Indhold - xn--lgemde-pua1m.dklægemøde.dk/sites/default/files/Lægeforeningens årsberetning... · 4 Vores krav om større fokus på læring og mindre på straf er også blevet hørt

1

2

Indhold ............................................................................................................................................... 3

Et gennembrud i et årelangt arbejde for et bedre tilsyn .............................................................................. 3

Efter pres fra læger blev produktivitetskravet droppet ................................................................................ 5

Forebyggelsen skal tilbage på den politiske dagsorden ................................................................................ 6

............................................................................................................................. 7

Nyt akutudspil: Styrk indsatsen, når det skal gå stærkt ................................................................................ 7

Stort fremskridt for en gruppe af meget sårbare patienter .......................................................................... 9

Nyt tolkegebyr kommer til at gå ud over de svageste .................................................................................. 9

Lægeforeningens ni kernebudskaber om sundheds-it ................................................................................ 10

Regioner får ens regler for lægers efteruddannelse ................................................................................... 11

For patienternes skyld skal medicin altid ordineres af læger ..................................................................... 12

Patienter med dobbeltdiagnoser skal samles i regionerne ......................................................................... 12

Lægeforeningen på Folkemødet 2017 ........................................................................................................ 14

Ny viden skal forbedre danskernes sundhed .............................................................................................. 15

Kontroversielt forslag om brug af sundhedsdata i databeskyttelsesloven blev trukket tilbage ................. 15

Cannabis: Et uansvarligt eksperiment med patienternes helbred .............................................................. 16

Ledelseskommissionen: Skab et fagligt ledelsesrum til lægelige ledere ..................................................... 16

Nye etiske principper skal sikre tillid til læger ............................................................................................. 18

Lægers faglige vurderinger tilsidesættes i sager om førtidspension .......................................................... 18

Lægedækning eller decideret speciallægemangel: Problemerne er langt fra løst...................................... 19

Lægeforeningen aktiv i formulering af nyt internationalt lægeløfte .......................................................... 20

Lægeforeningen omtales i medierne 14 gange hver eneste dag ................................................................ 20

Lægeforeningens pres for en psykiatriplan II bar frugt ............................................................................... 21

............................................................................................................... 22

Et travlt år for de pensionerede læger ........................................................................................................ 22

Læge- og Patienthåndbogen - version 3.0 ................................................................................................... 22

Lægeforeningen regionalt: Valget til regionerne fyldte i et travlt år .......................................................... 23

Lægeforeningens nyhedsbrev åbnes som aldrig før ................................................................................... 24

Et alsidigt udbud af kurser, karriereudvikling og mentorordninger ............................................................ 24

Ugeskrift for Læger: Relevant og aktuelt indhold gennem mange kanaler ................................................ 25

Lægeforeningen møder flere medlemmer og beslutningstagere på de sociale medier ............................. 25

Ny struktur i Lægeforeningen sekretariat skal skabe bedre sammenhæng ............................................... 27

Fakta om Lægeforeningens medlemmer: ................................................................................................... 29

3

........................................................................................................................................................... 30

Lægeforeningens udvalg og arbejdsgrupper pr. 1. marts 2018 .................................................................. 30

Oversigt over Lægeforeningens eksterne repræsentation 2017/2018 ....................................................... 34

Et gennembrud i et årelangt arbejde for et bedre tilsyn

Den 31. januar 2018 skete der et gennembrud i lægers lange og seje kamp for et bedre tilsyn. Efter

vedvarende pres fra #detkuhaværetmig-debatten, en underskriftsindsamling fra over 9.000 læger og

Lægeforeningen fremlagde sundhedsministeren en række initiativer, der skal ændre de regler og det

tilsyn, som læger og andre sundhedsprofessionelle er underlagt.

Sundhedsministeren præsenterede den sidste dag i januar 2018 en liste med otte initiativer, der skal styrke

lægers og andre sundhedsprofessionelles retssikkerhed. Der er der grund til at glæde sig over. Stort set alle

de aktiviteter, der nu skal iværksættes, er der blevet arbejdet for gennem lang tid på mange fronter.

Lægeforeningen har presset på over for minister og styrelse. Vi har været hos ministeren og på

Christiansborg i flere omgange. Samtidig har læger i stort tal engageret sig i eksempelvis

#detkuhaværetmig-debatten om den ulykkelige Svendborg-sag, hvor en patient døde, og over 9.000 læger

har skrevet under på et mistillidsvotum mod Styrelsen for Patientsikkerhed. Et stærkt og helt

umisforståeligt krav fra læger om handling, som har givet resultat.

Bedre retssikkerhed for læger

Retssikkerhed er en rød tråd i flere af initiativerne. Vi har i Lægeforeningen igennem lang tid protesteret

imod, at læger med øjeblikkelig virkning midlertidigt kan miste autorisationen eller få forbud mod at

arbejde, og at de risikerer at skulle vente to år på, at Styrelsen for Patientsikkerhed finder ud af, om de går

videre med sagen ved domstolene. Vi protesterer ikke mod muligheden for at stoppe læger, der er til fare

for patientsikkerheden, men mod at afgørelser ikke kan prøves af en ankeinstans, fordi det er så

indgribende i relation til lægers borgerrettigheder, som er at kunne leve af deres uddannelse og erhverv.

Nu lægger ministeren op til, at der skal oprettes et ankenævn for visse tilsynsafgørelser, og at uvildige

advokater skal gennemgå de politianmeldelser, som Styrelsen for Patientsikkerhed har foretaget af læger i

2017. Det skal også vurderes, om der er behov for at ændre lovgivningen eller praksis.

Reglerne for journalføring skal forenkles

Det har også været afgørende for Lægeforeningen, at der kommer kritiske øjne på reglerne for

journalføring. Vi har presset på for at få den modernisering og afbureaukratisering, som nu skal i gang.

journalen skal fortsat kunne fungere som arbejds- og kommunikationsredskab. Det er nødvendigt med

færre krav til dokumentation og mere tid til patienterne. Reglerne skal forenkles, så man som læge har

sikkerhed for, at man har journalført på en måde, som ikke senere kan komme en til skade, hvis man skulle

blive involveret i en tilsyns- eller klagesag.

4

Vores krav om større fokus på læring og mindre på straf er også blevet hørt. Styrelsen for Patientsikkerhed

skal bruge flere af sine kræfter på at skabe rammer for læring – blandt andet på baggrund af utilsigtede

hændelser – og ikke på straf. Styrelsen skal have større fokus på det organisatoriske ansvar for fejl, som

f.eks. kan skyldes dårlig arbejdstilrettelæggelse, upræcise instrukser og mangelfulde it-systemer, i stedet

for at komme efter den enkelte læge.

Sundhedsministeren fremrykker med det nye udspil dele evalueringen af den såkaldte strammerpakke, som

et massivt flertal i Folketinget vedtog for halvandet år siden. Pakken gav Styrelsen for Patientsikkerhed

udvidede beføjelser til at indskrænke sundhedspersoners autorisationer. Den har betydet en mere

aggressiv linje i styrelsens arbejde, og mange læger har klaget over en petitesseorienteret tilgang i måden

at føre tilsyn på. Lægeforeningen har presset på for at få fremskyndet den planlagte evaluering, og glæder

sig derfor over, at ministeren og partierne bag strammerpakken nu er klar til at evaluere reglerne før

planlagt. Når evalueringen nu rykkes frem, har Lægeforeningen opfordret til, at skal ikke kun ses på

tilsynssanktioner, men også på det risikobaserede tilsyn. Der er nemlig problemer med den måde, som

Styrelsen for Patientsikkerhed udfører tilsynet på i dag. I stedet for et reelt risikobaseret tilsyn bliver der

fokuseret på stikprøver og petitesser.

God start på vejen mod et bedre tilsyn

Lægeforeningen er glad for, at ministeren har lyttet til lægernes indvendinger og forslag. Initiativerne er en

god start på vejen mod et bedre tilsyn og en genopretning af tilliden mellem landets læger på den ene side

og Styrelsen for Patientsikkerhed på den anden side. Det er lykkedes at få politikerne til at forstå – og aktivt

reagere på – at status quo er no go, og at der skal ske markante forbedringer, hvis læger og andre skal have

tillid til, at der er den fornødne retssikkerhed, og at Styrelsen for Patientsikkerhed agerer på en måde, som

giver mening.

Men det er selvfølgelig nødvendigt at se, om initiativerne konkret fører til et bedre tilsyn. Lægeforeningen

vil holde et skarpt øje med tiltagene og deltage aktivt i arbejdet med at få gjort dem til virkelighed. Der er

brug for enkle regler, mindre dokumentation og mere tid til patienterne.

Fakta om Svendborg-sagen: En patient med mavesmerter bliver i 2013 indlagt til observation. Der er tale om en patient med diabetes, og ved ankomsten beder lægen mundtligt en sygeplejerske måle hans blodsukker, hvilket ikke sker. Næste morgen er han ikke kontaktbar, får svære hjerneskader og dør efter en lille måned. Lægen bliver tiltalt for overtrædelse af autorisationslovens paragraf 75, der kan give op til fire måneders fængsel. Paragraffen tages i anvendelse, når sundhedspersoner vurderes til at have udvist grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed i behandlingen af patienter. Anklagemyndigheden anklager ikke på noget tidspunkt lægen for at være ansvarlig for dødsfaldet. Læger bliver frifundet ved Byretten i Svendborg i april 2017. Anklagemyndigheden vælger at anke sagen til landsretten, som i modsætning til byretten dømmer lægen for at overtræde autorisationslovens paragraf 75. Lægen får en bøde på 5.000 kr. Landsretten understreger, at lægen ikke dømmes skyldig i patientens død, men skyldig i blandt ikke at have sikret sig, at den mundtlige ordination til sygeplejersken om måling af blodsukker blev udført.

5

Flere tusind læger bakker på de sociale medier under hashtagget #detkuhaværetmig op om den dømte læge. Lægen søger på opfordring fra Lægeforeningen om at få sagen behandlet for Højesteret. Det sker i håbet om, at landets højeste retsinstans tager stilling til, om lægen virkelig har overtrådt § 75. Lægeforeningen har hele vejen igennem sagen hjulpet lægen med advokatbistand. I november 2017 afgør Procesbevillingsnævnet, at sagen er tilstrækkelig principiel til at kunne behandles ved landets højeste retsinstans - Højesteret. Den 28. marts 2018 frifandt Højesteret lægen.

Efter pres fra læger blev produktivitetskravet droppet

Regeringen og Dansk Folkeparti lyttede til læger og andre sundhedsprofessionelle og aftalte i oktober

2017 at afskaffe produktivitetskravet i 2018.

I oktober 2017 besluttede regeringen sammen med Dansk Folkeparti at droppe det såkaldte

produktivitetskrav. Kravet har indebåret, at læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og andre

medarbejdere på sygehusene hvert år har skullet præstere to procent mere – uden at pengene er fulgt

med.

