Indkaldelse til møde 2012-1 i akademisk råd, Det ... · Bilag 2012-1-4a: Opgaver i akademisk råd – eksisterende vedtægt og forslag til ny vedtægt Bilag 2012-1-4b: Oversigt

2012-1

29. februar 2012 Ref.: AKS J.nr.: 2012-014-00073

Indkaldelse til møde 2012-1 i akademisk råd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, onsdag den 7. marts 2012, kl. 12.30 – 15.00, Niels Jernes Vej 10 (NOVI), mødelokale 3

Troels Hedegaard Dissing, Fakultetskontorets Økonomicenter deltager under pkt. 5 Dini Boer, Fakultetskontorets HR-center deltager under punkterne 7 – 18.

Åbent møde Dagsorden:

1. Godkendelse af dagsorden for akademisk råds møde 2012-1

2. Velkommen til akademisk råd 2012, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Bilag 2012-1-2a: Oversigt over medlemmer og observatører Bilag 2012-1-2b: Mødeplan 2012

3. Forretningsorden for akademisk råd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Bilag 2012-1-3: Standardforretningsorden for kollegiale organer ved AAU. Det indstilles, at AR beslutter ikke at udarbejde suppleringer til standardforretningsorden. (kl. 12.45 - 13.00)

4. Drøftelse af opgaver og mødeform i akademisk råd. Herunder evt. temadrøftelser Bilag 2012-1-4a: Opgaver i akademisk råd – eksisterende vedtægt og forslag til ny vedtægt Bilag 2012-1-4b: Oversigt over forslag til temadrøftelser (fra marts 2011) (kl. 13.00 – 13.20)

5. Orientering om økonomisk resultat 2011, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Bilag 2012-1-5a: Afvigelsesforklaringer til 3. periodeopfølgning Bilag 2012-1-5b: Økonomisk periodeopfølgning 3. periode 2011

(kl. 13.20 – 13.40)

6. Høring Udviklingskontrakt 2012 – 2014 Bilag 2012-1-6a: Høring om Udviklingskontrakt 2012 – 2014 Bilag 2012-1-6b: Udkast til Udviklingskontrakten 2012 - 2014 Pause kl. 13.40 – 13.55

Til akademisk råds medlemmer

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 Fax 9815 9757 www.sundhedsvidenskab.aau.dk Ledelsessekretariatet Ann Karina Schelde Direkte tlf. 9940 7990 E-mail: [email protected]

mailto:[email protected]

2012-1

Side 2 af 3

Lukket møde (kl. 13.55 – 14.50)

7. Fortroligt – Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. antagelse af César Fernández de las Penas indleverede afhandling: ”Clinical Evidence of Generalished Mechanical Hypersensitivity in Local Musculoskeletal Pain Syndromes and Headaches” mhp. erhvervelse af doktorgrad Bilag 2012-1-7: Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, sammenfatning, kandidatens CV samt CV for eksterne medlemmer af bedømmelsesudvalget

8. Fortroligt – Udtalelse fra bedømmelsesudvalg vedr. æresdoktor i forbindelse med AAU´s årsfest den 13. april 2012 Bilag 2012-1-8: Bedømmelsesudvalgets bedømmelse, nomineringsindstilling samt kandidatens CV

9. Fortroligt - Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. tildeling af titlen adjungeret lektor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet Bilag 2012-1-9: Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, CV for eksternt medlem af bedømmelsesudvalget samt kandidatens CV. Motiverende indstilling eftersendes

10. Fortroligt - Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. tildeling af titlen

adjungeret lektor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet Bilag 2012-1-10: Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, motiverende indstilling, CV for eksternt medlem af bedømmelsesudvalget samt kandidatens CV

11. Fortroligt - Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. tildeling af titlen som adjungeret lektor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet Bilag 2012-1-11: Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, motiverende indstilling, CV for eksterne medlemmer af bedømmelsesudvalget samt kandidatens CV


adjungeret professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet Bilag 2012-1-12: Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, CV for eksterne medlemmer af bedømmelsesudvalget, kandidatens CV. Motiverende indstilling eftersendes


adjungeret professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet Bilag 2012-1-13: Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, motiverende indstilling, CV for eksterne medlemmer af bedømmelsesudvalget samt kandidatens CV

14. Fortroligt - Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. tildeling af titlen adjungeret professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet Bilag 2012-1-14: Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, motiverende indstilling, CV for eksterne medlemmer af bedømmelsesudvalget samt kandidatens CV

15. Fortroligt - Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. professorstilling indenfor Human Integrative Neuroscience Technology (stillings nr. 60057) ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Bilag 2012-1-15: Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, stillingsopslag samt CV for eksterne medlemmer af bedømmelsesudvalget

2012-1

Side 3 af 3

16. Fortroligt - Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. professorstilling indenfor Medical Ethics and Bioethics (stillings nr. 60059) ved Institut for Læring og Fysiologi Bilag 2012-1-16: Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, stillingsopslag samt CV for eksterne medlemmer af bedømmelsesudvalget

17. Tildeling af ph.d.-graden til cand.scient. biologi Dejan Ristic, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Afhandlingens titel “Pharmacological mechanisms of neck muscle nociception in a translational murine model for tension-type headache”. Bilag 2012-1-17: Indstilling fra bedømmelsesudvalget

18. Tildeling af ph.d.-graden til cand.scient. Louiza Bohn Thomsen, Institut for Medicin og

Sundhedsteknologi. Afhandlingens titel ”Non-viral delivery strategies to enable transport of macromolecules into and across the brain capillary endothelial cells”. Bilag 2012-1-18: Indstilling fra bedømmelsesudvalget

Åbent møde (kl. 14.50 – 15.00)

19. Meddelelser a. Sager godkendt af dekanen

Bilag 2012-1-19a: Fortegnelse over sager godkendt af dekanen i perioden 14.01.2012 – 27.02.2012

b. Midtvejsevaluering af lægeuddannelsen og ansøgning om øget optag Bilag 2012-1-19b: Brev til ministeren vedr. midtvejsevaluering Lægeuddannelsen, midtvejsevalueringen samt tidligere fremsendt ansøgning om øget dimensionering på medicinuddannelsen på Aalborg Universitet

c. Pædagogisk dag 14. marts 2012

20. Eventuelt

http://www.sundhedsvidenskab.aau.dk/Arrangementer/Arrangement/paedagogisk-dag.cid59573

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Ledelsessekretariatet

Side 1 / 1

Medlemmer af Akademisk Råd 2012, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Akademisk Råd ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (funktionsperiode 1. februar 2012 – 31. januar 2013) består af følgende medlemmer: Formand:

Dekan Egon Toft

Det Sundhedsvidenskabelige Fa-kultet

E-mail: [email protected] Tlf. 9940 9547

VIP-repræsentanter:

Professor Pascal Madeleine

Institut for Medicin og Sundheds-teknologi


Lektor Lasse Riis Østergaard



Adjunkt Diana Stentoft

Institut for Læring og Filosofi E-mail: [email protected] Tlf. 9940 9783

Lektor Carsten Dahl Mørch



Professor Torben Moos



Studerende:

Studerende Kasper Bendix Johnsen

Medicin med industriel specialise-ring (6. semester)


Studerende Søren V. Knudsen

Medicin (4.semester) E-mail: [email protected] Tlf. 2521 5522

Observatører:

Bibliotekar Else Ramsgaard (TAP)



Sektionsleder Susanne Nielsen Lundis (TAP)


E-mail:[email protected] Tlf. 9940 8828

Ph.d.-studerende Kirstine Rosenbeck Gøeg



Sekretariatsbetjening: Ann Karina Schelde, [email protected] tlf. 9940 7990.













O 1 T 1 S 1 T 1 F 1 S 1

T 2 F 2 FSU M 2 14 O 2 L 2 M 2 27

F 3 L 3 T 3 T 3 S 3 T 3

L 4 S 4 O 4 Deadline AR F 4 St Bededag M 4 23 O 4

S 5 M 5 10 T 5 L 5 T 5 T 5

M 6 6 T 6 F 6 S 6 O 6 F 6

T 7 O 7 Akademisk Råd L 7 Påske M 7 19 T 7 L 7

O 8 Rektors møder T 8 S 8 T 8 F 8 Deadline AR S 8

T 9 F 9 M 9 15 O 9 L 9 M 9 28

F 10 L 10 T 10 T 10 S 10 T 10

L 11 S 11 O 11 F 11 M 11 24 O 11

S 12 M 12 Ledelsesmøde 11 T 12 L 12 T 12 T 12

M 13 Ledelsesmøde 7 T 13 F 13 S 13 O 13 Rektors møder F 13

T 14 O 14 Ph.d.-udvalg L 14 M 14 Ledelsesmøde 20 T 14 L 14

O 15 T 15 S 15 T 15 F 15 FSU S 15

T 16 F 16 M 16 Ledelsesmøde 16 O 16 L 16 M 16 29

F 17 L 17 T 17 T 17 S 17 T 17

L 18 S 18 O 18 Akademisk Råd F 18 M 18 25 O 18

S 19 M 19 12 T 19 L 19 T 19 T 19

M 20 8 T 20 F 20 S 20 O 20 Akademisk Råd / ph.d.-udvalgF 20

T 21 O 21 L 21 M 21 21 T 21 L 21

O 22 T 22 S 22 T 22 F 22 S 22

T 23 F 23 M 23 17 O 23 L 23 M 23 30

F 24 Deadline AR L 24 T 24 T 24 S 24 T 24

L 25 S 25 O 25 Rektors møder F 25 M 25 Ledelsesmøde 26 O 25

S 26 M 26 Ledelsesmøde 13 T 26 L 26 T 26 T 26

M 27 Ledelsesmøde 9 T 27 F 27 S 27 O 27 F 27

T 28 O 28 L 28 M 28 2. pinsedag T 28 L 28

O 29 T 29 S 29 T 29 Ledelsesmøde F 29 S 29

F 30 M 30 Ledelsesmøde 18 O 30 DRU møde L 30 M 30 31

L 31 T 31 T 31

SUND mødekalender 2012JUNI JULIFEBRUAR MARTS APRIL MAJ

SUND mødekalender 2012AUGUST SEPTEMBER OKTOBER NOVEMBER DECEMBER JANUAR (2013)

O 1 L 1 M 1 40 T 1 L 1 T 1

T 2 S 2 T 2 F 2 S 2 O 2

F 2 M 3 36 O 3 L 3 M 3 Ledelsesmøde 49 T 3

L 4 T 4 T 4 S 4 T 4 F 4

S 5 O 5 F 5 M 5 45 O 5 Rektors møder L 5

M 6 32 T 6 L 6 T 6 T 6 S 6

T 7 F 7 Deadline AR S 7 O 7 F 7 FSU M 7 2

O 8 L 8 M 8 Ledelsesmøde 41 T 8 L 8 T 8

T 9 S 9 T 9 F 9 S 9 O 9

F 10 M 10 37 O 10 Rektors møder L 10 M 10 50 T 10

L 11 T 11 T 11 S 11 T 11 F 11

S 12 O 12 Ph.d.-udvalg F 12 M 12 Ledelsesmøde 46 O 12 Akademisk Råd /ph.d.-udvalgL 12

