Indholdsfortegnelse - stevns.dk€¦ · Web viewTil temadelen med NFK og PTU er inviteret. ... Tabel fra sagsfremstilling er vedhæftet som bilag, da der er problemer med at få

Åben Referat

KommunalbestyrelsenRådssalen, St. Heddinge, 24. april 2014Kl. 18:00 - 19:45

Medlemmer: Mogens Haugaard Nielsen (V), Bjarne Østergaard Rasmussen (V), Anette Mortensen (V), Bjarne Nielsen (V), Rasmus Hoffmann (V), Rikke Gliese-Mikkelsen (V), Flemming Petersen (V), John Dalsgaard Jensen (V), Varly Jensen (O), Janne Halvor Jensen (O), Thor Grønbæk (C), Line Krogh Lay (B), Jørgen Gregersen (L), Jan Jespersen (Ø), Lonni Lypart (A), Henning Nielsen (A), Thomas Overgaard (A), Steen Nielsen (A), Steen S. Hansen (A)

Afbud fra: Thor Grønbæk

Deltog ikke:

Indholdsfortegnelse

Sag side

120 Forslag til Kommuneplantillæg 1 - Klimatilpasningsplan, KP13 168121 Klimatilpasningsplan 173122 Tillæg 1 til Lokalplan 2-05 Solgården 176123 Tillæg 1 til Lokalplan nr. 19 Plushøj. Endelig vedtagelse 178124 Kommunegaranti - garantiprovision 180125 Administration af private fællesveje i landsbyer 184126 Integrationsområdet - Status april 2014 187127 Udlån af kommunale lokaler m.m. 188128 1. del af Praksisplan for Almen Praksis i Region Sjælland - Til høring 191129 Handicaprådets årsberetning 2013 193130 Spørgetid for borgere 194131 Kommunalbestyrelsen - Diverse orienteringssage - Lukket 195Underskrifter 196

KommunalbestyrelsenTorsdag den 24-04-2014

Side 168

Sag 120 Forslag til Kommuneplantillæg 1 - Klimatilpasningsplan, KP13

Sagsnr. 14/811Initialer lilianth

Åben sag

ResuméStigende havvandstand og ændrede nedbørsmønstre med bl.a. skybrud har medført, at der i dag sker flere og større oversvømmelser med betydelige gener og økonomiske tab til følge.

Regeringen har derfor igangsat en national indsats for klimatilpasning. Som et led i dette skal alle kommuner udarbejde en klimatilpasningsplan, som har fokus på de vandrelaterede problemstillinger der opstår som følge af de igangværende klimaændringer. Klimatilpasningsplanen skal indeholde en kortlægning af risikoen for oversvømmelser og skabe overblik over og prioritere indsatsen. Klimatilpasningsplanen skal indarbejdes direkte i eller som tillæg til Kommuneplan 13.

Formålet med at udarbejde en klimatilpasningsplan er blandt andet at analysere og håndtere hele vandkredsløbet på én gang. Herudover skal planen medvirke til at kvalificere den fysiske planlægning, således at de øgede vandmængder fx indtænkes som en mulighed for at skabe kvalitet. Det kan blandt andet ske ved at skabe byrum, hvor vand er et aktiv, ligesom oversvømmelser kan skabe nye spændende naturområder. Klimatilpasningsplanen har således fokus på, hvordan vi i højere grad kan fremme, at ”hverdagsregnen” bliver håndteret på overfladen i stedet for at belaste kloakken. Det er nødvendigt at der tænkes i anderledes løsninger til opmagasinering af vand eller opgradering af de eksisterende afløbssystemer. Denne opgradering eller ændring af systemerne er en del af det, der kaldes for klimatilpasning.

Beskrivelse af sagenKommuneplanen revideres normalt hvert fjerde år, men kan ændres i den mellemliggende periode, f.eks. hvis kommunen ønsker at fremme et større anlæg eller byggeri, som ikke er i overensstemmelse med den gældende kommuneplan. Dette kan ske med et kommuneplantillæg.

For at indarbejde Klimatilpasningsplanen i Stevns Kommuneplan 13 udarbejdes dette kommuneplantillæg.

Klimatilpasningsplanen skal kobles til kommunens løbende planprocesser for at der bliver taget stilling i hver byrådsperiode til klimaproblematikken, samt til samspillet med statens og regionernes planlægning såsom vand- og naturplaner og regionale udviklingsplaner.

Ved at indarbejde klimatilpasningsplanen i kommuneplanen udnyttes også


Side 169

planlovens virkemidler, herunder ved administration af sektorlovgivningen og ved brug af de nye muligheder for klimalokalplaner.

Klimalokalplaner: Ændringen af planloven, der trådte i kraft den 1. juli 2012, giver kommunerne mulighed for at fastsætte bestemmelser i lokalplaner, der er planlægningsmæssigt begrundet med klimatilpasning eller forebyggelse af forurening. Kilde: Planlovens § 15 stk. 1.

Forslaget til Kommuneplantillægget indeholder tekst til følgende afsnit i KP13:

- hovedstruktur,

- retningslinjer og

- rammer

Teksten til afsnittet Hovedstrukturen indarbejdes som et nyt afsnit i kommuneplanen under afsnit 4 Bæredygtighed. Afsnittet skal udtrykke visioner og mål for klimatilpasning sammen med et sandsynlighedskort.

Men Klimatilpasningsplanen skal hovedsageligt indarbejdes under afsnittet 5.5 Oversvømmelse i Stevns Kommuneplan 13. Afsnittet skal indeholde Retningslinjer som danner baggrund for bl.a. udpegninger og rækkefølge med et værdikort og et kort over de potentielle risikoområder.

Herudover indarbejdes der et særskilt afsnit om de generelle rammer i Kommuneplanens Rammer.

Hovedstruktur Klimatilpasningsplanen indeholder en kortlægning af, hvor sandsynligheden for oversvømmelser i Stevns Kommune er størst, og hvor oversvømmelserne har de største værdimæssige konsekvenser. Kombinationen af disse to forhold (sandsynlighed og konsekvens) udgør en risikokortlægning. Risikokortlægningen er udgangspunktet for, hvor Stevns Kommune fremover bør prioritere sin indsats med klimatilpasning. Det gælder både ift. byudvikling, vejrenovering, spildevandstiltag med mere.

