Titelblad

Specialets titel:

Socialt sikkerhedsnet – eller et skub ud over kanten? Arbejdsløses medborgeridentiteter i arbejdsmarkedspolitikken

Engelsk titel:

Social Safety Net – Or a Push over the Edge? The Citizenship Identity of the Unemployed in the Labor Market Policy

Studieretning: Kandidatuddannelsen i Politik & Administration

Vejleder: Per H. Jensen

Antal normalsider: 75,0

Antal anslag: 179.993

Antal bilag: 2

Afleveringsdato: 12. oktober 2010

Kristian Kongshøj

Studienr: 20051224

1

Abstract: Social Safety Net – Or a Push over the Edge? The Citizenship

Identity of the Unemployed in the Labor Market Policy

The purpose of this thesis is to uncover the consequences of some of the most important pillars in

labor market policy for the identity of the unemployed. This will be done from a social citizenship

perspective, in which identity as a separate dimension of citizenship hitherto has been somewhat

neglected and undeveloped. Put simply, the dependent variable is identity, and the independent

variable labor market policy. The aforementioned pillars of labor market policy are activation of the

unemployed and economic compensation for the unemployed. This means, that the main concern is

the effect of activation on the identity of the unemployed, as well as the effect of economic

compensation on identity.

Citizenship, its dimensions, and the interplay between these, are described and developed, with

identity being the main focus. Identity is defined as consisting of a personal dimension towards the

self, and a social dimension towards the social surroundings. Social identity is further defined as

consisting of vertical and horizontal sub-dimensions. Horizontal social identity expresses the

orientation towards other citizens. Vertical social identity, being more political in nature, expresses

the orientation towards the political authorities and decision-makers. Next, the thesis seeks to

develop the theoretical perspectives that can help us explain how social policy in general can affect

the identity of the citizens.

From a citizenship perspective, labor market policy expresses the rights and duties bestowed upon

the unemployed. Activation can be viewed both as a right and a duty, but the general trend in later

years has been to strengthen to dimension of duty considerably. Economic compensation is a prime

example of a classic right connected to social policy towards the unemployed. Since social

citizenship as a perspective involves a normative concern with fundamental equality, also

concerning identity, the question then is to what extent the way these policies are shaped manages

to alleviate the negative effects of being unemployed.

The main empirical results raise some concern about the effect of the aforementioned these policies

and the connected policy trends. Participation in activation programs is found to be detrimental to

personal identity and vertical social identity. This holds true after statistical control for social

conditions, meaning differences in socio-economic conditions, which from a citizenship perspective

influence identity as well. In other words, it appears that the way these activation policies are

2

structured is actually harmful to one’s self-perception and self-confidence, as well as orientation

and trust towards the political authorities. A possible theoretical explanation is that the social

interaction in these activation programs has a tendency to institutionalize and articulate harmful

narratives concerning the capabilities of the individual, and these negative beliefs are then gradually

internalized as part of the personal identity. It might also be possible, that activation policies

segregate unemployed as a distinct problem-riddled group, leading to a negative perception of the

unemployed from society in general. No matter the exact process, the result itself indicates, that the

general trend in modern Danish labor market policy to strengthen and increase the use of activation

policies has an adverse effect on the identity of the unemployed.

Income and economic conditions are also found to be connected to all three dimensions of identity,

and differences in income explain a large part of the differences in identity between the employed

and the unemployed. Replacement rates, in this case reported subjectively by the respondent, are

found to explain some of the difference between the unemployed themselves regarding personal

identity. Following this, it is concluded that economic resources are crucial to the ability to uphold a

certain lifestyle, level of activity and life-possibilities as equal citizens. Theoretically, this concerns

the ability to follow self-enhancement strategies in the face of a difficult position as unemployed. In

short, the many of negative effects of unemployment can be alleviated by securing the unemployed

financially. Unfortunately, certain recent developments in Danish labor market policy have gone in

the opposite direction.

Regarding the importance of economic resources, this thesis largely follows previous conclusions in

other, similar studies, while the literature concerning activation and well-being is a bit more

muddled. Still, the case remains, that this thesis is unique in the way it has developed and analyzed

identity specifically, and not well-being in general as in most previous studies. Most of important of

all is that the results could raise some concern regarding the effects of present-day labor market

policy.

3

Indholdsfortegnelse1. Introduktion..............................................................................................................................................5

1.1 Problemformulering - og elementerne til besvarelse heraf....................................................................7

1.2 Specialets struktur..................................................................................................................................9

2. Medborgerskab som teoretisk udgangspunkt og analyseredskab..............................................................10

2.1 Medborgerskab – mere end formelle rettigheder. Deltagelse og identitet..........................................10

2.11 Identitet som dimension af medborgerskabet...............................................................................14

2.2 Nyudviklinger indenfor medborgerskabstænkningen – og medborgerskab som normativ målepind. .16

2.3 Medborgerskab og social policy – en normativ vision for velfærdsstaten og måden hvorpå medborgerskabet sikres.............................................................................................................................17

3. Velfærdsstaten og sikring af medborgeridentitet.......................................................................................19

3.1 Den sociale skabelse af identitet - en socialpsykologisk og en sociologisk tilgang................................19

3.2 Identitet udefra – velfærdsstaten og omverdenens opfattelse............................................................22

3.3 Identitet indefra – velfærdsstaten og selvopfattelse............................................................................26

3.31 Problematiske institutionelle identiteter........................................................................................26

3.32 Empowerment af arbejdsløses identitet........................................................................................30

4. Teoretisk analysemodel, empiri og metode...............................................................................................33

4.1 Opsamling og specialets teoretiske analysemodel...............................................................................33

4.2 Datamateriale.......................................................................................................................................36

4.3 Empirisk metode...................................................................................................................................37

5. Analyse: Medborgerstatus og arbejdsløses identitet som medborgere.....................................................37

5.1 Empiriske indikatorer for personlig og social identitet.........................................................................38

5.11 Personlig identitet..........................................................................................................................38

5.12 Horisontal social identitet...............................................................................................................39

5.13 Vertikal social identitet...................................................................................................................39

5.14 Tre særskilte dimensioner af identitet?..........................................................................................40

5.2 Arbejdsløshedens negative betydning for social og personlig identitet...............................................41

5.3 Aktiveringens betydning for medborgeridentitet.................................................................................45

5.31 Delkonklusion: Aktivering og medborgeridentitet..........................................................................56

5.4 Medborgeridentitet og økonomisk kompensation ved arbejdsløshed.................................................58

5.41 Delkonklusion: Økonomisk kompensation og medborgeridentitet....................................................66

6. Konklusion: Medborgeridentiteter i arbejdsmarkedspolitikken.................................................................69

7. Perspektivering: Behov for policyforandring?............................................................................................74

4

Litteraturliste..................................................................................................................................................76

Bilag 1: Anvendte variable – herunder kodninger og re-kodninger................................................................82

Variable: Indeks for personlig identitet......................................................................................................82

Variable: Indeks for horisontal social identitet..........................................................................................84

Variable: Indeks for vertikal social identitet...............................................................................................86

Variable: Arbejdsmarkedsstatus, aktivering, tidsperiode som arbejdsløs, mm..........................................88

Variable: Indkomst og økonomisk situation...............................................................................................96

Variable: Sociale betingelser......................................................................................................................98

5

1. Introduktion

Virker arbejdsmarkedspolitikken? Er dens konsekvenser konstruktive eller destruktive? Dette er

muligvis et noget firkantet spørgsmål, men det er ikke desto mindre et grundlæggende og naturligt

spørgsmål. Hvorvidt arbejdsmarkedspolitikken har positive eller negative konsekvenser afhænger

naturligvis af det givne mål og af analyseobjektet. Dette speciale vil afdække konsekvenserne af

arbejdsmarkedspolitikken for de arbejdsløses identitet. Udgangspunktet er et medborgerperspektiv

på identitet, således at det normative mål bliver at sikre en grundlæggende identitetsmæssig

ligeværdighed blandt samfundets borgere.

Den dominerende politiske diskurs om arbejdsmarkedspolitik og arbejdsløshed er fokuseret på at få

de arbejdsløse tilbage i beskæftigelse hurtigst muligt, hvor de arbejdsløse skal motiveres,

disciplineres eller ”opgraderes” således, at de er klar til at komme tilbage i beskæftigelse hurtigst

muligt. Med udgangspunkt i dette beskæftigelsesfokus kan der udarbejdes store udredninger af

arbejdsløshedsydelsernes programmatiske struktur, og hvorvidt de fremmer eller forhindrer

beskæftigelse (Beskæftigelsesministeriet 2006; Arbejdsministeriet 1989), og man kan eksempelvis

belyse kommunernes beskæftigelsesindsats overfor kontanthjælpsmodtagere (Stigaard m.fl. 2006),

og forskellige typer af økonomiske incitamenter, og hvorvidt de virker eller ej (Rosholm 2006).

Dette perspektiv er måske ikke er så overraskende med udgangspunkt i almindelige

makroøkonomiske mål. Ligeledes er arbejdsløshed ofte i den politiske diskurs blevet set som den

centrale indikator, om ikke den eneste, når begreber som marginalisering og inklusion/ekslusion i

samfundet anvendes, hvor arbejdsmarkedet altså gøres til det vigtigste område for samfundsmæssig

deltagelse (Born og Jensen 2002).

I et medborgerperspektiv er målene dog lidt bredere, også når det gælder samfundsmæssig

deltagelse. Som specialet vil uddybe senere vedrørende de forskellige dimensioner af

medborgerskabet er identitet en lige så vigtig del af det at være medborger (Lister 1998), der

desværre er lidt glemt og forsømt i litteraturen. Det at være medborger indenfor traditionen

inspireret af T.H. Marshall er en status, der er ”bestowed upon those who are full members of a

society” (Marshall 1950: 18), og det fulde medborgerskab er baseret på lighed borgerne imellem

hvad angår mulighederne for individuel udfoldelse og samfundsdeltagelse. Arbejdsløshed en

begivenhed, der i et samfund udelukkende baseret på den kapitalistiske markedsøkonomi vil kunne

ramme den enkelte hårdt hvad angår materielle livsbetingelser, generelle udfoldelses- og

deltagelsesmuligheder i samfundet, og også identitet. Med andre ord kan arbejdsløshed have

6

negative konsekvenser for den enkeltes medborgerskab. Politikker overfor de arbejdsløse er en

traditionel hjørnesten i velfærdsstatens socialpolitik med henblik på at sikre de arbejdsløses

muligheder for at være medborgere. Arbejdsløshed er således, sammen med alderdom, en af de

sociale begivenheder, der var udgangspunkt for udbygningen af velfærdsstaten i de fleste moderne,

industrialiserede lande (Goul Andersen 2001). Det medborgerskabsorienterede perspektiv på

arbejdsløshed ser marginalisering som noget, der kan undgås vha. social policy, og arbejdsløshed

behøver ikke nødvendigvist at være synonymt med tab af medborgerskab. Social policy, eller den

politik der føres overfor de arbejdsløse, kan således i høj grad influere i hvilken grad arbejdsløshed

medfører medborgerskabsmæssig marginalisering. Dette er baggrunden for at specialet vil inddrage

nogle af de vigtigste områder i arbejdsmarkedspolitikken og betydningen heraf for de arbejdsløses

identitetsmæssige medborgerskab.

Arbejdsmarkedspolitikken er forum for en stadig diskursiv kamp om de arbejdsløse (Halvorsen

1999). Klassiske diskursive antagonismer er eksempelvis på den ene side den diskurs, der ser

arbejdsløshed som noget, der medfører social elendighed og marginalisering uden for den enkeltes

kontrol, hvilket i højere grad fordrer en generøs socialpolitik til at afbøde og afhjælpe dette. På den

anden side kan arbejdsløshed ses som noget, der i høj grad kan kontrolleres eller afhjælpes af den

enkelte selv, hvilket fører til betoning af økonomiske incitamenter til at søge tilbage i arbejde og

andre instrumenter, der gør ”passiv forsørgelse” mindre attraktivt. Disse diskursive kampe,

kombineret med andre væsentlige faktorer, som eksempelvis de økonomiske konjunkturer, har

medført en arbejdsmarkedspolitik, der i realiteten er en blanding af forskellige former for

arbejdsmarkedspolitik, hvor vægtningen mellem de forskellige instrumenter stadigt forandrer sig. I

et medborgerskabsperspektiv siger vi, at der til det at være arbejdsløs er knyttet både er rettigheder,

eksempelvis et vist ydelsesniveau, og pligter, eksempelvis krav om aktivering eller jobsøgning, og

at vægtningen mellem og indholdet af disse rettigheder og pligter forandrer sig. Således tildeles de

arbejdsløses et væld af både rettigheder og pligter som følge af politiske forandringer over tid.

Specialet vil således analysere effekten af nogle af de vigtigste områder i

arbejdsmarkedspolitikken, som udtryk for tildelte rettigheder og pligter, der møder de arbejdsløse,

og disses konsekvenser for deres medborgeridentitet. Specialet vil definere og udvikle

identitetsbegrebet, herunder nogle specifikke dimensioner af identitet. Dette gøres da denne

dimension forekommer underbelyst og ofte mere implicit i medborgerskabslitteraturen. Endvidere

indgår identitet indgår i et samspil med de mere velkendte dimensioner af medborgerskabet, de

7

allerede nævnte rettigheder og pligter samt deltagelse. En stærk medborgeridentitet, både indadtil

og udadtil, er således nødvendig for at kunne deltage og agere som medborger på lige fod med

andre, hvilket er en vigtig årsag til at netop denne dimension af medborgerskabet ikke bør være

underbelyst.

1.1 Problemformulering - og elementerne til besvarelse heraf

Som det fremgår af introduktionen er formålet med dette speciale at afdække konsekvenserne for

den arbejdsløses medborgeridentitet af nogle af vigtigste politikker, der føres overfor de arbejdsløse

på dagpenge og kontanthjælp. Disse politikker udtrykker i et medborgerskabsperspektiv de

rettigheder og pligter, som de arbejdsløse tildeles.

To hoveddimensioner af medborgerskabet er således blevet nævnt, nemlig deltagelse og identitet.

Disse dimensioner og deres relation til medborgerskabet vil blive beskrevet mere indgående senere.

Vigtigst for dette speciales fokus er dog, at identitet omfatter næsten alle aspekter af borgerens

orienteringer og opfattelser, både indadtil og udadtil (Goul Andersen 2005). Identitet indadtil

vedrører selvopfattelse, selvtillid, følelsen af kontrol over eget liv, mv., og vil blive benævnt

personlig identitet. Identitet udadtil vil blive benævnt social identitet, og denne har sine to

underdimensioner, vertikal identitet og horisontal identitet. Vertikal identitet omfatter relationen til

autoriteter og det politiske system, mens horisontal identitet vedrører relationen til andre

medborgere, f.eks. social tillid, stigmatisering, mv.

Ovennævnte intention med specialet ud fra et medborgerperspektiv kommer konkret til udtryk ved

følgende problemformulering:

Elementerne i dette speciales undersøgelse er således først og fremmest, som beskrevet i

problemformuleringen og introduktionen, de arbejdsløses identitet, herunder de tre ovennævnte

dimensioner af identitet. Dertil kommer de politikområder, og de tilknyttede rettigheder og pligter,

der har konsekvenser for denne identitet. Som det fremgår af problemformuleringen vil disse være

henholdsvis aktiveringspolitikken samt selve den økonomiske ydelse, man modtager som

8

Hvilke effekter har arbejdsmarkedspolitikken, i form af de rettigheder og pligter som de

arbejdsløse tildeles i forbindelse med aktivering og økonomisk kompensation, for deres

identitet som medborgere?

arbejdsløs. Udvælgelsen, udviklingen og analysen af alle disse elementer udspringer som

understreget af en medborgerskabstilgang.

Disse to områder af arbejdsmarkedspolitikken er udvalgt fordi de først og fremmest er to vigtige

kerneområder, der tilsammen spænder fra rettighed til pligt. En klassisk socialpolitisk rettighed i

forbindelse med arbejdsløshed er således selve den økonomisk ydelse man tildeles i form af en

overførselsindkomst af en vis generøsitet, tidsperiode, mv., og hertil er knyttet en række pligter,

herunder krav om aktivering, rådighed overfor arbejdsmarkedet, mv. Her udvælger vi således selve

ydelsens beløbsmæssige generøsitet, og aktiveringspolitikken. Førstnævnte er udtryk for en klassisk

rettighed i en medborgerskabsoptik, mens sidstnævnte kan argumenteres at være udtryk for både

pligt og rettighed. Som det senere vil blive beskrevet i afsnit 5.3 vedrørende selve analysen af

aktivering, er en af hovedtendenserne i nyere dansk arbejdsmarkedspolitik dog en styrkelse af

pligtdimensionen af aktivering.

Hensigten er således, at undersøge hvilke konsekvenser, positive eller negative, disse rettigheder og

pligter måtte have for den enkeltes identitet. Eksempelvis kan man spørge om generøse ydelser er

positivt eller negativt for de enkelte dimensioner af identitet, dvs. selvopfattelse indadtil og

orientering udadtil, horisontalt såvel som vertikalt. Ligeledes vil spørgsmålet være, hvorvidt

aktivering har positive eller negative konsekvenser for identiteten som medborger.

For at besvare problemformuleringen vil projektet operationalisere teori til at hjælpe med at forklare

og uddybe, hvorledes medborgernes identitet kan påvirkes af de rettigheder og pligter de tildeles.

Som det senere vil blive beskrevet mere indgående vil projektet skelne mellem to hovedtyper af

teori til besvarelse af problemstillingen, idet disse kan udfylde den manglende forbindelse mellem

medborgerskabets øvrige dimensioner og identitet. Den ene hovedtype beskriver hvorledes de

tildelte rettigheder og pligter kan påvirke offentlighedens holdning til, og opfattelse af, de

arbejdsløse, og dermed også de arbejdsløses identitet, idet identitet skabes i den sociale interaktion.

Den anden hovedtype vil hjælpe med at forstå hvorledes de tildelte rettigheder og pligter kan

påvirke identiteten direkte. Den førstnævnte teoriretning er hentet fra den komparative

velfærdsforskning vedrørende sociale politikkers effekt på holdninger og opfattelser, inspireret som

denne er af den normative nyinstitutionalisme. Den sidstnævnte er hentet fra på den ene side

institutional identities-tilgangen, med sit fokus på institutionalisering af identiteter i det

postmoderne samfunds mange sociale institutioner, og på den anden side empowerment-tilgangen,

der understreger hvorledes sociale politikker kan bidrage til mægtig- og myndiggørelse af individets

9

identitetsmæssige resurser. Det fælles fundament for alle disse teoriretninger vil være et

grundlæggende udgangspunkt i identitet som noget, der skabes socialt i den enkeltes interaktion

med omverdenen.

Projektets empiri og metodiske grundtilgang vil være kvantitativ. Dette skyldes grundlæggende, at

formålet er empirisk at teste effekterne for identitet af ovennævnte politikker, og dermed med en vis

ekstern validitet at kunne generalisere bredt vedrørende resultaterne for netop de mulige

kausalsammenhænge, der på forhånd er defineret. Det empiriske udgangspunkt er datasættet fra

undersøgelsen ”Arbejdsløshed, tilbagetrækning og medborgerskab” fra 1999. Selvom datasættet

ikke længere er helt nyt indeholder det nogle unikke og hidtil uudnyttede variable, der er indikatorer

for alle tre identitetsdimensioner. På baggrund af disse variable vil der i analysen blive konstrueret

indeks for personlig identitet, horisontal social identitet, og vertikal social identitet. Primært vil

identitetsdimensionernes sammenhæng med variable, der på forskellig vis er relateret til aktivering

og økonomisk situation, blive analyseret via statistisk regression. Empiri og den metodiske

anvendelse heraf beskrives mere indgående i afsnit 4.

1.2 Specialets struktur

I kapitel 2 vil fokus være på at gå mere i dybden med de forskellige dimensioner af

medborgerskabet og dets indhold, herunder først og fremmest identitet som dimension af

medborgerskabet. Kapitlet vil beskrive dette med udgangspunkt i den klassiske

medborgerskabslitteratur, herunder især T.H. Marshalls betragtninger herom. Slutteligt runder

kapitlet af med at beskrive de væsentligste fokusområder i den nyere litteratur og understreger, at

medborgerskab er et normativt redskab, der kan benyttes til at bedømme policies vedrørende deres

evne til at sikre det lige medborgerskab. I kapitel 3 udfoldes specialets egentlige teoriapparat, med

henblik på at forstå hvilke processer, der kan gøre sig gældende, når forskellige policies kan forme

identiteten hos de medborgere, som disse policies er rettet mod. Udgangspunktet vil være, at

identitet formes i den sociale interaktion, og der vil blive skelnet mellem en sociologisk og

socialpsykologisk tilgang til at beskrive den sociale skabelse af identitet. Disse to grundtilgange vil

benyttes til at beskrive hvorledes tildelte rettigheder og pligter kan forme den enkeltes identitet

direkte og indefra via selvopfattelsen, eller indirekte og udefra ved at forme omverdenens opfattelse

af den enkelte medborger.

10

I kapitel 4 vil analysens empiriske redskaber blive beskrevet mere indgående, herunder specialets

kvantitative empiri og den form for statistiske metode, der vil blive anvendt. Kapitlet indledes dog

med en kort teoretisk opsamling og beskrivelse af specialets analysemodel.

Kapitel 5 omfatter specialets egentlige analyse. Denne vil blive opdelt i tre hovedafsnit. Det første

afsnit vil deskriptivt fokusere på den identitet som er forbundet med tilhøre gruppen af

kontanthjælps- eller dagpengemodtagere, samt beskæftigede. Disse er de statusbetegnelser, der er

udgangspunktet for hvilke rettigheder og pligter, der gør sig gældende for den enkelte. I næste

afsnit vil fokus være på aktiveringsdeltagelsens betydning for medborgeridentitet. Det sidste afsnit

vil beskæftige sig med betydningen for medborgeridentitet af niveauet af den økonomiske

kompensation ved arbejdsløshed.

Slutteligt vil specialet konkludere på disse empiriske fund og sætte dem ind i specialets teoretiske

kontekst. Formålet vil naturligvis være at konkludere på den positive eller negative betydning for

medborgeridentiteten af ovennævnte politikker. Endvidere vil specialet forsøge at afdække hvorvidt

det er muligt at sige noget om hvilke teoretiske processer, der ligger bag disse positive eller

negative effekter for medborgeridentiteten.

2. Medborgerskab som teoretisk udgangspunkt og analyseredskab

Medborgerskab er som understreget i kapitel 1 det udgangspunkt, hvorfra konsekvenserne af

politikken overfor de arbejdsløse vil anskues, ligesom det er det analyseredskab, hvormed vi vil

skelne mellem dimensioner som medborgeridentitet og tildelte rettigheder. Derfor vil de følgende

afsnit i kapitel 2 have fokus på at uddybe hvori medborgerskabet består, og sammenhængen mellem

disse aspekter eller dimensioner af medborgerskab.

2.1 Medborgerskab – mere end formelle rettigheder. Deltagelse og identitet.

Distinktionen imellem de forskellige medborgerskabsdimensioner er allerede blevet foregrebet og

nævnt adskillige gange fordi den er så central. Det er selvsagt også nødvendigt med en mere

konkret forståelse af hvad der egentlig ligger i begrebet identitet når det operationaliseres i et

medborgerskabsperspektiv.

Typisk forbindes medborgerskab med rettigheder og pligter. En ting er dog de formelle rettigheder,

mens noget andet kan være den faktiske realisering af disse med henblik på at fungere som en

medborger, der kan udnytte sine muligheder for samfundsmæssig deltagelse. Man kan således

11

skelne mellem det formelle medborgerskab, som det sikres gennem rettigheder, og det substantielle

medborgerskab, dvs. den faktiske realisering af medborgerskab, hvilket også er en hyppig kritik af

Marshall’s fokus på rettigheder (Brubaker 1992). Hvis man vil anvende en bredere forståelse af

medborgerskabet for arbejdsløse end blot de formelle rettigheder, der er knyttet til det at være

arbejdsløs, er det nødvendigt at skabe nogle veldefinerede dimensioner af medborgerskabet. I

specialet vil disse være førnævnte rettigheder og pligter, sociale betingelser, identitet og endelig

deltagelse.

Til medborgerskab kan man således tilføje mindst to dimensioner udover de formelle rettigheder,

nemlig deltagelse og identitet (Lister 1998), der vedrører den faktiske realisering af

medborgerskabet. Med policy-analytiske begreber kan det også udtrykkes sådan, at formelle

rettigheder vedrører velfærdsstatens output, mens deltagelse og identitet beskæftiger sig med om

man opnår det ønskede outcome i et medborgerperspektiv (Goul Andersen 2005). I et

medborgerperspektiv er forventningen, at disse output fører til de ønskede outcomes i form af det

fulde medborgerskab hvad angår deltagelse og identitet. Medborgerskab har således også fokus på

deltagelse i bred forstand, ikke blot på arbejdsmarkedet, men også socialt og politisk. Med

udgangspunkt i deltagelse kan man undersøge forbindelsen mellem arbejdsløshed og

samfundsdeltagelse (Jahoda 1982), eller den betydning arbejdsmarkedspolitikken har for deltagelse

som medborger (Clement 2004a). Målet med at tildele sociale rettigheder til de arbejdsløse er netop

at undgå negative effekter for samfundsdeltagelsen. Identitet som medborgerskabsdimension er ikke

så eksplicit i den klassiske forståelse af medborgerskab, der havde mere fokus på sociale

rettigheder, og hvorledes dette afbøder materiel og deltagelsesmæssig marginalisering. Til de

ovennævnte dimensioner sociale rettigheder, deltagelse og identitet kan ydermere tilføjes sociale

betingelser som en form for intervenerende variabel mellem de formelle rettigheder og den

indflydelse det har på identitet og deltagelse (Goul Andersen 2005). Sociale betingelser vedrører de

omstændigheder i bred forstand, som oftest socioøkonomiske levevilkår, der kan være med til at

betinge identitet og deltagelse.

Her vil der således blive taget udgangspunkt i dimensionerne sociale rettigheder, sociale

betingelser, identitet og deltagelse. Som nævnt ovenfor tager dette udgangspunkt i en policy-

analytisk distinktion mellem output og outcomes, hvor output, i form af de formelle sociale

rettigheder, påvirker identitet og deltagelse, som er indikatorerne på realiseringen af det fulde

12

Rettigheder og pligter Sociale betingelser

Deltagelse

Identitet

(Markedet)

medborgerskab. Denne påvirkning sker gennem den intervenerende variabel i form af de sociale

betingelser:

Figur 2.1: Dimensioner af medborgerskabet

Sociale rettigheder og pligter: Rettigheder og pligter vedrører både civile, politiske og sociale

rettigheder. Målet er at afdække i hvor høj grad den politiske udformning af disse rettigheder

styrker de berørtes status som lige medborgere. Dette vedrører den formelle policy, eller den

institutionelle og programmatiske struktur af arbejdsmarkedsområdet. Fokus er hermed på de

velkendte rettigheder og pligter fra analyse af social policy, herunder tildelings- og

udmålingskriterier, varighed, generøsitet, og endvidere krav og pligter rettet mod den arbejdsløse.

Som nævnt ovenfor vedrører rettigheder i et policyanalytisk perspektiv det socialpolitiske output.

En vigtig pointe, som er kendt fra implementeringsforskningen, vil være, at den faktiske

administration af love og regler, som den udøves af frontlinjemedarbejderne, der håndhæver disse,

og udgør den arbejdsløses kontakt med systemet, også er afgørende for de sociale rettigheder som

de i praksis kommer til udtryk (Lipsky 1980) (Goul Andersen 2005).

Det er mere præcist at tale om rettigheder og pligter end blot rettigheder (rights), idet man således

dækker hele spektret hvad angår sociale politikker. Hvad enten man benævner det rettigheder og

pligter, eller det kortere rettigheder, eller rights, er det dog klart at social policy omfatter både

rettigheder og pligter. De fleste former for social policy befinder sig i et evigt spændingsfelt mellem

rettigheder og pligter, og balancen mellem dem ændres hele tiden som et følge af

policyforandringer. Selvom T.H. Marshall ofte blot benyttede termen rights ignorerede Marshall

ikke balancen mellem rettigheder og pligter, selvom han af og til kritiseres for det. Marshall

betonede, at enhver ret til at modtage involverede en forpligtigelse til at give, ligesom han betonede

”the duty to work” (Marshall 1950:45). Marshall skelnede imellem compulsory og vague duties. De

klarere, obligatoriske pligter er de pligter, der formelt er bundet til medborgerrettighederne, som

eksempelvis at betale skat, at tage uddannelse, eller hvad der nu ellers formelt måtte være bundet til

13

de rettigheder man tildeles. Vague duties omfattede for Marshall ”(…) the general obligation to live

the life of a good citizen, giving such service as one can to promote the welfare of the community”

(Marshall 1950: 45). Det er værd at bemærke Marshalls udgangspunkt i et ønske om at skabe gode

medborgere eller gentlemen, der deltager i fællesskabet eller samfundet, og bidrager til dets

velfærd. Marshall havde således blik for samfundsdeltagelse, og besad noget der minder om

republikanske samfundsidealer.

Sociale betingelser: De sociale betingelser omfatter oftest socioøkonomiske aspekter af velfærd.

Således vedrører det den økonomiske situation og leveforhold som bolig, helbred, misbrug, mv..

Studier af social depravation i forbindelse med sociale begivenheder fokuserer ofte på sociale

betingelser, og fokus vil således netop være på socioøkonomisk situation i mere eller mindre bred

forstand. Det er veldokumenteret hvorledes mange arbejdsløse har svære sociale betingelser, og

hvorledes især kontanthjælpsmodtagerne og gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate ledige i vidt

omfang har problemer udover arbejdsløshed (Beskæftigelsesministeriet 2006; Bach og Petersen

2007; Bach og Boll 2003).

Denne væsentlige rammebetingelse for medborgerskabet er det område, der søges påvirket eller

forbedret for den enkelte arbejdsløse via klassisk socialpolitik, både med henblik på at afhjælpe

konsekvenserne af arbejdsløshed, men også med henblik på senere beskæftigelse. Sociale

betingelser er en konsekvens af den gældende socialpolitik, men også den gældende

markedssituation, herunder eksempelvis konjunktursituationen. I et medborgerperspektiv er

spørgsmålet i hvor høj grad man via socialpolitik kan afbøde evt. negative konsekvenser af

individets situation på markedet for at sikre medborgerskabet. Som det er blevet understreget er

disse sociale betingelser ikke et mål i sig selv, men et middel til at sikre deltagelse og identitet som

medborger. Dette skyldes, at individuelle forskelle i sociale betingelser påvirker effekten af

rettigheder og pligter på deltagelse og identitet, hvorfor det i ovenstående figur er en

mellemkommende variabel.

Deltagelse: Deltagelsesbegrebet er bredt, og vedrører alle former for deltagelse, både socialt,

økonomisk og politisk. Som medborger i samfundet kan man i et eller andet omfang deltage i begge

disse hovedsfærer, ligesom man kan være ekskluderet fra deltagelse. Gallie og Paugams (2000)

tredelte klassificering i primær, sekundær og tertiær deltagelse kan i princippet rumme det meste af

spektret, idet primær deltagelse udgøres af familierelationer, sekundær deltagelse består i andre

sociale netværk, og endelig tertiær deltagelse, der er defineret ved medlemskab af organisationer og

14

foreninger. Mindre formaliserede og mere indirekte deltagelsesformer kan i princippet også

inkluderes, herunder fritidsaktiviteter og alle former for politisk deltagelse i bredere forstand.

