IFRS 9 - AU Purepure.au.dk/portal/files/87445393/Louise_J_rgensen_20091057_Special... · IFRS 9 er et modsvar til finanskrisen, hvorfor standarden indeholder nye modeller som løsning

Kandidatafhandling Forfatter:

Cand.merc.aud Louise Jørgensen

Institut for økonomi 20091057

Vejleder:

Frank Thinggaard

Antal tegn:

121.642

IFRS 9 – Ny standard for nedskrivning af finansielle aktiver

Aarhus School of Business and Social Sciences

Forår 2015

Louise Jørgensen Aarhus Universitet Kandidatafhandling 2015

20091057 Business and Social Science Cand.merc.aud

Side 1 of 63

Executive summary

The International Standard Board (IASB) presented the final version of IFRS 9: Financial

Instruments in July 2014. They hereby confirmed that their project to reform the accounting of

Financial Instruments was finished. IFRS 9 will be the new standard for recognition and

measurement of Financial Instruments. The standard had been long expected. It replaces IAS 39:

Financial Instruments – Recognition and Measurements, which have been criticized for its

complexity and have even gotten some of the blame for the financial crisis that started in 2007-

2008. In this thesis the focus is on the financial assets. It have been analyzed how to classify assets,

the first recognition, measurement and impairments.

The new standard introduces a new method for classification and measurement of financial assets,

and introduces a new expected loss impairment model. The new classification method concludes

that the classification of financial assets is dependent on the business model assessment, and the

expected cash flow from the financial asset. The loan loss allowance in the new expected loss

impairment model will be for either 12-month expected losses or lifetime expected losses. The

lifetime expected losses option applies if credit risk has increased significantly since initial

recognition of the financial instrument.

In this thesis the new standard have been compared with the Conceptual Framework, to analyze

whether or not the new standard arises more and better value of information within the. The

conceptual framework marks two qualifications as the main sources for useful information. All

information in a financial presentation should be relevant and faithfully presented. It is furthermore

known that comparability, timeliness, understandability and verifiable information are qualities

that furthermore supplies to useful and valuable information for the users of the financial report.

It is found by analyzing IFRS 9 and comparing it to the current standard IAS 39, that IFRS 9

secures better and more valuable information in the financial report. It enables the investors to get

information about the past, as well as the future, and makes them better able to make an informed

decision. It has also been found that banks will be heavy influenced by the new standard, and

implementing the new standard will be very resourceful.



Side 2 of 63

Indholdsfortegnelse

1. Indledning ............................................................................................................................... 4

1.1. Problemstilling ................................................................................................................. 5

1.2. Problemformulering ......................................................................................................... 6

1.3. Struktur og metode ........................................................................................................... 7

1.4. Afgrænsning ..................................................................................................................... 9

1.5. Kildekritik ........................................................................................................................ 9

1.6. Begreber og supplerende standarder .............................................................................. 11

2. IAS 39 ................................................................................................................................... 14

2.1. Klassifikation ................................................................................................................. 14

2.2. Indregning og måling ..................................................................................................... 14

3. IFRS 9 ................................................................................................................................... 16

3.1. Formål ............................................................................................................................ 16

3.2. Målgruppe ...................................................................................................................... 17

3.3. Implementering af IFRS 9 .............................................................................................. 18

3.4. Indregning ...................................................................................................................... 19

3.5. Klassifikation og måling ................................................................................................ 19

3.6. Nedskrivninger ............................................................................................................... 24

3.7. Reklassificering .............................................................................................................. 27

4. Begrebsrammen .................................................................................................................... 29

4.1. Formål ............................................................................................................................ 30

4.2. Regnskabsbrugeren ........................................................................................................ 32

4.3. Indhold i begrebsrammen ............................................................................................... 33

4.3.1. Relevans .................................................................................................................. 36

4.3.2. Retvisende fremstilling ........................................................................................... 37

4.3.3. Støttende kvalitative karakteristika ......................................................................... 38

4.3.4. Begrænsninger for nyttig information .................................................................... 41

5. Analyse af informationsværdi i IFRS 9 ................................................................................ 43



Side 3 of 63

5.1. IFRS 9’s opfyldelse af de kvalitative karakteristika i begrebsrammen .......................... 43

5.1.1. Generelt ................................................................................................................... 44

5.1.2. Klassifikation, indregning og måling ...................................................................... 45

5.1.3. Nedskrivninger ........................................................................................................ 46

5.2. IFRS 9 og IAS 39 sammenlignet i forhold til begrebsrammen ...................................... 49

5.3. IFRS 9s betydning for regnskabsaflægger og regnskabsbruger ..................................... 53

6. Konklusion ............................................................................................................................ 57

7. Litteraturliste ......................................................................................................................... 60



Side 4 of 63

1. Indledning

The International Accounting Standards Board (IASB) offentliggjorde den 24. juli 2014 at, deres

arbejde med at reformere den regnskabsmæssige behandling af finansielle instrumenter endelig

var afsluttet, og at den nye IFRS 9 var klar i dens endelig form (ifrs.org). Den endelige version af

IFRS 9 Finansielle instrumenter samler alle faserne i IASB’s arbejde med at erstatte IAS 39 nemlig

klassifikation og måling, nedskrivninger og sikringsinstrumenter (iasplus.com). Standarden

overskriver alle tidligere udgaver af IFRS 9, og den vil blive implementeret d. 1. januar 2018

(iasplus.com).

IASB har siden 2008 arbejdet med at erstatte IAS 39, og de har taget arbejdet i faser. Formålet

med IFRS 9 er at erstatte IAS 39 med en principbaseret og mindre kompleks standard (EFRAG).

IASB udgav første udgave af IFRS 9 i 2009 med en ny model for klassifikation og måling af

finansielle aktiver. Efterfølgende blev krav for finansielle forpligtelser tilføjet i 2010. Endelig blev

IFRS 9 rettet til for at tilføje de nye regler for sikringsinstrumenter. Den endelige version af IFRS

9 tilføjer en ny forventet-tab nedskrivningsmodel (expected loss impairment) og erstatter

klassifikations- og målings modellen, idet der tilføjes en den nye kategori ”dagsværdi gennem

anden totalindkomst” (Fair Value through other comprehensive income – fremadrettet omtalt

FVTOCI), samt en yderligere vejledning om hvordan man benytter forretningsmodellen og

kontraktsmæssig cash flow test (iasplus.com).

Finansielle aktiver og forpligtelser indregnes i dag efter reglerne i IAS 39. Efter finanskrisen mente

man, at reglerne på området skulle strammes op, og man gik derfor i gang med at udarbejde en ny

standard - IFRS 9 (ifrs.org). Særligt tab på udlån blev opdaget for sent og i for lille en grad – ”too

little to late” (pwc.blogs.com). Formålet med IFRS 9 er, at indregningen af finansielle aktiver skal

ske på en måde, der sikrer, at regnskabet afspejler virksomhedens situation bedre, end det har været

tilfældet ved brug af reglerne i IAS 39. Det er regnskabsbrugeren, og informationsværdien for

denne, der har været i fokus i forbindelse med udarbejdelsen af IFRS 9. På den anden side står den

finansielle sektor, for hvem den nye standard vil få stor betydning i forhold til

regnskabsaflæggelse. De har løbende under udarbejdelsen forsøgt at påvirke den endelige

standard, og standarden er også blevet ændret flere gange, inden den overhovedet er blevet færdig



Side 5 of 63

(iasplus.com). Fokus i denne opgave vil være på den endelige udgave fra juli 2014, der får virkning

fra 1. januar 2018. Dog vil de løbende udgaver, ændringer og kommentarer blive inddraget i det

omfang, at de kan bruges til at forklare, hvordan man er nået frem til den endelige udgave af IFRS

9.

IFRS 9 er et modsvar til finanskrisen, hvorfor standarden indeholder nye modeller som løsning på

nogle af de regnskabsmæssige problemer, der er konstateret under krisen. Med denne opgave

ønskes det at lave en analyse af den nye standard og konsekvenserne heraf. Konsekvenserne for

regnskabsbrugeren i forhold til øget informationsværdi i regnskabet vil være det primære fokus i

opgaven. For at undersøge om et regnskab efter den nye standard vil have større informationsværdi

for brugeren, sammenholdes standarden og dens dele med begrebsrammen under IFRS, hvilket

danner grundlag for opgavens analyse. Det vil blive undersøgt, om de nye regler i IFRS 9 sikrer,

at regnskabet i højere grad lever op til de kvalitative karakteristika for et regnskab, der er beskrevet

i begrebsrammen, end det er tilfældet ved brug af IAS 39. Dermed undersøges den samlede

informationsværdi for brugeren ved brug af IFRS 9 sammenlignet med IAS 39.

Informationsværdien i en ny standard som IFRS 9 er vigtig, da hele formålet med udarbejdelsen

af regnskaber er at sikre regnskabsbrugeren informationer, der støtter denne i at træffe økonomiske

beslutninger. Hvis en standard ikke sikrer denne informationsværdi, vil det skabe regnskaber der

er ikke er nyttige eller brugbare for regnskabsbrugeren. IFRS 9 og finansielle aktiver er valgt for

denne opgave, da finansielle aktiver er et vigtigt bindeled mellem nutiden og fremtiden. De

indeholder værdien af markedet, der i sig selv er intertemporale (Turner, 2010). Et lån har en værdi

i dag, der bestemmes af de hændelser, der vil forekomme i fremtiden og et skiftende sæt af

muligheder for at omsætte og handle fremtidig værdi for nutidsværdi via andre finansielle

instrumenter (Turner 2010). Derfor er den nye standard, der forskriver hvordan man

regnskabsmæssigt behandler finansielle aktiver, en vigtig del af grundlaget for et relevant og

retvisende regnskab.

1.1. Problemstilling

De største ændringer i den endelige udgave af IFRS 9 er de nye modeller for måling og

klassifikation af finansielle aktiver, hedging og nedskrivninger af finansielle aktiver.



Side 6 of 63

Klassifikationen er afgørende for måden hvorpå virksomhederne udfører indregning og løbende

måling af finansielle aktiver. Oven på de nye klassifikationer kommer ændringerne i forhold til

nedskrivning af finansielle aktiver. Her vil der blive stillet nye krav til hensættelser til forventede

tab på kreditorer. Dette skal sikre at registrering og indregning af tab sker tidligere, end hvad det

ellers har været tilfældet ved IAS 39. Den nye standard er relevant at undersøge som kommende

revisor, da de nye regler som udgangspunkt vil få betydning for alle virksomheder med finansielle

aktiver i deres balance. Desuden er det interessant at se hvordan en udvikling i samfundet, kan

skabe grobund for en ny standard, samt se hvordan interessenter forsøger at påvirke lovens

udformning. Slutteligt er det interessant at undersøge om loven har nogen positiv betydning for

regnskabsbrugeren i form af en højere informationsværdi i regnskabet. Den sidste del vil være det

primære fokus i denne opgave.

Opgaven vil altså undersøge nærmere, hvad de ovenstående nye tiltag rent teknisk betyder for

udarbejdelse af regnskabet, samt analysere på hvilken betydning det får for regnskabsaflæggelsen

i virksomhederne. Den primære tilgang til analyserne vil være, hvilken betydning det får for

informationsværdien i regnskabet set fra regnskabsbrugerens synspunkt. Dette betyder analysen

vil tage afsæt i begrebsrammen, herunder de kvalitative karakteristika, hvorfra man vil kunne

vurdere informationsværdien. Der vil blive analyseret på hvor det helt konkret er, at IFRS 9

adskiller sig fra de gældende regler på området, stadig med fokus på informationsværdien for

regnskabsbrugeren. Den endelige konklusion i dette speciale kommer il at indeholde holde et

overblik over hvad den nye IFRS 9 indeholder, og hvilken konsekvens det har for

informationsværdien i regnskabet, samt hvad det kommer til at betyde for virksomhederne der

aflægger regnskab efter IFRS 9. At skabe et klart overblik over hvad IFRS 9 indeholder er meget

relevant for det fremtidige virke som revisor, da alle kunder der aflægger regnskab efter IFRS vil

blive omfattet af de nye regler.

1.2. Problemformulering

Hovedspørgsmål:

- Hvordan ændrer IFRS9 på indregning og måling af nedskrivninger på finansielle aktiver i forhold

til IAS39, og hvilken betydning har de nye krav for informationsværdien i regnskabet?



Side 7 of 63

Supplerende spørgsmål:

- Hvem er IFRS 9 relevant for?

- Hvilket formål har IFRS 9?

- På hvilken måde vil IFRS 9 sikre, at regnskaberne lever bedre op til de grundlæggende krav til

regnskabet i følge begrebsrammen, end det er tilfældet ved brug af IAS 39?

- Hvilken konsekvens får det forventede tab-princip på nedskrivninger af udlån og tilgodehavender

for henholdsvis regnskabsaflægger og regnskabsbruger?

1.3. Struktur og metode

Udgangspunktet for arbejdet med denne afhandling er en teoretisk og konceptbaseret analyse, der

primært består i at undersøge hvorvidt IFRS 9 vil højne kvaliteten af rapportering og dermed

informationsniveauet i rapportering for brugerne af regnskabet. Dette undersøges og analyseres

ved at sammenholde IFRS 9 med begrebsrammen, der er udarbejdet af IASB, og som støtter

udviklerne af nye standarder, samt sikrer ensartethed i regnskaber på internationalt plan. Hele

omdrejningspunktet i opgaven er den nye standard. Som udgangspunkt vil jeg ikke henvise til

standarden hver gang jeg kommenterer på den, da den er baggrunden for hele opgaven. Der vil

dog blive inddraget henvisninger, de steder det findes relevant for forståelsen af beskrivelsen eller

analysen.

Da omdrejningspunktet i denne opgave er en helt ny standard, der først er endeligt vedtaget i 2014

og først gælder fra 1. januar 2018, er der valgt en teoretisk tilgang til opgaven. Det er ikke muligt

at lave en empirisk undersøgelse af, hvad den nye regulering har af betydning, da ingen endnu har

aflagt regnskab på baggrund af den. Derfor tager jeg udgangspunkt i lovteksten og de mange

artikler der er skrevet om den nye lov. Jeg vil sammenligne IFRS 9 med IAS 39 der i dag er

gældende på området. Sammenligningen vil både være i forhold til det rent regnskabspraktiske,

men også sammenholdt med begrebsrammen. Begrebsrammen er valgt som udgangspunkt for

analysen, da IAS 1 peger på begrebsrammen til udfyldelse af begrebet retvisende billede. Man vil



Side 8 of 63

altså ved en analyse med baggrund i begrebsrammen kunne komme med en konklusion omkring,

hvorvidt den nye standard sikrer, at vi får regnskaber, der giver et retvisende billede.

Begrebsrammen benyttes ligeledes af IASB når de skal udvikle nye standarder og revidere

nuværende. Ved sammenligningen af to standarder kan man sammenligne dem punkt for punkt,

på et regnskabsteknisk niveau, men når det skal sammenlignes hvilken standard der sikrer det mest

retvisende billede, vurderes begrebsrammen som det bedste grundlag for analyse og konklusion.

Derfor benyttes begrebsrammen som et af hovedpunkterne i analysen. Hensigten med specialet er

at bidrage til diskussionen om, om den regnskabsmæssige behandling af finansielle aktiver efter

IFRS 9 er mere hensigtsmæssig end IAS 39 set i forhold til informationsværdien i regnskabet.

Strukturen i opgaven er bygget op sådan at den første del er en kort beskrivelse af den nuværende

standard IAS 39, en dybere gennemgang af IFRS 9 med henvisninger til forskelle fra metoderne i

IAS 39. Dernæst følger en beskrivelse af begrebsrammen, og dennes rolle i udarbejdelsen,

implementeringen og brugen af en ny standard som IFRS 9. Dernæst kommer analysen hvor

begrebsrammens principper holdes op i mod den nye standard, for at finde ud af om den nye

standard vil skabe regnskaber der lever op til de forskrifterne der er i begrebsrammen. Der vil altså

i specialets diskussion tages udgangspunkt i IASB’s begrebsramme, hvorfra det vil blive diskuteret

hvorvidt principperne i IFRS 9 lever op til begrebsrammen. Analysen om hvorvidt der er mere

hensigtsmæssig information indeholdt i regnskaberne, med en højere grad af informationsværdi

for regnskabsbrugeren baseres på hvordan IFRS 9 bidrager til opfyldelse af de kvalitative

karakteristika i begrebsrammen. Derudover følger en diskussion om hvorvidt de nye bestemmelser

kan være med til at afspejle virksomheders økonomiske situation, herunder om de nye

bestemmelser kan være med til i højere grad at bidrage til et mere retvisende og troværdigt billede

af den virksomhed der aflægger regnskab. Der vil ske en sammenligning af IFRS 9 med IAS 39

med begrebsrammen som omdrejningspunkt, for at undersøge om der er en større grad af

information i regnskaberne der aflægges efter den nye stanard. Slutteligt vil det blive undersøgt

hvilken betydning IFRS 9 får for de der skal udarbejde regnskaberne, og for slut brugeren.



Side 9 of 63

1.4. Afgrænsning

IFRS 9 indeholder også bestemmelser om regnskabsmæssig sikring, også kaldt hedging, og

ændringer i egen kreditværdighed. Disse emner vil ikke blive gennemgået i opgaven. Der er en

naturlig sammenhæng mellem klassifikation og nedskrivninger, da klassifikationen har betydning

for nedskrivningerne, der gør at opgavens fokus i stedet er lagt på disse to emner.

Der vil i denne opgave blive lagt et primært fokus på de finansielle aktiver, og de finansielle

forpligtigelser vil derfor ikke blive behandlet. Dette skyldes at ændringerne i IFRS 9 fra reglerne

i IAS 39 får størst betydning på aktivsiden af balancen (Deloitte – b). IFRS 9 indeholder dog to

ændringer til bestemmelserne i IAS 39 for finansielle forpligtelser. Undtagelsen i IAS 39, der gør

at afledte finansielle instrumenter relateret til unoterede aktier i visse tilfælde kan måles til kostpris,

ophæves. Det vil sige at efter IFRS 9 skal alle afledte finansielle instrumenter måles til dagsværdi.

