IndenRigs - rigshospitalet.dk

Professor Søren Bentzen modta-ger i år Rigshospitalets Internatio-nale KFJ-pris 2013. Som chef for en forskningsafdeling ved University of Maryland i Baltimore har han gen-nem de seneste seks år indgået i et omfattende samarbejde med de internationale forskningsmiljøer i Radioterapiklinikken i Finsencen-tret på Rigshospitalet.

-Det samarbejde, vi bygger op mel-lem Rigshospitalet og University of Maryland, er et mønstereksempel på, hvordan det bedste fra to forsk-ningsmiljøer kan skabe ny viden, der næppe ville være opstået uden samarbejdet. I Baltimore er vi rigtigt stærke til at lave nye værktøjer til da-taanalyse. På Rigshospitalet finder vi en meget stor kræftafdeling med en høj standard i behandlingen og en enestående dokumentation af re-sultaterne. Summen af ekspertisen i de to afdelinger bringer os helt frem i feltet, siger Søren Bentzen.

Skræddersyet behandlingSamarbejdet med Søren Bentzen har også en konkret betydning for patienterne.

- Hver år producers enorme mæng-der patientdata inden for medicin. Alene mængden af data fra medi-cinsk billeddannelse på et år over-stiger mængden af data i samtlige forskningsbiblioteker i USA. Det er en

guldgrube af information. Men nogen skal jo grave guldet op. Det er det, vi forsøger med vores forskning. Vi skal udnytte disse kæmpe datasæt til at skaffe os ny viden, finde nye behandlinger og forbedre dem, vi al-lerede har. Vi er blevet meget bedre til at skræddersy behandlingen til den enkelte kræftpatient. For ikke så mange år siden fik alle patienter med en given type kræft den samme behandling. Nu kan vi i højere grad tage udgangspunkt i de detaljerede data for den enkelte patient, siger Søren Bentzen.

Modig fonds-støtte Og Rigshospitalets Internationale KFJ-pris spiller en stor rolle i den sammenhæng.

- Al medicinsk forskning er afhæn-gig af støtte fra fondsmidler. Støtten fra KFJ-prisen er yderst vigtig, fordi den giver os chancen til at starte nye projekter op, der så forhåbent-lig kan vokse sig stærke nok til at tiltrække støtte også fra andre sider, siger Søren Bentzen, der både fagligt og personligt glæder sig over prisen.-Det betyder uendelig meget. Forsk-ning er i høj grad et holdspil i vore dage, og KFJ-prisen er et kæmpe skuldeklap – ikke bare for mig, men for hele holdet. Den Internationale KFJ-pris er en meget fin pris, tak-ket være den gavmilde donation fra Kirsten og Freddy Johansens Fond.

Og så anerkender prisen jo dels den indsats, modtageren har ydet indtil nu, og dels peger den fremad: Ho-vedparten af beløbet er øremærket til fremtidigt forskningssamarbejde i forbedring af kræftbehandling mel-lem Rigshospitalet – og i mit tilfælde – University of Maryland i Baltimore i USA. Det er flot tænkt af giverne. Det er ikke så vigtigt, hvor vi kommer fra; det handler om, hvor vi er på vej hen.

CAA

Professor i strålebehandling får Rigshospitalets Internationale KFJ-pris 2013

Barn reddet af PEWSside 3

Den lille nobelpris i neurokirurgi til professor...side 4-5

Smitterisiko med arbejdsglædeside 6

NR. 19 NYHEDSBREV for rigshospitalets medarbejdere · 25. november 2013

professor søren bentzen modtager tirsdag d. 26. november rigshospitalets inter-nationale Kfj-pris for sin enestående ekspertise inden for bl.a. risikoberegninger for senfølger af strålebehandling samt hans store forskningsindsats på området

Om Rigs-hospitalets Internationale KFJ-prisRigshospitalets Internationale KFJ-pris uddeles årligt takket være en donation fra Kirsten og Freddy Johansens Fond. Prisen er på 1,5 mio. kr., hvoraf de 1,25 mio. kr. skal anvendes direkte til forskning, der udføres på Rigshos pitalet eller i et tæt sam-arbejde med Rigshospitalet.

IndenRigs

side 2

indenrigs, rigshospitalets nyhedsbrev NR. 19 · NOVEMBER 2013

• Vil du se listen med de 30 navne, der fordelt på tre hold, nu skal deltage i IdéRigets for-projekt?

• Vil du vide, hvem der sidder i Rigshospitalets Innovation Board?

• Vil du vide, hvilke ideer der efterspørges inden for to in-novationsområder – og vil du vide, hvilke to innovationsom-råder, der er fokus på?

Du finder fakta og anden info om idéRiget på

Intranettet/Organisation/projekter og arrangementer/Idé-Riget.

