12

Click here to load reader

Jeg klager! - en pixi klageguide

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Jeg klager! er en pixi klageguide til dig, som skal skrive en klage, men ikke helt ved hvor du skal starte. Det kan føles meget uoverskueligt pludseligt at stå i en situation, hvor man skal gå "i mod systemet" og klage. Derfor har jeg samlet spørgsmål og svar på noget af det mest grundlæggende ved en klagesag, samt samlet nogle gode råd, som jeg håber kan lette din klageskrivning og gøre processen lidt nemmere for dig. Sidst, men ikke mindst, får du gode adresser steder hvor du kan få gratis hjælp til din klagesag. Held og lykke med din klage, Charlotte D.

Citation preview

Page 1: Jeg klager! - en pixi klageguide

Jeg klager!

- en pixi

klageguide

Page 2: Jeg klager! - en pixi klageguide

  2  

Hvad er det her? I efteråret 2012 førte jeg en klagesag mod mit jobcenter/Aarhus Kommune på baggrund af et uberettiget stop af udbetalingen af mine sygedagpenge, samt fejl i sagsbehandlingen. Jeg var så heldig at have både jurister og en socialrådgiver i min nærmeste omgangskreds, som kunne hjælp mig igennem klageprocessen. Min klage endte i beskæftigelsesankenævnet, hvor jeg vandt. Jobcentret blev pålagt at ophæve deres afgørelse og genoptage min sygedagpengesag. Ikke alle sygedagpengemodtagere har samme ressourcer til rådighed i deres personlige netværk, hvis de havner i lignende situationer. Derfor har jeg sammensat denne lille klageguide på baggrund af mine personlige erfaringer og de gode råd, jeg fik i min klageproces. Det kan føles meget uoverskueligt pludseligt at stå i en situation, hvor man skal gå "i mod systemet" og klage. Derfor har jeg samlet spørgsmål og svar på noget af det mest grundlæggende ved en klagesag samt samlet nogle gode råd, som jeg håber kan lette din klageskrivning og gøre processen lidt nemmere for dig. Sidst, men ikke mindst, får du gode adresser på steder, hvor du kan få gratis hjælp til din klagesag. Det er vigtigt at huske sig selv på, at der sker fejl alle steder - også i den offentlige sagsbehandling. Derfor skal du også stå på din ret, hvis du bliver uretfærdigt behandlet. Der er altid noget, du kan gøre og nogen som, kan hjælpe! Held og lykke med din klage, Charlotte D.  

Page 3: Jeg klager! - en pixi klageguide

  3  

QUESTIONs &

ANSWERS Hvem skal du klage til? Hvis din sag er blevet behandlet af jobcentret, er det også her du skal klage over afgørelsen. Du kan ringe, sende din klage med post eller møde personligt ved kommunen for at klage. Du kan også sende en e-mail med digital signatur. Jobcentret revurderer sin afgørelse ud fra din klage og beslutter, om de har grundlag for at give dig helt eller delvist medhold i din klage. Hvis jobcentret kun kan give dig delvist medhold, skal de give dig besked om dette. Fra du modtager beskeden, har du 4 uger til at beslutte, om du vil gå videre med klagen. Hvis du stadig ønsker at klage, skal du gøre jobcentret opmærksom på dette, og de har derefter 14 dage til at sende din klage videre til beskæftigelsesankenævnet i Regionen. Hvis Jobcentret ikke vil revurdere afgørelsen (f.eks. på grund af overskredet tidsfrist), sender de automatisk din klage videre til beskæftigelsesankenævnet. Beskæftigelsesankenævnet behandler altid din klage fuldstændigt uafhængigt af, hvad du eller kommunen har at sige om sagen og den tidligere afgørelse.

 

Page 4: Jeg klager! - en pixi klageguide

  4  

Hvad skal jeg gøre for at klage?

Du skal klage inden der er gået 4 uger fra den dag, du fik besked om jobcenterets afgørelsen i din sag. Det er vigtigt, at du overholder fristen, da beskæftigelsesankenævnet ikke er forpligtet til, at behandle klager, der indberettes for sent. Hvis jobcentret kun kan give dig delvist medhold i din klage, sender de besked til dig om dette. Herfra har ud 4 uger til at svare jobcentret, hvis du stadig vil klage over afgørelsen. Hvis du fortsat ønsker at klage, skal jobcentret sende din klage videre til Beskæftigelsesankenævnet inden 14 dage. Hvad kan din klage resultere i? Beskæftigelsesankenævnet kan vælge at træffe disse afgørelser i din klagesag • De kan afvise at behandle din klage. • De kan fastholde den afgørelse, som jobcentret tidligere har truffet i din sag. • De kan sende din sag tilbage til jobcentret med et påbud om, at genbehandle sagen. • De kan helt ophæve jobcentres afgørelse i din sag. • De kan ændre dele af jobcentrets afgørelse i din sag. Beskæftigelsesankenævnets afgørelse i din sag skal altid meddeles til dig skriftligt og den skal altid begrundes.  

