningen i tøj- og skobutikkerne i Ringsted Kommune

næsten er dobbelt så stor som indbyggernes forbrug.

Tallet afspejler den meget stærke position, som Kloster-

parken med Ringstedet og Outlet har fået gennem de

senere år, hvor kunderne til butikkerne i dag kommer

langvejs fra for at handle. Det er især Outlets unikke

koncept, der trækker kunder til fra et stort opland, mens

butikkerne i Ringstedet er mere sammenlignelige med

butikkerne i de konkurrerende handelsbyer i det regio-

nale opland og derfor ikke har samme tiltrækningskraft.

Samlokaliseringen af Outlet og Ringstedet skaber

synergier, som især Ringstedet har gavn af, fordi butiks-

centret via sin beliggenhed får fat i fl ere kunder uden for

Ringsted Kommuner end tilfældet ellers ville have været

uden samlokaliseringen med Outlet.

Analyseresultaterne inden for hovedbranchen ”øvri-

ge udvalgsvarer”, som omfatter elektronik, møbler, øvrig

boligudstyr, bøger mv. viser, at den negative udvikling

i årene fra 1999-2003 er blevet vendt til en markant

fremgang. Butikkerne inden for denne hovedbranche

har således i perioden 2003-2009 tilsyneladende

”tilbageerobret” mange af de lokale kunder, som i en

periode har handlet en betydelig andel af deres øvrige

udvalgsvarer uden for Ringsted. Dækningsgraden for

udvalgsvarer på 93 ligger i dag over 1999-niveauet og

svarer til, at kun 7 % af indbyggernes forbrug i dag læg-

ges i andre kommuner. For de stærkeste handelsbyer

vil dækningsgraden for hver af hovedbrancherne dag-

ligvarer, beklædning og øvrige udvalgsvarer ligger noget

over 100, hvilket viser, at der fortsat er et potentiale

for at vinde yderligere markedsandele inden for øvrige

udvalgsvarer. Den stigende konkurrence i det regionale

opland, hvor mange af de større handelsbyer enten har

udbygget eller planlægger en markant vækst i detail-

handlen gennem store arealudlæg og nye butikscentre,

kan imidlertid gøre det vanskeligt at vinde yderligere

markedsandele. Som udgangspunkt vurderes det at

være realistisk inden for den kommende planperiode at

nå op på en dækningsgrad på 100, såfremt rammerne

for vækst er de rigtige.

Dagligvarehandlen på et fortsat højt niveauInden for dagligvarer er der siden 2003 blevet etableret

et nyt Føtex varehus i Ringstedet, som har øget butiks-

centrets og hele Klosterparken detailhandelsmæssige

attraktionen betragteligt. For dagligvarehandlen under

ét har butikkerne i Ringsted Kommune stort set holdt

stand i forhold til niveauet i 2003 - dog med en marginal

tilbagegang målt på markedsandelen. Dagligvarehand-

lens dækningsgrad på 104 ligger imidlertid fortsat på et

højt niveau og udtrykker, at der fortsat er fl ere kunder

bosiddende uden for Ringsted Kommune, der foretager

Dataindsamling

Detailhandelsanalyserne bygger på et omfattende da-tagrundlag, som er indsamlet på forskellig vis.

/ Indsamling af CVR-data og besigtigelse af kom-munens butikker

/ 324 stopinterviews i bymidten

/ Feltstudier i Ringsted bymidte

6 / D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E R I N G S T E D K O M M U N E S A M M E N F A T N I N G

dagligvareindkøb i Ringsted Kommune end omvendt.

Det skal samtidig bemærkes, at der i perioden siden

2003 er sket en markant vækst i forbrugernes generelle

dagligvareforbrug. Den beregnede dækningsgrad indi-

kerer derved, at dagligvarehandlen i Ringsted Kommu-

ne stort set har kunnet ”absorbere” den forbrugsvækst,

som højkonjunkturen har givet anledning til siden 2003.

Konkurrencen skærpesI de kommende år forventes en fortsat markant

befolkningstilvækst i Ringsted Kommune, hvilket vil

skabe grobund for etablering af fl ere butikker. Samtidig

forventes der over de kommende ca. 12 år også at ske

en stigning i forbruget. Sammenlagt anslås der at blive

et behov på ca. 12-14.000 m2 til butiksformål (ekskl.

areal til særlig pladskrævende varer) i den kommende

planperiode, hvoraf en del af behovet kan opstå som

følge af en omstrukturering af den eksisterende butiks-

struktur.

Fortsat udvikling af detailhandlen i Ringsted bymidte

er nødvendig for at kunne bevare den efterhånden

stærke position som udbudspunkt i den regionale kon-

kurrence. Det skal ses i lyset af, at der i de kommende

år er udlagt meget areal til butiksformål i de omkringlig-

gende kommuner, og at der vil skyde fl ere store butiks-

projekter op i de byer, som Ringsted konkurrerer med.

For at kunne tiltrække butikkerne er det derfor vigtigt,

at byerne kan tilbyde attraktive butiksarealer i oplevel-

sesrige og livlige butiksområder med et velfungerende

ankomstsystem.

Balancen forskydes mod nordSiden åbningen af butikscentrene i den nordlige bymid-

te er handelsbalancen i Ringsted blevet kraftigt forskudt

mod nord. Det gælder både blancen for beklædning og

øvrige udvalgsvarer, men i høj grad også for dagligvarer,

da etableringen af Føtex i Ringstedet betyder, at byens

to varehuse nu ligger i den nordlige del af Ringsted by-

midte. På den måde er det blevet muligt for forbrugerne

at handle stort set alle deres varer i den nordlige del af

bymidten.

Butikkerne i Klosterparken adskiller sig fra den

øvrige bymidtes butikker i forhold til kundegrundlaget.

Premier Outlets Center trækker kunder til fra et stort

opland, der dækker bredt regionalt og også trækker

kunder til fra Jylland/Fyn og Sverige, og Ringstedet

også i nogen grad vurderes at trække kunder til fra det

regionale opland. Til sammenligning vurderes butik-

kerne langs Nørregade, Tinggade og Sankt Hansgade

stort set kun at fungere som lokale udbudspunkter for

indbyggerne i Ringsted Kommune.

Centrum svækkes - mangel på attraktionerInden for hovedbranchen beklædning er bymidten i

dag blevet markant svækket pga. etableringen af de to

butikscentre/-områder i Klosterparken. Såfremt Ring-

sted centrums markedsandel i kommunens detailhandel

skulle være fastholdt på niveauet i 2003 svarer det til, at

centrum har mistet i størrelsesordenen ca. 40 mio. kr.

inden for beklædning. I denne vurdering er det forudsat

at omsætningen inden for beklædning i centrum skulle

have vokset i takt med befolkninsgvæksten i kommu-

nen.

I dag markedsføres byer eksempelvis på deres han-

del, kultur- og oplevelsesattraktioner, der kan opfattes

som byernes ”produkter”. Rapporten peger på, at Ring-

steds attraktioner er ved samle sig i den nordlige del af

bymidten, hvilket er med til at svække kundestrømmene

i centrum og dermed også detailhandlen her. Centrum

mangler i dag et attraktionsmæssigt fyrtårn, som kan

give området en identitet, og som brugerne vil forbinde

med en shoppingtur til Ringsted centrum. En fortsat

etablering af bylivs- og besøgsskabende attraktioner

uden for centrum vil derfor være med til at svække

bylivet, bymiljøet og butikkerne i centrum, hvilke er de

kvaliteter, som kunderne kommer til centrum efter i dag.

Butikkerne vil som følge heraf i stigende grad miste

deres betydning i det regionale opland og fungere som

udbudspunkt for indbyggerne i et lokalt opland omkring

centrum.

Behov for bedre lokal forsyningFor butiksstrukturen i dagligvarehandlen bør fokus være

rettet mod at skabe en god balance mellem en god

lokal dagligvareforsyning og en attraktiv bymidte, der

også fungerer som et stærkt udbudspunkt for daglig-

varer, hvis målet er at skabe en daglig kundestrøm til

S A M M E N F A T N I N G D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E R I N G S T E D K O M M U N E / 7

bymidten.

I fl ere af Ringsteds bydele er der tilsyneladende

forholdsvis fi n balance mellem udbud og efterspørgsel,

men enkelte lokalområder kan i de kommende år have

gavn af en udbygning af dagligvarehandlen. Det drejer

sig primært om Benløse, hvor der i dag er en meget lav

dækningsgrad. Det indikerer, at mange kører ud af om-

rådet for at foretage de daglige indkøb pga. områdets

dårlige forsyning. I Benløse bør der derfor konkret ses

nærmere på mulighederne for at udbygge dagligvare-

handlen. Det vurderes samtidig ikke som sandsynligt,

at udbygningen kommer til at ske i Benløse Centret. Det

skyldes, at centret i dag fremstår som mindre attraktivt

bl.a. pga. centrets beliggenhed med forholdvis lang af-

stand til Roskildevej og vejindsnævringer på Fredensvej.

Hvis Ringsted Syd betragtes som et lukket system,

Anbefalinger

- rolle og arbejdsdeling

Fasthold en klar rollefordeling og arbejdsde-

ling mellem Ringstedet/Outlet/Nørretorv og

butikkerne i centrum

Bevar og udvikle Ringsted centrums styrker/

kendetegn som bla. er bymiljøet, intime ga-

der, specialforretninger mv.

Hvad skal folk huske Ringsted centrum for,

når de har været her for at shoppe?

Behov for et attraktionsmæssigt ”fyrtårn” i

kernen

Ringsted centrum skal styrkes som mål for

”hyggetur”. Behov for bedre opholdsmulighe-

der i centrum.

vurderes der være potentiale for en mellemstor daglig-

vareforretning på op til ca. 1.000 m2 til den lokale for-

syning, som vil bringe dækningsgraden op på ca. 100.

En del af kunderne til dagligvarebutikkerne i bymidten

og stationsområdet vurderes at komme fra den sydlige

del af byen. Med en forbedret lokal mulighed for dag-

ligvareindkøb i Ringsted Syd vil der samtidig blive en

mindre søgning mod butikkerne i centrum. Fortsættes

udviklingstendensen med en spredning af detailhandlen

i de komende år, kan det føre til lukning af butikker i

centrum/Nørregade. Afhængigt af placeringen af en

ny dagligvarebutik i Ringsted Syd, vil der samtidig blive

skabt en ny konkurrent til Dagli’Brugsen i Høm, hvilket

må forventes at få betydelige konsekvenser for butik-

kens omsætning. Etableringen af en ny dagligvarebutik i

Ringsted Syd skal derfor ses som et skridt i retningen af

en stadig større spredning af detailhandlen og dermed

samtidig en generel svækkelse af især centrum/Nør-

regade i bymidten.

Fasthold forskellige handelsmiljøerKlosterparken har i dag en klar rolle, som et stærkt

regionalt udbudspunkt, hvor besøg i området primært

handler om at shoppe og hygge sig. Mange kommer

til området for at handle billige varer i Premier Outlets

Center, og butikkerne i både Outlet og Ringstedet er

typisk store kendte kædebutikker med et bredt udvalg.

Området er karakteriseret ved det forholdvis nye byg-

geri og den store parkeringsplads, der ligger i området

mellem Outlet og Ringstedet. Som handelsområde læg-

ger Klosterparken op til meget fokuseret shopping, som

adskiller sig fra centrums butiksmiljø.

Ringted centrum har sit eget særpræg og kvalitet,

som i høj grad er med til at defi nere området. Centrum

vurderes i stigende grad at fungere som et lokal ud-

budspunkt i detailhandlen. Mange kommer til centrum

fordi de har fl ere gøremål her, hvilket ofte omfatter shop-

ping og hygge, men også andre mere praktiske gøremål

ud over de rent handelsmæssige. Der vurderes i dag at

være en hensigtsmæssig forskel mellem Klosterparken

8 / D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E R I N G S T E D K O M M U N E S A M M E N F A T N I N G

og centrums hanedlsmiljøer, som i vid udstrækning

bør fastholdes og styrkes for at sikre at de to områder

nærmere kommer til at supplere hinanden fremfor at

konkurrere.

”Missing links”Butiksområderne i bymidten fungerer i dag ikke som

et stort handelsområde, men lever i høj grad hvert sit

liv. Klosterparken med Ringstedet og Premier Outlets

Center har ingen funktionel sammenhæng til Nørregade

butikker, mens der kun vurderes at være en ringe sam-

menhæng mellem Nørregade og butikkerne i Sankt

Hansgade.

Den dårlige sammenhæng mellem Nørregade og

Sankt Hansgade skyldes især rækken af fi nansvirksom-

heder, som skaber en lang facade ud mod Torvet, som

ikke er interessant for handlende. Optimalt set bør der

satses på, at skabe en bedre sammenhæng mellem

Nørregade og Sankt Hansgade eksempelvis via fl ere

besøgsskabende funktioner på Torvet. Men på kort sigt

vurderes det at være vanskeligt. Det vil kræve, at fl ere

banker udskiftes med butikker eller restaurationer, der

i langt højere grad interagerer med forbipasserende.

Da Torvet er et stærkt ankomstpunkt i byen for både

bilister og buspassagerer vil det på længere sigt være

hensigtsmæssigt at arbejde for at skabe en bedre sam-

menhæng med Torvet som midtpunkt. Indplaceringen

af en stærk dagligvarebutik i området ved Torvet vil

betyde, at Torvet får en ”ankerfunktion”, som genererer

mange kundebesøg. Det kan være medvirkende til at

skabe en større kundestrøm til området og dermed en

bedre funktionel sammenhæng. I den sammenhæng

er det vigtigt, at en evt. dagligvarebutik eller anden be-

søgsintensiv byfunktion får en placering, som naturligt

vil skabe interaktion med de øvrige butikker. Afstanden

til de primære butiksstrøg er særligt vigtigt. Fx vurderes

det, at en butik som Irma i Sankt Hansgade ligger

for langt væk fra det primære butiksstrøg og derfor

ikke har en egentlig funktion som ”ankerbutik” i Sankt

Hansgade. Det er i overensstemmelse med rapportens

analyse af kundernes indkøbsadfærd, der viser, at kun

en begrænset andel af kunderne i centrum foretager

kombinationsindkøb af dagligvarer og udvalgsvarer.

For at skabe et attraktivt handelsområde, er det

også vigtigt, at der er god tilgængelighed i form af et

velfungerende ankomssystem. Mange besøgende til

centrum færdes i den sydlige del af bymidten, hvor

mange af de større indfaldsveje til Ringsted mødes. For

at forbedre de besøgendes opfattelse af ankomstsyste-

met vurderes der optimalt set at være behov for et tyde-

ligere ankomstområde i den sydlige del af bymidten.

Hvis detailhandlen fortsat spredes... Udviklingen i butiksstrukturen i Ringsted bymidte har

i de senere år været kendetegnet ved en spredning

af handlen. Ringstedet med Føtex og Premier Outlets

Center er blevet etableret i den nordlige del af bymidten,

Sankt Hansgade og Tinggade er siden udbygningen

af Klostermarken blevet svækket markant, og centrum

forventes yderligere at blive svækket, hvis der fortsat

er muligheder for at etablere butikker decentralt og i

den nordlige del af bymidten. Fortsættes en spredning

af detailhandlen, vil enkelte dagligvarebutikker risikere

Anbefalinger - struktur

Hvis bylivet og butikkerne i den centrale

bymidte ønskes bevaret skal der på kort sigt

sættes fuld fokus på udviklingen af Sankt

Hansgade / Tinggade

Langsigtet fokus på at reetablere et ”missing

links” mellem butikkerne i Sankt Hansgade /

Tinggade og Nørregade

Torvet skal fungere som bindeled mellem

Nørregade og Sankt Hansgade / Tinggade

Fokus på etablering af ankerfunktion ved Tor-

vet og i den østlige ende af Sankt Hansgade

v. Pileborggade - evt. en stærk dagligvare-

butik

Behov for et større og mere tydeligt ankomst-

punkt i den sydlige del af bymidten

Anbefalinger - dagligvarehandel

Behov for bedre lokal dagligvareforsyning i

primært Benløse og til dels Ringsted Syd

Skab en større indkøbsmulighed for daglig-

varer i Ringsted centrum evt. et supermar-

ked, der kan fungere som ankerfunktion

Undgå yderligere udbygning af dagligvare-

handlen i området omkring Klosterparken

S A M M E N F A T N I N G D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E R I N G S T E D K O M M U N E / 9

Anbefalinger - diverse

Koordiner boligpolitikken og strategier for

byomdannelse og byfortætning med detail-

handelsplanlægningen for at understøtte

fremtidig vækst i bymidten

Få kunderne til at opholde sig længere tid

i bymidten via fl ere attraktioner, oplevelser,

bedre opholdspladser, større butiksudbud

mv.

at lukke i Nørregade/centrum. Udvalgsvarehandlen

i centrum vil udgøre en stadig mindre andel af den

samlede udvalgsvarehandel i bymidten (ca. 20 %), og

centrum vil i stigende grad få funktion som et helt lokalt

udbudspunkt.