Risikokortlægningen fra 2013 viser en øget risiko for oversvømmelse langs kysten mod nord ved Strøby Ladeplads, ved Hårlev, Klippinge og Rødvig. I 2050 skulle dette have forværret sig langs kysten i nord og i 2110 skulle det have forværret sig for Tryggevælde Ådal. Problemstillingen relaterer sig til direkte oversvømmelser fra kysten, som øges med det stigende havvandsspejl og afstrømningen fra baglandet til at stuve op i de lave områder bagved Kystvejen. Visionen er, at kysten i videst muligt omfang skal have mulighed for at udvikle sig naturligt. Der vil dog være strækninger, hvor der af hensyn til eksisterende byområder eller landbrugsområde, som allerede er beskyttet, skal ske en yderligere tilpasning. Som udgangspunkt skal der ikke etableres nye digeanlæg med det formål alene at sikre


Side 170

landbrugsarealer. Hvilket også er Kystdirektoratets politik.

Da det samfundsøkonomisk ikke er realistisk at udbygge kapaciteten i kloakker og vandløb, således at det kan aflede vandet ved ekstreme regnhændelser, er det væsentligt, at vandet kan opstuve og strømme i terræn. Spildevandsplanen fastlægger rammer for spildevandsafledning under alm. drift, hvilket vil sige ved regnhændelser der ligger inden for det fastlagte serviceniveau i Stevns Forsyning. Klimatilpasningsplanen har sigte mod mere ekstreme situationer.

Der vil automatisk ske en kobling af klimatilpasning med budgetlægning og sektorplanlægning ligesom der naturligt vil opstå et samspil med statens og regionens planlægning som f.eks. vand- og naturplaner og regionale udviklingsplaner.

Retningslinjer

Hensigten med kommuneplanens retningslinjer er at minimere skaderne i forbindelse med ekstreme regnhændelser. Det kan fx gøres ved at lade terrænkoter styre vandafledningen uden om bygninger og andre tekniske anlæg. Grønne arealer skal indtænkes som vandveje ved ekstreme regnhændelser, og desuden kan vandet indtænkes som et rekreativt element.

Bufferzoner i byerne ved ekstremregn skal være med til at mindske spidsbelastningen i afløbssystemet, da det er samfundsøkonomisk mindre bekosteligt at oversvømme grønne arealer end bygninger. Dette kan gøres ved at vurdere såvel den stedlige hydrologi og jordbundsforholdene i forbindelse med den fremtidige planlægning. Forstået på den måde at der ikke planlægges nye byområder eller nyt byggeri på steder, hvor der med stor sikkerhed kan påregnes, at der med sikkerhed vil blive hyppige oversvømmelser. I landområdet kan der ved valg af byggekoter og placering af anlæg tages forbehold for, at minimere skaderne på bygningerne.

Stevns Kommune vil ændre kommuneplanlægningen således, at de oversvømmelsestruede, uudnyttede arealudlæg til byudvikling, revurderes i planlægningen. Stevns Kommune vil undersøge, om der i tilknytning til eksisterende byområder skal udlægges arealer til afhjælpende foranstaltninger. På ubebyggede arealer skal befæstelse holdes på et minimum, således at man mindsker behovet for organiseret afledning af overfladevand.

Overfladevand fra tage og befæstede arealer skal så vidt muligt nedsives, der skal dog tages hensyn til lokale jordbundsforhold, grundvandsstand og grundvandsinteresser, samt bestemmelser i spildevandsplanen. Ligesom der kan blive stillet krav om en bestemt type beplantning, der kan tåle periodiske oversvømmelser.

Stevns Forsyning overholder et serviceniveau på hhv. 5 og 10 års hændelser i separat- og fælleskloakerede områder. Beredskabsplaner skal tilpasses dette så de støtter op om serviceniveauet. Regnvandssystemer og beredskabsplaner skal opgraderes i takt med at kommunen udfører de prioriterede handlingstiltag i klimatilpasningsplanen. (Dette indarbejdes


Side 171

ligeledes i kommunens spildevandsplan).

Alle offentlige vandløb, der vedligeholdes af kommunen har et vandløbsregulativ. Vandløbsregulativet regulerer blandt andet plejen af vandløbet, så vandløbet både sikres en god økologisk tilstand og kan transportere den mængde vand regulativet foreskriver.

Rammer

I lokalplanprocessen vil Stevns Kommune bruge klimakortene til at vurdere, om der skal tages hensyn til klimaforandringerne, fx ved at stille krav om lokal afledning af regnvand, biofaktor, udpege arealer til oversvømmelse, fastsætte sokkelkote for byggeri og lignende, samt at overfladevand håndteres og indtænkes synligt for at opnå rekreative områder.

For uddybende beregninger og lignende se Klimatilpasningsplanen.

Miljøvurdering:

Forslaget til Kommuneplantillægget er blevet miljøscreenet af COWI og det er vurderet at der ikke skal udarbejdes en Miljøvurdering. Screeningen er sendt i høring den 26. marts 2014 i 14 dage frem hos Danmarks naturfredningsforening, Naturstyrelsen, Østdansk Landboforening og Gefion. Høringsfristen udløber således, inden forslaget til skal behandles på ØU den 15. april 2014.

RetsgrundlagImplementering af EU’s oversvømmelsesdirektiv sker ved regeringsaftalen med KL, hvor kommunerne skal udarbejde klimatilpasningsplaner. Planen indarbejdes i kommuneplanen via et kommuneplantillæg.

VurderingFor at ruste Danmark til et forandret klima har regeringen sat fokus på klima i sit regeringsgrundlag, samt indgået aftale med KL. Landets kommuner skal udarbejde en klimatilpasningsplan, der skal indeholde en kortlægning af risikoen for oversvømmelser og skabe overblik over og prioritere indsatsen. Klimatilpasningsplanen skal indarbejdes direkte i eller som tillæg til Kommuneplan 13.

For at indarbejde Klimatilpasningsplanen i kommuneplanen har Stevns Kommune valgt at udarbejde dette kommuneplantillæg til Stevns


Side 172

Kommuneplan 13.

