Upload
danmarks-idraets-forbund
View
234
Download
6
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Læs i dette nummer: - Stor optakt til OL i Sochi - Reportage fra DIF Soldaterprojekt - Foreningstippet - Interview med IOC-kandidat Poul-Erik Høyer - Bag om KB's brandmareridt - Fokus på verdens bedste bueskytte - Pierre Emil Højbjergs overvejelser - PLUS meget andet stærkt varrieret idrætsstof fra DIF's verden.
Citation preview
1IDRÆTSLIVDECEMBER 2013
D E C E M B E R 2 0 1 3 N R . 6
ULRIK WILBEK KB’S MARERIDT
FORENINGSTIPPETPOUL-ERIK HØYER
JAN Ø. JØRGENSEN PIERRE EMILE HØJBJERG
SÅREDE SOLDATER TILBAGE PÅ IDRÆTSBANEN
IDRÆT EFTER KRIG
VINTER-OLSTOR OPTAKT TIL SOCHI
BUESKYTTEN TÆT PÅ VM-VINDER
MAJA JAGER
2 IDRÆTSLIVDECEMBER 2013
24
4 LEDER
6 UPDATE
12 TIPPET: INDDRIV KONTINGENT
14 INTERVIEW: POUL-ERIK HØYER
20 KB’S MARERIDT
22 FEM MINUTTER MED EN ILDSJÆL
24 TEMA: VINTER-OL 2014
32 SPORT I PIX: VAND I BOXEN
34 ER JEG DANSKER?
38 PROFILEN: MAJA JAGER
42 IDRÆTSKOMMUNEN: SVENDBORG
44 FØR EVENTEN: HÅNDBOLD-EM FOR HERRER
46 REPORTAGE: DIF SOLDATERPROJEKT
52 VERDEN RUNDT
54 ÅRET DER GIK 2013
56 MEDALJER
58 IDRÆTSLIVET IFØLGE... JAN Ø. JØRGENSEN
INDHOLD
38
58
46
3IDRÆTSLIVDECEMBER 2013
WinKAS danner grund for det gode foreningsliv
WinKAS Pro - Danmarks foretrukne foreningsprogram
Se mere på www.winkas.dk
• Online tilmelding og booking
• Fleksibel medlemsstyring
• Opkrævning via Betalingsservice eller betalingskort
• Regnskab uden besvær
• Support via telefon, email og online videoApps til mobil og tablet
4 IDRÆTSLIVDECEMBER 2013
LEDER Niels NygaardFormand, Danmarks Idrætsforbund
NY VISION FOR DANSK IDRÆT
Idrættens Hus,
2605 Brøndby
Telefon 43 26 20 29
Magasinet udgives af
DIF og udkommer seks
gange om året til cirka
9.000 idrætsforeninger,
61 specialforbund,
haller, klubhuse,
pressen og til idrættens
beslutningstagere.
RedaktionJacob Bech Andersen
(Ansvarshavende
redaktør)
43 26 20 29
Morten Schroeder
(Journalistpraktikant)
43 26 20 76
Skribenter:
Lars Hestbech, Jannik
Lund Andersen, Jonas
Ryefelt, Casper Hollerup
og Morten Bruun.
LayoutFormegon ApS
1508
AbonnementerMalene V. Henriksen
43 26 20 10
Adresseændringer for
klubber meldes til de
respektive forbund.
TrykKLS Grafisk Hus
Oplag23.000
AnnoncerMedieTeamet
Tlf. 71 99 55 22
Forside fotoLars Møller
IDRÆTSLIV
i har i DIF arbejdet på at udvikle en ny vision for dansk
idræt. Vi kalder den vision 25-50-75. Visionen går ud på,
at der i 2025 skal være 50 pct. af den danske befolkning,
der dyrker idræt i en forening, og 75 pct. af den danske
befolkning, som er idrætsaktiv. Det er en både markant og ambitiøs
målsætning, som kræver, at flere i dansk idræt trækker i samme
retning. Derfor er vi i DIF’s bestyrelse glade for, at DGI er enig i visio-
nen, således at vi nu i fællesskab kan stræbe efter de ambitiøse mål.
For at afdække, hvordan vi kan sætte ind for at realisere visionen,
har DIF’s og DGI’s bestyrelser nedsat en fælles arbejdsgruppe. Den
ledes af de to organisationers næstformænd. I processen vil DIF’s
specialforbund samt DGI’s landsdelsforeninger og landsudvalg for
de enkelte idrætter blive inddraget.
Arbejdsgruppen skal blandt andet se på, hvordan DIF og DGI kan
samarbejde om uddannelse, foreningsudvikling, idrætsaktiviteter,
foreningernes samarbejde med kommunerne, facilitetsudvikling og
skolereformen. På flere af disse områder peger vores medlemsfor-
eninger – og i øvrigt også mange kommuner - på, at de gerne ser et
tættere samspil mellem DIF og DGI. Det lytter vi til, og foreningernes
anbefalinger er et godt afsæt for arbejdet med visionen. Arbejds-
gruppen skal aflevere sine anbefalinger inden sommeren 2014.
Det er min klare forventning, at visionen bliver et vigtigt sig-
tepunkt for dansk idræt på den anden side af den udredning af
dansk idræt, som Kulturministeriet offentliggør i begyndelsen af
2014. Udredningen skal komme med anbefalinger om den fremad-
rettede struktur og økonomi i dansk idræt.
Endnu ved vi ikke, hvilke anbefalinger udredningen vil rumme. Vi
har fra DIF’s side bidraget med input til ministeriets arbejde og selv
gennemført en overordnet analyse af aktiviteterne i DIF-idrætten.
Det har vi gjort for at understøtte, at udredningen giver et dæk-
kende billede af, hvad DIF-idrætten rummer.
Idrætten står generelt stærkt i Danmark. Vi har en af de mest
idrætsaktive befolkninger i verden. Derfor er det en høj overlig-
ger, vi med vision 25-50-75 sætter for dansk idræt. Den er sat højt
med vilje. Det er den, fordi vi gerne vil udbygge idrættens position
og rolle i det danske samfund – til gavn for den enkelte borger og
til gavn for landets mange idrætsforeninger.
Fritidspool - Børnepool - Golf - Tennis - Atletik - Vægtløftning - Racercykler - Boksning - Mountainbike - Citybike - Minigolf Højdespring - Dykkerskole - Windsurfing - Kajak - Stangspring - Beachvolley - Løbebane - Wellnesscenter - Kuglestød - Fitnesscenter - Spinning - Basketball - Activio Fitness Bike - Five a side - Fodboldstadion - Badminton - Håndbold - Bordten-nis - Volleyball - Løb - Triathlon - Duathlon - Aquatlon - Concept Rowing - Squash - NRG Step - Stretch & Relax - Aerobic - Pilates Latin Aerobic - Fitball - AB Attack - Deep Water Aqua - Yoga - Step - Body Toning - Les Mills Bodycombat - Taiji Qigong - NRG Aerobic - Dans - Circuit - Børneklub - Kinesis - Rygskole - Bolas - Easy Line - Fritidspool - Børnepool - Golf - Tennis - Atletik Vægtløftning - Racercykler - Boksning - Mountainbike - Citybike - Minigolf - Højdespring - Dykkerskole - Windsurfing - Kajak - Stangspring - Beachvolley - Løbebane - Wellnesscenter - Kuglestød - Fitnesscenter - Spinning - Basketball - Activio Fitness Bike - Five a side - Fodboldstadion - Badminton - Håndbold - Bordtennis - Volleyball - Løb - Triathlon - Duathlon - Aquatlon - Concept Rowing - Squash - NRG Step - Stretch & Relax - Aerobic - Pilates - Latin Aerobic - Fitball
Club La Santa · Tlf. 76 500 400 · www.clublasanta.dk
Snart kan du nyde Club La Santa med en række nye muligheder, faciliteter og lejligheder. I løbet af første kvartal 2014, står Club La Santas nye luksus lejligheder og mange nye facilite-ter klar til brug. Ud over nye ’Suites’ hotel-lejligheder åbner vi også op for en række ekstra faciliteter - 2 olympiske svømme-bassiner, aerobics områder, en sportshal, squashbaner, et golf træningsområde, et nyt cykelcenter, rekreative områder og et stort moderne konferencecenter.
Club La Santa vil stadig være den bedste ramme om jeres aktive ferie med sjove fællesoplevelser, sport, lækkert klima og utallige muligheder. Vi har børneklub for de mindste, wellnesscenter, egen dykkerskole og ”All Sport Inclusive” med mere end 30 gra-tis sportsfaciliteter, lækre restauranter og fantastisk stemning.
Se mere om de mange muligheder på www.clublasanta.dk
Nyt, bedre & mere af det sjove!
All sportinclusive!
Jens Wessberg Rådgivende ingeniørfirma ApS | Herlev Bygade 14 | 2730 Herlev | Tlf. 44 88 20 00| [email protected]
Tribuner, Multihaller, Bobble- og lethaller, Atletikanlæg inden- og udendørs, Dræn,
Vandingsanlæg, Kunstgræsbaner nyanlæg og udskiftning, Faskiner, Lysanlæg,
Multibaner, Naturgræsbaner, Superligabaner, Forsinkelsesbassiner, Svømmeanlæg,
Banevarme, Tennisbaner rødgrus og kunststof, Sportsgulve, Springgrave til gymnastik m.m.
Bygherrerådgivning, projektrådgivning, byggestyring, totalrådgivning, kvalitetssikring af:
IDRÆTSLIVDECEMBER 2013IDRÆTSLIVDECEMBER 2013
UPDATE
BEDSTEMOR SKAL SPILLE HÅNDBOLD Alder skal ikke være nogen hindring for at
finde knæbindet frem, smøre fingrene ind
i harpiks og gå i gang med at kaste med en
håndbold.
Derfor har Dansk Håndbold Forbund
videreudviklet træningskonceptet ’Hånd-
boldfitness’, der er et udviklingsprojekt
støttet af DIF, og skabt et nyt koncept kal-
det ’Senior-Håndboldfitness’.
Det nyudviklede træningskoncept er
målrettet og tilpasset håndboldglade men-
nesker i aldersgruppen 60-80 år.
”Udgangspunktet for ’Senior-Håndbold-
fitness’ er, at alle skal kunne være med, at
det skal være sjovt og socialt, der skal være
bevægelse, og det skal være en god ople-
velse,” siger projektleder Lars Brønserud
fra Dansk Håndbold Forbund.
’Senior-Håndboldfitness’ har allerede set
dagens lys i enkelte foreninger, og du kan
læse mere om, hvordan netop din forening
kommer i gang med at aktivere bedstemød-
rene med håndbold på www.dhf.dk.
6
Alder er ingen hindring for at komme i gang med håndboldsporten. Foto: Jan Christensen
7IDRÆTSLIVDECEMBER 2013
IDRÆTSNAVNE Det er selvfølgelig altid skidt at skulle
lægge ud med en rettelse, men vi skyl-
der DBU’s generalsekretær Jim Stjerne Hansen - og for så vidt også de danske
curlingkvinder fra 1998 - en undskyldning.
I et interview i sidste nummer af Idrætsliv
citerede vi nemlig Jim Stjerne Hansen for
at sige, at nevøen, curlingspilleren Ras-mus Stjerne Hansen, havde mulighed
for at vinde den første vinter-OL-medalje
nogensinde til Danmark. I citatet havde vi
desværre kommet til at undlade de to vig-
tige ord ’mandlige medalje’. Helt forkert,
idet de danske curlingkvinder tilbage i 1998
i Nagano jo vandt OL-sølv. Og det havde
Jim Stjerne Hansen helt styr på.
Netop Jim Stjerne Hansen nærmer sig
sin sidste arbejdsdag som chef for DBU. Afløseren er fundet. Han hedder Claus Bretton-Meyer, og han sætter sig i stil-
lingen som administrerende direktør i DBU
den 1. marts 2014.
Ny direktør er der også i Danmarks Cykle Union. Her er den nye mand i spid-
sen David Gullberg. Han afløser Jesper Worre på posten.
Og vi fortsætter listen af store
idrætsforbund, der har skiftet ud på
direktørposten. I Danmarks Gymna-stik Forbund har man nemlig netop ansat
Ulrik Blinkenberg efter Jan Donde, der
er gået til Danmarks Bowling Forbund. På den internationale idrætspoliti-
ske scene har der siden sidst været et
par fine danske valg. John ’Piskeri-set’ Petersson er valgt til bestyrelsen
i Den Internationale Paraolympi-ske Komité, mens DIF’s formand Niels
Nygaard er nyt medlem af bestyrelsen i
Den Europæiske Olympiske Komité. Valg har der også været i Dansk Klat-reforbund. Her har man fået ny formand,
som fremover hedder Mathias Bach Poulsen.
Vi slutter ude i foreningsdanmark.
Næstved Motor Klub siger tak til Finn Rasmussen, der efter 30 år stopper som
formand for klubben.
Tak og hæder er der også til Erik Darre,
som er tidligere formand for Dansk Mili-tært Idrætsforbund. Erik Darre er netop
blevet tildelt DIF’s ærestegn.
I den triste kategori har den forgange
periode budt på et farvel til en af idræt-
tens store fotografer. Den 11. november
2013 gik fotograf Preben B. Søborg bort
efter længere tids sygdom.
HUSK MEDLEMSREGISTRERING Det er igen blevet tid til, at alle idrætsforenin-
ger skal indberette deres medlemstal.
Medlemstallene for 2013 kan indberet-
tes fra 1. december 2013 og frem til 31. januar
2014, og tallene skal indberettes til DIF, DGI og
Firmaidrættens fælles medlemsportal, Cen-
tralt ForeningsRegister (CFR), som findes på
adressen www.medlemstal.dk.
Medlemsportalen fik sin debut for et år
siden, og det er således anden gang, at fore-
ningerne skal registrere via CFR.
I forbindelse med at der bliver åbnet for
registreringen af medlemstal, modtager alle
foreninger en mail med deres CFR-nummer,
som de skal bruge til at logge på CFR.
Foto: Colourbox
FODBOLDKLUB INVITERER TIL JULEAFTENJulen er hjerternes fest, og dét ordsprog har
de taget til sig i Boldklubben Union.
Klubben fra det københavnske
Nordvest-kvarter inviterer
således mindre bemidlede
københavnske børnefa-
milier til juleaften den
24. december i klub-
bens klubhus.
Her har bidrags-
ydere sørget for, at
klubben kan servere
en traditionel dansk
julemiddag for op til
70 personer.
” Vi er meget
opmærksomme på, at
mange familier i Nord-
vest-kvarteret, hvor Union
holder til, ikke har det store
at rykke med økonomisk. Ting,
som andre måske tager for
givet, er bare ikke en selvfølge for
alle i vores hverdag. Så som klub og
en del af foreningslivet giver vi ud,
når vi kan,” siger David Toni Lindholm
Nielsen, ungdomsformand i Boldklubben
Union, til Nørrebro og Nordvest Bladet.
Foto: Colourbox
8 IDRÆTSLIVDECEMBER 20138
UPDATE
NYT NYHEDSBREV TIL FORENINGSLIVETTips, råd og nyheder med relevans for DIF’s over 9.000 idrætsforenin-
ger. Sådan lyder opskriften på DIF’s nye elektroniske nyhedsbrev
Foreningsfokus.
Foreningsfokus, der samler op på DIF’s bedste foreningsrela-
terede historier fra medierne Idrætsliv, Opinion, dif.dk og On-Sport,
sendes direkte på mail til samtlige af DIF’s foreningsformænd.
”Vi håber, at foreningerne vil tage godt i mod Foreningsfokus.
Vi ved fra læserundersøgelser, at foreningslederne gerne vil have
målrettede og løbende tips til det daglige arbejde, og det forsø-
ger vi nu blandt andet at imødekomme med Foreningsfokus,” siger
kommunikationschef i DIF, Steen Dahl Pedersen.
HOLD NU KÆFT, FAR!Vi kender allesammen typen, og måske er du endda selv en af dem:
Den overengagerede forælder, der involverer sig så meget i sit barns
sport, at det ender med at blive forælderens projekt frem for bar-
nets. Men hvordan skal man opføre sig som sportsforælder, hvis
man vil have et glad og motiveret barn, der har lyst til at dyrke sport?
I hvert fald ikke på ovenstående måde, hvis man skal tro bogen
’Far, Mor & Badminton’, der er skrevet af Klaus Bundgård og Steen
Schleicher Pedersen. Over 244 sider giver en række eksperter
og tidligere badmintonspillere råd til badmintonforældre, der vil
undgå at frarøve deres børn glæden ved sporten, men mange af
rådene vil også kunne give inspiration til forældre med børn i andre
sportsgrene.
25-50-75Danmarks to største idrætsorganisationer, DIF og DGI, er gået
sammen om en vision for dansk idræt. Nøgletallene i visionen
hedder 25-50-75, og bag tallene gemmer sig en ambitiøs drøm
for dansk idræt.
Visionen går ud på, at der i 2025 skal være 50 pro-
cent af den danske befolkning, der dyrker idræt i en
forening, mens 75 procent af befolkningen skal
være idrætsaktive på et mere generelt plan.
DIF og DGI forventer, at visionen kan blive
et vigtigt sigtepunkt for dansk idræt på
den anden side af den udredning af dansk
idræt, som Kulturministeriet i øjeblikket
gennemfører.
Læs DIF-formand Niels Nygaards leder om visi-
onen på side to.
1,5 års bacheloruddannelse som top-up på 2 års serviceøkonom uddannelse eller tilsvarende.
www.ucn.dk/sportsmanagement
Vi uddanner fremtidens professionelle ledere til
sportsbranchen
Sport Managementthe business of sport
• Strategi & Ledelse• Sportsmarketing• Kommunikation & PR• Sportsøkonomi• Eventmanagement• Sportsjura• Sponsorship
9IDRÆTSLIVDECEMBER 2013
PAS PÅ DE FRIVILLIGEGør en person i din klub til ansvarlig for
de frivillige og få en mere velfungerende
idrætsforening. Sådan lyder opfor-
dringen fra DIF, der i dette nummer af
Idrætsliv sender ekstra materiale med
ud til foreningerne med information om
frivilligansvarlige.
Og at en frivilligansvarlig kan gøre en
forskel, kan Svømmeklubben Triton i Bal-
lerup skrive under på.
”Vi har siden april, hvor vi søsatte
funktionen, rekrutteret nye holdledere
og frivillige til vores kontor og klubbutik.
Ved at være skarpe på, hvilke opgaver og
rammer vores frivillig-ansvarlige skulle
arbejde med, har det været nemt at
komme i gang - og med stor succes,” siger
Dorthe Rigét, der er næstformand i Svøm-
meklubben Triton.
OG DE NOMINEREDE ER...…bueskytten Maja Jager, skeetskytten Jesper
Hansen og motorkøreren Tom Kristensen.
Alle har de muligheden for at vinde DIF og
Jyllands-Postens pris som Årets Sportsnavn
2013.