Med afskaffelsen af produktivitetskravet valgte politikerne at lytte til læger og andre

sundhedsprofessionelles kritik af, hvordan produktivitetskravet igennem flere år har forringet kvaliteten af

behandling og pleje.

Velunderbygget og intenst pres gav pote

Lægeforeningen har sammen, Yngre Læger, FAS og PLO, en række øvrige sundhedsorganisationer -

sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, jordemødre, lægesekretærer m.fl. – medarbejdere såvel

som ledere lagt et velunderbygget og intenst pres på politikerne for at få kravet om to procents årlig

produktivitet væk. Vi har i medierne - både de skrevne, elektroniske og de sociale - igen og igen gjort

opmærksom på, hvordan de ansatte i sundhedsvæsenet har oplevet produktivitetskravet som en skjult

besparelse, der går ud over patienterne. På tværs af faggrupper i sundhedsvæsenet har vi stået sammen

om at skabe bedre rammer for behandling, pleje og omsorg. Sammenholdet og presset har båret frugt.

Problemerne er ikke forsvundet

Men samtidig har det dog været vigtigt at understrege, at alle problemer på sygehusene ikke bare

forsvinder med afskaffelsen af produktivitetskravet. Opgaverne på sygehusene er i de seneste år vokset

hurtigere end ressourcerne. Stadig flere patienter mange med flere diagnoser skal behandles, og de vil have

forventninger om at få nye og ofte dyre behandlinger stillet til rådighed. Produktivitetskravet trækker

samtidig tunge spor efter sig. Der er et efterslæb, som det tager tid og kræver ressourcer at rette op på.

Derfor vil vi fortsat opleve pressede sygehusafdelinger.

6

Forebyggelsen skal tilbage på den politiske dagsorden

Forebyggelse er et af de vigtigste og bedste redskaber til at komme de store folkesygdomme til livs, men

har i lang tid været forsømt. Lægeforeningen efterlyser, at politikerne prioriterer forebyggelse og

lancerede i efteråret 2017 tre ambitiøse forebyggelsesudspil om rygning, alkohol og mental sundhed.

I efteråret 2017 lancerede Lægeforeningen tre ambitiøse forebyggelsesudspil. Udspillene, som baserer sig

på viden fra en lang række interessenter - herunder Vidensråd for Forebyggelse, har konkrete forslag til

tiltag på områderne rygning, tobak og mental sundhed. De er tænkt som et indspark til politikerne i

forventning om, at forebyggelse kommer på den politiske dagsorden. Det er der i høj grad brug for.

Usunde kostvaner, manglende motion og højt alkoholforbrug medfører, at danskere dør markant tidligere

og har flere år med sygdom end stort set alle andre i den vestlige verden. Næsten halvdelen af alle voksne

er overvægtige, og stadig flere børn kæmper med for mange kilo. Samtidig er det især den del af

befolkningen, som har udsigt til et kortere liv og mere sygdom, som i stadigt stigende grad får flere alvorlige

sundhedsproblemer. Det betyder, at hvis man vil gøre noget ved den alt for store ulighed i sundhed,

kommer man ikke uden om forebyggelse.

Færre skal begynde at ryge

Der er brug for nye og mere effektive initiativer for at sikre, at færre børn og unge begynder at ryge og flere

rygere holder op. Mange rygere er faktisk motiverede for at holde op med at ryge. 60 procent af alle, der

ryger til daglig, ønsker faktisk at stoppe med at ryge, viser tal fra Sundhedsstyrelsen. Andelen af rygere i

Danmark har dog næsten ikke ændret sig siden 2012. Og andelen af unge, der begynder at ryge har endda

vist sig at være svagt stigende. Det er skræmmende, når man ved, at rygning koster knap 14.000 dødsfald

om året. Lægeforeningen finder det helt nødvendigt, at der gøres noget nu. Under titlen ”Fjern røg fra børn

og unges hverdag og hjælp flere rygere med at stoppe” har det første forebyggelsesudspil først og

fremmest fokus på at forhindre, at børn og unge begynder at ryge. Der er bl.a. forslag om, at håndhæve

aldersgrænserne for køb af tobak mere håndfast, forbud mod rygning på erhvervsskoler og total røgfri

skoletid i folkeskolerne.

7

Lægeforeningen er også sammen med over 50 andre organisationer partner i initiativet ”En røgfri fremtid”,

som TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse står bag. Visionen bag initiativet er, at man vil se de første røgfri

generationer i Danmark i 2030.

Mindsk danskernes skadelige alkoholforbrug

Med udspil nummer to lancerede Lægeforeningen 10 forslag til at mindske danskernes skadelige

alkoholforbrug. Ligesom det var tilfældet med udspillet om rygning, så handler forebyggelsesforslagene om

alkohol især om unges alkoholforbrug. Alkoholvaner grundlægges i teenageårene, hvor et stort forbrug

øger risikoen for alkoholmisbrug senere i livet. Derfor er det problematisk, at mere end hver 10. unge

dansker har været fulde som 13-årige eller endnu tidligere. Derfor foreslår vi eksempelvis minimumspriser

på alkohol, og håndhævelse af forbuddet mod salg af alkohol til mindreårige.

Trods alkoholskadernes store omfang halter også hele den behandling, som netop kan forebygge udvikling

og forværring af sygdom hos borgere med alkoholproblemer. Derfor kommer Lægeforeningen også med en

række forslag, som skal sikre, at flere opspores tidligt og kommer i behandling, og at behandlingskvaliteten

løftes markant.

Styrk den mentale sundhed

Mental sundhed var temaet for det sidste af Lægeforeningens tre udspil om forebyggelse. Rigtig mange

danskere rammes i løbet af deres liv af en psykisk lidelse. Hvert år registreres der f.eks. 11.000 nye tilfælde

af depression og 17.000 nye tilfælde af angst. Psykiske lidelser kan således i nogle tilfælde forebygges med

en effektiv indsats overfor tidlige psykiske symptomer og mistrivsel. Udspillet kommer med en række

forslag til forebyggende indsatser. Forslagene spænder vidt – lige fra styrket mental sundhed i befolkningen

til en tidlig indsats over for symptomer på psykisk sygdom. Alle forslagene tjener dog ét og samme formål,

nemlig at komme med konkrete bud på, hvordan man sikrer, at flere får den nødvendige hjælp i rette tid.

Nyt akutudspil: Styrk indsatsen, når det skal gå stærkt

Lægeforeningen præsenterede i efteråret 2017 et nyt akutudspil med 11 konkrete bud på, hvordan man

kan forbedre behandlingen af akutte patienter i sundhedsvæsenet.

Lægebiler tilknyttet alle akutmodtagelser. Hurtig adgang til blodprøvesvar døgnet rundt. Udkørende

psykiatriske akutteams i flere regioner. Det var tre af de 11 konkrete forslag til at forbedre behandlingen af

akutte patienter, som Lægeforeningen præsenterede i sit akutudspil Styrk indsatsen, når det skal gå stærkt.

21 akutmodtagelser har set dagens lys siden Sundhedsstyrelsen for 10 år siden kom med sin rapport, som

lagde grunden for de fælles akutmodtagelser, som eksisterer i dag. Selv om modtagelserne generelt har

løftet kvaliteten i behandlingen af akutte patienter, er der stadig store forskelle på de behandlingsforløb, de

akutte patienter oplever alt afhængig af om det er dag eller nat og hvilken akutmodtagelse, der tager imod

dem.

8

Godt behandlingsforløb til at alle akutte patienter

Lægeforeningen mener, at alle akutte patienter har krav på

at få et godt og sammenhængende behandlingsforløb. Det

gælder både, den akutte indsats i almen praksis og

lægevagt/1813, når patienterne kontakter 112 og der sendes

en ambulance, lægebil eller lægehelikopter, og når patienterne

modtages i akutmodtagelser på landets sygehuse. Sidst, men

ikke mindst, er det også vigtigt, at de akutte patienter

oplever en god sammenhæng, når de overgår fra et led

til næste led i kæden – f.eks. fra akutmodtagelsen til

en afdeling.

I løbet af 2018 skal Sundhedsstyrelsen revidere de 10 år gamle

anbefalinger om akutmodtagelser. Lægeforeningen opfordrer

styrelsen til at tage de 11 konkrete forslag fra det nye

akutudspil med i arbejdet, så alle akutte patienter – uanset

hvor de bor i landet - kan få den samme høje kvalitet i det

akutte beredskab.

1813 - forhåbning om nye forhandlinger Også i 2017 var der store problemer med Region Hovedstadens akuttelefon. Senest har tal fra regionen vist, at borgerne venter stadig længere på at komme igennem på telefonen. Kun lidt over 50 procent af opkaldene resulterer i forbindelse med en medarbejder inden for de første tre minutter. Regionens eget mål er, at det tal skal ligge på 90 procent. Hver ottende patient venter mere end ti minutter. At det går den forkerte vej med ventetiden, sætter kun streg under, at 1813 er en dårlig idé og har været det fra starten.

Derfor er det også positivt, at både regionsrådsformand i Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen, og formanden for regionens sundhedsudvalg, Christoffer Buster Reinhardt, kort efter regionsrådsvalget i november 2017 sendte forsonlige og konstruktive signaler i forhold til at få genoptaget forhandlingerne med de praktiserende læger om akutordningen. Speciallæger i almen medicin er de mest effektive og patientsikre gatekeepere. For Lægeforeningen har det derfra fra start også været uforståeligt, at man fra politisk hold har kunnet forestille sig en akutordning uden speciallæger i almen medicin ved telefonerne. For patienternes skyld bør parterne finde en holdbar løsning, der sikrer, at de almenmedicinske kompetencer får en fremtrædende rolle i en ny og velfungerende akutordning.

9

Stort fremskridt for en gruppe af meget sårbare patienter

Efter flere års pres fra Lægeforeningen og en række andre organisationer har Folketinget vedtaget en ny

lov, der sikrer, at såkaldt varigt inhabile patienter får de behandlinger, som de har brug for.

Pårørende, læger, sygeplejersker, social- og

sundhedsassistenter og andre har igennem længere tid været

fortvivlede over sager, hvor varigt inhabile patienter – f.eks.

udviklingshæmmede - har modsat sig undersøgelser og

behandling for alvorlige sygdomme. Reglerne har været sådan,

at medmindre der var tale om akut livsfare eller psykisk

sygdom, kunne tvang ikke komme på tale. Dermed svigtede

sundhedsvæsenet reelt en stor gruppe mennesker, som lige

som alle andre pådrager sig sygdomme og skader,

men mangler evnen til at overskue undersøgelse og behandling og derfor i nogle tilfælde sætter sig imod.

På den baggrund har Lægeforeningen – sammen med en række patient- og personaleorganisationer –

igennem flere år kæmpet for en lovændring, som gør det muligt at drage omsorg for en sårbar gruppe af

bl.a. demente og udviklingshæmmede.

