InspirationskatalogInspirationskatalog

Indholdsfortegnelse

Sundhedsstyrelsen side 4

Get moving kampagne side 8

Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger side 15

Danmarks Idræts-Forbund side 27

Skov- og Naturstyrelsen side 39

Kræftens Bekæmpelse side 49

Referencer side 56

Sundhedsstyrelsen. Center for Forebyggelse. Adresse: Islands Brygge 67, 2300 København S. Tlf.: 7222 7764. www.getmoving.dk. Ansvarshavende redaktør: Just Bech Justesen.

Grafi sk produktion: Sunrise A/S, Hillerødgade 30 B, 2200 København N. Tlf.: 70 133 132. Tryk: PrintDivision. Oplag: 6.800 stk. September 2007.

3

SundhedsstyrelsenBørn og unge bevæger sig for lidt. Vi lever i et videnssamfund, hvor inaktivitet og

stillesiddende aktiviteter er blevet en naturlig del af vores hverdag. Det er nemt at

undgå fysisk aktivitet i hverdagen, omgivelserne motiverer ikke børn og unge til

at være fysisk aktive, og de seneste 30 år er andelen af børn og unge, der køres i

bil til og fra skole af deres forældre, steget ca. 200 % på alle alderstrin. Derfor har

Sundhedsstyrelsen valgt, at problematisere børns passive transportformer i årets

massemediekampagne. Ved at gøre opmærksom på det valg familien hver dag

foretager mellem aktiv og passiv transport af barnet. I tillæg til dette inspirations-

katalog udgiver Sundhedsstyrelsen også et idékatalog til at arbejde med bevægel-

sespolitikker i kommunen og skolen. Med idékataloget ønsker Sundhedsstyrelsen

at gøre opmærksom på, at aktiv transport ikke alene er familiens opgave og ansvar,

men at skolen, og dermed også kommunen, spiller en væsentlig rolle i at sikre

skolevejen og dermed gøre børns aktive transport attraktiv.

At bruge kroppen som transportmiddel udgør en meget væsentlig kilde til fysisk

aktivitet for børn. Årets kampagne inddrager imidlertid også andre måder at

være fysisk aktiv på. Dette gælder både børns muligheder for aktive oplevelser

i naturen, børns syn på de fysiske rammer de opholder sig i og børns muligheder

for at engagere sig i alternative idrætsdiscipliner. Med denne mangfoldighed af

fysiske aktiviteter ønsker Sundhedsstyrelsen at bidrage til, at 2007 bliver året,

hvor der er ekstra ”Gang i Danmark”.

Se udvikling på fi gur 1 og 2 side 7

Inspirationskataloget er udviklet i samarbejde med Danske Gymnastik- og Idrætsfor-

eninger (DGI), Danmarks Idræts-Forbund (DIF), Kræftens Bekæmpelse og Skov- og

Naturstyrelsen. De fi re parter tilbyder forskellige aktiviteter og tiltag, der kan give

kommuner, skolelærere, skoleledelser og skolebestyrelser viden, inspiration, kom-

petencer og redskaber til at arbejde med fysisk aktivitet i skolernes 6. og 7. klasse.

Målsætningen for inspirationskataloget er:

• At øge aktivitetsniveauet for 6.-7. klasses elever i kampagneugen

• At sætte fysisk aktivitet på dagsordenen i 6.-7. klasse

• At skolelærere skal tilegne sig konkrete handlingskompetencer til at arbejde

med fysisk aktivitet

Inspirationskataloget er en del af Sundhedsstyrelsens motionskampagne

GetMoving målrettet 11-13 årige børn og unge samt deres forældre.

Inspirationskataloget indeholder en beskrivelse af kampagnen, Sundhedsstyrelsens

anbefalinger, viden om fysisk aktivitet og præsentation af aktiviteter og tiltag i

og omkring kampagneugen.

Sundhedsstyrelsens anbefalingerSundhedsstyrelsens anbefalinger

Sundhedsstyrelsen anbefaler:

• At alle børn og unge under 18 år er fysisk aktive mindst 60 minutter

om dagen. Aktiviteterne skal være af minimum moderat intensitet.

De 60 minutter kan opdeles i mindre perioder, fx 15 minutter om

morgenen, 15 minutter senere og 30 minutter efter skole, eller 6 gange

10 minutter i løbet af dagen

• At alle børn og unge under 18 år mindst to gange om ugen fremmer

og vedligeholder deres kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knogle-

sundhed gennem fysiske aktiviteter med høj intensitet af 20-30 minutters

varighed

Fysisk aktivitet dækker over alle former for bevægelse af skeletmuskulaturen,

som øger energiomsætningen – fx bevægelse i skolen, huslige gøremål og

indkøbsture i supermarkedet.

Moderat fysisk aktivitet dækker alle former for ustruktureret aktivitet/motion,

hvor du føler dig lettere forpustet, men samtidig kan tale med andre imens. Som

eksempler på fysisk aktivitet af moderat intensitet kan nævnes: At cykle eller gå

til og fra skole, at udføre havearbejde, gå på trapper, at jogge en tur og forskellige

former for motionsidræt. Minimumsgrænsen for moderat fysisk aktivitet svarer

til en gennemsnits ganghastighed på 4 km/t.

Fysisk aktivitet af høj intensitet kan være planlagt træning/fysisk aktivitet, der

gennemføres to gange om ugen i 20-30 minutter for at forbedre og/eller

vedligeholde konditionen. Høj intensitet betyder, at pulsen stiger, så du føler dig

forpustet og har svært ved at føre en samtale. Som eksempler på fysisk aktivitet

af høj intensitet kan nævnes svømning, løb, visse former for leg, spinning,

styrketræning og boldspil.

Sundheds- styrelsen

5

Viden om fysisk aktivitetViden om fysisk aktivitet

Der er klare indikationer på, at der sker en reduktion i fysisk aktivitetsniveau omkring

12-års alderen, og at reduktionen fortsætter indtil endt ungdomsuddannelse, hvor

der sker en stabilisering. Samtidig fordobles antallet af totalt fysisk inaktive børn

og unge i perioden. Undersøgelser i Norge, Sverige og USA dokumenterer lignende

resultater, dog falder det fysiske aktivitetsniveau først i 15-års alderen7.

De seneste 20 års undersøgelser har ydermere dokumenteret en polarisering af

det fysiske aktivitetsniveau for 9-10-årige og 15-16-årige børn/unge. Dvs. at aktive

børn og unge bliver mere aktive og inaktive børn og unge bliver mere inaktive.

Se fi gur 3 på modsatte side

Der er evidens for8, at fysisk aktive unge, der efterlever Sundhedsstyrelsens

anbefalinger for fysisk aktivitet, forebygger følgende livsstils- og folkesygdomme:

• Kredsløbssygdomme (hjertekarsygdomme, forhøjet kolesteroltal, blodtryk

og triglycerid, overvægt, fedme, insulinresistens og type II diabetes)

• Muskel- og skeletlidelser

• Stress

• Visse former for kræft (tyktarmskræft og brystkræft)

• Psykiske lidelser (depression, angst og demens)

• Osteoporose (knogleskørhed)

Endvidere er der evidens for, at unge, der efterlever Sundhedsstyrelsens anbefalinger

for fysisk aktivitet, opnår socialpsykologiske gevinster i form af større livsglæde,

mere overskud, større social trivsel, mere selvtillid og udviklede handlekompetencer

(self-effi cacy)9. Fysisk aktivitet har desuden en positiv indfl ydelse på koncentrations-

evnen, hukommelsen, adfærden i klasselokalet og en positiv effekt på kognitiv

indlæring10.

Nyere undersøgelser har dokumenteret, at den stigende fysiske inaktivitet hos

børn og unge i alderen 12-19 år er socialrelateret. Børn, der har forældre med en

kort uddannelse, bevæger sig generelt mindre end børn af forældre med en lang

uddannelse.

Børn og unge vil gerne være mere fysisk aktiveBørn og unge vil gerne være mere fysisk aktive

Det paradoksale, men samtidige positive er, at 11-15-årige gerne vil bevæge mere end

de gør i dag. Dvs. at halvdelen af alle børn og unge mellem 11-15 år gerne vil bevæge

sig mere.

Se fi gur 4 på modsatte side

Præsentation af Sundhedsstyrelsens kampagnePræsentation af Sundhedsstyrelsens kampagne

Sundhedsstyrelsen gennemfører i uge 41 kampagnen GetMoving. Formålet med

kampagnen er at øge børn og unges kendskab til Sundhedsstyrelsens anbefalinger

for fysisk aktivitet.

Sundhedsstyrelsen vil øge kendskabet til kampagnens hovedbudskab i den brede

befolkning via tv og dagspressen.

• Sundhedsstyrelsens egne undersøgelser dokumenterer, at 55 % af alle

15-årige og 45 % af alle 11-15-årige ikke lever op til anbefalingerne

for fysisk aktivitet1

• Jo ældre børn og unge bliver, desto mindre bevæger de sig2

• To ud af tre 11-årige drenge er fysisk inaktive mindst tre timer om

dagen (fritiden) foran computeren eller fjernsynet. Tendensen er stigende

med alder3

• De seneste 30 år er andelen af børn, der køres i bil til og fra skole, steget

næsten 200 % på alle alderstrin4

• Inden for de sidste 15 år er antallet af børn, der cykler til skole faldet

næsten 30 %5

• Over halvdelen af alle børn mellem 11-15 år ønsker at bevæge sig mere,

og det er primært de inaktive, der ønsker at bevæge sig mere6

11 år

65 6866

12 år

6872

67

13 år

7176 81

14 år

77 7681

15 år 11-15 år

36 44 50

100

80

60

40

20

2003 2004 2005Procent

Andelen af 11-15-årige drenge der sidder dagligt i mindst tre timer foran fjernsynet og/eller computeren. Sammenholdt med alder. 2003-2005 (n=3228)

8275

80

Andelen af 11-15-årige piger der sidder dagligt i mindst tre timer foran fjernsynet og/eller computeren. Sammenholdt med alder. 2003-2005 (n=3380)

11 år

3644

52

12 år

4454 55

13 år

5658 62

14 år

53 5862

15 år 11-15 år

49 5359

2003 2004 2005Procent

51 52

63

100

80

60

40

20

Andelen af 11-15-årige piger der kunne tænke sig at bevæge sig mere, end de gør i dagSammenholdt med alder. 2003-2005 (n=3324)

11 år

4853 51

12 år

6154 56

13 år

6554 53

14 år

62 63 65

15 år 11-15 år

60 58 57

2003 2004 2005Procent

63 6657

100

80

60

40

20

Andelen af 11-15-årige drenge der kunne tænke sig at bevæge sig mere, end de gør i dagSammenholdt med alder. 2003-2005 (n=3324)

11 år

49 44 42

12 år

5450 48

13 år

44 4544

14 år

4753

44

15 år 11-15 år

48 4843

2003 2004 2005Procent

45 4938

100

80

60

40

20

Figur 1 Figur 1

Figur 2 Figur 2

Figur 3 Figur 3

Figur 4Figur 4

1-10 – Se referencer side 56

11-15-årige børn og unge:

6

Kampagne i øjenhøjde: Get moving, pattebarn!Den kommunikationskampagne, der

bakker op om din skoles og kommunes

aktiviteter op til og i uge 41, er rettet

direkte mod de 11-13-årige. Tonen er

uhøjtidelig og sjov, stilen er moderne, og

der er masser af muligheder for at inter-

agere. En kommunikation, der foregår på

deres præmisser og i deres univers.

Formålet er selvfølgelig at få de unge til

at bevæge sig mere. Transport er et op-

lagt område at sætte ind på, fordi de unge

i dag – som tidligere beskrevet – i stigende

grad bliver kørt af deres forældre til skole

og fritidsaktiviteter.

Men det er ikke nogen nem opgave at

motivere netop denne målgruppe til at

bruge kroppen som transportmiddel. De

er for unge til at have en egentlig bevidst-

hed om sundhed og motion. Og de er

gamle nok til, at mageligheden har ind-

fundet sig.

Derfor prøver vi ikke at gøre det trendy

at cykle. Det ville de unge straks gen-

nemskue. I stedet vender vi tingene på

hovedet – og deres spirende selvstændig-

hed hjælper os på vej. Vi gør ganske enkelt

opmærksom på, hvor pinligt det er at

blive kørt af forældrene:

Get moving, pattebarn!

FilmFilm

”Bliver du stadig kørt af dine forældre? Get moving, pattebarn!

”Filmen viser situationer, hvor teenagere bliver transporteret af

deres forældre på måder, man normalt kun transporterer små børn:

Klapvogn, barnevogn, indkøbsvogn og på armen.

Budskabet er: ”Du skal bevæge dig mindst 60 minutter

om dagen.” Selv forstås.

8 9

www.getmoving.dkwww.getmoving.dk

Alle elementer i kampagnen viser ind på denne hjemmeside. Her er en stor kon-

kurrence, fi lm, ringetoner man kan downloade, postkort til forældrene, under-

holdning og vidensdelingsaktiviteter. Desuden er der links og henvisninger til sam-

arbejdspartnernes forskellige aktiviteter og Sundhedsstyrelsens opfordringer. Kig

forbi www.getmoving.dk og bliv inspireret. Hjemmesiden er i luften fra uge 36.

Konkurrence: Pimp your bikeKonkurrence: Pimp your bike

Denne konkurrence foregår på nettet og starter i uge 36. Navnet ”Pimp your bike”

spiller på et MTV-program om biler, der er populært i målgruppen. En nem ind-

faldsvinkel til at snakke om kroppen som transportmiddel.

De 11-13-årige udsmykker deres egen cykel – med fx sølvpapir, blomster eller

hvad fantasien rækker til – tager et billede og sender det ind via hjemmesiden.

Præmien er tre fede choppercykler, og de unge står selv for afstemningen.

Vi håber, at konkurrencen også kan blive en klasseaktivitet.

Webbannere Webbannere Der vil være bannerannoncering for kampagnen på Arto og msn, med opfordring

til at besøge www.getmoving.dk og deltage i Pimp your bike-konkurrencen.

10 11

AnnoncerAnnoncer

Magasinannoncer bliver indrykket i Frikvarter og Chili i tiden op til – og under –

kampagnen. Målet er at øge opmærksomheden omkring kampagnens budskab

og de forskellige elementer.