2.11 Identitet som dimension af medborgerskabet: Identitet omfatter subjektive selvopfattelser

og orienteringer i bred forstand. Denne dimension af medborgerskabet er ikke så eksplicit eller

veludviklet i medborgerskabslitteraturen, hvor fokus som nævnt især er på deltagelse, men det må

antages, at selvopfattelse indadtil, samt orienteringer udadtil udgør en væsentlig påvirkende

forudsætning for deltagelse som medborger, og at samfundsdeltagelse på sin side også påvirker

medborgerens identitet.

Indenfor socialpsykologien og sociologien skelnes der mellem social identity og personal identity,

som udtrykker forskellige aspekter eller dimensioner af den enkeltes identitet (Luhtanen & Crocker

1992; Tajfel 1981). De vil her fremover blot blive kaldt social identitet og personlig identitet.

Personlig identitet vedrører personlige aspekter, såsom selvopfattelse og selvtillid, mens social

identitet vedrører interpersonelle relationer udadtil, og endvidere også relationer og tilhørsforhold til

forskellige grupper, f.eks. om den enkelte identificerer sig selv som katolik, venstrefløjsaktivist,

indvandrer eller arbejdsløs. Denne distinktion mellem ydre og indre aspekter af identitet er klassisk,

og eksempelvis George Herbert Mead (1934) skelnede mellem det sociale ”me”, de udsagn og

opfattelser, som man besidder om sig selv i forskellige sociale kontekster, og fornemmelsen af det

private selv, ”I”, som er stærkt afhængig af den sociale interaktion. Erving Goffman (1959)

skelnede ligeledes mellem ”frontstage”, den offentlige præsentation af vores selv, og ”backstage”,

det private selv. Hverken Goffmans eller Meads ydre og indre aspekter af identitet er helt synonyme

med social og personlig identitet i dette projekt, men det er således langt fra en ny skelnen.

Det skal bemærkes, at enkelte ser førnævnte gruppetilhørsforhold som udtryk for en særskilt

dimension i form af collective identity (Luhtanen & Crocker 1992), der er adskilt fra social identitet,

mens social identitet så alene refererer til interpersonelle relationer. Her vil vi dog alene skelne

mellem personlig identitet indadtil og social identitet udadtil. Det kan også siges, at vi her ikke

beskæftiger os med andre kollektive gruppeidentiteter udover den som arbejdsløs, og hvorvidt dette

har betydning for den personlige og sociale identitet. Dette gøres selvfølgelig med en bevidsthed

om, at den enkelte kan besidde adskillige andre kollektive identiteter. Individet kan ses sig selv som

både arbejdsløs, indvandrer, socialist, homoseksuel og Beatles-fan på samme tid.

15

Der vil her blive skelnet mellem to aspekter af social identitet udadtil, nemlig vertikal og horisontal

identitet. Vertikal identitet indbefatter relationen til autoriteter og det politiske system, som det er

kendt fra en klassisk politisk kultur-tilgang. (Almond & Verba 1963). Dette betyder, at eksempelvis

holdninger, orienteringer, resurser og efficacy, alle i forhold til det politiske system, bliver

relevante. Horisontal identitet vedrører relationen til andre medborgere, eksempelvis i form af social

tillid, opfattelse af stigmatisering, mv. Det kan også siges, at vi udvider social identity en anelse i

forhold til den klassiske socialpsykologiske forståelse heraf, og tilføjer en politologisk dimension,

der vedrører den vertikale orientering udadtil mod det politiske system.

Selvom identitet som dimension ikke er så velbeskrevet, har eksempelvis Erik Allardt (1975) i

nordisk velfærdsforskning betonet et bredere velfærdsbegreb. Her kan man i høj grad sidestille hans

”at være” dimension med den her betegnede identitetsdimension, selvom Allardt altså ikke tog

eksplicit udgangspunkt i medborgerskabet. Inden for medborgerskabstraditionen har Hannah Arendt

gjort sig tanker om relationen mellem det at udøve medborgerskab, og den effekt det har på

individet (Arendt 1963; 1958). Frie politiske rettigheder var for Arendt ikke noget der var

naturgivent som det er indenfor den klassiske liberale tænkning, men i stedet et kulturelt resultat,

der former individet som medborger gennem deltagelse, og udstyrer det med en identitet som

medborger, en fornemmelse for politisk agency og efficacy (Passerin d’ Entrèves 1992). Derved

betoner hun således, at der er en relation eller gensidig nødvendighed mellem deltagelse og

identitet, selvom hun ikke eksplicit taler om identitet som en separat dimension af medborgerskab.

Indenfor den republikanske og deltagelsesdemokratiske tradition ses deltagelse på mange måder

som et mål i sig selv, fordi det både skaber en individuel identitet som medborger, og et kollektivt

”vi”, hvor der kan skabes en fælles bevidsthed og identitet vedrørende samfundets anliggender

(Pitkin 1972). Af ovenstående følger, at Hannah Arendt som medborgerskabstænker lægger vægt på

deltagelsens gavnlige effekter for identiteten som medborger, og det samme gør tænkerne i den

republikanske og deltagelsesdemokratiske demokratitradition. Derved gøres identitet til noget, der

skabes eller påvirkes af deltagelse, og deltagelse er den primære medborgerskabsdimension. Det

kan i lige så høj grad argumenteres, at identitet er noget, der ligeledes kan påvirke deltagelse som

medborger, eller være en forudsætning herfor, altså kort sagt at de to dimensioner er gensidige.

Ovenstående illustrerer den manglende udvikling af identitet som selvstændig dimension i et

medborgerskabsperspektiv. Dette speciale vil senere redegøre for to grundlæggende tilgange til

måden hvorpå identitet skabes socialt, henholdsvis en mikrosociologisk og en socialpsykologisk

16

tilgang, som er udgangspunkterne for de teorier specialet vil inddrage med henblik på at beskrive

hvorledes de konkrete policies overfor arbejdsløse kan påvirke deres identitet.

2.2 Nyudviklinger indenfor medborgerskabstænkningen – og medborgerskab

som normativ målepind

Meget mere kan naturligvis siges og skrives om medborgerskab i dag, men ovenstående udgør det

relevante med henblik på at definere nogle særskilte dimensioner af medborgerskab til brug for

kategorisering af specialets empiri.

Det er ikke tilfældigt at de ovenstående dimensioner af medborgerskabet primært er hentet fra en

feministisk medborgerskabstænker som Ruth Lister, idet den feministiske tradition netop har skarpt

blik for manglerne ved den klassiske medborgerskabstænkning, herunder også Marshall, idet den

klassiske litteratur kommer fra en kontekst hvor mænd var samfundsborgere. Meget sigende er

eksempelvis T.H. Marshalls udgangspunkt i A. Marshalls formuleringer om, at medborgerskab er

noget, der gør alle til sande ”gentlemen”. Ruth Lister (1997) tager således som så mange

feministiske tænkere udgangspunkt i, at samfundsdeltagelse er meget mere end politisk deltagelse i

det klassiske demos, hvor oplyste mænd samles i et forum for løsning af samfundets politiske

problemer.

Der findes naturligvis flere nye tanker end blot den lidt misforståede kritik af at Marshall ikke

havde blik for mere end blot rettigheder. De væsentligste nye bidrag til medborgerskabstænkningen

tager ofte udgangspunkt i den måske væsentligste kritik af T.H. Marshall, nemlig at han opstillede

en teori for medborgerskabets udvikling, som er nem at kritisere (Mann 1987). Idet han opererede

med en tilsyneladende funktionalistisk betragtning om måden hvorpå civile rettigheder medfører

krav om politiske rettigheder, som igen medfører sociale rettigheder, er det relativt nemt at påpege

at det ikke altid er tilfældet i alle samfund, og at udviklingen kan gå både frem og tilbage hvad

angår udviklingen af rettigheder. Denne kritik har som regel et ønske om at udvikle en mere holdbar

samfundsteori for medborgerskab, hvor forskellige udviklingsmuligheder for medborgerskab sættes

i system, eksempelvis som i Turner (1992).

Disse væsentlige videreudviklinger og kritikpunkter af den klassiske medborgerskabslitteratur er

værd at bemærke sig, men i dette speciale vil de ikke blive anvendt i større omfang, da formålet

ikke er anvende medborgerskab som en samfundsteori om hvorledes medborgerskab kan udvikle

sig, men som et perspektiv hvorfra social policy skal anskues. De forskellige dimensioner af

17

medborgerskabet kan således blive et redskab til at belyse policy-forandring (Jensen og Pfau-

Effinger 2005). I den komparative velfærdsforskning har det til tider været et problem, at der har

været en række forskellige måder at definere ”forandring” på, der ofte er temmelig implicitte og

ureflekterede (Goul Andersen 2007), men her vil udgangspunkt være i medborgerskabets

dimensioner.

Bag anvendelsen af medborgerskab som perspektiv ligger også et normativt formål med det mål for

øje, at støtte medborgernes potentiale for at sikre deres reelle lige muligheder, for at udvikle deres

potentiale som medborgere. Implicit i dette speciale ligger således et normativt udgangspunkt i, at

den gode policy er den policy, der fremmer medborgerskab og samfundsmæssig deltagelse. Det kan

således siges, at der bag et udgangspunkt i medborgerskab som policyanalytisk redskab ligger en

måde hvorpå man kan forsøge at opfylde Harold Laswells opfordring til, at policyanalyse bør være

normativ. Han opfordrede netop til at gøre nogle værdier eksplicitte, for at de på den måde kan

indgå i forskningen med henblik på at vurdere disse policies (Laswell 1951). Marshall selv udtrykte

det således, at medborgerskab også kan ”(…) create an image of an ideal citizenship against which

achievement can be measured and towards which aspiration can be directed” (Marshall 1950: 18)

2.3 Medborgerskab og social policy – en normativ vision for velfærdsstaten og

måden hvorpå medborgerskabet sikres

Som betonet ovenfor, og som det vil uddybes herunder, anviser et udgangspunkt i T.H. Marshalls

medborgerperspektiv på mange måder en konkret politisk vision for medborgerskab og hvilken type

af social policy, der formodes at sikre medborgerskabet blandt en gruppe som de arbejdsløse,

herunder også deres identitet som medborgere.

Medborgerskab kan på mange måder være et taknemmeligt bredt begreb, idet eksempelvis det

klassiske udgangspunkt i rettigheder ikke specifikt determinerer hvilken type rettigheder individet

skal tildeles (Marshall 1950), og medborgerskab forstået som rettigheder og pligter i bred forstand

kan omfatte næsten alle ideologiske opfattelser af hvori medborgerskabet og dets individuelle

rettigheder og pligter bør bestå (Lister 1997). T.H. Marshall anerkendte denne rummelighed, idet

han selv tog udgangspunkt i Alfred Marshall, hvis klassiske medborgerskabsbetragtninger faktisk

havde en vis skepsis mod opbygningen af en velfærdsstat.

Udgangspunktet for dette speciale er dog, som antydet herover, at der er grænser for den

taknemmelige rummelighed i medborgerskabsbegrebet når udgangspunktet tages i T.H. Marshall,

18

der har været så dominerende indenfor den tænkningen om medborgerskab. Fuldt medborgerskab i

en sådan optik indebærer en omfattende og universel velfærdsstat, der søger at bekæmpe markeds-

eller klassebestemte uligheder for at sikre reelle lige muligheder for at deltage i samfundslivet. Den

vigtigste årsag hertil ligger i Marshalls tredeling mellem civile, politiske og sociale rettigheder, og

hans forståelse af disse rettigheders indhold. De blev defineret således: ”The civil element is

composed of the rights necessary for individual freedom – liberty of the person, freedom of speech,

thought and faith, the right to own property, and the right to justice (…) By the political element I

mean the right to participate in the exercise of power (…) By the social element I mean the whole

range from the right to a modicum of economic welfare and security to the right to share to the full

in the social heritage and to live the life of a civilized being according to the standards prevailing in

society (Marshall 1950:8). Sociale rettigheder burde, som det til dels fremgår af citatet, ifølge T.H.

Marshall være ret omfattende, idet de omfatter økonomisk velfærd og retten til at leve i

overensstemmelse med samfundets normer for et civiliseret liv. Denne formulering siger i sig selv

ret beset ikke nøjagtig hvilken form for velfærdsstat, der politisk bør stræbes efter, men i

Citizenship and Social Class er det tydeligt, at pilen peger på det, der senere i den komparative

velfærdsforskning blev benævnt den universelle velfærdsstat. T.H. Marshall slår heri gentagne

gange fast, at modsætningen til medborgerskab er et klassesystem baseret på ulighed, hvorimod

medborgerskab fundamentalt set er et system baseret på lighed: ”Social class, on the other hand, is

a system of inequality” (Marshall 1950:18). Ifølge Marshall vil sociale rettigheder ikke blot

understøtte det kapitalistiske klassesystem, men tværtimod transformere det. Marshall udtrykker

dette ved en metafor, der beskriver sociale rettigheder som noget der transformerer den

markedsøkonomiske skyskraber med sine mange etager til en mere egalitær bungalow (Ibid).

Selvom medborgerskabets rettigheder således kan være mange ting anviste Marshall faktisk en

vision for medborgerskab, der er normativ. Dette udtrykkes bedst ved Marshalls ovennævnte

metafor om medborgerskab som noget, der transformerer den markedsøkonomiske skyskraber til en

mere egalitær bungalow, uanset hvor elegant man nu måtte mene denne metafor måtte være. Kernen

er visionen om ligestillede medborgere, hvor deres sociale klassestatus, som den er et resultat af

markedsøkonomien, ikke dikterer deres muligheder for at udfolde deres potentiale og muligheder

som medborgere.

Sikringen af sociale rettigheder ved helt grundlæggende at søge at frigøre individet fra de

klassestrukturer, der opstår i kølvandet på den kapitalistiske økonomi som institution er dog ikke et

19

mål i sig selv i et medborgerskabsperspektiv, men et nødvendigt middel til sikre lighed i bredere

forstand på basis af en ”(…)conception of equal social worth” (Marshall 1950:24). Dette

understreger, at social policy og måden hvorpå velfærdsstaten institutionelt indrettes er et middel til

at sikre, at medborgerne også føler sig socialt ligeværdige. Betoningen af social ligeværdighed i

bredere forstand end den snævert økonomiske forstand understreger hvorledes identitet kan

påvirkes af måden hvorpå de forskellige politikker institutionelt er indrettet.

3. Velfærdsstaten og sikring af medborgeridentitet

Som understreget herover er identitet som medborger således en ganske fundamental del af

medborgerskabet. Alligevel er spørgsmålet om identitet som medborger, som det fremgik under

beskrivelsen af identitet som dimension, ofte meget stedmoderligt behandlet. Her behandles

identitet, som understreget tidligere, ikke som en særskilt dimension af medborgerskabet, der er

særskilt fra samfundsdeltagelse. Fokus i dette kapitel vil være på at elaborere hvorledes identitet

som selvstændig dimension af medborgerskabet kan skabes og formes.

3.1 Den sociale skabelse af identitet - en socialpsykologisk og en sociologisk

tilgang

Selvom identitet ikke er så veludviklet i medborgerskabslitteraturen, uanset at man er bevidst om at

medborgeridentitet spiller en rolle, er der dog ofte et tydeligt implicit udgangspunkt i en

socialpsykologisk eller sociologisk identitetsforståelse, som der også vil være det i dette speciale.

Hermed menes, at identitet helt grundlæggende er en social størrelse, og at identitet skabes i den

sociale interaktion, der hersker blandt de menneskelige relationer og samfundet generelt. Dette er

ikke på nogen måde en banebrydende eller ny pointe. Eksempelvis beskrev George Herbert Mead

(1934) allerede i begyndelsen af forrige århundrede hvorledes den enkeltes identitet var et socialt

fænomen, som udfolder sig via mange forskellige sociale roller, afhængigt af de forskellige sociale

kontekster hvori den enkelte indgår. Tidligere endnu beskrev Charles Horton Cooley (1902)

hvorledes den enkelte ser sig selv som i et spejl igennem andres øjne, og tilpasser sin adfærd

derefter. I The Presentation of Everyday Self (1959) gik Erving Goffman i dybden med denne

kontrollerede bevidste præsentation af selvet, som alle benytter sig af i forskellige sociale

kontekster, og hvorledes interaktionerne i disse formede selvet.

Her vil vi skelne mellem to grundlæggende perspektiver på den sociale skabelse af identitet, en

socialpsykologisk præget tilgang, der indenfor feltet oftest benævnes social identity-tilgangen, og

20

en mikrosociologisk tilgang, der også kendes som identity-tilgangen (Hitlin 2003; Hogg, m.fl.

1995). Disse skal ikke på nogen forveksles med de tidligere nævnte dimensioner af identitet, social

og personlig identitet, eller social og personal identity. Disse to hovedtilgange fokuserer begge på

både den personlige identitet og sociale identitet, og har et fælles udgangspunkt i at både personlig

og social identitet skabes i den sociale interaktion.

Identity-tilgangen er mikrosociologisk i sit udgangspunkt, og har meget tilfælles med den

symbolske interaktionisme. De symbolske interaktionister lægger vægt på at individet indgår i

forskellige sociale sammenhænge, hvor man konstruerer forskellige sociale roller med det eller de

mennesker, der også indgår i den konkrete sammenhæng (Mead 1934). Mead beskrev hvorledes

selvet er en foranderlig størrelse, og at det ikke giver mening at tale om et uforanderligt, privat selv.

Selvom Mead som tidligere nævnt skelnede mellem de forskellige sociale ”me’s” og det private

selv, ”I”, understregede han, at den enkeltes fornemmelse af hvori dette private selv består, er

stærkt afhængigt af de forskellige me’s, der udfoldes i den sociale intereaktion. Den enkelte når

frem til bestemte opfattelser af selvet og de relationer man har til andre netop igennem den sociale

interaktion.

Hovedpointen i den symbolske interaktionisme er netop, at da individet indgår i en række

forskellige sociale sammenhænge, skabes der flere forskellige roller eller identiteter om man vil, og

den enkelte besidder flere forskellige roller som moder, ven, abejder, m.v. (Stryker 1980). Disse

mange roller eller del-identiteter indgår i et komplekst netværk, hvor nogle er mere fremherskende

end andre, eller har mere saliency (Hogg, m.fl. 1995). De vigtigste roller er de, der i højere grad

influerer den enkeltes egentlige handling i forskellige situationer. En konservativt indstillet mand,

der lægger vægt på sin rolle som forsøger snarere end omsorgsperson, vil således handle ud fra sin

primære rolle som arbejde og forsøger, mens den hjemmegående mor vil agere ud fra netop hendes

primære rolle som omsorgsperson og mor. Omgivelserne reagerer overfor den enkelte i forhold til

denne rolle, og på denne måde bliver disse roller meningsgivende og udstyrer den enkelte med en

identitet. Hvis den enkelte formår at leve op til denne rolle og de normer for adfærd, der er knyttet

hertil, skaber det positivt feedback og giver en grundlæggende positiv selvopfattelse og selvtillid i

forhold til den pågældende rolle, og dermed den enkeltes identitet. Nogle af disse roller er ofte

strukturelt betingede, f.eks. om den enkelte er leder, arbejdsløs, mv., men denne tilgang forfalder

dog ikke til struktursociologisk determinisme, idet der lægges vægt på, at den enkelte kan benytte

sig af intentionelle strategier med henblik på at ændre sin identitet i en ønsket retning (ibid).

21

Individet kan forsøge at forfølge nogle personlige self-enhancement-strategier, der basalt set kan

involvere helt at ændre den personlige situation eller omstændighederne omkring den, eller

strategier, der sigter på at skabe bedre image udadtil af ens evne til at opfylde de givne roller. Dette

fordrer individuelle resurser, hvilket der i litteraturen er nogen grad af enighed om især er betinget

af selvtillid, da dette også gavner følelsen af kontrol og følelsen af de personlige resurser, der skal

til for at ændre en given situation (Crocker m.fl. 1987; Taylor & Brown 1988). Erving Goffman

(1959) understregede ligeledes, at individet kan handle instrumentelt med henblik på at fremstå på

en bestemt måde i forhold til disse roller. Disse intentionelle præsentationer af selvet er netop hvad

der foregår på den sociale frontstage. Med dette og ovennævnte self-enhancement-strategier er det

således vigtigt at understrege, at symbolsk interaktionisme, eller identity-tilgangen, ikke

nødvendigvis er synonymt med en opfattelse af at individet ingen kontrol kan udøve over

identiteten.

Social identity-tilgangen er helt grundlæggende orienteret mod gruppetilhørsforhold, og identitet og

handling her antages i høj grad at udspringe af disse tilhørsforhold. Fra den gruppe hvorfra individet

anskuer verdenen sættes verden i system ud fra bestemte stereotyper og kategoriseringer af sig selv

og omverdenen, herunder også andre grupper i omverdenen. Individer i andre grupper, eller folk i

out-group, er netop i høj grad fokus for stereotypisering og kategorisering fra de enkelte in-group

medlemmer (Tajfel 1982; Hogg, m.fl. 1995). Dette gruppetilhørsforhold udgør en bestemt identitet,

hvormed følger en række præskriptive normer og forventninger til opførsel, ligesom der følger

evalueringer af hvorledes man opfylder disse normer, der gælder for netop denne specifikke gruppe

(Tajfel 1982). Dette minder meget om identity-tilgangens fokus på sociale roller, blot der her er tale

om tilhørsforhold til nogle bredere sociale grupper. Dertil kommer, at identitet i lige så høj grad er

bestemt af de omgivende out-groups, altså omverdenen (Hogg, m.fl. 1985). Individer i in-group vil

søge at påvirke gruppens relative image og status i forhold til de andre grupper, med efterfølgende

positive følger for den enkeltes identitet i form af selvtillid og –opfattelse. Strategier for self-

enhancement kan således i en social-identity optik i høj grad været præget af en form for

konkurrence med andre relevante grupper, hvor den gode relative position er vigtig. Sådanne

tendenser kan forstærkes af den næsten automatiske tendens, der vil være til stereotypisering af

individtræk hos de relevante out-groups. Denne identitetsmæssige interaktion med andre grupper er

dog betinget af gruppens belief-structures (Ibid.) Disse belief-structures vedrører opfattelsen af

legitimiteten og stabiliteten af egen status, og mulighederne for forandring (at ændre gruppens

image og status) og mulighederne for social mobilitet (muligheden for helt at forlade gruppen).

22

Hvis identiteten som arbejdsløs således ses som relativt fasttømret og legitim på basis af

markedsvilkår, og troen på forandringsmuligheder er lille, vil individerne i denne gruppe af

arbejdsløse sidde fast i en negativ selvopfattelse indadtil og den interpersonelle identitet udadtil vil

også lide skade.

Disse to grundlæggende tilgange til den sociale skabelse af identitet har meget tilfælles, men ifølge

Hogg, m.fl. (1995) består forskellen primært i, at den socialpsykologisk inspirerede social identity-

tilgang, med sit stærke fokus på konfliktmuligheder og interaktion mellem grupper, i højere grad er

fokuseret på social forandring, mens den mikrosociologiske identity-tilgang er rettet mod mere

stabile rollesæt, som den enkelte kan besidde mange af indenfor en række forskellige grupper, uden

at disse identiteter nødvendigvis er i indbyrdes konflikt.

3.2 Identitet udefra – velfærdsstaten og omverdenens opfattelse

Fokus vil her være på hvorledes måden, hvorpå der føres social policy, kan forme de arbejdsløses

identitet ved at forme omverdenens opfattelse af de arbejdsløse. Som beskrevet ovenfor opererer

social identity-tilgangen med den enkeltes tilhørsforhold til bestemte sociale grupper, samt at

identiteten forbundet hermed er stærkt afhængig af den relative opfattelse out-groups måtte have af

individerne i in-group. Både social identity og identity-tilgangen fokuserer på omgivelsernes

relative evaluering af en gruppes eller individets evne til at leve op til normer for adfærd, eller den

enkeltes evne til at leve op til en bestemt rolle. Disse evalueringer fra omverdenen vil i høj grad

være afhængige de opfattelser man måtte have af disse individer. Udtrykt i en social identity-optik

kan vi sige, at opfattelser, i form af de kategoriseringer og stereotypiseringer af gruppen som

omverdenen måtte foretage, er afgørende for disse vurderinger. Pointen med dette afsnit vil netop

være, at disse opfattelser i høj grad kan påvirkes af de principper hvorpå arbejdsløshedsydelserne er

baserede.

Inden for den komparative velfærdsforskning har en gren af forskningen rettet opmærksomhed mod

måden hvorpå velfærdsstaten kan påvirke den enkeltes holdninger, herunder også til grupper som

arbejdsløse (Larsen 2006; Arts & Gelissen 2001; Svallfors 1997). Denne retning er i nogen grad

inspireret af den normative nyinstitutionalisme og dennes tanker om hvorledes institutioner kan

påvirke individets politiske præferencer og opfattelser (March & Olsen 1984). Denne tilgang kan

således anvise nogle forventninger til hvorledes indretningen af rettigheder og pligter kan påvirke

identitet.

23

Det vigtigste indenfor denne tilgang vedrører hvorledes principperne for tildeling og udmåling af

bestemte ydelser kan influere offentlighedens opfattelse af modtagerne af disse ydelser. Rothstein

(1998) elaborerer denne mekanisme på basis af tre retfærdighedsprincipper: Substantive justice,

procedural justice og just distribution of burdens. Vigtigst er her førstnævnte, idet Rothstein

argumenterer for, at selektive ydelser, dvs. ydelser, der sigter på at udskille ”de svage” med behov,

åbner for diskussion af hvor grænsen går mellem borgere med behov og dem der ikke har. Dette

skaber kort sagt en form for os/dem-modsætning, hvor ”the very act of seperating out the needy

always stamps them as socially inferior, as others (…) and results most often in stigmatization (…)

social policy of this sort is incompatible with the maintenance of recipients’ self-respect (Rothstein

1998: 158). Det teoretiske argument for at selektive ydelser skader identiteten som ligeværdig

medborger er således åbenlyst.

Det at arbejdsløse gøres til en stigmatiseret gruppe, der er forskellig fra flertallet af velfungerende

medborgere, kan bidrage til at offentlighedens villighed til at støtte disse grupper mindskes, idet der

således i højere grad kan sættes spørgsmålstegn ved i hvor høj grad de arbejdsløse fortjener denne

hjælp. Dette benævnes i litteraturen deservingness, og deservingness kan opdeles i fem kriterier

(Oorschcot 2000), hvoraf en af disse netop er identity, som vedrører offentlighedens opfattelse af at

dele identitet med gruppen i betragtning, altså netop det modsatte af os/dem-distinktionen. Hvis en

arbejdsløs føler at tilhøre en ”dem”-kategori, vil man ikke føle sig som en ligeværdig del af de

velfungerende ”os”-medborgere, hvilket altså bidrager til et identitetsmæssigt mindreværd. Larsen

(2006) underbygger ovenstående empirisk ved bl.a. ved at vise hvorledes modtagere af selektive

arbejdsløshedsydelser i højere grad føler sig stigmatiseret eller ”set ned på”.

Betydningen af principperne bag ydelser for medborgerskabsmæssig identitet kan således være

vigtige. Hvorledes kan denne tilgang anvendes i dette speciale, når nu der netop ikke lægges en

komparativ tilgang i analysen, og danske arbejdsløses identitet ikke sammenlignes med arbejdsløse

i lande med mere eller mindre selektive ydelser? Bortset fra at vi kan skelne mellem

dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i dette speciale lægges der således ikke i dette

speciale en komparativ tilgang på tværs af forskellige ydelser. I stedet kan konsekvenserne for

identitet af hele spektret af rettigheder og pligter indenfor hver enkelt ydelse afdækkes. Dette er

således en tilgang hvor vi har fokus på mere end blot spørgsmålet om selektive versus universelle

tildelings- og udmålingsprincipper. For at gøre dette er det nyttigt at inddrage hele spektret af

24

deservingness-kriterier, for at forstå hvorledes den brede palette af rettigheder og pligter kan tænkes

at påvirke omverdenens opfattelse af arbejdsløse, og dermed også deres identitet.

De fem grundlæggende deservingness-kriterier, som Oorschot (2000) når frem til i sit review af

litteraturen er følgende: 1) Control, forstået som i hvor høj grad modtageren af en ydelse selv har

kontrol over sin situation og selv kan afhjælpe den. Hvis arbejdsløse i høj grad opfattes som

værende i kontrol over egen situation, jo mindre deserving. 2) Need. Opfattelsen af det egentlige

behov for hjælp som modtagerne har. 3) Identity, den allerede nævnte opfattelse af hvorvidt

gruppen af modtagere er helt forskellige fra resten af det velfungerende samfund. 4) Attitude. Dette

kan forstås som i hvor høj grad modtagerne af en ydelse vurderes at leve op til de forskellige

normer og forventninger til god adfærd for denne gruppe, eller evalueringen af deres rolleadfærd,

eksempelvis villigheden til at søge job. 5) Reciprocity, som vedrører opfattelsen af hvorvidt

gruppen af modtagere i fortiden eller fremtiden har, eller vil kunne, bidrage til samfundet.

Indenfor social identity-tilgangen er det velbeskrevet hvorledes en opfattelse af øget afstand eller

distance til en out-group, f.eks. arbejdsløse set fra det beskæftigede flertals synspunkt, leder til øget

stereotypisering og un-differentation af denne gruppe, dvs. individerne i denne gruppe ses i mindre

og mindre grad som forskellige individer, og mere og mere som en uniform gruppe af mennesker

med relativt mange fællestræk. Dette ledsages af en øget uniformitet i opfattelserne af denne out-

group blandt medlemmerne i in-group (Tajfel 1981). Udtrykt anderledes kan vi sige, at øget følelse

af adskillelse, eller os/dem-distinktioner på tværs af grupperne, dvs. en forværring af identity-

dimensionen vedrørende deservingness-kriterierne, fører til øget risiko for negativ stereotypisering

af out-gruppen. In-gruppen, som i dette tilfælde så kunne være de velfungerende beskæftigede, vil

endvidere være karakteriseret ved en øget konsensus om disse opfattelser. Her bidrager social

identity-tilgangen til at fortælle historien om hvorledes menneskets sociale natur kan have negative

konsekvenser hvad angår deres opfattelse af individer i andre grupper jo mere grupperne opfatter

sig som adskilte fra hinanden. Pointen hvad angår deservingness-kriterier er, at der ikke er

vandtætte skodder mellem de forskellige kriterier, og især identity-dimensionen af deservingness

kan betinge opfattelsen af de arbejdsløse på andre områder. Social identity-tilgangen kan således

bidrage til at forstå hvorledes en evt. negativ opfattelse af de arbejdsløse vedrørende deres

deservingness på identity-dimensionen, altså som en adskilt gruppe, der ikke identitetsmæssigt

betragtes som de mere velfungerende medborgere, kan føre til negative stereotypiseringer på andre

områder, eksempelvis at deres situation er selvforskyldt (control), eller at de ikke hverken før i

25

tiden eller fremover vil bidrage til samfundet (reciprocity). Disse deservingness-kriterier kan samlet

set siges at udtrykke samfundets forventning til de arbejdsløse, idet man er deserving hvis man lever

op til kriterierne. Opfattelsen af de arbejdsløses evne til at leve op til disse forventninger, i form af

deres roller som arbejdsløse (identity-tilgangen), eller de normer og forskrifter, der er forbundet

med at tilhøre denne gruppe (social identity), er som tidligere beskrevet stærkt forbundet med netop

identitet for den enkelte. Dette er således noget der understreger, at en eventuel opfattelse af de

arbejdsløse som tilhørende en særskilt gruppe, et ”dem”, der er forskellig fra ”os” på

arbejdsmarkedet, bidrager negativt til deres identitet i mere generel forstand.