Derudover skal virksomheder som vælger at måle finansielle forpligtelser til dagsværdi præsentere

den del af periodens ændring i dagsværdi, som kan henføres til ændringer i virksomheden egen

kreditværdighed i anden total indkomst efter IFRS 9 (Deloitte – b). Grundet det begrænsede

omfang af ændringer fra IAS 39 til IFRS 9, vurderes det rimeligt at afgrænse fra denne del af IFRS

9, da det ikke vil give nogen værdi til opgaven at analysere på forskellen på to næsten ens

standarder.

1.5. Kildekritik

Der anvendes til opgaven både primære og sekundær data i form af faglitteratur,

regnskabsstandarder, publikationer o. lign. Informationssamlingen er afgrænset til 1. maj 2015 for

offentliggjorte ændringer til standarderne. Dermed vil eventuelle ændringer i begrebsrammen der

forventes at komme efter denne dato ikke blive behandlet.

Da der er tale om en helt ny standard, der først blev endelig færdiggjort for et år siden, og som

endnu ikke er godkendt i EU, er stort set alt litteraturen første håndsindtryk fra interessenter. Dette

er i særdeleshed de fire store revisionshuse Pwc, Deloitte, KPMG og EY, samt de danske revisorers

interesseorganisation i Danmark FSR (Foreningen for Statsautoriserede Revisorer). Der er endnu

ingen der har aflagt regnskab efter de nye regler, og af samme grund har det ikke været muligt at



Side 10 of 63

analysere på data fra virksomheder der benytter den nye standard. Denne observation af manglende

dat bakkes op af EU kommissionen EFRAG, der udtaler at de først forventer at have nødvendig

empirisk data i 2017 (EFRAG). Derfor indeholder mange af betragtningerne i den sekundære data

noget subjektivitet, da man er nød til at tolke på det der står i standarden, fremfor at tolke på de

resultater der fremkommer. De fire store revisionshuse er benyttet som kilder, da de alle er

internationale revisionshuse og samlet set i 2013 stod for over 2/3 af al revision på verdensplan

(economia.icaew.com)

Grundlaget for opgaven er IASB’s standard IFRS 9. Denne er brugt som kilde igennem hele

opgaven hvis intet andet er oplyst. Der er tale om en primær kilde, som anses for objektiv og valid.

De øvrige kilder består hovedsageligt af publikationer og artikler, men der er også inddraget en

smule faglitteratur. Det benyttede data er sekundære kilder som, enten direkte kommenter på den

nye standard, eller indirekte lader deres objektivitet præge dem når de tolker på standarden og

dennes virkning. Da store dele af analysen baseres på disse objektive synspunkter, er der foretaget

en kritisk vurdering af hver enkelt kilde. Det er ligeledes forsøgt at finde kilder med forskellige

synspunkter og indgangsvinkler, for at sikre at analysen ikke bliver baseret på en enkelt synsvinkel.

Det skal dog understeges at de sekundære kilder består af videnskabelige artikler, materiale fra

big-4 og andre interessenter fra den regnskabsfaglige og finansielle sektor. De sekundære kilder

vurderes derfor at indeholde høj grad af faglig indsigt, og er vurderet valide til at benytte i arbejdet

med dette speciale.

Der er benyttet blogindlæg fra PwC. Her er det vurderet at de medarbejdere der udtaler sig i

bloggen, har tilstrækkelig indsigt i fagområdet, til at de kan benyttes som kilder. Deres titler ved

PwC fremgår tydeligt, og der er kun benyttet blogindlæg fra partnere ved PwC. Desuden antages

det at PwC som et af verdens største revisionshuse har kontrol over hvad der bliver fremlagt på

deres blog, da det ville stille dem som revisions- og rådgivningshus i dårligt lys, hvis oplysningerne

på bloggen skulle vise sig at være forkerte. Det desuden taget med i overvejelserne at de påstande

der er i disse blogindlæg er subjektive.



Side 11 of 63

1.6. Begreber og supplerende standarder

Nedenfor følger nogen af de vigtigste begreber for forståelsen af opgaven.

Finansielle instrumenter omfatter enhver aftale der udgør et finansielt aktiv i en virksomhed og

en modsvarende finansiel forpligtelse eller et EK-instrument i en anden virksomhed (IAS 32 §11).

Når man ser på denne definition, ses det at der er nogen begrænsninger. Der skal være en aftale

eller en kontrakt, derfor er udskudt skat ikke et finansielt aktiv. Det at der skal to parter til gør at

hvis man opkøber egne aktier er det ikke gældende.

Finansielle aktiver er;

- Kontanter

- Et egenkapital instrument i en anden virksomhed

- En kontrakt fastsat rettighed:

o (i) til at modtage kontanter eller et andet finansielt aktiv fra tredje mand

o (ii) til at udveksle finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser med tredjemand

på vilkår som er potentielt gunstige for indehaver

- Kontrakter som afregnes med virksomhedens egne kapitalinstrumenter under visse

betingelser. Hvis noget kan kategoriseres som et egenkapitalinstrument skal udstederen

dog ikke bruge IFRS 9. Egenkapitalinstrumenter skal indregnes i egenkapitalen.

IASB: (the International Accounting Standards Board). IASB støttes økonomisk af the

Internationale Financial Reporting Standards Commitee Foundation, og er derfor afhængig af

professionelle regnskabsenheder og forretnings organisationer i de lande der har adopteret IASB

standarder. Hovedmålet for IASB er at udvikle standarder af høj kvalitet, der er forståelige og som

kan håndhæves. Standarderne udvikles af en bestyrelse bestående af 16 personer. Standarderne

benyttes blandt andet i Canada og EU. Kina har også adopteret størstedelen af IASB’s standarder

(Scott p.27). IASB standarder kaldes International Financial Reporting Standards (IFRS),

begyndende med IFRS 1 der udkom i 2004. Standarder udgivet før dette kaldes International

Accounting Standards (IAS) og har bibeholdt deres oprindelige titel og nummerering (Scott p. 31).



Side 12 of 63

Regnskaber udarbejdes og præsenteres for eksterne brugere i mange forskellige organer verden

over. Selvom sådanne regnskaber ved første øjekast ser forholdsvis ens ud fra land til land, er der

forskelle som højst sandsynligt er opstået på grund af en forskellighed i de sociale, økonomiske og

lovmæssige vilkår i de pågældende lande, samt det faktum at forskellige lande har egne

regnskabsbrugere i tankerne når de fastsætter deres nationale krav til udformning af regnskab.

Disse forskellige vilkår og brug af standarden har ført til brugen af mange forskellige definitioner

på givne poster og elementer i regnskabet. Eksempelvis aktiver, indkomst, udgifter o.l. Det har

også resulteret i brug af forskellige kriterier for indregning og måling.

IASB’s formål er at mindske disse forskelle, ved at skabe en harmonisering af regulativer,

regnskabsstandarder og procedurer der relaterer sig til udarbejdelse og præsentation af regnskaber.

IASB tror på at yderligere harmonisering kan opnås ved at have fokus på regnskaber der

udarbejdes, med det formål at viderebringe informationer til regnskabsbrugeren der er nyttige når

denne skal træffe økonomiske beslutninger (ifrs.org – b). IASB’s bestyrelse tror på at regnskaber

der udarbejdes med dette formål typisk møder de samme behov ved de fleste brugere. Dette skyldes

at næsten alle brugere træffer beslutninger for at:

- Beslutte hvornår der skal købes, beholdes og sælges et egenkapital instrument

- Vurdere forvaltningen eller ansvarligheden ved ledelsen

- Vurdere evnen til at aflønne og stille andre fordele til rådighed for dets ansatte

- Vurdere sikkerheden for det beløb man har lånt til enheden

- Fastslå skattepolitikken for enheden

- Fastslå udlodning af fortjeneste og udbytter

- Forberede og bruge nationale indkomststatistikker

- Regulere aktiviteterne i enheden

Alle disse beslutninger vil kunne støttes af informationer i regnskaber der udarbejdes efter reglerne

i IASB (ifrs.org – b).

Den enkelte stat kan have yderligere krav til regnskabet, der er til nytte for deres eget brug af

regnskabet. Disse krav til regnskabet bør dog ikke have indflydelse på det regnskab der bliver

opstillet for de øvrige brugere, medmindre det er også er relevant for de øvrige regnskabsbrugere.



Side 13 of 63

IFRS 9 kan ikke stå alene. Der er nogle relevante standarder der skal benyttes og tages hensyn til

i sammenhæng med IFRS 9, både i forhold til de der har skulle udvikle standarden, og for brugerne

der skal tolke, forstå og benytte standarden.

IAS 32 Finansielle instrumenter: Præsentation: Er standarden for klassifikation af finansielle

aktiver, finansielle forpligtelser og egenkapitalinstrumenter set fra udstederens perspektiv. Denne

indeholder desuden de centrale definitioner for finansielle instrumenter, finansielle aktiver osv

(Deloitte – c).

IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger: Standard om oplysninger, der skal gives om

finansielle instrumenter. Målet med denne standard er at give oplysninger, der sætter brugerne i

stand til at vurdere betydningen af finansielle instrumenter for virksomhedens finansielle situation

og resultat, samt arten og omfanget af de risici som virksomheden er udsat for som følge af dens

anvendelse af finansielle instrumenter, og hvordan virksomheden styrer denne risiko (Deloitte –

c).

IFRS 13 Dagsværdimåling: Dette er standarden som definerer dagsværdi begrebet, forklarer

hvilke hovedprincipper der skal anvendes for at fastlægge dagsværdien. Slutteligt kræver

standarden oplysninger om måling til dagsværdi. Man skal have for øje at IFRS 13 ikke kræver

øget brug af dagsværdi, men blot definerer dagsværdi og støtter i benyttelsen af dagsværdi

(Deloitte – c).



Side 14 of 63

2. IAS 39

For at kunne analysere og forstå indvirkningerne af den nye standard følger en meget kort og

overordnet gennemgang af IAS 39. Der vil ikke blive gået i dybden med de enkelte elementer, da

fokus i denne opgave er på IFRS 9. Der vil i den resterende del af opgaven blive henvist til disse

grundelementer i IAS 39, med eventuel uddybning af standarden, hvor det findes relevant for

analysen.

2.1. Klassifikation

IAS 39 indeholder flere forskellige kategorier inden for klassificering og dertilhørende forskellige

nedskrivningsmodeller (IFRS). Klassifikationen af aktiver i IAS 39 er regelbaseret, meget

kompleks og svær at anvende, med flere forskellige nedskrivningsmodeller og komplicerede

reklassifikations regler (IFRS).

2.2. Indregning og måling

Figur 1: Indregning og måling – IAS 39

Egen tilvirkning – med inspiration fra undervisningen i Videregående Regnskab ved Frank Thinggaard



Side 15 of 63

Indregningen skal ske i regnskabet når og kun når virksomheden bliver omfattet af de kontraktlige

betingelse i instrumentet jf. IAS 39 § 14. Målingen skal på tidspunktet for første indregning ske til

dagsværdi. Den efterfølgende måling følger ovenstående figur.

Ved IAS 39 skal indbyggede afledte finansielle instrumenter udskilles fra hovedkontrakten og

behandles separat, hvis dets økonomiske karakteristika ikke klart og tydeligt er tilknyttet

hovedkontrakten (IAS 39 §11). Desuden er det et krav at et særskilt instrument med samme

betingelser som det indbyggede afledte finansielle instrument opfylder definitionen på et afledt

finansielt instrument, og at det kombinerede instrument ikke allerede måles til dagsværdi med

indregning af værdiændring i resultatopgørelse (Deloitte – c).

Nedskrivningerne under IAS 39 skal jf. §58 kun ske hvis der er ”objective evidence” på at der er

sket en nedskrivningsbegivenhed efter første indregning af et finansielt aktiv. Det vil sige at der

skal ske en tabsgivende hændelse før end der skal ske nedskrivning.



Side 16 of 63

3. IFRS 9

IASB udsendte d. 9. juli 2014 den endelige udgave af IFRS 9 om finansielle instrumenter. Den

endelige version af IFRS 9 har været længe undervejs. Arbejdet med IFRS 9 startede allerede i

2008 da IASB udformede et discussion paper ”Reducing Complexity in Reporting Financial

Instruments” (IFRS9 - IN3). Formålet med udarbejdelse af en ny standard var at reducere

kompleksiteten i rapportering af finansielle instrumenter (EFRAG), herunder diskutere kilder til

og løsninger på kompleksiteten. Under udarbejdelsen er der er løbende sket ændringer og

tilføjelser. IFRS 9 er endnu ikke vedtaget i EU jf. afsnit 3.3, hvorfor der endnu ikke er fastsat en

dato for hvornår virksomhederne kan begynde implementeringen. Det fremgår dog af standarden

at IFRS 9 er gældende fra regnskabsperioder efter den 1. januar 2018. Den internationale

regnskabsstandard erstatter IAS 39 om finansielle instrumenter: Indregning og måling, hvorfor

denne ikke længere vil være gældende fra 1. januar 2018 (fsr.dk).

3.1. Formål

IFRS 9 er blevet vedtaget i stedet for den gældende standard IAS 39, da man efter den globale

finanskrise i 2007-2008 så sig nødsaget til at sikre at informationsværdien i regnskaberne blev

større, så brugerne nemmere ville kunne gennemskue hvis en virksomhed var på vej i krise. Krisen

satte fokus på den finansielle risiko der var rundt om i verden i form af udlånsporteføljer med

stadig mere komplekse finansielle instrumenter. Arbejdet blev fremskyndet da interessenter

herunder G20, the Financial Crisis Advisory Board og rådet for finansiel stabilitet gjorde

opmærksom på en række områder inden for den regnskabsmæssige behandling af finansielle

instrumenter der havde brug for at blive ændret (EFRAG App A:A). Brugerne fortalt IASB at

kravene i IAS 39 var svære at forstå, benytte og tolke (IFRS 9 –IN2). De ønskede i stedet en mindre

kompleks principbaseret standard. IFRS 9 er altså hovedsageligt et modsvar til den finansielle krise

og de behov der er opstået herefter, hvorfor den indeholder nye modeller som løsning på nogle af

de regnskabsmæssige problemer man har konstateret under og efter krisen (frs.dk –a).

Det er generelt anerkendt at den regnskabsmæssige behandling af finansielle instrumenter er

kompleks ved brug af IAS 39, og ikke mindste så gjorde krisen og det finansielle efterspil IASB,



Side 17 of 63

regnskabsbrugere og virksomheder opmærksomme på at under IAS 39 var nedskrivningerne ”too

little too late”. Særligt nedskrivningerne der i dag først sker efter der er sket en hændelse, er blevet

hårdt kritiseret for at forsinke indregning af tab på kreditorer, og for at have være medvirkende til

den finansielle krise (Turner, 2010). Ved brug af den nuværende standard sker en eventuel

nedskrivning først når værditabet er sket, dette skal der nu ændres på. Som et resultat heraf har der

været et betydeligt pres fra befolkningen, politikere og lovgivere om at nytænke og simplificere

den regnskabsmæssige behandling af finansielle instrumenter (Pwc Comperio). Dette blev derfor

målet med IFRS 9.

Formålet med IFRS 9 er at forbedre regnskabsbrugerens mulighed for at vurdere beløb, tidsmæssig

placering og usikkerhed ved fremtidige pengestrømme fra finansielle instrumenter. Meningen er

altså at gøre det enklere for brugerne af regnskabet at forstå den information der er indeholdt i

regnskabet omhandlende finansielle instrumenter, samt at reducere kompleksiteten og forbedre

regnskabsreglerne for de finansielle instrumenter. IASB har været opsat på at finde en bedre

regnskabsmæssig behandling af finansielle instrumenter, der vil producere meningsfyldte

resultater, uden unødig kompleksitet. De har ligeledes haft for øje at det skulle være en

langtidssikret standard, således at virksomhederne ikke igen inden for en kort årrække skal

implementere en ny standard, hvilket er yderst ressourcekrævende.

3.2. Målgruppe

Standarden skal benyttes af alle der aflægger regnskab i henhold til IFRS og for alle finansielle

instrumenter, der tidligere blev indregnet og målt efter reglerne i IAS 39. Pengeinstitutter og andre

virksomheder med store porteføljer af finansielle aktiver der måles til amortiseret kostpris eller

FVOCI vil dog blive mest påvirket af den nye standard, og i særdeleshed af den nye

nedskrivningsmodel (PwC).

Der har været en tendens i mange af de artikler der er udgivet om IFRS 9, til kun at fokusere på

IFRS 9’s betydning for pengeinstitutter. Det er da også den finansielle sektor der bliver hårdest

ramt, men virksomheder i andre brancher er også nød til at forholde sig til den nye standard. Jessica

Taurae, Partner ved PwC med speciale i finansielle instrumenter, gør i sit blogindlæg opmærksom

på, at IFRS 9 ikke kun får betydning for pengeinstitutterne. Hun modsiger sig dog ikke at IFRS 9



Side 18 of 63

vil få størst betydning for pengeinstitutterne, hun gør blot de øvrige virksomheder der benytter

IFRS 9 opmærksomme på, at det også kan få konsekvens for dem. Stort set alle balancer indeholder

finansielle instrumenter. Nogle instrumenter er simple, og implementeringen af IFRS 9 vil derfor

også være simpel, hvorimod andre er mere komplekse instrumenter vil kræve et større

implementeringsarbejde. Man kan dog ikke som virksomhed blot regne med at hvis man ikke har

komplekse finansielle aktiver, så vil man ikke blive berørt af IFRS 9 (pwc.blog.com – b). Alle der

aflægger regnskab efter IFRS bør sætte sig ind i den nye standard, og dens betydning for netop

deres virksomhed.

3.3. Implementering af IFRS 9

IFRS 9 er gældende for regnskabsår, der begynder 1. januar 2018 eller senere. Europæiske

virksomheder får dog først mulighed og pligt til at anvende IFRS 9, når den er endosseret af EU-

kommissionen (fsr.dk –a). Den europæiske rådgivende regnskabsorganisation EFRAG (European

Financial Reporting Advisory Group), der tager stilling til om IFRS 9 skal endosseres i EU, har

indtil videre anmodet om kommentarer til en eventuel godkendelse af IFRS 9 fra interessenter.