LokalpakkenLokalpakken

Sammen med dette katalog fi nder du de tre kampagneelementer, der

skal øge opmærksomheden lokalt i kommuner og på skoler. Brug dem,

del dem ud, hæng dem op. Jo større synlighed kampagnen har, desto

større chance for at ændre de unges vaner og holdning til transport.

• Tre forskellige plakater med genkendelige motiver fra fi lmen.

Plakaterne skal motivere, skabe genkendelse og trafi k på

www.getmoving.dk

BLI’R DU STADIG HENTET?KOM VIDERE PÅ GETMOVING.DK

BLI’R DU STADIG HENTET?

KOM VIDERE PÅ GETMOVING.DK

BLI’R DU STADIG HENTET?KOM VIDERE PÅ GETMO-

Her kan du vinde en pimpet chopper, downloade ringetoner og få

nogle gode ideer til, hvordan du klipper navlestrengen til de gamle.

BLI’R DU STADIG KØRT?

KOM VIDERE PÅ GETMOVING.DK

Her kan du vinde en pimpet chopper, downloade ringetoner og få nogle gode ideer til, hvordan du klipper navlestrengen til de gamle.

BLI’R DU STADIG KØRT?KOM VIDERE PÅ GETMOVING.DK

De viste kampagneelementer er eksempler. Der tages forbehold for eventuelle ændringer i mediaplanen. De viste kampagneelementer er eksempler. Der tages forbehold for eventuelle ændringer i mediaplanen.

12 13

LokalpakkenLokalpakken

• Postkort med tilhørende tøjklemme (kan sættes

på cyklen og lave ”knallertlyd”). Her opfordres til

at deltage i ”Pimp your bike” konkurrencen på

www.getmoving.dk

• Postkort med genkendelige motiver fra fi lmen skal

skabe og vedligeholde en opmærksomhed omkring

kampagnen og de tilhørende aktiviteter

BLI’R

DU

STAD

IG K

ØRT?

KOM

VID

ERE

PÅ G

ETM

OVIN

G.DK

BLI’R DU STADIG KØRT?

KOM VIDERE PÅ GETMOVING.DK

De viste kampagneelementer er eksempler. Der tages forbehold for eventuelle ændringer i mediaplanen.

Giv din cykel en overhaling og vind en chopper på

pimp your

bike

getmoving.dk

14

Tænd børnene på idrætDet vigtigste for børn er at opleve glæde og personlig succes, når de bevæger

sig og deltager i fysisk aktivitet eller idræt. Det er gennem netop motivation og

glæden ved at blive udfordret lige tilpas, at børn får lyst til mere fysisk aktivitet og

idræt, og dermed styrker deres motoriske kunnen, evne til at koordinere, deltage

i et fællesskab og samarbejde. Fysisk aktive børn er gladere, sundere og lærer

bedre. Det er også vigtigt, at der er balance mellem netop udfordringerne for den

enkelte, oplevelse i et fællesskab og sundheden. Idrætten må for eksempel aldrig

blive så udfordrende eller belastende, at det går ud over sundheden. Ligesom

fokus på sundheden aldrig kan stå alene – for det er motivation, leg og glæde,

der driver de fl este børns lyst til at bevæge sig.

Derfor byder DGI ind med fi re forskellige aktivitetsområder til idrætslærere

og deres elever: Fest, fart og fodbold, Gymnastikkaravanen, GetRunning og

Idrætscross.

Fælles for dem er følgende holdning:

• At man ikke skal sætte alt og alle til side for at vinde/være den bedste

• At der skal være passende udfordringer til alle på holdet

• At der skal være plads til kammeratskab

• At det er tilladt at presse sig selv og hinanden, men ikke mere end sundt er

”Begejstrede børn bøvler bedst” ”Begejstrede børn bøvler bedst”

Begejstring er en forudsætning for at lære. Det betyder, at bliver børnene

involveret i processen, vil de helt automatisk arbejde med, afprøve, eksperimentere

og ”bøvle med hinanden” for at mestre nye færdigheder alene eller sammen med

kammeraterne.

Her er det vigtigt at turde slippe legen fri. Måske vælger børnene selv, hvad de

vil lege, vælger reglerne, vurderer eller dømmer, ændrer betingelser undervejs,

ændrer holdsammensætning og så videre. Dermed lærer de at tage ansvar for

egne valg og handlinger.

Underviseren skal ikke kun stille passende udfordringer til alle, men også give

børnene mulighed for og tid til at mærke, hvad der sker i kroppen og i samspillet

med kammeraterne. Derfor hører time-out og dialog også med til god træning.

De aktiviteter DGI her i kataloget beskriver De aktiviteter DGI her i kataloget beskriver bygger påbygger på

Idræt med lige vægt på udfordring, sundhed og fællesskab, leg, begejstring,

involvering og mulighed for refl eksion.

IdrætsCrossIdrætsCross er en form for Adventure racing, som er tilpasset deltagernes niveau

med hensyn til det fysiske, mentale og sociale. Samtidig tages hensyn til, hvilke

ressourcer der er til rådighed i form af for eksempel tid, materialer, bemanding

og lokaliteter. IdrætsCross tager udgangspunkt i skolens, elevens og lærerens

virkelighed.

Hvad er idrætscross: Ideen kommer fra Adventure racing – en benhård konkur-

rence inspireret af en blanding af inspiration fra triathlons Ironman-distance,

motorsportsløbet Paris-Dakar krydret med ekspeditionstanken. Dermed er

Adventure Racing en sportsgren, der involverer masser af udstyr, logistik og

bemanding. Den kræver tid og økonomi som de fl este skoler ikke kan honorere.

Derfor er IdrætsCross et spændende alternativ til Adventure Racing.

IdrætsCross er en krydsning af fl ere forskellige kendte idrætter med fokus på

udholdenhed, kombineret med team-opgaver og holdsamarbejde. I IdrætsCross

er der altid en konkurrence involveret. Enten som en selvstændig begivenhed,

for eksempel på skolens idrætsdag, eller som afslutning på et forløb i idræts-

undervisningen.

Nøgleordene i IdrætsCross er:

• Konkurrence

• Hold/samarbejde

• Færdsel i – og brug af naturen/omgivelserne

• Alsidige færdigheder

• Fysiske og mentale udfordringer

• Orientering

Konkurrence Konkurrence

I konkurrencen motiveres eleven til at yde sit bedste. Samtidig er holdsamarbejde

en vigtig faktor, og vigtigheden af samarbejde bliver umiddelbart synlig.

Konkurrencen er dermed en vigtig drivkraft i IdrætsCross.

Hold/samarbejdeHold/samarbejde

IdrætsCross foregår altid på hold, oftest med 3-4 elever pr. hold. Et hold med

gode samarbejdsevner vil ofte være godt stillet, selv om det ikke ser ”stærkt”

ud på papiret. Ved aktivt at skabe situationer, hvor holdsamarbejdet sættes på

en prøve kan læring om gruppeprocesser og samarbejde fremmes. Alt efter

elevgruppens formåen kan konkurrence- og samarbejdselementet op- eller

nedprioriteres.

Færdsel i og brug af naturen/omgivelserneFærdsel i og brug af naturen/omgivelserne

Det er oplagt at henlægge undervisning og konkurrence i IdrætsCross til andre

områder, end de vanlige idrætsfaciliteter såsom boldbanen og idrætssalen. Er

der umiddelbar adgang til skov, giver det en mulighed for orienteringsløb, cykling

og andre aktiviteter. En legeplads kan laves til en forhindringsbane ved hjælp af

afmærkningsbånd, og sti- eller vejnettet i en bydel kan bruges til forskellige

former for løb og cykling. Måske råder I over bygninger, der kan bruges til for

eksempel trappeløb og bouldering (horisontal klatring i lav højde uden sikring).

Kun fantasien sætter grænsen for, hvordan I udnytter jeres område.

UdfordringerUdfordringer

En vigtig del i IdrætsCross er at forskellige færdigheder tilgodeses. Her tænkes

på specifi kke færdigheder inden for forskellige idrætsgrene, der indgår i Idræts-

Cross-løbet samt motoriske og fysiske færdigheder. Et IdrætsCross-løb må hverken

være for let eller for uoverskueligt og dermed en potentiel dårlig oplevelse. Løbet

skal udformes så det i videst muligt omfang udfordrer holdene både fysisk og

mentalt.

OrienteringOrientering

Et IdrætsCross-løb er ofte bygget op sådan, at holdene selv skal fi nde vej rundt

i området på forskellig vis, og ind imellem møde andre udfordringer som for

eksempel præcisionskast, klatring, diverse samarbejdsopgaver etc.

16 17

Forslag til IdrætsCross-løbForslag til IdrætsCross-løb

Eleverne deles op i hold af fi re. De skal bære synligt holdnummer. Hvert hold

udstyres med papir og blyant. Løbet foregår som et stjerneløb med udgangspunkt

i en åben plads, for eksempel boldbane eller skolegård. Hvert hold har stillet to

cykler parat.

Før løbet startes modtager alle fælles instruktion:

• Holdet skal hele tiden være samlet

• Alle disciplinerne skal gennemføres umiddelbart efter hinanden

• Trafi kreglerne skal følges (evt. skal der benyttes cykelhjelm ved cykling)

• Beskrivelse af løbet (stjerneløb, evt. hvilke discipliner løbet indeholder,

særlige regler ved de enkelte discipliner fx Bike & Run og forhindringsbane)

• Snyd ødelægger løbet for alle! (fairplay)

Løbet startes med en opgave, som alle hold skal løse. For eksempel er der rundt

om pladsen ophængt sedler med bogstaverne b l e Ø o S k t s e y r Østerby Skole.

Når holdene har samlet bogstaverne og kombineret dem rigtigt, starter de på

stjerneløbet (holdene fordeles på de forskellige sløjfer, så der ikke opstår ventetid

ved disciplinerne):

1. Bike & Run: Holdet skal løbe/cykle en rundstrækning, men må deles om de to

cykler, de har til rådighed (kun en på cyklen af gangen).

2. Vandbærer: Holdet får 4 plastfl asker (eller plastposer), hvori der er boret

huller. Sammen skal holdet fylde en spand med vand, som de henter et stykke

derfra (fx baljer, som er placeret 30-40 meter væk, gerne opad en bakke eller

trappe …).

3. Orienteringsløb: Kan laves enten som et traditionelt løb med hvide/orange

o-poster med klippetænger, men et alternativ som sparer tid for arrangøren,

er at holdet skal skrive en ”kode” ned ved hver post. Fx er der ved hver post-

markering på kortet et spørgsmål: ”Hvem bor i huset på hjørnet af Søndergade

og Algade?” eller ”Hvor mange vinduer er der i Salon Laila på Storegade?” osv.

4. Selvhenter: Præcisionskast med bold til spand. Når holdet kommer til denne

disciplin, får hver deltager en bold. Hvis en eller fl ere misser deres kast, skal hele

holdet hente nye bolde et passende stykke derfra eller kan ”købe” nye bolde

med en fysisk aktivitet (fx skal noget stables, hentes, bæres …).

5. Forhindringsbane: Brug de forhindringer, der er på skolen: Trapper, halvmure,

legepladsen, borde og bænke … og marker en rute med afmærkningsstrimmel.

Centralt på pladsen placeres en person, som fordeler holdene i de forskellige

sløjfer. Lav fx et system med et antal brikker for hver sløjfe, som holdene får med,

når de indleder en sløjfe og afl everer igen, når de er tilbage, derved kan det let

overskues, hvilke sløjfer der er plads på. Afhængig af deltagerantallet kan det

være nødvendigt med fl ere hjælpere, fx ved selvhenter og vandbærer.

Løbet bør tilrettelægges efter forholdene på og omkring skolen og deltagernes

alder, antal, motivation osv.

Det er altid en fordel, og forhåbentlig en ekstra motivation for eleverne, hvis et

IdrætsCross-løb indgår som afslutningen på et forløb i idrætsundervisningen.

Forløbet bør indeholde de discipliner, som indgår i det afsluttende løb. Dermed

er eleverne bekendt med for eksempel Bike & Run og orienteringsløb.

Læs evt. hæftet ”Kroppen i skolen – IdrætsCross” for fl ere ideer til

undervisningsforløb og IdrætsCross-løb.

18 19

OpvarmningOpvarmning

Som opvarmning kan man inddrage forskellige elementer.

Fangelege

Brug gerne helt almindelige fangelege til opvarmning. Det kan være kædefange,

ståtrold, hospitalsfange osv. Brug naturens muligheder. Det er særligt godt at

varme op i skov eller park, hvor der er blødt underlag og varieret/kuperet terræn.

Teknikøvelser

På et kortere stykke fx 50 meter trænes teknik og koordinationsøvelser. Det kan

være hælspark, gadedrengeløb, høje knæløft, chasséløb osv. Fokus skal være på

at få en aktiv fodafvikling og overdrive øvelserne. Husk pauser, fx ved at gå tilbage

efter 50 meter med øvelser.

Afslut gerne teknikdelen med et par stigningsløb. Der startes i langsomt tempo,

hvorefter farten øges. Stigningsløb kan løbes over fx 100-200 meter, hvor man

øver løbestilen: ”Frem med hoften”, ”slap af i skuldre og træk med armene”,

”kom lidt frem på foden – løb på tæerne” osv.

Samarbejdsøvelser

Der kan indlægges forskellige samarbejdsøvelser i opvarmningen. Fx par-øvelser,

2 og 2 sammen:

Klappe knæ: Med front mod hinanden gælder det om at ramme indersiden og

ydersiden af knæene på hinanden. Du skal altså både ramme modstanderens knæ

og forsvare dine egne.

Klappe bagdel: Samme princip, men nu gælder det om at ramme modstanderens

bagdel og forsvare sin egen.

Klappe hænder: Samme princip, men nu liggende på hænder og fødder. Det

gælder om at klappe modstanderen over fi ngrene og forsvare sine egne hænder.

Balanceøvelse: Overfor hinanden med håndfatning. Det gælder om at skubbe

den anden ud af balance. Man kan stå på et ben eller med begge ben i jorden.