Med en spredning af dagligvarebutikkerne vil en

del indbyggere får kortere afstand til dagligvareindkøb.

Det vil samtidig få en afsmittende effekt på centrums

attraktion som handelsområde, idet der vil være risiko

for lukning af en af de primære dagligvarebutikker i

centrum. Dette vil reducere mulighederne for indkøb af

dagligvarer og udvalgsvarer samtidigt under et besøg i

centrum/Nørregade. Ønsker man som forbruger et stort

butiksudbud med mulighed for indkøb af forskellige

varer, vil Klostermarkens butiksudbud derfor være at

foretrække.

Udbuddet af udvalgsvarebutikker i Nørregade/

centrum vurderes pga. forventninger om et stigende

indbyggertal og forbrug stort set at kunne fastholdes

på det nuværende niveau. Centrum/Nørregade risikerer

imidlertid at lide en langsom død, hvis der samtidig sker

en markant udbygning i den nordlige del af bymidten

med bl.a. butikker, oplevelsescenter, basar mv. Derimod

vil Klostermarkens detailhandel øge sin attraktionsværdi

og kunne tiltrække endnu fl ere regionale kunder. Kon-

kurrencen i oplandet er blevet intensiveret i de seneste

år, men Outlet-konceptet vurderes at være så konkur-

rencedygtigt, at Klostermarken forventes at kunne øge

sin betydning i det regionale opland.

Hvis centrum skal styrkes...Der er behov for en omfattende og fl ersidet indsats, hvis

udviklingen med færre og svagere butikker i centrum/

Nørregade skal vendes.

Det vurderes, at der på kort sigt skal fokuseres

meget ensidigt på at styrke detailhandlen i Sankt

Hansgade/Tinggade (centrum). Det kan bl.a. ske ved

at forsøge at få nye butikker til at lokalisere sig i disse

gader og samtidig fl ytte eksisterende dårligt beliggende

butikker i eksempelvis Nørregade hertil. Grunden til, at

der bør satses på at styrke centrum fremfor Nørregade,

er, at det er her, der er størst kvalitet i bymiljøet og bu-

tikkerne. Centrum har derfor nogle større kvaliteter, som

man kan bygge videre på, og som adskiller sig mest fra

Klosterparkens butiksmiljø.

Erfaringsmæssigt betragter forbrugerne kort af-

stand til handelsområdet, som en af de vigtigte årsager

til deres valg af handelsområde. Ud fra den betragtning

er det vigtigt at borgerne bor tæt på udbudspunkterne

i detailhandlen for at understøtte omsætningen i butik-

kerne. Ved at sikre at fl ere bor i eller inden for kort

afstand til centrum, vil det være muligt at understøtte

omsætningen i butikkerne her. Det betyder, at en del af

strategien for styrkelsen af detailhandlen i centrum, kan

være at koordinere detailhandelsplanlægningen med

trafi kplanlægningen samt boligpolitikken og -planlæg-

ningen, hvor der i høj grad satses på byomdannelse og

-fortætning i centrum.

En startegi for en ”turn around” for centrum skal

også omfatte en strategi for indplacering af stærke

ankerfunktioner, som kan være kultur, off. funktioner,

butikker, restaurationer mv. på strategisk vigtige steder.

Strategien bør være langsigtet, så investorer og butikker

føler en sikkerhed for, at der også i fremtiden vil blive

satset på at udvikle centrum som et attraktivt handels-

område. En langsigtet strategi kunne omfatte planer

for en bedre sammenbinding af Nørregade og Sankt

Hansgade via Torvet evt. via integration af en større

dagligvarebutik. Butiksområderne brydes i dag af en

række fi nansvirksomheder i stueplan, hvilket på kort sigt

vil være vanskeligt at udskifte med butikker, cafeer mv.,

som vil kunne skabe et attraktivt bymiljø ved Torvet.

10 / D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E R I N G S T E D K O M M U N E U D V I K L I N G S T E N D E N S E R O G R E G I O N A L E F O R H O L D

Detailhandlen udgør mange steder en vigtig del af den

lokale beskæftigelse og kan samtidig være et centralt

element i byen i kraft af det kundefl ow og byliv, som

detailhandlen kan være med til at skabe. En velfunge-

rende detailhandel fungerer således også som fælles

møde- og oplevelsessted for borgerne og er væsentlig

for byernes kvalitet som leve- og bosteder. Udviklingen

i detailhandlen kan derfor også have betydning for by-

ernes evne til at tiltrække og fastholde borgere. Spæn-

dende bymiljøer kombineret med attraktive butikker,

kultur og oplevelser kan i den sammenhæng bidrage til

at skabe attraktive byer - for både besøgende udefra og

de lokale indbyggere.

Ringsted Kommune vokser Ringsted Kommune har i de senere år oplevet en

markant befolkningsvækst. I perioden fra 2003-2010 er

indbyggertallet vokset med ca. 2.500 indb., hvilket har

skabt grundlag for vækst i såvel den lokale service som

i detailhandlen.

I de senere år har størsteparten af kommunerne i

Region Sjælland oplevet en vækst i befolkningstallet,

mens de sydligst beliggende kommuner og en række

kommuner omkring Københavns Kommune har haft

faldende indbyggertal. Ringsted Kommune er i denne

sammenhæng en af de kommuner, som har haft den

procentvise største vækst i indbyggertallet. Mønsteret i

UDVIKLINGSTENDENSER &REGIONALE FORHOLD

02/

28.500

29.000

29.500

30.000

30.500

31.000

31.500

32.000

32.500

33.000

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

BEFOLKNINGSUDVIKLING 2003-2010 FOR RINGSTED kOMMUNE.

D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E R I N G S T E D K O M M U N E U D V I K L I N G S T E N D E N S E R O G R E G I O N A L E F O R H O L D / 11

den regionale befolkningsudvikling indikerer en tendens

til, at der i de senere år har været en bevægelse fra

yderkommunerne i Region Sjælland og fl ere kommuner i

Hovedstadsområdet til Midt- og Nordsjællandske Kom-

muner inden for pendlingsafstand af det københavnske

arbejdsmarked.

Konkurrencen i oplandet skærpesUdviklingen i detailhandlen i Ringsted Kommune har i

perioden fra 1999-2003 været præget af tilbagegang

målt på markedsandele inden for både handlen med

dagligvarer, beklædning og øvrige udvalgsvarer. Ifølge

seneste handelsanalyse fra 2003 mistede detailhandlen

i Ringsted Kommune væsentlige markedsandele inden

for især beklædning og øvrige udvalgsvarer i perioden

fra 1993-2003. Dvs. at indbyggerne i Ringsted Kom-

mune i denne periode i stigende grad handlede i han-

delsbyerne og -områderne uden for kommunen.

Siden 2003 er der sket en markant udvikling af

detailhandlen i Ringsted Kommune - især i Ringsted by.

Ringsted bymidte har fået et nyt butikscenter, Ringste-

det, som tæller 23 butikker - herunder et Føtex varehus.

I den nordlige del af bymidten er Premier Outlets Center

endvidere blevet etableret. Centret er den eneste af sin

slag i Danmark, og af den grund trækker centret kunder

til fra et meget stort opland.

Stigende udpendlingForbrugernes mobilitet har igennem en lang årrække

været støt stigende, hvilket har været medvirkende til at

øge konkurrencen mellem de større handelsbyer i regio-

nen. Pendling er interessant i en detailhandelsmæssig

sammenhæng, fordi pendlerne foretager indkøb af spe-

cielt dagligvarer i forbindelse med turen mellem arbejde

og hjem.

En opgørelse over pendlingen ind og ud af Ringsted

Kommune viser, at pendlingen i peioden 1993-2006 er

vokset støt. Siden 2002 har pendlingen generelt været

i vækst i kommunen. Mens indpendlingen er stagneret,

er udpendlingen fortsat en opadgående tendens, hvor-

for udpendlingen siden 2002 har overhalet indpend-

lingen. Den stigende udpendling er en udfordring for

detailhandlen i Ringsted Kommune, hvis pendlerne fore-

tager indkøb tæt på deres arbejdsplads fx i København.

Det bringer ”alt andet lige” detailhandlen i Ringsted i

en lidt øget konkurrence med byerne i det regionale

opland. Trods en nuværende nettoudpendling i Ring-

sted Kommune er der stort set balance mellem ind- og

udpendlingen sammenlignet med nabokommunerne,

hvor udpendlingen i de fl este tilfælde markant overstiger

indpendlingen.

Konkurrencen fra byerne i det regionale opland er

delvist påvirket af pendlernes færden, idet pendlerne

Ringsted Køge

Faxe

Sorø

Holbæk Lejre

Næstved

-10 % to -8 %-8 % to -6 %-6 % to -4 %-4 % to -2 %-2 % to 0 %

0 % to 2 %2 % to 4 %4 % to 6 %6 % to 8 %8 % to 10 %

BEFOLKNINGSUDVIKLING 2005-2009.

Blandt kommunerne i Region Sjælland er Ringsted en af de kom-

muner, som har oplevet den største procentvise vækst.


vil være tilbøjelige til at lægge en del af deres indkøb

i den by, hvor de arbejder. Udpendlerne fra Ringsted

Kommune har i stort omfang arbejde i Københavns

Kommune, der i kraft af et stort arbejdsmarked naturligt

tiltrækker mange pendlere fra størstedelen af Sjælland.

En anden stor del af udpendlerne fra Ringsted Kom-

mune er beskæftigede i nabokommunen Køge og i

Roskilde Kommune. Især Roskilde har i dag markeret

sig som en stærk handelsby i det regionale opland med

den seneste udbygning af Ro’s Torv, mens detailhand-

len i Køge by i de kommende år forventes at vokse.

Den resterende del af udpendlerne fordeler sig primært

ud på de omkringliggende nabokommuner med en lille

overvægt i Greve, Næstved og Slagelse Kommune.

Pendlernes adfærd giver omvendt også detailhand-

len i Ringsted Kommune mulighed for at trække kunder

til, som hver dag pendler ind til Ringsted. Størsteparten

af indpendlerne til Ringsted Kommune er bosat i nabo-

kommunerne mod sydvest. Der er især mange pend-

lere, der kommer fra Næstved Kommune

Den regionale udvikling i detailhandlenRingsted Kommune har i mange år været i hård konkur-

rence med de større handelsbyer i det regionale opland.

I Vestsjællands Amts detailhandelsanalyse fra 1999

beskrev rapporten, at Ringsted Kommune var presset

af de større byer i amtet. Slagelse og Holbæk stod på

daværende tidspunkt langt stærkere end Ringsted in-

den for udvalgsvarehandlen, og Ringsted var derudover

i benhård konkurrence med bl.a. også Næstved og

Roskilde. Samlet set havde Ringsted et handelsopland,

Sorø

København

Greve

RoskildeLejre

Ringsted

Sorø

København

Greve

RoskildeLejre

Høje-Taastrup

Køge

Faxe

Slagelse

Holbæk

Næstved

Pendling fra Ringstedtil andre kommuner

1.400 to 1.4501.000 to 1.100

400 to 500300 to 400

200 to 300100 to 200

0 to 100

København

SorøRingsted

København

Sorø

Køge

Faxe

Slagelse

Holbæk

Næstved

Pendling til Ringsted fra andre kommuner

1.500 to 1.7001.100 to 1.200

600 to 700

500 to 600400 to 500300 to 400

200 to 300100 to 200

0 to 100

5000

5500

6000

6500

7000

7500

8000

8500

Indpendling

4000

4500

5000

5500

6000

6500

7000

7500

8000

8500

Indpendling

Udpendling

PENDLING I RINGSTED KOMMUNE. Ringsted Kommune. Siden 1993 har pendlingen vok-

set i kommunen. I 2002 voksede udpendlingen sig større end indpendlingen.

16000

18000Indpendling

12000

14000

16000

18000Indpendling

Udpendling

8000

10000

12000

14000

16000

18000Indpendling

Udpendling

4000

6000

8000

10000

12000

14000

16000

18000Indpendling

Udpendling

0

2000

4000

6000

8000

10000

12000

14000

16000

18000Indpendling

Udpendling

0

2000

4000

6000

8000

10000

12000

14000

16000

18000Indpendling

Udpendling

0

2000

4000

6000

8000

10000

12000

14000

16000

18000Indpendling

Udpendling

PENDLING UDVALGTE KOMMUNER. Sammenlignet med de omkringliggende kommuner

gen klart over


detailhandel. Detailhandlen i Roskilde står i dag særligt

stærkt inden for beklædning, hvor butikkerne i Roskilde

trækker kunder til fra et opland, der rækker betydeligt

uden for kommunegrænsen. Senest er der igangsat

planer for etablering af et nyt stort center ”Røde port”,

der bl.a. skal rummer boliger, erhverv, hotel, restauran-

ter og butikker. Projektet skal udvikles langs jernbanen

og kommer til at virke som bindeled mellem Ro’s Torv

og centrum i Roskilde.

I kommuneplanen for Næstved udlægges et brut-

toetageareal til detailhandel for de kommende 12 år på

i alt ca. 53.000 m2 i bymidten. Udlægget er markant og

afspejler en stærk satsning på at styrke Næstved som

en stærk detailhandelsaktør i den regionale opland.

Ifølge rapporten ”Handelsbalance Danmark 2009” stod

Nætved i 2007 forholdsvist stærkt inden for beklædning

og øvrige udvalgsvarer. Et af omdrejningspunkterne i

kommunens detailhandel er Næstved Storcenter, der

blev udvidet i 2002 bl.a. med Hennes & Mauritz og i dag

består af ca. 63 butikker inkl. et Bilka- varehus. Udvidel-

sen betyder, at Næstved Storcenter fremstår som et af

Historiske bykerneHistoriske bykerne

Ro’s TorvRo’s Torv

ViaduktViadukt

Projekt Røde PortProjekt Røde Port

Københavnsvej

Københavnsvej

RØDE PORT I ROSKILDE. Foto fra Roedeport.dk

der var mindre i udstrækning end kommunens egen

udstrækning.

I 2003 blev der foretaget en analyse af detailhandlen

i Ringsted Kommune, der viste, at detailhandlen havde

tabt terræn i forhold til de omkringliggende større byer

siden amtets analyse i 1999. Tabet af markedsandele

var især sket inden for udvalgsvarehandlen som følge af

udbygningen af større butiksprojekter i de konkurrende

byer. Siden 2003 har fl ere af de konkurrerende byer

rustet yderligere op på butiksfronten.

Byerne i det regionale opland oprusterDetailhandlens udvikling i Roskilde har i perioden fra

1997-2006 været præget af en markant vækst i antal-

let af arbejdspladser inden for detailhandlen, mens

Ringsted til sammenligning har haft en mere beskeden

vækst. Siden hen er butikscentret RO’s Torv i Roskilde

bymidte udvidet, så det i dag rummer 70 butikker og

15 spisesteder og har en stærk position i regionens

de væsentligste udbudspunkter i den sydsjællandske

region.

I Køge Kommune har detailhandlen gennem de

seneste 10-15 år oplevet en lidt mindre vækst i omsæt-

ningen end i forbrugsgrundlaget i kommunen. Det be-

tyder at kommunen har tabt markedsandele - dog kun

i beskedent omfang. I øjeblikket er der et stort byudvik-

lingsprojekt i gang i Køge by. Visionen for projektet er,

at udvikle havnefronten i samspil med stationen og den

historiske bymidte. Den eksisterende historiske bymidte

bliver udvidet med et stort antal kvadratmeter detailhan-

del, der giver byen nye mulighed for større butikstyper

og et større vareudbud. I Køge centrum udlægges i alt

et bruttoetageareal til detailhandel på ca. 25.000 m2.

I Slagelse står detailhandlen forholdsvis stærkt og

kommunens detailhandel trækker kunder til fra et større

opland, der rækker uden for kommunegrænsen. Det er

især på udvalgsvaresiden - herunder beklædning - at

butikkerne har en væsentlig markedsposition i regio-

nen. Der arbejdes aktuelt med planer om etablering

af yderligere centerbebyggelse i området vest for


Vestsjællandscentret i nær tilknytning til både Vestsjæl-

landscentret og bymidten. Projekterne omkring Vest-

sjællandscentret løber samlet set op i omkring 25.000

m2 bruttoetageareal.

I Holbæk er der overskud på handlen, når butik-

kernes omsætning sammenlignes med borgernes

forbrug. Det betyder at folk uden for Holbæk kommune

i et vis omfang tager til Holbæk for at handle - herunder

er turister også inkluderet. Udviklingen i Holbæk har

været særlig kraftig inden for udvalgsvarer, og væksten

er hovedsageligt trukket af udviklingen i bymidten og

Megacentret. I Holbæk er der planer for etableringen

af et egentligt butikscenter på ca. 15-20.000 m2 i

sammenhæng med stationen i bymidten. Inden for de

kommende år forventes Holbæk bymidte at få tilført et

Føtex-varehus i Smedelundsgade. Varehuset forventes

at blive indviet i 2. halvår af 2011.

