Upload
vodiep
View
213
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN SKOLE OG FORÆLDREJANUAR 2013
1
I 11 kommuner vælger forældre i stigende grad folkeskolen til... S. 3
Fokus på sociale medier og digital dannelse... S. 6
2 SKOLEBØRN NR 1. 2013
AF METTE WITh hAGENSEN, LANDSFORMAND
Endelig præsenterede Christine Antorini regeringens udspil til reform af folkesko-
len. Flere timer i dansk og matematik, aktivitetstimer og engelsk fra 1. klasse.
Mere sammenhængende skoledag. Efteruddannelse af lærere og ledelse. Mere
frihed lokalt. Det lyder alt sammen meget godt, så Skole og Forældre har taget
positivt imod regeringens udspil til reform af folkeskolen.
Skole og Forældre ser positivt på flere timer til eleverne. Dansk og matematik er
kernefag, og grundlaget for at lære andre fag. Engelsk er vigtigt i en global verden,
så det giver mening at begynde tidligt.
Flere timer gør det ikke alene, det vigtigste er kvalitet i undervisningen, så der skal
fokus på indhold i timerne og ikke mindst i aktivitetstimerne. Helhed i børnenes
skoledag giver tryghed, så eleverne lærer bedre. Dygtige lærere og ledere er kernen
i en god skole. Så det var mange gode elementer, regeringen præsenterede.
Lokal frihed betyder i reformudspillet frihed til kommunalbestyrelsen til at
bestemme sammensætningen af skolebestyrelsen. Den frihed giver mig kuldegys-
ninger og frygt for, at forældrene ikke længere har flertal. Det vil være en forrin-
gelse af forældrenes indflydelse på deres barns skole og en svækkelse af nærdemo-
kratiet.
Reformudspillet giver mulighed for forenkling af elevplan og kvalitetsrapporter.
Forenkling gør mig bekymret for, at elevplaner bliver så overfladiske, at de mister
værdi. Elevplanerne er efter en sej begyndelse blevet et godt værktøj til skole-hjem-
samarbejdet, så det kan undre, at de sættes i spil. Flere af Folketingets partier
bakker op om forenklingen, så det bliver en kamp at fastholde elevplanerne.
Kvalitetsrapporter er af forskellig standard i kommunerne, så en
ændring af dem kan være kærkommen i mange skolebestyrelser, blot
det ikke ændrer ved skolebestyrelsens mulighed for at bruge kva-
litetsrapporterne til at se udviklingen på egen skole, måle op imod
andre skoler og vurdere kvaliteten af skolen og skolevæsenet.
Ministeren har lagt op til en lang dialog om reformudspillet i
foråret. På det politiske plan vil Skole og Forældre gå i dialog med
ministeren, forligsparterne og de øvrige deltagere i partnerska-
bet. Landsorganisationen vil løbende orientere om forhand-
lingsforløbet og Skole og Forældres holdninger via nyheds-
breve og blogs. I lokale skolebestyrelsesnetværk kan I
tage bolden op og arrangere debat- og dialogmøder om
reformen og komme med input til forårets forhand-
linger.
Vi Vil beholde de gode eleVplaner
indhold
LANDSORGANISATIONENSKOLE OG FORÆLDRE blev stiftet 1935. Medlemmerne er forældrerepræsentanterne i 85 procent af folkeskolens skolebestyrelser, og foreningens aktive er selv forældre fra skolebestyrelser.
SEKRETARIAT:Kvægtorvsgade 1 1710 København VTlf. 3326 1721 Fax 3326 1722Giro [email protected]
TELEFONTID:Mandag-fredag 9-14
leder
FOLKESKOLEN VINDER TERRÆN I hVER TIENDE KOMMuNE 3
FOKuS på bøRN OG SOcIALE MEDIER 6
VÆR åbEN OG INDDRAG ELEVER OG FORÆLDRE 10
TO jyDER I SpIDSEN FOR FORÆLDRE I FOLKESKOLEN 14
ROS FRA MINISTEREN 15
GODT NyTåR FRA jERES SEKRETARIAT 18 SOcIALE MEDIER OVER ALT 20
w
SKOLEBØRN NR 1. 2013 3
Folkeskolen Vinder terræn i hVer tiende kommune
stadig Flere eleVer går i priVatskole, men i 11 kommuner spredt ud oVer landet Vælger Forældre i stigende grad Folkeskolen til. Forældrene Får hjælp til at Få øje på Folkeskolens kValiteter, lyder en Forklaring
AF hENRIK STANEK
Med hele syv friskoler på Mors vælger
næsten hver fjerde familie i kommunen
folkeskolen fra. For mange er det heller
ikke let at gøre andet. De fleste friskoler
har afløst nedlagte folkeskoler, og der er
en massiv forventning i nærmiljøet om,
at man bakker den lokale skole op. Alli-
gevel vælger stadig flere en af øens fem
folkeskoler til deres børn.
Det er Lene og Per Søndergaard fra
Hvidbjerg et eksempel på. Da den lokale
folkeskole blev nedlagt i sommer, flyttede
en skrantende friskole til Hvidbjerg fra
nabobyen og fik i ét hug tilført 100 elever.
I første omgang fulgte familien Sønder-
gaard trop, men op til efterårsferien flyt-
tede de deres ti-årige søn til Øster Jølby
Skole.
– Rasmus kom selv hjem med en for-
nemmelse af, at han ikke lærte noget i
friskolen, men det var hårdt for ham at
skifte skole. Vi rev ham væk fra kamme-
raterne, og det kostede mange eftermid-
dage at indhente det forsømte, fordi det
”DE, DER hAVDE VALGT FRISKOLEN, SpuRGTE hELE TIDEN, hVAD RAS-MuS SKuLLE. DE MENTE, AT DET VAR VIGTIGERE AT bAKKE Op OM LOKALSAMFuNDET END AT pRIORI-TERE FAGLIGhEDEN, SIGER LENE SøNDERGAARD, DER VALGTE FOLKESKOLEN
�
Familien Søndergaard besøgte
København for nylig. Foto: Privat.
4 SKOLEBØRN NR 1. 2013
hER FALDER pRIVATSKOLERNES ANDELAndel privatskoleskoleelever i procent af det samlede antal grundskoleelever:Kommune 2007 2011 Fald i %-pointMorsø 25,0 23,4 - 1,6hørsholm 23,2 21,6 - 1,6Fredericia 12,7 11,3 - 1,4Vesthimmerland 11,6 11,0 - 0,6Frederiksberg 24,2 23,6 - 0,6Gentofte 23,8 23,5 - 0,3Dragør 3,7 3,4 - 0,3billund 5,7 5,4 - 0,3Egedal 8,1 7,9 - 0,2brønderslev 5,1 4,9 - 0.2Greve 11,8 11,7 - 0,1Kilde: Ugebrevet A4 på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal.
faglige niveau er højere i folkeskolen, siger
Lene Søndergaard.
Fra 2007 til 2011 faldt friskolernes andel
af eleverne på Mors fra 25,0 til 23,4 procent.
Det viser en opgørelse i Ugebrevet A4. I
samme periode er friskolernes andel steget
fra 13,5 til 15,4 procent på landsplan. Når
Morsø Kommune går imod strømmen,
hænger det sammen med, at flere af øens
friskoler er ved at blive for små, mener
Conni Sandahl Bæk. Hun har en søn i 5.
klasse på en friskole, mens hans to mindre
brødre går på Øster Jølby Skole.
– De to i folkeskolen havde kun udsigt
til en håndfuld klassekammerater i fri-
skolen, men småt er ikke altid godt. Det
gør det svært at få et spil børnene imellem,
hvor de konkurrerer om, hvem der er bedst
til at læse, siger Conni Sandahl Bæk.
Flere små ting tællerI Fredericia er der også øget tilgang til
folkeskolerne. Det forklarer man ifølge
Ugebrevet A4 med, at man har oprettet
linjeskoler, så eleverne i overbygningen
selv kan tone deres undervisning med for
eksempel sprog eller it og medier. Derud-
over har kommunen også profilskoler med
for eksempel idræt eller musik for alle
elever. I Billund er et samarbejde med
Lego-fonden med til at gøre folkeskolen
attraktiv.
Der ligger ikke på samme måde en be-
stemt strategi bag fremgangen på Mors.
Her tæller små ting.