Abedans: 4 og 4 sammen i kredsopstilling. Alle holder hinanden i hænderne.

Det gælder nu om at træde hinanden over tæerne og undgå selv at blive trådt på.

Opvarmningen kan strække sig over ca. 20 min, alt efter hvor mange øvelser,

der vælges.

GetRunningNår man skal lave løbetræning for børn, er der nogle få principper,

der er gode at følge:

• Jo yngre børnene er, jo mere fokus på leg og alsidig træning

• Det skal være sjovt og socialt, dvs. træningen skal organiseres,

så børnene træner sammen i større eller mindre grupper

• Træningen skal være varieret for at øge motivationen

ReaktionsøvelserReaktionsøvelser

Æbler og appelsiner

Børnene deles i to hold; æblerne og appelsinerne. De to hold ligger på maven

overfor hinanden. Ved lærerens signal skal det ene hold op og fange det andet.

Råber læreren ”æbler”, skal æblerne fange appelsinerne og omvendt. Man kan

udvide øvelsen ved, at børnene laver en styrkeøvelse fx, ryg- eller mavebøjninger

indtil lærerens signal.

Papir, saks, sten

To hold står overfor hinanden. Der aftales indbyrdes på holdet hvilket tegn, der

skal vælges: Papir, saks eller sten. Læreren tæller: 1-2-3-nu. På signalet ”nu” viser

hvert hold deres tegn. Det vindende hold fanger det andet hold. Når man bliver

fanget, ryger man over på modstanderens hold. Der fortsættes indtil det ene hold

har fanget alle på modstanderens hold, eller legen kan køre på tid. Efter 5 min.

tælles: Hvilket hold har fl est deltagere?

Terninger

Samme princip, men med terninger og et lige og ulige hold. Hvis terningen viser et

lige antal (2, 4, 6) skal det lige hold fange det ulige og omvendt. Først laves legen

med én terning. Dernæst kan man have to terninger og først kaste den ene og

herefter den anden. De to tal lægges sammen, fx 2+3 = 5, dvs. de ulige fanger de

lige. Terningernes tal kan også ganges med hinanden.

IntervallerIntervaller

Intervaller betyder ”afbrudte perioder”, dvs. løb med pauser. Der kan fx løbes

1 min. og holdes 1 min. pause og serien fortsættes i alt 10 min. I pauserne kan

man også gå, så der skiftes mellem løb og gang. Det vigtige ved intervaltræning

er, at få pulsen op under løbet og ned i pausen. Derved kommer man til at løbe

med højere intensitet, end hvis man løber en tur uden pauser. Intervaltræning skal

organiseres, så læreren holder styr på tiden eller distancen. Der kan løbes i større

eller mindre grupper.

Kongens efterfølger

Man kan skiftes til at føre, hvor alt er tilladt. Der kan løbes i ring, baglæns, side-

læns, hurtigt, langsomt, på trapper osv. Hvis man løber på en lang række, kan

bagerste mand sætte tempoet op og løbe frem forrest i rækken. Den bagerste

løber kan også løbe zig zag op gennem rækken og tage føringen.

Ud-Hjem intervaller

Der løbes ud fra et startsted, hvorefter læreren råber: ”VEND” og der løbes tilbage

til startstedet. Alle starter og slutter altså samme sted. Det er individuelt, hvor

langt man når at løbe ud, før man vender. Dem, der ligger forrest ud, kommer til

at ligge bagerst når der vendes, og alle skulle gerne komme i mål nogenlunde

samtidigt. Gruppen holder fælles pause og starter på en ny tur samtidig.

Der kan løbes i serie, fx 1 2 3 2 1 min. Man løber altså et halvt min. ud, råber

VEND, og løber tilbage igen, så er der løbet 1 min. i alt. Pausen bør være ca. ½ af

løbeperioden, dvs. 1 min. løb, 30 sek. pause, 2 min. løb, 1 min. pause, 3 min. løb

1½ min. pause osv.

Par-intervaller

Der løbes på en rundstrækning. Gruppen deles op i hold a 2 personer (I og II).

Alle I’erne løber den ene vej, mens II’erne løber den anden vej. Når makkerparret

møder hinanden, klappes der i hænderne, vendes og der løbes retur. Alle kommer

til at løbe lige lang tid, og hele gruppen kommer til at holde pause sammen. Der

kan løbes på en rundstrækning, fx 4-500 meter. Start og mål er samme sted, og

pausen kan vare ca. 1 min., eller så længe at pulsen når at falde igen.

Løb – cykel intervaller

Hvis man har cykler til rådighed, kan man lave ”løb – cykel intervaller”. Her skal

man være to og to sammen om en cykel. Man fi nder en passende rundstrækning,

hvor man skiftes til at løbe og cykle. Det kan være skiftevis 2 min. løb, 2 min.

cykling osv. Det er lettest for den person, der cykler, så her får man en såkaldt

”aktiv pause”. Man skal dog være opmærksom på, at det er lidt koldere for den

person, der cykler og derfor skal intervallerne ikke være for lange.

Gruppeintervaller

Gruppen deles op i to: Gruppe A og B. Der løbes på en rundstrækning eksempel-

vis 300-400 m, og de to hold løber hver sin vej på rundstrækningen, dvs. modsat

hinanden. Gruppe A starter med at løbe hurtigt, mens gruppe B jogger ganske

langsomt. Når gruppe A møder gruppe B, slår de over i jog, mens gruppe B sætter

tempoet op osv. På den måde løber man i ryk. Man kan fx løbe på denne måde fx

10 min. i alt. Gruppen skal forsøge at holde sig nogenlunde samlet.

Stafetløb

Stafetløb er en sjov måde at træne intervaller på. Man sætter børnene sammen

to og to, der vælges en passende distance, fx ud omkring en kegle og hjem. Der

kan inddrages et spil kort eller en terning. Hvert hold løber det antal ture, som

terningen eller kortet viser. Der kan også indlægges en quiz, så man først må

løbe, når spørgsmålet er besvaret.

Afjog og strækAfjog og stræk

Det er vigtigt at afslutte løbetræning med lidt afjogning og strækøvelser.

Der kan løbes 5 min. i langsomt snakke-tempo og afslut med fælles

strækøvelser.

20 21

Fest, fart og fodboldDGI Fest, fart og fodbold ønsker at skabe begejstring omkring fodboldspillet.

Eleverne skal være aktive, udfordres og få oplevelser med fodboldspillets

fællesskab.

Formål:

• At vise at fodbold er mere end fodbold

• At give elever mulighed for at lære sammen

• At give elever bedre forudsætninger for at ”bruge bolden”

• At give elever mulighed for selv at skabe det gode læringsrum

• At skabe begejstring og livsglæde samt motivere eleverne til mere bevægelse

Forslag til undervisningsforløb Forslag til undervisningsforløb (dobbelt lektion)

Sjovt opvarmende spilSjovt opvarmende spil

Bordfodbold

Sjov opvarmning for hele klassen. Lav nogle rækker med eleverne som vi kender

det fra bordfodbold samt een målmand i hver ende. Rækkerne må kun bevæge sig

til siden og fremad (og skal hele tiden holde hinanden i hånden = ubrudt række).

Tip: Rækkerne kan rotere således, at forsvar bliver midtbane og midtbane til

angreb osv. Prøv at lege med boldstørrelser, fx kan en meget stor være vild sjovt.

Små øvelserSmå øvelser

Trylle-værksted (alene eller i grupper):

Lav en station, hvor eleverne kan lege med bolden selv, øve sig på en fi nte eller

lignende.

Tip: Lav eventuelt ”Showtime” til sidst, hvor hver elev ”viser noget” for de andre.

Skab en stemning, hvor alle klapper hver gang af alle, fx ved at give point til det

”bedste heppekor”, som i ”Vild med dans”, ”jeg giver 5 point”!

Zonebold

Spilles to og to. Aftal et område (zone), hvor bolden skal ramme, men kun ramme

én gang. De to spillere skiftes til at ramme zonen. Rammes zonen ikke, får den

anden spiller point. Når en spiller ikke at ”fange bolden”, inden den har ramt

zonen anden gang, får modstanderen point.

Tip: En hula-hop ring eller to kan udgøre zonen. Her skal der skiftes ”zone” hver

gang. Kan også laves som fodtennis, hvor eleverne laver en eller anden form for

net i zonen.

Fjols

Et spil af ældre oprindelse. Det gælder om at holde bolden i luften, ellers får man

et bogstav i ordet fjols for hver gang bolden tabes. Spil med at når den første

elev har fået 5 bogstaver = FJOLS, så stopper spillet og den/de, som har færrest

bogstaver, vinder. Dernæst kan en ny runde begynde (og ikke som eleverne måske

kender fra fodboldklubben, hvor den/de med 5 bogstaver ”går ud”).

Sjove spilSjove spil

Blender bold

Sjovt spil for hele klassen. Lav to store hold, som skal spille mod hinanden på stor

bane. ”Blenderen” i spillet er, at man spiller to spil på samme tid og bane! Dvs. at

hvis man fx spiller inde i en hal, så skal man spille fodbold og håndbold samtidig!

Når nogen på holdet rører ved håndbolden dømmes der efter håndboldregler, fx

overtrådt, men når eleven så pludselig er i kontakt med fodbolden, så er fodbold-

reglerne gældende. Dvs. at en elev kan stå i ”håndboldfeltet” og sparke en fod-

bold i målet, men hvis vedkommende modtager håndbolden i spillet, vil der blive

dømt overtrådt.

Tip: Man kommer som lærer virkeligt på arbejde som dommer, men det kan

sagtens lade sig gøre. Man kan dog også bruge elever som dommere i hver ende.

Lav taktikpauser, hvor holdene kan lave strategier. Hvem siger det skal være

håndbold/fodbold? Få eleverne til at lave deres eget spil med en anden kombi-

nation. Kan også let laves med små hold på mindre baner.

TurneringTurnering

Det er vigtigt, at du laver nogle overvejelser, før du går i gang med en fodbold-

turnering. Hvilken turneringsform skal vælges og hvordan sættes holdene?

Læreren bør sætte holdene og en turneringsform med 3 mod 3, giver højt aktivi-

tetsniveau og involvering. Nedenstående bud på turnering ”Superliga” giver også

dynamik med op- og nedrykning samt at holdene både får den ”lige modstand”,

men også drømmen om avancement. Gå i dialog med eleverne om turnerings-

formen ”den livgivende kamp”, lyt, justér og spil bold!

”Superliga”

Der laves 4 små baner, bane 1, 2, 3 og 4.

Der kan fx laves 8 hold á 3 spillere. Lav korte kampe af 5 min.

Turneringen spilles således:

1. runde:

Holdene sættes på banerne tilfældigt. Bane 1 + 2 er superligaen, bane 3 + 4 er

1. division. Første runde kampe spilles.

2. runde, som er:

Bane 1: Vinderne af bane 1 + 2 mødes i fi nalen

(vinderen deraf bliver mester, får guld og taberen får sølv.

Begge bliver i superligaen).

Bane 2: Taberne af bane 1 + 2 mødes i nedrykningsspillet

(vinderen bliver/får bronze) og taberen rykker ned i 1. division = bane 3.

Bane 3: Vinderne af bane 3 + 4 mødes i oprykningsspillet til superligaen

(vinderen rykker op og taberen bliver i 1. div.).

Bane 4: Taberne af bane 3 + 4 mødes i 1. divisions taberfi nale

(begge hold bliver i 1. div. i næste runde).

3. runde spilles således:

Bane 1: Mesterholdet mod bronze-vinderen.

Bane 2: Sølv ”vinderen” mod nye oprykningshold.

Bane 3: Vinder af 1. div. taberfi nale mod nyt nedrykningshold.

Bane 4: Taber af 1. div. taberfi nale mod taber af oprykningsspillet.

4. runde:

Spilles som runde 2 osv.

Tip: Hvis du laver nogle af holdene i turneringen med 4 spillere, kan du:

a: Udskifte ved scoring = målscoreren går ud, udskiftningsspiller går ind.

b: At nogle hold har 4 spillere hele tiden, for at få den lige kamp.

Emneuge(r):

Fodbold har indhold nok til et tema på klassen. Her kan konceptet med at ”købe

og sælge spillere” indgå. Det kan for eksempel lade sig gøre ved at lave 4-6 hold

i klassen, få børnene med på at arbejde og sætte rammerne omkring dette emne.

Inspiration kan hentes fra computerspillene ”FIFA” og ”Cimcity”. Erfaring viser,

at eleverne tager mange initiativer ved et sådant tema. Læreren bør indgå som

”Game-master”.

Faglige muligheder

• Der skal skrives pressemeddelelser om ”køb af ny stjerne fra 6.a”

• Der skal handles med penge og laves regnskab (SKAT kunne jo komme forbi)

• Skal holdene/klubberne på børsen?

• Man kunne lave powerpoint med klubbens historie og præsentation af

hver spiller (elev)

• Skal der være en fanklub med vedtægter og arrangementer?

– og så skal der naturligvis spilles kampe mod hinanden hver dag!

Link til gode praksis relaterede fodboldbøger:

• Boldspilundervisning – fra boldbasis til temabold af Anders

Halling og Per Fibæk Laursen, Odense Universitetsforlag 2001

• Miniturneringer – let at organisere af Jan M. Hansen.

Købes på www.funfodbold.dk

• Spil bold – med livet som indsats af Max Rasmussen og

Knud Aage Nielsen. Købes i DGI-butikken på www.dgi.dk

Samt teorien bag DGI Fest, fart og fodbold konceptet i:

• ”Brug Bolden”af Max Rasmussen og Kirsten Harkjær Larsen,

som også kan bestilles i DGI-butikken på www.dgi.dk

22 23

Gymnastikkaravanen.dk Målet med Gymnastikkaravanen.dk er at styrke arbejdet med børns fysiske

aktivitet med fokus på motorik og sundhed.