Det vurderes at Kommuneplantillægget og Klimatilpasningsplanen vil være et egnet værktøj til at få implementeret klimatilpasning i Kommunens planlægning.

Bilag

1 - 10578/14 - Åben - MV_screening_stevns_klimaplan _2_.pdf

2 - 11066/14 - Åben - FORSLAG til Kpt1 - Klimatilpasning - KP103.pdf

Indstilling

Forvaltningen indstiller til KB via PTU og ØU

1. At Forslaget til Kommuneplantillæg 1 – Klimatilpasningsplan godkendes.

2. At forslaget udsendes i høring i 8 uger, samt3. At den ikke udarbejdes miljøvurdering af forslaget

Beslutning i Plan- og Teknikudvalget den 08-04-2014 Anbefales

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-04-2014Ikke til stede: Bjarne Ø. Rasmussen

Anbefales

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-04-2014Ikke til stede: Thor Grønbæk

Godkendt

Sag 121 KlimatilpasningsplanSagsnr. 11/890Initialer BirNie


Side 173

Åben sag

Resumé Til temadelen med NFK og PTU er inviteret

Troels Christiansen, Cowi

Lone Plovstrup, Planlægger Roskilde kommune

Indenfor de sidste par år, har Danmark været ramt af en række usædvanligt store regnhændelser med store oversvømmelser til følge. Det har forårsaget betydelig skade på en lang række boligområder, boliger og vejnet. Ændrede klimatiske forhold betyder, at nedbørsmønstret fremover ændrer sig, blandet andet med mere voldsomme regnhændelser, der optræder med større hyppighed.

Der er af flere forskellige aktører, blevet beregnet forskellige klimascenarier for, hvordan ændringerne forventes at blive. Generelt forudses det, at den samlede årlige nedbørsmængde vil stige, og at nedbørsmønstret samtidig vil ændre sig. Somrene vil blive tørrer og vintrene vådere. I sommermånederne vil en del af nedbøren falde som meget kraftige skybrud med store vandmængder til følge.

I dag afledes regnvand, så det hurtigst muligt ledes til kloaksystemet og derfra videre til vandløb, søer og hav. Fremover vil det være nødvendigt i højere grad at håndtere vandet, hvor det falder, ved nedsivning, fordampning, midlertidig opmagasinering mv. Etableringen af disse tiltag vil kunne håndtere vandet i normalsituationer, men der vil stadig være behov for et beredskab, som træder i kraft ved særligt store nedbørsituationer, når det fastlagte serviceniveau overskrides. Klimaændringerne har således skabt et behov for en overordnet plan for håndtering af større mængder regnvand, så de store skybrud ikke giver anledning til skader af betydeligt økonomisk omfang.

Mange løsninger til reduktion af de fremtidige oversvømmelser skal søges ved at sammentænke problemstillinger relateret til klima, vandmiljø, byudvikling, afløbssystemer mm. Endvidere vil det ofte være gavnligt at implementere rekreative forhold, sundhedsfremmende tiltag o.a. Dette stiller store krav til planlægningen og samarbejdet på tværs i kommunen.

Som et led i at ruste Danmark til et forandret klima har Regeringen sat fokus på dette i sit regeringsgrundlag samt indgået aftale med KL om kommunernes økonomi for 2013. Landets kommuner skal udarbejde en kommunal klimatilpasningsplan, der skal indeholde en kortlægning af risikoen for oversvømmelser og skabe overblik over og prioritere indsatsen. Klimatilpasningsplanen skal indarbejdes direkte i eller som tillæg til kommuneplan 13.

Beskrivelse af sagen Kommunalbestyrelsen godkendte i februar 2103 en strategi, der har sat retning for tilblivelsen af en ny klimatilpasningsplan for Stevns Kommune.


Side 174

Klimatilpasningsplanen er udarbejdet i overensstemmelse med Miljøministeriets vejledning fra foråret 2013.

Klimatilpasningsplanen indeholder en kortlægning af risikoen for oversvømmelse og skabe overblik og prioriterer indsatsen for klimatilpasning. Den skal indarbejdes i kommuneplanen som et tillæg med bl.a. risikokort og tilknyttede retningslinjer. Risikokortlægningen skal omfatte et oversvømmelseskort og et værdikort. Oversvømmelseskortet skal vise hvilke områder, der - som følge af de forventede klimaændringer - kan blive oversvømmet af hav, vandløb, grundvand og regn. Værdikortet skal vise, hvor de største værdier kan være truet. Staten har stillet forskellige kort til rådighed for kortlægningen, og Stevns Forsyning har leveret kortlægning vedr. de kloakerede områder.

Natur & Miljø har udarbejdet vedlagte forslag til Klimatilpasningsplan 2014. Planen er udarbejdet i samarbejde med Stevns Forsyning og Stevns Brandvæsen. Planen er baseret på en kortlægning af risikoen for oversvømmelser ud fra den nuværende viden om kloakker, terræn samt forskellige antagelser om de forventede ændringer af nedbør, havvandsstigninger mv.

Med Stevns Kommunes klimatilpasningsplan er der mulighed for at fremtidssikre kommunen og få mindst mulige skader ved stormflod eller skybrud. Klimatilpasningsplanen kvalificerer den fysiske planlægning, så de øgede vandmængder ikke kun bliver en trussel, men også en mulighed for at skabe nye rekreative områder.

Serviceniveau

I afsnit 5 beskrives Serviceniveauet, der er fastlagt ud fra en kombination af hvor stor sandsynlighed der er for oversvømmelser og de økonomiske konsekvens disse vil have. Beregningerne viser at der ved 20 års hændelser er en nettogevinst ved at foretage klimatilpasning, mens det ikke økonomisk kan svare sig at tilpasse til meget store hændelser. Udpegningerne afsnit 7 og handleplanen afsnit 8 er foretaget med afsæt i et Serviceniveau for Kommunens klimatilpasning, svarende til en sikring imod 20 års hændelser.

Retsgrundlag Implementering af EU`s oversvømmelsesdirektiv sker ved regeringsaftalen med KL, hvor kommunerne skal udarbejde klimatilpasningsplaner. Planen skal på sigt indarbejdes i Kommuneplanen, men håndteres denne gang som tillæg til kommuneplanen.