Bueskytten Maja Jager er nomineret på
baggrund af en sensationel VM-guldmedalje
i recurve.
Jesper Hansen kan også blive Årets
Sportsnavn 2013, efter han i sensommeren
vandt VM i skeetskydning.
Endelig kræver den sidste potentielle
prisvinder ingen større introduktion. Det er
nemlig motorkøreren Tom Kristensen, der i
2013 for niende gang vandt Le Mans.
Du kan se, hvem der vinder prisen som
Årets Sportsnavn 2013, når DR’s sportsgalla
’Sport 2013’ løber over skærmen lørdag den
4. januar 2014.
De nominerede til Årets Sportsnavn 2013 er: Maja Jager, Jesper Hansen og Tom Kristensen.
Matchfixing, spil på egne kampe og misbrug af intern viden er forbudt
SPIL SPILLETHvem ved mest om sport
www.spilspillet.dk
Kampagnepartner:
HotlineKontakt hotlinen, hvis du er i tvivl om reglerne for spil og betting på sportskonkurrencer. Man skal kontakte hotlinen, hvis man kender til overtræ-delser af matchfixingreglerne.
Tlf. 70 70 70 94.
stopmatchfixing.dif.dk
Spil spillet
10 IDRÆTSLIVDECEMBER 2013
UPDATE
SVØMMERE OG GYMNASTER I STORT SAMARBEJDETo af DIF-idrættens allerstørste specialforbund, Dansk Svømme-
union og Danmarks Gymnastik Forbund, er gået sammen om et
stort udviklingsprojekt, der skal mindske frafaldet i de to idræts-
grene blandt de 8-12 årige.
Udviklingsprojektet er det største i DIF’s historie med en økono-
misk ramme på godt 15 millioner kroner, hvoraf DIF bidrager med
halvdelen af beløbet, mens de to forbund deles om den sidste del
af finansieringen.
”Det er nyt at se så store forbund samarbejde på denne måde,
og jeg er sikker på, at det giver nogle erfaringer, som resten af
DIF-idrætten kan trække på i fremtiden. Jeg har store forventnin-
ger til resultaterne af deres udviklingsprojekt, for det er to forbund,
som i de seneste år har arbejdet forbilledligt og succesrigt med
deres egne udviklingsprojekter”, siger DIF’s udviklingschef, Mor-
ten Mølholm Hansen.
Projektet forløber over fire år i perioden 2014-2017
ANKESTYRELSEN LANCERER NY KAMPAGNEDel din eventuelle bekymring og kom udsatte børn og unge til
undsætning. Det er hovedbudskabet i en ny kampagne fra Anke-
styrelsen.
Kampagnen opfordrer almindelige danskere og fagfolk
– deriblandt landets mange foreningsledere - til at underrette
myndighederne omgående, hvis de er bekymret for et barns triv-
sel. Samtidig vil kampagnen sætte fokus på, hvornår der kan være
grund til bekymring, hvordan man underretter kommunen om
en mistanke, og hvad der sker, når kommunen har modtaget en
underretning.
Du kan læs mere om kampagnen på www.deldinbekymring.nu.
GRATIS ONLINEKURSUS DIF tilbyder nu et nyt gratis online kursus for bestyrelsesmedlem-
mer i de danske idrætsforeninger.
Kurset tager udgangspunkt i klassiske problemstillinger inden
for bestyrelsesarbejde og vil derudover løbende blive udvidet.
”Vi ved, at flere bestyrelsesmedlemmer landet over har flere
udfordringer i det daglige arbejde. Det her online kursus er en ny
måde at hjælpe foreningerne på, og vi håber, at de vil benytte sig
af tilbuddet,” siger Jon Mortola Hansen fra DIF Uddannelse.
Det nye kursus tager cirka en time at fuldføre. Brug koden på
side 37 eller gå på DIF’s hjemmeside www.dif.dk for at få adgang til
kurset.
GET2 FODBOLDSKOLER HÆDRET DBU’s Get2 Fodboldskoler har modtaget Rode Prisen 2013 og 100.000
kroner. DBU’s Get2 Fodboldskoler finder sted i samarbejde mellem
Dansk Boldspil-Union, DIF og Social-, Børne- og Integrationsministe-
riet og giver hvert år børn fra socialt belastede områder mulighed
for at deltage på DBU’s populære fodboldskoler.
”Jeg er taknemmelig for, at komitéen har set i vores retning. Det
er en flot anerkendelse af det arbejde, der er blevet gjort landet
over,” siger integrationskonsulent i DIF Preben Astrup.
Prisen betyder, at der næste år kommer yderligere fem fod-
boldskoler i socialt belastede områder.
Rode Prisen, der er opkaldt efter den tidligere direktør for Divi-
sionsforeningen, Claus Rode, uddeles hvert år til personer eller
projekter, der har været med til at udvikle, inspirere eller på anden
vis højne niveauet i dansk fodbold.
11IDRÆTSLIVDECEMBER 2013
SPORTSSNAKSagt og hørt siden sidst
”Zlatan sagde, at mit overskæg så forfærdeligt ud. Så svarede jeg, at han skulle se på sin næse.”Anderlecht-spilleren Sacha Kljestan om
en ordveksling mellem ham og Paris
SG-spilleren Zlatan Ibrahimovic under en
Champions League-kamp.
”Jeg skal nå at sige at ’yep’ eller ’wow’ 8800 gange, inden vi tager til OL.”
Lene Nielsen, skipper på det danske
OL-hold, i On-Sport.
”Hvorfor fanden er jeg egentlig i godt humør? Er der gode menings-målinger? Nå, gud ja, vi vandt 6-1 i søndags.”Politisk ordfører for socialdemokraterne
Magnus Heunicke i Tipsbladet om at være
hardcore Næstved-fan.
”Én ting er sikker: Et VM uden mig er ikke værd at se på.” Zlatan Ibrahimovic efter Sveriges
VM-playoff-nederlag til Portugal.
”En gennemsnitlig Superliga-spil-ler træner væsentligt mindre end mine 30 timer om ugen – og tjener væsentligt mere. Derfor lukker jeg også altid af, når fodboldspillere og håndboldspillere klager over deres løn eller arbejdsforhold.” Svømmestjerne Lotte Friis i hendes nyud-
komne bog ’Fighteren’.
”Hvorfor skulle jeg læse sådan noget lort? Jeg er nævnt i mange bøger, jeg er meget berømt. Jeg har selv skre-vet to bøger, og hvad så? Jeg har ikke så meget tid, men når jeg læser, så læser jeg noget ordentligt. Jeg læser ikke bullshit.”Den nye Tinkoff-Saxo-ejer Oleg Tinkov har
ikke læst Tyler Hamiltons bog.
”Jeg mener, at internettet er til porno og Twitter til sjov.”Den nye Tinkoff-Saxo-ejer Oleg Tinkov til
B.T. om hans kommunikation på Twitter,
som han afviser, at folk skal tage for seriøst.
DRØMMER (STADIG) OM SPORTSMUSEUMDanmarks gamle, store, hæderkronede sportsstjerner har fortjent at få et sportsmuseum, mener Hall of Fa-me-komité.
år DR og DIF’s store sportsgallashow Sport 2013 løber af stablen den 4. januar, så
bliver der traditionen tro præsenteret et nyt medlem af sportens prestigefyldte
Hall of Fame. Og allerede nu kan bestyrelsesformand Preben Kragelund afsløre en
lille detalje omkring legenden, der skal udødeliggøres i Hall of Fame.
”Der er tale om en profil fra en af Danmarks helt store sportsgrene. En profil, der har
begejstret mange danskere, og da jeg fortalte personen, at vedkommende var nyt Hall of
Fame-medlem, blev vedkommende meget, meget glad,” siger Preben Kraglunbd med et lille
grin.
Ok – det er måske ikke så voldsomt meget info omkring det kommende Hall of Fame-med-
lem, som Kragelund her serverer, men sikkert er det, at legende nr. 29 er i støbeskeen og på
vej ind i Hall of Fame, der har til huse i Idrættens Hus i Brøndby. Stod det til bestyrelsesfor-
manden Preben Kragelund og resten af Hall of Fame-komiteen, fik sportens gamle stjerner
endnu bedre forhold.
”Vi synes sådan set, at Hall of Fame-statuerne præsenteres udmærket ude i Idrættens
Hus, men det er ingen hemmelighed, at vi drømmer om mere. Et regulært sportsmuseum ville
uden tvivl være den perfekte måde at hædre stjernerne og sporten i det hele taget på, men
et sportsmuseum ville også kunne få andre funktioner som eksempelvis i forbindelse med
undervisning.”
Pt. er der dog ikke meget, der tyder på, at Danmark, modsat mange andre lande, snart får
et decideret sportsmuseum.
”Vi har været tæt på nogle gange, men hver gang strander det hele på økonomi,” siger
Preben Kragelund, som dog afslører, at der kan være et alternativ til et fysisk museum på vej.
”Der arbejdes på at etablere et digitalt sportsmuseum, og det bakker vi i selvfølgelig op
omkring i Hall of Fame-komiteen.”
Læs mere om alle 28 medlemmer af Hall of Fame på sportenshalloffame.dk
Peter Schmeichel er naturligvis med i spor-tens Hall of Fame.Foto:Scanpix
12 IDRÆTSLIVDECEMBER 2013
TIPPET
Tip 1Drop de mange girokort. Kører I med halv-
års, eller måske endda kvartalskontingenter,
så overgå til årskontingenter. Det er nem-
mest at håndtere.
Få så vidt muligt medlemmerne til at
betale via PBS, så betalingen kører helt
automatisk.
Overvej også om en elektronisk beta-
lingsform via hjemmesiden bør være en
mulighed. Mange klubber har det i dag, og
de fleste er glade for det.
Tip 2Gør det klart via gode historier på hjemme-
side, klubblad, generalforsamlingen med
mere, hvad kontingentkronerne præcist
går til.
Få eksempelvis nogle af klubbens
’kendte’ ansigter som trænere og holdle-
dere til på en positiv måde at fortælle om,
hvad man helt konkret får for pengene, når
man er medlem af den givne idrætsforening.
Tip 3Ha’ vedtægterne fuldstændig på plads i
forhold til, hvad man gør med ’skyldnere’
i klubben. Kan de ikke deltage til træ-
ning og kamp, mister de stemmeret på
generalforsamlingen ved manglende
kontingentbetaling, eller er der andre sank-
tioner, der gør sig gældende?
Hvis konsekvenserne er nedfældet i ved-
tægterne, er de klart lettest at håndtere.
FÅ KONTINGENT-KRONERNE I HUS
Manglende betaling af kontingent er en velkendt udfordring i idrætsforeningerne. Præcisér, hvad medlemmerne får for pengene, lyder et af rådene fra DIF.
COLOURBOX JACOB BECH ANDERSEN
r der noget, som ofte sætter grå hår
i hovedet på de fleste forenings-
ledere – ikke mindst dem som
besidder kassererposterne – så er
det sløve og dårlige betalere.
Kontingentkronerne er ualmindeligt vig-
tige for den enkelte klub, og kniber det med
at få medlemmernes betaling i hus, kan for-
eningen hurtigt komme i problemer.
”Det er voldsomt frustrerende for den
enkelte foreningsleder, der skal ud med rasle-
bøssen blandt sine medlemmer og ofte gode
bekendte,” siger DIF-konsulent Jan Darfelt.
Han uddyber:
”Idrætsforeningerne afspejler samfun-
det, og her må man bare sige, at vi danskere
ikke altid er lige gode til at betale vores reg-
ninger til tiden. Hvis det så tilmed er en af de
lidt ’blødere’ regninger til en idrætsforening,
man ikke har fået betalt, så er der en tendens
til, at nogen tænker ’nå ja – det går nok’.”
Frustration i Århus-klub Århus-klubben Viby Syd Idrætsforening
er blandt de klubber, der har udfordringer
med at få halet kontingentkronerne i hus.
På klubbens generalforsamling tidligere på
året besluttede man sig således for at gå lidt
mere kontrollerende til værks, idet det nu
bliver gjort klart over for medlemmerne, at
de eksempelvis må forlade en fodboldtræ-
ning, hvis de ikke har betalt det halvårlige
kontingent.
”Vi har været for søde i idrætsforeningen,
men den går ikke længere. Det går jo udover
alle i foreningen, når vi hele tiden skal bruge
ressourcer på at indkræve kontingent. Vi er
nødt til at lave kontrol, også selvom vi helst
vil undgå det. Vi ville jo hellere bruge ressour-
cerne et andet sted,” har klubbens formand,
Rosita Ahmadian, udtalt til lokalportalen Gel-
lerup.nu.
Meld ud Jan Darfelt i DIF mener, at det kan være en
god idé at præcisere over for medlemmerne,
hvad de egentligt får for pengene.
”Et kontingent dækker jo over meget
andet end træning i en idrætsgren et par
gange om ugen. Med i pakken får man også
adgangen til idrætsfacilliter, turneringsgeby-
rer og eventuel løn til trænere. Det glemmer
mange medlemmer nok nogle gange at
huske på,” siger Jan Darfelt. Han opfordrer
også foreningsledere til at gøre kontingen-
tinddragelsen så smertefri som overhovedet
muligt ved at tænke i elektroniske betalings-
systemer via hjemmesiden.
Idrættens Hus er et moderne hus med uendelig mange muligheder.
Konference- og mødelokaler op til 275 personer.
Hotel med 65 moderne værelser tæt på motionsmulig-heder både indendørs og udendørs.
Mulighed for leje af haller i forbindelse med jeres møde- og kursusaktiviteter.
Interne konferencepakker fra 285 kr. pr. person.
På www.idraettenshus.dk kan du se muligheder og billeder samt booke værelser online.
IDRÆTTENS HUSBrøndby Stadion 20, 2605 BrøndbyTelefon 4326 2631, [email protected]
JACOB BECH ANDERSENJAN SOMMER
14 IDRÆTSLIVDECEMBER 2013
INTERVIEW
Den ene dag planlægger han cykelstier i Gribskov Kommune. Den anden dag er han i Malaysia for at diskutere regelændringer for badmintonsporten. Til foråret stiller han op til Europaparlamentet, og en plads i idrættens absolutte top IOC er også inden for rækkevidde. Mød den tidligere OL-guldvinder i badminton Poul-Erik Høyer. Manden, der har skiftet en vis itureven trøje ud med jakkesæt og politikerambitioner.
vem har mest internati-
onal idrætsmagt i landet
her? Svaret er Poul-Erik
Høyer, ifølge DIF’s nye
analyse ’Idrætspolitisk
Magtbarometer’, som
vurderer danske idræts-
lederes internationale indflydelse
Som præsident for millioner af bad-
mintonspillere verden over via det
internationale badmintonforbund, BWF, top-
per den tidligere OL-vinder fra 1996 DIF’s
internationale magtbarometer og meget
tyder endda på, at den 48-årige nordsjæl-
lænder er godt på vej til at erobre endnu
mere idrætspolitisk indflydelse. I hvert
fald spås Poul-Erik Høyer gode chancer for
at gøre kronprins Frederik selskab i den
internationale komité, IOC, på et mandat,
der tildeles præsidenter for internationale
specialforbund. Og sker det, så kan Høyer
i virkeligheden ikke nå meget højere op
idrætspolitisk set.
”Næh, det kan man vel ikke,”
lyder det afdæmpet fra den tidligere
badmintonstjerne.
”Men det kunne da være en yderst spæn-
dende opgave at få en plads i IOC på et
tidspunkt. Det at repræsentere et organ, der
præger mange initiativer inden for blandt
andet doping, matchfixing og andre vigtige
ting, ville bestemt betyde meget for mig,”
siger Poul-Erik Høyer.
Snak på gangene Men hvordan gik det til, at badmintonman-
den, der i ren sejrsekstase rev sin trøje i
stykker i semifinalen ved OL i Atlanta 1996 og
dermed lagde krop til dansk idræts måske
mest legendariske jubelscene, begyndte at
tænke i politiske baner?
Svaret skal måske findes, allerede inden
dette interview for alvor går i gang. For Poul-
Erik Høyer er ganske enkelt en flink mand,
som mange godt kan lide at tale med. Inden
han når frem til Idrætslivs kontor i Idrættens
Hus, stopper han konstant op. Hilser seriøst
ind på et kontor, lader en sjov bemærkning
falde på et andet og taler veteranbadmin-
ton på et tredje kontor. På moderne dansk
hedder det vist at være god til at netværke.
Hjemmevant går han såmænd også i gang
med at rense kaffemaskinen i DIF’s køkken.
”Nogle skal jo gøre det,” siger han med et
smil, inden han med – nu frisk kaffe – i hån-
den begynder at filosofere over sin rolle som
politiker både i forhold til byrådet i Gribskov,
Europaparlamentet og på den idrætspoliti-
ske scene.
”Jeg har ikke været medlem af noget
parti som ung, og jeg blandede mig ikke
decideret i politik som idrætsmand – måske
naivt – men jeg forsøgte at undgå det. Jeg
har dog altid involveret mig i spilernes for-
hold, og jeg arbejdede også som aktiv for, at
badmintonsporten herhjemme fik en spil-
lerforening. Jeg kan godt lide mekanismen
ved at lave et samarbejde med flere inte-
ressenter og finde frem til løsninger, hvor
alle kan være med, og som man kan se sig
selv i,” siger Poul-Erik Høyer.
15IDRÆTSLIVDECEMBER 2013
16 IDRÆTSLIVDECEMBER 2013
Da du rendte rundt og vandt badmin-tonkampe, havde du så regnet med, at du en dag skulle lave sådant et rigtigt politikerinterview? ”Nej, det havde jeg ikke. Jeg har nok altid
været god til at markere mine synspunk-
ter – lige fra skoletiden af. Og så har jeg
haft en evne til at få folk til at skabe nogle
resultater sammen i fællesskab, men jeg
har ikke rigtigt tænkt så meget over, hvad
det kunne føre til.”
CykelstierSom badmintonspiller havde Poul-Erik
Høyer kun en enkelt bold i luften ad gan-
gen. Nu har han et hav, og udefra set
virker hans kalender uoverskuelig. Alene i
november måned har han som præsident
for badmintonforbundet været til møder
i Johannesburg, Dortmund, Bangkok og
Athen, og umiddelbart efter dette inter-
view er det af sted til det internationale
badmintonhovedkvarter i Kuala Lumpur.
Ind imellem alle badmintonmøderne
har der også været en kommunal valg-
kamp, hvor Poul-Erik Høyer blev genvalgt
for Venstre i Gribskov Kommune med 368
personlige stemmer med dertilhørende
udvalgsposter på flere områder. Og ende-
lig - oven i hatten - ligger det kommende
valg til Europaparlamentet og venter i foråret,
mens også IOC-kandidaturet, som tidligere
nævnt, spøger i kulissen.
Men den travle politiker mener godt,
at han kan holde balancen og fokusere fra
opgave til opgave – trods sagernes store
forskellighed.