M 13 Ledelsesmøde 33 T 13 L 13 T 13 T 13 S 13

T 14 F 14 FSU S 14 O 14 DRU møde F 14 M 14 3

O 15 L 15 M 15 42 T 15 L 15 T 15

T 16 S 16 T 16 F 16 S 16 O 16

F 17 M 17 Ledelsesmøde 38 O 17 L 17 M 17 Ledelsesmøde 51 T 17

L 18 T 18 T 18 S 18 T 18 F 18 Deadline AR

S 19 O 19 Akademisk Råd F 19 Deadline AR M 19 47 O 19 L 19

M 20 34 T 20 L 20 T 20 T 20 S 20

T 21 F 21 S 21 O 21 F 21 M 21 4

O 22 L 22 M 22 43 T 22 L 22 T 22

T 23 S 23 T 23 F 23 S 23 O 23

F 24 M 24 39 O 24 L 24 M 24 juleaften 52 T 24

L 25 T 25 T 25 S 25 T 25 1. juledag F 25

S 26 O 26 F 26 M 26 48 O 26 L 26

M 27 Ledelsesmøde 35 T 27 L 27 T 27 T 27 S 27

T 28 F 28 S 28 O 28 F 28 M 28 5

O 29 L 29 M 29 Ledelsesmøde 44 T 29 L 29 T 29

T 30 S 30 T 30 F 30 Deadline AR S 30 O 30 Akademisk Råd

F 31 O 31 Akademisk Råd M 31 1 T 31


Side 1 / 2

Opgaver i akademisk råd

Nugældende vedtægt

at udtale sig til dekanen om den interne fordeling af bevillinger

at udtale sig til dekan om centrale strategiske forsknings- og uddannelsesornråder og planer for vi-

densudveksling

at indstille til dekanen om sammensætningen af sagkyndige udvalg, der skal bedømme ansøgere til

videnskabelige stillinger

at tildele ph.d. - og doktorgrader

Akademisk r~d kan udtale sig om alle akademiske forhold af væsentlig betydning for fakultetets virk-

somhed og har pligt til at drøfte akademiske forhold, som rektor og dekanen forelægger.

Forslag til ny vedtægt

Vælger egen formand

Godkender strategiplan

Tildeler ph.d.- og doktorgrader

Nedsætter sagkyndige udvalg

Deltager i Akademisk Konference

Fastlægger retningslinjer vedr. god videnskabelig praksis

Indstiller budget

Udtaler sig om forskningsfriheden

Udtaler sig om den fysiske udbygning

Dokument dato: 22-02-2012

Dokumentansvarlig: bbc

Senest revideret:

Senest revideret af:

_________________________


Side 2 / 2

Arbejder for diversitet / ligebehandling

Rådgiver dekanen om kvalitetssikring af uddannelser

Oversigt over foreslåede temaer - drøftet på møde i det tidligere INS

akademiske råd og efterfølgende i SUND akademisk råd (9. marts

2011)

1. Udvikling af campusmiljøet, studiemiljøet og rekruttering af nye studerende

2. Strategi i forhold til campuskulturen – hvad vil det sige at lave et godt campusliv?

3. Internationalt udviklingssamarbejde (Arne Remmen holder gerne et indlæg herom sammen med

Lene Lange + Internationalt kontor kunne også inviteres)

4. Samarbejde på tværs af institutter (når de fleste incitamentsstrukturer fremmer institut-siloerne og

når nogle af de tværgående tiltag ikke rigtigt har fungeret)

5. Institut-struktur

6. Evaluering af erfaringer med decentralisering af økonomien (evt. sammen med punkt 23).

7. Evaluering ift. schools (for tidligt at gøre i 2011).

8. Sammenhæng mellem schools og studienævn (matrix struktur, beføjelser og kompetencer)

9. Evaluering ift. AAU innovation

10. Samspillet mellem centraladministrationen og institutterne

11. Nye uddannelsesinitiativer – hvilke kriterier lægger vi til grund for nye indsatser

12. Kvalitetssikring af forskning – Universitets ranking, international akkreditering og international

evaluering af forskerskoler i samme forbindelse.

13. APV/Studentermiljø

14. Fremadrettet handlingsplan iht. APV

15. Innovativt universitet – tendensen til at fokusere på eksterne midler bliver større. Der må være

andre forhold, der er vigtigere som eksempelvis "fri forskning".

16. Incitament strukturen i forhold til pointsystemer.

17. Udviklingskontrakten/forskningsindsatsområder – AR vil gerne være på forkant på dette område, så

de kan komme med et udspil.

18. Samspil ml. kursus og projekt

19. Budget på tidligere

20. Strategi i forhold til kommercialisering og innovation. Incitament strukturerne og ledelsen.

21. International akkreditering af studierne.

22. PBL i relation til den nye struktur. (uddannelse af nye internationale medarbejdere/studerende

(maks. 30 ECTS), adjunktkursus, dokumentation af tavs viden, erfaringsudveksling).

23. Kritisk eftersyn af incitament strukturerne i forhold til rammestyring (BFI, ekstern funding,

undervisning etc.). Hvad er målet, hvilke værktøjer anvendes og opnås målet?

24. Opbygning af uddannelser

25. Kommercialiseringsaktiviteter og meritering

26. Identitetsstrategi og vision

Afvigelsesforklaringer til 3. periodeopfølgning for SUND

SUND’s afvigelser er over for ØA kommenteret i forhold til følgende budgetposter:

1.1 Statstilskud 3.981 lavere indtægt

1.2 Salg af varer og tjenesteydelser 1.490 højere indtægt

1.3 Tilskudsfinansierede aktiviteter 2.059 højere indtægt

3.1.1 Husleje 1.234 højere omkostning

3.1.2 Andre forbrugsomkostninger 1.388 lavere omkostning

3.2 Personaleomkostninger 14.117 lavere omkostning

3.3 Andre driftsomkostninger 2.215 lavere omkostning

Resultat 12.816 højere indtægt

ØA kommentere budgetafvigelse på interne bidrag som viser en højere udgifter på 1,4 mio. kr. samt øvrige intern

handel og bidrag fakt/ins som viser højere udgifter på 1,1 mio. kr.

Dekanen for Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og dekanen for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet vil

modtage en særskilt rapport omkring fællesområdet, som ikke indgår i denne rapportering.

Estimat i forhold til årets resultat

Der var ved 2. periodeopfølgning estimeret et overskud på mellem 8-11,5 mio. kr. Det realiserede overskud blev

13,2 mio.kr. Afvigelsen skyldes primært at reguleringen på feriepenge ikke var så stor som forventet, samt at der ikke

er ansat så mange medarbejdere som forventet. Derudover er der frikøbt mere personale til projekter end der var

estimeret.

Opfølgning på strategi budget 2011

Resultatet for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet viser et overskud på ca. 13 mio. kr. – heraf ca. 10 mio. kr. på

fakultetsniveau. Der var for 2011 budgetteret med et resultatbudget i balance. Ved 2. periodeopfølgning blev der

estimeret et resultat på mellem 8 og 11,5 mio. kr.

Der var på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet afsat en ikke disponeret strategipulje på 8,5 mio. kr. til udvikling af

aktiviteter på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (etableret pr. 1/9 2010) med særlig henblik på:

Rekruttering af internationale top-forskere

Udvikling af laboratorier og indkøb af udstyr

Opbygning af nye tværfaglige forskningscentre

Det har været vanskeligt at rekruttere top-forskere fra udlandet. Der har i to tilfælde været lange forhandlingsforløb,

hvor kandidater har været særdeles interesserede i de faglige muligheder på Aalborg Universitet, men hvor det ikke

har været muligt at tilbyde lønninger, der var attraktive i forhold til deres nuværende eller konkurrerende

ansættelser.

Som følge af at det ikke er lykkedes at rekruttere de forventede top-forskere fra udlandet, har der også været en

mindre udgift til udstyr og apparatur, som skulle have været stillet til rådighed til de pågældende.

Indkøb af plastic-lig fra Kina har endvidere måttet opgives, idet sælger i Kina ikke har kunnet dokumentere, at lig er

anvendt efter forudgående aftale med afdøde.

Indkøb af apparat til at sortere celler er udskudt. Der var her budgetteret med en udgift på 1 mio. kr.

Opbygning af nye tværfakultære forskningscentre er påbegyndt. Der er indgået samarbejde mellem Region

Nordjylland og AAU (Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet) om etablering af

Center for Improvement in Healthcare. Centret er placeret i Institut for Økonomi og Ledelse under Det

Samfundsvidenskabelige Fakultet. Der har i 2011 ikke været de forventede udgifter for Det Sundhedsvidenskabelige

Fakultet, idet aktivitetsomfanget har været lavere end forventet. Det har vist sig særdeles kompliceret at etablere

tværfakultært samarbejde, hvilket har forsinket centeretableringen. Endvidere har aktiviteterne i 2011 udelukkende

været finansieret af eksterne midler.

Indtægter

Statstilskud

Der er budgetteret med 134,4 mio. kr. og realiseret 130,2 mio. kr. Som nedenstående tabel viser skyldes den mindre

indtægt på 4,2 mio. kr. primært ændrede STÅ indtægter, samt ændringer i midler til forskning og Ph.d.- uddannelse.

Der var estimeret ved 2. periodeopfølgning en regulering på 4,5 mio. kr., hvilket giver er afvigelse på 0,3 mio. kr. i

forhold til den endelige regulering.

Salg af varer og tjenesteydelser

Der er på salg af varer og tjenesteydelser budgetteret med en omsætning på 1,0 mio. kr., men der er samlet

realiseret en omsætning på 2,5 mio. kr. Afvigelsen skyldes på UK 10 viderefakturering på 0,4 mio., refundering fra

Sygehus Vendsyssel vedr. finansiering af Ph.d.er på 0,3 mio. kr. samt 0,1 mio. kr. uforudsete rejserefusioner. På UK

90 skyldes afvigelsen på 0,7 mio. kr. en mangelfuld budgettering. Ved 2. periodeopfølgning blev der estimeret med

en omsætning på 2,4 mio. kr.

Tilskudsfinansierede aktiviteter

Der er budgetteret med 33,1 mio. kr. og der er realiseret 35,2 mio. kr. Afvigelsen udgør 2,1 mio. kr. i meromsætning

og kan næsten udelukkende relateres til tilskudsfinansieret forskning på institutniveau. Dette skyldes primært

mangelfuld budgettering af projekter. Det skal tillige bemærkes, at stigningen i højere grad skyldes mangelfuld

budgettering af projekter, der var kendt på budgetteringstidspunktet end en udmøntning af projektbufferen.

Omkostninger

Husleje

Der er budgetteret med 1,4 mio. kr. og realiseret 2,6 mio. kr. i huslejeomkostning, hvilket giver en meromkostning

på 1,2 mio. kr. Afvigelsen på husleje skyldes, at der er afholdt omkostninger på 0,5 mio. kr. til medfinansiering af

Biomedicinsk Laboratorium ved Aalborg Sygehus (Dyrestalden). Denne omkostning vedrører 2010 og er

periodiseret under andre forbrugsomkostninger. Beløbet er derfor tilbageført under denne post. Merforbruget

under husleje udlignes derfor af et tilsvarende mindre forbrug under andre forbrugsomkostninger. Det resterende

yderligere forbrug skyldes merforbrug af halleje til idrætsstuderende. Ved 2. periode blev der estimeret 2,0 mio. kr.,

merforbruget skyldtes hovedsageligt større forbrug til leje af idrætshaler.