Strukturudvikling og lavkonjunkturUdviklingen i detailhandlen og den fremtidig butiks-

struktur i Ringsted Kommune er underlagt en række

generelle udviklingstendenser. Den strukturudvikling der

har fundet sted i de seneste mange år med færre men

større butiksenheder, forventes at fortsætte i de kom-

mende år. Hastigheden hvormed strukturudviklingen vil

fi nde sted afhænger af fl ere forskellige forhold.

Planloven er fundamentet i reguleringen af den

fysiske planlægning af detailhandlen og har senest med

ændringen i 2007 fået stor betydning for detailhandlens

udviklingsmuligheder bl.a. i form af begrænsede udvik-

lingsmuligheder i afl astningscentre og storcentre uden

for bymidterne. Effekten af lovgivningen er endnu ikke

kortlagt, men vurderes generelt at have en positiv effekt

for bymidterne, hvor der i de senere år er skudt fl ere

centralt beliggende centre op, som har været med til at

styrke bymidternes handel, mens udviklingen af nye og

eksisterende afl astningscentre er blevet begrænset.

Den verserende økonomiske krise et forhold,

som i de nærmeste år vil få betydning for udviklingen

i detailhandlen. Krisen har på ganske kort tid lagt en

stor dæmper på forbrugslysten, og det har allerede og

forventes også i den nærmeste fremtid at gå ud over de

mindre og kapitalsvage butikker - typisk uden kæde-

tilknytning - som bl.a. pga. øget konkurrence om kun-

derne og skærpede krav til virksomhedernes likviditet

FORBRUGSUDVIKLING. Omfanget af købte varer i detailhandlen i perioden 2000-2010 fordelt på 3 hovedbrancher (2005 = indeks

100). Trendlinierne viser den generelle udviklingstendens i årene fra 2000-2010. Mængden af købte fødevarer er steget meget be-

grænset sammenlignet med ”beklædning” og ”andre forbrugsvarer”. Igennem de sidste 10 år er beklædning og andre forbrugsva-

rer generelt steget kraftigt - dog med en markant tilbagegang siden 2008.

40

60

80

100

120

140

160

Fødevarer og andre dagligvarer

Beklædning mv.

Andre forbrugsvarer

0

20

40

60

80

100

120

140

160

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Fødevarer og andre dagligvarer

Beklædning mv.

Andre forbrugsvarer

Linear (Fødevarer og andre dagligvarer)

Linear (Beklædning mv.)

Linear (Andre forbrugsvarer)

2005 = Indeks 100

KØGE KYST. Foto fra koegekyst.dk

Slotscentret i Holbæk


og dermed vanskeligere lånevilkår vil blive pressede og

evt. tvunget til lukning. Butikslukningerne vurderes især

at have ramt mindre iværksætterbutikker typisk med

specialvarer, men også urentable fi lialbutikker vurderes

også at være skåret fra i den indeværende økonomiske.

Efter et ordentligt dyk i forbruget i gennem 2008-

2009 ser forbruget ud til at have nået bunden. Første

halvår af 2010 har budt på mindre forbrugsstigninger.

Vendingen er et positivt tegn på, at forbrugerne så småt

er begyndt at bruge penge igen - især på de mindre og

kortsigtede forbrugsgoder. Fremgangen i detailhandlen

er sket samtidig med en generel vending i verdensøko-

nomien, men ligesom den begyndende vækst i ver-

densøkonomien vurderes væksten i forbruget at være

skrøbelig.

Udfasning af lukkelovenLukkeloven er en anden reguleringsmekanisme, som

kan få indfl ydelse på udviklingen i butiksstrukturen. D.

20. maj 2010 vedtog Folketinget en ændring af luk-

keloven. Ændringen er en liberalisering af lukkeloven,

der vil ske i to etaper. Første etape trådte i kraft 1. juli

2010. Den nyligt vedtagne lukkelov medfører følgende

ændringer:

Fra 1. juli i år udvides muligheden for alle butikker for at holde

søndagsåbent fra ca. 20 søndage til ca. 30 om året.

Om lørdagen kan butikkerne vælge at holde åbent til kl. 20 i

stedet for til kl. 17, som det er tilfældet i dag.

Fra d. 1. oktober 2012 ophæves alle lukktidsregler. Forretninger

skal dog fortsat holde lukket på helligdage, grundlovsdag og

juleaftensdag. Nytårsaftensdag må butikker holde åbent til kl.

15.

Ændringen af lukkeloven betyder, at de store butikker

får mulighed for at øge deres åbningstider og dermed

intensivere konkurrencen om kunderne - specielt i

weekenden. En sådan udvikling vil lægge et større

pres på de mindre butikker, der tidligere har profi tteret

af, at kunne holde åbent alle ugens dag pga. en lav

omsætning. Flere af disse mindre butikker ligger i dag

geografi sk decentralt og vil derfor med de ændrede

regler opleve en større konkurrence fra de større cen-

tralt beliggende butiksområder. I sidste konsekvens

kan det være med til at understøtte strukturudviklingen,

hvor fl ere af de svageste decentrale butikker risikerer at

lukke - især ved evt. generationsskifte.

DiscountbølgeSalget af discountvarer i Danmark er i kølvandet på

fi nanskrisen i 2008 steget kraftigt og givet en stor

fremgang i omsætningen af discountprodukter inden

for specielt dagligvarer. Discountkæder som fx Rema

1000, Fakta, Netto, Lidl mv. har oplevet stor fremgang,

fordi forbrugerne i krisetider holder mere på pengene og

i stigende grad er køber billige produkter. For eksempel

har Coops lavpriskæde Fakta haft en vækst på 12 pro-

cent i omsætningen alene i de seneste tre måneder, og

omsætningen i den norskejede lavpriskæde Rema 1000

er vokset med hele 25 procent i 2008.

Kundernes prisfi ksering og ændrede forbrugsmøn-

ster kan bl.a. ses i supermarkedskædernes stigende fo-

kus på også at kunne tilbyde kunderne billige produkter.

Således markedsfører kæder som Kvickly, Føtex m.fl .


sig i stigende grad på billige private labels-produkter,

der er en betegnelse for butikskæders egne produkter,

og som ofte er billigere end tilsvarende ”mærkevarer”,

som producenterne sælger under eget navn. Igennem

de seneste to år har COOP oplevet en stigning på 50 %

i salget af private label produkterne X-tra og Änglemark.

Danskernes loyalitet som forbrugere er en af de

laveste i verden. I en kriseperiode vil de meget prisbe-

vidste, men troløse danske forbrugere derfor i stigende

grad gå endnu mere efter pris og gode tilbud end noget

andet. Den ene dag handler forbrugeren i Netto og

den næste dag i Fakta, Føtex, Irma mv. Det betyder, at

butikskæderne kommer til at konkurrere meget på pris

og gode slagtilbud.

De seneste års vækst i discountsegmentet har

sat yderligere skub i discountkæderne, som for alvor

har skruet op for butiksvæksten. Discountkæderne i

Danmark anslås i 2010 at åbne omkring 80 nye butik-

ker, hvilket er en fordobling i forhold til 2009, da der

blev indviet godt 40 nye discountforretninger. Trods en

stor fremgang i salget af discountvarer i de senere år

er der fortsat potentiale for vækst i discountsegmentet.

Ser man mod Tyskland har discount en markedsandel

på ca. 40 %, mens det i Danmark ”kun” udgør ca. en

tredjedel.

I de kommende år vil der med stor sandsynlighed

fortsat ske en nettotilvækst af discountbutikker. Dog

forventes det, at en stadig stigende andel af de nye

discountbutikker vil erstatte ældre discountbutikker.

Mange af de eksisterende discountbutikker er i dag for

små til discountbutikkernes nye koncepter, hvorfor en

del af de gamle butikker må forventes at blive nedlagt.

Da fl ere supermarkedskæder samtidig øger antallet af

discountprodukter i deres sortiment, må det forventes,

at tilvæksten i antallet af discountbutikker inden for

nogle år vil aftage.

Kædernes udbredelseAntallet af kædebutikker får en stadig dominerende rolle

i butiksstrukturen og har ofte betydning for forbrugernes

valg af indkøbssted. Forbrugerne lægger vægt på om

de rigtige kædekoncepter er til stede. Udbuddet af

kædekoncepter har derfor stor betydning for de enkelte


indkøbssteders attraktioner. Det gælder både frivillige

og de egentlig kapitalkæder. En undersøgelse af kæ-

dernes udbredelse, at kæderne i perioden 1997-2005,

har bredt sig i landet og nu er repræsenteret i fl ere kom-

muner end tidligere.

Over halvdelen af butikkerne i Danmark er organi-

seret i enten frivillige kædesamarbejder eller egentlige

kapitalkæder. Fra 2002 til 2006 er antallet af kæder

steget fra 310 til 339. Antallet af kædebutikker er steget

fra 14.771 til 15.191 butikker. Det betyder at butikker i en

frivillig eller egentlig kæde udgør 55% af den samlede

butiksbestand på ca. 28.000 butikker i Danmark. I 23

ud af 31 brancher har kæderne over 50% af den på-

gældende branches totale omsætning i Danmark. I ko-

lonialbranchen har kæderne en omsætningsandel tæt

på 100%, mens kædernes omsætningsandel med 20%

er lavest indenfor biltilbehør. Antallet af udenlandske

kæder er fra 2003-06 steget fra 63 til 70. 2.225 butikker

indgår således i en udenlandsk kæde.

Der er sket en markant vækst i franchaisekonsepter

som fx. 7-Eleven, Rema 1000. Franchaisekonceptet

betyder, at franchisegiver stiller et fuldt butikskoncept til

rådighed for en franchisetager mod royalties. Franchise-

giver udstikker retningslinier for indkøb, markedsføring,

butiksindretning m.m., mens franchisetager varetager

driften.

Ekspansive kæderInden for udvalgsvarehandlen har en række kæder in-

den for boligudstyr og beklædning ekspanderet kraftigt

i takt med de markante forbrugsstigninger i perioden fra

ca. 2000-2007. Inden for beklædning har ex. Bestseller

(Vera moda, Jack & Jones, Only, Vila mv.) ekspanderet

kraftigt i byer ned til ca. 10.000 indbyggere. I perioden

fra 2002-2006 har Bestsellerkoncernen således øget

antallet af butikker på landsplan med over 200 %. En

anden kraftigt ekspanderende kæde inden for beklæd-

ning er Marcus, der etablerer sig i byer ned til ca. 5.000

indbyggere. Kæden er i samme periode øget butiksbe-

standen med ca. 150 %.

Under hovedbranchen ”boligudstyr” er butikker som

Skousen, HTH og Telekæden nogen af de ekspansive

kæder, der har øget antallet af butikker markant i perio-

den fra 2002-2006.

Inden for hovedbranchen ”øvrige udvalgsvarer” har

nogen af de ekspansive kæder i de senere år været

Legekæden, Bøger og Papir, Bog & Ide og PhotoCare.

Særligt inden for optikerbranchen har fl ere af de større

kapitalkæder og frivillige kæder udbygget butiksnet-

tet markant. Det drejer sig bl.a. om Profi l Optik, OPTO

gruppen, Thiele og Louis Nielsen.

Brancheglidning, hybridbutikker og showroomsFlere og fl ere butikker sælger varer inden for et øget

antal brancher end vi hidtil har været vant til. Fx har

discountbutikkernes og lavprisvarehusenes stigende

omsætning af udvalgsvarer, for eksempel isenkram,

beklædning, bøger, computere og radio/TV og bageren

sælger sandwich og kaffe ”to go”. Specialvarer sælges i

discountbutikker, og de lette hurtige køb (convenience)

fl ytter ind i varehusene.

I fremtiden er der mulighed for, at der vil ske en

brancheglidning i forhold til helt andre brancher. Fx er

der allerede fl ere eksempler på at man integrerer en re-

staurant/bar i tøjbutikker - en form for ”hybridbutikker”.

Et godt eksempel på en hybridbutik er den fran-

ske kæde ”FNAC” (Féderation Nationale d’Achat de

Cadres), hvor salg af bøger og elektronisk udstyr

kombineres med café, bogkredse mv. i ofte meget store

butikker (op til ca. 6.000 m2). I denne form for butik er

oplevelsesdimensionen det værdiskabende element,

som adskiller butikken fra andre mere almindelige bog-

handlere.

En anden udviklingstendens inden for udvalgsvare-

handlen er etableringen af fl ere showrooms bl.a. inden

for køkken- og møbelbranchen, hvor forbrugerne kan

komme ind i en fysisk butik/udstillingsrum og se og

afprøve varerne, men derefter skal bestille varerne i

butikken eller over Internettet til levering. Butikken bliver

mere et showroom for det sidste nye, mens køb og le-

vering klarer forbrugeren via skærme i butikken eller via


internettet. Bolia er et af de danske eksempler på denne

form for butik.

Byer og bydele som attraktive destinationerSom det foregående illustrerer, er en fremadrettet og

attraktiv by eller bydel i stand til at udvikle detailhandlen

løbende og sikre muligheder for at opholde i byen af

andre årsager end blot detailhandel.

Byen eller bydelen skal være en destination i sig selv

og være værd at besøge af andre grunde end handel.

Mange steder fi nder man således de samme kædebu-

tikker. Det er alt det udenom, der skaber det særlige.

Byer og bydele, der blot tilbyder butikker på stribe

og kedelige gågader, forventes ikke at klare sig ret

godt, medmindre alternativerne i området er dårligere.

Nye butikker kan skabe ny handel, men byer og bydele

bliver kun attraktive, hvis man ser på de samlede tilbud.

Der er brug for små oaser, attraktive oplevelser og

gode adgangsforhold. Et stort butiksudvalg er vigtigt,

men bør ses i sammenhæng med andre tilbud. Der

kan f.eks. være tale om cafeer, parker, pladser og liv i

form af musikere, optræden eller andet specielt. Det

attraktive opstår ofte, når byens funktioner foldes ind i

hinanden. Kulturen, det skæve og anderledes skal være

en del af bybilledet forudser fremtidsforskere.

Er der tale om et shoppingcentre skal det være inte-

greret i byen for at gøre det mere end tiltrækkende end

centret i sig selv og kommende shopping centre bør

åbne sig i forhold til byen. Mange eksisterende er alt for

lukkede i forhold til den øvrige by.

Oplever forbrugerne, at områder ikke hænger natur-

ligt sammen, er der for langt mellem områderne. COWIs

erfaringer fortæller, at afstanden mellem oplevelsesom-

råder ikke må være mere end 2-300 meter.

E-handelInternethandel er i de senere år blevet så udbredt,

at hver voksen dansker i gennemsnit nu handler 6-7

gange om året på internettet. Ifølge en ny Skandinavisk

undersøgelse har Internethandlen i Skandinavien i 2007

rundet 70 mia. kr i omsætning svarende til, at hver af

de aktive e-handlende i gennemsnit køber for ca. 5.400

kr. pr. år. Ifølge undersøgelsen er forbrugernes motiver

for at handle på nettet først og fremmest lavere priser,

derefter følger tidsbesparelsen, uafhængigheden af

åbningstiderne og muligheden for at sammenligne

produkter og priser. På trods af den eksponentielle

vækst i handlen på Internettet, udgør e-handlen fortsat

kun en lille del af det samlede privatforbrug i Danmark.

Ifølge Foreningen for Distance- og Internethandel (FDIH)

udgjorde e-handlen i 2004 knap 3 % den samlede

detailhandelsomsætning i Danmark. På baggrund af de

senere års udvikling forventes andelen at være steget

til et niveau i størrelsesordenen 8-10 %. Fortsætter

den igangværende udvikling forventes andelen af dan-

skernes private køb på Internettet i 2020 at nå op på

et niveau, der svarer til mindst ca. 15 % af det samlede

privatforbrug. Som det er tilfældet i dag vurderes det

fortsat at være tøj, fi lm, musik, bøger og elektronik, der

primært købes på nettet, men i fremtiden forventes

det i stigende grad at brede sig til andre brancher og

DAGLIGVARER PÅ NETTET. Illistration fra SuperBest.dk.


varegrupper. Eksempelvis forsøger SuperBest sig med

salg af dagligvarer på nettet. I et fremtidsscenario, hvor

omsætningen i e-handlen vokser markant, vil det få

mærkbare konsekvenser for omsætningen i butikkerne

i byerne og være med til at reducere efterspørgslen på

arealer til butiksformål.

ForbrugeradfærdSom forbrugere ligner vi i stigende grad hinanden ved,

at vi ikke faste er faste i vores forbrugsrolle. Alle hopper

vi fra den ene rolle til den anden i løbet af ugen og livs-

stilssegmenterne er på vej til at forsvinde. Vi gør stort

set det samme - bare ikke i samme rækkefølge og sam-

mensætning. Som eksempel kan nævnes discountbu-

tikkerne, som har udviklet sig til at være en butik for alle

og ikke kun bestemt kundesegment.