LW

IdéRiget modtog 69 ideer fra medarbejderne

Rigshospitalets Innovation Board består af både eksterne og interne medlemmer. Formand (nr. tre fra ve.) er administrerende direktør Niels Ahrengot, Implement Consulting Group. Øvrige eksterne medlemmer er sektionsleder Jonas Egebart, IMT Regionen, direktør Morten Mølgaard Jensen, Copenhagen Bio Science, professor Peter Langaa Jensen, DTU Management og Director, Front End Innovation, Pernille Singer fra Coloplast. Hospitalets tre interne medlemmer af Innovation Board er: Hospitalsdirektør Torben Stentoft, centerdirektør Bent Ottesen, Juliane Marie Centret og klinikchef Vera Timmermans Wielenga, Diagnostisk Center. Udviklingschef Peter Aagaard Nielsen er tovholder på den kreative proces omkring IdéRiget. Innovation Board var ikke fuldtallige ved denne fotografering

- Hele 69 ideer! Jeg blev helt høj, da jeg en søndag aften sad og læ-ste bunken med de mange forslag – sikke en saft, kraft og iderigdom, det blev en rigtig god start på en ny arbejdsuge. Den flotte respons vid-ner jo om, at vi med lanceringen af IdéRiget har ramt et behov blandt medarbejderne. Sådan lyder det fra hospitalsdirektør Torben Stentoft, Rigshospitalet.

De udvalgte 30 ideer Rigshospitalets ”Innovation Board” (se boks, red.) har nu vurderet de 69 indsendte ideer og udvalgt den pulje på 30 ideer, som er videre til IdeRigets første fase, som består af et uddannelsesforløb hos DTU Ma-nagement.

- Det er her, at de 30 idemagere fra Rigshospitalet får mulighed for at blive skarpe på, hvad den enkelte ide mere konkret går ud på, hvordan ideen kan kommunikeres, og hvor-dan man kommer videre med ideen. Det siger udviklingschef Peter Aaga-ard Nielsen og tovholder på arbejdet omkring IdéRiget.

De 30 udvalgte deltagere har fået brev om, at deres ide er udvalgt. Nu følger så som led i et forprojekt to uddannelsesdage før jul – og efter-følgende en fælles uddannelsesdag for alle tre hold i januar.

Herefter sker der så igen en ny ud-vælgelse, og det kommer du selvføl-gelig til at læse meget mere om både på Intranettet og her i IndenRigs.

Vi bygger bro, mens vi går- Det hele er nyt og spændende, og vi bygger så at sige den nye innovati-onsbro, mens vi går. Vi har ikke prøvet det før, og vi kender heller ikke andre, der har gjort det på denne måde, så det kan kun blive spændende og læ-rerigt, og Rigshospitalets Innovation Board kan ikke undgå at blive klogere og at gøre os nogle nye erfaringer sammen, siger hospitalsdirektør Torben Stentoft som slutter: Jeg tror, at jeg kan sammenligne det med en håndholdt proces, som sikkert også ændrer sig flere gange undervejs.

IdéRiget - Innovation erNyt, nyttigt og nyttiggjort Mere om IdéRiget

på Intranettet

idériget kan hjælpe med at gøre din idé til virkelighed

side 3


-Det var ikke et barn, der umiddelbart viste tegn på forværring - vi opdage-de forværringen rent på værdierne. Det fortæller overlæge Kaare Engell Lundstrøm fra BørneUngeKlinikken i Juliane Marie Centret.

Kaare Engell Lundstrøm er ansvar-lig for indførelsen af Pediatric Early Warning Score (PEWS) på Rigshospi-talet. PEWS er et redskab til syste-matisk observation via syv parame-tre (se boks, red.). Han blev mødt af en flok glade sygeplejersker, da han mødte på arbejdet kort efter, at PEWS – få dage efter indførelsen - havde haft afgørende betydning for et barns overlevelse. En oplevelse, han betegner som den første og hidtil største succeshistorie med PEWS.

Respirationsstop forhindretEfter en rutinemæssig og ellers vel-lykket operation blev barnet indlagt til observation i ét til to døgn, som det er standard. Normalt ville pleje-personalet have observeret barnet tæt i tiden lige efter operationen og derefter over de næste døgn - af-hængig af barnets tilstand.