Andre forbrugsomkostninger

Der er budgetteret med 19,5 mio. kr. og realiseret 18,0 mio. kr., hvilket giver en afvigelse på 1,4 mio. kr. i mindre

forbrug. Derudover er der tilbageført en periodisering på 0,5 mio. kr., som er konteret under husleje. Dette giver en

samlet afvigelse på 1,9 mio.kr. Afvigelsen er fordelt således så der er merforbrug på institutniveau på ca. 1,5, mens

der er et mindre forbrug på 2,9 mio.kr. på School- og fakultetsniveau. Merforbruger på institutniveau skyldes

overordnet en lang række ikke budgetterede omkostninger, bl.a. som følge af kraftig vækst.

På fakultetsniveau er der en afvigelse på 2,4 mio. kr. Dette mindre forbrug skyldes hovedsageligt, at der er

budgetteret med en buffer på 1,8 mio. kr. til ekstra medfinansiering af udstyr. Den ekstra pulje er realiseret delvist på

institutniveau, hvilket også var hensigten på budgetteringstidspunktet. Herudover har der generelt været et langt

lavere forbrug end både budgetteret og estimeret. Der var ved 2. periodeopfølgning estimeret omkostninger på 20,0

mio. kr. der er kun realiseret omkostninger for 18,8 mio. kr. Bag afvigelsen på 2,0 mio. kr. er et merforbrug på

institutniveau og et markant mindre forbrug på fakultetsniveau.

Personaleomkostninger

Personaleomkostninger er budgetteret med 91,7 mio. kr. og realiseret 77,6 mio. kr. Der er således brugt 14,1 mio.

kr. mindre end budgetteret. Afvigelsen skyldes primært en afsat pulje til nyansættelser på fakultetsniveau på 8,5 mio.

kr., der ikke er forbrugt samt et mindre forbrug på institutniveau, som skyldes senere igangsættelses af nye stillinger.

Derudover har der været en mindre regulering på feriepengehensættelser end budgetteret, en afvigelse der udgør

2,3 mio. kr. Ved 2. periodeopfølgning blev der estimeret med personaleomkostninger for 85,2 mio. kr.

Af- og nedskrivninger

Der er budgetteret med 4,1 mio. kr. og realiseret 1,9 mio. kr. Forskellen på 2,2 mio. kr. skyldes lavere

nedskrivninger på patenter, lavere afskrivninger på anlæg og udstyr samt større indtægter fra afskrivninger på

donerede anlæg end budgetteret.

De lavere nedskrivninger på patenter og kapitalandele som udgør 0,8 mio. kr. skyldes, at der i budget var forudsat en

fordeling af disse mellem SUND og TEKNAT efter en fordelingsnøgle. Det er imidlertid besluttet at

kommercialiseringsaktivitet henhører under TEKNAT hvorfor nedskrivninger på patenter og kapitalandele alene

foregår på TEKNAT. Forbruget er 0,8 mio. kr. lavere end estimeret ved 2. periodeopfølgning.

Den øvrige afvigelse er som forventet ved estimat i 2. periode.

1

2011 3

Økonomisk

Periodeopfølgning

3. periode 2011

Det Sundhedsvidenskabelige

Fakultet (SUND)

24. februar 2012

Side 2 af 11

Afvigelsesforklaringer til periodeopfølgning for SUND

SUND’s afvigelser er over for ØA kommenteret i forhold til følgende budgetposter:

1.1 Statstilskud 3.981 lavere indtægt

1.2 Salg af varer og tjenesteydelser 1.490 højere indtægt

1.3 Tilskudsfinansierede aktiviteter 2.059 højere indtægt

3.1.1 Husleje 1.234 højere omkostning

3.1.2 Andre forbrugsomkostninger 1.388 lavere omkostning

3.2 Personaleomkostninger 14.117 lavere omkostning

3.3 Andre driftsomkostninger 2.215 lavere omkostning

Resultat 12.816 højere indtægt

ØA kommentere budgetafvigelse på interne bidrag som viser en højere udgifter på 1,4 mio. kr. samt øvrige intern

handel og bidrag fakt/ins som viser højere udgifter på 1,1 mio.kr.

Dekanen for Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og dekanen for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet vil

modtage en særskilt rapport omkring fællesområdet, som ikke indgår i denne her rapportering.


Nedenfor følger hovedområdets opfølgning på estimat i forhold til årets resultat 2011.

Alle enheder blev ved 2. periodeafslutning bedt om at lave årsestimat på alle hovedposter. Indmeldingerne fra

enhederne er konsolideret sammen til hovedområdets estimat, dette har vi i nedenstående afsnit sammenholdt med

realiseret og forklaret på hovedpostniveau.

Tabel 1 Estimat i forhold til årets resultat, mio.kr.

Estimat Realiseret Afvigelse

Statstilskud 4,5 4,2 0,3

Salg af varer og tjenesteydelser 2,4 2,5 -0,1

Tilskudsfinansieret aktiviteter 38,2 36,4 1,8

Overhead 6,9 6,9 0

Husleje 2 2,6 -0,6

Andre forbrugsomkostninger 20 18,8 1,2

Personaleomkostninger 83 77,6 5,4

Af-/ og nedskrivninger 2,7 1,9 0,8

Afvigelsen på 1,8 mio. kr. på tilskudsfinansieret aktiviteter skyldes primært at der er frikøbt mere personale til

projekterne end estimeret. Den større afvigelse der er på personaleomkostninger skyldes primært at der er afsat en

større hensættelse til regulering af feriepenge. Denne regulering blev ikke så stor som forventet. Derudover skyldes

afvigelsen at man ikke er nået helt i mål med ansættelser og dermed ikke helt har haft de lønudgifter man har

estimeret.

Afvigelsen på forbrugsomkostninger skyldes et større forbrug på institutniveau og et markant lavere forbrug på

fakultetet. Afvigelsen på af-/ og nedskrivninger skyldes at den forventede fordeling af patenter og kapitalandele ikke

er sket, idet det er besluttet at kommercialisering henhører under TEKNAT.

Side 3 af 11

Til bestyrelsen

Der var ved 2. periodeopfølgning estimeret et overskud på mellem 8-11,5 mio. kr. Det realiserede overskud blev

13,2 mio.kr. Afvigelsen skyldes primært at reguleringen på feriepenge ikke var så stor som forventet, samt at der ikke

er ansat så mange medarbejdere som forventet. Derudover er der frikøbt mere personale til projekter end der var

estimeret.

Opfølgning på strategi budget 2011

Resultatet for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet viser et overskud på ca. 13 mio. kr. – heraf ca. 10 mio. kr. på

fakultetsniveau. Der var for 2011 budgetteret med et resultatbudget i balance. Ved 2. periodeopfølgning blev der

estimeret et resultat på mellem 8 og 11,5 mio. kr.

Der var på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet afsat en ikke disponeret strategipulje på 8,5 mio. kr. til udvikling af

aktiviteter på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (etableret pr. 1/9 2010) med særlig henblik på:

Rekruttering af internationale top-forskere

Udvikling af laboratorier og indkøb af udstyr

Opbygning af nye tværfaglige forskningscentre

Det har været vanskeligt at rekruttere top-forskere fra udlandet. Der har i to tilfælde været lange forhandlingsforløb,

hvor kandidater har været særdeles interesserede i de faglige muligheder på Aalborg Universitet, men hvor det ikke

har været muligt at tilbyde lønninger, der var attraktive i forhold til deres nuværende eller konkurrerende

ansættelser.

Som følge af at det ikke er lykkedes at rekruttere de forventede top-forskere fra udlandet, har der også været en

mindre udgift til udstyr og apparatur, som skulle have været stillet til rådighed til de pågældende.

Indkøb af plastic-lig fra Kina har endvidere måttet opgives, idet sælger i Kina ikke har kunnet dokumentere, at lig er

anvendt efter forudgående aftale med afdøde.

Indkøb af apparat til at sortere celler er udskudt. Der var her budgetteret med en udgift på 1 mio. kr.

Opbygning af nye tværfakultære forskningscentre er påbegyndt. Der er indgået samarbejde mellem Region

Nordjylland og AAU (Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet) om etablering af

Center for Improvement in Healthcare. Centret er placeret i Institut for Økonomi og Ledelse under Det

Samfundsvidenskabelige Fakultet. Der har i 2011 ikke været de forventede udgifter for Det Sundhedsvidenskabelige

Fakultet, idet aktivitetsomfanget har været lavere end forventet. Det har vist sig særdeles kompliceret at etablere

tværfakultært samarbejde, hvilket har forsinket centeretableringen. Endvidere har aktiviteterne i 2011 udelukkende

været finansieret af eksterne midler.

Side 4 af 11

Indtægter

Statstilskud

Tabel 2 Statstilskud, kr. 1.000

Indtægter

STÅ -6.395

Forskning 5.436

Ph.d.-uddannelse -3.212

Andre -42

I alt -4.213



forhold til den endelige regulering. Afvigelsen kræver ikke yderligere forklaring.

Til bestyrelsen

Der er budgetteret med 134,4 mio. kr. og realiseret 130,2 mio. kr. Som nedenstående tabel viser skyldes den mindre

indtægt på 4,2 mio. kr. primært ændrede STÅ indtægter, samt ændringer i midler til forskning og Ph.d.- uddannelse.


forhold til den endelige regulering.

Salg af varer og tjenesteydelser

Tabel 3- Salg af vare- og tjenesteydelser 1.000 kr.

UK Budget Realiseret Afvigelse

976 2.466 1.490

10 976 1.723 747

90 0 743 743

Kilde: Udtræk fra QV samt data fra Mie Bech

Tabel 4 - Salg af vare- og tjenesteydelser 1.000 kr.

Enhed Budget Realiseret Afvigelse Budget Realiseret Afvigelse

976 1.723 747 0 743 743

Health 525 1.269 744 0 743 743

Læring 0 6 6 0 0 0

School 0 0 0 0 0 0

Fakultetet 451 448 -3 0 0 0

UK 10 UK 90

Kilde: Udtræk fra QV

Der er budgetteret med 1,0 mio. kr. og realiseret 2,5 mio. kr. Det giver en afvigelse på 1,5 mio. kr.

UK 10 Ordinær drift

Der er budgetteret med 1,0 mio. kr. og realiseret 1,7 mio. kr. Den yderligere indtægt på 0,7 mio. kr. skyldes

viderefakturering på 0,4 mio., refundering fra Sygehus Vendsyssel vedr. finansiering af Ph.d.er på 0,3 mio. kr. samt 0,1

mio. kr. uforudsete rejserefusioner.

Side 5 af 11

UK 90 Indtægtsdækket virksomhed

Der er budgetteret med 0,0 mio. kr. og realiseret 0,7 mio. kr. Afvigelsen er realiseret på Health og skyldes en

mangelfuld budgettering.