Økonomi Stevns Forsyning afholder udgifter til klimasikringen af kloakkerne, således at det nuværende niveau for afledning af vand kan opretholdes trods øgede vandmængder. Klimasikringen af kloakkerne vil i vid udstrækning gennemføres efterhånden som kloaknettet nedslides. Udgifterne finansieres


Side 175

via spildevandstaksterne.

Stevns Kommune afholder merudgifterne til anlæg og drift af klimatilpasningen, såfremt der ønskes særlige løsninger, der kombinerer klimasikringen af kloakkerne med f.eks. rekreative eller æstetiske tiltag, såfremt det er dyrere end traditionelle løsninger.

Bilag

1 - 10288/14 - Åben - MV_screening_stevns_klimaplan.pdf

2 - 10302/14 - Åben - Risikokortlægning_Stevns_Kommune_2013.11.19.pdf

3 - 10849/14 - Åben - Klimatilpasningsplan_2014_26.03.14.pdf

Indstilling Forvaltningen indstiller til KB, via NFK, PTU & ØU

1. At forslaget til klimatilpasningsplan godkendes

Beslutning i Natur-, Fritids- og Kulturudvalget den 03-04-2014 Anbefales



Anbefales



Side 176

Godkendt.

Sag 122 Tillæg 1 til Lokalplan 2-05 SolgårdenSagsnr. 13/836Initialer BjøSøe

Åben sag

Resumé Der skal tages stilling til godkendelse af et forslag til Tillæg 1 til Lokalplan 2-05 Solgården, Strøby Egede.

Foranlediget af en henvendelse fra en beboer fra Solgårdens bebyggelse vedrørende opdatering af nogle ældre bestemmelser, er der nu i samråd med Grundejerforeningen udarbejdet et forslag til Tillæg 1 til Lokalplan 2-05.

Beskrivelse af sagen Lokalplan 2-05 er opbygget således, at visse af lokalplanens bestemmelser skulle tinglyses i form af en deklaration, som skulle udfærdiges senere.

Tillægget til Lokalplan 2-05 har som formål at indsætte bestemmelserne fra deklarationen i planen, så deklarationen kan aflyses på de pågældende områder.

Det drejer sig om deklarationens § 3 om medlemskab af grundejerforeningen, § 4 om grundejerforeningens opgaver, § 6 om parkering, § 7 om modtagelse af signaler til fjernsyn og lign., § 8 om grundejerforening, § 9 om beplantning og § 10 om terrænregulering.

Samtidig slettes alle henvisninger til deklarationen.

Tillægget indeholder ændringer i §§ 5, 6, 7, 8, 9, 10 og 11.

Herudover indarbejdes en paragraf om aflysning af deklaration.


Side 177

Forslaget til Tillæg 1 kan ses som Bilag nr. 9.

Retsgrundlag Planloven

Lokalplan 2-05.

Vurdering Det vurderes, at Tillæg 1 til Lokalplan 2-05 dels opdaterer visse ældre og uhensigtsmæssige bestemmelser og dels samler alle relevante bestemmelser for området ét sted, nemlig i lokalplanen for området, idet deklarationen aflyses for så vidt angår de pågældende bestemmelser.

Bilag

1 - 12018/13 - Åben - Lokalplanlægning Deklaration Solgården

2 - 12019/13 - Åben - Lokalplan 2-05 Deklaration Solgården indskannet.pdf

3 - 12038/13 - Åben - Lokalplan 2-05 brev fra Stig Knudsen med forslag til ændringer pdf

4 - 10772/14 - Åben - Lokalplan 2-05 Solgården Brev fra Finn Randrup 11 jan 2012.pdf

5 - 10786/14 - Åben - LP_2-05.pdf

6 - 10773/14 - Åben - Lokalplan 2-05 rettede forslag til tekstændringer(1).pdf

7 - 10777/14 - Åben - Lokalplan 2-05 Solgården svar på oplæg 1 05 7 feb 2014.pdf

8 - 12034/13 - Åben - Lokalplan 2-05 brev fra F. Randrup 9.3.13 pdf

9 - 9709/14 - Åben - Tillæg nr. 1 til Lokalplan 2 05 Solgården oplæg 2 til Forslag.pdf - Tillæg nr. 1 til Lokalplan 2 05 Solgården oplæg 2 til Forslag.pdf

10 - 10798/14 - Åben - Tillæg nr. 1 til Lokalplan 2 05 Solgården mail m godk af oplæg 2 til Forslag.pdf

11 - 10801/14 - Åben - Lokalplan 2 05 Solgården mail fra Stig Knudsen m


Side 178

svar på tekstændringer 25 apr 2013.pdf

Indstilling Forvaltningen indstiller til KB via PTU,

1. at forslaget til Tillæg 1 til Lokalplan 2-05 godkendes og udsendes i høring i 8 uger, og

2. at der ikke udarbejdes miljøvurdering.



Godkendt

Sag 123 Tillæg 1 til Lokalplan nr. 19 Plushøj. Endelig vedtagelse

Sagsnr. 13/504Initialer BjøSøe

Åben sag

ResuméStevns Kommunalbestyrelse godkendte den 19. december 2013 forslaget til Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 19.

Tidligere sagsfremstillinger er vedlagt som bilag nr. 1.

Beskrivelse af sagen Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 19 har som formål at muliggøre opførelse af 4 nye ældreboliger på Plushøj i Rødvig.


Side 179

Forslaget har været i høring i perioden 13. januar - 10. marts 2014.

Der er modtaget en henvendelse fra Naturstyrelsen, hvori der gøres opmærksom på, at

”For de kystnære dele af byzonerne skal kommunerne ifølge § 16, stk. 4 redegøre (i lokalplanforslaget) for den visuelle påvirkning af den planlagte bebyggelse. Såfremt den fraviger væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området, skal kommunen også give en begrundelse herfor. Natur- og Miljøklagenævnet har i en klagesag udtalt, at redegørelsen indebærer pligt til at udarbejde visualisering, hvis byggeri og anlæg medfører en reel påvirkning af kysten.”

