Integritet og ærlighed

8/8/2019 Integritet og rlighed

1/37

SCIENTOLOGIGr verden bedre at leve i

Den anvendte religise filosofi, Scientologi, blev grundlagt og udviklet afL. Ron Hubbard, og den tilbyder en prcis vej for alle, s de kan genvinde detsande og enkle i deres ndelige jeg.

Scientologi bestr af specifikke aksiomer, der forklarer tilvrelsens under-liggende rsager og principper, og observationer i et stort omrde inden forhumaniora. Dette er et filosofisk materiale, der bogstaveligt talt angr hele livet.

Denne udfrlige samling af viden har resulteret i, at emnet har toanvendelsesmetoder: Frst en teknologi hvormed en person kan forbedre sinndelige bevidsthed og opn den frihed, som sges inden for mange store

filosofier; for det andet et stort antal grundprincipper, som folk bruger for atforbedre deres tilvrelse. Med hensyn til den sidstnvnte anvendelsesmulighedtilbyder Scientologi intet mindre end praktiske metoder til at forbedre alleaspekter af ens liv det betyder, at der kan skabes nye mder at leve p. Detmateriale, du skal til at lse, kommer fra sidstnvnte kategori.

De data, som prsenteres her, er sammensat af uddrag fra L. Ron Hubbardsskrevne materialer, og de udgr kun t af de mange redskaber, man finder iHndbog i Scientologi. Den hndbog er en omfattende vejledning, som giveradskillige af Scientologis anvendelsesmetoder, og med dem kan man forbedremange andre omrder af tilvrelsen.

I dette hfte har redaktrerne suppleret uddragene med en kort introduktion,praktiske velser og eksempler p resultater med at bruge det.

Din nrmeste Scientologi kirke eller mission tilbyder kurser, hvor du kanforge din forstelse, og yderligere materiale, hvis du nsker at udvide din viden.

Der findes mange nye opdagelser om mennesket og tilvrelsen, som erbeskrevet i Scientologi; s det er muligt, at du stder p ukendte udtryk i dettehfte. Der kommer en beskrivelse af dem, frste gang de forekommer, og desudenstr de i ordlisten bagest i hftet.

Scientologi er til for at blive brugt. Det er en praktisk filosofi, noget man gr.Du kan ndre tingenes tilstand ved at bruge disse data.

Der findes utallige mennesker, der har nsket at gre noget ved de forhold, deser omkring sig, og de har anvendt denne viden. De ved, at tilvrelsen kanforbedres; og de ved, at Scientologi fungerer.

Brug det, du lser p disse sider, til at hjlpe dig selv og andre, s vil du ogsfinde ud af, at Scientologi fungerer.

DEN INTERNATIONALE SCIENTOLOGI KIRKE

Der findes en oversigt over kirker og missioner p www.scientology.org.


2/37

Hvad er det, der fr folk til at trkke sig tilbage fra at tage del ilivet? Et sorglst barn, der bliver reserveret og varsomt, nr det

bliver teenager. En succesfuld karrierekvinde, som gr fra det ene

forhold til det andet, lider af manglende selvsikkerhed. En pensioneretmand, der ser tilbage p sit liv og fortryder de valg, han har truffet.

Der findes en rsag til alle disse alt for almindelige scenerier. Det

er ikke bare noget der sker, eller noget der er underlagt skbnen.

L. Ron Hubbard samlede et uhyre omfattende forskningsmateriale,

som direkte omhandler og lser rsagerne til, at man trkker sig

tilbage fra andre og mister sin integritet. Han udviklede ogs enprcis metode, s man kan hjlpe folk med at genvinde deres sans

for rlighed og selvagtelse. Knuste drmme og anger over fortidenbehver ikke fortsat at trkke folk ud af deres engagement i nutiden.

Der findes faktisk en mekanisme, som fr folk til at trkke sig

tilbage fra slgtsforhold, fra familier, fra grupper og i srdeleshed

fra deres drmme. Man kan gre noget ved den slags situationer. Idette hfte vil du opdage, hvordan du kan hjlpe andre med at

genvinde deres integritet og deres appetit p livet. Det er et nyt synp et gammelt problem, og det betyder, at man ikke lngere behver

at sidde ude p sidelinien og hjlpelst se p andres kvaler. I stedet

har man vrktj til sin rdighed, som grundigt lser op for denslags elendighed.s

2


3/37

MORALKODEKSER

alle former for aktiviteter, hvor folk pvirker hinanden,udvikles der moralkodekser. Dette glder alle grupperaf alle strrelser: en famille, et team, et firma, en nation,en race.

Hvad er en moralkodeks? Det er en rkke aftaler, som enperson har tilsluttet sig for at garantere en gruppes

overlevelse.

Tag for eksempel USAs forfatning. Det er en aftale, som blev skabt af de13 oprindelige stater, om hvordan de ville hndtere deres anliggender. Psamtlige de omrder, hvor den forfatning er blevet brudt, er landet i dag ivanskeligheder. Oprindeligt stod der, at der ikke mtte vre nogen former forindkomstskat; dette blev senere brudt. Derefter ndrede de et andet punkt ogs et mere og et mere. Hver gang de har gjort dette, har det skabt problemer.

Hvorfor er de i vanskeligheder? Fordi der ikke findes andre aftaler end

denne grundlggende aftale.

Mennesket har lrt, at man overlever, der hvor man har aftalte regler foropfrsel, eller for hvad der er passende, og der hvor man ingen aftaler har,overlever man ikke. Derfor, nr mennesker finder sammen, udarbejder dealtid en lang, lang rkke aftaler om, hvad moral er (det som vil bidrage tiloverlevelse), og hvad der er umoral (det som vil delgge overlevelse).

Moral vil iflge disse definitioner sige, de ting man p et givet tidspunktbetragter som kendetegn p overlevelse. En overlevelseshandling er en

moralsk handling. De ting, der anses for at vre imod overlevelse, betragtesalts som umoralske.

Nr to eller flere personer har en gensidig aftale, arbejder de sammen, ogdet kalder vi for samvirke. At danse med nogen er et samvirke, at kmpesammen med nogen er et samvirke, at arbejde i en organisation er et samvirke.

Inden for flden er det et kendt datum, at et skibs bestning ikke er nogetvrd, fr de sammen har trodset en kolossal fare af en art eller sammen harvret i kamp. Tag for eksempel et skib, der sejler med en helt ny bestning;

selv om de er uddannede i deres pligter, er der intet, der virker. Forsyningernesynes aldrig at komme om bord, brndstoffet synes aldrig at strmme frit til

I

3


4/37

maskinerne der foregr ikke andet end forvirring. S en sknne dag kommerskibet ud i en strk storm med trnhje, rasende blger, og samtligebestningsmedlemmer om bord samarbejder om at lnse maskinrummet forvand og holde skruerne gende. P en eller anden mde formr de at holde

sammen p skibet, og stormen aftager. Af en eller anden besynderlig rsag, erdet frst nu et rigtigt skib.

Hvad enten man har en gruppe, der bestr af to mnd i et partnerskab elleren hel nation, som formes, efter at de har erobret land fra en anden race, vilde uanset hvilken strrelse gruppen har indg bestemte aftaler. Lngdenaf en aftales levetid spiller ikke nogen srlig rolle; aftalen kan vre for en dag,den kan vre for en mned, eller den kan vre for de nste 500 r.

Nr folk former en gruppe, skaber de alts en rkke aftaler om, hvad der

er rigtigt, og hvad der er forkert; hvad der er moralsk, og hvad der erumoralsk; hvad der bidrager til overlevelse, og hvad der ikke bidrager tiloverlevelse. Det er det, der bliver skabt, og det oplses igen af overtrdelser(brudte aftaler eller love). Disse overtrdelser, som er usagte, men som ikkedesto mindre er overtrdelser beget af hvert enkelt gruppemedlem, hober siggradvist op og ender i oplsning.

I Scientologi er disse overtrdelser og resultatet af dem blevet undersgtmeget nje. Der er to separate dele, der omfatter den mekanisme, som er pspil her.

En skadelig handling eller et brud p gruppens moralkodeks kaldes enovert-handling. Nr en person gr noget, der gr imod den moralkodeks, hanselv har tilsluttet sig, eller nr han undlader at gre noget, han iflge denmoralkodeks burde gre, s har han beget en overt. En overt-handlingovertrder det, man har tilsluttet sig.

Et usagt, uforkyndet overtrdelse af den moralkodeks, som personen harforpligtet sig til, kaldes for et withhold. Et withhold er en overt-handling, en

person har beget, som han eller hun ikke taler om. Det er noget, en persontror, ville bringe hans selvopholdelse i fare, hvis det bliver afslret. Ethvertwithhold kommer efteren overt-handling. Sledes er en overt-handling noget,der er blevet gjort, og et withhold er en overt-handling, som tilbageholdes fraen anden eller andre.

Den eneste person, som kan fjerne n fra en gruppe, er n selv, og deneneste mekanisme, man kan bruge til det, er at holde sig selv tilbage. Mantilbageholder overtrdelser af gruppens moralkodeks fra de andregruppemedlemmer, derfor individualiserer (skilles) han fra gruppen, ogderfor oplses gruppen.

4


5/37

FISKE-

TEGN

Fiskningforbudt

Menneskehedens samfundsmssige drligdomme er frst og fremmest enblanding af de personlige vanskeligheder. Den mde det kan gribes an p, somvirker, er at hjlpe individet med at klare sine personlige vanskeligheder, shan forbedrer sig selv og det samfund, han er del af.

Nr en personindvilliger i at

flge en bestemt

moralkodeks,

menefterflgendebryder disseaftaler, begr handet, der hedder enovert-handling.