”Det er bestemt en sjov oplevelse at sidde
den ene dag som præsident for badminton-
forbundet og snakke om regelændringer i
badmintonsporten og så sidde til byråds-
møde i Gribskov Kommune dagen efter. Men
jeg kan lide begge dele, og jeg tager det hele
sådan lidt step by step,” forklarer Poul-Erik
Høyer, som derudover netop har suppleret
sine talrige udvalgsposter i Gribskov Kom-
mune med en plads i teknik- og miljøvalget.
Så nu skal du også til at planlægge cykelstier? ”Ja, og jeg så faktisk gerne, at vi fik flere
cykelstier i kommunen,” lyder det hurtige
svar fra byrådspolitikeren.
Du har også meldt dig ind i kampen om en plads i Europaparlamentet. Hvor-dan hænger det sammen tidsmæssigt? ”Privatlivet er der styr på. Jeg savner selv-
følgelig familien, når jeg er væk, men jeg har
altid været vant til at rejse meget som bad-
mintonspiller, og derudover er mine to drenge
så store, at de er ved at være selvkørende.”
”Arbejdsmæssigt er det selvfølgelig lidt
noget andet. Nu må vi se, om jeg bliver valgt
ind i Europaparlamentet. Hvis jeg bliver det,
så får parlamentet første prioritet. Det kan
ikke være anderledes, men jeg er sikker på,
at jeg godt kan finde balancen. Som præ-
sident for badmintonforbundet har jeg jo
også lidt at skulle have sagt i forhold til møde-
planlægningen. Men jeg får nok brug for en
person, der kan hjælpe mig lidt med at styre
min kalender.”
KendisgradHvorfor tror du, at du rent faktisk ofte bliver valgt til de poster, du stiller op til? ”Jeg håber, det er, fordi jeg vækker en
tillid i folk, og at folk forbinder mig med en
vis troværdighed. Derudover selvfølgelig
at jeg formår at skabe nogle gode politiske
resultater.”
Bliver du nogen gange mødt med kritik af, at det ’bare’ er på grund af OL-guld-medaljen og din kendisgrad, at du bliver valgt til de forskellige poster? ”Ja,” siger Poul-Erik Høyer med et smil
efterfulgt af en lang pause.
Hvad tænker du så? ”Jeg er glad for, at jeg vandt den guldmedalje,”
lyder det med et identisk smil efterfulgt af en
lige så lang pause.
”Jeg tror på da på, at den medalje gør en
forskel. Hvis man ser på min øjeblikkelige
dialog med IOC omkring et eventuelt med-
lemskab, så er der da en klar anerkendelse i
IOC af, at jeg er tidligere atlet og har nået det
ypperste som aktiv. Selvfølgelig betyder det
noget.”
“Jeg er glad for, at jeg vandtden guldmedalje” Som aktiv badmintonspil-
ler vandt Poul-Erik Høyer et hav at titler.
17IDRÆTSLIVDECEMBER 2013
18 IDRÆTSLIVDECEMBER 2013
I forhold til dit kommende kandidatur til Europaparlamentet, hvad får det af betydning, at mange folk kender dig fra sporten? ”Der er ingen tvivl om, at genkendelighed kan
være vigtig. Og derudover er det jo dokumen-
teret, at følelser er en væsentlig del af folks
valg, når de sætter krydset. Og hvis du på
forhånd har vækket nogle positive følelser
i folk, så har du da nogle plusser. Nu er det
godt nok 17 år siden, at jeg vandt den guld-
medalje, men jeg tror stadig, at mange på
en eller anden måde kan huske den famøse
trøje, der blev revet i stykker,” siger Poul-Erik
Høyer med adresse til det legendariske trøje-
billede fra 1996. Et billede der i øvrigt pryder
udsmykningen flere steder i Idrættens Hus.
Poul-Erik Høyer smiler og tænker tilbage:
”Jeg kunne godt lide at vise følelser, når jeg
vandt, og jeg jublede altid på vidt forskellige
måder. Den her situation, da jeg river trøjen i
stykker, var den eneste gang, jeg fejrede en
sejr på den måde.”
I dag bevæger du dig hovedsageligt på de idrætspolitiske gange. Er der plads til at juble og vise følelser der? ”Idrætspolitikere anerkender helt klart,
at sportsfolk viser følelser og eksempelvis
udtrykker deres begejstring, når de vinder.
Man synes, det er en vigtig ting for spor-
ten. Men de idrætspolitiske gange har også
visse ligheder med erhvervslivet. Folk har en
evne til at trække sig selv lidt ud af spillet og
ikke vise for mange følelser.”
Hvor ligger du på den skala? ”Man bliver præget. Det er der ingen tvivl om.
Da jeg for alvor gik ind i idrætspolitik, havde
jeg en klar holdning til, at jeg i hvert fald ikke
skulle presses ned i et jakkesæt. Men der må
jeg sige, at jeg bestemt har et jakkesæt på i
dag, når jeg er til møder. Det kræver en vis stil
at repræsentere sin sport som præsident,
og vi har faktisk også en dresscode, som er
ret formel. Du har et ansigt udadtil, som ikke
bare er dit – det er hele sportens, og det skal
du have respekt for.”
Buh-råb Et tidspunkt, hvor Poul-Erik Høyer – trods
sin rolle som seriøs idrætspolitiker – ikke
kunne holde sine følelser i ro var ved OL i
London i 2012. Her udviklede damedouble-
turneringen sig til en kæmpe skandale, da
fire damedoublepar forsøgte at tabe deres
kampe med vilje for at få en bedre lodtræk-
ning i det videre forløb.
BLÅ BOGNavn: Poul-Erik Høyer LarsenFødt: 20. september 1965Udvalgte titler: Dansk mester 1984, 1985, 1989, 1995, 1996, 1998, OL-guldvinder 1996, All England 1995 og 1996, Europamester 1992, 1994 og 1996, Danish Open 1988, 1990, 1993, 1994, 1995 og 1999Hædersbevisninger: modtager af DBF’s fortjensttegn, modtager af EBU’s ’President Award’ i 1998, medlem af sportens Hall of Fame i 2010
Det legendariske billede fra OL i Atlanta i 1996 hvor Høyer vinder semifinalen. Foto: Polfoto
Poul-Erik Høyer blev optaget i sportens Hall
of Fame i 2010.
19IDRÆTSLIVDECEMBER 2013
HØYER VIL ÆNDRE BADMINTONREGLERNESporten skal gøres mere attraktiv, mener BWF-præsi-denten.
I Indien og Kina går det stadig godt på badmintonfronten med hensyn til medieinteresse,
publikumstilstrømning og sponsorer. Andre steder – blandt andet i Europa - halter sporten
imidlertid en del, og nu agter det internationale badmintonforbund, BWF, med Poul-Erik
Høyer i spidsen at gøre sporten mere attraktiv.
”Jeg har advokeret for det i lang tid, men det er først nu, der for alvor åbnes op for dis-
kussionen om nyskabelser inden for badminton. Generelt lægger vi op til, at der skal være
flere højdepunkter i en badmintonkamp,” siger Poul-Erik Høyer. Han mener overordnet set,
at der er for langt fra 0 til 21 i et sæt – modsat bordtennis, hvor man kun spiller til 11 i hver
sæt.
”Vi starter nu en debat om scoringssystemet i badminton. Det bliver en stor debat, og
det er klart, at vi skal levere på to fronter. Vi skal først og fremmest levere den underhol-
dende vare over for tilskuerne. Derfor skal vi selvfølgelig have stjernerne med på vores
ideer. Men vi skal også holde os for høje, at motionister og breddespillere verden over skal
spille med et nyt scoringssystem. Hvilken indflydelse får det nye scoresystem for dem?
Det skal vi være meget opmærksomme på.”
Mere spænding Endnu ønsker badmintonpræsidenten ikke at gå i detaljer med eventuelle nye regler,
men han påpeger, at han selv gerne ser flere afgørende og spændende situationer i en
badmintonkamp.
”Vi skal hurtigere frem til afsluttende momenter i en kamp, og vi skal have flere af dem.
Og så skal de undertippede spillere have en lidt større chance for at vinde et sæt eller en
kamp. Er du i dag bagud 20-15 i et sæt, så er løbet kørt i det scoringssystem, vi har i øjeblik-
ket. Det er lidt ærgerligt. Jeg håber derfor, vi kan skabe en mekanisme, hvor intensiteten
bliver højere, afslutningerne kommer hurtigere, og hvor de undertippede spillere har lidt
flere muligheder.”
Det internationale badmintonforbund vil prøve sig frem med en række forskellige
modeller i den kommende tid. Det er endnu ikke fastlagt, hvornår et eventuelt nyt sco-
ringssystem skal besluttes og træde i kraft.
CIVIL KARRIERE: 2005-2013: Medlem af DIF’s bestyrelse som repræsentant for aktivkomitéen2007-2009: Marketingsdirektør for Nordsjæl-land Håndbold2007-2010: Næstformand i Danmarks Badmin-ton Forbund2010-2013: Præsident for det europæiske badmintonforbund2010-nu: Medlem af byrådet i Gribskov Kom-mune for Venstre2013-nu: Præsident for det internationale badmintonforbund2014: Stiller op til EU-parlamentsvalget for Venstre
”Jeg sad i en fyldt hal sammen med 8.000
tilskuere og kiggede undrende på de to dame-
dobler. Tempoet svarede til noget fra 70’erne,
og derudover lavede de jo alle de her fejl med
vilje. Det var så pinligt, og folk buhede helt
vildt. Det gjorde jeg i øvrigt også selv. Man
fik nærmest ondt i maven af at se det her. ”
Poul-Erik Høyer erkender dog, at fejlen
også lå hos turneringsplanlæggernes side.
”Det er vigtigt, at man lærer af det og
naturligvis ikke planlægger turneringer på en
måde, hvor man i sidste ende kan få en fordel
ved at tabe,” siger den tidligere badmintonspil-
ler. Han vil ikke kalde damedoubleskandalen
i London for decideret matchfixing – sna-
rere usportslig optræden – men grænsen er
hårdfin. Generelt ser idrætspolitikeren match-
fixing som et kolossalt problem, som der skal
gøres noget ved hurtigst muligt.
”Kampen mod matchfixing er ikke organi-
seret ordentligt endnu. Der væves for meget
rundt. Hvis vi ikke snart rykker og virkelig
kæmper sammen internationalt mod match-
fixing, så kan det gå helt galt. Det er også en af
årsagerne til, at jeg stiller op til Europarlamen-
tet. Vi skal have et verdensomspændende
samarbejde mod matchfixing, og jeg kunne
godt tænke mig at være med til at kæmpe
kampen fra europæisk side via min erfaring
fra idrætsverdenen,” siger Poul-Erik Høyer,
som også ser IOC som en vigtig spiller i kam-
pen mod matchfixing.
Endnu er Poul-Erik Høyer dog hverken
valgt ind i IOC eller Europaparlamentet, og
det er heller ikke sikkert, han bliver det. Per-
sonligt er Høyer imidlertid nået frem til en
endelig selverkendelse. Med alle de politi-
ske poster, han efterhånden bestrider og er
kandidat til, så tør han godt sige det højt nu.
Han er politiker.
”Jeg kan i hvert fald ikke kalde mig for bad-
mintonspiller mere, selvom jeg spiller hver
onsdag morgen i en time. ”
Badmintonreglerne skal ændres, hvis det står til Poul-Erik Høyer. Her ses han med den tidligere BWF-præsident Kang Young-joong.
20 IDRÆTSLIVDECEMBER 2013
JANNIK LUND ANDERSENSCANPIX FORENINGER
FRUSTRATIONERNE ER OVRE FOR KB
Branden og det efterfølgende tovtrækkeri om KB-Hallens skæbne har været et langt mareridt for Kjøbenhavns Boldklub, men myndighedernes beslutning om at ophæve fredningen af det udbrændte klenodie er en sejr for idrætsforeningen.
redag den 15. november tikker
en særdeles velkommen besked
ind hos KB-direktør Henrik Eigen-
brod. 779 dage efter den tragiske
morgen, hvor en voldsom brand raserede
KB-Hallen, meddeler Kulturstyrelsen, at den
legendariske arena på Frederiksberg nu fri-
tages for fredning. Det betyder, at retten til
at bestemme over anlæggets skæbne er
tilbage på KB-hænder efter mere end to års
uenighed.
”Vi er meget tilfredse med beslutningen
om at ophæve fredningen. Det er utrolig
deprimerende at råde over et idrætsanlæg,
hvor en brandtomt udgør så væsentligt et
element, og det skal ikke være nogen hem-
melighed, at det har været en frustrerende
tid for klubben. Nu glæder vi os til omsider
at begynde arbejdet med at realisere et nyt
og attraktivt idrætsanlæg for vores medlem-
mer,” siger KB-direktør Henrik Eigenbrod, som
dog tager forbehold for en klageperiode på
yderligere fire uger fra den 15. november, hvor
kulturminister Marianne Jelved kan vælge at
gå ind i sagen:
”Nu er vi jo blandt andet en fodboldklub,
så vi er klar over, at bolden skal helt ind over
stregen, før vi kan tillade os at strække hæn-
derne i vejret.”
TILFREDSHED I DIFBeslutningen om at ”affrede” KB-Hallen er god for sporten, mener DIF-direktør Karl Chr. Koch: ”Vi er tilfredse med afgørelsen, og det er positivt, at KB nu får frie hænder til at opføre en ny og tidssvarende hal. Også i DIF har vi mange gode minder fra KB-Hallen, men ver-den går videre,” siger Karl Chr. Koch, der reg-ner med, at KB vil arbejde hen imod en funkti-onel og alsidig ny hal med sportens præmisser i centrum.
Lammende fredningBaggrunden for at branden - mere end to år
efter - stadig præger anlægget på Frederiks-
berg, skal findes i fredningen af den ikoniske
hal bare måneder før skæbnenatten i 2011.
KB strittede fra starten imod fredningen, da
klubben forudså, det ville medføre en ekstra
belastning for driftsbudgetterne og desuden
gøre udviklingen af anlægget vanskelig.
Frederiksberg Kommune og Københavns
Museum støttede derimod en fredning, der
da også blev en realitet.
På det tidspunkt var der sandsynligvis
ingen, der forventede, at en halogenlampe og
nogle papkasser tidligt om morgenen den 28.
21IDRÆTSLIVDECEMBER 2013
september for alvor ville antænde striden om
fredningen. For mens Kulturstyrelsen i første
omgang proklamerede, at KB-Hallen skulle
genopføres, stod det hurtigt klart, at det ikke
var så simpelt. Ikke nok med at hallen viste sig
at være underforsikret af KB, diverse eksper-
ter og rådgivere var også indbyrdes uenige
i bedømmelsen af brandskadernes omfang
og de sikkerhedsmæssige konsekvenser.
Siden en rapport fra COWI i begyndelsen
af 2013 dokumenterede, at skaderne var langt
mere omfattende end tidligere antaget, har
boldklubben kæmpet for at ophæve frednin-
gen af KB-Hallen og dermed få frit spil til at
jævne resterne med jorden og opføre en ny
og tidssvarende hal på grunden. Det ønske
har imidlertid mødt stor modstand.
”Der er rigtig mange, der har en holdning
til, hvad der skal ske med KB-Hallen, og der er
store følelser i spil. Det kan jeg godt forstå. Det
var en fantastisk arena, som ikke mindst KB’s
egne medlemmer har været glade og stolte
over. Alle har gode minder derfra. Men vi er
desværre nået til den konklusion, at en ned-
rivning er den eneste logiske måde at komme
videre på,” konstaterer Henrik Eigenbrod.
Og det samme er altså Kulturstyrelsen,
der i sin endelige afgørelse lægger vægt på,
at det både teknisk, sikkerhedsmæssigt og
KB-HALLEN1938 KB-Hallen indvies af kong Christian X.1944 Danske nazister udfører et bombean-greb på hallen, men betonkonstruktionen overlever og skaderne repareres.1950 Den britiske statsmand Winston Churchill holder tale om fremtidens forenede Europa.1956 Danmarks første rock’n’roll-koncert finder sted med Ib ’Rock’ Jensen1964 The Beatles giver deres eneste danske koncerter.1966 The Rolling Stones indtager scenen.1969 Verdens første sexmesse afholdes – ef-ter pornoens frigivelse i Danmark.1970 Rockguitaristen Jimi Hendrix giver sin tredjesidste koncert.2005 KB-Hallen lægger navn til en ny S-togs-station på Ringbanen.2007 Tennislegenderne John McEnroe og Björn Borg spiller showkamp.2009 Popikonet Lady Gaga giver koncert.2011 Kulturarvsstyrelsen freder KB-Hallen.2011 Hallen hærges af en voldsom brand, der forårsager store skader. Kulturarvsstyrelsen proklamerer, at hallen skal genopbygges.2013 KB’s ingeniørrådgiver, COWI, konkluderer, at det ikke vil være forsvarligt at reparere og genanvende størsteparten af hallens bæren-de betonkonstruktion.2013 Kulturarvsstyrelsen beslutter, at frednin-gen af KB-Hallen skal ophæves.
økonomisk vil være umuligt at reparere og
genoprette fredningsværdierne i hallen.
.
En dyr affæreTidligere er det kommet frem, at KB har brugt
mere end seks millioner kroner på projekte-
ringer og undersøgelser, og dertil kommer
tabet af de indtægter, foreningen har været
vant til at tjene på afholdelsen af store kultur-
og sportsbegivenheder i hallen. Også derfor
vil Henrik Eigenbrod hurtigst muligt sætte
fut i processen omkring en ny hal.
”Vi skal tage en debat om, hvad der er
bedst for idrætsforeningen og dens med-
lemmer, og samtidig vil vi også gerne bygge
en ny hal, der atter kan lokke store begiven-
heder til, og som københavnerne kan være
stolte af. Meget afhænger selvfølgelig også
af, hvilken økonomi vi har til rådighed. Som
situationen er nu, har vi 80-90 millioner kroner
fra forsikringen af KB-Hallen, men vi kunne da
godt ønske os her op til jul, at det blev muligt
at finde ekstra finansiering hos diverse fonde.
Lige nu er der nok flere begrænsninger, end
der er muligheder,” siger Henrik Eigenbrod,
som dog nok vil overveje nøje, om en ny hal
skal være så unik, at en fredning en dag kan
komme på tale.
Flere indtægter til klubben
Hele 10% af betalingen går til klubben!
Indtægter så længe kunderne er aktive!
Ingen risiko for klubben!
Masser af salgsmaterialer til klubben!
Produkt af høj kvalitet med TDC’s net
og tekniske løsninger, og alligevel til lav
pris inklusiv støtte!
LokalTelefonen er et dansk ejet mobilselskab godkendt af FinansTilsynet. Vi er sat i verden for at hjælpe foreningslivet i Danmark. Tilmeldte klubber og foreninger i LokalTelefonen får direkte økonomisk støtte gennem omsætningen fra mobile ydelser.