Formål med Gymnastikkaravanen.dk:

• Øge interessen og lysten for motion og gerne gymnastik

• Møde børnene, hvor de er i det daglige – i skoletiden såvel som i fritiden

• Bygge bro mellem foreningslivet og folkeskolen

Eksempel på rytmisk opvarmningsprogramEksempel på rytmisk opvarmningsprogramMusikken kan købes på www.dgi.dk/musikshop

1) Gangvariationer på langs af salen

(musik: Drenge & Piger – Lets go for a walk …)

• Almindelig gang

• Gang på tå

• Gang rundt mellem hinanden: Eleverne mødes parvis og går skulder mod

skulder eller ryg mod ryg

• Gå fi re skridt og lav øvelser i 4 takter: (Kan også laves med 8 takter)

Øvelser: 4 hinkehop på venstre eller højre ben | 4 hop rundt på stedet med

samlede eller spredte ben | 2 Sprællemandshop | 4 hop med armene som

løftes og sænkes – fi nd selv på fl ere øvelser …

2) Sving og vrid

(musik: Drenge & Piger – Det svinger ...)

• 8 rundsving med højre arm (1–8)

• 8 rundsving med venstre arm (1–8)

• Fejesving (1–2), baglæns rundsving (3–4) – fejesving og rundsving

gentages (5–8)

• Let sidebøjning (1–2). 2 frontale rundsving med øverste arm (3–4).

Gentages til modsat side (5–8)

• Vægtoverføring og kropvridning til venstre med træk i stilllingen (1–2),

diagonalvridning til højre fod (3) og venstre fod (4)

Gentages til modsat side (5–8)

3) Løb

(musik: Drenge & Piger – Løbefesten)

• Løb parvis med hoftefatning. (Den ene kan have lukkede øjne)

• Løb med håndfatning og dan broer som de andre par skal over eller under

• Frit løb rundt i hele salen. Mødes parvis og løb rundt i højre og venstre armkrog

• Frit løb rundt i hele salen. Mødes parvis og lav små knæløft over for hinanden

4) Styrkegivende øvelser

(musik: Drenge & Piger – THE CON-C-KVENS)

• Forsideøvelse

Rygliggende med bøjede knæ. Begge hænder foldet bag nakken.

Albuerne ud til siden. Løft overkrop (1), sænk på (2). (1–8), (1–8)

• Venstre fod på højre knæ

Venstre arm ligger på gulvet til venstre. Løft over-krop skråt op mod venstre

knæ (1). Sænk på (2). Gentag til modsat side. (1–8), (1–8)

• Rygstrækkere

Maveliggende med fl ettede hænder bag nakke. Løft overkroppen på (1), sænk

på (2). Løft samlede ben (1), spred ben og læg dem i gulvet (2), løft og saml

ben (3), sænk ben til gulv (4). Øvelsen gentages. (1–8), (1–8)

5) Programmet afsluttes med udstrækning

Eksempel på en rytmisk sammensætningEksempel på en rytmisk sammensætning

Kondidans

Musik: Propellerheads: ”Take California”

2 og 2 sammen, stå med front mod hinanden og sæt håndfl aderne mod hinanden.

• 4 sidehop frem + tilbage

• 4 sidehop, hvor den ene drejer under armen på den anden.

Modsat på tilbagevejen

• 4 sidehop og den ene løber rundt om den anden. Modsat på tilbagevejen

• 4 sidehop og den ene kravler gennem benene på den anden

Modsat på tilbagevejen

• 4 sidehop og den ene hopper op på ryggen af den anden

Modsat på tilbagevejen

• 4 x 8 gadedrengehop mellem hinanden og ende med at fi nde ny makker og

ovenstående gentages herefter

Eksempler på legeEksempler på lege

Kamplege, der udfordrer på styrke og at skubbe hinanden ud af balance, giver ofte

de lidt større børn en fordel, idet de har mere vægt at lægge bag deres styrke.

Samtidig er de sværere at fl ytte tyngdepunktet på, når de kæmper med en mindre

person. Foruden at træne balance og styrke er de et godt virkemiddel til at give de

svært stillede børn succesoplevelser.

Måtte-fribrydning

Alle deltagerne sidder på en tyk måtte, hvorpå det gælder om at skubbe hinanden

ud. Sidste mand på måtten vinder ...

25

Kamplege to og to

De traditionelle kamplege, hvor man er sammen to og to. (Kan lægges ind imellem

noget løbemusik)

• Vende spejlæg. ”Spejlægget” lægger sig helt fl adt på gulvet med arme og ben

ud til siden

• Stå med front mod hinanden og armene ud til siden som en målmand. Det

gælder nu om for den ene at skubbe den anden ud af balance ved at støde

hænderne sammen

Liniekrig

Deltagerne bliver delt i to hold, der hver har base bag en linie. I det frie område

mellem linierne (ca. 3 meter) er der kamp om mennesker, dvs. at det gælder om at

trække modstanderne over bag sin egen linie. Hvis man bliver trukket over til de

andre, kommer man på deres hold.

Eksempler på springaktiviteter Eksempler på springaktiviteter

I det frie rum i midten kan der laves rytmisk sammensætning eller forskellige lege.

Rokering på redskaber kan ske enten med tidsintervaller på hver bane, eller der

kan i midten være nogle store pap/skumterninger, som man skal slå med og så gå

ud til den station, som terningens øjne bestemmer.

Inspirationsmaterialer

Yderligere inspiration kan fi ndes i DGI butikken på DGIs hjemmeside,

hvor der især henvises til:

• Yde, Palle & Vind, Niels Martin: ”Spring for drenge”

• Pixibogen ”Lege for drenge”. Kan downloades gratis på

www.drengegymnastik.dk

• DGIs Børnegymnastikudvalg: ”Sanser i børnegymnastikken”

2: Bukkespring

3: Baglæns koldbøtte på skråt blødt underlag

4: Salto fra springbræt over en forhøjet blød

måtte med modtagning som her eller uden

5: Vejrmølle på tynd måtte

6: Håndstand op ad ribbe, anden elev eller

lærer som vist herunder

Frit rum i midten

1: Forlæns bugomsving i bommen

26

Gang i gymnastikken – Movin’Kids og Stavlege Få gang i gymnastikken på jeres skole med træningsforløbet, Movin’Kids fra

Danmarks Gymnastik Forbund.

Movin’Kids består af fi re af gymnastikkens discipliner, som på en enkel og sjov

måde viser vejen frem mod basale gymnastiske færdigheder.

Træningsforløbene er rettet mod folkeskolens mellemtrin, og niveauet er lagt,

så alle kan være med – så det er bare om at komme i gang!

I får nu muligheden for at sætte træningen i gang med en workshop af en

gymnastikinstruktør. På workshoppen deltager både du og dine elever, og vi kan

garantere, at I får grinet og svedt sammen. Du vælger selv, hvilken Movin’Kids

disciplin, der skal gennemgås på workshoppen, som typisk vil vare 1-1½ time.

Movin’Kids erMovin’Kids er

Jumpin’Kids (måttespring), Turnin’Kids (redskabsspring), Twistin’Kids (rytmisk

gymnastik) og Skippin’Kids (rope skipping).

Hvis du vil vide mere om Movin’Kids så kig på DGFs hjemmeside under

http://www.dgf.dk/vkst/docs/Movinkids.htm.

Movin’Kids er tilrettelagt efter, at alle aktiviteterne kan foregå i en almindelig

gymnastiksal og kræver derfor ikke ekstra rekvisitter (bortset fra Skippin’Kids,

hvor vores instruktør vil medbringe sjippetove).

Hvis Movin’Kids er lige noget for jer, så skynd jer at bestille en af

de 15 GRATIS workshops, som udbydes til børn og unge i 6. og 7.

klasse i forbindelse med Sundhedsstyrelsens GetMoving kampagne

i ugerne 41, 43 og 44.

DIFs GetMoving kampagneKender du fx spillet ”teenvolley”, som volleyballforbundet har udviklet helt fra

bunden specielt til teenagere?

Vidste du, at børn synes, det er sjovt at lege med stavgangsstave?

Gymnastikforbundet viser dig hvordan.

Kan man kun dyrke atletik på et atletikstadion?

Findes der børnevenlige måder at være triatlet på?

Kan piger spille rugby, og kan drenge blive tændt på en god slåskamp?

Hvor mange måder kan man spille bordtennis på?

Bliver man glad af at danse?

En række af forbund under Danmarks Idræts-Forbund tilbyder ny inspiration til

aktivitet, motion og sjov.

Inden for idrætsgrenene Atletik, Bordtennis, Brydning, Dans, Gymnastik, Rugby,

Triathlon, Volleyball og Vægtløftning får lærere, pædagoger og forældre serveret

de traditionelle idrætter i nyudviklet form tilpasset de 11-14 årige.

De ni idrætsgrene præsenterer dig for den nyeste udvikling inden for deres felt.

Hvis vi som voksne skal rykke ved børnenes motionsvaner, må vi også selv være

opdateret med de muligheder, der er for god, sund og sjov motion for børnene.

Kast dig ud i et alsidigt tag-selv-bord af forskellige inspirationskurser og aktivitets-

tilbud af høj faglig kvalitet med de bedste instruktører.

Læs mere om de forskellige tilbud i inspirationskataloget og se, hvordan du

rekvirerer kurser og inspirationsaktiviteter.

Det er til og med gratis i kampagneperioden, så først til mølle ...

Danmarks Gymnastik Forbund

Stav-legeStav-lege

Gratis workshops

Stav-lege en anderledes aktivitetsform og et frisk motionspust i folkeskolen.

PRØV SELV – Sæt stav-leg i gang med en gratis workshop og en uddannet

stavgang-/lege-instruktør.

På workshoppen deltager du og dine elever i aktiviteter, der udfordrer jeres

idrætslige kompetencer og samtidig får de glade smil klistret på ansigterne.

En workshop varer typisk 1½-2 timer.

JO ... stavgang er også oplagt som børnemotion. Stavene kan bruges til andet end

at stolpre af sted med ...

Stav-lege er eksempelvis – stafetter – aktiviteter og øvelser, der kræver samarbejde

– et stjerneløb, hvor deltagerne kommer rundt i stjernen ved brug af stavgang,

”gaggede gangarter”, ”kængurohop”, ”længdehop”, ”rækkegang” og meget

andet.

ER I FRISKE på at prøve, så bestil hurtigt en af de GRATIS WORKSHOPS,

som udbydes i forbindelse med Sundhedsstyrelsens GetMoving kampagne

i oktober 2007/ugerne 41, 43 og 44 for børn og unge i 6. og 7. klasse,

deres lærere og forældre.

STAV-LEGE WORKSHOP BESTILLING (Oktober 2007: Ugerne 41, 43 og 44)

Skolens navn og adresse:

Kontaktperson:

Tlf.:

e-mail:

Forslag til dato og tidspunkt: (DGF forbeholder sig ret til at tilbyde en anden

dato og tidspunkt samt at afvise workshopønsker)

Send Workshop bestillingen til Danmarks Gymnastik Forbund, Idrættens Hus,

2605 Brøndby. Via e-mail til sho@dgf.dk eller fax tlf. 43 26 26 10.

Bestillingsfrist senest den 3. september. Maks. 25-30 elever pr. workshop

Send Workshop bestillingen til Danmarks Gymnastik Forbund,

Idrættens Hus, 2605 Brøndby. Via e-mail til sho@dgf.dk

eller fax tlf. 43 26 26 10.

Bestillingsfrist senest den 3. september. Maks. 25-30 elever

pr. workshop

28 29

Dansk Triathlon Forbund

Triathlon – en sport i fl ere hastigheder Triathlon er en sportsgren for de seje og for de sunde. En sport med mange

elementer, som kan fange de fl este.

Med to forskellige tilbud giver Dansk Triathlon Forbund skolerne mulighed for

at lære sporten bedre at kende.

Emneuge – Sund kost og motion Emneuge – Sund kost og motion

Få sund kost og motion på skoleskemaet i en emneuge, hvor eleverne skal op af

stolen og samarbejde om et fælles projekt.

I samarbejde med Børneprojekt Danmark, har Dansk Triathlon Forbund udarbejdet

et koncept for afvikling af en emneuge om sund kost og motion for folkeskolens

6.-10. klasse.

Under emneugen lærer eleverne om sund kost og motion fra fl ere vinkler.

Eleverne arbejder tværfagligt med emnerne i fag som fx matematik, historie,

idræt, hjemkundskab og billedkunst. Der skal røres, måles, smages, undersøges

og ses af eleverne selv.

Emneugen handler ikke kun om sundere levevaner, men også om samarbejde,

fokusering og ansvar. Eleverne skal nemlig bruge den viden, de opnår i løbet af

ugen, til at arrangere og afvikle et triathlon- eller duathlonstævne for hinanden.

Alle deltagende skoler modtager en emneugepakke bestående af en del

undervisningsmateriale.

Triathlon – Skolebesøg Triathlon – Skolebesøg

Lær en ny sportsgren at kende på en sjov og afvekslende måde, gennem et

skolebesøg fra Dansk Triathlon Forbund.

Skolen får besøg af DTriF’s breddekonsulent, der fortæller om triathlon og laver en

triathlonaktivitet for eleverne. Besøget varer et par timer og er for elever på 6.-10.

klassetrin. Der er plads til 50 elever på den praktiske del, mens foredraget er for

alle interesserede.

Den praktiske del skifter mellem indendørs og udendørs aktiviteter og kræver

adgang til en gymnastiksal, samt at eleverne medbringer træningstøj til ude og

inde. Skolen får mulighed for selv at arbejde videre med triathlon, idet skole-

besøget inkluderer et eksemplar af hæftet ”Kroppen i skolen – Triathlon” samt

en video om børn og unge i triathlonsporten.

Skolebesøget tilbydes i alt 10 skoler fordelt med seks besøg i Jylland/Fyn og fi re

besøg på Sjælland.

Ønsker din skole et besøg, sendes en ansøgning til:

breddekonsulent@dtrif.dk eller kontakt Kim Jessing Pedersen.

Tlf.nr. 29 28 43 54

Emneugen tilbydes på en skole i hver af byerne:

Århus, Odense, Esbjerg, Fredericia og København.

Ønsker din skole at deltage, sendes en ansøgning til:

breddekonsulent@dtrif.dk

30 31

Giv idrætstimen et løft Vægtløftning giver sundhed og velvære. Vægtløftning sikrer smidighed, styrke og

eksplosivitet, og er en ideel aktivitet at supplere andre idrætsgrene med.