-Men fordi vi netop havde indført PEWS, blev barnet systematisk vur-deret med de syv parametre ud fra et pointsystem. Om aftenen kl. 22 på operationsdagen var PEWS 4. Det betød, at man skulle tilse barnet igen kl. 02 og måle de relevante pa-rametre. På det tidspunkt finder man overraskende, at barnets blodtryk er faldet betydeligt. Vagthavende

læge tilkaldes, ikke fordi barnet kli-nisk har det skidt, men fordi værdi-erne i PEWS-målingen er forværret. Mens lægen er på stuen forværres barnets tilstand yderligere, og PEWS måles til 10. Barnets bevidstheds-niveau bliver tiltagende påvirket, og vejrtrækningen bliver udsættende med truende respirationsstop. Vagt havende læge forhindrer dette, og patienten overføres til intensiv af-deling. Vi opdager altså forværringen præcis i tide og udelukkende i kraft af de forhøjede værdier, fortæller Kaare Engell Lundstrøm.

Grundigere overvågning-En patient som denne ville vi nor-malt have kigget til i aftenvagten og igen midt på natten. Patienten ville naturligvis have haft overvågnings-udstyr på, men vi ville med stor sandsynlighed først have opdaget problemerne senere og måske først ved selve respirationsstoppet. Nu opdagede vi forværringen tidligere og kunne sætte ind med det samme, siger Kaare Engell Lundstrøm.

Patienten blev efter kort tids indlæg-gelse på intensiv afdeling udskrevet og er uden mén af komplikationerne. Siden har afdelingen ikke oplevet lignende, ligeså alvorlige sager. Men Kaare Engell Lundstrøm er alligevel ikke i tvivl om effekten af PEWS:

-Vi har haft en række andre sager, hvor vi helt klart har interveneret tid-ligere, end vi ellers ville have gjort. Udelukkende på grund af PEWS. Med de her målinger opdager vi det ganske enkelt tidligere, hvis et barn får det dårligere end ventet. Og det kan være afgørende, siger han.

CAA

Barn reddet af PEWS få dage efter indførelse

Kun få dage efter, at pediatric early Warning score (peWs) blev indført på rigshospitalet, var metoden direkte årsag til, at et barns forværrede tilstand hurtigt blev opdaget og behandlet

Hvad er PEWS?PEWS blev indført den 1. oktober 2013 på Rigshospitalet. PEWS er et redskab til systematisk obser-vation af syge børn. Med PEWS vurderes ud fra et pointsystem syv parametre: Barnets iltmæt-ning i blodet, respirationsstøtten, vejrtrækningsarbejdet, respirati-onsfrekvensen, kapillær fyld-ningstid, hjerteaktionen samt systolisk blodtryk. Pointtallet ud-løser bestemte handlinger med faste monitoreringsintervaller og evt. behov for lægelig vurdering.

Formålet med PEWS er - så tid-ligt som muligt - at identificere forværring af et barns tilstand, så man hurtigt kan gribe ind og undgå yderligere og alvorlig for-værring.

E-learningsprogrammet, der om-handler PEWS, er obligatorisk for alle ansatte på Rigshospitalet med kontakt til børn.

PEWS er en metode, der allerede er standard i en række andre lande. Herhjemme er metoden dog først for nyligt indført, efter at man i flere år har brugt Early Warning Scores (EWS) til voksne patienter.

side 4


Fredag den 6. december 2013 modtager professor, dr. med. Marianne Juhler, Rigshospitalets Neurokirurgiske klinik den prestigefyldte OliveCrona Award med tilhørende medalje ved en festligholdelse på det 34. OliveCrona Sympo-sium, der afholdes på Karolinska Instituttet og Karolinska Universitetshospital i Stockholm. Marianne Juhler hædres for en enestående indsats inden for neurokirurgien – specifikt for sin forskning omkring sygdommen vand i hovedet (hydrocephalus), som trods en intensiv forskningsindsats fortsat kun kan symptombehandles.

Det kan ske for os alle, at vi får vand i hovedet (Hydrocephalus). Sygdom-men kan opstå som en komplikation til anden sygdom fx meningitis, hjer-neblødning, svulster eller trafikulyk-ker – og når hovedet på anden vis bliver udsat for slag og stød. Syg-dommen kan også være medfødt. Hvert år kommer ca. 2 børn ud af 1.000 nyfødte i Danmark til verden med hydrocephalus. Det fortæller professor, dr. med. Marianne Juhler, Neurokirurgisk Klinik og fortsætter:

Symptombehandling- Vi indopererer dræn, der mindsker overtrykket ved at lede spinalvæ-sken væk fra hjernen til bughulen eller hjertet, hvor væsken bliver ab-sorberet. Vi symptombehandler, for vi kan ikke helbrede sygdommen. I de fleste tilfælde er hydrocepha-lus en livstruende, livslang tilstand, som dog kan forsvinde spontant hos nogle patienter, hvor sygdom-men er tilstødt som komplikation til anden sygdom. Behandlingen af hy-drocephalus er i sin grundsubstans ”den samme”, som den har været i de sidste 50 år – hvilket jo for de fleste er utænkeligt inden for andre store sygdomsområder fx kræft eller hjertekar-sygdomme.

