1

INUIT ATAQATIGIITVALG 2018

INOQAT UNINNGISAANNARIT – ILAGISSAVATSIGIT #Ilagissavatsigit #ViErMedDig #WithYou

1

VÆKST TIL VELFÆRDVi skal skabe øget vækst så vi har råd til bedre velfærd. Lad os sætte klare og høje mål – for fiskeriet, for turismen, for fødevareproduktion og alle andre erhverv. Vi skal bane vejen for iværksætteri og innovation. Kræfterne er der, og de skal bruges.

UDDANNELSE SOM FUNDAMENTUddannelse er fundamentet for fremtiden. Vi skal skabe bedre og mere lige muligheder for alle vores børn og unge, i byer og bygder. En solid folkeskole er vejen frem. Lad os styrke fagligheden i vores håndværksmæssige brancheskoler og vores erhvervsskoler. Lad os ikke mindst styrke samarbejdet mellem erhervslivet og uddannelsessektoren så vi får skabt de rigtige kompetencer for vækst.

ALLE HAR RET TIL EN BOLIGEn tryg og passende bolig er en menneskeret for alle. Der er brug for nytænkning af hele boligområdet. Vi skal bygge bæredygtige og fremtidssikrede bolige som er betalelige for alle – også for unge og nybagte familier. Og vi skal være smarte og sikre ældreboliger og boliger for personer med handikap ind i planlægningen – alle har ret til en tryg bolig.

LIGEVÆRDIGHED FOR FRIHEDVi er i en afgørende fase for vores lands fremtid. Vi skal selv bygge grundlaget for vores frihed, både som samfund og som individer. Det handler om at tage ansvar, og det handler om at sikre ligeværdighed for alle i samfundet. En fremtid i frihed handler også om hvert enkelt menneskes frihed fra diskrimination og marginalisering. Vi ser en fremtid fuld af håb, hvor alle er med og der er plads til alle.

VI ER MED DIGAlle forældre og hele samfundet har ansvaret for, at alle børn og unge har en tryg opvækst. Vi vil samle alle kræfter for at bekæmpe socialt udsathed og ulighed. Vi skal se på det hele menneske. Det handler om at skabe en sammenhængskraft i vores socialforsorg, sundhedsydelser, arbejdsmarkedet og uddannelsestiltag. Det hele hænger sammen. Vi skal give aanaa og aataa en chance i Grønland. Ikke mindst skal vi sikre, at alle som er rejst på uddannelser har et godt samfund at vende hjem til. Vi har brug for alle. Vi er med dig – hele vejen.

2

FOR ÅBENHED OG MEDLEVEN POLITIKLedelsen af landets regering skal være troværdig. Befolkningen skal kunne spejle sig i landets ledelse. Et land med klare mål skal selv tage ansvar, og sætte demokratiet i centrum. Det handler for os om, at regeringsledelsen føres åbent og transparent. Åbenhed er nøglen til tryghed og tillid fra befolkningen.

GENNEMSIGTIGHEDOffentlighedens adgang til informationer er en af de ting der definerer god regeringsførelse for os. Vi ønsker en høj grad af gennemsigtighed i regeringsførelsen. Dette betyder, at vi skal have en offentlighedslov som er et moderne demokrati værdigt. Borgere skal i højere grad end i dag kunne søge om aktindsigt i de helt eller delvist offentligt ejede selskabers vir-ke. Vi vil arbejde for mere klare retningslinjer for udpegelse af bestyrelsesmedlemmer og sikre professionelle bestyrelser.

DET HELE MENNESKE – EN KOORDINERET SERVICE Vi skal føre regering med borgerne i centrum. Se på det hele menneske. Dette betyder, at der fra aller højeste plan i regeringen sikres en koordination, hvor den tværsektorielle sammenhængskraft skabes.

Ingen af naalakkersuisutdepartementerne må arbejde bag vandtætte skodder. Tværtimod skal al arbejde koordineres og sikres en helhedsorienteret servicering med fuld indsigt i befolkningens behov.

GRØNLAND MED PLADS TIL ALLEMed god regeringsledelse mener vi også, at man fra højeste plan udstråler, at der er plads til alle i Grønland. Dette anser vi som et stort ansvar.

Vi drømmer om et selvbærende folk som har gensidig respekt. Vi vil og kan i Grønland. Vi vil sammenholdet.

ET FRIT GRØNLANDVi ønsker at tage ansvar for de store opgaver som ligger foran os. For at realisere selvstændighed skal vi også arbejde på at blive et åndeligt frit folk. Et åndeligt frit folk er et folk, hvor alle individer har en indre frihed. Fri for fordomme, fri for diskrimination, fri for undertrykkelse. Vi skal alle være med til at sikre denne ligeværdighed og tage ansvar.

Det kræver hårdt arbejde at skabe et frit Grønland. Med selvstyreloven skabte vi os et grundlag for arbejdet for et frit Grønland. Vi vil sikre en realisering af selvstyret. Vi vil håndgribeligt og systematisk arbejde med de mange sagsområder, som vi skal overtage fra staten. Der er brug for en plan.

EN FORFATNING FOR ALLEAt der skal være plads til alle er et grundprincip vi fra Inuit Ataqatigiit sætter højest på dagsordenen i arbejdet med vores kommende forfatning. En forfatning skal blandt andet indeholde alle borgeres civile og politiske rettigheder. I spørgsmå-let om, hvem der har ret til hvad, er retten til selvidentifikation for os grundlæggende. Samtidig er det et grundprincip, at vi som land skal leve op til vores forpligtelser over for vore mindretal. Med andre ord, vi skal være inkluderende og ikke ekskluderende. Det gælder identitet, det gælder sprog, det gælder udseende og etnicitet. Vi har brug for alle.

BRED INDDRAGELSEDer er brug for en stabil forfatningskommission. Derfor er der behov for en mere gennemtænkt måde at sammensætte forfatningskommissionen på. Inuit Ataqatigiit vil gå i spidsen for, at der findes en model som er mere borgernær og inddragende, mere stabil, sikrer mere viden om arbejdets indhold samt mere tid til arbejdet.

Følgende tiltag vil Inuit Ataqatigiit realisere:

3

• At forfatningskommissionen omorganiseres, vi ønsker skal bestå af andre end inatsiartutmedlemmer, der skal være en bred repræsentation af samfundet

• At forfatningskommissoriet omskrives så de grundlæggende elementer af en forfatning gøres klart – så kommis-sionen har en klar rettesnor fra start

• At der sikres en klar inddragelsesplan med brug af nye metoder, det er ikke nok med borgermøder

• At unge borgere får en fast platform for at bidrage til forfatningsarbejdet – gerne gennem sociale medier eller andre steder hvor unge selv giver sig til udtryk

Vi vil gøre det klart, at vi mener der skal sikres en bred deltagelse i Forfatningskommissionens arbejde. Dette betyder, at relevante organisationer, kommuner, andre interessenter og ikke mindst borgerne skal inddrages meget mere aktivt i arbejdet. Kommissionen skal udarbejde en klar inddragelsesplan og der skal tænkes nyt.

4

VÆKST TIL VELFÆRDFor at fastholde og styrke velfærden skal vi skabe vækst i erhvervslivet og i økonomien.

De alt for langsommelige erhvervsudviklings- og jobskabende tiltag viser, at der skal igangsættes nye politiske initiativer. De muligheder der fi ndes i vores vidstrakte kyst samt iværksætternes interesser er forskelligartede. Det off entliges administrative servicering af erhvervslivet og de aktører der vil fremme vækst skal være meget bedre. Serviceringen af iværksættere skal gå hurtigere.

Erhvervsfremmemidlernes størrelse skal benyttes så de i højere grad benyttes til egentlige opstart af nye virksomheder. Bevillingerne skal i højere grad stå i mål med nye virksomheder der opstartes.Vi skal nå mere.

Erhvervsfremmeinitiativer skal opstartes lokalt, hvor arbejdsgivere og lønmodtagerorganisationer samarbejder med kommunen.

Vi skal samarbejde med erhvervslivet og virksomhederne for at bekæmpe arbejdsløsheden. Vi skal igangsætte fælles initiativer ved at udnytte den viden som virksomhedsejere og iværksættervirksomheder besidder.

Vi skal sammen med befolkningen, med unge, voksne og de ældre som har tanker om muligheder i fremtiden, lave nyskabelser.

Det er grundlæggende at vi kan samarbejde med vores omverden for vores erhvervsudvikling. Vi skal bane vej for vores landsmænd som ønsker at iværksætte, og her er det vigtigt, at det off entlige sætter gode rammer og viser, at vi ønsker et samarbejde med omverdenen.Administrationen og den stive administrative fjernstyring skal afl øses af nyskabelser. Vi skal starte et initiativ således at borgene i fællesskab selv kan foretage udvikling i deres byer og bygder, og være åbne for samarbejder.

5

Vi vil opnå:

• Iværksættere og nyskabende virksomheder skal i forbindelse med opstart af nye virksomheder være fritaget for skat i de første 3 år, såfremt det kan dokumenteres at virksomheden udvikling sig.

• Derudover foreslår vi, at 25 % af landskassens indtægter fra selskabsskatten deles ud til landets 5 kommuner for at fremme væksten lokalt.

Vores lands udvikling er på et afgørende punkt for vores fremtid. Vi skal blive flere borgere, ikke færre. Ungdommen har brug for muligheder, også de som har været ude af vores land på uddannelse.

Vi skal være stolte af vores hovedstad. Nuuk har en særlig position blandt hovedstæderne i Arktis og er i høj grad med til at trække vores lands udvikling fremad. Vi skal benytte mulighederne, sikre at vi bliver flere borgere i landet og med udgangspunkt i behovene være fælles om udviklingen af vores hovedstad.

HELHEDSORIENTERET BÆREDYGTIGHED FOR VÆKSTBæredygtighed er også nøgleordet for vækst generelt. En bæredygtig vækst handler for os om at sikre, at der kulturelt, økonomisk, socialt og miljømæssigt er sammenhæng og balance. Derfor værdsætter vi, at man fra det private erhvervsliv har sat FN’s 17 bæredygtighedsmål på dagsordenen. FN’s verdensmål spænder lige fra mål om udryddelse af fattigdom, ligestilling og øget lighed, til mål om at fremme økonomisk vækst og beskæftigelse. FN’s bæredygtighedsmål handler samlet set om at sikre, at alle er med, at ingen efterlades i udviklingen.

Bæredygtighed handler også om, at vi sigter efter at udvikle vores erhverv, både råstofsektoren, landbaserede erhverv, turismen, fiskeriet og fødevaresektoren med øje for de afledte effekter og sammenhænge der måtte være. Vi skal have modet til at sætte projekter i gang og vi skal have fremsynet til at sikre, at de erhverv vi udvikler forankres, sikrer kom-petenceløft og skaber vækst. Vi mener det er helt rigtigt set af CSR Greenland, at målet om kvalitetsuddannelse sættes i fokus.

VI SKAL VÆRE VERDENS FØRENDE FISKERINATIONGrønland har meget at være stolte over på erhvervsområdet – ikke mindst kan vi være stolte af vort fiskerierhverv. Vi er for eksempel verdens førende producent af koldtvandsrejer. Det skal vi udvide og bygge videre på og skabe vækst til velfærd.

Inuit Ataqatigiit sætter et klart mål. Grønland skal være verdens førende fiskerination. Fiskeriet er vores vigtigste erhverv, det er her vi henter de fleste af vores eksportindtægter, men vi kan blive endnu bedre. Vi byder op til, at vi sammen når målet.

For det er opnåeligt og det har vi bevist. Vores rejeproduktion er i verdensklasse og vi er førende på området. Desuden ligger vi lunt i svinget i forhold til hellefisk. Vi skal bruge vores internationale erfaringer og viden om produktion og markedsføring på andre arter.

Hvad skal der så til for, at opnå dette? Først og fremmest skal vi forvalte vores fiskeri på den bedst tænkelige måde. Det vil sige bæredygtigt, baseret på den bedste tilgængelige forskning, på viden hos lokale fiskere og fangere samt med politisk stabilitet. Vi skal sikre, at også de kommende generationer kan leve af vores havs ressourcer.