Estimat i forhold til resultat

Der var estimeret et resultat på 2,4 mio. kr. fordelt med 1,1 mio. kr. på UK 10 og 1,3 mio. på UK 90. Der er samlet

realiseret 2,5 mio. kr., hvilket giver en samlet afvigelse på 0,1 mio. kr. og kræver ikke yderligere kommentarer.

Til bestyrelsen

Der er på salg af varer og tjenesteydelser budgetteret med en omsætning på 1,0 mio. kr., men der er samlet

realiseret en omsætning på 2,5 mio. kr. Afvigelsen skyldes på UK 10 viderefakturering på 0,4 mio., refundering fra

Sygehus Vendsyssel vedr. finansiering af Ph.d.er på 0,3 mio. kr. samt 0,1 mio. kr. uforudsete rejserefusioner. På UK

90 skyldes afvigelsen på 0,7 mio. kr. en mangelfuld budgettering. Ved 2. periodeopfølgning blev der estimeret med en

omsætning på 2,4 mio. kr.

Tilskudsfinansierede aktiviteter

Tabel 5 Tilskudsfinansierede aktiviteter, kr. 1.000


33.086 35.206 -2.120

95 31.945 33.709 -1.764

97 1.141 1.498 -356

Tabel 6 Tilskudsfinansierede aktiviteter, kr. 1.000


31.945 33.709 -1.764 1.141 1.498 -356

Health 31.845 33.493 -1.648 1.141 1.498 -356

Læring 100 201 -101 0 0 0

School 0 14 -14 0 0 0

Fakultetet 0 0 0 0 0 0

UK 95 UK 97

Der er budgetteret med 33,1 mio. kr. og der er realiseret 35,2 mio. kr. Den højere indtægt på 2,1 mio. kr. er

primært realiseret på tilskudsfinansieret forskning.

UK 95 Tilskudsfinansieret forskning

Der er budgetteret med 31,9 mio. kr. og der er realiseret 33,7 mio. kr. Derudover er der realiseret projekter som

endnu ikke er godkendt for 1,2 mio. kr. I alt en merindtægt på 3 mio. kr. Merindtægten skyldes primært mangelfuld

budgettering af VIP-frikøb i forbindelse med Videnspredning samt FP7 projekter på i alt 2,3 mio. kr. Derudover har

der været et højere frikøb af TAP-medarbejdere i forbindelse med projektet HST business park på 0,9 mio. kr. Dette

skyldes at bevillingen først kom i hus efter budgetteringstidspunktet. Derudover henvises til afsnittet om

forbrugsomkostninger.

UK 97 Andre tilskudsfinansierede aktiviteter

Der er budgetteret med 1,1 mio. kr. og der er realiseret 1,5 mio. kr. Afvigelsen på 0,4 mio. kr. kræver ingen

nærmere forklaring.

Side 6 af 11


Der var estimeret tilskudsfinansierede indtægter for 2011 på 38,2 mio. kr. hvilket er 1,8 mio. kr. mere end det

realiserede når det tages højde for endnu ikke godkendte projekter. Afvigelsen kræver ikke yderligere forklaring.

Til bestyrelsen

Der er budgetteret med 33,1 mio. kr. og der er realiseret 35,2 mio. kr. Afvigelsen udgør 2,1 mio. kr. i meromsætning

og kan næsten udelukkende relateres til tilskudsfinansieret forskning på institutniveau. Dette skyldes primært

mangelfuld budgettering af projekter. Det skal tillige bemærkes, at stigningen i højere grad skyldes mangelfuld

budgettering af projekter, der var kendt på budgetteringstidspunktet end en udmøntning af projektbufferen.

Overhead

UK 10 Ordinær drift / UK 90 Indtægtsdækket virksomhed

Tabel 7 Overhead netto fordelt på hovedposter, kr. 1.000

Budget Realiseret Afvigelse

8.913 6.900 -2.013

Overhead 7.427 6.645 -782

ISO 2.502 1.966 -536

Medfinansiering -781 -873 -92

Projektregulering -235 383 618

Projekter uden underskrift 0 -1.221 -1.221


Der er budgetteret med en nettoindtægt på 8,9 mio. kr. og der er realiseret 6,9 mio. kr. Forskellen på 2,0 mio. kr.

skyldes flere forhold. Færre OH indtægter fra projekter, projektbufferen har været budgetteret med en for høj OH

sats, der end ikke kunne udlignes med en stigning i de tilskudsfinansierede aktiviteter, ekstra indtægter grundet

projektlukning med overskud. Derudover er der 1,2 mio. kr. i projekter uden underskrift på HST Business Park

projektet.

Tabel 8 Overhead netto fordelt på enheder, kr. 1.000

Enhed Budget Realiseret Afvigelse

8.913 6.900 -2.013

Health 8.883 6.900 -1.984

Læring 30 0 -30

School 0 1 1

Fakultetet 0 0 0

Fordelt på enheder ses det at afvigelsen overvejende ligger på Institutniveau, som forklaret ovenfor.


Tabel 9 Overhead netto – estimat i forhold til resultat, kr. 1.000

UK Realiseret Estimat Afvigelse

6.900 6.927 27

10 6.972 7.065 93

90 -71 -138 -67

Estimatet afviger samlet set ikke fra det endelige resultat. De enkelte delelementer i estimatet ligger også meget tæt

på det endelige resultat.

Til bestyrelsen

Den samlede nettoafvigelse for alle underkonti er på 11 t.kr. og kræver derfor ikke yderligere forklaring.

Side 7 af 11

Omkostninger

Forbrugsomkostninger

3.1.1 Husleje

Tabel 10 Husleje, kr. 1.000


1.365 2.599 1.234

10 1.365 2.560 1.195

95 0 39 39


Tabel 11 Husleje, kr. 1.000


1.365 2.560 1.195 0 39 39

Health 690 2.134 1.444 0 39 39

Læring 0 0 0 0 0 0

School 0 37 37 0 0 0

Fakultetet 675 388 -287 0 0 0

UK 10 UK 95




på 1,2 mio. kr.

På institutniveau skyldes afvigelsen hovedsageligt, at der er forbrugt 0,5 mio. kr. til medfinansiering af dyrestalden.

Omkostningen vedrører 2010 og er dermed også periodiseret. Periodiseringen er dog foretaget under andre

forbrugsomkostninger. Merforbruget under husleje udlignes derfor af et tilsvarende mindre forbrug under andre

forbrugsomkostninger. Den resterende del af afvigelsen skyldes at omkostninger til leje vedr. idrætsuddannelsen er

underbudgetteret.


Der blev ved 2. periodeopfølgning estimeret med et samlet forbrug på 2,0 mio. kr. Det samlede forbrug for året blev

på 2,6 mio. kr. Det yderligere forbrug skyldes hovedsageligt større forbrug på leje af idrætslokaler end estimeret ved

2. periodeopfølgning.

Til bestyrelsen


på 1,2 mio. kr. Afvigelsen på husleje skyldes, at der er afholdt omkostninger på 0,5 mio. kr. til medfinansiering af

Biomedicinsk Laboratorium ved Aalborg Sygehus (Dyrestalden). Denne omkostning vedrører 2010 og er

periodiseret under andre forbrugsomkostninger. Beløbet er derfor tilbageført under denne post. Merforbruget

under husleje udlignes derfor af et tilsvarende mindre forbrug under andre forbrugsomkostninger. Det resterende

yderligere forbrug skyldes merforbrug af halleje til idrætsstuderende. Ved 2. periode blev der estimeret 2,0 mio. kr.,

merforbruget skyldtes hovedsageligt større forbrug til leje af idrætshaler.

Side 8 af 11

3.1.2 Andre forbrugsomkostninger

Tabel 12 Andre forbrugsomkostninger, kr. 1.000


19.409 18.012 -1.396

10 12.480 10.491 -1.989

95 6.644 7.315 671

97 285 206 -79


Tabel 13 Andre forbrugsomkostninger, kr. 1.000

Enhed Budget Realiseret Afvigelse Budget Realiseret Afvigelse Budget Realiseret Afvigelse

12.480 10.491 -1.989 6.644 7.315 671 285 206 -79

Health 8.519 9.425 906 6.619 7.244 626 285 206 -79

Læring 296 268 -29 25 57 32 0 0 0

School 1.015 612 -403 0 14 14 0 0 0

Fakultetet 2.650 186 -2.463 0 0 0 0 0 0

UK 10 UK 95 UK 97


Der er budgetteret med 19,4 mio. kr. og realiseret 18,0 mio. kr., hvilket giver en afvigelse på 1,4 mio. kr.

På institutniveau skyldes afvigelsen bl.a., som nævnt under husleje, at der er sket en tilbageførsel af en periodisering

på 0,5 mio. kr. under andre forbrugsomkostninger, men konteret under husleje. Den faktiske afvigelse på

institutniveau udgør derfor1,3 mio. kr. Denne afvigelse skyldes overvejende følgende uforudsete omkostninger.

Indkøb af materialer til lægeuddannelsen, (jvf. opstartmidler til lægeuddannelsen ), driftsomkostninger af Biomedicins

laboratorier, omkostninger til internat, workshops samt afvikling af doktorafhandling, indkøb af forskningsudstyr fra

firmaet Cephalon, hvor regningen er blevet viderefaktureret til Karolinska Institut i Sverige. Derudover har der

generelt været budgetteret for få omkostninger til instituttets generelle ekspansion.

På School niveau udgør afvigelsen 0,4 mio. kr. i mindre forbrug, som skyldes, at der en del af omkostningerne der er

betalt andet steds, derfor ligger udgiften som en intern overførsel i stedet. Der er faktisk samlet set et merforbrug

på disse poster på 0,2 mio. kr. hvilket skyldes at flere udgifter har været generelt højere end forventet.



institutniveau, hvilket også var hensigten på budgetteringstidspunktet. Den resterende afvigelse skyldes at der

generelt er forbrugt mindre af dekanens puljer på andre forbrugsomkostninger.


Der var ved 2. periodeopfølgning estimeret omkostninger på 20,0 mio. kr. der er kun realiseret omkostninger for

18,8 mio. kr. Bag afvigelsen på 2,0 mio. kr. er et merforbrug på institutniveau og et markant mindre forbrug på

fakultetsniveau.

Til bestyrelsen

Der er budgetteret med 19,5 mio. kr. og realiseret 18,0 mio. kr., hvilket giver en afvigelse på 1,4 mio. kr. i mindre

forbrug. Derudover er der tilbageført en periodisering på 0,5 mio. kr., som er konteret under husleje. Dette giver en

samlet afvigelse på 1,9 mio.kr. Afvigelsen er fordelt således så der er merforbrug på institutniveau på ca. 1,5, mens

der er et mindre forbrug på 2,9 mio.kr. på School- og fakultetsniveau. Merforbruger på institutniveau skyldes

overordnet en lang række ikke budgetterede omkostninger, bl.a. som følge af kraftig vækst.