Flygtigheden i behovene betyder, at internettet

forventes at blive en ganske betydelig konkurrent til

shopping centre og bymidter. Evnen til at integrere fl yg-

tigheden og skabe mulighed for pludselig indskydelser,

bliver i stigende grad en overlevelsesparameter for

shoppingområder.

Mange undersøgelser viser, at en betydelig del af

forbruget ikke længere lader sig forklare ud fra behov.

Indkøb bliver mere og mere tilfældige og situationsbe-

stemt. Graden af tilfældighed afhænger af alder og jo

yngre forbruger, des mere situationsbestemt er forbru-

get. Det situationsbestemte forbrug kendetegnes ved,

at forbrugeren først får lyst i en bestemt situation og

køber varen eller serviceydelsen. Dimensionerne i situa-

tionen er bl.a. stedet, tidspunktet, årstiden, vejret, stem-

ningen, hvem man er sammen mv. Det betyder bl.a. at

det fristende, det overraskende og det tilfældige bør

opprioriteres i fremtidens shoppingmiljø. Det stiller sam-

tidig krav til spændende butiksindretninger og fl eksible

strukturer i shopping områder, som skal kunne ændres

til nye situationer og iscenesættelser. Shoppingmiljøet

får præg af en scene, hvor kulissen kan ændres.

Under den aktuelle økonomiske krise vil forbrugerne

sandsynligvis i højere grad igen bevæge sig fra det

spontane til det mere velovervejede køb, der er mere

behovsstyret. Det betyder i praksis, at det er blevet

sværere end tidligere at lokke forbrugerne til at foretage

spontane indkøb. Den ændrede forbrugeradfærd stiller

igen skærpede krav til butikkernes indretning, miljø,

service mv., da butikker blver nød til at gøre sig ekstra

umage for at fange forbrugernes opmærksomhed og

vække deres købelyst.

20 / D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E R I N G S T E D K O M M U N E B U T I K S A N A L Y S E

I sommeren 2010 er der foretaget en analyse af butik-

kerne i Ringsted Kommune, som et vigtigt led i vurderin-

gen af detailhandlens tilstand og udviklingsmuligheder.

Arbejdet har omfattet en kortlægning af butikkernes be-

liggenhed, butikstype, kædetilhørsforhold, omsætning,

bruttoetageareal mv.

For at kunne danne sig et indtryk af butiksstrukturen

og styrkeforholdene mellem de primære butiksområder

i kommunen er butikkerne inddelt i en række områder,

som det fremgår af s. 21. Da langt hovedparten af

butikkerne i Ringsted kommune ligger i Ringsted by og

Benløse omfatter butiksinddelingen kun disse to byer.

Inddelingen øverst på s. 21 er i overensstemmelse med

den inddeling, der ligger til grund for analysen af detail-

handlen i 2003. Analyseresultaterne fra 2010 og 2003

vil derfor kunne sammenlignes.

Siden 2003 er der sket en markant udbygning af

detailhandlen i Ringsted. I 2006 blev Ringstedet etab-

leret, og siden hen er Premier Outlets Center kommet

til, der er den første af sin art i Danmark. Begge centre

er beliggende i den nordlige del af Ringsted by, Kloster-

parken, i en afstand på ca. 900 m fra butikkerne i det

historiske centrum.

ButiksstrukturDer er i alt ca. 219 butikker i Ringsted Kommune, hvoraf

godt en fjerdedel af butikkerne er dagligvarebutikker.

BUTIKSANALYSE03/

MetodeButiksanalysen tager udgangspunkt i et udtræk fra virksomhedsregisteret (CVR) for Ringsted Kommune og den seneste butiksliste fra detailhandelsanalysen i 2003. Butikslisten er blevet kvalitetssikret via inter-netopslag, besigtigelse og lokalkendskab til områdets butikker.

29.00029.50030.00030.50031.00031.50032.00032.50033.000

27.50028.00028.50029.00029.50030.00030.50031.00031.50032.00032.50033.000INDBYGGERTAL RINGSTED KOMMUNE

B U T I K S A N A L Y S E D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E R I N G S T E D K O M M U N E / 21

Butiksstrukturen i kommunen er med tydelighed udtryk

for den centraliserede butiksstruktur, hvor Ringsted by

både befolkningsmæssigt og handelsmæssigt er den

klare hovedby.

I Ringsted by inkl. Benløse bor knap to tredjedele

af kommunens indbyggere, mens området tilsammen

rummer ca. 90 % af kommunens butikker. Det klart

største butiksområde er Ringsted vest - bymidten,

mens de øvrige bydele primært består af butikker til den

lokale daglige forsyning, større udvalgsvarebutikker og

butikker med særlig pladskrævende varer.

Siden 2003 er der sket en ændring af butiksstruk-

turen inden for delområdet Ringsted vest. Åbningen af

Ringstedet og Premier Outlets Center har betydet en

forskydning af detailhandelsbalancen i bymidten, at

hovedparten af bymidtens butikker i dag ligger i den

nordlige del af bymidten og har derfor afl øst centrums-

området omkring Sct. Hansgade og Tinggade, som

byens største butiksområde.

Der er fortsat en del butikker belliggende langs Nør-

regade, der forbinder Outlet og Ringstedet med cen-

trum. Detailhandlen langs Nørregade består primært af

mindre udvalgsvarebutikker, som omsætningsmæssigt

typisk ligger lavere end sammenlignelige butikker i cen-

trum omkring Sct. Hansgade og Tinggade. Herudover

ligger der to discountbutikker i Ringstedcentret - lidt

tilbagetrukket fra Nørregade.

Siden 1999 er der sket en samlet stigning i antallet

af butikker i kommunen på ca. 10 enheder. Udviklingen

dækker over en nedgang i antallet af butiksenheder

frem til 2003, hvorefter det i perioden frem til 2010 er

lykkedes at vende udviklingen og skabe en markant

stigning især inden for tøj- og skobutikker. Antallet af

Butiksbestand 2010

Ringsted Kommune

Dagligvarer Beklædning Øv. udv.varer Pladskr. varer I alt Fordeling

Benløse 6 0 4 0 10 5%

Ringsted Vest - Bymidte 31 59 47 0 137 63%

Ringsted Syd 4 0 8 20 32 15%

Ringsted Øst 4 0 1 0 5 2%

Stationsområdet 8 2 3 0 13 6%

Øvrige 7 1 9 5 22 10%

I alt 60 62 72 25 219 100%

Fordeling 27% 28% 33% 11% 100%

Ringsted vest - bymidte

Dagligvarer Beklædning Øv. udv.varer I alt Fordeling

Centrum 9 16 16 41 31%

Nørregade 14 3 15 32 24%

Outlet, Ringstedet mm. 6 40 12 58 44%

I alt 29 59 43 131 100%

Fordeling 22% 45% 33% 100%

Ringsted syd

Stationsområdet

Ringsted øst

Benløse

Ringsted vest - bymidten

Centrum

Outlet, Ringstedet mv.

Nørregade

OMRÅDEINDDELING RINGSTED BY

OMRÅDEINDDELING RINGSTED BYMIDTE


dagligvarebutikker faldt i perioden fra 1999-2003, men

er frem til 2010 igen steget, hvor den væsentligste til-

gang har været Føtex-varehuset ved Ringstedet.

KædetilknytningKædebutikkernes stadig stigende dominans i de-

tailhandlen er tilsyneladende også slået igennem i

Ringsteds detailhandel, hvor ca. 55 % af butikkerne er

organiseret i en frivillig kæde eller en kapitalkæde. Det

svarer til det opgjorte landsgennemsnit for 2006.

Da dagligvarehandlen er præget af en meget høj

andel af kæder har fl ere af de mindre butiksområder i

bydelene en høj tæthed af butikskæder.

Ringsted bymidte har også en forholdsvis høj andel

af kæder, hvilket primært kan tilskrives butikkerne i

Outlet og Ringstedet, hvor ca. 91 % af butikkerne er

organiseret i en kæde - herunder globale mærkevarer

som fx Nike, Hugo Boss, Diesel mv.

Omsætningen vokser kraftigtOmsætningen i detailhandlen i Ringsted Kommune

vurderes at være steget med ca. 50 % i perioden 1999-

2009 i løbende priser - dvs. det prisniveau, der gælder

det aktuelle år uden indregning af infl ation mv. Det be-

tyder derfor ikke, at der i 2009 er blevet solgt 50 % fl ere

varer, da den generelle prisudvikling også dækker over

en del af omsætningsvæksten.

Dagligvareomsætningen er steget med ca. 36 %

siden 1999, mens stigningen i omsætningen for øvrige

udvalgsvarer og beklædning ligger på hhv. 66 % og 84

%.

I Ringsted vest viser fordelingen af omsætningen,

Ringsted Kommune

Kapitalkæde Frivillig kæde Uden for kæde I alt Andel i kæde

Benløse 3 1 6 10 40%

Ringsted Vest - Bymidte 66 15 56 137 59%

Ringsted Syd 7 1 4 12 67%

Ringsted Øst 3 1 1 5 80%

Stationsområdet 4 2 7 13 46%

Øvrige 1 2 14 17 18%

I alt 84 22 88 194 55%

Fordeling 43% 11% 45% 100%

Kædetilknytning 2010


Kapitalkæde Frivillig kæde Uden for kæde I alt Andel i kæde

Centrum 8 8 28 44 36%

Nørregade 7 4 20 31 35%


I alt 62 15 53 130 59%

Fordeling 48% 12% 41% 100%

Ringsted Kommune

1999 2003 2010 1999-2010

Dagligvarer 62 56 60 -2

Beklædning 50 48 62 12

Øv. udv.varer 72 67 72 -

I alt 184 171 194 10

Udvikling i antal butikker 1999-2010

iNDBYGGERTAL


at der i de seneste år er sket en markant ændring af

styrkeforholdet internt i området. Butikkerne i centrum

omsætter i dag for markant mindre end butikkerne i

Outlet/Ringstedet/Nørretorv, som står for ca. 66 %

af omsætningen i bymidten. Området ved Outlet og

Ringstedet står især stærkt inden for hovedbranchen

beklædning, men har også en dominerende position

inden for dagligvarehandlen, da området rummer de to

varehuse Føtex og Kvickly.

Ringsted vinder markedsandeleDen store omsætningsvækst i detailhandlen i Ring-

sted Kommune siden 1999 er sket i en periode, der

frem til 2007 har været præget af en stærkt stigende

forbrugsvækst. Fra 2007 til 2010 er den økonomiske

krise kommet på tværs og har sendt forbruget på retur.

Samlet set er forbrug og priser dog steget kraftigt

siden 1999. Omsætningsfremgangen i detailhandlen i

Ringsted Kommune siden 1999 er derfor bla. forårsa-

get af, at hver enkelt kunde i gennemsnit lægger fl ere

penge i butikkerne end tidligere. Samtidig er der siden

1999 også sket en vækst i indbyggertallet på ca. 1.500

personer, hvilket har øget det lokale forbrugsgrundlag i

Butiksomsætning 2009

Ringsted Kommune


Benløse 50 - 70 120 8%

Ringsted Vest - Bymidte 390 290 270 950 60%

Ringsted Syd 60 - 120 180 11%

Ringsted Øst 100 - 0-10 99-109 6%

Stationsområdet 130 0-10 0-10 150 9%

Øvrige 60 0-10 10 69-79 4%

I alt 790 300 480 1.580 100%

Fordeling 50% 19% 31% 100%



Centrum 30 70 80 180 20%

Nørregade 60 10 60 130 14%


I alt 340 290 260 880 100%

Fordeling 38% 33% 29% 100%

Ringsted Kommune

1999 2003 2010 1999-2010

Dagligvarer 581 655 792 211

Beklædning 162 172 299 137

Øv. udv.varer 291 312 484 193

I alt 1.034 1.139 1.575 541

Udvikling i omsætning 1999-2009


Ringsted Kommune

1999 2003 2010 1999-2010

Dagligvarer 108 106 104 -4

Beklædning 99 90 198 99

Øv. udv.varer 91 80 93 2

Udvikling i dækningsgrad 1999-2009

Dækningsgrad 2009

Ringsted Kommune

Dagligvarer Beklædning Øv. udv.varer I alt

Benløse 45 - 87 56

Ringsted Vest - Bymidte 307 1.175 311 400

Ringsted Syd 71 - 207 113

Ringsted Øst 97 - 0-25 50-75

Stationsområdet 231 25-50 0-25 135

Øvrige 21 0-25 6 14

I alt 104 198 93 110

kommunen.

Dækningsgraden er udtryk for forholdet mellem

indbyggernes forbrug og omsætningen i detailhandlen

inden for et afgrænset område og er et anvendeligt

mål for de enkelte handelsbyers detailhandelsmæssige

styrke og oplandseffekt. En dækningsgrad over 100

udtrykker, at omsætningen i butikkerne er større end

indbyggernes forbrug.

Trods en markant generel forbrugsvækst og en

stigning i indbyggertallet viser beregningerne af dæk-

ningsgraden, at detailhandlen i Ringsted Kommune har

formået at skabe en vækst, der ikke kun er båret af, at

der er blevet fl ere indbyggere, og at hver enkelt indbyg-

ger har fået et større forbrug. Den samlede dæknings-

grad for detailhandlen ligger på ca. 110, hvilket betyder,

at butikkerne i Ringsted Kommune omsætter for ca. 10

% mere end indbyggernes forbrug.

Dagligvarehandlen holder stort set standDagligvarehandlen i Ringsted Kommune omsætter for

ca. 4 % mere end indbyggernes forbrug. På trods af en

omsætningsfremgang i perioden fra 1999-2009 på ca.

36 % vurderes det, at dagligvarehandlen i et begrænset

omfang har mistet markedsandele gennem de seneste

10 år. Det betyder, at dagligvarebutikkerne ikke helt

har formået at absorbere den generelle vækst i indbyg-

gernes forbrug og det ekstra forbrug, som det stigende

indbyggertal har skabt. Dog ligger dækningsgraden

fortsat på et forholdvis højt niveau inden for dagligvarer.

Dækningsgraderne for de enkelte bydele viser, at

langt hovedparten af dagligvarehandlen sker i bymidten,

hvor varehuse, discountbutikker og specialforretninger

er lokaliseret. I særligt Benløse og til dels også Ringsted

Syd vurderes den lokale forsyning af dagligvarer at

være lav, mens dagligvarehandlen uden for Ringsted/

Benløse er meget begrænset. I landområderne og de

mindre byer består dagligvarehandlen i dag af mindre

brugsforeninger, købmænd, kiosker og lignende, der

af fl ertallet af lokalområdets beboere vurderes at blive

brugt til suppleringskøb.

Stærkt regionalt center for handel med tøj og skoInden for beklædning er dækningsgraden ca. 198, hvil-

ket indikerer, at tøj- og skobutikkerne i Ringsted Kom-

mune står ekstremt stærkt og trækker kunder til fra et

Ringsted Kommune

2003 2009 2003-2009

Benløse 53 45 -8

Ringsted Vest - Bymidte 258 307 49

Ringsted Syd 55 71 16

Ringsted Øst 107 97 -10

Stationsområdet 347 231 -116

Udvikling i dækningagrad for dagligvarer 2003-2009

LOKALISERINGEN AF DAGLIGVAREBUTIKKER


11%

21%

13%

47%

8%

1%

Copenhagen Main Area

Copenhagen Suburbs

North Zealand

Regional Jutland & Fyn Sweden

stort opland uden for kommunegrænsen. Siden 1999 er

dækningsgraden steget med næsten 100 procentpoint,

og det betyder, at butikkerne i Ringsted Kommune i det

seneste årti har taget store markedsandele inden for

denne hovedbranche.

Den markante ændring i dækningsgraden er et

resultat af udbygningen med Premier Outlets Center og

Ringstedet i den nordlige del af bymidten. De to centre

ligger lige ved en motorvejsafkørsel, som gør området

særligt tilgængeligt for kunder, der er bosiddende uden

for kommunen.

Outletcentre har været en fast bestanddel af de-

tailhandlen i bl.a. USA, Tyskland i mange år. En outlet

butik lå oprindeligt tæt på produktionsfaciliteterne, men

i dag ligger ouletbutikkerne ofte sammen i klynger, hvor

producenterne sælger egne varer direkte til forbrugerne

gennem deres egne brandbutikker. Outletcentrets

koncept vurderes i disse år med lavkonjunktur at

ramme ind i et pludseligt opstået ”hul” i markedet,

hvilket understøttes af opgørelsen af dækningsgraden,

som indikerer, at centret i dag trækker kunder til fra et

stort opland. Ifølge en opgørelse foretaget af Premier

Outlets Center kommer størstedelen af kunderne fra

det regionale opland, der omfatter Sjælland med und-

tagelse af Hovedstadsregionen og Nordsjælland. Trods

Københavns stærke detailhandel med strøgområdet og

mange store butikscentre kommer 11 % af kunderne

i Premier Outlets Center fra det centrale København

og 21 % fra forstæderne til København. Ca. 8 % af

kunderne i undersøgelsen kommer fra Fyn og Jylland,

hvilket vidner om centrets store tiltrækningskraft.