NATIONALT KOMPROMISDet kræver, at vi laver den bedste fiskerilov for vores land til regulering af den erhvervsmæssige udnyttelse af samfun-

6

dets rigdom i havet. En fiskerilov vi er bredt enige om, et nationalt kompromis som giver fiskerierhvervet den stabilitet og forudsigelighed, der har præget udnyttelsen af rejeressourcen de seneste 2-3 årtier. Vi vil sikre, at de økonomiske konsekvenser af fiskeriloven er fuldt ud belyst.

Det kræver at vi politikere kan lytte til fiskeriets aktører og at vi er villige til at føre en demokratisk og bredt inddragende proces. Det kræver også, at vi kan tænke ud af boksen og turde gå den ekstra mil for at få et samlet, stærkt resultat vi er fælles om.

DEMOKRATISERING AF KVOTERNEVi ønsker en lov som sikrer en øget demokratisering af ejerskabet til kvoterne. Havets ressourcer tilhører os alle sammen, og ressourcerne er også vores børns og børnebørns. Derfor skal vi blive enige om et nyt kvotesystem, som både sikrer, at indtægterne fra fiskeriet fordeles retfærdigt og ejerskabet til kvoterne spredes mere demokratisk. Vi vil i Inuit Ataqatigiit gå forrest for at finde de bedste løsninger som alle aktører kan se sig selv i.

Sidst men ikke mindst skal vi tage den helt nødvendige dialog mellem fiskeriets aktører: KNAPK, GE og SIK samt sel-skaberne.

VI HAR MANGE GODE KRÆFTER – OG SKAL UDDANNE FLEREFor at udvide vores førerposition til andre arter kræver det også, at vi uddanner os endnu bedre. Vi skal uddanne hjem-mehørende aktører så flere tager del i erhvervet og bliver mere succesfulde. Vi skal ikke være bange for at hente viden udefra til at udvikle de bedste uddannelser inden for fiskeri samtidig med, at vi skal øge kompetencerne hos de mange dygtige folk som arbejder i fiskeriet allerede i dag.

Vi skal satse og opbygge et fakultet på vores universitet som beskæftiger sig med fiskeriøkonomi. Vi skal sikre, at vi har de bedste uddannelser inden for de processer, som er del af fiskeriproduktionen. Vi skal være bedre til at sikre fast indtjening og videreuddannelse af de dygtige arbejdere vi har på havet såvel som på land, som hver dag arbejder hårdt for at klargøre vores fisk til eksport.

VI SKAL STILLE HØJE KRAV TIL OS SELVFor at udvide vores førerposition til at omfatte fiskeri generelt, skal vi lære af vores erfaringer. Når vi efter valget sætter os til forhandlingsbordet og skal færdiggøre arbejdet med en ny fiskerilov skal vi stille høje krav til os selv. Det kræver mod og viljestyrke.

Grundlæggende er det, at vi bliver enige om at forvalte vores fiskeri bæredygtigt. Bæredygtighed må ikke være et tabuiseret ord. Bæredygtighed er også til beskyttelse af fiskernes vilkår. Fremtidens fiskere skal også have et stærkt erhverv. Vi skal omfavne bæredygtighed som vores bedste ven, for det er den ven som baner vejen for, at vi får de bedste markeder at sælge vores fisk til. Det er med andre ord det vores kunder vil have.

ÅBENHED OG FORUDSIGELIGHED FOR ET STÆRKT ERHVERVVi skal i vores kommende fiskerilov sikre åbenhed og forudsigelighed. Det er afgørende for at skabe et stærkt erhverv. Skal en virksomhed opbygge den kapacitet der skal til for at udvikle sig til at blive verdensførende, så skal virksomheden kunne opbygge kapital og know-how. Det duer ikke med konkurser på stribe og usikkerhed om grundlaget fra år til år.

Desuden skal vi være åbne for andre måder at forvalte fiskeriressourcerne på – for eksempel ved at engagere lokale interessenter såsom repræsentanter for fiskere, fangere, fabrikker og fartøjer, i arbejdet med ressourceforvaltnin-gen.

7

DE BEDSTE KOMPETENCERMange mennesker er beskæftiget i vores fiskeri. Jollefiskere i det kystnære fiskeri har udviklet højt specialiseret viden om fiskeri efter hellefisk, stenbidere, torsk og så videre. Det er en viden vi skal trække på. Vi skal ikke være bange for at have højere forventninger til vores Naturinstitut om at gå i dialog og partnerskab med lokale fiskere for vidensopbygning.

Det er alliancerne mellem biologerne og fiskere og fangere som skal give os den ekstra viden der skal til, for at danne et stærkere grundlag for vores forvaltning af havets ressourcer. En stærk forvaltning vil også sikre, at vi skaber et mere trygt erhverv for de enkelte fiskere og dermed de husholdninger og lokalsamfund, de er en del af. Fiskernes viden skal bruges i de videnskabelige undersøgelser.

Vi skal ikke være bange for at satse stort for at udvide forskningen om vores bestande. Derfor skal vi finde pengene til bedre og nyere forskningsskibe – et nyt Paamiut og flere Sanna’er. For at være verdens bedste fiskerination skal vi også forskningsmæssigt være verdens førende.

ET MÅL VI VIL NÅVi har mange dygtige aktører i fiskeriet i dag. Det er muligt at blive endnu bedre. Det er opnåeligt at satse stort på forskning og uddannelse. Det er opnåeligt at skabe et mere stabilt erhverv som vil skabe tryghed for alle fiskere, og det er opnåeligt at sikre en spredning af ejerskabet til kvoterne.

At blive verdens førende fiskerination vil skabe vækst og stabilitet i vores økonomi. Intet holder os tilbage fra at gå den vej. Sammen kan vi nå målet.

MSC MÆRKNING AF KYSTNÆRT FISKERIDer skal strammes op i det kystnære hellefiskefiskeri. Fra Inuit Ataqatigiit mener vi, at der skal arbejdes for forhold som kan danne grundlag for en MSC mærkning af vores kystnære hellefiskeri. Det kræver mod og det kræver vedholdenhed. Vi er klar til at tage dette ansvar.

Samtidig skal vi sikre andre muligheder for fiskeri, så der fortsat er beskæftigelse for de kystnære fiskere og på land. Dette kræver mere viden om bestandene og vi glæder os over, at der knokles på Naturinstituttet for at sikre den nødven-dige viden for vores forvaltning af ressourcerne. Vi vil fortsat kæmpe for, at der bliver en øget integration af lokalviden i forvaltningen. Vi skal vægte både biologernes og lokales viden. Derfor kræver vi, at det af fiskeriloven fremgår at fiskerirådet skal høres, ikke blot kan høres.

Fra Inuit Ataqatigiit vil vi inddrage alle fiskeriets aktører, lige fra de store koncerner til de enkelte kystnære jollefiskere. Fiskeriet er fortsat vores vigtigste indtægtskilde. Derfor er det netop vigtigt, at vi sikrer en klar bæredygtighed i vores fiskeri.

INNOVATIV FØDEVAREPRODUKTION

Vi har i generationer primært levet af vores levende ressourcer. Vi mener, at vores fødevareproduktion kan videreudvikles meget mere end i dag. Derfor er det vores klare målsætning, at blive verdensførende inden for fødevareproduktion.

Det er på tide, at vi bliver endnu mere selvforsynende end i dag. Det er vores mål, at vi ved at have mere selvforsyning bliver mindre afhængige af fødevareimport fra udlandet.

Med en innovativ fødevareproduktion vil vi skabe vækst og arbejdspladser. Dette tiltag skal have sit fundament ved at øge

8

uddannelsesniveauet inden for fødevareproduktion. Med et højt uddannelsesniveau bliver Grønland en verdensførende fødevareproducent.

Inuit Ataqatigiit vil således skabe en innovativ og vækstfremmende fødevareerhverv:

• Fødevaremyndigheden skal hjemtages. Dermed kan vi lave rammer, som passer til vores behov uden, at det går ud over vores fødevareeksport.

• Skabe en videregående fødevare- og forædlingsuddannelse. En uddannelse der skal skabe mere forædling og vækst, som danner grundlaget for, at vi bliver verdens førende indenfor fødevareproduktion.

• Landbruget skal udvikles, så det bliver mere rentabelt. Dette nås bl.a. med anbefalingerne fra landbrugskommis-sionen, som havde aktører med i arbejdet.

• For at fremme selvforsyning laves der en klar strategi med udgangspunkt i regionernes potentialer.• Vi vil udvikle eksport af blåmuslinger, søpindsvin, konksnegle, søpølser, mfl. Derfor skal myndighederne kunne

tilbyde en ordning som opstartshjælp til at eksportere dem, så der kan komme gang i eksporten. • Det skal gøres nemmere for virksomheder at eksportere tang – det vil vi arbejde på.• Bifangstbekendtgørelsen skal strammes op så Grønland får mere gavn af bifangster. I dag importeres der for

eksempel agn i store mængder som fordyrer fiskerens udgifter, og vi har arter som polartorsk og lodde som kan bruges til agn.

VI SKAL VÆRNE OM IVÆRKSÆTTERIET

Vi har brug for nye arbejdspladser. Hvis vi skal udnytte iværksætternes gode evner om at få nye ideer, så skal vi også forme nye muligheder for via lovgivningen og via midler som kan komme til gavn for iværksætterne i forbindelse med realisering af deres projekter. For at sikre fremgang for dette initiativ skal vi i samarbejde med iværksættersammenslutningen SAKKOQ og erhvervslivet og sikre bevillingsmuligheder via Finansloven for at kunne realisere iværksætternes projekter.

Det er på tide at vi baner vej for, at flere iværksættere får bedre muligheder for at opnå succes end tilfældet er i dag. Disse forhold skal nævnes:

• Vi vil skabe mere sammenhæng og smidighed i forhold til de lovgivningsmæssige rammer for iværksættervirk-somheder, for hele processen

• Vi vil skabe flere finansieringsmuligheder for iværksættervirksomheder• For at sikre støtte at der er kompetente konsulenter for nyetablerede virksomheder skal vi sikre at der er mulig-

hed for kompetent rådgivning• Det skal være et politisk krav, at der på tværs af departementer er mere åbent og bedre koordineret samarbejde

for iværksættervirksomhederne • Vi vil gentænke hele den offentlige finansiering og servicering for iværksættere. Mere resultatorienterede, fleksi-

ble og mindre bureaukratiske løsninger skal være i centrum.

I en tid hvor vi her i landet har brug for flere arbejdspladser skal vi samle løsninger der udspringer fra iværksætternes erfa-ringer, også omkring samarbejdsvanskelighederne med Selvstyret.

Der skal ske en forstærket politisk indsats omkring iværksætteri og skabelsen af nye arbejdspladser. Her skal departemen-terne forpligtes til en forstærket indsats omkring skabelse af nye virksomheder. I Departementerne skal der ansættes folk med særlig viden om iværksætteri.

Selvstyret skal forpligtes til at indgå aftaler med selv små virksomheder som har vist resultater gennem deres service-opgaver. Vi skal her i landet indgå aftaler med virksomheder ud fra den viden virksomhederne besidder, uden at skele til

9

virksomhedernes størrelse.

Vi skal ud over, at man blevet mødt med ”lukkede døre” som iværksætter. Landets iværksættere skal forpligtes til at fremkomme med en vurdering om den service som de modtager fra det offentlige, hvilket vil være et krav fra politisk hold. Dermed kan god servicering af iværksættervirksomheder sikres og realiseres.

Der skal bevilges midler til kurser og kompetenceopbygning omkring virksomheds- og erhvervsudvikling. Derved styrkes virksomheders fremadrettede drift.

For at mindske bureaukratiet i forbindelse med iværksættervirksomheder samt for at sikre borgernær service, ønsker vi at overdrage opgaven til kommunerne. Ligeledes skal midler til erhvervsfremme som i dag bliver styret fra centraladministra-tionen flyttes ud til kommunerne.

TURISME – VORT LAND SKAL VÆRE EN GOD OPLEVELSE Inuit Ataqatigiit lægger op til en forstærket udvikling af turismen. Med selvbærende turisme i centrum, vil vi bane vejen for at benytte herboende i turismeudviklingen.

Vi har gode muligheder for at foretage en erhvervsudvikling på turismeområdet.

Vi skal i tæt samarbejde med turismeerhvervet sætte rammer for udviklingen af turismeområdet. Dette for at sikre at antallet af turister øges i forhold til i dag samt for at sprede turistsæsonen ud til alle årets måneder.