Vægtløftning er også godt for børn og unge. I vægtløftning træner man på en

gang både kredsløb, muskler og koordination/motorik. I modsætning til styrke-

træning i stationære maskiner er træning med frie vægte en holistisk træning,

som lærer udøveren at håndtere vægte på den rigtige måde. Disse effekter er også

til gavn for børn og unge, da de blandt andet sikrer et stærkere bevægeapparat,

hvilket på sigt vil hjælpe de unge til at undgå rygproblemer og andre skader.

Vægtløftning er velegnet til børn og unge i alle størrelser, da der konkurreres i

vægtklasser.

Volleyball: Den sjoveste sveder Volleyball kan sagtens spilles og læres under uvante rammer. Og sporten er ideel

for teenagere. Det er budskabet i de to tilbud Dansk Volleyball Forbund har til

skolerne.

Teenvolley skolestævne med rock og UV-lysTeenvolley skolestævne med rock og UV-lys

Få et ”Teenvolley by night” arrangement til din skoles 6-7. klasser. Det er en event,

hvor der spilles teenvolley i en mørk hal kun oplyst af UV-lamper.

Under kampene vil der blive spillet rock og popmusik. Der er en super god

stemning, masser af bevægelse, og de unge er vilde med det!

Hvis ikke I kender til Teenvolley, gør det ikke spor, da vi gennemgår spillet på

dagen. I kan også fi nde oplysninger omkring reglerne på vores hjemmeside:

www. teenvolley.dk

Krav til arrangementet:

• I skal have en hal, der kan mørklægges

• Der skal være mindst fem badmintonbaner

• Minimum 100 elever og max. 125 elever (inviter evt. naboskolen)

• Stævnet varer 3 timer og afvikles i perioden mellem 10.00 og 14.00

• Deltagerne skal medbringe en hvid T-shirt, som der skal spilles i

Dansk Volleyball ForbundDansk Vægtløftnings-Forbund

Lærerkursus i teenvolleyLærerkursus i teenvolley

Få et 3-timers lærerkursus i Teenvolley og bliv klædt på til at kunne lave en endnu

bedre undervisning i volleyball.

Teenvolley bygger videre på den succes, vi har med Kidsvolley. Vi har med det nye

koncept fået et spil, så volleyball også lykkes for de ældste elever i folkeskolen.

Teenvolley er den nye samlede betegnelse for volleyball i overbygningen og er

målrettet eleverne på 6. til 9. klassetrin.

På kursuset gennemgår du:

• Præsentation og introduktion til Teenvolley

• Spillene Teen 1 og Teen 2 prøves

• Forskellige spilformer afprøves

• Øvelser til træning af volleyballs grundteknikker

• Spillene Teen 3 og Teen 4 prøves

• Teenvolleys muligheder i overbygningen diskuteres

Kontakt Christina Attrup Juhl for at få et Teenvolley-stævne

op at stå hos jer: chr@volleyball.dk, telefon: 43 26 27 11

Kurset rekvireres hos Peter Morell,

peter.morell@get2net.dk, telefon: 58 18 58 32

Har man interesse i at afvikle et af ovenstående tilbud, kan man

kontakte breddekonsulent Henrik Schou Madsen på tlf. 23 64 73 50

eller via mail på: bredde.konsulent@danskvaegtloeftning.dk og

aftale tid og sted

Dansk Vægtløftnings-Forbund tilbyder Dansk Vægtløftnings-Forbund tilbyder to aktiviteter:to aktiviteter:

OpvisningsbesøgOpvisningsbesøg

Få besøg af en instruktør og løfter i idrætstimen. Instruktøren vil stå for en

opvisning i vægtløftning. Efterfølgende vil eleverne få mulighed for selv at prøve

kræfter med stængerne under kyndig vejledning.

Kursus i frivægtstræningKursus i frivægtstræning

Dette kursus er målrettet skolens idrætslærere. Kurset sammensættes til min. 6

idrætslærere. Kurset giver et indblik i ”ægte” vægtløftning med de to discipliner:

Træk og Stød! Eftersom vægtløftning er en meget teknisk krævende aktivitet vil

kursets omdrejningspunkt dog være de grundlæggende øvelser og tilknyttede

træningsmetodikker. De fysiologiske aspekter og fordele ved træning med frie

vægte vil også blive gennemgået!

Alle deltagere vil få udleveret et træningskompendium, hvoraf fl ere øvelser egner

sig godt til opvarmningsøvelser og/eller cirkeltræning!

DVF håber, at idrætslærerne efter kurset – eller opvisningsbesøg – bedre vil være i

stand til at henvise elever, hvor vægtløftning er det oplagte valg af aktivitet til den

lokale klub!

32 33

Find glæden i bordtennis Lad eleverne gå i Michael Mazes fodspor og brug bordtennissporten i den daglige

idrætsundervisning.

Med en smule teknisk og taktisk instruktion, et idékatalog af lege og øvelser til

bordtennisundervisningen samt hjælp til afvikling af en miniturnering lokalt på

skolen/institutionen kan bordtennis hurtigt skabe aktivitet, glæde og begejstring

hos jer.

Bordtennis er en sport, der er let at organisere og bruge som aktivitet i undervis-

ningen. De fl este ved, hvordan man holder på battet og har en smule erfaring med

det hurtige spil.

Dansk BordTennis Union tilbyder:

• Et gratis 3-timers kursus for lærere og pædagoger med instruktion i tekniske og

taktiske basisfærdigheder, inspiration til opvarmningslege og simple spiløvelser

samt gode råd om organisering af bordtennisundervisningen

• Idékatalog med diverse lege samt slag- og spiløvelser udviklet specifi kt som

inspirationsmateriale til lærere og pædagoger

• Hjælp til afvikling af en intern skoleturnering (fx klasseturnering for 6.-7. klasse)

i samarbejde med en lokal bordtennisklub

Kontakt DBTU for yderligere information eller med spørgsmål til

ovenstående.

Breddekonsulent Jakob Staun – jakob.staun@dbtu.dk

Telefon 43 26 21 17

Alle kan lære at slås …… på den gode måde og under ordnede forhold.

Danmarks Brydeforbund præsenterer to tilbud, hvor brydesporten er målrettet

skolerne. Dette er en ideel mulighed for at bringe slåskulturen ind i idrætsunder-

visningen med en kampsport uden slag og spark.

Tilbud 1: 3 timers kursus i brydning

Dette kursus er målrettet underviseren. Idrætslæreren får indblik i brydesporten,

redskaber til en anderledes idrætstime bliver præsenteret, og læreren opnår

færdigheder i at organisere ”den gode kamp”, hvor man slås for sjov. Færdig-

hederne kan efterfølgende bruges til at introducere brydning i en idrætstime.

Kurset vil hovedsagligt bestå af praksis. Idrætslæreren kommer til at opleve

bryderelaterede øvelser, brotræning, smidighedsøvelser, par-øvelser, præsentation

af brydegreb og kamptræning. Brydesportens historiske og teoretiske elementer

bliver fl ettet ind løbende.

Der udleveres materiale, og det forventes, at deltagerne er aktive.

Tilbud 2: Skolebrydedag – Aktivitetsdag

Få stiftet bekendtskab med skolebrydning og få inspiration til en anderledes

gymnastiktime eller idrætsdag. Aktivitetsdagen er beregnet til 6.-7. klasser og

deres idrætslærere.

På skolebrydedagen får I mulighed for at bruge jeres kraft på en god og fair måde.

I kommer til at slås for sjov under givne rammer.

Brydning styrker det motoriske, og det er ikke kun for de ”vilde” drenge. Glæden

ved at bruge sine kræfter er ens for alle.

Et brydepas varer typisk 1½ time og vil være bygget op omkring kamplege,

bryderelaterede øvelser, bro-træning, smidighedsøvelser, par-øvelser, præsentation

af brydegreb og kamp.

I vil blive præsenteret for en forenklet form for brydekamp, og det forventes, at

både elever og lærer møder omklædte

Tilmelding til et af de to brydetilbud:

Palle Nielsen, breddekonsulent for Danmarks Brydeforbund.

Mail: breddekonsulent@compaqnet.dk, telefon 43 26 21 77

NB: Vi kan efter aftale med jer sammensætte kursus eller arrangement, som det

passer ind i jeres skema. Henvendelse på ovenstående mailadresse.

Danmarks Brydeforbund Dansk BordTennis Union

34 35

Rugby for alle piger og drengeDansk Rugby Union tilbyder alle lærere og pædagogisk personale i SFO og lign.

et 3-timers kursus i rugbysportens hemmeligheder.

Formålet med kurset er at give inspiration til brug for hverdagens idrætsundervis-

ning, emnearbejde eller temauge, eller blot som inspiration til nye måder at

bevæge sig på. På kurset får deltagerne de nødvendige forudsætninger for at

undervise i en idrætsaktivitet, hvor alle kan være med uanset størrelse, køn og

alder.

Rugby er en ideel skolesport, idet der i kraft af de forskellige positioner og

funktioner på holdet er brug for alle kropstyper. Til både den tykke, den tynde,

den høje, den lave, den hurtige, den langsomme er der opgaver på en rugbybane.

Tag-rugby

Er en modifi ceret form for rugby, som i kraft af ringe fysisk kontakt er velegnet til,

at piger og drenge kan spille sammen, uden at nogen lider fysisk overlast. Det er

en udvidet form for soft-rugby, som ligger tættere på rigtig rugby. Tag-rugby er

nemt at undervise i, da materialet er nemt at arbejde med, og reglerne er nemme

at formidle.

Mini-rugby

Går et skridt videre, og her indføres fl ere fysiske elementer fra det rigtige rugbyspil.

Der fi ndes glimrende undervisningsmateriale og udstyr til spillene

Kurset rekvireres via konsulent John Aage Petersen,

john.aage@rugby.dk, telefon 40 41 66 76

Links: www.rugby.dk

www.tagrugby.com

www.irb.com

Kurset rekvireres via konsulent John Aage Petersen,

john.aage@rugby.dk, telefon 40 41 66 76

Få nye ideer til atletik i skolen Dansk Atletik Forbund har i den seneste tid fået fl ere tilkendegivelser af, at

idrætslærere savner et grundigere atletikkendskab. Derfor forsøger Dansk Atletik

Forbund nu at imødekomme dette behov og arbejde for at idrætslærere er godt

rustet til at undervise i atletik.

Vi har udviklet et kursustilbud om atletik i idrætsundervisningen, som vi ønsker

udbudt til nuværende skoleidrætslærere. Tanken er, at kurserne skal fungere som

et kort videreuddannelsestilbud i form af et kursus á ca. 3-4 timers varighed, der

giver faglig indsigt og inspiration til at sætte atletik på skemaet; om sommeren

såvel som om vinteren.

Kurset tager højde for, at der på nogle skoler kan være dårlige atletikforhold

og søger at imødekomme denne udfordring med alternativ atletiktræning.

Kort sagt vil kurset kunne skræddersys, så det passer til forholdene på skolen.

Kursets formål:

• At inspirere og motivere idrætslæreren til at arbejde med atletik i idræts-

undervisningen inden for rammerne af skolernes gængse faciliteter

• Gennem lektionsforslag at give nye idéer til, hvordan ventetiden til

øvelserne kan minimeres

• At give nye idéer til, hvordan atletik kan give alle elever mulighed for at

opdage, at de med træning kan blive bedre til noget

• At præsentere et indestævne i atletik, der kan gennemføres på en

dobbeltlektion

• At kvalifi cere idrætslærerens undervisningsmæssige færdigheder i udvalgte

atletikdiscipliner

Kurset henvender sig til undervisere med elever på mellemtrinnet (6.-7. klasse).

Kurset er praktisk orienteret. Fokus på kurset er, hvordan atletik kan bruges

indendørs og/eller udendørs, at atletik skal være sjovt – og sjovt for alle. Der vil

blive introduceret lektionsforslag med brug af hhv. deciderede atletikredskaber

og alternative redskaber.

Kurset er gratis og kursisten modtager et skriftligt kompendium.

Deltagerantal: Kurset vil blive afholdt ved minimum 8 deltagere, og fl ere skoler er

meget velkomne til at slå sig sammen om kurset, ligesom personale i skolefritids-

ordninger er velkomne.

Henvendelse og nærmere information kan fås hos:

Dansk Atletik Forbund, Kim Bremer, breddekonsulent.

E-mail: kirse@dansk-atletik.dk, telefon 43 26 23 06

Dansk Rugby UnionDansk Atletik Forbund

36 37

Danmarks Sportsdanserforbund

Get moving – kids!!!

Dans for skolebørn! Dans for skolebørn!Vild med dans er over os igen ...

Danmarks Sportsdanserforbund tilbyder alle danske skolebørn et 2-timers

get-moving arrangement, der giver mulighed for at lære de grundlæggende

elementer inden for de basale sportsdanse – nemlig cha-cha, jive,

vals og quickstep.

Musikken der undervises efter, vil være baseret på de sidste nye moderne rytmer

og tilsat lidt traditionelle rytmer.

Underviserne vil være kendte danske sportsdansere, bl.a. fl ere kendte fra tv’s ”Vild

med dans”.

Krav til arrangementets gennemførelse er, at der stilles med et deltagerantal på

mellem 150-350 børn.

Bestilling af arrangement kan foregå via følgende e-mail:

fl emmingriis@gmail.com

38

Tiltag og aktiviteter i kampagnen Tiltag og aktiviteter i kampagnen

Skov- og Naturstyrelsen tilbyder 5 aktiviteter på hvert af styrelsens 19 lokale

afdelinger (statsskovdistrikter) i Danmark for børn og unge mellem 11 og 13 år.

Det vil være med fokus på fysisk aktivitet i naturen fx leg, løb, rollespil og

naturvejledning.

Via naturskolerne og naturvejlederne i Skov- og Naturstyrelsen er det idéen, at

gennemføre aktiviteter der er for børn mellem 11 til 13 år, inspirere lærere og

pædagoger til hvordan de selv gennemfører aktiviteter i naturen for børn og unge.

På www.skovognatur.dk/getmoving/ kan du se alle aktiviteterne. Nedenfor har vi

udvalgt en række eksempler.