I 2017 gav Lægeforeningen og de øvrige organisationers vedvarende pres resultat. Folketinget vedtog en

lov, som sikrer, at personer, som er varigt inhabile, får de behandlinger, som de har brug for, og som andre

patienter normalt helt uden betænkeligheder giver samtykke til.

Den nye mulighed for at bruge tvang er naturligvis absolut sidste udvej. Alt andet skal være forsøgt, inden

man overhovedet overvejer at bruge tvang over for en patient, fastslås det i den nye lov. Kun læger og

tandlæger har myndighed til at træffe beslutning om tvangsbehandling af fysisk syge, og beslutningen

kræver samtykke fra nærmeste pårørende eller værge.

Lægeforeningen mener, at den nye lovgivning balancerer fornuftigt mellem hensynet til patienters

selvbestemmelse på den ene side og hensynet til at give den nødvendige behandling på den anden. Men

det afgørende er naturligvis, hvordan de nye muligheder giver resultater i hverdagen, og derfor giver det

god mening, at loven evalueres efter tre år.

Nyt tolkegebyr kommer til at gå ud over de svageste

Lægeforeningen protesterede kraftigt mod det nye gebyr, som personer efter tre års ophold i Danmark

nu skal betale for tolkebistand. Det vil gå ud over de svageste, typisk de dårligst uddannede og de mindre

bemidlede.

Lægeforeningen er meget bekymret over, at regeringen og Dansk Folkeparti har besluttet at indføre gebyr

for tolkning for personer, som har været bosat i Danmark i mere end tre år.

Et gebyr vil få nogle af de svageste udenlandske patienter, som ofte er dårligt uddannede og med få midler,

til ikke at søge hjælp i sundhedsvæsenet. Det kan få alvorlige konsekvenser for patientsikkerheden.

10

Lægeforeningen har derfor både i medierne og i høringssvar protesteret kraftigt og opfordret partierne til

at genoverveje tolkegebyret.

Bedre kvalitet i tolkningen

Det er til gengæld positivt, at partierne bag finansloven afsatte midler til et fællesregionalt center for akut

videotolkning og en certificeringsordning for tolkning inden for sundhedsvæsenet. Det er godt, at

politikerne tager det alvorligt, at der er tolke i sundhedsvæsenet, som ikke leverer den nødvendige kvalitet.

Præcis tolkning er helt afgørende for at kunne give en stor gruppe patienter den rigtige behandling.

Omtale af tolkegebyret i Jyllands-Posten, den 31. december 2017

Lægeforeningens ni kernebudskaber om sundheds-it

It-systemerne i sundhedsvæsenet skal altid giver hurtig og præcis adgang til patientdata på tværs af

sektorer og sygehuse. Det er et af de ni kernebudskaber om sundheds-it, som Lægeforeningen lancerede

i 2017.

Lægeforeningen finder det foruroligende, at der stadig er så store problemer med at få it-systemer til at

tale sammen på tværs. På trods af de seneste års store opmærksomhed på at få bedre it-systemer i

sundhedsvæsenet, har mange læger fortsat ikke nem og hurtig adgang til data fra andre sygehuse, andre

praktiserende læger eller det kommunale sundhedsvæsen. En undersøgelse foretaget af Syddansk

Universitet i samarbejde med Lægeforeningen viste, at det var tilfældet for mere end halvdelen af de 875

læger, hvis svar undersøgelsen er baseret på.

At it-systemer skal understøtte kommunikation og sammenhæng mellem sektorer i sundhedsvæsenet er et

af i alt ni kernebudskaber om sundheds-it, som Lægeforeningen har samlet i et udspil. Kernebudskaberne

skal bruges som grundlag, når Lægeforeningen løbende kommer med input, holdninger og forslag til

sundheds-it-lovgivning og til regioner og kommuners tiltag på sundheds-it området.

De ni kernebudskaber i Lægeforeningens it-politik:

1. Læger skal inddrages ved udvælgelse, udvikling og implementering af it-systemer

2. Ledelse, styring og evaluering er forudsætninger, når it-systemer implementeres

3. It-systemer skal understøtte kommunikation og sammenhæng mellem sektorer i sundhedsvæsenet

4. It-systemer skal understøtte en god relation til patienten

11

5. Nationale kliniske retningslinjer skal tænkes ind i sundhedsvæsenets it-systemer

6. Ét elektronisk opslag skal give lægen overblik over patienten

7. Interaktiv sundheds-it skal styrke patienterne i at håndtere deres sygdomsforløb

8. Øget brug af digitale løsninger stiller krav om fortrolig udveksling af data

9. Der skal være balance mellem patientsikkerhed, fortrolighed og anvendelse af data

Regioner får ens regler for lægers efteruddannelse

Danske Regioner har efter Lægeforeningens opfordring besluttet, at indføre ens regler i alle regioner for,

hvornår læger kan deltage i efteruddannelse sponsoreret af industrien.

Flere regioner diskuterede i løbet af efteråret de vilkår, som læger skal kunne modtage industrisponsoreret

efteruddannelse under. Lægers adgang til efteruddannelse og konferencedeltagelse har i årevis været

delvist finansieret via midler fra medicinal- og medikoindustrien. Der er i forvejen regler i lovgivningen, som

regulerer industrisponseret efteruddannelse.

Det giver ikke mening, at der fra region til region er forskellige regler for, hvornår læger kan deltage i

efteruddannelse, som er sponseret af industrien. Lægeforeningen har derfor efterlyst, at reglerne bliver ens

for alle regioner. I februar 2018 tog Danske Regioner beslutning om at indføre ens regler på tværs af alle

regioner.

Lægeforeningen ønsker at værne om lægers habilitet. I forvejen skal læger i Danmark på dette område leve

op til regler, som er blandt de skrappeste i verden. Når det gælder de få læger, der deltager som faglige

rådgivere i eksempelvis Medicinrådets regi, og hvis habilitet, der derfor stilles særlige krav til, må

arbejdsgiverne på anden vis sikre, at de får den nødvendige efteruddannelse.

En national indsats for alle lægers efteruddannelse Samtidig med debatten om betaling af lægers efteruddannelse af industrien, overser regionerne det behov for efteruddannelse, som den store gruppe af læger har. En undersøgelse, som Lægeforeningen har foretaget, viser f.eks., at 71 procent af speciallægerne ikke har en plan for deres efteruddannelse. Den faglige ajourføring af læger sker alt for vilkårligt. Lægeforeningen har derfor efterlyst, at regionerne, der som arbejdsgivere har ansvar for lægers efteruddannelse, sikrer, at alle læger deltager i obligatorisk systematisk efteruddannelse.

12

For patienternes skyld skal medicin altid ordineres af læger

Sundhedsministeren lagde i starten af januar 2018 op til at lade apoteksansatte farmaceuter ordinere og

udlevere medicin, uden at en læge forinden har udstedt en recept. Lægeforeningen advarede kraftigt

imod forslaget, som kan risikere at gå ud over patientsikkerheden. Kun læger er uddannede til at stille

den rette diagnose og udskrive den rette medicin.

Forslaget om at lade farmaceuter ordinere og udlevere medicin kom ovenpå en rapport fra

Lægemiddelstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed om udlevering af receptpligtige lægemidler, som

gennemgik de flere tænkte modeller, som på forskellig vis lægger op til at slække på reglerne og lade

farmaceuter ordinere medicin. Lægeforeningen advarede ministeren mod forslaget. Hvis man politisk

bryder med det princip, at det kun er læger, der kan udskrive medicin, vil det underminere patienternes

sikkerhed for en korrekt lægefaglig behandling, og det vil vanskeliggøre koordinering og sammenhæng i

behandlingen.

Ikke alle faggrupper kan stille den rette diagnose

Grundlæggende er det sådan, at ikke alle faggrupper kan stille den rette diagnose eller udskrive den rette

medicin til at behandle den enkelte patient. Vi har pointereret, at læger er uddannede til at stille diagnoser

og ordinere den rette medicinske behandling. Det er farmaceuter ikke

Der kan være en helbredsmæssig årsag til, at læger ikke fornyr en recept. For eksempel kan der være

opstået bivirkninger, eller patienten kan have udviklet en anden sygdom, som gør, at der er behov for at

skifte behandling. Dertil kommer, at en farmaceut på apoteket ikke kan vide, hvad der er gået forud i

behandlingsforløbet. Det kan kun den behandlingsansvarlige læge.

Sagen er endnu ikke på regeringens politiske program. Men set i lyset af ministerens udmelding og de

igangværende forhandlinger med apotekerne om bruttoavanceaftalen for de kommende to år (den aftale,

som apotekernes indgår med regeringen om deres samlede dækningsbidrag for alle varer og

tjenesteydelser) kan den blive aktuel i løbet af 2018. Lægeforeningen vil holde tæt snor i sagens udvikling.

Patienter med dobbeltdiagnoser skal samles i regionerne

Regeringen tog Lægeforeningens opfordring om at samle behandling af mennesker med både misbrug og

psykisk sygdom under én hat i regionerne til sig.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby offentliggjorde kort

før nytår 2017, at regeringen har en plan om at samle

behandling af mennesker med dobbeltdiagnoser – både

misbrug og psykisk sygdom – under én fælles hat i

regionerne i modsætning til i dag, hvor kommunerne

står for misbrugsbehandling og regionerne har ansvaret for

psykiatrien.

Lægeforeningen har flere gange netop opfordret til, at man i regionerne samler behandlingen af

mennesker, som både har en psykisk sygdom og et misbrug.

13

Høj faglighed og kvalitet i behandlingen

Når behandlingen af den gruppe af patienter foregår to forskellige steder, som den gør i dag, hvor

kommunerne har ansvaret for misbrugsbehandlingen, mens den psykiatriske behandling sker i regionerne,

er der en stor risiko for, at patienterne falder ned mellem to stole. Man bør samle behandlingen under

samme tag i regionerne, Det er derfor positivt, at regeringen har taget Lægeforeningens forslag til sig.

Det kan sikre en høj faglighed og den sammenhæng i behandlingen, som gør, at man kan hjælpe borgerne

ud af deres misbrug.

Regeringens konkrete plan foreligger endnu ikke, og det er uklart, om hele behandlingen af patienter med

både psykiske problemer eller misbrug skal samles i regionerne, eller om det kun gælder den del af

behandlingen, som er under sundhedsloven. Det er vigtigt for Lægeforeningen, at udmøntningen af

forslaget ikke kommer til at resultere i nye overgangsproblemer - hvad man kan frygte kommer til at ske,

hvis man fortsat vil lade kommunerne stå for den del af behandlingen, som ligger under serviceloven.