Vi skal udnytte vort lands turismemuligheder bedre end vi gør i dag, hvor vi sammen med kommunerne og erhvervslivet foretager udvikling på UNESCO verdensarvsstederne. Vi mener ligeledes, at vi skal foretage udvikling på oplevelsestu-risme og geoturismen.

Vi vil arbejde for:

• At antallet af turister mindst skal være fordoblet i 2030. Dette vil blandt andet ske via en koordineret infrastruk-turudvikling.

• Videreudvikling af turismeuddannelserne så vi kan vi skabe grundlag for, at flest mulig herboende kan komme til at drive turismevirksomheder.

• Vi ønsker at fortsætte udviklingen af visitorcentrene. Vi vil sammen med erhvervet udnytte mulighederne.

Vi skal øge vort samarbejde med vore nabolande på turismeområdet. Vi kan ved samarbejde med Island, som stadig modtager flere og flere turister, øge antal af turister der kommer til vort land. Denne mulighed skal benyttes i højere grad, idet den også vil gavne herboende.

VI SKAL REALISERE EKSPORT AF IS OG VAND

Vi skal ikke blot nævne rent vand og is som vores ressource, men vi skal sikre at der kommer indtjening via disse. Vi skal opstarte den nødvendige forsøgsproduktion for at åbne op for vort lands eksport produktion af is og vand. Efterspørgsel på vand fra mange lande her i verden viser, at vi her i verden har brug for hinanden. Vi har masser af vand som vi kan sælge. Vi skal udnytte dette på det økonomiske og beskæftigelsesmæssige område og benytte denne til at øge vort lands eksportindtægter.

10

Vore vigtigste mål:• Vi vil fremme stiftelsen af en ny virksomhed som skal producere is og vand.• Vi skal opstarte en lobbyvirksomhed som baner vejen for samhandelspartnere.• Finansiering skal ske gennem de eksisterende bevillinger for erhvervsfremme. • Den nye virksomhed skal have et mandat som åbner op for at kunne dække de nødvendige opstartsomkostninger.

RÅSTOFFER – LAD OS KOMME IGANG

Råstofferne skal være med til, at danne grundlaget for vores velfærd ved, at skabe arbejdspladser, indtægter og viden. Vi skal ikke kun vente på udenlandske investeringer, derfor vil vi støtte og videreudvikle herboendes egen udvikling samt rettigheder for at udvinde råstoffer. Ved siden af vores opbygning af herboendes råstofudvinding, skal vi udvikle større og mere bæredygtige projekter. Råstofudvinding skal aldrig gå udover vores mangeårige brug af levende ressourcer og skal miljømæssigt, arbejdstagermæssigt samt økonomisk ske på vores præmisser.

• Vi vil bane vejen for herboendes egen udvikling af råstoferhvervet, især indenfor smykkestensområdet.• Uden at forringe vores strenge krav, skal sagsbehandlingen af råstoftilladelser optimeres. Optimering af det

offentliges sagsbehandling for erhvervslivet generelt, er et mål vi vil nå i den kommende valgperiode. • De forhindringer der lovgivningsmæssigt er skabt for herboendes mulighed for råstofudvinding skal fjernes i

samarbejde med branchen.• Muligheden for at skabe landets eget helt eller delvist selvstyreejede råstofselskab skal undersøges• Udvidelse af Råstofskolens undervisningslokaler

Inuit Ataqatigiit siger nej tak til uranudvinding.

VI SKAL UDVIKLE BOSTEDERNE Der skal ske en koordineret udvikling af landets bosteder. Det er nødvendigt at Kommunerne og erhvervslivet udarbejder klare fremtidsplaner. Derfor har vi været med til en fornyelse af Landsplanen, idet en plan om udvikling af alle bosteder som alle kan følge med i og som kan benyttes til at hente samlet viden fra var nødvendig.

Bevillinger gennem Finansloven rækker ikke. Derfor er det også nødvendigt at udviklingen inden for anlægsområdet også sker gennem ekstern finansiering med udgangspunkt i kommunernes byplaner. Dette vil skabe nye og større muligheder i byggerierne.

Vi vil arbejde for, at:

• Erhvervslivet sammen med kommunerne udarbejder fremtidsplaner.• Anlægsbevillinger flyttes ud til kommunerne.• Kommunerne og virksomhederne i samarbejde med finansieringsparter udefra sammen finansierer fremadrettede

udviklingsprojekter.

Kommunerne og deres borgere skal sammen med erhvervslivet have mulighed for at køre udviklingsprojekter. Gennem udflytning af anlægsbevillingerne til kommunerne kan man komme væk fra en situation, hvor kommunerne føler at de er blevet frataget ansvar. Udviklingen skal kommunerne realisere borgernært, også på finansieringsdelen.

Såfremt bevillingerne skal flyttes, skal dette ske ud fra kommunernes indbyggertal samt ud fra kommunernes økonomi-ske omsætning. Dette vil sikre at kommunerne får ligeværdige muligheder for at finansiere udviklingen.

Såfremt byer og bygder skal udvikles, må der kunne kræves at man på finansiering- og planlægningsdelen tager nye

11

muligheder med i betragtning. Udviklingen skal medføre udvikling af nye beskæftigelsesmuligheder. Hvis urbaniseringen skal begrænses, må den nødvendige planlægning om skabelse af nye arbejdspladser igangsættes.

VI SKAL FASTHOLDE EJERSKAB AF SAMFUNDSEJEDE VIRKSOMHEDER

Her i landet har vi økonomisk gavn af de helt eller delvist samfundsejede virksomheder. Hvis vi skal have mest muligt økonomisk gavn af disse virksomheder, må vi værne om samfundets indflydelse på virksomhederne.

Vi skal ikke sælge samfundets andele, men udvide samfundets andele. Vore aktieselskaber er økonomisk velfunderede og løfter helt centrale og uundværlige opgaver i serviceringen af samfundet. Derfor skal vi fastholde og videreudvikle de selvstyreejede selskaber.

Vi skal ikke mindske vores indflydelse, men øge dette gennem:

• At vi sammen med vores selskaber laver politiske handleplaner.• At vi stiller krav om at samfundet og brugerne får gode vilkår.• At der skal være højere standard på service.• At samfundets behov og ønsker skal registreres samlet.

TRAFIK, MED FOKUS PÅ ALLE MULIGHEDER

Inuit Ataqatigiit ønsker at bane vej for en sikker og tidssvarende trafikstruktur.

Vi arbejder for samfundet. Vi vil opnå at befolkningen kan rejse billigere og under bedre forhold. Hvis de nye lufthavne skal bygges og realiseres, så er det vigtigt at landets befolkning ikke belastes økonomisk, især når bygder og yderdistrikter skal udvikles.

Længden af de landingsbaner der skal bygges, er afgørende for hvor mange af vores midler der skal benyttes til anlæg-gelserne. Vi taler om omlægning af trafikstrukturen. Det er vigtigt at rejserne bliver effektive samt at mulighederne bliver fleksible til samfundets tilfredshed. Dette skal ske sammen med kommuner og befolkningen.

Trafikløsninger der giver erhvervslivet gode muligheder og som skaber mere direkte forbindelser skal være målet. En løs-ning som giver mere økonomisk selvbårenhed og som bedre er lønsomt for samfundet og for vort land vil være afgørende.

Vi har alle brug for:

• God trafik og gode serviceaftaler• Trafikstruktur som giver muligheder for erhvervslivet og arbejdstagere • At trafikstrukturen giver fremgang for samfundet og samfundsøkonomien

Lufthavnsprojekterne skal udarbejdes med stor omhyggelighed og med stor forsigtighed. Vi taler om mange penge. Det drejer sig om mange arbejderes og arbejdsgiveres vilkår. Det vedrører kommuners beskatninger og derfor må de frem-adrettede økonomiske konsekvenser være positive. Det er yderst nødvendigt at beslutningen om denne store opgave sker på oplyst grundlag. Det skal sikres at beslutningen på alle områder ikke skal ramme samfundet negativt.

Arbejdet fortsættes med omhyggelighed. Samfundet skal sikres en god fremtid. Vi skal finde løsninger på forhindringer og ulemper. Vi skal sammen sikre at vort land og dets befolkning får bedre levevilkår i fremtiden.

12

Vi skal gennem bevillinger sikre en god og mere spredt søpassagersejlads. Inuit Ataqatigiit vil være i front med hensyn til at forbinde de enkelte bosteder via vejbyggeri. I planlægninger og tildeling af midler skal man prioritere veje der baner vej for erhvervsudvikling.

Servicekontrakter skal revideres for at sikre at befolkningen tilbydes gode rejsemuligheder. For vi taler om mennesker og vi skal realisere samfundets ønsker sammen med borgerne og kommunerne.

13

UDDANNELSE SOM FUNDAMENTEN UDVIKLENDE FOLKESKOLE

Folkeskolen skal være en skole der er udviklende for alle.

Alle børn har ret til en god uddannelse og uddannelse er vejen til velfærd.

Folkeskolen skal sørge for, at eleverne får grundlæggende viden. Folkeskolen skal medvirke til, at børnene får indsigt i de sociale egenskaber samt i samfundets drift.

Inuit Ataqatigiit vil arbejde for:

• At 80 % af årgangene af afgangselever fra folkeskolen går videre i uddannelsessystemet inden 2030 • At folkeskolerne får bedre fysiske rammer. Sammen med kommunerne skal nybyggeri af skoler samt renoverin-

ger opprioriteres i de kommende år• Indførelse af 2 lærersystem i mindstetrinnet samt nedbringelse af antallet af elever i klasserne, fra 26 til 18

elever i hele landet. I 2 lærersystemet kan den ene være pædagoguddannet, alt efter behov.• Der skal foretages en undersøgelse af ikke kun resultater men også trivsel i folkeskolen, således der kan laves en

klar og helhedsorienteret handleplan

Forældre, lærere og resten af borgerne skal alle tage ansvar for at højne undervisningsniveauet i folkeskolen samt at uddannelserne her i landet kommer til at gavne fl ere.

Folkeskolen er grundlaget for vores uddannelsesstruktur, og derfor grundlaget for vort lands fremtid. Derfor er det afgørende og helt centralt, at lærernes evner er på højest mulige niveau. Det er nødvendigt at læreruddannelserne bliver styrket niveaumæssigt. Her skal der være klare mål og evner som folkeskoleelever skal tilpasse sig, her skal man kræve

14

at der ikke blot skal være boglige evner, men også sociale evner på læringsmålene. Dette skal opnås gennem samarbejde mellem skole og forældre.

FORÆLDRE HAR ET AFGØRENDE ANSVAR

Forældrene har en afgørende rolle. Forældrene har ansvaret for, at deres børn er undervisningsparate op i folkeskolen. Hvis børnene skal have et godt socialt samvær i folkeskolen, har forældrene ansvaret for, at børnene har de nødvendige evner, og derfor skal man sammen med kommunerne bane vejen for, og gøre en indsats for, at styrke med støttebehov.

Inuit Ataqatigiit vil være med til at bane vejen for at styrke virksomhedernes samarbejde med skolerne, således at ele-verne har et godt grundlag for at kunne vælge uddannelsesretning.

UDDANNELSE ER VEJEN TIL SELVSTÆNDIGHED

Inuit Ataqatigiit mener, at uddannelserne er det vigtigste redskab på vejen mod selvstændighed.

Inuit Ataqatigiit vil arbejde for koordinerede uddannelser. Vi har her i landet brug for uddannede, uanset om de har taget en uddannelse her i landet eller i udlandet. Der skal være helhedssyn i struktureringen af uddannelsesområdet. Derved koordineres elevernes vilkår ved påbegyndelse af arbejdslivet med samfundets øvrige levevilkår.

Det skal sikres at flest mulige unge starter op på en uddannelse, og her skal sproglige problemer ikke være en forhin-drende faktor.