– I de senere år er vi blevet meget be-
vidste om, at vi er i konkurrence med
friskolerne, fordi børnetallet falder dra-
stisk. Nogle friskoler har været nødt til at
fyre lærere for at få økonomien til at
hænge sammen, og det rammer kvaliteten
af deres undervisning hårdt. Mens vi har
faglærere, skal deres fire-fem lærere
dække alle fag. Det er forældrene ved at
blive opmærksomme på, siger skolebesty-
relsesformand Bente Morgan fra Øster
Jølby Skole.
Folkeskolerne vinder ikke kun terræn,
fordi friskolerne har færre elever. Øens
folkeskoler har også stillet skarpt på den
pædagogiske udvikling, pointerer Per Jep-
pesen, formand for skolebestyrelsen på
M. C. Holms Skole i Nykøbing. For eksem-
pel arbejder folkeskolerne med lærings-
metoden Cooperative Learning, og de
kommende skolebørn begynder i SFO om
foråret og lærer skolen at kende inden
sommerferien og kommer derfor hurtigt
i gang med undervisningen i august.
– Jeg er ikke i tvivl om, at både den
tidlige SFO-start og Cooperative Learning
spiller en rolle i forældrenes valg. Det
samme gør Folkeskolens Dag, som vi af-
holder den sidste lørdag i oktober. Vi skal
ikke bare tage forældrene for givet, men
inddrage dem, så de fortæller gode histo-
rier om folkeskolen. Derfor arrangerede
vi en debat på Folkeskolens Dag om, hvor-
dan vores børn skal opføre sig på de so-
ciale medier, siger Per Jeppesen.
tilFredse Forældre trækker Flere tilOgså de fire folkeskoler i Hørsholm har
forbedret deres andel af eleverne med 1,6
procentpoint. Heller ikke her ligger der
en bevidst strategi bag.
�
En del af folkeskolerne på Mors har blandt andet fået flere elever, fordi de har udviklet pædagogikken. Nogle bruger
læringsmetoden Cooperative Learning, hvor alle er på efter tur. Billedet er fra Ejby Skole ved Køge. Arkivfoto: Søren Hartvig
– Vi har to salgskanaler til kommende
forældre: Hvis vi har tilfredse kunder i
butikken, fortæller de godt om skolen i
deres nærmiljø. Den faktor skal man ikke
undervurdere. Og så har vi en intro til
skolen et stykke tid før indskrivningen,
så forældrene kan se, hvad vi kan byde på.
Det virker, fordi vi skaber resultater. Vi
ligger i et område med mange højtuddan-
nede, som er bevidste om at få kvalitet til
deres børn, og de kan se, at vores elever
scorer højt til afgangsprøven, siger sko-
lebestyrelsesformand Claus Elmquist-
Clausen fra Vallerødskolen.
Et højt timetal og ro om skolestrukturen
hører også blandt parametrene.
– Vi kan se, at forældre søger mod pri-
vatskoler, når vores nabokommuner be-
gynder at pille ved strukturen. Vores
skoler ligger pænt fordelt i kommunen, så
skolenedlæggelser er ikke et tema hos os.
Det giver forældrene en kendt og tryg
ramme, siger han.
unge har indFlydelseSkolerne i Brønderslev hører også blandt
dem, der samlet set har forbedret deres
elevandel. Der er en kristen friskole i Dron-
ninglund og en friskole uden for Brønder-
slev, der nærmest fungerer som distrikts-
skole for to landsbyer. Men i 6. til 8.
klasse er eleverne begyndt at skifte til den
større Hedegårdskolen inde i byen.
– I mange familier har de unge indfly-
delse på valget af skole, og de fleste vil
gerne være i et større ungdomsmiljø som
vores, siger skolebestyrelsesformand Mor-
ten Hald og tilføjer, at forældrene har
flere gode grunde til at lade sig besnakke.
– Vi har det højeste karaktergennemsnit
i kommunen og har succes med at bringe
eleverne videre til en ungdomsuddannelse.
Det hænger sammen med, at vi kan lave
skemaer, så lærerne underviser i deres
linjefag. Vores størrelse betyder også, at vi
kan differentiere tilbuddene til eleverne,
så de ikke går i stå. Det tror jeg, mange
forældre tænker på. Ikke mindst efter, at
vi i 2010 havde en heftig debat om bespa-
relser, som endte i en diskussion om små
skoler kontra store, siger Morten Hald.
FLERE højTuDDANNEDE VÆLGER pRIVATSKOLEMens lige under halvdelen af forældrene i folkeskolen har en videregående uddannelse, gælder det 60 procent i fri- og privat-skolerne. Det viser tal, som Ministeriet for børn og undervisning offentligjorde i november 2012. Særligt er der stor forskel på andelen af forældre med en lang videregående uddannelse. her udgør forældre på en fri grundskole 22 procent mod 15 procent i folkeskolen.
”VI hAR DET højESTE KARAK-TERGENNEMSNIT I KOMMuNEN OG hAR SuccES MED AT bRINGE ELEVERNE VIDERE TIL EN uNG-DOMSuDDANNELSE
For forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen.
Skole og Forældre holder fem seminarer - et i hver region, så flere medlemmer har mulighed for at deltage.
årets første seminar holdes i region nordjylland lørdag den 19. januar i aalborg Inklusion er et tema som er yderst aktuelt i skolen, men som også fremover bliver en del af skolebestyrelsernes tilsynsopgave i forhold til, at skolerne skal ekskludere færre elever. Formålet med Viden- og Erfaringsseminaret er netop, at du som forældrevalgt skolebestyrel-sesmedlem får mulighed for at få belyst temaet Inklusion fra forskellige vinkler.
Prisen for medlemsskoler er kr. 150,- pr. person og der er rabat: betal for to og kom tre personer (max. tre personer pr. skole). Tilmelding er nød-vendig, da deltagerantallet er begrænset.
Læs hele programmet og tilmeld dig på: www.skole-foraeldre.dk
de fire øvrige seminarer i 2013 lørdag den 6. april: region midtjylland og region sjælland
lørdag den 13. april: region syd og region hovedstaden
InklusIon
Viden- og erFaringsseminar 2013
Telefon 3326 1721 www.skole-foraeldre.dk
aktuelt
SKOLEBØRN NR 1. 2013 5
6 SKOLEBØRN NR 1. 2013
Fokus på børn og sociale medier
digital dannelse. det skal børnene lære på Vaarst-Fjellerad skole. en temadag skød kampen i gang, og sko-lebestyrelsen Vil nu udarbejde principper og politikker. For sociale netVærk handler om meget mere end mobning
AF KARSTEN BRäUNER
En lørdag i november kunne lærere og
pædagoger på Vaarst-Fjellerad Skole syd
for Aalborg ikke kaste sig over de sædvan-
lige weekendgøremål. Klokken 10-16 var
der temadag på skolen om Børn og sociale
netværk. Et tema som både forældre og
skoleleder gerne ville sætte fokus på.
– Jeg er blevet opmærksom på elevernes
aktiviteter på forskellige netværk. Flere
af dem har anmodet mig om venskab på
Facebook, og på den måde har jeg fået
indblik i det sprog, de benytter. Eleverne
er typisk optaget af at bruge bestemte spil
og chat-funktioner og går ikke så meget
op i den måde, der kommunikeres på. Det
indebærer, at der kan smutte ting med,
der ikke skulle være skrevet, fordi ele-
verne ikke har styr på, hvordan det bliver
opfattet, siger skoleleder Claus Drach-
mann. Opmærksomheden om sproget blev
yderligere skærpet, da en forælder hen-
Planchen i skolens fællesrum er det synlige referat af den store temadag om Børn og sociale medier.
Her er det Lene Bak, klasselærer i 6. a, sammen med nogle af sine elever. Foto: Marianne Andersen
vendte sig med en udskrift af en uheldig
chat mellem tre drenge på skolen. To
drenge havde haft en ondsindet chat, hvor-
efter en tredje var kommet i klemme,
fordi han blandede sig og manede til be-
sindighed.
Forbud ikke en løsning– Det stod klart for mig, at det var vigtigt
at tage fat på internet-mobning-fænome-
net på flere niveauer. Vi er en skole med
elever op til 6. klasse. Aldersgrænsen er
13 år for at have en profil på Facebook,
men mange elever har ikke desto mindre
en. Det er en udfordring og et paradoks,
som vi ikke bare kan løse gennem forbud,
siger Claus Drachmann og understreger
vigtigheden af, at eleverne lærer god net-
etik, før de slippes løs på egen hånd.
Frem for kun at advare mod internettets
faldgruber bør skolen undervise i dets
muligheder og positive sider, der bliver
en endnu mere integreret del af elevernes
virkelighed end i dag, mener han.