Der er derfor i tillæggets redegørelse tilføjet et afsnit om det kommende byggeris påvirkning af kysten.

Der er ikke modtaget andre henvendelser.

Et tilrettet tillæg kan findes som bilag nr. 2.

Retsgrundlag Planloven

Stevns Kommuneplan

Lokalplan nr. 19.

Vurdering Det er forvaltningens vurdering, at vedtagelsen af Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 19 kan muliggøre opførelsen af 4 nye boliger inden for lokalplanområdet, ligesom der gives plads til udvidelsen/moderniseringen af fælleshuset og kommende ændringer af badeværelserne i de eksisterende boliger.

Bilag

1 - 9972/14 - Åben - Lokalplan 19 Tillæg 1 Tidligere sagsfremstillinger.pdf

2 - 9776/14 - Åben - Tillæg nr. 1 til Lokalplan 19 Endelig plan rettet.pdf


Side 180

Indstilling Forvaltningen indstiller til KB via PTU, at

1. Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 19 vedtages endeligt.



Godkendt.

Sag 124 Kommunegaranti - garantiprovision Sagsnr. 11/534Initialer FleOls

Åben sag

Resumé Vandselskaberne kan i henhold til Lov om Vandsektorens Organisering og Økonomiske forhold optage lån i Kommunekredit til investeringsudgifter ved indvinding og distribuering af brugsvand og investeringsudgifter ved kloakering og rensningsanlæg. Låneperioden kan maksimalt være 40 år. Jfr. Vandsektorlovens § 16 kan en kommune meddele garanti for disse lån, såfremt de kan indregnes i vandprisen.

Beskrivelse af sagen Garantistillelsen skal tiltrædes af Kommunalbestyrelsen senest d. 31. marts i regnskabsåret efter afholdelse af anlægsudgifterne. Lånet skal være optaget senest d. 30. april i regnskabsåret efter afholdelse af anlægsudgifterne Derudover skal Kommunalbestyrelsen godkende garantistillelse for et års


Side 181

byggekredit på baggrund af anlægsbudgettet for det pågældende år. Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet har kommunerne pligt til at opkræve garantiprovision på markedsvilkår. Desuden kræver EU garantiprovision for at undgå statsstøtte. Garantiprovisionen skal sættes i forhold til kommunens risiko. For lav garantiprovision er ulovlig statsstøtte og for høj garantiprovision er udlodning, der beskattes med 40/60%. Ud fra modtaget materiale er der flere forskellige modeller for garantiprovisionens størrelse. Ud fra et samlet overblik over de fleste af kommunerne viser det sig, at af 86 kommuner er der 38, der opkræver løbende provision af restgælden, typisk pr. 31/12. Procentsatsen er fra 0,2 til 1,5 % af restgælden. 14 af disse kommuner opkræver 0,5 % af restgælden. Der er 30 kommuner der opkræver et engangsbeløb ved kreditindgåelsen, typisk som procentsats af garantisummen/hovedstolen. (Procentsatsen udgør fra 0,01 til 1,5 % af garantisummen) 14 af disse kommuner opkræver 1% af garantisummen som engangsbeløb ved kontraktindgåelsen.

Retsgrundlag Lov nr. 469 af 12/6-2009, vandsektorloven og Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

VurderingEn opgørelse af stillede garantier pr. 31/12-2013 og beregning af en garantiprovision på 0,5% for løbende provision eller 1% for engangsprovision fremgår af bilaget ”Kommunegaranti – garantiprovision” (Skema).

Samtidig med beslutningen om det skal være en løbende garantiprovision eller engangsgarantiprovision, skal der tages stilling til størrelsen på den valgte provision.

Procentsatsen skal være en afspejling af risikoen og markedsprovision. Forvaltningen har talt med Kommunekredit om spørgsmålet og fået oplyst, at det er meget svingende inden for de 98 kommuner, og en beregning af størrelsen, er de ikke gået ind i, men har samlet oplysningerne fra landets kommuner, som så kan danne grundlag for beslutningen i den enkelte kommune. Det er denne sammenligning, der er henvist til ovenfor.

Da det er en nyindførelse med opkrævning af garantiprovisionen, vil det betyde, at det fastsatte beløb vil være en udgift for det pågældende forsyningsselskab, som ikke har været indregnet i deres budget for 2014.


Side 182

Beregningen af årets provision vil ske på grundlag af restgælden 31/12 året før opkrævningsåret, og opkrævningen for byggekreditten vil ske på grundlag af hovedstolen på det tidspunkt, hvor garantien godkendes med slutberegning, når kreditten finansieres med lånoptagelse.

I forbindelse med sagens behandling har der været kontakt til et par af forsyningsselskaberne, som oplyser, at udgiften ikke er med i budget 2014, hvorfor man gerne vil vente med opkrævningen til 2015. Det vil sige, at opkrævningen af provisionen for både 2014 og 2015 vil ske i regnskabsår 2015, og dette kan så medtages i budget 2015, da udgiften skal tages med i takstberegningen.

Bilag

Tabel fra sagsfremstilling er vedhæftet som bilag, da der er problemer med at få den vist i word.

1 - 9969/14 - Åben - Kommunegaranti - garantiprovision -

2 - 12350/14 - Åben - Kommunegaranti - provision

Indstilling Forvaltningen indstiller til KB via DIR og ØU

1. at der tages stilling til, om det skal være løbende provision eller


Side 183

engangsprovision 2. at der tages stilling til procentsatsens størrelse for den valgte

provision3. at det godkendes, at provisionen pr. 31/12-2013 opkræves i

regnskabsår 2014 eller 20154. at hvis det godkendes, at der opkræves i regnskabsår 2014 vil

indtægten blive taget med ved BOP 25. at den fremtidige garantiprovision indarbejdes i budget 2015 og

fremefter.

Beslutning i Direktionen den 17-03-2014Direktionen anbefaler at der indføres løbende garantiprovision svarende til 0,5 procent og at opkrævning pr. 31.12 2013 opkræves i regnskabsår 2015. Endvidere anbefales at den fremtidige garantiprovision indarbejdes i budget 2015 og fremefter.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-03-2014Ikke til stede: Steen S. Hansen

Sagen udsættes.