• Studerende skal kunne have skattefri indkomst ved siden af uddannelsesstøtten på op til 40.000 kr.• Vi vil arbejde for, at man i forbindelse med byggeri af kollegier udvider på familieboligområdet, samt at man med

hensyn til mindreårige studerende bygger kollektiver. • Vi vil opnå, at skoleelever der flytter til byer for at få en afgangseksamen ikke skal bo på skolehjem, men bor på

døgninstitutioner for skoleelever, hvor der er opsyn med dem døgnet rundt. • Inuit Ataqatigiit vil arbejder for, at mindre virksomheder får mulighed for at få refunderet uddannelsesstøtte,

således at disse får mulighed for at kunne tilbyde praktikpladser.• Vi vil sikre, at 15 – 18-årige børn som forlader folkeskolen alle skal have udarbejdet en handleplan for deres

kommende uddannelse. I forbindelse med uddannelsen skal det ikke komme an på om man har boglige svagheder. Uanset hvilken retning de unge vælger, skal man kunne følge dem alle.

• En ansøger med manglende evner på dansk eller på fremmedsprog skal kunne færdiggøre en uddannelse her i landet, og kan få ekstraundervisning på dansk samt på et andet fremmedsprog.

• Det skal sikres, at studerende har mulighed for at gå til eksamen på grønlandsk.

UDDANNELSE TIL STÆRKE ERHVERV

Vi har stor behov for gode håndværksmæssige og erhvervsmæssige skoler. Erhvervsuddannelserne skal tilpasses de erhverv vi har i dag og de erhverv vi vil have i fremtiden – vi skal kunne bruge de mange gode kræfter, vi har her i landet.

Vi skal styrke vores sproglæring i grønlandsk, dansk og engelsk så vi sikrer de rette redskaber til uddannelse, og hos de som går på erhvervsuddannelser.

Vi foreslår at reformere ”Majoriaq”, således at Majoriaq i stedet for at ligge under erhvervsområdet sikres direkte forbindelse til uddannelsesområdet.

Vi skal gennemføre en velgennemtænkt uddannelsesreform. Vi har et passende antal gymnasiale uddannelsessteder i dag. Vi vil sikre, at de eksisterende GUX ikke lider skade ved udbydelse af nye uddannelser.

15

Inden for de sociale uddannelser skal vi højne og fremme den specialiserede viden. De varme hænder skal være stærke hænder, som er særligt uddannede til at drage omsorg for ældre, personer med handicap og har specialiseret viden om arbejdet på døgninstitutioner.

VIDENSKABEN SKAL FREMMES

Videnskabelige undersøgelser påviser status på samfundsstrukturen. Vi vil som et selvstændigt land have brug for viden-skabelige undersøgelser samt ikke mindst forskere som kommer her fra landet. Vi skal stille krav om, at videnskabelige undersøgelser her i landet og med vort land skal komme vort land til gode.

• Vi skal arbejde for at sikre, at videnskabelige studier skal samles i et forskningscenter under Ilisimatusarfik, såle-des at videnskabelige undersøgelser her i landet samles og koordineres og kan benyttes her i landet

• Vi vil bane vejen for, at der kommer flere bevillinger til phd-uddannelser, således at der i 2030 skal være mindst 50 med phd-grad.

• Vi skal sammen med Ilisimatusarfik udarbejde forskningsetiske retningslinjer, som skal gælde her i landet.

16

ALLE HAR RET TIL EN BOLIGI Grønland skal retten til en bolig gælde alle. Det er grundlæggende for alle mennesker, at have bolig og et hjem.

Vores målsætning er, at alle skal have et trygt og tidssvarende bolig, der er til, at betale.

Byggeriet af tidssvarende og bæredygtige boliger skal ske i hele kysten. Der skal fi ndes på forsvarlige løsningsmodeller til byer, der har et særligt behov.

Inuit Ataqatigiit vil med en klar boligpolitik opnå:

• Vi skal gennemføre en gennemtænkt boligreform og sikre, at tilskuddene går til de mennesker som har mest brug for dem.

• At vi udvikler en inddragende og rummelig boligpolitik for alle. • Vi sikrer, at der er boliger til alle. Boliger der er til at betale – vi vil bygge 1000 billige boliger inden 2030• Vi udvikler bæredygtige boliger, som er gode for miljøet og samtidig sparer på varme og el.• Tænke i familiehuse med plads til fl ere generationer i sammenhængende boliger.• Diff erentierende ungdomsboliger til fair pris for alle unge. • Tilpasser vores boligbyggerier så behov for personer med handicap og ældre er inkluderet fra start• Bygger så vi imødekommer fremtidens behov. Derfor er det vigtigt, at udvikle sektorplaner som sikrer os for

fremtiden.• Sikrer en opdatering af bygningsreglementet, der er tilpasset vores forhold, så vi opnår ovenstående.• Sikre stabile rammevilkår for folk, der har egen bolig.

Vi er klar over, at boligområdet er på vej til at blive et kommunalt område. Vi mener dog ikke det er for sent at sikre en mere klar retning og klar landsdækkende boligpolitik. Det er derimod på tide.

17

Dette kræver, at vi i langt højere grad er dygtige til at arbejde tværsektorielt.

BÆREDYGTIGE BOLIGER Vi vil gøre ekstra ud af at udvikle boligkoncepter, som er bæredygtige. Det betyder en gennemtænkt brug af materialer og byggeteknik. Der er behov for, at finde måder at bygge boliger på, som er mindre udgiftstung og som er tilpasset grønlandske forhold. Derfor skal der tænkes nyt og anderledes. Det kan være man kan finde måder at bygge på, hvor man bruger færre materialer og dermed gør boligen billigere. Man kan også sikre, at boligerne har en størrelse, så prisen er til at betale, også for den unge familie eller enlige forældre.

SKÆVE BOLIGER TIL ANDERLEDES LIV En solidarisk boligpolitik er også en boligpolitik hvor der er plads til alle, også samfundets udsatte. Derfor vil vi sætte kræfter ind for at sikre, at der udvikles anderledes ”skæve” boliger. Det kan være halvvejshuse, som kan bebos af hjem-løse indtil man får fodfæste i livet. Det kan være kollektiver, som er tilpasset unge, gamle eller personer med handicap. Det kan være bo komplekser, hvor man sætter fællesskabet i højsædet, med store fællesarealer og små billige boliger.

FRA LEJER TIL EJER – FLERE STEDERVi ønsker fortsat at flere overgår fra at være lejer til ejer, også i de mindre byer. Derfor vil vi sikre, at det bliver muligt at få boliglån uden for de store hovedbyer. I bygderne vil vi ligeledes bygge fremtidssikret, men fleksible boliger til aktive familier.

18

LIGEVÆRDIGHED FOR FRIHEDLIGEBEHANDLING SOM EN GRUNDSTEN I SAMFUNDET

Inuit Ataqatigiit vil i den kommende valgperiode kæmpe for at fremme ligebehandling, ligestilling og ligeværdighed i samfundet.

Der er tre konkrete tiltag vi vil tage for at øge ligebehandlingen i samfundet:

• Udarbejde en anti-diskriminationslov og ligebehandlingslov• Udvide Ligestillingsrådets mandat til at inkludere generel ligebehandling i samfundet• Sikre, at ligebehandling bliver en grundsten i vores kommende forfatning

LIGEVÆRDIGHED - MANGFOLDIGHED

Vi har igennem årtier haft et stærkt fokus på ligestilling mellem kvinder og mænd. Og vi har opnået gode resultater. Tiden er inde til at udvide vores kamp for ligestilling til også at være en kamp for ligeværdighed. Det betyder, at vi skal sikre at ingen dis-krimineres på baggrund af hudfarve, etnicitet, sprog, seksuel orientering, alder, religion, politisk observans eller social status.

Derfor vil Inuit Ataqatigiit kæmpe for, at vi får en anti-diskriminationslov og en ligebehandlingslov. Vi ønsker, at Ligestillingsrå-det får udvidet deres mandat til, ud over at arbejde for ligestilling mellem kønnene, også at arbejde for generel ligebehandling.

Ud over den store sociale ulighed ser vi, at vi i samfundet fortsat bruger mange kræfter på at bekæmpe hinanden på baggrund af sprog og endda etnicitet. Vi mener det er vigtigt, at fremme ligebehandling i netop disse år. Uligheden er for stor og vi tager gradvist mere og mere håndgribeligt fat i forberedelserne til Grønlands selvstændighed. Alle skal med, der skal være plads til alle. Derfor vil vi sikre, at ligebehandling bliver en grundsten i vores kommende forfatning.

19

Grønland er et stærkt og moderne demokrati, det grønlandske folk er et stærkt folk med et åndeligt og en kulturel råstyrke. Vi er ikke truede af udefrakommende indflydelse. Tværtimod er vi netop dygtige til at bevare vores identitet og samtidig tage de input vi kan bruge til noget og gøre til vores egen.

Der er brug for os alle og alle er lige værd. Inuit Ataqatigiit mener, at tiden er inde til aktivt at bekæmpe fremmedhad, også selvom der kan være elementer af vores historie som fortsat kan gøre ondt. Vi skal videre, og vi skal videre sammen.

ET RUMMELIGT ARBEJDSMARKEDEt arbejde er et af grundvilkårene for alle borgere. Vi tror på, at alle i udgangspunktet ønsker at bidrage til samfundet ved at arbejde, og ikke mindst at forsørge sig selv og sin familie ved at have et arbejde.

Vi skal udvikle jobs i alle bosteder. Vi vil fra Inuit Ataqatigiit arbejde for, at midlerne til erhvervsudvikling på Finansloven i øget grad spredes til kommunerne. Vi vil opnå, at kommunerne i samarbejde med de lokale erhvervsaktører fremmer nye jobs lokalt. Erhvervslivet og det offentlige skal arbejde sammen for et stærkt arbejdsmarked.

ET ARBEJDSMARKED MED PLADS TIL FAMILIELIV

Arbejdsmarked handler også om ligestilling. Vi vil rette op de ulige vilkår der er på arbejdsmarkedet i forhold til retten til barsel. Alt for mange familier bliver økonomisk pressede når de får børn, fordi ikke alle har ret til løn under barsel.

Der skal være plads til at få familie i alles liv. Der skal være plads til familien, også selvom man er en travl mor eller far på arbejdsmarkedet.

Derfor vil vi først og fremmest sikre, at alle har ret til løn under barsel. Kvinder kan opleve at blive afvist på arbejdsmar-kedet, hvis de er i den fødedygtige alder. Det må ikke ske i Grønland. Arbejdsmarkedet skal have incitament til at sikre, at arbejdstider og vilkår er indrettet så der er plads til familien, for eksempel ved øget mulighed for periodevis deltid og flextid. Endelig vil vi det problem til livs, at barselorloven er for kort. Længere barsel vil sikre en tryg start på livet.

Her er fire initiativer vi inviterer til at være fælles om:

• Oprettelse af en barselsfond – for at sikre, at alle får løn under barsel og har mulighed for at tage barsel• Øremærket barsel til fædre – for ligestilling i hjem og på arbejdsmarkedet• Udvikling af familiepolitik på arbejdsmarkedet – i samarbejde med arbejdsmarkedets parter• Vi vil forlænge barselsperioden med 10 uger

ARBEJDSTAGERE MED TRYGGE VILKÅR

Inuit Ataqatigiit kæmper for et stærkt Grønland med velfærd som alle fortjener. Det betyder også, at vi skal have et stærkt og inkluderende arbejdsmarked.

Vi vil sikre, at arbejdstageres rettigheder styrkes og overholdes. Vi bakker op om, at alle faggrupper har stærke arbejds-tagerorganisationer og sikre, at arbejdsforhold altid forhandles i trepartsforhandlinger. Der er i dag nogle faggrupper, særligt under statens ansvarsområder, hvor dette ikke sker. Vi har desuden set ekspempler på, at overenskomstforhand-linger er endt med utilfredsstillende resultater for helt centrale faggrupper. Det vil vi kæmpe for, at der rettes op på ved at det offentlige støtter op om fagforeningerne for et lige styrkeforhold mellem parterne under forhandlingerne.

20

ET INKLUDERENDE ARBEJDSMARKEDFor at sikre, at der er jobs til alle, bærer arbejdsmarkedet et stort ansvar. Derfor er vi fra Inuit Ataqatigiit glade for, at vores fremstød for socialøkonomiske virksomheder er blevet taget vel imod af mange arbejdsgivere.

Vi vil sikre en grønlandsk lovgivning om socialøkonomiske virksomheder, så vi får et arbejdsmarked med plads til alle. Socialøkonomiske virksomheder er virksomheder som fungerer på arbejdsmarkedets vilkår, men som ud over en økono-misk bundlinje også opererer med en social og en miljømæssig bundlinje. Det er virksomheder som sikrer plads til unge og voksne, som af forskellige årsager kan være udsatte.