Derudover har EFRAG selv undersøgt IFRS 9, og lavet en foreløbig bedømmelse. Den foreløbige

vurdering fra EFRAG er at standarden lever op til EU kriterier, og anbefaler derfor dens

godkendelse. De mangler dog kvalitativ data særligt i forhold til nedskrivningsmodellen, men disse

data er først tilgængelige i 2017. EFRAG ønsker derfor at få dybere indsigt ved hjælp af

kommentarer til alle aspekter af deres analyse, samt den foreløbige konklusion (fsr – c). Disse

kommentarer forventer de at få både fra kommende regnskabsbrugere, revisorer og i særdeleshed

den finansielle sektor, der som det ser ud bliver hårdest ramt af de ændringer IFRS 9 vil medføre.

EFRAG har allerede nu vurderet at IFRS 9 ikke vil stille de europæiske virksomheder i en

konkurrencemæssigt dårligere position i forhold til de virksomheder som benytter US GAAP

(EFRAG p. 2) Det vurderes at et regnskab der benytter nedskrivningsmodellen i IFRS 9 vil

indeholde mere relevant information end et regnskab der benytter nedskrivningsmodellen i US

GAAP. Sammenligningen mellem de to er dog ikke en del af analysen i denne opgave. Det er dog

alligevel interessant når vi sammenholder IFRS 9 med begrebsrammen, da to forskellige måder at

behandle finansielle aktiver, i den sidste ende vil gøre det sværere at sammenligne to regnskaber

der er opstillet efter forskellige standarder. Den finansielle branche, som ser ud til at blive hårdest



Side 19 of 63

ramt af den nye standard, er i høj grad påvirket af de finansielle markeder i resten af verden, og

med dette for øje ville det have været fordelagtigt, hvis man kunne være blevet enige om en fælles

standard. IASB og de amerikanske standardsættere ”The Financial Accounting Standard Board”

(FASB) startede også oprindeligt arbejdet med udskiftning af standarden som et fælles projekt, der

skulle sikre sammenlignelighed i hele den finansielle sektor. De kunne dog ikke blive enige om

udformningen, og FASB arbejder stadig på en ny standard, der som det ser ud nu, ikke kommer til

at indeholde de samme nedskrivningskrav som det er tilfældet i IFRS 9.

3.4. Indregning

Den første indregning af et finansielt aktiv sker efter regler i IFRS 9 3.1. Et finansielt aktiv skal

først indregnes når der er en aftalemæssig rettighed til at afregne kontanter eller et andet finansielt

instrument. Når en virksomhed først indregner et aktiv, skal dette klassificeres efter regler i IFRS

9 (4.11-4.15) og måles efter reglerne i IFRS 9 (5.11-5.1.3). Ved den første indregning måles

finansielle aktiver, som ikke efterfølgende måles til dagsværdi via resultatet, til dagsværdi tillagt

de transaktionsomkostninger, som direkte kan henføres til erhvervelsen af den finansielle aktiv.

Dagsværdien opgøres efter reglerne i IFRS 13. De finansielle aktiver som efterfølgende måles til

dagsværdi via resultatet, måles ved første indregning til dagsværdi uden tillæg af

transaktionsomkostninger, som indregnes i resultatopgørelsen (Deloitte –c).

3.5. Klassifikation og måling

Reglerne for klassifikation af finansielle aktiver følger IFRS 9 4.1.. Klassifikationen afgør hvordan

et finansielt aktiv indregnes i et regnskab, og i hvordan de måles efterfølgende (ifrs.org).

Kriterierne for klassifikation og måling er hele fundamentet for den regnskabsmæssige behandling

af finansielle instrumenter. Betingelserne for nedskrivning er baseret på denne klassifikation.

Klassifikation efter IFRS 9 er i modsætning til IAS 39, der som tidligere nævnt er regelbaseret,

principbaseret. Det vil sige at frem for at klassificere ud fra nogle bestemte regler for forskellige

typer aktiver, overgår man nu til at klassificere dem efter hvordan de behandles af virksomheden.

Der benyttes én metode til klassifikation for alle aktiver, ligegyldigt om de indeholder indbyggede

afledte funktioner eller ej. Indbyggede afledte finansielle instrumenter skal ikke, som vi eller



Side 20 of 63

kender det fra IAS 39, adskilles fra hovedkontrakten, hvis hovedkontrakten er et finansielt aktiv

under IFRS 8. Finansielle aktiver bliver altså klassificeret på baggrund af aktivet som helhed, i

stedet for at være genstand for komplekse krav hvor aktivet skulle skilles ad.

Klassifikationen og dermed også måling afhænger ved IFRS 9 af to kriterier:

(1) Virksomhedens forretningsmodel: Hvordan virksomheden håndterer sine finansielle

aktiver for at generere pengestrømme

(2) De kontraktlige pengestrømme, som stammer fra det finansielle aktiv. (fsr.dk –a)

Disse kriterier afgør hvilken af de tre mulige kategorier aktivitet klassificeres i og dermed

hvordan aktivet måles. Fremover skal finansielle aktiver altså klassificeres i en af følgende tre

kategorier. Forløbet med at afgøre hvilken klassifikation et aktiv skal have ses i den

nedenstående figur.



Side 21 of 63

Som det ses i figur 2 er de tre mulige klassifikationer amortiseret kostpris, dagsværdi med

værdiregulering via anden totalindkomst (FVTOCI) og dagsværdi med værdiregulering via

resultatet (FVTPL). Den sidste kategori er en opsamlingskategori, der gælder for alle aktiver der

ikke klassificeres til hverken amortiseret kostpris eller FVTOCI. Både FVTOCI og FVTPL

benytter sig af dagsværdi begrebet i forbindelse med måling af de finansielle aktiver. Reglerne for

dagsværdi er reguleret i IFRS 13 – Fair Value Measurement. Dagsværdi defineres i IFRS 13 som

den pris der ville blive modtaget ved et salg af aktivet i god ro og orden mellem markedsdeltagerne

på målingsdagen.

Et finansielt aktiv skal måles til amortiseret kostpris hvis begge de følgende betingelser er opfyldt.

Hvis aktivet indgår i en forretningsmodel, hvor formålet er at inddrive de kontraktbaserede

pengestrømme fra aktivets gennem dets levetid, og de kontraktbaserede pengestrømme

udelukkende består af afdrag på hovedstoler og renter. Som udgangspunkt er det kun basale udlån

der måles til amortiseret kostpris, de resterende finansielle aktiver indregnes til dagsværdi. Basale

udlånsinstrumenter der, måles til amortiseret kostpris indregner renteindtægter og hensættelser til

tabt i resultatet (EFRAG App. A.10).

Et finansielt aktiv skal måles til dagsværdi gennem anden totalindkomst (FVTOCI) hvis begge af

følgende betingelser er opfyldt. Det finansielle aktiv skal være indeholdt i en forretningsmodel,

hvor formålet er både at opnå kontraktbaserede pengestrømme fra de finansielle aktiver, men også

pengestrømme ved salg af aktiverne. Derudover skal pengestrømmen lige som ved amortiseret

kostpris udelukke bestå af betaling af afdrag på hovedstol og renter. De basale udlånsinstrumenter

der behandles i en forretningsmodel, for hvilken det både gælder om at opnå den kontraktbaserede

pengestrøm og at sælge de finansielle aktiver præsenteres på samme måde som de udlånsaktiver

vi behandlede overfor i resultatet. Men i balancen måles sådanne finansielle aktiver til dagsværdi.

Forskellen mellem et instruments måling til amortiseret kostpris og dagsværdien indregnes via

anden totalindkomst, med reklassifikation i resultatet ved ophør af indregning (EFRAF APP A.11).

Da IASB i juli 2014 udsendte den endelige IFRS 9 tilføjede de en yderligere kategori vedrørende

finansielle aktiver, der ikke havde været en del af de tidligere udkast til IFRS 9. Denne er gældende

for de finansielle aktiver, som opfylder contractual cash flow test jf. ovenstående, men som indgår



Side 22 of 63

i en forretningsmodel, hvor formålet er både at inddrives de kontraktlige pengestrømmen og også

at sælge det det finansielle aktiv. Aktiver der kategoriseres således skal efter første indregning

måles til dagsværdi, med indregning af renter, valutakursgevinster/-tab samt nedskrivning for

værdiforringelse i resultatet, mens øvrige ændringer i dagsværdien indregnes i anden

totalindkomst. FVTOCI blev altså først introduceret i den endelige udgave af IFRS 9, efter

feedback fra brugerne om at der manglede denne mulighed for simple gældsinstrumenter. I denne

forretningsmodel vil man se større og oftere salgsaktivitet end det var tilfældet ved Amortiseret

kostpris. Dagsværdiændringer indregnes i anden totalindkomst. Udbytte indregnes i resultatet.

FVTOCI er en obligatorisk klassifikation der benyttes til aktiver der består den kontraktbaserede

pengestrøms karakteristik test, men som holdes inden for en forretningsmodel, hvor formålet opnås

ved både at have aktiver for at opnå pengestrømmen og at sælge aktiverne. Det er dog muligt at

indregne til dagsværdi, som et alternativ til FVTOCI hvis en måling til dagsværdi via resultatet

ville eliminere eller reducere et regnskabsmæssigt mismatch (Deloitte a).

Som nævnt er et af kriterierne når man skal klassificere finansielle aktiver, om den

kontraktbaserede pengestrøm udelukkende består af betaling af afdrag på hovedstol og renter (der

vil fremover benyttes forkortelsen SPPI – Solely payments of principal and interest). Hovedstolen

er både ved amortiseret kostpris og FVTOCI dagsværdien af det finansielle aktiv ved første

indregning. Definitionen af SPPI findes i IFRS 9 (B4.1.7A). Renterne skal udelukkende være

udtryk for tidsværdien af penge, omkostninger, en profitmargen, andre basale udlånsrisici og

fordringens kreditrisiko i forhold til den tilbageværende restgæld (EFRAG App A:A:6).

Restgælden er dagsværdien af det finansielle aktiv ved første indregning. Denne ændrer sig over

tid, efterhånden som der sker afdrag af gælden. Det er kun finansielle aktiver med en sådan

pengestrøm der er berettiget til at måle finansielle aktiver til amortiseret kostpris eller FVTOCI,

alt afhængigt af hvilken forretningsmodel der benyttes jf. ovenstående.

Den sidste mulighed for måling er dagsværdi gennem resultatet (FVTPL). Aktiver, som hverken

passer på definitionen af aktiver der skal måles til amortiseret kostpris eller FVTOCI klassificeres

til måling efter FVTPL, som løbende måles til dagsværdi, med alle værdiændringer indregnet i

resultatet (Deloitte – b). Denne kategori er en opsamlingskategori. Der er altså ikke en specifik

definition på de aktiver der kategoriseres her, ud over en negativ definition på at de ikke opfylder



Side 23 of 63

kravene for amortiseret kostpris eller FVTOCI. For gældsbreve der måles til FVOCI skal

renteindtægter, forventede tab på udlån, og kursgevinster/tab indregnes i resultatet på samme måde

som det er gældende for aktiver der måles til amortiseret kostpris. Øvrige gevinster eller tab

indregnes i anden totalindkomst og reklassificeres til resultatet når indregningen ophører. FVTPL

er en residual, da denne mulighed udelukkende benyttes, når de to andre kategorier ikke kan

benyttes. Finansielle aktiver man udelukkende har med handel for øje er også i denne kategori.

Det at skulle klassificere et finansielt aktiv ud fra en forretningsmodel er nyt for IFRS

sammenlignet med IAS 39. En forretningsmodel referer til hvordan en virksomhed behandler dets

finansielle aktiver, for at opnå en pengestrøm. Som virksomhed har man både mulighed for at opnå

pengestrøm ved at sælge et aktiv, eller beholde det finansielle aktiv og indkassere den pengestrøm

der er aftalt i kontrakten for det pågældende aktiv. Slutteligt kan virksomheden også vælge at opnå

pengestrømme ved at kombinere de to øvrige muligheder. Forretningsmodellen kan typisk

observeres gennem den eller de aktiviteter som virksomheden udfører for at opnå dets målsætning.

Det er altså ikke ledelsens intentioner der er afgørende, men derimod dets handlinger. Under IAS

39 er det intentionerne ved første indregning der er afgørende. Forretningsmodellen i IFRS 9

baseres på fakta frem for påstande. I praksis skal man se på de subjektive oplysninger der er

tilgængelige. Man er nød til at foretage en vurdering ud fra alle relevante og tilgængelige

oplysninger. Dette være sig forretningsplanen, hvordan ledelsen i virksomheden kompenseres og

mængden og hyppigheden af salg. Salgsinformationer afgør ikke alene forretningsmodellen, men

man bør tage tidligere salgsinformationer og forventninger til fremtidige salg med i overvejelsen,

når man skal bestemme forretningsmodellen. Alene det at man har salg af finansielle aktiver,

betyder ikke at man ikke falder inden for denne forretningsmodel. Særligt hvis salg er meget

sjældne og skyldes en særlig betingelse eller begivenhed, så kan forretningsmodellen stadig

overholdes, således at der skal benyttes amortiseret kostpris.

Man kan vurdere følgende når man skal vurdere forretningsmodellen. Hvordan resultatet af

forretningsmodellen og de finansielle aktiver i forretningsmodellen evalueres og rapporteres til

virksomhedens nøglemedarbejdere. Den risiko som påvirker forretningsmodellens præstation og

måden hvorpå disse risici behandles. Vurderingen af forretningsmodellen skal foretages samlet for

hele virksomheden, for en forretningsenhed eller for en portefølje af finansielle aktiver, som denne



Side 24 of 63

er fastlagt af ledelsen, og ikke for det enkelte instrument (Deloitte – c). Virksomhederne er nød til

at specificere de enkelte forretningsmodeller, således at det bliver nemmere og mindre

ressourcekrævende at klassificere aktiverne. Derudover er det vigtigt som virksomhed at være

opmærksom på at hvis man ønsker at et aktiv skal måles til dagsværdi, enten via anden

totalindkomst eller via resultatet, så skal det indregnes som dette ved den første indregning. Hvis

man eksempelvis har et aktiv, som først identificeres som værende et aktiv der lever op til kravene

for FVTOCI efter første indregning, så har man ikke længere mulighed for måling til dagsværdi.

Egenkapitalinstrumenter, som ikke besiddes med handel for øje kan dog ved første indregning

uigenkaldeligt klassificeres som måling til dagsværdi via anden totalindkomst (FVTOCI).

Gældende for aktiverne i denne kategori er det at alle realiserede og ikke-realiserede

værdireguleringer inkl. valutakurs-reguleringer indregnes i anden totalindkomst uden

efterfølgende recirkulering til resultatet, når indregning af aktivet ophører (Deloitte – b).

Som vi kender det fra IAS 39 tillader IFRS 9 at finansielle aktiver ved første indregning

kategoriseres som FVTPL, hvis dette kan fjerne eller mindske en målings- eller

indregningsinkonsistens (Deloitte – b). Hvis man klassificerer et aktiv således at det måles til

kostpris eller FVOCI, og dette skaber en uoverensstemmelse i regnskabet (accounting mismatch),

så kan en virksomhed lave et uigenkaldeligt valg om at klassificere aktivet til FVTPL, men kun

hvis dette gør uoverensstemmelsen mindre (kpmg). Det er dog her værd at bemærke at

beslutningen om at indregne et aktiv til FVTPL ikke kan ændres siden hen.

3.6. Nedskrivninger

I løbet af den finansielle krise blev den forsinkede indregning af tab på udlån identificeret som en

svaghed ved den eksisterende regnskabsstandard IAS 39. Som en del af IFRS 9, har IASB

introduceret en ny model for nedskrivning af forventede tab, der vil kræve at indregning af

forventede tab på udlån sker tidligere. Bestemmelser omkring værdiforringelse af finansielle

aktiver tager i FRS 9 udgangspunkt i et forventet tab-princip. I modsætning til de nuværende regler

i IAS 39, som er baseret på et princip om faktisk indtrufne tab (Deloitte –b). IASB har annonceret

at de har til hensigt at skabe en ressource gruppe til overgangen, for at støtte interessenter i

overgangen til de nye krav til nedskrivninger. Nedskrivningstesten er gældende for finansielle



Side 25 of 63

aktiver der (1) er gældsinstrumenter der indregnes i balancen, som eksempelvis lån eller

obligationer og (2) klassificeret således at de måles til amortiseret kostpris eller FVTOCI (KPMG).

Den nye nedskrivningsmodel stiller krav om at virksomheder skal estimere og regnskabsføre

fremtidige forventede kredittab for alle relevante finansielle aktiver. Alle relevante oplysninger

skal inddrages ved estimering af fremtidige forventede kredittab – både historiske oplysninger og

oplysninger om fremtidige hændelser for at opnå en så præcis opgørelse som muligt.

Nedskrivningsmodellen i IFRS 9 ”expected loss impairment model” er baseret på et koncept hvor

der hensættes til forventede tab allerede ved påbegyndelsen af en kontrakt, bortset fra de tilfælde

hvor der er tale om instrumenter hvor det forventede tab på kreditorer er indarbejdet i den effektive

rente. Indregningen af fremtidige forventede kredittab skal allerede ske fra det øjeblik,

virksomheden enten udlåner penge eller foretager en investering. Det øgede informationskrav

giver anledning til øgede krav om noteoplysninger i regnskaberne. Opgørelse af fremtidige

forventede kredittab kræver visse estimater fra virksomhedens side, hvorfor IFRS 9 ligeledes stiller

krav til oplysninger vedrørende disse opgørelser (fsr.dk –a)

Der er kun en nedskrivningsmodel, og denne benyttes for alle finansielle aktiver der bliver målt

efter amortiseret kostpris og FVTOCI efter første indregning. Med undtagelse af de finansielle

aktiver med indbygget kreditering af nedskrivninger, skal forventede tab på tilgodehavende måles

gennem hensættelser til tab med beløb svarende til 12 måneders forventede tab på tilgodehavender

(forventet tab på tilgodehavender der opstår som et følge af de misligholdelser der er mulige

indenfor 12 måneder efter rapporteringen) eller forventede tab på tilgodehavender i hele aktivets

levetid (iasplus). De samlede forventede tab i hele aktivets løbetid beregnes som nutidsværdien af

forskellen mellem den kontraktsbaserede pengestrøm og den pengestrøm de faktisk forventer,

ganget med sandsynligheden for misligholdelse i hele aktivets løbetid. Hensættelserne skal

vurderes hvert år til regnskabsafslutning. En hensættelse til tab for aktivets forventede tab i hele

aktivets levetid eller blot for de kommende 12 måneder vurderes ud fra om kreditrisikoen på det

pågældende instrument er steget betydeligt siden den oprindelige indregning. Når virksomhederne

vurderer kreditrisikoen på et givent aktiv er det virksomhedens risiko for at lide et tab på det

pågældende aktiv grundet misligholdelse. Hvis kreditrisikoen er steget betydelig skal der

hensættes til forventede tab i hele aktivets levetid. Enhver måling af forventet tab på



Side 26 of 63

tilgodehavende under IFRS 9 skal reflektere en objektiv og sandsynlighedsvægtet værdi der er

fastslået ved at evaluere de forskellige mulige udfald, såvel som indarbejdet tidsdiskonterede

værdi. Derudover skal virksomheden overveje rimelige og dokumenterbare informationer

omhandlende tidligere hændelser, nuværende omstændigheder og dokumenterbare forudsigelser

om fremtidige økonomiske omstændigheder, når de måler det forventede tab på tilgodehavender.