– Det var en tese på temadagen, at vores
net-identitet og ”virkelige” identitet smel-
ter sammen. Net-dannelse bliver derfor
en nødvendighed for at kunne begå sig i
det digitale samfund. Hvis eleverne ikke
kan overføre deres dannelse fra virkelig-
heden til netdannelse, er de også begræn-
set i mulighederne på de sociale medier.
temadag en øjenåbnerLene Bak har som lærer oplevet internet-
mobning mellem eleverne, men mener
ikke, det er noget stort problem. Det var
derfor ikke udsigten til at få redskaber i
hænderne til den kamp, der først og frem-
mest motiverede hende til temadagen.
– Det er meget vigtigt for os som læ-
rere at se internettets pædagogiske di-
mension og forholde os til de muligheder,
nettet giver os. De sociale netværk er en
realitet, der er kommet for at blive, så vi
kan lige så godt forholde os konstruktivt
til dem, siger hun.
9-åRIGE på FAcEbOOKMange 9-årige bruger Facebook og andre sociale sitesI Danmark har 58 procent af de 9-12-årige en profil på et socialt netværkI Europa er gennemsnittet 38 procent for 9-12-årigeFacebook har en aldersgrænse på 13 årKilde: Rapporten ”Eu Kids Online: Social Networking, Age and privacy” 2011
RESpEKT på NETTET – TAG EN SNAK MED DIT bARNSom forældre glemmer vi måske at følge med i vores børns færden på de sociale me-dier. Det er en god idé at spørge, om dit barn fx passer på sit kodeord, og at se på, hvad dit barns profil signalerer.I uge 6 er Skole og Forældre aktiv i en kampagne, som opfordrer til god adfærd på nettet. Vi opfordrer til, at skolebestyrelserne tager emnet op. I kan finde inspiration i et kommende nyhedsbrev og på gode hjemmesider.Medierådet arbejder fx på at lave en værktøjskasse med inspirationsmateriale, og Skole og Forældres landsformand, Mette With hagensen, taler på Sikker Internet Dag ved et arrangement på Det Danske Filminstitut i København, som Medierådet står bag. 23 andre organisationer er aktive i kampagnen. blandt andet børns Vilkår, bupL og Danske Skoleelever, som planlægger at tilbyde en elevrådgivning. Forældre kan natur-ligvis som altid spørge om vejledning hos Forældrerådgivningen www.foraeldreraadgivningen.dkFind mere på www.mobbeland.dk og kortlink.dk/btvt
nøgleord om: årsberetning
aktuelt
SKOLEBØRN NR 1. 2013 7
�
tilbud
Hæftet hører til nøgleordsserien, som gen-nemgår nogle af de væ sentlige områder i skolebestyrelses arbejdet.
Udarbejdelse og fremlæggelse af årsberetning er den oplagte mulighed for at få sat fokus på bestyrelsens arbejde og samtidig lægge op til dialog og samarbej de med forældrekredsen om skolens udvikling.
andre emner i nøgleordsserien: Dagsorden og referater, Skolens budget.
tilbud så længe lager haves - sælges til langt under 1/2 pris
For alle tre hæfter gælder: medlemspris pr. stk. kr. 20,- ikke-medlemspris pr. stk. kr. 50,- Priserne er inkl. moms, ekskl. forsendelse.
Telefon 3326 1721 www.skole-foraeldre.dk/butik
8 SKOLEBØRN NR 1. 2013
For Lene Bak blev temadagen en øjen-
åbner. Ikke kun fordi gæstelærer Kristian
Lund fra Center for Digital Pædagogik
kom med indspark, der satte tankerne i
gang. Men også fordi dagen mundede ud
i konkrete ting, der nu skal arbejdes vi-
dere med. Hele tiden under overskriften:
Hvad kan vi bruge det til?
– Det er oplagt at have digitale netværk
som fast punkt på forældremøderne. Og
så kan elevernes sprogerfaringer fra net-
tet også inddrages i danskundervisningen
ved at sætte fokus på begrænsningerne i
det skrevne sprog eller undersøge, hvad
chat gør ved læseren.
Det vigtigste for Lene Bak er, at skole
og forældre finder fælles fodslag i holdning
og praksis over for elevernes brug af in-
ternettet. Hverken forbud eller laissez
faire, men gode omfangsformer, som ele-
verne også kan se det fornuftige i.
”NåR jEG SpøRGER I 5.-6. KLASSE, hVEM DER hAR EN pROFIL på INTERNETTET, RyGER GODT hALVDELEN AF hÆNDER-NE Op. NåR jEG Så SpøRGER, OM DERES FORÆLDRE VED DET, FALDER ANTALLET. OG DET FALDER ENDNu MERE, NåR jEG SpøRGER, OM FORÆLDRENE hAR pASSWORD TIL pROFILEN, SIGER SKOLELEDEREN
Marias profil blev tømt for 80 kr., efter at nogen havde fundet ud af
hendes password og overtaget profilen. Foto: Marianne Andersen
Jens i 6.a har flere profiler på internettet, men bruger dem mere til at spil end chat. Foto: Marianne Andersen
� opbakning i skolebestyrelsenVaarst-Fjellerad Skoles forstærkede fokus
på eleverne brug af de sociale netværk har
fuld opbakning i skolebestyrelsen. For-
mand Birte Andersen hilser ethvert tiltag
velkommen, der bidrager til at udvikle
skolen og synliggøre udviklingen udadtil.
Temaet Børn og sociale netværk er ikke
til at komme udenom.
– Internettet står for den vigtigste ud-
vikling i samfundet, herunder skolen, og
er derfor noget, vi skal forholde os til.
Både rent fagligt og hvad angår det kul-
turelle perspektiv, der også omfatter eti-
ske og moralske spørgsmål, siger hun.
Birte Andersen erkender, at der er for-
skellige holdninger til de sociale medier
hos forældrene, men netop derfor er det
vigtigt at få temaet på bordet og debat-
teret. Skolen kan ikke være tjent med
ikke at vide, hvor forældrene står i den
sag. Det vil være undergravende for dens
autoritet, hvis den håndhæver én praksis
på skolen, hvorefter eleverne kan gå hjem
og opføre sig stik modsat.
– Heldigvis har vi engagerede forældre
med ejerskab til deres børns skolegang, så
jeg er sikker på, at vi nok sammen skal nå
et fælles grundlag at handle ud fra, siger
hun. Skoleleder Claus Drachmann er enig.
– Ledelse, lærere og skolebestyrelse skal
nu i gang med at udarbejde principper, der
kan danne grundlag for vores daglige brug
af sociale netværk, siger han.
mobbet på nettet
log-in bleV misbrugt til at mobbe med. hVis det sker igen, Vil eleVerne tage det op med Forældrene eller skolen.
AF KARSTEN BRäUNER
Selv om Vaarst-Fjellerad Skole kun har
elever til 6. klasse, er internet-mobning
ikke ukendt. Det kan Nanna i 6.a tale med
om.
– Mobningen stod på gennem halvdelen
af 5. klasse og var rigtig ubehagelig. Den
gik især ud over en af mine gode veninder
og to andre piger i klassen. De blev kaldt
dumme og syge i hovedet. Men der blev
skrevet ondt om alle klassens piger, und-
tagen om hende, der skrev det hele.
havde smugkigget en dag, jeg loggede ind.
Bagefter brugte hun min profil til at skri-
ve til os andre, for jeg var ven med alle de
andre piger i klassen på min profil, for-
klarer hun.
sager skal FremPigen, der mobbede, har siden forladt
klassen, men Sandra er stadigvæk i kon-
takt med hende.
– Det var ikke rart at blive mobbet, men
pigen havde det også svært. Hun kom
aldrig helt med i pigegruppen og havde et
temperament, der slog gnister på en må-
de, der gjorde det svært for andre at være
sammen med hende, siger hun.
Maria har også haft problemer på net-
tet. Efter tre forgæves forøg på at logge
ind på sin profil blev hun forment adgang.
Passwordet var det rigtige, men det vir-
kede alligevel ikke. Hun sendte derfor en
mail til udbyderen for at få oplyst sit pass-
word og fandt ud af, at det var blevet æn-
dret.