Det kan være hjemløse som har brug for en social indsats for at komme ud af hjemløshed og ind i en tryggere tilværelse. Det kan være personer med handicap som sikres jobs, tilrettelagt så de passer til de vilkår og behov de enkelte personer har. Det kan være unge eller voksne som af andre grunde er udsatte og som har behov for et støttende tiltag gennem arbejdsmarkedet for at komme videre.

Mange arbejdstagere er i dag ufaglærte. Vi tror på, at mange ufaglærte har stærke uformelle kompetencer, som vi alle-rede i dag drager stor nytte af på arbejdsmarkedet. Det skal vi i højere grad honorere. Vi ønsker en mere systematiseret brug af uformelle kompetencer og vil samarbejde med arbejdsmarkedets parter om at sikre dette.

SOCIALE YDELSER SOM UNDERSTØTTER DET AT HAVE ET ARBEJDEDet skal altid kunne betale sig at arbejde. Derfor skal vi reformere de sociale ydelser, så det altid er en fordel at have job. Grundtesen for reformerne skal være at øge ligheden og sikre, at det kan betale sig at arbejde.

Vi er gået i gang og har sikret en reform af boligsikring og børnetilskud, som tråfte i kraft 1. januar 2018. Dette arbejde skal vi fortsætte og afdække hvilke andre sociale ydelser der har behov for reformering.

UDSATTE VOKSNEI efteråret 2017 meldte kommunerne deres nyeste hjemløsetal ind til Naalakkersuisut. 878 personer stod som hjem-løse, et alt, alt for stort antal.

Mange hjemløse er et tegn på, at vi har alt for mange udsatte voksne. Derfor skal vi arbejde mere struktureret for at sikre, at vi har de rette tiltag på tværs af sagsområderne for at bekæmpe socialt udsathed og oprette et Råd for Socialt Udsatte. Vi ved, at hjemløshed har mange og komplekse årsager, derfor skal vi også sikre en bred vifte af tiltag for at bekæmpe det. Se mere om dette i vores afsnit om boliger.

Mange af de tiltag der er gjort på børne- og ungeområdet kan vi lære af og trække på. Men det gælder også for voksne, at der skal sikres en indsats som udsatte voksne selv ønsker at tage del i.

Det handler om at tage et medansvar. Både hos den enkelte og som samfund.

SKAT – ØGET LIGHEDInuit Ataqatigiit ønsker at indføre en mere solidarisk skattereform. Vi ser et behov for, at vi gennem skattepolitik baner vej for øget lighed. Vi mener der er gode kræfter i samfundet som kan løfte mere, mens vi skal kunne understøtte de mest økonomisk udsatte familier og borgere mere end vi gør i dag. Vi er et velfærdssamfund, som har råd til dette, hvis vi fordeler samfundets goder på en gennemtænkt måde.

Mellem- og lavindkomstgruppen har en forholdsmæssig større byrde på beskatningen, idet deres forholdsmæssige store

21

indbetalinger ikke modtager støtte til deres forpligtelser og ikke modtager begunstigelser for husførelsen. Dette gælder især lønmodtagere som hører til i mellemindkomstgrupperne.

Vi skal omlægge tilskuddene, således at disse tilfalder folk med behov. Der skal banes vej for, at familier med mange børn og enlige forældre og ikke mindst lavindkomstgruppen i større grad begunstiges også på skatteområdet.

Vi vil:

• Lette forholdene for arbejdstagere ved at indføre et beskæftigelsesfradrag.• Reform af skatteforholdene for lav- og mellemindkomstgrupperne. Andre partier har ikke indtil videre ønsket

at deltage i, at de med højeste indkomster betaler mere i skat. Vi vil samarbejde med andre partier om, at finde gode løsninger vi kan være fælles om.

• Indføre ens kommuneskat.• Sikre en forvaltning af vores økonomi som modvirker øgede afgifter.

I fremtiden skal der være ens kommuneskat, idet kommuner med større byrder har større skatteprocenter, ligesom mere velfungerende kommuner har lavere skatteprocenter. Sagt med andre ord, kommuner der i større grad er ramt af arbejdsløshed og som økonomisk ringere stillede pålægger deres borgere større byrder via en højere beskatning. Dette vil vi ændre.

Vi ønsker samtidig at indføre et beskæftigelsesfradrag. Det skal betale sig at arbejde. Der skal skabes gode og stærkere rammerne for folks muligheder for at kunne forsørge sig selv.

GÆLD TIL DET OFFENTLIGE – RÅDGIVNING SKAL FREMMESMange borgere i vores land har gæld til det offentlige. Vi vil videreføre arbejdet med Ilanngaassivik. Men vi vil ikke lade Ilanngaassivik stå alene. Kommune Kujalleq og INI A/S har på huslejerestanceområdet gode erfaringer med det gælds-rådgivningsprojekt Inuit Ataqatigiit har kæmpet for. Projektet viser, at borgere som får god rådgivning også begynder at betale af på deres gæld. En sådan model vil vi udvide til andre restanceområder og udvide til hele landet.

22

VI ER MED DIG – HELE VEJEN DET HELE MENNESKE – DEN HELE OFFENTLIGE FORVALTNING

Vi skal have fokus på den hele off entlige socialforsorg med udgangspunkt i det hele menneske. Vi vil fremme en mere moderne socialpolitik. Vi ser sociale forhold og sundhed som to sider af samme sag. På alle områder, hvor vores for-valtning handler direkte om mennesker, såsom socialområdet, sundhedsområdet, uddannelse og jobskabelse, skal vi sikre koordinerede indsatser. Selve organiseringen skal være koordineret og det må aldrig for borgeren opleves, at det off entlige ikke vil tage ansvar for den service der skal ydes. Det off entliges interne koordination skal være bedre for at sikre, en hel service for borgeren.

Følgende er grundlæggende for dette:

• Tidlig indsats• Forebyggelse• Tværfagligt samarbejde og organisering

Hvis vi skal skabe gode resultater på socialområdet, sundhedsområdet og uddannelsesområdet skal vi sætte mennesket i fokus og ikke mindst danne grundlaget for, at alle tager et øget ansvar for at være med til at løfte. Det vil føre til et økonomisk stærkere land.

EGET ANSVARDet er grundlæggende, at alle tager et eget ansvar for egen sundhed. En eff ektiv forebyggelse er en forebyggelse som ønskes af borgerne og tages del i af borgerne. Al forebyggelsesarbejde skal ske i tæt samarbejde med borgerne.

23

BEDRE UDDANNELSE AF OMSORGSPERSONALE I BYGDERNE

Det er en stor opgave at arbejde med mennesker, også i bygderne. Vi vil sikre bedre opkvalificeringsmuligheder for omsorgspersonale i bygderne som arbejder med ældre, personer med handicap og andre som har behov for øget omsorg. Hertil vil vi i højere grad benytte PKU midlerne.

BØRN OG UNGE MED HÅB FOR FREMTIDEN

Alle børn skal vokse op trygt, sikkert og med mulighed for at udfolde deres unikke potentiale. Det gør langt de fleste børn. Vores samfund er et godt sted for børn at vokse op i og det skal vi bevare og styrke.

Vi skal sikre dygtige fagpersoner i daginstitutioner og langt stærkere folkeskoler. Folkeskolen skal være stedet hvor vores børn dygtiggører sig og sammen med forældrene gør vores børn til gode samfundsborgere, som har gode mulig-heder for at uddanne sig.

For de børn, som vokser op i et utrygt miljø skal vi gribe tidligere ind. Mange gode og tidlige indsatser er iværksat de seneste år og mange dygtige fagfolk gør en kæmpe forskel når forældrene svigter. Men der er meget mere vi kan og bør gøre.

Ingen børn skal vokse op i utryghed, ingen børn skal vokse op i omsorgssvigt. Derfor skal vi styrke vores indsatser for børn både kommunalt og i Naalakkersuisut. Meget er gjort og mange gode tiltag er i gang. For Inuit Ataqatigiit er det grundlæggende, at:

• Der ydes en tidlig indsats for alle børn i hele samfundet, fra mor og far er gravide til barnet fylder 18• Der forebygges hvor der forebygges kan, så færre børn omsorgssvigtes og flere familier er stærke• Der arbejdes tværfagligt og på tværs af Naalakkersuisuts departementer, ligesom samarbejdet til gavn for

børnene og børnefamilierne skal styrkes mellem Naalakkersuisut og kommunerne

NATIONAL HANDLINGSPLAN – PÅ TVÆRS AF SAGSOMRÅDER

Vi skal arbejde sammen og bruge alle ressourcer. Der er alle steder gode, lokale kræfter, som ønsker en bedre fremtid for alle børn. Forældre, fagpersoner og politikere skal på tværs af forskelle komme frem til en samlet, helhedsorienteret plan for at vi kan leve op til FN´s Børnekonvention. Der skal udarbejdes en national handlingsplan på tværs af sagsområder, hvor alle tiltag for børn koordineres og organiseres tværfagligt. Den nationale handlingsplan skal være handlingsorien-teret og anvise håndgribelige handlinger som skal udføres i hvert departement – og tage udgangspunkt i det hele barn. Dette betyder, at omsorgen for barnet ses i helhed, koordineres og organiseres på tværs af alle instanser.

Handlingsplanen skal blandt andet indeholde følgende: • Landsdækkende system til underretninger• Harmoniseret digitalisering af sagsbehandlersystemer• Styrkelse og bedre samarbejde med familiecentrene• Arbejde for boenheder i familiecentrene, som udsatte familier kan benytte • Akutenheder i kommunerne• Øget brug af familierådslagning

24

• Etablere faglige fyrtårne i hver kommune – som kan give råd og vejledning til sagsbehandlere• Understøtte oprettelsen af flere væresteder for unge• Udvidelse af de centrale telefonrådgivninger• Styrkede efterværnsmuligheder• Styrke fokus på skolegang og uddannelse i sagsbehandlingen• Tilbyde forældrekurser i livsmestring på alle skoler – ”Livets skole”• Videreudvikle forældreforberedelsesprojektet MANU

INGEN BØRN SKAL OPLEVE SEKSUELLE OVERGREB

Vi accepterer ikke seksuelle overgreb. Hverken overgreb mod voksne eller overgreb mod børn. Derfor vil vi fremlægge en over-grebspakke, hvor vi på tværs af sagsområder styrker vores indsats imod overgreb. Overgrebspakken vil blandt andet indeholde:

• En styrkelse af behandlingsteamet og rejsehold for børn • Et akutrejsehold og beredskab over for børn udsat for seksuelle overgreb• Tilbud om krænkerbehandling• Undervisning i bekymringsbarometeret for alle fagpersoner• Udvikling af undervisningsmateriale til folkeskolen om sund seksualitet• En forbedring af sundhedsvæsenets samarbejde med politiet ved modtagelse af personer udsat for seksuelle

overgreb• En skærpelse af kriminalloven i forhold til seksualforbrydelser, så voldtægt altid anses som voldtægt

Inuit Ataqatigiit har i Naalakkersuisut og i Folketinget sikret en klar retning i Grønlands, politik på justitsområdet. Derfor er der klare mål for bekæmpelse af seksuelle overgreb, også på justitsområdet, beskrevet i Naalakkersuisuts Strategi og Hand-lingsplan på justitsområdet.

BØRN SKAL VOKSE OP I TRYGGE HJEMAlt for mange børn vokser op uden for hjemmet. Der er en stor mellemgruppe, som ikke får den rette hjælp tidligt nok. Vores opgave er at styrke forældrene, der har evnerne og lysten til at blive endnu bedre forældre. Det vil vi gøre ved at tilbyde forældre kurser på alle skoler i livsmestring. Det er det vi kalder ”Livets Skole”. Forældrene er vigtige for børns trivsel og de forældre, som har potentiale til at blive bedre forældre, skal vejledes til dette.

Tal viser, at mellem 6 og 7 procent af Grønlands børn er anbragt uden for hjemmet. Det er alt for mange. Inuit Ataqati-giit vil kæmpe for en helhedsorienteret tilgang til familier, så vi får flere stærke familier og færre anbragte børn. Dette kræver et bredt spektrum af indsatser. Familierådslagning har gode resultater og vi skal styrke gode projekter med gode erfaringer. Ved hjælp af forskning skal vi udvikle nye sociale metoder og social innovation, hvor hele familien tages ind under sagsbehandlingen af et omsorgssvigtet barn skal være den primære metode til at sikre, at alle muligheder for at understøtte familien først og fremmest er afdækket.