Ovenstående sammenkobling af omverdenens opfattelse af arbejdsløse, som den kan påvirkes via

forskellige deservingness-kriterier, med teorierne om den sociale skabelse af identitet, åbner for at

andet og mere end selektive versus universelle tildelingsprincipper kan påvirke identitet.

Opfattelsen af ikke at leve i adskilte grupper (identity-kriteriet) er således afgørende for opfattelsen

vedrørende de andre dimensioner af deservingness. Dernæst bliver spørgsmålet derfor hvorvidt de

rettigheder og pligter, som de arbejdsløse tildeles, kan enten fremme eller hæmme denne afgørende

opfattelse af at de arbejdsløse ikke udgør en særskilt gruppe af individer, der ikke kan leve op til de

forventninger man normalt har til medborgere, der overholder en uskreven samfundskontrakts

normer for adfærd.

Slutteligt skal det anerkendes, at meget mere kan influere omverdenens opfattelse af de arbejdsløse

end ene og alene arbejdsmarkedspolitikkens institutionelle opbygning, hvad enten der menes

tildelings- og udmålingskriterier, eller rettigheder og pligter i bredere forstand. Dette ignoreres

elegant i dette speciale, idet fokus her er rettet mod den teoretiske betydning af de tildelte

rettigheder og pligter. Diskursteorien fokuserer i høj grad på at offentlighedens verdensopfattelse,

herunder også de arbejdsløse, kan være meget omskiftelig afhængig af resultatet af forskellige

diskursers kampe om at opnå hegemoni, hvilket i høj grad er afhængig af de relevante aktørers

ageren (Jørgensen & Philips 1999). For nemheds skyld vil vi ikke bevæge os i disse diskussioner,

da vi her udelukkende har været interesseret i at sandsynliggøre den teoretiske betydning af

rettigheder og pligters direkte betydning for omverdenens opfattelse af de arbejdsløse, samt dennes

betydning for identiteten.

26

3.3 Identitet indefra – velfærdsstaten og selvopfattelse

I dette afsnit vil vi beskæftige os med den mulige direkte påvirkning af den indre, personlige

identitet i form af selvopfattelsen. Dette skal ikke forstås sådan, at der er vandtætte skodder mellem

den sociale og den personlige identitet, idet de kan påvirke hinanden.

I det forudgående afsnit sandsynliggjorte vi primært den negative betydning af arbejdsløshed for

identiteten, som den i et eller andet omfang kan afbødes af rettigheder og pligter, der ikke skaber for

skarpe gruppemodsætninger eller forstærker negative sociale roller. Her vil der være en mere klart

optrukket linje mellem to tilgange, der betoner de mulige henholdsvis negative og positive

konsekvenser af arbejdsløshed for den enkeltes selvopfattelse. De positive udsigter finder vi i

empowerment-tilgangen, der understreger hvorledes arbejdsløse gennem de rette policies kan

udstyres med resurserne til i højere grad at kontrollere sin livssituation. De negative udsigter findes

i det vi her vil benævne institutional identities-tilgangen, der understreger hvorledes der i det

moderne samfund findes et væld af måder hvorpå negative identiteter og selvopfattelser

institutionaliseres.

3.31 Problematiske institutionelle identiteter

Dette er ikke en selvstændig tilgang til skabelsen af identitet i selv, idet den i høj grad baserer sig på

det, der i dette speciale kaldes for identity-tilgangen. Udgangspunktet er således i den enkeltes

forskellige sociale roller og skabelsen af disse, samt spændingsfeltet og interaktionen mellem disse

mange sociale roller og det indre personlige selv (Gubrium & Holstein 2001). Med dette

udgangspunkt er der her fokus på hvorledes negative eller problematiske roller i høj grad er

institutionaliserede i det moderne samfund, f.eks. i måden hvorpå man kan behandles for et væld af

problematiske sociale roller som arbejdsløs, alkoholiker, voldsramt kvinde, depressiv, eller

samfundsafviger i fængslet. Hvis den enkelte kommer i kontakt med disse negative

institutionaliserede roller bliver man i høj grad fortolket ind i denne rolle af det omgivende

samfund, og agenterne indenfor denne institution fortolker den enkelte i overensstemmelse med

eksisterende skabeloner for narrativer og sociale roller (Järvinen & Meyer 2003) (Miller 1994).

Goffman (1961) beskrev også hvorledes aktører i sådanne institutioner indtager én af to

overordnede roller, behandler eller klient, som gøres til det centrale forhold. Øvrige sociale forhold

eller roller, der ikke er relevante for netop denne rollekontekst udgrænses og gøres irrelevante. Der

kan altså være tale om en individualisering eller afkollektivisering af problemerne ved

arbejdsløshed i disse processer (Born & Jensen 2001). Dette kaldte Goffman for rolleberøvelse,

27

efterhånden som klienten igen og igen konfronteres med en rolle, hvor bestemte sociale forhold

tilknyttet til denne rolle italesættes, mens andre ignoreres. Det skal bemærkes, at Goffman ikke

opfattede aktørerne som institutionelle ”dopes”, idet klienten eksempelvis kunne benytte forskellige

strategier for at undgå mulig stigmatisering tilknyttet til den problematiske sociale rolle, men der

stor sandsynlighed for at klienten til sidst vil acceptere sin rolle som en person, der befinder sig i en

eller anden form for social fallit.

Den senmoderne eller postmoderne sociologiske tradition har i høj grad beskæftiget sig med den

stærkt mindskede betydning af traditionelle samfundsinstitutioner, såsom familien og det lokale

samfund, for identiteten, men det understreges således her, at denne udvikling ikke er synonymt

med den totale frisættelse af individet. Identitet i nutidens samfund er således ikke bare et

individuelt projekt, hvor det står den enkelte frit for at lege med og konstruere sin identitet efter

forgodtbefindende. Netop fordi det nuværende samfund er et mere turbulent miljø for skabelsen af

identitet er der så mange flere faldgruber for den enkelte at falde i, og som følge heraf er der i det

postmoderne samfund opstået et væld af institutioner med henblik på at identificere personlige

problemer (Gubrium & Holstein 2001). Denne flertydighed af forskellige tilgængelige,

problemfyldte sociale identiteter hænger ifølge Gubrium og Holstein sammen med at ”the

traditional relationship between the personal self and society is reversed” (Gubrium & Holstein

2001:10). I det moderne samfund var det personlige selv influeret af det sociale selv, men det

personlige selv, der som Mead pointerede gav en fornemmelse af et fast og privat selv uafhængig af

den sociale kontekst, var fundamentet for det sociale selvs interaktioner. I det postmoderne samfund

er det sociale selv kommet i forgrunden, og fornemmelsen af det private selv er derfor langt mere

omskiftelig. Mange af de nye institutionelle kontekster er beskæftiget med at bearbejde det private

selv via det sociale selv, og de er således et vidnesbyrd om denne udvikling. Det er ikke altid helt

klart hvad forfattere som Gubrium og Holstein lægger i institutionsbegrebet, men det omfatter alle

mulige indsatser, tvungne som frivillige, offentlige som private, der italesætter og identificerer

problematiske sociale roller og identiteter hos enkeltindivider. Disse indsatser er naturligvis

indrettet med det mål for øje at hjælpe den enkelte i den problematiske situation, men i dette

perspektiv sættes der fokus på de mulige negative følger af at institutionalisere så mange

muligheder for at definere enkeltpersoner som afvigere fra normaliteten. Normalitet er det

overordnede begreb og mål som disse institutioner agerer ud fra, og de mulige klienter, der kommer

i søgelyset vurderes ud fra dette kriterium med henblik på at afdække om en indsats er nødvendig:

”Konstruktionen af klienternes institutionelle identiteter har således to formål. Den skal drage

28

grænsen mellem normalitet og afvigelse, og den skal legitimere anvendelsen af det eksisterede

indgrebsrepetoire” (Egelund 2003). På denne måde kan klientens afvigelse skabes. Dette antyder

også, at institutioner kan have en tendens til at se de problemer, som de søger. På denne måde kan

det siges, at indsatser søger problemer, eller at behandlere søger klienter, om man vil.

Der findes nogle specifikke mekanismer hvormed disse institutioner regulerer og definerer disse

problemfyldte sociale roller. Disse er stærkt inspireret af Foucaults oprindelige betragtninger om

governmentalitet, forstået som en styringsrationalitet, der ikke er kendetegnet ved love eller direkte

magtudøvelse, men som forsøget på at styre adfærd ved at være med til at definere de selv-

teknologier, hvormed den enkelte definerer sin selvforståelse (Miller 2001) (Foucault 1988). Den

måde dette kan ske på var ifølge Foucault (1979) at sætte bestemte diskursive rammer for skabelse

af identitet, og disse rammer bestemmer hvilke selvforståelser det giver mening for den enkelte at

italesætte. Bestemte diskursive rammer hersker således indenfor de forskellige institutioner, og man

kan ikke meningsfuldt afvige for meget fra disse grænser. Er man eksempelvis i behandling for

hustruvold vil man ofte indenfor den behandlingsgivende organisation møde diskursen om den

mishandlede eller voldsramte kvinde (”battered woman”), som er et offer for den aggressive og

voldelige mand. I realiteten kan de forskellige kvinders oplevelser være vidt forskellige, men

eventuelle oplevelser med mindre aggressive mænd, der også besad positive og kærlige kvaliteter

passer ikke ind i det grundlæggende narrativ, hvorfor kvinderne eksempelvis opmuntres til at

fortælle historier om vold selv om de ikke selv umiddelbart lægger vægt på det i deres beretninger

(Loseke 2001). På denne måde kan en kvinde således fastholdes i en mere negativ rolle som et

resursesvagt offer for vold begået af en nærmest ondsindet mand. Således er disse institutionelle

rammer, og de ”klienter” og ”behandlere”, der befolker dem, aktive deltagere i identitetsarbejde,

hvor de producerer identiteter mens de udfører deres arbejde eller er i behandling.

Det skal understreges, at vi ikke i dette speciale beskæftiger os med at afdække de forskellige

institutionelle problemforståelser, der måtte herske i de processer som de arbejdsløse indgår i som

følge af deres situation. Ovenstående beskriver hvorledes indsatser, der egentlig er rettet mod at

hjælpe arbejdsløse, og mod at udstyre dem til at genindtræde på arbejdsmarkedet, også kan tænkes

faktisk at fastholde dem i en problematisk social rolle som arbejdsløse, der kræver speciel hjælp.

Eftersom ”institutioner” i dette perspektiv ofte forekommer at være synonymt med organisationer,

der håndterer en eller anden behandlingsindsats, kan vi spørge os selv, om arbejdsløse, der har

været i en eller anden form for klient-behandler relation indenfor den offentlige

29

arbejdsmarkedspolitik, får styrket aspekter af deres identitet. Med udgangspunkt i ovenstående er

det nemmest at forestille sig det modsatte, nemlig at disse møder bidrager til at fastholde den

enkelte i en problematisk social rolle med tilhørende negative følger for social og personlig

identitet. Dette er en følge af at den arbejdsløse mødes med faste skabeloner for problemerne og de

tilknyttede sociale roller. Her italesættes arbejdsløshed som et fravær af resurser og kapabiliteter til

at fungere normalt til skade for den enkeltes selvforståelse, både personligt og socialt, og dermed til

skade for identiteten som ligeværdig medborger.

I den virkelige verden er dette naturligvis helt afhængigt af den konkrete interaktion mellem den

arbejdsløse og de sagsbehandlere de møder. Interaktionen kan eksempelvis være karakteriseret ved

enten en indsats, der tager udgangspunkt i den enkeltes behov, eller en indsats, der modsat tager

udgangspunkt i de eksisterende og hyppigt anvendte indsatsmuligheder som sagsbehandleren er

bekendt med (Olesen 2007). Mere grundlæggende kan interaktionen være kendetegnet ved tilstræbt

ligeværdighed mellem klient og sagsbehandler, eller en form for asymmetri til sagsbehandlerens

fordel, som jo kan definere og styre indsatsen. Den konkrete interaktion er selvfølgelig væsentligt

mere grå end sort eller hvid, og vil finde et sted mellem disse yderpunkter, men det illustrerer

hvorledes man kan forestille sig mange forskellige udfaldsrum for den konkrete interaktion. Hvis

denne interaktion har tendens til at være karakteriseret ved uligeværdighed og ved at tage

udgangspunkt i de i forvejen kendte og institutionaliserede indsatsmuligheder kan vi forvente, at det

vil få negativ indflydelse på den arbejdsløses identitet.

Ovenstående tager udgangspunkt i postmodernismens mange identitetsbearbejdende institutioner,

og dette som synonymt med organisationsmæssige rammer, hvor aktørerne indgår i en eller anden

form klient-behandler relation. Institutioner kan dog være meget andet. Indenfor

nyinstitutionalismen forstås institutioner i bredeste forstand som menneskeskabte spilleregler, der

former aktørhandlen (Nielsen 2005). Indenfor policyanalysen ses et policyområde ofte som

synonymt med en institution (Streeck & Thelen 2005), og man kan således se

arbejdsmarkedspolitikken som en institution i sig selv. Derfor er diskurser om den arbejdsløses

sociale rolle, herunder de narrativer om deres situation og resurser som hersker på arbejdsmarkedet,

også af betydning for den arbejdsløses sociale og personlige identitet.

Med udgangspunkt i dette afsnit kan man således forestille sig mange negative scenarier. Som

understreget afslutningsvist herover er eksempelvis diskursernes og de sociale interaktioners

konkrete udtryk dog af betydning for om effekten bliver negativ eller positiv for identitet. Hvis en

30

arbejdsløs i klient-behandler relationen eksempelvis oplever ligeværdighed og en indsats baseret på

egen formulering af behov og ønsker vil vi forvente et mere positivt scenarie for identiteten end der

hidtil er blevet beskrevet. Det er netop dette som empowerment handler om.

3.32 Empowerment af arbejdsløses identitet

Empowerment er perspektiv, der i høj grad understreger betydningen af en resursestærk identitet,

der sætter individet i stand til at handle og agere. Empowerment et bredt begreb, der kan rumme et

væld af forskellige forståelser af hvordan dette gøres. Empowerment finder således anvendelse

indenfor både management-litteraturen, socialpsykologi, og indenfor social policy (Andersen m.fl.

2000; Wilkinson 1997; Conger & Kanungo 1988), og kan ofte have karakter af et lidt udefinerbart

”buzz-word”. Således kan det være en del af managementtendenser som værdibaseret ledelse,

human ressource management eller New Public Management. På samme måde kan det indenfor

social policy bruges til at legitimere alle mulige ideologisk modsatrettede policy-initiativer, alt

sammen med henvisning til at det skaber empowerment for de implicerede (Perkins 1995; Conger &

Kanungo 1988).

Kernen i begrebet er dog det at skabe individuel ”power”, som også kan forstås vha. det nordiske

oversættelsesforsøg, hvor empowerment bliver til mægtiggørelse og myndiggørelse (Andersen m.fl.

2000; Bang m.fl. 2000; Boehm & Staples 2002). Fælles for de mange forskellige internationale

definitioner er således empowerment gennem delelementer af empowerment såsom ”self-efficacy,

self-esteem, mastery, perceived competence, and assertiveness. The development of consciousness-

raising and critical thinking is also a common theme, as is building knowledge, capacities and skills

(Boehm & Staples 2002:449) Især de første nøgleord i dette citat understreger hvorledes

empowerment vedrører identiteten indadtil og selvopfattelse. I det danske oversættelsesforsøg ser

Henrik Bang m.fl. mægtig- og myndiggørelse som beskrivende to forskellige aspekter af

empowerment. Mægtiggørelse angår de ydre forhold, dvs. det, der også tematiseres som roller eller

positioner. Myndiggørelse sætter heroverfor fokus på evner til at udnytte disse vilkår. Der har altid

været en afstand mellem formelle rettigheder (såsom stemmeret og ytringsfrihed) og evnerne til at

aktivere dem (Bang, m.fl. 2000:25) Mægtiggørelse er altså en objektiv kapacitet, der vedrører de

institutionelle rammer og muligheder for indflydelse og kontrol, mens myndiggørelse vedrører en

subjektiv kapacitet, såsom udviklingen af de individuelle resurser og handlekompetencer, der er

nødvendige for at udnytte disse objektive muligheder. Det er klart, at den form for empowerment,

der er i fokus i dette speciale, er den subjektive kapacitet og det at besidde personlige resurser som

31

en del af ens sociale og personlige identitet, der sætter den enkelte i stand til rent faktisk at agere

efter objektive handlemuligheder. Myndiggørelse vedrører således i høj grad identitet.

Bang m.fl. (2000) understreger i forlængelse af ovenstående, at empowerment handler om evnen til

selv at tage kontrol med egen identitet. På samme måde som identity-tilgangen gør det opfattes

roller som noget, der kan tildeles udefra via institutionelle placeringer som bruger, forvalter,

politiker, mv., og identitet opfattes som ”det samlede billede, eller summen af den position/rolle

man indtager” (Bang m.fl. 2000:24). Som det blev understreget tidligere i afsnit 3.1 er den enkelte

ikke bare passiv modtager af disse roller, og den enkelte kan intentionelt søge at forfølge strategier

med henblik på at ændre situationen eller omverdenens opfattelse af den personlige rolleopfyldelse.

Dette forudsætter en positiv opfattelse af selvet og ens sociale muligheder for rent faktisk selv at

være herre over disse roller, så vi kan sige, at empowerment netop vedrører evnen til selv at tage

kontrol over sociale positioner, frem for blot at være et hjælpeløst og passivt offer for en negativ

rolle som eksempelvis arbejdsløs. Man kan således tale om egentlig identitetsempowerment, som

drejer sig om at ændre en negativ taberidentitet til en positiv vinder- eller modstandsidentitet

(Andersen 2007).

Det kan være nyttigt at skelne mellem tre grundlæggende forståelser af empowerment (Andersen &

Larsen 2004). Den liberale opfattelse vedrører individets evne til at handle i overensstemmelse med

egne mål og præferencer, hvor individet blot skal have frit spillerum til at udfolde de resurser, der

allerede besiddes. I den socialliberale/socialdemokratiske variant af empowerment er målet at

reformere velfærdssamfundet, så den enkelte inddrages i højere grad. Som i den liberale forståelse

kan her deles en bekymring for klientgørelse eller afhængighedskultur blandt borgerne, men i denne

variant ses inddragelse og medindflydelse som et våben til at bekæmpe dette i højere grad end

reformer, der sigter på at mindske velfærdsstatens rolle. Mange af de senere årtiers

velfærdsforandringer har haft netop dette deltagelses- og inddragelsessigte, f.eks. hvad angår

brugerdeltagelse og –demokrati i skolebestyrelser, daginstitutioner, plejehjem, mv. (Goul Andersen

2000; Andersen m.fl. 2000). Et oplagt eksempel på den generelle tendens hen imod inddragelse vil

indenfor beskæftigelsespolitikken være indførslen af de individuelle handlingsplaner (Jensen &

Born 2010). Den sidste af de tre empowerment-forståelser er den samfundskritiske variant. Den

sigter i højere grad på en fælles, kollektiv bevidstliggørelse og sikring af resurser til forbedring af

socioøkonomiske og kulturelle forhold (Andersen 2007) Den samfundskritiske variant er kritisk

indstillet overfor den klassiske socialliberale/socialdemokratiske tilgang, hvor medborgeren i denne

32

optik tildeles rettigheder ”oppefra”, uanset om dette så må være rettigheden til inddragelse og

deltagelse. Denne tilgang er mindst lige så kritisk overfor den liberale forståelse, hvor

managementkurser, eller liberal social policy, blot understreger en individualiseret tilgang til sociale

begivenheder som arbejdsløshed, uden medfølgende bevidsthed om arbejdsløshedens strukturelle

årsager. Denne tilgang er således i højere grad optaget af ændringer i samfundets strukturer med

henblik på ændring af den kollektive og individuelle bevidsthed, og dette er således en mere radikal

venstreorienteret tilgang til empowerment, der er baseret på kritisk teori (Levins 1995).

For at vende tilbage til empowerment af identitet kan vi med udgangspunkt i ovenstående sige, at

den såkaldte samfundskritiske variant er den empowerment-forståelse, der har størst blik for de

identitetsmæssige aspekter af empowerment og myndiggørelsen af de individuelle, subjektive

kapaciteter til at handle og udøve selvkontrol i tilværelsen. Identitetsempowerment fra en negativ,

apatisk, ”taberidentitet” til en positiv identitet baseret på resurserne til at selv at tage kontrol kan

finde sted på adskillige måder, og er ikke nødvendigvis bundet til de ovennævnte møder med

sagsbehandlere eller udarbejdelsen af individuelle handlingsplaner. Klassiske sociale rettigheder i

en velfærdsstatsoptik med henblik på de-kommodificering, såsom ydelsesniveau og

tildelingskriterier, kan også tænkes bidrage til identitetsempowerment når man tager udgangspunkt i

medborgerskabstankegagen og den socialliberale velfærdsforståelse som kendt fra eksempelvis

Esping-Andersen og Rothstein. Målet med sociale rettigheder handler i denne medborgerskabsoptik

som tidligere understreget ikke kun om at afbøde eventuel materiel elendighed, men også om at

skabe en følelse af ligeværd, dvs. netop at undgå negative sociale identiteter. I sin mest radikale og

kritisk teoretiske udgave af den samfundskritiske variant er denne form for identitetsempowerment

blot et skridt på vejen til den kollektive bevidstgørelse om samfundsstrukturen og kapaciteten til at

ændre dette, men af vigtighed her er det, at den rummer en bevidsthed om de subjektive elementer

af empowerment.

Med den samfundskritiske variant kan vi derfor påpege, at inddragelse i sagsbehandlingen eller

udarbejdelsen af individuelle handlingsplaner i sig selv ikke garanterer empowerment, idet den

faktiske interaktion i disse processer er afgørende for om det nødvendige subjektive

myndiggørelsesaspekt af empowerment udvikles eller tværtimod hæmmes. Brugernes situation skal

defineres og deres synspunkter udvælges, fortolkes og struktureres, og klienten skal forholde sig til

sin tilværelse på en bestemt måde, og dette kan medføre en behandling af klienten som socialt

produkt (Villadsen 2003). Bruger-, borger-, eller klientinddragelse alene kan således i sidste ende

33

alligevel føre til det resultat som blev påpeget med skabelsen af institutionelle identiteter i

forudgående afsnit, nemlig at man blot reproducerer og forstærker en negativ social rolle som

arbejdsløs.

Ovenstående udgør en form for kritik af de empowerment-forståelser, der alene fokuserer på

empowerment i objektiv forstand, uden at inddrage de subjektive elementer af betydning for

identiteten som myndiggørelse lægger vægt på. Ud fra det teoretiske udgangspunkt, der lægges i

dette speciale kan reel empowerment, der rent faktisk styrker og udvikler den personlige og sociale

identitet, således forekomme at være en vanskelig proces der er brolagt med farer. Dette er blot en

pointering af, at forsøg på empowerment ikke altid og under alle omstændigheder nødvendigvis

fører positive resultater med sig for den enkeltes identitet, ligesom den gradvise skabelse af

institutionelle identiteter tilknyttet negative sociale roller, som tidligere beskrevet, ikke

nødvendigvis fører til den personlige afgrund for den personlige identitet. Vi har med disse to

måder at anskue den sociale skabelse af de arbejdsløses identitet beskrevet hvorledes denne kan

tænkes at blive påvirket i både positiv og negativ retning. Dernæst bliver det den empiriske analyses

opgave at afdække, om vi kan konkludere, at specifikke elementer af de rettigheder og pligter, som

de arbejdsløse tildeles, enten udvikler eller hæmmer deres identitet som ligeværdige medborgere.

Dette kan give os fingerpeg om, hvorvidt disse elementer i politikken overfor de arbejdsløse

medfører reel empowerment, eller gradvis institutionalisering af negative sociale identiteter.

4. Teoretisk analysemodel, empiri og metode

I dette kapitel vil specialet begynde at bevæge sig fra konstruktionen af det teoretiske

analyseapparat til selve analysen af de arbejdsløses medborgerskab. I det følgende afsnit vil fokus

være på en opsamlende konklusion på specialets teoretiske analysemodel, samt den anvendte empiri

og metoden hvormed denne empiri analyseres.

4.1 Opsamling og specialets teoretiske analysemodel

I de forudgående afsnit er det blevet beskrevet hvorledes sociale politikker overfor arbejdsløse kan

påvirke deres sociale og personlige identitet. Det er blevet beskrevet hvorledes principperne for de

tildelte rettigheder og pligter indirekte kan påvirke deres identitet ved at forme omverdenens

opfattelse af de arbejdsløse. Dette er gjort med inspiration fra litteraturen vedrørende

sammenhængen mellem social policy og holdninger. Denne sammenhængs betydning for identitet

er blevet sandsynliggjort og uddybet med afsæt i den socialpsykologiske social identity-tilgang, der

34

i høj grad er fokuseret på hvorledes forskellige samfundsgrupper kan forme deres opfattelser af

hinanden i negativ eller positiv retning. Her er der således tale om påvirkning af de arbejdsløses

sociale identitet, som også former den personlige identitet.

Vi har også beskrevet hvorledes rettigheder og pligter kan være med til forme den enkeltes

personlige identitet direkte. Denne påvirkning kan ske via en institutionalisering af bestemte, ofte

negative, sociale roller som følger af den enkeltes møde med de diskurser og rolleopfattelser, der

hersker i en institution. Empowerment af identitet, hvor den enkelte udstyres med personlige

resurser, baserer sig på en væsentligt mere positiv udvikling af social og personlig identitet. Både

hvad angår empowerment og institutionalisering af roller har vi uddybet disses direkte betydning

for den personlige identitet ved hjælp af den mikrosociologiske identity-tilgang, der netop fokuserer

på sociale roller.

Samlet set kan vi på følgende måde sammenfatte dette speciales teoriudvikling, idet vi tager

udgangspunkt i figur 1 vedrørende sammenhængen mellem medborgerskabets forskellige

dimensioner:

Figur 4.1: Rettigheder og pligters betydning for identitet

Sociale betingelser

(Social identity-tilgangen)

(Identity-tilgangen)

Sociale betingelser

I denne figur har vi fra figur 1 bevaret de medborgerskabsdimensioner, der er i fokus i dette

speciale, nemlig rettigheder og pligter, samt identitet. Tilføjet er så her de teoretiske perspektiver

der beskriver hvorledes sammenhængen mellem disse to dimensioner af medborgerskabet hænger

sammen. Som i figur 1 er sociale betingelser en mellemkommende variabel, der betinger effekten af

de former rettigheder og pligter, der tilkommer de arbejdsløse. Sociale betingelser, f.eks. materielle

35

Rettigheder og pligter

Omverdenens opfattelse af arbejdsløse som gruppe

Institutionelle identiteter/ Empowerment

Social identitet

Personlig identitet

økonomiske vilkår, er også direkte påvirket af rettigheder og pligter, men sociale betingelser er

ligeledes givet af andre forhold, eksempelvis markedet, som tidligere pointeret i afsnit 2.1.

Herefter bliver den analytiske opgave at afdække mulige positive eller negative sammenhænge

mellem tildelte rettigheder og pligter og de forskellige dimensioner af identitet. Det bliver dog svært

definitivt at enten afvise eller bekræfte tilstedeværelsen af disse teoretiske processer for hvert enkelt

tilfælde, da de ikke altid endegyldigt siger noget om hvorvidt man kan forvente en positiv eller

negativ betydning for den enkelte identitetsdimension. Derfor vil derfor ikke blive opstillet nogle

helt specifikke hypoteser til brug i analysen her, men det er dog muligt at beskrive nogle løsere

teoretiske forventninger.

Perspektiverne rettet mod den direkte påvirkning af selvopfattelse, institutionelle identiteter og

empowerment, er primært rettet mod sociale interaktioner, der involverer en eller anden form for

interaktion mellem den arbejdsløse og institutionelle agenter, ofte i form af førnævnte roller som

sagsbehandler og klient. De mest åbenlyse eksempler på dette, som det er muligt empirisk at

anvende i datasættet, der ligger til grund for dette speciale, er deltagelse i forskellige

aktiveringsformer, samt udarbejdelsen af de individuelle handlingsplaner. Her vil man

grundlæggende forvente, at identitetsempowerment finder sted hvis disse har positiv betydning for

identiteten, mens institutionalisering af identiteter, som den her er beskrevet her, som oftest vil have

negativ betydning for identiteten.

Hvad angår rettigheder og pligters effekt på samfundets opfattelse af de arbejdsløse er dette en

tilgang, der som bekendt er hentet med inspiration fra den komparative forskning i holdninger og

velfærdsregimer, og denne er lettest anvendelig på sociale rettigheder i klassisk forstand. I dette

speciale anvendes et medborgerperspektiv på sociale ydelser, som det kendes fra Marshall, Tittmuss

og Esping-Andersen, hvorpå også Rothstein baserede sine betragtninger om sammenhængen

mellem institutioner og den enkeltes holdninger og opfattelser. Dette er i høj grad et

lighedsperspektiv, hvorfor man må forvente, at generøse og lettilgængelige ydelser baseret på

medborgerskab i højere grad fremmer positive opfattelser af de arbejdsløse, og opfattelsen af at

disse er ligeværdige medborgere. Derfor vil et vist ydelsesniveau også være gavnligt for

medborgeridentiteten. Det er dog muligt at anvende dette perspektiv bredere end på blot klassiske

sociale rettigheder, og man kan eksempelvis spørge til effekten af hele feltet af

aktiveringspolitikker, der ofte har karakter af egentlige pligter. Vil dette således fremme en negativ

identitet, idet det skaber en opfattelse af de arbejdsløse som en særskilt problemgruppe, eller vil det

36

bidrage positivt, idet de fra statens side udstyres med resurser og hjælp til igen at blive aktive

medborgere på arbejdsmarkedet?

Det skal understreges, at det bliver svært rent analytisk at adskille de to teoretiske hovedprocesser,

identitet via omverdenens opfattelse, eller identitet via selvopfattelse, fra hinanden. Hvis det

eksempelvis ser ud til, at aktivering har en negativ betydning for identiteten, kan vi ret beset ikke

konkludere med sikkerhed, hvilken proces der ligger bag. Dette kan eksempelvis være hvorvidt det

skyldes, at tilstedeværelsen af aktiveringsprogrammer bidrager til en negativ opfattelse af

arbejdsløse som en gruppe, der er særskilt fra det velfungerende flertal af medborgere, eller

hvorvidt det skyldes, at interaktionen mellem Goffman’s ”sagsbehandlere” og ”klienter” i disse

processer bidrager til en institutionalisering af negative identiteter. Det må således i disse tilfælde

bero på en teoretisk velfunderet sandsynliggørelse af de mulige processer på spil.