Nr en personikke taler omnoget, han hargjort, af frygt forkonsekvensernehedder det etwithhold.

Fiskningforbudt

5


6/37

RETFRDIGGRELSENr en person har beget en overt-handling og derefter tilbageholder den,

gr han eller hun sdvanligvis brug af den sociale mekanisme, der hedderretfrdiggrelse. Med retfrdiggrelse mener vi, det at forklare, hvorfor enovert ikke rigtigt var en overt.

Vi har alle hrt folk forsge at retfrdiggre deres handlinger, og vi haralle instinktivt vidst, at retfrdiggrelse var ensbetydende med en tilstelse afskyld. Men det er frst nu vi har forstet den prcise mekanisme, der liggerbag retfrdiggrelse.

Nr vi lige undtager det at bruge fremgangsmderne i Scientologi, har der

ikke vret metoder, der kunne lette en person fra bevidstheden om at havebeget en overt-handling, andet end det at forsge at gre overten mindre.

Visse kirker og andre grupper har brugt skrifteml i en bestrbelse p atlette en person for presset fra hans overt-handlinger. Det har dog haft enbegrnset virkning, p grund af at der har manglet en fuld forstelse for allede mekanismer, der er p spil. For at et skrifteml skal vre virkeligt effektivt,er det ndvendigt, at afslringen af ens forseelser ledsages af, at man fuldt udtager ansvaret. Alle overt-handlinger er et produkt af uansvarlighed i etomrde eller en side af livet.

Withholds er en slags overter i sig selv, men kilden til dem er en anden.Scientologi har endeligt bevist, at mennesket dybest set er godt enkendsgerning, der gr stik imod ldre religise forestillinger om, atmennesket i bund og grund er ondt. Mennesket er i den grad godt, at nr detindser, at det er til fare og tager fejl, s forsger det at begrnse sin styrke tilet minimum. Hvis dt s ikke virker, og det til stadighed tager sig selv i at begovert-handlinger, s forsger det at skaffe sig selv af vejen ved enten at g sinvej eller blive fanget og henrettet. Uden denne beregning ville politiet vreude af stand til at opklare forbrydelser den kriminelle medvirker altid selv

til sin egen tilfangetagelse. Det, der er mysteriet, er, hvorfor politiet strafferden kriminelle, der er blevet fanget. Han nsker selv at blive gjort mindreskadelig for samfundet og blive rehabiliteret. Tja, hvis dette er sandt, hvorforletter han s ikke sin samvittighed? Her er kendsgerningerne: Han opfatter detat lette samvittigheden som en overt-handling.

Folk holder deres overt-handlinger for sig selv, fordi de tror, det ogs villevre en overt-handling at fortlle om dem. Det er, som om folk prver atabsorbere alverdens ondskab og holde den ude af syne. Det er forkert. Ved atholde overt-handlinger tilbage bliver de holdt i live, og de er i sig selv, somwithholds, den eneste rsag til fortsat ondskab.

6


7/37

Det var ud fra disse mekanismer at mennesket, nr byrden blev for stor,blev drevet ind i endnu en mekanisme, nemlig bestrbelsen p at formindskestrrelsen af og presset fra overten. Det kunne han eller hun kun gre ved atforsge at svkke strrelsen og omdmmet af den person, som overten var

beget imod. Derfor, nr en mand eller kvinde har beget en overt-handling,flger der sdvanligvis et forsg p at gre den person, der var mlet foroverten, mindre, hvad angr hvor god eller vigtig han er. Heraf flger, at dengtemand, der bedrager sin kone, bliver ndt til at sige, at konen p en elleranden mde ikke har slet til. Derfor er den hustru, der har bedraget sin mand,ndt til at svkke manden for at svkke overten. Set i dette lys er kritik fordet meste en retfrdiggrelse for at have beget en overt.

Det betyder ikke, at alting er rigtigt, og at ingen kritik nogensinde erberettiget nogen steder. Mennesket er ikke lykkeligt, og mekanismen i overt-

handlinger er simpelthen et beskidt spil, som mennesket ved en fejl er trdtind i, uden at vide hvor det endte. S der findes rigtig og forkert opfrsel isamfundet og i livet som sdan, men tilfldig, svidende kritik er, nr den ikkeunderstttes af kendsgerninger, kun et forsg p at svkke strrelsen af den,der var udsat for overten, s man selv bedre kan leve med overten (hberman). Det er naturligvis en overt-handling i sig selv, at komme meduretfrdig kritik og skade en andens omdmme, og derfor virker dennemekanisme faktisk ikke.

Her har vi et skrplan til undergang. Man begr uagtsomt overt-handlinger.

Bagefter forsger man at retfrdiggre dem ved at kritisere eller ved at fortrngeskylden. Dette frer n ud i yderligere overter imod de samme mennesker,hvilket igen frer til en nedvrdigelse af en selv til tider ogs af dissemennesker.

Samfundet er sledes indstillet, at man p en eller anden mde straffer defleste overtrdelser. Straf er blot yderligere en forvrring af overt-sekvensen,og straf nedvrdiger den, der straffer. Men folk, der selv er skyldige i overter,forlanger straf. De bruger straf til at afholde sig selv fra at beg yderligereovertrdelser (hber de). Det er offeret, der krver straf, og det samfund, der

indrmmer dem det, er ikke retfrdigt. Folk ligefrem tigger om at blivehenrettet, og ve dig, hvis du ikke adlyder, for en forsmet kvinde er blid iforhold til dem.

Nr du hrer snderlemmende og brutal kritik af nogen, og den lyder bloten anelse anstrengt, s vr klar over, at du har at gre med overter mod denkritiserede person.

Her har vi fat i den mekanisme, der gr det her univers skrt. Ved at kendemekanismen bliver det muligt at finde en effektiv kur, der kan uskadeliggreden. Der findes dog yderligere forgreninger af den, som frst skal forsts.

7


8/37

Hej Bo, tak fordidu passedebutikken.

Chefen er grdiJeg tror, jeg siger op.

g.

Nr en personbegr en overt i dette tilflde,er det, at stjle

penge fra chefen

har han et

withhold over forden person, hanhar skadet.

Lige s snartbyrden, af detman har gjort,bliver for tung

vil personensvkke den person,han har gjort

fortrd, i et forsgp at mindske sinovert. Dette kaldesretfrdiggrelse.

8


9/37

RMNINGERI Scientologis teknologi finder vi den reelle forklaring p, hvorfor folk

pludseligt og forholdsvis uforklarligt forlader jobs, familier, steder ogomrder. At forlade det hele p den mde kaldes rmninger.

Det er en af de ting, menneskeheden har ment, man vidste alt om og derforaldrig har ulejliget sig med at udforske. Ikke desto mindre var det dette blandt de mange andre ting der gav mest besvr. Mennesket har forklaretdet hele til sin egen tilfredshed, og dog har forklaringen p det ikke skret nedp alt det besvr, der kom med flelsen af at vre ndt til at g sin vej.

Menneskeheden har for eksempel vret ude af sig selv over den hje

skilsmisseprocent, over den hje personaleudskiftning i virksomheder, overarbejdsuro og mange andre ting, der alle stammer fra den samme kilde folkder pludseligt eller lidt efter lidt forsvinder.

Det kan ske, at en person, der har et godt arbejde og sandsynligvis ikke vilf noget, der er bedre, pludseligt tager en beslutning om at g sin vej og grdet. Man kan se hustruen med den helt igennem gode mand og familie pakke og forlade det hele. Man ser manden med den knne og tiltrkkendehustru sl affiniteten i stykker og forlade hende.

Dette har mennesker forklaret for sig selv ved at sige, at der blev gjort tingimod dem, som de ikke ville tolerere, og derfor var de ndt til at g deres vej.Men hvis det var forklaringen, ville det kun vre ndvendigt formenneskeheden at srge for, at alle arbejdsvilkr, gteskabelige samliv, jobs,uddannelsesprogrammer etc. var helt i top, s ville problemet vre lst. Mendet viser sig tvrtimod ved en nrmere undersgelse af arbejdsvilkr oggteskabelige forhold, at en forbedring af forholdene ofte forger mngdenaf rmninger. Hershey, den bermte amerikanske chokoladefabrikant, ersandsynligvis den, der har gennemfrt de bedste arbejdsvilkr i verden forsine fabriksarbejdere; alligevel gjorde de oprr og skd endda efter ham. Dette

frte s til en ny industriel filosofi om at jo vrre arbejdere bliver behandlet,desto mere villige bliver de til at blive; hvilket i sig selv er lige s usandt, somat sige: Jo bedre de bliver behandlet, desto hurtigere gr de deres vej.

Man kan behandle folk s godt, at de bliver flove over sig selv velvidende, at de ikke fortjener det; dermed fremskynder man at de rmmer.Man kan helt sikkert ogs behandle folk s drligt, at de ikke har andet valgend at rejse. Men begge situationer er ekstreme, og derimellem finder vistrstedelen af dem, der gr deres vej: Hustruen gr sit bedste for at skabe etgteskab, mens manden forsvinder i hlene p en skge. Chefen prver atholde tingene i gang, men arbejderen tager sin afsked. Det er uforklarligesituationer af denne art, der splitter organisationer og tilvrelser ad, og det erp hje tid, at vi opnr en forstelse af dem.

9


10/37

Folk rejser p grund af deres egne overter og withholds. Dette er et faktum,der ikke kan bestrides, og en regel, der ikke kan omgs. Det menneske, derhar et rent hjerte, kan ikke blive sret. Den mand eller kvinde, der skal, skal,skal gre sig til et offer og g sin vej, rejser p grund af sine egne overter ogwithholds. Det er lige meget, om en person forlader en by eller enarbejdsplads, grunden er den samme.