Maria fandt desuden ud af, at password-
tyven havde brugt 80 kr., som hun havde
”DET ER OpLAGT AT hAVE DIGITALE NETVÆRK SOM FAST puNKT på FORÆLDRE-MøDERNE, SIGER KLASSE-LÆREREN
Emil fra 6.a (ved computeren) gik ind på sin profil, men fik ikke logget af igen. Nogen kom forbi computeren og skrev noget på hans opslagstavle, opdagede han, da han kom tilbage. Oplevelsen har lært ham at være mere forsigtig. Foto: Marianne Andersen
STØT FORENINGEN Hammershusvej 8 b | 7400 Herning
FÅ MERE INFORMATION OG SUPPORTTELEFON: 29 71 62 97 | MAIL: [email protected] | WEB: www.støtforeningen.dk
Tjen penge til klasseklassen og støt samtidig velgørende organisationer
Sælg bl.a. lodsedler for
· Røde Kors
· Dansk Handicap Idræts-Forbund
· Danmarks Psoriasis Forening
Tjen mellem
5.000 kr. og 50.000 kr. til klassekassen
Fuld returret på usolgte lodsedler og der er ingen risiko og investering
haft stående på sin konto. Hun bad udby-
derne om at få profilen lukket, men det
kunne ikke lade sig gøre.
Ingen af pigerne tog sagen op med sko-
len, og selv om Maria snakkede med sin
mor om det, der var sket, kom hendes sag
heller ikke videre. I dag er pigerne enige
om, at den slags skal frem. Det tror de vil
ske, når skolen sætter fokus på internet-
mobning, som den gør nu.
Nanna fortæller stille og fattet. Hun har
fået oplevelsen på afstand, men den sidder
stadigvæk i hende. Mobningen foregik fra
hendes egen profil, og det plager hende.
– Pigen i klassen, der mobbede os andre,
SKOLEBØRN NR 1. 2013 9
10 SKOLEBØRN NR 1. 2013
– 67. Og det var nummer 67. Vi spiller om
en hel plade, og præmien er en køb-
mandskurv med godter til den mørke vin-
tertid, lyder det fra aftenens bankoopråber,
Mekael fra 5.b. Duften af popcorn lægger
sig som en varm dyne hen over den ellers
vinterkolde forstadsskole, mens de sidst
ankomne forsøger at finde en ledig plads.
På Engstrandskolen har de ikke svært
ved at holde varmen, det sørger et godt
sammenhold for. Det kan blandt andet
opleves gennem Støtteforeningens ban-
kospil. På tredje år samler aktiviteten
børn, lærere og forældre ved de lange
borde i ”Finger C”. Bordene er fyldt med
brikker og bagværk, og begge dele er med
til at skaffe midler til Støtteforeningens
mange andre projekter.
Engstrandskolen i Hvidovre er en kom-
munal bygning i røde sten og ser ikke ud af
noget særligt - lige indtil man kommer
indenfor til Støtteforeningens årlige ban-
koaften. Så oplever man, at skolen har sjæl,
højt til loftet, masser af varme og rigeligt
med forældreressourcer til at bakke skolens
ledelse og dens mange ideer og tiltag op.
Vær åben og inddrag eleVer og Forældre
hVad er opskriFten på en stærk skolekultur? på engstrandskolen er ledelse, skolebestyrelse og ele-Ver ikke i tViVl. kodeordene er dialog og relationer på kryds og tVærs. det giVer engagement og Fælles Fodslag
AF PERNILLE MAROTT
– Vi har altid haft fokus på trivsel og
menneskesyn. Det udgør et stærkt fundament på
skolen og vil fortsat være blandt vores fokuspunkter
for skolebestyrelsen, siger formand Bent Roldgaard,
mens bankobrikkerne bliver lagt på sammen med
datteren Ophelia. Foto: Claus Bjørn Larsen
Eleverne Daniella og Frida er enige om, at nok var planerne om skolelukningen ubehagelige. Men de bragte også noget godt med sig i form af flere kammerater på tværs af klasserne. Foto: Claus Bjørn Larsen
I mange år var forældrene glade for
deres børns skole. En periode med svigt
på ledelsesplan fik imidlertid skolekultu-
ren og forældreopbakningen til at køre på
stærkt reduceret kraft. Men så fik skolen
ny ledelse og blev dernæst lukningstruet.
Dét fik ”vi-kulturen” op af mølposen, og
i forstærket grad fik ansatte, elever og
ikke mindst forældre sat ord på skolens
identitet.
– Vi fik en fælles sag at kæmpe for, og
vi formåede at italesætte opgaven som én,
hvor alle former for forældrebidrag kun-
ne bruges, og de behøvede ikke nødven-
digvis en doktorgrad for at være med,
fortæller skolebestyrelsesformand Bent
Roldgaard.
Forældreindsats batter Han og konen Stine har været aktive for-
ældre, siden skolen var lukningstruet.
Sammen med de øvrige forældre har de
malet bannere, fundet data, trykt flyers,
dannet aktionsgrupper og lavet en massiv
presseindsats, så politikerne i sidste time
valgte at frede skolen.
I skolens ledelse er de overbeviste om,
at den politiske kovending har rod i for-
ældrenes opbakning om skolen.
– Hvis vi skulle undgå en lukning,
skulle vi have forældrene på banen, og det
fik vi. Vi inviterede repræsentanter fra en
skole i Køge, der havde været i en lig-
nende situation. Ser man på elevgrund-
laget var det en helt anden slags skole og
slet ikke at sammenligne med vores, der
har 15-20 procent andengenerationsind-
vandrere. Jeg tror samtidig, at vi har det
laveste uddannelsesgrundlag blandt for-
ældrene i kommunen. Men det lykkedes
os at signalere, at al slags hjælp var vel-
kommen, og det betød faktisk, at selv
forældre, der var sygemeldte og ikke
kunne bevæge sig ud til demonstratio-
nerne, også bidrog med hvad de nu kunne.
Den slags skaber en særlig kultur, siger
Henrik Rømer Nielsen, der har været sko-
leleder siden 2008.
Hans udsagn vidner om, at forældre-
engagement ikke er ligefremt proportionalt
med graden af uddannelse. Forældreen-
gagement er noget, alle forældre kan vise,
hvis bare de vil.
stærk ledelse Viser VejEn vigtig faktor for en god, stærk skole-
kultur er også åbenhed.
– Ånden fra ledelsen er meget åben –
ligesom skolen. Der er ingen lukkede
døre hverken fysisk eller mentalt. Netop
opbygningen af skolen med fleksible rum
gør vores skole til noget særligt i kom-
munen, og det er med til at skabe en sko-
lekultur med tæt sammenhold, der er
meget inkluderende, smiler næstformand
i skolebestyrelsen, Helle Graff-Nielsen,
mens kagen til aftenens bankospil bliver
langet over skolebordet.
Hun nyder at have en skole i nærområ-
FORÆLDREOpbAKNING SåDANFem forslag fra Engstrandskolen til at styrke skolekulturen:1. Lav mødet med formandens beretning om til et ”suppemøde”. Server suppe til beret-
ningen og læg gerne et spændende oplæg eller foredrag bagefter2. Etabler en forældredrevet støtteforening. Overskud herfra kan bruges til dyre aktivite-
ter og som tilskud til skolerejser til familier med få midler3. Lav en lærerrevy for forældre og elever. Den kan skabe tradition og sammenhold4. hold loppemarked og bankospil i regi af Støtteforeningen og skab dialog med nær-
miljøet5. Lav arrangementer som fx ”aftenskole” med børnene. Når børnene inddrages, møder
forældrene op, og der bliver basis for dialog og samarbejde om skolen
”DE MANGE RELATIONER på TVÆRS AF LÆRERE, ELEVER, FORÆLDRE OG KLASSER GøR IKKE bARE NOGET GODT FOR SKOLEKuLTuREN OG ALLES TRIVSEL. DE GøR OGSå NOGET pOSITIVT VED KARAKTERERNE
indskoling
Telefon 3326 1721 www.skole-foraeldre.dk/butik
materialer til Forældre med børn i indskolingen
12345
6789101Matematik
Forældreguide
ABCDEFGHIJKLMN
OPQRSTUVWZXÆØÅ
ABCDEFGHIJKLMN
OPQRSTUVWZXÆØÅForældreguide
Læsning
tilbud
Restsalg af materialer til indskolingen så længe lager haves. Køb de to foldere og plakat til langt
under halv pris.
Folder: Forældreguide - læsning Et kvarter om dagen - har du tid til det? Inspirationsfolder til forældre med barn i ind-skolingen som fortæller om, hvordan de kan være med til at styrke deres barns læsning.
Folder: Forældreguide - matematik Matematik i hverdagen. Matematikken er over-alt. Det er i skolen børnene lærer at arbejde med matematik, men de kender den i forvejen.
plakat: gode arbejdsVaner Plakaten ’Gode arbejdsvaner’ kan være med til at sætte gang i en debat om, hvad gode arbejdsvaner er, fx på et café-møde på skolen hvor forældre, elever og lærere deltager.
specialpris for medlemmer: 198,- kr. pakken består af 25 stk. foldere ”Forældreguide Læsning” + 25 stk. foldere ”Forældreguide Mate-matik” + 25 stk. plakater ”Gode arbejdsvaner”.