4.2 Datamateriale

Dette speciales empiri er baseret på undersøgelsen ”Arbejdsløshed, tilbagetrækning og

medborgerskab” fra 1999, som er en kvantitativ undersøgelse på basis af interviews med 4.234

respondenter. I undersøgelsen er respondenterne opdelt i tre hovedgrupper; Beskæftigede, tidligt

tilbagetrukne og arbejdsløse, hvor grupperne uden for arbejdsmarkedet er overrepræsenterede. Dette

speciale vil have fokus på de arbejdsløse, men også inddrage de beskæftigede som

sammenligningsgrundlag. Vigtigst at bemærke sig i denne forbindelse er det, at

kontanthjælpsmodtagere, som ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, dvs. gruppen med

omfattende problemer ud over ledighed i matchgruppesystemets bund, ikke er medtaget. Dette

skyldes, at CRAM-registret, hvorfra respondenterne oprindeligt blev udtrukket, er baseret på

arbejdsløse, der skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Se Clement m.fl. (2004b) for alle

oplysninger vedrørende selve undersøgelsen, herunder repræsentativitet, bortfald, m.m.

Bemærkes skal det, at hensigten oprindeligt var, at tage primært udgangspunkt i den nyere empiri i

denne undersøgelses efterfølger fra 2006. Dette måtte opgives, da det viste sig at være meget

statistisk usikkert at konstruere indeks for de forskellige dimensioner af identitet i den nyere

undersøgelse, da mange af interviewspørgsmålene vedrørende identitet ikke er medtaget i 2006-

undersøgelsen.

37

4.3 Empirisk metode

Som nævnt tidligere, og som følge af ovenstående empiri, er den metodiske tilgang til besvarelse af

de formodede sammenhænge skitseret i analysemodellen kvantitativ og statistisk. Primært vil disse

sammenhænge mellem de uafhængige variable (rettigheder og pligter) og de afhængige variable (de

tre identitetsformer), søges afdækket ved hjælp af statistisk regression. Regression vil i dette

speciale blive foretaget via multiple classification analysis (MCA). MCA er en regressionsmetode,

der i tråd med dette speciales intentioner, gør det muligt at skabe samlede modeller for at måle

effekten af flere uafhængige variable på én afhængig variabel, dvs. den enkelte identitetsdimension.

MCA har også en række fordele i forhold til den regressionsanalyse, der som standard anvendes i

SPSS. De vigtigste resultater vil naturligvis stadigvæk være regressionskoefficienten for styrken af

sammenhængen, signifikansniveauet for denne sammenhæng, samt forklaringskraften, eller den

forklarede varians, udtrykt ved Pearsons R. En styrke ved MCA er dog, at denne regressionsmetode

er bedre gearet til ordinalt eller nominelt skalerede variable, og således i højere grad er anvendelig,

hvis man ikke har den optimale situation med intervalskalerede variable. En anden styrke er, at

regression med MCA for hver enkelt uafhængig variabel producerer værdier for både den bivariate

sammenhæng, eta, og den multivariate sammenhæng, beta, hvor der således er kontrolleret for de

andre uafhængige variable (Lolle 2007). Dette gør det muligt at sige noget om naturen af

sammenhængen mellem hver enkelt uafhængig variabel og den afhængige variabel. Ved at

sammenligne beta-værdien med eta-værdien kan man således sige om der er tale om en spuriøs

sammenhæng, direkte eller indirekte sammenhæng, mv. (Agresti & Finlay 2003). Derudover får

man via MCA-regression også et output, der for den uafhængige variabel angiver hver enkelt

kategoris gennemsnit på den afhængige variabel, hvilket gør det muligt ved selvsyn at kontrollere

hvorvidt sammenhængen er lineær eller om der er andre mønstre i sammenhængen med den

afhængige variabel, hvilket man ikke kan aflæse ved bare at få en værdi for de standardiserede

regressionskoefficienter eta og beta.

5. Analyse: Medborgerstatus og arbejdsløses identitet som medborgere

Her vil den egentlige analyse af konsekvenserne af den tildelte medborgerskabsstatus for de

arbejdsløses medborgeridentitet begynde. Indledningsvist vil de relevante indikatorer for de tre

identitetsdimensioner blive udvalgt. Dernæst vil sammenhængen mellem status som

dagpengemodtager eller kontanthjælpsmodtager, hvilket definerer tildelte rettigheder og pligter som

arbejdsløs, og medborgeridentitet blive afdækket. Her vil beskæftigede også indgå som

38

sammenligningsgrundlag. Den vægtigste del af analysen vil dog fokusere på de identitetsmæssige

konsekvenser af aktivering og økonomisk kompensation ved arbejdsløshed, idet disse er væsentlige

eksempler på de rettigheder og pligter, der følger af denne status som enten kontanthjælpsmodtager

eller dagpengemodtager.

5.1 Empiriske indikatorer for personlig og social identitet

Som redegjort i afsnit 2.11, og nævnt flere andre gange, vil dette speciale skelne mellem personlig

identitet indadtil og social identitet udadtil. Den sociale identitet vil yderligere blive inddelt i en

horisontal dimension, der vedrører relationen til andre medborgere generelt, og en vertikal

dimension, der vedrører relationen til autoriteter og det politiske system.

Herunder vil det blive beskrevet hvilke variable, der fra undersøgelsen ”arbejdsløshed,

tilbagetrækning og medborgerskab” fra 1999 vil blive set som indikatorer for personlig identitet,

horisontal social identitet og vertikal social identitet. Disse variable vil blive sandsynliggjort som

indikatorer for disse dimensioner ud fra statistisk reliabilitets- og faktoranalyse. For

overskueligheds skyld vil kun de mest relevante af resultaterne fra disse analyser være gengivet her,

men de fulde resultater vil være at finde i bilag 5.1

5.11 Personlig identitet

Fra datasættet er udvalgt seks variable som indikatorer for personlig identitet. De udtrykker

følgende: 1) En følelse af ofte at begå fejl1 2) Ønske om at ændre på selvet2 3) Usikkerhed i andres

selskab3 4) Følelse af ikke at du til noget4 5) Følelse af at være en fiasko5 6) Selvtilfredshed6.

I reliabilitetsanalysen blev oprindeligt udvalgt otte variable som mulige udtryk for personlig

identitet. Her blev to variable, der burde udtrykke selvværd7 og stolthed8 sorteret fra. De ville være

gyldige i indekset, men blev sorteret fra for overskuelighedens skyld, idet de kun meget marginalt

bidrog til at gøre indekset dækkende, og i ringere grad korrelerede med de andre variable. De

tilbageværende seks variable udtrykker et gyldigt indeks for personlig identitet, idet indekset

1 ”Jeg føler tit, at jeg har gjort noget forkert”2 ”Der er meget hos mig selv, som jeg gerne vil ændre på”3 ”Jeg er ofte usikker på mig selv, når jeg er sammen med andre” (Denne variabel kunne teoretisk set også argumenteres at udtrykke social identitet, men blev inkluderet her, da den i langt højere grad korrelerede med variablene i dette indeks, hvorfor den har større sammenhæng med personlig identitet) 4 ”Nogle gange føler jeg, at jeg ikke dur til noget overhovedet”5 ”Alt i alt er jeg tilbøjelig til at mene, at jeg er en fiasko”6 ”Jeg er næsten altid godt tilfreds med mig selv”7 ”Jeg føler, at jeg er mindst lige så meget værd som andre”8 ”Jeg synes egentlig, at jeg har grund til at være stolt af mig selv”

39

besidder en værdi for Chronbach’s Alpha på 0,72 og alle ser ud til at korrelere stærkt med hinanden,

ligesom deres item-to-scale koefficienter er mere end tilstrækkeligt høje. Faktoranalysen udskiller

heller ikke mere end én komponent, hvilket altså er vores indeks for personlig identitet.

5.12 Horisontal social identitet

Følgende fire variable er valgt som indikatorer for horisontal social identitet, som udtrykker: 1)

Følelse af, hvorvidt man kan stole på de fleste9 2) Følelse af, at kun få mennesker kan stoles på10 3)

Følelse af, at andre vil udnytte én11, og 4) Følelse af, at andre vil én det bedste12. Alle fire variable

spørger ind til respondentens sociale tillid til andre mennesker.

Gode interne korrelationer, item-to-scale korrelationer med indekset på omkring 0,3-0,5, samt en

værdi for Chronbach’s Alpha på 0,64 udtrykker, at dette er et dækkende indeks for horisontal social

identitet. Faktoranalysen udskiller heller ikke mere end én komponent fra dette indeks for social

identitet, og der er således intet der indikerer, at vi har med mere end én dimension at gøre i dette

indeks.

5.13 Vertikal social identitet

Fra undersøgelsen er benyttet fire variable som indikatorer for vertikal social identitet, som

vedrører: 1) Tilfredshed med demokratiet13 2) Tillid til folketinget14 3) Tillid til politikernes

beslutningsevne15, samt 4) Vurdering af hvorvidt politikerne varetager særinteresser og ikke almene

behov16.

I relibalitets- og faktoranalysen var yderligere medtaget tre variable, hvoraf den ene angiver politisk

interesse17, og de to andre politiske efficacy18. Relibalitetsanalysen viste dog, at disse kun i ringe

grad korrelerede med de resterende variable, ligesom de kun bevægede sig på en værdi omkring 0,3

9 ”Nogle mennesker siger, at man kan stole på de fleste mennesker. Andre siger, at man ikke kan være forsigtig nok. Hvordan føler de det?”10 ”Der er få mennesker, som man kan stole helt og fuldt på”11 ”Hvis man ikke passer på vil andre udnytte én12 Man kan som regel gå ud fra, at andre vil én det bedste13 ”Hvor tilfreds vil De sige, at De er med den måde, hvorpå demokratiet funger i Danmark? Forestil dem en skala fra 0-10, hvor 10 betyder meget tilfreds, og 0 betyder meget utilfreds”14 ”Nu vil jeg gerne høre, hvor meget tillid De har til de institutioner, jeg læser op for Dem. Har de stor tillid, rimelig tillid, ikke ret meget tillid eller har de ingen tillid overhovedet” (Folketinget)15 ”Man kan i almindelighed stole på, at vore politiske ledere træffer de rigtige beslutninger for landet”16 ”Politikerne varetager for det meste nogle få stærke gruppers interesser, og er ikke meget optaget af de behov, folk som jeg har”17 ”Vil de sige, at De er meget interesseret i politik, noget interesseret, eller slet ikke interesseret i politik?”18 ”Undertiden er politik så kompliceret, at folk som jeg ikke rigtig kan forstå hvad der foregår” og ”Gennemgående synes jeg egentlig ikke, det er så svært at tage stilling til politiske spørgsmål”

40

for item-to-scale-koefficienten på indekset. Faktoranalysen udskilte også disse tre variable som en

særskilt komponent, hvilket på sin vis ikke er så overraskende, idet disse tre variable kan siges at

vedrøre politiske kompetencefølelse eller politiske resurser, mens de fire resterende vedrører

politisk tillid. Som følge af omstændighederne nævnt heroverfor blev disse sorteret fra for at bevare

et simplere indeks med større intern sammenhæng, selvom de strengt taget godt kunne være

inkluderet i indekset. Konstruktion af to forskellige indeks for vertikal identitet, et vedrørende

politisk tillid, og et vedrørende politiske resurser, kunne også være en mulighed, men her vælger vi

for overskuelighedens og datamængdens skyld kun at anvende det ene. Chronbach’s Alpha er for

det endelige indeks på 0,65 baseret på de standardiserede variable, hvilket er et acceptabelt niveau

for et dækkende indeks.

5.14 Tre særskilte dimensioner af identitet?

Mens der teoretisk kan argumenteres for tre særskilte identitetsdimensioner er spørgsmålet, om

disse dimensioner også er adskilte i medborgernes bevidsthed. Spørgsmålet er således, om vi også

empirisk kan fastslå, at respondenterne i den virkelige verden adskiller de tre dimensioner fra

hinanden. Hvis dette ikke er tilfældet, vil der være en tendens til, at den enkelte respondent svarer

nogenlunde det samme på den ene identitetsdimension som på den anden. I et sådan tilfælde vil det

ikke give analytisk mening at skelne mellem tre særskilte dimensioner af identitet.

Af ovenstående følger, at de tre indeks for identitet, som vi har konstrueret, helst ikke skal korrelere

for meget med hinanden, samt at de ikke ville udgøre et godt indeks tilsammen. Herunder er angivet

en korrelationsmatrice for de tre indeks:

Tabel 5.14: Korrelationsmatrice for personlig identitet, vertikal social identitet og horisontal social identitet.

Personlig identitet Horisontal social identitet

Vertikal social identitet

Personlig identitet 1,000 0,237 0,110Horisontal social identitet 0,237 1,000 0,349Vertikal social identitet 0,110 0,349 1,000

Af tabel 5.14 fremgår det, at alle tre identitetsdimensioner i et eller andet omfang korrelerer med

hinanden. Har man et højt niveau af identitet på den ene dimension, er der en tendens til, at man

også i et eller andet omfang har det på de tre andre. Dette er ikke så overraskende, heller ikke

teoretisk. Spørgsmålet er dog, om de korrelerer så meget med hinanden, at det ikke giver mening at

41

skelne dem analytisk. Det ser ud til, at det eneste sted, hvor der er en relativt høj korrelation, er

mellem vertikal social identitet og horisontal social identitet. De to sociale identitetsformer er

således ikke helt adskilte. Denne højere grad af korrelation underbygger hvad man også kunne

forvente teoretisk, at de begge er identitetsformer vedrørende social orientering udadtil, men at de er

mere adskilte i forhold til den indre, personlige identitet. For de resterende sammenhænge er

korrelationerne lykkeligvis mere begrænsede. En værdi for Chronbach’s Alpha på 0,483 indikerer,

at de tre indeks tilsammen ville udtrykke et ret ringe indeks, da tommelfingerreglen for et godt

indeks normalvist er en værdi på omkring 0,7. Derfor må vi konkludere, at det giver mening at

skelne mellem dem som mere end bare teoretiske konstruktioner. Vi kan derfor forvente, at

analysen vil give meningsfulde og forskellige resultater på tværs af de tre dimensioner, og de kan

dermed anvendes analytisk.

5.2 Arbejdsløshedens negative betydning for social og personlig identitet

Her vil vi beskæftige os med at etablere arbejdsløshedens forventede negative betydning for

identiteten. Dette gøre vil med udgangspunkt i deskriptiv analyse på basis af en inddeling af

respondenterne i henholdsvis beskæftigede/ikke-beskæftigede. Her inddeles de ikke-beskæftigede

yderligere i tre hovedgrupper, nemlig efter status som enten kontanthjælps- eller

dagpengemodtager, og arbejdsløse i aktivering inkluderes også. De to førstnævnte er de to ydelser,

der definerer hvilke rettigheder og pligter den arbejdsløse tildeles. Dermed kan vi også få et første

fingerpeg om betydningen af tildelte rettigheder og pligter, da dagpengemodtagere i princippet er

lige så arbejdsløse som kontanthjælpsmodtagere. Arbejdsløse i aktivering er medtaget her, selv om

det er en blandet gruppe af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, som det desværre ikke er muligt

i datasættet at dele op på hvorvidt de tilhører den ene eller anden gruppe.

I tabel 5.2A er angivet forskellene imellem de fire grupper vedrørende de udvalgte variable, der

vedrører den indre, personlige dimension af identiteten. Spørgsmålene vedrører selvopfattelse i

form af tilfredshed med selvet og det at besidde selvværd. For disse spørgsmåls vedkommende er

angivet andelen, der ud af fire svarmuligheder har angivet en af de to, der indikerer høj score for

personlig identitet. På baggrund af disse svar er også konstrueret et samlet indeks fra 1-100, hvor

100 er den højst mulige score, der altså kræver, at alle respondenter har givet det mest positive svar

på alle spørgsmål.

42

Tabel 5.2A: Personlig identitet: Indikatorer herfor samt indeks, og sammenhæng med

arbejdsmarkedsstatus.

Personlig identitet (%)*: I aktivering Kontant-hjælp

Dagpenge Beskæftigede

Følelse af ofte at begå fejl 72,7 69,4 79,3 85,4

Ønske om at ændre på selvet 44,8 40,8 55 63,2

Usikkerhed i andres selskab 74,2 66,6 73,3 78,9

Følelse af ikke at du til noget 74,8 67,5 74 82,2

Følelse af at være en fiasko 73,2 70,3 70,8 76,4

Selvtilfredshed 77,6 84,8 85,6 89,6

Indeks for personlig identitet (0-100)**(N)

74(93)

68(47)

77(229)

82(1337)

* Alle kategorier angiver den procentandel, der ud af fire svarmuligheder har angivet et af de to mest positive. **Indeks konstrueret ud fra respondentens gennemsnitsværdi på de på tværs af de rekodede variable, der alle kan antage værdierne 1-4. Gennemsnittet på indeks for hver enkelt gruppe er omregnet til en skala, hvor 0 = gennemsnit på 1 point, og 100 = gennemsnit på fire point.

Det fremgår af tabellen, at der på indikatorerne for personlig identitet er en klar tendens til, at

beskæftigede angiver de mest positive svar, og kontanthjælpsmodtagere de mest negative, med

dagpengemodtagere placeret imellem de to andre grupper. Aktiverede ligger et sted mellem de to

grupper af arbejdsløse, hvilket kan antages at være et resultat af gruppens blandede

sammensætning. På det samlede indeks for personlig identitet ligger dagpengemodtagere fem point

lavere end beskæftigede med 82 point, mens kontanthjælpsmodtagere med 68 point har ni point op

til dagpengemodtagernes indeksscore. Disse observationer understreger, at kontanthjælp i denne

sammenligning er forbundet med den største grad af medborgerskabsmæssig marginalisering hvad

angår identitet. Det er bemærkelsesværdigt, at forskellen er større mellem disse to grupper af

arbejdsløse end den er fra beskæftigede til dagpengemodtagere. Denne omstændighed kan

underbygge, at ydelsestypen i høj grad er vigtig hvad angår identitet som medborger, idet dette

udgør det vigtigste grundlag for hvilke socialpolitiske rettigheder og pligter man oplever at blive

tildelt.

I tabellen herunder er angivet samme resultater for de variable, der udtrykker horisontal social

identitet. Mens social identitet i bred forstand vedrører identitet udadtil i forhold til omgivelserne,

vedrører horisontal identitet de interpersonelle relationer til andre medborgere.

43

Tabel 5.2B: Horisontal social identitet: Indikatorer herfor samt indeks, og sammenhæng med

arbejdsmarkedsstatus.

Horisontal social identitet (%):* I aktivering Kontant-hjælp

Dagpenge Beskæftigede

Følelse af, at man kan stole på de fleste** 37,5 23,5 43 48,3Følelse af, at kun få mennesker kan stoles på 39,5 29,4 34,4 40,5Følelse af, at andre vil udnytte én 37,9 29,7 46,4 45,7Følelse af, at andre vil én det bedste 73,5 64,6 77,3 77,5Indeks for horisontal social identitet (1-100)***(N)

53(116)

46(73)

56(244)

58(1366)

*Alle kategorier angiver den procentandel, der ud af fire svarmuligheder har angivet et af de to mest positive, undtaget:** Denne variabel antager værdierne 1-3, hvor kun det mest positive svar (3) er angivet.*** Indeks konstrueret ud fra respondentens gennemsnitsværdi på tværs af de rekodede variable, der alle kan antage værdierne 1-4 (herunder også en rekodet version af **, der går fra 1-4). Gennemsnittet på indeks for hver enkelt gruppe er omregnet til en skala, hvor 0 = gennemsnit på 1 point, og 100 = gennemsnit på fire point.

Selvom vi i ovenstående tabel beskæftiger os med social identitet er resultaterne stort set de samme

som for personlig identitet. Forskellene er tydelige, og ligeså er samme tendens til at

kontanthjælpsmodtagerne placerer sig som en klar, marginaliseret ”bund”. Faktisk er tendensen her

endnu tydeligere, idet der kun er en forskel på to point fra dagpengemodtagere til beskæftigede, der

har scoren 58, mens der nu er et spring på hele ti point mellem de to grupper af arbejdsløse.

Kontanthjælpsmodtagere ligger her med 46 point endnu tydeligere i bunden.

Slutteligt skal her i tabel 4.2C gengives resultaterne for den vertikale sociale identitet, der som

bekendt blev tilføjet som en mere politisk form for social identitet vedrørende relationen til de

politiske institutioner.

44

Tabel 5.2C: Vertikal social identitet: Indikatorer herfor samt indeks, og sammenhæng med

arbejdsmarkedsstatus.

Vertikal social identitet (%)*: I aktivering Kontant-hjælp

Dagpenge Beskæftigede

Tilfredshed med demokratiet** 80,3 82,2 88,0 88,6Tillid til folketinget 43,6 46,8 43,1 53,9Tillid til politikernes beslutningsevner 41,4 49,2 49,4 56,1Vurdering af, at politikerne varetager særinteresser

28,6 18,0 33,9 44,7

Indeks for vertikal social identitet (1-100)***(N)

45(107)

43(61)

49(225)

54(1301)

*Alle kategorier angiver den procentandel, der ud af fire svarmuligheder har angivet et af de to mest positive, undtaget:** Denne variabel antager værdierne 0-10, hvor respondenter, der har angivet fra 5 til 10 er angivet. *** Indeks konstrueret ud fra respondentens gennemsnitsværdi på tværs af de rekodede variable, der alle kan antage værdierne 1-4 (herunder også en rekodet version af **, der går fra 1-4). Gennemsnittet på indeks for hver enkelt gruppe er omregnet til en skala, hvor 0 = gennemsnit på 1 point, og 100 = gennemsnit på fire point.

Samme resultater gør sig her gældende, så der ser ud til at være nogen konsistens hvad angår de

overordnende konklusioner på tværs af de tre aspekter af identitet. Dog er tendensen til større

forskel mellem dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere hvad angår positive svar her

muligvis ikke helt så udtalt, hvilket især fremgår af tilliden til politikernes beslutningsevne og tillid

til folketinget. Ifølge indekset ligger dagpengemodtagere her også blot seks point højere, hvilket er

næsten det samme som afstanden til de beskæftigede, der har fem point til dagpengemodtagerne.

To overordnede resultater af relevans for specialet er blevet afdækket med den forudgående analyse

af resultaterne hvad angår identitet på basis af en inddeling i disse fire grupper. Disse resultater går

igen på langt de fleste af de variable, der er blevet anvendt som indikatorer for aspekterne af

personlig og social identitet, og det afspejler sig tydeligt i de tre indeks. For det første, at

kontanthjælpsmodtagere har det laveste niveau for personlig og social identitet, mens beskæftigede

har det højeste, med dagpengemodtagere midt imellem. Aktiverede er en blandingsgruppe af

dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, og befinder sig et sted imellem disse to. For det andet, at

forskellen mellem de to grupper af arbejdsløse, dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, er klart

større end mellem beskæftigede og dagpengemodtagere.

Det første hovedresultat, at kontanthjælpsmodtagere har den svageste medborgeridentitet, er nok

ikke så overraskende. Dette kan først og fremmest skyldes at kontanthjælpsmodtagere tildeles en

status på arbejdsmarkedet, med dertil tilknyttede rettigheder og pligter, der igennem de teoretiske

mekanismer beskrevet i dette projekt har en negativ betydning for denne gruppes

45

medborgeridentitet. Dette empiriske fund kan også skyldes, at det som tidligere beskrevet i specialet

er velkendt, hvorledes kontanthjælpsmodtagere er kendetegnet ved nogle svære sociale betingelser,

og i det hele taget er karakteriseret ved problemer, der gør deres tilknytning til arbejdsmarkedet

meget svagere end dagpengemodtagere (beskæftigelsesministeriet 2006), hvilket får negativ

betydning for identiteten. Resultatet her er endog mere bemærkelsesværdigt når det tages i

betragtning, at ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere ikke er medtaget i

undersøgelsen. Man kan formode, at kontanthjælpsmodtagere generelt er endnu mere

marginaliserede identitetsmæssigt end vi vil se i dette speciale.

Det andet hovedresultat i den forudgående analyse, at forskellen vedrørende identitet mellem de to

grupper af arbejdsløse er større end den er mellem dagpengemodtagere og beskæftigede, er endnu

mere interessant, og kan understrege betydningen af den aktivt, politisk tildelte status. Det er

således ikke et spørgsmål om at arbejdsløshed alene er en negativ faktor, men at den socialt og

aktivt politisk tildelte status som enten kontanthjælps- eller dagpengemodtager også kan have en

betydning Dette kan delvist være et resultat af den ovennævnte omstændighed vedrørende

kontanthjælpsmodtagernes svagere beskæftigelsesmæssige resurser, og de generelt sværere sociale

betingelser. Det kan dog også være et resultat af, at de to grupper, der begge er lige arbejdsløse,

møder forskellige politikker, og dermed at de to gruppers rettigheder og pligter er forskelligt

udformet, hvilket er mere interessant i dette speciales teoretiske optik. Vigtigst er det her, at vi har

afdækket en indikator på, at status som medborger, og de rettigheder og pligter dette medfører, i sig

selv kan have en effekt. Dette er netop det som figur 4.1 udtrykker, og vi har altså her fundet nogle

indikatorer på at der også empirisk er noget at komme efter, om man så må sige. Hovedopgaven i de

næste afsnit vil således være yderligere at elaborere denne sammenhæng for de udvalgte områder.

5.3 Aktiveringens betydning for medborgeridentitet

Aktiveringssystemet er et vægtigt element i moderne dansk arbejdsmarkedspolitik, og er således

også for den enkelte arbejdsløse en vægtig del af de tildelte rettigheder og pligter. Aktivering i dens

mange forskellige former er et af de elementer i arbejdsmarkedspolitikken, der er dominerende når

policyforandringerne i nyere arbejdsmarkedspolitik skal beskrives. Det er således velkendt

hvorledes arbejdsmarkedspolitikken i de fleste vestlige lande, især i firserne og halvfemserne

gennemgik en forandring, der havde rod i skiftende økonomiske paradigmer, og denne forandring af

arbejdsmarkedspolitikken er som regel beskrevet under samlebetegnelsen aktiv

46

arbejdsmarkedspolitik (Shin 2000; Powel & Barrientos 2004; Torfing (1999), hvor pligterne som

arbejdsløs er blevet intensiveret (Clasen, m.fl. 2001; Hatland 1998).

Aktivering kan diskuteres som både rettighed og pligt, men set over de seneste årtier har aktivering

således i generel forstand fået mere og mere udtryk af pligt. Et af de vigtigste udtryk for dette er på

dagpengeområdet den stadige forkortning af den samlede dagpengeperiode i halvfemserne, der er

opdelt i den indledende dagpengeperiode, hvor aktivering i højere grad er en mulighed, og den

efterfølgende aktivperiode, hvor aktivering er en pligt. Denne forkortning af den samlede

dagpengeperiode skete nemlig udelukkende ved at forkorte den indledende dagpengeperiode,

således at aktivperioden med den første arbejdsmarkedsreform i 1994 først indtraf efter fire år,

mens den sidste reform med effekt fra 1999 fastlagde den allerede efter ét år (Sørensen 2006). I

kontanthjælpssystemet blev aktivering som pligt også mere og mere udtalt i halvfemserne, hvor især

lov om kommunal aktivering allerede i 1993 fastslog pligten til aktivering efter ét år, hvor det

tidligere blot havde omfattet de unge (Larsen & Goul Andersen 2003). Sanktioner og

rådighedsforpligtelser, også vedrørende deltagelse i aktivering, er også blevet skærpet i flere

omgange, hvilket også har været tendensen under den nuværende regering (Goul Andersen &

Pedersen 2007).

Dette afsnit vil således beskæftige sig med at afdække mulige konsekvenser af denne del af

arbejdsmarkedspolitikken for de arbejdsløses identitet. Indledningsvist skal det bemærkes, at alle

resultater vil kunne genfindes i bilagene, hvis navne korresponderer med tabelnavnene. Det første

spørgsmål i denne sammenhæng er hvorvidt der er identitetsmæssig forskel på medborgere, der ikke

har deltaget i aktivering, og medborgere, der har deltaget. I tabel 5.3A herunder er angivet

forskellen på de tre indeks for identitet for respondenter, der har deltaget i aktivering, versus

respondenter, der ikke har. Endvidere skelnes der her mellem beskæftigede og arbejdsløse.

47

Tabel 5.3A: Deltagelse i aktivering og sammenhæng med de tre indeks for medborgeridentitet. Indeksscore (0-100) og eta-korrelation.

Personlig identitet Social identitet (horisontal)

Social identitet (vertikal)

Arbejdsløs, der har deltaget

70 52 43

Arbejdsløs, der ikke har deltaget

80 55 51

Eta

(N)

0,224***

(297)

0,055ns

(340)

0,164**

(307)

Beskæftiget, der har deltaget

75 50 44

Beskæftiget, der ikke har deltaget

80 54 52

Eta

(N)

0,119*

(393)

0,072ns

(430)

0,167***

(407)

ns = ikke signifikant*Signifikant på 0,05-niveau**Signifikant på 0,01-niveau***Signifikant på 0,001-niveau

Umiddelbart ser det ud til, at aktiveringsdeltagelse i relativt høj grad har betydning for

selvopfattelsen, idet forskellen mellem de to grupper er størst hvad angår arbejdsløses personlige

identitet. På indekset for personlig identitet ligger arbejdsløse, der har deltaget i aktivering således ti

point lavere end arbejdsløse, der ikke har deltaget. Eta-værdien for den bivariate sammenhæng

mellem aktiveringsdeltagelse og personlig identitet udtrykker også dette, og sandsynligheden for

sammenhængen er meget signifikant. Sammenhængen ser i lidt svagere grad ud til også at gælde for

vertikal social identitet, hvor forskellen mellem de to grupper er på otte point, idet arbejdsløse, der

ikke har deltaget har en indeksscore på 51, mens arbejdsløse, der har deltaget, har en score på 43.

Hvad angår den horisontale sociale identitet finder vi en meget lille insignifikant forskel. For

beskæftigede, der alle er sluppet ud af arbejdsløsheden, er disse forskelle noget mindre, men den er

også gældende for de samme to identitetsdimensioner. Ud fra disse indledende resultater ser det

således ud til, at deltagelse i aktivering først og fremmest har negativ betydning for den personlige

identitet, og i noget mindre grad for den vertikale, sociale identitet. Men bemærkes skal det, at alle

disse sammenhænge er negative. Aktivering har således umiddelbart negativ betydning for den

enkeltes identitet som medborger. I slutningen af dette afsnit vil vi teste om denne sammenhæng

også kan siges at eksistere, når vi kontrollerer for sociale betingelser, der kan have betydning for

arbejdsløses medborgeridentitet.

48

Et instrument, der har vundet udbredelse i beskæftigelsespolitikken er som tidligere nævnt de

individuelle handlingsplaner, der også er tæt forbundne med den konkrete aktiveringsindsats, den

arbejdsløse kommer til at deltage i. I teorien er hensigten, som tidligere beskrevet, at inddrage den

enkelte, ikke kun for at opnå en optimal og relevant indsats, men også for at skabe en følelse af

medindflydelse og empowerment. I tabellen herunder er angivet resultaterne for betydningen af

deltagelse i den individuelle handlingsplan.

