Upload
nguyendiep
View
214
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
Kandidatafhandling Forfatter:
Cand.merc.aud. Anita Pedersen
Erhvervsøkonomisk Institut Vejleder:
Jane Thorhauge Møllmann
IFRS 9, fase 2: Amortiseret kostpris og nedskrivning af finansielle aktiver
Aarhus School of Business, Aarhus University
06/2011
2
Indholdsfortegnelse
1. Indledning ..................................................................................................................... 6
1.1 Problemformulering ............................................................................................... 7
1.2 Afgrænsning ........................................................................................................... 7
1.3 Struktur og metode ................................................................................................. 8
1.3.1 Kapitel 2: Indhold af IAS 39 (10 %) ............................................................... 8
1.3.2 Kapitel 3: Kritikken af IAS 39 (15 %) ............................................................ 8
1.3.3 Kapitel 4: Udskiftningen af IAS 39 med IFRS 9 (5 %) .................................. 9
1.3.4 Kapitel 5: Indholdet af exposure draftet ”Amortised Cost and Impairment”
(10 %) ....................................................................................................................... 9
1.3.5 Kapitel 6: Forslagets konsekvenser i praksis (20 %) ....................................... 9
1.3.6 Kapitel 7: Reaktioner på exposure draftet (15 %) ......................................... 10
1.3.7 Kapitel 8: Godkendelse i EU (15 %) ............................................................. 10
1.3.8 Kapitel 9: Konklusion (10 %) ........................................................................ 11
1.4 Kildekritik ............................................................................................................. 11
2. Indhold af IAS 39 ....................................................................................................... 12
2.1 Første indregning .................................................................................................. 13
2.2 Efterfølgende justeringer ...................................................................................... 13
2.2.1 Finansielle aktiver målt til dagsværdi gennem resultatopgørelsen ................ 13
2.2.2 Hold til udløb investeringer ........................................................................... 14
2.2.3 Udlån og tilgodehavender .............................................................................. 14
2.2.4 Aktiver disponible for salg ............................................................................ 14
2.2.5 Finansielle passiver målt til dagsværdi gennem resultatopgørelsen .............. 14
2.2.6 Øvrige finansielle forpligtelser ...................................................................... 15
2.3 Amortiseret kostpris ............................................................................................. 15
2.4 Nedskrivninger ..................................................................................................... 16
2.4.1 Finansielle aktiver målt til amortiseret kostpris ............................................ 17
2.4.2 Finansielle aktiver disponible for salg ........................................................... 17
3
3. Kritik af IAS 39 .......................................................................................................... 18
3.1 Mindre kompleksitet ............................................................................................. 18
3.1.1 Kategorisering ............................................................................................... 18
3.1.2 Sikring ........................................................................................................... 20
3.1.3 Reducing Complexity in Reporting Financial Instruments ........................... 20
3.2 Kritik efter finanskrisen ........................................................................................ 21
3.2.1 Dagsværdi ...................................................................................................... 21
3.2.2 Amortiseret Kostpris ..................................................................................... 22
3.3 Konvergens af IFRS og US GAAP ...................................................................... 24
3.3.1 Nedskrivning ................................................................................................. 25
4. Indførelsen af IFRS 9 ................................................................................................. 26
4.1 Fase 1 – klassificering og måling ......................................................................... 26
4.2 Fase 2 – Amortiseret Kostpris og Nedskrivning .................................................. 28
4.3 Fase 3 – Sikring .................................................................................................... 28
5. Exposure draftet Amortised cost and Impairment ...................................................... 29
5.1 Scope .................................................................................................................... 29
5.2 Første indregning .................................................................................................. 29
5.3 Efterfølgende justeringer ...................................................................................... 30
5.4 Præsentationskrav ................................................................................................. 31
5.5 Oplysningskrav ..................................................................................................... 32
6. Forslagets konsekvenser i praksis .............................................................................. 34
6.1 Nuværende regnskabspraksis ............................................................................... 34
6.2 Nye kategorier ...................................................................................................... 35
6.3 Første indregning .................................................................................................. 35
6.3.1 Udlån med fast rente ...................................................................................... 35
6.3.2 Udlån med variabel rente ............................................................................... 38
6.3.3 Tilgodehavender fra varesalg ........................................................................ 39
4
6.4 Efterfølgende justeringer ...................................................................................... 40
6.4.1 Udlån med fast rente ...................................................................................... 40
6.4.2 Udlån med variabel rente ............................................................................... 41
6.4.3 Tilgodehavender fra varesalg ........................................................................ 42
6.4.4 Afskrivning .................................................................................................... 43
6.5 Præsentation- og oplysningskrav .......................................................................... 43
6.6 Administrative udfordringer ................................................................................. 45
7. Reaktioner på forslaget ............................................................................................... 47
7.1 Kompleksiteten gør at omkostningerne overstiger udbyttet ................................. 47
7.2 Ønske om flere eksempler .................................................................................... 48
7.3 Forslaget er rettet for meget mod banker og glemmer andre typer virksomheder 49
7.4 Problematisk at der ikke kan anvendes åbne porteføljer ...................................... 50
7.5 Frakobling af rente og risiko ................................................................................ 51
7.6 Forslaget benytter sig for meget af skøn .............................................................. 52
7.7 Procyklikalitet ....................................................................................................... 53
7.8 Alternativt forslag ................................................................................................. 55
8. Godkendelse i EU ....................................................................................................... 57
8.1 Godkendelsesprocessen ........................................................................................ 57
8.2 Carve out af IAS 39 .............................................................................................. 59
8.2.1 Dagsværdi option ........................................................................................... 59
8.2.2 Sikring af porteføljer ..................................................................................... 60
8.2.3 Betingelserne for at foretage carve out .......................................................... 60
8.3 Bliver der lavet carve out af IFRS 9? ................................................................... 60
8.3.1 Betingelserne for carve out ............................................................................ 61
8.3.2 Interessenternes holdninger ........................................................................... 61
8.3.3 Konklusion .................................................................................................... 63
9. Konklusion ................................................................................................................. 64
5
10. Executive Summary .................................................................................................. 67
11. Kilder ........................................................................................................................ 69
6
1. Indledning
En af de største udfordringer for udstederne af revisionsstandarder, har i længe været at
finde ud af, hvordan man bedst indregner finansielle instrumenter i regnskabet, så det
både giver et retmæssigt billede af virksomhedens økonomiske situation, men samtidig
ikke er urimeligt kompliceret at implementere. I 1998 udkom første udgave af IAS 39,
der omhandler finansielle instrumenter1. Men den er siden da blevet rettet flere gange og
har været udsat for meget kritik.
I marts 2008 udgav IASB i samarbejde med FASB et dokument, der lagde op til debat
om, hvordan man kunne gøre behandlingen af finansielle instrumenter mindre
kompleks. Det skulle blive starten på et længere forløb, hvor målet er at erstatte hele
IAS 39 og i stedet danne den nye standard IFRS 92. Da finanskrisen ramte, blev fokus
på projektet blot endnu større, da mange mener, at dele af IAS 39 var med til at
forårsage eller forværre krisen.
IASB valgte at dele projektet op i tre faser. Den første fase indeholder nye regler for
hvordan finansielle instrumenter klassificeres og indregnes i årsregnskabet. Den har
allerede resulteret i første udgave af IFRS 9, som blev udgivet 12. november 2009 og
som skal anvendes senest fra 1. januar 2013. EU har dog endnu ikke godkendt
standarden. Fase tre omhandler brugen af finansielle sikringsinstrumenter og her
forventer man at være færdig i tredje kvartal af 2011.
Denne afhandling vil fokusere på fase to, som regulerer hvordan man indregner aktiver
til amortiseret kostpris, og hvornår man foretager nedskrivninger. Målet er at gøre
regnskaberne mere gennemskuelige for brugerne, og at få dem til at give et mere
retvisende billede. I november 2009 blev første udkast til de nye regler udgivet, og
derefter har man kunnet indsende kommentarer indtil juni 2010. IASB er på nuværende
tidspunkt i den afsluttende fase af forløbet. I løbet af juni skal det endelige forslag til en
ny standard til afstemning i IASB’s bestyrelse, og man går efter at kunne udgive
standarden i løbet af tredje kvartal af 2011.
1 History of IAS 39
2 Work plan for IFRSs – IFRS 9: Financial Instruments
7
1.1 Problemformulering
Denne afhandling vil som sagt behandle forslaget som IASB har fremlagt i fase 2 af
erstatningen af IAS 39, vedrørende indregning til amortiseret kostpris og nedskrivning
af finansielle aktiver. Forslaget vil blive sat i forhold til de nuværende regler, og
derudover vil EU's rolle i forhold til at godkende den nye standard blive belyst.
Afhandlingen er skrevet med udgangspunkt i at besvare følgende hovedspørgsmål:
Hvilke konsekvenser får det for virksomhederne, hvis de ændringer IASB
har foreslået i exposure draftet ”Amortised Cost and Impairment” bliver
indført, og vil de blive godkendt af EU?
Med henblik på at besvare ovenstående spørgsmål, vil følgende underspørgsmål blive
besvaret i afhandlingen:
Hvad indeholder IAS 39 i dag?
Hvilke problemer har der været med de nuværende regler?
Hvordan arbejder IASB med at erstatte IAS 39?
Hvad indeholder forslaget Amortised Cost and Impairment?
Hvordan ville de nye regler påvirke virksomhederne og deres regnskaber i
praksis?
Hvilke reaktioner har der været på udgivelsen af forslaget?
Hvornår kan man forvente at reglerne vil blive godkendt i EU, og vil de
godkende hele standarden?
1.2 Afgrænsning
Der er lavet følgende afgrænsninger af emnet, med henblik på at kunne skrive en
fokuseret afhandling på det tildelte antal sider.
Revisionsstandarderne der behandles er IAS 39 og IFRS 9. Det vil sige udelukkende
den del, der vedrører klassificering og indregning af finansielle instrumenter i
regnskabet. Tilknyttet de to standarder er IAS 32 og IFRS 7, der vedrører
oplysningskrav og krav til præsentation i regnskabet. Enkelte definitioner fra IAS 32 vil
blive omtalt, men de to standarder vil ikke i øvrigt blive behandlet i denne afhandling.
Årsregnskabsloven vil desuden heller ikke blive berørt.
8
IAS 39 omfatter et afsnit om derivater og sikringsinstrumenter. Dette afsnit vil ikke
blive behandlet i afhandlingen, da der er tale om et omfattende område, som ikke har
relevans for afhandlingens primære emne.
26. maj 2010 udgav FASB deres forslag til en ny standard for finansielle instrumenter.
IASB har også interesse i dette arbejde og har udtalt at de er interesseret i den feedback
FASB får, så man kan gøre standarderne mere ensartede. Denne opgave vil dog
udelukkende beskæftige sig med IASB’s arbejde og derfor ikke behandle forslaget fra
FASB.
Det supplerende dokument, der blev udgivet fælles af IASB og FASB i januar 2011, er
ligeledes ikke berørt. Dokumentet omhandler en meget specifik og lille del af det
samlede forslag, så det vil tage uforholdsmæssigt meget plads at berøre det, i forhold til
dets samlede betydning.
1.3 Struktur og metode
Afhandlingen er rettet mod akademikere, med indsigt i økonomi og
regnskabsstandarder, men som ikke nødvendigvis på forhånd har en grundig viden om
behandlingen af finansielle instrumenter i IAS 39.
Med henblik på at kunne besvare de spørgsmål, der blev formuleret i
problemformuleringen, er afhandlingen opbygget på følgende måde:
1.3.1 Kapitel 2: Indhold af IAS 39 (10 %)
Her vil der blive givet en forholdsvis kort beskrivelse af IAS 39, med fokus på hvordan
man anvender amortiseret kostpris, og hvilke regler der er for at foretage
nedskrivninger.
Dette gøres for at etablere et udgangspunkt, som der kan sammenlignes med i forhold til
forslaget til den nye standard.
1.3.2 Kapitel 3: Kritikken af IAS 39 (15 %)
I tredje kapitel fokuseres der på hvilke problemer, der er med IAS 39, og dermed også
hvad det er for nogen begrundelser, der lægger bag beslutningen om, at den skal
erstattes med en ny standard.
Det er vigtigt at vide, hvad det er IASB forsøger at ændre og hvorfor, for at man i sidste
ende kan vurdere om deres forslag til en ny standard, opfylder sit mål. Kapitlet bygger
9
dels på IASB’s egne begrundelser for at lave IAS 39 om, som de har givet udtryk for
gennem officielle dokumenter. Og dels bygger det på artikler fra anerkendte tidsskrifter,
der omtaler nogen af problemerne med IAS 39.
1.3.3 Kapitel 4: Udskiftningen af IAS 39 med IFRS 9 (5 %)
Fjerde kapitel er en forholdsvis kortfattet gennemgang af den proces IASB har sat i
gang, for at udskifte IAS 39.
Dette kapitel er taget med for at vise at det exposure draft der fokuseres på i
afhandlingen ikke vil stå alene, men er en del af et større projekt. Det er blandt andet
relevant i forhold til at vurdere, om standarden kan godkendes af EU.
1.3.4 Kapitel 5: Indholdet af exposure draftet ”Amortised Cost and
Impairment” (10 %)
Dette kapitel er en teoretisk gennemgang af reglerne i det exposure draft IASB har
udstedt, som er kernen i afhandlingen. Også præsentations- og oplysningskravene fra
forslaget er gennemgået, da der er en naturlig sammenhæng mellem dem og resten af
forslaget, og det vil virke mangelfuldt hvis de udelades. Desuden er de relevante for
noget af den kritik, der senere fremlægges.
1.3.5 Kapitel 6: Forslagets konsekvenser i praksis (20 %)
I sjette kapitel laves der en praktisk gennemgang af forslaget, hvor der delvist bliver
taget udgangspunkt i årsrapporten for Jyske Bank 2010. Jyske Bank er udvalgt af flere
årsager. Først og fremmest er det bank branchen, der bliver hårdest ramt af de
foreslåede ændringer, og derfor er det oplagt at udvælge en bank. Derudover er Jyske
Banks interessant på grund af dens størrelse, da konsekvenserne er mest omfattende for
de største banker. Jyske Banks regnskab indeholder derudover alle typer af finansielle
instrumenter, med undtagelse af tilgodehavender, som kun fylder en lille del af
forslaget.
Det forslag der gennemgås, er dog et meget regnskabsteknisk forslag. De elementer der
ændres på, vedrører selve udarbejdelsen af regnskabet, hvilket ikke kan ses direkte i det
endelige regnskab. Derfor bliver Jyske Bank først og fremmest brugt som en reference,
for at gøre dele af gennemgangen mere konkret. Blandt andet i forhold til præsentation
af oplysningerne. Der kan ikke laves en mere konkret gennemgang af, hvordan deres
10
regnskab og arbejdssystemer vil påvirkes, da det kræver en indsigt i virksomhedens
interne forhold.
Konsekvenserne af de nye regler bliver blandt andet gennemgået ved hjælp af en række
konkrete eksempler. Den metode er valgt, da det vurderes at det er den bedste måde at
illustrere både de økonomiske konsekvenser af forslaget, men også de administrative
konsekvenser. Tallene i eksemplerne er tilfældigt opdigtet, men det er dog forsøgt at
udarbejde så realistiske eksempler som muligt.
1.3.6 Kapitel 7: Reaktioner på exposure draftet (15 %)
Syvende kapitel fokuserer på de reaktioner, der har været på forslaget. Da der er tale om
et forslag, og ikke en færdig standard, er der endnu kun skrevet meget få artikler om
den. Til gengæld har IASB modtaget mange gode, gennemarbejdede breve fra
organisationer og virksomheder verden over, med deres kommentarer. Når man læser
brevene igennem, er der en lang række kritikpunkter, som går igen mange gange. I
kapitlet fremlægges disse kritikpunkter, og det vurderes hvor relevante de er, og de
vurderes i forhold til det der oprindeligt var IASB’s mål med at udskifte IAS 39.
Kapitlet kan virke meget negativt, men det er en retvisende afspejling af den debat, der
har været. Det er ikke alle, der nødvendigvis er enige i alle kritikpunkter, men langt de
fleste har overvejende været negative overfor forslaget.
1.3.7 Kapitel 8: Godkendelse i EU (15 %)
Ottende og sidste kapitel forsøger at vurdere om EU vil godkende forslaget, eller de
eventuelt vil foretage et carve out, som de gjorde det da IAS 39 skulle godkendes.
Det er relevant, da et af formålene med afhandlingen er at afdække hvilke
konsekvenser, forslaget får for danske virksomheder. Og for at det overhovedet får
nogen konsekvenser, kræves det at standarden i sidste ende kan godkende i EU.
Analysen udføres i tre faser. Først gennemgås det, hvordan en standard godkendes i EU,
og hvem der har indflydelse på godkendelsen. Herefter gennemgås der, hvad der skete,
da EU foretog carve out af IAS 39. Og til sidst sammenlignes situationen dengang med i
dag, og det undersøges hvilken holdning nogen af de betydningsfulde organisationer,
har givet udtryk for.
11
1.3.8 Kapitel 9: Konklusion (10 %)
I sidste kapitel rundes der af ved, at der ved hjælp af de oplysninger, afhandlingen har
afdækket, svares på spørgsmålene, der blev stillet i problemformuleringen.
1.4 Kildekritik
Den mest anvendte primære kilde i afhandlingen er IASB’s regnskabsstandarder og
deres hjemmeside med informationer om projektets forløb. Nogen af oplysningerne
derfra, som for eksempel indholdet af IAS 39, er fuldt ud objektive. I andre tilfælde, kan
kilden afspejle IASB’s holdning til, hvordan de foretrækker at reglerne laves. Da det
alene er IASB, der kan vedtage nye standarder, er det yderst relevant, hvad de
foretrækker, og hvad der for eksempel, er deres egne mål når de vil vedtage en ny
standard. Det er i afhandlingen tydeligt markeret, hvornår der er tale om oplysninger,
der kommer direkte fra IASB.
Der vil i afhandlingen blive anvendt kilder, som har en meget subjektiv holdning til
emnet. Særligt i kapitel 7, hvor der anvendes breve fra diverse interessenter sendt til
IASB. For at skabe balance og lave en så objektiv analyse som muligt, er der anvendt
kilder fra flere forskellige typer af interessenter, med forskellige interesser. Og der er
kun medtaget breve fra større, internationalt respekterede virksomheder og institutioner.
Holdninger som der kun er en enkelt, eller få, der har givet udtryk for, er ikke taget
med. Alle de punkter der behandles, og de citerede budskaber, bakkes op af et bredt
udvalg af virksomheder og organisationer.
Meget af debatten vedrører holdninger og forudsigelser om fremtiden, som der ikke er
et faktuelt grundlag for at udtale sig om. Derfor er det ekstra vigtigt at se sagen fra alles
side, og vurdere deres troværdighed og kompetencer.