Øvrige udvalgsvarer har fået stærkt comeback Handlen med varer inden for hovedbranchen ”øvrige

udvalgsvarer” oplevede i perioden fra 1999-2003 et

alvorligt tilbageslag, der fi k dækningsgraden til at falde

til ca. 80. Siden hen har der været en nettotilgang på

5 butikker og samtidig er kundestrømmen ud af kom-

munen efter øvrige udvalgsvarer bremset kraftigt op.

Dækningsgraden ligger i dag på ca. 93. Butikkerne i

Ringstedet og i Outlet vurderes at have bidraget kraftigt

til vendingen i handlen inden for øvrige udvalgsvarer.

Øvrige udvalgsvarer har fået stærkt comeback

Den stærke udvikling af detailhandlen i Ringsted i den

nordlige del af bymidten har fl yttet balancen i byens

detailhandel. På dagligvaresiden har især Føtex været

med til at opretholde dækningsgraden på nogenlunde

samme niveau som i 2003. Det vurderes, at et generelt

øget forbrug i dagligvarehandlen og en stærk befolk-

ningsvækst siden 2003 har været medvirkende til at

skabe grundlag for et Føtex-varehus, men hovedparten

af omsætningen vurderes at være hentet fra eksiste-

rende butikker - primært i Ringsted by.

Det vurderes at Ringstedet og Outlet har hentet en

væsentlig del af deres omsætning fra beklædningsbu-

tikkerne i bymidten. Fratrækkes omsætningen i både

Outlet og Ringstedet inden for beklædning, vurderes

dækningsgraden inden for beklædning at være reduce-

ret til ca. 63. Såfremt beklædningsbutikkerne i den cen-

trale bymidte som minimum skulle have opretholdt den

samme dækning, mangler der ca. 40 mio. kr. Det svarer

til ca. 23 % af den samlede omsætning i 2003 inden for

beklædning. Denne ”manglende” omsætning vurderes

butikkerne i Ringstedet og Outlet at have hentet fra by-

midtens beklædningsbutikker.

Inden for øvrige udvalgsvarer vurderes butikkerne i

den centrale bymidte at holde væsentligt bedre stand

mod konkurrencen fra særligt Ringstedet og delvis også

Føtex og Outlet. Således vurderes dækningsgraden

kun at være gået tilbage fra 80 til 73, hvis man fraregner

omsætningen i Outlet og Ringstedet. Det betyder, at

Dækningsgrad Ringsted Kommune


Samlet 2009 104 199 92 110

Fratrukket Ringstedet inkl. Føtex 79 133 77 84

Fratrukket Outlet 104 131 89 101

Fratrukket Ringstedet og Outlet inkl. Føtex 79 63 73 75

Samlet 2003 106 90 80

Dækningsgrad under forskellige forudsætninger

KUNDER I PREMIER OUTLETS CENTER


butikkerne i den nordlige del af bymidten kun har taget

en mindre del af omsætningen fra bymidten.

Arealudvikling Det samlede bruttoetageareal til butikker i Ringsted

Kommune er ca. 83.000 m2. Fordelingen af arealer til

detailhandelsformål i kommunen understreger den cen-

traliserede centerstruktur med én hovedby.

Det samlede bruttoetageareal til butikker i Ring-

sted Kommune er siden 1999 steget med ca. 9.500

m2 svarende til 18 %. Arealforbruget til dagligvarer er

steget forholdsvis begrænset med ca. 6 %. Da antallet

af dagligvarebutikker i samme periode er faldet lidt og

omsætningen steget, indikerer dette, at fl ere mindre

dagligvarebutikker i perioden er blevet erstattet af færre,

men større dagligvareenheder med en større omsæt-

ningseffektivitet pr. m².

Stigningen i bruttoetagearealet er især sket indenfor

især udvalgsvarehandelen. Det skal i denne sammen-

hæng bemærkes, at hovedbranchen ”pladskrævende

varegrupper” i perioden har været lovgivningsmæssigt

justeret, er der en vis usikkerhed forbundet med denne

sammenligning.

Høj omsætning pr. m2 i den nordlige bymidte Analysen af butikkernes omsætning pr. m2 siger noget

om, hvor effektivt butikkernes arealer udnyttes, og

indikerer derfor hvor effektivt butikkerne drives. Erfa-

ringsmæssigt er omsætningen pr. kvadratmeter højere

i nye butikker, bl.a. i kraft af at butikken typisk vil have

et mere nutidigt koncept og udtryk, der i højere grad

end ældre butikker vil appellere til forbrugernes aktuelle

behov og præferencer. Det skal i denne sammenhæng

Butiksareal 2010 - bruttoetageareal (m2)

Ringsted Kommune

Dagligvarer Beklædning Øv. udv.varer Pladskr. varer I alt Fordeling

Benløse 2.200 - 3.800 300 6.300 8%

Ringsted Vest - Bymidte 10.100 13.600 13.600 - 37.300 45%

Ringsted Syd 2.100 - 6.200 18.100 26.400 32%

Ringsted Øst 2.900 - 100 - 3.000 4%

Stationsområdet 3.400 300 500 - 4.200 5%

Øvrige 1.900 100 1.300 2.300 5.600 7%

I alt 22.600 14.000 25.500 20.800 82.800 100%

Fordeling 27% 17% 31% 25% 100%



Centrum 1.500 4.000 4.500 10.000 29%

Nørregade 1.500 400 4.100 6.000 17%

Outlet, Ringstedet mm. 5.500 9.300 4.200 19.000 54%

I alt 8.600 13.600 12.800 35.000 100%

Fordeling 25% 39% 37% 100%

Ringsted Kommune

1999 2003 2010 1999-2010

Dagligvarer 21.255 20.785 22.510 1.255

Beklædning 11.583 10.828 14.058 2.475

Øv. udv.varer 19.664 18.313 25.478 5.814

I alt 52.502 49.926 62.046 9.544

Udvikling i bruttoetageareal til butikker 1999-2010


bemærkes, at butikker der nødvendigvis må have store

lager- eller personalefaciliteter i forhold til det reélle

salgsareal typisk vil antage lave værdier.

Omsætningen pr. m2 ligger erfaringsmæssigt mar-

kant højere for dagligvarebutikker sammenlignet med

udvalgsvarebutikker, som tilfældet også er i Ringsted.

Inden for dagligvarehandlen ligger de mest omsæt-

ningseffektive butikker i Ringsted Vest (bymidten) og

stationsområdet, mens omsætningen pr. m2 i Benløse

er forholdvis lav. Inden for bymidten er der stor forskel

på butikkernes omsætningseffektivitet. I den nordlige

del af bymidten er de to varehuse - Føtex og Kvickly

- medvirkende til, at der samlet set er en høj omsætnin-

gen pr. m2, mens omsætningseffektiviteten er lav i de

forholdsvis små butikker langs Sct. Hansgade og Ting-

gade i centrum.

Sammenligningen af butikkernes omsætningsef-

fektivitet inden for beklædning i de overordnede

delområder i Ringsted by er behæftet med usikkerhed

pga. det begrænsede antal butikker uden for bymidten.

Inden for øvrige udvalgsvarer er de to eneste områder

uden for bymidten med en vis butiksbestand delområ-

derne Ringsted Syd og ”Øvrige”. Her fremgår det, at de

forholdsvise store kædebutikker i Ringsted Syd som

fx. Jysk og Jem og Fix bidrager til et forholdsvist højt

gennemsnit for omsætningeseffektiviteten, som ligger

marginalt over det tilsvarende tal for bymidtens butikker.

Tallene viser samtidig at udvalgsvarebutikker uden for

Ringsted by er forholdsvis ekstensivt udnyttet.

Inden for bymidten tegner der sig et klart billede

af, at omsætningseffektiviteten i beklædnings- og ud-

valgsvarebutikkerne i den nordlige bymidte ved Outlet

og Ringstedet er markant højere sammenlignet med

butikkerne langs Nørregade og i centrum af byen. Det

er samtidig værd at bemærke, at omsætningseffekti-

viteten i butikkerne langs Nørregade ikke adskiller sig

væsentligt fra butikkerne i centrum langs Sct. Hansgade

og Tinggade.

Omsætning pr. m2 bruttoetageareal

Ringsted Kommune


Benløse 24.000 - 18.000 20.000

Ringsted Vest - Bymidte 39.000 14.000 19.000 22.000

Ringsted Syd 29.000 - 20.000 22.000

Ringsted Øst 34.000 - 30-50.000 30-40.000

Stationsområdet 39.000 15-20.000 15-20.000 35.000

Øvrige 30.000 15-20.000 9.000 21.000

I alt 35.000 14.000 18.000 23.000



Centrum 18.000 17.000 17.000 17.000

Nørregade 38.000 18.000 16.000 21.000

Outlet, Ringstedet mm. 46.000 23.000 27.000 31.000

I alt 39.000 21.000 20.000 25.000

28 / D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E R I N G S T E D K O M M U N E B Y L I V & K U N D E S T R Ø M M E

Hvordan bruger kunderne byen?

Byernes struktur, indretning og lokalisering af byfunk-

tioner har betydning for, hvordan bylivet udfoldes og

fungerer. En attraktiv og levende by er typisk ensbety-

dende med et miks af forskellige byfunktioner med bu-

tikker, caféer, kulturtilbud mv. som bærende elementer,

der er bundet hensigtsmæssigt sammen.

Det er især samspillet mellem forskellige byfunktio-

ner som skaber bylivet. En af de væsentlige forudsæt-

ninger for byliv er, at brugerne af byen har let adgang

til de centrale funktioner, pladser og gadestrøg, som

logisk fører brugerne rundt i byen. Byens indretning og

struktur har derfor også betydning for, hvordan fod-

gængerne færdes og oplever byen, hvilket i sidste ende

BYLIV & KUNDESTRØMME

04/Formål

Analysen af forbrugeradfærden har til formål at be-

lyse kundernes præferencer, og hvordan de færdes

i Ringsted by med særlig fokus på forholdet mellem

centrum og Premier Outlets/Ringstedet. Analysen er

baseret på besigtigelser og stopinterviews med 324

Følgende undersøgelser indgår:

kortlægning af kundernes adfærd

kortlægning af trafi k og ankomssystemet

kortlægning af kundernes præferencer

vurdering af fodgængerfl ow

26%

51%Premier Outlets Center

Ringstedet

Midtbyen

26%

23%

51%Premier Outlets Center

Ringstedet

Midtbyen

B Y L I V & K U N D E S T R Ø M M E D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E R I N G S T E D K O M M U N E / 29

har betydning for, hvordan detailhandlen præsenteres

overfor kunderne. I Ringsted by er samspillet mellem

butikker, øvrige byfunktioner, bymiljø og oplevelser

derfor vigtigt for at kunne opretholde et attraktivt butiks-

miljø, som kan klare sig i konkurrencen med de øvrige

handelscentre i regionen.

Fakta om interviewpersonerAnalysen af forbrugeradfærden bygger primært på en

stopinterviewundersøgelse, som er foretaget i slut-

ningen af juli 2010. Interviewene er blevet fordelt ud

over dagene torsdag, fredag og lørdag for at sikre en

spredning, da brugerne af byen forventeligt har andre

gøremål og en anden adfærd på hverdage sammenlig-

net med i weekenden.

Undersøgelsen omfatter i alt 324 interviews med

personer, der alle er blevet interviewet, mens de har

opholdt sig i Ringsted bymidte. Da analysen især har

fokus på at belyse samspillet mellem den nordlige del

af bymidten (Premier Outlets Center og Ringstedet) og

den sydlige del af bymidten med det historiske centrum

er disse områder udpeget som udgangspunkt for inter-

viewene. Fordelingen af, hvor respondenterne er blevet

interviewet, fremgår af diagrammet på modsatte side.

Den største andel af interviewpersonerne kommer

fra postnummer 4100 Ringsted (153 af 324) og generelt

er det fra 4000’erne de fl este kommer (ca. 82 %). Da

mange af respondenterne kommer fra lokalområdet er

det sandsynligt, at mange har et godt kendskab til byen

og til dagligt er aktive brugere af byen. Interviewperso-

nerne i Outlet adskiller sig ved, at der ikke her er en så

markant overrepræsentation af personer fra Ringsted.

Shopping og hyggetureBlandt de adspurgte interviewpersoner har over halv-

delen af personerne haft shopping - dvs. indkøb af tøj,

sko og øvrige udvalgsvarer - som deres primære formål

med turen.Næsten lige så mange svarer, at de bruger

Defi nitioner

I dette kapitel er der brugt en række udtryk, som

har været anvendt for at lette forståelsen for inter-

viewpersonerne.

Shopping: Køb af beklædning og øvrige udvalgsvarer

Indkøb: Køb af dagligvarer

Bymidte: Bycentrum/den historiske bykerne med handels-

gaderne Sct. Hansgade og Tinggade


0%

20%

40%

60%

80%

100%

120%

Outlet Ringstedet Bymidten

Andet

Parkeret i bymidten

Ringstedets parkeringsplads

Outlets parkeringsplads

turen til Ringsted som hyggetur, hvor man fx shopper,

går på café mv. I gennemsnit er der angivet 1,4 formål

pr. respondent. Der er færre respondenter med to eller

fl ere formål i Outlet sammenlignet med Ringstedet og

centrum.

Respondenterne i bymidten har generelt fl est formål

med turen, hvilket afspejler bymidtens større service-

udbud og udbud af øvrige byfunktioner. De primære

formål med turen til bymidten er shopping og hygge og

i nogen grad indkøb af dagligvarer. Ca. 9 % af respon-

denterne i bymidten kombinerer shopping med indkøb

af dagligvarer, hvilket erfaringsmæssigt ligger lidt lavt.

Når turen går til Premier Outlets Center, er det ofte

forbundet med shopping og hygge. Turen kombineres

sjældent med andre gøremål, og indkøb af dagligvarer

er typisk ikke en del af formålet med besøget. Det er

væsentligt at bemærke, at ture til Outlet i så høj grad

også handler om en hyggetur, da dette typisk også er

kendetegnende for besøg i bymidter. På den måde fun-

gerer Outlet umiddelbart som et alternativ til bymidten,

hvis man ønsker en hyggetur til Ringsted.

Brugerne af Ringstedet har også shopping og

hygge som de primære formål med turen. Andelen af

respondenter, der bruger turen som hyggetur svarer

stort set til svarprocenten for bymidten. Andelen af

respondenter, der har svaret at indkøb af dagligvarer

er en del af turen, er størst ved Ringstedet sammenlig-

net med både Outlet og den centrale bymidte, hvilket

indikerer, at Føtex i Ringstedet er et attraktivt mål for

dagligvareindkøb. Ca. 16 % af respondenterne her

kombinerer shopping med indkøb af dagligvarer.

Kunderne kører til dørenTotredjedele af respondenterne har brugt bil som trans-

portmiddel for at komme til Ringsted. Når man ser på

forholdet mellem Outlet/Ringstedet og den centrale del

af bymidten, er der en tydelig forskel på, i hvor høj grad

man bruger kollektiv transport og især cykel/gang. For-

kellen indikerer, at forholdene i bymidten i højere grad

lægger op til brug af kollektiv transport og cykel/gang.

Resultatet kan også indikere betydningen af Ringstedet/

Outlets motorvejsnære beliggenhed og at indretningen

af området i højere grad lægger op til biltransport.

Hvad angår bilparkering viser svarene, at inter-

viewpersonerne næsten udelukkende parkerer tættest

muligt på deres destination. Svarene indikerer dog at

der er et vis samspil mellem Outlet og Ringstedet, idet

ca. 20 % af respondenterne, der besøger Ringstedet

har parkeret ved Outlets p-plads. I den centrale bymidte

har kun 3 personer ud af 84 parkeret deres bil ved

Ringstedet eller Outlet, mens det omvendt også kun

er 2 personer, der har parkeret i bymidten og herfra

besøgt Outlet eller Ringstedet. Resultaterne indikerer

0%

20%

40%

60%

80%

100%

120%

I alt (324) Outlet (85) Ringstedet (75) Bymidten (164)

Andet

Gang/cykel

Bus/tog

Bil

TRANSPORTMIDDELVALG. Hvordan er du kommet hertil?

PARKERING. Hvor holder du parkeret?

0%

20%

40%

60%

80%

100%

120%

140%

160%

180%

I alt (324) Outlet (85) Ringstedet (75) Bymidten (164)

Andre formål

Andre praktiske gøremål

Anden attraktion

Hygge

Indkøb

Shopping

FORMÅL MED TUREN. Hvad laver du i XX i dag? Respondenterne

har mulighed for at afgive fl ere svar.


0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Outlet (84) Ringstedet (75) Bymidten (147)

15%

20%

25%

30%

35%

Outlet

Ringstedet

Bymidten

Benløse

Andet sted

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

Outlet Ringstedet Bymidten

Outlet

Ringstedet

Bymidten

Benløse

Andet sted

herved, at folk i bil kører til deres destination, og at der

ikke er en særlig stor interaktion mellem den centrale

bymidte og Outlet/Ringstedet for gående.