Indsatserne skal også inkludere indsatser for udsatte voksne generelt, så vi får forebygget, at børn anbringes uden for familien. Stærke forældre kræver en tidlig indsats, derfor vil vi videreudvikle forældreforberedelsesprojektet MANU så det dækker over mange problematikker og anvendes i hele landet.

STYRKELSE AF DØGNINSTITUTIONSOMRÅDETDer er børn, som har bedst af at være anbragt på døgninstitutioner. Derfor skal hele døgninstitutionsområdet styrkes. Vi skal styrke børnenes adgang til behandling og pædagogernes faglighed og mulighed for at udvikle sig. I dag og i fremtiden ser vi, at det er de mest omsorgssvigtede børn som vokser op på børnehjem. Pædagoger, behandlingspersonale og alle andre omkring børnene skal have de rette redskaber til at skabe en tryg og sammenhængende tilværelse for børn, også i døgninstitutioner.

25

• Uddanne flere pædagoger – konkret ved udbydelse af decentral pædagoguddannelse rettet mod døgninstitutio-ner

• Sikre bedre arbejdsvilkår for personale på døgninstitutionerne ved bedre normering og muligheder for efteruddannelse• Styrke mulighederne for uddannelse til psykoterapeut og supervisor så flere ansatte i døgninstitutionerne

får bedre redskaber• Oprette familiepladser i børn- og unge døgninstitutionerne

STYRKELSE AF PLEJEFORÆLDRE

Mange børn vil også vokse op hos plejeforældre. Derfor vil Inuit Ataqatigiit sikre, at plejeforældre får den rette uddannelse og de rette kurser så alle plejeforældre er klædt på til den store og ansvarsfulde opgave, at byde et om-sorgssvigtet barn, som har oplevet omsorgssvigt, ind i familien.

Derfor vil vi:

• Udarbejde en strategi på plejefamilieområdet som tager højde for, at flere børn skal i pleje fremfor på døgninsti-tution

• Sikre, at der på landsplan er flere professionelle plejeforældre, det vil sige, plejeforældre som har en pædagogud-dannelse eller lignende.

Dét at være plejefamilie må aldrig ske med plejevederlaget som hovedformål, men plejevederlaget og kost- og tøj-penge skal selvfølgelig være tidssvarende.

GODE EFTERVÆRNSSTILBUDVi skal have flere efterværnstiltag i hele landet for unge på 18 år, som har været anbragt. Bedre botræning, hjælp til egen bolig, uddannelse og job samt en sund økonomien skal være i fokus.

Den ny lov om støtte til børn (meeqqat tapersersorneqarnissaat pillugu inatsit) sikrer, at der ydes efterværn for unge mellem 18 og 23 år. Det er vigtigt, at ingen unge som har behov for yderligere støtte slippes af systemet blot fordi man fylder 18 år. Derfor skal vi udvikle gode og passende efterværnstilbud på landsplan. Det kan være en ekstra indsats på uddannelsesområdet eller på arbejdsmarkedet. Det kan være at sikre, at den unge har en tryg bolig efter tiden på døgn-institution eller i pleje. Der skal samarbejdes på tværs af sagsområder for de rette tilbud.

STÆRKERE SAGSBEHANDLING I KOMMUNERNEMange kommuner kæmper med et efterslæb på børneområdet. Alt for mange sager har hobet sig op. Inuit Ataqatigiit vil vide-reføre arbejdet med at fastsætte et sagstalsloft hos sagsbehandlerne i kommunerne. Dette vil vi gøre ved i samarbejde med en af kommunerne at afdække, hvilke tal der er passende for Grønland og i første omgang arbejde med vejledende sagstal.

Der skal være ens underretningssystemer i hele landet og godt samarbejde med fagpersoner, der har bekymringer. Det har vi fået mulighed for at sikre gennem den nye lov om støtte til børn. Vi skal give klare tilbagemeldinger og følge hurtigt op på en bekymring. Dette vil sikre en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling og Naalakkersuisut skal understøtte, at kommunerne gennemgår en ensartet og god efterlevelseffektuering af denne og andre bestemmelser i den nye lov.

ET SUNDT LIV – ET EFFEKTIVT SUNDHEDSVÆSENSundhed drejer sig ikke alene om sygdom, men den handler også om god livskvalitet. Den handler også om forståelse om høj livskvalitet. Inuit Ataqatigiit arbejder for, at alle mennesker her i landet føler livets værdi. Boligforhold, beskæftigel-se, mulighed for uddannelse samt god behandling fra sundhedsvæsenet har stor betydning for værdien for det enkelte menneske. Derfor skal det sunde samfund skabes ved at bane vej for at realisere den fysiske, psykiske og sociale velfærd.

26

Inuit Ataqatigiit vil arbejde for:

• Et sundhedsvæsen med borgeren i centrum og patient-inddragelse i fokus. Et sundhedsvæsen som viser forståel-se af borgernes behov.

• Et sundhedsvæsen som er en attraktiv arbejdsplads, et sundhedsvæsen som udvikler sig med fokus på tværfag-ligt og tværsektorielt samarbejde.

• Et sundhedsvæsen som gennem Livstilsambulatorier forebygger livstilssygdomme.

Vi tror på at forebyggende indsatser kan være med til at bane vej for et sundere liv. Derfor er Inuit Ataqatigiit parate til at fortsætte de mål som har været gældende i en længe årrække.

Vi vil desuden arbejde for, at par som har behov for fertilitetsbehandling får mulighed for fertilitetsbehandling til barn nummer to, også gratis. Det er kun rimeligt, når vi også ønsker at vi bliver flere borgere i vores land.

FOREBYGGELSEVi mener at der skal ske en mere borgernær forebyggende indsats. Foldere og tv-spots er ikke tilstrækkelige med hen-syn til indsatser rettet mod borgerne. Forebyggende indsatser skal gøre tættere på borgerne. Dette kan ske ved at øge antallet af mennesker der arbejder med forebyggelse, idet disse vil være dem som bl.a. skal foretage oplysningsarbejder i landets forsamlingshuse.

Enhver som her i landet har brug for behandling skal gives mulighed herfor, det være sig behandling her i landet eller uden for landet. Inuit Ataqatigiit vil arbejde for, at de borgere som har brug for længerevarende behandlinger og som har behov for at blive ledsaget af deres nære pårørende eller familiemedlemmer bliver tilbudt bedre service end de gør i dag. Dette kan vi arbejde for sammen med organisationerne.

BEDRE UDDANNET PERSONALEInuit Ataqatigiit vil være med til at arbejde for, at der i sygehuse, døgninstitutioner for personer handicap og ældre til stadighed arbejder for at yde service, med forståelse for den enkeltes værdi og med indholdsrig etisk tilgang til klien-terne. Det er nødvendigt at nøglepersoner indenfor sundhedsområdet i kysten løbende efteruddannes. Derfor skal det undersøges om bl.a. sundhedsuddannelser ikke blot tilbydes i enkelt uddannelsesinstitution, men bliver spredt mere.

Inuit Ataqatigiit lægger vægt på, at sundhedsmedarbejdere i landets sundhedscentre samt i Dronning Ingrids Hospital løbende får opdateret deres uddannelsesmæssige niveau. Høj uddannelse vil medføre, at der banes vej for en god be-handling af borgere, uanset om de bor langt væk fra sundhedscentre eller er patienter eller under pleje under kommunen.

IDRÆT FOR ALLEIdræt skaber livsglæde og giver energi. Enhver der dyrker idræt kan genkende; at når man mangler energi eller vilje, så bliver man friskere og mere energisk efter at man har dyrket idræt.

Gennem idrætsforeningerne banes der vej for at man for nye venner i resten af sit liv og ikke mindst får man mere selv-tillid, som man gennem livet har brug for i forbindelse med skolegangen, uddannelsen eller ved ansøgning om ansættelse.

Idræt samler et splittet samfund. Når vores landshold kæmper, så glemmer alt om splittelse og samles om vores lands-hold.

27

IDRÆT SOM FOREBYGGELSEIdræt er forebyggende for mange ting. Mange mennesker forhindrer for meget rygning, for meget alkoholforbrug og for meget indtagelse af euforiserende stoffer gennem idræt.

Ikke mindst er der forebyggende effekter for disse: livsstilssygdomme såsom sukkersyge, fedme og blodpropper.

Derfor er idræt vigtigt for Inuit Ataqatigiit og vil vil gøre følgende for at fremme idrætten:

• Vi vil sikre børn i børnehaver gennem øget brug af udeliv og naturen og øget brug af idrætshallerne• Vi vil afsætte penge til bedre redskaber til skolebørns brug af kroppen i frikvartererne i Folkeskolen• Vi vil afsætte flere penge til deltagelse i idrætforeningsturneringer ud over de landsdækkende mesterskaber

Inuit Ataqatigiit stod i spidsen for vedtagelsen Inatsisartutlov nr. 15 af den 6. juni 2016 om idræt og motion.

Gennem finansloven for 2018 øgede vi tilskud til forskellige landshold fra 250.000 kr. til 1 million kr. Ligeledes afsatte vi 1 million kr. til brug for dækning af rejseomkostninger for bands i forbindelse med idrætsforeningers indsamlingsar-rangementer.

AT LEVE I LIGEVÆRDIGHED – FORHOLD FOR PERSONER MED HANDICAPVi skal med udgangspunkt i menneskerettighederne forbedre alle forhold for personer med handicap. Personer med handicap har ret til at blive ligestillet med andre i samfundet. Det betyder at vi skal bane vej for boliger, uddannelse og beskæftigelse for personer med handicap samt at børn med handicap så vidt muligt skal vokse op hos deres forældre.

RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP – LIGESTILLINGInuit Ataqatigiit har lighed som grundholdning og vi anser at vi alle skal have medansvar for et åben syn på personer med handicap i samfundet.

Inuit Ataqatigiit er glade for, at handicaptalsmandsinstitutionen Tilioq er blevet oprettet. For at styrke beskyttelsen af mennesker med handicap, anser vi forøgelse af bevillinger i de kommende år som værende nødvendige.

Inuit Ataqatigiit er ligeledes glade for, at det landsdækkende handicapcenter Pissassarfik er blevet oprettet. For at sikre en styrkelse af serviceringen af personer med handicap her i landet vil vi løbende arbejde for at styrke Pissassarfik og ikke mindst arbejde for at sikre, at Pissassarfik også når ud til folk i hele landet.

BOLIGFORHOLD

Vi vil sikre at så mange personer med handicap som muligt skal bo i deres eget hjem. Derfor ønsker vi at sikre, at man allerede i anlæggelsen af boliger har sikret tilpasning af boliger til personer med handicap. Gennem en fornyelse af bygningsreglementet vil vi udvikle en inddragende og rummelig boligpolitik, hvorved vi sikrer boliger til personer med handicap over hele landet.Uddannelse

Sikring af ligestillede uddannelsesmuligheder for personer med handicap, især børn og unge med handicap er en stor og vigtig opgave. I dag er der alt for få uddannelsesmuligheder for personer med handicap.

Vi ønsker at opnå, at:

• En ny Ado Lynge Skole i Aasiaat

28

• Idet denne er døgninstitution • Uddannelsesmæssige tilbud kan sikres gennem samarbejde med departementet for uddannelser

• Flere tilbud af særligt tilrettelagte uddannelser STU • Mere rummelighed og inddragelse af personer med handicap i uddannelsesinstitutioner, hvad angår indhold samt

fysiske omgivelser • Bedre tilbud om beskæftigelse m.v. i forbindelse overgangen til voksenlivet

BESKÆFTIGELSE

Personer med handicap har i lighed med alle andre mennesker ret og pligt til at være i beskæftigelse. Selvfølgelig ud fra hvad personen med handicap formår. Derfor ønsker vi at opnå følgende:

• Mere rummelighed for mennesker med handicap på arbejdsmarkedet - i samarbejde med arbejdsgivere og de enkelte kommuner

• Fremme af socialøkonomiske virksomheder – i tæt samarbejde med arbejdsgiverne samt ved fremlæggelse af lovforslag

• Styrkelse af flex- og skånejobs gennem mere fleksible ordninger, således at der bliver flere tilpassede jobs

OMSORG

Vi vil forbedre indholdet af pensum om pleje og støtte af personer med handicap i socialpædagogiske uddannelsesinstitutioner.