Ved tilkøb af enkelt eksemplarer ud over de minimum 25 stk. koster hver folder og plakat 2,50 kr. pr. stk.
specialpris for ikke medlemmer: 298,- kr.Ved tilkøb af enkelt eksemplarer ud over de minimum 25 stk. koster hver folder og plakat 3,50 kr. pr. stk.Priserne er inkl. moms og eksklusiv forsendelse.
SKOLEBØRN NR 1. 2013 11
�
12 SKOLEBØRN NR 1. 2013
Hold hovedet koldtFå friskt nedkølet drikkevand – Fra 2 haner samtidig!
● Meget høj kapacitet – kan klare et stort pres på kort tid
● Direkte fra hanen – 100% gennemstrømskøler
● Ingen risiko for bakterieudvikling – ingen skjult vandtank i anlægget
● Minimal vedligeholdelse – ingen rensninger eller skift af fi ltre
● Meget billig i drift – ingen udgifter til serviceaftale – lavt strømforbrug
● Mindre kø ved tappestederne (2 eller 4 tappehaner fra samme anlæg!)
● VA-godkendte – opfylder danske lovkrav
Meget sikre ”skole-løsninger” hvor kun tappehanerne er tilgængelige for
brugerne
MMMMMMMMMMM
ttttbbbb
Interesseret i fl ere oplysninger:Få tilsendt referenceliste og udtalelser fra andre skoler
Få eventuelt et besøg på skolen
Fyrrebakken 8 · 5462 MorudTlf. 65 96 42 83 · Fax 65 96 42 53 · Mobil 30 69 67 33www.vpconsult.dk · [email protected]
det, hvor børnene kan færdes sikkert, og
hvor lokaliteterne med fleksible rum, og
idræts- og skøjtecenter som nærmeste
nabo er en del af skolepakken. Ikke mindst
nyder hun også en inddragende ledelse,
der appellerer til samarbejde.
– Vi har en meget stærk ledelse. Det
smitter af på alle. Vi står bare sammen,
konstaterer næstformanden, mens Frida
Jønsson fra elevrådet samtykker.
– Vi har fået nogle meget stærke bånd
mellem eleverne på tværs af klasserne.
Noget af det skyldes alt det, vi gjorde sam-
men på kryds og tværs, da vi troede, vi
skulle lukkes. Noget er opstået på grund
af skolens opbygning med åbne rum, der
kræver, at vi tager hensyn til hinanden.
Og noget kan forklares med vores arran-
gementer med banko og loppemarked. Vi
har lært hinanden at kende på en ny må-
de. Selv er jeg begyndt at snakke mere
med de yngre elever – jeg er for eksempel
begyndt at hjælpe dem i lektiecafeen, for-
tæller Frida Jønsson.
DET GjORDE SKOLEbESTyRELSEN, DA ENGSTRANDSKOLEN bLEV TRuET AF LuKNING I 2010Vidensdelte med forældre fra en tidligere lukningstruet skoleLavede strategimøder med forældre, lærere og ledelseLavede bannere og demonstrationer med børn, forældre og lærereOplevede at forældre blev politisk aktive ved at melde sig ind i de lokale partiforeningerSkrev læserbreve og dannede politisk netværkOprettede StøtteforeningenSørgede for, at nye tal og data kom frem og satte en ny kommunal dagsordenFik en elev til at shine det gamle logo op, så skolen fik ny grafisk identitet
Skolelederen er heller ikke i tvivl om,
at de mange relationer på tværs af lærere,
elever, forældre og klasser ikke bare gør
noget godt for skolekulturen og alles triv-
sel. De gør også noget positivt ved karak-
tererne.
– På den front er vi også på vej frem.
Nu gælder det derfor om at sikre foræl-
dreengagementet, så den gode udvikling
af skolen fortsætter.
Bankospil og andre fælles aktiviteter
styrker sammenholdet på Engstrandskolen.
Foto: Claus Bjørn Larsen
�
SKOLEBØRN NR 1. 2013 13
Sekretariat for Nationalt samarbejde
for trivsel blandt børn i dagtilbud og
Det nationale samarbejde for trivsel
og mod mobning i grundskolen.
Den første
fredag i martsBrug trivselsdagen
til at sætte spot
på det vigtige
trivselsarbejde
National trivselsdag i dagtilbud og skoler!
Find inspiration på
www.sammenmodmobning.dk og
www.samarbejdefortrivsel.dk
til kant 210x297 plus 5mm til
30208 Annonce.indd 4 17/12/12 13.02
14 SKOLEBØRN NR 1. 2013
Mor til tre skolebørn, Mette With Hagen-
sen, Varde, blev af aktive forældre valgt
som ny formand på Skole og Forældres
landsmøde i november. Hun var tidligere
næstformand i landsforeningen, og den
post blev overtaget af Finn Juel Larsen,
tidligere hovedbestyrelsesmedlem, der er
45 år, far til to døtre og bor i Aalborg.
– Jeg vil gøre mit bedste for at sikre
forældre og skolebestyrelser en fortsat
indflydelse på, hvordan folkeskolen ud-
vikler sig. Nu hører vi også politikere,
skoleledere og lærere sige, at forældre er
en vigtig ressource for børns læring og
udvikling af folkeskolen. Vi vil arbejde
for, at den erkendelse bliver til virkelighed
ude på de enkelte skoler. Målet er, at alle
elever kommer ud af skolen og har lært
alt det, de overhovedet kan lære, siger
Mette With Hagensen.
Hun overtager formandsposten efter
Benedikte Ask Skotte, som var formand
i fire år og valgte at træde tilbage, da den
yngste af hendes fem børn nu går i 9.
klasse – og efter 15 år som aktiv i en sko-
lebestyrelse. Hun fik tak for sin energiske
og vedholdende indsats af blandt andre
den nye formand, som takkede på forenin-
gens vegne:
– Benedikte har gjort en kæmpe indsats
for foreningen, både som formand og før
det som blandt andet næstformand. Vores
forening bliver holdt oppe i tempo af men-
nesker som Benedikte, sagde Mette With
FORMAND OG MOR TIL TRE• Mette With Hagensen, 45 år, Varde• Formand for skolebestyrelsen på
Lykkesgårdskolen siden 2008• Lektor og tillidsrepræsentant på Varde
handelsskole og handelsgymnasium• Gift med Per. Mor til Emma på 15,
hannah på 13 og Esben på 10• Valgt som formand for to år
Hagensen, der er glad for at have stået i
formandslære det år, hun har været næst-
formand.
Forældre Fra hele landetUdover formand og næstformand tæller
hovedbestyrelsen 21 medlemmer valgt fra
Skole og Forældres lokalafdelinger. Af de
21 pladser skulle de 11 genbesættes. Fire
blev genvalgt, mens syv nye kom ind. Ho-
vedbestyrelsen repræsenterer skolebesty-
relser i hele landet og består nu af fem fra
Region Midt-Nord, fire fra Region Syd,
tre fra region Sjælland, fire fra Region
Hovedstaden og fem som er valgt i hele
landet.
De 110 delegerede på landsmødet vedtog
et nyt arbejdsprogram, hvor hovedpunk-
terne er inklusion, udbygning af skolebe-
styrelsesmedlemmernes kompetencer og
mere fokus på vidensdeling mellem forening
og medlemmer. Læs mere på
www.skole-foraeldre.dk
Mette With Hagensen og Finn Juel Larsen er
ny formand og næstformand for Skole og Forældre. Skole og Forældres nye hovedbestyrelse. Se alle navne på www.skole-forealdre.dk.
skole og Forældres landsmøde:
to jyder i spidsenny Formand, ny næstFormand og en nyValgt hoVed-bestyrelse Fortsætter arbejdet For at sikre Forældre indFlydelse og skabe en bedre Folkeskole
AF LIS AGERBÆK JØRGENSEN
Skole og Forældres landsmøde gik glip af et besøg af børne- og undervisningsminiser
Christine Antorini, som var kaldt til møde hos statsministeren den aften i november.
Men Antorini deltog i landsorganisationens reception for den afgående formand og
det nye formandskab den 11. december i København.