Forskellige årsager til valg af handelsområdeIfølge interviewundersøgelsens resultater har kunderne

vidt forskellige årsager til valg af indkøbssted i Ringsted.

I alle tre handelsområder er ”udbudet” en væsentlig

årsag til valg af handelsområde. I den centrale bymidte

er ”stemningen” og det at det er ”nemt og hurtigt at

foretage indkøb” også væsentlige årsager til, at man

vælger at handle her. Generelt har mange respondenter

svaret under kategorien ”andet”. For besvarelserne i

bymidten er nærheden fra bopæl en væsentlig årsag til

valget, mens også bestemte formål som fx. tandlæge,

bank, apotek, svømmehal eller bestemte butikker har

betydning for valget af bymidten. Sammenlignet med

Outlet og Ringstedet skiller bymidten sig ud ved at folk

i lidt højere grad kommer her pga. servicen og stem-

ningen, mens kun få vælger bymidten fordi det er let at

parkere.

Outlet skiller sig især ud ved at mange kommer her

pga. de lave priser, mens kun meget få kommer her

fordi det er ”nemt og hurtigt”. I kategorien ”andet” er

det især tilfældigheder og nyhedsinteressen, der er ud-

slagsgivende for valget at Outlet for mange kunder.

Ringstedet skiller sig ud ved at respondenterne

vælger at handle her fordi det er ”let at parkere” og det

er ”nemt og hurtigt”. Samtidig vælger kun få at handle

her pga. stemningen. Under kategorien ”andet” svarer

mange, at deres besøg er tilfældigt, mens fl ere også

svarer at deres besøg skyldes, at de vil prøve at handle

et nyt sted.

Flere besøg på samme turKnap 40 % af respondenterne i analysen besøger

mindst 2 af de tre primære handelsområder, når de er

på indkøbstur til Ringsted. Lidt overraskende besøger

respondenterne i Outlet stort set bymidten og Ringste-

ÅRSAG TIL VALG AF HANDELSOMRÅDE. Hvor handler/besøger du stedet her?

BESØG PÅ TUREN. Skal eller har du været andre steder i dag?

Transportmiddelvalg til forskellige butiksområder

Bil Bus/tog Gang/cykel Andet

Bymidten 49% 0% 43% 9%

Outlet 39% 0% 55% 5%

Ringstedet 48% 0% 50% 2%

Benløse 83% 17% 0% 0%

Andet sted 0% 77% 0% 23%

TRANSPORTMIDDELVALG. Hvordan transporterer du dig til de andre steder, som du skal be-

søge eller har besøgt?


det lige meget trods den kortere afstand til Ringstedet.

For de besøgende i Ringstedet er bymidten det fore-

trukne 2. besøgsmål. I overensstemmelse hermed er

der også størst samspil med Ringstedet, når man er i

bymidten, men også mange besøger Outlet. Kun meget

få af de adspurgte har været eller skal til Benløse for at

handle efter deres besøg i Ringsted.

Når turen går fra den centrale bymidte og til enten

Ringstedet eller Outlet anvender kunderne primært bil

eller går/cykler. Når man besøger Outlet er der fl ere

kunder, der går/cykler end kører i bil. Det skyldes

primært at de fl este går/cykler mellem Outlet og Ring-

stedet, mens der er en ligelig fordeling mellem gående/

cyklende og kunder i bil, hvis man kommer fra bymid-

ten. Besøg til og fra Ringstedet er ligeligt fordelt på

bil og gang/cykler. Igen er der her fl ere der går/cykler

mellem Ringstedet og Outlet, mens der er en overvægt

af folk som kører til og fra bymidten i bil. Det skal be-

mærkes at opgørelserne er behæftet med usikkerhed

pga. relativt få svar inden for hvert delopgørelse.

Besøgende i de tre primære handelsområder, der

enten har været eller skal til Benløse kører som oftest i

bil.

Outlet/Ringstedet fravælges pga. dårligere udbudKundernes besvarelser i den centrale bymidte viser, at

man bl.a. fravælger Outlet/Ringstedet pga. udbudet,

eller fordi man har bestemte ærinder i den centrale by-

midte. Blandt interviewpersonerne er det imidlertid of-

test tilfældigheder, som gør, at man vælger den centrale

bymidte fremfor Outlet/Ringstedet. Mange mener også

0% 5% 10% 15% 20% 25%

Dårligere udbud

Dyrere

Dårligere service

Dårlige åbningstider

Dårligere parkering

Besværlig adgang

Besværlig

Dårligere stemning

Dårligere spisesteder

Passer dårligt med andre ærinder

Besværligt

Outlet/Ringstedet

Bymidten

0% 5% 10% 15% 20% 25%

Dårligere udbud

Dyrere

Dårligere service

Dårlige åbningstider

Dårligere parkering

Besværlig adgang

Besværlig

Dårligere stemning

Dårligere spisesteder

Passer dårligt med andre ærinder

Besværligt

Tilfældigt

Kender ikke området

Eneste formål

Vejret

Prøve nyt

Ikke tid

Kedeligt

Outlet/Ringstedet

Bymidten

at det er besværligt, og at der er dårligere stemning i

Outlet/Ringstedet.

For respondenterne i Outlet/Ringstedet er den

hyppigste årsag til, at man ikke besøger den centrale

bymidte på samme tur, at man ikke kender bymidten. Jf.

fordelingen af respondenter på deres bopælsadresse,

kommer en del af respondenterne, der besøger Ring-

stedet og Outlet, uden for Ringsted Kommune og ken-

der derfor sandsynligvis ikke bymidten så godt. En del

svarer også at det passer dårligt sammen med øvrige

ærinder, mens knap 10 % svarer at de ikke besøger den

centrale bymidte pga. dårligere parkeringsforhold.

Behov for fl ere udendørs samlingspunkter?Interviewpersonerne har haft mulighed for at give udtryk

for en række gode eller dårlige oplevelser ved deres

besøg. I den centrale bymidte påpeger fl ere, at der er

behov for fl ere samlingspunkter, ”hyggesteder” o. lign.

for at skabe mere liv i byen og også gøre det mere at-

traktivt for unge at færdes i bymidten. Mange nævner,

at der er dårlige parkeringsforhold, og det er svært

at fi nde p-plads i overensstemmelse med den øvrige

analyse.

I Outlet nævner mange de lave priser og god plads,

som en god oplevelse på deres tur, men fl ere kom-

menterer også, at det er for kedeligt, og at der skal

skabes et bedre miljø i området, hvis de skal komme

igen. Ringstedet nævnes også af fl ere som et kedeligt

sted, men fl ere har også haft gode oplevelser med god

service og ligesom i Outlet igen gode p-forhold.

Besvarelser i:

ÅRSAG TIL FRAVALG. Hvorfor besøger du ikke XX? Respondenterne i bymidten er

blevet spurgt om, hvorfor de ikke handler i Outlet/Ringstedet og vice versa.


De største attraktioner samler sig i nord

I Ringsted ligger en række attraktioner, som både

besøges af udefrakommende gæster og kommunens

egne borgere. Når attraktionerne og andre byfunktioner

genererer mange besøgende, kommer de til at udgøre

et vigtigt knudepunkt i byens struktur og har stor betyd-

ning for den måde, som brugerne bevæger sig rundt på

i byen.

Premier Outlets Center er den klart største attrak-

tion i Ringsted med et forventet antal besøgende på

ca. 800.000 i 2010. Knap halvdelen af de besøgende

formodes at komme fra det nærmeste regionale opland,

mens også et stort antal gæster kommer fra Køben-

havn - primært fra forstæderne til København. Kun en

mindre del af de besøgende i Outlet kommer fra Ring-

sted Kommune. Endeligt trækker Outlet også kunder til

fra Jylland/Fyn samt enkelte fra Norge/Sverige. Mange

af disse kunder kan betegnes som turister. På baggrund

af centrets stærke brand, koncept og store geografi ske

Ringstedet

SvømmehalSvømmehal

Oplevelsescenter

Sygehus

Outlet

TorvSankt Bendts Kirke

Ringsted Museum

Skjoldnæsholm - P

roark Golf

Sporvejsmuseet

Ringsted station

Besøgstal

Attraktion Besøgstal

Premier Outlets Center 700-800.000

Ringsted svømmehal 250.000

Ringsted Kongrescenter 25-30.000

Skt. Bendts Kirke 20-30.000

Sporvejsmuseet 28.000

Skjoldnæsholm –Proark Golf 10-15.000

Ringsted Festival 10.000

Ringsted museum 8.000

11%

21%

13%

47%

11%

21%

13%

47%

8%

1%

CopenhagenMain Area

CopenhagenSuburbs

North Zealand Regional Jutland & Fyn Sweden


tiltrækningskraft fungerer Premier Outlets Centers som

Ringsteds største og vigtigste turistattraktion.

I den nordlige del af Ringsted er der endvidere

planer om etableringen af et multifunktionelt oplevel-

sescenter omkring Nørretorv med inddragelse af det

eksisterende kongrescenter. Konceptet for centret be-

står i at mikse en række forskellige funktioner og tilbud

som fx. bibliotek, musik og kultur, sundhed og sport,

hotel og restauration, møde og konference, erhverv

og butikker mv. Når centret er i fuld drift forventes det

årlige besøgstal at ligge på godt 400.000 besøgende.

Samlet set vil det betyde et markant øget besøgstal i

den nordlige del af byen og vil derfor betyde en markant

forøgelse af besøgsaktiviteten og mere byliv i den nord-

lige del af byen.

Med et besøgstal på ca. 250.000 er Ringsted

Ringstedet

Svømmehal

Oplevelsescenter

Sygehus

Outlet

Torv

Sankt Bendts Kirke

Ringsted Museum

Næ

stve

dve

j

Nordre

Ring

vej

Nør

rega

de

Sankt Knudsgade

CentrumCentrumSank

t Ben

dtsg

ade

TRAFIKKEN I RINGSTED BYMIDTE. Årsdøgntrafi k på udvalgte strækninger i bymidten.


Svømmehal byens næststørste attraktion - formodent-

ligt med fl est lokale besøgende. Herefter er der et større

spring ned til Ringsted Kongresscenter og Skt. Bendts

Kirke, der begge med mellem ca. 20-30.000 besøgen-

de årligt ikke vurderes at have markant betydning for de

daglige kundestrømme i byen, men i samspil med andre

attraktioner eller byfunktioner kan være væsentlige for

oplevelsen af et områdes attraktivitet og liv. Herudover

er der en række byfunktioner som fx. stationen, syge-

hus mv., der i kraft af mange daglige besøg med fordel

evt. vil kunne kædes sammen med andre gøremål i

byen.

God tilgængelighed til centrumStrøgområdernes attraktionsværdi i centrum er bl.a.

betinget af hvordan ankomssystemetfungerer. Har

kunderne nemt ved at komme ind til centrumsnære p-

pladser, hvorfra de går videre til butikkerne, så opfattes

butiksområdet typisk mere attraktivt.

Ankomsten til centrum med Sankt Hansgade og

Tinggade som de væsentligste handelsstrøg sker fra

både fra nord og fra syd via Sankt Bendtsgade/Sankt

Knudsgade, Jyllandsgade, Næstvedvej og Køgevej. Set

i forhold til hovedfærdselsårene peger analysen på, at

det især i den sydlige del af centrum er vigtigt at sikre

en stor parkeringskapacitet, da de største indfaldsveje

til byen ender i dette område. Samtidig er der forholds-

vis kort afstand til butikkerne i Sankt Hansgade og

Tinggade.

Ifølge en parkeringsanalyse fra 2007 er parkerings-

pladserne i den sydlige del af bymidten (område 3 og 4

på kortet modsatte side) de mest belastede i Ringsted

bymidte. I område 3 overstiger den maksimale belast-

ning dog ikke 100 for den enkelte p-plads. I område

4 blev det i 2007 vurderet at enkelte p-pladser var

overbelastede, men den samlede maksimale belastning

lå på ca. 85 % for området, hvilket blev vurderet som

tilstrækkelig. Dog vurderes der at kunne forekomme

søgningstrafi k i spisdbelastningsperioderne, hvor den

enkelte p-plads kan være overbelastet.

Undersøgelser af kundernes generelle parkerings-

behov peger på, at store centralt beliggende p-pladser

Parkeringskapacitet

Offentlig Privat I alt

1 - 290 290

2 145 317 462

3 367 - 367

4 249 122 371

Perifere områder 89 343 432

I alt 850 1.072 1.922


Ringstedet

SvømmehalSvømmehal

Oplevelsescenter

Sygehus

Outlet

TorvSankt Bendts Kirke

Ringsted Museum

Ringsted station

RinRin

Outlet

inn

PRIMÆRE HANDELSOMRÅDER I RINGSTED BYMIDTE


foretrækkes frem for fl ere små og spredte p-pladser,

sandsynligvis pga. at de større p-pladser er mere

overskuelige og giver større ”sikkerhed” for, at man kan

fi nde en ledig p-plads. Parkeringsmulighederne i den

sydlige del af bymidten vurderes ideélt set at kunne

forbedres ved at erstatte fl ere af de mindre p-områder

med en større samlet parkeringsplads.

Døde passager og mangel på sammenhængeMed en del mindre p-pladser beliggende tæt på Ting-

gade og Sankt Hansgade og ved Torvet er der for-

holdvis mange ankomstpunkter tæt på butiksgaderne

i centrum. De største kundestrømme i centrum skabes

i rummet mellem de primære ankomstpunkter og den

stærkeste butikszone i Sankt Hansgade mellem Pile-

borggade og Torvet.

På baggrund af observationer vurderes den stør-

ste kundestrøm i centrum at opstå i området mellem

Sankt Hansgade og Torvet og videre mod øst langs

Sankt Hansgade. Torvet fungerer som ankomstpunkt

for mange kunder, idet mange benytter sig af torvets

Primært butiksområde

Kundestrømme fra

ankomspunkter

parkeringsplads, mens fl ere buslinier også har stop-

pested her. En mindre kundestrøm vurderes at gå fra

Torvet og mod Nørregades butiksmiljø. Det skyldes

bla. lokaliseringen af en række fi nansvirksomheder på

Torvet, som ligger i forlængelse af hinanden og skaber

en uinteressant passage i gadeplan for butikskunderne.

Der vurderes således at være en forholdsvis svag sam-

menhæng mellem butiksmiljøerne i Nørregade og Sankt

Hansgade.

På det sydligste stræk af Nørregade er facaderne

i gadeplan præget af banker og butikker, som i grove

træk falder i attraktion jo længere man bevæger sig

mod nord. I den nordlige del af Nørregade er koncen-

trationen af butikker lav, og der optræder fl ere service-

erhverv som fx ejendomsmægler og kontorerhverv. Den

primære butikskoncentration i Nørregade omkring Ring-

sted Centret vurderes på baggrund af observationerne

heller ikke at have nogen funktionel sammenhæng med

området ved Nørretorv med Kvickly, Ringsted Teater

og Kongrescentret. Det skyldes hovedsageligt, at de to

områder adskilles af et forholdsvist langt uinteressant

Strategisk vigtigt

knudepunkt

KUNDESTRØMME I RINGSTED BYMIDTE


forløb på ca. 300 m, hvor kun meget få butikskunder

vurderes at færdes.

Klosterparken med Ringstedet og Outlet i den

nordlige del af bymidten fungerer som et selvstændigt

handelsområde, hvor der er en vis kundestrøm mellem

de to centre. Området vurderes ikke at have nogen

funktionel sammenhæng med butikslivet i Benløse og

kun i begrænset omfang opfattes som sammenhæn-

gende med Kvickly og området ved Nørretorv pga.

Nordre Ringvejs barrierevirkning.

I både den sydlige del af Tinggade og Sankt Hans-

gade tynder det ud i butiksbestanden. Gaderne er her

kendetegnet ved små butikker uden kædetilknytning og

mindre restaurationer og serviceerhverv, som i kraft af

et beskedent kundefl ow. Samtidig står fl ere forretnings-

lokaler ledige og skaber nogle tomme passager i strøg-

systemet, hvor der i forvejen er forholdsvis langt mellem

butikkerne. Det skaber nogle ”missing links”, som gør

byen usammenhængende.

Mangel på ankerfunktionerStørre dagligvarebutikker eller større attraktive ud-

valgsvarebutikker med en beliggenhed i bymidten har

typisk stor betydning for byens kundestrømme, fordi de

genererer mange daglige besøg, og derved er med til

at skabe et stærkt kundefl ow og liv i området - oftest

til gavn for de omkringliggende butikker. Denne type

besøgsintensive butikker benævnes ofte som ”anker-

funktioner” og kan også omfatte andre byfunktioner

eller offentlige funktioner som fx. bibliotek o.lign., der

normaltvis genererer mange besøgende.