Sagen genoptages I Økonomiudvalget 15. april 2014Sagen har været til udtalelse i Stevns Forsyning A/S, som har fremsendt sine bemærkninger i vedhæftede bilag.

Det skal bemærkes, at ved løbende garantiprovision vil beregningen ske på grundlag af restgælden ultimo året, så længe lånet eksisterer.

Ved en engangsprovision vil der kun blive betalt ved optagelse, og ikke resten af løbetiden, selv om der stadig er en risiko ved den stillede kommunegaranti.

Indstilling:

Indstillingen til mødet i DIR den 17/3 2014 og ØU d. 18/3 2014 gentages.


Side 184


Økonomiudvalget anbefaler indstillingen, dog således, at der fremadrettet anvendes engangsprovision på 0,2 % i stedet for løbende provision. Ligeledes, at der ikke opkræves bagudrettet.


Økonomiudvalgets indstilling godkendt

Sag 125 Administration af private fællesveje i landsbyerSagsnr. 14/364Initialer LarsJorg

Åben sag

Beskrivelse af sagen Private fællesveje administreres efter Lov om private vej og private fællesveje populært kaldet privatvejsloven. Loven skelner mellem private fællesveje på landet - afsnit II og private fællesveje i byer og bymæsige områder – afsnit III.

Afsnit II – landreglerne bygger i vidt omfang på fælles overenskomst mellem de vejberettigede, og det er generelt først, når der opstår uenighed om istandsæt-telse af vejene, at vejmyndigheden skal tage stilling.

Afsnit III – byreglerne giver i væsentligt større omfang vejmyndigheden mulig-hed for at træffe afgørelser, herunder bl.a. tildeling af vejret, godkendelse af nye vejudlæg samt afgørelser i øvrigt i forbindelse med vedligeholdelse og istandsættelse af private fællesveje.

Det er som udgangspunkt områdets zone status, der afgør hvilket afsnit, der skal bruges i en konkret sag. Kommunalbestyrelsen kan dog jf. lovens §3 stk. 2 bestemme, at byreglerne også skal finde anvendelse i:


Side 185

1) sommerhusområder, jf. lov om planlægning, og

2) afgrænsede områder i landzone, jf. lov om planlægning, når disse områder har bymæssig karakter eller der i disse områder forventes en byudvikling, som gør det hensigtsmæssigt, at byreglerne finder anvendelse.

En konkret henvendelse om tildeling af vejret fra en borger, som bor på en privat fællesvej i en landsby, som ligger i landzone. Der er ved udstykningen af den pågældende matrikel ikke etableret vejadgang/tildelt vejret til den private fællesvej, da man på det pågældende tidspunkt ikke fandt det nødvendigt.

Ejendommen er i mellemtiden blevet handlet og den nuværende ejer ønsker kommunens hjælp til at få tildelt vejret til den private fællesvej.

Hvis vejen administreres efter landreglerne – da den ligger i landzone er det ejeren af den ejendom vejen ligger på, som skal tildele vejretten.

Er det derimod byreglerne, som gælder, kan Kommunalbestyrelsen jf. § 26 stk. 2 tildele vejretten og stille som vilkår, at grundejeren, som opnår vejret, skal afholde en forholdsmæssig andel af ikke afskrevne udgifter til vejens anlæg og større istandsættelsesarbejder.

Idet vejen ligger i et afgrænset område jf. lov om planlægning ville den kunne administreres efter byreglerne, hvis der træffes afgørelse herom jf. §3, stk. 2. .

Retsgrundlag Lov nr. 1537 af 21/12/2010 om private veje og private fællesveje

Økonomi Sagen vil ikke have økonomiske konsekvenser for kommunen

Vurdering Det er forvaltningens vurdering, at private fællesveje i sommerhusområder og i landsbyer bør administreres efter byreglerne i privatvejsloven.

IndstillingForvaltningen indstiller til KB via DIR, PTU og ØU, at


Side 186

1. private fællesveje i sommerhusområder og i landsbyer administreres efter Privatvejslovens kapitel III om private fællesvej i byer og bymæssige områder jf. §3 stk. 2

2. beslutningen offentliggøres på kommunens hjemmeside

Beslutning i Plan- og Teknikudvalget den 11-03-2014Anette Mortensen og Bjarne Nielsen deltog ikke i sagens behandling.

Anbefales.

Beslutning i Direktionen den 17-03-2014Anbefales

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-04-2014

Ikke til stede: Bjarne Ø. Rasmussen

Anbefales.


Godkendt.

Sag 126 Integrationsområdet - Status april 2014 Sagsnr. 14/859Initialer anetha

Åben sag


Side 187

Beskrivelse af sagenStatus på integrationsområdet. Myndighedslederen i Social, Sundhed og Ældre deltager i sagens behandling i SSU.

Udlændingestyrelsen udmeldte 30. september2013 Stevns Kommunes kvote for 2014, til at udgøre 25 personer. D.24. marts 2014 opjusteres Stevns Kommunes kvote til 34 personer, opjusteringen skyldes først og fremmest konflikten i Syrien.

Den seneste ændring betyder, at den samlede kvote i perioden fra primo 2013 til nu er vokset fra 19 personer til 34 personer årligt.

Stevns Kommune har indtil nu primært modtaget flygtninge som er enlige mænd og erfaringen viser at ca. 75 % af flygtningene har familie i hjemlandet og der sker derfor familiesammenføring inden for 7-12 måneder i henhold til Konventionen om Menneskerettigheder.

Stevns Kommune skal derfor som minimum modtage i gennemsnit 3 personer pr. måned. Hertil kommer familiesammenførte, hvor vi aktuelt har kendskab til ansøgninger fra 22 personer, som vi ved vil blive godkendt i Udlændingestyrelsen. Herudover har vi 6 personer, som er i gang med at udfylde ansøgningsskemaer.

Hertil kommer, at vi med sikkerhed ved, at de 8 flygtninge vi foreløbig skal modtage 1. april og 1. maj, medfører 16 personer yderligere, som vil blive godkendt til familiesammenføring (ægtefæller og børn).