Ministeren roste Benedikte Ask Skotte for et godt samarbejde og en stor indsats til
gavn for folkeskolen. Og også for en ridetur, som hun tog imod, da landmanden Be-
nedikte havde fortalt, at hun da tager hesten, når hun skal til møde på sine børns
skole. Samtidig ønskede Christina Antorini varmt velkommen til den nye formand,
som hun allerede kender fra flere møder.
til møde om reFormenMette With Hagensen blev hurtigt kastet ind i arbejdet som forældrenes repræsentant
og har deltaget i partnerskabsmøde om regeringens forslag til folkeskolereform med
ministeren og blandt andre skolelederne, lærerne, eleverne og pædagogerne. Anders
Balle fra Skolelederforeningen og Vera Rosenbeck fra Danske Skoleelever takkede også
den afgående formand og ønskede den nye velkommen ved receptionen i København,
ligesom den radikale uddannelsesordfører, Lotte Rod, indbød til fortsat samarbejde.
”chRISTINE ANTORINI TAKKEDE OGSå bENEDIKTE ASK SKOTTE FOR EN RIDETuR, SOM huN TOG IMOD ”…SELV OM jEG ALDRIG hAR REDET FøR OG IKKE ER hESTEpIGE. jEG bLEV DOG SIDDENDE på hESTEN”, SOM MINISTEREN SAGDE
Christine Antorini holdt en engageret tale ved Skole og Forældres reception i København.
inVitation til Fortsat samarbejde Fra politikere og skole aktiVe
et spil – et kursus – en opleVelse
aktuelt
et spil · et kursus · en oplevelse
...have en opsparingskonto og kunne læse kontoudtog?
Skal en 17-årig...
...kende betydningen aford som racisme, fascisme?
...kunne arbejde selvstændigt og koncentreret med en opgave?
...kunne engagere sig i en andens problem?
...være medlem af mindst 1 fritidsorga-nisation?
...vide hvad den globale opvarmning bestyder?
...kende til bakterie-udvikling i fødevarer?
Telefon 3326 1721 www.skole-foraeldre.dk/butik
tilbud
Dialog er en leg – et spil med spillekort og spilleplader – der opfordrer deltagerne til at tage stilling til:
• hvilke kundskaber vores børn skal lære• normer og holdninger• samarbejde mellem skole og forældre• hvilke forventninger vi har til hinanden
Og får deltagerne til at diskutere, hvilke kund-skaber og færdigheder en 17- årig skal have.
Spillet sigter også på, at deltagerne, gennem en dialog, finder frem til, hvem der har ansva-ret for, at kundskaber og færdigheder tillæres.
Dialog henvender sig til alle, der interesserer sig for skolen og elevernes hverdag.
Dialog er oplagt at spille til forældremøder, klassemøder, skolebestyrelsesmøder. Spillet kan indlægges som en lektion i et kursus eller en konference.
Spillematerialet er beregnet til 5 grupper hver bestående af 4 - 7 personer.
tilbud så længe lager haves - sælges til langt under 1/2 pris
medlemspris: kr. 250,-ikke-medlemspris: kr. 550,- Priserne er inkl. moms, ekskl. forsendelse.
SKOLEBØRN NR 1. 2013 15
AF LIS AGERBÆK JØRGENSEN
ros Fra ministeren
16 SKOLEBØRN NR 1. 2013
kort nyt
min kropsuddannelse – et spring i den rigtige retning
Sammenhængen mellem fysisk akti-
vitet og den generelle indlæringsevne
spiller en central rolle i et nyt og ba-
nebrydende materiale til idrætsunder-
visningen.
Idræt og fysisk aktivitet styrker indlæ-
ringsevnen og er afgørende for børns
udvikling. Det blev igen – og med om-
fattende dokumentation – slået fast af
Skandinaviens førende forskere på
Kulturministeriets konsensuskonfe-
rence for godt et år siden. Men når idræt
er så vigtig en platform for børns gene-
relle indlæring og udvikling, hvorfor
har faget så ikke samme status som fx
dansk og matematik? Hvorfor findes
der ikke et undervisningsmateriale, der
kan udvikle og evaluere børns krops-
lige færdigheder i forhold til deres alder?
samarbejdet i centrum”Min kropsuddannelse” er tænkt som
et grundlæggende værktøj til idræts-
undervisningen i folkeskolen med hen-
blik på at sikre en alderssvarende mo-
torik og fysisk udvikling hos den en-
kelte elev. Materialet er blandt andet
nyskabende ved at lægge op til et tæt
samarbejde mellem forældre, elever og
lærere, hvilket ikke er set før i faget
idræt.
Indholdet i mappen er således tre-
delt med et hæfte til hhv. forældre,
elever og lærere. Materialet tager afsæt
i den nyeste forskning inden for idræts-
og sundhedsområdet og er forankret i
Ministeriets faghæfte 6 (Idræt) og 21
(Sundheds- og seksualundervisning og
familiekundskab).
både et eValueringsVærktøj og en personlig portFolio”Min kropsuddannelse” er et overskue-
ligt opslagsværk til periodisk brug i
løbet af elevens skolegang fra 0.-9.
klasse.
Materialet lægger op til, at eleven kan
få dokumenteret sin udvikling inden
for grundtræningsområderne. Elevhæf-
tet kan således følge den enkelte elev
gennem hele skoletiden, så det også
bliver en personlig portfolio og kan
dermed være et vigtigt redskab for ele-
ver i 9. klasse, der afslutter idrætsfaget
med en prøve.
kontakt Kontakt ophavsmanden Per Kølle på
tlf. 2372 3313 eller mail til perkolle@
gmail.com. Per Kølle tilbyder også
foredrag og workshops om kropsud-
dannelsen.
Materialerne kan købes via
www.skoleidraet.dk i butikken.
stor succes med landsdækkende sprogindsats For børn
Stort set alle kommuner deltog i projekt
’Sprogpakken’, der bl.a. har efteruddan-
net knap 7.000 pædagoger, som skal
styrke børns sprog i daginstitutionen
og familien. Både deltagere og parter
bag Sprogpakken udtrykker stor til-
fredshed, og indsatsen fortsætter lokalt,
viser evalueringen af det netop afslut-
tede projekt.
Tidlig fokus på børns sprog har stor
betydning for deres senere udvikling af
læse- og skrivefærdigheder. Med ’Sprog-
pakken’ har indsatsen for at hjælpe børn
til et bedre sprog fået et stort løft. 6.959
pædagoger landet over har gennemført
et firedages uddannelsesforløb, mens
456 pædagogiske konsulenter og andre
nøglepersoner har fået et videregående
forløb over seks dage. 95 af landets 98
kommuner har deltaget i projektet.
Opgaven blev igangsat og finansieret
med 34 mio. kr. i 2010 af Ministeriet for
Børn og Undervisning. Projektet har
været ledet af Socialstyrelsen for Mini-
steriets for Børn og Undervisning og er
varetaget af et konsortium bestående af
professionshøjskolerne UCC, UCL og
VIA, Syddansk Universitet (SDU) og
COK.
Kommunerne og pædagogerne har taget
godt imod Sprogpakken: 96 procent af
dem, som har besvaret evalueringen af
det fire-dages efteruddannelsesforløb,
angiver, at forløbet har givet dem kom-
petencer til at arbejde med understøt-
tende sprogstrategier, og 95 procent
påpeger, at det har givet dem kompeten-
cer til at arbejde med dialogisk læsning.
Læs mere om projektet på:
www.sprogpakken.dk
SKOLEBØRN NR 1. 2013 17
REDIGERET AF LIZZI EGE JOhANSEN
Til sommer relance-
rer Skole og Foræl-
dre foreningens blad
Skolebørn.
Det nye blad bliver på ca. 36 sider - altså
væsentligt større end i dag - og i maga-
sinformat.
Det vil udkomme fire gange om året og
som noget nyt vil alle forældre på med-
lemsskolerne kunne læse bladet som
e-magasin - helt uden ekstra omkostnin-
ger for den enkelte medlemsskole.
Det relancerede Skolebørn udkommer
første gang før sommerferien 2013.
Det nye magasin vil, ligesom det nuvæ-
rende blad, fortsat blive sendt i en trykt
version til de forældrevalgte medlemmer
af skolebestyrelserne.
Danske børn og unge er tidlige og flittige brugere af online sociale netværk som
Facebook. De sampler og remixer tekster og billeder, deler indsigt i hinandens on- og
offline liv, de konstruerer identitet, praktiserer venskab og deler viden. Disse nye
rammer for identitetsdannelse, socialitet og vidensudveksling udfordrer skole og
daginstitutioner.
Antologien samler relevant forskning om børn og unges brug af sociale netværkssider,
angiver mulige analytiske tilgange for studerende, der selv ønsker at undersøge fæ-
nomenet og skitserer pædagogiske handlemuligheder i forhold til feltet.