Den rapporterende virksomhed skal videregive informationer til regnskabsbrugeren der forklarer

grundlaget for deres beregninger af forventede tab på udlån og hvordan de måler forventede tab

på kreditorer og opgør kreditrisikoen. For at afspejle tidsværdien, skal det forventede tab

diskonteres til rapporterings dagen ved brug af den effektive rente for aktivet, eller en tilnærmelse

her til, der bestemmer den oprindelige indregning.

IFRS definerer ikke direkte hvad en betydelig stigning i kreditrisiko er. Vurderingen om hvorvidt

der har været en betydelig stigning i kreditrisiko er baseret på om det er en stigning i

sandsynligheden for at en misligholdelse opstår efter den oprindelige indregning. Som nævnt

tidligere skal der ske en hensættelse af tab for aktivets forventede tab i hele aktivets levetid hvis

kreditrisikoen på det pågældende instrument er steget betydeligt siden den oprindelige indregning.

Der er dog en undtagelse, hvis kreditrisikoen for det finansielle instrument er lav i forhold til

investeringsgraden på rapporteringstidspunktet. I dette tilfælde kan det antages at kreditrisikoen

for det finansielle instrument ikke er steget betydeligt siden den oprindelige indregning (iasplus).

Standarden indeholder også en afvisende antagelse om at kreditrisikoen er steget betydeligt når

kontraktmæssige betalinger er mere end 30 dage forsinkede. Det vil sige at blot fordi en debitor

ikke har betalt indenfor 30 dage far fristen, behøves man ikke indregne aktivets forventede tab i

hele aktivets levetid. IFRS 9 giver mulighed for at hvis en betydelig stigning i kreditrisiko, der har

fundet sted efter den oprindelige indregning, og er blevet tilbageført af en efterfølgende

rapporterings periode, så vil det forventede tab på finansielle instrumenter vende tilbage til at blive

målt baseret på en værdi svarende til de 12 måneders forventede tab på tilgodehavender. (IFRS 9

paragraf 5.5.11)

Indregningen af nedskrivningerne sker som udgangspunkt i resultatopgørelsen. Hensættelser til

tab for aktiver målt til FVTOCI skal dog indregnes i anden totalindkomst. Nedskrivningerne må

dog ikke reducere den regnskabsmæssige værdi på det finansielle aktiv i balancen, da måling sker



Side 27 of 63

til dagsværdi (IFRS 9 5.5.2). I resultatopgørelse vil nedskrivninger på aktiver målt til amortiseret

kostpris indregnes i nedskrivninger på udlån og tilgodehavender. Der vil ske modpostering i

finansielle aktiver. Mens renteindtægter altid skal præsenteres som en særskilt post, beregnes den

forskelligt alt efter den status som aktivet, som den vedrører, har. Hvis det finansielle aktiv ikke er

et aktiv der har indregnet kreditrisikoen i renten, eller der ikke er nogen objektive beviser på

nedskrivninger på rapporteringstidspunktet, så beregnes renteindtægterne ved at anvende den

effektive rentes metode på de regnskabsmæssige bruttoværdi.

Ifølge IFRS 9 skal hensættelser til tab på finansielle aktiver opgøres løbende fra tidspunktet for

første indregning med et beløb svarende til de forventede tab på aktivet i hele aktivets levetid,

vægtet med sandsynligheden for, at låntager misligholder inden for de næste 12 måneder (12-

month expected credit losses) eller de forventede tab på aktivet i hele aktivets levetid (full lifetime

expected credit losses). Hensættelser svarende til forventede tab i hele aktivets levetid skal

foretages, når kreditrisikoen for den finansielle aktiv er øget betydeligt siden aktivets første

indregning, samt for tilgodehavende fra salg af varer og tjenesteydelser, som ikke anses for

værende en finansieringstransaktion i henhold til IFRS 15. Det antages at kreditrisikoen er

væsentligt forøget hvis aktivet er overforfaldet med mere end 30 dage (Deloitte – b). Sådanne

oplysninger vil man som revisor kunne finde på en kreditorliste, som man får udleveret ved den

regnskabsaflæggende virksomhed. Her inddeles de overforfaldne kreditorer efter hvor længe de

har været overforfaldne, og det vil derfor være forholdsvis nemt at finde ud af hvilke der skal laves

hensættelser på. Det sværeste i denne del er at estimere forventede tab på aktivet i hele aktivets

levetid. Udfordringen bliver særligt stor hvis levetiden er lang. Det giver tydeligt en øget

arbejdsmængde for de der skal opstille regnskabet.

Der vil blive lavet en simplere model for salgsdebitorer. På den måde lettes arbejdet med

udarbejdelse af regnskaber, for de der udelukkende har finansielle aktiver grundet

betalingsbetingelser i forbindelse med salg af varer og tjenester.

3.7. Reklassificering

Da indregning og måling afhænger af forretningsmodellen kræves det at man reklassificerer hvis

forretningsmodellen ændres. Det forventes at dette sker meget sjældent. Ved reklassifikation af



Side 28 of 63

finansielle aktiver der efterfølgende måles til FVTPL, skal dagsværdien bestemmes på tidspunktet

for reklassificeringen. Ved forskel mellem den regnskabsmæssige værdi og dagsværdien på

tidspunktet for reklassificeringen, skal denne forskel indregnes i resultatopgørelsen på dette

tidspunkt. Hvis det er en reklassifikation fra dagsværdi til amortiseret kostpris så vil dagsværdien

på tidspunktet for reklassificeringen blive udgangspunktet for den fremadrettede måling til

amortiseret kostpris (Deloitte – c, s. 292). Hvis der sker reklassifikation kræver reglerne i IFRS 7,

oplysninger om en sådan reklassifikation, for at sikre at brugerne af regnskabet tydeligt kan se

hvad der er sket (IFRS.org).

Ved salg af aktivet eller reklassifikation til kategorien FVTPL recirkuleres beløb indregnet i anden

totalindkomst til resultatet. Herved opnår, at beløb indregnet i resultatet svarer til en behandling til

amortiseret kostpris, mens det indregnede beløb i balancen afspejler aktivets dagsværdi. (Deloitte

– b). Ændring af forretningsmodel, og en eventuel usikkerhed heromkring er kun afgørende for de

lån der udelukkende indeholder rente og afdrag (SSPI). For alle andre finansielle aktiver er

forretningsmodellen irrelevant.



Side 29 of 63

4. Begrebsrammen

For at kunne svare på det grundlæggende spørgsmål i denne opgave omhandlende

informationsværdien i regnskabet følger her en gennemgang af begrebsrammen, der er grundlaget

for alle IFRS’ere. Begrebsrammen sikrer at regnskabet har den højest mulige informationsværdi

for brugerne, samtidig med at den støtter lovgivere, og de der skal opstille regnskaberne i deres

arbejde. Begrebsrammen er udarbejdet af IASB, men det er ikke en standard.

Begrebsrammen udstikker de underliggende koncepter for udarbejdelse og præsentation af

regnskabet for eksterne brugere. Begrebsrammen omhandler overordnet følgende:

1) Målet med regnskabet

2) Definition, indregning og måling af de elementer regnskabet er konstrueret af.

3) De kvalitative karakteristika der kendetegner nyttig finansiel information.

4) Koncepter for kapitalbevægelser og kapital vedligeholdelse.

I denne opgave vil punkt 2 og 4 ikke blive behandlet, da disse ikke er relevante for opgavens fokus

på nytteværdi af informationerne i regnskabet.

Begrebsrammen blev indført første gang i 1989 (ifrs.org). I 2010 kom der en ny begrebsramme

”The conceptual framework for financial reporting”, denne afløste forgængeren fra 1989

”Framework for the preparation and presentation of financial statements” (IFRS.org). Denne er

dog stadig under udarbejdelse, men den forventes endelig færdig i 2015. Efterhånden som

kapitlerne i den gamle begrebsramme bliver færdige, vil de blive udskiftet. Når den endelige

begrebsramme er færdig, vil det komme til at hedde ”Conceptual framework for financial

reporting”. Det 4. kapitel i 2010 udgaven består af den resterende tekst fra Framework (1989).

Den sidste nye del af begrebsrammen der blev fremlagt til gennemgang i foråret 2015 (fsr-c), er

ikke medtaget i denne opgave, da den ikke har været grundlaget for udarbejdelsen af IFRS 9, da

den endnu ikke er blevet endelig godkendt og implementeret. Derfor findes det ikke relevant for

opgaven at gennemgå den nye begrebsramme, der skal benyttes til fremtidig udarbejde af

standarder. Formålet med at forbedre begrebsrammen er, at forbedre finansiel rapportering ved at



Side 30 of 63

støtte IASB med et komplet sæt af koncepter der kan benyttes, når der skal udarbejdes nye

standarder eller revideres på de eksisterende.

4.1. Formål

Begrebsrammen har til formål at danne basis for udarbejdelse af fremtidige regnskabsstandarder.

Det er altså begrebsrammen der er udgangspunktet for arbejdet med udarbejdelsen af IFRS 9, som

erstatning for IAS 39. Det er så blot paradoksalt, at begrebsrammen står til at skulle ændres i

efteråret 2015. Den nye begrebsramme har allerede været til høring (fsr -c). Der vil dog her kun

blive arbejdet med de ændringer til begrebsrammen, der er vedtaget, det vil altså sige kapitel 1 og

3, det resterende vil være den gamle begrebsramme. Det fremgår også af begrebsrammen fra 2010,

at man bruger kapitlerne efterhånden som de er færdigbehandlet og indtil da, er det begrebsrammen

fra 1989 der gælder på de områder, der ikke er vedtaget (Conceptual Framework (2010))

Formålet med begrebsrammen er:

- At assistere IASB i udviklingen af kommende IFRS’ere og i IASB’s arbejde med

gennemgang af eksisterende IFRS’ere.

- At assistere IASB i at synliggøre behovet for harmonisering af regulativer, standarder og

procedurer. Dette sker ved at sikre at der er færre alternative tilgange der tillades af

IFRS’ere.

- At assistere de nationale standardsættere i udarbejdelsen af nye standarder. Dette ses

eksempelvis i Danmark hvor Årsregnskabsloven er baseret på IFRS standarder og

dermed også begrebsrammen.

- At assistere de der udarbejder regnskaber i brugen af IFRS’ere, samt assistere når de

arbejder med områder der endnu ikke er udarbejdet en IFRS for.

- At assistere revisorer i at udforme en mening om hvorvidt et regnskab lever op til IFRS’s

krav.

- At assistere brugere af regnskabet i tolkningen af den information der er indeholdt i

regnskaber der opstilles ifølge IFRS.

- At tilbyde de der er interesserede i IASB’s arbejde information omkring dets tilgang til

formulering af IFRS’ere.



Side 31 of 63

Begrebsrammen er ikke en IFRS. Der er intet i begrebsrammen, der overgår det, som står skrevet

i IFRS’erne. Begrebsrammen er ikke i sig selv en standard, den er derimod et grundlag til

udarbejdelse af fremtidige standarder, således at disse bliver udarbejdet konsistent og på et

veldefineret grundlag sammenlignet med de øvrige regnskabsstandarder. Derudover er

begrebsrammen en hjælp til regnskabsaflæggere og revisorer i forbindelse med udarbejdelse af

ekstern finansiel rapportering. Begrebsrammen kan i få tilfælde konflikte med en IFRS standard.

I tilfælde af en sådan konflikt er det reglerne i standarden, der er gældende og ikke begrebsrammen.

Dette skyldes, at begrebsrammen ikke er en selvstændig IFRS. Der er intet i begrebsrammen, der

overskriver det, der står i de gældende standarder (jf. Conceptual Framework ”purpose and status”)

Vi kender fra Årsregnskabsloven, at regnskabet skal udarbejdes så det giver et retvisende billede

af virksomheden. I IFRS’s begrebsramme er der et lignende begreb. Ifølge begrebsrammen skal

informationerne i regnskabet ”faithfully represent what it is inteded to represent” (Scott p. 31). Det

vil altså sige, at informationerne skal, på pålidelig og korrekt vis, fremstille det som de er bestemt

for at fremstille, hverken mere eller mindre. Regnskabet skal give et retvisende billede af årets

resultat, den finansielle stilling virksomheden befinder sig i og de pengestrømme, som

virksomheden har modtaget og forventer at modtage.

Korrekte oplysninger fra virksomheden der aflægger regnskab, er et vigtigt element i opstillingen

af et regnskab med informationer, der nytter for brugeren. Der skal gives de nødvendige

supplerende oplysninger for, at regnskabet kan give et retvisende billede. Men der skal på den

anden sode heller ikke gives unødige informationer, og dermed bruges kræfter på at finde

oplysninger der ikke er til nytte for regnskabsbrugeren. Et retvisende billede forudsætter en

troværdig præsentation af effekten af transaktioner samt andre begivenheder og forhold i

overensstemmelse med de definitioner og indregningskriterier for aktiver, forpligtelser indtægter

og omkostninger, der er angivet i IASB-begrebsrammen. Ved at anvende IFRS, suppleret med

nødvendige supplerende oplysninger, forventes det, at man opnår regnskaber, der giver et

retvisende billede. Virksomheder der anvender IFRS skal afgive en uforbeholden erklæring herom

i anvendt regnskabspraksis eller i noterne. Regnskabet må ikke beskrives som værende i

overensstemmelse med IFRS’erne, medmindre det fuldt ud opfylder alle bestemmelserne i

gældende IFRS’ere.



Side 32 of 63

Målsætningen med årsregnskaber efter IFRS er at give information om virksomhedens finansielle

stilling, indtjening og ændring i den finansielle stilling, der er til nytte for en bred kreds af

regnskabsbrugere i deres økonomiske beslutningstagen (Conceptual Framework (2010)). IFRS

omfatter alle IFRS, IAS og fortolkningsbidrag udarbejdet af IFRS Interratations Comittee (IFRIC)

eller Standing Interpretations Comittee (SIC). Anvendes en uhensigtsmæssig eller forkert

regnskabspraksis, kan dette afhjælpes ved, at der i regnskabet gives yderligere oplysninger

(Deloitte). Flere oplysninger gør det nemmere for regnskabsbrugeren af gennemskue processen,

og eventuelt vurdere hvilken effekt den korrekte praksis ville have haft. Det generelle formål med

et regnskab er, at det skal yde finansiel information omkring den rapporterende virksomhed, som

er nyttig for nuværende og potentielle investorer, långivere og andre kreditorer i deres

beslutningsproces omkring af tilvejebringe ressourcer til den pågældende virksomhed (Conceptual

Framework: OB2). Et andet mål med regnskaber er at rapportere til alle regnskabsbrugere og ikke

blot anpartshavere. Man skal altså også yde informationer til hele markedet. For at et regnskab kan

være nyttig i at forudsige fremtidige afkast til investorer, skal der etableres en sammenhæng

mellem nuværende og tidligere performance i virksomheden og fremtidsprospekterne.

4.2. Regnskabsbrugeren

Et regnskab er en vigtig kilde til information om den rapporterende virksomhed, og et vigtigt

redskab for regnskabsbrugeren i beslutningstagningen. Et regnskab har til formål at videregive

informationer om virksomheden, som regnskabsbrugeren ikke har. Disse informationer skal sikre

at der ikke er en skævvridning i informationer investor og virksomhed imellem.

Regnskabsbrugeren er meget afhængig af regnskabet, da det er brugerens mulighed for at få et

indblik i virksomhedens økonomiske situation, både i fortiden, nutiden og fremtiden. Det er vigtigt

at regnskabsbrugeren har tillid til at det der står i regnskabet er retvisende. For at sikre at regnskabet

er anvendeligt for regnskabsbrugeren, er der udarbejdet en begrebsramme der er grundlaget for

alle regulering under IASB, det være sig både IFRS’ere og IAS’ere.

Revisorer har taget den nyttebaserede tilgang til finansiel rapportering til sig, som en reaktion på

at det er umuligt at lave et teoretisk perfekt regnskab. Her ser man på hvilke informationer, der

skaber nytte for brugerne af regnskabet. Dermed ikke sagt at man ikke skal skabe et retvisende



Side 33 of 63

billede af virksomheden, man er blot nød til at lave en opvejning mellem den tid der bruges på

regnskabet, i forhold til den nytte det skaber for brugeren. Det er jo i sidste ende investoren der

betaler for det regnskabsmæssige arbejde der udføres, og de er derfor også interesseret i at der ikke

udføres arbejde, der ingen nytte har for hverken virksomheden eller slutbrugeren. Denne

beslutning om at benytte en nyttebaseret tilgang leder dog til et problem med at identificere

brugeren af regnskabet, og hvilken information de har behov for, for at træffe en god velinformeret

beslutning. Det er her begrebsrammen skal støtte revisor og den virksomhed der aflægger

regnskab. Begrebsrammen er opbygget på en sådan måde, at den sikrer at regnskabet leverer den

nødvendige information. Det vil sige at investorer skal have informationerne der sikrer at de kan

træffe gode investerings beslutninger. Mange eksisterende og potentielle investorer kan ikke kræve

rapportering der yder information direkte målrettet dem og deres behov. Derfor er de nød til, at

benytte det regnskab der udarbejdes til generelt brug (Conceptual Framework OB5). Af samme

grund definere begrebsrammen, hvad det er for informationer, der skal stilles til rådighed for

brugerne. Det er vigtigt at have for øje at det er investoren, der er beslutningstageren. Revisor skal

altså ikke træffe beslutning for investor, men blot klæde denne bedste mulig på til at træffe en

beslutning. Man må ikke præge investor hverken i den ene eller anden retning.