Alle bruger mobiltelefoni, også dine medlemmer og deres familier - så hvorfor ikke få 10% af den omsætning - uden nogen betaler mere?
LokalTelefonen er kort sagt:
Altid billig telefoni, sms, mms og data. Ingen binding og den bedste dækning med TDC’s net
Tjek lokaltelefonen.dk, eller ring NU på 28 93 12 89 og hør mere.
KLUBBEN FÅR OGSÅ
PR. NYKUNDE
KR. 50,-
www.lokaltelefonen.dk
IDRÆTSLIVDECEMBER 201322
FEM MINUTTER MED EN ILDSJÆL
FRIVILLIG SIDEN HAN VAR OTTE ÅR Hvorfor er du frivillig?”Jeg er opdraget til den slags hjemmefra,
og havde allerede min første tjans som fri-
villig, da jeg var otte år og var nyt medlem
her i skytteklubben. Jeg skulle feje fortovet
foran klubhuset. Og nu har jeg i hvert fald
været træner og leder her i 40 år. Derud-
over er det sjovt at præge de unge og se,
hvordan de vokser, forbedrer sig og ska-
ber resultater. Og så har jeg det fint med at
lære dem disciplin og respekt og forstå, at
det er våben, vi har med at gøre.”
Den største anerkendelse, du har modtaget?”Det sportslige ligger mig meget på sinde,
så det giver mig en vis form for tilfredshed,
når de børn, jeg har trænet, vinder. Jeg blev
rigtig glad, da mit børnehold fornylig vandt
DM i luftpistol, og bagefter forærede de mig
en sponsortrøje. Og så er det en stor tilfreds-
stillelse, at vi gennem skydning kan hjælpe
de børn, der har ADHD. De får ’ro på’, når de
kommer her. Skydning handler jo meget om
koncentration.”
Den sjoveste oplevelse som frivillig?”At forældrene igen er begyndt at bakke
vores arbejde i klubben op. I mange år blev
ungerne bare sat af på gaden foran klub-
huset, men det er ved at vende. Nu er der
stuvende fuldt med både børn og foræl-
dre, når vi har klubaften om torsdagen, en
af mødrene har malet skytte-silhuetterne
på gangen i vores klubhus. Og en far, der er
vognmand, stiller kvit og frit bus til rådig-
hed, når vi skal på tur.”
ROBERT LARSEN, NYKØ-BING SJÆLLAND SKYTTE-FORENING:”Jeg er 59 år og har pensioneret mig selv efter at have været selvstændig som blandt andet vognmand og bestyrer af et oliedepot. Derfor kan jeg bruge meget tid her i forenin-gen som træner og næstformand, og jeg har regnet ud, at jeg i 2012 var her i 883 timer – ud over møder og hjemmearbejde. Hos os forventer vi, at alle børn og voksne giver en hånd med – og de skal deltage, når vi en-to gange årligt har arbejdsdag. Det er jo det frivillige arbejde, der skal bære foreningerne. Ellers er det ikke en forening, men en forret-ning.”
Robert Larsen: ”Det er det daglige arbejde her i klub-ben, jeg går op i. Når børnene skal til DM eller andre stævner, foretrækker jeg at blive hjemme og betragter det som en fridag.”
JAN SOMMER MORTEN BRUUN
MORTEN BRUUN
Mangler din annonce her?– nå hele Danmark med dit budskab!
kontakt os på 7199 5522 eller [email protected]
MedieTeamet_annonce_210x297mm.indd 2 07-06-2013 14:51:36
24 IDRÆTSLIVDECEMBER 2013
JACOB BECH ANDERSENSCANPIX TEMA: VINTER-OL
Danmark har op til det kommende vin-ter-OL i Rusland skærpet udtagelses-kravene, hvilket er medvirkende til, at holdets størrelse bliver mindre end ved OL i 2010. Men burde Danmark have flere deltagere med ved vinter-OL? Det hand-ler om at udtage et hold i balance, under-streger DIF, som er Danmarks Olympiske Komité.
februar går det løs med vin-
ter-OL i russiske Sochi. Den
gigantiske idrætsbegivenhed
rammer verden, og for mange
idrætsudøvere og sportsfans verden over
bliver det ikke større, når eksempelvis stjer-
ner som den amerikanske snowboarder
Shaun White udfører halsbrækkende stunts
til den store guldmedalje.
Men der er ikke så meget, der tyder på
decideret OL-feber i Danmark, idet den gene-
relle begejstring for vinter-OL i den danske
befolkning aldrig har kunnet måle sig med
danskernes kærlighed til sommer-OL.
Alligevel håber formanden for DIF og
Danmarks Olympiske Komité, Niels Nygaard,
at vinter-OL formår at begejstre et bredt
udsnit af befolkningen, når flammen til
februar tændes i Sochi.
”Vinter-OL er en storslået begivenhed,
og der venter danskerne mange fantasti-
ske idrætsoplevelser. Det kan godt være, vi
ikke har så meget sne i Danmark, men derfor
kan man godt lade sig begejstre af idræts-
grene, man ikke ser så ofte, og det tror jeg
faktisk også kommer til at ske denne gang,”
siger Niels Nygaard.
Mediekritik OL-formanden understreger samtidig, at
nok sender Danmark et relativt lille hold, men
niveauet på de to curlinghold, der i skrivende
stund er udtaget, er højt.
”De udtagne curlinghold har flere gange
vist, at de har et højt niveau og præsterede
for nylig godt ved EM i Stavanger, hvor de var
tæt på at vinde medaljer.Holdene har haft en
rigtig god OL-forberedelsesplan, og jeg ser
meget frem til at følge deres kampe til OL,”
lyder det fra Niels Nygaard.
Ud over curling står Danmark p.t. til at få
en langrendsløber med, hvilket bliver enten
Lasse Mølgaard eller Martin Møller.
Det danske OL-hold kunne imidlertid
godt have været noget større, hvis ikke DIF’s
BALANCEGANG
25IDRÆTSLIVDECEMBER 2013
BALANCEGANGDET DANSKE OL-HOLDI skrivende stund er to danske curlinghold udta-get til OL. De OL-udtagne spillere på Team Stjerne er: Rasmus Stjerne (skipper), Mikkel Adrup Poulsen, Johnny Frederiksen, Troels Harry, Lars Vilandt (reserve). James Dryburgh er træner. De udtagne spillere på Team Lene Nielsen er: Lene Nielsen (skipper), Helle Nordfred Si-monsen, Jeanne Ellegaard, Maria Poulsen, Mette de Neergaard (reserve). Gert Larsen er træner. Derudover kæmper de to langrendsløbere Martin Møller og Lasse Mølgaard om den OL-plads, Danmark er sikret, og ligeledes er den alpine skiløber Christoffer Faarup stadig i spil til en OL-plads, ligesom andre atleter i individuelle discipliner stadig har chancen for at indløse en OL-billet.
bestyrelse sidste år havde skærpet udtagel-
seskravene – efter man ellers tidligere havde
lempet kravene efter OL i 2006. Det vil der-
med sige, at man op til OL denne gang skal
have klaret det internationale A-krav (hvis
der både er A- og B-krav) og have dokumen-
teret sit sportslige niveau i konkurrence på
World Cup- eller VM-niveau.
”Vi tror på, at de her udtagelseskrav giver
den mest optimale trup,” siger Niels Nygaard.
Gennem de seneste vinter-olympiske lege
har den danske trups størrelse varieret. Histo-
risk set møder DIF ofte kritik for enten at have
udtaget et for lille eller et for stort hold til vin-
ter-OL. Ved seneste vinter-OL i Vancouver
i 2010, hvor Danmark havde et rekordstort
hold med på 18 atleter, var der kritik af, at det
danske OL-hold alligevel var for stort, fordi
nogle af de danske atleter havde det mere
end svært i konkurrencerne.
”Det er altid en svær balancegang at
udtage truppen, når det gælder vinter-OL,
og vi kan godt forstå, hvis nogle mener, at vi
bør følge de internationale krav uden yderli-
gere krav. Men vi mener også, at vi er forpligtet
til at sende et hold, hvor udøverne har vist
deres niveau i konkurrencer på højeste plan
inden OL-deltagelsen. Derfor har vi valgt at
lægge snittet på den her måde,” understre-
ger DIF-formand Niels Nygaard.
IDRÆTSLIVDECEMBER 201326
TEMA: VINTER-OL
Danmark har det svært i de fleste vintersportsgrene. Men ikke i curling. De danske curlinglandshold har vun-det masser af EM- og VM-medaljer, og lige siden curling kom på vinter-OL-programmet i 1998, har Danmark som minimum haft ét hold med. Hvad er forklaringen?
vundne VM- og EM-me-
daljer siden 1975.
Fordelt på 12 til herrerne
og 20 til kvinderne, der i
tillæg også har vundet en OL-sølvmedalje.
Ja, de danske curlingherrer og –kvinder
har haft en solid international medaljehøst
gennem de sidste tre årtier og har konstant
befundet sig i verdenstoppen siden de del-
tog for første gang i midten af 70’erne.
Og det er der ifølge Jesper Frigast Lar-
sen, elitechef i DIF, en naturlig forklaring på.
”Hvis vi ser bort fra Canada, så er curling
som elitesport ikke særlig udbredt, og jeg vil
tro, at det er den sportsgren i verden, hvor
vejen fra begynder til elite er kortest. Så
hvis man har nogle dedikerede personer i et
land, der er villige til at yde den påkrævede
træningsindsats, kan man relativt hurtigt nå
verdenstoppen – og det har vi hovedsage-
ligt haft,” siger Jesper Frigast Larsen.
Tommy Stjerne Hansen, skipper ved 17
VM- og EM slutrunder - den første i 1976, den
sidste i 2010 - ser netop den lille elite som
årsagen til de mange medaljer.
”Jeg tror, det har været en fordel, at vi
ikke har været så mange i den danske elite,
for det har betydet, at det er de samme
spillere, som igen og igen har deltaget ved
de internationale turneringer. Derfor har
vores spillere opnået en international erfa-
ring, som vores modstandere ikke har, fordi
de har haft flere hold at vælge imellem og
har skiftes til at deltage ved de internatio-
nale turneringer,” pointerer Tommy Stjerne
Hansen.
Formanden for Dansk Curling Forbund,
Susanne Slotsager, kommer med en helt
tredje forklaring på den danske succes.
”Idet vi har været repræsenteret i ver-
denstoppen i over 30 år, har vores øvrige
spillere hele tiden haft nogle verdensklas-
sespillere at se op til, og det, tror jeg, har
virket som en stærk motivation og løfte-
stang for mange,” siger hun.
DERFOR CURLING
L ARS MØLLER OG L ARS SCHRAM MORTEN SCHROEDER
27IDRÆTSLIVDECEMBER 2013
Curlingspillere på højeste niveau er i dag seriøse sports-mænd, men sådan har det ikke altid været.
”Jeg har siddet til mange fester i 80’erne og
90’erne og er blevet latterliggjort, når jeg
sagde, at jeg spillede curling.”
Ordene er den tidligere OL-skipper
Tommy Stjerne Hansens og illustrerer, at
der ikke altid har hersket lige stor respekt
blandt folk om curlingsporten. Og Tommy
Stjerne Hansen er da heller ikke bleg for at
erkende, at hans hold tilbage i 70’erne var
de rene amatører.
”Mig og fire fodboldkammerater startede
med at spille curling i 1973, og fire år senere
var vi med til VM. I det efterfølgende år vin-
der vi så EM-bronze, og det på trods af at vi
kun trænede to gange om ugen,” fortæller
Tommy Stjerne Hansen, der er far til Ras-
mus Stjerne Hansen, som er skipper for de
danske curlingherrer ved vinter-OL i Sochi.
”Det ville slet ikke kunne lade sig gøre i
dag. Rasmus træner som en professionel,
men lever som en amatør. Han træner mini-
mum fem gange om ugen, hvoraf noget af
det er styrke- og mentaltræning. Hvis nogle
ISENIsen på en curlingbane
er ikke helt normal.
Banen bliver nemlig klar-
gjort med vand, der sprayes
ud over isen. Når vandet fryser ti l is ,
dannes der pebbles, der gør det muligt for
curlingstenen at rotere – også kaldet at
curle.
STENENDe sten, der anvendes
til at spille curling,
er lavet af pole-
ret granit, som
bliver udvundet
i enten Skotland
eller Wales. En cur-
lingsten vejer typisk omkring 20 kilogram
og stenens bund er hul som undersiden af
en tallerken, så den glider bedre. En cur-
lingsten koster omkring 3.000 kroner.
FEJNINGMan fejer foran stenen for at få den
til at glide i en længere og mere
lige bane. De, der fejer mest på et
curlinghold, går cirka seks-otte
kilometer i løbet af en kamp og
fejer i cirka 3 af de kilometer.
Det betyder, at glykogende-
poterne i overarmene kan
nå at tømmes i løbet af en
kamp. Til at feje bruger
man enten en gammel-
dags riskost
eller en syn-
tetisk brush.
FRA AMATØRER TIL ATLETER
CURLING FOR NØRDER
havde foreslået os det dengang i 70’erne,
havde vi bare grinet ad dem,” siger Tommy
Stjerne Hansen.
Susanne Slotsager, formand for Dansk
Curling Forbund og selv tidligere aktiv cur-
lingspiller, stemmer i.
”Curlingspillerne bliver hele tiden mere
og mere atletiske, og sporten udvikler sig
generelt i en mere professionel retning.
Nogle af vores modstandere som Canada,
Skotland og Sverige er i dag professionelle
til et vist niveau,” siger hun.
Graden af professionalisme i sporten
begynder også langsomt at gå op for folk,
fornemmer Susanne Slotsager.
”Jeg synes ikke længere, vi får de der
satiriske og nedladende kommentarer om
vores sport, som vi godt kunne få førhen,
og folk udefra bliver som regel ret ydmyge
omkring sporten og hvor svært, det er, når
de selv prøver det til arrangementer og lig-
nende,” slutter hun.
MORTEN SCHROEDER
28 IDRÆTSLIVDECEMBER 2013
TEMA: VINTER-OL MORTEN SCHROEDER SCANPIX
et skulle have været så godt, men
alligevel endte det så skidt. Det,
der skulle have været flyvende
champagnepropper, ekstatiske
jubelscener og en historisk første OL-kva-
lifikation for det danske ishockeylandshold
for herrer, blev i stedet byttet ud med slatne
fadøl, bøjede hoveder og en kæmpe nedtur.
”Det gør stadig ondt at tænke på den
dag i dag,” siger Enver Hansen, direktør i
Danmarks Ishockey Union.
Scenen var ellers sat perfekt op, da Dan-
mark tilbage i februar måned spillede tre
kvalifikationskampe mod Ukraine, Slovenien
og Hviderusland om en enkelt OL-billet til
vinterlegene i Sochi: Hjemmebane i Vojens,
massiv opbakning fra lægterne og tre mod-
standere, som Danmark på papiret alle var
favoritter imod.
Det begyndte da også som planlagt med
en dansk 2-0 sejr over Ukraine, men i anden
kamp gik det galt mod Slovenien, der vandt
2-1, og så var OL-drømmen brast og festen
forbi.
”Det var og er en enorm skuffelse. Det
hele var ligesom bygget op til, at vi skulle
kvalificere os til OL, og vi havde alle forud-
sætningerne for at gøre det,” siger Enver
Hansen.
Og også i DIF vækker den missede
OL-kvalifikation stor ærgrelse.
”Det ville have gjort en kæmpe forskel,
hvis ishockeylandsholdet havde kvalificeret
sig til OL. Opmærksomheden på vinter-
sport fra medierne og befolkningen ville
have været væsentligt større, og så kunne
det bare have været fantastisk at have et
landshold med i ishockey, som er konge-
disciplinen under vinter-OL,” siger chef de
mission Morten Rodtwitt.
Enver Hansen peger netop også på den
manglende medieeksponering, som en del-
tagelse ved OL ville have medført, som den
største konsekvens af den glippede kvalifi-
kation til OL.
”Alle specialforbund vil jo gerne have
opmærksomhed på deres sport og optræde
i medierne, og der er vi ingen undtagelse. Og
et OL kunne have synliggjort vores sport på
en positiv måde,” siger Enver Hansen.
Masser af talentPå trods af OL-skuffelsen kan Enver Hansen
dog ikke skjule, at det faktisk går meget godt
for ishockeysporten i Danmark.
”Vores medlemstal er stabilt, og vi kan
faktisk ikke øge det meget mere. I så fald
skal vi have flere skøjtehaller rundt omkring,
og det ser vi selvfølgelig meget gerne ske.
Og så har vi modsat mange andre sports-
grene ikke et ret stort frafald blandt vores
teenagere, så qua det gode trænerarbejde,
der bliver ydet ude i klubberne, har vi hele
tiden en lind strøm af nye, dygtige spillere,”
fortæller han.
Det bliver bakket op af antallet af dan-
ske ishockeyspillere i udenlandske klubber,
der er eksploderet igennem de sidste ti år,
og lige nu har Danmark hele ni spillere i den
absolut største ishockeyliga i verden, NHL.
Men paradoksalt nok er den store eksport
af spillere til NHL også blevet en hæmsko
for landsholdet, for den nordamerikanske
liga kører sideløbende med OL-kvalifika-
tionskampe og VM-slutrunder, og det er
ikke altid, at NHL-klubberne har i sinde at
frigivere spillere til disse landskampe. Til
de afgørende kampe i Vojens havde Dan-
mark således kun én af sine NHL-spillere
til rådighed.
”Vi har selvfølgelig analyseret vores
arbejde efter OL-kvalifikationen og kom
frem til, at vores forberedelser havde været
optimale, men at vi bare ikke var skarpe nok
på dagen, og det var Slovenien så desværre,”
siger Enver Hansen og fortsætter:
”Men vi ærgrer os især over, at reg-
Alt var lagt perfekt til rette. Et historisk stærkt dansk ishockeyhold skulle have kvalificeret sig til OL i Sochi. Men sådan gik det ikke. Nu forsøger Danmarks Ishockey Union at kigge fremad.
”Det er forbandet ærgerligt, at der skal gå fire år, før vi igen får muligheden for at kvalificere os til et OL” Enver Hansen, direktør i Danmarks Ishockey Union
”DET GØR STADIG ONDT”
29IDRÆTSLIVDECEMBER 2013
MORTEN SCHROEDER
Farvel OL. Danmark har her netop tabt til Hviderusland, og den olympiske drøm er endnu engang slukket.
lerne er, som de er. Både den internationale
ishockey union, IIHF, og IOC har en holdning
om, at det er de bedste hold og de bedste
atleter, der skal være med til OL, og det må
man jo bare sige, at det er det ikke. For hvis
vi kunne stille med alle vores ni NHL-spillere,
så ville vi være klart bedre end Slovenien,
som kun har én,” siger han.