12
2. Indhold af IAS 39
IAS 39 omfatter som udgangspunkt alle typer af finansielle instrumenter. Undtaget fra
hovedreglen er en række specifikke transaktioner, der hører ind under andre standarder.3
Tre centrale definitioner i forhold til at afgrænse hvad standarden omfatter, findes i IAS
32. Det drejer sig om definitionen på et finansielt instrument, et finansielt aktiv og et
finansielt passiv. Et finansielt instrument defineres således4:
Et finansielt instrument er enhver aftale, der udgør et finansielt aktiv i en
virksomhed, og en modsvarende finansiel forpligtelse eller et egenkapital-
instrument i en anden virksomhed.
Et finansielt aktiv er et aktiv, der hører ind under en af følgende fire kategorier:
- Kontanter
- Et egenkapitalinstrument i en anden virksomhed
- En kontrakt-fastsat rettighed til:
o at modtage kontanter eller et andet finansielt aktiv fra tredjemand
o at udveksle finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser med
tredjemand på vilkår som er potentielt gunstige for indehaver
- Kontrakter som afregnes med virksomhedens egne egenkapitalinstrumenter,.
Undtaget er tilfælde hvor både antallet af egenkapitalinstrumenter der afgives,
og værdien der modtages, er fastsat på forhånd, og ikke kan variere undervejs i
takt med for eksempel en valutakurs eller værdien af aktierne.
Et finansielt passiv er et passiv, der hører ind under en af følgende kategorier:
- En kontrakt-fastsat rettighed til:
o at afgive kontanter eller et andet finansielt aktiv fra tredjemand
o at udveksle finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser med
tredjemand på vilkår som er potentielt ugunstige for indehaver
- Kontrakter som afregnes med virksomhedens egne egenkapitalinstrumenter, men
igen er kontrakter med både fast beløb og mængde af instrumenter undtaget.
3 IAS 39, Finansielle Instrumenter: Indregning og Måling
4 IAS 32, Præsentation af Finansielle Instrumenter
13
En særlig type finansielt instrument er derivaterne. Et derivat er kort fortalt en finansiel
kontrakt, som afregnes på et fremtidigt tidspunkt, og hvis værdi varierer i takt med en
valutakurs, rente, oliepris eller lignende. Derivater bruges hovedsageligt enten til
spekulation eller til sikring af virksomhedens kontrakter. Har en virksomhed indgået en
kontrakt, der har et indbygget derivat, skal de to dele skilles ad og behandles separat i
regnskabet. IAS 39 indeholder et afsnit specifikt om reglerne for derivater, der bruges til
sikring, men afsnittet vil ikke blive behandlet her, da det ligger udenfor afhandlingens
område.
2.1 Første indregning
Et finansielt instrument skal indregnes i regnskabet når det bliver omfattet af de
kontraktlige betingelser i instrumentet. Det vil sædvanligvis betyde, at det skal
indregnes når en kontrakt er indgået.
Ved første indregning skal aktivet eller passivet indregnes til dagsværdi. Er der ikke tale
om et instrument, der indregnes til dagsværdi via resultatopgørelsen (som omtales i
næste afsnit), skal transaktionsomkostningerne, der har været i forbindelse med
anskaffelsen af instrumentet også regnes med.
2.2 Efterfølgende justeringer
Da finansielle instrumenter dækker over mange forskellige typer af aktiver og passiver,
har man valgt at opdele dem i grupper, der hver behandles forskelligt ved de
efterfølgende indregninger. Der er fire typer af aktiver og to typer af passiver.
2.2.1 Finansielle aktiver målt til dagsværdi gennem resultatopgørelsen
Denne kategori indeholder aktiver, der enten anvendes som handel, eller som
virksomheden selv vælger at klassificere herunder.
Aktiver der anvendes til handel dækker igen over tre underkategorier. Der er aktiver,
der er anskaffet med henblik på at sælge dem igen kort efter. Aktiver der indgår i en
identificeret portefølje af finansielle instrumenter, hvor der er et reelt mønster af, at der
er blevet handlet med aktiverne for at opnå fortjenester på kort sigt. Og den sidste
gruppe indeholder de aktiver, der er derivater.
Virksomheden kan selv vælge at klassificere aktiver i denne kategori, hvis der er tale
om en kontrakt med et indbygget derivat, hvor man vil indregne hele kontrakten samlet
her. Derudover kan de vælge at anvende denne kategori på aktiver, hvor virksomheden
14
mener, at det giver et mere retvisende billede end at anvende den kategori, hvor aktivet
ellers skulle indregnes i.
Når værdien af instrumenter i denne kategori efterfølgende skal justeres, så gøres det
som navnet antyder, ved at den justeres til dagsværdi. Efterfølgende fald og stigninger i
værdi føres på resultatopgørelsen.
2.2.2 Hold til udløb investeringer
Aktiver som giver faste betalinger og har et fast udløbstidspunkt, kan henføres til denne
kategori, hvis virksomheden har til hensigt at beholde aktivet helt hen til
udløbstidspunktet. Obligationer vil ofte kunne placeres her, mens aktier ikke kan
anvendes i kategorien, da der ikke er et udløbstidspunkt. Heller ikke selvom
virksomheden har tænkt sig at beholde aktien, så længe den pågældende virksomhed
eksisterer.
Har en virksomhed et aktiv i denne kategori, som de alligevel vælger at sælge før
udløbsdatoen, så mister de helt retten til at anvende kategorien i to år. De øvrige aktiver,
der allerede befinder sig deri skal omklassificeres.
Aktiverne i denne kategori indregnes til amortiseret kostpris, som gennemgås nærmere
senere i kapitlet.
2.2.3 Udlån og tilgodehavender
Denne kategori dækker over tilgodehavender man har hos andre virksomheder eller
privatpersoner, som man enten har lånt penge eller solgt varer eller ydelser til.
Disse aktiver indregnes også til amortiseret kostpris.
2.2.4 Aktiver disponible for salg
Dette er en opsamlingskategori, hvor man placerer aktiver, der ikke kan klassificeres i
nogen af de andre tre kategorier.
Aktiverne måles til dagsværdi og værdiændringerne indskrives i egenkapitalen.
2.2.5 Finansielle passiver målt til dagsværdi gennem resultatopgørelsen
Der gælder de samme betingelser for denne kategori, som der gjorde for den tilsvarende
kategori for aktiver. Derudover så skal et passivt indregnes i denne kategori allerede ved
første indregning, hvis den skal anvendes, og den kan derefter ikke flyttes igen.
15
Også her måles der efterfølgende til dagsværdi, hvor værdiændringerne føres på
resultatopgørelsen.
2.2.6 Øvrige finansielle forpligtelser
Da der kun findes to kategorier af finansielle forpligtelser, er dette en
opsamlingskategori for alle passiver, der ikke henføres til dagsværdi gennem
resultatopgørelsen. Der vil typisk være tale om virksomhedens egne lån og gæld hos
leverandører.
Denne kategori indregnes til amortiseret kostpris.
2.3 Amortiseret kostpris
Som skrevet tidligere er der tre kategorier, der indregnes til amortiseret kostpris. Det
drejer sig om holde til udløb investeringer, udlån og tilgodehavender og øvrige
finansielle passiver.
For at forklare mest tydeligt hvad amortiseret kostpris er, og hvordan det udregnes
bliver der her gennemgået et simpelt eksempel på, hvordan et udlån skal indregnes.
Udlånets data:
Nominel værdi: 200.000 kr.
Fast rente: 6 %
Løbetid: 5 år
Transaktionsomkostninger: 2.000 kr.
Det kommer til at give følgende pengestrømme:
Figur 2.1: Pengestrømme på lånet
202.000
12.000 12.000 12.000 12.000
212.000
År 0
År 1 År 2 År 3 År 4 År 5
16
Ifølge IAS 39 så skal man anvende den effektive rentes metode til at finde instrumentets
nutidsværdi. Den effektive rente er den rente, man skal anvende, for at kunne
tilbagediskontere samtlige pengestrømme til udgangspunktet, således at resultatet i alt er
0. Når man for eksempel i dette tilfælde starter med en udbetaling på 202.000 kr., så er
den effektive rente den rente, der skal anvendes for at man får et resultat på 202.000 kr.
når man tilbagediskonterer de fremtidige pengestrømme til år 0. I dette tilfælde
udregnes den effektive rente til at være 5,76 %.
Hvert år justerer man derefter aktivets bogførte værdi med forskellen mellem den
renteindtægt man reelt har fået, og den man ville få med den effektive rente. I eksemplet
fra ovenfor vil der skulle bogføres således:
År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5
Bogført værdi
primo 202.000 201.644 201.267 200.868 200.446
Effektiv rente –
5,76 % 11.643,53 11.622,99 11.601,25 11.578,27 11.553,96
Betalt rente -12.000 -12.000 -12.000 -12.000 -212.000
Bogført værdi
ultimo 202.000 201.644 201.267 200.868 200.446 0
Havde der ikke været nogen transaktionsomkostninger, havde den effektive rente været
lig den kontraktlige rente på 6 %. Dermed ville lånet ikke have ændret værdi i løbet af
dets løbetid. Den forskel man nu får, svarer til at transaktionsomkostningerne på 2.000
kr., bliver afbetalt løbende over de fem år.
2.4 Nedskrivninger
Ifølge IAS 39 skal en virksomhed ved hver årsopgørelse vurdere, om der skal foretages
nedskrivninger af nogen af deres finansielle instrumenter. Der skal nedskrives, hvis der
findes objektive beviser for, at instrumenterne har mistet værdi. Disse beviser kan for
eksempel være, at en virksomhed man har et tilgodehavende hos er blevet erklæret
konkurs, eller der ikke længere er et aktivt marked, hvor man kan sælge et aktiv man
besidder.
Tabel 2.1: Udregning af lånets bogførte værdi gennem dets løbetid
17
En vigtig sætning i standarden siger at tab, som kan komme i fremtiden på grund af
begivenheder, man kan se er på vej, ikke skal regnes med. Og det gælder uanset hvor
sandsynligt det er at begivenheden vil indtræffe. Man skal altså kun nedskrive baseret
på hvad der allerede er sket, og ikke på hvad man forventer af fremtiden.
Alt efter hvilken metode, der er anvendt til indregning af aktivet, anvendes følgende
metoder til nedskrivning af aktivet.
2.4.1 Finansielle aktiver målt til amortiseret kostpris
Skal et aktiv målt til amortiseret kostpris nedskrives, er første skridt at finde den nye
nutidsværdi. Det gøres ved, at man først og fremmest laver en ny oversigt, over hvilke
pengestrømme man nu forventer at kunne modtage fra instrumentet. Og derefter
tilbagediskonterer man disse pengestrømme til det nuværende tidspunkt, ved hjælp af
den effektive rentesats, der blev beregnet ved første indregning.
Herved fås den nutidsværdi, der skal være aktivets nye, bogførte værdi. Forskellen
mellem den værdi og den tidligere bogførte værdi påføres som en omkostning på
resultatopgørelsen.
2.4.2 Finansielle aktiver disponible for salg
Da aktiver i denne kategori måles til dagsværdi, bliver aktivets værdi automatisk
reguleret. Men de påvirker ikke resultatopgørelsen, da dagsværdireguleringer i denne
kategori behandles via egenkapitalen.
Først når aktivet enten nedskrives eller er betalt ud, så det skal ud af regnskabet, bliver
den samlede værdiregulering, som har været på egenkapitalen, overført til
resultatopgørelsen.
18
3. Kritik af IAS 39
Der er flere grunde til at IASB er gået i gang med projektet med at erstatte IAS 39 med
IFRS 9. Først og fremmest blev projektet sat i gang i starten af 2008 for at reducere
kompleksiteten af IAS 395. Sidenhen ramte finanskrisen hvor flere dele af IAS 39 blev
stærkt kritiseret for at være medvirkende til at forstærke krisen, hvilket gav yderligere
grund til at udskifte standarden. Og endelig så er der et mål fra både IASB og FASB’s
side om, at deres regelsæt skal harmoniseres. Her vil en udskiftning af IAS 39 give en
oplagt mulighed for at opnå fælles regler indenfor finansielle instrumenter, hvor der
ellers har været væsentlige forskelle.
3.1 Mindre kompleksitet
IAS 39 har helt fra starten af været udsat for en del kritik fra flere sider, og der er
skrevet mange artikler om standarden. Et af de gennemgående kritikpunkter har været,
at den er meget kompleks, og både er svær at implementere for virksomhederne, men
også gør regnskabet svært at gennemskue for brugerne.
19. marts 2008 udgav IASB et oplæg til debat, som hedder Reducing Complexity in
Reporting Financial Instruments. Det er denne rapport, der startede hele processen med
at udskifte IAS 39, hvor det primære mål altså var at gøre reglerne mere simple og
overskuelige.
3.1.1 Kategorisering
Først og fremmest fremhæves det som et problem, at finansielle instrumenter kan
indregnes på flere forskellige måder. Som det blev gennemgået tidligere, så indeholder
IAS 39 mange forskellige undergrupper, som finansielle instrumenter skal kategoriseres
i. Og hver kategori har hver deres regler for måling og indregning. Det kan endda
forekomme at et instrument på et tidspunkt omklassificeres, og derfor får en anden
værdi, ikke fordi værdien reelt har ændret sig, men fordi det skal måles på en anden
måde. Det kan for eksempel være hvis virksomheden alligevel ikke kan holde et
instrument til udløb, og i stedet er nødt til at omklassificere det, og måle til dagsværdi i
stedet for amortiseret kostpris.
Kategoriseringerne betyder også at det behandles meget forskelligt, hvis et aktiv falder i
værdi. Ved instrumenter der indregnes til dagsværdi nedjusteres værdien automatisk,
5 Reducing Complexity in Reporting Financial Instruments
19
hvis der er sket noget, der betyder at instrumentet har tabt værdi. Heri indregnes også
forventninger for fremtiden, da økonomers forventninger påvirker den rente og kurs, der
kan fås for instrumentet på det givne tidspunkt. Er der derimod tale om instrumenter
indregnet til amortiseret kostpris, vil en nedskrivning først finde sted i det øjeblik, der er
indtruffet en begivenhed, der giver bevis for at aktivet har tabt værdi.
Alle disse forskelle i hvordan finansielle instrumenter indregnes og måles, giver
udfordringer for både virksomhederne og regnskabsbrugerne. Et af de store problemer
for virksomheden er, at man ikke nødvendigvis kan se på typen af aktivet, hvilken
kategori det hører under. Det er nødvendigt at vide, hvad der var hensigten med at
optage aktivet, og hvad det skal anvendes til fremover. En obligation for eksempel kan
kategoriseres som finansielt aktiv målt til dagsværdi, hvis det er meningen at man vil
sælge den igen med henblik på at opnå en gevinst. Er det derimod meningen at man vil
beholde den til udløb for at opnå renteindtægterne så skal den kategoriseres som holde
til udløb. Har man ikke en konkret plan om at sælge igen med gevinst, men er heller
ikke sikker på at man vil beholde obligationen helt til udløb, så skal den klassificeres
som disponibel for salg. Alt efter hvilken af disse kategorier der anvendes, skal
obligationen indregnes til henholdsvis til dagsværdi via resultatopgørelsen, amortiseret
kostpris eller dagsværdi via egenkapitalen.
Disse regler stiller blandt andet høje krav til virksomhedens informationsniveau mellem
ledelsen, der regulerer virksomhedens retningslinjer for anvendelsen af finansielle
instrumenter, de medarbejdere der køber de enkelte aktiver og de medarbejdere, der står
for bogføringen og de efterfølgende reguleringer af aktivernes værdi. Ikke nok med at
de skal vide fra starten af, hvad hensigten med aktivet er, for at kunne kategorisere det
korrekt, men der skal også løbende følges op på om aktiverne så stadig overholder de
kriterier, der gælder for deres kategori. Det kan for eksempel få store konsekvenser, hvis
der pludselig bliver solgt ud af aktiver, som ellers var kategoriseret til holde til udløb.
Opfylder det ikke de få, strenge undtagelser der er for at måtte sælge fra den kategori,
skal hele kategorien omklassificeres, og herefter kan den ikke anvendes i to år.
De forskellige indregningsmetoder gør det også svært for brugerne af regnskabet at
gennemskue aktivernes værdi. I balancen er der ikke en post der hedder holde til udløb
aktiver, men derimod kan en post godt indeholde aktiver der indregnes på forskellig
måde. Det kan derfor være svært umiddelbart at gennemskue hvordan aktiverne er
20
indregnet, og dermed også hvordan værdierne har ændret sig fra år til år. For eksempel
om et fald i et aktivs værdi skyldes en reel fald i dens dagsværdi, eller den på forhånd er
udregnet til at skulle falde lidt hvert år via amortiseret kostpris metoden.
3.1.2 Sikring
Den mest komplicerede del af IAS 39 er dog i den del, som ikke gennemgås i denne
afhandling, nemlig den del der omhandler sikring. Vil en virksomhed benytte sig af
sikring af en risiko, så er der en lang række af krav, som først skal opfyldes. Både ved
første indregning og derefter skal der følges op på det hvert år. Først og fremmest er der
krav om hvilke risikoer der kan sikres, herunder rente- og valutarisiko. Derudover skal
virksomheden kunne dokumentere, at det instrument man anvender som sikring giver en
effektiv sikring i forhold til kontrakten der sikres. Og for hvert år skal man følge op på
om udsvinget i værdien af det sikrede og i sikringsinstrumentet, stadig ligger indenfor
det tilladte interval i forhold til hinanden. Hvis ikke kan instrumentet ikke længere
anvendes som sikring og skal omklassificeres. Har man lavet en kontrakt, der i sig selv
indeholder en aftale, som har egenskab af en sikring, så skal denne del tages ud af
kontrakten og indregnes separat som et sikringsinstrument. Er man en virksomhed, der
benytter sig meget af sikring, så er der altså her en del regler, der skal holdes styr på.
Både for bogholderne og for de der tegner sikringsinstrumenterne.
3.1.3 Reducing Complexity in Reporting Financial Instruments
I deres rapport6 kommer IASB selv med nogle forslag til, hvordan man kan gøre
indregningen af IAS 39 mere enkel. Her bliver det fremhævet, at det langsigtede mål er,
at alle finansielle instrumenter skal måles på samme måde, og at de er kommet frem til,
at dagsværdi er den eneste metode, der kan fungere på alle typer instrumenter. Ved kun
at anvende én indregningsmetode slipper man helt for at skulle have forskellige
kategorier og bekymre sig om, om de aktiver man har i de forskellige kategorier, stadig
opfylder betingelserne eller skal omklassificeres. Anvendelsen af dagsværdi er ikke helt
uden problemer, og IASB nævner selv tre potentielle ulemper. Først og fremmest at
instrumenterne vil svinge en del i værdi fra år til år alene på grund af ændringer i det
økonomiske marked. Dernæst at det kan virke ulogisk at udsving i en dagsværdi skal
påvirke virksomhedens indtægt selvom man stadig ejer instrumentet, og dermed ikke
6 Reducing Complexity in Reporting Financial Instruments
21
har realiseret nogen reel gevinst eller tab. Og til sidst at det for nogen instrumenter kan
være svært at finde en dagsværdi.