Nsten hvem som helst, uanset hvad hans stilling er, kan gre noget veden situation, ligegyldigt hvad der er galt, hvis han eller hun virkelig vil. Nrpersonen ikke lngere nsker at udbedre skaden, har hans egne overter ogwithholds mod de andre, der er involveret i situationen, svkket hans egenevne til at vre ansvarlig for den. At forlade omrdet er derfor den enestesynlige lsning. For at retfrdiggre at han forlod omrdet, opdigter denperson, der gr sin vej, ting, der er blevet gjort imod ham; dette er enbestrbelse p at formindske overten ved at nedvurdere dem, den blev begetimod. Teknikken i det er ret enkel.

Det er uansvarligt af os, nr vi nu ved det her, hvis vi tillader uansvarlighedi den grad. Det eneste venlige man kan gre, nr en person truer med atforlade en by, en post, et job, eller et uddannelsesprogram, er at lette denperson for overter og withholds. Alt andet ville sende personen af sted med enflelse af at blive nedvrdiget eller af at vre blevet gjort fortrd.

Det er forblffende, hvor ubetydelige de overter er, der kan f en persontil at g sin vej. En medarbejder blev engang standset, lige inden han gik sinvej, og det kunne fres tilbage til den oprindelige overt mod organisationen,som var, at det ikke lykkedes ham at forsvare organisationen, da en kriminel

sablede den ned. Dette mislykkede forsvar trak flere og flere overter ogwithholds med sig, ssom ikke at f videregivet meddelelser og at det ikkelykkedes at gre en opgave frdig, indtil det til sidst fuldstndigt fornedredepersonen til at stjle noget uden vrdi overhovedet. Dette tyveri fik personentil at mene, at han hellere mtte g sin vej.

Der knytter sig et ret delt trk til mennesket: nr en person opdager, athan tror han er ude af stand til at forhindre sig selv i at skade en velgrer, svil han forsvare sin velgrer ved at g sin vej. Det er det, der er den virkeligersag til rmningen. Hvis vi i lyset af dette forbedrede arbejdsvilkrene, villevi opdage, at vi simpelthen havde forstrret hans overter og gjort det helt

sikkert, at han vil g sin vej. Hvis vi derimod straffer, kan vi vre rsag til, atvelgrerens vrdi falder en smule, og derved mindskes overtens strrelse.Men hverken forbedringer eller straf er lsningen. Lsningen ligger iScientologi, nemlig i at auditere personen op til et ansvarsniveau, der er hjtnok, til at han tager sig et job eller et virke og udfrer det, s der ikke kommeralt dette underlige hokus pokus med: Jeg bliver ndt til at sige, at I gr tingimod mig, s jeg kan g min vej og beskytte jer mod alle de drlige ting, jeggr mod jer. Sdan er det nu engang, og det er meningslst ikke at gre nogetved det, nu hvor vi ved det.

Et hoved, der plages af sin samvittighed, hviler aldrig bldt; ryd op isamvittigheden, s str I med et bedre menneske.

10


11/37

Withhold

Withhold

Withhold

Nr en personophobertilstrkkeligt medoverter ogwithholds over for

en anden personeller over for etomrde i dettetilflde etgteskab

vil han blivekritisk og begyndeat finde fejl vedden person ellerdet omrde

hvilketretfrdiggrover for hamselv, at han

forsvinder enrmning. Folkgr deres vej pgrund af deresegne overter ogwithholds.

11


12/37

OVERT/MOTIVATOR-SEKVENSENDer er endnu en synsvinkel i forbindelse med mekanismen i overt-handlinger; den hedder overt/motivator-sekvensen, og den gr, at megenmenneskelig opfrsel bliver yderligere forklaret.

En overt er, sdan som vi har set, en overtrdelse af en gruppes moralkodeksog kunne ogs beskrives som en aggressiv eller destruktiv handling fraindividets side imod en del af livet.

En motivatorer en aggressiv eller destruktiv handling, som en person elleren del af livet er modtager af.

Den synsvinkel, hvorfra handlingen ses, afgr, om handlingen er en overteller en motivator.

Grunden til, at man kalder den en motivator, er, at den har en tendenstil at f n til at give igen den motiverer en ny overt.

Nr man har gjort noget slemt imod en anden eller noget, har man en

tendens til at tro, at noget m have motiveret det.

Nr man har stet som modtager af noget slemt, har man ogs tendens tilat tro, at man m have gjort et eller andet for at fortjene det.

De ovenstende punkter er sande. Folks handlinger og reaktionervedrrende emnet bliver ofte meget forkert fremstillet.

Folk gr rundt og tror, at de var involveret i en bilulykke, hvor de faktiskforrsagede den.

Folk kan ogs tro, at de forrsagede en ulykke, nr de kun var involveret ien.

Nogle folk tror med det samme, de hrer om et ddsfald, at de m havedrbt personen, selv om de var langt vk derfra.

Politiet i storbyerne er rutinemssigt ude for, at folk dukker op for at tilstnsten hvert eneste mord i byen.

Man behver ikke at vre skr for at vre underlagt overt/motivator-sekvensen.

12


13/37

Overt/motivator-sekvensen har Newtons lov om aktion og reaktion somsit grundlag og flger derfor den regel, at for enhver handling (aktion) er deren lige s stor og modsat rettet reaktion.

Den simple lov om aktion og reaktion lyder: Har man 2 bolde, en rd ogen gul, som hnger i hver sin snor, og tager den rde bold og lader den svingeind imod den gule bold, s vil den gule bold vende tilbage og ramme den rde

bold.Dette er Newtons lov om aktion og reaktion i funktion. Folk, som er

bukket under (svkkede) og er p nippet til fuldstndigt at flge det fysiskeunivers, handler helt i overensstemmelse med denne metode.

Hvn: Du slog mig. Nu slr jeg dig.

Forsvarskommandoen: Hvis vi fr nok atomvben, vil vi selvflgelig vrei stand til at forhindre folk i at sende atomvben efter os.

Der hrer imidlertid mere til overt/motivator-sekvensen end blot Newtonslov om aktion og reaktion.

Hvis Jens slr Peter, tror han nu, at han br blive slet af Peter. Hvadvigtigere er, han vil faktisk f en somatik (fysisk smerte eller ubehag) for atbevise, at han er blevet slet af Peter, selv om Peter ikke har slet ham. Han vilf denne lov til at g i opfyldelse, uanset hvad de faktiske omstndigheder er.

13


14/37

Jens Peter

OVERT

MOTIVATOR

Jens Peter

Folk gr alts hele tiden rundt og retfrdiggr og fortller, hvordan de erblevet slet af Peter, slet af Peter, slet af Peter.

Selv om det ikke er foreget, vil mennesker, der handler p et lavt reaktivt

(irrationelt) niveau, hvde, at det er sket. Det er det, der er overt/motivator-sekvensen.

Dette er meget vrdifuldt at vide.

Hvis du for eksempel hrer en hustru fortlle, at hendes mand slr hendehver dag, s kig under hendes hovedpude efter det boldtr, hun bruger; fordet er stensikkert, hvis hun siger, at den gule bold har ramt den rde bold og mrk jer dette at den rde bold ndvendigvis m have ramt den gule boldfrst.

Denne mekanisme gr sit til at forklare visse menneskelige aktiviteter.

En skadelig handling er enten en overt eller en motivator alt afhngigt afsynspunktet. En motivator har tendens til at foranledige en ny overt (det er

sandsynligt at den person, Peter, som her bliver slet, slr igen eller forsgerat f hvn) og den involverer sledes personen i mange besvrligheder i deomrder af hans liv, hvor han har beget overter.

14


15/37

DUKANHAVERETRet og uret udgr en almindelig kilde til sknderier og stridigheder. Disse

begreber er tt forbundet med overter og withholds samt overt/motivator-sekvensen.

Et individs sidste bevidste strben, fr han takker af, er et forsg p at fret. Jeg har ret, og de andre har uret er det begreb, den ubevidste person kangive udtryk for, der stikker dybest.

Det, der errigtigt, og det, der erforkert, kan ikke ndvendigvis defineresfor alle. Disse begreber varierer i overensstemmelse med eksisterende

moralkodekser og discipliner, og fr Scientologi var de ikke baseret p fakta,men kun p holdninger til trods for at de inden for retspleje er blevet brugtsom test p tilregnelighed.

I Scientologi opstod der en mere prcis definition, og den definition blevdesuden den eneste rigtige definition p en overt. En overt er ikke bare det atskade nogen eller noget. En overt er noget, man undladerat gre, eller nogetman gr, som udretter det mindste gode for det mindste antal mennesker elleromrder i livet, eller den strste skade for det strste antal mennesker eller

omrder i livet. Dette ville omfatte ns familie, ns gruppe eller team samt helemenneskeheden.

Sledes er en forkert handling forkert, i den grad den skader det strsteantal. En rigtig handling er rigtig, i den grad den gavner det strste antal.

Mange mennesker tror, at en handling er en overt, simpelthen fordi den erskadelig. For dem er alle skadelige handlinger eller undladelser af at handle overter. Det er ikke korrekt. For at noget, man gr eller undlader at gre,

kan vre en overt, m det skade flertallet af mennesker eller omrder i livet.Derfor kan det at undlade at delgge vre en overt. At sttte noget, som villeskade flertallet, kan ogs vre en overt.

En overt er noget, som skader i bred forstand. En gavnlig handling ernoget, som hjlper i bred forstand. Det kan vre en gavnlig handling at skadenoget, som ville vre skadeligt for mange mennesker og omrder i livet.

15


16/37

Bde det at skade alting og det at hjlpe alting kan vre overter. Det athjlpe bestemte omrder og det at skade bestemte omrder kan vre gavnligehandlinger.