Geocaching – skattejagt med GPSGeocaching – skattejagt med GPS

GPS-løb med naturopgaver

Her lærer eleverne at færdes i skoven med en GPS og fi nde vej ud fra fastsatte

punkter. Klassen bliver opdelt i grupper, som sendes i skoven med en GPS efter

en grundig instruktion og afprøvning Ved hvert punkt er der en opgave, der skal

løses, før gruppen kan forsætte.

Aktiviteter med fokus på transport til og fra Aktiviteter med fokus på transport til og fra aktivitet i naturenaktivitet i naturen

Cykeltur med opgaver

Eleverne lærer at færdes i skoven efter et kort. Klassen bliver opdelt i grupper, som

sendes i skoven efter en introduktion i kortbrug. Grupperne skal i fællesskab løse

de praktiske og naturrelaterede opgaver, der er undervejs.

Aktiv Skov

Et løb rundt i skoven til forskellige motionsposter. Undervejs skal eleverne løse

opgaver og svare på spørgsmål om naturen, for at de kan komme videre. Desuden

skal transporten fra skolen til skoven foregå på cykel (husk cykelhjelm).

Viden om naturen og fysisk aktivitetViden om naturen og fysisk aktivitet

Ture med formidling/undervisning på spor og stier

Motionsløb eller cykling kombineret med formidling af natur og kulturhistorien

på de spor og stier, der tidligere havde en væsentlig kulturel og social funktion

som transportvej for den danske befolkning.

Åbne eller større arrangementer/eventsÅbne eller større arrangementer/events

Klatring, geochaching og andre udfordringer

Så er der mulighed for ar udfordre krop og sind. Vi slår teltpælene i på en åben

plet i skoven, hvor vi hjælper dig med at komme til tops i klatreselen, afprøve vores

GPS-løb med opgaver eller prøve nogle af de andre tov-aktiviteter. Når pulsen skal

lidt ned mellem aktiviteterne, kan du bage et snobrød.

Plantning af ny skov

Nogle af de steder i Danmark, hvor Skov- og Naturstyrelsen planter ny skov, bliver

skoleelever indbudt til at hjælpe til med at plante træer og buske. I forbindelse

med arrangementerne vil der blive lagt vægt på at transporten til og fra skoven

foregår til fods eller på cykel (husk cykelhjelm)!

– gode naturoplevelser og fysisk aktivitet

Vi bringer naturen tæt på danskerneVi bringer naturen tæt på danskerne

Skov- og Naturstyrelsen er en del af Miljøministeriet og forvalter på danskernes

vegne knap 200.000 ha søer, skove, naturområder og strande over hele Danmark

– nogle af landets vigtigste natur- og friluftsområder.

Det er en hovedopgave for styrelsen at forene beskyttelsen af dyr, planter og

levestederne i naturområderne med sikring af de bedste muligheder for befolknin-

gens natur- og friluftsoplevelser.

Derfor vil Skov- og Naturstyrelsens arealforvaltning med beskyttelse og benyttelse

af den danske natur også være et betydende bidrag til regeringens sundheds-

politik. Samtidig viser fl ere undersøgelser, at bevægelse og aktivitet i den fri natur

er sygdomsforebyggende. Skov- og Naturstyrelsen vil forstærke denne indsats i

de kommende år.

Skov- og Naturstyrelsen består af en central administrativ og 19 lokale enheder

dækkende hele Danmark.

Arbejdet vil blive tilrettelagt med udgangspunkt i styrelsens lokale

afdelinger, der bl.a. vil arbejde med at:

• Forbedre mulighederne for nye friluftsaktiviteter for befolkningen på statens

naturarealer

• Forbedre de almindelige adgangs- og opholdsmuligheder på statens

naturarealer

• Plante nye skove og skabe andre nye naturområder

• Udvikle forståelsen for naturen hos børn og unge gennem gode oplevelser

og aktiviteter på statens naturarealer

• Forbedre adgangen til informationen om natur- og friluftstilbud bl.a. ved brug

af internettet

Det betyder, at Skov- og Naturstyrelsen i de kommende år – inden for de til

enhver tid gældende økonomiske og ressourcemæssige rammer – vil forstærke

arealforvaltningen i relation til at fremme sundhedsindsatsen.

Rollespil

Foto: Gitte Porsmose

Foto: Skov- og Naturstyrelsen

Skattejagt med GPS

40 41

Natur-muskel-tivoli

Et arrangement arrangeret i et område af skoven hvortil eleverne løber til via

løberuter i skoven. Natur-muskel-tivoliet indeholder udfordringer til elever som

fx ”hvor langt kan du kaste en træstamme”, ”hvor langt kan du hoppe” m.m.

Naturtumult

En dag for skoler, hvor der vil være fokus på sjove og anderledes fysiske aktiviteter

i naturen. Der bliver lagt vægt på et højt aktivitetsniveau og formidling af viden

om naturen.

Rollespil

Sammen med foreninger, klubber, skoler og institutioner bliver der arrangeret

rollespil, som børn og unge kan deltage i. Temaerne for rollespillene vil variere

afhængig af samarbejdspartnerne og det område, som rollespillet afvikles i.

Natur OL

Der bliver arrangeret en syv-kamp med kævlekast, koglekast, bueskydning,

øksekast, tarzanreb, løb og tovbane. De der deltagere, bliver delt op i tre hold.

Det hold, som klarer sig bedst, vinder en præmie.

20 forslag til hvordan man kan tage ud 20 forslag til hvordan man kan tage ud i naturen og få en god naturoplevelse i naturen og få en god naturoplevelse

Her vil målgruppen både være 11-13 årige, undervisere (lærere og pædagoger)

samt børnefamilier. Forslagene kan læses på www.skovognatur.dk/getmoving i

uge 38.

Idéen bag dette tiltag er at gøre det lettere for lærere og pædagoger at planlægge

og gennemføre aktiviteter og undervisning i naturen for børn mellem 11-13 år. På

den måde er det muligt at slå to fl uer med et smæk, eleverne er fysisk aktive og

bliver undervist samtidig. Undervisningen bliver mere vedkommende, nærværende

og spændende, hvis den foregår i omgivelser, hvor viden kan kobles med praksis.

Det er samtidig målet, at give børnefamilier lettere adgang til viden og idéer til,

hvordan de kan tage på tur i naturen.

En sundhedsportal En sundhedsportal

Formålet med sundhedsportalen er, at:

1) informere om, hvordan skov og natur kan bidrage til folkesundheden

2) informere om, hvilke muligheder der er for gode naturoplevelser og fysisk

aktivitet i naturen

Samtidig er det erfaringen at borgerne, herunder børn og unge, gerne vil bruge

de statslige naturarealer, men at de:

1) Ikke ved, hvilke muligheder der er

2) Ikke altid er klar over, hvilke muligheder der er tæt på borgerne

Tilskud til aktiviteter for børn og unge Tilskud til aktiviteter for børn og unge

Der er afsat en pulje på 500.000 kroner til aktiviteter/projekter for børn og unge

i region Nordjylland som organisationer, institutioner (bl.a. skoler), initiativ- og

interessegrupper mv. kan søge. Det er muligt at søge op til 10.000 kroner til hver

aktivitet/projekt.

Tankegangen bag denne pulje er at støtte op omkring lokalt forankrede aktiviteter

i naturen, der fokuserer på initiativer, der kan beskytte og forbedre samt øge

kendskabet til natur og miljø, herunder oplysning, uddannelse og information om

natur- og miljøspørgsmål.

Erfaringen er, at lokale ildsjæle gerne vil gøre en ekstra indsats, hvis det er muligt

at opnå støtte til en aktivitet, uden at det kræver en længere ansøgningsrunde.

Det er derfor hensigten med denne pulje at gøre det lettere og hurtigere at opnå

støtte til et lokalt forankret projekt.

Læs mere om de enkelte tiltag og aktiviteter på

www.skovognatur.dk/getmoving

Foto: Skov- og Naturstyrelsen

Foto: Gitte Porsmose

På opdagelse i naturen

Leg og bevægelse

43

Realisering af tiltageneRealisering af tiltagene

Skov- og Naturstyrelsen realiserer tiltagene på forskellige måder. Hvordan

realiseringen foregår lokalt, afhænger af styrelsens lokale kontakt til kommunen,

skoler og institutioner. Det vil typisk foregå på en eller fl ere af følgende måder:

Samarbejde mellem kommunerne og naturskoler

Naturskolerne på styrelsens arealer indgår aftale med en eller fl ere kommuner om

at gennemføre naturvejledningsaktiviteter for de skoler, som ønsker det.

Direkte kontakt til skoler eller institutioner

Styrelsen tager selv kontakt til skoler og institutioner for at lægge op til et

samarbejde om at planlægge og gennemføre aktiviteter.

Samarbejde med foreninger eller interesseorganisationer

Der gennemføres aktiviteter, hvor foreninger eller interesseorganisationer bidrager

med ressourcer eller idéer. Samarbejdspartneren kan have ansvar for hele eller dele

af arrangementet.

Åbne arrangementer/events

Styrelsen udbyder lokalt aktiviteter til alle børn og unge, der har lyst eller interesse

i at deltage. Det kan både foregå i eller efter skoletid.

Naturen som sundhedsfremmerNaturen som sundhedsfremmer

Brugen af statens skovarealer har ændret sig betragteligt de sidste 30-40 år. I

sagens natur er en stor del af træerne naturligvis de samme, men for det første er

der blevet en del fl ere af dem siden 70’erne – og for det andet har man fundet nye

måder at anvende de statsejede træer på – til gavn for folkesundheden. Tidligere

– omkring 60’erne – var skoven først og fremmest et produktionsapparat, der

skulle give et afkast til statskassen. Denne holdning har gradvist ændret sig til, at

der er mere fokus på mulighederne for friluftsoplevelser. I 90’erne satte vi ”borde-

og-bænke” op i skovene – og i de sidste 10 år er dette blevet yderligere forstærket.

Nu indretter vi – igen lidt fi rkantet sagt – hele driften af Skov- og Naturstyrelsens

skove, så vi også kan tilbyde ejerne af skovene, alle danskere, en masse oplevelser.

Derfor bliver integrering af sundhed i arealdriften de kommende år et af de

områder, som Skov- og Naturstyrelsen vil fokusere på. Skov- og Naturstyrelsen vil

fokusere på at bidrage til den samlede danske sundhedsindsats. Det kan ske ved

at tilbyde alle en let adgang til naturoplevelser, så de får gode oplevelser, motion,

bedre sundhed og større mentalt overskud. Det kan bl.a. gøres ved at etablere

nye skove tæt på byerne, så folk får nemmere adgang til skove eller indrette nye

stisystemer, så fl ere nye brugere fi nder vej til skovene og vender tilbage.

Naturvejlederne og indsatsen for sundhedsfremme

Skov- og Naturstyrelsen har, ligesom fx kommuner og private institutioner og

foreninger, naturvejledere tilknyttet som i fremtiden bl.a. vil fokusere mere på

naturvejledning og sundhed. I 2006 deltog der i alt 350.000 børn sammen med

deres skole eller institution i en naturvejledningsaktivitet. Mere end 25.000 lærere

og pædagoger deltog i et af de over 1.300 kurser, som naturvejlederne udbød.

Heraf foregik en del af aktiviteterne på statens arealer. Voksne, der har fået viden

og inspiration, kan selv tage deres børn ud i naturen til undervisning og oplevelse.

Naturvejlederne har som erklæret mål, at aktiviteterne og formidlingen altid skal

foregå aktivt i naturen. Tendenserne i naturvejledningen viser, at naturvejlederne i

de kommende år bl.a. skal:

• Arbejde på tværs af de kommunale forvaltninger og på tværs af institutioner

med tværgående temaer som ”udvikling af grønne områder” eller “overvægtige

børn”.

• Organisering på fl ere nye måder, bl.a. i partnerskaber, lokale netværk og

tværfagligeog tvær-sektorielle strukturer.

Se hvad naturvejlederne tilbyder på www.naturvejleder.net. Det kan fx være:

• Naturvejledning for børn fra skoler og institutioner

• Kurser for lærere og pædagoger

• Naturture for grupper af børn, familier eller voksne

• Sunde aktiviteter med fokus på bevægelse og oplevelse

• Naturen som rum for sundhed og livskvalitet

• Planlægning af stier og faciliteter i naturen.

Skoleskov og UdeskoleSkoleskov og Udeskole

Det er blevet populært at skifte skoler og daginstitutioner ud med fuglesang og

trætoppe. Erfaringer fra forskningsprojekter viser nemlig, at børn husker og forstår

det, de har lært bedre, når de er aktive og undervises ude i naturen. Samtidigt er

snotnæserne færre, når poderne jævnligt er ude i frisk luft og grønne omgivelser.

Børnene har siden 2003 haft mulighed for at få deres helt egen skov som klasse-

værelse. Skov- og Naturstyrelsen har nemlig udviklet en særlig adoptionsaftale, der

giver børnehaver og skoler deres eget skovstykke, som de må indrette til udendørs

klasselokale, og hvor de må bygge tipier, lave bålplads og måske være med til at

planlægge, hvordan skoven skal se ud.

“Vi har de sidste par år oplevet en stigende efterspørgsel fra skoler og børnehaver,

som gerne vil bruge skoven som værested og klasseværelse. Vil en skole fx gerne

prøve kræfter med at fl ytte klasselokalet ud i skoven fast, fx en gang om ugen,

så henvender de sig til os for at fi nde et godt sted at være”,

fortæller Hans Henrik Christensen, direktør i Skov- og Naturstyrelsen.

Man behøver ikke at have en fast aftale for at bruge skoven – og det er der masser

af skoler og børnehaver, der benytter sig af. Alle er velkomne i statens skove, men

det kan være en god idé at have en fast aftale, som kan give lov til fx at bygge

bivuakker og lave bålpladser, så læ og varme er sikret på regnfulde dage.

Skoleskov

En skoleskov er et lille skovområde på 3-5 hektar, som skolen eller en klasse låner

af skoven. Skoleskoven bliver drevet som almindelig skov, men skolen har lov at

besøge skoven og bruge den i undervisningen så ofte, der er lyst og behov.