Lad regionerne overtage misbrugsbehandlingen

Lægeforeningen foreslår, at regeringen burde tage et endnu større skridt og lade regionerne overtage

ansvaret for at behandle alle mennesker, som har et misbrug af alkohol eller stoffer. Der er for stort et

antal kommuner, som ikke gør det godt nok, når det gælder behandlingen af alkohol- eller stofafhængige.

Forskellen på, hvad de enkelte kommuner kan tilbyde af behandling, er for stor, og flere kommuner kan

ikke leve op til de anbefalinger, som Sundhedsstyrelsen stiller til god kvalitet og brug af videnskabeligt

underbyggede metoder i alkoholbehandlingen.

14

Lægeforeningen på Folkemødet 2017

Forebyggelse i dag - for lidt eller bare for meget? Den svære samtale om døden. Tager dårlig

sundhedsjournalistik livet af danskerne? Det var emnerne for tre ud af i alt 13 debatter, arrangementer og

events, som Lægeforeningen deltog i på årets Folkemøde i Allinge på Bornholm. Lægeforeningen havde

sendt formand Andreas Rudkjøbing, næstformand Michael Dupont og bestyrelsesmedlem, Simon Serbian,

til solskinsøen. Yngre Læger, FAS og PLO deltog også i Folkemødet. Alle foreningerne vil også være at finde

på Folkemødet i 2018.

15

Ny viden skal forbedre danskernes sundhed

Vidensråd for Forebyggelse har brugt kræfterne på at forberede de fire store rapporter, som rådet

lancerer i løbet af 2018.

2017 var et arbejds- og produktionsår for

Vidensråd for Forebyggelse. Året blev først og

fremmest brugt på at forberede de fire rapporter,

som rådet vil lancere i løbet af 2018.

Siden 2016 har rådet haft børn og unge som

strategisk fokusområde. Det afspejler sig også i

2018, hvor tre af de fire nye rapporter handler om

netop børn og unges sundhed. De tre rapporter

kommer til at omhandle fremme af sunde mad- og

måltidsvaner blandt børn og unge, forebyggelse af

rygning på erhvervsskoler og sidst en gennemgang

af, hvad det er som virker og ikke virker, når det gælder forebyggelse af rygning blandt unge.

Samtidig arbejdes på et nyt projekt ”Alkoholkulturen til debat”, som stiller spørgsmålstegn ved hvorfor

danske unge drikker så meget, og som vil komme med et bud på, hvor man skal hen, og hvad man kan gøre

fremadrettet i forebyggelsen af højt alkoholforbrug blandt unge. Fokus er på de 15-20-årige der er i gang

med en ungdomsuddannelse.

Vidensrådets fjerde planlagte rapport i 2018 kommer til at handle om forebyggelsespotentiale for hyppige

kræfttyper i Danmark

Vidensråd for Forebyggelse holdt i august 2017 en velbesøgt konference om, hvordan tilliden til

sundhedsprofessionelle og faglige eksperter kan genoprettes i en tid fyldt med fake news.

Vidensråd for Forebyggelse er et uafhængigt råd, som er etableret i et samarbejde mellem Lægeforeningen

og TrygFonden. Rådet har 15 eksperter, som har stor viden om faktorer, der kan påvirke danskernes

sundhed - bl.a. stress, alkohol, rygning, kost, fysisk aktivitet/stillesiddende adfærd, muskel- og

knoglesygdomme, psykiske lidelser samt generel forebyggelse af livsstilssygdomme.

Kontroversielt forslag om brug af sundhedsdata i databeskyttelsesloven blev trukket tilbage

Lægeforeningen opfordrede regeringen til at droppe den del af forslaget til ny databeskyttelseslov, som

handlede om brug af sundhedsdata til formål, som de ikke er indsamlet til. Regeringen lyttede til

advarslerne og tog forslaget af bordet.

Efter advarsler fra Lægeforeningen trak regeringen i 2017 den del af et lovforslag om ny

databeskyttelseslov, som handlede om brug af sundhedsdata, tilbage. Forslaget havde åbnet op for, at

ministre selv kunne afgøre, om borgeres personlige data – herunder helbredsoplysninger skulle kunne

bruges til andre formål, end de oprindeligt var samlet ind til.

16

Lægeforeningen frygtede, at det ville skabe utryghed blandt borgerne om, hvad deres personlige

helbredsoplysninger bliver brugt til. Hvis patienter ikke har tillid til, at deres personlige oplysninger bliver

behandlet med den nødvendige fortrolighed, kan det i sidste ende forringe lægers mulighed for at give den

bedste behandling,

Regeringen lyttede til Lægeforeningen og tog den del af forslaget af bordet. Sundhedsdata skal fortsat som

udgangspunkt kun bruges til det, som de er indsamlet til, og det er afgørende, at hvis en minister vurderer,

at der er behov for at bruge borgeres personlige helbredsoplysninger til nye formål, kan det kun ske efter

en ordentlig politisk proces i Folketinget.

Cannabis: Et uansvarligt eksperiment med patienternes helbred

På trods af kraftige advarsler fra faglige eksperter og Lægeforeningen blev lovforslaget om forsøg med

lægeordineret cannabis i 2017 vedtaget af et flertal i Folketinget. Reelt set åbner loven for en alt for bred

brug af et euforiserende og afhængighedsskabende stof, som kan gå ud over patienternes helbred.

Forsøgsordningen med lægeordineret cannabis blev en realitet

fra 1. januar 2018 på trods af massiv modstand fra

Lægeforeningen. Og det er ikke kun læger, der har været

bekymret over det forslag, som et politisk flertal har presset

igennem. Både Danske Patienter, Kræftens Bekæmpelse, m.fl.

har sammen med Lægeforeningen opfordret til at overveje en

mere gennemtænkt forsøgsordning.

Patienter og læger har foreslået, at kun speciallæger i en række

specifikke sygdomme – som kræft og sklerose – skal kunne

udskrive cannabis. Ud fra den holdning, at det er klart nemmere at sikre den nødvendige kliniske forskning,

hvis ordningen indføres i et smallere regi hos de relevante speciallæger. Men det har politikerne indtil

videre valgt at ignorere. Cannabis kan nu udskrives af alle landets 3.436 praktiserende læger mod kroniske

nervesmerter. Ordningen omfatter så mange og forskellige patienter, at det er vanskeligt at se, hvordan

man skal kunne konkludere noget som helst efter de fire år, som forsøgsordningen løber.

Mange læger har sagt fra i forhold til at udskrive medicinsk cannabis. Lægeforeningen vil fortsætte med at

lægge pres på politikerne for at sikre, at der ikke udskrives medicin, uden at det har været igennem en

godkendelsesproces, og at forsøgsordningen i sin nuværende form droppes.

Ledelseskommissionen: Skab et fagligt ledelsesrum til lægelige ledere

Lægeforeningen opfordrede regeringens ledelseskommission til at skabe et større fagligt rum for lægelige

ledere. Opfordringen kommer bl.a. efter, at en undersøgelse viste, at krav til øget produktion,

detaljestyring og stram økonomi gør det mindre attraktivt at være lægelig leder og får færre læger til at

søge job som leder i sundhedsvæsenet.

I november 2017 mødtes repræsentanter for Lægeforeningens bestyrelse med regeringens

ledelseskommission. Ledelseskommissionen, der er nedsat som en del af regeringens oplæg til en

17

”Sammenhængsreform”, har bedre offentlig ledelse som et af fire spor i det toårige reformarbejde. Derfor

inviterede Lægeforeningen kommissionen til et møde, hvor foreningens repræsentanter fremlagde syv

pointer om, hvad der gør det attraktivt eller det modsatte at være leder.

Pointerne er især hentet fra en undersøgelse, som Lægeforeningen i oktober 2017 foretog blandt 4.377

læger - både ledere og ikke-ledere. 977 svarende til 25 procent valgte at svare på undersøgelsen, som bl.a.

viste, at 9 ud af 10 lægelige leder mener, at krav om dokumentation og øget aktivitet gør det svært at bruge

deres lægefaglighed i rollen som leder, og at det dermed er mindre attraktivt at være leder.

Undersøgelse viser dog samtidig, at mange læger gerne vil være ledere, hvis de rette betingelser er til

stede. Næsten halvdelen af de læger, som ikke er ledere i dag, kan eller kan måske tænke sig at blive

ledere. Ud af de potentielle ledere svarer 72 procent, at mindre detailstyring og krav til dokumentation og

mere plads til at bruge sin lægefaglighed vil give dem større lyst til at påtage sig en formel funktion som

leder.

Dygtige læger gør en forskel som ledere

Lægeforeningen opfordrede Ledelseskommissionen til at tage de syv pointer om lægelig ledelse med i

deres videre arbejde. Det er således afgørende, at der er dygtige læger på ledelsesposter i

sundhedsvæsenet. En meget stor international undersøgelse, som involverede 1.200 sygehuse i syv lande

slog for nogle år siden fast, at der var en stærk sammenhæng mellem kvaliteten af ledelse på et sygehus og

andelen af klinisk uddannede ledere. Som lægelig leder nyder man større troværdighed blandt

medarbejderne end ledere uden klinisk baggrund. At have arbejdet klinisk giver bedre forudsætninger for

at lede medarbejdere og træffe de rette ledelsesmæssige valg.

De syv punkter fra Lægeforeningen til Ledelseskommissionen: Pointe 1: Lægelige ledere motiveres af indflydelse på faglig udvikling og overordnede beslutninger Pointe 2: En af de største ledelsesudfordringer er at sikre optimal patientbehandling indenfor de styringsmæssige rammer – læger har svært ved at få faglige hensyn tilgodeset Pointe 3: At skulle leve op til de styringsmæssige vilkår, herunder aktivitets– og dokumentationskrav gør det for et stort flertal mindre attraktivt at være leder - læger fravælger at gå ind i ledelse Pointe 4: Lægelige ledere oplever at nuværende styringsinstrumenter begrænser deres ledelsesrum unødigt Pointe 5: Der er rekrutteringspotentiale blandt læger til formelle lederstillinger og flere læger ville gå ledelsesvejen, hvis ledelsesrummet var større Pointe 6: Det er især mulighed for at sikre lægefaglighed i ledelsesbeslutninger, mulighed for at udvikle og

18

kvalitet i behandlingen samt påvirke rammerne for patientbehandlingen, som vil kunne motivere læger til at søge en formel lederstilling Pointe 7: Læger fravælger ledelse, fordi de foretrækker kliniske arbejde, pga. manglende indflydelse på beslutninger ovenfra og pga. aktivitets-/dokumentationskrav

Nye etiske principper skal sikre tillid til læger

Lægeforeningen repræsentantskab besluttede i 2017 at foretage en samlet revision af foreningens etiske

og kollegiale regler. Det er blevet til 27 nye principper, som skal fremme god lægegerning og dermed

understøtte tilliden til lægestanden.