De folk der skal arbejde indenfor handicapområdet skal have mulighed for at kunne vælge en sådan uddannelsesretning, således at pensum desangående bliver større inden for uddannelsen.

DØGNTILBUD

Der vil altid være et behov for at kunne bo på døgninstitution blandt børn, unge, voksne samt ældre personer med handi-cap. Døgninstitutionstilbuddene skal derfor være af højeste kvalitet hvad angår fysiske rammer, viden samt omsorgstil-bud. Der venter en stor opgave omkring forbedring af disse.

Vi ønsker at opnå følgende:

• Renovering af bygninger, eksempelvis Sungiusarfik Ikinngut i Ilulissat, gennem byggeri af mere moderne døgnin-stitutionsfaciliteter

• Omorganisering af tilbud, således at døgninstitutioner kan få opfyldt normeringer på uddannet personale • Passende værktøjer i døgninstitutionstilbuddene – gennem styrkelse af målrettede uddannelser og kurser • Udvikling af flere muligheder for døgninstitutionstilbud, der er bygget som lejligheder, men som har personale

efter behov, især for at skabe mulighed for normalt voksenliv for voksne personer med handicap, således at disse får et værdigt liv i lighed med andre voksne

FAMILIEFORHOLD

Inuit Ataqatigiit lægger vægt på, at familier med børn og unge med handicap får banet vej for at disse i større grad kan varetage disse i deres egne hjem. Børn med handicap har selvfølgelig behov for at vokse op med deres forældre. Derfor skal vi kontinuerligt arbejde for, at familier får udviklet deres muligheder for at kunne drage den nødvendige omsorg for deres børn med handicap. Vi vil arbejde for:

• Mangfoldige kursusmuligheder for familier gennem PISSASSARFIK

29

• Mulighed for borgerløn for forældre der varetager omsorgen for deres børn med handicap på fuld tid, således at der ikke kun tilbydes vederlag

• Bedre aflastningsmuligheder for familier med børn med handicap• Udvidelse af kommunale dagtilbud, også indholdsmæssigt • Styrkelse af uddannelsestilbud for støttepersoner for personer med handicap samt familier til personer med

handicap

Vi skal styrke vores daglige støttetilbud til mennesker med handicap. Inuit Ataqatigiit vil arbejde for at mindske antallet af personer med handicap der midlertidig må opholde sig i Danmark eller som er nødt til at flytte til Danmark. Vi vil også sikre bedre muligheder for personer med handicap som har studeret i Danmark når de vender hjem, således at disse bedre kan udnytte de værktøjer som de har fået i Danmark.

PERSONER MED PSYKISKE HANDICAP Styrkelse af viden omkring psykiske handicaps er nødvendigt her i landet, eksempelvis hvad angår autisme. Derfor vil vi opnå større integration i samfundet samt større inddragelse af samfundet.

Det er nødvendigt at ændre samfundets syn på personer med handicap. For at øge ligestilling af personer med handicap, skal disse ikke ses som en ”særlig gruppe”. Vi skal være klar over vores eget ansvar omkring dette. Vi skal oplære børn om inddragelse af personer med handicap og sikre et ligeværdigt menneskesyn.

DET SKAL VÆRE TRYGT AT BLIVE GAMMEL I VORES LANDAt blive gammel her i landet skal på alle måder være trygt. Vi skal gøre brug af de ældres viden, for vi ved at de har “livets lærdom”. Vi har brug for ældre som giver deres mening til kende om forhold i samfundet. Ældre med trygge liv og ældre som er velintegrerede i samfundet styrker vores samfund.

GIV AANAA OG AATAA EN CHANCE I GRØNLANDInuit Ataqatigiit anser ældrepension som en velfærdsydelse som sikrer, at alle kan få trygge vilkår i alderdommen. Dette indebærer at vi skal sætte niveauet for alderspensionen således, at disse kan sikre grundlaget for et værdigt liv. Vi skal arbejde for forhold som i højere grad kan måle sig med resten af Norden. Derfor vil vi arbejde for, at grundpensionen gøres solidarisk, så dem som har mest brug for det får mere.

Inuit Ataqatigiit har gennem flere år arbejdet for at indføre en politisk fastsat fattigdomsgrænse i vort land. Denne grænse kan danne grundlag for en fastsættelse af sociale minimumsydelser og ikke mindst sikre, at ingen ældre lever et liv i fattigdom.

Derfor vil vi få udarbejdet en udredning om alderspensionen rækker til nutidens virkelighed og forhold.

I forbindelse med reformen i 2015, blev ældre sikret en indkomst via grundpensionen, når ens ægtefælle har arbejde eller anden indkomst. Men der er stadigvæk mange enlige ældre der har svært ved at få alderspensionen til at slå til. Som vi udtrykte i forbindelse med drøftelserne af reformen, så gør man ikke nok indsats for enlige ældre. Derfor vil vi tage hånd om, at sikre yderligere støtte til enlige ældre.

VI HAR BRUG FOR DE ÆLDRE PÅ ARBEJDSMARKEDET – SÅ LÆNGE DE VIL OG KAN

Inuit Ataqatigiits ønsker, at modregningsordningen af arbejdsindkomst ud over alderspensionen genovervejes. Derfor fremsatte Inuit Ataqatigiit i 2016 et forslag om, at der udarbejdes en redegørelse til fremlæggelse under forårssamlingen

30

i 2018. Vi får i fremtiden brug for flere hænder på arbejdsmarkedet. Derfor er det nødvendigt, at ældre der ønsker at arbejde og som kan arbejde på fuld- eller deltid gives udvidede muligheder herfor. Vi ønsker dog en ordning, som fortsat er solidarisk i den forstand, at pengene skal fordeles således, at de som har mindst arbejdsevne får mest pension, mens de som ønsker at arbejde i fortsat hovedsageligt er selvforsørgende.

TRYGGE BOLIGFORHOLD FOR ALLE ÆLDRE

Inuit Ataqatigiit lægger vægt på trygge hjem for alle ældre borgere. Dette uanset om den ældre bor i egen bolig, er lejer eller bor i ældrebolig, ældrekollektiv eller alderdomshjem.

Inuit Ataqatigiit vil sikre, at stadig flere ældre bliver boende i deres eget hjem i længere tid. For at kunne benytte denne mulighed ved vi, at der udover alderspensionen er brug for større støtte.

Derfor vil vi:

• oprette flere muligheder for støtte til ældre hus- og boligejere. • Bygge familiehuse, hvor flere generationer bor tæt på hinanden i egne boliger• Øge mulighederne og forbedre rammerne for hjemmehjælp

Vi vil bane vej for at opfylde hjemmehjælpsbehovene gennem efteruddannelses- og kursusprogram for hjemmehjælpere. For at sikre en mere stabil ældrepleje, skal vi udvide kommunernes forpligtelser i hjemmehjælpsområdet. Vi vil fortsat arbejde for at ældre lejere kan have mere trygge vilkår. I forbindelse med reformen af boligsikring der trådte i kraft ved årsskiftet i 2018, vil en ældre hvis livsledsager afgår ved døden eller flytter til alderdomshjem ikke med det samme få fratrukket sin boligstøtte. Dette indførte vi for at skabe rammer for et tryggere liv.

MERE SAMMENHOLD MELLEM GENERATIONER

I dag lever mange familier med generationerne adskilt fra hinanden. Mange familier har ønske om at genskabe mere sammenhold mellem generationerne og familierne. Derfor ønsker vi, at der bygges flere familiehuse for at opnå, at flere generationer familier kunne bo fælles.

ALDERDOMSHJEM SKAL VÆRE PLEJEHJEM

Vi vil organisere alderdomshjemmene anderledes. Samfundets borgere bliver fysisk stærkere og lever længere i et sundt liv. Derfor håber vi på, at ældre i fremtiden bor længere tid i deres egne hjem og vi kan allerede i dag se, at ældre først flytter til alderdomshjem når de får behov for mere pleje og behandling.

Vi vil derfor:

• Omorganisere alderdomshjemmene, så de reelt bliver til plejehjem• Der skal være flere og bedre plejetilbud på alderdomshjemmene • Alderdomshjemmenes kontakt til sundhedsvæsenet skal udvides, der skal banes vej for et tættere samarbejde

mellem kommuner, der har den daglige drift af alderdomshjem og sundhedsvæsenet • Oprette demensafdelinger i alle plejehjem• Sikre mere viden om demens i plejepersonalets uddannelser• Styrke uddannelserne generelt, så der er øget viden om pleje af ældre

Vi ved at når man flytter fra sit eget hjem til alderdomshjem, så kan dette opleves som en meget stor omvæltning og derfor lægger vi vægt på, at plejehjemmene minder så meget som muligt om almindelige hjem.

31

AFDELINGER FOR DEMENTE Det er nødvendigt at der i alderdomshjem er afdelinger for demente. Antallet af demente her i landet er stigende og plejepersonalet skal oplæres i særlige plejeteknikker for demente personer. Demens rammer involverede familier hårdt og derfor er det nødvendigt, at vi her i landet får mere viden om demens. Det er nødvendigt at alle kommuner har en demensrådgiver og derudover skal vi udvide viden omkring demens blandt de varme hænder.

Bygningsmæssige tilpasninger på alderdomshjem skal intensiveres. Derfor vil Inuit Ataqatigiit i forbindelse med reno-veringer af alderdomshjem sikre, at der bygges afdelinger for demente personer, især i forbindelse med indretning som hjem samt med nødvendige hjælpemidler.

EN TRYG ALDERDOM I BYGDERNEVi vil ligeledes skabe mere trygge rammer for alderdom i bygderne og udvide muligheder for at man fortsat kan bo i sin egen bygd i alderdommen.

• Der skal udvikles og bygges særlige ældrekollektiver og ældreboliger der er tilpasset behov i bygderne. • Vi skal via PKU midlerne give servicemedarbejdere for ældre i bygderne mulighed for efteruddannelse for at

styrke almindelige pleje og sundhedspleje.

UDDANNELSE SOM STYRKER ÆLDREPLEJEN

Gennem uddannelser inden for omsorgsområdet skal vi fortsætte vores bestræbelser for at styrke de varme hænder der arbejder med ældre. Vi vil sikre at der blandt personale i alderdomshjem er flere med sygeplejerskeuddannelse, uddanne-de sundhedsassistenter samt uddannede sundhedsmedhjælpere. Vi skal arbejde for at få mere viden ind om ældrepleje i pædagoguddannelserne. Ligeledes vil vi arbejde for, at der i sundhedsmedhjælper og socialassistentuddannelserne sikres større indhold om ældrepleje. Det gør vi gennem genovervejelser af indholdet af uddannelser i Peqqissaanermik Ilinniarfik (PI) og Perorsaanermik Ilinniarfik (SPS).

GODE AKTIVITETSTILBUD TIL ÆLDREInuit Ataqatigiit er glade for, at mange ældre her i landet gennem deres aktive foreningsliv gør en indsats for deres sundhed. Vi ønsker at udvide de ældres muligheder for et sundt liv gennem tilbud og daglige aktiviteter. Gennem et samarbejde mellem Socialstyrelsen og kommunerne skal vi sikre at bane vej for flere tilbud.

• Vi vil udvide mulighed for ældrehøjskoler, hvor vi kan sikre, at de ældre deler af deres viden. • Sundhedsvæsenets rehabiliteringstilbud til ældre skal udvides, således at de ældre med behov for fysisk og

åndelig rehabilitering kan have adgang til flere tilbud. Vi skal igangsætte flere kulturelle tilbud til de ældre

Meget af vores håndværksmæssige viden besiddes af de ældre og gennem etablering af værksteder kan ældre, børn, unge og voksne mødes hvor vi sikrer at denne viden gives videre til de næste generationer. Vi anser ældres viden som værdifuld.

ÆLDRERÅDGIVNINGDer er flere kommuner der har nedsat ældreråd. Dette er vi selvsagt glade for. Vi er ligeledes glade for at Kattuffik Uto-qqaat Nipaat er aktiv i den politiske debat og vi ønsker at fortsætte det gode samarbejde med Kattuffik Utoqqaat Nipaat.