Pres og perspektiver Marianne Juhler fortæller da også, at hun sammen med sine forsker-kolleger både nationalt og interna-tionalt oplever et stigende pres for et gennembrud og dermed for at kunne ”gøre noget andet og mere”. Og set i internationalt perspektiv er

hydrocephalus da heller ikke en ”lille sygdom”. En amerikansk neurokirurg har givet et konservativt estimat på, at der alene i det sydlige Afrika årligt er 82.000 børn, som ikke behand-les. Det betyder tab af livskvalitet for patienter og pårørende – ligesom sygdommen på en lang række om-råder har store samfundsmæssige konsekvenser, siger Marianne Juhler.

Og det er ikke kun børn og voksne, som sygdommen rammer. Ældre men nesker kan rammes af syg-dommen normal tryks hydro cep hal-us. Symp tomerne er bl.a. dem ens, og derfor kan sygdommen fejltolkes og blive behandlet som en demens-sygdom. Ca. to ud af 10.000 ældre lider af sygdommen normal tryks -hudrocepha lus, som kan behand-les med en dræn operation. Ud-fordringen ligger her i at få stillet den korrekte diagnose og at få henvist de patienter, der har sygdommen til kirurgisk behandling.

Teknisk gennembrud- For ca. 15 år skete der rent faktisk et større gennembrud, da neuroki-rurgerne tog kikkertoperationer i brug. Den største fordel ved denne operation er, at patienten ikke er af-hængig af et indopereret fremmed-legeme, hvilket betyder, at man kan undgå de hyppige komplikationer med dræn og ventiler, der stopper til eller går i stykker. Desværre ved vi i dag, at kikkertoperation kun er mu-lig hos et mindretal af patienter med hydrocephalus. Den del af behand-lingen, der handler om dræn, rør og

Den lille nobelpris i neurokirurgi til professor, dr. med. Marianne Juhlerbehandling af sygdommen vand i hovedet (hydrocephalus) er i sin grundsubstans ”den samme”, som den har været i de sidste 50 år. derfor håber årets prismodtager, at den internationalt prestigefyldte pris – den svenske oliveCrona award – der i 2013 for første gang gives til en dansk neuro-kirurg vil bidrage til at øge fokus og forståelse for vigtigheden af behovet for yderligere forskning inden for den livstruende sygdom, der har store menneskelige og samfundsmæssige omkostninger

ventiler – selve VVS–arbejdet, står for ca. 80 % af behandlingerne. De sidste 20 % kan behandles med kik-kertoperation.

Vi troede, at kikkertoperationerne ville revolutionere området og over-tage meget mere af drænbehand-lingen, men det viste sig desværre ikke at holde stik. Derfor er de fag-lige udfordringer vedvarende, også fordi holdbarheden af de livreddende dræn er begrænset. Drænene holder i gennemsnit 3-4 år, og 50 % af pa-tienterne skal re-opereres på grund af diverse komplikationer. Nogle pa-tienter må fx igennem rigtig mange re-operationer, fordi de livreddende dræn af forskellige grunde stopper helt eller delvist til undervejs – og fordi de virker forskelligt fra patient til patient.

Udfordringer og nye veje- Det er et stort problem, at vi ikke kender det normale tryk i hovedet – ligesom vi kender den normale temperatur, det normale blodtryk og normalværdierne på en stor række blodprøver. Vi kan ikke på samme måde tage ”tryktemperaturen på

hjernen” og få at vide, hvad der er normalt hos raske. For trykket er dynamisk også inden for døgnet. Det ændrer sig alt efter, om vi ligger vandret, om vi står, nyser, løber el-ler går. Så ”tryktemperaturen” er en vedvarende udfordring.

- Derfor forsker vi også bredt. Vi la-ver klinisk forskning og inden for den eksperimentelle del af forskningen, hvor Rigshospitalet er blandt de fø-rende internationalt, præsenterer vi bl.a. resultater fra dyreforsøg med nye teknikker, hvor man medicinsk håber at kunne øge vandtransporten i hjernen. Og vi samarbejder tæt med bl.a. Statens Seruminstitut om fore-komst og arvelighed - og med klas-sifikation af hjernetryk i forskellige sygdomsbilleder, hvilket bl.a. sker i samarbejde med DTU. Dertil kom-mer en stor vækst i nye teknologier – der givet også nye muligheder.

Udfordringen er at finde ud af, hvor-for det ikke går, som man forventer. Jeg er sikker på, at vi har rigtig mange af de nødvendige brikker til det sam-lede puslespillet. Det vi mangler res-sourcer for at kunne rykke yderligere,

side 5


Ingen ved, hvorfor Vera har vand i ho-vedet. Måske har en lille klat størknet blod lukket en passage ved fødslen, måske er det noget andet. Gravidi-teten var uden komplikationer, og en perfekt lille pige kom til verden. Alt var tilsyneladende i skønneste orden i den lille familie med far og mor og Veras to storesøstre, der i dag er 7 og 13 år.