4.3. Indhold i begrebsrammen

Begrebsrammen er som nævnt et grundlag for alle standarder under IASB. Det defineres først

hvorfor vi overhovedet udarbejder regnskaber, og hvad formålet med regnskaber er. Regnskabers

primære opgave er at formidle information til regnskabsbrugerne, således at de er i stand til at

træffe en velinformeret beslutning. Beslutningen for eksisterende eller potentielle investorer

omkring køb, salg eller vedligeholde af egenkapital og gældsinstrumenter afhænger af det afkast

de kan forvente at få fra deres investering. Investorer, långivere og andre kreditorers forventninger

til afkast afhænger af deres vurdering af beløb, timing og usikkerhed i udsigten til fremtidige

pengestrømme til enheden. Til dette skal de bruge informationer, disse informationer finder man i

regnskabet (Conceptual Framework OB3). Men informationer er nødt til at have en værdi for

brugerne af regnskabet, for at det skaber nytte. For at vurdere en enheds fremtidsudsigt for

fremtidige pengestrømme, har regnskabsbrugerne behov for oplysninger omkring ressourcer i

virksomheden, krav mod virksomheden og hvor effektivt virksomhedens ledelse og bestyrelse har



Side 34 of 63

levet op til deres ansvar i brugen af enhedens ressourcer (Conceptual Framework OB4). Ledelsen

og bestyrelsen i eksempelvis et aktieselskab er til for at sikre at, investorernes interesser bliver

taget hånd om i virksomheden. Aktionærerne har udelukkende mulighed for at yde indflydelse på

driften af virksomheden via bestyrelsen. Denne indflydelse gør sig gældende på

generalforsamlingen, hvor aktionærerne er stemmeberettigede, og dermed er med til at ansætte

bestyrelsen.

Finansielle rapporter til almen anvendelse er ikke skabt til at vise værdien af den rapporterende

virksomhed, men de yder information der hjælper eksisterende og potentielle investorer, långivere

og andre kreditorer med at estimere værdien af den pågældende virksomhed (Conceptual

Framework OB7). Finansielle rapporter er i vid udstrækning baseret på estimater, vurderinger og

modeller, frem for nøjagtige skildringer. Dette er nødvendigt, for at sikre at det arbejde der udføres

i forbindelse med udarbejdelsen af regnskabet er effektivt. Af samme grund benytter revisorer sig

af et væsentlighedsniveau. Dette sikrer, at man kun bruger ressourcer på poster som er væsentlige

for regnskabet som helhed. Der kan altså godt være fejl i den regnskabsmæssige behandling af en

post, men hvis det ikke er væsentlig for regnskabet i dets helhed, vil der ikke blive brugt unødige

ressourcer på posten. Begrebsrammen fastsætter de begreber der ligger bag ved estimaterne,

vurderingerne og modellerne. Begreberne er de mål som IASB, og de der udarbejder regnskaberne,

stræber imod. Som med de fleste mål er det usandsynligt at begrebsrammens vision om den ideelle

finansielle rapportering opnås fuldt ud, i hvert fald ikke på kort sigt, da det tager tid at forstå,

acceptere og implementere nye måder til analyse af transaktioner og andre begivenheder

(Conceptual Framework OB11). I stedet er der krav om at virksomhederne oplyser om de estimater

der er benyttet. Dette sikrer at informationerne i regnskabet er brugbare.

Regnskaber yder information omkring den finansielle position, som den rapporterende virksomhed

befinder sig i, hvilket er informationer omkring enhedens økonomiske ressourcer, og de krav der

er imod den rapporterende enhed. Regnskaber yder desuden information om effekt af transaktioner

og andre begivenheder der ændrer den rapporterende enheds ressourcer og krav (Conceptual

Framework OB12). Information omkring art og mængden af den rapporterende virksomheds

økonomiske ressourcer og krav kan hjælpe brugere med at identificere enheden finansielle styrker

og svagheder. Denne information kan hjælpe brugere med at vurdere enhedens likviditet og



Side 35 of 63

solvens, dets behov for yderligere finansiering og hvor vidt det forventes at opnå denne

finansiering (Conceptual Framework OB13). Som investor er det af stor betydning om en

virksomhed står overfor store krav, der kan få betydning for investorens udbytte. Desuden er

investor nødt til at sikre sig, at virksomheden står i en finansiel situation, hvor den er i stand til

selv at skabe kapital. Disse ting vil en investor eksempelvis kunne se i soliditetsgraden.

Forskellige typer af økonomiske ressourcer påvirker en brugers vurdering af virksomhedens

udsigter til fremtidigt pengestrømme forskelligt. Nogle fremtidige pengestrømme resulterer

direkte fra eksisterende økonomiske ressourcer, som eksempelvis debitorer (OB14). Netop derfor

er det vigtigt at tage stilling til den fremtidige forventede pengestrøm, fremfor at se på hvilke

pengestrømme der har tilgået virksomheden i det forgangne år. Det er vigtigt for

regnskabsbrugeren at kunne skelne mellem hvor meget af resultatet der kommer fra aktiviteter i

virksomheden, og hvor meget der skyldes andre faktorer, som eksempelvis opkøb af ejerandele,

ændringer i lån eller lignende. Det skaber øget værdi for regnskabsbrugeren, hvis det bliver

nemmere at skelne mellem om et resultat er skabt på baggrund af virksomhedens aktiviteter, eller

om det er udefrakommende faktorer, der har på virket regnskabet. Hvis en virksomhed blot oplyser

om et stort overskud i resultatet, men ikke oplyser om at overskuddet eksempelvis skyldes salg af

et stort anlægsaktiv, der tidligere har genereret omsætning for virksomheden, så vil et sådan

resultat, på trods af at det er positivt, ikke indeholde den rette information over for

regnskabsbrugerne. Derfor er det indarbejdet i begrebsrammen, at det skal være muligt for

regnskabsbrugeren at kunne udlede hvor resultatet stammer fra.

De fundamentale kvalitative karakteristika er relevant og retvisende (i begrebsrammen omtalt som

”faithful”) repræsentation. (Conceptual Framework QC5). De kvalitative karakteristika for nyttig

finansiel information identificerer den type af informationer der sandsynligvis er mest værdifuld

for eksisterende og potentielle investorer, långivere og andre kreditorer, når de skal træffe

beslutning omkring den rapporterende virksomhed, på basis af informationer indeholdt i

regnskabet. (Conceptual Framework QC1). De kvalitative karakteristika for nyttige finansiel

information (løbende i gennem begrebsrammen benyttes udtrykket kvalitative karakteristika og

begrænsninger, dette udtryk henviser til de kvalitative karakteristika af og begrænsningerne for

brugbar finansiel information) finder anvendelse på finansiel information ydet i regnskabet, såvel



Side 36 of 63

som for finansiel information ydet andre steder fra (Conceptual Framework QC3). Omkostninger

spiller også en rolle i forhold til at videregive kvalitativ information. Man er som den rapporterede

virksomhed nød til at se på de omkostninger, som det ville pådrage virksomheden at skaffe

informationer, sammenholdt med den nytte der er i informationerne.

4.3.1. Relevans

Relevante finansielle oplysninger karakteriseres ved at være i stand til, at gøre en forskel i

beslutningen der træffes af brugeren. Information kan måske være i stand til at gøre en forskel i en

beslutning, selv hvis nogle brugere vælger ikke at udnytte det, eller allerede er orienteret via en

anden kilde (Conceptual Framework QC6). Man må altså ikke som regnskabsudarbejder blot

fravælge at medtage relevant information, fordi man antager, at brugerne er orienteret via en anden

informationskilde. Hvis det er relevant, efter den ovenstående definition, så skal det med i

regnskabet, uafhængigt af ens egne personlige holdning til informationen. Selv hvis en information

om virksomheden eller dennes marked har været fremme i medier, så kan man ikke som

regnskabsaflægger antage, at regnskabsbrugeren har set eller hørt de pågældende oplysninger.

Relevante informationer i regnskabet er i stand til at gøre en forskel hvis den har forudsigende

værdi, bekræftende værdi eller begge dele (Conceptual Framework QC7). Den forudsigende del

kan eksempelvis være hvis regnskabet indeholder informationer om fremtidige pengestrømme.

Finansielle informationer har forudsigende værdi hvis den kan benyttes som et input i processer

igangsat af brugeren til at forudsige fremtidige resultater. Finansielle oplysninger med

forudsigende værdi benyttes af brugeren til at lave deres egne forudsigelser (Conceptual

Framework QC8). En bekræftende værdi er eksempelvis når regnskabet bekræfter en virksomheds

finansielle situation her og nu. Husk dog stadig på at regnskabet ikke er til for at infomere om

virksomhedens værdi, men derimod give regnskabsbrugeren redskaberne, til selv at vurdere

virksomhedens værdi. EFRAG understreger dette ved at definere relevant information som

informationer der påvirker en økonomisk beslutning hos brugeren af regnskabet ved at hjælpe dem

med at evaluere tidligere, nuværende værende, og fremtidige hændelser eller ved at bekræfte eller

korrigere deres tidligere vurderinger (EFRAG App. 2.7).



Side 37 of 63

4.3.2. Retvisende fremstilling

Regnskaber repræsenterer de økonomiske aspekter i en virksomhed i ord og tal. For at være

brugbar, må finansielle oplysninger ikke blot præsentere relevante aspekter, men derimod også

troværdigt repræsentere det aspekt af virksomheden, som det er meningen, at det skal præsentere.

For at være en fuldkommen troværdig præsentation, vil en skildring have tre karakteristika, nemlig

fuldstændig, neutral og fri for fejl (Conceptual Framework QC12). Den fuldkomne og perfekte

præsentation findes dog sjældent, hvis nogensinde. IASB’s mål med begrebsrammen er at

maksimere de ovennævnte kvaliteter i regnskabet så vidt som muligt. På denne måde kan de sikre

sig at informationsniveauet i det enkelte regnskabet maksimeres. En troværdi præsentation i sig

selv, resulterer dog ikke nødvendigvis i brugbar og nyttig information, det afhænger af flere

faktorer.

En fuldstændig og komplet skildring inkluderer alle informationer, der er nødvendige, for at en

bruger kan forstå de aspekter der skildres, inklusiv alle de nødvendige beskrivelser og forklaringer.

For eksempel vil en perfekt skildring af en gruppe aktiver som minimum indeholde en beskrivelse

af de forskellige aktivers natur, en numerisk beskrivelse af alle aktiverne i gruppen, og en

beskrivelse af hvad den numeriske beskrivelse repræsenterer, for eksempel anskaffelsesværdi,

korrigeret kostpris eller dagsværdi. For nogle dele af regnskabet vil en komplet skildring også

indebære forklaringer af signifikante fakta omkring kvaliteten og arten af delene, faktorer og

omstændigheder der måske påvirker deres kvalitet og art, og den proces det benyttes til at opnå

den numeriske skildring. At en skildring skal være neutral for at give en retvisende fremstilling

betyder at skildringen er uden bias i valg eller præsentation af finansielle oplysninger. En neutral

skildring er ikke skæv, vægtet, overdreven, underdreven eller på anden måde manipuleret for at

øge sandsynligheden for at de finansielle oplysninger vil blive modtaget favorabelt eller ikke

favorabelt af brugerne (Conceptual Framwork QC14). Neutral information betyder ikke

information uden formål eller uden indflydelse på adfærden. Faktisk stik modsat, relevant finansiel

information er per definition i stand til at gøre en forskel i brugernes beslutningsproces.

En troværdig og pålidelig præsentation betyder ikke at skildringen er perfekt i alle aspekter. At et

regnskab er fri for fejl betyder, at der ikke er nogen fejl eller udeladelser i beskrivelsen af et givent



Side 38 of 63

aspekt, og at processen der er benyttet til udarbejdelse af informationen, er blevet udvalgt og

benyttet uden fejl. Det vil sige at et regnskab uden fejl, er et regnskab hvor der er benyttet de

korrekte processer, og at benyttelsen er sket uden fejl. For eksempel kan et estimat på en ikke-

observerbar pris eller værdi ikke fastsættes som værende præcis eller upræcis. Derimod kan en

præsentation af dette estimat være troværdigt hvis beløbet er beskrevet klart og præcist som

værende et estimat, arten og begrænsningerne af estimationsprocessen er forklaret, og ingen fejl

er blevet lavet i udvælgelse og benyttelse af en passende proces for udvikling af estimatet.

(Conceptual Framework QC15). Det kræver blot at som tidligere nævnt at alle oplysninger bliver

gjort tilgængelige for regnskabsbrugeren. Et estimat dog også være opstillet med så mange

usikkerheder, at det ikke bliver til brugbar information, selvom det er en pålidelig præsentation.

Dette kan relateres det forventede tab-princip i IFRS 9. Man skal have så mange oplysninger med

for at opnå en troværdig præsentation af de finansielle aktiver, men der er risiko for at vi ender

med oplysninger, som vi ikke kan bruge til noget, da det bliver grundlagt i for mange estimater.

Information skal være både relevant og pålideligt fremstillet hvis den skal være nyttig/brugbar. En

troværdig præsentation af et irrelevant fænomen eller en utroværdig præsentation af et relevant

fænomen hjælper ikke brugerne med at træffe gode beslutninger. Den mest efficiente og effektive

proces for anvendelse af de fundamentale kvalitative karakteristika vil ofte foregå som beskrevet

nedenfor. Først identificerer man et økonomisk aspekt i virksomheden, der har potentialet til at

være nyttig for regnskabsbrugerne. Dernæst identificeres den type af informationer om det

pågældende, som vil være mest relevant, hvis den er tilgængelig og kan blive præsenteret på en

troværdig måde. Slutteligt fastslås det hvorvidt informationen er tilgængelig og kan blive

præsenteret på en troværdig måde. Hvis dette er tilfældet er processen med at imødekomme de

fundamentale kvalitative karakteristika slut. Hvis ikke vil processen blive gentaget med de

næstmest relevante informationer (Conceptual Framework QC18).

4.3.3. Støttende kvalitative karakteristika

Når man har relevante og troværdigt fremstillede informationer i et regnskab, er grundstenene lagt

for et regnskab, der har en nytteværdi for brugeren. Hvis nytten af informationerne i regnskabet

skal forbedres yderligere, kan man fokusere på de øvrige kvalitative kvaliteter i begrebsrammen.



Side 39 of 63

Man kan dog ikke blot overholde disse karakteristika, og se bort fra at informationerne skal være

relevante og troværdige. Disse yderligere kvalitative karakteristika kan altså ikke stå alene, og give

nyttige informationer, hvis ikke informationerne i forvejen er relevante og pålidelige.

Sammenlignelighed, verificerbarhed, punktlighed og forståelighed er kvalitative karakteristika der

forbedre nytten i informationerne, der allerede er relevante og troværdigt repræsenteret. De

styrkende kvalitative karakteristika kan også hjælpe med at afgøre hvilken af to mulige metoder

skal bruges til at skildre et fænomen, hvis de begge vurderes til at være lige relevante og troværdigt

præsenteret (Conceptual Framework QC19). De skal altså ses som støttende elementer i

udarbejdelsen af regnskaber der giver et retvisende billede af virksomheden, med informationer i

regnskabet der giver nytte for brugeren.

Sammenlignelighed er yderst vigtigt for regnskabsbrugeren. De beslutninger som brugeren står

overfor, hvor regnskabet skal hjælpe med beslutningstagningen, involverer et valg mellem

alternativer, for eksempel at sælge eller fastholde en investering, eller at investere i én

rapporterende virksomhed frem for en anden. Som konsekvens heraf er information omkring en

rapporterende virksomhed mere nyttig, hvis den kan sammenlignes med lignende information i

andre virksomheders regnskaber, og med lignende informationer omkring den samme virksomhed,

men for en anden periode (Conceptual Framework QC20). Det er netop her at IAS39 havde sine

udfordringer. Der er en skævhed i præsentationen. Sammenlignelighed er den kvalitative

karakteristik der muliggør at brugere kan identificere og forstå ligheder og forskelligheder mellem

enheder. I modsætning til de andre kvalitative karakteristika knytter sammenlignelighed sig ikke

til et enkelt punkt eller en enkelt post. En sammenligning kræver som minimum to enheder. Disse

to enheder kan godt være den samme virksomhed, blot i to forskellige år. Hvis man som

regnskabsbruger eksempelvis skal beslutte, om man vil bibeholde sin investering i den pågældende

virksomhed, kan det være relevant at sammenligne nuværende år med foregående år. Denne

sammenligningsmulighed sikres ved at regnskaberne er sammenlignelige. Ensartethed og

konsekvens er trods lighedstræk ikke det samme som sammenlignelighed (Conceptual Framework

QC22). Ensartethed referer til brug af den samme metode for de samme poster, enten fra periode

til periode inden for en bestemt gruppe eller i en enkelt periode på tværs af regnskabsposter.

Sammenlignelighed er målet, ensartethed hjælper med at opnå målet.



Side 40 of 63

Verificerbarhed hjælper med at forsikre brugeren om, at informationen præsenterer et bestemt

økonomiske fænomen troværdigt. Verificerbarhed betyder at forskellige vidende og uafhængige

observatorer ville kunne nå til konsensus, selvom de ikke nødvendigvis er fuldstændig enige, om

at en bestemt skildring er præsenteret troværdigt (Conceptual Framework QC26). Verificerbarhed

kan være direkte, ved at man for eksempel foretager en kasseoptælling, hvor andre kan være

indirekte. Her tjekker man de inputs, der har været brugt i en given model eller formel og

efterregner resultatet ved brug af den samme metode. Der er nogle forklaringer og fremtidsskuende

finansielle informationer som er svære, hvis ikke umulige, at verificere før end i en fremtidig

periode. For at hjælpe brugere med at beslutte om de ønsker at benytte denne information, vil man

normalt være nødsaget til at videregive den bagvedliggende antagelse, metoden til udarbejdelsen

af informationen og andre faktorer og omstændigheder der støtter informationen.