Det betyder, at vi må konstatere, at opgaven med at skabe rammer og gode vilkår for integration er blevet betydelig større gennem de seneste to år.

Aktuelt betyder det:

At vi akut mangler boliger i et prisleje, som vores flygtninge kan betale.

At der er betydeligt flere administrative opgaver, der skal varetages af vores to socialrådgivere på området samtidig med at det socialfaglige arbejde skal opprioriteres, da vi modtager mange syriske flygtninge, som er slemt traumatiserede.

At de afsatte økonomiske rammer til forsørgelse ikke er tilstrækkelige.

Administrationen vil særskilt opgøre de økonomiske og boligmæssige udfordringer i forbindelse med den kommende budgetopfølgning.

IndstillingDet indstilles til KB, via DIR, SSU og ØU

At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Direktionen den 07-04-2014Anbefales.


Side 188

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 09-04-2014Anbefales.


Anbefales taget til efterretning, idet udvalget har noteret sig de aktuelle udfordringer.


Taget til efterretning.

Sag 127 Udlån af kommunale lokaler m.m.Sagsnr. 13/2327Initialer YasZac

Åben sag

Beskrivelse af sagenDe procedurer/retningslinjer der er gældende i Stevns Kommune vedr. udlån af kommunale lokaler er uklare.

Forvaltningen har derfor udarbejdet et oplæg til fremtidig brug.

Efter godkendelse vil retningslinjerne blive sendt til kommunens ledergruppe, og offentliggjort på Stevns Kommunes hjemmeside.

Retningslinjerne vil blive placeret på hjemmesiden i forlængelse af de allerede eksisterende sider omkring hvilke lokaler der er til rådighed, ansøgningsprocedure og kontaktperson i Stevns Kommune. http://www.stevns.dk/Borgere/Kultur-Fritid/Haller.aspx

RetsgrundlagIflg. Folkeoplysningsloven har kommunalbestyrelsen lokaleanvisningspligt i henhold til § 21 og 22.

http://www.stevns.dk/Borgere/Kultur-Fritid/Haller.aspx


Side 189

Bilag

1 - 39264/13 - Åben - Forslag til retningslinjer kommunale lokaler.pdf

2 - 42071/13 - Åben - Forslag til retningslinjer kommunale lokaler NY VERSION.pdf

3 - 11217/14 - Åben - Afvisning af retningslinier for udlån af kommunale lokaler.pdf

4 - 11223/14 - Åben - Uddybende svar fra Statsforvaltningen angående retningslinier ved udlån af kommunale lokaler.pdf

IndstillingForvaltningen indstiller til NFK via DIR:

1. At forslaget til retningslinjer godkendes

Beslutning i Direktionen den 25-11-2013 Anbefales.

Beslutning i Natur-, Fritids- og Kulturudvalget den 03-12-2013

Sagen genoptages.

Beskrivelse af sagenSagen genoptages på Natur-, Fritids- og Kulturudvalgets møde den 2. januar 2014.

Forvaltningen har efter anmodning fra NFK udarbejdet et nyt forslag til retningslinjer for udlån af kommunale lokaler. I det nye forslag er retningslinjerne for de politiske partier præciseret.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til NFK at:

1. Forslag til retningslinjer kommunale lokaler NY VERSION godkendes.

Beslutning i Natur-, Fritids- og Kulturudvalget den 02-01-2014Indstillingen godkendt.

Sagen genoptagesKommunalbestyrelsesmedlem Jørgen Gregersen har den 19. februar 2014 anmodet Statsforvaltningen om at se nærmere på Stevns Kommunes


Side 190

fortolkning af reglerne om udlån af lokaler til partipolitiske interne møder.

Statsforvaltningen har den 17. marts 2014 afvist sagen (bilag)

Jørgen Gregersen har den 19. marts 2014 anmodet borgmesteren om at få sagen om udlån af lokaler behandlet i Kommunalbestyrelsen, da han mener at reglerne er fejlfortolket af Stevns Kommune.

Forvaltningen har den 28. marts 2014 rettet henvendelse til Statsforvaltningen med henblik på en uddybning af deres afvisning af klagen. Svaret af samme dato er bilagt sagen.

Forvaltningen indstiller til NFK og KB

At Statsforvatningens udtalelse/afvisning af klagen tages til efterretning

Beslutning i Natur-, Fritids- og Kulturudvalget den 03-04-2014 Anbefales

Jan Jespersen stemte imod, idet Jan Jespersen ønsker spørgsmålet forelagt Indenrigsministreriet



Kommunalbestyrelsen er samtidig enige om at rette henvendelse til Økonomi- og Indenrigsministeren med henblik på at få tilrettet lovgivningen, så kommunerne lovligt kan udlåne lokaler til interne møder i politiske foreninger.

Sag 128 1. del af Praksisplan for Almen Praksis i Region Sjælland - Til høring

Sagsnr. 14/855Initialer anetha


Side 191

Åben sag

ResuméPraksisplanudvalget har sendt udkast til Praksisplan for Almen Praksis i Region Sjælland (del 1) i høring med høringsfrist den 11. april 2014. Arbejdet med anden del af planen vil blive påbegyndt umiddelbart efter 1. maj 2014. Der vil ske nye høringer, forelæggelser og inddragelse i forbindelse med udarbejdelse af del 2.

Beskrivelse af sagenPraksisplanen er det centrale samarbejds- og planlægningsværktøj mellem kommunerne, regionen og almen praksis og ses som det væsentligste instrument for kommunerne i forhold til at sikre indflydelse på almen praksis.

Planen vil som noget nyt beskrive, hvilke opgaver almen praksis skal varetage samt indeholde overvejelser om kapacitet og geografisk placering af ydernumre. Et ydernummer tildeles alment praktiserende læger og andre sundhedspersoner, og er en forudsætning for afregning under den offentlige sygesikring. Af lovens bemærkninger fremgår det, at kommunerne særligt har behov og mulighed for at styrke samarbejdet med almen praksis på tre områder, hvilket omfatter:

• Tilgængelighed

• Medicinhåndtering

• Sygebesøg.