I Ringsted vurderes centrum ikke at have nogle

deciderede ankerfunktioner. Manglen på nogle særligt

attraktive og besøgsintensive butikker eller funktioner

betyder, at kundestrømmene i centrum opleves som

forholdsvis diffuse med undtagelse af kundestrøm-

men, der går fra fra Torvet til Pileborggade. Her ligger

butikkerne tæt sammen, hvilket skaber en kontinuitet

i shoppingoplevelsen og også en robusthed i butiks-

strukturen.

I Sankt Hansgade skaber apoteket i kombination

med de omkringliggende udvalgsvarebutikker og en

café et godt miks, som genererer en vis kundestrøm i

den østlige del af Sankt Hansgade. Kundestrømmen

fortsætter et stykke mod syd ad Sankthansgade, men

der er ingen sammenhæng til Irma-butikken i den

sydligste del af Sankt Hansgade. Irma ville med en be-

liggenhed tættere på det øvrige butiksudbud i centrum

typisk kunne fungere som en ankerbutik. I den vestlige

del af Sankthansgade omkring Torvet er der i dag ingen

deciderede ankerfunktioner.

Netto og Lidl ved Nørregade vurderes kun i be-

grænset omfang at fungere som ankerbutikker, idet

butikkerne ligger tæt på Nørregade integreret med

Ringsted Centret, men ikke i facadelinjen langs Nør-

regade. Der udgår imidlertid mindre kundestrømme

fra p-pladsen ved Netto/Ringsted Centret mod nord

og syd. Ringsted Centret i sig selv fungerer også kun

delvist som ankerfunktion i Nørregade, idet centret kun

har få velfungerende butikker. Med åbningen af det


kommende fi tnesscenter vurderes centret at få en noget

stærkere position til gavn for centrets butikker og caféer

i kraft af et forventet øget besøgstal.

BenløseI Benløse består butiksforsyningen af dagligvarebutik-

ker, hvoraf de primære butikker er lokaliseret i Benløse

centret og langs Roskildevej. Benløse centret vuderes i

dag at stå svagt dels pga. beliggenheden ca. 500 m fra

den gennemgående Roskildevej og centrets generelle

stand. På adgangsvejen Fredensvej, der forbinder Ben-

løsecentret med Roskildevej, er der etableret vejbump

og -indsnævringer, hvilket kan være med til at mindske

centrets attraktivitet pga. nedsat fremkommelighed.

Benløse har i dag en relativ svag dagligvareforsyning

taget byens størrelse i betragtning. Byens indbyggere

køber hovedparten af deres dagligvarer i Ringsted,

hvor Føtex og Kvickly ligger inden for kort afstand.

Dækningsgraden på 45 viser, at der er grundlag for at

skabe et bedre lokalt dagligvareudbud, som kan med-

virke til at skabe en bedre lokal dagligvareforsyning og

dermed begrænse transportarbejdet i forbindelse med

dagligvareindkøb i overensstemmelse med Planlovens

intentioner.

40 / D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E R I N G S T E D K O M M U N E F O R B R U G S P O T E N T I A L E & A R E A L B E H O V

Udviklingen i omsætning i detailhandlen på

landsplan har i gennem en årrække været mar-

kant stigende i takt med de stærke konjunkturer.

Siden 2007 har forbruget været på retur især

inden for udvalgsvarehandlen. I de kommende år

vil fl ere overordnede faktorer have indfl ydelse på

detailhandlens udviklingsmuligheder i Ringsted

Kommune, hvor udviklingen i internethandlen,

privatforbruget, kommunens indbyggertal og detail-

handlen i konkurrerende byer forventes at få størst

betydning.

Grundlag for vækst i detailhandlenTrods en samlet høj dækningsgrad i Ringsted

Kommune forventes der i de kommende 12 år at

være grundlag for yderligere vækst i kommunens

detailhandel.

Ringsted Kommune har udarbejdet en be-

folkningsprognose, der forudsiger et stigende

befolkningstal i perioden fra 2009-2018 og dermed

en tilsvarende stigende forbrugspotentiale. Frem-

skrives prognosen frem til 2021 vil der i alt være

ca. 1.700 fl ere indbyggere i Ringsted Kommune.

Med et forbrug på ca. 44.000 kr. pr. pers. vil det

svare til en vækst i forbruget på i alt ca. 75 mio. kr.

i 2009-priser.

Den indeværende vækst i Internethandlen

FORBRUGSPOTENTIALE & AREALBEHOV

05/

F O R B R U G S P O T E N T I A L E & A R E A L B E H O V D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E R I N G S T E D K O M M U N E / 41

forventes at fortsætte i de kommende år. Det

forventes at omsætningen i e-handlen fortsat vil

vokse inden for de etablerede brancher på nettet

som fx. elektronik og beklædning, mens også ”nye”

brancher forventes at blive mere udbredte på In-

ternettet. Et stigende salg af detailhandelsvarer på

Internettet vil betyde, at omsætningen i butikkerne

i byerne vil reduceres tilsvarende og dermed be-

hovet for arealer til butiksformål. Modsat forventes

der at komme et øget arealbehov, der skyldes en

omfordeling af butiksarealer mellem de centrale og

perifere byområder eller at enkelte butiksenheder

ønsker at udvide eller fl ytte butikken for at opnå et

tidssvarende butikskoncept og -indretning.

I løbet af 2008 har uroen på de fi nansielle mar-

keder udviklet sig til en egentlig økonomisk krise,

som har medført markant større privatøkonomisk

usikkerhed blandt forbrugerne og som følge heraf

en markant opbremsning i det private forbrug. I

forhold til det foregående år gik forbruget direkte

tilbage med ca. 3 % i købte varemængder. Tilbage-

gangen var størst inden for beklædning som faldt

med ca. 6 %, inden for øvrige udvalgsvarer faldt

vareomsætningen ca. 3,5 % mens mængden af

købte dagligvarer faldt med ca. 2 %. Udviklingen

i 2008 understreger, at en ændring i forbrugsad-

færden typisk får størst indfl ydelse på udvalgsva-

rehandlen, som erfaringsmæssigt også er mere

konjunkturfølsom end dagligvarehandlen.

Til trods for at vareomsætningen i udvalgsva-

rehandlen i de kommende to år ikke forventes at

stige, er det COWIs forventning, at der fortsat vil

ske vækst i privatforbruget i et 12-årigt tidsper-

spektiv - omend i et noget mere afdæmpet tempo

end i perioden fra 2000-2007. Den historiske ud-

vikling i privatforbruget understøtter denne forvent-

ning, idet erfaringen viser, at forbrugsudviklingen vil

vende igen og fortsætte den generelle opadgående

tendens, som har kendetegnet den historiske

udvikling. Størrelsen af væksten er imidlertid svær

at forudsige og afhænger bl.a. af udviklingen i de

økonomiske konjunkturer, forbrugernes købekraft

og en generel ændring i forbrugernes købelyst.

Væksten i detailhandlen i Ringsted Kommune i

de senere år kan primært tilskrives etableringen af

Premier Outlets Center, Ringstedet og Føtex, der

tilsammen i dag markerer den nordlige del af Ring-

sted bymidte som et særdeles stærkt udbudspunkt

i det regionale opland. I de kommende år forventes

der skyde nye større butiksprojekter op bl.a. i Køge

bymidte, mens effekten af allerede etablerede

renoveringer og udvidelser af eksisterende centre

i det regionale opland vil begynde at slå igennem.

Trods en fortsat stigende konkurrence vurderes de-

tailhandlen i Ringsted Kommune at stå stærkt især

pga. Premier Outlets Center, der skiller sig ud fra

udbudet i de konkurrerende handlesbyer. Samtidig

er detailhandlen i kommunen generelt koncentreret

i Ringsted bymidte, hvilket umiddelbart gør detail-

handlen mere robust overfor udefrakommende

konkurrence. Til gengæld vil samspillet mellem

den nordlige bymidte og butiksudbudet i den

centrale bymidte kunne få betydning for, hvordan

detailhandlen i Ringsted samlet set udvikler sig i de

kommende år.

Fremskrivning af forbrugsudviklingenFremskrivningen af forbrugspotentialet i Ring-

sted Kommune er forbundet med usikkerhed,

da udviklingen er afhængig af mange forskellige

faktorer. Med henblik på at afdække forskellige

udviklingsmuligheder opstilles to fremskrivninger

for forbrugsudviklingen, som har til formål at angive

spændet mellem det forventede højeste og laveste

fremtidige arealbehov. Begge fremskrivninger tager

afsæt i samme forventning til udviklingen i Internet-

handlen:

42 / D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E R I N G S T E D K O M M U N E F O R B R U G S P O T E N T I A L E & A R E A L B E H O V

- Vækst i Internethandlen svarende til, at Internet-

handlen udgør ca. 15-20 % af udvalgsvarehand-

len i 2021

Optimistisk fremskrivningMeget tyder på, at forbruget har toppet for en

periode og at forbrugsvæksten i de kommende

år vil stagnere eller være i svag vækst. Forbruget

forventes dog over en 12-årig periode at komme op

i gear igen.

Den optimistiske fremskrivning af forbruget

i Ringsted Kommune forudsætter en vækst i

forbruget svarende til udviklingen fra 2000-2010.

Fremskrivningen skønnes at være en optimistisk

på baggrund af de seneste udviklingstendenser og

forventninger om nulvækst eller kun svag vækst i

forbruget i de nærmeste år.

I fremskrivningen forudsættes det, at Premier

Outlet Center også i de kommende år vil øge om-

sætningen og ved tilbagevenden til højkonjunkturer

vil kunne fastholde sin position i detailhandlen.

Følgende forudsætninger ligger til grund for den

optimistiske fremskrivning:

- Stigende indbyggertal. Ca. 1.700 nye indb. i

2021

- Vækst i privatforbruget inden for dagligvarer og

udvalgsvarer svarende til væksten i perioden fra

2000-2010

- Detailhandlen i Ringsted Kommune øger sin

”markedsandel” med ca. 5 % inden for beklæd-

ning i konkurrencen med byerne i det regionale

opland

Pessimistisk fremskrivning af

privatforbruget Fremskrivningen forudsætter, at de senere års

stærke vækst i forbruget afl øses af en markant

mere afdæmpet vækst, der svarer til en halvering af

væksten i de foregående 10 år.

Samtidig forventes detailhandlen i Ringsted

Kommune at holde stand i forhold til konkurrencen

i det regionale opland, men forudsættes ikke at øge

markedsandelen.

- Stigende indbyggertal. Ca. 1.400 nye indb. i

2021

- Vækst i privatforbruget inden for dagligvarer og

udvalgsvarer svarende til en halvering af for-

brugsvæksten i perioden fra 2000-2010

- Detailhandlen i Ringsted Kommune fastholder

sin ”markedsandel” i konkurrencen med byerne i

det regionale opland

F O R B R U G S P O T E N T I A L E & A R E A L B E H O V D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E R I N G S T E D K O M M U N E / 43

Arealbehov 2010-2021 (m2)

Ringsted Kommune

Dagligvarer Udv. I alt I alt Pladskr. Var

Scenario 1 2.600 15.600 18.200 10.000

Scenario 2 1.900 10.400 12.300 6.000

Gennemsnit 2.250 13.000 15.250 8.000

Arealbehov

Som grundlag for den fremtidige detailhandels-

planlægning omsættes forbrugstilvæksten i de to

fremskrivninger til et arealbehov.

Arealbehovet er beregnet ud fra en vurdering

af den sandsynlige fremtidige arealudnyttelse; dvs.

hvor stor omsætningen pr. m2 bruttoetageareal

forventes at blive i fremtiden. De seneste mange

år er omsætningen generelt steget pr. m2 butiks-

areal. I beregningen tages udgangspunkt i en

arealudnyttelse, som udtrykker en fastholdelse af

det eksisterende omsætningsniveau pr. m2 inden

for udvalgsvarer og en lidt lavere arealudnyttelse

for dagligvarer, da der i de kommende år ikke for-

ventes etablering af større og mere omsætningsef-

fektive butikker:

- Dagligvarebutikker: 30.000 kr./m2

- Udvalgsvarebutikker: 20.000 kr./m2

Det skal understreges, at vurderingen af areal-

behovet i de to fremskrivninger er forbundet med

en vis usikkerhed primært pga. usikkerheden om

den fremtidige forbrugsudvikling. Bl.a. forudsæt-

tes det, at den skønnede forbrugstilvækst direkte

vil resultere i et øget behov for nyt butiksareal. I

realiteten vil en del af omsætningesstigningen ske i

eksisterende butikker, hvor kapacitetsgrænsen ikke

er nået. Samtidig vil den generelle strukturudvikling

mod en større koncentration i udvalgsvarehandlen

i de større byer i sig selv medføre et øget behov for

butiksarealer i de centrale handelsbyer. Et øget are-

albehov kan derfor være grundlagt i en omfordeling

af butiksarealer mellem de centrale og perifere

byområder og er ikke kun udtryk for en øget vækst

i forbruget. Der vil således givetvis være tilfælde,

hvor mindre byer risikerer at stå med ledige butiks-

lokaler.

Særlig pladskrævende varerDet er forbundet med stor usikkerhed at anslå et

forventet arealbehov til nye butikker, der forhandler

særlig pladskrævende varer. Ifølge de nye detaiil-

handelsbestemmelser fastlægger kommunen i stor

udstrækning selv arealrammen til butikker med

særlig pladskrævende varer. Med en forventning

om en mere afdæmpet forbrugsvækst end i de

foregående 6 år vurderes en arealramme på ca.

6-10.000 m2 at være tilstrækkeligt til at dække

behovet for areal til butikker med særlig pladskræ-

vende varer i de kommende 12 år.

44 / D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E R I N G S T E D K O M M U N E F R E M T I D I G E U D V I K L I N G S M U L I G H E D E R

2 udviklingsscenarier for fremtidenRingsted har oplevet en gunstig udvikling i detailhandlen

i de senere år, og analysen peger på fortsat grundlag

for vækst i Ringsted og Benløse i den kommende

planperiode. Det skyldes bl.a. at der fortsat forventes

en stigning i indbyggertallet i kommunen, mens forbru-

gerne også må forventes at øge deres generelle forbrug

i overnsstemmelse med den historiske udvikling i for-

bruget på landsplan.

Den fremtidige udvikling i detailhandlen peger i ret-

ningen af en fortsættelse af strukturudviklingen med en

stigende koncentration af detailhandlen i de større byer

som følge. Ringsted bymidte vil således fortsat være

kommunens hovedcenter og fungere som vækstdy-

namo for hele kommunens detailhandel.

Inden for dagligvarehandlen er især handlen med

discountvarer vokset. Konkurrencen inden for discount-

segmentet er stigende og fl ere af de større discount-

kæder udbygger i øjeblikket deres butiksnet for at få

andel i det stigende forbrug. Discountkæderne lægger i

stigende grad vægt på en god trafi kal placering, når nye

butikker skal lokaliseres. Det bevirker ofte, at nye butik-

ker forsøges lokaliseret i kanten af de større byer og tæt

på indfaldsveje. Butiksstrukturen i dagligvarehandlen

er således i fl ere byer under forandring med ændrede

handelsmønstre til følge.

Detailhandelsudviklingen i Ringsted er i de senere

FREMTIDIGE UDVIKLINGSMULIGHEDER

06/

F R E M T I D I G E U D V I K L I N G S M U L I G H E D E R D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E R I N G S T E D K O M M U N E / 45

år sket i Klosterparken. Udviklingen har været med

til at forskyde balancen i detailhandlen i bymidten og

dermed svækket detailhandlen i centrum. I dette afsnit

indgår to forskellige scenarier, der belyser, hvordan den

fremtidige vækst kan udmøntes i den detailhandels-

planlægningen for Ringsted og Benløse. De to scenarier

viser to principelt forskellige udviklingsretninger, som

begge vurderes i forhold til deres konsekvenser for

bymidtens byliv og detailhandel. Scenarierne skal derfor

opfattes som to yderpunkter, der skitserer de fremtidige

konsekvenser ved enten at fortsætte eller ændre kursen

i detailhandelsplanlægningen i de kommende år.

Scenario A - Spredt udviklingDette scenario tager udgangspunkt i, at den eksiste-

rende udvikling med en spredning af detailhandlen fort-

Scenario A - Spredt udvikling Kortet angiver en fremtidig detailhandelsstruktur, hvor butikkerne lokaliseres i en spredt struktur. Angivelsen af den fremtidige struktur og

udbygningsstrategien er kun udtryk for en pricipiel udviklingsstrategi. De angivne udbygningspuinkter er derfor konkrete udbygningspunk-

ter, men kun principielle placeringer.

Større udviklingsprojekt

Lokal dagligvarebutik

Bymidte

Bydelscenter

Særlig pladskrævende butikker

Skøjtebane og basar

Oplevelsescenter


sætter. De eksisterende bydele i Ringsted/Benløse skal

i højere grad dække hver sin del af dagligvarehandlen.