At informationerne skal være punktlige betyder at regnskabsbruger skal have dem til rette tid. At

være til rette tid betyder at man har informationerne tilgængelige for beslutningstageren i tide til

at informationen kan have indflydelse på regnskabsbrugernes beslutninger. Generelt kan det siges

at jo ældre information er jo mindre nyttigt er det. Hvis en regnskabsbruger får informationer for

sent vil de blive irrelevante for brugeren, da det ikke vil kunne støtte regnskabsbrugeren i dennes

beslutningsproces.

Finansielle rapporter skal naturligvis være forståelige. Men der er forskel på hvad den enkelte

opfatter som forståeligt. Derfor definere begrebsrammen at finansielle rapporter er udarbejdet for

brugere, som har en rimelig viden om erhvervslivet og økonomiske aktiviteter, og som gennemgår

og analyserer informationerne med omhu (Conceptual Framework QC32). Dermed forstås det at

regnskaberne skal være forståelige for denne gruppe. Klassificering, karakterisering samt en klar

og præcis præsentation af informationerne gør et regnskab forståeligt (Conceptual Framework

QC30). Det skal dog ikke forstås sådan at dette punkt i begrebsrammen giver virksomhederne

mulighed for at udelade de mere komplekse dele af regnskabet. Nogle elementer er i sagens natur

komplekse og kan ikke gøres nemme at forstå (eksempelvis finansielle aktiver). At udelade

informationer om disse dele af virksomheden finansielle situation vil måske gøre regnskabet

nemmere at forstå, men rapporterne ville være ufuldstændige og derfor potentielt misvisende.



Side 41 of 63

At tage hensyn til og efterleve de forbedrende kvalitative karakteristika er en eksperimental proces,

der ikke følger en foreskreven rækkefølge. Nogle gange kan en forbedrende kvalitativ karakteristik

være nød til at være aftagende for at en anden kvalitativ karakteristik kan maksimeres. For

eksempel kan en midlertidig reduktion af sammenlignelighed, som følge af et ønske om

fremadrettet at anvende en ny regnskabsstandard, være umagen værd, for at forbedre relevans eller

troværdig repræsentation på længere sigt.

4.3.4. Begrænsninger for nyttig information

Rapportering af finansielle oplysninger der er relevante og retvisende hjælper brugerne med at

træffe beslutninger med større selvtillid og sikkerhed. Dette resulterer i et mere efficient

fungerende kapital marked og en lavere pris på kapital for økonomien som helhed. En individuel

investor, långiver eller andre kreditorer opnår også fordele ved at kunne være i stand til at træffe

mere informerede beslutninger. Det er dog ikke muligt for almindelige finansielle rapporter at yde

al den information som hver enkelt bruger finder relevant (Conceptual Framework QC37). Dette

skyldes både at brugerne er forskellige individer med forskellige behov. Derfor ville det være alt

for omkostningstungt at fremlægge alle nyttige oplysninger for alle regnskabsbrugere.

Begrebsrammen benyttes her til at opveje nyttig information med de omkostninger der er i

forbindelse med fremskaffelse og udarbejdning af disse.

Et ønske om at holde omkostningerne nede ligger et omfattende pres på den mængde af

oplysninger, som kan leveres i et regnskab. At rapportere finansielle oplysninger pålægger

omkostninger til den rapporterende virksomhed, og det er vigtigt, at disse omkostninger er

berigtiget ud fra de fordele, der kommer af at rapportere den givne information. Der findes flere

typer omkostninger og fordele som skal overvejes. (Conceptual Framework QC35). Leverandører

af finansielle oplysninger bruger mange ressourcer på indsamling, behandling, kontrol og

formidling af finansielle oplysninger, mens det er brugerne der i den sidste ende bærer disse

omkostninger i form af reducerede afkast. Brugere af regnskaber afholder også omkostninger til

analyse og fortolkning af informationerne. Men på den anden side hvis den brugbare information

ikke ydes, vil brugere afholde yderligere omkostninger for at opnå den pågældende information

andetsteds fra eller ved at estimere den.



Side 42 of 63

Ved anvendelse af omkostningsbegrænsning vurderer IASB hvorvidt fordelene ved at rapportere

bestemte oplysninger, sandsynligvis kan retfærdiggøre de omkostninger der afholdes for at yde og

bruge disse oplysninger. Ved anvendelse af omkostningsbegrænsningen i udviklingen af

foreslåede standarder, søger IASB informationer fra regnskabsaflæggere, brugere, revisorer,

akademikere og andre om den forventede karakter og mængde af fordele og omkostninger ved

denne standard. I de fleste situationer er vurderingerne baseret på en kombination af kvantitative

og kvalitative oplysninger (Conceptual Framework QC38). Grundet den iboende subjektivitet vil

forskellige individers vurdering af omkostninger og fordele ved rapportering af bestemte dele af

finansielle oplysninger variere. Derfor søger IASB at vurdere omkostningerne og fordelene i

forbindelse med regnskabsaflæggelse generelt og ikke kun i relation til enkelte rapporterede

enheder. Det betyder ikke at vurderinger af omkostninger og fordele altid retfærdiggør de samme

rapporteringskrav for alle enheder. Forskelle kan være hensigtsmæssige grundet forskellige

størrelser af virksomheder, forskellige måder at rejse kapital, forskellige brugeres behov eller

andre faktorer.



Side 43 of 63

5. Analyse af informationsværdi i IFRS 9

Det vil først blive analyseret hvordan IFRS 9 på dets hovedpunkter lever op til de forudsætninger

der er i begrebsrammen for et regnskab med informationsværdi for regnskabsbrugerne. Særligt vil

fokus være på relevans og pålidelighed, men de supplerende kvalitative karakteristika vil også

blive inddraget i analysen hvor det findes relevant. Dernæst vil der ske en perspektivering til IAS

39, stadig med begrebsrammen og informationsværdi i regnskabet som omdrejningspunktet.

Slutteligt vil der blive lavet en analyse af hvordan den nye standard kommer til at påvirke den

rapporterede virksomhed og regnskabsbrugeren.

5.1. IFRS 9’s opfyldelse af de kvalitative karakteristika i begrebsrammen

Det er defineret i begrebsrammen, at relevante informationer er informationer, der påvirker en

økonomisk beslutning hos brugeren af regnskabet, ved at hjælpe brugeren med at evaluere

tidligere, nuværende og fremtidige hændelser i den rapporterede virksomhed eller ved at bekræfte

eller korrigere brugerens tidligere vurderinger af virksomhedens finansielle situation. Det vil sige

at IFRS 9, for at indeholde relevante informationer, skal have både en forudsigende værdi, en

bekræftende værdi eller begge dele. IFRS 9 indeholder begge dele. Reglerne om indregning og

måling skaber bekræftende værdi, hvor den nye nedskrivningsmodel, hvor man inddrager de

forventede fremtidige tab har en forudsigende værdi. Relevante informationer indeholdt i

regnskaber giver information til investorer om virksomheden fremtidige økonomiske perspektiver.

Økonomiske fremtidsperspektiver er defineret af virksomheden af fremtidige tilstrømning af

dividender. Det er disse dividender der skaber et afkast til investor, da nutidsværdien af disse

dividender sikrer værdi i virksomheden.

EFRAG vurderer i deres rapport at IFRS 9 på trods af mangler vil give relevante, pålidelige,

sammenlignelige og forståelige finansielle oplysninger, som kræves for at træffe en økonomisk

beslutning eller vurdere ledelsens arbejde. Det vurderes at IFRS’s brug af dagsværdi vil føre til et

regnskab der har baggrund i forsigtighedsprincippet. EFRAG vurderer derfor ikke at IFRS 9 vil

være i strid med princippet om et sandt og retvisende billede af virksomheden. EFRAG kommer

altså med en negativ konstatering, hvor de blot konstaterer at IFRS ikke er i strid med princippet



Side 44 of 63

om et retvisende billede. Det vil sige at de heller ikke direkte konkluderer at IFRS 9 vil give et

retvisende billede. Nedenstående analyse vil undersøge dette yderligere.

5.1.1. Generelt

Vi ved fra begrebsrammen (QC16) at en troværdi præsentation i sig selv, ikke nødvendigvis

resulterer i brugbar og nyttig information. Eksempelvis kan et estimat være opstillet med så mange

usikkerheder at det ikke bliver til brugbar information, men det er dog en pålidelig præsentation.

Dette er i høj grad noget brugerne at IFRS 9 skal være opmærksomme på i forbindelse med

implementering og anvendelse af IFRS 9. Man skal have så mange oplysninger med for at opnå

en troværdig præsentation af de finansielle aktiver, særligt når vi skal lave skøn om fremtiden, at

vi kan ende med informationer uden værdi grundet det store brug af skøn og estimater. Dette

forsøger IASB at undgå ved at assistere i brugen af den nye standard. Det er vigtigt at

virksomhederne for oprettet nogle systemer og metoder, der kan mindske usikkerheden i estimater

og skøn, således at vi ikke står med oplysninger uden nogen værdi for hverken virksomheden eller

regnskabsbrugerne. Ved at opstille faste systemer og metoder for behandling af estimaterne sikrer

man også at det er nemmere at sikre at oplysningerne er verificerbare. Her kræves det at man

fremlægger hvilke oplysninger man har brugt til estimatet, og hvilken metode man har benyttet.

Vi kan jo ikke undvære oplysninger om finansielle aktiver, selvom nedskrivningerne er baseret på

estimater. Vi så under finanskrisen, hvor stor en effekt finansielle aktiver, og den

regnskabsmæssige behandling af dem, kan have for den enkelte virksomhed, men også for hele

det finansielle marked, når vi ser på bankernes behandling af deres finansielle aktiver. Dette viser

at oplysninger omkring finansielle aktiver er yderst relevante. Det sværeste bliver så at få dem

præsenteret på den mest retvisende måde.

I forbindelse med implementering af IFRS 9, kan man i de første år være nød til at slække på nogen

af de supplerende kvalitative karakteristika, for at få relevante og retvisende informationer i

regnskabet. Der vil eksempelvis være en manglende sammenlignelighed med tidligere års

regnskaber. Denne manglende sammenlignelighed er ok, da man ser på den større sammenhæng,

hvor man med den nye standard kan sikre sig mod, at nedskrivninger sker i for lille en grad og for

sent. Dette gælder naturligvis kun de supplerende kvalitative karakteristika. Lovgivere,



Side 45 of 63

regnskabsaflæggende virksomheder og deres revisorer må aldrig gå på kompromis med de to

grundlæggende karakteristika, for at fremme et af de supplerende karaktertræk.

Det er vigtigt at folk tolker den nye standard på samme måde, hvis informationer i regnskaber der

er udarbejdet efter reglerne i IFRS 9, skal have en værdi for regnskabsbrugeren. Hvis hver enkel

revisor og virksomhed tolker standarden forskelligt, og derfor ender med regnskaber efter egen

fortolkning, så mister informationerne i regnskaberne deres værdi. Derfor har IASB implementeret

en gruppe der skal støtte interessenter i implementeringen, særligt omkring tolkning at den nye

nedskrivningsmodel. Dette skaber sammenlignelighed mellem regnskaber, forhåbentlig allerede

fra det først år standarden benyttes.

5.1.2. Klassifikation, indregning og måling

Klassifikationen i IFRS 9 baseres, som tidligere beskrevet, på virksomhedens forretningsmodel.

Det vil sige, at det er virksomhedens behandling af aktivet, der afgør klassifikationen og dermed

den efterfølgende måling. Denne simple tilgang til klassifikation sikrer en ensartethed i

klassifikationerne regnskaber i mellem. Ensartethed er, som tidligere beskrevet i begrebsrammen,

et værktøj til at sikre sammenlignelighed, og dermed sikre en højere informationsværdi i

regnskabet. Når først aktiver er klassificeret, vil nogle aktiver blive målt til amortiseret kostpris.

Dette er en forholdsvis simpel måleteknik, der benytter den effektive rentesats til at allokere

renterne i den pågældende periode. EFRAG vurderer at amortiseret kostpris generelt skaber

relevante informationer om finansielle aktiver, der udelukkende består af afdrag og renter (EFRAG

App. 2.12). Dagsværdi efter IFRS 13 som de resterende finansielle aktiver måles til indeholder

alle informationer om aktivets værdi i dag, og yder dermed relevante informationer til

regnskabsbrugeren om værdien af de finansielle aktivr.

Der er dog opdaget steder hvor IFRS 9’s krav om, at det finansielle aktivs pengestrøm udelukkende

består af afdrag og renter (SPPI), udelukker aktiver der eller ville være blevet målt til amortiseret

kostpris, fra at blive målt til dette. Dette fremgår af EFRAG’s vurdering af IFRS 9 (EFRAG App

2.14(b)). Her fremgår det, at et instrument hvor betalingerne grundet særlige omstændigheder,

f.eks insolvens, ikke behøves at falde og der ikke tilskrives nogen rente på den udsatte betaling,

ikke vurderes til kun at indeholde renter og afdrag. Et sådan finansielt aktiv ses af og til i



Side 46 of 63

pengeinstitutterne, hvor man efter en vurdering af kundens evne til at tilbagebetale det lånte beløb,

vurderer det mere sandsynligt at man kan få sine penge, hvis man laver en stilstand i afdrag, og

ikke lader der påløbe yderligere rente. Dette gøres hvis banken vurderer at der på den måde er

større chance for at de kan inddrive deres penge, end hvis lånet ryger direkte til inkasso. Det

vurderes at en indregning til FVTPL, som aktivt vil blive tvunget til at blive målt efter, når det

ikke lever op til SPPI kravene, ville skabe mindre relevante oplysninger om det pågældende lån

end amortiseret kostpris, da sådanne instrumenter generelt opfattes som værende et basalt

udlånsinstrument og derfor bør behandles som dette.

Renteindtægter samt gevinst og tab på nedskrivninger for aktiver klassificeret som FVTOCI

indregnes for og måles på den samme måde, som for aktiver der måles til amortiseret kostpris,

sådan at værdien i anden totalindkomst repræsenterer forskellen mellem den amortiserede kostpris

og dagsværdien. Dette resulterer i den samme information i resultatopgørelsen, som hvis aktiver

var målt til amortiseret kostpris, men samtidig indeholder regnskabet information om den

finansielle position, i form af instrumentets dags værdi. IFRS 9 sikrer på denne måde en

sammenlignelighed mellem aktiverne. Desuden tages noget af vigtigheden i forhold til

klassifikation væk, da det giver den samme informationsværdi i regnskabet.

5.1.3. Nedskrivninger

”Estimating impairment is an art rather than a science” KPMG. Dette citat beskriver meget godt

kompleksiteten i den nye standard. Kompleksiteten som netop var det, man forsøgte at undgå, da

man besluttede at lave en nye standard frem for den komplicerede IAS 39. Nedskrivninger er

utrolig svære at estimere, derfor havde man tidligere i IAS 39 valgt, at der først skulle nedskrives

når der skete en handling. Men som gennemgangen af historikken i denne opgave har vist, var den

hændelsesbaserede tilgang i IAS 39 skyld i at tab på kreditorer blev opdaget og indregnet for sent.

Dette gav brugerne af regnskabet et forkert billede af virksomhedens finansielle status, hvilket i

særdeleshed kom til udtryk under finanskrisen. Estimeringen involverer besværliglige vurderinger

om, hvorvidt et lån vil blive betalt rettidigt og fuldt ud, og hvis ikke, hvor meget man så kan

forvente, at der bliver afdraget og hvornår. Den nye model udvider omfanget at disse vurderinger,

og sætter sin lid til at virksomhederne kan lave estimater over de fremtidige betalinger. Der skal



Side 47 of 63

både vurderes, hvornår der sker en betydelig stigning i kreditrisiko, og derudover skal det

forventede tab på kreditorer estimeres. Dette kommer til at kræve at virksomheden tager stilling

til, hvornår et engagement generelt er misligholdt, ud fra nogle klare retningslinjer således at alle

finansielle aktiver behandles ens i overensstemmelse med begrebsrammen. Virksomheden er nød

til at finde en balance mellem at være effektive i udarbejdelse af regnskabet, uden at lade det gå

ud over kvaliteten af arbejdet. Hverken virksomheden eller dens ejere er interesserede i at bruge

unødige penge på at fremskaffe informationer. Det må derfor antages, at virksomhederne vil bruge

de oplysninger, som de finder rimelige, og som allerede er tilgængelige, herunder historiske data,

informationer om nutiden, samt informationer og prognoser for fremtiden. Virksomhederne vil

være nød til at fastlægge metoder og kontroller for det regnskabsmæssige arbejde med finansielle

aktiver, for at sikre at vurderingerne udføres ordentligt og konsekvent i hele organisationen

(KPMG). Sådanne rammer for virksomheden vil være med til at sikre at den enkelte virksomhed

lever op til begrebsrammen. Derfor bør virksomheden også tage begrebsrammen med i dets

overvejelser omkring udformning af sådanne rammer, for at sikre at de lever op til de rammevilkår

der er i begrebsrammen. Derudover kan begrebsrammen støtte dem i udarbejdelsen. Udover at

udarbejde modeller for behandlingen af finansielle aktiver i virksomhederne, vil der også blive

brug for mere data, og en systemmæssig ændring eller udvikling kan derfor blive nødvendigt. Dette

gælder særdeles for den finansielle sektor, for hvem den nye standard vil få de største

konsekvenser.

Der benyttes kun én model til nedskrivninger i IFRS 9. Dette betyder at ligegyldigt hvordan

virksomhederne klassificerer deres finansielle aktiver, og dermed også ligegyldigt hvordan de

måles, vil hensættelser til tab på kreditorer være ens. Dette resulterer i et mere sammenligneligt

resultat for tab på kreditorer for virksomheder der har lignende aktiver, men som klassificerer

forskelligt mellem amortiseret kostpris og FVTOCI. I nedskrivningsmodellen skal der ske

hensættelser til forventede tab i hele aktivets levetid, hvis der sker en betydelig stigning i

kreditrisiko. Det er dog ikke beskrevet i IFRS 9 hvad en betydelig stigning i kreditrisiko er, men

blot at der skal ske hensættelse til forventede tab i hele aktivets løbetid, hvis der er øget kreditrisiko

for det pågældende aktiv. Dermed ligger IFRS 9 op til individuel tolkning, der i sidste ende kan

skabe regnskaber der enten ikke er retvisende, eller som minimum ikke er sammenlignelige



Side 48 of 63

grundet forskellig opfattelse af hvad en betydelig stigning er. Her var IAS 39 mere klar, da der

skulle ske en handling.