Page 5: Jeg klager! - en pixi klageguide

  5  

en Tjekliste Aktindsigt Det kan være en god ide at søge om aktindsigt, inden du skriver og sender din klage. Du har ret til aktindsigt som part i en sag (hvilket du er) ifølge forvaltningslovens § 9. Ved at anmode kommunen eller jobcentret om aktindsigt i din sag kan du få det fulde overblik over, hvilke dokumenter de er i besiddelse af samt referater af telefonsamtaler mv. Hvis du ikke allerede har modtaget en skriftlig begrundelse for afgørelsen, kan du også bede kommunen eller jobcentret om sådan en. Du har ret til at modtage begrundelsen skriftligt. Dokumentationskrav Der er ingen formelle dokumentationskrav til en klage. Men som udgangspunkt er det en god ide, at du medsender så meget dokumentation som muligt, der understøtter din klage. Du skal være opmærksom på, at du kun har ét skud i bøssen, så du skal være sikker på, at du har alt med i klagen, og at beskæftigelsesklagenævnet bliver oplyst om alt relevant. Beskæftigelsesankenævnet har ikke tidligere været inde over sagen og kender derfor ikke dig eller din baggrund for at klage. Eksempel på dokumentation på bilag fra min klagesag vedr. fratagelses af sygedagpenge

• Oversigt over kontaktforløb med sagsbehandler. Datoer for personlige

møder, telefonsamtaler og sendte/modtagne mails.

• Kopi af sendte mails i kontaktforløbet (+ screendrops fra mailsystem)

• Referat fra telefonsamtale med sagsbehandler.

• Journaloversigt fra kommunen (i dette tilfælde relevant, da den viste

flere fejl i sagsbehandlingen som var afgørende for jobcentrets

afgørelse)

• Udtalelse fra privat læge

• Udtalelse fra psykolog  

Page 6: Jeg klager! - en pixi klageguide

  6  

Keep it clean Selvom du er frustreret eller vred, er det en god ide, at holde din klage i en så sober, neutral tone som muligt - spar på udråbstegnene! For at bevare troværdigheden skal du finde en balance mellem det objektive og det subjektive, og lade nævnet drage sine egne konklusioner om, at du er blevet uretfærdigt behandlet, eller at der er sket fejl i sagsbehandlingen. Skriv et brev til dig selv Et tip kan være at skrive et brev til dig selv, hvor du får alle dine frustrationer ud. I dette brev skal du bare give den ucensureret gas og komme ud med alt, hvad du har lyst til at sige og klage over. Du kan bruge brevet som udgangspunkt, når du skriver din klage Skriv din klage igennem flere gange og sortér før du sender Når du skal skrive din klage, kan du tage udgangspunkt i det råmateriale, du har fra dit brev til dig selv. Det er vigtigt at du skriver klagen igennem og omformulerer, så du holder en sober tone.   Hold fokus i din klage Det er vigtigt, at du holder et klart fokus i din klage så det er tydeligt, at du klager over selve afgørelsen i din sag. Dette kan du f.eks. gøre ved at lave et afsnit i klagen, hvor du i punktform beskriver, hvorfor du klager. Husk at beskæftigelsesankenævnet kun kan drømme i klagesager omkring afgørelser men ikke procesklager. Derfor er det spildte kræfter f.eks. at klage over sagsforløbet til at beskæftigelsesankenævnet. Som grundregel er det en gode ide kun at klage over det der kan gøres noget ved - altså afgørelsen som kan ændres. Et dårligt forløb hos en sagsbehandler kan ikke ændres, men du kan efterfølgende bede jobcentret om, at få en anden sagsbehandler. Din klage skal helst ikke fylde mere end tre A4 sider + bilag.  