Skolen kan derudover få mulighed for at følge skovens drift ind imellem. I skole-

skoven kan skolens klasser arbejde med naturen og skolens fag. Skoleskoven gør

det let for lærere og elever at fl ytte undervisningen ud i skoven – og giver eleverne

mulighed for at lære et lille stykke natur at kende gennem hele året – og se det

udvikle sig over årene. Hvis skolen vil arbejde med udeskole, er det også oplagt at

etablere en skoleskov som fast base. Vil en skole eller børnehave gerne adoptere

et skovstykke, kan man kontakte Skov- og Naturstyrelsen og få fl ere oplysninger.

Udeskole

Udover at indgå en aftale om en skoleskov er det også muligt for skoler og

institutioner at arbejde med begrebet udeskole. Et område som Skov- og

Naturstyrelsen allerede arbejder med på naturskolerne.

Foto: Skov- og Naturstyrelsen

Foto: Skov- og Naturstyrelsen

Sjove udfordringer

Undervisning i naturen – fortælling ved bål

44 45

I takt med den stigende fokus på børns sundhed og faglige indlæring, er der større

og større interesse for udeskoler. Ifølge fl ere undersøgelser tyder det nemlig på,

at undervisningsformen både styrker indlæringen og får børnene til at røre sig

mere, at børn bliver sundere, klogere og gladere af at blive undervist regelmæssigt

i naturen og skolens nære omgivelser. Det er en enkel og billig måde at komme

børns og unges sundheds- og indlæringsproblemer i møde.

De pædagogiske tanker består i, at lærere og elever regelmæssigt fl ytter under-

visningen ud i naturen og i skolens nære omgivelser fx én dag om ugen, året

rundt. Den dag, hvor elever er ude, har et fagligt fokus og de aktiviteter, der bliver

gennemført udendørs, tænkes sammen med aktiviteterne på indedagene til en

hel undervisning. I uderummet afprøver eleverne den teoretiske viden og de

færdigheder, de får indendørs ved at arbejde konkret og undersøgende. Udeskole

bliver til i et sammenspil mellem ude og inde, mellem abstrakt og konkret, mellem

oplevelse, handling, fordybelse og forståelse. Derfor gør udeskolen brug af

minimum to klasseværelser:

• Et klasseværelse inde, der er indrettet til fortælling, undersøgelse og bearbejd-

ning. Her fi ndes elevernes samlinger, kunstværker, noter, lupper, opslagsbøger,

dagbøger osv.

• Et grønt klasseværelse ude. Det er et fast naturområde, som klassen kender

og følger over året, fx en skoleskov. Samtidig benytter man i udeskolen

hele skolens nærområde som klasseværelse. Søen, brandstationen, kirken og

mekanikeren bliver udforsket, når det passer med læseplanen.

Hvis du er interesseret i at vide mere om skoleskov og udeskole,

kan du gå ind på www.skoveniskolen.dk, www.udeskole.dk eller

www.skovognatur.dk/getmoving

Hjemmeside

Der er mange oplevelser, der venter derude. Læs mere om Skov- og

Naturstyrelsens lokale aktiviteter på www.skovognatur.dk/getmoving

Derudover er det muligt at få inspiration og fi nde materialer på

www.skovognatur.dk til en god naturoplevelse og fysisk aktivitet. Det

er enten materiale, som umiddelbart kan bruges til aktiviteter i naturen

eller faciliteter/produkter, som kan danne rammen om undervisning og

fysisk aktivitet.

Idekatalog til aktiviteter i naturen

Formålet med Idé-kataloget er at give inspiration til, hvordan skove- og natur-

områder kan bruges i leg og andre aktiviteter. Det er primært skrevet til skoler,

men alle, der har mod på til at tage ud i naturen for at få motion og derigennem

en god naturoplevelse, vil kunne bruge dette katalog.

Fotos: Gitte Porsmose

Rollespil

Gamle lege

Undervisning i naturen

46

Kataloget er opdelt i 6 temaer, der alle indeholder momenter af fysisk aktivitet.

Nogle af aktiviteterne fra temaerne kan kobles med hinanden. Fx kan nogle af de

aktiviteter, der ligger under temaet “IT- og Naturmotion” bruges under temaet

“Dit fag i naturen”. Kig i idé-kataloget, lad dig inspirere og tag derefter ud og

oplev naturen igennem motion og bevægelse.

Folderen ”Sjov i skov”

Idéen til denne folder er blevet til, som en del af Sundhedsstyrelsens kampagne

GetMoving i 2006. Folderen skal ses som et redskab, der kan bruges som

inspiration til legeaktiviteter i skoven.

Hæftet ”På tur i mystikken – motion i skoven”

Hæftet er en vandretur gennem skovens mystik. Deltagerne får gået en god tur,

bliver præsenteret for en række gamle danske folkesagn og bliver aktiveret i

forskellige lege, der tager udgangspunkt i sagnene. Turen kan benyttes af alle

aldersgrupper, både børn, unge og voksne. Materialet er opbygget, så tilrette-

læggerne kan plukke i det og tilrette de enkelte aktiviteter efter de geografi ske

muligheder, der fi ndes i den lokale skov. Aktiviteterne er udviklet af kultur- og

naturvejleder Anne Elmer, Museet Falsters Minder.

Folderen ”Træning mellem træerne”

Pjecen er lavet af studerende og lærere fra Nørre Nissum Seminarium og HF i

samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen, og har forslag til at træne alene eller

sammen med andre, til at bruge skovens træer, men også dens skilte, stativer,

borde og bænke som redskaber i træningen, til leg og kamp.

Folderne ”Der er så fuld af sjov”

I fem skove nær København har Skov- og Naturstyrelsen skabt nye legemuligheder.

Der er sat tovbroer og tovgynger op, nogle store træer er omdannet til gode

klatretræer, der er anlagt skovtunneller, bålpladser og meget mere. Her har

børnene både mulighed for at have det sjovt og for alvor få prøvet kræfterne af.

Der er tale om et forsøg, som vil brede sig ud over landets statsskove i de

kommende år, hvis det bliver en succes.

Foldere med kort over områderne fortæller, hvor man kan fi nde herlighederne

i følgende 5 skove: Vestskoven, Hareskoven, Nørreskoven, Ravnsholt Skov og

Tokkekøb Hegn.

Mountainbike-ruter

Skov- og Naturstyrelsens arealer er for alle. Både mountainbikere, barnevogne,

hunde, kronvildt, ryttere og dem, der gerne vil gå en stille tur i skoven. Men der

kan være fornuft i at skille dem ad. Derfor har Skov- og Naturstyrelsen lavet en

række særlige mountainbike-ruter rundt om i statsskovene.

Vandretursfoldere og afmærkede ruter i naturen

En tiendedel af Danmark er dækket af skov, hvoraf ca. en fjerdedel er statsskov,

så der er rige muligheder for at planlægge en tur for eleverne i skoven. Hvis du

ikke ved, om der er en statslig skov tæt på skolen, og samtidig er usikker på,

hvordan du fi nder vej i skoven, kan du bruge vandretursfolderne. De indeholder

et kort over skoven, med afmærkede ruter, og en tekst, der beskriver, hvad du

kan se i skoven.

På Skov- og Naturstyrelsens arealer må du færdes hele døgnet, og det er tilladt at

færdes uden for veje og stier, hvis der ikke er hegn. Adgangen til skove kan dog

forbydes eller begrænses på dage, hvor der holdes jagt, og i områder hvor der er

intensivt skovarbejde.

Blandt Skov- og Naturstyrelsens vandretursfoldere og på friluftskortet.dk kan du

fi nde: Mere end 100 foldere med afmærkede ruter og mere end 350 afmærkede

ruter i naturen.

48

3. Det får lærer og elever ud af at 3. Det får lærer og elever ud af at bruge Unge og PlaySpotsbruge Unge og PlaySpots

Hvad får læreren ud af at bruge Unge og PlaySpots?

Med Unge og PlaySpots ønsker vi at udbrede kendskabet til en metode, som lærere

kan bruge til at gå i dialog med deres elever om omgivelsernes betydning for fysisk

aktivitet. Hvad synes de hindrer og fremmer, at de bevæger sig i hverdagen i deres

skole- og lokalmiljø? Metoden giver god mulighed for at diskutere sundhed og

vigtigheden af fysisk aktivitet – baseret på de unges overvejelser og refl eksioner.

Ved at tage udgangspunkt i de unges billeder bliver dialogen vedkommende for

de unge.

Hvad får eleverne ud af at medvirke i Unge og PlaySpots?

De unge får viden om samspillet mellem sundhed, fysisk aktivitet og deres

omgivelser. Man kan bruge elevernes billeder og forklaringer i politiske beslut-

ningsprocesser på skole og kommunalt plan – og dermed give eleverne en øget

forståelse for demokratiets spilleregler. I sidste ende kan dette element føre til

egentlige ændringer i omgivelserne, som giver større lyst til at bevæge sig.

Eleverne vil få bedre kendskab til at bruge fotos som kommunikationsredskab

og opnå erfaring i brug af digitale billeder, computere og Internet.

4. Inden I går i gang4. Inden I går i gang

Som lærer har du brug for følgende:

• Ét kamera pr. 2 elever

• 4-5 lektioner fordelt på 2 dage

• Adgang til computere og Internettet

Kameraer

Indsatsen fungerer godt med at lade eleverne deles om et kamera, så I skal regne

ét kamera pr. 2 elever. Der er mulighed for at låne et ”PlaySpot” klassesæt hos

Kræftens Bekæmpelse. I kan også bruge skolens kameraer, elevernes mobiltele-

foner eller kameraer.

Lån et kamera klassesæt

Klassen kan låne et af Kræftens Bekæmpelses 4 klassesæt, der består af ét

digitalt Olympus kamera pr. 2 elever. Olympus kameraet er af høj kvalitet

og nemt at gå til.

Læs mere på www.cancer.dk/playspots om betingelserne for at låne et

klassesæt. Du kan kontakte Helle Arnoldi Beck på tlf.: 3525 7683 eller på

mail hab@cancer.dk, når du har fundet ud af, hvilken uge du vil låne et

klassesæt.

Antal lektioner

Unge og PlaySpots kræver 4 til 5 lektioner at gennemføre – fordelt på 2 dage med

nogle dages mellemrum. Brug 2 lektioner den første dag (Dag 1) på at instruere

eleverne om opgaven, diskutere relevante begreber og tage billeder på skolens

område. Derefter skal eleverne på skift som hjemmeopgave i de mellemliggende

dage tage billeder af deres lokalmiljø. På dag 2 skal du bruge 2 – og gerne 3 –

lektioner på at instruere eleverne i at oploade deres billeder og skrive forklaringer

til dem. Afslutningsvis gennemgår og taler I om billederne og koblingen mellem

fysisk aktivitet, sundhed og omgivelserne.

Computere

Det er bedst, hvis alle elever har hver deres computer, da man ellers skal beregne

yderligere tid til at oploade og skrive forklaringer til billederne.

5. Dag 1 5. Dag 1

Elevfolder

Kræftens Bekæmpelse har udarbejdet en elevfolder, der kort opsummer, hvad det er,

eleverne skal gøre. Uddel elevmaterialet, inden eleverne går ud og tager billeder. At

gennemgå folderen sammen med eleverne er en nem måde at give dem en god

forståelse for opgaven. Du kan downloade elevfolderen på www.cancer.dk/playspots

Introduktion og diskussion af relevante begreber

Som introduktion er det oplagt at diskutere, hvad er fysiske omgivelser? Hvad er

fysisk aktivitet? Hvorfor er det vigtigt, at man rører sig? Hvordan hænger fysisk

aktivitet, fysiske omgivelser og sundhed sammen? osv.

Unge og PlaySpots

Gør eleverne til aktive eksperter på sundhed

Udstyr dine elever med et kamera – og få dem til at tage billeder af, hvor de selv

bevæger sig og er fysisk aktive, og hvor de ikke er fysisk aktive – selv om de gerne

ville. Derefter kan I bruge billederne som afsæt til et klasseprojekt, hvor målet er

at opnå ny viden om omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet. I kan evt. sprede

jeres nye viden til resten af skolen, til forældre, politikere eller andre og med lidt

held sætte gang i en proces i jeres lokalmiljø. En proces, der kan føre til omgivelser,

som giver mere lyst til at bevæge sig i.

Gennem aktiv involvering giver Unge og PlaySpots eleverne viden om fordelene

ved at være fysisk aktiv og forståelse for samspillet mellem fysisk aktivitet og deres

omgivelser fx gode, sikre cykelstier til og fra skole. Unge og PlaySpots skærper

altså elevernes opmærksomhed for gode og mindre gode rammer for leg,

bevægelse og fysisk aktivitet.

Gennemfør Unge og PlaySpots på egen hånd

Alle klasser kan gennemføre Unge og PlaySpots. I dette katalog præsenterer vi

hovedtrækkende af konceptet til inspiration, så du som lærer, kan få en forståelse

af, hvad du og din klasse kan få ud af Unge og PlaySpots.

Det fulde materiale kan du hente i elektronisk udgave på

www.cancer.dk/playspots

På de næste sider vil du få mere at vide om:

1. Kerneelementer i Unge og PlaySpots

2. Målgruppen

3. Det får lærer og elever ud af at bruge Unge og PlaySpots

4. Inden I går i gang

5. Dag 1

6. Dag 2

7. Hvordan hænger Unge og PlaySpots og Fælles Mål sammen?

8. Kræftens Bekæmpelse og arbejdet med at fremme fysisk aktivitet

1. Kerneelementer i Unge og PlaySpots 1. Kerneelementer i Unge og PlaySpots

Projekt Unge og PlaySpots er opbygget med 5 kerneelementer, som klassen

gennemfører over 4-5 lektioner fordelt på 2 dage

• Eleverne tager billeder af områder i og omkring deres skole, og hvor de bor

• Eleverne oploader billederne på skolens computere eller på

www.cancer.dk/playspots

• Eleverne skriver forklaringer til billederne

• Eleverne og læreren ser på sammenhængen mellem fysisk aktivitet,

omgivelserne og sundhed ved brug af elevernes billeder

• Eleverne og læreren beslutter, hvad de vil bruge billederne og deres nye viden til

HUSK: Det er eleverne, der er ”eksperterne”

Det er deres oplevelser og erfaringer samt forståelse af, hvordan

opgaven kan løses, der er i centrum. En af de vigtigste pointer er

derfor, at eleverne ikke får for snævre rammer eller for konkrete

beskrivelser. Det skal så vidt muligt være deres fortolkninger og

forståelse af opgaven, der kommer til udtryk. Der er ikke nogle

”rigtige” eller ”forkerte” billeder. Når det er sagt, er det klassens

lærer, der bestemmer det præcise indhold, samt hvordan projektet

helt konkret skal forløbe – det afhænger af, hvad du som lærer mener,

eleverne skal lære af konceptet.