Tabel 5.3B: Deltagelse i individuel handlingsplan og sammenhæng med de tre indeks for medborgeridentitet

Individuel

handlingsplan

Personlig identitet Social identitet (horisontal)

Social identitet (vertikal)

Arbejdsløs, der har fået udarbejdet IAP

77 52 46

Arbejdsløs, der ikke har fået udarbejdet IAP

76 54 49

Eta

(N)

0,013ns

(297)

0,036ns

(361)

0,088ns

(323)

Beskæftiget, der har fået udarbejdet IAP

78 51 46

Beskæftiget, der ikke har fået udarbejdet IAP

80 54 51

Eta

(N)

0,046ns

(393)

0,066ns

(430)

0,100*

(407)

ns = ikke signifikant* Signifikant på 0,05-niveau

Helt kort kan det konstateres, at disse individuelle handlingsplaner ikke på nogen måde ser ud til at

have en betydning for medborgeridentitet, hverken i positiv eller negativ retning. Deltagelse heri ser

således ikke i sig selv ud til at styrke den enkeltes selvopfattelse, ej heller den sociale orientering

udadtil. En speciel undtagelse er der dog for de beskæftigede, der har deltaget, idet vi registrerer en

signifikant og nogenlunde tydelig forskel på fem point på indekset for vertikal identitet.

Det kan argumenteres, at det ikke så meget er deltagelsen i sig selv, som det er graden af

medbestemmelse, der er afgørende for en eventuel effekt på identitet, idet det kan være en indikator

for hvorledes processen bag handlingsplanen faktisk er forløbet. Dette er dog ikke tilfældet. Hvis

graden af medbestemmelse i processen vedrørende den individuelle handlingsplan anvendes som

uafhængig variabel i stedet, finder man samme generelt manglende sammenhæng med identitet,

49

bortset fra vertikal identitet for beskæftigede. Dette kan ses i bilag 5.3Bx, som ikke er angivet her

for pladsens og overskuelighedens skyld.

Herunder i tabel 5.3C vil det blive kontrolleret, om denne ene afvigelse fra det generelle mønster i

sig selv skyldes deltagelsen i den individuelle handlingsplan, eller om der ligger andre faktorer bag

den tilsyneladende signifikante sammenhæng mellem deltagelse og vertikal social identitet for de

beskæftigede. Herunder er således angivet resultaterne for denne sammenhæng når vi kontrollerer

for en række sociale baggrundsvariable, hvoraf der herunder kun er angivet resultaterne for de

signifikante variable. Udover de angivne variable er der kontrolleret for tid som arbejdsløs, alder,

boligforhold, og antal arbejdsløse i omgangskredsen.

Tabel 5.3C: Deltagelse i individuel handlingsplan og sammenhæng med vertikal identitet, med kontrol for sociale betingelser (kun signifikante variable angivet)

Vertikal social identitet Bivariat sammenhæng Multivariat sammenhængDeltagelse i IAP 0,103* 0,088nsKøn 0,099ns 0,110*Skoleuddannelse 0,221*** 0,224**Helbred 0,219*** 0,204**R2

(N)0,184(373)

*ns = ikke signifikant* = signifikant på 0,05-niveau** = signifikant på 0,01-niveau*** = signifikant på 0,001-niveau

Hovedresultatet i ovenstående er, at vi kan konstatere, at deltagelse i den individuelle handlingsplan

ikke ser ud til at have en betydning for vertikal identitet når vi kontrollerer for de forskellige

baggrundsvariable. Deltagelse heri har således ikke umiddelbart nogen betydning for de forskellige

identitetsdimensioner. Man kan i øvrigt bemærke sig, at beskæftigede ved godt helbred og med

højere skoleuddannelse generelt har en stærkere vertikal identitet som medborgere, og at

sammenhængen med køn bliver signifikant, idet kvinder har svagere vertikal identitet. Disse

baggrundsvariables betydning for de forskellige identitetsformer vil vi mere gennemgående vende

tilbage til i slutningen af dette afsnit.

Efter at kunne konstatere, at deltagelse i aktivering indtil videre ser ud til at kunne have betydning,

kan man spørge sig selv, om aktivering har betydning for identitet på andre måder end blot hvorvidt

man har deltaget eller ej. Tilgængelig i datasættet er også variable, der angiver, henholdsvis hvor

lang tid man har deltaget, og hvor mange tilbud man har deltaget i. Disse indikatorers mulige

50

relevans beskæftiger vi os med herunder i tabel 5.3D. Da både antal måneder i aktivering og antal

tilbud i nogen grad må formodes at hænge sammen med længden af den tid, hvori man har været

arbejdsløs, er denne variabel medtaget som kontrolvariabel i begge tilfælde, for at sikre, at en evt.

bivariat sammenhæng ikke blot dækker over en spuriøs sammenhæng, hvor tid er den afgørende

faktor. I begge tilfælde er arbejdsløse, der slet ikke har deltaget i aktivering sorteret fra, idet en

signifikant og tydelig sammenhæng således blot kunne dække over betydningen af selve deltagelsen

i sig selv.

Tabel 5.3D: Tid i aktivering samt antal aktiveringstilbud deltaget i, og sammenhængen med identitet (respondenter, der ikke har deltaget i aktivering undtaget). Kontrolleret for tid som arbejdsløs.

Personlig identitet

Personlig identitet

Social identitet (vertikal)

Tid i aktivering (Beta) 0,263ns Antal gange i aktivering (Beta)

0,066ns 0,087ns

Tid som arbejdsløs (Beta)

0,243ns Tid som arbejdsløs (Beta)

0,233ns 0,169ns

R2

(N)0,116(92)

R2

(N)0,055(92)

0,036(108)

ns = ikke signifikant

Vi kan ikke understøtte, at tid eller antal gange i aktivering i sig selv har selvstændig betydning, når

vi kontrollerer for tid som arbejdsløs og frasorterer de arbejdsløse, der ikke har deltaget i aktivering.

Som det også fremgår af bilag 5.3D, kan man også ved et hurtigt blik over de forskellige gruppers

ukontrollerede gennemsnit på indeks inden for hver uafhængige variabel også konstatere, at der

ikke er noget mønster eller monoton tendens til sammenhæng med identitet. Det skal understreges,

at datagrundlaget (N) her er meget begrænset, så selvom vi ikke kan bekræfte nogen betydning af

tid eller antal gange i aktivering, ved vi ikke om dette ville være tilfældet med et bedre

datagrundlag.

Disse indledende resultater leder os til at konkludere, at aktiveringsdeltagelse tilsyneladende har en

tydelig og negativ effekt for personlig identitet og for vertikal social identitet, men ikke for

horisontal social identitet. Når først man som arbejdsløs har deltaget, kan vi ikke bekræfte, at det

derudover betyder noget hvor længe eller hvor mange gange man deltager i aktivering. Hertil kan vi

spørge, om det har en betydning hvorvidt aktiveringen kommer til udtryk som en ret eller en pligt.

En indikator herpå er hvorvidt respondenten som dagpengemodtager befinder sig i enten

dagpengeperioden, hvor aktiveringen i højere grad er frivillig og er mulighedsbetonet, eller i

51

aktivperioden, hvor aktiveringen i højere grad er en pligt. Derfor vil vi herunder skelne mellem

disse grupper. Dette gøres her for personlig og vertikal identitet, idet det er disse to

identitetsdimensioner, der ser ud til at være påvirket af aktiveringsdeltagelse.

Tabel 5.3E: Sammenhængen mellem aktiveringsdeltagelse og personlig identitet samt vertikal social identitet: Kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere, herunder i dagpengeperiode og aktivperiode

Personlig identitet Kontanthjælp Dagpengemodtager Dagpengeperiode AktivperiodeIndeksforskel: Har ikke deltaget i aktivering – har deltaget(Værdierne på indeks)

8

(72-66)

8

(80-72)

17

(81-64)

5

(80-75)Eta 0,122ns 0,192** 0,347*** 0,116nsN 47 229 126 82Vertikal social identitet Kontanthjælp Dagpengemodtager Dagpengeperiode AktivperiodeIndeksforskel: Har ikke deltaget i aktivering – har deltaget(Værdier på indeks)

2

(45-43)

8

(52-44)

4

(52-48)

9

(48-39)

Eta 0,053ns 0,170* 0,066ns 0,223*N 61 225 127 90*ns = ikke signifikant* = signifikant på 0,05-niveau** = signifikant på 0,01-niveau*** = signifikant på 0,001-niveau

Hvad angår personlig identitet ser det ud til at forskellen på indeks mellem de, der har deltaget i

aktivering, og de, der ikke har, er otte point for både kontanthjælps- og dagpengemodtagere. For

kontanthjælpsmodtagere kan vi dog ikke med sikkerhed fastslå denne forskel pga.

signifikansniveauet, hvilket nok først og fremmest skyldes det lave antal respondenter. Hvad angår

dagpengemodtagere skyldes denne sammenhæng først og fremmest, at der er meget stor forskel

mellem de to grupper i dagpengeperioden, mens forskellen er noget mindre i aktivperioden, og

heller ikke bliver signifikant. Således ligger arbejdsløse i dagpengeperioden, der ikke har deltaget

hele sytten point højere end arbejdsløse i dagpengeperioden, der har deltaget. Umiddelbart ser det

ud til, at aktiveringsdeltagelse i dagpengeperioden er meget mere negativ for den personlige

identitet end aktiveringsdeltagelse i den pligtbetonede aktivperiode, idet forskellen her mellem de to

grupper kun er fem point. Dette resultat er lidt modsat af hvad man måske intuitivt ville forvente,

idet det antyder at aktivering, der er mere rettighedsbetonet ser ud til at have større negativ effekt

end pligtbetonet aktivering. Dette kan skyldes, at aktivering i dagpengeperioden muligvis sætter

større fokus på den enkelte selv og dennes situation og muligheder, og dermed i højere grad er med

52

til at institutionalisere en negativ social rolle, samt at italesætte denne situation som selvforskyldt,

end mere pligtbetonet aktivering. Netop det tidligere beskrevne perspektiv vedrørende negative

institutionelle identiteter betoner hvorledes et stadigt fokus på den enkelte og struktureringen af

bestemte narrativer og problematiske sociale roller kan have negativ identitetsmæssig betydning,

uanset at formålet med det individuelle fokus er at hjælpe den arbejdsløse i arbejdsbeskæftigelse.

Selvom resultatet således ikke følger en intuitiv logik om det negative i pligtaktivering, er det et

resultat, der kan forklares med dette teoretiske perspektiv.

Hvad angår den vertikale identitet er det derimod tilsyneladende aktivering i aktivperioden, der har

større og signifikant negativ betydning. Her er forskellen mellem de, der har deltaget, og de, der

ikke har, ni point, mens forskellen mellem de to grupper kun er fire point i dagpengeperioden. Dette

resultat skal forstås på baggrund af, at vertikal identitet, som det er blevet operationaliseret i dette

speciale, udtrykker grundlæggende tillid til og vurdering af politiske institutioner, og er tilføjet som

en ekstra politologisk dimension til de identitetsformer man måske typisk vil beskæftige sig med i

socialpsykologisk eller sociologisk optik. Vertikal identitet er således grundlæggende forskellig fra

personlig identitet. Med denne identitetsforms beskaffenhed in mente, er det måske ikke så

overraskende, at pligtmæssig og tvungen aktivering i højere grad skader orienteringen til

magthavende autoriteter, end aktivering, der er mere rettighedsbetonet. Pligtbetonet aktivering kan

således fremme en vis grad af politisk fremmedgørelse, som følge af at det bidrager til en oplevelse

af, at man befinder sig i en situation hvor man er ekskluderet fra lydhørhed og tilhører en gruppe,

der er ikke nyder samfundsmæssig responsivitet i samme grad som andre medborgere, der er socialt

bedre stillet.

Det skal understreges, at ovenstående resultater og de efterfølgende fortolkninger i nogen grad kan

lide under en vis usikkerhed. Der skyldes, at tabellen angiver respondentens placering på

interviewtidspunktet, selv om den aktivering, den enkelte har deltaget i, ikke nødvendigvis har

fundet sted i denne periode. Således kan en del af respondenterne i aktivperioden have deltaget i

aktivering mens de befandt sig i dagpengeperioden.

Som næste skridt vil fokus være på at kontrollere de tidligere fundne sammenhænge mellem

aktiveringsdeltagelse og identitet for forskellige relevante sociale baggrundsvariable. I specialets

medborgerterminologi kan det siges, at vi forsøger at kontrollere for de sociale betingelser, som

tidligere beskrevet og angivet i figur 2.1 og 4.1, idet sociale betingelser også kan påvirke identiteten

både socialt og personligt. Det vigtigste spørgsmål er således, om aktiveringsdeltagelse stadig har

53

en identificerbar og signifikant betydning for identiteten, når vi tager disse individuelle forskelle i

sociale betingelser i betragtning.

Tabel 5.3F Sammenhængen mellem aktiveringsdeltagelse og personlig identitet, kontrolleret for sociale betingelser. Kun arbejdsløse

Bivariat sammenhæng Multivariat sammenhængDeltagelse i aktivering(Indeksforskel: Har ikke deltaget i aktivering – har deltaget)

0,195***

9

0,185*

8Tid som arbejdsløs 0,210ns 0,188nsKøn 0,057ns 0,067nsAlder 0,178ns 0,175nsSkoleuddannelse 0,112ns 0,101nsBoligforhold 0,133** 0,109nsHelbred 0,173** 0,146nsArbejdsløse i omgangskredsen 0,319** 0,310*R2

(N)0,241(216)

*ns = ikke signifikant* = signifikant på 0,05-niveau** = signifikant på 0,01-niveau*** = signifikant på 0,001-niveau

Som det vigtigste kan vi konstatere, at deltagelse i aktivering stadig har en ret signifikant og tydeligt

negativ sammenhæng med personlig identitet i denne model, hvor vi inddrager forskellige sociale

betingelser. I den samlede model scorer aktiverede otte point lavere på indekset for personlig

identitet. Flere af disse baggrundsvariable har ikke en specielt tydelig eller signifikant sammenhæng

med identitet, selv i den bivariate, ukontrollerede sammenhæng. Det ser dog i nogen grad ud til at

folk ved bedre helbred har en bedre personlig identitet, ligesom boligejere i har lidt stærkere

personlig identitet end folk i typisk mere beskedne boligforhold, eksempelvis lejere. Disse variable

bliver dog insignifikante i den samlede model, så disse sammenhænge i de bivariate modeller må

siges at dække over andre bagvedliggende sammenhænge, eksempelvis betydningen af

omgangskredsen. Dette er den eneste variabel for sociale betingelser, som vi med signifikans kan

sige forbliver betydningsfuld i den samlede model. Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at eta-

værdierne for den kontrollerede sammenhæng antyder en relativt stærk sammenhæng, som endog er

noget større end for aktiveringsdeltagelse. Det kan således konstateres, at jo flere arbejdsløse, den

enkelte har i omgangskredsen blandt familie og venner, jo ringere selvopfattelse har den enkelte

også. Noget kunne altså tyde på at social marginalisering, også hvad angår identitet har en tendens

til at klumpe sig sammen, og at det at have venner eller familie, der ligeledes er arbejdsløse på

54

ingen måde gavner følelsen af at besidde stærke personlige resurser. Det er muligt, at det at opleve

bekendtes identitetsmæssige problemer har en afsmittende effekt, eller at fraværet af resursestærke

relationer, der kan hjælpe den enkelte, har en negativ effekt. Dette resultat vedrørende

omgangskredsens indflydelse på egen identitet kunne være et studium værd i sig selv, men her vil vi

hæfte os ved aktiveringsdeltagelsens stadigt tydelige og signifikante sammenhæng med personlig

identitet, også ved kontrol for disse sociale betingelser.

Vi vil her ikke gengive resultaterne for social horisontal identitet, da vi som bekendt ikke fandt

nogen sammenhæng mellem denne og aktiveringsdeltagelse. Resultaterne herfor vil kunne findes i

bilag 5.3XA, men heller ikke ved kontrol for sociale betingelser afdækkes nogle sammenhænge af

relevans vedrørende aktiveringsdeltagelse.

Slutteligt vil vi herunder i tabel 5.3G beskæftige os med sammenhængen mellem

aktiveringsdeltagelse og vertikal social identitet kontrolleret for de samme sociale betingelser.

Tabel 5.3G: Sammenhængen mellem aktiveringsdeltagelse og vertikal social identitet, kontrolleret for sociale betingelser. Kun arbejdsløse

Bivariat sammenhæng Multivariat sammenhængDeltagelse i aktivering(Indeksforskel: Har ikke deltaget i aktivering – har deltaget)

0,222**

10

0,222**

10Tid som arbejdsløs 0,227ns 0,213nsKøn 0,011ns 0,015nsAlder 0,195* 0,181nsSkoleuddannelse 0,135*** 0,219nsBoligforhold 0,035ns 0,037nsHelbred 0,081ns 0,081nsArbejdsløse i omgangskredsen 0,226ns 0,191nsR2

(N)0,213(217)

*ns = ikke signifikant* = signifikant på 0,05-niveau** = signifikant på 0,01-niveau*** = signifikant på 0,001-niveau

Det ses, at sammenhængen mellem aktiveringsdeltagelse og vertikal identitet forbliver tydelig og

signifikant ved kontrollen i den samlede model, hvor aktiverede scorer ca. ti point lavere end

arbejdsløse, der ikke har deltaget. Det er en bemærkelsesværdig forskel fra personlig identitet, at

sociale forhold som bolig, helbred og arbejdsløse i omgangskredsen ikke har nogen sammenhæng i

hverken den bivariate eller multivariate model, men dette kan understøtte, at de tre identitetsformer

55

er meningsfuldt forskellige fra hinanden i deres natur. Vedrørende skoleuddannelse er der en vis

tendens til, at højtuddannede har en stærkere og mere tillidsfuld politisk orientering til autoriteter,

men denne sammenhæng bliver tilsyneladende insignifikant i den samlede model. Det skal dog

bemærkes, at skoleuddannelse er ganske tæt på at være signifikant på 0,05-niveau, og er den eneste

af baggrundsvariablene som er tæt på at være signifikant i den samlede model. Dette taler for, at

udannelsesbaggrund kan være med til at have en effekt i forhold til hvor politisk inkluderet man

føler sig som medborger, men vi kan altså ikke med sikkerhed fastslå dette. For at vende tilbage til

udgangspunktet er det vigtigste, at aktiveringsdeltagelse forbliver signifikant i den samlede model.

Afslutningsvist skal det understreges, at der indtil videre i dette afsnit ikke er blevet skelnet mellem

forskellige former for aktivering når aktiveringsdeltagelsens betydning er blevet fastslået. Herunder

er aktiveringen blevet opdelt i forskellige typer aktivering, og deltagernes score på det pågældende

indeks vil fremgå.

Tabel 5.3H: Indeksscore for deltagere i forskellige typer aktivering. Personlig identitet og vertikal social identitet

Personlig identitet Vertikal social identitetIkke deltaget i aktivering 80

(N = 129)51

(N = 179)Privat jobtræning 74

(20)42

(23)Offentlig jobtræning 73

(25)43

(31)Anden aktivering tilknyttet arbejdsmarkedet19

65 (41)

43 (36)

Vejlednings- og introduktionsforløb

73 (15)

49 (19)

Kurser og undervisning20 69 (7)

39 (17)

Først og fremmest skal det bemærkes, at en sådan opdeling fører til nogle relativt små

respondentgrupper i de enkelte kategorier, så disse konklusioner er med et ret begrænset N in

mente. For personlig identitet gælder det, at ”Anden aktivering tilknyttet arbejdsmarkedet” er den

kategori, der skiller sig mest ud med en forholdsvist ringere indeksscore på 65 end de andre

kategorier, der befinder sig omkring 73-74. Da denne kategori dækker over skånejob/fleksjob,

puljejob og jobrotation er det muligt, at der en vis grad af stigmatisering forbundet med disse tilbud, 19 Puljejob, skånejob/fleksjob og deltagelse i jobrotationsprojekt20 AMU kursus, daghøjskole/produktionsskole, AVU/VUC, danskundervisning og ”diverse kurser”.

56

der som skånejob/fleksjob er tiltænkt individer med svagere jobresurser. Det er også muligt, at deres

personlige identitet er ringe allerede inden de kommer i aktivering som følge af en opfattelse af at

besidde færre resurser. Hvad angår vertikal identitet er det endnu sværere at konkludere på forskelle

på tværs af aktiveringsformerne. Deltagerne i kurser og undervisning har noget ringere indeksscore,

men her er gruppen endnu mindre med kun 17 respondenter. Dette meget lave N gælder også for

gruppen i vejlednings- og introduktionsforløb, der har en noget højere score. Her vi således blot

hæfte os ved at deltagerne i ”Anden aktivering”, der dækker over aktivering med mere begrænsede

muligheder for genindtræden på det ordinære arbejdsmarked, muligvis har en noget ringere

personlig identitet.

5.31 Delkonklusion: Aktivering og medborgeridentitet

I dette afsnit har fokus været på at afdække konsekvenserne af aktivering for den enkeltes

medborgeridentitet. Aktivering som rettighed eller pligt kan diskuteres, men forandringerne i

arbejdsmarkedspolitikken over de seneste årtier har i højere grad betydet en større vægtning af

pligtdimensionen. Empirisk fandt vi indledningsvist, at både arbejdsløse og beskæftigede, der havde

deltaget i aktivering, havde ringere personlig og social vertikal identitet, end personer, der ikke har

deltaget. Især arbejdsløse, der har deltaget i aktivering, havde en mærkbart ringere personlig

identitet. Den mulige betydning af antal måneder og antal gange i aktivering blev også testet, men

her kunne vi ikke bekræfte nogen tydelig eller signifikant sammenhæng.

Umiddelbart var det således blot aktiveringsdeltagelsen i sig selv, der kunne have en negativ effekt.

Dette kontrolleredes for en række baggrundsvariable, eller sociale betingelser i en

medborgerskabsoptik, og disse sammenhænge forblev stadigt identificerbare og signifikante. I

forlængelse heraf fandt vi desuden, at den sociale omgangskreds kan have en betydning for den

personlige identitet, hvilket grundlæggende er en bekræftelse af identitetsdannelsens sociale natur.

Således var mange arbejdsløse i omgangskredsen hæmmende for den personlige identitet.

Som udtryk for aktivering som rettighed eller pligt opdelte vi dagpengemodtagerne i hvorvidt de

befandt sig i henholdsvis dagpenge- eller aktivperioden, selvom dette kan være en usikker indikator

for henholdsvis ret og pligt. For personlig identitet så det ud til, at forskellen mellem dem, der har

deltaget, og dem, der ikke har, var størst i dagpengeperioden, mens den for vertikal identitet var

størst i aktivperioden. Det er således muligt, at aktivering i dagpengeperioden kan være med at

italesætte arbejdsløshed som et individuelt problem, og institutionalisere en negativ social rolle til

skade for selvopfattelsen. Hvad angår vertikal identitet er det tilsyneladende tilfældet, at

57

pligtaktivering i aktivperioden i højere grad fremmer en fornemmelse af at være politisk ekskluderet

i samfundet, til skade for den politiske identitet.

Et forsøg på at tage hensyn til at tage hensyn til, at aktivering kan bestå af mange forskellige typer

aktivering, gav et lidt mudret billede, primært som følge af, at denne indeling i aktiveringsformer

resulterede i forholdsvis små kategorier med et begrænset antal respondenter, der kan være usikkert

at konkludere på. Det er dog muligt, at aktiveringsformer, hvor genindtræden på det ordinære

arbejdsmarked er mere usikker, eller hvor fokus er på arbejdsløse med begrænsede resurser, som

eksempelvis skånejob, kan have en mere skadelig effekt på den personlige identitet. Resultatet kan

også afspejle, at denne gruppe, som følge af dens problemer, allerede har ringere personlig identitet

inden aktiveringsdeltagelsen har fundet sted.

Det vigtigste resultat i dette afsnit vil dog blive den negative effekt af aktiveringsdeltagelse. Dette

resultat strider umiddelbart imod de konklusioner, som SFI/Det Nationale Forskningscenter for

Velfærd har gjort vedrørende aktiveringsdeltagelse. Både Bach (2002) og Weise & Brogaard (1997)

konkluderer, at der er flere aktiverede kontanthjælpsmodtagere, der rapporterer at have fået styrket

selvtilliden ved aktiveringsdeltagelse, end der er kontanthjælpsmodtagere, der rapporterer det

modsatte. Således angiver 55-50 % at have fået øget selvtillid, mens omkring 40 % har fået lavere

selvtillid. Langager (1997) har rapporteret samme tendens for dagpengeberettigede. Disse resultater

gælder dog respondenter under aktivering. Respondenter, der har fuldendt aktivering, angiver

således i noget mindre omfang om øget selvtillid. Respondenter, der fortsat er ledige, og ikke i

aktivering, angiver faktisk i højere grad forværret selvtillid end det modsatte (Weise og Brogaard

1997). Eventuelle positive effekter kan således være meget midlertidige. Ligeledes finder Hansen

m.fl. (2001) en svag overvægt af negative svar vedrørende konsekvenserne for selvrespekt. Disse

sidste resultater er mere forenelige med denne undersøgelses resultater. Det skal bemærkes, at der i

disse undersøgelser spørges ind til den enkeltes oplevede effekt af aktiveringen, hvor dette speciale

ikke bygger på selvrapportering.

I den ret begrænsede internationale litteratur om emnet finder man også modstridende resultater.

Vuori & Vesalainens (1999) panelundersøgelse fra Finland af ”mental health”, baseret på en række

spørgsmål vedrørende generelt mentalt velbefindende og stress, indikerer i tråd med ovenstående, at

en positiv effekt af aktiveringstiltag i høj grad er midlertidig. Audhoe m.fl. (2010) anerkender den

generelle mangel på forskning i emnet, og konkluderer, at der er begrænset bevis for positive

effekter. De finder således i deres review af fem undersøgelser, at kun to af disse finder positive

58

effekter, hvoraf den ene kun finder denne for arbejdsløse med i forvejen lav ”mental status”.

Malmberg-Heimonen & Vuori (2005) er et eksempel på en undersøgelse, der finder, at deltagelse i

jobsøgningskurser kan være forbundet med negative konsekvenser for det mentale velvære stik

imod programmernes intentioner, og at det især er tilfældet for folk, der forbliver ledige. Dette

understøtter dette speciale, idet aktiveringsdeltagelse havde den mest negative effekt for personlig

identitet hos arbejdsløse.

En del af forklaringen på de forskellige resultater i forhold til dette speciale kan muligvis ligge i den

afhængige variabel, der i dette speciales tilfælde baserer sig på indekskonstruktion via en række

variable, der alle specifikt vedrører identitet, og ikke mentalt stress og velbefindende i bredere

forstand, og heller ikke er baseret på selvrapportering som i de nævnte danske undersøgelser. En

anden metodisk forskel er, at flere af ovennævnte undersøgelser, også de danske, er

panelundersøgelser med de samme respondenter over tid, hvor der her er tale om forskellige

respondenters svar på samme tid. Den metodiske diskussion dette kan lægge op til vil vi ikke

beskæftige os med her, men blot bemærke det noget mudrede billede når man ser på litteraturen

generelt, samt understrege, at dette speciale, i modsætning til flere af de andre undersøgelser,

specifikt analyserer identitet.

Den grundlæggende konklusion i dette afsnit forbliver således den negative betydning af

aktiveringsdeltagelse for selvtillid og selvopfattelse, samt også for den politiske orientering til

samfundets autoriteter. Disse effekter forbliver tydelige og signifikante ved kontrol for sociale

betingelser. Hvad angår orienteringen og tilliden til andre mennesker, det vi i specialet benævner

horisontal social identitet, er der tilsyneladende ikke nogen tendens til påvirkning fra

aktiveringsdeltagelse.

5.4 Medborgeridentitet og økonomisk kompensation ved arbejdsløshed

Dette afsnit vil beskæftige sig med betydningen for medborgeridentitet af den økonomiske

kompensation man modtager som arbejdsløs. Det er åbenlyst, at økonomiske rettigheder er

altafgørende for den materielle situation man befinder sig som medborger, og netop derfor er dette

det mest klassiske eksempel på en socialpolitisk rettighed. Megen klassisk litteratur om socialpolitik

fokuserer således netop på dette aspekt af medborgerrettighederne, og omfanget af økonomisk

kompensation er eksempelvis et af hovedelementerne i de-kommodificeringsbegrebet. Netop den

økonomiske kompensation er således afgørende for den enkeltes evne til at opretholde en socialt

59

acceptabel levestandard som medborger, uafhængigt af den enkeltes status i forhold til markedet,

som det blev defineret af Esping-Andersen (1990).

Det kan argumenteres, at ydelserne forbundet med arbejdsløshed, dagpenge og kontanthjælp har

gennemgået en vis grad af re-kommodifikation set over de seneste årtier, og under alle

omstændigheder er blevet mindre generøse. På dagpengeområdet har kombinationen af en

fastfrysning af dagpengeloftet fra 1982-1985 og satsreguleringen fra 1990, der over længere tid

betyder manglende efterregulering i forhold til lønudviklingen, samt det at de øgede

pensionsindbetalinger ikke indgår i beregningen af dagpengene, betydet, at kompensationsgraden

for dagpenge er faldet. Dette gælder især for de højere indkomstgrupper, for hvem dagpengeloftet er

afgørende for kompensationsgraden (Jørgensen 2007). Danmark er et af de vestlige lande, hvor den

generelle kompensationsgrad er faldet kraftigst siden 70’erne (Korpi & Palme 2003). For

kontanthjælpsmodtagere har satsreguleringen også betydning, men mest politisk markant har været

den nuværende borgerlige regerings indsats for at øge de økonomiske incitamenter i forhold til

regulær beskæftigelse, og kontanthjælpsloftet, starthjælpen og 300-timers reglen, der nu er en 450-

timers regel, har alle betydet økonomiske forringelser for bestemte grupper af

kontanthjælpsmodtagere, såsom indvandrere og samlevende, hvor begge er på kontanthjælp (Goul

Andersen & Pedersen 2007). Dertil kommer også de tidligere beskrevne stadige forkortelser af

dagpengeperiodens længde, der også definerer hvor længe det er muligt at modtage den højere

dagpengeydelse. Flere af disse sidstnævnte policyforandringer havde dog endnu ikke fundet sted i

1999, hvor interviewene til det datasæt, der benyttes i dette speciale, blev udført.

Til denne del af analysen er udvalgt fire indikatorer for den økonomiske situation som den enkelte

respondent befinder sig i. To af disse er absolutte indkomstmål, og de angiver således den enkeltes

personlige indkomst, samt husstandens indkomst. Derudover er der konstrueret et indeks for

”økonomiske problemer”, som er konstrueret på baggrund af tre variable, der alle spørger ind til det

subjektivt oplevede omfang af eventuelle økonomiske problemer. Endelig er der endnu en subjektiv

indikator, hvor respondenten har angivet i hvilket omfang arbejdsløsheden har påvirket

vedkommendes økonomiske situation.

Disse fire indikatorer fremgår af nedenstående tabel, hvor det er muligt at sammenligne den

økonomiske situation for henholdsvis kontanthjælps- og dagpengemodtagere, samt beskæftigede.

Hvad angår de to subjektive indikatorer er der ikke noget resultat for beskæftigede, idet denne

respondentgruppe ikke har besvaret spørgsmålene hertil.

60

Tabel 5.4A: Arbejdsmarkedsstatus og økonomisk situation

Kontanthjælp Dagpenge BeskæftigetArbejdsløshedens påvirkning af økonomi (0-10)21

(N = 348)3,1 3,7 -

Økonomiske problemer (1-10)22

(N = 322)4,7 7,1 -

Indkomst (tusinder)(N= 1566)

134 142 255

Husstandsindkomst (tusinder)(N=1474)

201 282 439

Det kan ses, at kontanthjælpsmodtagere på alle indikatorer befinder sig i den mest problematiske

økonomiske situation, mens beskæftigede befinder sig i den bedste økonomiske situation, hvilket

ikke er så overraskende idet dette jo direkte afspejler ydelses- eller indkomstniveauet for de tre

grupper. Det gælder således, at kontanthjælpsmodtagere har lavest privat- og husstandsindkomst.