Side 9 af 11

institutniveau, hvilket også var hensigten på budgetteringstidspunktet. Herudover har der generelt været et langt

lavere forbrug end både budgetteret og estimeret. Der var ved 2. periodeopfølgning estimeret omkostninger på 20,0

mio. kr. der er kun realiseret omkostninger for 18,8 mio. kr. Bag afvigelsen på 2,0 mio. kr. er et merforbrug på

institutniveau og et markant mindre forbrug på fakultetsniveau.

Personaleomkostninger

Tabel 14 Personaleomkostninger, kr. 1.000


91.723 77.606 -14.117

10 74.619 57.944 -16.675

95 16.353 18.598 2.244

97 751 1.064 314


Enhed Budget Realiseret Afvigelse Budget Realiseret Afvigelse Budget Realiseret Afvigelse

74.619 57.944 -16.675 16.353 18.598 2.244 751 1.064 314

Health 56.360 51.073 -5.287 16.308 18.487 2.178 751 1.064 314

Læring 2.353 1.842 -511 45 111 66 0 0 0

School 1.500 1.580 80 0 0 0 0 0 0

Fakultetet 14.406 3.449 -10.957 0 0 0 0 0 0

UK 10 og UK 90 UK 95 UK 97


Samlet set er der budgetteret med 91,7 mio. kr. og realiseret 77,6 mio. kr. Der er således brugt 14,1 mio. kr. mindre

end budgetteret.


Der er budgetteret 74,7 mio. kr. og realiseret 58 mio. kr., hvilket giver en afvigelse på 16,7 mio. kr.

Afvigelsen på institutniveau skyldes primært, at der har været højere VIP-frikøb end budgetteret. VIP-frikøb til

Videnspredning og FP7 projekter har været 2,3 mio. kr. højere end budgetteret. Derudover er der modtaget en

bevilling til projektet HST Business Park efter budgetteringstidspunktet, hvilket har givet yderligere TAP-frikøb på 0,8

mio. Se også afsnit omkring tilskudsfinansierede aktiviteter.

Derudover er en del stillinger indenfor undervisning og Ph.d.-området blevet besat senere end kalkuleret på

budgettidspunktet. Dette giver en afvigelse på 1,1 mio. kr. til VIP og Ph.d. omkostninger. Derudover er der modtaget

yderligere 0,9 mio. kr. mere i refusioner for medarbejdere i fleksjob end der var budgetteret med.

Der er på fakultetsniveau budgetteret med 14,4 mio. kr. og realiseret 3,4 mio. kr. Afvigelsen udgør 11 mio. kr. i

mindre forbrug og skyldes primært, at der er budgetteret med en pulje på 8,5 mio. til nyansættelser. Omkostningen

til disse nyansættelser skal afholdes på instituttet, men er budgetteret på fakultetsniveau som en buffer, der skal

modvirke ekstra underskud, der vil opstå på institutionsniveau, når ansættelserne effektueres. Men jf ovenstående

har det ikke været behov for denne pulje. Derudover er der ved budgetteringstidspunktet afsat 2,6 mio. kr. til

feriepengeforpligtigelse men der er kun lavet en regulering på 0,3 mio. kr., hvilket giver en afvigelse på 2,3 mio. kr.

Dette skyldes en fejl i beregningen af hensættelsen, hvor der ikke er taget højde for modregning af FIK-feriepenge

samt at feriepengegrundlaget har været sat for højt.

UK 95 Tilskudsfinansieret forskning

Side 10 af 11

Der er budgetteret 16,3 mio. kr. og realiseret 18,6 mio. kr., hvilket giver en afvigelse på 2,3 mio. kr. De højere

omkostninger skyldes utilstrækkelig budgettering af TAP-omkostninger på projekterne og omposteringer af TAP-

omkostninger fra UK10 til projektet HST Business Park samt at man generelt har brugt flere penge på ansættelser

end forventet.

UK 97 Andre tilskudsfinansierede aktiviteter

Der er budgetteret 0,8 mio. kr. og realiseret 1,1 mio. kr. Afvigelsen på 0,3 mio. kr. kræver ikke yderligere forklaring.

Årets resultat i forhold til estimat

På institutniveau var der efter 2. periodeopfølgning estimeret personaleomkostninger for 83 mio. kr. og der blev

realiseret 77,6 mio. kr. en afvigelse på 5,4 mio. kr. Budgettet for VIP og Ph.d. ansættelser er ved 2. periodeopfølgning

blevet fastholdt, men instituttet er ikke kommet helt i mål med ansættelserne og instituttet har derfor ikke haft helt

de omkostninger der er estimeret.

På fakultetsniveau har man ikke estimeret med en afvigelse på 2,3 mio. kr. på reguleringen af feriepenge og estimatet

afvigere derfor fra den realiserede omkostning.

Til bestyrelsen

Personaleomkostninger er budgetteret med 91,7 mio. kr. og realiseret 77,6 mio. kr. Der er således brugt 14,1 mio.

kr. mindre end budgetteret. Afvigelsen skyldes primært en afsat pulje til nyansættelser på fakultetsniveau på 8,5 mio.

kr., der ikke er forbrugt samt et mindre forbrug på institutniveau, som skyldes senere igangsættelses af nye stillinger.

Derudover har der været en mindre regulering på feriepengehensættelser end budgetteret, en afvigelse der udgør

2,3 mio. kr. Ved 2. periodeopfølgning blev der estimeret med personaleomkostninger for 85,2 mio. kr.

Af- og nedskrivninger


Tabel 15 Af- / nedskrivninger, kr. 1.000

Af- / nedskrivninger Budget Realiseret Afvigelse

4.124 1.909 -2.215

Patenter 600 0 -600

Kapitalandele 150 0 -150

Bygning 121 188 67

Afgange 225 108 -117

Anlæg og bunket-it 4.266 3.226 -1.040

Donationer -1.238 -1.613 -374





De lavere nedskrivninger på patenter og kapitalandele skyldes, at der i budget var forudsat en fordeling af disse

mellem SUND og TEKNAT efter en fordelingsnøgle. Det er imidlertid besluttet af kommercialiseringsaktivitet

henhører under TEKNAT, hvorfor nedskrivninger på patenter og kapitalandele alene foregår på TEKNAT.

Afskrivninger på anlæg og udstyr viser et mindre forbrug på 1,0 mio. kr. Afvigelsen skyldes en fejl i prognosen, hvor

afskrivninger på donerede anlæg blev medtaget dobbelt.

Side 11 af 11

Indtægter fra afskrivninger på donerede anlæg viser er en merindtægt på 0,3 mio. kr. Afvigelsen skyldes

underbudgettering, bl.a. som følge af væsentlig større donationer i perioden end budgetteret samt større afgange end

forventet.

Tabel 16 Investeringer fordelt på enheder, kr. 1.000


483 1.004 521 0 2.340 2.340

HEALTH 471 1.002 531 0 2.340 2.340

LÆRING 12 2 -10 0 0 0

School 0 0 0 0 0 0

FAKULTETET 0 0 0 0 0 0

UK 10 / UK 90 Donationer UK 95 / UK 97


Forventning til året

Ved 2. periodes estimat var der forventning om et mindre forbrug på op til 1,4 mio. kr. mens det realiserede mindre

forbrug blev på 2,2 mio. kr. Afvigelsen skyldes den forventede fordeling af patenter og kapitalandele ikke er sket idet

det er besluttet at kommercialisering henhører under TEKNAT.

For de øvrige poster svarer det realiserede til det estimerede ved 2. periode.

Til bestyrelsen




De lavere nedskrivninger på patenter og kapitalandele som udgør 0,8 mio. kr. skyldes, at der i budget var forudsat en

fordeling af disse mellem SUND og TEKNAT efter en fordelingsnøgle. Det er imidlertid besluttet at

kommercialiseringsaktivitet henhører under TEKNAT hvorfor nedskrivninger på patenter og kapitalandele alene

foregår på TEKNAT. Forbruget er 0,8 mio. kr. lavere end estimeret ved 2. periodeopfølgning.

Den øvrige afvigelse er som forventet ved estimat i 2. periode.

Side 1 / 1

Akademisk råd – møde 7. marts 2012. Bilag til pkt. 6

Høring om udviklingskontrakt 2012 - 2014

AAU skal med Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser indgå Udviklingskontrakt for

perioden 2012 – 2014. Udkast er nu i intern høring og er ligeledes vedlagt i oversigtsform.

Behandlingen i akademisk råd indgå i Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets samlede høringssvar.

Ministeren har udpeget fire pligtige mål, som er gældende for alle universiteter:

1. Bedre kvalitet i uddannelserne – herunder fastholdelse af de studerende og bedre beskæftigelse

2. Bedre sammenhæng i uddannelsessystemet

3. Hurtigere igennem

4. Øget innovationskapacitet

AAU skal endvidere opstille 3 – 5 selvvalgte mål. På baggrund af drøftelser i bestyrelse og direktion samt med

institut- og studieledere er de selvvalgte mål:

5. Internationalisering og Forskning

6. Eksternt samarbejde

7. Forskningsformidling

Der skal til hvert mål opstilles indikatorer (hvordan kan det måles), og ambitionsniveauet skal fastlægges

(hvad er det eller de konkrete måltal). Der er i udkastet 13 målepunkter. Det er hensigten at holde målepunk-

terne på et minimum og det forventes, at de udvalgte målepunkter kan indfries. Ministeriet har endvidere meldt

ud, at det ikke må tage uforholdsmæssig mange ressourcer at tilvejebringe data.

Dokument dato: 22-02-2012

Dokumentansvarlig: bbc

Senest revideret:

Senest revideret af:

_________________________

Udkast til udviklingskontrakten 2012-2014 14. februar 2012

Mål

Målepunkter

Datadefinition og datagrundlag

Nuværende status

Ansvarlig for levering af data

Forslag til alternativt målepunkt/alternativ formulering

Kvalitet i uddannelserne

AAU vil arbejde for den forskningsbaserede undervisning og frie forskning gennem en høj andel af fuldtidsansatte videnskabelige undervisere, og sikring af tid til deres forskning.

1. AAU vil sikre, at mindst 75 % af undervisningen leveres af ansatte indenfor stillingsstrukturen.

2. AAU vil afsætte ressourcer til

fakulteterne, så de får mulighed for at afsætte 40 % forskningstid til professorer, lektorer og adjunkter.

VIP/DVIP ratio Budgetmodellen

Uddannelse: 393 VIP og 93 DVIP = 486 i alt

ØA ØA

Sammenhæng i uddannelsessystemet

AAU vil udvikle samarbejdet med professionshøjskolerne indenfor uddannelse, vidensoverførsel og forskning.

3. AAU vil udbyde mindst 30 kandidat- og masteruddannelser for professionsbachelorer uden suppleringskrav.

4. AAU vil opbygge en rollemodel for

forskning og vidensoverførsel i samarbejde med University College Nordjylland.

Aktiviteter i regi af LSP centeret. SAMF formulerer målsætninger.

29 kandidat- og masteruddannelser uden suppleringskrav

Fakulteter Samf. Fakultet

Hurtigere igennem uddannelserne

AAU vil være det universitet, hvor den største andel af de studerende består deres eksamen, og bliver færdige til tiden.