Da Vera var 7 uger gammel begyndte hun at sove mere og samtidig ville hun ikke smile. Veras mor Lea slog det i første omgang hen, for storesø-ster havde influenza, så Vera havde måske fået en snert. Sundhedsple-jersken anbefalede for en sikkerheds skyld et besøg hos egen læge, som mærkede på fontanellen det ”bløde punkt” oven på det lille hoved og mål-te hovedets omfang. Det var vokset fra 31 til 44 cm på bare 7 uger. Her-efter gik alting meget hurtigt. Vera blev akut sendt til Rigshospitalet for at blive CT-scannet.

- Alt føltes uvirkeligt. Mens Vera blev scannet, stod jeg sammen med hen-de og sang for at berolige hende. Til-fældigvis så jeg ud gennem ruden til kontrolrummet, hvor der var samlet en masse mennesker i hvidt. Først i det øjeblik gik det rigtigt op for mig, at noget var helt galt, og fra det øjeblik og i timerne, der fulgte drejede hele familiens liv sig mod en ny og ukendt fremtid. Det fortæller Vera mor, Lea Lykkegaard og fortsætter:

Som et lyn fra en klar himmel- Da vi kom hjem fra hospitalet var Vera jo ikke rask, sådan som man tænker, at et ophold på hospital skal ende. Vera kom hjem med diagnosen hydrocephalus - en kronisk sygdom, der uvarslet og som et lyn fra en klar himmel kan udvikle sig livstruende og kræve akut specialistbehandling. Derfor har vi altid en pakket taske stående klar, så vi hurtigt kan køre til Rigshospitalet.

Lea er læreruddannet og har via sit arbejde mødt andre forældre til al-vorligt syge børn fx med kræft eller handicap, og har altid beundret de-res overskud. Men det har alligevel været noget, ”der skete for andre”. Lea har ikke kunnet arbejde ude, si-den Vera blev født – hun er døgnet rundt familiens tovholder på ”projekt Vera og hendes sygdom”.

-Vera har to søstre på i dag 7 og 13 år, og de reager både fysisk og psykisk på en hverdag, som er helt forandret. De savner fx deres mor, fordi jeg må være omkring Vera i døgndrift, og hvor venner og fami-lie samtidig står parat til at hjælpe døgnets 24 timer. For vi ved aldrig, hvornår Vera bliver akut dårlig og hurtigt skal på hospital, og det har fx givet angstanfald hos den mel-lemste pige, fordi hun rigtig mange gange har oplevet, at ambulancen har været der om natten mens hun sov, og at mor og Vera er væk.

Behov for synlighed og støtte - Vi er dybt taknemmelige over det engagement, og den professionelle indsats, der hele vejen igennem ydes omkring Vera – så det skal ikke misforstås. Men som forældre higer vi efter, at Vera og andre med samme sygdom ikke bliver gemt og glemt, men bliver synlige i sam-fundet på linje med andre børn med anden kronisk, livstruende sygdom. Samtidig lever vi med den kendsger-ning, at den behandling Vera får i sin grundsubstans er 50 år gammel, og behandlingen er ikke helbredende. Derfor er synlighed, opmærksom-hed og yderligere ressourcer nød-vendige, siger Lea Lykkegaard.

Lea Lykkegaard er initiativtager til patientforeningen

www.hydrocephalus.dk, der blev stiftet i 2011.

Om OliveCrona Award and Symposium 2013

www.olivecrona.eu – hvor det bl.a. fremgår, at årets prismodtager, professor, dr. med. Marianne Juhler afholder Olive-crona Lecture under overskriften ”Challenges in understanding and treatment of hydrocephalus in the past and present”

Hvem var Herbert OliveCrona?http://en.wikipedia.org/

wiki/Herbert_Olivecrona

Forskning og hydrocephalus? www.cphcsf.dk

Vera er en tikkende bombe

Vera er 3 år og er opereret 25 gange på rigshospitalet. mød Veras mor, lea lykkegaard, der fortæller om det at have et barn med sygdommen vand i hovedet (hydrocephalus). for Vera er en tikkende bombe, som har ændret hele familiens liv og sat dem i alarmberedskab 24/7 året rundt

og derfor håber jeg meget, at den svenske OliveCrona Award 2013, som jeg er meget beæret over at få tildelt, vil bidrage til et øget fo-kus og en større forståelse for vig-tigheden af behovet for yderligere forskning inden for hydrocephalus. For det er en sygdom, der har både meget store menneskelige og sam-fundsmæssige omkostninger – for vi skylder at kunne tilbyde patien-terne andet og mere end den nuvæ-rende symptombehandling, slutter professor, dr. med. Marianne Juhler.