IFRS 9 kræver at selskaber beregner hensættelser grundet værdiforringelser på varedebitorer

baseret på de tab de forventer at have i løbet af aktivets løbetid. Det betyder at et selskab er nød til

at sammenligne den nutidsværdien af pengestrømmene, baseret på kontrakten, med nutidsværdien

af den pengestrøm de forventer at modtage (pwc.blog.com). Dette sætter nogle krav til

virksomheden, hvis dette skal vurderes for alle varedebitorer. Dette får den konsekvens at hvis

selskabet forventer at få en betaling senere end hvad der er opgivet i kontrakten, så skal der

indregnes en værdiforringelse, også selvom at selskabet forventer at få hele beløbet betalt på et

senere tidspunkt. Dette er en ændring fra tidligere praksis, hvor selskaber ventede indtil et tab

indtraf, og først der nedskrev man aktivet (pwc.blog.com). IFRS 9 tillader dog virksomhederne at

beregne nedskrivningerne på varedebitorer ved brug af en hensættelsesmatrice, der letter en del af

arbejdet, i forhold til hvis man skulle se på hver enkelt varedebitor. Denne noget nemmere måde

at behandle de finansielle aktiver gælder dog ikke for den finansielle sektor.

For mange estimater i forbindelse med fastsættelse af forventede fremtidige tab på kreditorer, både

i de kommende 12 måneder, men i særdeleshed også når der skal estimeres for hele aktivets leve

tid, kan skabe informationer der bliver uden værdi. Dette skyldes at en troværdi præsentation i sig

selv, ikke nødvendigvis resulterer i brugbar og nyttig information. Eksempelvis kan et estimat

være opstillet med så mange usikkerheder at det ikke bliver til brugbar information, men det er

dog en pålidelig præsentation. I tilfældet med nedskrivningerne efter IFRS 9 kan man ende i en

situation hvor man skal have mange oplysninger med for at opnå en troværdig præsentation af de

finansielle aktiver, men ender med oplysninger uden værdi for regnskabsbrugeren, da det

grundlaget er for usikkert grundet de mange estimater. IFRS 9 vil højst sandsynligt skabe større

volatilitet i regnskabet, da der vil blive indregnet kredittab for alle finansielle aktiver inden for

IFRS 9, og ikke blot de aktiver hvor en misligholdelse har fundet sted. Den eksterne data der

benyttes i beregning af estimaterne for fremtidige kredittab er i sig selv volatile, og vil derfor skal

nogle estimater der er tilsvarende volatile. Derudover vil det kunne skabe stor svingninger når

hensættelser på et givent finansielt aktiv går fra at være det forventede tab de kommende 12

måneder, til det forventede tab for hele aktivets løbetid.



Side 49 of 63

Verificering er en af de supplerende kvalitative karakteristika i begrebsrammen. En fremadrettet

skildring af virksomheden, dens pengestrømme eller kreditrisko, som vi ser det i

nedskrivningsmodellen i IFRS 9, kan være svær at verificere før end vi rent faktisk er i en fremtidig

periode. Derfor informerer man i regnskabet om de bagvedliggende antagelser, metoder og andre

faktorer der har haft betydning for udarbejdelsen af prospektet. På denne måde sikrer man at der

kan laves indirekte verificering. Det vil dog blive sværere at lave skildringer der er unbiased,

grundet den større andel af skøn. Her skal det også medtages i vurderingen af IFRS 9 i forhold til

begrebsrammen, at en retvisende fremstilling er en af de primære kvalitative karakteristika for et

regnskabs informationsværdi, hvor det at et regnskab er verificerbart blot er et støttende element.

Det må altså vurderes at den manglende mulighed for direkte verificering opvejes af den øgede

informationsværdi grundet den mere retvisende fremstilling.

Ser vi samlet på nedskrivningsmodellen i IFRS 9, ved vi fra begrebsrammen at finansielle

rapporter til almen anvendelse er ikke skabt til at vise værdien af den rapporterende virksomhed,

men til at yde information der hjælper eksisterende og potentielle investorer, långivere og andre

kreditorer med at estimere værdien af den pågældende virksomhed (Conceptual Framework OB7).

Dermed stilles der heller ikke krav til at nedskrivningsmodellen giver en mere præcis værdi af

virksomheden, men det er derimod informationsværdien der er afgørende for at regnskabsbrugerne

selv kan træffe beslutninger og vurderinger om virksomheden. IFRS 9 sikrer med den nye

nedskrivningsmodel at informationerne i regnskabet er relevant og troværdige, på trods af at nogle

af de supplerende kvalitative karakteristika blive sat lidt ud af spil, som eksempelvis verificering.

5.2. IFRS 9 og IAS 39 sammenlignet i forhold til begrebsrammen

Når vi sammenligner IAS 39 og IFRS 9 med hinanden i forhold til begrebsrammen, vil der kun

være fokus på de dele af standarderne der er sammenlignelige. Vi ved at brugerne fortalt IASB at

kravene i IAS 39 var svære at forstå, benytte og tolke (IFRS 9 –IN2). De ønskede i stedet en mindre

kompleks principbaseret standard. Dette forsøger IFRS 9 at imødekomme ved at skifte fra en

regelbaseret standard til en principbaseret standard. Men med den nye tilgang pålægger man

revisor ansvaret for at sikre at anvendelse af standarden ikke bruges mod standardens mening



Side 50 of 63

(Scott p. 18). Dermed pålægges revisor en stor del af ansvaret for tolkning af den nye standard, og

det kan skabe forskellighed i regnskaber der ellers opstilles efter den samme standard.

Klassifikation og måling af finansielle aktiver efter IFRS 9 ser på papiret meget forskellig ud i

forhold til forgængeren IAS 39. I stedet for at klassificere ud fra aktivets levetid og om hvorvidt

det handles med eller ej, ser IFRS 9 på virksomhedens forretningsmodel for hvordan man håndterer

ens finansielle aktiver for at skabe værdi. Men mulighederne for måling er de samme for IFRS

dem vi kender fra IAS 39, altså amortiseret kostpris, FVOCI og FVTPL, men kriterierne for

hvornår man benytter de forskellige er betydelig anderledes i IFRS 9 end de vi kender fra IAS 39.

De virksomheder der har brugt tid på, at undersøge betydningen af den nye klassifikation og måling

har generelt oplevet, at forskellen er marginal, ifølge Sandra Thompson (pwc.blogs.com). Dermed

er det kun den nye måde at klassificere aktiverne der påvirker regnskabsaflæggere og

regnskabsbrugere.

Ser vi det fra investors synspunkt, ved vi at investorer har behov for information der både er

bagudrettet, men i allerhøjeste grad fremtidsorienteret, da de kræver informationer om fremtidige

udbytter af den investering de har gjort i virksomheden. Mere specifikt ønsker investor

informationer der hjælper denne med at vurdere de forventede afkast og risici for deres

investeringer (Scott p. 93). Det vil sige at for regnskabsbrugeren er relevant information,

information både om fortiden og nutiden, men i særdeleshed også om fremtiden. Dette viser at

IFRS 9 lever bedre op til begrebsrammen end det er tilfældet med IAS 39, da IAS 39 kun reagerer

på tabsgivende hændelser der er sket jf. §58, hvor IFRS 9 ser fremad og indregner de forventede

tab enten i de kommende 12 måneder eller for hele aktivets løbetid. IAS 39 var designet til at

afspejle de observerbare faktorer i dag, og begrænse den del der afhang af skøn i forhold til

fremtidige hændelser (Turner 2010). IAS 39 leverer derfor kun oplysninger om de finansielle

instrumenter i fortiden og nutiden. Der er intet fremtidsaspekt i denne standard. I følge IFRS 9 vil

værditab og dermed behov for nedskrivninger blive bogført før ved IFRS 9 end ved brug af IAS

39. I nogle tilfælde vil hensættelser endda blive bogført ved første indregning af gældsaktiver,

hvilket medfører en hensættelse fra dag 1. Dette sikrer at regnskabsbrugeren har informationerne

i tide, sådan at denne er i stand til at bruge oplysningerne i en beslutningsproces. Det sikrer desuden

også information der er mere relevant, da vi netop har fastslået at en regnskabsbruger både ønsker



Side 51 of 63

informationer om fortiden, nutiden og fremtiden. Dog skal man være opmærksom på at

sammenlignelighed kan blive en smule mindre med IFRS 9, da det ikke længere er helt klart

hvornår der skal ske nedskrivninger. I IFRS 9 skal det ske når der sker en stigning i kreditrisiko,

hvor det ved IAS 39 skulle ske når der skete en tabsgivende handling. Denne forringelse vurderes

dog betydeligt lavere, end de forbedringer der er i IFRS 9, og samlet set vurderes IFRS 9 til at

have en større informationsværdi i regnskaberne end det er tilfældet ved IAS 39.

En anden ulempe ved at IAS 39 ikke indeholder en fremadskuende nedskrivningsmodel, er at den

ikke tager hensyn til at imødekomme mulige og sandsynlige fremtidige tabsgivende hændelser

(Turner 2010). Dette medfører at der vil være store udsving i regnskaberne, da der ikke i de gode

år tages hensyn til eventuelle fremtidige tab. Disse udsving kan skabe store udsving, og dermed

kan et års dårligere tal få fremtidige konsekvenser. Det bliver altså en selvforstærkende effekt både

under opsving og i krisetider. Derfor var det naturligvis ikke holdbart at fortsætte med IAS 39.

Disse store udsving vil blive undgået i regnskaber der aflægges efter IFRS 9. Der kan naturligvis

stadig ske udsving når man går fra at hensætte til forventede tab i de kommende måneder, til at

hensætte for hele aktivets løbetid, men disse udsving er mere acceptable, da de i højere grad skaber

nyttig information til regnskabsbrugeren, om udsving i risiko.

I forhold til hensættelser til forventede tab på udlån bevæger IFRS 9 sig væk fra ”incured loss

model” der baserede hensættelserne på at der skulle være sket noget konkret, der gjorde at man

ville få et tab, til en forventet tab-model der indeholder fremadskuende informationer, og hvad

man forventer at der sker, men som ikke er sket endnu. Overordnet set burde man altså kunne

forvente at tab ville blive bogført tidligere, og dermed kunne hjælpe regnskabsbrugeren i dennes

beslutningsproces, bedre end hvis regnskabet indeholder forældet information der hensætter for

lidt og for sent. Men ifølge Sandra Thompson, Global Accounting Consulting Services partner ved

PwC er der andre faktorer der har spillet ind de senere år. I særdeleshed har lovgiverne lagt pres

på bankerne til at anerkende og indregne tab på udlån tidligere, inden for de begrænsninger der er

i den nuværende model (pwc.blog.com). Det er desuden alment anerkendt at økonomien generelt

er forbedret siden finanskrisen i 2008, og de senere år er tab på udlån faldet, og forventes fortsat

at falde (nationalbanken.dk). Dermed kan vi stå i en situation i 2018 hvor IFRS 9 bliver

obligatorisk, at forventede tab (som er det IFRS 9 beregner hensættelser ud fra) er så lave at den



Side 52 of 63

reelle forskel i regnskaberne bliver mindre end først antaget (pwc.blog.com). Her skal man dog

have for øje at der er et fremtidsperspektiv i IFRS 9, og man håber at man ved at indføre den nye

standard ikke kommer til at stå i en situation som vi oplevede det i 2008 hvor det særligt var

bankernes økonomiske problemer der var hovedårsagen bag finanskrisen. Dette ses meget tydeligt

da finanskrisen anses for, for alvor at tage fart i 2008 ved Lehman Brothers’ krak (economist.com),

og inden da var der i 2007 indikationer på en kommende krise da den britiske bank Northern Rock

måtte nationaliseres for at undgå en kollaps (ft.com). Sandra Thompson (pwc.blog.com) fastslår

dog også at bankerne med stor sandsynlighed vil være dem der bliver påvirket mest af den

forventede tab-model da de fleste hvis ikke alle bankers hensættelser til tab på udlån vil stige, og

at vi med den nye standard, i tilfælde af en ny krise, med stor sandsynlighed vil bogføre store tab

på udlån hurtigere end det var tilfældet med IAS 39. Dermed er informationsværdien i regnskabet

større. Her kan dog henvises til den økonomiske teori fra New York Times, der fastslår at det selv

for økonomer er svært at forudsige hvornår vi får en ny krise. De nye krav til hensættelser til tab

på udlån beror i høj grad på evnen til effektivt at kunne estimere den forventede tab de kommende

12 måneder, eller i hele aktivets levetid. Samlet set vurderes nedskrivningsmodellen efter IFRS 9

at leve bedre op til begrebsrammen, da den yder mere relevante oplysninger, og i særdeleshed fordi

det fremstiller et mere retvisende og realistisk billede af virksomhedens finansielle aktiver. Ja, der

er flere skøn og antagelser med i IFRS 9, der vil skabe en hvis usikkerhed, men når den

sammenlignes direkte med IAS 39, er det faktum at IAS 39 på ingen måde medtog fremtidige tab

i nedskrivningsmodellen udslagsgivende til IFRS 9’s fordel. Dette understreges blot af at revisorer

i stor stil har hilst den ny standard velkommen, da IAS 39 lod bankerne overdrive deres profit og

gjorde det muligt at lave ikketilsvarende nedskrivninger på lån, der potentielt kunne give tab

(Finansial Director). Nedskrivningsmodellen i IFRS 9 er langt fra perfekt, men repræsenterer en

tilgang der er mere operationel. IAS 39 tillod bankerne at overdrive der overskud og lave

utilstrækkelige hensættelser til tab på kreditorer (AcconytancyAge)

Ifølge en undersøgelse lavet af Deloitte mener 47 % af de adspurgte banker at regnskaberne vil

være mindre sammenlignelige under IFRS 9 og den tilsvarende standard under FASB end det var

tilfældet under IAS 39 og US GAPP i forhold til nedskrivningers krav. 36 % mener at der ikke vil

ske en forskel, hvorimod kun 17 % af bankerne mener at regnskaberne bliver mere

sammenlignelige (Deloitte – D). Dog mener hele 76 % at IFRS 9 og de nye amerikanske regler vil



Side 53 of 63

føre til at informationerne i regnskabet giver bedre mulighed for tilsynsmyndighederne (Deloitte

– D).

5.3. IFRS 9s betydning for regnskabsaflægger og regnskabsbruger

Det der får den allerstørste betydning for regnskabsaflægger, er de nye regler for nedskrivninger

(pwc.blog.com – a). Nedskrivningsmodellen vil være en udfordring for de der skal opstille

regnskaberne, særligt grundet det øgede behov for skøn. De der opstiller regnskaberne vil være

nød til at lave nye skøn, revisorerne skal gennemgå og evaluere dem, og brugerne af regnskabet

skal kunne forstå dem. Virksomheder generelt kan være nødsaget til at udvikle og implementere

nye systemer og databaser og dertilhørende interne kontroller. IFRS 9 gælder for alle

virksomheder der aflægger regnskab efter IFRS 9. Pengeinstitutter og andre virksomheder med

store porteføljer af finansielle aktiver der måles til amortiseret kostpris eller FVOCI vil dog blive

mest påvirket af den nye standard, og i særdeleshed af den nye nedskrivningsmodel (PwC). Jessica

Taurae gør det dog meget tydeligt at IFRS 9 får betydning for stort set alle. Dog underminerer hun

ikke den finansielle sektor, når de siger at IFRS 9 vil ramme dem hårdest (pwc.blog.com).

Den nye standard får også en massiv indvirkning på måden hvorpå banker regnskabsmæssigt

behandler tab og forventede tab på udlån i deres låneporteføljer. Hensættelser til tab på kreditorer

vil blive større og kan forventes at være mere volatile (KPMG). Det vil sige at der kan ske store

udsving. Det forventes at den nye nedskrivningsmodel vil øge hensættelser til tab på kreditorer på

pengeinstitutternes balance med omkring 50% (AccountancyAge). En stor udfordring for

bankerne vil blive hvordan de indfører den nye standard, og hvordan dette kommer til at påvirke

solvensgraden. Finansielle virksomheder der har planer om at benytte data der allerede er indhentet

til brug i forbindelse med opfyldelse af kapitalkrav under Basel, til vurdering af forventede tab på

kreditorer vil være nød til at identificere forskellene mellem de to sæt krav (KPMG). Bankerne

vil være nødsaget til at tage dette med i overvejelserne omkring kapitalplanlægning og det

forventes at brugerne vil se efter informationer om den forventede betydning for kapitalen

(Financial Director). Bankerne bør altså allerede nu tage stilling til i deres regnskaber, hvordan de

vil håndtere de nye krav i standarden. IFRS 9 er som tidligere nævnt først gældende fra 2018. Men

da den får stor betydning for særligt den finansielle sektor, bør man allerede nu ved



Side 54 of 63

regnskabsaflæggelse gøre opmærksom på at denne standard er vedtaget. Implementeringen af

IFRS 9 vil uden tvivl skabe øgede omkostninger for de virksomheder der aflægger regnskaber,

hvori der indgår finansielle aktiver. EU-kommissionen EFRAG konkluderer dog at fordelene er

større end omkostningerne ud fra en cost-benefit analyse. Hvis man som pengeinstitut undgår at

oplyse om den kommende standard, herunder det arbejde og de ressourcer der skal bruges for at

klargøre til implementeringen, vil man kunne argumentere at regnskabet ikke lever op til

begrebsrammen, da virksomheden så udelader vigtige informationer om virksomheden og dennes

fremtid for regnskabsbrugeren.