Iden om ikke at skade noget som helst og ideen om at hjlpe alting erbegge ret tossede. Det er tvivlsom, at du ville synes, at det er en gavnligaktivitet at hjlpe dem, der trlbinder andre; det er lige s usandsynligt, at duville synes, at det er en overt at udrydde en sygdom.

Der kan opst mange forvirrede tanker om det at have ret eller uret. Derfindes ikke noget absolut rigtigt eller absolut forkert. Det at have ret bestrheller ikke i at nre uvilje mod at skade, ligesom det at have uret ikke kunbestr i at undlade at forvolde skade.

Der er noget irrationelt ved at have ret, som ikke blot forkastergyldigheden af den retslige vurdering af tilregnelighed, men ogs forklarer,hvorfor nogle mennesker begr nogle meget forkerte handlinger, alt imens deinsisterer p, at det de gr, er rigtigt.

Svaret findes i en medfdt tilskyndelse, som alle har, til atforsge at haveret. Denne hvdelse skiller sig hurtigt ud fra rationel handlemde, hvorefterden bliver ledsaget af et forsg p at gre andre forkert p den, sdan som viser det hos overkritiske personer. En person, der tilsyneladende er bevidstls,er stadig i gang med selv at have ret og gre andre uret. Det er den sidste kritik.

Man kan se defensive personer bortforklare selv de mest benlysetilflde af uret. Dette er ogs retfrdiggrelse. De fleste bortforklaringer afopfrsel, uanset hvor langt ude de er, ser helt rigtige ud for den person, derkommer med dem, for han eller hun hvder blot sin egen ret og andres uret.

Ufornuftige videnskabsfolk ser ikke ud til at vre ophav til srligt mangeteorier. Det er de ikke, fordi de er mere interesserede i at insistere p deresegne besynderlige gode grunde, end de er i at finde sandheden. Det er sdanvi fr mrkelige videnskabelige sandheder fra personer, som burde videbedre. Sandhed bygger p dem, der er alsidige og ligevgtige nok til at kunneobservere ogs der hvor de tager fejl.

16


17/37

I har i den brede befolkning hrt nogle hjst besynderlige pstande. I skalvre klar over at den, der talte, var mere interesseret i atfastsl sine egne godegrunde end i at have ret.

En thetan (det ndelige vsen, personen selv) forsger at have ret ogkmper imod at have uret. Dette gr han uden hensyn til, om han harret i eteller andet eller overhovedet gr det rigtige. Det er det at insistere, uden nogethensyn til om man opfrer sig rigtigt.

Man prver altid p at have ret, lige til sidste livsgnist.

Hvordan kan man s nogensinde have uret?

Sdan her:

Man begr ved et tilflde eller p grund af uagtsomhed en forkerthandling. Det forkerte, i det man gjorde eller ikke gjorde, er dermed i konfliktmed ns behov for at have ret. Derefter bliver man for eftertiden ndt til atblive ved med at gentage den forkerte handling for at bevise, at den er rigtig.

Dette er et grundlggende trk i aberration (irrationel tanke og opfrsel).Alle forkerte handlinger er resultatet af en fejl, hvor man efterflgende insiste-rer p at have ret. I stedet for at rette fejlen (hvilket ville medfre, at manhavde uret), insisterer man p, at fejlen var en rigtig handling, og gentager dens.

Nr en person bevidsthedsmssigt gr ned ad skalaen, bliver det vanskeligereog vanskeligere for ham at indrmme, at han har haft uret. En sdan tilstelsekunne endda meget vel betyde en katastrofe for det, der er tilbage af hans evner

eller fornuft.

For rigtighed er det stof, overlevelse er lavet af. Det er den flde,mennesket tilsyneladende har vret ude af stand til at komme ud af: Den eneovert hober sig op efter den anden, stimuleret ved at man hvder, man har ret.Der findes heldigvis en sikker vej ud af dette spind, som vi skal se i detflgende.

17


18/37

TILSKYN

DELSE TIL ATHAVE RET

TILSKYN

DELSE TIL AT

HAVE RET

TILSKYNDELSE TIL ATHAVE RET

Tilskyndelsentil at have ret

ligger i os alle.

Nr der skernoget forkert,

havnerpersonen i en

konfliktmellem den

forkertehandling og

tilskyndelsen

til at haveret

og s kanhan blive ved

med

handlingen i etforsg p atpst, at han

har ret.

18


19/37

ATSKRIVEOVERTEROGWITHHOLDSNEDDet har lnge vret kendt i Scientologi, at der ikke forekommer nogen

gevinster (forbedringer), nr der optrder overter og withholds de forkortestil O/Ws.

Overter er den vsentligste rsag til, at en person holder sig tilbage ogafholder sig selv fra at handle.

En person, der har overter og withholds, bliver mindre i stand til atpvirke sit eget liv og mennesker i sin omgangskreds, og vedkommendeholder op med at kommunikere med de mennesker og de ting, han har begetoverter imod.

Det at nedskrive sine overter og withholds giver os en udvej. Ved atkonfrontere sandheden kan et individ opn lettelse og blive ansvarlig igen.

Grundlggende teoriTeorien bag den handling at nedskrive sine overter og withholds er

omfattet af aksiomerne i Scientologi, der samlet er udgivet i bogen Scientologi0-8: Bogen om det grundlggende. Et aksiom er en fremstilling af en naturlov plinie med dem i de fysiske videnskaber.

Uddrag af aksiom 38 fra aksiomerne i Scientologi er specielt relevante:

1: Dumhed er ukendskab til betragtning.

2: Mekanisk definition: Dumhed er ukendskab til tid, sted, form og begivenhed.

1: Sandhed er den njagtige betragtning.

2: Mekanisk definition: Sandhed er den njagtige tid, sted, form og begivenhed.

Heraf ser vi, at en mislykket bestrbelse p at opdage sandhed medfrerdumhed.

Heraf ser vi, nr vi faktisk efterprver det i praksis, at opdagelsen af

sandhed ville medfre en as-isness.

19


20/37

As-isness er den tilstand, i hvilken en person ser hvad som helst, prcistsom det er, uden nogen forvrngninger eller lgne, og i det jeblik forsvindertingen og ophrer med at eksistere. (Udtrykket kommer fra det engelske ordas-is hvordan noget er og endelsen -ness, der betyder tilstand, egenskabeller et eksempel p).

Heraf ser vi, at en egentlig sandhed ikke ville have tid, sted, form ellerbegivenhed.

Heraf opfatter vi, at vi kun kan opn en vedvaren, nr vi maskerer ensandhed.

At lyve er en ndring af tid, sted, begivenhed eller form.

At lyve bliver til alter-isness (en forandret eller ndretvirkelighedsopfattelse af noget; udtrykket kommer fra det engelske ord alter-

is forandre det, der er og endelsen -ness, der betyder tilstand, egenskabeller et eksempel p) og bliver til dumhed.

Alt, der varer ved, m undg as-isness.

Sledes, m alt det, der vedbliver, indeholde en lgn.

Hvis man skriver sine overter og withholds ned, kan man opn en as-isness og derved befri sig selv for byrden af sine overtrdelser.

O/W-beskrivelsernes fremgangsmdeNr folk skriver O/Ws ned, kan de gre det forkert, hvis de ikke kender

og flger specifikationerne for den aktivitet.

Det frste skridt, man tager, inden man begynder p selve O/W-beskrivelsen, er at f klarlagt fremgangsmden for, njagtigt hvordan manlaver sdan en beskrivelse.

Erfaringen har vist, at folk lber ind i problemer med O/W-beskrivelsen, nrfremgangsmden (herunder ngleord og udtryk) ikke er blevet ordopklaret, frman er get i gang med aktiviteten. (Ordopklaring er de fremgangsmder iScientologi, som bruges til at finde de ord, en person har misforstet i emner,han har studeret, og at f disse defineret ved at sl dem op i en ordbog).

Fremgangsmden:

Her flger fremgangsmden for en O/W-beskrivelse:

1. Skriv den njagtige undladelses- eller begelses-overt ned.

2. Giv s en detaljeret beskrivelse af enkelthederne i den begede ellerundladte handling, herunder:

20


21/37

a. Tid: (Definition: tidspunktet for en begivenhed, proces eller tilstand. Etprcist jeblik, en prcis time, dag eller r, som fastslet ved hjlp af et ureller en kalender; et prcist tidspunkt eller en prcis dato; den periode, ihvilken noget (ssom en handling) eksisterer eller fortstter).

b. Sted: (Definition: lokaliseringen af hndelsen eller handlingen. Etprcist sted; en srlig del af rummet eller Jordens overflade af afgrnset ellerikke afgrnset strrelse, men med prcis position).

c. Form: (Definition: Hvordan ting er arrangeret; den mde hvorp deleneaf en helhed er organiseret. Generelt, arrangementet af eller forholdet mellemdelene i noget til forskel fra delene selv. En srlig formation eller et srligtarrangement).

d. Begivenhed: (Definition: noget der sker eller finder sted; en prcis

hndelse. En mere eller mindre betydningsfuld eller bemrkelsesvrdighndelse. Det egentlige udfald eller endelige resultat).

For at opn en as-isness er man ndt til at f tiden, stedet, formen ogbegivenheden med og til at f fat i noget, der er gjort, eller noget, der erundladt.

Eksempel:

1. Jeg ramte en vens bil, da jeg bakkede ud fra min parkeringsplads p mit

arbejde, og forrsagede en skade til omkring 3.000 kr. p hans bil.