For de subjektive indikatorer, hvor der ikke er resultater for de beskæftigede, gælder det også, at

kontanthjælpsmodtagere angiver at have flere økonomiske problemer i hverdagen end

dagpengemodtagere, ligesom arbejdsløsheden også af kontanthjælpsmodtagere vurderes at have

haft en værre betydning for økonomien end dagpengemodtagere gør det.

Dernæst vil fokus være på sammenhængen mellem disse økonomiske indikatorer og de tre

dimensioner af medborgeridentitet. I tabel 5.4B herunder er angivet sammenhængen mellem

identitet og de to indkomstmål.

Tabel 5.4B: Sammenhængen mellem indkomst og medborgeridentitet

Personlig identitet

Social identitet (horisontal)

Social identitet (vertikal)

Indkomst (tusinder)(N)

0,153***(3177)

0,170***(3309)

0,217***(3140)

Husstandsindkomst (tusinder)(N)

0,183***(2975)

0,192***(3086)

0,200***(2940)

*** = signifikant på 0,001-niveau

21 ”Så vil jeg gerne høre, hvordan deres arbejdsløshed har påvirket en række forhold (…) Deres økonomiske situation” 22 Et indeks fra 1-10 skabt på baggrund af følgende tre variable: ”Så har jeg nogle spørgsmål om, hvad De selv oplever som det største problem – og evt. den største fordel – ved at være arbejdsløs (…) Økonomisk usikkerhed”, ”Er det i løbet af det sidste år hændt, at husstanden havde svært ved at betale de løbende udgifter til mad, husleje, transport, mv.?”, og ”Har den økonomiske situation gennem det sidste år tilladt, at De har haft mulighed for at betale en uventet ekstraregning på f.eks. 3.000 kr.?”

61

Helt grundlæggende gælder det for både personlig indkomst og husstandsindkomst, at de

tilsyneladende har en tydelig og ret signifikant sammenhæng med identitet. Standardiserede

korrelationskoefficienter kan ikke helt sammenlignes på tværs af de forskellige identitetsformer, så

det er ikke umiddelbart muligt at sige noget om hvorvidt sammenhængene er stærkest med en

specifik identitetsdimension, men alle eta-værdierne ligger nogenlunde på samme niveau, muligvis

med den tendens, at sammenhængen er stærkest for vertikal social identitet, Vi kan konstatere, at

højere indkomster også har højere personlig, social og vertikal identitet.

Før ovenstående konkluderes at udtrykke en kausalsammenhæng mellem indkomst og

medborgeridentitet skal man dog først og fremmest være bevidst om, at disse indkomster naturligvis

direkte afspejler forskelle i status som enten beskæftiget, dagpenge- eller kontanthjælpsmodtager.

Et relevant spørgsmål bliver her, hvor meget af variationen i medborgernes identitet, der skyldes

disse statusforskelle, og hvor meget, der skyldes indkomstforskelle, når begge faktorer tages i

betragtning. Dette er formålet med tabel 5.4C herunder.

Tabel 5.4C: Sammenhængen mellem personlig indkomst og de tre identitetsdimensioner,

kontrolleret for status som beskæftiget, dagpenge- eller kontanthjælpsmodtager

Personlig identitet

Eta Beta

Horisontal social identitet

Eta Beta

Vertikal social identitet

Eta Beta

Arbejdsmarkeds-

status

0,130*** 0,071* 0,087*** 0,75* 0,124*** 0,077*

Personlig

Indkomst

0,199*** 0,195*** 0,160** 0,155*** 0,236*** 0,219***

R2

(N)

0,044

(1450)

0,030

(1511)

0,060

(1449)

*ns = ikke signifikant* = signifikant på 0,05-niveau** = signifikant på 0,01-niveau*** = signifikant på 0,001-niveau

Af tabellen fremgår det generelt, at meget af forskellen mellem de her anvendte statusgrupper på

arbejdsmarkedet forsvinder, når vi kontroller for indkomstforskelle. Det gælder således, at

arbejdsmarkedsstatus’ sammenhæng med identitetsdimensionerne falder drastisk ved kontrol for

indkomstforskelle. Undtagelsen er horisontal identitet, hvor sammenhængen dog i forvejen er meget

beskeden. Derimod er det for alle tre identitets-dimensioner tilfældet, at beta-værdien for indkomst i

62

den multivariate sammenhæng er stort set den samme som eta-værdien i den bivariate

sammenhæng. Således har indkomstniveauet ubetvivlsomt betydning for medborgeridentitet, idet

vi for personlig identitet og vertikal identitet kan forklare ganske meget af de i afsnit 5.2 beskrevne

identitetsforskelle mellem arbejdsmarkedets grupper med de indkomstforskelle, der følger af at

tilhøre disse statusgrupper. Det skal dog bemærkes, at forklaringskraften er ganske lav, idet det som

angivet i tabellen er tilfældet, at vi blot forklarer 3-6 % af den individuelle variation i

identitetsniveau.

Herefter vil fokus ligge på de arbejdsløse alene. Her kan vi benytte de subjektive indikatorer

vedrørende omfanget af økonomiske problemer og arbejdsløshedens effekt på økonomien, som kun

de arbejdsløse er blevet udspurgt om i undersøgelsen. Som det herunder i tabel 5.4D vil være klart,

er disse også umiddelbart bedre til at forklare individuelle forskelle end absolut indkomst målt i

kroner og øre.

Tabel 5.4D: Sammenhængen mellem alle indikatorerne for økonomisk situation og medborgeridentitet. Kun arbejdsløse

Personlig identitet

Social identitet (horisontal)

Social identitet (vertikal)

Arbejdsløshedens påvirkning af økonomi (0-10)(N )

0,260*(272)

0,246*(335)

0,235ns(301)

Økonomiske problemer (1-10)(N )

0,299**(264)

0,170ns(328)

0,178ns(297)

Indkomst (N)

0,120ns(313)

0,167ns(367)

0,131ns(344)

Husstandsindkomst (N)

0,180ns(287)

0,145ns(332)

0,220ns(313)

ns = ikke signifikant* = signifikant på 0,05-niveau** = signifikant på 0,01-niveau

Som det fremgår herover bliver de to indkomstvariable insignifikante når vi udelukkende fokuserer

på arbejdsløse. Dette kan umiddelbart betvivle, at lavere indkomster for arbejdsløse nødvendigvis er

forbundet med forværret identitet. Det skal dog bemærkes, at indkomstspredningen er meget lille

for arbejdsløse, der jo modtager et eller andet defineret ydelsesniveau fra det offentlige, og som det

også fremgår af bilag 5.4D er der således for personlig indkomst tilfældet, at næsten alle

respondenter er placeret i indkomstkategorien 100.000-149.999 kr. Det er således ikke helt muligt at

konkludere enten be- eller afkræftende om en evt. sammenhæng i disse tilfælde.

63

Det kan argumenteres, at det ikke så meget er absolutte mål for kompensation ved arbejdsløshed,

der er relevante, som det er relative mål for økonomisk kompensation, det som almindeligvis kaldes

kompensationsgrad. Hvorvidt man under arbejdsløshed kan opretholde sin normale levestandard

som medborger, eller om den enkelte skal ændre radikalt på sin levevis, er i høj grad afhængigt af

tidligere indkomst. Med de tilgængelige data i undersøgelsen er det ikke muligt objektivt at måle

kompensationsgrad, men den anvendte variabel for ’arbejdsløshedens påvirkning af økonomi’ er

udtryk for en form for subjektivt angivet kompensationsgrad, hvor respondenten har angivet hvilken

økonomisk påvirkning arbejdsløsheden har haft. Som det kan ses i tabel 5.4D er der for denne

variabel en tydelig og signifikant sammenhæng med personlig identitet og den horisontale, sociale

identitet. Dette indikerer, at arbejdsløshedsydelsernes kompensationsgrad ikke kun er relevant for

den materielle levestandard, men at tilstrækkelig økonomisk kompensation også er nødvendig for at

fastholde den personlige og sociale identitet som medborger. Det samme indikerer indekset for

’økonomiske problemer’, idet dennes sammenhæng med personlig identitet har det højeste

signifikansniveau og også den tydeligste af de i tabellen angivne sammenhænge. Omfattende

økonomiske problemer og besvær med at få den daglige økonomi til at hænge sammen kan

tilsyneladende være problematisk for den personlige identitet, men altså ikke for opfattelsen af de

sociale omgivelser, hverken horisontalt og vertikalt.

Næste og afsluttende skridt i dette analyseafsnit vil være, at kontrollere disse fundne sammenhænge

for sociale betingelser. Dette vedrører altså den mulige effekt for personlig og horisontal social

identitet af ”arbejdsløshedens påvirkning af økonomi”, og betydningen af ”økonomiske problemer”

for personlig identitet. Herunder, i tabel 5.4E, er den subjektive indikator for kompensationsgrad

angivet med sin sammenhæng med personlig identitet.

64

5.4E: Sammenhængen mellem arbejdsløshedens påvirkning af privatøkonomien og personlig

identitet, kontrolleret for sociale betingelser. Kun arbejdsløse

Personlig Bivariat sammenhæng Multivariat sammenhængArbejdsløshedens påvirkning af økonomi

0,289* 0,324*

Tid som arbejdsløs 0,208ns 0,244nsKøn 0,063ns 0,043nsAlder 0,182ns 0,184nsSkoleuddannelse 0,111ns 0,063nsBoligforhold 0,128** 0,180nsHelbred 0,177** 0,157nsArbejdsløse i omgangskredsen

0,321** 0,311*

R2

(N)0,307 (214)

*ns = ikke signifikant* = signifikant på 0,05-niveau** = signifikant på 0,01-niveau

Med en bivariat eta-værdi på 0,289, der stiger svagt til 0,324 i den samlede model med sociale

betingelser kan det konstateres, at den oplevede kompensationsgrad hænger forholdsvis markant

sammen med personlig identitet. Arbejdsløse, der oplever, at økonomien er blevet klart forværret

som følge af arbejdsløsheden har også en mere negativ selvopfattelse. Derudover finder vi samme

resultat i denne model, som tidligere afdækkedes i den tidligere model for aktiveringsdeltagelse og

personlig identitet i afsnit 5.3, nemlig at antallet af arbejdsløse i omgangskredsen også er vigtigt,

mens der for de øvrige sociale betingelser ikke kan aflæses nogen umiddelbar sammenhæng. For

boligforhold og helbred er det tilfældet, at bedre helbred og bedre boligforhold, eksempelvis som

boligejer, også er forbundet med et højere niveau for personlig identitet, og dette kan forekomme

også at være tilfældet i den samlede model når man anskuer de forskellige kategoriers

indeksgennemsnit i bilag 5.4E, men vi kan altså ikke med signifikans konkludere på disse

sammenhænge som indikeret af signifikansniveuaet. Uanset dette er det igen bemærkelsesværdigt,

at det ser ud til, at arbejdsløse blandt venner og familie ser ud til at have negativ effekt for den

personlige identitet. Som nævnt i afsnit 5.3 understreger dette, at personlig identitet skabes i den

sociale interaktion, og det at have relationer, der muligvis også er socialt marginaliserede, eller

interaktion med andre arbejdsløse, medfører således dårligere selvopfattelse. Arbejdsløshedens

påvirkning af økonomien og antallet af arbejdsløse i omgangskredsen er således de afgørende

variable der gør, at vi her forklarer 31 % af den individuelle variation arbejdsløse imellem hvad

angår personlig identitet.

65

I tabel 5.4F er angivet sammenhængen af den oplevede effekt på økonomien af arbejdsløsheden

med social horisontal identitet.

5.4F: Sammenhængen mellem arbejdsløshedens påvirkning af privatøkonomien og horisontal social

identitet, kontrolleret for sociale betingelser. Kun arbejdsløse

horisontal Bivariat sammenhæng Multivariat sammenhængArbejdsløshedens påvirkning af økonomi

0,240* 0,256ns

Tid som arbejdsløs 0,162ns 0,161nsKøn 0,131* 0,141nsAlder 0,105ns 0,153nsSkoleuddannelse 0,149*** 0,175nsBoligforhold 0,042ns 0,048nsHelbred 0,148* 0,116nsArbejdsløse i omgangskredsen

0,113ns 0,124ns

R2

(N)0,168(248)

*ns = ikke signifikant* = signifikant på 0,05-niveau** = signifikant på 0,01-niveau*** = signifikant på 0,001-niveau

Af ovenstående følger det, at den tidligere fundne sammenhæng med horisontal social identitet ikke

med sikkerhed kan konkluderes at være til stede, når vi kontrollerer for sociale betingelser, idet

variablen bliver insignifikant i den samlede model. Det samme gælder i øvrigt alle indikatorerne for

sociale betingelser, som er ret insignifikante. Kun køn er tæt på at være signifikant, hvor kvinder i

den samlede model ser ud til at score 8 point højere end mænd på indekset for personlig identitet.

De bivariat signifikante sammenhænge med skoleuddannelse og helbred bliver også insignifikante i

den multivariate sammenhæng. Det vigtigste resultat her er dog, at vi ikke med sikkerhed kan sige,

at oplevet kompensationsgrad har betydning for orienteringen til andre mennesker, hvilket vil følge

det generelle mønster i analysen, hvor horisontal social identitet ikke påvirkes af hverken

økonomiske omstændigheder eller aktiveringsdeltagelse.

66

Afslutningsvist vil vi herunder kontrollere den i tabel 5.4D fundne sammenhæng mellem

økonomiske problemer og personlig identitet.

5.4G: Sammenhængen mellem private økonomiske problemer og personlig identitet, kontrolleret for

sociale betingelser. Kun arbejdsløse

personlig Bivariat sammenhæng Multivariat sammenhængØkonomiske problemer 0,324** 0,293ns Tid som arbejdsløs 0,212ns 0,229nsKøn 0,038ns 0,054nsAlder 0,184ns 0,153nSkoleuddannelse 0,114ns 0,066nsBoligforhold 0,134* 0,075nsHelbred 0,169** 0,142nsArbejdsløse i omgangskredsen

0,316** 0,312*

R2

(N)0,292(211)

*ns = ikke signifikant* = signifikant på 0,05-niveau** = signifikant på 0,01-niveau

Endnu engang finder vi, at omgangskredsen kan have stor betydning for den personlige identitet.

Derudover kan vi ikke med signifikans konkludere, at økonomiske problemer har negativ betydning

for den personlige identitet. Det skal dog bemærkes, at ”Økonomiske problemer” er den eneste

variabel, udover ”Arbejdsløse i omgangskredsen”, der er meget tæt på at være signifikant på 0,05-

niveau. På samme måde som tilfældet var for ”Arbejdsløshedens påvirkning af økonomien”

forklarer vi i modellen omkring 30 % af variationen, men i denne model kan betydningen af

omfanget af økonomiske problemer for personlig identitet altså ikke med sikkerhed fastslås.

5.41 Delkonklusion: Økonomisk kompensation og medborgeridentitet

I denne del af analysen har fokus været på økonomisk kompensation ved arbejdsløshed, som er en

klassisk socialpolitisk rettighed, og dennes betydning for identiteten som medborger. Der er en

sammenhæng mellem objektive indkomstforskelle i kroner og øre og identitet. For personlig og

vertikal social identitet gælder det, at ganske meget af forskellen mellem beskæftigede samt

kontanthjælps- og dagpengemodtagere forsvinder, når vi kontrollerer for indkomst. Dette resultat

følger stort set lignende resultater, både i dansk (Goul Andersen 2002) og international forskning,

hvor eksempelvis Ervasti & Venetoklis (2010) også konkluderer, at meget af forskellen mellem

beskæftigede og ikke-beskæftigede forsvinder ved kontrol for økonomiske vilkår i stort set alle af

de 22 europæiske lande, der indgår i deres undersøgelse, herunder også Danmark. Disse

67

undersøgelser har dog anvendt variable for subjektivt opfattet økonomisk situation, hvilket desværre

ikke har været muligt i denne del af specialets undersøgelse, da beskæftigede ikke har svaret på

disse spørgsmål. Den væsentligste forskel i forhold til disse studier er dog, at dette speciale specifikt

måler identitet som afhængig variabel, og ikke tilfredshed med livet, generelt velvære, eller

”happiness”. Dette speciale bekræfter således, at disse sammenhænge også er gældende når man

mere specifikt måler identitet. Det skal dog understreges, at det er en forholdsvis beskeden del af

den samlede individuelle variation i medborgeridentitet, der forklares ved de objektive

indkomstmål, som specialet har kunnet anvende til at analysere ovenstående.

Betydningen af økonomiske vilkår for evnen til at fastholde medborgeridentitet er i højere grad

tydelige når vi anvender variablen vedrørende subjektivt opfattet kompensationsgrad. Det viser sig

således, at denne variabel, hvor respondenten har angivet effekten af arbejdsløsheden for egen

økonomi, har en ganske betydningsfuld effekt for personlig identitet, også når der kontrolleres for

sociale betingelser. Endnu engang er det desuden bemærkelsesværdigt, hvor stor betydning

omgangskredsen har for den personlige selvopfattelse, idet mange arbejdsløse i omgangskredsen i

høj grad er forbundet med negativ selvopfattelse, men dette understreger, at personlig identitet

dannes i den sociale interaktion, som tidligere konkluderet i afsnit 5.3. Arbejdsløse venner eller

familiemedlemmer, der ofte vil have dårlig personlig identitet, har også betydning for egen

personlig identitet.

Vigtigst for analysen af arbejdsløse alene står således betydningen for personlig identitet af oplevet

kompensationsgrad, der kan være en mere relevant metode til at måle ydelsesniveau i denne

sammenhæng, idet det er relativt i forhold til tidligere status som beskæftiget medborger. Det er lidt

mere usikkert hvorvidt økonomiske problemer i sig selv har negativ betydning for den personlige

identitet pga. signifikansniveauet. Der skal dog knyttes en bemærkning til konklusionerne

vedrørende kausalitetsretningen. Det kan indvendes, at vi ikke ved, hvorvidt kausaliteten går den

anden vej, idet vi konkluderer på en subjektiv variabel. Hermed menes, at det kunne tænkes, at

dårlig selvopfattelse for manges vedkommende hænger sammen med en generelt pessimistisk

verdensopfattelse, og således også en negativ opfattelse af egen økonomi. Dette modargument

baserer sig på det klassiske problem vedrørende kausalitetsretninger i regressionsanalyse, men det

er et argument, der skal bemærkes, idet vi ikke med sikkerhed kan fastslå kausalitetens retning, men

blot sandsynliggøre den ved at være bevidst om økonomiens betydning for mulighederne for

livsudfoldelse som medborger.

68

Med ovennævnte omstændigheder in mente er konklusionen, at økonomiske forhold er en ganske

betydningsfuld faktor, når det gælder mulighederne for at opretholde et liv med de samme

udfoldelsesmuligheder som alle andre medborgere, og derfor også for medborgeridentiteten.

Finansielle resurser betyder noget for hvilke sociale sammenhænge og interaktioner man som

arbejdsløs kommer til at indgå i, og hvilke materielle vilkår man lever under privat. Dette er en

erkendelse, som ikke i særligt høj grad har figureret i de beslutninger, som man har foretaget sig på

området i de senere årtier, hvor ydelsernes generøsitet i Danmark i et vist omfang er blevet

begrænset, delvist ud fra budgetøkonomiske ”cost-containment”-hensyn, og i de senere år ofte ud

fra incitamentshensyn. I dette afsnit har vi således fastslået hvordan ydelsesniveauet, især ved at

bestemme den økonomiske levestandard relativt i forhold til tidligere beskæftigelse, har en

betydning for identitet, og vi har således underbygget, at forringelser af ydelsesniveauet kan være

forbundet med tab af især personlig identitet.

69

6. Konklusion: Medborgeridentiteter i arbejdsmarkedspolitikken Dette speciale har haft til formål at afdække konsekvenserne af nogle af de vigtigste områder i

moderne dansk arbejdsmarkedspolitik for de arbejdsløses medborgeridentitet. Dette er blevet gjort

ud fra et medborgerperspektiv, hvilket betyder, at disse arbejdsmarkedspolitiske politikområder ses

som udtryk for nogle politisk tildelte rettigheder og pligter, der påvirker deltagelse og identitet som

medborger, hvoraf sidstnævnte er dette speciales fokus. Teoretisk har specialet beskrevet og

uddybet nogle af de i litteraturen ret forsømte mekanismer, der synliggør hvorledes policy kan

påvirke de arbejdsløses selvopfattelse eller omverdenens opfattelse af de arbejdsløse, altså

konsekvenserne af policy for medborgeridentitet.

Arbejdsløshed i sig selv kan være medvirkende til medborgerskabsmæssig marginalisering.

Specialet har deskriptivt vist hvorledes arbejdsløse, herunder især kontanthjælpsmodtagere, generelt

er mere marginaliserede både hvad angår personlig og social identitet, og sidstnævnte både hvad

angår dens horisontale og vertikale dimensioner. Da medborgerskabsperspektivet på mange måder

er normativt orienteret mod at sikre det lige medborgerskab, bliver dette speciales mål også at

bedømme, hvorvidt de inddragede områder af arbejdsmarkedspolitikken bidrager til at fremme eller

hæmme de arbejdsløses identitet som medborgere.

Konklusionen i dette speciale vil være, at de inddragede områder, og de tendenser, der har præget

den førte policy på disse områder i nyere tid, faktisk har været med til at marginalisere de

arbejdsløses identitet yderligere. De to vigtige hjørner i dansk arbejdsmarkedspolitik, der har været

inddraget, har været aktiveringspolitikken, hvis pligtdimension efterhånden er meget dominerende,

samt selve den økonomiske ydelse, der er en klassisk socialpolitisk rettighed tilknyttet

arbejdsløshed.

Hvad angår aktivering er det vigtigste resultat, at deltagelse i aktivering er forbundet med forringet

identitet, især personlig identitet. Aktivering fører således tilsyneladende til en mere negativ

selvopfattelse, og tab af tillid til selvet og egne evner. Aktiveringsdeltagelse viste sig også at være

forbundet med forringet vertikal identitet. Processen i aktiveringsforløbene kan derfor være

forbundet med en form for politisk fremmedgørelse overfor samfundets beslutningstagende

autoriteter, hvor man måske ikke føler at nyde samme politiske responsivitet som andre

medborgere. I en medborgerskabsoptik er de øgede krav om aktiveringsdeltagelse, der har

domineret den nyere tids arbejdsmarkedspolitik, derfor noget, der har bidraget til identitetsmæssig

marginalisering af de arbejdsløse. Dette er ret kontraproduktivt, både i et medborgerperspektiv, men

70

formodentligt også i det politisk set mere dominerende beskæftigelsesperspektiv, selv om vi ikke

ved i hvilken grad eksempelvis negativ personlig identitet kan være en barriere for genindtræden i

beskæftigelse. Et oplagt spørgsmål i videre forskning vil således være hvordan og i hvilket omfang

identitet hænger sammen med chancerne for igen at få job. Mens det øgede omfang af aktivering er

negativt ud fra disse resultater, er det uklart hvilken betydning den stadigt mere dominerende

pligtdimension i sig selv har. Aktivering i den pligtbetonede aktivperiode er tilsyneladende

forbundet med den beskrevne politiske fremmedgørelse, muligvis netop som følge af tvang og

manglende responsivitet. Derimod forekom aktivering i dagpengeperioden at være forbundet med

tab af personlig identitet, muligvis fordi der er større individuelt fokus her, hvilket kan bidrage til en

individualisering af problemerne. Som diskuteret tidligere kan validiteten af denne opdeling i

dagpenge- og aktivperiode på interviewtidspunktet som udtryk for henholdsvis ret og pligt dog

diskuteres, så denne sidste konklusion vedrørende aktivering som ret eller pligt er langt fra sikker.

Hvad angår de økonomiske ydelser ved arbejdsløshed fandt analysen også en sammenhæng mellem

niveauet for, samt graden af, økonomisk kompensation ved arbejdsløshed og identitet. Målt i kroner

og øre afdækkedes en sammenhæng mellem indkomstniveau og alle tre identitetsdimensioner, og

mere interessant fandt vi også, at ganske meget af forskellen vedrørende identitet mellem

beskæftigede, dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere kan forklares ved disse indkomstforskelle.

Denne omstændighed indikerer, at et vist niveau af økonomisk lighed faktisk er meget afgørende,

hvis man også ønsker at sikre det lige medborgerskab hvad angår identitet. Hvad angår forskellene

mellem arbejdsløse var de subjektive angivelser vedrørende økonomisk situation betydningsfulde.

Især den subjektivt angivne kompensationsgrad, dvs. i hvilket omfang arbejdsløsheden har påvirket

den enkeltes økonomi sammenlignet med tiden i beskæftigelse, havde sammenhæng med personlig

identitet for de arbejdsløse. Lavere kompensationsgrad ved arbejdsløshed kan således være med til

at underminere de arbejdsløses selvopfattelse. Økonomiske resurser er afgørende for den enkeltes

livsmuligheder, herunder muligheder for deltagelse i sammenhænge og aktiviteter, der kan fremme

skabelsen af en stærk personlig identitet, ligesom det afgør private levevilkår bag hjemmets fire

vægge. I dette lys er nogle af den nyere tids policyforandringer på området, specielt de, der rammer

”bunden” blandt de arbejdsløse, der i forvejen ofte har relativt ringe økonomiske vilkår,

medvirkende til at disse grupper også bliver marginaliseret identitetsmæssigt. Dette er eksempelvis

kontanthjælpsloftet, 450-timers reglen, starthjælp mv., som rammer afgrænsede grupper af

arbejdsløse.

71

De resultater, som herover er gengivet, er de sammenhænge, der også viste sig at være gældende

ved kontrol for sociale betingelser, idet sociale betingelser ifølge projektets analysemodel, som er

udledt af medborgerskabets dimensioner, også influerer identitet. Mange af de sociale betingelser,

som det har været muligt at inddrage på baggrund af det anvendte datasæt, kunne ikke med

signifikans konkluderes at have betydning for identitetsformerne i de samlede multivariate

modeller. Det mest bemærkelsesværdige vedrørende de fundne sammenhænge er, at den enkeltes

niveau for personlig identitet i høj grad hænger sammen med antallet af arbejdsløse blandt venner,

bekendte og familie. Effekten heraf er endog større for personlig identitet end aktiveringsdeltagelse.

Dette kunne være en nærmere undersøgelse værd i sig selv. Det understøtter dog grundlæggende

hvorledes identitet skabes i den sociale interaktion, og fraværet af resursestærke relationer til hjælp

for den enkelte, og omgivelser, der kan være negative at spejle sig i, er ikke fordrende for

udviklingen af en positiv selvopfattelse.

Resultaterne i dette speciales analyse kan give os nogle fingerpeg om hvilke processer, der ligger

bag disse resultater, med udgangspunkt i de forskellige teoretiske perspektiver på

identitetsdannelse. Det skal dog bemærkes, at vi ikke endeligt kan fastslå disse processer, men blot

sandsynliggøre dem på baggrund af specialets resultater. Som følge af at processerne bag

medborgeridentitet er forsømte i litteraturen, er disse teorier er blevet hentet fra andre områder, der

ikke specifikt er udviklet med henblik på dette speciales spørgsmål, og specialet har derfor været

nødt til at udvikle disse tilgange for at gøre dem relevante.

Den negative effekt af aktiveringsdeltagelse er mest oplagt at forklare med det beskrevne perspektiv

på institutionalisering af negative sociale roller, idet det netop er rettet mod processer, hvor der

udføres en form for social behandling, eller processer, der ofte er kendetegnet ved klient-behandler

relationer, som Goffman udtrykte det. Noget tyder således på, at den faktiske interaktion, der finder

sted i disse aktiveringsprogrammer generelt kan være med til at styrke og italesætte negative sociale

roller, der fremelsker en selvopfattelse af at tilhøre en gruppe af problemfyldte arbejdsløse på

samfundets bund, der har problemer i forhold til de almindelige krav på arbejdsmarkedet. I forhold

til den beskrevne teori om måden hvorpå policy og institutioner kan forme identitet ved at påvirke

omverdenens opfattelse af de arbejdsløse kan man også forestille sig, at aktivering i sig selv kan

være med til at udskille de arbejdsløse som gruppe, og fremme en opfattelse af dem som en

problemfyldt gruppe, der ikke kan fungere normalt som medborgere.

72

Processerne bag de afdækkede sammenhænge mellem arbejdsløses økonomiske rettigheder er ikke

oplagte at forklare med ovennævnte tilgang vedrørende institutionaliserede identiteter eller

empowerment, idet der her ikke er tale om en egentlig social proces eller et socialt program, med et

egentligt behandlingsarbejde for øje. I stedet er det nødvendigt at gribe tilbage til de grundlæggende

tilgange i afsnit 3.1 vedrørende den mikrosociologiske identity-tilgangs betoning af self-

enhancement strategier. Dette vedrører hvorledes det faktisk er muligt for arbejdsløse at ”cope”

med arbejdsløshed, eller håndtere denne således, at arbejdsløshed ikke nødvendigvis automatisk

medfører marginaliseret medborgerstatus. Dette kræver dog, at de arbejdsløse gives de nødvendige

finansielle resurser til at håndtere arbejdsløsheden med, og til at opretholde en vis levestandard og

livsudfoldelsesmuligheder (Halvorsen 1999; Ervasti & Venetoklis 2010). Sagt på en anden måde

forudsætter self-enhancement som arbejdsløs også økonomiske resurser. Hvad angår identitet som

resultat af det omgivende samfunds opfattelser har vi også tidligere argumenteret, at sociale

rettigheder og pligter, der skaber et niveau af grundlæggende lighed, fremmer medborgeridentiteten

for eksempelvis arbejdsløse. Dette skyldes grundlæggende, at økonomisk ulighed kan fremme

opfattelsen af at leve i adskilte grupper af borgere, hvoraf en eller flere er disse grupper er

problemfyldt, med de negative stereotypiseringer, der følger heraf. Dette blev beskrevet via social

identity-tilgangen. Her har specialet i sin teoridel forsøgt at videreudvikle teoriperspektivet

vedrørende måden hvorpå social policy kan institutionalisere bestemte opfattelser og værdier, og

gjort det relevant for identitet.

Dette speciale har afdækket de identitetsmæssige konsekvenser af nogle af de vigtigste områder af

arbejdsmarkedspolitikken. I forhold til lignende undersøgelser, som de tidligere er blevet diskuteret

i delkonklusionerne, er den negative effekt af økonomisk marginalisering knap så overraskende. I

litteraturen er der mere uklarhed og uenighed om konsekvenserne af aktiveringspolitik, men her

påpeger dette speciale en negativ effekt. Forskellen på dette speciale og lignende undersøgelser er

dog først og fremmest, at den afhængige variabel specifikt har været forskellige dimensioner af

identitet, og ikke mentalt velvære i bredere forstand. Dette er naturligvis vigtigt at bemærke sig i

forhold til megen anden forskning, da mentalt velvære og tilknyttet adfærd ikke er det samme som

identitet. Specialet har derfor bidraget til at udvikle nogle redskaber til et dybere teoretisk og

analytisk fokus på identitet på baggrund af medborgerskabsperspektivet.