Læger skal arbejde for sundhed og livskvalitet hos patienterne og i samfundet. Det er en opgave, som

indebærer et stort ansvar, og som forudsætter tillid både til den enkelte læge og til den samlede

lægestand. Derfor er det afgørende, at en læge altid handler på en måde, så han eller hun er værdig til den

tillid fra patienter, kolleger og samfundet, som lægerollen kræver.

Lægeforeningen har igennem de seneste år arbejdet med at sikre tilliden til læger. Baggrunden for arbejdet

var en række uheldige eksempler på, at enkelte læger opførte sig på en måde, som gjorde, at tilliden til alle

læger blev formindsket. De nye etiske principper er sidste del af det vigtige arbejde.

Arbejdsgruppen har lagt op til i alt 27 principper fordelt på fire afsnit, som vender sig imod ansvar over for

patienterne, kollegerne, samfundet og lægens ansvar over for sig selv. Overordnet sætter principperne de

etiske rammer, som lægestanden forventer, at man holder sig indenfor som læge. Samtidig fortæller det

patienter og samfund, hvilke rammer man kan forvente, at lægerne holder sig indenfor.

De konkrete etiske principper, som er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Lægeforeningens bestyrelse,

skal godkendes af Lægeforeningens repræsentantskab på Lægemødet 2018.

Lægers faglige vurderinger tilsidesættes i sager om førtidspension

Lægernes faglige vurderinger er i flere tilfælde blevet ignoreret af kommunerne i sager om

førtidspension. Lægeforeningen er bekymret for, at lægefagligheden bliver tilsidesat, og har gjort

opmærksom på problemet adskillige gange i løbet af det seneste år.

I stadigt flere tilfælde har læger oplevet, at kommunerne landet over ikke lytter til dem, når de giver deres

lægefaglige vurderinger af syge borgere. Konkret sker der det, at patienterne bliver sendt ud i nye

ressourceforløb, selv om læger vurderer, at de ikke er egnede til det.

Lægeforeningen har advaret kommunerne mod at tilsidesætte de lægefaglige vurderinger. Det er ikke

hensigtsmæssigt hverken for patienterne eller for kommunerne, at borgerne ikke får det rigtige tilbud, fordi

19

de er for syge til f.eks. ressourceforløb. I mange tilfælde er konsekvensen, at sygdom- eller

rehabiliteringsforløbet bliver forlænget.

I 2018 skal der foreligge en evaluering af den reform af førtidspension og fleksjob, som kom i 2012.

Arbejdet er allerede gået i gang, og Lægeforeningen og PLO har i løbet af 2017 i regi af Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) deltaget i en række delevalueringer af reformen.

Lægedækning eller decideret speciallægemangel: Problemerne er langt fra løst

Der er fortsat alvorlige problemer med at sikre speciallæger i alle dele af landet. Problemerne ses

indenfor flere specialer som eksempelvis lungemedicin, neurologi, almen medicin og psykiatri. Det er

ikke nok at se på hvordan speciallægerne kan fordeles bedre. Lægeforeningen efterlyser en indsats, som

sikrer, at der er nok af de rigtige speciallæger at fordele.

Alle patienter har ret til lige adgang til lægehjælp – uanset hvor i landet de bor, og uanset hvad de fejler.

Derfor er uddannelse af de rigtige og af det nødvendige antal speciallæger til de stadigt flere opgaver, som

sundhedsvæsenet får, helt afgørende for Lægeforeningen.

Sidste år kom regeringens Lægedækningsudvalg, hvor Lægeforeningen også deltog, med 18 anbefalinger til,

hvordan man kan fordele lægeressourcerne bedre på tværs af landet. Det kom der en politisk aftale ud af.

Dermed blev der taget hul på problematikken med borgernes uens adgang til speciallæger og dermed reelt

ulighed i sundhed.

Udviklingen går den forkerte vej

Men indtil videre er der fortsat alvorlige problemer. Siden udvalget aflagde rapport primo 2017, er antallet

af alment praktiserende læger med eget ydernummer faldet. I samme periode er andelen af praksis med

lukket for tilgang af nye patienter steget fra 45 pct. til 67 pct. Samtidig står speciallægestillinger ubesatte

hen på sygehusene. Eksempelvis viste en rundringning til regionerne i september 2017 foretaget af Dagens

Medicin, at der aktuelt manglede cirka 90 speciallæger i psykiatri.

Først og fremmest mangler der fortsat de grundige scenarier for efterspørgslen indenfor de enkelte

specialer og på det samlede offentlige og private lægelige arbejdsmarked, som kan give et grundlag for

indsatsen for at skaffe flere speciallæger.

Uddan flere speciallæger i almen medicin

Derudover mener Lægeforeningen, at det er vigtigt, at der uddannes flere speciallæger, hvis lægemanglen

skal løses. Der er bl.a. brug for at opnormere antallet af hoveduddannelsesforløb i almen medicin

betragteligt. Da der i de kommende år vil være mange praktiserende læger, der går på pension, haster det

med at få øget dimensioneringen til almen medicin. Derudover bør forløbene slås op der, hvor de unge

læger ønsker at arbejde, så de ikke står ledige hen.

Hvad angår psykiatrien, så er det afgørende, at man på kort sigt gør alt for at udnytte de sparsomme

ressourcer indenfor de psykiatriske specialer fuldt ud. Det er også nødvendigt at arbejde intenst på at få

besat alle hoveduddannelsesstillingerne i psykiatrien. Lige nu står omkring 30 procent ubesatte.

20

Lægeforeningen aktiv i formulering af nyt internationalt lægeløfte

I 2017 reviderede Verdenslægeforeningen (WMA) Genéve-deklarationen bedre kendt som det

internationale lægeløfte. Lægeforeningen deltog aktivt i arbejdet med revisionen af teksten.

På WMA’s generalforsamling i Chicago i efteråret 2017 vedtog foreningen en revision af Genéve-

deklarationen bedre kendt som det internationale lægeløfte. Deklarationen stammer fra 1948, hvor WMA

på sin anden generalforsamling vedtog en række etiske principper for lægegerningen - herunder lægeløftet,

som formulerer de etiske forpligtigelser, som en læge påtager sig ved at indtræde i lægegerningen. WMA

har igennem de seneste år arbejdet på en revision af deklarationen. Lægeforeningen har deltaget aktivt i

arbejdet.

Verdenslægeforeningen træder også til, når læger rundt omkring i verden kommer i konflikt med deres

hjemlands regimer f.eks. i forbindelse med krig eller væbnede konflikter. Senest har WMA stærkt fordømt

fængslingerne af en række fremtrædende medlemmer af den tyrkiske lægeforening, som i forbindelse med

Syrien-konflikten havde udtalt, at krig og militære aktioner er til fare for befolkningens sundhed.

Lægeforeningen bakker fuldt ud op om WMA’s afstandtagen til fængslinger og anklager mod læger og

andet sundhedspersonel. Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, sendte tillige et brev til Tyrkiets

præsident Erdogan, hvori han anmodede de tyrkiske myndigheder om straks at løslade de fængslede læger.

I det forgangne år har Lægeforeningens formand, siddet med i WMA’s centrale politisk organ - WMA-

Council, som er Verdenslægeforeningens bestyrelse. Lægeforeningen har dermed spillet en central rolle i

WMA og været med til at påvirke organisationens fokusområder og politiske udmeldinger.

Lægeforeningen omtales i medierne 14 gange hver eneste dag

Kampen for et bedre tilsyn, #detkuhaværetmig-kampagnen og produktivetetskravet var nogle af de

sager, som førte til, at Lægeforeningen blev omtalt mere end 5.000 gange i medierne i løbet af det

seneste år. Det svarer til næsten 14 omtaler i gennemsnit hver eneste dag året rundt.

Fra den 1. marts 2017 til 28. februar 2018 er Lægeforeningen

blevet omtalt i aviser, tv, radio, elektroniske nyhedsmedier eller

andre medier i alt 5.072 gange. Det er en stigning på to procent

set i forhold til samme periode året før.

Især to store sager har ført til mange omtaler. Det drejer sig om

kampen for et bedre tilsyn med læger herunder Svendborg-

sagen og #detkuhaværetmig-kampagnen og Lægeforeningens

indsats for at få afskaffet det omstridte produktivitetskrav.

Ligesom det var tilfældet sidste år, har medicinsk cannabis også skabt en del medieomtale. I 2017 blev der

indført en forsøgsordning med lægeordineret medicinsk cannabis. Lægeforeningen har hele vejen igennem

argumenteret mod ordningen, da den ikke tager højde for, at der ikke er ordentlig evidens for effekt.

21

Lægeforeningens pres for en psykiatriplan II bar frugt

Kort før jul annoncerede sundhedsministeren, at den psykiatriplan II, som Lægeforeningen har presset på

for igennem længere tid, er på vej. Lægeforeningen finder det helt afgørende, at der kommer en ny plan,

som kan forbedre behandlingen af patienter med psykiske lidelser.

Selv om der er sket forbedringer efter psykiatriplanen, som kom i 2014, får patienter med en psykiatrisk

lidelse fortsat ikke altid den hjælp, som de har brug for. Derfor er det afgørende, at der kommer en

psykiatriplan II, som kan forbedre behandlingen af patienter med psykisk sygdom. Psykiatrien har i årevis

været underprioriteret. En ny national handlingsplan skal sikre, at behandlingen af patienter med en

psykisk lidelse bliver ligestillet med den behandling, som sker i det øvrige sundhedsvæsen.

Derfor har Lægeforeningen også igennem de seneste år presset hårdt på for at få en psykiatriplan II til at

afløse den nuværende handlingsplan, som udløber i år. I december 2017 meldte sundhedsminister Ellen

Trane Nørby ud, at der er en psykiatriplan II på vej. Lægeforeningen finder ministerens udmelding positiv,

og har i løbet af vinteren og foråret 2017/18 arbejdet intenst med en ny psykiatripolitik, som er lægernes

bud på de udfordringer og løsninger, som bør fylde, når Folketinget, regionerne, kommunerne og

regeringen i disse måneder drøfter rammen for og retningen i en ny national psykiatriplan.

Lægeforeningens nye psykiatripolitik skal endelig vedtages på Lægemødet 2018.

22

Et travlt år for de pensionerede læger

Foreningen af Pensionerede Læger (FPL) havde igen i 2017 et travlt år med kurser, foredrag og

arrangementer fordelt på de fem regioner.

Menneskets oprindelse og udvikling. Foredrag om musik på

hjernen. Kurser i brug af Ipads. Det er bare tre eksempler på

de forskellige typer af aktiviteter, som FPL har haft regionalt i

2017. Det har været et travlt år for de pensionerede læger,

og 2018 ser ikke ud til at blive et mindre travlt år. Der er

allerede planlagt både arrangementer, foredrag og kurser i

alle regioner.

Foreningens medlemmer bliver løbende orienteret om FPL’s

aktiviteter i det elektroniske nyhedsbrev.

FPL arbejder for bedre vilkår for pensionisterne og for at opbygge faglige, sociale og kulturelle netværk

blandt foreningens 4.900 medlemmer.