LW

Vera og hendes mor Lea Lykkegaard i 2011 fotograferet på Rigshospitalet

side 6


Indledningsvis bringer vi en advarsel til læserne. Straks du træder ind på det lyse, velindrettede og imøde-kommende kontor hos administre-rende afdelingssygeplejerske Inger Thing Dittman fornemmer man, at noget særligt er på spil. For midt i kontoret ligger der en stor farve-strålende ”arbejdsglædemåtte” på gulvet. Og sådanne glædesmåtter viser det sig, at der er flere af – og endda i flere forskellige udgaver - i kontorområderne på semi-intensivt Afsnit 5061 i BørneUngeKlinikken i Juliane Marie Centret.

Tværfaglige workshops For netop her ultimo november er forfatteren til bogen ”Arbejdsglæde fra 8-16” Alexander Kjerulf over to dage ankermand på workshops med fokus på arbejdsglæde i Afsnit 5061. Der er tale om et intensivt, engagerende og smittende eksternt fokus på arbejdsglæde og dermed det psykiske arbejdsmiljø. Derfor rummer de to workshops også alle medarbejdere – tværfagligt - der fordelt over de to dage sammen fx sætter fokus på hvordan, medar-bejderne selv kan tage ansvar for at være med til at skabe arbejdsglæde, at få arbejdsglæden til at vokse og gro – og at fastholde arbejdsglæden i en travl hverdag.

Men hvordan er arbejdsglædemåt-terne havnet på gulvene i kontorerne i Afsnit 5061? Det fortæller klinisk afdelingssygeplejerske Karina Lar-sen og administrerende afdelings-sygeplejerske Inger Thing Dittmann:

Glædesmåtter som afsæt- Jeg interesserer mig meget for arbejdet med trivsel og psykisk arbejdsmiljø, og derfor deltog jeg i en konference om arbejdsglæde, som bl.a. indeholdt en konkurrence, hvor jeg var så heldig at vinde et års

forbrug af forskellige arbejdsglæ-demåtter til min arbejdsplads. Det fortæller klinisk afdelingssygeple-jerske Karina Larsen og fortsætter: - Arbejdsglædemåtterne passede utroligt godt ind i vores igangværen-de arbejde, hvor vi under overskrif-ten ”kulturforandring” arbejder med fokus på vores værdier og visioner - både fagligt og socialt. Administrerende afdelingssygeple j-er ske Inger Thing Dittmann uddyber:- Vi tænkte, at arbejdsglædemåt-terne var en anledning til at gøre det hele lidt større – for vi ved godt, at måtterne ikke gør det alene. Derfor ringede vi til Alexander Kjerulff og inviterede ham til en uformel sam-tale. Kjerulf er både i Danmark og verden over kendt for sit arbejde med begrebet arbejdsglæde – men ikke kendt med hospitalsverdenen, så han tog mod udfordringen, kom på besøg og fulgte indledningsvis nogle sygeplejerskers arbejde i en travl hverdag. Så blev ressourcerne fundet, og derfor står vi nu midt i to dage med workshops for alle med-arbejdere.

Klinikken var for et par år siden gennem en turbulent tid, der bl.a. affødte en ekstern konsulentun-dersøgelse med efterfølgende re-organisering og ny struktur. Det har derfor på flere måder været en ny begyndelse i Afsnit 5061, som fik en ny administrerende overlæge for 1½ år siden, hvor også både to kliniske afdelingssygeplejersker Karina Lar-sen og Maria Bennedsen samt admi-nistrerende afdelingssygeplejerske Inger Thing Dittmann startede.

Arbejdsglæde som medspiller- Arbejdsglæde og trivsel er en cen-tral medspiller i hverdagen. Det, at man trives, at man synes, at det er sjovt at gå på arbejde, og at man

mærker - og får at vide -, at man gør en positiv forskel er en forudsætning for, at vi kan arbejde målrettet med at udvikle kvaliteten af kerneydel-sen, og at vi kan arbejde med vores værdier og visioner, siger Inger Thing Dittmann og fortsætter:

- Der er rigtig mange ting, vi ikke kan ændre på fx antallet af patienter og travlheden, men vi kan arbejde med at ændre vores tilgang til tingene. En travl, glad dag er bedre end en sur og travl dag. Vi kan huske at sige go’ morgen, huske at hjælpe hinanden, huske at rose og at løfte i flok – selv om vi har travlt. Og vi kan arbejde på, at opnå en basal og fælles tillid til, at alle gør deres bedste i en given situation, lyder det fra samstem-mende fra Karina Larsen og Inger Thing Dittmann, som slutter: - Vel kan arbejdsglæde ikke direkte må-les på patienternes og de pårøren-des oplevelse af kvaliteten af ple-jen og behandlingen, men vi ved, at kommunikation, og især mangelfuld eller dårlig kommunikation, ofte er et omdrejningspunkt, når patienter klager. Brok og utilfredshed smitter. Det samme gør arbejdsglæde – alt-så smitter positivt og signalerer, at vi er dedikerede til patienterne og vores arbejde.