Derfor vil Danmarks Ishockey Union også
arbejde internationalt på at lave reglerne
om, så lignende scenarier ikke opstår i frem-
tiden, hvad enten NHL-klubberne så skal
tvinges til at frigive deres spillere, eller at
OL-kvalifikationen skal ligge på et tidspunkt,
hvor NHL-sæsonen holder pause.
”Der er helt klart plads til forbedring i
forhold til måden, hvorpå OL-nationerne til
ishockeyturneringen bliver fundet, og jeg
håber, at der allerede vil ske noget op til det
næste vinter-OL,” siger den danske chef de
mission, Morten Rodtwitt.
OL skal være næste skridtAllerede ved det efterfølgende A-VM, der
blev afviklet i maj måned, var der dog oprejs-
ning for det danske ishockeylandshold.
Her blev det – med hjælp fra fire NHL-spil-
lere – til en samlet 12. plads og forbliven i
A-gruppen, mens det undervejs også blev
til sejre over Slovenien og Hviderusland,
som netop var de to hold, der slog Danmark
i OL-kvalifikationen.
”Man kan godt sige, at det var den for-
kerte turnering, vi valgte at præstere i, og
det er forbandet ærgerligt, at der skal gå
fire år, før vi igen får muligheden for at kva-
lificere os til et OL,” siger Enver Hansen.
Manden, der skal sørge for, at det sker, er
ny, for efter fem år på landstrænerposten
stoppede svenske Per Bäckman efter VM.
Han er blevet afløst af en anden svensker,
Janne Karlsson, der kommer med tre sven-
ske klubmesterskaber på træner-cv’et og
derudover var assistentlandstræner for det
svenske landshold, der tilbage i 2006 vandt
både VM- og OL-guld.
”Janne Karlsson kommer med en masse
erfaring og viden, og jeg er overbevist om,
at han er manden, der kan tage os det sid-
ste skridt videre, for efter 12 deltagelser i
streg ved et A-VM er det på tide, at vi tager
det sidste skridt og også kommer til et OL,”
siger Enver Hansen.
Det vil den nye landstræner dog ikke
love i første omgang.
”Jeg synes, det er tidligt at forholde sig
til et OL om fire år, men jeg ser det her job
som en stor udfordring. Der er ikke tvivl
om, at der er stort potentiale i det danske
landshold, og vi er især stærke, hvis vi har
vores NHL-spillere til rådighed. Jeg går ind
til hver kamp for at vinde, og hvis man vin-
der nok kampe, kommer man også langt,”
siger Janne Karlsson om sit nye job som
dansk landstræner.
NÅR NU DANMARK IKKE ER MED:Tre ting, du skal glæde dig til ved ishockeytur-neringen
1. Se vores nordiske brødre i aktion Når Danmark ikke formåede at kvalificere sig, må vi jo glæde os over vores nordiske naboer. Både Sverige, Finland og Norge deltager således ved ishockeyturnerin-gen, og der er især chancer for, at Sverige og Finland kan vinde medaljer.
2. Se de største NHL-stjerner dyste Det er ikke altid, at NHL-klubberne har villet frigive deres spillere til OL-turnerin-gen, men tilbage i juli blev det sikret, at NHL-spillerne får fri til at deltage ved OL. Se derfor frem til at se stjernespillere som Canadas Sidney Crosby og Ruslands Ale-xander Ovechkin i aktion.
3. Se voksne mænd gå til stålet Ishockey er i den grad en fysisk kon-taktsport, og hvis du elsker at se voksne mænd fighte og kæmpe, til de kæntrer, vil du også syntes om ishockey. Her er der nemlig garanti for fart over feltet og hårde tacklinger.
30 IDRÆTSLIVDECEMBER 2013
DAS BÜRO MORTEN SCHROEDERTEMA: VINTER-OL
DEN NYE OL-CHEF
Efter fem år i mesterlære hos den tidligere chef de mis-sion, Jesper Frigast Larsen, skal Morten Rodtwitt for før-ste gang stå på egne ben som ansvarlig for den danske OL-delegation til det kommende vinter-OL i Sochi.
Hvad laver en chef de mission egentlig?“Jeg er ansvarlig for alt, der har med en dansk
OL-deltagelse at gøre. Nogle af disse opga-
ver uddelegerer jeg, mens jeg sidder tæt
på beslutningerne på andre områder. Men
overordnet er jeg blandt andet med til at
fastsætte, hvad udtagelseskriterierne er for
atleterne inden for de forskellige forbund.
Jeg er med til at sammensætte OL-staben, så
vi har en god organisation bag holdet. Jeg er
med til at analysere, hvilke logistiske udfor-
dringer, der er forbundet med den enkelte
OL-værtsby. Kort sagt: Hvordan sikrer vi,
at vores atleter kan levere deres bedste
præstationer inden for de rammer, som øko-
nomien og IOC nu engang sætter for os?”
Er din titel som chef de mission helt ærligt ikke noget fransk pjat? ”Jo! Grunden er, at chef de mission er den
internationale titel for mit job, og den, der
bliver anvendt i udlandet. Men når jeg er i
Danmark, har jeg intet imod at blive kaldt
OL-chef, for det er meget beskrivende for
det arbejde, jeg laver. Og OL-chef er fak-
tisk også den titel, der står på mit skilt ude
foran mit kontor.”
Hvor meget arbejde kræver det at sende et forholdsvist lille dansk OL-hold til Rusland? ”Med et relativt begrænset OL-hold giver det
plads til at fokusere på en lang række detal-
jer. Jeg har ikke lavet en OL-stab, der består
af en masse mennesker, når vi ikke er flere.
Jeg prioriterer de akkrediteringer, vi får til
rådighed, skarpt, og forsøger at holde dem
sportsligt relateret, så vi optimerer på det
sportslige og ikke det administrative. Så
tager jeg stort set alt praktisk og organi-
satorisk selv. For det hører også med til at
være chef de mission at slæbe kufferter.
Det er ikke kun at trykke medaljevindere
i hånden. Og så er jeg allerede begyndt at
arbejde på at forberede OL i Rio.”
Glæder du dig til dit første OL som chef de mission?”Ja! Men nu vil jeg sige, at jeg allerede har
været til OL i Beijing, Vancouver og London
som vicechef under Jesper Frigast Larsen,
og jeg tror ikke, der er den store forskel på
at være af sted som vicechef i forhold til
som chef de mission. 90 procent af de ting,
jeg laver i dag, dem lavede jeg også for et år
siden til sommer-OL i London. Så så stor for-
skel er der ikke, og jeg føler mig godt rustet.”
Er det dit drømmejob at være chef de mission?”Det er det nok blevet, men i virkeligheden
tror jeg ikke, der er så mange mennesker,
der drømmer om at blive chef de mission
– netop fordi det er de færreste, der ved,
hvad en chef de mission laver. Det var ikke
det job, jeg gik efter, da jeg var ung, men da
jeg fik tilbudt jobbet, tænkte jeg: ’Det lyder
spændende, det vil jeg gerne’. Og det fortry-
der jeg ikke på nogen måde. Det er et hårdt,
men spændende arbejde, og jeg synes, det
er et stort privilegium at arbejde tæt sam-
men med sportschefer og landstrænere for
at skabe optimale rammer og vilkår under OL
for Danmarks allerdygtigste atleter.”
Er det også en måde at opveje på, at det aldrig lykkedes dig at kvalificere dig til et OL som udøver?”Haha. Nej, det synes jeg ikke, for det er to
vidt forskellige ting. Men sagt med et glimt
i øjet og et smil på læben, så er det tit en
kommentar, jeg får og giver: At når jeg ikke
var dygtig nok til at komme med til OL som
atlet, måtte jeg jo flytte om på den anden
side af skrivebordet.”
Under Jesper Frigast Larsens ledelse vandt Danmark 31 OL-medaljer (otte guld, ti sølv og 13 bronze,). Forudsat at du sidder på posten i 15 år, hvor mange medaljer vinder vi så under din ledelse?”Det er et sjovt spørgsmål, for det har jeg jo
i virkeligheden ikke nogen indflydelse på.
Jeg vil hellere måles på, om jeg er lykkedes
med at skabe de rammer og vilkår, der skal
til, for at atleterne kan yde toppræstatio-
ner. Og hvis vi bliver skarpere på netop det
område, vil jeg tro, at Danmark, såfremt jeg
sidder på posten i lige så mange år som Jes-
per, vil vinde flere medaljer. Men det vil så
ikke være, fordi jeg er chef de mission, men
fordi vi generelt er på vej fremad i dansk eli-
teidræt på netop dette område. Så selvom
jeg gerne ville, vil jeg ikke kunne tage æren
for en eventuel større medaljehøst.”
31IDRÆTSLIVDECEMBER 2013
OL-UPDATEMORTEN SCHROEDER CASPER HOLLERUP
OL-KOLLEKTION FRA PUMA Når de danske atleter ikke er i konkurrence
under OL, er de iklædt det officielle OL-tøj,
og denne gang er det PUMA, der leverer det
olympiske tøj.
OL-kollektionen omfatter en ceremo-
nilinje, en receptionslinje, en fritidslinje, en
DK-linje og en sportslinje og diverse fodtøj.
Skiløbere på OL-holdet skal bo og præstere
i bjergene nord for det milde klima i Sochi
og får supplerende vintertøjsbeklædning
fra Haglöfs.
DANSKE ATLETER HAR YTRINGSFRIHED En ny russisk lov, der forbyder homoseksu-el propaganda, har tiltrukket stor opmærk-somhed.
Det forestående OL i Rusland bruges som anledning for homoseksu-
elles interesseorganisationer, politikere, Amnesty og andre til at få
ekstra fokus på deres kritik af den russiske antihomolov.
I DIF har man også forholdt sig til emnet såvel internt som eks-
ternt i en lang række medier
”Det er altafgørende, at der ikke sker diskrimination af mindretal
ved OL. Sport er for alle, og det grundprincip er de russiske OL-værter
forpligtet til at leve op til, og det forventer jeg, at de gør,” siger DIF’s
formand Niels Nygaard.
Formanden lægger stor vægt på, at de danske atleter har ytrings-
frihed. De kan dermed frit give deres mening til kende om politiske
emner. Men han understreger samtidig, at atleterne – og idrætten
– ikke må tages som gidsler i det, der dybest set er anliggender for
politikerne. Atleterne skal have lov til at fokusere på det sportslige og
koncentrere sig om at gøre det godt ved de olympiske lege – deres
store mål.
”Vi har sagt til atleterne, at det er op til dem selv, om de vil ytre sig
om de politiske forhold i Rusland, eller om de vil holde deres holdning
for sig selv. Vi har samtidig sagt, at de ikke er forpligtet til at udtale
sig, hvis de ikke ønsker det,” siger DIF’s formand Niels Nygaard.
Sport og politikI det olympiske charter er der en regel, som gælder til hvert OL, nem-
lig at atleter ikke må lave demonstrationer eller for eksempel have
politiske, religiøse eller lignende budskaber på deres tøj. Reglen skal
sikre, at atleter fra mere end 200 lande kan mødes i sportsarenaen
i et neutralt miljø. Hvis atleter eksempelvis bærer regnbuefarvede
genstande mere eller mindre synligt under OL, vil IOC forholde sig
til det sag for sag.
DIF har på et OL-seminar i efteråret talt med de to udtagne cur-
linghold om antihomoloven, og hvad DIF’s holdning er til sagen og
det faktum, at det kommende OL bruges af mange som anledning til
kritik af politiske forhold i Rusland.
Op til OL uddeler DIF i øvrigt en folder til OL-holdet, som Amne-
sty har bedt om at få med. Amnesty er bekymret over udviklingen
i Rusland, når det gælder rettigheder som ytringsfrihed og forsam-
lingsfrihed samt retten til en fair rettergang.
INTENS DOPINGJAGT I SOCHI Dopingsyndere får svære kår ved OL i Sochi, idet IOC har meldt
ud, at man vil bekæmpe doping ved OL endnu mere, end man har
gjort tidligere.
IOC’s nyvalgte præsident, Thomas Bach, siger:
”Vi kan sige klart, at både med hensyn til kvantiteten og til kva-
liteten bliver det det hårdeste antidopingprogram, vi nogensinde
har haft ved de olympiske vinterlege.”
Han understreger også, at testene vil være endnu mere mål-
rettede, end de har været tidligere.
Det danske kvinde- og herrehold I curling er klar til OL. Her er de iført det officielle ind-marchtøj fra Puma.
Foto: Colourbox
32 IDRÆTSLIVDECEMBER 2013
VANDLAND 2,4 millioner liter vand blev i december måned hældt ind i Jyske Bank BOXEN i forbindelse med EM i Svømning. Idrætslivs fotograf Lars Møller var med hele vejen under opbygningen af det imponerende svømmebassin.
et lød ambitiøst og en lille smule skørt, da Dansk Svøm-
meunion for et par år siden proklamerede, at man ville
holde EM i svømning i BOXEN i Herning. For skulle nogen
være i tvivl, er BOXEN ikke en svømmehal, men en helt
almindelig indendørs arena – uden vand.
Ideen blev imidlertid gjort til handling, og i begyndelsen af
december gik opbygningen af den midlertidige svømmehal i BOXEN
i gang.
Det tog 24 timer at fylde konkurrencebassinet op med vand,
og herefter skulle det otte grader varme vand varmes op til de 26
grader, der fungerer bedst for svømmerne.
Og så kunne svømmefesten ellers gå i gang.
JACOB BECH ANDERSENL ARS MØLLER SPORT I PIX
Så er der tændt for vandhanen. 2,4 millio-ner liter vand er på vej i BOXEN.
33IDRÆTSLIVDECEMBER 2013
Sådan gør man en indendørs arena til et svømmestadion.
34 IDRÆTSLIVDECEMBER 2013
NYHED SCANPIX JONAS RYEFELT
For mange sportsfolk vil dette være et let spørgsmål, men for nogen kræver ovenstående større refleksion. Idrætsliv ser nærmere på, hvor sportens statsborger-skab står.
ulten efter succes, oplevelser og
penge kan få folk til meget. Det kan
sportsfolk, der hver dag dedikerer
deres liv til sporten, skrive under
på. De opgiver tid med familie og venner, de
opgiver andre livsdrømme, og nogle opgiver
sågar et statsborgerskab.
Sådan har det været i umindelige tider.
Fodboldstjernen Alfredo Di Stefano blev født
i den argentinske hovedstad Buenos Aires,
men han nåede i årene fra 1947-1961 at repræ-
sentere Argentina, Colombia og Spanien. 63
år efter Di Stefanos landsholdsdebut findes
problemstillingen stadig. Senest eksemplifi-
ceret af den brasilianskfødte fodboldspiller
Diego Costa, der efter to venskabskampe for
det brasilianske landshold erklærede, at han
nu ville stille op for det spanske landshold i
stedet. ”Hvordan kan man vende sit eget land
ryggen?,” spurgte de i Brasilien.
Men temaet om nationalitet er ikke
begrænset til det store udland, for globali-
seringen kender efterhånden ingen grænser.
Der har været masser af sportsfolk - også
danske - der gennem tiden har måttet
beslutte, om de ville repræsentere det ene
eller det andet land. Lige nu er der dog et
enormt fokus på deres valg.
”Der er opstået en stor mobilitet for men-
nesket, og der har jo været flere perioder
i verdenshistorien, hvor folk har bevæget
sig meget rundt. Det betyder, at man i dag i
mange tilfælde ikke entydigt kan sige, hvor
en person hører til. Eksempelvis har fod-
bold-brødrene Boateng valgt vidt forskelligt.
Den ene har valgt at repræsentere det land,
hvor deres far er født, nemlig Ghana, og den
anden har valgt at stille op for Tyskland, hvor
de er vokset op,” siger DIF’s elitechef Jesper
Frigast Larsen.
Hotte HøjbjergEn af dem, som stadig har muligheden for at
vælge sit land, hedder Pierre Emile Højbjerg.
Han er en fodboldspillende dreng, som lige
er fyldt 18 år, men han er langt fra ordinær.
Normalt optræder han for Bayern München.
Pierre Emile Højbjerg har, som navnet
også antyder, et tilhørsforhold til Frank-
rig, hvor hans mor stammer fra. Han taler
flydende fransk, men i dag er han trukket i
det klassiske træningstøj fra Dansk Bold-
spil-Union, for det er her, han føler, at han
hører til.
”Jeg føler, at jeg kommer hjem til Danmark,
og at jeg er en del af den familie, som vi er her.
Det er det land og de mennesker, som jeg
holder allermest af. Det er dem, jeg gerne vil
spille for og repræsentere,” siger Pierre Emil
Højbjerg til Idrætsliv inden en kamp for det
danske U-21-landshold.
Oplevelser af en anden verdenKompleksiteten er stor, men alle har deres
forskellige bevæggrunde. En af dem, som har
valgt at stille op under et andet flag er den
danske badmintonspiller Anne Hald Jensen.
Hun fik en græsk kæreste, og i 2010 flyttede
hun til Grækenland. Her fik hun både en øko-
nomisk gevinst og en delikat mulighed for at
tage sin badminton til nye afkroge af verden.
”Jeg har haft nogle vilde oplevelser med
badminton. Forbundet i Grækenland sat-
sede meget på mig, og så fik jeg chancen
for at spille nogle steder, som danske bad-
mintonspillere normalt aldrig ville komme.
Jeg kan huske engang, hvor jeg spillede i en
lerhytte i Uganda. I pauserne var de lige ude
og tegne banen helt op,” fortæller hun med
et grin.
ER JEG DANSKER?
35IDRÆTSLIVDECEMBER 2013
JONAS RYEFELT
36 IDRÆTSLIVDECEMBER 2013
af de bedste i Europa på et tidspunkt,” siger
han selvsikkert.
Valget af Danmark er også en måde at
give noget tilbage til alle de klubmennesker
i Danmark, der har hjulpet ham.
”Jeg er født og opvokset her. Det er her
jeg har lyst til at slå igennem, og jeg vil gerne
betale tilbage på den måde, siger Højbjerg
afslutningsvis.
Den tidligere danske U19-europamester
kravlede i 2011 helt op på 52. pladsen på ver-
densranglisten, og der lå muligvis en chance
for at komme med til OL i London året efter,
men sådan skulle det ikke gå.
”Jeg ville ikke skifte mit danske stats-
borgerskab ud, for jeg ville gerne tilbage til
Danmark på et tidspunkt, så jeg forsøgte at
få et dobbelt statsborgerskab, men det lyk-
kedes ikke. OL var aldrig i planerne fra start,
og jeg ville alligevel ikke skifte mit danske
statsborgerskab ud for OL-oplevelsen. Jeg
synes, at man skal tænke sig rigtig godt om,
før man træffer sådan et valg.”
Et VM i sigteValget om statsborgerskabet er en individuel
sag, hvor mange svar kan være rigtige. Anne
Hald Jensen fik store oplevelser gennem sin
flirt med Grækenland, og fodboldspilleren
Pierre Emile Højbjerg kan selvfølgelig også
godt se fordelene ved at vælge det franske
landshold frem for det danske.