Medborgeridentitet kan naturligvis analyseres på et væld af andre områder end netop

arbejdsmarkedspolitik og arbejdsløshed. Dette speciale har valgt at analysere et område, der ligger i

73

hjertet af velfærdsstaten, dér hvor markedet møder det politiske system, med de konsekvenser dette

samspil har for medborgernes identitet. Resultatet er en viden om konsekvenserne af den førte

politik på området, der ikke har været synlig i den politiske diskurs, en viden, som påpeger nogle

væsentlige negative konsekvenser af de tendenser, der i nyere tid har præget de vigtigste politiske

forandringer på området.

74

7. Perspektivering: Behov for policyforandring?

Specialets resultater lægger op til et kritisk blik på nogle af de vigtigste tendenser i dansk

arbejdsmarkedspolitik i de senere årtier, som understreget i konklusionen. Umiddelbart peger

specialets resultater i retning af, at der er behov for at omlægge aktiveringsindsatsen, og på den

økonomiske side, at der er behov for at afhjælpe de arbejdsløses økonomiske situation i højere grad.

Det er dog klart, at man i et politisk perspektiv må vægte forskellige, og muligvis modstridende,

hensyn, før man beslutter sig for bare at hæve ydelsesniveauerne og omlægge aktiveringspolitikken.

For det første er det selvklart, at der er økonomiske hensyn at tage. Dette vil vi ikke gå yderligere i

dybden med her, men blot bemærke, at der i en krisetid skal foretages vanskelige prioriteringer ud

over de omkostningskrævende konklusioner, der umiddelbart kan drages af bemærkningerne

herover. For det andet skal det understreges, at det altovervejende politiske hensyn i

arbejdsmarkedspolitikken som regel vil være beskæftigelsesperspektivet, som indledningsvist

nævnt i specialets introduktion. Det skal bemærkes, at beskæftigelse, som udtryk for

samfundsdeltagelse, der har positiv betydning for identiteten, naturligvis også er vigtigt i en

medborgerskabsoptik.

Her er det spørgsmålet, om det eksempelvis vil være til skade for beskæftigelsen at fjerne visse

økonomiske incitamenter. Her vil konklusionen være, at selv om man tager udgangspunkt i

beskæftigelseshensynet, er økonomiske forbedringer til gavn for medborgeridentiteten ønskelige,

især hvad angår de mest økonomisk marginaliserede. Forskningslitteraturen om økonomisk

incitamenter er ganske vist ikke entydig i sine konklusioner, men generelt synes man at finde meget

begrænsede eller tvivlsomme effekter heraf. Dette er således konklusionen i danske reviews af

litteraturen (Rosholm 2006; Clement & Goul Andersen 2006). Især hvad angår svagere og

langvarigt ledige er der ikke noget, der tyder på at økonomiske incitamenter har betydning for

beskæftigelseschancerne (Rosholm 2006). Således er der ikke meget, der taler for at bevare nogle af

de politikker, der især rammer afgrænsede grupper af i forvejen marginaliserede ledige, såsom

kontanthjælpsloftet, starthjælpen, 450-timers reglen, osv.. Dette er således uanset om man tager

beskæftigelsesbrillerne eller medborgeridentitetsbrillerne på.

Hvad angår aktiveringspolitikken vil konklusionen her også være, at der er meget, der taler for

reformer, uanset om området anskues fra et beskæftigelses- eller identitetshensyn i et

medborgerperspektiv. Vedrørende aktiveringspolitikken er det en velkendt og langvarig diskussion

om denne har betydning for beskæftigelsen. Et af de mere kendte resultater er vismandsrapporten

75

fra efteråret 2002, hvori Munch & Skipper (2002) konkluderer, at det kun er privat jobtræning, der

har en begrænset gavnlig effekt for beskæftigelseschancerne. Selve vismandsrapporten anbefaler en

reform af aktiveringsindsatsernes indhold, og mener endvidere, at den seneste

arbejdsmarkedsreform (på det tidspunkt ”Flere i arbejde” fra 2002) ikke ændrer dette. Dette

speciales resultater støtter op om denne konklusion - blot fra et medborgeridentitetsperspektiv.

Siden da har kun sanktioner samt krav vedrørende omfanget af aktivering ændret sig (Goul

Andersen & Pedersen 2007), og kommunerne har overtaget hele det overordnede ansvar for

aktiveringsindsatsen (Beskæftigelsesministeriet 2008). Denne sidste administrative reform kan have

betydning for fordelingen af de i praksis anvendte aktiveringsformer. Det indholdsmæssige i selve

aktiveringsindsatserne har dog ikke umiddelbart ændret sig grundlæggende ud over dette, og det er

netop dette, der skal i fokus, hvis de negative identitetsmæssige konsekvenser skal imødegås,

således at processen eksempelvis i mindre grad fører til institutionalisering af negative sociale

roller. Mere konkrete anbefalinger kræver mere forskning vedrørende de elementer af

aktiveringsindsatsen, der præcist har negativ betydning for identiteten.

Ganske vist ser det ud til, at marginalisering kan medføre øget søgeadfærd, både som resultat af

økonomiske incitamenter (Larsen 2003a; Larsen 2003b), eller som resultat af aktivering (Rosholm

& Svarer 2004), men der er tilsyneladende ingen sammenhæng mellem søgeadfærd og senere

beskæftigelsesstatus (Larsen 2006). Med dette speciales resultater in mente er det let at forestille

sig, hvorledes en forværret social og personlig identitet hos disse arbejdsløse kan føre til dårligere

chancer i en eventuel jobinterviewsituation, uanset hvor intensivt de søger. Dette understreger blot

behovet for yderligere forskning i sammenhængen mellem identitet og beskæftigelseschancer, men

her finder vi altså endnu en indikator på betydningen af identitet.

Det kan naturligvis være et politisk standpunkt at det ikke skal være sjovt at være arbejdsløs. Det er

dog ikke foreneligt med et medborgerskabsperspektiv, og det ser heller ikke ud til at være

hensigtsmæssigt i et mere snævert beskæftigelsesperspektiv. Policyforandringer, der trækker i

modsat retning af dem vi generelt har været vidne til i nyere tid, ser således ud til at være blevet

yderligere velbegrundede af dette speciale.

76

Litteraturliste

Allardt, E. (1975): Att ha, att älska, att vara. Om välfärd i Norden, Lund: Argos

Almond, G. A. & Verba, S. (1963): Political Attitudes and Democracy in Five Nations, Princeton: Princeton University Press

Andersen, J. & Larsen, J.E.: (2004): Empowerment og socialt arbejde, i Larsen, J.E. & Møller, I.H. (red.): Socialpolitik, København: Hans Reitzels Forlag

Andersen, M. L., m.fl. (2000): Empowerment på dansk, Frederikshavn: Dafolo

Andersen, J. (2007): Empowermentperspektivet i planlægning, i Jensen, A., m.fl., (red.): Planlægning i teori og praksis – et tværfagligt perspektiv, Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag

Arbejdsministeriet m. fl. (1989): Hvidbog om arbejdsmarkedets strukturproblemer, København: Arbejdsministeriet

Arendt, H. (1958): The Human Condition, Chicago: Chicago University Press

Arendt, H. (1963): On Revolution, New York: Viking

Arts, W. & Gelissen, J. (2001): Welfare States, Solidarity and Justice Principles: Does the Type Really Matter?, i Acta Sociologica, Vol. 44, pp. 283-299

Audhoe, S., m.fl. (2010): Vocational Interventions for Unemployed: Effects on Work Participation and Mental Distress. A Systematic Review, i J. Occup Rehabil, vol. 20 (1), pp.1–13

Bach, H.B. (2002): Kontanthjælpsmodtageres aktivering og arbejdsudbud, København: Socialforskningsinstituttet

Bach, H. B. og Petersen, K. N. (2007): Kontanthjælpsmodtagerne i 2006, København: SFI’s Forlag

Bach, H. B. og Boll, J. (2003): De svageste kontanthjælpsmodtagere. Barrierer for beskæftigelse, København: Socialforskningsinstituttet

Bang, H. P., Hansen, A.D., & Hoff, J. (2000): Demokrati fra neden: problematikker og teoretiske overvejelser, i Bang, H. P., m.fl., (red.): Demokrati fra neden. Casestudier fra en dansk commune, København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Beskæftigelsesministeriet (2006): Kulegravning af kontanthjælpsområdet, København: Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesministeret (2008): Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem, København: Beskæftigelsesministeret

Born, A. & Jensen, P.H. (2001): Aktivering og handleplaner som integrationsinstrumenter – hvori ligger mulighederne for kritik?, i Goul Andersen, J. & Jensen, P.H.(red.): Marginalisering, integration, velfærd, Aalborg: Aalborg Universitetsforlag

77

Born, A. & Jensen, P. H (2002): A Second Order Reflection on the Concepts of Inclusion and Exclusion, i Goul Andersen, J. og Jensen, P.H. (red.): Changing Labor Markets, Welfare Policies and Citizenship, Bristol: The Policy Press

Brubaker, R. (1992): Citizenship and Nationhood in France and Germany, Cambridge: Cambridge University Press

Clasen, J., m.fl. (2001): On Condition of Work: Increasing Work Requirements in Unemployment Compensation Schemes, i Kautto, M., m.fl. (red): Nordic Welfare States in the European Context, London: Routledge

Clement, S. L. (2004a): Betinget velfærd. Analyser af arbejdsmarkedets marginalgrupper og deres muligheder for at undgå social marginalisering, Aalborg: Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning

Clement, S.L., m.fl. (2004b): Teknisk rapport til undersøgelsen ”Arbejdsløshed, tilbagetrækning og medborgerskab”. Aalborg: CCWS Technical Papers

Clement, S. L. & Goul Andersen, J. (2006): Ledighed og incitamentseffekter: Hvad ved vi? En forskningsoversigt. København: Beskæftigelsesministeriet

Conger, J.A. & Kanungo, R.N. (1988): The Empowerment Process: Integrating Theory and Practice, Academy of Management Review, vol 13. (3), pp. 471-482

Crocker, J., (1987): Downward Comparison, Prejudice, and Evaluations of Others: Effects of Self-esteem and Threat, Journal of Personality and Social Psychology, vol. 52 (5), 907-916

Egelund, T. (2003): “Farlige” forældre: Den institutionelle konstruktion af dem, der afviger fra os. i Järvinen, M. & Nanna, M. (red): At skabe en klient. Institutionelle identiteter i socialt arbejde, København: Hans Reitzels Forlag.

Ervasti, H. & Venetoklis, T. (2010): Unemployment and Subjective Well-being. An Empirical Test of Deprivation Theory, Incentive Paradigm and Financial Strain Approach, i Acta Sociologica, vol 53 (2), pp. 119-138

Esping-Andersen, G. (1990): The Three Worlds of Welfare Capitalism, Cambridge: Polity Press

Foucault, M. (1979): Discipline and Punish, New York: Vintage Books

Foucault, M. (1988): Technologies of the Self, i Martin, L.H., m.fl. (red.): Technologies of the Self. A Seminar with Michel Foucault, Amherst: University of Massachsetts Press

Gallie, D. og Paugam, S. (red.) (2000): Welfare Regimes and Experience of Unemployment in Europe, Oxford: Oxford University Press

Goffman, E. (1959): The Presentation of Self in Everyday Life, Garden City: Anchor

Goffman, E. (1961): Asylums. Essays on the Social Situation of Mental Patients and Other Inmates, New York: Doubleday

Goul Andersen, J. (2000): Det lille demokrati. Nærdemokratiet i den offentlige sektor, i Goul Andersen, m.fl. : Hvad folket magter, København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag

78

Goul Andersen, J. (2001): Socialpolitik i internationalt perspektiv – medborgerskab og markedskonformitet, i Festskrift i anledning af Socialministeriets 75 års jubilæum, København: Socialministeriet

Goul Andersen, J. (2002): Coping With Long-term Unemployment: Economic Security, Labor Market Integration and Well-being. Results from a Danish Panel Study 1994-1999, i International Journal of Social Welfare, vol. 11(3), pp. 178-190

Goul Andersen, J. (2005): Citizenship, Unemployment and Welfare Policy, i Goul Andersen, J., m.fl (red.): The Changing Face of Welfare. Consequences and Outcomes from a Citizenship Perspective, Bristol: The Policy Press

Goul Andersen, J. (2007): Conceptualizing Welfare State Change. The “Dependent Variable Problem” Writ Large, Aalborg: CCWS Working Papers

Goul Andersen, J. & Pedersen, J. J. (2007): Continuity and Change in Danish Active Labour Market Policy: 1990-2007. The Battlefield between Activation and Workfare, CCWS Working Papers

Gubrium, J.F. & Holstein, J.A. (2001): Introduction: Trying Times, Troubled Selves, i Gubrium, J.F. & Holstein, J.A. (red.): Institutional Selves – Troubled Identities in a Postmodern World, New York: Oxford University Press

Halvorsen, Knut (1999): Arbeidsløshet som sosialt problem, Oslo: Høgskolen i Oslo

Hansen, m.fl. (2001): Aktivering som inklusion, i Goul Andersen, J. & Jensen, P.H.(red.): Marginalisering, integration, velfærd, Aalborg: Aalborg Universitetsforlag

Hatland, A (1998): The Changing Balance Between Incentives and Economic Security in Scandinavian Unemployment Benefit Schemes, working paper, SEFOS, Bergen.

Hitlin, S. (2003): Values as the Core of Personal Identity: Drawing Links between Two Rheories of Self, Social Psychology Quarterly, vol. 66 (2), pp.118-137

Hogg, m.fl. (1995): A Tale of Two Theories: A Critical Comparison of Identity Theory with Social Identity Theory, Social Psychology Quarterly, vol. 58 (4), pp. 255-269

Jahoda, H. (1982): Employment and Unemployment: A Social-Psychological Analysis, Cambridge: Cambridge University Press

Järvinen, M. & Meyer, N.M. (2003): Indledning: At skabe en klient, i Järvinen, M. & Nanna, M. (red): At skabe en klient. Institutionelle identiteter i socialt arbejde, København: Hans Reitzels Forlag.

Jensen, P. H. & Pfau-Effinger, B. (2005): “Active” Citizenship: The New Face of Welfare, i Goul Andersen, J. m.fl (red.): The Changing Face of Welfare. Consequences and Outcomes From a Citizenship Perspective Bristol: The Policy Press

Jensen, P.H. & Born, A.W (2010): Dialogue-Based Activation – a New `Dispositif´?, i International Journal of Sociology and Social Policy, vol. 30 (5), pp. 326-336

Jørgensen, M.W. & Philips, L. (1999): Diskursanalyse som teori og metode, Gylling: Roskilde Universitetsforlag.

79

Jørgensen, H.C. (2007): 100 års ledighed, i Pedersen, J. H., & Huulgaard, A. (red.): Arbejdsløshedsforsikringsloven 1907-2007. Udvikling og perspektiver, København: Arbejdsdirektoratet

Korpi, W. & Palme, J. (2003): New Politics and Class Politics in the Context of Austerity and Globalization: Welfare State Regress in 18 Countries, 1975-95, I The American Political Science Review, Vol. 97 (3).

Langanger, K. (1997): Indsatsen over for de forsikrede ledige. Evaluering af arbejdsmarkedsreformen I, København: Socialforskningsinstituttet

Larsen, C. A. & Goul Andersen, J. (2003): Konjunktur- og strukturparadigmet i 1990’ernes velfærdspolitik, i Goul Andersen, Jørgen, m.fl. (red.): Marginalisering og velfærdspolitik. Arbejdsløshed, jobchancer og trivsel, København: Frydelund

Larsen, C.A. (2003a): Økonomisk incitamenter, søgeadfærd og integration på arbejdsmarkedet, i Goul Andersen, J. (m.fl.): Marginalisering og velfærdspolitik. Arbejdsløshed, jobchancer og trivsel, København: Frydelund

Larsen, C.A. (2003b): Arbejdsløshed og stigmatisering, i Goul Andersen, J. m.fl., (red.): Marginalisering og velfærdspolitik. Arbejdsløshed, jobchancer og trivsel, København: Frydelund

Larsen, C. A. (2006): The Institutional Logic of Welfare Attitudes – how Welfare Regimes Influence Public Support, Aldershot: Ashgate

Lasswell, H. (1951): The Policy Orientation, i Lerner, D. og Lasswell, H (red.): The Policy Sciences, Stanford: Stanford University Press

Levins, R. (1995): Beyond Democracy: The Politics of Empowerment, i Callari, A., m.fl. (red.): Marxism in the Postmodern Age. Confronting the New World Order, New York: The Guilford Express

Lipsky, M. (1980): Street-level Bureaucracy: Dilemmas of the Individual in Public Services, New York: Sage Foundation

Lister, R. (1997): Citizenship: Feminist Perspectives, Hampshire: MacMillian

Lister, R. (1998): Vocabularies of Citizenship and Gender: The UK, I Critical Social Policy, vol. 18 (1), pp.309-331

Lister, R. (2002): Citizenship and Changing Welfare States, i Andersen, J.G. og Jensen, P.H. (red.): Changing Labor Markets, Welfare Policies and Citizenship, Bristol: The Policy Press

Lolle, H. (2007): Multiple Classification Analysis (MCA). An, Unfortunately, Nearly Forgotten Method for Doing Linear Regression with Categorical Variables, ECPR Conference Paper.

Loseke, D.R. (2001): Lived Realities and Formula Stories of “Battered Women, i Gubrium, J.F. & Holstein, J.A. (red.): Institutional Selves – Troubled Identities in a Postmodern World, New York: Oxford University Press

Luhtanen, R & Crocker, J. (1992): A Collective Self-Esteem Scale: Self-Evaluation of One's Social Identity, Personality and Social Psychology Bulletin, Vol. 18 (3), pp. 302-318

80

Malmberg-Heimonen, I & Vuori, J. (2005): Activation or Discouragement — the Effect of Enforced Participation on the Success of Job-search Training, I European Journal of Social Work, Vol. 8. (4), pp. 451 - 467

Mann, M. (1987): Ruling Class Strategies and Citizenship, Sociology, vol. 21 (3), pp. 339-354

March, J.G & Olsen, J.P. (1984): Rediscovering Institutions, New York: Free Press

Marshall, T.H. (1950): Citizenship and Social Class: Cambridge: Cambridge University Press

Marshall, T.H. (1965): Class, Citizenship and Social Development. New York: Anchor

Mead, G.H. (1934): Mind, Self and Society: From the Standpoint of a Social Behaviorist, Chicago: Chicago University Press

Miller, G. (1994): Toward Ethnographies of Institutional Discourse. Proposal and Suggestions, Journal of Contemporary Ethnography, vol. 23 (3), pp. 280-306

Miller, G. (2001): Changing the Subject. Self-construction in Brief Therapy, i Gubrium, J.F. & Holstein, J.A. (red.): Institutional Selves – Troubled Identities in a Postmodern World, New York: Oxford University Press

Munch, J.R. & Skipper, L. (2002): Effekter af aktiveringsindsatsen for forsikrede ledige, i Det Økonomiske Råd: Dansk Økonomi efterår 2002, København: Det Økonomiske Råd

Nielsen, K. (2005): Institutionelle tilgange i samfundsvidenskaberne – en introduktion I Nielsen, Klaus: Institutionel teori. En tværfaglig introduktion, Roskilde Universitetsforlag

Olesen, S.P. (2007): Møder mellem kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlere, Århus: Den Sociale Højskole

Oorschot, W. v. (2000): Who Should Get What, and Why? On Deservingness Criteria and the Conditionality of Solidarity among the Public, Policy & Politics, vol. 28(1), pp. 33-48

Passerin d’Entrèves, M. (1992): Hannah Arendt and the Idea of Citizenship, i Mouffe, C. (red.): Dimensions of Radical Democracy. Pluralism, Citizenship, Community, London: Verso

Perkins, D.D. (1995): Speaking Truth to Power: Empowerment Ideology as Social Intervention and Policy, American Journal of Community Psychology, vol. 23 (5), pp. 765-794

Pierson, P. (1994): Dismantling the Welfare State. Reagan, Thatcher and the Politics of Retrenchment, Cambridge: Cambridge University Press

Pitkin, H (1972): Wittgenstein and Justice, Berkeley: University of California Press

Powell, M. & Barrientios, A. (2004): Welfare Regimes and the Welfare Mix, European Journal of Political Research, 43, pp. 83-105

Rosholm, M. (2006): Oversigt over litteraturen om effekterne af økonomiske incitamenter, København: Beskæftigelsesministeriet

Rosholm, M. & Svarer, M. (2004): Estimating the Threat Effect of Active Labor Market Programmes, IZA Discussion Paper Series, Bonn: Iza

81

Rothstein, B. (1998): Just Institutions Matter. The Moral and Political Logic of the Universal Welfare State, Cambridge: Cambridge University Press

Shin, D. (2000): Economic Policy and Social Policy: Policy Linkages in an Era of Globalization, International journal of social welfare, 9, pp. 17-30

Stigaard, M. V. m.fl. (2006): Kommunernes beskæftigelsesindsats, København: Socialforskningsinstituttet

Streeck, W. & Thelen, K. (2005): Introduction: Institutional Change in Advanced Political Economies, i Streeck, W. & Thelen, K (red.).: “Beyond Continuity. Institutional Change in Advanced Political Economies”, Oxford: Oxford University Press

Stryker, S. (1980): Symbolic Interactionism: A Social Structural Version, Palo Alto: Benjamin/Cummings

Svallfors, S. (1997): Worlds of Welfare and Attitudes to Redistridution: A Comparison of Eight Western Nations, European Sociological Review, Vol. 13, pp. 283-304

Sørensen, Christen (2006): Arbejdsmarkedet – og den danske flexicurity-model, Viborg: Academica

Tajfel, H. (1981): Human Groups and Social Categories: Studies in Social Psychology, Cambridge: Cambridge University Press

Tajfel, H. (1982): Social Psychology of Intergroup Relations, Annual Review of Psychology, Vol. 33, pp. 1-39

Taylor, S.E. & Brown, J.D. (1988): Illusion and Well-being: A Social Psychological Perspective on Mental Health, Psychological Bulletin, vol. 103 (2), pp. 193-210

Titmuss, R. (1974): Social Policy, London: Allan and Unwin

Torfing, J. (1999): Workfare with Welfare: Recent Reforms of the Danish Welfare State, Journal of European Social Policy, vol. 9 (1), pp. 5-28

Turner, B. (1992): Outline of a Theory of Citizenship, i Mouffe, C. (red.): Dimensions of Radical Democracy. Pluralism, Citizenship, Community, London: Verso

Villadsen, K. (2003): Det sociale arbejde som befrielse, i i Järvinen, M. & Nanna, M. (red): At skabe en klient. Institutionelle identiteter i socialt arbejde, København: Hans Reitzels Forlag.

Vuori, J. & Vesalainen, J. (1999): Labor Market Interventions as Predictors of Re-employment, Job-seeking Activity and Psychological Distress Among the Unemployed, I Journal of Occupational and Organizational Psychology, vol. 72, pp. 523-538

Weise, H. & Brogaard, S. (1997): Aktivering af kontanthjælpsmodtagere. En evaluering af lov om kommunal aktivering, København: Socialforskningsinstituttet

Wilkinson, A (1997): Empowerment: Theory and Practice, Personnel Review, vol. 27 (1), pp. 40-56

82

Bilag 1: Anvendte variable – herunder kodninger og re-kodninger

Variable: Indeks for personlig identitetVariabelnavn og spgm.-formulering Original kodning

(variabelnummer)Den re-kodede variabel(original værdi -> ny værdi)

VærdSomAndre

”Jeg føler, at jeg er mindst lige så meget værd som andre”

(v116a)0 = missing1 = Helt enig 2= Delvis enig 3 = Delvis uenig 4 = Helt uenig 8 = uoplyst/nægter9 = ved ikke

1 --> 42 --> 33 --> 24 --> 10 = missing8 --> missing9 --> missing

Fiasko

”Alt i alt er jeg tilbøjelig til at mene, at jeg er en fiasko”

(v116c)0 = missing1 = Helt enig 2= Delvis enig 3 = Delvis uenig 4 = Helt uenig 8 = uoplyst/nægter9 = ved ikke

1 --> 12 --> 23 --> 34 --> 40 = missing8 --> missing9 --> missing

DurIkke

”Nogle gange føler jeg, at jeg ikke dur til noget overhovedet”

(v116d)0 = missing1 = Helt enig 2= Delvis enig 3 = Delvis uenig 4 = Helt uenig 8 = uoplyst/nægter9 = ved ikke

1 --> 12 --> 23 --> 34 --> 40 = missing8 --> missing9 --> missing

SelvTilfreds

”Jeg er næsten altid godt tilfreds med mig selv”

(v116e)0 = missing1 = Helt enig 2= Delvis enig 3 = Delvis uenig 4 = Helt uenig 8 = uoplyst/nægter9 = ved ikke

1 --> 42 --> 33 --> 24 --> 10 = missing8 --> missing9 --> missing

SocialUsikker

”Jeg er ofte usikker på mig selv, selv når jeg er sammen med andre”

(v116f)0 = missing1 = Helt enig 2= Delvis enig 3 = Delvis uenig 4 = Helt uenig 8 = uoplyst/nægter9 = ved ikke

1 --> 12 --> 23 --> 34 --> 40 = missing8 --> missing9 --> missing

SelvStolt

”Jeg synes egentlig, at jeg har grund til at være stolt af mig selv”

(v116g)0 = missing1 = Helt enig 2= Delvis enig

1 --> 42 --> 33 --> 24 --> 1

83

3 = Delvis uenig 4 = Helt uenig 8 = uoplyst/nægter9 = ved ikke

0 = missing8 --> missing9 --> missing

MegetÆndre

”Der er meget hos mig selv, som jeg gerne vil ændre på”

(v116k)0 = missing1 = Helt enig 2= Delvis enig 3 = Delvis uenig 4 = Helt uenig 8 = uoplyst/nægter9 = ved ikke

1 --> 12 --> 23 --> 34 --> 40 = missing8 --> missing9 --> missing

GjortForkert

”Jeg føler tit, at jeg har gjort noget forkert”

(v116l)0 = missing1 = Helt enig 2= Delvis enig 3 = Delvis uenig 4 = Helt uenig 8 = uoplyst/nægter9 = ved ikke

1 --> 12 --> 23 --> 34 --> 40 = missing8 --> missing9 --> missing

IndexPerson1 Via compute-funktionen i SPSS:

IndexPerson1 = (GjortForkert + MegetÆndre + SocialUsikker + DurIkke + Fiasko + Selvtilfreds) / 6

= Et indeks for disse seks variable, der går fra 1 til 4, hvor 4 = høj personlig identitet

IndexPersonA Via compute-funktionen i SPSS

IndexPersonA = (IndexPerson1 – 1) * (100/3)

= Et indeks for personlig identitet, der går fra 0-100, hvor 100 = høj personlig identitet

IndexPersonKont Via compute-funktionen i SPSS:

IndexPersonKont = IndexPersonA IF ArbejdsMarkStatus2 = 1

= Et indeks for personlig identitet (kun kontanthjælpsmodtagere), der går fra 0-100, hvor 100 = høj personlig identitet

IndexPersonDagp Via compute-funktionen i SPSS:

IndexPersonKont = IndexPersonA IF ArbejdsMarkStatus2 = 2)

= Et indeks for personlig identitet (kun dagpengemodtagere), der går fra 0-100, hvor 100 = høj personlig identitet

IndexPersonA1 Via compute-funktionen i SPSS:

84

IndexPersonA1 = IndexPersonA IF DagpAktivPeriode = 1

= Et indeks for personlig identitet (kun dagpengemodtagere i dagpengeperioden), der går fra 0-100, hvor 100 = høj personlig identitet

IndexPersonA2 Via compute-funktionen i SPSS:

IndexPersonA1 = IndexPersonA IFDagpAktivPeriode = 2

= Et indeks for personlig identitet (kun dagpengemodtagere i aktivperioden), der går fra 0-100, hvor 100 = høj personlig identitet

IndexPersonAx Via compute-funktionen i SPSS

IndexPersonAx = IndexPersonA IF Arbejdsløse = 1

= Et indeks for personlig identitet (kun arbejdsløse), der går fra 0-100, hvor 100 = høj personlig identitet

Variable: Indeks for horisontal social identitetVariabelnavn og spgm.-formulering Original kodning

(variabelnummer)Den re-kodede variabel(original værdi -> ny værdi)

AndreUdnytte

”Hvis man ikke passer på vil andre udnytte én”

(v116h)0 = missing1 = Helt enig 2= Delvis enig 3 = Delvis uenig 4 = Helt uenig 8 = uoplyst/nægter9 = ved ikke

1 --> 12 --> 23 --> 34 --> 40 = missing8 --> missing9 --> missing

FåStole

”Der er få mennesker, som man kan stole fuldt og helt på”

(v116i)0 = missing1 = Helt enig 2= Delvis enig 3 = Delvis uenig 4 = Helt uenig 8 = uoplyst/nægter9 = ved ikke

1 --> 12 --> 23 --> 34 --> 40 = missing8 --> missing9 --> missing

AndreVilBedst

”Man kan som regel gå ud fra, at andre vil én det bedste”

(v116j)0 = missing1 = Helt enig 2= Delvis enig 3 = Delvis uenig 4 = Helt uenig 8 = uoplyst/nægter9 = ved ikke

1 --> 42 --> 33 --> 24 --> 10 = missing8 --> missing9 --> missing

SocialTillid 0 = missing1 = Man kan stole på de

1 --> 32 --> 2

85

”Nogle mennesker siger, at man kan stole på de fleste mennesker. Andre siger, at man ikke kan være forsigtig nok. Hvordan føler de det?”

fleste mennesker2 = Det afhænger af3 = Man kan ikke være forsigtig nok8 = uoplyst/nægter9 = ved ikke

3 -- >1 0 = missing8 --> missing9 --> missing

SocialTilli Via compute-funktionen i SPSS:

SocialTilli = SocialTillid * (4/3)

=En variabel for social tillid der går fra 1-4, frem for 1-3 (for at sikre ligevægtighed til indekskonstruktion)

IndexSocialHorisontal1 Via compute-funktionen i SPSS:

IndexSocialHorisontal1 = (AndreUdnytte + FåStole + AndreVilBedst + SocialTilli) / 4

= Et indeks for disse fire variable, der går fra 1 til 4, hvor 4 = høj horisontal social identitet

IndexSocialHorisontalA Via compute-funktionen i SPSS

IndexSocialHorisontalA = (IndexSocialHorisontal1 – 1) * (100/3)

= Et indeks for social horisontal identitet, der går fra 0-100, hvor 100 = høj social horisontal identitet

IndexSocialHorisontalA1 Via compute-funktionen i SPSS:

IndexSocialHorisontalA1 = IndexSocialHorisontalA IF DagpAktivPeriode = 1

= Et indeks for social horisontal identitet (kun dagpengemodtagere i dagpengeperioden), der går fra 0-100, hvor 100 = høj social horisontal identitet

IndexSocialHorisontalA2 Via compute-funktionen i SPSS:

IndexSocialHorisontalA1 = IndexSocialHorisontalA IF DagpAktivPeriode = 2

= Et indeks for social horisontal identitet (kun dagpengemodtagere i aktivperioden), der går fra 0-100, hvor 100 = høj social horisontal identitet

IndexSocialHorisontalAx Via compute-funktionen i SPSS

IndexSocialHorisontalAx = IndexSocialHorisontalA IF Arbejdsløse = 1

= Et indeks for social horisontal identitet (kun arbejdsløse), der går fra 0-100, hvor 100 = høj social horisontal identitet

86

Variable: Indeks for vertikal social identitetVariabelnavn og spgm.-formulering Original kodning

(variabelnummer)Den re-kodede variabel(original værdi -> ny værdi)

Interesse

”Vil de sige, at De er meget interesseret i politik, noget interesseret, kun lidt interesseret, eller slet ikke interesseret i politik?”