Vi er lydhøre over for de kommunale ældrerødders og Kattuffik Utoqqaat Nipaats behov for rådgivning og derfor vil vi sik-re, at der udover de kommunale ældrerådgivere er en ældrerådgiver i Socialstyrelsen. Ældrerådgiveren i Socialstyrelsen skal rådgive omkring love der vedrører de ældre samt og kan henvise henvendelser til rette instanser.

32

KULTUR OG KUNST SOM KRAFTCENTERVI SKAL SOM SAMFUND HENTE STYRKE FRA KULTUREL UDVIKLING

Et åndeligt stærkt samfund med en stor selvindsigt i vores identitet vil i fællesskab løfte vores kultur. Vi vil fra Inuit Ataqatigiit arbejde for, at der etableres kulturværksteder til vores kulturudøvere. Vi vil sikre, at skuespillere, musikere, filmfolk og andre samlet kan skabe endnu mere. Vi skal bane vej for, at vores kultur spredes i samfundet og i verden. Vi vil bane vej for, at vores kultur i fremtiden skaber mærkbart mere vækst for turismen og økonomien.

KUNST ER AT VÆREAt leve er at være, kunsten er at leve. Kunst er en del af udviklingen og vi kan hente kræfter i kunsten ligesom vi kan skabe vækst gennem kunsten. Derfor vil vi skabe et stærkt fundament for vores kunstnere og for Inuit Ataqatigiit er det vigtigt, at alle kunstnere altid har en kunstnerisk frihed.

Vi vil skabe mulighed for, at et antal kunstnere, for eksempel tre ad gangen, kan få en årsløn at leve for for at udvikle deres kunst. Vi vil fremme kunstnervirksomhed som skaber røre i samfundet og som de enkelte kunstnere kan leve af. Dette vil styrke vores land og vores lands ansigt udadtil.

ET JUSTITSOMRÅDE VI SELV TAGER MERE STILLING TILJustitsområdet er fortsat under statens ansvar. Blandt de sagsområder vi kan hjemtage er justitsområdet et af de mere tunge og store områder. Derfor skal vi på baggrund af vores selvstyreaftale fortsat kræve, at sagsområdets standard højnes til en standard der tilsvarer forholdene i Danmark. Dette betyder ikke, at alt der skal rettes op på på området skal organiseres på fuldstændig samme måde som i Danmark. Derimod betyder det, at vi skal kræve et løft af sagsområdets standard, og sikre befolkningens retssikkerhed.

Vi skal føre et stærkt demokrati med en klar adskillelse af magtens tredeling. Det betyder, at Inatsisartut, Naalakkersu-isut og Domstolene skal være tre klart adskilte og stærke enheder. Dette skal gøres klart i vores kommende grundlov.

VI SKAL KLART TILKENDEGIVE VORES KRAV OG INDSATSERI den forgangne valgperiode har Naalakkersuisut udarbejdet vores egen justitsstrategi og handlingsplan. På baggrund af denne skal vi gøre vores krav klar for staten og fremme området. Vi vil gå i spidsen for, at vi gennem vores parlament og regering tager aktivt stilling til justitsområdet, frem for blot at lade Danmark tage beslutningerne.

• Vi vil sikre bedre uddannelse • af anstaltsbetjente i kriminalforsorgen• af kredsdommere og forsvarere

• Vi vil styrke fokus på ofre• Vi vil sikre en målrettet indsats for at få mindst 2 kommunefogeder i alle bygder

33

VI ER DEL AF DEN STORE VERDENFor Inuit Ataqatigiit er det vigtigt, at vi løbende øger vores udenrigspolitiske engagement, viden og kapacitet.

Vi har meget arbejde at gøre herhjemme, men vi har også et medansvar for verden omkring os. Inuit Ataqatigiit vil til hver en tid kæmpe for, at Grønland overholder sine internationale forpligtelser, og at vi ser os selv som verdensborgere og som fortalere for demokrati og solidaritet.

EN KLAR KLIMA- OG MILJØDAGSORDENI kraft af vores geopolitiske placering og vores naturrigdomme, både levende og ikke-levende, spiller Grønland en stor rolle internationalt. Vores undergrund, fjelde og hav indeholder rigdomme som er af stor interesse for store dele af verden.

Grønlands stemme i den internationale klimadagsorden skal være klar og utvetydig. Klimaændringerne har skabt øget opmærksomhed på os, og vi skal være tydelige omkring, at vi værner om vores eget miljø. Vi skal sætte klare klimamål og være mere proaktive på miljøområdet. En miljøfond, klimatilpasningsordninger og deltagelse internationalt i klima-forhandlingerne er vejen frem.

VI DRIVER UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITIKNår vi engagerer os i forhandlinger med andre nationer og med store internationale selskaber er det udenrigs- og sikkerhedspolitik vi i praksis udfører. Det gør vi, selvom disse sagsområder ikke er nogle vi fuldt ud kan hjemtage med selvstyreaftalen.

Selvstændighed forudsætter stærke alliancer rundt omkring i verdenen. Ikke mindst skal vi bygge stærke samarbejder med vores arktiske naboer. Grønland skal være synlig og fremme de grundlæggende værdier, som vores samfund byg-ger på. Menneskerettigheder, herunder for børn, de oprindelige folk og personer med handicap, skal fremmes. Ikke kun herhjemme, men også globalt.

34

DER ER BEHOV FOR EN NY UDENRIGSPOLITISK OG ARKTISK STRATEGI

Den globale kamp for demokrati, menneskerettigheder og solidaritet er kerneværdier for Inuit Ataqatigiit.

Vi skal styrke Grønlands gennemslagskraft internationalt ved at handle proaktivt, strategisk og troværdigt. På den måde fremmer vi Grønlands interesser. Det gør vi ved at styrke vores diplomatiske korps.

Grønland skal være med ved de store internationale forhandlinger, og være en klar stemme, ikke kun for os selv, men også for oprindelige folk og Arktis som region.

Inuit Ataqatigiit vil løbende øge vores udenrigspolitiske engagement, viden og kapacitet. Derfor er dialog og diplomati en vigtig evne vi har, som skal bidrage til øget eksport, samhandel og samarbejde med verdenssamfundet omkring os. Vores viden om verden omkring os, skaber nye muligheder for landet og er vores nøgle til øget indflydelse. Ved at øge samhandel, eksport og oplyse om investeringsmuligheder, kan vi øge væksten og skabe nye lokale jobs.

Grønlands seneste udenrigspolitiske strategi er fra 2011. Verden omkring os forandrer sig hastigt og derfor skal vi have en ny strategi for vores udenrigspolitiske interesser. En strategi skal fortælle indadtil i samfundet og udadtil i Verden, hvordan Grønland positionerer sig internationalt. Vi skal fremme Grønlands unikke styrkepositioner, fremme handel og eksport igennem vores relation til andre lande. Vores udenrigspolitiske strategi skal medvirke til, at vi taler med stærkere og klarere stemme i verden. Grønlands udenrigspolitik skal opbygges efter vores egne præmisser.

• Vi vil styrke vores diplomatiske korps ved at ansætte flere ved vores internationale repræsentationer• Vi vil styrke vores diplomatiske tilstedeværelse • i Asien, med fokus på handel, eksport og sikre investeringer• i London, med fokus på eksport fra fiskeriet• Vi vil bane vej for flere partnerskabsaftaler og handelsaftale

På samme måde er det vigtigt, at Grønland er klar omkring sin position i Arktis. Som et arktisk folk og en arktisk nation skal vi ikke overlade den arktiske scene til andre aktører. Vi skal selv gå forrest. Derfor har Inuit Ataqatigiit foreslået, at vi udvikler vores egen arktiske strategi, selvfølgelig koordineret internt i Rigsfællesskabet.

Vi vil styrke samarbejdet med vores arktiske og nordiske naboer, indenfor:

• Samhandel• Uddannelse og uddannelsesudveksling og forskning• Satellitkommunikation og digitale sundhedsløsninger• Øget deltagelse og synlighed i det nordiske samarbejde

GRØNLAND SKAL SPILLE EN AKTIV FORSVARSPOLITISK ROLLE

Vi har været med til at øge Forsvarets fokus på inddragelse af grønlændere. Både civilt og frivilligt. Det arbejde skal vi styrke. Vi har haft klare mål i Inatsisartut, Naalakkersuisut og i Folketinget for hvordan Forsvaret skal styrke deres op-gaver i Grønland. Som eneste grønlandske parti repræsenteret i Folketinget har vi været med til sikre at den grønlandske befolkning inddrages i langt højere grad. Flere skal bidrage ved civile jobs indenfor Forsvaret, såsom med suverænitets-håndhævelse og humanitært arbejde, ligesom mulighederne for samfundsnytte i Forsvaret, som del af resocialisering, skal afsøges. Styrket overvågning og øget brug af ny teknologi, såsom satellitter og droner, skal sammen med lokale kræfter bidrage til et styrket forsvar.

Vi skal spille en større rolle i vores egen forsvars- og sikkerhedspolitik. Det giver mening fordi vi er til stede, kender vores land bedst af alle og kan træde til ved ulykker. Ved at træne og uddanne vores egne borgere i at træde til ved en ulykke,

35

kan vi øge trygheden og sikkerheden for langt flere rundt omkring i hele landet.

Vores vigtigste mål forsvarspolitisk er:

• Bidrage til et trygt og fredeligt Arktis• Fuld oprydning ved Camp Century og alle tidligere militære anlæg i hele Grønland • Afmilitarisering af Arktis• Øget grønlandsk deltagelse i forsvarets opgaveløsning i Arktis

• hele civile personale ved Arktisk Kommando skal være hjemmehørende inden 2030• Øget sikkerhed ved færdsel i Arktis, både for mennesker og miljø• Et stærkt samarbejde med andre aktører, ikke mindst dem med aktiviteter i Grønland

• Eksempelvis fælles SAR og beredskabsøvelser med Canada og Island• Klare krav til den amerikanske tilstedeværelse i Grønland, særligt Thule Air Base

SKIFTENDE SERVICEKONTRAKTER ER IKKE NOK

Inuit Ataqatigiit har siden efteråret 2014, hvor det kom frem at servicekontrakten på Pituffik var tabt, kæmpet for at sikre Grønland øget indflydelse på den amerikanske tilstedeværelse. Vi har krævet, at der findes en snarlig løsning, som kommer vores samfund til gode. Vi har ønsket en kulegravning af forsvarsaftalen med henblik på en genforhandling. Det holder vi fast ved.

Tiderne siden årene hvor forsvarsaftalen blev indgået har ændret sig. Meget er sket siden tilføjelserne til aftalen blev indgået. Grønland går uigenkaldeligt mod selvstændighed. Derfor skal vi også i langt højere grad sidde for bordenden når der forhandles om vores land og vores ressourcer. Det gælder særligt i brugen af vores land til militære formål.

EN ÅBEN, PROAKTIV OG SOLIDARISK TILGANG TIL OMVERDENENGrønland deler med resten af Verden et ansvar for at sikre fred og stabilitet. Vi bor langt fra krig og flygtningekriser men vi skal vedkende os, at vi er en del af en globaliseret verden. Derfor er solidaritet en grundpille for Inuit Ataqatigiit. Vores kamp for selvstændighed går hånd i hånd med vores ansvar internationalt. Et selvstændigt Grønland må ikke lukke sig om sig selv. Et selvstændigt Grønland, også et Grønland på vej mod selvstændighed, skal engagere sig og være aktiv hvor det giver mening internationalt.

Det gælder i internationale klimaforhandlinger, det gælder i internationale frihandelsaftaler, og det gælder i internatio-nale fredsbevarende initiativer.

Grønland skal ikke deltage i krig. Men Grønland skal engagere sig, om det så er med beskedne bidrag, i humanitært arbejde, for eksempel under internationale flygtningekriser eller ved hungersnød.

Vi ser også gerne, at Grønland i højere grad engagerer sig i fremme af menneskerettigheder. Det betyder, at vi gør vores for selv at leve op til de menneskerettighedskonventioner vi har tilsluttet os.

Samtidig finder vi det vigtigt, at Grønland er mere aktiv i forhold til at beskrive sine mål i henhold til FN’s 17 mål for bæredygtig udvikling.