”Du gør dig jo tanker, når en af de største
fodboldnationer i verden kommer og melder
sig og siger, at de gerne vil have, at jeg spiller
for dem. Så gør man sig nogle overvejelser,”
siger han og fortsætter:
”Jeg tænkte, om jeg skulle vælge det
franske landshold. Man kunne vinde et euro-
pamesterskab og et verdensmesterskab.”
At Højbjerg skulle vælge Frankrig ville
uden tvivl være et skrækscenarie for dansk
fodbold. Historisk set kan det danske fodbold-
landshold ikke måle sig med det franske, så
man kan næppe fortænke Højbjerg i at tænke
tanken, om at der ville være større chancer
for at hente et stort mesterskab med det
franske nationalmandskab.
Ikke låst – men fast besluttetPierre Emile Højbjerg har spillet 34 kampe for
de danske U-landshold, men han kan stadig
nå at vælge at repræsentere Frankrig. Forvir-
ret? Det var det brasilianske fodboldforbund
også, da Diego Costa lige pludselig valgte at
skifte det brasilianske landshold ud med Spa-
niens på trods af, at han altså havde spillet to
venskabskampe for Brasilien. Det er nemlig
ikke nok til at låse ham. For at blive ’låst’ til et
fodboldlandshold kræver det nemlig, at man
spiller officielle kvalifikations- eller slutrun-
dekampe i UEFA- eller FIFA-regi.
Pierre Emile Højbjerg står dog fast. Han
vil spille for Danmark.
”Jeg har valgt med hjertet, og så tror jeg
også, at Danmark har en rigtig lys fremtid. Der
er en generation her, som, jeg tror, kan blive
rigtig dygtig. Nu skal jeg selvfølgelig passe
på, hvad jeg siger, men vi kan måske blive en
DE HAR OGSÅ VALGT SIDE:Emanuel Valeri Sportsdans – Danmark/ItalienJoachim Persson Badminton – Danmark/TysklandKevin Conboy Fodbold – Danmark/England/IrlandRenata Pytelewska Nielsen Atletik – Danmark/PolenMichelle Karvinen Ishockey – Danmark/FinlandBajram Fetai Fodbold – Danmark/MakedonienAmjad Khan Cricket – Danmark/EnglandKarim Zaza Fodbold – Danmark/MarokkoFrancis Dickoh Fodbold – Danmark/GhanaJerry Lucena Fodbold – Danmark/FilippinerneWinston Reid Fodbold – Danmark/New ZealandKirill Starkov Ishockey – Danmark/RuslandHassan Al Boksning – Danmark/TyrkietPatrick Bjorkstrand Ishockey – Danmark/Sverige Oliver Bjorkstrand Ishockey – Danmark/Sverige Linda Villumsen Cykling – Danmark/New ZealandThomas Christiansen Fodbold – Danmark/SpanienDennis Cagara Fodbold – Danmark/FilippinerneCaroline Wozniacki Tennis – Danmark/PolenJores Okore Fodbold – Danmark/ElfenbenskystenNick Ekelund-Arenander Atletik – Danmark/SverigeWilson Kipketer Atletik – Danmark/KenyaAshli Williamson Sportsdans – Danmark/AustralienDavid Andersen Basketball – Danmark/Australien
(Listen rummer udvalgte atleter. Derudover står en lang række andre atleter i de kommen-de år over for at skulle vælge sit ’endelige’ land. Disser figurerer ikke på denne liste)
Caroline Wozniacki har polske forældre, men har valgt at repræsen-tere Danmark.
37IDRÆTSLIVDECEMBER 2013
TAG DIF’S ONLINE KURSUS for bestyrelsesmedlemmer og få målrettet viden og
redskaber til dig der sidder i en bestyrelse. Brug koden
eller gå på DIF’s hjemmeside for at få adgang til kurset.
www.dif.dk
ER DET BESTYRELSEN DER SKAL TØMME SKRALDESPANDEN ...?- ELLER ER DET BESTYRELSENS PLIGT AT SKRALDESPANDEN BLIVER TØMT?
TEKST
38 IDRÆTSLIVDECEMBER 2013
PROFILEN
Tilbage i marts måned forlod hun familie og venner i Danmark for at træne i det bueskydegale Syd-korea, og i oktober måned vandt hun så sensationelt VM-guld. Idrætsliv har talt med verdens bedste bueskytte, Maja Jager.
JAGERMEISTEREN
TEAM DANMARK MORTEN SCHROEDER OG K ASPER MALLING K JER
TEKST
39IDRÆTSLIVDECEMBER 2013
”Uvirkeligt.” Sådan lyder svaret, når man i dag spør-
ger bueskytten Maja Jager om, hvordan det
er at være verdensmester i OL-disciplinen
recurve. Ordene er få og beskedne, og folk,
der kender hende, ved, at den 21-årige fynbo
ikke er typen, der taler højt og pralende om
sine egne bedrifter.
Til gengæld tøver andre ikke med at sætte
ord på det VM-guld, hun vandt tilbage i okto-
ber måned i tyrkiske Antalya. Overraskende,
ubeskriveligt og sensationelt er blot nogle
af de adjektiver, der bliver brugt om Maja
Jagers guldvindende præstation, og de er
meget sigende om den indsats, som Maja
Jager leverede.
For på trods af en placering som nummer
49 på verdensranglisten og et ydmygt håb om
en top otte-placering skød Maja Jager samt-
lige konkurrenter i sænk og vandt som den
første danske kvinde nogensinde VM-guld i
recurve. Undervejs mødte Maja Jager blandt
andet den forsvarende olympiske mester i
kvartfinalen og verdensetteren i semfinalen,
inden hun i finalen vandt den ottende og sid-
ste kamp mod verdens nummer seks efter
en dramatisk omskydning, hvor hun slog sin
modstanders pil med to millimeter.
Dit VM-guld er blevet kaldt for årets overraskelse i dansk idræt. Hvordan har du det selv med det?”Jeg er også selv overrasket over det. Jeg
havde ikke selv regnet med det. Jeg vidste
godt, at jeg kunne gøre det godt, men jeg
havde slet ikke regnet med en guldmedalje.”
Du havde selv sagt top 8 inden VM. Hvordan var det så at stå med guldet?”Det var helt fantastisk. Dejligt. Det kom helt
ud af det blå.”
JAGERMEISTEREN
Hvordan er det så nu?”Det er ikke gået helt op for mig, hvad det kom-
met til at betyde. Det kom så meget bag på
mig. Det kom bag på alle, tror jeg.”
Du er blevet nomineret til Årets Sportsnavn 2013. Hvad er dine tan-ker om det?”Jeg er meget stolt. Det er vildt og meget
imponerende. Og man kan sige, at nomine-
ringen til Årets Sportsnavn er et bevis på,
hvor stort det var at vinde VM. Der er mange
store navne, der slet ikke er blevet nomineret,
så jeg er meget stolt. Og så synes jeg, det er
helt vildt cool og fedt, at jeg kan blive nomi-
neret, selvom jeg kommer fra et lille forbund
og en lille sportsgren.”
Flytning til SydkoreaEn eventuel kåring som Årets Sportsnavn
2013 vil være kulminationen på et begiven-
hedsrigt år for Maja Jager, der sammen med
en anden dansk bueskytte, Johan Weiss, for-
lader Danmark tilbage i marts måned for at
indlede et års kombineret studie- og træ-
ningsophold i Goesan i Sydkorea. Her er der
koreanskundervisning på det lokale univer-
sitet om formiddagen, inden den står på
bueskydningstræning om eftermiddagen
under vejledning af Kim Hyung-Tak, der af
flere bliver regnet som en af verdens bedste
bueskyttetrænere, og som er manden bag
flere sydkoreanske OL-vindere gennem tiden.
Hvad kan du lære bueskydnings-mæssigt i Sydkorea, som du ikke kan i Danmark?”De er rigtig gode teknisk og har mange gode
trænere, og vi kommer helt sikkert til at lære
nogle tekniske kundskaber, som vi ikke ville
lære, hvis vi havde været derhjemme. Og så
det, at vi har en træner for os selv, som hver
dag går og kigger på os. Det betyder også, at
vi ikke falder tilbage i en gammel teknik. Og
Kim Hyung-Tak er virkelig dygtig.”
Hvordan har det været at flytte fra Danmark til Sydkorea?”Det har været et hårdt skifte at flytte til et
helt andet land. Især i starten, hvor mig og
Johan slet ikke kendte nogen og lige skulle
falde til. Nu havde vi heldigvis været på træ-
ningslejr på universitet før, så vi kendte
omgivelserne og træneren. Så det var vi rime-
ligt afklaret med, hvordan det ville blive. Men
hvordan det ville komme til at fungere med
undervisningen på universitetet, havde vi
ikke nogen idé om.”
I har været her i nu godt otte måne-der. Kan du huske, hvordan de første par måneder var?”De var rigtig, rigtig hårde. For det første var
det sindssygt hårdt at skulle starte på at lære
koreansk. Vores lærere snakkede næsten
kun koreansk, og den ene af vores to lærere
var meget hård. Han havde meget høje for-
ventninger til os, og når vi så samtidig skulle
træne fire-fem timer om dagen, havde vi ikke
så meget tid til at lave lektier. Han havde også
nogle helt urimelige forventninger til os.”
Hvad kunne det være?”For eksempel forventede han, at vi kunne
læse allerede på tredjedagen, hvilket vi selv-
følgelig ikke kunne, da vi kun lige havde lært
alfabetet, som er helt anderledes end det dan-
ske, de to forudgående dage. Det var ikke rart.”
Er det bedre nu så?”Ja. Efter de tre første måneder fik vi nogle
andre lærere, og det hele blev lidt mere afslap-
pet i klasselokalet. Vi var for eksempel ikke
helt smadrede, når vi kom ud på træningsba-
nen, så nu er det hele lidt mere overskueligt,
og jeg vil sige, at vi trives nu – også fordi jeg
40 IDRÆTSLIVDECEMBER 2013
begynder at forstå mere koreansk og også
selv kan tale lidt.”
Hvad har det betydet at have Johan med herovre?”Jeg er glad for, at jeg har haft Johan, for
jeg ville ikke kunne have klaret det alene
herovre. Vi kendte allerede hinanden
hjemmefra, men det er klart, at når man
er så meget sammen, som vi er – det er vel
næsten kun, når vi sover, at vi ikke er sam-
men – så kommer man tæt på hinanden.
Både når det går godt og skidt. Det er godt
at have en at snakke med om de ting, vi ople-
ver, og når det er hårdt, og man savner dem
derhjemme, er det rart at have hinanden. Det
har været nødvendigt, at vi har været to.”
Sydkorea er vel det største land i ver-den inden for bueskydning. Hvordan mærker man det?”Hvis man fortæller folk, at man er bue-
skytte, siger de ’wauw’. Hvis man gør det
derhjemme, spørger folk, om det overho-
vedet er en sportsgren. Og så bliver deres
nationale turneringer vist på tv, så det er
noget større herovre. Det har jeg også kun-
net mærke efter min VM-sejr. Jeg havde for
eksempel en hat på for et firma, da jeg blev
interviewet til koreansk tv. Efterfølgende fik
jeg så tilsendt en pakke fra det pågældende
firma, hvor der var flere af deres produkter
i. Og så har jeg fået tilsendt en masse riska-
ger fra et riskagefirma, fordi de havde set,
at jeg havde vundet VM og boede herovre.”
Ved folk, hvem du er?”Det er ikke så ofte, jeg bliver genkendt. Men
der var lige en enkelt gang, hvor jeg skulle
med en taxa, og chaufføren vidste, hvem
jeg var. Så måtte han lige have en autograf.”
Hvordan har du det med at få den opmærksomhed?”Det er ikke noget, jeg er vant til, men
opmærksomhed fra enkeltpersoner er hyg-
geligt. Folk, der gerne vil have en autograf.
Det er anderledes med tv. Det tager meget
energi, og man skal være på. Og så bekym-
rer jeg mig meget om, hvordan det kommer
til at se ud. Så det er ikke fordi, jeg hygger
mig med det, når jeg skal i tv.”
Nu har du vundet VM-guld – hvad er så næste mål?”Jeg vil gerne kvalificere mig til en World
Cup-finale. Der er fire World Cup-stævner
i løbet af året, hvor de syv bedste så kom-
mer i finalen. Så at komme i top syv i World
Cuppen er mit mål.”
Så er der jo også et VM på hjemme-bane i København i 2015?”Der er aldrig nogen, der er blevet verdens-
mester to gange i træk, så sandsynligheden
er måske ikke særlig stor. Men det vil da være
fjollet ikke at gå efter det. Men jeg forventer
det ikke. Der er også lang tid til. Men jeg vil
tage til stævnet med den indstilling at gå efter
guldet, men kender man gamet, ved man også,
at det er virkelig svært. Det er virkelig tæt, og
det er marginaler, der afgør det hver gang.”
Hvad med OL-guld i Rio i 2016?”Det er selvfølgelig den helt store drøm, og
når man har vundet VM-guld, burde det også
kunne lade sig gøre. Og jeg tror også på, det
kan ske. Så jeg må bare træne hårdt frem mod
det næste OL og så se, hvad der sker. Jeg vil
da gå efter det.”
JAGER OM SYDKOREANSK MAD...”Maden i Sydkorea er meget anderledes end den danske. Der, hvor vi bruger salt, bruger de chili. Det er ligesom deres hovedingrediens. Og så er det ris morgen, middag, aften. Umid-delbart er maden på universitet ikke særlig lækker. Noget af det smager okay, men det er ikke fordi, man nyder det. Så nogle gange går jeg ned i byen og forkæler mig selv med noget pizza eller godt kød.”
Bestil jeres ferie på dayz.dk eller tlf. 70 23 20 30
Rabat på ferieoplevelser
3 nætter i feriehus, fri entré
til badeland, sportshal,
underholdning og slutrengøring
Spar op til 25% – Book inden 15.01.14.
Vinterferie fra 3.237,-
Sommerferie fra 3.597,-
Weekendophold fra 2.158,-
Påskeferie fra 3.597,-
Fås i mange farver og størrelser
www.sport-direct.dk
VIND SPILLETØJ TIL HELE HOLDET- præmier for over kr. 50.000 Tilmeld dig Sport Directs nyhedsbrev på www.sport-direct.dk og deltag GRATIS i lodtrækningen om 6 x 1 komplet sæt spilletøj, bestående af trøjer, shorts og strømper til 14 spillere til en værdi på optil kr. 8.700 pr. sæt. Det bedste spilletøj får du fra:
Konkurrencen løber frem til og med 31. januar 2014. Vinderne får direkte besked og annonceres på www.sport-direct.dk
Sport Direct - Danmarks klubleverandør nr. 1, og sælger det bedste sportsudstyr direkte til klubber og foreninger.
4432_SD_Ann_127x184_SPILLESÆT_v2.indd 1 05/12/13 09.15
42 IDRÆTSLIVDECEMBER 2013
SCANPIX JACOB BECH ANDERSENIDRÆTSKOMMUNEN
IDRÆTSKOMMUNEN DER MISTEDE PUSTEN
I 2008 blev Svendborg kåret som Årets Idrætskommune af DIF. Siden har det imidlertid knebet med at opretholde den position, hvis man spørger det lokale foreningsliv. Til gengæld har kommunen stadig godt styr på det med idræt i folkeskolen.
eg var på ingen måde overra-
sket over den her placering.
Kommunen har været inde i
en uheldig udvikling i lang tid.”
Ordene kommer fra Peter Bang, der
er formand for Svendborg Idræts Sam-
virke, som svar på den sløje placering som
nummer 57, der blev tildelt Svendborg Kom-
mune i DIF’s store kommuneundersøgelse.
En undersøgelse, der blev lanceret i efter-
året 2013, og som vurderer kommunernes
idrætsmæssige forfatning ud fra en række
parametre.
Peter Bang vurderer, at undersøgelsen
har været lidt af et ’wake up call’ for politi-
kerne i Svendborg.
”Der har været meget debat hernede om
tingenes tilstand efter undersøgelsen kom
frem, og det virker som om, politikerne er
blevet ret overasket over, at foreningslivet
har vurderet kommunen så lavt på idræts-
området,” siger Peter Bang.
Han mener, at det primært er en række
besparelser på idrætsområdet i de senere
år, der har rykket Svendborgs ellers fine ry
som en god idrætskommune i den forkerte
retning.
”Besparelserne har betydet, at vores
mange frivillige ledere har skullet bruge
utroligt meget tid på, at få tingene til at
hænge økonomisk sammen. De store for-
eninger har nok klaret det ok, men de mindre
idrætsforeninger har haft det meget svært
efter besparelserne fra kommunens side.”
Svendborg Kommunes nye formand
for Erhverv, Beskæftigelse og Kultur, Hen-
rik Nielsen (C), erkender, at det har været
trange tider i Svendborg.
”Vi har skullet spare ligesom de fleste
andre kommuner, og i den forbindelse har
foreningslivet også måttet holde lidt for.
Det er ingen hemmelighed, men jeg synes,
vi går mod lysere tider, og jeg synes bestemt
stadig, vi har et særdeles velfungerende
idrætsliv i Svendborg,” siger Henrik Nielsen.
Solet sig i succes Tilbage i 2008 tog Svendborg ellers prisen
som Årets Idrætskommune – blandt andet
som følge af en række succesrige projek-
ter som ’Svendborgprojektet’, der giver mere
idræt til folkeskolerne.
”Politikerne i Svendborg har i de senere
år måske solet sig lidt for meget i den posi-
tive opmærksomhed, som kommunens
fokus på mere idræt i skolen og prisen som
Årets Idrætskommune fortjent har indbragt
dem. Set udefra virker det lidt som om, at de
basale vilkår for foreningerne er blevet tilsi-
desat, når nu foreningerne giver deres vilkår
en middelmådig vurdering i vores undersø-
gelse,” siger DIF-konsulent Martin Borch,
der har været tovholder på kommuneun-
dersøgelsen ’Idrætsforeninger i Danmark
– Rammer og vilkår’. Han fortsætter:
”For at Svendborg Kommune igen skal
IDRÆT I KOMMUNEN Hvordan har idrætten det ude i kommunerne? Det spørgsmål stiller vi hver gang i en ny artikelserie. Første gang sætter vi fokus på Svendborg Kommune.
Svendborg
I Svendborg har der i de seneste seks år været skruet ekstra
op for idræt og fysisk aktivitet i folkesko-
len. (Arkivfoto)
43IDRÆTSLIVDECEMBER 2013
I Svendborg kender man alt til øget idræt i folkeskolen.
rykke positivt på idrætsområdet, er det nød-
vendigt at arbejde for mere åbenhed, dialog
og afbureaukratisering. De svar, som for-
eningerne i Svendborg har givet, tyder på,
at der er behov for at gøre en bred indsats
på en række områder for at forbedre de
kommunale rammevilkår og gøre det nem-
mere og mere attraktivt for de frivillige og
foreningerne.”