Udkastet til praksisplan udarbejdes i praksisplanudvalget og skal drøftes i Sundhedskoordinationsudvalget (SKU), hvor såvel region, kommuner og almen praksis er repræsenteret, med henblik på at sikre sammenhæng til den øvrige sundhedsplanlægning. Loven ændrer ikke på SKU’s rolle eller sammensætning i øvrigt. Regionsrådet har den endelige beslutningskompetence i forhold til godkendelse af praksisplanen.

Det hidtidige ”samarbejdsudvalg for almen praksis” får mindre beslutningskompetence som følge af loven for så vidt angår de områder, der overgår til praksisplanudvalget, dvs. vedrørende placering af ydrenumre og lokale aftaler om udførelse af sundhedsopgaver.

Praksisplanudvalget besluttede den 13. marts 2014 at sende vedlagte udkast til Praksisplan for Almen Praksis i Region Sjælland (del 1) i høring hos kommunerne og samtlige praktiserende læger i regionen. Samtidig besluttedes at sende udkastet til Patientinddragelsesudvalget og Sundhedskoordinationsudvalget med henblik på forelæggelse af planudkastet og inddragelse af udvalgene i drøftelserne om praksisplanlægningen.

Praksisplanudvalget har på grund af den stramme tidsfrist valgt at udarbejde udkastet til den første praksisplan (del 1) som en rammeplan, der beskriver faktuelle forhold og dermed udgør et fælles vidensgrundlag for Praksisplanudvalget i udvalgets videre arbejde. Praksisplanen (del 1) vil, når


Side 192

den er vedtaget, danne grundlag for udpegning af emner og fokuspunkter, der skal arbejdes videre med i planperioden (del 2).

Arbejdet med anden del af planen vil blive påbegyndt umiddelbart efter 1. maj 2014. Der vil ske nye høringer, forelæggelser og inddragelse i forbindelse med udarbejdelse af del 2.

I forbindelse med udarbejdelsen af del 2, er det vigtigt at kommunerne allerede nu påbegynder at overveje hvilke temaer, der vil være relevante at få adresseret for den enkelte kommune. Det kunne eksempelvis være:

Lægedækning - fokus på rekruttering af alment praktiserende læger.

Det er afgørende at sikre, at alle borgere kan være tilmeldt en læge. Der er kommuner i regionen, med ubesatte ydernumre og alle kommuner har oplevet, at det er vanskeligt at få besat ledige ydernumre. Med udgangspunkt i de praktiserende lægers alderssammensætning forventes det, at problemet vil vokse i omfang og bredde de kommende år.

Forpligtende samarbejde med almen praksis Mere forpligtende samarbejde med almen praksis om de fælles

borgere/patienter. Det kræver en indsats af begge parter at opbygge og vedligeholde et velfungerende samarbejde og dialog.

Det er administrationens vurdering, at Praksisplan (del 1) bidrager med en god beskrivelse af de nuværende relevante forhold vedrørende almen praksis og dermed danner en god ramme for det videre arbejde i praksisplan (del 2). Stevns Kommune er repræsenteret i praksisudvalget ved borgmester Mogens Haugaard Nielsen.

Af hensyn til tidsfristen den 11. april 2014 søges sagen færdigbehandlet i SSU, og forelægges til orientering for KB.

Bilag

1 - 11129/14 - Åben - Høring: 1. del af Praksisplan 2014-2017 - Praksisplan - høringsudkast.pdf

2 - 11131/14 - Åben - Høringsbrev Høring: 1. del af Praksisplan 2014-2017

IndstillingSocial, Sundhed og Ældre indstiller til KB, via SSU

At SSU godkender forslag til praksisplan (del 1) At Praksisplanen (del 1) videresendes til Ældrerådet og

Handicaprådet til orientering. At KB tager forslag til praksisplan (del 1) til efterretning.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 09-04-2014Udvalget godkendte forslag til praksisplan og anbefalede sagen til orientering for Ældreråd, Handicapråd og KB.


Side 193



Sag 129 Handicaprådets årsberetning 2013Sagsnr. 14/525Initialer UllHei

Åben sag

Beskrivelse af sagenAdministrationen har udarbejdet Handicaprådets årsberetning for 2013

Bilag

1 - 7933/14 - Åben - Årsberetning 2013

IndstillingDet indstilles at

Handicaprådets årsberetning godkendes

Beslutning i Handicaprådet den 18-03-2014Ikke til stede: Steen S. Hansen


Beskrivelse af sagenSagen videresendes til KB, via SSU til orientering.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 09-04-2014Anbefales.



Side 194


Sag 130 Spørgetid for borgereSagsnr. 14/416Initialer TinOls

Åben sag

Beskrivelse af sagenRetningsliner for spørgetid i Kommunalbestyrelsen

Spørgetid afholdes mellem Kommunalbestyrelsens møder for åbne- og lukkede døre.

Spørgetiden har en samlet varighed af max. 15 minutter ned formanden som ordstyrer.

Kun et enkelt medlem fra hver gruppe må besvare spørgsmålet fra borgerne og besvarelsen skal være kort.

Spørgsmålene skal omhandle kommunale forhold. Skriftlige spørgsmål, som ønskes besvaret i Kommunalbestyrelsens

spørgetid, skal være formanden i hænde 14 dage før det pågældende møde i Kommunalbestyrelsen.

Retningslinierne trådte i kraft den 8. oktober 2009



Sag 131 Kommunalbestyrelsen - Diverse orienteringssage - Lukket

Sagsnr. 13/2597Initialer TinOls

Lukket sag


Side 195

Underskrifter

Mogens Haugaard Nielsen Bjarne Østergaard Rasmussen

Anette Mortensen Bjarne Nielsen

Rasmus Hoffmann Rikke Gliese-Mikkelsen

Flemming Petersen John Dalsgaard Jensen

Varly Jensen Janne Halvor Jensen

Line Krogh Lay Jørgen Gregersen

Jan Jespersen Lonni Lypart

Henning Nielsen Thomas Overgaard

Steen Nielsen Steen S. Hansen


Side 196

Per Røner

Documents

Indholdsfortegnelse - stevns.dk€¦ · Web viewTil temadelen med NFK og PTU er inviteret. ... Tabel fra sagsfremstilling er vedhæftet som bilag, da der er problemer med at få