Læge- og Patienthåndbogen - version 3.0

Læge- og Patienthåndbogen har fortsat fokus på sammenhæng på tværs af forskellige medier og

regionale samarbejde i 2017, hvor den tredje opdateringsperiode er begyndt.

I 2017 gik Læge- og Patienthåndbogen i gang med den 3. opdateringsperiode. De næste to og et halvt år vil

5.300 artikler og 2.000 illustrationer, videoer mv. blive opdateret og revideret af speciallæger og andre

sundhedsfaglige. Tilsammen er der knap 100 fagredaktører tilknyttet de elektroniske håndbøger og i

spidsen står den nye chefredaktør, ph.d. og praktiserende læge, Hans Christian Kjeldsen, der tiltrådte

stillingen 1. oktober 2017.

Mobile brugere

70 procent af Patienthåndbogens besøg kommer fra mobile enheder. Derfor er der blevet arbejdet med at

gøre artiklerne endnu mere velegnede til den mobile visning og samtidig øge læsevenligheden. Der er

udviklet nyt visuelt materiale, som er anvendeligt på tværs af platforme, i et tæt samarbejde med Region

Midtjylland og med støtte fra yderligere to regioner.

Biokemi og samspil med borgerdata

Lægehåndbogens biokemiske artikler er tilgængelige via laboratorieportalen - både for borgere og

sundhedsfaglige. Indholdet er populært og blandt de mest sete artikler i håndbøgerne. I 2017 er området

udvidet med 50 blodprøveartikler målrettet borgere, og der pågår samarbejde med MedCom,

23

Sundhedsjournalen og sundhed.dk om visning af borgerartiklerne i den borgerrettede del af laboratoriesvar

på sundhed.dk.

I hele 2017 havde Læge- og Patienthåndbogen tilsammen 21 millioner besøg og 33 millioner sidevisninger. I

januar 2018 var der tilsvarende to millioner besøg og 3,2 millioner sidevisninger.

Lægeforeningen er ansvarlig for opdatering og udvikling af både Læge- og Patienthåndbogen. Danske

Regioner og de fem regioner ejer de to store opslagsværker, der bliver fremvist på sundhed.dk.

Lægeforeningen regionalt: Valget til regionerne fyldte i et travlt år

Med valgarrangementer og møder med regionsrådskandidaterne har valget til regionsrådene domineret

et i forvejen aktivt år i Lægeforeningens fem regionale afdelinger.

Alle fem regionale afdelinger af Lægeforeningen

holdt velbesøgte valgmøder op til

regionsrådsvalget i november 2017. Her kunne

medlemmerne stille spørgsmål til

spidskandidaternes visioner for fremtidens

sundhedsvæsen. Valgmøderne havde en række

overordnede temaer på tværs det nære

sundhedsvæsen, lægedækning og psykiatri men

der var naturligvis også regionale emner, som

fyldte på de enkelte møder.

Valgkampen fyldte meget hos Lægeforeningens

regionale afdelinger og alle regioner har holdt

valgmøder, hvor læger og regionsråds politikere

har krydset klinger. Men der har også været plads

til mange medlemsmøder om så forskellige emner

som kunstig intelligens, lægedækning, rekruttering og den ældre patient.

Der har også været gang i den regionale sundhedspolitiske debat rundt omkring i landet. Her har

Lægeforeningens regionale afdelinger deltaget aktivt. Emner, som har fyldt regionalt, har været

Sundhedsplatformen - både i Region Hovedstaden og i Region Sjælland. Også forskellige forslag om at

oprette nye lægeuddannelse på kandidatdelen i både Region Syddanmark og i Region Sjælland har været på

dagsordenen. Lægernes manglende lyst til at udskrive medicinsk cannabis i forbindelse med den kritiserede

forsøgsordning, som Folketinget indførte fra 1. januar 2018, og flere regioners udmeldinger om, at de ikke

ønsker industrisponsoreret efteruddannelse, var andre varme emner i den regionale debat.

24

Lægeforeningens nyhedsbrev åbnes som aldrig før

Næsten halvdelen af modtagerne åbner i gennemsnit Lægeforeningens nyhedsbrev hver gang, det lander

i deres indbakke. Nyhedsbrevet har igen i 2017 manifesteret sig som en vigtig kilde til nyheder og

information for medlemmerne af Lægeforeningen.

Lægeforeningens nyhedsbrev til alle medlemmer blev i 2017 udsendt 10 gange. I gennemsnit åbnede 49,3

procent af alle modtagerne nyhedsbrevet hver gang. Det er en stigning på 1,5 procentpoint i forhold til

2016. Omregnet svarer det til, at cirka 14.000 medlemmer åbner nyhedsbrevet hver gang.

Historierne i nyhedsbrevet har haft så forskellige emner som produktivitetskrav, Svendborg-sagen,

medlemstilbud og et temanummer om tilsynssager.

Et alsidigt udbud af kurser, karriereudvikling og mentorordninger

Lægeforeningen har også i 2017 kunnet tilbyde sine medlemmer en stor og bred buket af forskellige

kurser, arrangementer og karriereudvikling. I løbet af året lancerede foreningen to nye mentorordninger,

og online-tilbuddet ”lær mere” fik succes og bliver nu udvidet.

Lægefaglige kurser, kurser i ledelse, barselscafeer og

individuel karrieresparring. Udbuddet af tilbud fra

Lægeforeningen til medlemmerne er alsidigt, og

tilbagemeldingerne fra deltagerne er da også meget

positive. Generelt vurderes kurser og arrangementer højt,

og det underbygges af konkrete tilbagemeldinger fra

kursusdeltagerne. En kursist på kurset Lægefaglig ledelse og

ledelsesidentitet skriver f.eks.: Jeg er blevet overbevist om,

at ledelse og organisation er et fag, og har nyttige

redskaber og indsigter med hjem.

Det er mit indtryk, at kurset er bevidst dygtigt rettet mod deltagere, der er vant til at løse konkrete opgaver.

Populære karrieresamtaler og mentorordninger

Lægeforeningens tilbud om individuelle karriereudviklings- og karrieresamtaler var igen i 2017 meget

populære. Således var der cirka 240 individuelle karrieresamtaler. Der var også stor efterspørgsel efter at

være en del af Lægeforeningens mentorordning, hvor en erfaren læge stiller sig frivilligt til rådighed for en

mindre erfaren kollega med fokus på både faglig og personlig udvikling. Der blev dannet cirka 230

matchede mentorpar i løbet af 2017.

To nye mentorordninger

I 2017 kunne Lægeforeningen lancere to helt nye mentorordninger en mentorordning for flygtninge læger

og en kaffemødementorordning. Som medlem kan man nu blive mentor for en læge, som har status som

flygtning og eksempelvis hjælpe den udenlandske læge med sproget, med at forstå procedurer og

arbejdsgange i det danske sundhedssystem. Hvis et medlem blot har brug for hurtig sparring eller nogle

gode råd omkring et enkelt emne, så er der nu kommet en kaffemødementorordningen. Her kan man via

25

Lægeforeningens hjemmeside invitere sig selv på kaffe hos en erfaren kollega. Der er kun lagt op til et

enkelt møde, hvor mentor og mentee vender den konkrete udfordring.

Lær mere på Ugeskrift.dk udvider

Som noget nyt udviklede Lægeforeningen sidste år i samarbejde med Ugeskrift for Læger online-tilbuddet

Lær mere. Tilbuddet har givet kursister og andre medlemmer mulighed for at få korte præsentationer og

pointer fra udvalgte kurser afholdt af Lægeforeningen. Lær mere har også knyttet videnskabelige artikler og

videoklip til emnet. Tilbuddet har været så populært, at endnu flere kurser vil blive omfattet i løbet af 2018

og de kommende år.

Ugeskrift for Læger: Relevant og aktuelt indhold gennem mange kanaler

Indholdet i Ugeskrift for Læger bliver dækket på alle platforme, så alle medlemmer - uanset om de

orienterer sig i det trykte blad, Facebook, Twitter eller nyhedsmails - kan blive opdateret på både

nyhederne og det videnskabelige stof

Ugeskrift for Læger leverer hver dag relevant og aktuelt indhold til alle

medlemmer på alle platforme - både i det trykte blad, som kommer 26

gange om året, på ugeskriftet.dk og på Facebook, Twitter, web-tv og

podcast.

Ugeskriftets redaktion har i 2017 arbejdet med levende elektronisk

indhold på alle platforme. To ugentlige nyhedsbreve giver alle

medlemmer mulighed for at følge med i både lægeliv og fagpolitik, men

leverer også et overblik over det videnskabelige indhold. Podcast og web-

tv formidler de bedste historier fra bladet, men dykker også dybere ned i

dilemmaer og debatter.

Oveni er Ugeskriftet særdeles aktiv på de sociale medier, og har et helt

særligt fokus på Facebook, hvor over 15.000 nu følger med på

Ugeskriftets side. Facebook er ofte den platform medlemmer befinder sig på, når aktuelle sager bliver

diskuteret.

Lægeforeningen møder flere medlemmer og beslutningstagere på de sociale medier

Lægeforeningen har i 2017 oplevet en fortsat støt stigning i følgere på de sociale medier i forhold til

2016. Derfor kommer Lægeforeningen længere ud til både flere medlemmer og beslutningstagere end

tidligere, får markeret sine synspunkter og indgår i debat om de prioriterede sager.

Det er først og fremmest på Facebook og Instagram, at Lægeforeningen møder medlemmer. Antallet af

følgere på Facebook er siden 2016 stedet med 14 procent, så der nu i alt er 8.666. På Facebook har der i

øvrigt været en stigning i aktivitet i 2017 sammenlignet med 2016, når man ser på kommentarer, likes og

delinger. Her har det primært været sager som kampen for et bedre tilsyn og Styrelsen for Patientsikkerhed

(herunder #detkuhaværetmig), der har vakt stor interesse. Også sager som f.eks. opgaveglidning til

farmaceuter og medicinsk cannabis har skabt stor debat.

26

Uformelt og visuelt på Instragram

På Instagram er der 1.300, der følger Lægeforeningen. Det svarer til en stigning på 30 procent i løbet af det

seneste år. Her er det fortsat den mere uformelle og visuelle stil, der hitter. Det er bl.a. fotos fra

Lægeforeningens kandidatfester, hvor medlemmerne kan sig selv og deres kolleger fejre dagen.

LinkedIn til kursus- og uddannelsestilbud

Udover Facebook og Instagram møder Lægeforeningen medlemmerne på LinkedIn, hvor antallet af følgere

er oppe på 3.381. LinkedIn har vist sig effektivt til at gøre opmærksom på en række kursus- og

uddannelsestilbud over for medlemmerne.