Til det siger kulturformand Henrik
Nielsen:
”Vi skal have gang i dialogen igen, og vi
skal i det hele taget blive bedre til at aner-
kende og hædre dem, der gør en indsats.
Jeg tror egentlig ikke, der skal ændres på
så meget, før vi igen bliver bedømt positivt.”
Også formanden for Svendborg Idræts
Samvirke, Peter Bang, ser lysere på idræts-
fremtiden i Svenborg.
”Der er ingen grund til, at foreningslivet
og kommunen kaster med sten mod hin-
anden, og vi begynder bestemt at kunne
mærke positive toner igen fra kommunens
side. Derfor hilser vi selvfølgelig dialogen
velkommen,” siger Peter Bang.
Når den nye skolereform for alvor rulles ud i
august 2014, vil der fra idrættens side givet-
vis komme meget fokus på, hvordan udspillet
om mere fysisk aktivitet i folkeskolen vil fun-
gere. I Svendborg har man imidlertid masser
af erfaring med meget idræt i folkeskolen.
Svendborg Kommune søsatte i 2008
Danmarks største idrætsskoleprojekt, hvor
1.200 elever i 0.-6. klasse på syv skoler fra
august 2008 fik seks ugentlige idrætslek-
tioner på skoleskemaet. Herudover skulle
bevægelse også tænkes ind i de øvrige timer
og i frikvartererne, og for at sikre kvaliteten
i idrætsundervisningen skulle alle idræts-
lærere og pædagoger på idrætsskolerne
efteruddannes løbende i Team Danmarks
Aldersrelaterede Træningskoncept. Et kon-
cept, hvor idræt og bevægelse tilpasses
ØGET IDRÆT I ÅREVIS
børnenes alder og udviklingstrin.
I dag kan alle skoler i Svendborg kalde sig
for idrætsskoler, og alle målinger viser, at pro-
jektet har været og er en kæmpe succes.
”Der har været mange positive resulta-
ter i forhold til elevernes generelle sundhed,
og derudover har det også vist sig, at der er
kommet mere ro i klasserne, der er færre kon-
flikter, og børnene trives generelt bedre,” siger
koordinator på Svendborgprojektet Mette
Skov Hansen. Hun understreger, at man klar
til at øse u af sin erfaring i de kommende år.
”Med skolereformen kommer der mere
fokus på idræt i skolen, og vi vil selvfølgelig
gerne se, om vi kan hjælpe med vores erfarin-
ger på tværs af kommunerne,” slutter Mette
Skov Hansen.
44 IDRÆTSLIVDECEMBER 2013
FØR EVENTEN...
IDRÆTSKALENDEREN
DECEMBER:27. – 29. december Badminton Copenhagen Masters i
Falconer Centret
28. december Håndbold Finale i Landspokaltur-
neringen for kvinder i JYSK Arena i
Silkeborg
JANUAR:4. januar Gallashow Sport 2013 i Jyske Bank
BOXEN i Herning
12. – 26. januar Håndbold EM i herrehåndbold I
Danmark
19. januar Basketball Pokalfinaler for herrer og
kvinder i Forum Horsens
an har jublet på sidelinjen. Han har raset. Han
har fægtet med arme og ben, og så har han
først og fremmest vundet et utal af håndbold-
kampe. Men til januar er det slut, når Ulrik Wilbek
for sidste gang står i spidsen for de danske håndbold-
herrer ved EM i Danmark.
Spørgsmålet er så, hvad der vil være den perfekte
afsked for Ulrik Wilbek?
”Jeg er ikke meget for at se på det her som min afsked.
Det handler om EM, hvor vi som hold skal klare os bedst
muligt,” siger Ulrik Wilbek. Han lægger dog alligevel ikke
skjul på, at EM meget gerne må ende med en samlet sejr
til Danmark.
”Når man er regerende europamester og viceverdens-
mester, så skal man gå efter titlen. Og jeg ville da lyve,
hvis jeg ikke sagde, at det kunne være skønt at få revan-
che fra VM og slå Spanien i en finale,” understreger Ulrik
Wilbek med adresse til Danmarks nederlag mod Spanien
i VM-finalen 2013. Han fastslår samtidig, at en eventuel
dansk sejr ikke behøver at blive på hele 17 mål.
”Et er nok,” understreger Ulrik Wilbek med et smil.
Kæmpe fordelEM-turneringen på dansk grund afholdes i Herning,
Brøndby, Aarhus og Aalborg, og der kommer ganske
givet gang i gaden, når de danske håndboldherrer spil-
ler. Landstræner Ulrik Wilbek er dog umiddelbart ikke
hundrede procent sikker på, at hjemmebanen er en
sportslig fordel.
”Altså – det bør jo blive en kæmpe fordel at spille
foran 10.000 danske tilskuere, og det tror jeg også, det
bliver. Men det bliver vigtigt, at vores spillere får lov til
og mulighed for at koncentrere sig og lade op uden for
banen – også selvom turneringen foregår i Danmark.”
EM i håndbold finder sted 12-26. januar. Danmark er
i pulje med Tjekkiet, Makedonien og Østrig.
FÅR WILBEK DEN PERFEKTE AFSKED?
Når Danmark til januar afholder EM i håndbold på hjem-mebane, bliver det samtidig Ulrik Wilbeks sidste optræ-den som landstræner.
SCANPIX JACOB BECH ANDERSEN
Ulrik Wilbek håber og satser på revanche mod Spanien ved EM i Danmark.
Nemt med onlinebetaling og SMS kontakt ..........
Håndboldkampen for
oldgirls er flyttet fra
lørdag til søndag
www.conventus.dk
Foreningsadministration
• Online booking og betaling
• Aut. overførsel til CFR og DBU• SMS & mail• Fitness modul
• Automatisk bogføring
Conventuswww.conventus.dk • Tlf.: 7070 1308
logo
foto/video
reklameartiklerplakatermagasiner design og web
tryk og print
roll-up nyhedsbrev skiltekampagner
Idrættens HusBrøndby Stadion 20 - 2605 BrøndbyTlf. 4399 9099 - [email protected]
Vi laver alt...
46 IDRÆTSLIVDECEMBER 2013
REPORTAGEN
VETERANRÆKKEN
Krigsveteraner, der er vendt hjem med alvorlige fysiske skader, bruger idrætten til at komme videre i livet. Det sker blandt andet hver torsdag aften på en kaserne i Kø-benhavn.
u må det snart gå galt. De sve-
dige mænd, hvoraf størstedelen
mangler mindst et ben, banker
ind i hinanden på rullebræd-
derne, og det kan kun være et spørgsmål
om tid, før der kommer en finger i klemme.
Men det sker aldrig, selv om der bliver gået
til stålet.
”Vi har efterhånden lært at løfte hæn-
derne, inden der er en, der banker ind i os.
Nu har vi ligefrem overskud til også at passe
lidt på hinandens fingre,” lyder det fra en
af de skadede soldater, som vanen tro har
valgt at bruge en torsdag aften i idrætssa-
len på Svanemøllens Kaserne.
Træningen er en af de aktiviteter, som
ligger i DIF Soldaterprojekt, der nu kører på
tredje år. Projektet har været en succes, og
den vurdering kommer fra soldaterne selv.
De har netop via en spørgeskemaundersø-
gelse givet projektet en evaluering, der er
faldet positivt ud. Den viser blandt andet,
at mange af soldaterne har fået nye ven-
ner via projektet, og at idrætten har givet
dem bedre muligheder for at komme videre
i livet.
”Projektet betyder meget for mig og
har hjulpet mig meget. Jeg kan mærke, at
aggressionerne hober sig op i mig, hvis jeg
bare misser en enkelt træning.” Det siger en
af deltagerne Jesper Aagaard Nielsen efter
træningen, som denne dag består af en halv
times benhård styrketræning og halvanden
times rullebrætsbold. Et spil soldaterne selv
har opfundet.
En dårlig dag i AfghanistanUd over den ugentlige træning på Sva-
nemøllens Kaserne har Jesper Aagaard
Nielsen også deltaget i mange af projek-
tets specialudviklede camps. Blandt andet
en sportscamp på Fuerteventuera og en
adventurecamp på Bornholm.
Idrætten har været en uvurderlig hjælp i
hans livs kamp. En kamp, der begyndte den
1. juni i 2010 i Afghanistan. Det havde i forve-
jen været en rigtig dårlig dag. Nogle af hans
soldaterkammerater havde på en patrulje
ramt en sprængladning, og en af disse sol-
dater mistede på brutal vis livet.
Jesper Aagaard Nielsen blev sendt ud
for at rydde op. Han var klar over, at det var
slemt. Der lå blod og tarme på jorden, men
opgaven skulle løses. Han var stort set fær-
dig med arbejdet, da han til sidst løftede en
taske op. I samme øjeblik flænsede en ny
eksplosion stilheden, og Jesper Aagaard
Nielsens liv ændrede sig for altid.
Tre dage senere vågnede han op på Rigs-
hospitalet i Danmark. Døv på sit ene øre, med
begge ben amputeret over knæene og med
en ødelagt albue, der skulle rekonstrueres
fuldstændig. Kampen for at komme tilbage
til et ’almindeligt’ liv har til tider været tung.
”I dag har jeg stort set ikke kontakt med
mine gamle venner, og jeg har svært ved at
stole på mennesker. Men her til træningen
hersker den militære tone, og den har jeg
det bedst med,” fastslår han.
”Jeg kan ikke klare den blødsødenhed,
hvor man får besked at sætte sig ned og
slappe af, hvis det gør ondt. Det første, jeg fik
at vide af socialrådgiveren var, at jeg kunne
få invalidepension, og jeg tænkte bare ’rend
mig i røven’,” husker Jesper Aagaard Nielsen,
der i dag læser HF og er far til en lille pige.
Rå toneTonen i hallen er rå og hjertelig på samme
tid. Det er tydeligt, at soldaterne holder af
hinanden, men fløjlshandsker findes der
ikke. Det mærkede Kasper Thomsen, da han
troppede op første gang og straks fik ’kær-
ligheden’ at føle til træningen.
”Lad være med at brokke dig, du har jo
ikke andet end et par snitsår”, fik han at vide
- en reference til at hans to ben er ampute-
ret under og ikke over knæene.
L ARS MØLLER L ARS HESTBECH
47IDRÆTSLIVDECEMBER 2013
L ARS HESTBECH
”Hvis alt går vel, så er jeg med i Rio”Kasper Thomsen, deltager i DIF Soldaterprojekt
48 IDRÆTSLIVDECEMBER 2013
Kasper Thomsens karriere som
minesøger i Afghanistan sluttede en okto-
berdag i 2011, da han blev offer for en
Taliban-sprængladning. Hans ene under-
ben blev fjernet med det samme, og det
andet havde fået så store skader, at han
efter et stykke tid også måtte sige farvel
til det.
Sprængladningen gjorde ud over hans
underben også kål på hans karriere som
ishockeymålmand hos Herning Blue Fox.
Men den fik ikke kål på idrætten.
”Jeg er blevet rehabiliteret gennem
idræt. Idræt har altid fyldt meget i mit liv,
men nu mere end nogensinde. Jeg ville lære
at svømme, og det lykkedes. Jeg ville også
stå på skøjter igen, og det gjorde jeg ti måne-
der efter ulykken”, siger Kasper Thomsen.
”Jeg har ikke haft mange psykiske ned-
ture, og det er fordi, jeg bruger idræt til at
bearbejde de psykiske udfordringer ved at
være skadet. Jeg er i godt humør, når jeg
dyrker idræt,” siger han.
OL i RioKasper Thomsen er en beskeden og stille
jysk eksistens, men i øjeblikket er han ved
at forme en målsætning, som er alt andet
end beskeden. Han vil gerne med til De Para-
lympiske Lege i Rio i 2016.
”Der står en kajakergometermaskine i
styrketræningsrummet bagved. Den prø-
vede jeg, og mine tider var ret gode. Faktisk
blandt de bedste i verden. Det er selvfølge-
lig noget andet at ro på vandet, men hvis alt
går vel, så er jeg med i Rio”, siger Kasper
Thomsen.
Udover Kasper Thomsen forsøger tre
andre soldater fra DIF Soldaterprojekt at
kvalificere sig til PL i Rio. Træningen i Sva-
nemøllens Kaserne er da også intensiv og
seriøs. Der bliver grinet meget, men ved
stillingen 9-9 og en udsigt til, at den næste
scoring bliver afgørende, er der ikke læn-
gere nogen, der pjatter eller hjælper en fra
det andet hold.
Ved den efterfølgende styrketræning
49IDRÆTSLIVDECEMBER 2013
bliver der også arbejdet med en voldsom
kraft. Jesper Aagaard Nielsen prøver i før-
ste omgang forgæves at få fat i den ribbe,
hvor han skal lave kropshævninger. Den er
for højt oppe for en person, som har ’fød-
derne’ placeret midt på lårene. Men han får
besked på selv at finde en løsning på pro-
blemet, og kort tid efter lykkes det for ham
at bugsere sig op, så han kan komme i gang.
En af de andre soldater har i modsæt-
ning til Jesper Aagaard Nielsen et enkelt
ben til rådighed. Men det nytter bare ikke
så meget, når dette ben konstant bliver
ramt af krampe. Det gør tydeligvis ondt,
men man får ikke en fribillet på den bekost-
ning. I samme øjeblik, kramperne slipper
deres greb, så er han i gang igen, indtil det
næste krampeanfald melder sig, og sådan
fortsætter det.
Der er ingen medlidenhed blandt solda-
terne i den klassiske kasernebygning, som
gennem årene er formet af traditioner og
nedskæringer. Og der er ingen, der kræver
medlidenhed.
”Vi har brug for, at vi kan tage pis på os
selv og på hinanden. Her får vi lov til at føle
DIF SOLDATERPROJEKTDIF Soldaterprojekt er et udviklingsprojekt, der via idrætstilbud skal hjælpe sårede dan-ske soldater videre i livet. DIF, Dansk Handicap Idræts-Forbund og Dansk Militært Idrætsfor-bund står bag projektet. Udgifterne til projek-tet udgør 2,5 millioner kroner, hvoraf DIF bidra-ger med de 1,8 millioner kroner. Torsdagstræningen sker i et samarbejde med Rigshospitalets Klinik for Ergo- og Fysioterapi.
50 IDRÆTSLIVDECEMBER 2013
os som normale. Desuden lærer vi af hinan-
den med hensyn til at klare dagligdagen. Det
er måske en, der har opdaget en god måde at
klare en kantsten på, og så lærer vi andre af
de,” siger Jesper Aagaard Nielsen.
Begyndende skepsisDet er tre år siden, at DIF sammen med Dansk
Handicap Idræts-Forbund og Dansk Militært
Idrætsforbund besluttede sig for at lave et
projekt, der skulle hjælpe de soldater, som
er vendt hjem fra krigsdeltagelse med fysi-
ske skader.
Baggrunden for projektet var en for-
modning om, at idræt ville kunne hjælpe
soldaterne i forbindelse med deres rehabilite-
ring. De soldater, som har deltaget i projektet,
har haft personlige samtaler med projektle-
der Rune Oland for at finde frem til de idrætter,
der kunne passe til dem. Jesper Aagaard Niel-
sen var dog ikke solgt, da han første gang blev
kontaktet.
”Jeg var enorm skeptisk, da jeg første gang
hørte om projektet. Men den skepsis blev
vendt til interesse, da jeg mødte Rune første
gang, og jeg håber virkelig, at projektet fort-
sætter fremover”, siger han.
”Jeg har overvundet en masse personlige
grænser. Jeg husker eksempelvis, da vi var på
en camp, hvor vi skulle sove udenfor om nat-
ten. At skulle gå på toilet i mørket uden ben
virkede umuligt. Men det lykkedes jo, og på
den måde blev jeg igen bekræftet i, at ting kan
lade sig gøre”, konkluderer Jesper Aagaard
Nielsen.
Det er blevet tid for soldaterne at vende
hjemad igen efter endnu en torsdag aften
med idræt, kammeratskab, grin, smerter og
drillerier. De forskellige proteser, som har ven-
tet tålmodigt uden for idrætssalen i et par
timer, bliver monteret igen, og hjertelige kram
bliver udvekslet.
’Till next week’.
UDVALGTE AKTIVITETER I DIF SOLDATERPROJEKTTorsdagstræning på Svanemøllens KaserneAlpincamp i TyrolAdventurecamp på BornholmSportscamp på Fuerteventuera Velgørenhedscykelløbet Ride4RehabNew York MarathonMotorsportsprojektet Team Wounded Racing
”Det første, jeg fik at vide af social-rådgiveren var, at jeg kunne få in-validepension, og jeg tænkte bare ”rend mig i røven”Jesper Aagaard Nielsen, deltager i DIF Soldaterprojekt
51IDRÆTSLIVDECEMBER 2013
52 IDRÆTSLIVDECEMBER 2013
DIF-GLÆDE OVER NORDISKE OL-BUD De danske vintersportsatleter skal måske ikke rejse særligt langt,
når de skal deltage ved vinter-OL i 2022. Både norske Oslo og
svenske Stockholm har nemlig ansøgt om at blive værtsby for vin-
terlegene om otte år.
Og de nordiske bud vækker glæde hos den danske OL-chef Mor-
ten Rodtwitt.
”Det er altid rart, når OL bliver afviklet i nærheden af Danmark.
Både af praktiske årsager, da det logistiske bliver lidt nemmere,
men jeg tror også, det vil skabe en større opmærksomhed blandt
danskerne omkring vinter-OL, hvis det foregår i et af vores nabo-
lande,” siger han.
Oslo og Stockholm skal kæmpe med de fire andre byer Almaty
(Kazakhstan), Beijing (Kina), Krakow (Polen) og Lviv (Ukraine).
Beslutningen om hvilken by, der løber med værtsskabet, bliver
taget på IOC-sessionen i Kuala Lumpur i 2015.
VERDEN RUNDT
STOR SKAKDEBAT I NORGE Er skak en sportsgren? Det spørgsmål har været diskuteret intenst
i Norge i løbet af de seneste par uger, efter det 22-årige norske
skakgeni Magnus Carlsen satte fjeldlandet på den anden ende
med hans VM-sejr i november måned over
inderen Viswanathan Anand.
Foreløbigt har svaret været
’nej’ fra det norske idrætsforbund,
der har begrundet det med et mang-
lende element af fysisk aktivitet i skak,
og det har skabt røre blandt mange
norske sind, der ønsker at hædre Mag-
nus Carlsen som en sportsmand og
indlemme skak i den norske
idrætsfamilie.
Heller ikke i Dan-
mark kan skak blive
optaget i DIF som en
idrætsgren.
INTERNATIONAL DOPINGKAMP INTENSIVERE Dopingsyndere skal straffes endnu hårdere, hvis de bevidst har
brugt alvorlige dopingstoffer som anabole steroider, EPO og
væksthormon. Det blev besluttet på WADA’s verdenskongres i
sydafrikanske Johannesburg i november måneder, da antidopinga-
genturet vedtog et nyt kodeks for de internationale dopingregler.