Bogen egner sig til undervisningsmæssig brug fx på lærer- og pædagoguddannel-
serne, men vil være relevant for alle, som ønsker at optimere deres viden om børn og
unges brug af sociale netværkssider.
”Sociale netværkssider – som tekst og kontekst” er udgivet på forlaget VIASYSTIME,
er på 182 sider og koster 195,- kr. inkl. moms. Bogens forfattere er blandt flere Erika
Zimmer Brandt, Jette Kofoed, Malene Charlotte Larsen, Henny Stouby (red.) og den
kan købes på www.systime.dk ISBN 978-87-90833-80-0
nyt skolebørn på VejSkole og Forældre er i gang med at an-
sætte en journalist, der bliver den gen-
nemgående skribent i bladet. Det sidste
Skolebørn, som ligner det blad, du sidder
med i hånden, udkommer den første uge
i marts.
Baggrunden for ændringerne er et ønske
fra Skole og Forældre om at få en bedre
kontakt til den almindelige skoleforælder
og også lave mere emneorienteret stof til
skolebestyrelsesmedlemmerne. En bru-
gerundersøgelse fra sidste år viste des-
uden, at et flertal af medlemmerne fore-
trækker færre, men mere fyldige udgaver
af Skolebørn. Skole og Forældre kan sam-
tidig spare penge på porto og tryk ved at
reducere antallet af numre.
laj
sociale netVærkssider- som tekst og kontekst
Sikker Internet Dag fejres over
hele verden den 5. februar 2013 med
fokus på rettigheder og ansvar i den
digitale verden.
I Danmark sætter Medierådet for
Børn og Unge i samarbejde med Red
Barnet og Center for Digital Pæda-
gogik blandt andet spot på dagen
med udgangspunkt i lærere, pæda-
goger og andres dilemmaer, når de
gerne vil bruge de nye medier i deres
arbejde med børn og unge.
Læs mere om dagen på:
www.sikkerinternet.dk
Læs om Safer Internet Day over
hele verden på:
www.saferinternetday.org
sikker internet dag 2013
UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN SKOLE OG FORÆLDRE
NOVEMBER 20129
BøRNENE LEGER OG DE VOKSNE
TESTER, NåR BELLAhøj SKOLE
TjEKKER BøRNENES mOTORIK... S. 3
SKAL VI LUKKE FÆRRE UGER Om åRET?
EjBy SKOLE åBNER I FERIER OG LÆGGER
Op TIL DEBAT... S. 6
Læs mere om emnet fra en af bogens forfattere i den børnepolitiske kommentar på dette blads bagside.
18 SKOLEBØRN NR 1. 2013
Min nytårshilsen skal koncentrere sig om de indre linjer eller hvad det egentlig er,
Skole og Forældres sekretariat arbejder med, også i 2013. Vi er til for medlemmer-
nes skyld, og det er vigtigt for os, at I ved hvad vores funktion er, og hvordan I kan
drage fordel af vores ydelser.
Her følger en oversigt over sekretariatets arbejde i grundtræk:
• Rådgivning til skolebestyrelsesmedlemmer om de udfordringer de møder
i deres bestyrelsesarbejde, telefonisk på hverdage kl. 9-14. Her kan man fx få
henvisninger til relevante lovparagraffer eller få talt tingene godt igennem med
en kvalificeret lytter. På vores webside kan man desuden finde opslagsord og
gode råd.
• Rådgivning til forældre på Forældrerådgivningen, som har telefonisk åbent
hverdage kl. 10-14 og som også indeholder en fyldig brevkasse på vores webside.
• Kurser til skolebestyrelser om fx skolebestyrelsens beslutningskompetencer,
pligter og muligheder, samt kurser til andre forældre om fx skole-hjem-samar-
bejdet. Det er vores landsdækkende instruktørnetværk, der kommer ud på
skolerne.
• Information til medlemmer om, hvad der rører sig indenfor skoleverdenen,
især ud fra et forældreperspektiv. Vi sender cirka to nyhedsbreve ud om måneden,
udgiver bladet Skolebørn og opdaterer vores webside med relevant stof for for-
ældre til børn i folkeskolen. Vi udarbejder pjecer og bøger om alt fra lektiestøtte
til lovstof.
• Politisk arbejde, hvor sekretariatets rolle primært
er at understøtte vores medlemsvalgte politikere
i forhold til fx pressearbejde, høringssvar og
forberedelse af og deltagelse i møder med mi-
nistre, politikere og embedsmænd. Hovedfokus
er at sikre forældres indflydelse på deres børns
skolegang og at folkeskolen skaber læring og
trivsel for børnene, også i vores samarbejde med
mange af landets øvrige organisationer på børne-
og undervisningsområdet.
• Projekter om fx skole-hjem-samarbej-
de, elevfravær og i 2013-14 en stor kam-
pagne for bedre inklusion for alle
elever i folkeskolen, set ud fra et sko-
lebestyrelses- og forældreperspektiv.
Vi på sekretariatet ønsker jer og jeres
børn et godt og lærerigt nytår.
På Vaarst-Fjellerad
Skole er Nanna
og Sandra med til
at diskutere god
netpraksis. Foto:
Marianne Andersen
AF SEKRETARIATSchEF MORTEN KRUSE
godt nytår Fra jeres sekretariat
541 601Tryksag
Tidskriftet SkolebørnNr. 1 - januar 2013, 80. årgang(dateret fra første nr. af Forældreraadstidende).Oplag: 11.500
bladet udkommer 9 gange om året.
Næste nummer: 7. marts 2013Deadline: 18. februar 2013
ISSN: 1398-1269
Redaktion:Redaktør Lis Agerbæk jørgensen (Dj)Ansvarsh. red. Mette With hagensenRedaktionssekretær Lizzi Ege [email protected]
Layout og Tryk:jørn Thomsen Elbo A/S Svanemærket trykkeri,licens 541 601
Abonnement:helårs abonnement: kr. 565,50Tillægsabonnement for medlemsskoler: kr. 240,50
Annoncer:Ac Annoncer Kunneruphøj 34, Kolt 8361 hasselager Tlf: 8628 0315/2172 5939 Fax: 8628 0350Mail: [email protected]
citater og uddrag fra bladet er tilladt, når artiklens forfatter og »Skolebørn« angives som kilde. Ved gengi-velse af større uddrag eller hele artikler kræves accept af redaktøren, artiklens forfatter samt fotograf/tegner.
Læserbreve Redaktionen forbeholder sig ret til at beskære, redigere eller udelade tilsendte læserbreve. Som oftest vil de blive bragt i deres fulde ordlyd på: www.skole-foraeldre.dk
Redaktionen påtager sig intet ansvar for artikler og indlæg der indsendes uopfordret.
Artikler bragt i »Skolebørn« er ikke nødvendigvis udtryk for Skole og Forældres politik.
UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN SKOLE OG FORÆLDREJANUAR 2013
1
I 11 kommuner vælger forældre i stigende grad folkeskolen til... S. 3
Fokus på sociale medier og digital dannelse... S. 6
kalender hoVedbestyrelsen
godt nytår Fra jeres sekretariat
▲ Landsformand Mette With hagensen, Hyldehaven 45, 6800 Vardemobil tlf.: 3171 6378, e-mail: [email protected]
▲ Næstformand Finn Juel Larsen, Herningvej 198, 9220 Aalborg Østmobil tlf.: 2086 9415, e-mail: [email protected]
Peter Bjerregaard Andersen, Svendborg Kommunetlf.: 6177 8815, e-mail: [email protected]
Peter Bager, Langeland Kommunetlf.: 2248 0441, e-mail: [email protected]
Gunilla Bender, Københavns Kommunetlf.: 4096 9764, e-mail: [email protected]
Per Birkmose, Kalundborg Kommunetlf.: 6161 0547, e-mail: [email protected]
▲ Jørgen Leegaard Bjerre, Ringkøbing-Skjern Kommunetlf.: 9735 0224, e-mail: [email protected]
Grethe Bremer, Skanderborg Kommunetlf.: 2491 8510, e-mail: [email protected]
▲ henrik christensen, Sønderborg Kommunetlf.: 2340 8434, e-mail: [email protected]
John christiansen, Lolland Kommunetlf.: 6085 5758, e-mail: [email protected]
Jens Darket, Rudersdal Kommunetlf.: 4021 2269, e-mail: [email protected]
charlotte Schibler hansen, Favrskov Kommunetlf.: 6044 8218, e-mail: [email protected]
▲ henrik hjorth hansen, Tårnby Kommune tlf.: 2122 3035, e-mail:[email protected]
Jens haugaard, Næstved Kommunetlf.: 3026 4103, e-mail: [email protected]
Roar hylleberg, Odense Kommunetlf.: 2944 3459, e-mail: [email protected]
Jørgen Jørgensen, Lolland Kommunetlf.: 5478 9504, e-mail: [email protected]
Kirsten Keller Laursen, Silkeborg Kommunetlf.: 8687 1560, e-mail: [email protected]
Anders høgsbro Madsen, Københavns Kommunetlf.: 2016 7953, e-mail: [email protected]
▲ christian Junget Madsen, Guldborgsund Kommune tlf.: 2015 0116, e-mail: [email protected]
Jon Madsen, Bornholms Regionskommunetlf.: 2679 0865, e-mail: [email protected]
Berit Nielsen, Randers Kommunetlf.: 6167 9083, e-mail: [email protected]
Merete Rehde Sørensen, Horsens Kommunetlf.: 2494 9695, e-mail: [email protected]
▲ Pia Sødequist, Greve Kommunetlf.: 4222 6933, e-mail: [email protected]
▲ = medlem af forretningsudvalget
Viden- og erfaringsseminar 2013 i nordjylland, skole og ForældreTil alle forældrevalgte skolebestyrel-
sesmedlemmer på medlemsskoler i
Region Nordjylland
Emne: Inklusion
Dato: lørdag d. 19. januar 2013
Sted: UCN, Mylius Erichsensvej 131,
Aalborg
Program: www.skole-forældre.dk
Kontakt: Skole og Forældre v/Ingelise
Andersen e-mail [email protected]
eller tlf. 3326 1721.