Meget politik på Twitter

Twitter er fortsat det sociale medie, hvor Lægeforeningen når ud til journalister, politikere,

beslutningstagere og andre politiske interessenter. Her indgår foreningen i værdifulde dialoger om politiske

udfordringer og løsninger. På Twitter er antallet af følgere steget med 30 procent siden 2016, så der nu er

over 5.200, som får tweets fra Lægeforeningen i deres feed. Lægeforeningen oplever fortsat stor aktivitet i

form af likes, retweets og kommentarer på Twitter.

27

Ny struktur i Lægeforeningen sekretariat skal skabe bedre sammenhæng

I oktober 2017 blev der oprettet en ny struktur i Lægeforeningens sekretariat. Fem områder er blevet til to

stabsfunktioner og fire faglige områder. Formålet med den nye struktur er at styrke Lægeforeningens

interessevaretagelse og medlemsservice. Den nye organisering skal fremme samarbejde og udveksling af

viden på tværs af organisationen og sikre brugen af det nye medlemssystem i Lægeforeningen, så vi

fremover vil kunne give medlemmerne endnu bedre rådgivning og tilbud.

28

29

Fakta om Lægeforeningens medlemmer:

30

Lægeforeningens udvalg og arbejdsgrupper pr. 1. marts 2018

Ad hoc arbejdsgruppe om registre og sundhedsdatabaser (STARS)

Andreas Rudkjøbing (formand), reservelæge, ph.d.

Johannes Gaub, (formand), overlæge, lektor, dr.med.

Niels Ulrich Holm, alm. prakt. læge

Annette Houmand, alm. prakt. Læge

Poul Jaszczak, pensioneret overlæge, dr.med.

Lise Møller, sekretariatschef, overlæge, overlæge

Niels Henrik Nielsen, speciallæge, ph.d.

Simon Serbian, reservelæge

Reimar W. Thomsen, overlæge, lektor, ph.d.

Henrik Ullum, overlæge, formand for LVS

Antibiotikanetværk

Michael Dupont (formand), alm. prakt. Læge

Rolf Magnus Arpi, overlæge

Lars Bjerrum, professor, ph.d.

Svend Ellermann-Eriksen, ledende overlæge, professor, dr.med., ph.d.

Niels Frimodt-Møller, klinikchef, professor, dr.med.

Isik Somuncu Johansen, overlæge, dr.med.

Jenny Dahl Knudsen, overlæge, dr.med.

Hans Jørn Kolmos, overlæge, professor, dr.med.

Brian Kristensen, afsnitsansvarlig overlæge

Kåre Mølbak, overlæge, afdelingschef

Ute Wolff Sønksen, overlæge

Henrik Westh, overlæge, professor, dr.med.

Arbejdsgruppe for samlet revidering af Lægeforeningens etiske og kollegiale regler


Carsten Hædersdal, overlæge, HD, MSc

Tue Flindt Müller, alm. prakt. læge

Lise Møller, sekretariatschef, overlæge


Attestudvalget

Tue Flindt Müller (formand), alm. prakt. læge

31

John Bang, overlæge, AU-konsulent

Kim Agerholm Brogaard, reservelæge

Jakob Dahl, alm. prakt. Læge

Michael Sejer Hansen, speciallæge, ph.d.

Kirsten Horsten, alm. prakt. læge, AU-konsulent

Peder Klement Jensen, overlæge

Britta Ørnfelt Lund, praksisamanuensis

Dennis Staahltoft, alm. prakt. Læge

Etisk Udvalg

Lise Møller (formand), sekretariatschef, overlæge

Lene Agersnap, alm. prakt. Læge

Hannah Elisabeth Johansson, reservelæge

Anne Jung, overlæge

Henrik Idriss Kise, alm. prakt. Læge

Mette-Charlotte Marklund, afdelingslæge (observatør)

Anja Ulrike Mitchell, ledende overlæge

Erik René Obitz, prakt. speciallæge, dr.med. (observatør)

Anna Rahbek Tomassen, pensioneret læge


Søren Strange, speciallæge

Internationalt Udvalg


Michael Dupont, alm. prakt. Læge

Carl Johan Erichsen, speciallæge

Joachim Torp Hoffmann-Petersen, afdelingslæge

Niels Ulrich Holm, alm. prakt. Læge

Klaus Peder Klausen, overlæge (observatør)

Birgitte Ries Møller, alm. prakt. Læge


Camilla Rathcke, 1. reservelæge, ph.d.

Jesper Brink Svendsen, reservelæge

Lægeansvarsudvalget

Ole Nørskov (formand), alm. prakt. Læge

Jette Dam-Hansen, alm. prakt. Læge

Vibeke Ersbak, uddannelseskoordinator, overlæge

Joachim Torp Hoffmann-Petersen, afdelingslæge

Thea Otto Mattsson, reservelæge, ph.d.-stud.

Tue Flindt Müller, alm. prakt. Læge

Torsten Møller, overlæge, ph.d.

Anna Mette Nathan, alm. prakt. Læge

32

Hanne Rahbæk, advokat

Susanne Scheppan, afdelingslæge

Lægeetisk Nævn

Carsten Hædersdal, (formand) overlæge, HD, MSc

Neel Gerner, speciallæge (suppleant)

Anne Fogh Hansen, reservelæge

Ole Hartling, pensioneret læge

Mogens Hüttel, pensioneret overlæge

Anne Jung, overlæge (suppleant)

Birgitte Rahbek, alm. prakt. Læge

Erik René Obitz, speciallæge, dr.med.

Geert Bruun Petersen, alm. prakt. læge (suppleant)

Sture Albertsen Winsløw, alm. prakt. læge (suppleant)

Lægeforeningen/LVS arbejdsgruppe på akutområdet


Henrik Ullum, (formand), overlæge, professor

Anne Marie Råberg Christensen, overlæge

Jakob Dahl, alm. prakt. Læge

Benn Rønnow Duus, ledende overlæge

Sven Felsby, overlæge

Marianne Sjølin Frederiksen, overlæge

Kim Garde, ledende overlæge, MPA

Torsten Bjørn Jacobsen, overlæge, ph.d.

Nanna Kruse, afdelingslæge

Rikke Krogh-Madsen, overlæge

Lars Martin Nielsen, overlæge

Jesper Pedersen, ledende overlæge, ph.d.

Juri Lindy Pedersen, overlæge, dr.med.

Dan Brun Petersen, ledende overlæge

Camilla Ratchke, 1. reservelæge, ph.d.

Anders Rasmussen Rinnov, 1. reservelæge

Mikkel Seneca, afdelingslæge

Christian Baaner Skjærbæk, ledende overlæge, ph.d.


Mogens Zarling, alm. prakt. læge, ambulancelæge

Lægeforeningens psykiatrigruppe

Kirsten Ilkjær (formand), speciallæge

Anne Torgny Andersen, speciallæge

Gunnar Axelgaard, alm. prakt. læge

Hanne Børner, konsulent (suppleant)

Inger Brødsgaard, overlæge, leder

33

Anne Marie Råberg Christensen, overlæge

Annette Sofie Davidsen, lektor, ph.d., dr.med. (suppleant)


Pia Glyngdal, speciallæge

Rasmus Dan Handest, reservelæge

Torsten Bjørn Jacobsen, overlæge, ph.d.

Birgitte Ries Møller, alm. prak. læge

Jette Stub Nielsen, reservelæge

Jesper Pedersen, ledende overlæge, ph.d. (suppleant)

Lykke Pedersen, overlæge (suppleant)

Erik Skovbjerg, speciallæge (suppleant)

Astrid Høeg Tuborgh, reservelæge (suppleant)

Lægeforeningens Sundheds-it-udvalg

Simon Serbian (formand), reservelæge

Karsten Fogh, overlæge, dr.med. (suppleant)

Mads Bo Frellsen, afdelingslæge (suppleant)

Gert Galster, ressourceperson, it-kyndig læge

Jeppe Gørtz, pensioneret læge

Marc Allan Hansen, speciallæge

Niels Ulrich Holm, alm. prakt. læge


Niels Kjærgaard Jørgensen, ledende overlæge

Dorthe Furstrand Lauritzen, videnskabelig assistent


Frits Ole Nørregaard, overlæge

Carsten Obel, professor, ph.d.

Anne Bukholt Pedersen, chefkonsulent (observatør)

Klaus Roelsgaard, overlæge, ph.d. (suppleant)

Jesper Skov, speciallæge


Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse

Jesper Brink Svendsen (formand), reservelæge

Inger Agnethe Brødsgaard, ledende overlæge

Barbara Malene Fischer, overlæge, klinisk forskningslektor

Christina Frøslev-Friis, afdelingslæge

Mads Marstrand Helsted, stud.med. (observatør)

Helle Skelmose Ibsen, alm. prakt. Læge

Anders Elkær Jensen, læge, ph.d.-stud.

Niels Kristian Kjær, alm. prakt. Læge

Gunver Lillevang, alm. prakt. Læge

Helge Madsen, alm. prakt. Læge

Jonas Olsen, læge, ph.d.-stud.

Søren Ulrik Hast Prins, alm. prakt. Læge

Cæcilie Trier Sørensen, reservelæge

34

Anne Ramlov, reservelæge

Henrik Vorum, alm. prakt. læge, ph.d., dr.med.

Lægemiddel- og Medikoudvalget

Michael Dupont (formand), alm. prakt. Læge

Thomas Lars Vibe Benfield, overlæge, forsikringslektor, dr.med.

Hanne Rolighed Christensen, ledende overlæge, professor, ph.d.

Palle Mark Christensen, alm. prakt. læge, ph.d.

Henrik Dibbern, alm. prakt. Læge

Annemarie H. Hellebek, enhedschef

Hanne Christine Linnet, ledende overlæge

Bjarne Ørskov Lindhardt, ledende overlæge, dr.med.

Andreas Hover Lundh, 1. reservelæge

Udvalget om regional aktivitetspulje

Lise Møller, (formand) sekretariatschef, overlæge

Nikolaj Bolsing Bak, afdelingslæge

Lars Bønløkke, pensioneret læge

Helene Westring Hvidman, klinisk assistent

Lise Høyer, alm. prakt. Læge

Søren Lunde, afdelingslæge, ph.d.-stud.



Anne-Karina Abel Torkov, 1. reservelæge

Oversigt over Lægeforeningens eksterne repræsentation 2017/2018

Et sundhedsvæsen med sammenhæng

Advisory board – projekt sikker psykiatri, Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Annette Sofie Davidsen, lektor, ph.d., dr.med.

Advisory board – Udviklingshospital Bornholm, Styring efter værdi for patienten, Region Hovedstaden

Andreas Rudkjøbing, reservelæge, ph.d.

Advisory board – Værdibaseret styring i Rigshospitalets Hjertecenter

Camilla N. Rathcke, 1. reservelæge, ph.d.