Reglerne gælder for alle idrætsudøvere i hele verden.
Helt konkret betyder det nye kodeks, at sanktionerne for grove
overtrædelser af dopingreglerne vil blive hævet fra to til fire år.
Derudover vil der med det nye kodeks være større fleksibilitet
i dopingarbejdet, ligesom der også vil blive lagt mere vægt på
efterforskning.
Det nye kodeks træder i kraft den 1. januar 2015.
EU UDDELER MILLIARDER TIL IDRÆTTENOver de næste syv år vil der blive tilført omkring 265 millioner euro
til indsatser på idrætsområdet i Europa. Det vedtog EU-parlamentet
i november, da de godkendte budgettet for programmet Erasmus+,
der samler alle EU-tilskud til uddannelse, ungdom og sport under ét.
Det er endnu ikke fastlagt, hvad de mange millioner vil blive
brugt på, men nogle af fokusområderne er blandt andet bekæm-
pelse af matchfixing og doping, fremme af god forvaltningsskik og
ledelse i idrætsorganisationer og fokus på tværnationale projek-
ter, der vil øge idrætsdeltagelsen.
Det samlede budget for Erasmus+-programmet er på 14,7 mil-
liarder euro.
OL i skiskydning og en lang række andre vintersports-grene skal måske afholdes i enten Norge eller Sverige i 2022.
Foto: Colourbox
54 IDRÆTSLIVDECEMBER 2013
TAK FOR I ÅR
ÅRETS INDRØMMELSE ”Jeg har også været dopet.”
Sådan lød det fra den tidligere cykel-
rytter Rolf Sørensen, da han tilbage i
marts måned indrømmede at have dopet
sig i løbet af sin cykelkarriere. Efter ellers
i årevis hårdnakket at have afvist beskyld-
ninger om dopingmisbrug under sin karriere
i 90’erne, blev løgnene til sidst for meget
for den nuværende TV 2-kommentator, der
også lod sig presse af den satiriske ’Rolf er
ren’-kampagne.
”Den her dobbeltløgn med ’Rolf er
ren’-dyrkelse, tror jeg, er folk trætte af. Det,
der startede som en joke, er blevet en latter-
liggørelse. Den vil jeg da helst være foruden.
Så måske hellere være ærlig og sige tingene,
som de er,” sagde han til B.T.
ÅRETS ANTIHELT 2013 har været et omtumlet år for Nicklas Bendtner, der hyppigt har optrådt i de danske
medier på baggrund af drukture, spritkørsel og anklager om vold for hans udskejelser i
det danske og engelske natteliv. ’Karriereklovnen’ blev han kaldt på Ekstra Bladets for-
side, mens flere så ham som en færdig mand i international topfodbold.
Men bedst, som alle dømte ham ude, dukkede Bendtner op i VM-kvalifikationskampen
mod Italien i oktober og scorede to mål, der gav kritikerne svar på tiltale og igen sikrede
ham anerkendelse for sine præstationer på fodboldbanen.
En cykelrytter, der gik til bekendelse. En fodboldspiller, der gik i byen og en sprinter, der gik amok. Idrætslivet har lavet et nedslag over nog-le af de vigtigste personer i året, der gik.
ÅRETS KOMET ’Lyn-Hari’. ’Dynamit-Hari’. ’Hurtige-Hari’. Kært
barn har mange navne, og Kristoffer Hari
sprintede sig i den grad ind i danskernes hjer-
ter og bevidsthed i løbet af 2013. Ukendt selv
for folk inde fra atletikmiljøet skød 15-årige
Kristoffer Hari sig ud af startblokken ved et
atletikstævne i Tårnby i maj måned, og siden
da så han sig ikke tilbage.
Guld ved danmarksmesterskabet i 100
meter-løb for seniorer, guld ved de nordiske
juniormesterskaber og verdens hurtigste tid
løbet af en junior i 2013 i tiden 10,37 sekunder.
Det er resultatlisten for fænomenet Kristof-
fer Hari, der kunne runde 2013 af med en
sponsoraftale med Puma, der sikrer ham
træningstimer sammen med verdens bed-
ste 100-meter-løber, jamaicanske Usain Bolt,
i det kommende år.
SCANPIX OG L ARS MØLLER MORTEN SCHROEDER
IDRÆTSLIVDECEMBER 2013 55
ÅRETS FIGHTER Europamester i maj og sølvmedaljevinder ved VM i juni. 2013 så ud
til at blive et år fyldt med positive resultater og oplevelser for triat-
leten Camilla Pedersen, men på en træningstur i september måned
gik det helt galt for esbjergenseren, der styrtede på sin cykel og
efterfølgende lå 19 dage i koma.
Undervejs var underretningerne få, og bekymringen stor, men
nu – tre måneder efter ulykken indtraf – er Camilla Pedersen alle-
rede stærkt på vej tilbage, og hun forventer, at hun kommer til at
dyrke triatlon igen. Godt kæmpet, Camilla!
ÅRETS BESLUTNING 2013 var året, hvor DIF for alvor tog kampen op mod matchfixing
og uetisk adfærd. På DIF’s årsmøde tilbage i maj måned blev der
vedtaget et nyt sæt banebrydende regler, der skal forebygge og
bekæmpe matchfixing og spil på egne kampe.
Alle 61 specialforbund under DIF er underlagt de nye regler, og
i november måned lancerede DIF og Danske Spil også det inter-
aktive spil ’Spil Spillet’, hvis formål var at udbrede kendskabet og
forståelsen til de nye regler.
ÅRETS NYE JOB Efter 12 år på posten som præsident for IOC sagde belgieren Jacques
Rogge farvel og tak på IOC-sessionen i Buenos Aires og blev erstat-
tet af tyske Thomas Bach på den internationale idrætsverdens
mest indflydelsesrige post.
Ved valget, hvor Thomas Bach havde fem modkandidater, endte
han med at vinde en klar sejr med tyve stemmer ned til puertorica-
neren Richard Carrion, som fik næstflest stemmer, og kunne derfor
sætte sig i spidsen for IOC de kommende otte år.
SAGT I IDRÆTSLIV I 2013”Det er også vigtigt at sende det signal, at hvis du doper dig, så kommer du til at stå til regnskab for det på et tidspunkt. Det kan godt være, at du ikke bliver opdaget lige med det samme, men så bliver du det senere.” DIF’s udviklingschef, Morten Mølholm, efter dopingafsløringen af
Michael Rasmussen
”Har der været 41 spillere til træning, så stræber jeg efter, at jeg skal nå at se hver enkelt og få sagt hej til dem alle.” –Jesper Bendixen fra Næsby Boldklub , kåret til Danmarks bedste ung-
domstræner af DIF
”Danmark har fantastiske ungdomstrænere.” Aston Villa-spiller Jores Okore
”Jeg fandt jo hurtigt ud af, at jeg havde klokken, men de havde tiden.”
Kim Poulsen, landstræner for Tanzania, om den afrikanske mentalitet
”Man skal ikke være angst for konflikter og konfrontatio-ner i dette job.”
Lone Hansen, direktør Anti Doping Danmark
”Jeg har aldrig haft en kvindetræner, men jeg har altid synes, det kunne være spændende at blive trænet af en, når jeg nu selv er kvinde.”
Svømmedarling Jeanette Ottesen
”Vi kan ikke længere leve på, at vi engang var de store. Vi skal hele tiden udvikle nye tilbud, og klubberne især skal gøres mere attraktive.” Tidligere badmintonspiller, Peter Gade
”Nu har vi fortalt vores spillere, hvordan reglerne er, og at vi som klub ikke vil tolerere og sættes i forbindelse med matchfixing.” Henrik Kriby-Prægel, formand i Humlebæk BK
”Hvis Digby havde en pris, ville han være til salg.”
Prinsesse Nathalie om sin hest
”Man skal tænke over, om ikke det er smartere at have nogle gode træningsforhold i stedet for en pæn klubrestaurent.”
Christian Lerche, bestyrelsesmedlem i Hellerup Sejlklub
”Vi bruger ikke en krone på markedsføring. Folk kommer alligevel.” – Niels Jørgen Holdt, formand for Sparta og idémager
bag DHL-stafetten
MORTEN SCHROEDER
56 IDRÆTSLIVDECEMBER 2013
MEDALJERVundne medaljer i perioden 1. november 2013 – 9. december 2013. Alle officielle EM-, VM- og OL-medaljer siden 1975 kan findes på www.dif.dk
SØLV
BRONZEEM Automobilsport – Rallycross Super 1600 Ulrik LinnemannVM Gymnastik – trampolin, synkronspring Peter Jensen og Christian Andersen
GULDVM Dans – 10-dans Bjørn Bitsch og Ashli WilliamsonVM Automobilsport – FIA World Endurance Championship Tom Kristensen, Allan McNish og Loic DuvalEM Dans – standard Emanuel Valeri og Tania Kehlet
01 Peter Jensen
02 Bjørn Bitsch Ashli Williamson
1 2
Udvalgte skoler i danmarkskoleophold ?
FIND DIT NÆSTE SKOLEOPHOLD HER
Mangler din skolekontakt MedieTeamet.dk · T 7199 5522
Hald ege eFTerskoleVidebechs Alle 137, 8800 Viborgwww.hald-ege-efterskole.dkT 8663 8255
HelgenÆs naTUreFTerskoleVængesøvej 3, 8420 Knebelwww.hne.dkT 8635 6100
HiMMelBJergegnens naTUr- og idrÆTseFTerskole
Vesterled 1, 8680 Rywww.himmelbjergegnens.dkT 8689 8399
idrÆTseFTerskolen UBBYHovedgaden 8, 4490 Jerslev Sjællandwww.ubby.dkT 5959 5220
aarHUs eFTerskoleBrunbakkevej 21, 8270 Højbjergwww.aarhusefterskole.dkT 8627 1777
På Idrætsteknologiuddannelsen kombinerer du din interesse for sport med viden om teknologi. Du får mulighed for at arbejder med udvikling og optimering af sportsudstyr, der kan komme hele sportsverdenen til gavn. I løbet af uddannelsen er der mulighed for samarbejde med sportsvirksomheder i både Danmark og udlandet.
Sæt dit præg på sportsverdenen- læs Idrætsteknologi på Aalborg Universitet
Projektsamarbejde med adidas ”Hos adidas i Tyskland fik jeg muligheder for at lave semester-projekt omhandlende et nyt koncept inden for løbesko.”
Nicolai Mifsud, studerende på Idræts-teknologi, Aalborg Universitet
Læs mere om uddannelsen på www.studieguide.aau.dk
JAN Ø. JØRGENSENAt være badmintonspiller er…”at have masser af fritid, men ingen frihed.
Jeg kan ikke bare drikke mig i hegnet, hvis
det er det, jeg har lyst til, eller spise pizza
hver dag. Jeg skal hele tiden tænke på, hvad
det er, jeg foretager mig, så jeg er klar til
næste træning og næste turnering.”
Min bedste badmintonkamp nogen-sinde var…”sejren over Lin Dan ved Malaysian Open i
2012. Han er den ypperste inden for badmin-
ton, og hvis du skal slå ham, skal du spille
helt fantastisk, og det gjorde jeg den dag.
Jeg tog chancer i mit spil, og det hele fun-
gerede bare i den kamp. Det er ikke mange
spillere, som har slået ham, så jeg er rigtig
stolt over, at det er lykkedes for mig.”
Det, folk ikke forstår omkring min sport, er…”hvor hårdt det er at spille badminton. Folk
tror, at badminton er en hyggesport, men
de taler mod bedre vidende. Som badmin-
tonspiller skal du kunne så mange ting. Hvis
bare folk vidste, hvor meget styrke, udhol-
denhed, hurtighed og teknik det kræver at
spille badminton på højeste plan, tror jeg, at
de ville få et andet syn på sporten.”
Mit største sportsidol er…”Roger Federer. Da han var allerbedst, var
han helt sublim at se på. Og så virker han
bare til at være en meget sympatisk per-
son og en rigtig sej sportsmand med gode
værdier. Han er fair, opfører sig ordentligt
og har god stil.”
Det bedste at spise på en kampdag er…”meget forskelligt alt afhængig af hvor i
verdenen jeg er henne. Hvis jeg er i Japan,
er det formentlig sushi, mens det er pasta,
hvis jeg er i Europa. Generelt gælder det om
at få nogle kulhydrater – gerne pasta eller
ris – og proteiner – gerne kød og kylling.”
Det seneste år har jeg lært, at…”blive bedre venner med mig selv. Førhen
har jeg været meget kritisk og svinet mig
selv til allerede fra kampens start ved stillin-
gen 0-0. Det har givet en masse udfald, men
det er jeg begyndt at få elimineret.”
Når jeg kigger på verdensranglisten og ser, at jeg er nr. seks i verden, så…”bliver jeg stolt. Jeg har altid drømt om at være
blandt verdens bedste, og nu er jeg det. Når
det er sagt, vil jeg også gerne længere op. Det
er bestemt ikke nok for mig at ligge der, hvor
jeg gør nu. Jeg vil være den bedste i verden.”
Mit største ønske er…”at vinde OL. Og det er bestemt realistisk, tror
jeg. Jeg er måske for gammel til at deltage
ved OL i Tokyo i 2020, så det må jo betyde, at
det er OL i Rio, jeg skal vinde.”
Historien omkring mit hår er… “at det ryger ned I øjnene, hvis jeg ikke sætter
det op. Jeg har besluttet mig for at få langt hår,
så det er udelukkende af praktiske årsager,
at jeg sætter det op i en tot. Men det er helt
sindssygt så mange kommentarer, jeg har
fået omkring mit hår. Nogle synes, at det er
meget fedt, mens andre synes, jeg ligner et
fjols, men det forholder jeg mig ikke rigtig til.”
Jeg spiller med lange strømper, fordi…”det hjælper på mine lægge. Det har ikke
noget at gøre med, at jeg synes, det ser smart
ud. I ugen op til Denmark Open (der blev afvik-
let i midten af oktober måned, red.) fik jeg en
fiberskade, så jeg blev nødt til at melde fra til
en holdkamp. Det gjorde så, at jeg spillede i
lange strømper til Denmark Open, og nu er
der måske gået lidt psykologi i det, da jeg
har spillet rimeligt pænt, mens jeg har haft
dem på, så de kommer helt sikkert på igen.”
Radioværten Peter Falktoft skrev tidligere på året på Twitter, at ’bad-mintonspillere er campister i grimme poloer’ og…”det vil jeg på sin vis give ham ret i. Jeg kan
kun tilkendegive, at det ikke er det fedeste
tøj, vi render rundt i, og at det meste ikke er
særlig pænt. Og jeg synes da også selv, at det
badmintontøj til tider kan blive lidt for kede-
ligt. Det er også derfor, jeg prøver at peppe
mit eget op hist og her.”
Danmarks bedste mandlige singlebadmintonspiller om sit lange hår, OL-drømme og Roger Federer.
58 IDRÆTSLIVDECEMBER 2013
IDRÆTSLIVET IFØLGE...
FACTS: JAN Ø. JØRGENSENAlder: 25 år Titler: Vinder af Super Series-turneringerne Denmark Open 2010 og French Open 2013.Detaljen: Ø’et i Jan Ø. Jørgensen står for Østergaard.
POLFOTO MORTEN SCHROEDER
MORTEN SCHROEDER
Vejle
Syg
ehus
Grenaa
Kolind
Trustrup
Ryomgård
Mørke
Hornslet
LøgtenSkødstrup
Viborg
Stoholm
Vinder
up
Hjørri
ng
Sindal
Toln
eKv
isse
l
Sønder
borg
Gråst
en
Kliple
v
Nyb
org
Rødkærs
bro
Bjerri
ngbro
Ulstru
p
Valby
Slagelse
Korsør
SnekkerstenEspergærdeHumlebækNivåKokkedalRungsted KystVedbækSkodsborg
NørreportØsterportHellerupKlampenborg
Vamdrup
Vojens
Rødekro
Tinglev
Padborg
Århus H
Europaplads
Skolebakken
Østbanetorvet
Vestre Strandallé
Randers
Arden
Hobro
Køge
Viby SjBorup
Skiv
e
Højsle
v
Aulum
Vildbje
rg
Give
Jelli
ng
Vejle
Fred
erici
aBrejn
ing
Helsingør
Rødby F
Hjortshøj
Hovmarken
LystrupTorsøvej
Fred
erik
shav
n
Skanderborg
Sorø
Ringsted
Glumsø
Ølby
Lundby
Vordingborg
Nørre Alslev
Eskilstrup
Næstved
Brande
Thyr
egod
Hernin
g
København H
Odense SygehusFruens BøgeHjalleseHøjbyÅrslevPederstrupRingeRudme
Svendborg VestStenstrup SydStenstrupKværndrup
Svendborg
Tureby
Haslev
Holme-Olstrup
Næstved Nord
Herfølge
Nykøbing F
Gedser
Børkop
Høje Taastrup
Hedehusene
Trekroner
RoskildeLejre
Hvalsø
Vipperød
Holbæk
Regstrup
Knabstrup
Mørkøv
Jyderup
Svebølle
Tølløse
Kalundborg
Horsens
Hurup Thy
Ydby
Lyngs
Oddesund Nord
Thisted
Sjørring
Snedsted
Hørdum
Bedsted Thy
Uglev
Hvidbjerg
Holstebro
Struer
Lunderskov
Taulov
Kolding
Vrå
Brønderslev
Gadst
rup
Havdru
p
Lille
Ske
nsved
Farum
HillerødFrederikssund
Hjerm
Humlum
Langå
Hadst
en
Hinner
up
Hørning
Viby J
Hedensted
Ny Ellebjerg
Tårnby
Københavns Lufthavn, Kastrup
Ørestad
Holmst
rup
Tom
mer
up
Skal
bjerg
Bred
Aarup
Oden
se
Gelst
edM
iddel
fart
Kauslu
nde
Nørre
-Åby
Ejby
Aalborg Vestby
Skørping
Lindholm
Aalborg
Skalborg
Svenstrup
Støvring
Esbje
rg
Vejen
Brøru
p
Holsted
Gørdin
g
Bram
min
g
Tjæ
rebo
rg
De nye tider er godt i gang
Køreplanen for 2014 er trådt i kraft. Rejser du regelmæssigt med DSB, kan du se, hvordan dit tog afgår på dsb.dk/2014.
De nye tider er især mindre justeringer af klokkeslæt og afgangstider i forhold til sidste års køreplan. Men det er også lokale tilpasninger og forbedringer af togdriften. Lige fra halvtimes drift for vores pendlere fra Ringsted til 20 minutters kortere rejsetid mellem Aarhus og Esbjerg.
Se de nye tider i dit område på dsb.dk/2014
78550_310_Plakat_Koreplan_annonce_210x245.indd 1 04/12/13 13.27