Den 30. juni 1987, da jeg forlod mit arbejde, bakkede jeg ud fra minparkeringsplads og ramte bagenden af min ven Jrgens bil. Der var ingenandre i nrheden, og parkeringspladsen var nsten tom. Jeg krte vk udenat efterlade en besked eller fortlle det til Jrgen, selv om jeg vidste, jeg varskyld i en skade p hans bil til 3.000,- kr., som han s mtte betale.

Eller, nr der er et withhold eller withholds, der skal fjernes:

1. Skriv withholdet ned.2. Angiv derefter tydeligt og klart enkelthederne mht. den handling eller

undladte handling, som blev tilbageholdt, herunder:

a. Tid

b. Sted

c. Form

d. Begivenhed.

21


22/37

For eksempel:

1. Jeg bedrog min kone (Sanne) ved at komme sammen med en andenkvinde, og jeg fortalte hende aldrig om det.

For 3 r siden, da jeg lige var blevet gift med Sanne, bedrog jeg hende vedat komme sammen med en anden kvinde. Jeg har aldrig fortalt Sanne om det.En morgen (i juni 1985) havde jeg fortalt Sanne, at jeg ville tage hende med ibiografen samme aften, og p vej hjem fra arbejde, mens jeg var i JensensStormagasin, mdte jeg en af mine gamle veninder (Annette). Jeg spurgteAnnette, om hun ville med mig ud at spise den aften, og hun sagde ja. (Hunvidste ikke, at jeg var gift). Jeg fortalte hende, at jeg ville hente hende kl. 20samme aften. Da jeg kom hjem fra stormagasinet, fortalte jeg Sanne, at jeg varndt til at tage tilbage til mit arbejde for at lave noget frdigt, og at jeg ikkekunne tage i biografen med hende.

Jeg tog s Annette med ud til middag i en anden by (p Landsbykroen), sjeg ikke risikerede at mde nogen af mine venner.

Administration af O/W-beskrivelser

Den handling at skrive sine overter og withholds ned kan bruges p hvemsom helst, og viften af omrder, den kan bruges i, er ubegrnset.

Eksempler:

Der er en person, der ikke udfrer sine pligter korrekt p sit arbejde, og enoverordnet bliver ndt til at se bort fra ham og gre jobbet for ham for at klareen klient eller en arbejdsopgave. Sdan en person bliver beordret til at skrivesine O/Ws ned.

En person, der er urimeligt kritisk nsker at forlade det uddannelsespro-gram, han er p. Den person, der er ansvarlig for uddannelsesprogrammet, frham til at nedskrive sine O/Ws.

En person, der er meget kritisk og diskussionslysten, vil kunne opnlettelse ved at nedskrive sine O/Ws.

Flgende punkter viser fremgangsmden i at f en person til at foretage enO/W-beskrivelse:

1. Det frste, den person, der str for O/W nedskrivningen, skal gre, er:(a) at studere og ordopklare dette hfte (med ordopklaring menes det atdefinere ethvert ord, der ikke er fuldt ud forstet, ved at bruge en ordbog ogordlisten bagest i hftet), (b) at opklare de ord, der er omfattet af trin 4herunder, (c) at ordopklare fremgangsmden for O/W-beskrivelser.

22


23/37

FORM

TID

STEDFORM

TID

STED

Den mekaniske definitionaf sandhed bestr injagtigt at kende tid, sted,

form og begivenhed i eneller anden oplevelse.

Tag nste overt eller withholdp samme mde.

... hvilket frigr al den fastlsteopmrksomhed, personen mttehave p sine tidligeremisgerninger, og bringer

personen lettelse.

BEGIVENHED

BEGIVENHED

For at afslre ns overterog withholds er det

ndvendigt at skrive

njagtigt tid, sted, form ogbegivenhed ned.

Efterhnden som personengr dette, vil mere og meresandhed blive slet fast ...

23


24/37

2. Srg for at skaffe et sted, hvor personen uforstyrret kan skrive sineoverter og withholds ned.

3. Srg for papir og kuglepen.

4. F personen til at opklare flgende ord, sdan som de er defineret ibegyndelsen af dette hfte: Overt, withhold, motivator, retfrdiggrelse,overt/motivator-sekvens.

5. F personen til at lse dette hfte og ordopklare O/W-beskrivelsens

fremgangsmde, til der er fuld forstelse som nvnt ovenfor.

6. F personen til at skrive sine O/Ws ned njagtigt iflge ovenfor nvntefremgangsmde for O/W-beskrivelser.

Nr en person nedskriver sine O/Ws, bliver han ved, indtil han eroverbevist om, at de er afsluttede. Personen vil fle sig virkeligt godt tilpasmed det og fle lettelse. Man fortstter ikke med en O/W-beskrivelse efterdette punkt.

Nr personen er frdig, s f ham til at give dig O/W-beskrivelsen. Ls

beskrivelsen igennem, forvis dig om at fremgangsmden er blevet fulgt, og takham for at have skrevet det ned. Denne anerkendelse er vigtig, da detmeddeler personen, at hans kommunikation er blevet modtaget af nogen. Dogskal man ikke komme med nogen kommentarer eller meninger vedrrendeindholdet af det, han har skrevet ned.

S snart man har anerkendt personen, kan man aflevere beskrivelsen tilham igen.

At skrive sine overter og withholds ned er en enkel fremgangsmde, somhar ubegrnsede anvendelsesmuligheder. En mand og kone kunne skrive

deres overter og withholds ned vedrrende gteskabet. En ansat kunne skrive sineO/Ws ned vedrrende sit arbejde. En oprrsk studerende kunne skrive sineovertrdelser ned vedrrende skolen.

Man kan rette op p alle omrder i livet, ved en gang for alle at f has psine overtrdelser af de forskellige moralkodekser, som man har givet sitsamtykke og senere brudt. Den lettelse, der kan flge af, at man kommer afmed sine misgerninger, er tit meget stor. Man kan igen fle sig som en del afen gruppe eller et forhold, genvinde sin selvrespekt, genvinde andres tillid ogvenskab samt en hel del personlig lykke.

Dette er en yderst nyttig teknologi.

24


25/37

RLIGEMENNESKERHAROGSRETTIGHEDERNr du har opnet evner p et hjt niveau, vil du vre den frste til atkrve din ret til at leve sammen med rlige mennesker.

Nr du kender teknologien om sindet, sdan som en uddannet scientolog

gr, ved du, at det er en fejltagelse at bruge personlige rettigheder og

frihed som argumenter for at beskytte dem, der kun vil delgge.

Personlige rettigheder blev ikke skabt for at beskytte de kriminelle, menfor at bringe rlige mennesker frihed. De, der behvede frihed og

personlige rettigheder for at dkke over deres egne tvivlsomme aktiviteter,

har s dkket sig ind under dette beskyttelsesomrde.

Frihed er for rlige mennesker. Intet menneske, der ikke selv er rligt,

kan vre frit det er sin egen flde. Nr ns egne gerninger ikke tler dagens

lys, s er man fanget. Man er ndt til at holde sig tilbage fra sine

medmennesker, og man er slave af sin egen drlige samvittighed. Man m gre

sig fortjent til frihed, fr frihed overhovedet er mulig.

Hvis man beskytter urlige mennesker, dmmer man dem til deres eget

helvede. Ved at gre personlige rettigheder ensbetydende med beskyttelse

af de kriminelle, er man med til at skabe en slavestat for alle. For nr den

personlige frihed bliver misbrugt, vil folk miste tlmodigheden med den

frihed, og det vil ende med at feje os alle bort. Alle disciplinre love er rettet

mod de f, der handler forkert. Desvrre rammer og begrnser sdanne love

ogs alle de mennesker, der ikke handler forkert. Hvis alle var rlige, ville derikke findes disciplinre trusler.

For den urlige person findes der kun n udvej at vedkende sig sit

ansvar i samfundet og igen f sig selv i kommunikation med sine

medmennesker, sin familie og verden som helhed. Ved at forsge at trygle om

sine personlige rettigheder for at beskytte sig imod en undersgelse af sine

gerninger, formindsker han i samme grad sin personlige frihed i fremtiden, for

han er ikke selv fri. Men han forpester andre, der er rlige, ved at bruge deres

berettigede frihed til at beskytte sig selv.

25


26/37

Et hoved, der plages af sin samvittighed, hviler aldrig bldt. Det vil heller

ikke komme til at sove bedre ved at forsge at dkke over sine misgerninger

med pstande om at: Frihed betyder, at du aldrig s meget som m kigge p

mig. En persons ret til at overleve er direkte forbundet med hans rlighed.

Frihed for mennesker, betyder ikke frihed til at beskadige mennesker.

Ytringsfrihed betyder ikke, at man frit kan skade med lgne.

Mennesker kan ikke vre frie, mens der er nogle iblandt dem, der er slaver

af deres egen rdsel.

Den mission, det teknologiske rumfartssamfund har, er at gre individet

underordnet og styre det ved hjlp af konomisk og politisk pres. De eneste,

der bliver ofre i en maskinernes tidsalder, er individet og dets frihed.For at bevare denne frihed, m man ikke tillade, at mennesker skjuler

deres onde hensigter bag beskyttelse af selvsamme frihed. For at vre fri skal

man vre rlig over for sig selv og sine medmennesker. Hvis et menneske

bruger sin egen respektabilitet som protest mod afslring af uhderlighed, er

dette menneske sin egen friheds fjende.

Vi kan kun beholde en plads i solen, s lnge vi ikke lader andres

gerninger formrke den.

Frihed glder for rlige mennesker. Individuel frihed eksisterer kun for

dem, der har evnen til at vre frie.

I dag har vi i Scientologi kendskab til fangevogteren personen selv.

Derfor kan vi genvinde retten til at have en plads i solen ved at fjerne det onde,

mennesker gr imod sig selv.