De har vurderet at en overgang direkte til, at skulle måle alt til dagsværdi, er for
voldsom, og derfor har de i stedet arbejdet på at finde mindre ændringer, der kan laves
på mellemlang sigt, så det bliver en glidende overgang frem mod det langsigtede mål.
Her formulerer de selv en række kriterier for hvilke ændringer, der vil være acceptable.
Der bliver blandt andet lagt vægt på at ændringerne i standarderne skal gå mod det
langsigtede mål, så der er mere der skal måles til dagsværdi og færre kategorier. Nye
standarder må ikke gøre reglerne mere komplekse. Og sidst men ikke mindst blev det
opsat som et kriterium, at der kun kan indføres nye regler, hvor forbedringerne og
simplificeringerne er signifikante nok til at retfærdiggøre de omkostninger, som der vil
opstå for virksomhederne, ved at de skal implementere nye regler.
3.2 Kritik efter finanskrisen
Fokus i starten var altså på at IAS 39 skulle udskiftes med en ny standard, som er
mindre kompleks. Men da finanskrisen begyndte at ramme i slutningen af 2008, blev
IAS 39 udsat for hård kritik, der gav anledning til nye overvejelser for IASB.
3.2.1 Dagsværdi
Et punkt der har fået hård kritik, og som der er skrevet mange artikler om er netop
anvendelsen af dagsværdier på finansielle instrumenter. 78910
Et instruments dagsværdi
er den værdi, man kan få lige nu for det givne instrument på et aktivt marked. Problemet
der opstod under finanskrisen, var at de økonomiske markeder gik i stå. Derfor kunne et
instrument enten ikke sælges, eller kun sælges til en væsentlig lavere værdi end det
ellers burde være værd. Det tvang virksomheden til at nedskrive dets værdi. Når mange
virksomheder skal nedskrive deres aktiver væsentligt, så reagerer markedet igen
negativt og hermed forstærkes effekten af krisen.
Et andet problem der opstod i forbindelse med finanskrisen var at virksomheder, der
laver regnskab efter US GAAP, havde mulighed for at reklassificere nogen af deres
aktiver, som ellers skulle indregnes til dagsværdi via resultatopgørelsen. Hvilket betød
7 McCollum, Tim, Fair Value Under Fire
8 Hughes, Jennifer, Use of fair value defended
9 Yuan-Yuan, Zhou og Jun, Ding; The defects of fair value under global financial crisis
10 Pozen, Robert C.; Is it Fair to Blame Fair Value Accounting for the Financial Crisis?
22
at deres nedjusteringer af værdien af de finansielle aktiver, ikke kom til at gå ud over
deres overskud. Men den mulighed havde virksomheder, der følger IFRS ikke.
Financial Stability Forum bad IASB om at se på hvad man skulle gøre med aktiver målt
til dagsværdi, hvis der ikke længere var et aktivt marked for aktivet. Det resulterede i at
de i oktober 2008 udsendte ændringer til IAS 39 og IFRS 7. Disse nye regler betød at
virksomheder nu under visse forudsætninger kunne reklassificere deres aktiver11
:
I sjældne tilfælde vil de kunne reklassificere aktiver fra handelsbeholdningen
over til holde til udløb.
Aktiver i handelsbeholdningen, som opfylder kriterierne for at være et
tilgodehavende eller udlån vil kunne reklassificeres hertil, så længe
virksomheden har muligheden for at kunne beholde aktivet til udløb eller i den
overskuelige fremtid.
Aktiver i disponibel for salg kategorien, som opfylder betingelserne for at være
et tilgodehavende eller udlån kan reklassificeres hertil, så længe virksomheden
har muligheden for at kunne beholde aktivet til udløb eller i den overskuelige
fremtid.
Disse nye regler løser to problemer. De giver virksomhederne mulighed for at reagere
på markeder der er gået i stå, og i stedet selv beholde aktiver, som det egentlig var
meningen, man ville have solgt videre med gevinst, men hvor det ikke længere er
muligt. Og derudover så giver det en ligestilling mellem virksomheder der aflægger
regnskab efter US Gaap, og de der gør det efter IFRS. Netop derfor tog det også kun to
dage for EU at godkende ændringerne, da det gav de europæiske virksomheder samme
konkurrencevilkår som de amerikanske. Reglerne blev blandt andet benyttet af flere af
de store, danske banker, der sparede store millionbeløb ved at omklassificere fra
dagsværdi til amortiseret kostpris.
3.2.2 Amortiseret Kostpris
Modstanderne af dagsværdi argumenterer ofte for at man i stedet for bør bruge metoder,
der baserer sig på den historiske kostpris, som for eksempel amortiseret kostpris. Men
også denne metode har sine ulemper, der betyder at det ikke kun er aktiver målt til
dagsværdi, som har været i problemer.
11
Finansrådet, Banker Følger nye Regnskabsregler
23
Starten på den finansielle krise menes at være opstået ved at der i længere tid er givet
mange lån, især boliglån, på skrøbelige grundlag. Og da huspriserne begyndte at falde
og renterne steg begyndte flere at få problemer med at betale deres lån tilbage. Disse
udlån indregnes allerede til amortiseret kostpris hos bankerne, men også de blev ramt af
krisen, efterhånden som det blev sikkert at debitorerne ikke ville kunne betale alle deres
lån tilbage.
Når en debitor ikke længere kan betale sit lån tilbage, så vil lånet blive nedskrevet. Den
største forskel fra dagsværdi i den forbindelse er at det kan tage længere tid før
nedskrivningen sker. Det skyldes netop reglen om at et aktiv til amortiseret kostpris
først nedskrives når der er objektivt bevis for at det har mistet værdi, hvorimod et aktiv
målt til dagsværdi ved hver opdatering skal justeres til dens aktuelle værdi. Det har
betydet at også denne indregningsmetode har været udsat for megen kritik under krisen.
På baggrund af denne kritik har IASB afsat en fase af projektet med at udskifte IAS 39,
specifikt til at justere reglerne for amortiseret kostpris og nedskrivningerne af disse. I
deres første udspil i denne fase, hvor de udgav et dokument, der lagde op til debat og
feedback på hvordan man bedst muligt kan justere reglerne, har de opstillet nogen af de
punkter, som oftest bliver kritiseret ved de nuværende regler12
:
Renteindtægterne er overvurderede i perioden før et tab finder sted
Hvis der er sket et tab er det ikke altid klart hvornår det har fundet sted
Metoden er inkonsistent fordi der ikke tages hensyn til det forventede tab man
regner med at få, når den effektive rente udregnes.
Modellen mangler informationer om sandsynlige tab
Et tab indregnes i resultatopgørelsen også selvom man forventede tabet fra start
Ændringer i kreditrisiko registreres ikke da kun reelle tab måles
Det er ikke klart hvornår man kan tilbageføre et beløb der tidligere er indregnet
som tab, men som man alligevel fik hentet ind.
Det argument der oftest er kommet frem i den offentlige debat, er at aktiver til
amortiseret kostpris har været overvurderet i en periode, frem til det punkt hvor der
endeligt konstateres et tab og de derfor kan nedskrives væsentligt. Metoden beskyldes
dermed for at have give markedet et forsinket efterchock, der igen får det til at reagere
12
Request for Information, International Accounting Standards Board
24
negativt og dermed forstærke finanskrisen. Mange har derfor efterspurgt en metode,
hvor der også er mulighed for at nedskrive baseret på forventninger om tab.
Det er disse kritikpunkter, som IASB forsøger at adressere gennem deres forslag til nye
regler, som gennemgås i denne afhandling.
3.3 Konvergens af IFRS og US GAAP
Efterhånden som verden er blevet mere international og der ved hjælp af internettet og
øget globalisering handles mere på tværs af lande og kontinenter, så er det blevet et
stadig større problem at der findes to sæt regnskabs standarder. US GAAP der bruges i
USA og IFRS der anvendes i resten af verden. Især investorer har ønsket et fælles
regelsæt, der gør det nemmere at sammenligne regnskaber fra amerikanske
virksomheder med resten af verden.
I 2002 begyndte de to organisationer, der udsteder standarderne, FASB og IASB, at
samarbejde om at standardisere deres standarder.1314
Her blev aftalen the Norwalk
Agreement udstedt, som er et kort dokument, hvor begge organisationer forpligter sig til
at gøre deres bedste for at gøre standarderne mere ensartede og koordinere fremtidige
projekter sammen.15
I 2006 udstedte man sammen et såkaldt Memorandum of
Understanding, som indeholdt en mere detaljeret plan for konvergeringen og en oversigt
over hvilke emner der allerede var under behandling og hvilke der ellers ville blive taget
op.16
Den blev i 2008 opdateret til at indeholde en plan gældende frem mod 2011, hvor
man forventede at kunne afslutte de store, fælles projekter.17
Her var finansielle
instrumenter dog det eneste emne, hvor man endnu ikke havde et forventet årstal for
afslutningen af projektet. Sidenhen har G20 lagt ekstra pres på de to organisationer for
at få dem til at nå et fælles regelsæt så hurtigt som muligt, hvorefter der igen blev
udgivet en fælles aftale om yderligere intensivering af samarbejdet.
Næsten alle projekter der arbejdes på nu i de to organisationer er en del af et fælles
samarbejde. Dokumentet der blev nævnt tidligere i dette kapitel, Reducing Complexity
in Reporting Financial Instruments, blev udgivet fælles af FASB og IASB. Sidenhen
udgav de dog hver især deres forslag til et nyt regelsæt, som har visse forskelle. Begge
13
Convergense Between IFRSs and US GAAP, IFRS.org 14
International Convergence of Accounting Standards – Overview, FASB.org 15
The Norwalk Agreement, IASB og FASB 16
A Roadmap of Convergense between IFRSs and US GAAP, IASB og FASB 17
Completing the February 2006 Memorandum of Understanding, FASB og IASB
25
organisationer opfordrer virksomheder der følger deres standarder til at følge med i og
kommentere på de forslag der kommer fra begge sider.
Finansielle instrumenter er et af de punkter, hvor der hidtil har været den største forskel
mellem IFRS og US GAAP. GAAP benytter sig også af at kategorisere aktiverne i
holde til udløb, handelsbeholdning og aktiver disponible for salg. Kategorien udlån og
tilgodehavender anvender de ikke, men der kategoriseres aktiverne i stedet under holde
til udløb eller disponibel for salg18
.
Mange af forskellene ligger i detaljerne af reglerne. I forhold til sikringsinstrumenter er
der for eksempel forskelle i definitionen af derivater og behandlingen af sammensatte
instrumenter. Der er også lidt forskelle i hvordan man finder dagsværdien på et
instrument og hvordan transaktionsomkostninger indregnes og meget andet.
3.3.1 Nedskrivning
I forhold til de regler der berøres af forslaget i denne afhandling, så er der på nuværende
tidspunkt følgende forskelle mellem hvordan nedskrivninger foretages efter henholdsvis
IFRS og US GAAP.
I IFRS arbejder man som beskrevet tidligere med begrebet at der skal være sket en
begivenhed, der giver objektivt bevis for at et instrument har tabt værdi, før det skal
nedskrives. Sker det for et instrument der måles til dagsværdi, så foretages ændringen
ved at man justerer instrumentets værdi fra dets nuværende bogførte værdi og ned til
den nuværende værdi. Sker det derimod for et instrument der indregnes til amortiseret
kostpris, så vurderer man hvad instrumentets nye, forventede cash flow vil være over
resten af dets levetid, og disse cash flows tilbagediskonteres ved brug af den originale
effektive rente.
I GAAP anvender man det begreb at et aktiv skal nedskrives, hvis dets dagsværdi er
faldet under den bogførte værdi og der ikke blot er tale om et midlertidigt fald i
værdien. Og her nedskriver man til den nuværende dagsværdi uanset hvilken metode
der ellers anvendes til at indregne aktivet17
.
18
IFRS and us GAAP: A Pocket Comparison, IAS Plus, Deloitte
26
4. Indførelsen af IFRS 9
På baggrund af ovenstående punkter begyndte IASB altså i 2008 på projektet med at
erstatte IAS 39. Da G20 efter finanskrisen begyndte at øge presset på IASB for at få
ændret reglerne, valgte de at dele projektet op i tre faser19
. Det ville ifølge IASB gøre
det mere overskueligt og gøre det hurtigere at lave fremskridt. Projektet blev delt op
således:
1. Klassificering og måling
Her ændres de kategorier finansielle instrumenter klassificeres i og de tilhørende
målemetoder.
2. Amortiseret kostpris og nedskrivning af finansielle aktiver
Nye regler for hvorledes man indregner aktiver via amortiseret kostpris og
hvornår og hvordan man foretager nedskrivninger af aktiver.
3. Sikringer
Nye regler for anvendelsen af sikringsinstrumenter
I sidste ende skal resultaterne fra disse tre faser skrives sammen til en samlet standard,
IFRS 9, som helt erstatter IAS 39.
4.1 Fase 1 – klassificering og måling
Den første fase er den eneste der allerede er færdig, og som har resulteret i den
nuværende IFRS 9. Første udgave kom i november 2009 og omfattede nye regler for
klassificeringen af finansielle aktiver. Man var undervejs stødt på komplikationer i
forbindelse med at lave nye regler for finansielle passiver, men i oktober 2010 blev
standarden opdateret med regler for passiver og dermed var fase 1 afsluttet.
Det er allerede nu tilladt for virksomheder, der laver regnskab efter IFRS at anvende
standarden. Det gælder dog ikke virksomheder, der er i et EU land, da EU endnu ikke
har godkendt den. Målet for IASB er at alle faser skal være færdige i løbet af 2011 og at
standarden skal være obligatorisk at anvende fra 2013.
Fase 1 fokuserede i høj grad på målet om at simplificere reglerne. Som omtalt tidligere
gik en del af kritiken af IAS 39 på at de mange forskellige kategorier af finansielle
instrumenter og deres forskellige indregningsmetoder gjorde reglerne for komplekse. I
19
Tweedie, David, Completing our work to reform financial instruments accounting
27
dokumentet Reducing Complexity in Reporting Financial Instruments, der som nævnt
startede hele projektet med at erstatte IAS 39, foreslår de at den optimale løsning på
lang sigt er at alle finansielle instrumenter skal måles på samme måde, og at det skal
være til dagsværdi.
De påpeger selv at der også er visse problemer med dagsværdi. Det er blandt andet at
det ikke altid vil være rimeligt at urealiserede tab og gevinster skal påvirke
virksomhedens regnskab og at det kan være svært at finde en god dagsværdi for
instrumenter, som der ikke findes et aktivt marked for. Alligevel vurderer de at
dagsværdi er den bedste indregningsmetode når det skal gælde for alle finansielle
instrumenter, og at problemerne bliver opvejet af at virksomhederne ikke længere skal
tænke på hvilken kategori et aktiv skal placeres i og arbejde med flere forskellige
metoder.
For at give sig selv tid til at bygge videre på ideen om hvordan man kan indregne det
hele til dagsværdi på bedst mulig måde, har man også foreslået at der på mellemlang
sigt skal findes en anden løsning, hvor man justerer på de nuværende regler og bevæger
sig mod det langsigtede mål, men ikke går hele vejen. Det er det der blev resultatet af
første version af IFRS 9.
Fra at have fire forskellige hovedkategorier arbejder man nu med to. Instrumenter
indregnet til amortiseret kostpris og instrumenter indregnet til dagsværdi, enten via
resultatopgørelsen eller via anden totalindkomst. For at et instrument kan indregnes til
amortiseret kostpris er der to betingelser, der skal være opfyldt. Det ene er at
virksomhedens forretningsmodel angiver at de pågældende instrumenter er nogen
virksomheden besidder for at få pengestrømmene fra kontrakten, og ikke for at sælge
den videre. Den anden er at det skal være en kontrakt hvis eneste cash flows består af
betaling af en hovedstol og af renter. Disse karakteristika kan typisk ses ved ulån,
tilgodehavender og obligationer.
Opfylder det ikke disse krav om at kunne indregnes til amortiseret kostpris skal det
indregnes til dagsværdi. Dermed opfylder man IASBs mål om at gå mod en løsning,
hvor dagsværdi er eneste indregningsmetode. Af instrumenter der måles til dagsværdi
kan egenkapitalinstrumenter, som ikke er beregnet til handel og som virksomheden selv
delegerer hertil indregnes til dagsværdi gennem anden totalindkomst. Alle finansielle
instrumenter som anvendes til handel, eller egenkapitalinstrumenter som virksomheden
28
ikke har allokeret til den førnævnte kategori, skal måles til dagsværdi via
resultatopgørelsen.
4.2 Fase 2 – Amortiseret Kostpris og Nedskrivning
Indholdet af denne fase bliver grundigt gennemgået i de kommende kapitler, men kort
fortalt arbejder man på at indføre nye metoder til at indregne aktiver til amortiseret
kostpris og foretage nedskrivninger. Baggrunden for denne ændring findes i kritikken
der kom af IAS 39 efter finanskrisen. Her vil man forsøge at lave et system, der ser frem
i tiden, og hvor man vurderer aktiver baseret på hvad man forventer at få af penge fra
den fremover, og ikke kun justere deres værdi efter den reelt er ændret. I forhold til
finanskrisen mener kritikerne at det ville have givet et mere realistisk billede af
virksomhedernes aktiver med et fremadrettet syn, i stedet for det nuværende hvor
værdien først blev nedjusteret med et års forsinkelse, hvilket blot gav endnu mere
negative resultater.
Denne fase blev startet med at man i 2009 spurgte medlemmerne om information og
kommentarer til hvordan man kunne lave et fremadrettet system20
. Herefter udgav man
så det forslag, som bliver gennemgået i denne afhandling, og samlede kommentarer til
den21
. Siden er der i 2011 blevet fulgt op med et supplement til forslaget, der også
gennemgås senere. Det var oprindeligt planen at man i andet kvartal af 2011 skulle have
den endelige standard færdig, men forslaget har været mødt af så megen kritik at det nu
er udskudt til tredje kvartal. I juni vil man afholde en afstemning blandt IASB’s
bestyrelse om den nye standard kan godkendes.
4.3 Fase 3 – Sikring
Den sidste fase handler om reglerne for anvendelsen af sikringsintrumenter. Denne fase
er blevet delt op i to, hvor den første omhandler generel sikring og den anden omhandler
makro og portefølje sikring.
Formålet med denne fase går igen tilbage til målet om at gøre reglerne mindre
komplekse. Som nævnt tidligere er reglerne for anvendelsen af sikringsinstrumenter
meget strenge og meget omfattende, og det er så noget af det man vil gøre op med ved
helt at revurdere kravene til sikring. De forventer at afslutte denne fase i løbet af 2011.
20
Request for Information, IASB 21
Exposure Draft, Financial Instruments: Amortised Cost and Impairment
29
5. Exposure draftet Amortised cost and Impairment
I 2009 udgav IASB et forslag til hvordan den nye IFRS 9 standard kommer til at se ud i
forhold til at indregne aktiver og passiver til amortiseret kostpris22
. I dette afsnit
gennemgås først hvad forslaget indeholder og derefter vurderes det hvilke fordele og
ulemper der vil være ved at indføre det.