Inden for udvalgsvarehandlen skal der fortsat ske en

udvikling af Klosterparken, samtidig med at Nørretorv

udbygges som et samlet oplevelsescenter med hotel,

kulturfaciliteter, butikker mv. I scenariet forventes det

dog, at Nørregade og centrum også vil få del i det frem-

tidige øgede forbrugspotentiale - omend i et forholdsvis

begrænset omfang svarende til hver 10 % af det fremti-

dige ekstra omsætningspotentiale.

Inden for dagligvarer sigter scenario A mod at skabe

en mere decentral struktur, hvor der er kort afstand til

nærmeste dagligvarebutik med det mest basale udbud

af dagligvarer. Scenario A forudsætter, at udbygningen

af dagligvarehandlen primært sker i form af discountbu-

tikker, som typisk er mindre butikker på ca. 1.000 m2.

I scenario A forudsættes det, at der i den kommende

planperiode sker en decentral udbygning af dagligva-

rehandlen med etablering af 3-4 nye dagligvarebutikker

på hver op til 1.000 m2 eller alternativt 1 supermarked

og 2 mindre butikker. Det vurderes ikke at være grund-

lag for fl ere varehuse i Ringsted.

Følgende forudsætninger indgår i scenario A:

Etablering af 4 dagligvarebutikker á ca. 1.000 m2 uden for

bymidten

Øget omsætning i udvalgsvarehandlen på ca. 240 mio. kr.

fordelt på Klosterparken/Nørretorv (80 %), Nørregade (10 %)

og centrum (10 %).

KonsekvensvurderingScenario A lægger op til en decentral udbygning af

dagligvarehandlen i Ringsted i de kommende 12 år. En

udbygning på i alt ca. 4.000 m2 forventes ikke at kunne

påvirke den overordnede balance i dagligvarehandlen i

Ringsted by. I forhold til centrum og Nørregade vurde-

res det fremtidige udlæg imidlertid at kunne få mærk-

bare konsekvenser. Her vurderes det på baggrund

af en række konsekvensberegninger, at de primære

dagligvarebutikker i bymidten vil få en samlet omsæt-

ningstilbagegang på ca. 15 % på trods af en generel

vækst i forbruget - primært skabt af den forventede

befolkningsvækst. Bymidtens andel af dagligvarehand-

len vurderes at ville skrumpe fra ca. 50 % til ca. 40 % af

den samlede dagligvarehandel i Ringsted Kommune.

I de enkelte bydele i Ringsted vil indbyggerne få

kortere afstand til dagligvarebutikker, og indbyggernes

andel af lokale indkøb vil som følge heraf at øges. Især

i Benløse og til dels også Ringsted syd vurderes der

at være et reélt potentiale for etablering af dagligva-

rebutikker til at dække en større andel af det lokale

dagligvarebehov. Bydelene omkring bymidten forventes

at øge deres andel af dagligvareomsætning med ca. 10

% svarende til bymidtens samlede tilbagegang. Konse-

kvenserne for bymidtens dagligvarehandel vurderes at

blive størst for dagligvarehandlen i Nørregade/centrum,

som i forvejen står forholdvist svagt. Her vil de primære

dagligvarebutikker blive væsentlig svækkede med risiko

for lukning af én dagligvarebutik.

I Benløse vurderes det, at etableringen af en ny

dagligvarebutik ved Roskildevej vil betyde, at Benløse-

centret vil risikere at lukke. Det skyldes, at centret i dag

vurderes at have det særdeles svært bl.a. pga. dets

beliggenhed og derfor vil være sårbar overfor yderligere

konkurrence i området.

På udvalgsvaresiden forudsættes det, at en

markant udvidelse i den nordlige del af bymidten vil

betyde, at ca. 80 % af det fremtidige øgede forbrugs-

potentiale omsættees i Klosterparken/Nørretorv, mens

de resterende 20 % tilfalder Nørregade og centrum.

COWIs erfaringer fra andre detailhandelsanalyser viser,

at der ofte opstår synergier når dagligvarebutikker og

udvalgsvarebutikker placeres sammen. Det skyldes

især, at dagligvarebutikkerne har en høj besøgsfrekvens

og derfor er med til at skabe et dagligt kundefl ow til

området omkring butikken til gavn for udvalgsvarebutik-

kerne. Ifølge erfaringer fra andre lignenede analyser,


kombinerer kun en mindre del af kunderne deres ind-

køb af dagligvarer og udvalgsvarer. Jf. COWIs analyser

kombinerer ca. 8-15 % af kunderne i en bymidte indkøb

af dagligvarer og udvalgsvarer. Det varierer naturligvis

meget af dagligvarebutikkernes beliggenhed og deres

nærhed til bymidtens øvrige butikker. Overordnet set

har det dog den betydning, at hver gang bymidten

mister en dagligvarebutik, så vil det også gå ud over

bymidtens attraktionsværdi.

Jf. interviewanalysen foretager kun ca. 10 % af

kunderne kombinationsindkøb. En decentral strategi

for dagligvareudbygningen må derfor forventes at få en

mindre effekt på udvalgsvarehandlen i centrum, men en

større påvirkning i Nørregade, hvor det vurderes at kun-

derne foretager lidt fl ere kombinationsindkøb. Samtidig

vurderes det, at de nye dagligvarebutikker, som vil blive

etableret i de enkelte bydele i Ringsted sandsynligvis vil

være discountbutikker, som derfor står i direkte konkur-

rence med Netto og Lidl i Nørregade. På baggrund af

ændrede handelsmønstre i dagligvarehandlen vurderes

der at blive fl yttet en del af omsætningen i udvalgsva-

rehandlen fra Nørregade/centrum til Klosterparken/

Nørretorv.

Ud fra en konsekvensberegning af forudsætni-

gerne i scenario A vurderes det, at hvis der sker en

fremtidig decentral udbygning af detailhandlen vil det

betyde, at ca. 70 % af udvalgsvarehandlen vil ligge i

den nordlige del af bymidten mod ca. 60 % i dag, mens

centrums andel vil falde fra ca. 27 % til 20 % af den

samlede udvalgsvarehandel i bymidten. På butiksniveau

vurderes denne udvikling at betyde, at centrum stort

set vil kunne fastholde butiksudbudet på nuværende ni-

veau. Bliver de kommende års vækst i forbruget mindre

end antaget vurderes det at få konsekvenser i form af

butikslukninger i centrum.

Konsekvensberegningen for udvalgsvarehandlen

i den nordlige del af bymidten viser, at handlen her vil

vokse markant i både attraktion og størrelse. Kunderne

vælger i stigende at foretage indkøb i de større udbuds-

punkter med et bredt udbud af udvalgsvarer. Denne

tendens vurderes at ville fortsætte i de komende år.

Ud fra den betragtning vil det betyde, at centrum/Nør-

regade vil miste sin betydning i den regionale konkur-

rence, og i stedet blive mere og mere lokalt orienteret

mod kunderne i det nære opland omkring den sydlige

del af byen.

Sker der også en udbygning af udvalgsvarebutik-

ker i de enkelte bydele i Ringsted, vil det særligt få

konsekvenser for Nørregade/centrum, hvor butikkerne

i dag allerede har karakter af at forsyne et lokalt frem

for et regionalt opland. En stigende udvalgsvarehandel

i de enkelte bydele vil derfor yderligere være med til at

svække Nørregade/centrums udvalgsvarehandel, hvori-

mod detailhandlen i Klosterparken kun forventes at blive

påvirket i meget begrænset omfang.

Hvis der evt. placeres en skøjtebane/basar og et

stort oplevelsescenter i den nordlige bymidte vil udbud-

det af ”oplevelser” blive forbedret markant. Det betyder,

at Klosterparken og Nørretorv i stigende grad vil blive

det foretrukne mål for shopping- og ”hyggeture”. Sam-

tidig står Nørregade/centrum i forvejen svagt inden for

attraktioner og oplevelser. På sigt vil denne udvikling

være medvirkende til udviklingen af centrum/Nørregade

som meget lokalt orienterede handelsområder, som

forsyner et begrænset opland.

Det skal bemærkes, at vurderingen af konsekven-

serne er usikre, da det især afhænger af udviklingen i

Scenario A - konsekvenser

- Ringsted bymidtes andel af den samlede dagligvarehandel vil

skrumpe fra ca. 50 % til 40 %

- Bydelenes andel af dagligvareomsætningen vil tilsvarende

øges med ca. 10 %

- Risiko for lukning af 1 dagligvarebutik i bymidten

- Tyngden i udvalgsvarehandlen forskydes yderligere mod den

nordlige del af bymidten, hvis andel af udvalgsvarehandlen

øges fra ca. 60 % til 70 %

- Centrums andel af udvalgsvarehandlen vurderes at falde fra

ca. 27 % til 20 %

- Udvalgsvareudbuddet vurderes at kunne fastholdes på stort

set nuværende niveau i centrum/Nørregade

- Centrum/Nørregade vil miste sin betydning i det regionale

opland og udelukkende få funktion som lokalt udbudspunkt for

den sydlige del af Ringsted by


forbruget, og i hvilket tempo udbygningen af detailhand-

len kommer til at ske. Sker fx udbygningen af udvalgs-

varehandlen i den nordlige del af bymidten hurtigere

end udviklingen i det generelle forbrugsgrundlag må

det forventes, at handlen i Nørregade/centrum vil blive

påvirket i endnu større grad med risiko for en generel

udtynding i butiksbestanden.

Scenario 2 - Koncentreret udviklingI dette scenario tages udgangspunkt i, at den eksi-

sterende udvikling med en spredning af detailhandlen

afl øses af en mere koncentreret udvikling i centrum/

Nørregade. Her lægges op til at hovedparten af den

fremtidige udbygning af dagligvarehandlen kommer til

at ske i centrum i form af eksempelvis et supermarked

og en discountbutik. Fokus på udviklingen af dagligva-

rehandlen i centrum kombineres i dette scenario med

en udbygning af den lokale dagligvarehandel i Benløse,

hvor der især vurderes at være et behov for at styrke

den lokale dagligvarehandel.

I scenario B skal centrum være omdrejningspunk-

tet for udviklingen af udvalgsvarehandlen, mens der

kun kan ske en mindre udbygning i den nordlige del

af bymidten. Der forudsættes at ske en udbygning af

udvalgsvarehandlen, der i samlet omfang målt i kr. er

sammenlignelig med scenario A:

Etablering af 2 dagligvarebutikker á ca. 1.000 m2 uden for

bymidten

Etablering af 1 dagligvarebutik á ca. 2.000 m2 i bymidten

Øget omsætning i udvalgsvarehandlen på ca. 240 mio. kr.

fordelt på Klosterparken/Nørretorv (20 %), Nørregade (10 %)

og centrum (70 %).

KonsekvensvurderingEtableringen af en ny dagligvarebutik i Benløse er

medtaget, fordi der jf. detailhandelsanalysens resultater

bør ses på, hvordan dagligvarehandlen kan styrkes i

Benløse. Det vurderes ikke at være realistisk, at der

etableres fl ere dagligvarebutikker i Benløsecentret, da

beliggenhed her ikke vurderes at være attraktiv nok for

dagligvarekæderne. På samme måde som i scenario A

vil etableringen af en butik på op til 1.000 m2 i Benløse

skabe en bedre balance i mellem forbrug og omsætning

i lokalområdet inden for dagligvarer i overensstemmelse

med Planlovens intentioner. På samme måde vil der på

et tidspunkt opstå et behov for en mindre dagligvarebu-

tik ved Torpet i takt med udviklingen af den nye bydel.

Med en ny dagligvarebutik på op til 2.000 m2 i

centrum vil der skabes en lidt bedre balance i daglig-

varehandlen i bymidten. Samlet set vil bymidtens andel

af dagligvarehandlen i kommunen kunne fastholdes

på samme niveau med etableringen. Såfremt der ikke

etableres dagligvarebutikker i de omkringliggende by-

dele, vurderes Ringsted Syd, Stationsområdet og Ring-

sted Øst at miste omsætning svarende til at bydelenes

andel af dagligvareomsætningen hver især vil falde med

ca. 2 %. En sådan udvikling vurderes ikke at få nogen

lukningstruende konsekvenser for de eksisterende bu-

tikker uden for bymidten.

Det vurderes, at etableringen af en større daglig-

varebutik i centrum, vil være med til at øge centrums

attraktivitet, da det vil forbedre det samlede udbud og

muligheder for dagligvareindkøb. Betydningen af en ny

dagligvarebutik i centrum afhænger imidlertid af, om

butikken får direkte tilknytning til Sankt Hansgade i cen-

Scenario B - konsekvenser

- Ringsted bymidtes andel af den samlede dagligvarehandel vil

fastholdes på nuværende niveau

- Bydelenes andel af dagligvareomsætningen vil tilsvarende

fastholdes på nuværende niveau - dog med lokale forskelle

- Tyngden i udvalgsvarehandlen forskydes mod syd til centrum

hvis andel af udvalgsvarehandlen i bymidten øges fra ca.

25 % til 40 %

- Konsolidering af Nørregade med mulighed for en begrænset

forøgelse i andelen af den samlede udvalgsvarehandel i by

midten (fra ca. 10 til 15 %)

- Udvalgsvarehandlen i Klosterparken og Nørretorv vurderes

at kunne fastholdes på stort set nuværende niveau

- Centrum/Nørregade vil med en ”koncentreret” strategi for

detailhandlen have mulighed for at reetablere sin betydning i

detailhandlen og fungere som udbudspunkt for minimum ind-

byggerne i hele Ringsted Kommune


trum, hvor den primære kundestrøm er. Således vil den

rigtige placering kunne fungere som en ”ankerbutik” i

handelsgaden, der kan være med til at forbedre kunde-

cirkulationen i området.

Omlægges den igangværende detailhandelsplan-

lægning, så der i fremtiden bliver et langt større fokus

på at udbygge detailhandlen i centrum langs Sankt

Hansgade/Tinggade vurderes det på den korte bane at

Scenario 2 - koncentreret udvikling Kortet angiver en fremtidig detailhandelsstruktur, hvor butikkerne lokaliseres i en forholdvis koncentreret struktur. Angivelsen af den fremtidi-

ge struktur og udbygningsstrategien er kun udtryk for en pricipiel udviklingsstrategi. De angivne udbygningspuinkter er derfor konkrete ud-

bygningspunkter, men kun principielle placeringer.

kunne stabilisere handlen i centrum og på sigt skabe et

attraktivt alternativ til Klosterparkens butikker. En suc-

cesfuld ”turn-around” af centrums udvalgsvarehandel er

imidlertid afhængig af en række tiltag.

Flere dagligvarebutikker med funktionel sammen-

hæng til Sankt Hansgade/Tinggade vurderes at være

en betingelse for også at kunne styrke udvalgsvare-

handlen i kraft af de synergier, der kan skabes. Samtidig

skal mulighederne for at etablere udvalgsvarebutikker

i den nordlige del af bymidten begrænses, mens der

Større udviklingsprojekt

Lokal dagligvarebutik

Bymidte

Bydelscenter

Særlig pladskrævende butikker

Større dagligvarebutik


kun i meget begrænset omfang bør tillades udvalgsva-

rebutikker i eksisterende eller nye lokalcentre i Ringsted

by i øvrigt. Herudover er der behov for at udvikle nye

besøgsskabende attraktioner i centrum, som kan

være med til at trække kunder til området og med en

hensigtsmæssig placering også vil kunne fungere som

ankerfunktion. Helt overordnet set handler det om, at

Ringsted centrum skal kunne tilbyde noget andet end

Klosterparken. Det vurderes især at være mulighederne

for at foretage fl ere gøremål og andre oplevelser end

Klosterparkens tilbud, der skal øge centrums attrakti-

onsværdi.

Ud fra en konsekvensberegning af forudsætnin-

gerne i scenario B vurderes det, at hvis der sker en

fremtidig central udbygning af detailhandlen, vil det

betyde, at ca. 45 % af udvalgsvarehandlen vil ligge i

den nordlige del af bymidten mod ca. 60 % i dag, mens

centrums andel vil øges fra ca. 25 % til 40 % af den

samlede udvalgsvarehandel i bymidten. På butiksniveau

vurderes denne udvikling, at betyde, at Klosterparkens

udvalgsvarehandel vil kunne fastholde butiksudbudet på

stort set nuværende niveau, mens udvalgsvarehandlen i

Nørregade kun vil vækste i begrænset omfang eller som

minimum konsolidere sin position i udvalgsvarehandlen.

Centrum vil med et stærkt handelsstrøg i form af

Sankt Hansgade delvist kunne reetablere sin position

som et stærkt udbudspunkt for især kommunens ind-

byggere. Kombineret med en stærk regional attraktion

i form af Outlet, der gradvist vil kunne udbygges med

regionale butikker, vil Ringsted kunne stå stærkt i detail-

handlen og være en attraktiv handelsby for både lokale

og regionale kunder.


Documents

i Ringsted Kommune · 2014-10-07 · parken med Ringstedet og Outlet har fået gennem de senere år, hvor kunderne til butikkerne i dag kommer langvejs fra for at handle. Det er især