5. AAU vil præstere flest STÅ pr. studerende i Danmark.

6. AAU vil have den laveste

gennemførelsestid for bachelor + kandidatuddannelser i Danmark.

ØA/Uddannelsesministeriets hjemmeside ØA/Uddannelsesministeriets hjemmeside

Øget innovationskapacitet

AAU vil styrke det problembaserede 7. AAU vil sikre, at mindst 25 % af de Oprettelse af nyt VBN og

projektarbejde og innovationskapaciteten, og være det universitet, der får flest opfindelser ud af forskningsmidlerne.

studerendes specialer gennemføres i samarbejde med virksomheder eller andre eksterne partnere i perioden.

8. AAU vil være det danske universitet med flest indberettede opfindelser i forhold til forskningsbevillingen.

registreringssystem, hvor studerende skal angive ekstern partner.

fakulteter/skoler Kommercialisering/Uddannelsesministeriets hjemmeside

Internationalisering og Forskning

AAU vil arbejde for en høj kvalitet i forskningen dokumenteret ved, at der kommer et stort antal forskningspublikationer ud af forskningsbevillingen, og for internationalisering af forskningen.

9. AAU vil præstere mindst 2 BFI point pr. mio. kr. i forskningsbevilling i perioden.

10. AAU vil arbejde for, at mindst halvdelen af de videnskabelige artikler i Web of Science/Scopus har medforfattere fra andre lande.

1,9 BFI point i 2010 VBN VBN

Eksternt samarbejde

AAU vil arbejde for et omfattende forskningssamarbejde med virksomheder og offentlige institutioner, såvel i form af forpligtende samarbejdsaftaler som videnskabeligt output.

11. AAU vil have mindst 1.000 økonomisk forpligtende samarbejdsaftaler med virksomheder og andre partnere udenfor universitetsverdenen i perioden.

12. AAU vil arbejde for, at mindst 25 %

af de videnskabelige artikler i Web of Science/Scopus har medforfattere udenfor universitetsverdenen.

Økonomiske forpligtende samarbejdsaftaler

ØA VBN

Forskningsformidling

AAU vil værne om forskernes ytringsfrihed, og arbejde for, at universitetets viden kommer almenheden og den offentlige debat til gavn.

13. AAU vil have mindst 12.000 dokumenterede citationer i dagspressen i perioden.

VBN

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Fortegnelse over sager godkendt af dekanen

i perioden 14.01.2012 – 27.02.2012

(A1) = ansættelse med opslag

(A2) = ansættelse uden opslag (tidsbegrænset)

(1F) = 1. forlængelse

(2F)= 2. forlængelse

(G) = genansættelse

(O) = oprykning

Ansættelse/genansættelse af videnskabelige assistenter:

Lars Pilegaard Thomsen, i perioden 01.02.2012-31.05.2012 (A2)

Henrik Vardinghus-Nielsen, i perioden 01.02.2012-31.01.2013 (1F)

Ansættelse/genansættelse af adjunkter (tidsbegrænset):

Louiza Bohn Thomsen, i perioden 01.04.2012-31.032015 (A1)

Dejan Ristic, i perioden 01.04.2012-31.032015 (A1)

Ryan Larsen, I perioden 01.09.2012-31.08.2015 (A1)

Charlotte Overgaard, i perioden 15.01.2012-14.01.2015 (A1)

Line Lindhardt Egsgaard, i perioden 01.03.2012-28.02.2015

Ansættelse/genansættelse af Postdoc (tidsbegrænset):

Yukiko Makihara, i perioden 15.01.2012-14.01.2013 (A2)

Ansættelse/genansættelse af lektorer:

Christian Sevcencu, fra 01.01.2012

Ansættelse/genansættelse af studieadjunkt:

Per Jessen Nielsen, i perioden 01.02.2012-31.01.2013 (1F)

Ansættelse/genansættelse af Klinisk lektorer:

Gitte Nielsen, i perioden 01.01.2012-31.12.2012 (1F)

Ansættelse/genansættelse af professorer:

Pascal Madeleine, fra den 1.2.2012 (A1)

Ansættelse/genansættelse af professorer (mso):

Vladimir Zachar, i perioden 01.03.2012-28.02.2013 (1F)

Orlov:

Jan Rüterbories, 20% i peroden 01.02.2012-01.07.2012

Bo Bentsen, i perioden 30.01.2012-09.03.2012

Opsigelser:

Line Lindhardt Egsgaard, pr. 01.03.2012

Opslag af stillinger:

Professor in Medical and Health Education (60060), pr. 01.09.2012

Professor in Medical Ethics and Bioethics (60059), pr. 01.05.2012

Rektor Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159 9100 Aalborg Tlf. 9940 9501 Fax 9815 2201 [email protected] www.aau.dk

Uddannelsesminister Morten Østergaard Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse Postboks 2135 1015 København K Aalborg den 23. februar 2012 J.nr.: 2011-840-00033 Kære Morten Østergaard, I brev af den 28. oktober 2011 ansøgte Aalborg Universitet om at få hævet det årlige optagelsestal til universitetets lægeuddannelse fra 50 til 100. Med udgangen af januar 2012 var 1. årgang af uddannelsen halvvejs igennem deres bacheloruddannelse, og i den anledning har universitetet gennemført en midtvejsevaluering af uddannelsen. Evalueringen peger på en uddannelse, der har været succesfuld på alle måder.

Uddannelsespladserne på uddannelsen har været de mest efterspurgte på nogen dansk universitetsuddannelse

Grænsekvotienten for at blive optaget var højere end i Aarhus og Odense

Andelen af udenlandske studerende svarede til andelen på universitetet som helhed (ca. 10 %)

2/3 af de danske studerende kom fra Nordjylland

84 % af de optagne havde Aalborg Universitet som deres 1. prioritet

De studerende var meget tilfredse med de fysiske rammer

De studerende fandt uddannelsen krævende, og vurderede, at den opfyldte uddannelsens målsætning

De studerende vurderede at undervisningen var interessant og fagligt udfordrende

De studerende har haft stort udbytte af undervisningen

De studerende har indtil nu bestået 93 % af deres eksaminer

Der var mere end 100 ansøgere til de første 15 stillinger

Parallelt med opbygningen af studiet udvides antallet af specialer med en professor i spidsen fra 15 til 37

Der er alle forudsætninger til stede til at fordoble optagelsestallet På denne baggrund håber jeg, at ministeren vil sige god for en forøgelse af optagelsestallet. Med venlig hilsen

Finn Kjærsdam Rektor

1 side

Lægeuddannelsen ved Aalborg UniversitetMidtvejsevaluering, bacheloruddannelsen

Det Sundhedsvidenskabelige FakultetAalborg Universitet Februar 2012

2side

Udgiver: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2012

3 side

Forord

I forbindelse med godkendelsen af oprettelsen af en lægeuddannelse ved Aalborg Universitet blev der udtalt en vis bekymring for, om det blot blev en uddannelse for studerende, der var blevet afvist ved de andre universiteter, om uddannelsen reelt kunne aflaste lægemanglen i Nordjylland, om det ville være muligt at få ansøgere til de videnskabelige stillinger ved uddannelsen, og om kvaliteten ville være i orden. Nærværende midtvejsevaluering af lægeuddannelsens bacheloruddannelse gør disse bekymringer til skamme.

Der er ingen tvivl om, at uddannelsen vil komme til at medvirke til at aflaste lægemanglen i Nordjylland, ligesom en forøgelse af optaget vil medvirke til en yderligere aflastning. Det er en glæde for universitetet, at Danske Regioner bakker op omkring dette synspunkt, der styrkes af, at Aalborg Sygehus er det eneste universitetshospital, der har en uudnyttet klinisk uddannelseskapacitet. Selv efter en udvidelse med 50 yderligere uddannelsespladser vil Nordjylland ligge under landsgennemsnittet, når uddannelsespladserne ses i forhold til indbyggertallet, og uddannelsespladserne vil stadig være landets mest efterspurgte.

Finn Kjærsdam Egon ToftRektor Dekan

4side

Resume

Den 1. september 2010 startede det første hold lægestuderende på AAU, og den 1. februar 2012 var de halvvejs igennem deres bachelorstudium. Den 1. september 2011 startede det andet hold lægestuderende.

Uddannelsen er kommet godt fra start og har været en stor succes. Der var i 2011 26 ansøgere til hver studieplads, og grænsekvotienten for at blive optaget var 10,4. Der var 84 % af de optagne, der havde Aalborg Universitet som deres 1. prioritet, og 2 ud af 3 af de danske studerende kom fra Nordjylland. Effekten af dette vil være, at en stor del af de studerende vil blive i Nordjylland efter endt uddannelse.

Det samlede frafald på uddannelsen har været på 8 %. De studerende har bestået 93 % af deres eksaminer og karaktergennemsnittet for alle gennemførte prøver er 7,48.

De studerende vurderer, at uddannelsen har gode fysiske rammer, at den giver et solidt grundlag for at opfylde uddannelsens målsætning, at den er krævende, men at undervisningen er interessant og giver et stort udbytte.

Hvad angår rekruttering af undervisere til uddannelsen, har der været 101 ansøgere til de første 15 adjunkt-, lektor- og professorstillinger. I takt med studiets udbygning og opstart af undervisningen på kandidatuddannelsen på Aalborg Sygehus vil antallet af kliniske professorer blive udbygget så der vil være mindst én klinisk professor til hvert af de 37 specialer på Aalborg Universitetshospital.

Det konstateres, at søgningen til uddannelsen, de hidtidige erfaringer fra uddannelsen samt rekruttering af undervisere giver gode forudsætninger for at øge det årlige optag fra 50 til 100 studerende. Dette vil bringe optaget på lægeuddannelsen i Nordjylland op fra 4 % til 8 % af optaget på landets lægeuddannelser, et tal, som stadig ligger under de 11 % af landets befolkning, som Nordjylland udgør.

Lægeuddannelsen ved Aalborg Universitet Midtvejsevaluering, bacheloruddannelsen - februar 2012

5 side

Af de optagne i 2010 havde de 87 % dansk statsborgerskab, og i 2011 var andelen 89 %.

I 2010 kom 28 af de 48 studerende med dansk statsborgerskab fra Nordjylland (58 %), medens det i 2011 var 32 af de 50 studerende der var Nordjyder (64 %).

I 2010 var der i alt 6 studerende der var norske eller svenske statsborgere. Det tilsvarende tal for 2011 er 3 studerende. Statsborgerskab NJA Øvrige DK Norge Sverige Øvrige Ialt 2010 28 20 2 4 1 55 2011 32 18 1 2 3 56

Tabel 2. Optag (opgjort pr. 1/10) på bacheloruddannelsen i lægevidenskab, AAU fordelt på ansøgere fra Nordjylland og resten af Danmark samt statsborgerskabsbaggrund.Kilde: AAU statistik, februar 2012.

Tidligere undersøgelser blandt universitetets kandidater har vist, at andelen af kandidater, der bliver ansat i Nordjylland efter endt uddannelse, er dobbelt så stor blandt de kandidater, der kommer fra de nordjyske gymnasier sammenlignet med de øvrige. Det må derfor forventes, at en stor del af de studerende bliver i Nordjylland efter endt uddannelse.