5.1 Scope
Ifølge standarden gælder reglerne for alle de kategorier, der ifølge IAS 39 bliver
indregnet til amortiseret kostpris. Men når hele IFRS 9 er færdig er det netop meningen
at IAS 39 skal slettes og derved kommer reglerne i stedet til at gælde for de kategorier
der skal måles til amortiseret kostpris ifølge IFRS 9. Som det blev omtalt i sidste kapitel
gælder det aktiver, hvor betalingerne består af hovedstol og renter og virksomheden har
til hensigt at beholde aktivet for at indhente de kontraktfastsatte pengestrømme.
5.2 Første indregning
Modellen bygger fortsat på de samme grundprincipper for amortiseret kostpris, som der
gælder i IAS 39. Ved første indregning vurderer man hvilke pengestrømme der vil være
til og fra instrumentet over dets levetid, og udregner hvilken effektiv rente der skal til
for at de fremtidige pengestrømme kan tilbagediskonteres til nutidsværdien. Præcis som
vist i det tidligere kapitel om IAS 39.
Men der er foreslået et par vigtige ændringer for finansielle aktiver. Først og fremmest
skal man nu allerede ved første indregning sættes et beløb til side, der svarer til det man
forventer at tabe på instrumentet. Og instrumentets effektive rente skal udregnes efter at
beløbet er trukket fra. Det betyder at man både får et mindre aktiv og en lavere effektiv
rente end man ellers ville få med den nuværende metode. Når det gælder passiver, så
skal der ikke trækkes noget fra til tab, da man må forvente at man godt selv kan betale
alle sine lån og regninger fuldt ud.
Når man vurderer de fremtidige pengestrømme for instrumentet, så skal det gøres ud fra
en metode, hvor man vælger de beløb, der er størst vejet sandsynlighed for. Det betyder
at man opstiller de forskellige mulige pengestrømme, hvor man både tager i betragtning
22
Exposure Draft, Financial Instruments: Amortised Cost and Impairment
30
hvad der skal betales ifølge kontrakten, men også sandsynligheden for at man vil opleve
et tab, og så skal man vælge det udfald der er størst sandsynlighed for.
Når det skal vurderes hvor stort et tab man forventer på et instrument, så kan
virksomheden både vælge at gøre det for hvert enkelt instrument, eller de kan gøre det
for en portefølje af instrumenter, der har de samme karakteristika og vurderes til at have
samme risiko.
Som noget helt nyt, så indeholder det nye forslag en skildring mellem om der er tale om
et instrument med en fast eller en variabel rente. Ved indregning af et instrument med
variabel rente starter man med at lave en oversigt over de forventede pengestrømme, ud
fra hvordan man forventer renten bevæger sig over instrumentets levetid. Nu skal man
finde det beløb, der skal lægges til kontraktens rentesatser for at man kan diskontere de
fremtidige pengestrømme til nutidsværdien. Det beløb bliver instrumentets effektive
rentespredning. Derefter kan man lave oversigten over instrumentets værdi over dets
løbetid, ved at man for hvert år anvender en effektive rente, der svarer til den forventede
rente ifølge kontrakten plus det effektive rentespænd man har udregnet.
En central del af forslaget er anvendelsen af en hensættelseskonto. Det er et gammelt
begreb, der kan anvendes i flere forskellige sammenhænge til hensættelse til tab. Det
nye i forslaget, i forhold til IAS 39, er at det nu er et krav at man anvender en sådan
konto i forbindelse med indregningen af finansielle aktiver til amortiseret kostpris. Den
anvendes på den måde at det beløb man forventer at tabe på et aktiv tager man fra
aktivet og sætter ind på hensættelseskontoen. Når der efterfølgende sker ændringer i
forventningerne til aktivet, så justeres hensættelseskontoen igen, så der står det beløb
man forventer at tabe. Modposteringen på disse ændringer i den forventede værdi bliver
ført direkte på resultatopgørelsen under ”Tab/Gevinst ved ændring af forventet tab”.
5.3 Efterfølgende justeringer
Nogen af de største forandringer i det nye forslag vedrører hvordan instrumenterne skal
behandles efter første indregning. Under de nuværende regler skal man, som beskrevet
tidligere, kun nedskrive et finansielt instrument, hvis der er sket noget, der betyder at
instrumentet har mistet værdi. Det er udelukkende baseret på hvad der allerede er sket,
og ikke hvad man forventer vil ske i fremtiden. Ifølge de nye regler skal man derimod
hvert år revurdere de forventede cash flows for de finansielle instrumenter, og her skal
man nu basere det på hvilke forventninger der er for fremtiden. I praksis laver man en
31
samlet vurdering ud fra de pengestrømme der kommer ifølge kontrakten, men også
sandsynligheden for at man må påtage sig et tab på instrumentet og hvornår det i så fald
vil indtræffe og hvor stort det vil være. Vurderer man at forventningerne har ændret sig,
så justerer man aktivets værdi, ved at ændre på de forventede pengestrømme, men
stadig tilbagediskontere med den oprindeligt udregnede effektive rente, hvis der er tale
om en kontrakt med fast rente.
Når det gælder aktiver med variabel rente, så kan der være to årsager til at man
efterfølgende skal justere værdien. Den ene er præcis som ved aktiver med fast rente, at
man må justere forventningerne til debitorens kreditværdighed. Den anden er hvis den
rente aktivet varierer efter udvikler sig anderledes end man havde forventet. Varierer
aktivets rente for eksempel sammen med LIBOR, så indregnes aktivet første gang på
basis af det man forventer LIBOR renten vil være i hvert af årene under lånets løbetid.
Når forventningerne til disse fremtidige rentesatser ændrer sig, så betyder det også at
lånets bogførte værdi må justeres.
De årlige justeringer af aktivernes forventede værdi, træder i stedet for en egentlig
nedskrivning, som det anvendes i IAS 39 i dag. Det system skal anvendes så længe der
stadig er håb om at få bare nogen af pengene udbetalt. Men er man kommet ud i en
situation, hvor der ikke længere er noget håb for at man kan få flere penge fra debitoren,
så laver man en afskrivning af hele aktivet, hvor aktivet tages ud af balancen.
5.4 Præsentationskrav
Med til det nye forslag hører også en række præsentations- og oplysningskrav. Ifølge
standarden selv er formålet med disse krav at virksomhederne skal give informationer,
der gør brugerne af regnskabet i stand til at vurdere kvaliteten af virksomhedens aktiver
og hvor stor kreditrisiko der er.
Ifølge forslagets præsentationskrav, skal følgende linjer tilføjes på resultatopgørelsen:
A. Brutto renteindtægt: Den renteindtægt man ville modtage fra sine finansielle
aktiver, ved at anvende den effektive rentes metode, men uden at tage et beløb
fra til forventet tab.
B. Det beløb der samlet er sat fra til forventet tab, ved første indregning af
instrumenterne, for denne periode.
32
C. Netto renteindtægt: Den egentlige bogførte renteindtægt for perioden. Det er lig
med post a ovenfor fratrukket post b.
D. Tab og gevinst der stammer fra efterfølgende justeringer i forventningerne til de
fremtidige pengestrømme på finansielle instrumenter.
E. Renteomkostninger, som er udregnet ud fra den effektive rentes metode. Denne
post vedrører finansielle passiver, hvor det som omtalt tidligere er lidt mere
simpelt, da man kalkulerer med at man selv kan betale hele beløbet til sine
kreditorer, og der er derfor ikke behov for at efterjustere passivets værdi ud fra
fremtidige forventninger, da de altid vil være uændrede.
5.5 Oplysningskrav
Den mest omfattende del af forslaget til den nye standard er oplysningskravene, hvor
der er væsentlige krav til at virksomheden oplyser om alle de tal de anvender for at
komme frem til den amortiserede kostpris, men også oplysninger om ændringer og om
risikoen for at få et andet resultat.
I forbindelse med firmaets hensættelseskonto skal det oplyses hvilke ændringer der har
været på kontoen det foregående år og derudover skal det oplyses hvilken
afskrivningspolitik virksomheden har for kontoen. Man behøver ikke oplyse om
ændringerne fra hvert enkelt aktiv, men kan vælge at gøre det for en gruppe af aktiver,
som hænger naturligt sammen og har lignende karakteristika.
For at skabe gennemsigtighed i udregningerne, der foretages for at komme frem til
amortiseret kostpris, så skal det forklares hvilke estimater der er benyttet og hvad der er
sket, hvis man har ændret på nogen af estimaterne i forhold til tidligere år.
Det skal oplyses hvilke oplysninger man har anvendt for at komme frem til det
forventede tab på et instrument. Hvis det er rimeligt sandsynligt at et af de input man
har anvendt til at finde frem til det forventede tab, kan være et andet beløb, som vil
skabe et væsentligt anderledes resultat, så skal det også oplyses og det skal oplyses hvad
og hvordan det vil kunne ske og hvordan instrumentet vil blive påvirket.
Hvis der er ændret på nogen estimater i forhold til foregående år skal det forklares hvad
der er blevet ændret, hvorfor ændringen er lavet og hvilke nye oplysninger man
anvender i stedet. Hvis man har ændret noget på selve metoden man anvender for at
udregne de rigtige estimater, så skal det også oplyses hvad man har ændret og hvorfor.
33
Når der er sket ændringer i et instruments værdi, så skal det oplyses hvilken del af
ændringerne, der skyldes ændrede forventninger til debitorens kreditværdighed og
hvilken del, der skyldes andre faktorer. Derudover skal der laves yderligere analyser,
hvis ændringerne giver en væsentlig påvirkning af resultatopgørelsen.
For hver gruppe af lignende aktiver skal der laves en sammenligning mellem
udviklingen på hensættelseskontoen gennem tiden og de samlede afskrivninger og
derudover en analyse af hvordan ændringer i forventet tab påvirker denne
sammenligning, hvis påvirkningen er væsentlig.
Der er ikke noget krav i standarden om at virksomheden foretager en stress test, men der
er til gengæld krav om at hvis virksomheden alligevel selv foretager stress test til internt
brug, så skal der også oplyses om det i regnskabet, og det skal oplyses om
virksomhedens evner til at overkomme eventuelle farer der afdækkes.
Det sidste der skal oplyses om er hvornår aktiverne er optaget og hvornår deres løbetid
udløber.
34
6. Forslagets konsekvenser i praksis
I dette kapitel vil der blive givet konkrete eksempler på hvordan de foreslåede regler vil
ændre måden hvorpå virksomheder udarbejder deres årsrapport i forhold til den
nuværende situation, hvor de anvender IAS 39. Herunder vil der blive inddraget
elementer af Jyske Banks årsregnskab, og analyseret på hvordan ændringerne vil
påvirke dem. Jyske Bank hører ind under lov om finansiel virksomhed og derfor er der
yderligere krav til dem udover IAS 39, men i denne afhandling er det kun det der er
omfattet af IAS 39, som vil blive behandlet.
6.1 Nuværende regnskabspraksis
Som foreskrevet af IAS 39 indregner Jyske Bank finansielle instrumenter til dagsværdi
ved første indregning, og herefter behandles de afhængigt af hvilken kategori de hører
under.
I balancen kategoriseres aktiverne efter hvilket type aktiv, der er tale om, og ikke
hvilken kategori de hører under i forhold til indregning. Derfor er det heller ikke
umiddelbart gennemskueligt hvordan værdien af aktiverne er udregnet. Går man i stedet
om i noterne, så finder man dog en oversigt blandt andet over hvad aktiverne er værd i
dagsværdi og følgende oversigt over hvordan deres aktiver er fordel på de forskellige
kategorier fra IAS 39.
Figur 6.1: Uddrag af note 52 – dagsværdi af finansielle aktiver og forpligtelser fra Jyske Banks årsrapport
201023
Fra deres udlån har Jyske Bank renteindtægter på 6,2 mia. kr. I årets løb har de
nedskrevet udlån for 1,8 mia. kr. hvilket indregnes som en omkostning på
resultatopgørelsen. De har fortsat en hensættelseskonto med 4,4 mia. kr.
23
Jyske Bank Årsrapport 2010
35
6.2 Nye kategorier
Ifølge IFRS 9 del 1 skal aktiverne nu kun opdeles i to kategorier. Aktiver der indregnes
til amortiseret kostpris og aktiver, der indregnes til dagsværdi. Men selvom kategorierne
hedder noget andet, så kommer det i sig selv ikke umiddelbart til at give væsentlige
ændringer i hvordan aktiverne indregnes. De aktiver der i forvejen er beregnet til handel
skal fortsat indregnes til dagsværdi via resultatopgørelsen. Og omvendt, så vil de
kriterier der er opstillet for at kunne indregne et aktiv til amortiseret kostpris normalt
stadig passe på udlån og tilgodehavender og på instrumenter i holde til udløb
kategorien. Der kan være instrumenter der skal indregnes på en ny måde, men i
hovedtræk vil det stadig være de samme aktiver der før blev indregnet til amortiseret
kostpris, som også bliver det efter de nye regler.
6.3 Første indregning
Det der især kommer til at påvirke regnskabet og ikke mindst processen for hvordan
regnskabet udarbejdes er i stedet de foreslåede regler som er gennemgået i denne
afhandling om hvordan instrumenter nu skal indregnes til amortiseret kostpris. For at
illustrere forandringerne i processen bedst muligt vil der i løbet af kapitlet blive
gennemgået konkrete eksempler for indregning og justering af forskellige typer af
finansielle aktiver.
6.3.1 Udlån med fast rente
Først tages der fat i det eksempel, der tidligere blev gennemgået i kapitlet om IAS 39. Et
udlån med følgende data:
Nominel værdi: 200.000 kr.
Fast rente: 6 %
Løbetid: 5 år
Transaktionsomkostninger: 2.000 kr.
Den bogførte værdi blev udregnet til at være således:
År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5
Bogført værdi
ultimo 202.000 201.644 201.267 200.868 200.446 200.000
Tabel 6.1: Bogført værdi af fastforrentet lån ifølge IAS 39
36
Ifølge det nye forslag så skal virksomheden ikke længere regne med de kontraktlige
pengestrømme, men de skal i stedet anvende de forventede pengestrømme. Det er
herudover specificeret at man skal anvende en metode, hvor man går ud fra de
pengestrømme der er størst vejet sandsynlighed for. For at vurdere hvilke
pengestrømme man forventer i fremtiden skal man se på flere faktorer. Man skal have
nogen historiske data for lån og debitorer med lignende karakteristika som det lån man
skal indregne. Det kan enten komme fra virksomhedens egen database, eller man kan få
data udefra, for eksempel fra en brancheforening. Mindre virksomheder vil ikke
nødvendigvis selv ligge inde med nok relevant data, til at kunne foretage en kvalificeret
vurdering. Derudover skal man så vurdere de historiske data i forhold til den nuværende
og forventede situation i samfundsøkonomien. Ved at vurdere de forskellige faktorer
kommer man frem til en række mulige udfald og sandsynligheden for at hvert udfald vil
blive realiseret. For år to i eksemplet ovenfor kan man fx have følgende udfald med
tilhørende sandsynligheder:
12.000 kr. 25 % 11.400 kr. 40 % 10.800 kr. 10 % 12.000 kr. 25 %
Det udfald der i sig selv er størst sandsynlighed for er de 11.400 kr. Men det udfald der
er størst vejet sandsynlighed for er 12.000 kr. da der i alt er 50 % sandsynlighed for
dette udfald. Derfor er den forventede pengestrøm for år to 12.000 kr.
Forslaget giver mulighed for at man både kan indregne de enkelte aktiver for sig, men at
man også kan indregne en samlet portefølje med lignende karakteristika. Rent intuitivt
virker det mest passende at man for en portefølje af aktiver forventer et vidst tab over
tiden. Når man indgår det enkelte udlån, så er det med en forventning om at man får
hele beløbet betalt tilbage, og det kan derfor være sværere at skulle sætte noget fra til
tab med det samme. Men det er ikke nødvendigvis altid at man har andre aktiver, der er
tilpas lig det aktuelle, til at det kan sættes sammen i portefølje og derfor kan det blive
nødvendigt at indregne det enkelte aktiv for sig.
Desuden har det vist sig at hvis man skal anvende forslaget i praksis, så vil det reelt kun
kunne anvendes på lukkede porteføljer. Det vil sige porteføljer hvor der hverken tilføjes
eller fjernes lån, så de er nødt til at have præcis samme løbetid. Det vil i sig selv give
væsentlige begrænsninger for hvilke lån man kan behandle samlet.
37
Skulle det ovenstående lån indregnes efter den nye model skal man altså først og
fremmest finde de forventede fremtidige pengestrømme i forhold til de kontraktfastsatte
pengestrømme. Det kan se således ud:
År Kontraktfastsat pengestrøm
Forventet pengestrøm i %
Forventet pengestrøm
0 kr -202.000,00 kr -202.000,00
1 kr 12.000,00 100% kr 12.000,00
2 kr 12.000,00 100% kr 12.000,00
3 kr 12.000,00 98% kr 11.760,00
4 kr 12.000,00 95% kr 11.400,00
5 kr 212.000,00 92% kr 195.040,00
Herefter skal lånets effektive rente udregnes på baggrund af de forventede
pengestrømme. I dette eksempel bliver den effektive rente 4,13 %. Nu har vi de data der
skal til for at lave en oversigt over hvad instrumentets bogførte værdi bliver over dets
løbetid, hvis forventningerne holder.
År Bogført værdi primo Forventet tab Pengestrømme
Bogført værdi ultimo
0 kr 202.000,00 - - kr 202.000,00
1 kr 202.000,00 kr 8.345,69 kr 12.000,00 kr 198.345,69
2 kr 198.345,69 kr 8.194,71 kr 12.000,00 kr 194.540,40
3 kr 194.540,40 kr 8.037,49 kr 11.760,00 kr 190.817,89
4 kr 190.817,89 kr 7.883,70 kr 11.400,00 kr 187.301,58
5 kr 187.301,58 kr 7.738,42 kr 195.040,00 kr -
Kolonnen ”forventet tab” fås ved at gange den bogførte værdi primo med lånets
effektive rente. På resultatopgørelsen vil den kontraktlige renteindtægt indregnes som
bruttorenteindtægt, hvorefter beløbet under forventet tab trækkes fra. Der vil altså opnås
en væsentlig lavere nettorenteindtægt fra dette lån ved anvendelse af IFRS 9 i stedet for
IAS 39. Under IAS 39 blev de kontraktlige renteindtægter indregnet uden at der blev
trukket noget fra. På balancen er det beløbet i ”forventet tab” kolonnen, der hvert år
bliver trukket fra lånets bogførte beløb til opbygning af en hensættelseskonto.
Forskellen i den bogførte værdi mellem de to metoder er således:
År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5
Bogført IAS 39 kr 202.000,00 kr 201.644,00 kr 201.267,00 kr 200.868,00 kr 200.446,00 kr -
Bogført IFRS 9 kr 202.000,00 kr 198.345,69 kr 194.549,40 kr 190.817,89 kr 187.301,58 kr -
Forskel kr - kr 3.298,31 kr 6.717,60 kr 10.050,11 kr 13.144,42 kr -
Tabel 6.2: Forventede pengestrømme fra lån
Tabel 6.3: Lånets bogførte værdi
Tabel 6.4: Lånets bogførte værdi ifølge både IFRS 9 og IAS 39
38
Lånets bogførte værdi vil altså, ligesom renteindtægterne, være lavere under IFRS 9 end
IAS 39. Til gengæld så vil der under IFRS 9 blive opbygget en hensættelseskonto, så
der er en stødpude i regnskabet, hvis det skulle vise sig at debitor ikke kan betale hele
lånet tilbage.