Det faktum af der stilles særlige krav til finansielle virksomheder indirekte qua den nye standard

der rammer dem hårdest skal ses i relief til at bankernes indvirkning på verden økonomi er meget

stor. Sker der systematisk sammenbrud og krak af bankerne, og særlig hvis det sker simultant for

mange banker, så kan det vælte hele verdens økonomi ind i recession (Turner 2010) lige som vi så

det under finanskrisen. Hvis en bank går konkurs kan være den udløsende faktor i en krise, frem

for en konsekvens af krisen, som det ville være tilfældet i mange andre brancher.

Måden hvorpå finansielle aktiver klassificeres og måles kan få indflydelse på egenkapitalen. Dette

kan især få stor betydning for bankerne da de skal leve op til kapitalkravene ifølge Basel, og for

de danske banker skal de ligeledes leve op til finanstilsynets krav. Derfor kan den nye standard få

stor betydning, hvis ikke også Basel og finanstilsynet sænker deres krav, da IFRS 9 alt andet lige

vil føre til større nedskrivninger på finansielle aktiver. Dette kan få betydning for den

lovgivningsmæssige kapital i bankerne. Dette skyldes at egenkapitalen vil afspejle ikke blot de

faktisk opståede tab på kreditorer, men også de forventede tab (kpmg).

Deloitte har lavet en undersøgelse blandt 59 af verdens største banker hvor af 42 afligger regnskab

efter IFRS. Denne undersøgelse viser at internationale banker i mere og mere bekymrede for at

IFRS 9’s regler om indregning af kreditrisiko vil føre til en dramatisk stigning i hensættelser til

tab på kreditorer, der vil føre til at man ikke længere lever op til kravene i Basel. 3 ud af 5 banker

siger i undersøgelsen at de ikke har de nødvendige tekniske ressourcer det kræves at implementere

IFRS 9, og 25 % af disse frygter desuden at det ikke er muligt at finde ressourcerne i markedet.

Bankerne har desuden indikeret at budgettet for implementeringen stiger, og de samlede



Side 55 of 63

omkostninger er fordoblet siden Deloitte lavede deres sidste tilsvarende undersøgelse. Den nye

nedskrivningsmodel vil tvinge bankerne til at hensætte til tab på kreditorer meget tidligere, hvilket

forventes at øge hensættelser til imødegåelse af tab på udlån i pengeinstitutternes balance med

omkring 50 %, og potentielt tvinge bankerne til at sætte mere kapital til side til at dække mulige

fremtidige tab. 85% af de deltagende banker i Deloittes undersøgelse forudser at deres forventede

hensættelser til tab på kreditorer vil overskride de tal der er beregnet under reglerne i Basel, særligt

grundet den nye regel om hensættelser til forventede tab i hele aktivets løbetid. (Deloitte D). 86 %

af bankerne ved ikke hvordan skattemyndighederne vil behandle de ændring der sker som en

konsekvens af implementeringen af IFRS 9.

Det faktum at man skal lave en 12 måneder hensættelse til tab på udlån, kan få betydning for

banker med stigende udlån. Dette skyldes at hvis man har flere nye lån der skal indregnes, end

gamle lån der udløber, så vil de samlede hensættelser til tab på kreditorer alt andet lige stige. Udlån

er en af pengeinstitutternes hovedaktiviteter, og de laver en del af deres omsætning netop på udlån.

Derfor kan det give et misvisende billede af virksomheden.

De nye nedskrivningskrav vil kræve at pengeinstitutterne skabe et passende system og tilsvarende

processer til identificering af hvornår der er sket en signifikant stigning i kreditrisikoen.

Planlægningen frem mod indførelsen af IFRS 9 kommer sandsynligvis til at være en vigtig opgave

generelt for de ansvarlige medarbejdere i virksomhederne og revisorer.

IFRS 9 har ikke blot betydning for regnskabsbrugerne og virksomhederne, den kan også få

betydning for det finansielle marked. Den fremadskuende model for nedskrivninger vurderes at

kunne bidrage til finansiel stabilitet (EFRAG). Dermed indeholder den nye standard ikke blot mere

relevant og retvisende information for brugeren, det styrker også det marked som de finansielle

virksomheder befinder sig på. Bestyrelsesformand for IASB Hans Hoogervorst udtalte desuden i

forbindelse med offentliggørelsen af IFRS 9 at den ville øge investorernes tillid til bankernes

balance og den finansielle sektor som helhed. EFRAG fastslår at en indførelse af IFRS 9 vil være

i den europæiske offentligheds interesse. Det forventes i høj grad at IFRS 9 støtter og forbedrer

effektiviteten på kapital markedet (EFRAG Apendix 3)



Side 56 of 63

Da IASB startede arbejdet med udvikling af en ny standard for behandling af finansielle aktiver,

var det et samarbejde med FASB. Dette samarbejde skulle sikre en sammenlignelighed mellem

regnskaberne internationalt. FASB har sidenhen meldt sig ud af samarbejdet, og har fortsat deres

udvikling af standarden i en anden retning (KPMG). Dette har den betydning for virksomheder der

aflægger regnskaber både i henhold til US GAAP og IFRS at de skal implementere to måder at

behandle de finansielle aktiver. Samtidig gør det at regnskaberne fra de banker der benytter IFRS,

ikke er sammenlignelige med de der benytter US GAAP. Der kan derfor sættes spørgsmålstegn

ved nytteværdien af regnskabet for slutbrugeren, hvis denne ikke har mulighed for sammenligning.

Det faktum at amerikanske og globale standardsættere ikke kunne blive enige om en samlet

standard, kan være skyld i, at det bliver en gåde for investorer og andre regnskabsbrugere at

sammenligne amerikanske banker med ikke amerikanske banker (Financial Director). Dette går

altså ud over den støttende kvalitative karakteristik om sammenlignelighed. Det kommer samtidig

til at stille regnskabsbrugerne i en svær situation, hvor det vil kræve ekstra ressourcer at vurdere

og analysere regnskaberne overfor hinanden.

Det er ikke givet at regnskaberne der aflægges efter IFRS 9 for første gang, vil have større

informationsværdi for brugeren. Det tager tid at forstå, acceptere og implementere nye måder til

analyse af transaktioner og andre begivenheder, som det står i begrebsrammen (Conceptual

Framework OB11), både for virksomheden der afgiver regnskab, men også for brugeren der skal

lære at tolke og forstå den nye måde at indregne, måle og nedskrive. IASB er klar over at

implementeringen kan være svær. IFRS 9 indeholder derfor en grundig assistance til brugen af

standarden, blandt andet i at vurdere hvorvidt en pengestrøm udelukkende indeholder afdrag og

renter.



Side 57 of 63

6. Konklusion

IFRS 9 – finansielle instrumenter der blev endelig vedtaget d. 24. juli, fastsætter reglerne for den

regnskabsmæssige behandling af finansielle instrumenter. Standarden er gældende for regnskaber

der aflægges efter IFRS fra d. 1. januar 2018. Formålet med IFRS 9 er, at forbedre

regnskabsbrugerens mulighed for at vurdere beløb, tidsmæssig placering og usikkerhed ved

fremtidige pengestrømme fra finansielle instrumenter. Med IFRS 9 er klassifikationen af

finansielle aktiver, og dermed også den efterfølgende måling baseret på virksomhedens

forretningsmodel for investering i og besiddelse af det pågældende aktiv, samt typen af pengestrøm

der tilkommer virksomheden fra aktiver. Klassifikationen er afgørende både for aktivets første

indregning og de efterfølgende målinger samt nedskrivninger. Den nuværende standard IAS 39 er

af flere omgange blevet kritiseret, særligt for hensættelser til og nedskrivning af tab på udlån.

Nedskrivning på finansielle aktiver efter reglerne i IAS 39, der er blevet kritiseret for at ske for

sent, og med for lille en værdi, er blevet anset som værende en af grundende til at den finansielle

krise i 2007-2008 og dennes store omfang. Formålet med IFRS 9 har derfor været at sikre at

nedskrivningerne sker langt tidligere end det er tilfældet ved IAS 39. IAS 39 havde intet

fremadrettet aspekt, dette er sikret med IFRS 9. Ved IFRS 9 bestemmes hensættelser til forventede

tab på kreditorer for de kommende 12 måneder, hver gang der udarbejdes en årsrapport. Hvis der

er sket en betydelig stigning af kreditrisikoen for at finansielt aktiv, eller en gruppe af finansielle

aktiver skal der ske yderligere hensættelse til forventede tab i hele aktivets levetid. Disse

forventede tab på udlån bestemmes ved, at sammenholde den kontraktbaserede pengestrøm med

den pengestrøm der forventes af det pågældende aktiv. Der er ikke defineret en bestemt metode i

IFRS 9 til vurdering af hvornår en kreditrisiko betydeligt øget. Dette stiller derfor krav til

virksomhederne, både i forhold til at vælge den bedste metode, men også i forhold til at

videreformidle metodevalget til regnskabsbrugerne.

Nedskrivningsmodellen i IFRS 9 er langt fra perfekt, men repræsenterer en tilgang der er mere

operationel end det vi kender fra IAS 39. Estimering af fremtidigt cashflow og dermed fremtidige

nedskrivninger er en meget svær disciplin, og beskriver meget godt af KPMG med citatet

”Estimating impairment is an art rather than a science”. Men på trods af usikkerheden i

estimeringerne sikrer den nye nedskrivningstest alligevel at informationsværdien i regnskabet



Side 58 of 63

stiger betydeligt. Hvis finansiel information skal være nyttig og brugbar, så skal den leve op til de

grundlæggende krav i begrebsrammen. For at et informationer i et regnskab har værdi for brugeren

skal informationerne være relevante og troværdige ved på en retvisende måde at præsentere, hvad

den forgiver at præsentere. Nytten for regnskabsbrugerne og brugbarheden af de finansielle

informationer er øget hvis de er sammenlignelige, verificerbare, kommer i rette tid og er forståelige

jf. begrebsrammen, der er udstedt af IASB for at støtte alle brugere af IFRS standarder. Ved IAS

39 skete nedskrivningerne for sent, og i for lille en grad. Dette gav regnskaber med informationer

der ikke var punktlige, da nedskrivninger til forventede tab kom for sent til at regnskabsbrugeren

kunne reagere på det. Ved brug af IFRS 9 er der godt nok en usikkerhed i forhold til hensættelser

forventede tab på kreditorer, men denne usikkerhed opvejes af den øgede informationsværdi der

opnås, ved at man får nedskrevet finansielle aktiver til tiden, og potentielt sikrer det finansielle

marked mod de krak vi så under finanskrisen i 2007-2008. Det konkluderes ud fra resultaterne i

analysen at de nye krav i IFRS 9 for nedskrivning sikrer et højere informationsværdi i regnskabet,

når man ser på de kvalitative karakteristika i begrebsrammen. Dette bakkes desuden op af EU

kommissionen EFRAG der bakker op om godkendelsen af IFRS 9 i EU. Hvis finansiel

information skal være nyttig og brugbar, så skal den relevant og troværdig ved på en retvisende

måde at præsentere hvad den forgiver at præsentere. Nytten for regnskabsbrugerne og

brugbarheden af de finansielle informationer er øget hvis de er sammenlignelige, verificerbare,

kommer i rette tid og er forståelige jf. begrebsrammen, der er udstedt af IASB for at støtte alle

brugere af IFRS standarder.

IFRS 9 er gældende for alle der opstiller regnskaber efter reglerne i IFRS. Dermed er IFRS 9

relevant for alle virksomheder der aflægger regnskab efter IFRS, og som har finansielle aktiver på

balancen. Det er dog lavet sådan, at påvirkningen på simple finansielle aktiver, som varedebitorer

er begrænset, da man på varedebitorer har lov til at benytte en hensættelsesmatrice, og de fleste

virksomheder vil derfor ikke opleve den stor forskel fra IAS 39 til IFRS 9. Men for

pengeinstitutterne, og andre organisationer med store porteføljer af komplekse finansielle aktiver

vil den nye standard få stor betydning. Banker og andre i den finansielle sektor vil blive særligt

påvirket af den nye standard. Det forventes at den nye nedskrivningsmodel vil øge hensættelser til

tab på kreditorer med op til 50 %. De større hensættelser til tab på kreditorer kan også forventes at

få en effekt på de kapital krav som pengeinstitutterne er pålagt af myndighederne. Det må derfor



Side 59 of 63

kunne forventes at kravene i et vidst omfang bliver justeret, for at imødekomme de nye

hensættelser.



Side 60 of 63

7. Litteraturliste

Accountancy Age: Banks take a forward view of losses under new IFRS rule, 25. Juli 2014.

Link: www.accountancyage.com/aa/news/2357327/banks-take-a-forward-view-of-losses-under-

new-ifrs-rule

Danmarks Nationalbank: Nationalbankens udlånsundersøgelse, 1. kvartal 2014, udgivet 8. april

2014.

Link: www.nationalbanken.dk/da/statistik/find_statistik/Documents/Nationalbankens%20udl%

C3%A5nsunders%C3%B8gelse/20140408_NU_Q1.pdf

Deloitte - a: IFRS industry insights - Banking and securities sector. Banks required to adopt

new expected loss model and changes to financial asset classification, August 2014.

Deloitte - b: IFRS – Oversigt over nye og ændrede standarder og fortolkningsbidrag 2014

Deloitte - c: IFRS – Introduktion til de internationale regnskabsstandarder, Regnskab 2013

Deloitte - d: Fifth Global IFRS Banking Survey – Finding your way, maj 2015.

Deloitte – e: IFRS in Focus – IASB finalizes IFRS 9 which changes the classification and

measurement of financial assets and introduces an expected loss impairment model, IFRS Global

Office, Juli 2014

Economia: Deloitte replaces PwC as biggest global firm, Udgivet 30. januar 2014

Link: http://economia.icaew.com/news/january-2014/deloitte-replaces-pwc-as-biggest-firm

EFRAG (European Financial Reporting Advisory Group): Adoption of IFRS 9 Financial

Instruments. IFRS 9 – Invitation to Comment on EFRAG’s Assessments.

Link: www.fsr.dk/~/media/Files/Faglig%20viden/Regnskaber/Internationalt/IFRS_9_DEA_-

_May_4_2015_-_final.ashx



Side 61 of 63

EY: IASB issues IFRS 9 Financial Instruments – classification and measurement, IFRS

Developments, Issue 86/juli 2014, ey.com/IFRS

EY: IASB issues IFRS 9 Financial Instruments – expected credit losses, IFRS Developments,

Issue 87/juli 2014, ey.com/IFRS

Financial Director: IFRS 9 leaves much open to interpretation, Richard Crump, Udgivet 11.

August 2014.

Link: www.financialdirector.co.uk/print_article/financial-director/analysis/2359701/ifrs-9-

leaves-much-open-to-interpretation

Financial Times: Rock collapse left many in a hard place, udgivet 14. September 2012

Link: www.ft.com/cms/s/0/2abdeb34-fda8-11e1-8e36-00144feabdc0.html#axzz3c0d8FpXB

FSR – a: Den endelige version af IFRS 9 – finansielle instrumenter – er nu udsendt. Udgivet

12.08.2014

Link: www.fsr.dk/Faglige_informationer/Regnskaber/Internationalt/IASB/Endelig%20version

%20af%20IFRS%209

FSR – b: IFRS 9 – Financial Instruments

Link: www.fsr.dk/Faglige_informationer/Regnskaber/Standarder%20og%20vejledninger/Stand

arder%20IFRS/IFRS%209

FSR – c: IASB udsender fælles erklæring med investorer om værdien af

regnskabsinformation. Udgivet 03.12.2014

Link: www.fsr.dk/Faglige_informationer/Regnskaber/Internationalt/IASB/IASB%20faelles%20

erklaering%20med%20investorer

FSR – d: Vil en ny standard om finansielle instrumenter blive godkendt i EU? Udgivet

12.05.2015

Link: www.fsr.dk/Faglige_informationer/Regnskaber/Internationalt/EFRAG/Ny%20standard%



Side 62 of 63

20om%20finansielle%20instrumenter

IAS Plus: IASB publishes final version of IFRS 9, 24. Juli 2014.

Link: www.iasplus.com/en/news/2014/07/ifrs-9

IAS Plus: IFRS 9 – Financial instruments

Link: www.iasplus.com/en/standards/ifrs/ifrs9

IFRS.org: IASB completes reform of financial instruments accounting, 24. Juli 2014

Link: www.ifrs.org/Alerts/PressRelease/Pages/IASB-completes-reform-of-financial-instruments-

accounting-July-2014.aspx

IFRS.org - a: International Accounting Standards Board (IASB)

Link: http://www.ifrs.org/About-us/IASB/Pages/Home.aspx

IFRS: IFRS 9 – Financial instruments, IFRS Foundation, juli 2014 (den endelige standard)

KMPG – Financial instruments – the complete standard, July 2014, Issue 20014/13,

kpmg.com/ifrs

KPMG – B: First Impressions: IFRS 9 Financial Instruments, September 2014, kpmg.com/ifrs

PwC: IASB issues IFRS 9, ‘Financial instruments’, In Brief – A look at current financial

reporting issues, inform.pwc.dk, 24. Juli 2014.

PwC blog – a: IFRS 9 – too little too late? International Financial Reporting Standards blog,

Udgivet 1. August 2014

Link: http://pwc.blogs.com/ifrs/2014/08/ifrs-9-too-little-too-late.html

PwC blog – b: IFRS 9 – not just for banks, International Financial Reporting Standards blog,

Udgivet 17. September 2014

Link: http://pwc.blogs.com/ifrs/2014/09/ifrs-9-not-just-for-banks.html



Side 63 of 63

PwC Comperio: IFRS 9- Financial Instruments

Link: www.pwccomperio.com/docviewer.aspx?from=tree&docid=3688008

Scott, William R, Financial Accouting theory, sixth edition, Pearson Canada

The Economist: The origins of the financial crisis – Crash course, udgivet 7. September 2013.

Link: www.economist.com/news/schoolsbrief/21584534-effects-financial-crisis-are-still-being-

felt-five-years-article

The New York Times Magazine: How did Economists Get It So Wrong? Udgivet 2. september

2009

Link: www.nytimes.com/2009/09/06/magazine/06Economic-t.html?pagewanted=8&_r=0

Turner, Adair, 2010: Banks are different: should accounting reflect that fact? Speech by Adair

Turner Chairman of FSA, 21. Januar 2010

Link: www.fsa.gov.uk/pages/Library/Communication/Speeches/2010/0121_at.shtml