(v113)0 = Missing1 = Meget interesseret2 = Noget interesseret3= Kun lidt interesseret4 = Slet ikke interesseret8 = Uoplyst/nægter9 = Ved ikke

1 --> 42 --> 33 --> 24 --> 10 --> missing8 --> missing9 --> missing

Folketinget

”Nu vil jeg gerne høre, hvor meget tillid De har til institutioner, jeg læser op for dem. Har de stor tillid, rimelig meget tillid, ikke ret meget tillid eller har de ingen tillid overhovedet? (…) e. Folketinget”

(v118e)0 = Missing1 = Stor tillid2 = Rimelig meget tillid3= Ikke ret meget tillid4 = Ingen tillid overhovedet8 = Uoplyst/nægter9 = Ved ikke

1 --> 42 --> 33 --> 24 --> 10 --> missing8 --> missing9 --> missing

Efficacy

”Undertiden er politik så kompliceret, at folk som jeg ikke rigtig kan forstå hvad der foregår”

(v120a)0 = Missing1 = Helt enig2 = Overvejende enig 3= Overvejende uenig4 = Helt uenig 8 = Uoplyst/nægter9 = Ved ikke (bus 3)99 = Ved ikke (bus 1 og 2)

1 --> 12 --> 23 --> 34 --> 40 --> missing8 --> missing9 --> missing99 --> missing

PolSvært

”Gennemgående synes jeg egentlig ikke, det er så svært at tage stilling til politiske spørgsmål”

(v120c)0 = Missing1 = Helt enig2 = Overvejende enig 3= Overvejende uenig4 = Helt uenig 8 = Uoplyst/nægter9 = Ved ikke (bus 3)99 = Ved ikke (bus 1 og 2)

1 --> 42 --> 33 --> 24 --> 10 --> missing8 --> missing9 --> missing99 --> missing

PolersInteresse

”Politikerne varetager for det meste nogle få stærke gruppers interesser, og er ikke meget optaget af de behov, folk som jeg har”

(v120p)0 = Missing1 = Helt enig2 = Overvejende enig 3= Overvejende uenig4 = Helt uenig 8 = Uoplyst/nægter9 = Ved ikke (bus 3)99 = Ved ikke (bus 1 og 2)

1 --> 12 --> 23 --> 34 --> 40 --> missing8 --> missing9 --> missing99 --> missing

DemoTilfreds

”Hvor tilfreds vil De sige, at De er med på

(v124)0 = Meget utilfreds (…)(…) 10 = Meget tilfreds

0 -- > 0 (…)(…) 10 --> 1098 --> Missing

87

den måde, hvorpå demokratiet fungerer i Danmark? Forestil Dem en skala fra 0-10, hvor 10 betyder meget tilfreds, og 0 betyder meget utilfreds”

98 = Uoplyst/nægter99 = Ved ikke

99 --> Missing

DemoTilfred Via compute-funktionen i SPSS:

DemoTilfred = (DemoTilfreds * (3/10)) + 1

= En variabel for tilfredshed med demokratiet, der går fra 1-4, hvor 4 = høj tilfredshed

IndexSocialVertikal1 Via compute-funktionen i SPSS:

IndexSocialVertikal1 = (DemoTilfred + Folketinget + PolersInteresse + PolTillid) / 4

= Et indeks for disse fire variable, der går fra 1 til 4, hvor 4 = høj vertikal social identitet

IndexSocialVertikalA Via compute-funktionen i SPSS

IndexSocialVertikalA = (IndexSocialVertikal1 – 1) * (100/3)

= Et indeks for social vertikal identitet, der går fra 0-100, hvor 100 = høj social vertikal identitet

IndexSocialVertikalKont Via compute-funktionen i SPSS:

IndexSocialVertikalKont = IndexSocialVertikalA IF ArbejdsMarkStatus2 = 1)

= Et indeks for social vertikal identitet (kun kontanthjælpsmodtagere), der går fra 0-100, hvor 100 = høj social vertikal identitet

IndexSocialVertikalDagp Via compute-funktionen i SPSS:

IndexSocialVertikalDagp = IndexSocialVertikalA IF ArbejdsMarkStatus2 = 2)

= Et indeks for social vertikal identitet (kun dagpengemodtagere), der går fra 0-100, hvor 100 = høj social vertikal identitet

IndexSocialVertikalA1 Via compute-funktionen i SPSS:

IndexSocialVertikalA1 = IndexSocialVertikalA IF DagpAktivPeriode = 1

= Et indeks for social vertikal identitet (kun dagpengemodtagere i dagpengeperioden), der går fra 0-100, hvor 100 = høj social vertikal identitet

IndexSocialVertikalA2 Via compute-funktionen i SPSS:

88

IndexSocialVertikalA1 = IndexSocialVertikalA IF DagpAktivPeriode = 2

= Et indeks for social vertikal identitet (kun dagpengemodtagere i aktivperioden), der går fra 0-100, hvor 100 = høj social vertikal identitet

IndexSocialVertikalA Via compute-funktionen i SPSS

IndexSocialVertikalAx = IndexSocialVertikalA IFArbejdsløse = 1

= Et indeks for social vertikal identitet (kun arbejdsløse), der går fra 0-100, hvor 100 = høj social vertikal identitet

IndexSocialVertikalAxx Via compute-funktionen i SPSS

IndexSocialVertikalAxx = IndexSocialVertikalA IF Beskæftigede = 1

= Et indeks for social vertikal identitet (kun beskæftigede), der går fra 0-100, hvor 100 = høj social vertikal identitet

Variable: Arbejdsmarkedsstatus, aktivering, tidsperiode som arbejdsløs, mm. Variabelnavn og spgm.-formulering Original kodning

(variabelnummer)Den re-kodede variabel(original værdi -> ny værdi)

ArbejdsMarkStatus

”Er de for tiden erhvervsmæssigt beskæftiget?”

(v14)0 = Missing1 = Ja, lønmodtager (herunder lærlinge)2 = Ja, selvstændig3= Ja, medhjælpende ægtefælle4 = Nej, studerende/ skoleelev (under uddannelse)5 = Nej, husmoder6 = Nej, arbejdsløs på orlov7 = Nej, arbejdsløs på dagpenge8 = Nej, arbejdsløs på bistandshjælp9 = Nej, arbejdsløs i aktivering10 = Nej, på orlov (fra beskæftigelse)11 = Nej, aftjener værnepligt12 = Nej, førtidspensionist (herunder invalidepensionist)13 = Nej, på efterløn14 = Nej, på overgangsydelse15 = Nej, pensionist i øvrigt (folke-/tjenestem.pens.)16 = Nej, ude af erhverv i øvrigt

1-3 --> 47 -- > 38 --> 29 -- > 10 -- > Missing4-6 -- > Missing10-16 -- > Missing99 -- > Missing

89

99 = Ved ikkeArbejdsMarkStatus2 (ArbejdsMarkstatus)

1 = Arbejdsløs i aktivering2 = Arbejdsløs på kontanthjælp3 = Arbejdsløs på dagpenge4 = Beskæftiget

1 -- > Missing2 --> 13 --> 24 --> 3

Arbejdsløse

”Er de for tiden erhvervsmæssigt beskæftiget?”

(v14)0 = Missing1 = Ja, lønmodtager (herunder lærlinge)2 = Ja, selvstændig3= Ja, medhjælpende ægtefælle4 = Nej, studerende/ skoleelev (under uddannelse)5 = Nej, husmoder6 = Nej, arbejdsløs på orlov7 = Nej, arbejdsløs på dagpenge8 = Nej, arbejdsløs på bistandshjælp9 = Nej, arbejdsløs i aktivering10 = Nej, på orlov (fra beskæftigelse)11 = Nej, aftjener værnepligt12 = Nej, førtidspensionist (herunder invalidepensionist)13 = Nej, på efterløn14 = Nej, på overgangsydelse15 = Nej, pensionist i øvrigt (folke-/tjenestem.pens.)16 = Nej, ude af erhverv i øvrigt99 = Ved ikke

7-9 --> 10-6 --> Missing10-16 --> Missing99 --> Missing

Beskæftigede

”Er de for tiden erhvervsmæssigt beskæftiget?”

(v14)0 = Missing1 = Ja, lønmodtager (herunder lærlinge)2 = Ja, selvstændig3= Ja, medhjælpende ægtefælle4 = Nej, studerende/ skoleelev (under uddannelse)5 = Nej, husmoder6 = Nej, arbejdsløs på orlov7 = Nej, arbejdsløs på dagpenge8 = Nej, arbejdsløs på bistandshjælp9 = Nej, arbejdsløs i aktivering10 = Nej, på orlov (fra beskæftigelse)11 = Nej, aftjener værnepligt12 = Nej, førtidspensionist (herunder invalidepensionist)13 = Nej, på efterløn14 = Nej, på overgangsydelse15 = Nej, pensionist i øvrigt

1-3 --> 10 --> Missing4-16 --> Missing99 --> Missing

90

(folke-/tjenestem.pens.)16 = Nej, ude af erhverv i øvrigt99 = Ved ikke

AktiveringsTyp

”Har De inden for de sidste fem år deltaget i en form for aktiveringstilbud, arrangeret af AF eller kommunen”

(v24ua)0 = Missing1 = Nej2 = Vejlednings- og introduktionsforløb3= Offentlig jobtræning4 = Privat jobtræning5 = Puljejob6 = Skånejob/fleksjob7 = Deltager i jobrotationsprojekt8 = AMU kursus9 = Daghøjskole/produktionsskole10 = AVU/VUC11 = Danskundervisning12 = Diverse kurser13 = Ja, andet98 = Nægter99 = Ved ikke

1 --> 02 --> 43 --> 24 --> 15 -7 --> 38-12 --> 513 --> 6

BeskDeltagetAktiv

”Har De inden for de sidste fem år deltaget i en form for aktiveringstilbud, arrangeret af AF eller kommunen”

(v67a)0 = Missing1 = Nej2 = Vejlednings- og introduktionsforløb3= Offentlig jobtræning4 = Privat jobtræning5 = Puljejob6 = Skånejob/fleksjob7 = Deltager i jobrotationsprojekt8 = AMU kursus9 = Daghøjskole/produktionsskole10 = AVU/VUC11 = Danskundervisning12 = Diverse kurser13 = Ja, andet98 = Nægter99 = Ved ikke

1 --> 02-13 --> 10 -- > Missing98 --> Missing99 --> Missing

ArbejdsløsDeltagetAktiv

”Har De inden for de sidste fem år deltaget i en form for aktiveringstilbud, arrangeret af AF eller kommunen”

(v24ua)0 = Missing1 = Nej2 = Vejlednings- og introduktionsforløb3= Offentlig jobtræning4 = Privat jobtræning5 = Puljejob6 = Skånejob/fleksjob7 = Deltager i jobrotationsprojekt

1 --> 02-13 --> 10 -- > Missing98 --> Missing99 --> Missing

91

8 = AMU kursus9 = Daghøjskole/produktionsskole10 = AVU/VUC11 = Danskundervisning12 = Diverse kurser13 = Ja, andet98 = Nægter99 = Ved ikke

Aktivering1

”Har De inden for de sidste fem år deltaget i en form for aktiveringstilbud, arrangeret af AF eller kommunen”

(v24ua)0 = Missing1 = Nej2 = Vejlednings- og introduktionsforløb3= Offentlig jobtræning4 = Privat jobtræning5 = Puljejob6 = Skånejob/fleksjob7 = Deltager i jobrotationsprojekt8 = AMU kursus9 = Daghøjskole/produktionsskole10 = AVU/VUC11 = Danskundervisning12 = Diverse kurser13 = Ja, andet98 = Nægter99 = Ved ikke

1-13 --> 00 --> Missing98-99 --> Missing

Aktivering2

”Hvor mange måneder har De i alt deltaget i sådanne aktiveringstilbud inden for de sidste fem år?”

(v24uc)0 = MissingN = Antal måneder98 = Nægter99 = Ved ikke

N : 1-6 --> 1N: 7-12 -->2N: 13-18 --> 3N: 19-24 --> 4N: 25-30 --> 5N: 31-36 --> 6N: 37-42 --> 7N: 43-48 --> 8N:49-54 --> 9N:55-60 --> 100 -- > Missing98-99 --> Missing

ArbejdsløsAktiv Via syntax i SPSS:

COMPUTE ArbejdsløsAktiv = Aktivering1.IF (Aktiviering2 = 1) ArbejdsløsAktiv = 1 .IF (Aktiviering2 = 2) ArbejdsløsAktiv = 2 .IF (Aktiviering2 = 3) ArbejdsløsAktiv = 3 .IF (Aktiviering2 = 4) ArbejdsløsAktiv = 4 .IF (Aktiviering2 = 5) ArbejdsløsAktiv = 5 .IF (Aktiviering2 = 6) ArbejdsløsAktiv = 6 .IF (Aktiviering2 = 7) ArbejdsløsAktiv = 7 .

92

IF (Aktiviering2 = 8) ArbejdsløsAktiv = 8 . IF (Aktiviering2 = 9) ArbejdsløsAktiv = 9 . IF (Aktiviering2 = 10) ArbejdsløsAktiv = 10 .EXECUTE .

= En skala for hvor lang tid den arbejdsløse har været i aktivering, hvor 0 = ingen tid i aktivering, og 10 = 60 måneder i aktivering

AktiveringA

”Har De inden for de sidste fem år deltaget i en form for aktiveringstilbud, arrangeret af AF eller kommunen”

(v67a)0 = Missing1 = Nej2 = Vejlednings- og introduktionsforløb3= Offentlig jobtræning4 = Privat jobtræning5 = Puljejob6 = Skånejob/fleksjob7 = Deltager i jobrotationsprojekt8 = AMU kursus9 = Daghøjskole/produktionsskole10 = AVU/VUC11 = Danskundervisning12 = Diverse kurser13 = Ja, andet98 = Nægter99 = Ved ikke

1-13 --> 00 --> Missing98-99 --> Missing

AktiveringB

”Hvor mange måneder har De i alt deltaget i sådanne aktiveringstilbud inden for de sidste fem år?”

(v67c)0 = MissingN = Antal måneder98 = Nægter99 = Ved ikke

N : 1-6 --> 1N: 7-12 -->2N: 13-18 --> 3N: 19-24 --> 4N: 25-30 --> 5N: 31-36 --> 6N: 37-42 --> 7N: 43-48 --> 8N:49-54 --> 9N:55-60 --> 100 -- > Missing98-99 --> Missing

BeskAktiv Via syntax i SPSS:

COMPUTE BeskAktiv = AktiveringA.IF (AktivieringB = 1) BeskAktiv = 1 .IF (AktivieringB = 2) BeskAktiv = 2 .IF (AktivieringB = 3) BeskAktiv = 3 .IF (AktivieringB = 4) BeskAktiv = 4 .IF (AktivieringB = 5) BeskAktiv = 5 .IF (AktivieringB = 6) BeskAktiv = 6 .IF (AktivieringB = 7) BeskAktiv = 7 .

93

IF (AktivieringB = 8) BeskAktiv = 8 . IF (AktivieringB = 9) BeskAktiv = 9 . IF (AktivieringB = 10) BeskAktiv = 10 .EXECUTE .

= En skala for hvor lang tid den beskæftigede har været i aktivering, hvor 0 = ingen tid i aktivering, og 10 = 60 måneder i aktivering

AktiveringTid Via syntax i SPSS:

COMPUTE AktiveringTid = ArbejdsløsAktiv.IF (BeskAktiv =1) AktiveringTid = 1IF (BeskAktiv =2) AktiveringTid = 2IF (BeskAktiv =3) AktiveringTid = 3IF (BeskAktiv =4) AktiveringTid = 4IF (BeskAktiv =5) AktiveringTid = 5IF (BeskAktiv =6) AktiveringTid = 6IF (BeskAktiv =7) AktiveringTid = 7IF (BeskAktiv =8) AktiveringTid = 8IF (BeskAktiv =9) AktiveringTid = 9IF (BeskAktiv =10) AktiveringTid = 10

= En skala for hvor lang tid alle respondenter har været i aktivering, hvor 0 = ingen tid i aktivering, og 10 = 60 måneder i aktivering

ArbejdsløsAntal

”Hvor mange aktiveringstilbud har de i alt deltaget i?”

(v24Ud)0 = Missing1 = 1 aktiveringstilbud2= 2 aktiveringstilbud3 = 3 eller flere aktiveringstilbud8 = Uoplyst/nægter9 = Ved ikke

1 --> 12 --> 23 --> 30 --> Missing8 --> Missing9 --> Missing

ArbejdsløsAntal1: Via Syntax i SPSS:

ArbejdsløsAntal1 = Aktivering1IF (ArbejdsløsAntal = 1) ArbejdsløsAntal1 = 1 .IF (ArbejdsløsAntal = 2) ArbejdsløsAntal1 = 2 .IF (ArbejdsløsAntal = 3) ArbejdsløsAntal1 = 3 .

= En variabel for hvor mange gange den arbejdsløse har deltaget i aktivering fra 0-3 (eller flere) gange

BeskAntal

”Hvor mange aktiveringstilbud har de i alt deltaget i?”

(v67d)0 = Missing1 = 1 aktiveringstilbud2= 2 aktiveringstilbud3 = 3 eller flere aktiveringstilbud8 = Uoplyst/nægter

1 --> 12 --> 23 --> 30 --> Missing8 --> Missing9 --> Missing

94

9 = Ved ikkeBeskAntal1 Via Syntax i SPSS

BeskAntal1 = AktiveringBIF (BeskAntal = 1) BeskAntal1 = 1 .IF (BeskAntal = 1) BeskAntal1 = 2 .IF (BeskAntal = 1) BeskAntal1 = 3 .

= En variabel for hvor mange gange den beskæftigede har deltaget i aktivering fra 0-3 (eller flere) gange

AktiveringAntal Via Syntax i SPSS

AktiveringAntal = ArbejdsløsAntal1IF (BeskAntal1 = 1) AktiveringAntal = 1IF (BeskAntal1 = 2) AktiveringAntal = 2IF (BeskAntal1 = 3) AktiveringAntal = 3

= En variabel for hvor mange gange alle respondenter har deltaget i aktivering fra 0-3 (eller flere) gange

ArbejdsløsArbejdsløs

”Cirka hvor mange måneder har De alt i alt været arbejdsløs inden for de sidste fem år (vi ser bort fra orlov og aktiveringstilbud)?”

(v23u)0 = MissingN = Antal måneder98 = Nægter/Uoplyst99 = Ved ikke

N : 1-6 --> 1N: 7-12 -->2N: 13-18 --> 3N: 19-24 --> 4N: 25-30 --> 5N: 31-36 --> 6N: 37-42 --> 7N: 43-48 --> 8N:49-54 --> 9N:55-60 --> 100 -- > Missing98-99 --> Missing

BeskArbejdsløs

”Cirka hvor mange måneder har De alt i alt været arbejdsløs inden for de sidste fem år?”

(v66b)0 = MissingN = Antal måneder98 = Nægter/Uoplyst99 = Ved ikke

N : 1-6 --> 1N: 7-12 -->2N: 13-18 --> 3N: 19-24 --> 4N: 25-30 --> 5N: 31-36 --> 6N: 37-42 --> 7N: 43-48 --> 8N:49-54 --> 9N:55-60 --> 100 -- > Missing98-99 --> Missing

BeskArbejdsløsIkke

”Har de på noget tidspunkt været

(v66a)0 = Missing1 = Ja

1-2 --> 00 --> Missing8 --> Missing

95

arbejdsløs, inden for de sidste fem år” 2 = Nej8 = Uoplyst/nægter98 = Uoplyst/nægter99 = Ved ikke

98 --> Missing99 --> Missing

BeskArbejdsløs1 Via Syntax i SPSS:

BeskArbejdsløs1 = BeskArbejdsløsIF (BeskArbejdsløsIkke = 0) BeskArbejdsløs1 = 0

= En variabel for hvor lang tid (kun beskæftigede) respondenten har været arbejdsløs, hvor 0 = aldrig, og 10 = 55-60 måneder

ArbejdsløsTid Via Syntax i SPSS:

ArbejdsløsTid = ArbejdsløsArbejdsløsIF (BeskArbejdsløs1 = 0) ArbejdsløsTid = 0IF (BeskArbejdsløs1 = 1) ArbejdsløsTid = 1IF (BeskArbejdsløs1 = 2) ArbejdsløsTid = 2IF (BeskArbejdsløs1 = 3) ArbejdsløsTid = 3IF (BeskArbejdsløs1 = 4) ArbejdsløsTid = 4IF (BeskArbejdsløs1 = 5) ArbejdsløsTid = 5IF (BeskArbejdsløs1 = 6) ArbejdsløsTid = 6IF (BeskArbejdsløs1 = 7) ArbejdsløsTid = 7IF (BeskArbejdsløs1 = 8) ArbejdsløsTid = 8IF (BeskArbejdsløs1 = 9) ArbejdsløsTid = 9IF (BeskArbejdsløs1 = 10) ArbejdsløsTid = 10

= En variabel for hvor lang tid (alle) respondenter har været arbejdsløse, hvor 0 = aldrig, og 10 = 55-60 måneder

ArbejdsløsDeltagetIAP

”Har De, mens de var arbejdsløs, fået udarbejdet en individuel handlingsplan i samarbejde med AF/kommunen?”

(v25ua)0 = Missing1 = Ja2 = Nej8 =Uoplyst/nægter9 = Ved ikke

1 --> 12 --> 20 --> Missing8 --> Missing9 --> Missing

BeskDeltagetIAP

”Har De, mens de var arbejdsløs, fået udarbejdet en individuel handlingsplan i samarbejde med AF/kommunen?”

(v68a)0 = Missing1 = Ja2 = Nej8 =Uoplyst/nægter9 = Ved ikke

1 --> 12 --> 20 --> Missing8 --> Missing9 --> Missing

IAPMedbArbejdsløs

”Følte De på nogen måde, at handlingsplanen blev presset ned over hovedet på Dem?”

(v25ub)0 = Missing1 = Altid2 = I høj grad 3 = I nogen grad4 = I mindre grad

1 --> 12 --> 23 --> 34 --> 45 --> 50 --> Missing

96

5 =Slet ikke8 = Uoplyst/nægter9 = Ved ikke

8 --> Missing9 --> Missing

IAPMedbBesk

”Følte De på nogen måde, at handlingsplanen blev presset ned over hovedet på Dem?”

(v68b)0 = Missing1 = Altid2 = I høj grad 3 = I nogen grad4 = I mindre grad5 =Slet ikke8 = Uoplyst/nægter9 = Ved ikke

1 --> 12 --> 23 --> 34 --> 45 --> 50 --> Missing8 --> Missing9 --> Missing

DagpAktivPeriode

”Befinder De Dem i øjeblikket i dagpengeperioden eller i aktivperioden?”

(v15ua)0 = Missing1 = Dagpengeperioden2 = Aktivperioden3 = Har karantæne8 = Uoplyst/nægter9 = Ved ikke

1 --> 12 --> 20 --> Missing3 --> Missing8 --> Missing9 --> Missing

Variable: Indkomst og økonomisk situationVariabelnavn og spgm.-formulering Original kodning

(variabelnummer)Den re-kodede variabel(original værdi -> ny værdi)

Indk

”Hvad er deres samlede årsindtægt, brutto – dvs. før skat”

(v129)0 = MissingN = Ca. kr. om året998 = Uoplyst/nægter999 = Ved ikke

N -- > N0 --> Missing998 --> Missing999 --> Missing

HusIndk

”Hvad er husstandens samlede årsindtægt, brutto – dvs. før skat?

(v130)0 = MissingN = Ca. kr. om året998 = Uoplyst/nægter999 = Ved ikke

N -- > N0 --> Missing998 --> Missing999 --> Missing

Indkomst2

”Hvad er deres samlede årsindtægt, brutto – dvs. før skat”

(v129)0 = MissingN = Ca. kr. om året998 = Uoplyst/nægter999 = Ved ikke

N: 0-49.999 --> 1N: 50.000-99.999 -- > 2N: 100.000-149.999 --> 3N: 150.000-199.999 --> 4N: 200.000-249.999 --> 5N: 250.000-299.999 --> 6N: 300.000-399.999 --> 7N:400.000-499.999 -- > 8N: 500.000-749.999 -->9N:750.000-997.999 --> 100 --> Missing998 --> Missing999 --> Missing

97

Husindkomst2

”Hvad er husstandens samlede årsindtægt, brutto – dvs. før skat?

(v130)0 = MissingN = Ca. kr. om året998 = Uoplyst/nægter999 = Ved ikke

N: 0-99.999 -- > 1N:100.000-199.999 --> 2N:200.000-299.999 --> 3N:300.000-399.999 --> 4N:400.000-499.999 --> 5 N:500.000-599.999 --> 6N:600.000-699.999 --> 7N:700.000-799.999 --> 8N:800.000-899.999 --> 9N:900.000-997.999 --> 100 --> Missing998 --> Missing999 --> Missing

PåvirketØko

”Så vil jeg gerne høre, hvordan Deres arbejdsløshed har påvirket en række forhold. Vi bruger en skala fra 0-10, hvor 0 betyder meget forbedret, 10 betyder meget forringet, og 5 betyder ingen ændring. Hvordan har arbejdsløsheden påvirket (…) e: Deres økonomiske situation?”

(v55ue)0 = Meget forbedret(…) 5 = Ingen ændring(…) 10 = Meget forringet98 = Uoplyst/nægter99 = Ved ikke

0 --> 101 --> 92 --> 83 --> 74 --> 65 --> 56 --> 47 --> 3 8 --> 29 --> 110 --> 098 --> Missing99 --> Missing

BesværRegninger

”Er det i løbet af det sidste år hændt, at husstanden havde svært ved at betale de løbende udgifter til mad, husleje, transport, mv.?”

(v131)0 = Missing1 = Ja, ofte2 = Ja, nogle gange3 = Ja, men sjældent4 = Nej, aldrig8 = Uoplyst/nægter9 = Ved ikke

1 --> 12 --> 23 --> 34 --> 40 --> Missing8 --> Missing9 --> Missing

BetaleEkstraregning1

”Har den økonomiske situation gennem det sidste år tilladt, at De har haft mulighed for at betale en uventet ekstraregning på f.eks. 3.000 kr.?”

(v132)0 = Missing1 = Ja2 = Nej8 = Uoplyst/nægter9 = Ved ikke

1 --> 42 --> 10 --> Missing8 --> Missing9 --> Missing

ØkoProblem

”Så har jeg nogle spørgsmpl om, hvad De selv oplever som det største problem – og evt. den største fordel – ved at være arbejdsløs. Først de evt. ulemper. Forestil dem en skala fra 0-10, hvor 0 betyder, at De slet ikke oplever det som et problem

(v56uc)0 = Slet ikke et problem eller ulempe (…) 10 = Meget stort problem98 = Uoplyst/nægter99 = Ved ikke

0 --> 101 --> 92 --> 83 --> 74 --> 65 --> 56 --> 47 --> 3

98

eller en ulempe for Dem selv personligt, mens 10 betyder, at De personlig oplever det som et meget stort problem (…) C: Økonomisk usikkerhed”

8 --> 29 --> 110 --> 098 --> Missing99 --> Missing

ØkoProblem1 Via compute-funktionen i SPSS:

ØkoProblem1 = (ØkoProblem * (3/10)) + 1

= En skala, for omfanget af økonomisk usikkerhed ved arbejdsløshed, hvor 1 = Meget stort problem, og 4 = Slet ikke et problem eller ulempe

ØkoProblemer Via compute-funktionen i SPSS:

ØkoProblemer = (BesværRegninger + BetaleEkstraregning1 + ØkoProblem1) – 2

= Et indeks fra 1-10, for omfanget af økonomiske problemer på baggrund af disse tre variable, hvor 1 = Ingen problemer, og 10 = Mange problemer

Variable: Sociale betingelserVariabelnavn og spgm.-formulering Original kodning

(variabelnummer)Den re-kodede variabel(original værdi -> ny værdi)

Køn

”Køn? Er De:”

(kon)0 = Missing1 = Mand2 = Kvinde

1 -- > 12 --> 20 --> Missing

Alder1

”Hvilket år er de født?”

(alder)N = Alder i antal år

N: 18-25 --> 1N: 26-35 --> 2N:36-45 --> 3N: 46-55 --> 4N: 56-65 --> 5N: 66-75 --> 6

Helbred

”Hvordan vil De bedømme deres helbredstilstand i almindelighed?”

(v77)0 = Missing1 = Meget god2 = God3 = Rimelig4 = Dårlig5 = Meget dårlig8 = Uoplyst/nægter9 = Ved ikke

1 -- > 12 --> 23 --> 34 --> 45 --> 50 --> Missing8 --> Missing9 --> Missing

SkoleUdd (v10)0 = Missing

1 -- > 12 --> 2

99

”Hvilken skoleuddannelse har De?” 1 = Op til 7 års skolegang2 = 8.-9. klasse3 = 9. klasse med eksamen (folkeskolens afgangsprøve, 2. real eller mellemskoleeksamen)4 = 10. klasse uden eksamen5 = 10. klasse med eksamen (folkeskolens udvidede afgangsprøve, 3. real eller realeksamen)6 = HF eller studentereksamen7 = Højere handelseksamen (HH) eller højere teknisk eksamen99 = Ved ikke

3 --> 34 --> 45 --> 56 --> 67 --> 70 -- > Missing99 --> Missing

Bolig

”Ejer eller lejer De Deres bolig?”

0 = Missing1 = Ejerbolig3 = Andelsbolig4 = Lejerbolig5 = Boligen er stillet til rådighed, lejefrit6 = Bor hos forældre8 = Uoplyst/nægter

1 --> 33 --> 24 --> 10 --> Missing5 --> Missing6 --> Missing8 --> Missing

ArbejdsløseVenner

”Hvor mange af Deres venner er arbejdsløse?”

(v96)0 = Missing1 = Alle mine venner er arbejdsløse2 = De fleste af dem3 = Omtrent halvdelen af dem4 = Ret mange, men under halvdelen 5 = Nogle enkelte af dem6 = En enkelt af dem7 = Ingen af mine venner er arbejdsløse8 = Har ingen venner98 = Uoplyst/nægter99 = Ved ikke

1 --> 12 --> 23 --> 34 --> 45 --> 56 --> 67 --> 70 --> Missing8 --> Missing98 --> Missing99 --> Missing

ArbejdsløsFamilie

”Hvor mange i Deres nærmeste familie (forældre, børn, søskende) er arbejdsløse?”

(v97)0 = Missing1 = Hele min familie er arbejdsløse2 = De fleste af dem3 = Omtrent halvdelen af dem4 = Ret mange, men under halvdelen 5 = Nogle enkelte af dem6 = En enkelt af dem7 = Ingen i min familie er arbejdsløse8 = Har ingen familie98 = Uoplyst/nægter99 = Ved ikke

1 --> 12 --> 23 --> 34 --> 45 --> 56 --> 67 --> 70 --> Missing8 --> Missing98 --> Missing99 --> Missing

ArbejdsløsOmgangskreds Via compute-funktionen i SPSS:

ArbejdsløsOmgangskreds = (ArbejdsløsFamilie +

100

ArbejdsløseVenner) – 1

= En skala, for andelen af arbejdsløse blandt familie og venner fra 1-13, hvor 1 = Alle i denne omgangskreds er arbejdsløse, og 13 = Ingen i omgangskredsen er arbejdsløse

101