6.3.2 Udlån med variabel rente
Et af de nye elementer i IFRS 9 er at der nu er gjort forskel på aktiver med fast og med
variabel rente. Ifølge IAS 39 skulle de indregnes på samme måde, men det er ikke
længere tilfældet.
Lånet fra eksemplet ovenfor kunne for eksempel i stedet for at have en fast rente på 6 %
være fastlagt til en rente på LIBOR +3 %. Det giver følgende data:
Nominel værdi: 200.000 kr.
Rente: LIBOR +3 %
Løbetid: 5 år
Transaktionsomkostninger: 2.000 kr.
Første trin i indregningen af lånet er at finde den forventede rente for hvert år i lånets
løbetid. For at gøre renten så realistisk som mulig er der for forwardkursen i eksemplet
her taget udgangspunkt i den rigtige LIBOR 3 måneders rente i januar fra 2001 til
200524
.
År 1 År 2 År 3 År 4 År 5
Libor spotkurs 5,52% 1,02% 0,71% 0,56% 2,17%
Libor forward 5,52% 1,86% 1,35% 1,13% 2,74%
Ud fra en kombination af de forventede forward renter og de forventede tab på lånet kan
man herefter udregne lånets forventede pengestrømme. Det kommer til at se således ud:
År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5
LIBOR forward - 5,52% 1,86% 1,35% 1,13% 2,74%
LIBOR +3 % - 8,52% 4,86% 4,35% 4,13% 5,74%
Kontraktlig pengestrøm kr -202.000,00 kr 17.040,00 kr 9.720,00 kr 8.700,00 kr 8.260,00 kr 211.480,00
Forventet pengestrøm % - 100% 100% 98% 95% 92%
Forventet pengestrøm kr -202.000,00 kr 17.040,00 kr 9.720,00 kr 8.526,00 kr 7.847,00 kr 194.561,6
24
3 Month LIBOR, Historical Chart, MoneyCafe.com
Tabel 6.5: LIBOR rentens udvikling over lånets løbetid
Tabel 6.6: Forventet pengestrøm fra lån med variabel rente
39
Nu kan man udregne den forventede effektive rentespredning. Ligesom den effektive
rente på et fastforrentet lån findes ved at finde den rente, der kan tilbagediskontere alle
pengestrømme så deres nutidsværdi tilsammen bliver 0, skal man her finde den faste
rentespredning der giver samme effekt, når den lægges til lånets forventede rente. Ifølge
forslagets egen ordlyd findes denne værdi via iteration, altså ved at prøve sig frem med
at justere på renten indtil man får en nutidsværdi på 0. Til brug ved denne udregning
anvender man spotkursen.
I dette eksempel udregnes rentespredningen til at være på 1,5998 %. Det vil sige at hvis
man tilbagediskonterer de enkelte forventede pengestrømme med en rente på LIBOR
spotrenten plus 1,5998 % så får man en nutidsværdi på 0 kr.
Nu har man alle de nødvendige data der skal til for at man kan lave bogføringen af
lånet.
År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5
Bogført værdi primo kr 202.000 kr 202.000 kr 199.302 kr 196.557,60 kr 193.731,77 kr 191.115,53
Forventet effektiv rente % - 7,1% 3,5% 2,9% 2,7% 4,3%
Afsat til tab - kr 14.342 kr 6.975,6 kr 5.700,17 kr 5.230,76 kr 8.217,97
Pengestrøm - kr 17.040 kr 9.720 kr 8.526 kr 7.847 kr 194.561,6
Bogført værdi ultimo kr 202.000 kr 199.302 kr 196.557,6 kr 193.731,77 kr 191.115,53 kr 4.771,9
Det er naturligvis meningen at der i det sidste år skal være en ultimo bogført værdi på 0
kr. At det ikke går helt op i dette tilfælde skyldes formegentlig afrunding da blandt
andet udregningen af rentespredningen ikke er helt præcis.
Ligesom med et fastforrentet lån gælder det at beløbet i rækken ”afsat til tab” bliver
trukket fra renteindtægten på resultatopgørelsen og indsat på hensættelseskontoen på
balancen.
6.3.3 Tilgodehavender fra varesalg
En anden type finansielt aktiv er tilgodehavender fra varesalg. Også disse kommer til at
blive påvirket af IFRS 9. Det kan komme til at få væsentlig betydning for regnskabet for
produktions- eller handelsvirksomheder, som sælger deres varer på kredit.
Når man i dag sælger en vare på kredit, så bliver hele beløbet indsat som et
tilgodehavende, et aktiv i balancen. Og det modposteres som en indtægt på
Tabel 6.7: Lånets udvikling efter IFRS 9 med variabel rente
40
resultatopgørelsen. Men også her er der i det nye forslag krav om at man skal sætte et
beløb til side på hensættelseskontoen til forventet tab. Det kommer til at betyde at det
beløb man har taget fra til forventet tab bliver trukket fra virksomhedens omsætning og
at virksomheden hermed for hvert varesalg kan registrere en lidt mindre indtægt end
sædvanlig.
Skulle hele beløbet alligevel blive betalt, så vil den del man havde sat fra til tab blive
indtægtsført på resultatopgørelsen. Det vil sige at i sidste ende vil man naturligvis kunne
registrere omsætning for hele det salg man har haft, hvor man har modtaget pengene.
6.4 Efterfølgende justeringer
Det helt store ekstra arbejde ifølge IFRS 9 i forhold til IAS 39 kommer ikke ved første
indregning, men i de efterfølgende år. Når et aktiv er indregnet ifølge IAS 39 skal dets
værdi kun justeres efterfølgende, hvis der er bevis for at det har mistet værdi. Ifølge
IFRS 9 skal virksomheden derimod hvert år revurdere alle dets finansielle aktiver og
lave en ny analyse af de forventede fremtidige pengestrømme, og lave justeringer hvis
forventningerne har ændret sig.
6.4.1 Udlån med fast rente
Igen illustreres det ud fra eksemplet ovenfor, hvad der vil ske hvis forventningerne
ændres undervejs. Her tages der udgangspunkt i at man ved udgangen af år tre
konstaterer at der er økonomisk krise i samfundet og at der derfor er en forøget risiko
for at hele udlånet ikke bliver betalt tilbage.
Helt konkret vurderer man de fremtidige pengestrømme til at være således, ifølge vejet
sandsynligheds metoden:
År Kontraktlig pengestrøm
Oprindelig forventet pengestrøm
Ny forventet pengestrøm i %
Ny forventet pengestrøm
4 kr 12.000,00 kr 11.400,00 90% kr 10.800,00
5 kr 212.000,00 kr 195.040,00 75% kr 159.000,00
Selvom der ikke nødvendigvis er sket noget, der gør det sikkert at man får et tab på
aktivet, så forventer man nu et større tab end tidligere, og skal nedskrive aktivets værdi.
Man tager de nye forventede pengestrømme og tilbagediskonterer dem til det
nuværende tidspunkt, ved brug af den samme effektive rente, der blev udregnet ved
første indregning. Aktivets effektive rente forbliver altså uændret. Herefter nedskriver
Tabel 6.8: Revurderede forventede pengestrømme
41
man lånets værdi fra den nuværende bogførte værdi og ned til nutidsværdien på de nye,
forventede pengestrømme.
Dermed kommer værdien over resten af aktivets levetid til at se således ud:
År Bogført værdi primo
Effektiv rente Cash flow Nedskrivning Bogført værdi ultimo
3 kr 194.540,40 kr 8.037,49 kr 11.760,00 kr 33.813,08 kr 157.004,81
4 kr 157.004,81 kr 6.486,70 kr 10.800,00 kr - kr 152.691,51
5 kr 152.691,51 kr 6.308,49 kr 159.000,00 kr - kr -
De 33.813,08 kr. aktivet skal nedskrives med skal indregnes som en omkostning på
resultatopgørelsen og indsættes på hensættelseskontoen for forventet tab. Havde
situationen været omvendt, så man i stedet havde fået mere positive forventninger, så
ville aktive blive opskrevet og det ville blive indregnet som en indtægt på
resultatopgørelsen og hensættelseskontoen ville blive mindsket.
6.4.2 Udlån med variabel rente
Aktiver med en variabel rente skal også revurderes hvert år, men her skal der ikke kun
justeres på baggrund af de forventede pengestrømme.
Når det gælder et lån med variabel rente, så er der to faktorer der kan gøre at man skal
revurdere aktivets værdi. Den ene er, som det lige blev gennemgået for et fastforrentet
lån, hvis man må ændre sine forventninger til hvor stor en andel af de kontraktlige
pengestrømme man får hjem. Og den anden er hvis renten udvikler sig anderledes end
man havde forudset.
Da man indregnede lånet med en variabel rente første gang forventede man at renten i år
tre ville være 1,35 %. I mellemtiden har økonomien dog ændret sig så man i stedet
forventer følgende renter over resten af dets levetid:
År 3 År 4 År 5
Libor spot 1,70% 1,43% 2,99%
Libor forward 1,70% 1,51% 3,16%
Den ændrede rente betyder at man må revidere forventningerne for instrumentets
pengestrømme. Er debitorens kreditrisiko uændret i forhold til udgangspunktet, så vil
det forventede pengestrømme se således ud:
Tabel 6.9: Revurderet oversigt over lånet
Tabel 6.10: Nye forventede rentesatser
42
År 3 År 4 År 5
LIBOR 1,70% 1,51% 3,16%
Lånets rente 4,70% 4,51% 6,16%
Kontraktlige pengestrømme kr 9.400,00 kr 9.020,00 kr 212.320,00
Forventede pengestrømme i % 98% 95% 92%
Forventede pengestrømme kr 9.212,00 kr 8.569,00 kr 195.334,40
Disse forventede pengestrømme tilbagediskonteres til det nuværende år via den
oprindelige forventede effektive rentespredning, som blev udregnet til 1,5998 %. Det
giver 187.727,24 kr. som dermed skal være lånets nye bogførte værdi.
Oprindeligt var den bogførte værdi i år to på 196.512,02 kr. så lånet skal dermed
nedvurderes med 8.784,81 kr. Præcis som for et fastforrentet lån indregnes det som en
omkostning på resultatopgørelsen og indsættes på hensættelseskontoen. Endeligt kan
man så udarbejde den justerede forventning for instrumentets bogførte værdi over resten
af dets løbetid efter de nye forhold.
År 2 År 3 År 4 År 5
Bogført værdi primo - kr 187.727,24 kr 184.703,84 kr 181.877,03
Forventet effektiv rente % - 3,30% 3,11% 4,76%
Forventet effektiv rente - kr 6.188,60 kr 5.742,18 kr 8.648,82
Cash Flow - kr 9.212,00 kr 8.569,00 kr 195.334,40
Bogført værdi ultimo kr 187.727,24 kr 184.703,84 kr 181.877,03 kr -4.808,56
Som før er det naturligvis meningen at den skal ende med at være bogført til 0 kr. men
lidt usikkerhed i afrundingerne gør at det ikke helt går op.
6.4.3 Tilgodehavender fra varesalg
Der gælder også de samme regler for tilgodehavender, at værdien skal revurderes hvert
år. Her skal man ind og vurdere for de enkelte tilgodehavender om debitorens
kreditværdighed har forandret sig eller om der har været signifikante udsving i
samfundsøkonomien, der gør at man skal ændre sine forventninger. Igen er der ikke tale
om at man kun skal vurdere om værdien reelt er ændret, men man vurderer ud fra hvad
man forventer af de fremtidige pengestrømme.
Skal aktivets værdi ændres gøres det som et udlån ved at justeringen føres direkte på
resultatopgørelsen som en indtægt eller omkostning.
Tabel 6.11: Nye forventede pengestrømme
Tabel 6.12: Revurderet oversigt over aktivets værdi
43
6.4.4 Afskrivning
Selvom man nu arbejder med en model der bygger på forventede pengestrømme, så kan
der komme et punkt, hvor man er nødt til at afskrive aktivet. Ifølge forslaget defineres
en afskrivning således25
:
En direkte reduktion i det bogførte beløb af et finansielt aktiv målt til
amortiseret kostpris, der skyldes at beløbet ikke kan inddrives. Et
finansielt aktiv betegnes som uopdriveligt hvis virksomheden ikke har
nogen rimelige forventninger om at inddrive beløbet og har stoppet alle
forsøg på at inddrive pengene.
Det er altså først når man slet ikke regner med at få flere penge fra aktivet at det skal
afskrives. Det betyder at det er hele det resterende beløb, der skal afskrives. Ideelt set,
hvis man har forudsagt fremtiden rigtigt, så har man allerede overført hele beløbet der
skal afskrives til hensættelseskontoen. Afskrivninger skal ske via hensættelseskontoen.
6.5 Præsentation- og oplysningskrav
Skal man følge IFRS 9 vil virksomhedens regnskab komme til at se noget anderledes
ud. Der vil blive indført flere linjer på resultatopgørelsen og være væsentlig flere noter.
I dag ser Jyske Banks resultatopgørelse således ud26
:
Figur 6.2: Resultatopgørelsen i Jyske Bank fra årsrapporten fra 2010
25
Exposure Draft, Financial Instruments: Amortised Cost and Impairment, IASB 26
Jyske Bank Årsrapport 2010
44
Hvis de skulle følge det forslag IASB har fremlagt, vil det komme til at blive noget
længere. Den linje der nu hedder renteindtægter vil i stedet komme til at hedde
bruttoindtægter. Herfra skal der trækkes et beløb, svarende til det man har udregnet skal
hensættes til tab på sine aktiver, da man indregnede dem første gang. Det giver
nettorenteindtægten, der som nævnt tidligere bliver væsentlig mindre end under IAS 39.
På næste linje skal der justeres for når man undervejs revurderer forventningerne til et
aktiv. Dette beløb kan både være positivt eller negativt alt efter om man forventer et
større eller mindre tab end først antaget. Først herefter kommer posten renteudgifter,
som ikke umiddelbart vil blive påvirket af forslaget, da passiver til amortiseret kostpris
stadig udregnes som hidtil.
I forhold til balancen, så anvender Jyske Bank allerede i dag en hensættelseskonto til tab
på udlån, som de fleste banker gør det. Her bliver forandringen formegentlig størst for
produktions- og handelsvirksomheder, der ikke er vandt til at anvende kontoen. Men
selv for Jyske Bank kommer der også til at være større krav på den front. I dag fortæller
de om nedskrivninger på udlån i ledelsesberetningen og derudover oplyser de om det i
en note, hvorfra det vigtigste kan ses her:
Figur 6.3: Note 14 i Jyske Banks årsrapport 201027
27
Jyske Bank Årsrapport 2010
45
Som det kan ses er der tale om meget overordnede tal og det eneste der yderligere
udspecificeres er hvor stor en del af nedskrivningerne, der er reguleret for individuelle
lån og hvor stor en del der er foretaget for porteføljer.
Skal de følge forslaget til de nye regler, skal de udover at oplyse om hvilke bevægelser
der har været på kontoen i årets løb, også oplyse om hvilke ændringer der stammer fra
de oprindeligt udregnede forventninger til tab og hvilke der stammer fra efterfølgende
justeringer i forventningerne. Herudover skal der oplyses om afskrivninger fra kontoen
og hvilken politik virksomheden har for at foretage afskrivningerne. Og der skal laves
en analyse, hvor man sammenligner udviklingen på hensættelseskontoen med de
samlede afskrivninger der er foretaget på den. Alt i alt kræves der altså flere og
væsentligt mere detaljerede oplysninger, end de giver på nuværende tidspunkt.
Der er for eksempel heller ingen steder i Jyske Banks regnskab i dag at de fortæller om
hvad den effektive rente er på deres udlån, de har indregnet til amortiseret kostpris. Men
ifølge det nye forslag skal de til at oplyse om en lang række af de beløb og vurderinger,
der ligger bag udregningen af aktivernes bogførte og hensatte værdier.
Det stiller igen krav til virksomhedernes IT systemer, at man skal kunne udtrække de
nødvendige data. Skal der udvikles nye systemer for at tilgodese reglerne vil det måske
være muligt at udarbejde et system, hvor man automatisk kan udtrække en oversigt med
de data man skal oplyse om. Ellers kan det blive en væsentlig byrde for virksomheden at
skulle udarbejde disse omfattende rapporter.
Bliver det ikke muligt at anvende reglerne på åbne porteføljer, vil det for en stor
finansiel virksomhed kræve mange siders noter at oplyse om hvilke estimater man har
anvendt for at komme frem til de bogførte værdier og hvilke forandringer der har været
siden året før og hvorfor.
6.6 Administrative udfordringer
Den største forandring ved indførelsen af IFRS 9 bliver ikke den beløbsmæssige
påvirkninger af regnskabet. Godt nok får virksomhederne umiddelbart en lavere
indtægt, både på udlån og varesalg. Men det må formodes at de trods alt får alle
pengene hjem på langt de fleste transaktioner, og hermed i sidste ende kan registrere
den fulde indtægt. Den kommer blot lidt senere end før, men omvendt så reageres der
også hurtigere på reelle tab.
46
Den største forandring kommer dermed til at kunne mærkes under selve udarbejdelsen
af regnskabet. At bogføre et udlån ud fra IAS 39 er forholdsvis simpelt og hurtigt at
gøre da det ikke kræver andre oplysninger end de der er i kontrakten, og der er en helt
fast metode man anvender. Skal man benytte IFRS 9 skal banken først og fremmest
indsamle både en række historiske data og data om den nuværende økonomiske
situation i samfundet. Data de ikke nødvendigvis har almindeligt tilgængelige i dag. På
den baggrund skal der laves et skøn over de fremtidige pengestrømme og herefter kan
bogføringen så udføres. Alt andet lige er det mere omfangsrigt at indregne et lån efter
IFRS 9 end IAS 39 og for en bank, som behandler mange tusinde udlån, kan det betyde
en væsentlig omkostning først at skulle indføre et system der kan indsamle de
nødvendige data og derudover at skulle bruge ekstra tid på indregningen af de enkelte
udlån. Specielt indregningen af lån med variabel rente indeholder nye væsentlige
udfordringer, man ikke arbejdede med tidligere. For eksempel udregningen af den
effektive rentespredning.
Derudover virker det ikke intuitivt at forvente tab på et varesalg. Når man låner penge
ud, specielt over en længere periode, kan der forventes et vidst tab da udlån typisk skal
bruges til enten investeringer, som altid har en vis usikkerhed, eller til hjælp i en periode
hvor lånemodtageren mangler penge. Når man derimod sælger en vare, så vil
virksomheden i langt de fleste tilfælde have en begrundet forventning om at køberen har
pengene til at kunne betale for det. Derudover vil kreditperioden typisk ikke være ret
lang, ofte 3-6 måneder, og den korte tilbagebetalingsperiode er også med til at give en
større sikkerhed for at der bliver betalt. Derfor vil det kunne virke omsonst at skulle
bruge tid og energi på at vurdere et forventet tab allerede ved første indregning for hvert
salg og sætte et beløb til side, hvor man i de fleste tilfælde kommer til at føre hele
beløbet tilbage igen til sidst.