I de kommende måneder fortsæt-ter Semi-Intensivt Afsnit 5061 med at give medarbejderne forskellige

input i form af bl.a. arbejdsglæde vi-sitkort, spil og plakater for at minde om, at man selv har et ansvar og selv kan gøre noget for egen og kollegers trivsel og arbejdsglæde. Vi advarer igen, Afsnit 5061 risikerer at udsæt-te andre kolleger på Rigshospitalet for smitte med arbejdsglæde.

LW

Smitterisiko – med arbejdsglæde!der er arbejdsglædemåtter, der er kortspil om arbejdsglæde og masser af anden inspiration at finde hos semi-intensivt afsnit 5061 i børneUngeKlinikken, der har fokus på arbejds-glæde

Julegaven til dig selv – og dine kolleger Der er ingen grund til at brokke sig over, at ”alle andre får …”. Du kunne overveje at give dig selv og /eller dine kolleger en særlig julehilsen i år. Vi tipper dig om, at du ved et besøg på

www. arbejdsglaedenu.dk og på www.arbejdsglaede-shoppen.dk blandt meget andet kan finde fx bøger, visitkort, plaka-ter og pokerkortspil med fokus på arbejdsglæde til rimelige gavepri-ser. Vi advarer samtidig om, at du risikerer at blive smittet - og at få et 2014 fyldt med arbejdsglæde.

Klinisk afdelingssygeplejerske Karina Larsen tv, sammen med administrerende afdelingssygeple j er ske Inger Thing Dittmann

side 7


Rigshospitalet er opdelt i 5 del-afta-ler, som efter udbud er vundet af hen-holdsvis ISS og Forenede Rengøring. Der er virksomhedsoverdragelse af medarbejderne. Den nye kontrakt medfører nogle ændringer både i den rengøring, der skal leveres - og i tilhø-rende serviceydelser. Det fortæller rengøringscontroller Gitte Skovvart Larsen fra Rengøringssekretariatet i Servicecentret og kommer her med eksempler:

Mere rengøring• Toiletter på operationsgange ren-

gøres to x dagligt. • Lægevaske får flere daglige ren-

gøringer. • En stor del af det medikotekniske

udstyr, der ikke er tilsluttet en pa-tient, er nu med i rengøringen.

• Rengøring ved udskrivning af pa-tient er udvidet.

Og så er der flere såkaldte tidsbindin-ger indeholdt i den nye rengørings-kontrakt, fortæller Gitte Skovvart Larsen: - Det betyder, at det i praksis er nemmere for Rigshospitalets Ren-gøringssekretariat at kontrollere, om rengøringen er udført til den aftalte tid og kvalitet.

Derudover er kravene til uddannelse og danske sprogkundskaber skær-pet i den nye rengøringskontrakt for de medarbejdere, der beskæftiger sig med rengøring og service på Rigshospitalet, siger Gitte Skovvart Larsen.

Mindre rengøring: • Rengøring på toiletter, som ligger

i forbindelse med administrative afsnit/kontorer, rengøres frem-over en gang om ugen, når konto-ret rengøres.

• Fælles toiletter på administrative afsnit rengøres fortsat dagligt.

• Rens af stofmøbler udgår. • Der vil fremover ikke være hoved-

rengøring i administrative kontor-områder.

Mere information?Information om kvalitetsstandarder, købte ydelser og specifikke forhold for det enkelte afsnit - samt oplys-ninger om, hvilken leverandør, der er på det enkelte afsnit, finder du på

Intranettet/Organisation/Servicecentret/Rengøringssekreta-riatet.

Kontakt Forenede Rengøring på lokal 5-1560. Kontakt ISS på lokal 5-1561. Du er også altid velkommen til at kontakte Rigshospitalets Ren-gørings sekretariat på lokal 5-4900 mandag-fredag fra kl. 08.00-kl. 15.30.

Ny rengøringskontrakt fra januar 2014 den 2. januar 2014 træder en ny rengøringskontrakt på rigs hospitalet i kraft efter endt udbudsrunde. det betyder ændringer i den leverede rengøring og tilhørende service-ydelser

Alle klinikker/afdelinger/enheder mfl. opfordres til hurtigst muligt at sende kopi af de evt. tilkøbskon-trakter, de har indgået med rengø-ringsselskaberne.