ForældrerådgiVningenLad mig fortælle dig en historie om nog-
le af hverdagens helte. De hedder An-
nemarie, Bent, Bente, Carsten, Erik,
Erling, Finn, Flemming, Gunhild, Jonna,
Karen Margrethe, Kirsten, Lene, Leo,
Linda, Marianne, Marianne, Martin,
Mogens, Niels-Christian, Nini, Per, og
Vagn , og de er alle sammen frivillige i
Forældrerådgivningen.
Et par gange om måneden sætter disse
mennesker dagen af. De svarer på tele-
fonopkald fra forældre der oplever pro-
blemer i forbindelse med deres barns
skolegang, eller de sætter sig ved compu-
teren og svarer på de henvendelser der
kommer på mail.
De lytter, og giver råd og vejledning, og
bidrager på den måde til, at mange af de
problemer der kan opstå mellem skole og
hjem, bliver løst på en god måde. Men vig-
tigst af alt arbejder de hver dag for at flere
børn får det bedste ud af deres skolegang.
Som uddannet lærer, skolebestyrelses-
medlem og mor til tre børn har jeg fulgt
aF charlotte broe, koordinator aF ForældrerådgiVningen
folkeskolen i mange år, og oplevet mange
af de udfordringer, man som forælder kan
opleve i mødet med folkeskolen.
Det er derfor en stor glæde for mig, som
nyansat koordinator for Forældrerådgiv-
ningen at opleve denne gruppe af ildsjæle,
der bruger deres fritid på at hjælpe forældre,
der oplever problemer i forbindelse med
deres barn skolegang. Det gør mig glad og
stolt af vores arbejde, hver gang vi i Foræl-
drerådgivningen er med til at sikre, at et
barn får den læring og trivsel de har ret til.
Du kan også få rådgivning, hvis du op-
lever problemer med dit barns skolegang.
Forældrerådgivningen kan træffes på tlf.
7025 2468 alle hverdage mellem kl. 10 - 14,
el. www.foraeldreraadgivningen.dk,
hvor du har mulighed for at kontakte os
på mail med spørgsmål. På hjemmesiden
har du også mulighed for at finde oplys-
ninger og læse brevkassesvar.
Vi hører også meget gerne fra dig, hvis
du har tid og lyst til selv at deltage i det
frivillige arbejde, eller blot gerne vil høre
mere.
instruktøruddannelsen, skole og Forældre
Til alle forældrevalgte skolebestyrel-
sesmedlemmer på medlemsskoler
Alle instruktører gennemgår et uddan-
nelsesforløb i tre moduler
Forløb i 2013
Modul 1: Fre-/lørdag d. 25.- 26. jan.
Modul 2: Fre-/lørdag d. 1.- 2. feb.
Modul 3: D. 12. feb. el. d. 19. feb.
Sted: Byggecentrum, Hindsgavl Allé 2,
5500 Middelfart
Deltagelse er gratis
Kontakt: Skole og Forældre v/Ingelise
Andersen e-mail [email protected]
eller tlf. 3386 0201
sociale medier oVer alt
al
Hen
ven
del
se
til:
pos
t@sk
ole-
fora
eldr
e.dk
elle
r sko
le o
g Fo
ræld
re, K
vægt
orvs
gade
1, 1
710
Køb
enha
vn v
.
so
rte
re
t M
ag
as
inp
os
t s
Mp
børnepolitisk kommentarAF MALENE chARLOTTE LARSEN, FORSKER I SOcIALE MEDIER OG DIGITAL UNGDOMSKULTUR VED AALBORG UNIVERSITET
Jeg kan godt forstå, hvis nogle forældre
har svært ved at følge med i og forholde sig
til deres børns digitale liv. Danske børn og
unge er flittige – og tidlige – brugere af
sociale medier. De begynder typisk at
bruge internettet fra de er syv år, og nogle
endda i fireårsalderen. Hos de helt små er
det især YouTube, online spil og legeorien-
terede sociale netværkssider som Movie-
starplanet, der trækker. Når børnene nær-
mer sig 10-13-årsalderen, begynder de at
interessere sig for Facebook og andre sider,
som ikke specifikt er målrettet børn. Og
det er ikke så underligt.
For de sociale medier er blevet en natur-
lig forlængelse af hverdagen for mange
børn og unge. Det er her, de har en samlet
oversigt over dem, de kender. Det er bl.a.
her, de vedligeholder venskaber, dyrker
interesser, opbygger en selvforståelse og
afprøver identitetsmarkører. Det er også
her, de bliver uvenner, kede af det og indi-
mellem mobber hinanden. Sociale medier
er med andre ord blevet en afspejling af
ungdomslivet.
Hvis forældrene indimellem mister pu-
sten, er det fordi, det går så hurtigt. Som
forsker kan jeg selv have svært ved at følge
med. For tiden er der små indikationer på,
at unge er på vej væk fra Facebook; nogle
søger mod sociale medier, hvor voksne
ikke i så høj grad er repræsenteret. Et par
nye sociale medier ser ud til at fylde meget
lige pt.:
• Formspring: Er bygget op om spørgs-
målet ”Ask me anything”. Brugerne kan
stille hinanden private spørgsmål. Fun-
gerer lidt som en digital version af sel-
skabslegen ”Sandhed eller konsekvens”.
• Instagram og Snapchat. Mobile fotode-
lingsapps. Her kommunikeres i billeder;
lynhurtigt og med umiddelbar respons
medieres hverdagen og samværet med
vennerne.
De unges brug af sådanne sider er eksem-
pler på en legende og eksperimenterende
tilgang til at ”lægge sig selv ud på nettet”
og se, hvad der sker.
Men hvordan skal man som forældre
agere i forhold til alt dette? Først og frem-
mest vil jeg argumentere for, at man inte-
resserer sig for, hvorfor medierne er vig-
tige for børnene. Hvorfor skal de konstant
være ”på”? Hvad er det, medierne tilfører
samværet med vennerne? Hvorfor kan en
virtuel påklædningsdukke have reel værdi?
Når man som voksen skal udstikke ram-
mer for brug, må man gøre det på et så
informeret grundlag som muligt. Hvis det
f.eks. handler om, hvorvidt man skal lade
sit barn under 13 år være på Facebook, må
man overveje konsekvenserne. Hvis barnet
får et forbud, kan det føle sig uden for kam-
meratgruppen, da så meget samvær plan-
lægges her. Hvis barnet omvendt får lov,
må man engagere sig og hjælpe det på vej.
Man må se børnenes og de unges brug af
sociale medier som en sammensmeltning
af ’online’ og ’offline’. Internettet er ikke
”en anden verden”, men blot en del af den
verden, de unge lever i. Og altså også en,
man som forældre bør have stor interesse
og indsigt i.
læs mereMalene Charlotte Larsens ph.d. Unge og
online sociale netværk kan downloades
her kortlink.dk/aau/bugz
Se også bogomtalen på side 17 i dette blad.