Sig derfor ikke, at en undersgelse af en person eller af fortiden er et skridt

i retning af slaveri. For i Scientologi er et sdant skridt det frste skridt iretning af at befri et menneske for hans egen skyldflelse.

Hvis det var scientologens hensigt at straffe de skyldige, da og kun da, ville

det vre forkert at undersge en andens fortid.

Men vi er ikke politi. Vores sgen er det frste skridt i retning af at bne

drene for de er alle sprret indefra.

Hvem ville straffe, hvis han kunne redde? Kun en galning ville sl en

nsket genstand itu, som han kunne reparere og vi er ikke gale.

26


27/37

Alle rettigheder til trods, m individet ikke d i denne maskinalder. Den

kriminelle og galningen m ikke sejre med deres nyfundne midler til

delggelse.

Den person, der er mindst fri, er den person, der ikke kan afslre sine egnehandlinger, og som protesterer imod afslringen af andres urigtige handlinger.

Det er med sdanne personer, at et fremtidigt politisk slaveri vil blive bygget,

hvor vi alle har numre og vores skyldflelse medmindre vi skrider ind.

Det er fascinerende, at afpresning og straf er grundprincipper i alle lyssky

foretagender. Hvad ville der ske, hvis disse to varer ikke lngere fandtes?

Hvad ville der ske, hvis alle mennesker var frie nok til at tale? Da og kun da,

ville der vre frihed.

Den dag, vi fuldt ud kan stole p hinanden, vil der blive fred p jorden.

St ikke i vejen for denne frihed. Vr selv fri. s

27


28/37

28

PRAKTISKEVELSERDe flgende velser vil hjlpe dig med at forst dette kapitel og forge dinevne til at anvende den viden, som findes i det.

1 Kig en avis eller et blad igennem, og find forskellige eksempler pnogen, der gr brug af den sociale mekanisme, at retfrdiggre.Fortst med at gre dette, s lnge det er ndvendigt, indtil du nemtkan udpege eksempler.

2Skriv et eksempel p en overt eller et withhold, du har observeret. Regns ud, hvad konsekvensen af dette withhold eller denne overt vil blivefor personen selv eller folk omkring personen. Gentag dette s mangegange det er ndvendigt, for at det er virkeligt for dig, hvilken virkningoverter og withholds kan skabe.

3 Kom med mindst to eksempler p overt/motivator-sekvensen, du selvhar set eller oplevet.

4 Find n, du kender, som ville f gavn af at skrive sine overter ogwithholds ned. Det kan vre en person, som er alt for kritisk over fornogen eller noget; en person, som heftigt retfrdiggr sine handlinger iet omrde; eller en, som i ekstrem grad forsvarer noget, han har gjort.Giv ham til opgave at lave en O/W-beskrivelse. Flg de trin, der str iafsnittet Administration af O/W-beskrivelser. Vis ham dette kapitel,s han forstr, hvilket udbytte der er ved at skrive sine O/Wer ned. Fham til at skrive dem prcist efter fremgangsmden, indtil han er

overbevist om, at han fuldstndigt har skrevet sine overter ogwithholds ned og fler sig godt tilpas med det.


29/37

SAMMENLIGNINGAFETISKEVRDIER

Nej

Ikke-scientologer

Nej

Scientologer

Ville du lyve for at opn et mlfor din forretning?

Nej

53%

Ikke-scientologer

Nej

100%

Scientologer

Ville du snyde i en vigtigeksamen?

33%

100%Svar p

undersgelses-

sprgsmlafspejler den

forskelScientologikan gre i

folks vrdier.

RESULTATERMEDATBRUGEDET

Tusindvis af mennesker har brugt L.Ron Hubbards vrker til direkte at tagefat p og lse livets modstningsfor-hold: godt og ondt, rigtigt og forkert. Dehar opdaget, at forholdet mellem men-nesker ikke lngere hviler p hb omforbedring, men p en faktisk teknologi,der ufejlbarligt kan give en forbedring.Ved at bruge hele denne samling af datakan folk genvinde deres selvvrd og

forge deres evne til at vre ansvarlige.

At kende de mekanismer som fr folk tilat trkke sig tilbage fra alle typer forholdog i srdeleshed fra livet selv, gr dem istand til at genvinde deres villighed til atptage sig et ansvar. For disse menneskerer fremmedgrelse ikke lngere en del aflivet. De ved, hvad der er rigtigt og leverderes liv i henhold til det. Det gavner ogs

det omkringliggende samfund, som detkan ses ud fra en undersgelse, der blevudfrt i Spanien. Det var en gruppe hrdekriminelle, der anvendte Hubbardsmetoder til blive rlige borgere, og 100%af dem holdt fuldstndigt op med atbeg forbrydelser efter resocialiseringen.I betragtning af at 80% normalt vendertilbage til deres kriminelle vaner, er detteen forblffende statistik.

I det moderne samfund findes der ikkenogen sikker vej, hvorved man kan lindreden elendighed, der er forrsaget af ensegne overtrdelser. Hubbards teknologigiver imidlertid et middel, hvorved en personkan gre sig fri af livets fjendtligheder oglidelser. Resultaterne, der opns, ndrerliv, sdan som disse historier viser.

Der var en ung mand fra Californien,som fandt ud af, at han kunne overtage

kontrollen med sit eget liv ved at brugeteknologien om overter og withholds.

Jeg var meget oprrt en dag, jeg komkrende i min bil. Ganske enkelt, det gikikke godt: Der var kunder fra tidligere pdagen, der havde besluttet ikke at kbe de produkter, jeg havde tilbudt; det var lang-somme og drlige bilister der krte foranmig, og det fik mig til at dytte af dem; jegvar gal og ulykkelig; dagen s ubarmhjertigud. Men lige pludseligt gik det op for mig, atjeg mske bare skulle skrive mine overter ogwithholds ned. Jeg trak ind til siden, og af eneller anden grund besluttede jeg at gre detlige der i bilen. Jamen, der kan man bare se!Jeg flte mig meget bedre tilpas, og inds atjeg altid kunne skrive mine overter og with-holds ned, hvis tingene kom lidt for megetuden for min kontrol. Jeg flte mig enormtgodt tilpas og havde styr p min egen

skbne. Tingene gik godt fra det punkt. Jegvar ikke bekymret resten af den dag, og detviste sig ogs, at min nste kunde kbte alt,hvad jeg havde at slge! Nu krte der ogs

29


30/37

dygtige bilister foran mig! Jeg blev klarover, at min mde at se p tingene gjorde en

forskel, og at jeg kunne gre noget ved det.

En sydafrikaner, der havde meldt sigsom frivillig ansvarshavende for et projekt,der havde til forml at f Hubbardsteknologi i brug i underprivilegeredelokalsamfund med sorte mennesker, sagdeflgende efter at have brugt teknologien

om overter og withholds:

Jeg har to frivillige medarbejdere fradette lokalsamfund, som lige nu er i gangmed at skrive deres overter og withholdsned. Jeg m sige, at jeg er meget stolt overdet. Jeg havde bemrket, at en af dem rendterundt og var et stort antal kvinder utro, oghan blev chokeret over det, da jeg fortalteham, at jeg vidste, hvad der foregik i hans

liv. Det m have rystet ham, for han holdt opmed at vre promiskus s at sigejeblikkeligt. Han skriver nu trofast sineoverter og withholds ned i alle detaljer og erhelt blomstret op som resultat af lettelsen.Han ser fantastisk ud! Hans dejlige humorog en helt ny person er ved at komme tilsyne under alt det tidligere rod. Den andenunge mand ringede til mig for at sige, at hanhavde skrevet en hel blok fuld af overter ogwithholds, og han er totalt begejstret over

handlingen, og det der sker med ham somresultat. Han er lige af sit land blevetudvalgt, blandt tusindvis af unge mnd, tilat komme udenlands for at fremme sinuddannelse han kunne nsten ikke tro pdet!

Der var en ung mand, som varimmigreret til Sverige med sin familie,han var meget oprrt over, hvor drligt

livet havde behandlet ham. Han havde det

elendigt, og der var intet, der s ud til atkunne ndre det. Til sidst var der en ven,der blev klar over, at den eneste vej ud forden unge mand ville vre, at han kom tilat skrive sine overter og withholds ned.Han gik med til at gre det, og her er dethan sagde:

Jeg har siddet her hele dagen ogskrevet overter og withholds ned, som

dkker hele mit liv. Jeg har altid bebrejdetandre for, hvorfor jeg klarede mig s drligt:Min mor, min far, selv min kreste, minevenner, mit nye land, det faktum at jeg erudlnding; men det var aldrig fr get op

for mig, at jeg selv er rsagen til, at jeg har flt mig s drligt tilpas. Det var ivirkeligheden p grund af alle de ting, jeggjorde, som jeg bar rundt p inden i. Ikke smrkeligt at jeg har haft det s drligt, og

hvorfor andre har det s drligt! Jeg flermig 100 kg lettere!

Der var en skolelrer i Californien, derhavde en elev, som var kronisk lgner.Han lj endda, nr der ingen grund var tildet. Han blev straffet for at gre det:Hans privilegier blev taget fra ham, hanblev sat til at arbejde i frikvarteret osv.Men lige meget hvad der blev gjort, varder ingen ndring. Her er det, der skete,da den lrer besluttede sig for at f hamtil at skrive sine overter og withholds nedfor at gre noget ved det:

Jeg tilbragte fem dage med at hjlpedrengen med at skrive sine O/Wer ned. Ialle de overter, han skrev ned, var lgnovertens form. Efter den fjerde dag fortaltehan mig endelig, at den frste gang, hannogensinde havde ljet, var engang han

havde slet sin lillebror og fet ham til at

30


31/37

grde. Hans mor var kommet ind pvrelset og havde spurgt, om han havde sletsin bror, og han havde sagt: Nej. Hungodtog hans svar, og det var p det tidspunkt,at det gik op for ham, at han kunne lyve ogslippe af sted med det. Hans ansigt lyste opefter at have fortalt det. Der lyste tilfredshedog lettelse ud af ham. Dette var for tre rsiden. Nu er det en fornjelse at vre inrheden af denne dreng, og han har ikke

ljet s meget som n gang siden.