Rigshospitalets Rengøringssekre-tariat vil herefter kontrollere, om der er tale om tilkøbsydelser, som allerede er indeholdt i hospitalets kontrakt - eller om der fortsat er tale om en lokal tilkøbsydelse.

Behov for ny kontrakt?Er der tale om en tilkøbsydelse vil Rengøringssekretariatet i Afsnit 7701 formidle kontakt til den nye leverandør.

Dette for at sikre, at der udarbejdes en ny kontrakt, da alle nuværende kontrakter på tilkøbsydelser ophø-rer med udgangen af 2013.

Indsend tilkøbskontrakter til tjek

Det er vigtigt, at du hurtigst muligt sender en kopi af din kontrakt til Afsnit 7701, så en evt. ny kontrakt kan udarbejdes med virkning fra d. 2. januar 2014. Det siger controllerne Gitte Skovvart Larsen (th.) og Marie Louise Hammer Marker fra Rengø-ringssekretariatet, Afsnit 7701.

LW


NYHEDSBREV FOR RIGSHOSPITALETS MEDARBEJDERE

Nyhedsbrev udgivet af Rigshospitalet. Næste nummer af IndenRigs udkommer mandag d. 9. december 2013. Næste deadline er fredag d. 29. november. Indlæg modtages gerne på mail [email protected]. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte tekster, og redaktionen er alene ansvarlig for den endelige udformning af teksten. Redaktion: Kommunikationsafdelingen, kommunikationsmedarbejder Camille Aulkær Andersen og kommunikationsmedarbejder Lisbeth Westergaard (ansvh.red.) mail: [email protected] lokal 5-4142. Redaktionen af dette nummer er afsluttet onsdag d. 20. november 2013.

Jul på Riget 2013

Gæt og vind på din viden om fakta og begivenheder i 2013 i den elek-troniske julequiz på Intranettet. Jule quizzen 2013 er aktiv fra ultimo november til fredag d. 13. december kl. 12.

Vi trækker tre vindere blandt de rigtige besvarelser, som vinder et juleglas med søde bolsjer fra Sø-mods Bolsjer i Nørregade. Vinderne får direkte besked og navnene of-fentliggøres på Intranettet.

Jul på Riget – på IntranettetSe den store fælles oversigt sam-let et sted på Intranettet under overskrifterne: Tværgående arran-gementer, juleudstillinger, juleguds-tjenester, julemad til patienter og personale.

Få samtidig alle praktiske informa-tioner om ferie og fridage – salg af juledekorationer og julestjerner

Alle 8 centre bidrager med hver med en historie til et fagligt og fornøjeligt juletræf på tværs af faggrupper og organisation i Auditorium 1 torsdag d. 12. december kl. 14.30-16.15.

Efterfølgende er der julegløgg og æble skiver uden for auditorierne.

Tilmelding er ikke nødvendig!

Syv minutter alt inklusiveTraditionen tro har hvert center maks. 7 minutter til at fortælle og formidle den faglige, fornøjelige og gode historie, som skal repræsen-tere centret denne jul.

Historiefortællerne har fået at vide, at det er tilladt og mere end velkom-ment at bruge diverse fortælletek-

nikker fx rekvisitter, billeder, musik, film, udklædning osv.

Vi opfordrer kolleger fra de historie-fortællende klinikker og centre til at supporte de 8 historiefortællere og møde talstærkt op. Program og mere jul på Intranet Alle er velkomne – tilmelding er ikke

nødvendig. Tag kollegerne med og kom i nissegodt humør.

Se program med titlerne på de 8 hi-storier, og se hvem, der er historie-fortællere fra uge 49 på Intranet. Her finder du også den fælles oversigt ”Jul på Riget” med alle tværgående aktiviteter og arrangementer samt ”Årets Julequiz.”

Kom og hør 8 gode, faglige og fornøjelige historierVed direktionens juletræf 2013 for alle medarbejdere torsdag d. 12. december har hospitalets 8 centre hver 7 minutter til at fortælle en god historie…

- jule lukning på Patienthotellet - og om piccoliner, steril, depot, linned, post og toget i kælderen.

Har du tilføjelser til ”Jul på Riget”, der er relevante for alle ansatte på tværs af Rigshospitalet, så send en mail til kommunikation.rigshospitalet@ regionh.dk

Følger du med i, hvad der sker på tværs af Rigshospitalet, via Intra-net og Nyhedsbrevet IndenRigs er det ikke så svært – og ellers er det forhåbentlig både udfordrende og sjovt at finde de rigtige svar og dermed også at få genopfrisket et par fakta og begivenheder fra året 2013.

Årets julequiz – på Intranet

LW

Documents

IndenRigs - rigshospitalet.dk