47
7. Reaktioner på forslaget
Forslaget har medført meget debat i den økonomiske verden og IASB modtog 193 breve
med kommentarer til forslaget. En stor del af brevene stammer fra revisionsforbund,
banker og finansieringsinstitutter og derudover et mindre antal fra andre store
virksomheder og foreninger verden over.
Læser man mange af de breve IASB har modtaget er det slående at der er en del
punkter, som går igen mange gange. Og at de går igen både fra banker, revisorer og
andre virksomheder. Rigtig mange, dog ikke alle, er som udgangspunkt enige i
missionen IASB forsøger at udføre i forhold til at gå over til et mere fremadrettet syn i
forhold til at vurdere værdien af aktiver, i stedet for kun at justere i forhold til
begivenheder der allerede har fundet sted. Men der stopper enigheden med IASB så
også hos mange, som ser store problemer i den model der er blevet fremlagt.
En af de foreninger, der ikke er enige i IASB’s mål om en mere fremadrettet model er
danske FSR. Ifølge dem er den nuværende model udmærket og problemerne man så
under finanskrisen kunne i stedet være afhjulpet, hvis man havde mere omfattende
oplysningskrav om blandt andet kreditrisikoen på virksomhedens lån. Oplysningskrav
som allerede er blevet indført i den nye standard IFRS 728
.
For at imødekomme problemerne har IASB selv nedsat et ekspertpanel, som har
diskuteret forslaget grundigt, men de har ikke fundet løsninger på alle problemerne. I
dette kapitel gennemgås nogen af de største kritikpunkter i forhold til forslaget og til
sidst gennemgås kort det alternative forslag som Den Europæiske Bankforening har
udarbejdet.
7.1 Kompleksiteten gør at omkostningerne overstiger udbyttet
Som det tidligere blev gennemgået så var et af hovedformålene med at erstatte IAS 39
at gøre reglerne mindre komplekse. Mange har dog påpeget at dette forslag er langt
mere komplekst end IAS 39 har været det i forhold til beregningen af amortiseret
kostpris. Først og fremmest skal der bruges flere faktorer nu, da man ikke kan nøjes
med de kontraktlige forhold, men er nødt til at anvende data fra flere kilder. Derudover
er kravene både til efterfølgende justeringer, men også til præsentation og oplysninger
blevet langt mere omfattende end de tidligere har været det.
28
Comment Letter, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
48
At standarden er for kompleks og omfattende er sandsynligvis det mest hyppige
kritikpunkt blandt virksomhederne. Det er et af de punkter alle typer af virksomheder og
organisationer virker til at være enige om. The Hundred Group, der repræsenterer en
lang række af Englands største virksomheder har skrevet følgende29
Vi er derfor tilbøjelige til at erklære os enige i det alternative synspunkt,
at forslaget som fremlagt ikke består en rimelig cost / benefit test og bør
genovervejes
IASB formulerede selv i deres langsigtede mål for finansielle instrumenter, at de alle i
sidste ende skal måles til dagsværdi. Man opsatte nogen kriterier som skulle opfyldes,
når man fremsatte forslag til opfyldning af målene på mellemlang sigt. Heriblandt var et
krav at nye forslag ikke må øge kompleksiteten, men skal gøre reglerne mere enkle for
virksomheder, revisorer og brugere af regnskabet. Og derudover var der et krav om de
forbedringer og simplificeringer der kunne opnås ved nye forslag skal være store nok til
at kunne retfærdiggøre de øgede udgifter, der altid vil komme når man laver ændringer i
reglerne. Netop derfor er det væsentligt når mange kritiserer det her punkt, da det
betyder at de mener forslaget går direkte imod IASB’s egen erklærede målsætning.
Det vil uden tvivl skabe meget debat hvis virksomhederne, og bankerne især, investerer
dyrt i it systemer for at kunne opfylde disse nye regler, og IASB så 5-10 år efter helt
ophæver brugen af amortiseret kostpris. På den baggrund er det en velbegrundet kritik
af forslaget, hvis ikke der kan findes metoder til at gøre implementeringen mere enkel
end den virker til at blive på nuværende tidspunkt.
7.2 Ønske om flere eksempler
IASB selv har udtalt at de gerne vil have at deres standard skal virke som en ramme og
ikke som en stram model, med detaljerede krav. Derfor har de beskrevet skriftligt
hvordan man anvender standarden, men de har ikke implementeret numeriske
eksempler direkte i standarden. Begrundelsen er at de så mener at virksomhederne vil
følge præcis den metode der fremlægges i eksemplet, hvilket ikke nødvendigvis er
meningen.
29
Comment Letter, The Hundred Group
49
Blandt andet FSR30
, KPMG31
og Ernst & Young32
har ytret ønske om at der bliver
implementeret illustrative eksempler direkte i standarden. På trods af den modstand
IASB har mod de meget detaljerede standarder, så mener de at eksempler er nødvendige
for at sikre at virksomhederne har noget konkret at gå efter og at de dermed også
bearbejder regnskabet så ens at man kan sammenligne tallene.
7.3 Forslaget er rettet for meget mod banker og glemmer andre typer
virksomheder
Nogen af de store virksomheder og industri organisationer påpeger at det virker til at
standarden er rettet meget mod banker. Der er heller ikke tvivl om at banker og den
finansielle sektor vil blive hårdest ramt af de nye regler, da amortiseret kostpris i IFRS 9
hovedsageligt bruges på udlån. Men der er også den anden store kategori, der indregnes
til amortiseret kostpris, hvor virksomhederne påpeger at det ikke er hensigtsmæssigt at
anvende de foreslåede regler. Det drejer sig om tilgodehavender hos kunder, der er
opstået i forbindelse med salg af varer. Den er bare stort set ikke omtalt i forslaget.
En ting er at man forventer en hvis risiko når man låner penge ud, selvom man for det
meste alligevel forventer at blive betalt tilbage fuldt ud. Men virksomheder der sælger
deres varer på kredit, som det er normen i mange brancher og business to business, de
forventer at når de har solgt noget, så får de også pengene for varen. Der vil altid være
enkelte tilfælde, hvor køberen når at gå konkurs eller nægter at betale, men der vil være
noget længere imellem end når der er tale om lån. Og derfor kan det som tidligere
omtalt virke som spildt arbejde at skulle henlægge til tab for hver transaktion når de i de
fleste tilfælde blot føres tilbage igen.
BusinessEurope har følgende kommentar til emnet33
:
Med undtagelse af et enkelt henkastet afsnit, fokuserer forslaget på
finansielle aktiver, alene som renteindtjenene aktiver, og ignorerer
fuldstændig sådanne finansielle aktiver (for eksempel tilgodehavender,
rejseudlæg til ansatte og forskud til leverandører) som ikke først og
fremmest skal tjene renter men kommer som et biprodukt af real
økonomiske transaktioner. (…) Den endelige standard bør derfor
30
Comment Letter, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer 31
Comment Letter, KPMG 32
Comment Letter, Ernst & Young 33
Comment Letter, Business Europe
50
foreskrive en klar og anderledes tilgang til disse finansielle aktiver der
opstår som et biprodukt af ikke finansielle transaktioner i forhold til de
der påføres rene finansielle aktiver som eksisterer alene som udlåns
transaktioner.
De er først og fremmest utilfredse med at en væsentlig gruppe finansielle aktiver er
fuldstændig ignoreret i forslaget, men også med at det vil føre til en masse irrelevante
og potentielt misledende informationer, hvis de foreslåede regler skal anvendes på
tilgodehavender og lignende.
7.4 Problematisk at der ikke kan anvendes åbne porteføljer
Forslaget giver umiddelbart mulighed for, at man kan vurdere aktiver samlet i en
portefølje af aktiver med nogenlunde ens karakteristika. Det gør administrationen
væsentlig mindre, hvis man kan samle lånene i større grupper og vurdere et samlet,
forventet tab. Det vil også virke mere intuitivt at gøre det på den måde.
Problemet med forslaget er bare at det i praksis kun kan lade sig gøre at anvende det på
lukkede porteføljer. Altså hvor man samler en række lån med lignende karakteristika, og
behandler dem samlet fra start til slut. Man kan ikke tilføje nye lån til porteføljen eller
tage nogen ud, hvilket også betyder at lånene er nødt til at have præcis den samme
løbetid. Dette problem opstår blandt andet på grund af den forskel der er mellem tab der
registreres ved første indregning af et instrument og ved de efterfølgende justeringer.
Har man en åben portefølje hvor kreditrisikoen har ændret sig kan det være svært at
vurdere om det er sket på grund af de lån der allerede var der, eller nye der er kommet
til. Og dermed opstår problemet med om der er tale om første indregning eller en senere
justering. En åben portefølje der hele tiden mister og får tilført lån har i princippet kun
et starttidspunkt, så alt derefter skal indregnes som efterfølgende justeringer. Det går
imod forslagets intentioner om at man skulle opfange forventede tab fra starten af og
spare op til tabet i løbet af lånets løbetid.
BNP Paribas mener at modellen bør følge nuværende praksis ude i virksomhederne,
hvor man arbejder med dynamiske, åbne porteføljer til styring af bankens risiko. Især
det at lån kun kan samles hvis de har samme start og sluttidspunkt betyder at bankerne
hurtigt vil stå med et meget stort antal porteføljer, og der ikke vil være sammenhæng
mellem de porteføljer der samles på baggrund af regnskabsreglerne, og hvordan banken
ellers styrer deres lån i forhold til risiko.
51
Basel II er et international regelsæt for banker, der hovedsageligt indeholder
vejledninger og regler om risikostyring. Det er et regelsæt som mange store banker
følger. En del af Basel II er at banken hvert år justerer deres porteføljer efter risiko,
således at lån med den samme aktuelle risiko bliver samlet. Alle banker der følger Basel
II vil altså opleve problemet som BNP Paribas er inde på, at der vil være forskel på
hvordan de kan samle lånene ifølge regnskabsreglerne og ifølge reglerne for
risikostyring34
.
IASB’s eget ekspertpanel har også selv påpeget problemet og anser det som et af de
største, praktiske problemer med forslaget35
. Kunne man løse det, så virksomheden ikke
skulle udregne forventet tab og effektiv rente for hvert enkelt aktiv, men kunne nøjes
med at gøre det for få, store porteføljer ville det lette den administrative byrde
væsentligt. Indtil videre har de dog ikke fundet nogen løsning på problemet, der ikke
kræver ændringer i hele modellen.
7.5 Frakobling af rente og risiko
Når man anvender den foreslåede model, så er der som vist forskel på hvordan man
behandler forventede tab der indregnes ved første indregning og tab, der opstår senere.
Når det oprindelige forventede tab trækkes fra, gøres det før den effektive rente er
udregnet. Det betyder at man får en lavere effektiv rente end under de nuværende regler
og effekten af det forventede tab spredes ud over instrumentets løbetid. Hvis man
derimod i efterfølgende år må ændre på forventningerne og dermed indregne et større
tab end først antaget, bliver hele beløbet indskrevet på resultatopgørelsen i det
pågældende år og den effektive rente forbliver uændret.
Mange har påpeget at denne metode betyder at man får en uhensigtsmæssig
sammenblanding af lånets forventede tab og dets renteindtægt. ING Group og the
International Banking Federation kritiserer at man sammenblander renteindtægter, som
er en del af den kontrakt man har indgået med låntager, og forventet tab, som derimod
er baseret på et skøn fra bankens side. PWC påpeger at bankerne behandler kreditrisiko
og rentesatser separat, så det vil kræve en ændring af bankernes systemer før de kan
udregne den effektive rente, efter at det forventede tab er trukket fra. Man foreslår i
34
Coment Letter, BNP Paribas 35
Amortised Cost and Impairment Expert Advisory Panel, Summary of all EAP meetings
52
stedet at den effektive rente fortsat udregnes som i IAS 39, altså udelukkende baseret på
lånekontraktens pengestrømme.
The Royal Bank of Scotland Group påpeger at effekten på regnskabet kommer til at
afhænge mere af hvor god ledelsen er til at forudsige fremtiden end hvor risikable deres
lån er36
. Virksomheder der er gode til at forudse de fremtidige kredittab, vil have det tab
indregnet i lånet fra start af og ellers ikke påvirkes væsentligt derudover. Hvorimod
virksomheder hvor man har været dårlige til at forudse de fremtidige tab kan opleve
store udsving på resultatopgørelsen år for år når værdien af deres aktiver skal justeres.
Dette er endnu et af de emner IASB’s ekspertpanel har behandlet grundigt. Gennem
deres arbejde er de kommet frem til tre alternative løsninger37
. Den ene er en
annuitetsmetode, hvor nutidsværdien af det forventede tab spredes over lånets løbetid
som en annuitet. Og den anden er en simplificeret løsning, der indeholder tre byggesten
til at finde det forventede tab. Den sidste model de har præsenteret behandler forventet
tab uden at gøre brug af det oprindelige forventede tab eller den oprindelige effektive
rente. Det vil gøre det nemmere rent praktisk for virksomhedernes systemer at håndtere,
hvis de ikke skal gemme på disse historiske data, men kan nøjes med at se fremad. Om
et af disse forslag bliver en del af den endelige standard er i skrivende stund endnu
uvist.
7.6 Forslaget benytter sig for meget af skøn
Når man anvender IAS 39 skal man kun bruge de data der står i en kontrakt, for at
kunne indregne det som et aktiv. Foretages der senere en nedskrivning er det på
baggrund af en objektiv hændelse, der har sænket aktivets værdi. Denne hændelse vil
kunne dokumenteres af virksomheden.
Når det derimod er det nye system der anvendes, så skal der bruges en høj grad af skøn
fra regnskabsudøverens side. Selv med store mængder historiske data og aktuelle
økonomiske nøgletal, så vil et bud på fremtidige pengestrømme altid være pålagt en vis
usikkerhed. Og usikkerheden bliver større jo længere frem man forsøger at se. Gælder
det for eksempel store lån til bil og bolig der har en lang løbetid, vil det være helt
umuligt for banken at forudsige hvordan samfundsøkonomien kommer til at se ud i de
36
Comment Letter, The Royal Bank of Scotland Group 37
Amortised Cost and Impairment Expert Advisory Panel, Summary of all EAP meetings
53
sidste år af lånets løbetid. De kan lave et godt bud baseret på historiske data, men vil
næsten med sikkerhed komme til at skulle justere lånets værdi på et tidspunkt.
The Korea Accounting Standards Board påpeger at forslaget ikke indeholder nogen
konkrete bud på hvordan man kommer frem til de forventede pengestrømme38
. Der står
noget om hvilken type data man skal tage i betragtning og at man skal anvende det
sandsynlighedsvejede udfald, men der er stadig meget plads til fortolkning og til at
udvikle egne metoder, når det gælder det at forudsige pengestrømme. The Korea
Accounting Standards Board ønsker derfor at IASBs ekspertpanel skal arbejde på at
udvikle en konkret metode, til forudsigelse af tab og pengestrømme, der vil mindske
den praktiske byrde på virksomhederne og øge troværdigheden af estimaterne.
Federation of European Accountants skriver følgende om anvendelsen af
ledelsesskøn39
:
Vi deler EFRAG’s bekymringer over at den grad af ledelsesskøn der
anvendes til at forudsige pengestrømme repræsenterer en udfordring fordi
sådanne skøn ikke nødvendigvis kan støttes af observerbare data og kan
åbne for muligheden for misbrug.
De er altså ikke alene bange for at metoden giver usikkerhed og upålidelige oplysninger
i regnskabet, men også at de ligefrem kan anvendes til misbrug.
De strenge oplysningskrav betyder at man vil kunne se hvilke data virksomheden har
lagt som grundlag for deres beregninger, hvilket til en vis grad vil forhindre misbrug af
reglerne. Men det kan for eksempel være svært for en revisor at revidere på tal, der
bygger på skøn over fremtiden. Man kan forestille sig en situation hvor en virksomhed
konsekvent vælger et udfald, hvor der kun henlægges et minimum til tab. Så længe det
stadig er indenfor en rimelig grænse og kan bakkes op af virksomhedens data, vil
revisor have svært ved at påpege noget, selvom han selv mener resultatet bør være mere
negativt.
7.7 Procyklikalitet
En af de ting IAS 39 blev kritiseret for under finanskrisen var at den forårsagede
procyklikalitet. Procyklikalitet er et begreb, der indenfor økonomisk politik dækker over
38
Comment Letter, Korea Accounting Standards Board 39
Comment Letter, Federation of European Accountants
54
love og regler, som er med til at forstærke virkningen af økonomiske udsving. Begrebet
er blevet et varmt emne under finanskrisen, da det menes at visse regler, heriblandt IAS
39, har været med til at gøre krisen værre end den burde have været, fordi de indeholder
procykliakalske effekter.
Det konkrete problem med standarden er dens forsinkede registrering af tab på
finansielle aktiver. Når markedet er gået i stå mister de finansielle aktiver deres værdi.
Ved næste regnskabsaflæggelse skal der så nedskrives på aktiverne, hvilket skader
virksomhedens økonomiske resultat og når en lang række virksomheder aflægger
regnskaber med dårligere resultat end ventet, så går markedet blot endnu mere i stå.
Noget af det man har håbet på ved at indføre et fremadrettet syn på kredittab er at man
får bedre timing mellem hvornår et kredittab opstår og hvornår det registreres i
regnskabet, så der ikke kommer de forsinkede, negative reaktioner.
Men forslaget er heller ikke uden problemer på dette område. Ernst and Young40
og
Basel komiteen41
er blandt de der påpeger at det nye forslag potentielt giver endnu mere
procyklikalitet end de nuværende regler. Årsagen er at når der skal anvendes skøn til at
vurdere fremtidige pengestrømme, så vil den aktuelle økonomiske stemning blive
afgørende. Er der en optimistisk stemning vil der ikke blive sat meget fra til tab, og
dermed vil de få et positivt regnskab. Er der en negativ stemning på markedet vil man
sætte mere til side, og dermed påvirke virksomhedens resultat negativt. Virksomhedens
forventning til fremtiden kan ende med at blive en selvopfyldende profeti.
Jane Hronsky fra University of Melbourne har udarbejdet en artikel om emnet, hvor hun
erklærer sig enig med ovenstående synspunkt42
. At IFRS 9 ikke hjælper på
procyklikalitet og i værste fald forværrer den. Men hun argumenterer også for at det der
skaber procyklikalitet ikke er regnskabsreglerne, men bankernes egne reguleringer,
herunder Basel II. Disse regler omhandler hvor stor en pengebeholdning banken skal
besidde i forhold til hvor stor deres samlede økonomiske risiko er. Når det går godt
behøver de ikke have så stor en beholdning og vil i stedet ofte begynde at bruge af den
til at give flere lån ud, hvilket igen øger det økonomiske opsving. Når det begynder at
40
Comment Letter, Ernst & Young 41
Comment Letter, Basel Committee on Banking Supervision 42
Hronsky, Jane; IFRS 9, Impairment and Procyclicality: Is the Cure worse than the Disease?