Der var en kvinde i Los Angeles somvar i meget drlig fysisk form; hun havdeforsgt at gre noget ved det i mnedsvis,men uden resultat. Hendes liv var totaltrodet. Det var s slemt, at hun egentligikke vidste, hvor hun skulle henvende sigfor at f hjlp. Heldigvis var der en prst,der kom ind billedet, som kendte til

teknologien omkring overter og withholds.

De sidste par dage har jeg siddet ogskrevet mine overter og withholds ned. Jeghar et fysisk problem, som ikke er blevetbedre i det meste af et r. I gr fortalte min

fysioterapeut mig, at der var en markantforbedring i mine musklers spndstighed ogi mit generelle helbred. Jeg ved, det er, fordi

jeg tager ansvar for min egen tilstand.Denne teknologi er ved at redde mit liv.

Der var en pige fra Florida, der var igang med at skrive sine overter ogwithholds ned. Hun forsgte at komme itanke om noget mere, hun muligviskunne skrive ned, da hun ikke flte sighelt tilfreds med O/W-beskrivelsen.Pludselig kom hun til at tnke p noget,der var sket for ca. halvandet r siden,hvor hun i skdeslshed havde forlagt sin

taske og derefter mistet den; p det

tidspunkt havde hun ikke gjort noget forat finde den. Her er, hvad der kom ud afdet:

Mens jeg var i gang med at skrive detned, blev jeg klar over, at jeg faktisk havdenoget opmrksomhed, der sad fast der, men

jeg tnkte ikke videre over det p dettidspunkt. Den flgende dag, godt og vel 24timer efter at jeg havde skrevet det ned, tog

jeg hen for at hente post, og der opdagedejeg, at der nogen, der havde sendt min tasketil mig, og at alt indholdet stadig var i den!Det her skete halvandet r efter, jeg havdemistet den i en helt anden by. Jeg prver ikke

p at sige, at formlet med at skrive overterog withholds ned er at f de ting tilbage,man har mistet. Men jeg blev klar over, atdet var noget, som jeg ikke havde tagetansvar for, noget jeg havde ignoreret, og lige

s snart jeg tog noget ansvar for det og ikkelngere var effekt af det, s skete der noget;jeg holdt det ikke lngere vk fra mig selv.Jeg var i stand til at kunne have min taskeigen, og p det tidspunkt fik jeg den tilbage.

Der var en pige, der fik sine hb forfremtiden tilbage, da en af hendes godevenner overtalte hende til at tage tjlerne isit eget liv og bruge teknologien omoverter og withholds.

Mit liv gik slet ikke godt. Der blev vedmed at ske drlige ting for mig, og det lodtil, at ligegyldigt hvad jeg gjorde, kunne jegikke rigtigt blive lykkelig. En af mine vennervar ved at tage et kursus i Scientologi, og han

forklarede mig, hvad overter og withholdser; han viste mig ogs, hvordan man skriverdem ned. Frst troede jeg ikke, at det rigtigtville gavne noget (og nogle af de ting, jeg

vidste, jeg havde gjort, var jeg ikke meget

31


32/37

for at skrive ned!) Men han insisterede p,at det ville hjlpe, s jeg begyndte.

Det viste sig at blive en megetinteressant oplevelse. Efter at have skreveten del ting ned, som jeg meget vel vidste varoverter og withholds, begyndte jeg at kigge

p ting, jeg aldrig fr rligt har villetindrmme var skadelige; de var s godtforklaret og s rimelige. Da jeg frst fik

kigget efter, inds jeg de ting, jeg havdegjort, og det, at jeg skrev dem ned, gjorde, at jeg endelig begyndte at forst, hvorfor mitliv var get p den mde, det var get. Jeg erikke frdig endnu, men jeg kan se, hvor detbrer hen. Mit liv er allerede begyndt at

falde p plads, og nu har jeg endelig et hbom at livet selv mit kan blive en ren

fornjelse.

En studerende fandt ud af, hvorvrdifuldt det er at skrive sine overterog withholds ned; resultatet af det var,at der skete en vsentlig ndring ivedkommendes livssyn, og han fik sinselvrespekt tilbage.

Jeg plejede kun at vre interesseret imig selv, og det jeg nskede at gre ellerhave. Sommetider kunne jeg unde min

familie og mine venner en lille smule

opmrksomhed, men kun hvis det p eneller anden mde kunne gavne mig. Nr jegkigger tilbage, s var jeg ikke den type, jegselv ville have som ven!

Det har nu ndret sig. Min interesse fordem, der str mig nr, er kommet op p etniveau, hvor der er virkelig og rliginteresse. Jeg behver ikke engang at tvingemig selv til det. Det kommer helt naturligt.

Jeg kan ogs se, hvordan jeg kan vre noget

vrd for dem.

Der er et andet interessant resultat afdet, og det er, at jeg nu fler mig meget merevrd for mig selv, og det liv jeg lever ermeget mere lykkeligt. Det er vel ikke videreoverraskende, men selv ville jeg aldrig havetroet det fr.

Det er alle store forandringer, som ersket, fordi der var en, som tog fat i mig ogviste mig, hvad L. Ron Hubbard havde

skrevet om overter og withholds, og omhvordan de pvirker ns liv; derefter fik hunmig til at skrive mine ned. Det var det, dergjorde forskellen.

Efter at en ung mand fra Palombaro iItalien havde gennemget en vellykketafvnning fra stoffer, ved hjlp afHubbards teknologi om afvnning,opdagede han endnu en vigtigt side af

teknologien; nemlig teknologien omoverter og withholds, og den hjalp ham iden grad:

Efter jeg blev stoffri, kiggede jeg migtilbage og s ned i dybet p, hvor jeg havdevret; det blev klart for mig, at jeg i revishavde nedvrdiget mit liv med skadeligeovert-handlinger og withholds. Men nu var

jeg fri, og jeg var tilfreds med mig selv, lige

indtil jeg kom til at tnke p mine gamlevenner nedtrykte og vrede mennesker, somsad stuvet sammen i et lokale. Jeg troedeikke, at det ville vre muligt at sige til dem:Det her er en fantastisk metode, der gr, atman kan komme sig over overter ogwithholds. De ville bare sige: Men hvad foren overt? Hvad for et withhold? Men jegblev ikke desto mindre klar over, at minevenner var ndt til at opleve de samme

fremskridt som jeg koste hvad det ville.

32


33/37

S jeg tog tilbage til et rgfyldt, mrkt,rodet lokale og begyndte at fortlle dem ommit liv, de forkerte handlinger jeg havdegjort, hvordan jeg lidt efter lidt var begyndtat fjerne de mrke skyer, der havde stet ivejen for min frihed, og hvordan solstrlernes smt var begyndt at finde vej ind til migigen.

Da jeg var frdig, var der stille, men

jeg kunne se, at det jeg flte var net over tilalle i lokalet. Og sandelig om jeg ikke et paruger senere mdte min ven Frank ptrappen i afvnningscentret! Han kom hentil mig med strlende jne og sagde: Tak,Gianni! Da blev jeg dybt rrt. Mine vennerskulle ogs vre stoffrie fri for de flder,de havde smedet rundt om sig selv med deresegne overter og withholds.

En kvinde fra New Zealand beskriver depersonlige fordele, hun har haft af atskrive sine overter og withholds ned.

Jeg havde i lang tid vret meget uvilligtil at indrmme ting, som jeg opdagede ikkevar i orden i mine omgivelser og at tage migaf dem. Hvis jeg s en person, der gjordenoget uetisk, eller hvis jeg lb ind i halvgjorteller drligt gjort arbejde, kunne jeg

personligt blive gal, men af en eller anden

grund kunne jeg ikke f mig selv til at grenoget ved det. Jeg plejede at beslutte mig forikke at blive inddraget, og s lod jeg bare enanden tage sig af den slags. Jeg sagde til mig

selv, at jeg passede mig selv, men ivirkeligheden kunne jeg bare ikkekonfrontere at skride til handling, nr jegvidste, at jeg burde.

Det gik mig virkeligt p, for ret ofte loddet til, at jeg var den eneste, somoverhovedet s en eller anden drligsituation ske. At lade tingene vre, nr jegnu godt vidste, de var forkerte, endte faktisk

med at tage livet af min stolthed og efterlademig med en meget drlig mening om migselv.

Da jeg for nyligt skrev mine overter ogwithholds ned, blev jeg klar over, hvad der ivirkeligheden foregik. Jeg var fuldstndigtrdselsslagen for at tabe fatningen. Jegtroede, jeg ville komme til at sre nogen eller

forrette en eller anden form for skade. Men

den holdning: at lade en anden ordne det,var i virkeligheden det, der srede og

forrettede skade.

Da jeg fik je p de overter ogwithholds, der l bag denne vanvittigeholdning, og fik dem skrevet ned, forsvandtden fuldstndigt. Den skrk, jeg havdelevet med, forsvandt som dug for solen, ogmin villighed til at gre det, jeg vidste, var

det rigtige, kom tilbage. Det gjorde minstolthed ogs. Dette er virkelig integritet, ogdet er mere vrdifuldt for mig end nogetsom helst andet.