Søgning og grænsekvotienter

AAU har i 2010 optaget 57 studerende og i 2011 56 studerende, som er det antal studerende AAU hvert år højst må optage til lægeuddannelsen. De tilsvarende tal for de øvrige lægeuddannelser i Danmark (2011) er: KU: 554, SDU: 316, AU: 486 (KOT-optagelsestal inkl. såkaldt overbooking). Søgningen til lægeuddannelsen på AAU har været meget tilfredsstillende i både 2010 og 2011.

Tilsvarende er de studerendes startforudsætninger målt på karakterkrav for optagelse på niveau med de øvrige lægeuddannelser i Danmark.Fra 2010 til 2011 er der sket en fordobling af det totale antal ansøgere (fra 767 til 1465), antal 1. prioritet-ansøgere er steget med 8 % (fra 182 til 196), mens uddannelserne på de andre universite-ter havde let vigende antal ansøgere (- 4 %).

Blandt de optagne på lægeuddannelsen i Aalborg havde 84 % uddannelsen i Aalborg som 1. prioritet (2011). Uddannelsen i Aalborg er med andre ord et positivt tilvalg, og ikke en uddannelse, man optages på, fordi man ikke kunne komme ind et andet sted.Grænsekvotienten (dvs. den gennemsnitskarakter, der mindst skulle til for at blive optaget) var 9,8 i 2010 og 10,4 i 2011.En sammenligning mellem de 4 lægeuddannelser med hensyn til antallet af optagne i forhold til det samlede antal ansøgere samt grænsekvotienten, ser således ud:

Optagelsesprocent Grænsekvotient

2010 2011 2010 2011

AAU 7 % 4 % 9.8 10.4AU 18 % 22 % 10.1 10.1KU 19 % 22 % 10.8 10.7SDU 13 % 14 % 10.0 10.3

Tabel 1. Andel af det samlede antal ansøgere, der blev optaget på uddannelsen, henholdsvis grænsekvotienten for at blive optaget, i 2010 og 2011.Kilde: Den Koordinerede Tilmelding 2010 og 2011.

Lægeuddannelsen ved Aalborg Universitet Midtvejsevaluering, bacheloruddannelsen - februar 2012

6side

Studieresultater og gennemførelse

De studerende, som startede i 2010, har haft tre eksamensterminer, og de studerende, som startede i 2011, har haft én eksamenstermin.

Der er i alt 10 prøver på uddannelsens første år (1. og 2. semester) og 6 prøver på 3. semester. Der er tale om såvel interne prøver (hvor censor kommer fra AAU) og eksterne prøver (hvor censor kommer fra det landsdækkende censorkorps for medicin) med en ligelig fordeling mellem de to.

Det vægtede gennemsnit af alle gennemførte prøver for årgang 2010 og 2011 er på 7.48.Beståelsesprocenten for det antal individuelle prøver der er gennemført er samlet for årgang 2010 og 2011 på 93 %.

Der er 9 studerende, der er stoppet efter ½ til 1½ år. Da det er universitetets erfaring, at knapt halvdelen af de studerende, der ikke gennemfører deres uddannelse, stopper i løbet af det første år, må det forventes, at overbookingstallet kommer til at passe, så antallet af studerende, der gennemfører uddannelsen, kommer til at ligge på de 100, som var hensigten.

Gennemførelsestiden for den samlede uddannelse kan der selvfølgelig ikke siges noget om på nuværende tidspunkt. Men Aalborg Universitet ligger generelt i toppen, når det drejer sig gennemførelse på normeret tid på bachelor- og især kandidatuddannelser.

7 side

Studenteraktiviteter

En meget vigtig dimension i opbygningen af en ny uddannelse er at understøtte udviklingen af et studiemiljø, hvor de studerende er engagerede i deres uddannelse og optaget af deres kommende professionsvirke. De studerende har allerede taget en række initiativer med bl.a. foreningsetablering og samarbejde med lægestuderende fra andre lægeuddannelser.

De studerende har i efteråret 2011 stiftet Medicinerrådet i Aalborg, som udtaler, at ”Lægeuddannelsen på Aalborg Universitet er kommet godt fra start og har forbedret sig løbende gennem god dialog mellem de studerende, studienævnet og fakultetet”.

I regi af Aalborg-afdelingen af IMCC (International Medical Cooperation Committee), hvor studerende fra flere af uddannelserne på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet deltager, er der såvel lokale aktiviteter rettet mod folkeskoler i Nordjylland som internationalt samarbejde.

De studerende har også været særdeles glade for et tilbud fra Sygehus Vendsyssel om frivillige klinikophold i sommerferien, som er blevet udnyttet fuldt ud. Hvert forløb er på 2 uger, hvor den studerende følger en yngre læge i såvel dag- som i weekend-, aften- og nattevagter.

8side

Studenterevaluering

Der gennemføres løbende evalueringer af såvel den teoretiske som den kliniske undervisning.Den teoretiske undervisning evalueres på semestermøder og via spørgeskemaundersøgelser hvert semester og anvendes i den løbende kvalitetsudvikling. Undersøgelserne er gennemført gennem universitetets SurveyXact semesterevalueringer, der er tilgængelige på www.smh.aau.dk/Om+denne+school/Kvalitetssikring+og+udvikling/Medicin/

Der foreligger indtil nu studenterevalueringer af 1. og 2. semester. Besvarelsesprocenterne på disse ligger på 65 % for 1. semester og 45 % for 2. semester.

Evalueringerne af uddannelsen viser en uddannelse, der er nyskabende og succesfuld i forhold til uddannelsens rammer, såvel som i forhold til de studerendes indsats, udbytte og resultater af uddannelsen.

De studerende vurderer de fysiske rammer for uddannelsen som meget tilfredsstillende. Der var 69 % på 1. semester og 73 % på 2. semester, der var enige eller meget enige i, at de havde gode fysiske rammer for uddannelsen. Omvendt var 8 % uenige eller meget uenige i, at de havde gode fysiske rammer. De resterende studerende fandt, at de fysiske rammer lå på et middel niveau.

Spørgsmål: Uddannelsen havde gode fysiske rammer (lokaler, IT, AV, laboratorier m.v.).

1. semester 2. semester

Enig 69 % 73 %Uenig 8 % 8 % Tabel 3. De studerendes vurdering af de fysiske rammer for uddannelsen.Kilde: SurveyXact semesterevalueringer.

9 side

Kigger vi på de studerendes vurdering af, om uddannelsen giver et godt grundlag for at opfylde uddannelsens målsætning, mener de studerende også, at dette var tilfældet.

Spørgsmål: Studieaktiviteterne gav et solidt grundlag for at opfylde semestrets målsætning.


Enig 56 % 69 %Uenig 6 % 6 %

Tabel 4. De studerendes vurdering af opfyldelsen af semestrets målsætning.Kilde: SurveyXact semesterevalueringer.

Med hensyn til den krævede arbejdsindsats finder de studerende, at uddannelsen kræver en stor arbejdsindsats.

Spørgsmål: Semestret krævede en stor arbejdsindsats.


Enig 81 % 85 %Uenig 7 % 8 %

Tabel 5. De studerendes vurdering af arbejdsindsatsen.Kilde: SurveyXact semesterevalueringer. Ser vi på, hvor meget en stor arbejdsindsats så er, viser undersøgelsen, at de studerende brugte 36 timer om ugen på 1. semester og 35 timer om ugen på 2. semester på deres studium.

En vurdering af, om de studerende fandt at undervisningen var interessant og evnede at fange dem, viste, at dette var tilfældet.

Spørgsmål: Undervisningen var interessant og fangede mig.


Enig 57 % 60 %Uenig 12 % 12 %

Tabel 6. De studerendes vurdering af undervisningen.Kilde: SurveyXact semesterevalueringer.

10side

Et andet spørgsmål er, om de studerende finder undervisningen fagligt udfordrende. Dette viste sig i høj grad at være tilfældet.

Spørgsmål: Semestret var fagligt udfordrende.


Enig 76 % 90 %Uenig 8 % 6 %

Tabel 7: De studerendes vurdering af den faglige udfordring.Kilde: SurveyXact semesterevalueringer.

Endelig viser de studerendes vurdering af udbyttet af de forskellige undervisningsformer, at de generelt fandt, at dette var stort, især hvor der var tale om kliniske aktiviteter og case studier.

Spørgsmål: Hvordan var udbyttet af undervisningen. 1. semester 2. semester

Stort Lille Stort Lille

Forelæsninger 54% 8% 58% 8%Klinik, case 71% 0% 87% 6%Netbaseret 18% 15% 10% 17%Studiekredse 57% 13% 67% 15%

Tabel 8: De studerendes vurdering af udbyttet af forskellige undervisningsformer.Kilde: SurveyXact semesterevalueringer.

I SurveyXact semesterevalueringer kan hentes en lang række yderligere oplysninger om de studerendes vurderinger af deres uddannelse. Evalueringerne af den kliniske undervisning på Sygehus Vendsyssel (sygehusene i Hjørring og Frederikshavn) viser særdeles stor tilfredshed med og udbytte af den kliniske undervisning.

11 side

Rekruttering af undervisere

Der har været mange og velkvalificerede ansøgere til stillingerne som undervisere ved lægeuddannelsen på Aalborg Universitet. Der er besat 15 stillinger rettet mod undervisning på bacheloruddannelsen, hvortil der var i alt 101 ansøgere.

Stillinger Ansøgere

Professorer 5 24Lektorer 7 62Adjunkter 3 15

Tabel 9: Antal ansøgere til opslåede stillinger ved lægeuddannelsen.Kilde: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, februar 2012.

På Aalborg Sygehus, Aarhus Universitetshospital/Aarhus Universitet er der i dag ansat 15 kliniske professorer. Disse har alle sagt ja til at overgå til Aalborg Universitetshospital/Aalborg Universitet 1. januar 2013.

Region Nordjylland/Aalborg Universitet stiler mod 40–50 kliniske professorer. De første stillinger til forøgelse af professorstaben er under opslag, og det forventes, at 15 af disse professorer vil være ansat sommeren 2013.

Ved studiestart september 2013, hvor det første hold bachelorer fra AAU starter på deres kliniske kandidatuddannelse, vil der således være 30 specialeområder, der vil være dækket ind med klini-ske professorer, et antal der vil blive udbygget til 37 specialer i løbet af uddannelsens første gennemløb.

12side

Øget optag

Med afsæt i behovet for læger i Nordjylland har AAU søgt om lov til at udvide optaget med 50 studerende om året. Efterkommes dette ønske, vil AAU optage 8 % af de lægestuderende i Danmark, mens Nordjylland udgør 11 % af Danmarks befolkning.

Hvis AAU i 2011 havde kunnet optage 100 studerende (heraf 90 % af de optagne i kvote 1 og inklusiv den såkaldte overbooking på ca. 10 %) ville der være 13 ansøgere til hver studieplads og grænsekvotienten ville have været på 9,8. Hertil kommer, at et højere optagelsestal må forventes at generere et større antal ansøgere.