55
gå dårligt skal de have en større beholdning og bliver mere tilbageholdne med at uddele
lån, hvilket igen bremser økonomien.
Globalt er der lige nu et stort fokus på at fjerne procyklikalitet. Men det er svært at se
hvordan man indfører regnskabsregler på det her område, der slet ikke indeholder
procyklikalitet. Om det aktuelle forslag er værre eller bedre end de nuværende regler er
svært at spå om før man ser hvordan markedet anvender dem i praksis.
7.8 Alternativt forslag
Den Europæiske Bankforening har udtrykt stor bekymring over forslaget fra IASB som
de mener, er for komplekst, dyrt at indføre og potentielt øger procyklikaliteten43
. På den
baggrund har de udarbejdet et forslag til en alternativ løsning. Forslaget blev udgivet
sammen med European Savings Banks Group, European Association of Cooperative
Banks og European Association of Public Banks44
.
Der er ikke tale om en gennemarbejdet model, men de har identificeret seks
hovedpunkter, som de mener en ny standard bør bygge op om:
1. De nuværende definitioner af amortiseret kostpris og udregningen af den
effektive rente skal ikke ændres.
2. Forventet tab skal udregnes for en portefølje, og ikke det enkelte aktiv
3. Metoden skal baseres på det forventede tab over hele porteføljens løbetid
4. Nedskrivnings hensættelser skal bygges op for at bruges og ikke bare for at
fungere som stødpude
5. Nedskrevne lån skal behandles som i IAS 39
6. Nedskrivnings hensættelser skal der tages hensyn til i det kapitale marked
Det der først og fremmest adskiller dette forslag, fra det IASB har udarbejdet er at man
her i høj grad tager hensyn til de systemer virksomhederne, eller bankerne, anvender i
forvejen, så det bliver lettere og billigere at implementere.
Banker har som nævnt tidligere renter og kreditrisiko i forskellige systemer, og derfor
indeholder forslaget også en frakobling af de to elementer. Så man udregner den
effektive rente på et aktiv uden først at trække fra til forventet tab, præcis som i dag.
43
Comment Letter, The European Banking Federation 44
Impairment: Expected Loss over the Life of the Portfolio, EBF, ESBG, EACB, EAPB
56
Derudover vil det blive muligt at arbejde med åbne porteføljer og den enkelte
virksomhed skal selv kunne sammensætte deres porteføljer baseret på hvordan de i
forvejen arbejder med deres aktiver til dagligt. For store bankers vedkommende vil det
for eksempel typisk være i porteføljer sorteret efter aktuel kreditrisiko, som det dikteres
af Basel II.
En anden stor forskel er at man ikke vil anvende forventet pengestrøms modellen, men i
stedet anvender forventet tab over porteføljens løbetid. Det betyder at man ud fra en
blanding af lånenes løbetid og risiko i en portefølje udregner det samlede forventede
tab, hvilket man spreder lineært ud over løbetiden. En anden del af forslaget er at
virksomhederne selv skal vurdere hvilken metode de vil anvende til at vurdere det
forventede kredittab på de enkelte porteføljer. På den måde kan de anvende de metoder
de allerede nu anvender til at styre virksomhedens samlede risiko.
Forslaget er altså på mange måder fundamentalt anderledes end det IASB har lagt frem,
og det vil kræve væsentlig mere plads end det er muligt at give her, at gennemgå
forslaget i dybden.
Men også dette alternativ indeholder umiddelbart visse svagheder. Først og fremmest er
det i høj grad rettet mod banker, hvilket er naturligt, da det er bank organisationer der
har stået for at udarbejde det. Men ordet tilgodehavender er ikke anvendt en eneste gang
i hele oplægget. Det vil garanteret ikke falde i god jord hos for eksempel
BusinessEurope.
Noget af det der umiddelbart kan lyde bekymrende, er de lidt løse formuleringer i
forhold til at bankerne selv kan vurdere, hvordan deres porteføljer skal sættes sammen,
og hvilken metode de mener, er den bedste at anvende til at vurdere aktivernes
kreditrisiko. Hvis metoderne til udarbejdelsen af regnskabet og vurdering af kreditrisiko
er for forskellige fra virksomhed til virksomhed, så kan det være problematisk at
sammenligne regnskaberne med hinanden. Og det vil være næsten umuligt for en
regnskabsbruger at gennemskuer hvilke metoder der er anvendt.
Alternativet har modtaget en hvis opbakning, men det ligger så langt fra IASB’s forslag
at det kan være svært at se hvordan de kan implementere ret meget af det i deres
endelige standard. Derfor er det bedste håb for udarbejderne af alternativet at EU ikke
kan godkende IASB’s standard, og vælger at anvende deres model i stedet.
57
8. Godkendelse i EU
Når IASB har udstedt en ny standard bliver det ikke automatisk lov for alle
virksomheder. Det er op til det enkelte land selv at godkende anvendelsen af
standarderne. Hvordan det foregår håndteres lidt forskelligt rundt omkring. Nogen
steder er der krav om at man anvender IFRS, i hvert fald for børsnoterede selskaber,
andre steder er det blot en mulighed at man kan anvende det og så er der også nogen
lande, der implementerer IFRS reglerne direkte i deres nationale regnskabsregler.
For Danmarks vedkommende er det EU der regulerer anvendelsen af IFRS
standarderne. Her gælder det at alle børsnoterede virksomheder skal anvende de IFRS
standarder, som er godkendt af EU.
8.1 Godkendelsesprocessen
Fra IASB godkender en standard og til den godkendes af EU skal den først igennem
flere råd og udvalg før den ender hos Parlamentet og Europarådet til endelig
godkendelse. Reglerne for hvordan en standard fra IASB godkendes findes i Regulation
(EC) No 1606/200245
. Hele processen tager i alt cirka syv måneder.
Vejen til godkendelse ser således ud46
:
45
Regulation (EC) No 1606/2002 of the European Parliament and of the Council of 19 July 2002 46
International Accounting Standards and Interpretations endorsement process in the EU, europa.eu
IASB
EFRAG
SAR
G
Europa
Kommisionen
Europa Rådet
Europa
Parlamentet
Interessegrupper ARC
Figur 8.1: Beslutningsprocessen for godkendelse af en IASB standard i EU
58
Det første der sker når IASB har udsendt en ny standard, er at EFRAG mødes med
diverse interessegrupper til drøftelse af standarden. EFRAG står for the European
Financial Reporting Group. Det er en privat organisation, der er oprettet netop til at
vejlede Europa Kommissionen i forbindelse med godkendelsen af nye
regnskabsstandarder. De har et tæt samarbejde med både IASB og Kommissionen47
.
Organisationen finansieres af syv prominente organisationer i det Europæiske
økonomiske marked:
- European Business Federations
- Federation of European Accountants
- European Insurance and Reinsurance Federation
- European Banking Federation
- European Savings Banks Group
- European Association of Co-operative Banks
- European Federation of Accountants and Auditors
Det er blandt andet disse interessegrupper de mødes med for at diskutere den nye
standard. EFRAG skal blandt andet sørge for at en ny standard opfylder de krav, som
EU har defineret i regulativet 1616/2002 (herefter kaldet IAS regulativet). Herudover
hjælper de også med at udarbejde en analyse af hvilke økonomiske konsekvenser det vil
få, hvis standarden godkendes af EU.
Da EFRAG finansieres af interessegrupper har man endnu et udvalg, SARG, som skal
holde opsyn med at de anbefalinger EFRAG kommer med er objektive og rimelige.
SARG står for Standards Advice Review Group og består af maksimalt syv
medlemmer, som udpeges af Kommissionen blandt eksperter i revision.48
Baseret på EFRAGs arbejde udarbejder Kommissionen herefter et lovforslag til
godkendelse af hele eller dele af standarden. Når dette forslag er færdigt sendes det til
godkendelse hos ARC, Accounting Regulatory Committee. ARC består af en eller flere
repræsentanter fra hvert medlemsland. For de fleste landes vedkommende kommer et af
medlemmerne fra Finansministeriet49
.
47
EFRAG Facts, efrag.org 48
Standards Advice Review Group (SARG), europa.eu 49
Accounting Regulatory Committee (ARG), europa.eu
59
Hvis der i ARC er et kvalificeret flertal for lovforslaget, så sendes det til sidst videre til
Parlamentet og Europa Rådet. Hvis de godkender forslaget, eller ikke har protesteret
indenfor tre måneder, så vil Kommissionen vedtage og offentliggøre loven, der
godkender standarden fra IASB.
8.2 Carve out af IAS 39
Langt de fleste gange er det foregået rimelig smertefrit når EU har skullet godkende en
standard fra IASB. Men sådan kom det ikke til at gå i 2004 da IAS 39 skulle godkendes.
Her valgte kommissionen for første gang at foretage et carve out, hvor man simpelthen
nægtede at godkende visse dele af standarden.
Reglerne som EU ikke kunne godkende vedrørte to områder. Den såkaldte dagsværdi
option og sikring50
.
8.2.1 Dagsværdi option
Dagsværdi option var en regel, der går på at virksomhederne kan vælge at vurdere deres
passiver til dagsværdi. Den Europæiske Centralbank var bekymrede over at denne regel
potentielt kunne bruges til manipulation af regnskabet. Hvis en virksomhed er på vej ud
i økonomiske vanskeligheder kan de nedsætte værdien af deres lån på basis af den
påstand at det er usikkert om de vil kunne betale det hele tilbage. Ved at nedsætte deres
gæld på den måde får de et mere positivt regnskab.
Den Europæiske Centralbank havde rejst denne bekymring overfor IASB, men da de
ikke havde fået et tilfredsstillende svar da standarden blev udstedt valgte kommissionen,
der delte ECBs bekymring, at de ikke kunne godkende den del af standarden.
Kommissionen argumenterede selv for at da dagsværdi option reglen ikke var et krav,
men et tilvalg man gav virksomhederne, så ville man godt kunne tage den del ud af
standarden uden at det påvirkede resten.
Problematikken omkring dagsværdi optionen blev løst allerede året efter, da IASB
havde lyttet til kritikken og de udgav en ny version af IAS 39, hvor der var ændret
væsentligt på reglerne for dagsværdi optionen. Denne nye version blev godkendt af
EU.51
50
Commission Regulation (EC) No 2086/2004 of 19 November 2004 amending Regulation (EC)… 51
Commission Regulation (EC) No 1864/2005 of 15 November 2005 amending Regulation (EC)…
60
8.2.2 Sikring af porteføljer
Den anden del af standarden, der blev taget ud af EU omhandler som sagt sikring. Mere
præcist omhandler det reglerne om sikring af porteføljer. Årsagen til at de har taget
disse regler ud er at mange europæiske banker klagede over reglerne16
. De mente ikke at
reglerne tog hensyn til den måde de normalt behandlede deres porteføljer og
risikostyring på. Derfor ville det være forbundet med urimeligt store omkostninger for
dem at skulle følge standarden, da det ville kræve udarbejdelse af nye IT systemer og
arbejdsprocesser.
8.2.3 Betingelserne for at foretage carve out
Da det var første gang kommissionen foretog et sådant carve out, opstod der tvivl om de
overhovedet havde ret til at gøre det. Derfor udgav de et dokument, der forklarede deres
begrundelser for beslutningen.52
I dette dokument henviste de IAS regulativet, hvor artikel 3 indeholder de krav der skal
være opfyldt, for at kommissionen må godkende en standard. I det her tilfælde har
Kommissionen vurderet at de to omtalte dele af standarden ikke opfylder de krav, der
skal til for at blive godkendt.
På denne baggrund har Kommissionen vurderet at eneste reelle mulighed for dem har
været at afvise hele standarden, eller at tage de berørte dele ud. Helt at afvise standarden
ville være et stort tilbageskridt for både EU og IASB. Men man kunne heller ikke
godkende en standard, der ikke opfyldte kravene fuldstændigt.
Kommissionen argumenterer med at en regnskabsstandard ikke nødvendigvis blot
indeholder ét emne, men at en stor standard som IAS 39 berører flere elementer. Og at
så længe man kan adskille disse dele, så de ikke påvirker hinanden, så er det også muligt
at godkende de enkelte elementer hver for sig. Der er altså lagt meget vægt på at de dele
man har taget ud, ikke overhovedet påvirker anvendelsen af resten af standarden.
8.3 Bliver der lavet carve out af IFRS 9?
Nu hvor EU har skabt et præcedens for at de kan nøjes med at godkende en del af en
IFRS standard, så er det store spørgsmål om det er noget de vil gøre bruge af igen i
forbindelse med IFRS 9.
52
Explanatory Memorandum of the Commission Services on the Proposal for a Regulation Adopting IAS
39
61
Indtil videre har EU lukket diskussionen ved at melde ud at de slet ikke vil behandle en
eventuel godkendelse af IFRS 9 før alle faser er afsluttet. Det har ført til usikkerhed da
nogen frygter at EU måske ikke vil godkende standarden, hvilket vil have store
konsekvenser for de Europæiske virksomheder. Richard Martin fra ACCA, Association
of Chartered Certified Accountants har blandt andet udtrykt bekymring for at
Europæiske virksomheder vil komme bagefter deres konkurrenter udenfor EU, hvis man
venter med at godkende standarden53
. Skulle IASB blive helt færdig med standarden i
løbet af 2011 så betyder behandlingsperioden i EU på cirka 7 måneder at den først kan
være godkendt i EU tidligst i 2012. I de øvrige nationer er det ikke et krav at man
anvender fase 1 endnu, men de har mulighed for det hvis de vil.
I det efterfølgende vil det blive vurderet om EU eventuelt kunne finde på at lave en
carve out af fase 2 i IFRS 9. Da EU ikke selv vil kommentere på deres overvejelser
omkring godkendelse af standarden, før alle tre faser er afsluttet, så må analysen bygge
på en sammenligning af nuværende situation i forhold til situationen da de lavede carve
out af IAS 39.
8.3.1 Betingelserne for carve out
Først og fremmest var det en betingelse for overhovedet at lave et carve out at man
kunne tage en del af standarden ud, helt uden at påvirke resten af standarden. Den
betingelse virker til at være opfyldt, hvis de ikke vil godkende fase 2. Det i sig selv at
faserne er udarbejdet uafhængigt af hinanden taler for at de i princippet kan skilles ad.
Det vil for eksempel fuldt ud være muligt at anvende de nye kategoriseringer, der blev
fastlagt i fase 1, også selvom man udregner den bogførte værdi af instrumenter til
amortiseret kostpris på en anden måde end det fastslås i fase 2.
8.3.2 Interessenternes holdninger
Derudover er det vigtigt at bemærke at EU lyttede til de bekymringer, som bankerne i
EU gav udtryk for. Dagsværdi optionen blev taget ud på baggrund af bekymringer fra
den Europæiske Centralbank og sikring af porteføljer blev taget ud på baggrund af kritik
fra flere Europæiske banker da reglen ville være for dyr at implementere og kræve
omfattende ændringer af deres systemer.
I forhold til fase 2 har der igen været væsentlig kritik fra flere Europæiske banker. Som
det blev fremlagt tidligere er der endda en gruppe foreninger med European Banking
53
Hickley, Andy; EU must Endorse IFRS 9 standard, Commentators Urge
62
Federation i spidsen, som er gået sammen om at lave deres eget, alternative forslag til
hvordan de mener at reglerne burde være. Et forslag der på flere væsentlige punkter er
meget anderledes end det IASB har udarbejdet. Det er værd at bemærke at tre af de fire
bank organisationer, som har udarbejdet dette alternative forslag, hører blandt de syv
organisationer der finansierer EFRAG. Når EBF direkte skriver i deres kommentar til
IASBs forslag at de ikke kan støtte det, så må man formode at deres opfordring til
EFRAG vil være at man ikke skal godkende fase 2 i dens nuværende tilstand.
En del af den kritik som bankerne har af forslaget minder meget om den samme kritik,
der fik EU til at lave carve out af porteføljesikring i IAS 39. Nemlig den del der går på
at der ikke er taget hensyn til bankernes nuværende arbejdsgange, og at det vil være
meget dyrt og omfattende for dem, hvis de skal ændre deres systemer til at kunne leve
op til reglerne. Både rent tidsmæssigt når man for eksempel ikke kan anvende åbne
porteføljer og derfor vil få en kæmpe gruppe små porteføljer at administrere og opdatere
hvert år, og økonomisk når det kræver helt nye IT systemer at kunne behandle både
administration af renten og kreditrisiko i sammen system. Det er direkte imod IAS
regulativet at godkende standarderne, hvor omkostningerne er urimeligt store i forhold
til udbyttet.
Også andre Europæiske interessenter er kommet med negative kommentarer til
forslaget. Det gælder for eksempel Business Europe, der kritiserer at standarden virker
til at være udarbejdet til banker, og der derfor er flere elementer, som er væsentlige for
andre typer virksomheder, der enten er ignoreret eller er gjort alt for besværlige. Også
Federation of European Accountants, som er endnu en af organisationerne bag EFRAG,
har skrevet et brev med skarp kritik af forslaget54
.
EFRAG selv har også skrevet en kommentar til forslaget. Overordnet set støtter de
IASBs forsøg på at finde en løsning, som er mere fremadsynet end den nuværende, men
de har store bekymringer over at standarden er for kompleks og at den vil koste mere at
implementere end den vil gavne. Et af principperne som skal være opfyldt for at de kan
anbefale kommissionen at godkende standarden er netop at forbedringerne skal være
omkostningerne værd.
Det sidste interessante brev, der er kommet til IASB er fra Europa Kommissionen. Der
er stort set samme budskab som i brevet fra EFRAG, nemlig at de støtter IASBs
54
Comment Letter, Federation of European Accountants
63
arbejde, men at forslaget i sin nuværende form er for komplekst. Derudover foreslår de
IASB at øge samarbejdet med Basel kommissionen om at finde en løsning, der bedre
passer til den måde bankerne arbejder på i dag.
8.3.3 Konklusion
Alt i alt virker det til at betingelserne for at kunne foretage et carve out er til stede. Man
kan tage fase 2 ud uden at påvirke de andre faser, flere betydningsfulde Europæiske
organisationer har udtrykt væsentlige bekymringer for forslaget og der kan
argumenteres for at implementeringsomkostningerne er for høje og en godkendelse
derfor strider mod IAS regulativet.
Et andet spørgsmål er hvilke regler der skal følges, hvis EU foretager carve out af fase
2. En løsning kunne være at indføre den model, som er blevet udarbejdet af EBF mv. På
den måde vil man kunne få afprøvet modellens elementer og have det som
udgangspunkt for forhandlinger med IASB om en fremtidig løsning. Der vil dog nok
komme protester fra virksomhederne, hvis de skal bruge ressourcer på at skifte over til
en model, der sandsynligvis kun er midlertidig. En anden og mere sandsynlig løsning er
at man indenfor EU fortsætter med de definitioner for amortiseret kostpris og
nedskrivninger, som allerede nu findes i IAS 39.