33


34/37

OM

L. RON HUBBARD

Denne enkle udtalelse fra Hubbard er et typisk eksempel p, hvordan hanlevede sit liv: Jeg kan lide at hjlpe andre og regner det for min strste glde i

livet at se en person gre sig selv fri fra de skygger, der formrker hans dage. Disse

meget betegnende ord beskriver et livsforlb i menneskehedens tjeneste og denvisdom, han har efterladt sig en visdom som gr enhver i stand til at opn de

drmme om lykke og ndelig frihed, de lnge har nret.

Ron blev fdt i Tilden, Nebraska, den 13. marts 1911. Han begyndte sine

opdagelser i en tidlig alder og gik fuldstndigt op i sine medmennesker. Jeg ville

have, at andre mennesker skulle vre lykkelige og kunne ikke forst, hvorfor de

ikke var det, skrev han om sin ungdom, og det beskrev de flelser, der skulle

komme til at lede hans vej i mange r. Allerede som nittenrig havde han rejst over

400.000 km og havde undersgt kulturer p Java, i Japan, Indien og Filippinerne.

Da Ron vendte tilbage til USA i 1929, genoptog han sin formelle uddannelse og

studerede matematik, ingenirvidenskab og det dengang nye emne atomfysik;

alle emnerne gav ham vigtige redskaber til hans fortsatte forskning. Hubbard

begyndte sin forfatterkarriere i begyndelsen af 1930erne for at finansiere sin

forskning, og han blev snart en af de mest lste forfattere af populrlitteratur. Men

han holdt sig altid sit vigtigste ml for je og fortsatte sin primre

forskningsretning med omfattende rejser og ekspeditioner.

Da USA trdte ind i Anden Verdenskrig, gik han ind i den amerikanske flde

som ljtnant og tjente som orlogskaptajn p korvetter til at bekmpe ubde. I 1945

var han delvist blind og lam efter skader han havde pdraget sig under

kamphandlinger og blev erklret permanent handicappet. Ved at bruge sine

egne teorier om sindet var han imidlertid i stand til at hjlpe ikke blot sine

soldaterkammerater, men ogs sig selv; han genvandt et godt helbred.

Efter yderligere fem rs intensiv forskning, blev Rons opdagelser prsenteret for

verden i bogenDianetik: Den moderne videnskab om mental sundhed. Som den frste

34


35/37

populre hndbog om det menneskelige sind skrevet direkte til manden pgaden blev Dianetik begyndelsen til en ny ra med hb for menneskeheden og

en ny fase i forfatterens liv. Han stoppede dog ikke sin forskning, og mens det ene

gennembrud efter det andet stadig blev omhyggeligt og systematisk nedskrevet i

slutningen af 1951, blev en anvendt religis filosofi, Scientologi, fdt.

Fordi Scientologi forklarer livet som helhed, er der ingen side af menneskets

eksistens, som L. Ron Hubbards efterflgende arbejde ikke berrte. Hans bopl

var nu skiftevis i USA og England, og hans fortsatte forskning gav lsninger p

sociale drligdomme som faldende uddannelsesmssige standarder og detomsiggribende narkotikamisbrug.

Alt i alt fylder L. Ron Hubbards arbejder om Scientologi og Dianetik 40 millioner

ord fordelt p bndforelsninger, bger og hfter. Tilsammen udgr disse det,

der er efterladt efter en livstid, som varede til den 24. januar 1986. Men historien

er ikke slut med L. Ron Hubbards bortgang; for med 100 millioner af hans bger

i omlb og millioner af mennesker, som dagligt bruger hans teknologi til at

forbedre tilvrelsen, kan det i sandhed siges, at verden fortsat ikke har en bedre

ven.s

35


36/37

ORDLISTEaberration:det at afvige fra rationel tnkeneller opfrsel; irrationel tnken eller opfrsel.Grundlggende set betyder det at kikse, at lavefejl eller mere bestemt at have fastlste ider, derikke er sande. Ordet bruges ogs i videnskabeligforstand. Det betyder at afvige fra en ret linie.

Hvis en linie skulle g fra A til B, og hvis den varaberreret, ville den g fra A til et andet punkt, tilet andet punkt, til et andet punkt, til et andetpunkt, til et andet punkt og til sidst komme tilB. I denne betydning ville det ogs betydemanglen p at vre lige eller at se skvt. Foreksempel: en mand ser en hest, men tror at hanser en elefant. Aberreret opfrsel ville vreopfrsel, der er forkert eller fornuftstridig.Aberration er modsat sund fornuft, det vil sigedets modstning. Fra latin, aberrare, at g vkfra; latin, ab, vk, errare, at g.

affinitet: krlighed, det at holde af elleranden flelsesmssig holdning; graden af atholde af. Den grundlggende definition paffinitet er betragtningen om afstand, hvadenten afstanden betragtes som vrende godeller drlig.

alter-isness: en forandret eller ndret realitetaf noget. Se ogs realitet i denne ordliste.

anerkende: atgive (nogen) en anerkendelse.Se ogs anerkendelse i denne ordliste.

anerkendelse:noget, der bliver sagt ellergjort for at informere en anden om, at hansudtalelse eller handling er blevet bemrket,forstet og modtaget.

as-isness: den tilstand i hvilken en person serp noget prcist, som det er, uden nogenforvrngninger eller lgne, p hvilket tids-punkt det forsvinder eller ophrer med ateksistere.

etik: de handlinger, et individ plgger sigselv for at korrigere opfrsel eller en situation,han er indblandet i, som gr imod gruppensidealer og bedste interesser. Det er nogetpersonligt. Nr man er etisk eller har sin etikinde er det ud fra ns egen beslutning, og det

gres af n selv.forbig: at g uden om den rigtige person i enkommandokde.

individuere: at adskille sig selv fra noget, engruppe el.lign. og trkke sig tilbage fra invol-vering i det.

invalidere: det at g imod, nedvrdige,betvivle eller bengte noget, en anden tror p.

justits: den handling, der foretages over for etindivid af gruppen, nr han selv undlader attage behrige skridt med hensyn til etik.

misforstet ord: et ord som ikke er forstet,eller som er forstetforkert.

motivator: en aggressiv eller destruktivhandling, modtaget af personen selv eller en

eller anden del af hans liv. Grunden til, at detkaldes en motivator, er, fordi den hartendens til at tilskynde n til at give igen denmotiverer en ny overt-handling.

ordopklare: at definere et hvilket som helstord, som ikke fuldt ud forsts i det materiale,personen studerer ved hjlp af en ordbog.

ordopklaring: en Scientologi procedure,hvor man lokaliserer ord, en person harmisforstet i emner, han har studeret, og frordene defineret ved at sl dem op i en ordbog.

overt-handling: en skadelig handling elleren overtrdelse af gruppens moralkodeks. Enovert-handling er ikke bare det at skade nogeneller noget, det er en handling, hvor manundlader at gre eller grnoget, som er detmindste gode for det mindste antal menneskereller omrder af livet eller den strste skade for

det strste antal mennesker eller omrder aflivet.

realitet: det, der ser ud til at eksistere. Realiteter grundlggende set en enighed; den grad afenighed, der er opnet blandt folk. Det, vi erenige om er virkeligt, er virkeligt.

retfrdiggrelse: et forsg p at formindskeen overt-handling ved at forklare, hvorfor detikke rigtigt var en overt-handling. Se ogsovert-handling i denne ordliste.

somatik: et ord, der anvendes i Scientologi til

at betegne enhver form for kropsfornemmelse,sygdom, smerte eller ubehag. Soma betyderkrop p grsk.

theta: tanke eller liv. Udtrykket kommer fradet grske bogstav theta (), som grkernebrugte til at reprsentere tanke eller mskend. Noget, der er theta, kendetegnesved fornuft, afklarethed, stabilitet, glde,munterhed, vedholdenhed og andre faktorer,som mennesket normalt anser for at vrenskvrdige.

thetan: personen selv ikke hans krop ellerhans navn, det fysiske univers, hans sind ellernoget som helst andet det er det, der erbevidst om at vre bevidst; den identitet, somerindividet. Udtrykket thetan blev lavet for atudelukke enhver mulig forvirring med ldre,ugyldige begreber. Det kommer fra det grskebogstav theta, som grkerne brugte til atreprsentere tanke eller mske nd, hvortil etn blev tilfjet for at lave det til et nutidigtnavneord, hvilket bruges, nr man skaber ordinden for ingenirfaget.

withhold: en uudtalt, ikke omtalt overtr-delse af en moralkodeks, som en person er

bundet af; en overt-handling, som en personhar gjort, som han eller hun ikke talerom. Ethvert withhold kommer efterenovert-handling.

36


37/37

NEW ERA er et vare- og servicemrke.Bridge Publications, Inc. er et registreret vare- og servicemrke i

Californien og ejes af Bridge Publications, Inc.

DANISH EDITION

2001 L. Ron Hubbard Library. Alle rettigheder forbeholdt.Enhver uautoriseret kopiering, oversttelse, duplikering,

import eller distribution, helt eller delvis, p hvilken som helstmde, herunder elektronisk kopiering, oplagring eller

overfrsel, er en overtrdelse af gldende love.Scientologi, Dianetik, Celebrity Centre, L. Ron Hubbard, Flag,

Freewinds, L. Ron Hubbard underskriften, Scientologi korset(afrundet) og Scientologi korset (spidst) er vare- og

servicemrker, der ejes af Religious Technology Center ogbruges med dets tilladelse.

En L. RON HUBBARD publikation

NEW ERA Publications International ApSStore Kongensgade 53, 1264 Kbenhavn K

ISBNTrykt i Danmark

978-87-7968-309-9

Documents

Integritet og ærlighed