2. Målgruppen2. Målgruppen

Konceptet er udviklet til eleverne på 6. og 7. klassetrin, men det er også anvende-

ligt til 8-10. klassetrin. Konceptet kan bruges til mindre klasser, hvis du tilpasser

instruktionen og andet materiale.

“Foto er taget på vej hjem fra skole, og det viser mine to veninder,

som er fysisk aktive, fordi de tager cyklen i stedet for bus eller bil”.

,

Tilmeld din klasse Unge og PlaySpots

Få mere ud af Unge og PlaySpots og deltag i vores undersøgelse.

Kræftens Bekæmpelse vil se nærmere på en række 6. og 7. klasser

og deres forhold til fysisk aktivitet og de fysiske omgivelser.

Det vil vi gøre ved at koble spørgeskemaer til de unges billeder

og sammen med en række eksperter på området se på de unges

billeder og forklaringer.

Hvis du vil vide mere og tilmelde din klasse, så gå ind på

wwwcancer.dk/playspots eller kontakt projektleder

Charlotte Klinker på chk@cancer.dk, telefon: 35 25 76 19.

For at deltage skal I kunne afsætte 2 dage i en uge i perioden

1. oktober til 9. november 2007.

50 51

Det er op til dig som lærer, hvor omfattende denne del skal være. Det er ikke

meningen, at denne del skal fungere som en decideret undervisning af eleverne,

så de sidder tilbage med en bestemt viden – det anbefaler vi, at du venter med.

I stedet skal du forsøge at få eleverne til at refl ektere over bevægelse, fysisk

aktivitet, hvad er fysiske omgivelser osv.

Ved at eleverne selv prøver at defi nere, hvad de tænker om de forskellige aspekter,

sætter det nogle tanker i gang om fysisk aktivitet og fysiske omgivelser. Det er

målet, at diskussionen skal give eleverne en forståelse af, at fysisk aktivitet kan

være mange forskellige ting.

Forslag til nogle samtaleemner:

• Fysisk aktivitet – hvad er det? Hvornår er man fysisk aktiv, og hvornår er man

ikke fysisk aktiv?

• Sport, idræt, motion, bevægelse og fysisk aktivitet – det samme eller er der

forskel?

• De fysiske omgivelser – hvad er det, og på hvilken måde påvirker de os?

Hvor skal eleverne tage billeder?

Omgivelserne skal forstås som de steder/områder, der er knyttet til skolen/

skolegården, og de områder børnene bor og færdes i. De fysiske omgivelser er

alt det, der omgiver os. Som regel kan man ikke lige sådan fl ytte det – det sidder

”fast” – veje, fortove, huse, trapper, bakker, træer, parker osv. Men det kan også

være mere diffuse ting – som fx trafi k, forurening, mange (eller få) børn og unge

i området, rulletrapper osv.

Lokalmiljøet/omgivelserne uden for skolen kan være hjemme i de unges kvarter

(gaden, haven, indkørslen), på vejen til skole eller i andre områder, hvor de færdes

meget. Hvis I på skolen har nogle regler om, at eleverne ikke må forlade skolens

område, sætter det selvfølgelig en naturlig fysisk afgrænsning for de billeder,

eleverne tager i skoletiden.

Hvad skal eleverne tage billeder af?

• Hvor de er fysisk aktive og

• hvor det er svært at være fysisk aktiv

Bevægelse og fysisk aktivitet kan betyde al form for bevægelse med kroppen på

skolens område eller i kvarteret, hvor de bor, på vej til skole o.l.; bevægelse i

forbindelse med:

• Transport (går, cykler, løber på rulleskøjter osv.)

• Leg/sport/hænge ud efter skole

• Arbejde/pligter

• + alt muligt andet

Bed eleverne om at tænke over al mulig forskellig bevægelse med kroppen – og

ikke bare, når de eksempelvis går til sport eller har idrætstimer i skolen.

“En god sti at løbe på. Det gør jeg selv”.

“Det er taget hjemme ved en vej, hvor jeg har spillet fodbold, stået

på skateboard, cyklet en del og en masse andet, da jeg var lille”.

“I skolen er vi ikke særlig

fysisk aktive”.

“Det er min avisvogn, fordi jeg har en

avisrute, og så er man fysisk aktiv”

53

6. Dag 26. Dag 2

Opload og beskrivelser af billederne

Når alle elever har taget billeder på skolen og i lokalmiljøet, skal I oploade

billederne på skolens intranet eller lægge dem i en fælles mappe på skolens drev.

I kan også oploade jeres billeder på www.cancer.dk/playspots. På hjemmesiden

kan I læse, hvordan I kan oploade jeres billeder, og hvilke forklaringer eleverne skal

knytte til deres billeder.

Diskussionsoplæg – koblingen mellem fysisk aktivitet, sundhed og

elevernes billeder

Med udgangspunkt i elevernes billeder og forklaringer kan I diskutere koblingen

mellem omgivelserne, fysisk aktivitet og sundhed. Du kan få mere baggrunds-

viden om fysisk aktivitet og omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet på

www.cancer.dk/playspots.

Diskussionen/fremlæggelsen af billederne kan nemt føre til en beslutning om, at

elever eller lærer vil forsøge at ændre på de lokale omgivelser.

7. Hvordan hænger Unge og PlaySpots 7. Hvordan hænger Unge og PlaySpots og Fælles Mål sammen?og Fælles Mål sammen?

Der er en række fag, hvor det vil være relevant at bruge Unge og PlaySpots som

en del af undervisningen. Det er altså ikke udelukkende idrætslærere, der kan få

glæde af at anvende den metode, som Unge og PlaySpots introducerer.

I nedenstående afsnit har vi set på, hvilke elementer Unge og PlaySpots opfylder

i forhold til formålet med forskellige fag ifølge Fælles Mål.

Unge og PlaySpots kan indgå som et element i den obligatoriske

undervisning i:

• Idræt: Eleverne vil fx opnå indsigt i vilkår for sundhed samt få forudsætninger

for at tage ansvar på sig selv

• Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: Eleverne tilegner

sig fx indsigt i vilkår og værdier, der påvirker sundhed. Eleverne opnår forståelse

for samspillet mellem sundhed og miljø. Undervisningen knyttes til elevernes

egne oplevelser, erfaringer og begreber og bidrager til, at eleverne udvikler

forudsætninger for, at de i fællesskab med andre – og hver for sig – kan tage

kritisk stilling, og handle for at fremme egen og andres sundhed

• Dansk: Eleverne vil fx udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids

udtryksformer.

• Samfundsfag (for 8.-10. klasser): Eleverne vil fx udvikle lyst og evne til at

forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv, og til aktiv medleven i

et demokratisk samfund samt opnå færdigheder i at iagttage, analysere og

vurdere nationale samfundsforhold

• Billedkunst (for 1.-5. klasser): Eleverne bliver fx ved at skabe, opleve og

analysere billeder og i stand til at se og sanse på en rig og nuanceret måde og

at bruge og forstå billedsprog som et personligt meddelelses- og udtryksmiddel

• Biologi (for 7.-9. klasser): Eleverne tilegner sig fx viden om den omgivende

natur og sammenhængen med sundhed samtidig med, at undervisningen tager

sit udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, undersøgelser og opfattelser

Eller som et element i følgende valgfag:

• Teknologi (for 8.-10. klasser): Eleverne vil fx danne et udgangspunkt for

personlig stillingtagen og for aktivt at kunne tage del i demokratiske

beslutninger i et højteknologisk samfund

• EDB (for 8.-10. klasser): Eleverne vil fx udbygge deres viden og færdigheder

i brug af edb, samt have oplevelser og opnå erfaringer, der øger deres kend-

skab til informationsteknologiske metoder og begreber

• Fotolære (for 8.-10. klasser): Eleverne vil fx arbejde med at se og vælge

motiver og udvikle deres færdigheder i at bruge og forstå fotografi som et

personligt meddelelses- og udtryksmiddel. Eleverne udvikler færdigheder i at

analysere, vurdere og præsentere egne og andres fotografi ske udtryk

Vi vil opfordre til, at lærere, fra fl ere af ovenstående fag, går sammen om at

gennemføre Unge og PlaySpots. Det vil være en god idé at inddrage Unge og

PlaySpots som et element på temadage eller uger.

Målsætning, evaluering og differentiering

Uanset om du gennemfører Unge og PlaySpots alene eller i samspil med andre

fag og lærere, så er det vigtigt, at der for hvert fag, som Unge og PlaySpots indgår

i, formuleres mål – og at du/I følger op på, om I nåede målet. Alt efter fag og

klassetrin vil forskellige mål være relevante. Det kan være en idé at opsætte mere

konkrete mål for følgende områder:

• Eleverne skal have opnået ny viden om fysisk aktivitet og sammenhængen

mellem fysisk aktivitet og sundhed – fx kendskab til Sundhedsstyrelsens

anbefalinger og at motion gavner sundheden

• Eleverne skal kunne refl ektere over sammenhængen mellem fysisk aktivitet og

de fysiske omgivelser – fx ved at fremvise billeder, der kobler disse elementer

• Eleverne skal kunne formulere, hvordan man kan påvirke beslutningsprocesser

i et demokrati

• Eleverne skal være i stand til at håndtere et digitalkamera – fx tage billeder,

slette, oploade, redigere og sende billeder elektronisk

8. Kræftens Bekæmpelse og arbejdet 8. Kræftens Bekæmpelse og arbejdet med at fremme fysisk aktivitetmed at fremme fysisk aktivitet

I Kræftens Bekæmpelse er forebyggelse af kræft et kerneområde. En stor del af

alle kræftsygdomme kan forebygges, og selv om effekten af forebyggelse først

viser sig om fl ere år, er der god grund til at forebygge kræft fra en tidlig alder.

Vi ved i dag, at fysisk aktivitet forbedrer folkesundheden og forebygger visse

kræftformer. Overvægt og fysisk inaktivitet øger fx risikoen for blandt andet

kræft i tyktarm og bryst, som er meget hyppige i Danmark. Kræftens Bekæmpelse

har derfor prioriteret arbejdet med at fremme fysisk aktivitet i befolkningen.

I takt med den teknologiske udvikling er det blevet lettere at være inaktiv i

hverdagen. Det gælder både på arbejde, ved transport og i fritiden. Mange

vælger ubevidst den lette løsning, og derfor er man i dag tvunget til at være

bevidste om at være fysisk aktive. Vi mener, at lysten og glæden skal være

drivkraften bag fysisk aktivitet i hverdagen, derfor lancerer vi også et koncept

som Unge og PlaySpots, der er nyt, sjovt og udfordrer eleverne.

Rigtig god fornøjelse med Unge og PlaySpots.

Hvis du vil have mere information om Kræftens Bekæmpelse og motion,

kan du læse mere på www.cancer.dk/motion

”Det er en sjov klatrevæg på naboskolen, og

vi må ikke gå over og lege på den”.

“Pigen her arbejder

i haven og derfor

bruger hun sin krop”.

Unge og PlaySpots bygger på metoder fra sociologien og antropo-

logien, der kaldes ”hverdagslivs-forskning”, og i dette tilfælde med

børn som informanter. Det grundlæggende element er den såkaldte

”Foto-elicitering”. En metode, hvor ”hverdagseksperterne” det vil

her sige børnene, viser udvalgte billeder af deres hverdag.

Metoden opfattes som særlig velegnet, når man vil inddrage børn

og unges egne holdninger til komplekse problemstillinger.

y y

54 55

Referencer

1. Sundhedsstyrelsen:

11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 2004

– og udviklingen siden 1997. 2006

2. Sundhedsstyrelsen:

11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 2004

– og udviklingen siden 1997. 2006

3. Sundhedsstyrelsen:

11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 2004

– og udviklingen siden 1997. 2006

4. Sundhedsstyrelsen:

Fysisk aktivitet – Del 2 – Børn og unge: Fysisk aktivitet, fi tness og

sundhed. Udarbejdet af Bengt Saltin & Bente Klarlund. Center for

forebyggelse, København, GraPhia 2005

5. Sundhedsstyrelsen & Kræftens Bekæmpelse:

Unges Livsstil og Dagligdag 2004

– MULD – rapport nr. 5. August 2005

6. Sundhedsstyrelsen:

11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 2004

– og udviklingen siden 1997. 2006

7. Sundhedsstyrelsen:

11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 2004

– og udviklingen siden 1997.

2006 og Sundhedsstyrelsen & Kræftens Bekæmpelse:

Unges Livsstil og Dagligdag 2004 – MULD – rapport nr. 5. August 2005

8. Sundhedsstyrelsen:

Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling.

Udarbejdet af Bengt Saltin & Bente Klarlund. Center for forebyggelse,

København, GraPhia 2003 & Strong, William B, Malina, Robert M, Blimkie,

Cameron J. R & Dishman, Rodney K m.fl .: Evidence based physical

activity for school-age youth, 2005

9. Stelter, Reinhard:

Med kroppen i centrum – idrætspsykologi i teori og praksis:

Dansk psykologisk Forlag, 1. udg., 1. oplag 1999 &

Jensen, Bente: Kompetencebegrebet – anvendt i en analyse af børns

trivsel i eliteidræt. PH.D. Afhandling. Danmarks lærerhøjskole, 1. udgave,

1. oplag 1999 & Jensen, Bjarne: Bruun: Handling, læring og forandring.

Beretninger fra Den Sundhedsfremmende skole. Redigeret af Bjarne Bruun

Jensen Danmarks lærerhøjskole og Komiteen for sundhedsoplysning,

København 2000

10. Strong, William B, Malina, Robert M, Blimkie,

Cameron J. R Dishman, Rodney K m.fl .:

Evidence based physical activity for school-age youth, 2005

56

www.skovognatur.dkDanske Gymnastik- & Idrætsforeninger