Det kan blive meget interessant at se om der vil blive lavet endnu et carve out, og i så
fald af hvad. På den ene side er der som sagt meget, der tyder på at det godt kan lade sig
gøre og at der vil være et vidst pres på EFRAG og Kommissionen for at de ikke skal
godkende fase 2 med mindre den endelige standard ser væsentligt anderledes ud end
første udkast. Men på den anden side er det en meget stor beslutning at skulle tage, hvis
EU skal melde sig så markant ud af en standard. Da de foretog carve outs af IAS 39 var
det nogen forholdsvis små dele, der blev skåret fra. Skulle man for eksempel skære hele
fase 2 fra vil det være et indgreb i langt større grad.
Det er ikke i EU’s interesse at underminere IASB’s arbejde, da et globalt regelsæt er
vigtigt for de mange Europæiske virksomheder, der også har samarbejdspartnere og
afdelinger udenfor EU. Derfor vil det også være absolut sidste udvej, hvis EU skulle
være nødt til at lave carve out. Hvis det skulle ske vil man sandsynligvis se et intenst
arbejde fra både EU og IASB’s side på at få fundet en løsning på deres
uoverensstemmelser.
64
9. Konklusion
Finansielle instrumenter behandles i dag ud fra reglerne i standarden IAS 39. Det er en
standard der bygger på at man inddeler de finansielle aktiver i grupper alt efter deres
karakteristika, og anvender forskellige metoder til indregning i de forskellige grupper.
Udlån og tilgodehavender, holde til udløb investeringer og øvrige finansielle
forpligtelser indregnes til amortiseret kostpris.
For instrumenter, der indregnes til amortiseret kostpris foretages der nedskrivninger,
hvis der er sket en hændelse, der giver et objektivt bevis for at aktivets værdi er faldet.
Der foretages dermed ikke nedskrivninger på baggrund af forventninger for fremtiden.
IAS 39 har lige siden den udkom været en udskældt standard, primært fordi den
beskyldes for at være for kompleks. IASB begyndte derfor i 2008 på et projekt, der
skulle resultere i en ny standard til erstatning af IAS 39. Målet på det tidspunkt var at
udarbejde en mere enkel standard. Da finanskrisen ramte blev standarden udsat for ny
kritik. Det gav store problemer at skulle anvende dagsværdier i et marked der stort set
var gået i stå. Og for instrumenter indregnet til amortiseret kostpris, opstod der kritik af
at nedskrivningerne blev foretaget for sent.
Den øgede kritik gav først og fremmest IASB et nyt problem, der skulle løses, når man
skulle udarbejde den nye standard. Man skulle forsøge at ændre reglerne for
nedskrivning, så de gav mindre procykliatiske effekter. Samtidig blev presset øget fra
flere sider, da der var et stort politisk behov for at vise handlekraft oven på krisen. G20
var blandt dem der pressede på både for at mindske procyklialiteten og for at IASB
skulle arbejde hurtigere.
Det førte til at IASB valgte at opdele projektet i tre faser, da man dermed mente at man
hurtigere ville kunne se fremgang. Første fase arbejdede med at udvikle nye
kategoriseringer af de finansielle aktiver. Denne fase er afsluttet og er resulteret i den
udgave af IFRS 9, som findes i dag. Anden fase byder på nye metoder til indregning af
aktiver til amortiseret kostpris og nedskrivning af disse. Tredje og sidste fase vedrører
reglerne for sikringsinstrumenter. Disse to sidste faser forventer man på nuværende
tidspunkt at kunne færdiggøre i løbet af 2011.
65
I fase to har IASB udsendt et exposure draft med et udkast til nye regler for amortiseret
kostpris. Der er tale om et forslag, der ændrer på nogen af de mest fundamentale dele af
metoden. I stedet for at være bygget op om de kontraktlige data, skal man ifølge
forslaget indregne aktivet på basis af de forventede pengestrømme. Man skal for hvert
aktiv indregne en hensættelse til tab og denne hensættelseskonto bliver bygget op over
aktivets løbetid, så man har en buffer til at tage fra, hvis man oplever et reelt tab. Hvert
år skal de forventede pengestrømme revurderes. Hvis der er sket ændringer i
forventningerne, så bliver aktivets værdi justeret og resultatopgørelsen påvirkes.
Forventninger til fremtidige pengestrømme bygger på en kombination af de kontraktlige
pengestrømme, historiske data og data over den nuværende og kommende
samfundsøkonomiske situation.
Konkret betyder det for virksomhederne at de i første omgang må indregne en mindre
indtægt på resultatopgørelsen end tidligere når de indregner udlån eller tilgodehavender.
Må de senere justere forventningerne positivt, så de alligevel får flere penge tilbage end
først antaget, så bliver det dog her indtægtsført. Så i sidste ende får virksomhederne
samme indtægt som altid, men en del af den kan komme noget forsinket.
Rent praktisk er udregninger der skal foretages for at indregne aktiverne væsentlig mere
komplicerede efter det nye forslag end det gamle. Hertil kommer at der skal foretages
flere udregninger, da der nu vil være mange flere aktiver hvis værdi skal justeres hvert
år, end under IAS 39. Og kravet til oplysninger der skal med i årsrapporten er øget
markant.
Forslaget har givet mange reaktioner i den økonomiske verden, hvor der fortrinsvis har
været hård kritik. Forslaget er blevet beskyldt for at være for komplekst og for at
omkostningerne ved at indføre standarden er større end udbyttet. Noget IASB ellers selv
har som erklæret mål at undgå.
Produktions- og handelsvirksomheder har beskyldt forslaget for at være rettet for meget
mod den finansielle sektor og helt ignorere den regnskabsmæssige behandling af
tilgodehavender.
Banker har kritiseret at reglerne ikke kan anvendes på åbne porteføljer og at forslaget
laver en sammenblanding af rente og kreditrisiko. Begge dele strider imod deres
sædvanlige arbejdsgange, som blandt andet er dikteret af Basel II. De argumenterer for
66
at det vil være meget dyrt og omfangsrigt for dem hvis de skal ændre deres IT systemer
og arbejdsgange for at kunne følge forslaget.
Revisorer har blandt andet advaret imod at indføre en model, der i høj grad bygger på
anvendelsen af ledelsesmæssige skøn. De påpeger at det kan være svært at få bekræftet
et skøn ved hjælp af data og at det åbner en mulighed for misbrug af reglerne.
Procyklikalitet er blevet det varme emne efter finanskrisen, men nogen organisationer
beskylder det nye forslag for at have mindst lige så slemme procykliatiske effekter som
IAS 39 havde det.
EU valgte i sin tid at foretage et mindre carve out af IAS 39 da den skulle godkendes i
kommissionen. Nu er spørgsmålet om historien vil gentage sig. Umiddelbart er mange
af de samme betingelser til stede nu, som var til stede dengang. Ikke mindst at mange
store, vigtige Europæiske organisationer er negative overfor standarden. Fire af dem,
med den Europæiske Bankforening i spidsen har oven i købet udarbejdet deres eget
alternativ til reglerne, som er meget anderledes end IASB’s version.
Umiddelbart er det der taler mest imod et carve out at det vil være et stort indgreb, der
vil skabe kaos hos de Europæiske virksomheder og i IASB. Et carve out er en drastisk
løsning, der bliver sidste udvej. Det mest afgørende for hvordan situationen udvikler sig
vil sandsynligvis være hvor meget IASB har lyttet til deres eget ekspertpanel og til de
bekymringer der er givet udtryk for fra hele verden, i overgangen fra det første udkast til
den endelige standard, der udgives senere på året.
67
10. Executive Summary
The first edition of the accounting standard IAS 39 was published in 1998. This is the
standard that regulates the categorization and measurement of financial assets and
liabilities. Ever since it was published it has been criticized for being too complex and
difficult to understand. The biggest issue has been the fact that the financial instruments
are split into six groups where some of them are measured at fair value and others at
amortized cost.
Now the IASB is working on a replacement which will be called IFRS 9. They started
working on it in 2008. Originally the main goal was to create a standard that was more
simple and easier to understand than the IAS 39. But then the financial crisis hit and as
people were discussing the reasons behind the crisis, IAS 39 was often criticized for
creating procyclical and attributing to the crisis.
The political pressure on IASB grew stronger. They decided to split the project in three
phases in order to replace IAS 39 with a new standard as soon as possible. In the first
phase they focused on creating new categories. This phase has been finished and
resulted in the IFRS 9 standard that exists today.
The second phase suggests new methods for calculating amortized cost and impairment.
The third phase deals with hedge accounting. Both those phases are scheduled to be
finished later in 2011.
This paper focuses on the second phase of the project. It presents the exposure draft that
has been published and studies the consequences of following regulations in the draft.
The exposure draft is built on an expected cash flow model. This is a forward looking
approach which tries to predict the future expected cash flows of an asset and builds an
allowance account to absorb write-offs. It is a significant change compared to IAS 39
which is based on contractual cash flows only, and where you only write off assets after
there is objective evidence that the asset has lost value.
The draft has received harsh criticism however. Among other things it is being criticized
for being too complex, focused solely on the financial sector, being too expensive to
implement and relying too heavily on judgment calls by the management. It has been
criticized by both banks, production companies and accounting organizations.
68
The European Commission has announced that they will not be deciding whether or not
they can accept the standard until all three phases are complete and they have published
the final IFRS 9 standard. When it came to accepting IAS 39 they made a carve out to
exclude certain parts of the standard. The question is if that will happen again. Some
signs point toward the possibility that they will perform a carve out. On the other hand it
is a drastic step to take and will likely only be used as a last resort.
69
11. Kilder
3 Month LIBOR, Historical Chart, MoneyCafe.com, 2011
http://www.moneycafe.com/library/3monthlibor.htm
Accounting Regulatory Committee (ARG), europa.eu
http://ec.europa.eu/internal_market/accounting/committees/arc_en.htm
Amortised Cost and Impairment Expert Advisory Panel, Summary of all EAP meetings,
2010
http://www.ifrs.org/NR/rdonlyres/A40E4FED-61F6-4FDF-93F1-
C87709265508/0/EAPsummaryJuly2010.pdf
A Roadmap of Convergense between IFRSs and US GAAP, IASB og FASB, 27.
Februar 2006
http://www.fasb.org/cs/ContentServer?c=Document_C&pagename=FASB%2FDocume
nt_C%2FDocumentPage&cid=1176156245558
Comment Letter, Basel Committee on Banking Supervision, 30. Juni 2010
http://www.ifrs.org/NR/rdonlyres/B7B26291-9046-4687-A678-
4B0944D06E02/0/CL148.pdf
Coment Letter, BNP Paribas, 30. Juni 2010
http://www.ifrs.org/NR/rdonlyres/6875BCBF-6A69-4899-96F2-
7403C78DB4EF/0/CL174.pdf
Comment Letter, Business Europe, 7. juni 2010
http://www.ifrs.org/NR/rdonlyres/DAB04DAB-865D-4037-B313-
A214929544C3/15032/20100608100637_PP0607AmortisedCostsandImpairment.pdf
Comment Letter, Ernst & Young, 30. juni 2010
http://www.ifrs.org/NR/rdonlyres/4037BFF5-CBF4-4D6F-99B7-
877C3AE94422/15297/20100630160602_CommentLetterFinancialInstruments_Amorti
sedCostandImpairment.pdf
70
Comment Letter, Federation of European Accountants, 30. Juni 2010
http://www.ifrs.org/NR/rdonlyres/C22E5CF1-9D76-4ED9-99AC-
398B32C71B01/0/CL156.pdf
Comment Letter, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, 30. juni 2010
http://www.ifrs.org/NR/rdonlyres/8F49B7C1-9F88-456A-83DB-
7244A1B993EF/0/CL106.pdf
Comment Letter, Korea Accounting Standards Board, juni 2010
http://www.ifrs.org/Current+Projects/IASB+Projects/Financial+Instruments+A+Replac
ement+of+IAS+39+Financial+Instruments+Recognitio/Financial+Instruments+Impairm
ent+of+Financial+Assetseplacement+of+IAS+39+Financial+Instruments+Recog/Expos
ure+Draft+and+Comment+Letters_DV/Comment+Letters/CL81.htm
Comment Letter, KPMG, 30. Juni 2010
http://www.ifrs.org/NR/rdonlyres/077CE964-618E-4106-BC36-
544082B136D1/0/CL133.pdf
Comment Letter, The European Banking Federation, 30. Juni 2010
http://www.ifrs.org/NR/rdonlyres/0BB7A4E5-F0C2-4C8C-BF74-
842EDD61CC71/0/CL103A.pdf
Comment Letter, The Hundred Group, 17. September 2010
http://www.ifrs.org/NR/rdonlyres/862246DB-FB2C-4C86-8828-
0860529F5EBA/0/CL193.pdf
Comment Letter, The Royal Bank of Scotland Group, 24. Juni 2010
http://www.ifrs.org/NR/rdonlyres/7842DB19-16FD-42A0-9B8A-
23F06EE23A93/15162/20100624100657_ImpairmentEDCommentletter.pdf
Commission Regulation (EC) No 1864/2005 of 15 November 2005 amending
Regulation (EC) No 1725/2003 adopting certain international accounting
standards in accordance with Regulation (EC) No 1606/2002 of the European
Parliament and of the Council, as regards International Financial Reporting
Standard No 1 and International Accounting Standards Nos. 32 and 39 (Text with
EEA relevance), europa.eu, 15. November 2005
71
http://eur-
lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:32005R1864:EN:NOT
Commission Regulation (EC) No 2086/2004 of 19 November 2004 amending
Regulation (EC) No 1725/2003 on the adoption of certain international accounting
standards in accordance with Regulation (EC) No 1606/2002 of the European
Parliament and of the Council as regards the insertion of IAS 39Text with EEA
relevance, europa.eu, 19. November 2004
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:32004R2086:EN:NOT
Completing the February 2006 Memorandum of Understanding, FASB og IASB,
September 2008
http://www.fasb.org/intl/MOU_09-11-08.pdf
Convergense Between IFRSs and US GAAP, IFRS.org
http://www.ifrs.org/Use+around+the+world/Global+convergence/Convergence+with+U
S+GAAP/Convergence+with+US+GAAP.htm
EFRAG Facts, efrag.org
http://www.efrag.org/Front/c1-262/EFRAG-Facts.aspx
Explanatory Memorandum of the Commission Services on the Proposal for a
Regulation Adopting IAS 39, 24. September 2004, europa.eu
http://ec.europa.eu/internal_market/accounting/docs/ias/explanatory-memo-2004-09-
ias39-proposal_en.pdf
Exposure Draft, Financial Instruments: Amortised Cost and Impairment, IASB 5.
November 2009
http://www.ifrs.org/NR/rdonlyres/9C66B0E5-E177-4004-A20B-
C0076FCC3BFB/0/vbEDFIImpairmentNov09.pdf
Finansrådet, Banker Følger nye Regnskabsregler, 19. februar 2009
http://www.finansraadet.dk/politik/kommentarer/2009/banker-foelger-nye-
regnskabsregler.aspx
Hickley, Andy; EU must Endorse IFRS 9 standard, Commentators Urge, gsfnews.com,
30. Juni 2010
http://www.gfsnews.com/article/73/1/
72
History of IAS 39. IAS Plus, Deloitte
http://www.iasplus.com/standard/ias39.htm
Hronsky, Jane; IFRS 9, Impairment and Procyclicality: Is the Cure worse than the
Disease?, JASSA, hæfte 4, s. 55, 2011
Hughes, Jennifer; Use of Fair Value Defended, Financial Times s. 28, 2008
IAS 32, Præsentation af Finansielle Instrumenter, International Accounting Standards
Committee Foundation, London
IAS 39, Finansielle Instrumenter: Indregning og Måling, International Accounting
Standards Committee Foundation, London.
IASB Staff Examples, IFRS.org, 2009
http://www.ifrs.org/Current+Projects/IASB+Projects/Financial+Instruments+A+Replac
ement+of+IAS+39+Financial+Instruments+Recognitio/Financial+Instruments+Impairm
ent+of+Financial+Assetseplacement+of+IAS+39+Financial+Instruments+Recog/IASB
+Staff+Examples/IASB+Staff+Examples.htm
IFRS 9, Financial Instruments, International Accounting Standards Board
IFRS and us GAAP: A Pocket Comparison, IAS Plus, Deloitte, juli 2008
Impairment: Expected Loss over the Life of the Portfolio, EBF, ESBG, EACB, EAPB,
15. Juni 2010
http://www.ifrs.org/NR/rdonlyres/E7C59AD8-1ED2-4D48-AD92-
CF3C2035D2D3/0/CL103B.pdf
International Accounting Standards and Interpretations endorsement process in the EU,
europa.eu
http://ec.europa.eu/internal_market/accounting/docs/ias/endorsement_process.pdf
International Convergence of Accounting Standards – Overview, FASB.org
http://www.fasb.org/jsp/FASB/Page/SectionPage&cid=1176156245663
J.Fedders & H.Steffensen: Årsrapport efter IFRS, 3. udgave, Thomson, 2008
Jyske Bank Årsrapport 2010
http://www.jyskebank.dk/_jb/commonInc/bin.asp?id=297611&src=rsrapport2010.pdf
73
McCollum, Tim; Fair Value Under Fire, The Internal Auditor bind 65, hæfte 6 s. 13.
2008
The Norwalk Agreement, IASB og FASB, 2002
http://www.fasb.org/news/memorandum.pdf
New on the Horizon: ED/2009/12 Financial Instruments: Amortised Cost and
Impairment, KPMG, November 2009
Nye regnskabsregler for nedskrivning af udlån mv., KPMG, 2010
http://www.kpmg.com/DK/da/nyheder-og-indsigt/nyhedsbreve-og-
publikationer/publikationer/audit/ifrs/Documents/S10046-Arti-RegnRegl-fsLR.pdf
Pozen, Robert C.; Is it Fair to Blame Fair Value Accounting for the Financial Crisis?
Harvard Business Review, November 2009, Vol. 87, issue 11, s. 84-92
Regulation (EC) No 1606/2002 of the European Parliament and of the Council of 19
July 2002, Official Journal of the European Communities
Request for Information, International Accounting Standards Board, juni 2009
http://www.ifrs.org/NR/rdonlyres/CA916D12-9B8E-4889-B75D-
D305DD413974/0/RequestforInformation.pdf
Reducing Complexity in Reporting Financial Instruments, International Accounting
Standards Board, 2008
Standards Advice Review Group (SARG), europa.eu
http://ec.europa.eu/internal_market/accounting/committees/sarg_en.htm
Tweedie, David, Completing our work to reform financial instruments accounting,
IFRS.org, 22. November 2010
http://www.ifrs.org/News/Features/reform+of+FI+accounting.htm
Workplan for IFRS’s – IFRS 9: Financial Instruments. IASB
http://www.ifrs.org/Current+Projects/IASB+Projects/Financial+Instruments+A+Replac
ement+of+IAS+39+Financial+Instruments+Recognitio/Financial+Instruments+Replace
ment+of+IAS+39.htm