Medicinerrådet Aalborg har udtalt, at ”50 ekstra pladser vil være en markant kvalitetssikring samt yderligere styrkelse af et allerede godt studie”.Den kliniske undervisning på bacheloruddannelsen foregår på Sygehus Vendsyssel (sygehusene i Hjørring og Frederikshavn). Der er her kapacitet til at øge optaget. De studerende er særdeles tilfredse med klinikopholdende på Sygehus Vendsyssel.Kandidatuddannelsen, som i overvejende grad er klinisk, skal foregå på Aalborg Universitetshospital.

Der vil være ledig kapacitet på Aalborg Universitetshospital til den kliniske undervisning. Hospitalet har gennem det mangeårige samarbejde med Aarhus Universitet opbygget en betydelig viden om og erfaring med klinisk undervisning af lægestuderende. Eksamensresultater og evalueringer af den undervisning, som lægestuderende fra Aarhus Universitet har fået på Aalborg Sygehus, viser, at undervisningen på Aalborg Sygehus er på niveau med de øvrige lægeuddannelser.

Det gode uddannelsesmiljø på Aalborg Sygehus har også fået anerkendelse i forbindelse med den tidligste videreuddannelse af unge læger (Klinisk Basis Uddannelse). Senest har resultatet af de unge lægers egen evaluering vist at Aalborg Sygehus har den højest scorende afdeling i Danmark og tre afdelinger i top ti (offentliggjort i Dagens Medicin, 26.08.2011).

Rektor Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159 9100 Aalborg Tlf. 9940 9501 Fax 9815 2201 [email protected] www.aau.dk

Ministeriet for Forskning, Innovation og videregående Uddannelser Att.: Minister Morten Østergaard

28. oktober 2011

Ansøgning om øget dimensionering på medicinuddannelsen, Aalborg Universitet Aalborg Universitet ønsker at øge antallet af studiepladser på medicinuddannelsen til 100 pladser om året med studiestart to gange om året (september og februar), således at den nuværende dimensionering på 50 pladser til optag 1. september udvides med yderligere 50 pladser pr. 1. februar 2013 og frem. I modsætning til de øvrige medicinuddannelser har Aalborg Universitet kun studiestart én gang om året på nuværende tidspunkt. Optaget via KOT (inkl. overbooking) var i sommeren 2011 på 1412 studerende på medicinuddannelserne i Danmark, som er fordelt som følger:

Københavns Universitet: 551 Aarhus Universitet: 486 Syddansk Universitet: 316 Aalborg Universitet: 56

Medicinuddannelsen startede på Aalborg Universitet 1. september 2010, og såvel søgning, rekruttering, drift af uddannelsen (herunder den kliniske undervisning på bacheloruddannelsen) samt de studerendes resultater har været meget tilfredsstillende, ligesom Aalborg Universitets samarbejde med Region Nord-jylland, Aalborg Sygehus og Aalborg Psykiatriske Sygehus følger tidsplanen for etableringen af Aalborg Universitetshospital den 1. januar 2013 og den efterfølgende samlokalisering af universitetets sundheds-uddannelser og det nye superhospital. Når antallet af studerende først ønskes øget fra 2013, har det sin baggrund i aftalen om, at Aarhus Uni-versitet trækker sig fra Aalborg Sygehus den 1. januar 2013, hvorefter sygehuset bliver universitetshospi-tal i samarbejde med Aalborg Universitet. Dette efterlader den fornødne uudnyttede uddannelseskapaci-tet ved Aalborg Universitetshospital. Behov Ønsket om at kunne optage yderligere 50 medicinstuderende om året på Aalborg Universitet er først og fremmest knyttet til efterspørgslen efter læger i Region Nordjylland kombineret med muligheden for en bedre og mere hensigtsmæssig udnyttelse af uddannelseskapaciteten indenfor den kliniske undervisning ved studiestart to gange om året. Der er en betydelig mangel på læger i Nordjylland. Dette gælder speciallæger, yngre læger og praktise-rende læger. På nuværende tidspunkt er ca. 22 % af sygehuslægerne over 55 år, og ca. 58 % af de prak-tiserende læger er over 55 år. Selvom der på landsplan er sket en øget dimensionering på medicinuddannelserne, og selvom der på landsplan forventes en betydelig tilgang af speciallæger, vil det sandsynligvis ikke løse det nordjyske problem. Læger forbliver i videst muligt omfang i nærheden af deres uddannelsessted (herunder hvor introduktionsstillinger og hoveduddannelsesstillinger er gennemført), hvor de ofte har etableret sig med familie.

2

Tilsvarende er erfaringen, at nordjyder overvejende bliver i Nordjylland, hvis de er uddannet på Aalborg Universitet, mens en langt mindre andel vender tilbage til Nordjylland, hvis de er uddannet andre steder. Derfor er antallet af studiepladser på Aalborg Universitets medicinuddannelse afgørende for, at Nordjyl-land i samme omfang som det øvrige Danmark kan få imødekommet lægebehovet. Med det nuværende optag vil der på Aalborg Universitet blive uddannet 4 % af de læger, der bliver uddannet i Danmark, mens der bor 11 % af den samlede befolkning i Nordjylland.

Optagne Andel i % af optagne AAU 56 4 KU, AU, SDU 1356 96 1412 100

Befolkningstal Andel i % af befolkningstal Region Nordjylland 0.6 mio. 11 Øvrige 4 regioner 5.0 mio. 89 5.6 mio. 100

En dimensionering af medicinuddannelsen på baggrund af efterspørgslen efter læger bør søge at sikre, at de regionale forskelle i ubalancen mellem udbud af og efterspørgsel efter læger mindskes. Med en øget dimensionering til 100 pladser vil Aalborg Universitet i lighed med de øvrige universiteter kunne optage studerende to gange om året. Aalborg Sygehus har påpeget, at det i forhold til arbejds- og undervisningstilrettelæggelsen vil være hensigtsmæssigt, at de enkelte afdelinger på sygehuset har stu-derende jævnt fordelt over hele året, så hvert semester på uddannelsen kan gennemføres både efterår og forår. Med studiestart to gange om året vil afdelingerne have studerende året rundt, idet hvert seme-ster på uddannelsen vil køre både forår og efterår. Ud fra et gensidigt ønske mellem Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Region Nordjylland arbejdes der på, at det også efter 1. januar 2013, hvor universitetshospitalssamarbejdsaftalen mellem Region Nordjylland og Aarhus Universitet ophører, vil være muligt for medicinstuderende fra Aarhus Universitet at gennemføre deres kandidatuddannelse på Aalborg Sygehus. I den forbindelse vil det være en væsent-lig hæmsko for at realisere dette samarbejde, hvis der kun er studiestart én gang om året på Aalborg Universitet. Ressourcemæssigt vil der også være en betydelig gevinst i at øge optaget af studerende på Aalborg Uni-versitet til 100, idet basisbemandingen med kliniske professorer m.v. er relativ omkostningstung. Forudsætninger Aalborg Universitet har forudsætningerne for at øge optaget med 50 studerende og iværksætte studie-start to gange om året. Medicinuddannelsen ved Aalborg Universitet er akkrediteret, og første studenterårgang startede septem-ber 2010. Opbygning af uddannelsen forløber planmæssigt. Aalborg Universitet har på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi udvidet undervisningskapaciteten væsentligt. Instituttet har siden september 2010 tilknyttet 6 professorer og et større antal lektorer, adjunk-ter, kliniske lektorer og studielektorer i hel- eller deltidsstillinger. For øjeblikket behandles ansøgninger til yderligere øgning af kapaciteten, eksempelvis professorater indenfor Translatorisk smerteforskning, Re-spiratorisk Modellering og Neural Engineering. Ydermere er et antal lektor- og adjunktopslag indenfor medicin under besættelse. På disse opslag forventes ansættelse af 4-6 nye forskere og undervisere. Alle 16 kliniske professorer ansat ved Aarhus Universitet med overlægeansættelse på Aalborg Sygehus har tilkendegivet, at de senest 31. december 2012 ønsker at overgå til ansættelse ved Aalborg Universi-tet. Det er endvidere i samarbejde med Region Nordjylland besluttet i 2011-2012 at ansætte yderligere 10 kliniske professorer ved Aalborg Universitet.

3

Den første årgang på medicinuddannelsen har gennemført det første år med tilfredsstillende resultater, og de studerende har klaret sig på samme niveau som studerende fra de øvrige lægeuddannelser i Danmark. Der har været et frafald på 10 % det første år. De 28 censorrapporter har alle været positive i forhold til de faglige vurderinger. Der har været enkelte kritiske bemærkninger til organisering af eksamen, hvilket vi har rettet op på. Bacheloruddannelsens kliniske undervisning finder sted på Sygehus Vendsyssel. Ledelsen på Sygehus Vendsyssel har udtrykt stor tilfredshed med samarbejdet med Aalborg Universitet og har tilkendegivet, at Sygehus Vendsyssel har kapacitet til at gennemføre den kliniske undervisning for 100 bachelorstuderen-de ved studiestart to gange om året. Samarbejdet med Region Nordjylland herunder Aalborg Sygehus / Aalborg Psykiatriske Sygehus om kandidatuddannelsen med start 1. september 2013 forløber særdeles tilfredsstillende. Regionen har så-ledes tilkendegivet, at Aalborg Sygehus har kapacitet til at gennemføre den kliniske undervisning for 100 studerende ved studiestart to gange om året. Der var i 2011 1.465 ansøgere til de 56 studiepladser på medicin (50 pladser + overbooking), hvilket be-tyder, at 1 ud af 26 ansøgere blev optaget på uddannelsen. Et tal der ligger langt over alle øvrige videre-gående uddannelser i Danmark. Selv hvis Aalborg Universitet i 2011 havde optaget 100 studerende ville medicinuddannelsen ved Aalborg Universitet stadig være den forholdsvist mest søgte medicinuddannelse i Danmark med et optag på 1 ud af 13 ansøgere. Med hensyn til karakterer var grænsekvotienten for at blive optaget på lægeuddannelsen ved Aalborg Universitet i 2011 10,4. Hvis Aalborg Universitet havde optaget dobbelt så mange studerende, ville græn-sekvotienten have været 9,8. Alt tyder således på at indgangskvalifikationerne ved en forøgelse af opta-get fortsat vil være fuldt tilfredsstillende. Den videre proces Aalborg Universitet håber på et positivt svar på denne ansøgning om øget dimensionering på medicinud-dannelsen. Som det fremgår af ovenstående, er der således et reelt behov i regionen, og Aalborg Universitet har de rette forudsætninger, hvilket også tydeliggøres af det hidtidige forløb med den første årgang på medicin-uddannelsen. På Aalborg Universitet stiller vi os naturligvis gerne til rådighed for yderligere drøftelser. Såvel underteg-nede som dekan Egon Toft indgår således gerne i en eventuel dialog. Med venlig hilsen

Finn Kjærsdam Rektor

Documents

Indkaldelse til møde 2012-1 i akademisk råd, Det ... · Bilag 2012-1-4a: Opgaver i akademisk råd – eksisterende vedtægt og forslag til ny vedtægt Bilag 2012-1-4b: Oversigt