Page 7: Jeg klager! - en pixi klageguide

  7  

Eksempel på klage: opbygning og elementer

Page 8: Jeg klager! - en pixi klageguide

  8  

Vær grundig Selvom det er en hård proces, er det en god ide at bruge din tid og være grundig i din klageskrivning. På den måde sikre du dig, at du sender en fyldestgørende klage, og at alle relevante oplysninger er med, hvis sagen bliver sendt videre til beskæftigelsesankenævnet. Stå på din ret Der kan ske fejl alle steder - også i "systemet". Så, hvis du mener at have opfyldt dine forpligtelser i forhold til de gældende regler, så skal du ikke give op og blot acceptere afgørelsen. Derimod skal du holde på din ret og klage over afgørelsen, selvom det kan føles uoverskueligt at gå i mod "systemet". Der er flere steder du kan få gratis, professionel rådgivning og hjælp til din klageproces. Du finder adresser og kontaktinformationer på Den Sociale Retshjælp og Århus Retshjælp på siderne gode adresser.

Page 9: Jeg klager! - en pixi klageguide

  9  

Gode adresser Her kan du få professionel hjælp, gode råd og vejledning til din klage. Den Sociale Retshjælp, Aarhus A. Hertzums Vej 2 Postboks 5134 8000 Aarhus C Telefon 70 22 93 30 Mail [email protected] Kontaktinformationer Du kan altid kontakte DSR pr. telefon eller møde personligt op i åbningstiderne. Alternativt kan du sende DSR et brev eller en e-mail. Det er vigtigt, at du skriver tydeligt, hvad det er, du ønsker hjælp til - så de kan rådgive dig bedst muligt. Skriv eventuelt dit telefonnummer, hvis du ønsker, at de skal ringe dig op. DSR får mange henvendelser dagligt, kan der gå op til 48 timer, før de vender tilbage på din henvendelse - de bestræber sig dog på at kunne svare fra dag til dag. Åbningstider Mandag 9.00-17.00 Tirsdag 9.00-17.00 Onsdag 9.00-17.00 Torsdag 9.00-17.00 Fredag 9.00-16.00 (eller efter aftale) Webside: http://www.socialeretshjaelp.dk  

Page 10: Jeg klager! - en pixi klageguide

  10  

Århus Retshjælp Vester Allé 8 8000 Aarhus C Telefon 86 19 47 00 Kontaktinformationer Århus Retshjælp giver private borgere gratis, grundlæggende juridisk rådgivning, og under visse betingelser kan de indlede sagsbehandling. For at få hjælp skal du som udgangspunkt henvende dig personligt i retshjælpen i åbningstiden. Du kan dog få telefonisk rådgivning mandag – torsdag fra 11.30 –12.30 på telefon 86 20 82 70. Åbningstider Mandag 13.00 -16.00 Tirsdag 13.00 -19.00 Onsdag - Torsdag 13.00 -16.00 Fredag 10.00 -13.00 Webside: http://www.aarhusretshjaelp.dk/  

Page 11: Jeg klager! - en pixi klageguide

  11  

Statsforvaltningen Beskæftigelsesankenævnet St. Blichers Vej 6 6950 Ringkøbing Telefon 72568300 Kontaktinformation Infocentret modtager rigtig mange opkald i den første time af telefontiden, i tidsrummet omkring frokost og især torsdag mellem kl. 13 og 14. Derfor kan det anbefales at du ringer på andre tidspunkter indenfor telefontiden, hvis det er muligt. Telefontider Mandag 08.30 - 15.00 Tirsdag 08.30 - 12.00 Onsdag 08.30 - 12.00 Torsdag 13.00 - 16.00 Fredag 09.00 - 12.00 Direkte link til beskæftigelsesankenævnets side, hvor du kan finde mere information om sagsbehandlingen, proceduren, sagsbehandlingstider m.m.: http://statsforvaltning.dk/site.aspx?p=5858

Page 12: Jeg klager! - en pixi klageguide

  12  

               

JEG KLAGER!

- EN PIXI

KLAGEGUIDE  

Jeg klager! er en pixi klageguide til dig, som skal skrive en klage, men ikke helt ved hvor du skal starte. Det kan føles meget uoverskueligt pludseligt at stå i en situation, hvor man skal gå "i mod systemet" og klage. Derfor har jeg samlet spørgsmål og svar på noget af det mest grundlæggende ved en klagesag, samt samlet nogle gode råd, som jeg håber kan lette din klageskrivning og gøre processen lidt nemmere for dig. Sidst, men ikke mindst, får du gode adresser steder hvor du kan få gratis hjælp til din klagesag. Udarbejdet i samarbejde med

Telefon: 86 13 54 66 Mail: [email protected]