Arbejdsgruppe til udvikling af ny vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler,

Sundhedsstyrelsen


Borgernes Sundhedsvæsen (styregruppe)


Bente Hyldahl Fogh, adm. direktør (suppleant)

Borgernes Sundhedsvæsen (følgegruppe)

Bente Hyldahl Fogh, adm. Direktør

Camilla Vejlø Hartling, politisk chef

35

Det Nationale Råd – Videnscenter for værdig ældrepleje

Lisbeth Lintz Christensen, overlæge

Dialogforum National Sundheds-it og Lægeforeningen

Jesper Andersen, alm. prakt. Læge

Mikkel Futtrup, afdelingslæge

Marc Allan Hansen, speciallæge

Niels Ulrich Holm, alm. prakt. Læge


Trine Jeppesen, alm. prakt. Læge

Benjamin Skov Kaas-Hansen, reservelæge

Dorthe Furstrand Lauritzen, videnskabelig assistent


Troels Krogh Nielsen, 1. reservelæge

Frits Ole Hegnet Nørregaard, overlæge

Carsten Obel, professor, ph.d.

Klaus Roelsgaard, overlæge, ph.d.



Følgegruppe for initiativer vedr. kronisk sygdom i Sundhedsstrategien ”Jo før – jo bedre”, Sundheds- og

Ældreministeriet

Christian Freitag, alm. prakt. Læge


National følgegruppe om implementering af Aktiv Patientstøtte, Nationalt Programsekretariat, Aktiv

Patientstøtte


Partnerskab med UCC (University College Copenhagen) i forskningsprojektet ”Healthtalk”


Planlægningsgruppen E-sundhedsobservatoriet


Strategisk Alliance for Register- og Sundhedsdata – STARS*, Sundheds- og Ældeministeriet


Styregruppen for det Brugerinddragende Hospital, Samarbejdsprojekt mellem VIBIS, Aarhus

Universitetshospital og Aarhus Universitet


Forebyggelse

Arbejdsgruppe vedrørende initiativer til fremme af sundhed gennem deltagelse i idræt og foreningsliv,

Sundheds- og Ældreministeriet

Kristian Overgaard, lektor

Pernille Bendtsen, sekretariatschef (suppleant)

36

Dansk Netværk for Tobaksforebyggelse

Anne Marie Lei, konsulent

Foreningen Sex & Samfund (repræsentantskab)


Guide til sygdomsforebyggelse, Sundhedsstyrelsen

Merete Hein, forskningsassistent, ph.d.

Helle Aarestrup Jensen, alm. prakt. læge

Komiteen for Sundhedsoplysning, (styrelsen)


Komiteen for Sundhedsoplysning, (sagkyndigt udvalg)

Vakant

Referencegruppe vedr. revision af Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen, Sundhedstyrelsen


Rådet for Bedre Hygiejne

Inge Jenny Dahl Knudsen, overlæge, dr.med.

Rådet for Sikker Trafik

Lars Binderup Larsen, reservelæge

Vidensråd for Forebyggelse (koordinationsforum)


Bente Hyldahl Fogh, adm. direktør

Internationalt

CPME – Bestyrelsesmedlem


CPME - Arbejdsgruppe om lægemidler

Michael Dupont, alm. prakt. læge

CPME – Arbejdsgruppe om Professional Practice


CPME - Arbejdsgruppe om Refugee Health



Nordisk Lægeråds Styrelse



WMA – Repræsentation:

WMA – Council

WMA – Finance and Planning Committee

WMA – Medical Ethics Committee

WMA – Working Group on Governance Review

37


Bente Hyldahl Fogh, adm. direktør (tilforordnet)

Jeppe Berggreen Høj, konsulent (tilforordnet)

Kvalitet

Dansk Selskab for Patientsikkerhed (bestyrelsen)


Bente Hyldahl Fogh, adm. direktør, tilforordnet

Patientsikkerhedsrådet, Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Christian Freitag, alm. prakt. Læge


Camilla Rathcke, 1. reservelæge, ph.d.

Dialogpanel – kvalitetsprogram, Sundheds- og Ældreministeriet


Strategisk følgegruppe – det risikobaserede tilsyn og læringsaktiviteter, Styrelsen for Patientsikkerhed


Lægeansvar

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, Styrelsen for Patientsikkerhed

Flemming Bjerrum, reservelæge

Jette Skjøde Hoffmann-Petersen, afdelingslæge

Tove Holdgaard Holm, alm. prakt. Læge


Holger Fausbøll Mosbech, læge, dr.med.

Josephine Obel, overlæge

Lis Haack Olsen, alm. prakt. læge

Claus Perrild, alm. prakt. læge

Jens-Ove Schmidt, overlæge

Stine Sloth, overlæge

Søren Svenningsen, alm. prakt. Læge

Mette Worsøe, ledende overlæge, MHM

Styrelsen for Patientsikkerheds Rådgivende Praksisudvalg

Jakob Dahl, alm. prakt. læge


Josephine Obel, overlæge

Styrelsen for Patientsikkerheds Nationale Forum


Styrelsen for Patientsikkerheds Faglige Forum

Ane Marie Ahm Petersen, speciallæge

Arbejdsgruppe vedr. henvisning, udskrivning og modtagelse, Styrelsen for Patientsikkerhed

Michael Hansen-Nord, ledende overlæge

38

Det Psykiatriske Ankenævn, Styrelsen for Patientsikkerhed

Poul-Erik Carlsen, speciallæge

Anne-Marie Brodersen, overlæge

Aud Pernille Gansmo, overlæge (stedfortræder)

Henrik Kirsmeier, speciallæge (stedfortræder)

Arbejdsgruppe om instrukser, Styrelsen for Patientsikkerhed

Vibeke Ernsbak, overlæge

Anders Krog Vistisen, 1. reservelæge

Arbejdsgruppe om journalføring, Sundheds- og Ældreministeriet

Anne Jung, overlæge

Susanne Scheppan, afdelingslæge


Dennis Staahltoft, alm. prakt. læge

Interessentgruppe vedr. revision af medhjælpsreglerne, Sundheds- og Ældreministeriet

Dorthe Rodian Arleth, specialkonsulent

Lise Møller, sekretariatschef, overlæge (suppleant)

Solvejg Henneberg Pedersen, specialeansvarlig overlæge

Kontaktudvalget vedrørende patientmobilitetsdirektivet, Styrelsen for Patientsikkerhed

Helle Susanne Pedersen, juridisk chef

Retslægerådet

Niels Siebuhr, speciallæge

Tvangsbehandlingsnævnet, Styrelsen for Patientsikkerhed

Anne Grethe Viuff, overlæge

Lena Elisabeth Hjermind, overlæge, ph.d.

Lægeetik og menneskerettigheder

Arresødal Hospice


Center for Migration, Etnicitet og Sundhed (MESU), Københavns Universitet


Dignity Institute – Dansk Institut imod Tortur


Etisk Udvalg under National Strategi for Personlig Medicin, Sundheds- og Ældreministeriet

Jeppe Berggren Høj, specialkonsulent

Faglig følgegruppe i projekt om samtaler om den sidste tid og døden, Dansk Selskab for Patientsikkerhed


Rådet for Menneskerettigheder


39

Lægemidler og medikoteknik

Arbejdsgruppe vedrørende overvågning af biologiske lægemidler, Lægemiddelstyrelsen

Mette Yde Matthiesen, overlæge

Det Nationale Antibiotikaråd, Sundheds- og Ældreministeriet


Det Rådgivende Udvalg for IRF, Sundhedsstyrelsen


Følgegruppe om samarbejde mellem sundhedspersoner og lægemiddel- og medicoindustrien,

Lægemiddelstyrelsen

Helle Susanne Pedersen, juridisk chef

Følgegruppe vedr. medicinsk cannabis, Lægemiddelstyrelsen

Vakant

Kvalitetsforum for indberetning af bivirkninger, Lægemiddelstyrelsen

Geert Amstrup, chefkonsulent

Programkomité vedr. medicinering uden patientskade, Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Styrelsen for

Patientsikkerhed


Rådet for Lægemiddelovervågning, Lægemiddelstyrelsen


Sundhedsstyrelsens Epidemigruppe


Andreas Rudkjøbing, reservelæge, ph.d (suppleant)

Geert Amstrup, chefkonsulent (suppleant)

UC-Care (University of Copenhagen Research Center for Control of Antibiotic Resistance),

Københavns Universitet

Geert Amstrup, chefkonsulent

Udvalget for Medicinsk Udstyr, Lægemiddelstyrelsen


Geert Amstrup (suppleant)

Veterinærmedicinsk Ekspertråd, Miljø- og Fødevarestyrelsen

Svend Ellermann-Eriksen, ledende overlæge, dr.med., ph.d.

Socialt-lægeligt samarbejde

Helbredsoplysningsrådet, Beskæftigelsesministeriet


40

Uddannelse og forskning

Advisory Board for medicin på Aalborg Universitet


Aftagerpanel for Medicin ved Syddansk Universitet


Aftagerpanel for Medicin ved Aarhus Universitet


Arbejdsgruppen for uddannelse og kompetenceudvikling af sundhedspersonale inden for Personlig Medicin,

Nationalt Genom Center, Sundheds- og Ældreministeriet

Lene Rybner, specialkonsulent

Niels Kristian Kjær, lægefaglig uddannelseskonsulent

Patient- og borgerudvalget for den nationale strategi for personlig medicin, Sundheds- og Ældreministeriet


Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse, Sundhedsstyrelsen

LF: Jesper Brink Svendsen, reservelæge

Suppleant: Jesper Allerup, chefkonsulent

PLO: Gunver Lillevang, alm. prakt. Læge

Suppleant: Hanne Andersson, chefkonsulent

FAS: Barbara Malene Fischer, overlæge, klinisk forskningslektor

Suppleant: Inger Agnethe Brødsgaard, ledende overlæge

YL:

Suppleant: Bo Rahbek, afdelingschef

Følgegruppe for de generelle kurser, Sundhedsstyrelsen


Følgegruppe for de specialespecifikke kurser, Sundhedsstyrelsen


Følgegruppe for inspektorordningen, Sundhedsstyrelsen


Prognose- og dimensioneringsudvalget, Sundhedsstyrelsen

LF: Camilla Vejlø Hartling, politisk chef

Suppleant: Jesper Allerup, chefkonsulent

YL: Hans Mathiasen, chefkonsulent

Suppleant: Bo Rahbek, afdelingschef

Diverse

Foreningen til Fremskaffelse af Bolig for Ældre og Enlige

Jørgen Kleener, pensioneret speciallæge

41

Koordinationsforum med Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp om sundhedsklinikken



PatientLægeForum, Lægeforeningen




Sundhedsstyrelsens Råd vedr. alternativ behandling (SRAB)

Trine Cecilie Jeppesen, alm. prakt. læge

Documents

Indhold - xn--lgemde-pua1m.dklægemøde.dk/sites/default/files/Lægeforeningens årsberetning... · 4 Vores krav om større fokus på læring og mindre på straf er også blevet hørt